nr30

SOLIDAR

ITETSPR

LÆS INDE I BLADET: IS KR. 2

0,-

SOCIALISTISK STANDPUNKT DEN MARXISTISKE AVIS FOR ARBEJDERBEVÆGELSEN NR. 30 MAJ/JUN 2006 6. ÅRGANG PRIS KR. 10,-

• Såkaldte velfærdsreformer – Krigserklæring fra Regeringen (s. 4-5) • Venezuela og Chavez: Bush´s ultimative hade-ikoner (s. 12-13) • Bevægelse blandt de offentligt ansatte - Kampene må samles! (s. 6-7) • “Nej” til eksklusioner i SUF (s. 16-17) • Grækenland, England, Tyskland - Strejkebølge ryster Europa (s. 14-15)

ENHED MOD NEDSKÆRINGER nu må der handles!

• NED MED DE BORGERLIGE • SLUT MED AT BØJE NAKKEN • EUROPA VISER VEJEN FREM

24-timers generalstrejke!

MARXIST DK

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk

Leder

Indhold

side

Leder

2

OK 07 – Vi vil ha’ vores del!

3

Såkaldte velfærdsreformer – Krigserklæring fra Regeringen

4

Bevægelse blandt de offentlige ansatte - Kampene må samles!

6

På Spidsen

7

GENSTART DANMARK: Samlet kamp for velfærden

8

En Excellent guide til en ussel Løn 9 Frankrig: Opskriften på sejr

10

Venezuela og Chavez: Bush´s ultimative hade-ikoner

12

Grækenland, England, Tyskland - Strejkebølge ryster Europa

14

”Nej” til eksklusioner i SUF

16

Revolutionen Forrådt

18

Ny hjemmeside: Marxistiske Klassikere

21

Sommerens nye hit

21

Tyskland: fra revolution til kontrarevolution - Del 3: opstanden i Berlin

22

SOCIALISTISK STANDPUNKT udgives af avisforeningen SOCIALISTISK STANDPUNKT Degnestavnen 19 st.tv 2400 Kbh. NV. Tlf.: 61651088 WWW.MARXIST.DK marxist@marxist.dk Ansv.red: F. Ohsten Redaktion afsluttet 27.04.06 ISSN: 1901-1695

2

Leder:

Europas arbejdere viser vejen frem Protesterne må samles Der var engang, hvor det at være offentligt ansat var forbundet med behagelige arbejdsforhold og en nogenlunde løn. Ak ja, som det har ændret sig. I dag oplever arbejderne i det offentlige et uhørt pres og er udsat for den ene nedskæring efter den anden. Medgivet, det ser heller ikke forlyst ud for arbejderne i industrien, byggeriet og resten af den private sektor. men lad os lige se på det offentlige først.

I skrivende stund er buschaufførene i århus i strejke mod forringelser. Arbejdsgiverne vil kunne udvide arbejdsdagen til 10 timer. Så bliver busselskabet nemlig "konkurrencedygtigt", lyder det. Og det er de ansatte der skal betale for dette vanvid.

Utilfredsheden emmer overalt i den offentlige sektor. Blandt pædagoger og lærere grænser det til desperation.

Men oven i det hele ser vi de mest omfattende angreb på velfærden i årtier. Den borgerlige regering har blæst til angreb på folkepension, efterløn, dagpenge og SU, for bare at nævne nogle få eksempler. Deres plan er at bombe velfærdsniveauet tilbage til 1950'erne, fordi kapitalismen ikke længere har råd til "luksusgoder" som ordentlig alderdom og gratis uddannelse for arbejderklassen.

Det er klart, at denne situation er uholdbar. Der er brug for samlet kamp hvis forringelserne skal trækkes tilbage. På gulvet er der flere steder blevet talt om en landsdækkende aktionsdag og konference for alle offentligt ansatte for at diskutere hvordan man bedst kommer af med nedskæringerne. Der er allerede blevet afholdt mindre konferencer og aktionsdage, så næste skridt må være en landsdækkende strejkedag for alle arbejdere - offentligt og privat ansatte - og en landsdækkende tillidsmandskonference for at diskute-

● www.marxist.dk ● Maj/Jun 6. Årgang Nr. 30

re, hvordan man vinder kampen mod de borgerliges angreb. LO og FTF må indkalde til dette, og alle fagligt aktive må tage disse krav op i deres fagforening for at lægge pres på toppen.

Kampen mod forringelser af velfærd og arbejdsforhold hænger imidlertid sammen med kampen for en ny regering, der vil stoppe med at føre politik for samfundets top, men i stedet fører arbejderpolitik. Arbejderpartierne må gå sammen om et fælles program for at stoppe alle nedskæringer og i stedet udvide den offentlige sektor, nationalisere de 200 største virksomheder, nedsætte arbejdstiden og sætte de arbejdsløse i arbejde. Kort sagt er der brug for en arbejderregering på et socialistisk program.

I Europa har vi set massive strejkebevægelser i de seneste måneder.

Lærerne har strejket i Norge, i England har vi set den største strejke siden 1926, i Tyskland er metalarbejderne kommet på gaden og i Grækenland har der været fem generalstrejker på et år. Generalstrejken i frankrig 4.april viser vejen frem. CPE loven, der ville reducere de unge arbejdere til råmateriale for udbytning, blev taget af bordet efter massive mobiliseringer. Sådan kan vi også vinde i Danmark.

Nedskæringerne må tages af bordet - tving de borgerlige tilbage!

Fagbevægelsen må gå forrest - LO må indkalde til 24-timers generalstrejke!

Europas arbejdere viser vejen frem arbejderbevægelsen må i offensiven!

For en arbejderregering på et socialistisk program!

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk

Fagligt

OK 07 – Vi vil ha’ vores del!

OVERENSKOMST Af Jonas Foldager Det går bare knald godt! Det får vi i hvert fald at vide hver dag i diverse nyhedsudsendelser og aviser: ”opsvinget vil ingen ende tage” og ”danskerne er rigere end nogensinde før”.

Fakta er desværre, at vi er i et såkaldt ”forbrugsdrevet” opsving. Et opsving som har givet en årlig vækst i økonomien på et par procent, men som ikke har betydet forbedringer af velfærd og arbejdsforhold, men tværtimod nedskæringer og angreb på arbejderklassen. De årlige lønstigninger har kun akkurat ligget over inflationen. Er det hvad man kalder ”gode tider”?

Derimod er arbejdsgivernes profitter eksploderet! Og der uddeles lønstigninger, bonuser og frynsegoder på direktionsgangene som aldrig før.

Af de otte større selskaber, der i skrivende stund har fremlagt årsregnskaber, har den gennemsnitlige lønstigning for topcheferne været på 14,5 procent!

Tilbage til slavesamfundet Men, når disse forgyldte direktionsdrenge siger, taler til arbejderen, så er det én lang klagesang: løntilbageholdenhed, fleksibilitet, 40 timers arbejdsuge, ”interessetid” og andre herlige bekendtskaber. Alt sammen i den hellige internationale konkurrences navn! Bosserne opstiller valget: høje lønkrav, og virksomhederne flytter til udlandet, eller slave-arbejdsforhold og du kan beholde dit job! Pest eller kolera.

Når de siger, de ikke har råd til en dansk arbejder, siger vi: Så har vi ikke råd til dig! Dette er den eneste løsning: udflytningstruede arbejdspladser må nationaliseres under arbejdernes kontrol! Alternativet i yderste konsekvens er kinesiske arbejdsforhold.

Den konkurrence arbejdsgiverne er bange for ikke at kunne klare er: kon-

kurrencen om hvem der kan skrabe mest ind i profit.

Kritisk situation Så rent ”moralsk” har bosserne ikke noget at skulle have sagt. Men desværre er det jo ikke moral, der bestemmer hvordan verden ser ud. Og i øjeblikket ser den ikke for lys ud.

Hele den danske økonomi står og falder med boligmarkedet. Og hele den danske arbejderklasse er spændt hårdt for. Mange sidder med flekslån o.l. i deres bolig, lån i friværdien eller lign. Og renten går én vej: Op. Samtidig er olieprisen eksploderet.

Kun få gange i verdenshistorien har prisen været så høj, som den er i skrivende stund. Bare disse to udgiftskilder; privat gæld og oliepris, er kæmpe dræn på arbejderklassens husholdninger.

Så højere løn er simpelthen nødvendigt, hvis ikke vi i yderste konsekvens skal gå fra hus og hjem.

Medlemmerne må høres Ved OK-forhandlingerne har fagforeningernes top gang på gang overhørt kravene fra medlemmerne, og har aftalt de økonomiske rammer med arbejdsgiverne før forhandlingerne er gået i gang.

Men det må være medlemmernes krav, der er udgangspunktet, og dermed kravene der sætter grænserne for de økonomiske rammer.

Tidligere er forhandlingerne mellem fagbevægelsen og arbejdsgiverne blevet lavet bag lukkede døre, så medlemmerne ikke har kunnet følge med i hvilke rævekager, der er blevet bagt. Forhandlingerne må lægges åbent frem, så vi kan følge med i, om vores repræsentanter virkelig kæmper vores sag.

De sidste par år har der været en tendens til, at arbejdspladser er gået med til lønnedgang og forhøjelse af arbejdstiden, i håb om at undgå værre angreb, som for eksempel udflytning. Hvis vi dukker nakken nu og accepterer forringelser, vil det ikke virke

formildende. Tværtimod. Det vil være en tilskyndelse til yderligere angreb.

Vi bliver presset hårdere og hårdere, kun truslen om kamp kan sikre vores forhold.

Vores krav til OK2007 Hovedkravet, der kan løfte os alle, er kravet om en højere mindsteløn. Vi siger 130kr i timen. Det er den eneste måde, vi samlet kan sikre vores forhold. Og det må også gælde lærlingene, der i de sidste mange år er blevet overset.

De sidste overenskomster har der knap været tale om reallønstigninger.

Dette samtidig med stigende arbejdspres, overarbejde og stress til os og rekordoverskud til arbejdsgiverne og aktionærerne. Det er på tide vi får kompensation for de sidste mange års slid, som har gjort disse overskud mulige. Vi siger generelle lønstigninger på 10 procent.

Overarbejdet stiger - med eller uden overtidsbetaling. Stress er blevet en folkesygdom - det er uacceptabelt.

Sæt arbejdstiden ned til 35timer, med fuld løn- og personalekompensation! Ansæt de folk der skal bruges! Vi har ret til et liv uden for virksomhedsporten.

Når økonomien ser ud, som den gør, hvor intet er sikkert, så er det klart at dyrtidsreguleringen må genindføres. Hvis olieprisen fortsætter sin himmelflugt, vil den også betyde højere priser på de varer, vi køber til daglig. Vores løn skal ikke udhules!

Som følge af at samfundsøkonomien i øjeblikket balancerer på en knivsæg, er det klart, at vi kun kan acceptere ét-årige overenskomster. Vi kan simpelthen ikke klare at sidde med en forældet overenskomst, hvis hele ”opsvinget” ryger på gulvet.

Den skandaløse aftale om at arbejdere der går i ”overenskomststridig” strejke for at forsvare deres arbejdsforhold, skal arbejde den tabte arbejdstid af, uden overtidsbetaling, må afskaffes.

www.marxist.dk ● Maj/Jun 6. Årgang Nr. 30● 3

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk

Indland

Såkaldte velfærdsreformer – Krigserklæring fra Regeringen VELFÆRD Af Marie Frederiksen

Arbejd til du dør

Regeringen har med sit udspil til ”velfærdsreformer” lanceret et frontalangreb på stort set alle grupper. At regeringen overhovedet kan kalde sine forslag for reformer, må siges at være fuldstændig misvisende.

Udspillet rummer angreb på unge under uddannelse, unge arbejdsløse, indvandrere, arbejdere og ældre – oveni hatten foreslår regeringen flere privatiseringer. Kort sagt størstedelen af den danske befolkning – arbejderklassen og dens familier.

Fogh har mange gange sagt, at klassekampen er død, men nu viser regeringen for alvor sin klassekarakter – alligevel er erhvervslivet ikke tilfreds – mere vil have mere.

Del og hersk Regeringen fører en helt klar ”del og hersk” strategi. Nedskæringerne fremlægges som tiltag for enkelte grupper, men fungerer som rambuk for angreb på hele arbejderklassen.

Vi skal alle arbejde længere, unge skal hurtigere gennem uddannelsessystemet, indvandrere skal have lavere løn, og arbejdsløse unge og ældre skal have dårligere forhold.

På den måde håber regeringen at spille de forskellige grupper ud mod hinanden. Men sandheden er, at ned-

Efterlønsalderen skal over en årrække hæves til 63 år, mens pensionsalderen sættes op til 67. Forholdende for dagpengemodtagere mellem 55-59 år forringes.

Vi siger: - For et arbejdsmiljø der ikke slider os ned!

- Bevar efterlønnen!

- Ingen angreb på pensionerne – for retten til en - god alderdom.- En pension til at leve af – svarende til mindsteløn

skæringerne rammer alle arbejdere; lavere løn til indvandrere og dårligere forhold for arbejdsløse skaber et pres på lønningerne for alle.

Ren klassepolitik Ingen kan længere være i tvivl om, hvis interesser regeringen varetager – erhvervslivets. Med lavere lønninger, og dårligere forhold for arbejdsløse skabes et generelt pres på lønog arbejdsforhold – et pres der kun kommer kapitalisterne til gode.

Samtidig synes regeringens parole at være: arbejd til du dør! Efterlønsalderen og pensionsalderen skal sættes op – ældre fremstilles som dovne snyltere. Men i virkeligheden er arbejdspresset blevet sat enormt i vejret de sidste mange år – og flere og flere går ned med stress, og er nedslidte, når de når de 60 år.

Elever og lærlinge De studerende skal hurtigere gennem uddannelsessystemet; 10. klasse skal afskaffes og SU’en sættes ned med 1000 kr. for alle der starter på en videregående uddannelse mere end to år efter endt ungdomsuddannelse – og man kan kun få SU til den normerede studie-tid.

Til gengæld fremsætter regeringen ingen konkrete initiativer til at øge antallet af praktikpladser, hvilket der er absolut brug for – især efter at regeringen afskaffede skolepraktikordningen. Den eneste løsning fra Regeringen er at ”øge virksomhedernes økonomiske incitament”.

I dag kan man få SU til et år mere end normeret tid, hvilket betyder at man har mulighed for at skifte studie, hvis man opdager det første man starter på er det forkerte, og bare generelt giver en tid til at blive færdig – de færreste klarer studiet på normeret tid. Til gengæld får de studerende lov til at tjene mere – sloganet er; læs fuldtids og arbejd fuldtids!

Vi siger: - Behold 10. klasse!

- Frit optag på uddannelserne - En SU svarende til mindsteløn – i hele studietiden.

- For praktik til alle, genindfør skolepraktikken – lærlingeuddannelsen under fagbevægelsen og lærlingenes egen demokratiske kontrol.

4

● www.marxist.dk ● Maj/Jun 6. Årgang Nr. 30

I Frankrig er fagbevægelsen gået aktivt med i kamp mod velfærdsforringelser. Det må også være det første skridt i Danmark.

Regeringen siger, at unge skal hurtigere gennem uddannelsessystemet, og at de ældre skal blive længere på arbejdsmarkedet. Men allerede nu står næsten en million danskere udenfor arbejdsmarkedet. Problemet er ikke, at der mangler arbejdskraft, men at der mangler jobs. At unge og gamle arbejdsløse tvinges til at leve for et beløb, som kan sætte enhver familie fra hus og hjem, skaber ikke flere jobs. De eneste, der får gavn af at der er flere der ”står til rådighed på arbejdsmarkedet”, er arbejdsgiverne det er almindelig kendt at mange arbejdsløse ”lægger en dæmper på lønkravene”.

Det samme gælder privatiseringer – vi har set utallige gange, at servicen ikke bliver bedre med privatiseringer, og at det rammer både forbrugere med højere priser og de ansatte med større arbejdspres. Logisk set giver det da heller ikke nogen mening at det skulle blive bedre og billigere, fordi nogen skal tjene penge. ”Pisk og Gulerod” I debatten om velfærdsudspillet er der blevet snakket meget om ”pisk og

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk

Indland

Arbejdsløse Regeringen vil hæve aldersgrænsen for arbejdsløse ”unge” fra 25 til 30 år. Disse unge er åbenbart dovne snyltere, der skal have særlige ”incitamenter” – dagpengesatsen halveres efter 6 måneders arbejdsløshed for unge under 30 uden en erhvervskompetence udgivende uddannelse. Kontanthjælpen er generelt lavere og kontanthjælpsmodtagere, der afviser ”tilbud” om uddannelse fratages kontanthjælpen, samtidig bliver hjælpen tilbagebetalingspligtig, hvis man stopper uddannelsen uden rimelig grund.

Forhold de unge under 25 længe har været underlagt. Det er tydeligt at regeringen lidt efter lidt forsøger at gøre dis-

gulerod”. Det er pænt sagt arrogant.

Hvis regeringens forslag kommer igennem vil det smadre leveforholdene for en lang række mennesker.

Unge på halve dagpenge vil ikke være i stand til at forsøge en familie, for ikke at snakke om sig selv – og fratages man kontanthjælpen står man reelt uden nogen som helst form for indkomst. Det er måske her gulerødderne kommer ind i billedet – den eneste vej ud er at leve af gulerødder?

Samtidig skærpes kravene til aktive-

Privatiseringer Regeringen siger at der skal være et såkaldt ”frit valg”, hvilket betyder at dem med penge skal kunne vælge en privat service, frem for det offentlige, som derigennem nemmere kan udsultes.

Samtidig ønsker regeringen flere privatiseringer af offentlige virksomheder såsom DSB, Dong o.l.

Vi siger - Gen-nationaliser de privatiserede virksomheder - Udvid og udbyg den offentlige sektor.

Billig arbejdskraft Virksomhederne skal nu kunne ansætte indvandrere og ”andre” langtidsledige med løntilskud eller til en løn under overenskomsterne. Virksomhedernes racistiske indstilling bruges som undskyldning for at give arbejdsgiverne billig arbejdskraft, der kan lægge et pres på alles arbejdsforhold.

Vi siger: - Lige løn for lige arbejde!

- For en national mindsteløn for alle på 130 kr. i timen

se regler gældende for hele arbejdsstyrken. Samtidig skærpes kravene til aktivering for alle arbejdsløse. I bund og grund et fuldstændig frontalangreb på arbejderklassen, med dannelsen af en arbejdskraftreserve af især unge, der tvinges til at agere løntrykkere gennem elendige vilkår og aktivering.

Vi siger: - Lige rettigheder for alle arbejdsløse.

Arbejdsløshedsunderstøttelse svarende til mindsteløn.

- Dagpenge svarende til fuld løn - Stop for tvangsaktivering - Arbejde til alle – 30 timers arbejdsuge

ring blandt arbejdsløse – regeringen snakker om at der må ”mere pisk” til for at få disse ”snyltere” til at tage et arbejde. Men arbejdsløshed er jo i langt de største tilfælde ikke noget folk selv vælger – tværtimod. Men folk skal åbenbart tvinges til at leve på sultegrænsen, gå fra hus og hjem og ydmyges indtil de er parat til at underbyde alle overenskomster i både løn- og arbejdsforhold.

De sidste mange år er arbejdspresset steget enormt både i den private og offentlige sektor – og alligevel siger regeringen at efterløns- og pensionsalder skal sættes op. Det er fuldstændig absurd at mennesker der har arbejdet hele livet skal tvinges til at blive endnu længere på arbejdsmarkedet.

Hvis forslagene går igennem vil det have katastrofale konsekvenser for en lang række mennesker, lige nu falder arbejdsløsheden, men vi ved alle at den vil stige igen – det er bare et spørgsmål om tid.

Den borgerlige regerings politik er ikke dumpet ned fra himlen, men ligner den, regeringer over hele Europa fører. Men Europas arbejdere har også vist vejen frem – generalstrejker og massedemonstrationer. Regeringen har afsendt sin krigserklæring mod de danske arbejdere – nu må vi følge arbejderne i resten af Europa.

Der er råd til forbedringer, men vi har også set, hvor svært det er at presse disse forbedringer igennem. Kapitalismen er ikke længere i stand til at sikre velstand og fremgang – det er i virkeligheden det, der gemmer sig under det fuldstændig absurde argumentet om, at ”vi må ’reformere’ velfærden for at fremtidssikre den”. Den eneste vej til at fremtidssikre velfærden er, at arbejderne selv overtager produktionsmidlerne, og på den måde udnytter de enorme ressourcer, de hver dag skaber – til en bedre velfærd for flertallet.

De sidste år har vi set en lang række spredte strejker og protester, blandt lærere, pædagoger, slagteriarbejdere, lufthavnsansatte, buschauffører osv. Fagforeninger, studenterorganisationer og arbejderpartier må samle de mange spredte kampe og protester – kun gennem fælles kamp kan vi vinde.

Arbejderbevægelsen må indkalde og mobilisere til en 24-timers generalstrejke imod regeringens nedskæringer, med trussel om flere hvis ikke nedskæringerne trækkes tilbage. Den borgerlige regering kan ikke sikre velfærden – arbejderbevægelsen må kæmpe for en arbejderregering på et socialistisk program.

Samlet kamp Europa viser vejen Det er ikke fordi, der ikke er penge i det danske samfund at regeringen skærer ned – virksomhederne får rekordoverskud og der er overskud på statens finanser. Regeringen vil bruge pengene til afbetaling af gælden og skattelettelser – ikke til almindelige arbejdende mennesker, men først og fremmest til de rigeste og erhvervslivet.

Nej til nedskæringer - ja til velfærd og tryghed . Demonstration d. 17 maj.

Demonstrationen bakkes op af blandt andre LO, 3F, FOA og Genstart Danmark (DSU, SFU og SUF) og har valgt fem slagord:

• • • • •

Stop regeringens efterlønsforringelser.

Bevar SU'en.

Nej til forringelser af dagpengene.

Praktikpladser til alle Afskaf starthjælpen.

www.marxist.dk ● Maj/Jun 6. Årgang Nr. 30● 5

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk

Indland

Bevægelse blandt de offentligt ansatte

Kampene må samles!

OFFENTLIGT ANSATTE Af Jeppe Krommes-Ravnsmed Udefra set kan det virke som om, at der er stilstand og udbredt tilfredshed på de offentlige arbejdspladser. Men under overfladen ser man adskillige faggrupper kæmpe hårde kampe.

Regeringen har maskeret sine angreb mod den fælles velfærd og de offentlige arbejdspladser ved at lægge de konkrete nedskæringer ud til kommunerne. Men for de enkelte faggrupper er sandheden soleklar; en øget brutalisering af det psykiske og fysiske arbejdsmiljø er desværre et faktum.

Pædagogerne I forhold til 1990 mangler der 9000 pædagoger hvis der skulle være samme antal pædagoger pr. barn.

Presset stiger - 34 procent af pædagogerne er plaget af stress og 1/3 af sygefraværet skyldes arbejdsmiljøet.

Under overskriften ”Nu er det nok” havde BUPL indkaldt alle sine tillidsmænd til stormøde den 1. marts.

1700 tillidsmænd dukkede op. Der blev rejst stor kritik af regeringen,

som har pålagt landets kommuner at finde yderligere besparelser på flere hundrede millioner indenfor institutionsområdet.

Ledelsen af BUPL var dog ikke interesseret i at sætte handling bag ordene om, at ”Nu er det nok”. Ledelsens linie var at tillidsmændene skulle ”gå hjem og synliggøre problemerne”.

Det frustrerede rigtig mange af deltagerne, der anklagede ledelsen for ikke at udføre det arbejde de bliver betalt for – nemlig at kæmpe for pædagogernes forhold og banke noget igennem fra centralt hold. Problemerne har været synlige de sidste mange år for enhver, der gider se – nu handler det ikke om at vise problemerne, men vise viljen til at kæmpe!

I København blev der i starten af april i al hast indkaldt til ekstraordinært protestmøde af de to pædagogiske organisationer i København, LFS og BUPL. 600 tillidsfolk mødte op i Nørrebrohallen. Årsagen til indkaldelsen var, at Københavns kommune havde fremlagt

Over 10.000 lærere samledes på Rådhuspladsen d. 22. marts i protest mod folkeskoleforliget. De blev ignoreret fuldstændig af regeringen. Samlet kamp er vejen frem.

6

● www.marxist.dk ● Maj/Jun 6. Årgang Nr. 30

næste års spareforslag og planer for børne- og unge området. Budgetforslaget er stadig uklart, noget er meldt ud, andet ikke. Hovedpointen er at med alt det, der står om skolerne, og hvad de skal yde og foretage sig, så er det ikke så forfærdelig svært at lægge til og trække fra. Pengene skal jo tages andre steder fra.

Debatten viste, at det pædagogiske personale er rigtig trætte af de konstante forringelser. Flere talte om den årelange rutsjetur, der har været på daginstitutionsområdet. En rutsjetur i institutionernes standard og økonomi, med andre ord større og større børnegrupper til samme antal ansatte og samme antal kvadratmeter. Derudover har der også været rutsjetur i personalepolitikken, med mindre og mindre reel dialog. Det blev aftalt at holde flere møder. Og først og fremmest blev det aftalt, at dette skal der handles på. Dette er dråben!

Børn bliver til elever Det andet emne på mødet var kommunens plan for skoleområdet, ”Faglighed for alle”, der klart og tydeligt kommer til at smadre hele det pædagogiske område. En deltager sammenlignede rapporten og dens mulige konsekvenser med fritidshjemsstrejken for nogle år siden, blot er dette endnu værre, som han sagde.

Et af punkterne i rapporten er at indføre heldagsskole i København.

Hvorfor er heldagsskolen sat på dagsordenen? Argumentet er, at kun 50 pct. af de tosprogede børn bruger fritidsordningen, og de vil gerne have flere ind. Men virkningerne af deres forslag bliver meget vidtrækkende. ”Vi frygter, at fritidsbegrebet fjernes.

Det er iøjnefaldende, at vi ikke har børn mere, vi har elever”, sagde en deltager på protestmødet. Det foreslås nemlig at indføre obligatorisk skoledag fra 8-16, og i den tid foregår al aktivitet under læreransvar og defi-

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk neres udfra skolens læringsbegreb.

Dette er et forsøg på at rationalisere barndommen. I stedet for livslæring handler det om nytteværdi. Borgerrepræsentationen fjerner trin for trin daginstitutionernes og skolernes eget ansvar og erstatter det med en central og detaljeret styring af hverdagen og indholdet i dagtilbud og skole.

Men Børn skal udvikles – ikke opdrages. Derfor vil pædagogerne have styrket legens placering i dagtilbudet såvel som i skolen.

Disse planer omfatter kun København, men ligger godt i tråd med regeringens politik på børneområdet.

Folkeskolelærerne Den 22. marts gik 16.000 folkeskolelærere på gaden over hele landet. Årsagen var det nye folkeskoleforlig, der peger tilbage mod den "sorte skole" med test, kontroltænkning og et konservativt læringssyn.

Samtidig oplever man på skolerne forhøjede klassekvotienter, manglende ressourcer til nye undervisningsmidler, besparelser på efter- og videreuddannelse af lærerne og en stor nedprioritering af skolernes sociale aktiviteter. Men lærernes protester er blevet fuldstændigt ignoreret af rege-

Indland

ringen. Det samme er landets folkeskoleelever blevet i lang tid, mens de har protesteret over afskaffelsen af gruppeeksamen. Det vil eleverne ikke finde sig i, derfor bliver de ved med at gå på gaden.

