nr23

SOLIDAR

LÆS INDE I BLADET:

ITETSPR

IS KR. 2

0,-

SOCIALISTISK STANDPUNKT DEN MARXISTISKE AVIS FOR ARBEJDERBEVÆGELSEN NR. 23 Mar/Apr 2005 5. ÅRGANG PRIS KR. 10,-

Folketingsvalget Folketingsvalget tilføjede Socialdemokratiet et ydmygende neder-lag. På trods af massiv utilfredshed på landets arbejdspladser, de største elevprotester siden 1980’erne og overvældende mod-stand mod Irak-krigen formåede lederne af arbejderbevægelsen ikke at vælte de borgerlige. Arbejderbevægelsen må i offensiven, hvis de borgerlige skal væltes Læs derudover om: Valget i Irak, kapitalistisk udvikling i Kina, fagbevægelsens top, Venezuela og ungdomsvalget

Nej til samarbejde med de borgerlige

Arbejderbevægelsen må gå i offensiven!

MARXIST DK

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk Indhold Leder

2

Et sviende nederlag til socialdemokratiet

3

- Ledelsen af fagbevægelsen Medlemmernes ledelse?

7

Postarbejder under angreb

9

Mesterlære er ingen løsning

9

Nationalisering af Venepal viser vejen frem for revolutionen

10

Ungdomsvalget - et sving mod venstre?

12

Irak – havde de noget valg?

13

Kina - Modsætningsfyldt udvikling

14

Skraldemandskonflikten

16

Arbejderbevægelsens historie del 15 - Kommunisterne og modstandsbevægelsen

18

Den store røde sangbog

19

SOCIALISTISK STANDPUNKT udgives af avisforeningen SOCIALISTISK STANDPUNKT Nordrefasanvej 224, 1. sal 2200 Kbh. N. Tlf.: 61651088 WWW.MARXIST.DK marxist@marxist.dk Ansv.red: M. Frederiksen

2

Nej til klassesamarbejde

side

– arbejderbevægelsen må udfordre de borgerlige Undertiden er verden et besynderligt sted. De borgerlige økonomer taler om opsving og forbrugsfest, og vi har o g så la d et o s fo rtæ lle, at ”ku rve n er kn æ kke t”, a ltså a rb ejd slø sh e dsku rven. Det var den ikke alligevel, fik vi så at vide efter valget.

Disse budskaber kan vi så fornøje os med, samtidig med, at samfundets top taler om, at vi ikke har råd til velfærden, at lønne må ned og arbejdsugen op. For nylig måtte bagere og konditorer sætte arbejdsdagen op til ni timer ved den nye overenskomst.

Arbejdsgiverne havde forinden krævet en lønnedgang på 14 procent, men så galt gik det dog ikke denne gang.

te alternativ.

Vi har set hvad Frank Jensen kan give – han har siddet med i en regering der banede vejen for at de borgerlige kunne vinde. Selvom han har noget venstreorienteret retorik i sit seneste oplæg, er det klart at han vil administrere den kapitalistiske økonomi og forsøge at få den til at skabe nogle reformer. Når det kommer til stykket er det yderst tvivlsomt om hans politik i praksis vil adskille sig fra den tidligere Nyrup-regering.

Det vil være naivt at tro at fløjkampene vil ophøre efter formandsopgøret.

Fløjkampene er udtryk for en dybere politisk krise. Mange menige medlemmer af Socialdemokratiet og DSU TDC fyrede for nylig 650 ansatte, og vil begynde at tænke over og overvetruede i den forbindelse med, at halv- je, hvorfor dette valg blev til et så delen af virksomhedens ansatte kun- sviende nederlag som det gjorde. ne ryge samme vej i løbet af de næ- Tusinder af nye medlemmer strømste ti år. Omtrent samtidig kunne vi mer til Socialdemokratiet, som lige nu læ se i a vise rn e , at T D C ’s o ve rskud får omkring 100 nye medlemmer om efter skat var på to milliarder, hvilket dagen. I denne proces vil mange af er ny rekord. Danish Crown havde dem der har meldt sig ind fordi de vil også et rekordoverskud, 1,26 mia., kæmpe imod de borgerliges nedskæmen også her har der været masse- ringer komme i opposition til de højfyringer. reorienterede ledere, som vil føre Disse fakta er en hån mod de arbej- ”sa m a rb e jd spo litik” o g in d gå ko m p ro dere, der har skabt de enorme profit- misser med regeringen. Dette vil væter. Samfundets top taler ikke om re et godt udgangspunkt for en oppoinvesteringer og mere produktion, sition som kæmper for en ægte socimen om nedskæringer og udflytning alistisk arbejderpolitik. af arbejdspladser. Ikke om mere velNej til klassesamarbejde – Socialfærd, men om mindre social sikkerhed. Ikke om mere uddannelse, men demokratiet må bryde med de borgerlige! om gammeldags mesterlære.

De danske kapitalister og deres politiske repræsentanter i de borgerlige Gå med i Socialistisk Standpunkts partier taler kort sagt ikke om fremti- kamp for at vinde arbejderbevægelsen tilbage på et socialistisk den, men om fortiden. program!

I Socialdemokratiet skal medlemmerne vælge en ny formand. Problemet er at selvom den linje som Frank Jensen står for er mere venstreorienteret end Helle Thorning Schimdt – og selvom førstnævnte helt klart er at foretrække frem for sidstnævnte, så tilbyder ingen af kandidaterne et æg-

● www.marxist.dk ● M a r/A p r 4. Å rg a n g N r. 2 3

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk

Folketingsvalg 2005

Et sviende nederlag til Socialdemokratiet VALG Af Andreas Bülow Folketingsvalget den 8. februar 2005 blev først og fremmest et ydmygende nederlag for Socialdemokratiet. Partiet fik 25,9 pct. af stemmerne ved gårsdagens folketingsvalg, hvilket giver 47 mandater, en nedgang på 5. Hvis man ser bort fra det såkaldte katastrofevalg i 1973 , er d ette d et d årlig ste valgresultat siden 1920. Venstre går fire mandater ned, konservative går tre frem, Dansk Folkeparti to frem, mens valgets store vinder er Det Radikale Venstre, der vinder hele syv mandater ekstra. SF går et mandat tilbage, Enhedslisten går to frem og Kristendemokraterne ryger helt ud.. Altså bliver den borgerlige regering siddende, imens de tre arbejderpartier, S, SF og Ø samlet set går tilbage.

De to kandidater Der er mange der har sagt at det har været meget svært at skelne imellem de to statsministerkandidater, Anders Fogh og Mogens Lykketoft. Dette er uden tvivl en vigtig observation, som helt klart har været en opfattelse som har været udbredt i den danske befolkning.

Men før vi går videre er det nødvendigt at præcisere, at der er forskel imellem de to kandidater – imellem de to partier, imellem en socialdemokratisk og en

borgerlig regering – imellem den politik som de fører.

Anders Foghs projekt adskiller sig fundamentalt set fra Socialdemokratiets.

Hans politik går, bag ved den velfærdssminke han har puttet udenpå, ud på at ødelægge den danske velfærdsstat, at pille ved de grundlæggende rettigheder og ydelser, som er noget arbejderklassen har erobret igennem hårde kampe og igennem dens organisationer, især Socialdemokratiet og fagbevægelsen.

For bare 12 år siden skrev Fogh bogen ”F ra socialstat til m inim alstat”. S elvom han nu offentligt har afvist en række af de postulater han har gjort i den, så er det disse ideer, han nu omsætter til praktisk politik, og det er det projekt han inderst inde stiler efter. Det handler om et opgør med den danske velfærdsstat, om en række solidariske principper, om SU, om folkepension og efterløn, osv. Dette er kort sagt politik i erhvervslivets interesser.

Men en vigtig pointe i hans bog er også at man ikke kan afvikle denne velfærdsstat med ét slag. Gjorde man det ville der komme oprør i bogstaveligste forstand. Nej, man er nødt til at gøre det langsomt, men stadigt igennem små bidder.

Et af de vigtigste instrumenter i denne sammenhæng, er den ”velfæ rd skom m ission”, som reg ering en

S mandater siden 1971

har nedsat til at revidere den danske velfærdsmodel. Indtil videre er velfærdskommissionen kommet med en ræ kke forslag til såkald t ”nø d vendig e” ændringer i velfærden; - At efterlønnen afskaffes eller beskæres - A t d ag p eng ene sæ ttes n ed , så ”d et b ed re kan b etale sig at arb ejd e” - At den offentlige sektor beskæres - At der kommer et element af forsikring i velfærdsydelser, som sundhed, ledighed og pension Regeringens plan med velfærdskommissionen er, at den skal komme med de endelige resultater af sin undersøgelse i slutningen af 2005. Det er utrolig smart for regeringen at de endelige resultater ikke kom frem inden folketingsvalget, for hvis de gjorde det ville regeringen åbent skulle forsvare drastiske forringelser. Og det er bestemt ikke noget danskerne kan lide.

Selvom Socialdemokratiet på mange områder er rykket til højre og i mange tilfælde har godkendt forringelser af velfærden, så har de dog ikke et borgerligt grundlag. Deres projekt handler om at administrere et kapitalistisk system, og forsøge at få det til at give nogle reformer. Men det er et arbejderparti, som kan presses til højre og til venstre, alt efter hvilke bevægelser der sker i samfundet, det er ikke et borgerligt parti som med fuldt overlæg går ind på arbejdsgivernes side og indleder en offensiv mod arbejdernes rettigheder.

Valgkampen Når alt det er sagt, så er det jo helt korrekt at det har været svært at se forskel på de to kandidater, hvis man kigger på deres udmeldinger under valgkampen.

Valgkampen har nærmest været én stor gavebod, hvor især Fogh og Lykketoft har lovet flere penge til børnefamilier, daginstitutioner, til ældre, hjemmehjælp og plejehjem, til uddannelse og til forskning, osv. Og alle disse valgløfter fra Lykketoft virker mildt sagt noget utroværdige når man husker på hvilken politik han førte som finansminister under Nyrup-regeringen. Her var

www.marxist.dk ● M a r/A p r 3. Å rg a n g N r. 21 ●

3

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk han med til at halvere dagpengene for unge under 25 og forkorte dagpengeperioden fra ni til fire år, forringe efterlønsordningen trods valgløfter om det modsatte, igangsætte en række nedskæringer på uddannelse og bryde ind i overenskomststrejken i 1998.

sidstnævnte sagde at han ville gå hårdere til værks mod unge arbejdsløse var Lykketoft forbløffende nok enig og sag d e at ”d et kunne vi d a g od t find e ud af”. H eller ikke her var d er en uafhæ ngig socialistisk politik.

get der ligner kritik og starten på en anden politik tre uger inden et valg, så er det jo klart at folk ikke kan tage dem særlig alvorligt.

Fornyelse?

Socialdemokratiet er altså inde i noget af en krise. Det parti som er arbejderklassens traditionelle masseorganisation, og som i det meste af det 20. århundrede har haft et sted mellem 30 og 40 % a f d e d anske væ lg eres op b akning er nu nede på et historisk lavpunkt.

