Våbenskjold

BREDALS Våbenskjold

Man ved ikke særligt meget om viceadmiral Peder Jensen Bredal men han var ikke adelig, og havde derfor heller ikke eget våbenskjold. Så da Bredal blev udpeget som en af de 10 søhelte, der skulle lægge navn til en torpedobåd, så skulle der fremstilles et våbenskjold, fordi et sådant har alle Søværnets skibe. For flere af de 9 andre søhelte var dette ikke det store problem, de var adelige, og havde derfor deres eget våbenskjold som kunne danne baggrund for fremstillingen af det endelige våbenskjold. Arbejdet med at udtænke og fremstille et våbenskjold ligger i Søværnets heraldiske arbejdsgruppe, og her er der strenge regler for hvorledes et sådant skjold skal udføres. Formålet med våbenskjoldene er at skabe en identifikation udadtil og internt for personellet at være et samlingsmærke, der giver samhørighed mellem flådens fortid og nutid og ansporer til indsats i fremtiden, fuldstændig i tråd med viceadmiral Vedels motto, som det fremgår indledningsvist, af formand Kurt Verners forord. Søværnets våbenskjolde som vi kender dem i dag, er af nyere oprindelse, og skikken starter i Søværnet omkring 1950. Før denne tid havde man dog også en slags våbenskjolde, som kunne fortælle noget om skibet, skibets kaptajn eller dens ejer. Det kunne f.eks. fremgå af flaget, af skibets galionsfigur eller skibets agterspejl m.m. I det meget tydelige regelsæt der blev lavet i 50erne fremgår det, blandt mange andre regler for heraldik, at:

”Vigtigst er farvereglerne: Farverne (rød, blå, purpur, sort og grøn) og metallerne (guld og sølv) skal veksle i skjoldet, således at farve så vidt muligt aldrig ligger på farve eller støder op til farve, og metal aldrig ligger på metal eller støder op til metal. Denne regel betyder både praktisk og æstetisk en uhyre fordel. En skjoldfigur skal fylde skjoldet ud.

Den må ikke stå og fryse i midten. Naturalisme, perspektiv, antydning af 3 dimensioner o.l. bør ikke tåles. Heraldikken er naturalistisk, uperspektivisk og 2-dimensional. Skjoldfigurerne skal ikke »ligne«. Den ulv, som måske skal stå i »Ulvsund«s våben skal ikke modelleres efter trætte og tamme ulve i Zoologisk Have, ej heller efter naturens ulve. Heraldikkens ulv er sit eget forbillede: forenklet, stiliseret, flad, men vild, dødsens farlig og skøn (uddrag af Dansk Orlogsheraldik)”.

Peder Jensen Bredal vandt stor hæder for udisningen af sine 4 skibe i Nyborg Fjord, i vinteren 1658, hvor besætningen saver sig igennem isen for at komme ud i frit vand i Storebælt, under gentagne svenske angreb og beskydning. Dette blev derfor inspirationskilden til hans våbenskjold, hvor man kan se issaven lodret ned gennem skjoldets midte. På skjoldet på næste side ser man tydeligt, at reglerne som beskrevet herover er overholdt til punkt og prikke, og på en meget enkel, smuk og harmonisk måde.

BREDALS våbenskjold

Blasonering

I skjold to gange tværdelt af blåt og sølv, en lodret issavklinge i omvendte tinkturer. Skjoldet hviler på et anker hvorover en kongekrone.

Motivering

Opkaldt efter viceadmiral Peder Jensen Bredal, kendt blandt andet fra episoden i Nyborg Fjord, hvor han i vinteren 1658 isede sine indefrosne skibe ud under svenskernes angreb.

Våbenet symboliserer denne episode. Bredal blev dødeligt såret under forsøg på at entre et svensk skib ved Als i december 1658 og døde samme måned, ca. 40 år gammel.

Udarbejdet af Søværnets heraldiske arbejdsgruppe på foranledningen af chefen for Søværnet og godkendt af H.M. Dronningen den 7. maj 1975.

(Foto: Forsvarsgalleriet)

Så sent som i 1995 konstaterede Forsvarskommandoen, at WILLEMOES-klassen, med de fornødne modifikationer, kunne være operative indtil 2010. Stærke kræfter, af både politisk og militær karakter besluttede, vel grundlæggende styret af økonomi, at bådene skulle ophugges, og udgå af flådens tal. Det operative hul der opstod dengang, er vel aldrig nogensinde blevet lukket? I dag er kun P547 SEHESTED tilbage og ligger som museumsskib, under Mastekranen, på Nyholm.