Maritime 1-2-2021 by Maritime Media Group

MARITIME .direct

Februar 2021 24. ÅRGANG

NR. 1-2 DKK 49,50

MARITIME UDDANNELSER Saltreaktorer - fremtidens energi? Flensborg skibsværft på vej op

God service og flexible løsninger

For professionel Vejledning, Efteruddannelse og Kurser, kontakt:

E-mail: training@simac.dk Tlf: +45 7221 5560

smm-hamburg.com

the maritime business hub

DIGITAL

driving the maritime transition 2 – 5 feb 2021 and beyond

SMM fuels change: with a powerful digital platform we turn the world’s largest meeting place for the maritime industry into a lasting global industry marketplace. Join SMM DIGITAL – the maritime business hub, to see what’s technologically possible, connect with peers and gain fresh impetus for your business from the potential below:

en t pr e s mp a ny co / y o ur

om burg.c m a h smm packages

smm-hamburg.com/news

linkedin.com/company/smmfair

• 2,200+ companies from the entire maritime value chain • 50,000 industry professionals from 120+ countries • Top-notch conferences with insights into key topics • 24/7 global online presence until SMM 2022

twitter.com/SMMfair #SMMfair

facebook.com/SMMfair

youtube.com/SMMfair

MAGASINET MARITIME 1-2-2021

TOPHISTORIE

FLENSBORG SKIBSVÆRFT PÅ VEJ OP TIL OVERFLADEN IGEN Som en anden fugl Føniks genopstår Flensborg skibsværft - FSG Flensburger Schiffbaugesellschaft – efter at have ført en tilbagetrukket tilværelse de senere år med en truende konkurs hængende over hovedet og efterfølgende masseafskedigelser. Politisk snilde i Tysklands nordligste forbundsland Slesvig-Holsten og ny investor har gjort det muligt at redde værftet og dermed arbejdspladser fra flere end 500 til nu 360 personer.

SMELTET SALT—REAKTORER: FREMTIDENS ENERGIKILDE? I store dele af verden er det af gode grunde stadig ikke populært at tale om atomkraft som energikilde, men den aktuelle klimakrise tvinger politikere, industri og forskere til at tænke i alternativer til fossilt brændstof. Troels Schönfeldt og Seaborg Technology mener, at man med en knivspids atomkraft kan nå langt, og han håber på, at den maritime verden vil tage hans ideer til sig.

CORONA BREMSER OP - LYS FORUDE HOS SHIPPINGFOLK

TRE REDNINGSFARTØJER FRA TUCO TIL BL.A. VEST AFRIKA OG ARKTIS Før jul og nytår var der mere end fart på hos den sydfynske bådproducent Tuco Marine Group i Faaborg. Efter omfattende testsejladser i farvandet mellem Bjørnø og Faaborg stod værftet over for aflevering af sin seneste nybygning én 15 meter lang specialbåd til miljøundersøgelse af vandkvalitet som havbund på verdens vel nok længste strækning fra Oslo Fjord til Kirkenes i nord tæt på grænsen til Rusland.

10 ÅR EFTER – STADIG BEGEJSTRET Vi skriver meget om uddannelser indenfor den maritime sektor, men hvordan ser det ud efter 10 år, når man ser bagud? Vi har tale med Jannie Moesgaard Dinesen om det.

IRLAND DET FORJÆTTEDE LAND FOR SKANDINAVISKE FÆRGER Medens Union Jack gled til tops for at markere UKs udtræden af EU var der travlhed i skandinaviske rederikontorer for at fremskaffe den nødvendige færgekapacitet til transport af løstrailere, industrigods, hard- og software fra det irske ø-rige til EU og vice versa. Enkelte rederier Som DFDS og Stena Line rundede allerede Skagen med Ro/Ro færger ved midnat mellem den 31. og 1. januar på vej mod henholdsvis Dunkirk og længere sydpå til Cherbourg ligeledes ud til Den Engelske Kanal.

SÅDAN BLIVER BLÅ DRØMME TIL KONTANT VIRKELIGHED På MARTEC i Frederikshavn bliver såvel maritime drømme, søgående nysgerrighed som karriereplaner til realiteter i et Danmark, som trods corona står med en stærk Blå fremtid – åben for både drenge og piger såvel som unge med og uden erfaring.

USAS MARITIME INDUSTRI HAR BIDENS BEVÅGENHED Den 20. januar aflagde den nye amerikanske præsident Joe Biden sin embedsed. Efterfølgende opfordrede præsidenten borgerne til nationalt sammenhold og underskrev i hast adskillige dekreter, der gør op med hans forgænger Donald Trumps politik.

MAGASINET MARITIME Postomdeles til navngivne abonnenter i Skandinavien. Til samtlige danske rederier, samtlige skibe i den danske handelsflåde, maritime industrier, servicevirksomheder, havne, offshore virksomheder samt interesseorganisationer og folketinget. ISSN 2246-5022 Udsendes desuden som E-magasin. LAYOUT Designunivers Tryk: Rosendahls, Esbjerg

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR René Wittendorff Tlf.: +45 70 20 41 55 rw@mmg.dk JOURNALISTER Jens Nørgaard, jens@fiskerbladet.dk Daniel Christensen, dc@mmg.dk Marc Allen, uk@maritime.direct Michael McGrady, america@ maritime.direct DIREKTION OG ADMINISTRATION René Wittendorff Tlf.: +45 70 20 41 55 rw@mmg.dk

SIMAC KURSER

DTU SAMLER SINE EFTERUDDANNELSER I ”DTU LEARN FOR LIFE”

MARSTAL NAVIGATIONSSKOLE

HVEM ER DET EGENTLIG DER ”STÅR TIL SØS” I DAG?

UNG GRØNLÆNDER GØR DRØM TIL VIRKELIGHED

HVAD KAN JEG BLIVE?

ANNONCER Niels Hass D: +45 7610 1156 M: + 45 2933 6606 nh@mmg.dk UDGIVER Maritime Medier ApS CVR.: 30712471 Tangen 9 8200 Aarhus N Telefon: +45 70 20 41 55 Advertorial er betalte journalistiske produkter.

MARITIME .direct

Februar 2021 24. ÅRGANG

NR. 1-2 DKK 49,50

MARITIME UDDANNELSER Saltreaktorer - fremtidens energi? Flensborg skibsværft på vej op

Næste udgave: 6. april 2021

KARINA ROTHOFF BRIX, DIREKTØR OG KARSTEN ULDAL, VICE DIREKTØR FOR DTU LEARN FOR LIFE.

KOLOFON

UDDANNELSER

AF JENS NØRGAARD

amtidig har FSG modtaget sin første ordre på bygning af en ny Ro/Ro færge til aflevering i april 2022. Derudover er der underskrevet en hensigtserklæring om bygning af et søsterskib. Det sikrer værftet frem mod 2024. Netop Ro/Ro skibe har været skibsværftets store gennembrud på det internationale shippingmarked i nullerne efter årtusinde skiftet bl.a. til DFDS og tyrkiske interesser.

Manden der fik sat skub i værftet i starten af nullerne var den dynamisk direktør Peter Sierk og investeringsselskabet Münchner Orlando Management GmbH. Selskabet overtog i 2008 værftsforretningen fra familierederiet Oldendorff Carriers i Lübeck.

lande og landsdele skulle forenkles og systematiseres. Det blev introduktionen til de nye fragtfærge typer Roll On/Roll Off. Det skete i tæt dialog med DFDS, det tyrkiske rederi Ulusay Sealines og canadiske Oceanex. Oveni fulgte et par heavy lift fartøjer til Roll Dock i Holland.

En ny strategi blev lagt for dagen herunder hensyntagen til nye transportveje og muligheder i skibsbygning. Varetransporten mellem

SERIEPRODUKTION I FLENSBORG At forretningsmanden Peter Sierk turde kaste sig ud i de mange projekter skyldes ikke

Blandt den håndfuld af successkibe fra nullerne på Flensborg skibsværft er Ro/Ro fartøjer som Ficaria Seaways fra 2006. Skibet sejler i dag på rederiets fragtrute mellem Göteborg, Brevik i Sydnorge og Immingham UK og Vice Versa. (Foto: DFDS)

/ SIDE 6

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

mindst rettidig omhu i 1980’erne under tidligere ejere. Tre store beddinger måtte vige pladsen. På området opførte værftet verdens største overdækkede skibsbygningshal med en samlet længde på 275 m til indendørs skrogproduktion og motorinstallation. Accommodation herunder styrehus med mere blev bygget i et samlet modul på polsk værft og fragt på pram til Flensborg for montage. Denne form for nytænkning var i allerhøjeste grad med til at forny de tyske værfter i tæt konkurrence med danske og tiltagende fjernøstlig produktion.

efter redning fra havsnød fra et frådende hav mellem Orkney og Skotland. Derudover byggede Siem-folkene under ejerskabet af FSG et større olie efterforskningsskib til eget rederi.

I 2019 skiftede FSG igen ejerskab nu til det globale investeringsselskab Tennor Holding B.V. (tidligere Sapinda Holding, red.). Den daværende ejer - det norske konglomerat Siem Europe S.a.r.l., (”Siem Europe”, red.), gav op. Nordmændene overtog FSG i 2014 og nåede i sit femårige ejerskab af værftet, at bygge ikke mindre end otte store Ro/Ro-fartøjer samt en færge til trafikken mellem det Skotske fastland og den stormomsuste ø Harris/Lewis og byen Stornoway. Sidstnævnte location, er kendt i søfartskredse for sine redningsfolk. Mangt en sømand kan takke disse folk for at de i live

Værftet har ikke oplyst fartområde ej heller rederi som tager fartøjerne i bareboatchartre. Til gengæld fortæller værftet at de nye Ro/ Ro Skibe udstyres med den mest innovative teknologi hidtil set i Tyskland. Det omfatter også en videre udvikling af det unikke laste og lossesystem, som allerede kendetegner første generation af Ro/Ro enheder fra FSG World Wide.

DE NYE SKIBE De nye Ro/Ro skibe fra Flensborg får en længde på 210 meter. Bredden bliver på 26 m. Pæletrækket er 4,007 tons. De to søsterskibe udstyres med skibsmotorer på 2x 9.600 kW. Motorproducenten er ikke oplyst. Hvert fartøj indrettet med 35 kabiner heraf 12 til chauffører og 34 til besætningsmedlemmer.

som stedet hvor man med globale øjne igen ser Ro/Ro teknologien som en mærkevare for international skibsbygning. NAZISTERNE BYGGEDE UBÅDE Hos de folkevalgte i Flensborg Byråd, men ikke mindst i Slesvig-Holstens delstatsparlamentet håber man på ro omkring grænsebyens store arbejdsplads.Værftet der blev grundlagt i 1872, og har lige siden haft en omtumlet tilværelse. Mellem 1941og1945 byggede nazisterne 28 undervandsbåde. Engelske bombeangreb på værftet kunne ikke forstyrre byggeriet af Ubådene før den 19. maj 1943. Da faldt der 22 bomber på udrustningsværftet og 48 på selve skibsværftet. De to enheder lå med få kilometers mellemrum i den ydere del af Flensborg Havn. Som i tilfældet med fejlbombningen af den franske skole i København gik det voldsomme bombardement også ud over den danske børnehave som nabo til FSG. To lærerinder og 15 børn omkom ved bombardementet.

For grænsebyen Flensborg mellem Danmark og Tyskland, er værftets redning det ”skulderklap” der skulle til for igen at sætte fokus på byen,

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

SIDE 7 /

AF MARC ALLEN

SMELTET SALT—REAKTORER: FREMTIDENS ENERGIKILDE?

I store dele af verden er det af gode grunde stadig ikke populært at tale om atomkraft som energikilde, men den aktuelle klimakrise tvinger politikere, industri og forskere til at tænke i alternativer til fossilt brændstof. Troels Schönfeldt og Seaborg Technology mener, at man med en knivspids atomkraft kan nå langt, og han håber på, at den maritime verden vil tage hans ideer til sig.

ivlig og knitrende af energi som en af hans egne reaktorer er Troels Schönfeldt af den overbevisning, at hans flydende kompakte smeltet salt-reaktor (CMSR) vil ændre energiindustrien for altid. I en Zoom-samtale, der drejede sig om alt fra den elegante simpelhed i en salt nedkølet reaktor til det presserende behov for en fælles indsats mod klimaforandringer, stod det meget hurtigt klart, at Schönfeldt er en mand med en mission… Hej Troels, mange tak fordi du vil være med — Jeg springer direkte ud i det. En af de fraser som sprang mig øjnene, da jeg kiggede på din hjemmeside var: ‘eksistentiel trussel’. Hvad mener du med det? Klimaforandringer, ganske enkelt. Det er den store trussel, vi står overfor. Og det er derfor, at jeg mener at det er så afgørende, at vi finder et holdbart alternativ til fossile brændstoffer, og at vi finder det i en fart. På Seaborg er vi overbeviste om, at CMSR er en stor del af løsningen. Du slår mig som en mand, der bekymrer dig meget om miljøet, men der er en kæmpe elefant i rummet her, er der ikke? Hvordan reagerer folk, når du siger, at du vil fortøje en flydende atomreaktor i deres by? De kan se frem til billig energi, og hvis de gerne vil have det i deres baghave, så skal de investere i nogle ørepropper - en turbine larmer! Men seriøst, der er en stor forskel i meninger mellem Europa og Sydøstasien og vores marked i Asien. I udviklingslande har de typisk ikke mange penge til rådighed, så de er mere pragmatiske: hvor meget kan vi få og hvor hurtigt kan vi få det? Lige nu er der tale om kul og gas.

