nr18

SOLIDAR ITETSPR IS KR. 2 0,-

SOCIALISTISK STANDPUNKT DEN MARXISTISKE AVIS FOR ARBEJDERBEVÆGELSEN PRIS KR. 10,4. ÅRGANG Maj/Jun 2004 NR. 18

LÆS INDE I BLADET: Arbejdsløshed - spild af potentiale

Lige siden kapitalismen brød igennem i Europa og Danmark har arbejdsløshedskurven gået op og ned. Og her på det sidste er den gået op.

Hvilket skader skade både den enkelte og samfundet som helhed. Læs side 2 Læs derudover bl.a. om:

Valg i USA, terrorisme, EU og Påskestrejkerne

Ovenskomst 2004

Det var ikke nok!

For demokrati og kamp i fagforeninger

Forsvar den Venezuelanske revolution

Nej til imperialistisk intervention

MARXIST DK

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk

Indhold og leder

Indhold side

Leder

1

Arbejdsløshed - spild af potentiale

2

Overenskomst 2004

3

Opbyg lærlingebevægelsen - kæmp for en løn til at leve af og strejkeret!

5

Barselfonden - sikrer ikke kvinderne

6

EU og valget til det europæiske parlament

7

Venezuela - tema dobbeltside

9

USA - valg og voksende ulighed

11

Marxisme versus terrorisme

12

Hvorfor marxister er imod individuel terrorisme

13

Arbejderbevægelsens historie del 9 - Krisen sætter ind

15

”N å r b æ g eret flyd er o ve r” - når den danske arbejderklasse går til kamp

16

Socialistisk Standpunkt har brug for din støtte

18

SOCIALISTISK STANDPUNKT udgives af avisforeningen SOCIALISTISK STANDPUNKT Poste Restante Nørrebrogade 10, 2200 Kbh. N. Tlf.: 21 82 47 1 WWW.MARXIST.DK marxist@marxist.dk Ansv.red: M. Frederiksen

1

● www.marxist.dk ● M a j/Ju n 4. Å rg a n g N r. 1 8

1. Maj - Der er masser at kæmpe for Der blev som bekendt stemt ja til overenskomsten, med den lave stemmerprocent på 37,2 %. Den lave stemmeprocent bekymrede Hans Jensen, der sagde, at det var et problem, at så få stemte. Men LO har ikke gjort nogen indsats for få folk til at stemme. Ledelsen i fagbevægelsen er mere interesserede i at forhandle end i at have aktive medlemmer.

Kravene fra arbejdspladserne blev fuldstændig overhørt! Kravet om mindsteløn på 110 er blevet overhørt. Det samme med en lønstigning til lærlinge på 12 kr.

Overenskomstresultatet viser, at der mangler en venstreopposition, der er i stand til at ændre fagbevægelsen til at blive en kamporganisation i stedet for den samarbejdslinie med arbejdsgiverne, som den nuværende ledelse af fagforeningen står for.

der ikke ske forbedringer for almindelige mennesker.

Herhjemme er regeringen kommet i problemer, efter at den tidligere major i FE ( forsvarets efterretningstjeneste ) Frank Grevil har lækket nogle fortrolige dokumenter om truslen fra Irak. Men uanset hvilke bureaukratiske undskyldninger statsminister Anders Fogh Rasmussen kommer med, så er krigen en forbryderisk krig, der ikke blev påbegyndt på grund masseødelæggelsvåben eller andre undskyldninger. Årsagerne var økonomiske, så de danske arbejdsgivere kunne få sin del af Iraks ressourcer.

Det ved Anders Fogh og han har løjet for befolkningen.

Disse ting viser klart at klassekampen ikke er forbi. At der stadig er masser at kæmpe for.

Derfor er det vigtigt, at holde fast i at 1. Maj er en kampdag. At fastholde socialismen på dagsorden, og bekæmpe den borgerlige proMen rundt om i paganda der hvert år Europa er arbejderklassen begyndt hævder at 1. Maj kun handler om øl at røre på sig. I Frankrig og Spani- og røde pølser. Resultatet af overen er folk blevet trætte af den borenskomstforhandlingerne viser, at gerlige politik. man ikke kan få krav igennem uden Socialistpartiet vandt sejren ved at slås. Krigen i Irak viser, at kapitaregional- og amtsrådsvalgene i listerne ikke er bange for at slå Frankrig, og i Spanien tabte de bor- mange tusinder ihjel i deres profitgerlige stort til parlamentsvalget, og begær. Derfor er det vigtigt, at vi socialistpartiet fik premierminister- fastholder 1. Maj som en kampdag. posten. Socialistpartiet vandt valget på at love at trække de spanske Socialismen er det eneste alternativ soldater ud af Irak. til kapitalismens barbari. Det er meMen så længe arbejderpartierne re vigtigt end nogen sinde at sætte ikke fører en socialistisk politik, vil socialismen på dagsordenen.

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk

Politik

Arbejdsløshed – spild af potentiale POLITIK Af Michael Styrk Lige siden kapitalismen brød igennem i Europa og Danmark har arbejdsløshedskurven gået op og ned.

Kapitalismen bevæger sig i bestemte p e riod iske kred slø b. ” Den gen-

182.000 danske arbejdsdygtige mennesker rundt uden arbejde. Dette svarer i alt til 6,5 % af arbejdsstyrken og er 41.000 mere end i januar 2001 (Kilde: Danmarks statistik ).

Dette foregår mens gamle lejligheder angribes af svamp, mens studenemløber en tilstand af ro, af vokrende står uden tag over hovedet, sende livlighed, blomstring, overpro- og mens den ældre generation tørd u ktio n, krise og stag na tion . ” , som res af med en hurtig og stresset Marx forklarede. Kort og godt kan hjemmehjælp – mens det danske man sige, at kapitalismen har opture samfund mildest talt trænger til en og nedture. kærlig hånd.

Som en konsekvens af modsætningsforholdet mellem varernes pri- Forårspakken ser og den løn arbejderne får udbe- Det går ikke særlig godt for tiden. talt opstår der jævnligt overprodukti- Den borgerlige regering har det seon, hvilket betyder krise og stagnati- neste års tid været meget presset og on. I perioder med krise i økonomien står til at tabe valget i meningsmålinfalder profitraten og dermed kapitali- gerne. I deres pjece fra marts forsiksternes interesse i at reinre r re ge rin gen o s o m , at ” ”K a p i ta l i ste rn e vestere deres kapital. I Dansk økonomi er sund og stedet ser vi, hvordan man har aldrig været so lid ”, o g a t op svin ge t lig ge r interesserede i mange steder skærer ned lige om hjørnet, men man kan at udrydde al i produktionen ved at lukke arbejdsløshed, spørge sig selv: Hvis opsvintvæ rtim o d ” fabrikker, stoppe nybyggeget ligger lige om hjørnet, ri, der i sidste ende betyder, at der hvorfor mente arbejdsgiverne så produceres færre værdier, og at ikke, at der var råd til en anstændig masser af arbejdere fyres! løn? Mht. det kommende opsving så har det jo altid ligget lige om hjørnet, Kapitalisterne har aldrig været inte- hvis man har spurgt regeringen. Men resserede i at udrydde al arbejdsløs- hvis det var det, hvorfor skulle de så hed, tværtimod. Hvis der altid er 100 lave indgreb i økonomien i form af -200.000 klar til at overtage ens job, forårspakken? er det klart at lønnen trykkes. Dette er dog ikke de arbejdsløses skyld, men selve det kapitalistiske samfund.

Arbejdsløsheden stiger Siden 2002 har Danmark været præget af økonomisk krise med stigende arbejdsløshed til følge. I januar og februar faldt den danske arbejdsløshed en smule. Der er dog ikke tale om en reel nedgang, men snarere en statistisk finesse, da der blot er overført flere mennesker til de berømte aktiveringsprojekter, som ikke tæller med i arbejdsløshedsstatistikken.

I øjeblikket vandrer der omkring

Forårspakken vil næppe komme den almindelige arbejder til gode. Marxister går absolut ind for skattelettelser for arbejderklassen, men den kommende forbrugsfest vil udelukkende komme toppen af det danske samfund til gode. ”1.745.000 famili-

er kommer ikke til at mærke de skattelettelser, som regeringen lovede alle danskerne. Lavtlønnede, arbejdsløse, studerende på SU og pensionister er ikke på regeringens gaveliste, og får overhovedet ikke del i skattelettelserne ” skrive r S o cialdemokraterne.

Arbejde til alle Regeringens forårspakke er mindre værd, end det papir den er skrevet på. Vi var bedre tjent, om vi brugte den som isolation af hulmure eller som optænding på sommerens Skt. Hans-bål. Hvis vi skal have alle i arbejde, er det klart, at det er arbejderbevægelsens egen sag – ingen borgerlige regeringer vil hjælpe os med dette. Ejede arbejderklassen den produktion, den selv varetager, kunne den selv demokratisk kontrollere og strukturere økonomien således, at arbejdsugen nedsattes og alle bragtes i arbejde.

Sæsonkorrigeret ledighed under Fogh-regeringen

www.marxist.dk ● M a j/Ju n 4. Å rg a n g N r. 18 ●

2

Fagligt

Overenskomst 2004

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk

nye overenskomst er der nu vedtaget en paragraf, der giver en af parterne mulighed for at stoppe forFAGLIGT arbejdspladserne ikke blevet opfyldt. h an d linge r, hvis de ”k ø re r fa st ”.

Af Lasse Bertelsen Mindstelønnen ligger stadig mange Dette vil i praksis betyde, at arbejdsArbejderne må kæmpe for at fagbe- steder under 100,- kr., og vil også giverne mere eller mindre kan diktevægelsen modvirker de negative gøre det efter de tre år overenskom- re forhandlingerne, da de ellers kan konsekvenser af overenskomsten sten varer. Lærlingene får stadig stoppe dem til ethvert tidspunkt. ikke en løn, der er til at leve af. Og i Overenskomstafstemningen blev et næsten alle overenskomster er der Yderligere angreb på strejkeretten ja. Dette til trods for at en lang ræk- indført regler om øget fleksibel arSkulle man inden for industrien ( og ke fagforeninger og arbejdspladser bejdstid. Dette vil gøre det endnu dele af byggebranchen ) så nedog enkelte forbund anbefalede et sværere for arbejdere at planlægge lægge arbejdet i protest, vil man blinej. Men afstemningsresultatet er deres fritid, og vil gøre det endnu ve tvunget til at skulle arbejde tiden meget forskelligt fra forbund til forlettere for arbejdsgiverne at kaste af uden ekstra betaling. Denne overbund. Det er især de kvindedomine- rundt med arbejderne efter arbejdsenskomst er altså i udbredt grad en rede fag, der har stemt ja ( HK, Fri- givernes forgodtbefindende. Skifte- arbejdsgiver overenskomst, og barsørerne og KAD ) . Dette kan kun holdsarbejderne stillede krav om en selsfonden og en stigning i sygelønskyldes den nyindførte barselsfond. 3 0 tim e rs a rb e jd su ge fo r at dæ m m e nen er dyrt betalt. At arbejdsgiverne Til gengæld er der markante nej i op for det nedslidende arbejdsmiljø, indfører yderligere begrænsninger af både NNF ( 94,2 % nej ) og Blik og der er ved de skiftende arbejdstider. arbejdernes demokratiske ret til at Rør ( 86% nej ) . SID, der er det Dette er også blevet ignoreret. strejke, viser fremtiden på arbejdsstørste forbund på det private arpladserne. En frem”I p ra ksis a t d e t e r u lo vlig t a t stre jke . D e tte bejdsmarked, havde også et nej på 3-å rig o ve re n shar dog ikke forhindret arbejdsgiverne i at tid med øget pres, 55,7%. komst presse arbejderne mere og mere, sætte massefyringer og Den nu vedtagne tempoet i vejret og gennemføre massefy- trusler om lønnedringer. Fredspligten er altså meget ensidig.

