Finansforbundet i Danske bank 3/2021

November 2021 Medlemsblad

DET SKAL GIVE mening AT MØDE IND

”Vi kommer ikke for lokalerne, men for at møde hinanden”, siger Gunver Sommer, der er tillids­ repræsentant i Buying & Owning Real Estate DK, hvor medarbejderne har fundet en god rytme med både flexible seating og hjemmearbejde.

Side 4

Eksperter i organisationen /9

Se billeder fra bankens fødselsdag /10

Tillid er noget man opbygger /20

2

SIDEN SIDST MEDDELELSER FRA KREDSEN OG FORBUNDET | LÆSERBREVE | NYHEDER | ETC

Hyldest til otte hverdagshelte Hvad har to kundesupportere, to personlige rådgivere, en ­sou­schef, en postmand, en Client Manager, og en agile coach til ­fælles? For det første arbejder de alle i Danske Bank koncernen. For det ­andet er de ud­peget af deres kolleger og Finansforbundet i Danske Banks’ jubilæumsfonds bestyrelse til at være de største hverdags­ helte i 2020 og i 2021.

Der blev skålet og sagt søde ord, da ca. 50 medarbejdere, ­familie og børn 3. ­september mødtes i Høje Taastrup for at fejre de otte hverdagshelte – fire 2020 og fire fra 2021. De blev ­hyldet for ­deres gode gemyt og store indsats for at gøre Danske Bank til en god arbejdsplads for deres kolleger. I alt har over 300 med­ arbejdere brugt tid på at skrive rosende ord om deres ­kolleger. ”At der hvert år er mange hverdagshelte, der bliver indstillet, ­ viser os, at vi selv i en presset tid står sammen, hjælper hinanden og finder styrken i fællesskabet”, sagde formand for ­Finansforbundet i Danske Banks’ jubilæumsfond Kirsten Ebbe Brich i sin tale.

De fire udvalgte hverdagshelte anno 2020 er: ● Gitte Wallentin Hansen – Kundesupporter Dalum Afdeling ● Michael Nygaard Jensen – Souschef Odense Nord Afdeling ● Leon Mikkelsen – Postmand – ISS Office – Høje Taastrup ● Merete Mostrøm Sørensen – Personlig rådgiver – Aalborg ­afdeling De fire udvalgte hverdagshelte anno 2021 er: ● Tina Plough Hertz – Client Manager – Large Corporate & ­Institutions ● Margit Vintersbølle - Personlig rådgiver med andelsbolig­ kompetence - Brønshøj afdeling ● Joan Klint Johansen – kundesupporter i Nordanialinjen ● Frederikke Søvsø Stannov – Agile Coach i Everyday Banking­ ­Individuals Triben – Brabrand

Politisk ordfører på sit første landsmøde Steffen Hjelm Jensen blev valgt til område­ tillidsrepræsentant i CFO Area i slutnin­ gen af 2020. Mindre end et år efter var han en del af ­Finansforbundet i Danske Banks ­delegation på ­Finansforbundets ekstra­ ordinære landsmøde 26.-27. september.

Her fik Steffen en rolle som ­politisk ordfører på emnet det ­fleksible ­arbejdsliv. R ­ ammen var et Folketing med tre ­ministre, en formand og ni politiske partier (Finansfor­bundets kredse) med formænd, næst­formand, ord­ førere og udvalgsmedlemmer. Nogle af de ­delegerede havde roller som presse­ chefer og journalister, der skulle kommu­ nikere og referere lov­givningsprocessen, der skulle munde ud i ­politiske ­dokument om ­henholdsvis det fleksible arbejdsliv, ­dataetik og fremtidens velfærd. ”Alle tre emner var meget aktuelle og ­interessante at debattere. For mig var det især spændende at opleve hvor stor

f­ orskel, der er mellem Danske Bank og ­andre penge­ins­ti­tutter på spørgsmålet om ­fleksibelt arbejdsliv. ­Erfaringsudvekslingen med delegerede fra de andre kredse var meget givtig for mig”, siger Steffen.

På landsmødets anden dag gik han

på ­talerstolen i landsmødesalen for at ­kommentere forbundsformandens ­beretning, hvor indførelsen af jobløn i den seneste overenskomst blev nævnt. ”Det er vigtigt for os at påpege, at ­implementeringen af jobløn fortsat er en ­udfordring, og at vi ikke mener, at vi allerede nu kan konkludere, om det er en succes ­eller ej”, forklarer Steffen, der fik lidt af en op­ levelse med at stå på talerstolen på sit før­ ste landsmøde. ”Jeg plejer ikke at være den, der gemmer mig allerbagerst. Men selvfølgelig var det noget af en udfordring pludselig at skulle tale til en sal med omkring 200 mennesker”, siger han med et smil.

Landsmødet har givet Steffen Hjelm ­Jensen blod på tanden i for­ hold til det fagpolitiske arbejde, og han ­glæder sig til at ­videre­udvikle sig som ­områdetillidsrepræsentant. /CJO

3

Kirsten Ebbe Brich fejrer 25 år i Danske Bank

Netværk giver opsagte en ny start Ideen til et netværk for opsagte medlemmer, som kunne udveksle erfaringer og ­opfylde et socialt behov hos deltagerne, blev født af kredsbestyrelsesmedlem ­Peter Gaardsdal Sørensen for et års tid siden, da banken meldte ud, at 1.600 ­stillinger skulle nedlægges inden for de kommende år.

Behovet for netværket viste sig kort efter, da banken gennemførte større afskedigelses­runder i november 2020 og januar 2021. Første møde i netværket, som hedder Ny Start, blev holdt online 6. januar, og 7. oktober fandt møde nummer 16 i netværket sted i Høje Taastrup – det første fysiske møde. ”Der findes mange tilbud til medlemmer, der er opsagt. Men dette netværk, som udfylder et socialt behov for deltagerne og giver plads til erfaringsud­veksling, er anderledes. Netværket har haft en fasttømret kerne på 20-25 personer, men de ­seneste møder har vi ikke været over 10, hvilket skyldes at mange af de o ­ psagte heldigvis er kommet i arbejde igen”, siger Carsten Eilertsen, der repræ­senterer ­Finansforbundet i Danske Bank i netværket og er med til at facilitere det s ­ ammen med Finansforbundets arbejdsmarkedskonsulenter Steen Jensen og Morten Knudsen Stick.

Tanken er, at deltagerne selv skal drive netværket og forberede dagsordener til møderne, og det har der også været eksempler på.

Erfaringerne med netværket for opsagte medlemmer er så positive, at Finans­ forbundet centralt nu overvejer at etablere lignende netværk, som gælder opsagte medlemmer fra alle virksomheder. Meningen er, at netværk for opsagte i fremtiden skal køre i Finansforbundets regi. ”Det er fint, hvis flere medlemmer af Finansforbundet kan få gavn af at være med i et netværk for ligesindede. For eksempel vil man kunne etablere et nyt ­netværk for opsagte hvert kvartal, så de medlemmer, der er med i det, møder nogle, som er på samme stadie efter at være blevet opsagt. Ved online-møder er der jo muligheder for at inddele deltagerne i grupper, så opsagte fra Danske Bank kan have deres egen erfaringsudveksling, hvis der er behov for det”, siger Carsten ­Eilertsen. /CJO

Faktisk startede Kirsten Ebbe Brich sin karriere i Danske Bank for knap 26 år siden. Men jubilæumsreceptionen blev udskudt på grund af corona.

Du kender måske Kirsten Ebbe Brich som ­formand for Finansforbundet i Danske Bank og som medarbejdernes repræsentant i be­ styrelsen i Danske Bank.

Kirsten var de første syv år tilknyttet det, der dengang hed Danske Data. Hun startede som ­it-udvikler og har siden været bl.a. Organisa­ tional Change Manager og forandrings­ specialist, inden hun i 2010 indtrådte i kreds­ bestyrelsen. Siden 2017 har hun været ­formand for bestyrelsen for Finansforbundet i Danske Bank.

Kirsten Ebbe Brich blev fejret ved en re­ ception i Kuppelsalen i Laksegade 1. november.

Finansforbundet i Danske Banks nuværende og tidligere formand – Kirsten Ebbe Brich og Steen Lund Olsen – fejrede begge 25 års jubilæum i banken 1. november.

Fo t o : T i n a L e e g a a rd D y r v i n g

4

ARBEJDSLIV

Af H e l l e S i n d a l / Fo t o : L a r s B e r t e l s e n

DET SKAL GIVE mening AT MØDE IND Medarbejderne i Buying & Owning Real Estate DK har fundet en god rytme med både flexible seating og hjemmearbejde. Selvbestemmelse og en lydhør ledelse er afgørende, siger tillidsrepræsentant Gunver Sommer. Men det kræver en ekstra indsats at knytte nye kolleger til en fleksibel arbejdsplads

T

o skærme og en dockingstation. Det er alt, hvad der står på hævesænkebordene i storrumskontoret, når medarbejderne møder ind og går hjem fra Buying & Owning Real Estate DK på Lersø Parkallé i København. Ingen papirer, familiefotos, kaffekrus eller henslængte cardigans sladrer om, hvem der arbejder ved bordene.