/ SIDE 8

Vil du så påstå, at truslen fra klimaforandringer er en større eksistentiel trussel end enhver form for skadelig effekt fra denne teknologi eller sågar misbrug af denne teknologi? Menneskeheden har aldrig stået overfor en større trussel end klimaforandringerne. De får Cuba-krisen til at ligne en storm i et glas vand. Jeg anerkender folks bekymring, men den her nye teknologi er meget sikker. Holdninger til klimaet er der nok af, det vi mangler lige nu er handling. Forskellen fra konventionelle reaktorer er enorm. En konventionel reaktor har stænger af fissilt materiale og disse genererer energi; de genererer også gasser, og hvis noget sprænger læk, så kan gasserne slippe ud. Hvis der derimod opstår et problem med CMSR, så lukker det ned. Salt/brændstof blandingen størkner og alt holdes inde. Det er den afgørende forskel. CMSR er så anderledes, at jeg ikke engang synes, at det er fair at sammenligne det med konventionel atomteknologi. Har du oplevet problemer med at få investorer? Den første investor kom til i 2018 og nu er de tunge drenge på vej ombord, heriblandt Anders Holch Povlsen og Lukasz Gadowski. Er militæret interesseret? Ja. Et bedre spørgsmål ville være: er vi interesseret i militæret? Svaret er nej. Hvis vi involverer os med militæret, så kan vi meget vel blive ekskluderet fra det civile marked. Og jeg håber oprigtigt, at vi får brug for militæret til at løse problemet med klimaforandringerne. Hvis en regering i udlandet sagde: ‘Kom, vi skal nok finansiere jer’. Ville I så sige ja? Ja, jeg vil tage alt i betragtning som kan øge vores chancer for succes. Men det er faktisk svært at slå Danmark. Vi ansætter en masse mennesker, og vi har ikke valgt den nemmeste

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

udfordring, så vi har virkelig brug for de bedste i verden. Det ville være sært, hvis det bedste team i verden levede samme sted. København er en attraktiv by at flytte til, så jeg har tiltro til, at vi nok skal få lokket de rette talenter til. Fluorsaltet, kernen i hele processen— hvor stammer det fra og hvilke miljømæssige problemer kan der være i forbindelse med det? Fluorsalt findes alle steder, det er i sten, så minedrift er en del af processen. Minedrift er altid en del af processen. Men den gode nyhed er, at vi benytter langt færre ressourcer end for eksempel vind- eller solenergi, så vi har brug for mindre minedrift. På din hjemmeside står der, at tre af jer sad og drak hjemmebrygget øl, da idéen om CMSR opstod. Hvem fik idéen? Det var nok mig til at begynde med. Jeg fandt nogle gamle videnskabelige artikler om konceptet i 2008 og jeg kunne ikke få det ud af hovedet. Man har forsøgt sig med teknologien tre gange tidligere, så det er ikke nyt. Jeg var ved at tage min Master, men jeg kunne bare ikke slippe det. Vi talte om konceptet, mens vi bryggede øl - mine venner troede jeg var skør, for vi er opfostret til at være imod atomkraft. Ask, Esben og jeg talte om det i flere år, men en nat blev vi så fulde, at vi oprettede en virksomhed. Og sådan startede det Vi oprettede virksomheden, men fandt hurtigt ud af, at vi manglede en administrerende direktør, og her trak jeg det korteste strå. Jeg måtte lære alt om at drive virksomhed, håndtere bureaukrati og være entreprenør. Det var en lang rejse, en sand kamp, der startede i 2014 frem til at vi fik vores første investor i 2018. Har du på noget tidspunkt været tæt på at give op? Jeg kan bare sige, at det kræver nerver af stål at

være administrerende direktør. Vi tog en del slag på vejen, men man er jo bare nødt til at rejse sig igen og overkomme problemerne, er man ikke?

Ud fra et teknologisk synspunkt, er det ikke særligt svært. Lovgivning og penge er de største problemer.

Så absolut. Jeg var overrasket over at læse, at I arbejder på et kontorfællesskab. Gør I stadig det? Ha! Godt spørgsmål! Vi flyttede ind i et lille hjørnekontor i et kontorfællesskab i starten af 2019. Men i dag optager vi flere etager, faktisk mere end halvdelen af bygningen, og vi er faktisk på nippet til at skabe vores fjerde laboratorium som jeg faktisk tror vil ende med at optage mere plads end samtlige resterende startup-firmaer. Så for at være ærlig, så ved jeg ikke om man reelt kan tale om et kontorfællesskab mere.

Det vil være ret tankevækkende for mange i den maritime verden grundet virakken omkring salt-nedkølede reaktorer i medierne… Det skal nok komme. Få teknologien ud, oplev fordelene, så skal det nok blive implementeret indenfor søfarten. Det er jeg overbevist om. Hvad tror du, der skal til for at ændre billedet, for at dagsordenen ændres? Jamen, så er vi tilbage ved udgangspunktet. Det er penge, der driver værket - så simpelt

er det. Hvis vi formår at gøre det til et billigere alternativ end olie, så er vi i gang. Se på olie; har det et godt ry i offentligheden? Nej. Det sviner og det driver klimaforandringerne. Men lige nu har vi brug for det. Men hvis Seaborgs investorer kan få et afkast, hvis producenterne kan skabe profit, og hvis slutnbrugerne får, hvad de vil have, så ved jeg, at det vil fungere; så vil det skabe en løsning for os. Troels, det har været en fornøjelse. Lad snakkes ved i 2035… Helt sikkert.

Har du nogensinde været bekymret for om nogen snager i jeres foretagende? Der er højst sandsynligt nogen, som allerede snager i det, men det må være, som det er. Fair nok… Men det er jo også stort. Der er store penge i energi. Det er forbløffende. Som tommelfingerregel kan man sige, at hver gang der bruges 1 dollar, så går 12 cents af dem på energi. Og markedet vil vokse tifoldigt over de næste 20 år i takt med at udviklingslandene industrialiseres. Det er stort. Det er det, der gør dekarboniseringen så vanskelig: på grund af alle de penge, der er bundet til energi. Hvis vi vender tilbage til et teknologisk perspektiv, kan det her så nedskaleres? Hmmm… Ja, det kan det, men med hensyn til energiproduktion, så er 200MW enheder vores ‘sweet spot’. Du spørger selvfølgelig ud fra et maritimt perspektiv, så du er interesseret i 50-80MW, ca. 70-1000hk, noget man kan drive et skib med. Hvornår vil det være muligt? Der vil gå noget tid ... Af to årsager: for det første vil den maritime industri ikke implementere atomkraft, før vi har modulære reaktorer på pramme, så vi er først nødt til at realisere pramtil-land energiproduktion. For det andet er lov-systemet ikke klar til det. For mange lande forbyder fremdrift via atomkraft, så rutemulighederne er stærkt begrænsede. Hvis vi kan få en bedre energiproduktion op at køre inden 2025, og hvis de lovregulerende systemer, regeringer, og de magthavere der nu engang er, vil anerkende den trussel, vi står overfor, og griber til handling - hvis de indser det akutte behov for en fossil-fri energi, så er det meget muligt, at vi vil få nuklear fremdrift at se på skibe inden 2035.

Troels Schönfeldt, en mand med en mission. SE FORTSÆTTELSE I NÆSTE NUMMER, HVOR VI BESKRIVER TEKNIKKEN I EN THORIUM-SALT REAKTOR

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

SIDE 9 /

Hanstholm Havn her i fugleperspektiv med det 130.000 m2 store inddæmmede område til bl.a. den fremtidig erhvervsudvikling i forgrunden.

AF JENS NØRGAARD

HANSTHOLM HAVN I VÆKSTSPORET - SKAL VÆRE EUROPAS GRØNNESTE De første lejekontrakter er indgået på det gigantisk store inddæmmede baglandsareal på 130.000 m2 i forbindelse med Hanstholm Havns havneudvidelse til 650 mio. kr. Det nye landområde er skabt af den Aarhusianske entreprenørkoncern Aarslev A/S som sluttede sine omfattende arbejder i det sene efterår 2020. Nu gælder det fremtiden for vækst på arealerne i form af bl.a. terminaler og produktionsvirksomheder. Blandt de første og største lejere umiddelbart på det inddæmmede område er fiskemel- og fiskeolie koncernen FF Skagen samt en trawlvirksomhed.

mbitionerne er store for Hanstholm Havn. Med udvidelsen satses der endnu mere på bl.a. erhvervstrafik og fiskeri. Potentialet er til stede, fortæller havnedirektør Nils Skeby i denne samtale med FiskerBladet. Derfor ser jeg store muligheder for at tiltrække nye virksomheder til området som forædlingsindustri inden for fisk, nu hvor man også har sluttet om- og tilbygningen af Danmarks største fiskeriauktion med en køleauktionsfacilitet, der ganske enkelt er ”State-of- the- art”.

/ SIDE 10

På det inddæmmede område har FF Skagen sat sig på de første 20.000 m2. Derudover har virksomheden en option på 20.000 m2. Endelig har en eksisterende trawlvirksomhed i Hanstholm sat sig på 4.000 m2. Ad åre er det tanken at flytte FF Skagens fabrik på Nordre Strandvej til det inddæmmede baglandsareal, der også rummer den nye lossekaj til industritrawlere. Vanddybden ved kaj er på 11 m. Selv de største trawlere kan gå

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

til kaj uden at støde på grund i uanset vejrlig. Indtil videre fortsætter køreturen med lastbil/ fisk fra skib til fabrik. Planen er at etablere en opsamlingsterminal for så senere når FF Skagen flytter ud på baglandsarealerne at etablere en pipeline forbindelse fra skib til fabrik. Det handler om at få et optimalt flov uden afbrydelser i forbindelse med losning. Enheden tilfører ikke noget nyt i forhold til eksisterende aktivitet, men letter presset blandt arbejderne.

FOTO: HANSTHOLM HAVN

Med den ny strategi som vi lægger for dagen skal Hanstholm Havn fremover først og fremmest tiltrække nye virksomheder der opererer i segmentet grøn energi og gods over kaj. Vi skal skabe indtægter! Containeroperationer kunne være en del af løsningen. Dermed slår jeg ikke på ”tromme” for at konkurrere med Aalborg eller Skagen – men skabe vores egen niche. Det gælder også fiskeriet. Det handler ikke om hvem der er størst - Hanstholm eller Skagen - men om at give kunderne og havnens besøgende de mest optimale forhold, fortsætter Nils Skeby.

TURBORENOVERING

Det er vores speciale!

Mere end 30 års erfaring og med markedets nyeste maskiner, tilbyder vi reparation samt salg af renoverede og fabriksnye turboer, direkte fra lager.

Perspektiverne er interessante. ”Power to X” – hedder en ny fællesbetegnelse for hvordan man tager vedvarende energi og omdanner det til brændstof – f.eks. brint. Vi tager simpelthen el fra et procesanlæg som vindmøller og opmagasinerer energien til brug i den videre proces for omformning og brug i andre segmenter. På sigt kan det også være solenergi. Planen er at udbygge det i et samarbejde med Hanstholm Energiselskab. Til formålet investeres i nye vindmøller som placeres dels ved molerne og dels i baglandet. Derudover ved den nye mole nær dokken og ved Fjordlines gamle toldbygning i sydvest. Det kræver store penge at projektere den nye omstilling, hvor vi går i gang med at forlade de fossile brændstoffer. Alene kan vi ikke gøre det, men med hjælp fra fondsmidler og de rette virksomheder skulle det ikke være umuligt. Fremstødet til de nye tider skal drøftes indgående også med fiskerne der skal ”vinke” farvel til brugen af de fossile brændstoffer til fordel for brint eller andet brændstof.

A/S Esbjerg Cylinder Service Tlf.: 75 13 92 55 · www.ecs-itop.dk

A/S Midtjydsk Cylinder Service

Tlf.: 86 62 22 44 · www.mcs-itop.dk

Noget kommer til at ske på enten den ene eller anden måde i lyset af samfundets generelle planer for grøn omstilling.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

SIDE 11 /

FOTO: JENS NØRGAARD

sationen nye kompetencer som Steen Harding Hintze og vores nye driftschef og vicedirektør Søren Kanne Zohnesen. Sidstnævnte er hentet i egne rækker. Med energiudspillet viser vi bl.a. omverdenen at vi mener tiltagene seriøst. Havnens bilpark og maskiner f.eks., skal fremover køre på ny energi som brint. Hanstholm Havn arbejder i den forbindelse sammen med Thy-Mors Energi om et vindmølle projekt som gerne skal kunne blive myndighedsgodkendt senest 3. kvartal 2021. Nils Skeby oplyser, at opstarten på selve projektet begynder i januar 2021. I juni skulle produktionen så kunne gå i gang. Det er baggrunden fortsætter havnedirektøren at vi den 13 januar har inviteret samtlige virksomheder på havnen til et dialogmøde om fremtid.

Hanstholm Havns nye dynamo, havnedirektør Nils Skeby, lægger op til en spændende fremtid for den vestjyske fiskerby.

For Hanstholm Havn er formålet med denne proces at havnen skal være kendt i den store verden som den mest grønne over hovedet. Derfor har vi til forretningsudvikling ansat en af de bedste specialister på området udvikling og salg i Thy, Steen Harding Hintze. Hans resultater tæller for sig selv. De sidste fem år har han siddet som CEO i Energifonden Skive

som stod bag etableringen af den grønne erhvervspark Green Lab Skive. I perioden 2016 til 2020 tiltrak GreenLab Skive investeringer for 1,6 mia. kroner. Ifølge Nils Skeby befinder Hanstholm sig midt i en transformationsproces. Vi skal et gear op i hastighed. Det gør vi bl.a. ved at tilføre organi-

Fire udviklingsprojekter ”banker” på. De er samlet i en styregruppe med en bred skare af repræsentanter for både havn og by. Formålet er at løfte Hanstholms image og give området de rette rammer til vækst. Der skal således indrettes et Fiskeriets Hus, et showroom for Fiskeriet og brainstormes om nye tanker til en opgradering af hovedfærdelsåren Kai Lindbergs Gade. Endelig er det planen, at Statens Kunstfond skal bidrage med et projekt som rykker i fiskerbyen - ikke kun lokalt - men over for de mange turister og andre der vil studere fremtidens fiskersamfund, hvor det handler om mere end fisk!Hanstholm Havns nye dynamo, havnedirektør Nils Skeby, lægger op til en spændende fremtid for den vestjyske fiskerby.

FOTO: JENS NØRGAARD

Dokken North Sea Yard midt i billedet er et stort aktiv for Hanstholm Havn som har kunder inde til klasse, eftersyn, maling og udskiftning af motorer både fra Norge eller som her hvor en række franske trawlere fra fiskerbyen Boulogne Sur Mer ud til Den Engelske Kanal er inde til årligt eftersyn. Skibene opererer som regel i farvandet nordvest af Shetland.

