Helse 01 2013 by New beginning

helse Viden om sundhed

I samarbejde med Sundhed.dk, Danske Regioner og en lang række patientforeninger.

Udgave 01 / januar 2013

Fedmeoperationer Starthjælp til et nyt liv

S temtaort om

KOL

Sider om øjne, syn & sygdomme

Sukker

Er det farligt?

Jeg har aldrig været på kur Anne-Mette Rasmussen

Helse:

nyheder

motion

sundhed

mad

familieliv

konsultation

forebyggelse

Movizin hjalp Set på Bengt Burg TV2

”

Efter flere år med ledproblemer startede jeg på Movizin, og det har haft en fantastisk effekt. Derfor har jeg valgt at stå frem på TV og fortælle andre om min gode erfaring med Movizin.

Med venlig hilsen

”

Bengt Burg

Slip af med

ømme og stive led Problemer med leddene efter 50 års alderen er noget, mange oplever. Det mærkes normalt som ømme og stive led, der langsomt begynder at give problemer i hverdagen og måske sætter begrænsninger for, hvad man kan foretage sig.

Stop dine ledproblemer Movizin er et naturmiddel udviklet til dig, som ønsker at slippe af med ømme og stive led, så du kan leve et aktivt og rørigt liv uden gener fra leddene.

Opdaget af forskere på universitetet i Odense

Movizin virker i alle dine led

Ingefærs gode virkning på leddene blev oprindeligt opdaget af forskere på Odense Universitet, der efterfølgende lavede flere studier, som beviste den gode effekt på leddene.

Movizins sammensætning er helt unik. Tabletterne indeholder planten ingefær i kombination med boghvede, der tilsammen er en stærk sammensætning, som virker i alle kroppens led.

Mange bruger Movizin Movizin er 100% naturlig, og den gode virkning har betydet, at tusindvis af danskere hver dag bruger produktet, så de slipper for ømme og stive led

Bestil nu! 82 30 30 40 eller www.wellvita.dk Prøv Movizin - 45 dages forbrug for kun kr. 89,Prøv Movizin - 45 dage til halv pris kun kr. 89,Herefter sørger vores leveringsservice for, at du får tilsendt friske forsyninger af Movizin hver 2. måned for kun kr. 179,-. Du kan holde pause eller stoppe leveringerne, når du ønsker det. Der tillægges kr. 39,- i porto pr. forsendelse.

Bestil på telefon 82 30 30 40 hverdage fra kl. 8.00 - 16.00 eller på www.wellvita.dk. Produktet leveres direkte til din postkasse sammen med et girokort, som du betaler senest 14 dage efter modtagelsen.

og kan have en aktiv hverdag uden at skulle døje med ledproblemer.

Mærk selv forskellen Vil du også starte på Movizin, så benyt dig af det gode tilbud, hvor du kan prøve Movizins gode effekt på dine led og mærke forskellen.

Direkte til dig

8900

Halv pris

helse: indhold Jeg synes, der er en tendens til ikke at ville ansætte kvinder over 50.

Anne-Mette Rasmussen

Jeg har aldrig været på kur

8 Mådehold og motion er Anne-Mette Rasmussens opskrift på et sundt liv.

Er du vild med dans?

14 Se de mange muligheder for bruge dansen til at komme i form

Stort tema om KOL

som kokain

18 Kirsten Drehn-Knudsen lever med KOL 22 Fakta om KOL – ikke det værste vi har 25 Cigaretter er lige så vanedannende

Hvor meget sukker er der i din mad? Side 6

26 Rygestop forebygger KOL 28 KOL behandling 29 Alternativ behandling af KOL Drivkraft 32 Sørg for at være motiveret og forberedt, når du går i gang med en livsstilsændring

Stort m tema o

KOL

nummer

I dette

Helse / Udgave 01 / januar 2013

Lækkerbisken der ikke giver ustabilt blodsukker Side 46

C-vitamin øger optagelsen af jern Side 54

Fokus på øjnene Kend dit øje 36 38 Kan blinde spille bold? 40 Laseroperationer 42 Når synet skal indstilles 43 Halvsidig blindhed

Sukker – for sjov eller dødsens alvor 46 Mange af os spiser for meget sukker, men hvor farligt er det egentligt?

Fedmeoperationer 56 Afhjælper den livsfarlige overvægt

Med baby kommer mange spørgsmål

62 Sundhed.dk har samlet råd, viden og anbefalinger til de gravide og deres familier

+ Hver gang i helse

Vild med dans 14

Alternativ KOL behandling 29

Blinde og synshandicappede 38

Fedmeoperationer 56

Konsultation 30 Konkurrence 45 Opskrifter 50 Nyt fra Danske Regioner 60 Synspunkt 64

helse / januar 2013

helse: leder

helse Viden om sundhed

I samarbejde med Sundhed.dk, Danske Regioner og en lang række patientforeninger.

Husk: Hellere en lille succes end en stor fiasko. Lene Jæger Thomsen, redaktør

Udgave 01 / januar 2013

Fedmeoperationer Starthjælp til et nyt liv

St temaort om

KOL

Sider om øjne, syn & sygdomme

Sukker

Er det farligt?

Jeg har aldrig været på kur Anne-Mette Rasmussen

Kom godt videre

ytårsfortsættene er over os, og det er højsæson for at begynde en ny og sundere livsstil. Jeg ønsker alle jer, der kaster jer over året med ny energi og gode intentioner rigtig meget held og lykke. Dette ikke er starten på et nyt liv. Det er en fortsættelse af et liv, vi allerede har etableret. Forhåbentligt et godt liv. Det stiller større krav til forberedelserne, når der er noget, der skal ændres, for det betyder ofte, at vi skal af med et gode her og nu – formentligt fordi det på sigt vil give os et endnu større gode på sigt.

Helse:

nyheder

motion

sundhed

mad

familieliv

konsultation

forebyggelse

helse Nr. 01 / 2013 58. årgang ISSN 0018-0149

Udgiver Forlaget Mediegruppen Porschevej 12 7100 Vejle Telefon: 7584 1200 Email: helse@mediegruppen.net

Ledelse Peter Larsen, direktør

Men det bliver anderledes og sikkert frustrerende at hygge fredag aften uden at få et glas vin til maden, at undvære chokoladen om eftermiddagen eller at slutte et måltid uden at tænde en cigaret. Ligesom det kan være frustrerende at stå med nye grøntsager i køkkenet eller i fitnesscenteret for første gang uden at vide, hvad man laver. Men sådan er det jo. Og så er det jo godt, at vi er godt i gang med livet, for så har vi erfaringer fra mange andre ændringer i vores liv, som vi nu kan bruge til at styrke os på, for selvfølgelig kan vi ændre vores liv. Og husk: Hellere en lille succes end en stor fiasko.

Redaktion Peter Larsen, ansvh. redaktør Lene Jæger Thomsen, redaktør Malene Tonnung, redaktionschef helseredaktion@mediegruppen.net

Forsidefoto Lars H. Laursen

Design og produktion Mediegruppen as

Held og lykke med hele 2013.

Tryk Aller Tryk

Lene Jæger Thomsen, redaktør

Annoncesalg Helle Hviid, telefon 7670 6432 helle@mediegruppen.net

Distribution Helse fås på udvalgte apoteker, hos lægen, kiropraktoren, sygehuse, privathospitaler, tandlægen og i abonnement.

Sidste nyt Fra og med dette nummer kan du også læse Helse digitalt på din tablet. Find os på Appstore (Apples online kiosk) og hyg dig med Helse online.

Helse arbejder sammen med en række sundhedsfremmende organisationer og patientforeninger.

Læsertal iflg. Gallup: 468.000 Abonnement Få Helse direkte i din postkasse ved hver udgivelse. Du kan vælge imellem en række forskellige abonnementstyper. Ring til os på vores abonnementstelefon:

9644 4542 Helse årsabonnement koster 289,- for 10 numre. 4

helse / januar 2013

Til alle brugere af glucosamin:

Kapsel eller tablet?

DU HAR ET VALG! Mange mennesker med ledbesvær har gavn af at tage glucosamin. Det lindrer smerterne og bremser nedbrydningen af ledbrusken. Men der er forskel på glucosamin-produkterne. Glucosamin Pharma Nord er det eneste produkt på markedet i synkevenlige kapsler – det sikrer dig disse fordele:

• Nemme at sluge, glatte overflader og ingen hårde kanter • Indeholder glucosamin-sulfat uden tablethjælpestoffer • Praktisk emballage med gigtvenligt låg • Kan nemt skilles ad og indholdet drysses i saft eller på yoghurt

Lægemidlet Glucosamin Pharma Nord lindrer symptomer ved mild til moderat slidgigt i knæet. Inden du starter behandling med Glucosamin Pharma Nord, bør du kontakte din læge for at udelukke tilstedeværelsen af ledsygdomme, der kræver anden behandling. Dosering: Voksne og ældre; Den sædvanlige dosis er 1 kapsel 3 gange dagligt (svarende til 1200 mg glucosamin). Alternativt kan du tage alle 3 kapsler på én gang. Kapslen/kapslerne bør tages med et helt glas vand. Fås i følgende størrelser: 90 kaps. 119,50 kr., 270 kaps. 289,50 kr og 1000 kaps. 985 kr. Læs indlægsseddel før brug.

Tilmeld dig gratis Pharma Nord’s Helsenyt på www.pharmanord.dk

helse / januar 2013

DK_Glucosamin_Helse_0512_210x275

Spørg efter Glucosamin Pharma Nord på apoteket eller hos Matas – og få det originale kapselprodukt.

helse: nyt

6.400

Max. 55 g.

Max. 70 g.

Så mange danskere udvikler hvert år den alvorlige våde form for AMD. AMD kan føre til svært synstab og i værste fald blindhed. Heldigvis findes der medicin, som kan hjælpe et stort antal patienter. Kilde: Bayer

helsenyt En lidt smartere smartphone

Det er smart, at man kan komme på internettet hvor som helst, men det er ikke ret smart, hvis det er kompliceret eller kræver en udviklet sans for teknologi. Mange af dem, der kan kalde sig for gråt guld, hverken kan eller vil lære at betjene en smartphone i Samsung Galaxy eller iPhone klassen. Til gengæld er der gode muligheder for, at de kan blive fortrolige med den nye smartphone PhoneEasy 740 fra Doro, der er nem at betjene og fri for ligegyldige funktioner. Kilde: Doro

Hvor meget sukker er der i din mad? Man kan blive overrasket over, hvor meget sukker kiks, slik og sodavand indeholder. Selv om man synes, man prøver at begrænse indtaget, så overstiger man nemt den grænse for indtaget, som Fødevarestyrelsen har defineret til maksimalt 55 gram sukker til kvinder og 70 gram til mænd. Tandlægeforeningen har på deres hjemmeside en liste over sukkerindholdet i det mest populære kræs, men der er også sukker i din ketchup, de marinerede sild og rødbederne, så alt i alt får vi rigeligt sukker, selv om vi ikke spiser slik og kager.

3 gram

Så lidt skal det daglige indtag af salt sænkes. Det vurderes at kunne redde 1.300 liv om året. Kilde: Fødevarestyrelsen

helse / januar 2013

Letoptageligt jern med eksotiske frugter Specielt kvinder i den fødedygtige alder er i risikogruppen for at lide af jernmangel, og så kan det være fornuftigt at indtage et jerntilskud sammen med kosten. Men et af problemerne med jerntilskud er, at jernet ofte ikke bliver optaget optimalt, da det binder sig sammen med andre fødevarer i maven. I Super+ Jern er jernet allerede bundet sammen med to aminosyrer, som sikrer, at jernet kommer ud i tarmen, hvor det bliver optaget sammen med aminosyrerne. Kilde: Mezina

Et blidt plaster Mange kan fra deres barndom huske smerten ved at få fjernet et plaster fra huden. 1-2-3 og så et hurtigt ryk. Det kan gå på ung og rask hud, men er huden øm, sart og tynd, kræver det en anderledes blid behandling. Det nye Mepitel Film er ideelt til mindre sår og forbrændinger, og giver hverken samme smerte eller skade på huden, når det skal fjernes igen. Mepitel Film kan købes på apoteket. Kilde: Mölnlycke Healthcare

”Det er en vidunderlig følelse at slippe for briller og linser!” Ebbe Sand angrebstræner, fodboldlandsholdet

Book forundersøgelse allerede i dag på 88 80 30 87 eller Slip for dine på memira.dk briller og lins

Test dig selv online!

.dk

kortet t s i n o i s n Pe

Få bl .a . 50 0 kr. i ra ba t på kø b af Pega sus el-scooter e og bl iv go dt kø rende

e r gå r For alle, d mere, om lidt langs mere e men s r .744 pensionister og

k. ug t af 24 D an m ar bl iver br el e i he le st ko rtet r og fo rd Pe ns io ni til ra ba tte ng ga ad gi ve r

Det koster et engangsbeløb på 100 kr. at få adgang til rabatter helt op til 60%, som trækkes fra direkte i butikken – hos over 200 steder i hele landet. Du kan bestille dit Pensionistkort med det samme på www.pensionistkortet.dk - eller ringe til os på 22 33 09 09

helse / januar 2013

helse: interview

Jeg synes, der er en tendens til ikke at ville ansĂŚtte kvinder over 50. Men vi har altsĂĽ tit meget mere overskud i den alder.

helse / januar 2013

helse: interview

Jeg har

aldrig været på kur

Anne-Mette Rasmussen har tre liv. Et som hustru til Natos generalsekretær i Bruxelles, et i privaten hjemme i Danmark og et i sommerboligen i Sydfrankrig. Men hun lever ens, uanset hvor hun er, og holder sig slank med motion og mådehold som kodeord. Af: Lotte Dalgaard / Foto: Lars H. Laursen

nne-Mette Rasmussen, 54, tager imod hjemme i Nærum. Huset er stille, for Anne-Mette er alene nogle dage efter 14 dage med besøg fra USA af søn, svigerdatter og børnebørn. Hendes mand, Natos generalsekretær Anders Fogh Rasmussen, er taget tilbage til Bruxelles, og hun selv følger efter om nogle dage. I 2008 dansede Anne-Mette Rasmussen sig til en fjerdeplads i ”Vild med dans” sammen med dansepartneren Thomas Evers Poulsen, og omverdenen oplevede hende som forvandlet fra lidt anonym statsminister-ledsager til yndefuld og selvsikker kvinde.

Selv synes hun ikke, hun har forandret sig, bortset fra at have fået mere træning i at være ”på”. – Jeg har altid været selvstændig, men efter 2008 opdagede omverdenen det også. For der viste jeg pludselig mig i stedet for bare at stå ved siden af Anders. Jeg havde rollen som statsministerfrue, men hvordan jeg var udover den rolle, var der ikke så mange, der vidste. Gennem Vild med dans fik jeg lov til at have min egen rolle, siger hun. Anne-Mette Rasmussen har altid været slank, selv om kiloene måske fordelte sig lidt anderledes, da hun dansetrænede

helse / januar 2013

helse: interview

+ Anne-Mette Rasmussen • F ødt: Den 13. juli 1958 i Bramsnæs ved Roskilde. • Mødte Anders Fogh Rasmussen til halbal i Kirke Hyllinge i 1976. • Gift: Den 17. juni 1978 i Sonnerup Kirke. • Børn: Henrik, der har tvillingerne Annelise og Marie på godt halvandet år sammen med sin amerikanske kone, Kristina. • Maria, der har børnene Martha på tre år og Marcus på to sammen med sin mand, Jesper. • Samt Christina. • Ambassadør for Parkinsonsforeningen og Protektor for Børneulykkesfonden.

ne, bare man rører sig jævnligt, behøver intensivt og dagligt i tre måneder, og hun dermed blev endnu det ikke være så meget ad gangen. mere fit at se på. Anne-Mette Rasmussen har altid dyrket Hun læser og følger ikke skiftende kostråd fra diverse eksperter, motion. Da familien en overgang boede i derimod bruger hun sin egen sunde fornuft. Skals ved Viborg, gik hun til gymnastik – Jeg kan godt lide at læse om en grøntsag, og hvad den gør samme aften som datteren Maria, så de for kroppen, men jeg har aldrig været på kur. Jeg spiser alminkunne følges til og fra. Det gav også et sodeligt og fornuftigt, fylder tallerkenen en gang i stedet for tre og cialt fællesskab med de andre på holdet, bruger ikke ”rigeligt smør”, siger Anne-Mette Rasmussen med hvilket altid har været vigtigt for hende, henvisning til brødrene Prices madprogrammer, som hun i øvrigt er stor fan af på grund af den afslappede stil og den humori- uanset hvor hun befinder sig. stiske tone. Uanset om Anne-Mette Min livsstil er ret gennemgående, det er de Rasmussen selv laver mad, om samme ting, jeg gør, uanset hvor jeg er. den private kok i Bruxelles gør det, eller om hun er ude til reI teenageårene gik Anne-Mette til præsentationsmiddage, har hun en gylden regel: Hun tager altid springgymnatsik og ridning, og i de senere kun en portion af for- og hovedret og en lille smagsprøve af desår har hun sværget til fitness, løb, vandreserten. For ”man har jo lov at levne”, som hun siger. ture og almindelige gulvøvelser, når ikke – Min livsstil er ret gennemgående, det er de samme ting, jeg andet har kunnet lade sig gøre. gør, uanset hvor jeg er. I Danmark var jeg medlem af en kajakklub og af et fitness-center, som jeg har skiftet ud med et medHar levet livet bagvendt lemskab i Bruxelles, og så løber jeg i stedet en lille tur i skoven, Anne-Mette Rasmussen har levet sit liv når jeg er hjemme i Danmark. I Frankrig kan jeg ikke løbe, når det bagvendt, som hun siger. De tre børn, er 35 grader varmt, men så laver jeg nogle øvelser på gulvet og Henrik, 33, Maria, 31 og Christina, 28, var går nogle vandreture. Hver dag laver jeg styrketræning for arme-

helse / januar 2013

helse: interview ankommet inden Anne-Mette fyldte 25 år. Hun foretrak at være hjemme med dem, ikke fordi hun ikke vil overlade dem til andre, men fordi hun selv ville stå for opdragelsen. Så hun afbrød sin uddannelse som korrespondent i engelsk og tysk, da hun fik Henrik, og blev dagplejer da hun havde fået Christina. Først som 40-årig begyndte Anne-Mette på pædagoguddannelsen. Imens arbejdede hun som pædagogmedhjælper i en lokal vuggestue, hvor hun fortsatte, da hun var færdiguddannet, indtil hun som 50-årig sagde op for at blive foredragsholder på fuld tid. – Ja, jeg har aflyst overgangsalderen. I hvert fald rent psykisk, det andet kan nok ikke lade sig gøre, siger hun og griner. – Man er jo ikke død, fordi man er fyldt 50, og man behøver ikke at ”gå i beige”. Når jeg holder foredraget ”At turde”, opfordrer jeg til, at man lever sin passion ud. Måske har man overskud til at springe ud i noget, man ikke før har turdet, når børnene er flyttet. Min generation af kvinder er jo 20 år yngre end den forrige generation, både i sind og rent kropsligt, så det er bare om at nyde livet. Ikke henslængt i sofaen, men ved at tage imod nogle udfordringer. Anne-Mette erkender, at det kan være sværere for nogle end for andre, afhængigt af hvad man har af forpligtelser og økonomiske muligheder for eksempel. – Men tænk det igennem. Hvad er det værste, der kan ske? Ja, måske går du rabundus, hvis du bliver selvstændig, men ind i mellem må man gå imod strømmen. Der er nok mennesker, som fortæller dig, ”det går jo aldrig”. Men hvis man lytter til det, sker der jo ikke noget. Jeg tror, danskerne er alt for ”gode” til at sige sådan til

hinanden. Det kan godt være, hele molevitten går ad H til, men hvorfor starte med at se negativt på det? Sig til dig selv, du kan. Det og meget andet blogger AnneMette, Gitte Hornshøj og Lene Rikke Bresson om på bloggen "midt-i-a-ræs". At kunne skrive foredragsholder, forfatter og danseinstruktør på sit visitkort havde Anne-Mette ikke drømt om for 20 år siden. Og hun var da også nervøs, første gang hun skulle holde foredrag. – Jeg var nervøs, men nu har jeg en vis rutine, og jeg udvikler mig også i det. Når jeg holder foredrag med Gitte eller Thomas, giver vi hinanden feedback bagefter, og så justerer jeg i forhold til det. Desuden er der altid noget, som skal udelades og noget andet, der skal ind i et foredrag, afhængigt af hvem man skal holde det for. Så et foredrag er ikke statisk, det ændrer sig undervejs. Anne-Mette fortæller, at hun altid tager ud til det planlagte foredrag en time før, hun skal på, for at hilse på deltagerne. – På den måde kan jeg aflæse, hvad det er for typer, og måske finde stikord,

Skal askebægrene bruges til noget nyt? Allen Carr’s Easyway hjælper dig med et glimt i øjet og 12 års erfaring med at slippe den psykiske afhængighed af nikotinen. • Private og virksomheder – uden skræmmekampagner eller nikotinerstatning • Vi hjælper med at fjerne frygten for at skulle undvære cigaretterne • På kurset får du redskaber til at se rygestoppet fra en ny vinkel - du får lyst til at lykkes. 2 opfølgningskurser inkl. I prisen – fuld garanti www.easyway.dk tlf. 70267711 Allen Carr s rygestop med fuld garanti

GÅ DIG RASK OG GLAD Året rundt og i al slags vejr - tag med Dansk Vandrelaug på vandreture Du kan vælge den længde tur, du har lyst og kondition til. Du vil opdage spændende steder, du ikke har været før. Du behøver ikke at tænke på at finde vej – Dansk Vandrelaugs turledere guider dig fra start til slut. Du er sikker på at møde andre, som kan lide at vandre. Deltag på vores ture et par gange for at prøve om det er noget for dig.

