nr44

SOLIDAR

ITETSPR

LÆS INDE I BLADET:

IS KR. 2

0,-

SOCIALISTISK STANDPUNKT DEN MARXISTISKE AVIS FOR ARBEJDERBEVÆGELSEN NR. 44 SEP/OKT 2008 8. ÅRGANG PRIS KR. 10,-

• SFU - kampagne mod de borgerlige (s. 5) • SF er ansvarlig overfor velfærden, ikke de borgerlige (s. 6) • Danmark i Recession (s. 8) • Ny bog: Reformisme og revolution (s. 15) • USA: Obama og arbejderklassen (s. 16) • Fødevarekrisen - markedsøkonomien slår ihjel (s. 18) • Fjerde internationale (s. 20)

Nu går det opad

Priserne stiger Bolignøden tager til Arbejdsløsheden...

MARXIST DK

Indhold

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk

Indhold

- Leder -

Leder

2

På Spidsen

4

SFUs kampagne

5

SF og velfærd

6

Reccesion

8

Rebus

10

Nedskæringer i kommunerne

11

Privatisering

12

Fagbevægelsen

14

Ny bog

15

USA

16

Fødevarekrise

18

Fjerde Internationale

20

In Defence of Marxism

23

SOCIALISTISK STANDPUNKT udgives af avisforeningen SOCIALISTISK STANDPUNKT Degnestavnen 19 st.tv 2400 Kbh. NV. Tlf.: 61 65 10 88 ISSN: 1901-1695 WWW.MARXIST.DK marxist@marxist.dk Ansv.red: F. Ohsten

Enhed for uforsonlig kamp mod de borgerlige – SF er nøglen Det sidste års udvikling i den danske og internationale økonomi har til fulde, og fortsætter med, at bekræfte det perspektiv vi har fremført de senere år: den kapitalistiske verdensøkonomi har nu bevæget sig ind i en alvorlig krise.

Vi må opfordre vores læsere til at læse vores dokument: ”Dansk Perspektiv 2008” der grundlæggende forklarer baggrunden for den nuværende krise.

Angreb og økonomisk nedgang Den borgerlige regering og Dansk Folkeparti har angrebet velfærden og arbejderklassens forhold siden den kom til magten i 2001. Den har hævet pensionsalderen, forringet efterlønnen, lanceret angreb på dagpengene, særligt de unge arbejdsløse, afskaffet Skolepraktikordningen og skåret ned på hospitaler, skoler, børnehaver og resten af velfærden. Kort sagt, udover at kaste Danmark i krig og stramme udlændingepolitikken har de angrebet unge, gamle og arbejdere på deres leveforhold – og dette var under et opsving!

periode.

Enhed er arbejderklassens styrke Det er altså klart at den borgerlige regering er den første forhindring for ordentlige arbejds- og levevilkår for arbejderklassen og ungdommen. Men hvordan skal vi bekæmpe den offensiv, som borgerskabet har igangsat, og som de vil intensivere i den kommende periode? Hvilken kraft kan vi stille imod den samlede kapitalistklasses angreb? Kun én – arbejderklassens enhed! Ikke enhed for enhver pris, men enhed omkring en socialistisk politik. Nemlig enhed mellem de tre arbejderpartier, Socialdemokratiet(S), Socialistisk Folkeparti (SF) og Enhedslisten, på et fælles kampprogram om at lægge krisens byrde på kapitalisterne. På de som har skabt den!

Socialdemokratiet

Arbejderklassens største parti er Socialdemokraterne, med de stærkeste bånd til fagbevægelsen og med tusinder af klassebevidste arbejdere som medlemmer. Derfor Økonomien er vendt. Arbejderklas- er Socialdemokraterne afgørende sen er mere forgældet end nogen- i kampen mod den borgerlige resinde før i historien. Renteudgif- gering. Den socialdemokratiske terne stiger og priserne på basale ledelse har dog ført en politik der varer eksploderer. Resultatet er har ført partiet ud i en historisk krise. De var bl.a. reallønstilbagemed til at gennemgang. Det er et ”Hvilken kraft kan vi føre den såkaldte spørgsmål om stille imod den samlede kvalitetsreform og kort tid, før arkapitalistklasses velfærdsforliget, bejdsløsheden der i virkeligheden angreb? Kun én – igen stiger. betød at pensionsarbejderklassens og efterlønsaldeKapitalisterne, enhed!” ren blev hævet. Én med deres politing er at socialdetiske repræsentanter i de borgerlige partier, gør mokratiets ledelses politik betyder sig klar til at rive alt, hvad arbej- at de går tilbage i stemmetal, men derklassen har vundet tilbage. De langt værre er det, at de med denvil lægge byrden for deres økono- ne politik er med til at legitimere miske krise på arbejderklassens regeringens angreb på arbejderskuldre. Klassekampen vil uden klassen og sløre klassemodsættvivl gå ind i en mere bitter og hård ningerne, i stedet for at afsløre re-

2 • www.marxist.dk • Sep/Okt 8. årgang nr. 44

Leder

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk geringens arbejdsgiverpolitik.

om en samlet arbejderbevægelse omkring et socialistisk kampprogram.

Det er SF og Enhedslisten.

Den yderste konsekvens af den politisk som den socialdemokratiske ledelse fører nu, er at de ender i en Enhedslisten og Socialistisk regering, hvor de gennemfører ar- UngdomsFront bejdsgivernes diktater, som vi har set det med Blair og New Labour i Socialistisk Standpunkt er den England og Schröder og SPD i Tysk- marxistiske stemme i arbejderbevæland. Begge regeringer har været en gelsen. Vi mener ikke at man som socialist kan stå på katastrofe for arsidelinien. De tre ekbejderklassen, og ”SF har fremsat en sisterende arbejderderes politik med lang række gode krav partier er skabt for at angreb på arbejforsvare arbejderklasderklassen som om bl.a. flere ansatte interesser. Det f.eks. Hartz-refori den offentlige sektor, sens arbejderklassen har men har medført øgede investeringer i brug for er ikke flere en demoralisering uddannelse og resten partier, men at de parblandt de aktive tier der repræsenterer lag, og dermed af velfærden,” arbejderklassen fører forberedt vejen tilen socialistisk politik. bage for nye og endnu mere aggresDe marxistiske ideer som Socialisive borgerlige regeringer. Det samstisk Standpunkt står for, fik et ekko me fænomen så vi også herhjemme indenfor Enhedslisten og især SUF. med Nyrup-regering i 90’erne.

Men de seneste eksklusioner af det Med en lurende krise, er der ingen meste af venstrefløjen i SUF, deritvivl om, at hvis den borgerlige re- blandt mange der støtter Socialistisk gering viser sig ude af stand til at Standpunkt, viste at ledelsen ikke angribe den danske arbejderklasse ville tillade en reel venstredrejning i hårdt nok, vil det danske borgerskab organisationen. forsøge at bruge en regering ledt af socialdemokratiets højrefløj til at Men vigtigst af alt har ledelsen i SUF og Enhedslisten, på grund af en forgennemføre sine nedskæringer. fejlet politik, overhovedet ikke formået at komme ud med en selvstændig Venstresving er afgørende linje under de seneste strejker og Netop derfor må enhed mellem ar- demonstrationer. I modsætning herbejderpartierne ikke være baseret på til blev den største organisation til højrefløjen i arbejderbevægelsens venstre for Socialdemokraterne, SF/ politik med klassesamarbejde, men SFU, et samlingspunkt for de fleste på et program til forsvar for arbejder- af de arbejdere og unge som ville klassen og dens interesser. Hvad der kæmpe imod nedskæringerne og aner brug for, er at dreje arbejderbevæ- grebene, fordi de har stillet sig i spidgelsen til venstre. sen for de seneste års mobiliseringer mod regeringens politik.

Dette sving til venstre kommer ikke af sig selv. Det er kun arbejderklasMuligheder og farer sen og ungdommen der har styrken til at tvinge arbejderbevægelsen til Men alle forventninger fra nytilkomne venstre. De seneste år har vist en og gamle medlemmer af SF/SFU, stigende radikalisering med strejker om at kunne opbygge et virkeligt alog massedemonstrationer. Hvert op- ternativ til kapitalismens krise vil blisving i klassekampen er blevet fulgt ve knust, hvis SF/SFU ikke viser sig af et sving til venstre i arbejderklas- i stand til at udvikle sig til et revolutionært alternativ til den reformistiske sens organisationer. politik, som ledelsen for fagforeninDer er to hovedorganisationer til ven- gerne og socialdemokratiets højrefløj stre for Socialdemokratiet, der har fører. Mest tydeligt træder denne fare muligheden for at fremføre et politisk frem i forhold til samarbejdet med det alternativ til den socialdemokratiske borgerlige parti Radikale Venstre (R). ledelses politik, og for at rejse kravet De Radikale er et erklæret borgerligt

parti der aldrig vil acceptere en socialistisk politik. Derfor vil en koalition mellem S, SF og R nødvendigvis betyde at arbejderpartierne skal underlægge sig en borgerlig dagsorden om nedskæringer og angreb på arbejderklassens forhold.

Der vil uundgåeligt udvikle sig en debat inden i SF og SFU om vejen frem for partiet og arbejderbevægelsen. Og vi opfordrer vores læsere og sympatisører, og alle klassebevidste arbejdere og unge til at tage del i denne debat.

SF har fremsat en lang række gode krav om bl.a. flere ansatte i den offentlige sektor, øgede investeringer i uddannelse og resten af velfærden, billigere offentlig transport og ligeløn.

Men alle disse krav støder direkte sammen med kapitalisternes og de borgerliges interesser. Og de Radikale repræsenterer netop disse interesser.

Overfor SF’s i sig selv gode krav, står nedgangen i kapitalismen på verdensplan og i Danmark. Den dikterer kraftige nedskæringer i det offentlige forbrug. Den kræver reducering af arbejderklassens uddannelse til det absolutte krævede minimum, for at kunne indgår i produktionen. Den kræver tilbagerulning af alle arbejderklassens tilkæmpede rettigheder.

Den kræver splittelse af arbejderklassen over køn og nationale linjer, for at sænke lønningerne og øge profitten.

En konsekvent politik er nødvendig Det betyder, at hvis kravene skal gennemføres kræver det, at en regering bestående af arbejderpartierne, er parat til at lægge sig ud med kapitalisterne. Det kræver at man er parat til at brandbeskatte kapitalisterne der har tjent styrtende de sidste mange år. Det kræver at man er parat til at nationalisere Nordsø-olien. Og i sidste ende, at staten må overtage kontrollen over de vigtigste dele af økonomien, dvs. de største virksomheder og bankerne, så økonomien kan planlægges demokratisk og overskuddene bruges til forbedringer af arbejderklassens forhold. Det er den politik den marxistiske tendens

www.marxist.dk • Sep/Okt 8. årgang nr. 44 • 3

Indhold

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk

står for.

de tre arbejderpartier, uden de Radikale, imod borgerskabets angreb.

og med baser overalt på landets skoler og ikke mindst arbejdspladser.

Den danske arbejderbevægelse og Derfor opfordrer vi vores læsere og ungdom vil i den kommende periode sympatisører til at gå ind i SF/SFU stå overfor de største udfordringer for at lære fra de klassekæmpere der i årtier. Men det giver ikke grund til har stået forrest pessimisme. i kampene, og Tværtimod. Som ”Derfor opfordrer vi vores for at bidrage læsere og sympatisører til at socialister, som med deres erklassekæmpere gå ind i SF/SFU for at lære faringer som er der grund til marxister.

Vi optimisme.

Vi fra de klassekæmpere der opfordrer dem har stået forrest i kampene, står nemlig samtil at deltage i de tidig overfor de og for at bidrage med deres største mulighedemokratiske erfaringer som marxister.” diskussioner i der i arbejderpartiet og ungbevægelsen og domsorganisaungdommen. Vi tionen, at argumentere for de marxi- har dels muligheden for at opbygge stiske ideer og nødvendigheden af et stærkt SF og et stærkt SFU med en kæmpende enhedsfront mellem en klar og utvetydig socialistisk politik

Men frem for alt må det momentum, som SF og SFU har opbygget, udnyttes til at skabe en kæmpende enhedsfront imellem arbejderpartierne.

Arbejderklassens har én fjende: borgerskabet. Kun samlet og med en klar socialistisk politik kan det besejres!

Ind i SF/SFU

På Spidsen:Miljø-prinsen Her på Spidsen fik vi en henvendelse. ”Hvorfor skriver I ikke om noget royalt,” lød spørgsmålet. Og vi skal da absolut ikke holde os for fine til at skrive lidt kongerøgelse.

Vi går direkte til den fremmeste repræsentant for monarkerne i Europa – hvem andre end den engelske Prins Charles.

For os, der har rødt blod i årerne, stiger skatten, hvis vi tjener flere penge. Det kan man ikke undgå.

