1074 helse 05 2013 epaper

helse

I samarbejde med Sundhed.dk, Danske Regioner og en lang række patientforeninger.

Viden oM sundhed

Udgave 05 / maj 2013

Stort tema om

diabetes

9

sunde rÅd Til GraVide

MARATON: LØBER MED KUN ÉT BEN

SOLEN:

EN FARLIG FORELSKELSE

Helse:

nyheder

motion

Chris MacDonald

Jeg gør også dumme ting sundhed

mad

familieliv

konsultation

forebyggelse

RIG PÅ KOSTFIBRE OG PROTEIN

Nyhed - KUN HOS GULDBAGEREN

®

+

FATTIG PÅ SUKKER OG STIVELSE

VELNÆRENDE BAGVÆRK

Giv dig selv en bedre 49,start Guldbageren på dagen 500 g.

For første gang er det nu muligt at få et brød, der både er rigt på kostfibre og protein – og fattigt på sukker og stivelse.

ElverBrød er skabt til dig, der gerne

Du finder kun nyheden hos GuldBage-

vil have et velnærende morgenmål-

ren. Og du kan både få det som frisk-

tid og en god mæthedsfornemmelse.

bagt brød eller som en nem brødblan-

Uden at du samtidig fylder dig med

ding, hvor du blot skal tilsætte vand

sukker og stivelse.

og olie.

”

Min 4-årige datter lider af en genfejl, som gør, at hendes hjerne ikke får tilstrækkelig med energi. Den eneste behandling er en streng diæt, med få kulhydrater og masser af fedt i hvert måltid.

Sofia, 4 år

Desværre sætter diæten en masse sociale begrænsninger, da hun fx aldrig kan komme på spontant besøg hos veninder, da de ikke har den rette kost. Og som forældre skal vi altid være på forkant med hendes mad.

Da jeg fik øjnene op for ElverBrød med kun 3 g kulhydrat per 100 g, blev jeg simpelthen så glad. Der åbnede sig en helt ny verden! ElverBrød gør allerede vores hverdag meget nemmere, og ikke mindst for vores datter.

Nu kan hun komme på spontant besøg hos veninderne, da forældrene kan købe ElverBrød hos den lokale GuldBageren, og det samme kan vi. Vi behøver ikke altid at have alt planlagt til mindste detalje”.

Jeg vil derfor takke Jer for jeres nye ElverBrød. Jeres brød gør en stor forskel for os.

Helle, mor til Sofia

Læs om/ElverBrød 2 mere helse maj 2013 på guldbageren.dk/elverbrød

Nok til 4 brød

pris pr. stk.

20,4 portioner

helse: indhold Hvis jeg har en åben pose chips, er jeg lost. Eller en pakke Oreo-kiks… Eller is!

Jeg har ikke den selvkontrol, der skal til for at lade være med at spise det.

Chrs MacDonald

14

32

Nye sødemidler kan hjælpe diabetikere.

Side 22

8 12 14

Solen – en farlig forårsforelskelse Meget misinformation på nettet Chris MacDonald: Jeg gør også dumme ting

Stort tema om diabetes

20

Genforskning blotlægger nye diabetestyper

22 24 26

Glem ikke, at diabetes er sukkersyge

28

Insulin – den revolutionerende indsprøjtning

30

Mine diabetesdata

Spis grove grøntsager Dansk diabetesprojekt vil være verdens største

Velfærdsteknologi

Tema om

diabetes

nummer

I dette

Helse / Udgave 05 / maj 2013

Helse sætter fokus på graviditet Side 44

32 34 36

Vil løbe maraton på ét ben Højteknologiske benproteser Benproteser til sport

Motion

40

Bliv en glad cyklist

44 46 50

Skab den bedste start

54

Sandras journal

58

Forår og forelskelse

Fokus på graviditet Gravid med lægens hjælp Fødselsforberedelser

Sind og Psykologi

Gode råd til en sikker solflirt Side 8

+ Hver gang i helse

Spis grove grøntsager 24

Bliv en glad cyklist 40

Sandras journal 54

Forelskelse der varer hele livet 58

Opskrifter 24 Nyt fra Danske Regioner 38 Konsultation 56 Konkurrence 62 Synspunkt 64

helse / maj 2013

3

helse: leder

helse

I samarbejde med Sundhed.dk, Danske Regioner og en lang række patientforeninger.

Så kan jeg godt tænke, at vores samfund efterhånden er blevet et farligt sted at være”

Viden om sundhed

Udgave 05 / maj 2013

Stort tema om

diabetes

Lene Jæger Thomsen, redaktør

9

sunde råd til graVide

Maraton: Løber med kun ét ben

soLen:

En farlig forElskElsE

Gammel før tid?

D

Helse:

Chris MacDonald

Jeg gør også dumme ting sundhed

mad

familieliv

konsultation

forebyggelse

helse Nr. 05 / 2013 58. årgang ISSN 0018­0149

a jeg var barn, havde vi en nabo, som fik konstateret “gammel­ mands­sukkersyge”. Det vi i dag kalder type 2­diabetes. Vores nabo var vel godt oppe i 60’erne på det tidspunkt, og han kunne holdes stort set symptomfri ved at spise efter anvisningerne og tage sine piller. Det var ikke no­ gen stor ting. Den gang blev det kaldt gammelmands­sukkersyge, for det ramte meget sjældent unge mennesker. Man vidste godt, at det havde noget med livs­ stilen at gøre, men det var på ingen måde udbredt blandt yngre mennesker, for det var ikke noget, der blev udløst af tre store is i sommerferien. Det krævede lang tid med en farlig livsstil.

Udgiver

Men hvad er der så sket siden da? Hvordan kan det være, at den farlige livsstil er blevet så udbredt, at selv unge mennesker nu begynder at få diagnosticeret “gammelmads­sukkersyge”. Lever alt for mange af os et liv, der gør os gamle før tid?

helseredaktion@mediegruppen.net

Forlaget Mediegruppen Porschevej 12 7100 Vejle Telefon: 7584 1200 Email: helse@mediegruppen.net

Ledelse Peter Larsen, direktør

Redaktion Peter Larsen, ansvh. redaktør Lene Jæger Thomsen, redaktør Malene Tonnung, redaktionschef

Forsidefoto Lars H. Laursen

Design og produktion Mediegruppen as

Når jeg læser interviewet med Chris McDonald, så kan jeg godt tænke, at vo­ res samfund efterhånden er blevet et farligt sted at være. Alt for mange af os lever et alt for stillesiddende liv med alt for lidt mådehold og motion. Gad vide, om det ikke gør os gamle før tid?

God fornøjelse med Helse!

Lene Jæger Thomsen, redaktør

Tryk Aller Tryk

Annoncesalg Helle Hviid, telefon 7670 6432 helle@mediegruppen.net

Distribution Helse fås på apoteket, hos lægen, kiropraktoren, sygehuse, privathospitaler, tandlægen, høreklinikker, biblioteker, app store og i abonnement.

Helse arbejder sammen med en række sundhedsfremmende organisationer og patientforeninger.

læsertal iflg. Gallup: 430.000 Abonnement Få Helse direkte i din postkasse ved hver udgivelse.

Ring til os på vores abonnementstelefon:

9644 4542 Helse årsabonnement koster 289,­ for 10 numre.

4

helse / maj 2013

Organic Circle - en komplet kropsplejeserie med alt hvad du har brug for - fra shampoo, balsam og lotion til ansigtscreme, renseservietter, vatrondeller, deodorant m.m. Økologisk, uden parfume, parabener og farvestoffer.

Shampoo 200 ml

2495 124,75 pr. ltr.

Håndcreme 100 ml.

24 95 249,50 pr. ltr.

Sun Circle - solbeskyttelsesserie med faktor 15, 30 og 50+. Uden parfume, parabener og farvestoffer.

Sun lotion faktor 30 150 ml.

4995 333,00 pr. ltr.

Deo roll-on 50 ml

2495 499,00 pr. ltr.

Ansigtscreme 50 ml.

3995 799,00 pr. ltr.

Hvorfor betale i dyre domme for kvalitets kropsplejeprodukter - når du kan få dem hos os til discountpriser REMA 1000 gør det enkelt og billigt at købe rene, gode kropsplejeprodukter uden unødige tilsætningssoffer. Med Organic Circle og Sun Circle, som kun fås i REMA 1000, får du to komplette serier af kropsplejeprodukter, der er udviklet i Danmark, Svanemærket og deklareret i samarbejde med Astma-Allergi Danmark. REMA 1000 tager et ansvar for dig der vil passe godt på dig selv og din familie.

Det er ikke bare discount - det er discount med holdning!

Discount med holdning! helse / maj 2013

5

helse: nyt

Bliv brun uden sol Når solen endelig kommer, vrimler vi danskere ud i den, som myrer ud af en tue, i hå­ bet om at få lidt farve, inden det igen bliver vinter. Men den strategi er ikke ret sund. Nyd solen med måde og brug i ste­ det en god selvbruner til at få den flotte sommerfarve. Vita Liberatas vandt i 2012 en pris for deres selvbruner, og farven holder i op til et par uger med tre påføringer. www.vitaliberata.com

helsenyt Pleje af nordisk hud Raunsborg Nordic er et spændende samarbejde mellem familievirksomheden Plum, der har sine rødder helt til­ bage i 1860, og igangsætteren Jim Lyngvild. Plum har i årtier været leverandør af hudplejeprodukter til hospita­ ler og andre professionelle brugere, der stiller høje krav til produkternes renhed, funktionalitet og sikkerhed. Af samme grund har Plums produkter været fri for parabe­ ner og andre tvivlsomme tilsætningsstoffer i årevis.

Raunsborg Nordic er en fusion af Plums sikre og virk­ somme hudplejeprodukter og naturens egne virksom­ me stoffer. www.raunsborg.dk

Nye dufte at begynde dagen med Dr. Hauschka har netop lanceret fire body washes med nye dufte, som kan nydes i morgenbadet. Sæberne in­ deholder en stor mængde vegetabilske olier, som skummer uden at udtørre huden samt kvæde, som har en særlig evne til at aktivere hudens evne til at absor­ bere og holde på fugt. De fire body washes supplerer Dr. Hauschkas bodylotions som blev lanceret i 2012.

Kilde: Dr. Hauscka. www.helios.dk

Glatte ben?

Er du træt af at skrabe benene fri for hår, så kan det være, at den nye Braun Silk Epil 7 er noget for dig.

Den kan både fjerne hår og eksfoliere huden, så benene bliver helt glatte. Det tager lidt længere tid end at bruge en skraber, men redaktørens erfaring er, at resultatet holder længere end en almindelig barbaring, og de nye hår stikker ikke så meget. Ma­ skinen tåler vand, så du kan bruge den i badet.

på Helses Vind den side! facebook

AHH –AAHH-TJU! Birk, græs, bynke, elm eller noget helt femte. Er du en af de mange danskere, der lider af pollenallergi i sommersæ­ sonen, så kan det være, du skal prøve Dymista fra Meda, som netop er blevet godkendt til behandling af høfeber. Læ­ gemidlet har bevist sit værd ved mode­ rat til svær høfeber og hjælper på både øjne og næse. Tal med din læge om be­ handlingen af din høfeber.

6

helse / maj 2013

Vi uddanner Danmarks bedste

Kropsterapeuter og du kan blive en af dem!

Drømmer du om et meningsfyldt arbejdsliv med en sund livsstil, at arbejde selvstændigt og hjælpe mennesker til få det bedste frem i dem selv. Så grib chancen...

Body-sds tilbyder Danmarks mest etablerede og omfattende ”alternative” behandleruddannelse. Uddannelsen varer tre år og kan tages sideløbende med et arbejde. Udgangspunktet er Body-sds’ filosofi om sammenhængen mellem krop og psyke. Gennem forløbet lærer du at identificere og behandle årsagen til problemet fremfor kun at behandle symptomerne.

Den omfattende Grunduddannelse består bl.a. af 1500 undervisningslektioner. Du lærer flere end 350 manuelle teknikker til behandling af skavanker i bevægeapparatet og mere end 200 dybdegående træningsøvelser til at styrke kroppen.

Efter uddannelsesforløbet er du rustet til at tilbyde individuel behandling samt holdtræning, der kan hjælpe andre med at få et sundt og energifuldt liv. Uddannelsen byder på en fantastisk rejse for enhver, der gerne vil have en sund og social livsstil og nyde friheden ved et liv som selvstændig.

Som uddannet kropsterapeut kan du starte dit eget center. Vælger du at starte et center godkendt af Body-sds, sikrer vi, at dine kvalifikationer holdes ajour, og at du løbende bliver videreuddannet.

Body-sds er et dansk udviklet behandlingssystem grundlagt i 1949. Vi er stolte af vores arbejde og de resultater vi opnår. Det skyldes ikke mindst vores dygtige kropsterapeuter og godkendte Body-sds-centre.

Her sikrer vi gennem overbygningskurser, at den høje kvalitet af vores behandlinger fastholdes.

Kommende uddannelseshold og godkendte Body-sds centre finder du på www.body-sds.dk helse / maj 2013

Body Self development’s system A/S

Øster Allé 56, 2100 København Ø

Egedal 1A, 2690 Karlslunde

Tlf. 3332 3090

7

helse: aktuelt

Farlig forårsforelskelse Solen er dejlig! Varme, lys og farve i kinderne er noget, de fleste danskere kan lide. Men vores forelskelse i solen har også været med til at gøre os til et af de folkefærd, der er blevet brændt mest af.

Af: Malene Tonnung / Foto: Colourbox

A

+

5

råd til en sikker solflirt

1. Undgå solen mellem klokken 12 og 15.

2. Søg skygge, brug solhat, tøj og solcreme, når du er udendørs.

3. Solcreme forhindrer ikke farve – den kommer bare langsommere og mere sikkert.

4. Solen gør ikke noget godt kosmetisk.

Tværtimod får du tidligere rynker.

5. Brug eventuelt selvbruner, hvis du gerne vil have hurtig farve.

8

helse / maj 2013

lt med måde og den gyldne mid­ delvej er fraser, vi let kunne bru­ ge som gode regler for omgang med solen. Desværre har mange dan­ skere et udbredt enten/eller­forhold til solen. Om vinteren kan der være langt mellem de livgivende stråler – vi bliver lyse og blege i huden, for dernæst at ka­ ste vi os over solstrålerne, så snart tem­ peraturen tillader det med rød og bran­ ket hud til følge. Hvis vi da ikke lige tager et smut forbi solariet for en ekstra tidlig flirt med strålerne. En ret dårlig strategi, hvilket kan aflæses i statistikkerne over hud­ og modermærkekræft. Faktisk har Danmark verdensrekorden inden for modermærkekræft blandt yngre kvinder.

– I mange år har vi ryddet op efter rygning, nu skal vi rydde op efter en lemfældig omgang med UVA­ og UVB­stråler, siger speciallæge og klinik­ chef Janne Touborg fra Cutanea Aar­ hus Hudlægecenter.

Modermærkekræft – eller malignt melanom – er den type kræft, som kræver flest liv blandt unge under 30 år i Danmark.

Det er en lumsk kræftsygdom, for det starter uskyldigt i et modermærke, men kan brede sig med lynets hast – usynligt under huden – hvis der ikke bliver gjort noget ved det.

