nr27

SOLIDAR

ITETSPR

LÆS INDE I BLADET:

IS KR. 2

0,-

SOCIALISTISK STANDPUNKT DEN MARXISTISKE AVIS FOR ARBEJDERBEVÆGELSEN NR. 27 H NOV/DEC 2005 H 5. ÅRGANG H PRIS KR. 10,-

stormen (s. 6) - Gymnasieleverne i kamp DGS må gå forrest (s. 7) - Sorte skyer forude for verdensøkonomien (s. 15) Læs derudover bl.a. om jernbaneskandalen, situationen i kommunerne, arbejderpartier på valg, jordskælvet i Pakistan og racisme mm.

Ikke flere julegaver til overklassen

VÆLT REGERINGEN!

Gymnasieeleverne har vist, hvordan der skal kæmpes

Nu må arbejderbevægelsen følge trop!

MARXIST DK

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk

Leder

Indhold Leder

2

Jernbarneskandalen: Privatiseringerne må stoppes

3

Situationen i kommunerne – Omfordeling til de rige

4

Frit lejde for sikkerheden

5

Økonomisk appel

5

Finansloven 2006 - Stilhed før stormen

6

Gymnasieeleverne i kamp DGS må gå forrest

8

Dem og os - Klassedomstolen

9

Den irakiske forfatning

10

Arbejderpartier på valg

12

Brev fra pakistanske marxister

14

Internationale noter

14

Sorte skyer forude for verdensøkonomien - men glædelig jul 15 til alle Racisme - kapitalismen fra sin værste side

SOCIALISTISK STANDPUNKT udgives af avisforeningen SOCIALISTISK STANDPUNKT Degnestavnen 19 st.tv 2400 Kbh. NV. Tlf.: 61651088 WWW.MARXIST.DK marxist@marxist.dk Ansv.red: F. Ohsten

2

Leder

side

18

FOGH I JULEHUMØR I oktober kom det frem, at videnskabsminister Helge Sander havde delt gaver ud for 15.000 skattekroner til sine venner på Herningegnen. Men det var helt okay med D a nsk F o lke p a rti, fo r d et va r ”u n d e r b a g a telg ræ nse n ” m e d et b e lø b, d e r sva re r til tre m å ne d e rs ”sta rth jæ lp”.

Nu skal man ikke tro, at Helge Sander er den eneste i regeringen, der kan dele gaver ud. Næ nej, Anders Fogh er langt bedre, og til sine gode venner hos den danske overklasse har han en rigtig dejlig julegave; velfærdskommissionens rapport, der anbefaler, at man omdanner velfærdsstaten til et slagtehus.

R e g e rin g e n vil ”ø ge a rbe jd su d b u d e t”, so m de n sig e r. O g d et ska l kunne betale sig at arbejde, hører vi.

Sjovt nok er det de samme mennesker, der siger, lønnen er for høj.

Sagen er jo den, at over 800.000 mennesker uden arbejde slet ikke er nok for Regeringen, Dansk Industri og de højreorienterede økonomer i den bande, der kalder sig selv ”V e lfæ rd sko m m issio n e n ”.

De vil tvinge endnu flere ud og arbejde som løntrykkere, så profitterne ikke bliver forstyrret af irriterende udgifter til arbejdernes lønninger.

Og dét er nok en julegave, der bliver værdsat hos erhvervslivets tunge drenge, og de vil sende Anders Foghs regering varme juletanker fra kaminildens skær hjemme i strandvejsvillaerne.

Nu er det heldigvis ikke alle, der stille ser til, mens regeringen skærer ned i velfærden og sender statsbetalte julegaver til vennerne. I efteråret har

● www.marxist.dk ● N o v/D e c 5. Å rg a n g N r. 27

gymnasieeleverne fra København været på gaden for at protestere mod de vanvittige klassekvotienter, som de døjer med.

De unge viser, at de absolut ikke er ligeglade med, at regeringen skærer mere og mere på det, der efterhånden er en temmelig vissen udgave af en velfærdsstat. De vil give regeringen modstand. Det er efterhånden på høje tid, at arbejderbevægelsen tager kampen op. Det er uacceptabelt, at regeringen og arbejdsgiverne bliver ved med at angribe arbejdernes leveforhold, uden at vi ser et modsvar fra arbejderbevægelsen.

Fagbevægelsen og arbejderpartierne må sende et signal til regeringen og arbejdsgiverne; vi kan ikke acceptere flere forringelser! Hvis der skal arbejdes mere, så må de arbejdsløse ansættes! Hvis der skal skæres ned, så må vi starte med profitterne og gaverne til de rige!

Hvis arbejderbevægelsen mobiliserer sine medlemmer til et forsvar for velfærden, for fuld beskæftigelse og for en 30-timers arbejdsuge, vil man møde overvældende tilslutning, og de borgerlige vil blive fejet af banen med et snuptag.

Glædelig jul alle sammen, må det blive den sidste med Anders Fogh og gaver til overklassen!

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk

Indland

Jer nbanesk an

dalen:

Privatiseringerne må stoppes OFFENTLIG TRANSPORT Af Frederik Ohsten

spørger dem. Men det vil overhovedet ikke løse problemet – tværtimod.

For nylig meddelte transportfirmaet Arriva, at de gerne vil varetage driften af det københavnske S-togsnet. Direktøren for selskabets skandinaviske afdeling, Johnny Hansen, lader forstå, at der er mange penge at spare for staten (og mange at tjene for Arrivas aktionærer) ved at udlicitere S-togene.

Privatiseringstoget kører Siden 1997 har kursen for de danske jernbaner været sat mod privatisering e r. D et skete fo r at ”sikre ko n ku rre n ce .” D et e r m u lig vis b le ve t sikre t n u .

Til gengæld er driftsikkerheden alt andet end sikker, hvilket den seneste tids skandaler omkring jernbanerne viser. Allerede i 1995 blev det klart, at det var nødvendigt med øgede investeringer for at sikre skinnerne mod nedslidning. Investeringerne kom bare aldrig, for Nyrup-regeringen ville hellere forberede en privatiseringsproces end at skyde penge i skinner – problemet er jo også først kommet i dag, og Nyrup får sin ministerpension alligevel.

Altså; skinnenettet er slidt ned, og folk må vente i halve og hele timer på perronerne. Hvad er løsningen? Hvis vi spørger de borgerlige er der ingen tvivl; endnu mere privatisering af jernbanerne.

Regeringen har sammen med de radikale og DF besluttet, at 30 procent af den danske jernbanedrift skal være udliciteret inden 2014. De radikale mener oven i købet ikke, at det er nok, der må meget mere til, hvis man

Nu er det jo sådan, at hvis man sætter vedligeholdelse i stå, skubber man en pukkel af problemer foran

sig. Og regningen vokser sig større.

Og det bliver absolut ikke bedre af, at man har splittet DSB op i flere små underselskaber. Det har man gjort for at man kan sælge de profitable dele til private kapitalister, og så kan staten stå tilbage med underskudsforretningen. Arbejderne i Post Danmark har været igennem en årelang privatiseringsproces, hvilket nu betyder, at man har et hidtil uset arbejdspres og stressniveau. Hele privatiseringsbølgen er et frontalangreb på arbejdernes leveforhold.

Alternativet

er

arbejderkon-

trol Denne situation er uacceptabel. Det er fuldstændig vanvittigt, at man i årevis har skåret på jernbanerne, bare fordi man har forberedt DSB på at komme på private hænder, så nogle kapitalister kan tjene endnu flere profitter. Hele privatiseringsprocessen har vist sin fiasko. Nu må der andre boller på suppen! DSB og BaneDanmark må nationaliseres sammen med Arrivas togdrift i Jylland, og sættes under de ansattes egen ledelse og kontrol. Der må desuden ansættes flere til at udføre de nødvendige opgaver i stedet for den evige underbemanding, man kører med nu. Arbejderpartierne må sætte disse krav frem som en del af en samlet offensiv mod de borgerliges nedskæringspolitik og udsalg af den offentlige sektor til deres venner på direktionsgangene.

Mange års besparelser på de danske jernbaner har nu medført kaotiske tilstande overalt i landet.

www.marxist.dk ● N o v/D e c 5. Å rg a n g N r. 2 7 ●

3

Indland

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk

- Situationen i kommunerne -

Omfordeling til de rige KOMMUNERNE Af Rasmus Steffensen Regeringen har officielt intet ansvar for de nedskæringer, som kommunerne i de sidste år har gennemført.

Beslutningen om nedskæringer har kommunerne selv truffet, hedder det.

Men nedskæringerne bliver alligevel dikteret af regeringen på grund af skattestoppet. Regeringen tvinger ganske enkelt kommunerne til at skære ned, og fralægger sig på den måde ansvaret. Skattestoppet har vi tidligere behandlet i denne avis, men i forhold til kommunerne er det også vigtigt at se på den såkaldte kommunale udligningsordning.

Hvis der er mange arbejdsløse og førtidspensionister i en kommune, skal det ikke være en belastning for økonomien, lyder det officielt. Et såkaldt udligningssystem skal sikre at de belastede kommuner ikke har dårligere vilkår end de rige kommuner.

I teorien skulle staten kompensere kommunerne for en vis del af disse overførselsudgifter, hvilket er de penge som blandt andet går til førtidspensionister og kontanthjælpsmodtagere. Men dette er ikke tilfældet.

Kompensationen fordeles nemlig e fte r ko m m u n e rn e s ”b e ska tn in g s g ru n d la g ”, h vilket vil sig e , a t ko m m u ner med rige borgere får langt større kompensation fra staten end kommuner med fattige borgere.

Omvendt Robin Hood Grundprincippet for kompensationen som er en del af omfordelingen, er; hvis overførselsudgifterne stiger med 1 0 m io. kro ne r, ø g es ko m m u n en s bloktilskud fra staten også med 10 mio. kr.

samme 9,4 milliarder. Man skulle hermed tro, at kommunerne ikke ville lide noget økonomisk tab, men sådan forholder det sig ikke.

Fordelingen af bloktilskuddene sker ikke efter hvilke kommuner som har mest brug for det, eller som har fået flere arbejdsløse, men derimod efter hvilke kommuner, som får flest penge ind i skat. Med andre ord, de rige kommuner får en større andel af pengene end de fattige.

Undersøgelsen sammenligner Søllerød, en forholdsvis rig kommune, med få arbejdsløse og sociale problemer med et stort skattegrundlag, med Frederikshavns kommune, en forholdsvis fattig og socialt belastet kommune med et lille skattegrundlag (ca. ens indbyggertal).

Søllerød havde mellem 1998 og 2004 en vækst i overførselsudgifterne på 4 mio. kr. hvor Frederikshavn havde en stigning på hele 82 mio. kr. Ifølge omfordelingen skulle Frederikshavn kompenseres for 82 mio. kr., men pga. et langt mindre skattegrundlag end Søllerød, får de ikke nær så mange penge.

de fattige kommuner. Disse penge skal findes andre steder, og så bliver pengene hentet ved at skære på ældrepleje, børnepasning, folkeskolen og den slags og at hæve skatten.

