nr17

SOLIDAR ITETSPR IS KR. 2 0,-

SOCIALISTISK STANDPUNKT DEN MARXISTISKE AVIS FOR ARBEJDERBEVÆGELSEN NR. 17 Mar/Apr 2004 4. ÅRGANG PRIS KR. 10,-

LÆS INDE I BLADET: 8. Marts - Kvindernes internationale kampdag Kampen for bedre forhold for kvinder er stadig en central del af marxisters kamp for et bedre samfund. Trods mange års kamp er det dog stadig ikke lykkedes kvinder at opnå samme forhold som mændene. Læs side 3-4 Læs derudover bl.a. om: Irak, Bolivia, Labour, den borgerlige regering, LAK Verdemsøkonomien m.m.

Overenskomst 2004

Så fyldt kan slotspladsen blive hvis vi kæmper igen!

Der er råd til mere - stem NEJ

MARXIST DK

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk

Indhold og leder

Indhold side

Leder

1

OK 2004 - Stem NEJ

2

Kvindekamp – aktuel og nødvendig

3

Verdensøkonomien - Kapitalismen har nået en blindgyde

4

De borgerlige versus velfærd

6

Kampen mod den borgerlige regering - Hvad er vejen frem?

7

Bolivia bevæger sig mod en tredje opstand

9

Irak - et besat land

11

England og Labour – hvilken vej frem?

13

Perspektiver for et socialistisk Venezuela - Interview med Hermann Albrecht

14

LAK - Hvad er vejen fremad?

16

Arbejderbevægelsens historie del 9

17

Sverige: Klassekløfterne øges

18

SOCIALISTISK STANDPUNKT udgives af avisforeningen SOCIALISTISK STANDPUNKT Poste Restante Nørrebrogade 10, 2200 Kbh. N. Tlf.: 21 82 47 1 WWW.MARXIST.DK marxist@marxist.dk Ansv.red: M. Frederiksen

1

● www.marxist.dk ● Mar/Apr 3. Årgang Nr. 17

Leder

Kvindekamp og overenskomster Overenskomsterne De nu afsluttede overenskomstforhandlinger er endt med et skuffende resultat. Efter en fireårig overenskomstperiode hvor arbejdsgivernes overskud har slået nye rekorder, havde mange fagforeningsmedlemmer regnet med, at de skulle have deres del. Sådan gik det ikke. I stedet er der kommet minimale lønstigninger, lidt længere barsel og en lidt længere sygdomsperiode med løn. Dette er meget langt væk fra medlemmernes krav.

Her krævede man en mindsteløn på 110,- kr., at lærlingelønnen blev hævet med 12,- kr., og at man højst kunne gå med til en toårig overenskomstperiode. Disse krav er mere end rimelige, og de danske virksomhedsejere ville let kunne opfylde disse krav uden, at det gjorde nævneværdigt ved deres kæmpe profitter.

Fagbevægelsen Når fagbevægelsens forhandlere stiller sig tilfredse med minimale forbedringer, så vender de opmærksomheden mod sig selv.

Overenskomstforhandlingerne for gik samtidig med skandalen i BUPL over kæmpe aftrædelsesgodtgørelser til de ansatte i forbundet. Problemer er, at fagbevægelsens top har fået så høje lønninger, at de helt har mistet fornemmelsen for medlemmernes levevilkår. Afstanden mellem toppen og bunden i dansk fagbevægelse har aldrig været større.

Stem NEJ og start kampen for en kæmpende arbejderbevægelse Der er derfor al mulig grund til ikke bare at stemme nej til overenskomstresultatet og forberede en konflikt. Det er også nødvendigt at kæmpe for en ledelse af arbejderbevægelsen, der tør og vil slås for

medlemmerne.

8. marts Kvindernes internationale kampdag bliver fejret i en tid, hvor kvinderne på alle områder stadig ikke har opnået ligestilling. Desværre er kvindekampen i dag ledt af kvinder, som har glemt alt om kvinden på fabriksgulvet. I Kvindeligt Selskab er man mere forarget over, at kvinder tilsidesættes af mændene i spidsen af erhvervslivet og kulturlivet. Men den grundlæggende kamp for at skabe et samfund hvor kvinder er lige med mændene, har de ikke rigtig taget fat på. Men for Socialistisk Standpunkt hænger kvindekampen 100% sammen med kampen for et samfund uden undertrykkelse, og hvor der er arbejde, uddannelse og boliger til alle. Uden sådan et samfund vil reel ligestilling være en utopi. Derfor må kvindekampen igen blive en vigtig del af arbejderbevægelsens kamp, som i sidste ende må være en kamp om hvilken klasse, der styrer samfundet - arbejderne eller kapitalisterne.

Med Rosa Luxemburgs ord: Kvindekamp er klassekamp.

Besøg vores hjemmeside!

WWW.MARXIST.DK

Hvor du bl.a. kan: • Læse de foregående aviser samt andre artikler, analyser og div. materialer mm.

• Bestille div. materialer • Tegne abonnement Opdateres flere gange ugentligt

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk

Fagligt

OK 2004 - Stem NEJ fen for ulovlige strejker. Gennemføres der strejker imellem overenskomsterne skal der efter strejke arOverenskomstperioden er for lang, bejdes over for at indhente det forlønningerne hæves for lidt, strejkesømte uden at der gives overarretten begrænses yderligere og de lokale lønforhandlinger kan dikteres bejdsbetaling. I industrien skal lønningerne forhandles lokalt men med af arbejdsgiverne den nye overenskomst har begge parter mulighed for at stoppe forKravene for arbejdspladserne er handlingerne til hver en tid de har blevet overhørt lyst. Altså kan arbejdsgiverne stoppe Stem nej til overenskomstforliget! forhandlingerne hvis de ikke har lyst til at give mere – og ar4bejderne skal bare på ekstra overarbejde hvis de Opsvinget i den danske økonomi gennem 90erne har sikret de danske strejker. Dette er stavnsbinding i kapitalister enorme overskud. Der er uhørt grad. derfor mere end råd til at indfri de krav som er blevet stillet på diverse Lærlingene Lærlingene har fået lønstigninger på arbejdspladser og tillidsmandsmøca. 4,5 procent. Dette kan lyde godt der. Alligevel afspejler de forlig der men svare kun til omkring 2 kroner. ligger færdige ved redaktionens afSet i forholdet til kravet om en stigslutning (Industri, Transport, TiB/SiD-BYG, HK Handel, Maler) på ning i lærlingelønnen på 12,- kr. er ingen måde de øgede overskud. På dette langt fra nok. Lærlingenes løngrund af den begyndende afmatning ninger ligger på et absurd lavt niveau og minder slet ikke om de løni økonomien var der blandt andet ninger de får når de er udlærte. Arstillet krav om en mindsteløn på bejdsgiverne kan tjene tykt på at 110,- kr. I stedet rummer forligene have en lærling ansat – og det vil de kun små stigninger på 2,25 kr. om åbenbart også gerne gøre i fremtiåret hvilket for industriens vedkommende kun giver ca. 95,- og det efter den. Dette har med god grund vakt harme blandt faglige unge over hele en treårig periode. landet der forbereder sig på en Nejkampagne. I malernes nye overensOverenskomstens længde Perioden på overenskomster er på 3 komst stiger lærlingelønnen kun med 3% da man bliver omfattet af til trods for at der havde været krav pensionsordningen som lærling. om 1-årige overenskomster. Den lange overenskomstperiode fratager Men dette er en ringe trøst for malerarbejderne retten til at strejke og det lærlingene der må se deres løn saki en periode hvor samfundsøkonomi- ke bagud. en er meget ustabil. Men den lange periode fratager ikke arbejdsgiverne Skifteholdsarbejderne glemt muligheden for at skrue arbejdspres- Også skifteholdarbejderne krav om lavere arbejdstid er blevet overhørt. set i vejret, fyre medarbejdere og flytte produktionen. I sådan en situa- Det til trods for at det gang på gang tion er en 3 årig periode endnu mere er blevet påvist at netop skifteholdsarbejderne er udsat for et utroligt uacceptabel end ellers. Derudover kommer risikoen for en stigende in- belastende arbejdsmiljø på grund af flation. Jo længere overenskomstpe- de sene og skiftende arbejdstider FAGLIGT Af Lasse Bertelsen

rioden er jo større er den fare.

Der er råd til mere!

Overenskomstforligene kan kun Industrien Industriens overenskomst øger straf- skuffe de folk der havde håbet på at

man nu skulle have lidt kompensation for de sidste mange års stigende arbejdspres. I stedet er kapitalisternes overskud blevet fredet. Der er efterhånden en udbredt skepsis overfor disse forhandlinger. Gang efter gang bliver der forhandlet alt for ringe forlig igennem. Man kan næsten forudsige forhandlernes argumenter med ”de ville ikke give mere”, ”vi prøvede alt, men de var ikke til at rokke” osv. sandheden er at overenskomsterne for en stor del er et fastlagt spil og at man allerede inden overenskomstforhandlingerne begynder har fastsat den årlige lønsum der er at forhandle om. Men hvis der er fastsat en lønsum (hvilket der er) så er resultatet mere eller mindre givet allerede inden forhandlingerne begynder. Men i en periode hvor kapitalisterne aldrig har tjent mere kan vi ikke nøjes med de krummer de selv er parate til at give.

Der er råd til overenskomsten der sikre en ordentlig minimumsløn og lærlingeløn og som ikke forringer strejkeretten. Derfor stem NEJ til overenskomsten.

For en ledelse der tør kæmpe Men det er ikke nok at stemme nej.

Hvis forhandlerne i fagbevægelsen kan overhøre kravene fra arbejdspladserne så er der noget galt. Fagtoppen har en opgave og det er at gøre hvad medlemmerne kræver.

Gør de ikke det må de skiftes ud med nogle der gør. Samtidig har toppen af fagbevægelsen fået så mange privilegier og goder der gør at de har glemt om deres baggrund på fabrikken eller byggepladsen.

Derfor hænger kravet om en ledelse for arbejderbevægelse der kæmper for medlemmerne sammen med kravet om at alle arbejderledere skal have en almindelig arbejderløn. Det er på tide at arbejderbevægelsen bruger sin magt til at sikre sine medlemmer en ordentlig levestandard.

Læs mere på: www.ok2004dk & www.marxist.dk

www.marxist.dk ● Mar/Apr 3. Årgang Nr. 17 ● 2

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk

Politik

Kvindekamp – aktuel og nødvendig KVINDEKAMP Af Marie Frederiksen Kampen for bedre forhold for kvinder er stadig en central del af marxisters kamp for et bedre samfund. Trods mange års kamp er det dog stadig ikke lykkedes kvinder at opnå samme forhold som mændene. For at kunne løse kvindernes problemer er det nødvendigt med en forståelse af, hvorfor kvinder står overfor problemer som lavere løn end mændene, uberettigede fyringer ved barsel o.l. og hvorfor vi endnu ikke har opnået ligestilling. Kvindens situation i dagens samfund og befrielsen af kvindekønnet fra undertrykkelse må ses i sammenhæng med produktivkræfternes udvikling.