MeDLeMSKAb Se www.dvl.dk eller kontakt os på tlf. 3312 1165, e-mail: dvl@dvl.dk

Dansk VanDrelaug - kultorVet 7, 1. - 1175 københaVn k

helse / januar 2013

helse: interview som jeg kan bruge i min indledning, ud fra de korte bemærkninger, jeg veksler med deltagerne.

Angrib udfordringerne Da Anne-Mette Rasmussen blev spurgt, om hun ville være med i ”Vild med dans”, sagde hun uforbeholdent ja, for hun har altid elsket at danse. Og det var hun slet ikke nervøs for at kaste sig ud i, siger hun, og fortæller om en bemærkning fra hendes datter, som hun stadig bruger, når hun står foran en udfordring: – Vi var på skiferie, Christina er helt vild med at stå på ski, hun blev nummer fem i et danmarksmesterskab, og hun var nok ind i mellem lidt træt af at skulle vente på mig, når vi var ude at stå. Når jeg tøvede oppe på bakkerne, tænkte hun sikkert: ”Hvor Herre bevares”. En dag sagde hun: ”Angrib bakken, mor, det er dig, der bestemmer over den, ikke omvendt.” Det virkede faktisk! Jeg tænkte, at nu skulle jeg vise hende, og jeg bruger stadig hendes ”angrib bakken” i andre situationer. Da jeg kom med i ”Vild med dans”, tænkte nogle nok, det var sejt, og andre at jeg ikke var rigtig klog. Men det må de om, jeg så det som en udfordring, og den tog jeg imod. Jeg ”angreb bakken” så at sige.

Med i rejseklub Hele forvandlingen fra statsministerfrue med pædagogjob til selvstændig foredragsholder og danseinstruktør begyndte med, at Anne-Mette og Gitte Hornshøj var på Christiansborg for at holde et oplæg om forældreansvar, et foredrag hun i øvrigt stadig holder. Så kom hun med i ”Vild med dans” og måtte holde pause fra foredragsaktiviteterne i tre måneder, men veninden opfordrede hende til at fortsætte med foredragene – og udvide dem – og så måtte Anne-Mette foretage et valg. Hun sagde op i Børnehuset i julen 2008 og nåede at få bygget sin foredragsvirksomhed på, inden Anders Fogh Rasmussen blev generalsekretær for Nato i august 2009, hvorefter hun alligevel var blevet nødt til at sige op for at følge med til Bruxelles. – Men der var stor forskel på, at jeg gjorde det fordi, jeg ville noget andet, og at gøre det fordi jeg var nødt til det, siger hun. Når Anne-Mette er hjemme i Danmark, holder hun blandt andet kontakt til tre kolleger fra Børnehuset. De fire kvinder har en rejseklub, som de betaler til løbende. Det er blevet til ture til London, Anne-Mettes hus i Sydfrankrig, wellness-ophold, og næste gang bliver det nok de tre andre, der kommer en tur til Bruxelles, for det har stået på ønskelisten i lang tid. – Klubben har eksisteret i mange år, og det er sjovt at holde fast i den, selv om jeg er holdt op på arbejdet. Når vi mødes, har vi det stadig som om, vi så hinanden hver dag, fortæller hun. Ind i mellem kombinerer Anne-Mette foredraget om ”At turde” med danseundervisning, og fire gange om året tager hun til Club La Santa på Lanzarote for at undervise i ballroom fitness og dans samt holde sit foredrag. Så tingene går hånd i hånd, og det passer Anne-Mette storartet. – Livskvalitet for mig er at hvile i mig selv med de ting, jeg laver. Et godt familieliv, et godt socialt liv, tid til at dyrke motion og oven i købet kombinere motion og arbejde. Det kunne ikke være bedre. Anne-Mette Rasmussen har altid været god til at tilpasse sig

helse / januar 2013

sin aktuelle livssituation og få det bedste ud af den. I Bruxelles har hun opbygget et netværk med de andre Nato-ambassadørers ægtefæller. I Natos stabscenter arbejder hun sammen med chefen Alun Morris om velgørenhedsarrangementer, der skaffer penge til kvinderne i Afghanistan. De seneste tre år har hun arrangeret et velgørenhedsjule- og sommerbal i Natos hovedkvarter, hvor hun selv og Thomas Evers Poulsen giver danseopvisning og lynundervisning i dans til stor morskab for deltagerne.

Livskvalitet for mig er at hvile i mig selv med de ting, jeg laver. Anne-Mette Rasmussen

– Det er en god måde at blande folk fra 28 lande på, siger hun. Desuden er Anne-Mette Rasmussen formand for Nato Charity Bazar, hvor hovedkvarteret lægger kvadratmeter til boder med lokale produkter fra mange af de lande, der er medlem af Nato. Indtjeningen

Anne-Mette Rasmussen som vi kender hende – sød og smilende. Men derudover er hun også en kvinde med sine meningers og drømmes mod.

helse: interview

bliver fordelt mellem trængende grupper i og uden for værtslandet Belgien. Børnene er heller ikke glemt. Anne-Mette Rasmussen er protektor for Børneulykkesfonden, og selv om hun ikke længere fungerer som pædagog i hverdagen, kan skriverier om børn, der bliver bidt af hunde eller begravet i sand i en daginstitution, få hende til at fare i flint.

Lider du af hovedpine/migræne?

foreningen

Hovedpine

Medlemsbladr med hovedpine og migræne -for patiente

Migræne &

Medlemsblad -for patiente r med

Hovedpine

foreningen dpineforeningen ne & Hove

Migræ migræne Medlemsbladr med hovedpine og migræne -for patiente

Juni · 02-12

Migræne &

September ·

December · 04-10

03-11

Meld dig i Migræne- & Hovedpineforeningen. Vi er en uafhængig patientforening. Rekvirer en folder. hovedpine og

Foto: Hanne Japansk haveJohannsen. på Fyn.

en.dk

forening www.hovedpine

Johannsen Foto: Hanne Motiv fra Rügen

www.hovedpine forening

en.dk

forening www.hovedpine

121201

Udover sin foredragsvirksomhed, bruger Anne-Mette tid på velgørende arbejde og skriver på bloggen Midt-i-a-ræs

– Jeg følger med og interesserer mig stadig for faget. Og jeg bliver fortørnet over, at når der sker sådan nogle forfærdelige ting i daginstitutionerne, får medierne det til at lyde som om, pædagogerne bare sidder og drikker kaffe og ikke har styr på noget. Det ville være rart med nogle historier om alle de gode ting, der foregår i institutionerne, siger hun. Døren går, og den yngste datter, Christina, kommer for at være sammen med sin mor. De næste par dage står på foredrag og møder om den kommende bog. Om et par uger er hun igen tilbage i Nærum for en kort bemærkning, men hvornår hun vender hjem permanent, ved hun ikke endnu. Det afhænger dels af, hvor længe Anders Fogh Rasmussen bliver valgt som Natos generalsekretær, og af hvad der ellers byder sig af muligheder og udfordringer for Anne-Mette og Anders Fogh Rasmussen, udfordringer der selvfølgelig skal angribes som enhver god skibakke.

www.hovedpineforeningen.dk eller kontakt os på tlf. 70 22 00 52 Scan koden med din smartphone eller læs mere om foreningen på www.hovedpineforeningen.dk Find os på facebook: facebook.com/hovedpineforeningen

MED EN TESTAMENTARISK GAVE KAN VI REDDE LIV Læger uden Grænser er altid der, hvor nøden er størst. Midt i katastrofen arbejder vores læger og sygeplejersker i døgndrift for at redde liv. Men vi kan kun hjælpe, hvis vi har penge til medicin og udstyr. Med en testamentarisk gave til Læger uden Grænser er du med til at sikre et håb og en fremtid for nødlidende børn og voksne. Arv udgør en vigtig del af de samlede bidrag til Læger uden Grænser. Når vi modtager en testamentarisk gave, tager vi det som et udtryk for stor tillid og moralsk støtte til vores humanitære arbejde. Pengene går bl.a. til: © Gilles Saussier

■ Medicinsk nødhjælp ved naturkatastrofer og i flygtningelejre ■ Bekæmpelse af livstruende sygdomme som malaria, tuberkulose og hiv/aids ■ Mad og behandling til stærkt underernærede børn Læger uden Grænser er fritaget for arveafgift. Hvis du beslutter dig for at inkludere Læger uden Grænser i dit testamente, kan du få gratis bistand til at udfærdige dit testamente hos advokatfirmaet DANDERS & MORE (tlf. 33 12 95 12), der på denne måde støtter Læger uden Grænser. Bestil vores arvefolder med gode råd om arv og testamente på arv@msf.dk Læger uden Grænser · Dronningensgade 68, 3 · 1420 København K · Tlf. 39 77 56 00 · www.msf.dk

helse / januar 2013

helse: motion

helse / januar 2013

vild med dans?

helse: motion

Er du

Kondition, toning, balance og koordinering. Men at der er sjovt, er nok den væsentligste årsag til at vælge dans som motionsform. Af: Marianne Nørup og Lene Jæger Thomsen / Foto: iStockphoto

i kender efterhånden alle de kække trin i en quickstep, rumba eller cha-cha-cha, og det skyldes ikke mindst det populære tvprogram Vild med dans. En af sidegevinsterne ved programmet er, at flere danskere har fået mod på selv at snøre danseskoene. Og det er glædeligt, for ikke blot er det sundt at danse, det får os også i godt humør, øger kropsbevidstheden og løsner op både psykisk og fysisk. Dans er tillige en fremragende træning af kroppens koordination, rytme og balance, og styrker – alt efter form og intensitet - muskelstyrke og kondition.

Hellere sjovt end perfekt En af de danseformer, som har fået massevis af dansemus ud på fitness- eller stuegulvet, er Zumba, som både kan dyrkes hjemme foran en dvd-afspiller eller i mange sportsklubber, fitnesscentre eller på aftenskoler. Den originale Zumba blev udviklet af Beto Perez, som nu rejser hele verden rundt for at reklamere for sine danse-dvd’er. Ifølge Beto PeDans er tillige en rez er en af fordelene ved Zumba at alle fremragende traening af kroppens koordina- kan deltage, og det er ikke afgørende, at bevægelserne følges helt korrekt. tion, rytme og balance, – Vi opfordrer til, at man nyder træog styrker ningen i stedet for at fokusere på at få hver bevægelse perfekt, siger Beto, når ham bliver spurgt til, hvordan man bedst kommer i gang. Han har lavet forskellige dvd’er, så man kan få variation i træningen, selv hvis den foregår hjemme på stuegulvet.

Sved på dansegulvet Men selv om der primært er fokus på at have det sjovt, så er tiden på dansegulvet stadig effektiv. – Et nyligt studie fra American Council on Exercise (ACE) viste, at Zumba træner hele kroppen, fortæller Beto. Studiet viste, at pulsen nåede samme niveau som ved interval træning og forbrændte mere end ved løb i et ensartet tempo, men har den fordel at hele kroppen bliver trænet, siger Beto Perez.

+ Skal vi danse? Hvilken type bevægelse gør dig glad? Hvilken type musik får dig til at bevæge dig? Vil du danse alene eller med en partner? Her er et lille udpluk af de mange muligheder: • Vild med dans: Herunder hører klassisk pardans som vals, quickstep og latinamerikanske danse som chacha-cha, samba og salsa. Kræver en dansepartner og udfordrer i høj grad koordination og samarbejdsevne. • Squaredance, linedance mv.: Det minder lidt om gammeldags folkedans, tilsat fuld fart samt duften af Amerika. Man danser på rækker eller i firkant-formationer – og du får pulsen godt i vejret. Country-musik er oplagt. Yeeee-haa! • Orientalsk dans/mavedans: Har sit udspring i arabiske kulturer og er karakteriseret ved, at hofterne laver tydelige bevægelser, mens arme og hænder laver glidende mønstre omkring danserens krop. Stort fokus på bækken og mavemuskler, som virkelig bliver tunede. Musikken er af orientalsk karakter. • Afrikansk dans: Har ofte har oprindelse i sociale eller religiøse traditioner og danses typisk til trommerytmer, olietønder eller anden traditionel musik. Bevægelserne er som regel meget ”groundede”. Det vil sige, at man tramper, har bøjede knæ, flad fod osv. Rytmen hjælper en på vej, og selvom der som regel danses enkeltvis, kan man også indgå i gruppedanse. • Hiphop/breakdance/street: Har du det fint med at være godt nede på jorden, kan du lave hiphoptegn med fingrene, og elsker du rapmusik og funky rytmer, så er streetstyle/hiphop-dans alle tiders sjove træning af såvel koordination som puls. • Ballet: Her prøver du de klassiske ”stang”øvelser ved barren og små koreograferede serier efter den klassiske ballettradition – som vi kender den fra ”Svanesøen”. Bevægelserne er meget kontrollerede, og er god træning for balance, kropsholdning og kropsstamme. Den klassiske balletteknik er grundlag for mange andre danseformer. Musikstilen er klassisk. • Moderne dans: Har sit udspring i klassisk ballet, men kroppens bevægelser er mere frie, og musikstilen er ikke bundet. Kodeord er blues, feeling og flow. • Jazz dance: “Showdance” - altså det vi kender fra musicals mv. Inddrager aspekter fra både klassisk, moderne og step. Musikken er rock, blues, jazz mv. Har du lyst til at prøve, kan man på danseskoler eller -studier som regel købe en prøvetime.

helse / januar 2013

din sunde webshop

Saft & kraft

Besøg bogshoppen, og find inspiration til bøger om sundhed og helse. Læsestof, der hjælper dig til en sundere livsstil. Vi har et stort udbud i bøger og produkter, der på en naturlig måde inspirerer dig til at opnå en forbedret livsstil.

www.saftkraft.dk eller ring på tlf.

7584 1200

Anne Marie Börlind kosmetikpung Denne kosmetikpung er med super lækre Annemarie Börlind produkter. Annemarie Börlind produkter er med naturlige og økologiske plante-ekstrakter og er ikke testet på dyr : 50 ml Cleansing milk, 50 ml. Facial toner, 15 ml. Dagcreme og 15 ml. Natcreme

alle hverdage mellem kl. 9.00–12.00 for at bestille. Tilbud gælder så længe lager haves.

Nyheder

Fri mig for flere hedeture Ubalance i hormonerne? Forfatter, Søs Wollesen, gennemgår i et let tilgængeligt sprog de væsentligste hormoner, hvordan de virker og kan opleves, når de er i ubalance. BESTILLINGSNR: 1314 H

BESTILLINGSNR: 1313 H

Kr.

255,-

Kr.

250,-

RAV sampak RAV produkterne er kendt for ikke at indeholde alkohol – men er derimod beriget med ægte RAV af fineste kvalitet, 100 % planteekstrakt og økologisk aloe vera. Tåles af alle hudtyper. Gaveæsken indeholder 250 ml naturligt og frisk duftende Soft Shampoo og en Glycerin håndsæbe, der er skånsom og virksom mod huden.

PRIS

145,-

BESTILLINGSNR: 1311 H

Spis dig yngre

RAV roll-on Populær RAV-serie er nu udvidet med en Antiperspirant Roll-On Deodorant. Uden indhold af alkohol – men beriget med ægte RAV af fineste kvalitet, 100 % planteekstrakt og økologisk aloe vera. Tåles af alle hudtyper.

PRIS

95,-

Den rette mad giver energi og velvære – og nærer dig, så krop og sind holder sig længst muligt ungt. Thorbjörg Hafsteinsdottir har beskæftiget sig med ernæring og sundhed i 22 år, og blev landskendt med bestselleren ”10 år yngre på 10 uger”. ”Spis dig yngre” bygger videre på principperne om at sammensætte maden, så du får alt det, du har behov for. BESTILLINGSNR: 1318 H

BESTILLINGSNR: 1312 H

Kr. 16

helse / januar 2013

250,-

8 gode livsråd mod kræft Livsstil og spisevaner har ændret sig, og stofskiftet kan ikke tilpasse sig disse ændringer tilstrækkeligt hurtigt, derfor bliver flere og flere syge og kan i værste fald udvikle kræft. Et meget erfarent team af forskere er nået frem til 8 gode livsråd, der forebygger og bekæmper kræft og andre civilisationssygdomme. BESTILLINGSNR: 1319 H

Kr.

230,-

Stærke tilbud

Spar

200,Spar

150,

Spar

159, -

10 år yngre på 10 uger

Rundt om sundheden

150 fedtfattige favoritter

Kernesund familiefitness

En opmuntring til alle kvinder, der tror, at det er slut med bikinier og hot sexappeal omkring de 40. Bogen har et 10-ugers komplet antiageprogram med foryngende mad, motion og kosttilskud.

Bogen belyser sundhedsdebatten med eksempler fra dagens Danmark og konklusionen er bl.a., at krisen i sundhedssektoren og folkesundheden kun kan fremmes ved, at der bliver skabt en balance mellem de etablerede og de holistiske eller alternative behandlingsformer.

Det behøver bestemt ikke være trist og kedeligt at leve fedtfattigt. Det vil du være enig i, når du ser alle de lækre fedtfattige opskrifter fra Anne Larsen.

Ro, røde kinder og sunde kroppe med sjove øvelser, afkobling og træning til hjemmebrug. Du behøver ikke andet end denne bog, løbesko, træningstøj, et hjem og dit kvarter. Så er du klar. Ingen transporttid, medlemskaber eller dyre redskaber her.

BESTILLINGSNR: 1315 H Normalpris kr. 249,-

NU KUN

99,-

BESTILLINGSNR: 1317 H Normalpris kr. 198,-

BESTILLINGSNR: 1316 H Normalpris kr. 249,-

49,-

NU KUN

BESTILLINGSNR: 13113 H Normalpris kr. 249,-

NU KUN

39,-

Spar

398,-

Spar

90,-

tilbud

Ved køb af r begge bøge s kun – samlet pri

100,SNR: BESTILLING N 13116

Spar

80,-

59,-

Hovedpine

Ølmaven

Bogens 21 dages plan for både måltider og livsstil giver et væld af idéer at gå i gang med. Hurtige og nemme opskrifter gør det muligt at give dig et overblik over mulige årsager, som måske kan pege den vigtigste årsag til hovedpinen ud.

Her er en bog til manden, der har alt, inkl. en ølmave! Hvis du var vild med måden at formidle sundhedsstof på i Kernesundbogen, så er her en pendant målrettet mænd. Om fordele ved diæter målrettet den enkelte pakket ind med humor, personlige erfaringer fra fl ere mænd, produkttips og opskrifter på lækker mad med næring til en sund og energisk krop.

BESTILLINGSNR: 13110 H Normalpris kr. 88,-

BESTILLINGSNR: 13111 H Normalpris kr. 189,-

NU KUN

29,-

NU KUN

99,-

Kostguide med kalorietabeller Kirsten Hartvigs Kostguide med kalorietæller er en letlæst og inspirerende introduktion til, hvordan man selv sammensætter en sund hverdagskost. Bogen indeholder oplysninger om slankekure, samt tabeller over kalorier og næringsindhold i mere end 600 fødevarer. BESTILLINGSNR: 13112 H Normalpris kr. 148,-

NU KUN

68,-

Kernesund familie Denne bog er en guldgrube af informationer for alle de forældre, der ikke længere vil ignorere symptomerne på, at moderne livsstil koster på helbredet. Den indeholder simpelthen 1000 tricks til at gøre familien forelsket i et grønt liv uden kemi, sukker, stress og deller.

Spar

BESTILLINGSNR: 13114 H Normalpris kr. 249,-

Frit valg NU KUN

190,

59,-

helse / januar 2013

helse: tema

Stort m tema o

Kirsten lever med KOL:

KOL

Det meste er som det plejer KOL er en alvorlig og livstruende sygdom, men med rette behandling, behøver det ikke at være så slemt at leve med KOL. Det er Kirsten Drehn-Knudsen et godt eksempel på. Af: Lene Jæger Thomsen / Foto: Lars H. Laursen

irsten er mor til fire voksne børn, hun er bedstemor, bor i en villa fra 70’erne sammen med sin mand, passer sit fuldtidsarbejde som socialpædagog – og så har hun kun lidt over halvdelen af den forventede lungefunktion tilbage. Kirsten har KOL. Men ellers fortsætter livet, som det plejer. Når Kirsten fortæller om sin sygdom, er det på engang helt almindeligt og helt utroligt. Ofte hører vi om KOL, som er invaliderende og livstruende, men for Kirsten er det også bare hverdag. Kirsten har røget, siden hun var ganske ung. Hun vænnede sig til at være i dårlig form og til at hive efter vejret. Hun skrantede lidt med hoste og fik lungebetændelse, som ikke ville gå over, og til sidst endte hun på hospitalet. Da hun blev udskrevet og kom til kontrol hos sin egen læge, fik hun målt sin lungefunktion, og den lød på skræmmende 47 procent af det forventede. – Da jeg gik ind af døren til lægen, var jeg rask, og da jeg gik ud var syg, siger Kirsten om det besøg. I bagklogskabens ulideligt klare lys, kan Kirsten godt se, at der havde været mange tegn, men alligevel havde hun svært ved at tro det.

helse / januar 2013

– Jeg fik taget pusteprøver hver uge. Jeg blev ved med at tro, at det var lungebetændelsen, men det ændrede sig ikke.

