10 minute read

Hudplejeguide: Tre typiske hudproblemer – og sådan løser du dem

GUIDE Tre typiske hudproblemer og sådan løser du dem

Oplever du, at din hud driller med urenheder, rødmen eller føles udtørret, bruger du måske den forkerte hudpleje. Kosmetolog og hudplejecoach Eva Klenz-Kitenge guider dig her til tre typiske hudproblemer, og hvordan du bedst behandler og plejer din hud, så den bliver sund og strålende igen.

Advertisement

Tekst MARIA PRÆST

De mange forskellige hudtyper kan hurtigt gøre dig forvirret, for har du kombineret, tør, fedtet eller normal hud? Ifølge kosmetolog og hudplejecoach Eva Klenz-Kitenge er det ikke så afgørende, hvilken hudtype du har. Det er vigtigere at fokusere på, hvilke problemer du oplever med din hud. – Hudproblemer har sjældent noget med din hudtype at gøre, for selvom folk har forskellige hudtyper, er det oftest de samme problemer, de døjer med. Hvis du tager udgangspunkt i de problemer, du oplever med din hud, og behandler den derefter, vil du meget hurtigt kunne se resultater og blive glad for din hud igen, forklarer Eva Klenz-Kitenge. Hun er uddannet kosmetolog med mere end 15 års erfaring i skønhedsbranchen og har de seneste år også delt ud af sine gode skønhedsråd på sin blog evak.dk. I artiklen her kan du læse om de tre hyppigste hudproblemer, som mange af os ifølge Eva Klenz-Kitenge døjer med, og få gode tips til, hvordan du plejer og behandler din hud bedst.

HUDPROBLEM 1 DEHYDRERET HUD

Hvad kendetegner dehydreret hud?

Hvis du har dehydreret hud, vil huden føles stram, når du har vasket dit ansigt. Du opdager måske nogle pludseligt opståede fine linjer omkring øjnene og i panden, og du har mange tilstoppede porer, røde knopper og hvide talgknopper. Måske føler du også, at huden begynder at skinne mere i løbet af eftermiddagen.

Hvad skal du være opmærksom på?

Der er stor forskel på at have tør hud som hudtype og at have dehydreret hud, da behandlingen er anderledes. Hvor tør hud har brug for fede cremer, har den dehydrerede hud tværtimod brug for lettere, vandbaserede formler.

Gå efter disse ingredienser:

Niacinamid (B-vitamin) – reparerer huden, mindsker porer og udglatter fine linjer. Hyaluronsyre – tiltrækker og binder vand. Grøn te – fugter og beskytter mod forurening. Lactic acid (mælkesyre) – eksfolierer skånsomt.

SÅDAN PLEJER DU DIN DEHYDREREDE HUD BEDST

1. Rens din hud Undgå skummende renseprodukter, da de ofte er affedtende. Brug i stedet en god rensemælk eller renseolie, der renser uden at strippe huden fuldstændig.

THE ORDINARY Squalane Cleanser, 50 ml, 80 kr. Fås i Matas

2. Fugt med facemist Hvis din hud er knastør, har den svært ved at absorbere den hudpleje, du giver den. Det er lidt ligesom en knastør plante, hvor vandet lægger sig ovenpå, når du vander den. Derfor er det en god idé at starte med at give huden masser af fugt med en facemist, inden du begynder at lægge produkter på.

JURLIQUE Sweet Violet and Grapefruit Hydrating Mist, 100 ml, 300 kr. Fås i Matas

3. Brug serum Gå især efter et serum med de nævnte ingredienser, da et serum har et højere koncentrat af de aktive stoffer. Det er serummet, der virkelig kan gøre en forskel for dit hudproblem.

THE ORDINARY Hyaluronic Acid 2% + B5, 30 ml, 64 kr. Fås i Matas

4. Brug din favoritcreme Hvis du har været god til at fugte din hud inden, er der frit valg med din ansigtscreme, så brug den, du bedst selv kan lide.

