Beretning fra Spar Nord Kreds' generalforsamling 2015

B E R E T N I N G F OR S PA R N OR D K R E D S / E N V I R K S OM H E D S K R E D S I F I N A N S F OR BU N DE T / F E B RUA R 2 015

GENERALFORSAMLING I SPAR NORD KREDS ONSDAG DEN 11. MARTS KL. 10 PÃ… SCANDIC, AALBORG

2

BERETNING

Af Ole Skov

2014 - et godt år der giver tro på fremtiden!

Spar Nord har på mange områder leveret rigtig flotte resultater i 2014, og det giver tro på fremtiden både for Spar Nord, sektoren og medarbejderne.

Den høje trivsel i banken skal fastholdes, for den er afgørende for de forventninger, der er til resultatskabelse

BERETNING

Foto: Nils Krogh

Tillykke til alle ansatte i Spar Nord koncernen – det er godt gået! Det høje aktivitetsniveau gennem hele 2014 har resulteret i et rigtig flot regnskab, idet banken har offentliggjort et resultat før skat på cirka 705 millioner kroner.

Det bedste resultat siden finanskrisens start i 2008. Det kan vi være stolte af.

Samtidig viser bankens egen måling af det psykiske arbejdsmiljø og Finansforbundets trivselsundersøgelse en medarbejdertrivsel på et meget højt niveau.

De flotte resultater er skabt ved en kæmpestor indsats af alle i organisationen.

Et godt fundament, der giver tro på en god fremtid for Spar Nord og for banken som arbejdsplads. En fremtid der naturligvis også vil være forbundet med store udfordringer. For sektoren er fortsat udfordret af lav økonomisk vækst i eurozonen, geopolitisk ustabilitet og øgede krav om regulering af sektoren.

Hertil kan øget digitalisering og automatisering have indvirkning på den fremtidige jobskabelse i sektoren.

Alt andet lige står banken godt rustet til disse udfordringer og til at tænke i vækst og jobskabelse.

Fokus på vækst Når vi ser tilbage på 2014, er det tydeligt,

at året har været præget af et meget højt aktivitetsniveau, som blandt andet har resulteret i en kundevækst på i alt cirka 11.000 nye kunder. Det har også været et år, hvor der er truffet store og modige strategiske beslutninger, der har stor indflydelse på bankens fremtidige udvikling. Vi kan glæde os over, at der fra bankens ledelse har været stort fokus på at øge indtjeningen ved at skabe yderligere forretninger. Men vi mærker bestemt også, at der holdes skarpt øje med udviklingen i omkostningerne.

Tilkøbet af forretning fra Basisbank, Danske Andelskassers Bank og FIH Erhvervsbank har betydet vækst i balancen og i basisindtjeningen. Vi glæder os over, at vi gennem disse opkøb har fået cirka 30 nye dygtige kollegaer, og vi fornemmer, at de er faldet godt til i organisationen.

Også i den eksisterende forretning er der fokus på at øge indtjeningen og jobskabelsen. Det er Spar Nord Køge Bugt og Spar Nord Leasing et par gode eksempler på. Spar Nord Køge Bugt har netop udvidet sit naturlige markedsområde til at omfatte hele Køge Bugt. Bankområdet består i dag af 28 medarbejdere, der betjener i alt cirka 7.500 kunder.

Udviklingen i Køge er ét eksempel

på, at der er muligheder for at øge forretningen og skabe vækst, når der investeres heri.

Et andet godt eksempel er NæstvedSlagelse, som nu har rundet 10.000 kunder, og som har en ambition om at runde 17.000 kunder inden udgangen af 2017. Imponerende hvis det lykkes og til inspiration for os alle.

Leasing, som gennem 25 år har været et af bankens kerneområder, blev i 2011 af strategiske årsager frasolgt til Jyske Bank koncernen. En vanskelig men dengang nødvendig beslutning, som følge af de stigende kapital- og solvenskrav, der fulgte efter Finanskrisen kombineret med en meget vanskelig fundingsituation for den finansielle sektor.

Nu hvor konkurrenceklausulen med Jyske Bank koncernen er udløbet og bankens likviditets- og kapitalforhold igen er robuste, besluttede bankens ledelse, at leasing pr. 1. oktober 2014 igen skulle udbydes til bankens erhvervskunder.

Så hvor medarbejderne i Spar Nord Leasing de sidste 3 år udelukkende har haft som opgave at afvikle porteføljen, skiftes fokus nu til at udvikle forretningen. Der er ansat en række nye medarbejdere – en del fra Jyske Bank koncernen – og medarbejderantallet er nu for- ••

3

4

BERETNING

doblet til i alt 16 medarbejdere. Velkommen til de nye medarbejdere. Både for medarbejderne i Spar Nord Leasing og alle vi andre er det så positivt, at der nu er fuldt fokus på at udvikle forretningen!

Alt er ikke lutter lagkage!

Selvom banken er i god gænge og har fokus på vækst, så er det ikke alt, der er lutter lagkage. Som nævnt indledningsvis har banken et skarpt øje på omkostningsudviklingen.

Det er selvfølgelig også ledelsens ansvar, at der ikke omsættes en omkostningskrone, uden at det giver en eller anden form for værdi for bankens interessenter, som kan være med til at sikre en fornuftig bundlinje. Men det er også

vigtigt, at ledelserne ikke ser medarbejderne som en omkostning, men som en investering i fremtidig resultatskabelse.

Indimellem kan man godt tvivle på, om ledelserne i den finansielle sektor har dette perspektiv.

For siden 2008 har Finanskrisen sat sine tydelige spor i den finansielle sektor.