Det seneste halvandet år har afdelingen haft flexible seating uden faste pladser. Der er arbejdsstationer til 80 procent af de cirka 100 medarbejdere, men så højt har fremmødet endnu ikke været. ”På en typisk arbejdsdag er omkring en tredjedel af pladserne besat”, skønner Gunver Sommer, it-specialist og tillidsrepræsentant for området.

Hun vælger som regel mellem de samme to-tre pladser, hvis de er ledige. ”Så der er noget genkendeligt, selvom der i princippet er frit valg. Vi ved nogenlunde, hvor kollegerne sidder, når de er her”, fortæller hun.

Der er aldrig decideret kamp om pladserne, men hvis man ­møder sent, er det ikke sikkert, at man kan sidde i nærheden af sit Squad (team). Og så kan det være mere oplagt at arbejde hjemme: ”Det skal give mening og værdi at møde ind. Corona-pandemien har lært os, at hjemmearbejde både kan fungere og spare en masse transporttid. Så der skal være noget at komme efter på arbejds­pladsen”, pointerer Gunver, som i et års tid har arbejdet i et 14 personers stort Squad, Mortgage Engine, med systemansvar.

Prioriterer frokosten sammen I Triben Buying & Owning Real Estate DK er det frit for med­ arbejderne, om de vil arbejde hjemme eller møde ind. Nogle ­kommer stort set dagligt. De fleste møder ind en til to gange om ugen. Tirsdag og torsdag er der flest i storrumskontoret. ”Vi kommer ikke for lokalerne, men for at møde hinanden. Vi ­sætter krydser i et regneark og koordinerer, hvornår vi er her. Når vi ­arbejder her, prioriterer vi at spise frokost sammen og få talt med hinanden – også om andet end arbejde”, fortæller Gunver.

Halvt på kontoret og halvt hjemme er også en populær arbejdskombination, ligesom mange klarer morgenmøder hjemmefra, før de bevæger sig ud i trafikken. Her spiller det også ind, at afdelingen er flyttet fra Ejby, så flere har fået længere transporttid. ”Vi har indført BWoW (Better Ways of Working) med en ny tværfunktionel organisation, flexible seating og flexible working, så intet er, som det var for halvandet år siden”, fortæller Gunver. ”Jeg synes, vi har fundet en god rytme. Fleksibiliteten giver ­mening i forhold til opgaverne på vores område. Vi har udstrakt selv­ bestemmelse og en lydhør ledelse, som bakker op om de løsninger, der ­fungerer bedst for os”, opsummerer hun – vel vidende, at der i andre af­delinger kan være strammere regler og udfordringer med at få fleksibiliteten til at fungere.

På reolerne langs væggene i et rum står rækker af åbne ’værktøjskasser’ med navneskilte på. De fleste indeholder en computermus

ARBEJDSLIV

Før havde medarbejderne et stort skab eller skuffedarium til ­deres ting. I dag må de nøjes med de små kasser, som er til at hanke op i og bære hen til dagens plads.

og et tastatur, som stritter skævt ud af kassen, fordi der ikke er plads til det. Nogle af kasserne rummer også personlige ting: en bamse, en fodboldmaskot, et par sneakers, et lunt sjal.

Fra skuffer og skabe til bærbar kasse ”Før havde vi hver et stort skab eller skuffedarium til vores ting. I dag må vi nøjes med de små kasser, som er til at hanke op i og bære hen til dagens plads. Så der er blevet smidt ud i stor stil”, fortæller Gunver. ”Det var det største fysiske bevis på forandringen, og det har ­krævet tilvænning. Mange havde svært ved ikke at måtte personliggøre ­deres plads på jobbet. Man bliver bare en brik og et nummer i rækken, lød kritikken”. ’No camping’, stod der på skilte, da de fleksible pladser blev l­anceret.

Det blev af nogle opfattet som en nedgørelse af det hyggelige og ­personlige. Er det ikke længere i orden, at vi godt kan lide at være her, blev der spurgt. ”Man vænner sig til det, men der er stadig kolleger, som savner ­deres ting og et mere rummeligt skab”, siger Gunver.

Et netværk til nye kolleger Pludselig afbryder klapsalver stilheden blandt medarbejdere ved skærmene i det store rum.

Den ugentlige onlinepræsentation af igangværende projekter

­ dløser applaus – på Lersø Parkallé, på hjemmearbejdspladser og u i ­Litauen og Indien.

Socialt samvær foregår også online, når Triben holder ’fredagsbar’ torsdag eftermiddag med konkurrencer og sjove indslag. Også her satte corona-nedlukningen for alvor skub i tingene.

Der er dog nogle ulemper ved det fleksible arbejdsliv, påpeger Gunver: ”På nogle områder oplever vi en stor udskiftning af medarbejdere.

Nogle nytilkomne har svært ved at blive knyttet til arbejdspladsen og kollegerne, som de kun sjældent møder, og så er det lettere at blive fristet af tilbud fra andre arbejdsgivere. En vis udskiftning er helt fint, men det kan blive for meget og kræve mange ressourcer til oplæring”. ”Så alle os ’gamle’, som har et netværk, skal ikke kun møde ind for vores egen skyld. Vi skal også komme for at give vores nye kolleger et netværk og en tilknytning til os”, opfordrer Gunver.

Når det gælder de fysiske rammer, gør banken klogt i at tænke på at gøre det attraktivt og rart for medarbejderne at møde ind, m ­ ener Gunver: ”Der bliver næppe gjort det store ved de gamle bygninger her, som vi skal forlade inden for en overskuelig fremtid. Men om­givelserne s­ piller en vigtig rolle. Det er ofte små ting, der afgør, om man kommer ind ­eller arbejder hjemme. Hvis der er for koldt eller for varmt, og stolene er elendige at sidde på, kan hjemmekontoret let løbe af med sejren”.

5

6

BESTYRELSE

A f Tr o e l s M ø r k / F o t o : J o n a s O l u f s s o n

VI HAR DETALJERET VIDEN OM MEDARBEJDERNE En virksomhedsbestyrelse består af personer, der hver især bidrager med kompetencer til gavn for virksomheden. Men kender du de personer, der repræsenterer medarbejderne og dermed dig i bestyrelsen? Mød to af dine repræsentanter i Danske Banks bestyrelse, inden der igen er medarbejdervalg til bestyrelsen i starten af 2022

D

et store spørgsmål er: Hvordan kommer det dig som ­ansat i Danske Bank og medlem af Finansforbundet til gavn, at ­bestyrelsen i Danske Bank har fire medarbejdervalgte ­repræsentanter?

To af de fire repræsentanter, Kirsten Ebbe Brich og Bente Bang, har siddet i bestyrelsen siden henholdsvis 2014 og 2018.

Set fra deres perspektiv er der en række fordele for både ­virksomhed og ansatte ved at have medarbejdere i bestyrelsen.

er noget forskelligt, som skal foregå i bestyrelseslokalet og u ­ denfor.

Så det er ikke sådan, at kasketterne blandes sammen, men vi ser en god synergi og sammenhæng.”

Kirsten er som formand for Finansforbundet i Danske Bank også medlem af Hovedbestyrelsen i Finansforbundet og tilføjer: ”Jeg ser også en ret stor synergi mellem arbejdet i Hoved­bestyrelsen og ­bestyrelsesrollen, bl.a. fordi jeg gennem arbejdet i Hoved­bestyrelsen får en bred indsigt i hele den finansielle sektor.”

Medarbejdernes perspektiv ind i bestyrelsen

Relationer til bestyrelsesmedlemmer og direktion

”Som medarbejdere har vi mulighed for at bringe en viden til b ­ ordet, som bestyrelsen ellers aldrig ville høre om. Fra vores d ­ aglige ­arbejde har vi en omfattende viden om, hvordan med­arbejderne i alle dele af koncernen har det, og hvordan de oplever de beslut­ninger, der bliver truffet. Den viden får vi bl.a. fra vores store ­netværk af tillidsvalgte i alle dele af koncernen.

Det betyder også, at vi kan nuancere fortællingen om situationen i banken”, siger Kirsten Ebbe Brich.

Kirsten og Bente kan som henholdsvis formand og næstformand i Finansforbundet i Danske Bank bruge viden fra bestyrelseslokalet som baggrundstæppe i det daglige arbejde med den øvrige kredsbestyrelse og de mange tillidsrepræsentanter.

Bente forklarer: ”Det er klart, at tavshedspligten er massiv, og den er aldrig til diskussion. Vi ser rollen som tillidsvalgt og bestyrelsesrollen som to positioner, hvorfra medarbejdernes interesser kan v ­ aretages.

