SOLIDAR ITETSPR IS KR. 2 0,-
SOCIALISTISK STANDPUNKT DEN MARXISTISKE AVIS FOR ARBEJDERBEVÆGELSEN NR. 14 JULI 2003 3. ÅRGANG PRIS KR. 10,-
s Læ
LÆS INDE I BL ADE T: BLADE ADET: Kæmp for en ordentlig lærlingeuddannelse! Både mesterlæren og SKP-ordningen bør afskaffes og erstattes af en virkelig effektiv uddannelse, som sikrer, at lærlingene lærer alle sider af deres fag... Denne uddannelse må udelukkende være under fagbevægelsens og lærlingenes kontrol.
m: o . bl.a
Økonomien strammer til, og der er nedskæringer på dagsordenen både i Danmark og resten af Europa. De borgerlige snakker om “ældrebyrde” og dovne unge på “café-penge” for at retfærdiggøre forringelserne, men protesterne er allerede begyndt ude i Europa...
På trods af krig og amerikansk besættelse lever de socialistiske traditioner stadig i Irak. Modstanden mod de fremmede tropper tager til.
Okkultisme og religiøsitet blomstrer op, når mennesker leder efter svar på fortvivlende forhold, og borgerlige politikere bruger religiøs retorik i hetzen mod indvandrere. Hvordan forholder socialister sig til religion?
MARXIST DK
Leder og indhold
SOCIALISTISK ST ANDPUNKT STANDPUNKT
INDHOLD
Stilhed før storm
Leder
s. 2
OK 2004
s. 3
Bliv ved, til du segner!
s. 4
Stor kampvilje, svag ledelse
s. 5
International og dansk økonomi
s. 6
“Ældrebyrden”
s. 8
Gymnasiereformen
s. 9
SKP - kæmp for en ordentlig lærlingeuddannelse! s. 10 Kommunalstrejken i Sverige
s. 12
Situationen i Irak
s. 13
Liverpool - marxismen i praksis s. 14 Socialister og religion
s. 16
“De sande værdier”
s. 18
Hvem vi er
s. 20
SOCIALISTISK STANDPUNKT udgives af avisforeningen SOCIALISTISK STANDPUNKT Poste Restante Nørrebrogade 10, 2200 Kbh. N. Tlf.: 21 82 48 14, WWW.MARXIST.DK marxist@marxist.dk Ansv. red.: M. Frederiksen. 2
Sommeren 2003 har indtil videre været en forholdsvis stille sommer. Der har ikke været de store politiske slagsmål eller for den sags skyld arbejdskampe. Men alt tyder på, at dette snart er slut. Økonomien på verdensplan er på vej i en dyb krise med nedskæringer og massearbejdsløshed til følge. I efteråret vil der komme det ene brændpunkt efter det andet. Et af dem vil være de begrænsede offentlige budgetter. Regeringen kræver, at statens, amternes og kommunernes budgetter kun må stige med 0,7%. Man kunne så spørge, hvorfor det egentligt skulle betyde nedskæringer. Det gør det, fordi inflationen er på ca. 2,5%. Det vil sige, at de offentlige udgifter af den grund stiger 2,5% - men at budgetterne kun må stige 0,7%. Med andre ord vil der komme lige så hårde nedskæringer som i 2002. Eller faktisk hårdere, da kommunerne vil være tvunget til at skære ned på mere og mere følsomme områder. En stor del af det private arbejdsmarked skal forhandle en ny overenskomst hjem for 2004. Disse forhandlinger starter i slutningen af 2003. Byggeriets arbejdsgivere truer med at bruge østeuropæisk arbejdskraft, som skal arbejde til mindstelønnen. Dette vil være et groft angreb på lønniveauet i Danmark og må bekæmpes med alle midler, blandt andet ved at kæmpe for en bedre mindsteløn. Regeringen snakker også om at sætte dagpengeperioden ned. Perioden blev sat ned fra 9 år til 4 under Nyrup-regeringen med den begrundelse, at der var et opsving. I dag ser vi en tiltagende krise. At nedsætte dagpengeperioden nu viser bare, at den virkelige plan helt er at afskaffe dagpengene. I stedet bør dagpengeperioden i det mindste igen være på 9 år, så det ikke er de arbejdsløse, der skal betale for krisen.