Antallet af banker er mere end halveret, og cirka 8.000 stillinger er nedlagt. Også i Spar Nord er der siden 2008 lukket adskillige filialer, og vi har desværre hvert år også set medarbejderreduktioner. Det var også tilfældet i 2014, hvor vi desværre måtte se stillingsnedlæggelser som følge af filiallukninger og effektiviseringer i Bankområde Skive, Vesthimmerland og Nørresundby.

Vi har ført lange og svære forhandlinger med ledelsen i et forsøg på at få strukturændringerne gennemført uden afskedigelser. Det er lykkedes i Nørresundby i forbindelse med sammenlægningen af filialerne i Vester Hassing og Vodskov.

Resultatet af forhandlingerne omkring Skive og Vesthimmerland medførte desværre afskedigelser af i alt otte medarbejdere. Èn medarbejder blev afskediget i Bankområde Vesthimmerland og syv blev afskediget i Bankområde Skive.

Bankens salg af skadesforsikringer gennem Privatsikring undergik ligeledes en for-

Foto: Martin Dam Kristensen

Strategiske tiltag I oktober traf bankens ledelse en modig strategisk beslutning, nemlig at skifte ITplatform fra SDC til BEC. En kæmpe opgave og et projekt, der kommer til at involvere alle i banken, inden konverteringen forventes at finde sted i foråret 2016.

Beslutningen om skiftet til BEC er blevet taget godt imod i organisationen, selvom det uden tvivl betyder hårdt arbejde, og at der i perioder vil være behov for en del mer- og overarbejde.

Gennem BEC opnår banken samlet en større udviklingskraft, forhåbentligt mere enkle systemer til at understøtte det daglige arbejde og ikke mindst en besparelse på IT-omkostningerne på cirka 55 millioner kroner om året.

I efteråret var Spar Nord i høj grad i mediernes søgelys som følge af kampen om Nørresundby Bank. I skrivende stund er der ikke en afklaring af, hvorvidt Nordjyske Banks opkøb af Nørresundby Bank bliver en realitet. Spar Nords tilbud til aktionærerne i Nørresundby Bank om at videreføre banken uændret i

mindst tre år, kunne bestyrelsen i Nørresundby Bank hverken anbefale eller fraråde. De ønskede mere en fusion med Nordjyske Bank.

Ud fra et medarbejderperspektiv om at fastholde så mange arbejdspladser som muligt, er det vores opfattelse, at Spar Nords tilbud, hvor Nørresundby Bank kunne videreføres i mindst 3 år, ville betyde, at der ikke ville finde afskedigelser sted. Hvis det lykkes Nordjyske Bank at gennemføre opkøbet, vil det uden tvivl betyde afskedigelser både i Nordjyske Bank og i Nørresundby Bank.

Når vi mødes til kredsgeneralforsamlingen den 11. marts, er der forhåbentlig en afklaring, og spillet om Nørresundby Bank vil helt sikkert få en plads i den mundtlige beretning.

BERETNING

andring, idet der i 2014 blev introduceret en ny samarbejdsmodel. Det havde den konsekvens, at rådgivning og salg af Privatsikrings produkter fremover varetages af Privatsikrings assurandører.

Rådgiverne i Spar Nord har alene til opgave at få booket kundemøderne.

Det betød, at de tre medarbejdere, der i banken havde forsikringssalg som sit primære arbejde, skulle have et andet arbejdsområde. Det lykkedes heldigvis at finde løsninger herpå, så det ikke kom på tale at skulle foretage afskedigelser.

Det er vi meget tilfredse med.

Foto: Nils Krogh

Medlemsmøder Det var rigtig dejligt at møde godt 350 medlemmer til kredsens medlemsmøder, der blev afholdt i efteråret. De fire møder fandt sted i Aalborg, København, Skive og Vejle. På møderne oplevede vi god opbakning til kredsens arbejde, og vi fik lejlighed til at fortælle om de temaer, som vi arbejder med.

På møderne blev der givet en kort orientering om Finansforbundets landsmøde, der blev afholdt i oktober, og hvor de fremtidige politiske indsatsområder blev vedtaget. Derudover orienterede vi om resultatet af Finansforbundets store rådgiverundersøgelse, hvor ca.

2.500 privatkunderådgivere har deltaget

Kredsbestyrelsen: Fra venstre mod højre er det Lene Aaen, Michael Jensen, Lone Elmenhoff, Jannie Skovsen, Gitte Holmgaard Sørensen, Rikke Henriksen, Mette Haugaard Andersen, Brian Volder Gulbæk og Ole Skov.

møderne skal vi drøfte de emner, som optager jer lokalt, og som vi kan være med til at påvirke i de fora, vi som kreds er repræsenteret i. Det gælder både i banken og i Finansforbundet.

Vi håber på, at rigtig mange har lyst til at møde op!

- heraf ca. 160 fra Spar Nord. En undersøgelse der bekræfter, at rådgiverne oplever et stigende arbejdspres og et stigende salgspres.

Arbejdet med Social Kapital og Worklife Investment var centrale emner på medlemsmøderne, og vil fylde meget i kredsens arbejde det kommende år. Andet steds i beretningsbladet her kan du læse artikler, der mere udførligt beskriver tankerne bag arbejdet med Social Kapital og Worklife Investment.

Det underholdende indslag på medlemsmøderne var overladt til “blærerøven” Mads Christensen. Han forstod at provokere forsamlingen og ruskede os lidt i forhold til de holdninger, vi danner os om hinanden og om det samfund, vi er en del af. Vi fik brugt lattermusklerne og fik samtidig også noget med hjem til eftertanke.