Men Prins Charles er så dygtig, at han har formået at gøre det umulige. Hvordan har denne mirakelprins gjort dette kunststykke?

Han har ganske enkelt fået fradrag for ”grønne” indkøb.

flertal!), Audier og Range Rovere kører nu på bio-diesel. Og ikke nok med det. Prinsens slot bliver nu opvarmet ved afbrænding af træflis. Man kan dårligt forestille sig noget mere miljøvenligt.

Det er alt sammen en del af prinsens storslåede indsats i kampen mod klimaændringerne. Prinsens

Prins Charles har nemlig købt en omformer, så den royale Aston Martin nu kører på bio-brændstof. Der er ingen grund til at spilde fødevarer på fattige afrikanere, der alligevel ikke har råd til mad, - nej hæld det hellere i hans kongelige højhed prinsens benzintank! Men det er ikke kun prinsens Aston Martin, der nu er en bio-bil. Prinsens Jaguarer (ja, i

4 • www.marxist.dk • Sep/Okt 8. årgang nr. 44

husholdning udleder nu 18 procent mindre CO2 end sidste år. Hvor meget det er i absolutte tal og hvor meget det er i forhold til en almindelig arbejderfamilie, vides ikke – men det kan også være fløjtende ligegyldigt i denne glædens stund.

Takket været prinsens store, grønne sind, slap han billigere i skat. Hans indkomst steg godt nok med syv procent til 16,3 millioner pund – omtrent 153 millioner kroner, men pyt med det. I øvrigt ser det ud til, at prinsen har en fagforening med en dygtig ledelse, siden de kan kæmpe en så god overenskomst i hus. □

Ungdom

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk

SFU: Kampagne imod de borgerlige SFU

Af Frederik Ohsten SF Ungdom har lanceret en kampagne imod den borgerlige regering under overskriften ”Der var et yndigt land”. Kampagnens fokus er især på bedre og ordentlig kollektiv transport og busbilletter, der er til at betale.

Desuden bedre offentlige sygehuse og markante investeringer i uddannelsessystemet.

SFU har markeret sig som den ungdomsorganisation, der er gået klarest imod den borgerlige regerings angreb på velfærden. Det har gjort, at SFU har tiltrukket tusindvis af unge mennesker, og organisationen er med ca. 3000 medlemmer Danmarks største politiske ungdomsorganisation. Det er det endelige svar til alle, der har hævdet, at unge i dag er ligeglade med samfundet og ikke interesserer sig for politik. Sandheden er, at unge i Danmark ikke interesserer sig for borgerlig politik.

Lærlingene må organiseres Det samme gælder lærlinge og elever på tekniske skoler landet over.

Altid bliver de skudt i skoene, fra de borgerlige ’meningsdanneres’ side, at de kun interesserer sig for biler og bajere, at lærlinge ikke ”forstår sig på politik”, eller kun stemmer Dansk Folkeparti. En sådan påstand kunne ikke være længere fra sandheden.

Problemet er at der ikke har været en tilstedeværelse af arbejderpartiernes ungdomsorganisationer, på de tekniske skoler. At

lærlinge og elever på tekniske skoler vil kæmpe, har de bevist utallige gang, ikke mindst på Københavns Tekniske Skole på Tuborgvej, som vi har rapporteret flere gange i denne avis. Alt hvad der behøves for at få lærlingene i tale er at der er nogen der tager lærlingenes problemer op.

Dansk Folkeparti, de Radikale og Liberal Alliance (eller hvad de hedder for tiden) er alle sammen støttet af arbejdsgiverne, og de får deres penge fra bankerne og de store virksomheder.

Virksomhedsejernes partier – de borgerlige partier – fører en politik, Derfor er SFU’s rundtur til tekniske der peger i retning af at fordele flere skoler en god lejlighed til at organiværdier væk fra arbejderne og den sere lærlingene offentlige velfærd og diskutere de ”Nedskæringerne skyldes som børnehaver, problemer som skoler, sygehuse, i sidste ende, at der i lærlinge møder idrætsfaciliteter en kapitalistisk økonomi i deres hverosv. De arbejder i dag, og give stedet for at få væraltid er tilbagevendende dem et socialidierne over til banøkonomiske kriser.” stisk svar. kerne og de store virksomheder. Det sker gennem privatiseringer, udliciAngreb på ungdommens forteringer, skattelettelser til erhvervshold livet og de rige, samt nedskæringer Der er masser at tage fat på med på den offentlige sektor.

SFU’s kampagne på de tekniske skoler. De borgerlige har afskafKapitalismen er problemet fet skolepraktikken. Det betyder, at mange elever bliver sat udenfor De borgerlige skærer ikke kun ned uddannelsessystemet, selvom de af ideologiske grunde, eller fordi brænder for at lære et fag. de ønsker at sælge de statslige virksomheder til sig selv og deres De borgerlige forsøger at undergravenner. Nedskæringerne skyldes i ve de faglige uddannelser gennem sidste ende, at der i en kapitalistisk indførslen af korte, speøkonomi altid er tilbagevendende cialiserede uddannelser økonomiske kriser. Overklassen til brødbager i stedet for forsøger at lægge byrden for krisen rigtig bager, greenkeepå arbejdernes skuldre gennem per i stedet for gartner, øget arbejdspres, fyringer, lønpres kabeltrækker i stedet og nedskæringer i den offentlige for elektriker, værksektor. Angrebene på velfærden er tøjssliber i stedet for en integreret del af en kapitalistisk værktøjsmager, bygøkonomi. gemontageteknikker i stedet for tømrer, og Der er al god grund til at kæmpe for så videre. de krav, som SFU’s kampagne fremfører. Kampagnen må tages op på alle landets skoler for at mobilisere Klassepolitik så mange unge som muligt imod Den borgerlige den borgerlige regering. Der er brug politik er ikke en for en samling i arbejderbevægelsen tilfældighed. De og dens ungdomsorganisationer for borgerlige partier at komme af med de borgerlige og er alle sammen deres overklassepolitik og i stedet få blevet stiftet for at varetage en arbejderregering med socialistisk forskellige grene af arbejdsgivernes politik. □ interesser. Venstre, Konservative,

www.marxist.dk • Sep/Okt 8. årgang nr. 44 • 5

Danmark

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk

SF er ansvarlige over for velfærden

ikke for de borgerlige SF

Af Frederik Ohsten SF har oplevet historisk fremgang i den seneste periode. Oven på en periode med støt nedgang er det både forfriskende og særdeles glædeligt.

SFs fremgang er kommet efter en bølge af protester imod den borgerlige regering. Tre gange i løbet af 2006 og 2007 var der demonstrationer, der samlede over 100.000 i protest mod de borgerliges angreb på velfærden – angreb, der alle blev støttet af de Radikale.

Dernæst kom strejkerne inden for det offentlige i forsommeren i år. SF fik enorm støtte blandt de strejkende på grundlag af kravet om flere penge til det offentlige og lønstigninger til de ansatte. På et møde i Odense i april, hvor 2500 tillidsfolk fra FOA var forsamlet, rejste salen sig op og hyldede SFs formand Villy Søvndal med en stående ovation. Det viser, at SFs klare krav om forbedringer af velfærden, har været den helt rigtige kurs.

SFs politik med klar modstand mod den borgerlige nedskæringspolitik har givet partiet fortjent fremgang.

Spareplanen Det nye udspil fra SFs finansordfører Ole Sohn om en SF-spareplan på 10 milliarder går i en anden retning.

Forslaget går ud på at spare 10 milliarder, blandt andet ved at uddele gebyrer til folk, der ikke møder op til planlagte operationer på sygehusene og så er det slut med fradrag for private sundhedsforsikringer. Det sidste er såmænd godt nok, hvis pengene i stedet bruges til det offentlige sundhedsvæsen, men det ændrer ikke ved, at planen går imod den kurs, som har givet SF medvind, større støtte og tusindvis af nye medlemmer.

Ingen grund til spareplan Årsagen til udmeldingen var ifølge SFs gruppeformand Ole Sohn, at

”centrum-venstre” partierne skal finde fælles fodslag imod den borgerlige regering.

dannelse. De Radikales arbejdsgiver-politik er ingen tilfældighed.

De blev i sin tid stiftet for at trække Socialdemokratiet til højre og binde Folk, der har stemt på SF, har gjort arbejderbevægelsens repræsentandet for at styrke den offentlige sek- ter til ”ansvarlig”, borgerlig nedskætor og kaste den borgerlige nedskæ- ringspolitik. De Radikale er ikke et ringspolitik på porten. Men nu er det progressivt parti, men et reaktionært lige pludselig blevet ”ansvarligt” at parti. De hører ikke hjemme sammen skære 10 milmed arbejderbeliarder af de i vægelsen og heller ”En ny regering forvejen slunkne ikke i det mystiske med de Radikale vil offentlige budgetbegreb ”centrumter. Der er imidvenstre”. ikke betyde, at de lertid ingen grund Radikale opgiver deres til at legitimere Nogle folk har tidarbejdsgiverpolitik...” den borgerlige ligere stemt på de nedskæringspoRadikale af ”humalitik ved selv at nistiske” årsager lave en spareplan – i stedet er der imod Dansk Folkepartis racisme. brug for en plan for genopretning af Men de Radikales liberalistiske økoden offentlige sektor og beskatning nomiske politik tilgodeser hverken af kapitalisterne. indvandrere, flygtninge eller flertallet af danskerne – tværtimod betyder deres angreb på dagpenge, SKP og R er ikke en del af alternatiandre velfærdsordninger, et angreb vet på hele arbejderklassen – danskere De faste læsere af denne avis vil såvel som indvandrere. SF kan – vide, at vi gang på gang har opfordret gennem at forklare disse ting – vinde til, at de tre arbejderpartier (Socialde- mange af dem, der er faldet for de mokratiet, SF og Enhedslisten) går i Radikales ”humanistiske” bedrag. fælles front imod den borgerlige regering på et program om at genoprette den offentlige sektor og investere i Radikale vil lægge fælde for SF velfærd i stedet for at skære ned. Vi deler derfor opfattelsen hos de fleste Den borgerlige regerings udspil til SF’ere om, at det er nødvendigt med finanslov var ved redaktionens slutsammenhold for at slå de borgerlige. ning endnu ikke kendt, men det er så Imidlertid bejler SFs ledelse med sit sikkert som amen i kirken, at det vil udspil til de Radikale, der er et bor- betyde nedskæringer i den offentlige gerligt parti. De Radikale er et parti, sektor og gaver til erhvervslivet. Ole som i alle vigtige spørgsmål står på Sohn har meldt ud, at SF vil stemme overklassens side. De Radikale er fi- for finansloven. Det er i sig selv ejennansieret af A.P. Møller samt Dansk dommeligt, da indholdet af finansloIndustri og bankernes interesseorga- ven ikke er kendt, men det er også nisation Finansrådet. farligt, da det betyder en blankocheck til de borgerlige i stedet for modstand De Radikale er ivrige tilhængere af mod nedskæringerne. at afskaffe efterlønnen og angribe dagpengene. De Radikale var, sam- Mange i SF og resten af arbejderbemen med de andre borgerlige partier, vægelsen siger, at man er nødt til at med til at slagte skolepraktik-ordnin- gå sammen med de Radikale for at gen, som (selv om den langtfra var kunne få flertal i folketinget sammen perfekt) var med til at hjælpe mange med dem og dermed en ny regering. lærlinge til at gennemføre deres ud- Det er en forståelig tankegang, men

6 • www.marxist.dk • Sep/Okt 8. årgang nr. 44

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk

Danmark

Samlet set kaldes de ”oppositionen”. Men mens der er opposition i S, Enhedslisten og især SFs krav om bedre velfærd, er og har De Radikale altid været et borgerligt parti, som er finansieret af A. P. Møller, Dansk Industri og bankernes interesseorganisation Finansrådet.

det vil være en fælde for SF. En ny regering med de Radikale vil ikke betyde, at de Radikale opgiver deres arbejdsgiverpolitik, men at et parti som SF vil være nødt til at acceptere angreb på velfærden. Det er en farlig vej, fordi SF dermed kan miste meget af den støtte, der er opbygget på arbejdspladserne og blandt de unge.

Vejen frem er at føre kampagne for et klart alternativ med Enhedslisten og især Socialdemokratiet for et stop for de borgerliges nedskæringspolitik og for massive investeringer i den offentlige sektor på bekostning af det private.

Socialdemokratiets dårlige valgresultater de sidste mange år er et resultat af, at partiets ledelse har ført en ”ansvarlig” højrekurs i tæt samarbejde med de Radikale. Det har været en katastrofe. Det, sammen med SFs fremgang på klare velfærdskrav, viser, at vejen frem ikke er ”midtersøgende” politik og accept af nedskæringer, men det modsatte – en politik der tilgodeser arbejderne på bekostning af kapitalisterne.