Svær erkendelse Det tog tid for Kirsten at forstå, at hun var syg, og sådan var det også for hendes mand. – Det har taget lang tid for mig at tage det alvorligt. Jeg har haft lidt svært ved at tro på, at hun var syg, for hun virker ikke syg, fortæller Torben Drehn-Knudsen. Både han og Kirsten var rygere, Da Kirsten stoppede med at men mens Torben har dyrket moryge, hjalp det hende at lytte tion, har Kirsten i højere grad taget til Malte Langes CD: Rygestop sig af hjemmet, børnene og ha– Røgfri på en time. ven, hvor konditionen ikke bliver trænet i samme grad. Derfor troede de også begge, at Kirsten var i dårlig form, da hun begyndte at skulle stoppe på vej op af trapper og bakker for at hive efter vejret. – Jeg tænkte, at nu måtte hun snart gøre et eller andet. Nu er det altså for skidt med den form, siger Torben. Vendepunktet kom, da Kirsten erkendte, at hun havde udviklet KOL. Både hun og Torben holdt op med at ryge, og efter et par måneder deltog hun i kommunens rehabiliteringsprogram. – Til at begynde med sagde jeg pænt nej tak. Det havde jeg ikke brug for. Men så blev jeg alligevel nysgerrig. På kurset lærte hun at tage sin medicin korrekt, fik viden om KOL, gode råd til hverdagen med KOL og begyndte at træne sammen med andre KOL patienter. – Træning har aldrig interesseret mig, men lige pludselig var

helse: tema Kirsten kom først rigtigt i gang med at dyrke motion, da hun deltog i et af kommunens kurser for KOL-patienter.

+ Info Kristen Drehn-Knudsen har sammen med en af sine medpatienter fra KOL rehabiliteringsholdet stiftet Albertslund KOL forening og lavet et træningshold for KOL patienter, hvor de låner lokaler af kommunen og får undervisning af en fysioterapeut. Holdet har været en stor succes. Der er træning to gange om ugen. Det supplerer Kirsten med træning hjemme i stuen ved at følge en trænings-dvd eller deltage i et bodypump hold i den lokale idrætsforening. Kirsten deler gerne sine erfaringer med andre, der er interesserede i at starte et træningshold for KOL patienter. Besøg www.albertslundkolforening.dk eller skriv til albertslundkolforening@gmail.com

der nogle mennesker i samme båd, og vi hev alle sammen efter vejret og hostede. Men jeg kunne jo mærke, at det hjalp.

Glemmer sygdommen Og træningen, medicinen og rygestop har haft sin virkning på Kirstens KOL. Hendes lungekapacitet er øget til 57 procent af det forventede, og hun fungerer fint i hverdagen, passer sit fuldstidsjob, nyder sin familie og passer sin træning. Man kunne næsten glemme at hun var syg, og det gør de også indimellem. – Kirsten har tacklet det rigtig godt, så i det daglige tænker jeg ikke så meget over det. Efter hun fik diagnosticeret KOL, gjorde hun enormt meget for at komme i form. Så til daglig lægger man ikke så meget mærke til det, siger Torben og lægger ikke skjul på, at han er stolt af sin kones indsats. Kirsten kan også have svært ved at huske, at der er begrænsninger i et liv med en lungekapacitet, der er næsten halveret. – Nogle gange glemmer jeg det lidt, og så kommer det til mig. Sidste år var jeg til koncert sammen med nogle kolleger. Vi skulle gå langt for at komme ind på koncertpladsen, og jeg hyperventilerede. Det var simpelthen så ubehageligt. Jeg skal ikke til koncert igen lige foreløbig, det var bare for hårdt. Kirsten bliver ked af det, når hun mærker de begrænsninger og står og hiver efter vejret, og det er noget af det, der har været sværest for hende med sin sygdom. Og tankerne og følelserne der følger med en kronisk sygdom. – Jeg har lige fået et nyt barnebarn, og der er et fjerde på vej. Så tænker jeg på, om jeg kan løfte på dem. Jeg troede, jeg skulle være sådan en bedstemor, der kunne det hele. Nu tænker jeg, at jeg ikke bliver så gammel. Jeg er

helse / januar 2013

helse: tema

+ Danmarks Lunge-forening hjælper både patienter og pårørende med viden og rådgivning om KOL. Find dem på www.lunge.dk

Styrketræning, konditionstræning og åndedrætsøvelser hjælper patienter med KOL. Kirsten har ikke mange symptomer på KOL, men hun træner også flittigt.

ved at tude bare ved at sige det. Det kan godt være, at jeg bliver 80 – men alligevel. Jeg er mere grådlabil og sårbar. Det er en del af det, siger Kirsten. Torben tænker ikke på fremtiden på den måde. Hendes KOL er stabil, og han kan ikke se nogen grund til, at den skulle blive værre, for Kirsten gør jo alt det rigtige. I stedet priser han sig lykkelig over, at hun kom til læge i tide, for han er ikke i tvivl om, at hun Jeg troede, jeg skulle være kunne være blevet meget mere syg, sådan en bedstemor, der hvis der var gået to kunne det hele. Nu tænker år mere med lungebetændelser og cijeg, at jeg ikke bliver så garetter. gammel. – Jeg vænner Kirsten Drehn-Knudsen det meget indad, for jeg har jo røget. På en eller anden måde er det mere legalt at have en hjertesygdom, siger Kirsten. Torben synes ikke, at hun skal skamme sig over sin sygdom. – Nej, jeg synes ikke, det er flovt. Vi er opvokset i en tid, hvor det var meget almindeligt at ryge, og vi var ikke så oplyste. Al den viden, den er kommet i løbet af få år. Det er ikke mange år siden, jeg kunne finde på at ryge en cigaret ud af vinduet, mens jeg underviste i skolevognen, hvis jeg vidste, at eleven også var ryger. Det er svært at forklare ikke–rygerne, men sådan var det,

helse / januar 2013

siger Torben. Det han skammer sig over, nu hvor han ved så meget om, hvor farlige cigaretter er, er, at de har røget i hjemmet, mens de havde små børn, men de vidste ikke bedre.

HOLD PaRaDentOsen neDe

Fantastiske PaRODOL

-er meget mere end blot en tandpasta

PARODOLs indhold af stærke og antibakterielle planteolier • Bekæmper belastende bakterier • Dæmper uro og ømhed ved tænder og tandkød • Hæmmer tandkødsbetændelse • Bekæmper blister

Apoteket kan skaffe den hjem fra deres grossister eller køb den på www.parodol.dk Paradentoseklinikken, Hovedgade 16 A, 4270 Høng. Tlf. 5885 1213

Prøv de n og mær k effekte n!

VIDEN

helse: artikel

– indsamlet gennem generationer og klargjort til dig

Vandopløselige vitaminer Vitaminerne B1, B2, niacin, pantotensyre, B6, biotin, folsyre, B12 og C er alle vandopløselige. De udskilles fra kroppen, lige så snart depoterne er fyldte. Derfor er det vitaminer, der er vigtige at indtage dagligt.

Fedtopløselige vitaminer Maximum Extra indeholder både A-, D-, E- og K-vitamin, der er fedtopløselige. Kendetegnet er, at de optages fra kosten sammen med de gode fedtstoffer.

Mineraler Mineraler varierer i sammensætning fra rene grundstoffer til simple salte. Både mineraler og sporstoffer er livsvigtige for de biokemiske processer. Maximum Extra indeholder 10 vigtige mineraler.

Kosttilskud til det naturlige, moderne menneske Et moderne liv fuldt af aktiviteter giver ikke altid mulighed for at spise sig til de vitaminer og mineraler, som bidrager til alle kroppens funktioner. Enkelte dage kan man have behov for at hjælpe kosten på vej. Vi har gjort det nemt for dig. Hos Natur-Drogeriet samler vi gammel viden og nye opdagelser om naturens styrke i enestående blandinger. Læs mere om Maximum EXTRA og alt det gode, den kan gøre for dig på www.maximumextra.dk. Mærk naturen gennem produkter fra Natur-Drogeriet! Maximum EXTRA er Danmarks mest komplekse kosttilskud med ginseng. Indeholder 13 vitaminer, 10 mineraler, ginseng.

www.maximumextra.dk

TRANEBÆR

OLIVIR

Tranebærekstrakt hjælper til at bevare et naturligt miljø i urinvejene og afhjælper lugtgener. Indholdet af 3 kapsler svarer til 1 liter tranebærsaft. 90 kapsler, 500 mg tranebærekstrakt

Olivenbladene har ved koldformalingen bevaret mindst 6 % oleuropeosider samt et komplekst indhold af vigtige phytonæringsstoffer. 90 kapsler, 300 mg pulveriserede olivenblade

ORAC-MAX 21 ORAC-MAX 21 kapsler indeholder ekstrakt af 20 forskellige frugter og grøntsager samt grøn the med 40 % naturlige antocyanidiner, flavonoider og polyfenolantioxidanter. 90 kapsler

Natur-Drogeriet udvikler, producerer og markedsfører naturlægemidler, kosttilskud og helseprodukter til hele familien. Produkterne findes hos den autoriserede forhandler; helsekostforretninger, Matas og apoteker.

Natur-Drogeriet A/S, Tlf., 86 92 33 33, www.natur-drogeriet.dk

helse / januar 2013

helse: tema

KOL

er ikke det værste vi har

Stor tema otm

KOL

Hvis lungeprofessor Jørgen Vestbo skulle vælge en kronisk sygdom, så ville han vælge KOL. Han ville gå til læge ved de allerførste tegn, så behandling og forebyggelse af forværring kom i gang med det samme, og så ville han glæde sig over, at det ikke var værre. Af: Lene Jæger Thomsen / Foto: Colourbox

lt for ofte hører vi om de invaliderende og livsfarlige konsekvenser af fremskreden KOL, men KOL er langt fra den værste kroniske sygdom. Hvis man opsøger sin læge ved de første tegn og selv ”tager action”, kan man have et langt og næsten symptomfrit liv. KOL er en fællesbetegnelse for flere forskellige lungesygdomme, der er kendetegnet ved, at luftvejene bliver snævre, så der ikke kan passere så meget luft igennem. Det kan både skyldes en kronisk betændelsestilstand, som betyder at væggene i luftvejene bliver tykke og ujævne af

cin, motion og begrænsning af luftforurening på arvæv, og det kan skyldes, at de små arbejdspladsen. tråde, der holder de mindste luftveje – Sygdommen har for mange et præg af stigmatiudspilet, er gået til grunde, så luftvesering, men omkring 20 procent af patienterne med jene klapper sammen. Hos mange KOL har udviklet deres KOL af andre KOL patienter er det KOL er oftest vaerst årsager end rygning. Det ændrer en kombination af ikke ved, at rygning belaster lungerbegge dele. Både ar- om morgenen, fordi væv i luftvejene og vores lungefunktion i ne, og rygning er ekstra farligt for ødelæggelse af de forvejen er lavest på patienter med KOL, siger Jørgen Vestbo, som er langt mere optaget elastiske tråde bidradette tidspunkt. af at få lægerne til at teste deres pager til, at det er svært tienter for KOL, end at få patienterne bombarderet for patienterne at få nok ilt i blodet. med moraliserende information om årsagerne til KOL. Tilstanden er kronisk – har man først fået KOL, vil man altid have det, men man kan mindske generne ved ryge- Bruger meget energi på at trække vejret stop, behandling med luftvejsmediKroppen bruger ilt i rigtig mange af sine funktioner. Der skal blandt andet bruges ilt til, at hjernen kan fungere, at cellerne kan forny sig, og at vi kan holde vores forbrænding og dermed energiniveau oppe. Derfor er der også mange gener forbundet med, at iltoptagelPrøv det selv sen i lungerne bliver hæmmet. KOL patienter bruger uforholdsmæssigt meget energi på at trække vejret, Vil du gerne prøve, hvordan det er at have KOL med en lungekapacitet nedog det giver gener. Man kan føle sig træt, og det kan sat til omkring det halve, så prøv at tage et almindeligt sugerør i munden og være svært at overkomme både fysiske og psykiske træk kun vejret gennem det. Løb eventuelt et par gange op og ned ad trapstrabadser. Ofte kommer det lidt efter lidt, og mange per for at få en fornemmelse af, hvordan fysiske strabadser føles. tilpasser sig nemt til de første mange begrænsninger. Kilde: Rehabiliteringssygeplejerske Maria Lavesen De lærer at holde pauser på afsatserne mellem etageadskillelser, undlader at tage på krævende gåture og

helse / januar 2013

helse: tema accepterer, at de lige skal hoste det første kvarters tid om morgenen. KOL er oftest værst om morgenen, fordi vores lungefunktion i forvejen er lavest på dette tidspunkt, og det rammer ekstra hårdt, når lungekapaciteten er nedsat af KOL. Raske mennesker vil ikke bemærke det, fordi lungerne i forvejen har en væsentlig overkapacitet. Alle menneskers lungekapacitet bliver nedsat med alderen. Derfor måler man lungekapaciteten som en andel af den forventede kapacitet. En ung mand forventes af have en større lungekapacitet end en gammel mand, men det betyder ikke, at den gamle mand har KOL, det kan blot skyldes helt almindelige aldersforandringer, og den naturlige overkapacitet betyder, at der ikke er gener forbundet med det.

Social slagside

Forsnaevrede luftveje ved KOL

Almindeligvis holdes luftevejene udspilede af små elastiske fibre og overfladen er jævn, så luften nemt kan passere.

En af udfordringerne ved KOL er, at mange bliver diagnosticeret for sent. Ifølge lungeprofessor Peter Lange er der flere grunde til det.

omkring 20 procent af patienterne med KOL har udviklet deres KOL af andre årsager end rygning. Jørgen Vestbo, lungeprofessor.

Her er luftvejene ujævne og forsnævrede af betændelse og arvæv efter lungebetændelser og luftvejsinfektioner.

Her er nogle af de små fibre, der holder luftvejene udspilede, gået til, og luftvejen er klappet en smule sammen, så der ikke kan passere så meget luft frem og tilbage.

helse: tema

Der er ikke tilskud til rygestopmedicin, da der ikke er tale om behandling af sygdom, og der er risiko for, at rygestopmidlerne anvendes som førstevalg frem for non-farmokologiske tiltag som eksempelvis rygestopkurser med personlig rådgivning, som Sundhedsstyrelsen anbefaler til behandling af rygeafvænning. Endelig vurderes det, at der er risiko for, at de nikotinholdige rygestopmidler kan gøres til genstand for misbrug. Kilde: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

– For at diagnosen kan stilles, skal patienterne til lægen. Men for mange rygere er morgenhoste, åndenød og slim bare en naturlig del af det at være ryger. De ved godt, at det ikke er godt, men de vil ikke holde op med at ryge, og derfor vil de ikke til lægen, siger Peter Lange, der også efterlyser en mere systematisk tilgang fra lægerne i forbindelse med opsporing af patienterne. – Der er en social slagside i det her. På landsplan er der måske omkring 20 procent, der ryger, men de fordeler sig meget ujævnt. Blandt de ressourcestærke er der måske ti procent, der ryger, mens der blandt invalidepensionister, kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister er over 50 procent, der ryger. Lungeprofessor Jørgen Vestbo deler den opfattelse. – Alle dem, der kan holde op med at ryge ved egen

hjælp, de er stort set stoppet. Tilbage er dem, der har svært ved at se sig ud af det, og set fra et sundhedsfagligt perspektiv virker det paradoksalt, at man ikke er mere aktiv for at få folk til at holde op med at ryge med alle de skadevirkninger, det har. Jørgen Vestbo er ikke umiddelbart fortaler for, at det skal være forbudt at ryge, men han mener, at det skal gøres mere vanskeligt at begynde. En håndhævelse af et forbud mod at købe cigaretter for unge under 18 år synes han er et godt sted at begynde. Ikke mindst fordi at røgen er ekstra skadelig for unge lunger. – Jeg ved godt, at de i mange tilfælde vil få andre til at købe for sig, men det vil stadig være vanskeligere at begynde, og dermed vil der være færre, der bliver afhængige.

Tidlig diagnosticering er nøglen til et godt liv Jo tidligere diagnosen stilles, jo bedre liv har patienterne mulighed for at få på lang sigt. Der er rigtig gode muligheder for at holde tilstanden stabil, hvis man holder op med at ryge, motionerer og er opmærksom på at behandle de tilstødende komplikationer som eksempelvis lungebetændelse. – Der er 30-40.000 på landsplan som er invaliderede af deres KOL, men de fleste andre er enten kun lidt begrænsede eller endda helt ugeneret af deres KOL, fordi den er mild til moderat, og de passer på sig selv og dyrker motion, siger Peter Lange, og han bakkes op af Jørgen Vestbo, som selv ville vælge en mild KOL, hvis han skulle have en kronisk sygdom. – Jeg frygter, at mange ikke går til lægen, fordi de er bange for at få en skrækkelig diagnose, men jo før man kommer af sted, jo bedre er ens chancer for et godt liv med sin KOL. Desuden mener begge professorer også, at mange ikke kommer af sted, fordi de ikke ønsker at holde op med at ryge, men der er andet end et rygestop, som kan hjælpe, og den hjælp skal man ikke afholde sig fra at tage i mod, fordi man ikke er klar til at slukke sin sidste cigaret.

+ De første tegn på KOL • Åndenød ved fysisk anstrengelse • Morgenhoste • Generel hoste med slim • Gentagende lungebetændelser eller andre lungesygdomme • Træthed

helse / januar 2013

helse: tema

S temtaort om

Cigaretter KOL er lige så vanedannende som kokain Når man hører om alkoholikere og stofmisbrugere, der stopper deres misbrug, så bliver det belønnet med stor respekt, og den samme respekt bør vi vise en ryger, som stopper. Af: Lene Jæger Thomsen

vis man spørger fire rygere, så vil de tre af bliver man nemmere afhændem sikkert sige, at de gerne vil holde op gig af cigaretter, for så har med at ryge. Og det er ikke engang sikkert, hjernens receptorer allerede at den fjerde er glad for at ryge, men han eller hun vænnet sig til nikotinen i fohar måske bare opgivet drømmen efter flere missterstadiet, og generne spiller lykkede forsøg. For det er ikke nemt at holde op også en rolle. med at ryge – Som ryger skal man give – Rygning er fantastisk afhængighedsskabensig selv syndsforladelse, for de. Hvis 100 rygere sad sammen nytårsaften og det er ikke nemt at holde op aftalte, at de ville holde op med at ryge i 2013, så med at ryge, siger Charlotta ville der kun være tre til fem, som kunne mødes Pisinger, som også mener, at næste nytårsaften som ikke-rygere, siger forskman skal blive helt afklaret ningsoverlæge Charlotta Pisinger, der er specialist med, at man ønsker at holde i rygeafhængighed. Hun sammenligner afhænop med at ryge, for ellers kan gigheden med den, som alkoholikere og stofmisman ikke klare det. Og så anbrugere oplever. befaler hun, at man søger Men der er jo ingen vej udenom. Rygere bør hjælp. holde op med at ryge. Er det ikke bare et spørgs– Hvis man melder sig til et mål om standhaftighed og selvdisciplin? rygestopkursus, ringer til stop– Man skal tage sig sammen. Det kræver en linjen og bruger rygestopmedistærk vilje, at holde op med at ryge, men man cin, så vil der måske være 25 skal også forstå, hvor afhængig man er. Der er ikke-rygere ud af de 100, der ingen, der beder en narkoman kan møde om at tage sig sammen. Der kan Ring til Rygestoplinien op til nytvi godt forstå, at det er svært, og på 80 31 31 31. årsaften at de har brug for hjælp. Det er 2014, siger ikke fordi, at man har en rygrad som en regnorm, Charlotta Pisinger, som samat man ikke kan holde op med at ryge, siger menligner det med at købe et Charlotta Pisinger. Hun gør også opmærksom hus eller lave andre store ænpå, at der er flere andre faktorer, som spiller ind, dringer i sit liv. Det skal forbereuden det er helt afklaret. Blandt andet ved man, des, og det er fornuftigt at søge at hvis ens mor har røget under graviditeten, så rådgivning hos eksperter.

former for afhaengighed • Den fysiske – det er den afhængighed, som nikotinen skaber i kroppen, og som får kroppen til et trygle om en cigaret med mellemrum. Den fysiske afhængighed er den, der får rygere til at tænde den første morgencigaret og sidde og hoppe på stolen til møderne. • Den psykiske – det er den måde vi tackler eller dulmer vores følelser på. Når man ryger, når man har skændtes, eller når man er stresset, så er det den psykiske afhængighed, som får os til at tænde cigaretten. • Den sociale – det er når vi sidder med vennen med en kop kaffe eller en øl og hver sin cigaret. Det er en af de måder, som vi hygger os på og er sammen på. Der er også nogen, der kalder det festrygning, og mange rygere har svært ved at overse sociale arrangementer, uden de vante ture ud på terrassen sammen med de andre rygere. • Vanen – det er den cigaret som ryges nærmest rituelt, når man kommer hjem fra arbejde i yndlingsstolen eller den cigaret, der tændes lige efter aftensmaden. Vanen er så indgroet, at mange ikke kan finde ud af, hvad de ellers skal gøre i de situationer. For de fleste rygere er afhængigheden en kombination af de forskellige afhængighedsformer, så derfor skal rygestoppet også virke på flere måder.

helse / januar 2013

helse: min medicin

+ Fakta om rygning i Danmark • Hvert 40. minut dræber rygning en dansker. • 38 danskere mister hver dag livet pga. rygning. • Det svarer til 14.000 dødsfald om året. Det betyder, at rygning dræber flere mennesker end ildebrand, mord, selvmord, trafikuheld, aids, alkohol- og narkomisbrug tilsammen. • Rygning koster samfundet over 30 mia. kroner om året. • Rygning er årsag til 149.000 indlæggelser, 2,8 mio. ekstra fraværsdage og 4900 førtidspensioner hvert år. (Kilde: lif.dk)

Fakta om rygestopmedicin • En opgørelse over danskernes forbrug af receptpligtig rygestopmedicin fra 2009 viser, at motivationen for at stoppe med at ryge er allerstørst i januar måned, men faldende allerede fra februar. • Det er dokumenteret, at rygeafvænning, der består af både rådgivning og rygestopmedicin, kan fordoble eller tredoble chancerne for et endeligt rygestop. • De receptpligtige rygestopmidler virker ved at reducere rygetrangen og mindske abstinenserne ved et rygestop. • Der findes også en lang række rygestopmidler, der sælges som håndkøbsmedicin. Forbruget af disse er betydeligt større end forbruget af receptpligtig rygestopmedicin. (Kilde: lif.dk)

helse / januar 2013

helse: min medicin

Sto tema rotm

Rygestop

KOL

forebygger KOL I 85-90 procent af tilfældene rammer KOL en ryger, ligesom mindst 25 procent af rygerne vil udvikle KOL. Den bedste og mest effektive måde at forebygge sygdommen på er at øge rygestopindsatsen. Af: Lea Remmer Nürnberg, Lægemiddelindustriforeningen

e seneste tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at rigtig mange danskere er holdt op med at ryge. Bare i 2011 blev over 140.000 rygere til eks-rygere. Og samme undersøgelse, foretaget af Epinion for Sundhedsstyrelsen, Hjerteforeningen, Kræftens Laes mere om mål og Bekæmpelse og midler i indsatsen over Danmarks Lungefor KOL i Lifs udspil forening i 2011, om KOL som findes viser, at yderligere på lif.dk eller ved at 40.000 havde skanne koden. planer om at blive røgfri i den første halvdel af 2012. – Det er jo en positiv udvikling, som viser, at de senere års indsatser, såsom oplysning, prisstigninger og flere røgfri områder, har virket. Men der er stadig over en halv million danskere, som er tobaksafhængige, og for hvem der kan gøres en større indsats med hensyn til rygeophør og forebyggelse af blandt andet KOL. Og der skal mere til end slogans og kampagner – også selvom der er rigtig mange, der gerne vil holde op med at ryge, siger Helle Rasmussen, chefkonsulent i Lif, som også fortæller, at WHO betegner afhængighed af nikotin som en regulær sygdom. – Nikotinen skaber en fysisk afhængighed, der kan sammenlig-

nes med alkoholafhængighed og misbrug af euforiserende stoffer, forklarer hun.