– Det, der er godt, er, at modermær­ kekræft kan opdages hurtigt og behand­

les, hvis man reagerer overfor et poten­ tielt farligt mærke. Hvis mærket opfører sig mistænkeligt, så kan vi fjerne det, uden at kræften så får mulighed for at sprede sig, fortæller Janne Touborg.

Det kan måske umidddelbart være svært for alle os andre at se, hvornår et modermærke opfører sig anderledes, end det burde. Men der er visse forhold, der kan fortælle, om du er i farezonen for at udvikle enten hudkræft eller mo­ dermærkekræft: hvis du har anvendt so­ larie, hvis du har mere end 50 moder­ mærker, eller hvis der er tilfælde i din familie af hud­ eller modermærkekræft.

– Hvis du er det mindste i tvivl, så få det tjekket, hellere 1.000 gange for mange end én for lidt, opfordrer Janne Touborg.

solen ridser Så vidt en gennemgang af det mest fatale resultat af mødet med solen. Når vi taler om almindelig hudkræft, er historien en lidt anden end ved modermærkekræft.

– Jeg plejer at sige, at nogle bare er ridser i lakken, men som på sigt kan konverteres til en alvorligere sygdom.

Rødme og ruhed der ikke går væk i lø­ bet af en måneds tid ved at smørre med fed hudplejemiddel, kan være tegn på aktinisk keratose, altså forstadie til hudkræft, der bør behandles, siger Janne Touborg.

helse: aktuelt

Der er til gengæld rigtig mange patienter, der bliver meget bange, når ordet hud­ kræft bliver nævnt. En frygt, som heldigvis er ubegrundet i mange tilfælde.

– Man dør ikke af en overfla­ disk hudkræft, hvis den be­ handles. Du kan sammenligne det med de celleforandringer, som man finder ved livmo­ derhalskræft­ screeninger, og som man fjerner, inden de udvikler sig til kræft.

solen skinner nu på alle På Janne Touborgs klinik kommer mange, når de selv har fået børn, som de pligt­ skyldigt smører ind i sol­ creme. Det får forældrene til at overveje, om de selv kan have fået alvorlige skader af deres tidligere solariebesøg.

Men Janne Touborg kan også se, at oplysning virker, og at – især uddannede grupper – er begyndt at tage budskaberne til sig.

– Tidligere var det de rige, der havde råd til at tage syd­ på, som fik UVB­ og UVA­be­ strålingen. Nu er tendensen desværre, at det overvejende er de uoplyste socialgrupper,

+ Brug din sundhedsforsikring En femtedel af danskerne har en sundhedsforsikring, og den kan faktisk også bruges til at komme hurtigere til ved en privat speciallæge som en hudlæge i stedet for de offentlige speciallæger, der ofte har lange ventetider.

SKODSBORG CARE HJÆLPER DIG VIDERE Du er i risikogruppen, hvis: • Du har oplevet mange forbrændinger – især i en yngre alder.

• Har dyrket sol i solarier (så har du nok også været ivrig soldyrker om sommeren).

• Er lys i huden, har fregner og/eller har mange modermærker.

• Har familie, der har haft modermærkekræft.

Du kan læse mere om modermærkekræft og hudkræft på cancer.dk.

der tager solarium. Derfor sy­ nes jeg også, at vi helt klart skal have mere lovgivning omkring solarier. Jeg kan for eksempel ikke forstå, at solari­ er må være ubemandede, så der ikke er noget opsyn med, hvor unge de besøgende er.

Oplysning, opsyn og op­ mærksomhed er nøgleord for at komme kræft efter strålerne til livs. Og så helt almindelig fornuft: – Jeg siger aldrig, at man fuldstændig skal undgå so­ len. 80 procent af solens far­ lige stråler falder mellem kl.

12­15, så hvis man holder sig væk her, er man i store træk ude af farezonen.

Derudover er det en god idé at passe på, især tidligt på sæsonen, lade huden vænne sig langsomt til solen, og hu­ ske tøj, solhat, solcreme og briller, hvis du skal være ude i flere timer ad gangen.

På Skodsborg Care tilbyder vi rekreation, genoptræning og professionel hjælp til at komme videre efter sygdom, operation eller livsstilsproblemer. Vores højt kvalificerede læger, sygeplejersker og fysioterapeuter følger dig tæt, hvilket sikrer dig tryghed og opmærksom behandling. Vi tilpasser opholdet til dine ønsker og behov - og du vælger selv mellem døgnomsorg eller ambulant behandling. Hvis du har en sundhedsforsikring, kan du søge om at få tilskud.

Læs mere på www.skodsborg.dk under CARE / MEDICAL. Kontakt os på telefon 45 58 58 58 eller mail care@skodsborg.dk

SKODSBORG • HOTEL SPA • FITNESS • CARE EVENTS • CONFERENCE CAFÉ • RESTAURANT

Husk folsyre når du vil ha´barn…

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at kvinder der planlægger graviditet tager et dagligt tilskud på 400 mcg folsyre fra det tidspunkt graviditeten planlægges til og med den 12. uge af graviditeten.

Folsyre bidrager nemlig til: ● Vævsvæksten hos gravide ● Normal bloddannelse ● Normal celledeling ● Normal aminosyresyntese ● Normal psykologisk funktion ● Immunsystemets normale funktion Herudover bidrager folsyre til at mindske træthed og udmattelse, hvilket er en stor hjælp under graviditet.

Folsyre med 400 mcg pr. tablet fås i helsekostbutikker, i udvalgte Matas butikker samt på www.dkphama.dk

dansk farmaceutisk industri a-s

helse / maj 2013

9

helse: xxxxxx læserpanel

Vind

Spa Adventure & Brunch på Skodsborg for 2 personer Vaerdi

1.110,-

Oplev Spa Adventure i to timer og nyd efterfølgende en brunch i Restaurant Frederik & Louise.

Spa Adventure* er en to timers afslappet rejse rundt i et sanseligt spaområde bestående af varme og kølende oplevelser i 12 rum. Spa Adventure giver velvære, udrenser kroppen, forbrænder kalorier og styrker dit immunforsvar. Vi ønsker, at du skal føle dig afstresset og få fornyet energi.

Området inkluderer: Hydrospa 18 m2 • Aqua Seasons • Outdoor Jacuzzi • Foot Bath • Soft Sauna • Salt Cave • Heated Benches • Steam Bath med salt scrub • Showers • Sauna • Spa Terrace • Ice • Rasul • Relax Lounge Læs mere om Spa Adventure og vores brunch i Restaurant Frederik & Louise på skodsborg.dk

gør du: Sådan

Tilmeld dig Helses læserpanel på www.læserpanelet.dk.

Herefter modtager du en e­mail med et spørgeskema om din oplevelse af Helse. Vi trækker lod mellem alle fuldførte besvarelser om Spa Adventure og brunch på Skodsborg.

* Aldersgrænse min. 15 år

10

helse / maj 2013

helse / april 2013

10

ScarS ScarS& &StripeS StripeS reparations reparationscreme cremetiltilararogogstrækmærker strækmærker

r per mpem BekæBekkeær okgeraor g ar ær ær ar ar rækmere setrreækstbrækb strækstm m m d d udenuden emheumhu GørGhør he til eptriolbplrobl gør gør og e og Ag Ag AntiA- nti- er røedrmrøedm r r ust ust ce ce ReduReduudenudroenb rob h h

l kr. l kr.

100 1m00,m - ,-

539539

ScarS ScarS & StripeS & StripeS arbejder S arbejder nedenede i huden i huden med med fire virksomme fire virksomme ingredienser, ingredienser, der på derhver på hver sin måde sin måde forebygger forebygger og reducerer og reducerer rødmen og normaliserer den strukturforandring, som som gør argør ogarstrækmærker synlige. rødmen og normaliserer den strukturforandring, og strækmærker synlige. cremen cremen masseres masseres ind iind huden i huden entenenten forebyggende forebyggende eller eller direkte direkte på ogpåomkring og omkring problemområderne problemområderne - både - både morgen morgen og aften. og aften. remen

Dansk Dansk hudpleje hudpleje i verdensklasse i verdensklasse - fordi - fordi vi reparerer vi reparerer huden! huden!

beaute-pacifique.com beaute-pacifique.com

helse / maj 2013

11

helse: sundhed.dk

Patienthåndbogen har en enkel struktur, som gør det let for dig at finde det indhold, du søger. Du kan søge i søgefeltet eller klikke dig frem via menupunkterne til venstre.

”Der er meget misinformation på nettet” Vi danskere er flittige brugere af nettet, når det gælder information om sundhed. Men en del af det, som ligger på nettet er forældet, dårligt formidlet eller farvet af kommercielle interes­ ser, og det kan være uoverskueligt at sortere skidt fra kanel. Det kan blandt andre disse tre danskere, som sundhed.dk har fanget på ga­ den, nikke genkendende til.

VOXPOP

Af: Ursula Holton / Foto: Ursula Holton

S

undhed.dk samler al information fra sundhedsvæsnet ét sted. Her har du som borger adgang til information om sundhed og sygdom, uden at du skal bekymre dig om troværdigheden. Det er nok en af grundene til at mange dan­ skere har fået øjnene op for sundhed.dk. En undersøgelse foretaget af Norstat Danmark A/S viser, at 63 procent ud af 1.000 adspurgte, voksne danskere kender sundhed.dk, og ’tro­ værdig’ er det ord, som flest bruger til at beskrive portalen.

På sundhed.dk finder du det populære elektroniske op­ slagsværk ’Patienthåndbogen’, som rummer 3.000 artikler og 2.000 illustrationer. Her kan du finde al den nyeste viden om sygdomme, symptomer og behandling. Alle artiklerne er skrevet af læger, opdateres jævnligt og er fri for kommerciel­ le interesser.

12

helse / maj 2013

Johnny Aaberg, 43, sælger har du søgt information om sygdomme på nettet?

– Ja, jeg bruger ofte nettet til at finde information, hvis jeg er syg, og der er noget, som jeg vil tjekke op på. De fleste af os bruger jo efterhånden internettet hver gang, vi er i tvivl om et eller andet.

Betyder det noget for dig, hvem der står bag informationerne – Ja, det gør det helt sikkert, og jeg vil gerne have, at det fremgår tydeligt. Når det handler om sygdom, har jeg det bedst med, at det er skrevet af læger. Det kan være svært, og man skal bestemt være kritisk, for der er meget misin­ formation på nettet.

helse: sundhed.dk

Signe Hovmark Nielsen, 32, speciallærer

Søren Goth Pedersen, 55, bank-filialdirektør

har du søgt information om sygdomme på nettet?

har du søgt information om sygdomme på nettet?

– Ja, det gør jeg ofte. Jeg har to små piger, og når de er syge, læser jeg ofte på nettet. Jeg bruger både nettet in­ den, jeg går til lægen, og også efter hvis jeg lige bliver i tvivl om et eller andet. Sidst jeg søgte information om sygdom på nettet, søgte jeg vist på skoldkopper.

– Ja, det gør både jeg og min kone. Det er ikke så længe si­ den, at jeg for eksempel læste noget om blodtryk. Jeg bru­ ger også nettet, når min datter på 9 år er syg. Det kan være, hvis hun har fået udslæt eller nogle knopper, som jeg lige vil tjekke op på, inden jeg eventuelt ringer til lægen.

Betyder det noget for dig, hvem der står bag informationerne?

Betyder det noget for dig, hvem der står bag informationerne

– Ja, det betyder meget. Det skal jo ikke bare være skre­ vet af en eller anden, som ukritisk formidler noget vide­ re fra andre kilder, eller baserer det på egne erfaringer.

Man skal selvfølgelig lige bruge sin sunde fornuft.

– Ja, især når det gælder information om sygdom. Jeg gider ikke læse blogs, hvor folk deler ud af deres egne erfaringer.

Det kan være helt fint i andre sammenhænge, men når det handler om sygdomme, skal det altså efter min mening være skrevet eller godkendt af en læge.

LactaNON nedbryder laktose i mælk...

Kan du tåle mælk?

LactaNON forbedrer laktosefordøjelsen hos personer, der har vanskeligt ved at fordøje laktose.

70% af jordens befolkning har vanskeligt ved at nedbryde laktose

1 tablet indeholder 4500 FCCU laktase

Balancen i dit liv

Kan købes på Apoteket, Matas og Helsekostbutikker

helse / maj 2013

13

helse: interview

Jeg gør også dumme ting Som 17­årig tog Chris MacDonald en beslutning om at leve sundt og passe på sig selv efter en druktur, der havde varet et halvt år. Helse har mødt den passionerede sundhedscoach, der som mange af os andre ikke kan styre sig, hvis han er i nærheden af en åben pose chips.

Af: Lotte Dalgaard / Foto: Lars Henrik Laursen

D

et har frustreret mig i mange år, at eksem­ pelvis overvægt og type 2­diabetes bliver præsenteret som et selvkontrolsproblem el­ ler en karakterfejl. Men det er et forkert budskab.

Det er et spørgsmål om biologi, som er på det for­ kerte sted på det forkerte tidspunkt, siger Chris Mac­ Donald.

Vi møder ham på lejlighedshotellet Stay på Is­ lands Brygge i København, der ligger tæt på hans hjem. Her holder han ind i mellem møder i cafeen, som har udsigt til havnefronten, men i dag har vi lånt loungen på 7. sal for at kunne tale og fotografere uforstyrret.

– Vi følger alle sammen vores primitive instinkter for at få sex og mad, fortsætter Chris MacDonald.

– Homo Sapiens har eksisteret i 200.000 år. I 98­99 procent af den tid har vi været jægere og samlere, og vo­ res udfordring har i al den tid været at

14

helse / maj 2013

sikre nok mad til at overleve, hvilket var en enorm udfordring. På et tidspunkt var vi næsten uddøde, der var kun omkring 2.000 mennesker tilbage på Jorden. De, der overlevede, var de, der var i stand til at finde mad, og det, der fandtes i naturen, var ikke særlig kalorieholdigt, så det satte en proces i gang. Dengang var det irrelevant at stoppe med at spise, så vi blev programmeret med et signal, der sagde: Spis, spis, spis!, og vi har endnu ikke fået et indbygget signal, der siger: Stop!, fortæller Chris MacDonald og bruger den moderne mad som et eksempel på, hvor det går galt.

– Når vi åbner en pose chips eller en pose Matador Mix, som har et unaturligt indhold af sukker, fedt og salt, så skriger millioner af års evo­ lution “GO, GO, GO” og mere eller mindre alle andre celler i kroppen hopper med på vognen. De eneste celler, som måske ikke vil være helt enige, findes i det område af din hjerne, som er involveret i selvkon­ trol, nemlig frontallappen. Et område, som kun vejer få hundre­

helse: interview

de gram. Når vi er på kur eller blot forsøger at spi­ se sundt, så er det faktisk kun disse få hundrede gram, der er på kur, og frontallappen er ikke stærk nok til det lange og seje træk, for viljestyrken re­ duceres med tiden. Så oddsene er imod os. Man kan tage mennesket ud af stenalderen, men man kan ikke tage stenalderens programmering ud af mennesket.

Han mener, det er samfundsnormen, der gør os syge, og at det, vi opfatter som normal levevis, faktisk er ekstremt.

– Menneskets genetik er mere eller mindre uændret igennem de seneste 50.000 år, men vi har i løbet af sidste 50 år ændret vores livsstil radi­

kalt. Efter min mening befinder vi os i det største biologiske, psykologi­ ske, fysiologiske og sociale eksperiment i menneskehedens historie, og de fleste af os er ufrivillige forsøgspersoner. Og måske allermest be­ kymrende er, at vi ingen kontrolgruppe har, hvilket efterlader stor mu­ lighed for at gøre det unormale til normalt.