Vestagers krav må afvises De Radikales leder Margrethe Vestager har tidligere sagt, at SF ikke er et ”regeringsdueligt” parti, fordi partiets kurs med forbedringer af velfærden på bekostning af overklassen er uspiselig kost for de Radikale. Nu burde de Radikale så være stillet tilfreds, fordi SF viser ”ansvarlighed” – eller hvad? Overhovedet ikke. Til Berlingske Tidende den 15. august sagde

Margrethe Vestager:

ver brugt til at vælte den borgerlige regering og i stedet få en regering, ”Det bliver interessant at se, om SF der baserer sig på arbejdspladsernes også vil tage ansvar på nogle af de krav og vil investere i velfærd i stedet områder, der virkelig betyder noget. for at skære ned og privatisere. MåHer tænker jeg specilet blev formuleret fikt på de kommende ”For de aktive sådan her af Villy arbejdsmarkeds- og arbejdere og unge er Søvndal i en kronik skattereformer.” det soleklart, at der er i Jyllands-Posten den 21. august: Med andre ord kræ- brug for en ny regering ver de Radikale, at SF – en regering, der også ”Mit håb er, at vi skal være med til at snart får et politisk omfatter SF.” angribe dagpengene systemskifte, så og give skattelettelser der kan blive sat til de rige, hvis de skal samarbejde. en stopper for den undergravning Men hvad er der så at samarbejde af den offentlige velfærd og vores om? Sidste valg var en gigantisk lus- sundhedssystem, som regeringen sing til de radikale og deres overklas- står for.” se-politik. Samtidig gik SF flot fremad ved at stille sig på samme side som Hvilken kraft er det, der kan skabe protesterende pædagoger, SOSU’er det systemskifte? Det er kun den og andre, der har protesteret imod samlede arbejderbevægelse – en den borgerlige regerings udsultning enhedsfront mellem de tre arbejaf velfærden. Konklusionen burde derpartier (S, SF og EL) på et provære klar: vejen frem er at bryde gram for at sætte en stopper for de med de Radikale og i stedet satse på borgerliges misregimente og i stedet en samlet front mellem arbejderparti- opbygge et velfærdssamfund uden erne imod de borgerlige og deres ky- brugerbetaling, nedskæringer, realniske politik på grundlag af kravene lønsfald og andre uhyrligheder, som fra landets arbejdspladser og skoler. arbejdsgiverne og deres borgerlige partier står bag.

Hvad skal der til?

For de aktive arbejdere og unge er SF har selv vist vejen frem ved at det soleklart, at der er brug for en være den mest tydelige opposition ny regering – en regering, der også imod de borgerlige. Al snak om, at det omfatter SF. Men hvis alternativet giver nederlag at være ansvarlig over skal være klart, så må SF fastholde for velfærden og arbejderklassen og og udbygge den politik, der har givet uansvarlig over for overklassen, må fremgang, i stedet for at tilnærme sig forstumme oven på SFs fremgang. de Radikales borgerlige politik. □ Det vigtige er nu, at fremgangen bli-

www.marxist.dk • Sep/Okt 8. årgang nr. 44 • 7

Danmark

Recession

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk

Kapitalen hvæsser kløerne DANSK ØKONOMI

Af Jonas Foldager Danmark er, som det første land i EU, ifølge Handelsbanken, i recession (børsen den 1. juli 2008). Men dansk økonomi er tæt forbundet med den internationale økonomi, først og fremmest resten af Europa. Og tendens til tilbagegang i økonomien er ikke et særligt dansk fænomen.

Deutsche Bank vurderer, at det er et spørgsmål om tid inden resten af Eurozonen og Storbritannien kommer med på recessionsvognen (børsen den 8. august 2008).

Tilbagegangen i dansk økonomi sker på trods af at landets stats- og finansminister stadig buldrer frem om, at økonomien er ved at blive ”overophedet”. I begrebet overophedning ligger implicit, at arbejderklassen bruger for mange penge. Løsningen er altså at tage flere penge fra arbejderklassens lommer, så de ikke kan bruges til forbrug. Derfor vil regeringen genindføre den såkaldte SP-ordning, en tvungen pensionsindbetaling på 1 procent. Men det stemmer jo dårligt overens med regeringens skattelettelser?

Nej, faktisk ikke. For det samlede resultat af skattelettelser minus en genindført SP-ordning, har et klart klasseperspektiv: tjener du 250.000 om året, mister du 1.153 kr., tjener du 300.000 om året, mister du 1.422 kr. mens folk der tjener 4-500.000 vinder omkring 2000 kroner (www. business.dk den 20. august 2008) Altså lægges byrden endnu engang på arbejderklassen.

ditselskaber og forsikringsselskaber, hvilket ifølge Jyske Banks topchef Anders Dam vil føre til problemer for 2 til 3 procent af privatkunderne og virksomhederne, med tvangsauktioner og konkurser til følge (business den 20. august 2008) Allerede nu er antallet af konkurser i juli måned i år, sammenlignet med samme måned sidste år, 67,5 procent højere. Antallet af tvangsauktioner er steget med 146 procent, dog fra et historisk lavt niveau, men tendensen er klar ”Tilbagegangen i dansk (Danmarks Statiøkonomi sker på trods stik).

Men problemet er ikke, at almindelige mennesker har for mange penge.

Tværtimod. Probleaf at landets stats- og met er en klassisk Oven i arbejfinansminister stadig overproduktionskriderklassens udbuldrer frem om at se, fordi arbejdergifter til boligen økonomien er ved at blive og gæld, skal klassen ikke kan købe de produkter vi tillægge den ”overophedet”” tilbage, de produøgede inflation cerer. Det har man, på 4,2 procent, især siden den milde krise omkring der nu har ædt alle lønstigninger op årtusindskiftet, prøvet at afhjælpe (www.3F.dk den 7. august 2008) og ved at bringe arbejderklassen ud i hi- er i fuld gang med at sende reallønstoriens største gældssump. nen ned. Det il aige, at arbejdsgiverne giver en mindre del af produktioDet er en gældssump, som har store nen til løn. konsekvenser for arbejderfamilierne.

Og udsigterne lover kun stigende De officielle inflationstal giver dog i renter og udgifter til banker, realkre- realiteten ikke et retvisende billede af udgiftsudviklingen for en arbejderfamilie. Her udgøres hovedposterne i budgettet af bolig, mad og transport.

Togbilletterne er steget 3,4 procent, hvis man sammenligner juli måned i år, med juli måned sidste år. De samlede udgifter til boligen er steget 6,9 procent. Fødevarepriserne er steget 10,2 procent og brændstofpriserne er steget med 14,4 procent (Danmarks Statistik).

Arbejderklassens levestandart forringes At arbejderklassen har færre penge mellem hænderne kan også aflæses i salget af de lidt dyrere varer som elektronik. Omsætningen i hvidevarebranchen og radio- og tvkæderne faldt i første halvår af 2008 med op til 6 procent (børsen den 22. august 2008).

8 • www.marxist.dk • Sep/Okt 8. årgang nr. 44

Danmark

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk Men også i detailsalget generelt kan man se, at arbejderklassen er økonomisk trængt. Omsætningen i detailsalget i juli sammenlignet med samme måned sidste år, faldt med 2,6 procent (Danmarks Statistik).

Til gengæld er mængden af dyre forbrugslån steget kraftigt. Siden boligmarkedet toppede i andet kvartal 2006, er lån uden sikkerhed, de såkaldte blankolån, steget med 67,6 procent til 10,8mia kroner (Danmarks Statistik) Det siger noget om, hvor pressede almindelige familier er. Mange har i det seneste ’opsving’ knoklet hårdt for at opbygge sig et ordentlig liv og har måttet købe bolig da priserne var på toppen. Nu falder priserne og mange står tilbage som værende ”teknisk insolvente”. Det vil sige, at hvis de flytter fra deres hus, står de tilbage med gæld. Det betyder også, at disse familier ikke længere har mulighed for at tage lån i deres friværdi, da den er forsvundet op i den blå luft. Tilbage er kun de dyre blankolån.

skrevet om i tidligere numre, har store vanskeligheder med at holde indtjeningen på grund af faldet i aktiemarkedet og de højere priser på pengemarkederne.

Nogle af de mest ubehagelige af Som eksempel kan vi tage Saxo Bank disse lån, er de såkaldte ”sms-lån”. (for ikke at tale om de kollapsede Det er mikrolån i størrelsesordnen banker; Banktrelleborg og Roskilde 1000-3000 kroner med løbetid på en Bank, som vi har behandlet i tidligere enkelt måned. De er hurtige at an- numre) Som kuriosum kan nævnes, skaffe og der reklameres med, at der at den ledes af blandt andre den tidligere sidegadevekbetales 0 procent i selér, Lars Seider rente. Virkelighe”Også store Christensen, kendt den er imidlertid fra Tv-programmet årlige omkostninhæderkronede danske ger i procent på virksomheder som SAS, ”Rapporten” og nu også som ”ejer” af fantastiske 2969 B&O og Mærsk har Ny Alliance. Saxo procent (www. problemer med at hente Bank er kommobillan.dk) Det met ud med et, kan man da kalde overskuddene hjem.” på overfladen flot ågerrenter. halvårsregnskab, Værst ser det ud for de arbejdere, overskud før skat på 162 mio. kr. Det der står uden arbejde. Overførsels- er en fremgang på 57 procent samindkomsterne reguleres med inflati- menlignet med sidste år (børsen den onstallet, men det er tallet for to år si- 21. august 2008) Det lyder jo fint. den, der tæller. Det vil sige, at deres Men det dækker over et stærkt første indkomst reguleres med 2,9 procent, kvartal, hvor banken tjente stort på et underskud på 1,3 procentpoint i valutaspekulation og decideret tab forhold til bare den officielle inflation i andet kvartal. Imidlertid vil banken (www.epn.dk den 6. august 2008) ikke offentliggøre størrelsen af underskuddet i andet kvartal.

Banen kridtes op Også store hæderkronede danske Men nedgangen i økonomien ram- virksomheder som SAS, B&O og mer også kapitalisterne. Eller i hvert Mærsk har problemer med at hente fald deres virksomheder. Først og overskuddene hjem. Derfor begynfremmest bankerne, der ,som vi har der kapitalisterne i stigende grad at

kræve handling! Arbejderklassen må trænges tilbage, så lønudgifterne kan reduceres og arbejdstiden forlænges. Samtidig skal al velfærd barberes væk, hvilket kan lægge grund for yderligere skattelettelser. Det er kapitalisternes mantra.

At den velfærd som arbejderbevægelsen har tilkæmpet sig i efterkrigstiden, er under afvikling, er ikke nogen nyhed. Men det er alligevel skræmmende at se de sidste nye konsekvenser, hvor skoler begynder at droppe undervisning, for eksempel hver anden fredag. Det er bare én af konsekvenserne af regeringens kontinuerlige besparelser, efter salamimetoden, overfor kommunerne.

60 timers arbejdsuge Kapitalens ”meningsdannere” taler konstant om, at vi skal øge udbuddet af arbejdskraft. Hvad betyder det? At vi skal øge arbejdsløsheden.

Hvorfor? Fordi arbejdsgiverne så kan tvinge lønningerne ned. Det kan de gøre, hvis der er en lang kø udenfor fabriksporten af dybt forgældede arbejdere, der til enhver tid vil tage et hvilket som helst job. Og jo mere desperate man kan gøre arbejderne ved udsigten til arbejdsløshed, jo bedre. Derfor er de borgerlige også i fuld gang med at smadre dagpengesystemet. Det giver jo ikke de store problemer, når arbejdsløsheden er historisk lav. Men de ved godt, at

www.marxist.dk • Sep/Okt 8. årgang nr. 44 • 9

Danmark

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk

arbejdsløsheden snart vil stige igen.

Derfor er de fremsynede og smadrer alt, hvad der hedder understøttelse nu, inden festen rigtig går i gang.

Senest er EU kommet kapitalisterne i møde, med beslutningen om at lovliggøre en arbejdsuge på op til 60 timer, mod tidligere 48 timer, hvis det enkelte land eller arbejdsmarkedets parter ønsker det (www.politiken.dk den 10. juni 2008) Samtidig blev det også besluttet, at arbejdstimer der tilbringes under tilkaldevagter, som for eksempel på hospitaler, ikke længere skal beregnes med i antallet af ugentlige arbejdstimer.

Med andre ord: en direkte opfordring til medlemslandenes kapitalister om at skyde kampen om arbejdsugen og arbejderklassens fritid i gang. Vi skal arbejde længere, hårdere og til lavere løn.

Enhed giver sejr Det er et dystert perspektiv, der tegner sig foran os, hvis kapitalens tunge drenge får frit spil. Men det får de heller ikke nødvendigvis. Kapitalisterne vil have os presset tilbage til løn og arbejdsforhold ”som i gamle dage”.

Men så skal de også få den tilsvarende klassekamp der følger med.

