Bankblod i årerne Side 26 Finansforbundets magasin nr. 11, 2016
ALLE GODE GANGE FIRE Medarbejderne i Middelfart Sparekasse tog særlige t-shirts på, da de for nylig blev kåret til at have Danmarks bedste arbejdsplads. Det er fjerde gang sparekassen hædres siden 2005
Læs side 14
Privatrådgiver til København Har du lyst til at bruge din faglighed i en virksomhed, der arbejder for mere end ren profit? Så er det måske dig, vi har brug for i Merkur Andelskasse. Merkur Andelskasse er et værdibaseret pengeinstitut, som arbejder for en bæredygtig omstilling af samfundet gennem vores bankvirksomhed. Vi får stadig mange nye kunder og søger derfor en ny dygtig privatrådgiver til vores afdeling i København. Du vil få ansvar for din egen kundeportefølje og komme til at arbejde med rådgivning inden for bolig og andre privatområder. Vi forventer derfor, at du er godt klædt på til og brænder for at give vores kunder en professionel og kompetent rådgivning. Det kan vi tilbyde Stillingen er placeret i vores hovedkontor i København. Vi er 100 ansatte fordelt over vores fire afdelinger i landet. Hos os arbejder vi med rådgivning i øjenhøjde med fokus på at dække vores kunders behov. Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer inklusiv frokost. Merkur som arbejdsplads Merkur er en inspirerende arbejdsplads, hvor vi arbejder med et værdigrundlag, der er helt unikt i den danske banksektor. Vi er stolte af vores fag og den måde vi løser opgaverne på. Derfor kan du også se frem til at få engagerede kolleger med godt humør. Vi tilbyder med- og modspil, samt mulighed for faglig og personlig udvikling i et uhøjtideligt fællesskab.
Vores nye rådgiver: • Har erfaring med privatrådgivning inden for bolig • Har interesse, men ikke nødvendigvis erfaring med pension og investering • Er god til at lytte til kundens behov og sætter en ære i at tilbyde den bedste rådgivning • Har en positiv indstilling til arbejdet og kan se muligheder frem for begrænsninger • Arbejder struktureret og er god til at holde orden • Kan kommunikere økonomi i øjenhøjde og så er du empatisk • Er ansvarsfuld, kan både arbejde selvstændigt og samarbejde i teams Søg stillingen Hvis du har lyst til at arbejde for et mindre pengeinstitut med store visioner, så send din ansøgning til ansogning@merkur.dk. Send gerne ansøgningen hurtigst muligt, da vi holder samtaler løbende. Ansøgningsfrist: søndag den 15. januar 2017 Tiltrædelse: snarest muligt. Har du spørgsmål eller vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte privatkundechef Corinna Fleury på telefon 62 65 67 20 / 60 70 11 28 eller afdelingsdirektør Claus Skytt på telefon 62 65 67 11 / 61 55 79 44. Vi glæder os til at høre fra dig.
I Merkur Andelskasse har vi den holdning, at penge er et redskab, og at det ikke er ligegyldigt, hvordan vi investerer vores penge. Derfor låner vi penge ud til samfundsgavnlige virksomheder, institutioner og projekter på baggrund af økonomiske, såvel som etiske og miljømæssige vurderinger. Vi låner også ud til private, især boliglån. Merkur fungerer på samme måde som andre danske pengeinstitutter og har alle serviceydelser. Merkur har i dag ca. 28.000 kunder og 4 afdelinger i de største byer i Danmark. Merkur er medlem og medstifter af det globale netværk Global Alliance for Banking on Values, www.gabv.org.
LEDER
FINANS December 2016
Ønskeseddel: Mere konstruktivitet og holdbarhed i 2017
J AF FORMAND KENT PETERSEN
NÆSTFORMAND MICHAEL BUDOLFSEN
NÆSTFORMAND SOLVEIG ØRTEBY
Magasinet Finans udgives af Finansforbundet, der er et kompetent, udviklingsog internationalt orienteret fagforbund for ca. 55.000 medlemmer, der er ansat i eller med tilknytning til den finansielle sektor. Bladets kolofon med kontaktinfo til redaktionen finder du på side 50. www.finansforbundet.dk
ulen nærmer sig, og 2016 er så småt ved at gå på hæld. Mange af os kan skimte et par tiltrængte fridage i en ikke så fjern horisont, og tiden til nærvær med sine nærmeste, nærmer sig. Dvæler man lidt ved året, der snart er gået, har det på mange måder været et år, hvor de konstante forandringer har manifesteret sig i sektoren som en fast og blivende størrelse. Vores arbejdsgivere og virksomheder ligner måske sig selv på overfladen, men udviklingen både i og omkring sektoren går hurtigere end nogensinde. Og der er næppe nogen tvivl: Viljen og evnen til at håndtere og leve med forandringer kommer vi alle til at tage med ind i 2017. Det betyder krav til os alle – men det betyder også, at vi må kræve noget igen. For skal vi håndtere de vinde, der blæser omkring os, kræver det også et holdbart fundament omkring det at være medarbejder med alle de krav om forandringsparathed, robusthed og agilitet, der følger med. Her i løbet af de seneste par måneder har vi set et par mildt sagt ærgerlige og uforståelige fyringsrunder hos et par af de store institutter. Forklaringen? Tja, langtfra de konkrete resultater, men en mere diffus ”fremtidstilpasning” af den type, der er lig med besparelser per rygmarvsreaktion. Den slags signaler ser vi meget gerne mindre af i 2017. Det er klart, at ny teknologi betyder, at man kan gøre bestemte ting og gennemføre visse processer nemmere, billigere og med færre hænder. Men teknologi er mere end omkostningsreduktioner, og der er grundlæggende behov for et mere langsigtet og konstruktivt blik på, hvordan man skal være finansiel virksomhed i fremtiden. Og på hvordan man skal udnytte den teknologiske udvikling til andet end at skære i omkostninger. Det kan ske anderledes konstruktivt og holdbart. Netop det perspektiv på det digitale som en grundlæggende mulighed var den helt afgørende grund til, at vi i årets løb kunne åbne dørene til Copenhagen Fintech Lab, som er rugekasse inden for finansiel teknologi og skal bygge bro mellem opstartsvirksomheder og finanssektoren. Målet: I sidste ende at skabe vækst og job i Danmark i og omkring den finansielle sektor. Det perspektiv fra sektoren ønsker vi os mere af i 2017. Lige i starten af det nye år tager vi hul på de centrale overenskomstforhandlinger med Finanssektorens Arbejdsgiverforening. Overenskomsten skal være noget af grundlaget for et mere holdbart arbejdsliv midt i forandringerne. Det kræver først og fremmest, at arbejdsgiverne erkender, at der også er brug for et mere langsigtet perspektiv på både medarbejdere og forretning – og at indsatsen omkring og viljen til at gøre noget ved for eksempel kompetenceudvikling og trivsel også følger med. 2017 bliver travlt, spændende og også fuldt af forandringer. Men vi kommer i al fald til at gøre alt, hvad vi kan, for at skabe mere holdbarhed og konstruktivitet omkring dem. Rigtig god jul og godt nytår til dig og din familie!
3
Giv Finansbachelorer en god begyndelse… …så får I high performance fra dag ét! Giv dem FUs Trainee-uddannelse for Finansbachelorer. Den starter der, hvor finansbacheloruddannelsen sluttede.
Få o m vide sat n fær digh til ede r
Forløb skabt til – og sammen med – branchen
Finansbacheloren får praktiske færdigheder og kan hurtigere indgå i det daglige arbejde
Vælg mellem 2 overordnede linjer, Erhverv og Privat. Tilvælg moduler efter behov
1-årigt forløb fra marts 2017
FINANSSEKTORENS UDDANNELSESCENTER
www.finansudd.dk/nyheder/bachelor-trainee
INDHOLD
FINANS December 2016
Faste sider LEDER | 3
NYHEDER | 6 INTERNATIONALT | 34 JOB OG KARRIERE | 38 DET JURIDISKE HJØRNE | 48 ARRANGEMENTER FOR SENIORER | 49 POLITISK KLUMME | 50
KOLLEGER I FLYVEHØJDE Mød Kristina Rehder Kristensen, der er en del af Sparekassen Kronjyllands flyverkorps Side 46
Tema: Fremtidens finansjob Disrupteren, uddannelseseksperten, fintech-direktøren og HR-chefen er enige om, at bankmedarbejderens dagligdag ændrer sig mærkbart inden for bare fem til ti år. Side 10 Her stortrives medarbejderne Arbejdet med at få engagerede medarbejdere i Middelfart Sparekasse starter allerede ved jobsamtalen, hvor ansøgerne udfylder en personlighedstest på 320 spørgsmål Side 14
Foto: Martin Dam Kristensen
Otte ud af ti er glade for deres rådgiver De fleste danskere er glade for den rådgivning, de har fået af deres bankrådgiver, og næsten to ud af tre har anvendt deres bankfilial inden for det seneste år Side 18 Brobyggeren Skab et dansk fintech-økosystem i nordisk topklasse, og byg bro mellem nye fintech-iværksættere og etablerede finansvirksomheder, lyder opgaven til Copenhagen FinTechs nye direktør, Thomas Krogh Jensen Side 20
Bankblod i årerne Konkurrencementalitet, gode matematiske færdigheder og en opdragelse med de kristne grundværdier har medvirket til, at Flemming Nielsens tre børn har valgt en karriere i bankverdenen ligesom som han selv og broderen Anders Side 26 Gør det, for pokker! Det har været en god oplevelse for Elsebeth Hansen og Sigvald Jensen at stå frem med deres belastende viden om, hvad der foregik i Andelskassen J.A.K. Side 31 Historiske sejre Overenskomsterne i sektoren har gennem årtierne skabt arbejdspladser med ordentlige løn- og arbejdsforhold og har på mange områder været trendsættere på det danske arbejdsmarked Side 32 Er du introvert eller ekstrovert? Næsten hver fjerde finansansatte føler, at de i høj grad er ekstroverte, og de kan lide samværet med andre. Side 42
5
NYHEDER
FINANS December 2016
Hver fjerde boligejer er stavnsbundet Næsten 325.000 boligejere sidder med et realkreditlån, hvis værdi overstiger 80 procent af boligens værdi. Dermed er en fjerdedel af landets 1,3 millioner boligejere fanget i deres realkreditinstitut. ”Dette understreger endnu en gang, hvor voldsom den krise, vi har været igennem, har været. Nu står vi 10 år efter krisen, og der er stadig en masse mennesker, der har lån, som er større end 80 procent af boligens værdi – og for nogle er det endnu værre med over 100 procent”, siger Jesper Rangvid, professor i finansiering på Copenhagen Business School, til FinansWatch.
Jobboom i sparekasse
Mens de største danske banker reducerer i medarbejderstaben, vælger Sparekassen Kronjylland løbende at udvide sin. Siden 2012 er antallet af medarbejdere vokset fra 497 til 668. som følge af både fusioner og åbning af nye filialer. Lige nu har sparekassen 20 ledige stillinger, skriver Nyhedsbrevet Finans.
Vild med nyheder? Tilmeld dig nyhedsbrevet Finans finansforbundet.dk under aktuelt
Daværende erhvervsminister Troels Lund Poulsen fik sig en snak med flere fintech-iværksættere.
COPENHAGEN FINTECH LAB SLOG DØRENE OP 160 gæster mødte torsdag den 10. november op i Finansforbundets lokaler, hvor snoren officielt blev klippet til Copenhagen FinTech Lab Finansforbundets formand, Kent Petersen, fortalte om rejsen, der hen ad vejen havde involveret så mange gode kræfter. ”Det er med stor stolthed og næsten med bevægelse, at jeg byder velkommen til åbningen af dette innovative væksthus, der forhåbentligt kan skaffe arbejdspladser til dem af vores medlemmer, der har mistet deres job”, sagde Kent Petersen. Blandt gæsterne var daværende erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) og Københavns beskæftigelses- og integrationsborgmester, Anna Mee Allerslev (B). ”Jeg ønsker jer tillykke, og jeg vil for min part gøre, hvad jeg kan, for at gøre det let-
tere for jer at udnytte det store vækstpotentiale bedst muligt”, lovede ministeren. ”Jeg tror, satsningen er afgørende for at få job til de alt for mange ledige i København. Vi har brug for, at Copenhagen FinTech Lab bliver en succes. Alene i den sektor er der et potentiale til 5.000 arbejdspladser. København har ambition om 45.000 nye arbejdspladser. Det er det, vi skal leve af i fremtiden. Det betyder også noget for, om vi kan have for eksempel vuggestuer og skoler på et niveau, vi er tilfredse med”, sagde borgmesteren. /ET Læs mere om Copenhagen FinTech på side 20-25.
Swipp-banker tilslutter sig MobilePay Først forlod Nordea Swipp og indgik en aftale med Danske Bank om at tilslutte sig MobilePay, og siden lagde de øvrige over 70 pengeinstitutter bag Swipp definitivt betalingsløsningen i graven og skiftede også til MobilePay. MobilePay er også fremover ejet af Danske Bank, men MobilePay vil fremover betjene alle banker ens, og Danske Bank vil derfor blot være en blandt mange banker bag løsningen. ”MobilePay kommer til at agere 100 procent selvstændigt. Når vi melder noget ud, vil Danske Bank blive orienteret samtidig med alle andre banker i samarbejdet. Banken vil ikke opnå forrang. Det betyder også, at Danske Bank-navnet forsvinder fra MobilePay. Det bliver kun navnet MobilePay, der kommer til at figurere”, fortæller bankdirektør Jesper Nielsen fra Danske bank til FinansWatch.
Foto: Christoffer Regild
6
FINANS December 2016
Nykredit lukker filialer
Som led i den spareplan, der har kostet 156 jobbet (se artiklen side 6) nedlægger Nykredit fra årsskiftet 10 af sine 53 filialer, der er fordelt over hele landet. Ifølge Henrik Rasmussen, direktør for kundecentrene, er mindre end en procent af det samlede antal rådgivningsstillinger i Nykredit nedlagt efter sparerunden. En del medarbejdere får med lukningen længere til arbejde. Eksempelvis skal de fem medarbejdere i Ringkøbing fremover til Herning, der ligger 47 kilometer væk, skriver FinansWatch.
NYHEDER
Kortsvindel for millioner
Hvert år bliver der kortsvindlet for mange millioner i Norden, og senest er op mod 180.000 nordiske kort blevet udskiftet for at undgå, at de bliver misbrugt, oplyser Nets til Børsen. ”Der er et pænt trecifret millionbeløb i årligt tab på kortsvindel på de 19 millioner kort, som vi i alt monitorerer i Norden, som banker og forretninger i fællesskab skal dække”, fortæller Kaspar Kock Kristensen, vicedirektør i Nets med ansvar for misbrugsbekæmpelse. Han tilføjer, at Nets vurderer, at den seneste sag alene kunne have medført et misbrug i omegnen af 300 millioner kroner, hvis ikke kortene var blevet udskiftet.
FINANSANSATTE KØBER DEL AF NORDEA LIV OG PENSION Foreningen NLP, der blandt andet blev stiftet på initiativ af Finansforbundet i 2015 for at få milliarder fra TryghedsGruppen ført tilbage til medlemmerne, har for 2.175 millioner kroner købt 25 procent af Nordea Liv og Pension Blot et år efter dannelsen af Foreningen NLP med 330.000 medlemmer og en formue på otte milliarder kroner har foreningen sørget for, at medlemmerne bliver medejere af deres pensionsselskab Nordea Liv og Pension. For 2.175 millioner har foreningen købt 25 procent af Danmarks tredjestørste kommercielle pensionsselskab. ”Med købet får vi mere direkte indflydelse på driften af pensionsselskabet og dermed også det afkast, vores 330.000 medlemmer får af deres pensionsopsparing. Det er meget tilfredsstillende og kronen på det arbejde, vi begyndte for knap tre år siden”, siger Kent Petersen, næstformand for FNLP og formand for Finansforbundet. Kent Petersen så gerne, at medlemmerne ejede 100 procent af deres pensionsselskab, men han er godt tilfreds med den nuværende investering og den strategi, som Foreningen NLP har vedtaget. Fra og med 2018 forventes det, at cirka 80 procent af foreningens overskud vil blive udbetalt til medlemmerne, primært som bonus. Samtidig er det målet, at cirka 20 procent af overskuddet anvendes på ak-
”Med købet får vi mere direkte indflydelse på driften af pensionsselskabet og dermed også det afkast, vores 330.000 medlemmer får af deres pensionsopsparing”, siger Kent Petersen, næstformand for FNLP og formand for Finansforbundet
tiviteter, der fremmer mental sundhed for erhvervsaktive og ældre. ”Mental sundhed er et lidt overset problem. Vi mener, der skal være fokus på stressforebyggelse og både psykisk og fysisk sundhed. Det er vigtigt, når de fleste af os skal holde mange år på arbejdsmarkedet”, siger Kent Petersen. Allerede i løbet af 2017 forventer foreningen at igangsætte de første aktiviteter. Dannelsen af Foreningen NLP i august 2015 skete efter en bemærkelsesværdig magtkamp, som blandt andet Finansforbundet førte på vegne af mindst 10.000 nuværende og tidligere medlemmer samt øvrige kunder i Nordea Liv og Pension. Problemerne opstod oprindeligt, da
”Robotterne er ikke problemet, men det er et problem, at der er for få, der tænker på, hvordan man genererer vækst, for vi kan ikke leve af besparelser. Vi har et digitaliseringsniveau i dag, der gør, at vi burde kunne omfavne det her og skabe nye job. Det kræver et mere risikovilligt tankesæt i finanssektoren” Michael Budolfsen, næstformand Finansforbundet, til FinansWatch
Nordea-koncernen ved årtusindeskiftet formelt set købte det kundeejede pensionsforsikringsselskab Tryg Liv af pensionskunderne selv. Kunderne var bare ikke blevet spurgt, om de faktisk ønskede at sælge. De fik heller ikke andel i salgsprovenuet. I stedet endte pengene i den særlige selskabskonstruktion TryghedsGruppen, hvor formuen hobede sig op uden at gavne kunderne, hverken i Trygs forsikringsselskab eller i pensionsselskabet, som nu hed Nordea Liv og Pension. Alle parter blev dog forskånet for en langvarig retssag, da TryghedsGruppens bestyrelse valgte at gå i dialog med Kent Petersen og Finansforbundet og den gruppe af repræsentanter, som støttede ham. I februar 2015 blev Kent Petersen valgt til TryghedsGruppens repræsentantskab, der kort efter vedtog en markant reform af selskabet, som dels betød årlige bonusudbetalinger til Tryg-kunder, dels en udskillelse af de 300.000 NLP-kunder i en selvstændig forening med en formueandel på otte milliarder kroner.
TIP OS Har du en god historie til Magasinet Finans? Skriv til cjo@finansforbundet.dk eller ring på tlf. 32 66 14 72.
7
NYHEDER
FINANS December 2016
6,1
milliarder kroner forventer Skatteministeriet at hente i 2020 på den lønsumsafgift, som den finansielle sektor betaler. Ifølge Børsen kostede lønsumsafgiften de danske banker 4,9 milliarder kroner i 2015. Lønsumsafgiften for banker er steget fra 8,87 procent i 1998 til 13,6 procent i år. Den forhøjes ifølge Skat yderligere til 14,1 procent næste år og 15,3 procent i 2021.
Det Private Beredskab takker af Det Private Beredskab, som blev etableret af Finansrådet i 2007 for at sikre en kontrolleret afvikling af nødlidende banker, takker nu af. ”Bankerne bag Det Private Beredskab ser ingen grund til at holde en forening kørende, som ikke har noget formål”, siger Finansrådets juridiske direktør, Kenneth Joensen, med henvisning til at der siden er lovgivet på området i både EU og i Danmark, og at der i dag findes andre og mere anvendelige modeller for banklukninger.