Vi kan sagtens se forskel på de to roller, og er fuldt be­vidste om, at det

Men ifølge Kirsten og Bente er det ikke kun selve møderne, der giver værdi. ”Som en del af bestyrelsen er der en række anledninger rundt om møderne, som vi bruger aktivt til at skabe relationer til både bestyrelses­medlemmer og medlemmer af direktionen. Det kan være ting, som ikke er relevante at bringe op på selve bestyrelsesmødet, men som egner sig langt bedre til en 1:1 snak i en pause.

Denne relationsopbygning bruger vi meget energi på, og det gør det nemmere, hvis vi en dag har brug for at henvende os til Carsten Egeriis, Karsten Breum eller andre fra direktionen om en konkret udfordring. Vejen bliver kortere, fordi vi kender dem fra bestyrelses­ lokalet”, siger Kirsten.

Bente supplerer: ”Vi oplever også, at Carsten Egeriis bruger os mere uformelt. Sammen med de to øvrige medarbejdervalgte, Thorbjørn Lundholm Dahl og Charlotte Hoffmann, mødes vi med ham en gang i kvartalet til en fri og uformel snak om det, der er aktuelt her og nu.”

7

Input fra medlemmer og tillidsrepræsentanter er afgørende En forudsætning for at kunne udfylde bestyrelsesrollen godt er ­kendskab til de lokale udfordringer, medarbejderne møder. ”Vi har et stort netværk af tillidsvalgte, som vi heldigvis hører fra hele tiden via deres kontaktpersoner i kredsbestyrelsen. Ad den vej får vi meldinger fra hver en krog af organisationen, så vi ved om en specifik oplevelse er en enlig svale”, siger Kirsten, og Bente ­supplerer: ”For os er det vigtigt at tillidsrepræsentanterne har gode og tætte ­relationer til deres ledere og kolleger, og at vi så supplerer med og ­arbejder for ­relationerne i bestyrelsen og direktionen”.

Ulemper ved at sidde i bestyrelsen Som medlem af bestyrelsen får man adgang til en række informationer, man ikke må dele med nogen og ikke kan bruge direkte i sit arbejde. ”Der bliver diskuteret ting og taget beslutninger, der ikke rimer på vores medarbejderhjerte og vores fagforeningsbaggrund. Råber vi op: Ja da, men de medarbejdervalgte udgør kun 1/3 af ­bestyrelsen, siger Bente.

Kirsten nævner fortroligheden som den største ulempe ved at sidde i bestyrelsen. ”Men det bliver til fulde opvejet af at få adgang til informationer på et tidligt tidspunkt og få en direkte adgang til bestyrelse, ­direktion og andre nøglepersoner. Den indsigt og de relationer, der kommer med rollen kommer medlemmerne til gavn”.

”Som medarbejdere har vi mulighed for at bringe en viden til bordet, som bestyrelsen ellers aldrig ville høre om. Den viden får vi blandt andet fra vores store netværk af ­tillids­valgte i alle dele af koncernen”, siger Kirsten Ebbe Brich (tv), her flankeret Bente Bang.

Fakta om medarbejdervalget til bestyrelsen: • Valget finder sted hver 4. år • Løber fra generelforsamlingen i marts 2022 til generelforsamlingen i marts 2026 • Der skal findes i alt 4 medarbejdervalgte bestyrelses­medlemmer, da medarbej­ dervalgte skal udgøre 1/3 af bestyrelsen (samme a ­ ntal som halvdelen af de general­for­ samlingsvalgte). Ulighed i antal opgøres i de med­arbejdervalgtes favør.

• Forud for valget nedsættes en valgkomite med repræsentanter fra både ledelse og med­ arbejdere. Valgkomiteen fastsætter ­reglerne for og står for gennemførsel af ­valget.

8

BESTYRELSE

A f Tr o e l s M ø r k

MAB’ERE HAR MEGET VÆRDIFULD VIDEN Medarbejdere i bestyrelsen (MAB’ere) kommer ind med en meget brugbar og konkret viden via deres ansættelsesforhold, som er værdifuld for virksomheden, mener Caspar Rose, associate professor ved CBS

F

or Caspar Rose, der har forsket en årrække i sammen­sætningen af bestyrelser, er sagen klar: Medarbejdere i bestyrelsen (MAB’ere) kommer ind med en ­meget brugbar og konkret viden via deres ansættelsesforhold, som er værdi­fuld for virksomheden. Og det er en viden, som uden de medarbejder­valgte bestyrelsesmedlemmer ikke vil tilgå bestyrelsen.

Caspar Rose forsker i, hvordan virksomheder skaber de bedste dynamikker og opnår de bedste resultater i bestyrelsen. ”Det er helt klart, at medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer via deres ofte meget høje anciennitet har et meget omfattende kendskab til virksomheden, som er værdifuld for bestyrelsen. De har en dybdegående viden om virksomhedens forhold, som bestyrelsen har svært ved at få andre steder”, siger Caspar Rose, der er ­associate professor ved CBS og selvstændig advokat.

Ukendt land i England og USA Traditionen med medarbejdere i bestyrelsen er aldrig nået til fx USA og England, hvor der ikke er tradition for en stærk arbejds­tagerside.

Det på trods af, at den forskning, som Caspar Rose selv har b ­ edrevet og læst, konkluderer, at medarbejdere kan bidrage med værdifuld ­viden til gavn for virksomhedens bundlinje og diversitet. ”Man har ikke set fidusen i medarbejdervalgte bestyrelses­ medlemmer, og det kan undre, når forskningen viser store fordele ved at inddrage medarbejdere på bestyrelsesniveau”, siger han.

Ulemper?

Ifølge Caspar Rose kan der også være ulemper forbundet ved at hive medarbejdere ind på øverste beslutningsniveau. ”Medarbejdere i bestyrelsen skal være indstillet på at høre ­tingene råt for usødet i et rum, hvor der bliver talt om ting og taget be­slutninger, der kan have store konsekvenser for kollegerne. Der er ikke noget ­filter på, og samtidig har du et stort ansvar og en tavshedspligt, som gør, at der er meget få, du kan dele din viden med”, siger han.

Derudover skal medarbejderne også vænne sig til en ny rolle, hvor de repræsenterer hele banken og ikke kun medarbejderne. ”Som medlem af bestyrelsen er man en del af en samlet enhed, som repræsenterer banken både internt blandt medarbejdere og e­ ksternt.

Det gør, at man kan blive skydeskive for og skal stå som ­afsender på beslutninger, man ikke er enig i og kan have store konsekvenser for de medarbejdere, man er valgt af”, siger han.

”Forskningen viser store fordele ved at inddrage medarbejdere på bestyrelsesniveau”, siger Caspar Rose.

BESTYRELSE

Af Carsten Jørgensen

EKSPERTER I ORGANISATIONEN Det er en god idé at stemme på fagligt valgte til at repræ­sentere medarbejderne i virksomhedens bestyrelse, fordi det sikrer en sammenhæng til arbejdet i samarbejds­udvalget, mener Finansforbundets formand Kent Petersen

S

om medarbejder har man mulighed for at få indflydelse på sammensætningen af bankens bestyrelse. Her sidder de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer med om bordet, hvor de store beslutninger træffes, og derfor er det også vigtigt, at man gør brug af sin stemmeret. Men hvad skal man egentlig lægge til grund for sin beslutning, når der er valg af medarbejderrepræsentanter til bankens bestyrelse?

Ifølge Finansforbundets formand Kent ­Petersen bør man sætte sit kryds ud for en tillidsvalgt med baggrund i det faglige system. ”Det er vigtigt, at medarbejderne v ­ ælger en repræsentant, som også er en del af ­bankens samarbejdsudvalg (SU), fordi det sikrer en sammenhæng mellem de emner, der ­behandles der og i bestyrelsen. Derfor g ­ iver det rigtig god mening, at de medarbejder­ valgte bestyrelsesmedlemmer har baggrund som tillidsvalgte i det faglige system og kredsbestyrelsen, fordi der her ligger den største viden om, hvad der rører sig blandt med­ arbejderne. Man kan sige, at de er eksperter i organisationen, og det er netop den viden og

rolle, de skal varetage i bankens bestyrelse”, siger Kent Petersen.