Men vi har ikke alverdens tid. Arbejderklassen har kun én styrke: Enhed.

Jo før de tre arbejderpartier begynder at gå i samme retning, til forsvar for arbejderklassen, jo bedre. SF og SFU spiller en afgørende rolle i den sammenhæng. Det er partier, der om nogen er lykkedes at samle kravene fra arbejdspladserne og ungdommen op under valgkampen, med deraf følgende fremgang. Den udvikling må fortsættes og udbygges. Arbejderklassen og ungdommen har i al-

lerhøjeste grad brug for en politisk stemme. De har brug for SF og SFU til at samle de tre arbejderpartier til samlet kamp imod borgerskabets angreb, på et klart program til forsvar for arbejderklassen og ungdommen - et socialistisk program. Det er det eneste svar på kapitalisterne og de borgerliges offensiv. □

Rebus - gæt og vind gavekort Kan du gætte denne rebus? Så indsend dit svar til rebus@marxist.dk og deltag i konkurrencen om et gavekort på 50 kr. til vores internetbutik på www.marxist.dk/butik.

10 • www.marxist.dk • Sep/Okt 8. årgang nr. 44

Danmark

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk

Nedskæringer i kommuner og regioner

Regeringen har ansvaret VELFÆRD

Af Reinout Bosch Ikke kun på nationalt plan er velfærden under angreb. Også i kommuner og regioner er velfærdsforringelserne til at føle på. Det er regeringen, der sætter dagsordenen for den kommunale økonomi gennem budgetaftalerne. De forbedringer kommunerne kan lave, hænger nøje sammen med de penge de får i kassen. Er budgettet atter slunket, må man også skærer ned på de ydelser, man kan tilbyde borgerne. Man kan derfor også ,på et mere nært plan end det nationale plan, føle regeringens klamme hånd. Forringelser besluttet inde på Christiansborg gennemtrænger hele det danske system og betyder også forringelser på det kommunale plan.

4.465 familier er, ifølge den seneste optælling (www.domstol.dk) blevet sat fra hus og hjem af fogden, fordi de ikke kunne betale deres husleje. Det er 50 procent mere end i 2002. Det skyldes i høj grad kontanthjælpsloftet og den såkaldte starthjælp. Det er overførsler direkte fra staten, som kun regeringen er ansvarlig for at have udsultet. Men i stedet for at tage ansvaret for det stigende antal familier der sættes på gaden, skubber regeringen ansvaret over på

kommunerne. Regeringen anklager kommunerne for ikke at gøre nok for de udsatte familer. De skulle med samtaler hjælpe indbyggerne med at rette op på deres økonomi. Man kan holde nok så mange samtaler med folk, men en samtale, ligegyldig hvor dybe den er, giver ikke mad på bordet ej heller betaler den huslejen. ”Selv om de ikke kan lide det, så er regeringen nødt til at tage noget af ansvaret. Når vi har kontanthjælpsloft og startydelse, så sker der det, at folk giver op. Så er det mange gange huslejen, der får lov til at hænge, for der skal jo mad på bordet”, siger formand for Social- og Sundhedsudvalget i Kommunernes Landsforening og socialdemokratisk borgmester i Aabenraa, Tove Larsen til www.politiken.dk.

Det er en gennemgående tendens i dansk politik, at regeringen lægger ansvaret fra sig og over på kommunerne. Regeringen vil gerne udelegere ansvaret, især når tingene ikke kører som de bør. Man giver ikke kommunerne nok penge til at kunne køre for, men giver dem dog ansvaret for alle fejltagelser, når systemet langsomt falder fra hinanden.

Et markant eksempel på dette er de

Finansministeren var en glad giver, da det gjaldt hans egne restaurant og diskoteksbesøg. Kommunernes og regionernes velfærd er han mere nærig overfor.

fornyligt overståede pædagogstrejker. Regeringen hævdede, at det var noget der skulle løses mellem pædagogerne og kommunerne - til trods for, at kommunerne ikke havde flere penge at spille ud med. Det var regeringen, der sad på pengene.

Både på skoleområdet, ældreområdet, hospitalsvæsnet med mere, er der enorme mangler i forhold til opretholdelsen af en velfærdsstat.

Lukkedage i kommunale institutioner er blot et eksempel på, hvordan der bliver skåret ned. Det er fuldkomment forkasteligt, at almindelige arbejdende mennesker skal tage fri fra arbejde for at passe deres børn! Eller at man endnu en gang må tilkalde bedsteforældrene fordi institutionerne ikke har nok penge til at hyre ansatte alle årets arbejdsdage. Og særligt det seneste eksempel fra en skole i Virum, hvor de mindste børns undervisning hver fredag nedlægges på grund af økonomiske hensyn, er tankevækkende (DR nyheder den 21. august 2008) Igen lægger regeringen ansvaret over på kommuner eller institutioner alt imens man igen skærer ned på kommunernes penge. At få de sektorer op på et acceptabelt nivau igen, vil koste flere penge end nogen kommune sidder inde med. Selv når kommuner ønsker at lave forbedringer, lægger regeringen bånd på dem.

Københavns Kommune ville bruge 3,9 milliarder på renoveringer af skoler og institutioner og genopretning af veje. Kommunen måtte dog trække planen tilbage, da alle kommuner i fællesskab kun må bruge 15 milliarder på området og kun 1,5 milliarder var tiltænkt hovedstaden (www.jp.dk, den20. august 2008) Derfor må kravene for bedre velfærd stilles til regeringen. Også når det gælder kommunal og regional velfærd. Vi må kræve at kommunerne får de nødvendige penge og at der indføres nationale standarder for velfærden i kommuner og regioner. □

www.marxist.dk • Sep/Okt 8. årgang nr. 44 • 11

Danmark

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk

Privatisering er en syg idé SUNDHED

Af Rasmus Jensen Man skal ikke lede længe efter patienter og sundhedspersonale, som kan bekræfte, at det offentlige sundhedsvæsen i disse år er under pres og økonomisk udsultning. Personalet flygter til det private på grund af højere løn og bedre arbejdsvilkår og sundhedsvæsenet får ikke tilført de midler, der er nødvendige for at opretholde et tåleligt niveau. Det offentlige sundhedsvæsen bevæger sig støt og roligt mod den gabende dybe afgrund, hvis ikke den borgerlige regerings (skjulte) dagsorden stoppes.

Det offentlige udsultes Den borgerlige regering kører en bevidst strategi for af bagvejen at privatisere og udliciterer den offentlige velfærd. Under dække af ”behandlingsgarantier” og ”kvalitetsforbedringer” har de skridt for skridt kanaliseret flere midler fra det offentlige sygehusvæsen til det private. De private sygehuse får flere og flere offentlige kroner for at udføre den behandling, der i forvejen laves på offentlige sygehuse.

I 2002 overførte det offentlige sundhedsvæsen 1,1 mia. kr. til det private sundhedsvæsen. I 2006 var tallet steget til 3,1 mia. kr. Det vil sige næsten en tredobling. I 2008 vil tallet sandsynligvis blive meget højere idet, at mange af de patienter, der fik udskudt behandling i det offentlige under sygeplejerskernes strejke, vil blive behandlet på private hospitaler på grund af loven ”behandlingsgaranti” og ”det frie sygehusvalg”.

Disse ordninger lyder tilsyneladende fornuftige. Selvfølgelig skal syge patienter kunne blive behandlet så hurtigt som muligt, men baggrunden for dem er mere fordækt.

Privatisering: en dyr fornøjelse I stedet for at udbygge og forbedre det offentlige sundhedsvæsen, har den borgerlige regering nu ladet private hospitaler byde ind på de behandlinger, der ikke er kapacitet til i det offentlige. Langsomt men sikkert undergraves grundlaget for det offentlige sundhedsvæsen til fordel for private hospitaler, hvis eneste mål er at tjene penge. Privathospitalerne er faktisk dyrere for skatteborgerne, blandt andet fordi private aktio-

nærer jo ikke investerer i sygehuse af et godt hjerte, men for at tjene penge.

De tager sig kun af de nemme ting, mens de komplicerede og dyre ting overlades til det offentlige.

God forretning at drive private sygehus Det er en lukrativ forretning at investere i private sundhedsintuitioner.

Antallet af private hospitaler og ikke mindst antallet af sengepladser på disse, er kraftigt stigende og de tjener gode penge ind til ejerne. Sidste år (2007) havde Privathospitalet Hamlet, som er det største i Danmark, et overskud på næsten 20 mio. kr., hvilket var en fremgang på 72 % fra året før. Billedet er lignende for en lang række andre privathospitaler. Men kapitalisterne, som har investeret i private hospitaler, stiller sig imidlertid ikke tilfreds med den borgerlige regerings generøse foræring af offentlige kroner, som tilsyneladende skæpper godt i kassen. De ønsker en større del af det offentliges sundhedsopgaver. De taler om skæv konkurrence og ønsker ”lige markedsvilkår”, men faktum er, at den borgerlige regering gennem udpining af den offentlige sundhedssektor, presser store summer ind i de private hospitaler.

Private sundhedsforsikringer

Privathospitalerne er dyrere, blandt andet fordi private aktionærer jo ikke investerer i sygehuse af et godt hjerte, men for at tjene penge

12 • www.marxist.dk • Sep/Okt 8. årgang nr. 44

De private hospitaler tjener penge på tre forskellige grupper af patienter, der hver står for ca. en tredjedel af indtjeningen hver. Den første gruppe er dem, der kommer med pengene fra det offentlige. Den anden gruppe er dem, der selv betaler for behandlingen og den tredje gruppe er patienter, der får dækket deres behandling af private sundhedsforsikringer. Den sidste gruppe består hovedsagelig af patienter, der får betalt sundhedsforsikringen af deres arbejdsgivere.

Mange arbejdsgivere har bemærket den dalende kvalitet af det offentlige sundhedsvæsen og sikrer sig derfor mod, at de ansatte ikke er sygemeldte i længere tid på grund af ventelister i det offentlige. Antallet af sådanne private sygeforsikringer er i

Danmark

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk kraftig vækst. I 2002 var der 150.000 personer, der havde en arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring og i 2006 var tallet steget til 600.000 personer.

En stigning der til dels blev accelereret ved, at den borgerlige regering i 2002 indførte fradragsret for danske virksomheder, der betalte de ansattes sygeforsikringer.

Forsikringsordninger = privatiseringer Det vil sige en direkte subsidiering til danske kapitalister for at undgå det offentlige sundhedssystem. Almindelige arbejdende mennesker, unge og ældre uden gode jobs, hvor chefen vurderer, om man er vigtig nok til en privat sundhedsforsikring, kan ikke få fradrag. De må selv betale den fulde pris for forsikringerne. Noget de færreste har råd til. Dette viser med tydelighed regeringens klassestandpunkt. Mere til kapitalisterne og intet til arbejderklassen.

De borgerlige udsulter år efter år de offentlige sygehuse under navnet ”kvalitetsforbedringer”.

eller medicin. I USA er den private sundhedssektor en milliardindustri, som ripper almindelige mennesker for alt, hvad de ejer og er der kun for at score profitter til kapitalisterne.

Et fuldstændigt liberaliseret sundhedsvæsen er målet for de danske Velfærd versus marked kapitalister. Vi er med hastige skridt Resultatet af den borgerlige regepå vej derhen, hvor folk selv må be- rings strategi er klart og fremtidstale for livstruende operationer og udsigterne ser ikke for godt ud. Det mere simple behandlinger. Bruger- er klart af ovenstående, at regering betalingen lurer allerede flere steder ønsker en et sundhedsvæsen, som i sundhedsvæer til for dem, der senet. For en har penge eller ”Den borgerlige regering stor del af arsom har et arbejde, vil likvidere mere af bejderklassen, hvor man får betalt ungdommen og mere af det offentlige sundhedsforsikde ældre vil detring. De er ikke sundhedsvæsen fil fordel te ikke være en for et sundhedsmulighed. Sund- for danske og udenlandske væsen, som er for hedsvæsenet vil kapitalister...” alle. Det danske blive for dem, sygehusvæsen er der er forsikret i stigende grad ungennem deres arbejde eller dem, der derlagt konkurrence med det private. har masser af penge.

En konkurrence, hvor den borgerlige

Det amerikanske mareridt Kapitalisterne i et privat sundhedsvæsen vil altid jage størst mulige profitter og vil ikke skæve til, om almindelige mennesker behøver sundhedsfaglig hjælp, hvis ikke de kan betale. Det er sådan kapitalismen i dens mest rå form fungerer i USA. Millioner af mennesker lever uden anden mulighed end at gå fra hus og hjem, hvis de bliver syge. Nogle er endda ikke engang så ”heldige”. De har simpelthen ikke råd til behandling

regering har givet sundhedskapitalisterne et gedigent forspring.