Dette er hvad der er blevet gjort i Frederikshavn, hvor der har været en minimal stigning i udgifterne til velfærd og markante skattestigninger.

Søllerød har fået overkompensation og har haft råd til at sænke skatten og øge udgifterne til velfærd langt mere end i Frederikshavn. I 2004 blev der brugt 3.324 kr. mere pr. indbygger i Søllerød end i Frederikshavn p å såka ldt ”se rvice ”. S id e n 19 9 8 e r forskellen på de to kommuners skatteprocent steget fra 1,9 til 3,0 procent. I Frederikshavn er skatten hævet med 0,8 % og i Søllerød sænket med 0,3 %.

Billedet er næsten magen til når man sammenligner hovedstadsområdet og provinsen.

Tyveriet fra de fattige må stoppes Der skal ikke meget til at se at der hurtigt vil ophobe sig et underskud i

Det nuværende system er en skandale, og burde straks ændres. Det er direkte med til at skabe større forskel mellem fattige og rige og større ulighed. I stedet for at lade kommunerne stå som skraldespand for, at virksomhederne ikke gider at ansætte de arbejdsløse, må bøtten vendes. Alle pengeoverførsler fra fattige kommuner til velhaverkommunerne i Nordsjælland må stoppes omgående, og arbejderpartierne i Folketinget må arbejde for, at kommunernes økonomi sikres gennem forhøjet tilskud, så alle nedskæringerne fra de sidste mange år kan rulles tilbage.

Søllerød

Frederikshavn

Frederikshavn får 30 mio. mindre statskompensation end sidste år, hvor Søllerød får hele 110 mio. kr. mere. Og dette er ikke et enkeltstående eksempel.

En undersøgelse fra Århus kommune viser at mellem 1998 og 2004 er kommunernes overførselsudgifter vokset med 9,4 milliarder kroner på landsplan. Denne vækst er blevet kompenseret med en forøgelse af bloktilskuddet til kommunerne på

Godt beskatningsgrundlag og stigning i overførselsudgifterne på 4 mio.

Dårligt beskatningsgrundlag og stigning i overførselsudgifterne på 82 mio.

(fra staten)

+ 110 mio.

- 30 mio.

Det er borgerlig omfordeling!

4

● www.marxist.dk ● N o v/D e c 5. Å rg a n g N r. 27

Fagligt

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk

Frit lejde til dårlig sikkerhed SIKKERHED Af Lasse Bertelsen Den borgerlige regering har gjort det igen. Endnu et angreb på arbejdernes arbejdsforhold bliver i øjeblikket forsøgt gennemført i det skjulte. Denne gang handler det om sikkerheden på arbejdsmarkedet. Tidligere har det 1 0 0 p ro ce n t væ ret a rb e jdsg ive rne s ansvar at sikre sikkerheden, da de jo leder og fordele arbejdet.

Med forslaget til den nye arbejdsmiljølov vil regeringen nu gå væk fra princippet om at arbejdsgiveren har det overordnede ansvar til at de kun delvist har ansvaret. I stedet bliver det i langt større omfang muligt at straffe arbejdere, der ikke følger sikkerhedsreglerne med større bøder.

Dette virker fuldstændigt vanvittigt.

Med denne lovændring kan der ikke længere være tvivl om, at vi har en

arbejdsgiverregering hverken mere eller mindre. Med det nye forslag vil arbejdere der er faldet ned af et stillads nu blive straffet af staten! Det svare til at sagsøge folk der har fået influenza – udover at du normalt ikke dør af influenza.

Dette skridt fortsætter de massive angreb mod sikkerheden på arbejdspladserne. Arbejdstilsynet er i dag skåret så kraftigt ned at det er en stående vittighed for de fleste arbejdere. Hvis man er så heldig at komme i igennem til arbejdstilsynet skal man være endnu mere heldig for at få dem ud på arbejdspladsen, og der kan gå flere dage før det sker. Prisen for regeringens angreb på sikkerheden bliver betalt ude på arbejdspladserne. 2005 tegner til at blive rekordår indenfor byggeriet med dødsfald.

Allerede inden 1. november var 12

bygningsarbejdere dræbt. Hvorfor bliver der skåret ned på sikkerheden?

For at de stakkels arbejdsgivere kan spare penge på sikkerheden. Dette er et kynisk spil med menneskers liv.

Fagbevægelsen er klart imod udhulingen af sikkerhedslovgivningen og arbejdstilsynet. Men indtil videre er det ikke blevet til andet end nogle protestbreve. Men dette er ikke nok.

Fagbevægelsen kan ikke sidde passiv, mens dens medlemmer risikerer liv og lemlæstelse. Derfor bør fagbevægelsen erkender at arbejdstilsynet, AT er sparet ihjel. I stedet bør man danne AAT – Arbejdernes ArbejdsTilsyn. De sidste årtiers samarbejde med arbejdsgiverne omkring sikkerheden har ikke føret til noget som helst. Derfor må arbejderbevægelsen tage sagen i egen hånd!

Økonomisk juleappel Dette nummer af Socialistisk Standpunkt er årets sidste.

Næste gang et nummer af Socialistisk Standpunkt kommer på gaden bliver det 6. år vi udkommer. I dette år har vi ikke bare gennemhaglet den borgerlige regerings nedskæringer og kæmpet for at arbejderbevægelsen kommer med et socialistisk alternativ. Vi har også været involveret i kampagnen til støtte for arbejderrettigheder i Iran samt været med til at samle penge ind til arbejdere i Kashmir, der var ofre for jordskælvet. Vi var også tilstede på den internationale ungdomsfestival i Venezuela hvor vi var blandt den del der argumenterede for at revolutionen i Venezuela ikke må stoppe på halvvejen. Derudover har vi været til stede ved et utal af demonstrationer, møder, generalforsamlinger og konferencer over hele landet.

2 0 0 5 va r o gså å re t h vo r vi fik nye o g stø rre loka le r, h vilket har givet os rammerne for at kunne udvide vores arbejde.

Men! Alt dette kan kun lade sig gøre ved den støtte vi får fra DIG! Uden vores læsere, abonnenter, avissælgere osv. ville vi ikke være i stand til at tage fat på det nye år med fornyet styrke. I øjeblikket håber vi på at kunne samle ind til en ny kopimaskine. Derfor har vi sat os et mål om at samle 14.000,- kr. ind, inden 31. januar. Derfor: Brug girokortet vedlagt denne avis og giv en julegave til kampen for socialistisk verden uden krig, undertrykkelse og udbytning.

God jul

”Formålet med denne korte pjece er at give læseren en introduktion til Leon Trotskij, hans liv og politiske ideer. ..” (fra in d le d n in g ) Pjecen kan bestilles på www.marxist.dk, pr. email: marxist@marixist.dk, eller pr. almindeligt brev. Pris: 10,- kr. www.marxist.dk ● N o v/D e c 5. Å rg a n g N r. 2 7 ●

5

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk

Indland

- Finansloven 2006 -

Stilhed før stormen FINANSLOVEN Af Jeppe Druedahl Så står vi der igen. Regeringen har fremlagt sit finanslovsforslag, forhandlingerne med de andre partier er gået i gang og alt er lige så reaktionært og løgnagtigt som det plejer at være. ”Den danske økonomi er i dag en af de sundeste og mest robuste i Europa” skrive r fin a n sm in iste r T h o r P e dersen i indledningen til regeringens finanslovsforslag, men dette er på ingen måder noget almindelige arbejdende danskere mærker noget til i deres stressede hverdag.

Forslagets overskrift er denne gang ”Klar til fremtiden”. D e n ku n n e lig eså g o d t h a ve væ ret ”Klar til velfærdskommissionen”. F in a nslo vsfo rslag e t bærer nemlig i høj grad præg af at velfærdskommission i starten af december udkommer med deres endelige rapport. Ingen er i tvivl om at den vil konkludere at velfærden nødvendigvis skal reformeres (dvs. beskæres). Det spændende er kun hvordan borgerskabet og dets politikere og mediefolk vil prøve at overbevise os om, at det virkeligt forholder sig sådan; at det i vores rige samfund er en nødvendighed at skære ned overalt.

En finanslov, der ikke indeholder de store ændringer er klart en måde hvorpå Fogh prøver at forblive en ulv i fåreklæder.

skrive r b l.a.: ”DI havde gerne set, at erhvervslivet også var blevet omfattet af forenklingen af aktieavancebeskatningen [der reelt er en skattelettelse til de rige på op til 85 mio.], men forenklingerne for private aktieejere hilses dog velkommen.” (w w w .d i.dk) Helt utilfredse kan DI dog eller ikke være. Vigtigst af alt har regeringen nemlig bevaret det reaktionære skattestop, som udover øget ulighed, m e d fø re r a t d e så ka ld te ”g rø n th ø ste rb e sp a re lse r” p å 2 % p å h e le det statslige område, fortsætter.

Helt konkret har de dog også lavet en masse små nedskæringer hist og her. Bl.a. kan nævnes:

 Mere brugerbetaling på flere uddannelser (Fx stiger en merituddannelse som pædagog fra godt 9.400 til 15.400 om året.)  Arbejdsmiljøet svækkes (Fx forringes reglerne for arbejdsskadeerstatninger og arbejdstilsynet, der i forvejen er underbemandet, mister 24 fuldtidsstillinger.)  Aktieejerne belønnes (P ræ cis hvordan er endnu usikkert, men der er afsat 85 mio. til formålet.)  De fattige pensionister og førtidspensioner rammes (Sker ved at beregningsgrundlaget for deres boligstøtte ændres og forringes.)

”P la ste r på e t å be n t be n b rud ”

Derudover kan det også ses at rege– nok en gang ringens retfærdighedssans er af højeSkærer vi ind til benet ligner finansloste karat. I dag er det sådan at børven alt i alt utrolig meget sidste års. nefamilieydelsen udbetales til og med Faktisk flyttes der ind til videt kvartal hvor den unge dere kun rundt på 3 mia. ud ”...alt i alt h ar fyld e r 18 å r. ”Man kan deraf en samlet Finanslov på regeringen også for modtage op til knap tre ca. 500 mia. i år gennemført måneders børnefamiliene dskæ rin g er… ” yd e lse ”fo r m eg e t”, hvis Regeringens utålmodige man har fødselsdag først i kapitalistiske bagland er da heller kvartalet”, skrive r re g e ring e n h a rm d irikke helt tilfreds. DI (Dansk Industri)

6

● www.marxist.dk ● N o v/D e c 5. Å rg a n g N r. 27

rende i sit forslag og slår fast at udbetalingen fra nu af kun skal ske frem til den unges fødselsdag.

Denne nøjagtighed virker især absurd når den sammenlignes med de enorme huller i skatteloven, der år efter år gør det muligt for multinationale selskaber at undgå at betale skat overhovedet.