Medarbejdervalgte bestyrelses­­m ed­ lemmer skal bidrage med deres kendskab til organi­sationen og medarbejdernes hverdag, når der træffes beslutninger i bestyrelsen. ”Det er ikke de medarbejdervalgte re­præ­ sentanters primære opgave i b ­ e­styrelsen at kigge på for eksempel kreditsager ­eller ­andet helt fagspecifikt. I bestyrelsen er ­banken d ­ ækket ind af de aktionærvalgte bestyrelses­medlemmer, som vælges ud fra de den ­juri­diske og økonomiske erfaring og ­eks­­pertise, de ­besidder. De medarbejdervalgte ­bringer ­noget helt afgørende til bordet – ­nemlig ­deres kendskab til virksomheden, kulturen og daglig­dagen i praksis. Det k ­ ræver indsigt i selve o ­ rganisationen og de mennesker, der udgør den til hverdag, og her har tillidsvalgte fra det faglige system og kreds­bestyrelsen et ­meget solidt og uvurderligt grundlag at stå på for i sidste ende at gøre en positiv forskel for både medarbejderne og banken”, siger Kent ­Petersen.

”Det giver rigtig god mening, at de med­ arbejdervalgte bestyrelses­medlemmer har baggrund som tillids­valgte i det faglige system og kreds­bestyrelsen, fordi der her ligger den største viden om, hvad der rører sig blandt medarbejderne”, siger Kent Petersen, formand for Finansforbundet.

Medarbejdere gør en forskel i bestyrelsen De medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer (MAB’ere) b ­ idrager med vigtig viden om, hvad der rører sig i virksomheden, kon­ kluderer en undersøgelse, som konsulent Nina Fauerholm foretog for Finansforbundet i 2016. Ifølge undersøgelsen, der blandt andet er baseret på interviews med en række MAB’ere og bestyrelses­ formænd, ser de tillidsvalgte MAB’er ser sig som repræsentanter for en stor gruppe medarbejdere. De ser det som en fordel, at de har en tillidsmandsstruktur eller et feedbacksystem, hvor de med ­jævne mellemrum er i kontakt med alle organisationens med­arbejdere.

Desuden opfatter de tillidsvalgte MAB’er sig som mere frie i forhold til ledelsen, fordi de ikke i samme grad som ikke-tillidsvalgte be­høver at tage bestik af ledelsen.

De tillidsvalgte MAB’er opfatter det som meget værdifuldt, at de i bestyrelsen bliver en del af virksomhedens mangfoldige, strategiske indsatser, og netop koblingen mellem arbejdet i bestyrelsen og tillidsmandsarbejdet gør, at de kan bistå med implementeringen af de beslutninger, der træffes i bestyrelsen. Lige netop den position kan dog også lægge et pres på den enkelte, fordi der kan opstå en loyalitetskonflikt.

9

10

150 ÅRS FØDSELSDAG

Kagen var god, da hele koncernen fejrede 150 år.

Fredag 8. oktober blev Danske Banks 150 års fødselsdag markeret på forskellig vis i alle afdelinger. Og det kom der en række forskellige fester ud af. Se, hvordan dagen blev fejret på forskellig vis rundt om i landet.

Studiet, hvor ­tvshowet blev optaget.

150 ÅRS FØDSELSDAG

Horsens-afdelingen kombinerede fødselsdagen med ginsmagning.

Bordet var pænt pyntet, da Taastrup-afdelingen rykkede indenfor.

Kælderen på Parallelvej i Lyngby blev på dagen omdannet til en stor festsal med kølige drinks.

11

12

SENKARRIERE

Af H e l l e S i n d a l / Fo t o : L æ r ke P o s s e l t

Pensionist kan man altid blive 72-årige Allan Andersen har været ansat i Danske Bank i 55 år og har ikke travlt med at gå på pension. Erfaringerne fra et langt og foranderligt arbejdsliv er stadig i høj kurs

K

ontant lønudbetaling i konvolutter. Udregninger med rentenumre. Travlhed med bogføring af de sidste bilag på samtlige konti frem til midnat på nytårsaftensdag.

Med 55 års anciennitet i banken har 72-årige Allan Andersen ­oplevet arbejdsgange og rutiner, som for længst er blevet historie. Han har haft sit virke på adresser i hovedstadsområdet, hvor bankens skilte for længst er forsvundet fra facaderne.

I dag arbejder han med kreditrisiko i Group Risk Management på Holmens Kanal og føler sig ikke draget af muligheden for at blive pensionist og få mere tid til at følge det lokale fodboldhold hjemme i Havdrup. ”Jeg hører fra flere, at de har fortrudt, at de er stoppet. Så jeg ­bliver ved”, forklarer Allan, som aktuelt har den højeste an­ciennitet iD ­ anske Bank. ”Jobbet tvinger mig til at holde mig ajour med, hvad der sker. Mit arbejde er meget udenrigsorienteret. Hvis vi for eksempel løber en risiko på en bank i Australien, så skal jeg vide, hvad der foregår”, fortæller Allan, som også bliver holdt i arbejdsmæssig form af den daglige interaktion med kollegerne. ”Jeg spørger typisk de yngre om noget med it, og så betaler jeg tilbage med min erfaring, som kan bruges til at pejle ind på, om vi er på rette spor i dagligdagens beslutninger. Vi er gode til at hjælpe ­hinanden”, fremhæver Allan.

For mange år siden blev han som ung elev i Landmandsbanken sendt ud til en kunde i Valby for at opkræve 10 øre, som manglede for at få kassen til at stemme. ”Dengang lavede banker aldrig fejl”, bemærker Allan, som de ­seneste år har brugt en del fritid på at forklare, hvad der foregår, når bekendte har kritiseret bankens hvidvask- og gældssager. ”Nogle reagerer ret voldsomt, men det hjælper altid at få ­nuanceret tingene”, siger han.

De tungeste minder fra Allans arbejdsliv er runderne af af­skedigelser i banken. Den mest omfattende kom, da Danske Bank fusionerede med Handelsbanken og Provinsbanken i 1990. ”Det har aldrig været sjovt”, fastslår han.

Med til det nye hovedsæde Allans hustru gik på pension som 65-årig, men han har endnu ikke selv sat en pensionsdato i kalenderen. ”Mit pejlemærke er 75 år. Vi skal jo flytte til det nye hovedsæde i 2023, og der vil jeg gerne lige med hen”, siger han om byggeriet, som er på vej op af jorden på Postgrunden ved Københavns Hovedbanegård. ”Så har jeg også været dér. Min kone sad på adressen som bog­ føringsdame, da hun var helt ung”, slutter Allan.

Sendt afsted efter 10 øre Store begivenheder som bankens 100-års jubilæum toner frem, når Allan kigger i sit bankbakspejl. Det samme gør datidens lands­ stævner, som samlede alle ansatte fra ind- og udland.

Bankfagligt er det især overgangen fra manuelt arbejde til edb og it, der har gjort indtryk. ”Arbejdet er meget mere krævende i dag. Det gælder også hele ­reguleringen af det finansielle system. Der var slet ikke noget i den retning, da jeg startede”, siger Allan.

En anden markant forskel på før og nu er, at man ikke ser penge længere. ”Engang gik en del af arbejdstiden med at udbetale kontanter til virksomhedernes lønningsdag. I dag er rede penge et sjældent syn. For nylig var vi nogle stykker, som diskuterede, hvilken dansk mønt, der har mindst værdi. Vi fandt ud af, at det er 50 øre, men jeg var ­vitterligt i tvivl”, fortæller Allan.

Allan Andersen forventer at fortsætte, til han bliver 75 år. ”Vi skal jo flytte til det nye hovedsæde i 2023, og der vil jeg gerne lige med hen”, siger han.

POLITISK KOMMENTAR

Af Bente Bang, næstformand

”MIT ALLERBEDSTE RÅD ER, AT I LYTTER TIL ­HINANDEN, TALER SAMMEN OG ­RETTER TIL, HVIS EN ANDEN AFTALE BEDRE ­BALANCERER ALLE ­BEHOVENE”

Fordelen ved at arbejde fleksibelt F

or et par dage siden blev jeg virkelig opmærksom på, at vi er tilbage til noget, der ligner tiden før corona.

Det var en ret almindelig morgen, med masser af med­ trafikanter – cykler, gående og biler – der alle skulle afsted lige ­samtidig med mig. Køen ved tilkørslen til motorvejen var massiv, og et v­ ej­arbejde krævede en længere omkørsel af mig. Da jeg forsinket kom frem, fik jeg den absolut fjerneste parkeringsplads.

Sådan en dag er det nemt at drømme sig tilbage til dagene på hjemme­kontoret, og jeg kender mange, der stadig stortrives med at slippe for transporten og i stedet bruge tiden på det nære og det kære. Som oplever, at det hektiske er vekslet til noget mere værdifuldt, og som derfor ikke har travlt med at komme ud af hjemmet og tilbage på kontoret.

Måske er opgaveløsningen også blevet nemmere og bedre, fordi der er ro til fordybelse.

Aftale om hjemmearbejde Danske Bank har grebet de nye muligheder og åbnet for en mere ­fleksibel hverdag for os medarbejdere. Færre mennesker på ­kontorerne kan spare dyre kvadratmeter, men fleksibilitet betyder også bedre balance og trivsel for mange medarbejdere.

