Uddannelse & Rekruttering

UDDANNELSE & REKRUTTERING

I denne udgivelse sætter vi fokus på uddannelse og rekruttering i den danske byggeog anlægsbranche: Hvem er fremtidens arbejdskraft, og hvad skal man kunne?

Den danske byggebranche er under hastig udvikling. Der er kommet en række nye krav til bæredygtighed, hvilket har rykket branchen, og derfor også givet udfordringer til flere af landets virksomheder. Der skal nu bruges tid på at lære om de nye krav og tilegne sig ny viden – udover alt det sædvanlige arbejde. Tiden er ikke inde til at gøre, som vi plejer.

Derfor er det vigtigt med fokus på løbende opkvalificering, så man på det næste projekt kan byde ind med ny viden, nye teknikker og nye løsninger. Herved sikrer man sig, at ens medarbejdere har netop den viden og know how, som skaber værdi i byggeprocessen fremadrettet. Der er samtidig mange muligheder for at præge den bæredygtige omstilling i samfundet, hvilket får flere unge til at vælge en karriere i byggebranchen.

Faguddannelserne skal give et grønt mindset

Hvad betyder bæredygtighed og grøn omstilling for, hvilke kompetencer de udøvende håndværkere skal have fremover og for indholdet af erhvervsuddannelserne. Det har Byggeriets Uddannelser kigget nærmere på, fortæller dir. Louise Pihl.

Dygtige faglærte er kernen i byggeriet, og de unge som vælger erhvervsuddannelserne har en stor mulighed for at være med til at præge fremtidens bæredygtige byggeri. Den bæredygtige dagsorden rykker sig hurtigt, og det har selvfølgelig også betydning for faguddannelserne.

– Et grønt mindset helt centralt, siger Louise Pihl, direktør i Byggeriets Uddannelser. Det kan hun se ud fra to store analyser af, hvad bæredygtighed og grøn omstilling betyder for uddannelserne inden for byggeog anlæg. Målet med analysearbejdet var at finde ud af, hvilke kompetencer de udførende håndværkere fremover skal have, og hvilke behov håndværkerne skal efteruddannes til.

– Selvom om man måske ikke alle steder i branchen i dag oplever, at grøn omstilling og

bæredygtigt byggeri fylder, så kommer det. Kravet i bygningsreglementet om, at man skal regne på, hvor stort et CO2-aftryk et byggeri har, har allerede nu stor betydning for virksomhederne i branchen, og det kommer til at betyde meget for arbejdet fremadrettet. Man skal simpelthen have viden om, hvordan kan vi bygge, så vi belaster miljøet mindst muligt og generelt have en forståelse for, at det man gør, påvirker miljøet.

Nye AMU-mål Lige nu bliver der kigget ind i erhvervsuddannelsernes indhold, og samtidig bliver der udviklet AMU-mål til grøn omstilling.

– Det forventer vi os faktisk en hel del af, og at der kommer en efterspørgsel fra virksomhederne. Især de mange virksomheder, der bygger på certificerede byggerier som Svanemærket

og DGNB, fordi her stilles der krav til, hvordan man skal agere som håndværker. Det kan AMU-kurserne være med til at bakke op om og give håndværkerne de kompetencer.

Tværgående fokus I Byggeriets Uddannelser kan de se, at de kompetencer, der bliver brug for, går på tværs af uddannelserne, siger Louise Pihl:

– Der skal endnu mere fokus på samarbejde og sikkerhed. Farlige stoffer, støv, støj og vibration. Det gælder for affaldshåndtering. De udøvende håndværkere skal f.eks. kende affaldshierarkiet og vide, hvorfor skal man sortere og hvad kan genbruges.

– Og så skal de vide noget om at bygge energieffektivt, for selve byggeprocessen kræver jo også meget energi, så hvordan laver man en byggepladsindret-

ning, og hvordan får man adfærd på byggepladsens, så man bruger mindst muligt energi.

Dokumentation er også en opgave, de skal kunne tage fat på, mener hun:

– Det er ikke lærlingene, som har ansvaret for dokumentationen, men de skal kunne bistå deres mester i at lave den digitale dokumentation, der kræves, når man bygger bæredygtigt.

– Derudover er hele dimensionen af materialekendskab. Alle skal kende til, at alle materialer i dag har fået EPD’er, altså en produktvaredeklaration, der siger noget om deres miljøpåvirkning.

De skal også vide noget specifikt om materialerne inden for deres eget fagområde. Eksempelvis træ og nye biogene materialer, som tømrerne og murerne typisk vil komme til at arbejde med.

Et grønt mindset ved noget om:

• materialer og nye biogene materialer

• fugt og indeklima

• genanvendelse

• affaldssortering

• energieffektivitet

• sikkerhed

Ud i praktiklokalet Selvom dagsordenen med bæredygtigt byggeri flytter sig hurtigt, er det ikke en kæmpe omvæltning. Meget gør man allerede, siger Louise Pihl:

– Det, som især er vigtigt er at tænke anderledes og være opmærksom. Alt er jo ikke spritnyt, men bliver bare skærpet.