Sort tirsdag i Nykredit
Sort tirsdag i Danske Bank
Nykredit sagde tirsdag den 15. november farvel til 156 ansatte som et led i en sparerunde. I alt kommer 227 ansatte til at miste deres job i koncernen inden årets udgang. Den 27. oktober meldte koncernen ellers ud, at der ville blive nedlagt op mod 240 stillinger. Men efter forhandlinger med den faglige personaleorganisation NYKREDS er det tal nu nedbragt. ”Det er en svær beslutning at sige farvel til gode kolleger. Beslutningen skal ses i forlængelse af vores arbejde de seneste år, hvor vi har fokuseret intensivt på at skabe et mere effektivt Nykredit. Det er et grundvilkår, at vi hele tiden ser på, hvordan vi kan drive virksomheden med færrest mulige omkostninger”, lyder det fra koncernchef Michael Rasmussen. Fyringerne sker på tværs af organisationen. Nykredits regnskab for årets første ni måneder viste et overskud på knap 3,5 milliarder kroner, hvilket ikke ligefrem øger forståelsen hos Finansforbundets formand, Kent Petersen, for, at virksomheden skal reducere antallet af medarbejdere. Heller ikke selvom Nykredit i de kommende år vil skyde et trecifret millionbeløb i it-investeringer. ”Så længe man ikke har en digital udvikling, der kan understøtte forretningen i det omfang, der gør, at man kan reducere medarbejdere, er det en forkert vej. Så handler det ikke om at tilpasse medarbejdere i forhold til antal opgaver, men alene om at omkostningsreducere”, siger Kent Petersen til Børsen. /CJO
En annonceret sparerunde i oktober resulterede i 244 frivillige fratrædelser, og oven i besluttede Danske Bank tirsdag den 29. november at afskedige 77, så i alt 321 medarbejdere forlader Danmarks største finansvirksomhed. ”Det er mildest talt mærkværdigt, at man ser behov for at skære så dybt med de resultater, der skabes”, siger Finansforbundets formand Kent Petersen og henviser til, at Danske Bank i første halvår af 2016 nåede sin målsætning for 2018 for forrentning af egenkapitalen. ”For mig er det helt uforståeligt, når jeg ser på det arbejdspres, der er i Danske Bank og branchen i almindelighed”, tilføjer han. Steen Lund Olsen, formand for Danske Kreds – den faglige personaleforening i banken – tager afand fra nedskæringerne. ”Det er stærkt kritisabelt, at koncernledelsen i en tid, hvor kundetilfredshed, overskud og image går op, op, op, vælger at skære ned, ned, ned på ”omkostningerne” – det vil sige medarbejderne. Det er respektløst over for de mennesker, der hver dag leverer alt, hvad de kan, for at gøre Danske Bank til en succes”, skriver Steen Lund Olsen i en klumme på kredsens hjemmeside. Danske Banks HR-direktør Henriette Fenger Ellekrog forklarer fyringerne med, at banken skal tilpasse til fremtiden. ”Vi står med et marked med svag vækst, øget digitalisering, ændret kundeadfærd og derfor bliver vi nødt til at reagere”, siger Henriette Fenger Ellekrog til FinansWatch. /CJO
FARVEL TIL DANSK SEDDELTRYKKERI
Nationalbanken stopper ved udgangen af i år med at trykke danske pengesedler på eget trykkeri. Fremover skal pengesedlerne trykkes andetsteds, men hvor er endnu uklart. Nationalbanken har et seddellager til de næste fire-fem år, og der har derfor endnu ikke været afholdt udbud for den fremtidige produktion. Fremover skal de danske mønter præges i Finland.
PR foto: Nationalbanken
8
FINANS December 2016
Danskere mangler finansiel forståelse
NYHEDER
Velkommen til ny erhvervsminister
43 procent har problemer med at svare rigtigt på et regnespørgsmål, hvor man skal finde totalen ud fra en oplysning om to tredjedele. 17 procent kan ikke svare rigtigt på et spørgsmål om renters rente. Det er et par af resultaterne i en undersøgelse, hvor Epinion har telefoninterviewet 1.000 danskere mellem 25 og 75 år for Penge- og Pensionspanelet.
Finanssektoren og erhvervslivet fik mandag den 28. november ny minister, da Brian Mikkelsen (K) blev udnævnt til ny erhvervsminister i VLAK-regeringen. ”Vi havde et fint samarbejde med Troels Lund Povlsen, som vi i øvrigt ser frem til at fortsætte i hans nye rolle i Beskæftigelsesministeriet, og det vil jeg gerne også sige tak til Troels for. Brian Mikkelsen er en erfaren minister, som har prøvet rollen før, hvor vi også havde en god dialog, og den ser vi frem til genoptage omkring de helt centrale temaer som bl.a. vækst og digitalisering, som tegner sig i regeringsgrundlaget, siger Kent Petersen, formand for Finansforbundet.
FinansDanmark ser dagens lys
Nordeas image er blevet mere negativt efter Panama Papers, men Nordea vil ikke medvirke til skatteunddragelser, siger Nordea Danmarks direktør Peter Lybecker
PANAMA PAPERS HAR GJORT SÆRLIG ONDT Det er i den grad blevet grå hverdag for Nordea, der ellers blev finanskrisens vinder blandt de danske banker. Nu kæmper banken med alvorlige udfordringer efter Panama-sager og faldende kundetilfredshed. Derfor var forventningerne store, da Nordea Danmarks direktør Peter Lybecker mødte op til et debatmøde i Finansforbundet onsdag den 16. november. Usikkerheden om Nordeas danske forretning vokser, når mange dygtige folk forlader direktørgangen. Men direktør Peter Lybecker smiler venligt og henviser til, at banken måske udvikler de bedste talenter i finanssektoren, som andre kan bruge. Nordea har åbnet sin syvende e-filial og med 115.000 kunder er der skruet op for den digitale satsning, hvor kunderne kan få fat i rådgiveren syv dage om ugen mellem 8 og 22: ”Vores kunder ønsker rådgivning, når det passer dem, og det kan vi matche i efilialerne”, sagde Lybecker og tilføjede, at
kunderne aldrig har været mere i banken, de gør det bare på en anden måde. Mens filialbesøg i 2016 kun har udgjort fire procent af besøgene, så kom 53 procent via netbank og 43 procent fra mobil. ”Vi er nødt til at svare straks. Ikke i morgen. Det er en ny måde at tænke kundeservice og salg på, men vi har måske endnu ikke knækket den kode.” Læk fra Panama har sat Nordea under pres, fordi Nordea blev beskyldt for at have hjulpet kunder med at oprette virksomheder i det kendte skattely Panama, så Nordeas image er faldet. ”Panama Papers har gjort særlig ondt. Det er ikke foreneligt med den danske samfundsmodel, hvis vi ikke betaler skat”, og Nordea vil ikke medvirke eller tilskynde til skatteunddragelser, sagde Peter Lybecker og tilføjede, at han er ked af det på medarbejdernes vegne. /CR
Finansrådet, Realkreditforeningen og Realkreditrådet besluttet at fusionere og sammen blive til FinansDanmark. Et styrket samarbejde på tværs i sektoren virker helt rigtigt på nuværende tidspunkt, mener Finansforbundet. ’En samlet brancheorganisation vil stå stærkere, og der vil åbenlyst blive samlet nogle stærke kræfter i FinansDanmark, og det er der brug for. Realkreditten har sine særskilte udfordringer, som også vil blive håndteret i det nye setup, men der er et rigtigt signal og initiativ i at ville stå stærkere omkring den samlede finansielle sektor. Det samarbejde ser vi meget frem til at deltage i.’, siger Kent Petersen, formand for Finansforbundet. Fusionen mellem sektororganisationerne skal formelt vedtages på en ekstraordinær generalforsamling d. 22. december. Den nye forening får Michael Rasmussen, Nykredit, i spidsen som formand, mens Peter Lybecker, Nordea, og Tonny Thierry Andersen, Danske Bank, indstilles som hhv. 1. og 2. næstformand.
”Lønsumsafgiften ligger nu på et niveau, hvor den ikke bare er uhensigtsmæssig, men decideret skadelig. Afgiften medvirker til at holde Danmark fast i lavvækstfælden. Derfor bør en borgerlig liberal regering skrue ned for afgiften. Og op for væksten!” Mariane Dissing, direktør i FA, i klumme på FinansWatch.dk
9
10
FREMTIDENS FINANSJOB
FINANS December 2016
Disrupteren, uddannelseseksperten, fintech-direktøren og HR-chefen er enige om, at bankmedarbejderens dagligdag ændrer sig mærkbart inden for bare fem til ti år. Efteruddan dig, se dig selv som en del af løsningen fremfor et offer af omstændighederne, bliv god til at samarbejde i team med kulturelle forskelle og bliv en god kommunikator, lyder deres råd. AF HELLE BAAGØ, TENDENS
Eksponentiel. Begrebet dukker op i næsten alle Finans’ interview om fremtidens bankvæsen. At digitalisering ændrer forretningsmodeller og flytter de rammer, som bankansatte arbejder inden for, er ingen nyhed. Men det sker, mener eksperter og analytikere, endnu hastigere end før. Fem-ti år er horisonten blandt mennesker, der arbejder med at fortolke og sammenfatte tendenserne. Fintech, blockchain og algoritmer er teknologier, som vender op og ned på kunderelationer, forretningsmodeller og traditionelle bankkompetencer. Magasinet Finans er taget på en tur ind i fremtiden for at tegne et billede af dine børns bankrådgiver. Hvordan påvirker digitaliseringen kravene til uddannelse og kvalifikationer? Hvordan ser et stillingsopslag fra en bank ud om fem-ti år? Vi har spurgt en ”disrupter”, en uddannelsesudbyder, den nye direktør for Copenhagen FinTech og en lokal HR-chef og sammenfattet deres bud i tre bankpersonas anno 2025.
Disrupteren Tommy Hummelmose er en af finanssektorens nye drenge i klassen og partner i Intelligent Banker, som er en hastigt vok-
sende fintech-eksportvirksomhed baseret i Odense. Virksomheden har udviklet en slags hotels.com for finansielle produkter og har allerede to Gazellepriser på bagen. Tommy Hummelmose er netop blevet bestilt af Finanssektorens Uddannelsescenter til at fortælle ledelsen om den virkelighed, der venter deres kursister lige om hjørnet. ”Kunstig intelligens og algoritmer vil overtage meget af det manuelle arbejde, som bankmedarbejdere udfører i dag”, siger han og fortsætter: ”Et eksempel er en kreditvurdering, som i bankerne foregår efter nogenlunde samme principper som for 20 år siden. Kunden bliver bedt om at stille med de seneste lønsedler og ansættelseskontrakter”. I fremtiden vil en intelligent robot fange 20.000 data fra kundens historik, transaktioner og adfærd på sociale medier. Den kan afkode, hvornår du går på Starbucks, hvilken socialgruppe dine venner kommer fra, og tegne et langt mere præcist billede af din kreditværdighed end det, vi får i dag, siger han og konstaterer: ”Her ryger en stor luns arbejde væk fra den traditionelle rådgiver”.
FINANS December 2016
”Bankerne vil rekruttere fra helt andre uddannelseskategorier end før”, siger Tommy Hummelmose, partner i Intelligent Banker.
”Grundlæggende skal man have et mindset, der handler om at føle sig som en del af løsningen i stedet for som et offer for omstændighederne”, siger Søren Laursen, administrerende direktør for Finanssektorens Uddannelsescenter.
Hvordan skal rådgiveren ruste sig til den overgang? ”Min prognose er, desværre, barsk. Det bliver svært at matche eksisterende medarbejderes kompetencer med dem, der er brug for i fremtiden. Bankerne vil rekruttere fra helt andre uddannelseskategorier end før. Alle former for bankydelser kan lige så godt komme fra spillere uden for sektoren”, siger han og giver følgende eksempel: Et iværksætterfirma i London har fået en forretning ud af at rådgive studerende om deres økonomi gennem en app, der holder øje med, om de overforbruger. Appen instruerer dem i, hvordan de får pengene til at strække længere.
FREMTIDENS FINANSJOB
Et godt råd til bankansatte? ”Efteruddan jer, så I bliver gode til at håndtere og videreudnytte den guldgrube af kundedata, som bankerne allerede sidder på. Data bliver omdrejningspunktet for alle servicer og ydelser fremover”.
Uddannelsesudbyderen Lidt mindre barsk er Søren Laursen, administrerende direktør for Finanssektorens Uddannelsescenter. ”Antallet af filialer er halveret mellem 2005 og 2015. Men bankerne har stort set ikke fået færre medarbejdere. Resultatet af bankkrisen var en række stramme reguleringskrav, som har givet masser af arbejde til de bankansatte. Det er bare for at sige, at der – selv i en periode med nedskæringer – kan opstå jobtyper, som er umulige at forudsige. Men jeg er ikke i tvivl om, at digitaliseringen får kæmpe indflydelse på fremtidens medarbejderroller”, siger han. Søren Laursen opdeler scenariet i backoffice- og frontofficefunktioner. I baglokalet vil digitaliseringen afskaffe en masse tung sagsbehandling. Fremover sidder der her et langt færre antal medarbejdere, og deres rolle er at nørde med algoritmer, analysere og organisere et flow af data fra en massiv mængde kilder, der spænder fra facebookopdateringer til app-transaktioner. En ny kompetence i backoffice bliver at få alle husets ressourcer til at spille sammen i den digitale udvikling. I forkontoret, både det fysiske og det virtuelle, holder den innovative bankrådgiver til. Hun er en kreativ og dynamisk medarbejder, som er i stand til at inddrage fintech-løsninger i sin rådgivning, samarbejde med robotter og holde sig tæt på kundernes behov. Et godt råd til bankansatte om, hvordan de ruster sig til fremtiden? ”Det går så stærkt lige nu, at det er svært at uddanne sig til noget, der kommer om fem år. Grundlæggende skal man have et mindset, der handler om at føle sig som en del af løsningen i stedet for som et offer for omstændighederne”.
Direktøren for fremtiden Start med at se nøje på dine kommende kunder. Deres adfærd er styrende for, hvilke kompetencer der bliver brug for i fremtidens banksektor, mener den nyudnævnte direktør for Copenhagen FinTech, Thomas Krogh Jensen.
11
FREMTIDENS FINANSJOB
FINANS December 2016
”Fremtidens kunder er ikke loyale over for en enkelt bank, som deres forældre har været. De shopper rundt efter de bedste tilbud i virksomheder, der ikke nødvendigvis er en del af traditionelle bankers værdikæder. Derfor skal bankmedarbejderen være agil og hurtig til at reagere på forandringer. Hun skal være i stand til at co-create og prototype med kunderne, og hun skal kunne inddrage deres behov og input i forslag til nye løsninger. Den dybe bankfaglighed og fokus på risiko bliver erstattet af andre behov for færdigheder inden for eksempelvis UX (user experience), siger han og peger på, at værdifulde medarbejdere fremover blandt andet bliver dem, der kan skabe mening i data og omsætte denne indsigt til nye produkter. ”Endelig bliver evnen til at samarbejde i team med kulturelle forskelle og stor diversitet vigtig”, mener Thomas Krogh Jensen.
Den lokale HR-chef Kundernes drømme er det, som fremtidens bankvæsen er gjort af, mener områdedirektør i HR, Marlene Bay Møller, Sparekassen Kronjylland. ”Derfor er det ikke hos mig, at du hører ord som blockchain eller algoritmer. Vores markedsposition er at være tæt på kunderne. Vi efterspørger medarbejdere, som evner at se kundernes drømme og hjælpe med at få dem realiseret. De ansatte skal være ’relationskompetente’ og samtidig kunne lave forretning på baggrund af relationen”, siger hun. Sparekassen Kronjylland ser ikke sig selv som førende, når det gælder om at udvikle nye digitale platforme. Men den vil gerne være en ”connector” mellem kundens behov og digitaliseringen, forklarer Marlene Bay Møller. Kan I godt være skarpe på den teknologiske udvikling, mens I står på sidelinjen og lader andre om den digitale fremdrift? ”Selvom vi ikke har en strømlinet digital indstilling, laver vi en masse forretningsudvikling, som lægger sig op ad vores strategiske mål. Vi fokuserer på værktøjer som SDC Advisor, der fungerer som en interaktiv platform i rådgivningsmødet, hvor kunder sammen med rådgiverne kan aktivere forskellige elementer via drag and drop. Vi stiller os ikke på sidelinjen, hvis digitaliseringen kan kobles direkte til vores strategi om at opbygge tillidsskabende relationer”.
Fremtidens bankmedarbejder skal være agil og hurtig til at reagere på forandringer, vurderer Thomas Krogh Jensen, direktør i Copenhagen FinTech.
”I fremtiden fokuserer vi på profiler, som er gode til at kommunikere, involvere og give gode kundeoplevelser”, siger Marlene Bay Møller, HR-direktør i Sparekassen Kronjylland.
Et råd om, hvordan man får et godt job i fremtidens Sparekassen Kronjylland? ”I fremtiden fokuserer vi på profiler, som er gode til at kommunikere, involvere og give gode kundeoplevelser. Rådgiverne skal være kompetente inden for henholdsvis privat og erhverv og vide, hvornår der skal en specialist på banen. Kunderne møder os på et langt højere vidensniveau end før. Det skal bankuddannelsen afspejle”. ¢
Foto: Petra Kleis
12
FINANS December 2016
FREMTIDENS FINANSJOB
Tre bank-personaer år 2025 Kan du se dig selv i disse job? Finance Data Scientist Charlotte Simonsen er i slutningen af 20’erne, gift og mor til tre. Hun bor på et nedlagt landbrug, hvor hun ofte arbejder hjemme. Hendes kernekompetencer falder indenfor matematik, statistik og programmering. Hun er uddannet på DTU og IT-Universitet kombineret med kurser i forretningsudvikling. Charlotte har rutine i Open Source værktøjet Hadoop, som er bankens foretrukne data-management platform, og hendes nærmeste samarbejdspartner er en virtuel robot med kunstig intelligens. Tidligere har hun arbejdet med dataindsamling og analyse indenfor medicinalindustrien men er uden besvær flyttet over i en international, dansk bank for at assistere med digital analyse og forretningsudvikling. Arbejdsdag: Teammøder, problemløsning, projektstyring, data-overvågning, forslag til nye features og funktioner, datastrukturering. Fritid: Familien har et par rideheste, og hun arbejder som frivillig med onlineundervisning af flygtninge. Motto: Uden data eksisterer du ikke.
Bank relations manager Alvin Petersen er 47 år og bor med kæreste og hund i en forstad til en større provinsby. Han har en baggrund i en basis bankuddannelse med supplerende uddannelse indenfor psykologi og kommunikation. Alvin er skarp i både onlinerådgivning og Skype Business. Han formål at skabe en hyggelig stemning ved kundemøder i afdelingen. Bank relations-manageren er venner med sine kunder på facebook og uddannet i at inddrage data om deres adfærd i sin rådgivning. Han er en god kommunikator, der kan omsætte kompleks viden til forståelige budskaber. Alvin
er opdateret på de nyeste bank-apps og digitale services og kan undervise kunderne i, hvordan de bruger dem. Arbejdsdag: Online rådgivning, fysiske kundemøder, teammøder, kundedata indsamling og analyse. Fritid: Alvin er ivrig golfspiller og dyrker rollespil i virtual reality. Motto: Jeg hjælper dig med at indfri drømme.
Fintech forretningsudvikler Anna Ludvigsen er en 32-årig single og vidt berejst. Hun bor på Islands Brygge i København. Halvdelen af året tilbringer hun på start-up events og IT-konferencer om fintech over hele verden. Hun har en passion for at arbejde med penge. Hendes mål er at sikre bankens overlevelse i kapløbet om at kunne tilbyde de mest populære digitale service. Anna har forberedt sig på opgaven ved at tage en række grundlæggende bank-fag og uddanne sig på MIT (Massachusetts Institute of Technology), og hun har desuden en MBA. Hun er certificeret i projektledelse og har gennemført selvstudier i social antropologi. Anna afvikler ofte webinars for ledelse og bankrådgivere for at holde dem opdateret og for selv at høre om kundernes feedback på de nyeste digitale services. Arbejdsdag: Research, networking, forretningsrejser, produktion af whitepapers og anbefalinger, rådgivning af ledelsen. Fritid: For at stresse af er Anna begyndt at sy sit eget tøj og planlægger at kreere sin egen design linie. Motto: UX (user experience) er kongen.