Hvis der efter sidste valg var brug for selvransagelse, må dette valgresultat være anledning til en dobbeltselvransagelse. Men spørgsmålet er hvordan den kommer til at foregå. Efter sid ste valg prø ved e m an at ”forny” sin profil ved at skifte logo, navn og nye ansigter på topposter. Og denne gang har Mogens Lykketoft allerede bebudet at han går af som formand.

Det emne som Socialdemokratiet valgte at fokusere massivt på, var arbejdsløsheden. Dette var oplagt, set i lyset af de massive fyringsrunder som fortiden er øverst på dagsordenen hos de danske arbejdsgivere. Men deres løsningsforslag har først og fremmest været efteruddannelse for at få arbejdere i industri og lignende over i andre brancher.

Men da en af de fyrede slagteriarbejdere fra Hjørring i Nordjylland, mandag aften blev interviewet i forbindelse med Det der til gengæld er bemærkelsespartilederrunden på tv, gav han meget værdigt er at man ikke har hørt ét ene- klart udtryk for at efteruddannelse ikke ste ord om nogle af Regerings tabuer løsningen, bl.a. fordi han selv var opemner, herunder især Irak-krigen. En pe i årene og nok ikke ville kunne blive meningsmåling fra Gallup i Berlingske ansat noget sted når han også først Tidende fra januar viser, at 63 procent skulle have en ny uddannelse.

Men problemet er at skift i personer ikaf befolkningen vil have de danske ke er det centrale – det der mangler er tropper ud af Irak enten med det samI det hele taget er Socialdemokratiets et skift i politik. Det der manglede var et me eller inden for en fastsat tidshoriforslag komplet absurd. Hvad vil man socialdemokrati som for alvor gik ud og sont. sige til arbejderne i Hjørring som nu udfordrede de borgerlige, afslørede Hvis Socialdemokratiet var gået ud og står uden arbejde? Hvad vil man sige til løgnene om Irak-krigen, deres liberalihavde spillet på krigstemaet meget me- arbejderne på SAS som er blevet tvun- stiske uddannelsespolitik, deres ligegylre offensivt, havde det uden tvivl været get ned i løn? At de bare skal efteruddighed overfor arbejdsløsheden, osv. – muligt at markere sig kraftigere og afdanne sig? Dette var ellers en oplagt og frem for alt manglede der et Socialsløre nogle af de borgerliges løgne og mulighed for at markere et klart arbejdemokrati med et klart og tydeligt alterderes hykleri, og derved score flere derstandpunkt og kræve nationalisering nativ. Et alternativ til arbejdsløsheden stemmer til partiet. Men dette har man af udflytningstruede virksomheder. Pro- og forringelserne, i stedet for de tomme ikke hørt et kvæk om. blemet er jo ikke at de giver underskud og utroværdige valgløfter. Det havde – tværtimod havde Danish Crown et re- de ikke, og det blev de straffet for i Og på samme måde med en række an- kordstort overskud i år. Problemet er, at valgboksene. dre oplagte emner. Der har manglet et arbejdsgiverne i hele Europa presser slagkraftigt alternativ til de borgerliges endnu mere profit ud af arbejderne. So- Fagbevægelsens rolle uddannelsespolitik. På Indvandreromcialdemokratiet burde sætte hårdt mod En anden iøjnefaldende ting er fagberådet har Lykketoft erklæret at han er hårdt og tage et konsekvent klassevægelsens fuldstændige passivitet. I fuldstændigt enig med Fogh, og da standpunkt, på den måde ville de skille denne valgkamp har man f.eks. ikke sig klart ud fra de borgerlige.

Når valget i høj grad har bestået af en række gyldne valgløfter, er der sket det at valget er blevet reduceret til en kamp om ”trovæ rdig hed” – og her står Mogens Lykketoft bestemt ikke med særligt gode kort på hånden. Mange mennesker har sikkert spurgt sig selv: ”H vorfor skulle vi g ive en chance m ere til en mand der allerede har vist os at han ikke kan levere varen ?”

Lykketoft og Socialdemokratiet har været en elendig oppo- sition. De har haft tre år til at udfordre de borgerlige med en slagkraftig kritik, men det har de bestemt ikke gjort. Tværtimod har de stemt for regeringens finanslove og andre besparelser. Dette har de gjort fordi de har sagt at de skal være ”ansvarlig e”. M en er d et sæ rlig t ”ansvarlig t” at fø re ned skæ ring sp olitik?

Jo mindre Socialdemokratiet har skilt sig ud fra de borgerlige og jo mere de har efterlignet dem, des større er deres vælgerflugt blevet. Når Lykketoft og co. først begynder at komme frem med no-

4

● www.marxist.dk ● M a r/A p r 4. Å rg a n g N r. 2 3

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk

set LO formanden gå aktivt ud på arbejderpartiernes side. Kun i den sidste uges tid gik 3F (Det tidligere SiD og KAD) ud med en række annoncer og advarede mod de borgerliges politik.

Flere af de lokale afdelinger gik også ud og anbefalede at man satte kryds ved et arbejderparti, dvs. ved liste A, F eller Ø. LO og de store forbund (f.eks.

Metal) har altså ikke været ude og hjælpe arbejderpartierne i valgkampen.

partierne har kun arbejdernes organisationer – fagforeningerne. Og der er nok at tage fat på. Ifølge en undersøgelse foretaget af ugebrevet Gallup er der sket store skift i arbejderstemmerne: ”F or fyrre år sid en stem te fire af fem arbejdere på socialistiske partier. Det var to af tre for 15 år siden, mens arbejderne ved valget i 2001 var delt lige over mellem de borgerlige og SRreg ering ens stø ttep artier.”

Det er klart at der kan være mange Man må også sige at det virker noget skævheder og fejl i sådanne analyser, desperat at fagbevægelsen lige pludse- f.eks. mht. definitionen af arbejdere. lig går ud syv dage før et valg og går Men der kan ikke være tvivl om at tenind advarer mod de borgerlige. Førhen densen er klar: Arbejderpartier har tabt har man jo fra store dele af fagbevæterræn iblandt de danske arbejdere i gelsens side brudt flere og flere af bån- takt med tilpasningen til den borgerlige dene til Socialdemokratiet. Dette er politik. fuldstændigt katastrofalt. Den borgerliDe Radikale går frem ge regering fører en politik som forringer arbejdernes levevilkår. Derfor har Valgets helt store sejrherrer er De Raarbejderne brug for et parti til at forsva- dikale der går frem med 7 mandater. re sig – også i folketinget. Fagbevægel- Som vi har beskrevet i vores tidligere sen, med LO i spidsen, burde gå aktivt artikel, så er Det Radikale Venstre et lilind og støtte arbejderpartierne, samtile borgerligt midterparti som spiller en dig med at man burde opfordre fagligt meget skadelig rolle i dansk politik, foraktive til at gå ind i partierne og kæmpe di de er en undskyldning for Socialdefor at de bliver fastholdt på et socialimokratiets ledere til at indgå i forringelstisk program. Det er ikke nok bare at sesforlig og gå længere til højre. smide tusinder af kroner ud på helsides annoncer i dagbladene – det der er Tilsyneladende har de formået at frembrug for er en fagbevægelse der i langt stå som et parti der går ind for mere højere grad er aktiv i arbejdernes hver- ”kulturel m ang fold ig hed ” og en m ere dag og forklarer at der er brug for en ”social retfæ rd ig p olitik”. D ette er, som arbejderregering der fører arbejderpoli- vi tidligere har slået fast, et komplet tik. falskt billede, for sandheden er jo at de har været med i mange af forringelserVenstre, Dansk Folkeparti og Konserne og at deres skattepolitik handler om vative har deres støtter i det danske er- at sænke skatten til de højtlønnede på hvervsliv, som de får milliontilskud af. bekostning af de lavtlønnede. I den Derfor så man også de enorme forskel- kommende periode er det en meget le i valgkampsbudgetterne. Arbejdervigtig opgave for socialister at afsløre

De Radikales politik i praksis, som er alt andet end social, retfærdig og mangfoldig.

Venstrefløjen SF gik som bekendt et mandat tilbage.

Partiet er nu helt nede på 6,0 pct. Dette har nu fået Holger K. Nielsen til at gå af som partiformand.

Enhedslisten gik til gengæld to mandater frem og er nu oppe på seks mandater og 3,4 pct. Enhedslistens fremgang skyldes formentlig at en række tidligere SF-vælgere er gået over til dem, pga.

Holger K og partiledelsens accept af EU-forfatningen.

Men selvom Enhedslisten er gået lidt frem og SF lidt tilbage kan disse resultater ikke for alvor imponere nogen.

T aktikken om at ”træ kke S ociald em okratiet til venstre” h ar tyd elig vis ikke virket, det er snarere venstrefløjen – og især SF - som er blevet trukket til højre.

SF og Ø har været ude af stand til at vinde de mange Socialdemokratiske vælgere som i de sidste to valg er gået over til de borgerlige. Når massen af arbejdere bevæger sig sker det ikke igennem små partier som SF og Enhedslisten. Det sker igennem de store traditionelle masseorganisationer, som i Danmark først og fremmest er Socialdemokratiet og Fagbevægelsen. Og det er i høj grad igennem disse organisationer at modstanden imod den borgerlige nedskæringspolitik i fremtiden vil begynde at vinde genklang.

Ungdommen Op mod 100.000 unge på uddannelsesinstitutioner deltog i det prøvevalg som elevbevægelsen havde arrange-

www.marxist.dk ● M a r/A p r 3. Å rg a n g N r. 21 ●

5

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk ret. Stod det til ungdommen ville ABFØ -blokken vinde valget med hele 112 mandater mod de borgerliges sølle 63.

Socialdemokratiet ville få 37 mandater, SF 29, Enhedslisten 21. Dette viser at ungdommen i disse år er særdeles venstreorienteret, hvilket også er blevet kraftigt afspejlet i de største elevprotester sid en 80’erne . M en d et viser d esværre også at De Radikale står stærkt blandt ungdommen, i og med at de høster hele 25 mandater fra ungdommen.

Dette er i høj grad udtryk for at mange ikke ved hvordan De Radikale fører politik i praksis, endnu en anledning til at socialister tager opgaven med at afsløre hvad der ligger bag de fine ord alvorligt.

Det som socialister også må arbejde for er for at ungdommens venstredrejning ikke bare bliver afspejlet i stemmetal, men også aktivt i arbejderpartierne selv og i deres ungdomsorganisationer.

På den måde kan unge være med til at ændre arbejderpartierne og kæmpe for at vinde dem tilbage på et socialistisk program.

tydeligvist ikke er al for sund. Det ”op sving” som d e taler om er kom m et frem kan arbejderklassen ikke rigtig mærke noget til. Hverdagen byder på fyringer og krav om lønnedgang. Væksten har det ikke alt for godt og mange taler om at d ette op sving er ”job lø st”, fordi det ikke skaber nye arbejdspladser. Selvom regeringen hævder at der er kommet 17.000 flere job i 2004 så viser tal fra Danmarks Statistisk at 12.000 er oprettet med tilskud fra det offentlige.

meningen at man hver fjerde år sætter et kryds og at befolkningen så derefter lader være med at blande sig i politik.