8. Marts er kvindernes internationale kampdag – en dag med mange traditioner. Traditioner der desværre er ved at dø hen, men som bør tages op igen. Traditioner for at kæde kvindernes kamp sammen med resten af arbejderklassens kamp for et socialistisk samfund, hvor alle former for undertrykkelse kan ophæves.

Kvinderne i dagens samfund – langt fra ligestilling Kvindernes indtrædelse på arbejdsmarkedet rejste en hel række andre spørgsmål om kvindernes forhold i samfundet. Forskellige kvindebevægelser blev startet med forskellige formål, såsom valgret, ligeløn, barselsorlov o.l. Trods disse kampe står kvinderne stadig overfor ringere forhold end mændene.

Mellem 1965 og 1975 blev løngabet (lønforskellen) mellem ufaglærte mænd og kvinder i Danmark reduceret fra 27% til 15%. I 1976 vedtog Folketinget ligelønsloven, alligevel har løngabet været mere eller mindre konstant siden. Løngabet er i dag for kommunalt ansatte 15% for statsansatte 10,7% og for privatansatte 21,9%. Der er altså stadig lang vej endnu før ligeløn er opnået.

3

Samtidig er der også en lille overvægt af kvinder blandt de ledige og blandt de fattigste.

Samtidig er det trods utallige love stadig primært kvinder der går på barsel. Dette skyldes bl.a. lønnen under barsel kun er en del af den løn man får under arbejde. Da det i langt de fleste familier er manden der har den højeste løn, kan det være svært at få budgettet til at løbe rundt, hvis ikke hele hans indtægt kommer ind.

Samtidig er der alle problemerne med overfald, fremstilling af kvinder som seksuelle objekter o.l.

Forskere, politikere osv. kommer med en række begrundelser for dette. Argumenter som at kvinderne er dårligere til at forhandle, at kvinder ikke har interesse i lederstillinger, at kvinder søger ind i ”kvindefag”, samt at kvinder er en ustabil arbejdskraft.

Men disse argumenter holder ikke i længden. Kvindernes problemer bunder først og fremmest i kapitalismens behov for en splittet arbejderklasse og for en reservehær af billig arbejdskraft.

Der er altså god grund til stadig at kæmpe for bedre forhold for kvinderne. ”Kvindens situation i dagens samfund og befrielsen af kvindekønnet fra undertrykkelse må ses i sammenhæng med produktivkræfternes udvikling.”

Kvindernes internationale kampdag I 1910 samledes d. 2 kongres for Internationale kvindelige socialister i København. Her besluttede man at gøre 8. marts til arbejderkvindernes internationale kampdag. På denne dag skulle der gøre specielt opmærksom på kvinders arbejdsvilkår, og hvordan man kan forbedre dem ved kamp for socialismen.

Dagen d. 8. marts blev valgt som minde om 119 kvindelige tekstilar-

● www.marxist.dk ● Mar/Apr 3. Årgang Nr. 17

bejdere, der var ansat på en bomuldsfabrik i New York. Den 8 marts havde kvinderne besat fabrikken i protest mod elendige arbejdsvilkår, men ejeren satte ild til fabrikken, og de kvindelige arbejdere brændte inde.

Efterhånden som den industrielle udvikling og kapitalismen tog til blev kvinderne en større og større del af arbejdsmarkedet, og dermed arbejderklassen.

8. marts har i flere omgange været startskuddet til sociale omvæltninger, fx i Rusland i 1917. Her blev kvindernes internationale kampdag startskuddet til februarrevolutionen, hvor arbejderne, både mænd og kvinder, indså at deres problemer ikke kunne løses uden kampen for en socialistisk revolution.

Opliv den socialistiske kvindekamp Ligesom der er et utal af forklaringer på den manglende ligestilling er der også et utal af forslag til metoder i kampen for bedre forhold for kvinderne. De fleste af disse er lige så ubrugelige som forklaringerne.

Ligesom arbejderkvindernes internationale kampdag er gjort til en generel kvindedag, er store dele af kvindekampen gjort til en kvindekamp uden klasseperspektiv.

Fx er der forskellige varianter af feminismen på venstrefløjen der i større eller mindre grad lægger skylden på manden. Ved at argumentere på denne måde, fremstilles kønsopdelingen og undertrykkelsen som naturgivet, og derfor noget der ikke kan ophæves. Men kvindeundertrykkelsen er ikke naturgivet, men et produkt af samfundsforholdene.

En lidt mildere variant af dette er, en variant hvor feministerne mener at mændene opnår nogle fordele ved den nuværende undertrykkelse af kvinder, og at de må være parate til at dele deres privilegier med kvin-

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk derne. Men dette perspektiv lider af en lige så høj mangel på klasseperspektiv som det andet. Mænd generelt opnår ikke noget ved den nuværende undertrykkelse, de mænd der er kapitalister vinder på det (inklusiv de kvindelige kapitalister) og de mænd der er arbejdere taber. Den lavere løn til kvinder trykker lønnen generelt for arbejderklassen, ligesom fx barselslovgivning bruges som en mekanisme til at sikre et stabilt udbud af arbejdskraft. Undertrykkelsen af kvinder rammer altså hele arbejderklassen. Kampen mod undertrykkelsen af kvinder kan altså kun være en fælles kamp. Men det er ikke en kamp hvis hovedmål er at fordele husopgaverne mere ligeligt mellem mænd og kvinder, men en kamp for et samfund hvor undertrykkelsen forsvinder, hvor arbejdstiden sættes ned og hvor opgaver som vask, madlavning osv. gøres samfundsmæssigt, ligesom børnepasningen, undervisningen af børn, tøjsyning o.l. i høj grad er det i dag.

Derfor er den eneste måde undertrykkelse for evigt kan afskaffes gennem en fælles kamp mellem mænd og kvinder, en kamp fra arbejdernes side mod kapitalisterne, en kamp for et socialistisk samfund.

Kvindekampen må tilbage i fagbevægelsen og arbejdernes partier.

Kvindekamp er klassekamp!

L

Økonomi

o æs

gs

å

Bestil på www.marxist.dk eller pr. e-mail: marxist@marixist.dk, eller pr. almindeligt brev: Socialistisk Standpunk, poste restante Nørrebrogade 10, 2200 Kbh. N

Verdensøkonomien - Kapitalismen har nået en blindgyde profit. Som Marx og Engels forudsagde for mange år siden, er dette marked blevet kosmopolitisk ”Politik er koncentreret økonomi” (verdensomfattende), da kapitalis- Lenin men kun bekymrer sig om lande”Bourgeoisiet har ved at udnytte ver- grænser så længe den kan tjene densmarkedet gjort produktionen og profit på det. forbruget i alle lande kosmopolitisk” Dette gør at bl.a. verdens største – Karl Marx økonomis kapitalister ikke vil betale de relativt høje lønninger i USA, men Grunden til at denne artikel starter hellere vil betale for den samme promed et Lenin og et Marx-citat, er for duktion i U-lande som Filippinerne, at vise vigtigheden af at forstå de Sri Lanka, Mexico osv. I Danmark økonomiske ændringer verden gen- ser vi den samme udvikling, hvor nemgår. Verdensøkonomien er bamange arbejdspladser flytter til f.eks. seret på markedsøkonomi, baseret Polen og Indien hvor lønnen er lavepå handel i et marked, der er justeret re og hvor produktionsomkostningerefter kapitalistiske målsætninger om ne er mindre, bl.a. pga. dårligere ØKONOMI Af Klaus Münster

sikkerhed og billigere råmaterialer.

Direktøren for Danfoss forudså for nyligt at mellem 25.000 og 50.000 arbejdspladser vil flytte ud af Danmark inden for få år.

Denne jobflytning skete tidligere kun fra de rige vestlige lande, til de fattigere lande. Men nu sker den også internt i de fattige lande, hvor de rigere Tigerøkonomiers arbejdspladser bl.a. flyttes til Kina og Indonesien, hvor det er endnu billigere at producere end i f.eks. SydKorea.

Det er med til at skabe stor vækst i Kina(på bekostning af arbejderklassen), der har muligheden for at vokse sig større økonomisk set, end (fortsættes på side 5)

www.marxist.dk ● Mar/Apr 3. Årgang Nr. 17 ● 4

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk

Økonomi USA er nu i løbet af 10 år.

Europa ramt af økonomisk nedgang Det er selvfølgelig med til at forværre den økonomiske situation i Europa, hvor der forudses en vækst i EU på sølle 0,75%, og hvorfor økonomier som Italien, Tyskland og Frankrig kører med underskud og stigende arbejdsløshed i især Tyskland.

I opsvingsårene efter 2.verdenskrig havde kapitalisterne gavn af væksten i Europa, hvor de tjente fedt på genopbygning og det efterfølgende opsving i økonomien. Men en stigende produktion kan kun opretholdes så længe markederne udvides, så varerne kan sælges. Det er desværre ikke muligt for evigt, når der ikke koordineres hvad der produceres, og man så derfor store overproduktioner af bla. mobiltelefoner.

I efterkrigsårene var reformer mulige, som følge af at kapitalismen tjente godt, og derfor havde råd til at opbygge velfærden. Dette er ikke længere tilfældet, da de europæiske firmaer kom under konkurrence fra bl.a. Tigerøkonomierne i SydøstAsien, og måtte finde profit under lignende vilkår. Ligeledes med Amerikanske firmaer, der også måtte søge profit på andre måder end almindelig national produktion. Der tyede man til WTO (Verdenshandelsorganisationen) og fik bl.a. oprettet det man kalder EPZ’er – EksportProcesZoner – hvor vestlige firmaer kunne oprette billig produktion i områder i fattige Ulande. Dette tiltag, samt IMFs strukturtilpasningspolitik om ”åbne markeder” hvor de tvinger de lande der låner penge af dem til at bruge, viser klare tegn på en kapitalisme under konstant pres. En markedskrig som den i Irak, hvor Amerikanske firmaer nu, under dække af ”demokratisk opbygning”, tjener stort på at genopbygge landet, samt sikre sig store oliereserver, viser meget klart hvordan kapitalismen er tvunget til at finde nye markeder for at kunne

5

overleve. Dette sker på bekostning af almindelige arbejdere over hele verden, ikke bare i Irak, men også i lande som Sudan og Colombia. Økonomiens nedgang lægges på arbejdernes skuldre Denne jagt på nye markeder og profitmuligheder er en del verdensøkonomien, og af borgerlige økonomer påstås den at gå godt. Men gør den det? og for hvem? Ikke for arbejderne i hverken de fattige U-lande eller de vestlige økonomier, der for de førstnævnte lever under dårlige arbejdsmiljøforhold, lange arbejdsdage og på fattigdomsgrænsen. Fælles for arbejdere over hele verden er at de oplever flere og flere nedskæringer på velfærden, bl.a. pensionerne, fra Østrig til Nigeria. I Danmark ser vi massefyring på massefyring i bl.a.