– Og så kan der være nye ting, man skal lære, hvis eksempelvis tømrere skal til at bygge i højden med CLT-træ eller med moduler af biogene materialer, så skal de have nogle nye kompetencer.

Lige nu kigger de faglige udvalg på, hvordan man kan justere erhvervsuddannelserne, og det nyt indhold skal helst tages med ud i praktiklokalet. For en af de ting analysen på træfagenes uddannelse viste fra interviews med - og spørgeskemaer til en masse lærlinge var, at de på ingen måde havde lyst til, at det skal være teoretisk undervisning i et lokale, hvor de skal sidde og høre om FN’s verdensmål eller lave beregninger, fortæller Louise Pihl:

– Det er hverken deres eller uddannelsernes behov. Det handler rigtig meget om, at de får en praktisk forståelse. Så alt, hvad der overhovedet kan, skal flytte ud i praktiklokalet, hvor man kan få lov til at røre ved tingene. Det er noget af det, vi nu øver os i at få beskrevet, så undervisningen ikke går ind i et teorilokale. Det er meget vigtigt.

Tekst af Malene K. Holm

Byggebranchens nye generationer skal lære om uvildighed og Alment Teknisk Fælleseje

Alle i byggeriet har et ansvar for at få nedbragt skader og svigt i byggeriet – og en af vejene dertil er brug af uvildig, byggeteknisk viden i tråd med Alment Teknisk Fælleseje, mener Jacob Friderichsen fra Fonden BYG-ERFA. I over to år har han rejst rundt til landets erhvervsskoler, fordi de unge ”skal lære at have kritisk sans og uvildig viden med i værktøjskassen”.

til at kommunikere på byggepladserne - også de forskellige entrepriser imellem. Og vi skal have gjort op med den klassiske floskel om, at „Jamen, sådan plejer vi at gøre“. Det gør ikke en løsning korrekt, at man har lavet den forkert flere gange før. Det skal de kommende generationer på byggepladsen være dygtige og selvsikre nok til at udfordre – og det kan de f.eks. gøre med et erfaringsblad fra BYG-ERFA i hånden.

Jacob Friderichsen oplever generelt de unge studerende og deres faglærere som meget interesserede i både uvildighed, Alment Teknisk Fælleseje, BYG-ERFA og MEMBRANERFA.

Der er en stor forståelse for, at vi alle er nødt til at forholde os

til den virkelighed og de fejl, der tidligere er begået, forklarer han og fortæller om de konkrete opgaver, han stiller i informationssøgning, uvildighed og Alment Teknisk Fælleseje.

– Jeg gør mit ypperste for at formidle i øjenhøjde med de

OM MEMBRAN-ERFA

unge – og så er faglærerne heldigvis gode til at samle sammen og opsummere. De unge skal kunne se, hvad de skal bruge det her til – og der er tiden op til svendeprøverne jo oplagt. For hvem vil ikke gerne have guldkorn med til censor der?

Her finder du viden om membraner til nybyggeri og bygningsrenovering – bygningers tæthed mod fugt, luft, lugt, nedbør, radon og vand fra vådrum.

MEMBRAN-ERFA skal medvirke til, at membraner anvendes som et teknisk og økonomisk hensigtsmæssigt bidrag til at opfylde bygningsreglementets krav til ”bygningers tæthed”.

Det gøres gennem kortfattede, let forståelige beskrivelser og illustrationer af holdbare, robuste og bygbare bygningsdetaljer og udførelsesmetoder.

MEMBRAN-ERFA er blevet til gennem projekter støttet af Grundejernes Investeringsfond.

Fremtidens håndværkere på landets erhvervsskoler skal ikke bare lære at udføre deres håndværk, arbejde sammen og løse faglige problemstillinger –og om bygningsreglementet og anvisninger. De skal også lære, hvad det fagligt vil sige at have en kritisk sans, hvor de finder uvildig viden, og de skal kende til betydningen af Alment Teknisk Fælleseje.

Det mener Jacob Friderichsen, bygningskonstruktør og byggeteknisk underviser i Fonden BYG-ERFA. Udover at være en del af BYG-ERFAs sekretariat, arbejder han primært som byggeteknisk underviser og rejser rundt til landets erhvervsskoler for at fortælle om, hvorfor det er vigtigt, at man har sin kritiske sans med på arbejde.

– De unge er jo i forvejen mestre i informationssøgning, for

de er digitalt indfødte. Når det er sagt, så skal de lære, hvordan de forholder sig kritisk til den viden, de finder frem til – hvordan man vurderer, om noget er uvildigt og til at stole på. Og der er det jo godt at kende til Alment Teknisk Fælleseje –det er et godt sted at starte og slutte sin research, hvis man gerne vil bygge byggeteknisk korrekt og på skuldrene af alle de erfaringer, branchen har gjort sig før en selv, siger Jacob Friderichsen.

I sin gennemgang af, hvordan BYG-ERFAs erfaringsblade er opbygget, og hvordan det nye MEMBRAN-ERFA.DK fungerer, forklarer han også de unge, hvorfor det er vigtigt, at BYGERFA er en selvejende fond.