Under kapitalismen vil alle dele af samfundets, det være sig skoler, universiteter, børnehaver, plejehjem, sygehuse og så videre, være et potentielt marked for kapitalisterne, som de kan score nye profitter på. I perioder med økonomisk fremgang har arbejderklassen gennem kamp været i stand til at vinde og fastholde velfærdsgoder, som for eksempel et lige og gratis sundhedsvæsen, dog gennem reformer, men i en periode,

hvor økonomien går i krise, som der tilfældet nu, er alt dette i fare for at blive trukket tilbage.

Borgerlig fejloperation – arbejderpartierne må lappe såret!

Den borgerlige regering vil likvidere mere af mere af det offentlige sundhedsvæsen fil fordel for danske og udenlandske kapitalister og vil efterlade et privat sundhedsvæsen, hvor størrelsen af ens pengepung afgør ,om man kan få en ordentlig behandling. Arbejderpartierne må kræve, at al støtte til de private sygehuse standses omgående og at der i stedet bliver investeret i det offentlige.

En arbejderregering på et socialistisk program vil kunne rulle alle kontrareformer tilbage, som en borgerlig regering efterlader. De må lappe såret fra de borgerliges fejloperation og må sørge for at bevare og udbygge et offentligt sygehusvæsen med lige og gratis behandling til alle. De må sørge for, at sygeplejersker og læger bliver betalt en ordentlig løn, så de ikke behøver at tage ekstraarbejde i private vikarbureauer eller skifte til private hospitaler. De må øge bemandingen på alle hospitaler, så patienterne kan få en ordentlig behandling, så ventelisterne udryddes og personalet ikke bliver syge af stress! □

www.marxist.dk • Sep/Okt 8. årgang nr. 44 • 13

Fagligt

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk

Fagbevægelsen – hvilken vej forude?

FAGBEVÆGELSEN

Af Marie Frederiksen I foråret var der en kæmpe strejkebølge, som fik sat spørgsmålet om fagforeningernes fremtid på dagsordenen. De seneste mange år er der blevet talt stolpe op og stolpe ned om fagbevægelsens krise. Toppen i fagbevægelsen har prøvet alle mulige tiltag; de unge ville nok komme, hvis der blev lavet go-cart turneringer, slankekurser og elastikspring.

Men trods badutspringene strømmede medlemmerne stadig ud. Alene i 2007 mistede LO knapt 50.000 medlemmer (ugebrevet a4 nr. 25).

Højredrejnings-problemet Problemet for fagbevægelsen var ikke manglen på smarte kurser, men højredrejningen fra ledelsens side.

Toppen i fagbevægelsen har de sidste mange år haft en linje om, at man ikke ville kræve for høje lønstigninger af hensyn til samfundsøkonomien.

Det er klart, at det kan være svært at se, hvorfor man skal betale mange tusinde kroner om året til en organisation, der siger man skal holde igen med lønkravene. Fagforeningerne blev dannet med det formål at kæmpe for højere løn og ordentlige

arbejdsvilkår for arbejderklassen og det er kun som kamporganisationer, at de har den berettigelse.

Kamp giver fremgang Strejken i foråret viste, at når fagforeningerne viser, at de er parate til at gå forrest og kæmpe for medlemmernes krav, så kommer der også flere medlemmer til. FOA gik frem med 6000 medlemmer på bare otte måneder op til strejken. Fagbevægelsens ”krise” er ikke, at folk er blevet individualister, som det påstås i den borgerlige presse – tværtimod. De danske arbejdere har gang på gang vist, at de er parate til at kæmpe og hvis fagforeningerne går forrest, så melder folk sig ind.

Alt kan forandres Som marxister ved vi, at intet er fast og alt forandrer sig. Dette gælder også fagforeningerne. Allerede nu ser vi en begyndende kamp indeni fagforeningerne. Da BUPLs ledelse havde accepteret det første overenskomstforlig i foråret, som DSR og FOA havde sagt nej til, førte det til en spontan demonstration foran BUPLs hovedkontor. Hvornår medlemmerne seneste har demonstreret foran deres egne fagforeningskontorer vides ikke, men én ting er sikkert og det er, at ledelsen i BUPL ikke skal føle sig sikre på taburetterne.

Storkonflikten viste endnu engang arbejderklassens kampvilje.

14 • www.marxist.dk • Sep/Okt 8. årgang nr. 44

Et andet eksempel på forandring er FOA, hvor formand Dennis Kristensen i Politiken den 11. august sagde, at den nye overenskomst ikke er god nok.

Han sagde, at der nu må kortere overenskomstpe-

rioder og dyrtidsregulering til for at sikre arbejderne imod de stigende priser. Det er en udmelding, der må bakkes 100 procent op om af alle aktive i arbejderbevægelsen. Desuden viser udmeldingen, at ledelsen kan presses nedefra til at kæmpe.

Venstredrejning forude Allerede nu ser vi en begyndende venstredrejning og differentiering i fagforeningerne. Valget af Harald Børsting som formand for LO mod Tine Aurvig-Huggenberger, var et valg af den mest venstreorienterede kandidat af de to der stillede op. Den seneste periode har vi set et opsving i klassekampen, men det vil være vand i forhold til, hvad vi vil komme til at se i fremtiden. Den danske økonomi er nu i krise og det vil betyde at kampen vil få en mere bitter karakter.

Arbejderne vil blive tvunget i kamp af begivenhedernes pres, problemerne vil ikke længere kunne løses individuelt med overarbejde, lån og lignende.

Behov for opposition Men samtidig er det tydeligt, at der er et komplet politisk vakuum i fagforeningerne. Der er ingen organiseret venstrefløj der fremfører noget alternativ til ledelsen. Der vil opbygges en opposition fra bunden, som vi allerede har set de første spæde skridt til i BUPL. Men det er klart, at uden en ledelse der viser en vej frem, må arbejderklassen lære alt fra bunden igen. Alle erfaringer fra tidligere skal genlæres, og det vil blive på den hårde måde.

Fagforeningerne er de mægtigste organisationer i Danmark; et knips med fingrene fra LO toppen og hele Danmark går i stå. Når arbejderklassen indser denne magt, kan intet stoppe den. Den næste periode vil betyde en venstredrejning i fagbevægelsen og begyndelsen på opkomsten af en opposition, i takt med at klassekampen tager til. □

Teori

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk

Ny bog: Reformisme eller revolution BOGANMELDELSE

Af Frederik Ohsten Det nye værk fra Alan Woods’ hånd er rettet imod den (i Latinamerika) kendte intellektuelle Heinz Dietrich.

Dietrich hævder at have opfundet en nyt slags socialisme – en ”socialisme for det 21. århundrede” og desuden en hel del andre ting. Dietrich deler gode råd ud til de aktive i revolutionen i Venezuela - alt sammen pakket ind i revolutionær retorik. Imidlertid er der ikke tale om nogle nye idéer fra Dietrichs side, men en gentagelse af idéer fra forskellige filosoffer og utopister fra før Marx’ tid.

Grundig indføring i socialistiske idéer Forfatteren til ”Reformisme eller revolution”, der også er redaktør for hjemmesiden www.marxist.com forsøger at besvare Dietrichs påstande og undervejs forsvarer han marxismens idéer på en række spørgsmål, især spørgsmålet om vejen frem for socialisme i Venezuela og resten af verden.

Bogen forklarer marxismens grundlæggende idéer i et klart sprog. Alle elementerne i marxismen bliver behandlet: dialektisk materialisme, økonomi, videnskab og filosofi. Bogen behandler forskellige borgerlige og socialistiske revolutioner og forfatteren peger på, at det er nødvendigt at ekspropriere de vigtigste

dele af økonomien for at opbygge et nyt samfund baseret på demokratisk planlægning ud fra rationelle, menneskelige behov i stedet for profit til nogle få tusinde multi-milliardærer, der i dag kontrollerer verdens banker, forsikringsselskaber, produktion og transport.

Marxismens relevans Forfatteren skriver: ”Hvad angår de ’nye og originale’ idéer i det 21. århundrede vil jeg kun sige dette; indtil denne dag på trods af al larmen fra denne verdens Dietrich’er, har jeg stadig til gode at høre en eneste ægte ny idé. Det, jeg har fundet, er mange gamle og forældede antagelser, der er fisket op af historiens skraldespand – uvidenskabelige og utopiske idéer, der for længe siden blev besvaret af Marx, Engels og Lenin. Idéer der tilhører arbejderbevægelsens forhistorie. Disse gamle og trætte idéer fra den før-marxistiske, utopiske socialisme er blevet støvet af og præsenteret som det 21. århundredes socialisme.”

Bogen kritiserer skarpt idéerne hos forfattere som Heinz Dietrich, der

Anbefalet af Chávez!

I et TV-program i juli anbefalede Venezuelas præsident, Hugo Chávez, alle at læse Alan Woods’ bog om reformisme og revolution. Anbefalingen kom efter, at Alan Woods havde tourneret rundt i landet og talt for tusindvis af arbejdere i forbindelse med bogens udgivelse.

Chávez sagde blandt andet: ”Jeg læser den meget detaljeret og jeg tager notater til denne bog.” I samme program kritiserede præsidenten skarpt de bureaukratiske tendenser inden for statsapparatet. Han opfordrede til en kamp imod korruption og sagde, ”det er nødvendigt at komme af med privilegier for at blive socialister.”

hævder, at socialisme kan opbygges ved at gennemføre reformer indenfor kapitalismens rammer. Bogen argumenterer gennem konkrete eksempler fra historien og nutidens Latinamerika for, at det er umuligt at reformere sig til en ”kapitalisme med et menneskeligt ansigt”. Forfatteren peger på, at det er nødvendigt at organisere arbejderbevægelsen på et socialistisk program, mobilisere arbejderne, afskaffe det borgerlige statsapparat og nationalisere de vigtigste dele af økonomien under arbejdernes egen, demokratiske kontrol.

Massernes revolution Bogens udgangspunkt for at forsvare marxismen er revolutionen i Venezuela. Da bogen blev udgivet i Venezuela, lagde Alan Woods på pressekonferencen vægt på, at revolutionen er drevet frem fra bunden af almindelige arbejdere, bønder, husmødre og fattige i byerne. Han sagde, at de såkaldte ”moderate” reformisters appeller om forsoning og dialog efter overklassens kupforsøg i april 2002 ikke overbeviste oppositionen og kapitalisterne, ej heller imperialismen: ”Tværtimod, de blev overbeviste om, at det var en svag regering og at de ville være i stand til at styrte den.

Svaghed indbyder til aggression.

Kun folket, arbejderklassen, reddede revolutionen igen, mens mange [af reformisterne, red.] gemte sig under sengen eller købte flybilletter for at forlade landet.” □ Alan Woods: Reformism or Revolution – Marxism and Socialism of the 21st century, WellRed Books, 410 sider, 12£. Kan bestilles på www.wellred.marxist.com.

www.marxist.dk • Sep/Okt 8. årgang nr. 44 • 15

Internationalt

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk

Obama og arbejderklassen USA

Af Shane Jones i USA (oversat) Mange folk ser til Demokraterne og Barack Obama i håb om ægte forandring særligt, når det kommer til Irakkrigen. Men på spørgsmålet om krig og udenrigspolitik adskiller Obama sig ikke for alvor fra den nuværende administration i det Hvide Hus. Man kan fortælle en del om en person på grundlag af det selskab, han eller hun færdes i. Obama bliver støttet af folk som milliardæren Warren Buffet, der har tjent en formue på at investere i firmaer, der udbytter millioner i hele verden. Obamas vigtigste udenrigspolitiske rådgiver er Zbigniew Brzezinski, en benhård anti-kommunist, som var en af bagmændene bag den amerikanske støtte og hjælp til de reaktionære hellige Jihad-krigere i Afghanistan og Pakistan i 1980’erne.

Obama benytter sig, ligesom Bushadministrationen, af fordrejninger af sproget. ”Frihed” betyder besæt-

telse og udplyndring af fattige lande og ”reformer” betyder nedskæringer.

I Obamas tilfælde betyder ”forandring” en fortsættelse af den nuværende situation. Han har hyldet folk som Ronald Reagan, der i sin tid stod i spidsen for en massiv militær oprustning på bekostning af millioner af amerikanske arbejdere og fattiges levestandarder.

Samtidig med, at Obama praler af sin store modstand mod krigen i Irak, gør han alt, hvad han kan for at bevise sin pålidelighed overfor de kræfter han virkelig tjener. Langt fra at kræve en øjeblikkelig tilbagetrækning, siger han, at de amerikanske tropper kan blive i Irak i en ”forlænget periode” og fastholde ”en reduceret, men aktiv amerikansk militær tilstedeværelse”, der ”beskytter logistiske støttepunkter” og forsvarer ”amerikanske enklaver som den Grønne Zone”.