Da Finansforbundet i Danske Bank indgik en aftale med k ­ oncernen om hjemmearbejde, var det vigtigt for os at sikre jer retten til at a­ rbejde

på kontoret. Men vi ønskede også at skabe muligheder for præcis de aftaler, der passer bedst i de enkelte teams.

Vi er stolte og glade for den aftale, og for at koncernen valgte, ­indtil videre som de eneste i sektoren, at give os mulighed for at søge t­ ilskud til etablering af en god hjemmearbejdsplads.

Jeg har hørt om mange forskellige lokale aftaler for hjemme­arbejde, og jeg tror, at det alle steder har ­krævet lydhørhed hos både medarbejdere og ledere at finde frem til aftaler, som alle føler sig tilfredse med.

Balancere alle behov For nogle gange bidrager min mulighed for fleksibilitet til begrænsninger for min kollega. Mit allerbedste råd er, at I lytter til hinanden, taler sammen og retter til, hvis en anden aftale bedre balancerer alle behovene.

Fordelene ved at arbejde hjemme skal gerne s­ uppleres af de genopdagede fordele ved at arbejde på kontoret, som for ­eksempel let tilgængelig kollegial sparring og følelsen af sam­hørighed. At blive set og hørt af kollegaerne, både socialt og fagligt.

Jeg nåede frem til kontoret. Og da jeg blev mødt af godmorgen fra mine kollegaer, en kort hyggesnak ved kaffemaskinen og ikke mindst hyggeligt selskab ved frokosten, så opdagede jeg for alvor, hvor m ­ eget jeg har savnet det kollegiale fælleskab, og hvor meget energi det g ­ iver mig at møde ind på kontoret.

13

14

T R - VA L G

f H e l l e S i n d a l / Fo t o : C h r i s t o f fe r R e g i l d

DU FÅR ET SOLIDT INDBLIK I LEDELSE I PRAKSIS Uddannelsen, netværket og erfaringerne med menneskelige relationer og reaktioner. Årene som tillidsrepræsentant har givet souschef Mia Klink Munkshøj en værdifuld bagage og rustet hende godt til jobbet som leder

A

rbejde med mennesker? Helt sikkert. Et lederjob? Ja, på et tidspunkt.

Sådan lyder en ultrakort beskrivelse af Mia Klink ­Munkshøjs karriereplan. ”Nogle gange opstår der bare en mulighed”, fortæller hun om ­souschef-stillingen med HR-ansvar i Private Banking Support ­København, som hun tiltrådte i juli.

Mia, som er 37 år, tog en HD i ledelse for 10 år siden. Først og ­fremmest tæller det for hende at arbejde med mennesker, og det har hun fået solid erfaring i de seneste otte år - først som tillidsrepræ­ sentant og siden som områdetillidsrepræsentant. ”HD-uddannelsen indeholder masser af teori om ledelse. Som tillids­repræsentant har jeg fået et bredt indblik i arbejdet med ledelse, beslutninger og menneskelige reaktioner i praksis”, fortæller hun.

Tillidsarbejdet kan ikke betragtes som en direkte motorvej til en lederstilling, men man får mange værdifulde og brugbare erfaringer med i bagagen, mener Mia. Hun fremhæver blandt andet uddannelsen for tillidsrepræ­sentanter og de netværk, der følger med posten. ”Uddannelsen for tillidsrepræsentanter og videreuddannelsen ­udvikler dig som person, og undervisningen ligger godt spredt ud, så stoffet kan bundfælde sig og komme i brug i hverdagen”, siger Mia, som har specialiseret sig i blandt andet coaching og forandringsledelse.

Sparring og erfaringsudveksling Som tillidsrepræsentant bliver du en del af et netværk og får mere viden om, hvad der foregår rundt omkring i banken, fremhæver hun: ”Det kan bruges i forhold til din egen karriere, til sparring og til at knytte nye venskaber”.

Det gælder især, hvis man selv er indstillet på at dyrke det, og det har Mia været. En tillidsrepræsentant skal selv gøre et stykke lobbyarbejde for at være opdateret på tingenes tilstand på arbejdspladsen, og på hvordan de forskellige medarbejdere har det, fremhæver hun. ”Man lærer sin egen organisation bedre at kende, men net­værket rækker uden for ens egen afdeling og virksomhed. Som tillids­ repræsentanter sparrer vi med hinanden og drager nytte af hin­ andens e ­ rfaringer”, fortæller hun.

Mia kom fra en stilling som erhvervsrådgiver, da hun fik souschef­ jobbet i Private Banking. Det er et helt nyt område for hende – som en ny bank i banken.

Mia er ikke i tvivl om, at man bliver en bedre leder med er­faringer fra TR-arbejdet, hvor man oplever samspillet mellem ledelse, ledere og medarbejdere på nærmeste hold. ”Jeg trækker nogle gode ting med fra TR-arbejdet og uddan­ nelsen, når jeg overvejer, hvad det er for en leder, jeg gerne vil være.

Vi har meget travlt i afdelingen og mange hastesager, så det handler om at få styr på opgaverne, og samtidig være lyttende, guidende og til­gængelig”, fortæller Mia. I jobbet som souschef møder hun nogle af de samme udford­ringer, som hun tidligere har forholdt sig til med TR-kasketten på: Hvordan balancerer vi hensyn til drift og til det menneskelige?

Som menneske fokuserer Mia på at vende det negative til det ­positive. Hun er optaget af, om alle har det godt. Humor og latter er i høj kurs – uden at det kammer over i lalleglæde, understreger hun. ”Vi holder hovedet højt og siger: vi klarer den, selvom vi har travlt.

Jeg foreslår alternative løsninger og tilbyder at hjælpe, hvor jeg kan, hvis tingene strammer til. Vi gør, hvad vi kan, for at balancere i den travle hverdag”, fortæller hun.

Husk at opfordre oplagte kandidater På hjemmefronten har Mia tre børn på 10, 10 og fire år. Indtil hun blev leder, har hun været på børnedeltid et par år med 30 timer om ugen - heraf også brugt den aftalte tid som tillidsrepræsentant og område­repræsentant. ”De store børn kan efterhånden klare mange ting selv. Men jeg spurgte da lige min mand, om det var o.k., at jeg tog det nye job og skruede op for arbejdstiden”, fortæller hun.

Da Mia blev leder, opfordrede hun to kolleger til at overtage ­posterne som henholdsvis områdetillidsrepræsentant og en anden som tillidsrepræsentant. ”Nogle gange skal der et lille ekstra skub til, for at man stiller op som tillidsrepræsentant. Det har jeg selv oplevet, og mit budskab til både kolleger og chefer er: Husk at opfordre dem, som I kan se for jer i TR-rollen, til at stille op”, slutter hun.

T R - VA L G

”Uddannelsen for tillidsrepræsentanter og videreuddannelsen udvikler dig som person, og undervisningen ligger godt spredt ud, så stoffet kan bundfælde sig og komme i brug i hverdagen”, siger Mia Klink Munkshøj.

3 gode grunde til at blive tillidsrepræsentant

”MAN LÆRER SIN EGEN ORGANISATION BEDRE AT KENDE, MEN NETVÆRKET RÆKKER UDEN FOR ENS EGEN AFDELING OG VIRKSOMHED. SOM TILLIDSREPRÆSENTANTER SPARRER VI MED HINANDEN OG DRAGER NYTTE AF ­HINANDENS ERFARINGER”

• Du får indflydelse Du bliver bindeled mellem ledelsen og dine kollegaer og bliver taget med på råd. Du får mulighed for at påvirke din arbejdsplads og kan få indflydelse på vigtige beslutninger.

Som tillidsrepræsentant får du også rollen som forhandler, og du bliver klædt på til det hele både fagligt og personligt.

• Du bliver en del af stærkt fællesskab Du kommer til at bidrage til udviklingen af din arbejdsplads, og du får en langt større ­berørings- og kontaktflade i din virksomhed.

Du får også et stort netværk på tværs af din egen organisation og andre virksomheder. Et uvurderligt netværk, du kan trække på både fagligt og personligt.

• Du får en stejl udviklingskurve Med uddannelsen og erfaringerne som ­tillidsrepræsentant i ryggen får du grund­ læggende skærpet dine kompetencer ­fagligt og personligt. Blandt andet bliver du en ­stærkere kommunikatør med en større ­personlig gennems­lagskraft. Det kan booste din ­karriereudvikling, hvis du ønsker det.