Både Blik og Rør og NNF havde an- overenskomst Den nye forringelse er endnu et skridt for gang. Dette er årsabefalet deres medlemmer at stemme gælder i 3 år. a t sta d fæ ste fre d sp lig te n . ” gen til, at man vil nej, som de to eneste fagforbund.

Dette er en mestavnsbinde arbejderne til arbejdsDette var især begrundet i, at medget lang periode, især hvis man tæn- pladserne. Septemberforliget fra le m m e rne ved ”u lo vlig e ” stre jke r ker på den ustabile økonomiske situ1899 gjorde klart, at der var fredsskal overarbejde de tabte timer ind ation og den borgerlige regering. I pligt på arbejdsmarkedet imellem uden overtidsbetaling. Det var også øjeblikket er arbejdsløsheden på overenskomsterne. I praksis at det disse 2 forbund, der havde den stør- 182.000, og Tv-avisen kan konstant er ulovligt at strejke. Dette har dog ste stemmeprocent. Derudover hav- berette om firmaer, der flytter tusin- ikke forhindret arbejdsgiverne i at de El-forbundet den 4. største nej der af arbejdspladser til udlandet. presse arbejderne mere og mere, procent på 47,2% og Malerforbundet Derfor er det helt absurd at gøre sætte tempoet i vejret og gennemføden 5. højeste på 42,2 %. overenskomstperioden så lang, da re massefyringer. Fredspligten er man jo ikke kan spå om fremtiden. altså meget ensidig. Den nye forrinJA på falske præmisser Også den borgerlige regering har gelse er endnu et skridt for at stadDer kan ikke være tvivl om, at det flere gange varslet med angreb på fæste fredspligten. Men arbejderne var indførelsen af den centrale bar- arbejderbevægelsen. Senest da den går ikke i strejke for sjov, kun når det selsfond, der sikrede et ja. Der er da ville forringe dagpengene. Dette blev er virkeligt alvorligt. Derfor bør denheller ingen tvivl om, at det et frem- dog taget af bordet, bl.a. fordi at DI ne yderligere forringelser fjernes skridt. Men det er et fremskridt, som m e n te , a t de t va r ”d å rlig tim in g ”, sammen med fredspligten og alle er dyrt betalt. Barselfonden er en fordi at man var bange for store løn- andre ordninger, der forringer retten meget billig ordning for arbejdsgiver- krav fra arbejderne. Men nu er overtil at strejke. ne. Og samtidig med at afstemnings- enskomsten i hus, og regeringen har resultatet blev offentliggjort, kunne derfor frit spil.

LO vasker hænder regeringen oplyse, at de der står LO formanden Hans Jensen beklauden får ordningen vil blive omfattet Lokale lønforhandlinger gede, samme dag afstemningsresulaf den gennem staten. Overenskom- En stor del af bl.a. industrien skal tatet var kommet frem, at ikke flere sten blev altså vedtaget på grund af forhandle deres løn hjem ved lokal- havde stemt. Han mente, at man noget, som staten alligevel indfører. forhandlinger. Men disse kan vise næste gang måtte gøre mere for at Til gengæld er de mange krav fra sig at blive kortvarige. I industriens

3

● www.marxist.dk ● M a j/Ju n 4. Å rg a n g N r. 1 8

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk få folk til at stemme, eventuelt besøge arbejdspladser. Men det må siges, at det er lidt sent han er ude. Hvorfor gjorde de det ikke ved den her overenskomst. Dette kan kun skyldes en ting. At de frygtede, at det ville blive et nej. Hvis under 40 % stemmer skal nej-procenten være 25% af alle stemmeberettigede, er stemmeprocenten over, afgøres det ved simpelt flertal.

Derfor har LO toppen en klar interesse i at, der er en lav stemmeprocent.

Derfor kan man også se, at de forbund, der er gået ind for et nej, og som er gået aktivt ind i kampen, har fået en meget højere stemmeprocent.

Hvad Hans Jensen burde have sagt var, at disse afstemningsregler er udemokratiske, og at en overenskomst skal vedtages ved almindeligt flertal, lige meget hvor mange der stemmer.

Fagligt

berørte fagforeninger, er den store nej-procent faktisk imponerende. Nejkampagnen har været oppe imod 14 fagforbund, og er flere steder blevet nægtet adgang til forbundenes medlemmer. Her bør det være et klart krav, at repræsentanter fra nej siden får adgang til forbundenes blade og møder, så de kan give deres side af sagen. Hvis forbundene har forhandlet så gode overenskomster hjem, som de påstår, bør det ikke være noget problem for dem.

Hvad nu Den nye overenskomst er som tidligere nævnt dyrt betalt. Det er kun på meget få områder, der har været forbedringer. Generelt set har den ikke forbedret løn og arbejdsforholdene, men tværtimod lukket op for mere udnyttelse gennem fleksibel arbejdstid og stadig mulighed for at trykke Stort nej på trods af fagbevægelsens lønninger ved hjælp af den alt for lille apparat mindsteløn. Dagen efter at resultatet Når man tænker på, at nej kampgakom frem gik arbejderne på 6 slagterinen kun udgjordes af en lille del af de er i strejke i protest over den overens-

komst, de har fået presset ned over hovedet. Med denne overenskomst er der nu endnu mere brug for en fagbevægelse, der tør og vil kæmpe og forsvare sine medlemmer. Men dette kan kun opnås ved, at medlemmerne bliver aktive i deres fagforeninger og kæmper for en ledelse, der tør slås.

Kun sådan kan arbejderne gøre sig håb om bedre overenskomster i fremtiden.

Læs mere om fagforeninger og deres rolle i samfundet og i revolutionen i L e o n T ro tsky’s a rtike lsa m ling ”Om Fagforeninger” so m ka n find e s p å www.marxist.dk

%

Forholdet mellem Stemmeprocent og Nej-procent 100,0 90,0 80,0

Nej-pct

70,0

Stemmeprocent

60,0 50,0 40,0

Søjlediagrammet er lavet på b ag g ru nd af L O ’s egn e tal fra overenskomstafstemningen og viser en tydelig tendens til at; nu flere der stemmer, nu flere stemmer nej. Dette er måske meget naturligt, men understreger i hvert fald det demokratiske problem i den lave stemmeprocent.

j

30,0 20,0 10,0

BF R

Fr is ør

M H al K er fo rb un de t

Ti B

Si D rfo rb un de t

TL

Fu nk tio næ

M et al El fo rb un de t

D KA

R og Bl ik

N

N

F

ør

0,0

www.marxist.dk ● M a j/Ju n 4. Å rg a n g N r. 18 ●

4

Fagligt

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk

Opbyg lærlingebevægelsen - kæmp for en løn til at leve af og strejkeret!

FAGLIGT Af Lasse Bertelsen

De har ingen romantiske følelser for stedet bør både lærlingelønnen og at videreføre fagene og sikre en god SUen hæves, så den svarer til mindLærlingene er igennem historien uddannelse. De vil bare have billig stelønnen. En mindsteløn, der er altid blevet underbetalt og udnyttet arbejdskraft. Dette kan på ingen må- stillet krav om, skal være på 110 kr. som billig arbejdskraft. Situationen i de accepteres. Enten må arbejdsgi- ved de nyeste overenskomstfor2004 er ikke anderledes. Ved over- verne leve op til deres forpligtigelse handlinger. Lærlingen spiller en meenskomstforhandlingerne i 2004 og ansætte lærlinge, eller også må get vigtigt rolle. Uden lærlinge vil der havde lærlinge fra en række forde helt fratages ansvaret. Allerede ikke være faglært arbejdskraft i frembund, bl.a. SiD Ungdom stillet krav nu er der talrige eksempler på at tiden. Med andre ord vil samfundet om bedre arbejdsforhold og en løn- lærlinge bliver udnyttet som billig ikke kunne køre rundt, hvis ikke der stigning på 12 kr. Men resultatet var arbejdskraft i stedet skuffende. Lærlingene inden for næ- for at blive uddannesten alle fag fik en stigning på 4,5 de i deres fag. Men procent pr. år. Dette svarer til melhvis arbejdsgiverne lem 2 og 4 kroner pr. time alt efter ikke kan sikre en fag. Dette er ikke engang i nærheordentlig uddannelden af en ordentlig løn der er til at se, må staten overleve af. Den typiske førsteårslærling tage ansvaret og får omkring 40 kr. i timen. Dette for sikre en langt bedre at arbejde 37 timer om ugen. Dette uddannelse på de lønniveau har intet at gøre med de tekniske skoler. Detnormale lønninger på det danske te bør være under arbejdsmarked. I gamle dage ( 25- løbende kontrol af 3 0 å r tilbag e ) g ik m a n i læ re so m fagbevægelsen og 14-15å rig , o g læ rlin ge ne b oe de tyde lokale lærlingepisk stadig hjemme hos familien. klubber.

Lærlingelønnen var derfor et supplement til deres husholdning. Men i Argumentet med at dag går man typisk først i lære når lærlingene ikke kan man er mellem 18 og 20, hvor man- få en ordentlig løn, ge er flyttet hjemmefra, eller i hvert fordi de er under fald gør det under læretiden. Dette uddannelse er også understreger endnu mere, at lærlin- ulogisk. Man prøver gelønnen ikke er fulgt med. Hvem at få lærlingene til at kan betale mad, husleje, transport, acceptere deres dår- "Hvad er marxisme" er en 31 siders lang pjece hvor læseren introduceres for marxismens opfattøj osv. med en timeløn på 40 krolige lønninger, fordi telse af filosofi, historie og økonomi. Forfatterne ner? at man under andre kommer grundigt rundt om de basale hjørnesten i uddannelse kun får den marxistiske ideologi og efterlader læseren Nogle vil mene at man ikke kan for- SU. Men de tekniske med en elementær evne til at analysere hverdala n ge e n ”rig tig ” lø n til læ rlin g e ne uddannelse adskiller gens begivenheder, der uden marxismen som fordi de er under uddannelse. Man analyseredskab ofte virker ret så ulogiske. Har sig fra resten af udman før stiftet bekendtskab med marxismen vil p å stå r a t m e stren e ”ikke vil h a ve dannelsessystemet man alligevel få meget ud af at læse pjecen - Den rå d tila t an sæ tte læ rlin ge ”. M e n ved, at lærlinge arvil uden tvivl bevæbne dig med hårdtslående arallerede nu kan man se, at mestrene bejder og deltager i gumenter der kan bruges i den daglige kamp for ikke lever op til deres forpligtigelse produktionen. Deret socialistisk samfund. med hensyn til at ansætte lærlinge. udover kan man helMellem 8.000 og 9.000 mangler en ler ikke gøre lærlin”Hvad er marxisme" kan læse, printes og/eller læreplads. Tilsyneladende er lærlin- gene ansvarlige for, bestilles på www.marxist.dk eller bestilles pr. email: marxist@marixist.dk, eller pr. almindeligt gelønnen allerede for høj ifølge arat der i Danmark er brev: Socialistisk Standpunk, poste restante Nørbejdsgiverne. Men her kommer aren SU som også er rebrogade 10, 2200 Kbh. N. Pris: 20 kr. bejdsgivernes reelle hensigter frem. umulig at leve af. I