Næste gang bliver den 2. maj, hvor 600.000 skoleelever vil nedlægge undervisningen og demonstrere i 6 byer landet over. Lærerne har bakket fuldt op om elevernes aktion. Og eleverne støtter lærerne i at sige fra over for det nye folkeskoleforlig.

Hele den offentlige sektor rammes Men forholdene forringes ikke kun for pædagoger og lærere – også alle andre ansatte i den offentlige sektor har mærket sparekniven og det øgede arbejdspres.

Sygehuse, hjemmehjælpen, gymnasierne osv. skæres også ned. Regeringen har gennem sine stramme økonomiske rammer pålagt både kommuner og amter besparelser, ligesom de selv årligt skærer ned på den statslige sektor.

Samtidig privatiseres offentlige områder i stigende grad – senest har vi set det i Århus, hvor buschaufførerne i

skrivende stund er ude i konflikt, mod privatiseringer og for ordentlige arbejdsforhold.

Enhed mellem faggrupperne Under overfladen ser man, at myten om at offentlige ansatte er privilegerede langt fra er sand. Det må vi ændre på gennem kamp. Mange forskellige faggrupper, forskellige steder i landet har de sidste år været ude i spredte kampe. Desværre står de enkelte faggrupper svagt, hvis de ikke formår at samarbejde og kæmpe sammen - enhed er vores styrke. Vi har nationale fagforbund for at kunne samle kampene, den opgave må de nu tage på sig.

I England har vi set den offentlige sektor gå ud i fælles kamp. Denne enhed må opbygges gennem fælles aktioner og strejker. Men også arbejderne i den private sektor rammes af nedskæringer i det offentlige – når deres børn skal passes, de skal på sygehuset osv. Samtidig står de privatansatte overfor det samme øgede arbejdspres. Derfor må vores krav til vores faglige organisationer være indkaldelsen af en 24-timers generalstrejke for alle offentligt og privatansatte.

På Spidsen:

Privatisering af DSB - YES SIR...

DSB skal privatiseres lyder det fra

selskaber er langt mere effektive

er vel ingen pris at betale. Her på

de høje herrer (og damer) i folketin-

end offentlige selskaber, og derfor

spidsen er vi faktisk af den mening

get, og her På Spidsen kan vi kun

vil man kunne forvente bedre service

at privatiseringen af DSB kommer

nikke genkendende til de grunde, der

og mindre brugerbetaling ved en

alt, alt for sent. Det ville have væ-

bliver givet.

privatisering. Hvis man er bekendt

ret meget bedre, hvis DSB havde

med et eneste tidligere tilfælde af

været privatejet fra starten af. På

Blandt andet siges det, at det er

privatisering af offentlige jernbaner

den måde kunne et eller andet privat

meget vigtigt at privatisere DSB,

i andre lande, kan det selvfølgelig

firma have betalt de mange milliar-

således at selskabet bliver mere

godt være at ens forventninger ser

der kroner, som de danske jernbaner

konkurrencedygtigt på udenlandske

lidt anderledes ud.

og toge har kostet, hvorefter regeringen så kunne købe det hele for en

markeder, og hvad kan dog tænkes at komme det danske folk mere til

Men skidt nu med det, regeringen

slik, når det stod færdigt. Desvær-

gode, end at DSB kører togtrafik i

ved vel hvad den laver, og færre

re ser det ud til, at det omvendte er

andre lande end Danmark? Desuden

afgange, forsinkelser, dyrere billet-

tilfældet…

er det jo almindelig kendt, at private

ter og et par ulykker oven i hatten

Af: Nikolaj W. Andersen.

www.marxist.dk ● Maj/Jun 6. Årgang Nr. 30● 7

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk

Indland

GENSTART DANMARK:

Samlet kamp for velfærden GENSTART DANMARK Af Jeppe Druedahl Der har nu været en borgerlig regering i 5 år. Det er gået hårdt ud over alle unge og arbejderes leveforhold og rettigheder. Og regeringens seneste udspil til velfærdsreformer fører denne linie videre.

Overfor sådanne brutale angreb på det velfærdssamfund er det nødvendigt, at alle unge og arbejdere står sammen og kæmper for at vælte den borgerlige regering. Nedskæringerne er ikke en selvfølge.

Nu er Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU), Socialistisk Folkepartis Ungdom (SFU), Socialistisk Ungdomsfront (SUF) og LO's Ungdomsforbund gået sammen, og har dannet initiativet ”Genstart Danmark”. Der har været flere tilløb til et sådant initiativ gennem de seneste år, men de er strandet, bl.a. fordi det Radikale Venstres ungdom var med. Det Radikale Venstre er et parti der under den humanistiske retorik fører borgerlig økonomisk politik. Partiet er gang på

Udpluk af Genstart Danmarks krav: Vi kæmper for Velfærd og Solidaritet

• • •

Skattelettelser til den brede befolkning skattestigninger til store virksomheder og villaer.

Plads til alle - investeringer i bedre integration nu.

Højere løn og ordentlige arbejdsvilkår - nej til samarbejde med uorganiserede.

Vi kæmper for Fremtiden i Centrum

• • •

Uddannelse for alle: slut med brugerbetaling og ind med gratis skolemad.

Lærlinge- og praktikpladser til alle.

Investeringer i fremtiden - en reel satsning på forskning og uddannelse

gang blevet brugt som undskyldning af Socialdemokratiet for nedskæringer. Arbejderbevægelsen må afvise det Radikale og i stedet gå sammen, som det nu er sket med Genstart Danmark. Det er lige præcis et sådan alternativ, der er brug for, hvis den borgerlige regering skal væltes.

Arbejderenhed Hvilken politik der fremlægges er dog ikke ligegyldig. De fælles krav i ”Genstart Danmark” (se boks) viser at alle i arbejderbevægelsen, på trods af forskellige partitilhørsforhold, kæmper for almindelige arbejdere og unges rettigheder og forhold. Nogen på venstrefløjen har brokket sig over, at kravene er for vage. Men krav om praktikpladser til alle, igangsættelse af byggeri og halvering af priserne på tog og busbilletter er et godt sted at starte.

Når alle unge i arbejderbevægelsen kan blive enige om disse krav, så må vi sørge for at gøre dem til virkelighed. SR-regeringen lavede mange nedskæringer i 90’erne. Kommer Socialdemokratiet til magt på baggrund af klare og tydelige velfærdskrav stillet af en samlet ungdom og arbejderbevægelse vil sagen være en anden. ”Genstart Danmark” må kæmpe for et alternativ, ikke bare til den borgerlige regering, men også til den socialdemokratiske nedskæringsregering med de Radikale i 90’erne. Alternativet må være en arbejderregering, bestående af de tre arbejderpartier. Gennem kamp og mobilisering vil en sådan kunne presses til at gennemføre forbedringer. Socialdemokraterne er veget uden om at binde sig på konkrete krav fra arbejderbevægelsen, de kan kun holdes fast af en samlet og kampklar arbejderbevægelse.

Vi kæmper for Fokus på mennesker

• • •

Alle skal med - gør efteruddannelse til en ret, også for ufaglærte.

Halvering af priserne på togbilletter og buskort.

Billige boliger til alle - gang i byggeriet nu.

Se mere på www.GenstartDanmark.dk

8

Kapitalisterne sidder på kassen Initiativets største svaghed er, at det ikke på nogen måde stiller spørgsmålstegn ved det kapitalistiske system. Kapitalismen har siden midten af halvfjerdserne været ude af stand

● www.marxist.dk ● Maj/Jun 6. Årgang Nr. 30

til at skabe fremgang og nævneværdige forbedringer af velfærden.

Genstart Danmark har skattestigninger til de store virksomheder som et af sine krav. Det er et positivt skridt det er i kapitalisternes lommer, at pengene ligger. Men det er langt fra nok.

Som første skridt må kravet om skattestigninger til store virksomheder udbygges. Hård beskatning på de multinationale virksomheder og Nordsøolien samt nationalisering af de privatiserede firmaer vil kunne frigøre midler til velfærd lige nu og her.

Men kapitalisterne vil ikke bare uden videre acceptere dette. Under kapitalismen vil selv den mindste forbedring kun kunne opnås gennem kamp, og de kan lige så hurtigt blive fjernet igen. Hvis kravene skal blive til virkelighed, er det derfor nødvendigt med ikke bare en arbejderregering, men en arbejderregering på et socialistisk program. De 200 største virksomheder må nationaliseres under arbejdernes egen demokratiske ledelse og kontrol.

For fælles kamp Kravene gennemføres ikke bare fordi de står på et papir – de gennemføres kun gennem kamp. Denne kamp kan kun vindes gennem fælles kamp – en kamp hvor der er fuldstændig enighed om kravene, men hvor de forskellige organisationer fremlægger deres bud på hvordan kravene kan gennemføres.

Et samarbejde mellem ledelserne af de forskellige organisationer er ikke nok – samarbejdet må føres ud lokalt, på hver enkelt lære- og arbejdsplads, hver enkelt skole og i alle byer.

Vi opfordrer alle unge til at gå aktivt ind i initiativet og der kæmpe for at kravene baseres på en socialistisk politik.

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk

Fagligt

En Excellent guide til en ussel Løn - arbejd hurtigere, mere og bedre - for de samme penge!

ARBEJDSKAMP Af Excellent-medarbejder Excellent Danmark A/S er, med over 500 medarbejdere placeret i københavnsområdet, en af de mange succeshistorier indenfor call-center branchen. Firmaet er en del af en europæisk koncern med call-centre i Danmark, Sverige, Norge, Finland, Holland og Belgien.

Med en million i overskud sidste år og forventninger om 6 millioner kroner i overskud i år (officielle tal) kan man ikke nægte, at firmaet klarer sig godt.

Trods de fremragende tal på bundlinien og de store forventninger har arbejderne i firmaet ikke oplevet nogen særlige forbedringer inden for de seneste mange år. Med en startløn på 88 kr. i timen, der ikke er steget i årevis og de hastigt stigende bolig priser i Københavns området nærmer man sig hastigt det, der i daglig tale kaldes ingenting.

Lønsystemet Ledelsen i Excellent har netop præsenteret et nyt lønsystem, der angiveligt skulle bane vejen for store lønstigninger til alle arbejderne. Men realiteterne er helt anderledes, og det eneste man med lønsystemet har opnået, er at splitte arbejderne endnu mere og stillet dem alene op foran ledelsen.

Lønsystemet går grundlæggende ud på, at man har mulighed for at stige i løn hver tredje måned. For at stige i løn skal man opfylde ti til tolv forskellige krav om hastighed, effektivitet og kundeservice. Af disse krav er flere af dem helt afhængig af ledelsens vurdering af dig. For eksempel kan ledelsen nægte dig lønforhøjelse, selvom du opfylder alle objektive krav, hvis de ikke mener, at du har ydet den rigtige form for kundeservice i en bestemt sag.

Blandt de mange mange krav, som indgår i lønsystemet, kan bl.a. nævnes; forhøjelse af arbejdshastigheden på mellem 10 og 20 procent, mindre end 5 minutters pause i timen, (hvilket jo i øvrigt er en reel sundhedsfare, når man sidder foran computeren hele dagen), mangel på overarbejdsbetaling (med arbejdsuger på op til 45 timer) og en tilladt sygdoms grænse på seks procent (29 timer!).

med at angribe alle arbejdernes kollektivt sikrede rettigheder som fast lønstigning, feriefridage, overarbejdsbetaling og meget mere.

Normalt ser arbejderne mod HK, der med sine 367.000 medlemmer har styrken til at vride armen om på ethvert firma, der ikke respekterer arbejdernes rimelige krav om gode forhold.

Arbejderne kan faktisk få en HK overenskomst og dermed Generelt går selve lønsystemet i Excellent ud ”Ved at have individu- for eksempel de 5 feriefridage, ved blot at indpå, at lade de enkelte elle lønninger, (som arbejdere stå alene melde 50 procent af de afgøres mellem den overfor ledelsen. Alle de ansatte. Men når overenkelte medarbejder krav, man skal opfylde enskomsten hverken og arbejdsgiveren), for at modtage en løn- forsøger man, at split- indeholder en minite alle ansatte op.” stigning, er for det første mumsløn eller garantetæt ved umulige at overrede lønstigninger, føler holde (i hvert fald alle sammen på en man, at man faktisk står samme sted gang), desuden er de alle personlige som før, og motivationen forsvinder. krav. De har intet tilfælles med det HK går heller ikke imod det individukollektive arbejde, man i virkelighe- elle lønsystem på call-centrene. den udfører. Ved at have individuelle lønninger (som afgøres mellem den Nogle mener derfor, at det kan være enkelte medarbejder og arbejdsgive- lige meget at organisere sig eller melren), forsøger man at splitte alle an- de sig ind i HK. Men det er ikke en satte op. løsning at forlade HK, at give helt op eller at prøve på at ændre forholdene På den måde prøver man også at alene. skjule, at det rent faktisk er meget få, der overhovedet stiger i løn. Med det Løsningen findes derimod i at organinuværende lønsystem, står hver en- sere arbejdspladsen, for kollektivt at kelt arbejder overfor ledelsen indivi- gå ind i HK og presse HK-ledelsen til duelt, og i modsætning til en hel ar- at tage kampen op. HK's ledelse skal bejdsplads kan ledelsen jo i sidst ikke føre den samme politik som arende godt undvære enkelte utilfredse bejdsgiverne, men en politik der kan arbejdere. Lønsystemet er altså med styrke arbejderne. Vores krav til overtil at splitte de ansatte og holde løn- enskomst må derfor være; ningerne nede.

• Stop for individuel løn og individuelle lønforhandlinger.

Overenskomst for Excellent Hvordan kan det være at disse for- • En høj minimumsløn. hold findes i vores tid og i Danmark, et af verdens rigeste lande? Lederne • Garanterede lønstigninger til alle i Excellent siger, at dårlige forhold • Flere feriefridage. kun findes for dem, der ikke arbejder hårdt nok. De påstår, at størstedelen • Stop for alle angreb på arbejdernes rettigheder og forhold. af arbejderne ikke arbejder godt nok, hvilket er en hån imod arbejderne.

Med den begrundelse forsætter de www.marxist.dk ● Maj/Jun 6. Årgang Nr. 30● 9

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk

Internationalt

Frankrig: Opskriften på sejr FRANKRIG Af Klaus Münster og Jeppe Druedahl Det franske borgerskab troede, de havde en opskrift på, hvordan de kunne presse nedskæringer ned over hovedet på arbejderklassen. De brugte ret få ingredienser. "Loven om lige muligheder" som blev offentliggjort først på året indeholdt en masse tomme kalorier, mens det fine navn fik den til at se spiselig og lækker ud.

Borgerskabet havde dog også brugt det stærke krydderi "drastiske nedskæringer" De franske studenter havde smagsløgene i orden, og begyndte straks at protestere mod loven. Mest forhadt blev hurtigt den såkaldte CPE lov, der giver arbejdsgiverne ret til, i en periode på to år, at fyre arbejdere under 26 år med det samme og uden nogen grund. Politikerne havde ikke råd til at tabe, og det havde arbejderklassen heller ikke. Loven ville gøre de unge til råmateriale for udbytning.

Så der blev indkaldt til den ene demonstration efter den anden, over marts og april, og de blev større og større. Så store at præsidenten tøvede med at skrive under. Loven var sådan set vedtaget, man manglede bare præsidentens underskrift. Den fik man aldrig.

i anti-CPE bevægelsens mål. Som protesterne voksede og inddrog flere og flere grupper, begyndte det konservative UMP i stedet at slå på, at sådanne ting ikke skulle afgøres på "gaden" men i parlamentet.

Nogle UMP repræsentanter erklærede, at hvis "gaden" eller "fagforeningernes ultimatum" medførte tilbagetrækningen af CPE, så ville der "ikke længere være en stat", og at det ville betyde "enden for den femte (kapitalistiske) republik". Der er et element af sandhed i dette. Set med kapitalisternes øjne er det meget farligt, hvis de unge og arbejderne selv begynder at tage magten i hænderne i stedet for at overlade den til bankerne og kapitalisterne. Essensen i det borgerlige demokrati er, at vi har frihed til at sige hvad vi vil, så længe det er bankerne og de store virksomheder, der træffer de afgørende beslutninger.

Lighed med STOP-NU Der er mange ligheder mellem antiCPE bevægelsen i Frankrig og den STOP-NU bevægelse, der for få år siden i Danmark samlede op mod 100.000 elever på tværs af alle uddannelser i protest mod regeringens nedskæringer på uddannelse. Hvor STOP-NU stoppede gik anti-CPE bevægelsen dog videre. Man nøjedes

ikke med én aktionsdag og så derefter kun "regionalt arbejde", som det desværre skete i STOP-NU. Der er derimod blevet demonstreret og aktioneret igen og igen.

I Frankrig lykkedes det vigtigst af alt at drage selve arbejderklassen ind i kampen. Massevis af studenter mobiliserede nemlig arbejdere, både ved protester, blokader og strejker på gaderne, men også gennem tusindvis af løbesedler ved togstationer og fabriksporte. Bl.a. de store franske bilfabrikker fik besøg af aktivister fra studenterbevægelsen, der aktivt opfordrede arbejderne til at deltage i de store mobiliseringer.

Truslen om generalstrejke Fra starten var truslen om en generalstrejke tilstede i kampen mod CPE. Fagforeningslederne, påpasselige med at holde protesterne indenfor visse rammer, turde ikke rejse kravet om en generalstrejke. Men ophobningen af uretfærdighed, diskrimination, usikkerhed og fattigdom skabte en potentiel eksplosiv social situation.

Under disse forhold kunne en ubegrænset generalstrejke sagtens have udviklet sig uafhængigt af kravene fremsat af fagforeningslederne.

I maj 1968 gik fagforeningernes krav ikke videre end en 24-timers general-

Studenterne på gaden Regeringen afviste først alle indrømmelser, og pudsede politiet på de unge med ordre om at slå hårdt ned på al modstand. Indenrigsministeren Sarkozy hentede endda en del af politiet op på sit kontor til champagne og pindemadder, for at vise at han helt stod helt bag deres voldelige overgreb på demonstranter.

Regeringen havde kun hån til overs for de demonstrerende elever og studerende. Den påstod, at det "det tavse flertal" støttede dem, selv om en meningsmåling senere viste, at mellem 60% og 75% af befolkningen – og over 90% af ungdommen – var enige

10

Den 4. April var over 1 million arbejdere og unge på gaden i protest mod CPE. Havde lederne af arbejderbevægelsen opfordret til general strejke, kunne det have ført til regeringens fald.

● www.marxist.dk ● Maj/Jun 6. Årgang Nr. 30

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk strejke. Der var de millioner af strejkende arbejderne selv, som gjorde det til en ubegrænset strejke. Under kampen mod CPE tog regeringen truslen om en sådan "eskalering" meget alvorligt. Bag kapitalisterne arrogante facade gemmer sig også intelligente strateger, der forstår, at en ægte generalstrejke kan udgøre en trussel mod selve deres system.

En ubegrænset generalstrejke kan fuldstædig lamme ikke bare økonomien, men også selve statens og regeringens institutioner. Det er i sådan en situation tydeligt for alle, at det er arbejderne, der holder samfundet kørende. Så snart arbejderne får tillid til egne kræfter, bliver de en kraft med enorm magt, der åbner op for muligheden for kapitalismens endeligt. Der er derfor at man så sig tvunget til at trække CPE tilbage og give arbejderklassen dens vigtigste sejr i lang tid.

Kampen for socialisme Sammen med kampen mod pensionsreformerne i 2003, mod den europæiske forfatning, oprøret i forstæderne i november sidste år, viser CPE, at

Internationalt

Frankrig er gået ind i en periode med social og politisk ustabilitet. Det er ikke et tilfælde, men skyldes den franske kapitalismes manglende evne til at udvikle økonomien. Den årlige vækst har i flere år svunget mellem minimale 0 procent og 2 procent og den nationale gæld overstiger nu mere end 1.1000 milliarder euro eller 65 procent af BNP, hvilket er et udtryk for hele det kapitalistiske systems bankerot. Denne situation er ikke begrænset til Frankrig, men er over hele Europa. Frankrig er bare det land, hvor bevægelsen er mest fremskreden.

Langt fra at kunne garantere nogen form for social fremgang, kan det kapitalistiske system kun opretholde sig selv ved at fratage arbejderne den velfærd de tidligere har tilkæmpet.

Præcis som vi ser det i Danmark lige nu.

CPE er udtryk for en krise i den franske kapitalisme, og kampen mod CPE er et udtryk for en underliggende utilfredshed med kapitalismen. Det er utilfredsheden med alle regeringens nedskæringer, som har givet prote-

sterne mod CPE deres kraft og styrke. Alle artiklerne i "loven om lige muligheder" er reaktionære – for eksempel både den del, der legaliserer lærepladser til børn på ned til 14 år og den der godkender at 15-årige sættes på nathold. Bevægelsens magt og den nuværende sejr åbner muligheden for at vælte den højreorienterede regering. Hvis socialist- og kommunistpartiet havde rejst kravet om øjeblikkelige valg, ville det store flertal have støttet dem.

Venstrefløjen vil komme til magten i 2007, når der er valg, det er næsten sikkert. Men hvis de socialistiske og kommunistiske ledere begrænser sig selv til små overfladiske ændringer hist og her, vil de lade den egentlige magt blive hænderne på den minoritet, kapitalisterne udgør. Det er helt nødvendigt at forbinde kampen mod udnyttelse og det kapitalistiske samfunds uretfærdigheder, med kampen for et nyt samfund, et socialistisk samfund, hvor kontrollen med økonomien ville ligge i vores – arbejdernes – hænder.

- internationale noter -

Verden set med Sydafrika 12/4-2006 46 fagforeningsfolk i Sydafrika blev arresteret i en fredelig demonstration ved grænsen til Swaziland. De demonstrerede i solidaritet med arbejderne i Swaziland, som længe har kæmpet for en fuld demokratisering af landet. Otte fagforeningsaktivister blev såret så voldsomt, at de måtte på hospi talet, heraf var to alvorligt sårede.

Den afrikanske regionale organisation IFCTU-AFRO har sendt et protestbrev til den Sydafrikanske præsident Mbeki, der kraftigt fordømmer arrestationerne. IFCTU repræsenterer 155 millioner arbejdere i 234 lande.

Nepal I de seneste 3 måneder har Nepal oplevet den værste politiske krise siden 1990. Der har været generalstrej-

ke i protest mod den undertrykkende konge. Generalstrejken har ifølge hjemmesiden www.gefont.org omfattet alle fabrikker. Der har været mange voldsomme begivenheder, hvor mange er døde. F.eks. blev der d. 18. april i Chandragadhi, Jhapa, i den østlige del af Nepal dræbt 4 demonstranter og såret 200.

Bevægelsen nåede en foreløbig kulmination, da kongen d. 24. april genindsatte parlamentet, der havde suspenderet siden 2001. Hvordan bevægelsen fortsat udvikler sig, kan vi i skrivende stund ikke sige.

USA: Kæmpebøde og fængsel til transportarbejdere Transportarbejderne i New Yorks offentlige transportselskab er blevet tildelt en bøde på 2,5 millioner dollars,

godt 15 mio. kroner. Det skete, da en dommer dømte, at deres strejke i december, der lammede New York, var "ulovlig". Desuden blev fagforeningens formand dømt til 10 dages fængsel, og fagforeningen blev fradømt retten til at indsamle kontingent. De kan dog genvinde retten til at samle kontingenter ind efter 90 dage. Dette overgreb på foreningsfriheden og strejkeretten kommer på baggrund af, at arbejderne strejkede tre dage i december som et led i arbejdernes kamp for at forsvare deres pensionsrettigheder.

www.marxist.dk ● Maj/Jun 6. Årgang Nr. 30● 11

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk

Internationalt

Venezuela og Chavez: Bush´s ultimative hade-ikoner VENZUELA Af Andreas Bülow Den sociale og politisk bevidstgørelse, som startede i 1998 med Hugo Chavez valgsejr, er gang på gang blevet angrebet af embedsmændene i Det Hvide Hus i Washington. Men på det seneste er de diplomatiske stridigheder blevet optrappet. Udenrigsminister Condoleeza Rice har åbent udtalt, at Chavez anses som en ”destabiliserende faktor” i Latinamerika. Hendes kollega, forsvarsminister Donald Rumsfeld, gik den 2.

Februar skridtet videre, og sammenlignede Chavez med Hitler.

Men som det blev spurgt på den mest udbredte (statsejede) TV-kanal i Venezuela: ”Hvem starter krige?, Hvem besætter andre lande?, Hvem er den virkelige Hitler?”. Hvorefter der blændede et billede af Bush frem med det lille letgenkendelige sorte overskæg, som leder tankerne hen på Der Führer i tredivernes Tyskland.

“Socialisme eller død” Og egentlig er der gode grunde til, at Washington bekymrer sig om situationen i Venezuela og Hugo Chavez, som venezuelanerne har stor tiltro til.

Selvom den proces Chavez startede handlede om små, forholdsvis moderate, reformer (bl.a. en landreform, udryddelse af analfabetisme, lægehjælp, m.v.), er det tydeligt at præsidenten og den bolivariske bevægelse, som han leder, er blevet radikaliseret og drejer med fuld fart imod venstre.

Da Verdens Sociale Forum i de sidste dage af januar gæstede Venezuelas hovedstad Caracas, talte Chavez til 15.000 på et massemøde i stadionanlægget Poliedro. “Jeg mener, at Karl Marx´ frase er endnu mere relevant i dag en nogensinde før, så spørgsmålet er: socialisme eller død, men død for hele den menneskelige race, planetens død, for kapi-

12

talismen har efterladt planeten, den ødelægger planetens fremtid”. ”En million godt bevæbnet mænd og kvinder” Talen var fyldt med benhård kritik af USA og frem for alt af Bush, som Chavez konsekvent refererer til som ”Mr. Danger”. Chavez gik dog endnu videre en lille uges tid efter, da der blev afholdt en demonstration i Caracas, i anledning af årsdagen for den mislykkede venstreorienterede opstand den 4. februar 1992.

Demonstrationen i sig selv var imponerende; fra nær og fjern samledes hundredetusinder af mennesker. De fleste kilder tyder på, at dette var en af de største demonstrationer under den revolutionære proces, nogen sætter endda deltagerantallet på imellem 1,5-2 millioner.

Chavez advarede i sin tale om, at Venezuela besidder enorme olieressourcer og let kan stoppe sine leverancer til importørerne. Men mest bemærkelsesværdigt var dog hans appel om bevæbning af det venezuelanske folk til forsvar imod eventuelle interventionsforsøg: ”For gringoerne vil have, at vi forbliver ubevæbnede. Men nej! Jeg vil accelerere processen med integration af den nationale reserve med den territoriale hær, vi behøver flere våben.

Venezuela har brug for en million godt bevæbnet mænd og kvinder!”.

UNT Mens spændingerne imellem USA og Venezuela er ved at nå et foreløbigt højdepunkt, er der røre i de nederste lag af det venezuelanske samfund. Chavez’ taler bliver studeret i alle hjørner og afkroge

● www.marxist.dk ● Maj/Jun 6. Årgang Nr. 30

af samfundet sågar i de væbnede styrker. Mange folk har taget debatten om ”Socialisme i det 21. århundrede”, som Chavez lancerede sidste år, til sig med liv og sjæl og overalt foregår der en politisk debat.

Et af de steder, hvor dette er kommet klarest til udtryk, er i arbejderbevægelsen. Førhen spillede arbejderklassen en mere underordnet rolle i Venezuela, nu er den for alvor begyndt at folde sig ud.

I det landsdækkende fagforbund UNT har der været en række diskussioner om fagbevægelsens opgave i revolutionen. En fløj mener, at UNT blot skal være et redskab for arbejdernes faglige kampe, mens andre strømninger går i front for at gøre UNT til et klart politisk redskab som konfronterer kapitalens interesser og åbent arbejder for at indføre socialisme i Venezuela. En af de tendenser som arbejder for det, C-CURA var hovedarrangør af et stormøde, der blev holdt i Caracas den 30. marts med næsten 1000 deltagere, hovedsageligt fagligt aktive fra hele landet.

Stemningen afspejlede en militant kampvilje til at opbygge UNT som en rigtig revolutionær fagforening og fremskynde afholdelsen af en kongres med demokratisk valgte delegerede, for at vedtage et program og vælge en ledelse. Det lykkedes, og der er nu blevet indkaldt til kongres i UNT den 27. maj.

FRETECO Parallelt med opbygningen af fagforbundet er arbejderne i de fabrikker, som er besatte og/eller under arbejderkontrol, begyndt at organisere en samlet organisation for at forene dis-

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk

Internationalt grund ikke blive afgjort af Chavez’ beslutninger, men af styrkeforholdet imellem klasserne. Hvis arbejderklassen opnår en effektiv og høj grad af organisering og indleder en ny offensiv med fabriksbesættelser og nationaliseringer, vil det kunne ændre magtbalancen endeligt. Lige nu er situationen ekstremt favorabel for den revolutionære bevægelse; den borgerlige opposition er demoraliseret og yderst isoleret politisk, uden nogen nævneværdig opbakning i befolkningen.

Den 4. april marcherede arbejdere fra besatte fabrikker og fabrikker under cogestión under FRETOCO’s banner i Caracas til fordel for den arbejderkontrol, der er så afgørende for den venezuelanske revolutions succes.

se kampe og opildne nye kampe af denne slags. Under forkortelsen FRETECO (Frente Revolucionario de Trabajadores en Empresas Cogestiónadas y Ocupadas) er en ny front blevet oprettet i starten af februar, som allerede nu tæller en række virksomheder, der er under arbejderkontrol og/eller besat af arbejderne.

Talsmand for FRETECO, Jorge Paredes, har dog gjort opmærksom på, at fronten ikke skal ses som et alternativ til UNT, men derimod som en del af den fælles fagbevægelse og som en del af den bredere kamp for socialisme i Venezuela. Ideen er, at arbejderne på hver fabrik selv skal vælge delegerede til de fælles forsamlinger og føre en kampagne for at tilskynde fabriksbesættelser af de virksomheder, som står ubenyttede hen og deres nationalisering under arbejderkontrol.

Magthavernes virkelige mareridt Chavez’ taler og udmeldinger skal ikke ses isoleret fra resten af samfundet. På en og samme tid, afspejler og stimulerer de den omfattende bevægelse fra alle samfundets undertrykte lag. Når USA begynder at tale, om Chavez som en ”destabiliserende faktor”, er det bl.a. fordi, hans taler om socialisme og alternativer til imperialismen følges nøje, ikke bare i Venezuela, men i hele Latinamerika.

Den for nyligt oprettede venezuelanske kanal TV-SUR, transmitterer til hele kontinentet og inspirerer millioner af mennesker, som ser Venezue-

la som et eksempel på et land der trodser Bush´s dagsorden.

Washingthon forstår udmærket, at den bolivariske regering er et farligt eksempel. For nyligt har den sydlige kommandoafdeling af USA's flåde sendt 4 skibe, med omkring 6.500 soldater til Caribien for at udføre militære øvelser. Disse nye provokationer imod Venezuela viser, hvor desperate de amerikanske imperialister er.

Nogen tænker måske tilmed på at gøre alvor af den tidligere præsidentkandidat Pat Robertsons udtalelser om, at det ville være billigere at snigmyrde Chavez end at starte en krig imod Venezuela.

En socialistisk revolution?

Om Chavez vil begynde at tage konkrete skridt hen i mod opbyggelsen af et socialistisk samfund, kan hverken afvises eller bekræftes. Indtil videre er han gået længere og længere imod venstre og har gang på gang konfronteret højrefløjen i statsapparatet, startet nationaliseringer af forskellige virksomheder, renset ud iblandt korrupte embedsmænd, m.v.

Men hans rolle er stadig ved at blive defineret – det er muligt, at han vil vakle eller trække i land under pres fra imperialismen. Til gengæld er det også muligt, at han vil fortsætte og begynde at knuse kapitalisternes og godsejernes økonomiske magt. Situationen er med andre ord helt åben.

Hvis de elementer af arbejder- og folkemagt, som eksisterer på mange fabrikker, i by-kvarterer og på universiteterne, bliver samlet og koordineret i én bevægelse, er det reelt set muligt at opbygge et alternativ til den borgerlige stat, som kan være udgangspunktet for en socialistisk arbejderstat, der fratager borgerskabet dets økonomiske magt, nationaliserer bankerne, fødevarekæden, de resterende industrivirksomheder og jordejendommene, og påbegynder en socialistisk plan for at omdanne hele samfundet.

Dette er magthavernes virkelige mareridt. Det de frygter, er ikke Chavez som person, men Chavez som et symbol på den bevægelse han står i front for. En bevægelse som er ved at løbe ud af kontrol. En succesfuld socialistisk revolution i Venezuela vil straks fremprovokere en stormfuld periode i hele Latinamerika. Kampen for en bedre og mere retfærdig verden vil brede sig som ringe i vandet udover hele verden. En succesfuld socialistisk revolution i Venezuela vil kunne være startskuddet til den socialistiske verdensrevolution.

Læs mere på: www.handsoffvenezuela.dk www.handsoffvenezuela.org

Imidlertid vil resultatet i bund og

www.marxist.dk ● Maj/Jun 6. Årgang Nr. 30● 13

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk

Internationalt

Grækenland, England, Tyskland

- Strejkebølge ryster Europa STREJKEBØLGE Af Frederik Ohsten De borgerlige rygter om klassekampens død er temmelig overdrevne.

For nu at sige det mildt. Grækenland har oplevet den femte generalstrejke på et år, i Storbritannien så vi for nylig den største strejke i 80 år, i Frankrig tvang generalstrejker den borgerlige regering til at trække et angreb på de unge arbejderes jobsikkerhed tilbage, og i Tyskland har vi dette forår set massive strejker blandt både offentligt ansatte og metalarbejdere.

Det er begivenheder, der viser, at situationen har ændret sig siden 1990'erne. Klassekampen er på dagsordenen i hele Europa.

EM i storstrejker Grækerne vandt EM i fodbold sidste gang. Hvis der var EM i generalstrejker, ville de også tage dén titel. 15. marts lå alle virksomheder af betydning stille i Grækenland, og 30.000 arbejdere deltog i det græske LO's demonstration, desuden deltog 15.000 i den kommunistiske fagforenings demonstration.

I løbet af foråret har der været vigtige arbejdskampe; Coca-cola-arbejdernes strejke, arbejdernes besættelse af en gødningsfabrik i Tessaloniki og ikke mindst sømændenes strejke, der er blevet et symbol på modstanden mod den højreorienterede "Nyt Demokrati"-regering. Efter en uges strejke brugte regeringen en gammel lov fra diktaturets tid (1967-1974).

Det var et dekret, der gav arbejderne værnepligt ligesom soldater, og dermed fratog dem strejkeretten. Det har imidlertid givet bagslag for regeringen. 70 pct. af befolkningen støtter søfolkene, og regeringen har mistet meget støtte, særligt i arbejderkvartererne På trods af et opsving i økonomien, er levestandarden i Grækenland ikke blevet forbedret for arbejderklassen –

14

Løntilbageholdenhed skulle være nødvendigt. Det er 50.000 arbejdere på BMW og DaimlerChrysler uenige i.

tværtimod. Den officielle arbejdsløshed er på 10 pct., og 45 pct. af arbejderne tjener under 500 euro ( 3.750 kr.) om måneden. Omvendt er de store virksomheders profitter steget med 150 pct., blandt andet på grund af en lov, der giver mindre for overarbejde. Det er en opskrift på nye eksplosioner. Den græske klassekamp er slet ikke slut, den er kun lige begyndt.

Største strejke i 80 år Man skal vist være lige så gammel som Mærsk McKinney Møller for at huske sidste gang, der var en større strejke i Storbritannien, end den, der var 28. marts. Da en million offentligt ansatte fra ni fagforbund strejkede til forsvar for deres pensionsrettigheder, var det den mest massive strejke blandt de offentligt ansatte i Storbritanniens historie. Og den største strejke siden generalstrejken i 1926.

Denne strejke afspejler en genoplivning af klassekampen og klassesolidariteten i England, og viser den organiserede arbejderklasses styrke.

De arbejdere, der er i fagforeninger, som allerede har forhandlet pensionsaftaler på plads, viste stor solidaritet med de strejkende. For eksem-

● www.marxist.dk ● Maj/Jun 6. Årgang Nr. 30

pel nægtede mange lærere at arbejde uden lærermedhjælpere, administrativt personale og skolebetjente.

Postarbejderne nægtede at uddele post til bygninger, hvor arbejderne var i strejke.

BMW-arbejderne trak håndbremsen Vi hører ofte, at det er nødvendigt at være "ansvarlige", når der skal forhandles løn. Vi skal være ansvarlige over for aktionærerne, deres millioner, luksusrejser og kaviar. Men de tyske bilarbejdere er ved at være godt og grundigt trætte af altid at skulle være ansvarlige over for bosserne i stedet for sig selv. Deres beskedne krav om fem procent mere i lønningsposen er blankt blevet afvist, og 50.000 arbejdere på BMW og DaimlerChrysler har været ude i strejker og demonstrationer.

Bosserne, og ofte endda også arbejderbevægelsens top, prøver at bilde os ind, at det er nødvendigt med løntilbageholdenhed. Men læser vi kapitalisternes egne medier, tegner der sig et andet billede. The Economist skrev 26. februar: "I dag er der imidlertid et boom i profitterne i økonomier som Tyskland, der har været stag-

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk

Internationalt

neret. Og praktisk talt overalt, mens profitterne stiger, har arbejdernes reelle indkomster været flade eller endda faldende."

Kapitalisterne indrømmer altså, at de henter kæmpemæssige profitter hjem, mens arbejdernes levevilkår bliver forringet. Mens der er nedskæringer, øget arbejdspres, arbejdsløshed og udflytning af arbejdspladser.

Newcastle

Flere eksplosioner i vente Arbejderne i den tyske metalindustri er rygraden i den Europæiske industri, og dermed i hele økonomien. I mange år har de forholdt sig passivt.

Men den gamle bevidsthed om fornemmelse af tryghed er ved at smuldre. Kapitalisterne prøver at skabe "økonomisk stabilitet" ved at lade arbejderne løbe hurtigere for færre penge og mindre pension. Men det skaber blot grundlag for social ustabilitet og eksplosioner.

Arbejderne i hele Europa er så småt begyndt at røre på sig. De store strejkebevægelser er udtryk for en underliggende utilfredshed, der er ved at finde vej til overfladen. Problemet er, at ledelsen for arbejdernes egne organisationer ofte er dem, der er mest tilbageholdende. Men ledelsen for

Sheffield

Liverpool

den europæiske arbejderbevægelse vil i fremtiden blive udfordret af aktive fra arbejdspladserne, der er villige til at kæmpe. Det er på basis af disse kampe, Europas arbejdere vil frembringe den ledelse, de fortjener, og som vil føre kampen mod kapitalismens nedskæringsmareridt til ende.

DEM De sidste mange år har de danske kapitalister skovlet milliardoverskud efter milliardoverskud ind og har forgyldt aktionærerne. Dette kan man kun takke den danske arbejderklasse for.

Det er dem, som gang på gang bliver presset til højere produktivitet og dårligere arbejdsforhold. Enhver mulighed, der byder sig til at presse citronen, udnyttes. Derudover har den borgerlige regering uddelt gaver til det danske erhvervsliv som aldrig før. En skattelettelse hist og lidt eksportstøtte her. En borgerlig regering er og har altid været garant for at lægge hus til kapitalisternes fløde-skummer-fest, og hvis det stod til kapitalisterne er festen først lige gået i gang.

OS

&

Borgerlige ”tænkere” siger, at arbejderklassen er død. Den påstand kan ikke være mere forkert. Modsætningsforholdet mellem kapitalister og arbejdere har aldrig været større. Selvom de danske arbejdere er direkte årsag til kapitalisternes milliardoverskud, er takken stadig forringelse af arbejdsforholdene og såkaldte ”velfærdsreformer” (læs nedskæringer), skønt der aldrig har været så mange værdier i det danske samfund, det er bare kapitalisterne, som sidder på dem. Hvis den borgerlige regerings plan bliver ført ud i livet, vil det konkret betyde en forringelse af efterlønnen, forringelse af dagpengesatser for unge og ”startløn” for indvandrere. Dette er et frontalangreb på de det velfærdssamfund, som den danske arbejderklasse har været garant for at styrke og bevare de sidste hundrede år. Arbejderklassen er ikke død, og vi byder trods. Vi lukker ”nedskæringsfesten”, og kræver at kapitalisterne betaler for velfærdsgildet. www.marxist.dk ● Maj/Jun 6. Årgang Nr. 30● 15

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk

Venstrefløjen

”Nej” til eksklusioner i SUF SUF Af Marie Frederiksen - SUF-medlem For en måneds tid siden blev 15 medlemmer af Socialistisk UngdomsFront (SUF) indstillet til eksklusion.

To uger senere valgte SUFs ledelse at ekskludere de 15, som efterfølgende ankede eksklusionerne til Landsmødet d. 7-9 april. Landsmødet skulle bekræfte eksklusionerne med 2/3, før de var gældende – dette var kun tilfældet for 1 af de 15 indstillede.

Hvad er SUF SUF er en relativt ung organisation, der blev stiftet som en sammenlægning af Rebel og Enhedslistens Ungdomsnetværk.

SUF er en revolutionær uafhængig ungdomsorganisation, og er vokset støt de seneste år, i takt med radikaliseringen blandt ungdommen. På nuværende tidspunkt har SUF omkring 1000 medlemmer.

SUFs program er utrolig bredt og kan mere eller mindre favne alle revolutionære unge, der vil kæmpe imod det kapitalistiske samfund og for socialisme.

En af de ting, der har været diskuteret i SUF lige siden det stiftende møde, har været forholdet til Enhedslisten. I programmet slås det fast, at ”Socialistisk UngdomsFront er en bred og uafhængig revolutionær socialistisk ungdomsorganisation og har ikke noget moderparti. Vi betragter os dog som en del af den samme antiautoritære strømning som Enhedslisten og samarbejder derfor med dem i det daglige”. Det har konkret udmøntet sig i en samarbejdsaftale med Enhedslisten, som hvert år er blevet fornyet, hvor det bl.a. slås fast, at SUF fører valgkamp for Enhedslisten.

Socialistisk Standpunkt i SUF siden det stiftende møde har der været folk der både har været medlemmer af Socialistisk Standpunkt og SUF. Disse har arbejdet for at opbygge SUF, til den revolutionære brede organisation, den har potentiale for.

16

Det har fra starten været klart, at Socialistisk Standpunkt har nogle analyser, der går videre end minimumsprogrammet, ligesom de fleste SUFere har i det ene eller andet omfang, og da fraktionsparagraffen blev Standpunkt en fraktion, på opfordring fra flere SUFere. Vi har stået åbent frem med avis og flere gange beskrevet vores ideer og arbejde i det interne medlemsblad.

Udemokratisk proces De seneste mange år har der i SUF været en del bagtalelse og smædeviser om Socialistisk Standpunkt (med den lidet pæne forkortelse SS). Det seneste halve år især er angrebene blevet trappet op.

I marts kom medlemsbladet ind af brevsprækken– heri stod en opfordring til ledelsen om at ekskludere Socialistisk Standpunkt, underskrevet af 83 medlemmer af SUF, heriblandt størstedelen af ledelsen, sekretariatet o.l. Eksklusionsappellen var blevet forberedt over en længere periode af e n g r u p p e k a l d e t p a r a g r a f4 (eksklusionsparagraffen i vedtægterne), med intern mailingliste, stormøder o.l., uden at denne gruppe åbent havde erklæret, at de eksisterede.

De eksklusionsindstillede fik ingen mulighed for at forsvare sig i medlemsbladet, og blev ikke informeret om indstillingen før resten af medlemmerne - processen herefter var langt fra demokratisk. Reglerne for de interne mailinglister blev ændret, mange regioner kunne ikke nå at vælge repræsentanter til ledelsen, en region blev bedt om at udskyde regionsmødet o.l.

Ledelsen valgte efter dette forløb at ekskludere de 15. Eksklusionerne foregik fredag aften – grundlaget herfor modtog de ekskluderede søndag aften – efter 48 timer! Samtidig valgte ledelsen at mistolke vedtægterne således, at de ekskluderede blev frataget deres medlemsrettigheder, trods at beslutningen blev anket til Landsmødet. Det betød bl.a. at de eksklusionsindstillede ikke måtte del-

● www.marxist.dk ● Maj/Jun 6. Årgang Nr. 30

tage i debatten om eksklusionerne på stormødet og ej heller måtte stemme.

Gennem hele forløbet og under og efter debatten, blev der lagt enormt pres på alle, der gik imod eksklusionerne.

Anklagerne De ekskluderede er blevet anklaget for alt mellem himmel og jord. Den eneste politiske anklage var en beskyldning om ”reformisme” og illoyalitet.

Intet kunne være længere fra sandheden end beskyldningen om, at vi skulle være reformister. Vi er revolutionære socialister – vi mener, at arbejderne og ungdommen skal tage magten i deres egne hænder, overtage produktionsmidlerne, og demokratisk planlægge produktionen. Men spørgsmålet er, hvordan vi kommer dertil.

Socialistisk Standpunkt har, siden den borgerlige regering kom til magten, kørt en kampagne med sloganet: for en arbejderregering på et socialistisk program! Vi opfordrer folk til at stemme på og melde sig ind i de traditionelle arbejderpartier: Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten. Men ikke bare for at støtte disse. Ingen af disse er på nuværende tidspunkt i stand til at udgøre en opposition.

Men for at presse ledelsen til at føre en politik med forbedringer af velfærden.

SUF fører valgkamp for Enhedslisten, som på nuværende tidspunkt får omkring 4% af stemmerne. I den seneste periode har Socialdemokraterne nået nye dybder i tilslutningen; de fik for nylig den dårligste meningsmåling med 19% - det laveste i 103 år! Men kun en ubetydelig lille del af de frafaldne socialdemokrater er gået over til Enhedslisten.

Som revolutionær må man have en fuldstændig klar politik, men en fleksibel taktik. Spørgsmålet er, hvordan vi når det store flertal med vores ideer.

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk

Venstrefløjen

På landsmødet i SUF i april 2006 stod 15 SUF-medlemmer overfor eksklusion. I den anledning blev denne særavis udgivet, hvor vi svarer på anklagerne og i detaljer forklarer hvad vores perspektiver er for SUF og hvordan vi mener den socialistiske revolution kan opnås. Læs bl.a. om:

• Hvorfor en arbejderregering på et socialistisk program?

• Hvad er marxisme og trotskisme?

• Hvad vil vi med SUF? • Bureaukratiske manøvrer - hvorfor er eksklusionerne udemokratiske?

Internet: www.marxist.dk/butik.php E-mail: marxist@marxist.dk Pr. brev: Socialistisk Standpunkt, Degnestavnen 19, st. tv., 2400 København NV.

Det gør vi ikke ved at isolere os og råbe ”borgerlige røvhuller” til flertallet.

At ledelsen af arbejderbevægelsen fører borgerlig politik, skal der ikke herske tvivl om. Men flertallet af arbejdere har stadig illusioner til arbejderbevægelsens traditionelle organisationer. Som marxister har vi ingen fetich overfor nogen organisationer – vi er, der hvor arbejderne er. Og historien har vist, at når arbejderklassen begynder at bevæge sig, gør de det først og fremmest gennem deres traditionelle organisationer.

SUF fører valgkamp for Enhedslisten, og det er sådan set fint nok – men hvad er det vi skal sige til det store flertal, der ikke ser Enhedslisten som et alternativ? Sidste gang, der var flertal til venstre for midten i 90’erne, dannede Enhedslisten parlamentarisk grundlag for en SR-regering. De Radikale er et borgerligt parti, og fungerer som en undskyldning for den Socialdemokratiske ledelse til at skære ned. Vi mener, det er vores pligt som socialister, at vise at der er et alternativ: en arbejderregering på et socialistisk program.

Lenin sagde i 1917, da Mensjevikkerne og de Socialrevolutionære havde magten i sovjetterne: al magt til sovjetterne!

Han sagde til Mensjevikkerne og de Socialrevolutionære; tag magten, arbejderne har givet jer den. Og gennem erfaring kunne arbejderne teste dem. Vi siger giv magten til arbejderpartierne, gå ind i dem og kæmp for en socialistisk politik.

Kampagnen imod eksklusioner Da eksklusionsindstillingen blev kendt, startede en kampagne imod eksklusionerne. Op til ledelsesmødet kørte en kampagne, hvor både underskriverne (paragraf 4) og de eksklusionsindstillede var rundt i hele landet og besøge afdelingsmøder og regionsmøder.

Det blev også hurtigt klart, at der var en lang række SUF’ere ud over medlemmerne af Socialistisk Standpunkt, som var imod eksklusionerne, og som var parate til at kæmpe imod dem – 76 skrev under på appellen imod eksklusion. For at kæmpe for et demokratisk og bredt SUF, imod eksklusionerne, blev Demokratisk Netværk dannet.

Kampagnen mod eksklusioner, og debatten på stormødet, hvor 40 % af indlæggende var imod eksklusion, viste det enorme potentiale, der er i SUF, rundt omkring i landet sidder en masse unge revolutionære, som ikke er bange for at sige deres mening, selvom den går imod flertallet.

At eksklusionerne faldt, må ses som en kæmpe sejr ikke bare for Sociali-

stisk Standpunkt, men først og fremmest for Demokratisk Netværk og for demokratiet i SUF. Hvorfor skulle vi ekskluderes Der er de seneste år sket en stigende radikalisering blandt ungdommen, og vi har set en lang række kampe, hvor elever og studerende har været på gaden. Denne radikalisering afspejler sig naturligt i ungdommens organisationer, både i vækst i men også i en skærpelse af diskussionerne.

Der er ingen tvivl om, at der er mange politiske strømninger samlet i SUF, nogle mere organiserede end andre.

De ideer, Socialistisk Standpunkt repræsenterer, har været i vækst, både udenfor og i SUF. Det har betydet, at nogen i SUF i stigende grad har set dem som en trussel. Under eksklusionsforløbet gjorde flere det klart, at dette var en politisk eksklusion, og at der var planer om at starte en programdiskussion. En diskussion som det selvfølgelig ville være nemmere at tage og vinde, hvis Socialistisk Standpunkt var smidt ud af SUF først.

Ligegyldigt om eksklusionerne var gået igennem eller ej, kan man ikke fjerne de marxistiske ideer fra den revolutionære ungdom. Ej heller ville man kunne fjerne diskussion af politiske ideer, uenigheder og søgen efter svar. Efterhånden som kampene skærpes, og som SUF vokser i alder og erfaringer vil også diskussionerne skærpes.

Det er de revolutionære marxistiske ideer, der kan føre ungdommen og arbejderne til sejr – dem vil vi fortsat kæmpe for.

For et stærkt, bredt, demokratisk og revolutionært SUF!

LÆS MERE OM SUF PÅ WWW.UNGDOMSFRONT.DK www.marxist.dk ● Maj/Jun 6. Årgang Nr. 30● 17

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk

Teori

Revolutionen Forrådt DEN RUSSISKE REVOLUTION Af Lasse Bertelsen Trotskij brugte det meste af hans tid efter forvisningen fra Sovjetunionen til at bekæmpe Stalin-bureaukratiets, og ikke mindst berede vejen for at arbejderne kunne vælte bureaukratiet gennem en politisk revolution. Revolutionen Forrådt er et af de mange resultater af dette arbejde. Desværre er kun en brøkdel af Trotskijs værker blevet oversat til dansk, hvoraf Revolutionen Forrådt er det eneste større værk.

Revolutionen Forrådt analyserer degenereringen af den russiske arbejderstat. Ud fra en marxistisk analyse viser Trotskij bureaukratiets vej mod afgrunden. Næsten 60 år før Sovjetunionens kollaps gør Trotskij det klart, at enten genindfører de sovjetiske arbejdere arbejderdemokratiet, eller også vil Sovjetunionen bukke under for kapitalistisk kontrarevolution. Hvis ikke revolutionen blev spredt til andre mere udviklede lande, ville det være utopi at opbygge socialisme. Men revolutionen i Rusland forblev isoleret, hvilket betød, at et bureaukrati kunne sætte sig på den unge arbejderstat.

Stalin blev ansigtet på dette bureaukrati med sin tese om ”socialisme i et land”, hvilket betød, at man nu gjorde

isolationen af Sovjetunionen til en del af partiprogrammet i stedet for at kæmpe imod isolationen og for verdensrevolutionen.

3 internationale lavet om til en ”støtteforening” I 1936 (hvor bogen er skrevet) var propagandaen for og imod Sovjetunionen på sit højeste. Stalinbureaukratiet fyldte kommunistpartiernes aviser verden over med den ene mere rosee artikel efter den anden om, hvor fantastisk det gik i Sovjetunionen. Hele den kommunistiske internationale blev fra at være en revolutionær internationale lavet om til ”støtte-foreninger” for Sovjetstyret.

Alle kritiske røster blev møjsommeligt ekskluderet frosset ud eller dræbt.

Trotskij derimod så det som sin opgave at analysere udviklingen for at kunne forstå, hvad det var der skete. Han så det som sin opgave at ruste arbejderne til et opgør med bureaukratiet.

En degenereret arbejderstat Trotskij forklarer bureaukratiets fejltrin indenfor produktionen, hæren, landbruget, ungdommen, kvindekampen og udenrigspolitikken. Visse tendenser indenfor den revolutionære arbejderbevægelse anså sovjetunionen for at være statskapitalistisk, fordi arbejderne ikke styrede Sovjetstaten lænTrotskij var Stalins fjende nr. 1. Et af de kneb han brugte, var at fjerne Trotskij fra historiske billeder. Billederne til venstre, hvor han står sammen med Lenin, er et eksempel på denne manipulation.

Trotskijs afgørende rolle i den russiske revolution skulle skrives ud af historiebøgerne. Stalin skulle fremstå som ham, der stod ved siden af Lenin under revolutionen, mens det i virkeligheden var Trotskij, der for eksempel blev valgt til præsident for sovjetten i Petrograd.

18

● www.marxist.dk ● Maj/Jun 6. Årgang Nr. 30

gere. Dette var Trotskij klart imod.

Han forklarede, at bureaukratiet ikke var en klasse, der ejede produktionsmidlerne, men en kaste der lukrerede på arbejdernes stat. Derfor var og er det forkert at kalde Sovjetunionen for statskapitalistisk, den rette betegnelse var en degenereret arbejderstat.

Så længe det stadig var arbejderne der ejede produktionsmidlerne gennem planøkonomien, (selvom de var blevet frataget deres demokratiske kontrol af dem), ville det være at vende tingene på hovedet at kalde samfundet for statskapitalistisk. Man kan spørge, om det ikke bare er en diskussion af ord. Men analysen af Sovjetunionen hang direkte sammen med, hvilke skridt man skulle råde arbejderklassen til at tage.

Skulle man gennemføre en økonomisk revolution eller en politisk.

Trotskij forklarede, at den eneste arv, der var tilbage fra oktoberrevolutionen, var den kollektive ejendomsret til produktionsmidlerne – planøkonomien, og at det derfor drejede sig om en politisk revolution for at genindføre arbejderdemokratiet.

Sovjetunionen

ikke

sociali-

stisk Trotskij vendte sig også imod at Stalin bureaukratiet kaldte Sovjetunionen for socialistisk. For at en arbejderstat kan kaldes socialistisk må det som udgangspunkt have en større produktivitet end det førende kapitalistiske land.

Revolutionen i 1917 betød et kæmpefremskridt for produktionen. Der har aldrig før eller siden været lignende samfund med en så eksplosiv vækst i økonomien. Men fremskridtet for økonomien var ikke stort nok til, at sovjetunionen overgik de vestlige lande. Og med bureaukratiet ved magten opstod der en kæmpemæssig forhindring.

Den faktiske situation på fabrikkerne svarede ikke til bureaukratiets skønmalerier. Kritiske røster på arbejdspladsen, som kritiserede fabriksledelsernes dårlige planlægning, manglen-

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk de kvalitet og ueffektive produktion, risikerede at blive fyret. På den måde blev produktionen topstyret og ineffektiv.

Som modsvar mod dette dannede bureaukratiet stakhanovbevægelsen.

Dette var en gruppe af arbejdere, der havde længere arbejdstider og mere eller mindre arbejdede på akkord. Det blev udråbt til et kæmpefremskridt.

Men Trotskij fordømte, at man kaldte genindførslen af akkordarbejde og længere arbejdsdage for et fremskridt. Hvis sovjetunionen virkelig var socialistisk (altså mere produktiv end Vesten), hvorfor var sådanne tiltag nødvendige?

Indførslen af 5 årsplaner Bogen analyserer og forklarer også bureaukratiets zigzag kurs. Indtil 1928 baserede Stalin sig på højrefløjen i partiet. De mente, at man skulle industrialisere produktionen og landbruget i ”snegletempo”. Deres taktik var, at bønderne skulle berige sig selv, og at de for denne rigdom så skulle bruge penge på landsbrugsmaskiner. Venstreoppositionen, (venstrefløjen i kommunistpartiet under ledelse af Trotskij, dannet efter at Stalin fik magten), kritiserede denne linje. I stedet stod de for indførelsen af 5 årsplaner, der skulle øge produktionen og industrialiseringen, så man kunne forsyne landbruget med landbrugsmaskiner.

Dette blev forhånet af Stalin, som indledte en intens klapjagt på alt, der havde bare det mindste tilfælles med venstreoppositionen. Størstedelen af venstreoppositionen endte deres dage i fængsler eller koncentrationslejre. Men i 1928 svingede bureaukratiet om. Berigelsen af udvalgte bønder havde dannet en klasse af rige bønder, der efterhånden blev en trussel mod Sovjetunionen og dermed bureaukratiet. Derfor slog de om i en fuldstændig ultravenstre linje. Nu skulle landsbruget tvangs kollektiviseres, og der blev indført 5 års planer, der skulle gennemføres på 4 år. Dette havde katastrofale følger for økonomien, og satte udviklingen mange år tilbage. Stalins tidligere venner blandt højrefløjen i partiet blev nu anklaget for bevidst, at ville sabotere økonomien og genindføre kapitalismen. Nu

Teori

var det højrefløjens tur til at blive kørt igennem de berømte skueprocesser. De fleste blev dræbt eller tvunget til selvmord. Få år efter at Revolutionen Forrådt udkom, var hele den tidligere ledelse af bolsjevik partiet dræbt eller fængslet.

Revolutionen Forrådt gennemgår alle sider af Sovjetstaten og beskriver klart og præcist, den skadelige rolle bureaukratiet havde, og hvordan de var i færd med at tilbagerulle alle revolutionens sejre.

Men samtidig gør Efter 1939 var der kun 3 personer tilbage fra 1917-Centrralkomiteen - Staden også klart, lin, Trotskij og Alexandra Kollontai. Kun Lenin og Sverdlov døde naturligt. hvilke kæmpe fremskridt revolutionen medførte. Han blev senere gjort ansvarlig for Hvordan industriens vækst overgår forhandling af fred med tyskerne. Seselv det mest fremgangsrige kapitali- nere igen blev han gjort til krigskomstiske land. Den forklarer bureaukra- missær med ansvar for at opbygge ternes gentagne fejltrin og viser, hvad den røde hær og styre forsvaret af der skulle være i stedet. Stalinister arbejderstaten mod 21 invaderende har igennem tiden forsøgt at udlægge kapitalistiske hære og bekæmpelsen Trotskijs angreb på bureaukratiet som af resterne af den hvide hær under et angreb på arbejderstaten. Men den tre år lange borgerkrig. enhver, der tager sig ulejligheden at læse dette værk, vil klart kunne se, at Allerede i starten af 1922 gik Lenin og Trotskij forsøger at vise vejen frem. Trotskij i en tæt alliance om bekrigelTrotskij har kun foragt for de folk, der sen af det fremvoksende bureaukrati, blindt roser bureaukratiets zig zag som allerede der langsomt fortrængte kurs – de såkaldte venner af sovjet- arbejderne fra ledelsen af den unge arbejderstat. Da Stalin fik magten unionen over kommunistpartiet (ved at udnytte sin post som generalsekretær for parOm Trotskij Bogen er skrevet af en af den russi- tiet), dannede Trotskij sammen med ske revolutions vigtigste hovedperso- ledende bolsjevikker Venstreoppositiner. Han blev valgt som formand for onen. Trotskij var Stalins fjende nr. 1.

Sovjetten i Petrograd (St. Peters- Det meste af hans familie blev dræbt borg), da bolsjevikkerne fik flertal i af stalinisterne, og han blev tvunget af starten af oktober. Da der blev flertal Stalin til at forlade Sovjetunionen i for at gennemføre revolutionen på 1929. Den 20. august 1940 lykkedes den Al-russiske Sovjet kongres d. 25. det for en af Stalins GPU-agenter at oktober 1917 (gl. russisk tidsregning), trænge ind i Trotskij hjem og myrde blev Trotskij valgt ind i Folkekommis- ham. Men inden der havde Trotskij særernes Råd den øverste ledelse for arbejdet hårdt, for at ruste medlemmerne af Venstreoppositionen til at Sovjet regeringen. danne en internationale byggende på

www.marxist.dk ● Maj/Jun 6. Årgang Nr. 30● 19

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk

Teori de bedste traditioner fra Marx, Engels og Lenin. Denne internationale, kaldet 4. internationale, blev stiftet i 1938, og splittede siden. I denne periode skrev Trotskij et utal af bøger blandt andet Revolutionen Forrådt. Målet for dette arbejde var at sikre, at de revolutionære traditioner og læren af den russiske revolution og den efterfølgende degenerering gik i arv til nye generationer af klassekæmpere.

Klassekamp på dagsordenen Trotskijs ideer har i mange år været isoleret, udskældt og gemt af vejen.

Opsvinget efter anden verdenskrig og Sovjetstatens beståen gav enorm autoritet til både den reformistiske og stalinistiske del af arbejderbevægel-

sen. De ægte revolutionære ideer var gemt af vejen for en hel generation.

Samtidig betød Sovjetunionens kollaps en desorientering blandt brede lag af arbejderaktivister. En desorientering der i mange tilfælde førte til pessimisme. Men der er ingen grund til pessimisme. Der er grund til at forstå.

Men vi ser nu en stigende interesse i disse ideer. Kapitalismens manglende evne til at skabe fremskridt har sat klassekampen på dagsordenen verden over. Der er en stigende radikalisering og en voksende revolutionær bevægelse, ikke mindst i Latinamerika hvor revolution er på dagsordenen i en række lande.

Trotskij forudsagde allerede i Revolutionen Forrådt, at Sovjet ville kollapse, hvis ikke revolutionen blev spredt, og hvis ikke arbejderdemokrati blev indført, for ligesom et menneske behøver ilt, behøver en arbejderstat demokrati.

Revolutionen forrådt er et klart modsvar mod de borgerlige erklæringer om socialismens utopi. Tiden ændrer sig, og nye generationer vil vise, at de er parate til at slås for at ændre deres liv. Nye generationer, der hverken er tynget af reformismen eller stalinismen, men som vil lede efter revolutionære ideer. De ideer findes hos Trotskij – arvtageren af Marx, Engels og Lenin.

Revolutionen Forrådt genudgivet

Køb den nu!

1. maj er arbejderklassens internationale kampdag. Overalt i verden organiserer den internationale arbejderbevægelse arrangementer, der viser at kampen mod kapitalismen og for anstændige forhold for arbejderne fortsætter. Men 1. maj 2006 byder også på en genudgivelse!

Socialistisk Standpunkt genudgiver Leon Trotskijs bog Revolutionen Forrådt. Denne bog er en af de få af Trotskijs bøger, der er blevet oversat til dansk. Men den har i årtier været umulig at få fat på, medmindre man var heldig at finde den på støvede hylder i et antikvariat.

Ligeså har mange af de andre af marxismens klassikere af Marx, Engels, Lenin og Trotskij været næsten umulige at finde. Og det er en skam.

For efterhånden er det ved at gå op for flere og flere, at den globale kapitalisme kun kan byde på nedskæringer, øget arbejdspres, undertrykkelse og krig. Med genudgivelsen af Revolutionen Forrådt bliver bogen nu igen tilgængelig for det voksende lag af arbejdere og unge, der stiller spørgsmålstegn ved kapitalismens ”lyksaligheder”.

De borgerlige bliver ved at påstå, at

20

socialisme er utopi, og at det nødvendigvis vil ende i undertrykkende diktaturer – ”bare se på Sovjetunionen”. Med disse ord håber de på at afskrække arbejdere og unge fra at søge alternative svar og acceptere den verden, vi har i dag. Revolutionen Forrådt til gengæld forklarer hvorfor Sovjetunionen degenererede, og ikke mindst hvad der skulle til for at genindføre det arbejderdemokrati, som den russiske revolution indførte.

Revolutionen forrådt er et mesterværk, som fortjener at Bestil den her: Internet: www.marxist.dk/butik.php blive læst af alle aktive i arbejE-mail: marxist@marxist.dk derbevægelsen. Det er vigtigt at Pr. brev: Socialistisk Standpunkt, Degnestavnen 19, forstå hvordan den første arbejst. tv., 2400 København NV. dermagt kunne ende i bureaukun 100 kr.! krati og senere genindførsel af kapitalisme. Kun ved at forstå læren ben. Socialistisk Standpunkt vil beom degenereringen af Sovjetunionen stræbe sig på at gøre de marxistiske er det muligt at kæmpe for en sociali- klassikere tilgængelige for det voksende lag af unge og arbejdere, der stisk verden. leder efter svar på, hvordan vi beAt kæmpe mod kapitalisme uden at kæmper kapitalismen. Genudgivelbevæbne sig med de marxistiske sen af Revolutionen Forrådt er bare ideer, svarer til at gå i krig uden vå- starten.

● www.marxist.dk ● Maj/Jun 6. Årgang Nr. 30

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk

NY MA RXIST ISK

HJEM MESID

E!

Marxismen, eller den videnskabelige socialisme, er navnet på de revolutionære ideer der først blev udviklet af Karl Marx og Friedrich Engels. Disse ideer har igennem historien været en solid basis i arbejderklassens kampe for et bedre samfund og for socialisme.

De marxistiske ideer er senere videreudviklet af Vladimir Lenin og Leon Trotskij i og med at arbejderklassen drog flere konkrete erfaringer.

mere arbejder 24 timer i døgnet.

Et grundigt kendskab til de fundamentale marxistiske ideer forbereder os teoretisk til kampen for socialisme. For os er marxismen ikke en akademisk bibeskæftigelse. Det er en konkret guide til handling. Marxismen giver arbejdere og unge mulighed for at forstå de komplekse processer, der foregår i økonomien, klassekampen og i politik. Forståelse af samfundet giver mulighed for at ændre det.

•

Danmarks største marxistiske online-arkiv. Vi har en stor mængde tekster af Karl Marx, Friedrich Engels Vladimir Lenin og Leon Trotskij. Bl.a. ligger hele "Marx/ Engels: Udvalgte Skrifter I + II" samt "Kapitalen, bind I" på siden. Desuden er der også tekster af mindre bidragsydere til marxismen såsom Ted Grant, Marie Nielsen, Rosa Luxembourg m.fl. Siden opdateres løbende.

•

Søgemuligheder og emneinddeling. For at gøre det lettere at finde den tekst du har brug for, er det både muligt at søge i alle eller grupper af teksterne og i Emnearkivet finder du i alt 15 forskellige emner, fra "Økonomi" til "Arbejderklassens

Ny teknologi bruges normalt i det kapitalistiske samfund til at øge arbejdsintensiviteten endnu mere. Computeren skulle have gj ort os alle til "vidensarbejdere" og symbolanalytikere", men i virkeligheden overvåger computere os på arbejdspladsen og muligheden for lige at tjekke de nyeste e-mails derhjemme gør, at vi mere og

I Socialistisk Standpunkt har vi valgt at bruge den nye teknologi på en anden måde. Vi har valgt at bruge den til at gøre en række marxistiske tekster tilgængelige for alle, der har bare har en internetforbindelse. De marxistiske ideer er arbejderklassens vigtigste våben, men kun hvis den har adgang til dem:

organisering" og fra "Fascisme" til "Kunst og litteratur".

•

Hvad er marxisme? For den kommende marxist, der først nu eller for nylig, har stiftet bekendtskab med marxismen, har vi oprettet specialsiden "Hvad er marxisme". Her introduceres læseren til studiet af Marx, Engels, Lenin og Trotskij på en guidet og begyndervenlig måde.

Arkivet vil løbende blive udvidet og udbygget og vi håber at "Marxistiske Klassikere – www.marxister.dk" vil blive brugt af rigtig mange til at danne deres egen syn på hvad marxisme er.

De marxistiske ideer er tit og ofte blevet afskrevet som "forældede" og som "udtryk for en svunden tid". Faktum er dog at klassekampen fortsætter. Regeringens velfærdsudspil med alle dens angreb på arbejderklassens velfærd er klassekamp til tåspidserne. Der er mere end nogensinde før brug for et alternativ til kapitalismens krige, nedskæringer og arbejdspres.

De marxistiske ideer er derfor stadig i dag et afgørende redskab i arbejderklassens hænder til at kæmpe for ordentlige leveforhold i gennem kampen for et socialistisk samfund.

Sommerens nye modehit Nu behøver du ikke længere blive hjemme fra en demonstration, fordi du ikke har noget at tage på. Socialistisk Standpunkt har sommerens bedste bud på progressiv beklædning.

Overrask dine forældre, glæd dine børn, vær den første i dit kvarter iført denne Tshirt! Dette fantastiske stykke beklædning vil vække begejstring hvor end den bliver båret. T-shirtene fås i de glade farver sort, kaki-grøn og navy-blå, i størrelserne medi-

um, large og x-large – passer til alle revolutionære, stor som lille.

Alt dette kan fås for den fantastiske pris af 95 kr., send straks din bestilling, husk farve og størrelse: Internet: www.marxist.dk/butik.php E-mail: marxist@marxist.dk Pr. brev: Socialistisk Standpunkt, Degnestavnen 19, st. tv., 2400 København NV.

www.marxist.dk ● Maj/Jun 6. Årgang Nr. 30● 21

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk

Historie

Tyskland: fra revolution til kontrarevolution

Del 3: opstanden i Berlin TYSK ARBEJDERHISTORIE Af Frederik Ohsten I alle revolutioner er der forskellige lag. Der er nogle, der driver revolutionen kraftigt fremad, og der er nogle, der holder mere tilbage og er nervøse. Når de fremskredne lag oplever, at revolutionen er i fare, begynder nogle at blive utålmodige og ønsker at genvinde initiativet. I januar 1919 viste det sig konkret i Tyskland.

Tyskland var i dyb politisk krise. De tre ministre fra det uafhængige socialistparti (USPD) havde lige trukket sig fra koalitionsregeringen med socialdemokratiet (SPD). Det nydannede kommunistparti (KPD) førte en intens kampagne imod socialdemokratiet, og den ekstreme højrefløj forberedte sig på at smadre kommunisterne og de uafhængige socialister for at genoprette den gamle orden.

Højrefløjen

fremprovokerer

opstanden I slutningen af december havde højrefløjen sat en pris på 10.000 mark på Karl Radeks hoved. Radek var bolsjevikkernes repræsentant i Tyskland. Samtidig blev der rejst falske anklager mod Emil Eichhorn, der var leder af Berlins politi og medlem af USPD. Han havde organiseret en revolutionær styr-

ke med 2000 politifolk og bevæbnede arbejdere. Eichhorn fik ordre fra indenrigsministeriet om at træde tilbage, hvilket han ikke ville. Han blev støttet af de revolutionære tillidsmænd, som sammen med KPD indkaldte til demonstration 5. januar. Det førte til, at hundredetusinder af arbejdere marcherede til politiets hovedkvarter. Den "revolutionære komité", som de kaldte samarbejdet mellem USPD, KPD og de revolutionære tillidsmænd, fik støtte fra soldaterne i Berlin, Spandau og Frankfurt, og troede derfor, at deres støtte var større end den i virkeligheden var. De besluttede før situationen var tilstrækkelig moden at forsøge at vælte den socialdemokratiske regering, som havde Noske, Ebert og Scheidemann i spidsen.

Kommunistpartiets officielle politik var på dette tidspunkt, at man ikke skulle forsøge en opstand, fordi klassernes balance ikke var til fordel for en opstand, og det derfor ville være dødsdømt. Alligevel var partiets avis Rote Fahne fyldt med opfordringer til, at arbejderne tog sagen i egne hænder.

KPD's to repræsentanter i Berlins revolutionære komité, Karl Liebknecht og Wilhelm Pieck, valgte uden om partiets ledelse at støtte op om opstanden. Liebknecht var en modig arbejderleder, en handlin-

”Luxembourg Liebknecht Lenin ingen er glemt rejs dig og gør modstand” I Berlin holdes der årligt en stor demonstration til minde om Rosa Luxembourg og Karl Liebknect. Man kan dræbe de revolutionære, men man kan ikke slå de revolutionære ideer

22

● www.marxist.dk ● Maj/Jun 6. Årgang Nr. 30

gens mand i spidsen for massebevægelsen. Men han var ingen teoretiker.

For ham var revolution en selvfølge.

Han var ingen teoretiker. Men han manglede tilstrækkelig forståelse for strategi og taktik, som er nødvendigt for at gennemføre en revolution.

Den hvide terror 10. januar slog de reaktionære tilbage mod Berlin. De halvfascistiske frikorps blev sluppet løs mod de revolutionære arbejdere. Ifølge officielle tal myrdede de 156 arbejdere. En af SPD's ledere, Gustav Noske, gik ind i Berlin sammen med en gruppe monarkistiske officerer for at knuse opstanden. Det skulle blive kendt som "den hvide terror".

Frikorpsene blev oprettet af reaktionære overklasseofficerer i december 1918. De tiltrak skrupelløse lejesoldater, som havde bekæmpet bolsjevikkerne i de baltiske stater. Da de vendte tilbage til Tyskland, bar disse banditter fra "jerndivisionen" stadig hagekorsemblemet fra de baltiske frikorps på deres hjelme. Det var disse mænd, Gustav Noske støttede sig til i sit forsøg på at genoprette "lov og orden".

Kontrarevolutionen handlede hurtigt.

To ledende KPD-medlemmer Leo Jogiches og Hugo Eberlein blev arresteret. Den socialdemokratiske minister Philipp Scheidemann udlovede en uofficiel dusør på 100.000 mark for Rosa Luxemburg og Karl Liebknechts hoveder.

Rosa og Karl bliver myrdet 15. Januar blev Tysklands to største revolutionære ledere, Karl Liebknecht og Rosa Luxemburg, arresteret af frikorpsofficerer. Liebknecht var den første, der blev ført ud. Han blev skudt, angiveligt under et flugtforsøg.

Derefter blev Rosa Luxemburg ført ud. Hendes kranie blev knust med en geværkolbe. Derefter blev hendes lig smidt i Ladwehr-kanalen, hvor det

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk

først blev fundet 31. maj. Den tyske arbejderklasse havde mistet to af sine bedste ledere.

I løbet af februar fik frikorpsene overtaget. 1500 delegerede fra arbejder-

Rosa Luxemburg (1871-1919)

Rosa Luxemburg er en af verdenshistoriens største revolutionære kæmpere. Læs mere om hende og se hendes værker på www.marxister.dk

Historie

I 1919 udråbes der i Bayern en rådsrepublik. På grund af dens isolation kunne arbejderrepublikken dog ikke holde stand og led nederlag til de monarkistiske tropper.

ne mødtes for at diskutere, hvad man skulle gøre. 90 procent stemte for generalstrejke. Da de strejkende arbejdere blev angrebet af frikorpsene, blev der lavet barrikader, og der udbrød kampe. Gustav Noske sendte 30.000 frikorpsmænd ind. 2-3.000 arbejdere blev dræbt. Formanden for KPD, Leo Jogiches, blev likvideret på politistationen.

Arbejderrepublikken i Bayern I løbet af foråret blev der flere gange udråbt en rådsrepublik i Bayern. En oberst skrev skræmt i marts, at "bolsjevismen vinder overalt". 7. november 1918 blev USPD-manden Kurt Eisner, der lige var kommet ud af fængslet, udnævnt til republikkens leder. Arbejderrepublikken var et ektremt ustabilt styre, og Eisner forsøgte at manøvrere mellem SPD på den ene side og arbejderrådene på den anden. Situationen blev endnu mere urolig, da Eisner blev snigmyrdet 21. februar 1919. Der udbrød generalstrejke, og i en kort periode dannede SPD regering, men regeringen måtte flygte ud af München, væk

fra de bevæbnede arbejdere.

Men arbejderrepublikken i Bayern blev ikke spredt, og monarkistiske tropper omringede München og blokerede for forsyninger af mad og brændstof. Over 1000 arbejdere blev dræbt, da tropperne rykkede ind 1. maj. Den kommunistiske leder Eugen Levin holdt en revolutionær tale før sin henrettelse, der sluttede med ordene: "Jeg har længe vidst, at vi kommunister er døde mænd på orlov. Det er op til jer, mine herrer, at bestemme, om min orlov skal forlænges, eller om jeg skal forenes med Karl Liebknecht og Rosa Luxemburg. I kan dræbe mig – men mine ideer vil leve videre."t var få revolutionære ledere, der overlevede den hvide terror. Borgerskabets næste skridt var, at forsøge et statskup. Det kan du læse om i næste nummer af Socialistisk Standpunkt.

Læs seriens foregående dele på www.marxist.dk

www.marxist.dk ● Maj/Jun 6. Årgang Nr. 30● 23

SOCIALISTISK STANDPUNKT HV AD VI ST ÅR FOR HVAD STÅR

HVEM VI ER SOCIALISTISK STANDPUNKT udgives af en gruppe marxistiske arbejdere og unge, der er aktive i arbejderbevægelsen. Vi mener, at kapitalismen ikke længere kan tilbyde andet end nedskæringer, øget arbejdspres, massearbejdsløshed og fattigdom.

Derfor må det kapitalistiske system fjernes og erstattes af en socialistisk planlægning af produktionen, hvilket vil sige, at arbejderklassen overtager de største virksomheder, bankerne, forsikringsselskaberne osv. og kontrollerer og styrer det hele demokratisk efter behov og ikke som nu efter kapitalisternes jagt på profit. Vi støtter og deltager i den danske arbejderklasses kamp som en del af den internationale arbejderklasses kamp. Vi mener at det er vigtigt at være internationalt organiseret - for det er kapitalisterne. Vi har søsterorganisationer i bl.a. Venezuela, Nigeria, Pakistan, England, USA, Rusland, Spanien, Sverige, Italien osv.

SOCIALISTISK STANDPUNKT deltager i den daglige kamp og støtter de krav, der stilles på arbejdspladserne og uddannelsessteder (se “HVAD VI STÅR FOR”) Hvis arbejderbevægelsen satte alle sine kræfter ind og kæmpede for disse krav, ville det være muligt at kæmpe dem igennem.

Men ledelsen af fagbevægelsen undskylder den manglende kamp med, at kapitalisterne aldrig vil gå med til at opfylde kravene.

Til det er marxisternes svar klart: Har kapitalisterne ikke vilje til at sikre en ordentlig tilværelse for arbejderne og ungdommen, så har arbejderklassen ikke brug for kapitalismen!

Det økonomiske opsving har ikke bragt forbedringer for arbejderklassen, og nu er kapitalismen igen ved at gå ind i en krise. Den eneste vej frem er derfor at fjerne det kapitalistiske system ved, at arbejderklassen overtager produktionsmidlerne og sætter dem under deres ledelse og kontrol. Dette er løsningen på arbejderklassens og ungdommens problemer, og det er hvad arbejderpartierne og fagbevægelsen burde kæmpe for.

Vi opfordrer derfor alle arbejdere og unge til at gå med i SOCIALISTISK STANDPUNKT’s kamp for at vinde arbejderbevægelsen tilbage på et socialistisk program.

• En national minimumsløn på 130 kr., gældende for alle inklusiv lærlinge, arbejdsløse og studerende.

• Nationalisering af alle udflytningstruede arbejdspladser under de ansattes ledelse og kontrol • Genindførelse af dyrtidsreguleringen samt fuld dagpengeregulering, så inflationen ikke udhuler lønnen.

• Stop for alle afgifter og skatter, der udhuler arbejdernes lønninger. For et ordentligt, solidarisk skattesystem, der tilgodeser arbejderklassen og beskatter kapitalisterne.

• 30 timers arbejdsuge med fuld løn- og personalekompensation, det er den eneste vej væk fra arbejdsløsheden.

• Lige løn for lige arbejde – ingen diskriminering p.g.a. køn, race osv.Afskaffelse af bodssystemet – ingen indgreb i strejke- og aktionsretten.

• Strejke- og aktionsret til lærlinge, funktionærer og alle andre arbejdere.

• Ægte demokrati i arbejderbevægelsen. Ingen privilegier til vores ledere – arbejderledere på arbejderløn.

• Fjernelse af alle nedskæringer på velfærden.

• Kamp imod alle forsøg på yderligere afmontering af velfærdssamfundet.

• Nej til nedskæringer og privatiseringer i den offentlige sektor: Udbyg den offentlige sektor med flere midler og mere personale, under de ansatte og brugernes egen demokratiske ledelse og kontrol.

• Ordentlige og betalelige boliger til alle.

• Fri adgang til ordentlig uddannelse for alle og de økonomiske muligheder for det.

Kig ind på WWW.MARXIST.DK Kontakt: marxist@marxist.dk, tlf.: 61 65 10 88

Jeg vil gerne høre mere om SOCIALISTISK STANDPUNKT og inviteres til et møde.

Jeg vil abonnere på SOCIALISTISK STANDPUNKT (6 nr. for kr. 100,- / Solidaritetspris kr. 150,-).

Navn: Post nr.:

Adresse: By:

Telefon nr.:

Sendes til: SOCIALISTISK STANDPUNKT, Degnestavnen 19, st. tv., 2400 København NV.