TeleDanmark og SAS, hvor arbejderne har oplevet både fyringer og lønnedgang. Dette kommer efter al sandsynlighed til at fortsætte – modsat regeringens lovning om flere jobs - da Dansk økonomi hænger tæt sammen med verdensøkonomien.

Sidstnævnte har hidtil været domineret af USAs økonomi. ”I efterkrigsårene var reformer mulige, som følge af at kapitalismen tjente godt, og derfor havde råd til at opbygge velfærden. Dette er ikke længere tilfældet”

Den amerikanske økonomi – hvilken vej?

Men USAs økonomi har det ikke for godt, Dollaren falder og arbejdsløsheden er steget med flere millioner siden Bush kom til magten for 3 år siden. Samtidig har de et stort betalingsbalanceunderskud, samt en tilsyneladende evigt stigende gæld, både privat og offentligt. USA havde 5% underskud på BNP i 2003 grundet stort forbrug af udenlandske varer og derved underskud på betalingsbalancen. Det samme underskud på 5% ses også på budgettet,

● www.marxist.dk ● Mar/Apr 3. Årgang Nr. 17

der har lidt hårdt under udgifterne til krigen i Irak(ca. 1 mia. kr. om dagen) og i Afghanistan. Den vækst USA havde i 2003, på omkring 3%, var en oppustet vækst. Den var så at sige kunstig, da den var baseret på værdipapirer og papirpenge, ikke rigtig reel produktion hvilket må siges at være grundlaget for enhver økonomi. Usa bruger stadig kun godt 75% af deres produktionskapacitet – der mangler altså mange reelle investeringer før produktionen når tidligere niveau. Når udenlandske firmaer sælger til USA, får de typisk papirpenge igen, eller obligationer i den Amerikanske stat. Dette er de i stigende grad ved at blive trætte af, og investerer derfor mere og mere i Euro og Yen. Dette skaber så et andet problem, da det medfører hhv. at dollaren falder og Euroen og Yen’en stiger, med højere arbejdsløshed til følge i EU og Japan.

En faktor der sidste år var medvirkende til at USAs økonomi fungerede nogenlunde, var skattelettelserne og nedsættelsen af bankrenten. Men begge de muligheder er nærmest brugt op, da bankrenten stort set ikke kan komme længere ned, og skattelettelserne er så dyre at der ikke er råd til flere af dem. Skattelettelserne var nemlig stort set kun til fordel for de rigeste Amerikanere, hvor de 185.000 millionærer der findes i USA gennemsnitligt fik skattelettelser for over 70.000$, mens de 85% fattigste i USA fik ca. 207$ i skattelettelser, samt en masse fyresedler.

Det Hvide Hus har dog lovet at økonomien i 2004 også vil gå glimrende, der kræves bare ca. 250.000 nye jobs om måneden. Indtil december sidste år steg antallet af arbejdsløse drastisk, men stoppede i december hvor der faktisk kom 1000 flere i arbejde. Men derfra og så til 250.000 er der lang vej endnu, og ligeledes med resten af økonomien – der er lang vej til udsigter om en bedre fremtid for økonomien, så længe den forbliver markedsøkonomisk.

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk

Politik

De borgerlige versus velfærd banken og store udgifter til alskens afgifter. Det lægger beslag på en I januar steg priserne på den offentli- stor del af budgettet for almindelige ge trafik. Det er næppe gået hen arbejdere, og det betyder for eksemover hovedet på nogle, slet ikke pel, at man må droppe ferien eller dem, der er afhængige af busser og spare på møbler eller tøj. tog for at komme på arbejde eller i skole. Prisstigningerne skyldtes, at Karl Marx sagde, at kapitalismen den borgerlige regering fjernede et ødelægger produktionsmidlerne, når tilskud på omkring 400 mio. kroner, der er krise. Hvad betyder dette i som den offentlige trafik modtog praksis? Det betyder, at kapitalisterhvert år. Hvis det havde været et ne ikke kan skabe profit på traditioisoleret tilfælde, ville de fleste men- nelle produktive investeringer som nesker nok bare trække på skuldre- byggeri, vareproduktion og den ne og tænke ”nå ja, jeg klarer den jo slags. I jagt på profit kaster virksomnok endda”, men for langt de fleste hedsejerne sig over velfærdsgodermennesker er der i disse år tale om ne. Det kan vi se på salget af TDC, et angreb på velfærden, der ikke er DONG eller Post Danmark. For de set magen til i mange år. ansatte i Post Danmark betyder det forringede arbejdsforhold, ekstra Prisstigningerne på den offentlige opgange og mere pres. For forbrutrafik betyder for eksempel, at et må- gerne betyder det ekstra porto. Og nedskort til strækningen København- for pendlerne betyder privatisering af Roskilde stiger med 110 kroner om transporten dyrere billetter. måneden, og på strækningen ÅrhusVejle er stigningen 118 kroner. Ned- Man kunne blive ved. Men det vigtiskæringerne på den offentlige trafik, ge er, at staten i disse år er i fuld der har stået på i en årrække, har gang med at sælge alt til de store efterhånden gjort det temmelig ube- kapitalister i Danmark, der prøver at hageligt at være pendler med det komme ud af krisen ved at overtage offentlige (det slet ikke er offentligt de offentlige virksomheder og træklængere, men privat). ke værdier ud af dem. For de ansatte betyder det fyringer og øget pres.

Privatiserings-politikken slået fejl Det viser, at privatiserings-politikken Efter Arriva havde ødelagt jernbane- er en skandale, der må stoppes, jo driften i England og Holland var det før des bedre. jydernes tur. Pendlerne i Midt- og Ikke bare trafik Vestjylland har stiftet bekendtskab Man kunne sige ”nå ja, det er jo bare med Arriva og deres fortolkning af trafik, der er jo ikke tale om generel”togdrift”. I de områder, hvor Arriva kører, er den offentlige transport ofte le angreb på velfærden.” Men en person, der ville sige sådan, har tyså elendig, at mange bliver tvunget deligvis ikke bevæget sig i den dantil at købe en bil – hvilket kræver et ske virkelighed i flere år. Og slet ikke lån i POLITISK Af Frederik Ohsten

på arbejdsmarkedet eller på et uddannelsessted. Faktisk er de unge i stor stil under angreb i disse år.

Selvfølgelig rammes de hårdt af takststigninger på trafik, men også på tekniske skoler, gymnasier, handelsskoler og stort set alle andre uddannelsessteder er der massive besparelser i disse år.

Hvad er vejen frem?

Hvis nedskæringerne på velfærden skal stoppes, kræver det først og fremmest, at man gør op med de store kapitalister. Hvis de 40 største virksomheder i Danmark blev nationaliseret under demokratisk kontrol fra de ansatte, ville man kunne udnytte de enorme ressourcer, der i dag ligger ubenyttet hen. Man ville for det første kunne genansætte alle de, der er blevet fyret siden krisen startede i 2001, og man ville kunne reducere arbejdstiden gennem en rationel planlægning i stedet for hovedløs jagt på profit. En opgørelse fra Børsen offentliggjort i november 2003 viste, at omkring 80 procent af de danske virksomheder har kapacitet til at producere meget mere, end de gør i dag. Hvis man udnyttede det potentiale, der allerede eksisterer nu, ville man på den måde kunne forbedre velfærden for langt de fleste danskere på meget kort tid.

Det er klart, at sådan noget ikke sker af sig selv. Og nogle vil måske kalde det ”urealistisk”. Men det eneste urealistiske er at tro, at problemerne for arbejdende mennesker kan løses, så længe samfundets væsentlige produktion, trafik og handel kontrolleres af en lille håndfuld mægtige aktionærer. Det er på tide, at ledelsen for arbejderbevægelsen stiller op imod dette vanvid med et program for en arbejderregering, der kan stoppe nedbrydningen af velfærden og starte en socialistisk planlægning af samfundets fremtid.

www.marxist.dk ● Mar/Apr 3. Årgang Nr. 17 ● 6

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk

Politik

Kampen mod den borgerlige regering - Hvad er vejen frem?

POLITISK Af Andreas Bulöw Den borgerlige regering som kom til magten for over 2 år siden har allerede lavet en række nedskæringer, og er forhadt i store dele af den danske befolkning. Men for at komme af med regeringen er det nødvendigt at gøre status over kampen, og have et perspektiv for hvordan den kan intensiveres og føre til sejr.

Hvorfor kom de borgerlige til magten?

For det første er det vigtigt at forstå hvorfor VK overhovedet kom til magten. Hvis vi kigger en gang på den sidste valgkamp, behøver vi ikke at have en fin doktorgrad for at forstå valgresultatet: Det var helt tydeligt at det store flertal af almindelige arbejdende mennesker i Danmark, var godt og grundigt trætte af den politik som Socialdemokratiet har ført de sidste år. Under Nyrup-regeringen blev der privatiseret og udliciteret som aldrig før, hvilket førte til øget arbejdspres, dårligere service og massive forringelser. Derudover greb Nyrup-regeringen ind i storkonflikten i 1998, hvilket skuffede tusinder af arbejdere, som havde valgt Socialdemokratiet til magten i håbet om at de kunne forbedre deres levevilkår. Samme år kunne vi igen opleve hvordan Socialdemokratiet svigtede sine vælgere, ved at bryde sit løfte om ikke at forringe efterlønnen.

Og da lederne i Socialdemokratiet oven i købet førte valgkamp i 2001, på parolen ”det går så godt som aldrig før” – svarede det simpelthen ikke til den virkelighed som almindelige arbejderfamilier oplevede.

Det var altså udelukkende manglen på et rigtigt alternativ, som bragte de borgerlige til magten.