– For det betyder jo, at der ikke er kommercielle eller politiske interesser i fonden. Formålet med BYG-ERFA er udelukkende at formidle byggetekni-

ske erfaringer inden for en lang række områder i byggebranchen - for at mindske fejl og mangler i byggeriet. Det er jo mere bæredygtigt end at bygge efter ’anvisning’ fra en tilfældig håndværker på sociale medier.

Fokus på kritisk tilgang –og holdbarhed

Jacob Friderichsen lægger ikke skjul på - hverken overfor studerende eller faglærere - at alle har et ansvar i forhold til at få nedbragt skader og svigt i byggeriet, som jo både koster klimaet, samfundet og virksomheder dyrt. Og det ansvar begynder med en faglig kritisk tilgang til, hvad der er godt og holdbart byggeri, mener han.

– Vi skal turde være kritiske, når vi har mistanke om, at noget ikke er, som det bør være.

Vi skal turde stille spørgsmål på byggepladsen og i skuret, før fejlen opstår. Vi skal blive bedre

Tekst af Louise Skøtt Gadeberg

Jacob Friderichsen, bygningskonstruktør og byggeteknisk underviser i Fonden BYG-ERFA

Ny direktør: Der skal fortsat være plads til både faglig og personlig udvikling

Trods fusion og navneskift er der ingen store omvæltninger på vej i Artelia (tidligere MOE), forsikrer den nytiltrådte

CEO Alex Fraenkel. Han har nemlig selv været med til at lægge kursen.

Der er sket flere forandringer i den hæderkronede danske rådgivende ingeniørvirksomhed Artelia (tidligere MOE) inden for de sidste fire års tid. Virksomheden, som blev stiftet i 1930, blev i 2019 en del af den internationale, multidisciplinære ingeniørkoncern Artelia Group, men beholdt indtil for nyligt sit eget navn. For at tydeliggøre tilknytningen til Artelia Group, skiftede virksomheden nemlig i marts 2023 til samme internationale navn ”Artelia” som resten af koncernen.

I juni 2023 har Artelia Danmark også sagt goddag til en ny direktør i form af Alex Fraenkel, som overtager roret fra Christian Listov-Saabye, der nåede at tilbringe 21 år i direktørstolen. Alex Fraenkel kom fra en stilling som direktør for Artelia Byggeri København.

Ingen grund til forandringer - men… Som en virksomhed i konstant udvikling erkender Alex Fraenkel vigtigheden af at tilpasse sig en skiftende arbejdsverden og imødekomme nye forventninger, men det betyder ikke, at han har tænkt sig at ændre fundamentalt på kursen for Artelia Danmark, og det er der en god grund til.

– Jeg har været med til at lægge kursen, og vi har haft en rigtig god, sund vækst og sunde økonomiske tal gennem mange år, så der er ikke som sådan noget, der skal fikses. Vi er stadig den samme multidisciplinære rådgivende ingeniørvirksomhed, der har digitalisering og bæredygtighed som strategiske pejlemærker, udtaler Alex Fraenkel til Bygge- & Anlægsavisen.

Fraenkel er dog fuldt bevidst om vigtigheden i at holde sig opdateret og i fremdrift, for derved at forblive en attraktiv arbejdsplads, der kan tilbyde både karrieremuligheder og stærk faglig udvikling for sine ansatte.

– Vi har en kultur, der bygger på tillid, fleksibilitet og allervigtigst: at du kan være dig selv.

Vi løfter i flok, fremmer fællesskabet og ser et mangfoldigt arbejdsmiljø som et stort plus – vi mener faktisk, at det gør os både stærkere og klogere. Men vi er altid åbne over for nye input, fortsætter Alex Fraenkel. Derfor har Artelia Danmark søsat et initiativ, de kalder ”En endnu bedre arbejdsplads”, der skal gøre det nemmere for medarbejderne at komme med input, som kontinuerligt kan medvirke til at forbedre både deres eget arbejdsliv samt virksomhedens overordnede arbejdsgange.

Vigtigt med nyt blod Fraenkel nævner også vigtigheden af at rekruttere og støtte unge talenter. Artelia ser værdien i at ansætte nyuddannede ingeniører og at have en kultur, der giver dem mulighed for at opbygge en solid karrierevej i virksomheden. De unge medarbejdere tager nemlig ny viden og innovative tilgange med sig til virksomheden, og spiller dermed en afgørende rolle i Artelias forretningsudvikling.

– Det er rigtig vigtigt, at vi tager så mange unge nyuddannede ind som overhovedet muligt. Udover at vi jo skal have en fødekæde til fremtidige ledere og alle vores projekter, så kommer de også med noget ny viden fra universiteterne. Især inden for

bæredygtighed og brugen af digitale værktøjer som programmer til 3D-modellering. De er simpelthen vigtige for forretningen, forklarer direktøren.

Gode karrieremuligheder

Alex Fraenkel er samtidig fuldt ud bevidst om vigtigheden i, at nyuddannede ingeniører også anser Artelia som værende en attraktiv arbejdsplads, hvor der er plads til både faglig og personlig udvikling.

Derfor er man meget fokuseret på at give medarbejderne mulighed for at udbygge både fagtekniske og menneskelige kompetencer. Her er sparring, feedback og teamwork vigtige nøgleord i Artelia, som også tilbyder karriereudviklingsmuligheder inden for bl.a. projektledelse og ledelse.