Obama har også erklæret, at han er tilhænger af et angreb på Iran under påskud af at standse landets atomprogram:

”Vi bør ikke tage nogen mulighed, herunder militær indgriben, af bordet, et fortsat aggressivt diplomati kombineret med skrappe sanktioner bør være vores vigtigste midler til at forhindre Iran i at bygge kernevåben.”

Obama ser imidlertid begrænsningerne i Bush’ måde at fastholde et amerikansk overherredømme i verden på. I stedet vil han have andre til at udføre det beskidte arbejde på USAs vegne: ”Et hårdt diplomati vil indebære ægte magt gennem skrappere sanktioner.

Det vil betyde et mere fast amerikansk diplomati i FN. Det vil betyde en udnyttelse af den kollektive kraft hos vores venner i Europa, der er Irans største handelspartnere. Det vil betyde en samarbejdende strategi med Golfstaterne, der forsyner Iran med mange af de energiressourcer landet behøver. Det vil betyde at forene de stater, der anerkender truslen fra Iran og forøget pres på Iran for at indstille berigelsen af uran.”

Når det kommer til Israel holder Obama på status quo: ”Vi må fastholde vores fulde engagement i forholdet til Israel ved fuldt ud at finansiere militær hjælp og fortsat arbejde med Arrow-programmet og andre missilprogrammer.”

Han går endda endnu videre for at vise støtte til Israels herskende klasse: ’’Vi vil aldrig forsøge at diktere, hvad der er bedst for israelerne og deres sikkerhedsinteresser. Ingen israelsk premierminister bør aldrig føle sig tvunget til eller afskåret fra forhandlingsbordet af USA.”

Obama præsenterer sig selv som et alternativ til det politiske establisment og overklassen.

Men i virkeligheden repræsenterer han de samme klasseinteresser som Bush. og Co.

16 • www.marxist.dk • Sep/Okt 8. årgang nr. 44

Selv om han sagde, at han ville være villig til at mødes med Venezuelas præsident Hugo Chávez, så har Obama selv hjulpet til at fremføre propaganda imod den venezuelanske revolution. Han var medunderskriver på en resolution, der krævede, at Venezuela skulle genåbne ”dissident” radio og TV-stationer,

Internationalt

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk navnlig TV-stationen RCTV, som ikke fik fornyet sin sendetilladelse. Resolutionen kaldte det en krænkelse af tanke- og ytringsfriheden, da tilladelsen ikke blev fornyet.

RCTV var ikke en ”dissident-stemme”. I 2002 udførte overklassen i Venezuela, med opbakning fra USA, et militærkup, hvor mange blev dræbt, imod den demokratisk valgte regering. De ophævede den nye grundlov, der var blevet til efter diskussioner blandt millioner af almindelige folk i Venezuela. RCTV var en integreret del af kuppet. De udsendte systematisk falske informationer og hjalp til at lægge grunden til den vold, der fulgte. Kuppet blev heldigvis forpurret og millioner af almindelige venezuelanere, der gik på gaden, fik præsidenten løsladt og kupmagerne stoppet.

I 2007 fornyede regeringen ganske enkelt ikke RCTVs tilladelse til at be-

nytte sig af frekvenser, som er offent- gen og de paramilitære styrkers drab lig ejendom. RCTV på aktivister fra fortsætter med at arbejderbevæ”Obama bliver støttet af sende via kabel og gelsen. I løbet satellit. Obama var af de sidste 20 folk som milliardæren imidlertid rede til at Warren Buffet, der har tjent år er 2.574 fagføre propaganda ligt aktive blevet en formue på at investere dræbt sammen på dette spørgsmål i firmaer, der udbytter til gavn for amerimed tusindvis af kansk imperialisme politisk aktive, millioner i hele verden.” i Latinamerika. bønder og studenter.

Obama har også sagt, at han vil bruge militær magt i Obama repræsenterer de samme Pakistan under dække af at bekæm- klasseinteresser som Bush, men han pe al-Qaeda. Han vil gøre USAs mi- gør det på en mere intelligent facon litære hjælp til Pakistan afhængig af, og præsenterer det som noget nyt. at landet følger USAs ”forslag”. Ægte forandring kan imidlertid kun komme igennem en bevægelse fra Obama er fast tilhænger af den ame- arbejderklassen for at bryde kapitalirikanske militære tilstedeværelse i sternes dominans. Ellers er det bare Colombia, i for af støtte til Uribe-re- en udskiftning af undertrykkeren. □ gimets kamp mod guerillaen FARC. Samtidig tier han stille om regerin-

Klassekamp i vente USA

Af redaktionen I første halvår af 2008 har de amerikanske firmaer sløjfet flere arbejdspladser, end de har skabt. Alene i juni blev 62.000 arbejdspladser nedlagt.

Arbejdsløsheden er officielt på 5,5 procent, men det reelle tal er, ifølge Arbejdsministeriets egne tal, på 9,7 procent i forhold til 8,3 procent sidste år. Arbejderne oplever, at arbejdstiden stiger og at lønningerne ikke kan følge med inflationen.

70 procent af den økonomiske aktivitet i USA er baseret på forbrug. Nu er boligboblen sprunget og det har slået resten af økonomien ud. Antallet af fattige stiger. Mere end 37 millioner amerikanere levede i 2007 i fattigdom, hvorimod tallet var på 36.5 millioner i 2006. Det viser en ny rapport fra det statslige statistik-kontor Census Bureau.

Uligheden i USA har aldrig været så høj som nu. I 2006 tjente de 0,01 procent rigeste amerikanere 976 gange så meget som de 90 procent fattigste. Medianlønnen er den løn, som er den mest almindelige. Ifølge en

statistisk undersøgelse blandt amerikanerne, offentliggjort i tidsskriftet The Nation, er den midterste femtedels medianløn, i en periode fra 1998 til 2006 hvor den amerikanske økonomi er vokset med 25 procent, faldet med 3,8 procent. Medianindkomsten er faktisk stagneret siden 1973.

En arbejder, der tjener 10 dollars i timen skal arbejde i over 10.000 år for at tjene det samme, som de 400 rigeste amerikanere tjente i 2005. 46 procent af amerikanerne har ikke råd til en sundhedsforsikring, hvilket er en katastrofe i et land som USA med privatiseret sundhedssektor.

nødt til at gå gennem erfaringen med en demokratisk regering før de indser, at det er nødvendigt at bryde med overklassens partier. Men folk lærer gennem erfaring og stigende arbejdsløshed, prisstigninger og uendelig krigsførelse vil fortsætte med at forandre bevidstheden hos den amerikanske arbejderklasse. Resultatet vil være eksplosivt.

Vil Obama gennemføre et ordentligt offentligt sundhedssystem? Svaret er nej. Han vil i stedet give de private forsikringsselskaber milliarder af dollars i tilskud.

Vil han afskaffe lovene imod fagforeningerne? Vil han give amnesti til emigrantarbejderne og deres familier? Overhovedet ikke. Men folk er så trætte af Bush, at de ser, hvad de ønsker at se i Obama.

Der er mange illusioner til Obama og Demokraterne og mange vil være

”Jeg fastholder, at et lille oprør nu og da er en god ting, og det er lige så nødvendigt i den politiske verden, som storme er i den fysiske”.

Den tredje amerikanske præsident Thomas Jefferson i 1787 i et brev til James Madison.

www.marxist.dk • Sep/Okt 8. årgang nr. 44 • 17

Internationalt

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk

Masser af mad mens millioner sulter

Markedsøkonomien slår ihjel FØDEVAREKRISEN

Af Socialist Appeal (oversat) Hvis vi tager udvalgte fødevarepriser fra januar 2007 og sætter dem til indeks 100, så får vi følgende tal i juni i år: Ris: 208 Hvede:180 Majs: 150 Der er omtrent en million mennesker i verden, der lever for under en dollar om dagen. Disse folk bruger typisk 80 procent af deres indkomst på mad. For dem er prisstigningerne på fødevarer en katastrofe.

Hvorfor sulter så mange mennesker?

Hvorfor stiger priserne på mad? Det spørgsmål blev stillet på FNs fødevareorganisation FAOs møde i juni.

Indtil videre er de ikke kommet med nogle løsninger. Problemet er, hvis det står til FAO, kommet for at blive.

Topmødet blev fulgt af overskrifter i aviserne som ”FN: fødevarepriser højere i nærmeste fremtid”.

På nuværende tidspunkt er 850 mennesker fysisk sultne. 130 millioner står til at slutte sig til deres rækker mens fødevarepriserne bliver ved at stige. Vi har ifølge FAO brug for at producere 50 procent mere mad for blot at holde niveauet.

Derudover har tre milliarder mennesker, næsten halvdelen af Jordens befolkning, ikke råd til at spise ordentligt og er fejlernærede med hensyn til vitaminer og næringsstoffer.

18.000 børn dør hver dag af sult eller af sygdomme, der skyldes sult. Det er kapitalisme i det 21. århundrede.

I en tidligere artikel på www.socialist. net beskrev Andy Viner de vigtigste faktorer, der driver fødevarepriserne i vejret: • Ekstreme vejrforhold, der i sidste ende skyldes klimaændringer, som i det mindste delvist er menneskeskabte.

• Vækst i antallet af afgrøder, der bruges til bioethanol i stedet for at brødføde folk.

• Olieprisernes himmelflugt.

• Tiltagende brug af fødevarer til dyrefoder på grund af øget forbrug af kød i hurtigt voksende lande som Kina.

Sult for de mange, kan være meget indbringende for de få. Hvor meget højere bliver priserne drevet på grund af spekulation? For marxister skaber spekulation ikke mangel, men mangel kan føre til spekulation – hvilket igen gør mangelen værre. Men spekulationen i fødevarer bør ses i lyset af den nuværende finanskrise.

I takt med, at andre ”investeringer” i papirer taber værdi, leder investeringsrådgivere, der styrer investeringerne i for eksempel pensionsselskaber, efter sikre steder at investere deres institutioners penge. I stigende grad har de søgt mod Index Funds eller Exchange Traded Funds (ETF’er). ETF’er er papirer ligesom aktier eller obligationer, og de følger prisudviklingen hos en gruppe aktiver. I stigende grad følger de råvareindekset.

De, der styrer investeringerne, vil hævde, at hvis ETF går opad, så er det på grund af, at varepriserne (for eksempel olie og kornprodukter) er steget. De følger blot flokken. Men finansmanden George Soros har anklaget dem for at blæse luft i en boble. Det sker sådan her.

Soros hævder, at en mur af penge (200 milliarder dollars ved sidste optælling) presser den fremtidige pris op, især på olie. ”Institutionerne samler sig i markedets ene side og de har tilstrækkelig vægt til at skubbe det ud af balance. Hvis tendensen blev vendt om og institutionerne som en gruppe løb i retning af udgangen som de gjorde i 1987, ville der ske et kollaps,” advarede han overfor USAs Senat.

18 • www.marxist.dk • Sep/Okt 8. årgang nr. 44

Finansielle institutioner ejer tilstrækkeligt med leveringskontrakter på hvede (45,8 millioner liter) til at brødføde hver eneste mand, kvinde og barn i verden i to år. Men denne rigdom er baseret på papirer, der giver ret til høsten i 2009 og efterfølgende år, hvede der endnu ikke er blevet plantet eller høstet.

De faktiske beholdninger af hvede (virkelig hvede, som kan bruges til brød eller pasta) er på det laveste niveau i 30 år. De amerikanske beholdninger er på det laveste niveau siden 1948, hvor USAs befolkning var halvt så stor som nu. Majsbeholdningen i august 2009, når høsten er i hus, vil være på 4.139 millioner liter, omtrent halvdelen af beholdningen i august 2008.

Viser det, at ”vi” ikke producerer nok mad, at efterspørgslen er større end udbudet? Det vil være meget fornuftigt at have en tilstrækkelig mængde fødevarer på lager i tilfælde af fejlhøst og en plan for at producere tilstrækkeligt, så ingen i verden behøver at sulte. Men det er ikke sådan, kapitalismen fungerer. For at opnå fødevaresikkerhed er der brug for socialisme på verdensplan. Under kapitalisme er spørgsmålet om, hvor meget der lagres, en beslutning som en lille håndfuld firmaer, der dominerer handelen, tager. Det drejer sig om virksomheder som Cargill, Bunge and Archer, Daniels Midland. Cargill er en af de største private virksomheder i verden og de bryder sig ikke om, at andre skal fortælle dem, hvordan de skal drive forretning. I år havde de en 86 procents stigning i profitten.

Problemet er ikke, at verden ikke producerer nok mad. Fødevareproduktionen er fortsat større end befolkningstilvæksten. For at komme ind til problemets kerne er det kun nødvendigt at se på verdens rigeste land, USA. Landet er verdens største eksportør af fødevarer, alligevel er der i USA omfattende fejlernæring og sult. De 35 millioner amerikanere

Internationalt

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk

Vi har aldrig produceret mere mad i verden. Men spekulation har ført til en fødevarekrise med kraftigt stigende priser. På Haiti er jordkager blevet hverdagsmad.

der tilhører såkaldte ”fødevare-usikre” husholdninger, har et problem.