Nu glæder vi os allerede til at komme i gang med dialogmøderne, som vi forventer at igangsætte i alle tillidsmandsområder i 2. halvår 2015. På dialog-

Overenskomst 2014 På generalforsamlingen i 2014 kunne vi orientere om, at der netop var indgået en ny overenskomst. Vi var meget tæt på en konflikt, men gennem en mægling i forligsinstitutionen blev der opnået enighed om en ny 3-årig overenskomst. Et resultat der var det bedst opnåelige, også henset til at der på samme tid blev indgået overenskomster på industriområdet med en økonomisk ramme, der flugtede det, vi opnåede i forligsinstitutionen.

Den 3-årige overenskomst udløser generelle årlige lønstigninger på henholdsvis 1,70, 1,75 og 1,80 procent pr. 1. juli 2014, 2015 og 2016. Ikke prangende lønstigninger, men dog af en størrelse der måske gør det muligt at opretholde købekraften, set i lyset af det aktuelle inflationsniveau.

I overenskomsten lykkedes det også at få aftalt en pulje på 3 x 20 millioner kroner, der over de næste tre år skal anvendes til at øge kompetenceniveauet for sektorens medarbejdere. Det ••

5

6

BERETNING

I dialogen med ledelsen har vi påpeget, at der mangler vidensdeling og debat internt i organisationen. Det er ledelsen heldigvis enige i er rigtig positivt og noget, vi forventer os meget af. Vidensopbygning er helt afgørende for vores berettigelse som sektor. Gennem et højt vidensniveau kan vi levere rådgivningsydelser, som kunderne vil efterspørge. Hvis ikke vi er oppe på tæerne, vil vi se nye aktører og internetbaserede banker overtage nogle af de opgaver, som vi løser i dag.

Arbejdet med at omsætte midlerne i kompetencepuljen til konkrete uddannelsestiltag er sat i gang, og vi ser frem til at se de første initiativer. Både Finanssektorens Arbejdsgiverforening og Finansforbundet har en stor interesse i og et ansvar for, at kompetencepuljen bliver udnyttet succesfuldt til gavn for sektoren og for den enkelte medarbejder.

Synlighed og samarbejdet med ledelsen 2014 har været et travlt år for kredsen og tillidsmændene. Vi er meget opmærksomme på at skabe synlighed om arbejdet. Vi er noget hæmmet af, at banken ikke længere producerer et medarbejderblad – hverken fysisk eller digitalt. I dialogen med ledelsen har vi påpeget, at der mangler vidensdeling og debat internt i organisationen. Det er ledelsen heldigvis enige i, så vi håber, der hurtigt tages initiativer til at øge kommunikationen.

Den nære dialog mellem medlemmet og tillidsmanden er helt afgørende for at skabe synlighed. Dialogmøder i alle tillidsmandsområder med kredsen samt medlemsmøder vil fortsat være vigtige måder, hvorpå vi kan dele synspunkter og diskutere de udfordringer, der måtte være – lokalt eller på koncernniveau. Vi arbejder p.t. med, hvordan vi fremadrettet skal kommunikere til organisationen og er i gang med at formulere en kommunikationsstrategi som omtalt på side 13 i bladet. ”Hvordan er samarbejdet egentlig med ledelsen? Jeg synes aldrig, vi kan se eller høre, I er røget i totterne på hinanden?”

Spørgsmål som du måske har stillet dig selv eller din tillidsmand. Det korte svar er: Samarbejdet er OK - og ja, vi

ryger af og til i totterne på hinanden.

I kredsen har vi en overbevisning om, at vi når de bedste løsninger for medlemmerne ved at håndtere uenigheder i de rette fora og ”bag lukkede døre”, frem for at lufte uenighederne i det ”offentlige rum”. Det er også vores opfattelse, at ledelsen deler denne overbevisning. En samarbejdsform som forudsætter gensidig respekt af de roller, vi har hver især, og hvor dialogen skal være ligeværdig. Det har begge parter et stort ansvar for at sikre. Det gælder alle de fora, hvor ledelse og medarbejdersiden fører drøftelser med hinanden – lokalt og på koncernniveau.

Generalforsamling 2015 Vi håber, beretningsavisen giver et godt indtryk af arbejdet i kredsen. Der er mange andre emner, vi gerne ville have haft plads til at orientere om. Det vil vi samle op på i den mundtlige beretning, hvor vi også håber og forventer, vi får en god debat om kredsens arbejde. Hvis du ikke selv har mulighed for at deltage i generalforsamlingen, så klæd din tillidsmand eller en anden delegeret på, så de kan fremføre dine synspunkter.

Vel mødt!

Foto: Martin Dam Kristensen

Medarbejderhåndbog Da overenskomsten var i hus, gik vi i Spar Nord i gang med at genforhandle Medarbejderhåndbogen. Vi udvekslede ønsker og krav med ledelsen. Krav som vi havde indsamlet i en dialog mellem medlemmer, tillidsmænd og kredsbestyrelse. Forhandlingerne blev meget vanskelige og langstrakte. Fra starten fik vi oplyst, at der var en meget, meget beskeden økonomi at putte i Medarbejderhåndbogen, så vi måtte ikke forvente at få ret mange af vores krav igennem.

Ikke et særligt godt udgangspunkt for et konstruktivt forhandlingsforløb, og vi må sige, at vi efter forhandlingsforløbet står tilbage med en mere mager medarbejderhåndbog. Så forløbet denne gang

har været anderledes end tidligere år.

Vi vil ikke referere fra forhandlingerne her i den skriftlige beretning, men henvise til referaterne af SU-møderne.