– Vi har et talentprogram. Når de unge begynder at få en lille smule mere erfaring, og der snakker vi 3, 4 eller 5 års erfaring, så piller vi de allerdygtigste ud, og kommer dem på et talenthold, fortæller den nytiltrådte direktør, der fremhæver sig selv som et godt eksempel på de karrieremuligheder, som Artelia kan tilbyde:

– Jeg blev ansat her i 1993, og det var mit første ingeniørjob. Jeg har fået mulighed for at arbejde med rigtig mange af de ting, som jeg gerne vil. Jeg har fået mulighed for at udvikle mig, og har haft forskellige positioner undervejs, lyder det.

Tekst af Martin Ekelund. Fotos af Artelia Group

Direktør Alex Fraenkel

Ventilationstekniker til Regionshospitalet Gødstrup

Teknisk-Afsnit på Regionshospitalet Gødstrup søger en ventilationstekniker til at indgå i vores VVS/Maskinteam til varetagelse af drift og vedligeholdelsesopgaver inde for det ventilations-tekniske område på hospitalet.

Du bliver en del af et dedikeret team, hvor det gode samarbejde med vores kollegaer og andre teams er afgørende. Vi er åbne over for nye initiativer, og vi udveksler erfaringer og prioriterer at vi holder os fagligt opdateret. Vi forventer at du er indstillet på at holde dig uddannet i forhold til dit fag samt beslægtede områder, da vi prioriterer at have en veluddannet medarbejderstab.

Kontaktperson:

Sektionsleder

Jørgen Baadsgaard

Telefon: 23356490

VVS-

og

energimontør søges til Driftsbyen

Kunne du tænke dig at blive en del af et team med anderledes arbejdsopgaver og stor medindflydelse på arbejdsdagen, så skal du søge den ledige stilling som, VVSog energimontør i Driftsbyen i Høje-Taastrup kommune.

Vores team skal du kunne arbejde selvstændigt og skabe stærke samarbejdsrelationer internt i organisationen mellem forskellige fagligheder og på tværs af organisatoriske enheder. Du skal samtidig være i stand til at indgå i et professionelt samarbejde med de eksterne samarbejdspartnere på vegne af kommunen.

Har du spørgsmål om stillingen, er du velkommen til at kontakte driftsleder Jens Gerner Nielsen tlf.: 24 22 78 05 eller Jørgen Jensen tlf.: 21 78 82 18

Elektriker søges til Driftsbyen

Er du erfaren elektriker, og har du kendskab til styring og automatik? Vil du være en del af et stærkt team, og kan samtidig arbejde selvstændigt og struktureret med dine egne opgaver?

I teknikteamet skal du kunne arbejde selvstændigt og skabe gode og stærke samarbejdsrelationer internt i organisationen mellem forskellige fagligheder og på tværs af organisatoriske enheder. Du skal samtidig være i stand til at indgå i et professionelt samarbejde med de eksterne samarbejdspartnere på vegne af kommunen.

Har du spørgsmål om stillingen, er du velkommen til at kontakte driftsleder Jens Gerner Nielsen tlf.: 24 22 78 05 eller Jørgen Jensen tlf.: 21 78 82 18

Struktør/Rørlægger/erfaren

Beton- Kloakarbejder søges

Toxværd Entreprise søger ny medarbejder Vi skriver stadig ordrer ind i bogen, og skal i den forbindelse udvide vores i forvejen stærke team.

Er du måske struktør, eller har du erfaring med beton-/ kloakarbejde, så kan det være dig jeg står og mangler. Arbejdet foregår på Lolland, Falster og Sydsjælland, og arbejdsopgaverne vil være flisebelægning, fundamentog betonarbejde, kloakarbejde og forsyningsarbejde.

Har du spørgsmål så kontakt Mikkel på 61 48 31 31 eller send din ansøgning til info@tox-entreprise.dk

Kunne du tænke dig en karriere i Grønland?

Er du til eventyr, naturoplevelser i verdensklasse og et spændende, anderledes job, så har du chancen i anlægsafdelingen i Avannaata Kommunia i Ilulissat.

Tekst af Morten Bøcker

Turister strømmer hertil fra hele verden for at opleve den unikke natur i og omkring Ilulissat og ”Kangia” – Isfjorden på den grønlandske østkyst, som er UNESCO Verdensarv område. Her svømmer pukkehvalerne rundt mellem gigantiske flager af indlandsis, du kan hive torsk, hellefisk og rødfisk op af vandet på din fiskesnøre, tage på sæljagt, køre med hundeslæde og samtidig bruge dine kompetencer inden for det byggetekniske område i en kommune, der er 12 gange større end Danmark.

Lyder det som noget, du kunne overveje?

– Lige nu søger vi to sagsbehandlere til vores arealafdeling, fortæller anlægschef Mogens

Holmegård Mortensen, Avannaata Kommunia. Han kom selv til Grønland for godt 30 år siden, faldt godt til og stiftede familie. I dag er han chef for 14 ansatte, fordelt på fire i anlægsafdelingen, fire i planlægningsafdelingen, fire i arealafdelingen og en i byggesagsbehandling.

