Figur 6. Slaget i Sundet. 24 er den danske eskadre; heri Bredal på TRE LØVER. Kobberstik udført i Visschers værksted i Amsterdam. Kongelige Biblioteks Online-samling DH028570.
E N KO RT K A R R I E R E S O M
Viceadmiral
7. august 1658 angriber Karl Gustav uden krigserklæring Danmark med det klare formål at underlægge sig hele riget. Hans vigtigste mål er København, som belejres fra 11. august. Da svenskerne nu står som angribende part, udløses hollandsk hjælp til Danmark efter bestående traktat. 23. august er Admiral Bredal næstkommanderende for en styrke på 200 matroser, der ved Amager entrer en svensk fregat og en jagt, som de brænder af. Samtidig erobrer de fem store pramme og en række mindre skibe. Derved forhindrer de en planlagt svensk invasion af Amager. Var det lykkedes for svenskerne erobre øen, havde det været en katastrofe for fødevareforsyningen til København, der i forvejen var på et minimum.
16
27. oktober bliver Bredal tredjekommanderende på en eskadre på syv skibe, der skal understøtte den hollandske flådes kamp mod den svenske flåde i det, der bliver kendt som Slaget i Sundet. Han er nu atter chef på TRE LØVER. 29. oktober står slaget, der bliver en af de hårdeste og mest blodige søkampe i Norden. De danske skibe når ikke frem, før slaget er endt. Tilsynekomsten af den danske eskadre betyder dog, at svenskerne undlader at forfølge hollænderne, da disse trækker sig tilbage. Dagen efter slaget, den 30. oktober, trækkes den svenske flåde ind i Landskrona for reparationer. Da fem skibe stadig ikke er nået i sikkerhed der, angribes de af knap 30 hollandske og danske skibe, bl.a. Bredals velsejlende TRE KRONER.