En ulv er en ulv og alt i alt har regeringen også i år gennemført nedskæringer selvom de tydeligvis har haft i baghovedet at de ikke kan skære for meget nu, hvis de, på baggrund af velfærdskommissionens konklusioner, snart gerne vil lave nogle grundlæggende forringelser af velfærdssamfundet uden at befolkningen lægger mærke til det.

Det er arbejderbevægelsens opgave at gøre opmærksom på dette fordækte spil. Borgerskabets ideologer må udfordres og et alternativ må præsenteres.

Mangel på alternativ fra S Oppositionen var selvfølgelig straks ude med kritik af regeringens forslag.

Socialdemokraterne kaldte den på h ø flig vis ”uambitiøs”, S F ka ldte d e n ”kedelig og trist”, m e ns E nh e dsliste n manede sig op til at kalde den en ”fe d te rø vsfin a nslo v", ”der er superfedtet over for de fattige. Det er en finanslov, hvor man endnu en gang fedter over for de rige, og så er det en finanslov, hvor man laver fedtspil i forhold til at komme med nogle meldinger om fremtidens velfærdssamfu n d.” (Pernille Rosenkrantz-Theil).

Oppositionens forslag er dog heller ikke guds gave til menneskeheden.

Socialdemokraternes eget forslag er på ingen måder ambitiøst, men en videreførelse af ledelsens håbløse højrepolitik. Deres overordnede regnestykke ser sådan ud:

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk

Indland

Socialdemokratiets finanslovsforslag Forslag, mia. kr.

Højere investeringer i uddannelse og forskning Højere førtidspension

2,0

Lavere gældsafvikling

2,0

3,0

3,0

Social og sundhed

2,0

Satspuljen Off. forbrug kan stige med 1 % i 2005 på grund af S-velfærdsreformer

Arbejdsmarked, integration og boligpolitik Øvrige forslag

Finansiering, mia. kr.

1,3 1,7 1,5

Udviklingsbistand I alt:

11,5

2,0

Loft på 100.000 over indbetalinger på pensionsordninger

3,0

Afskaffelse af tilskud til landbruget (½ mia. kr.), bekæmpelse af skattespekulation (½ mia. kr.), besparelser (½ kr.)

I alt:

Fine nok tiltag, men at rykke rundt på sølle 11,5 mia. er på ingen måde at løse arbejderklassens problemer. Der mangler fuldstændigt et klasseperspektiv. Specielt deres finansiering er en tynd kop te, næsten uden snak om at tage pengene fra kapitalisternes kæmpe profitter. Fx havde Danske Bank alene i første halvår af 2 0 0 5 et o ve rsku d (e fte r skat!) p å 6.054 millioner. En god start kunne også være at beskatte de multinationale selskaber og øge beskatningen af nordsøolien.

Et Socialdemokrati, der gik til valg på et konkret program for forbedringer for arbejderklassen og for en genopbygning og udvidelse af velfærdssamfundet uden at være bange for at udfordre arbejdsgivernes magt, og som turde mobilisere sine medlemmer og fagbevægelsen seriøst, kunne klaske Fogh og hans fupfinanslove langt væk. Der er brug for kamp for en udskiftning af den mere eller mindre åbenlyst borgerlige politik til fordel for en arbejderpolitik, og dermed en styrkelse partiet, så det kan

1,5 11,5

komme til magten uden de Radikale.

Så vil ledelsen ikke have dem som undskyldning for at føre borgerlig politik, og de vil ikke så let kunne løbe fra alle deres løfter – det vil være et godt grundlag for et virkeligt opgør med højreledelsen.

Venstrefløjens lappeløsninger S F ’s og E n h e dslisten s fin a nslo vsfo rslag kan bedste beskrives som Socialdemokratiet plus 10-20 % og de er egentlig ikke videre interessante. Det er bestemt en god start at både SF og Enhedslisten vil skaffe 2 mia. ved at hæve selskabsskatterne, men det bliver forholdsvis komisk når SF efte rfø lge n d e skrive r i de res fo rsla g: ” Det er ikke udtryk for en erhvervsfjendsk politik. Tværtimod. Erhvervslivet – og især nye virksomheder og dem der er på vej op – har ikke brug for lavere skat. De har brug for forskning, uddannelse, en grøn omstillin g … ” o sv. osv.

Enhedslisten går videre og vil bl.a. skaffe 43 mia. på en ændring af pensionsbeskatningen, 39 mia. ved be-

Olieudvinding i Nordsøen. Hvorfor skal kun A.P. Møller og ikke hele arbejderklassen - det store flertal - have gavn af olien?

skatning af nordsøolien og 3 mia. på nedskæringer i militæret. Alt i alt vil Enhedslisten flytte rundt på ca. 80 mia. Vi står altså overfor for ikke bare to, men tre arbejderpartier, der tilbyder tre forskellige lappeløsninger i tre forskellige størrelse, men hvad der i sidste ende er brug for er et grundlæggende ændring af den måde samfundet fungerer på.

Kapitalismen – en blindgyde Det bestående kapitalistiske samfund er ikke længere i stand til at sikre ordentlige forhold. Over hele verden ser vi gang på gang at arbejderklassen rammes af sparekniven. Kapitalismen er ikke længere i stand til at sikre fre m g a ng . I 6 0 ’e rn e så m a n nogle steder vækstprocenter på over 1 0 % , m e n d ette e r e n fu ldstæ n d ig umulighed i dag, hvor det nærmere diskuteres om væksten bliver 1,8 eller 2,4 %.

I dag bremses udviklingen af den private ejendomsret til produktionsmidlerne, som medfører at der er masser arbejdsløse, mens masser af opgaver mangler at blive gjort, bare fordi kapitalisten ikke lige kan tjene penge på det.

Alternativet er klart: En arbejderregering på et socialistisk program. Arbejderpartierne i folketinget (Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten), dvs. de partier der har rødder i arbejderbevægelsen, må gå sammen og presse Venstre og Konservative af pinden. Et socialistisk program vil sige at de største virksomheder og banker sættes under arbejdernes kontrol, økonomien og politikken må demokratisk styres af arbejdere og unge – en ny arbejderregering på et socialistisk program m å a dskille sig væsentligt fra både den nuværende borgerlige og den socialdemokratiske i 9 0 ’e rn e .

Kun på denne måde muliggøres fin a n slo ve, d e r ikke b a re er ”klar til fre m tid e n ”, m en o g så e r ”kla r til n utid e n ” o g a fh jæ lp er d e p ro b le m er a rbejderklassen står overfor. Kun på denne måde kan velfærden sikres mod de borgerliges konstante angreb.

www.marxist.dk ● N o v/D e c 5. Å rg a n g N r. 2 7 ●

7

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk

Uddannelse

Gymnasieeleverne i kamp – DGS må gå forrest ELEVKAMP Af Marie Frederiksen (formand for DGS 1999-2000) I ugerne op til efterårsferien var en række københavske gymnasier på barrikadene, for at protesterere mod evige stigninger i klassekvotienten.

Men gymnasieleverne fik ingen hjælp fra deres egen organisation DGS (Danske Gymnasieelevers Sammenslutning).

Hvis protesterne skal virke og loftet på klassekvotienten vindes, må DGS gå forrest i kampen.

Protester Initiativet til protesterne blev taget efter et møde i DGS storkøbenhavn i september, hvor ingen af forringelserne var på dagsordenen. Elever fra bl.a. Rødovre og Avedøre gymnasium snakkede derefter sammen, og blev enige om, at nu måtte der gøres noget. En række gymnasier mødtes og blev enige om et politisk grundlag for protesterne, som derefter skulle tages op på skolerne. På Rødovre gymnasium besluttede eleverne på et stormøde at besætte skolen onsdag d. 5 oktober og frem til fredag. Flere gymnasier fulgte trop i dagene, der fulgte. Både lærernes fagforening (GL) og flere rektorer bakkede op om

kravene, og på flere gymnasier nedlagde lærerne arbejdet.

Efterhånden tog DGS storkøbenhavn sagen op, og besluttede at indkalde til aktion/ demonstration d. 13-14 oktober. Demonstrationen samlede nogle tusinde elever foran Christiansborg.

E n ”h isto risk” ka m p Det er langt fra første gang, at gymnasieeleverne protesterer mod dårlig forhold og høje klassekvotienter. I 1999 protesterede eleverne mod gymnasielærernes nye overenskomst, af frygt for at den ville betyde flere elever i klasserne. Før den nye overenskomst skulle lærerne have dobbelt løn for at undervise mere end 28 elever – e n n atu rlig g ræ nse fo r klassekvotienten. Amtsrådsforeningen forsikrede dengang de protesterende gymnsielever, at det ikke ville betyde højere klassekvotienter – et løfte man må sige, de er løbet fuldstændig fra. Siden da er klassekvotinterne steget støt hvert år, og i dag er der 30 eller flere elever i hver tiende klasse (Politiken 11.08.05), mange steder op til 36, ofte i lokaler byget til 24. Derudover har der hvert år været nedskæringer på nedskæringer; studieturene, lektiehjælpen, øget brugerbetaling osv. En politik der først

Eleverne fra Rødovre Gymnasium går forrest i kampen og protesterer imod de stigende klassekvotienter. 5.10.05.

8

● www.marxist.dk ● N o v/D e c 5. Å rg a n g N r. 27

og fremmest rammer arbejdernes børn – politikernes motto er; hvis vi putter mange i klasserne til at starte med, falder flere fra, og så falder klassekvotienten jo! – ”R o b inso n ” a la gymnasiet.

Bevægelsen i 99 forudsagde, at ophævelsen af klassekvotienten ville m e d fø re ”sa la m im eto d e n”: d et e ne å r skæres der i et amt, det næste i et andet. En forudsigelse der har vist sig at holde stik. På den måde håber politikerne at splitte eleverne. Kravet må derfor være samlet kamp – for et nationalt loft over klassekvotienten på 24. Et krav der bliver endnu mere aktuelt, når gymnasierne går over til selveje med den nye kommunalreform. Gymnasierne må lægges under staten – uddannelsen skal ikke afhænge af om man bor i en rig eller fattig region, om man går på et rigt eller fattigt gymnasium – vi må kræve lige muligheder for alle!

Ledelsen svigter Gymnasielevernes ledelse i DGS har fuldstændig svigtet elevernes kamp.

De københavnske elever stod alene med kampen – en kamp, der langt fra kun er aktuel i København.

DGS er gymnasieelevernes organisation, for at den skal gå forrest i kampene, ikke halte efter gymnasieeleverne. DGS besluttede i foråret, på opfordring fra ledelsen, at koncentrere sig om sammenlægning med den borgerlige gymnasieorganisation, G L O , o g ”ko nso lid e rin g ” a f o rg an isationen. Dette har reelt betydet at ledelsen har været optaget af kontorarbejde og passet på ikke at være for politiske – mens gymnasieelever har kæmpet. Den eneste eksistensberritigelse for DGS er at sikre bedre forhold for eleverne, alt andet må underordnes dette.