13
14
ARBEJDSPLADSEN
FINANS December 2016
Her stortrives medarbejderne I Middelfart Sparekasse møder medarbejderne dagligt ind til strategisk selvledelse, ansvar og tillid, der giver glade medarbejdere. I år er den for fjerde gang kåret til Danmarks bedste arbejdsplads af Great Place To Work. Arbejdet med at få engagerede medarbejdere starter allerede ved jobsamtalen, hvor ansøgerne udfylder en personlighedstest på 320 spørgsmål AF KATY WANG / FOTO: KÅRE VIEMOSE
I Middelfart Sparekasses hovedsæde er der overalt i forhallen bannere og flag med teksten ”Nr. 1” og ”Danmarks bedste arbejdsplads” påtrykt. Hvis det ikke allerede var det, er det nu cementeret, at denne sparekasse er et sted med glade medarbejdere. Den 15. november blev Middelfart Sparekasse kåret som Danmarks bedste arbejdsplads, og det har medarbejderne fejret lige siden. Den 18. november, hvor Magasinet Finans’ udsendte besøger sparekassen, hænger også sorte T-shirts rundtomkring på kontorstole med samme tekst påtrykt som på bannerne og venter på at blive taget i brug. En lille uge efter besøget – den 24. november – holder sparekassen åbent hus i anledning af titlen som Danmarks bedste arbejdsplads. Som et andet engageret sportshold vil alle medarbejderne have ens Tshirts på for at fejre den fælles indsats. I dag nøjes de med flag og bannere rundtomkring på kontoret. Sparekassens hovedsæde er ét stort storrum. Alle afdelinger sidder i ét rum, der er inddelt i niveauer, og står man på øverste plateau, har man udsigt til alle de andre afdelinger og kan se, hvad der foregår over det hele. Det støjer dog ikke i det store kontorlandskab.
FINANS December 2016
ARBEJDSPLADSEN
Medarbejderne markerede sejren i konkurrencen om Danmarks bedste arbejdsplads ved at bære t-shirts med den sigende tekst.
Kun direktøren og vicedirektøren har særskilte kontorer, men har de ansatte brug for at sidde et mere stille sted, er der mødelokaler til rådighed. Åbenhed og engagement har i mange år været en del af atmosfæren i Middelfart Sparekasse.
En ledelse, der satser på medarbejderne Middelfart Sparekasse har i mange år satset stort på at gøre virksomheden til et godt sted for medarbejderne. Kerneværdierne er åbenhed, tillid, selvledelse og fællesskab. Ledelsesstilen giver pote hos medarbejderne, fortæller fællestillidsmand Ulrik Sørensen. For tiden er det ekstra stolte medarbejdere, der har deres gang i virksomheden.
”Vi er ikke bange for at miste medarbejdere, fordi de bliver for dygtige. Prisen ved ikke at dygtiggøre dem er da langt højere” Helle Gregersen, HR-chef
”Her er en form for samhørighed, fælles mål og forståelse. Medarbejderne har en følelse af at blive hørt og involveret. Der er ikke mange, der føler sig presset ud i krogene. Og så er de selvfølgelig vildt stolte af at være en del af det her”, siger Ulrik Sørensen. Flere af medarbejderne påpeger, at medarbejdernes selvledelse var en mærkesag for tidligere sparekassedirektør Hans Erik Brønserud. Det er noget, som den nuværende direktør, Martin Baltser, har holdt fast i, og han kan mærke den værdi, det giver virksomheden. ”Jeg leder ved at vise tillid. Jeg følger ikke op på opgaver, og jeg bliver utroligt sjældent skuffet”, fortæller Martin Baltser, direktør i Middelfart Sparekasse. Sparekassen arbejder aktivt med at forbedre medarbejdernes kompetencer. Den personlige udvikling er vigtig for sparekassen, fortæller HR-chef Helle Lund Gregersen. ”Vi har blandt andet taget del i Finansforbundets Worklife Investment-projekt for at hjælpe medarbejderne til at sætte ord på de kompetencer, de har. De lærer at pakke dem ordentligt ud og få udviklet dem for at blive endnu bedre. Vi er ikke bange for at miste medarbejdere, fordi de bli••
15
16
ARBEJDSPLADSEN
FINANS December 2016
Årets bedste arbejdsplads
Den 15. november 2016 blev konkurrencen hos Great Place To Work afgjort. Middelfart Sparekasse fik førstepladsen i kategorien ”Mellemstore Arbejdspladser”, som er virksomheder på 50-499 medarbejdere. Undersøgelsen er baseret på en medarbejdertilfredshedsundersøgelse hos 128 virksomheder samt en kulturprofil. Tidligere har Middelfart Sparekasse scoret titlen i 2005, 2008 og 2009.
ver for dygtige. Prisen ved ikke at dygtiggøre dem er da langt højere”, siger hun.
Bærer uniformen stolt Ved de fleste skriveborde hænger vindertrøjerne på stolene og venter på, at det bliver torsdag den 24. november, hvor de kan tages i brug. I et mødelokale sidder CSR- og kommunikationskonsulent Anne Mørk Christoffersen og arbejder med trøjen på allerede. Hun fortæller, at det ikke er første gang, hun har den på, og hun har tænkt sig at have den på igen inden den torsdag, hvor alle skal have trøjen på. Hun har læst International Virksomhedskommunikation, og mens hun studerede, var hun studentermedhjælper i sparekassen. Som færdiguddannet blev hun tilbudt en stilling, lige som hun havde håbet på. ”Den måde at være ansat på her er ikke noget, jeg før har hørt om eller set andre steder. Som studentermedhjælper var jeg ikke bare sådan en, der skulle hente kaffe og lave de opgaver, som andre syntes var kedelige. Jeg blev involveret på lige fod med mine kolleger, og der blev vist en oprigtig interesse for mig”, siger Anne og fortsætter: ”Da jeg blev færdiguddannet og skulle søge job, overvejede jeg slet ikke at søge andre steder og håbede, at jeg kunne få en stilling her. Og det fik jeg heldigvis. Når jeg har blusen på, så tænker jeg tilbage på aftenen, hvor vi vandt titlen. Det har stor signalværdi, når jeg bærer den, og det gør mig stolt at have den på”.
”Medarbejderne har en følelse af at blive hørt og involveret. Der er ikke mange, der føler sig presset ud i krogene” Ulrik Sørensen, fællestillidsmand
I samme kategori var følgende virksomheder fra finanssektoren: 9.-plads: Djurslands Bank 31.-plads: Santander Consumer Bank 33.-plads: Finansforbundet 39.-plads: Danske Commodities
Allerede inden en medarbejder bliver en del af sparekassen, bliver vedkommende sat grundigt ind i sparekassens historie og værdier. Selve ansættelsessamtalen varer to timer og består blandt andet af et oplæg om virksomheden og om det specifikke job, kandidaten søger. Forud for samtalen har kandidaten udfyldt en personlighedstest, der består af over 320 udsagn, som ansøgeren skal forholde sig til. Efterhånden har Middelfart Sparekasse fået ry for at være et rigtigt godt sted at arbejde, og derfor mener de ikke selv at have problemer med at finde kandidater. Når først medarbejderen er ansat og skal starte, bliver han eller hun også sat godt og grundigt ind i alle led i virksomheden. Introforløbet for alle medarbejdere består af et én uge langt introforløb på hovedsædet, hvor medarbejderne præsenteres for alle faggrupper og afdelinger. Sparekassen mener, at proceduren gør, at nye medarbejdere hurtigere bliver en integreret del af organisationen.
En tung arv at løfte Middelfart Sparekasse blev stiftet i 1853. Det, der oftest bliver henvist til, er den ånd af tillid og selvledelse, som blev indført af tidligere direktør Hans Erik Brønserud: Da Martin Baltser kom til i 2012, var opgaven fra bestyrelsen at levere solide økonomiske resultater, samtidig med at sparekassen forblev en god arbejdsplads. I de fire år, han har været der, er der i alt kommet en stigning på 130 medarbejdere. Middelfart Sparekasse består i dag af godt 300 ansatte. Med et stærkere fokus på den økonomiske side, men stadig med rødderne i den tillidsfulde ledelsesstil og transparens i virksomheden, har sparekassen vendt et par grader og er nu i vækst. Men for Middelfart Sparekasse er det bare prikken over i’et, når de også er Danmarks bedste arbejdsplads. ¢
TRÆT AF PAPIR?
Hent vores app og gør hverdagen nemmere for dig selv og dine kunder.
Med vores app har du altid adgang til en opdateret og søgbar udgave af vores ’Skat, moms og personalegode’ – publikation, og så har dine erhvervskunder desuden mulighed for at scanne og gemme bilag, der automatisk bliver matchet op mod netbanksposteringerne. Farvel til papir, goddag til en nemmere hverdag.
Hent i App Store Søg på ”BDO Online”
www.bdo.dk/app
BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, en danskejet revisions- og rådgivningsvirksomhed, er medlem af BDO International Limited - et UK-baseret selskab med begrænset hæftelse - og en del af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer.
18
KUNDELOYALITET
FINANS December 2016
Otte ud af ti er glade for deres rådgiver De fleste danskere er glade for den rådgivning, de har fået af deres bankrådgiver, og næsten to ud af tre har anvendt deres bankfilial inden for det seneste år, viser ny undersøgelse blandt 4.371 danskere. ”Både yngre og ældre er interesserede i fysiske møder”, siger Marie Refstrup Møller, finansiel rådgiver i Lån & Spar Bank, der får en af de højeste scorer for kundetilfredshed AF CARSTEN JØRGENSEN / FOTO: MADS TEGLERS
Rådgivning øger kundetilfredshed • 84 procent af dem, der har fået rådgivning inden for de seneste 12 måneder, er overordnet tilfredse med deres bank. Tallet er 70 procent for dem, der ikke har fået rådgivning inden for de seneste 12 måneder. • 75 procent af dem, der har fået rådgivning inden for de seneste 12 måneder, finder deres bank attraktiv i forhold til andre banker. Tallet er 61 procent for dem, der ikke har fået rådgivning inden for de seneste 12 måneder. • 79 procent af dem, der har fået rådgivning inden for de seneste 12 måneder, føler sig trygge ved den rådgivning, de har fået i banken. Tallet er 54 procent for dem, der ikke har fået rådgivning inden for de seneste 12 måneder. (Kilde Loyalty Groups Brancheindex Bank 2016, som bygger på interviews med 4.371 danskere)
Digitaliseringen vinder frem i den finansielle sektor, men når det kommer til kunderådgivning, er der fortsat mange danskere, som foretrækker det gode gammeldags møde ansigt til ansigt med deres rådgiver i filialen. I en ny undersøgelse blandt 4.371 personer, som konsulenthuset Loyalty Group står bag sammen med Finansrådet og Finansforbundet, svarer 63 procent, at de har anvendt deres bankfilial inden for de seneste 12 måneder, og 55 procent angiver, at de inden for de seneste 12 måneder har modtaget rådgivning fra deres pengeinstitut. Marie Refstrup Møller, finansiel rådgiver i Lån & Spar Banks filial på Trianglen i København, kan nikke genkendende til begge tendenser. ”Jeg oplever, at mine kunder efterspørger personlig rådgivning, og også, at rådgivningen skal foregå her i filialen. Både yngre og ældre er interesserede i fysiske møder og efterspørger ikke ofte online-rådgivning, hvor man kan dele skærm. Dette tilbyder vi ikke på nuværende tidspunkt i Lån & Spar Bank, men tester det i øjeblikket. Telefon og e-mail bliver selvfølgelig benyttet, men det er i høj grad møder ansigt til ansigt, der ønskes, uanset om det drejer sig om bolighandel, pension eller investering”, siger Marie Refstrup Møller. Efter at hun blev færdig som finansøkonom har hun arbejdet som ejendomsmægler og derefter et par år i Danske Bank, inden hun for tre år siden kom til Lån & Spar Bank. Med dette skifte kom hun også til at arbejde for et af de pengeinstitutter, der ifølge Loyalty Groups undersøgelse har den største kundetilfredshed.
Feedback er lærerigt ”Generelt synes jeg, at jeg får gode tilbagemeldinger via de spørgeskemaer, som kunder udfylder efter de har modtaget rådgivning af mig. En gang imellem kan der også være en mindre god tilbagemelding, fx. hvis jeg ikke har fået forventningsafstemt ordenligt med kunden. Men jeg lærer af begge typer feedback”, siger Marie Refstrup Møller, der er 33 år. Den positive tilbagemelding fra kunderne er noget, hovedparten af privatkunderådgiverne oplever. 79 procent svarer, at de er meget tilfredse med den rådgivning, de har fået fra deres bankrådgiver. 12 procent er meget utilfredse, mens de resterende cirka 10 procent hverken er tilfredse eller utilfredse ifølge undersøgelsen. Den vigtigste faktor for kunderne, når de søger rådgivning, er at få saglig og professionel hjælp. Det svarer 70 procent. ”Tilgængelig og let at komme i kontakt med” (50 procent) og ”Tryghed omkring min økonomi” (48 procent) er andre vigtige faktorer for kunden i bankens rådgivning. ¢
FINANS December 2016
KUNDELOYALITET
Rådgivning er bankernes trumfkort
Tiden er vigtig Netop tilgængeligheden og ønsket om at få kontakt og hurtigt svar fra rådgiveren oplever Marie Refstrup Møller som en af de største udfordringer i sit job. ”Tiden er en vigtig faktor for kunderne. De er online næsten hele tiden, og der er en forventning om hurtigt at få et svar på deres henvendelse, eller at deres sag hurtigt behandles. Jeg skal derfor være god til at forventningsafstemme med kunden og at planlægge min tid. Heldigvis er der god hjælp at hente fra de it-systemer, vi bruger i banken, og i netbanken kan mine kunder for eksempel booke møder med mig i min kalen-
Marie Refstrup Møller oplever stor efterspørgsel på personlig rådgivning fra hendes kunder i Lån & Spar Bank.
der”, fortæller Marie Refstrup Møller. Lån & Spar Bank har medvind i disse år, når det handler om kundetilgang. Pengeinstituttet får sammen med Arbejdernes Landsbank og Spar Nord den bedste score i kundetilfredshed i Loyalty Groups undersøgelse. 34 procent har anbefalet deres bank til venner og familie inden for de seneste 12 måneder, 62 procent har ikke gjort det, mens 4 procent direkte har frarådet deres bank til venner og familie.
Finansforbundets næstformand Michael Budolfsen glæder sig over, at undersøgelsen blandt 4.371 personers forhold til deres pengeinstitut så markant fremhæver den personlige rådgivning, de modtager af deres rådgiver. ”Det er positivt, at Finansforbundet og Finansrådet er gået sammen om at få gennemført denne undersøgelse, og det er meget interessant at kunne konstatere, at pengeinstitutternes største konkurrenceparameter er den personlige rådgivning af kunderne”, siger Michael Budolfsen med henvisning til, at 84 procent af dem, der inden for de seneste 12 måneder har fået rådgivning, er overordnet tilfredse med deres bank. ”Det er frustrerende, at så mange finansielle virksomheder ensidigt har fokus på at minimere omkostningerne. Undersøgelsen viser, at kunderne har et stort behov for at få god økonomisk rådgivning af deres rådgiver, og når det sker, betaler de tilbage med loyalitet. Kundeloyalitet skabes med relationer”, fastslår Michael Budolfsen. Kenneth Joensen, juridisk direktør i Finansrådet, hæfter sig også ved den høje kundeloyalitet blandt kunder, der har fået rådgivning i deres pengeinstitut inden for det seneste år. ”Hvis man som kunde føler, at man har fået Value for Money, føler man også større samhørighed med sin bank. Det kan bruges som en retningspil for bankerne. Udfordringen kan være, hvordan vi knytter kunder med et lille rådgivningsbehov tættere til os. Vi skal jo ikke proppe produkter ned i halsen på kunderne. Det kan give bagslag”, siger Kenneth Joensen. ¢
19
20
FINTECH
FINANS December 2016
Brobyggeren Skab et dansk fintech-økosystem i nordisk topklasse, og byg bro mellem nye fintech-iværksættere og etablerede finansvirksomheder, lyder opgaven til Copenhagen FinTechs nye direktør, Thomas Krogh Jensen AF CARSTEN JØRGENSEN
”Fintech er enormt hot. Der er meget stor interesse for nye finansielle teknologier lige nu både blandt iværksættere, studerende, investorer og de etablerede finansvirksomheder. Derfor er det en spændende udfordring at skulle stå i spidsen for Copenhagen FinTech”, siger Thomas Krogh Jensen, der den 1. december vekslede godt 20 års erfaring fra pensionsselskaberne Danica og Nordea Liv & Pension til jobbet som direktør i Copenhagen FinTech. Sammen med en håndfuld medarbejdere i sekretariatet i Finanssektorens Hus i Amaliegade i København får Thomas Krogh Jensen til opgave at fremme fintech i de kommende år – gerne så meget, at København bliver Nordens førende fintech-centrum og bliver placeret højt på det internationale fintech-landkort, der i dag har London, New York, Singapore, Berlin og Tel Aviv som de førende centre.
Stærkt fundament Bag Copenhagen FinTech står Københavns Kommune, Finansforbundet, Finansrådet, SDC, Nets, Spar Nord og Sparekassen Sjælland-Fyn som partnere, mens Nordea, DJØF, Netcompany og Festina Lente er sponsorer i projektet. ”Vi har et stærkt fundament at arbejde ud fra, og i realiteten er det en samlet finanssektor, der bakker op om Copenhagen FinTech. Danske Banks og Nordeas inkubatormiljøer for fintech-iværksættere oplever jeg ikke som konkurrenter til os. Vi komplimenterer hinanden og har et fælles ønske om at få økosystemet for fintech til at gro”, siger Thomas Krogh Jensen. Lige nu drøfter bestyrelsen bag Copenhagen FinTech, hvor de syv partnere har sæde, hvilke strategier, visionen om samarbejdet skal føde. ”Men vi har ramt jorden løbende. De første af mange events i Lab’et er allerede afholdt – blandt andet et “Fintech Battle” mellem Irland og Danmark. En lidt sjov og anderledes måde at samarbejde på tværs og få eksponeret Copenhagen Fintech og udvalgte startups i udlandet”, fortæller direktøren. Sektoren har et ansvar Opbygningen af Copenhagen FinTech Lab – miljøet med foreløbig 15 iværksætter-virksomheder på Applebys Plads på Chri-
Vi har et stærkt fundament at arbejde ud fra, og i realiteten er det en samlet finanssektor, der bakker op om Copenhagen FinTech”, siger Thomas Krogh Jensen.