7

række protester imod regeringens politik, fra forskellige grupper. Forskellige grupper af elever og studerende har været i strejke mod besparelser, pædagoger og forældre har protesteret mod forringelser på vuggestuer og forskellige arbejdspladser har været i strejke. Den 20. marts 2002 blev presset så stort at fagbevægelsens ledere indkaldte til en aktionsdag imod regeringen, samtidig med at de højrøstet gjorde opmærksom på at de ikke opfordreDe har nedlagt diverse råd og udde til arbejdsnedlæggelser. Alligevel valg, for at ”effektivisere”. De har lavet en række tiltag for at privatise- var der strejker på 28 virksomheder re forskellige statsejede virksomhe- og op mod 25.000 arbejdere samleder, såsom Post Danmark, Dong og des på Christiansborg. Dette viste at DSB. Konsekvensen af privatiserin- arbejderbevægelsens styrke er enorm, hvis blot lederne tør bruge gerne kan allerede ses ifht. togdrifdenne magt. ten i store dele af Jylland, som er blevet kraftigt forværret af at selska- Men senere har man desværre neddysset protesterne og i stedet indbet Arriva har overtaget servicen. kaldte man til en ”folkefest for et Desuden har de indført en række stramninger på indvandrerområdet, i bedre Danmark”, den 5. oktober et forsøg på at gøre denne gruppe til 2002. Men fremmødet til denne syndebukke for problemerne i sam- ”folkefest”, viste lige præcist at jo mere udvandede protesterne og krafundet. Dertil skal ligges deres uddannelsespolitik som er katastrofal, vene bliver, jo mindre opbakning vil de have. fordi den overalt har betydet forringelser for elever og lærere, og en På trods af at de danske arbejdere mere elitær skole, hvor der er mindre plads til arbejderbørn - og rege- har været ude i mange små kampe siden regeringen kom til magten, har ringen har også forårsaget enorme stigninger i prisen på kollektiv trans- lederne af fagbevægelsen gang på port, hvilket igen går ud over de fat- gang nægtet at samle og udvide protesterne og har derved isoleret kamtigste i samfundet.

En ting som heller ikke må glemmes pene. I 2002 tabte man 193.600 arer regeringens beslutning om at sen- bejdsdage, pga. strejker – et af de de danske soldater til Irak – på trods højeste tal i lang tid. af at der var massiv modstand i befolkningen, og på trods af at Irak slet Socialdemokratiet i oppositionen ikke besad de masseødelæggelses- Det har været slående så svag opvåben som Fogh påstod. positionen til regeringen har været.

Socialdemokratiet brugte lang tid på at komme sig over det svigende neKampen mod regeringen Det er altså helt klart at regeringens derlag de oplevede ved valget. I lang tid efter valget talte man i Socialdepolitik er meget højredrejet og ikke gavner almindelige arbejdere og de- mokratiet om ”fornyelse”, ”nye ansigter” og ”ungt blod”. Med det mente res familier. Vi har da også set en

Regeringens politik Den nye regering, har siden lavet en række politiske tiltag og reformer.

For det første har de lanceret en række angreb på den danske arbejderbevægelse; Bl.a. har de overvejet et forbud mod eksklusivaftaler, de har indført en reaktionær deltidslov, hvor arbejdsgivere kan tvinge ansatte ned på deltid og de har overvejet muligheden af statslige a-kasser.

● www.marxist.dk ● Mar/Apr 3. Årgang Nr. 17

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk

Socialdemokraternes 7 punkter: • 15.000 flere job her og nu • Folkeskolen skal have flere lærere og nye bøger • 2 mia. kr. ekstra til uddannelse og forskning • Bedre tid i ældreplejen • Flere læger og sygeplejersker til de svageste patienter på hospitalerne • Stoppe nedskæringer på natur og rent vand

Politik kunne få en stærk kampagne. Hvis sådan en kampagne var baseret på ægte arbejderpolitik og hvis Socialdemokratiet satte hele sit apparat og bagland ind på agitere for det, ville det uden tvivl møde et overvældende svar fra almindelige arbejdere.

Socialdemokratiet ville kunne banke de borgerlige på plads med ti eller tyve mandaters forspring, hvis de, sammen med SF og Enhedslisten, dannede en arbejderregering på et socialistisk program og på denne måde ikke bare bevarede men derimod udbyggede velfærden.

Demonstrationerne den 20. marts 2002 og anti-krigsbevægelsen i foråret 2003 viser at der er en udbredt utilfredshed med den politik regerinhårdt. Sat over for sådan en situati- gen fører. Dagpenge-sagen viser at on, truede fagbevægelsen med at så snart at fagbevægelsen truer med skærpe deres krav til overenskomst- at give denne utilfredshed et organiforhandlingerne. Så snart fagforenin- seret udtryk, i form af strejker og gerne viste tænder krøb de borgerli- aktioner, er der intet der kan stoppe ge til korset, og trak deres nedskæ- den. Hvis lederne af fagbevægelsen ringer tilbage. ”Timingen er elendig” brugte denne magt offensivt kunne indrømmede arbejdsgiverne, som de uden problemer stoppe de borfrygtede en storstrejke ligesom den i gerlige.

1998. Men i virkeligheden var hverken de borgerlige eller arbejdsgiver- For at komme af med regeringen, er ne noget principielt imod nedskærin- det nødvendigt med en kamp for at gerne. vinde arbejderbevægelsens organisationer tilbage til et socialistisk proHvad er alternativet? gram, en kamplinje og en reel plan for udbygning af velfærden. Det er Alle begivenhederne de sidste 2 år siden de borgerliges magtovertagel- den eneste linje der kan udfordre de se viser, at det der er brug for, er et borgerlige, og give den danske arbejderklasse og ungdom et reelt alklart socialistisk alternativ. Det er ternativ. ikke bare ”nye ansigter” – det er en helt ny politik. Folk er hamrende trætte af løftebrud, nedskæringer, stress og øget arbejdspres.

Så snart Socialdemokratiet diskede op med deres 7 punkts plan, mødte gik opbakningen til dem opad igen.

Dette viser vejen frem.

Hvis Socialdemokratiet mobiliserede deres tusinder af medlemmer til at føre en kampagne som ikke var baseret på mediestunts og spinddoktorer, men på aktivt græsrodsarbejde, Læs mere på kunne de vinde igen. Gennem en www.marxist.dk/arbejderregering appel til fagforeningerne og diskussioner på arbejdspladserne, ville man

• Billigere børnepasning med en max. takst på 1000 kr.

man at man kunne vinde magten igen, ved blot at skifte toplederne ud med andre topledere (som førte den samme politik) og ved at skifte logo, navn, m.v.

Problemet var at man aldrig opsøgte roden til problemerne; nemlig den fejlslagne politik.

Når det eneste som Socialdemokratiet lukkede ud var tomme taler om ”fornyelse”, skulle der gå meget lang tid før partiet igen fik medvind i meningsmålingerne. Det skete nemlig først da Socialdemokratiet spillede ud med sine ”7 punkter for et bedre Danmark”, som indeholdt en række forbedringer for almindelige arbejdere. Samtidig havde de borgerlige vist deres sande ansigt i dagpengesagen og arbejdsløsheden steg enormt.

Dette viser at vejen frem ikke er borgerlig politik – men derimod socialistisk politik som tjener det store flertals interesser.

Dagpenge-sagen I November 2003 stødte regeringen på deres første store skandale. Dette skete da de ville forringe mulighederne for at få dagpenge. Disse besparelser ville have været katastrofale, fordi de ville have ramt tusinder af arbejdere som i forvejen har det

www.marxist.dk ● Mar/Apr 3. Årgang Nr. 17 ● 8

Internationalt

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk

Bolivia bevæger sig mod en tredje opstand står i en utrolig vanskelig situation.

Han er 100% borgerskabets mand, men den mission han er ansat til at Efter den lange generalstrejke i efteråret 2003 der udviklede sig til en fuldføre, lader sig ikke gøre i virkelighedens verden. Mesa vil aldrig kundecideret opstand og endte med præsidentens afgang bevæger lan- ne fuldføre de krav arbejder- og bondebevægelserne stillede til ham det sig fortsat mod endnu en opstand. Den opmærksomme læser af under oktoberopstanden. Dette stod denne avis vil have bemærket, at vi i dog også klart for ham da han i hans decemberudgaven bragte en længe- nytårstale forsøgte at forklare det re artikel om oktoberopstanden i Bo- bolivianske folk, at de måtte ofre ”blod, sved og tårer” hvis den bolivilivia. Efter dage med intense gadekampe mellem militæret på den ene anske økonomi skal genoprejses. En side og arbejderne og bønderne på ny pakke med sparetiltag mod det arbejdende folk var undervejs. Denden anden side, forsøgte IMF, den amerikanske imperialisme og det lokale borgerskab i Bolivia at narre bevægelsen ved at skifte den siddende præsident ud med vicepræsidenten.

INTERNATIONALT Af Michael Styrk

Dette oprør kom ikke ud af den blå luft, men som et direkte produkt af mange års nedskæringer og angreb på arbejderklassen og bønderne. I 1985 gennemførte den nye regering et nyliberalistisk strukturtilpasningsprogram. Siden dengang er alle offentlige foretagender blevet privatiseret (elektricitet, flyselskaber, jernbaner, olie, telefonselskaber osv.).

på 700 millioner dollars eller 8,5% af BNP) og genskabe profitterne ved flere angreb og sparetiltag mod levestandarden for flertallet af den Bolivianske befolkning. Det er derfor ingen overraskelse at Verdensbanken (som fremskynder denne politik) i en nyligt offentliggjort rapport advarer om, at ”efter at have lavet en økonomisk, social og politisk analyse af den nuværende situation ... er der stadig risiko for at der kunne komme social konflikt i februar-marts 2004” (citeret fra Econoticiasbolivia.com, 7. januar 2004). Selvfølgelig er det klart at Verdensbankens såkaldte strukturtilpasningsprogrammer ikke efterlader bolivianerne med andre alternativer end at kæmpe, og derfor kan denne institution forudse opstande af denne slags.

Det står klart for alle at Mesa blot er en forlængelse af den gamle regering og dens politik, intet fundamentalt har ændret sig, et ansigt er blot udskiftet med et nyt.

Spørgsmålet om magten Argumenterne har været klare i debatten om præsident Mesas Den bolivianske arbejderklasse har ne pakke inkluderede bl.a. en stigfremtid. Kan han ikke løse nogen næsten på en årlig basis organiseret ning i skatten på løn, fjernelse af fundamentale problemer, kan han generalstrejker og store bevægelser tilskuddet til gas i husene og en for- ikke fortsætte som landets præsimod både offentlige nedskæringer øgelse af benzin-prisen. dent og som COB (boliviansk LO) og nedskæringer på arbejdspladserhar fremsagt det d. 22. januar må ne. To store kampe skiller sig imidMinisteren glemte belejligt at forklare man ”tage magten, ved at lukke parlertid ud fra de andre ved at være at det der blev fremsagt, vat at udlamentet” og lade en folkeforsamling væsentligt større og ved den betydtrække blod, sved og tårer fra det overtage magten. ning disse har haft for arbejdernes arbejdende folk og give det til kapitabevidsthed: Kampen mod privatiselisterne, godsejerne og de multinati- Hovedlederen af COB, Jamie Solaringen af vandforsyningen i 2002 og onale selskaber. res har i en tale til funktionærernes oktoberopstanden 2003. Begge disfagforening fremsagt en appel for se kampe betragtes af arbejderklasDette er en komplet opskrift på en ny ”strejker, blokader og andre tiltag for sen som værende sejre, hvorfor den social eksplosion, men på samme tid at lamme landets økonomi, for at i øjeblikket har en enorm tro på klasvar Mesas politiske beslutninger de kæmpe imod en regering der alligesens egen styrke og en ligeså stor eneste mulige set fra en kapitalistisk vel kun følger USA’s økonomiske kampvilje. synsvinkel. Den herskende klasse i opskrifter” og tilføjede at ”teorien om Bolivia kan kun afbalancere statens en revolution vil blive omsat i praksis Den nye regerings fallit finanser (med et budgetunderskud gennem opstande”. Desuden underDen nye præsident (Carlos Mesa)

9

● www.marxist.dk ● Mar/Apr 3. Årgang Nr. 17

Fra demonstration under den lange generalstrejke i 2003

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk stregede Solares også at ”oligarkiet må falde så folket kan tage magten”.