5

● www.marxist.dk ● M a j/Ju n 4. Å rg a n g N r. 1 8

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk

Fagligt

bliver uddannet nok lærlinge. Derfor bør man belønne de unge, der går i lære, i stedet for at straffe dem med lønninger, der minder om noget, der var godt istedet for at straffe dem med det dårligste arbejde og lønninger, der minder om noget, der var godt i romertiden.

landsdækkende faglige ungdomsorganisation der eksisterer ( udover Erhvervsskolernes Elev Organisation, der kun organisere folk der går på teknisk skole, og som for eksempel ikke fremsætter overenskomstkrav ) . LOU er ikke en særlig aktiv organisation, men det er en skam, for det er der brug for. Derfor bør alle lærlinge, der vil kæmpe for at få I 1989 nedlagde Lærlinge og ungar- bedre arbejdsforhold opbygge deres bejdernes LandsOrganisation sig lærlingeklubber og sammen arbejde selv. Den havde ellers haft stor suc- i LO Ungdom. Gjorde man det, ville ces i 70erne og 80erne. Den formåe- man kunne skabe en landsdækkende at samle og organisere titusinder de lærlingeorganisation der igen af lærlinge og sætte lærlingens krav kunne føre lærlingenes krav frem. på dagsordenen. I dag har vi LO Også EEO bør gøre alt for at få sine Ungdom, som dengang blev startet aktive lærlinge til at blive aktive i deaf bureaukratiet i fagbevægelsen for res lærlingeklubber ( som tit skal at splitte lærlingenes kamp. Hvad opbygges fra bunden ) . Derudover man end kan synes om det, må man bør EEO indgå et tæt samarbejde acceptere, at det i dag er den eneste med LO Ungdom for en kæmpende

lærlingebevægelse.

En naturlig del af det bør være kravet om strejkeret til lærlinge, der ellers i dag er stavnsbundet til deres arbejdsgivere, selv under en konflikt.

I et demokratisk samfund bør alle have retten til at organisere sig og kæmpe for bedre forhold. Derfor skal lærlingene have strejkeret.

S iD U ng do m ’s la n d sle de lse op fo rdrede sine medlemmer til at stemme nej til overenskomsten fordi lærlingenes krav var blevet ignoreret. Og i slutningen af 2003 var tusinder af SKP lærlinge (uden læreplads ) på gaden i protest mod den borgerlige regerings angreb på SKP ordningen.

Dette viser klart at passiviteten blandt lærlingen som var udbredt op gennem 90erne er ved at være slut.

Barselsfonden – sikrer ikke kvinderne FAGLIGT Af Marie Frederiksen Barselsfonden blev fremført som den store sejr ved overenskomstforhandlingerne, men den kan på ingen måde opveje de mange dårlige dele af overenskomstforslaget.

række forhold der gør at kvinderne hverken er sikret mod fyring i forbindelse med barsel, eller i ansættelse h vis de e r ”i d e n fø d ed yg tige a ld e r ”. D e r e r stad ig en ræ kke b e sværligheder forbundet med barsel for arbejdsgiverne; under barsel er der særlige sikkerhedsregler for Det positive ved barselsfonden er at kvinder så de ikke aborterer, de skal perioden med fuld løn under barsel finde en ny medarbejder i mellemtiudvides med typisk 10 uger - det må den, som skal læres op osv. betragtes som et plus. Men samtidig kan man sige der burde være fuld Intet nyt under solen løn under hele barselsperioden, og At der gøres forsøg på at sikre kvinogså til fædrene. derne er selvfølgelig positivt, men det er alligevel utroligt at problemet Derudover betyder barselsfonden at endnu ikke er løst! Det har i mange arbejdsgiverne skal udligne udgifter- år været ulovligt at diskriminere på ne til barsel imellem sig, i stedet for arbejdsmarkedet pga. køn, det er som nu at det er den enkelte arulovligt at fyre kvinder under barsel bejdsgiver med en medarbejder på osv. Barselsfonden ændrer således barsel der betaler. Dette skulle bety- ikke reglerne, formålet er åbenbart de at kvinder ikke bliver diskrimine- at gøre det lettere for virksomhederret på arbejdsmarkedet når de søger ne at overholde allerede eksisterenarbejde. Men det sikrer barselsfonde regler. Og dette viser med al tyden på ingen måde, der er stadig en delighed at arbejdsgiverne er fuld-

stændig ligeglade med kvinderne, og også vil være det i fremtiden – det er altså intet nyt under solen.

Ikke de store udgifter for arbejdsgiverne Barselsfonden vil ikke betyde de store udgiftsstigninger for arbejdsgiverne – det er klart at nogle skal betale mere, mens andre mindre, men samlet set har lønmodtagerne ikke fået det store. Og for at føje spot til skade annoncerede regeringen samtidig med at overenskomstresultatet blev offentliggjort, at de ville indføre barselsfonden for hele arbejdsmarkedet. At hele arbejdsmarkedet får en barselsfond er selvfølgelig positivt, men det kunne regeringen jo bare have besluttet før overenskomstforhandlingerne! I stedet kom barselsfonden til at spille en afgørende rolle for at overenskomsten gik igennem.

www.marxist.dk ● M a j/Ju n 4. Å rg a n g N r. 18 ●

6

Politik

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk

EU og valget til det europæiske parlament POLITIK Af Marie Frederiksen

skyldning, og at Maastricht, som er selve grundlaget for EU, er ved at Nu går valgkampagnerne til valget til bryde sammen. det europæiske parlamentsvalg 13. For et par år siden havde Portugal et for stort underskud, hvorefter de blev juni snart i gang – endnu engang ska l vih ø re a rgu m en te r fo r ”e t m e - pålagt en heftig bøde. Men i 2003 havde både Tyskland og Frankrig for re in te g re re t E u ro pa ” p å d e n en e store underskud, men de besluttede sid e , og fra den an den side a t ” belejligt, at reglerne i denne omgang D a n m a rk m å u d af E U ”. ikke gjaldt for dem.

Men begge siderne i valgkampen, Her i år er en række flere finansminib åd e ”ja ” o g ”n e j” m a n g le r en stre fra bl.a. Holland, Italien, Portuordentlig analyse af, hvad EU er, hvor det er på vej hen, og hvad alter- gal og England, samt igen Tyskland og Frankrig mødt op i EU med nyhenativet er. den om, at de også vil få for store underskud.

Hvad er EU EU er først og fremmest et symptom Store spændinger på verdenskapitalismen. EU er et Vi ser i øjeblikket stigende spændinforsøg fra de europæiske kapitaliger mellem de forskellige regeringer sters side på at stå imod USA, Japan, og nu også Kina, som økonomi- i EU. Disse spændinger er taget til, efterhånden som økonomien er gået ske supermagter.

De europæisk baserede multinatio- nedad. Den økonomiske situation i nale firmaer behøver en stærk hjem- EU har været for nedadgående i den mebase for at kunne vinde i konkur- se ne ste p e riod e; E U ’s B N P ste g med en årlig rate på bare 0,4% i sidrencen udenlands. ste kvartal af 2003, og den industriSamtidig bruger regeringerne over elle produktion faldt med 1,8%. Den hele Europa, EU som en undskyldafgående økonomikommissær i EUning for at føre den samme politik; nedskæringer på velfærd, pensioner kommissionen Pedro Solbes har lige nedjusteret sit vækstskøn for euroosv. samt privatiseringer og svækzonen i 2004 til 1,7% kelse af fagforeninger. ( J yllandsposten 04.04.04 ). Den økonomiske nedgang, EU-landene Maastricht-traktaten smuldrer oplever i øjeblikket, bliver yderligere Politikerne henviser bl.a. til konverforværret af euroen, der forsøger at genskravene fra Maastrichtforene nationale økonomier, der er traktaten, når der skæres ned; heri på vidt forskellige niveauer. Forsøer det bl.a. bestemt at intet medlemsland må have et statsunderskud get på at skabe en fælles valuta har på over 3% - så kan vi jo nok forstå, vist sig ude af stand til at komme ud over en af kapitalismens fundamenat der ikke er andet at gøre end at skære ned! Men pointen er, at det jo tale modsætninger: nationalstaten, lige netop er politikerne selv, der har med de nationale borgerskabers forskellige interesser. besluttet disse krav – det er dem, Vi så bl.a. spændingerne bryde ud i der sidder til møderne og tager belys lue under Irak-krigen, hvor en slutningerne, og dem som kan lave beslutningerne om. Og endnu hulere række nationer valgte at støtte sig til USA og gå med i koalitionen; bl.a. bliver undskyldningen, når man ser på udviklingen i EU over det seneste Danmark, England og Spanien. Som år. Der ser man tydeligt, at kravene i modvægt til dette stod de to største økonomier i EU; Tyskland og FrankMaastricht bare var en dårlig undrig – ikke fordi de var imod krigen af

7

● www.marxist.dk ● M a j/Ju n 4. Å rg a n g N r. 1 8

humanistiske grunde, men fordi krigen gik imod deres egne imperialistiske interesser i området. Denne splittelse viser alvorligheden af situationen – tidligere var medlemslandene i stand til at forhandle sig frem til et eller andet kompromis. Men efterhånden som økonomien går ned, begynder flere af de mindre lande at overveje, om det ikke er sikrest at satse på at læne sig op af USA, men samtidig kan de ikke frigøre sig fra Tyskland og Frankrig økonomisk.

Men ikke kun mellem landene stiger spændingerne, også internt mellem klasserne. En af grundene til at medlemslandene vælger at få for store underskud, er at de på hjemmefronten er blevet mødt af massiv modstand fra arbejdere og unge imod nedskæringer – de tør ikke foretage endnu flere. Over hele Europa har vi set enorme protester mod forringelser af pensionen, nedskæringer i velfærden, privatiseringer o.l.

EU-forfatningen – og hvad så?

Valgkampen til europaparlamentsvalget vil højst sandsynligt også dreje sig om den mulige afstemning om den såkaldte EU-forfatning.

Forhandlingerne om forfatningsteksten brød sammen i slutningen af sidste år, men er nu genoptaget med fornyet optimisme. Det ser nu ud til, at forhandlingerne skal afsluttes i dagene lige efter europaparlamentsvalget d. 13. juni.

Nogle af de elementer der diskuteres er, at nogle af de sager hvor medlemslandene i dag har vetoret skal overgå til flertalsafgørelser, og at ikke alle lande skal have en EUkommissær ( de små lande skal skiftes ). Grundlæggende er forfatningen ment som en slags grundlov for EU, hvor der vælges en form for præsident og udenrigsminister ( en fuldstændig umulig opgave, når man ser på Irakkrigen ) , og hvor de enke lte bo rge re iE U ”s ikre s d e sa m -

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk m e re ttigh ed e r ”, d e r e r o g så ta le om at flere områder skal ind under EU, såsom skattelovgivning, sociallovgivning o.l.

Det er klart, at vi som socialister er imod sådan en forfatning, da den vil slå den private ejendomsret fast, og højst sandsynligt også den monetaristiske økonomiske politik, som Euroen bygger på – det kan ingen socialister stemme ja til. EU er et reaktionært projekt.

Men den diskussion der allerede er startet i Danmark om forfatningen er hul; det har ingen som helst indflydelse om Danmark har en EUkommissær, det har ikke den store betydning om der skal stemmes via vetoret eller flertalsafgørelser – det er rigtigt, at EU på den måde kan træffe flere beslutninger – men allerede nu ser vi, hvordan de store lande ( økonomier ) sætter dagsordenen i EU. De små lande må følge de store lige meget hvad, ligesom Danmark i dag følger Maastrichttraktatens krav, selvom vi officielt står udenfor den sidste fase af ØMUen. Den politik der føres i alle EU-lande, ligegyldigt regeringsparti, er en politik med kontrareformer, fordi økonomien ikke er til andet.

Skellet går således ikke mellem store og små lande, men mellem klasser – over hele EU ser vi en politik, der er rettet direkte mod arbejderklassen.

Politik

Mere om EU Vil du gerne læse en dybere socialistisk analyse af EU? Så er blad n r. 2 i se rie n ”S o cia lis tis k b a g g ru n d ” lig e no g e t fo r d ig . ”E t a lte rn a tiv til d e n e u ro p æ iske u nio n ” e r skrevet i 1997 af Alan Woods, der er redaktør for de engelske marxisters avis Socialist Appeal. Alan W o o d s fo rkla re r b l.a . b å d e E U ’s historiske og økonomiske baggrunde, de enkelte landes situationer og opstiller et klassemæssigt alternativ til den europæiske union. ”E t a lte rn a tiv tild e n e uro p æ is ke u n io n ” ka n læ se , p rin te s o g /e lle r bestilles på www.marxist.dk eller bestilles pr. e-mail: marxist@marixist.dk, eller pr. almindeligt brev: Socialistisk Standpunk, poste restante Nørrebrogade 10, 2200 Kbh. N. Pris: 20 kr.

opløsning ” (J ylla n d spo sten

28.03.04 ) .

Dette er tydeligt tegn på de spændinger, der opbygges over hele Europa – folk er utilfredse med den førte nedskæringspolitik, og mange vil derfor stemme nej i protest mod deres egne politikere. Allerede nu er Polens premierminister blevet nødt til a t træ kke sig tilba ge . M e n e t ” N e j” fje rn e r ikke g ru nd lag et fo r E U : kapitalismen.

Og det er lige præcis problemet også til Europaparlamentsvalget – for hvem søren skal man stemme på?

Først må det slås fast at valget til parlamentet ikke spiller nogen afgørende rolle for almindelige mennesker. Som sagt ovenfor kan spørgsmålet om EU ikke isoleres fra Folkets stemme? spørgsmålet om klassekamp. Man Forskellige EUmå altså stemme på en kandidat fra modstandsbevægelser, bl.a. Junibe- et af arbejderpartierne, en kandidat vægelsen, kører lige nu kampagne der vil repræsentere arbejdernes for at forfatningen skal til folkeafinteresser. Men arbejderklassen kan stemning i medlemslandene. Men på ingen måde sikres bedre forhold politikerne over hele Europa er død- gennem EU, derfor må en kandidat se n s ræ d fo r d e re s b efo lkn ing e r; ”I samtidig være kritisk overfor EU. Af en meningsmåling fra efteråret 2003 erklærede nej-lister finder vi Junibemente under halvdelen af de advægelsen og Folkebevægelsen. Prospurgte EU-borgere, at deres lands blemet med begge disse lister er, at m e d le m skab af E U e r e n go d ting… de består af både socialister og borSamme måling viste, at et flertal af gerlige. Det er klart hvilke interesser EU-borgerne enten vil være ligegla- borgerskabet har – at skære ned på de eller direkte glade, hvis EU går i arbejderklassens forhold. Dette gæl-

der både for de borgerlige, som går ind for EU, og de som er imod. Et Danmark uden for EU løser på ingen måder arbejderklassens problemer, så længe ondets rod, kapitalismen, består. Når socialister samarbejder med borgerlige på sådanne lister underligges de borgerlige løsningsforslag. Det er svært at finde egnede kandidater på nuværende tidspunkt.

Løsningen må i stedet være at alle socialister først og fremmest afskriver sig ethvert samarbejde med borgerlige. I stedet må vi på længere sigt kæmpe for, at arbejderpartierne går i samarbejde for den eneste politik, der kan sikre bedre forhold for arbejderklassen; en politik der går imod EU, og som i stedet kæmper for et Europas forenede socialistiske stater.

Det eneste reelle alternativ til EU er et socialistisk forenet Europa, og den eneste måde dette kan komme igennem er ved, at den europæiske arbejderklasse går sammen på tværs af grænserne og bekæmper EU – ikke gennem parlamentet, men ved at vælte EU, de nationale stater og alle de andre af det kapitalistiske systems institutioner. Kun på den måde kan en samling af befolkningerne i Europa ske, uden at det bliver på arbejdernes bekostning.

www.marxist.dk ● M a j/Ju n 4. Å rg a n g N r. 18 ●

8

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk oppositionen tilbage, viser hvilken magt arbejderklassen har, når den står sammen. Det viI år 2002 prøvede ser også, hvordan de historier man ” o p p o sitio n e n ”, (d e r b e stå har hørt i danske medier om, at Chaaf de mest reaktionære kræfter i Ve- vez skulle være upopulær blandt det nezuela, kirken, virksomhedsejere meste af befolkningen, er løgn fra osv. ) , at afsætte Chavez ved et ende til anden. kup. Det land, der var hurtigst ude og ønske tillykke med kuppet, var Amerika og borgerskabet i VenezueUSA. De fleste Venezuelanere mela viste i den forbindelse hvor hul ner da også, at USA havde en mederes snak om demokrati er. De ønget stor finger med i spillet i kuppet, sker tydeligvist ikke demokrati men b la nd t de m istæ n kte e r U S A ’s a m magt til dem selv. bassadør i Venezuela, Charles Shapiro. Den nyindsatte præsident fra Hvorfor er USA så bange for Veneoppositionen er nok en af dem der zuela? har siddet kortest, fordi da arbejder- Der er selvfølgelig flere grunde. Vene hørte, at deres præsident var blenezuela er en af verdens store provet afsat gik de straks på gaden. ducenter af olie og er derfor af vital Kupmagerne blev tvunget til at gå af interesse for USA. Men dette er kun og genindsætte Chavez. At så man- en af grundene. En vigtigere grund ge folk gik på gaden, og fik tvunget er nok, at USA er bange for, hvad

Venezuela under angreb!

IINTERNATIONALT Af Teis Amundsen En ting der desværre ikke har fået meget plads i de danske medier er hvad der forgår i Venezuela, og når det endelig er blevet dækket har artiklerne været fulde af fejl og fordrejninger.

Den nuværende præsident for Venezuela, Hugo Chavez, blev valgt i 1 99 8 på et p ro g ra m m ed fo rbe d rin ger til Venezuelas arbejdere og fattige. Selvom disse reformer ikke ændrede noget grundlæggende ved ejerforholdene, så borgerskabet i Venezuela og den amerikanske regering det alligevel som en provokation.

Hands Off Venezuela!

– Kampagne for at forsvare Venezuela Socialistisk Standpunkt har i samarbejde med marxistiske aviser og grupper over hele verden iværksat en kampagne til forsvar for Venezuela. Selvom vi måske ikke er enige, i alle de skridt Chavez regeringen tager, mener vi, at det er yderst vigtigt at forsvare Venezuela imod indgriben fra USA og finansverden. Venezuela er internationalt set meget isoleret, og derfor bliver enhver støtte modtaget med kyshånd. Chavez har givet sin personlige støtte til ka m pa gn en ”h a n d s o ff V en e zu e la ”, o g h a r på lan d sd æ kken de tv (i p ro g ra m m e t ”A lo P re sid en te ” ) oplæst underskrifter, rost initiativet og tilmed inviteret nogle af kampagens aktive i studiet. Også blandt de Venezuelanske arbejdere og fattige er kampagnen med til at vise dem, at de ikke står alene. I resten af verden er kampagnen blevet godt

modtaget af arbejderpagne hjemmesiden ofbevægelsen. Flere fentliggør vi ofte analyser parlamentsmedlemaf situationen i Venezuela, mer fra Pakistan, du kan tilmelde dig en England med mere særlig mailingliste, hvor du har givet deres støtte. modtager opdateringer At folk i ledende posihver gang, der sker noget tioner giver deres nyt i Venezuela. Læs støtte, bliver i Venehvordan du gør på zuela set som et tegn www.marxist.dk. Vi opforpå, at de er på rette drer dig til, at tage kamHugo Chavez - Alo vej. Dette kan vi selvføl- President - April 17 pagnen op de steder hvor gelig ikke sidde overhødu er aktiv. For eksempel rigt i Danmark! elevråd, fagforening, partiforening Derfor lancerer vi Hands Off Veneosv. På den måde vil støtten blive så zuela kampagnen i Danmark. Vi op- stor som mulig og vil vise arbejderne fordrer derfor alle, der vil være med i Venezuela, hvilken massiv støtte til at støtte Venezuela om at skrive til de har i resten af verden. os. Så vil du får nærmere at vide om Vi er som sagt i gang med at planunderskriftsindsamlingen, og hvilke lægge aktiviteter og håber at du vil aktiviteter vi planlægger i den forbin- støtte kampagnen. delse. Både på vores danske og in- Et nederlag i Venezuela er et nederternationale hjemmeside samt kam- lag for os alle!

www.handsoffvenezuela.org 9

● www.marxist.dk ● M a j/Ju n 4. Å rg a n g N r. 1 8

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk det vil kunne sætte gang i, i hele Latin Amerika. På hele kontinentet spreder utilfredsheden sig, og mange folk spørger sig selv, om kapitalismen på nogen måde kan sikre deres leveforhold. I den forbindelse kan USA ikke tolerere, at et land som Venezuela står frem og viser et andet alternativ. Man har ikke indført socialisme i Venezuela. Men om det er den vej man skal gå, bliver stadig diskuteret både i regeringen, men vigtigst af alt blandt arbejderne og de fattige, som udgør størstedelen af befolkningen. USA er altså bange for den effekt som Venezuela har over for arbejdere og fattige i resten af Latin Amerika. Blandt andet derfor støtter de også den højreorienterede regering i Colombia, der er imod Venezuela. På nuværende tidspunkt er det meget usandsynligt, at USA vil gå ind med tropper i Venezuela, da

Politik

allerede provokerede og vil forsøge et nyt kup. Hvad der må gøres i Venezuela nu, er først og fremmest at de har hænderne fulde i Irak. De ved gå efter de folk, der med voldelige også, at de problemer de har i Irak, midler vil smide Chavez på porten. ville være tusinde gange større i Ve- Reformerne som Chavez har gennezuela. I Venezuela ville de møde nemført kan ikke fastholdes under modstand med det samme. Og den kapitalismen. Derfor må de venezuepsykologiske effekt på deres solda- lanske arbejdere fortsætte med at ter ville være katastrofal, fordi de overtage fabrikkerne, og sætte proville skulle kæmpe imod størstededuktionen under deres egen ledelse len af befolkningen. Flere amerikan- og kontrol. Hvis man vil have varige ske soldater og den almindelige be- forbedringer, må man bryde med folkning ville i den forbindelse nok kapitalismen, og i stedet bruge de begynde, at spørge sig selv hvorfor værdier der bliver produceret til alles Venezuela skulle være så slemt, når bedste. folk rent faktisk har indflydelse og har fået bedre forhold.

Nej til Amerikansk intervention i Ve-

nezuela!

Hvad er det næste skridt?

Forsvar den Venezuelanske revolutiN o g le fo lk m en e r, a t m an ikke ”s ka l on! g å fo r vid t ”, fo rd i d e t vil p rovo ke re USA. Men som vist ovenfor er USA Fremad mod socialisme!

Kampagnen godt modtaget i Venezuela I forbindelse med deres støtte til kampagnen blev en række marxister for nyligt inviteret til Venezuela af Præsident Chavez. Alan Woods, som er mangeårigt aktiv i klassekampen, og som bl.a. er forfatter til flere bøger, blandt andet om marxisme og moderne videnskab. Derudover er han redaktør for den britiske avis Socialist Appeal og internetsiden In Defence Of Marxism ( w ww.marxist.com ) Manzoor Ahmed, som sidder i Pakistans parlament for PPP og har været aktiv i kampen mod flere diktaturer og for socialisme. Han er også redaktør for tidsskriftet Asian Marxist Review, The Struggle og leder af kampagnen til forsvar for de pakistanske fagforeninger.

Samt generalsekretæren for de spanske studerendes fagforening, S in d ica to d ’E stu d ie n te s. S in d ica to har igennem tiderne arrangeret

kæmpe demonstrationer for studerende blandt andet imod Irak krigen.

I forbindelse med deres besøg i Venezuela var de med til flere møder og diskussioner om Venezuelas fremtid. Det spørgsmål arbejderne i Venezuela står overfor er hvad de næste skridt er; om man tage revolutionen videre imod socialisme.

Til et møde i TRABUCO (der er en sammenslutning af arbejdere der støtter revolutionen ), understregede Alan Woods følgende: at man må bevæbne arbejderklassen, så de bliver i stand til at slå endnu et kupforsøg ned. Og at man må opbygge et revolutionært masseparti/ organisation på et marxistisk grundlag.

Alan Woods taler til et TRABUCO-møde

de, at man måtte slippe af med de reformistiske tendenser, der holder revolutionen tilbage, og i stedet sætte gang i et program med ekspropriationer af de store nationale firmaer, der var med til at organisere kupforsøget.

Talen blev godt modtaget og i modsætning til de folk, der siger at Venezuela må være venezuelanernes Derudover understregede han, at egen sag, så vil arbejderne og aktiviman ikke måtte tro, at kontrarevoluti- sterne meget gerne høre hvilke foronen var død, bare fordi de var ble- slag, andre har til, hvordan man kan vet slået en gang. Og han påpegeforsvare og udbygge revolutionen.

www.handsoffvenezuela.org www.marxist.dk ● M a j/Ju n 4. Å rg a n g N r. 18 ●

10

Internationalt

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk

USA – valg og voksende ulighed INTERNATIONALT Af Teis Amundsen

hvor Kerry og Bush er enige. Rent faktisk ville Kerry ved roret kunne I den seneste tid har der været skre- være endnu bedre for den amerikanske elite, fordi han formentlig vil vævet og vist meget i danske medier om det kommende valg i USA. Val- re mere tilbøjelig til at lægge alt det rod, USA har lavet i Irak, over på get ser nu ud til at komme til at stå imellem John Kerry fra Demokrater- FN. Hvis FN overtog byrden i Irak ne og den siddende præsident Geor- ville USA stadig kunne udnytte landet, samtidig med at de ville slippe ge W. Bush fra Republikanerne. I danske medier bliver Demokraterne for en stor del af byrden ved at holde tit fre m stille t so m ”ve n stre flø je n ”. det besat. Valget står altså imellem to onder.

Dette er dog langt fra sandheden. I forhold til Bush vil enhver politiker næsten virke venstreorienteret. Men Dårligere Forhold For Amerikanerne dette ændrer ikke på at Demokrater- Im e n s U S A ’s e lite slå s o m h ve m nes politik for det meste er den sam- der skal styre landet, bliver tingene me som Bushs, de er bare bedre til stadigt værre for almindelige arbeja t få d en tila t se ”s p ise lig ” u d . P å dende amerikanere. De seneste tal viser at 9 millioner er arbejdsløse og alle vigtige punkter ser det ud til at Kerry vil fortsætte Bush politik, hvis at 2 millioner af dem ikke har kunnet han bliver valgt. Som enhver anden finde et job i 27 måneder. Samtidig har mange af dem, der rent faktisk præsidentkandidat ( undtaget en har et job, svært ved at få det til at masse, der aldrig vil blive valgt ) løbe rundt. For eksempel havde 61 ko m m e r K e rry fra U S A ’s e lite . I procent af de, der søgte om akut hans præsidentkampagne har man fødevarehjælp rent faktisk et job. imidlertid prøvet at nedtone dette.

Hvis man ikke engang kan blive mæt For eksempel har Kerry forsøgt at sløre sin personlige formue og med- af sin løn så må den nok siges at lemskab af et hemmeligt selskab for være for lav. Derudover har mange svært ved at finde boliger, der er til e liten ka ld et ”S ku ll a n d B on e s ”, hvor blandt andet Bush er medlem, at betale, og dem der endelig er, ligger langt væk og er ofte det rene netop fordi Kerrys folk er klar over, at større og større dele af det ameri- slum. kanske samfund er træt af en regering, der kun hjælper de rige og giver Selvom der er meget tale om at det begynder at gå bedre for amerikansk dårligere forhold til det store flertal.

Kerry har som Senator støttet Bush i økonomi, er der nogle ting man lige m å ta ge ib e tra gtn in g . ”V æ kste n ” i mangt og meget, han stemte for økonomien er skabt af at færre folk "anti-terror"-lovgivningen, der har producerer mere. Det er altså et tygjort store indhug i de borgerlige frihedsrettigheder, og han stemte for deligt eksempel på man ikke skaber flere jobs men bare tvinger arbejder” P la n C o lu m b ia ”, d e r g ro ft sag t går ud på at støtte den yderst højre- ne til at arbejde hurtigere. Så de bliorienterede regering under dække af ver ikke skabt flere jobs selvom a t b e kæ m pe ”te rro riste r ”, d e ru d - Bush lovede det. Ifølge det amerikanske tidsskrift National Journal over har han gjort det klart at de vil holde vågent øje med Venezuela og skal der skabes 400.000 jobs hver måned indtil slutningen af 2004 for fortsætte støtten til kontrarevolutionen. Ligesom Bush vil han støtte et a t n å B u sh ’s p la n ! D e tte e r se lvfø lgelig umuligt. Fremtiden ser altså nyt kup i Venezuela, hvis det kommer. Krigen i Irak er endnu et punkt kun lys ud for en lille del af USA; de amerikanske kapitalister.

11

● www.marxist.dk ● M a j/Ju n 4. Å rg a n g N r. 1 8

Er der noget alternativ?

Det store problem er at der ikke er noget parti der bygger på den amerikanske arbejderklasse. Der findes selvfølgelig forskellige socialistiske småpartier (blandt andet kommunisterne som støtter Demokraterne ) men ingen af dem har kunnet nå arbejderklassen. Det store problem er nemlig at ledelsen i fagbevægelsen støtter Demokraterne, der er et borgerligt parti. I England blev Labour skabt på baggrund af fagforeningerne og det samme vil være muligt i USA hvis lederne bliver pressede til det af medlemmerne. Med et arbejderparti som dette ville det være muligt at komme ud til hele USA. Og dette vil klart være et kæmpe fremskridt. Derudover ville det virke som et samlingspunkt på alt fra fagforeningsaktivister til kommunister.

Selvfølgelig vil de ikke kunne skabe varige fremskridt medmindre man bryder med kapitalismen. Men med skabelsen af sådan et parti ville grunden være lagt. Nogle folk mener desværre dette er umuligt. Men hvordan skulle en revolution så nogensinde være mulig? Den amerikanske arbejderklasse har en lang og stolt tradition for militant kamp.

Ganske tit sendte cheferne pistolmænd efter fagligt aktive, men de blev ved alligevel. Man skal altså ikke forledes til at tro at den amerikanske arbejderklasse bare per definition er ligeglad. Under overfladen ulmer uroen, og på et tidspunkt vil det give sig udtryk i en eksplosion.

Der skal ikke herske tvivl om, at det bliver en hård opgave, men når først den amerikanske arbejderklasse begynder at røre på sig vil tingene ske hurtigt. Og vigtigst af alt vil den være næsten umulig at stoppe!

Læs mere om valgkampen og situationen i USA generelt på S o cia list A p p e a l’s og WIL’s (W o rke rs In te rn a tio ntional League) hjemmeside www.socialistappeal.org

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk

Teori

Marxisme versus terrorisme TEORI Af Frederik Ohsten

kramperne og turbulensen, og giver dem tilmed en mere voldsom og barDer er ingen tvivl om, at terrorisme barisk karakter. For eksempel har fylder en stor del af den globale krigen i Irak ikke løst noget, men kun dagsorden. Særligt efter 11. septem- skabt endnu større kaos og ustabiliber 2001 har der været meget fokus tet end før. på terror. I Danmark har vi fået en terrorpakke, og vi kan i aviserne læ- Terrorisme og krig lever af hinanden se om terrorberedskab i lufthavne, og skaber en ond cirkel af aktion og havne, på jernbanestationer og man- reaktion. Det barbari vi har set i den ge andre steder. Det er klart for de tredje verden i årtier, spreder sig nu fleste, at Danmark ikke står uden for til avancerede kapitalistiske lande. verdensordenen, og der har været Massakren i Madrid var et skrækkeflere advarsler om, at organisationer ligt bevis for dette. som al-Qaida vil slå til i landet.

De borgerlige er hyklere Al-Qaida har vakt meget opsigt på Hver gang, der har været et terrorgrund af deres fuldstændig hensyns- angreb, træder de borgerlige ledere løse terror, og fordi de bevidst går frem og taler om moral og etiske efter at slå så mange som muligt værdier. Den marxistiske modstand ihjel. I Madrid dræbte de 200 folk på mod individuel terrorisme har intet til vej til arbejde og skole. Det var ikke fælles med de borgerliges krokodillegeneraler eller statsledere, men altårer. De samme ledere, der på mindelige arbejdende mennesker. overfladen tager afstand fra drab på Terrorismen var i gamle dage mest uskyldige, tøver ikke med at bombe rettet mod konger, hærchefer og og invadere fremmede lande, hvis andre enkeltpersoner, der stod i d e t pa sse r de m . D e ha r intet ” spidsen for et system, der undertryk- m o ra lsk ” p ro b le m m e d a t sen de te folk. Det gjorde, at nogle kunne politi med hunde ind mod strejkende sympatisere med terrorister, simpelt- arbejdere, når det drejer sig om arh en fo rd id e ”g jo rd e no ge t ”. I d a g bejdsgivernes profit. Og de borgerlikan ingen være i tvivl om, at indivige i Danmark har aktivt støttet såvel duel terrorisme ikke har et eneste Saddam Hussein, taleban-militsen progressivt atom i sig. og apartheid-diktaturet i Sydafrika, da det kunne betale sig.

