PEDER BREDAL
På vej til Nyborg
F
rederik III reagerede hurtigt på denne trussel. Samme dag som de svenske skibe nåede Frederiksodde (senere Fredericia) 3. november 1657 - udsendte Kongen en befaling om, at en eskadre skulle udskilles af flåden og sendes til Lillebælt for at bortjage svenskerne. Indtil nu havde Peder Bredal tilsyneladende ikke udmærket sig specielt; ikke desto mindre var det ham, kongen udpegede som eskadrechef, og 8. november afsejlede han på TRE LØVER (1000 tons, 52 kanoner og en besætning på 301 mand – se figur 7) med fem øvrige skibe efter at have fået friske folk i stedet for de syge (den danske flåde i Østersøen havde 700 syge eller døde), soldater, flere kanoner, ammunition og sandsynligvis også proviant, øl og vand. I mellemtiden havde svenskerne udnyttet deres søoverlegenhed til et angreb på Samsø. 10. november overraskede Bredal her de svenske skibe, som flygtede til Frederiksodde, skarpt forfulgt af danskerne.
6
Bredals TRE LØVER nåede at give det største svenske skib “begge sider”, så det blev stærkt beskadiget. Den danske flåde beherskede atter Lillebælt! Bredals eskadre var forstærket med tre småskibe, der siden august havde skullet dække Fyn, og 19. november tilgik yderligere tre orlogsskibe. Et lejet hollandsk skib med hollandsk besætning deserterede og blev erstattet af to danske skibe, så Bredal havde nu kommandoen over ikke mindre end tretten orlogsskibe med en samlet besætning på ca. 1400 mand. Det viste sig hurtigt, at den værste fjende ikke var svenskerne: Den sandsynligvis hårdeste vinter i det koldeste århundrede i historisk tid stod for døren, og dertil kom store problemer med at skaffe forsyninger af snart sagt alt. Sygdom har altid kostet flere ofre end kamp i orlogsflåden, og eksempelvis var der sidst i november 212 syge på syv af Bredals skibe.
