1 minute read

Camouflering (CAMEX

(CAMEX) Camouflering

Pludselig så var den der …

P541 BREDAL i en norsk fjord for MCP. (Foto: Marinens bibliotek)

… så var den der ikke!

P541 BREDAL camoufleret i en norsk fjord under en CAMEX. (Foto: Lars H. Herbst)

Alle både i klassen var udstyret med 20-25 camouflagenet som, når de var anlagt, gjorde det meget sværere at opdage dem. At skjule en WILLEMOES-klasse i en dansk havn, var ikke let. Det var derfor nødvendigt for skibscheferne, at de kendte de danske havne, og vidste hvor det var muligt, at få camoufleringen til at glide ind i havnemiljøet og gerne ifm. noget grønt/vegetation f.eks. græs, træer, buskads og lignende - dette var selvsagt ikke let at finde alle steder.

Forfatteren af denne publikation deltog i en camouflageøvelse i Nyborg Havn i 1980, med BREDAL. Vi skulle blot øve os i camoufleringens kunst, en såkaldt CAMEX-øvelse, men resultatet var faktisk rigtigt godt, på trods af, at det foregik i en havn. Der findes desværre ikke billeder fra den begivenhed. Men i en norsk fjord var sagen en helt anden, og specielt når man kunne sejle helt ind til en fjeldside og fortøje der (se billedet herover). Man skelnede mellem taktisk og fuld camouflering. Ved en taktisk camouflering skulle skibets systemer kunne køre, altså radar, våbensystemer m.m., denne form blev primært anvendt i havne. Ved fuld camouflage kunne skibets systemer ikke anvendes, og her drejede det sig også alene om at forblive skjult. Denne form blev oftest anvendt i de norske fjorde og skærgårde. Da en mulig fjende besad lys - og varmefølsomme kameraer eller lignende, f.eks. ved overflyvning, så var det vigtigt, at båden også blev gjort ”helt kold” under camoufleringen, fordi varmt udstyr, f.eks. maskinrummet, ny anvendte våbensystemer, og lignende, ville kunne ses på f.eks. luftoptagelser. Besætningen kunne naturligvis heller ikke forlade båden, men måtte forblive under camouflagenettet. En camoufleret båd, som blev opdaget, skulle kunne ”af camoufleres” i løbet af et kvarter - og øvelse gjorde mester, så denne disciplin blev øvet ofte, og - stort set - altid når bådene var i Norge ifm. øvelser der.

This article is from: