Minder om en søhelt

Bredal på vej til Nyborg

MINDER OM EN Søhelt

Her i Nyborg lever mindet om Bredal først og fremmest gennem Bredalmonumentet, der blev skænket til Nyborg by af Turistforeningen og indviet ved en storslået højtidelighed 21. oktober 1900. Foreningen var stiftet 1899, og et af dens vigtigste formål var at opsætte mindesmærker for historisk bekendte personer med relation til Nyborg.

Monumentet er tegnet af arkitekt Emil Schwanenflügel (1847-1921), der har stået bag adskillige markante byggerier i Nyborg, bl.a. Birkhovedskolen og Vestervold Skole. Det var oprindeligt placeret i det lille lystanlæg bag Hovedvagten i Adelgade. I forbindelse med det store gadegennembrud i midten af 1930’erne blev såvel Hovedvagten som lystanlægget sløjfet og sidstnævnte omdannet til parkeringshelle midt i gaden. Monumentet blev flyttet ud for enden af Midtermolen. I 1989 blev Midtermolen lagt om, og monumentet fik sin nuværende placering.

Figur 12. Bredalmonumentet for enden af Midtermolen midt i 1970’erne. Bemærk stokankeret; det blev senere stjålet og er aldrig kommet til veje igen. Foto Nyborg Lokalhistoriske Arkiv.

Figur 11. Bredalmonumentet i anlægget bag Hovedvagten i Adelgade kort før gadegennembruddet i midten af 1930’erne. Foto Nyborg Lokalhistoriske Arkiv.

Figur 13a+b. Bredalmonumentet anno 2020. ” I Sten er sat et Minde/om ærlig, kæk Bedrift/at aldrig skal forsvinde/af Sagaen dens Skrift”. Foto forfatteren.

Figur 14. BREDAL på besøg i Nyborg havn 1983. Bemærk, at monumentet mangler ankeret! I forgrunden Finn Andersen, daværende kommunaldirektør. Foto Erling Lundemann, Nyborg Lokalhistoriske Arkiv.

I perioden 1943 - 1965 var der en søspejdertrop under Det Danske Spejderkorps ved navn “Peder Bredals Søspejdertrop”. Troppen havde mødelokaler i bunkeren mellem Strandvejen og Nyborg Skibsværft.

I en uden tvivl nyere anekdote fortælles det, at da fæstningens danske kommandant havde overgivet Nyborg til svenskerne, lod han skikke en depeche til kaptajn Bredal, hvori der stod: ”Han haver at overgive sig i svenskens vold”. Hertil svarede Bredal: ”Kommandanten og hæren kunne tage sig af byen og landjorden, så skal Vorherre og vi søfolk nok tage os af skibene og søen”. Herefter påbegyndte han sin udisning.

I perioden 1977/78 - 2000 havde Søværnet ti motortorpedo/motormissilbåde af Willemoes-klassen. Torpedobådene var opkaldt efter danske søhelte, der havde udmærket sig i kamp. En af dem, P541, blev navngivet BREDAL. Den blev adopteret af Nyborg by 3. september 1977 og var i mere end tyve år en hyppig gæst i havnen. I 2000 blev de alle udfaset som følge af besparelser på forsvarsbudgettet. Det er den eneste gang, et af søværnets skibe har ført navnet BREDAL.

Figur 15. Egon Poulsens flotte model af P541 BREDAL. Foto Christian Fabricius.

En model af P541 BREDAL har siden 2002 prydet Marinestuen i Nyborg. Den er bygget af Egon Poulsen, medlem af Nyborg Marineforening. To af vore store danske marinemalere, Carl Neumann (1833-1891) og Chr. Mølsted (1862-1930), har begge malet Bredals skibe i Nyborg Fjord. Neumanns maleri fra 1883 hænger i en af salene på det nationalhistoriske museum på Frederiksborg Slot. Mølsteds maleri fra 1891 (se fi gur 5) hænger på Ulriksholm nær Kerteminde. Østfyns Museer ejer en kopi af Carl Neumans maleri fra 1833. Kopien er udført af nyborgmaleren Axel Vammen (1900-1978). Maleriet er ophængt på Borgmestergården. Der hænger yderligere en Vammen-kopi af maleriet på Nyborg Gymnasium.

Derimod er Bredahlsgade ikke opkaldt efter Peder Bredal, men efter Kammerråd Hans Jensen Bredahl (1737-1805), som i 1793 skænkede byen et legat på 5 1/2 tdr. land. I Sønderborg, hvor Bredal blev dødeligt såret, er der ved marineforeningens hus ved Verdens Ende rejst en mindesten for ham.

Figur 16. Vammens kopi af Carl Neumanns maleri fra 1883. Olie på lærred, Østfyns Museer. Foto Ole Friis.

Figur 17. Mindestenen ved Verdens Ende i Sønderborg anno 2019. Foto forfatteren.

Litteraturliste:

Askgaard, Finn: Kampen om Østersøen 1654-60. 1974. Borch og Nørby: Søheltenes Skibe. 2007. Barfod, Jørgen H.: Niels Juels fl åde. 1997. Blomberg, Aage Fasmer: Fyns vilkår under svenskekrigene 1657-1660. 1973. Bricka, C. F.: ”Efterretninger om den danske Flaade i Efteraaret 1657” i Danske Magazin, 5. række, bind III. 1893-97. Christensen, Lars: Svenskekrigene 1657-60. 2018. Larsen, John Maalø: Gade op og Gade ned. 2017. Larsen, John Maalø: ”… og manden bag mindesmærket” i Nyborg – Før & nu 2000. 2001. Larsen og Trebbien: ”Et mindesmærke…” i Nyborg – Før & Nu 2000. 2001. Lind, H. D.: Kong Frederik den Tredjes Sømagt. 1896. Lind, H. D.: Kong Kristian den Fjerde og hans Mænd paa Bremerholm. 1889/1974. Politikens Danmarkshistorie: Bind 7. 1964. Probst, Niels M.: Christian 4.s fl åde. 1996. Pufendorf, Samuel: De rebus a Carolo Gustavo... gestis. 1696/svensk 1915. Thestrup, Poul: Pund og alen. 1991.

Figur 18. Nederste halvdel af planche 71 fra Pufendorf 1696. Teksterne - ovenfra og ned – lyder oversat fra latin: Øen Sjælland - Storebælt helt dækket af is - Svenskerne rykker frem over isen til angreb på de nævnte skibe fra gødning og avner gjort hårde af kulden - Planchen viser tre danske orlogsskibe ved Nyborg på Fyn siddende fast i isen, hvilke d. 2., 3., 4. og 5. februar heftigt angribes af svenskerne år 1658.

Der vises kun tre skibe; bemærk placeringen i Storebælt i stedet for Nyborg Fjord! Forlægget til kobberstikket er tegnet af et øjenvidne: den svenske generalkvartermester Erik Dahlberg. Planchen giver et fint billede af livet i felten. I tidens stil vises flere begivenheder samtidigt: det er derfor, skibene beskydes af svensk artilleri, mens der er svenske ryttere omkring dem!

Teksten i selve bogen lyder: “I Nyborg lå fire orlogsskibe indefrosne i isen, og disse havde Wrangel stor lyst til at bemægtige sig. Men de ville ikke overgive sig, da de blev opfordret dertil, men hilste de fremrykkende svenskere kraftigt med deres artilleri. Og siden brød de isen op omkring sig og trak sig så langt fra land, at de kom uden for skudhold af de svenske kanoner.” Privateje. Foto Anne-Lise Reinsfelt.

BLADET ER SPONSORERET AF