Man er også begyndt at kalde unge hjemmeboendes SU for “cafépenge”. Dette er dybt forkasteligt. Den hjemmeboende SU er hårdt tiltrængt for de familier, som skal forsørge de unge studerende. Hvordan kan en regering, der repræsenterer de mest velstillede i Danmark kalde et beløb på ca. 2.000,- for luksus?! At fjerne de hjemmeboendes SU vil være endnu et skridt væk fra alles ret til en uddannelse. Også efterlønnen og folkepensionen er alt for høj, ifølge regeringen, som også forbereder en ny omgang hårde angreb på arbejdere af fremmed oprindelse. Regeringen har tilsyneladende ingen skrupler. Men alle disse angreb må mødes med kamp. Der er mere end nogensinde brug for en arbejderbevægelse, der kan forsvare velfærden. Men desværre har ledelsen for arbejderbevægelsen ikke været i stand til at vise alternativet til den borgerlige regering. Dette er endnu et bevis for nødvendigheden af at opbygge den socialistiske opposition i arbejderbevægelsen. Hvis kapitalismen betyder nedskæringer og krise, hvorfor skulle vi dog så acceptere sådan et system? Alternativet til kapitalismens krise er et socialistisk samfund, hvor værdierne i samfundet kan komme alle til gode i stedet for nu, hvor det kun kommer et lille mindretal – kapitalisterne – til gode. Vejen frem for arbejderbevægelsen er en kompromisløs kamp mod alle nedskæringer og for en socialistisk politik.
Kontakt SOCIALISTISK STANDPUNKT, hvis du vil høre mere om, hvad vi står for, og hvordan du kan være med til at arbejde for de socialistiske ideer i arbejderbevægelsen.
WWW .MARXIST .DK WWW.MARXIST .MARXIST.DK
NR. 14
Fagligt
JULI 2003
Overenskomster 2004 – nu må der kæmpes! Allerede nu starter diskussionerne om de overenskomster, der skal fornys omkring marts 2004 for godt 600.000 privatansatte arbejdere. Både finansministeriet og LO forudser økonomisk fremgang og derfor forholdsvis gode overenskomster, men er dette et realistisk billede? Ledigheden stigende At økonomerne spår en lysere fremtid, er ikke et nyt syn – det er set de sidste par år, men hvert år har det været nødvendigt med nedjusteringer. Økonomien i Danmark er afhængig af økonomien på verdensplan, og den ser ikke ud til at gå så godt. Ledigheden er i øjeblikket stigende i Danmark i takt med en økonomisk afmatning, hvilket selvfølgelig lægger pres på arbejderne; hvilke forhold vil man acceptere for at sikre sit job? Men det er ikke kun ledigheden, der lægger pres på arbejderne. De sidste år er arbejdspresset steget, der er sket omfattende effektiviseringer, og de enkelte arbejdere har skullet løbe hurtigere, samtidig med at deres forhold forringes af regeringen, med tiltag som bl.a. deltidsloven.
F.eks. steg TDC’s aktier, da de for nylig varslede fyring af over tusinde ansatte. Øget “frihed” Overenskomstforhandlingerne har de seneste år gennemgået en række forandringer. Flere forhandlinger skal foretages lokalt, med bl.a. indførelsen af Ny løn, og senest har bl.a. slagteriarbejderne kunnet vælge mellem f.eks. mere i løn, mere i pension eller mere ferie. Det lyder jo sådan set meget godt, at den enkelte har fået større “valgfrihed”. Men disse tiltag underminerer den kollektive forhandling og medfører i sidste ende, at der bliver mindre til den enkelte. At denne udvikling kan foregå, bunder i det faktum, at ledelsen for fagforeningen fuldstændigt accepterer de rammer, der sættes af arbejdsgiverne og “økonomien”. Før de konkrete forhandlinger starter, foretages der forhandlinger om den overordnede ramme, som man skal holde sig indenfor. Det betyder, at LO og DA f.eks. aftaler, at overenskomsterne skal holde sig indenfor 5%, de konkrete forhandlinger går derefter ud på at prioritere indenfor disse 5%, mellem ferie, pension, løn o.l.