stianshavn, som præsenteres på de følgende sider her i bladet – er en af opgaverne. Lige nu er der cirka 50 mennesker i FinTech Lab’et, men der er plads til næsten det dobbelte. Samarbejde med eksisterende finansielle virksomheder, universiteter og uddannelsesinstitutioner er en anden opgave. Selvom Copenhagen FinTech ikke er en lobbyorganisation arbejder den på at etablere så gode rammebetingelser for et dansk fintech økosystem som muligt. Et eksempel er at få etableret en regulerings-sandkasse, hvor nye fintechstart ups får mulighed for at udvikle deres virksomheder under mere lempelige regler, er en tredje opgave. ”Opgaven med at styrke fintech ligger dog ikke kun i vores lille sekretariat. De etablerede virksomheder og organisationer i sektoren har også et ansvar for, at vi kan realisere visionen. Jeg vil gerne understrege, at vi er åbne for flere partnere og sponsorer i Copenhagen FinTech, ligesom der er plads til flere iværksættere i Lab’et”, siger Thomas Krogh Jensen, som også åbner op for at tidligere medarbejdere i etablerede finansvirksomheder kan have vigtig viden at bidrage med i nogle af de nystartede fintech-virmksomheder. På Fintechlab.dk kan du læse mere om Copenhagen FinTech Lab og på Facebook er der en oversigt over de mange forskellige arrangementer. ¢
FINANS December 2016
Her er firmaerne i Copenhagen FinTech Lab 13 nystartede fintech-virksomheder holder til på Applebys Plads på Christianshavn. Flere er på vej AF BERIT VILLADSEN, METTE MARIE ROSENKJÆR, KATY WANG OG CARSTEN JØRGENSEN
FINTECH
21
Hufsy Da Maria Flyvbjerg Bo som ung iværksætter for nogle startede sin egen virksomhed op, brugte hun netbank for at håndtere sine konti, et regnskabsprogram til finanserne, et betalingssystem til at modtage kortbetalinger og et excel spreadsheet til regnestykkerne. Hun fandt hurtigt ud af, at hun ikke var den eneste, der mente, at det var vanskeligt og tidskrævende at få et overblik over virksomhedens finanser. Derfor satte hun sig i 2015 sammen med Rafal Lipinski for at løse problemet. Det blev starten på Hufsy. Forretningsmodellen: Med Hufsy kan mindre virksomheder håndtere deres bank og finanser på en nem og brugervenlig måde. Løsningen er skræddersyet til de små virksomheders behov og gør det muligt for dem at tage sig af virksomhedens økonomi nemt og hurtigt. Det er muligt, fordi Hufsy samarbejder med banken og med systemer, som virksomhederne allerede bruger til f.eks. bogføring, håndtering af kvitteringer og udbetalinger af løn. Man kan derfor sige at Hufsy er en helt ny måde, at tænke bank på. Mål: Ambitionen for Hufsy er at få det teknologiske helt færdigt, så Hufsy kan gå live i løbet af 2017. Udfordring: Der er mange krav om regulativer, som skal overholdes for nyopstartede virksomheder, og det kræver tid og ressourcer. Derudover skal man sikre, at produktet overholder alle regulativer og sikrer forbrugerne. ¢
Chainalysis Michael Grønager stiftede sammen med Jan Møller og Jonathan Levin i efteråret 2014 Chainalysis. Michael Grønager fik ideen til virksomheden, da han fra 2012 til 2014 arbejdede på bitcoinbørsen Kraken i San Francisco. I dag beskæftiger Chainalysis 18 medarbejdere, fire i New York (hovedsæde), fire i København og resten fordelt rundt i Europa. Forretningsmodellen: Chainalysis har udviklet sig til at være verdens førende virksomhed inden for compliance i blockchains – den teknologi, der ligger bag bitcoins. Virksomheden har udviklet en software, der muliggør transparens i blockchain, så myndigheder, banker og bitcoinvirksomheder
kan søge sig frem til modtager og afsender på de transaktioner, der er sket med bitcoins. Største kundegruppe er juridiske myndigheder. Mål: ”Vi er vokset med en faktor tre hvert eneste år hidtil, og det skal vi fortsætte med. Vi vil ekspandere og have flere kunder og flere medarbejdere”, siger Michael Grønager, CEO i Chainalysis. Udfordring: ”Regulering i forhold til hvidvask er mere fornuftig i USA, og derfor er virksomhedernes motivation for at være compliant større. I Europa er reguleringen i forhold til hvidvask bygget på, at virksomheder skal have en licens i stedet for blot at registrere sig. Det så vi gerne ændret”, siger Michael Grønager. ¢
••
22
FINTECH
FINANS December 2016
CrediWire Nicholas Meilstrup etablerede sammen med Morten Heick og Kasper Mullesgaard CrediWire den 30. november 2015. Nicholas Meilstrup har tidligere været landets yngste bestyrer af en McDonald’s-restaurant og har startet eget spiritusfirma, Morten Heick har en fortid i Saxo Bank, og Kasper Mullesgaard er softwareingeniør. Forretningsmodel: CrediWire har udviklet et system, der leverer realtime finansiel data om virksomheder, som pengeinstitutter især kan bruge til kreditvurdering af små og mellemstore virksomheder. Virksomhederne kan gratis lægge deres finansielle data ind i systemet løbende, og pengeinstitutterne kan så mod betaling trække på disse oplysninger og give en bedre og hurtigere kreditvuardering i stedet for at afvente udgivelsen af virksomhedens årsregnskab. To større danske banker og en stor tysk bank er lige nu involveret i et pilotprojekt, der tester systemet.
Global Yield FinTech Ltd Søren Hæstrup var med til at starte Global Yield FinTech Ltd op i 2015. Søren har mere end 20 års erfaring fra investeringsbanker og kapitalforvaltning og var blandt andet med i Saxo Bank, da internettet åbnede for bankens muligheder for at positionere sig globalt. Forretningsmodellen: Stifteren Søren Hæstrup kalder selv Global Yield FinTech Ltd for et ”innovationslaboratorium” for en gruppe finansielle institutioner, som ønsker at forske i de nye muligheder, som den teknologiske udvikling giver for at distribuere og servicere investeringsprodukter i fremtiden. Produktet er en uafhængig serviceplatform, også kaldet en B2B-platform, der kan hjælpe finansielle virksomheder ved at øge udbuddet af meget specifikke
og relevante investeringsprodukter. Målgruppen for platformen er finansvirksomheder som eksempelvis banker, brokere, kapitalforvaltere og andre firmaer inden for den finansielle branche. Mål: Et centralt mål for 2017 er at fortsætte med at skabe vækst, samtidig med at Global Yield er i gang med en videreudvikling af kerneproduktet til også at inkludere blockchaintransaktioner. Udfordring: For et team, der arbejder i 4 forskellige lande og på 3 kontinenter, er den største udfordring at balancere mellem udvikling af platformen og udrulningen af distributionen. ¢
Mål: ”Vores store drøm er at hjælpe hver enkelt forretningsdrivende til mere og bedre finansiering, og det kan vores system bidrage til. For bankerne vil gerne låne penge ud, hvis det er på et forsvarligt grundlag. Lige nu er vi fem medarbejdere, og om kort tid skal vi ansætte to mere”, siger Nicholas Meilstrup. Udfordring: ”Virksomhederne er meget positivt indstillede over for vores system. Den største udfordring er, at det er svært at skabe nye vaner i banken”, siger Nicholas Meilstrup. ¢
BlockTech Thorkild Grothe-Møller har haft anden it-konsulentvirksomhed, men stiftede i 2015 BlockTech, blandt andet for at signalere, at virksomheden har fokus på blockchainteknologi. Virksomheden består af ham og to medarbejdere, der befinder sig i Bangalore i Indien. Forretningsmodel: Mere traditionel it-konsulentvirksomhed end de andre fintechiværksættere i huset. De udvikler blockchainbaserede løsninger til andre virksomheder og beskæftiger sig blandt andet også med bitcoins, en digital valuta. Nogle kunder kommer fra Thorkild Grothe-Møllers tidligere firma, men de primære kunder er WeMoveCoins og Chainalysis, der også befinder sig i Copenhagen FinTech Lab. Mål: Forventer øget efterspørgsel. De vil udvide med ansatte, der også befinder sig i Danmark, så de kan tilbyde at udleje blockchaineksperter til andre virksomheder. Udfordring: At finde kunder, som vil mere end blot forstå teknologien. ¢
FINANS December 2016
FINTECH
23
brainbot technologies 26-årige Jacob Stenum Czepluch blev kontaktet af en tysk iværksætter efter at have lagt sin bacheloropgave om blockchain på internetsiden Reddit. Han blev tilbudt en praktikplads og derefter fast arbejde hos brainbot technologies, hvor han nu arbejder som konsulent og udvikler. Forretningsmodellen: brainbot beskæftiger sig med blockchainteknologi og udvikler programmer, der forbedrer blockchainsystemet. Hovedsageligt beskæftiger de sig med Ethereum-blockchainen. brainbot arbejder i øjeblikket på en
teknologi, de kalder Raiden Network, som skal løse et af de store problemer, som blockchains i øjeblikket har – nemlig skalering. Raiden gør det muligt at skalere næsten ubegrænset og vil fungere som central byggeklods for mange andre applikationer, der bliver bygget på Ethereums blockchain. Mål: At udgive den første version af programmet Raiden Network. Udfordring: Teknologien er stadig ikke særligt udbredt, og da brainbot løser problemer, som ingen andre har siddet med før, kan udviklingen være lidt langsom nogle gange. ¢
iaib
Cocoa Invest Omar Shaikh fik ideen til Cocoa Invest for to år siden i London, hvor han arbejdede som formueforvalter hos Schroders. Han stiftede Cocoa Invest i november 2014 sammen med tre andre iværksættere. Forretningsmodellen: Digital formueforvaltning via en app tænkt som et billigere og mere transparent alternativ til bankerne. I opbygningen af investorernes porteføljer benytter Cocoa Invest sig af såkaldte ETF’er. Appen henvender sig til alle og er også tiltænkt de investorer, som typisk ikke overvejer at investere. Som investor kan du investere helt ned til 2.000 kroner. Jo flere penge du investerer, jo mindre gebyr skal du betale. Ifølge Omar Shaikh bliver investorernes penge håndteret af en globalt anerkendt bank, hvis navn han endnu ikke vil afsløre. Cocoa Invest er desuden i dialog med flere danske banker om samarbejde. Iværksætterne bag Cocoa Invest finansierer indtil videre selv projektet, men vil ifølge Omar Shaikh lede efter investorer, når appen er klar. Mål: I starten af 2017 vil Cocoa Invest ansøge Finanstilsynet om tilladelse til at drive formueforvaltning i Danmark. Umiddelbart efter at tilladelsen er på plads, regner Omar Shaikh med, at appen vil blive tilgængelig for forbrugerne. Udfordring: Omar Shaikh mener, at udfordringen er at få forbrugerne til rigtigt at forstå, at der snart vil være bedre og billigere løsninger til deres formueforvaltning. ¢
Andreas Olsson og Thorbjörn Wallentin stiftede i 2015 iaib, intelligent alpha intelligent beta. De havde baggrund i traditionelle banker og hedgefonde, men ville gøre op med finansverdenens gammeldags måde at bruge teknologi på. Forretningsmodel: Vil gerne gøre markedet for investeringer enklere, billigere og mere transparent for investorerne ved hjælp af teknologi. iaib arbejder på tre produkter, hvoraf det ene er en app, der henvender til sig til forbrugeren, men som iaib vil distribuere gennem andre virksomheder. Appen skal gøre det nemmere for forbrugeren at investere efter velafprøvede investeringsstrategier. De resterende to produkter er henvendt til større virksomheder og institutioner som eksempelvis pengeinstitutter eller pensionskasser. Firmaets to stiftere er svenske og har valgt at have base i Copenhagen FinTech Lab, fordi de mener, at der er meget at tage fat i på det danske marked. I Copenhagen FinTech Lab kan de også få et fællesskab med andre nye, innovative virksomheder. Mål: iaib arbejder på at få godkendelse fra det svenske finanstilsyn for derefter at lancere sine produkter. Udfordring: Selvom Andreas Olsson, en af stifterne, fra tidligere har erfaring med at få investeringer, har det været sværere, end de havde regnet med. Blandt andet fordi udenforstående har brug for længere tid til at forstå deres virksomheds koncept end traditionelle koncepter. ¢
••
24
FINTECH
FINANS December 2016
Cardlay A/S Iværksætteren Jørgen Christian Juul fik ideen til Cardlay i oktober 2015 efter at have læst en artikel om den amerikanske virksomhed Emburse. I februar 2016 stiftede han Cardlay sammen med tre andre iværksættere. I august gik Cardlay i drift. Virksomheden har i dag 21 ansatte, heraf 11 i udlandet.
kun kan bruges til at betale rejser, kontorartikler eller lignende. Kortet gør det også nemmere at indberette udgifter på farten. Korttransaktioner bliver automatisk registreret i appen, som medarbejderen kan tage et billede af frem for at gemme den fysiske kvittering. Cardlay tilbyder euro, dollars, pund samt norske, svenske og danske kroner som valuta for betalingskort og har mere end 500 aktive kort i drift hos godt 50 virksomheder fordelt på syv lande. Størstedelen af virksomhederne er danske. Cardlays partnerbank er amerikanske Bancorp.
Forretningsmodellen: En app og en onlineplatform, der skal gøre det hurtigere og nemmere for store og mellemstore virksomheder at administrere deres omkostninger. Den digitale platform bliver koblet op til virksomhedens økonomisystem og gør virksomheden i stand til at udstede et fysisk og digitalt firmakort skræddersyet til den enkelte medarbejder. Det er for eksempel muligt at lægge et filter ned over kortet, så det
Mål: At blive den foretrukne software- og onlineplatform i Norden, i Europa og hele verden. Udfordring Kontinuerligt at træffe de rigtige beslutninger i et felt af ekstremt mange muligheder og vælge den udviklingsstrategi, som giver den største og bedste forretning. ¢
Norfico Michael Juul Rugaard og Kristian T. Sørensen kendte hinanden fra deres tidligere arbejde i Nets. Da fintechbølgen tog fart, så de et hul i markedet for en specialiseret virksomhed som Norfico – Nordic Fintech Consulting. Forretningsmodellen: Norfico er det eneste firma i Norden, der tilbyder rådgivning inden for strategi og kommunikation specialiseret inden for fintech. Deres kunder er teknologivirksomheder og banker. Før Norfico arbejdede Michael som pressechef i Nets, og Kristian arbejdede med at udvikle Nets’ mobile løsninger. Det var Michael, der fik idéen om, at de to kunne bruge deres forskellige kompetencer sammen i et kommunikations- og rådgivningsfirma med fokus på fintech. Lidt over et år efter lanceringen er Norfico blevet partner med det internationalt anerkendte konsulenthus Consult Hyperion, der holder til i London og New York. Mål: Inden for det næste år er virksomhedens mål at ansætte to eller tre nye seniorkonsulenter og få dem godt på plads. På lidt længere sigt håber Norfico at åbne mindst ét kontor mere i Norden og meget gerne også et i Canada. Norfico har allerede i dag canadiske kunder, og der sker i øjeblikket rigtig meget inden for fintech ikke mindst i Toronto. Udfordring: Den største udfordring nu og her er at fastlægge den rette vækststrategi. ¢
RMJ Financial Group A/S Selskabet har fire hovedaktionærer: Erik Damgaard, som har udviklet Straticator-teknologien, Richard Bunck samt Martin Lykke og Jan Andersen, som har stiftet tradingforretningen. De to sidstnævnte leder virksomheden. Forretningsmodellen: Straticator er en app og online handelsplatform, hvor investorer bl.a. kan handle aktier, valuta, råvarer og CFD’er. Indbygget i Straticator er algoritmehandel (robothandel) og social trading/ copy trading. Sidstnævnte er et koncept, hvor investorer automatisk kan følge andre investorers handler og porteføljer, kopiere dem ”live” og dermed opnå samme afkast. Det er også muligt for investorerne selv at udvikle algoritmer eller kopiere strategier fra andre. Platformen er målrettet private og professionelle investorer og har gradvist været rullet ud siden 2014. I 2015 blev der gennemført handler for 3,6 mia. USD. Hidtil har RMJ samarbejdet med en reguleret fondsmægler i England, men RMJ forventer i 2017 at kunne opnå sin egen EU-børsmæglerlicens, hvorefter selskabet kan oprette og holde egne kunder og indgå samarbejder med fx banker. Mål: RMJ stiler efter at blive børsnoteret i 2017. Ud over det danske hjemmemarked, arbejder selskabet på at kunne etablere sig i Sverige, det øvrige Norden og andre lande. Udfordring: Den finansielle lovgivning og regulering kræver særligt fokus ligesom indtrængning på nye markeder er krævende. ¢
FINANS December 2016
FINTECH
25
WeMoveCoins Fredrik Grothe-Møller stiftede WeMoveCoins i 2016, da han ville udvide Copenhagen Bitcoin, en virksomhed, han havde stiftet med en kammerat et par år tidligere. Forretningsmodel: En platform til at sælge bitcoins ved hjælp af kreditkortindbetalinger og bankoverførsler. Bitcoins er en digital valuta, som der ifølge ejerne er et stort marked i. Firmaet startede som Copenhagen Bitcoin, men en af partnerne, Fredrik Groth-Møller, ville gøre virksomheden international. WeMoveCoins startede i 2016 og er kunde hos BlockTech, et andet firma i Copenhagen FinTech Lab. Målgruppen er bred, men undersøgelser har vist, at brugerne typisk er mænd mellem 18 og 26 år, hvilket måske kan skyldes, at bitcoins ofte bliver brugt i onlinespil. Mål: At indtage det europæiske marked. I første omgang er de i gang med at arbejde med spanske, tyske og franske samarbejdspartnere. I anden fase vil de gå videre til Finland, Polen, Bulgarien og Italien. Udfordring: Den kreditkortindløser, de anvender i øjeblikket, holder pengene i 14 dage, før de udbetales. Det er en regel, og virksomheden tror, at det kan bunde i en skepsis over for bitcoins. Med den stigende omsætning betyder det, at virksomheden af og til må lukke ned, mens de venter på, at overførslerne går igennem. De er ved at skifte udbyder, så denne udfordring kan minimeres. ¢
NB! Ved artiklens deadline havde yderligere tre fintech-virksomheder meldt deres ankomst til Lab’et: - Puut Wallet - TrueMarketValue - Lendme.dk
Northholders A/S Anders Hartmann, som kommer fra marketingbranchen, fik ideen til projektet og grundlagde i november 2015 Northholders sammen med fire andre iværksættere. Forretningsmodellen: Digital formueforvaltning via en app tænkt som et billigere og mere transparent alternativ til bankerne. Northholders benytter sig af lavomkostningsfonde, såkaldte ETF’er, som byggeklodser i kundernes porteføljer. Ifølge Anders Hartmann investerer du som kunde i et udsnit af hele markedet svarende til et sted mellem 3.000 og 4.000 forskellige værdipapirer, som er en blanding af obligationer, aktier og råvarer. Northholders er målrettet de 25-45-årige. Som investor skal du minimum investere 30.000 kroner. Northholders har indgået partnerskab med Københavns Andelskasse, men er i dialog med flere banker. På sigt
ønsker Northholders at indgå partnerskaber med 2-3 banker per land, som virksomheden opererer i. Stifterne af Northholders har selv skudt 500.000 kroner i projektet. Derudover har tre investorer for nylig investeret et ikkeoffentliggjort millionbeløb i virksomheden, men aktiemajoriteten er stadig hos stifterne af Northholders. Mål: At forvalte en milliard kroner om 3-4 år. Udfordring: Den største udfordring var at løse, hvilken rolle virksomheden som startup skulle have i et reguleret miljø. Det løste Northholders ved at indgå partnerskab med Københavns Andelskasse. Lige nu er den største udfordring at få tilpasset bankernes it-systemer til Northholders løsning. Ifølge Hartmann er bankernes it basereret på meget gamle og lukkede løsninger, så det har taget længere tid end forventet. ¢
26
SOCIAL ARV
FINANS December 2016
BANKBLOD I ÅRERNE En kombination af konkurrencementalitet, gode matematiske færdigheder og en opdragelse med de kristne grundværdier har medvirket til, at Flemming Nielsens tre børn har valgt en karriere i bankverdenen ligesom som han selv AF METTE MARIE ROSENKJÆR / FOTO: KÅRE VIEMOSE
”Tilbage i 1980’erne, da vi var børn, kunne telefonen ringe i weekenden, og så var det kunder, der stod ved bilforhandleren og gerne ville købe en bil. Der så vi, hvordan vores far kunne hjælpe kunder med at købe en bil eller et hus og få deres drøm til at blive til virkelighed, og det var jo en god oplevelse”, fortæller 40-årige Christine Krøgh Rasmussen, der arbejder som kundemedarbejder i Jyske Bank i Hasseris ved Aalborg. Christine Krøgh Rasmussen er en del af Danmarks måske største bankfamilie. Hendes to yngre brødre, Anders Krøgh og Peter Tvilling Krøgh, er også bankuddannede ligesom deres far, Flemming Nielsen. Flemming har arbejdet som privatkunderådgiver og senere afdelingsdirektør i Egnsbank Nord i Strandby. I 2011 blev han ansat som erhvervsrådgiver i Fiskeriafdelingen i Nordjyske Bank i Frederikshavn, hvor han arbejdede frem til sin pension i 2013. Anders arbejder nu som afdelingsdirektør i Spar Nord Frederikshavn, og Peter arbejder som erhvervsrådgiver i Nordjyske Bank i Frederikshavn. Børnene er vokset op i den lille nordjyske fiskerby Strandby, der ligger nord for Frederikshavn. En by med omkring 2.300 indbyggere, hvor luften altid er frisk, hvor man kan fornemme havvandet fra øst, når vinden blæser rigtigt, og hvor der hver morgen klokken syv kan købes frisk fisk på auktionen ved havnen.
Flemmings lillebror, Anders, arbejder ligeledes i bank og er fiskerikundechef i Nordjyske Bank i Frederikshavn. Desuden har Flemming to nevøer, der også er bankuddannede og begge arbejder i Jyske Bank i Hjørring.