Terror et symptom Terrorisme, der har antaget karakter I virkeligheden har de borgerlige stor af en kronisk og uhelbredelig syggavn af terrorisme. Det giver dem dom, er blot endnu et symptom på gode kort på hånden til at indskrænden krise, som det kapitalistiske sy- ke arbejderklassens rettigheder, og stem befinder sig i. Ved at fokusere det styrker deres egen magt. Og på symptomet og ignorere dets årmed USA's (og Danmarks ) fremsag, håber kapitalisterne på at afle- færd i Mellemøsten, agerer imperialide massernes opmærksomhed fra sterne som det bedste rekrutteringssystemets grundlæggende tilbagekontor for Hamas, Mahdi-hæren og gang. De prøver desperat at løse de lignende grupper. Imperialisterne problemer, som verdenskapitalisbruger også diverse terror-grupper til mens krise medfører, med rå magt. at knuse arbejderbevægelsen og venstrefløjen, for eksempel har den N å r de fo rsø ge r at gen op re tte ” israelske efterretningstjeneste støttet o rd en ” ve d a t b ru ge d e res ove rvæ l- Hamas mod venstreorienterede padende militære kraft, øger de blot læstinensiske grupper. Virkelighe-

den er, at de store kapitalister ikke er interesseret i at udrydde terrorismen, fordi den fjerner fokus fra de virkelige problemer og skaber støtte til de borgerlige.

Kernen i spørgsmålet om terrorisme er, at kapitalismen er ude af stand til at bekæmpe terror. Så længe kapitalismen er ude af stand til at udrydde sult, elendighed, arbejdsløshed, fattigdom og krig, vil den ikke kunne udrydde terrorismen. Det vil sige aldrig. Og individuel terrorisme vil aldrig nogensinde gøre en ende på de store banker og firmaers grusomme dominans over den 3. verden.

Selv hvis Bin Laden havde haft held til at udradere hele Pentagon, ville d e t ikke æ nd re en tø d de lp å U S A ’s fremfærd i resten af verden. Og det ville i særdeleshed ikke rokke det kapitalistiske system.

Der er ingen tvivl om, at særligt masserne i den arabiske verden nærer et stort had til USA. Det er ikke tilfældigt, men bunder i, at USA har støttet det ene reaktionære regime efter det andet. Lige fra det fundamentalistiske Saudi-Arabien til Shahen i Iran. Og så må det ikke glemmes, at imperialisterne i årevis har udsultet det palæstinensiske folk.

Men løsningen er ikke individuel terror. Løsningen på marokkanernes problemer er ikke, at sprænge spanske arbejdere i luften. For araberne er det nødvendigt at smide imperialisterne på porten, og sparke alle de rådne regimer bort. Og for os i Danmark er den bedste beskyttelse mod terror at stoppe al deltagelse i imperialistiske krige og opbygge en verden, hvor der er nok til alle, og hvor ingen frygter for, hvilke rædsler kapitalismen bringer i fremtiden.

Læs mere om marxisme og terrorisme på de følgende sider i Leon T ro tsky ’s a rtike l ”H vo rfo r m a rxiste r e r im o d ind ividu e lte rro rism e ”.

www.marxist.dk ● M a j/Ju n 4. Å rg a n g N r. 18 ●

12

Teori

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk

Hvorfor marxister er imod individuel terrorisme Følgende tekst blev skrevet af Leon Trotsky i 1909 og bringes her for første gang på dansk.

Hvorfor?

A t ”te rro rise re ” m e d tru slen o m strejke, eller rent faktisk at udføre en strejke, er noget, kun industriarbejVores klassefjender ynder at klage dere kan gøre. Den sociale betydover vores terrorisme. Hvad de me- ning af en strejke afhænger først af ner med dette er forholdsvis uklart. virksomhedens størrelse eller størDe vil gerne stemple alle proletaria- relsen på den branche eller industri, tets aktiviteter imod klassefjendens den berører og dernæst af, i hvilken interesser som terrorisme. Strejken grad arbejderne, der deltager i den, er, i deres øjne, principielt en terrori- er organiserede, disciplinerede og stisk metode. Truslen om strejke, klar til handling. Det er lige så sandt organiseringen af en blokade, en for en politisk strejke, som for en økonomisk boykot af en slave-boss, økonomisk en af slagsen. Det er en moralsk boykot af en forræder fra fortsat den kampmetode, der udvore egne rækker – alt dette og me- springer af arbejderklassens produkget mere kalder de terrorisme. Hvis tive rolle i det moderne samfund. terrorisme forstås på denne måde, som enhver handling, der truer eller Nedtoner massernes rolle gør skade på fjenden, så er hele For at udvikle sig, behøver det kapiklassekampen ikke andet end terro- talistiske system en parlamentarisk risme. Og det eneste spørgsmål, der overbygning. Men på grund af, at det står tilbage, er hvorvidt de borgerlige ikke kan begrænse den moderne politikere har ret til at udgyde deres arbejderklasse til en politisk ghetto, flod af moralsk indignation over pro- må det før eller siden tillade, at arletarisk terrorisme, når hele deres bejderne kan deltage i parlamentet. statsapparat med dets love, politi og Ved valg finder proletariatets massemilitær ikke er andet end et apparat karakter og dets politiske udviklingstil kapitalistisk terror! niveau – kvantiteter, der igen er bestemt af dets sociale rolle, først og Imidlertid må det siges, at når de fremmest dets produktive rolle – anklager os for terrorisme, prøver de dets udtryk.

– selv om det ikke altid er bevidst – at give ordet en smallere, mindre Ligesom i en strejke afhænger metoindirekte betydning. Når arbejdere de, mål og resultatet af valgkampen for eksempel beskadiger maskiner, altid af arbejderklassens sociale rolle er det terrorisme i streng forstand. og dens styrke som klasse. Kun arDrabet på en arbejdsgiver, en trusbejdere kan udføre en strejke. Håndsel om at sætte ild på fabrikken eller værkere som er udkonkurreret af en dødstrullel mod ejeren, et mord- fabrikken, bønder, hvis vand fabrikforsøg med en revolver i hånden ken forgifter, eller pjalteproletarer på mod en minister – alt dette er terro- jagt efter plyndringer, kan smadre risme i ordets fulde og egentlige for- maskiner, sætte ild på fabrikken eller stand. Imidlertid vil enhver, der har myrde dens ejer. en ide om det internationale Socialdemokratis natur, vide, at partiet al- Kun den bevidste og organiserede tid har været imod denne form for arbejderklasse kan sende en stærk terrorisme, og endda er en ganske repræsentation ind i parlamentets uforsonlig modstander. haller for at tjene arbejdernes interesser. Men for at slå en prominent embedsmand ihjel har du ikke brug for at have de organiserede masser

13

● www.marxist.dk ● M a j/Ju n 4. Å rg a n g N r. 1 8

bag dig. En opskrift på sprængstof er nok, og en Browning kan anskaffes hvor som helst. I det første tilfælde er der en social kamp, hvis metoder og mål udspringer naturligt fra den herskende sociale orden. I det andet tilfælde ser vi en rent mekanisk reaktion, der er ens alle vegne – i Kina såvel som Frankrig – og er meget slående i dens umiddelbare form ( mord, eksplosioner og så videre ), men er aldeles harmløs, hvad angår det sociale system.

En strejke, selv af mindre størrelse, har sociale konsekvenser: den styrker arbejdernes selvtillid, styrker fagforeningen og medfører ikke sjældent en forbedring af produktionsteknologien. Mordet på en fabriksejer medfører kun politi-relaterede effekter, eller en ny fabriksejer, hvilket ikke har nogen social betydning. Om en terroristisk handling, selv en “ s u cce sfu ld ” e n , ka ste r d en h e rskende klasse ud i forvirring, afhænger af de konkrete politiske betingelser. I hvert tilfælde kan forvirringen kun blive kort; den kapitalistiske stat baserer ikke sig selv på regeringens ministre og kan ikke elimineres med dem. Klasserne, den tjener, vil altid finde nye folk; mekanismen forbliver intakt og fortsætter med at fungere.

Men forvirringen blandt de arbejdende masser, som en terroristisk handling medfører, er meget dybere. Hvis det er tilstrækkeligt at bevæbne sig med en pistol for at opnå sit mål, hvorfor så besvære sig med klassekamp? Hvis lidt krudt og en lille klump bly er tilstrækkeligt til at skyde fjenden gennem nakken, hvilket behov er der så for at organisere klassen? Hvis det giver mening at skræmme højt placerede personer med eksplosioner, hvilket behov er der så for et parti? Hvorfor holde møder, masseagitation og valg, hvis man så let kan tage sigte på ministerbænken fra parlamentets tilhø-

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk

Teori

rerpladser?

Den politiske massestrejke, den be- Der er ingen grund til at understrege, I vore øjne er individuel terror utilla- væbnede opstand, erobringen af at Socialdemokratiet ikke har noget deligt fordi det nedtoner massernes statsmagten – alt dette er bestemt til fælles med de købte og betalte rolle i deres egen bevidsthed, over- af den grad, hvori produktionen er moralister, der efter hver terrorhandlader dem til deres magtesløshed og udviklet, klassernes ling kommer med udtryk”F o r re vo lu tio n e n e r ikk e e n retter deres øjne mod en stor helt og stilling, arbejderklaskelige erklæringer om simpel udregning af mekabefrier, der en dag vil komme og sens sociale vægt og til niske midler. Revolutionen m e nn e ske live ts ” kan kun udspringe af en udføre missionen. De anarkistiske sidst hærens sociale a b so lu tte væ rd i”. D isse skærpelse i klassekampen, p ro fe te r fo r ”h a n d lin g e ns p ro pa gan - sammensætning, siden og den kan kun finde ga- er de samme folk, som i d a ” ka n p læ de re a lt d e vil o m te rro - de væbnede styrker er ra n ti fo r ”se jre n i a rb e jd e r- andre værdiers navn – klassens sociale funktioner ristiske handlingers stimulerende og den faktor, der i en refor eksempel nationens opløftende effekt på masserne. Teo- volutionstid bestemmer statsmagære eller monarkens prestige – er retiske overvejelser og politisk erfa- tens skæbne. klar til at skubbe millioner af mennerin g vise r de t m o d sa tte . D e s m e re ” sker ud i krigens helvede. I dag er e ffe ktive ”, te rro rh a nd ling e rn e e r, Socialdemokratiet er realistisk nok til deres nationale helt ministeren, der des mere reducerer de massernes ikke at forsøge at afværge den revo- garanterer den hellige private ejeninteresse i selvorganisering og selv- lution, der vokser ud af de eksistedomsret; og i morgen, når de aruddannelse. Men forvirringens røg rende historiske forhold; tværtimod bejdsløses desperate hånd knyttes letter, panikken forsvinder og den bevæger det sig imod revolutionen til en næve eller griber om et våben, myrdede ministers efterfølger gør sin med vidt åbne øjne. Men – i modvil de tale om det utilladelige i at bruentre, livet går atter sin vante gang, sætning til anarkisterne og i direkte ge vold i enhver form. den kapitalistiske udbytnings hjul kamp med dem – afviser Socialdedrejer ligesom før; kun politiets unmokratiet alle metoder og midler, der Lige meget hvad moralens eunukker dertrykkelse vokser sig større og som deres mål, kunstigt at fremtvin- og farisærer vil sige, har hævnfølelmere brutal. Og resultage samfundets udvikling sen dens berettigelse. Det gør arbej”D e t ka p ita listiske tet bliver, at alle de og sætte kemiske forberederklassen den største ære, at den samfund behøver en tændte håb og kunstigt aktiv, mobil og intellidelser i stedet for arbejikke ser til med ligegyldighed på gent arbejderklasse; opløftede stemning erderklassens utilstrækkeli- hvad, der foregår i denne bedste af det kan derfor ikke stattes af desillusionege revolutionære styrke. alle mulige verdener. Ikke at slukke binde proletariatet på ring og apati. arbejderklassens utilfredsstillede hænder og fødder i ret la n g tid ” Før det bliver til en meto- hævnfølelse, men tværtimod at opReaktionens forsøg på de for politisk kamp, opildne den igen og igen, at uddybe at stoppe strejker og arbejdernes træder terrorisme som individuelle den og rette den direkte mod de virmassebevægelse generelt, har altid hævnangreb. Sådan var det i Ruskelige årsager til al uretfærdighed og endt med nederlag. Det kapitalistiland, terrorismens klassiske land. menneskelig elendighed – det er ske samfund behøver en aktiv, mobil Det store antal politiske fanger fik Socialdemokratiets opgave. og intelligent arbejderklasse; det kan Vera Zasulich til at give udtryk for derfor ikke binde proletariatet på den generelle stemning af indignati- Hvis vi er imod terrorhandlinger er hænder og fødder i ret lang tid. På on ved et mordforsøg på general det alene fordi individuel hævn ikke den anden side har den anarkistiTrepov. Hendes eksempel blev fulgt tilfredsstiller os. Den regning, vi vil ske ”h a n d lin g e n s p rop aga nd a ” af den revolutionære intelligentsia, gøre op med det kapitalistiske syaltid vist, at staten er meget rigere der manglede enhver massestøtte. stem, er for stor til at blive præsentepå fysiske ødelæggelsesmidler og Det, der begyndte som en tankeløs ret for en funktionær, der bliver kaldt mekanisk undertrykkelse end de hævngerning, udviklede sig til et helt minister. At se alle forbrydelserne terroristiske grupper. system i 1879-81. Udbruddene af mod menneskeheden, alle de uværanarkistiske likvideringer i Vesteuro- digheder, som den menneskelige Hvis det er tilfældet, hvor efterlader pa og Nordamerika kommer altid krop og sjæl er underlagt, alle de det revolutionen? Bliver den umulig- efter en uhyrlighed, som regeringen perverse udvækster og udtryk for det gjort af denne tilstand? Overhovedet har begået – nedskydningen af eksisterende sociale system, for at ikke. For revolutionen er ikke en sim- strejkende eller henrettelsen af politi- rette hele vores energi gennem en pel udregning af mekaniske midler. ske modstandere. Den vigtigste psy- fælles kamp mod dette system – Revolutionen kan kun udspringe af kologiske kilde til terrorisme er altid det er retningen, hvori den brændenen skærpelse i klassekampen, og følelsen af hævn som et forsøg på de hævntørst kan finde sin højeste den kan kun finde garanti for sejren i en udvej. moralske tilfredsstillelse. arbejderklassens sociale funktioner.