I tråd med dette sker der en udvikling mod længerevarende overenskomster. Tidligere gjaldt en overenskomst to år, men den nuværende har varet tre år. Argumentet har været, at arbejdsgiverne på den måde har villet give større rammer for forhandling. Problemet er, især i en økonomisk usikker situation som den nuværende, at den økonomiske udvikling fuldstændig kan underminere overenskomsten. Hvis f.eks. inflationen stiger mere end forventet, kan arbejderne risikere reallønsnedgang. Fagforeningerne med LO i spidsen argumenterer for, at man må holde sig indenfor rammerne for ikke at skade den økonomiske udvikling. Dette viser i bund og grund fagforeningernes ledelses – og alle reformisters – problem; hvis man vil påtage sig ansvaret for kapitalismens vækst og økonomiske fremgang kan det komme i konflikt med arbejdernes interesser. Argumentet lyder på overfladen meget godt - “løntilbageholdenhed skaber flere jobs og dermed lavere arbejdsløshed osv…”. Men problemet er, at økonomien ikke fungerer på denne måde. Arbejderne får det ikke bedre på længere sigt, fordi de ikke kræver så meget i øjeblikket. Den økonomiske udvikling har op- og ned-
Krav Det ser nu ikke ud til, at økonomerne har formået at overbevise arbejderne om, at de må acceptere tingenes tilstand. I øjeblikket diskuteres kravene til overenskomsten ude i fagforeningerne. Der er bl.a. stillet krav om en fastsat mindsteløn, og lærlingene har stillet krav om en lønstigning på 12 kr. i timen. Det er krav, der er absolut rimelige, og som der er råd til. Det er rigtigt, at økonomien er i nedgang, men det betyder ikke, at der ikke er penge i samfundet. Mens arbejderne presses af den stigende ledighed og skal betale for den gennem skatten, tjener virksomhederne på at fyre folk.
Et marxistisk kig på det 20. århundrede! Så kan du se den nye video om det 20. århundrede fra et marxistisk synspunkt! Det handler om klassekamp, den russiske revolution, den tyske revolution, verdenskrigene og meget andet. Bl.a. medvirker Alan Woods (redaktør af marxist.com), Ted Grant og Lal Khan (PTUDC). Videoen er på engelsk. Gå ind på www.marxist.dk og følg dette link: http://sub.spc.org/speakerscorner/worldhist150k.ram
3
Fagligt
SOCIALISTISK ST ANDPUNKT STANDPUNKT
ture, som arbejderne på ingen måde har ansvaret for. Ansvaret ligger i kapitalismen selv og dens måde at fungere på. Sejr vindes ikke uden kamp Hvis fagforeningerne skal forsvare medlemmernes interesser, må de stoppe med at opføre sig som såkaldte “ansvarlige” forhandlingspartnere. I stedet må de være parate til at forkaste disse rammeaftaler og kræve, hvad medlemmerne kræver; både mere i løn og mere ferie osv. Men det er klart, at disse krav ikke nødvendigvis gennemføres gennem forhandlinger alene. Hvis forhandlings-
lederne skal opnå noget, må der sættes magt bag deres ord – truslen om strejke. De danske arbejdere har vist, at de er mere end parate til at strejke for bedre forhold – dem, der ikke er parate, er lederne for arbejderne. Et af argumenterne for at stemme JA til de offentligt ansattes overenskomst i 2002 var, at en konflikt ville medføre regeringsindgreb. Det er klart, at hvis lederne for fagforeningerne går ind til forhandlingerne med en sådan indstilling fra start af, så kan der ikke opnås meget. Udmeldingen må være klar fra start: Hvis ikke kravene opfyldes, udbryder der konflikt, og et regeringsindgreb kan ikke stoppe den!
En ordentlig overenskomst i 2004 kræver kamp til stregen for medlemmernes krav! Minimum12 kr. mere i timen til lærlinge! En national mindsteløn på mindst 110,-! Ét-årige overenskomster! Ingen accept af på forhånd fastlagte rammer! Ingen accept af regeringsindgreb! Marie Frederiksen
På spidsen - På spidsen - På spidsen - På spidsen - På spidsen
For kort tid siden kørte et teleselskab frem med parolen “Bliv ved, til du segner”. Dette fremragende slogan har ansvarlige politikere og driftige erhvervsfolk nu taget til sig. Nu skal arbejderne lære at knokle, lige til de dør af det. Alt for længe har arbejderne trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet og oven i købet levet videre på offentlig forsørgelse i op til ti år. Det er undergravende for den offentlige økonomi! De driftige politikere og visionære erhvervsbosser har døbt fænomenet “ældrebyrden”. Dynamiske politikere En byrde er jo aldrig rar, og her på spidsen er vi sandelig glade for at se, at politikerne ikke ligger på den lade side. Før de gik på velfortjent sommerferie i maj, nåede regeringen at lufte idéen om at overføre “bliv ved, til du segner”-parolen på det danske arbejdsmarked. Og når politikernes som-
4
WWW .MARXIST .DK WWW.MARXIST .MARXIST.DK