DGS bør i starten af hvert skoleår undersøge omfanget af nedskæringer, klassekvotieterne o.l. og derefter undersøge, gennem f.eks. stormøder, stemningen for protester. Det er DGS, der må give eleverne et per-

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk spektiv – kampene må samles på tværs af amter og regioner og føres fremad.

DGS må gå forrest – for en opposition Ledelsen i DGS har de sidste år opbygget en stor autoritet blandt eleverne, bl.a. fordi de har kaldt til strejker og demonstrationer. En bevægelse der foreløbig kulminderede sidste år med STOP NU. Vi har hele tiden bakket op om disse tiltag, men samtidig kritiseret ledelsen for ikke at føre bevægelsen fremad til sejr. Det eneste man hørte fra ledelsen i DGS, under disse protester var en række udtalelser fra formanden Uffe Lembo i pressen, hvor han forsikrede om, at DGS bakkede op. Men hvad tæller opbakning i ord, hvis den ikke omsættes til praksis? Mange aktive gymnasielever må spørge sig selv; hvor er DGS henne, og hvordan kan det være at vi år efter år er på barrikaderne for præcis de samme krav?!

Uddannelse

Vi opfordrer de aktive gymnasieelever landet over (startende i København) til at fastholde netværket der stod bag besættelserne og bruge det til at sikre at DGS igen begynder at kæmpe for elevernes krav. DGS må blive elevernes kamporganistaion, en organisation der fører bevægelsen fremad.

Det er klart, at kampen kun kan vindes hvis den koordineres og har en ledelse. DGS er netop dannet for at udfylde den rolle. Men DGS er ikke en fast størrelse – sålænge den nuværende ledelses linje fortsætter er der brug for en opposition i DGS. Kampen må fortsætte Ingen af bevægelsens krav er gennemført – klassekvotienterne er stadig høje, og nedskæringspolitikken fortsætter – kampen er altså langt fra vundet. Christine Antorini (S) udtalte i P o litike n 6 o kto be r: ”R e fo rm kre dse n [partierne bag den nye gymnsiere-

form] er optaget af problemet, og hvis det viser sig, at klassekvotienterne stiger generelt, må vi nå til enighed i forligskredsen om, hvad man skal g ø re ”. E t te m m e lig a rro g an t u dsa g n må man sige – det kræver ikke en høj studentereksamen for at se, at klassekvotienterne er steget; spørg eleverne selv, de har vidst det i mange år!

Kampen for god og gratis uddannelse er altså langt fra vundet. Kampen må spredes til lærere, folkeskoleelever, studerende, lærlinge osv – vi rammes alle. Og ikke mindst må eleverne opfordre arbejderne til at gå med i kampen – kampen er en kamp om arbejdernes børns ret til en uddannelse!

For en god og gratis uddannelse!

DGS må gå forrest i kampen!

- Dem & os -

Klassedomstolen Dem Når DE skal have restaureret deres liebhaver boliger, køber de selvfølgelig billig polsk arbejdskræft. Der er ganske almindelige arbejdere fra polen uden overenskomst og under 3. verdens arbejdsforhold. En af disse styrter ned fra taget og dør under arbejdet.

Hvad var prisen for denne arbejders liv? Arbejdsgiveren bliver tilkendt en bøde på 25.000 – 50.000kr.

& Os DIS (Dansk Internationalt Skibsregister) systemet vedtages i folketinget på foranledning af Hr. Mærsk, der muliggør at ansætte udenlandsk arbejdskræft på danske skibe, men under arbejdsvilkår fra deres oprindelsesland. DIS er en fuldstændig undergravning af de kollektive overenskomster og et direkte angreb på arbejdernes ret til at organisere sig. Derfor laver Sømændene og 3 F e n a n n o nceka m p a gn e im od d ette syste m o g kræ ve r o rd e ntlig e fo rhold. På intet tidspunkt har de opfordret til arbejdsnedlæggelse. Alligevel bliver de idømt en bod på 3 mio. kroner af den såkaldte arbejdsret!

Arbejders liv: 25-50.000 kr Annoncering mod Mærsk: 3.000.000 kr

Konklusion: Ensidig klassekamp!

www.marxist.dk ● N o v/D e c 5. Å rg a n g N r. 2 7 ●

9

Internationalt

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk

Den irakiske forfatning IRAK Af Jeppe Druedahl

faktisk ind i tilblivelsesprocessen på mindst tre måder. For det første valgte de medlemmerne til den kommissiIrak har fået en ny forfatning. Mange on, der skulle skrive udkastet til forta lte fo r et ”ja ” i h å b o m at d et vil ku n fatningen. For det andet bestemte de ne stabilisere landet, fordi de forskelhvilke rammer det skulle skrives inlig e g ru p p e r a n ta g e ligt ”b live r nø dt til denfor. For det tredje blandede USA a t fø lg e lo ve n ”. M e n e t kig p å fo rfa tsig direkte for at sikre dets interesser. ningen og en analyse af dens bagFx blev en artikel fra det første udgrund vil gøre det muligt at forstå kast, der forbyder tilstedeværelsen af hvor meget (eller hvor lidt) dette stykudenlandske baser eller tropper, ke papir vil ændre på situationen i droppet. Artikel 16 som var i det førIrak. ste udkast er ret underholdende.

Forfatningens

tilblivelse

og

vedtagelse FN-rådgivere har beskrevet tilblivelses- o g va lg p ro cesse n so m ”hø jst u p a sse n de ”. D e h a r på p e g et at a fstemningen under de nye regler ikke levede op til de internationale stand a rd e r. D e nye re g le r fa stsatte at ”d e t 2/3-fle rta l, d e r e r n ø d ve nd igt i tre p ro vinser for at forkaste forfatningen skal udregnes fra alle registrerede – i stedet for faktiske – væ lg e re .” P å d e n n e måde var muligheden for at forkaste forfatningen nærmest ikke til stede.

USA har også spillet en meget betydelig rolle i forfatningens tilblivelse, hvilket Justin Alexander fra FN i Irak, har påpeget. Da parlamentet ikke kunne klare deadlinen gik den amerika nske ad m in istratio n ind fo r at ”lø se h å rd knu d e n ” o g d en a m e rika n ske ambassadør, Salmay Khalilzad, gik tilmed så langt at han i hvert fald satte ét amerikanske udkast i cirkulation.

”1. Det er forbudt at Irak bruges som en base eller korridor for udenlandske tropper.

2. Det er forbudt at have udenlandske militærbaser i Irak.

3. National Forsamlingen kan, hvis nødvendigt, og med 2/3-flertal, tillade hvad der er nævnt i 1 og 2 af denne artikel.” (m in o ve rsæ tte lse ) I den nu vedtagne forfatning, er der sjovt nok intet om tilstedeværelsen af udenlandske tropper.

En progressiv forfatning?

Lad os for en tid glemme Bushs, Blairs og Foghs hovedargumentet for krigen, masseødelæggelsesvåben, og gå med på deres retorik om demokrati. Vi fortælles at krigsmagerne er hårdnakket besluttet på at indføre demokrati i Irak, men hvordan vil den nye forfatning nå dette ædle mål: Forfatningens artikel 2 siger:

Vi kan høre George Bush i endnu en sa m ta le m e d G ud : ”Disse blodtørstig e ira ke re, kurd e re… ! V i m o b ilise re de vores tropper og vores mange milliarder af dollars, vi risikerede vores politiske karriere, ofrede vores drenge og ignorerede fuldstædigt vores egne folks krigsmodstand, for at give Iraks befolkning fred, frihed og demokrati og nu kan de ikke engang skrive e n fo rfatn in g … N å , så m å vi jo skrive d e n fo r d e m !”

Besættelsesmyndighederne

10

greb

”Islam er statens officielle religion og dens lovgivnings base. a. Ingen lov kan vedtages som modsiger Islams uomtvistelige regler b. Ingen lov kan vedtages som modsiger demokratiets princip.

2. Denne forfatning garanterer det ira kiske fo lks isla m iske id en titet… ” Er dette hvad USA og England er gået ind i Irak for? Det er klart for enhver som kender de generelle ide-

● www.marxist.dk ● N o v/D e c 5. Å rg a n g N r. 27

e r i isla m isk S h a ri’a (isla m isk lo v) a t Islam (ligesom kristendommen i sin oprindelige fortolkning) modsiger det demokratiske princip, selv i dets borgerlige form med valg, tale- og udtryksfrihed, forsamlingsfrihed, arv, kvinderettigheder osv.

A rtike l 1 2 sig e r: “D e n re lig iø se M a rja ’ia resp ekte res fo r d e ns sp iritu elle rolle og dens prominente religiøse symbol nationale og islamiske fronter; og staten kan ikke gøre indg re b i d e ns p riva te a ffæ re r.”

I Ira k b ru g es o rde t M a rja ’ia so m e n hentydning til religiøse personer som S ista n i. ”H vo rfo r fo rh o lde r d et sig så d a n ”, spø rge r e n m uslim sk kvin d e på http://riverbendblog.blogspot.com, ”a t state n ikke ka n h a ve in d flyd e lse p å M a rja ’ia , m en a t d er til g en g æ ld ikke er en paragraf, der siger at M a rja ’ia ikke kan g rib e in d i sta ten s a n lig g e n de r e lle r fo rfatn in g en ? ” V i m å ko nklu d e re at M a rja ’ia ree lt ko m m e r til at kunne fortrænge statens love.

På denne måde kan love, der forbyder at blande drenge og piger, blive en realitet. På baggrund af et krav om præcis dette, angreb en islamisk fundamentalistisk gruppe, ved navn ”M ukta a l-S a d r’s M a h d i”, fo r n ylig t e n gruppe studerende i en park. Angrebet resulterede i en drengs død. Artikel 12 gør altså alle forfatningens andre artikler, der taler om frihed og civile rettigheder, til simpelt blæk på et stykke papir.

Forfatningen er i sidste ende også meget modsætningsfyldt og giver ikke noget grundlag for at bygge et retsligt system. Masser af konflikter kan opstå mellem de ovenfor citerede 2a og 2b og forfatningen siger intet om hvordan disse konflikter skal løses.

I a rtikel 2 5 læ se r vi: ”Staten skal sørge for, at den irakiske økonomi reformeres på et moderne grundlag, der

Internationalt

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk sikrer fuld udnyttelse af landets ressourcer (… ) og opmuntrer til og udvikler den private sektor.”

Her kommer vi til den form for ”d e m o krati” so m d e n a m e rika nske herskende klasse gerne vil se, ikke bare i Irak, men i hele regionen. Det e r p rivatiserin g e ns ”d e m okra ti” – det frie markeds fundamentalisme. Så længe amerikanske virksomheder har gavn af udplyndringen af Iraks ressourcer, vil det Ovale Kontor, Downning Street og Marienborg ikke bekymre sig om, hvorvidt de islamiske love er demokratiske eller ikke.

En besættelsesforfatning Når og hvor som helst man har at gøre med en forfatning, må man ikke ignorere de sociale og økonomiske faktorer som styrer landet. Elektricitetsforsyningen i Irak er lige nu dårligere end i lang lang tid, der er mangel på vand og der er frygt for terror, kidnapning og samfundets kollaps som sådan. Skal vi virkeligt tro, at forfatningen kan ændre, at det er disse omstændigheder folk først tænker på?