En opdragelse med økonomi Både Peter Tvilling Krøgh og storebror Anders Krøgh kan
FINANS December 2016
genkende Christines barndomserindringer om deres far, og de fortæller, at de hele deres barndom har været stolte af, at deres far var en af byens bankmænd. Selvom de alle tre er endt i bankverdenen, mener hverken børn eller forældre, at de er blevet presset i en bestemt retning af deres forældre. Deres far, Flemming, mener heller ikke, at han bevidst har påvirket sine børn. For ham har
SOCIAL ARV
Siddende ses Flemming Nielsen med sine børn omkring sig. Fra venstre Onkel Anders, Anders Krøgh, Christine Rasmussen i midten og Peter Tvilling Krøgh til højre.
det altid været vigtigt, at børnene arbejdede med noget, der gjorde dem glade. ”Tal ligger meget let for os alle. Jeg ser det, som at man har to sider i hjernen. En meget kreativ og en meget logisk,
27
28
SOCIAL ARV
FINANS December 2016
og der tror jeg helt sikkert, at vores styrker ligger i den logisktænkende hjernehalvdel”, siger Flemming. Selvom de to sønner straks protesterer og selv mener, at de er meget kreative, så genkender de Flemmings tanker og bekræfter, at de også kan se de styrker i deres egne børn. Flemming og børnene mener også, at opdragelsen har spillet ind. ”Vi er opdraget til at vide, hvad penge er. Og til at have et naturligt og fornuftigt forhold til økonomi. Vi lærte hurtigt, hvad man kan få for en krone”, fortæller Peter. Ud over at kende kronens værdi lærte børnene hurtigt, at der skulle arbejdes for at få råd til det, som man ønskede sig. ”Jeg kan huske, at vi som børn altid spurgte, hvorfor vi ikke fik lommepenge ligesom de andre børn. Det gjorde vi ikke, men vi kunne tjene penge på andre måder ved at hjælpe til derhjemme på forskellige måder”, siger Anders. ”Tre kroner for at vaske gulv, kan jeg huske”, afbryder Peter, mens Flemming bryder ud i latter. Selvom børnene beretter om et forældrepar, der har givet dem et realistisk forhold til økonomi, mærkes det, at de samtidig har haft frihed til at tage deres egne beslutninger. ”Jeg kan huske, at jeg som 16-årig ødslede hele min børneopsparing væk på nogle aktier, som jeg troede skulle blive til noget stort, men som ikke gjorde det, fordi jeg ikke vidste noget om det. Men jeg fik lov til at prøve det, og det siger jo noget om, at vi har haft frihed, men så også skulle leve med konsekvenserne af vores beslutninger”, siger Peter. ”Ja, frihed under ansvar hedder det vist”, siger Anders.
ter at have arbejdet som lægesekretær i et par sommerferier valgte hun at blive elev i Jyske Bank i 1995. ”Min far var i bankverdenen, så den verden var ikke ukendt for mig, og lidt efter lidt gik det op for mig, at det var det, som jeg gerne ville”, siger Christine. Christine arbejdede 15 år som kunderådgiver i henholdsvis Spar Nord og Jyske Bank, hvorefter hun besluttede at skifte stilling til kundemedarbejder. Her er kontakten med mennesker essentiel og lige i tråd med det, som Christine altid har ønsket at arbejde med.
Konstant behov for udfordringer ”Jeg kan godt lide selv at se det som en tilfældighed, at jeg endte med at arbejde i en bank”, fortæller Anders Krøgh. Efter sin studentereksamen var det Anders’ plan at læse økonomi på universitetet i Aalborg, men alligevel skrev han en ansøgning om en elevplads i Nordjyske Bank i Skagen. Han fik elevpladsen tilbudt, og han endte med at takke ja til tilbuddet. ”Jeg kunne altid begynde at læse økonomi, hvis jeg fik lyst til det, men jeg havde det jo sådan ” set meget godt der, hvor jeg var”, siger Anders Krøgh. 37-årige Anders Krøgh flyttede tilbage til sin barndomsby, Strandby, efter flere år i Aalborg. I dag sidder han som afdelingsdirektør i Spar Nord i Frederikshavn. Som ung var drømmen at blive selvstændig rådgiver, fordi der dermed var frihed og udfordringer. Men lige præcis frihed og udfordringer har Anders fundet i sit job som afdelingsdirektør. Bankjobbet har givet ham mulighed for at hjælpe og snakke med mennesker hver dag, og samtidig er det en arbejdsplads, hvor han hele tiden kan blive ved med at finde udfordringer. Han har læst HD 2. del i regnskab og økonomistyring, og derudover har Anders haft et internt karriereforløb i Spar Nord. Fra fejemand til erhvervsrådgiver
”Jeg kan kun snakke positivt om at arbejde i en bank, fordi det har givet mig så meget godt, og jeg har set min far gå glad på arbejde i så mange år
Kontakten med mennesker Storesøster Christine var efter sin hhxeksamen sikker på, at hun ville arbejde med mennesker. Hun overvejede at blive lægesekretær eller at gå bankvejen. Ef-
Anders Krøgh
FINANS December 2016
Yngste bror, Peter på 34 år, valgte ligesom sin storebror for tre år siden at flytte fra Aalborg til hjemstavnen Strandby og arbejder i dag som erhvervsrådgiver i Nordjyske Bank i Frederikshavn. Efter sin handelsskoleeksamen så det ikke ud til, at lillebror Peter ville vælge samme karrierevej som sin far, onkel og to ældre søskende. ”Peter overvejede at søge ind på musikkonservatoriet, fordi han er rigtig god til at spille guitar. Der snakkede min søster, Christine, og jeg om, at nu var der endelig en, der skulle bryde mønsteret”, siger mellemste bror, Anders. Musikkonservatoriet var alligevel ikke den rigtige vej for Peter, og han valgte at prøve sig selv af som folkeskolevikar i et år efter handelsskoleeksamenen. Peter fandt arbejdet som underviser for strukturløst, og han valgte derefter at søge ind som elev i Spar Nord i Skagen. ”Jeg tror i bund og grund også, at jeg gjorde det for at modbevise, at jeg skulle være ligesom de andre. Men inderst inde tror jeg også godt, at jeg vidste, at det var der, mine styrker lå”, siger Peter. Karrieren inden for bankverdenen begyndte allerede som teenager, da Peter fik tjansen som ”fejemand” i filialen i Strandby efter lukketid. ”Jeg tror, at man skal være 15 år for at komme på lønningslisten, så jeg har nok været deromkring”, siger Peter.
Barn i banken Alle tre børn er kommet i banken, fra de var helt små. Og de får alle lys i øjnene og sender smil til hinanden, når de mindes de gange, hvor de har fået lov at komme med far i banken uden for åbningstiden. ”Hvis vores far skulle ind at tage nogle kopier eller et eller andet inde i hovedsædet, så ville vi altid gerne med. Det bedste var, når den gamle direktør gik derinde, for så tog han os med ned i kælderen, hvor der lå en masse reklameartikler og slik, som vi bare kunne tage. Og det syntes vi var vildt sjovt”, siger Anders Krøgh. De tre søskende beskriver et kælderrum fyldt med Rasmus Klump-rygsække,
sponsorbolsjer, drikkedunke, flyers og plakater. Selvom børnene havde værelserne fulde af reklameartikler, fyldte de lommerne til randen, hver gang de fik muligheden. ”Og så stod der altid slik i filialen i Strandby. Det var også lidt spændende”, husker Peter.
Kristendom og konkurrencementalitet Både folkekirken, metodistkirken og Indre Mission er repræsenteret i Strandby, og på trods af sine kun 2.300 indbyggere huser Strandby det største metodistsamfund i hele Danmark, fortæller familien. Familien fra Strandby er aktiv inden for FDF, hvor Flemming har været aktiv i mere end 50 år og sad som kredsleder i en årrække. Nu sidder ældste søn, Anders, som kredsleder, og Flemming har fået stillingen som kasserer. FDFklubben er populær blandt strandbynitterne, og cirka 10 procent af strandbynitterne er medlem.
BLÅ BØGER Flemming Nielsen Udlært fra Egnsbank Nord i 1973 Afdelingsleder Egnsbank Nord, Strandby, 1995 Erhvervsrådgiver i Fiskeriafdelingen, Nordjyske Bank, Frederikshavn, i 2011 Pensioneret i maj 2013. Christine Krøgh Rasmussen Udlært fra Jyske Bank, Frederikshavn, i 1997 Ansat som kunderådgiver i Jyske Bank, Hasseris, i 2003 Ansat som kundemedarbejder i Jyske Bank, Hasseris, i 2013. Anders Krøgh Udlært fra Nordjyske Bank i 2000 Afdelingsdirektør i Spar Nord Strandby 20052010 Afdelingsdirektør i Spar Nord Frederikshavn fra 2014. Peter Tvilling Krøgh Udlært fra Spar Nord Skagen i 2004 Ansat som erhvervsrådgiver i Spar Nord Aalborg, Østeraa, i 2010 Ansat som erhvervsrådgiver i Nordjyske Bank, Erhvervscenter Frederikshavn, i 2014.
SOCIAL ARV
FDF-spejderne er et kristent fællesskab, og kristendommen har også fyldt meget i børnenes opdragelse. Mantraet ”Vær mod andre, som du selv ønsker, at de skal være mod dig”, opsummerer essensen af børnenes opdragelse, mener Flemming. Selvom børnene er opdraget til at behandle andre og hinanden ordentligt, udelukker det dem ikke fra at være konkurrencemindede. ”Vi har altid kunnet finde et eller andet, som vi kunne udfordre hinanden i. Weekendaftenerne gik altid med at spille spil hele familien, da vi var børn, og det gør de sådan set stadigvæk i vores familier”, siger Anders. Konkurrencementaliteten har alle tre børn taget med sig i arbejdslivet. Og ifølge børnene hænger det sammen med deres konstante behov for nye udfordringer. ”Vi vil udfordres, for at det bliver ved med at være interessant. Der passer bankverdenen helt perfekt, fordi der er så mange muligheder for at blive udfordret”, fortæller Anders. De to brødre, Anders og Peter, er enige om, at arbejdet i en bank også kræver en robusthed, som de har arvet fra deres far. ”Vi synes alle sammen, at vores arbejde kan være hårdt. Der er både et pres fra kunderne, og der er et pres fra banken. Det skal man kunne holde til, og man skal kunne lægge arbejdet fra sig, når man kommer hjem – og den egenskab har vi fra vores far”, siger Anders Krøgh.
Mønsteret forsætter Både Christine, Anders og Peter har nu hver fået tre børn. Ni børn, hvoraf de fleste ligner deres forældre og bedstefar Flemming. Anders har bidt mærke i, at især konkurrencegenet er gået i arv. ”Jeg husker, hvordan vi som små over aftensmaden lige pludselig skulle finde ud af, hvem der først kunne nå 40 gange rundt om huset. Og det sjove er, at i dag kan jeg se, at vores ’knejter’ gør på præcis samme måde”, fortæller Anders. Både Peters og Anders’ sønner viser interesse for bankverdenen. Selvom de ••
29
30
SOCIAL ARV
FINANS December 2016
”Mine børn vil gerne noget andet, tror jeg. Jeg vil støtte dem i alt, hvad de gør, og de kan gå lige den vej, de vil” Christine Krøgh Rasmussen
Lektor Jakob Skjøtt-Larsen fra Aalborg Universitet forklarer, hvad der får børn til at vælge den samme karrierevej som deres forældre AF METTE MARIE ROSENKJÆR
Det er mange forskellige faktorer, der har haft indvirkning på, at du er endt som ansat i den finansielle sektor. Det kan være alt fra tidlige barndomsoplevelser til store idoler inden for branchen. Men en af de stærkeste faktorer er dine forældres påvirkning. Og derfor vælger mange danske børn stadig at gå i deres forældres fodspor. Jakob Sk ”Hvis man arbejder som bankansat, kan det sagjøt ttens være, at man bevidst eller ubevidst bruger længere tid på at hjælpe sine børn med færdighedsregning end med dansk stil. Måske fordi man selv er bedre til det, eller fordi man synes, at det er vigtigere”, siger Jakob Skjøtt-Larsen, lektor i sociologi ved Aalborg Universitet, der har forsket i social differentiering og sociale skel. Det kan senere i livet give barnet en fordel inden for det felt. De værdier, der kendetegner finanssektoren, vil man ofte bevidst eller ubevidst give videre til sine børn. ”Man kan forestille sig, at ansatte i den finansielle sektor mener, at det er vigtigt at lægge vægt på nogle bestemte værdier. Det kan for eksempel være ordentlighed, stræbsomhed, ærlighed og respekt for andre folks penge”, siger Jakob Skjøtt-Larsen. Senere i barnets liv vil lige præcis de værdier give mening at stræbe efter i arbejdslivet. Og måske er det de samme værdier, børnene vælger at opdrage deres egne børn med. En tredje vigtig faktor kan være forældrenes sociale og professionelle omgangskreds. Somme tider kan det også give børnene en konkret fordel inden for forældrenes branche. ”Nogle forældre kan selv skaffe barnet et fritidsarbejde, en praktikplads eller kontakter inden for et bestemt erhverv, eller også har man venner, der kan, og dermed gøres det naturligt lettere for barnet at søge den vej”, siger Jakob SkjøttLarsen og understreger, at barnets valg af karriere er en blanding af mange forskellige faktorer. ¢
La rs
en
lige er begyndt i skole og først lige er begyndt at lære, hvordan man lægger tallene sammen, er et par stykker af dem opsat på, at de skal arbejde i en bank som deres far, farbror og faster. ”Vi prøver ikke at præge vores børn til noget, men jeg kan kun snakke positivt om at arbejde i en bank, fordi det har givet mig så meget godt, og jeg har set min far gå glad på arbejde i så mange år. Min kone arbejder som sygeplejerske, så hun kan så snakke om det at arbejdet inden for sundhedsvæsenet”, siger Anders. Storesøster Christine taler hverken for eller imod bankverdenen, når hun snakker karrieremuligheder med sine børn. ”Mine børn vil gerne noget andet, tror jeg. Jeg vil støtte dem i alt, hvad de gør, og de kan gå lige den vej, de vil. Men jeg synes, at bankverdenen har ændret sig meget de sidste år, og det er ikke altid til det gode. Der er kommet et væsentligt større pres på medarbejderne inden for de senere år”, siger Christine. Hun understreger, at hun til hver en tid vil støtte sine børn, hvis de vælger en karriere inden for bankverdenen. ¢
I forældrenes fodspor
FINANS December 2016
WHISTLEBLOWER
Gør det, for pokker! Det har været en god oplevelse for Elsebeth Hansen og Sigvald Jensen at stå frem med deres belastende viden om, hvad der foregik i Andelskassen J.A.K.
Foto: Joachim Adrian
AF BIRGITTE AABO, FREELANCEJOURNALIST
”Nej, hvor er det sejt gjort! Den slags skal bare frem! Hvor var det godt, du gjorde det”. Den melding, ledsaget af et stort knus fra en tidligere kollega, som hun tilfældigt mødte, er blot én af de mange positive tilkendegivelser, Elsebeth Hansen har fået i den seneste tid. Som reaktion på, at hun sammen med sin tidligere kollega i Andelskassen J.A.K. Slagelse, Sigvald Jensen, valgte at stå frem i Magasinet Finans i oktober og fortælle om de ulovligheder, de havde været vidne til på deres arbejdsplads. Forinden var de sidste år gået til revisionen og Finanstilsynet,
der efterfølgende tog det usædvanlige skridt at fyre direktøren for andelskassen, Wolmer Møller. Derefter krakkede J.A.K. Slagelse – det første bankkrak herhjemme i tre år.
Godt for samvittighed og psyke ”Jeg har hørt fra tidligere kolleger, som jeg ikke har været i kontakt med i årevis, som bare ville sige, at de syntes, at det var modigt og godt gjort. Det varmer, og jeg har fået det meget bedre psykisk nu, hvor det er kommet ud i det åbne”, siger Elsebeth Hansen, som i årevis var stærkt plaget af at gå med sin belastende viden. ”Hvis andre går rundt på samme måde, som jeg gjorde så længe, og ikke helt har modet til at komme ud med det, vil jeg bare sige: Gør det, for pokker! Det er forfærdeligt at gå rundt med tynget samvittighed, og det er det eneste rigtige at gøre opmærksom på ulovlighederne. Det er en rigtig god følelse”. Artiklen blev genfortalt og citeret i mange medier, og hun og Sigvald Jensen blev også interviewet af Politiken, Sjællandske Medier og TV 2 Øst – sidstnævnte arbej-
Det er forfærdeligt at gå rundt med tynget samvittighed, og det er det eneste rigtige at gøre opmærksom på ulovlighederne, lyder det fra Elsebeth Hansen og Sigvald Jensen.
der stadig med historien. Sigvald Jensen håber, at mediedækningen vil føre til, at sagen får flere konsekvenser: ”Mit håb er fortsat, at mere af det, der foregik i J.A.K., vil blive afdækket, og at det vil få konsekvenser for de ansvarlige. Og at politikerne vil stille spørgsmål til, hvad man skal med et finanstilsyn, der ikke er i stand til at stoppe ulovligheder eller hindre, at det ender med et krak – på trods af at andelskassen var under skærpet tilsyn i årevis”. Selv om Sigvald Jensen stadig har den del til gode, har han på ingen måde fortrudt, at han blev whistleblower. ”Jeg kan kun opfordre kolleger i branchen til at gøre det samme, hvis de sidder inde med viden om, at der foregår noget ulovligt på deres arbejdsplads. Og jeg håber, at de eksisterende whistleblowerordninger bliver forbedret, så flere vil føle sig trygge ved at følge trop”. ¢
31
32
OK 2017
FINANS December 2016
Historiske sejre Overenskomsterne i sektoren har gennem årtierne skabt arbejdspladser med ordentlige løn- og arbejdsforhold og har på mange områder været trendsættere på det danske arbejdsmarked AF ELISABETH TEISEN
1953: Den første overenskomst i sektoren Overenskomsten på bankområdet mellem DBL, Danske Bankfunktionærers Landsforening, og DBF, Danske Bankers Forhandlingsorganisation sikrede lønstigninger for de dårligst lønnede på op til 20 procent over tre år. Den fastslog, at medarbejderne skulle op på en slutløn, allerede når de var 45 år mod før 50 år. Alle over 50 år fik fire ugers ferie, og det blev bestemt, at bankfunktionærer ikke længere var forpligtet til at hilse på samtlige kunder med håndtryk. På trods af overenskomsten kunne kvinder stadig blive tvunget til at forlade deres arbejde, når de blev gift eller blev gravide, og bankelever kunne blive sat til at vaske filialdirektørens bil i frokostpausen.
1961: Kortere lørdag I 1961-overenskomsten mellem DBL og DBF blev det fastlagt, at ”arbejdstiden fordeles i øvrigt passende over ugens arbejdsdage, dog således, at arbejdstiden på lørdage indskrænkes til det mindst mulige og slutter tidligst muligt”.
1959: Den formelle ligeløn blev stadfæstet
1965: Fri om lørdagen og pension
I den første kollektive overenskomst på sparekasseområdet mellem Danske Sparekassefunktionærers Landsforening, DSfL og SFO, Sparekassernes Forhandlingsorganisation, blev den formelle ligeløn stadfæstet. To år senere kom kravet om ligeløn så også ind i overenskomsten på bankområdet mellem DBL og DBF.
Med virkning fra maj 1965 blev lørdagslukning af pengeinstitutterne indført i det storkøbenhavnske område, og herfra bredte den sig i løbet af de kommende år til resten af landet. Sparekassefunktionærerne fik den første generelle pensionsordning, der skulle sikre dem en indtægt i alderdommen på mindst 60 procent af lønindtægten på pensionstidspunktet.
På vej mod ny overenskomst Finansforbundet kom med 72 krav, arbejdsgiverne med 46, da parterne udvekslede krav den 31. oktober. Det er disse krav, der nu skal stå deres prøve i forhandlinger, hvor begge parter må indstille sig på at give og tage. Som noget nyt blev der denne gang i begyndelsen af november holdt et opstartsmøde, hvor parterne gjorde rede for deres helt overordnede ønsker til overenskomsten. Fra Finansforbundets side er det løn, kompetence og trivsel. FA lægger vægt på begreber som agil, fleksibel og forskellig, der munder ud i et overordnet ønske om større decentralisering af regler om især arbejdstid. Der er aftalt tre forhandlingsrunder: den 25. januar, den 31. januar og den 27.-28. februar. Forhåbentlig er parterne så blevet enige om en ny overenskomst. Skulle det ikke ske, er der et helt formelt system til at sikre, at alle forsøg bliver
gjort, inden sektoren bliver lagt ned i en arbejdskonflikt. Der skal afsendes strejkevarsler. Parterne skal en tur i Forligsinstitutionen. Og forligsmanden kan i yderste tilfælde udskyde en eventuel konflikt.
