En kort karriere

Figur 6. Slaget i Sundet. 24 er den danske eskadre; heri Bredal på TRE LØVER. Kobberstik udført i Visschers værksted i Amsterdam. Kongelige Biblioteks Online-samling DH028570.

EN KORT KARRIERE SOM

Viceadmiral

7. august 1658 angriber Karl Gustav uden krigserklæring Danmark med det klare formål at underlægge sig hele riget. Hans vigtigste mål er København, som belejres fra 11. august. Da svenskerne nu står som angribende part, udløses hollandsk hjælp til Danmark efter bestående traktat.

23. august er Admiral Bredal næstkommanderende for en styrke på 200 matroser, der ved Amager entrer en svensk fregat og en jagt, som de brænder af. Samtidig erobrer de fem store pramme og en række mindre skibe. Derved forhindrer de en planlagt svensk invasion af Amager. Var det lykkedes for svenskerne erobre øen, havde det været en katastrofe for fødevareforsyningen til København, der i forvejen var på et minimum. 27. oktober bliver Bredal tredjekommanderende på en eskadre på syv skibe, der skal understøtte den hollandske fl ådes kamp mod den svenske fl åde i det, der bliver kendt som Slaget i Sundet. Han er nu atter chef på TRE LØVER. 29. oktober står slaget, der bliver en af de hårdeste og mest blodige søkampe i Norden. De danske skibe når ikke frem, før slaget er endt. Tilsynekomsten af den danske eskadre betyder dog, at svenskerne undlader at forfølge hollænderne, da disse trækker sig tilbage.

Dagen efter slaget, den 30. oktober, trækkes den svenske fl åde ind i Landskrona for reparationer. Da fem skibe stadig ikke er nået i sikkerhed der, angribes de af knap 30 hollandske og danske skibe, bl.a. Bredals velsejlende TRE KRONER.

Figur 7. Udsnit af den allierede flåde efter Slaget i Sundet. Bredals TRE LØVER ved pilen. Samtidig tegning af den hollandske marinemaler Willem van de Velde d.. Ældre (1611-1693). Gengivet efter Probst 1996.

Den ene svensker slipper ind på lavt vand, de fi re andre kommer i sikkerhed under Kronborgs kanoner. De næste dage blokeres Landskrona, og 3. november får Bredal ordre til at begive sig til Slesvig med fem skibe for at støtte allierede troppers overgang til Sjælland. Her ligger en transportfl åde bestående af allehånde småskibe og skuder klar; udover Bredals TRE LØVER drejer det sig om GRÅ ULV og yderligere tre skibe.

Figur 8. TRE LØVER og GRÅ ULV forlader flåden i Øresund for at sejle til Slesvig. Tegning som figur 7.

Figur 9. Model af GRÅ ULV. Foto Jørn Klinck. På det tidspunkt er Als stadig besat af svenske styrker. De udgør en trussel mod dansk-allierede styrker i Jylland, da øen kan anvendes som fl ankestilling i tilfælde af, Alssund skulle fryse til – jf. Dybbølstillingen ca. 200 år senere! 4. december angriber polske ryttere Als. De erobrer hurtigt det meste af øen, men de to fæstninger Nordborg og Sønderborg Slot holder stand.

Bredal har som nævnt været på vej til og i de sønderjyske farvande i godt en måned, og 6. december står han ind i Alssund med fi re af sine skibe tidsnok til, at han kan støtte et polsk angreb på Sønderborg Slot med sine skibskanoner. En overlegen svensk eskadre på ti skibe prøver natten mellem 6. og 7. december at redde den svenske styrke på 1000 mand væk, men Bredal angriber dem, og et af de fjendtlige skibe går på grund.

Bredal får sat både i vandet med folk til at entre det. Han er selv med i en af bådene og bliver ramt af en kanonkugle.

Hans underlegne styrke må trække sig tilbage til Flensborg Fjord, hvor den er i sikkerhed for de svenske skibe. 18. december 1658 dør han af sine sår på et lazaret i Flensborg.

Svenskekrigenes største danske søhelt er ikke mere!

Figur 10 Søkampen i Alssund. R er det grundstødte svenske skib, som Bredal forsøgte at entre. Kobberstik i Kongelige Biblioteks Online-samling DH028560.