De har ikke nok penge til at købe den mad, de kan se i butikkerne. Deres problem er, at de er fattige.

Korn udgør kun fire procent af prisen på brød. Resten går til bagning, transport og pakning. Bagning kræver energi, olie. Størstedelen af omkostningerne ved at dyrke hvede er også forbundet til brændstof – til gødning, traktoren, forarbejdningen af mel og transport til bageriet. De stigende fødevarepriser er forbundet til de stigende oliepriser.

Der er ingen tvivl om, at der er spekulation i oliepriserne. Men det er muligt på grund af, at efterspørgslen er større end udbudet. For ti år siden kostede olie 10 dollars pr. tønde.

Hvad får kapitalismen os ellers til at løbe tør for? Vand. Nu kan man få grønne bønner året rundt i supermarkedet. Ofte bliver de fløjet ind fra Kenya. Men at gro en enkelt bønnestage i Kenya kræver fire liter vand.

Kenya er et land med vandmangel.

Vandet bliver ledt væk fra de fattige bønder, der har brug for at dyrke mad

for at brødføde deres familier. Kapitalismen spilder planetens ressourcer.

Bioethanol er en del af problemet.

Det kræver 232 kilo majs for at lave ethanol, der kan fylde en benzintank på 50 liter. Det kunne brødføde en familie på fire i et år. Bioethanol er en del af politikken med tilskud til de rige landmænd. Amerikanske landmænds majs er særdeles ineffektivt til ethanolproduktion, selv i forhold til sukkerrør fra Brasilien. En tønde ethanol lavet af sukker, koster 35 dollars i stedet for 80, når den er lavet af majs. Hvorfor fortsætter det? En journalist kom med svaret: ”Brasilianske bønder stemmer ikke til amerikanske valg, men det gør landmænd fra Idaho.”

Næsten en tredjedel af den amerikanske produktion af majs får støtte, så den bliver brugt til brændstof i stedet for mad. Nogle siger, at ”eksperimentet” med bioethanol er ansvarlig for halvdelen af prisstigningerne på fødevarer.

Egypten. De egyptiske familier bruger ofte 70-80 procent af deres indkomst på brød. Prisstigninger er en katastrofe. Egypten er et frugtbart land. For 20 år siden var det selvforsynende med hvede. Nu er det, sammen med Brasilien, verdens største importør af hvede. Brasilien bruger meget af sin hvede som foder til kyllinger, der bliver eksporteret til hele verden. Egypten eksporterer meget ris. Egyptiske kapitalister sælger ris på verdensmarkedet samtidig med, at almindelige egyptere er sultne.

FAO, der er styret af de rige lande, har en løsning på de stigende fødevarepriser og sult. Mere af det samme system, der har bragt os i den nuværende situation. Åbning af grænserne, stop for støtte til fødevarer i fattige lande (samtidig med, at de kapitalistiske landmænd i de rige lande fortsat bliver forkælet) og eksport af fødevarer fra fattige lande, mens befolkningerne sulter. Det er vanvid. Men det er sådan, markedsøkonomien fungerer. □

Vi har set en bølge af strejker og optøjer blandt arbejdere og fattige i

www.marxist.dk • Sep/Okt 8. årgang nr. 44 • 19

Historie

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk

Trotskij og Fjerde Internationale TROTSKIJ

Af Frederik Ohsten I år er det 70 år siden, at Fjerde Internationale blev grundlagt. Fjerde Internationale var en international marxistisk organisation – begyndelsen på et verdensparti. Lige fra arbejderbevægelsens barndom har bevægelsen været international. Årsagen er enkel: kapitalismen er et internationalt økonomisk system og derfor må arbejderne organisere sig internationalt.

Marx og Engels skrev i sin tid det Kommunistiske Manifest som det stiftende dokument for Kommunisternes Forbund, forløberen for den Første Internationale, som den d a n s k e arbejderbevægelse også var en del af. Denne organisation voksede op under meget vanskelige forhold og brød sammen efter massakren på Pariserkommunen i 1871, men lagde de ideologiske grundsten for den store Socialistiske Internationale fra 1880, der også er kendt som Anden Internationale.

Socialdemokratierne over hele Europa var på den måde sluttet sammen som et fælles parti.

Anden og tredje Internationale Anden Internationale blev imidlertid opbygget i en periode med enorm økonomisk fremgang, der gjorde det muligt for kapitalisterne at give arbejderne højere løn og bedre forhold for at undgå revolution. I arbejderbevægelsen fik lederne det indtryk, at man stille og roligt kunne forhandle sig til et socialistisk samfund – det blev kendt som reformisme. Imidlertid blev disse ledere så forbundet til det etablerede system

med samarbejde mellem klasserne, så de endte med at forråde arbejderbevægelsen. På trods af, at Anden Internationale på kongresser i 1910 og 1912 havde erklæret, at de ville gå imod den kommende verdenskrig med generalstrejker og revolution, så støttede alle partierne (undtagen det russiske og det serbiske) op om ”deres egne” borgerlige regeringer i Første Verdenskrigs slagteri, som brød ud i 1914. Anden Internationale brød sammen.

Venstrefløjen i Internationalen – med ledere som Lenin, Trotskij, Rosa Luxemburg og Karl Liebknecht – arbejdede herefter for at stifte en ny Internationale – en Tredje Internationale (Komintern) Den blev stiftet i 1918 i kølvandet på den russiske revolution. Tredje Internationale blev en enorm masseorganisation på verdensplan på grundlag af den revolutionære bølge, der fejede over hele verden på dette tidspunkt.

Stalinisme Dette er ikke stedet at beskæftige sig indgående med årsagerne til stalinismens fremkomst i Sovjetunionen. Her vil vi begrænse os til at sige, at på grund af revolutionens isolation i et tilbagestående, analfabetisk land, som omgående blev angrebet af 21 imperialistiske hære, efterfølgende borgerkrig og hungersnød, blev det muligt for en bureaukratisk klike med Stalin i spidsen at tage magten og likvidere arbejderdemokratiet. Det eneste, der blev tilbage af revolutionens resul-

20 • www.marxist.dk • Sep/Okt 8. årgang nr. 44

tater, var den nationaliserede planlagte økonomi, som i hvert fald frem til 1960’erne voksede med en hast, der fik alle kapitalistiske lande til at blegne i sammenligning.

Venstreoppositionen i Komintern, med Leon Trotskij i Spidsen, forsvarede de grundlæggende ideer fra Lenins tid og fra Kominterns første kongresser imod stalinisternes forsøg på at ødelægge partiet i Sovjetunionen og internationalt. Venstreoppositionen stod for arbejderdemokrati og en udvidelse af revolutionen internationalt. Men i perioden efter nederlaget til revolutionerne i begyndelsen af 1920’erne og med nederlag til revolutionen i Tyskland 1923, generalstrejken i England 1926 og revolutionen i Kina 1927, trak masserne sig tilbage i resignation og blandede sig ikke i politik. Det gjorde, at det stalinistiske bureaukrati kunne fremstille sig som det eneste frelsende lys for de sovjetiske arbejdere.

Vendingen i 1928 Venstreoppositionen blev ekskluderet fra partiet i 1927. Sovjetiske oppositionsfolk blev fyret fra deres job, sendt i eksil, og Venstreoppositionens møder blev smadret af stalinistiske bøller. Hele det demokratiske klima fra Lenins tid blev smadret under den stalinistiske jernhæl.

Trotskij og Venstreoppositionen gik imod den stalinistiske politik med ”to stadier”, der betød en skap adskillelse af den ”borgerlige” revolution (afskaffelse af godsejervældet og indførelse af demokrati) og den socialistiske revolution (nationalisering af industri og bankvæsen). Socialisme blev udskudt til en fjern og uvis fremtid. Stalinisterne underlagde det kinesiske kommunistparti under den borgerlige nationalist Chiang Kai Shek, der kvitterede ved at massakrere kommunisterne og knuse revolutionen. Stalinisterne lænede sig desuden op af de rige bønder (ku-

Historie

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk lakkerne) og semi-kapitalistiske elementer i Sovjetunionen. Venstreoppostionen advarede om, at det satte Sovjetunionens eksistens over styr.

De talte for en reform af Sovjetunionen og Komintern, og en tilbagevenden til programmet fra 1919.

I 1928 havde de kapitalistiske elementer i Sovjetunionen (storbønder og handelsfolk) vokset sig så stærke, at revolutionens eksistens var truet.

Stalin var derfor nødt til at foretage en vending. På overfladen antog han Venstreoppositionens program: planlægning af økonomien gennem femårsplaner, industrialisering, indgreb mod kulakkerne og de kapitalistiske elementer, kollektivisering af landbruget. Men Stalin gennemførte det på en bureaukratisk og brutal facon. I stedet for frivillig kollektivisering satte han hæren ind imod bønderne for at tvangskollektivisere alting. Konsekvensen var hungersnød. Femårsplanerne var et stort fremskridt, men de blev gennemført uden demokratisk kontrol og med enorme omkostninger for arbejderne og økonomien som helhed.

Katastrofen i Tyskland Den nye kurs fra 1928 blev fulgt af en vanvittig politik, hvor kommunisterne i Europa skulle afvise ethvert samarbejde med de socialdemokratiske arbejder. De kaldte socialdemokraterne for ”socialfascister” og splittede arbejderbevægelsen midt over på et tidspunkt, hvor fascismen truede i Tyskland. Hitler var selv forbløffet over, at han kunne komme til magten ”uden at knuse en eneste rude”, fordi arbejderbevægelsen var lammet af splittelse. I disse år talte Venstreoppositionen og Trotskij ihærdigt for en enhedsfront mellem socialdemokratiske og kommunistiske arbejdere imod nazisterne. Trotskijs skrifter fra denne periode, især ”Tyskland: den eneste vej” fra 1932, er mesterværker, der fortjener at blive læst af alle aktive unge og arbejdere.

Efter Hitlers magtovertagelse i 1933 udråbte stalinisterne det som en sejr for arbejderklassen. De sagde ”efter Hitler – vores tur!” Moskva udsendte en resolution, hvori de erklærede, at det tyske parti havde ført den helt rigtige politik. Der var ingen opposition

Stalin frygtede de ideer Trotskij stod for så meget, at han fik ham fjernet fra alle billeder af Lenin.

inde i partiet over denne katastrofe, som den stalinistiske kurs havde ført til. Trotskij konkluderede herefter, at Komintern var en død organisation, og man måtte arbejde for at bygge en ny Internationale – Fjerde Internationale. Han skrev i 1935: ”Hvordan Fjerde Internationale vil tage form, gennem hvilke stadier den vil gå, hvilken færdig form den vil antage – det kan ingen sige i dag. Og der er ikke behov for at gøre dette: det vil historiske begivenheder vise os. Men det er nødvendigt at begynde med at erklære et program, der passer til vores epokes opgaver. På grundlag af dette program er det nødvendigt at mobilisere ligesindede, den nye Internationales pionerer. Ingen anden vej er mulig.” (Sekterisme, centrisme og Fjerde Internationale)

Kamp for ideerne Kampen for Fjerde Internationale var

først og fremmest en kamp for at forsvare marxismens ideer i en periode med demoralisering i arbejderklassen, fascistisk fremmarch og stalinistisk kontrarevolution og forvanskning af marxismens ideer. Det var en kamp for at trække en streg i sandet mellem marxisme på den ene side, og stalinisme, opportunisme og anarkisme på den anden. For at opbygge Fjerde Internationale var det først og fremmest nødvendigt med politisk klarhed. Trotskij skrev i samme artikel om ovenfor: ”Reformister og centrister griber gladelig hver lejlighed til at pege på vores ”sekterisme.” For det meste tænker de her ikke på vores svage, men vores stærke side: vores seriøse holdning til teori; vores forsøg på at lodde hver politisk situation helt til bunden og fremføre klare paroler; vores fjendtlighed over for ”lette” og ”magelige” beslutninger, der fjerner bekymringerne i dag, men forbereder

www.marxist.dk • Sep/Okt 8. årgang nr. 44 • 21

Historie en katastrofe i morgen. Når de kommer fra opportunister er anklager om sekterisme for det meste en kompliment.”

Mange kom til Trotskij, Venstreoppositionen og Fjerde Internationale, fordi de så, at Trotskij var imod stalinisterne. Men de troede, at alt var tilladt, og kom med alle slags ultravenstre, anarkistiske ideer. Trotskij var meget opmærksom på den fare, disse folk bragte med sig. I et brev til redaktionen for avisen La lutte de classes fra 1929 skrev han: ”Ud over højre-tendensen er der en anden fare, meget akut på nuværende tidspunkt. Jeg vil kalde den faren for småborgerligt dilettanteri. I Rusland kæmper oppositionen under forhold, der kun tillader ægte revolutionære at forblive i rækkerne. Det kan ikke siges uden forbehold om Vesteuropa, især Frankrig. Ikke bare blandt de intellektuelle, men også blandt det øverste lag af arbejderne er der ikke så få elementer, der er villige til at bære titlen som de mest ekstreme revolutionære, så længe det ikke påfører dem seriøse pligter, det vil sige så længe de ikke er nødt til at ofre deres tid og penge, underlægge sig disciplinen, sætte deres vaner og bekvemmeligheder over styr.

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk Omvæltningerne efter krigen skabte ikke få sådanne revolutionære-veden misforståelse, i virkeligheden utilfredse filistre klædt ud som kommunister. Nogle af dem kom også med i oppositionen, fordi medlemskab af oppositionen under de nuværende forhold medfører endnu færre forpligtelser end medlemskab i det officielle parti. Det er ikke nødvendigt at sige, at sådanne elementer er en ballast, og en meget farlig ballast.”

Metoden bevaret Trotskij sagde i denne periode, at han udførte det vigtigste arbejde i hele sit liv. Det var en periode med tilbageslag på tilbageslag. Moskvaprocesserne i 1937 likviderede fysisk alle, der var forbundet til oktoberrevolutionen og arven fra Lenin og bolsjevikkerne. Stalin var nødt til at adskille sig fra Lenins parti ved en flod af blod. Der var en heksejagt på alle oppositionelle elementer. Brutaliteten var ikke en tilfældighed, men skyldes bureaukratiets dødelige frygt for, at de sovjetiske arbejdere ville genfinde revolutionens traditioner hos ”trotskisterne” (et begreb som Stalin opfandt). I Voguta-lejren i Sibiren sultestrejkede 100 oppositionsfolk (”bolsjevik-leninister”, som de kaldte sig) i 100 dage. Da de blev hentet for

at blive skudt, sang de Internationale på vejen. De nægtede at overgive sig og kapitulere, selv under de mest vanskelige forhold. De vidste, at det vigtige var at bevare ideerne og traditionerne indtil en ny revolutionær bølge.

En af de vigtigste traditioner, som Trotskij og Fjerde Internationale bevarede, var metoden med såkaldte overgangskrav. Det går ud på at forbinde de daglige krav om for eksempel højere løn eller modstand mod krig med perspektivet for en socialistisk omdannelse af samfundet.

Trotskij formulerede det sådan her i Fjerde Internationales stiftende dokument, Overgangsprogrammet fra 1938: ”Det er nødvendigt at vi i den daglige kamps udvikling hjælper masserne til at finde en bro mellem de øjeblikkelige krav og revolutionens socialistiske program. Denne bro bør omfatte et system af overgangskrav, der udgår fra dagens betingelser og fra dagens bevidsthed hos brede lag af arbejderklassen, og som uafvendeligt fører til een endelig slutning: proletariatets erobring af magten.”

Overgangsprogrammet hos Lenin Det var den samme metode, som Marx, Engels og Lenin havde benyttet sig af. Marxisterne er for reformer (forbedringer af arbejdernes levevilkår), men reformisternes politik er utilstrækkelig, fordi de nægter at bryde med kapitalismen, når denne økonomi ikke længere kan tolerere reformer.

Trotskij læser den amerikanske trotskistiske avis ”Socialist Appeal”

22 • www.marxist.dk • Sep/Okt 8. årgang nr. 44

De højredrejede ledere af Anden Internationale havde adskilt partiets minimumsprogram og maksimumsprogram. Socialdemokratiets minimumsprogram handlede om reformer inden for kapitalismens rammer. Det kunne for eksempel være 8-timers arbejdsdag, højere løn eller gratis uddannelse. Maksimumsprogrammet talte om at afskaffe kapitalismen og erstatte den med socialisme. Reformismens utilstrækkelighed består i at adskille de daglige krav fra arbejderbevægelsens mål om et samfund styret af arbejderklassen selv. Overgangsprogrammet var et forsøg på

Historie

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk at fastholde marxismens grundlæggende metode.

Stolt tradition Lenin slog mange gange fast, at der var tale om politisk bedrag, hvis man ikke åbent erklærer, at kampen for reformer i sidste ende ikke kan vindes uden en revolutionær omdannelse i retning af socialisme. Denne politik var i lang tid i mindretal i arbejderbevægelsen, men det var denne linje, der gjorde den russiske revolution mulig. Det var den linje, som Fjerde Internationale bevarede samtidig med, at stalinisterne havde overtaget den mensjevikiske stadie-teori og folkefrontspolitik, der gik ud på at alliere sig med de ”progressive” dele af kapitalistklassen.

Trotskij beskrev selv den vanskelige situation for Fjerde Internationale i 1935: ”Uden den mindste overdrivelse kan

Socialistisk Standpunkt har et samarbejde med søsteraviser verden over som en del af den Internationale Marxistiske Tendens, der er samlet omkring hjemmesiden www.marxist. com. Her kan du blandt andet læse om følgende:

Bolivia: folkeafstemning imod overklassen Efter den overbevisende sejr til Evo Morales i afstemningen i august har presset fra neden bygget sig op til et slag imod overklassen i Bolivia. Nu har Morales udskrevet en afstemning om en ny forfatning og guvernørvalg i Cochabamba og La Paz. Kampen drejer sig ikke blot om forfatninger og jura, men om en grundlæggende modsætning mellem klasserne. Jorge Martin analyserer situationen og peger på en vej frem for revolutionen

det siges: hele verdenssituationen er bestemt af den proletariske ledelses krise. Arbejderbevægelsen er i dag stadig bebyrdet med enorme rester fra de gamle bankerotte organisationer. Efter utallige ofre og skuffelser har i det mindste størstedelen af det europæiske proletariat trukket sig tilbage i sin skal. Den afgørende lektion, det har draget, bevidst eller halvbevidst, lyder således: store handlinger kræver en stor ledelse.

I øjeblikket giver arbejderne stadig deres stemmer til de gamle organisationer. Deres stemmer – men på ingen måde deres grænseløse tillid.

På den anden side, efter Tredje Internationales skændige kollaps, er det endnu sværere at få dem til at give deres tillid til en ny revolutionær organisation. Det er præcis der, krisen i proletariatets ledelse ligger.” (Rosa Luxemburg og Fjerde Internationale)

re parti i en periode med katastrofale nederlag. Det var deri, betydningen af Fjerde Internationale lå. Desværre var lederne af Fjerde Internationale ikke parate til opgaverne, og de svigtede efter Trotskij døde og især efter anden verdenskrig. Dette er ikke stedet til at forklare historien om Fjerde Internationales kollaps efter Anden Verdenskrig. Det må være tilstrækkeligt at sige, at lederne (bortset fra den britiske sektion) ikke kunne forstå den nye situation.

Den vigtigste opgave for Trotskij var at bevare kernen til det revolutionæ-

En internationale er ideer, metode, tradition og program. Det er principper. Hvis man ændrer de grundlæggende principper og reviderer metoden, så ødelægger man partiet.

Ideerne er blevet bevaret til vores tid gennem de ofre, som Trotskij og pionererne fra Venstreoppositionen og Fjerde Internationale, har ydet. Det er en stolt tradition, som i dag videreføres af den Internationale Marxistiske Tendens. □

gennem ekspropriation af oligarkiets ejendom.

Gaza efter Israels ”tilbagetrækning”

Krigen i Sydossetien Konflikten mellem Rusland og Georgien er i realiteten en konflikt mellem Rusland og USA, der forsøger at få fodfæste i den ressourcerige Kaukasus-region. Georgiens etniske udrensninger i Sydossetien var en belejlig anledning for Rusland til at sætte USA’s allierede på plads. Konflikten er en reaktionær konflikt på begge sider, der spiller folkene ud imod hinanden. Krigen viste USA-imperialismens svaghed, og Saakashvili (der er en korrupt svindler) forsøger at styrke sit regime gennem konflikten.

Samtidig oppisker Ruslands regering en nationalistisk stemning for at aflede den stigende klassekamp blandt de russiske arbejdere.

Der er gået tre år siden Israel trak bosætterne ud af Gaza. Vores korrespondent i Israel optegner læren af begivenhederne og forklarer, at venstrefløjen i Israel tog fejl, da de troede, at beslutningen var et skridt i retning af fred i regionen. Sharons beslutning om tilbagetrækning tjente tværtimod den israelske overklasses strategiske interesser.

Alan Woods om bolsjevisme Alan Woods, der er redaktør for marxist.com, talte til et møde i London om bolsjevismens historie. På hjemmesiden er der mulighed for at høre talen eller downloade den som lydfil. Woods er – ud over at være redaktør – forfatter til en bog om bolsjevikpartiets historie.

www.marxist.dk • Sep/Okt 8. årgang nr. 44 • 23

SOCIALISTISK STANDPUNKT HVEM VI ER

Socialistisk Standpunkt er en marxistisk avis der udgives af elever, lærlinge og arbejdere, der er aktive i arbejderbevægelsen.

Socialistisk Standpunkt mener, at kampen mod den borgerlige regering må være øverst på dagsordenen for arbejderbevægelsen. Kampen mod den borgerlige regering er en kamp imod nedskæringer og privatiseringer, krig, miljøødelæggelse og racisme.

Enhed i arbejderbevægelsen er en forudsætning for at kunne vælte den borgerlige regering; der er brug for et alternativ. Ikke enhed på bekostning af kravene, men en enhed omkring en socialistisk politik, et fælles handlingsprogram imod den borgerlige politik.

Socialistisk Standpunkt kæmper for at arbejderbevægelsen går samlet imod forringelserne af arbejderklassens og ungdommens rettigheder. Socialistisk Standpunkt deltager i den daglige kamp, og støtter kravene fra arbejdspladserne (se nedenfor) Nogle mener, at disse krav er urealistiske. Men hvis LO, med støtte fra de tre arbejderpartier Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten, gik til kamp for disse krav ville det være muligt at kæmpe dem igennem.

Konkret opfordrer vi alle, der ønsker at vælte den borgerlige regering til at gå ind i SF og SFU, og derigennem arbejde for at skabe enhed mellem arbejderpartierne, Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten for en anden regering; for en arbejderregering på et socialistisk program.

Kapitalismen er et anarkisk system, hvor der ikke produceres efter menneskelige behov eller en rationel plan, men efter et lille mindretals jagt på profit. Det skaber ubalancer, ulighed og tilbagevendende kriser med angreb på velfærd og tilkæmpede rettigheder. Der er behov for at styre de vigtigste dele af økonomien efter en demokratisk plan. Men man kan ikke styre hvad man ikke ejer, derfor må arbejderklassen overtage de 200 største virksomheder, forsikringsselskaber og banker under deres egen ledelse og kontrol.

I de tidligere år har der været et opsving i økonomien, men det er ikke kommet almindelige mennesker til gode.

Nu er økonomien på vej ind i en alvorlig nedtur, og arbejdsgiverne og deres borgerlige partier vil angribe velfærden endnu hårdere og presse endnu mere arbejdskraft ud af arbejderne for en lavere realløn.

Socialistisk Standpunkt afholder med jævne mellemrum diskussionsmøder om indholdet af vores avis, vejen frem for arbejderbevægelsen og marxistisk teori. Vi opfordrer alle der ønsker at kæmpe for de marxistiske ideer i arbejderbevægelsen til at kontakte os, og sammen med os arbejde for et socialistisk program i arbejderbevægelsen.

• Alle nedskæringer i den offentlige sektor må rulles tilbage sammen med skattelettelserne til overklassen.

• Fuld dyrtidsregulering, så lønningerne følger med prisstigningerne.

• Fuld beskæftigelse. For en 30-timers arbejdsuge med fuld lønkompensation. Afskaf obligatorisk overarbejde.

• For ret til pension fra 55 år med en folkepension til at leve af.

• Stop udsalget af den offentlige sektor. Alle privatiseringer må rulles tilbage, og virksomhederne må sættes under ledelse af valgte repræsentanter fra de ansatte og fagforeningerne.

• Lige løn for lige arbejde. Hæv lønnen i kvindefagene.

• Stop for finanskriser, spekulation og gældsfælder.

Bankerne må overtages af staten. Nej til statstilskud til spekulanternes fallitbo som Roskilde Bank • Uddannelse til alle. Investér i uddannelse og opret det nødvendige antal lærepladser.

Kig ind på WWW.MARXIST.DK | Kontakt: marxist@marxist.dk, tlf.: 61 65 10 88

Jeg vil gerne høre mere om SOCIALISTISK STANDPUNKT og inviteres til et møde.

Jeg vil abonnere på SOCIALISTISK STANDPUNKT (6 nr. for kr. 120,- / Solidaritetspris kr. 150,-).

Navn: Post nr.:

Adresse:

By:

Telefon nr.:

Sendes til: SOCIALISTISK STANDPUNKT, Degnestaven 19, st. tv., 2400 København NV.