Rygestopmedicin kan gøre flere røgfri Erfaringer fra blandt andet USA, Storbritannien og Australien har vist, at den mest effektive kur mod rygning og nikotinafhængighed er en kombination af rådgivning og receptpligtig rygestopmedicin – og at chancerne for at blive helt røgfri øges markant ved denne behandlingsform. Derfor har man valgt at give offentligt tilskud til behandlingen i disse lande. I Danmark er vi ikke helt kommet med på vognen endnu, selvom Sundhedsstyrelsen faktisk anbefaler netop rådgivning og rygestopmedicin som et tilbud til rygere. – Rygestopmedicin kan afhjælpe den fysiske afhængighed. Det vil sige, at den kan dæmpe abstinenser og tage toppen af rygetrangen. Det er særlig vigtigt for rygere, der er stærkt nikotinafhængige, fortæller Helle Rasmussen. I dag er det er sådan, at der er flest rygere og storrygere blandt dem med den korteste uddannelse. Og i den gruppe skal der erfaringsmæssigt en mere intensiv indsats til for at opnå rygestop.

– I Danmark er der ikke indført tilskud til brug af rygestopmedicin endnu, selvom det formentlig ville betyde, at flere – og heriblandt storrygerne – ville få tilbudt at benytte sig af netop det tilbud, siger Helle Rasmussen.

Økonomisk gevinst ved færre rygere Der er store samfundsøkonomiske og sundhedsmæssige gevinster at hente ved at gøre det lettere for de danske rygere at slukke cigaretterne. Sygdomme relateret til rygning og behandling heraf koster nemlig hvert år samfundet over 30 mia. kroner – KOL op mod 3 mia. kroner. – Sundhedsvæsenet og samfundet i det hele taget vil spare rigtig mange penge på behandling af rygerelaterede sygdomme, sygedagpenge, mistet produktion og så videre, hvis antallet af rygere blev reduceret. Men det er vigtig at understrege, at man selvfølgelig også skal stoppe med at ryge for sin egen sundheds skyld, runder Helle Rasmussen af og opfordrer til, at man inddrager sin egen læge for at finde den løsning, der passer en bedst.

helse / januar 2013

helse: tema

KOL kan behandles

S temtaort om

KOL

Der er nogle, der betegner KOL som en tilstand i stedet for en sygdom, fordi KOL ikke kan helbredes – men det betyder ikke, at den ikke kan behandles. Af: Lene Jæger Thomsen

en kapacitet i lungerne, der er nedbrudt af KOL, kan ikke genskabes med de behandlingsmetoder, der findes i dag. Der forskes i det, men indtil videre er der ikke fundet en kur. Jørgen Vestbo mener, at der på sigt kan vise sig muligheder inden for blandt andet stamcelleforskning, men her og nu er en af de bedste behandlinger rehabilitering, som flere og flere kommuner tilbyder deres borgere. Marie Lavesen er sygeplejerske, og hun underviser mennesker med KOL i at leve med deres sygdom. Det drejer sig både om at tage medicin korrekt, at få viden om sygdommen og dens udvikling

samt at lære at håndtere begrænsningerne i hverdagen, så man kan bevare en høj livskvalitet. – Rehabilitering er et område, hvor mennesker med KOL selv kan gøre en forskel i forhold til deres sygdom. KOL kan godt give udfordringer i hverdagen, men træning og viden hjælper patienterne til at tackle det på en hensigtmæssig måde. Fysisk aktivitet er noget af det allervigtigste i forhold til KOL, siger Marie Lavesen. Hun mener, at den del af behandlingen er lige så vigtig som den medicinske. – Det kan være meget angstprovokerende, at man ikke kan få vejret, og det kan

+ Info • Fysisk aktivitet er en måde at kompensere for lungefunktionsnedsættelsen og øge livskvalitet hos patienten • Rehabilitering består af fysisk træning og undervisning, og er en del af standardbehandlingen af sygdommen på linje med medicinsk behandling Kilde: Danmarks Lungeforening – www.lunge.dk

helse / januar 2013

føre til, at man undgår at bevæge sig, men det gør desværre kun situationen endnu værre. Hendes hjælp til patienterne er i høj grad hjælp til selvhjælp. De lærer at trække vejret på den mest hensigtsmæssige måde, at prioritere kræfterne hvis der ikke er energi nok til det hele og gi-

ver viden, der skal hjælpe dem til at tackle hverdagen. Marie Lavesen oplever, at nogle af de hårdest ramte synes, det er svært at deltage i et rehabiliteringsforløb, men hun opfordrer til, at man så eventuelt overvejer alternative måder, hvorpå den samme viden og træning kan opnås på.

helse: tema Vidste du …

Alternativ behandling?

– At KOL ikke altid bliver værre med tiden. Sygdommen udvikler sig forskelligt fra patient til patient, og i mange tilfælde stabiliserer sygdommen sig, så forværringer undgås. – At lungekapacitet ikke siger alt om sygdommen. To patienter med samme lungekapacitet kan have meget forskellige gener af sygdommen.

Laes mere på www.saltkur.dk og www.uzdrowisko.kopalnia.pl

Blandt andet kan det være svært for rygere, som ikke kan overskue at stoppe, og de synes ikke, at de bliver mødt med andet end rygestopbudskaber fra sundhedsvæsnet. – Men vi har mange forskellige tilbud, og det er rigtig ærgerligt, at de ikke får glæde af alt det andet, vi kan, bare fordi der er en ting, som de ikke vil gøre brug af, siger Marie Lavesen.

Danmark er man ved at undersøge, om saltinhalation gavner patienter med KOL. Læsø Kur og Læsø Kommune har samarbejdet om at tilbyde KOL patienter ophold i et saltinhalationsrum. Indtil videre har et pilotprojekt vist en positiv effekt, men det skal underbygges af yderligere undersøgelser. Derfor tilbydes der heller ikke deciderede KOL-ophold til patienter endnu. Ved besøg på Læsø Kur er saltinhalationsrummet tilgængeligt for alle besøgende. I Polen har man i mange år arbejdet med netop saltinhalation til mange typer af lungepatienter – ikke mindst KOL patienter. Det sker i de naturlige underjordiske saltminer i byen Wieliczka ikke så langt fra Krakow. Her bemærkede en læge, at minearbejderne ikke led af de samme luftvejssygdomme som andre, og han begyndte at indsamle data. Det har i dag udviklet sig til et rehabiliteringscenter og privathospital, hvor både

nationale og internationale patienter behandles for en lang række luftvejssygdomme gennem inhalering og øvelser i minerne 135 meter under jordens overflade. Effekten skyldes det særlige klima i luften, der er helt fri for forurening, allergener som eksempelvis pollen og mikroorganismer, der ikke kan leve i den saltholdige luft. Wieliczka Salt Miner har samlet dokumentation for effekten i årevis, men mangler kliniske forsøg, der beviser virkningen. Wieliczka Salt Miner tilbyder behandlinger til private af 17 eller 21 dages varighed, og der er mulighed for overnatning på nærliggende hotel. Udover inhaleringen i det særlige klima består behandlingen ligesom i Danmark af træning i at håndtere sin sygdom, motion og åndedrætsøvelser. Polske patienter kan henvises af egen læge til gratis behandling, mens alle andre selv må betale.

helse / januar 2013

helse: konsultation Henrik Prinds n sse Rasmu

Konsultation

Henrik Prinds Rasmussen er praktiserende læge i Lægehus Nord i Kolding. Ud over at være speciallæge i almen medicin interesserer Henrik sig for led-, muskel- og skeletsygdomme, akupunktur og kognitiv terapi. Henrik arbejder desuden med kvalitetsudvikling af almen praksis i Region Syddanmark.

Cigaretter og forkælelse

i sidder omkring bordet, mens af at slappe af. Det at ryge er for de fleder er et ophold i samtalen. Stilste forbundet med en oplevelse af beheden giver plads for lyden af lønning. Vi mennesker er sådan indretregn mod ruden, der monotont insistetet, at vi ikke frivilligt afgiver en berer på at danne baggrund for samtalen. lønning uden at få en anden. Det giver Foran mig sidder et ægtepar på omderfor god mening at anerkende, at kring 60 år, som jeg kender udmærket. rygestop ikke alene handler om at slipJeg har fulgt dem i perioder, der har pe af med en dårlig vane, men i høj været svære og ved, at de begge er res- grad om at finde et alternativ til rygsourcestærke og gør en forskel i andre ning, der opleves som en ny belønmenneskers liv. I dag handler det om ning. dem selv. Det lange og det korte lys Hun siger ”Der er også noget andet …”. Vi taler om, hvad der på lang og kort Jeg fornemmer, at vi nu er kommet til sigt kan opleves som en belønning i det, der er den egentlige årsag til, at vi stedet for rygning. Vi bliver hurtigt enisidder sammen i dag. ge om de langsigtede gevinster ved Manden er stille, men giver samtirygeophør, som jo også er den primædig indtryk af at bakke hende op, mens re årsag til, at de henvender sig til mig. hun fortsætter: ”Vi hoster begge for Det er fint, at vi meget om morgeDet er ikke nogen nykan mindske risinen ... Vi skal stoppe med at ryge, inhed, at det er sundheds- koen for KOL, lungekræft, hjertekarden det er for sent”. skadeligt at ryge, det sygdomme og De har begge røved vi alle, og rygere mange andre neget, siden de var bliver konstant jagtet gative effekter af unge og har også med dette budskab. rygning på den tidligere rygestoplange bane, men forsøg bag sig. hvad med i morgen når rygetrangen Det er ikke nogen nyhed, at det er melder sig? sundhedsskadeligt at ryge, det ved vi Det er vigtigt at tænde både det alle, og rygere bliver konstant jagtet lange og det korte lys. Det vil sige dels med dette budskab. Vi har alle en god grund til at gøre, som vi gør, og det har at anerkende de langsigtede effekter ved rygestop, men også at tænde det rygere også. Der er ikke kun dårlige korte lys og sikre sig, at der er en beting ved rygning, og det er ikke kun en lønning forbundet med rygestop på dårlig vane. Der er også gode oplevelden korte bane. Vi undersøger, hvad ser forbundet med at ryge som hygge, de hver især kan opleve som en kortpause, samtale, nydelse og oplevelsen

helse / januar 2013

sigtet belønning i forbindelse med rygestop. Vi taler blandt andet om rejser, cafeture og koncerter. Samtidig taler vi om, at det øger chancen for succes, at de begge forsøger rygestop på samme tid, at de er tilknyttet en rygestopinstruktør, og at der foretages behandling til afhjælpning af rygetrang. I dag findes forskellige metoder til at afhjælpe rygetrang. De hyppigst anvendte er nikotinholdige håndkøbspræparater, der findes som tyggegummi, plaster, tabletter, spray og som det nyeste e-cigaretter. Endelig findes tabletbehandling, der kræver recept fra egen læge.

Opmærksomhed Ud over at have fokus på den korte og den lange bane, er det også vigtigt at træne opmærksomheden. Livsstilsændringer sker ikke af sig selv. Det kan være hårdt og kræver opmærksomhed og aktiv handling at ændre adfærd, og det er normalt, at der skal mere end et forsøg til, før det lykkes. Da konsultationen nærmer sig sin afslutning fortæller hun, mens hun smiler, at hun nemt kan forestille sig at blive forkælet af sin mand med en god kop espresso efter aftensmaden i stedet for en cigaret. Han ser på hende og begynder selv at smile, mens han siger, at han skal have lidt længere tid til at overveje, hvordan han vil forkæles. Jeg slutter med at ønske dem held og lykke både med kaffe og andre former for forkælelse.

Arv og gaver forlænger livet Hjerteforeningen siger tak til alle, der gennem arv og gaver har gjort det muligt at støtte forskningen i hjertekarsy gdomme og derved vist, at de tror på et længere og bedre liv for os alle. Igennem de seneste 15 år har Hjerte foreningen støttet dansk forskning i hjertekarsygdomme med mere end 400 millioner kroner. Det betyder, at mindst halvdelen af den danske hjerteforsk

ning er økonomisk afhængig af støtte fra Hjerteforeningen. Hjerteforeningen er en privat organisa tion, der arbejder for indsamlede midler. Derfor er vi taknemmelige for alle de bidrag, vi modtager gennem arv og gaver. Uden disse bidrag er det ikke muligt at støtte forskning i hjertekarsygdomme. Og derved redde liv også i fremtiden.

Du kan kontakte Hjerteforeningen og få tilsendt en gratis brochure, der fortæller mere om vores arbejde, eller bestille den på www.frahjertettak.dk.

H a U s e r P l a D s 1 0 . 1 1 2 7 K ø b e n H av n K POst@HjertefOrenIngen.DK . tel 33 93 17 88

Hvis du vil vide mere om mulighederne for at støtte Hjerteforeningen gennem arv og gaver, kan du kontakte chefjurist ann Marie Panduro på telefon 33 67 00 56 eller advokatsekretær Helle Christensen på telefon 33 67 00 24

Hjerteforeningen 180x115.indd 1

22/11/12 15.39

Har du nedsat syn?

Kontakt IBOS’ Hjælpemiddeludstilling for gratis og professionel vejledning om hjælpemidler

Tlf. 39 45 24 24 hjmu@ibos.dk www.ibos.dk helse / januar 2013

helse: aktuelt

Drivkraft!

Start

– får dig i mål! Drivkraft er fantastisk. Det at mærke, at du virkelig vil – at stille skarpt på målet og vide hvad, der venter dig i målet. Af: Mark Anthony

et, at mærke hvorledes fokus, mening, lyst og vilje pludselig forenes hen imod noget fantastisk og bliver til stålsat handling. At mærke en tro på at du vil lykkes med det, du sætter dig for. En tro på at du kommer i mål, fordi du slet ikke kan lade være. Det er drivkraft. Det, der især kan medvirke til at skabe drivkraft i dit liv, er, at se på det du vil, i stedet for det du ikke vil. Det handler om at ændre dine tanker (dit mindset) og ikke mindst dit sprog. Den måde du taler om både mål og forhindringer på. Mange taler om livstilsændringer, og næsten ligeså mange synes, det er svært. Og måske er det svært, men begynder vi at se på det som en forbedring eller en udvikling i stedet for en ændring, så kan vi hjælpe os selv lidt på vej. For selv om vi måske siger, at vi skal ændre på noget, eller ligefrem siger at vi vil ændre på noget, så er livsstilsændringer en stor udfordring for mange mennesker. Mens nogle så at sige "tænder" på en udfordring i selve øjeblikket, så er der mange, der mister pusten, inden de går i gang og ligeså mange, der ikke har luft og gejst nok til at komme helt i mål. Står du overfor en livsstilsændring, så begynd med at sige, at du vil forbedre dit liv, udvikle dit liv i stedet for at se på det som en besværlig ændring, og sæt dig et godt mål, der virkelig er tiltrækkende for dig.

helse / januar 2013

Mål

helse: aktuelt

Hvorfor er det så svært at skabe ændringer? 3 årsager der ofte dukker op er:

Frygten for at fejle Måske har du prøvet tidligere og er ikke lykkes. Måske har du ikke den nødvendige tro på, at du har motivation nok til at komme hele vejen. Derfor tænker du den begrænsende tanke ”det går nok heller ikke denne gang”. Du siger til dig selv og måske andre, at du ”burde” gøre det, men mens du siger det, ved du en af to ting; 1: du kommer aldrig i gang, eller 2: du ved, at du heller ikke lykkes denne gang. På den måde planlægger du en skuffelse, og du kan forberede dig på den og dermed tackle den, når den så kommer. Men du får ikke gennemført din livsstilsændring. Husk dig selv på, at det stadig er bedre at gøre og lykkes lidt, end slet ikke at gøre noget. Det at vide, at du virkelig gjorde en kæmpe indsats, er bedre end at give op allerede, inden du gik i gang.

Frygten for at miste anerkendelse Hvis jeg nu ændrer mig, hvis jeg nu virkelig er tro mod mig selv, mine følelser og det jeg vil, vil andre så synes mindre godt om mig – om det nye ”mig”? De kender mig jo, som den jeg er lige nu, så hvis jeg nu ændrer min livsstil og måske mig selv, vil andre så synes mindre godt om mig? Nej, for dem, der virkelig kender dig og holder af dig, vil dig kun det allerbedste og vil forstå dit ønske om forandring og udvikling. Og dem, der ikke vil synes om dig på samme måde som før? Ja, hvordan siger jeg det pænt? PYT med dem! De er ikke vigtige for dig, når de ikke deler din glæde ved, at du gør det, som er rigtigt for dig og dit gode liv.

Frygten for at erkende, at hvad vi gjorde tidligere var forkert Jamen, hvad nu hvis jeg begynder på noget nyt, så er det, jeg har gjort indtil nu, forkert! Mange mennesker er ikke meget for at indrømme fejl. Faktisk er der flere, der siger, de er gode til det, end der faktisk er, når det kommer til stykket! Men nej, fordi du er blevet klogere, er det ikke ensbetydende med, at det, du gjorde før, var forkert. Måske var det, du gjorde før, det bedste du kunne og magtede. Måske er du blot nu klar til at forbedre dit liv – til at udvikle det? Uanset årsagen så skal det da ikke stå i vejen for, at du denne gang gennemfører det, der er vigtigt for dig, dit liv og din livskvalitet. Hvorfor give din fortid magten over din fremtid?

Giver det mening? Når du har sat dig et mål, er det vigtigt med det samme at gøre dig klart, hvad du får ud af det. Med andre ord: Giver det mening? Er det investeringen værd og Bliver du glad, stolt og tilfreds, når du har opnået målet? Hvis udbyttet ikke står mål med det, du ser som din investering, så vil du med stor sandsynlighed løbe tør for motivation – for personlig drivkraft – inden du er i mål. Det er derfor super vigtigt, at du virkelig dyrker udbyttet, belønningen ved at opnå målet, og hele tiden minder dig selv om det undervejs. Brug derfor rigeligt tid på at dyrke udbyttet ved målet – hvad får du og andre ud af, at du lykkes? Uanset om det er et bedre helbred, højere livskvalitet eller noget helt tredje, så er det her, du henter motivationen. Når du ønsker udbyttet nok, når du mærker, at du brænder for det i en sådan grad, at du er villing til at foretage investeringen – så er du på vej. Så er du motiveret, og du kan begynde at bruge den drivkraft, der er opstået til en fokuseret handling, der fører dig helt i mål.

helse / januar 2013

helse: aktuelt I stedet for! I sin lysende enkelhed går denne teknik ud på at ændre på dit sprog og derigennem din tankegang og håndtering af udfordringer, for at gøre dig i stand til at eftersætte dine mål og skabe et mere vedholdende fokus. Se på begreberne i kolonnerne og overvej, hvor mange gange du i dagligdagen bruger udtryk og begreber fra venstre kolonne – den jeg kalder ”væk fra” kolonnen. Se så på kolonnen til højre – den såkaldte ”hen imod” kolonne. Hvad tror du, der sker, når du begynder at bruge ordene og begreberne fra højre kolonne i stedet for dem fra venstre?

Væk fra

Hen imod

Undgå

Opnå

Nødt til

Lyst til

Skal

Vil

Hvorfor?

Derfor?

Hvordan

Sådan

Burde

Gør

Deadlines

Målstreger

Det, der især sker, er, at der opstår drivkraft. Du vil opleve at se meningen mere klart i forhold til de ting, du skal holde fast i og gennemføre eller udføre. Drivkraft opstår, når du skifter din tankegang fra "væk fra" til "hen imod".

Erstat SKAL med VIL, så bliver KAN meget lettere! Læg mærke til, at når du erstatter skal med vil, så kan du faktisk mere. Du opdager, hvad du kan, og at du er klar til at gøre langt mere, når du drives af at ville i stedet for at være nødt til, fordi du skal. Det er en simpel og yderst effektiv teknik, som jeg med stor succes anvender, når jeg arbejder med mine drivkraft processer for enkelte – men i høj grad også for hele virksomheder.

På grund af eller på trods af!

Thomas Blachman sagde i et X factor show noget interessant til en deltager, som lettere omskrevet og forkortet kan siges på følgende måde: ”Det handler om at finde ud af hvad man vil i livet – og så gøre det. Og så minde sig selv om, hvorfor man vil det, mens man gør det!” Det handler mere end noget andet om drivkraft – for netop det med at minde sig selv om hvorfor, mens man gør det, skaber og ikke mindst vedligeholder en sund drivkraft. Og det er netop det sidste, vi glemmer. Det at minde sig selv om, hvorfor man vil det her, mens man arbejder stålfast hen imod belønningen. Alligevel kan vi støde på forhindringer undervejs. Det kan være udefrakommende hændelser, der påvirker din lyst til at fortsætte, eller måske ligefrem giver dig en masse gode undskyldninger for, hvorfor det egentlig er ok, at du (heller) ikke denne gang når helt i mål. Her er det vigtigt kortvarigt at stoppe op og spørge sig selv: Selvom jeg så let som ingenting nu kan stoppe, hvad vil der så ske, hvis jeg

fortsætter alligevel? Hvis jeg gennemfører på trods af den modstand, jeg oplever lige nu? Det, du får ud af at lykkes – den belønning, den følelse, den glæde og stolthed, der er forbundet med at komme i mål, er jo grunden til, at du gør det – det er ”på grund af” dette, at du stiller skarpt og vil i mål. Alle de forhindringer du møder undervejs, alle de undskyldninger, der vil dukke op, som du kan bruge til at sige til dig selv, at det er ok ikke at fuldføre alligevel – det er din ”på trods af”, og det er faktisk dine ”på trods af’er”, der rummer den største succes – den fedeste følelse af at lykkes. Netop fordi du kan stå i målet og se tilbage og sige til dig selv: Jeg gjorde det på grund af denne fantastiske følelse af tilfredshed, og jeg gjorde det ”på trods af” alle de udfordringer, jeg mødte undervejs – jeg gjorde det alligevel! Så stil skarpt på din ”på grund af” og glæd dig til at møde dine ”på trods af’er”. Tag magten tilbage over dit liv – gør det, du ved, er det bedste for dig og gå hele vejen – fordi du ved, hvor fantastisk det er, når du er i mål!

Mark y Anthon Mark Anthony er motivationsekspert og en af Danmarks mest brugte foredragsholdere. Mark har arbejdet med motivation og coaching i 15 år og holdt foredrag for 200.000 mennesker i ind- og udland. I februar 2013 udkommer hans første bog: DRIVKRAFT! Læs mere om Mark og motivation på www.markanthony.dk

helse / januar 2013

Få me re på helse. dk

Fik du det hele med? Vidste du, at du kan genfinde artiklerne fra Helse på vores website? Her er opskrifter, interviews og ideerne til dit sunde liv samlet i et online univers, så du ikke behøver at gå glip af det, du ikke fik læst i magasinet. På www.helse.dk kan du også tegne et abonnement, hvis du hellere vil have Helse hjem i din egen postkasse.

helse: fokus på synet

Kend dit øje De fleste af os tænker ikke over vores øjne, men de gemmer på et fantastisk følsomt sanseapperat, der er helt afgørende for vores oplevelse af verden. Op til 80 procent af menneskers sanseindtryk optages igennem synet. Her kan du læse om øjets opbygning og funktioner. Af: Carsten G. Johansen / Foto: iStockphoto

Glaslegemet

Linsen

Øjeæblet bag pupillen er fyldt med en geleagtig substans, som kaldes glaslegemet. Glaslegemet er uden blodkar og gennemskinneligt for lys, så der kan dannes klare billeder på nethinden.

Linsen sidder lige bag ved pupillen og har som funktion at samle lysstrålerne, så de danner et billede på nethinden. Linsens krumning bestemmes af spændingen i linsetrådene, så man kan stille skarpt. Med alderen bliver linsen stiv, så man kan få brug for læsebriller. Uklarhed i linsen kaldes grå stær.

Pupillen Pupillen er den cirkelrunde åbning i regnbuehinden, som lukker lyset ind i øjet. Pupillen kan gøres større eller mindre ved hjælp af to glatte muskler, der findes i regnbuehinden. 36

helse / januar 2013

helse: fokus på synet

Hornhinden/cornea Øjeæblets yderste begrænsning er kuppelformet og ca. 0,5 mm tyk. Hornhinden står for 2/3 af øjets lysbrydning og har derfor afgørende betydning for synet – for eksempel om du er nærsynet eller har bygningsfejl.

Regnbuehinden/iris Den farvede regnbuehinde indeholder muskler, som kan åbne og lukke pupillen.

Almindelige sygdomme og lidelser Nærsynethed (myopi) – lyset brydes på en måde, så det skarpe billede dannes foran nethinden – på sin vis er øjeæblet ”for langt”. Fejlen kan udbedres med laserkirurgi på hornhinden eller korrigeres med briller eller kontaktlinser. Langsynethed – den omvendte lidelse af nærsynethed: her er øjet ”for kort”. Fejlen udbedres med laserkirurgi på hornhinden, eller udbedres med briller eller kontaktlinser. Bygningsfejl – små uregelmæssigheder i hornhinden kan give et forvrænget syn. Fejlen kan oftest repareres med laserkirurgi eller korrigeres med briller.

Nethinde/retina Det meste af øjeæblets inderside er beklædt med den lysfølsomme nethinde, der indeholder to slags sanseceller: tappe, der er særligt aktive om dagen, og stave, der er særligt aktive om natten.

Øjenlåg – hængende og slappe øjenlåg kan forstyrre synet og give træthed eller hovedpine. Desuden er mange kede af det kosmetiske udtryk. Den mest udbredte plasticoperation i Danmark. Grå Stær (katarakt) – misfarvning af linsen giver uklart syn. Ved operation fjernes den defekte linse og erstattes med en kunstig linse af et silikonemateriale.

Den Gule Plet Centralt på nethinden sidder Den Gule Plet, hvor der er en særlig tæthed af de farveopfattende tappe. Det er også her, det skarpe syn til eksempelvis læsning er lokaliseret.

Grøn Stær (glaukom) – sygdommen hænger sammen med øjets trykbalance, men er oftest symptomfri, indtil synsnerven til sidst ender med at blive lammet. En laseroperation kan stoppe sygdommen på det stadium, den er nået til, men der kendes endnu ikke en metode til at genoprette det tabte.

Den Blinde Plet

AMD (øjenforkalkning) – rammer Den Gule Plet, hvor vi opfatter farver, fine detaljer og dybde. Går derfor især ud over “læsesynet”. Lidelsen har egentlig ikke noget at gøre med åreforkalkning, men AMD hænger ofte sammen med generel alderssvækkelse og livsstil. Kan ikke helbredes, men behandles med forskellige kosttilskud og – i svære tilfælde – laseroperation. Jo tidligere, man kommer i behandling for AMD, jo bedre er resultaterne.

I det område på nethinden, hvor nervecellerne forlader øjet via synsnerven, er der ikke nogen sanseceller (stave og tappe). Derfor fås ikke noget synsindtryk fra denne plet (men det andet øje og din hjerne kompenserer i samarbejde for denne mangel, så du ikke opdager den).

Strålelegemet Kirtel ved hornhindens rod, hvorfra der produceres øjenvæske. Strålelegemet indeholder også en muskel, som er med til at styre linsetrådene og linsens krumning.

Diabetisk øjensygdom – rammer hyppigst diabetikere. Symptomerne kan være grøn stær eller i mere sjældne tilfælde grå stær. I alvorlige tilfælde retinopati, der angriber nethinden og kan føre til blindhed. Desuden kan ændringer i linsens spænding føre til skiftende nær- og langsynethed.

helse helse / november / januar 2013 2012

37 37

helse: fokus på synet

Kan blinde spille bold? Mange seende tror, at blinde ikke rigtig ”kan” noget. Det er helt forkert. Blinde kan sagtens gå i skole, tage uddannelser, gå på arbejde, dyrke idræt og fritidsinteresser, blive gift, være forældre, købe ind, lave mad og gøre rent og bruge offentlige transportmidler, mobiltelefoner og computere. Af: Stine Malte, Kommunikationsmedarbejder IBOS (Instituttet for Blinde og Svagsynede) / Foto: IBOS

ndtil 1960’erne var det almindeligt at blinde børn blev sendt på kostskole, hvor de udelukkende var sammen med andre blinde børn. Her blev de trænet i Braille (punktskrift) og lærte, hvordan de skulle begå sig i en blindeverden. I dag bliver blinde børn enkeltintegreret i den lokale folkeskole sammen med seende børn, og de bor hjemme hos deres forældre og får en så ”normal” barndom som muligt. Til gengæld lærer de ikke i lige så høj grad som før at kompensere for deres synshandicap. Og mange får det svært, når de bliver teenagere og ikke lige kan cykle over Man er totalt blind, til kammeraterne, hvis man ingen lysgå med i biffen, følge med i modefar- sans har. ver og -tendenser eller læse de andres kropssprog og visuelle signaler. Mange blinde ender derfor med at blive isolerede som voksne, og så går der ofte færdigretter og inaktivitet i den, hvilket gør, at mange blinde har dårligere helbred end seende.

Undervisning giver frihed Men det behøver slet ikke at være sådan. Med undervisning i Mobility og Aktiviteter i DagligLivet kan man lære at færdes både ude og inde og at foretage alle hverdagens små og store opgaver, selvom man ikke

helse / januar 2013

helse: fokus på synet Svært at finde arbejde

Der findes skærmlæsere og talesynteser, der læser teksten højt for brugeren, så man både kan søge informationer, surfe, tjekke mails, gå på Facebook og sende sms’er.

Det er dog ikke alle blinde, der er en aktiv del af samfundet. To rapporter fra SFI – Det nationale Forskningscenter for Velfærd – dokumenterede i 2010, at det desværre går den forkerte vej i forhold til at integrere blinde i samfundslivet. Der er færre blinde, der får uddannelse og job end før i tiden – også i forhold til andre handicapgrupper. En af forklaringerne er, at mange typiske blindehåndværk er forsvundet eller på vej til det – som børstenbinder, kurvefletter, pianostemmer eller telefonist. Der er mange tekniske hjælpemidler, som kan hjælpe de blinde, men ligesom blandt alle os andre, er der også nogle, som synes, det er svært og uoverskueligt med teknologi, og som ikke får lært at bruge computer, smartphones og andre hjælpemidler. Det gør det endnu sværere i forhold til erhvervslivet. Men selv om det er svært med erhvervslivet, så er der altså mange muligheder – ikke mindst for at dyrke sport, selvom man er blind. Så svaret på overskriften bliver: Ja – Goalball er en sportsgren lavet specielt for blinde og svagsynede, og det er kun en af mange former for sport, som blinde dyrker.

kan se. Fra rengøring og tøjvask til at lave mad, tømme opvaskemaskine, købe ind, hælde kaffe op i et krus, spise med kniv og gaffel, vande potteplanter, sy en knap i, lægge dug på bordet eller gå på posthuset. Der findes teknikker og hjælpemidler til stort set alt – fra hvordan man holder styr på, hvornår man har vasket hele gulvet til mærkning af krydderihylden, så man ikke hælder karry på risengrøden. Der findes køkken- og personvægte, der kan tale og apps, der Et synshandicap defineres som nedsat fortæller hvilken farve syn, man ikke kan korrigere med briller, ens tøj har, så man ikke kontaktlinser, lup, kikkert eller andre går til vigtigt møde med to forskellige sokker på. hjaelpemidler. Mobility går ud på at lære sig en række teknikker, så man kan orientere sig og færdes så selvstændigt som muligt inde og ude på en sikker måde. Man kan øve sig på at lære en rute eller et område at kende – for eksempel turen til busstoppestedet, stationen eller det nærmeste supermarked. De fleste lærer at bruge den lange hvide stok, så man kan opdage forhindringer i lav højde, registrere forandringer i underlaget og skanne området, så man ikke går ind i noget eller falder i et hul ved vejarbejdet. Et andet hjælpemiddel Et andet hjælpemiddel til at færdes sikkert til at færdes sikkert er en er en førerhund. førerhund.

+ Her kan du få mere at vide om blinde i Danmark: Instituttet for Blinde og Svagsynede. Landsdækkende tilbud til unge og voksne 18-65 år. (www.ibos.dk) Dansk Blindesamfund. En uafhængig privat forening, opbygget og ledet af mennesker, der er blinde eller stærkt svagsynede. www.blind.dk Synscenter Refsnæs. Landsdækkende tilbud til børn og unge 0-18 år. www.synref.dk Sådan følges i ad – når den ene er blind eller svagsynet. Pjece med gode råd til hvordan man kan hjælpe en blind. Kan downloades gratis på http://shop.socialstyrelsen. dk/products/sadan-folges-iad-nar-den-ene-er-blind-ellersvagsynet

Hvor mange blinde findes der i Danmark?

Der findes ikke præcise tal på, hvor mange mennesker i Danmark, der er blinde eller svagsynede, men man skønner, at omkring 65.000 personer har en alvorlig synsnedsættelse. Heraf vurderes det, at 90 procent af alle personer med synshandicap er over 75 år. Det skønnes at ca. 3-4 personer mister synet pr. dag i Danmark. helse / januar 2013

helse: fokus på synet

I stedet fo rb og kontak r iller tlinser

Øjenlaser bliver mere udbredt – og bedre Et stadig stigende antal danskere vælger at få deres syn optimeret med laserbehandling i stedet for at bruge briller eller kontaktlinser. Af: Carsten G. Johansen / Foto: ZEISS

løbet af de seneste 10 år har der været linser. Uafhængig af deres alder og synsen kraftig stigning i antallet af danskere, styrke, bekræfter speciallæge i øjensom får foretaget en laseroperation i øjsygdomme, overlæge Nicolai Larsen, fra nene, så de kan slippe for at bruge briller og Øjenlægernes Hus i København. kontaktlinser. En ny måde at tænke øjenlaser Et klart symbol på den aktuelle udvikØjenlægernes Hus en af de indtil videre ling er, at den internationale øjenkirurgiotte øjenklinikker, som mestrer Smile-mekæde Memira i de senere år har udvidet toden.En ny lasermetode udviklet af ZEISS, sine aktiviteter på det danske marked. På kaldet Smile (Small Incision Lamellar fem år er antallet af afdelinger udvidet fra Extraction) er mere skånsom i sin behandto til 11 fordelt over hele landet. ling af hornhindens yderste cellelag. Derfor – Vi arbejder kun med raske øjne. Nærog langsynethed, almindelige bygningsfejl og kommer patienten sig endnu hurtigere ef”gammelmandssyn” (problemer med at foku- ter operationen, og risikoen for tilbagefald er yderligere reduceret. Det sere, når linsen med De nyeste laseropera- er en kombinationen af alderen bliver mere stiv, red.), fortæller Memiras tioner tager under 20 maksimal optisk afbildning og en ekstraordinært hurtig administrerende direktør sekunder pr. øje og præcis laser, der danner Martin Falch Rasmussen. grundlag for den nye teknik. Og Peter Sundhedsstyrelsens tal siger, at 4.000 Brincker tror på, at Smile-udstyret i de danskere hvert år får foretaget en laserkommende år også vil forbedre operation i øjet på offentlige klinikker, og det antages, at lige så mange bliver opereret behandlingen af andre typer øjenfejl. – Smile er et lille kvantespring for øjenprivat, men det kan være, at set tal komlaser. ZEISS kombinerer et utrolig præcist mer til at stige yderligere, med introduklaserapparat med supergod optik, og det tionen af en ny teknologi. giver nogle nye muligheder, siger øjenlæge – Der er en generel tendens til, at paPeter Brincker, som i mange år været en af tienter ønsker frihed for briller og kontakt-

Øjenkirurgi-kæden Memira forventer i det kommende år at fravige princippet om kun at operere ”raske øjne”. Det sker, når de udvider deres tilbud til også at omfatte grå stær-operation. – Både med hensyn til udstyr og til vores øjenlægers kompetence ligger operation for grå stær tæt på det, vi laver i dag, forklarer direktør Martin Falch Rasmussen.

helse: fokus på synet

+ Tre metoder Især tre metoder er udbredte, når det handler om øjenoperationer: Lasik: Den mest udbredte metode, som især er velegnet til nærsynethed og bygningsfejl. En flap skæres af hornhindens yderste lag, før laserbehandlingen foretages og synet korrigeres. Flappen lægges herefter tilbage igen

Lasermaskinen arbejder med ekstrem præcision. Samtidig er den indstillet til at stoppe øjeblikkeligt, hvis når den sporer den mindste bevægelse hos den patient, som naturligvis skal ligge helt stille under indgrebet.

landets foregangsmænd inden for øjenkirurgi på sin klinik i Charlottenlund. Peter Brincker er ikke i tvivl om, at øjenkirurgien med Smile-metoden tager endnu et skridt ind i fremtiden. – Der er grund til at tro, at vi kommer til at kunne benytte metoden til at behandle både langsynede og de såkaldte asymme-

triske bygningsfejl, som ikke kan afhjælpes af hverken briller eller kontaktlinser. Jeg vurderer også, at metoden kan overføres til grå stær-operationer, hvor laseren kan tilbyde en mere skånsom behandling end den ultralyd, man benytter i dag, siger Peter Brincker.

Lasek: Her ætses hornhindens yderste lag bort over pupillen, før laserbehandlingens foretages, og den skal efterfølgende vokse sammen igen, mens patienten bærer en beskyttende linse. Det tager op til en uge og kan give patienten visse gener. Men metoden er stadig den mest velegnede, når man behandler langsynethed, eller hvis hornhinden er ekstraordinært tynd ReLEx Smile: Laseren arbejder inden i hornhinden, før der skæres hul i overfladen. Først derefter skæres en lille revne, hvorigennem en fritskåret del af hornhinden fjernes. Den lille åbning vokser sammen i løbet af få timer. Metoden er ekstremt præcis, men er indtil videre mest velegnet til nærsynethed.

Træn din ryg mens du sidder ned Dynamostol Home benytter kroppens naturlige balance til at træne og styrke rygmuskulaturen. Det er en skånsom og mild form for træning, men er samtidig meget effektiv mod rygproblemer. Prøv stolen, du har 14 dages fuld returret. Ring 46 75 09 70 og aftal, hvornår du vil have stolen leveret.

Kampagnepris

1.795 kr.

inkl. fragt og levering Kampagneprisen er gældende for Dynamostol Home i januar 2013.

www.dynamostol.dk

helse / januar 2013

helse: fokus på synet

Når synet skal stilles ind

- Det har været hård træning for mig. Men det er interessant at tænke på, hvor mange af disse øvelser jeg slet ikke kunne lave, da jeg første gang kom her, siger Tove Straarup.

Synet er en fin mekanisme, men den kan have brug for at blive indstillet. Tove Straarup var ved alle mulige læger, før hun ved hjælp af synstræning slap af med mere end to års svimmelhed. Af: Carsten G. Johansen / Foto: Carsten G. Johansen

vimmelheden kom ud af det blå. En morgen i vinterferien 2010, da Tove Straarup vågnede, var hun svimmel og havde kvalme. Og det ville ikke gå væk igen. Hendes læge henviste hende til en ørelæge, som henviste videre til tandlægen. Uden forklaring på lidelsen. – Så måtte jeg tilbage til min læge, som henviste videre til neurolog. Derefter til ørelæge igen, og så fik jeg lavet en MRscanning af hjernen. Uden at de kunne se noget galt. Og nu var der gået et halvt år, fortæller Tove Straarup. Hun kunne fortsætte med at arbejde, men det kostede store anstrengelser. Og hun fortsatte med at søge hjælp: Hos fysioterapeuten, hos kiropraktoren, hos akupunktøren. – Akupunkturen tog min kvalme, så det var rart. Jeg var også til kranio-sakral terapi, som var meget afslappende – uden at tage svimmelheden. Jeg var begyndt at sige til mig selv: ”Nå, Tove, så må du leve med det. I de næste 30 år…”, fortæller Tove Straarup.

Fandt løsningen på nettet Endelig faldt hun på internettet over fænomenet “samsynsproblemer”, og hun opsøgte den nærmeste optometrist, der tilbød behandling for dette problem. Det var hos Kirsten Bonnichsen, der i godt 10 år havde drevet Klinik for Synsoptimering i Vejle. Og ved hjælp af praktiske tests, øvelser og træning slap hun i løbet af få måneder af med svimmelheden. Øvelserne var en

helse / januar 2013

blanding af synsøvelser og rotationsøvelser, som kan påvirke mellemøret. Og det var ikke kun svimmelheden, der forsvandt. – Jeg er orienteringsløber, og jeg oplevede, at jeg næsten havde mistet mit perifere syn – når jeg kiggede på kortet, kunne jeg ikke orientere mig i omgivelserne samtidig. Så jeg måtte stoppe op. Jeg havde også problemer med at vurdere afstanden til jordbunden, så jeg faldt temmelig ofte. Det havde aldrig tidligere været et problem. Og det er det heller ikke længere i dag, efter jeg har lært om samsynstræning, fortæller Tove Straarup.

Flest børn med dårligt samsyn Optometrist Kirsten Bonnichsen var glad for at kunne hjælpe Tove – men ikke overrasket. – Vi træner mest børn – der er i gennemsnit et par stykker i hver skoleklasse, som har samsynsproblemer. Men en del voksne kan også have gavn af træningen. Vi har for eksempel en del klienter med piskesmæld, forklarer Kirsten Bonnichsen. Hun understreger, at synsoptimering kun er løsningen, når problemerne ikke kan skyldes andre sygdomme. – Vi får eksempelvis en del henvisninger fra optikere, når de opdager, at de ikke kan hjælpe kunden, forklarer Kirsten Bonnichsen.

helse: fokus på synet

Hemianopsipatienter testes blandt andet med et særligt lyspanel, så man kan måle, hvor meget (eller lidt) patienten kan se. Herefter tilrettelægges et forløb, hvor patienten lærer, hvor meget hovedet eller øjnene skal drejes for at kompensere for det manglende synsfelt.