H vis alle er p assive så kan ”d e klog e hoved er” og ”d em d er ved nog et”, styre landet imens. For hvis arbejdere og unge begyndte og blive aktive i politik og gik ind i arbejderpartierne, fagforeningerne og ungdomsorganisationerne ville det jo blive noget være rod. Så ville de jo begynde at kræve deres ret, kræve en anstændig politik, kræve stop for nedskæringer, fyringer, privatiseringer og øget arbejdspres, osv.

Og det er her hele kernen ligger. Grunden til at Socialdemokratiet ikke vandt valget er at deres alternativ var ikkeeksisterende. Valgkampen blev reduceret til et spørgsmål om valgløfter, som langt de fleste anså for at være utroværdige fordi de ikke kan indfries under et kapitalistisk system i krise.

Der er nogle som vil sige at dette valgresultat afspejler at den danske arbejderklasse er egoistisk, passiv og borgerliggjort. Men de tager grueligt fejl.

En ny analyse fra arbejdsmarkedsforsker Steen Scheuer, professor ved Roskilde Universitets-center, dokumenterer, at antallet af konfliktdage i DanI sine første 3½ år har regeringen lagt mark i hvert eneste årti siden 1970 grunden for ændringerne i det danske gennemsnitligt har ligget i den øverste sam fund , b l.a. m ed ”frit valg”, som er halvdel af de 15 vesteuropæiske lande, starten på en total udlicitering og priva- der er med i undersøgelsen. På artisering af offentlige ydelser. I den kom- bejdspladserne i Danmark kan man Udsigt til sort arbejdsgiverpolitik mende periode vil regeringen gå endnu godt mærke krisen, man kan mærke Den borgerlige regering har på overfla- hårdere til værks: De har en kommulønnedgang, fyringer, og man kan d en op fø rt sig ”p æ nt” i d ens fø rste p eri- nalreform hvor de vil lave nogle omfat- mærke at velfærden forringes. Det altode. Selvom den har puslet med nogle tende strukturændringer, således at de afgørende problem er at Socialdemoforskellige tiltag, angrebet fagbevægel- kan privatisere og udlicitere endnu me- kratiet ikke kunne tilbyde et ægte altersens rettigheder, indført stramninger på re og så de kan tage ydelserne væk fra nativ. indvandreområdet og lavet en række nærområderne og lægge dem samstore besparelser, så har den ikke for men, for derved at ligge grundlaget for Den vigtigste opgave for arbejdere og alvor været inde og udfordre de basale besparelser. Deres unge, der vil af med de borgerlige og velfærdsgoder. Den eneste gang hvor ”velfæ rd skom m ission” p lanlæ gg er og så stoppe arbejdsgiverpolitikken er at bygde forsøgte det, var ved dagpengeat fremlægge forslag til fundamentale ge en stærk opposition der kæmper for sagen november 2003, hvor de forsøg- ændringer, forringelser og sågar nedat fagbevægelsen og de tre arbejderte at lave massive besparelser. Dette læggelser af velfærdsydelser. partier, især Socialdemokratiet, fører stødte med det samme på fagbevægelen socialistisk arbejderpolitik. sens hårdnakkede modstand. Som Anders Fogh sagde i går aftes at det nu Gå med i Socialistisk Standpunkt i sagt i indledningen, så ville der komme var rart at regeringen kunne havde kampen for en arbejderregering på oprør i Danmark hvis man fjernede alle overstået dette valgpostyr, så den nu et socialistisk program! velfærdsgoderne med ét slag. kunne koncentrere sig om de nye opgaver. I et borgerligt demokrati er det Men regeringens taktik er at gøre det langsomt. Der kan imidlertid ikke herske tvivl om at den kommende periode vil byde på en mere aggressiv og offensiv borgerlig politik. I valgkampen er de blevet nød til at efterligne SocialdemoEfter det ydmygende nederlag ved kunne samle partiet og føre det kratiet ved at iføre sig en folketingsvalget, er der blusset nye fremad igen. I sin afgangstale sag”velfæ rd ssm inke”. D en d anske arb ejmodsætninger op i Socialdemokratide han også, at han altid har kæmderklasse er blevet van til et vist niveau et. Dette sker i kølvandet på Mopet for den sag, som partiet står for, velfærd, og hvis man åbent siger at gens Lykketofts tale på valgaftenen, og at ’V e nstre vil m ere privat og vi man vil afskaffe den er det umuligt at hvor han bebudede sin afgang fra vil m ere fæ lles’… . Læs artiklen i sin blive valgt i Danmark. formandsposten. Lykketoft talte om helhed på www.marxist.dk

Formandsopgøret i Socialdemokratiet: Fløjkampene blusser op til overfladen

Problemet er at økonomien i Danmark

6

at der måtte en ny formand til, som

● www.marxist.dk ● M a r/A p r 4. Å rg a n g N r. 2 3

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk

- Ledelsen af fagbevægelsen -

Medlemmernes ledelse?

FAGBEVÆGELSEN Af Marie Frederiksen I de sidste år har mange danske arbejdere oplevet angreb efter angreb på deres arbejdsvilkår. Massive fyringsrunder, lønnedgang med truslen om udflytning af arbejdspladser, øget arbejdspres osv. Man skulle tro, at det var fagbevægelsens fineste opgave at kæmpe imod disse forringelser – ikke desto mindre er angrebene mange steder kommet igennem, efter aftale mellem arbejdsgivere og fagbevægelse.

Lønnedgang og øget arbejdsuge Arbejdsgiverne har i de sidste år skruet bissen på, og flere og flere steder krævet lønnedgang på omkring 10-15%.

For at få arbejderne til at sluge kamelen, har de brugt truslen om udflytning af arbejdspladser. I SAS truede de med at fyre 200 ud af 500 ansatte funktionærer, og på Tulip slagteriet i Ringsted, truede de med at fyre samtlige arbejdere. Flere andre firmaer har snakket om at b rug e ”tulip -m od ellen” til at true arbejderne til lønnedgang bl.a. Lego.

Lønnedgangene begrundes med ”g lob alisering en”, d er åb enb art b etyd er, at danske arbejdere skal kunne konkurrere på lønnen med arbejdere fra resten af verden. En fuldstændig utopi – hvilket flertallet af arbejdere da også m ener. Ifø lg e LO ’s ug eb rev A 4 m en er 64% ikke, at vi kan bevare jobs ved at gå ned i løn.

Strejkeretten forringet Her er helt klare eksempler på forringelse af arbejdsvilkår som toppen af den danske fagbevægelse har accepteret. Men i det seneste mange år har vi set en række eksempler på samme eftergivenhed overfor arbejdsgiverne bare mere skjult. Indførelsen af Ny Løn systemet er et godt eksempel – et ønske fra arbejdsgiverne, som de kan bruge til at splitte arbejdernes enhed.

Men vi har også gang på gang set, hvordan fagforeningerne stiltiende har accepteret stigende arbejdstempo, fyringsrunder, øget arbejdspres osv. Og når deres medlemmer er gået i strejke mod disse forhold, har de ikke villet åbne strejkekasserne, med henvisning

til at konflikte n er ”ulovlig ”.

Fagforeningslederne har lige forhandlet en overenskomstaftale igennem for alle ansatte i kommuner og amter – en aftale der på ingen måde giver en garanti for, at de ansatte kan beholde deres job efter kommunalreformen. Ifølge aftale n he nstilles d er til at ”afg ang en sker naturlig t” – hvilket på almindeligt dansk betyder, at når nogen går på pension, skal der ikke ansættes nye.

Men det sikrer jo ikke mod øget arbejdspres – der bliver stadig færre til at løfte de samme opgaver – og ingen er sikret deres job.

I den sidste overenskomst for de privatansatte i 2004 så vi en af Danmarks stærkeste fagforeninger – Metal- gå i knæ for arbejdsgiverne. Her blev vedtaget en beslutning, som skulle gøre det endnu sværere for de ansatte at strejke. Udover at få idømt bod, skal de ansatte samtidig indhente eventuelle produktionstab fra strejken gennem overarbejde, uden overarbejdstillæg – en aftale der fuldstændig underminerer pointen med en strejke – at presse arbejdsgiveren, ved at tilføre ham økonomisk tab.

Pest eller kolera Ledelsen for fagbevægelsen vil højst sandsynligt argumentere for at medlemmerne selv har valgt disse aftaler.

Både Ny løn og indgrebet i strejkerettighederne for Metal-arbejdere er blevet stemt igennem via urafstemninger blandt medlemmerne i fagbevægelsen.

Og både i SAS og på Tulip-slagteriet har det først været de ansatte, der har accepteret lønnedgangen. På Tulipslagteriet gik slagteriarbejdernes fagforening NNF først imod aftalen efter at spontane strejker var brudt ud på mange slagterier. Men for arbejderne er der ikke meget alternativ. For slagteriarbejderne på Tulip blev udgangen at slagteriet lukkes, og de ansatte mister deres job. Hvis alternativet til lønnedgang er arbejdsløshed, er valget ikke reelt, men et valg mellem pest eller kolera.

Reelle alternativer Fagforeningerne blev opbygget for at forsvare arbejderne mod arbejdsgiverne, at sikre dem bedst mulige vilkår.

Det var i erkendelsen af at arbejderne er stærkest når de står sammen, at fagforeningerne blev dannet, og i dag stadig organiserer omkring 90% af de

I Hjørring står 450 slagteriarbejdere totalt ribbet, når Danish Crown lukker byens slagteri.

Derfor udgiver NNF nu verdens første alvorlige pin-up kalender: Den nøgne sandhed "Fyre-Kalenderen". 1 2 fyre d e sla g te ria rb e jd e re stå r m å n e d fo r m å n e d frem og viser alt en logisk konsekvens af, at man som arbejdsløs står aldeles afklædt i det hårdt ramte Nordjylland, hvor nye job for ufaglærte er en by i en anden landsdel.(fra www.nnf.dk)

www.marxist.dk ● M a r/A p r 3. Å rg a n g N r. 21 ●

7

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk danske arbejdere.

Men det kan virke som om de danske fagforeningsledere har glemt dette. De danske fagforeningsledere har accepteret systemet, som det er. I stedet for kæmpe for reelle forbedringer, virker det som om de hellere vil have fred og fordragelighed – så bliver deres job en hel del nemmere. Før overenskomstforhandlinger enes de med arbejdsgiverne om en fælles økonomisk ramme; det der reelt er til forhandling er så hvordan disse penge skal fordeles mellem fx mere løn, pension eller ferie.

Men dette er ikke et reelt alternativ!

Arbejderne har valgt deres ledere (og betaler dem for), at de kan kæmpe deres sag, ikke at være gode venner med arbejdsgiverne. Fagbevægelsen må opstille reelle alternativer for arbejderne. I stedet for valget mellem lønnedgang eller fyring, måtte fagforeningerne have stillet arbejdsgiverne overfor valget; lønstigninger eller nationalisering af virksomheden.

