Nyborg Kommunes adoption af torpedobåden BREDAL

NYBORG KOMMUNES ADOPTION AF Torpedobåden BREDAL

I NYBORG LOKALAVIS KUNNE MAN DEN 27. AUGUST 1977 - LÆSE FØLGENDE:

SØHELTEN PEDER JENSEN BREDAL KOMMER IGEN PÅ ALLES LÆBER

Nyborg Kommune adopterer flådens motortorpedobåd BREDAL

”Der bliver fest i gaden, når Nyborg Kommune fire dag fra på fredag får besøg af flådens torpedobåd BREDAL, som lørdag formiddag bliver adopteret ved en festlighed på Nyborg Rådhus. Selv om festlighederne udelukkende afholdes for at fejre adoptionen, er der ingen tvivl om, at der også vil tilfalde søhelten Peder Jensen Bredal, der har givet navn til torpedobåden, en del af den ære, eftertiden ikke har levnet ham.

I historiebøgerne er hans bedrifter ikke omtalt nogen steder, selv om der blevet ydet en heltedåd ud over det sædvanlige, og selv om der uden de store anstrengelser kunne fortælles en nok så spændende beretning. Peder Jensen Bredals største bedrift bedrev han i Nyborg Fjord, hvor han snød svenskerne, så det drev. Bredal var i isvinteren 1658 - altså midt under svenskekrigene - leder af en eskadre på 4 skibe, der lå indefrosset i Nyborg Fjord, da den svenske konge Carl X Gustav marcherede over Lillebælts tilfrosne vand og fortsatte tværs over Fyn for til sidst at besætte Nyborg Slot og fæstning. Fra kysten forsøgte svenskerne at skyde de 4 danske krigsskibe i sænk, Bredal ville ikke overgive sig - som de havde regnet med. Carl X Gustav troede, at skibene gav op samtidigt med de danske tropper på land.

Fra Korsbrødregaarden - der dengang kaldtes Toldergaarden - dirigerede den svenske konge angrebet på de 4 skibe. Han stødte imidlertid på større modstand end forventet. Blandt andet brugte Peder Jensen Bredal den list at overhælde skibene med vand, så der dannedes tykke forisninger.

Det betød for det første, at svenskernes kugler prellede af, når de ramte bådene, og for det andet, at de svenske soldater ikke kunne entre skibene. De gled simpelthen ned, hver gang de forsøgte at komme ombord. Mens der blev gjort stormløb på skibene, satte Bredal sit mandskab til at hugge dem fri af isen, og efter en uges forløb var de så langt ude i Storebælt, at svenskernes kanoner ikke kunne nå dem.

Efter yderligere 6 ugers kamp mod ismasserne kunne der endeligt sættes sejl, og turen gik direkte til København. Her kaldte Kong Frederik III Peder Jensen Bredal til sig og udnævnte ham først til ekvipagemester på Holmen og senere til viceadmiral. 225 år efter bedriften på Nyborg Fjord blev Peder Jensen Bredal hædret endnu engang, da der på Frederiksborg Slot blev ophængt et maleri, der viser hans dåd. Senere har Nyborg maleren Otto Wammen i øvrigt malet en vellignende kopi af det store maleri, og det er hængt op på Nyborg Museum i Mads Lerches Gaard i Slotsgade.

Mere end 100 år efter blev Bredal og hans bedrifter mindet endnu engang. Det skete i 1900, da Nyborg Turistforening lod opsætte et monument på midtermolen på Nyborg Havn. På mindepladen er sat en inskription hvor der blandt andet står, Peder Jensen Bredal, Nyborg Fjord 1658. I 1976 blev Peder Jensen Bredals navn endnu engang hevet frem fra glemslen, da Søværnet besluttede at navngive den ene motortorpedobåd, af en serie på 10, efter ham. Den første af bådene blev navngivet WILLEMOES - efter søhelten fra Assens- og den har givet navn til bådtypen. Alle torpedobådene opkaldes efter danske søhelte, og de er alle stationeret på Holmen i København. Den ottende i serien er netop leveret af skibsværftet i Frederikshavn. Herefter resterer kun 2 både i byggeprogrammet.

Der er enorm forskel på de skibe, viceadmiral Jensen Bredal havde kommandoen over, og de 10 motortorpedobåde, der er ved at blive bygget til flåden netop nu. Hvor skibene i 1600-tallet brugte vinden og sejl som drivkraft har torpedobådene taget den helt moderne teknik i anvendelse. Alle bådene er udstyre med 3 Rolls Royce gasturbiner, der kan give dem en fart i nærheden af 38 knob eller omkring 70 km i timen. Det er meget i det våde element. Torpedobådene er alle 46 meter lange og 7,4 meter brede. Der råder over 13.200 hestekræfter - nogenlunde det samme som storebæltsfærgerne.

BREDAL er armeret med en 76 mm. maskinkanon, 2 eller 4 53,3 cm torpedoer og langtrækkende sømålsmissiler på knap 5 meters længde. De dirigeres alle med det mest moderne udstyr, der kan tænkes, og i det hele taget er bådene forsynet med ovenud avanceret teknik, der gør dem yderst anvendelige i forsvarsmæssig henseende. BREDAL har en besætning på 25 mand under ledelse af kaptajnløjtnant Niels Chr. Borck. 15 af søfolkene er konstabler eller værnepligtige, resten officerer. Det store antal officerer er nødvendigt af hensyn til betjeningen af det yderst avancerede udstyr.

Selve adoptionen finder som nævnt sted lørdag middag på Nyborg Rådhus. BREDAL kommer dog allerede til byen fredag formiddag, hvor den kl. 9 bliver modtaget på Nyborg Havn af turistchef Otto Winblad og havnefoged Orla W. Pedersen. Senere på formiddagen går turen først til rådhuset og siden til bryggeriet Carlsminde, hvor der er rundvisning.

Dagens program slutter med et cocktailparty ombord på BREDAL. Lørdagsprogrammet starter kl. 11, når flådens tamburkorps i spidsen for skibets besætning marcherer fra havnen til rådhustorvet, hvor der er arrangeret tattoo. Om eftermiddagen får nyborgenserne fra kl. 15 - 16 lejlighed til at komme ombord på BREDAL og samtidigt er en del af skibets besætning på sightseeing på Østfyn. Om søndagen startes med en fodboldkamp mellem et udvalgt hold fra Nyborg Gymnastik– og Idrætsforening og skibets besætning. Fra kl. 10 til 11 er der igen åbent hus om bord på skibet, og senere på dagen demonstreres skibets sejl– og manøvreringsfærdigheder for en indbudt skare, der også er med til den efterfølgende frokost.

Mandag kl. 9.00 er alle festligheder overstået, og BREDAL slipper de 13.200 hestekræfter løs og stævner ud gennem fjorden og bæltet for at vende hjem til Holmen.

Artiklen i Nyborg lokalavis var bl.a. ledsaget af dette maleri hvor Peder Jensen Bredal ud iser sine 4 skibe fra Nyborg Fjord. Men i den medfølgende tekst havde sætternissen været på spil, for her stod der: ”BREDAL fotograferet på Holmen, hvor den er stationeret til hverdag”.

Billedet viser helt åbenlyst ikke torpedobåden BREDAL på Holmen! Så i stedet så kommer der her, ca. 43 år efter artiklen blev skrevet, en mere retvisende tekst, til maleriet: ”Maleriet af Nyborg maleren Axel Wammen, er en kopi af Carl Neumanns maleri, som hænger på Frederiksborg Slot, og viser Peder Jensen Bredals eskadre som overvintrede ved Nyborg Fjord, og som bestod af Samson (40 kanoner), Svenske Løve (36 kanoner), Svenske Lam (34 kanoner), og Emanuel (20-26 kanoner)”. Wammens maleri hænger på Nyborg Museum.

Marineforeningen i Nyborg har lavet en særskilt publikation som, mere præcist beskriver det man kender til viceadmiral Peder Jensen Bredals liv og levned. Publikationen kan rekvireres samme sted.

29. AUG - 01. SEP 1977 Adoptionsprogrammet

Fredag d. 29. August

Lørdag d. 30. August

Søndag d. 31. August

Lørdag d. 30. August

Tidspunkt

Kl. ca. 16.00

Kl. 18.00-20.00

Kl. 10.45

Kl. ca. 1200

Kl. 18.30

Kl. 9.30-10.00

Kl. 10.00-11.20

Kl. 14.00-15.00

Kl. 17.30

Kl. 18.30-24.00

Kl. 10.00-11.00

Kl. 11.15 Aktivitet

Ankomst Nyborg – derefter afrigning og udhaling af skibet, samt klargøring til cocktailparty.

Cocktailparty for ca. 15 gæster m. ledsagere og repræsentanter fra BREDAL

March til Nyborg Rådhus med Kvindeligt Marinekorps Tambourkops i spidsen

Nyborg Kommune er vært ved en adoptionsfrokost.

Aftenskafning ombord.

Redningsdemonstration ved Søværnets Flyvetjeneste.

Sportskonkurrence i: sækkevæddeløb, hoppebold a’la fender. Nyborgs bidrag er afhængigt af vejret.

Offentligt besøg ombord

Aftenskafning ombord

Kommunaldirektøren er vært ved en middag for BREDALs officerer.

Demonstrationssejlads med Havneudvalget og Kommunalbestyrelsen til Korsør Havn.

Afgang Korsør.

Bemærkninger

N-S kaj i Østerhavnen. Alm. skafning foregået inden ankomst.

O-rum, mellemgang, Messe A og B Cafeteriet – bar i omladerum ved 3 menige. NK lukaf er garderobe.

Påklædning: Paradeuniform Deltagere: Alle undtagen vagten.

Kvindeligt Marinekorps Tamburkorps, officerer og besætning fra BREDAL.

Deltagelse: Frivilligt – aftenen fri for vagtfrit personel.

Deltagere: Chef, MSRF og C1269 Det nye kajområde.

Deltagere: CH, NK og 3 menige imod repræsentanter fra byrådet.

Dæk, åben bro, st-h?, CH-gang hvor vagten holder adgangskontrol.

Deltagelse: Frivilligt – aftenen fri for vagtfrit personel.

Påklædning: Messeuniform

Rundvisning ved CH, NK og DKRF Pjecer udleveres

Til Holmen/TORPEX?

Programmet er afskrevet efter det originale program fra adoptionsbesøget. Desværre lod det sig ikke gøre at overføre det originale program, pga. dets tilstand. Programmet er højst sandsynligt udfærdiget af besætningen/eskadren selv, hvilket bl.a. afsløres af de mange forkortelser samt en illustration af menig Jens Fup, fra tegneseriebladet BASSERNE, som råber: ”BREDAL er i Nyborg!”. BASSERNE var fast inventar i alle flådens skibe dengang. Af ophavsretslige grunde, lader det sig ikke gøre at gengive det her.

Bemærk, at der er visse forskelle mellem programmet i lokalavisen og programmet herover.

TIDEN EFTER Adoptionen

Alle Søværnets enheder forsøger, så godt som muligt, og når tjenesten tillader det at vedligeholde kontakten til deres adoptionsbyer.

Der kan være tale om udveksling af jule - og nytårslykønskninger, kontakt ifm. særlige mærkedag - både i enheden og i kommunen, kontakt til Marineforeninger m.m., og sidst - men ikke mindst - så gennemførtes der officielle (gen)adoptionsbesøg, og dette gjorde sig også gældende for BREDAL.

Billedet er fra lørdag d. 30. august 1980 og viser min gamle besætning (jeg var afmønstret, i juni) på officielt adoptions besøg på rådhuset i Nyborg. Skibschef, premierløjtnant Bent Fabricius, som ses midt i billedet, iført tjenestefrakke og sabel, er i samtale med Nyborgs daværende borgmester, Frederik Nørgaard. BREDAL besøgte officielt Nyborg i maj 1978, august 1980, august 1982, august 1984, august 1987, september 1989, august 1993 og september 1994. Ud over dette, så var der mange almindelige anløb ifm. øvelser og sejladser.

Billede: Erling Lundemann/lokalavisen)

Tidligere sekretær på borgmesterkontoret, Else Kjeldsen, deltog i planlægningen af flere af disse besøg. Hun husker følgende episode fra det officielle besøg i august 1987: ”Da jeg i sin tid startede som sekretær for borgmesteren i Nyborg blev en af mine opgaver, at arrangere og stå for samarbejdet med adoptionsskibet BREDAL. I 1987 skulle BREDAL komme på officielt besøg, og i den anledning blev byrådets økonomiudvalg og jeg inviteret med på ” sejladsen fra Korsør til Nyborg.

Vi blev budt velkommen om bord og kl. 9.30 lagde vi fra kaj i Korsør. Skibets officerer fortalte om BREDALs styrker og fortræffeligheder - hvad den kunne og hvad den blev brugt til. Andre fra besætningen passede deres arbejde, men der gik ikke ret lang tid, så kunne vi høre, at der kom nogle meldinger om, at et stort russisk marinefartøj var på vej nordover.

Skibets navn husker jeg ikke, men vi forstod, at netop dette skib havde BREDAL under en øvelse i Østersøen tidligere på året forsøgt at få billeder af, men den var nået at sejle ud af internationalt farvand. Der var ingen tvivl, billeder af den skulle de have, så nu gik det stærkt, vi nåede den kort før Romsø. Nu fik fotograferne på begge skibe travlt. Vi sejlede op på den ene side af russeren og ned på den anden. Da opgaven var løst, blev der kigget på urene, og nu skulle vi til at have fart på, for at nå til kaj i Nyborg på tidspunktet for det officielle besøg.

Jeg tror for alle, var det meget interessant at se, hvordan disse unge mennesker blev meget professionelle uanset, hvor mange gæster, de havde om bord. Ligeledes fik vi alle et indblik i, hvordan både skib og besætning arbejdede. Senere på dagen var vi med ægtefæller inviteret til cocktailparty om bord, hvor dagens begivenheder blev drøftet”. Man skal huske, at disse besøg, i hvert fald indtil 1989, var da den kolde krig var allerkoldest, og derfor var fartøjet altid særligt ”skarpt” ift. farvandsovervågning, suverænitetshævdelse og SAR. Så om der var gæster ombord eller ej, så skulle opgaven løses. Chefen ombord havde nok også med i sine overvejelser, at denne lille episode var forholdsvis ufarlig, og samtidig kunne han vise gæsterne båden og besætningen fra sin allerbedste side - dygtig chef! Og selvfølgelig, chefen var min gamle chef, Bent Fabricius, nu orlogskaptajn, og hans tredje kommando som chef på BREDAL. ”

DET VARME FORHOLD MELLEM BREDAL, Nyborg

... OG DE ANDRE ADOPTIONSBYER

Eskadren, i magsvejr, i formation ”DIAMOND”.

Flotilleadmiral Niels Chr. Borck, som dengang var ung kaptajnløjtnant og den første chef på BREDAL, fortæller i bogen, ”Søheltenes Skibe”, som han skrev sammen med marinehistoriker, cand.mag. Søren Norby, følgende anekdoter om det hjertelige forhold der var mellem BREDAL og Nyborg: ”Borck, I kigger bare ind, når i alligevel kommer forbi” sagde den navnkundige borgmester Børge Jensen.

Besætningen på BREDAL kaldte ham Bro-Børge, fordi han var modstander af broen over Storebælt, indtil han ændrede mening og blev en varm fortaler. ”Sådan er politik” sagde Bro-Børge, og så var den ikke længere. Han elskede at se BREDAL ligge ved kajen og ofte ventede han selv sammen med havnemesteren og havneudvalget, hvis BREDAL ”kom forbi”.

(Foto: Forsvarsgalleriet)

Det foregik simpelthen på den måde, at skibschefen ringede til borgmesterkontoret og blot nævnte, at man for resten lige ”kiggede ind”. Det kunne dreje sig om et kort anløb på et par timer, eller måske en overnatning. ”Vi tager ud i skoven og får en bid brød og en dram”, sagde han.

Dermed mente han et par solide stykker natmad, øl, snaps og masser af anekdoter. For besætningen var det godt at mærke, at venlige mennesker gerne ville se os og vi følte os altid meget velkomne.

Det varede ikke længe efter BREDAL var adopteret i Nyborg, før beklædningsreglementet for møderne i havneudvalget dekreterede rødt slips med BREDALs våbenskjold. Partifarven og tilknytningen til Søværnet var dermed gået op i en elegant enhed.

Slipset var borgmesterens påhit, og det blev pålagt den daværende formand for turistforeningen, med lynets hast, at bestille et antal røde slips med BREDALs våbenskjold broderet. ”De skal bare være klar i morgen”, sagde borgmesteren, og så var der ikke mere at snakke om.”

Forholdet mellem torpedobådene og deres respektive adoptionsbyer var så varmt og tæt, at da man besluttede at skrotte bådene sidst i 90´erne, så bestemte den samme Niels Chr. Borck, nu som kommandør og eskadrechef for torpedobådseskadren, at der skulle tages afsked med manér. Han inviterede derfor alle adoptionskommuner til afskedsfest på Flådestation Korsør.

Under afskedsmiddagen, om aftenen, udtrykte han sin og eskadrens taknemmelighed overfor kommunerne, idet han bl.a. sagde: ”At sige farvel til WILLEMOES-klassen og de to tankskibe er som at sige farvel til gode, gamle og trofaste venner.

For os, der har sejlet med skibene, er det særligt vemodigt, og der er mange som mener, at de nok kunne have holdt lidt endnu. Flådens skibe har med deres bistre udseende og farlige opgaver, alle dage fostret interesse og opmærksomhed, hvor de end kom frem. Tiden er også inde til at sige tak de kommuner, som gennem årene trofast har inviteret skibene og deres besætninger til de årlige adoptionsbesøg.

Det har været en bestandig fornøjelse, at komme på besøg og jeg takker på vegne af Søværnet og især bådenes besætninger for den umådelige gæstfrihed, der er vist os gennem de sidste mange år”.

En æra var forbi!

Billede: Forsvarsgalleriet

P547 SEHESTED, Søværnets sidste torpedomissilbåd, tager lørdag d. 16. september 2000 kl. 16.00, en symbolsk og bevægende afsked med Flådestation Korsør, for sidste gang.