– Som ansat i arealafdelingen kommer man til at beskæftige sig med noget, som ikke findes

i Danmark, forklarer Mogens Holmegård Mortensen.

– I Grønland køber man ikke et stykke jord, man søger om det og får det tildelt, og hvis grunden skal byggemodnes, betaler man kun en andel af udgifterne, for det er meget dyrt med sprængning af klipper og anlæg af vej. Så der er en hel del administrationsarbejde forbundet med det, og vi har brug for

medarbejdere, der er uddannet teknisk assistent, byggetekniker eller lignende, siger Mogens Holmegård Mortensen. Man skal helst kunne tale grønlandsk, og det sætter jo en naturlig begrænsning for ansøgerfeltet.

– Det er dog muligt at arbejde med tolk, men heroppe mod nord i vores kommune er der ikke mange, der taler dansk.

Så det er noget andeledes end i Nuuk, fortæller Mogens Holmegård Mortensen.

Projektansættelse og flytning betalt Hvis du overvejer at prøve noget helt nyt højt mod nord, bør det ikke være praktiske ting, der holder dig tilbage. Og du siger heller ikke ja til at tilbringe hele livet mellem fjelde, fjorde og bygder.

– Vi tilbyder projektansættelse af to års varighed, og man får flytteudgifterne betalt. Der er mulighed for at leje en personalebolig og flytte ind i en midlertidig bolig, hvis der ikke er en ledig personalebolig, når man starter i jobbet, siger Mogens Holmegård Mortensen. Lønnen svarer cirka til den i Danmark, men skatten er anderledes. Man betaler 43 % efter fradrag, og topskatten har ikke fundet vej til Grønland. Rådhuset i Ilulissat er den faste base. Her er cirka 170 ansatte. – Vi kan love et stort ansvar i jobbet og en spændende, afvekslende og udviklende hverdag, siger Mogens Holmegård Mortensen.

Avannaata Kommunia har cirka 10.820 indbyggere (2021), der

bor spredt i byer og bygder i kommunen. Der er fire hovedbyer og 21 beboede bygder. Byerne er foruden Ilulissat, Uummannaq, Upernavik og

Qaanaaq. Skal du til et møde i Qaanaaq som led i jobbet, tager rejsen næsten tre timer – med fly.

Qaanaaq er Grønlands nordligste by, hvor museet har til huse i den opdagelsesrejsende Knud Rasmussens tidligere bolig. Der er flyforbindelse til Qaanaaq en gang ugentligt og 24-timers sollys fra slutningen af april til slutningen af august.

Fritid med sæljagt, sejlads og fodbold!

Mogens Holmegård Mortensen fortæller, at det overvejende er

nyuddannede og 40-50-årige, der søger job i hans afdeling. – Det er mennesker, som er til en aktiv fritid i naturen og gerne vil opleve noget nyt. Mange sejler på fjorden, hvor man kan se pukkelhvaler, og nogle af medarbejderne har hunde og kører med hundeslæde. Man kan gå på jagt og skyde sæler og fugle i starten. Efter to år kan man få licens til at skyde rensdyr, siger Mogens Holmegård Mortensen.

Man kan også spille fodbold, idet der er anlagt kunstgræsbaner i de fire hovedbyer.

Isfjorden ”Kangia” er UNESCO Verdensarv område. Her brækker store flager af indlandsis kontinuerligt ud i fjorden og skaber et helt unikt miljø. Her er blandt andet mange pukkelhvaler

Anlægschef Mogens Holmegård Mortensen, Avannaata Kommunia, søger medarbejdere til byggetekniske opgaver i en spændende og afvekslende hverdag

Ilulissat er en hyggelig by med gode indkøbsmuligheder. Turisterne strømmer til, og når et krydstogtskib anløber, fordobles antallet af mennesker i byen

Vi introducerer ny jobportal

– Undersøg dine jobmuligheder inden for den danske byggebranche

JOB-PORTALEN er din direkte vej til nyt job, hvor du kan se de nyeste stillingsopslag inden for byggeri og arkitektur. Vi er en del af de to fagmedier, Bygge- & Anlægsavisen og Byggeri+Arkitektur, som har en tæt dialog med virksomhederne i den danske byggebranche om rekruttering.

Hvor ser du dig selv i fremtiden?

Mangler din virksomhed medarbejdere?

I samarbejde med vores mediekonsulenter er det muligt at sammensætte en rekrutteringskampagne, der er skræddersyet i forhold til jeres behov, så I får maksimal effekt. Kontakt os for at høre mere om mulighederne.

Kontakt:

Thomas Roland Lillelund Jensen

Key Account Manager

Mail: thomas@boaa.dk

Mobil: 31542313

Struktørværkstedet introducerer skoleelever til struktør- og brolæggerfagene

Anlægsentreprenøren Holbøll inviterede for nylig skoleelever til at deltage i et struktørværksted i samarbejde med Erhvervsplaymaker Ole Hilden fra Næstved Kommune. Dette initiativ er en del af deres ambition om at inspirere og motivere unge til at udforske en karriere inden for bygge- og anlægssektoren.

