Bredal på vej til Nyborg

PEDER BREDAL På vej til Nyborg

Frederik III reagerede hurtigt på denne trussel. Samme dag som de svenske skibe nåede Frederiksodde (senere Fredericia) - 3. november 1657 - udsendte Kongen en befaling om, at en eskadre skulle udskilles af fl åden og sendes til Lillebælt for at bortjage svenskerne. Indtil nu havde Peder Bredal tilsyneladende ikke udmærket sig specielt; ikke desto mindre var det ham, kongen udpegede som eskadrechef, og 8. november afsejlede han på TRE LØVER (1000 tons, 52 kanoner og en besætning på 301 mand – se fi gur 7) med fem øvrige skibe efter at have fået friske folk i stedet for de syge (den danske fl åde i Østersøen havde 700 syge eller døde), soldater, fl ere kanoner, ammunition og sandsynligvis også proviant, øl og vand.

I mellemtiden havde svenskerne udnyttet deres I mellemtiden havde svenskerne udnyttet deres søoverlegenhed til et angreb på Samsø. 10. søoverlegenhed til et angreb på Samsø. 10. november overraskede Bredal her de svenske skibe, november overraskede Bredal her de svenske skibe, som fl ygtede til Frederiksodde, skarpt forfulgt af som fl ygtede til Frederiksodde, skarpt forfulgt af danskerne. danskerne. Bredals TRE LØVER nåede at give det største svenske skib “begge sider”, så det blev stærkt beskadiget. Den danske fl åde beherskede atter Lillebælt!

Bredals eskadre var forstærket med tre småskibe, der siden august havde skullet dække Fyn, og 19. november tilgik yderligere tre orlogsskibe. Et lejet hollandsk skib med hollandsk besætning deserterede og blev erstattet af to danske skibe, så Bredal havde nu kommandoen over ikke mindre end tretten orlogsskibe med en samlet besætning på ca. 1400 mand.

Det viste sig hurtigt, at den værste fjende ikke var svenskerne: Den sandsynligvis hårdeste vinter i det koldeste århundrede i historisk tid stod for i det koldeste århundrede i historisk tid stod for døren, og dertil kom store problemer med at døren, og dertil kom store problemer med at skaffe forsyninger af snart sagt alt. Sygdom har skaffe forsyninger af snart sagt alt. Sygdom har altid kostet fl ere ofre end kamp i orlogsfl åden, og altid kostet fl ere ofre end kamp i orlogsfl åden, og eksempelvis var der sidst i november 212 syge på eksempelvis var der sidst i november 212 syge på syv af Bredals skibe. syv af Bredals skibe.

Normalt trak hele orlogsfl åden sig tilbage til Holmen, når vinteren nærmede sig. Dette turde man af frygt for invasion af øerne ikke gøre vinteren 1657, og der var truffet forskellige foranstaltninger til at gøre Slipshavn til vinterhavn for Bredals eskadre: 30. oktober havde kongen befalet, at der skulle opkastes to skanser, som skulle bestykkes med kanoner, og 7. november gav han ordre til, at den gamle skibsbro fra 1577 skulle sættes i stand så hurtigt og billigt som muligt, så den kunne bruges i løbet af vinteren – se fi gur 2.

Hovedfl ådens hjemtrækning gav i øvrigt anledning til stor skræk i Nyborg! I slutningen af november observerede man krigsskibe ud for kysten. I mørket og tågen tog man dem for svenske, og borgervæbningen - datidens hjemmeværn - blev alarmeret. Det var heldigvis blot den dansk-norske fl åde, der havde lagt sig til ankers undervejs til København!

18. november fi k Bredal den ordre, der for bestandigt skulle knytte hans navn til Nyborg: Han skulle erobre de svenske skibe i Lillebælt og forhindre fjendtlig landgang; men når frosten kom, forhindre fjendtlig landgang; men når frosten kom, skulle han søge vinterhavn ved Slipshavn. skulle han søge vinterhavn ved Slipshavn.

Af den kongelige ordre fremgik det klart, at Bredal Af den kongelige ordre fremgik det klart, at Bredal skulle holde søen med sine skibe, så længe han skulle holde søen med sine skibe, så længe han kunne for isgang og vind. kunne for isgang og vind.

Han forberedte sig på opgaven ved at bede om at

• Få udskiftet TRE LØVER med SVENSKE LØVE, der ikke stak så dybt og var nemmere at manøvrere

• Få det modvillige lejede hollandske mandskab udskiftet med danske søfolk

• Få antallet af skibe reduceret

• Få klæder, skjorter, strømper, sko, vanter og luffer til de nyankomne søfolk og soldater

“... efterdi de er ganske nøgne og af mangel for klæder af kulde og frost ganske blevet fordærvet...”

Admiralitetet støttede hans forslag i en indstilling til kongen, som tiltrådte den. Bredal fi k som ønsket SVENSKE LØVE samt SVENSKE LAM, SAMSON og EMANUEL. Desuden skulle nogle af småskibene blive i Lillebælt. Bredal fi k helt frie hænder i operativ henseende.

Til alt held skete reduktionerne så sent, at isen hindrede fri sejlads. Den svenske fl ådestyrke i hindrede fri sejlads. Den svenske fl ådestyrke i Lillebælt blev nemlig i løbet af december bragt Lillebælt blev nemlig i løbet af december bragt op på ikke mindre end elleve orlogsskibe - havde op på ikke mindre end elleve orlogsskibe - havde de mødt Bredals reducerede eskadre, havde han de mødt Bredals reducerede eskadre, havde han utvivlsomt lidt nederlag. I stedet gik svenskerne i utvivlsomt lidt nederlag. I stedet gik svenskerne i vinterhavn ved Sønderborg. vinterhavn ved Sønderborg.

Bredal var under hårdt pres fra sine skibskaptajner til også at søge vinterhavn. Allerede 30. november udtalte de, “... at dersom det nu begynder at fryse, og vinden går til øst, er det os umuligt at komme did (Slipshavn) eller i nogen anden havn skibene at salvere (redde).” Han modstod presset - og det selv om forsyningssituationen var katastrofal:

6. december havde han til sine ca. 500 mand 301 par strømper, 200 par sko, 200 par vanter og 121alen (76 m) vadmel (stof til at sy tøj af); af proviant manglede han til de næste seks uger foruden fl æsk, kød, smør, gryn og ærter 121 tdr. (tønder; knapt 16.000 l) øl, 70 læster (ca. 16 t) brød og 8 tdr. (ca. 960 l) brændevin.

Statskassen var tom. De fynske købmænd havde i forvejen store summer til gode for tidligere leverancer til hær og fl åde og nægtede at levere mere. Et tilbud om stofl everance blev afvist med, at det var for dyrt til “gemene bådsfolk”.

Nogle småforsyninger fi k Bredal dog. Det lykkedes ham at holde sig til søs det meste af december. 23. december tog han en prise (beslaglagde et fjendtligt skib), juleaften lå han ud for Bogense, og først i slutningen af december tvang isen ham til at søge vinterhavn ved Nyborg. (Efter en enkelt kilde skulle han have ligget i vinterhavn i Nyborg helt fra 2. december for at afvente forsyninger og to skibe til forstærkning - ingen af delene kom!).

Bredal og mange af hans folk har nu været til søs i godt fi re måneder under forhold så primitive, at vi end ikke med opbydelse af al vor fantasi kan forestille os det. De har udholdt adskillige efterårsstorme og gennemlevet en rekordkold december næsten uden proviant og klæder.

Da hans fi re skibe når Slipshavn, bliver mange syge søfolk sat i land, men også mange af de ombordblevne er ramt af sygdom, og “forårsages den meste svaghed af, at folket er nøgent”, som det hedder i en indberetning fra 4. januar 1658. En forståelig utilfredshed blandt besætningerne kan spores i samme indberetning: Bredal beder om at få en skibspræst, en mestermand (bøddel) og en skriver (den gamle var død) om bord.

Præsten var til de syge og døende, mestermanden til de opsætsige og skriveren til afl astning af Bredal selv: skibsskriveren førte rullen (mandskabslisterne), passede regnskaber og proviantudlevering, førte retsog domsbogen og skrev dagbog.

Om præst og bøddel kom om bord, vides ikke.

At der ingen skibsskriver kom, ved vi derimod, da der efter Bredals død opstod tvivl om nogle modtagne penge, hvor kvitteringen var blevet væk. Hans enke forsvarede ham netop med, at der ingen skriver var om bord. Dette betyder desværre også, at vi mangler danske rapporter om de følgende ugers begivenheder som oplevet af danskerne.

Vi har næsten kun svenske kilder, især brevvekslingen mellem kong Karl X Gustav og hans hærfører, rigsadmiral og feltmarskal Karl Gustaf Wrangel (1613-1676).

Den hårde frost og de islagte farvande var af danskerne blevet betragtet som en forbundsfælle; bl.a. havde man inddraget alle strandvagter, da man ikke længere frygtede en svensk landgang.

Man havde ikke taget højde for Karl Gustavs dristighed: 30. januar 1658 gik han med sin hær over det tilfrosne Lillebælt og besejrede de danske styrker i Slaget ved Tybrind.

Udsnit af planche 102 fra Pufendorf 1696, let bearbejdet af forfatteren. Privateje. Figur 2. Nyborg Fjord med Slipshavn på Bredals tid.