Makeupskolen
Sådan mestrer du saltvandskrøllerne Et af de looks, Nicci Welsh oftest bliver spurgt om af sine klienter, er skødesløse saltvandskrøller. Det er et look, der passer til stort set alt – uanset om programmet står på en dag på stranden eller fin fest. Men hvordan mestrer man krøllerne uden en tur på stranden? Tekst ROSE MARIA BOELSMAND
SUNDT SOMMERHÅR
STYLING PÅ FIRE MÅDER
Klip – Selv om du ønsker langt, bouncy sommerhår, så skip ikke frisørbesøgene. Hvis dine spidser spalter, er det en god idé at få dem trimmet, så de ikke løber løbsk.
Naturlige bølger uden varme – Vask håret og klem overskydende vand ud i et håndklæde. Brug dit foretrukne prep-produkt for at pleje håret. Del det fugtige hår op i tre lige store baner; en på hver side af hovedet og en i nakken. Snur hver bane op i en knold, og fastgør med elastikker. Spray lidt saltvandsspray over hver knold, og lad dem tørre. Tag elastikkerne ud, når håret er tørt, og kør fingrene gennem håret. Afslut med teksturspray. Spray fra spidserne og opad, så håret får volumen.
Vask – Vær opmærksom på vandets temperatur, som ikke må være for varmt. Ønsker du ekstra shine, så afslut med et koldt gys. Det kolde vand lukker hårstrået. Gå efter produkter med grøn te og vitamin C, der er rige i antioxidanter, som beskytter håret, og bambus og kokosolie, der er gode til at styrke håret. Prep – Ligesom du fugter og plejer din hud, skal du også ’preppe’ dit hår med fugt og beskyttelse inden styling. Det kan enten være i form af en leave-in balsam, et fugtgivende og varmebeskyttende produkt eller en nærende hårolie. Når håret er velplejet, vil din efterfølgende styling holde bedre og tage sig pænere ud. SPF – Glem ikke UV-beskyttelsen – både i håret og i hovedbunden. Der findes solsprays særligt til hovedbunden, og i længderne kan du gå efter produkter med ingredienser, der indeholder naturlige UV-filtrer, såsom vandmelon.
NICCI WE LSH Hun er en af Danmarks dygtigste makeupartister, og hver måned guider hun SKØNs læsere til flottere hår og makeup. Læs mere på nicciwelsh.com
Bouncy beach waves – Red håret godt igennem, og brug et varmebeskyttende produkt i hele håret. Del håret op i brede baner, og brug et krøllejern med stort hoved på medium varme til at krølle hver bane. Hold krøllejernet lodret, og skift mellem at snurre håret med uret og mod uret omkring krøllejernet. Undgå at krølle spidserne, hvis du vil have et ægte cool girl beach look. Vend til sidst hovedet nedad og ryst håret igennem. Afslut med teksturspray eller saltvandsspray – gerne mens du stadig har hovedet nedad. Flade ‘scandi’-bølger – Børst håret grundigt igennem og brug et varmebeskyttende produkt, inden du trækker små sektioner hår gennem et glattejern, mens du snurrer håret og jernet i en S-facon hele vejen gennem hårbanen. Du kan også bruge et glattejern med en bølget flade, der gør processen lidt mere handy. Når du har været gennem hele håret, kan du bryde bølgerne op med fingrene. Afslut med teksturspray, som du kommer i fra spidserne og opad for bedste effekt. Social media hacket – Gør som de unge på TikTok, der opnår det perfekte beachy look med et tørklæde eller et badekåbebælte. Lav en midterskilning i fugtigt hår, så håret er delt op i to lige store baner. Placer badekåbebæltet eller et snoet tørklæde på toppen af hovedet og fastgør det med en hårklemme, så enderne hænger ned langs siderne af hovedet. Del hver hårsektion op i yderligere to dele, og snur dem omkring bæltes ender. Fastgør spidserne omkring bæltet med hårelastikker. Sæt bæltets ender fast på toppen af hovedet, og giv håret lidt saltvandsspray, inden du lægger dig til at sove. Næste morgen frigør du håret, og ryster det igennem. Og voila! Du har fået saltvandskrøller, mens du sov. Afslut med tekstur- eller saltvandsspray, så håret holder.
42 SKØN
FOTO Shutterstock og PR
Børst – Vådt hår er elastisk, og håret har lettere ved at knække, hvis du børster det, mens det er vådt. Børst derfor altid håret grundigt igennem inden vask med en god børste. Er dit hår meget filtret, skal du starte med spidserne og nænsomt arbejde knuderne ud og derfra arbejde dig opad mod hårrødderne.