– Det har været rigtig sjovt. Vi har fået lov til at lægge kloakrør og køre i gravemaskine. De første dage lagde vi fliser, det hele har været rigtig interessant. Og Lauge Bonne Kristensen tilslutter sig:

– Jeg synes det er fedt, at vi har fået så mange praktiske opgaver. Det er meget sjovere end at gå i almindelig skole. Det bedste har faktisk været at lægge rør i jorden, som vi har øvet os på i dag.

Projektleder og lærlingementor Kevin Petersen giver en præsentation af Holbøll

Holbøll og Ole Hilden samarbejder om at skabe et inspirerende og uddannelsesmæssigt miljø for de unge. Struktørværkstedet er en del af en bredere indsats for at øge unges kendskab til bygge- og anlægssektoren og motivere dem til at forfølge erhvervsuddannelser. Struktørværkstedet giver de unge 4 dage med praktiske opgaver, og in-

troducerer dem til struktør- og brolæggerfagene.

18 unge havde af egen interesse meldt sig til Struktørværkstedet, der byder på en god mulighed for at opleve, hvordan det er at være en del af anlægsbranchen og udføre de tilhørende arbejdsopgaver.

De unge mødte op ved Holbølls hovedsæde i Næstved, hvor en af Holbølls mentorer

introducerede de unge for faglige aspekter og praktisk erfaring gennem aktiviteter der bl.a. indebar rørlægning og betjening af minigraver.

To af deltagerne, Birk Jerichau Clausen (lastbil i baggrunden) og Lauge Bonne Kristensen (gummiged i baggrunden) deler deres entusiasme over struktørværkstedet. Birk Jerichau Clausen siger:

Erhvervsplaymaker Ole Hilden fra Næstved Kommune og Faxe Kommune er en afgørende drivkraft bag initiativet. Han er dedikeret til at skabe forbindelse mellem unge og det lokale erhvervsliv for at øge de unges kendskab til forskellige fagområder og virksomheder.

– Det er afgørende, at de unge kommer ud og prøver f.eks. struktørfagene. Hvis ikke man har mødt en struktør eller prøvet faget igennem 10 års skolegang, så er sandsynligheden for, at man vælger faget efterfølgende meget lille.

Der er desværre i dag mange elever i den danske folkeskole hvor det stadig er tilfældet.

Det vil vi gerne lave godt og grundigt om på, fortæller Ole Hilden og uddyber:

– Vi begynder faktisk at se effekten af indsatsen. Vi har været i gang i 3,5 år og på EUC i Næstved går der lige nu 42 elever på struktøruddannelsens grundforløb 2, som nu skal ud

at finde læreplads efter sommerferien. For 5 år siden var det 7-8 stykker.

Holbøll og Ole Hilden opfordrer alle unge til at deltage i struktørværkstedet eller lignende arrangementer. Ligeledes håber de også, at det kan inspirere andre kommuner og virksomheder til at gøre det samme.

Tekst af Mikkel Weber Sandah

VENTILATION FRA A TIL Z

Danvaks ventilationskursus giver dig grundlæggende viden og solide redskaber til at imødekomme branchens voksende behov

Ventilationskurset ”Ventilation fra A-Z” har eksisteret i mere end 25 år og er derved et af Danvaks ældste og mest velbesøgte kurser. Gennem hele kursets levetid har der konstant været behov for uddannelse inden for ventilation, da antallet af kompetente ventilationsteknikere og -rådgivere langt fra matcher det behov, der er for ventilation i branchen. Alle bygninger har brug for et velfungerende og energieffektivt ventilationssystem, men installationen er en kompliceret proces. Der er mange barrierer og overvejelser, som man skal tage højde for, og det kræver dybdegående viden om ventilationsfaget at projektere og installere systemet korrekt.

Den viden får du ved at deltage i Danvaks ventilationskursus. Vores undervisere har både teoretisk og praktisk erfaring og giver dig en grundlæggende gennemgang af ventilationsfaget, så du efter kurset kan gå direkte ud og bruge den viden og de kompetencer, du har fået.

Derfor skal du deltage i Danvaks ventilationskursus Danvaks ventilationskursus er veltilrettelagt, så du bliver taget igennem alt fra de grundlæggende funktionskrav til et anlæg, til hvordan en ventilationsløs-

Udbytte af kurset

Underviserne har både teoretisk og praktisk erfaring og giver dig en grundlæggende gennemgang af ventilationsfaget, så du efter kurset kan gå direkte ud og bruge den viden og de kompetencer, du har fået på kurset.

ning tager højde for alle barrierer og ønsker, hvordan det installeres korrekt, hvordan energiforbruget reduceres og meget mere.

Kurset giver dig viden, værktøjer og sparring. Viden får du, når underviserne gennemgår den grundlæggende indføring i ventilationsteknik og opdaterer dig med den nyeste forskning inden for området. Værktøjerne får du ved at afprøve teorien gennem cases og eksempler fra det virkelige liv − der vil være forskellige opgaver undervejs. Sparringen får du ved at være samlet med mange andre fagprofessionelle inden for HVAC, energi og klima, som giver rig mulighed for at udveksle erfaringer.