For en kæmpende fagbevægelse Denne tradition med at indgå forlig og

kompromiser har dybe rødder i Danmark. Helt tilbage i 1899 blev det der i d ag kend es som ”d en d anske m od el” grundlagt. I 1899 indgik arbejdsgiverne og fag b evæ g elsen ”sep tem b erforlig et”, der sikrede arbejdsgivernes ret til at lede og fordele arbejdet, og at strejker o.l. skulle holdes indenfor bestemte perioder – nemlig overenskomstforhandlinger. Men den danske model er ikke en ind g roet d el af d en ”d anske kultur”. D en d anske m od el b und er i d en reformistiske ideologi – vi må reformere og forhandle os til et bedre samfund.

Reformisterne anser ikke modsætningerne mellem arbejdsgiverne og arbejderne som uoverkommelige. I perioder hvor økonomien går frem, går reformismen også frem, som i perioden efter anden verdenskrig.

Men i perioder som den nuværende med økonomisk stagnation bliver det tydeligt, at modsætningerne ikke kan overkommes gennem forhandling; arbejdsgiverne ønsker lønnedgange og øget arbejdstid og pres – arbejderne ønsker et anstændigt liv. Arbejdsgiver-

ne b liver ikke overb evist af ”g od e forhand lere” – det har vi set i de sidste år.

D et eneste, d er kan ”overb evise” arbejdsgiverne, er at de trues på pengepungen. Hvis deres pengepung skal rammes, kan det kun gøres gennem omfattende velorganiserede strejker.

Hvad de mest af alt frygter er at deres eksistensgrundlag som arbejdsgivere tages fra dem – at de kan tjene penge på at andre mennesker arbejder for dem. Det er derfor, at det ikke er reformismen, men kun den revolutionære kamp, der kan tvinge indrømmelser ud af arbejdsgiverne.

Men til dette er der brug for en ledelse for arbejderne – en ledelse der vil kæmpe.

Arbejderklassen må gå ind i fagbevægelsen og arbejderpartierne og kæmpe for en ledelse, der vil gå forrest i kampen. En ledelse der har samme vilkår som medlemmerne, ledere på arbejderlønninger. En ledelse der er parat til at føre kampen til ende.

MARXISME OG RELIGION Pjecen indeholder en oversættelse af Alan Woods artikel ”Marxism and Religion”, som h an skrev i 2001. Artiklen er skrevet som et indledende bidrag til klargørelse at forholdet mellem marxisme og religion og behandler i hovedsagen forholdet mellem marxismen og den kristne religion. Artiklen komme dog i høj grad også ind på mere generelle spørgsmål.

Religion handler altid om menneskers forhold til hhv. andre mennesker, naturen og formodede højere magter og i langt størstedelen af den kendte historie har religionen dannet baggrund for menneskets syn på verden og sig selv. Religiøse faktorer (kam p for eller m od stan d m od relig ion ) h ar væ ret en vigtig faktor i alle historiens store klassekampe.

Alt dette retfærdiggør i sig selv et nærmere studium af religionen og hvorledes marxister forholder sig til den. Men også i dag er religionen mange steder en ikke ubetydelig faktor i klassekampen – specielt i bl.a. Latinamerika og Mellemøsten.

Pjecen kan bestilles på e-mail: marxist@marxist.dk eller på telefon 61651088 og koster 20 kr.

8

● www.marxist.dk ● M a r/A p r 4. Å rg a n g N r. 2 3

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk

Postarbejderne under angreb POSTARBEJDERNE Af Joannes á Stykki Postarbejderne er havnet i den situation at de ikke kan stemme til overenskomsten i 2005.

Det blev meddelt i januar bl.a. på 3Fs hjemmeside. Men ledelsen for 3F post har kendt til konsekvenserne allerede i november 2004 fremgår af referat fra bestyrelsesmøde på 3F posts hjemmeside. Der står også at man tager beslutningen til efterretning "på trods af tidligere udmeldinger".

Dette sker fordi Post Danmark A/S har meldt sig ind i Dansk Industri pr. 1. oktober 2004 og derved kommer postarbejdere under 2004 overenskomsten.

Post Danmark A/S blev sat på aktier i 2002 , som led i reg ering ens ø nske om at privatisere virksomheden.

Det er demokratisk problem, at den nye overenskomstsituation blev meddelt, da kravene til overenskomsten skulle stilles. Det blev vedtaget på generalforsamlingen at man skulle kæmpe for at beholde de statslige aftaler, som har en bedre tillidsmandsaftale, ansættelsesforhold end i Industriens overenskomst.

Ledelsen gjorde det ikke klart, at man kunne risikere at miste stemmeretten og konfliktretten i forhold til overenskomsten, hvis Post Danmark meldte

ind i Dansk Industri. Det er klart, at fagforeningen kunne have forhindret denne situation, hvis man havde gjort klart overfor Post Danmark at de ikke skulle melde sig ind i Dansk Industri. Hvis man havde fulgt sådan et krav op med trussel om landsdækkende arbejdsnedlæggelse, havde det været umuligt for Post Danmark at tage skridtet ind i Dansk Industri.

Der blev vedtaget på en generalforsamling i postområde VØ i København, at man skulle kæmpe for "generelle lønstigninger". Men Post Danmarks oplæg til Ny løns forhandlingerne har været at udhule tillæggene i Ny Løn systemet, således at der reelt er tale om en lønnedgang. Dette sker i en virksomhed, som har omkring 400 mio. i overskud.

ringelser der er sket indenfor de sidste 9- 10 år, hvor m an har skåret antallet af distrikter ned og øget reklamemængden betragteligt. Man har indført Ny Løn som opsplitter arbejderne. Dels har Post Danmark i lighed med andre arbejdsgivere nægtet at udbetale al den løn inden for ny løn systemet som var aftalt.

Der er flere forringelser på vej. Post Danmark har tænkt sig at indføre deltidsansættelser i postomdelingen. Da denne "vision" blev gjort klart for offentligheden, meldte fagforeningsledelsen straks ud det ville man ikke være med til. Men nu har ledelsen åbenbart skiftet mening og er villige til at deltid bliver indført i Post Danmark.

Disse angreb på postarbejdernes forhold er uacceptable. Privatiseringen af NV-postkontoret viser vejen frem Post Danmark er en katastrofe for de Nord Vest postkontor i København har ansatte. Og det er en skandale, at posthaft en arbejdsnedlæggelse fordi de arbejderne ikke engang kan stemme har haft meget overarbejde de sidste 8- om deres egen overenskomst. Fagfore9 m åned er. D en ne arb ejd sned læ gg else ningen må gå forrest imod ledelsens gav resultater og de har fået ekstra be- angreb, og hvis Post Danmark ikke vil manding. trække forringelserne tilbage, må fagDette viser at det nytter at kæmpe og at foreningen organisere en landsdækledelsen af fagforeningen kunne lære kende strejke. noget her af de almindelige medlemmer og kæmpe for medlemmernes interesser i stedet for at acceptere de for-

Mesterlære er ingen løsning LÆRLINGE Af Frederik Ohsten

ret ca. fire milliarder på uddannelsesområdet.

Både mesterlæren og SKP ordningen bør afskaffes og erstattes af en virkelig Dansk Folkeparti talte i februar varmt Mesterlæren er god på den måde, at effektiv uddannelse, som sikrer, at lærfor at indføre mesterlære i langt højere den giver et billede af, hvordan det er lingene lærer alle sider af deres fag og grad, end det allerede eksisterer. Men på de "rigtige" arbejdspladser. Men selvfølgelig også at arbejde effektivt. først må vi slå følgende fast: udover det er det tit lærlingen, der taDenne uddannelse må udelukkende ber, når arbejdsgiverne skal vælge være under fagbevægelsens og lærlinOmkring 10.000 unge mangler i øjeblikimellem billig arbejdskraft nu eller gode genes kontrol. Det må kræves, at staket en praktikplads. Og for at strø salt i uddannede folk i fremtiden. Dette er ten sikrer de nødvendige midler til detsåret har regeringen sammen med Det uholdbart. Det er fuldstændig absurd, te, og samtidig må lærlingene aflønnes Radikale Venstre og Dansk Folkeparti at lærlinge kan stå op til 4 år i lære bare med en løn, der er meget tættere på afskaffet skolepraktikordningen på otte for at finde ud af, at de ikke har lært den løn, de får som udlærte. I øjeblikket uddannelser, så antallet af skolepraktiknok til at kunne klare sig som færdigud- får sidsteårslærlinge en løn, som nogle pladser er blevet beskåret fra 5.000 til lærte. Ikke nok med at arbejdsgiverne steder kun udgør en tredjedel af den 1.200. Det rammer bl.a. elektrikere, udlærer deres lærlinge for dårligt. De vil løn, de får, når de er udlærte. Der er tømrer, snedkere, automekanikere og heller ikke sørge for at uddanne de derfor al mulig grund til, at lærlinge og kontorelever.

10.0 00 ung e, d er i d ag m ang ler en læ - resten af arbejderbevægelsen kæmper Derudover er der gennem de borgerlireplads. Mesterlæren har derfor overfor en ordentlig uddannelse og løn til ges første regeringsperiode blevet spaflødiggjort sig selv. lærlingene.

www.marxist.dk ● M a r/A p r 3. Å rg a n g N r. 21 ●

9

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk

Nationalisering af Venepal viser vejen frem for revolutionen VENEZUELA Af Alan Woods (forkortet)

løses indenfor rammerne af dette samfund. Samfundet bliver ekstremt polariseret imellem klasserne, imellem kapiSiden den Bolivariske bevægelse i talisterne, godsejerne og imperialismen 1998 fik valg t p ræ sid ent H ug o C havez på den ene side og arbejderne, bøntil magten, har Venezuela været et land derne og de fattige på den anden. præget af revolution og kontraDet er en elementær fejltagelse at tro revolution, en kamp hvor arbejderne, at en revolution blot er en militær opbønderne og de fattige og undertrykte stand hvor magten overtages. En revogang på gang er gået i aktion for ændre lution er faktisk en proces, som kan forsamfundet. Dette har vagt harme løbe over måneder, ja endda år. Men iblandt de rige magthavere i landet og i en sådan proces vil nødvendigvis have det hvide hus i Washington. I April flere kritiske punkter, hvor kampen om 2002 forsø g te m an såled es at kn use magten intensiveres. Til sidst vil der den revolutionære proces, ved at afkomme et vendepunkt, som kun kan sætte præsident Chavez ved et militærbetyde den ene klasses sejr over den kup. Men dette kup blev afværget, fordi anden – her vil spørgsmålet om maghundredetusinder mennesker gik på ten blive afgjort. gaden og krævede præsidentens genindsættelse. Senere forsøgte man også Revolutionen i Venezuela at lamme økonomien igennem arbejdsI Venezuela har vi lige præcis set alle givernes lockout i December 2002, hvildisse tegn på at en revolutionær proces ket blev modsvaret af fabriksbesætteler i gang. I April 2002 gik hundredeser fra arbejdernes side. I August 2004 tusinder på gaderne imod kuppet, hvilforsøgte oppositionen så at udfordre ket afværgede det. Ved lockouten i Chavez ved en folkeafstemning, som 2003 , så m a n hvord an arb ejd erne p å de dog tabte stort. flere fabrikker gik ind og overtog kontrollen med produktionen. En af disse Hvad er en revolution? fabrikker var PDVSA, som er et af de Men kan man virkelig tale om at der er største olierederier i verden. Der er ved en revolutionær proces i Venezuela? at blive gennemført en jordreform som I sin beundringsværdige bog, History of giver mere jord til de landløse bønder the Russian revolution, forklarede og der er blevet igangsat et uddannelTrotskij at en revolution grundlæggensesprojekter for at lære analfabeter at de set er når massen af undertrykte læse og skrive. Ved folkeafstemningen mennesker begynder at tage deres i 2004 så man hvordan man i arbejderegen skæbne ind i deres egne hænder. og slumkvarterer i de store byer organiDe begynder at involvere sig i politik i serede komiteer til at udbrede revolutimassivt omfang. Folk som aldrig har onens budskaber. Før afstemningen læst andet end sportssektionen i avifandt flere gigantiske demonstrationer sen, begynder at interessere sig for også sted og ved selve havde man en avancerede politiske spørgsmål. Arbejstemmeprocent på 90%. Alt dette viser derne begynder at organisere sig, fordi tydeligt at situationen kendetegnes af de kan se at deres problemer ikke kan en massiv mobilisering af arbejderne,

10

● www.marxist.dk ● M a r/A p r 4. Å rg a n g N r. 2 3

bønderne og de fattige, og derfor kan man tale om en revolutionær proces.

Nationalisering af Venepal I Venezuela er den revolutionære proces også blevet afspejlet i en række fabriksbesættelser, hvor arbejderne har overtaget kontrollen med produktionen.

Et eksempel på det er Venepal, som er en af hovedproducenterne af pap og papir i Venezuela og fabrikken ligger I Morón i industridistriktet Carabobo. På et tidspunkt havde det 1600 ansatte, kontrollerede 40% af det nationale marked og var en af de største latinamerikanske producenter i denne sektor.

Men ledelsen lod papirfabrikken langsomt miste markedsandele og udbytte.

I juli 2003 erklærede ejerne konkurs og arbejderne svarede med at besætte fabrikken. Efter en 77 dages lang kamp kom man frem til en midlertidig kompromisaftale. Men den skulle ikke holde længe. Den 7. september i år standsede selskabet igen driften og klassekampen begyndte på ny. Efter måneders kamp, vandt arbejderne på Venepal en stor sejr, da Præsident Chavez den 19.

Januar underskrev et dekret som nationaliserer fabrikken, under arbejderkontrol. Arbejderne på fabrikken havde taget dette krav op, efter råd fra CMR, Den revolutionære marxistiske strømning, (Socialistisk Standpunkts søsterorganisation), som også spillede en ledende rolle i kampen. Det var en række demonstrationer i Moron og Caracas, og solidaritetsaktioner blev organiseret af arbejdere i andre fabrikker, særlig de som var organiseret i Carabobosektionen af det nylig grundlagte fagforbund, UNT. Dette pres har nu båret frugt.

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk Nationaliseringen er uden tvivl en enorm sejr for arbejderne – ikke bare på Venepal fabrikken – men i hele Venezuela. Fabrikken vil nu blive styret af arbejderne i fællesskab med staten.

Ved underskrivelsesceremonien sagde Chavez, at kapitalismen er et system b aseret p å slaveri, ”og d et er d erfor d e er sure i Washington, fordi vi vil frigøre os fra kapitalismen, på samme måde som de var sure for mange år siden på frihedskæmperen Simon Bolivars ideer”. S elvom han sag d e at “d ag ens ekspropriation af Venepal er et exceptionelt tiltag (...) vi har ikke tænkt os at tag e jord en, hvis d et er d it så er d et d it”, så g jord e han d et og så klart at ”alle fabrikker som er lukket eller nedlagt, har vi tæ nkt os a t overtag e. A lle sam m en”. ”Jeg indb yd er arb ejd erled erne til at g å d enne vej”, sag d e ha n. D ette er e n klar opfordring til arbejdere i andre fabrikker som også var indblandet i kampen om de besatte fabrikker i juli-august 2003, som CNV, Fenix, Industrial de Perfumes, CODIMA, med flere. Arbejderne i disse fabrikker er allerede begyndt at mobilisere på ny.

ger i hænderne på to spanske selskaber), telekommunikationssektoren (der er i hænderne på amerikanske selskaber), madforsyningen (et par venezuelanske selskaber som ejes af kendte kupmagere), med flere. Dette må gøres, som i tilfældet Venepal, under arbejderstyring. På denne måde kan hele økonomien planlægges til folkets fordel. Dette er den eneste måde at garantere sejren til revolutionen. Arbejderkontrol, hvis den forbliver isoleret i et enkelt selskab, kan ikke løse problemet på længere sigt.

at stoppe den bolivariske revolution, igennem kupforsøg, økonomisk sabotage, stemmesnyd og trusler, løgne og bagvaskelse i medierne. De frygter revolutionen fordi den har opildnet og mobiliseret masserne, og det er de bange for kan blive enden på deres privilegier og herredømme. Derfor vil de ikke stoppe førend revolutionen er fuldstændig smadret.

I Chile 1973 så vi hvordan en revolutionær proces der på mange måder minder om Venezuela i dag, endte i Pinochets militærkup, hvor titusinder af soHvilken vej fremad? cialister blev henrettet og tortureret og Nationaliseringen af Venepal vil uden mange års diktatur fulgte. Dette kunne tvivl også rejse en del spørgsmål hos kun ske fordi revolutionen ikke blev arbejderne i Venezuela: Hvorfor skal vi fuldført – fordi den ikke fratog kapitalikun overtage virksomheder som går sterne deres økonomiske og militære konkurs og er fiaskoer? Hvorfor skal magt ved at nationalisere hele økonosuccesfulde virksomheder – hvis profit- mien og bevæbne arbejderklassen. ter skabes af arbejdernes slid – fortsat Hvis en sådan tragedie skal undgås i være under en lille gruppe kapitalisters Venezuela er det nødvendigt at fuldføre kontrol? revolutionen, udbrede nationaliseringerne til alle økonomiske sektorer og Revolutionen i Venezuela startede som underlægge dem arbejderkontrol. Samen national-demokratisk revolution, for tidig må arbejderne bevæbnes og orgaat stoppe korruption og spild i statsap- niseres i arbejdermilitser der kan forDette er uden tvivl et kæmpe spring paratet, dele jorden ud til bønderne og svare revolutionen imod nye kupforsøg. fremad i den rigtige retning. Men det rette op på den ekstreme analfabetisSåledes kan man opbygge et demokramå også udvides til alle sektorerne i me og fattigdom. Men selv de mindste tisk socialistisk samfund som lynhurtigt økonomien som er under monopol- og krav stødte på de rige kapitalister, kan spredes til resten af Latinamerika, imperialistkontrol. Dette burde inklude- godsejere og imperialisters urokkelige og dermed udrydde fattigdom, sult og re banksystemet (hvor hovedparten lig- modstand. Igen og igen har de forsøgt nød.

www.marxist.dk ● M a r/A p r 3. Å rg a n g N r. 21 ●

11

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk

Ungdomsvalget - et sving mod venstre?

UNGDOMMEN Af Louise Wilk-Zerahn Efter Folketingsvalget endte vi igen med en borgerlig regering, som vi har kendt den de sidste 3-4 år. Et par dage før Folketingsvalget blev der dog afholdt et andet valg: ”U ng dom m ens valg ” (se d etaljeret resultat p å www.ungdomsvalg.dk/rapport.pdf), som viser at unge ikke er helt enig med resten af den danske befolkning omkring hvem der skal lede landet. Dette valg, hvor folkeskoler, efterskoler, gymnasier, erhvervsskoler og handelsskoler over hele landet deltog, kan ikke siges at være 100 % repræsentativt for ungdommen, gymnasieeleverne udgør f.eks. en for stor procentdel. Trods det forhold tegner Ungdommens Valg en klar tendens mod regeringen.

Generel tilbagegang for Fogh Resultaterne viser bl.a. en massiv tilbagegang til både Socialdemokraterne, som ville miste 16 mandater, og Venstre der ville miste 23. Socialdemokraternes tilbagegang går godt i tråd med det virkelige valg, mens Venstres tilbagegang er langt større. Tilbagegangen behøver man dog ikke granske sin hjerne yderligere for at finde årsagerne til; de seneste års nedskæringer på uddannelse har sat sit præg på elevernes hverdag.

Dansk Folkeparti og Konservative går også tilbage, mens Radikale Venstre, SF og Enhedslisten alle vinder over 15 mandater. Selvom de Radikale er et borgerligt parti har det klart gavnet dem at sidde i opposition, og derfor er det ikke udtryk for en reel tilslutning til deres politik. De reformer som Radikale ville gennemføre hvis de kunne, slår nemlig VK-regeringens egne forslag i at være asociale borgerlige reformer. Afskaffelsen af efterlønnen og topskatten er udtryk for den favorisering af borgerskabet, som partiet ellers har været opposition til. De har formået at vinde ved at spille på de humanistiske værdier, .eks. afskaffelsen af 24-årsreglen.

SF og Enhedslistens fremgang er ikke kun at bemærke i gymnasiet, hvor SF blev Folketingets største parti. Fremgangen for de to partier er generel den mindste fremgang finder man på erhvervs- og handelsskolerne, hvor tallene lyder på 3 til SF og 9 til Enhedslisten.

Manglende elevdemokrati Hos erhvervs- og handelsskolerne blev resultatet ligesom ved de to sidste valg et flertal til Venstre og Konservative med støttepartiet Dansk Folkeparti. Og fremgangen til Enhedslisten og SF skal stilles op imod en fremgang, næsten ens i samlede mandater mellem fløje-

ne, til de Radikale, Konservative og DF. Der er altså spor af samme polarisering hos erhvervs- og handelsskoleeleverne, som i resten af befolkningen, hvor både Enhedslisten og Dansk Folkeparti også gik frem. Den politisering til fordel for venstrefløjen, som har fundet sted i gymnasierne og i folkeskolerne har ikke i samme grad bidt sig fast i erhvervsog handelsskoleeleverne. De har simpelthen ikke i ligeså høj grad været inde i den bevægelse mod regeringens uddannelses politik, som i efteråret fik navnet STOP-NU. Det skyldes, at eleverne ikke har samme tradition for at bruge elevdemokratiet og føre en kamp gennem der, som gymnasieeleverne har. Det er ikke nødvendigvis, fordi initiativet mangler, men fordi et elevråd på flere erhvervsskoler bare ikke er en mulighed.

Ungdommen spiller en vigtig rolle Ungdommen har vist sig i historien at være forløber for stemningen i arbejderbevægelsen. Kampgejsten hos ungdommen har flere gange i tidernes løb bredt sig til arbejderklassen, og har derfor en vigtig rolle i forhold til den kommende klassekamp. Her er det specielt vigtigt at erhvervs- og handelsskoleeleverne får opbygget en demokratisk tradition, hvor det at handle for egen sag ikke er uacceptabelt som i dag. Det må heller ikke være noget der klares ved et kryds hver fjerde år. De er fremtidens arbejdere, og deres fagforeninger er de eneste der kan sikre velfærdssamfundet.

Eleverne har stadig dårlige forhold og STOP-N U ’s kam p er ikke ovre. B evæ gelsen må indse, at uden erhvervsskoleelevernes fulde aktive støtte vil de ikke kunne vinde kampen for gratis uddannelse til alle.

12

● www.marxist.dk ● M a r/A p r 4. Å rg a n g N r. 2 3

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk

Irak – havde de noget valg?

IRAK Af Ditte Lysgaard og Klaus Münster Det irakiske valg, der afholdtes 30. januar er af USA og deres allierede for længst blevet udråbt til en sejr for demokratiet. Med en stemmeprocent over det forventede (dvs. ca. 50%), og et mindre blodbad end forventet, tolkes valget som et skulderklap til de amerikanske ’b efriere’ m ens en hver iraker der ikke stemte stemples som fundamentalist. Men disse påstande er - om så mange andre USA har fremlagt mildt sagt åbne til fortolkning.

at bruge hans billede på deres valgplakater, hvilket var med til at sikre dem 48% af stemmerne, dvs. et komfortabelt flertal på 140 mandater ud af 275 mandater pga. valgsystemet.

nær det mest faste holdepunkt de besatte Irakere har. Et stærkt kommunistisk parti ville dog have kunne tilbyde et langt mere stålfast og troværdigt holdepunkt.

Slag til USA Engels skrev engang at valg til borgerlige parlamenter kun kan ses som et barometer for klassekampens temperatur.

Her er nederlaget til USA-marionetten Allawi (hvis blok kun fik en 3.plads med 13,8% af stemmerne), trods hans overvældende kontrol af medierne, og det faktum at han var den mest kendte politiker, endnu et tydeligt tegn på at USA ikke er velsete, men derved ikke nødvendigvis et tegn på at demokratiet fungerer specielt godt i det besatte Irak.

Hurra?

Dette er i sig selv en sørgelig anerkendelse, at valget ikke har medført andet end at en religiøs leder der ikke er parat til at tage et endeligt opgør med Iraks problemer, har fået mere at sige end han havde før. Dette er selvfølgelig ikke vejen frem, med den af medierne og imperialismen opblæste opdeling mellem Kurdere, Shiaer og Sunnier – Den forholdsvis høje stemmeprocent vejen frem er et arbejderparti med en ville unægtelig sætte Bush i et mere selvstændig revolutionær politik der behageligt lys, men selv i USA er de kan forene kræfterne i den Irakiske aroplysninger modstridende. Fox News bejderklasse til at få stoppet USA's improklamerede tidligt en stemmeprocent Modstanden mod USA ses også i den perialisme, få bragt landet i orden igen på 72 mens CNN efter nogle timers forstore opbakning til Forenet Irakisk Alliog få bygget en stærk økonomi op. løb mere beskedent holdt på 60%. Talance, som støttes af Sistani.

Bush og Dette har det Irakiske valg ikke just lagt let faldt støt, og var ifølge BBC senere hans regering har et meget ambivalent op til. Deres snak om demokrati er og nået ned på 50%. forhold til Sistani og hans fokus på reli- bliver kun varm luft så længe militærgion. På den ene side kan deres magt- magten, og derved statsmagten, ligger i Demokratiet gradbøjes basis i sidste ende blive truet af denne enten USA's eller deres marionetters 111 p artier og ad skillig e lø sg æ ng ere, religiøsitet, men på den anden side fjer- hænder. alt i alt over 7000 kandidater til parlamentsvalget. Men, som følge af besæt- ner det fokus fra reelle, socialistiske alternativer, som for alvor ville være en Tropperne ud af Irak! telsesmagtens politik har kun partier, der støtter den irakiske administrations- trussel for dem. lov (og altså soldaternes tilstedeværelse) mulighed for at stille op. Og hvis det Sistani havde dog aldrig ikke var selvcensur nok, kan det tilføjes kunne opnå en så stor at kun et fåtal af de lidt over 7000 kan- støtte hvis der havde været en stærkt arbejdidater var offentliggjort indtil få dage før valget. Det irakiske folk havde altså derbevægelse i Irak, der kun mulighed for at stemme på et parti kunne opstille reelle og indirekte godkendt af besættelsesmag- ægte alternativer til den ten, og af disse kandidater var det kun amerikanske besættelde bedst beskyttede, der havde mulig- se. Selvfølgelig øgede det Sistanis stemmetal hed(og magt) til offentligt at stå frem. blandt en hel masse B eteg nelse n ’d em okratisk’ er ikke p as- Shiamuslimmer at han var Stor-Ayatollah, men sende for et sådan valg. Et valg hvor besættelsesmagten i så høj grad stiller hovedsagligt skyldtes støtten at han er en af betingelserne for deltagelsen, og hvor de selv sammes manglende ansvar og de få der har formået at sætte foden ned overfor handling medfører livsfare ved ønsket USA når det passede om at opstille og sikre et demokrati. ham (og når han turde).

Af samme grund er det i forvejen kend- Ikke ved at kræve tropperne ud af landet, men te personer som Iyad Allawi og Ali alved at være lidt mere Sistani der har domineret billedet, og fået flest stemmer. Selvom Sistani ikke kritisk overfor USA's dekreter end f.eks. Allawi direkte har deltaget i valgkampen, har han givet Forenet Irakisk Alliance lov til er. Han er derved noget Stor-Ayatollah Sistani

www.marxist.dk ● M a r/A p r 3. Å rg a n g N r. 21 ●

13

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk

Modsætningsfyldt udvikling KINA Af Frederik Ohsten

ingen selvstændig deltagelse fra arbejderklassens side. Mao gennemførte jordreformer og fordelte godsejerKina oplever for tiden vækstrater på nes jord til bønderne. Det var aldrig omkring ni procent. Sådanne vækstraMaos hensigt at afskaffe kapitalismen ter kan kapitalisterne i Japan, Europa i Kina, men denne udvikling lå i hele og USA kun drømme om. Dette fik endsituationens logik. da Anders Fogh Rasmussen til at lovprise udviklingen i Kina på Venstres Fra starten var den kinesiske revolutiLandsmøde i 2004. Men hvorfor roser on et spejlbillede af stalinisterne i Moen borgerlig statsminister et land med skva, og Kina har på intet tidspunkt nationaliseret planøkonomi? Svaret gihaft noget til fælles med en sund arver næsten sig selv – fordi Kina lige nu bejderstat. Alle andre end de britiske gennemgår en proces væk fra planøkomarxister sagde på dette tidspunkt, at nomi og hen mod kapitalisme.

Mao ville skabe et kapitalistisk regime, men dette var umuligt på grund af, at Revolutionen i 1949 imperialismen ikke kunne tolerere et Ved revolutionen i 1949 trådte over en brud med godsejervældet og opblomhalv milliard mennesker ind på verstringen af en stærk kinesisk kapitalisdenshistoriens scene. For marxister er me, som ville være en svær konkurrent dette den næststørste begivenhed i til Europa, USA og Japan. menneskets historie, efter oktoberrevolutionen i 1917. Men de to revolutioner Kapitalismens tilbageståenhed i Kina, forløb slet ikke ens. Den kinesiske reimperialismens lammelse og eksistenvolution startede, hvor den russiske sen af USSR gjorde, at der ikke var ansluttede, renset for arbejderdemokrati den vej for Mao end at ekspropriere kaog med et mægtigt bureaukrati i toppitalisterne og basere sig på nationalipen. serede ejendomsformer. Afskaffelsen Den kinesiske revolution mindede mere af kapitalismen i Kina var et historisk om Castros revolution i Cuba. Mao bafremskridt. Planøkonomiens succes serede sig på en bondehær, bonaparkan aflæses i produktionen af stål, der tismens klassiske instrument. Der var

Mao støttede sig til de væbnede styrker for at holde og udbygge hans egen og bureaukratiets magt.

14

● www.marxist.dk ● M a r/A p r 4. Å rg a n g N r. 2 3

”

”

fra 1957 til 72 steg fra 5,35 mio. ton til 23 mio. ton. Kornproduktionen steg i samme periode fra 85 mio. ton til 240 mio. ton. Olieproduktionen steg fra 0,46 mio. ton til 29 mio. ton. Disse fremskridt var planøkonomiens fortjeneste og afspejler, hvad der egentlig er ganske indlysende; at plan er tusind gange mere effektivt end kapitalistisk anarki.

Trotskij sagde, at en planøkonomi behøver demokrati, som et menneske behøver ilt. Uanset hvor velmenende en bureaukrat er, vil der altid opstå fejl, hvis produktionen er centralt planlagt uden demokratisk kontrol. Og uden fri debat vil fejlene vokse sig større og lægge en byrde på planøkonomien.

Dette fik økonomien til at stagnere og ansporede bureaukratiet til at åbne op for udenlandsk kapital – en ubevidst ind rø m m else af, at ”te orien om socialism e i et land ” er b und forkert og forfejlet.

Verdenshandlen I lø b et af 19 70’ern e g jord e d et kinesiske bureaukrati tilnærmelser til USA som modvægt mod bureaukratiet i USSR. Blandt andet blev Nixon inviteret til Beijing mens USA myrdede løs i Vietnam. Kinas andel af verdenshandlen begyndte at stige eksplosivt i starten a f 1 970’ern e, og i d ag teg ner K ina sig for syv pct. af verdenshandlen. Det lyder måske ikke af meget, men det er en fordobling på få år

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk For tiden investerer imperialisterne massivt i Kina. Selv om langt størstedelen af verdens investeringer foregår i Nordamerika, Europa og Japan – kun 20 p ct. g år til resten a f verd en – tegner Kina sig for den største del af resten.

USA importerer for 150 mia. dollars mere end landet eksporterer til Kina, hvilket har fået alarmklokkerne til at ringe hos dele af den amerikanske overklasse.

Men kan Kina nå op på siden af USA og de andre imperialistiske magter?

Det vil være yderst vanskeligt fordi kapitalens strateger er bekymrede over, at Kina truer deres positioner. Forholdet mellem Kina og USA kan yderligere skærpes, hvis verdensøkonomien går nedad. Kina har ladet USA trække enorme kreditter, og hvis Kina beslutter at inddrive gælden, kan det trække tæppet væk under den amerikanske økonomi og derved kaste verdensøkonomien ud i en dyb krise. Det er ikke Beijings intention, men de kan blive tvunget til det, hvis den hjemlige økonomi krakker.

varer, melder 74,3 pct. om overproduktion. Vareproduktionen vokser med 25 pct. om året, hvilket er langt mere end efterspørgslen. Kina står over for en klassisk kapitalistisk overproduktionskrise.

Modsætningerne består Kina er en økonomisk og politisk hybrid. Lederne holder stadig fast i det stalinistiske politiske system, men taler m ind re og m ind re om ”socialism e”, d erimod gør de alt hvad de kan for at gøre landet til en kapitalistisk verdensmagt.

Men de indre modsætninger består, og før eller siden vil enten planøkonomien eller kapitalismen bukke under.

840.000.Den kapitalistiske udvikling har også medført, at antallet af arbejdsulykker med dødelig udgang er steget med 70 pct. fra 1991 til 2003. Derudover er de regionale administrationer konstant på kant med hinanden, og de lokale bureaukrater modarbejder hinanden og producerer ofte mange af de samme varer. Afmonteringen af planlægning har også ført til rod i el-produktionen og store strømafbrydelser i millionbyer.

Allerede nu har bevægelsen mod kapitalisme affødt protester. Da en mine i Liaoning-provinsen blev erklæret konkurs, gjorde 20.000 arbejdere oprør og angreb de lokale myndigheders kontorer. Sådanne episoder er ikke eneståDer er enorm ustabilitet forbundet med ende, og der vil uundgåeligt komme flebevægelsen mod kapitalisme. Ejenre uroligheder i fremtiden, og en økonodomsspekulationen er nu på 1.360 mia. misk krise vil skærpe modsætningerne i dollars om året, og arbejderne på udviklingen tusindfold. Den nuværende 124.000 byggeprojekter i de store byer situation er fin på overfladen, men unmangler at få udbetalt løn. En anden der overfladen er alle de grundlæggen”g ave” fra kap italism en er, at folk n u de modsætninger og spørgsmål uløste. sælger deres blod for at tjene en skilAfklaringen af spørgsmålet om planling. Private virksomheder tapper blod økonomi eller kapitalisme betyder liv elfra masser af landarbejdere, ofte med ler død for den kinesiske arbejderklasKinas udvikling hen mod kapitalisme er dårlige hygiejniske forhold. Ifølge offici- se, og udviklingen i den næste periode ikke en ensrettet og homogen bevæelle tal er 168.000 blevet smittet med vil være alt andet end rolig. gelse, som nogle forestiller sig. Ud af Hiv på den måde, og det totale antal de 600 største producenter af forbrugs- Hiv-smittede er nu oppe på

Shanhai i dag

www.marxist.dk ● M a r/A p r 3. Å rg a n g N r. 21 ●

15

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk

Skraldemandskonflikten HISTOIRE Af Lasse Bertelsen

at Thorkil Simonsen ville finde en løsning. Men firmaet nægtede at indgå nogle aftaler, ikke mindst opmuntret af For 10 år siden begyndte en 4 måneder Vognmandsfagets Arbejdsgiverforening lang konflikt i Århus. Den blev ledt af (VA). skraldemændene i Århus i kampen for at forsvare deres arbejdsforhold og Derefter prøvede kommunen så at deres tillidsmand. presse Louie til at stoppe som tillidsSkraldemændene var organiseret i mand ved at indkalde ham til et møde. klubben K.A.O.S. (Klubben af OrganiDette nægtede han og derefter beslutserede Skraldemænd). Gennem mantede klubben at ingen skulle gå til forge års kamp var det lykkedes dem at handlinger eller møder alene. tilkæmpe sig forholdsvis gode forhold.

Dette var en stor irritation for lederne af Den 22. januar faldt der dom i sagen Århus Renholdningsselskab. Da arom fyringen af Louie. Foran arbejdsretbejdstilsynet d. 12. december 1995 ten var der arrangeret demonstration. ændrede reglerne for opbæring af afMen den faglige voldgift var som sædfald til bl.a. at betyde at man kun måtte vanligt ikke på arbejdernes side. Kenbære en affaldsspand i stedet for to delsen fra Faglig Voldgift sagde blandt blev det af ledelsen brugt som en undandet: "Den eneste rigtige reaktion fra skyldning til at gå i krig med skraldeLouie Andersens side havde været, om mændene. Arbejdstilsynets direktiver at han havde sagt til sine kollegaer, at betød at man måtte gå dobbelt så mande skulle følge ledelsens ordrer." Ifølge ge gange. Derfor prøvede klubben at den såkaldt objektive faglige domstol forhandle nye akkordaftaler med firmaskal tillidsfolk altså bare gøre som firledelsen. Dette var firmaledelsen ikke maledelsen siger hvis de ikke vil fyres. interesseret i. I stedet for beordrede de skraldemændene til at gøre deres arSympatistrejker - LUK DANMARK bejde færdigt til trods for at det betød Den 23. januar var der indkaldt til overarbejde. Dette nægtede skraldelandsdækkende tillidsmandsmøde i mændene og derfor fyrede ledelsen 36 Århus. Mellem 800 og 900 dukkede op af de 170 skraldemænd d. 22. decemfor at vise deres solidaritet med skralber. Dermed var der lagt op til konflikt. demændene. Her besluttede man at Firmaledelsen mente at tillidsmanden indkalde til en landsdækkende solidariLouie Andersen havde misfortolket tetsdag d. 31. januar. Men allerede overenskomsten da han havde sagt til dagen efter var der strejker over hele sine kollegaer at han ikke mente at Århus. Det samme fandt sted den 31. man skulle arbejde udover de 37 timer. januar. Omkring 10.000 nedlagde arDet gjorde at ledelsen ville af med bejdet begge dage. Skraldemændene Louie. kunne selvfølgelig ikke godkende FagSkraldemændene kører selv Efterhånden blev det klart at ingen af parterne umiddelbart ville give efter.

Dette var et problem for kommunen. Århus daværende borgmester Thorkil Simonsen indkaldte derfor Louie Andersen til et møde hvor han aftalte at skraldemændene skulle give ham 3 dage til at få forhandlet en aftale på plads, de skulle bare love at køre skrald i mellemtiden. Men firmaledelsen havde besluttet sig til konflikt og nægtede at give skraldemændene nøglerne til skraldebilerne. Men skraldemændene fik alligevel fat i nøglerne og begyndte 11. ja nuar a t kø re skrald m ed håb om

16

● www.marxist.dk ● M a r/A p r 4. Å rg a n g N r. 2 3

lig Voldgifts kendelse. Derfor igangsatte man blokader og turnerede rundt på landets større arbejdspladser for at få opbakning. Man holdt møder med de forskellige klubber og samlede penge ind i kantinerne.

Skruebrækkere Firmaet annoncerede efter folk der ville tage det strejkeramte arbejde. Der blev holdt møde i Scandinavian Congress Center med de folk der havde meldt sig til at blive skruebrækkere. De blev lovet gode arbejdsforhold af firmaet der jo var meget interesserede i at få nogle til at bryde strejken. Blandt skruebrækkerne var der en gruppe af højreorienterede de af ideologiske grunde ville gøre alt for at ødelægge skraldemændenes kamp. Men de fleste af skruebrækkerne var folk der ikke selv havde oplevet sammenhold og solidaritet og bare ville have et arbejde. Hvor meget man end kan have ondt af den slags mennesker er der ingen undskyldning for at blive skruebrækker. Skruebrækker har altid været en bremse for kampen for bedre arbejdsforhold. Stod det til dem ville vi stadig havde arbejdsvilkår som der eksisterede for 100 år siden. Derfor er de en gruppe mennesker der på ingen måde har gjort sig fortjent til nogen form for forståelse.

Storblokade Den 28. februar var der indkaldt til storblokade. 6-700 arbejdere dukkede op.

Til trods for at politiet gjorde deres bedste for at bryde blokaden var der intet at stille op. Efter 20 minutters intens

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk skubben måtte politiets blokadeleder trække sine folk tilbage. Skruebrækkerne måtte derfor sidde og kigge ud af vinduerne i Renholdningsselskabet.

Bagefter var der fest for skraldemændene og blokadevagterne. Interessant var det at ledelsen af skraldemændenes fagforening (Chaufførernes fagforening i Århus) og LO Århus ikke var til stede. Faktisk havde de dagen inden opfordret byens tillidsmænd til ikke at tage del i blokaden.

som på det tidspunkt jo havde været i konflikt i over 4 måneder var ligeglade med dommen. Blokaderne skulle fortsætte indtil de havde vundet. Men de efterfølgende dage kom der færre og færre skraldemænd til blokaderne. Folk var simpelthen kørt trætte. Derfor besluttede man til sidst at stoppe kampen.

fyldt med folk der hellere vil samarbejde med arbejdsgiverne. Men dette samarbejde har ikke forhindret arbejdsgiverne i gang på gang at angribe arbejdernes forhold. En anden ting der har spillet ind var at konflikten startede kort efter Ri-Bus konflikten var stoppet.

Ri-Bus konflikten havde fået massiv støtte fra arbejdere overalt i landet.

Skraldemændene viser vejen Den konflikt måtte stoppe til sidst da Skraldemandskonflikten endte altså solidariteten efterhånden døde ud. Dermed et nederlag. Men inden nederlaget for var det sværere at mobilisere opvar der gået 4 måneder med strejker, bakning til skraldemændene. Det er Kommunen må ikke køre skrald blokader og demonstrationer. At det klart at arbejderne ikke kan være i konKommunen havde lavet en aftale med endte i et nederlag skyldes flere ting. flikt hele tiden. Arbejdere går på arbejskraldemændene om at kommunen For det første var fagbevægelsen rolle de for at forsørge deres familier, ikke selv ville stå for at indsamle skrald. Til elendig. Fra staten af gjorde de alt for for at strejke. Derfor er der også en det ansatte kommunen de rigtige skral- at presse skraldemændene til at stoppe begrænsning for hvor længe at man demænd (altså dem der var i strejke). deres kamp. De (Chaufførernes fagfor- kan kæmpe, især når fagtoppen svigter På den måde sikrede kommunen at der ening Århus og LO Århus) var på intet Men skraldemandskonflikten har ikke kunne blive samlet skrald ind. Men det- tidspunkt med i blokader og demonstra- kun afsløret toppen af fagbevægelsens te ville arbejdsgiverforeningen ikke ba- tionerne. De brugte truslen om organi- manglende vilje til kamp og dermed re acceptere. Derfor havde de startet sationsansvar som undskyldning for behovet for at få en ledelse der tør en sag i voldgiftsretten. Den afsagde ikke at blande sig. Dette kan ikke retkæmpe. De har også vist den danske sin dom den 9. april 1996. Dommen færdiggøres. Arbejderne har stiftet de- arbejderklasse fra dens bedste side. sagde at det var forkert af kommunen res fagforeninger for at kunne stå sam- Den har vist den udholdenhed og soliat ansætte de strejkende skraldemænd men i kampen mod arbejdsgiverne, daritet som arbejderne har. I en tid hvor og selv køre skrald da det kunne ses dette er deres eneste formål. Når en kapitalisterne presser på med krav om som en støtte til de strejkende. Med skraldemændene går i kamp for at for- øget arbejdstid og lønnedgang vil arandre ord måtte kommunen ikke lænsvare deres arbejdsforhold er det fagbejdernes udholdenhed og solidaritet gere køre skrald. Den dag satte fælled- bevægelsens pligt at støtte deres være det eneste forsvar. stillidsmanden på Ceres flaget på halvt kamp. I stedet gjorde de det modsatte. på Ceres bryggeriet. Skraldemændene Desværre er toppen af fagbevægelsen

www.marxist.dk ● M a r/A p r 3. Å rg a n g N r. 21 ●

17

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk

Arbejderbeævgelsens historie del 15

Kommunisterne og modstandsbevægelsen HISTORIE Af Michael Styrk

sagt, skal det dog samtidig nævnes, at ske besættelsesmagt og det er da også DKP førte en konsekvent agitation fra dette tidspunkt at sabotagegrupperimod alle angreb på arbejdernes gene- ne for alvor vokser og begynder at dukArbejderbevægelsens historie del 15: relle forhold. Socialdemokratiet og DsF ke op i hele landet. Selv de mindste Kommunisterne og modstandsbevæ(LO ) kap itulered e fuld stæ nd ig for d e landsbyer i Danmark havde deres egen gelsen enorme angreb på arbejderne borgersabotagegruppe. skabet krævede. DKP gik konsekvent I sidste afsnit af arbejderbevægelsens imod disse og på den måde vandt de Selvom denne sabotagebevægelse behistorie så vi hvordan det danske borstørre opbakning på arbejdspladserne stod af mange mennesker som utvivlgerskab udnyttede den tyske besættelend de hidtil havde haft. Deres politik somt kæmpede en modig kamp imod se til at angribe arbejderne over en havde dog været mere sammenhænbesættelsesmagten, spillede den ikke bred kam. Mens besættelsestiden begende, hvis de havde formået ikke kun nogen progressiv rolle i kampen mod tød at kapitalisterne og godsejeren proat sammenkæde angrebene med det den tyske besættelsesmagt, dels fordi fiterede på handlen med tyskerne, blev danske borgerskab, men også den tyden ikke involverede massen af arbejarbejderne mødt med forringelse, på ske imperialisme. dere i kampen og dels fordi sabotagen forringelse på forringelse. Det var ikke viste sig ikke at være særlig effektiv. med arbejderklassens opbakning at Den 22. juni 1941 fik piben dog en an- Grunden til at mange mennesker involdisse angreb blev vedtaget. Overalt i den lyd. Hitler havde besluttet sig for at verede sig i sabotagebevægelsen var arbejderklassen var der en voksende se stort på hans aftale med Stalin og at de gerne ville gøre noget aktivt - og modvilje mod angrebene og den fascirykkede over 4 mio. soldater ind i Rus- når ledelsen af DKP ikke viste et klart stiske besættelsesmagt, men pga. unland. På samme tid krævede tyskerne i alternativ ved at organisere masseardertrykkelsen fik utilfredsheden og bitDanmark en liste på 196 kommunister bejde og revolutionær propaganda på terheden endnu intet åbent udtryk i arresteret, men efterretningstjenesten arbejdspladserne, var der mange der form af massedemonstrationer eller så sit snit til at slippe helt af med kom- så sabotagen som den eneste måde at storstrejker. munisterne og hjalp tyskerne med egne deltage i modstandskampen på. Men lister, så i alt 325 kommunister blev ar- individuelle sabotageaktioner spiller ikDKP resteret. ke nogen progressiv rolle i klassekamPå besættelsesdagen sad formanden pen, fordi de ikke inddrager masserne i for DKP, Aksel Larsen, og Martin NielSelvom mange ledende kommunister kampen og ikke appellerer direkte til sen til forhandlinger i den kommunistivar blevet arresteret, kunne DKP opdem om at gå med. Med de individuelle ske internationale. Årene forinden bestarte undergrunds-sabotagegrupper i sabotageaktioner overlod man kampen sættelsen havde ikke-angrebspagten hele landet. Ligeledes begyndte der at til et lille gruppe modstandsfolk, i stedet mellem Sovjetunionen og Tyskland haft udbryde flere isolerede strejker, der for udbrede den og basere sig på alkatastrofale konsekvenser for DKP. langsomt tvang reallønningerne op. I mindelige arbejderes aktive deltagelse.

Medlemmerne meldte sig ud, avisen løbet af januar-marts 1943 var der ale- Bevægelsen organiserede et modigt blev ramt af annonceboykot og til ofne 51 strejker inden for metalindustrien. mindretal, der bragte deres liv i overfentlige møder blev DKP's talere mødt Modstandsgrupperne blev udbredt til hængende fare, i kampen mod fascismed æg og kartofler. I besættelsens hele landet og etablerede sig første år, medførte ikke-angrebspagten i alle byer og landsbyer. Detat DKP ikke gik åbent ud og talte imod te var resultatet af den gæbesættelsen eller bekæmpede den. For rende utilfredshed der senere bureaukratiet i Komintern var det altafkulminerede i det store augørende at bibeholde Stalins proforma gustoprør 1943 og folkestrejægteskab med Hitler. Dette skulle et lilken 1944, hvor arbejderne i le kommunistparti i et lille land ikke København og alle provinsødelægge. Derfor forklarede man de to byer rejste sig i åbent oprør ledende DKP'ere, at det var den enmod den tyske besættelsesgelsk-franske imperialisme som havde magt og deres danske håndfremprovokeret tysklands besættelse af langere i overklassen.

Danmark og Norge og at DKP af denne grund skulle gøre alt for at forblive neuSabotagegrupperne tralt. Derfor opfordrede Aksel Larsen og I løbet af 1942 og 1943 opMartin Nielsen DKP's medlemmer til ikstod der overalt i landet lokake at agitere imod den tyske besættelle modstandsgrupper. Fra se. I løbet af besættelsens første år lød DKP's side havde man i feder således ingen officielt direkte kritik bruar 1942 besluttet at beFrit Danmark [den tværpolitiske modstandsavis] nr. 1, imod selve besættelsen. Når dette er gynde sabotagen mod den ty-

18

● www.marxist.dk ● M a r/A p r 4. Å rg a n g N r. 2 3

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk men. Massevis af aktive i den illegale bevægelse endte deres liv i tyske koncentrationslejre.

de gamle dage før besættelsen, blot med flere såkaldte demokratiske udvidelser.

i stand til at styre samfundet på "norm ale" m åd er, i et b org erlig t d em okrati med ytringsfrihed, foreningsfrihed, osv. Fascismens er også en måde Folkefront Dele af det borgerlige Danmark var og- hvorpå man sikrer nøglestenen i det DKP's medlemmer under besættelsen så gået ind i modstandskampen og borgerlige samfund: den private ejenkæmpede med stor selvopofrelse og bl.a. samlede modstandsbevægelsen domsret til produktionsmidlerne. Kammed livet som indsats. På grund af de nu også konservative og folk fra "Dansk pen mod fascisme er derfor i sidste envanskelige arbejdsforhold arbejdede samling". Fordi at dele af den hersken- de også en kamp mod kapitalismen og partiet illegalt og kongresser var derfor de klasse i Danmark gik imod besættel- for et socialistisk samfund og derfor er meget problematisk at afholde, selvom sen, mente DKP altså at man måtte klassesamarbejdet katastrofalt. der var stort behov for diskussion. Når nedtone program og metoder for ikke at et kommunistisk parti tvinges til at arsvække bevægelsen. Men i virkelighe- DKP's klassesamarbejde ændrede dog bejde under jorden er det naturligvis den ville det have været en enorm styr- ikke noget ved, at arbejdermasserne umuligt at opretholde samme form for kelse af modstandskampen hvis DKP snart involverede sig selvstændigt i demokratisk centralisme, som i et bor- havde taget et klart klassestandpunkt modstandsbevægelsen og gennemførgerligt demokratisk system. Dette bety- og vundet de resterende socialdemote de mest militante strejker i dander også at den korrekte fremgangsmå- kratiske arbejdere over på deres side, markshistorien. de afhænger meget mere af partiets le- hvor tusinder allerede havde forladt delse. Desværre havde den stalinistipartiet. I stedet tog DKP initiativet til en Læs mere om det i næste nummer af ske gift forplantet sig dybt i kroppen på tværpolitisk modstandsbevægelse og Socialistisk Standpunkt.

DKP's ledelse, der ganske vist efter hjalp således de borgerlige med at lukøstfrontens åbning, gik ind og kæmpe- ke deres propaganda ud i modstandsde en hård kamp mod fascismen, men bevægelsen og arbejderbevægelsen Mere analyse uheldigvis på samme grundlag som af- generelt.

Hvis du vil læse mere om sabotageholdte bureaukraterne fra socialdemohandlinger og deres rolle i klassekratiets top at gøre modstand; På Det er klart, at det borgerlige demokrati kampen henviser vi til artiklen grundlag af klassesamarbejde! er at foretrække frem for fascistisk dik”Modstandsbevægelsen og hvorfor marxister er imod individuel terroristatur. Men problemet er at fascismen me” p å w w w .m arxist.d k.

Deres perspektiv for modstandskamudspringer af det borgerlige demokrati. pen var et borgerligt demokratisk Dan- Fascisme er en styreform, som borgermark, som man havde kendt til, i de go- skabet benytter når de ikke længere er

Den Store RØDE sangbog Den STORE Røde Sangbog er en enestående sangbog med 215 forskellige arbejdersange fra Danmark og hele resten af verden. Langt de fleste er på dansk men hele 33 af sangene er på engelsk af bl.a. Joe Hill, Alfred Hayes, John Lennon, Bob Dylan, Woody Guthrie, Billy Brag og Peter Seeger.

Sangbogen er rigt illustreret og de 125 sider er sikkert bundet ind så sangbogen (ligesom indholdet) gerne skulle være langtidsholdbar. Prisen for sangbogen er kun 70,- plus porto. Denne lave pris har kun kunnet lade sig gøre gennem frivilliges hårde arbejde med redigering og produktion af sangbogen.

Den Store Røde Sangbog er ikke alene den største arbejdersangbog i Danmark, den er også den rødeste og utroligt nok også den billigste. Så sætter vi sang i flåden!

Kan bestilles på e-mail: marxist@marxist.dk eller på tlf. 61651088

In old Moscow In old Moscow, in the Kremlin, In the fall of thirty nine.

Sat a Russian and a Prussian Writing out the party line.

Oh my darling, Oh my darling, Oh my darling party line.

Oh, I never will desert you Cause I love this life of mine.

Leon Trotsky was a Nazi, Oh, we knew it for a fact.

Pravda said it, we all read it Before the Stalin-Hitler Pact.

Once a Nazi would be shot, see.

That was then the party line.

Now a Nazi's hotsy-totsy, Trotsky's laying British mines.

Now the Nazis, without Trotsky, Stand within the party line.

All the Russians love the Prussians Volga boatmen sail the Rhine

www.marxist.dk ● M a r/A p r 3. Å rg a n g N r. 21 ●

19