nr21

SOLIDAR

ITETSPR

Læs inde i bladet om

IS KR. 2

0,-

SOCIALISTISK STANDPUNKT DEN MARXISTISKE AVIS FOR ARBEJDERBEVÆGELSEN NR. 21 Nov/Dec 2004 3. ÅRGANG PRIS KR. 10,-

♦ Socialdemokratiet: Kongres, nyt program og helt klar til valgkamp? - side 4 ♦ OK 05 - der stadig brug for kamp - side 6 ♦ Arbejdsløshed og socialisters løsning herpå - side 8 ♦ Udflytning af arbejdspladser - Bossernes trumfkort - side 12 ♦ Kanslergadeforlig - side 16 ♦ Den permanente revolution: En aktuel bog om en aktuel teori - side 18

De unge viser vejen frem Arbejderbevægelsen må følge trop og mobilisere imod den borgerlige regering

MARXIST DK

SOCIALISTISK STANDPUNKT HVEM VI ER OG HVAD VI STÅR FOR SOCIALISTISK STANDPUNKT udgives af en gruppe marxistiske arbejdere og unge, der er aktive i arbejderbevægelsen. Vi mener, at kapitalismen ikke længere kan tilbyde andet end nedskæringer, øget arbejdspres, massearbejdsløshed og fattigdom.

bankerne, forsikringsselskaberne osv. og kontrollerer og styrer det hele demokratisk efter behov og ikke som nu efter kapitalisternes jagt på profit. Vi støtter og deltager i den danske arbejderklasses kamp som en del af den internationale arbejderklasses kamp.

Derfor må det kapitalistiske system fjernes og erstattes af en socialistisk planlægning af produktionen, hvilket vil sige, at arbejderklassen overtager de største virksomheder,

SOCIALISTISK STANDPUNKT deltager i den daglige kamp og støtter de krav, der stilles på arbejdspladserne, som f.eks.:

• En høj national minimumsløn, gældende for alle inklusiv lærlinge, arbejdsløse og studerende.

• Genindførelse af dyrtidsreguleringen samt fuld dagpengeregulering, så inflationen ikke udhuler lønnen.

• Stop for alle afgifter og skatter, der udhuler arbejdernes lønninger. For et ordentligt, solidarisk skattesystem, der tilgodeser arbejderklassen og beskatter kapitalisterne.

• 30 timers arbejdsuge med fuld løn- og personalekompensation, det er den eneste vej væk fra arbejdsløsheden.

• Lige løn for lige arbejde – ingen diskriminering p.g.a. køn, race osv.

• Afskaffelse af bodssystemet – ingen indgreb i strejke- og aktionsretten.

• Strejke- og aktionsret til lærlinge, funktionærer og alle andre arbejdere.

• Ægte demokrati i arbejderbevægelsen. Ingen privilegier til vores ledere – arbejderledere på arbejderløn.

• Fjernelse af alle nedskæringer på velfærden. Kamp imod alle forsøg på yderligere afmontering af velfærdssamfundet.

• Nej til nedskæringer og privatiseringer i den offentlige sektor: Udbyg den offentlige sektor med flere midler og mere personale, under de ansatte og brugernes egen demokratiske ledelse og kontrol.

• Ordentlige og betalelige boliger til alle.

• Fri adgang til ordentlig uddannelse for alle og de økonomiske muligheder for det.

Hvis arbejderbevægelsen satte alle sine kræfter ind og kæmpede for disse krav, ville det være muligt at kæmpe dem igennem. Men ledelsen af Socialdemokratiet og fag-bevægelsen undskylder den manglende kamp med, at kapi-talisterne aldrig vil gå med til at opfylde kravene.

pitalistiske system ved, at arbejderklassen overtager produktionsmidlerne og sætter dem under deres egen ledelse og kontrol. Dette er løsningen på arbejderklassens og ung-dommens problemer, og det er hvad arbejderpartierne og fagbevægelsen burde kæmpe for.

Til det er marxisternes svar klart: Har kapitalisterne ikke vilje til at sikre en ordentlig tilværelse for arbejderne og ungdommen, så har arbejderklassen ikke brug for kapitalis-men.

Vi opfordrer derfor alle arbejdere og unge til at gå med i SOCIALISTISK STANDPUNKT’s kamp for at vinde arbejderbevægelsen tilbage på et socialistisk program.

Det økonomiske opsving har ikke bragt forbedringer for arbejderklassen, og nu er kapitalismen igen ved at gå ind i en krise. Den eneste vej frem er derfor at fjerne det ka-

Kig ind på WWW.MARXIST.DK Kontakt: marxist@marxist.dk, 61651088

Jeg vil gerne høre mere om SOCIALISTISK STANDPUNKT og inviteres til et møde.

Jeg vil abonnere på SOCIALISTISK STANDPUNKT (6 nr. for kr. 60,- / Solidaritetspris kr. 120,-).

Navn: Post nr.:

Adresse:

By:

Telefon nr.:

Sendes til: SOCIALISTISK STANDPUNKT, Nordre Fasanvej 224, 2400 København NV.

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk

Indhold og leder

Indhold Leder

2

Socialdemokratiet: Kongres, nyt program og helt klar til valgkamp?

3

OK 05 – der er brug for kamp

5

Fagbevægelsen må mobilisere mod de borgerlige

6

Arbejdsløshed – et socialistisk svar

7

På Spidsen: Mogens Lykketofts kamp for socialismen

8

Demokraterne - ”D et m in d ste on d e? ”

9

Udflytning af arbejdspladser – Bossernes trumfkort

11

Tyskland: Østtyskere slår igen

12

Internationale Noter

13

Arbejderbevægelsens historie del 13: Kanslergadeforliget

15

Den permanente revolution: En aktuel bog om en aktuel teori

17

SOCIALISTISK STANDPUNKT udgives af avisforeningen SOCIALISTISK STANDPUNKT Nordre Fasanvej 224 2 40 0 K ø b en h avn N V .

Tlf.: 61 65 10 88 WWW.MARXIST.DK marxist@marxist.dk Ansv.red: M. Frederiksen

2

Leder

side

● www.marxist.dk ● N o v/D e c 3. Å rg a n g N r. 21

Ungdommen viser vejen frem – nu må arbejderbevægelsen følge trop Den borgerlige regering har nu haft magten i Danmark i 3 år. Hvis der blev lavet en undersøgelse af hvordan arbejdere og unge har oplevet disse 3 år er der ingen tvivl om, at langt størstedelen vil mene at deres levevilkår er blevet væsentligt forringet.

Ny-løn, Start-løn, forringet børnepasningsmuligheder, forringet ældrepleje og nedskæringer på hele uddannelsesområdet er dagens menu hos den borgerlige regering, mens husets vin tappes fra blodbadet i Irak.

i dag, befinder sig på arbejdsmarkedet i morgen. Der er ingen kinesisk mur der adskiller ungdommen og arbejderklassen generelt.

Almindelige arbejdere har overalt i Danmark rørt på sig. Faktisk har arbejderne i Danmark europarekorden i flest strejkedage per indbyggere og dagen efter de store elevdemonstrationer demonstrerede op imod 10.000 pædagoger og forældre i Århus mod forringelser.

LO og elevbevægelsen må samle kampene

I forbindelse med den kommende valgkamp må LO og elevbevægelDet er klart at en sådan serie af sen føre en samlet kampagne imod angreb modtages med afsky. På den borgerlige regering og afsløre uddannelsesområdet har den bordens sande ansigt. LO bør komme gerlige regering sparet 1,4 mia. kro- ud på alle arbejdspladser og elevner siden den kom til magten, hvil- bevægelsen bør komme ud på alle ket for alvor har vakt de unges vre- uddannelsesinstitutioner og argude. De store demonstrationer i for- mentere for en arbejderregering på bindelse med Stop-nu initiativet lod et socialistisk program. ungdommens frustrationer og vrede få et udtryk. Op imod 100.000 ele- Desværre er det ikke nok bare at få ver/studerende valgt en ny regering. Som du kan strejkede og demonstrerede imod læse mere om inde i avisen, kan regeringens angreb på uddannelMorgens lykketoft ikke længere sesområdet, men det er ikke nok kende forskel på Socialdemokratimed en enkelt aktionsdag – der ets og Venstres principprogram. De må mere til. fleste husker hvordan den socialdemokratiske regering ligeledes skar Ungdommen fungerer ofte som et ned og udliciterede som aldrig før. slags barometer på hvad der gene- Der er brug for at arbejdere og unrelt rører sig i samfundet og giver ge går ind i socialdemokratiet og de derfor et fingerpeg om fremtiden. andre arbejderpartier for at kæmpe for at føre dem tilbage på et socialiEt af arbejderbevægelsen gamle stisk program! slo ga n s lyde r ”U d d a n n e lse fo r a lle ”. D e t va r i sin tid de n da n ske Kun på den måde kan vi sikre et arbejderklasse der tilkæmpede for- fremtidigt samfund, hvor flertallets bedringerne på uddannelsesområ- tilværelse bliver værd at leve. det og størstedelen af de unge der befinder sig i uddannelsessystemet

Der er brug for kamp

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk

Hvad er næste skridt bevægelsens kamp?

UNGDOMMEN Af Andreas Bülow og Lasse Bertelsen I elev og studenter bevægelsen foregår der lige nu en række diskussioner af hvad det næste skridt i kampen mod regeringens besparelser skal være. Efter de overvældende demonstrationer den 5 oktober er spørgsmålet nu, hvordan fører vi kampen videre og hvordan kan vi få gennemført kravene?

En uvildig undersøgelse?

Ledelsen af STOP-NU initiativet er kommet frem med en række forslag til hvad der nu må gøres. Blandt andet har de foreslået at man laver en uvildig undersøgelse af om der er kommet nedskæringer på uddannelsesområdet. Det er så meningen at elever skal lave indsamlinger til sådan en uvildig undersøgelse, som så skal laves af upartiske embedsmænd, der skal finde ud af om regeringens eller elevbevægelsens tal er rig tig e…

Dette kan kun ses som et skridt tilbage. Hvis mellem 60.000 og 1 00 .000 e le ve r, læ rlin gen e og stu de rende går sammen i nogle af de største demonstrationer studerende har arrangeret nogensinde så burde det ikke være nødvendigt med nogen undersøgelse.

I starten forklarede Stop Nu ledelsen at man ikke ville give sig i gang med økonomiske polemikker da man ikke var uddannede økonomer. Man konstaterede bare at elever og studerende fra alle uddannelser kom med samme beretning, nemlig at forholdene blev værre og værre. Derfor bør det ikke være eleverne men regeringen der dokumentere at der ikke har været nedskæringer og un-

i

dersøger hvordan det så kan være at et kæmpeflertal af eleverne ( og lærerne ) mener at forholdene er blevet dårligere.

En underskriftsindsamling?

Et andet forslag som lederne af STOP-NU er kommet frem med i diskussionerne i elevbevægelsen er om at lave en underskriftsindsamling, som skal sætte Danmarksrekord, dvs. få flere end 150.000 underskrifter ind imod nedskæringer på uddannelse. Det er klart at en underskrift indsamling ikke kan garantere at stoppe regeringens besparelser.

Men det kan være en god måde at komme i kontakt med eleverne på.

STOP-NU

regeringens forsøg på at få sig selv til at fremstå som en regering der støtter de svage til trods for at de i virkeligheden har skøret ned. Hvis LO i stedet for bare at give penge begynder at mobilisere medlemmerne til aktivt at tage del i elevernes kamp, ville regeringen ikke turde andet end at bøje sig for kravene.

Konference I sammenhæng med aktionsdagen bør der indkaldes til en ny konference der formulere et program for bevægelsen. Hvis bevægelsen skal få opbakning blandt arbejderne og dermed LO må man gøre klart at penIndkald til ny aktionsdag! gene til bedre uddannelse ikke skal Men underskriftsindsamlingen må tages fra de ældre, syge, daginstituikke stå alene. Hvis der skal være tioner. Sagen er den at der er masnogen ide i at lave en underskrifts ser af penge i det danske indsamling må den tilknyttet mobili- samfundet. Alene eventyret i Irak seringen til en ny kunne finansiere tusindvis af nye aktionsdag. Det var aktionsdagen, skolebøger hvis pengene i stedet med de store demonstrationer, der blev brugt . Samtidig betaler multinagjorde at eleverne blev hørt. Nu prø- tionale firmaer næsten ingen ver regeringen at vildlede bevægel- skat i Danmark og olien i Nordsøen sen ved at sige at den kunne også betale for masser af nye selv skal lave uvildige undersøgelskoler, lærer osv. I sidste ende må ser. Men bevægelsen har stillet en elevernes kamp kædes sammen række krav til en bedre uddannelse. med kampen for en ny regering der Disse krav må opfyldes af regerinkæmper for arbejdernes og elevergen. nes interesser. En arbejderregering på et socialistisk program Den neste måde regeringen kan presses til det, er ved at lave en ny aktionsdag med endnu større deHvis du er interesseret i at diskutere monstrationer. Der er stadig masser hvordan vi kan føre bevægelsen af skoleelever, lærlinge og studeren- videre, så skriv en mail til os på marde der kan mobiliseres. Eleverne har xist@marxist.dk eller ring til en udbredt sympati blandt store dele 61651088. af befolkningen ikke mindst blandt arbejderklassen. Regeringen er bange for at den kan tabe næste valg hvis store dele af ungdommen går på gaden imod den. Der passer ikke så godt med

www.marxist.dk ● N o v/D e c 3. Å rg a n g N r. 2 1●

3

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk

Socialdemokratiet: Kongres, nyt program og helt klar til valgkamp?

SOCIALDEMOKRATIET Af SK

tis nye program eller fra Venstres.

Med den politik, som den borgerlige regering har ført, burde det ikke være særlig svært at finde punkter, hvor man kunne kritisere den og udfordre den og komme med et bedre alternativ. Man skulle tro, at Socialdemokratiet ville ligge rigtig lunt i svinget og bare vente på den sikre sejr ved næste valg. Men sådan er det desværre ikke helt. Flere meningsmålinger viser, at regeringen og dens støtteparti stadig sidder på et flertal, og en anden måling har for nylig vist, at et flertal mener, at Fogh er en bedre leder, end Lykketoft ville være. Kort sagt er der åbenbart mange, der har svært ved at se, hvad det egentlig er, Socialdemokratiet har at tilbyde. Så det skulle der gøres noget ved!

Tilkøbsydelser

Det nye principprogram blev enstemmigt vedtaget på kongressen, men der havde været en del debat inden. En af de store sager drejede sig netop om et fint liberalistisk tiltag, som ledelsen ville have med i Socialdemokratiets grundlag: De såkaldte tilkøbsydelser, hvor kommunerne skal tilbyde, at f.eks. ældre for egne penge kan købe ekstra hjælp ud over det, kommunen leverer. Det forslag blev meget rigtigt kritiseret for at åbne op for forringelser af den almindelige service og dannelse af et "a-hold" og et "b-hold", hvor kun dem, der har penge nok, kan få ordentlig hjælp. Ledelsen tabte, og forslaget kom ikke med i programmet. Ikke desto mindre kom noget lignende med i den politiske udtalelse dagen efter.

en del debat, og det endte da også med, at ordene kom med, men dog ikke i starten som partiets klare mål.

Samarbejde med VK

I sin kongrestale gik Lykketoft også langt for at opbløde det klare alternativ, som Socialdemokratiet kunne være. Han sagde, at "Danmark har ikke brug for en gentagelse af de sidste års blokpolitik. Vi vil derfor indbyde de Konservative og også Venstre til et samarbejde". Det er ikke første gang, at "blokpolitikken" bliver brugt som et væsentligt argument imod regeringen. Problemet med regeringens politik er altså åbenbart ikke så meget indholdet som det faktum, at Socialdemokratiet ikke er med til at føre den. Hvordan kan man seriøst forestille sig samarbejde med partier, der har lavet den ene nedskæring efter den anden, ladet arbejdsløsheden vokse Nyt program vildt og rodet Danmark ind i en bloPå partiets nyligt afholdte kongres dig konflikt i Irak? Ting, som ledende blev der gjort forberedelser til den Demokratisk socialisme kommende valgkamp. Der blev lavet I programudvalgets udkast var orde- socialdemokrater også har kritiseret, når det har været belejligt, men som politiske udtalelser og vedtaget et ne om demokratisk socialisme fjeraltså ikke er værre, end at man godt nyt principprogram med titlen net helt. Partiets mål var åbenbart "H å nd en p å h je rte t", så a lle n u kan ikke relevant at tale om mere. Lykke- kan arbejde sammen om dem alligevel. Hvordan alle de flotte løfter, som se, hvorfor de skal stemme på Soci- toft, som også var med i udvalget, aldemokratiet. Desværre er der ikke har endda udtalt, at målet stort set er Lykketoft og co. er kommet med, kommet den store klarhed ud af alt nået, da begrebet demokratisk soci- skal blive opfyldt i samarbejde med V og K, står hen i det uvisse. dette. Danmarks liberale parti Venalisme mere eller mindre dækker stre havde engang et slogan, der det, vi allerede har i Danmark i dag! hed "Venstre ved du, hvor du har", Dette forslag afstedkom naturligt nok Uklart alternativ og det er jo en meget god ting at have styr på den slags mennesker.

Men når det gælder liberalistiske idéer generelt set, så er vi ikke helt "Vi har meget til overs for så heldige – de kan dukke op de Marx, men vi har ikke mest mærkværdige steder. Tilsynem e g e t til o ve rs fra M a rx” ladende også i Socialdemokratiets nye principprogram. Da formand citat Morgens Lykketoft Mogens Lykketoft blev interviewet på DR op til partikongressen, kunne han ikke svare på, om et udvalg af citater stammede fra hans eget par-

4

● www.marxist.dk ● N o v/D e c 3. Å rg a n g N r. 21

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk Al denne uklarhed og de vage udmeldinger får alle løfterne om forbedringer til at klinge meget hult. Vi er blevet lovet en max-takst på 1 .00 0 kron e r fo r b ø rne pa sn in g, la ve re skat på arbejde, masser af penge til børneområdet, bedre miljø, stop for stigninger i brugerbetaling og togog buspriser, flere arbejdspladser og stop for udhuling af velfærden. Men når det sammenholdes med udmeldingerne om samarbejde med VK, et udvandet program og liberalistiske tiltag, og det hele oven i købet skal gøres i en regering sammen med de borgerlige i det Radikale Venstre, så virker dette socialdemokratiske alternativ til regeringen mildest talt lidt utydeligt. Og hvis man kan huske den politik, der blev ført under den sidste socialdemokratisk-radikale regering, så lyder det hele endnu mere utroværdigt.

Arbejderpolitik

Hvis man havde et seriøst alternativ til regeringen og turde mobilisere arbejderbevægelsen i en kamp for en fundamental anderledes politik, der tog arbejderklassens krav og ønsker op, så ville regeringens "b lo kp o litik" ikke væ re no ge t p ro -

blem. Regeringen kunne være blevet væltet for længst under de store protester, som der allerede har været, og som med en seriøs ledelse i spidsen kunne have ført til meget mere. Problemet er, at den nuværende ledelse næppe ønsker at komme til magten med stor opbakning fra en kæmpende arbejderklasse.

De vil helst sidde i en situation, hvor de er "nødt" til at indgå kompromisser og samarbejde med borgerlige partier. De lader til at have det fint med at sidde i dyre stillinger og sørge for, at kapitalismen fungerer, så det ville bare være forstyrrende for dem, hvis almindelige mennesker blev for involverede.

Det er meget muligt, at Socialdemokratiet kan slå VK ved det kommende valg, men det vil i så fald mest være VK's fortjeneste, og fordi folk vælger en "alt-andet-er-bedre"løsning, på trods af den socialdemokratiske ledelses politik. Men hvis partiet virkelig skal vinde frem, ville det kræve, at man – i stedet for at udvande og tilpasse den demokratiske socialisme til liberalismen – vendte tilbage til de mest basale grundprincipper. At påstå, at vores hullede og udsultede velfærdssam-

fund er noget af det tætteste, man kan komme på socialisme, er absurd. Vi må holde målet for øje og basere os på et klart klassegrundlag: Socialdemokratiet er den danske arbejderklasses største parti, ligegyldigt hvad ledelsen siger. Et partis karakter bestemmes ikke af, hvad ledelsen og dens udvalg skriver i et program. Hvis partiet skal kunne være et seriøst alternativ til de borgerlige må det have en politik, der står for arbejderklassen og dens krav, og som ikke bare går ud på at forvalte kapitalismen.

Nu vil mange nok mene, at det lyder da meget fint, men sådan er Socialdemokratiet jo ikke, og hvordan skulle det dog blive det? Vi tror ikke, at Lykketoft eller resten af partiledelsen lige pludselig helt af sig selv ændrer kurs. Men de kan blive presset i den rigtige retning, eller de kan med tiden blive erstattet af andre ledere, der gerne vil kæmpe for arbejderklassens krav. Forandring kommer kun, hvis man kæmper for det – hvis arbejdere og unge, som vil et andet samfund, bliver aktive i partiet og er med til at bygge en opposition, som kan slås for en rigtig socialistisk arbejderpolitik.

Uddrag fra Socialdemokratiets Gimle-program Baggrund Gimle-programmet var det danske socialdemokratis første program, vedtaget på en partikongres i juni 1876. Det fortæller noget om hvad Socialdemokratiet var engang: revolutionært og rigtig socialistisk

” K u n ve d a t læ gg e de n nu væ ren de a f p riva tkap ita liste r, aktieselskaber, staten og kommunen ledede produktion ind under folkets umiddelbare ledelse og kontrol, ved altså at ophæve det bestående lønarbejde, vil produktionens udbytte kunne fordeles efter en retfærdig målestok".

" I d e r n u væ ren de sa m fun d e r a rbe jd sm id le rne (g ru n d , jo rd , fabrikker, maskiner, samfærdselsmidler o.s.v ) tagne i besiddelse af kapitalisterne, som således har tilvendt sig udbyttet af årtusinders arbejde. Kapitalisternes herredømme over arbejdsmidlerne er årsag til politisk ufrihed, social ulighed samt splid mellem nationerne, hvilket skaber elendighed for samfundets produktive medlemmer og forøger proletariatets rækker.

Kapitalherredømmet hindrer en på retfærdighed grundet samfundsordning og fremkalder planløs produktion, hvorved uhyre værdier går til grunde."

www.marxist.dk ● N o v/D e c 3. Å rg a n g N r. 2 1●

5

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk

OK 05 – der er brug for kamp FAGLIGT Af Marie Frederiksen

lønstigning kan ikke opveje et øget arbejdstempo og stressrelaterede syg1. april 2005 skal alle offentligt ansatte domme – hvad betyder nogle kroner have ny overenskomst, forhandlinger- mere i timen, hvis man er helt nedne mellem fagforeninger og arbejdsgi- slidt? Overenskomsten må også indeholde forbedringer af arbejdsmiljøet, vere er gået i gang. De offentligt ansatte har de seneste år oplevet bespa- herunder en arbejdstempoet. relser på besparelser, med forringelser af deres arbejdsforhold, fyringer, usik- Den økonomiske ramme kerhed og øget arbejdstempo har væ- Men før fagforeningerne overhovedet ret på dagsordenen. Forhandlingerne går i gang med at diskutere lønstigninger forhandler de den økonomiske om denne overenskomst berører ca.

700.000 offentligt ansatte – a ltså rig- ramme. Det er blevet almindelig praksis både for de privat ansatte og de tig mange mennesker. offentligt ansattes overenskomster at der først aftales hvor mange penge Kravene overe nskom ste n m å ”k o ste ” a rForhandlingerne mellem KTO ( fo rh a n dlingsfæ llesska b for de fleste bejdsgiverne, før man så diskuterer hvad pengene skal bruges til. Arbejdsansatte i kommuner og amter ) , og giverne ser ikke ud til ar være parate til arbejdsgiverne er lige gået i gang, at give særlig meget, selvom det pakmen der er fremsat en række krav fra begge sider. Det ser ud til at en af de helt store kampe den Ny løn må afskaffes ne gang bliver om det såkald Generelle reallønstigninger te ”n y lø n ”. N y lø n blev in d Arbejdstempoet skal sættes ned; ført for nogle år siden, og betyder at en del af lønnen skulle stop for ansættelsesstoppet – der forhandles ude lokalt, og at må ansættes flere. ikke alle skulle have del i disse  Ingen forudbestemt økonomisk tillæg – altså et lønsystem der ramme splittede de ansatte. Samtidig  Ret til konflikt ved forringelser af er det et utrolig bureaukratisk arbejdsvilkår – alle arbejdsforhold system, som aldrig rigtig er må høre under kommet i gang. KTO kræver overenskomstforhandlingerne generelle lønstigninger, og flere af fagforeningerne bl.a.  1-årige o veren skom ster Danmarks tredjestørste fagfor Samlet forhandling – samlet kamp bund FOA har krævet at Ny løn afskaffes helt. Dette er utrolig positivt! Men dette ser ikke ud til kes ind i pæne fraser om samfundsanat stemme overens med arbejdsgiver- svar. De skriver i deres krav: ” D e t e r en g e nerel m ålsæ tning … at nes ønsker, et af deres hovedkrav er at d en ”lo ka le lø n d an n else ” u d b yg- overenskomster og aftaler fornys på et ges – altså mere Ny løn. Lønningerne samfundsøkonomisk forsvarligt nii den offentlige sektor er utrolig lav, og veau. Omkostningskrævende krav afholdes af de til rådighed værende er kun steget med omkring 3% det sidste år – hvis man medtager inflati- midler. Det er samtidig nødvendigt at onen betyder det nærmest ingen stig- aftalerne giver kommuner og amter en hø j gra d af b ud g etsikkerhe d ”. ning i reallønnen. Det er fuldstændig rigtigt af fagforeningerne at kræve ge- Det altafgørende spørgsmål er altså, hvor mange penge KTO kan forhandle nerelle lønstigninger – den eneste sig frem til. Dette er en fuldstændig måde at sikre en generel høj løn er absurd praksis – først må kravene ved at afskaffe Ny løn. Men kravene fremsættes og derefter må de se på bør ikke kun omhandle lønnen – en hvad de koster. De ansatte i den of-

6

● www.marxist.dk ● N o v/D e c 3. Å rg a n g N r. 21

fentlige sektor har krav på en ordentlig løn og arbejdsforhold – en forudbestemt økonomisk ramme må derfor forkastes af fagforeningerne – vi må kræve hvad der er behov for.

Nedskæringer Man skal huske i denne sammenhæng at arbejdsgiverne er kommuner, amter og staten, som de sidste mange år er blevet pålagt at spare fra regeringens side. Arbejdsgiverne OG fagforeningerne siger at besparelserne ikke er overenskomstspørgsmål. Det betyder i praksis at de ansattes forhold forringes gang på gang, uden at de har ret til at protestere og strejke. Alle forhold vedrørende arbejdet bør indgå i overenskomstforhandlingerne, og fagforeningerne må kræve at arbejdsforholdene ikke forringes mellem overenskomstforhandlingerne.

Der må en samlet kamp til I løbet af de sidste år har mange offentligt ansatte været ude i kamp, men aldrig samlet, og de fleste gange uden opbakning fra deres fagforeninger. Den eneste måde reelle indrømmelser kan opnås fra arbejdsgiverne er hvis fagforeningerne forbereder sig til kamp. I år har en række fagforeninger meldt sig ud af forhandlingsfællesskabet KTO i protest mod OK 02, bl.a. Dansk Sygeplejeråd. Tidligere har det været sådan at alle faggrupper under KTO skulle stemme om overenskomstresultat samlet, hvilket betød at en faggruppe, som fx sygeplejerskerne kunne stemme deres forslag ned, men alligevel måtte acceptere det.Det er klart at dette er utilfredsstillende, men løsningen er ikke at melde sig ud af KTO.Den største styrke arbejdere har, er at stå sammen. Løsningen må i stedet være, at der forhandles fælles, men at stemmerne tælles op for hver faggruppe, og hvis en gruppe forkaster forliget, forkastes hele aftalen – og der udbryder konflikt. De offentligt ansatte må kræve en udbygning af velfærden – ikke en afvikling.

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk

Interview

Fagbevægelsen må mobilisere mod de borgerlige FAGLIGT Af Bo Frederiksen

af den sidste time var en stor del af deltagerne lige så stille smuttet hjem. Men andre ord faldt entusiasmen.

Hvordan forløb konferencen alt i alt?

Min personlige holdning er at den var en skandale. Arrangørerne havde tilsyneladende fået kolde fødder Hvilke krav blev fremsat? med hensyn til at stille krav til arbejSagen er jo netop den at konferenderpartierne. Det er en ærlig sag. cen ikke fremsatte nogen krav, og at Men hvorfor så ikke bare aflyse ardet ikke var åbent for debat i salen. rangementet? Det sørgelige med De krav der blev fremsat blev stillet i fagbevægelsen er at toppen har meMen hvordan gik det med konferen- de forskellige workshops. En repræ- get mere travlt med at fortælle medcen? Socialistisk Standpunkt spurgte sentant fra hver workshop fik 3 min. lemmerne hvad der er godt eller dåren af deltagerne, hvordan han havde til at fremlægge kravene i salen. ligt end at lytte efter hvad der bliver oplevet konferencen.

Men det var langt fra den tid der var sagt på gulvet. De tør simpelt hen nødvendig. Når man havde sat 2 ikke stille sig i spidsen for medlemLasse Bertelsen, du er malersvend timer af til de der workshops så er mernes krav. Ideen med konferenog har været fagligt aktiv i en årræk- det jo mystisk at man kun giver dem cen var jo ellers rigtig god. ke – hvordan ser du initiativet med 3 m inu tte r tila t fre m læ gg e d isku ssio at samle fagbevægelsen bag krav til nerne i salen. For mig minder det om Hvordan kan fagbevægelsen sikre en ny regering? et dårligt skjult forsøg på at bremse en ny regering, der fører arbejderpodiskussionerne. Der var for eksemlitik?

Som noget af det mest rigtige fagbe- pel ikke tid til at diskutere fremlægvægelsen har gjort de sidste 10 år. gelserne som for Konferencen var en god ide til at øvrigt var meget gøre det. Men man må sætte tid af til Hvad havde du ringe. Jeg selv at høre på kravene. Man må gøre Grunden til at vi har forventet af konforslog i workklart overfor arbejderpartierne at de socialdemokratiet og de ferencen? shoppen om be- danske arbejdere ikke er tilfredse andre arbejderpartier er jo skæftigelse at med en socialdemokratisk regering at de skulle føre en politik At den havde man skulle kæm- der skærer ned på velfærden. Det der gavner arbejdere, unge pe for at al akti- gør de borgerlige jo meget bedre. levet op til det som arrangørervering skulle reg- Grunden til at vi har socialdemokratiog æ ldre ” ne lagde op til. nes for overens- et og de andre arbejderpartier er jo Nemlig at faglige komstmæssigt at de skulle føre en politik der gavaktive fra hele landet skulle fortælle arbejde og selvfølgelig aflønnes med ner arbejdere, unge og ældre. Derfor de tre arbejderpartier hvilke krav der en overenskomstmæssig løn, samt bør man organisere medlemmerne er til en ny arbejderregering. at en ny regering må bremse virkom deres krav og kæmpe for dem somhedernes udflytning til områder inde i arbejderpartierne. Og selvfølHvordan var stemningen blandt del- hvor arbejderne har elendige vilkår. gelig gøre klart at man ikke bare vil tagerne?

Vil de flytte til Polen så lad dem det, give dem magten, men kræve at de men vi bør beholde virksomhederne fører en politik der tilgodeser arbejTil at starte med var stemningen rig- og selv overtage kontrollen med derne og at hvis de ikke gør det vil vi tig god. Det var en bred forsamling dem. Men disse krav, som fik bifald aktionere imod dem og kæmpe inde af fagligt aktive der var forsamlet. af de andre, kom i hvert fald ikke i partierne for en ordentlig og socialiMen efterhånden gik det op for folk videre. stisk politik. at vi ikke var inviteret for at stille krav, men bare for at få at vide hvad vi skulle mene og hvem vi skulle stemme på. I løbet Som mange læsere vil erindre, afholdt tillidsmandsnetværket Fagligt Ansvar en konference den 28. august. Målet var, at kæmpe for en ny regering, der vil føre en anden politik.

www.marxist.dk ● N o v/D e c 3. Å rg a n g N r. 2 1●

7

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk

Arbejdsløshed – et socialistisk svar ARBEJDSLØSHED Af Teis Amundsen Arbejdsløshed er et af de store problemer mange står over for i dag.

For ældre, der bliver fyrede eller unge, der prøver at komme ind på arbejdsmarkedet kan det være svært at finde et arbejde. For unge betyder det, at de er nødt til at søge om kontanthjælp fordi de aldrig har haft mulighed for at optjene til en a-kasse.

Når man søger kontanthjælp er man så tvunget til at tage imod de forskellig e ”a ktive rin g s ” tilb u d . D e t kan være alt fra at sidde og søge job over en computer til at tage brosten op, rense dem og så sætte dem på plads. Det er vist ganske klart at det sidste ikke er så meget aktivering som det er udnyttelse af billig arbejdskraft. Rent faktisk må aktiverede ikke udføre arbejde andre kunne have gjort til en normal løn, men der er desværre mange eksempler på at aktiveringstilbud går ud på netop dette. Så i stedet for at hjælpe folk med at komme i arbejde fjerner det jobs som folk kunne have udført til en normal løn.

Dette drejer sig ikke kun om aktive-

8

ring men også om de såkaldte tilskudsstillinger. En tilskudsstilling er nå en person bliver ansat i en stilling med tilskud fra det offentlige, dette betyder at arbejdsgiveren kun skal betale en del af lønnen. Dette er især tilfældet i amter og kommuner, i løbet af et år er tilskudsstillingerne der steget med 15 procent imens det samlede antal ansatte ikke er steget.

I Maj 2003 var 18.600 ansat i stillinger med jobtilskud i amter og kommuner, dette var i Maj 2004 steget til 2 1 .4 00 . S tig n in ge n ha r væ re t stø rst i jobs som pædagogmedhjælpere, social og sundhedspersonale, kontoransatte og pedeller. Alene blandt de tekniske servicemedarbejdere ( d er omfatter pedeller ) er hver fjerde ansatte nu i et støttet job! ( B T, 20. september ) Dette betyder selvfølgelig, at en kommune vil være mindre tilbøjelige til at ansatte folk i et reelt job, når de kan få det billigere med tilskud. Så i stedet for at skabe flere jobs fører det til færre jobs.

Samtidig er det folk selv, der betaler til det igennem skatterne. Facit er, at mere ordinært arbejde forsvinder og jobs med løntilskud vokser, hvilket

● www.marxist.dk ● N o v/D e c 3. Å rg a n g N r. 21

de ovenstående tal viser.

Er arbejdsløshed godt for nogen?

Arbejdsløshed er et generelt træk ved kapitalistisk økonomi. En kapitalistisk økonomi har i bund og grund interesse i en vis del arbejdsløse så folk vil være mindre tilbøjelige til at kræve lønstigninger osv. fordi de vil være bange for at miste deres jobs.

Hvis der står fire personer parate til at overtage ens job har man ikke så meget magt at sætte bag sine ord.

Så man vil finde sig i dårligere løn og arbejdsforhold bare for at beholde sit job, alternativet er nemlig værre!

De nyeste tal viser at der er 171.800 ledige, dette svarer til 6,2 procent af arbejdsstyrken ( BT, 20. Septembenåhh j ). Hvad disse tal ikke tæller med er folk der er i aktivering, så de reelle tal er meget højere. Samtidig er antallet af langtidsledig steget med 50 procent i VK regeringens levetid. Tallene viser at 49.417 danskere har været ledige i over 9 måneder og derfor betegnes som lang(fortsættes på side 9)

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk tidsledige ifølge DR. Med udsigter som dette er det klart at folk er bange for at miste deres arbejde. Fordi hvis man gør er udsigterne mildest talt meget sorte.

Dette sætter arbejdsgiverne i en situation hvor de kan vælge og vrage.

Selv hvis de arbejds- og lønforhold de tilbyder, er dårlige, så er de eneste der har nogen fordel ved arbejdsløshed arbejdsgiverne.

Er der noget alternativ?

Det står ganske klart at kapitalisme betyder arbejdsløshed. Hvis man lader økonomien blive bestemt af det mere eller mindre anarkistiske marked er det den logiske konse-

kvens. Arbejdsløshed er et sygdomstegn der udover at ødelægge tilværelsen for mange familier også presser arbejdsforholdene for dem der er i arbejde. Netop derfor må kampen imod løntrykkeri og en løn til at leve af for alle føres af arbejdernes kamporganisationer, nemlig fagforeningerne. Hvis kapitalisterne ikke kan garantere arbejde må løsningen være en nationalisering af virksomhederne. På denne måde ville man kunne udbygge velfærden samtidig med der ville være job til alle. Dette ville indeholde en national minimumsløn for alle, uanset om de er i arbejde eller ej og en 30 timers arbejdsuge med fuld lønkompensation.

Samtidig ville der blive sat et stop for nedværdigende aktivering fordi man kunne ansætte folk hvor der er brug for dem, masser af ting bliver ikke gjort i dag fordi der ikke er nok profit i dem, f. eks bygning af boliger der er til at betale. Selvfølgelig vil kapitalisterne kæmpe med næb og klør imod dette. Men punktet er for længst nået hvor vi må spørge os selv om vi skal lave os blive styret af tilfældigheder eller om vi skal planlægge produktionen rationelt. Med de store værdier der er til stede i det danske samfund både materielt og menneskeligt ville en logisk planlagt produktion kunne gøre op med alle de krise tegn vi mærker nu.

På Spidsen: Mogens Lykketofts kamp for socialismen Her på spidsen har tiderne været hårde. Det er nemlig meddelt i pressen, at Mogens Lykketoft er gået i kamp for socialismen. Her i det bedste af alle samfund, det danske.

Først har Mogens Lykketoft og omkring 20 andre socialdemokrater skrevet til Arbejdermuseet, fordi de har en Lenin statue stående, som kustoderne ikke vil fjerne. Brevet er skrevet til forsvar for socialismen og til anklage mod Lenin, der betegnes "so m e n fo rræ d e r m o d d en d e m o kratisk socialistiske idé". At Lenin betegnes som forræder mod socialismen er mærkeligt. Lenin, der nationaliserede godsejernes jord. Lenin, der trak Rusland ud af 1. verdenskrig. Lenin, der med alle midler byggede socialismen op i Rusland.

Siden har Jyllandsposten med undren kunnet konstatere, at Mogens Lykketoft bakker op om, at ordet socialisme ikke skal fjernes fra partiprogrammet. Her på spidsen deler vi også denne undren. Nu Mogens endelig har fjernet sit Trotskij-skæg synes man, at det er mærkeligt at holde fast i socialismen, som jo kun

førte til elendighed og fattigdom.

Men så bliver man straks mere rolig, når man læser Mogens Lykketofts tale til den Socialdemokratiske kongres i september. Der siger han, at Socialdemokraterne vil invitere Venstre og Konservative til samarbejde, hvis man får regeringsmagten. Og at "m a rked skræ fte rne g ive r o s ve lstand". Velstanden har markedskræfterne givet os i form af "ko lon iha ve r, lan d sb ykirke r, sm ø rre brød, hygge og Dannebrog", som det så poetisk står i det Socialdemokratiske principprogram.

Her på spidsen kan vi kun glæde os til det store kolde bord, når Socialdemokraterne får regeringsmagten.

Leon Trotskij

Morgens Lykketoft

www.marxist.dk ● N o v/D e c 3. Å rg a n g N r. 2 1●

9

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk

Demokraterne - ”D e t m in d ste o n d e ?”

USA sten, men er Demokraterne en reel Af Marie Frederiksen og Klaus Münster opposition?

Til november skal der være præsidentvalg i USA. Lige nu sidder Republikanerne og Bush, oliemillionær fra Texas, på magten. I hans regeringstid har USA mistet 1,65 mio. jobs, 3 mio. flere amerikanere lever under fattigdomsgrænsen, der er opstået et kæmpe statsunderskud gennem Irakkrigen og en kapitalist-venlig skattepolitik, samt en strammere sikkerhedspolitik, der har medført overgreb mod strejker, politisk aktive, indvandrere og fagforeninger. Alt sammen undskyldes på fineste vis med fraser om landets sikkerhed, at man må stå sammen i disse hårde tider, og at skattelettelser for de rige medfører flere job. De amerikanske arbejdere har brug for en ny regering, men en regering der opfylder basale krav såsom arbejdspladser, økonomisk fremgang og et ordentlig sundhedssystem – modsat den nuværende!

Men hvem er i stand til at gøre det? Hvilket parti tør bryde med kapitalisternes magtvælde og skabe velstand for den amerikanske arbejderklasse?

De to eneste partier, der sidder i kongressen, er Demokraterne og Republikanerne – altså tilsyneladende de to eneste partier, man kan vælge imellem. Et system der opretholdes af de kæmpemæssige summer, der bruges på at føre valgkamp. Den eneste mulighed for at deltage i kapløbet er at være millionær, eller have støtte fra nogen der er det. Dette års valgkamp ser ud til at sprænge alle tidligere års budgetrammer, og blive den dyreste nogensinde. Lige nu sidder Republikanerne på præsidentpo-

10

Demokraternes politik John Kerry og John Edwards fører lige nu præsidentkampagne sammen, som hhv. præsident- og vicepræsidentskandidat for Demokraterne. Enhver der står i opposition til en regering, der har store problemer, både indenrigs- og udenrigspolitisk, burde kunne skrabe en hel masse stemmer sammen, selv ved at love små reformer. Men hvad viser meningsmålingerne? Den halvdel af amerikanerne, der faktisk har tænkt sig at stemme, er meget i tvivl. De to

amerikanske virksomheder, og til 9 8 % a f a lle a m e rika n e rn e ” – ca. det samme Bush gjorde da han blev præsident i 2000.

Udenrigspolitikken Som med økonomien, så med Irakkrigen. Her stemte Kerry for krigen som demokratisk senator for Massachusetts, ligesom han flere gange har stemt for en fortsættelse af krigen. Til h a n s ”fo rsva r ” s ig e r h a n , a t h a n går ind for en bredere koalition, med mere international opbakning – det gør Bush også, hvem ville ikke gøre det, når man står i et land, man ikke kan kontrollere?

Kerry vil ligesom Bush føre en imperialistisk politik. Han stiller sig ligesom Bush på kapitalismens side, sikrer markeder og strategisk indflydelse, hvor det menes at være nødvendigt, for at de amerikanske kapitalisters fremtid fortsat er sikret.

Venezuela Et godt eksempel på hvordan den amerikanske udenrigspolitik bliver, hvis Kerry bliver valgt er Venezuela. Et land i en revolutionær udvikling, med den mange gange folkevalgte præsident Hugo Chavez i spidsen.

Her er Kerry indstilling på linie med eller måske endda værre e n d B u sh ’. H e r vil vi la d e præsidentkandidater står utrolig lige i Kerry tale for sig selv: meningsmålingerne. Hvorfor? Fordi Demokraterne ikke er i stand til at ” G ennem sin tid ved magten, har løse selv de mindste problemer for Præsident Chavez gentagne gange amerikanerne. De har tænkt sig at undermineret demokratiske institutioføre mere eller mindre den samme ner ved brug af ulovlige metoder, politik som Republikanerne på de inklusive politisk motiverede fængsvigtigste områder: Irak-krigen og økolinger, for at fastholde magten. Hans nomien. Og grundlæggende set retætte forhold til Fidel Castro har stillet præsenterer demokraterne præcis de store spørgsmålstegn ved hans løfte samme interesser som republikanerom at lede en demokratisk regering. ne, nemlig storkapitalens. Kerry skrive r p å sin h je m m e sid e , a t h a n vil ” Her betyder vores interesser i virkegive skattelettelser til 99% af alle ligheden de amerikanske kapitalisters

● www.marxist.dk ● N o v/D e c 3. Å rg a n g N r. 21

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk interesser. Og når Kerry siger at C h a ve z ’ u n d e rm in e re r d e m o kra tie t, mener han i virkeligheden et borgerligt demokrati styret af imperialisternes og kapitalens interesser, hvor de venezuelanske magthavere ikke gjorde andet end at danse efter amerikanernes pibe. Chavez er ikke socialist, men han har udfordret, især den amerikanske imperialismes magt, gennemført reformer til gavn for Venezuelas fattige befolkning og har generelt mobiliseret masserne – et fa rlig t e kse m p e l se t fra U S A ’s syn spunkt for alle arbejdere på det amerikanske kontinent; Nord og Syd. Det ser altså ikke ud til at Kerry har tæ n kt sig a t væ re m e re ”b lø d ” hverken i forhold til de amerikanske arbejdere eller resten af jordens beog smulerne der tilfalder resten af folkning, end sin konkurrent Bush. befolkningen.

Bush og Republikanerne fremstår Demokraterne: arbejdernes værste åbenlyst reaktionære. Men fordi Defjender mokraterne fremstiller sig selv, som Mange ser Demokraterne og dermed om de har en mere social politik, bliKerry, som et mere progressivt valg ver de også den største hindring for end Republikanerne og Bush. På løsningen af arbejderklassens problen o g le a f d e så ka ldte ”b lø d e ” p o liti- mer. ske områder – miljø, kønspolitik og Den amerikanske arbejderklasse har lig n e n d e e r K e rry d a o g så m e re ” lange og stolte traditioner for kamp. I lib e ra l” e n d B u sh . F o r e kse m p e l p å den seneste periode er den også spørgsmålet om hvorvidt bøsser og begyndt at røre på sig; bl.a. strejkede lesbiske skal have ret til at gifte sig – havnearbejderne mod vores egen adskiller han sig fra den konservative Mærsk for retten til at organisere sig, Bush. Men man kan være nok så der var kæmpe demonstrationer mod flink, og score billige points på at give Republikanernes konvent her i sepindrømmelser, der ikke koster noget. tember og i oktober gennemførte stoNår det kommer til stykket er Kerrys re d e le a f fa gfo re n in g e rn e ”a m illio n klasseinteresser ikke en disse forw o rke rs m a rch to W a sh in g to n ” (e n ske llig fra B ush ’. H a n s fo rb in d e lse r million arbejderes march til Washingmed de rige i USA er heller ikke lige- ton ) frem til at skjule. For det første er han Det ser ud til, at arbejderne har migift med mangemillionæren Teresa stet tilliden til begge partier. Men som Heinz ( et fødevarefirma der især er det så ofte sker halter deres ledelse i ke n d t fo r sin K e tch u p… ), o g fo r d e t fagforeninger bagefter, og opretholandet har mange andre virksomhed- der illusionerne til Demokraterne. sejere aktivt støttet hans præsidentkampagne, de ved nok hvem de skal Fagforeningernes rolle støtte for at få noget for pengene!

Som det står til lige nu, støtter de Men virksomhedsejere giver ikke nok største amerikanske fagforeninger stemmer, derfor forsøger Kerry at Demokraterne, hvilket de har gjort i appellere bredere. mange år. Denne støtte giver dem en Han lover skattelettelser og billigere vis legitimitet, en legitimitet de absosygeforsikring til almindelige menne- lut ikke fortjener! Mange amerikanere sker, men i realiteten er det kapitalisiger, at de vil stemme på Demokrasterne, der tjener fedt på hans politik terne efter devisen: de er lidt mindre

reaktionære end Republikanerne.

Men som vi lige har vist, er de på alle kerneområder præcis lige så reaktionære som Republikanerne! Samme klassepolitik – samme økonomiske politik. Altså vil en støtte til Kerry være ca. det samme som en støtte til B u sh ’ p o litik – skal valget virkelig stå mellem pest eller kolera? Nej! Fagforeningerne må sætte en anden dagsorden, ved at bryde helt med Demokraterne og starte deres eget parti – et parti med arbejderklasseinteresser. Efter 11.september og valget i 2001 er der sket en stigende interesse for politik blandt de amerikanske arbejdere. Fattigdommen, arbejdsløsheden og uligheden stiger og flere og flere soldater kommer hjem i ligposer. Dette er ikke en situation, som de amerikanske arbejdere vil blive ved at tolerere. Men som de europæiske arbejdere efterbegynder at erfare, er et arbejderparti af navn ikke nok - vi må have et arbejderparti af gavn. Den eneste politik, der kan sikre ordentlige forhold for de amerikanske arbejdere, er en politik, der ta g e r m a g te n fra ”th e b ig b u isn e ss ”. E t p a rti d e r le d e r a rb e jderne til at tage magten over verdens største produktionsapparat, og bruger det til at skabe velstand i hele verden, i stedet for barbari – et arbejderparti der fører en socialistisk politik, og som vil kunne ændre verdenshistorien!

www.marxist.dk ● N o v/D e c 3. Å rg a n g N r. 2 1●

11

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk

Udflytning af arbejdspladser – Bossernes trumfkort FAGLIGT

med nye og hårdere krav til den danske arbejderklasse. Ikke bare arbejdsgiverne på de enkelte virksomheder Vi har set det gennem mange år. bruger udflytningstruslen til at kræve Hundredvis af avisartikler og nyhedslønnedgang og øget arbejdstid uden indslag om glæder og især sorger ved kompensation. Både de borgerlige udflytning af danske arbejdspladser medier og endda nogle i toppen af e lle r ’o u tso u rcin g ’ s o m d e t m o d e vores egen arbejderbevægelse prærigtigt kaldes. Det er blevet forklaret af d ike r m e d sa m m e ste m m e : ”læ g je r alskens borgerlige kloge hoveder, fra på maven og sig tak når I bliver tramø ko n o m e r til så ka ldte ’ p e t p å ”. D e tte sa m tid ig m e d at fle re fre m tid sfo rske re ’. D e ka n a lle g e n af de virksomheder der vil flytte profortælle de tragiske begivenheder duktionen til udlandet giver store so m ’tid e n s n ø d ve n d ig h e d e r ’. In overskud. Overskuddene er tilsynelagen af dem kan give nogen løsninger dende bare ikke store nok for de flinpå, at tusindvis af danske arbejdske kapitalister. pladser bliver udflyttede og endnu fle re e r ’u d flytn in g stru e d e ’. T il tid e r Der er noget i luften prøver de endda at overbevise os om Det nyeste angreb der bliver luftet, er at udflytning af danske arbejdspladser en forlængelse af arbejdsugen, ligeer positivt! som i Tyskland og Frankrig. Ifølge overklassen må vi tage os sammen Hvordan kan udflytning af arbejdsog løbe hurtigere for færre penge. pladser være positivt? Ifølge regerin” V i m å fø lg e m e d g lo b a lise rin g e n s tæ n keta n k ”F re m tid e n s g e n ”, ”V i ka n ikke tilla d e o s at fa ld e væ kst ”, d e r se lvfø lg e lig b estå r a f 1 3 bagud i konkurrencen med de andre ledende personer fra erhvervslivet, la n d e ”, ”D e t e r d e n e n e ste m å d e at kommer der for hver outsourcede re d d e ve lfæ rd ssa m fu n d et ” – lyder krone 1,25 kr. igen. Javel, men hvor det i kor fra samfundets top. ryger alle de ekstra penge så hen?

Det er i hvert fald ikke de ansatte i Selvfølgelig er vi som internationaliSAS eller andre outsourcingster for globalisering. Men den globaorinterede virksomheder der får del i lisering bosserne, regeringen og alle den fortjeneste. Det er derimod den dens håndlangere snakker om, er absolutte top i det danske samfund ikke vores globalisering. Vi vil ikke der skummer fløden. For nylig kunne lade arbejdsgiverne og resten af det man læse at direktørernes lønninger internationale borgerskab spille arbejstiger eksplosivt. Vi så det også i forderne fra verdens lande ud mod hinbindelse med skandalen i SAS hvor anden. Vi vil ikke bukke hovedet for at arbejdsgiverne under overenskomsttvinge arbejdere i andre lande til at forhandlingerne gik ud og sagde at de bukke hovedet endnu mere. For som også ville gå 10 procent ned i løn for alle ved: hvis man bukker hovedet at redde virksomheden. Hvad de ikke dybt nok må man kysse det sted hvor sagde før forhandlingerne var afslutsolen ikke skinner! Og der er da ingen tede var, at året forinden var deres grund til at få en dårlig smag i munløn steget med 27 procent. den når det kan undgås. At kapitalisterne vil skabe arbejdsløshed i DanUdflytning af arbejdspladser til lavtmark for at udnytte de ekstremt dårlilønslande er ikke et nyt fænomen. I ge vilkår arbejderne har i østlandene slu tn in g e n a f 8 0 ’e rn e va r d e t d e n og den tredje verden viser bare at de arbejdskrævende tekstilindustri der kun tænker på et – profit! stod for skud. Men denne gang er kniven blevet hvæsset og kravene Arbejderbevægelsen og arbejdernes skærpede. Hele overklassen kører på partier må i offensiven!

Af Jonas Foldager

12

● www.marxist.dk ● N o v/D e c 3. Å rg a n g N r. 21

Nu har vi levet med bossernes ultimatummer og trusler i lang tid. Vi har oplevet hvordan bosserne under lokale forhandlinger påtager sig rollen so m d e n ’g o d e ’, m e n b e ste m te patriark, der vil hele virksomhedens, familiens bedste. De forklarer gang på gang, at det ikke er med deres gode vilje at arbejderne skal løbe hurtigere, men de vil jo åh så inderligt gerne beholde arbejdspladserne i Danmark. Og så må arbejderne bide tænderne sammen og yde hvad der er nødvendigt for at redde de danske arbejdspladser.

Hvad skal en forhandler fra fagbevægelsen gøre når han sidder overfor en arbejdsgiver der truer med at udflytte arbejdspladser? I realiteten har han ikke de gængse pressionsmidler som har virket mere eller mindre de sidste 1 0 0 å r. H vis a rb e jd e rn e n e d læ g g e r arbejdet, flytter arbejdsgiverne bare produktionen, og arbejderne står uden job. Det får arbejderne det jo ikke bedre af. Derfor er det ikke så underligt at vi har set de mest ringe overenskomster i mands minde. Uden et effektivt våben står arbejderne jo magtesløse og fuldstændigt prisgivet arbejdsgivernes barmhjertighed. Og den ved vi jo, af bitter erfaring, kan ligge på et meget lille sted.

Hvad er da arbejdernes våben overfor en arbejdsgiver der truer med udflytning? Svaret er lige så enkelt som logisk. Arbejdspladserne skal blive i Danmark, så hvis arbejdsgiverne ikke vil køre dem, så må vi jo selv!

Arbejderbevægelsen må tage kravet om nationalisering af udflytningstruede virksomheder op. Nationaliser dem under arbejdernes demokratiske kontrol. På den måde kan vi benytte den fortræffelige viden arbejderne på fabriksgulvet sidder inde med, om organiseringen af produktionen. Vi kan effektivisere, men til fordel for arbejderne og ikke som nu, bosserne der godter sig, mens vi andre sveder!

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk

Tyskland: Østtyskere slår igen INTERNATIONALT Af Karen H. Larsen

Det antages at op mod 25 % vil miste deres dagpenge og omkring 50 I 1989 kæmpede østtyskerne for at % vil få red u ce re t de re s stø tte , h vis Hartz IV vedtages. Det skal lige frigøre sig fra det stalinistiske bureaukrati, i de såkaldte mandagsde- nævnes at den reduktion der vil ske ikke er småting. For nogle vil bespamonstrationer. Demonstrationerne relserne betyde 13 % mindre i dagsamlede hundredetusinder af menn e ske r und e r p a ro le r so m ”W ir sin d penge, hvilket kan mærkes i husholdninger, der i forvejen er hårdt d a s vo lk ” (V i e r fo lke t ).

Parolerne bruges stadig og har ikke presset. mistet deres aktualitet, i dag 15 år senere. Østtyskerne må nemlig sta- Ud over de enorme besparelser redig kæmpe for deres rettigheder, og geringen vil opnå, er der også tænkt det er bestemt ikke blevet nemmere på kapitalisterne i reformen. En armed den store arbejdsløshed, der er bejdsløs som nægter at tage et job opstået efter overgangen til kapitalis- som han eller hun bliver tilbudt vil me. Det seneste år har det socialde- nemlig også få skåret i sine dagpenmokratiske SPD og De grønne, sam- ge med op til en tredjedel. Vel at men med de borgerlige oppositions- mærke skal de n a rb e jd slø se m o dta ge jobbet og acceptere en løn som partier har barslet med en socialreligger 30 % under den vedtagne fagform. Puslingen kalder de Hartz IV. lige overenskomst. I nogle tilfælde vil Reformen kommer især til at ramme det betyde at arbejderne vil se sig nødsaget til at acceptere en løn på 2 de mange arbejdsløse østtyskere, euro i timen. På længere sigt vil det som hver dag kæmper for at få et betyde at kapitalen får langt nemmejob og for at få en hverdag til at hænge sammen for de godt 300 eu- re ved at presse alle lønninger ned.

Også dette tiltag regner man med vil ro ( ca. 2210 kr. ) de får i arbejdsløshedsunderstøttelse hver måned. I få flere i job. Det er dog ganske klart at dette blot vil betyde lavere løn til Østtyskland er arbejdsløsheden på 18 %. Den tyske regerings vision er alle, hvilken anden rolle kan løntrykat de ved at skære i støtten kan tvin- keri ellers spille? ge flere i arbejde. Ét af reformens hovedpunkter består i at bistandshjælp og arbejdsløshedsunderstøttelse lægges sammen, således at de samme regler gælder for begge grupper. Regeringen vil vende hver en mønt før den gives til en arbejdsløs, hvilket medfører at en arbejder som har været i job hele sit liv og nyligt, og fuldstændig uforskyldt er blevet arbejdsløs vil blive krydsforhørt om sine personlige forhold og værdier. På den baggrund vil det blive vurderet hvor meget den enkelte arbejdsløse har ret til, hvis de da overhovedet har ret til noget. Overgangen til kapitalisme har altså langt fra skabt de forbedringer, folk havde håbet på.

Manden bag hele Hertz IV er hverken minister eller socialpolitiker og heller ikke uden interesser i reformens påvirkning af systemet. Idé-

manden hedder Peter Hertz og er personalechef på en af Tysklands helt store koncerner, nemlig Volkswagen. Deraf også navnet Hertz IV, hvis nogen skulle have undret sig.

For nylig har Volkswagen bebudet at hvis ikke Hertz IV blev gennemført u de n æ nd ring e r, ville V o lksw age n ” se sig n ø d sa ge t til” a t fyre 30 .000 arbejdere og flytte produktionen til udlandet.

Denne kapitalisternes reform har fået hundredetusinder af tyske arbejdsløse arbejdere på gaden. Vedholdende, som kun desperate folk kan være, har de hver mandag i flere måneder samledes for, sammen at vise deres vrede mod den politik som borgerlige politikere fører på vegne af Tysklands kapitalister.

Det er altså åbenlyst at de tyske kapitalister regner med at de kan ride krisen af ved at ofre de tyske arbejdere. Til dette må vores svar være klart, hvis kapitalismen ikke har råd til ordentlige forhold så har vi ikke råd til kapitalismen. De tyske arbejdere og arbejdsløse har vist at de ikke vil finde sig i slagtningen af arbejdspladser og nedværdigende behandling fra et system der ikke kan garantere deres leveforhold. Denne situation vil kun skærpes i den kommende tid.

SPD

De borgerlige

www.marxist.dk ● N o v/D e c 3. Å rg a n g N r. 2 1●

13

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk

— — — – Internationale noter — — — – Rundt omkring i verden sker der utrolig mange ting for tiden. Tusinder af arbejdere og unge kæmper imod det kapitalistiske system, imod ulighed, fattigdom, dårlige arbejdsvilkår og for forbedringer af leveforholdene. Her bringer vi et udsnit af internationale nyheder om klassekampen.

Nigeria

Strejke i Europa

Den amerikanske bilproducent, giganten General Motors, har fremlagt en ny plan med besparelser for milliarder, hvilket indebærer at over 12.000 medarbejdere på fabrikkerne skal fyres over en periode på to år. General Motors har datterselskaber i de fleste europæiske lande, heraf kan nævnes Opel, Vauxhall og Saab. Mere end 50.000 arbejdere fra Tyskland, Belgien, Sverige, Polen og England reagerede ved at gå i strejke og demonstrationer på aktionsdagen tirsdag den 19. oktober. Især på Opels fabrikker i Bochum, hvor der er planlagt 4 00 0 fyring e r, ha r stre jke n væ ret m a ssiv, og produktionen lå stille i mange dage i oktober.

I Nigeria igangsatte National Labour Congress, NLC, som svarer til dansk LO, en 4-dages generalstrejke, fra den 11. oktober til og med den 14. oktober. Dette var en strejke, for at advare Obasanjo-regeringen, som netop har lavet yderligere prisforhøjelser på brændstof.

Lederen af NLC, Adams Oshiomhole blev arresteret af den nigerianske

efterretningstjeneste og blev tærsket. Andre af arbejdernes repræsentanter er ligeledes blevet arresteret og banket. De seneste begivenheder i Nigeria viser at NLC har opnået stor respekt iblandt arbejderne som står samlet bag ved dets banner, men desværre har le d e rn e a f N L C m a ne t til “ro ” o g

vil bruge generalstrejken til en vej til forhandlinger med regeringen.

Nigeria er et af de lande i Afrika, som har den største industriarbejderklasse, og fattigdommen er massiv i landet, så det bliver spændende at følge den videre udvikling.

Iran Iran er et land hvor diktaturregimet slår hårdt ned imod fagforeninger og arbejderkamp. 1.majdemonstrationerne i Iran, 2004, blev angrebet af væbnede agenter fra det Iranske regime.

En gruppe Iranske fagforeningsaktivister blev derpå arresteret i Saghez. Det iranske arbejder-solidaritetsnetværk igangsatte en international kampagne for at få dem løsladt.

Som en del af kampagnen blev der afholdt en aktionsdag den 20. september 2004, hvor protestaktioner fandt sted udenfor

14

de iranske ambassader i England, Spanien, Italien, Belgien, Grækenland, Pakistan, Venezuela og Mexico. Dette var noget som det iranske regime tydeligvis ikke var vant til. Ydermere havde de fængslede arbejdere påbegyndt en sultestrejke. Derfor blev de iranske myndigheder i sidste ende nød til at løslade fangerne, mod kaution. På grund af yderligere internationalt pres har de nu udskudt retssagen. Dette er en klar sejr for arbejderbevægelsen i Iran og internationalt.

● www.marxist.dk ● N o v/D e c 3. Å rg a n g N r. 21

Esmail Mohamadi er en anden politisk fange.

Mohamadi er medlem af det socialistisk Komala parti, der er fortalere for det kurdiske mindretals rettigheder i Iran. I midten af oktober blev han på uretfærdigvis dømt til døden. Læs mere om Esmail Mohamadi og hvordan du kan hjælpe på:

www.marxist.com/appeals/iran _esmail.htm

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk

Venezuela Den 7. september besluttede ejerne af Venepal, en meget stor papog papirmølle i Morón, Venezuela, at stoppe alting og ikke udbetale løn til deres 400 ansatte, samtidig med at de fører forhandlinger om at sælge selskabet til det multinationale Smurfit. Arbejderne, der tidligere har kæmpet mod ejerne, kræver nu at regeringen nationaliserer firmaet, der blandt andet også råder over store landområder og en lufthavn, og sætter den under ar-

bejderkontrol. Dette krav fremfører de samtidig med at de har besat fabrikken, og organiseret støtteindsamlinger gennem UNT. De har støtte fra det meste af lokalsamfundet, der ligeledes støtter Chávez.

Modsat ejerne, der bakkede op om kuppet i april 2002. Denne kamp fortjener al mulig international solidaritet og støtte, og kunne meget vel være et vendepunkt i den bolivariske bevægelses kamp for et bedre samfund.

Billeder fra strejken

Læs mere og send en støtteappel til arbejderne fra Venepal på:

www.handsoffvenezuela.dk

tv. Edgar Paña, Generelsekretæren for SUTIP (Papirindustrifagforeningen)

Indsamlingsslutspurt! Vær med til at styrke de socialistiske ideer til 2005 - brug girokortet!

Vi mangler at indsamle 3.400 inden 3 1 . de ce m b e r fo r a t n å m å let på 10.000

des kamp i Danmark. Derudover har Men vi kan ikke klare det uden din vi bragt artikler om begivenheder støtte. Avisen udkommer kun på over hele verden. grund af en lang række menneskers frivillige arbejde med at producere Siden sidst er det kommet flere biSocialistisk Standpunkt udgives af og sælge avisen. Men desværre kodrag ind. En indsamling i København folk, der selv er aktive i kampe på ster det penge at udgive avisen. gav 1.200 kr., hvilket gav et stort arbejdspladser, skoler og i elevråd Derfor opfordrer vi alle, der ønsker skub fremad. Derudover har vi mod- og fagforeninger. Vi står klart på ar- et socialistisk svar mod de borgerlitaget bidrag fra læsere i Trige, Viby bejdernes side i kampen for at beva- ge medier til at give et økonomisk J, Vanløse og Albertslund. Dette gør re deres levestandard. Dermed fore- bidrag til vores lille avis. Vi har sat et at vi nu har nået 6.600 kr. Allerede giver vi helle ikke at være objektive mål om at få samlet 10.000 kr. ind i nu forberedes der indsamlinger i som de fine borgerlige aviser. Vi har 2004. Vi mangler nu kun 3.400 kr. Århus, København og Roskilde. valgt side. Artiklerne i Socialistisk for at nå målet. Med denne avis er et Standpunkt argumenterer klart for, at girokort, som vi opfordrer dig til at Socialistisk Standpunkt udkommer kapitalismen ikke kan sikre en bedre benytte. På den måde kan du være nu snart på sit femte år. Vi har, i den hverdag for arbejdere og unge, og med til at støtte de socialistiske ideer tid vi er udkommet, beskrevet arbej- for at socialisme er svaret. i arbejderbevægelsen. dere, lærlinge, elever og studeren-

www.marxist.dk ● N o v/D e c 3. Å rg a n g N r. 2 1●

15

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk

Arbejderbevægelsens historie del 13:

Kanslergadeforliget HISTORIE Af Lasse Bertelsen

samfund i en dyb krise, tæt på kollaps. Stauning regeringen blev derDen økonomiske krise der var startet for tvunget til at handle. I 1932 indførte man Valutacentralen som siki slutningen af 20erne toppede i jarede kontrol med valuta og dermed nuar 1933 med en arbejdsløshedsogså udenlandske varer. For at improcent på 43,8 procent. Altså næportere varer måtte man nu have sten halvdelen af arbejdsstyrken. denne valutacentrals godkendelse.

Dette gav de danske kapitalister blod på tanden. De forslog en lønre- Dette sikrede staten kontrol med al duktion på 20 procent ved overens- import, hvilket kunne forhindre at dansk kapital forsvandt ud af landet. komstforhandlingerne i starten af 1 93 3 . S o m sæ d Kanslergadeforliget vanlig forsøgte ARBEJDSLØSHED I I januar 1933 indkaldte de at få arbejderOFFICIELLE TAL Stauning ledende folk ne til at betale ÅR ARBEJDSLØSHED I % fra Venstre til møder kisen i kapitali1929 15,80% med repræsentanter sternes eget sy1930 13,70% fra de to regeringsparstem.

1931 17,90% tier I november 1932 1932 31,70% ( s ocialdemokratiet og var kommunisterne Aksel Larsen ( støberiarbejder ) det radikale Venstre ) . Møderne skulle lave et fælles forlig der kunne og Arne Munch Petersen blevet vende den dårlige udvikling. Dette valgt ind i folketinget. Dette var et stort gennembrud for kommunister- forlig er siden blevet kendt som ne, der nu for første gang var repræ- kanslergadeforliget, da møder foresenteret i folketinget. Inden da hav- gik i statsministeren hjem på Kansde kommunisterne startet den Revo- lergade. Forliget endte med at man lutionære Faglige Opposition, RFO, indførte lønstop i og med at man De arbejdsløses Organisation samt forlængede de daværende overensArbejderværnet. Dette var et forsøg komster et år. Samtidig indførte man forbud mod strejker og lockout i et på at kunne optræde mere tydeligt som et parti der ville udfordre social- år. Dette blev mødet med store prodemokratiets politik. Arbejdsløsheds- tester fra kommunisterne. Ved at gøre dette undgik man en kæmpe køernes endeløshed var med til at konflikt på arbejdsmarkedet. Med sikre dem fremgang. halvdelen af arbejdsstyrken uden Med kun lidt overhalvdelen af arbej- arbejde og trussel om 20% lønnedderklassen i arbejde var det danske gang havde arbejderne snart ikke På billedet ses Stauning ( S ) og Zahle ( R a d ) i d ø re n U d e n for er Venstres delegation med Oluf Krag i spidsen på vej ind til forligsforhandlinger.

Den konservative Christmas Møller er sat udenfor og står med ryggen mod muren i baggrunden.

16

● www.marxist.dk ● N o v/D e c 3. Å rg a n g N r. 21

noget at miste. Frustrationerne og utilfredsheden har uden tvivl været meget store. Derfor havde reformisterne i ledelsen for Socialdemokratiet og lederne af venstre en klar interesse i at sikre ro på arbejdsmarkedet for at undgå en eksplosion.

Forliget rummede derudover en kronesænkning for at sikre øgede investeringer, bønderne blev tilgodeset i en række landbrugsordninger og derudover satte man gang i en lang række investeringer i den offentlige sektor. Desuden blev en række sociale ordninger forbedret.

Var kanslergadeforliget godt?

Hvis man ville redde det kapitalistiske system så var forliget godt. Devalueringen af kronen samtidig med et lønstop betød en udhuling af reallønnen. Fra 1931 til 1939 faldt reallønnen med 15%, hvilket svarede til niveauet for 1920. Men statskontrollen med udenrigshandel og igangsætningen af offentlige arbejder var gode tiltag, som var absolut nødvendige for at overkomme krisen. Men havde ledelsen af socialdemokratiet været socialistisk, var reformen blevet fulgt af en overtagelse af de største virksomheder under arbejdernes egen ledelse og kontrol. Kapitalisterne og deres system var skyld i at næsten halvdelen af arbejderklassen var uden arbejde og at resten kunne se deres lønninger og arbejdsforhold blive forringet. Med andre ord havde det kapitalistiske system vist sin egen uduelighed. Hvis ledelsen af socialdemokratiet havde manet til kamp for en afslutning af krisen og for det system d3er havde bragt krisen ville det have vundet massiv tilslutning fra arbejderklassen og store dele af middelklassen der blev ligeså hårdt ramt af krisen. I stedet reddede man systemet.

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk Generalstrejke i Esbjerg

Kanslergadeforliget første til store demonstrationer. Ved overenskomsterne i 1934 kom det også til demonstrationer mod forliget som kom igennem ved brug af de nyligt vedtagne sammenkædningsregler.

Sammenkædningsreglerne blev vedtaget i folketinget i 1934 ved lov om mægling i arbejdsstridigheder. Herefter var det muligt for forligsmanden at sammenkæde forskellige faglige grupper så man på den måde kunne undgå konflikt ved at sammenkæde forbund, der normalt stemte ja med forbund der normalt stemte nej. I Esbjerg gik sømændene i strejke i protest mod overenskomsten, som de havde fået trukket ned over hovedet ved hjælp af sammenkædningsreglerne. Havnearbejderne gik med i sympatikonflikt. Dette medførte store slagsmål med politiet som endte med at flere sømænd måtte på hospitalet. Derefter kaldte fællesorganisationen for alle fagforeninger i Esbjerg. Her mødte 10.000 arbejdere frem som enstemmigt vedtog en 24 timers generalstrejke imod politiets overgreb.

Den Revolutionære Fagopposition RFO Kommunisterne havde startet RFO som et middel til at promovere de revolutionære i fagbevægelsen. I 1932 talte RFO 18.000 arbejdere og var ledende i strejkerne der fandt sted. RFO fik forholdsvis stor indflydelse i Landarbejderforbundet der senere blev en del af Dansk Arbejdsmands Forbund, DAF (det nuværende SiD ) . RFO fik flertal i Søfyrbødernes Forbund og i Dansk Smede- og Maskinarbejder Forbund, DSMF ( det nuværende Dansk Metal ) afdeling 17. derudover vandt de frem i Sømændenes Forbund og i afdelinger hos malerne, typograferne, droskechaufførerne og Kvindeligt Arbejder Forbund afd. 5. Dette gav også resultater for DKP. Deres blad arbejderbladet begyndte i den samme periode at udkomme som et dagblad.

Kommunisternes zigzag

Men kommunisterne var i samme periode under kraftig styring er den kommunistiske internationale. Denne havde i 1928 udover at gøre socialisme i et land til officiel del af partiprogrammet fastslået at man nu var i den tredje periode som var lig med kapitalismens endelige kollaps. Alle partier der ikke kunne indse det var derfor socialfascister, og dette gjaldt især for Socialdemokraterne. Man begyndte derefter internationalt at angribe socialdemokratiske arbejdere for at være fascister og splittede i mange lande fagforeningerne op i to, socialdemokraternes og de kommunisternes. Dette foregik i en tid hvor fascismen var ved at vokse sig stærk og fik det resultat at man splittede og svækkede arbejderklassen internationalt. I Danmark fulgte man lydigt partiet ( ellers kunne man nemt ryge en tur i et af Stalins fængsler, hvor mange ledende kommunister endte ). Man begyndte derfor at angribe socialdemokraterne for at være fascister.

Folkefront

DKP og da mange socialdemokratiske arbejdere var skeptiske over at de der i går havde kaldt dem fascister i dag ville forenes i kampen mod fascisme. Alligevel steg DKP medlemsmæssigt til 5.000 i 1939 og fik næsten 41.000 stemmer til valget samme år.

Verden i brand

Flygtningestrømmen fra Nazityskland tog til. Socialdemokratiet forsøgte at begrænse asylretten for ikke at gøre nazi naboen utilfreds, men kommunisterne og andre venstre o rien te red e o rga n ise red e de n ” R ø d e h jæ lp ” fo r a t h jæ lp e flygtn in gene. I Rusland udrensede Stalin bureaukratiet næsten alle de bolsjevikker der havde været med at til at gennemføre den russiske revolution.

I Spanien angreb fascisten Franco den Spanske republik og startede dermed den spanske borgerkrig. 550 danskere, næsten alle arbejdere, meldte sig til den internationale brigade. Omkring halvdelen af dem blev dræbt. Dem der vendte tilbage blev ikke modtaget med åbne arme – af regeringen i hvert fald. Regeringen havde forbudt alle at deltage i b o rge rkrige n o g m an ge m å tte ” sn ige ” sig n e d til S p an ien o g tilba ge igen. Men blandt arbejderklassen blev de modtaget som helte. Den spanske borgerkrig havde tændt håbet hos arbejdere i hele verden og d en dag id ag syn ge s sa nge so m ” E n h ilsen til je r ka m m e ra te r ” sta d ig i arbejderbevægelsen. Under borgerkrigen arrangerede man talrige indsamlinger til støtte for borgerkrigen og mange hundrede forældreløse børn fra Spanien fik nye hjem blandt arbejderfamilier i Danmark.

Med andre ord var verden i flammer, flammer som snart skulle komme til Danmark.

Denne linje ændredes kort efter at Hitler kom til magten grundet den splittede tyske arbejderklasse. Nu mente Stalin at man måtte alliere sig med vesten og derfor nedtonede han kritikken af socialdemokraterne og al snak om at tiden nu var inde til socialisme. Dette sving til højre gjorde at man nu i Danmark nedlagde RFO efter Komiterns 7. verdenskongres i 1935. Derefter skulle kommunisterne i stedet for at erklære krig mod socialdemokraterne nu gå ind i samarbejde med dem og ikke bare det. De skulle gå samme med progressive borgerlige i kampen mod fascismen. Dette var ensbetydende med at kommunisterne herefter nedtonede der politiske program. Dette Læs mere i næste nummer af Arbejvar dikteret af Komitern Stalin buderbevægelsens historie i SOCIALIreaukratiet der nu skulle holde sig gode venner med de vestlige lande. STISK STANDPUNKT. I Danmark gik det dog ikke så godt da Socialdemokratiets ledelse ikke var meget for at samarbejde med

www.marxist.dk ● N o v/D e c 3. Å rg a n g N r. 2 1●

17

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk

Den permanente revolution: En aktuel bog om en aktuel teori GENUDGIVELSE Af Andreas Bülow Det internationale forlag, Wellred Books, tog for omtrent et år siden en beslutning om at genudgive en række bøger af den russiske revolutionære leder, Leon Trotskij. Trotskij var, næstefter Lenin den vigtigste leder under den russiske revolution i 1917, han var en utrolig dygtig agitator som talte til enorme masseforsamlinger og han organiserede også den røde hær i årene efter oktoberrevolutionen, for at knuse de udenlandske imperialistiske styrkers forsøg på at ødelægge verdens første a rb e jd e rsta t. F ra m id te n a f 19 20 ’ erne begyndte stærkt diktatoriske tendenser at vinde frem inde i Sovjetunionen og det kommunistiske parti. Trotskij var sammen med en række andre af de gamle bolsjevikker, med til at organisere den såkaldte venstreopposition som forsvarede marxismens virkelige ideer imod stalinismen. For dette blev han straffet, først med udvisning fra Sovjetunionen, og senere med sit liv, da han i 1940 blev dræbt af en stalinistisk agent i Mexico.

den måde at der var nogle basale opgaver som skulle løses ved en borgerlig revolution, ligesom f.eks. den franske revolution i 1789.

Det vil sige en revolution imod feudalismens strukturer, imod zarismen, og for nogle af de helt basale krav, f.eks. for fordeling af jorden til bønderne.

Trotskij i fængslet før hans retssag (1905)

Men dér hvor Trotskij udskilte sig fra alle de andre strømninger i arbejderbevægelsen i Rusland på dette tidspunkt, var ved hans ide om at borgerskabet i Rusland, som på dengang var et tilbagestående halv-feudalt samfund, var trådt for sent ind på historiens scene og derfor ikke kunne løse nogen af de grundlæggende problemer. Industriborgerskabet i Rusland var alt for svagt og det havde tusinder af bånd, både til de udenlandske imperialister og til godsejerne og herremændene.

land, i alliance med bønderne og andre undertrykte, som kunne kæmpe seriøst imod feudalismen og kunne fuldføre den borgerlige revolutions opgaver. Men så snart disse opgaver var fuldført, ville proletariatet ikke stoppe – det ville fortsætte med at fuldføre den socialistiske reTeorien om den permanente revolutions opgaver, dvs. socialisering volution af produktionen og indførelsen af Wellred Books har netop udgivet to Industriborgerskabet havde enorme gæld til og investeringer fra de uden- planøkonomi. På den måde ville reaf hans vigtigste bøger, som i et volutionen være permanent. landske imperialister, og var derfor sa m le t b ind h ed de r ”T h e P e rm a komplet ude af stand til at gennemnent Revolution and Results and Revolutionen er permanent i mere P ro spe cts ”. B o g e n h an d le r ko rt og føre kravet om et stop for den første en én henseende. Marx og Engels godt om teorien om den permanente verdenskrig som betød død og ødeb e skre v a lle red e i ”D e t ko m m u n istilæggelses for tusinder. Ydermere revolution, som blev udviklet af ske m an ife st ”, h vo rd a n kap ita lisvar det umuligt for kapitalisterne at Trotskij allerede i 1904. På dette men udvikler sig fra isolerede indutidspunkt mente alle de andre marxi- indfri kravet om jord til bønderne stribyer til at være et verdenssystem ster i Rusland, dvs. dem der var or- pga. dets tætte forbindelse til godsmed verdenshandel, verdensøkonoejerne. ganiserede i det russiske socialdemi og verdenskultur. Marx mente, at mokrati, både mensjevikker og bolrevolutionen ville starte i de mest sjevikker, at den russiske revolution Trotskij mente derfor at det kun var industrialiserede lande, og derefter proletariatet, dvs. den lille fremvokførst og fremmest var en borgerlig sende industri-arbejderklasse i Rus- brede sig til resten af verden. Både demokratisk revolution, forstået på for Marx, Lenin og Trotskij var det

18

● www.marxist.dk ● N o v/D e c 3. Å rg a n g N r. 21

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk

u tæ n ke lig t a t ta le o m ”s o cia lism e i é t la nd ”; o g T ro tskij fo rm u le red e , at revolutionen ville være permanent, fordi den ikke vil stoppe ved landegrænser, men fortsætte til en verdensrevolution.

fordi det stalinistiske bureaukrati i Sovjetunionen var dødsensangst for, Lenin havde i årevis kritiseret det russiske borgerskab hårdt for at væ- at en succesfuld revolution i disse re udueligt og kujonagtigt. Men han lande ville inspirere de sovjetiske var ikke helt klar på spørgsmålet om arbejdere til at vælte bureaukraterne karakteren af den russiske revoluti- af pinden og indføre arbejderdemoon. Han troede ikke på, at arbejder- krati.

Mensjevikisk to-trins teori ne i Rusland kunne overtage magten Mensjevikkerne, dvs. den reformisti- før end arbejderne i de avancerede Stadig aktuel ske del af det russiske socialdemo- kapitalistiske lande, især Tyskland, Teorien om den permanente revolukrati, havde en helt anden teori. De England og Frankrig havde vist vetion er i dag det bedste svar, til alle, mente at den borgerlige revolution jen frem ved at gennemføre revoluti- der prædiker borgerligt demokrati i var på dagsordenen, og at det var onen. Trotskij var den første til at den såkaldte tredje verden. Alle de borgerskabet selv som skulle føre gøre klart, at den russiske revolution håbefulde småborgerlige demokrater den. Med andre ord havde de en to- nødvendigvis måtte udvikle sig til en og deres følge i diverse ulandsorgatrins teori. Først den borgerlige revo- socialistisk revolution. Først med de nisationer har ventet i mere end 60 lution, og derefter, en gang ude i den berømte april-teser i 1917 fastslog år på, at det svage borgerskab i halv fjerne uvisse fremtid, kunne den so- Lenin, at revolutionen måtte udvikle - og helfeudale lande skal vokse sig cialistiske revolution komme på tale. sig til en socialistisk revolution. stærkt og give jord til bønderne og Men deres teori overså fuldstændig Dette skete fordi hele den russiske indføre borgerligt demokrati. Men det forhold, som rent faktisk eksiste- revolutions proces bekræftede teori- ugen får to torsdage før det kommer rede imellem klasserne i Rusland på en om den permanente revolution. til at ske. I lande som Nigeria og Padette tidspunkt, og konsekvensen af Det svage borgerskab i Rusland var kistan er industriborgerskabet for denne teori blev i virkeligheden, at simpelthen ude af stand til at gensvagt, underordnet imperialisterne man underordnede arbejdernes ornemføre den borgerlige revolutions og mere bange for masserne end de ganisationer under borgerskabet og mest basale opgaver, såsom at afer imod godsejerne, analfabetismen opgav ideen om uafhængig klasse- skaffe godsejervældet og indføre og alle de feudale samfundstræk – politik. demokrati. Løsningen af disse opga- de vil aldrig gennemføre de opgaver, ver måtte den russiske arbejderklas- som historien har givet deres klasse. se derfor tage på sig.

Den eneste samfundsklasse, der kan gøre op med de forfærdelige tilstande, der hersker i den uudvikleIkke kun i Rusland Senere hen brugte stalinisterne den de del af verden, er arbejderklassen.

En arbejderrevolution i denne del af gamle mensjevikiske teori til at forhindre revolutioner i andre lande ved verden vil med et snuptag løse de at overbevise ledelserne af kommu- opgaver, som borgerskabet ikke har kunnet klare en eneste af i årtier. nistpartierne om, at der først måtte komme en borgerlig revolution. På den måde endte opstande, som sagBestil den til introduktionspris på http:// tens kunne have været udviklet til wellred.marxist.com/ eller pr. e-mail: succesfulde revolutioner, i blandt marxist@marixist.dk, eller pr. almindeligt andet Kina 1927 og Spanien 1936brev: Socialistisk Standpunkt, poste reLeonTrotskijs gravsten i 37, i blodige nederlag for arbejderMexico stante Nørrebrogade 10, 2200 Kbh. N klassen, fordi man underordnede sig borgerlige bevægelser. Dette skete

Trotskijs teori bekræftet

www.marxist.dk ● N o v/D e c 3. Å rg a n g N r. 2 1●

19