7

Spar Nord Kreds holder ordinær generalforsamling Onsdag den 11. marts 2015 kl. 10.00 på Scandic Aalborg, Hadsundvej 200, 9220 Aalborg Ø Der vil blive serveret kaffe og rundstykker fra kl. 9.00.

Efter generalforsamlingen er Spar Nord Kreds vært ved en frokostbuffet.

Dagsorden i henhold til vedtægterne: 1. Valg af dirigent 2. Beretning fra bestyrelsen om Kredsens virksomhed i det forløbne år 3. Orientering om Finansforbundets virksomhed i det forløbne år 4. Godkendelse af regnskab med decharge 5. Indkomne forslag: a. Fra medlemmerne b. Fra bestyrelsen 6. Valg til bestyrelsen af: a. Næstformand b. 2 bestyrelsesmedlemmer Valgperioden for alle er 2 år 7. Valg af a. Revisor b. Revisorsuppleant Valgperioden for begge er 1 år 8. Eventuelt Alle medlemmer af Spar Nord Kreds kan deltage med taleret.

Alle delegerede har stemmeret. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.

Forslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest 2 uger før generalforsamlingens afholdelse, det vil sige senest onsdag den 25. februar 2015. Forslag skal fremsendes skriftligt.

Venlig hilsen Spar Nord Kreds

Kandidater til bestyrelsen: I forbindelse med generalforsamlingen skal der gennemføres valg til bestyrelsen, og efter opstillingsperioden er udløbet den 11. februar 2015, er der kommet følgende kandidater: Genopstiller som Næstformand Dagsorden punkt 6.a

Genopstiller som bestyrelsesmedlem Dagsorden punkt 6.b

Genopstiller som bestyrelsesmedlem Dagsorden punkt 6.b

Jannie Skovsen Næstformand Kredskontoret Valgt ved fredsvalg

Rikke Henriksen Bestyrelsesmedlem Kredskontoret Valgt ved fredsvalg

Lene Aaen Bestyrelsesmedlem Kredskontoret Valgt ved fredsvalg

8

BERETNING

Af Gitte Holmgaard Sørensen og Mette Haugaard Andersen

Vær førstevælger i dit arbejdsliv Finansforbundet søsætter i foråret et kæmpe projekt - Worklife Investment – der skal skabe tryghed i arbejdslivet for Finansforbundets medlemmer med en række indsatser, der retter sig mod at styrke medlemmernes værdi på arbejdsmarkedet

Employability er det internationale ord for det at tænke jobsikkerhed. For at man kan være sikker i sit job i dag er det vigtigt, at man har de rette kompetencer, og det er både bankernes og medarbejdernes eget ansvar. Derfor giver det rigtig god mening, når vi i Finansforbundet kalder vores employabilityprojekt for – Worklife Investment.

Det at investere i sit eget arbejdsliv ved blandt andet at forholde sig til sin karriere - og det at kompetenceudvikle sig, sikrer jo, at man kan være førstevælger, når der skal vælges job.

For at man fremadrettet kan være en attraktiv medarbejder på arbejdsmarkedet, kræver det en løbende personlig indsats. Det er derfor, at Finansforbundet har sat fokus på at støtte vores medlemmer i at styrke deres markedsværdi.

Vi ønsker, at medlemmerne udvikler deres kompetencer, at de bliver gode til at gøre dem synlige, og at de arbejder bevidst med deres professionelle netværk – med andre ord: investerer i deres egen værdi på arbejdsmarkedet og dermed i karrieresikkerhed og jobsikkerhed.

være bedre til at tage styringen i vores arbejdsliv: Derfor vil vi gerne tage hul på snakken med jer om jeres kompetenceudvikling. Vores ambition er at være med til at skabe en kultur, hvor det bliver en selvfølge at tage stilling til egne kompetencer, sådan at vi alle kan være en del af ”morgendagens hold”.

Hvad er det så Finansforbundet vil tilbyde?

Det giver frihed at være et ”godt papir” Tryghed er et væsentligt parameter for at trives i dagligdagen, og derfor er det vigtigt hele tiden at være et ”godt papir”. Det giver jobsikkerhed og ikke mindst frihed.

Vi tror, at vi som medarbejdere skal

Forandringer sker stadig hurtigere Der er lagt mange og gode kræfter i at tilbyde Finansforbundets medlemmer noget helt specielt, noget som ingen andre fagforeninger tilbyder i samme omfang og til ALLE medlemmer.

Ja, det er blandt andet et Worklife Investment Universe på Finansforbundets hjemmeside, hvor du kan blive afklaret i forhold til dine ønsker for arbejdslivet.

Verden forandrer sig hurtigere og hurtigere og styrer bankernes behov for nye kompetencer. Bankernes perspektiv er blevet mere kortsigtet, simpelthen fordi det er blevet sværere at forudsige behovet, når verden forandrer sig så hurtigt.

Når der opstår nye behov, vil bankerne ofte ansætte nye medarbejdere med de kompetencer, der aktuelt skal bruges frem for at uddanne og træne nuværende medarbejdere – eller ansætte og oplære uerfarne medarbejdere.

Derfor bliver alsidige og udviklingsorienterede medarbejdere en forudsætning for, at bankerne konstant kan tilpasse sig forandringerne og opretholde deres konkurrencedygtighed. Medarbejdere, hvis kompetencer ikke længere efterspørges, er derfor i risiko for at blive afskediget. Det er allerede nu, og bliver ikke mindst i fremtiden, en konkurrencefordel for bankerne at kunne omstille til omverdenens krav hurtigst muligt. Derfor gælder det om til enhver tid at have opdaterede og attraktive kompetencer.

Arbejdsopgaver, der kræver smalle jobmæssige kompetencer, er på vej til at forsvinde. Det overtages i høj grad af digitale løsninger.