Elektronisk urafstemning Når der er opnået et forlig, skal det til afstemning blandt medlemmerne. Den foregår for første gang som elektronisk afstemning. Bliver overenskomsten vedtaget af medlemmerne, træder den i kraft den 1. april 2017. Efter al sandsynlighed vil den gælde for de følgende to eller tre år, hvorefter vi må i gang igen. Med den elektroniske afstemning får vi en mere tidssvarende, hurtigere og billigere måde at høre medlemmerne
FINANS December 2016
OK 2017
2012: Afbødeforanstaltninger
Otte virksomheder har VOK’er
Afskediges to eller flere medarbejdere inden for 30 dage, så har medarbejderne ret til – ud over opsigelsesvarsel og godtgørelse ifølge funktionærloven og overenskomsten – outplacement og en særlig fratrædelsesgodtgørelse, hvis de ikke har fået job ved opsigelsesperiodens udløb, og hvis de ikke har krav på anden fratrædelsesgodtgørelse. Endelig indebærer aftalen, at medarbejderne skal have tilbud om et outplacementprogram til en værdi af mindst 25.000 kroner.
Danske Bank ExpressBank A/S Finanssektorens Uddannelsescenter JN Data A/S Jyske Bank Nordea Nykredit Bank Ringkjøbing Landbobank
2012: Ny arbejdstid inklusive timebank og ret til flekstid 2014: Finanskompetencepuljen Ved seneste overenskomstforhandling i 2014 blev Finanskompetencepuljen etableret. Der blev afsat 60 millioner kroner i den treårige overenskomstperiode til uddannelse. I dag er der 18 forskellige fag, som du har mulighed for at tilmelde dig. Og flere af fagene spænder over forskellige niveauer. ¢
2003: Fædreorlov og forældreorlov
1987: Barselsorlov med fuld løn
I 2003 fik fædre i finanssektoren ret til op til fire ugers fædreorlov med fuld løn. I 2008 blev det til 12 ugers forældreorlov.
1997: Omsorgsdage Som de første på arbejdsmarkedet fik alle fuldtidsansatte i finanssektoren krav på fem årlige omsorgsdage. Deltidsansatte fik dagene forholdsmæssigt tildelt.
2008: Fri fredag efter Kristi himmelfartsdag 2008: Mulighed for individuel fleksibel arbejdstid 2008 og 2012: Syge og indlagte børn I 2008 forhandlede Finansforbundet sig til en aftale om ret til to ugers orlov med løn til børns hospitalsindlæggelse eller tilsvarende ambulant behandling. Fra 2012 kunne forældre med syge børn få fri med løn op til fem dage, når barnet var sygt, hvis der ikke var andre pasningsmuligheder.
Læs mere på finanskompetencepulje.dk.
på. Det bliver lettere at afgive stemme, og det bliver lettere at håndtere optællingen. Det er en afstemningsmetode, der allerede er afprøvet i forbindelse med godkendelse af VOK’er, der nu altså også bliver brugt til STOK’en. I den forbindelse er det en stor fordel, hvis du har opdateret dine medlemsoplysninger med din mailadresse. Hvis ikke, vil du få besked med et link til afstemningen gennem e-Boks.
Et system med stor fleksibilitet Det er den såkaldte STOK, standardoverenskomst, der bliver vedtaget ved de centrale forhandlinger. Efterfølgende begynder forhandlingerne i de virksomheder, der har en virksomhedsoverenskomst (VOK). Her kan man i virksomheden for eksempel aftale andre måder at udmønte lønnen på og an-
dre arbejdsvilkår. De skal dog ligge inden for rammen af den centralt aftalte overenskomst, der også kan betragtes som en rammeaftale. I STOK’en aftales det, hvor stor en del af den samlede lønstigning der kan udmøntes efter lokale retningslinjer i VOK’en. Det er den såkaldte pulje til lokalt brug. Her har det generelt været sådan, at arbejdsgiverne gerne vil have så stor en del som muligt af overenskomstens værdi over i puljen, mens Finansforbundet har været mere tilbageholdende. Derudover er der mulighed for at tilpasse arbejdsvilkår til lokale forhold gennem lokalaftaler på en lang række områder. Det er lige fra arbejdstid over timebank til regler for rådighedsvagter. Siden 1990’erne er der blevet mulighed for at indgå lokalaftaler på flere og flere områder. ¢
33
FINANS December 2016
INTERNATIONALT
DUBLIN KAN BLIVE DET NYE LONDON Siden briterne stemte sig ud af EU, er antallet af jobansøgninger til finansbranchen i Dublin eksploderet AF TOM CARSTENSEN, FREELANCEJOURNALIST
800 procent. Så meget steg antallet af jobansøgninger til finanssektoren i Dublin i kølvandet på Brexit-afstemningen. For når briterne ryger ud af det indre marked, er der en risiko for, at finansfolk ikke længere kan operere med det såkaldte EU Passport i City of London. Og så får man brug for en adresse i et EU-land. Her er Dublin oplagt. Byen har i forvejen en relativt stor finanssektor med omkring 30.000 ansatte. Nogle af de største spillere er blandt andet Citibank, State Street og J.P. Morgan. Til sammenligning arbejder der i omegnen af 700.000 mennesker i den finansielle sektor i London. Endnu – for det kan ændre sig. Mange af de 700.000 er irere. En af dem er Tony Rourke, der er projektleder hos Northern Trust i London. Han overvejer ganske enkelt at forlade Storbritannien til fordel for Dublin. ”Jeg føler mig mindre tæt på Storbritannien nu end før afstemningen. Jeg er åben over for at flytte til Dublin eller for den sags skyld Paris, hvis industrien rykker til en af de byer. Jeg føler
mig i dag som en outsider, hvor jeg før følte mig som en londoner”, siger han.
er højtuddannede folk, og regeringen er venligt stillet over for dem.
Nervøs centralbank På Irlands mest kendte universitet – Trinity College i det centrale Dde i 2006/07”, siger han. Sven Eastwood arbejder som Risk ublin – er Frank Barry professor i økonomi. ”Jeg tror bestemt, vi vil se banker fra City of London flytte herover”, siger han. Men det vækker ikke udelukkende glæde. ”Mens organisationen IDA, der har ansvar for at lokke udenlandske investeringer til landet, er meget interesserede i at få så mange som muligt herover, så er centralbanken nervøs for, at mange store multinationale banker kan gøre vores finanssystem usikkert, så vi risikerer en krise, som vi havManager hos BMO Global Asset Management i London, og han tror også, at Dublin kan stjæle arbejde fra London. ”Dublin vil nyde godt af Brexit, fordi byen allerede har vist, at den er god til fund management. Og man har fået betydelige investeringer fra mange finansselskaber, der har oprettet kontorer der på grund af favorabel selskabsskat”, siger han og fortsætter. ”Hvis Brexit-forhandlingerne går dårligt, og Storbritannien ikke får adgang til det indre marked, så tror jeg, at mange firmaer vil vælge Dublin som deres europæiske centrum. Det vil de, fordi sproget er engelsk, det er tæt på London, der
Mange nye irere En af grundene til, at mange har søgt, kan være, at alle briter med en irsk bedsteforælder har ret til irsk pas. Og i månederne efter at Storbritannien stemte for at forlade EU, fordobledes antallet af britiske ansøgninger om irsk statsborgerskab. Det betyder, at irerne i år snildt kan komme op på 75.000 nye statsborgere fra Storbritannien. Mens den irske og multinationale bankverden kan tjene penge på Brexit i Dublin, så er der problemer for irske almindelige virksomheder, da Irland eksporterer mere til Storbritannien end noget andet land. ”Jeg er meget bekymret – specielt for irske firmaer. En rapport fra finansministeriet har lige påpeget, at Irland risikerer at miste fire procent af sit BNP på grund af Brexit. Og vi ser allerede firmaer, der lukker på grund af mangel på eksport, og fordi pundet er så svagt i forhold til euroen efter Brexit”, siger Frank Barry fra Trinity College. Tilbage i London er Tony Rourke også bekymret for sin fremtid. ”Nu er terningerne kaster. Jeg mener stadig, det var den forkerte beslutning, men jeg har opgivet. Og jeg er bekymret. For ingen aner, hvordan det her ender, og hvilket forhold Storbritannien får til EU. Så jeg ved ikke, om jeg er købt eller solgt”, siger han. ¢
Foto: Colourbox
34
INTERNATIONALT Sedlerne ud af madrassen
Den 8. november kom den indiske regering med et overraskelsesangreb mod den sorte økonomi. Landets premierminister, Narendra Modi, adresserede befolkningen i en fjernsynstransmitteret tale, hvor han bekendtgjorde, at landets to største pengesedler med en værdi på henholdsvis 500 og 1.000 rupier ville blive erklæret værdiløse i umiddelbar fremtid.
Det drakoniske træk er et led i en samlet plan om at minimere Indiens sorte økonomi. Inden årets udgang skal alle 500- og 1.000-sedler veksles i banken. Det skal få dem med kuffertfulde af kontanter til at komme frem af mørket eller til at give afkald på byttet. Det er en større operation i en økonomi, hvor ”cash er konge”, og hvor de ramte sedler menes at udgøre omkring 86 procent af alle de kontanter, der er i omløb. 20 procent af
TRUMP VIL DROPPE REGULERING
Af Elisabeth Teisen / Illustration: Mikkel Hennssel
”Et blodbad”. Sådan beskriver flere finansielle analytikere deres vurdering af, hvordan Donald Trump, USA’s kommende præsident, vil forholde sig til den regulering, som blev gennemført af Obama-regeringen i forlængelse af den finansielle krise Umiddelbart lyder de store amerikanske formueplejere, som Financial Times har talt med, vældig optimistiske. Trump vil gennemgå reguleringen med en økse, og det vil øge profitterne, vurderer de. Over hele verden har regulatorer indført regler, der skal beskytte forbrugerne og gøre sektoren sikrere. I USA er det den store Dodd-Frank Wall Street Reform and Consumer Protection Act, der står for skud, når den nye præsident tiltræder. Under valgkampagnen kaldte han den ”en meget negativ faktor”, der forhindrer banker i at ”låne penge ud til dem, der har behov”. Også regler om hvidvask og forsigtighedsprincipper om pensionsopsparinger forventes lempet. Og selvom analytikerne er opmærksomme på, at der er forskel på, hvad der bliver lovet i en valgkamp, og hvad der faktisk bliver gennemført, er vurderingen, at laissez faire-attituden til den finansielle regulering for Donald Trump er prioriteret lige så højt som laissez faire-tilgangen til miljøet. Om det på længere sigt vil gavne sektor og samfund, må fremtiden afgøre. Men som ugemagasinet Der Spiegel advarer: ”Den, der tror, at han kan spå om, hvad Trump vil gøre som præsident, overvurderer sig selv. Trump bliver den mest uberegnelige præsident, USA nogen sinde har haft”.
FINANS December 2016 den indiske økonomi er i den uformelle sektor, hvor pengene meget sjældent parkeres i banken, for ikke at tale om, at de opgives til skattevæsnet. Men der er allerede opstået en ny lyssky indtjeningsmulighed for dem, der opkøber sedlerne til lav kurs og fordeler dem til fattigfolk, der mod en beskeden skilling går i banken og får dem vekslet. Regeringen har nemlig antydet, at den er ude på at ramme dem, der har kuffertfulde af sorte
Cyberrøveri i Tesco Et af de største cyber-bankrøverier i Storbritanniens historie. Sådan beskrives angrebet på 40.000 kundekonti i Tesco Bank, dagligvaregigantens finansielle arm. Omkring en fjerdedel af de angrebne kontohavere har fået stjålet kontanter fra deres konti. Adskillige kontohavere har til avisen Financial Times fortalt, at det drejede sig om 1.000 pund eller mere. På den baggrund måtte Tesco Bank blokere internetkøb fra 136.000 kundekort. Den administrerende direktør for Tesco Bank ville først ikke oplyse, hvor store summer det i alt drejede sig om, men han kunne berolige kunderne med, at pengene straks ville blive refunderet. Ugemagasinet Economist har siden oplyst, at banken har refunderet i omegnen af 22 millioner kroner til kunder, der har lidt tab. Det engelske National Crime Agency, som står i spidsen for at undersøge sagen, vurderer umiddelbart, at det handler om svindel foretaget af et organiseret forbrydersyndikat og hverken om statssponsorerede gerningsmænd eller hacktivister med et mere politisk motiv. Tesco Bank er fortsat en mindre bank i det finansielle landskab. Nummer 24 i Storbritannien ifølge Economist. Men den er vokset pænt, siden den i 2008 blev fuldt ejet af dagligvarekæden. Mens andre banker, som for eksempel J.P. Morgan, har rapporteret tyveri af kundeoplysninger ved hacking af bankens systemer, er det endnu ikke set, at der er stjålet kontanter fra så mange kontohavere på én gang.
35
36
KLUMME
FINANS December 2016
Gammel vin på nye flasker AF NIELS ELMARK
World Economic Forum, som i næste måned samler verdens fremmeste politikere og forretningsfolk i Davos i Schweiz, udgav tidligere på året en rapport: ”The future of financial infrastructure: An ambitious look at how blockchain can reshape financial services”. Rapporten har været undervejs i et år, og den er blevet til gennem fem globale workshops i London, New York, Singapore, Sidney og Davos med deltagelse af over 200 eksperter fra verdens førende banker og finansielle konsulentfirmaer. Rapportens hovedkonklusion er, at blockchainteknologien sammen med andre teknologier som blandt andet ny digital identitet, kunstig intelligens og quantum computing vil revolutionere jordens finansielle infrastruktur de kommende år. Det tror jeg på – men hvad er den egentlige baggrund for at skrive rapporten? Hvad sker der i hovedet på de mere end 200 globale trendsættere, når de tænker på fremtidens banker? Hvad er det for en ny verden, de vil skabe? Ser man på de ord, som rapportens forfattere anvender, får man en idé om de egentlige bevæggrunde bag fremtidsanalysen: Ordet ”risk” anvendes således 78 gange, ordet ”cost” anvendes 60 gange, ”insurance” anvendes 28 gange, ”compliance” anvendes 44 gange, ”legal” anvendes 30 gange, ”contracts” optræder hele 145 gange, ”agreements” bruges 26 gange, og ”technology” optræder 60 gange. Ordet ”people” anvendes til gengæld ikke en eneste gang! Ordet ”employees” anvendes blot 1 gang –
det samme er tilfældet med ordet ”customers”, og søger man på ”jobs”, får man 0 hit. Ordet ”society” optræder 2 gange, og ”growth” findes også kun 1 enkelt gang i rapportens 128 sider. Sammenfattende handler World Economic Forums rapport altså om, hvordan de etablerede banker kan bruge moderne finansiel teknologi til at reducere deres omkostninger og risici samt operere juridisk effektivt inden for en
”Verdens førende banker og trendsættere er på vildspor i en ny rapport; de forsvarer en forældet dagsorden med ny teknologi i stedet for at bruge fintech til at skabe ny fortælling om vækst til glæde for mennesker”
stadig strammere banklovgivning. Hvad der sker med mennesker, medarbejdere, kunder og samfund er simpelthen ikke på agendaen. Det er ikke forbeholdt verdens førende banker at tænke sådan. I sidste måned holdt jeg et foredrag for bestyrelsen af en lokal bank og spurgte ved samme lejlighed, hvor mange af bestyrelsesmedlemmerne der kendte til blockchainteknologien: Det var der blot et par stykker, som gjorde. De havde hørt udtrykket blockchain, men kunne ikke forklare, hvad det reelt indebar og kunne
anvendes til. Da jeg spurgte, hvorfor bestyrelsen ikke brugte mere tid på at holde sig orienteret om alt det nye, var svaret, at man var presset af stadig strammere krav fra lovgiverne og den økonomiske virkelighed, så indtjening og tid ikke kunne holde trit med omkostningerne og arbejdsopgaverne. Pludselig begyndte bestyrelsen i den lokale bank at bruge alle de samme ord, som optræder i World Economic Forums rapport. Forskellen på de allerstørste banker i verden og de allermindste banker i Skandinavien er blot, at sidstnævnte ikke har overskud til også at sætte sig ind i ny teknologi. Der er derfor ikke nogen inspiration at hente i Davos i denne omgang. Dagsordenen er uambitiøs og ignorerer de virkelige udfordringer. Den vigtige nye dagsorden skrives nemlig med alle de ord, som ekspertrapporten fra klodens finansielle establishment undgår: Hvordan bygger vi en ny finansiel infrastruktur oven på blockchainteknologien, så vi udnytter vore medarbejderes kompetencer, så vi hjælper vore kunder til en bedre tilværelse, så vi inkluderer 2,5 milliarder bankløse mennesker i klodens finansielle infrastruktur, så vi skaber nye job og får ny vækst i samfundet og verden.
Af Nils Elmark, finansiel fremtidsforsker fra Incepcion, London.
Udnyt dine medlemsfordele 7 ud af 10 sparer op t mod 3.000 kr. årlig ved at skifte til Alka
Bilforsikring
Husforsikring
10% medlemsrabat
Medlemmer der skifter til Alka sparer i snit 1.700 kr. årligt på deres bilforsikring
Medlemmer der skifter til Alka sparer i snit 650 kr. årligt på deres husforsikring
• Ingen præmiestigning ved skader. • Mulighed for lånebil ved skade.
• De bedste dækninger i én forsikring. • Dækker ved skybrud.
Dit medlemskab giver også rabat på mange af dine andre forsikringer, bl.a. på: • Indboforsikring • Ulykkesforsikring. • Hundeforsikring.
BEREGN DIN PRIS PÅ ALKA.DK/FINANSFORBUNDET ELLER RING TIL FINANSFORBUNDET PÅ 32 66 13 76
38
FINANS December 2016
JOB & KARRIERE
Hank op i din medarbejderudviklingssamtale Har du ikke meget lyst til at gå til den årlige medarbejderudviklingssamtale? Du kan selv gøre den bedre med forberedelse AF BIRGITTE AABO, FREELANCE JOURNALIST Søren Frimann
På den igen. Den årlige medarbejderudviklingssamtale nærmer sig, og du skal for gud ved hvilken gang udfylde nøjagtig det samme spørgeskema. ”Mange virksomheder og organisationer kører præcis det samme spørgeskema år ud og ind – som om det hvert år er første gang, leder og medarbejder mødes til medarbejderudviklingssamtale. Det er et dårligt udgangspunkt for en samtale. For samtaler bygger altid oven på de samtaler, der tidligere har fundet sted”, siger lektor Søren Frimann, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet, der har forsket i blandt andet medarbejderudviklingssamtaler gennem flere årtier. Han opfordrer derfor virksomheder, der endnu ikke har taget fat i den opgave, til at revidere de delvist standardiserede spørgeskemaer, som oprindeligt er oversat fra amerikansk – USA var foregangsland på feltet.
Sådan får du mest ud af din udviklingssamtale Forbered dig grundigt inden samtalen Tal med dine kolleger, og få gode ideer til samtalen Præsenter dine egne ønsker til kompetenceudvikling Bed om en udviklingsplan på skrift efter samtalen Bliv inspireret på stilkrav.dk
”Det er lidt som frikadelleopskrifter. Spørgeskemaerne er baseret på en grundopskrift og tilsat forskellige krydderier i forskellige virksomheder.”
Læs mere om medarbejderudviklingssamtaler på Stilkrav.dk
”Det er lidt som frikadelleopskrifter. Spørgeskemaerne er baseret på en grundopskrift og tilsat forskellige krydderier i forskellige virksomheder. En del af dem kunne med fordel revideres, så man ikke slavisk skal igennem alt det, man har været igennem tidligere, bare for at sætte flueben ved det. Det er bedre at vælge et mindre antal temaer ud, så der er mulighed for at gå mere i dybden og få en værdifuld samtale”.