Ifølge Chris MacDonald er en af synderne i forhold til, at antallet af type 2­diabetes og andre livsstilssygdomme er stadigt stigende i den vestlige verden.

– I naturen findes ikke fødevarer med sukker, fedt og salt i samme produkt i høj koncentration. Hvor mange af de produkter, de sælger på benzintankene, kan man sige det samme om? Vores hjerne elsker mad, og der er hel en industri derude, som ved det.

Mange bliver provokerede, når jeg siger, de ikke skal spise junkfood og ikke bruge fire timer foran fjernsynet men i stedet gå en tur.

helse / maj 2013

15

helse: interview

Kampen mod livsstilssygdomme er en exceptionel svær kamp at vinde.

+ Kort om Chris Navn: Christopher Scott MacDonald.

Født: Den 10. januar 1973 i Minnesota, USA. Opvokset i Seattle og har tidligere arbejdet på bl.a. Burger King.

Uddannet: Cand.scient. i human fysiologi.

Tip

Chris MacD onald anbef gåture til al aler le, og man skal gå 10.0 skridt om d 00 agen for at opnå optim effekt. En sk al ridttæller er en god idé fra devisen ud ”kan du ikke måle det, ka du ikke styr n e det”. Men ellers er to melfingerre mglen 75-85 minutter i tempo, og rask gåturen ka n sagtens deles op i fo r eksempel to.

Kendt fra: Foredrag landet over samt programmerne ”By på skrump”, ”Chris og chokoladefabrikken”, ”Chris på skolebænken” og ”Chris på Vægten”. Har skrevet selvbiografien ”Du er ikke alene”, der udkom i 2012.

Aktuel med ”U-turn”, som sendes torsdage kl. 21.00 på DR1.

Chris MacDonald synes, at ”alt med måde” er et fantastisk ordsprog, når det kommer til mad, og han forsøger selv at efterleve det.

– Men hvad gør vi, når udvalget af usunde fø­ devarer er langt fra at være ”moderat”? Jeg har lært, at jeg ikke kan overlade ansvaret for mit hel­ bred i hænderne på markedsføringsfolk og indu­ strier, som er interesserede i mange ting, men ikke i mit helbred på den lange bane.

I tv­programmet ”U­turn” følger vi otte danskere med de fire store livsstilssygdomme: type 2­diabe­ tes, hjerte­kar sygdomme, stress/depression samt metabolisk syndrom, som er en kombination af for­ skellige risikofaktorer som for eksempel overvægt, forhøjet blodtryk og forhøjet kolesterol. Det viste sig ved nærmere undersøgelser, at yderligere et par af deltagerne havde en uopdaget type 2­diabetes.

Samtlige deltagere i programmet er på en eller flere slags medicin. Chris MacDonald mener, at medicin er vigtigt til at fjerne akutte symptomer, men han er fortaler for, at man finder årsagen til til­ standen og ikke fortsætter symptombehandling i længere tid.

– Medicin er godt, hvis vi følger de anbefalin­ ger, vi får fra lægen. Det er sindssygt vigtigt for helbredet her og nu. Men det er også vigtigt at kigge på, hvorfor tilstanden er opstået og at gøre noget for at ændre på årsagerne til det.

16

helse / maj 2013

forskellige doser Chris MacDonald er opvokset i Seattle i USA og gik på universitetet der, da han i 1999 tog til Danmark for at læse videre og deltage i et forsk­ ningsprojekt på Københavns Universitet. Det danske universitetssy­ stem, og muligheden for at lære fra nogle af de bedste fysiologer i ver­ den, fik Chris MacDonald til at blive her. Selv om han er indbegrebet af sund livsstil og selvkontrol, forsikrer han, at han lige så lidt kan styre trangen til usunde fødevarer, som os andre.

– Hvis jeg har en åben pose chips, er jeg lost (fortabt, red.). Eller en pakke Oreo­kiks… Eller is! Jeg har ikke den selvkontrol, der skal til for at lade være med at spise det. Men jeg bruger struktur og strategier, så jeg undgår at blive udsat for fristelserne. Som for eksempel at lade være med at købe det. Det er en afhængighed på linje med nikotin og alko­ hol, hvilket man kan få masser af hjælp til. Men vi er også nødt til at tage afhængighed af sukker og stivelse seriøst.

Chris MacDonald siger, at ingen af de mennesker, han har arbejdet med, er interesserede i at skade sig selv ved at spise forkert, bevæge sig så lidt som muligt, være kronisk stressede eller sove for lidt, men vi har skabt en verden omkring os, hvor det er svært at være supersund. Og han ordinerer samme ”medicin” i form af motion og sund kost til alle, men i forskellige doser.

– Vi har de generelle råd med 30 minutters motion om dagen, men det er abstrakt. Motion er sundt for alle, men der er et spekter fra 30 til 60 minutter, der er mange typer træning, der er alder og sygdomme at tage hensyn til og så videre. Med hensyn til kost skal vi alle sammen holde os fra raffinerede fødevarer, det man kalder SAD­diet i USA – Standard American Diet – med alt for meget sukker, fedt, stivelse og salt. En kost som også danskerne og resten af Europa har taget til

Til alle brugere af glucosamin:

Kapsel eller tablet?

DU HAR ET VALG! Mange mennesker med ledbesvær har gavn af at tage glucosamin. Det lindrer smerterne og bremser nedbrydningen af ledbrusken. Men der er forskel på glucosamin-produkterne. Glucosamin Pharma Nord er det eneste produkt på markedet i synkevenlige kapsler – det sikrer dig disse fordele:

• Nemme at sluge, glatte overflader og ingen hårde kanter • Indeholder glucosamin-sulfat uden tablethjælpestoffer • Praktisk emballage med gigtvenligt låg • Kan nemt skilles ad og indholdet drysses i saft eller på yoghurt

Lægemidlet Glucosamin Pharma Nord lindrer symptomer ved mild til moderat slidgigt i knæet. Inden du starter behandling med Glucosamin Pharma Nord, bør du kontakte din læge for at udelukke tilstedeværelsen af ledsygdomme, der kræver anden behandling. Dosering: Voksne og ældre; Den sædvanlige dosis er 1 kapsel 3 gange dagligt (svarende til 1200 mg glucosamin). Alternativt kan du tage alle 3 kapsler på én gang. Kapslen/kapslerne bør tages med et helt glas vand. Fås i følgende størrelser: 90 kaps. 119,50 kr., 270 kaps. 289,50 kr og 1000 kaps. 985 kr. Læs indlægsseddel før brug.

Tilmeld dig gratis Pharma Nord’s Helsenyt på www.pharmanord.dk

helse / maj 2013

17

DK_GlucosaminPN_Ad_Helse_0413_210x275

Spørg efter Glucosamin Pharma Nord på apoteket eller hos Matas – og få det originale kapselprodukt.

helse: interview Vi lever ekstremt

sig. Men inden for kost er der også et spekter. Fra usundt til moderat sundt til supersundt. Og der sker forskellige ting i kroppen hos forskellige mennesker. Kost og motion er en bred palet, og man skal bevæge sig rundt for at finde ud af hvor, man skal ligge på den palet. Det er der, hvor syg­ dommen eller tilstanden begynder at bremse op, at man har fundet den rigtige ”dosering”.

I programmet kalder Chris MacDonald sine kost– og motionsråd til deltagerne en livsstilspille.

For det gælder om at tage den nye livsstil lige så seriøst som den måde, man tager medicin på.

– Man er nødt til at tage det ordinerede, det går ikke at springe en dag over og tage dobbelt næste dag, siger han.

+ U-turn ”U-turn” er ment som et eksperiment, et forskningsprojekt for åben skærm. Chris MacDonald ville finde ud af, om en livsstilsændring kunne kurere livsstilssygdomme, og om deltagerne kunne blive medicinfri eller reducere deres medicinforbrug væsentligt.

Resultaterne kan ses i programmet, der sendes hver torsdag kl. 21 aften på DR1.

18

helse / maj 2013

Begge Chris MacDonalds forældre var misbrugere, og han selv begynd­ te at drikke alkohol som 13­årig, hvilket han omgående fik smag for.

Han var en splejs og blev mobbet gennem hele sin opvækst, men han kompenserede ved at være med på den værste og var også i konflikt med loven nogle gange. Indtil den dag under en ferie i Portugal, da han som teenager tog det modige valg at ændre sin livsstil. I dag hjælper han andre med at ændre deres, gennem programmer på tv og via de mange foredrag han holder.

– Jeg kan lide mennesker, og jeg kan lide, når mennesker har det godt. Det er en passion for mig at hjælpe folk til at skabe en interesse for at ændre livsstil. Men det kan også være en hård rolle at have, for mange bliver provokerede, når jeg siger, de ikke skal spise junkfood og ikke bruge fire timer foran fjernsynet men i stedet gå en tur. Der er masser af mennesker og strukturer i samfundet, der siger, vi ikke skal bevæge os, og det sætter vi ikke spørgsmålstegn ved.

– Man skal ikke fjerne det personlige ansvar hos mennesker, men man skal heller ikke lægge alt ansvar over på den enkelte. Mennesker bliver bedt om at sidde foran en computer otte timer om dagen. Det er vi ikke designet til. Og det er ikke okay, når vi ved, det stillesiddende arbejde ud­ gør en risikofaktor for os. Vi er som samfund nødt til at sørge for, at de mennesker, som har stillesiddende arbejde, bliver beskyttet. Under den in­ dustrielle revolution gik folk bare ind på fabrikkerne. Vi sender stadig folk på fabrik, men i dag har vi sikkerhedsudstyr og helt andre regler. I dag ry­ ster vi på hovedet af det, folk blev udsat for dengang. Det vil vi om nogle generationer også gøre af det samfund, vi har skabt, og de ting, vi i dag udsætter os selv for.

har selv fået hjælp

- Man skal ikke fjerne det personlige ansvar hos mennesker, men man skal heller ikke laegge alt ansvar over på den enkelte.

Lige som han hjælper andre nu, har Chris MacDonald selv mod­ taget hjælp gennem tiden.

– Jeg har fået hjælp af familie og venner og gennem psykologisk spar­ ring. Men det er svært at sige: ”Hjælp mig”, svært at indrømme, man har svagheder, siger Chris MacDonald, som mener, at mental sundhed er lige så vigtig som den fysiske, og selv slapper han af, når han hører musik og går ture i naturen. Indie og klassisk hører til favoritgenrerne, men egentlig mener han, at det med at lytte til musik bliver for passivt.

– Vi er designet til at skabe musik og være involveret i at lave musik sammen med andre. Nu har vi mennesker i tv, der synger for os i ”X­fac­ tor”. Vi danser heller ikke længere, hvorfor skulle vi det? Vi har jo ”Vild med dans”. Vi har ikke tid til at lave mad sammen mere, men vi bruger timer på at se madprogrammer i fjernsynet. Vi er designet til at arbejde sammen om fælles projekter, men vi løser alle opgaver på iPad og iPhone. Det er ”I, I, I” (jeg, jeg, jeg, red.), hvor blev ”vi” af? Mennesker kollapser i den her so­ ciale tidsalder, hvor vi hele tiden er online, og alting går hurtigere og hurti­ gere. Tag bare fotografer, siger Chris MacDonald og nikker over mod Hel­ ses fotograf, der skifter memorycard på kameraet.

– Før i tiden skulle fotografer i mørkekammeret og fremkalde, de stod med filmen i hænderne, det var et håndværk. Nu kan alle tage bil­ leder. Med deres iPhone …

Back App stolen virker effektivt mod lændesmerter, nu dokumenteret af specialister .

Se mere eller prøv den selv GRATIS i 8 dage på www.backapp.dk

Vind en Back App® Vi udlodder en Back App stol blandt Helses læsere til en værdi af kr. 5450,- Scan koden eller gå ind på www.backapp.eu/da/stories/helse/ Vinder bliver trukket 15/6 2013 Ring hvis du vil vide mere på 2224 8510, vi sidder klar på telefonen

helse / maj 2013

19

helse: tema

Genforskning blotlægger nye diabetestyper Viden om diabetes gør i disse år store gennembrud i kraft af genforskningen.

Af: Carsten G. Johansen / Foto: Mikal Scholsser og Colourbox

Anlægget for at udvikle diabetes er arveligt, men miljøet er ofte afgørende for, at sygdommn udvikler sig.

Tema om

DIABETE S

D

en nyeste viden om diabetes er knapt nok kendt af diabeteslæger­ ne endnu, fordi forskningen på det genetiske område har så meget fart på i disse år. Gennembruddet for den genetiske forskning ved type 1­ og type 2­diabetes kom i 2007, hvor en ny teknologi gav mu­ lighed for at sammenligne diabetes­gene­ tik hos store grupper af patienter over hele verden.

– Mange af de genvariationer, som har betydning for diabetes, sidder i gener, in­ gen havde drømt om, forklarer Torben Hansen, professor ved Metabolismecen­ tret på Københavns Universitet.

stor – men kompleks – arvelighed Gen­forskningen har afdækket, at både type 1­ og type 2­diabetes er arveligt be­ tinget. Ved begge diabetesformer er iden­ tificeret et stort antal forskellige genvaria­ tioner, der hver for sig er ganske almindeligt forekommende i befolknin­ gen. Det afgørende er, hvordan de er kombineret hos den enkelte. Og des­ uden skal der en miljø­faktor til for at udløse diabetes hos patienten.

– Der er tale om såkaldt ”kom­ pleks arvelighed”. De gen­vari­ ationer, som har sam­ menhæng med diabetes, findes hos alle mennesker, men personer med diabetes har ofte flere

20

helse / maj 2013

helse: tema

uheldige gen­varianter end ikke­diabetikere. Nogle få gen­varianter giver stor, øget risiko for type 1­diabetes, men de fleste skal kombineres med ”miljø”, som for eksempel virusinfektion ved type 1­diabetes eller uheldig livsstil, medicin eller svær overvægt ved type 2­diabetes, siger Torben Han­ sen.

På vej imod vigtig viden Forskningen går i disse år ud på at analysere de enorme mængder data, man trækker ud af den genetiske forskning. Noget af det, forskerne drøm­ mer om, er at sammenstykke en mere præcis profil på de gener, der giver stor forøget risiko for type 2­diabetes. Med sådan en viden vil man kunne indlede en forebyggende behandling hos patienterne i en meget ung alder.

– Forhåbningen er, at vi inden for 10­15 år bliver rigtig meget klogere, end vi er i dag, siger Torben Hansen.

nye undertyper dukker op En tendens i gen­forskningen er, at man bliver i stand til at inddele diabetes i flere undertyper end de to, der i dag oftest kategoriserer sygdomstilfældene.

Et eksempel er permanent neo­natal diabetes, der viser sig hos spæd­ børn før 6 måneders­alderen. Denne diabetesform er aldrig type 1­ eller type 2­diabetes, men skyldes forskellige gendefekter. En undertype kan ek­ sempelvis relateres til en fejl i de insulinproducerende beta­celler i bugspyt­ kirtlen. Men fordi den specifikke undertype kun hænger sammen med én genfejl, kan denne gruppe af patienter behandles meget effektivt.