Forstå vigtigheden af effektiv ventilation

En stor del af kompleksiteten omkring ventilationsanlæg er at forstå, hvor vigtig ren og frisk luft er for vores velbefindende.

I dag tilbringer vi mere end 90% af vores tid indendørs, og derved indånder vi primært luft, der har været i bygningen i længere tid, eller luft, der har været forbi et ventilationsanlæg. I gennemsnit har et menneske brug for 15 kg luft fordelt over en hel dag. Det kan have

Du får bl.a. viden om:

l Grundlæggende ventilationsteknik

l Den nyeste viden på området

l De nødvendige værktøjer

l Teoretiske og praktiske løsninger

l Hvordan du anvender teori og praksis

Sted: Glostrup Park Hotel, Hovedvejen 41, 2600 Glostrup

sundhedsmæssige konsekvenser, hvis denne luft ikke er tilpas ren, fx fordi den ikke er blevet filtreret ordentligt. Det kan blandt andet medføre allergi, og at vores effektivitet og evne til at koncentrere os forringes markant.

Disse problemer understreger behovet for sunde, effektive og ikke mindst miljørigtige ventilationsløsninger i alle bygninger, og kilden til at komme dem til livs er at have den rette teoretiske viden og praktiske erfaring. Danvaks ventilationskursus opkvalificerer dig inden for ventilation, så du er i stand til at projektere og installere ventilationsanlæg, som både gavner mennesker og miljø.

Deltag både som nybegynder og erfaren Uanset om du er nybegynder eller erfaren, kan du som kursusdeltager forvente at få fyldt din faglige rygsæk godt op med både ny viden, inspiration, værktøjer og kompetencer.

Du vil blive undervist af lektor Henrik Brohus (Aalborg Universitet), forskningschef Søren Aggerholm (BUILD Aalborg Universitet), Professor Per Kvols Heiselberg (BUILD Aalborg Universitet) og ekspertisechef Lars Nielsen (Niras A/S).

Datoer:

Ventilation fra A til Z - modul A 22.-24. august 2023

Ventilation fra A til Z - modul B 10.-12. oktober 2023

Tømrerelever på EUX-linje er motiverede elever

Når en ung person vælger at tage en kombineret tømreruddannelse og studentereksamen, en EUX, får man på lærepladsen en motiveret og ambitiøs elev, som er målrettet og har lyst til at blive dygtig både håndværksmæssigt og teoretisk.

punkt, siger Peter Hvidenlund Jensen, der selv både har en studentereksamen og et tømrersvendebrev.

Statistik viser, at i 2020 var 87,5 % af disse såkaldte EUXtømrerelever også er i beskæftigelse et år efter afslutning af læretiden. Antallet er steget fra 2019, hvor det var 71,7 %, som et år efter færdiggørelsen af uddannelsen stadig var ansat i tømrerfaget som lønmodtagere.

– Det betyder, at ganske få af de færdiguddannede EUX-elever vælger at læse videre, men til gengæld har de fået en god bred uddannelse, der giver dem flere

muligheder fremadrettet, siger Peter Hvidenlund Jensen:

– Og som fortsætter, selv om det for nogle kan være en anke med lange skoleperioder, så handler det i bund og grund om det rigtige personmatch. Det viser en rundringning, som blev har foretaget til 33 tømrervirksomheder, der alle bekræfter, at det handler om at få en dygtig og engageret elev, som yder den rette indsats i virksomheden.

Fagligt stærke Peter Hvidenlund Jensen understreger, at det i dag, med den rette indstilling, absolut

Unge, som vælger at uddanne sig til tømrer samtidig med at få en studentereksamen, det vil sige en kombineret EUD og STX, træffer et bevidst valg om at tage en EUX.

– Tømrereleverne har taget et aktivt valg om at få en EUX. De ønsker både en erhvervsfaglig uddannelse samtidig med at de også tager STX-fag på et højt niveau. Derfor oplever U/NORD elever, som udviser et stort engagement, målrettethed og lyst til opgaverne, siger Peter Hvidenlund Jensen, som er lærepladskonsulent på de tekniske uddannelser på U/ NORD med særligt fokus på tømreruddannelsen.

– Der stilles store krav til EUXtømrereleverne og det kræver, at

de både er teoretisk og praktisk dygtige, faktorer der er med til at skabe nogle dygtige lærlinge ude på arbejdspladserne, forklarer Peter Hvidenlund Jensen. I forbindelse med valget om at tage en EUX-uddannelse, er det afgørende, at eleverne har fået en grundig vejledning, da det kan være svært som 16-årig, at skulle overskue at bruge mellem

4½ og 5 år på at uddanne sig til tømrer og student samtidig.

Flere muligheder

Men hvem vælger at tage en EUX tømreruddannelse?

– En undersøgelse har vist, at disse tømrerelever gør sig overvejelser ved netop dette uddannelsesvalg, at de måske ikke forestiller sig at arbejde som tømrer resten af livet. Måske vil de bruge EUX-uddannelsen til noget andet på et senere tids-

er muligt at finde en læreplads hvis man er EUX-elev. En af årsagerne er, at virksomhederne har spottet, at EUX er en uddannelse, der uddanner dygtige lærlinge. De tænker langsigtet, er gode til at gennemskue processer og kan planlægge kommende opgaver.