/ SIDE 12

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

Danish Shipping

NO. 5 in the world

COPENHAGEN, MAY 18TH - 19TH 2022

•D anish Shipping is No. 5 in the world of global operator nations • The Danish maritime industry is the world’s 7th largest in terms of exports •M ore than 10 pct. Increase in operated GT from 2017 to 18 •D anish flagged merchant fleet has grown by 25 pct. from 2017 to 2018 •B iggest Danish export business (200 billion DKK) •6 .200 employed land-based – 17.000 seafarers •1 00.000 employees in the Danish Maritime Cluster •9 8% of the Danish operated fleet, managed from the Copenhagen area

EXCUSES FOR EXHIBITING

• Organized in cooperation with Bella Center - one of the most experienced and biggest organizers of fairs in Scandinavia • The Danish maritime industry is the 8th largest in scrapping • Free entrance. Registration in advance or on arrival • Free conferences and all other activities • Two event days to concentrate and using fewer resources of the exhibitors’ staff • All activities at Bella Center - no wasted time with transport • Activities are scheduled to avoid conflicts

• The Danish maritime industry is the 12th largest in ship repairs • Half-day conferences, workshops, etc. makes it easier for employees to get permission = more visitors • Tracks with professional agendas approved by the shipowners - focusing on approved submissions from the exhibitors • Included breaks in all events, giving time to visit the exhibitors • Possibilities for the exhibitors to brand themselves with relevant tracks - both on the stand and in a special overview in the Fair Guide • Visiting wonderful Copenhagen

AF JENS NØRGAARD

FÆRGEFORBINDELSE OVER ELBEN GENOPTAGES MED LNG-FÆRGE Fra marts 2021 gøres et nyt forsøg på at genetablere færgeoverfarten mellem Brunsbüttel mellem Kieler Kanalens udløb i Elben og Cuxhaven på den modsatte side i Nedersaksen ved flodens munding i Nordsøen. Det er det nyetablerede rederi Elbeferry GmbH, der i et charterarrangement indsætter den norske LNG og fjordfærge Fanafjord. Af økonomiske årsager måtte rederiet Elb-Link opgive overfarten i 2017. Rederiet sejlede på ruten med to dobbeltender færger som i dag opereres på overfarter i de arktiske område af Østcanada.

nitiativtagerne bag rederiet Elbeferry GmbH tror på mulighederne og tager springet og genetablerer overfarten, som siden lukningen 2017 har været hårdt savnet. I begyndelsen kun med en enkelt dobbeltender færge som den chartrede fra færgerederiet Fjord 1 i Florø nord for Bergen. Der er

tale om en LNG færge bygget i 2007 og indsat i fjordsystemerne og de nære kystområder som Bjørnafjorden der støder op til Europavej 39. Den vej forbinder en af de vigtigste transport korridorer på Vestlandet mellem Stavanger og Bergen. Fanafjord sejlede på fjorden frem til

Data Fanafjord har plads til 150 personbiler såvel som 28 lastbiler. Der er derudover plads til 600 pax. Færgen længde er: 129,80 m, bredden er 18,7 m, dybgangen 4,7 m. Fanafjord er udstyret med 2x 16cyl. 4T+2x 112 cyl. 4T DM (Rolls-Royce Marine AS, Bergen), 16.832 HK

/ SIDE 14

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

oplægningen i 2019. Færgen er i øjeblikket under opgradering i hjemhavnen. Overfarten mellem de to havnebyer ved Elben har været en stor mangelvare, fortæller lederen af Cuxport havneudvikling og logistik, Roland Schneider, til Maritime. Overfarten vil, når den nu kommer i gang, betyde store besparelser for en af Cuxports største kunder Siemens Gamesa. Fremover kan transporter af Naceller, tårnelementer og rotorblade igen transporteres direkte på blokvogn fra produktionsstedet i ”vindbyen” Brande i det midtjyske, og sejles i direkte linje med færgen fra Brunsbüttel til Cuxhaven og fortsætte ind på Elektronikkoncernens eget oplags-område. OVERFART MED POTENTIALE Udviklingschefen for havneafsnittet Cuxport, Roland Schneider, forventer derudover igen turister fra Slesvig-Holsten, Danmark, Norge og Sverige til dette ofte oversete hjørne af Tyskland, hvor store offentlige investeringer har forbedret in-

frastrukturen. Bilisterne slipper for nåleøjet Hamborg og den fortsatte lange køretur mod Bremen på Hansalinjen. Det gør det lettere at komme til Holland og Benelux. Den chartrede færge til den fremtidige overfart er som skabt til overfarten. Med en servicefart på 21 knob kan færgen gøre overfarten mellem de to byer ved Elbens munding på 60 minutter. TRAFIK TÆT PÅ SAMMENBRUD Om det nyetablerede færgerederi kan overleve afhænger af økonomien. Potentialet skulle være der siger alle prognoser. Trafikken på de nordtyske motorveje er tæt på at bryde sammen. Det fortæller den parlamentariske statssekretær i Nedersaksens Parlament i Hannover, Enak Ferlemann, fra den Kristelige Demokratiske Union CDU. Som følge af trafikintensiteten er det ikke længere nok med pendulfærgerne mellem Wischhafen på Elbens sydlige side nær byen Stade og Glückstadt på den nordlige del i Holsten. Ventetiden ligger

ofte på 2 og 3 timer til trafikanternes store ærgrelser. Overfarten opereres af tre færger. Det ”gamle” Flensborg rederi, Förde Rederei Seetouristik FRS, har netop overtaget ruten. Den trafikale udvikling på vejnettet i Nordtyskland er årsag til at vi politisk interesserer os for at færgeforbindelsen mellem Cuxhaven og Brunsbüttel får optimale forhold til starten på ruten over Elben. Initiativet bakkes op af rederiet Erwin Strahlmann og den holstenske energikoncern MTB New Energy begge Brunsbüttel og medlem af bestyrelsen i det nye færgerederi.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

SIDE 15 /

CORONA BREMSER OP AF JENS NØRGAARD

- LYS FORUDE HOS SHIPPINGFOLK

Med udgangen af tredje kvartal kunne Europas tredje største havn Hamborg forsat mærke effekten af den verdensomspændende Corona Pandemi. Med et minus i omsætningen over kaj på 16,2 procent efter andet kvartal tidligere i år viser den seneste opgørelse at hansestadens købmænd igen har vendt udviklingen og løftet fremgangen med 32 mio. tons (-8 procent) på de samlede godsmængder. Containeromsætningen i tredje kvartal var på 2,3 mio. TEU (-4,9 procent). Ifølge HHM - havnens kommunikations- og marketingsafdeling, relatere fremgangen sig til udenlandsk efterspørgsel på tyske industri- og konsumvarer.

FOTO: HHM/HASENPUSCH

Sydkoreas største rederi HMM Hyundai Merchant Marine ankommer her direkte til Europas tredje største havneby Hamborg. Rederiet er som andre af de store oversøiske rederier kommet stærkt ud af tredje kvartal.

/ SIDE 16

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

ptimismen syd for den dansk-tyske grænse sætter sit præg på Aarhus Havn som onsdag den 3. december satte Danmarksrekord på omsætningen ved at løfte container nummer 574.747 over kaj. Det er det største antal nogensinde på dansk jord. Som i Tyskland er det danske konsumvarer til de asiatiske lande som svinekød til Kina, der pynter i regnskabet. Folkerepublikkens egen produktion er nærmest gået i stå på grund af afrikansk svinepest. Derudover er mængden af container forøget generelt for både im- og eksport. Det giver et positivt billede af den øjeblikkelige situation i dansk erhvervsliv. Her har man valgt Aarhus Havn som den foretrukne udskibningshavn, fortæller havnens CEO, Thomas Haber Borch. ÅRHUS VIGTIG PARTNER I årets første tre kvartaler er der samlet set i Hamborg Havn losset og lastet 93,2 mio. tons gods til/fra skibe over kaj. Stykgods udgjorde 65,2 mio. tons (-9,9 pct.). På området for massegods som granulater herunder flydende gas, olie og petrokemiske stoffer i det hele taget, blev der

håndteret 28 mio. tons, (-12,4 pct.). Derudover blev der løftet 6,3 mio. TEU, (20 fod standardcontainer), det er en tilbagegang på 9,9 pct. Ser man på containerhåndteringen med Hamborgs 10 vigtigste partnere i de første tre kvartaler 2020 er der store forskelle ikke mindst mængdemæssigt som f.eks. til Kina og vice versa. Folkerepublikken er Hamborgs vigtigste handelspartner, men måtte se en nedgang i omsætningen med -11,3 pct. Nedgangen kunne ikke indhentes i samhandlen med de øvrige partnere. Alle måtte notere et minus som f.eks. Danmark, (-3,4 pct.), Sverige med hele (-11,8 pct.), Sydkorea med (-11,9pct.) og Polen med (-9,6 pct.). På den positive top ti liste ligger samhandlen med USA (+0,1 pct.), Singapore (+7,1), UK med hele (+41,0 pct.) og Malaysia (+5,5 pct.). USA OVERRASKER STORT Ud fra tallene er det især USA der overrasker grundet den manglende efterspørgsel på varer fra Vesteuropa, (Tyskland), og med baggrund i de enorme smittetal som Corona Pandemien har efterladt.

I forhold til væksten i container håndteringen mellem Tyskland og UK har Brexit-forhandlingerne haft sin indflydelse. Købmændene i Det Forende Kongedømme har været mere end nervøse for ikke at kunne få deres varer hjem fra Europa før evt. nye toldmure ville resultere i en blokade og ophobning. Alt hvad der var af boxe i UK blev støvsuget og sendt med næste skib som tomgods til Europa for loading. Opgørelserne i tredje kvartal i hansestaden er et vigtigt incitament til, hvor der fortsat kan sættes ind til forbedringer. Det står dog allerede klart, at Hamborg ikke når op på sidste års rekordtal, når HHMs administrerende direktør Axel Mattern, gør de endelige tal op efter fjerde kvartal. Import- eksportsiden er f.eks. for nedadgående grundet mindre stålproduktion som følge af nedgang i jernmalm- og kulproduktionen. På eksport siden løftes tallene en smule grundet forbedrede afsætningsforhold for landbrugsvarer som korn og kunstgødning. Det ”skæpper” alt sammen lyder det fra vandkanten til Elben i Hansestaden Hamborg.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

SIDE 17 /

FOTO: JENS NØRGAARD

Et nyt miljøskib som kort blev præsenteret i sidste udgave 12/2020 i FiskerBladet er nu afleveret til den norske kunde. Skibet skal operere på verdens længste kyststrækning. På prøveturen nåede den en topfart på 37 knob.

AF JENS NØRGAARD

TRE REDNINGSFARTØJER FRA TUCO TIL BL.A. VEST AFRIKA OG ARKTIS

Før jul og nytår var der mere end fart på hos den sydfynske bådproducent Tuco Marine Group i Faaborg. Efter omfattende testsejladser i farvandet mellem Bjørnø og Faaborg stod værftet over for aflevering af sin seneste nybygning én 15 meter lang specialbåd til miljøundersøgelse af vandkvalitet som havbund på verdens vel nok længste strækning fra Oslo Fjord til Kirkenes i nord tæt på grænsen til Rusland.

artøjet med et meget lavt lydniveau er en såkaldt dagbåd med en topspeed på 37 knob. Fartøjet skal fortrinsvis beskæftiges ved de store havbrug for lakseopdræt i såvel fjorde som åbent hav. Besætningen på to-fire mand skal undersøge om opdrætterne og dermed brugene ”sviner” miljøet mere end det tilladte. Fartøjet var bestilt af Akva Kompetence i Rørvik i Flotanger Kommune på kysten nord for Trondhjem. Virksomheden er privat men arbejder for de norske miljømyndigheder med særligt opdrag på at holde øje med de mange havbrug. Miljøskibet udmærker sig ved ekstremt gode søegenskaber. Ifølge TUCOs øverste leder, Jonas Pedersen, kan det tilskrives den slanke konstruktion og bredden 3,5 m samt fartøjets dybe V-profil.

/ SIDE 18

GODT HÅNDVÆRK Kan man bruge betegnelsen ”smukt skib”, så er det vel det nærmeste man kommer øjebliksbilledet, når man for første gang betragter fartøjet og kommer ombord på prøvesejlads. Det her er vellykket og godt håndværk på alle måder. Indretningen er som den skal være på en dagbåd. Intet ekstra vagant men en større forpeak til stuvning af diverse ting go sager. Herefter følger et stort rum med sæder og arbejdsbord i bagbords side. I styrbord er der gjort klar til montage af IT udstyr til udarbejdelse af analyser, pantry og kaffemaskine samt et minilaboratorium til undersøgelse af vandudtag og prøver fra havbund nær havbrugene og under. Agten for - stadig om læ - er der indrettet bad

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

og toilet ligeledes i styrbord side. Fra dækket på agterkanten er der adgang til et mindre værksted til løsning af forskellige opgaver som det hedder. SÆRLIGE ARBEJDSBÅDE TIL STORSTRØM Skibsdesignet indgår i TUCOs ProZero serie som er rost såvel i udlandet som herhjemme, hvor den seneste produktion i form af særlige arbejdsbåde er taget i anvendelse ved den nuværende opførelse af den ny Storstrømsbro. Med fartøjerne er man i stand til hurtig transport af medarbejdere som betonfolk og ingeniører. Sidstnævnte har deres helt egen båd fyldt med diverse IT-udstyr. I løbet af få øjeblikke kan den være fremme hvor problemerne opstår og sætte fokus.

I bedding i byggehallerne er TUCO nu i gang med et sæt trillinger – tre såkaldte daugther Crafts - Fast Rescue Boats – på 11 meter og dermed fire meter kortere end miljøskibet til Norge. Det er redningsskibe bestilt af det hollandske rederi Wagenborg som er velkendt i de fleste havne i Skandinavien. Rederiet arbejder World Wide med såvel partslaster og break bulk, massegods og specialskibe til vindmøllesektoren samt Ro-Rofart i Østersøen. Senest har rederiet åbnet en rute mellem Oxelösund nordøst for Norrköbing til Riga – porten til Rusland og Hviderusland. Senest har det hollandske rederi frekventeret flere af de vestafrikanske lande som Elfenbenskysten såvel som Gabon i det vestlige Centralafrika bare for at nævne nogle af de lande som nu er med i netværket hos Wagenborg.

INDSÆTTES I ISHAVET Et af de nye redningsskibe skal sejle i Vestafrika under det britiske containerrederi PO Nedlloyds flag. Det andet redningsskib får en Daugther Craft til en russisk isbryder som leveres i løbet af 2021. Skibet skal indsættes i Ishavet nord for Svalbard. Det tredje skibs er der ingen oplysninger om endnu, fortæller Jonas Pedersen til FiskerBladet. Fælles for trillingerne er af de er hermetisk lukket for vandgennemtræning. De er forstærket efter de seneste regelsæt, hvilket gør det spændende at følge skibene i deres forskellige arbejdsområder for ligeledes at give Faaborg Værftet erfaringer ved fremtidig produktion.

Et toiletkig: Fra toilette på Miljøskibet er der god udsyn som her i Faaborg Lystbådehavn før aflevering til de norske miljøeksperter.

GRATIS online support via TeamViewer

Vi er skiftet til en ny satellit, hvilket giver en hurtigere og mere stabil forbindelse

SeaMaster tilbyder et varierende udvalg af højtydende, pålidlige og funktionsrige Ku-, Ka- og C-bånds VSAT-antennesystemer, der er tilgængelig i dag Vælg mellem Ku-, Ka- eller C-bånd med en Economy, Standard, Business eller Professionel abonnementsløsning til konkurrencedygtige priser

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

SIDE 19 /

AF JENS NØRGAARD

IRLAND DET FORJÆTTEDE LAND FOR SKANDINAVISKE FÆRGER

Medens Union Jack gled til tops for at markere UKs udtræden af EU var der travlhed i skandinaviske rederikontorer for at fremskaffe den nødvendige færgekapacitet til transport af løstrailere, industrigods, hard- og software fra det irske ø-rige til EU og vice versa. Enkelte rederier Som DFDS og Stena Line rundede allerede Skagen med Ro/Ro færger ved midnat mellem den 31. og 1. januar på vej mod henholdsvis Dunkirk og længere sydpå til Cherbourg ligeledes ud til Den Engelske Kanal.

anset forberedelserne allerede havde været i gang gennem længere tid for begge rederier var der fortsat et papir bureaukrati der skulle på plads. Det lykkedes på alle måder at løse opgaverne med omorganisering af færger og inchartre færgekapacitet andre til de nye overfarter frem til den sydøstlige færgehavn på Irland Rosslare som Stena Line i forvejen besejler med den tidligere Frederikshavn færge - nu ”Stena Europe” - på overfarten til Fishguard i UK Wales. Gennem efterårsmånederne trafikerede Stena sin faste færgerute mellem Rosslare, (Irland) og Cherbourg, (Frankrig) med den tidligere bornholmerfærge ”Hammerodde” nu ”Stena Vinga”. Færgen har siden bl.a. afløst på Gøteborg-Kiel medens ”Stena Scandinavia” var i dok hos Fayard på Lindø. Netop nu afløser den på ruten mellem Gdynia-Karlskrona. Derudover har Stena flyttet rundt på andre fartøjer som ”Stena Horizon” der nu bakker op mellem Rosslare og Cherbourg, hvor også svenske Gotland Bolaget er indchartret af DFDS med de ledige færger ”Visby” og "Drotten”, som normalt sejler på overfarten Oskarsham og Visby.