På et møde d. 22. januar besluttede COB at give regeringen 20 dage til at opfylde alle de krav de forskellige organisationer fremsagde under oktoberopstanden. Hvis ikke han var i stand til dette ville man tage magten.

Men som det ser ud i øjeblikket har regeringen indtil videre udskudt denne tredje opstand ved at skabe forvirring omkring omfanget af nedskæringerne.

Det er dog ingen tvivl om at Bolivia befinder sig i en ekstrem eksplosiv situation og det er blot et spørgsmål om tid hvornår den næste opstand kommer. Borgerskabet benytter i øjeblikket alle kneb for at udskyde opstanden, bl.a. ved at forsøge at nedsætte en ny grundlovsgivende forsamling og ved at kræve adgang til havet for Bolivia for at oppiske en nationalistisk stemning mod Chile som er det bolivianske borgerskabs udenrigsfjender. Ved disse ting, forsøger de at fjerne massernes fokus fra deres direkte fjender, nemlig den amerikanske imperialisme og det bolivianske oligarki.

Internationalt

må lave detaljerede forberedelser for at løse det til fordel for arbejderne og bønderne. Denne bevægelse må indføre demokratiske strukturer af arbejder- og folkemagt som reflekterer de mobiliserede massers vilje.

Folkeforsamlingens delegerede må være valgt i ”cabildos abiertos”, ”i alle landsbyer og byer og fabrikker og miner”. De må have en klart mandat fra deres vælgere og vælgerne må kunne kalde dem tilbage til hver en tid. Den nationale folkeforsamling må fyldes ved skabelsen af råd på nationalt, regionalt, lokalt og naboskabs niveau, sammen kan disse blive en alternativ magtstruktur til oligarkiets magtstruktur.

Samtidig viser erfaringer fra forskellige revolutionære situationer i Bolivia, i 1952, i 1970/71 og under urolighederne i 1982/85, at der er brug for en revolutionær ledelse med et klart program, som ikke vakler i det afgørende øjeblik, som opretholder klasseuafhængighed og garanterer sejr for arbejdere og bønder. Bolivias arberjderklasse har siden ”vandkrigen” i Cochabamaba, og specielt i det sidste år, vist at de har et meget klart klasseinstinkt og flere gange har de gået længere end deres ledelse. Med en marxistisk ledelse ville de være uovervindelige.

Det er muligt, at regeringen vil give vigtige indrømmelser for at hæmme Men for at denne magtstruktur skal bevægelsen. Dette ville dog kun sejre er det nødvendigt at på den styrke bevægelsens tro på sig selv ene side skabe arbejder- og bonde- da det ville blive set som en sejr og militser under folkesamlingens og på længere sigt vil Mesa være tvundets organisationers kontrol, og på get til at trække i land igen, da den den anden side at inddrage soldater- økonomiske situation vil tvinge regene, det revolutionære politi, officerer ringen til at trække indrømmelserne og tilmed de revolutionære sektioner tilbage på et tidspunkt. af NCO’erne i forsamlingen, ved at oprette komiteer og forsamlinger Alternativet som bliver opstillet i Boliinde i hæren som skal vælge deres via for det næste stykke tid er ganegne delegerede. På denne måde ske klart: enten tager arbejderne og ville hæren delvist blive neutraliseret bønderne magten, hvilket ville være I øjeblikket er alle betingelser til ste- som et undertrykkelsesmiddel for starten på en socialistisk revolution i de for at arbejderne og bønderne en den kapitalistiske stat, hvorved situa- Latinamerika, eller også vil borgergang for alle kan styrte det kapitaliskabet før eller siden smadre den tioner som El Alto massakren, hvor stiske regime, som kun har medført masserne stod ubevæbnede ansigt revolutionære bevægelse med et sult, fattigdom og arbejdsløshed, og til ansigt med hæren, ville blive und- brutalt og blodigt reaktionært diktaerstatte det med et ægte arbejdertur. gået. og bondedemokrati, som tager kontrollen over naturressourcerne og landets økonomi og styrer dem på grundlag af en demokratisk plan til om fordel for den undertrykte majoritet.

Facts

ia Boliv

Den subjektive faktors svaghed På trods af, at Solares og andre fremtrædende ledere lyder meget radikale, venstreorienterede og vidtgående i deres taler, er den subjektive faktors svaghed i Bolivia markant.

For at styrte det kapitalistiske udbytningsregime, er det ikke nok at fremsætte spørgsmålet om magt (det blev allerede gjort i oktober), man

Befolkning: 8.8 mio. (FN, 2003) Hovedstad: Sucre (officielt), La Paz (adminstrativt) Hovedsprog: Spansk, Quechua, Aymara, Guarani Forventet levetid: 62 år (mænd, 66 år (kvinder) (FN) Hoved eksport vare: Sojabønner, naturgas, zink, guld, sølv, bly, tin, træ, sukker Gennemsnitlig årlig indkomst: US$ 950 (Verdensbanken, 2001)

www.marxist.dk ● Mar/Apr 3. Årgang Nr. 17 ● 10

Internationalt

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk

kamp. Fx blev der hverken fundet kort eller telekommunikationsudstyr nær hans skjulested. I stedet blev INTERNATIONALT folk, hvor de kunne leve frit og frede- det nu de islamiske fundamentalister Af Jeppe Druedahl ligt på den grønne jord. Det blev der udelukkende fik skylden for den gang på gang fremhævet hvilken Det er nu snart et år siden, at Bush modstand amerikanerne stod overond og grusom diktator koalitionen og Blair sammen med resten af for. nu havde tilintetgjort. ”koalitionen” gav ordre til de første bombardementer af Irak. Selvom de Marxister har absolut ingen sympati Dette er en næsten lige så forkert egentlige kamphandlinger hurtigt var for den mand som styrede Irak med analyse. Selvfølgelig står Al-Queda overstået, resulterede ”koalitionens” jernhånd og som myrdede og tortu- og lignende modbydelige terrororgamilitærs handlinger i 2003 alligevel i rerede et utal af uskyldige mennenisationer bag mange af angrebene, sker. Men de amerikanske og britiover 10.000 civile irakeres død men dette er langt fra den fulde ske udtalelser er hykleriske. I en ikke sandhed. For det første skal disse (kilde: www.iraqbodycount.net). så fjern fortid var Saddam Hussein Kombinerer man disse tabstal med terrororganisationer have sine meden af Vestens bedste allierede i Mel- lemmer et sted fra og for det andet resten af ødelæggelserne (fx af inlemøsten. Dengang blev der ikke talt så er det ingen tilfældighed at amerifrastrukturen) er det indlysende, at krigen tog hårdt på det irakiske folk. om denne onde diktators uhyrlige, kanerne har haft svært ved at afværmen velkendte forbrydelser, mod fx ge og finde bagmændene bag de Irakerne led tilmed i forvejen under kurderne. Med andre ord var det 10 års strenge sanktioner. angreb der finder sted. Irakerne ønEfterfølgende har amerikanerne og- ikke et problem, at Saddam var en sker simpelthen ikke at hjælpe ameblodig diktator, så længe han var så haft svært ved, at sørge for en rikanerne. De ønsker dem derimod række basale fornødenheder, såsom DERES blodige diktator. I virkelighe- ud af landet hurtigst muligt. Det er den var baggrunden for deres henfx elektricitet. Gang på gang er det altså i den brede befolknings berettirykkelse over tilfangetagelses i ste- gede mishag, at man skal finde den blevet afsløret hvordan de private firmaer, der er sat til at løse div. pro- det, at det hjalp med at retfærdiggø- egentlige baggrund for modstandsre og legitimere deres komplet uret- kampen og det er denne gruppe blemer, er dybt ineffektive og at de færdige krig. tænker langt mere på deres man skal analysere, hvis man egen pengepung end det irakiskal forstå modstandskampens ske folks ve og vel. Der er også natur, udvikling og fremtid. et utal af rapporter om at koalitionen bryder menneskerettigheI tråd med dette kan Saddams derne, angriber fagforeninger, tilfangetagelse på længere sigt censurerer pressen osv. medføre en styrkelse og optrapning af modstandskampen. Før I forhold til deres argumenterne Saddams tilfangetagelse sagde for krigen står det også skidt til. mange irakere, at de ikke vil gå Der er ikke blevet fundet nogle med i modstandskampen mod masseødelæggelsesvåben og den amerikanske besættelse, næsten ingen tror på at man noDonald Rumsfeld der giver Saddam Husfordi de frygtede at det kunne sein hånden i 1983 gensinde finder nogle. Selv i den resultere i Saddams tilbagevenborgerlige presse stilles spørgsmålet den til magten. Nu har du intet at Modstandens natur om Fogh og Co. ikke godt vidste frygte, kun besættelsesmagterne at Koalitionens udtalelser angående dette på forhånd. Heller ikke med hade.

Saddams tilfangetagelse viser også, ”befrielsen af det irakiske folk” går at de tilsyneladende ikke er i stand til særligt godt, hvilket vil jeg komme Magtoverdragelse og valg at forstå den spirende modstandsind på senere.

Iraks fremtid vil blive bestemt af udkamps baggrund og natur. Deres faldet af kampen mellem USA på analyse var at modstandskampen Saddams tilfangetagelse den ene side og den irakiske befolkblev styret og udført af Saddam og D. 13. december 2003 blev Saddam ning på den anden. USA vil prøve at hans støtter og tilfangetagelsen derHussein endeligt taget til fange. Besikre sig størst mulig indflydelse i for ville trylle den irakiske modstand sættelsesmagter kunne ikke skjule landet. Dette er de allerede godt i bort. Det blev dog ret hurtigt klart for deres henrykkelse og de talte lystigt gang med. Bl.a. har de åbent sagt, enhver, at Saddam på ingen måde om en ”ny tidsalder” for det irakiske at det kun er virksomheder fra koalikunne have styret en modstands-

Irak - et besat land

11

● www.marxist.dk ● Mar/Apr 3. Årgang Nr. 17

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk

Internationalt

krav om, at forfatningen på ingen måde må være islamisk. Dette viser klart at amerikanerne i virkeligheden ikke mener, at irakerne selv Indtil videre har USA sat 30. juni skal bestemme som datoen for begyndelsen på overdragelsen af magten til irakerne. hvilken forfatning I skrivende stund ved ingen dog hvil- de vil have. ken magt der vil blive overdraget og Lige nu tyder alt hvem den vil blive overdraget til.