Selve lanceringen af Worklife Investment vil ske i 2. kvartal af 2015 – hold øje med vores hjemmeside og bliv førstevælger i dit eget arbejdsliv.

BERETNING

Af Lene Aaen

Der er altid hjælp at hente Alle medlemmer af Finansforbundet i banken har nu en tillidsmand, og mange af jer har en forholdsvis ny en af slagsen. 2014 blev året, hvor vi i Spar Nord Kreds nåede op på 100 procents tillidsmandsdækning, hvilket er til gavn for dig

Foto: Nils Krogh

I det daglige tænker du måske ikke så meget over, om du har en tillidsmand, hvem det er og hvad han eller hun gør for dig?

Pludselig kan der dog opstå en situation, hvor du får brug for hjælp fra en tillidsmand. I sådanne situationer er det en stor fordel, at tillidsmanden er en person, du kender, en person, der kender din arbejdssituation, og en person, som er indenfor rækkevidde.

Imellem banken og kredsen er det aftalt, at hvert bankområde i linjen og hver forretningsenhed i hovedsædet – med et par undtagelser - har sin egen tillidsmand. Det mener både kredsen og banken giver rigtig god mening. Siden tillidsmandsvalget for godt et år siden, hvor kun et enkelt bankområde ikke fik valgt en tillidsmand, er der sket det, at kredsens mål om 100 procents tillidsmandsdækning er blevet opfyldt. Det er vi rigtig glade for.

11 af de i alt 46 tillidsmænd er nyvalgte. De er fulde af gå-på-mod og ambitioner om at gøre det godt. P.t. er de i gang med Finansforbundets grunduddannelse, hvor de bliver klædt på til at varetage tillidsmandsjobbet på en kompetent, ansvarlig og troværdig måde. Det betyder samtidig, at I som deres kolleger må undvære dem, når de er på skolebænken. Det kan være svært, når der er gang i butikken. Oplevelsen er heldigvis, at der er stor accept for dette fravær.

Tusind tak for det.

Også kredsen har en opgave i at klæde de nye tillidsmænd på. På Kredskon-

toret er der således udpeget tre mentorer, som har ansvaret for at sætte tillidsmændene ind i de grundlæggende aftaler og forhold, og som følger dem igennem hele grunduddannelsesforløbet. Derudover står hele kredsen klar med opbakning, sparring og mulighed for erfaringsudveksling – både i det daglige og når der holdes netværksmøder, tillidsmandsmøder og lignende.

Uanset om man er ny eller gammel i gårde som tillidsmand, er der hjælp at hente. Tillidsmandsudviklingssamtalerne samt alle de møder, kredsen holder for tillidsmændene, er fyldt med sparring, informationsudveksling og kompetenceudvikling. Derudover skal det altid være muligt at få fat i enten et af kredsbestyrelsesmedlemmerne på Kredskontoret eller en tillidsmandskol-

lega. Som medlem gælder det samme – der altid er hjælp at hente. Din tillidsmand er der for dig, og kan du ikke få fat i din tillidsmand, er du velkommen til at kontakte Kredskontoret.

En fagforening når resultater ved, at medlemmerne står sammen. Og jo flere vi er, jo stærkere er vi. En af de opgaver, der er knyttet til tillidsmandsjobbet, er derfor hvervning af nye medlemmer. Du må som medlem meget gerne hjælpe. Får du en ny kollega, eller har du en kollega, der står udenfor fællesskabet, så fortæl gerne, hvad du får ud af dit medlemskab – eksempelvis at du har en tillidsmand.

9

10

BERETNING

Af Jannie Skovsen, Næstformand Spar Nord Kreds.

Social Kapital er vejen frem Social Kapital er det, der sætter organisationens medlemmer i stand til i fællesskab at løse virksomhedens kerneopgave – og derigennem styrke produktivitet og konkurrenceevne. Er den Sociale Kapital høj, kan det aflæses på bundlinjen

Afdelingsudvalgene. Lokalt går det rigtig godt, og der er generelt en meget høj tilfredshed i de enkelte grupper/enheder.

SU har derfor besluttet at sætte fokus på den samlede organisation og samarbejdet i denne. Altså på samarbejdet mellem bankområder, samarbejdet mellem afdelingerne på Skelagervej og samarbejdet mellem Skelagervej og bankområderne. Bankens lokalstrategi - med indbygget stor decentral beslutningskraft og store forskelligheder - kombineret med den hastige vækst, banken har været igennem både organisk og ved tilkøb gør, at det er relevant, at det videre arbejde fokuserer på sammenhængskraft, fællesskab og videndelig.

Det er vi i Spar Nord Kreds rigtig godt tilfredse med. Netop sammenhængskraft, fællesskab og videndeling er supervigtige faktorer. Ingen bankområder, funktioner, afdelinger eller enkeltindivider kan drive banken alene. Vi er indbyrdes afhængige – og jo bedre vi lykkes, jo bedre står vi på markedspladsen.

Men hvad er Social Kapital?

Faktum er, at der er Social Kapital tilstede på alle arbejdspladser. Den kan være høj eller lav. Hvis den er høj, er der alt andet lige en større chance for, at de ansatte trives.

Hvad er det for noget? Hvad handler

det om?

Social Kapital handler om 3 begreber: tillid, retfærdighed og samarbejde.

Samlet viser forskningen, at hvis organisationer har høj grad af tillid, retfærdighed og samarbejdsevne, altså en høj Social Kapital – så stiger trivslen og engagementet. Det betyder i sidste ende, at alle trækker i samme retning, yder deres bedste – og tænker i helheder frem for alene i egen situation.

