En iskold søhelt

PEDER BREDAL En iskold søhelt!

AF JOHN MAALØ LARSEN

Peder Jensen Bredal (16??-1658) skal være født i Ditmarsken, der dengang var et holstensk hertugdømme med den siddende danske konge som hertug.

Man ved ikke meget om hans liv, men han skal have begyndt sin sømilitære karriere som matros i Christian d. IV’s (1588-1648) fl åde. Første gang, han omtales, er 23. november 1644, hvor han anføres som kaptajn med laveste løn, 200 kdlr. (kurantdaler), hævet til 250 kdlr. i 1645. (En arbejdsmand kunne på den tid tjene ca. 80 kdlr. ved at arbejde hver dag i et år).

1652 tilbageholder han et skib med tvangsudskrevne søfolk, som havde forsøgt at stikke af fra tjenesten, og 1653 stiger hans løn til 300 kdlr. 1654 sidder han i en kommission, der skal fastsætte prisen for at leje et skib, som skal på togt til Vestindien, og 1657 får han efter et uventet togt til Vestindien, og 1657 får han efter et uventet dødsfald til opgave midlertidigt at være med til at dødsfald til opgave midlertidigt at være med til at lede udrustningen af orlogsfl åden på Holmen lede udrustningen af orlogsfl åden på Holmen (den danske fl ådes hovedleje ved København) (den danske fl ådes hovedleje ved København) - et ikke uvæsentligt job, da Kong Frederik d. III - et ikke uvæsentligt job, da Kong Frederik d. III (1648-1670) er tæt på at erklære Sverige krig. (1648-1670) er tæt på at erklære Sverige krig. OBS! Efterfølgende er alle datoer i 1600-tallet efter datidens julianske kalender. Læg ti dage til for at få de tilsvarende nutidige datoer.

Krig

Der var fl ere årsager til, at en krig mod Sverige var uundgåelig. Den svenske konge Karl X Gustav (1654-1660) var med et sejrrigt felttog i Polen, sit ægteskab med den gottorpske hertugs datter og erobringen af Danzig på vej til at omslutte Danmark og gøre sig til Østersøens herre. Man må heller ikke glemme, at Danmark efter nederlaget i Torstensson-krigen 1643-45 havde måttet afgive store landområder til Sverige.

Krigserklæringen kommer 1. juni 1657, da svenskerne er travlt optaget af krig i Polen. Resultatet er katastrofalt for Danmark: Den krigsvante svenske konge sender i ilmarch 6000 af sine bedste soldater mod Danmark, og i 6000 af sine bedste soldater mod Danmark, og i løbet af få måneder er Jylland besat. løbet af få måneder er Jylland besat.

Flåden er nu Danmarks eneste redningsplanke: Flåden er nu Danmarks eneste redningsplanke: Så længe den behersker vandene, kan den svenske Så længe den behersker vandene, kan den svenske hær ikke sætte over til øerne - i første omgang Fyn. hær ikke sætte over til øerne - i første omgang Fyn.

Figur 1.

Farvandene hvori Bredal kæmpede 1657/58. Tegning forfatteren, bearbejdet af Peder Gammel.

12. - 13. september 1657 mødes de to fl åder i Slaget ved Falsterbo. En af de danske skibskaptajner er Peder Bredal. Den danske fl åde er ca. 27 % svagere end den svenske. Søslaget ender uafgjort, men i sidste ende vinder danskerne, idet den svenske fl åde trækker sig tilbage, først til Rügen, senere til det svenskbesatte Wismar, hvor den blokeres.

3. oktober deltager fem skibe, herunder Bredals, i et 3. oktober deltager fem skibe, herunder Bredals, i et rekognosceringstogt mod Wismar. rekognosceringstogt mod Wismar. 7. oktober trækkes størstedelen af den danske 7. oktober trækkes størstedelen af den danske fl åde tilbage til området ud for Gedser; Bredal får fl åde tilbage til området ud for Gedser; Bredal får kommandoen over fi re skibe, som skal krydse ud for kommandoen over fi re skibe, som skal krydse ud for Wismar. Wismar. Natten mellem 17. og 18. oktober er der lige ved at blive sat punktum for Bredals karriere: En ”himmelstorm”, der varer fi re dage, rammer fl åden, og han er tæt på at drukne, da han skal ros fra admiralskibet til sit eget skib.

Stormen driver den danske fl åde til Lollands vestkyst. Her bliver den liggende for reparationer og proviantering, og tre eller fi re svenske skibe har derfor ingen problemer med at forlade Wismar har derfor ingen problemer med at forlade Wismar og snige sig gennem Fehmernsund og Alssund til og snige sig gennem Fehmernsund og Alssund til Medelfahrsund (Lillebælt). Medelfahrsund (Lillebælt).

Svensk overherredømme i Lillebælt kan blive Svensk overherredømme i Lillebælt kan blive katastrofalt for det danske forsvar af øerne! katastrofalt for det danske forsvar af øerne!