Den amerikanske administrator Paul på at der d. 30.

Bremer har dog udtalt, at der ikke vil juni vil blive oprettet en slags provivære direkte valg før tidligst sidst i 2005! Dette begrunder han med så- sorisk regering, som USA vil præsentere som demokratisk, men som kaldte ”tekniske besværligheder”, hvilket selvfølgelig bare er et skalke- de i virkeligheden kontrollerer. Alt taget i betragtning er magtoverdraskjul for amerikanske interesser.

Hvornår valgene afholdes er vigtigt, gelsen også illusorisk så længe USA fordi det kan have stor indflydelse på har over 100.000 tropper i landet, da USA’s kontrol med Irak, både fordi at de i så fald bare kan råbe ”undtagelsestilstand!” og derved indegentlige valg nødvendigvis må medføre en mere reel magtoverdra- drage alle de demokratiske rettighegelse og fordi at nu længere der går, der det irakiske folk har tilkæmpet sig. nu bedre kan amerikanerne styrer hvad der kommer til at stå i forfatninIrakerne stiller sig dog på ingen mågen. der tilfredse med disse udsigter og ”Det er altså i den der har allerede været store demonbrede befolknings strationer der fremførte kravet om berettigede mishag, at man skal finde” frie direkte valg her og nu (se billeden egentlige bagde). Noget som bl.a. den vigtigste grund for modreligiøse leder Shia-muslimen Ayastandskampen” tollah Ali al-Sistani har støttet.

Amerikanernes interesser er dog også modstridende. For på det anPerspektivet for den irakiske modden side vil de også gerne have an- standskamp dre - specielt FN - til at overtage an- Hvis modstanden vokser eksplosivt i svaret for Irak. Det koster nemlig Irak, hvilket den vil gøre hvis USA amerikaner enorme pengesum at ikke indfrier irakernes ønsker, vil det havde udstationeret så mange solskabe uoverskuelig politiske probledater. Derudover vil de også kunne mer for USA. Krigen vil overalt i vertilsløre deres imperialistiske handlin- den miste selv den mindste legitimiger med FN´s gode image. tet. Dette vil sammen med mængden af ligposer indeholdende ameriForfatningen kanske soldaters lig skabe en enorm Forfatningen bliver på længere sigt antipati mod krigen i den amerikanen af de vigtigste slagmarker, da ske befolkning, hvilket i sidste ende den i stor grad kommer til at definere kan true den herskende klasses poUSA's muligheder for indflydelse sition. Men det er også vigtigt at huefter de rent militært har forladt Irak. ske på, at den amerikanske hær beAllerede nu har Paul Bremer stillet står af almindelige mænd og kvintionspartnerne der kan få kontrakter på opgaver i Irak. Irakerne derimod vil kræve ubegrænset selvbestemmelse. Disse to interesser er i direkte modstrid med hinanden og må i sidste ende føre til en konfrontation.

Demonstration i Bagdad for direkte valg her og nu. I alt over 100.000 deltog.

der, og de fleste er unge fra arbejderklassen, som ikke gik ind i hæren for at blive slået ihjel, men for at få et job og tjene nogle penge og at en lang guerrillakrig derfor kan med medføre et dyk i moralen, der i sidste ende kunne føre til massedesertering. Således kan det i sidste ende også skabe rent militære problemer for USA. En vigtig pointe er dog at irakernes frihed ikke bare kan måles på om USA er til stede rent militært eller ej.

At tale om et frit kapitalistisk Irak ville være en latterliggørelse af begrebet frihed. Allerede nu presser amerikanerne for privatisering af div. sektorer i Irak, hvilket vil sikre de multinationale selskabers magt i landet. Et kapitalistiske Irak vil ikke være styret af irakerne selv, men af udenlandsk kapitals interesser. Derfor er der brug for et socialistisk og demokratisk ledet Irak, hvor landets enorme rigdomme bliver brugt til almindelige irakers egen fordel og ikke til fordel for de multinationale selskabers profit.

Mod besættelses magten!

For et socialistisk demokratisk Irak!

www.marxist.dk ● Mar/Apr 3. Årgang Nr. 17 ● 12

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk

Internationalt

England og Labour – hvilken vej frem?

FAGLIGT Af Teis Amundsen I det sidste stykke tid har der været røre i Englands arbejderbevægelse.

Flere af de store fagforeninger har taget et sving til venstre og fået flere venstreorienterede i bestyrelsen. Det bedste eksempel på det er nok AMICUS der svarer til Metal i Danmark.

Og for eksempel er formanden for journalisterne, der først og fremmest repræsenterer de dårligt betalte journalister på lokalaviserne, marxist og mangeårig støtte af vores engelske søsteravis Socialist Appeal. Denne venstredrejning er selvfølgelig ikke noget der er kommet ud af den blå luft. Men resultatet af Labourtoppens højrekurs og at selv de små opsving der har været ikke har ført til forbedringer. Folk skal tværtimod arbejde hurtigere til den samme eller lavere løn. Dette betyder selvfølgelig at folk bliver utilfredse og leder efter en løsning på deres problemer. Som det ser ud nu bliver denne utilfredshed først og fremmest udtrykt igennem fagforeningerne og ikke endnu inden for Labour partiet.

Bryd med Labour?

En fagforening, RMT, har taget det skridt at de har meldt sig ud af Labour i Skotland og i stedet støtter Scottish Socialist Party. Der er et venstrereformistisk parti og spiller på skotsk nationalisme. Tommy Sherdan der er lederen af partiet, har i fjernsynsprogrammer udtalt at Danmark og Sverige var økonomiske modeller man kan følge. Men reformisme i en tid hvor der ikke er råd til reformer kan selvfølgelig ikke opnå meget. SSP er også et eksempel på hvordan man, selvom man har nok så gode intentioner med det, kan medvirke til at splitte arbejderklassen på nationale grundlag. At 5 afdelinger af en mindre fagforening vælger at støtte et andet parti er selvfølgelig ikke den største katastrofe. Og alle de større fagforenin-

13

In the Cause of Labour - History of British Trade Unionism There are many narrative histories of the struggles of British workers. However Rob Sewell’s book is different. The purpose of this history of British trade unionism is not only to recite the wrongs inflicted on working people, or simply to describe their heroic struggles. It is an attempt to draw out the lessons of the events that helped shape the Labour movement, and made it what it is. This is a book that sets out from the proposition that the interests between capital and labour are incompatible and takes sides in the war between the classes.

This book is aimed especially at class-conscious workers who are seeking to escape from the ills of the capitalist system, that has embroiled the world in a quagmire of wars, poverty and suffering. This history of trade unions is particularly relevant at the present time. After a long period of stagnation, the fresh winds of the class struggle are beginning to blow.

We see growing industrial militancy in many countries, which heralds a fundamental change in the situation. In Britain there is ferment in the trade unions, characterised by a sharp turn to the left in one union conference after another. New forces are emerging in the trade union and Labour movement, and are beginning to challenge the dead hand of the old leadership.

Læs bogen online på www.marxist.com Bestil: Hos os (marxist@marxist.dk) eller på http://wellred.marxist.com/

ger, er da også stadig bundet til Labour. Og i dem har der vel og mærke været et stort sving til venstre.

Problemet med at bryde med Labour er mere komplekst end man først kan tro. Først og fremmest er det selvfølgelig med til at splitte arbejderklassen og give de borgerlige bedre muligheder. For det andet er Labour et parti der er blevet bygget af fagforeningerne og hvor man igennem sin fagforening rent faktisk har mulighed for at påvirke Labours politik selvom man ikke er medlem af Labour. Fagforeningerne har nemlig stemmer i hovedbestyrelsen og andre steder. Det er selvfølgelig også et problem hvis fagforeninger bryder ud og støtte det ene eller andet parti uden at deres medlemmer

● www.marxist.dk ● Mar/Apr 3. Årgang Nr. 17

har noget at sige i disse partier. I sidste ende kunne de føre til at disse fagforeninger hopper fra det ene parti til det andet, som på et tidspunkt hævder at støtte dem, og derefter går imod dem. I forbindelse med RMT er beslutningen endnu værre eftersom det er sket på et nationalt grundlag. Hvad vi må huske på er at de britiske kapitalister ikke er splittede på et sådant grundlag og derfor vil have lettere ved at bekæmpe de fagforeninger der er splittet væk fra resten. Og i sidste ende vil det selvfølgelig betyde at man styrker højrefløjen i Labour.

Dette er i højeste grad katastrofalt hvis man kigger på hvad der bare er sket i løbet af det sidste år. På Labours konference var en

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk

Internationalt

reorienteret, så er Labour stadig et arbejderparti? Som Rob Sewell forklarer i sin nye bog In the Cause of Labour - History of British Trade Unionism (se boks) så er der intet nyt i det. Labour har flere gange været i hænderne på højrefløjen. Men når arbejderne rykker til venstre har det altid givet sig udslag i en venstrefløj inde i Labour. Dette er selvfølgelig noget man som revolutionær må forholde sig til. Så en sekterisk holdning overfor Labour kan i sidste ende være katastrofal. Tidligere har der da også været kæmpe muligheder for revolutionære i Labour. Militant er nok det bedste eksempel på dette. I deres storhedstid havde de over 10.000 medlemmer og 2 folk Hvad må der gøres? valgt til parlamentet i England, netop Men hvad er så vejen frem vil de fleste nok spørge? Blair virker tyde- fordi de forstod at de arbejdere der ligvis til at være mere på kapitalister- ledte efter et svar på deres problenes side end arbejdernes. Den poli- mer først og fremmest ville går til tik Labour fører er da også klart høj- Labour og i den situation er det fulddemonstration af hvordan fagforeningerne kunne presse parti toppen.

De 4 største fagforeninger satte dagsordenen og fik deres forslag igennem. Så den eneste måde hvorpå man forsætte dette er jo netop at fagforeningerne ikke bryder væk men tværtimod bliver så man kan presse Labour til at føre en politik til gavn for arbejderne og ungdommen.