– Disse patienter skulle tidligere medicineres med insulin hele livet. Men i stedet kan man give dem en pille, som fuldstændig fjerner symptomerne, så de kan leve et helt normalt liv uden insulininjektioner, forklarer Torben Hansen.

Også en anden diabetes­undertype kan behandles med forbløffende ef­ fektivitet, efter genetikken er blevet afdækket. Den såkaldte MODY­diabetes (Maturity­Onset Diabetes of the Young) har en stor grad af arvelighed og ses hos patienter, der har diabetes mindst to generationer tilbage. MODY er årsag til diabetes hos 1­2 % af alle diabetespatienter, og den mest hyppige type ­ MODY 3 ­ er normalt meget alvorlig. Men MODY 3­patienter, der tidli­ gere ofte skulle insulin­medicineres hele livet og alligevel havde stor risiko for at udvikle følgesygdomme, kan med fordel behandles med anden medi­ cin, når først den arvelige årsag til lidelsen er kortlagt.

– Vi lærer utroligt meget om diabetes i disse år, og den nye viden er først på vej i lærebøgerne. Når jeg underviser de nye speciallæger i diabetes, er jeg for eksempel først for nylig begyndt at kun­ ne undervise i MODY­typerne og deres behandling, fortæller Torben Hansen.

rosen er p ns n a H n av Torbe Københ iser d e v r o rv fess g unde es. o t e t i s Univer eger i diabet la special

+ Tre typer diabetes Type 1 – Udgør cirka 10 % af diabetikerne. En såkaldt auto-immun lidelse, hvor kroppens eget immunsystem nedbryder de celler i bugspytkirtlen, der producerer det vigtig hormon insulin. Sygdommen konstateres primært hos mennesker under 30 år og er i princippet uhelbredelig. Behandlingen er insulin-medicin og livsstilsændringer.

Ubehandlet kan sygdommen medføre en række følgesygdomme og er potentielt dødelig.

Type 2 – Udgør cirka 80 % af diabetikerne, hvis evne til at optage insulin langsomt svækkes. Når bugspytkirtlen reagerer ved at producere ekstra insulin, bliver den så belastet, at den med tiden mister evnen til at producere hormonet. Der er en stor arvelighed, men sygdommen udløses af uheldig livsstil som inaktivitet og uhensigtsmæssige kostvaner. Den kan derfor i høj grad forebygges med livsstilsændringer. Sygdommen indtræder oftest hos patienter over 30 år.

Type 1 ½ - Udgør mindre end 10 % af diabetikerne. Er ligesom type 1 autoimmun, men nedbrydningen af de insulinproducerende celler foregår meget langsommere, og derfor konstateres sygdommen sjældent hos patienter under 30 år.

Regnes ofte under type 2, selvom der fysisk er tale om to helt forskellige sygdomme.

Mange med prædiabetes Prædiabetes er et forstadium til type 2-diabetes, hvor blodsukkeret er forhøjet i forhold til det normale. Det er den eneste form for diabetes, der kan helbredes, og dermed undgås udvikling af type 2-diabetes. I 1999 havde ca. 17 % af den danske befolkning prædiabetes. Det svarer til 850.000 mennesker. Diabetesforeningen vurderer, at der i dag er mindst 750.000 mennesker med forstadier til type 2-diabetes, og af disse vil mellem 30 og 40 % udvikle diabetes inden for 3,5 år. Livsstilsændringer har stor betydning for, om prædiabetes udvikler sig til diabetes.

Kilder: Temaet bygger udover de navngivne kilder blandt andet på: Tidsskrift for dansk sundhedsvæsen, Behandlerbladet, Medlemsbladet Diabetes, Patienthåndbogen og Clinical Epidemiologi.

helse / maj 2013

21

helse: tema

Glem ikke at diabetes er sukkersyge

Tema om

DIABETE S

Selvom diabetes i dag forbindes mere med livsstil end med sukker, kan der gøres meget ved at finde nye sødemidler.

Af: Carsten G. Johansen / Foto: Colourbox

M ar en Stevia h nlige gav raekke er for g virknin ere k diabeti

22

helse / maj 2013

ed de senere årtiers stigning af især type 2­diabetikere i ældre aldersgrupper forbindes syg­ dommen mere og mere med livsstil og overvægt. Og mindre med sukker, som gav navn til sygdommen tidligere.

Men sukkerindtag har fortsat en stor negativ indvirkning på folkesundheden – måske mere afgørende, end vi tror.

– Faktisk har befolkningens gen­ nemsnitlige indtag af fedt været falden­ de siden 1960’erne. Men sukkerindtaget har været støt stigende – ligesom fed­ me og diabetes, siger lektor ved Aarhus Universitet Per Bendix Jeppesen.

Bendix Jeppsen har i en årrække for­ sket i sukkerstoffer, og han er kendt for sit store arbejde med planten stevia, der har en række gavnlige virkninger for diabetikere. Ikke alene indeholder stevia naturlige sødestoffer, som med stor fordel kan erstatte sukker. Plan­ tens smagløse grundstruktur kan vise sig at få endnu større betydning for folkesund­ heden.

– Stoffet isosteviol udgør den største del af stevia­planten, og stof­ fet ser ud til at angribe

alle faktorer i ”det me­ Siden 1960’erne har taboliske syndrom”: sukkerindtaget været Fedme, forhøjet blod­ støt stigende – ligesom tryk, kolesterol og dia­ fedme og diabetes betes. Dyreforsøg vi­ Per Bendix Jeppesen, lektor ser, at isosteviol sænker blodsukkeret og blodtrykket. Og ikke alene reduceres det farlige LDL­koleste­ rol; det ser også ud til, at produktionen af det gavnlige HDL­ko­ lesterol stimuleres, forklarer Per Bendix Jeppesen.

Mange diabetikere har et lavt niveau af HDL­kolesterol, og der findes i dag ingen medicin, som kan øge produktionen.

HDL­kolesterol produceres primært af kroppen selv, når man dyrker motion.

Derfor er det uhyre interessant for både diabetikere og andre, hvad denne gren af stevia­forskningen kan vise.

– Efter en række lovende dyreforsøg har vi fået tilladelse til at gå ind i næste fase og teste på mennesker. Vi mangler bare at rejse kapital til at sætte forsøgene i gang, siger Per Bendix Jeppsen.

Grove grøntsager sænker sukkeret Helt tilbage i det gamle Egypten anbefalede man grove grøntsager og korntyper til patienter, som havde diabeteslig­ nende symptomer. Og dette råd er blevet taget op af lektor Per Bendix Jeppesen ved Aarhus Universitet.

Først og fremmest er fiberindholdet i grøntsager som kål og rodfrugter gavnligt for blodsukkeret. Forsøgspersoner, som alle led af type 2­diabetes, spiste 500 gram grøntsager om dagen, og responsen var overvældende.

helse: tema

Fiberindholdet i grøntsager som kål og rodfrugter er gavnligt for blodsukkeret.

– Vi er ikke færdige med at analysere alle resultaterne, men forsøgsdeltagernes reaktion var markant. Vi var nervø­ se for, om de nu også kunne spise hele rationen, men de vil slet ikke undvære deres grøntsager. Det, vi får at vide, er, at de aldrig har haft det så godt, siger Per Bendix Jeppsen.

Mange af forsøgspersonerne oplevede et markant vægttab som følge af den ændrede diæt.

– Men det er vigtigt at bemærke, at blodprøverne ser meget lovende ud. Også hos dem, der ikke tabte sig, siger Per Bendix Jeppsen.

Parallelt med resten af forsøget blev der givet specielt avlede grøntsager til en del af gruppen: Moderne grøntsa­ ger har mindre indhold af et bioaktivt bitterstof, end de havde tidligere, og dette bitterstof menes at have en række gavnlige virkninger på det metaboliske system.

– Vi måtte finde nogle gamle grøntsagssorter på Sval­ bard, som vi brugte et helt år på at smage til, så vi fik de mest bittert smagende med i forsøget. Og det viste sig, at forsøgspersonerne hurtigt vænnede sig til smagen, forkla­ rer Per Bendix Jeppesen.

Analysen af de forskellige grøntsagers effekt er endnu ikke afsluttet. Men forsøgets opskrifter, der var udviklet af Kokkelandsholdets Per Mandrup, er ved at blive samlet i en kogebog, som forventes udgivet med støtte fra blandt an­ det Diabetesforeningen.

Vigtige øjeblikke - del dem med dine kære Kanso M100 er en mobiltelefon med enkel og nem betjening, en let og intuitiv menu, et stort display og gode, praktiske taster.

• høreapparat kompatibel M3/T4 • alarmknap til Nødopkald • stort, tydeligt farvedisplay • håndfri betjening • standby/taletid 120/4 timer • send og modtag SMS • ekstra kraftig lyd • ur/alarm • model: Kanso M100

Forhandlerliste på: www.sokantelecom.dk

helse / maj 2013

23

helse: tema xxxxxx lv Prøv se

grove grøntsager Disse opskrifter er udviklet til den undersøgelse af grøntsagernes gavnlige virkning, der er beskrevet på forrige side, men de smager så godt, at alle kan spise med. Velbekomme!

Mandrups rødbedesalat med frugter Til 1 person Det skal du bruge: Salat: 10 g tranebær friske eller løsfrosne 10 g valnødder 10 g mandler 20 g tørrede mango og abrikos 1 rødbede, kogt, afhindet og skåret i små tern 1 pære uden kerner og skåret i tynde både 1 æble uden kerner og skåret i tynde både ½ stk rødløg, pillet, skåret i fine små både og blancheret i let eddikevand 15 g ost i brudstykker (blåskimmel eller anden god smags/kvalitetsost) 10 g solsikkekerner let ristet i honning ½ gul bede, skrælles og skæres i tynde skiver ½ hvid bede, skrælles og skæres i julienne Dressing: 1 cl balsamico glace 1 cl æble vinaigrette 3 g lakrids pulver ½ dl rødbedejuice 1 spsk honning salt og peber 1 spsk frisk timian Sådan gør du: Salaten anrettes pænt, kan mixes med andre frugter og forskellige oste hvis ønskes. Dressing: Honningen smeltes ved svag varme sammen med frisk timian og tilsættes lakridspulver, æble vinaigrette og balsamicoglace. Justeres med rødbede juice til smagen er sur/sød og lækker med svag parfumeret lakrids smag.

24

helse / maj 2013

Ti

Du kan ers p ta hvide bed tte gule og er med an dre rodfrugter, hvis du ikke kan finde dem supermark i dit ed.

Mandrups Rødbede risotto med lakrids Til 1 person ½ løg, fint hakket 1 fed hvidløg, pillet og fint hakket ½ dl raspolie 75 g aborio ris 1 rødbede, skrællet og kørt i gennem juicer eller revet og presset. Både rødbede og juice skal bruges 1 l urtebouillon ½ bdt timian 100 g fint snittet grønkålsblade 1 rødbede skrællet og skåret i fine tern ½ gul bede, skrællet og skåret i små tern 1 spsk lakridspulver - afhængig af styrke 30 g parmesan revet 20 g parmesanbrud, bagt sprødt i ovnen ved 180 grader Sådan gør du: Hvidløg og løg sauteres i raspolie, ris og de knuste rødbeder (rester fra juicen) tilsættes og sauteres. Boullion og timian tilsættes. Blanchér grønkålen. Kog risene næsten møre, tilsæt gul bede, grønkål og ost. Kog et par minutter til grøntsagerne er gennemvarmede. Tilsæt juice fra rødbeden og rødbede i tern. Smages til med lakrids, salt og peber. Pynt med parmasanbrud.

Opskrifterne er lavet af Per Mandrup, viceformand i den internationale kokke-organisations WACS’ culinary committee, som arrangerer blandt andet kokke-OL og kokke-VM.

SØDE FRISTELSER UDEN TILSAT SUKKER*

Færre kalorier.

Masser af smag. *Med naturligt indhold af sukker

NYHED

Nyd sommerens isfristelser med en ny variant fra ISIS, nemlig Nellie Dellies Lakrids is. Den kendte Nellie Dellies saltlakrids kombineret med den søde ISIS vanille is giver en helt unik smagsoplevelse.

Isen er, ligesom de andre is fra ISIS, uden tilsat sukker, og så har den hele 70% færre kalorier end en traditionel lakrids is. Med is fra ISIS er det fristende let at nyde noget godt.

ISIS is forhandles i førende dagligvarebutikker. Få mere information på www.isis.dk eller ring til os på tlf. 70 20 24 55.

helse / maj 2013

25

helse: tema

Dansk diabetesprojekt vil være verdens største En national forskningsgruppe med centerledelse på Odense Universitets Hospital ønsker at registrere alle nye tilfælde af type 2-diabetes Af: Carsten G. Johansen / Foto: Colourbox

I

2009 gik startskuddet til verdens største diabetes-projekt målt i deltagerantal, da Dansk Center for Strategisk Forskning i Type 2 Diabetes blev grundlagt på bevillinger fra en række offentlige in­ stanser samt Novo Nordisk. Centret, i daglig tale DD2, har skabt en enestående database og bio-bank af type 2-diabetikere over hele landet. Det er sket gennem samarbejde med praktiserende læger, diabetesambulatorier og kommuner. Ugentlig kommer mere end 50 nye patienter med i projektet fra hele landet.

– Projektet er det første landsdækkende og er meget omfatten­ de. Ved at anvende data fra DD2 samt de mange forskellige registre, vi har i Danmark, kan behandlingen optimeres og individualiseres på en helt ny måde, forklarer ph.d. cand. scient. Jens Steen Nielsen, der er projektleder for DD2.

Et af de markante delresultater, der allerede er kommet ud af DD2-projektet, handler om de karakteristika, læger skal holde øje med for at diagnosticere nye diabetestilfælde.

– Her har vi opdaget, at 60 procent af de nye tilfælde lever op til de klassiske definitioner på en type 2-diabetiker. Men det bety­ der samtidig, at hele 40 procent er anderledes. Vi har altså brug for at undersøge og behandle dem på en anden måde for at sikre, at deres diabetessygdom behandles optimalt, siger Jens Steen Nielsen.

Type 2-undertyper DD2 er ledet af professor Henning Beck-Nielsen, som er en førende forsker i type 2-diabetes og har afdækket mange af sygdommens metaboliske defekter.

– Diabetes 2 er i virkeligheden mange forskelli­ ge sygdomme, som kun har ét fællestræk: for­ højet blodglukose. Derfor er det vigtigt, at

26

helse / maj 2013

Tema om

DIABETE S

20 2 7 40 55 6

helse: tema

www.diasock.dk

0 90 29 3 60

Nu introducerer vi LINDNER SOCKS i Danmark.

+ Info DD2 er fortsat åben for tilmelding for nydiagnosticerede diabetikere på www.dd2.nu, hvor der også er yderligere oplysninger om projektet.

man finder frem til den konkrete årsag hos hver enkelt patient og behandler derefter, siger Henning Beck­Nielsen.

Normalt er der én overordnet anbefaling til, hvordan man medicinerer en type 2­diabetiker. Men blandt del­ tagerne i DD2 har man udvalgt en gruppe til at afprøve en ny, individualiseret medicinering, hvor type 2­dia­ betes er inddelt i 6 undergrupper, som medicineres forskelligt. De første resultater er publiceret og ser me­ get lovende ud.

– En mere individuel medicinering vil forventeligt gavne alle patienterne, men specielt dem, der er ”fejl­ diagnosticeret”. Der er altså et stort mindretal, som kan få en endnu bedre behandling og dermed også en be­ tydeligt højere livskvalitet, siger Henning Beck­Nielsen.