/ SIDE 20

Intet er dog længere normalt siden Brexit trådte i kraft. Oveni har Irlænderne nu selv øjnet mulighederne efter Brexit. De har indsat deres nyeste færge ”W.B Yeats” med udgangspunkt i Dublin. Det irske rederi fik i øvrigt for nogle år siden ”W. B. Yeats” leveret fra FSG Flensburger SchiffbauGesellschaft. Færgen var stærkt forsinket fra værftet. Kort tid efter blev værftet erklæret konkurs. FSG blev i sin tid kendt for sine successkibe - ro/ro-færgerne til DFDS op gennem nullerne. I dag er FSG genopstået som en anden ”Fugl Phønix” og i gang med en ny serie af ro/ ro fragtfærger. Ved en hurtig omorganisering på Østersøen fik DFDS frigjort ro/ro færgen ”Optima Seaways” på overfarten mellem Karlshamn og Klaipeda. Færgen blev erstattet af ”Patria Seaways” der ellers har fast rute mellem Paldiski i det vestlige Estland og den svenske østkysthavn Kapellskär. Derudover lykkedes det for DFDS at inchartre det italiensk ejede ro/ro skib ”Kerry”, der både har

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

ligget i charter på Middelhavet, samt overfarter mellem UK-Bilbao/Portugal-Frankrig og mellem Tyskland og Baltikum. Sammen med ”Optima Seaways” går færgerne nu i pendulfart i en fast ugentlig tidsplan mellem Dunkirk og Rosslare. Overfarten tager næsten 24 timer. For eksportører og transportvirksomheder muliggør DFDS initiativ direkte og papirløs lastbiltransport mellem Irland og de øvrige EU-lande. Dertil skal lægges reducerede omkostninger og mindre ventetid og mulighed for annullere de toldprocedure, der nu gælder for transport via UK og overfarten på f.eks. Dover/Calais eller Dunkirk med flere. DFDS rutechef, Aidan Coffey, fortæller at færgerne er et vigtigt alternativ til den britiske ”landbro” for irsk industri. I den forbindelse udgør Dunkirk og de øvrige havnebyer en vigtig strategisk placering med let adgang til den franske hovedstad Paris. Dertil kommer at f.eks. Dunkirk ligger tæt på den belgiske grænse og den videre adgang ind til Holland, Tyskland og Polen.

AF MICHAEL MCGRADY

USAS MARITIME INDUSTRI HAR BIDENS BEVÅGENHED

Den 20. januar aflagde den nye amerikanske præsident Joe Biden sin embedsed. Efterfølgende opfordrede præsidenten borgerne til nationalt sammenhold og underskrev i hast adskillige dekreter, der gør op med hans forgænger Donald Trumps politik. Biden, en tilhænger af progressiv politik og samtidig den ældste mand, der nogensinde har haft præsidentembedet, stod nu på toppen af magten.

I ugerne efter valget i november sidste år satte Biden allerede sit præg på den hjemlige maritime industri. I Washington DC er der ikke tradition for maritim handel. Byen er et hovedsæde for lovgivning, regulering, diplomati og amerikanske demokratiske traditioner. Med byens historie og nationale vigtighed kom det ikke som nogen overraskelse, at den tidligere præsident Donald Trump bogstaveligt talt kaldte den amerikanske regerings hjemsted for en sump tidligt i sin embedsperiode i 2017. Det er naturligvis ikke en sump. Alligevel når afledningerne af den outsider persona, som Trump dyrkede i præsidentkampagnen i 2016 sit klimaks, når man kigger på den måde han håndterede gamle lovgivningsmæssige præcedenser, som tidligere regeringer har sat. I mange år blev Trump betragtet som en ivrig fortaler for den tunge industri, herunder skibsfart og de maritimt orienterede økonomiske segmenter. Men denne anskuelse kan dog snart ændre sig. Få dage inde i sin præsidentperiode markerede Joe Biden sig hurtigt som en tilhænger af den maritime industri. Den opfattelse deles blandt mange grupper og ledere indenfor branchen, som betragter den nye præsident med iver og forsigtig optimisme. NYE TIDER For det nye styre har overgangen ikke været problemfri for hverken Joe Biden eller hans vicepræsident Kamala Harris. Den tidligere administration blokerede for Biden og Harris. Ifølge valgloven kan en kommende præsidents administration ikke få fuld adgang til regeringsorganer og computersystemer uden bekræftelse fra chefen for GSA (General Services Administration). Trumps GSA-chef, Emily Murphy, nægtede at bekræfte valgresultatet og påbegynde overgangen mellem de to administrationer. Med en vis bitterhed og for at redde sin karriere,

accepterede Murphy dog sidenhen resultatet ved at åbne regeringen for de nye Bidenbureaukrater og lade magtskifte-overgangen begynde. NY DAGSORDEN OG JONES ACT Bidens regering gjorde det klart, at der ville ske hurtige ændringer. Efter et par dage i præsidentembedet udsendte han således en bekendtgørelse, hvori han bekræftede sin støtte til amerikansk skibsfart som defineret i den såkaldte Jones Act. Jones Act er en amerikansk skibsfartsregulering som blev underskrevet som lov i 1920. Loven kræver, at gods som fragtes fra en amerikansk havn til en anden skal transporteres af et amerikanskbygget fartøj, som er amerikansk ejet, sejler under amerikansk flag og har en besætning bestående af amerikanske statsborgere og lovligt bosiddende borgere uden amerikansk statsborgerskab. - Præsidenten vil fortsat være en stor fortaler for Jones Act og dets krav om at kun amerikanskindregistrerede skibe kan transportere gods mellem to amerikanske havne. - Med underskrivelsen af ‘2021 National Defense Authorization Act’, er Jones Act også bekræftet som en mulighed for at investere i den amerikanske arbejdsstyrke i takt med at der opbygges vedvarende energi offshore, som led i præsidentens mål om at skabe en grøn fremtid i USA. Ved at indtage dette politiske standpunkt signalerer Det Hvide Hus sin beskyttelse og legitimering af den hjemlige maritime industri. Mike Roberts, præsidenten for American Maritime Partnership, bifaldt præsidentens støtte til Jones Act i præsidentens «Buy American» ordre. - Med den vil den maritime sektor i USA i adskillige år fremover, have større tillid til at investere i amerikanske fartøjer og maritime infrastruktur og samtidig fremme miljøforvaltning.

BUTTIGIEG OG FREMTIDEN Biden har nu udnævnt den tidligere borgmester for South Bend, Indiana, Pete Buttigieg, der stillede op som præsidentkandidat som konkurrent til Joe Biden, men siden trak sig, er nu udnævnt til USAs transportminister og godkendt. Transportministeriet i USA regulerer stort set alle komponenter af den amerikanske transit-infrastruktur. Dette inkluderer skibsfartsindustrien via MARAD (U.S. Maritime Administration) som er et vigtigt redskab i den overordnede regulering. Med Buttigieg udnævnte den nye amerikanske administration også Lucinda Lessley som foreløbig vicedepartementchef i MARAD. Tilbage står fortsat et åbent spørgsmål: -Hvordan forholder den nye amerikanske administration sig til Covid 19s påvirkning i den maritime industri. Uanset forespørgsel i Det Hvide Hus venter Maritime Direct stadig på et svar.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

SIDE 21 /

TEMA: UDDANNELSER

Simon Krahn har fokus på det omfattende ledelses-aspekt i skibsføreruddannelse

AF FINN BRUUN

i møder Caroline, Simon og Casper, som kigger på hver deres indgang til det store maritime arbejdsmarked men med fælles udgangspunkt i et fagligt solidt og samtidig kammeratligt inspireret MARTEC-uddannelsesforløb med gymnasiefag, skolehjem, værksteder, navigationsklasser, IT og praktikker: En er på vej til at blive maritim student, én er i praktik på DFDS’ Oslorute som led i skibsføreruddannelsen, og Casper er netop blevet færdig som maskinmester og ude efter det helt rigtige job. MARITIM STUDENT MED EKSTRA GEVINST Caroline Meredin elsker vand og sejlads, så for hende var det helt naturligt at tænke det maritime / SIDE 22

ind i sit gymnasievalg. Og selv om hun ikke ved, om fremtiden ligger til søs, giver den 3-årige uddannelse til Maritim HF og den 4-årige STX nogle dejlige ekstramuligheder. På MARTEC var hun med til at skrive historie, da hun for et halvt år siden startede i den første klasse nogensinde med 50 procent kvindelige maritime studerende. ”Jeg ved faktisk ikke, hvad jeg vil i fremtiden, og om jeg overhovedet vil gå efter det maritime”, siger Caroline, som er 18 år og kommer fra en sejlentusiastisk familie og derfor ser meget hen til togtet med Skoleskibet Danmark til næste år. ”Det bliver en megafed oplevelse i 3-4 måneder alt efter, hvilket togt vi kommer på”.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

Hun lægger vægt på, at den maritime linje ud over HF-eksamen også giver en egentlig ekstra uddannelse: Nemlig titlen som ubefaren skibsassistent. ”Det giver mig mulighed for at komme ind på flere ting bagefter, end en almindelig gymnasial uddannelse gør”. ”Man kan som maritime student på MARTEC vælge mellem Maritim HF og Maritim STX, hvor jeg så valgte HF, som er et år kortere. På STX er man ligesom os på værkstedet på MARTEC men supplerer med en række ekstra elementer.”

og jeg føler, at vi i klassen har kendt hinanden i meget længere tid, end vi faktisk har.”

der er forsikringsdirektør i branchen, har det maritime altid været et plus.

”Hvis man ikke bare vil sidde stille i hele gymnasietiden, så er det her fedt. F.eks. har vi på skolehjemmet en masse vandaktiviteter i vores fritid. Kajak, f.eks. Det er kun på denne uddannelse at vi kan det”, siger Caroline Meredin.

I dag er han et halvt år inde i uddannelsen, som varer fire år.

Hun er glad for skolen og oplever, at det går fint. Og én ting ligger fast. Hun skal i hvert fald have sin egen sejlbåd. I PRAKTIK PÅ DFDS’ PEARL For Simon Krahn er uddannelsen som skibsfører på MARTEC et meget velovervejet valg. Han har været i erhvervslivet i 12 år både som sejlende på bl.a. Molslinjen og på kontor som salgschef. Han er 35 år og klar til at tage søfartens ”store kørekort”. Således er han øjeblikket i praktik hos DFDS på Oslo-ruten ombord på Pearl. Og det er lidt af en drøm, der er på vej til at gå i opfyldelse. Fra barnsben har han været på vandet, først i optimistjolle og så i solingen, og med en familie som altid har været aktiv i sejlads samt en far,

HAV ELLER UNI ”Det kunne da være spændende at komme ud på verdenshavene. I hvert fald er det fint at have muligheden, hvis jeg tænker, at lige det kunne være fedt at gøre i nogle år. Men samtidig har jeg jo den grundlæggende uddannelse, så jeg altid kan komme på universitetet, hvis jeg føler, at det er det, jeg skal”, siger hun.

”På MARTEC startede vi 12 elever på 2020 årgangen, og en af de helt store udfordringer for os for at komme ud i praktik var coronaen. Der er knap så mange muligheder. Men det er gået fornuftigt, og gennem Danske Rederier har alle på holdet fået elevpladser i år”, fortæller han. Faktisk har danske rederier i år rekordmange praktikpladser: 480 i alt. MASSER AF LEDELSE Det som tiltaler ham ved skibsfører uddannelsen er ikke mindst den store alsidighed, der ligger i faget: ”Man kommer omkring rigtig mange brancher. Som skibsfører ombord er du både læge, myndighed, arbejdsgiver – der er meget ledelse i det. Kombination af ledelsesansvar og passageransvar inspirerer mig – og så er der jo ikke rigtig to hverdage, der er ens plus at du får lov at opleve en masse smukke og spændende steder i hele verden,” siger Simon Krahn.

Caroline Meredin lægger vægt på, at den maritime HF-uddannelse giver ekstra muligheder i fremtiden

Uddannelsen er efter hendes mening ikke sværere end en almindelig gymnasieuddannelse. ”Det er delt rimelig godt op, så vi hver tredje uge har tre dage, hvor vi er i værkstedet og laver noget helt andet end det almindelige gymnasierelaterede. Snart skal vi vælge mellem den maskintekniske linje eller den nautiske. Her tror jeg nok, at jeg vælger nautisk. Det er nok mere mig end den mere håndværksorienterede maskinteknik, På nautisk lærer man om alt det med søkort, navigation og selve det at være skibsfører”. SIDDER IKKE STILLE Caroline tøver ikke med at anbefale sin uddannelse til andre unge: ”Lige i begyndelsen syntes jeg, at det var meget uoverskueligt med mange lektier, men da vi kom i gang, var det ikke så galt. Min klasse er megagod, og det bliver jo nemmere, når vi kan hjælpe hinanden, ikke mindst når vi bor sammen på skolehjemmet. Det giver ekstra sammenhold, LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

SIDE 23 /

TEMA: UDDANNELSER Hans råd til unge, der gerne vil gå samme vej, er at afstemme forventningerne. ”Mange rederier vil gerne have, at folk lige har et år på bagen. Jeg har set, hvordan enkelte af de 18-19-årige, som kom direkte fra en handelsskole, ret hurtigt er stoppet. Typisk har de ikke helt været opmærksomme på, hvad de gik ind til. Lige nu er f.eks. jeg væk en måned ad gangen og hjemme i 10 dage. Man er meget væk i praktikperioden”.

:Casper Svendsen satser som ny maskinmester på en fremtid inden for den maritime industri.

”Omvendt er det et at de få job, hvor man arbejder halvdelen af året og har fri den anden halvdel og alligevel har fuld løn året rundt”. Derhjemme har han en familie med to børn, som han gerne vil være der for. ”Jeg håber, at jeg vil kunne få mange spændende og gode oplevelser med mine børn. Men jeg tror, at man skal være afklaret og have sit bagland i orden, inden man begynder at stikke til søs. Jeg har mødt folk i branchen, som har været ude at sejle et år eller to men så er gået i land, fordi de er gået direkte fra handelsskolen og så har mødt en kæreste og fået et barn.” ”Men jeg har taget den omvendte rækkefølge” EN POSITIV EKSTROVERT ”Skal man være skibsfører er det nok en fordel at være, hvad jeg vil kalde en positiv ekstrovert. Det er et job, hvor man skal kunne håndtere mange forskellige situationer og opgaver. DFDSskibene er jo små flydende landsbyer med op til 2000 passagerer, og på en 24 timers overfart, kan der ske mange ting. Skibsføreren skal træffe beslutningerne. Nogen skal måske i detentionen eller man kan opleve et hjertestop, hvor vedkommende skal hentes med helikopter, fortæller han. ”Og så har jeg fundet ud af, at for en skibsfører er det kun omkring 50 procent af tiden, at man sejler. Resten af tiden går med papirarbejde. Der er meget dokumentation, så man skal også gerne være bogligt dygtig”, vurderer Simon Krahn. ”Når jeg har valgt et sted som DFDS, er det nok også, fordi det handler om ret store skibe, i forhold til danske farvande. Vi sejler København Frederikshavn, Oslo og retur, og det stræde, vi kommer ind i oppe ved Kattegat og Skagen er blandt de mest trafikerende i verden, så der er mange gode navigationsmæssige opgaver. Her har vi meget radiokommunikation og radar at være opmærksom på som styrmandskadetter”, fortæller han. DET BLÅ DANMARK LIGGER ÅBENT Casper Svendsen er netop blevet færdig som maskinmester på MARTEC, og selv om han har stor interesse skibe, satser han ikke på at komme på havet. Det er en anden del af / SIDE 24

Det Blå Danmark han har i kikkerten: Maritim serviceindustri med fokus på motor- fremdrivningssystemer. Han er 26 år og oprindeligt uddannet traktormekaniker men arbejdede i nogle år i et firma med kraner, hydraulik og andet, der bruges ombord på skibe. Det gav interessen for MARTEC, hvor to fætre også har gået, ligesom hans far er værkfører på et værft. ”Jeg var ude at sejle i sommer i bachelorpraktik, og det fangede mig ikke direkte, så jeg går i dag efter maritime servicevirksomheder.” Han oplever, at det har haft betydning for ham, at han havde en praktisk erfaring, inden han kom til skolen. ”Vi kom jo som en blandet skare af studerende. Nogen kom fra HTX, nogen fra handelsskolen, der var elektrikere, mekanikere osv. I den situation er nogen jo skarpe i ét fag, andre kan regne alting ud, for de kommer lige fra skolen. Det fine er, at man hurtigt kan hjælpe hinanden, siger han og tilføjer: ”Som mekaniker kunne jeg så hjælpe nogen, mens der var elektrikere, som kunne forklare ting til andre. Vi byttede viden, når vi havde opgaver. Det fungerede megagodt. Når timen var slut, kunne man lige tage en halv time og støtte hinanden, hvis der var noget man ikke lige var så god til. Vi var gode til at supplere hinanden.” KENDTE TIL KRAVENE ”Jeg vidste i kraft af familien på forhånd noget om kravene på MARTEC, men der var da nogen, som blev overrasket over, hvad der kræves, og faldt fra. Min erfaring er, at man skal lægge noget tid i det og lave lektierne, ellers kommer man let bagefter og så er det sværere at bede om hjælp, hvis man ikke har grundlaget.”

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

”Man kommer jo til kort på et tidspunkt – jeg gjorde i hvert fald i nogle fag, som ikke gav mening, men så er der heldigvis andre, der har fanget det, og kan sætte det på plads for én. Og i grupperne kunne vi se, hvis en ikke rigtig var med og så sige: har du fået lavet den opgave, eller skal vi lige hjælpe dig lidt i gang. Så hober det sig ikke op for den enkelte med risiko for at falde fra”, fortæller Casper Svendsen. Der er i hel del IT og digitale elementer i maskinmesteruddannelsen. ”Det tiltaler mig, at man, når man kender mekanikken bagved, kan sætte noget styring og automation på og få det til at køre som man gerne vil. Det er spændende, fortæller han.” Det Blå Danmark står stærkt i Nordjylland med mange markante virksomheder, så som nyuddannet maskinmester er der mange muligheder. MASKINMESTRE EFTERSPURGT ”Jeg er i nu gang med at ringe rundt. Man hører jo, at maskinmestre er efterspurgte, og de firmaer, jeg ringer rundt til, har masser af ordrer og muligheder. Problemet er, at mange er nødt til at sidde lidt på hænderne trods ordrer. De har mange folk, der er sendt hjem, og i øjeblikket kan man ikke sådan lige sende to mand ud og lave en hovedmotor eller lign. De kan ikke komme rundt på grund af corona. Derfor er de forsigtige med at tage nye folk ind lige nu,” siger han. Casper bor i dag nær Frederikshavn og har en kæreste, som netop er blevet færdig som bachelor som sygeplejerske. Han har dog stadig drømmen om at komme ud i verden, måske en dag som montør, der rejser frem og tilbage til opgaver på skibe i fremmede havne.

VI UDDANNER TIL FREMTIDEN

”

Hos MAN ENERGY SOLUTIONS har vi gennem mange år haft et godt samarbejde med MARTEC. Om det handler om videndeling, projektsamarbejde eller at være en del af udviklingen indenfor de tekniske og maritime fag og kurser, der udbydes på MARTEC, oplever vi altid, at blive taget med på råd. Så det er med en vis stolthed, hver gang vi hører om en dimittend fra MARTEC der klarer sig godt. Hos MAN ENERGY SOLUTIONS vil vi med stor sindsro fortsætte med, at aftage dygtige og ambitiøse praktikanter, ansætte dimittender og lade vores medarbejdere videreuddanne og dygtiggøre sig gennem kurser og uddannelser på MARTEC. Thomas Leander, Head of Solutions & Site Manager Frederikshavn, MAN Energy Solutions. Uddannet maskinmester på MARTEC

”

Videregående uddannelser: • Maskinmester • Skibsfører, professionsbachelor • Skibsfører, konventionel • Skibsmaskinist • Fiske-, Kyst- og Sætteskipper Grundlæggende uddannelser: • Skibsassistent • Maritim Student, HF & STX • Skoleskibet DANMARK

MARTEC KLÆDER DIG PÅ TIL EN MARITIM KARRIERE • • • •

Klassebaseret undervisning og tæt kontakt til underviser Topmoderne faciliteter, værksteder, laboratorier og simulatorer Fagligt og socialt studiemiljø – skolehjem på de grundlæggende uddannelser Tæt kontakt med erhvervslivet – erhvervsrelevant undervisning

Læs meget mere om vores uddannelser og kurser på www.martec.dk

martec

Vi tilbyder kurser indenfor: • Maritim sikkerhed (STCW) • Offshore (OPITO) • Vind (GWO) • Nautisk simulation • Radiokommunikation • Maritim teknik og service FØLG OS PÅ DE SOCIALE MEDIER

TEMA: UDDANNELSER

AF PETER BRANDI

“Det er nu 10 år siden, jeg havde min første undervisnings-dag på Svendborg Søfartsskole. Det er mig ufatteligt at der allerede er gået et helt årti,” fortæller Jannie og fortsætter. ”Da jeg pakkede mit grej og tog toget til Svendborg, havde jeg smidt hele min daværende fremtid på porten. Det var generelt ikke nogen nem tid for mig i de år. Jeg havde enormt svært ved at pejle den rette kurs for mig selv, både i gymnasiet og de efterfølgende år. Uanset hvilken retning jeg prøvede at styre, kunne jeg ikke se andet end tåge i kikkerten. Mavefornemmelsen og hjertet var bare ikke med. Jeg elskede min tid i Søværnet. Værnepligten gjorde noget godt for mig, jeg blev rettet af og jeg fandt interesse i noget. Det var svært at acceptere, at jeg ikke kunne blive der. Det var svært at tage hjem, endnu engang uden at vide, hvad jeg så skulle gøre med mig selv.

/ SIDE 26

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

Et halvt år senere, efter forsøg med en erhvervsuddannelse og en bachelor, var jeg rådvild og desperat. Det hele var forkert, jeg var faret vild. Og jeg havde det ad helvede til. Der var gået halvandet år siden jeg fik min studentereksamen og jeg anede ikke hvad jeg skulle stille op med mit liv – jeg havde ingen havn at sejle imod. Jeg vidste kun, at jeg havde været lykkelig i Søværnet. Jeg måtte finde en måde at komme tilbage til noget maritimt. Ud af tågerne kom Søfartsskolen. Det tog mig to dage, så havde jeg meldt mig ud af Roskilde Universitet og ind på Søfartsskolen. Jeg pakkede mit liv i papkasser, opsagde min lejlighed, stillede mit liv hjem på ungdomsværelset – og så tog jeg afsted. Svendborg Søfartsskole blev min redningskrans, her kunne jeg endelig kaste anker. I det sekund jeg gik gennem de døre, vidste jeg at jeg endelig havde fundet hjem. Det blev så meget mere end et uddannelsessted, det blev her jeg byggede

mit eget fundament. Her fandt jeg lasten der skulle bygge stabiliteten til det menneske jeg er i dag. De lærere og den vejledning jeg mødte i Svendborg ændrede alt. Jeg er for evigt den skole og de mennesker taknemmelig for alt hvad jeg siden har opnået. Her blev jeg presset til at være den bedste version af mig selv, her lærte jeg i sandhed hvad det betyder at ‘kæmpe for alt hvad jeg har kært’. Med fuld reference til ‘Altid frejdig når du går’. De seneste ti år har ikke været uden risici for grundstødninger eller kollisioner, men jeg har heldigvis altid haft noget i vadsækken fra Svendborg, som jeg kunne hive op og bruge til at komme videre på. Og nu står jeg her, 10 år senere, på toppen. Jeg har stadig verden for mine fødder, jeg brænder stadig for mit fag. Hoveddøren på Søfartsskolen kunne god binde lidt nogle gange eller være tung alt efter vindretningen. Men det er stadig den vigtigste dør jeg nogensinde er gået igennem. Kære Søfartsskole, tak for ti-årsjubilæet. Tak for alt hvad du gav mig med. Du var det bedste jeg nogensinde gjorde for mig selv. Det var en rådvild pige der startede den dag for ti år siden. Det var en sømand der sidenhen forlod ankerpladsen. Med ret kurs og sikker fart.” Hvordan har din karriere været indtil nu? ”Jeg blev ansat som aspirant i april 2011 og påmønstrede mit første aspirantskib 8. juli 2011. Som aspirant har jeg også været på to Supply-skibe og et tankskib hos Mærsk. Men som færdiguddannet skibsfører har jeg kun været ansat i Maersk Line og jeg har kun sejlet på Triple-E-skibene.

Lige nu er jeg på Marseille Mærsk, hvor jeg er 1. styrmand. Her er jeg er typisk ude 10 uger og hjemme 8 uger, sådan plus/minus.” Hvad har du af ønsker til fremtiden? ”I forhold til ønsker så er jeg ret godt med. Da jeg startede som aspirant havde jeg mange drømme: - Krydse Polarcirklen - Krydse Ækvator - Krydse datolinjen - Sejle gennem Panamakanalen - Sejle gennem Suezkanalen - Krydse Stillehavet - Krydse Atlanterhavet - Sejle til samtlige verdensdele - Blive kaptajn - Tage et nyt skib fra værft (altså nybygning) - Tage et skib i tørdok På nuværende tidspunkt mangler jeg: - Krydse Ækvator - Sejle gennem Panamakanalen - Krydse Atlanterhavet - At sejle til Australien, Sydamerika og Antarktis, så har jeg sejlet til alle verdensdele. - Blive kaptajn - Tage et skib i dok De ting er stadig noget jeg drømmer om at nå en dag, Antarktis er måske lidt for abstrakt, men nu koster drømme jo ikke noget. Men når det er sagt, så er jeg rigtig stolt af alt jeg har (op)nået indtil videre. Jeg startede som 2. styrmand og knoklede på for at kunne blive forfremmet, det samme for at komme med på en nybygning – Murcia Mærsk i 2018.

Jeg har fra november 2018 til november 2020 arbejdet på Esplanaden, hvor jeg lærte en masse om den operationelle del fra landsiden, fordi jeg som lastekoordinator sad og planlagde lastning og losning af skibe. Efter to år er jeg nu taget ud at sejle igen, jeg vidste, at jeg ville komme til at savne søvandet og mine Triple-E-skibe. Jeg tror ikke at nogen, i min omgangskreds, har været overraskede over at jeg før eller siden ville stikke til søs igen.” Hvad driver dig? Mit drive er en enorm nysgerrighed og interesse for mit eget fag, jeg synes simpelthen søfart er så spændende. Det er alsidigt og jeg kan godt lide, at jeg skal bruge både hoved og hænder hver dag. Og så fylder udlængslen til stadighed også rigtig meget i mig. Selvom alle Triple-E’erne sejler på mellem Europa og Fjernøsten og jeg kender havnene, så ved man aldrig helt, hvad der sker i morgen og det kan jeg rigtig godt lide. Jeg elsker arbejdsmiljøet, det tekniske kombineret med det praktiske og den betydning søfarten har for verdensøkonomien, at folk hver eneste dag kan leve deres liv, takket være det gods vi flytter rundt i verden. På Svendborg Søfartsskole havde jeg undervisere, der havde prøvet mange forskellige ting til søs og den slags vidensdeling og erfaring er også motiverende – der er så mange spændende muligheder. Jeg har hele verden som min arbejdsplads og jeg kan selv forme min karriere og søge i nye retninger. Og det er jeg bare helt vild med, selv efter ti år i faget.”

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

SIDE 27 /

Vi har brug for dig! - på broen, i gummibåden, ved radioen, i maskinen, på dækket, i kabyssen ... Bliv frivillig i Marinehjemmeværnet

TEMA: UDDANNELSER

AF PETER BRANDI

SIMAC KURSER

Da SIMAC kurser blev etableret som en selvstændig afdeling i februar 2020, så verden meget anderledes ud. Jeppe Carstensen, Efteruddannelses- og Kursuschef hos SIMAC, startede dengang på en rejse, der har budt på helt nye udfordringer – og helt nye løsninger i et hæsblæsende tempo.

UDVIKLINGEN ER BLEVET ACCELERERET ”Da jeg startede på jobbet, var vores mål at få implementeret mere virtuel undervisning, og de løsninger vi kiggede på, virkede meget fremtidsorienterede. Udviklingen har i den grad indhentet og overhalet dem. Vi har transformeret meget af vores undervisning til primært at foregå virtuelt, langt hurtigere end vi turde håbe på.” Siger Jeppe Carstensen. ”Pandemien har accelereret såvel behovet som accepten af virtuel undervisning som undervisningsform. Det har naturligvis stillet store krav til os som uddannelsesinstitution. Vi har skullet ændre vores måde at undervise på. Det er en anden situation at stå foran et videokamera og undervise, kontakten til kursisterne er gennem en skærm, hvilket stiller krav om ændring af vores måde at undervise på, og i de virkemidler vi benytter i undervisningen. Samtidig har vi ændret vores undervisnings sprog til at være engelsk.”

NYE MULIGHEDER ”Men det har også givet nye muligheder. Vi kan nu have hold, der består af deltagere, der rent fysisk sidder i Singapore, Aalborg og Amerika. Det giver naturligvis et meget bredere kundeunderlag, da vi har hele verden som vores ”hjemmemarked”, for der skal hverken bruges tid eller penge på at rejse. Det har naturligvis givet den udfordring, at kursisterne kan befinde sig i meget forskellige tidszoner. Men vi har hidtil kunne finde et tidspunkt der passer alle deltagere. Populært sagt har vi kursister der spiser henholdsvis morgenmad, frokost og aftensmad i spisepausen. Men det er gået forbavsende godt, alle har tilpasset sig. Søfart er en global branche, og vi er vandt til at arbejde når opgaven er der. Hvilket også gælder for vores undervisere, selv om vi prøver at tilrettelægge undervisningstiderne ud fra ønsket om, at give vores medarbejdere mulighed for at have et familieliv.

Men vi er en organisation der arbejder når kunderne har tid.” BRUG AF SIMULATORER ”Der er mange af vores simulatorer, som vi, allerede nu, kan benytte i den virtuelle undervisning. Men de store simulatorer kræver, at kursisterne er til stede hos os. Der bliver forsket meget i Virtuel Reality (VR) simulatorer, man er faktisk langt fremme, og vi glæder os til, at se dem når de kommer.” KULTURFORSTÅELSE ER INDBYGGET I KURSERNE ”Søfolk har altid været gode til at arbejde sammen, og vise hensyn til hinandens kulturbaggrund. Det er faktisk en forudsætning, hvis et skib skal fungere godt. Det blive yderligere understreget på vores kurser, hvor der er mennesker med meget forskellige kulturelle baggrunde blandt kursisterne. Som undervisere skal vi selvfølgelig gå foran og vise vejen, som vi altid gør.”

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

SIDE 29 /

TEMA: UDDANNELSER

AF PETER BRANDI

DTU SAMLER SINE EFTERUDDANNELSER I

”DTU LEARN FOR LIFE”

Med 18 forskningsinstitutter bag sig er DTU Learn for Life i en unik position til at levere fremtidsorienterede uddannelser, baseret på konstant forskning til alle sektorer – herunder også til den maritime sektor.

LEARN FOR LIFE ER SAMLINGSPUNKTET FOR ALLE DTU’S EFTERUDDANNELSER OG KURSER. DTU Learn for Life, blev etableret for to år siden, for at få koordineret og strømlinet indholdet og tilmeldingsrutiner for uddannelserne. At få samlet alle efter- og overbygningsuddannelser for DTU Learn for Life’s 18 forskningsinstitutter og 5 Centre, har med et gjort DTU mere synlig overfor potentielle uddannelsessøgende.

siger Karsten Uldal. ”Og det betyder at vi er inde under den paraply. Så da vi for cirka 2 år siden grundlagde centret, var det med den vision som den øverste.”

i verdenssamfundet, hvordan er det så, vi kan gøre det bedst tilgængeligt for vores deltagere, så uddannelserne hele tiden kommer til at passe ind i det liv, vi kommer til at leve i fremtiden?”

Dette træk har været en stor succes, og vi har talt med Karina Rothoff Brix, Direktør og Karsten Uldal, Vice Direktør for DTU Learn for Life for at høre nærmere om det nyeste center på DTU Learn for Life.

Karina Rothoff Brix tager tråden op og siger ”Og med en vision om at kigge ind i fremtiden. Livslang læring er noget man har snakket om i mange år, men hvad ligger der egentlig i livslang læring? Vi taler om efteruddannelse – men hvad er det egentlig der kommer efter hvad? Vi kigger faktisk ind i en fremtid, hvor vi ikke kan sige, hvad der kommer først og hvad er kommer efter – vi kan blot sige, at der er tale om læring hele livet.

UDDANNELSESFILOSOFIEN Karsten Uldal: ”Her hos os er alt vores videre- efteruddannelse funderet på forskning. Vi samler så den viden op, som forskningen hele tiden bringer frem. Det kan være om teknologi og ledelse – den viden kombinere vi så til kursusindhold, og det er vores opgave, at undervisningen bliver gjort nærværende og at den er praktisk orienteret.

VISION OG TANKER ”DTU Learn for Life’s overordnede vision er at være til større gavn for det danske samfund”,

Det vi har sagt til os selv er, hvis vi som center, med et forskningstungt universitet i ryggen, skal ud og gøre gavn i det danske samfund, og

/ SIDE 30

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

Næste trin er så at bringe de rigtige kursister ind i lokalet. De skal sammensættes fra forskellige sektorer, brancher og geografi. Opgaven er nu at formidle indholdet til kursisterne, på en god og effektiv måde.

ADVERTORIAL Som en integreret del af pædagogikken arbejder vi med at få kursisterne til at ”lære sammen”. En del af kurset er, at kursisterne også lærer af hinanden om de udfordringer og mulige løsninger, som vi hver især sidder med i dag og i morgen. Det er vores opfattelse, at vi kun kommer videre ved at dele viden og erfaring, derfor at det vigtigt, at kursisterne kommer ud og møder andre mennesker – selv om det for øjeblikket er virtuelt. Jo flere forskellige brancher vi har repræsenteret på uddannelsen, desto bredere bliver det samlede erfaringsgrundlag, som deltagerne kan trække på hos hinanden. Vi skal jo ikke glemme, at vores kursister alle har arbejdserfaring og at de arbejder sideløbende med uddannelsen.” Karina Rothoff Brix: ” DTU Learn for Life kan indenfor området innovation og samskabelse, se teknologiers brug i fremtiden, vel og mærke teknologi for mennesker og for verden.

denne adresse: https://lifelonglearning.DTU Learn for Life.dk/shop/ - her kan du også få informationer om, hvordan du kontakter uddannelserne direkte, hvis du har ønske om yderligere information. EXECUTIVE MBA DTU Learn for Life tilbyder en Executive MBA (Master of Business Administration), som også er kendt som Master in Management of Technology (MMT). Det er en stor personlig investering, men det vil sandsynligvis også være den bedste investering du nogensinde kommer til at foretage dig. Erfaringen viser at den giver deltagerne stort udbytte både på den korte og den lange bane. Det er målet med uddannelsen at give dig de nødvendige nøglekompetencer, og den selvtillid der er nødvendig, hvis du skal bidrage effektivt som virksomhedsleder.

ingredienser for at virksomhederne kan vokse og overleve. DTU Learn for Life’s Executive MBA fokuserer på ledelse, innovation, og skabelsen af nye forretninger – gennem anvendelse af eksisterende og fremtidige teknologier. EN HELT NY UDDANNELSE Den allernyeste uddannelse er en bestyrelsesuddannelse, den henvender sig til personer, der ønsker at arbejde som professionelt bestyrelsesmedlem. Uddannelsen er kommet til verden i et samarbejde med virksomheder og potentielle kursister. Dialogen er gennemført, for at sikre, at de relevante emneområder bliver dækket i uddannelsen. Det bliver spændende at følge udviklingen af DTU Learn for Life og de spændende koncepter og uddannelser de skaber.

Nøglekompetencer som for eksempel innovation, digitalisering og ledelse er nødvendige

Vi kan godt lide at vende vrangen ud på DTU, og gennem vores nye webshop vise, hvor skal man gå hen for at få den viden og kompetence, man ønsker sig. Vi tilbyder gratis Podcasts, der kommer en ny hver måned. Formålet er at alle kan få adgang til den viden og de fremtidsperspektiver, der opstår som følge af alt det, vi arbejder med på DTU Learn for Life” HVEM KAN BLIVE UDDANNET? På DTU Learn for Life er der uddannelser for stort set alle niveauer – medarbejdere, specialister, ledere, direktører og bestyrelsesmedlemmer på tværs af dansk erhvervsliv. Alle uddannelser har det til fælles, at de skal hjælpe kursisterne med at blive positive bidragsydere til den forandring og fremdrift, som alle virksomheder har behov for. HVILKE KURSER OG UDDANNELSER ER DER FOR DIG? Det der er afgørende for, hvad du skal vælge, blandt de mange kurser og efteruddannelser der er til rådighed, afhænger af din situation, og selvfølgelig også af de mål, du har sat dig. Der er meget at vælge imellem, og derfor har Learn for Life udarbejdet en webshop, hvor du kan se udbuddet. Her kan du også se om dine ønsker og kvalifikationer matcher de uddannelser og kurser, der er til rådighed. Du kan søge på siden mellem emner som for eksempel Ledelse, Innovation, Sikkerhed, Programmering og Forretning. Så kan du også sortere på niveau, som for eksempel diplomuddannelse, Executive Business og Master. Du kan finde shoppen på LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

SIDE 31 /

TEMA: UDDANNELSER

AF PETER BRANDI

MARSTAL NAVIGATIONSSKOLE På den dejlige ø Ærø finder man Marstal Navigationsskole, der i 159 år har uddannet danske skibsofficerer. Der er dog sket meget, også for skolen i de 159 år.

dag er Marstal Navigationsskole en moderne skole, der uddanner Kystskippere, Skibsfører og Færgenavigatører, og skolen har også en 3-årig HF-Søfarts uddannelse. Ud over de længerevarende uddannelser har Marstal Navigationsskole også en række efteruddannelses- og opdateringskurser. For at få lidt mere information om, hvordan det går på ”den gamle skole”, har vi talt med Helle Bak Poulsen. Helle har været ansat på skolen i 13 år, heraf det sidste år som rektor. HVAD GØR MARSTAL NAVIGATIONSSKOLE TIL NOGET SÆRLIGT ”Det der gør Marstal Navigationsskole til noget særligt, er den lange historie som navigationsskole, parret med det ydre miljø vi har på Ærø, og det studiemiljø vi har på skolen.

/ SIDE 32

At de studerende også opfatter det som noget særligt, for vi bekræftet når vi ser på resultaterne af de afslutningsevalueringer som eleverne udfylder.

Vi oplever også i hverdagen at vi har et trygt læringsmiljø, hvilket fremgår af deres faglige ageren. Der opstår hurtigt gode sociale kontakter, både blandt skolens elever, men også i forbindelse med det lokale samfund, hvor vores elever deltager aktivt i foreningslivet, ligesom de selv starter aktiviteter. Da vi lever på en mindre ø, er vi omgivet af et ”lille” socialt miljø, så det er ikke usædvanligt at møde sine instruktører udenfor skolen, både i Brugsen og i sociale sammenhænge, det skaber et godt sammenhold. MANGE KOMME TILBAGE De skibsfører vi har uddannet, kommer stort set alle tilbage for at gennemføre deres efteruddannelser hos os. De er faktisk vores bedste ambassadører, og vi kan se, at langt de fleste nye elever, kommer til os på grund af personlige anbefalinger fra tidligere elever, og det er vi meget stolt af.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

Det vil ikke kunne lade sig gøre uden vores dedikerede medarbejdere.

Vores lærere, der alle er fagfolk med overbygningsuddannelser, brænder for at give deres viden videre til eleverne. HVAD MED FREMTIDEN Mange af vores medarbejdere har været her i mange år, så selv om 2020 har været et noget anderledes år, regner vi med at vi også er her om mange år. Vi har selvfølgelig, som alle andre, været ramt af corona lukning, men vi er kommet igennem det indtil videre. Ikke mindst på grund af stor fleksibilitet fra både medarbejdere og elever.” Slutter Helle Bak Poulsen. Med sine ca. 30 ansatte er Marstal Navigationsskole blandt Ærøs 5 største virksomheder. Med sine ca. 135 HF elever og sine ca. 150 navigatørstuderende om året, er skolen en betydende indtægtskilde for de knap 6.000 øboer. Til det skal man også lægge de ca. 300 der årligt deltager i skolens efteruddannelseskurser.

AF PETER BRANDI

HVEM ER DET EGENTLIG DER ”STÅR TIL SØS” I DAG? For at få en ide om det, har vi talt med et par af de nuværende elever på Marstal Navigationsskole.

KARINA MARIA SØRENSEN Karina er 25 år, med opvækst i Ringsted, og uden personlige kontakter til søfart, var der nok ikke mange, der havde forestillet sig, at Karina ville til søs. Hvad fik dig til at vælge at stå til søs? ”Det var i hvert fald ikke uddannelsesvejlederene der pegede mig i den retning,” siger Karina og fortsætter. ”Det var nok drømmen om eventyr, kammeratskab og hårdt arbejde, der fik mig til at søge ind på Skoleskibet Danmark i 2016. Det blev fulgt op af 1½ år på et engelsk sejlskib, så 2 sæsoner ombord på den danske skonnert Maja, afsluttende på den hollandske fuldrikker Stad Amsterdam.

der er bygget om til en slags kollegie. Der bor vi 7 der går på Marstal Navigationsskole, så der er er også mulighed for at få talt om uddannelsen. Marstal er rigtig søfartsby, hvor vi elever bliver taget rigtig godt imod.”

På det tidspunkt var det blevet klart for mig, at jeg skulle have min karriere på havet. Det var naturligt at søge ind på Marstal Navigationsskole, hvor jeg så har været i mere end 2 år, og jeg er færdig til sommer.”

Har du et godt råd til de unge mennesker der måske tænker på at gå søfartsvejen? ”Hvis de tænker på det, og er i tvivl, så skal de prøve det, det er spændende, men det er også et håndværk, og som alle håndværk, så kræver det også hårdt arbejde, men det er det også værd.” slutter Karina Maria Sørensen.

Hvad vil du bruge din uddannelse til? ”Jeg skal ud som styrmand, så jeg kan lære videre i praksis. Jeg har ikke nogen særlige krav, men jeg forestiller mig, at jeg starter med de lidt længere udmønstringer, for så ad åre at søge kortere udmønstringer. Men jeg skal først og fremmest have erfaring, når jeg har den, vil jeg også være i stand til at vurdere hvad slags skibe, jeg synes bedst om.” Hvordan oplever du uddannelsen og miljøet? ”De første halvandet år var meget håndgribelige, det sidste år er lidt mindre håndgribeligt for mig, idet stoffet handler om ledelse. Men vi har en meget fin ordning med lektiehjælp, hvor man på alle hverdage kan få hjælp om aftenen, hvor man får tid og plads. Det har betydet meget for mig.

LORENTZ WILLIS ALBERTSEN Lorentz er 29 år, er født på Østerbro, og senere kommet til Nørrebro, hvor han boede i 10 år, Lorentz er ikke vokset op med en søfarts-tradition. Hvad fik dig til at vælge søvejen? ”Efter studentereksamen kunne jeg ikke lige se mig fortsætte på skolebænken, så jeg startede på en tømreuddannelse, men det var ikke rigtig mig. Så gik jeg som arbejdsmand og driftsassistent på Østerbro Medborgerhus. I 2013 kom jeg så ud med Skoleskibet Georg Stage, så sejlede jeg på forskellige danske sejlskibe, i alt har jeg været udmønstret på sejlskibe i ca. 5 år.

Studiemiljøet kunne ikke være bedre, det har været let for mig at få en bolig her i Marstal. Og vi har det godt med hinanden, og med de faste beboere. Skibe er et naturligt fællesskab for de fleste på Ærø, der er og bliver en søfartsø.”

Jeg tænkte, at når jeg nu gerne vil være på havet, hvorfor så ikke gøre det til en levevej. Jeg søgte derfor ind på Marstal Navigationsskole, hvor jeg heldigvis blev optaget.” Hvad vil du bruge din uddannelse til? ”Efter de ca. 40 måneder på sejlskibe, vil jeg prøve andre skibstyper, der også giver mig mulighed for at bruge det jeg har lært på skolen. Så jeg vil gerne ud som styrmand, så jeg kan lære den praktiske del af det håndværk det er at være skibsofficer. Der er 1½ år til jeg er færdig, og jeg lærer noget nyt hver dag, så jeg har ikke lagt mig fast på hvilke type skib jeg helst vil ud på.” Hvordan oplever du uddannelsen og miljøet? ”Jeg synes det er fantastisk, uddannelsen er god, og vi har gode lærere, der gerne hjælper, hvis vi lige har behov for en ekstra forklaring. Samtidig er jeg så heldig, at jeg bor på en tidligere præstegård, LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

SIDE 33 /

TEMA: UDDANNELSER

AF JENS NØRGAARD

UNG GRØNLÆNDER GØR DRØM TIL VIRKELIGHED

Selvom de sociale omkostninger kan være store, så er den 24-årige studerende og kommende fiskeriteknolog, Niklas Møller, overbevist om at han har valgt den helt rigtige uddannelse. Kravene er store og det kræver en god portion rygrad, teoretisk og praktisk indsigt at kunne begå sig ombord på en fabrikstrawler i en to måneders tørn i nogle af denne verdens mest barske farvande på fiskeri efter bl.a. rejer og torsk omkring Grønland og op i Barentshavet nord for Norge.

iklas Møllers drøm er at blive fabrikschef på en af de store trawlere under den grønlandske rederi- og fiskerikoncern Polar Seafood A/S med hovedkvarter i den grønlandske hovedstad Nuuk. Den kommende fiskeriteknolog er fra Sisimiut lige nord for polarcirklen. Uddannelsen som Niklas er i gang med betyder at man lægger ud

med 2 måneder på skolebænken. Herefter følger 2 måneder på fiskeri og 2 måneder fri. Derefter begynder det hele forfra. Sammen med andre søgte Niklas ind på Polar Seafoods skræddersyede uddannelse som produktions- og fabrikschef i rederiets flåde af fabrikstrawlere. I kombination tager uddannelsen to år ombord på de sejlende enheder og teoretisk undervisning på Erhvervsakademi MidtVest i Holstebro. Uddannelsen som fiskeriteknolog blev påbegyndt i Holstebro i april 2019. Mange unge grønlændere der søger ind i fiskeriet, men det er bestemt ikke alle der tager en uddannelse, fortsætter Niklas. Jeg fik muligheden og blev en del af et aspiranthold. STUDERER FISKERITEKNOLOGI På mit hold er vi 11 studerende. Nogle af mine medstuderende læser til maskinmester, andre til navigatør eller fiskeriteknolog som jeg eller med andre specialer f.eks. inden for akvakulturen herunder havbrug. På hold 1 – det første aspiranthold - har to netop færdiggjort uddannelsen som fiskeriteknologer. På mit hold 2 er der tre som netop har sluttet uddannelsen på skipperskolen.

Drømmen om en fremtidig som fabrikschef ombord på en af de store fabrikstrawlere under Polar Seafood A/S i Nuuk er håbet for den 24-årige Niklas Møller. Den unge studerende er fra Sisimiut og læser i øjeblikket til Fiskeriteknolog ved Erhvervsakademi MidtVest i Holstebro. / SIDE 34

De rent praktiske ting som at reparere trawl og anden kunnen og kendskab til fiskeriet som det at arbejde på dækket, lærer vi ombord. Teori med mere får vi i andet semester på akademiet. Det omfatter hygiejne, fødevaresikkerhed og fødevareteknologi. I tredje semester står den på produktionsoptimering, hvor sundhed spiller en meget stor rolle. Senere og som færdiguddannet produktionschef følger økonomien med ind over i det daglige arbejde. I princippet skulle Niklas også være færdig med uddannelsen ved juletid sidste år. Det satte Corona en stopper for. I stedet slutter han sin uddannelse til juni i år. Netop nu ”fanger” vi ham

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

i en pause fra en byggeplads i Nuuk, hvor han venter på sin næste udmønstring til trawleren Polar Princess. Skibet har imellemtiden forladt de grønlandske farvande. Via Thorshavn på Færøerne har Polar Princess sat kursen til fiskeri efter torsk i Barentshavet nord for Honningsvaag i det nordligste Norge. AFSAVN KAN VÆRE HÅRDT Det er ikke sådan at vi fast knyttes til et bestemt skib i rederiets flåde af fartøjer. Lige nu er det Polar Princess jeg er på. Det er et ældre fartøj på 21 år. Det er bygget på Orskov Yard i 2000. Skibet er på 3787 brt. 87,6 m langt og 15 m bredt og så stikker hun 7,5 m. Servicefart er 14,5 knob. Vi er op til 24 medarbejdere på skibet. Der arbejdes i to hold 24-7. Det er bestemt ikke alle der kan tåle at sejle. For mit eget vedkommende har jeg dog ikke haft problemer. Niklas er grønlænder og student fra gymnasiet i Sisimiut, hvor han er født og opvokset, og hvor de familiemæssige bånd er stærke. Derfor var det ekstra hårdt ved juletid at være på havet. Niklas Møller bor ikke længere i Sisimiut men i Nuuk. Han flyttede til hovedstaden i 2019 med kæresten. Under fiskeri ude på havet ved højtider som julen føler han et stort afsavn til familien og kæreste derhjemme. Drømmen for Niklas er at blive produktionschef gerne ombord på rederiets stolthed den seneste nybygning fra 2019 Polar Nattoralik – et af de mest miljøvenlige og moderne fartøjer inden for fiskeriet overhovedet. Ombord skrives bæredygtig fiskeri med stort. Skibet er bygget hos Freire Shipyard i Viggo i Spanien. LÆRTE DANSK PÅ EFTERSKOLE Dansk var ikke modersmålet i hjemmet i Sisimiut. Det var det grønlandske sprog der i udstrakt prægede Niklas opvækst. Da han satte sig målet om

en uddannelse via Polar Seafood var det danske sprog et must. Det fik han lært på en efterskole nær Odense - et ophold som Niklas ikke ville have været foruden på nogen måde. Havde jeg ikke været på efterskole i Danmark og for den sags skyld taget en studentereksamen, ville det have været svært at skabe sig en karriere i koncernen. Kravet er ikke kun af boglig karakter. Det praktiske element spiller også ind. Man skal kunne bevæge sig på dækket af et skib, hvor man som grundregel altid skal have en hånd til skibet. Det våde element er ikke altid at spøge med. En anden god ting vil være at den enkelte behersker det danske sprog. Det er ikke et krav men en fordel især som officer på skibet.

På Polar Princess fisker vi som sagt efter torsk i Barentshavet, fortsætter Niklas Møller. Hellefisk fanger vi på både øst- og vestsiden af Grønland. Til gengæld henter vi makrel i internationalt far-

Polar Seafood er eksportør af frosne fisk og skaldyr. Det omfatter bl.a. torsk, rødfisk, konge- og snekrabber, hellefisk og koldtvandsrejer. Produkterne hentes hovedsageligt fra Nordatlanten og Barentshavet.

vand. Rejer derimod fanger vi mest i Vestgrønland i Diskobugten.

FOTO: POLAR SEAFOOD

JAPAN REJER DELIKATESSE Polar Seafood A/S er Grønlands største private virksomhed med flere end 1.000 medarbejdere og en årsomsætning på over 3,3 mia. kr. egenkapitalen har rundet 1 mia. kr. Koncernen blev grundlagt i 1984 af erhvervsmanden Anders Brøns og den grønlandske politiker og forretningsmand Hans Pavia Egede. Begge er siden død.

PIONERE BAG POLAR SEAFOOD Polar Seafood A/S er en grønlandsk-dansk fødevarekoncern og den største privatejede af slagsen i det grønlandske samfund med hovedsæde i Nuuk. Virksomheden består af en række forædlingsindustrier, fabrikstrawlere og produktions- og salgsenheder i såvel Grønland, Danmark, Norge som Rusland.

God afsætning er der især på de såkaldte Japan Rejer – en nordatlantisk koldtvandsreje med masser af protein og et lavt fedtindhold, hvilket gør den til en særlig delikat, sund og nærende spise i de fjernøstlige lande. Derudover fanger vi konsumrejer til industrielt brug, Italia rejer og rejer kogte som vi kender dem fra supermarkederne, slutter Niklas Møller sin fortælling om uddannelsen til fiskeriteknolog hos Polar Seafood A/S.

Den grønlandske fiskerikoncern Polar Seafoods fabrikstrawler Polar Princess ses her under havnemanøvre i Thorshavn på Færøerne før kursen sættes stik nordover mod Barentshavet.

ANNONCE FOR SVENDBORG SØFARTSSKOLE MANGE UNGE SÆTTER KURSEN I SVENDBORG

Bliv skibsassistent på under et halvt år – og få en god hyre Svendborg Søfartsskole har flere attraktive uddannelser. HF-Søfart og skibsassistent indeholder masser af praktisk undervisning og giver internationale jobmuligheder i det maritime.

er er godt gang i fragten af varer på verdenshavene. Det giver mangel på folk både hos danske og udenlandske rederier, hvor der er rift om menige og officersuddannede besætningsmedlemmer. 20 ugers uddannelse som skibsassistent eller den 3-årige HF-Søfart er

oplagte steder at begynde, hvis havet trækker, fortæller forstander for Svendborg Søfartsskole, Jens Frederiksen: Attraktive kompetencer som assistent - Det tager kun 20 uger at blive uddannet skibsassistent, hvor cirka halvdelen af tiden er praktisk undervisning og resten er teoretisk. Du skal selvfølgelig også ud at sejle, og du får et røgdykkerkursus. Du tilegner dig mange kompetencer på skolen og kommer direkte ud til en lønnet hyre. Du kan bo gratis på skolen, hvis du er under 18 år. Hvis man er over 18, kan man betale for at bo og spise der - billigt. Der er sociale arrangementer og et godt sammenhold blandt de ca. 100 kostelever. På uddannelsen som assistent er kun ca. 5 procent kvinder, på HF-Søfart er det ca. 1/3. Danske Rederier arbejder på at få flere kvinder til søs, og Jens Frederiksen understreger, at der er masser af muligheder i det maritime uanset dit køn. HF-Søfart med mange muligheder For de helt unge, der har en 9. eller 10. klasse, og som måske gerne vil videre til søs, er HF-Søfart en mulighed. - En gymnasial uddannelse kombineret med et praktisk springbræt til skib-

sofficersuddannelserne. Her får man både en HF-eksamen, en uddannelse som skibsassistent og dermed et halvt års merit på de videregående søfartsuddannelser. Uddannelsen foregår i et samarbejde mellem VUC i Svendborg og Søfartsskolen, der i øvrigt er verdens ældste af sin slags. Skibsassistenten assisterer officererne om bord og udfører praktisk arbejde som vedligehold, maling og smøring – på små skibe også madlavning. Assistenten hjælper også styrmanden med at gå vagt. Arbejdstiden hedder typisk 2:1. Maksimalt seks uger til søs og tre uger hjemme. Der er gode løn- og skatteforhold og rig mulighed for at uddanne sig videre og gøre karriere i det maritime. Du skal være fyldt 17,5 år for at blive optaget på ubefaren skibsassistent. Gennemsnitsalderen for de studerende er 23-24 år.

Svendborg Søfartsskole Overgade 6 • 5700 Svendborg Tlf. 6221 0484 info@svesoef.dk • www.svesoef.dk.

Annoncen er produceret af JFM´s kommercielle afdeling i samarbejde med Svendborg Søfartsskole

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

SIDE 35 /

...Hvad kan jeg Blue Diploma i ledelse UCL, Odense

Skibsmaskinist (40, 41) MARTEC

Shipping Bachelor CBS, København

Sætteskipper (40. 41, 42) MARTEC, Marstal Navigationsskole Fiskeskipperuddannelsen (40, 41) MARTEC Skagen

Master i maritim teknologi DTU, Lyngby Bådebygger Industriens Uddannelser, EUD Hillerød

Akademimerkonom i International transport og logistik Erhvervsakademi Vest Esbjerg

HF Søfart (40, 41, 42) Marstal Navigationsskole, MARTEC, Svendborg Søfartsskole

ING BLINDG

Med de fleste kan du alti dig v

Offshore uddannelser Rybners Tekniske Skole

Erhvervsfisker Fiskeriskolen, Thyborøn EUCnordvest

Den Maritime Grunduddannelse (40, 41, 42) MARTEC, Svendborg Søfartsskole

Skibskok (40, 41) MARTEC

Chartered Shipbroker Danmarks Skibsmæglerforening

BLIVE ? Faglært Skibsassistent (40, 41) MARTEC Skibsmekaniker EUC Nord, Frederikshavn

Driftsteknolog Offshore Erhvervsakademi SydVest, Esbjerg

Teknisk Manager Offshore Erhvervsakademi SydVest, Esbjerg

Skibsofficer (43) SIMAC

Skibsingeniør DTU, Lyngby

Adgangskursus til maskinmester (40, 41) MARTEC

GEN GYDER

e uddannelser id uddanne videre!

Merkantil Diplomuddannelse i Shipping Erhvervsakademi SydVest

Maskinmester (40, 41, 43) SIMAC, MARTEC, Fredericia Maskinmesterskole Esbjerg, Fredericia Maskinmesterskole, Maskinmesterskolen København & Århus maskinmesterskole

Styrmand (40, 41, 42) MARTEC, SIMAC Marstal Navigationsskole

Skibsassistent (40, 41, 42) Skoleskibene DANMARK & George Stage, Svendborg Søfartsskole, MARTEC Shippinguddannelsen Rybners Handelsskole

Fiskehandler Fiskeriskolen

Skibsfører (40, 41, 42, 43) Marstal Navigationsskole, SIMAC, MARTEC

Kystskipper (40, 41, 42) Marstal Navigationsskole, MARTEC

MARTEC Skagen Side 40, 41

MARTEC Danmark Skoleskibet Danmark Side 40, 41

Fiskeriskolen

Fredericia Maskinmesterskole

Århus Maskinmesterskole

Fredericia Maskinmesterskole Esbjerg Maskinmesterskolen København Rybners Erhvervsuddannelser Copenhagen Business School Erhvevsakademi Sydvest

Skoleskibet Georg Stage SIMAC Side 43 Svendborg Søfartsskole Side 42 Marstal Navigationsskole Side 42

MARTEC Danmark

MARTEC Maritimt og polyteknisk uddannelsescenter MARTEC udbyder alle de maritime uddannelser i Danmark og er en ambitiøs og moderne uddannelsesinstitution i udvikling. Vi prioriterer at gennemføre klassebaseret undervisning i små hold, at have en stærk kobling mellem teori og praksis, og tilstræber en tæt kontakt mellem de studerende og vores undervisere.

Skagen. Det er desuden let at få en lejlighed i Frederikshavn, og det er der mange af vores lidt ældre studerende, der benytter sig af. Hvis din uddannelse berettiger til skolehjem, kommer du til at bo lige i vandkanten på vores skolehjem - med adgang til fitness, masser af interne faciliteter og fri mulighed for at deltage i de mange forskellige aktiviteter, som skolens coach arrangerer i fritiden.

På MARTEC råder vi over topmoderne faciliteter, værksteder, laboratorier og simulatorer i Frederikshavn, Aalborg og Skagen. Udstyret er ofte meget dyrt at anskaffe, og ofte bidrager både fonde og store danske maritime virksomheder, når vi skal investere i simulatorer og det nyeste udstyr. Skoleskibet DANMARK er det ældste klasselokale på MARTEC og danner rammen for eleverne på den grundlæggende maritime uddannelse, som ubefaren skibsassistent.

Kurser/ efteruddannelse Udbud af certifikatgivende, lovpligtige kurser til erhvervet indenfor inden for maritim sikkerhed (STCW), Offshore (OPITO), Vind (GWO), Nautisk simulation, Radio kommunikation (DNV-GL) og Maritim teknik og service (Achiles JQS).

Afhængig af din uddannelse har du mulighed for at bo på MARTECs skolehjem eller på kollegium i Frederikshavn eller

Forskning og udvikling MARTEC gennemfører Forskning – og Udviklingsprojekter der bidrager til at øge vidensgrundlaget og samtidigt bidrager til fortsat erhvervsøkonomisk vækst. Det tilstræbes at projekter giver forskningsadgang for SMV’ere.