MATAS Mild 24H Ansigtscreme uden parfume, 50 ml, 65 kr. Fås i Matas

5. Brug blid eksfoliering Ønsker du at eksfoliere din hud, så gå efter et produkt med frugtsyre eller enzymer i stedet for korn, da det er blidere ved huden og giver en mere jævn eksfoliering,

JURLIQUE Daily Exfoliating Cream, 100 ml, 410 kr. Fås i Matas

ANDRE GODE RÅD

1. Undgå for varmt vand Skru lidt ned for varmen på vandet, når du går i bad og vasker dit ansigt, da for varmt vand udtørrer huden yderligere.

2. Drik vand Du kan ikke redde en dehydreret hud ved at drikke vand, men det forværrer tilstanden, hvis du også selv generelt er dehydreret.

Vidste du, at ... Matas har en særlig kategori med dermatologisk hudpleje, der er udviklet til specifikke hudtilstande som dehydreret hud, sensitiv hud og skadet hud? Læs mere på matas.dk/ hudpleje/dermatologisk--specialhudpleje

SÅDAN PLEJER DU DIN SENSITIVE HUD BEDST

1. Rens din hud blidt Brug et mildt renseprodukt som rensemælk eller -olie, der også giver fugt.

REN CLEAN SKINCARE Evercalm Gentle Cleansing Milk, 150 ml, 205 kr. Fås i Matas

2. Brug en beskyttende creme Brug en creme, der beskytter godt mod vind, vejr og andre stressfaktorer, så din hud får noget ekstra at stå imod med.

JURLIQUE Calendula Redness Rescue Soothing Moisturising Cream, 100 ml, 515 kr. Fås i Matas

3. Tilfør ekstra beskyttelse Pas ekstra godt på din hud om vinteren med en rigere creme, eller supplér med en ansigtsolie – og hav ekstra fokus på solhat og skygge om sommeren.

THE ORDINARY ‘B’ Oil, 30 ml, 87 kr. Fås i Matas

4. Berolig huden med en maske Står du med en akut sensitiv hud, kan du putte en beroligende sheet eller gelmaske på ansigtet. Læg den i køleskabet, indtil den er kold, påfør et tykt lag, og lad den sidde i 15-20 minutter. På den måde får du beroliget og fugtet huden, så den hurtigere falder ned.

MIZON Joyful Time Mask Aloe, 30 kr. Fås i Matas

ANDRE GODE RÅD

1. Undgå alkohol Gå uden om hudplejeprodukter med alkohol, da alkohol kan virke udtørrende på huden.

2. Undgå parfume Undgå produkter med parfume, da du risikerer at irritere den sensitive hud yderligere.

HUDPROBLEM 2 SENSITIV HUD

Hvad kendetegner sensitiv hud?

Hvis du døjer med sensitiv hud, vil din hud reagere på alle påvirkninger. Du har måske konstant en rød næse eller andre røde områder i ansigtet, og hvis du klør dig i ansigtet, bliver du rød bagefter. Du reagerer også på bestemte produkter. Hvis du fx tager frugtsyre på, vil det føles brændende på huden.

Hvad skal du være opmærksom på?

Du kan godt have en hud, der altid er lidt ekstra sensitiv, men føler du, at din hud er i en tilstand af SOS og reagerer ved at være sart og sensitiv, er det en god idé at skære din hudpleje ned til et minimum. Når huden er stresset af, kan du langsomt tilføre et produkt ad gangen. På den både finder du ud af, om der er nogle produkter, din hud ikke kan tåle.

GÅ EFTER DISSE INGREDIENSER: Niacinamid (B-vitamin) – reparerer huden og tager også rødmen. Aloe vera – god til sart hud. Havre – har en ekstra beroligende effekt.

Tip! Har du et problem med din hud, får du mest ud af at løse det med dit serum – det er den ultimative problemløser!

EVAS 3 BEDSTE TIPS TIL DIN GENERELLE HUDPLEJE

1. Rens huden én gang om dagen Rens huden grundigt, men skånsomt, hver aften, og skip renseproduktet om morgenen. Det er især gavnligt for tør og/eller sensitiv hud at nøjes med en enkelt rens om dagen.

2. Brug altid solcreme Brug minimum faktor 30, uanset om det er sommer eller vinter. Husk, at den skal påføres hver anden time, og at solens stråler også skader gennem ruderne hjemme og på kontoret.

