Postscriptum

P549 WILLEMOES affyrer et Harpoon missil. (Foto: K.E. Haick/Marinens Biblioteks arkiv)

Som det indledningsvist fremgår af denne publikation, så sagde Rigsråd, Anders Steensen Bille, i 1645:

”Næst efter Gud den almægtiges nådige forsyn - hviler Kongerigets velfærd, sikkerhed og styrke på Flåden”

- og der tilbage i 1970´erne og start 80´erne, og mere end 300 år efter, var det præcist sådan mange af os, der var i Søværnet følte, og det er fortsat uomtvisteligt, at Danmarks velfærd og vækst afhænger af friheden til at bruge havet som transportvej, og dermed også forpligtigelsen til at have en flåde, der kan sikre dette.

Under den kolde krig var det os der var i forreste linje, såfremt Danmark blev angrebet. Vi vidste allerede dengang, at de ville komme ind fra Østersøen med alt hvad de havde, og det var os der skulle tage de indledende kampe og tæskene der. ”Operation Hurricane” var kodeordet for de danske og vesttyske styrkers fly - og missilforsvar mod de fjendtlige WAPA-styrker (Warszawa pagten) og her spillede WILLEMOES-klassen en ikke uvæsentlig rolle. Men vi var klar! Vi havde det bedste materiel, de dygtigste besætninger, de bedste doktriner - og viljen, som blev båret op af et ungdommeligt vovemod, som var en vigtig del af den ild der drev besætningerne i WILLEMOES-klassen.

Heldigvis kom det aldrig ttil at stå sin prøve, vi vandt den kolde krig, sammen med vore allierede, og uden tab af menneskeliv. Eftertiden har ikke brugt megen tid på at påskønne det hårde, og potentielt livsfarlige arbejde, der blev udført under den kolde krig, af personellet i Søværnet og Marinehjemmeværnet.

Så lad mig afslutte med, at takke alt personel i Søværnet og Marinehjemmeværnet, som arbejdede for fred og frihed, og som var - og er - rede til, at sætte deres liv på spil for Danmark - tak!

Poul-Arne Hvid Callesen VP MS (M) EMERITUS - P 541 BREDAL