www.marxist.dk ● M a j/Ju n 4. Å rg a n g N r. 18 ●

14

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk

Historie

Arbejderbevægelsens historie del 10

Krisen sætter ind HISTORIE Af Lasse Bertelsen Påskekrisen viste klart, at overklassen ikke havde nogen hæmninger med at stoppe arbejderne. Der kan ikke være nogen tvivl om, at hvis ledelsen af Socialdemokratiet havde ville det, kunne de have taget magten. Desværre var højrefløjen i Socialdemokratiet for stærk, og den revolutionære venstrefløj var for svag.

Opgivelsen af kampen var en kapitulation overfor arbejdsgiverne.

Havnearbejderne og søfolkene fortsatte dog strejken. Dette blev mødet med skruebrækkere, som blev organiseret i en organisation kaldet Samfundshjælpen. De Samvirkende Forbund (nuværende LO ) nægtede de strejkende strejkeunderstøttelse og voldgiftsretten endte med at idømme forbundene bøder helt op til 400.000,- kr. Dette tvang til sidst de strejkende til at opgive kampen og førte til lønreduktioner og en 12 timers arbejdsdag for søfolkene.

Samfundshjælpen bestod af nationalistiske og højreorienterede folk fra middelklassen, der blev organiseret på landsplan for at kunne sættes ind mod strejker. Dette var et alvorligt

angreb på arbejderbevægelsen, og man gjorde, hvad man kunne for at modarbejde skruebrækkerne. Blandt andet offentliggjorde man deres navner på tavler på forskellige værtshuse.

kurs. Dette rådede staten dog bod på ved at give dem store summer i støtte. Direktøren blev senere anklaget for svindel og bedrageri.

Arbejdsgiverne kræver lønnedgang Ved overenskomsten i 1921 prøvede arbejdsgiverne igen at presse lønningerne ned. Dette førte til en stor landarbejderstrejke, hvor alle organiKrise i økonomien serede karle, fodermestre, tjenesteI foråret 1920 startede der en dyb og malkepiger strejkede. Denne krise i Danmark. Dette ført til deflati- strejke varede dog kun i 3 uger, da on med prisfald på 10% fra 1920 til den ikke fik støtte fra hverken Soci1 92 1 . S a m tid ig fa ldt lø nn ing e rn e aldemokratiet, De Samvirkende For1 7 % . A rb e jd slø she den fa ld t fra 6 % i bund og Dansk Arbejdsmandsfor1920 til 19,7 i 1921. bund (nu SiD ) , der alle Produktionen faldt i Læs de foregående gjorde alt for at sikre fred løbet af 1921 ned til på arbejdsmarkedet. Dette dele på niveauet før krigen. var med andre ord at arbejwww.marxist.dk Opsvinget, som derne skulle acceptere lønblandt andet var kommet af, at de nedgang uden at kny. danske kapitalister havde solgt vare I 1922 krævede arbejdsgiverne bl.a. til begge sider af de krigsførende en lønnedgang på 20% procent ved lande, stoppede samtidig med, at de overenskomsterne sammen med en nu begyndte at handle sammen. De forøgelse af arbejdstiden. Skete detså ka ld te ”g u lla sch b a ron e r ” h a vd e te ikke ville de starte en lockout. Efpludselig ikke noget marked og gik ter hårde forhandlinger hvor dele af derfor i konkurs en efter en. Det arbejdsgivernes krav blev taget af samme gjaldt en række banker der bordet, blev der indgået et forlig, der med deres konkurs ikke fik indfriet blev anbefalet af DSF blandt andet en række lån. I juni 1922 krakkede under pres af Stauning. Dette ville handelsfirmaet Det Transatlantiske arbejdsmændenes formand Lyngsie Kompagni. Dette førte til, at Landdog ikke bare acceptere. Han kræmandsbanken var ved at gå i konvede derfor, at der skulle være en afstemning blandt medlemmerne.

Denne afstemning afviste mæglingsforslaget. Dette førte til, at arbejdsgiverne startede en lockout som omfattede 50.000 arbejdere.

Generalstrejke i Randers I Randers imødekom arbejdsgiverne konflikten ved at bruge skruebrækkerne fra Samfundshjælpen til at fortsætte produktionen. Blandt andet havnearbejderne prøvede at blokere skruebrækkernes aflastning af skibe i Randers havn, og det endte i hårde sammenstød med politiet og skrue-

Uorganiseret arbejdskraft i funktion under militær beskyttelse på Randers Gasværk

15

● www.marxist.dk ● M a j/Ju n 4. Å rg a n g N r. 1 8

(forsættes i boksen til højre)

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk

Historie

”N å r b æ g e re t flyd e r ove r” - når den danske arbejderklasse går til kamp HISTORIE Af Andreas Bülow

skrivelse af begivenhederne og de udbredt opfattelse i arbejderklassen erfaringer man kan drage ud af dem. om at der endelig var råd til forbedNogle gange opstår der en situation For en mere detaljeret beskrivelse vil ringer, efter mange år med krise i hvor folk føler at der er nået en vi anbefale vores læsere bogen ” økonomien. Og i og med at arbejdsgrænse, for hvad de kan tolerere.

P å ske stre jke rne 1 98 5 ” a f H a n s løsheden også var faldet var der nu Denne artikel handler om situationer Jørgen Vad, SFAH, 1995. mere selvtillid i blandt arbejderne, og hvor brede dele af arbejderklassen man regnede med at kunne vinde føler at bægeret flyder over, og at de I 1985 opstod en konflikt på arbejds- forbedringer igennem. Op til overikke vil finde sig i flere forringelser. markedet mellem lønarbejdere og enskomsten var der fra flere venstrearbejdsgivere, ved forårets overens- orienterede fagforeninger og tillidsAlmindelige arbejdende mennesker komstforhandlinger. I perioden 1984- folk blevet ført en kampagne for at få strejker ikke for sjov. De skal sikre 8 5 h avde D an m a rk op le ve t e t ø ko arbejdsugen ned på 35 timer. Dette sig penge til huslejen, børnene, ma- nomisk opsving, efter at økonomien krav begyndte at vinde bred opden og deres andre faste udgifter. siden 1973 havde været inde i en bakning på landets arbejdsEn strejke er som regel altid den krise med stigende pladser. ”E n stre jke e r som aller sidste mulighed, som folk bruarbejdsløshed. Arregel altid den aller ger når de simpelthen ikke ser anbejdsløsheden steg fra sidste mulighed, som Men arbejdsgiverne nægtefolk bruger når de den udvej, eller når de virkelig føler 1% af den samlede de simpelthen at imødegå simpelthen ikke ser at de er blevet trådt på. arbejdsstyrke i 1973, kravet, og efter en række anden udvej, eller når til 10,2% i 1983. Men forgæves forhandlinger udde virkelig føler at de e r b le ve t trå d t p å .”

Baggrunden for Påskestrejkerne fra 1984 oplevede brød der konflikt fra den 24.

1985 Danmark et lille opmarts 1985. ca. 300.000 Et godt eksempel på sådan en situa- sving, hvor arbejdsløsheden faldt til arbejdere på det private arbejdsmartion er den massive bevægelse i 9,8% ( 1984 ) og 8,8% ( 1985 ) . ked gik i strejke. marts-april 1985. Det er umuligt at Væksten gik fra – 0,4% i 1981 til Den borgerlige Schlütter-regering give en detaljeret beskrivelse af den- 3,2% i 1982, hvor den begyndte at valgte at lave et regeringsindgreb ne bevægelse, som uden tvivl er en gå opad igen. som skulle vedtages i folketinget. af den danske arbejderklasses vigDette indgreb var et slag lige i hovetigste kampe. Dette er en kort bePå grund af opsvinget var der en det på arbejderne. Det ville indebære at strejken skulle høre op, uden at de centrale krav blev opfyldt. brækkerne. Også andre arbejdsgive- småhandlende gav ekstra lange kreArbejdstiden blev ikke sænket bere begyndte at bruge skruebrække- ditter. Derudover modtog man 467 tydeligt og lønnen ville kun få et re, og Arbejdernes Fællesorganisati- æg fra bønder og landarbejdere på meget sparsomt hak opad. on ( svarer til de lokale LO sektioner Djursland med små indskrifter.