Den britiske journalist Robert Fisk fik følgende svar, da han spurgte en irake r o m fo rfa tn in ge n : ”S e lvfø lge lig er det vigtigt, men min familie lever i frygt for kidnapning, jeg tør ikke fortælle min far at jeg arbejder for journalister, vi har kun elektricitet i én ud af hver sjette time, hvilket medfører, at vi ikke kan holde vores mad frisk i køleskabet. Føderalisme? Du kan ikke spise føderalismen og du kan ikke bruge den som brændstof til din bil og den får ikke mit køleskab til at fu n g e re .” (The Independent, 15. september 2005)

syd har fået endnu mere tag om magten i forhold til de andre grupperinger.

I forhold til USA, der stadig har 150.000 tropper i landet, forbliver alt d o g n æ sten u æ n d re t og ”o p rø ret” vil ikke formidles i den nærmeste fremtid. Det vil vokse i kraft og true stabiliteten for regeringen og de udenlandske investorer. Donald Rumsfeld havde ret da han antydede at oprøret kunne fortsætte i 10 eller 12 år.

Men betyder dette at vi står overfor en opdeling af landet? Det er ikke sandsynligt. Det er rigtigt at der fx har været attentatforsøg på højtstående sh iia ’er, m e n til fo rske l fra fx L ib a n o n har Irak aldrig haft en borgerkrig før.

Selv i Libanon, hvor der har været mindst to borgerkrige, førte situationen ikke til landets opdeling. Derudover er en sådan skæbne for Irak ikke i besættelsesmagternes interesse, da det kan destabilisere deres magtposition.

For nyligt angreb amerikanske tropper, sammen med nogle få irakere, byen Tal Afar for at slå et oprør ned. I 1 9 2 0 va r T a l A fa r o gså vid n e til et lignende angreb og folkeoprør. Den gang var det briterne, der angreb.

Premierminister Lloyd George talte om Irak på samme måde som Bush, Blair og Fogh taler om det i dag: hvis vi trækker os ud af Irak vil der blive borgerkrig! Det er faktisk det samme dårlige argument som nu gentages for at retfærdiggøre troppernes fortsatte tilstedeværelse i Irak.

For nyligt døde den amerikanske soldat nr. 2000 og krigsmodstanden vokser mere og mere overalt i verden og nye regeringer vil blive presset til at trække deres tropper ud (som det allerede er sket i Spanien). Oprøret i Irak vil heller ikke gå i sig selv. En ny undersøgelse, finansieret af det britiske udenrigsministerium, viser at:

 8 2 % a f irake rn e ”e r stæ rkt im o d tilstedeværelsen af udenlandske styrker i Irak  7 2 % ”h a r in g e n tillid til d e u d e n la n d ske styrke r”  6 7 % ”sig e r, at sold a te rn e gø r de m m e re utryg g e ”  4 5 % ”slu tte r o p o m d et væ b n e d e oprør i Irak (tallet er 65% for Sydirak alene) Det er altså ikke et oprør baseret på en lille fundamentalistiske klike, men på store dele af den irakiske arbejderklasses aktive modstand. De danske tropper må derfor trækkes ud af Irak.

Både for Irakernes skyld og fordi, at de danske soldater ikke skal udsættes for fare pga. den danske kapitalistklasses økonomiske interesser i Irak. Arbejdere har, som Karl Marx skrev, intet fædreland og må stå sammen i kampen mod kapitalistklassen på tværs af alle grænser.

[Skrevet på baggrund af en af artikel af Nadim al-Mahjoub offentliggjort

på www.marxist.com]

S å ja ’et vil ikke få d e n sto re b e tydning. I virkeligheden vil forfatningen bare, med dens udemokratiske tilblivelsesproces og indre modsætninger forblive et stykke papir.

Irakiske børn cykler nær en kortege danske pansrede biler. BeJa ’e t h ar d o g b etyd e t at sh iia ’e rn e i sættelsen har ikke skabt sikkerhed for irakerne.

En der en borgerkrig på vej?

www.marxist.dk ● N o v/D e c 5. Å rg a n g N r. 2 7 ●

11

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk

Internationalt

Valg i Tyskland, Norge og Polen

– Arbejderpartier på valg VALG I EUROPA Af Louise Wilk-Zerahn For nyligt har der været valg i både Polen, Tyskland og Norge. I Tyskland nåede den politiske krise efter valget den 18. september et nyt stadie. De to største partier SPD (socialdemokraterne) og CDU/CSU (kristendemokraterne) forhandlede sig efter valget frem til dannelsen af en koalitionsregering – som ifølge den kommende kansler Angela Merkel, udtrykker tyskernes ønske om et bredt samarbejde. 75 % af tyskerne selv siger dog, at koalitionen er en nødløsning.

Også valgene i Polen og Norge viser hvor mangelfuldt det borgerlige demokrati egentlig er, og at de afgivne stemmer ikke nødvendigvis er udtryk for befolkningens egentlige krav og ønsker.

Den politiske krise Baggrunden for det tidlige tyske valg lå i den tyske økonomi. Schröder havde med sin reformpakke, Agenda 2 0 1 0 , fo rvæ rre t d e tyske arb e jd e re s vilkår væsentligt og arbejdsløsheden nærmede sig de 5 mio. For godt halvandet år siden demonstrerede 1,5 mio. mennesker mod reformerne, og situationen blev ikke bedre for SPD. Da partiet i maj tabte stort ved forårets regionale valg og desuden havde svært ved at danne noget flertal i Forbundsrådet til at gennemføre regeringens politik, mente Schröder at d e t va r tid til at få et ”fo rnyet m a nd a t fra b e fo lkn in g e n”. D e t va r e n d esp e rat handling. Lige op til udskrivningen af valget havde Schröder hårdnakket påstået at hans nedskæringsreformer ville gavne selv de laveste indkomstgrupper inden det planmæssige valg i efteråret 2005. I praksis var udskrivningen altså en erkendelse af at hans højrepolitik havde slået fejl. I Schröders hoved var det dog nok nærmere et taktisk træk mod opblomstringen af en venstrefløj både inden- og udenfor SPD, der uden tvivl ville kunne lukrere på valgnederlaget og de fejlslagne

12

reformer og i sidste ende måske slutte højrefløjens dominans i SPDtoppen.

Valgresultatet I teorien gav valgresultatet mulighed for en regering bestående af De Grønne, SPD og det nye Venstreparti. De borgerlige partier CDU/CSU og FDP opnåede nemlig kun 21,2 mio. stemmer overfor 24 mio. til den anden fløj. Det har dog overhovedet ikke været en mulighed, da Schröder siden partiets oprettelse har holdt fast i, at et samarbejde aldrig kunne komme på tale, ja, han nægtede endda at tale med Venstrepartiet.

Venstrepartiets ene halvdel er en gruppe af socialdemokrater som splittede ud fra SPD i 1999. Den anden del består af partiet PDS, som har sine rødder i det østtyske kommunistparti. Således svarer den andel af stemmerne som PDS som enkeltparti tidligere fik og den andel af stemmer som SPD mistede, til det nye partis stemmer. I fagbevægelsen har flere opfordret til, at man stemte på Venstrepartiet, også selvom de selv var medlemmer af SPD. Formanden for IG Metall, som også er medlem af SPD, opfordrede til at man dannede en regering bestående af SPD, De Grønne og Venstrepartiet. Venstrepartiet udtaler, at de vil vente med at danne regering til SPD fører en mere venstreorienteret politik. Denne nærmest arrogante holdning overfor SPD kan være meget farlig. SPD er og bliver det traditionelle arbejderparti i Tyskland (i hvert fald i vest), hvilket dette valg, hvor SPD efter 6 års forfærdelige reformer alligevel fik ca. 35 % a f ste m m e r, o gså viser. V e n stre partiet burde have tilbudt en enhedsfront med SPD, selvfølgelig med visse krav til ordentlig politik, men uden en afvisning af SPD som reaktionært, da dette skubber de mange arbejdere væk, som stemte på SPD i håb om forbedringer. I de følgende år ville de fortsatte nedskæringer sandsynligvis

● www.marxist.dk ● N o v/D e c 5. Å rg a n g N r. 27

sætte gang i en radikalisering overalt i arbejderbevægelsen og blandt arbejderne. Her er det vigtigt at Venstrepartiet ikke står udenfor arbejderbevægelsen og har isoleret sig for sig selv, for almindelige arbejdere vil ikke først søge til Venstrepartiet, men til deres traditionelle parti - SPD. Øget klassebevidsthed De Grønne og SPD brugte begge en forholdsvis venstreorienteret retorik i valgkampen. Samtidig ser vi, at Venstrepartiet som helt nyt parti opnåede et godt resultat med 8,7 % af de afgivne stemmer. Dette resultat er et udtryk for en øget bevidsthed om egne klasseforhold. Den økonomiske situation for den enkelte arbejder, som Schröders arbejdsmarkeds- og sociale reformer forværrede yderligere, har medført en stigende klassepolarisering. Det ses også i valgresultatet, hvor kun Venstrepartiet og FDP nød fremgang. For på højrefløjen har man også gjort klar til et alvorligt angreb på fagbevægelsen og arbejdernes rettigheder. SPD prøver i denne forbindelse at dysse baglandet ned, ved at lægge vægt på at netop disse angreb på fagforeningerne er blevet forhindret ved deres indgang i koalitionen.

Med Schröders knæfald for de borgerlige har han sikret at hans reformpolitik vil blive videreført. Imens vil højrefløjen i SPD konstant kæmpe internt i partiet, hvor de også vil kunne mærke polariseringen i fagbevægelsen, som, hvis situationen udvikler sig i tråd med de seneste år, fortsat vil blive tvunget til at tage stilling til stigende utilfredshed blandt arbejderne.

Krisen i Tyskland er derfor langt fra på vej væk. Selve regeringsdannelsen er begyndelsen til endnu mere politisk og social uro, som vil udvikle sig i takt med de kommende nedskæringer. Hvis Venstrepartiet ikke formår at opstille et reelt socialistisk

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk alternativ, vil det også betyde at flere vil blive hjemme ved næste valg.

Det polske folks stemme?

Dette skete i stor udstrækning i Polen, hvor der i september var valg.

Igen viste det borgerlige demokrati sin uduelighed og kun ca. 40 % af befolkningen stemte, så sejren til de to hø jre pa rtier, ”L o v o g R etfæ rd ig h e d ” o g ”B o rg e rp la tfo rm e n ”, ka n bedst betegnes som en opgivende modstand mod den da siddende reg e rin g be stå e de a f ”D e n D e m o kratiske V e nstre A llia nce ” (D V A ). I fire å r har partiet siddet på magten og arbejdsløsheden er ikke blevet mindre.

Selvom procentdelen af folk der lever under fattigdomsgrænsen angiveligt skulle være faldet med 10 % til 22 % lykkedes det ikke for DVA-regeringen at blive den første genvalgte regering i Polen efter murens fald. I stedet har de måtte stå til regnskab for de sidste fire år og det var netop førnævnt fattigdom, og i det hele taget den ustabile økonomiske situation, der gav ”L o v o g R e tfæ rd ig h e d ” e n fø rste p lad s ved valget, fordi de i de sidste uger førte sig frem, som et parti for de fattige mod det meget liberale parti ”B o rg e rp la tfo rm e n ”.

Disse to højrefløjspartier påstår nu, at resultatet af valget vidner om et stabilt grundlag for begges liberale politik. Men de tager fejl. Valget i Polen viser blot den utilfredshed der er med DVA. De polske vælgere har ikke kunnet stemme på en polsk pendant til Venstrepartiet i Tyskland og det borgerlige demokrati giver dem slet ikke mulighed for at ændre på det, der virkeligt betyder noget - økonomien. Dette overlades på udemokratisk vis til de enkelte kapitalister.

Fra det split der var i DVA sidste år, opstod der kun Merkel (CDU) et socialdemokratisk parti på et liberalt program, og de opnåede kun 3 % af de afgivne stemmer. Valget har vist, at det befolkningen vil have er faktiske forbedringer og en ændring af kursen. DVA

Internationalt

har da også mærket denne venstredrejning. I det sidste halve år før valget skiftede partiet formand tre gange – hver gang var det et skridt til venstre. Denne tendens vil sikkert fortsætte nu da partiet er i opposition. De som ikke stemte, indså at, at stemme på de borgerlige partier, heller ikke ville gøre deres situation bedre. Det samme ses i Tyskland – et valg udtrykker på overfladen ikke andet end et øjebliksbillede af fortidens erfaringer, og ikke flertallets ønske for fremtidens politik.

De borgerlige partier tager altså gruelig fejl. Store dele af befolkningen har ikke givet deres stemme til kende, men når utilfredsheden kommer til udtryk blandt masserne, vil disse blive interesseret i aktivt at forbedre egne forhold. Effekten vil formentligt blive meget hårdere, da de slet ikke er repræsenteret i parlamentet.

Den vigtigste magt ligger stadig udenfor parlamentet, den økonomiske magt, den magt som DVA i deres regeringsperiode ikke har ufordret, således at de heller ikke har skabt flere job.

Et arbejderparti der klarede sig godt I Norge vandt Arbejderpartiet (AP) stor fremgang, og de forrige regeringspartier Højre og Kristeligt Folkeparti gik kraftigt tilbage. Socialistisk Venstre Parti (SVP) gik også tilbage ved valget, men kommer i regering med Arbejderpartiet og Centerpartiet.

Hvorfor denne store fremgang for AP, samtidig med en tilbagegang til SVP? Det er der flere grunde til. Vigtigst er dog at AP, da ingen har partierne har opstillet et reelt socialistisk alternativ, vinder mange stemme på at være arbejdernes traditionelle parti, der ligesom Socialdemokraterne i Danmark har stået forrest i opbyggelsen af velfærdsamfundet. Presset fra arbejderne på den nye regering vil være stort. Det de stemte mod var den borgerlige regerings nedskæringer og privatiseringer, så det der kræves for at beholde støtten er en ændring af i første omgang de forringelser, som de borgerlige gennemførte. Samtidig vil der dog være et pres fra den herskende klasse på regeringen, et pres som vil betyde, at regeringen presses til at vælge hvilken klasse den vil arbejde for. Politik handler om klassekamp, ligesom alle andre vigtige områder i samfundet.

Reformismens fallit De tre valg er tilsammen et signal om at reformismen lever for lånte penge.

Det tyske socialdemokrati og det polske DVA er begge blevet vendt ryggen af deres traditionelle støtter – arbejderklassen. Dette er sket fordi de er blevet til reformister uden reformer. Arbejderne har i stedet enten søgt til venstre (som til Venstrepartiet) eller de prøver i desperation at finde en nødløsning i div. højrepartier. I Norge vil det samme sker til næste, ligesom det skete sidst Stoltenberg sad på statsministerposten, når AP ikke kan sikre reformer. Reformister uden reformer (eller kun med reaktionære reformer) kan arbejderne ikke bruge til noget.

Schröder (SPD)

Demokratiet har spillet fallit når arbejderne ikke reelt har mulighed for at afgive en stemme for en bedre hverdag. Det eneste de kan vælge mellem er den bløde eller hårde form for nedskæringer.

Derfor må vi udvide demokratiet, så økonomien også er under de arbejdendes demokratiske kontrol.

www.marxist.dk ● N o v/D e c 5. Å rg a n g N r. 2 7 ●

13

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk

Internationalt

Brev fra pakistanske marxister Kære kammerater!

Som I sikkert er klar over, har der været et frygteligt jordskælv i det nordlige Pakistan og Kashmir. Ifølge den pakistanske regerings tal er mere end 25.000 mennesker blevet slået ihjel, og hundrede tusinder er blevet såret. De endelige tal vil være langt højere. Adskillige byer og landsbyer er blevet udslettet. Regeringen er ikke i stand til, og besidder ikke engang den nødvendige infrastruktur til, at udføre redningsoperationer efter denne tragedie.

Der var mere end 350 kammerater fra PTUDC (kampagnen til forsvar for de pakistanske fagforeninger) og YFIS (ungdomsorganisationen for international socialisme) i de tre største byer i det Pakistan-kontrollerede Kashmir, Muzafferabad, Rawlakot og Bagh.

Disse byer er ødelagt. Vi kender ikke endnu til katastrofens fulde omfang.

Mobil- og fastnettelefoner er ude af drift. De eneste veje til disse byer er blevet skadet og er nu blokeret efter

store jordskred. Der er ingen elektricitet og bitter kulde. Der har været haglstorm de sidste 20 timer, og folk har intet ly.

PTUDC har sendt fem kammerater fra Lahore og Islamabad/Rawalpindi til Kashmir for at yde støtte. De vil forsøge at nå disse byer med de nødvendige transportmidler, også til fods over bjergene. Vi har opsat to nødkontorer for at koordinere indsatsen, som vil fungere hele døgnet.

Vi mobiliserer en delegation med fem parlamentsmedlemmer og adskillige fagforeningsledere for at starte en landsdækkende kampagne for at hjælpe katastrofens ofre. Denne delegation vil besøge Kashmir hurtigst muligt for personligt at kunne deltage i hjælpearbejdet.

PTUDC appellerer til vores brødre og søstre, fagforeningerne, arbejderne og folkene i Europa og internationalt, om at hjælpe os med vores kampag-

ne. Vi vil opsætte et center for at koordinere hjælpearbejdet i London.

Et angreb på en er et angreb på alle!

Vi takker jer for jeres støtte og solidaritet.

Hina Zain, national koordinator for P T U D C ’s jo rd skæ lvsh jæ lp e ko m ité , Lahore og Manzoor Ahmed, formand for PTUDC og medlem af den pakistanske nationalforsamling, Islamabad.

Giv støtte Vi appellerer alle vores læsere til at give en donation til den særlige jordskælvsindsamling til kampagnen for forsvar af de pakistanske fagforeninger, PTUDC. Hver eneste øre vil blive godt brugt. Vi beder jer om ikke at vente, men straks rejse penge NU. Du kan støtte via giro 60 03 53 26 hos Socialistisk Standpunkt – husk b a re a t a n fø re “P T U D C ” i m e d d e lelsesfeltet.

Internationale Noter INTERNATIONALT Af Rasmus J Strejke i Frankrig I starten af oktober måned deltog mere end 1 million franskmænd i masse demonstrationer over hele Frankrig. Grunden til demonstrationerne var en generel utilfredshed med regeringen og den nye premierminister Dominique de Villepin, som er i gang med en aggressiv privatiseringsproces af store dele af de statsejede selskaber.

Mest spektakulært var det i Marseille og på Korsika, hvor store dele af arbejderne inden for transportsektoren strejkede og blokerede havneanlæg, fordi det store statsejede færgeselskab SNCM var (og stadig er) privatiseringstruet. Et salg af SNCN vil betyde mindst 400 fyringer.

Regeringen viste hurtigt sit reaktionære ansigt ved at sende store specialtrænede politistyrker ind for at opløse arbejdernes blokader. Derudover har regeringen truet med at lade SNCM gå konkurs og derved truet 2400 ansatte med at miste deres arbejde, hvis

14

● www.marxist.dk ● N o v/D e c 5. Å rg a n g N r. 27

Generalstrejke i Belgien Både den 7. og 28. oktober gik store dele af de belgiske arbejdere i strejke. Konkret var baggrunden, at den borgerlige regeringen planlagede at hæve efterlønsalderen med 2 år, men generelt har utilfredsheden med de belgiske magthavere været tiltagende over længere tid. Både skoler, banker, supermarkeder og transportvæsenet m.fl. var ramt af strejken.

Fagforeningslederne har ellers været tilbageholdende, men presset fra neden har været så stort, at de til sidst var nødsaget til at organisere strejken. Bevægelsen fortsat efter den første strejke, den anden blev planlagt og nu fortsætter bevægelsen. Dette er endnu et eksempel på, at arbejderne i Europa vil klassekampen.

Filipinsk fagforeningsleder myrdet Fagforeningslederen Diosdado Fortuna blev i september myrdet af ukendte revolvermænd, da han var på vej hjem fra blokaden foran Nestlés fabrik i Cabuyao i Filipinerne. Arbejderne er i konflikt med ledelsen, fordi Nestlé nægter at udbetale pension til de ansatte. Myndighederne i Filipinerne nægter at efterforske mordet. Protester kan sendes til den Filipinske regering på www.labourstart.org.

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk

Økonomi

Sorte skyer forude for verdensø ko n o m ie n - men glædelig jul alle sammen ØKONOMI Af Frederik Ohsten Juletid er forbrugstid. Og det plejer økonomerne at være glade for. Indkøb af forbrugsvarer plejer at hjælpe på økonomien, fordi det giver ordrer til virksomhederne, der til gengæld vil ansætte flere arbejdere. Og så kører det ellers derudaf. Men i år er der noget, der ligesom er anderledes. De borgerlige økonomer er ikke glade. Faktisk er de hamrende nervøse, i hvert fald de ædru og ærlige af slagsen. Som vi skal se, skyldes det, at der er ophobet så mange modsætninger på verdensplan, at store rystelser og krak er uundgåelige. En alvorlig krise og endda depression er ikke længere noget, der er uvirkeligt og fjernt, men noget, som økonomerne taler om med stor alvor.

kanske økonomi kan stå over for en krise. 37,8 procent af de job, der er blevet skabt igennem opsvinget, har været på baggrund af boligprisernes himmelflugt, der har givet rum til masser af nye lån til forbrug.

Og det er netop i boliger, at en af de største trusler for verdensøkonomien befinder sig. Økonomerne taler om en boligboble. Fra 1997 til 2005 er boligpriserne steget med 73 procent i USA. Og USA er langt fra alene om prisstigninger på boliger, der ligger langt over den reelle værdi.

Marx forklarede, at kapitalisterne vil ønske at skabe penge fra penge, uden at skulle betale til produktion. Den situation er de nået til i USA, men det er ikke holdbart. Den nuværende situation, hvor opsvinget bliver drevet frem af spekulation i prisstigninger på boliger, kan kun vare ved

indtil en vis grænse. Og jo længere tid, der går, før boblen brister, des dybere bliver den efterfølgende krise.

S o m T h e E co n o mis t s i g e r: ”S p ø rg sm å let e r b lo t, h vo rn år o g h vo rd a n , tid e va n d et vil ve n d e.”

Graden af spekulation i boliger og aktier i det nuværende opsving er større end aktieopsvinget i 1929 og i 1 9 9 0 ’e rn e. G run d e n e r m e d a nd re ord lagt for en alvorlig krise, hvilket afspejler sig på dollarkursen, hvilket vi nu skal se.

Gælden eksploderer USA var tidligere verdens største pengeudlåner. Nu er det verdens største skyldnernation. De amerikanske forbrugere bruger hvert år over 700 mia. dollars mere, end der bliver produceret i landet. Derfor falder dollaren. Ifølge The Economist er dollaren faldet med 35 pct. over for euroen og 24 pct. over for den ja-

Økonomien er syg Verdensøkonomien er ustabil og grundlæggende usund i den nuværende epoke. Den afhænger hovedsageligt af to lande; USA og Kina.

Først USA: ifølge kapitalismens hoforgan, The Economist, vil U S A ’s offentlige underskud nå op på 825 mia. dollars i 2006. Det svarer til 6,4 procent af landets samlede økonomi.

Noget tilsvarende er aldrig før set i U S A ’s h isto rie, o g h vis eth ve rt a n d et land havde opført sig på samme måde, ville Verdensbanken og IMF gå ind og kræve opstramninger.

Og ser vi på, hvad den private økonomiske aktivitet i USA baserer sig på, er det boliger og forbrug. Disse to poster tegner sig for 90 procent.

Det er indikatorer på, at den ameri-

”S ku lle jeg væ re skyld i disse kæ m p e p ro b lem e r? ”, kan m a n n æ rmest høre Bush forskrækket udråbe.

www.marxist.dk ● N o v/D e c 5. Å rg a n g N r. 2 7 ●

15

Økonomi

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk

panske yen. Men den vil falde yderligere. The Economist forklarer: ”U d e n stø tte n fra d e a siatiske ce ntra lbanker, ville dollaren være langt svagere. Under alle omstændigheder har sådan støtte sine begrænsninger, og nu ser det ud til, at dollaren vil falde yd e rlige re.”

Kina: en ny gi-

U S A ’s m ån ed lig e u n d ersku d p å

gant betalingsbalancen (i mia. $) Al den snak om ”e vig fre m g a n g ”, som de borgerlige flød over med omkring 1990, er forsvundet. Nu taler de med frygt i stemProblemet for USA er, at de lever på men om verdenskredit hos de asiatiske økonomier. omspændende kriUSA har lån for omkring 11.000 mia. se. Men så længe, dollars. Det er særligt Kina, som ifølamerikanske forge China Today ligger inde med ombrugere kan blive kring 900 mia. dollars, hvilket er verved at låne til fordens største beholdning af udenbrug, især på baglandsk valuta. Årsagen til dette er grund af boligpriden gigantiske kinesiske eksport til serne (hvilket er USA, som Kina lader USA få på kresærdeles begrændit, så længe de har tillid til dollaren. set), kan det kinesiMen falder dollaren yderligere, kan ske marked gå det starte en dominoeffekt, hvor alle ikke nødvendigvis en god ting, fordi fremad. Og så længe, Kina går fremsælger deres dollars. The Economist deres værdi er faldet sammen med ad, er det sandsynligt, de vil blive ved forklarer: dollaren. Kina kan på et tidspunkt, at yde kredit til USA. Men vil Kina ”E t fa ld i do lla re n, d e r sva re r til d e t særligt hvis dollaren falder drastisk, blive ved at gå frem? nuværende budgetunderskud, kan blive tvunget til at sælge ud af deres ødelægge dens status som sikker dollars. Der er jo ingen idé i at låne Kina er en ny magt på verdensscehavn. Hvis dollaren falder med 30 1 0 0 d o lla rs til U S A , h vis m a n ku n få r nen. Landet har vækstrater på over 9 pct., som nogle forudser, svarer det 8 0 ig e n . S å d a n et sa lg ka n træ kke p ro ce nt, h vilke t få r ”fre m g a ng e n ” i til historiens største devaluering ... bundproppen ud af den amerikanske USA, Europa og Japan til at blegne.

Dollarens tab af reserve-valutastatus økonomi, med katastrofale konseProblemet er blot, at der i Kina er så vil fø re til, at U S A ’s kre d ito re r b e gyn kvenser for hele verdens økonomi. store modsætninger i økonomiens der at indløse deres checks – og der overgang fra planøkonomi til kapitaer forfærdelig mange checks at indlølisme, at denne fremgang ikke kan Kapitalens strateger bekymse. Mens processen tager til, kan vare ved. Der er et kinesisk ordsprog, rede dollaren falde mere og mere. Renten der siger, at jo mere mad i hånden, Modsætningerne i Kinas enorme krevil stige enormt og formentlig udløse des færre bekymringer i hovedet. dit til USA har allerede vakt dyb bee n dyb re ce ssio n.”

Men Kinas enorme valutareserver er kymring hos de borgerlige økonomer.

China Today skriver: ”E fte r en p erio d e, h vo r d e n kin esiske valuta var bundet til dollaren, er den nu undervurderet. Begge disse faktorer (valutareserverne og valutaens undervurdering, red.) vil føre til yderliEn gennemsnitlig familie er i dag Hvis man ser på USA, har økonom gere opgang i Kinas handelsoverværre stillet, økonomisk set, end Ricardo Reis fra Princeton Universkud, skabe yderligere ubalancer i for 30 år siden. Det konkluderer en sity foretaget en beregning, der international handel og forhindre rapport, som Den Svenske Bank viser, at den reelle stigning i levevækst af Kinas nationale velstand ... har lavet. Banken har analyseret omkostninger fra 2000 til 2004 er Alarmklokkerne ringer, og Kinas eksalle aspekter af en svensk families væsentligt højere end den officielle portvirksomheder kæmper for at finde økonomi fra 1973-2003, og det er inflation. Hvis man medregner prie n lø sn in g.” ikke gået fremad. Tværtimod er det ser på boliger og andre leveomgået svagt tilbage. Der er ikke no- kostninger, er inflationen ikke på Kina importerer mange ting; cement, gen tilsvarende undersøgelse i 2,3 pct., som det officielt hedder, olie og stål. Men den vigtigste ting, Danmark, men der er ingen grund men hele 7,4 pct. Og som The Ecosom Kina importerer fra verdensmartil at tro, at forholdene er specielt nomist b e m æ rke r: ”D en virke lig e kedet, er ustabilitet. Det er derfor, anderledes på denne side af Øre- stigning i arbejderes leveomkost”a la rm klokke rn e rin ge r,” so m vi ka n sund. ninger beregnes til at være lige så læse hos de borgerlige. De modsæthøj. Føler du dig stadig lige så velninger, der findes i verdensøkonomi-

Ingen fremgang i 30 år

16

● www.marxist.dk ● N o v/D e c 5. Å rg a n g N r. 27

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk

Økonomi

Boligpriserne stiger Stigning i huspriser 1997-2005 i pct.

Sydafrika 224 Irland 192 Storbritannien 154 Spanien 145 Frankrig 87 Sverige 84 Holland 76 USA 73 Italien 69 Danmark 58 Canada 47 Schweiz 12 Tyskland -0,2 Japan -28 Kilde: The Economist

en, særligt boligboblen, vil påvirke Kina og have en eksplosiv virkning.

Men også inde i Kina er der store modsætninger. Ud af de 600 største producenter af forbrugsvarer, melder 74,3 pct. om overproduktion. Vareproduktionen vokser med 25 pct. om året, hvilket er langt mere end efterspørgslen. Kina står over for en klassisk kapitalistisk overproduktionskrise. Når det sker, vil det have dramatiske konsekvenser for resten af verden.

Dertil kommer ejendomsspekulationen, der nu er på 1.360 mia. dollars om året, og arbejderne på 124.000 byggeprojekter i de store byer mangler at få udbetalt løn. Ustabiliteten lurer under overfladen, og før eller siden vil den finde sit udtryk på Kinas økonomi. Hvis den kinesiske valuta, yuanen, bliver opjusteret, som USA kræver, vil det gå ud over Kinas eksport, og tusindvis, måske hundredtusindvis, vil miste deres arbejde. Det vil bringe benzin til den sociale eksplosion, der forberedes i landet. I 2 0 0 5 va r d e r ifø lg e o fficie lle kild e r 74.000 protester, hvilket omfattede mere end 3,7 mio. mennesker. The Economist beretter: ”U d b re d t ko rru ptio n o g en stig e n d e åbenlys rigdomskløft medvirker til en afsky over for myndigheder, der let kan eksplodere i den slags klassebaserede oprør, som fandt sted i Anhui i

ju n i.”

Kapitalismens strateger er i vildrede over Kina. De havde troet, at der lå et kæmpe marked og ventede på dem.

Men i stedet er Kina vokset til en gigantisk eksportmagt, der oversvømmer Europa og USA med billige forbrugsvarer. I de første fire måneder af 2005 er eksporten af kinesiske sko til Europa steget med 681 pct. Det rammer især Italien, og nu begynder EU at protestere over konkurrencen fra Kina. Også USA er bekymrede, fordi de kinesiske varer udkonkurrerer amerikansk industri. For nylig blev der fremlagt et forslag i den amerikanske kongres, som vil pålægge kinesiske varer en told på 27,5 pct., med mindre Kina revaluerer deres valuta. Forslaget har stor støtte i kongressen, hvilket viser den bekymring, som amerikansk kapitalisme nærer over for Kinas eksplosive vækst.

Ingen vej frem under kapitalisme Selv om økonomien på overfladen ser sund ud med en anslået vækst på 4,3 pct., begynder de underliggende modsætninger at presse sig på. Ustabiliteten kan blandt andet ses på olieprisen, som påvirker pengenes værdi som helhed. I september oplevede USA prisstigninger på 1,9 pct., det højeste i 15 år. Og i Tyskland viser beregninger fra Bundesbank, at pri-

serne stiger med 4,9 pct., det højeste siden 1982. Hvis priserne stiger for meget, vil centralbankerne hæve renten, og det kan starte et krak på boligmarkedet. Men krakket kan også komme uden en rentestigning.