Tillid En høj grad af indbyrdes tillid i en or-

Foto: Nils Krogh

I Finansforbundet har vi igennem længere tid haft fokus på begrebet Social Kapital. Det har vi, fordi det giver rigtig god mening både for de ansatte, men også for virksomhederne.

Forskning har gennem flere år påvist, at der er en sammenhæng mellem trivsel og produktivitet. Den sammenhæng skal udnyttes og udbygges.

Virksomhederne står overfor krav om effektivitet og afkast. Forskning tyder på, at en investering i Social Kapital kan være en væsentlig del af løsningen på dette.

Et godt psykisk arbejdsmiljø for medarbejderne og gode økonomiske resultater for virksomhederne ses således som hinandens forudsætninger – ikke hinandens modsætninger.

Ved de seneste overenskomstforhandlinger blev Finanssektorens Arbejdsgiverforening og Finansforbundet enige om, at emnet er præcis så vigtigt, at det fortjener at blive en del af overenskomsten. Så aftalen om samarbejdsudvalg blev udvidet med en bestemmelse om, at Samarbejdsudvalgene skal drøfte tillid, trivsel og samarbejde.

I Spar Nord er Samarbejdsudvalget allerede godt i gang med opgaven. Banken måler allerede ved brug af den elektroniske APV på det psykiske arbejdsmiljø - på tillid og trivsel – i nærmiljøet, og der arbejdes flittigt med resultaterne i

BERETNING til på tværs af enheder og fagområder at samarbejde effektivt og konstruktivt om kerneopgaven. Kerneopgaven er den ydelse eller det produkt, som er grundlaget for arbejdspladsen.

Tager man et fælles ansvar om at løse den fælles opgave. Er der en fælles opbakning til, hvor virksomheden skal bevæge sig hen. Evnen til samarbejde er i øvrigt særlig afgørende på arbejdspladser, hvor der er brug for at dele mange informationer. Det er der på arbejdspladser som vores, hvor der er mange specialfunktioner, som er afhængige af hinanden, hvor opgaveløsningen ikke altid kan forudsiges, og hvor opgaver ofte skal løses under stort tidspres.

Arbejdsglæde og trivsel At opleve at man udfører et stykke meningsfyldt arbejde, hvor den enkelte lykkes med i dagligdagen at bidrage til at løse den fælles kerneopgave – og hvor indsatsen samtidig anerkendes og værdsættes, det giver arbejdsglæde og trivsel.

Forskningen har vist, at ansatte – uanset om man er leder eller medarbejder – vil opleve en stor tilfredsstillelse ved at få lov til at udføre opgaver, som gør en forskel for andre. Det være sig direkte overfor kunden eller som leverandør af ydelser til en kollega, som i sidste ende skal gøre en forskel overfor kunden. Det vigtige er her, at den største tilfredsstillelse opnås, hvis man har et klart defineret fælles mål, fælles viden, gensidig respekt og relevant kommunikation blandt faggrupper.

ganisation giver de bedste resultater og det bedste psykiske arbejdsmiljø. Tillid handler om, at man kan stole på hinanden – og på det, der bliver sagt. At medarbejderne og ledere har tillid til det, som kolleger og andre ledere siger. At ledelsen har tillid til, at de ansatte kan udføre og ønsker at udføre et godt stykke arbejde. At beslutninger er gennemskuelige og forklarlige og at der lyttes.

dentligt til – det er fair, det der foregår.”

Føler man sig anerkendt og belønnet for sin indsats. Føler man sig tilstrækkelig inddraget i beslutningsprocesser, som direkte påvirker ens dagligdag. At der ikke sker forskelsbehandling – hvor nogle favoriseres frem for andre. At man, uanset hvilken opgave man udfører ift. kerneopgaven, har krav på at blive behandlet med respekt og værdighed.

Retfærdighed Den anden vigtige faktor i høj Social Kapital er Retfærdighed. ”At tingene går or-

Samarbejde Den sidste faktor i Social Kapital handler om Samarbejde. Det vil sige evnen

Hvad gør vi Vi tror på, at vi sammen – gennem fokus på vigtigheden af høj Social Kapital og dialog om samme – kan finde frem til gode løsninger og indsatser, som fremmer samarbejdet på kryds og tværs i banken. Derfor var Social Kapital et vigtigt tema på medlemsmøderne – ligesom emnet diskuteres lystigt på tillidsmandsmøderne. Og temaet vil helt sikkert også komme på dagsordenen, når vi til efteråret påbegynder dialogmøderne rundt i bankområderne og forretningsenhederne.

11

12

BERETNING

Af Lone Elmenhoff og Brian Volder Gulbæk

Målinger bør ske med omtanke Der er stor forskel på, hvorledes salgspresset opleves. Nogle steder er trivslen høj og resultaterne gode. Meget tyder på, at trivslen hænger tæt sammen med, hvorledes lederne følger op

I bestræbelserne på at nå de opstillede salgsmål laves opfølgning på antallet af møder og på udbyttet heraf. Den positive intention er troen på, at holder rådgiverne flere møder, sælges der mere.

De øgede krav til individuel performance på kundemøder og salgsmål skaber desværre frustration hos nogle medarbejdere. Når vi taler med tillidsmændene, er det tydeligt, at der er stor forskel på, hvorledes salgspresset opleves.

Nogle steder er trivslen høj og resultaterne gode.

Meget tyder på, at trivslen hænger tæt sammen med, hvorledes lederne følger op. Er der tale om en ”kontrol”, hvor manglende målopfyldelse kun udløser kritik og krav om at stramme op. Eller bruges opfølgningerne som hjælpeværktøj, hvor lederen giver rådgiveren sparring på resultaterne og anvisninger på eventuelle muligheder. Det sidste er bestemt at anbefale, da det bygger rådgiveren op – og skaber motivation med mod på mere.