3. Hold øje med din hud Din huds behov ændrer sig i takt med årstiderne. Evaluér jævnligt din hud for at se, om noget har ændret sig. Er den blevet mere tør? Har du fået pigmentpletter? Eller er den blevet sensitiv? Gennemgå din rutine, så du altid giver din hud, hvad den har brug for.

HUDPROBLEM 3 ØDELAGT HUDBARRIERE

Hvad kendetegner en ødelagt hudbarriere?

Din hud består af mange lag, og hudbarrieren er det allerøverste af dem, der beskytter mod bakterier, forurening og snavs, så den er essentiel for en sund hud. Er hudbarrieren ødelagt, er det ligesom en murstensvæg, hvor mørtlen er væk. Du vil typisk opleve rødme, kløe, stramhed i huden og en øget sensitivitet. Måske har du også meget tørre områder i ansigtet, hvor huden skaller lidt af.

Hvad skal du være opmærksom på?

Langt de fleste, der tror, de har sensitiv hud, har i virkeligheden en ødelagt hudbarriere. Uanset hvilket symptom du opdager, er det vigtigt at tage det alvorligt, da en ødelagt barriere kan resultere i infektioner og betændelsestilstande. Brug milde hudplejeprodukter, og skær din hudpleje ned til et minimum i fire uger, hvorefter du langsomt kan bygge et produkt på ad gangen. Forsøg også at finde frem til årsagen. Har du eksfolieret for kraftigt eller for ofte? Én gang om ugen er rigeligt. Har du vasket ansigtet for ofte eller brugt en for skrap rens? Har din creme været for let, så den ikke har kunnet holde på fugten? Der kan være mange grunde til, at hudbarrieren bliver svækket.

GÅ EFTER DISSE INGREDIENSER: Niacinamid (B-vitamin) – reparerer huden, mindsker porer og udglatter fine linjer. Ceramider – holder hudbarrieren stærk, så fugt holdes inde, mens bakterier holdes ude. Peptider – fungerer som byggeklodser i de fibre, huden bruger til at vedligeholde elasticitet og styrke. Essentielle fedtsyrer som omega-3 og omega-6 – hjælper med at holde huden beroliget, blødgjort og minimerer kløe og irritation. Hyaluronsyre – tiltrækker og binder vand.

SÅDAN PLEJER DU EN ØDELAGT HUDBARRIERE BEDST

1. Rens kun én gang dagligt Brug et mildt renseprodukt som rensemælk eller -olie, der også giver fugt.

CAUDALIE Vinoclean Cleansing Almond Milk, 200 ml, 160 kr. Fås kun på matas.dk

2. Tilfør antioxidanter med serum Forurening kan være grunden til, at din hudbarriere er svækket, så det er en god idé at implementere antioxidanter i din hudplejerutine. Gå efter milde antioxidanter som E-vitamin og grøn te, men undgå C-vitamin – i hvert fald indtil barrieren er funktionel igen.

VERSO No. 4 Antioxidant Booster, 30 ml, 795 kr. Fås i Matas

Vidste du, at ... skader på huden ikke skyldes noget, du har gjort den sidste uge? Det skyldes typisk, at du ikke har plejet din hud eller ikke har brugt de rette produkter gennem længere tid.

3. Creme Vælg en creme, der støtter hudbarrieren, så vil din hud kunne klare rigtig meget.

AESOP Elemental Facial Barrier Cream, 60 ml, 390 kr. Fås kun på matas.dk

4. Reparér huden over natten Brug et mere intensivt reparerende produkt over natten – som en natmaske – for at styrke og berolige huden. Så kan huden bedre stå imod klimaet dagen derpå.

AURELIA Overnight Recovery Mask, 50 g, 550 kr. Fås i Matas

ANDRE GODE RÅD

1. Undgå eksfoliering Hvis hudbarrieren er ødelagt, kan den ikke tåle eksfoliering, så læg denne på hylden, indtil din hud er helet igen.

2. Undgå for varmt vand Skru lidt ned for varmen på vandet, når du går i bad og vasker dit ansigt, da for varmt vand udtørrer huden yderligere.

3. Rør ikke ved dit ansigt Undgå at pille dig i ansigtet, da det kan føre bakterier ned i huden.

This article is from: