nr4

SOCIALISTISK STANDPUNKT

STØ

TTE KR. PRIS 20,-

DEN MARXISTISKE AVIS FOR ARBEJDERBEVÆGELSEN NR. 4 + 1. ÅRG. + NOVEMBER 2001

PRIS KR. 10,-

STOP KRIGEN I AFGHANISTAN!

USA - verdens rigeste og mest magtfulde land - er i fuld gang med at sønderbombe Afghanistan, et af verdens fattigste lande. Dette er ikke en krig for at “stoppe terrorismen” eller “bekæmpe ondskab”, men for at sikre de amerikanske imperialisters prestige og økonomiske og militære almagt i verden.

For en arbejderbevægelse på et socialistisk program!

INDHOLD: Leder

2

Stop krigen i Afghanistan!

3

Terrorangrebene i USA

5

Ingen støtte til imperialistisk krig!

7

Taleban-styret

9

Økonomien

10

Arbejderbevægelsens historie del 3 12 Trotskij del 2

14

Elever i kamp

17

På spidsen

18

Hvem vi er og hvad vi står for

19

Solidaritet med pakistanske fagforeningsfolk

20

SOCIALISTISK STANDPUNKT udgives af avisforeningen SOCIALISTISK STANDPUNKT, Poste Restante Nørrebrogade 10 2220 Kbh. N. Tlf.: 21 82 48 14, marxist_dk@hotmail.com Ansv. red.: M. Frederiksen.

2

Stem på et arbejderparti - kræv arbejderpolitik Nyrup udskrev valg med den undskyldning, at den udenrigspolitiske situation krævede, at der var klar opbakning bag regeringen.

Dette er tvivlsomt. Tidspunktet for valget er nærmere valgt, fordi Socialdemokratiet nu står til fremgang, blandt andet fordi den udenrigspolitiske situation har fjernet opmærksomheden på forholdene i Danmark.

Nyrup-regeringen har nemlig på ingen måde været i stand til kæmpe forbedringer for velfærdssamfundet igennem. I stedet har Socialdemokratiets ledelse åbnet op for en skarp højredrejning i den førte politik. Regeringen har gennemført privatiseringer og udliciteringer af store dele af den offentlige sektor.

Private firmaers billige liciterings tilbud og manglende ressourcer til det offentlige har betydet katastrofale forhold for ældre, offentligt ansatte, gymnasieelever, folkeskoleelever, lærlinge, børnehaver, sygehuse og så videre. Nyrupregeringen har ikke gjort noget for at få afskaffet boligmanglen, der i stedet er vokset. Klassekvotienterne på alle uddanelser er steget, lærlingene mangler stadig lærepladser, syge skal betale mere for deres medicin, der mangler stadig sikkerhed på arbejdspladserne osv.

Mange stemmer nu borgerligt på grund af det manglende alternativ fra Socialdemokratiet, men de borgerlige har haft chancen mange gange før og har været endnu mere ivrige efter at forringe arbejdere og unges vilkår. Det er ikke de borgerlige partier, der har kæmpet velfærden igennem - det har arbejderbevægelsen. De borgerlige har altid modvirket ethvert forsøg på at sikre uddannelse, arbejde og boliger til alle.

De borgerlige partier repræsenterer kapitalisterne. Arbejdere har selv opbygget andre partier til at repræsentere sig. At ledelsen for Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten og fagbevægelsen ikke har ført en ordentlig politik i den sidste periode kan kun føre til én konklusion: At arbejderne må gå ind i deres traditionelle organisationer og vinde dem tilbage til en socialistisk arbejderpolitik!!

For en arbejderbeFor en arbejdervægelse på et sobevægelse på et cialistisk prosocialistisk gram! program!

SOCIALISTISK ST ANDPUNKT STANDPUNKT

STOP KRIGEN I AFGHANISTAN! Den 7. oktober kl. 17.45 dansk tid begyndte bomberne at falde over Afghanistan. Det rigeste og mest magtfulde land på Jorden, USA bomber et af de absolut fattigste.

Men krigen handler ikke om antiterrorisme, den handler derimod om kyniske magtinteresser.

USA var ikke sene til at skyde skylden for terrorangrebet d. 11. september på Osama Bin Laden.

USA’s regering har produceret et dokument, hvori Bin Ladens skyld „bevises“. Når nu Bush-administrationen forfatter et så fint dokument, så virker det umiddelbart troværdigt. Imidlertid har de ikke offentliggjort dokumentet, som de i øvrigt var umådelig lang tid om at lave. Dokumentet holder ikke i byretten og det ved Bush og CIA godt. Derfor bliver det ikke offentliggjort.

Hvad Nato-lederne ikke fortæller er, at Bin Laden er et produkt af CIA. Hele hans organisation er be-

væbnet og financieret af USA, der støttede alskens fundamentalister (også Taleban og Nordalliancen) i kanmen mod Sovjet i 80’erne.

Penge til våben, ingen til velfærd Hvert krydsermissil koster en million dollars. Ved det første angreb brugte USA 50 krydsermissiler. Siden har de brugt mange gange flere. Udgifterne til krigen er enorme.

Og de vil vokse til et kæmpemilliardbeløb (i dollars!). De samme politikere, der til daglig hævder, at der ikke er penge til mere velfærd, har nu ingen skrupler ved at bruge uhyrlige summer på ødelæggelse af et fattigt land.

Hvis alle pengene, der går til krigsførelsen, blev brugt til global udvikling i U-landene ville vi ikke stå i denne situation i dag. Men kapitalisme handler ikke om at løse sociale problemer. Kapitalisme handler om prestige, profit og “interesseområder”. Kapitalismen kan ikke opføre sig anderledes. Enhver,

der tror på kapitalisme uden sult, uden fattigdom og krige, lever i en drømmeverden.

Krigspropaganda Medierne har forberedt folk til krig.

Der er ikke gået en dag siden 11. september, hvor vi ikke er blevet fortalt, hvor slemt Talebanregimet er, hvordan de behandler kvinder og så videre. Men hvad skulle det nytte at bombe Afghanistan tilbage til stenalderen?

I det øjeblik bomberne faldt, fik vi også at vide, at de amerikanske fly smed nødhjælp ned til afghanerne.

Næsten samtlige nødhjælpsorganisationer afviser dog, at det er til nogen nytte - faktisk kan det have den modsatte effekt, idet mange nødhjælpsorganisationer trækker sig ud fra krigszonerne og væk fra de 5-7 millioner afghanere, der lever under eksistensminimum.

De vestlige ledere fortæller, at “nødhjælpen” skulle hjælpe flygt-

Afghanere besigtiger et af resultaterne af det amerikansk bombardement.

NR. 4 NO VEMBER 2001 NOVEMBER

3

ningene. I virkeligheden er folk på flugt fra de amerikanske bomber!

Hvis USA ville hjælpe afghanerne, så smed de ikke bomber i hovedet på dem. Sandheden er, at de er ligeglade.

Det bliver en lang krig Bush har forklaret, at luftbombardementerne kun er forløberen for indsendelsen af landtropper. Med indsendelsen af tropper er det helt sikkert, at krigen bliver langvarig.

De amerikanske generaler går i den samme fælde, som Sovjet gjorde i 1979, da de intervenerede i Afghanistan. Det udviklede sig til guerillakrig i bjergene og sluttede med tilbagetrækningen i 1989.

Taleban er nu i en desperat situation og det er sandsynligt, at de trækker sig ud af Kabul og op til sikre steder i bjergene. Derfra kan de kæmpe i lang tid mod USA’s tropper.

Når krigen udvikler sig og der kommer amerikanere og englændere (måske danskere) hjem i ligposer, så vil folkestemningen vende imod krigen. Da Vietnamkrigen startede, var der næsten ingen protester. Men vi har allerede set store demonstrationer imod krigen i Italien og Grækenland, der har været demonstrationer af svingende størrelser i andre lande, sågar en demonstration i New York!

USA’s allierede USA har allieret sig med militærdiktaturet i Pakistan, diktatoren Islam Karimov i Usbekistan og den meget omtalte “Nordalliance”.

Nordalliancen indeholder mange af de tidligere magthavere, der blev væltet fordi de var dybt korrupte.

Over for dem kunne Taleban vise 4

George Bush varmer det amerikanske folk op til krig.

sig som “befriere”, der rensede ud i korruptionen. De er lige så slemme som Taleban. For at gøre ondt værre er de baseret på andre etniske grupper end flertallet i Afghanistan, hvilket kan give problemer.

Løsningen er socialisme Arbejderne i de arabiske og centralasiatiske lande bebrejder ganske rigtigt USA-imperialismen for deres fattigdom. De ser “deres” regeringer som logrende halehæng til de vestlige ledere. Det ved Bin Laden. Han udnytter i sine taler folkestemningen til sin egen fordel.

“MILITÆRE MÅL”?

Den krigsvenlige propaganda kører konstant på, at der kun bombes “militære mål”- men dette er en illusion. Der er allerede blevet bombet en FN-bygning og et hospital, og der er rapporter om mange hundrede civile døde. En anden del af propagandaen er nedkastningen af nødhjælp sammen med bomber og missiler. Men alle, der ved noget om nødhjælp, er enige om, at dette er en ubrugelig metode - nødhjælpen er tilfældig og vil ikke komme derhen, hvor der er brug for den, og den vil helt korrekt blive opfattet som en del af krigsførelsen.

Men han har ikke selv haft noget problem med at samarbejde med CIA tidligere, da det var mere bekvemt.

USA og dets allierede vil styrte Taleban og indsætte deres egen marionet-regering. Dette vil ikke gavne afghanerne. De afghanske bønder og arbejdere må selv vælte Taleban.

Det lyder af meget, men er det eneste realistiske bud på en løsning.

Nato opnåede ikke at fælde Milosevic med to måneders bombardementer. Men de jugoslaviske arbejdere gik selv i aktion og væltede ham. Det er et eksempel på massernes magt.

Det er det samme, der gælder i dag.

Afghanistans arbejdende befolkning kan ikke stole på Taleban eller Nordalliancen, de må stole på sig selv og deres klassefæller i nabolandene.

Sammen må de smide deres diktatorer af pinden og overtage den demokratiske kontrol af samfundet i et socialistisk fællesskab.

OF

SOCIALISTISK ST ANDPUNKT STANDPUNKT

TERRORANGREBENE I USA Tirsdag d. 11/9 blev USA og verden rystet af historiens værste terrorangreb. Tæt på 6.000 mennesker omkom - mange af dem døde på deres arbejdspladser: servitricer, kontorfolk, rengøringspersonale, flybesætninger, for ikke at tale om mange hundrede brandfolk og politibetjente, der døde, mens de forsøgte at redde liv. Det er en ufattelig menneskelig tragedie.

Imperialisternes hykleri Efter angrebene blev der drevet rovdrift på almindelige menneskers oprigtige medfølelse med ofrene.

USA og det meste af verden blev oversvømmet af en sand flodbølge af pro-amerikansk hysteri, og de borgerlige medier og de fleste politikere gjorde, hvad de kunne, for at piske en patriotisk og god kristen hævnstemning op. Der blev holdt adskillige minutters stilhed og sat tusinder af lys foran amerikanske ambassader.

Det har ikke skortet på fordømmelser af terrorister og angreb på uskyldige civile. Men det interessante er den ekstreme grad af hykleri, som dette er et udtryk for. De amerikanske imperialister og deres venner rundt omkring i verden har aldrig haft noget mod terrorisme og nedslagtninger og blodige angreb. Så længe det bare ikke rammer dem selv, men kun går ud over folk i fjerne lande.

USA og de andre imperialistiske lande er i virkeligheden selv de værste terrorister, verden har set de skjuler sig bare bag en tyk mur af kvalmende dobbeltmoral. Den NR. 4 NO VEMBER 2001 NOVEMBER

amerikanske imperialisme har tit været skyldig i den værste form for terrorisme: Hiroshima, Vietnam, Cambodia, Cuba, de sidste ti års morderiske sanktioner mod Irak, bombningerne af Jugoslavien, understøttelse og finansiering af utallige diktaturer i Syd- og Mellemamerika, i Indonesien osv. Disse uhyrligheder har ikke bare kostet tusinder af uskyldige mennesker livet, men millioner. Selvmordsangrebene i USA skete nøjagtigt på årsdagen for militærkuppet i Chile 1973, hvor præsidentpaladset blev bombet og den folkevalgte præsident Salvador Allende blev myrdet med støtte og finansiering fra CIA. Få dage før angrebene i USA bombede amerikanske og britiske fly i det sydlige Irak og dræbte otte.

I maj blev den amerikanske udenrigsminister Madeleine Albright under et tv-interview spurgt om bombningerne og blokaden mod Irak: “Vi har hørt, at der er en halv million børn, der er døde. Jeg mener, det er flere børn, end der døde i Hiroshima. Er det det værd?” Dertil svarede hun: “Jeg synes, det er et meget svært valg, men - vi synes, det er det værd.”

Denne udtalelse viser tydeligt, hvor morderisk og koldblodig den amerikanske imperialisme er.

Alle sørgetalerne og den pludselige religiøsitet, som vi var vidne til fra alle de store statslederes side, var da heller ikke andet end propaganda, der skulle forberede verdens arbejdere på USAs uundgåelige “gengældelse”, dvs. på at USA uhindret skulle kunne gribe ind militært, hvor på jorden de måtte

ønske det. De amerikanske imperialister bruger nu “kampen mod terror” og “mod ondskaben selv” til at fremme deres egne strategiske og økonomiske interesser over hele verden, især i Mellemøsten og Centralasien. Når man ser, hvilke despoter og diktatorer, der støtter USAs “globale alliance mod terrorisme” bliver hele svindelnummeret endnu mere tydeligt.

Dyb krise forude Mandag d. 17/9, da New Yorks børs åbnede igen efter den længste lukning siden den store depression, faldt Dow Jones-indekset med 620 points. Det største fald på én dag nogensinde. På én dag blev der høvlet 370 milliarder dollars af de amerikanske aktiers værdi - nok til at give alverdens investorer kuldegysninger. Der er verdensomspændende pessimisme og frygt for fremtiden. Kapitalismen er i krise på verdensplan, og terrorangrebene har forværret det yderligere.

Udviklingen i USA vil få stor betydning for resten af verden. I den sidste periode har det været USA, der har holdt verdensøkonomien kørende gennem et forbrugsopsving. USA reddede f.eks. de asiatiske økonomier efter krisen i ’97 ved at optage deres eksport.

Nu har denne proces nået sin grænse. Der er faldende børser, stigende arbejdsløshed og ophobet gæld i USA, og forbrugernes tillid vil ikke overleve chokket.

Faldende efterspørgsel i USA vil ramme alle eksporterende lande, i Asien, Europa og i Danmark.

5

Terrorangrebet på WTC 11/9.

Den nedadgående bevægelse er selvfølgelig ikke ensartet. F.eks. stiger aktierne markant inden for våben- og forsvarsindustri og lignende. Som Lenin påpegede, da der var en, der sagde til ham, at krig var forfærdeligt: “ja, forfærdeligt profitabelt”. Mens militærluftfarten klarer sig fint, står det anderledes til med den civile: der skal afskediges folk en masse, og selskaberne kræver støtte af den amerikanske regering og EU. De mange fyringer vil yderligere forværre den amerikanske økonomis tilstand.

Hele verden er nu på vej i krise samtidigt - noget der ikke er set siden 1930’erne. Der er dyb pessimisme overalt, og snakken går mere og mere om to punkter: krig og krise. Globaliseringen har afsløret sin sande natur: kapitalismens globale krise.

Besparelser og angreb på demokratiske rettigheder Angrebene har haft en helt igennem reaktionær virkning. Overalt i USA hænger Stars and Stripes, der synges “God bless America”, nogle steder vandaliseres moskéer, og arabere angribes, muslimske børn er bange for at gå i skole. Militæret og efterretningsvæsnet vender nu 6

også deres opmærksomhed mod “indre fjender”: de vil begrænse de demokratiske rettigheder og indføre øget overvågning og kontrol.

De enorme udgifter til øget “sikkerhed” og til “krigen mod terror” i USA skal komme et sted fra. Som sædvanlig bliver det almindelige arbejdere, der skal bære byrden. På den måde har de reaktionære nu et påskud til at få den amerikanske arbejderklasse til at betale for kapitalismens krise.

Marxister går imod terrorisme Hvis nogen skulle have haft illusioner om, at terror kunne bringe noget godt med sig, har de nu fået virkeligheden at se. De eneste, der reelt har haft gavn af angrebene, er den amerikanske herskende klasse, der nu har stor opbakning fra deres egen befolkning og ude i verden og lige nu mere eller mindre frit spil til at gøre, som de vil.

Marxister har altid vendt sig imod terrorisme og understreget, at man aldrig kan ændre et samfund på den måde, og at det i sidste ende altid kun giver magthaverne bedre kort på hånden. Det giver dem opbakning til at indføre nye “sikkerhedsforanstaltninger”, som ikke kun vil blive brugt imod gale fundamentalister, men imod alle, der

ønsker forandringer - under den kommende krise vil beredskabet blive vendt imod den amerikanske arbejderklasse.

Usikkerhed og terror så længe kapitalismen hersker På kort sigt vil strømmen i USA flyde i retning af stærk reaktion.

Men på et tidspunkt vil strømmen vende. Masserne er nu blevet rusket ud af deres rutine og hverdag.

På arbejdspladserne diskuterer man ikke længere fodbold, men verdenspolitik. Folks opmærksomhed er rettet mod verdenssituationen og den måde, deres regering optræder på.

Før eller siden vil de forstå, at den nuværende politik ikke fører til andet end nye tragedier og katastrofer for verdens folk, og at der ikke kan komme noget godt ud af et sygt system, der sætter nogle fås super-profitter før de manges liv, jobs og levestandarder.

Den igangværende miltbrand-panik viser med al tydelighed, at Bush’s politik ikke løser problemet med terrorisme. Sålænge kapitalismen eksisterer, og den herskende klasse i USA og de andre imperialistiske lande styrer og udnytter verdens folk, vil der være usikkerhed, uro og nye katastrofer på vej.

Den aktuelle krise har vist, at ingen kan vide sig sikker og håbe på en ordentlig fremtid, før verdens arbejdere får gjort en ende på det nuværende system og genopbygget verden på socialistisk grundlag.

SK

SOCIALISTISK ST ANDPUNKT STANDPUNKT

INGEN STØTTE TIL IMPERIALISTISK KRIG! Situationen i Danmark efter terrorangrebene i USA har været præget af de samme forsøg på at skabe en pro-amerikansk hævnstemning, som der har været i mange andre lande. Det er positivt, at folk viser sorg og medfølelse, når tusidner af mennesker bliver slået ihjel, men samtidig må man sætte tingene lidt i perspektiv. Der er endnu aldrig blevet holdt et minuts stilhed for alle de utallige ofre for den amerikanske imperialisme rundt omkring i verden (og hvis det endelig skulle gøres, kunne man vist ikke nøjes med ét minut!).

Reaktionære følger De borgerlige partier og Socialdemokratiet har udtalt deres fulde støtte til alt, hvad det amerikanske militær finder på. “Sig hvad vi skal gøre - vi er med jer hele vejen” var Nyrups ord til præsident Bush.

Socialdemokratiet benyttede lejligheden til at aflyse det meste af kongressen og erstatte den med et fakkeltog, og finansministeren har set sit snit til at kræve “omprioriteringer” på finansloven (hvilket nok kommer til at betyde forringelser) for at betale for øgede sikkerhedsforanstaltninger og beredskab mod terrorisme. Politikere fra mange partier var også hurtigt fremme med tanker om at, nu måtte vi da afskaffe EU-forbeholdet over for militært samarbejde, for ellers kunne vi jo ikke få ram på alle terroristerne, og de vil også prøve at udnytte situationen til at give det amerikanske militær, hvad det vil have på Grønland til det planlagte missilskjold.

NR. 4 NO VEMBER 2001 NOVEMBER

Ingen af disse tiltag vil imidlertid kunne fjerne truslen om terrorisme.

Det øgede beredskab og flere penge til efterretningstjenesten vil i længden blive vendt imod almindelige mennesker, der er utilfredse med tingenes tilstand, og mere militær i den imperialistiske magtblok EU vil ikke mindske modsætningerne i verden. Det kan kun føre til mere berettiget utilfredshed i den tredje verden, og dermed øget grobund for fundamentalistiske ekstremister og gale bombemænd. At love sin fulde støtte til USAs reaktionære alliance “mod terrorisme” er ikke andet end at give grønt lys til USAs forsøg på at opnå endnu mere global dominans.

Racistisk hetz Efter terrorangrebene er den fremmedfjendske retorik blusset yderligere op. En Venstre-talsmand har foreslået at internere 3-4000 muslimer i lejre, og Dansk Folkeparti har sagt, at islam ikke er en religion, men en terrororganisation, og at der ikke kan være nogen civilisationskrig, eftersom der kun er én civilisation, og muslimer ikke er civiliserede.

Der har været adskillige tilfælde af overfald på indvandrere og afbrændinger af kiosker og lignende, men denne den eneste terror, der reelt findes i Danmark, bliver der ikke gjort meget ud af i medierne, og det går åbenbart heller ikke ind under det nye “terrorberedskab”.

Dansk Folkeparti har haft fremgang i meningsmålingerne, fra 10% til 14% i oktober.

Reaktioner på venstrefløjen Socialdemokratiets og fagbevægelsens ledelse bakker klart op om de amerikanske imperialister, og hidtil har der ikke været den store opposition. Kun nogle fagforeninger har meldt sig i anti-krigsbevægelsen - på den første store demonstration mandag efter angrebet var der kun én fagforeningsfane tilstede. Dette må og skal ændre sig. Men den oppiskede krigsstemning har hidtil virket - der er udbredt støtte til amerikanske gengældelseangreb, og Nyrup har aldrig været så populær som nu.

På venstrefløjen ser det mere tåget ud. SF støtter op om USAs angreb, så længe “det kun er militære mål, der angribes” - men det har aldrig været og vil aldrig være tilfældet.

Enhedslisten er kommet med tågede udtalelser om respekt for international ret og en FN-løsning, men det er ingen løsning. FN har sagt god for angrebene, og hvis de ikke gjorde det, ville det alligevel ikke betyde noget: når der er grundlæggende interesser på spil for de imperialistiske magter, er der ingen “lov og ret”, der gælder ud over den rå militære magts. International lov er som al anden lov: den er som et edderkoppespind, hvor de små bliver fanget, mens de store bare vader igennem og river det i stykker. I referatet fra Enhedslistens HB-møde 6/10 2001 kan man læse: “Vi skal besinde os, vi skal ikke bare kaste os ud i demonstration, men hvis angrebet rammer civile, så skal vi naturligvis demonstrere”. Men den periode, vi lever 7

Fakkeldemonstration på Rådhuspladsen i København dagen efter USAs angreb på Afghanistan begyndte.

i, er for alvorlig til tågesnak og fodslæberi - det er nødvendigt med en klar afstandtagen til den imperialistiske krig og enhver form for dansk deltagelse i den.

Opbyg anti-krigsbevægelsen Allerede den aften, de første bomber faldt over Kabul, var der demonstrationer flere steder i landet.

Omkring 300 samledes på Rådhuspladsen i København, og dagen efter var der over 1000 samme sted, og nogle hundreder i de andre større byer. Senere har der været flere demonstrationer i mange byer.

Dette er stadig småt, men en god start f.eks. i forhold til modstanden mod bombningerne i Jugoslavien.

Endnu er der forholdsvis stor opbakning til krigen og regeringens støtte til den, men efterhånden som der kommer flere og flere rapporter om civile ofre, og krigen trækker ud, vil vinden vende. Flere vil se gennem hykleriet og det reaktionære misbrug af terrorangrebene.

8

Der er brug for en stærk antikrigsbevægelse, der vender sig klart imod imperialisternes overgreb i Afghanistan og resten af verden. Det er nødvendigt at smelte den sammen med arbejderbevægelsen og fagforeningerne og gøre det til en reel protest. Man må forklare, hvordan kapitalismens krig hænger uløseligt sammen med kapitalismens krise og hele det kapitalistiske systems generelle forfald over hele verden - dette er hvad marxisterne ser som deres fornemste opgave i denne tid.

Hvad er marxisme?

Læs om marxismens grundidéer.

Bestil pamfletten „Hvad er marxisme“ hos Socialistisk Standpunkt nu!

SK

Kontakt: SOCIALISTISK STANDPUNKT (marxist_dk@hotmail.com) for at få mere information om anti-krigsarbejdet eller for at få tilsendt artikler og dokumenter om krigen.

SOCIALISTISK ST ANDPUNKT STANDPUNKT

Frankensteins monster – hvordan USA skabte Taleban-styret.

Den terrorisme og islamiske fundamentalisme, USA efter 11. september har erklæret krig imod, er dem langt fra ukendt. Den er tværtimod fremelsket og bragt til magten af milliarder af amerikanske dollars og et stort engagement fra CIAs side.

lem 1980 – 1992 har flere end 35.000 islamistiske fundamentalister fra 43 islamiske lande sluttet sig til Mujahedin og modtaget træning i de amerikansk finansierede lejre.

Opbygningen af Mujahedin Afghanistan har traditionelt været hærget af såvel interne borgerkrige mellem de mange forskellige etniske grupper som stormagters kamp om landet. I mange år var landet således en bufferstat mellem det russiske zarstyre og det britisk kontrollerede Indien.

Taleban kommer til magten Efter 14 års blodig borgerkrig tog Mujahedin Kabul. Dette kan dog ikke betegnes som nogen militær sejr, da Sovjetunionen kort forinden har trukket sin militærhjælp ud af landet efter et kompromis med USA og dets allierede. Det russiske bureaukratis forræderi mod det afghanske folk er altså den direkte grund til, at fundamentalismen sejrer og med CIA og ISIs hjælp fjerner de tilkæmpede reformer og rettigheder.

Igennem 1970’erne modtog mange af hærens officerer træning i Sovjetunionen, og i 1978 gennemførte de et statskup med inspiration fra Sovjet. Der blev indført en del progressive uddannelses-, landbrugs- og kønspolitiske reformer.

Sovjetbureaukratiet havde ikke givet tilladelse til dette kup, men senere intervenerede de for at forsvare det stalinistiske territoriums ydergrænser mod islamisk jihad, og i 1979 sætter de tropper ind i Afghanistan.

Som modtræk mod denne etablering af endnu en sovjetisk satellitstat begynder USA efter 1978 at støtte de kontrarevolutionære fundamentalister. Med hjælp fra World Muslim League, Saudi Intelligence Service og den pakistanske efterretningstjeneste ISI oprettes der massevis af træningslejre for Mujahedin, der skulle gennemføre kontrarevolutionen i Afghanistan. I årene melNR. 4 NO VEMBER 2001 NOVEMBER

Én af disse var Osama bin Laden.

Det nye fundamentalistiske styre var meget ustabilt og præget af kampe, og det førte til, at Talebanmilitsen, der har sit udgangspunkt i de amerikansk finansierede ISIlejre, efter mange kampe kunne tage magten i de største byer i Afghanistan under en parole om fred og imod korruption.

Men politikken viser sig snart af en helt anden og aggressiv kaliber.

Allerede da de drog ind i Kabul, efterlod de den henrettede præsident Najibullah hængende til offentlig skue i en lygtepæl med sine afhuggede kønsdele i munden.

Skoler, muséer og biblioteker lukkes, kvinder forbydes at arbejde uden for hjemmet, en række sportsgrene forbydes og mænd forpligtes til at gro langt skæg.

Hvordan forholder det menneskerettighedselskende og humanitært bekymrede USA sig til denne barbariske udvikling? Ikke overraskende ganske passivt, idet de vedbliver med at støtte Talebans aktiviteter for at sikre kontrollen med de vigtige olie- og gasledninger, der er planlagt igennem landet, og som er af stor betydning for den amerikanske energi- og brændstofimport. Efter en periode indser amerikanerne dog, at Taleban ikke evner at besætte hele landet, hvilket bringer olieprojektet i fare og dermed fjerner USA’s incitament til at interesse sig for landets skæbne.

Hermed vågner USA op og foretager i løbet af nul komma fem en total kovending. Støtten til fundamentalisterne ophører, og man bruger nu FN som et redskab til at indføre sanktioner mod styret.

Dette træk straffer endnu engang det fattige afghanske folk, mens Taleban styrkes yderligere.

USAs kovending Den frygtede Osama bin Laden, der startede som en amerikansk sponsoreret oprører mod det stalinistiske regime, bed for alvor hånden af sin tidligere herre, da han stod bag bombningen af de amerikanske ambassader i Østafrika. USA søger at sløre den objektive sandhed ved at påstå, at der har udviklet sig en ny og mere ekstrem fundamentalisme i perioden efter den kolde krigs afslutning, men det, der reelt har ændret sig, er deres egne interesser.

Fortsættes på side 18...

9

Er vi på vej mod en krise?

Den økonomiske situation på verdensplan bliver mere og mere ustabil. En lang række økonomer og politikere giver terrorbombningen af World Trade Center skylden. Dette er forkert. Den kapitalistiske økonomi har de sidste 3 år bevæget sig mod en krise.

Bomber skyld i krise?

Bombningen af World Trade Center førte med det samme til fald på aktiemarkedet. Dollaren faldt, og investorerne flyttede deres investeringer væk fra USA og mod det europæiske marked. Det var et chok for alle, at nogle kunne ramme verdenshistoriens største supermagt lige i dens finansielle hjerte.

Men hvis den amerikanske økonomi virkelig var så stabil som nogle påstår, burde ødelæggelsen af to skyskrabere vel ikke få hele økonomien til at standse. Sagen er den, at den amerikanske økonomi på ingen måde er stabil. I 1998 var en verdenskrise under opsejling. I Danmark kom der underskud på betalingsbalancen, statens indtægter faldt, aktierne gik ned og det samme fandt sted i resten af Europa. Rusland var på det tidspunkt i dyb krise og havde siden stalinismen fald oplevet et fald i bruttonationalproduktet (BNP) på over 40 %! Asien oplevede det ene kollaps efter det andet især i Thailand og Indonesien. I Latinamerika var situationen også mere end kritisk.

Men den verdensomspændene nedgang i økonomien blev afværget. Af hvad? Af de amerikanske forbrugeres efterspørgsel. De samme økonomer, som i starten af 90erne havde kaldt Japan for det asiatiske mirakel og tydeligt havde 10

“bevist”, at det var lokomotivet i en hel ny periode i den kapitalistiske økonomi, talte nu om, at USA var dette lokomotiv. Men dette lokomotiv er ved at løbe tør for kul!

Amerikansk økonomi er på ingen måde stabil, sund eller noget der ligner. I virkeligheden baserer den sig på kredit, spekulation og udvikling af serviceerhverv i stedet for industri. I realiteten har den amerikanske industri været udsat for et kollaps. Fremstillingssektoren har mistet 785.000 arbejdspladser. Og det er fremstillingssektoren, der er den mest betydelige sektor til at frembringe reel værdi. Har man bygget et skib eller et hus, repræsenterer det en mere eller mindre fast form for værdi, hvorimod en aktie når alt kommer til alt bare er et stykke papir. Men i USA er fremstillingssektoren i tilbagegang mens servicesektoren er i fremgang. Men man kan ikke bygge en økonomi på at sælge service til hinanden. Den vil under alle omstændigheder være utrolig sårbar overfor økonomiske udsving.

“Ny Økonomi” på glatis IT-økonomien er af flere økonomer blevet udråbt til den nye lykkelige periode i kapitalistisk økonomi, hvor opsvinget vil vare for evigt. NASDAQ-indekset (ITaktier) steg og steg, og unge ITfreaks med en god idé kunne på få uger se sig som multi-millionærer.

Der var ingen (udover marxisterne), der slog alarm over, at ITfirmaer, der aldrig nogensinde havde vist et overskud eller i nogle tilfælde kørte med underskud, kunne

have en aktieværdi, der var hundrede gange højere end firmaets egen værdi. Rent faktisk gik Pia Gjellerup, som på papiret er en del af arbejderbevægelsen i 1999 ud og opfordrede lønmodtagere til at spekulere i aktier og ikke mindst IT-aktier, som jo steg og steg. Forhåbentlig har de danske arbejdere ikke lyttet efter, for ellers er deres opsparinger forsvundet med to tredjedele. Så meget er NASDAQ faldet siden starten af 2000. Man kunne tro, at Pia Gjellerup så ville blive smidt ud af regeringen, puttet i fængsel eller lignende, men i stedet er hun nu finansminister!

I USA har flere små investorer, som har fulgt lige så “gode” råd fra “eksperter” og “rådgivere” kræ-vet erstatning for at være blevet vildledt. Men dommerne har er-klæret, at spekulation er en risikabel affære, og disse arbejdere, som er blevet lovet guld og grønne skove, kan nu se deres livsopsparing reduceret til et stykke papir! Velkommen til den virkelige kapitalisme!

De amerikanske forbrugere har været en af drivkræfterne i verdensøkonomien! Dette er der sådan set ikke noget underligt i og dog. Karl Marx og Friedrich Engels gjorde i fuld overensstemmelse med hinanden klart, at det er overproduktion, der er grundlaget for de evigt tilbagevendende kriser i den kapitalistiske økonomi. Med andre ord er problemet i den kapitalistiske økonomi den værdi, som arbejderne skaber, men som de ikke får udbetalt i løn, fordi den istedet bliver stjålet af kapitalisten som profit. Da arbejderklassen får en

SOCIALISTISK ST ANDPUNKT STANDPUNKT

løn lavere end den værdi, de har skabt, kan de jo så ikke købe disse varer tilbage igen. Investerer kapitalisterne deres overskud i nye fabrikker og maskiner vil kapitalismen blomstre og hele tiden udvikle sig selv. Men kapitalisterne investerer kun hvis de kan blive garanteret profit. I øjeblikket får de større profit ved at investere i aktier – så det gør de. Det er blandt andet derfor, der ikke bliver bygget private lejeboliger i Danmark, da entreprenørerne ikke får profit nok ud af dette.

Opsving baseret på lån I USA er en stor del af forbruget baseret på, at forbrugerne låner penge. Rent faktisk er 22 % af forbruget baseret på kredit. Med andre ord køber folk ting for penge, de ikke har. Dette er ikke noget godt tegn. Hvis forbruget steg, fordi folk fik flere penge, som de havde tjent ved rigtigt arbejde, var det noget andet. En økonomi, der delvist er baseret på kredit, vil være utrolig sårbar. Hvis disse folk nu ikke kan betale deres lån tilbage, så er der nogle, der har givet penge ud uden at få noget for dem. Hvis de nu så ikke kan betale deres lån tilbage er der nogle andre der får problemer – de skal måske så fyre nogle ansatte, som så ikke kan betale deres lån tilbage, og så kører rouletten. Karl Marx kaldte den kapitalistiske økonomi for rent anarki – den økonomiske situation i 2001 er et bevis på, hvor sandt det er.

Bombningen af World Trade Center og tæppebombningen af Afghanistan finder sted i en yderst ustabil økonomisk situation. Nervøse spekulanter er blevet endnu mere nervøse, og de amerikanske forbrugere er blevet lidt mere påNR. 4 NO VEMBER 2001 NOVEMBER

Nervøs stemning blandt børsmæglere på Wall Street på den første åbningsdag efter terrorangrebet.

passelige. Inden bombningen var alle tegn på en kommende krise blevet mere og mere tydelige, og denne udvikling er blevet forstærket af krigen mod Afghanistan.

sagde: der er gået for meget gulerodsdyrkning og Fjällräven i Enhedslisten – og han har absolut ret.

Men højredrejningen er en blindgyde.

Velfærden angribes Den lykkelige kapitalisme findes!

Men den er forbeholdt de få gigantiske kapitalister, der bruger alle kneb for at dominere deres konkurrenter. Opsving eller krise har verdens arbejdere oplevet et frontal angreb på deres rettigheder. Den danske offentlige sektor er ved at blive presset tilbage til halvtredserne, og det samme finder sted over hele verden. Den 3. verden er udsat for ekstrem udbytning af den vestlige verdens kapitalister, som blokere al udvikling af denne del af verden. På arbejdspladserne spørger folk sig selv, hvor langt tid dette kan blive ved. Hvor lang tid vil de øge arbejdsbyrderne? Med en krise under opbygning er svaret klart. Indtil at den kapitalistiske økonomi bliver erstattet af en international demokratisk socialistisk planlagt økonomi.

Den eneste vej frem er kampen for at få arbejderbevægelsen tilbage til arbejderne. Kampen for en arbejderpolitik og kampen for et socialistisk program. Human kapitalisme er utopi. Fremtiden vil være evige angreb på arbejderklassens rettigheder. Ledelsen for fagbevægelsen og arbejderpartierne har ikke gjort andet end at bremse arbejderne og mane dem til ro og besindighed. Det er som at forklare en, der konstant bliver pisket, at personen skal slappe af og vente på, at et udvalg har holdt et møde.

Der er ingen forbindelse mellem toppen af arbejderbevægelsen og bunden.

Siden starten af 80erne er velfærdssamfundet blevet forringet år efter år. Og denne udvikling har især fundet sted med Socialdemokratiet ved magten. SF og Enhedslisten har ikke kunnet fremstå som noget alternativ og derfor er højredrejningen en realitet. En arbejder

Der er ingen let vej frem. Arbejderne må selv tilbageerobre deres organisationer til et socialistisk program, for kun ved arbejderklassens overtagelse af produktionsmidlerne vil der kunne skabes et samfund, som bygger på flertallets interesser i stedet for som nu på et fåtals ubarmhjertige jagt på profit.

BL 11

Arbejderbevægelsens historie del 3

Bevægelsen vinder frem Efter slaget på fælleden (se sidste nummer) var den tidlige danske arbejderbevægelse havnet i et tomrum. De tre ledere Louis Pio, Poul Geleff og Harald Brix var alle blevet arresteret af den danske stat.

Internationalen blev erklæret for en ulovlig forening og dermed opløst ved lov. Den danske stat var officielt demokratisk. Men i virkelighedens verden var det overklassen af godsejere og kapitalisters instrument til at styre landet, som de ville. Det værste de kunne forestille sig var, at revolutionære skulle få ro til at organisere arbejdere i by og land. Alle deres rigdomme beroede jo på, at de frit kunne udnytte disses arbejdskraft. Derfor havde de ingen skrupler ved at tilsidesætte ytringsfrihed og organisationsfrihed.

Ny ledelse Men til trods for deres hårde angreb på den danske sektion af den Internationale Arbejder Association (1. Internationale) var der med avisen Socialisten og den begyndende organisering af arbejderne startet en bevægelse, som overalt voksede sig større og større. I perioden kort efter forbuddet mod Internationlen dannedes der i København 40 fagforeninger og 80 i resten af landet. Blandt de første var Murerne, Tobaksarbejderne, Typograferne, Bygningssnedkerne, Væverne, Skrædderne, Blikkenslagerne, Malerne, Gørtlerne, Skomagerne, Smedene, Arbejdsmændene, Formerne, Tømrerne, Bryggeriarbejderne, Sadelmagerne og Drejerne. Disse dannede i 1874 Fagforeningernes Centralbestyrelse, der udgjorde bevægelsens ledelse, mens Pio, Geleff og Brix 12

var i fængsel. De holdt også liv i Socialisten, som siden maj 1874 kom til at hedde Social-Demokraten.

I 1875 kom Pio, Geleff og Brix ud af fængslet efter tre år i isolation på vand og brød. Dette havde tæret hårdt på alle tre. I juni 1876 afholdt Fagforeningernes Centralbestyrelse deres årlige kongres i Gimle på Frederiksberg. Her havde man et opgør med den tidligere meget centralistiske opbygning omkring “Stormesteren” (Pio) og valgte i stedet en 9-personers bestyrelse.

Louis Pio.

Gothaprogrammet og Marx Samtidig valgte man også et program, der var næsten afskrevet af det tyske broderpartis program (Gothaprogrammet). Dette var stærkt inspireret af Lasalle, som Karl Marx og Friedrich Engels var stærkt uenige med. Lasalle ville nedtone kampen for et socialistisk samfund og i stedet lade arbejderne oprette deres egne virksomheder, som skulle konkurrere mod kapitalisterne. Samtidig nedtonede

Lasalle også kampen mod godsejerne. Karl Marx skrev i “Kritik af Gothaprogrammet” en grundlæggende kritik af programmet, som manglede en videnskabelig analyse af samfundsøkonomien, historien og klassekampen, men i stedet bestod af en masse urigtige og forvirrede påstande. Gothaprogrammet var et af de første skridt væk fra den revolutionære linje, Marx og Engels stod for. Det er meget sjovt i dag at høre folk, der påstår at Marx og Engells som ældre gik væk fra alle deres revolutionære ideer. Disse folk påstår, at Marx aldrig havde tænkt på at nogle skulle virkeliggøre hans ideer. Læser man Gothaprogrammet (og alt andet Marx og Engels har skrevet) vil man kunne se, at de absolut kæmpede for, at arbejderbevægelsen skulle bygge på et program, der gik ind for en international socialistisk revolution.

Pio stikker af Pio, Geleff og Brix var blevet kørt lidt ud på et sidespor. Omkring julen i 1876 lykkedes det politiet at presse Pio og Geleff til at rejse til USA. Man havde forklaret Pio, at man ville fængsle ham igen, og at han ikke skulle regne med at komme ud med livet i behold. Samtidig havde kapitalisterne fra Burmeister og Wain og Rubens Bomuldsspinderier givet i alt 20.000 kr., som Pio ville få, hvis han forlod Danmark.

Med udsigt til endnu et langt fængselsophold, der kunne koste ham livet, samtidig med at hans rolle i arbejderbevægelsen var blevet formindsket, tog Pio til sidst imod tilbuddet og det samme

SOCIALISTISK ST ANDPUNKT STANDPUNKT

gjorde Geleff. Dette blev set som et stort forræderi af de fleste arbejdere.

Brix bryder med Social-Demokraten Harald Brix var igen kommet i fængsel på grund af majestætsfornærmelse i hans satiriske blad Ravnen. Han blev løsladt igen i 1881 og ville tilbage på sin gamle post som redaktør (på papiret var han stadig medejer) af avisen, der som nævnt nu hed Social-Demokraten. Men i de 10 år efter slaget på Fælleden var der sket en højredrejning væk fra den revolutionære kamp og mod den umiddelbare kamp for bedre vilkår på de forskellige arbejdspladser. Man ville derfor ikke bare lade Harald Brix komme tilbage. Dette førte til et brud, og Brix dannede gruppen de Socialrevolutionære og udgav bladet “Herolden”, som hurtigt fik samme oplag som Social-Demokraten. Bladet sagde blandt andet: “Vi hader den moderne stat, som ved at lappe på den gamle samfundsopbygnings ormædte planker søger at opretholde dens forbandede konstruktion. Vi tror ikke, at nogen virkelig forbedring af denne er mulig, derfor tilstræber vi dens sammenstyrtning for at rejse et nyt og frit samfund, hvor alle arbejder efter evne og får sine legemlige og åndelige fornødenheder tilfredsstillet.” Harald Brix døde desværre kort tid efter af følger fra sit lange fængselsophold.

Kampen for de daglige krav Fænomenet med kun at kæmpe for de daglige krav og tilsidesætte kampen for en omvendelse af samfundet var ikke kun noget, der fandt sted i Danmark. Det samme skete over hele jorden. I Rusland førte de revolutionære en hård NR. 4 NO VEMBER 2001 NOVEMBER

kamp mod “økonomisterne”, der kun ville kæmpe imod den enkelte arbejdsgiver i stedet for hele den kapitalistiske stat. Lenins bog “Hvad der bør gøres” er en analyse og en kritik af deres manglende socialistiskle perspektiv.

Harald Brix.

Marxister er klar over, at den daglige kamp alene ikke vil kunne sikre arbejderklassen en ordentlig tilværelse. De forbedringer man kan kæmpe igennem (og som marxister støtter fuldt ud) vil blive taget tilbage igen, lige så snart arbejderbevægelsen er svag. I 1880erne mente mange, at man ikke havde råd til at vente på en socialistisk revolution, men at man her og nu måtte have forbedret de utrolig dårlige leveforhold. Kampen for små reformer virkede mere realistisk, da man kunne se at den rent faktisk gav små fremskridt.

Socialdemokratiet bliver selvstændigt I 1878 besluttede man at dele bevægelsen op i fagforeninger og i et parti. Dette skete blandt andet for at få de arbejdere, der ikke anså sig

selv som socialister til at gå med i fagforeningerne og på den måde styrke disse. Samtidig mente man, at det var nødvendigt at etablere Socialdemokratiet som egentligt parti. Desværre valgte den nye ledelse af Socialdemokratiet, skrædder Peter Holm, skomager Christen Hørdum og snedker C.C. Andersen, at nedtone de socialistiske idéer og i stedet lave „realistiske“ krav og „praktisk reformarbejde“.

Man opbyggede Folkets Hus i Rømersgade (det nuværende Arbejdermuseum) og satsede i stor grad på avisen Social-Demokraten. Dette var en stor succes – fra 1881 til 1885 voksede oplaget fra 2.500 til 20.000, og i 1919 var det et af nordens største dagblade med at oplag på over 50.000! I 1884 fik man valgt Peter Holm og Christen Hørdum ind i rigsdagen, hvilket var en stor begivenhed. Det var også i denne periode, at de første nationale fagforbund dannedes og i 1886 dannedes De Samvirkende Fagforeninger. Overalt voksede fagforeningerne både i medlemstal og i nye afdelinger.

Læs videre i næste nummer af SOCIALISTISK STANDPUNKT om storlockouten i 1899.

BL

På grund af den ekstra dækning af terrorangrebene og krigen i Afghanistan måtte dette nummers udgave af Arbejdspladsen Har Ordet desværre udgå. Men vi er tilbage i næste nummer.

13

LEON TROTSKIJ - HANS LIV OG VÆRK, del 2 Dette er anden og sidste del af en artikel om Leo Trotskij. I første del fortaltes der om Trotskijs store rolle i revolutionen i 1905, om teorien om den permanente revolution og om Trotskijs og Lenins forhold til hinanden før og efter første verdenskrig og endelig om Oktoberrevolutionen. Trotskij spillede en enorm rolle i revolutionen og i den efterfølgende kamp for at befæste og sikre den unge arbejderstat imod fjenderne.

Den Kommunistiske Internationale Fra 1920 koncentrerer Trotskij sig om den økonomiske genopbygning, bl.a. i forbindelse med genoprettelsen af det ødelagte jernbanevæsen. Både Lenin og Trotskij arbejder i denne periode hårdt for at fremskynde den internationale revolution. I årene efter Oktoberrevolutionen kommer det også til adskillige revolutionsforsøg i forskellige lande, men overalt lykkes det de reformistiske ledere af arbejderpartierne at afspore kampene. De ægte marxister er overalt for få og for uerfarne til at udnytte situationen positivt som i Rusland.

I 1919 bliver den kommunistiske Tredje Internationale stiftet i Moskva som redskab til at kæmpe for revolutionen i hele verden. Den vokser i løbet af få år til en magtfuld verdensomspændende revolutionær kraft med kommunistiske massepartier i mange lande.

Trotskij skriver mange af Inter14

nationalens manifester og resolutioner i denne tid.

Men håbet om vellykkede revolutioner i andre lande, først og fremmest mere fremskredne industrialiserede lande, opfyldes ikke.

Bureaukratiets og stalinismens fremkomst Revolutionen blev altså isoleret i ét land, og det tilmed et land, der var langt tilbagestående i sin økonomiske udvikling. Samtidig var den russiske arbejderklasse totalt udmattet, og mange var døde, efter krig, borgerkrig og hungersnød. Disse problemer ville man kunne have overkommet forholdsvis hurtigt og have påbegyndt en sund udvikling i retning af socialisme, hvis revolutionen var blevet spredt og havde ført til dannelsen af arbejderstater i andre og mere industrialiserede lande som f.eks. Tyskland, men isolationen skabte betingelserne for en uheldig udvikling. De embedsmænd, fagfolk og specialister, som der var hårdt brug for, kunne ikke rekrutteres blandt de russiske arbejdere - de havde travlt med at opbygge den ødelagte industri, og i et tilbagestående land som Rusland var uddannelsesniveuaet ikke højt nok, der var masser af analfabeter osv. Det skabte grundlag for en stadig strøm af karrierefolk, der måske havde været imod revolutionen eller havde været embedsmænd i zartiden, der kom ind i Partiet og statsapparatet og fik mere og mere indflydelse.

Sovjetstaten, der til at begynde

med havde været den mest demokratiske stat på jorden, blev langsomt men sikkert ændret.

Lenin selv opfatter denne tendens i de sidste år af sit liv og må indse, at det ikke er kommunisterne, der styrer statsapparatet, men det vældige statsapparat, der styrer kommunisterne. Under disse omstændigheder begynder Josef Stalins opstigen fra relativ ubetydelighed til diktator, der kynisk og hensynsløst driver magtpolitik og lader sine modstandere udrydde.

Stalin har aldrig udmærket sig ved nogen teoretiske bidrag til marxismen - hans færdigheder lå i forbindelse med statsapparatet. Han udnytter sin position til at samle folk omrking sig, der nikker og siger ja til alt. Trotskij bliver mere og mere isoleret, og efter Lenins død i 1924 vender Stalin sig klart fra Lenins politik og forkynder opbygningen af “socialisme i ét land” - en parodi på al marxistisk tankegang. Dermed begynder også forfaldet i den kommunistiske Internationale, der udvikler sig til det stalinistiske bureaukratis forlængede arm.

Forfølgelser Trotskij viser sig hurtigt at være den største fare for bureaukratiet: han holder fat i marxismen og Lenins og Oktoberrevolutionens idéer. Han står fast på internationalismens grund, og arbejder for en tilbagevenden til ægte arbejderdemokrati. Så Stalin får ham fjernet fra hans poster, og de “røde professorer” begynder at skrive

SOCIALISTISK ST ANDPUNKT STANDPUNKT

Trotskijs navn ud af historiebøgerne. Gamle meningsforskelle mellem Lenin og Trotskij bliver pustet op - men det bliver ikke ved det. Titusinder af gamle bolsjevikker og tilhængere af Trotskijs venstreopposition bliver fjernet fra Partiet, sendt til Sibirien og tilsidst henrettet. Bureaukratiets sejr kulminerer under de berygtede Moskvaprocesser i 1936-39, hvor de gamle bolsjevikker, deriblandt Trotskij bliver anklaget for kontrarevolutionær aktivitet, sabotage, mord og samarbejde med fascismen.

I 1940 var det kun Stalin, der var tilbage ud af dem, der var med i Lenins centralkomité fra 1917 resten var blevet udryddet af Stalin på den ene eller anden måde. Alt der kunne minde om Oktoberrevolutionens sande grundlag og de dybt demokratiske og internationalistiske traditioner, den havde, skulle udryddes. Trotskij selv bliver i 1928 sendt i eksil til Alma Ata ved den mongolske grænse, og i 1929 bliver han udvist til Tyrkiet.

Selv i Stalins lejre og fængsler stod dem der støttede Trotskij fast.

Trotskijsterne opretholdt deres organisering og disciplin under de ekstremt vanskelige forhold. De prøvede at følge med i hvad der skete internationalt, de organiserede møder og marxistiske diskussionsgrupper, og de kæmpede for at forsvare deres rettigheder. De organiserede endda demonstrationer og sultestrejker, som for eksempel strejken i Pekhoralejrene, som varede i 136 dage i 1936. Den strejke sejrede, og de fik deres krav opfyldt, men fangernes triumf var kort. Snart nåede de stalinistiske bødlers vanvid nye højder. Fangernes allerede beskedne rationer blev skåret ned til kun NR. 4 NO VEMBER 2001 NOVEMBER

Leon Trotskij.

400 gram brød om dagen, og efterretningstjenesten bevæbnede almindelige fanger med køller og hidsede dem op imod trotskijsterne. Antallet af nedskydninger øgedes. Stalin havde besluttet sig for sin “Endlösung”. Hen imod slutningen af marts 1938 blev trotskijsterne sendt ud af Vorkutalejren i grupper på 25 ud på de øde frosne vidder - og der blev de overladt til døden. I månedsvis fortsatte nedskydningen af andre.

De stalinistiske slagtere gjorde deres arbejde og myrdede mænd, kvinder og børn over tolv år. Ingen blev skånet.

Hver eller hver anden dag blev tredive-fyrre mennesker kaldt ud, og over højtalere kunne man høre: “For kontrarevolutionær agitation, sabotage, arbejdsvægring og flugtforsøg, er følgende blevet henrettet…”. Sådan har et øjenvidne fra lejrene forklaret, og han kunne også berette, hvordan en større gruppe oppositionsfolk på måske hundrede personer, hvoraf de fleste var trotskijster, engang blev ført ud for at blive skudt ned.

Mens de marcherede afsted sang de Internationalen, og hundreder af stemmer sang med fra de forskellige fangehytter.

Trotskijs analyse Trotskij forsøger i resten af sin levetid at følge og analysere udviklingen i Sovjetunionen og at samle de æget socialistiske kræfter omkring sig. Han taler i 1932 i København for en forsamling af socialdemokratiske studerende, fra 1933 til 37 skubbes han frem og tilbage mellem forskellige lande, Frankrig og Norge, og fra 1937 lever han i Mexico. Han skriver i disse år talrige bøger og mindre skrifter- først og fremmest “Revolutionen Forrådt”, der er en analyse af udviklingen i Sovjet og bureaukratiets og diktaturets fremkomst. Han forsvarer Oktoberrevolutionen og Sovjetstatens grundlag planøkonomien og beskriver de store fremskridt, den har skabt, men viser samtidig, hvordan bureaukratiet, der udviklede sig i det isolerede, tilbagestående land, er blevet en snylter på planøkonomien og forhindrer en positiv udvikling i retning af ægte demokratisk socialisme.

Bureaukratiet ønsker at bevare de eksisterende forhold - d.v.s. en planøkonomi under deres bureaukratiske kontrol, hvad Trotskij kaldte en degenereret arbejderstat.

De ønsker ikke en udvikling af ægte arbejderdemokrati, for så ville de miste deres magt, og de ønsker heller ikke en tilbagevenden til kapitalisme, for så ville de ikke kunne snylte på planøkonomien. Derfor modarbejder de gennem Internationalen alle forsøg på revolutioner rundt omkring i verden for ikke at forskubbe magtbalancen uden deres kontrol. Troskjis svar på problemerne er en politisk revolution i Sovjetunionen, der kan styrte de stalinistiske bureaukrater og indføre arbejderklassens egen demokratiske ledelse og kontrol 15

over økonomi og samfund. Det ville give genlyd i andre lande og inspirere til revolutioner dér, så det internationale grundlag kunne skabes for en sund udvikling med demokratiske arbejderstater, der fuldt ud kunne udnytte planøkonomiens enorme potentialer. Sker dette ikke, vil bureaukratiet til sidst blive nødt til at gennemføre kontrarevolutionen fuldt ud og arbejde for genindførsel af kapitalismen.

Trotskij skrev i Revolutionen Forrådt i 1936: “Det nuværende bureaukratiske diktaturs fald vil, hvis det ikke erstattes af et nyt socialistisk styre, betyde en tilbagevenden til kapitalistiske forhold med en katastrofal nedgang i industri og kultur til følge” - et perspektiv, der er blevet bekræftet fuldt ud af de sidste 10-15 års udvikling.

nistisk agent at snigmyrde Trotskij i hans eget hus i en forstad til Mexico City.

Men helt til sin sidste dag beholdt Trotskij sin revolutionære optimisme. I sit testamente skriver han få måneder før sin død: “Min tro på en kommunistisk fremtid er i dag endnu stærkere end i min ungdom…. Livet er skønt. Må de kommende generationer rense det for al ondskab, undertrykkelse og vold og nyde det fuldt ud.”

Læs om udviklingen i Rusland - fra revolution til kontrarevolution.

Køb Ted Grants bog om stalinsimens fremkomst og udviklingen i Rusland: Russia, from revolution to counter-revolution Bestil den på: marxist_dk@hotmail.com

SK

Revolutionær optimisme Da den Kommunistiske Internationale i 1933 nægter at drage de nødvendige konklusioner af den tyske (og verdens) arbejderklasses nederlag til fascismen og ligefrem kalder det en sejr, indser Trotskij, at denne Internationale ikke længere kan bringes tilbage til Lenins linje, og at der er brug for en ny Internationale, der kan samle de revolutionære socialistiske kræfter på verdensplan. Det munder ud i dannelsen af Fjerde Internationale i 1938 (der dog senere efter Trotskijs død uden Trotskijs ledelse og under pres fra kapitalismens lange efterkrigsopsving og den stalinistiske magtfaktor udarter sig i forskellige retninger - en kommende artikel i Socialistisk Standpunkt vil komme mere ind på Fjerde Internationale og dens historie).

Trotskij som leder af den Røde Hær.

Efter flere andre forsøg lykkes det den 20. august 1940 for en stali16

SOCIALISTISK ST ANDPUNKT STANDPUNKT

ELEVER I KAMP! Den 11. september demonstrerede omkring 6.000 handelsskoleelever fra det meste af landet på Christiansborg Slotsplads imod de dårlige forhold på deres skoler. Halvanden uge før havde gymnasieeleverne strejket og gennemført forskellige protestaktioner over hele landet.

Forholdene på landets handelsskoler er dybt kritisable.

Handelsskolerne har rekordstore underskud og skal spare - derfor startede 80% af klasserne i år med en klassekvotient på over 28 elever.

Der er eksempler på klasser med over 39 elever i! Det skaber selvsagt pladsproblemer, skader koncentrationen, øger frafaldet, giver mindre tid til hver elev og er i det hele taget en trussel mod den uddannelse, eleverne får. Samtidig har flere skoler af sparehensyn indført lærerfri undervisning, eller de sætter én lærer til at undervise flere hold på samme tid.

Det er en situation, der ikke kan tolereres.

Enhed imod angrebene Den 30. august blokerede eleverne fra de almene gymnasier deres skoler og demonstrerede i protest mod den øgede klassekvotient, som også findes på deres område.

Forholdene er værst på handelsskolerne, men det ville være en stor fejl at betragte gymnasieeleverne som “forkælede” eller “pivede”, som det er blevet gjort i dele af pressen.

Handelsskoleelever og gymnasieelever må stå sammen og gå i fælles kamp for flere ressourcer til uddannelserne og et lovmæssigt fastsat loft på højst 24 elever i en klasse. Løsningen er ikke bare, at handelsskoleelevernes forhold kommer op på gymnasieelevernes niveau, for det er slet ikke godt nok. Forholdene for alle elever og studerende må have et ordentligt hak opad til et ensartet og ordentligt niveau.

Unge i hele uddannelsessystemet bliver ramt af nedskæringer og be-

sparelser. Hvis vi skal bekæmpe problemerne, nytter det ikke noget at isolere os fra hinanden. Handelsskoleelevernes og gymnasieelevernes organisationer må sammen med andre elev- og studenterorganisationer - organisere en fortsat protest imod de dårlige forhold og for, at arbejdsmiljøloven også skal gælde for folk under uddannelse.

Vi må kræve, at Socialdemokratiet sætter sig i spidsen for lovmæssigt at fastlægge et loft for klassekvotienten på 24, og i det hele taget afsætter ressourcer og kræfter til at sikre alle elever og studerende ordentlige forhold.

Det kræver penge, men vi accepterer ikke, at disse findes ved nedskæringer på de arbejdsløse, på ulandsbistanden eller nogen som helst andre steder. Vi accepterer ikke et samfund, der ikke kan klare sig uden nedskæringer og forringelser.

SK

Handelsskoleelever til demonstration foran Christiansborg.

NR. 4 NO VEMBER 2001 NOVEMBER

17

Fortsat fra side 9...

Efter Sovjetunionens - og dermed den bipolære verdensordens - sammenbrud, mistede USA delvist interessen for og fuldstændigt kontrollen med de kontrarevolutionære islamiske fundamentalister, der blev vrede over den ophørte økonomiske støtte. Endvidere har USA’s tilstedeværelse i Irak frem-

provokeret en splittelse mellem de mere moderate pro-amerikanske arabere og de ekstreme fundamentalister. Optrækningen af fronterne og den medfølgende radikalisering førte til at The International Islamic Front den 23/2 1998 udgav et manifest, hvori der blev erklæret jihad mod USA og fastslået, at det var enhver muslims pligt at dræbe amerikanere.

PÅ SPIDSEN - PÅ SPIDSEN - PÅ SPIDSEN - PÅ SPIDSEN I disse urolige tider er det vigtigt at arbejde for fred og forståelse mellem kulturer. Uheldige misforståelser kulturerne imellem bør helst også undgås.

I den seneste tid har der været nogle fornuftige bud på hvordan disse forhold kan løses. Blandt andet er Den Danske Forening kommet med det tolerante og glædelige budskab, at børn skal “lære at respektere muslimer”.

Derfor vil foreningen gerne agere “slik-onkler” for en dag i landets børnehaver, hvor børnene via dukketeatret “Søren (Krarups?)

Sorte Samvittighed” skal lære, “at muslimer skal ud af landet”.

Og busselskabet Connex har sagt, at der skal tales dansk i chaufførernes skur, da man med rette påpeger, at der nemt kan opstå misforståelser, hvis der bliver sagt noget på for eksempel arabisk.

Man kunne måske have mistanke om evt. trusler, og man henviser klogt til terroren mod USA for at vise, hvad arabisk tale kan føre med sig.

Her På Spidsen er vi sandelig glade for, at det ikke er alle, der er faldet for den omsiggribende krigspropaganda, men at der stadig findes modige og idealistiske “slik-onkler” her i landet, der kan sikre freden og tolerancen blandt kulturerne!

SJ

STØT SOCIALISTISK STANDPUNKT! I en tid med øget arbejdspres, gentagne privatiseringer, dårlig sikkerhed og truende krise er det altafgørende med et modsvar. Arbejderbevægelsens ledelse har afskrevet socialisme og klassekamp og mener, at arbejderne tålmodig skal lægge ryg til det øgede pres. SOCIALISTISK STANDPUNKT kæmper for at genoplive arbejderbevægelsens kamptraditioner. Udgivelsen af denne avis beror udelukkende på frivillig indsats fra arbejdere og unge. Vi behøver derfor din hjælp til at samle ind til en kopimaskine, for den er dyr.

Så giv et bidrag på SOCIALISTISK STANDPUNKTs gironr.: 60 03 53 26 18

USAs regering og militær kan altså drages direkte til ansvar for det styre, der i årevis har undertrykt det afghanske folk og bla. har offentlige henrettelse af kvinder, etniske udrensninger og terroraktioner på samvittigheden. Den aktuelle krig er derfor heller ikke en kamp mod islamisk terrorisme.

Så længe Mujahedin og Taleban var på USA’s side, var der ingen fordømmelse af hverken jihad eller de terroristiske metoder. Det, det imperialistiskeUSA til enhver tid kæmper for, er ene og alene opretholdelsen af den kapitalistiske verdensorden med dem selv som dominerende magt.

SR

KLIK IND PÅ WWW.MARXIST.COM Der kan du finde artikler og baggrundsdokumenter om marxistisk teori, begivenheder fra arbejderbevægelsens historie og aktuelle nyheder af interesse for aktive i arbejderbevægelsen.

Engelsksproget.

[ ] Jeg vil høre mere om SOCIALISTISK STANDPUNKT ! [ ] Jeg vil abonnere på SOCIALISTISK STANDPUNKT ! (4 nr. 40,-, støtte 80,- ) Navn: ____________________________ Adresse:___________________________ __________________________________ Sendes til: SOCIALISTISK STANDPUNKT, Poste Restante Nørrebrogade 10., 2200 Kbh. N. SOCIALISTISK ST ANDPUNKT STANDPUNKT

Hvem vi er og hvad vi står for SOCIALISTISK STANDPUNKT udgives af en gruppe marxistiske arbejdere og unge, der er aktive i arbejderbevægelsen. Vi mener, at kapitalismen ikke længere kan tilbyde andet end nedskæringer, øget arbejdspres, massearbejdsløshed og fattigdom.

Derfor må det kapitalistiske system fjernes og erstattes af en socialistisk planlægning af produktionen, hvilket vil sige, at arbejderklassen overtager de største virksomheder, bankerne, forsikringsselskaberne osv. og kontrollerer og styrer det hele demokratisk efter behov og ikke som nu efter kapitalisternes jagt på profit. Vi støtter den danske arbejderklasses kamp som en del af den internationale arbejderklasses kamp.

SOCIALISTISK STANDPUNKT deltager i den daglige kamp og støtter de krav, der stilles på arbejdspladserne, som f.eks.: - National minimumsløn på 100 kr. i timen, gældende for alle inklusiv lærlinge, arbejdsløse og studerende.

- Genindførelse af dyrtidsreguleringen samt fuld dagpengeregulering, så inflationen ikke udhuler lønnen.

- Stop for alle afgifter og skatter, der udhuler arbejdernes lønninger. For et ordentligt, solidarisk skattesystem, der tilgodeser arbejderklassen og beskatter kapitalisterne.

- 30 timers arbejdsuge med fuld løn- og personalekompensation, det er den eneste vej væk fra arbejdsløsheden.

- Lige løn for lige arbejde – ingen diskriminering p.g.a. køn, race o.s.v.

- Afskaffelse af bodssystemet – ingen indgreb i strejke- og aktionsretten.

- Strejke- og aktionsret til lærlinge, funktionærer og alle andre arbejdere.

- Ægte demokrati i arbejderbevægelsen. Ingen privilegier til vores ledere – arbejderledere på arbejderløn.

- Fjernelse af alle nedskæringer på velfærden. Kamp imod alle forsøg på yderligere afmontering af velfærdssamfundet.

- Nej til nedskæringer og privatiseringer i den offentlige sektor: udbyg den offentlige sektor med flere midler og mere personale, under de ansatte og brugernes egen demokratiske ledelse og kontrol.

- Ordentlige og betalelige boliger til alle.

- Fri adgang til ordentlig uddannelse for alle og de økonomiske muligheder for det.

Hvis arbejderbevægelsen satte alle sine kræfter ind og kæmpede for disse krav, ville det være muligt at kæmpe dem igennem. Men ledelsen for Socialdemokratiet og fagbevægelsen undskylder den manglende kamp med, at kapitalisterne aldrig vil gå med til at opfylde kravene. Til det er marxisternes svar klart: Har kapitalisterne ikke vilje til at sikre en ordentlig tilværelse for arbejderne og ungdommen, har arbejderklassen ikke råd til kapitalismen.

Det økonomiske opsving har ikke bragt forbedringer for arbejderklassen, og nu er kapitalismen igen ved at gå ind i en krise. Den eneste vej frem er derfor at fjerne det kapitalistiske system ved, at arbejderklassen overtager produktionsmidlerne og sætter dem under deres egen ledelse og kontrol. Dette er løsningen på arbejderklassens og ungdommens problemer, og det er hvad Socialdemokratiet og fagbevægelsen burde kæmpe for.

Vi opfordrer derfor alle arbejdere og unge til at gå med i SOCIALISTISK STANDPUNKTs kamp for at vinde arbejderbevægelsen tilbage på et socialistisk program.

NR. 4 NO VEMBER 2001 NOVEMBER

19

SOCIALISTISK ST ANDPUNKT STANDPUNKT SOCIALISTISK ST ANDPUNKT STANDPUNKT DDen marxistiske avis for arbejderbevægelsen Den marxistiske avis for arbejderbevægelsen

STØTTEPRIS KR. 20,-

NR. 4 NOVEMBER 2001

STØT DE PAKISTANSKE FAGFORENINGER I KAMPEN MOD FUNDAMENTALISME OG IMPERIALISME Næst efter Afghanistan selv er der næppe noget land, hvor virkningerne af USAs angreb mærkes så meget som i Pakistan. Militærregimet støtter USA, men situationen er ekstremt skrøbelig. Der er en underliggende utilfredshed, der kan flyde over. Der har været kæmpe anti-amerikanske demonstrationer imod bombardementerne og regimets støtte til dem. Det er endda muligt, at Musharraf-regeringen kan blive væltet. Men på trods af den store risiko har Musharraf ikke andet valg end at støtte USA. Det samme gælder det meste af officersgruppen, som har store bankkontoer i USA og Europa.

Der er et mindretal i officersgruppen, der har tætte bånd til Taliban - især blandt dem, der har at gøre med efteretningstjenesten.

Men den amerikanske imperialisme vil styrke sit greb om Pakistan. De har ikke råd til at vinde over Afghanistan bare for at se Pakistan falde til deres fjender. Washington vil bruge gulerod og pisk for at få situationen under kontrol. De har allerede givet Musharraf en lille gave på 600 millioner dollars i form af gældsomlæggelse, og de hæver de sanktioner, der blev indført mod Pakistan og Indien for tre år siden, da de testede atomvåben.

Det er i denne situation med trusler fra både imperialister og fundamentalistiske galninge, at den pakistanske arbejderklasse befinder sig.

I PTUDC (Pakistan Trade Union Defence Campaign - kampagnen til forsvar for de pakistanske fagforeninger), der samler arbejdere over hele landet og kæmper for deres faglige rettigheder og bedre levevilkår, har man indledt en kampagne vendt imod imperialistisk aggression og fundamentalistisk terror. Der er allerede holdt mange møder rundt i landet med stor deltagelse af arbejdere og unge, og følgende tiltag er blevet gjort: 1) En plakat imod krig og terrorisme produceres og hænges op over hele landet inden 10/10. Der vil blive produceret flere pamfletter og løbesedler om den aktuelle krise.

2) Offentlige protestmøder og demonstrationer i alle provinshovedstæder og større byer fra Kashmir til Karachi.

3) En solidaritetskampagne startes i Europa og andre steder for at få støtte og hjælp fra fagforeninger, unge, studerende og politisk aktive i den svære kamp imod imperialisternes krig og de islamiske fundamentalisters terror og reaktionære bestræbelser.

Du kan støtte de pakistanske fagforeningsaktivister ved at indsætte penge på: SOCIALISTISK STANDPUNKTs gironr. 60 03 53 26, skriv Pakistan under meddelelser vedr. betalingen. Brug evt. girokortet inde i bladet.

Eller send støttemeddelelser til struggle@netlinx.net.pk og til marxist_dk@hotmail.com samt til socappeal@easynet.co.uk

Følg udviklingen på PTUDCs internetside:

www.ptudc.org

En plakat fra PTUDCs kampagne mod imperialistisk krig og fundamentalisme.

De pakistanske myndigheder har slået hårdt ned på protestdemonstrationer, og flere er blevet dræbt - en situation, der kan give vind i sejlene til de pakistanske fundamentalister.

20

SOCIALISTISK ST ANDPUNKT STANDPUNKT