Mange mener at dette er umuligt, men hvis det er umuligt at presse Englands største arbejderparti, der endda er bygget af fagforeningerne, til at føre socialistisk politik. Så siger man vel indirekte at socialisme ikke kan lade sig gøre.

stændigt kriminelt at overlade dem til højrefløjen i partiet. Hvad der derimod er brug for er at revolutionære ikke splitter sig væk fra deres klasse men åbenlyst kritiserer højreledelsen og kommer med et svar på hvilken vej Labour bør gå.

Med den venstredrejningen der er begyndt i fagforeningerne er det kun et spørgsmål om hvornår den vil vise sig i Labour. Allerede nu er arbejderne ved at rense ud i deres organisationer, det er kun et spørgsmål om tid før vi vil høre mere til det.

Spørgsmålet for revolutionære er så at forholde sig til det. En fremgang for venstrefløjen i den engelske arbejderbevægelse vil få et ekko ud over Englands grænser. Da vi også står over for den samme opgave her.

Læs mere i ”In the Cause of Labour”

Perspektiver for et socialistisk Venezuela - Interview med Hermann Albrecht INTERNATIONALT Af Marie Frederiksen I en del artikler har vi behandlet begivenhederne i Venezuela. I Januar havde vi så besøg af en, der har fulgt begivenhederne på tæt hånd, og selv har deltaget som revolutionær marxist.

Vi ønskede at høre Hermann om hans syn på perspektivet for et socialistisk Venezuela.

berede sig til kamp mod arbejdsgiverne, ved fx at besætte fabrikker.

De så at de kunne tage kontrollen med olieraffinaderierne, selvom bosserne var gået – hvilket var meget vigtigt.

Man kun også se at arbejderne havde fået en masse brugbar erfaring på den nye fagforenings (UNT) stiftende kongres, hvor bl.a. nødvendigheden af at nationalisere bankerne, og andre venstreorienterede tiltag Er der mulighed for et socialistisk Venezuela i den nærmeste fremtid? blev indarbejdet i programmet. Arbejderne havde set deres eget poHovedbegivenhederne de sidste år, tentiale for at kontrollere produktihar vist at den venezuelanske arbej- onsmidlerne. Og det var ikke kun derklasse har et godt kamp instinkt. oliearbejderne, men også arbejdere og deres fagforeninger fra andre Samtidig er det tydeligt at de venesektorer, der drog disse konklusiozuelanske arbejdere har draget en række konklusioner efter arbejdsgi- ner. vernes blokade i december. Det sås fx efter kupforsøget i april, hvor man- Dette viser at med de rigtige teoretiske redskaber og et ægte revolutioge af arbejderne havde udarbejdet gode analyser og var begyndt at for- nært masseparti, kan arbejderklas-

sen overtage magten når de beslutter sig for at gøre det. En masse af de venstreorienterede grupper er bekymrede for et bonapartistisk regime, som det på Cuba. Men det vil ikke være let at kidnappe magten fra arbejderne, fordi de har været mobiliseret i så høj grad de sidste år.

En af hovedfaktorerne er at være i stand til at give bevægelsen de teoretiske værktøjer til at kunne tage magten – hvilket kun kan gøres gennem et ægte marxistisk masseparti – et bolsjevikisk parti.

På spørgsmålet om hvilken rolle Chavez spiller på vejen mod socialisme svarer Hermann: Chavez kan blive presset af masserne til at gå længere til venstre ned han egentlig ønsker. Det er både klart for Chavez, og de andre ledere (Fortsættes op side 15)

www.marxist.dk ● Mar/Apr 3. Årgang Nr. 17 ● 14

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk

Internationalt Politik med oprigtige intentioner om at gøre tingene bedre, at hvis de forråder arbejderklassen og overdrager magten til borgerskabet, vil det ikke betyde en fredelig overgang. Og borgerskabet vil ikke tøve i deres næste kupforsøg med at forsøge at dræbe Chavez og hans støtter.

Det er mest sandsynligt at Chavez vil stå overfor to muligheder; Enten vælger han vejen mod socialisme, eller også står han overfor en sikker død, da borgerskabet ønsker hævn. Der kan ske det, at masserne bliver overmodige og tror at de allerede har besejret de reaktionære, og det kan give de reaktionære plads til at samle deres kræfter og reorganisere sig.

En anden mulighed er en direkte imperialistisk militærintervention, hvilket bare vil være den sidste gnist der vil starte revolutionen i hele Latinamerika og selv i USA. Lige nu er USA for optaget af problemerne i Irak. De kunne blive fristet til at få kontrol over den venezuelanske olie, men Irak har givet dem en lærestreg, og allerede nu mangler USA nye rekrutter til militæret til at tage til Irak.

Du snakker om behovet for et revolutionært masseparti for arbejderklassen, men eksisterer der nogle massepartier i Venezuela, der har potentiale for at lede en revolution?

Der er massepartier i Venezuela, men ikke nogle med et klart revolutionært perspektiv. Nogle af dem forsvarer et reformistisk program, og de andre er for forvirrede til at have et klart revolutionært program. Chavez har en ret forvirret ideologi, udover ønsket om at forbedre forholdene for de fattige, ved han ikke rigtig hvad han skal gøre.

Lige i øjeblikket virker det som om der er revolutionære begivenheder i hele Latinamerika, hvordan er

15

forholdet mellem dette og begivenhederne i Venezuela?

Der har især været en revolutionær udvikling i Bolivia, Argentina og Brasilien, og en socialistisk revolution, ligegyldigt hvor vil give et eksempel på hvordan tingene kan og vil udvikle sig. En planøkonomisk program i Venezuela ville øjeblikkeligt starte den socialistiske revolution i de andre lande.

Men hvad så hvis revolutionen spreder sig, kan et socialistisk Latinamerika opretholdes?

Hvis revolutionen spredes til hele Latinamerika, kan dem opretholdes et stykke tid, som det skete i Sovjet.

Men hvis revolutionen ikke spredes til resten af verden, vil vi lide samme skæbne som Sovjet.

Tror du at en revolution i Venezuela og resten af Latinamerika vil have en effekt i Danmark og resten af Europa?

Masserne i Europa har oplevet hvad den såkaldte ”humane kapitalisme” er – nedskæringer og så videre - så ja, det ville helt klart have en effekt.

Og man kan heller ikke udelukke at det vil have en effekt i Østeuropa og

Rusland. Og denne gang vil en revolution i Østeuropa være udført af folket, ikke påtvunget fra staten.

Hvis du levede i Danmark hvad ville du så gøre for at støtte revolutionen i Venezuela?

Den første ting man må gøre er at sprede den sande historie om hvad det er der sker i Venezuela. Man må gøre klart at hvad der skete i december 2002 ikke var en strejke mod Chavez, men en lockout fra arbejdsgivernes side. Arbejderne støtter Chavez, men de er hovedsageligt imod oppositionen – de reaktionære.

Derudover må man også sprede sandheden om det der er sket i december 2003, om den såkaldte underskriftindsamling mod Chavez – her blev arbejderne tvunget af deres arbejdsgivere til at skrive under.

Derudover må man selvfølgelig forberede sig på samme revolutionære udvikling i Europa, som vi har set i Latinamerika. Man må opbygge revolutionære bolsjevikiske partier over hele Europa og resten af verden, og gå mod socialisme, hvilket i sidste ende er den eneste måde at forsvare en socialistisk revolution i Venezuela og Latinamerika.

Hermans rundtur i DK Fra den 12. Januar til den 15. Januar havde de danske marxister besøg af Hermann Albrecht fra Venezuela. Som kom for at fortælle om situationen i hans hjemland. Møder blev holdt I Tønder, Hobro, Roskilde og København. Især møderne i Jylland tiltrak mange unge mennesker der var interesserede i at høre om hvad der rent faktisk sker i Venezuela i stedet for at læse halve sandheder i de borgerlige aviser. Hermann holdt oplæg om baggrunden for hvad der sker I Venezuela, f.eks. kuppet og hvordan arbejderne overvandt det. I forbindelse med møderne blev der samlet penge ind til hans rejse og til fabrikker i Venezuela

● www.marxist.dk ● Mar/Apr 3. Årgang Nr. 17

der er blevet besat af arbejderne fordi deres ejere var imod Chavez. Derudover var møderne med til at give mange af os en bekræftelse af vores håb for fremtiden, for som Hermann siger i interviewet der også kan findes i dette nummer af Socialistisk Standpunkt: ”Derudover må man selvfølgelig forberede sig på samme revolutionære udvikling i Europa, som vi har set i Latinamerika. Man må opbygge revolutionære bolsjevikiske partier over hele Europa og resten af verden, og gå mod socialisme, hvilket i sidste ende er den eneste måde at forsvare en socialistisk revolution i Venezuela og Latinamerika.”

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk

Politik

Hvilken vej fremad for LAK? Kort beskrivelse: Vi har i SOCIALISTISK STANDPUNKT udgivet en pjece kaldt ”Hvilken ved fremad for LAK?”. LAK er Landsorganisation Af Kursister og pjecen på 12 sider er en analyse af kursisternes nuværende situation og giver et bud på et perspektiv for kampen og kampmetoden i fremtiden. Pjecen er altså skrevet mhp. på kursister, men kan sagtens læses af andre. Læs på www.marxist.dk eller bestil den på marxist@marxist.dk.

Uddrag ”I dag ser vi en borgerlig regering som indædt forsøger at forringe kursisterne på HF, VUC og AVU’s uddannelse og levevilkår, gennem brugerbetaling, højere klassekvotienter, angreb på SU’en og reformer som vil begrænse kursisternes mulighed for frit at uddanne sig.

Derfor kunne der næppe være et mere belejligt tidspunkt end dette, til at gøre status for kampen for et solidarisk uddannelsessystem, og drage de nødvendige erfaringer af de tidligere kampe, for at lære hvordan vi kommer videre.

De kursusstuderende i Danmark,.

Har lange traditioner for kamp. Helt siden 1960’erne har de kæmpet for et uddannelsessystem med plads til alle. Til det formål oprettede de i 1963 en studenterfagforening, under navnet Landssammenslutningen af Kursusstuderende (LAK). I lang tid var denne organisation præget af stor kampvilje og militans. Men som hos så mange andre faglige organisationer, så man en stærk nedgang i bevægelsen i perioden omkring Berlin murens fald i 1989, og i starten af 90’erne. De seneste par år har man imidlertidig set en opblusning i den danske elevbevægelse, hvilket også har påvirket LAK. I efteråret 2002 strejkede ca. 60.000 danske kursister på VUC-centre, imod regeringens legitimering af brugerbetaling.

Pjecens konkrete krav: • • • • • • • • •

Max 28 elever i klasserne!

Nej til brugerbetaling!

For en SU til at leve af!

For et ordentligt arbejdsmiljø!

For ægte kursistdemokrati på skolerne!

Ingen adgangsbegrænsning på de videre gående uddannelser!

Boliger til alle – til priser der er til at be tale!