En gammel kending Medarbejderudviklingssamtale er et kendt begreb for de fleste danskere i arbejde – det skønnes, at over 90 procent er igennem processen årligt. Medarbejderudviklingssamtalens forgænger kom hertil allerede i 1960’erne, men dengang handlede samtalen udelukkende om at bedømme medarbejderen. Senere kom medarbejderens udvikling i fokus. Det lyder meget godt, men i praksis opleves det ikke altid sådan, viste en stor norsk undersøgelse sidste år. Næsten hver anden adspurgte nordmand mente ikke, at deres medarbejderudviklingssamtaler – som er sammenlignelige med de danske – bidrog positivt til deres arbejdssituation. ”Udbyttet af medarbejderudviklingssamtalen afhænger blandt andet af, hvilken relation du i forvejen har til din chef, og om vedkommende er tillids-
JOB & KARRIERE
FINANS December 2016
skabende og formår at skabe en dynamisk samtale fokuseret på dine interesser og udviklingspunkter”, forklarer Søren Frimann.
Uh! Bigtalk! Du kan naturligvis også selv gøre noget for at få det bedst mulige udbytte. ”Mange er lidt bange for at gå ind til medarbejderudviklingssamtale. Og det med rette, for det er en samtale, der kan få konsekvenser. Eksempelvis hvis den afdækker uoverensstemmelser, som lederen ikke kan leve med. Det er bigtalk i modsætning til smalltalk. Den har potentialet til at få stor betydning for medarbejderen”. Også i positiv retning. Lektoren har været flue på væggen ved mange medarbejderudviklingssamtaler og blandt andet set en meget nervøs medarbejder få ny tro på sig selv ved samtalen: ”Han havde lavt selvværd og var lukket, men lederen fik ham til at åbne sig. Det blev en god dialog, og medarbejderen fik vished om, at lederen så ham som en dygtig og stabil medarbejder. Han gik fløjtende fra mødet”. Skal du øge muligheden for at gå fra din medarbejderudviklingssamtale med smil på læben, er det værd at bruge lidt tid på forinden at overveje, hvad der er klogt at sige, og hvad du skal holde for dig selv. Søren Frimann anbefaler, at du fremhæver de positive ting – hvad du er god til, hvad du kan lide at beskæftige dig med, og hvad du gerne vil. ”Forbered dig på en dialog med konstruktivt indhold. Ellers risikerer du, at samtalen ender i konflikt og kritik. Man kan mene, at det burde der være plads til, men hvis det bliver for konfliktpræget, kommer der ikke noget godt ud af samtalen”.
Jeg får noget ud af samtalen hver gang Der bliver talt lige ud af posen, når erhvervsrådgiver Line Møller fra Spar Nord en gang årligt mødes til medarbejderudviklingssamtale med sin leder AF BIRGITTE AABO, FREELANCEJOURNALIST
”Jeg plejer at blive positivt overrasket”. Efter fem års ansættelse har 27-årige Line Møller været til medarbejderudviklingssamtaler fem gange med sin nærmeste leder i Spar Nord, hvor hun er tilknyttet Erhvervscenter Vesthimmerland. ”For mig fungerer samtalerne rigtig godt, jeg har altid udbytte af dem. Vi kommer som regel til at overskride den tid, der er afsat, fordi der er så meget at tale om. Jeg har udviklet mig meget, og jeg føler, at jeg få støtten og forståelsen til det, jeg har behov for. Samtidig hjælper samtalerne mig med at blive bevidst om, hvad jeg vil med mit arbejdsliv”, siger den unge erhvervsrådgiver.
Bad om større kunder Hun har eksempelvis ved medarbejderudviklingssamtalen påpeget, at hun gerne vil have mulighed for at få erfaringer med større erhvervskunder, da hun primært sidder med mindre erhvervskunder. ”Det bliver der lyttet til og gjort noget ved. På samme måde har jeg oplevet,
at jeg har fået de muligheder for at uddanne mig, som jeg har efterspurgt. Jeg er uddannet finansøkonom og er blevet hørt i forhold til, at jeg ville i gang med HD 2. del”.
Klar tale Line Møller er også godt tilfreds med, at samtalerne er meget kontante og direkte: ”Der bliver talt lige ud af posen, vi taler om, hvad jeg har gjort godt, og hvad jeg har gjort knap så godt. Det er meget fint, at vi kommer til bunds i det, man ikke kan nå at tale om til daglig. Jeg kan godt lide samtalerne, jeg plejer at få mere ros, end jeg havde regnet med. Og vi sætter konkrete mål, som der også bliver fulgt op på løbende – det synes jeg er vigtigt”.
Få hjælp til afklaring Hvis du er usikker på, hvad du vil med dit arbejdsliv og dermed din medarbejderudviklingssamtale, kan du søge gratis hjælp til at blive afklaret i Finansforbundets Worklife Investment-projekt.
39
40
FINANS December 2016
JOB & KARRIERE
En karrieresamtale hjalp Ramus videre Efter 11 år i Nykredit og et par mindre heldige jobskift havde den 42-årige specialist Rasmus Skov lyst til at prøve noget andet. Men hvilken karrierevej skulle han gå? En samtale med Finansforbundets karriererådgiver blev en øjenåbner, og 1. december begyndte han i nyt job i Handelsbanken AF BERIT VILLADSEN / FOTO: PRIVAT
H
vad kan jeg? Hvad vil jeg mig også en masse selvtillid. Efterfølgende fik jeg gerne lave? Hvordan skal en kigget på mit cv og prioriteret, hvad der var vigtigst for mig. Og pludselig var der en rød tråd, hvor jeg ny chef se ud, og hvordan skal tænkte, hvis jeg skal søge noget, er det den her vej. mine nye kolleger være? Så karrieresamtalen var egentlig det, der hjalp mig. Det var nogle af de spørgsmål, der Og jeg vil klart anbefale andre at tage en også. Det kørte rundt i hovedet på Rasmus Skov, kan aldrig skade noget”. efter at han havde været til karrieresamtale hos Finansforbundets karriererådgiver, Charlotte Lindgren. Rasmus Skov Ny arbejdsplads efter 11 år følte sig ikke helt tilpas i sit job som speRasmus Skov havde ikke planlagt at kaste sig direkte cialist i overførsler til og fra udlandet og ud i jobsøgningen, men det lavede hans kone om på. havde heller ikke gjort det i det forrige, Hun havde fundet et stillingsopslag hos Handelsbansom han landede i efter en organisationsken, som passede rigtig godt på Rasmus’ nye karrieændring. Og karrieresamtalen fik ham rekurs. Rasmus sendte fluks en ansøgning af sted, og til at tage sin karrierekurs op til rehan havde svært ved at få armene ned, da hans kommende chef ringede og sagde: ”Hvor vision. ”Jeg fik sat ord på nogle er det fantastisk, at du har søgt jobbet. af de ting, jeg allerede selv Jeg tror lige, det er dig, vi har brug for”. Den 1. december i år begyndte Rasvidste, blandt andet at mit daværende job ikke var det, mus Skov i sit nye job i Handelsbanken jeg skulle. Det var i virkeligsom hovedansvarlig for Handelsbankens heden rimeligt banalt, kundebreve. I de første 5-6 år af sin men det kickstartede ”Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du sidder i det tid i Nykredit kodede han tasteroen proces, hvor jeg fik rigtige job, skal du vende det med nogen, for botter, og den it-erfaring kan han så er der nok noget om det”, lyder det fra kigget lidt på mig selv. bruge i sit nye job, hvor han igen Rasmus Skov, som fik nyt job efter en karrieresamtale Karrierekonsulenten koder tasterobotter, men med indvar virkelig professiodragelse af ny robotteknologi. Og nel, og det var fedt at få andre øjne på mit han har set frem til sit nye karriereskift. ”Efter 11 år i Nykredit var det selvfølgelig en lille cv. Karrierekonsulenten så nogle muligheder og karriereveje, jeg slet ikke havde smule angstprovokerende at skulle rykke til Handelstænkt, jeg kunne gå, og jeg fandt ud af, banken. Du siger farvel til netværk, relationer og velat jeg kan meget mere, end jeg troede”, kendte arbejdsgange, hvor du ved, hvem du skal gå til med hvilke opgaver. Men det kan også være posifortæller den 42-årige Rasmus Skov og fortsætter: tivt. Nu har jeg visket tavlen helt rent. Og jeg føler, ”Så ud over en masse tanker og værkat jeg med mit nye job er kommet på rette vej igen”, siger Rasmus Skov. ¢ tøjer til at nedbryde mit cv gav samtalen
FOKUS ARRANGEMENTER I den kommende tid kan du blandt meget andet tilmelde dig 7. februar 2017 • Overvismand vurderer dansk økonomi – København 22. februar 2017 • Finansforbundet University Utålmodighed påvirker valg - også de økonomiske – København 28. februar 2017 • Sådan bliver du bedre til at håndtere forandringer – København 1. marts 2017 • Hvad er Bitcoin og blockchain? – Aarhus 6. marts 2017 • Kommunikation med humoren som forløser – København (arrangementet gennemføres seks gange på forskellige steder i landet på forskellige datoer) 6. marts 2017 • Genvej til arbejdsglæde – Kolding 7. marts 2017 • Future of Work - hvad betyder det for dig som ansat? – Aalborg 7. marts 2017 • Hvordan lander jeg det første lederjob – Aarhus Læs mere og tilmeld dig på finansforbundet.dk /fokus
KENDER DU EN
STUDERENDE
MED KURS MOD
EN KARRIERE I
FINANSSEKTOREN? Som medlem i Finansforbundet får studerende et forspring på vejen til karrieren – og det er gratis, så længe man studerer. Studerende har adgang til alle medlemsfordele og tilbud bla: • Netværk på tværs af sektoren • Adgang til 200 arrangementer og kurser • Juridisk rådgivning om ansættelseskontrakter • Indboforsikring for 80 kroner pr. måned • Gratis medlemskab af Dansk IT Finansforbundet.dk/signUp – det er gratis for studerende
42
PERSONLIGHED
FINANS December 2016
Er du introvert eller ekstrovert?
Næsten hver fjerde finansansatte føler, at de i høj grad er ekstroverte, og de kan lide samværet med andre. Mens de introverte rummer andre kvaliteter. Men i hver fjerde afdeling eller team taler man ikke om de personlige kompetencer, viser en undersøgelse AF CARSTEN RASMUSSEN / ILLUSTRATION: MISS LOTION
”Jeg oplever, at alle skal være meget ekstroverte over for kunderne og ledelsen”. Sådan siger et medlem af Finansforbundet i en undersøgelse, om at være introvert eller ekstrovert, som Epinion har gennemført blandt 1.276 medlemmer af forbundet. Uanset at vi er mange introverte, er det især de ekstroverte kompetencer, der er efterspurgt og belønnes. Den ekstroverte personlighed orienterer sig udad, og de meget talende og sociale bliver opfattet som de dygtigste, og de klarer sig godt til jobsamtalen. Selv om det finansielle område tiltrækker bestemte typer, rummer folk langtfra kun enkelte personlighedstræk. Ikke
desto mindre kan det være op ad bakke at være introvert i et meget ekstrovert arbejdsliv.
Svært at være ærlig Næsten hver fjerde af de 1.276 interviewede føler, at de i høj grad er ekstroverte. De fremhæver selv det vigtige i samværet med andre og et personlighedstræk som, at ”de elsker at møde nye mennesker” – i øvrigt et træk, som rigtig mange ser som fundamentalt for at udfylde deres job. Nogle færre, nemlig 15 procent, føler, at de i høj grad er introverte, hvilket betyder, at de især får energi ved at være alene i kendte rammer.
FINANS December 2016
”Introverte er måske nok stille, men de er gode til at arbejde selvstændigt og koncentreret, og det er en styrke”. Solveig Ørteby, næstformand i Finansforbundet
PERSONLIGHED
Langt de fleste medlemmer synes, det er vigtigt, at man på arbejdspladsen kan tale om medarbejdernes personlige kompetencer. Det viser sig bare, at i hver tredje afdeling eller team taler man ikke om de personlige kompetencer. Måske bliver det ikke prioriteret af ledelsen. ”Åbenheden blandt medarbejdere er stor, men ledelsen sætter rammerne for dialogen og skaber ikke rum, hvor emnet kan bringes op”, siger en af deltagerne. En anden deltager har den forklaring, ”at lederen i afdelingen ikke selv har værktøjerne til at vide, hvordan vi kan drage fordel af hinandens kompetencer”. Når der bliver spurgt nærmere ind til årsagen til, at medarbejderne ikke taler indbyrdes om deres personlige kompetencer, svarer 32 procent, at det er svært at være ærlig omkring. Så det er langtfra kun et spørgsmål om ledelse. Eller som en deltager formulerer det: ”Der er stor forskel på, hvor bevidst den enkelte er om egne personlige kompetencer. Nogle vil gerne dele, andre vil ikke”.
Elsker – elsker ikke Vi mennesker er ikke delt op i udelukkende introverte og ekstroverte. De fleste rummer egenskaber fra begge dele af skalaen og placerer sig et sted mellem de to yderpunkter. Alligevel oplever mere end hver tredje ikke, at der
43
44
PERSONLIGHED
FINANS December 2016
på deres arbejdsplads bliver taget hensyn til medarbejderes forskellige personlighedstræk, når opgaver fordeles. Der er stor forskel på, hvordan den enkelte har det med forskellige typer af opgaver. Mens de i høj grad ekstroverte elsker at møde nye mennesker, ligesom de elsker at danne relationer, som er et krav i mange job i finanssektoren, så viser tallene, at de i høj grad introverte hele tiden er i konflikt med sig selv som introvert. Desuden synes de ekstroverte i langt højere grad, at der tages hensyn til medarbejdernes forskellige personlighedstræk, end de introverte gør.
Plusord Vi lever i en kultur, hvor det er et plusord at være ekstrovert. Vi tillægger de ekstroverte en række positive træk på bekostning af de introverte. De sociale og meget talende bliver opfattet som de dygtigste. En deltager har følgende sammenfatning: ”Den øverste ledelse har fokus på at fremme den interne konkurrence, og det betyder desværre, at vi alle skal måles på de samme – især ekstroverte – personlige egenskaber. Jeg oplever, at målet er, at alle skal være meget ekstroverte over for kunderne og ledelsen og samtidig levere kvalitet som de mest introverte”. Hvorfor er det så, at man ikke på arbejdspladsen taler om folks personlige kompetencer? Mange har svaret ”fordi det skaber konflikt”, og ”fordi emnet er tabubelagt”. Men de introverte rummer andre kvaliteter, som der også er brug for på arbejdsmarkedet, mener Solveig Ørteby, næstformand i Finansforbundet, der er optaget af, hvad der får os til at fungere bedst muligt arbejdsmæssigt: ”Introverte er måske nok stille, men de er gode til at arbejde selvstændigt og koncentreret, og det er en styrke”. ¢
Oversete kompetencer Der kan være gevinster at hente for samarbejde og trivsel, hvis vi forstår at udnytte både vores introverte og ekstroverte kompetencer. For tiden er det in at være dynamisk og udadvendt, og det er ekstroverte kompetencer, der efterspørges, siger erhvervspsykolog John Andersen AF CARSTEN RASMUSSEN
John Andersen er erhvervspsykolog og partner i Green Andersen. Fra sin praksis genkender han billedet af det ekstrovertes popularitet i en tid, hvor vi hele tiden skal brande os selv, være på og slå ud med armene. Være synlig og udadvendt. Selv betegner John Andersen sig som tilhørende den tredjedel af befolkningen, der er introvert. Men faktisk lever han af at holde kurser, undervise og rådgive andre mennesker. Men han gør det uden problemer, for som med de fleste arketyper er det de færreste, der udelukkende er enten introvert eller ekstrovert, da de fleste rummer egenskaber fra begge personlighedstyper. De to psykoanalytikere Sigmund Freud og Carl Gustav Jung interesserede sig for personlighedstyper, og Jung brugte i 1921 begreberne ekstrovert og introvert for at beskrive to forskellige personlighedstypers indstilling til omverdenen. Forskellen drejer sig om, hvor du henter din energi, forklarer John Andersen. ”Et ekstrovert menneske henter sin energi ude i verden. Ved at være i kontakt med andre mennesker, være talende og prøve sine synspunkter af. Mens den introverte henter sin energi i sin egen indre verden, i koncentration, i fordybelse, og egentlig ikke har så meget brug for at være sammen med andre. Ikke fordi introverte ikke kan være sammen med andre, men det er ikke det sted, de henter energi”.
Ikke kun en type Det er in at være udadvendt. Men hvad nu hvis man er en af dem, der helst sidder alene og fordyber sig i sit arbejde og helst lader andre om at tage ordet? ”Rent arbejdsmæssigt og i organisationsverdenen er der meget fokus på det ekstroverte, fordi samarbejde og kommunikation er vigtige kompetencer”, siger John Andersen og understreger, at introverte medarbejdere ofte sidder med stærke
FINANS December 2016
analytiske evner og fanger detaljer, som mere ekstroverte overser. Når det kommer til konflikter på arbejdspladsen, kan man bruge typologien til at forstå sig selv og sine kolleger og til at tale om, hvorfor nogle folk støder sammen, og hvordan man kan forebygge det, siger John Andersen: ”Den ene måde at være på er ikke bedre end den anden, og jo mere man kan tydeliggøre det, jo mere man kan tale om det – jo bedre bliver man sammen”. I Epinions undersøgelse blandt finansansatte deltog 383 privatkunderådgivere, hvoraf 15 procent svarede, at de i høj grad er introverte, mens 25 procent svarede, at de i høj grad er ekstroverte. De vurderer også de personlige kompetencekrav i deres job som privatkunderådgiver meget forskelligt.
Ikke sort-hvidt Der kan være gevinster at hente i en virksomhed, der som Danske Bank har mange typer af job, lige fra privatkunderådgivere til højt specialiserede eksperter inden for it, hvis man også er op-
”Rent arbejdsmæssigt og i organisationsverdenen er der meget fokus på det ekstroverte, fordi samarbejde og kommunikation er vigtige kompetencer”. John Andersen, erhvervspsykolog mærksom på sociale kompetencer, når man ansætter. I Danske Bank siger Ole Bech-Petersen, Group HR: ”De sociale kompetencer betyder rigtig meget, når vi skal rekruttere nye medarbejdere i Danske Bank, men det handler om meget mere end de introverte og ekstroverte præferencer. Det handler i høj grad om evnen til at samarbejde, omfavne forandring og skabe løbende forbedringer, med hensyn til
John Andersen lever af at holde kurser, undervise og rådgive andre mennesker, selv om han betegner sig selv som introvert.
hvordan vi arbejder med og betjener vores kunder”. Forholdet er ikke sort-hvidt, og ifølge Ole Bech-Petersen er de færreste enten introvert eller ekstrovert, for det handler ikke så meget om personlighed som sådan, men om de præferencer, man har. I nogle job er det lettere at have introverte præferencer end i andre job, hvis arbejdet kræver, at man finder energi i at fordybe sig eller træffe beslutninger rationelt. ”Selv om man især har introverte præferencer, kan man udmærket præstere på højt niveau i funktioner, som man normalt forbinder med det at være ekstrovert. Det handler måske bare om at have en åben dialog i teamet og lade sig inspirere af kolleger, der har tydeligere ekstroverte præferencer”.
Introvert faggruppe Nogle af de mere introverte på arbejdsmarkedet kan man møde inden for it, hvor der ikke bare er en enkelt introvert. Og virksomhederne er glade for introverte mennesker, fordi de kan koncentrere sig om at løse meget komplekse opgaver. ”Man skal bare ikke lade meget introverte sidde for sig selv”, siger Lars Andersen, der er vicedirektør i NNIT, hvor de arbejder bevidst med at skabe
PERSONLIGHED
de optimale rammer for de dygtige introverte personer: ”Vi bruger nogle metoder til at udnytte de særlige kompetencer, som den introverte har, som går på, at man er mest komfortabel med få tætte kolleger. Det kan være, at man sidder to og to og arbejder koncentreret og alligevel har en grad af social kommunikation”, forklarer Lars Andersen. I NNIT arbejder medarbejderne også i mindre grupper, hvilket understøtter samarbejdet og fanger faresignaler fra den introverte person, der sidder alene i for lang tid. ”Vi ser gerne, at vores medarbejdere fordyber sig, men de skal ikke fortabe sig i fordybelsen. Her hjælper vores metoder til, at en kollega spørger: Har du brug for hjælp?”. ¢
Svært at tie stille Gitte Larsen, kredsbestyrelsesmedlem i Sydbank Kreds, er ekstrovert. I mange år har hun øvet sig i ikke bare at gå ind og tage scenen. ”Jeg har med årene opdaget, hvor langt jeg kan komme ved, at jeg en gang imellem holder mig lidt tilbage og lader andre komme til orde først. Som ekstrovert har jeg det med at kommentere på ”alt”, hvilket kan blive opfattet som konfliktsøgende. Til gengæld ved folk, hvor de har mig, og med mit positive sind og glimt i øjet kan jeg sige ting, andre ikke får sagt. Men man skal huske, at det kan være lige så svært for en introvert at komme ud af busken, som det kan være for en ekstrovert at tie stille.”