Måden, der følges op på, kan også påvirke til en uønsket adfærd. For nogle kan fristes til at registrere møder for at ”please” ledelsen. Møderne er vigtige, for det er der, salget bliver født, men det er kun de ”rigtige” møder, som giver salg. Ved alene at fokusere på antallet af møder – frem for kvaliteten heraf – kan man i en presset hverdag fristes til at tage ”tomme møder”, da de tæller i statistikken.

Grænsefladen har været et kæmpe løft til Spar Nord og et fantastisk hjælpeværktøj til øget salg. I forhold til opfølgning er der imidlertid opmærksomheds-

punkter. Specielt ved kampagner er der uhensigtsmæssigheder. Laver en rådgiver et salg til en kunde, som ikke er på ”listen” eller glemmer man at registrere et salg, så bliver man ikke ”belønnet” i kampagnen. De nye registreringer af salg og møder giver heller ikke færre administrative opgaver til rådgiverne.

Målinger og registreringer kan være nødvendige ledelsesværktøjer – men de skal bruges med omtanke, hvis de bedste resultater skal nås.

For ulempen er, at de kan skabe en utryghed omkring, hvorvidt ledelsen har tillid til, at rådgiverne gør deres arbejde. Det fremmer ikke trivslen.

Opfølgning og registreringer skal derfor bruges intelligent, og successer skal fejres i fællesskab. Vi løser en fælles opgave. Det er vigtigt at værne om samarbejdsrelationerne jf. artiklen om Social Kapital.

Ændringer på vej i sektoren?

Kigger vi på sektoren – ja så er der forskellige tilgange til brugen af performancemålinger. Nogle har mange performancemålinger, mens andre går nye veje.

På Finansforbundets landsmøde var årets gæstetaler Danske Banks administrerende direktør Thomas Borgen. Han fortalte, at Danske Bank har afskaffet performancemålinger på medarbejderne og i stedet nu fokuserer på at have tilfredse kunder. Thomas Borgen udtalte at bevæggrunden for ændringerne i banken er, at vejen til tilfredse kunder og gode resultater afhænger af medarbejderne – for det er medarbejderne, som skal skabe begge dele.

En anden af de store banker - Handelsbanken – oplyser, at man ikke benytter budgetter eller salgsmål på rådgiverne.

Finansforbundets trivselsundersøgelse viser, at 32 procent oplever performancemålingerne som stressende. Der er derfor grund til, at målinger og registreringer bruges med omtanke.

Ved alene at fokusere på antallet af møder – frem for kvaliteten heraf – kan man i en presset hverdag fristes til at tage ”tommemøder”, da de tæller i statistikken

Individ og fællesskab Vi er opmærksomme på, at nogle medarbejdere trives godt med det konkurrenceprægede miljø. Det er dog værd at være opmærksom på farerne.

På sigt kan det ødelægge sammenholdet, og stemningen på arbejdspladsen, hvis enkelte medarbejdere fokuserer så meget på egne individuelle resultater og derfor snupper de gode kunder fra et andet bankområde eller fra den kollega, der er sygemeldt, på barsel eller holder ferie. Eller ved ikke at have tid til at hjælpe en kollega, da egne mål og resultater kommer først.

BERETNING

Af Rikke Henriksen

Synlighed på dagsordenen Kommunikation, dialog og branding er navnet på et nyt politisk ansvarsområde, som skal arbejde med at gøre Finansforbundets profil endnu tydeligere.

I Spar Nord Kreds vil vi formulere en kommunikationsstrategi

På efterårets landsmøde blev det vedtaget, hvilke politiske indsatsområder Finansforbundet skal koncentrere sig om i den kommende 3-årige landsmødeperiode.

En stor del af forudsætningen for at lykkes er at ”nå ud over rampen”. Det skal være endnu mere synligt, hvad Finansforbundet centralt og ude i de enkelte kredse arbejder med og for. Og der skal skabes rammer for at udøve politisk påvirkning af flere kanaler.

Tidligere har kommunikationsopgaven ligget som en opgave ude i de forskellige ansvarsområder. Det laves der om på nu, idet Kommunikation, Dialog og Branding i denne landsmødeperiode får sit eget selvstændige ansvarsområde som en paraply – der skal skabe den røde tråd for alt, hvad der sker i Finansforbundet.

Derfor er det besluttet at sætte ekstra ressourcer ind på at arbejde med netop

Kommunikation, Dialog og Branding.

Arbejdet med dette skal blandt andet: • Sikre en sammenhængende og effektiv kommunikationsindsats overfor medlemmerne – og overfor tillidsvalgte, meningsdannere, beslutningstagere og offentligheden.

• Styrke Finansforbundets brand.

• Udvikle Finansforbundets digitale tilgængelighed – så dialogen med medlemmer, potentielle medlemmer og interessenter i øvrigt kan ske på de platforme, som fungerer for den enkelte.

• Inddrage medlemmerne i udviklingen af fremtidens services og produkter.

Arbejdet er allerede i fuld gang i Finansforbundet, hvor blandt andet en ny hjemmeside allerede er under udvikling.

I Spar Nord Kreds er vi også meget optaget af netop Kommunikation, Dialog og Branding.

TJEK DIN LØN

Sideløbende med kredsens arbejde i det centrale forbund – hvor der arbejdes på en sammenhængende indsats for forbund, kredse og tillidsvalgte – vil vi derfor arbejde på at formulere en kommunikationsstrategi for Spar Nord Kreds.

Kredsens overordnede strategi tager afsæt i de 4 vigtigste interessenter – nemlig medlemmet, tillidsmanden, banken og Finansforbundet. Kommunikationsstrategien vil derfor også have for øje at formulere mål for kommunikation og at være i dialog med samtlige interessenter – samt naturligvis valg af kommunikationsformer og –midler.

Man har lov at drømme – og være ambitiøs. Det er vi altid og vil også forsøge at være det her. Vores mål er at blive endnu mere synlige. Vi smøger ærmerne op og går i gang med arbejdet.

Med Finansforbundets lønberegner ”Tjek din løn” kan du se gennemsnitslønninger for en lang række områder og jobkategorier i finanssektoren.

Tallene er så tæt på en aftalt månedsløn, som vi kan komme. Men da det er statistik, kan det kun blive et pejlemærke.

Læs mere og prøv lønberegneren på Finansforbundet.dk/loen

13

14

BERETNING

Regnskab for Spar Nord Kreds 2014

Resultatopgørelse

Balance

Indtægter Medlemskontingent Rejserefusioner Renter

2014 815.456 444.336 8.738

Indtægter I alt

1.268.530

Udgifter Tillidsmænd Medlemmer Generalforsamling Kredsbestyrelsen Finansforbundet Samarbejde m/andre organisationer Administration

Udgifter i alt Resultat

Udgiver: Spar Nord Kreds Skelagervej 15 9100 Aalborg Telefon 9634 4341 dkr@sparnord.dk

690.298 243.922 128.620 238.474 25.013 3.839 121.296

2013 843.427 517.897 4.846

1.366.170

639.600 18.799 113.128 325.930 19.332 5.012 127.863

1.451.462 1.249.664 -182.932

116.506

Redaktion: Ole Skov (ansv.)

Lene Aaen Kommunikation, Finansforbundet

Aktiver: Indestående i Spar Nord Indestående på Udd. pulje Diverse tilgodehavender Tilgodehavende rejserefusion

2014 1.852.659 1.933.458 718 124.459

2013 2.007.706 1.962.690

Aktiver i alt

3.911.294

4.131.016

1.933.458

1.962.690 5.311 16.677 905

Passiver: Gæld Skyldige omkostninger Skyldig A-skat m.v.

Forudbetalt kontingent og gruppeliv Gæld i alt

4.620 920

160.620

1.938.998 1.985.583

Egenkapital: Egenkapital primo Indskud FIH, Jyske Finans Årets resultat

2.145.433 9.795 -182.932

2.028.927

Egenkapital i alt

1.972.296

2.145.433

Passiver i alt

3.911.294

4.131.016

Design: Katrine Kruckow, Finansforbundet Tryk: Datagraf A/S Oplag: 1.700

116.506

Udgives af Spar Nord Kreds – en virksomhedskreds i Finansforbundet

BERETNING

Kredsbestyrelsen

Ole Skov Formand, Kredskontoret osk@sparnord.dk 96344340 / 44340

Jannie Skovsen Næstformand, Kredskontoret jas@sparnord.dk 96342906 / 42906

Gitte Holmgaard Sørensen Bestyrelsesmedlem, Kredskontoret gsr@sparnord.dk 96342904 / 42904

Rikke Henriksen Bestyrelsesmedlem, Kredskontoret rvh@sparnord.dk 96342905 / 42905

Mette Haugaard Andersen Bestyrelsesmedlem, deltid Bankområde Hjørring mea@sparnord.dk 96230658 / 46658

Michael Jensen Bestyrelsesmedlem, deltid Handels- og Udlandsområdet mje@sparnord.dk 96344333 / 44333

Lone Elmenhoff Bestyrelsesmedlem, deltid Bankområde Rebild lom@sparnord.dk 96825087 / 48087

Brian Volder Gulbæk Bestyrelsesmedlem, deltid Bankområde Vejgaard bgu@sparnord.dk 96303306 / 56806

Kontaktoplysninger: På kredskontoret møder du vores kredssekretær Dorthe Kræmmergaard dkr@sparnord.dk 96344341 / 44341

Kredsens hjemmeside: www.sparnordkreds.dk Postadresse: Spar Nord Kreds Skelagervej 15 Postboks 162 9100 Aalborg

Lene Aaen Bestyrelsesmedlem Kredskontoret lee@sparnord.dk 96342903 / 42903

15

HAR DU LÆST DIT BLAD? Konkurrencen kræver blot, at du har orienteret dig i bladets artikler for at kunne svare.

SPØRGSMÅL

Send svarene på e-mail til dkr@sparnord. dk eller med post til Spar Nord Kreds,

1. Hvor stor en kundetilvækst har banken haft i 2014?

Skelagervej 15, 9100 Aalborg

a. ca. 7.000 b. ca. 11.000

Så deltager du i lodtræknin-

c. ca. 15.000

gen om disse tre præmier:

2. Hvor stor en tillidsmandsdækning

1. præmien - Kro- og Hotelop-

er der i Spar Nord nu?

hold med middag for 2 personer

a. 80 procent b. 90 procent

2. præmien - En god bøf for 2 personer

c. 100 procent 3. præmien - Luksus 3. Hvor mange medlemmer deltog i Kredsens

brunch for 2 personer

fire medlemsmøder i efteråret? a. 350

Alle 3 præmier er fra GO

b. 650

DREAM Oplevelsesgaver.

c. 1.000 Seneste frist for indsendelse 4. Hvilke tre begreber handler social kapital om? a. Tillid, respekt og dialog b. Ansvarlighed, dialog og tillid c. Tillid, retfærdighed og samarbejde

Navn:

Adresse:

Postnr./by:

Email:

af svar er 25. marts 2015.