15

16

T R - VA L G

Af C a r s t e n J ø rg e n s e n / Fo t o : N a n a R e i m e r s

TR-ARBEJDE SOM TEAMWORK ”Man lærer vildt meget”, lyder det fra Henriette Steenberg og Camilla Lorentzen, der begyndte som tillidsrepræsentanter i Group Compliance under corona-krisen for halvandet år siden og lige nu er de eneste, der repræsenterer cirka 400 kollegers interesser på arbejdspladsen

H

enriette Steenberg har 42 års erfaring fra banken, og Camilla Lorentzen har 14 års ansættelse i banken bag sig. Som tillids­ repræsentanter er de dog begge nye. I sommeren 2020 – mens corona havde lukket samfundet ned og folk arbejdede ­hjemmefra – begyndte de som tillidsrepræsentanter i Group Compliance. ”Vi har stort set ikke prøvet andet end at være tillidsrepræ­sentanter, mens folk arbejdede hjemme. Vi startede med at sende en intro­ duktionsmail ud til kollegerne med en beskrivelse af, hvem vi er var, og at man var velkommen til at kontakte os, hvis man havde behov for vores hjælp eller support. Det benyttede nogle stykker sig af, og vi var glade for at kunne give disse medlemmer den efterspurgte ­rådgivning”, fortæller Henriette Steenberg, områdetillidsrepræ­sentant og Senior P&BC Compliance Officer.

I 2015 kom hun til Compliance-området efter at have arbejdet i f­ilialnettet og intern revision i banken. ”I starten af juni 2020 læste jeg en mail om at der manglede tillidsrepræsentanter i Group Compliance og jeg var fristet til at melde mig.

Da min manager spurgte mig, om det ikke var noget for mig, var jeg ikke længere i tvivl”, siger Henriette med et smil.

Camilla Lorentzen søgte i 2017 til Compliance-området, efter at have arbejdet 10 år i filialnettet. Camilla er i dag Senior Business ­Support Consultant. ”Jeg har tidligere overvejet at blive tillidsrepræsentant, men har a­ ltid været på arbejdspladser, hvor posten har været besat i for­vejen. Da der skulle vælges tillidsrepræsentanter inden for Group C ­ ompliance, meldte jeg mig, og det har jeg ikke fortrudt”, siger Camilla.

I alt blev der valgt fire tillidsrepræsentanter i Group Compliance i sommeren 2020, hvoraf en af dem tidligere havde fungeret som tillids­ repræsentant i en årrække andre steder i banken.

Fra fire til to tillidsrepræsentanter Henriette og Camilla følte sig som nye tillidsrepræsentanter t­rygge ved at indgå i et team på i alt fire tillidsrepræsentanter i Group Compliance. Efterfølgende blev den ene tillidsrepræsentant ud­ nævnt til leder og kunne derfor ikke fortsætte sit hverv som tillidsrepræsentant, og den erfarne tillidsrepræsentant gik på pension.

Derfor er Henriette og Camilla nu de eneste tillidsrepræsentanter for de ca. 400 compliance-ansatte i Danmark. ”Det gav noget tryghed i begyndelsen, at vi var fire tillid­s­­­re­ præsentanter til at dække området, hvoraf den ene af os havde v ­ æret det i mange år. Vi arbejdede som et team, og det gør vi stadigvæk, selv om vi lige nu kun er to. Vi har ikke opdelt medarbejderne ­imellem os”, forklarer Henriette og håber, at der ved TR-valget i december vil blive valgt et par tillidsrepræsentanter mere, gerne også en eller to med udenlandsk baggrund.

Compliance-området er gået fri af afskedigelsesrunder i 2020 og 2021, men Henriette og Camilla har begge været involveret i flere svære samtaler som support og støtte for medlemmer. ”Personsager, dem tager man bare! Det er en del af jobbet. Og det er vigtig vi er der for medlemmet, der oftest er utrolig glade for den support, de har fået samt følelsen af, at der er nogen på deres side”, siger Camilla.

Hvert kvartal mødes Henriette og Camilla med Philippe V ­ ollot, Chief Compliance Officer, og sammen med en HR-partner for at drøfte tingenes tilstand i Compliance-området. ”Som input til mødet med Philippe har vi tidligere inviteret ­medlemmerne til et Teams-møde, hvor de har kunne komme med emner og spørgsmål, som de ønskede, vi skulle tage op med ­Philippe.

Det har fungeret rigtig godt, og vores samarbejde med Philippe er

T R - VA L G

”For os handler det at være tillidsrepræsentanter først og fremmest om at hjælpe vores kolleger”, siger Henriette Steenberg (til venstre) og Camilla Lorentzen.

17

18

T R - VA L G

vi glade for. Han er nærværende og nem at kommunikere med”, ­siger Henriette.

Kulturen i Group Compliance har fyldt meget i drøftelserne – ­herunder de nuancer der kan opstå når forskellige nationaliteter skal arbejde sammen.

For at hjælpe kollegerne med udenlandsk baggrund reklamerer tillids­repræsentanterne for Finansforbundets netværk NIM – Network for International Members.

Færdiguddannet i sommeren 2022 Camilla og Henriette kendte ikke hinanden, inden de blev tillidsrepræsentanter for halvandet år siden. Camilla arbejder i Høje Taastrup, og Henriette på Lersø Park Alle på Østerbro. Men de er

Af journalist Xxxxx

blevet tætte, fordi de samarbejder om at varetage hvervet som tillids­ repræsentanter.

Samtidig er de begge i gang med at tage Finansforbundets ­ud­dannelse til tillidsrepræsentant – hvor de også er på samme hold. ”Man lærer vildt meget både i hverdagen og på uddannelsen”, s­ iger Henriette og Camilla, der efter planerne afslutter tillidsrepræsentantuddannelsen i juni 2022.

Uddannelsen udløser blandt andet ECTS-point, der kan anvendes til en akademiøkonom-uddannelse i ledelse. ”For os handler det at være tillidsrepræsentanter først og f­ remmest om at hjælpe vores kolleger. Empati og omsorg er en del af ­vores DNA. Samtidig synes vi, det er spændende at være dem, der bygger bro til ledelsen”, siger de begge og smiler.

SÅDAN VÆLGER I EN TILLIDS­REPRÆSENTANT Der er ikke formelle regler for, hvordan I skal gennemføre et tillids­­­­repræsentantsvalg. Men vi foreslår, at I tager udgangspunkt i ­følgende:

a­ flevering. Stemmesedlen kan for eksempel lægges i en boks ­­afleveres i en lukket kuvert. På den måde kan I sikre, at afstem­ningen er anonym.

Efter valget Før valget Den lokale tillidsrepræsentant på arbejdspladsen har ansvaret for, at der bliver holdt tillidsrepræsentantsvalg. Hvis I ikke allerede har en tillidsrepræsentant, kan I ringe til Finansforbundet på 32 96 46 00 og spørge efter TR-hotline.

Aftal, hvem der står for det praktiske med at gennemføre valget.

Meld en dato ud for, hvornår kandidater senest skal melde sig.

Giv en frist på ca. 14 dage. Husk også, at medlemmer på orlov, ud­ dannelse og ferie skal informeres og har stemmeret.

Under valget Hvis der kun er en kandidat, er der ikke krav om at gennemføre en afstemning. En afstemning kan dog godt give mening for at finde ud af, om kollegerne bakker op om kandidaten. Der er forskellig ­praksis på området. Tal med din kreds eller Finansforbundet om, hvad I gør i den situation.

Hvis der er flere kandidater, skal der være en afstemning.

Offentliggør kandidaternes navne.

Omdel stemmesedler til kollegerne. Kun medlemmer af Finansforbundet kan stemme.

Oplys, hvor man afleverer sin stemmeseddel og deadline for

Resultatet af valget offentliggøres til medlemmer og ledelsen.

Når du er valgt, skal du indberette dit valg til Finansforbundet. Det gælder både ved nyvalg og genvalg.

Finansforbundet giver besked til din ledelse om valget. Det er vi forpligtet til i overenskomsten med Finanssektorens Arbejdsgiverforening (Aftale om fagligt arbejde §8). Det er en god idé, at du også selv informerer virksomheden om, at du er valgt.

Som udgangspunkt træder din beskyttelse som tillidsrepræ­sentant i kraft, når du har informeret virksomheden om valget. Men ledelsen i virksomheden har formelt en frist på fire uger efter, de har ­modtaget den skriftlige meddelelse fra Finansforbundet, til at gøre indsigelser imod valget.

Når din arbejdsgiver har godkendt dig som tillidsrepræsentant, tjener de oplysninger, du har indberettet til os, som dit ”ansættelsesbrev” som tillidsrepræsentant.

Vær opmærksom på, at enkelte virksomheder har en lokal aftale om en anden tillidsrepræsentantstruktur og valgprocedure. Spørg i din kreds, eller ring til vores TM-hotline på 32 96 46 00, hvis du er i tvivl Valget er først gyldigt, når Finansforbundet har godkendt det og meddelt det skriftligt til din virksomhed.

19

VIL DU OGSÅ VÆRE TILLIDSREPRÆSENTANT?