Sølvstrømper

– en løsning for diabetikere Strømperne fra LINDNER er fremstillet af specialgarn med sølvfibre der beskytter mod infektion, svamp og lugt.

Egenskaber der gør dem særligt velegnet til diabetikere.

Deltag i konkurrencen om 4 par Silversoft strømper og bestil dine strømper på www.diasock.dk. Få 10% introduktionsrabat ved at skrive Helse i rabatfeltet i bestillingen.

PC TRADING

Tlf. 86 15 66 59

unik kombination

nye resultater på vej Et andet delprojekt under DD2 har vist, at det er muligt at motivere type 2­diabetikere til at øge deres fysiske aktivitetsniveau ved hjælp af en skånsom træning, der kaldes ”interval­gang”. Ud over at være motiverende forbedrer interval­gang kondition og blodsukkerregu­ leringen, samtidig med den reducerer vægten meget mere end almindelig gang. Interval­gang udbredes i år til kommuner, almen praksis og diabetescentre over hele landet, så effekten kan registreres i større skala.

Der er også udviklet en app til iPhone og tablets, hvor diabetikere selv kan registrere deres interval­gang (app’en – InterWalk – kan findes i App Store fra maj og senere på året i Google Play).

Selve det store, landsdækkende DD2­projekt tager i løbet af foråret hul på en overordnet status. Det forventes, at det vil medføre nye resultater og opdagelser, som kan påvirke anbefalingerne til diabetesbe­ handling landet over.

LACTOLady - til beskyttelse af de nedre urinveje Indeholder tranebær og mælkesyrebakterier.

Proanthocyanidiner som findes i tranebær kan være medvirkende til beskyttelse af de nedre urinveje.

Balancen i dit liv

Kan købes på Apoteket, Matas og Helsekostbutikker

helse / maj 2013

27

helse: tema

Insulinen – den revolutionerende indsprøjtning

Tema om

DIABETE S

Siden 1923 er diabetes-patienter blevet behandlet med insulin, men forskningen i diabetesbehandling er ikke forbi. Der er stadig endnu bedre lægemidler i vente.

Af: Julie Myhre og Lea Remmer Nürnberg, Lægemiddelindustriforeningen / Foto: Novo Nordisk

D

iabetes skyldes en dysfunktion i bugspytkirtlen. Det vidste man også for 100 år siden, men man havde ingen nærmere forklaring på syg­ dommen, selvom man havde kendt til den i flere hundrede år, og der fandtes ingen behandling for diabetes. De fleste diabetikere blev derfor så svækkede af lidelsen, at den hurtigt førte døden med sig.

I begyndelsen af 1920’erne gjorde de to canadiske læger Frederick Banting og Charles Best imidlertid en revolutio­ nerende opdagelse. De fandt ud af, at der i vores bugspytkirtel findes et es­

pumpe Insulin

sentielt hormon, der stabiliserer vores blodsukker. Dette hormon fik navnet insulin. Gennem en række eksperimen­ ter fjernede Banting og Best bugspyt­ kirtlen på forsøgshunde, så dyrene ud­ viklede diabetes.

Ved næste trin udvandt lægerne in­ sulin fra hundenes bugspytkirtler og gav dem indsprøjtninger med insuli­ nen. Det virkede, og hundenes symp­ tomer på diabetes forsvandt. Året efter opdagelsen blev insulinen for første gang testet i et forsøg med mennesker, hvor det viste sig, at insulinindsprøjt­ ninger også var en fortræffelig diabe­ tesbehandling til mennesker. I 1923 modtog Banting sammen med sin forskningsleder, professor John Ma­ cleod, Nobelprisen i fysiologi eller me­ dicin for opdagelsen af insulinbehand­ lingen. Samme år kom det første lægemiddel mod diabetes på markedet i USA og kort efter i Danmark. Læge­ midlet var udviklet på baggrund af Banting og Bests forskning.

Løbende forbedring af diabetesmedicin Opdagelsen af insulin anses stadig som én af de største

28

helse / maj 2013

Opdagelsen af insulin anses stadig som én af de største medicinske opdagelser medicinske opdagelser, og introduktio­ nen af insulinbehandling har gennem årene haft stor betydning for diabetike­ re verden over, der ved hjælp af medi­ cinen har kunnet leve et normalt liv. I Danmark er overdødeligheden blandt diabetikere sammenlignet med ik­ ke-diabetikere faldet fra cirka 90 til 54 procent i perioden 1996-2011, oplyser Statens Serum Institut, som skønner, at diabetespatienter lever længere på grund af tidligere diagnosticering og bedre behandlingsmuligheder.

Insulin er et godt eksempel på det, man kalder radikal innovation, da det var et nyt lægemiddel, som virkede helt anderledes end andre lægemidler, man kendte til, og som gav ny indsigt i syg­ dommen diabetes. Siden 1920’erne er det lykkedes at forbedre diabetesbe­ handlingen via såkaldt inkrementel in­ novation, hvor man videreudvikler og forbedrer lægemiddelet lidt efter lidt og bygger videre på eksisterende viden.

– Forskere på universiteterne og i

helse: tema

hederne sikkerhed for indtjening. Men patenterne er også med til at fremme udviklingen af ny og bedre medicin til patienter med diabetes, siger Thomas Klit Christensen, der er juridisk chef­ konsulent i Lif. Ifølge ham spiller patenter nemlig en afgørende rolle i udbredelsen af ny vi­ den. I en patentansøgning skal læge­ middelvirksomheden nemlig vedlægge en udførlig beskrivelse af den teknik, der ligger til grund for opfindelsen, og denne beskrivelse offentliggøres i de fleste lande 18 måneder efter indleve­ ringen af patentansøgningen, hvis pa­ tentet altså er blevet godkendt. Heref­

Laes mere om innovation af medicin på menneskerogmedicin.dk

Lider du af hovedpine/ migræne?

store investeringer i forskningen

03-11 December · 04-10

Migræne &

foreningen

Hovedpine

Medlemsblad med hovedpine og migræne -for patienter

Medlemsblad

Migræne &

foreningen

Hovedpine

Medlemsblad med hovedpine og migræne -for patienter

Foto: Hanne Japansk haveJohannsen. på Fyn.

en.dk

forening www.hovedpine

Johannsen Foto: Hanne Motiv fra Rügen

www.hovedpine forening

en.dk

en.dk

forening www.hovedpine

121201

Udviklingen af bedre diabetesmedicin kræver langvarig forskning hos læge­ middelvirksomhederne og dermed store investeringer. Gennemsnitligt koster det omkring 10 milliarder kroner at udvikle et nyt læge­ middel, og derfor er patenter vigtige for den forskende læ­ gemiddelindustri.

– Patentsystemet giver na­ turligvis lægemiddelvirksom­

Meld dig i Migræne- & Hovedpineforeningen.

Vi er en uafhængig patientforening.

Rekvirer en folder.

Juni · 02-12

lægemiddelindustrien arbejder ustand­ seligt på at udvide vores viden om dia­ betes og udvikle stadigt bedre insulin­ behandling. For lægemiddelvirksomhe­ derne handler det om hele tiden at forfine produkterne, så man kan tilbyde patienter med diabetes den bedst mu­ lige behandling, siger chefkonsulent hos Lægemiddelindustriforeningen, Al­ lan Skårup Kristensen.

I årenes løb har man udviklet insulin, der til forveksling ligner menneskets eget insulin, og i dag findes der både langtidsvirkende og hurtigtvirkende in­ sulin, så man kan tilpasse behandlin­ gen til den enkelte patient. Desuden er der udviklet nye typer af insulinsprøjter, der gør det lettere for patienten at tage sin insulin. Nogle type 1­diabetikere kan endda benytte en lille, bærbar in­ sulinpumpe, som løbende indfører hur­ tigtvirkende insulin i kroppen.

ter kan alle andre forskere altså få indblik i den nye teknik og arbejde vi­ dere ud fra den nye viden.

Fremover vil der formentlig være både flere og bedre typer af lægemidler til rådighed for diabetikere. Inden for diabetesforskningen arbejder man på at udvikle ny medicin i tabletform til behandling af både type 1­ og 2­diabe­ tes. Desuden er man undervejs med en ny type langtidsvirkende insulin, som kun skal tages en gang om ugen.

September ·

Forskere på universiteterne og i lægemiddelindustrien arbejder ustandseligt på at udvide vores viden om diabetes og udvikle stadigt bedre insulinbehandling.

I dag findes der flere forskellige insulintyper til at regulere blodsukkeret med.

www.hovedpineforeningen.dk eller kontakt os på tlf. 70 22 00 52 Scan koden med din smartphone eller læs mere om foreningen på www.hovedpineforeningen.dk Find os på facebook: facebook.com/hovedpineforeningen

helse / maj 2013

29

helse: tema

Mine diabetesdata Hvis du har type 2-diabetes kan du følge med i dine diabetesdata på sundhed.dk.

Tema om

DIABETE S

Af: Ursula Holton / Foto: Colourbox

P

å sundhed.dk findes der en oversigt, kaldet ”Mine diabetesdata”, hvor du som type 2-diabetespatient kan gå ind og finde de se­ neste målinger af blandt andet langtidsblodsuk­ ker, blodtryk, kolesteroltal og BMI. Tallene giver dig et overblik over, hvordan de tidligere målinger ligger i forhold til de tal, som lægen har registeret til din seneste kontrol. Du kan også finde aftalte mål for din diabetesbehandling sammen med dine “optimale tal”.

Pia Grunnet Lauritzen på 45 år har type 2-diabe­ tes. Hun er meget opmærksom på at tage vare på sig selv og sin sygdom, men sådan har det ikke altid været. Selvom hun tidligere var meget overvægtig, var det aldrig noget, hun bekymrede sig om, og det blev derfor en brat opvågning, da Pia for to et halvt år siden fik diagnosen type 2-diabetes.

– Egentlig var jeg gået til lægen på grund af en diskusprolaps, og da min læge insisterede på at tage en blodprøve, var jeg ikke meget for det. Så­ dan noget undgik jeg altid, for hvad man ikke ved, dør man jo ikke af.

Så naiv var jeg, fortæller Pia. Men resulta­ tet af blodprø­ ven var ikke til at komme uden om.

Pia havde type 2-diabetes, forhø­ jet kolesterol, for højt blodtryk, og nyreskader som re­ sultat af hendes diabetes. Den dag tog Pia be­ slutningen om at ændre livsstil, og i dag har hun tabt sig fra 150 til 85 kilo.

30

helse / maj 2013

– Jeg lagde nye planer og førte dem ud i livet. I dag er min diabetes under kontrol, og jeg har fået et nyt sundt og aktivt liv med utrolig man­ ge muligheder, fortæller hun.

God motivation Pia hørte om ”Mine diabetes­ data” gennem en diabetes­ café på Amager Hospital, og i dag tjekker hun med jævne mellemrum sine data på sundhed.dk. Hun mener, at det motiverer hende til selv at gøre noget for at styre sygdommen.

– På ”Mine diabetesdata” kan jeg se tallene sort på hvidt. Jeg kan for eksempel se, at mit langtidsblodsukker i dag er fint, hvilket er virke­ lig dejligt og opløftende. Det er en motivation, fordi jeg kan se på tallene, at min ind­ sats rent faktisk har en be­ tydning, fortæller hun.

– Omvendt kan man jo også se, hvis tallene tager sig negativt ud. Så kan man må­ ske se tilbage og gøre sig nogle tanker om hvilke fak­ torer, der kan have haft ind­ flydelse på udviklingen. Det skaber et godt grundlag for at snakke med lægen om, hvad man kan gøre anderle­ des.



Diabetes i tal Alle diabetes 2-patienter er på vej til at få adgang til egne diabetesdata i ”Mine diabetesdata” på sundhed.dk.

På sundhed.dk kan du også finde 142 sundhedstilbud fra kommuner og sygehuse til diabetespatienter.

Figur Dine diabetasdata er også illustreret i en figur, som viser hvordan dine målte værdier ligger i forhold til de ønskværdige værdier. Denne figur er en demo, og viser udelukkende fiktive tal.

Diastolisk blodtryk (mmHg) Motion (timer/uge)

Systolisk blodtryk (mmHg) Glykeret hæmoglobin

Rygning

LDL kolesterol

HDL kolesterol

BMI

Mænd

Taljemål (cm) Kvinder

Total kolesterol

Dataene motiverer til selv at gøre noget for at styre sygdommen.

DIABETES? – Alfa-lipon er en fødevare til behandling af diabetisk neuropati

Alfa-liponsyre

Molekylær- og cellebiologi har fundet det unikt, at alfa-liponsyre kan gavne mennesker med diabetisk neuropati.

Spinat

Spinat er en af de vegetabilske kilder, der er rig på alfa-liponsyre, men du skal spise mere end 7 kg spinat for at få bare 2 mg.

Nyhed på det danske marked: Alfa-lipon tabletter Kendt uden for Danmarks grænser siden 1950. Natur-Drogeriets Alfa-lipon er endelig blevet tilgængelig på det danske marked!

Diabetisk neuropati

Alfa-lipon er til diabetikere med diabetisk neuropati. Diabetisk neuropati Kan populært oversættes med nervebetændelse på grund af sukkersyge.Det er en tilstand, hvor der kan være følelsesløshed primært i fødder og tæer.

Alfa-lipon købes bl.a på apoteket.

Find nærmeste forhandler og læs mere om Alfa-lipon på www.alfa-lipon.dk

STEVIA - ALTERNATIVET TIL SUKKER STEVIASØD SteviaSød kan bruges i madlavning og bagning. 1 måleske (1 ml) SteviaSød søder som 1 tsk. (5ml) sukker. NUL KALORIER! Dåse med 175 gram.

STEVIA SØDETABLETTER STEVIA sødetabletter indeholder NUL KALORIER og kan bruges til kaffe, te og andre varme drikke.

1 tablet = 1 tsk. sukker.

Praktisk pakning med 250 tabletter

Natur-Drogeriet udvikler, producerer og markedsfører naturlægemidler, kosttilskud og helseprodukter til hele familien.

Produkterne findes hos den autoriserede forhandler; helsekostforretninger, Matas og apoteker.

Natur-Drogeriet A/S, Tlf., 86 92 33 33, www.natur-drogeriet.dk Alfa_lipon_Stevia_x3.indd 1

22-02-2013 08:38:30

helse: Velfærdsteknologi

Vil løbe maraton på ét ben!

27­årige Søren Mensberg blev kørt over af et tog og fik kørt sit ben af for halvandet år siden. I denne måned løber han Copenhagen Marathon 2013.

Af: Ulrika Rosenkrands, Sahva / Foto: Christian Als

32

helse / maj 2013

helse: Velfærdsteknologi

E

n nat i august 2011 er Søren Mensberg i byen med sine fodboldkammerater. De fester ret vildt til langt ud på natten. Det sidste, han hu­ sker, er nogle sambuca shots. Resten har politiet, overvågningskameraer og vidner fortalt ham.

Tilsyneladende er Søren Mensberg gået ned på Nørreport Station i København for at tage et tog hjem. Det ender dog grueligt galt. Overvågningska­ meraet viser, at han dingler meget. Pludselig får han overbalance og falder ned på skinnerne, hvor et gennemkørende tog kort efter tordner igennem.