Ser du det hele? Nogle mennesker støder ofte ind i andre mennesker, går ind i dørkarme eller glemmer at spise maden på den ene side af tallerkenen. Det kan skyldes hemianopsi – kaldes også halvsidig blindhed – og opstår ofte efter en blodprop i hjernen. Af: Stine Malte, Instituttet for Blinde og Svagsynede Foto: Simon Klein

et er ikke altid, personer med hemianopsi selv er klar over, at de har en defekt i deres synsfelt. Derfor kan der være en adfærd, som f.eks. at støde ind i dørkarme eller altid at efterlade maden på den ene side af tallerkenen, fordi man ganske enkelt ikke kan se, at der er noget. Op til 30 procent af patienter med nyopståede hjerneskader har også problemer med synet. Men ofte kommer man til at overse synsproblemer, når man tilrettelægger genoptræning efter hjerneskade. I Australien har man udviklet et særligt træningsprogram, der både tager højde for syns- og hjerneskaderehabilitering. Det kaldes Neuro Vision Technology (NVT). Når man er ramt af hemianopsi, har man et såkaldt halvsidigt synsfelt-udfald, hvor man simpelthen ikke kan se det, der er til ens højre eller venstre side (afhængig af i hvilken side, hjernen er blevet skadet). NVT-programmet indeholder et omfattende. udredningsprogram af synsmæssige vanskeligheder og test blandt andet med et særligt lyspanel. Patienten lærer strategier for at kunne færdes og klare sig i hverdagen, så man bedst muligt kompenserer for det nedsatte syn. NVT-programmet praktiseres fire steder i verden - udover Australien, er det USA, Skotland og Danmark, hvor Instituttet for Blinde og Svagsynede har åbnet en NVT-klinik.

Har dine øjne brug for en vitaminindsprøjtning? Du er i risikogruppen for at få AMD “forkalkning i øjnene“ hvis: • du er over 60 år • du er kvinde • du har “forkalkning i øjnene“ i den nærmeste familie • du er meget lysfølsom • du har lys øjenfarve

Din nethinde modtager dagligt lys i alle regnbuens farver, men specielt det blå lys indeholder meget energi og kan danne “frie radikaler“. De De“frie “frieradikaradikaler“ nedbryder synscellerne ved iltning, hvis ikke din indre solbrillle er optimal. Den indre solbrille er et filter, som indeholder stoffet Lutein og filteret beskytter dine synsceller mod netop det blå lys. Ophtamin indeholder også Omega 3 fedtsyrer, som er en vigtig komponent i nethinden og bidrager til at opretholde et normalt syn.

Skanderborgvej 152A · 8382 Hinnerup Tlf. 8698 6540 · www.eyecare.dk · www.deepseapharma.dk

helse / januar 2013

helse: nyt

Bestil nyt sundhedskort

Det gule sygesikringsbevis har skiftet navn til sundhedskortet. Kortet bruges blandt andet hos lægen. Nu skal du bestille nyt sundhedskort digitalt, hvis du har mistet dit kort. Se mere på: www.borger.dk/nyt-sundhedskort. Her findes link til selvbetjening og desuden hjælp og vejledning.

helsenyt En intelligent tandbørste Colgate har lanceret en intelligent tandbørste med tre forskellige hastigheder og børsteteknikker, som justeres automatisk i forhold til, om man børster på tyggefladen, på siden af tænderne eller tandkødet. Tandbørsten kan altså selv mærke, hvor i munden den er i gang med at børste. Tandbørsten fjerner samtidig fem gange mere plak ved tandkødsranden end en manuel tandbørste, og med sonisk teknologi rengør den effektivt, der hvor det er svært at nå, som eksempelvis mellem tænderne. Tandbørsten er ud-

viklet sammen med den japanske virksomhed Omron Healthcare. Omron Healthcare verdens førende inden for produkter til sundhedspleje med innovativ og intelligent sensorteknologi, og samarbejdet har nu resulteret i den intelligente elektriske tandbørste, som har fået navnet ProClinical A 1500 og kan købes i Elgiganten. Kilde: Colgate-Palmolive

Patienter skal spørge mere

I en ny patientundersøgelse svarer 6 ud af 10, at de efter en samtale på sygehuset har oplevet at have glemt at spørge om noget. Dansk Selskab for Patientsikkerhed og TrygFonden vil få patienter til at spørge mere. Derfor har de udviklet materialet Spørg løs, som findes både i en fysisk og en online udgave. Du kan finde materialet på www.sikkerpatient.dk

800

Danske kvinder udvikler hvert år modermærkekræft. Det er nok til at give Danmark en trist 1. plads i Norden. Kilde: Kræftens Bekæmpelse

Din mening er vigtig for os På Helses redaktion arbejder vi hver dag på at give dig Danmarks bedste sundhedsmagasin, men det kan være, vi kan blive endnu bedre? Derfor har vi oprettet et læserpanel, hvor du kan komme med input, holdninger og forslag. Hvis du melder dig til vores læserpanel, vil du cirka en gang om måneden modtage nogle få spørgsmål. Du kan når som helst melde dig fra igen. Dine oplysninger bliver behandlet med fuld fortrolighed, og dine svar vil udelukkende blive brugt til at gøre Helse bedre – til glæde for dig og alle de andre læsere. Tilmeld dig Helses læserpanel på www.læserpanelet.dk

Host Host Denne årstid er fyldt med små host, rustne stemmer og ondt i halsen, men det kan heldigvis lindres på en behagelig måde. Der fås mange forskellige og velsmagende halspastiller. Prøv for eksempel Fribols. De fås i fem forskellige smagsvarianter: Grøn urter, citron, propolis (honning med et strejf af anis), blåbær og en børnevenlig udgave med appelsin smag. Produkterne er sukkerfri og indeholder urter som i følge gamle husmoderlige råd skal lindre. Kilde: Fribol

helse / januar 2013

helse: konkurrence

Vind en

Doro PhoneEasy® 615 Lill-Babs Edition

Doro har lavet en specialudgave af deres populære PhoneEasy® 615 i den svenske sangerinde Lill-Babs yndlings farve, aubergine. Deltag i konkurrencen om et signeret eksemplar. Sådan deltager du: Det eneste, du skal gøre for at deltage. er at sende os de rigtige svar senest 3. februar 2013:

Klik dig ind på www.helse.dk/konkurrence og udfyld formularen

Klip kuponen nedenfor ud, udfyld den og send til os i en lukket kuvert mærket “Konkurrence/Helse” Skriv svaret på et postkort eller bag på en lukket kuvert og send det til os: Helse, Porschevej 12, 7100 Vejle, mærk kuverten Konkurrence/Helse.

Spørgsmål: Har Doro phoneeasy® 615 lill-Babs Spørgsmål: edition alarmknap? Kan alle bruge en Dynamostol:

NEJ

Ja ❍ NEJ ❍

Har Doro phoneeasy® 615 lill-Babs edition et letanvendeligt kamera?

Hvem er Doro's nye ambassadør?

Lill-Babs?

NEJ

Lill Lindfors Siw Malmkvist?

Navn: Adresse: Postnr. og by: Telefon: Evt. e-mail: Skriv svaret og send det på et postkort eller bag på en lukket kuvert – eller deltag i konkurrencen på helse.dk senest den 3. februar 2013.

Helse, Porschevej 12, 7100 Vejle Mærk kuverten ”Konkurrence/Helse”

helse / januar 2013

helse: kost og ernæring

Sukker – for sjov eller dødsens

alvor Rotter, der opfører sig som junkier efter store sukkerindtag, har fået mange til at stille spørgsmålet: Bliver vi afhængige af sukker? Eksperterne er ikke helt enige, men at sukker er sundhedsskadeligt, er de færreste i tvivl om. Af: Malene Tonnung / Foto: Colourbox

og hvidt Rørsukker ker blodir sukker påvlige meget t e r sukke

helse / januar 2013

e fleste af os kender det: Trangen til det søde, bløde og lækre, der kan holde kedsomhed, træthed eller småsulten stangen. Vores sukkerindtag har meget med vaner at gøre, og vi kan let få for vane at skulle have en lille opkvikker i løbet af dagen eller foran fjernsynet om aftenen. Men kan vi ligefrem blive afhængige? I den forstand at vi bare må have sukker for at kunne fungere eller tænke klart? Vi har spurgt to af Danmarks “sukkereksperter”, der på hver sin måde arbejder med at nedbringe sukkerindtaget.

helse: kost og ernæring – Når vores blodsukker bliver lavt, bliver vi fokuserede på at få en hurtig løsning. I starten vil vi måske bare være lækkersultne, men som tiden går, og vi bliver mere og mere sukkerog fedthungrende, så kan vi tænke: “Jeg skal bare have en kold cola nu, ellers kan de rende mig alle sammen”. Hvis vi vænner os til, at colaen løser problemet, så er vi på vej mod en farlig sliske, for en halv time efter har vi igen brug for mere sukker. Men vi er ikke afhængige i den forstand, at vi har brug for det – det føles bare sådan, siger Vibeke Lund, der har en professionsbachelor i sundhed og ernæring, og har skrevet bogen Sukkersheriffen. I hendes rådgivning og foredrag fokuserer Vibeke Lund derfor på, at vi slet ikke skal bringe os selv i de situationer, hvor blodsukkeret bliver så lavt, at vi springer lige ned i kagedåsen. Vi skal undgå søde sager til hverdag og huske vores mellemmåltider, der skal være mættende og stabilisere blodsukkeret gennem hele dagen. Speciallæge i gynækologi og obstetrik Bjarne Stigsby er til gengæld ikke i tvivl om, at sukker kan skabe et afhængighedsforhold: – Sukker er fysisk afhængighedsskabende. Når man til start har et normalt blodsukker på 5 (mmol/l) og spiser sukker, for eksempel slik, så stiger blodsukkeret hurtigere, end kroppen kan nedbringe det. Når vi har forhøjet blodsukker, vil kroppen producere mere insulin for at nedbringe det. Efter et stykke tid falder blodsukkeret ned og bliver normalt igen. Men insulinniveauet er nu forhøjet, og insulin har en halveringstid på en halv time. Det vil hurtigt gøre, at blodsukkeret bliver for lavt, og så vil kroppen have en voldsom trang til at

hæve det igen, forklarer Bjarne Stigsby. Til dagligt arbejder han i sin klinik med barnløshed, hvor sygdommen PCOS (PolyCystisk OvarieSyndrom) er en af hovedårsagerne til, at kvinder kan have svært ved at blive gravide. Sukker og det, der sker i kroppen ved indtaget, spiller en stor rolle for sygdommen. Derfor har Bjarne Stigsby skrevet bogen Spis dig gravid med en kostmodel (KISS-Kost), der nedbringer indtaget af de kulhydrater, der får blodsukkeret til at stige.

Vi tror, vi dør af sult Her er den korte version af, hvad der sker med kroppen, når vi bliver ved med at fodre den med sukker: Hvis vi vedvarende indtager et højt niveau af kulhydrater i form af sukker og stivelse, vil vores basisniveau af insulin blive højere. Cellerne i kroppen vænner sig til, at der hele tiden er meget sukker og meget insulin, så de regulerer deres følsomhed ned. De bliver insulinresistente. Et højt niveau af insulin fjerner sukker fra blodet, hvis der ikke kommer nyt sukker ind. Og når sukkeret så stjæles fra blodet, fordi det er opgaven for insulin at få sukkeret ind i cellerne, så daler blodsukkeret – kroppen tror, den er ved at dø af sult. En ond cirkel er startet. – I stenalderen var det meVi er ikke afhængige i den get vanskeligt at forstand, at vi har brug for finde fødevarer, det – det føles bare sådan. der kunne få Vibeke Lund blodsukkeret til at stige og tilsvarende falde så drastisk igen, som sukker og stivelsen kan. Det ville kun være i det tilfælde, at man var ved at dø af sult, at blodsukkeret ville være så lavt. Og det er det, der får folk til at stå op om natten og køre på tanken efter snold. Kroppens lave blodsukker aktiverer en urgammel overlevelsesmekanisme, der kræver, at vi hæver blodsukkeret, siger Bjarne Stigsby. Vibeke Lunds vigtigste mission som sukkersherif er derfor også at holde vores blodsukker fri for store udsving. – Vi kan styre udenom vores sukkertrang ved at være på forkant med vores behov gennem ordentlige mellemmåltider. Vi tror måske, at et stykke frugt er nok,

helse / januar 2013

helse: kost og ernæring Læge Bjarne Stigsby oplever forbavsende gode resultater, når han ændrer kosten hos sine patienter.

Nødder er en god kilde til fibre, protein og sundt fedt, uden de belaster blodsukkeret vaesentligt.

men frugt indeholder frugtsukker, og kroppen kender ikke forskel – så hvis du kun spiser frugt, så får du en hurtig optur og hurtig nedtur igen. Hvis vi forbereder os på, hvad vi har behov for i løbet af dagen, så vil jeg vove at påstå, at sukkerafhængighed er afskaffet.

Kost uden sukker giver flere børn At et stort sukkerindtag kan få alvorlige konsekvenser ser Bjarne Stigsby jævnligt som gynækolog. PCOS og insulinresistens på grund af for mange kulhydrater har mange barnløse på samvittigheden. Fælles for

PCOS-patienter er et højt insulinniveau. Derfor udviklede Bjarne Stigsby KISS-Kost med mere protein og færre hurtige kulhydrater. Cirka halvdelen af de par, der henvender sig på klinikken, kan hjælpes til at få et barn. – Af denne gruppe klarer hele 59 procent af parrene selv at blive gravide ved kostomlægning og uden brug af hormoner. Nogle ekstra når at få hormoner og bliver gravide inden insemination. Men faktisk bliver hele 77 procent af vores graviditeter opnået, uden at kvinderne skal tage hormoner – altså enten derhjemme eller med insemination uden hormoner, fortæller Bjarne Stigsby. Hormonbehandlingen kan ellers være en drøj omgang i behandlingen mod barnløshed, og Bjarne Stigsbys resultater er derfor både glædelige og bemærkelsesværdige. Men det er ikke bare børn, der laves i køkkenet. Som gynækolog har Bjarne Stigsby haft mange andre kvinder i sin konsultation, der har døjet med vidt forskellige problemer, som har kunnet linkes til insulinresistens og rod i systemet efter forkert kost. – En patient, der havde været i kost-behandling for uregelmæssig blødning, fortalte mig, at hun også var sluppet for sin migræne. Så jeg læste mere om det og fandt ud af, at det ser ud til at hænge sammen med serotonin – vores lykkehormon, som vi får mindre af, når vi har for højt insulin. Pludselig kunne jeg også hjælpe mange mennesker med migræne. Man har tidligere konstateret, at patienter med kronisk migræne har et lavere niveau af serotonin i blodet end andre. Siden har Bjarne Stigsby set kosten virke positivt ved blandt andet for højt blod-

Bjarne Stigsbys råd mod sukkerafhængighed • Spis KISS-Kost - Klinisk InSulinSænkende Kost • Undgå sukker, spis færre af de hurtige kulhydrater (ris, pasta, havregryn, stivelse m.m.), flere af de langsomme kulhydrater (grøntsager, fuldkorn, nødder m.m.). • Protein, fedt og fisk er også velkomment, ligesom du selvfølgelig skal spise varieret, få morgenmad og drikke masser af vand.

helse / januar 2013

helse: kost og ernæring

+ Vi ved om sukker Et svingende blodsukker er linket til hjertekarsygdomme og type 2-diabetes. En masse andre livsstilssygdomme, symptomer og lidelser er under mistanke for at blive forværret eller opstå pga. svingende blodsukker og insulinresistens.

tryk, væskeophobninger og gigtsygdomme. Derfor udgav han endelig i oktober sin bog Spis dig rask, der breder budskabet fra graviditets-bogen ud til også at gælde andre skavanker.

Vores hjerner påvirkes Erfaringerne peger også på, at sukker ikke kun giver os en fysisk trang, men samtidig roder med vores hjerne og psyke. I sin konsultation har Bjarne Stigsby selv set en dybt deprimeret kvinde med blødningsforstyrrelser komme ud af mørket efter tre måneder på en ny kost. Forklaringen er, at et højt insulinniveau øger nedbrydningen af hjernens signalstoffer. Men Vibeke Lund støder på psyken som den måske største hindring for at komme ud af sit sukkermisbrug. – Vi vokser op med, at sukker og søde sager bliver brugt som trøst eller belønning. Når vi er kede af det eller har gjort noget ekstra, så skal vi have noget sødt og lækkert. Der er mange følelser i sukker – og derfor kan det være rigtig svært at snakke om. Det kommer jo fra hjertet meget af det her sukker. Et for stort sukkerforbrug er svært at tale om, uden at man føler sig kritiseret for sin manglende evne til at være et ansvarligt menneske, siger Vibeke Lund, der selv har dedikeret et helt kapitel i sin bog til, hvordan man tackler bedsteforældre og andre, der så gerne vil nøde slik og søde sager. – Det er mest ærgerligt, når det er børn, som trænes op til, at det skal være sødt for at smage godt. Det er vigtigt, vi får styr på det, for der er så meget alle vegne. Når vi snakker sundhed, er det også et misforstået fokus, at det kun er de overvægtige, der skal høre ekstra godt efter. Du kan sagtens holde dig slank på sukker, men ikke sundere. Og det er især et problem for børn, der måske spiser sig mætte i sukker og så ikke får ordentlig næring ved måltiderne, siger Vibeke Lund.

Afhængighed ikke en undskyldning En af Bjarne Stigbys kæpheste er, at vi også er nødt til at passe på, vi ikke erstatter sukkeret med andre hurti-

ge kulhydrater. Stivelse kan nemlig få blodsukkeret til at stige endnu mere end sukker. – Det giver faktisk mere udsving i dit blodsukker at spise en skefuld kartoffelmel fremfor en skefuld stødt melis. Folk forveksler det, at de får en stigning i blodsukkeret med, at det mætter så godt. Vores levnedsmiddellovgivning definerer ikke stivelse som en sukkerart, men som “komplekse kulhydrater”. Det betyder, at du kan få nøglehulsmærkede cornflakes, selvom cornflakes giver en hurtigere og voldsommere stigning i blodsukkeret, end hvis du spiste en tilsvarende mængde rent sukker. Alt i alt tyder meget på, at vi kan blive sukkerafhængige. Heldigvis er det ikke det samme som at sige, at vi er fortabte. – Hvor stærk trangen til sukker end føles, kan den ikke sammenlignes med afhængigheden af alkohol eller narkotika. Et stykke rugbrød og en banan kan på blot 10 minutter løse problemet. Det er vigtigt at få sagt, så vi ikke fralægger os ansvaret og reagerer som ofre for uretfærdigheden. Blodsukkerbalance er din sundeste chance, siger Vibeke Lund.

Vibeke Lunds råd mod sukkerafhængighed • Et æble eller hvidt brød med syltetøj er ikke et mellemmåltid, der holder blodsukkeret stabil. Vores mellemmåltider skal ligne vores hovedmåltider lidt mere. F.eks. A38 med frugt om formiddagen, brød med pålæg om eftermiddagen og en frikadelle om aftenen. Og så suplere med frugten. • Ved stor sukkertrang: Mentalt er det ligesom at holde op med at ryge. Vi skal huske at putte noget i stedet for – så vi ikke sidder og savner noget og synes hele er trist og mærkeligt. • Vær sukkerfri til hverdag og tillad det i weekenden - 5/2-strategien. Det signalerer, at vi ikke er nyreligiøse, men at vi vil holde hverdagen sukkerfri. Strategien er også god i virksomheder og overfor bedsteforældre. • Vær en god rollemodel over for børnene. Hold dit eget blodsukker stabilt, så du ikke køber en masse med hjem.

helse / januar 2013

Sundt slik og guf

helse: opskrifter

Intentionerne kan være nok så gode – når sukkertrangen melder sig, eller det er blevet tid til fredagshygge, så er det svært at undvære de søde sager. Men søde sager behøver ikke at være syndige. Prøv disse fire opskrifter med god samvittighed.

Sundhedsfif

Der er en del energ i i disse himmerigsmundfu lde, men også masser af næring pe r kalorie. Mandlerne er gode for kolester oltallet og blodkarrene, dadlerne er rig e på fibre og kalium, som er godt for blodtrykket, og kakao indeholder jo aldeles veltalende bioflavonoider, hvad angår at sweet talke din krop til at være sund.

helse / januar 2013

helse: opskrifter fif Sundhe“bdlidsere” ved

Delights – også kendt som uhyrligt gode konfektkugler

l er Quinoame end de fleste t re e kk su d blo er der orter, og så andre mels lsat sukker, så ti ikke noget ekager kan disse pand lodsukkere ld s b næsten ka venlige.

{Nok til, at 7-8 personer kan smovse i flere timer} • • • • • • • • •

6 dl mandler dl udstenede dadler, der ikke er alt for tørre 6 1 tsk stødt kanel ¼-½ tsk vaniljepulver (og ikke vaniljesukker!) ¼ tsk stødte nelliker ¼ tsk stødt kardemomme ¼ tsk grøn eller sort peber fintrevet skræl og friskpresset saft af en økologisk appelsin 4-5 spsk rent kakaopulver

Sådan gør du: Kør mandler, dadler, kanel, vanilje, nelliker, kardemomme og peber i en foodprocessor i et par minutter, til alt er helt finthakket. Massen skal være så fin, at man kan presse den sammen med fingrene. Tilsæt appelsinsaft, og kør det hele igen, til det samler sig og har konsistens som en figenstang eller lignende. Bland appelsinskræl og kakaopulver i en stor skål. Tril mandel-daddelmassen til kugler, og rul dem i kakaopulver og appelsinskræl. Spis så mange konfektkugler du kan med det samme, og gem resten i køleskabet til senere.

Quinoa-banan-blåbærpancakes {6-8 pancakes}

Du kan erstatte mandlerne helt eller delvist med hasselnødder, pinjekerner, valnødder eller endda usaltede jordnødder. Og hvis du har adgang til usaltede pistacienødder, så prøv at komme en smule af dem i massen. Halvdelen af dadlerne kan erstattes med rosiner, figner, tørrede tranebær og abrikoser. Brug citronsaft og -skræl i stedet for appelsin. Kakaoen kan erstattes med carob, og du kan også trille konfektkuglerne i kokosmel eller nøddemel.

• • • • • • • • • • • • • • •

4 æg 2 bananer, moste 3-4 dl quinoamel 2 dl xylitol 2 spsk kokosolie fintrevet skræl og friskpresset saft af 1 økologisk citron ¼ tsk vaniljepulver ½-1 tsk stødt kanel ½ tsk stødt kardemomme ½ tsk stødt eller friskrevet muskatnød et meget lille drys hav- eller stensalt et endnu mindre drys friskkværnet sort peber 2-3 dl friske blåbær mere kokosolie til stegning

Så nemt er det Pisk æg, bananer, quinoamel, xylitol, kokosolie, citronsaft og -skræl, vanilje, kanel, kardemomme, muskatnød, salt og peber sammen til en tyk og luftig dej. Vend blåbærrene i dejen. Smelt lidt kokosolie på en varm pande, og steg 2-3 pancakes ad gangen. Brug 1 dl dej til hver af dem. Steg dem ca. 2 minutter på den ene side, og vend dem forsigtigt. Giv dem 1 minut, og skru så ned for varmen og steg dem færdige. Det tager et par minutter til.

Quinoamel kan erstattes med rismel, boghvedemel eller 50 % bygmel. Citronen kan erstattes med appelsin. Du kan også stege disse pancakes i smør i stedet for kokosolie.

helse / januar 2013

helse: opskrifter

Quinoa-banankakao-muffins {20-24 mini-muffins} • 6 0 g kokosolie + lidt ekstra til at smøre formene • 135 g xylitol • 4 æg • 1 banan • 100 g quinoamel • 50 g rent kakaopulver • et lille drys vaniljepulver • en meget lille knivspids havsalt

Sådan gør du: Smelt kokosolien, og afkøl den til fingertemperatur (men den må ikke begynde at størkne). Pisk xylitol, æg og banan sammen til en luftig masse. Det tager ca. 5 minutter med en elpisker med fuld fart på. Rør quinoamel, kakao, vaniljepulver og havsalt sammen. Vend forsigtigt blandingen i ægge-xylitolmassen ad tre omgange. Vend så kokosolien i dejen. Sørg for, at dejen er rørt godt sammen, men vær lidt forsigtig og rør ikke alt for længe, for så går noget af luften ud af æggexylitolmassen. Kom dejen i 20-24 små muffinsforme smurt med lidt kokosolie. Bag muffinserne i en 175 grader varm ovn i 15-20 minutter, eller til de er færdige.

Prøv at komme fintrevet skræl af 1 økologisk appelsin i dejen; det skal piskes i ægge-xylitolmassen. Xylitol kan erstattes med erythritol. Lidt finthakkede nødder i dejen er heller ikke nogen dårlig ide.

helse / januar 2013

Sundhedsfif Quinoamel er rigt på protein og indeholder også gode mængder fibre. Kombinationen af protein, fibre samt den bitre kakao og det faktum, at der ikke er tilsat sukker, gør, at dit blodsukker ikke bliver forulempet af disse muffins.

helse: opskrifter Grundopskrift på en sund softice {Nok til 4 portioner} • 3 00 g frosne bær (jordbær, blåbær, hindbær, solbær, brombær) • 10-12 tørrede dadler uden sten • 1 banan • 1 dl kokosmælk eller friskpresset saft og fintrevet skræl af 1 økologisk citron eller appelsin • ¼ tsk vaniljepulver • ½ tsk stødt kanel

Sådan gør du: Kom hele molevitten i en foodprocessor, og tænd. Lad foodprocessoren køre med massen i et par minutter, så bliver den til softice. Det kan godt larme og hakke lidt, men bare vent et minut eller to mere, så er den der.

sfif Sundheed n om de

d Gå langt u de frosne af e st billig et er dem, D hindbær. ar fået som folk h ner af. io kt fe mavein Prøv at tilsætte endnu flere aromatiske krydderier såsom kardemomme, lakridsrodspulver, engelsk lakridspulver eller stødte nelliker. Bananen kan erstattes med ½-1 mango. Dadlerne kan erstattes med tørrede abrikoser.

SLIP SLIKKET er en guide til alle, der ønsker at skære ned på de usunde sager og i stedet spise godter, der både tilfredsstiller den søde tand og giver kroppen styrke og energi. Bogen afslører hvad det egentlig er, du putter i munden, når du spiser slik, kager og usunde sager. Derudover indeholder bogen 40 opskrifter på nærende, sunde og lækre godter – alt fra konfektkugler, softice, kager og drikke. God fornøjelse!

helse / januar 2013

helse: artikel helsenyt a. fåes er kan bl. C-vitamin ppelsiner gennem a

C-vitamin giver børn sunde hjerner Når en kvinde mangler C-vitamin under graviditeten, kan det have alvorlige konsekvenser for fosterets hjerne. Det viser forskning fra Købehavns Universitet. Selv minimal C-vitamin mangel kan give 10 – 15 procent reduktion af det vigtige hukkommelsescenter Hippocampus i fosterets hjerne. Og er den mentale skade først sket, kan

den ikke afhjælpes efter fødslen. Mellem 10 og 20 procent af befolkningen lider af C-vitamin mangel, derfor bør gravide være opmærksomme på at supplere kosten med en vitaminpille, hvis de ikke er sikre på, at kosten er tilstrækkelig i sig selv. Kilde: Københavns Universitet

helsenyt 31

år er gennemsnitsalderen for en fødende kvinde. Kilde: www.sst.dk

Succesfuldt rygestop begynder på apoteket Lige nu er det højsæson for at bryde de dårlige vaner, og rygning er en af de allerdårligste. Vil du bruge 2013 på at blive røgfri, kan du øge dine chancer for at lykkes, hvis du lægger vejen forbi dit lokale apotek. De kan rådgive dig om rygestopprodukterne på markedet og hjælpe dig med at finde den løsning, som passer dig bedst. Blandt andet har danske Orifarm netop lanceret et nyt nikotintyggegummi Nicovel, som smager af frugt eller mint og som er blødt og let at tygge. Kilde: Orifarm

helse / januar 2013

Pas på dine øjne DHA er en del af omega 3 fedtsyrer og bruges af kroppen til sædceller, hjernen og nethinden. Din nethinde består af lysfølsomme tappe, som giver dig dit farvesyn. Nethinden er rig på DHA. Faktisk er her den største DHA koncentration i kroppen. Sammen med lutein beskytter DHA de lysfølsomme tappe i nethinden, og bidrager derigennem til, at du kan beholde dit normale syn. Et nyt studie fra Holland viser, at en kost rig på lutein, zink og omega 3 fedstyrer reducerer en genetisk arvet risiko for AMD med 40%. Optamin er derfor nu også med omega 3 fedstyrer og mere lutein per kapsel. Kilde: Arch Ophthalmology juni 2011 og Disophta

Er det pinligt at stikke sig med insulin? Ifølge Diabetesforeningen har mange diabetikere med den insulinkrævende type 1 diabetes svært ved at få styr på langtidsblodsukkeret, og det kan hænge sammen med, at nogle diabetikere ikke kan lide at stikke sig med insulinsprøjten, når de er ude i sociale sammenhænge. Nogle diabetikere synes simpelthen, at det er pinligt at stikke sig med insulin. Novo Nordisk har lanceret en ny engangspen FlexTouch, som skal gøre det nemmere for insulinkrævende diabetikere at passe deres diabetes, når de er på farten. Man skal have en recept fra sin læge for at købe insulin på apoteket. Kilde: Geelmuyden. Kiese

NOKA

-3

-5

Varigt vægttab

-7

Livsstilsændringer - på dine betingelser

BESTIL N U PÅ NOKAKU R.DK Indtast r abatkode n: 1204

og spar

Prøv slankekuren som har haft stor succes i Norge og Sverige i over 10 år.

20%

Fås med chokolade-, æble- og jordbærsmag. Erstatter et måltid, så kuren kan varieres alt efter ønske om vægttab.

Med Noka kan du slanke dig på dine betingelser. Prøv f.eks. Noka Crisp bar som er et sprødt, lækkert og fuldstændigt måltid lige ved hånden.

Indeholder de kalorier, vitaminer, mineraler og næringsstoffer, din krop har brug for. Kan benyttes af alle: også gravide,

Brug produkterne som en fuldtidskur - eller som erstatning for et enkelt måltid en gang imellem. De mange muligheder og smagsvarianter gør det nemmere at holde din motivation i top gennem slankekuren.

ammende, børn og ældre. Stort udvalg i færdigretter, milkshakes, crisp bars og confect bars. Mange smagsvarianter, så du ikke kører

Slankekuren Noka er en Low Calorie Diet (LCD), som opfylder EU-kravene til næringsindhold, sammensætning og kalorieindhold for at kunne bruges som ”måltidserstatter”.

træt i diæten. Stor succes i Norge og Sverige i over 10 år.

NOKA

Bestil nu på nokakur.dk Indtast rabatkoden 1204 og spar 20%

Ned med vægten – op med humøret

helse / januar 2013

Middagsretter

Supper

Milkshakes

Morgenmad

Nudelretter

Crisp bars

Confect bars

helse: behandling

Fedmeopereret Hjælp til selvhjælp Det var ikke fordi, at Allan spiste meget slik og kage, han spiste bare meget mad. Så meget at det truede ham på livet. En gastric bypass blev begyndelsen på en ny livsstil med mindre mad og masser af motion. Af: Lene Jæger Thomsen / Foto: Privat & iStockphoto

I 68 kilo lettere

helse / januar 2013

nden sin fedmeoperation vejede Allan Leth fra Tilst ved Århus 161 kg. I dag vejer han 93 kg og bijobber som spinninginstruktør, men for ham er det bedste, at han har reduceret sin risiko for følgesygdomme markant og ikke længere føler, at overvægten truer ham på livet. – Jeg prøvede alt for at tabe mig, men endte altid med at tage på igen. Hvis jeg var fortsat ad samme spor, tror jeg at mine døtre ville miste mig, inden jeg nåede at fylde 60, mener Allan Leth. Allans overvægt begyndte tidligt. Han kan ikke huske sig selv som normalvægtig. Om det har været ham, der har været særligt madglad, om han har lært usunde madvaner hjemmefra, eller om det skyldes forkerte spisemønstre med mad som trøst og ved kedsomhed, ved han egentligt ikke. Måske lidt af det

helse: behandling

+ Vidste du … • Ifølge internationale standarder må der højst opstå komplikationer under indlæggelse hos 5 % af de fedmeopererede. Her ligger tallet i Danmark på blot 2,1 %.

Inden operationen var det svært for Allan at lave fysiske aktiviteter. I dag cykler han og arbejder som spinninginstruktør.

• Det internationale succeskriterium for patienter opereret med en gastric bypass er, at mindst 50 % skal have tabt mindst halvdelen af deres overvægt et år efter operationen. Herhjemme har 92,4 % tabt mindst halvdelen af deres overvægt efter et år. • 85,8 % af de opererede med medicinsk behandlingskrævende diabetes er ikke længere medicineret efter et år.

hele. Afgørende har det været, at Allan ikke har haft en spiseforstyrrelse, så for ham har maden mere været en dårlig vane, end den har dækket over andre psykiske problemer. – Det lyder nok mærkeligt, men jeg har faktisk aldrig haft problemer med at tabe mig, siger Allan. – Jeg kunne bare ikke holde vægten nede. De første tre måneder gik det rigtig godt, og jeg har tabt mig både 30 og 40 kilo, men jeg har altid taget det på igen på et tidspunkt. Men nu har jeg holdt vægten stabil i mere end to år.

Næsten et almindeligt sundt liv

2.374 danskere fik i 2011 en fedmeoperation ifølge Dansk Fedmekirurgiregister. Antallet fra 2012 er ikke offentliggjort endnu.

Allans motivation for at ændre sit liv og den store overvægt gjorde ham egnet til en fedmeoperation. På et privathospital fik han foretaget en gastric bypass, som dels er en reduktion af mavesækken, og dels leder maden uden om begyndelsen af tarmen – tolvfingertarmen – hvilket betyder, at ikke al næring fra den mad, han spiser, bliver optaget. Operationen er irreversibel, hvilket betyder, at man ikke efterfølgende kan ændre tingene tilbage igen, hvis patienten ikke bryder sig om at leve med sin gastric bypass. Derfor er det også afgørende, at patienterne er motiverede og har forstået, hvad det vil sige at leve med en gastric bypass. Mette Christensen er diætist. Hun underviser og vejleder patienterne på Aleris-Hamlet, hvor Alan blev opereret. – Inden en gastric bypass skal patienterne tabe en del af deres overvægt, og efter operationen skal de spise efter nogle bestemte principper. I starten må de kun få flydende kost, men efterhånden skal de kunne spise fast føde igen. Generelt kan de efter en fedmeoperation ikke tåle fedt og sukker i samme omfang som tidligere, og de skal spise mange små og proteinholdige måltider, fortæller Mette Christensen. Det lyder næsten som en helt almindelig sund kost, og det er det også næsten. – Men patienter med en gastric bypass må ikke drikke sammen med deres mad, da mavesækkens lukkemekanisme er en af de

funktioner, man mister ved en gastic bypass. Det betyder, at maden kan skylles direkte ud i tarmen, hvorved det ikke nedbrydes af safterne i maven og kan resultere i mavesmerter og fejlernæring. – Reduktionen af tarmen betyder også, at man skal tage nogle kosttilskud for at være sikker på, at man få alle de næringsstoffer, som man har brug for, ligesom man skal have en indsprøjtning med B-vitamin hos sin læge hvert kvartal, fortæller Mette Christensen. Sådan er det også for Allan, men de daglige piller og besøgene ved lægen får ham ikke til at føle sig syg.

– Jeg sammenligner jo med, hvordan jeg havde det før, og der kunne jeg ingenting på grund af min overvægt. Jeg har det meget bedre og føler mig ikke på nogen måde syg, siger Allan.

Hvorfor operation? Sund mad, spar på fedt og sukker, mange små måltider og godt med protein. Hvis patienterne spiser sådan, vil de tabe sig med eller uden en gastric bypass, så hvorfor overhovedet operere? Peter Funch-Jensen er professor og en af Danmarks mest erfarne fedmekirurger: – Sådan tænkte jeg også

helse / januar 2013

helse: behandling selv, inden jeg begyndte at arbejde med fedmekirurgi. ”Kan de ikke bare spise noget mindre”, tænkte jeg, men det er desværre ikke så simpelt. De fleste kan sagtens tabe sig, men de kan ikke holde vægten efterfølgende. Undersøgelser viser, at under 5 % af denne gruppe lykkes med et varigt vægttab. En af grundene er, at kroppen har vænnet sig så meget til overvægten, at den opfører sig som om, den er underernæret efter et vægttab. – Folk med kraftig overvægt skal spise uhensigtsmæssigt meget for at føle sig mætte, og den sultfornemmelse går ikke væk efter en vellykket slankekur. Derfor kan mange af disse patienter tabe sig men ikke holde vægttabet, for før eller siden får de behov for at føle sig mætte ligesom alle andre. Efter en gastric bypass skal der slet ikke så meget mad til, før mæthedsfornemmelsen melder sig, og sammen med den forringede optagelse af energi fra maden får patienterne den hjælp, der skal til for at slippe af med størstedelen af overvægten. I Sverige har man fulgt alle

Inden operationen var det svært for Allan at nyde en solferie sammen med familien. Han kunne ikke lide at andre kunne se den store mave.

fedmeopererede i perioden fra 2007 – 2011 med henblik på at vurdere risikoen og effekten ved operationer. Den viser en klar reduktion af både vægt og følgesygdomme samt dødelighed blandt fedmeopererede, og mindst ligeså vigtigt melder undersøgelser om en højere livskvalitet. En yderst velkommen bivirkning, som Allan også har bemærket. – Inden operationen var jeg fuldstændig smadret efter en arbejdsdag, og jeg var bekymret for, hvornår overvægten ville resultere i følgeskader på ben eller knæ. Han husker også perioder på ferier ved poolen, hvor det var ubehageligt at skulle have tøjet af foran andre med sin store mave.

+ Info: Body Mass Index eller BMI som det oftest kaldes, er en matematisk formel, som bruges til at indikere over-, normal- og undervægt. BMI udregnes således BMI =

Vægt i kg Højde i meter2

Har man et BMI på mere end 25, klassificeres man som overvægtig, men der er meget muskuløse og veltrimmede mennesker, som også klassificeres som overvægtige på den måde. BMI kan altså ikke træde i stedet for sund fornuft.

ninginstruktør ved siden af sit arbejde som pakkepost, og han har aldrig haft det bedre. På mange måder har han fået et nyt liv, og han er taknemlig for den hjælp, han har fået til at ændre sit liv, men det har ikke været nemt hele vejen igennem, og Allan vil Stor indsats giver stor ikke kalde en gastric bypass en nem løsning. Hverken Peter gevinst Funch-Jensen eller Mette Christensen er i tvivl om, at den store I dag arbejder Allan som spinindsats fra Allans side har bidraget til den succes, som Allan har haft med operationen, og de oplever heldigvis flest succeser. Vidste du … – Allan har gjort alt det, vi har sagt. Han At man i Danmark skal have et BMI tæt på 50, for at få spiser fornuftigt, passer på med fedt og suken gastric bypass betalt af det offentlige. Man kan dog ker, og han dyrker masser af motion. Allan få den foretaget tidligere ved selv at betale på et privathar virkeligt vendt rundt på sit liv, og det gihospital. Der er nemlig ingen medicinske argumenter ver gevinst, fortæller Mette Christensen, som for det høje BMI tal. dog anerkender at mindre også kan gøre det, men hun er tydeligt imponeret at Allans indsats. Også Peter Funch-Jensen roser Allan. – Man vil tabe sig efter en fedmeoperation af den type, som Allan har fået, men for at få et liv så godt som Allans, kræver det, at man også selv gør en indsats efter en fedmeoperation. Vi ved, at motion spiller en rolle, og lige nu er vi ved at undersøge effekten i samarbejde med en phd. afhandling, som bliver lavet på Sydvestjysk Sygehus.

Også en mental proces At der skal ydes en indsats bliver tydeligt, når patienterne vågner efter operationen med alt det ubehag en operation kan medføre. For efter en veludført operation er der ikke andet end to små ar at se på den store, tykke mave. – Det var da sådan lidt specielt, men efter det går det hurtigt, og man kan tabe to til tre kilo om ugen. Jeg bor i en lille by, og lige

helse / januar 2013

helse: behandling pludselig var der folk, der holdt op med at hilse på mig. De kan simpelthen ikke kende mig. Men jeg har jo også kun lige vænnet mig til det. Jeg tænker ofte på mig selv som overvægtig endnu, siger Allan, som dog også synes, at der er noget godt ved det. – Nu vender pigerne sig om for at kigge efter mig. Det har jeg aldrig prøvet før.

Hvem kan få glæde af en fedmeoperation? En fedmeoperation hjælper patienterne med at tabe størstedelen af deres overvægt. Det betyder også, at det ikke er velegnet til mindre overvægt, og at der skal være tale om en kronisk tilstand. Nogle mennesker bliver overvægtige i forbindelse med medicin eller graviditet, men taber de overvægten hurtigt, så behøver det

” Sleeve? Hvad er det?” ” Da jeg først hørte om Sleeve gastrectomy, var jeg skeptisk. Men jo mere jeg læste om operationen, jo mere tiltalte den mig. Først og fremmest fordi den lød meget mindre drastisk end Gastric bypass. Fx bliver der hverken pillet ved tarmene eller ændret på kemien i maven – det var meget mere mig. Lige pludselig var der ikke så langt til den endelige beslutning.” Marianne. Fra BMI 38 til BMI 23 på 6 måneder

ikke at give anledning til problemer. Har man derimod været overvægtig i en lang periode – præcis hvor lang forskes der stadig i – og kan man tabe sig, men har svært ved at holde vægten, kan en fedmeoperation være en god mulighed. Peter Funch-Jensen anbefaler, at man bekæmper sin overvægt inden den bliver for stor og hurtigst muligt, for at være sikker på, ikke at få problemer med at tabe den igen. Desuden skal man ikke lide af en spiseforstyrrelse men være psykisk stabil, da der for os alle sammen er mange følelser forbundet med mad, og når man så pludselig skal ændre på sin livsstil på flere punkter, så kræver det et psykisk overskud. – Forud for en operation gør vi meget ud af at informere patienterne om, hvordan det er

at leve med en gastric bypass, og vi forsøger også at undersøge, om der er nogle psykiske problemer, som vil gøre det vanskeligt for patienten at leve efter de nye principper, fortæller Mette Christensen, som mødes med patienterne to gange inden operationen og også følger op på patienterne efter operationen. Lever patienterne efter anbefalingerne, er der ikke mange komplikationer forbundet med en gastric bypass. – Der er altid en risiko forbundet med en operation, men det er på et meget lavt niveau, når vi snakker gastric bypass både i forhold til operationer generelt i Danmark og internationalt, siger Peter Funch-Jensen. I opgørelsen for 2010 er der ikke registreret et eneste dødsfald i forbindelse med gastric bypass, og de svenske undersøgelser viser, at der blandt de opererede er et fald i mængden af følgesygdomme og dødeligheden sammenlignet med svært overvægtige uden operation.