STIL OP OG GØR EN FORSKEL

Læs mere på finansforbundet.dk/tr eller ring på 32 66 13 57

20

TR-SEMINAR

Af Carsten Jørgensen

Tillid ER NOGET MAN OPBYGGER Omkring 150 tillidsrepræsentanter lyttede, talte, grinede, bevægede sig og fik fyldt ny viden og energi på den tank, de skal trække på i daglig­dagen, da kredsens årlige TR-seminar fandt sted på Munkebjerg hotel ved Vejle den 9.-10. september

A

t være repræsentant for tillid er noget af det største, man kan blive. Tillid er et samfundsbærende ord, og i be­tegnelsen ­tillidsrepræsentant liger også en fortrolighed – det at ­kollegerne tør gå til en.

Loa Gottlieb, selvstændig coach og konsulent, holdt en workshop Tillidsrepræsentant med karakter – hvor hun talte om tillid og power for tillidsrepræsentanter på kredsens årlige TR-seminar. ”Tillid får man ikke fra dag 1 - det er noget, man opbygger”, sagde hun og definerede begrebet tillid yderligere: ”Tillid opstår i rum, når vi agerer, som om den allerede er der”.

Tillid kan ifølge Loa Gottlieb defineres som en ligning, hvor ­summen af troværdighed, pålidelighed og nærvær divideres med egen­interesse.

Målet med hendes workshop var at gøre tillidsrepræsentanterne be­ vidste om den karakter, de besidder, og hvordan e kan bruge d ­ eres power.

Konsulenterne Frans Søes-Cybulski og Gitte Koldtoft kørte side­ løbende workshopper om, hvordan man som tillidsrepræsentant kan få en rank ryg (vise mod), og hvordan man kan arbejde med sin vilje til at få mere beslutningskraft.

Det foregik fredag 10. september på Munkebjerg Hotel ved Vejle, og deltagerne i workshopperne var cirka 150 tillidsrepræsentanter fra koncernen. På førstedagen – torsdag 9. september - af Finans­ forbundet i Danske Banks tillidsrepræsentant-seminar havde der været holdt repræsentantskabsmøde, ligesom deltagerne i mindre grupper havde været udenfor i Munkebjergskoven, hvor en række bemandede boder skulle besøges, og hvor faglige spørgsmål skulle drøftes med repræsentanter fra Finansforbundet i Danske Bank. ”Det var fantastisk at have samlet vores tillidsrepræsentanter til

to intense dage i og omkring Munkebjerg. At vejret var med os gav ­ekstra energi på turen rundt om i skoven, hvor vores kredsbestyrelses­ kolleger havde planlagt boder med drøftelser af emner der er a­ ktuelle lige nu”, siger Dorte Bielefeldt og Frank Fredslund Nielsen fra Finansforbundet i Danske Bank. ”Vi havde lagt os i selen for at strikke et godt program sammen, med omdrejningspunktet kontrolcirklen, samt redskaber til tillids­re­præ-­ ­­s­entanternes daglige arbejde, og så er det dejligt når alt bare fungerer”.

Powertalk om evne, vilje og mod En dygtig tillidsrepræsentant har rigelige mængder af både evner, vilje og mod og formår at være coach, faglig ekspert og sjælesørger i en og samme person. Men måske besidder man ikke evnen, viljen og modet samtidig – men kun to af delene, sagde Gitte Koldtoft i en afsluttende powertalk til de forsamlede tillidsrepræsentanter. ”Hvad ville du gøre, hvis ikke du var bange”, spurgte hun ud i ­salen og fortalte en anekdote om, hvordan hun mange år tidligere havde overvundet sin modstand mod at ringe til en redaktør, som hun havde sendt en artikel til, men som hun ikke havde fået respons på.

Samme spørgsmål opfordrede hun tillidsrepræsentanterne til at tage med hjem. Et andet råd går på, at man skal lade være med at tage ting personligt, og et tredje tip handler om at benytte fem-sekunders reglen, hvis man for eksempel er lidt sløv i forhold til at binde løbeskoene og tage en løbetur. ”Tæl ned, fem, fire, tre, to, et og action”, lød Gitte Koldtofts ­opfordring.

Og så bør man have fokus på at styre sin energi i stedet for at styre sin tid, mente Gitte Koldtoft. ”Mød medlemmerne med humor og lune. Det betaler sig”.

TR-SEMINAR

Hvordan oplevede du TR-seminaret?

Tine Terkelsen

Tillidsrepræsentant i Planning & Workforce Management ”Det var godt at møde andre tillidsrepræsentanter. Der er gået lang tid siden, vi mødtes sidst. Jeg fik et rigtig godt udbytte af at være med i workshoppen ”Tillidsmand med beslutningskraft”. Den handlede blandt andet om, hvordan du kan blive bedre til at kommunikere ved for eksempel at arbejde med sin positivitet og energi i den måde, man formidler på. Det er noget, jeg både kan bruge i mit job og som tillidsrepræsentant”.

Carsten Peitersen

Anna-Marie Mikkelsen

Tillidsrepræsentanterne fik tanket ny viden og inspiration og fik samtidig bevæget sig på årets TR-seminar.

Tillidsrepræsentant i LC&I AML ”Det var utroligt givende for mig at være med. Samværet med andre tillidsrepræsentanter med faglig sparring og erfaringsudveksling om problematikker fra hverdagen er meget værdifuldt for mig. Jeg deltog i workshoppen ”Tillidsmand med karakter”, som blandt andet handlede om at bruge sin personlige power. Jeg kendte en del til emnet i forvejen, om hvordan vi kan sætte os personligt igennem, men det var fint med et brush up”.

Tillidsrepræsentant i Realkredit Danmark ”På forhånd var jeg lidt skeptisk i forhold til at mødes med så mange mennesker, men jeg er glad for at jeg deltog og mødtes med så mange spændende tillidsrepræsentanter. Kredsen skal roses for et rigtig godt seminar både hvad angår repræsentantskabsmøde og boder i skoven den første dag og nogle interessante workshopper den anden dag. Jeg deltog selv i workshoppen ”Tillidsmand med rank ryg”, og den var meget relevant, fordi deltagerne delte konkrete eksempler på episoder, der havde udfordret dem i deres egen hverdag som tillidsrepræsentanter”.

21

22

SPØRGEHJØRNET To medl emmer af kredsbestyrelsen besvarer udvalgte dilemmaer fra vores medlemmer. De kender ikke hinandens svar, og der for kan du for vente to forskellige perspektiver på din problemstilling.

Har du et dilemma, som du ønsker input til, kan du sende det til finansforbundet@danskebank .dk med emnet ’Dilemma’.

Medarbejderudvikling Jeg har gennem mange år arbejdet med mange forskellige og ud­fordrende opgaver i koncernen, men jeg føler nu, at der gerne må ske noget nyt i mit arbejdsliv. Desværre savner jeg viden og inspiration til mit næste step – hvad vil I kunne foreslå mig?

Med venlig hilsen Jørgen Kære Jørgen Det er utroligt vigtigt at have et spændende og udfordrende ­arbejde, som man kan se sig selv i. Derfor er det dejligt, at du ­stiller ­spørgsmålet åbent, da du sikkert ikke er den eneste, som savner ­inspiration.

Et sted at starte er at tage en snak med din leder om, hvor han/hun ser dine udviklingsmuligheder. Få en snak om styrker og svagheder og dine ønsker til fremtiden. Lederen vil nogle gange have mulighed for at hjælpe dig på vej til dit næste step i arbejdslivet.

Et andet sted at hente inspiration er, at du kan kigge på de job­ opslag, som findes internt i koncernen. Hvis du finder noget, der ser interessant ud, vil jeg anbefale at tage kontakt til afdelingen, uanset om du opfylder kravene eller ej. Hvis du finder ønskejobbet, og

du ikke umiddelbart passer på kravene, vil du via dialogen kunne få ideer til vejen dertil.

En anden mulighed, du har i koncernen, er at kigge på Grow ­Universe og følge de anvisninger, som findes der. Det er en ­struktureret fremgangsmåde, som vil hjælpe dig til at sætte mål og gennemføre din forandring. Grow Universe vil også kunne give ideer, så dine a­mbitioner kan blive til virkelighed.

Hvis du tænker, at dit arbejdsliv måske skal gå i en helt anden ­retning, vil Finansforbundets karrierekonsulenter også være en m ­ ulighed for at få ny inspiration til et fremtidigt arbejdsliv.

Men som alt andet i livet handler forandringer i arbejdslivet ofte om ens netværk, om at være åben og nysgerrig på, hvordan andre har gjort og de åbninger, de kan fortælle om.

Og endelig vil jeg opfordre dig til at kontakte din tillidsrepræ­ sentant (TR) eller Finansforbundet i Danske Bank, som vil kunne tage en dialog om dine ønsker, og hjælpe med inspiration.

Venlig hilsen Peter Gaardsdal Sørensen

Jobløn Jeg overgik til jobløn 1. juli 2021, og jeg var ret positiv over for ­ordningen.

