OLFERT FISCHER
TORDENSKIOLDS Soldater A F P E N S . K O M M A N D Ø R K A P TA J N T H O R B . N I E L S E N
V
ar i 1990, som orlogskaptajn, chef for korvetten PETER TORDENSKIOLD og overtog med sin besætning OLFERT FISCHER i Den Persiske Golf december 1990 – marts 1991. I PETER TORDENSKIOLD fulgte vi på TV, da OLFERT FISCHER 12. september 1990 satte kurs mod Den Persiske Golf. Vi var på havet for at lave målinger, der skulle anvendes til at optimere OLFERT’s nye system til vildledning af missiler. Begejstring over begivenheden var blandet med skuffelse over, at det ikke var os. Vi var sat op til det siden august, hvor Irak invaderede Kuwait, og en flådeblokade kom på tale. Tilfældigvis havde vi haft TV hold ombord, og senere været belejret af medierne under adoptionsbesøg i Kolding, mens den politiske debat tog fart, så valget af, TORDENSKIOLD syntes for os at være en formalitet. Vi havde analyseret opgaven, drøftet tanker og ideer og var begyndt at formulere en slagplan for klargøringen. Valget faldt dog på OLFERT FISCHER, fordi den teknisk var bedst egnet til opgaven. Alligevel føltes det som antiklimaks. Det blev tidligt besluttet, at perioden for enkelte besætninger ville være tre måneder, og at omskiftning skulle foregå i området. Altså skulle vi afløse inden jul, hvis operationen ikke var ophørt forinden. Hvad mange troede på dette tidspunkt.
Forberedelse Med tre måneders forberedelse til en ”måske” opgave, lagde vi et program, der skulle bringe besætningen på fuld styrke og sikre, at individuel funktionsuddannelse var i top. Vi fik talrige tilbud om at udlåne personel, som hver for sig ville være et plus for skibets standard; men valgte at holde på TORDENSKIOLD’s faste hold og begrænse tilgang til udfyldning af ’huller’. Det var en periode med mange valg. Denne var nok den vigtigste, som tjente os vel under den senere krig, hvor gensidig tillid var kernen i besætningens professionelle ro og koncentration om opgaven. I oktober skulle vi sammen med Norge hylde Tordenskjolds jubilæum. Denne begivenhed strakte sig over tre uger, hvor vi trænede med KNM BERGEN. Samvirket gav os lejlighed til at sammentømre den forøgede besætning. Fra november fokuserede vi mod den kommende opgave. Vi var i jævnlig kontakt med OLFERT FISCHER, og vi tappede mest mulig kommunikation til og fra skibet. Samtidig gjorde vi en indsats for positiv betjening af pressen. Med professionel assistance fra FOV blev optaget klip til en juletræs-historie: ’Fra Sjællands skov til Arabiens sand’. Det var måske ikke det mest centrale tema, men vi valgte at følge mediernes ønsker om et afslappet indslag i forventning om en positiv tilgang til dækning af senere mere alvorlige hændelser. Og så sendte udsendelsen det ønskede signal til bekymrede pårørende – ”Tag det roligt. Vi har det godt”.
11