Søren Mensberg vågner efterfølgende op på hospitalet. Her finder han ud af, at han har fået amputeret sit venstre ben. Han kan intet huske fra ulykken. De følgende dage går derfor med at for­ søge at forstå, hvad der er sket.

– Dét at kunne gå har du taget for givet hele li­ vet. Ens liv bliver jo ændret sådan her, siger Søren Mensberg og knipser med fingrene.

Det går alligevel hurtigt op for Søren Mensberg, hvor heldig, han har været. Han beslutter sig der­ for for at leve i nuet og tænke positivt. Da Sørens bror besøger ham på hospitalet, er maraton noget af det første, de aftaler, at de skal gennemføre sammen.

Han kan intet huske Et halvt år ef­ fra ulykken. De følgenter ulykken får de dage går derfor Søren Mensberg bevilliget en lø­ med at forsøge at forbeprotese. Han stå, hvad der er sket. lærer at bruge den på Sahvas Løbeskole for benamputerede – den eneste af sin art i Danmark.

– Jeg er blevet kørt over af et tog og har over­ levet. Hvis jeg så også kan gennemføre et mara­ ton igen – nu på ét raskt ben, så har jeg bevist over for mig selv, at jeg kan, hvad jeg vil. Så er det bare at gøre det!

Højt indhold af mælkesyrebakterier

Har du øget mælkeagtig, gråligt udflåd med en ubehagelig lugt?

Det kan give ubehagelige symptomer, som kan behandles nemt med Gynolact.

Gynolact har et højt indhold af mælkesyrebakterier som genopretter balancen i skeden.

Balancen i dit liv

Kan købes på Apoteket, Matas og Helsekostbutikker

Stoppet næSe? BihuleBetændelSe? pollenallergi?

Næseskylning anbefales af øre-, næse- og halsspecialister.

Køb dit Næsehorn på nærmeste apotek.

Brugsanvisning og måleske til salt medfølger.

Salt og kropstempereret vand

Skyl næsen og tør efter

• Næseskylning er et sundt og naturligt alternativ til næsespray produkter • Næseskylning skader ikke dine slimhinder • Miljøvenligt plastprodukt (PEHD) • Vejl. pris 70 kr.

Se mere på www.yogaprosess.com Produceret af YOGAPROSESS AS, Norge Tlf +47 90 51 55 58

helse / maj 2013

33

helse: Velfærdsteknologi

Højteknologiske benproteser gør det muligt!

Der er sket en rivende udvikling inden for benproteser. Moderne teknologi har i dag gjort det muligt at gå på trapper, dyrke sport og klare hverdagsaktiviteter med benproteser. Det er til stor gavn for mange benamputerede.

Af: Ulrika Rosenkrands, sahva / Foto: Lars Møller (Daniel Wagner Jørgensen) ­ Sahva (øvrige), Colourbox

D

et tunge træben, som vi forbinder med forti­ dens pirater med klap for øjet, er blevet afløst af høj­ teknologiske benproteser, der mest af alt ligner reservedele til en robot fra en science ficti­ on­film.

Faktisk er det i dag muligt ikke bare at opretholde sit ak­ tivitetsniveau som benampu­ teret. Det er også muligt at sætte sig markante ambitiøse mål som eksempelvis at løbe et maraton. Noget, der for bare få år tilbage, ville være en komplet umulighed for men­ nesker med store fysiske han­ dicaps. Det har for mange be­ tydet en øget livskvalitet.

– Tidligere har det for mange protesebrugere været en udfordring at gå op ad trapper og i det hele taget at holde sig fysisk aktiv. Men i dag opfatter mange protese­ brugere ikke sig selv som han­ dicappede, fordi de nu kan deltage i de fleste hverdags­ og sportsaktiviteter, siger Chri­ ster Levin, der er chefbandag­ ist hos Sahva.

34

helse / maj 2013

Der findes i dag et bredt udvalg af benproteser, som dækker et ligeså bredt spektrum af behov hos mange forskellige benamputerede. Udviklingen har været eksplosiv de seneste par år. Ikke bare i antallet af forskelligartede og højt specialise­ rede proteser, men også i deres evne til at give brugerne langt flere muligheder for at leve livet fuldt ud – trods deres fysiske handicaps.

Hvilken type benprotese, der passer bedst til den enkelte, af­ hænger både af personens amputationsniveau og fysik gene­ relt.

– Rent teknisk kan det meste lade sig gøre, og vi er altid villi­ ge til at finde på nye løsninger for at imødekomme den enkel­ tes behov og aktivitetsniveau, siger Christer Levin.

Forfoden/ankel Denne forfodsprotese er fremstillet i ren silikone. Forfodsprotesen bliver taget på næsten ligesom en sko og sidder godt fast ved hjælp af et undertryk. Proteser i silikone er både behagelige mod huden, har en unik pasform, er slidstærke, kan formes og farves og vejer ikke særlig meget. Silikoneproteser er dog dyrere at fremstille, og fås ikke som standard på en bevilling, men de mange fordele vejer som regel op mod den højere pris.

helse: Velfærdsteknologi Hofteleddet

Lårbenet

Hofteledsprotese. I sjældne tilfælde bliver der foretaget en amputation, hvor hele benet og en del af hoften bliver fjernet. Det stiller større krav til protesens udformning og personen, der skal bruge den. Dels fordi så stor en del af kroppen skal erstattes, og dels fordi du skal lære at styre både knæled og hofteled .

Lårbensprotese. En klassisk protese til lårbensamputerede. Hylsteret til at sætte på lårbensstumpen består af en manchet med en silikonekant, der gør det mere behageligt mod huden. Personen har i dette tilfælde selv valgt den blå farve. Der er mange, der i dag foretrækker at have en “rå” protese uden noget kosmetisk skumovertræk i facon. Det er dels af praktiske hensyn, fordi den vejer mindre og er nemmere at holde ren. Men også fordi mange protesebrugere faktisk ønsker at fremvise deres handicap meget eksplicit og er stolte af det, fordi det er en del af deres personlighed. Lidt ligesom når andre går med briller for at understrege deres personlighed.

Knæleddet En benprotese bliver samlet af forskellige komponenter. Særligt knæleddet er en afgørende del af protesen for personer, der er amputeret over eller igennem knæet. Knæled kan deles ind i fem forskellige typer, som inden for hver type omfatter en lang række variationer.

I et computerknæ sidder en mikroprocessor, der styrer knæet til perfektion. Hvert enkelt knæ bliver programmeret til sin specifikke bruger. Det både styrer og tilpasser sig alle situationer, så personen ikke skal tænke over de forskellige typer underlag og terræn, personen bevæger sig på. Computerknæet sørger for eksempel for, at benprotesen bevæger sig med naturlige skridt op ad trappen.

Det er dog ikke alle, som har lige stor glæde af computerknæet. Hvis en person før amputationen var dårligt gående, nytter det ikke noget at forsyne ham eller hende med en højaktiv benprotese. Det samme er gældende, hvis personen ikke er tryg ved eller stærk nok til at udnytte det. Knæet er nemlig forholdsvist tungt i forhold til øvrige knæ-typer.

Der findes derfor benproteser med låst knæ, som udløses med en snor, frileddet knæ, der er løst, men med en mekanisk udløser, som tvinger benet fremad, samt olie- eller luftstyret knæ, der styres med en pumpe.

Underbenet Underbensprotese. Hvis man kan tale om en standardudgave indenfor underbensproteser er det en model som denne, langt de fleste vil få. Et hylster om benstumpen, et rør til foden, og en fod der fjedrer let, når du går. Med en sådan protese kan du ofte fortsætte med at leve det liv, du levede før operationen.Her er protesens udseende bearbejdet, så det ligner brugerens modsatte ben. Ud over skum-kosmesen (overtræk i skum, der bliver slebet i facon efter det andet ben, red.) er der trukket et silikoneovertræk, som er farvet, så det mest muligt ligner det andet ben i huden. Neglene er fremstillet i en mere hård type silikone, og kan derfor lakeres.

helse / maj 2013

35

helse: Velfærdsteknologi xxxxxx

Benproteser til sport Kan du som protesebruger løbe, ro, eller svømme? Ja, du kan. Faktisk kan du dyrke næsten hvilken som helst sport, selvom du er amputeret. løbeprotese

kke høver i e b r e s te ning Benpro egraens b n e e vaer

De ypperste sportsproteser er fremstillet i kulfiber, som gør dem utroligt slidstærke, lette, med fanta­ stiske og energiladende egenskaber ­ ideelle til løb. Løbeproteser er ikke standardproteser, og der kræves derfor enten en ekstrabevilling eller et godt sponsorat for at kunne få en sådan.

Protese til klatring Det er også muligt at klatre med en protese. For at kunne klatre med en benprotese, skiftes dele af benet ofte ud med nogle særligt tilrettede og me­ get kortere ben, så det bliver lettere at finde fod­ fæste på den høje væg.

svømmeprotese

+ Info Læs mere på www.sahva.dk om proteser, bevillinger og frit leverandørvalg.

36

helse / maj 2013

Svømmeprotesens flydeevne er justeret, så den ligger i vandet, uden at synke eller flyde oven på.

Er du amputeret over knæet, vil du kun kunne svømme crawl, fordi benet er stift. Dog kan knæet låses op, når du går. Underbens­amputerede bru­ ger eget knæ og kan derfor også svømme bryst­ svømning med badeprotesen, som dog typisk har et stift fodled. Mange amputerede svømmer dog også uden protese, som vi så ved De Paralympi­ ske Lege i London 2012. De bruger dog en prote­ se på land.

Protese til roning Til rosport har du brug for et ankelled, der er frit bevægeligt, så du undgår modstand, og så al energien kommer ud i årerne. Er du amputeret over knæet, skal knæet være frit svingende, mens du ror.

Kosttilskud

GraviOmega® Omega® Under graviditet et og mens du ammer GraviOmega® er kapsler med de langkædede omega-3 fedtsyrer fra fisk (EPA og DHA) Daglig dosis (2 kapsler) indeholder 300 mg af DHA • Et tilskud omega-3

gravide og ammende

Mode docos bidra udvik øjnen spæd

fedtsyrer til

GraviOmega® kapslerne er små og lette at sluge

• Fiskeolien har et højt indhold af ViGtiG fedtsyren DHA

NY

VIGTIG NY VIDEN Kapslerne er små og lette at sluge OM OMEGA-3: • viden om Morens indtag af • 360 mg omega-3 fedtsyrer v/2 kapsler omega-3 DHA bidrager til normal daglig svarer til 168 gr udvikling af hjernen og øjnene hos fosteret og hos spædbørn, der ammes*)

EU-ko nyligt for bet fedtsy børn d blev, a struktu langkæ bidrag af hjer samle gravid derfor det am udvikl

*) den gavnlige effekt opnås ved et dagligt indtag på 200 mg DHA ud over det anbefalede daglige indtag af omega-3 fedtsyrer for voksne, dvs 250 mg docosahexaensyre (DHA) og eicosapentaensyre (EPA).

GraviJern®

Under graviditen fra 10. uge

GraVitamin®serien tilbyder en række produkter til før og under graviditeten samt i ammeperioden. Alle tilskud i serien kan kombineres.

Fås KU

N apotekept å mg Sundhedsstyrelsen anbefaler 40-50 jerntilskud fra 10. graviditetsuge. fra Jern multivitamin-mineraltabletter Multi-tabs® Multi-tabs® Multi-tabs® GraVitamin AmmeVitamin skal medregnes GraviJern ikke

•

Multi-tabs® GraviOmega

Læs mere om Gravitamin® serien på www.multi-tabs.dk

•

mg40jern (ferrofumarat)

Ferrosan/Pfizer Consumer Healthcare • Tlf. 3969 2111 Det er vigtigt at få en afbalanceret og varieret kost og føre en sund livsstil. Kosttilskud bør ikke træde i stedet for en varieret kost

• C-vitamin øger optagelsen af ikke-hæmjern

MT GraviOmega ann 180x235 Helse NY.indd 1

• Det eneste produkt hvor den gravide får den anbefalede mængde jern med kun helse / maj 2013 1 tablet daglig

03/04/13 14.01

37

dagligt in over det af omega dvs 250 m og eicosa

helse: nyt fra Danske Regioner

DanskeRegioner Nyheder og information fra Danske Regioner

Hurtig og sikker information mellem ambulance og sygehus Alle Danmarks fem regioner implementerer de kommen­ de år et nyt, elektronisk patientjournalsystem, der skal øge sikkerheden og kvaliteten i behandlingen af akutte patienter. Med det nye system kan ambulancen eller heli­ kopteren kommunikere nemt og sikkert med det sygehus, der skal modtage patienten. Tablet­computere i ambu­ lancer og helikoptere gør det muligt at sende data om patientens tilstand direkte til sygehuset. På den måde er sygehuset bedst muligt forberedt, når patienten ankom­ mer, og kan hurtigere finde ud af hvad, patienten fejler og hvordan sygdommen eller skaden kan behandles.

Rigshospitalets TraumeCenter er på niveau med de bedste i USA Hvert år modtager TraumeCentret på Rigshospitalet mere end 1.000 svært tilskadekomne patienter. På TraumeCen­ tret er læger, sygeplejersker og øvrigt personale døgnet rundt parat til at modtage patienter, der er kommet alvor­ ligt til skade. Amerikanske traumekirurger har evalueret TraumeCentret, og vurderet det til at være på niveau med et amerikansk Level 1­traumecenter. Det betyder, at be­ handlingen på TraumeCentret kan sammenlignes med de bedste traumecentre i USA. Amerikanerne anerkendte især det regionale forløb fra opkaldet til 112 og til patien­ ten er behandlet.

38

helse / maj 2013

PSYKISK SYGE LEVER KORTERE Psykiatriske patienter lever i gennemsnit 15­20 år kortere end resten af befolkningen. En stor del af de tabte leveår skyldes en forøget risiko for livsstilssygdomme som kræft, diabetes og hjertekarsygdomme. Det viser et nyt studie, der er udført af forskere i Danmark, Sverige og Finland. I studiet har man undersøgt en kvart million psykisk syge patienter og sammenlignet resultaterne om deres sund­ hed og levetid med 20 millioner borgere uden psykisk sygdom. Undersøgelsen viser, at patienter med psykisk sygdom lever mere usundt end resten af befolkningen: der er markant flere storrygere, mange har alkoholproble­ mer og flere lever et mere stillesiddende liv.

Ny app gør det nemmere at finde sundhedsjobbet Nu får danskere med en sundhedsuddannelse endnu nemmere ved at finde det rigtige job. Den nye gratis app Sund­job giver overblik over alle relevante job­ opslag inden for sundhedsområdet i de fem regioner.

App’en opdateres løbende med nye sundhedsjobs, og på den måde har man altid adgang til alle jobopslag på sin smartphone. Der kan søges i jobopslag ud fra geo­ grafi, speciale og jobtype, og man kan oprette en søge­ agent, der giver besked med det samme, når nye jobs slås op. Interessante jobs kan gemmes på en favoritliste og kan deles via mail eller Twitter. App’en er udviklet af Danske Regioner og kan hentes gratis i App Store og Android Market.

Nu dufter Knofedt dejligt Knofedt pĂĽ flaske. Dansk. Effektivt. SvanemĂŚrket.

facebook.com/knofedt Knofedt ApS Snaremosevej 23a 7000 Fredericia

helse / maj 2013

knofedt.net

39

helse: motion kle d at cy e v e n Fordele op leves skal

Bliv en glad cyklist Poul Kjøller-sangen ”Jeg er så glad for min cykel” kender de fleste bilister sikkert, men det er nok de færreste, der synger med af hjertet. Måske er det bare fordi, de ikke har prøvet det.

Af: Lene Jæger Thomsen i samarbejde med Christina Britz Nicolaisen, Cyklistforbundet / Foto: Istock

H

vad er forskellen på cyklister og bilister? Det åbenlyse svar er cyklen, men efter et stykke tid bliver det også til antallet af kilo på sidebenene, energi­ niveauet og sundheden, der kommer til at adskille de to. Cyklistforbundet forsøger hvert år her i maj at få flere til at tage cyklen frem for bilen, når de afholder kampagnen ”Vi Cykler Til Arbejde”. Og faktisk er der hvert år en del af de nye cykli­ ster, der fortsætter, efter kampagnens udløb, og det er der en god grund til.

– Vores trafikvaner stikker dybere, end vi tror. Vi kan ikke tage stilling til vores transportmiddel, hver gang vi skal noget – det ville føles helt uoverskueligt, og hverdagslivet skal gå op. Så vores valg af for eksempel cykel eller bil bygger ikke på rationelle beslutninger, men automatiske rutiner, har sociolog og forsker i trafi­ kadfærd Malene Freuendal-Pedersen sagt.

+ 5 Tip til at komme i gang 1. Sørg for at din cykel er i orden. En tung og dårlig cykel kan stå i vejen for de gode oplevelser 2. Beslut dig for at cykle dagligt i fire uger. Der skal opbygges en ny vane, og det gøres ikke på to dage 3. Aftal at følges med andre. Det sociale aspekt gør det nemmere at holde fast i motivationen 4. T jek vejrudsigten – så du kan klæde dig ordentligt på til turen 5. B rug af GPS og apps virker meget motiverende for mange ­– med eksempelvis Strava og Endomondo kan du følge dine egne små fremskridt fra dag til dag eller konkurrere med andre Kilde: Cyklistforbundets medlemsmagasin CYKLISTER

Prøv det, prøv det Det lyder som et næsten glemt slogan fra en reklamefilm, men det er også op­ skriften, hvis man gerne vil lave en bilist om til en cyklist. Det er vigtigt at bryde vanen i en periode, hvis du skal begynde at vælge cyklen i stedet for bilen, når du skal noget. Det kan både virke besværligt og uoverskueligt. Til gengæld er der mange, som bliver gladere for cyklen end for bilen, hvis de først får indarbej­ det de nye rutiner. Ifølge Antropolog Louise Kielgast fra Gehl Architects byder cyklen på flere oplevelser end bilen. På cyklen har du bedre mulighed for at være impulsiv, du kan stoppe og hilse på bekendte, og du kan nemt følges med nogle en del af vejen. Sanseligheden og kropsligheden gør cykelturen til en god oplevelse, som kan udkonkurrere bilen på alle andre punkter end lasteevne og hastighed.

40

helse / maj 2013

Så hvorfor cykler vi ikke alle sammen?

– Fordelene ved at cykle skal opleves, har Malene Freuendal-Pedersen videre sagt, og det er derfor at kampagnen ”Vi Cykler Til Arbejde” virker. I forbindelse med kam­ pagnen er der hvert år 10.000 nye cykli­ ster, der finder glæden ved to i stedet for fire hjul, og mange af dem hænger ved længe efter kampagnens ophør.

helse: nyt

helsenyt Sov sødt mit barn Tænk at kunne lægge sit barn til at sove så nænsomt som på en pude af luft. Det må være tanken bag Aero­ Sleeps unikke sovekoncept. En pa­ tenteret bikubestruktur i topmadras­ sen lader luften cirkulere frit mellem krop og madras og forebygger derved overophedning. Hvis dit barn ruller om på maven, kan det frit trække vejret gennem bikubestrukturen, som består af 95% luft. Gylp, opkast, urin og lig­ nende ledes gennem bikubestrukturen og ned til et absorberende mellemlag, så dit barn altid ligger tørt. AeroSleep er også velegnet til allergikere. Du kan se en video om madressen ved at scanne QR­koden.

Problemer med amningen?

Amningen binder stærke bånd, og både mor og barn har mange sundhedsmæssige fordele af amning.

Dog sker det, at amningen af en eller anden grund må afbrydes, og barnet må mades med flaske med udpumpet brystmælk. Medela har udviklet bryst­ pumper med en teknologi, der efterligner barnets sugerytme samt Calma – en flaske­ sut ved hvilken barnet kan have den samme adfærd, som det har ved brystet. Det vil sige at barnet ikke får proble­ mer med at vende tilbage til bry­ stet på et sene­ re tidspunkt, hvis det ønskes. www.medela.dk

www.babydan.dk

Savner du energi?

Der kan være dage hvor man er træt, uoplagt og har koncentrationsbesvær. Et jerntilskud kan give dig den energi tilbage, som du savner.

Fordelene ved AminoJern er: - Bedre optagelse end traditionelle jerntilskud - Mindre dosis - Minimal risiko for forstoppelse - Velegnet til alle (ikke animalsk)

Bestil en gratis prøve på aminojern.dk helse / maj 2013

41

helse: nyt

+

Gravid?

Støtte til gravide kroppe Virksomheden 3M har lanceret nye produkter til gravide i deres Nexcare­serie. Nu indeholder serien også et elastik til gravide, som hjælper med at løfte maven og aflaste ryggen, et elastik, som efter fødslen hjælper mavemusklerne med at komme på plads igen samt ammeindlæg med varme og kulde, som stimulerer brystet.

Del dine tanker, forventninger, erfaringer, drømme og bekym­ ringer med os på vores Facebook­side.

EcoBaby sender en bidering til de 10 første, der deler sine tanker med os. Bideringen er fri for kemiske blødgørere, andre hormon­ forstyrrende stoffer og enhver form for ska­ delig kemi. Bideringen er formet som en søstjerne med små knopper, der blidt mas­ serer og lindrer ømme babygummer. Vej­ lende udsalgspris er 89,­ kr., men du får alt­ så en kvit og frit, hvis du er blandt de første, som skriver på vores Facebook side.

helsenyt Spiser du nok fisk?

Det er vigtigt at få en sund og alsidig kost – ikke mindst som gravid, hvor dit barn har brug for vigtige nærings­ stoffer fra din mad. Blandt andet er det vigtigt med fed fisk, der indehol­ der essentielle fedtsyrer, som skal bruges til dit barns udvikling. Er du i tvivl, om du spiser nok fisk, kan du sikre dig selv og dit barn ved at tage et tilskud. MumOmega er udviklet specielt til gravide og hjælper dig un­ der og efter din graviditet med at få nok af de essentielle fedtsyrer.

Forhandler oplyses på tlf. 63 23 00 02

lakrids-is nÅr deT er BedsT Toms og ISIS har lanceret en ny kalorielet is med den gode og velkendte saltlakrids fra Nellie Dellies – og så er den selvfølgelig uden tilsat sukker! Det er den søde og cremede ISIS vanille is – kombineret med en læk­ ker sauce af saltlakrids fra Toms Nellie Dellies. Begge dele er sødet med steviol glycosid, som findes natur­ ligt i den brasilianske plante Stevia. Velbekomme! www.isis.dk

Hvad har min diabetes med mine fødder at gøre?

Hård hud, nedgroede negle eller sår, kan hurtigt udvikle sig alvorligt, når man er diabetiker. Derfor er det vigtigt, at du som diabetiker mindst en gang om året får dine fødder undersøgt hos en fodtera­ peut. Når du har diabetes, kan du få en henvisning fra din læge til en fodterapeut med yder­nummer – henvisningen sendes elektronisk til fodterapeuten. Så får du tilskud til behandlingen.

Kilde: Landsforeningen af fodterapeuter

42

helse / maj 2013

Lad ikke smerter eller manglende nattesøvn tage glæden... blister i munden. Fås uden recept på apoteket.

v – uden Vi kan alkohol. også hjælpe dig.

Mød Helse på Facebook Få nyheder, deltag i debatten og vær med i sjove konkur­ rencer på Facebook. På Facebook kan du dele dine holdninger om sundhed og erfaringer med både sygdom og livsstil med alle andre Helse­læsere. Vi glæder os til at møde dig! Bare søg efter Helse.

Jeg er alkoholiker – men jeg drikker ikke mere SJ Æ LL

Minnesotabehandling har hjulpet titusinder til et bedre liv – uden alkohol.

Vi kan også hjælpe dig.

AN D JY LL AN D

Ole ”B ogar Michels t” en

Døgnt 70 20 elefon www.t 40 80 jele.co m

Silkesengetøj

Aftamed giver effektiv hjælp helt naturligt Umiddelbar smertelindring af smertefulde tilstande i munden, som Vitaflo_halvside_2012.indd Vitaflo_halvside_2012.indd 2 2 Fremskynder healing fx blister og tandfrembrud.

Klæber til mundens slimhinde Skriv Skriv ”MOR” ”MOR” Rabatkode Rabatkode feltetfeltet og fåog 5%fårabat 5% rabat ved køb vedpå køb www.vitafl på www.vitafl o.dk o.dk Kan bruges af spædbørn, børn & voksne Produktet købeskøbes uden uden recept recept på apoteket på apoteket eller på eller www.vitafl på www.vitafl o.neto.net •Produktet Umiddelbar smertelindring • Fremskynder heling Også til rifter og småsår i munden • Fås• som Fås som gel, gel, spray spray og mundskyl og mundskyl • Hæfter til mundens slimhinde • Også • Også til rifter til rifter og småsår og småsår i munden i munden Fås som gel og spray • Helt naturligt - kan anvendes fra 0 år Jeg er • Helt • Helt naturligt naturligt - kan- kan anvendes anvendes fra 0fra år 0 år alko FåsFås som som gel gel og spray spray • Også til rifter og småsår i munden – mog • Hæfter • Hæfter til mundens til mundens slimhinde slimhinde en jeg holiker • Fås som gel, spray og mundskyl drikkiemunden Også Også til rifter til rifter og og småsår i kke me småsår • Fremskynder • Fremskynder heling heling r i munden re •Produktet Umiddelbar • Umiddelbar smertelindring smertelindring købes uden recept på apoteket eller på www.navamedic.com .navamedic.com KanKan bruges bruges spædbørn, af spædbørn, børn børn & voksne & voksne Maf inneso behand taling Klæber Klæber til hmundens til mundens slimhinde slimhinde ar hju fx blister fx blister og og tandfrembrud. tandfrembrud. titusin lpet der til Fremskynder Fremskynder healing et bed healing re li af smertefulde af smertefulde tilstande tilstande i munden, i munden, som som

10/01/12 10/01/12 14.50 14.50

10/01/12 14.50

Silkedyner

Derfor vælger man en håndlavet silkedyne: Bedre nattesøvn med silke Temperaturregulerende - sval om sommeren og lun om vinteren Antibakteriel og derfor velegnet til folk med astma eller allergi Kvinder i overgangsalderen er begejstrede pga. silkens temperaturregulerende effekt Kontakt Silkedyne-import.dk for yderligere information

Silkedyne-import.dk

SJÆLLAND - JYLLAND

Ole ”Bogart” Michelsen

Døgntelefon 70 20 40 80

Silkedyne-import.dk · silkedyneimport@mail.dk Tlf.: 29 25 92 70

helse / maj 2013

43

helse: fokus

Skab den bedste start Det er fascinerende, at kroppen kan skabe et lille nyt menneske, mens man selv går på arbejde, vasker tøj og sover. Du kan hjælpe din krop og din baby ved at passe godt på dig selv.

Af: Lene Jæger Thomsen / Foto: Colourbox og Gigtforeningen

D

en søde ventetid er også en tid, hvor man opdager, hvor mange gode og velmenende råd, ens omgivelser har at byde på. Det kan være forvirrende og frustrerende at blive konfronteret med mange forskellige holdninger, som afhængigt af budbringerens alder og overbevisning kan være både forældede og modstridende. Heldigvis er der meget viden at hente – viden som er baseret på store undersøgelser og grundig dokumentation, så det be­ høver ikke at være så svært at passe godt på sig selv og sit ufødte barn.

– De der ammestue råd om snart det ene og snart det andet. Det er der ingen dokumentation for. Lakrids kan betyde noget, hvis man har forhøjet blodtryk, og så kan man sige alt med måde. Lige­ som for alle, der ikke er gravide, er det ikke sundt at spise ensidigt, og noget kan godt være farligt, hvis man spiser tre kilo af det. De kostråd, som gravide skal følge, er de samme, som dem man giver be­

+ Hvad er ligament smerter?

Ligamentsmerter er menstruationslignende smerter eller uspecifikke mavesmerter lige over lysken. Nogle får smerter midt i eller øverst oppe i maven. Årsagen til smerterne kan være stræk på de bånd, der hedder ligamenter, som holder livmoderen på plads, eller at muskler i bugvæggen strækkes i forbindelse med, at livmoderen vokser. Disse smerter er ufarlige og blandt de mest almindelige gener i graviditeten.

Kilde: Patienthåndbogen

44

helse / maj 2013

Pas på d ig selv dit barn og

helse: fokus folkningen generelt. Det eneste, jeg plejer at tilføje, er, at det ikke skal være seks stykker frugt, der skal også være grøntsa­ ger, fortæller jordemoder Mariette Bang.

undtagelserne Der er dog nogle undtagelser fra de generelle kostråd, som gravide skal være opmærksomme på. Undgå at spise mere end 100 gram rovfisk (som eksempelvis tun og sværdfisk) om ugen, fordi rovfisk kan indeholde meget kviksølv. Tun på dåse kan du godt spise, da det indeholder mindre kviksølv. Spis højst 125 gram østersølaks om måneden på grund af de høje indhold af dioxin. Lever og levertran kan indeholde store mængder A­vitamin, som kan skade barnet, derfor bør du undgå det. Leverpostej og pateer må dog gerne spises. Drik ikke upasteuriseret mælk og spis ikke oste fremstillet af upast­ euriseret mælk (rå mælk). Drik ikke mere end tre kopper kaffe om dagen og begræns mængden af andre drikkevarer, der in­ deholder koffein, som eksempelvis te og cola. Endelig anbefa­ ler Sundhedsstyrelsen, at gravide tager tilskud af folsyre, D­vi­ tamin og jern, og sørg for at få tilstrækkeligt med kalk, enten gennem kosten eller som tilskud. Når du tager dit tilskud af jern, skal du være opmærksom på, at det skal tages alene (alt­ så ikke sammen med de andre kosttilskud eller måltider). Hvis du sluger jerntabletterne sammen med et glas appelsinjuice, øger du optagelsen på grund af c­vitaminerne. Jern, der ind­ går i multivitaminer, tæller ikke, da jernet ikke optages opti­ malt i konkurrence med de andre stoffer.

Mariette Bang anbefaler, at gravide fokuserer på at spise små hyppige måltider, da det belaster blodsukkeret mindre.

Som gravid har man allerede har et belastet blodsukkersy­ stem på grund af hormonerne i kroppen.

Motion er vigtig Som gravid bliver man opfordret til at passe på sig selv og lyt­ te til sin krop, og det kan nemt give indtryk af, at motion kan være en for hård belastning for en i forvejen belastet krop, men det er en misforståelse. Motionen skal bare tilpasses.