– Tømrereleverne brænder for faget og er fagligt stærke. Eleverne er meget målrettede i deres lærepladssøgning, de gode til at se muligheder, lader sig ikke stoppe og er villige til at gøre en ekstra indsats for at finde den rette læreplads, fortæller Peter Hvidenlund Jensen og påpeger,

da U/NORD har EUX-hovedforløb med start både januar og august og man vælger at ansætte to eller flere EUX-lærlinge, så har man mindst én lærling i virksomheden hele tiden. På landsplan er der, blandt en udskolingsårgang, et stigende antal elever der vælger en uddannelse med EUX.

Tekst af Astrid Helene Seier Ellemo

Nu gider eleverne tage bad

Trørødskolens

Trørødsskolens svømmehal lokker igen eleverne i vandet efter en midlertidig lukning i løbet af sommerferien 2022, hvor bade- og omklædningsfaciliteter blev renoveret.

Bygherren valgte til væggene i rummene en bæredygtig løsning med Fibo vådrumspaneler fra grossistfirmaet A. Rindom A/S.

Idrætschef Claus Madsen fortæller, at de badende var begyndt at springe brusebadet over og gå direkte til svømmebassinet, fordi baderummet var blevet for klamt.

– Ingen gad bade længere, for ingen havde lyst til at være der, så jeg tænkte, at der måtte kunne laves en løsning, så det blev et fedt sted at være, fortæller Claus Madsen.

Han blev af sin byggerådgiver gjort opmærksom på muligheden for at indrette rummene med Fibo vådrumspaneler i stedet for de traditionelle fliser.

– Jeg kan godt lide at tænke i innovative løsninger, så da jeg gennem vores rådgiver blev opmærksom på mulighederne med Fibo paneler, så tog jeg til Nordjylland og kiggede et sted, hvor de var brugt og fandt ud af, at vi skulle den vej. Vi har nu sat Fibo paneler op i fire forskellige farver, og skabene har fået låger med pangfarver,

og vi spiller musik i rummet, så vi har skabt noget nutidigt, hvor børnene har lyst at sidde og hænge ud, siger han.

Det var også med i idrætschefens overvejelser, at der er økonomiske fordele ved panelerne, da de er billigere end fliser i både opsætning og vedligeholdelse.

– Det er en jo gammel skole, og det er nogle meget store

baderum, så hvis vi skulle pille fliser ned og sætte op igen, var det blevet meget dyrt i arbejdsløn. Den her løsning er næsten til halv pris. Samtidig er det nemmere at gøre rent, og vi sætter også en robot ind. Så rent driftsmæssigt får jeg også en fordel ud af det, siger idrætschefen.

Designet til vådrum

Projektleder Lars Langkjær fra Danske Idrætssvømmehaller,

DISH, var bygherrerådgiver og byggeleder ved renoveringen, og han anbefaler Fibo vådrumspaneler særligt på grund af kvaliteten og de mange muligheder med det visuelle udtryk.

– De er designet til at være i vådrum, og der så mange muligheder i farver og udtryk, at alle vil kunne finde noget, som de synes om. Vi har ledt efter alternativer til fliser til byggeri af svømmehaller, og her er produktet, som vi også i fremtiden anbefaler, siger Lars Langkjær, DISH.

Mange farver

Grossisten A. Rindom er leverandør af de norske Fibo paneler, som forhandles gennem den lokale tømmerhandel eller byggemarked. Forhandlerne har typisk har et begrænset sortiment, så derfor rådgiver grossisten i projekter som på Trørødskolen, hvor der er mulighed for at vise flere muligheder med panelerne og eventuelt undervise håndværkerne i opsætningen.

Der er leget med farverne i baderummene, hvor paneler i farven ”cracket cement” er gennemgående på flere vægge, mens den bageste væg er farvet. Hos pigerne er paneler med cement-look sat sammen med paneler i mat lyserød, mens cement-looket hos drengene er sammen med højglans tyrkisgrøn (Aquamarine).

– Det er vores erfaring, at jo mere spændende det er at komme ind i rummet, jo mere bliver der passet på det - både af dem, der skal gøre det rent hver dag, men så sandelig også af dem der bruger det, siger distriktschef Peter Roschmann, A. Rindom:

– Panelerne er nemme at tørre af, fordi de har en homogen og glat overflade, hvor fliser jo har fuger, og du har ikke behov for aggressive rengøringsmidler, siger han.

Bæredygtigt projekt

– Vores paneler udfylder samme opgave som fliser, og det her er et spændende bæredygtigt renoveringsprojekt, hvor der er sparet en masse penge ved, at panelerne er limet direkte op på de gamle fliser, så det har ikke

været nødvendigt at rive dem ned og køre dem i depot, siger Peter Roschmann og tilføjer:

– Det et sydnorsk produkt, så vi bruger ikke en masse CO2 på at transporten. Det har højst kørt 300 kilometer, før det er på vores lager i Brøndby, forklarer Peter Roschmann.

Panelerne er i bæredygtigt materiale og certificeret efter både FSC (Forest Stewardship Council) og PEFC (Programme for the Endorsement of Forest Certification.