Hånbækvej 54, 9900 Frederikshavn Tlf: 96 20 88 88 martec@martec.dk www.martec.dk www.maritimstudent.dk Følg MARTEC på de sociale medier:

Facebook og instagram: martecdk, skoleskibetdanmark og maritimstudent youtube: martecdk LinkedIn: MARTEC Ungdomsuddannelser • Ubefaren skibsassistent - på land og på Skoleskibet DANMARK • Befaren skibsassistent • Maritim student (STX & HF-Søfart) • Adgangskursus Videregående uddannelser • Maskinmester (professionsbachelor) • Skibsfører (professionsbachelor) • Skibsfører (uden gymnasial baggrund) • Kyst-, sætte- og fiskeskipper • Skibsmaskinist (1-årig blended learning uddannelse)

MARTEC Skagen MARTEC Skagen på ”Toppen af Danmark” er landets eneste skipperskole. MARTEC Skagen er en moderne, erhvervsrettet uddannelsesinstitution med trivsel og studiemiljø i højsædet, hvor vi uddanner skibsførere, sætteskippere, kystskippere og fiskeskippere. Derudover tilbyder vi alle former for maritime radiokurser – vi kan, ud over ”almindelige” radiokurser, som de eneste i landet tilbyde et helt specielt teknikerkursus for personer, som skal udføre radiosyn om bord på GMDSS skibe.

ning og realistiske øvelser i simulatorerne. MARTEC Skagen ligger i en af Danmarks store aktive havne, cirka 50 meter fra kajkanten. Skagen har som by rigtig meget at byde på, tæt på naturen samt masser af kultur og oplevelser. Der er gode kollegieboliger i Skagen, beliggende mindre end 500 meter fra

den ypperste badestrand og tæt på centrum. Mange af uddannelserne på MARTEC Skagen tilbydes under konceptet ”Læs mens du sejler”, så du kan passe dit arbejde til søs, mens du læser. På vores web-baserede læringsplatform ”It’s learning” kan du holde dig ajour med undervisningen, hvis du ikke kan være på skolen hele tiden.

På skolen bruger vi det ypperste inden for skibssimulatorer i undervisningen, som sikrer skolen ”State of the Art” på simulatorområdet, der giver mulighed for at veksle mellem undervis-

Sæt sejl mod fremtiden med Skoleskibet DANMARK Om bord på Skoleskibet DANMARK uddannes du til ubefaren skibsassistent. Der optages 80 elever til hvert togt, og uddannelsen varer cirka 5 måneder, hvoraf de første 6 uger er værkstedsskole på MARTEC, inden du påmønstrer skibet. Uddannelsen er international og derfor foregår undervisningen på engelsk.

timer i tekniske emner, arbejdsmiljø og sikkerhed, brandbekæmpelse, navigation, søvejsregler, praktisk sømandskab, skibsteknik, sikkerhed til søs, første hjælp og vedligehold mv.

Når Skoleskibet DANMARK er på togt, sejler skibet døgnet rundt, så eleverne har mange opgaver om bord ud over selve undervisningen. Du deltager i hele skibets drift fra stort til småt, og i dagtimerne er der samtidigt teoretiske

For at komme på togt med Skoleskibet DANMARK skal du være mellem 17½ og 23 år og have gennemført 9 års skolegang, samt godkendes af en søfartslæge. Alle ansøgere kaldes ind til en personlig samtale inden optagelse.

Når skibet er i havn, ikke mindst i udlandet, repræsenterer skibet og dets elever Danmark, og fungerer derfor som en slags ambassadører. Der afholdes ofte receptioner og andre arrangementer om bord.

Efter at have gennemført uddannelsen om bord, kan du tage arbejde i handelsflåden som ubefaren skibsassistent. Efter 12 måneders sejltid kan du vende tilbage til MARTEC og læse videre til fx befaren skibsassistent eller skibsfører. På Maritim Student HF & STX på MARTEC er der inkluderet et togt med Skoleskibet DANMARK. Søger man ind på denne uddannelse, bliver der ved uddannelsens start reserveret en plads på et togt med skoleskibet. Fakta om skibet Skoleskibet DANMARK er bygget på Nakskov Skibsværft i 1933. Skibet er bygget af stål og har 3 fuldriggede master, der kan føre i

MARTEC Skoleskibet Danmark

Kuttervej 13 9900 Frederikshavn Tlf: 96 20 88 88 martec@martec.dk martec.dk

Uddannelser og kurser • Skibsfører (uden gymnasial baggrund) • Kystskipper • Sætteskipper • Fiskeskipper af 3. eller 1. grad • Maritime radiokurser, STCW kurser, BRM, ARPA og ECDIS kurser

alt 27 sejl. Under gunstige vindforhold kan Skoleskibet DANMARK sejle op til 13 knob. Når det er nødvendigt sejler skibet for motor – op til 9 knob. Der er plads til 80 elever om bord og 15 besætningsmedlemmer. Eleverne bor på skibets to banjer, hvor de sover, spiser og får undervisning.

Hånbækvej 54 9900 Frederikshavn Tlf: 96 20 88 88 martec@martec.dk martec.dk/skoleskibet

Marstal Navigationsskole

Marstal Navigationsskole har i mere end 150 år gjort Det Blå Danmark dygtigere.

GRUNDUDDANNELSE HF-søfart er en 3-årig ungdomsuddannelse, der kombinerer en fuld HF med en grundlæggende maritim uddannelse, svarende til søfartsskoleuddannelse. Hverdagen er en blanding mellem de boglige HF-fag og de maritime, mere håndværksmæssige fag, fordelt på de to naboskoler – Marstal Navigationsskole og HF & VUC Ærø. Med HF-søfart kan du fortsætte studier på videregående uddannelser eller tage hyre på et skib, tjene penge, se verden og optjene sejltid.

NAVIGATØRER TIL HANDELSFLÅDEN Med den nødvendige grunduddannelse (fx HF-søfart) og

Trækker havet i dig? Vil du gerne have en uddannelse til søs, vil du være den der bestemmer, så skal du starte på en spændende maritim uddannelse på Svendborg Søfartsskole. Der er mange muligheder for at nå målet. Alle de maritime uddannelser kan kombineres, så du selv kan bestemme hvilket uddannelses niveau, du selv ønsker at erhverve. Et godt sted at begynde din maritime uddannelse er ved at uddanne dig selv som skibsassistent uanset om du allerede har en studentereksamen. En skibsassistentuddannelse kan være den åbning du mangler for at blive officer i handelsesflåden. Som skibsassistent står du for det praktiske arbejde om bord, du har både dæks-

sejltid, kan du søge om optagelse på kystskipperstudiet. Som kystskipper får du bevis som styrmand af 4. grad og kan sejle som styrmand i skibe op til 500 BT. Efter et års tjeneste som styrmand, kan du opnå sønæringsbevis som kystskipper og blive fører af mindre erhvervsskibe på op til 500 BT i kystnær fart. Kystskipperuddannelsen tager ½ år og er en forudsætning for at læse videre til skibsfører.

du bevis som styrmand af 2. grad til alle skibe. Efter optjent tjeneste som styrmand kan du opnå sønæringsbevis som først styrmand af 1. grad, dernæst som skibsfører, der giver ret til at føre alle skibe i alle områder både i Danmark og World Wide.

FÆRGENAVIGATØRER Som noget nyt udbydes i en forsøgsperiode en helt ny færgenavigatøruddannelse til dig, der ønsker at sejle

de mindre indenrigsfærger. Studiestart 2. november. Se marnav.dk for yderligere information.

SPECIALKOMPETENCER Kursusafdelingen udbyder maritime kurser både fysisk og online. Vi er specialister inden for isnavigation, gas-, olie- og kemikalietankskibskurser, ship handling og batteri-eldrift. Vi skræddersyr efter kundens behov.

Har du HF-søfart kan du vælge aspirantordningen og starte direkte i 1. semester på skibsføreruddannelsen. Skibsføreruddannelsen sikrer dig de nødvendige kvalifikationer og ledelsesredskaber til at stå med det øverste ansvar for skibets drift. Med skibsførereksamen får

og maskintjeneste. Du skal deltage i brovagt, rengøring, vedligeholdelse af skibets maskiner og teknik. Uddannelsen veksler mellem skole og praktiktid til søs. Når du er på skolebænken får du SU – og i praktiktiden får du løn som ubefaren skibsassistent. Med en eksamen som skibsassistent og den nødvendige sejltid kan du videreuddanne dig til skibsofficer. Du kan også vælge den 3 årige HF-Søfartsuddannelse, hvor du både får en HF uddannelse samt 1. modul af skibsofficersuddannelsen. Uddannelsen foregår i samarbejde med VUC-Fyn Svendborg og Svendborg Søfartsskole. En skibsofficersuddannelse kan føre frem til en bachelorgrad. Livet til søs er spændende. På havet føler man naturkræfterne, de kan både

være smukke og skræmmende. Derfor er den uddannelse vi tilbyder, også tilrettelagt så du bliver i stand til både fagligt og menneskeligt at klare hverdagen til søs. Dansk søfart er blandt verdens førende, og når du kommer rundt i verden vil du opdage, at vi som nation er højt værdsat på grund af den kvalitet og præcision, som altid har været dansk skibsfarts kendetegn. For at blive optaget på en maritim uddannelse skal

Svendborg Søfartsskole Sæt kursen mod en fremtid til søs.

du bestå en helbredsundersøgelse samt en syns og høreprøve for søfarende. Du må ikke være farveblind.

Svendborg Søfartsskole Overgade 6 5700 Svendborg Tlf. 62 21 04 84 Hjemmeside adr. www.svesoef.dk E-mail: info@svesoef.dk

Velkommen til en verden af muligheder på SIMAC både maskinmesterskole og navigationsskole. Alle uddannelser er professionsbacheloruddannelser. Maskinmester Maskinmesteruddannelsen er den bredeste tekniske uddannelse i Danmark. Du får en uddannelse, der både udfordrer dig praktisk og teoretisk. På grund af den brede tekniske viden finder de fleste ansættelse som mellemledere eller chefer.

Svendborg International Maritime Academy (SIMAC) er Danmarks største maritime uddannelsescenter. På SIMAC kan du uddanne dig i tre retninger; maskinmester, skibsofficer eller skibsfører, og vi er derfor

Skibsfører En skibsfører er først og fremmest chef om bord på et skib og er den øverst ansvarlige for navigation, sejlads og sikkerhed på havet. Skibsofficer Skibsofficeren har kompetence til at arbejde både

på broen og i maskinen – dvs. at du kan arbejde både som maskinmester og skibsfører og får derfor den bredest mulige maritime uddannelse med mange forskellige jobmuligheder. Alle vores uddannelser giver adgang til en bred vifte af både sø- og landbaserede job i ind- og udland. Der er stor efterspørgsel og mangel på både maskinmestre, skibsofficerer og skibsførere, hvilket gør, at der næsten ingen arbejdsløshed er. Vi er beliggende i Svendborg på Sydfyn, hvor der er mulighed for rigtig mange forskellige aktiviteter. Vi afholder desuden flere arrangementer med de andre uddannelser i

Asia-Pacific Europe America

Virtual Maritime Fair events provide an outstanding opportunity for sponsors and exhibitors to engage the audience to elevate brand awareness, develop direct relationships with attendees, generate leads and create calls to action. Sponsorships and exhibitor fees provide you a way to defray the cost of the event and generate revenue. Create sponsorship packages Sponsorship packages offer varying degrees of promotional opportunities at each level and recognition on the event portal. Offer advertising placements Virtual Maritime Fair has banner ads, directory listings and ad placements inside the attendee dashboard. Tie placements to the sponsorship levels.

Offer pre & post show promotion Virtual Maritime Fair sends out emails to attendees pre and post show highlighting the sponsor. Deliver press releases and offer to do video interviews and promote them to attendees. Offer sponsored and featured sessions Allow your sponsors to conduct their own virtual session or sponsor other speakers with a quick advertisement to kick off the session. Deliver promotional incentives for attendees Sponsors participate in a virtual swag bag for attendees. Virtual Maritime Fair lets sponsors award points to attendees that can be redeemed for gift cards or merchandise.

byen – f.eks. sygeplejerskeuddannelsen, ligesom vi har vores egen fredagsbar.

Kontakt vores studievejleder direkte på tlf. 7221 5533 eller på studievejleder@simac.dk Læs mere på www.simac.dk Graaesvej 27 DK-5700 Svendborg Tel. +45 7221 5500 www.simac.dk

18 May 2021 19 May 2021 20 May 2021

Create an engaging virtual booth The Virtual Maritime Fair exhibitor booth has a custom header, web pages, banners, text & graphics section & unlimited content. The educational program will be engaging and registration of participants will all be integrated in the same system. Sales Office Phone: +45 7020 4155 E-mail: booking@DanishMaritimeFair.dk Organizers Office Rene Wittendorff, CEO E-mail: rw@maritimemediagroup.dk Phone: + 45 7020 4155

Marstal Navigationsskole

udbyder maritime uddannelser af højeste kvalitet Gør som andre unge fra hele landet og tag den 3-årige

HF-SØFART

Vælg mellem HF-højniveau, nautisk offshore, maskinteknisk eller shippinglinjen. Du får en gymnasial og maritim uddannelse. Du bor på skolehjem eller kollegie med alle vennerne, og kan dyrke dine fritidsinteresser i en af de 170 foreninger. Ærø er indbegrebet af maritim kulturhistorie, og er et forstående sam fund. Der er nærhed, ro og højt til loftet. Ærø er en livsstil. Ansøgningsfrist 1. marts 2021.

Herefter kan du tage ud og sejle i 12 måneder som styrmandsaspirant eller 18 måneder som ubefaren.

Med grunduddannelse og sejltid kan du søge om optagelse til

KYSTSKIPPER

og lære om navigation, skibsteknik, lastbehandling søret, sikkerhed, meteorologi og meget mere. Med en HF-søfart kan du læse til kystskipper de sidste 6 mdr. af din sejltid, og starte direkte på skibsføreruddannelsen.

Med et kystskipperbevis kan du sejle som styrmand i skibe op til 500 BT. Du kan også læse videre til

SKIBSFØRER

og få en lederuddannelse inden for Det Blå Danmark med speciale inden for de emner, du helst vil arbejde med til vands eller lands.

Som noget nyt kan du også læse til

FÆRGENAVIGATØR det kræver bestået dansk og matematik fra folkeskolens afgangsprøve, at du er min. 25 år, har et gyldigt sundhedsbevis og en kontrakt med et indenrigs færgeselskab.

Maritime 1-2-2021

Articles inside

HVAD KAN JEG BLIVE?

DTU SAMLER SINE EFTERUDDANNELSER I ”DTU LEARN FOR LIFE

HVEM ER DET EGENTLIG DER ”STÅR TIL SØS” I DAG?

SÅDAN BLIVER BLÅ DRØMME TIL KONTANT VIRKELIGHED

10 ÅR EFTER – STADIG BEGEJSTRET

MARSTAL NAVIGATIONSSKOLE

USAS MARITIME INDUSTRI HAR BIDENS BEVÅGENHED

SIMAC KURSER

IRLAND DET FORJÆTTEDE LAND FOR SKANDINAVISKE FÆRGER