Et krak i den kinesiske økonomi vil påvirke den amerikanske økonomi, og omvendt. En økonomisk nedtur vil ikke begrænse sig til et enkelt land, men vil påvirke hele verden, også D a n m a rk. K rise n i 1 9 30 ’e rn e b red te sig kun langsomt, men en økonomisk krise vil i dag blive verdensomspændende på ingen tid. Det vil indebære massiv arbejdsløshed og angreb på arbejdernes levestandard, som langt overgår de angreb, vi ser under det såka ldte ”op svin g ” m e d stress, ja g , nedskæringer og udflytning af arbejdspladser.

Kapitalisternes forsøg på at sikre økonomisk stabilitet vil føre til social ustabilitet. Eksplosioner er indbyggede i den næste periodes natur. Arbejderklassen i hele verden vil blive rystet af begivenhederne, og ideer, der i d ag b live r b ete g n et so m ”ra d ika le ” vil få et massepublikum, når arbejderne forsøger at finde en politisk løsning på problemerne. Arbejderne vil teste mange politiske tendenser, men alle de, der ikke tilbyder et program for afskaffelse af kapitalismens økonomiske morads og et program for arbejdermagt, er dømt til at fejle.

www.marxist.dk ● N o v/D e c 5. Å rg a n g N r. 2 7 ●

17

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk

Indland

Racisme - kapitalismen fra sin værste side RACISME Af Klaus Münster og Christina Vega Pedersen Søren Pind har kørt kampagne op til kommunalvalget i København under p a ro le n o m a t ”8 2% a f a l krim in a lite t b e g å s a f in d va n d rere ”. F or d e m m e d illusioner til de flinke borgerlige, kan vi allerede nu afsløre at racisme ikke er forbeholdt medlemmer af Dansk Folkeparti, trods deres ellers meget prominente placering på ranglisten over medlemmer der er anklaget under racismeparagraffen. Racismen har eksisteret i lige så lang tid som der har været privat ejendomsret, i lige så lang tid som der har været økonomiske interesser på spil for en herskende klasse, har det været vigtigt at kunne splitte modstanderne, dvs. underklassen, i mange dele.

Nutidens racisme og dens opblomstring Racismen kan i dag ikke tillade sig, at være alt for åbenlys, i stil med sydstate rne i U S A o p til 7 0 ’ern e, h vo r d e r var adskilte busser, toiletter, cafeer og den slags. Men der er mange mere eller mindre skjulte metoder til at opretholde racismen på den dag i dag. Alle europæiske lande har sit racistiske/nationalistiske parti, med større eller mindre indflydelse. Disse partier, mere eller mindre ekstreme, har typisk også mindre nazi-grupper der bakker op om dem, men lad dem ligge for en stund, de har ingen reel indflydelse for tiden.

Disse partiers fremgang skyldes ikke at store dele af arbejderklassen er blevet racistiske. De fleste af deres stemmer kommer fordi folk mangler et alternativ, en forklaring på alle nedskæringerne og problemerne, og når deres egne traditionelle partier, som f.eks. socialdemokraterne, ikke kommer med hverken løsninger eller troværdige forslag. Men ellers er deres rolle i det store politiske spil, at sætte en kile ind mellem arbejderne fra hjemlandet, og arbejderne med oprindelse i udlandet. Dette betaler

18

f.eks. Mærsk McKinney Møller Dansk Folkeparti godt for i form af valgkampagnetilskud. Og her ligger kernen til hele spørgsmålet gemt: Arbejdsgiverne som helhed har brug for racisme til at splitte arbejderklassen.

Kapitalisterne er i virkeligheden bange for arbejderklassens enorme potentielle magt. De ved at arbejderklassen er større og stærkere end alle de hære og politistyrker de nogensinde kan samle, derfor gør de deres ypperst for at den ikke stå sammen, men i stedet helst strides internt. Kvinderne og indvandrerne er to grupper, der får mindre i løn, og har sværere ved at få arbejde, end f.e ks. ”d an ske ” m æ n d. N å r d isse grupper kan bruges som løntrykkere, kan kapitalisterne spare en hel masse penge i lønninger og arbejdsforhold, som de så får i profit i stedet.

Af samme grund får indvandrere og flygtninge også den såkaldte starthjælp i stedet for normal bistands-

hjælp de første 3 måneder, som alle andre får. Starthjælpen er minimal, så lav at man knap nok kan betale de allermest nødvendige dagligvarer.

Bl.a. herved bliver indvandrere og flygtninge tvunget til at fungere som løntrykkere for kapitalisterne. Derfor er starthjælpen (som det misvisende bliver kaldt) et angreb på alle arbejdere og en samlet arbejderklasse må bekæmpe den slags dybt racistiske angreb på arbejdernes levestandard.

Kriminalitet Tilbage til Søren Pind. Sandheden er at hvis man ser på indvandrere som gruppe er det rigtigt at der er flere kriminelle end blandt danskere. Men en sådan sammenligning er meget misvisende. Deler man i stedet de kriminelle indvandrere og kriminelle danskere op i sociale lag er kriminaliteten næsten ens i de sociale grupper. Kriminalitet er derfor på ingen måde afhængig af ens hudfarve eller religion, men af hvilken økonomisk

Rådighedsbeløb (i kr.) for par med 1 barn (3-6 år)

Overstående graf viser forskellige gruppers rådighedsbeløb (det beløb der er tilbage, når de næsten uundgåelige udgifter til bolig og børnepasning er betalt) i forhold til tre forskellige leveniveauer, der er defineret således.

 Basis leveniveau (S o cia l Å rsra p p o rt 2 0 0 2 ) a n g ive r u d g ifte r til m a d va re r tø j, tra n sp o rt, d a g lig va re r o g p e rso n lig h yg ie jn e p å e t ”skra b e t n ive a u ”

 Et discountbudget udregnet af Forbrugerinformation på basis af husholdningsbudgettet, hvor der bliver handlet i discountbutikker.

 Standbudgettet - Forbrugerinformation. Budgettet er fra 2000, men korrigeret med forbrugerprisindekset.

Indvandrere på starthjælp har altså ikke råd til mad, tøj og transport på et skrabet niveau!

Kilde: Den Alternative Velfærdskommmision, rapport 1, side 155.

● www.marxist.dk ● N o v/D e c 5. Å rg a n g N r. 27

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk situation man står i. Jo dårligere stillet, jo mere bliver man presset ud i kriminalitet.

Racismen på arbejdsmarkedet Arbejdsløsheden blandt indvandrere er også et stort problem og selv højtuddannede indvandrere (læger, ingeniører o.l.) kan få arbejde på trods af stakkevis af ansøgninger, men er tvunget til at oprette deres egne små forretninger. Men da alle jo ikke kan lave små forretninger over det hele, så er det bl.a. derfor at der er høj arbejdsløshed blandt indvandrere.

Gang på gang er det kommet frem at indvandrere med bedre kvalifikationer end danskere er blevet sorteret bort i jobansøgnings bunken på grund af deres navn! Er indvandrere så ”h e ld ig e ” at d e få r et a rb ejd e, er d e t typisk blandt de hårdeste og mest underbetalte jobs. Arbejdsgiverne modarbejder på den måde at indvandrere kan leve et anstændigt liv. I stedet fastholder de dem som den mest udbyttede del af den danske arbejderklasse.

Pressehetzen Mediernes omtale af indvandrere og flygtninge er efterhånden så massiv negativ, at det i skræmmende grad minder om pressehetz. Skulle man tro de danske mediers udlægning går alle indvandre i gadebander, begår gruppevoldtægter mens de overveje deres næste terroraktion på vej til bistandskontoret. Det forekommer så godt som aldrig at indvandrere bliver omtalt positivt. Men medierne er ejet af de samme folk som bevidst fastholder indvandrere i arbejdsløshed

Indland

eller underbetalte jobs. Gennem medierne kan de så mageligt fortælle hvordan det hele er indvandrernes skyld.

Dansk Folkeparti og de borgerlige partier prøver at fortælle af den danske kultur (eller i hvert fald den vestlige) er alle andre kulturer overlegen.

Men dansk kultur er ikke overlegen på nogen måde. Man må spørger hvad er dansk kultur? Frikadeller, det kongelige teater eller nedskæringer på arbejdstilsynet? Vi må gøre klart at dansk kultur er et sammenrend af alle mulige kulturer. Fremgangen for Danmark er ikke kommet fordi vi har holdt fast i flæskesteg og kolonihaver, men fordi vi har lært af andre kulturer, været åbne for at ændre samfundet og har haft en arbejderklasse der har kæmpet et velfærdssamfund igennem.

Socialdemokraternes ledelse burde være bannerførere for lige rettigheder og mere velfærd for arbejderklassen, men med deres egne kompromiser og indvandrer-fjendtlige forslag får de præcis den modsatte rolle, og driver derved flere over i armene på Dansk Folkeparti. Den højreorienterede ledelse af socialdemokratiet troede at jo mere de efterlignede Dansk Folkeparti jo flere stemme ville de stjæle fra partiet. Men resultatet har været at socialdemokratiet har tabt titusinder af stemmer til Dansk Folkeparti ved at efterligne dem. Den nuværende linje i toppen af socialdemokratiet er en opskrift for yderligere tilbagegang for partiet og åbner op for voldsomme angreb på velfærdssamfundet.

færdssamfundet. Ledelsen af arbejderbevægelsen må presses til at afvise alle borgerlige forsøg på at splitte os op i hudfarever religion og køn. I stedet må der kæmpres for enhed i arbejderklassen om det fælles mål at sikre alle et ordentligt liv. Kampen mod racisme og diskriminering kan ikke adskilles fra kampen for et samfund uden udbytning og undertrykkelse – et socialistisk samfund.

Vi må afvise al tale om at indvandrerne er en særlig gruppe som behøver hjælp til at klare sig. I stedet må vi kæmpe for at danske arbejdere og arbejdere med indvandrerbaggrund hjælper hinanden til at klare sig.

Nemlig ved at opruste arbejderbevægelsen til kamp.

Nogle velmenende socialister mener at vi må alliere os med imamer og yderliggående grupperinger i en ”fæ lle s a ntikap ita listisk ka m p ”. M e n de har intet forstået. De religiøse styrer rundt omkring i verden er på ingen måde antikapitalistiske. Tværtimod hører de til blandt de mest undertrykkende kapitalistiske regimer.

Religiøs fundamentalisme (kristen, muslimsk eller buddhistisk for den sags skyld) kan aldrig blive en del af kampen for socialisme. Da man gjorde forsøget i Iran i 1978-79 endte det i blodig tilintetgørelse af den Iranske arbejderbevægelse.

For socialister er sagen klar: Hvis forskelsbehandling skal udryddes, skal man også af med det system der som sagt både har interesse i og skaber racismen, nemlig kapitalismen.

Mod racisme og fremmedhad!

Kampen mod racismen Men arbejderpartierne og især socialdemokratiet må til at føre en anden linje. Der bliver snakket meget om integration. Men vi må gøre klart at det det drejer sig om er arbejde til alle, uddannelse til alle, boliger til alle og genopbygning af vel-

For socialisme og plads til forskellighed!

www.marxist.dk ● N o v/D e c 5. Å rg a n g N r. 2 7 ●

19