Første dag i isen

N Y B O R G B E S AT Første dag i isen

Lynhurtigt besatte svenskerne det meste af Fyn. Allerede sent om aftenen 31. januar havde Wrangel med fem rytterregimenter, tre eskadroner dragoner, måske en infanteribrigade samt nogle tre-punds feltkanoner besat Nyborg by og fæstning, uden der blev løsnet et skud. Han erobrede også orlogsskibet GRIBEN, der lå i Nyborg havn, men ikke var en del af Bredals eskadre. (Efter andre oplysninger var skibet allerede blevet erobret i Lillebælt).

En del danske rytterkompagnier, der havde overlevet kampene på Fyn, var d. 31. om morgenen kommet til Nyborg. De vidste, hvor det bar hen. I stedet for at deltage i forsvaret af Nyborg fæstning afl everede de deres standarter (faner) på Bredals skibe, og enkelte fortsatte til fods over Storebælts is. Om det var fl ugt, eller om Bredal ikke kunne tage imod dem på grund af manglende forsyninger, er usikkert.

Det faktum, at rytterne afl everede deres standarter til Bredal, viser, han havde besluttet sig for at kæmpe - og at de troede på, han kunne undslippe. Bredal havde da også tidligere erklæret, at han ville kæmpe til sidste mand. Det viser også en manglende tro på, at Nyborg fæstning kunne holde stand! Wrangels ordrer lød bl.a. på at bemægtige sig Bredals fire skibe. Han kom dog så sent om aftenen, at han indså, det ikke kunne lade sig gøre før næste morgen.

Han tvivlede også på, at skibene ville overgive sig, før han fi k svære kanoner frem, og i et brev til Karl Gustav bad han om disse. Dette kunne enten tyde på, at kanonerne på Nyborg fæstning var gjort ubrugelige af deres besætninger før overgivelsen, eller at Bredals eskadre lå uden for rækkevidde af fæstningens svære skyts. Ved afhøringer af danske fanger sikrede han sig navnene på de fi re skibe.

Næste morgen - mandag d. 1. februar - sender Wrangel en major ud til eskadren for at få den til at overgive sig. Bredal har dog brugt natten godt: Besætningerne har iset omkring skibene, dels for at komme længere væk fra land - og dermed de svenske kanoner - dels for at hindre en svensk entring. Endvidere er skibssiderne overhældt med vand, der lynhurtigt er frosset til is, så de er umulige at klatre op ad.

Bredal forhandler med majoren, og selv om han er i en udsat position, beder han om betænkningstid til fredag d. 5. februar og fortsætter ufortrødent at ise.

Figur 3. Udsnit af planche 71 fra Pufendorf 1696 (se figur 18): Svenske ryttere angriber Bredals skibe. Privateje. Foto Anne-Lise Reinsfelt.

Wrangel sender en ny rapport til kongen. Her er han noget pessimistisk og må konstatere, “at fjenden den ganske dag uden afbrydelse meget stærkt har arbejdet med udisningen af skibene, og selv om jeg uophørligt har kanoneret ham og således har søgt at ville forhindre hans arbejde, så har han endnu ikke taget sig af det, men fortsat sit arbejde, så han nu næsten er uden for skudvidde af de kanoner, jeg har hos mig.

Jeg har også med ryttere villet drive dem fra arbejdet, men så har de skudt så kraftigt med metalstumper ud af kanonerne, at ingen har kunnet blive der.” Fra Karl Gustav modtager Wrangel et brev, der bl.a. lover ham svære kanoner til brug mod Bredals skibe. Ja, kongen selv vil komme med dem og deltage i angrebet!

Også Frederik III bekymrer sig om skibene. I en ordre til Bredal hedder det “at adskilligt spørges om fjendens attak og ankomst til Fyn”. Og han fortsætter med at udtale, at kom det dertil, at Bredal ikke kunne hævde skibene over for fjenden, “da har du dem enten udi brand at stikke eller i grund at bore, så at fjenden sig intet deraf bemægtiger”. Om skrivelsen nogensinde har nået Bredal, er nok tvivlsomt!