Kilder: • www.nejm.org/doi/full/10.1056/NEJMoa066254#t=articleTop • SOReg Årsrapport 2011, publiceret september 2012 • Dansk Fedmekirurgiregister, Årsrapport 2011, Revideret udgave 19. april 2012 • Rapport om senkomplikationer ved fedmeoperationer i Danmark 2006-2011 – Ministeriet for sundhed og forebyggelse

Overvejer du en fedmeoperation? Maksimalt vægttab med minimal risiko ”Hvilken operationstype er den bedste for mig?” Sådan spørger mange sig selv, når de overvejer en fedmeoperation. For nogle er det måske Gastric bypass, men for de allerfleste vil det være en anden operationstype: Sleeve gastrectomy. Med Sleeve undgår du nemlig risiko for blandt andet tarmslyng og mineralmangel – uden at du skal gå på kompromis med vægttabet.

Nordens største erfaring med Sleeve Hos Fedmekirurgisk Center er vi specialister i Sleeve gastrectomy. Gennem årene har vi udført over 1.000 Sleeveoperationer, hvilket gør os til Nordens mest erfarne inden for den operationstype. Selve operationen udfører vi i Stockholm, men rådgivningen sker i vores danske konsultation. På den måde er du sikker på at være i de tryggeste og dygtigste hænder hos os.

Fedmekirurgisk Center – St. Magleby Strandvej 63 – 2791 Dragør

helse / januar 2013

helse: nyt fra Danske Regioner

DanskeRegioner Nyheder og information fra Danske Regioner

Hjertecentre redder liv Chancerne for at overleve en blodprop er blevet markant bedre, efter tre ud af fire patienter køres direkte til et hjertecenter i København, Aarhus, Odense eller Aalborg. Behandlingen på hjertecentrene sikrer sammen med en tidlig indsats i ambulancen bedre overlevelse for de omkring 4.000 danskere, som hvert år rammes af en stor blodprop. I dag begyndes behandlingen gennemsnitligt en time tidligere end for 10 år siden, fordi patienterne ikke først køres forbi det lokale sygehus. Det betyder, at 40-50 mennesker hvert år reddes, fordi behandlingen er samlet på de specialiserede hjertecentre.

Intelligent toiletsystem får flere til at vaske hænder og spritte af Regionshospitalet Randers har testet fremtidens toiletsystem, der med blinkende lysdioder ved vandhane, sæbe, papirservietter og spritdispenser leder patienter skridt for skridt til optimal håndvask. Dørene åbnes automatisk, når patienten afslutningsvis har taget sprit på hænderne. De første resultater viser, at 60 procent af toiletbesøgene nu afsluttes med brug af vand, sæbe, papir og sprit. 95 procent af brugerne slutter nu af

med afspritning af hænder, hvor det før kun var 10 procent, der benyttede spritten. Udviklingen af det nye toiletsystem sker som et Offentligt Privat Innovationsprojekt med økonomisk støtte fra OPI-puljen under Region Midtjyllands Vækstforum.

20 år med lungetransplantationer i Danmark Rigshospitalet kan fejre 20-års jubilæum for den første danske lungetransplantation. Den gang var patienterne i gennemsnit indlagt to måneder. I dag er patienterne indlagt i fire uger. Den kortere indlæggelsestid skyldes flere ting: nye operationsteknikker, ny medicin og ikke mindst at en større del af behandlingen udføres ambulant. I dag er etårs overlevelsen for lungetransplantationer over 90 procent og 60 procent lever fortsat efter fem år. Hvert år gennemgår cirka 30 patienter i Danmark en livreddende lungetransplantation.

helse / januar 2013

Færre børn og unge venter i psykiatrien Ventelisten af børn og unge, der venter mere end to måneder på psykiatrisk behandling, er halveret på blot et år. Det er sket samtidig med, at antallet af henvisninger steget, ligesom antallet af sengedage og ambulante besøg på børne- og ungepsykiatriske afdelinger er steget med henholdsvis 8 og 14 procent. Regionerne har arbejdet målrettet på at presse ventetiden i bund. Blandt andet er der etableret udredningsklinikker og indgået aftaler om merarbejde for at afvikle ventelisterne.

Mærk den NATURLIGE forskel på huden

Perfekt syn uden briller FEMTO SECOND LASER - LASIKF

IGE forskel på huden REDUCERER KLØE OG IRRITATION

PLEJER

PSORIASIS

Første klinik i Skandinavien med nyeste teknik fra Carl Zeiss 2 års behandlingsgaranti 23 års erfaring

PSORIASIS TØR OG

TILLADER HELER HUDEN AT ÅNDE Mærk den NATURLIGE forskel HUD

på huden

KLØENDE

PSORIASIS HELER

STØTTER REDUCERER EKSEM BEROLIGER HUDENS PLEJER KLØE OG GENOPBYG IRRITATION -NING

TØR OG

TILLADER

EKSEM

på huden

Tøj fra Benevit zink+ er specielt udviklet til lindring og behandling PSORIASISaf psoriasis, eksem, børneeksem, tør og kløende hud. Benevit zink+ er testet og certificeret og kan anvendes af alle uanset alder. Benevit Zink+ skaber et positivt miljø for huden og fremmer en følelse af velvære. EKSEM

HELER HUDEN TøjKLØENDE fra Benevit zink+ er specielt udviklet til lindring og ER AT ÅNDE HUD Læs mere om benevit zink+ på www.benevit.dk EROLIGER behandling af psoriasis, eksem, børneeksem, tør og kløende hud. Benevit zink+ er testet og certificeret og kan STØTTER anvendes af alle uanset alder.Tøj fra Benevit zink+ er specielt udviklet til lindring og HUDENS BEROLIGER behandling af psoriasis, eksem, børneeksem, tør og Tøj fra Benevit Benevit zink+ GENOPBYG er specielt udvikletet til positivt lindring og Zink+ skaber miljøhud. forBenevit huden oger testet og certificeret og kan kløende zink+ -NING behandling af fremmer psoriasis, eksem, børneeksem, tør og af alle uanset alder. en følelse af velvære.anvendes

EKSEM

kløende hud. Benevit zink+ er testet og certificeretBenevit og kan Zink+ skaber et positivt miljø for huden og anvendes af alle uanset alder. fremmer en følelse af velvære. Benevit Zink+ skaber et positivt miljø for huden og Læs mere om benevit zink+ på www.benevit.dk fremmer en følelse af velvære. Læs mere om benevit zink+ på www.benevit.dk Læs mere om benevit zink+ på www.benevit.dk

STOP SNORKEN

Løs dine snorkeproblemer med SNORBAN® Få en god nattesøvn og vågn udhvilet! Stop din partners snorken! SNORBAN - en effektiv løsning på din snorken – klinisk testet. Køb den i dag på

www.snorban.dk Vi giver garanteret effekt eller pengene retur!

www.snorban.dk

Eneste FS-laser med 500kHz mest skånsom, mest præcis og hurtigst

DAG 1

Snorker du? Er du træt og uoplagt? Snorker din partner? Har du søvn Apnøe?

“Allerede lige efter indgrebet kan du SE, og sygemelding er normalt ikke nødvendigt. Nyd livet uden briller.”

TIL LASER

FRA ØJE

Garanteret effekt eller pengene tilbage!

Øjenkirurg Peter Brincker Jægersborg Allé 14 2920 Charlottenlund Tlf.: +45 3964 0958 peter.brincker@mail.dk www.peterbrincker.dk

Behandlinger Læsebrille/laser operation Nærsynethed Langsynethed Bygningsfejl Supervision Ny ReLEx® smile-teknik

9.500 + 2.000/øje 9.500/øje 9.500/øje 9.500/øje 9.500/øje 9.500/øje

helse / januar 2013

helse: sundhed.dk

Med baby

ed.dk Sundh

kommer mange nye spørgsmål

Det er en stor omvæltning for hele familien, når et nyt familiemedlem skal bringes til verden. Der åbner sig en helt ny verden af råd, viden og anbefalinger. Sundhed.dk har i et nyt tema samlet den information, som er relevant for dig i forbindelse med graviditet og barsel. Af: Ursula Holton / Foto: Morten Lasskogen

sabella Dahlberg på 22 år venter sit andet barn. Hun beskriver det at være gravid som en dejlig tid præget af forventningens glæde. Men det at vente et barn kan ifølge Isabella samtidig være overvældende: – I forbindelse med min første graviditet var jeg meget forvirret. Jeg var usikker på, om jeg nu gjorde det rigtige. Som gravid er det jo mit ansvar at give mit barn de bedst mulige forudsætninger for at få en god start på livet. Man hører så mange historier, og venner og bekendte giver råd til, hvordan man er en ”god” gravid. Det kan være meget overvældende, forklarer hun.

Internettet som supplement til dialogen Isabella har under sin anden graviditet brugt nettet til at søge information om graviditet og barsel.

helse / januar 2013

– Hvis der i forbindelse med min graviditet er noget, jeg føler mig usikker på, finder jeg ofte svar ved at søge på nettet. Under min første graviditet var jeg mere tilbageholdende med selv at opsøge viden. Det gjorde, at jeg havde så mange spørgsmål til konsultationerne, at jeg ofte kom hjem og havde glemt at spørge om halvdelen, fortæller Isabella. Isabella er langt fra alene om at bruge nettet som informationssøgningsværktøj. Nye tal, som Analyse Danmark har indsamlet for sundhed.dk, viser, at danskerne generelt søger mange informationer via nettet, og hele 82,5 % svarer, at de også har søgt sundhedsinformation her. Der findes et hav af sider på nettet, som omhandler graviditetsrelaterede emner. Eksempelvis giver en google-søgning på ”graviditet og vitamintilskud” 259.000 hits.

helse: sundhed.dk Det vedrører hele familien, når et nyt familiemedlem skal bringes til verden. Isabella og hendes mor Isja mener, at internettet er et godt redskab til at søge information om graviditet.

Ifølge Isabella kan det være svært at sortere i de mange holdningsprægede sider som eksempelvis blogs og debatfora, der dukker op, når man søger på Google. – Det kan selvfølgelig være interessant at læse om andres erfaringer, men det er vigtigt for mig, at jeg ikke behøver at skulle stille spørgsmålstegn ved troværdigheden af det, jeg læser, forklarer hun. Isabella mener, at man gør det lettere for sig selv, hvis man begrænser sig til sundhedsfaglige hjemmesider.

Få afklaring på sundhed.dk

min første graviditet mener jeg, at graviditetstemaet kunne have været et godt redskab til at finde råd, vejledning og information om graviditetsforløbet.

Den første tid med barnet Det er ikke kun selve graviditetsforløbet, som er en stor omvæltning. Selvom man har forberedt sig på at blive forælder under hele graviditeten, vil mange nye spørgsmål dukke op efter fødslen, eksempelvis i forbindelse med amning, barselsorlov og lægebesøg. Sådan var det også for Isabella, som har sønnen Jakob på snart 2 år. – Tiden efter fødslen var selvfølgelig præget af glæde. Men at starte en ny tilværelse som forælder er også en udfordring. Da jeg fik Jakob, ville jeg så gerne være ’supermor’ og have styr på det hele, men jeg måtte hurtigt erkende, at der var

I forbindelse med en graviditet trænger mange spørgsmål sig på: Hvordan skal man spise? Må man træne? Hvilke undersøgelser skal man til? Hvor skal man føde? I sundhed. dk’s tema om graviditet og barsel kan du let finde svar på de spørgsmål, du måtte have i forbindelse med forløbet. Hvis der skulle opstå noget “unorIsja Dalgaard på 48 malt” i forbindelse med min datters er mor til Isabella. Hun følger med på sidelingraviditet, ville jeg søge information. jen og glæder sig til for Isja Dalgaard anden gang at blive meget, jeg var usikker på. Jeg tror, at det er mormor. Hun er positiv overfor sundhed. vigtigt, at man accepterer, at det er okay at dk’s graviditetstema: være i tvivl, fortæller hun og fortsætter: – På sundhed.dk ved jeg, at indholdet er – Selvom jeg har næsten 2 års erfaring troværdigt. Hvis der skulle opstå noget som mor, vil der sikkert dukke en masse “unormalt” i forbindelse med min datters spørgsmål op efter fødslen. Jeg vil derfor graviditet, ville jeg søge information på den fortsat søge information på nettet som ene eller anden måde, og her kunne sundsupplement til dialogen med min læge, hed.dk være et brugbart redskab. siger Isabella. Isabella har som mange andre benyttet sig af sidens terminsberegner, der årligt tiltrækker omkring 150.000 klik. Ved at indtaste få oplysninger beregner funktionen, hvornår familieforøgelsen kan forventes. Desuden kan kommende forældre, bedsteforPå sundheds.dk’s ældre og venner læse om fosterets graviditetstema kan du udvikling uge for uge. blandt andet.: – Terminsberegneren er let at bruge, og • Finde Sundhedsstyrelsens anbefalinger det er sjovt for både min familie og mig at for gravide og barslende. følge med i, hvordan barnet udvikler sig. • Beregne din termin. Min kæreste har brugt den, og han synes, at • Læse om fostrets udvikling uge for uge. det er sjovt at læse om fostrets udvikling, • Undersøge om din kommune har forklarer Isabella. relevante tilbud for dig under din Hun mener, at graviditetstemaet ville graviditet eller barsel. have været en god støtte for hende under • Printe en oversigt over de forskellige hendes første graviditet: undersøgelser i graviditeten. – På sundhed.dk er den information, som er relevant for gravide samlet ét sted. Indholdet er udarbejdet i samarbejde Derfor behøver jeg ikke at bruge tid på at med Sundhedsstyrelsen surfe rundt på nettet. Især i forbindelse med

helse / januar 2013

helse: klumme und Peter L n Madse

Synspunkt!

Peter Lund Madsen er også kendt som ”HjerneMadsen” fra flere tv-udsendelser og for sine teaterforestillinger med sin bror Anders Lund Madsen. Uddannet læge og hjerneforsker

Hvor sidder viljestyrken?

er er mange gåder i menneskelivet, og en af de fundamentale er, hvorfor det ikke er fornuften, der råder. Tag nu vores livsstil. Det er fuldstændig lige ud ad landevejen. En halv til en hel times daglig motion, sund kost, ingen tobak og kun et enkelt glas rødvin til den grønne salat. Mere indviklet er det ikke, og fordelene er massive. Man bliver flot og slank, sund og rask. Der er dømt velvære og ren samvittighed. Det er da, det vi skal! Hvor svært kan det være? MEGET svært! Se bare i kiosken og hos boghandleren. Det bugner med blade og bøger, der skal hjælpe os til den sunde, slanke livsstil. Principper, der er så hjerteskærende simple at forklare, kan stadig fylde et helt bog-jule-katalog. Og lige meget hjælper det. Vi er stadig for fede, og der er stadig mennesker, der helt bogstaveligt ryger, drikker og æder sig ind i døden. Hvorfor? Hvorfor vil vores hjerne det forkerte? Hvor kommer disse destruktive kræfter dog fra?

Fornuft og begær De kommer fra menneskehjernens mørke områder. Det magtfulde arvegods fra primitive forfædre. De dele af hjernen hvor vores basale drifter og behov har deres udspring. Der løber i menneskehjernen to strømninger: Det vi begærer, og det vi ved, vi bør gøre. Det er ikke altid, det er tilfældet, men ofte er disse strømninger i direkte modstrid: Fornuften mod begæret. Naturen mod kulturen. Lyset mod mørket. Det er en konflikt, der løber som en rød tråd gennem menneskets kulturhistorie. Det er en konflikt, som indgår i enhver historie og menneskeskæbne. Og sagen er, at begge dele, både begæret

helse / januar 2013

og fornuften, er uomgængeligt nødvendige for livets opretholdelse. Uden begær ingen livskraft. Begæret er den spændte fjeder, som holder maskinen i gang. Begæret får os op om morgenen. Var vi ikke sultne, ville vi ikke orke at gå ud og finde mad. Var vi ikke lystne, ville vi aldrig få løsrevet os fra fjernsynet. Det er begæret, der er det grundlæggende drivmiddel. Uden drifter går gassen hurtigt af ballonen.

Hold skidt fra døren Men drifter skal styres, ellers går det galt. Helt bogstaveligt. Giver man efter for sit begær, så dør man. Man skal opføre sig forstandigt. Man skal kende konsekvenserne af sine handlinger, og man skal kontrollere sig selv. Man skal ikke altid gøre det, man har lyst til. Og vi har den i os. Viljestyrken. Den sidder der, helt fremme i hjernen, i pandelapperne. Her sidder de områder af hjernen, vi bruger, når vi undertrykker vores lystne impulser. Når vi lader være med at råbe, selvom vi er irriterede. Når vi pænt venter på, at der bliver sagt værsgo, selvom vi er sultne. Hos langt de flest af os fungerer viljestyrken og holder det værste skidt fra døren, men hos langt de fleste af os har viljestyrken ikke den totale magt. Vi gør ting, vi ikke burde gøre. Livsstilen er ikke så sund, som vi drømmer den kunne være. Det er derfor, der er så mange bøger om det sunde slanke liv. Det er fordi, det tilsyneladende er så svært. Men i grunden er det faktisk så simpelt. Mod noget så kraftfuldt og ensporet som begæret hjælper kun den mest enkle og målrettede plan. Gør det ikke indviklet og undlad enhver form for diskussion. Hvis viljestyrken afledes det mindste, så vinder det simple begær.

+ Giver man efter for sit begær, så dør man. Man skal opføre sig forstandigt. Man skal kende konsekvenserne af sine handlinger, og man skal kontrollere sig selv. Man skal ikke altid gøre det, man har lyst til.

Tag dig selv under kærlig behandling - så er smerter ikke din hovedpine... Novafon Populær Med dybdegående lydbølgemassage Pris kr. 2.195,-

Se mere på TVkanalen DK4

fredag, lørdag, søndag under »reklameinfo«

De fleste danskere kender til hovedpine, spændinger og smerter i kroppen. Forkerte arbejdsstillinger, uanset om du sidder foran computeren eller udfører hårdt fysisk arbejde, kan være roden til meget ondt. Med Novafon kan du lindre dine spændinger selv.

2012 pakke.indd

Novafon lydbølgeapparatet, er særdeles effektivt mod: - spændinger og myoser i nakke, skuldre og ryg - hovedpine - rygsmerter - ømme hænder og fødder - dårligt kredsløb - forstuvninger

Novafon DK1 deluxe Med dybdegående lydbølgemassage, trykmassage samt praktisk forlængerhåndtag. Pris kr. 2.495,-

kan også lejes i 3 måneder

Bestil på www.novafon.dk eller ring 70 22 14 04

05-12-2012, 13:48

helse / januar 2013

helse: næste nummer

Helse har mødt Dennis Knudsen Dennis Knudsen er kendt som kendissernes yndlingsfrisør, der tryller stjernestøv ned fra himlen til gallamiddage. Men selv om han har succes på mange planer, så har han også sorte dage og dybe huller at kæmpe sig igennem.

Stress kan føre til depression, som igen kan føre til angst. Og angst er sådan noget diffust noget, som er svært at forklare og forstå. Dennis Knudsen

På gensyn

næste nummer

Udkommearr 4. febru 2013

Få et bedre indeklima Vi er meget indendørs her i den mørke vintertid, og februar er traditionelt årets koldeste måned, så det er fristende at krybe i ly i hyggelige stuer, men er indeklimaet egentligt godt nok hjemme hos dig?

Helse / Udgave 02 / februar 2013

Flere og flere kommer i behandling for psykiske lidelser. Angst, depressioner, tvangstanker og -adfærd er snart lige så almindeligt som influenza. I februar går Helse tæt på de psykiske lidelser.

Stivelse gør havregryn til sukker for kroppen

Positiv psykologi Positiv Psykologi er på få år blevet exceptionelt populært. Og når noget på kort tid går fra ikke at findes til at være allestedsnærværende, er det klart, det skaber debat. Helse har fundet en af Danmarks førende psykologer for at finde ud af, hvad er det egentligt, og hvad kan det bruges til.

helse / januar 2013

Grønt gør godt i hjemmet

Der skal mere sex ind i sundhedsvaesnet, hvis det står til en raekke eksperter, for sex er ikke bare en ligegyldig fritidsbeskaeftigelse - det er godt og vigtigt for vores livskvalitet.

Få dit eget Helse i postkassen

– hver gang!

Helse – et helt år

kr.

289,Inkl. porto og ekspeditionsgebyr

Modtag inspiration og viden til en sund livsstil i din egen postkasse. Få et års abonnement (10 udgaver) for kun kr. 289,-. Så er du sikret dit helt eget eksemplar af Danmarks mest læste sundhedsmagasin. Prisen er inkl. porto og ekspedition.

Du kan bestille på:

www.helse.dk, helse@mailmak.com eller på telefon 9644 4542 Betingelser: Efter levering af det bestilte antal numre løber abonnementet videre til kr. 289,- pr. år inkl. porto og ekspedientsgebyr. Abonnementet kan opsiges til udløb når som helst.

❍ Ja tak

jeg vil gerne tegne et abonnement på Helse

Navn: Forlaget Mediegruppen + + + 17746 + + + 7993 Sydjylland – Fyn USF B

Adresse:

By: Telefon:

helse Viden om sundhed

Porschevej 12, 7100 Vejle

Helse 01 - 2013

Postnummer:

Godt! Mikkel er kommet hjem og har slået alarmen fra.

Nu kan du ved hjælp af din smartphone se når tyverialarmen bliver slået til og fra - og af hvem - uanset hvor du befinder dig. Det er en af de mange funktioner, du kan betjene med Verisure App, som fås til både Android og iPhone. Få mere at vide om, hvordan Verisure App hjælper dig med at bevare kontrollen over dit hjem, selv når du ikke er hjemme. Kontakt Dansikring Direct på tlf. 80 20 50 50 eller læs mere på www.verisure.dk

Verisure er et nyt tryghedskoncept med intelligente alarmsystemer udviklet af Securitas Direct og tilkoblet Dansikring Directs kontrolcentral og tjenester. www.verisure.dk

by Dansikring Direct