45
46
ARBEJDSLIV
FINANS December 2016
Kolleger i flyvehøjde Sparekassen Kronjylland har oprettet et flyverkorps, der skal cirkulere mellem lokalafdelingerne og give en hånd med, når der er travlt. En af dem, der har meldt sig til flyverkorpset, er Kristina Rehder Kristensen AF LONE SCHRØDER JEPPESEN / FOTO: MARTIN DAM KRISTENSEN
Finansansatte hos Sparekassen Kronjylland er klar til at gå i luften, når kollegerne har brug for dem. Sparekassen har oprettet et flyverkorps med fire kundemedarbejdere, en erhvervsmedarbejder og en kunderådgiver, som skal cirkulere mellem lokalafdelingerne og give en hånd med i kortere eller længere perioder, når der er travlt. Det nye initiativ er en slags internt vikarkorps, der rykker ud med kort varsel for at hjælpe lokalafdelinger med aktuelle udfordringer som sygdom, barsel og arbejdspres. En af de nyansatte kundemedarbejdere i flyverkorpset er 28-årige Kristina Rehder Kristensen, der er uddannet finansøkonom og akademiøkonom. Hun har arbejdet i sparekassen i knap to år og er netop blevet færdig som finanstrainee. ”Som nyuddannet er det begrænset, hvad man kan i praksis. Det er først nu, at jeg skal ud at lære. Dette er en rigtig god mulighed for at komme rundt og få erfaring, fordi man varetager mange forskellige funktioner. Erfaring kan man ikke få for meget af”, siger hun.
En stor familie Flyverkorpset løser mange typer opgaver lige fra at hjælpe kunderådgiverne med administration til sagsbehandling og direkte kundekontakt ved kassen. At hjælpe andre er noget, der tiltaler Kristina Rehder Kristensen meget. ”Det ligger i min natur, for jeg er født med et stort servicegen. Vi er én stor sparekassefamilie, og i en familie hjælper man hinanden. Det betyder, at arbejdsdagen bliver meget nemmere. Og så er det ekstremt spændende at være med til at starte en ny afdeling op”, fremhæver hun.
Flyverkorpset har fået sin egen afdeling og ledelse under HR, der skal stå for medarbejderudviklingssamtaler, kompetenceudvikling og trivsel. To af medarbejderne er fundet internt i organisationen, og fire er rekrutteret eksternt. Aldersmæssigt spænder medarbejderne fra 25 til 55 år. Inden takeoff har de været på fire ugers introduktionskursus for at blive oplært i sparekassens it og forskellige arbejdsgange. Når flyverkorpset kommer rundt i de enkelte filialer, bliver en del af jobbet også at opsamle afdelingernes erfaringer med, hvordan nye værktøjer og arbejdsprocesser fungerer i praksis, og overføre best practice. På den måde skal ny viden sættes i omløb, så afdelingerne kan lære af hinanden. De såkaldte flyvere er udviklingsorienterede generalister – de ved lidt om alting og vil gerne udvikle på det.
Trives med afvekslende hverdag Geografisk skal Kristina Rehder Kristensen primært dække område nord fra Mariager og Randers til Viborg og Grenaa med i alt 17 afdelinger. Forude venter en afvekslende hverdag. Før var hun vant til at møde ind i samme afdeling hver morgen til en hverdag med kolleger og kunder, som hun kendte rigtig godt. Nu skal hun være fleksibel og omstillingsparat. Hun skal trives med at møde nye mennesker, for hun ved ikke, hvor hun skal arbejde i morgen. Som flyver har man ikke et tilhørsforhold til en bestemt filial. ”Det bliver da en omvæltning ikke at vide, hvor jeg skal hen næste dag, men det trives jeg godt med og tager som en udfordring. Jeg kommer helt sikkert til
at savne mine gamle kolleger, men vil hurtigt lære nye kolleger at kende. Et job som dette giver et kæmpe stort netværk. Internt i flyverkorpset har vi aftalt, at vi vil trække på hinanden og mødes socialt. Det ser ud til, at vi er et rigtig godt team. Jeg er sikker på, at det nok skal blive en succes”, siger hun. Rent praktisk kræver det mere plan-
Sparekassen Kronjylland – Knap 700 medarbejdere – 49 afdelinger. Åbner nye afdelinger i Esbjerg og Slagelse i efteråret 2016 – Blandt landets ti største pengeinstitutter
FINANS December 2016
lægning at køre rundt til forskellige afdelinger. Transport indgår som en del af arbejdstiden. For Kristina Rehder Kristensen, der er mor til femårige Emily, er der ikke længere faste morgenrutiner. De skal planlægges fra dag til dag.
Brug for fleksibilitet Flyverkorpset er ifølge områdedirektør for HR Marlene Bay Møller ikke et resultat af, at sparekassen mangler medarbejdere. Sparekassen Kronjylland har åbnet en række nye filialer i de seneste år og er blandt de pengeinstitutter, der har flest kunderådgivere per kunde. Hold-
ningen er, at kunderne altid skal opleve, at der er tid til dem. For at kunne indfri kundeløftet om at være tilgængelig er der brug for fleksibilitet og et tæt samspil afdelingerne imellem. ”Det er rart at have mulighed for at sætte en ekstra ressource ind i vores afdelinger i lokalområderne til at løse aktuelle udfordringer, i det tempo vi har brug for. Nu er der hjælp at hente, og medarbejderne skal ikke trække et uhensigtsmæssigt stort læs over en længere periode. At yde den bedste kundeservice kan kun lade sig gøre med glade medarbejdere, og det er de kun, hvis
ARBEJDSLIV
Kristina Rehder Kristensen forventer stor variation i opgaverne i sit nye job som kundemedarbejder i Sparekassen Kronjyllands flyverkorps.
de har rimelige vilkår”, understreger Marlene Bay Møller. Allerede fra start er der rundtom i afdelingerne stor interesse for at få en flyver ud. Initiativet tegner til at få fodfæste hurtigt. ”Organisationen har taget supergodt imod flyverkorpset. Vi må se; hvis der er brug for det, udvider vi det gerne”, tilføjer områdedirektøren. ¢
47
48
DET JURIDISKE HJØRNE
FINANS December 2016
Bestyrelses-
? medlemmers indlån Finansforbundets eksperter sidder klar til at svare på dine spørgsmål om alt, hvad der vedrører dit job. Skriv til redaktionen: cjo@finansforbundet.dk eller Finansforbundet, Applebys Plads 5, 1411 København K.
Lægebesøg i arbejdstiden
ved konkurs
Jeg blev i foråret valgt som medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem i sparekassen, hvor jeg arbejder. Jeg har hørt, at alle bestyrelsesmedlemmers indlån ikke er dækket af Garantiformuen, hvis sparekassen går konkurs. Og at dette også gælder mig. Er det rigtigt? Med venlig hilsen Hanne Jensen Svar: Det er ikke længere korrekt. Siden 1. juni 2015 har alle bestyrelsesmedlemmer været dækket af Garantiformuen (tidligere Indskydergarantifonden) på samme vilkår som øvrige indskydere. Tidligere var det, som du beskriver, men det er blevet ændret, da det var i strid med EU-direktivet om indskydergarantiordninger. Med venlig hilsen Mette Hjøllund Schousboe, advokat
AF METTE HJØLLUND SCHOUSBOE, ADVOKAT
En ny landsretsdom fastslår, at man som medarbejder er berettiget til betalt fravær ved lægeundersøgelse i arbejdstiden, når det ikke er muligt at placere fraværet uden for arbejdstiden. Dommen fastslår, at arbejdsgiveren ikke kan kræve, at medarbejderen anvender flekstimer til fraværet. Sagen handlede om en kontormedarbejder på et sygehus, som, en uge efter at hun var tiltrådt i jobbet, skulle have foretaget en ambulant kikkertundersøgelse i forbindelse med udredning for en tarmlidelse. Undersøgelsen inklusive forudgående udrensning og transport bevirkede, at medarbejderen ville være fraværende en dag. Medarbejderen modtog afslag på frihed med løn i forbindelse med fraværet, og arbejdsgiveren bad hende i stedet om at registrere fraværet som flekstid, som hun på et senere tidspunkt kunne arbejde ind. Østre Landsret fastslog, at det omtalte fravær kunne sidestilles med sygdom, og at medarbejderen var berettiget til fuld løn for fraværet efter funktionærlovens § 5. Arbejdsgiveren kunne derfor ikke kræve, at medarbejderen anvendte flekstimer til fraværet. Det er Finansforbundets opfattelse, at dommen understreger en praksis, der i lang tid har været gældende i den finansielle sektor. Det er glædeligt at få bekræftet, at funktionærloven skal fortolkes således, at det er alle funktionærer, der har ret til fravær med løn ved lægeundersøgelser, der ikke kan placeres uden for arbejdstiden.
Fra fuld tid til 4-dagesuge Jeg overvejer at søge om fast fridag hver fredag. Jeg bliver 62 år om en måned. I den sammenhæng vil jeg gerne have svar på følgende spørgsmål: 1. Hvor mange procent bliver min arbejdstid, hvis jeg har fri hver fredag? Jeg tænker, at torsdagen jo er en lang dag, og dermed vægter fredagen anderledes end de første 4 dage i ugen. 2. Har jeg stadig 5 ugers ferie + 5 omsorgsdage + 6. ferieuge? 3. Hvilken indflydelse får det, når flere fredage i løbet af året er helligdage/fridage i forvejen og falder i min ferie. Skal jeg have andre dage som kompensation – eller? Venlig hilsen Preben Svar: Ifølge overenskomstens § 86 har du med en alder på 62 år ret til at få nedsat din arbejdstid til 70 procent af fuldtidsbeskæftigelse – forudsat at du har været ansat i mindst 5 år. Det er dog op til en aftale mellem dig og banken, hvordan deltiden skal udmøntes. Så du
FINANS December 2016
bestemmer ikke alene, at du skal have fri hver fredag. Du betaler selv arbejdstidsnedsættelsen, men både du og banken skal fortsætte med at betale pensionsbidrag, som om du var fuldtidsansat. Hvis din arbejdsuge for eksempel er fordelt med 4 x 7 timer og 1 x 9 timer (eksklusive pauser), og du aftaler at holde fri på en af 7-timersdagene, regnes din arbejdstidsprocent sådan ud: (37 – 7) x 52 x 100 / 1.924 = 81,08. Din løn vil så blive reguleret ned til 81,08 procent af din trinløn. Ferieloven indeholder en ”bagatelgrænse” på 20 procent. Når ændringen er på mindre end dette, skal du holde ferie på dine aktuelle vilkår og bliver ikke kompenseret for ændringen. Der kommer formentlig til at ske det i praksis, at din ferie bliver reguleret ned. I stedet for 25 arbejdsdages ferie i næste ferieår får du kun ret til 20 arbejdsdages ferie. På den måde kommer du til at holde dine 5 ugers ferie, på samme måde som du arbejder (1 uge = 4 arbejdsdage og en fridag). 6. ferieuge og omsorgsdage reguleres på samme vis. Dog reguleres omsorgsdage i indeværende kalenderår ikke. Hvis din aftalte fridag falder på en søgnehelligdag, får du ret til erstatningsfrihed. Hvor meget erstatningsfrihed du får, afhænger af, hvad der er aftalt lokalt. Du kan spørge din tillidsmand, som bør kunne svare på dette.
Region Syddanmark – Sønderjylland Idet vi (bestyrelsen) siger tak for god opbakning til vore arrangementer i 2016, ønsker vi alle EN GLÆDELIG JUL OG ET GODT NYTÅR og håber, at vi ses igen i 2017. Program for 2017 (med forbehold for ændringer) 27. april: Byvandring og frokost i Christiansfeld, kør selv 8. juni: Udflugt, med bus 14. september: Evt. virksomhedsbesøg, blomsterpark, Danfoss Universe el.lign., kør selv 26. oktober: Foredrag og lottospil på Bov Kro, kør selv 21. november: Julefrokost, med bus Region Hovedstaden – Nordsjælland Egeværk, glaspusteri, frokost, møde og visesang på Halsnæs Bryghus Vi mødes kl. 11.00 for at blive delt op i 2 hold. Det ene hold får guidet rundvisning på Egeværk, og det andet på glaspusteriet. De 2 virksomheder har et unikt samarbejde, hvor de får de to materialer til at gå op i en højere enhed. Efter rundvisningen spises der frokost inkl. 1 genstand på Halsnæs Bryghus. Derefter holdes der møde om stort og småt, som er sket og skal ske i vores ”pastorat”. Under kaffen orienteres der om Finansforbundet, fremtidige ture m.m. Der sluttes med visesang, men da sangeren
ARRANGEMENTER FOR SENIORER
er over 90, kan der ske ændring. Tid: 25. januar 2017 kl. 11.00-15.00 Sted: Egeværk, Nordre Beddingsvej 24, Hundested Havn Pris: Medlem 125 kr. Ledsager 275 kr. Kontonummer: 1551-3719 4678 14 Frist: 15. januar Tilmelding til: Erik Mathiesen, Lindehøj 135, 2990 Nivå, e-mail: ebm@post9. tele.dk Bemærkninger: Først til mølle-princip! Ved afbud på dagen ring 40 86 55 23. Indbetaling godtgøres, hvis bryghuset accepterer afbuddet. Der er rimelige pforhold, eller man kan tage toget fra Hillerød 10.00.
Region Hovedstaden – Nordsjælland Styregruppen ønsker alle EN GLÆDELIG JUL OG ET GODT NYTÅR og takker for opbakningen i 2016. Arrangementer i 2017 – ret til ændringer forbeholdes 29. marts: Kongernes Lapidarium 10. maj: Elgtur 13. juni: Muligvis 4-dagestur til Kongernes Jelling 23. august: Zen Garden 4. oktober: Frederiksborg Slot 16. november: Julefrokost
Læs mere om seniorgrupperne på: finansforbundet.dk/seniorer.
Venlig hilsen Kim Erdmann, faglig konsulent JEG TILMELDER MIG ARRANGEMENTET: Region Hovedstaden – Nordsjælland Egeværk, glaspusteri, frokost, møde og visesang på Halsnæs Bryghus, 25. januar Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen. Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet. Navn: Medlemsnr.: Adresse: Postnr./By: Telefon: Antal deltagere: Stiger på i:
49
50
FINANS December 2016
MICHAEL BUDOLFSEN
KLUMME
NÆSTFORMAND I FINANSFORBUNDET
Følg formandskabet på Twitter.
Har robotterne allerede indtaget ledelseslokalerne? Robotterne er på vej ind i finansvirksomhederne med mere end bare fuld fart. Man kan nærmest ikke åbne en avis eller en internetbrowser uden at læse om det, og der er da heller ingen tvivl om, at digitalisering, automatisering og robotteknologi er varme emner, som får stadig større betydning for det at drive finansiel virksomhed. Som det vel altid har været, vil simple rutineopgaver i fremtiden i stort omfang blive overtaget af ”robotics”, og det er stadig svært for os at forestille os, hvad det kommer til at betyde for vores verden, når mere avancerede robotter bliver udviklet. Alligevel kan man en gang imellem få den tanke, at robotterne måske allerede i høj grad er på plads i sådan en rimelig simpel input-output-form. Og faktisk i allerøverste ledelseslag. Det kan man ikke mindst, når man ser stribevis af gode regnskaber – selv i et nulrentemiljø – hvorefter stort set alle direktørerne lægger ansigtet i alvorlige folder og bekendtgør, at man må skære i omkostninger, lukke filialer eller på andre måder reducere yderligere på omkostningssiden. Reaktionen, hvor input A stensikkert giver output B, er så konform, at man skulle tro, de opererede med fuldstændigt samme styresystem. På nuværende tidspunkt kan de fleste robotter og dele af den kunstige intelligens måske nok håndtere store mængder data, men selve funktionaliteten er relativt simpel. Input kan føre til et output. Her er – for de flestes vedkommende i al fald – den menneskelige faktor i stand til noget lidt andet og mere komplekst. Så at sige at tænke ud af boksen.
”Robotter i simpel forstand gør det altså ikke alene. Hverken på ledelsesgangen eller ude hos kunderne, hvor forretningen skabes”
Udviklingen af kunstig intelligens kommer til at få enorm betydning for alle dele af erhvervs-, arbejds- og dagliglivet, men der er altså stadig brug for noget så gammeldags som menneskelig tankevirksomhed, empati og tilstedeværelse. Ikke mindst af hensyn til forretningen, for det er nu sjældent, at vindere skabes ved at gøre som alle de andre. Derfor er den simple ”robotreaktion” også problematisk af mange grunde. En af de væsentligste kunne vi se i den nyligt offentliggjorte undersøgelse fra Loyalty Group, som klart viser, at kundeloyaliteten i finanssektoren er under pres – men den viser også, at netop medarbejderrelationen er en helt afgørende driver for loyaliteten hos kunderne. Når de modtager rådgivning og er i kontakt med banken, er de simpelthen mere tilfredse, oplever mere værdi for pengene og er i sidste ende bedre kunder for vores virksomheder. Derfor er det mildest talt paradoksalt, at man måske i virkeligheden skærer ned på det, som kunderne efterspørger allermest, og dermed groft sagt saver den berømte gren over, man selv sidder på. Automatisering, digitalisering og robotics kan en hel masse – og kunstig intelligens endnu mere. Det skal vi og vores virksomheder udnytte. Men robotter i simpel forstand gør det altså ikke alene. Hverken på ledelsesgangen eller ude hos kunderne, hvor forretningen skabes. Der skal mere til, og at få den menneskelige faktor tilbage i ledelsesrummet kunne være et vigtigt første skridt.
Læs flere klummer på finansforbundet.dk/klumme
Kent Petersen @kpfinansforbund Michael Budolfsen @Mbudolfsen
Finans Finansforbundets Magasin, medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 Nr. 11. 2016 Næste nummer: Fredag 20. januar 2017 Udgiver: Finansforbundet Applebys Plads 5 Postboks 1960 1411 Kbh. K telefon 3296 4600 fax 3296 1225. post@finansforbundet.dk www.finansforbundet.dk Redaktion: Carsten Jørgensen (DJ) (ansv. red.), cjo@finansforbundet.dk Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk Elisabeth Teisen (DJ), et@finansforbundet.dk Sabina Furbo (DJ), sf@ finansforbundet.dk Berit Villadsen (DJ) bv@finansforbundet.dk Mette-Marie Rosenkjær mra@finansforbundet.dk Katy Wang kwa@finansforbundet.dk Annoncer: DG Media Havneholmen 33 1561 København V telefon 3370 7647 fax 7027 1156 www.dgmedia.dk Læserindlæg: Læserindlæg senest fredag 23. december. Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning Kontrolleret oplag: 51.162 Design: Katrine Kruckow og Peter Kamper Vendrup Tryk: Aller Forsidefoto: Kåre Viemose
Vi er den bank kunderne helst vil skifte til – det kræver flere hænder Vi vil drive landets bedste og mest ansvarlige bank - og det kan ikke gøres uden fagligt kompetente medarbejdere. Derfor investerer vi i talentfulde og ambitiøse medarbejdere, med hovedet skruet rigtigt på og hjertet på rette sted. Vil du være en del af den bank kunderne helst vil skifte til, så læs mere på al-job.dk
Lige nu søger vi: Finanselev til filialen i Herning Kunderådgiver til filialerne i Gug, Ballerup og Bispebjerg.
Velkommen i en ansvarlig bank Læs mere på al-job.dk
Vi er den bank kunderne helst vil skifte til – det kræver flere hænder Vi vil drive landets bedste og mest ansvarlige bank - og det kan ikke gøres uden fagligt kompetente medarbejdere. Derfor investerer vi i talentfulde og ambitiøse medarbejdere, med hovedet skruet rigtigt på og hjertet på rette sted. Vil du være en del af den bank kunderne helst vil skifte til, så læs mere på al-job.dk