Afskaf arbejdsløsheden – gennem 30 timers arbejdsuge, uden løntab Stop alle nedskæringer på velfærden!

Derfor er en diskussion om perspektiverne for kampen mod nedskæringerne, yderst aktuel og nødvendig.

For at igangsætte sådan en diskus-

sion, har Socialistisk Standpunkt netop udgivet et dokument om LAK og om situationen på HF, VUC og AMU.”

www.marxist.dk ● Mar/Apr 3. Årgang Nr. 17 ● 16

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk Historie

Arbejderbevægelsens historie del 9 mente man ikke, at man havde råd til arbejdernes krav blandt andet den Efter en pause fra maj 2003 numme- nyindførte 8 timers arbejdsdag. ret af Socialistisk Standpunkt genop- Spørgsmålet om Sønderjylland spiltager vi nu serien om arbejderbevæ- lede også en rolle. Her havde Zahle regeringen godkendt, at de tre zoner gelsens historie. De tidligere dele i Sønderjyllandsregionen selv kunne kan læses på www.marxist.dk. bestemme om de ville tilhøre DanPåskekrisen – Kongehuset afsæt- mark eller Tyskland ved en afstemning. Det var kun den nordligste zoter regeringen. ne, der stemte for at blive i DanStauning var i 1916 gået med i den radikale Zahle regering som kontrol- mark, og dette var en torn i øjet for de danske kapitalister, der så muligminister. Dette havheden for et større de vakt stor opstand dansk marked for deres fra den revolutionævare. re fløj i SocialdemoSamtidig prøvede den kratiet. Men det havnye sovjet regering at få de også vakt en del Danmark til at bryde røre blandt den danden verdensomspænske herskende klasdende blokade mod se. Samtidig var peSovjetunionen ved at rioden fra 1917 til love alle konfiskerede 1919 fulgt af den Thorvald Stauning danske værdier udleveene arbejderopstand ret mod, at man kunne bruge danske efter den anden tit ledt af de syndihavne til at aflæsse sine vare. kalistiske revolutionære, der nu var Derudover prøvede regeringen at gået sammen i Danmarks Venstresocialistiske Parti (DVP) det senere indføre to nye love. Den ene lov skulle gøre det nemmere for staten Danmarks Kommunistiske Parti. at gennemskue virksomhedernes Med andre ord var Danmark i en meget turbulent periode ikke mindst regnskaber, så man kunne modvirke forstærket af afslutningen på 1. ver- spekulation.

HISTORIE Af Lasse Bertelsen

blevet afvist af fagbevægelsen, og derfor havde arbejdsgiverne udsendt lockout varsel.

Alle disse ting gjorde, at de danske kapitalister var blevet godt og grundigt trætte af regeringen, som ifølge dem var alt for venstreorienteret. Det danske monarki og det danske erhvervsliv har altid været tæt tilknyttet hinanden, og derfor brugte man kongens ret til at godkende og afvise folkevalgte regeringer.

Arbejderne slår igen Havde Kongen og kapitalisterne troet at dette kunne ske i fred og fordragelighed, så blev de slemt overraskede. Både Socialdemokratiet og DVP havde på ingen måde tænkt sig at acceptere dette. De Samvirkende Forbund, DSF (staten på det nuværende LO) erklærede, at en generalstrejke ville bryde ud den 6. april, hvis ikke den folkevalgte regering blev genindsat. Men inden det gik typograferne i strejke, så ingen af de borgerlige aviser kunne udkomme.

Den 30. marts demonstrerede 100.000 mennesker i fælledparken, og dagene efter var der kæmpe demonstrationer på Amalienborg Slotsplads, udenfor kongens vinduer. Disse strejker var især ledet af de revodenskrig, som var fulgt af revolutio”Med andre ord var Danlutionære socialister, som krævede mark i en meget turbulent nære opstande over hele Europa. periode ikke mindst forrådsrepublikken indført og monarkiet Dette var medvirkende til at Kongen stærket af afslutningen nedlagt. Orlogsskibet Olfert Fischer (Christian X) presset af de danske på 1. verdenskrig, som blev beordret til at beskytte havnegodsejere og kapitalister afsatte var fulgt af revolutionære anlægget frihavnen mod de strejkenopstande over hele EuroZahle regeringen og indsatte sin pa.” de sømænd og havnearbejdere. egen regering med sin sagfører Otto Gardere fra Rosenborg, KorporalsLiebe som statsminister. Denne reOg den anden lov skulle gøre valgskolen ved Sølvgades kaserne og gering skulle så sørge for at genopsystemet mere retfærdigt, hvilket Holmens landgangskompagni blev rette ro og orden i Danmark. Dette ville fjerne Venstre fordel ved det beordret til at forsvare Amalienborg, skete den 29. marts 1920. gamle valgsystem. og kongen kunne på den måde sesig selv fanget på sit slot af vrede Baggrunden for statskuppet På samme tid havde arbejdsgiverne revolutionære arbejdere. Ledelsen af I 1920 begyndte det at blive sværere udsendt lockout varsel netop den 29. politiet var i tvivl om politimændenes for de danske kapitalister at konkurmarts 1920. Dette skete efter at arpålidelighed. Selv antikvitetsforretrere. De havde ellers nydt godt af 1. bejdsgiverne havde rejst krav om, at ninger blev tømt for våben. verdenskrig, men efter dens afslutoverenskomsterne skulle forlænges ning kunne de andre lande pludselig uden genforhandling eller med nedkonkurrere igen. På den baggrund gang i lønnen. Dette var selvfølgelig

17

● www.marxist.dk ● Mar/Apr 3. Årgang Nr. 17

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk Revolutionen afblæst Dette var helt klart en revolutionær situation. Dette blev Christian X og hans rige allierede da også klar over. Derfor indvilligede de i at forhandle om en løsning på konflikten med repræsentanter fra Socialdemokratiet, DSF og Københavns borgerrepræsentation. Dette resulterede i et forlig den 4 april. Her blev Liebe regeringen afsat og et nyt forretningsministerium indsat i tre uger, hvorefter der skulle være valg til en ny regering. Samtidig anerkendte DSF et forslag fra mæglingsmanden, så generalstrejken kunne aflyses.

Internationalt

Med andre ord afværgede man ved dette kompromis det direkte opgør mellem arbejderklassen og kapitalisterne. Socialdemokratiet kunne have brugt denne lejlighed til at afsløre kapitalisternes sande demokratiske intentioner: Arbejderne kan stemme på dem de vil – bare de fører den rigtige politik. Ellers bliver de afsat.

Dette var virkelig en mulighed for at skabe en demokratisk arbejdermagt i alliance med det revolutionære Rusland. I stedet reddede Socialdemokraterne den herskende klasse.

Det efterfølgende valg gav da også en absolut sejr til de borgerlige partier.

Monarki Det danske kongehus lærte også af denne begivenhed. Det lærte, at det godt kan svare sig at være på god fod med den almindelige arbejder til trods for, at man har al sin sympati hos overklassen. Dette kan blandt andet stadig ses ved kongehusets konstante trang til at arbejde for velgørenhed, besøge døve og lammede til trods for, at det nok ikke er alle i kongehuset, der synes, at det er lige sjovt. Til trods for denne lidt ydmyg rolle er det stadigvæk kongehuset, der godkender alle folketingets love og de folkevalgte regeringer.

Sverige: Klasseløfterne øges me er sygdomme der har noget at gøre med skelettet eller musklerne, f.eks. rygsygdomme, ledgigt på Denne artikel er offentliggjort af vogrund af forslidning og reumatisme. res svenske søsteravis, Socialisten. Lønudviklingen for politikerne har Ikke uventet er det også disse sygfulgt et lignende mønster, men på en (www.socialisten.nu). Den beskriver, domme der er mest klassebetingemeget lavere niveau.

En politikerløn hvordan klasseforskellene i det ligger nu på 5,4 industriarbejderløn- de. svenske samfund er øget gennem ninger. den sidste periode, på trods af, at Opgivelsen og bristen på tiltro til Sverige i det meste af tiden har haft fremtiden blandt arbejdere lægger Under ca. samme periode (1968en socialdemokratisk regering. Der også grundlaget for dårligere levevil1998) øgedes antallet af LOer grund til at tro, at udviklingen i kår. Hvis man ikke ser nogen lysmedlemmer, som ikke har adgang til Danmark ikke er meget anderledes. punkter i samfundsudviklingen eller nogen daglig avis fra 10 procent til Peter Nordström viser i artiklen, at 28 procent. Om dette skyldes at folk for sine egne levevilkår, bliver man den "skandinaviske model" og velheller ikke motiveret til at passe på færdsstaten i Norden er under hårdt ikke længere har råd til aviser, at sin egen krop. Andelen af mandlige man ikke længere har tid til at læse angreb fra kapitalisterne, som ikke arbejdere som ryger eller snuser har råd til velfærd for arbejderne og dem, eller om folk vil slippe for at læse om samfundsudviklingen, kan snustobak dagligt ligger mellem 46 de brede masser i disse lande. og 54 procent afhængigt af hvilken man kun gisne om. aldersgruppe man ser på. TilsvarenI 1950 tjente erhvervslivets topchefer Klassekløfterne har en meget tydelig de tal for mandlige højtstillede emgennemsnitligt lige så meget som effekt på levestandarden. Allerede i bedsmænd ligger mellem 16 og 26 26,1 industriarbejdere. I perioden procent. Undersøgelsen viser også, 1950-1980 mindskedes denne sam- aldersgruppen 16-29 årige lider 14 procent af arbejderne af en langvarig at arbejdere motionerer betydeligt fundskløft. mindre og oftere er overvægtige selv hård sygdom, hvilket er dobbelt så om forskellen ikke er lige så tydelig meget som for højstillede embedsI 1980 var erhverslivets topchefers her. Motion er et ikke bare et vigtigt mænd, og i aldersgruppen 45-64 indkomster gået ned til "kun" 9,1 årige er de tilsvarende tal 28 procent middel for at have det godt fysisk, industriarbejderlønninger. Men unmen også psykisk. der 80'ernes og 90'ernes kolde høj- for arbejderne og 12 procent for de højtstillede embedsmænd.

Udover revinde vendte udviklingen 180 grader og kløfterne er blevet rekordsto- disse tal findes der ca. lige så man- Nu er det på høje tid at stille konkrege der lider af en langvarig sygdom, te krav til forbedringer, der må starte re. I år 2000 var indkomsterne for der ikke betegnes som hård. De med et rungende NEJ til alle de foreerhverslivets topchefer vokset til hyppigste fremkommende sygdomslåede nedskæringer!

46,4 industriarbejderlønninger, dvs.

SKANDINAVIEN Af Klaus Münster

at indkomstkløften var steget med over 400 procent!

www.marxist.dk ● Mar/Apr 3. Årgang Nr. 17 ● 18