Dels blev jeg kompenseret for en stor del af det over- merarbejde, jeg havde haft de seneste to år (2019 og 2020), og dels blev det nu på skrift legaliseret, at jeg kan arbejde hjemmefra, stort set når det passer mig.

Derfor blev jeg noget forundre,t da min leder bad mig om at møde ind på kontoret nærmest hver dag. Min leder er ikke dansk, og jeg forklarede min leder, at en del af jobløns-ordningen er selvstændig ­arbejdstilrettelæggelse, som indebærer, at medarbejderen selv tilrette­ lægger, hvor og hvornår arbejdet udføres.

Min leder mener ikke, at jeg som medarbejder selv skal planlægge hvor og hvornår, arbejdet udføres - selvom jeg har et job, hvor jeg ikke har kundekontakt.

Med venlig hilsen Søren Kære Søren Din tilgang til din udfordring er helt rigtig. Du er startet med at for­ klare din leder, hvad selve ordningen går ud på, og hvad det inde­ bærer i forhold til at planlægge, hvordan du udfører dit arbejde.

I nogle afdelinger kan der i perioder være driftsmæssige ­hensyn, der gør, at den selvstændige arbejdstilrettelæggelse er tilsidesat. Men det skal være i en kortere periode. Det er værd at huske, at hjemme­ arbejde, som vi under pandemien har dyrket i stor stil - og mange gerne vil forsætte med - ikke må blandes sammen med joblønsordningen.

Du kan vælge at invitere din leder til et møde, hvor I gennemgår joblønsmaterialet som ligger på Intra, og I kan jo passende starte med at gennemgå FAQ’en, som faktisk giver en masse gode svar. Derudover kan du tage fat i din TR, og hvis du ikke har en lokal TR, så tag fat i os i Finansforbundet i Danske Bank.

Du kan også anbefale din leder at tage kontakt til sin lokale HRpartner, som bør kunne forklare, hvad ordningen indebærer for den enkelte medarbejder. Der kan være nogle medarbejdere, som er blevet omfattet af ordningen, men hvor det daglige arbejde gør, at det ikke giver mening alligevel. Det kunne være driftsteams, hvor de faste vagter fylder hele arbejdsdagen.

Venlig hilsen Lars Aabling-Thomsen

23

Kære Jørgen Jeg tror, der er mange, der har det som dig, og det er fantastisk, at du nu også tager aktivt stilling til dit videre arbejdsliv. For langt de fleste af os er det vigtigt, at vi har et meningsfyldt og udfordrende arbejdsliv.

Noget af det første, du bør overveje, er, om du skal forsætte i din nuværende afdeling. Forhåbentlig har du en leder, som du kan tale med om dette? I den ideelle verden bør det være muligt for m ­ edarbejderne at tale med nærmeste leder om egen udvikling, uanset om det er i egen afdeling eller et helt andet sted i koncernen. Det skulle meget gerne være en del af den årlige samtale, så man som medarbejder får lederens syn på udviklingsmuligheder og potentiale.

Går dine tanker og ønsker på et job uden for din afdeling, så vil jeg foreslå, at du kontakter din lokale TR og får en snak om, hvordan du kommer videre, og/eller tager en snak med en karrierekonsulent i det centrale forbund, som kan sparre med dig om dine ønsker og muligheder. Jeg vil ønske dig held og lykke med dine næste skridt mod nye udfordringer.

Venlig hilsen Lars Aabling-Thomsen

Kære Søren Jobløn giver ret til selvstændig arbejdstilrettelæggelse. Ledelses­ retten betyder dog, at lederen for eksempel kan bede med­arbejderen deltage i vigtige møder eller i team udviklingsprocesmøder. Men når dette er sagt, har man selvstændig arbejdstilrettelæggelse.

Da du arbejder i Danmark, er det den danske overenskomst, som er gældende, uanset om du har en udenlandsk leder. Mit forslag er, at du tager kontakt til tillidsrepræsentanten i dit område, så I i f­ ælleskab kan tage en dialog med lederen om, hvad selvstændig arbejds­til­ rettelæggelse betyder.

Hvis lederen stadig ikke har forståelse for overenskomsten, kan ­leders leder inddrages eller Finansforbundet i Danske Bank kan tage sagen med HR. Men inden da skal mulighederne lokalt være afsøgt.

Venlig hilsen Peter Gaardsdal Sørensen

Hvem svarer på spørgsmålene?

Peter Gaardsdal Sørensen, 59 år, bor i Aarhus sammen med Marianne og hunden Totti. Har deltaget i det politiske arbejde i ­Finansforbundet i Danske Bank siden 2003, blandt andet i koncernsamarbejds­ udvalget.

Udgiver Finansforbundet i Danske Bank Girostrøget 1 2630 Taastrup Telefon 45 14 01 11 E-mail: finansforbundet@ danskebank.dk Redaktion Kirsten Ebbe Brich (ansv.)

Troels Mørk Carsten Jørgensen Redaktionen afsluttet 5. november 2021 Bidrag sendes til Danske Kreds att.: Kommunikation Design Sara Efazat

Lars AablingThomsen, 62 år Bor på Frederiksberg sammen med I­ nger.

Medlem af kreds­ bestyrelsen siden oktober 2017.

Tryk Aller Tryk A/S Forsidefoto Lars Bertelsen Oplag 11.250 Udgives af Finansforbundet i Danske Bank, Den faglige organisation i ­ Danske Bank-koncernen

LEDER

Relationer giver en federe arbejdsplads Når jeg går ned og handler i min lokale brugs, synes jeg, det er megahyggeligt, at jeg kan genkende mange ansigter. Og det er rasende hyggeligt at få en sludder ved mælkekøleren med en af forældrene fra min datters folkeskoleklasse.

På samme måde har jeg det, når jeg går gennem kantinen i Høje Taastrup og smiler og nikker til de ansigter, jeg genkender, og taler med en tidligere kollega om vores ­kommende juleaktiviteter, mens vi tapper et glas vand til frokosten.

Jeg tror, mange har det ligesom mig, og at vi mennesker har brug for relationer. Vi har brug for dem for at føle, at vi hører til og for at spejle os, men ikke mindst har vi brug for dem for at få hjælp til stort og småt og for at skabe noget sammen.

Arbejdslivet består af et hav af relationer. Nogle af dem består af kolleger, man ikke selv vælger, og som man arbejder sammen med i kortere eller længere tid.

Andre vælger man selv. Det gælder for eksempel din arbejdsmiljørepræsentant (AMR) og din tillidsrepræsentant (TR).

Måske tænker du, at man kun har brug for TR og AMR, hvis man bliver sagt op eller får en arbejdsskade, men det er langt fra tilfældet. I det daglige er TR bindeled mellem dig og din fagforening og mellem dig og ledelsen, og når du har brug for det, kan du bruge din TR eller AMR til sparring om dit arbejdsliv, uanset om det er vedrørende arbejdspres, ­ergonomi eller rammerne for jobløn.

Når jeg kigger på de TR’er, vi har i Danske Bank, så ser jeg virkelig mange ­eksempler på stærke og gensidigt værdiskabende relationer mellem TR og ­ledere samt TR og medlemmer. Det gør mig glad og stolt, og det inspirerer - for det med at skabe stærke ­relationer til ­forskellige ­ledelseslag og nøgle­personer er faktisk noget, vi i kreds­bestyrelsen gør rigtig m ­ eget ud af.

Både i forhold til det ­centrale Finansforbund og i forhold til banken.

Og det er d ­ ejligt at se, hvordan det arbejde er begyndt at give resultater. Vi samarbejder mere med ­banken på de mange ­områder, hvor vi har en fælles interesse.

Det ses fx i arbejdet med Finanskompetencepuljen og i en fælles ­forståelse om hjemmearbejde. Og vi ser det i dialogen med ELT (Executive ­Leadership), hvor de virkelig ­tager vores budskaber til sig.

Kan det blive endnu bedre? Ja, naturligvis, og ærlig talt, så starter vi jo også forfra hver eneste gang en leder eller nøgleperson bliver ud­skiftet. Men ligesom vores relationsarbejde gør en forskel, så gør det lokale ­arbejde, som TR udfører hver dag en mindst lige så stor forskel.

Så vælg din TR og AMR med omhu, for relationer betyder noget. Brug dem og bak op om dem, så vi sammen kan skabe en endnu f­ edere a­ rbejdsplads smækfyldt med gode relationer.

”VÆLG DIN TR OG AMR MED OMHU, FOR RELATIONER BETYDER NOGET. BRUG DEM OG BAK OP OM DEM, SÅ VI SAMMEN KAN SKABE EN ENDNU FEDERE ARBEJDSPLADS SMÆKFYLDT MED GODE RELATIONER”

Kirsten Ebbe Brich, formand, Finansforbundet i Danske Bank