Folk følte kort og godt at der var vi har i dag ) indkaldte derfor til ge- B la nd t an de t stod d e r: ”L a d m a n nået en grænse. Nu havde folk neralstrejke. Overalt var der nu kam- den spise dette æg, så bliver han ej i fået at vide at 1985 var et år med pe mellem arbejderne i Randers og ka m pe n træ g og ”H o ld u d i ka m p en rekord overskud i industrien – og skruebrækkerne og politiet. Dette m o d ka p ita le n ! ” O g så a rb e jd sm æ n - så kunne arbejderne ikke engang gjorde, at politimesteren Seidenfadene sendte en støtte på 10.000,- kr. få del i dette overskud! den erklærede undtagelsestilstand - dog i det skjulte. Efter en måned og tilkaldte forstærkninger fra politiet blev man dog tvunget til at afblæse Blokade og offensive protester i Århus og 150 befalingsmandselegeneralstrejken. En uge efter stopTorsdag den 28.3 skulle indgrebet ver fra Viborg. Igen prøvede DSF at pede lockouten i hele landet. Dette til 2. behandling i folketinget. Klokstoppe arbejdernes kamp ved ikke var en delvis sejr, da man blandt ken 8.00 dannede ca. 2000 aktiviat give strejkeunderstøttelse. Dette andet bevarede 8 timers dagen ster blokader til alle 9 indgange til ledte til, at Arbejdernes Fællesorga- o g ”ku n ” g ik 1 5 % n ed i lø n .

Christiansborg, for at hindre politinisation i Randers sendte en appel kerne i at komme ind. Det lykkeud om støtte, med en opfordring til at Læs i næste nr. om den videre krise des at holde denne blokade, sålea lle ”vo re P a rtib lad e ” sku lle trykke i 2 0 ’e rn e o g a rbe jd sm æ n den e s (fortsættes på side 17) den. Fiskerne sendte fisk ind, og de brud med DSF. www.marxist.dk ● M a j/Ju n 4. Å rg a n g N r. 18 ●

16

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk

Historie des at det først lykkedes folketinget at mødes kl.10.00. Den sidste af blokaderne blev først brudt omkring, kl.12, hvor en lovlig demonstration var annonceret på slotspladsen. Blokaden var velorganiseret og kom som et chok for politiet som var fuldstændigt uforberedt. Denne aktion, som var organiseret af en række fagligt aktive, var et signal til hele landets arbejdspladser og det blev generelt set modtaget positivt.

Bevægelsen gik ind i et nyt stadie, hvor flere og flere lag blev radikaliserede. Mange mente at det var nu regeringen og arbejdsgiverne skulle sættes på plads. Den 29. april havde OK-85 indkaldt til en nationalaktionsdag. I København var demonstrationen indkaldt af fællesorganisationen og støttet af LO og Socialdemokratiet. Denne demonstration nød en overvældende opbakning, med omkring 100.000 deltagere. I Århus mødte mellem 15.000 og 25.000 op, ca. 3.000 i Kolding og også andre steder i landet var der aktioner. I Aalborg demonstrerede 6-10.000 den 28. marts. Det der var karakteristisk for disse massedemonstrationer og for dagene 28.3-2.4 var at hverken Socialdemokratiet eller venstrefløjen formåede at kontrollere stre jke rn e . D e va r n u in de ie n ” vild ” tilsta n d hvo r inge n styred e dem.

Regeringens indgreb trådte i kraft fra mandag den 1. april. Her skulle alle altså i arbejde igen. Men arbejdsmarkedet var langt fra roligt. I Århus var der et væld af blokader og en demonstration som var større end demonstrationen den 29.3, med 202 5 .0 00 d e ltag e re og kra ven e ”K n u s Schlüter, afvis indgrebet, fasthold kra ven e , 35 tim e r nu ”.

På det efterfølgende tillidsmandsmøde var der også stemning for at fortsætte strejkerne. I Aalborg samledes omkring 25.000 mennesker til demonstration på gammeltorv. Institutioner, hospitaler, offentlige kontorer og mange arbejdspladser indenfor

17

Påskeblokade

LO-området, var ramt af konflikt. I Esbjerg var ca. 225 arbejdspladser ramt af strejker. I København demonstrerede over 100.000. Fra den 1 .4 g ik og så T V o g rad io i so rt, og lokalradioerne overtog en stor del af deres funktion.

end ved de foregående protester, var i Odense med 5000 deltagere. I Randers var der 12.000, i Aalborg 3 0 .0 00 , i K ø b en ha vn 1 50 .000 2 50 .000 , iÅ rhu s 3 5 .00 0 -40.000, i Esbjerg 13.000-15.000, i Herning 1500. Derudover var der demonstrationer i Roskilde, Viborg, Silkeborg, I sådan en situation var der brug for Skive, Horsens, Slagelse, Frederikskoordinering, ledelse og et klart pro- værk, Nykøbing Falster, Vordinggram for hvordan man skulle vinde borg, Næstved, Maribo, Rønne kampen. Men på tillidsmandsmødet i ( B o rn h o lm ), K o ld in g , H e lsing ø r o g København den 2. april nægtede Frederikshavn. Mange offentligt anisær folk fra DKP at indkalde til et satte, især lærere, var gået med i landsdækkende tillidsmandsmøde. demonstrationerne.

Gennem manøvrer fra dirigenten, m.v. undgik man dette krav og derMangel på lederskab med mistede man en kæmpe chan- Problemet var at man ikke havde et ce for at sende et samlet signal ud til perspektiv for at føre kampen videre. alle landets arbejdspladser.

Man havde ikke en koordination på landsplan og man manglede en leI påskeferien gik bevægelsen ned på delse der kunne samle protesterne, et mindre styrkeniveau. En del gik i udvide dem og føre dem fremad. Det arbejde igen. Men den 10. april – var fatalt at man ikke indkaldte til et tirsdag efter påske, havde man belandsdækkende tillidsmandsmøde, sluttet at indkalde til endnu en aktiog ligeledes var det afgørende at de onsdag. Denne aktionsdag blev en store forbund nægtede at åbne strejaf de største demonstrationsdage i kekasserne.

Danmarkshistorien. Det eneste sted Var disse initiativer blevet taget, og hvor opbakningen ikke var større havde man haft en stor marxistisk

● www.marxist.dk ● M a j/Ju n 4. Å rg a n g N r. 1 8

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk

Historie

tendens i fagbevægelsen kan det skraldemændene i Århus kæmpede ser vi konstant chok, kriser, turbuikke udelukkes at strejkebevægelsen en bitter kamp mod deres ledelse. lens og forringelser. Priserne på tog havde væltet den borBegge kampe endte i og bus bliver sat yderligere op, i ”D e r e r m a n g e d e r tro r gerlige regering. Men nederlag, men de gav daginstitutioner og vuggestuer komat arbejderklassen kun manglen på en ledelse alligevel nogle vigtige mer der stadig flere forringelser, poligår til kamp under en og et perspektiv betød erfaringer til et nyt lag af tikerne bliver ved med at true med dyb økonomisk krise. at strejken døde hen i aktive. nedsættelse af dagpenge, SU og Dette er ikke rigtigt. Pådagene efter den sidste skestrejkerne viser lige andre overgangsydelser og arbejdspræcis at det ofte er de aktionsdag.

Denne proces med forny- løsheden stiger, samtidig med prespludselige skift imellem krise og opsving som får et aktivitet kulminerede i set på dem der er i arbejde bliver De efterfølgende år storkonflikten i 1998 hvor hårdere. Kapitalismen har ikke lænfo lk til a t re a g e re ” Årene efter påskestrejde privatansatte under gere råd til fremgang og reformer. kerne var generelt set en periode LO var ude i en 11 dage lang strejmed desillusioner og demoralisering. ke. Dette skabte grobunden for at Derfor vil flere og flere begynde at Arbejderklassen havde lidt et stort man året efter kunne vinde kravet stille spørgsmålstegn ved selve nederlag. I flere fagforeningers jubi- om den 6. ferieuge. grundlaget for dette system. Dette vil læumsbøger fra de efterfølgende år betyde en politisering af nye lag af underdrev man påskestrejkerne, el- Problemerne er ikke løst arbejderklassen og ungdommen. Og ler glemte helt at nævne dem. I 1989 Der er mange der tror at arbejderpå et tidspunkt vil der uden tvivl opblev stalinismens fald i Østtyskland klassen kun gå r til ka m p u nde r en stå en situation hvor vi igen ser en kulminationen på en krise iblandt dyb økonomisk krise. Dette er ikke massiv bevægelse i arbejderklasmange venstreorienterede i fagberigtigt. Påskestrejkerne viser lige sen, på baggrund af en ophobet utilvægelsen, en fortvivlelse som også præcis at det ofte er de pludselige fredshed. Denne gang må vi lære viste sig i en generel nedgang hos skift imellem krise og opsving som erfaringerne fra de tidligere kampe, de aktive i arbejderpartierne. får folk til at reagere. så vi kan være parate til at give kapiBare for at give et eksempel, så gik talismen dødsstødet!

VS fra 2.300 medlemmer i 1982 til I lang tid vil flertallet af arbejdere bare 570 i 1988 og helt ned til 350 i prøve at finde en individuel løsning 1 99 1 . S o cia ld e m o kra tie t g å r fra på deres problemer. Men samtidig 101.000 medlemmer i 1980 til 7 7 .0 00 i19 90 o g D K P ’s m e d le m stal falder ligeledes gennem det meste a f 1 980 ’e rn e , h e lt n ed til5 00 i 1 99 5 . M an ge a f d e fag lige g ræ srod sinitiativer som venstrefløjen tidligere havde stået for, såsom lærlingebeSocialistisk Standpunkt udkommer nu i sit fjerde år. Vi har, i den tid vi har udvægelsen og tillidsmandsringen, blev kommet beskrevet arbejdere, lærlinge, elever og studerendes kamp i Danmark.

Derudover har vi bragt artikler om begivenheder over hele verden fra Latinameen skygge af hvad de havde været rika til mellemøsten, Europa og USA. før eller helt nedlagt som tilfældet var med LLO, Lærlingenes LandsorganiSocialistisk Standpunkt udgives af folk, der selv er aktive i kampe på arbejdssation, som blev nedlagt i efteråret pladser, skoler og i elevråd og fagforeninger. Vi står klart på arbejdernes side i 1988. kampen for at bevare deres levestandard. Dermed foregiver vi helle ikke at være

Socialistisk Standpunkt har brug for din støtte!

M e n fra m idten a f 9 0 ’e rn e ko m m e r der igen en generel opblusning i strejketallene. I Esbjerg i 1994-1995 kommer der en 268 dage lang konflikt hvor buschaufførerne kæmper mod privatisering af busdriften. Den såkaldte Ribus konflikt blev en vigtig kamp fordi at der igen begyndte at opstå en aktiv venstrefløj i fagbevægelsen som stod for solidaritetsarbejdet. I 1995 så vi igen en konflikt langvarig konflikt, denne gang hvor

objektive som de fine borgerlige aviser. Vi har valgt side. Artiklerne i Socialistisk Standpunkt argumenterer klart for, at kapitalismen ikke kan sikre en bedre hverdag for arbejdere og unge, og for at socialisme er svaret.

Men vi kan ikke klare det uden din støtte. Avisen udkommer kun på grund af en lang række menneskers frivillige arbejde med at producere og sælge avisen.

Men desværre koster det penge at udgive avisen. Derfor opfordrer vi alle, der ønsker et socialistisk svar mod de borgerlige medier til at give et økonomisk bidrag til vores lille avis. Vi har sat et mål om at få samlet 10.000,- ind i 2004.

Allerede nu har vi samlet 2.214,50 kroner ind. Med denne avis er også et girokort, som vi opfordrer dig til at benytte. På den måde kan du være med til at støtte de socialistiske ideer i arbejderbevægelsen.

www.marxist.dk ● M a j/Ju n 4. Å rg a n g N r. 18 ●

18