– Det er rigtig godt at motionere, når man er gravid. Det hjælper på trætheden, det nedsætter risikoen for flere kom­ plikationer, og man kommer hurtigere oven på igen efter fødslen, fortæller Hanne Kristine Hegaard, der er jordemo­ der, Ph.d og forsker i betydningen af motion i forbindelse med graviditet.

+ AquaMama Er et træningsprogram til gravide, som kan udføres i den lokale svømmehal. Programmet er udviklet i samarbejde med Gigtforeningen og kan findes på deres hjemmeside: www.gigtforeningen.dk

– Der er mange, der har ligamentsmerter og lænde­ smerter. Det er ikke farligt, og det betyder ikke, at man skal stoppe med at motionere.

justere træningen til kroppen – Når man siger, at man skal lytte til sin krop, handler det om, at man måske skal gøre noget andet, end det man plejer. Det er ikke sikkert, at man kan fortsætte sin almin­ delige motion på det plan, man plejer, men det betyder ikke, at man skal stoppe. Det kan være, man skal cykle i stedet for at løbe, eller dyrke svømning i stedet for aero­ bic. Men man skal ikke stop­ pe med at motionere, siger Hanne Kristine Hegaard.

Hun har været med til at ud­ vikle AquaMama, som er et træningsprogram til gravide, der kan udføres i den lokale svømmehal.

– Hvis man er utryg eller uvant med at træne, kan det være en god idé at deltage på hold for gravide med in­ struktører, som har en sund­ hedsfaglig uddannelse, siger Hanne Kristine Hegaard.

Anbefalingen er, at man skal være ”moderat fysisk ak­ tiv” 30 minutter dagligt. Det betyder, at du skal være så ak­ tiv, at du bliver forpustet men stadig kan føre en samtale.

– Det handler ikke om, at man skal løbe en halvmara­ ton i syvende måned. Det er de færreste, der gør det. Det handler om, at man skal have det godt med sin træ­ ning under graviditeten – det skal være sjovt og dejligt at træne under graviditeten, fastslår Hanne Kristine He­ gaard.

9

sunde råd til gravide (og alle andre)

1

Spis frugt og grønt – 6 om dagen

2

Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen

3

Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag

4

Spar på sukker – især fra sodavand, slik og kager

5

Spar på fedtet – især fra mejeriprodukter og kød

6

Spis varieret og bevar normalvægten

7

Sluk tørsten i vand

8

Vær fysisk aktiv – mindst 30 minutter om dagen

9

Spis ikke for to Kilde: Sundhedsstyrelsen

helse / maj 2013

45

helse: xxxxxxhelse: fokus jaelp re får h e fl g o Flere

Gravid med lægens hjælp Alder, livsstil, sygdomme og genetik. Det kan alt sammen være med til, at gøre det sværere at blive gravid. Heldigvis er der hjælp at hente.

Af: Ulla Breth Knudsen, Professor, Afsnitsledende overlæge, ph.d., Fertilitetsklinikken, Aarhus Universitetshospital / Foto: Kristian Storgaard Kornerup Bang

I

1965 var gennemsnitsalderen for en kvindes før­ ste fødsel knap 23 år. I 2012 var gennemsnits­ alderen for første fødsel over 29 år. Vi føder i gennemsnit kun 1,7 barn per kvinde/par. Den sene alder for første graviditet er en del af forklaringen på, at flere får behov for hjælp til at blive gravide.

Det estimeres, at 4.867 børn (cirka 8,4 procent af en fødselsårgang) vil blive født efter fertilitetsbe­ handlinger i 2012 (Tal fra Dansk Fertilitetsselskab).

det bliver sværere med alderen

højest i tyverne – men falder herefter, og dem, der først begynder at tænke på børn i 30’erne, har allerede nedsat chance for at opnå gravi­ ditet, hvilket mange ikke er bevidste om. Det er en god ide at spørge sin mor, om hun er gået i overgangsalder og eventuelt hvor gammel hun var, da det skete. Det giver en god pejling af, om man kunne være i risiko for at gå tidligere i overgangsalder end andre, og derfor skal være hurtigere til at få børn end andre. Overgangsalderen kom­ mer i gennemsnit, når kvinder er omkring 50 år. Hvis moren gik i menopause før 40­45 års alderen, bør man tale med sin læge, allere­ de når man er i tyverne. Man kan eventuelt måle et hormon i blodet (AMH), som fortæller, hvor mange æg en kvinde cirka har tilbage i æggestokkene.

Mere end 85 procent bliver gravide uden hjælp i løbet af det første år, hvor Tal med lægen om sygdomme man forsøger sig. Men har Dem, der først begynder at man forsøgt at blive gravid taenke på børn i 30’erne, har Det kan være svært at blive gravid, hvis man har langt mellem sine menstruationer (mere end 35 igennem 1­2 år uden held, allerede nedsat chance for dage), har haft kraftig underlivsbetændelse, er blevet eller er der grund til at tro, at at opnå graviditet. opereret flere gange i underlivet eller har kroniske det kan være svært at blive sygdomme, eksempelvis sukkersyge, stofskiftesyg­ gravid, skal man tale med lægen tidligere. Er kvinden omkring 35 år eller æl­ dom eller epilepsi. Hvis man til daglig får medicin, er det godt at tale med lægen, før man forsøger at blive gravid. dre, kan alderen gøre det sværere at blive gravid, Hvis der er alvorlige arvelige sygdomme i den nærmeste familie – og man kan tale med sin læge allerede efter seks for eksempel flere tilfælde af kræft eller retardering – er det vigtigt at måneders forsøg på at opnå graviditet. For de fle­ blive undersøgt af en specialist. Det giver mulighed for at afklare, om ste kvinder er sandsynligheden for graviditet som der er en risiko for, at sygdommen kan nedarves. Måske er der mulig­ regel god, ind til man er omkring 35 år. Herefter hed for ”ægsortering”, hvor man udvælger de bedste af kvindens æg, så falder sandsynligheden, og efter 40­årsalderen er man kan være sikre på at få et rask barn. det meget svært at blive gravid. Frugtbarheden er

46

helse / maj 2013

helse: fokus

+ Fakta Inseminationsbehandling: Indføring af oprenset sæd i livmoderen.

Reagensglasbehandling (In Vitro Fertilisation = IVF = ægtransplantationsbehandling): Kvinden hormonbehandles hvorefter æggene tages ud, befrugtes i laboratoriet og efter nogle dage lægges et befrugtet æg tilbage i kvindens livmoder.

Æg fra kvinden og sæd fra manden undersøges for at finde frem til den behandling, som vil kunne hjælpe det barnølse par. Ofte skal der mere end et forsøg til, før kvinden bliver gravid.

Hvorfor er det sværere at blive gravid med stigende alder hos kvinden?

• Æggenes antal og kvalitet falder med alderen.

• Med alderen stiger sandsynligheden for spontan abort på grund af fejl i arveanlæggene (kromosom-anomalier)

hvem kan få hjælp af fertilitetsbehandling?

sandsynligheden for at blive gravid

Hvis man har brug for hjælp til at blive gravid, og kvinden er under 40 år, samt at parret ikke har fælles børn – heller ikke adoptionsbørn, kan lægen henvise til en praktiserende speciallæge, en offentlig fertilitets­ klinik eller en gynækologisk afdeling.

Sandsynligheden for graviditet i forbin­ delse med fertilitetsbehandling afhæn­ ger ud over alderen også af årsagen til, at det har været svært at blive gravid. I gennemsnit ved inseminationsbehand­ ling bliver cirka 15 procent gravide per behandling. Ved reagensglasbehand­ ling bliver cirka 35 procent gravide for hver påbegyndt behandling og cirka 25 procent føder et barn, men dette er igen afhængigt af alder og bagvedlig­ gende årsag. Heldigvis opnår langt de fleste at få de børn, de ønsker.

hvilke undersøgelser skal man igennem?

Hvis man har uregelmæssige menstruationer, skal man have taget blodprøver for at vurdere, om der kunne være noget i vejen med hor­ monerne. Ved henvisning til en fertilitetsklinik, skal både manden og kvinden have taget blodprøver for at udelukke smitte med leverbetæn­ delse (Hepatitis) og HIV. Manden skal aflevere en sædprøve, så man kan se, om der er nok sædceller, og om de bevæger sig tilfredsstillende. Hvis sædkvaliteten er nedsat, som den er ved cirka hver fjerde mand, vil han blive indkaldt til endnu en sædprøve og efterføl­ gende samtale. + Kvinden bliver ultralydsscan­ net for at vurdere, hvordan æg­ Vidste du gestokkene og livmoderen ser ud.

Hvis man bliver henvist til inse­ • Det første IVF-barn blev minationsbehandling, vil man født i England i 1978. Det desuden undersøge om begge første danske IVF-barn i æggeledere fungerer. Denne un­ 1983. dersøgelse er ikke nødvendig, • Der er alt i alt født ca. 3,5 hvis man skal have reagensglas­ millioner IVF-børn i verden. behandling.

hvad kan du selv gøre?

• start med at spise folsyre (400 mi­ krogram dagligt) allerede en måned før I planlægger at blive gravide. Det nedsætter sandsynligheden for, at barnet får rygmarvsbrok. Vær des­ uden opmærksom på at få mindst 10 mikrogram D­vitamin dagligt. Kalk, som også er vigtigt, kan for eksempel fås ved at drikke ½ liter mælk dagligt.

Når man først er gravid anbefales også jerntilskud.

helse / maj 2013

47

helse: fokus

Årsager og behandlinger: Uregelmæssige menstruationer: Dette kan ofte klares med medicin og insemination.

Dårlige æggeledere: Her tilbydes reagensglasbehandling (IVF)

Gode lin

ks:

dk www.sst. k tdoktor.d www.ne ilitets­ www.fert t.dk selskabe

• rygning reducerer jeres chance for graviditet – sandsynligheden for gra­ viditet halveres næsten. Så noget af det bedste man kan gøre både for at blive gravid, samt også for det kom­ mende barn, er at stoppe helt med at ryge.

• Vær tilbageholdene med/undgå at drikke alkohol, når du ønsker at blive gravid.

• Mere end 5 kopper kaffe (=10 kopper te), eller mere end 2 l cola om dagen nedsætter din chance for graviditet.

• spis sund alsidig kost med mange grøntsager, fibre og frugt på linje med de 8 kostråd Sundhedsstyrelsen anbe­ faler.

• hvis du er overvægtigt (BMI > 25), bør du tabe dig. Sandsynligheden for graviditet øges, ligesom graviditeten og fødslen vil forløbe langt bedre, hvis man er normalvægtig.

• hvis du vejer for lidt (BMI < 18) bør du tage lidt på.

48

helse / maj 2013

Ulla breth Knudsen hjælper barnløse par – i de fleste tilfælde lykkedes det heldigvis at få kvinderne gravide.

• det er sundt at røre sig hver dag, men overdreven motion nedsætter sandsynligheden for graviditet og øger din risiko for spontan abort.

Nedsat sædkvalitet: Hvis mandens sædkvalitet er nedsat, vil parret sandsynligvis blive henvist til inseminationsbehandling. Hvis sædkvaliteten er meget nedsat henvises direkte til reagensglasbehandling. Hvis der slet ikke er sædceller eksempelvis efter brug af anabole steroider (for eksempel testosteron), kan man anvende donor-sæd.

Enlig/kvinde-kvinde-parforhold: Hvis man er enlig eller lever i et kvinde-kvinde parforhold, kan man blive inseminationsbehandlet med sæd fra donor. Man kan selv vælge, om donor skal være anonym eller ej.

Få eller mindre gode æg: Parret kan måske komme i betragtning til ægdonation.

Drømmen om et par til dejligt barn får at søge hjaelp

Ingen forklaring på barnløsheden: Oftest vil parret få tilbudt tre inseminationsbehandlinger, og hvis ikke det lykkes at blive gravid under denne behandling, går man videre til reagensglasbehandlingen.

Bio-Gravid Til dig og din baby

ef te r

Alt i ét produkt • Vigtige vitaminer, mineraler og essentielle fedtsyrer for mor og barn, bl.a. 400 µg folsyre.

– und r ø F er –

• Supplerer en sund og balanceret kost – indeholder bl.a. magnesium, som spiller en rolle i celledelings-processen.

• Med zink, som bidrager til normal frugtbarhed og reproduktion.

• Med folsyre, der støtter vævsvæksten hos den gravide.

• Med D-vitamin, som er nødvendigt for en normal vækst og udvikling af børns knogler.

• Dokumenteret kvalitet og sikkerhed – produceret i Danmark.

Udviklet i samarbejde med jordemoder.dk®

DK_Gravid_Ad_Helse_0413_210x275

Bio-Gravid kan købes hos Matas og i helsekostforretninger.

Tilmeld dig gratis Pharma Nord’s Helsenyt på www.pharmanord.dk

helse / maj 2013

49

helse: fokus

TANKERNE TÆLLER:

Gør din fødsel til en god oplevelse Din egen frygt kan være det eneste, der står i vejen for, at din fødsel bliver en god oplevelse.

I stedet for at lade angsten styre din krop, kan du forberede dig og komme godt igennem.

Helse har været til moderne fødselsforberedelser.

Af: Lene Jæger Thomsen / Foto: Lene Jæger Thomsen

T

anker skaber følelser, som skaber en reaktion i kroppen, fortæller Tina Winther, der er jor­ demoder og underviser på Mamaprofylax, som er et privat tilbud om fødselsforberedelser.

– Man har en naturlig refleks til at holde vejret og spænde i musklerne, når man oplever smerte, men det er ikke hensigtsmæssigt i forbindelse med en fødsel, siger Tina Winther, som underviser kvinderne i at trække vejret og slappe af, hvilket lindrer smerterne.

– Kvinderne skal vide, at de selv kan gøre en forskel, og hvor meget det betyder, at de selv har en positiv forventning til oplevelsen. Hvis man hele tiden tænker på det, der skræmmer, kan det ende med at blive en selvopfyldende profeti. Kvin­ derne skal skabe positive tanker omkring deres fødsel, for det skaber en god følelse, som igen gi­ ver en god reaktion i kroppen, forklarer Tina Winther.

Hvis man hele tiden taenker på det, der skraemmer, kan det ende med at blive en selvopfyldende profeti.

– Hjernen tænker i billeder, så det handler om at se dig selv i den situation, du gerne vil være i. Hvis du har en forventning om, at det her kan du godt klare, fordi du har forberedt dig og trænet, så er du allerede godt på vej i mål, siger Tina Winther.

Gennem sit arbejde på Hvidovre Hospital ser hun hver dag kvinder, der har en god oplevelse, hvor de arbejder effektivt sammen med kroppen.

50

helse / maj 2013

Det handler om at flytte fokus fra ”Shit, det her kommer til at gøre ondt” til ”Yes, jeg kan føde mit barn, og min krop ved præcis hvordan”.

hvad er din største bekymring?

En af metoderne til at arbejde med angsten for at føde, handler om at gøre angsten konkret: • Skriv ned hvad du helt konkret er bange for

+ Hvordan går det så?

Mads og Lea venter deres første barn sammen, og de deltager sammen på Mamaprofylax. Mads har i forvejen et barn, så det er anden gang, han skal være far.

Mads: På mange måder bliver man ikke rigtig far, før barnet er født, men her hjælper det at være med på dette kursus, hvor vi får så meget at vide. Også om hvordan jeg kan hjælpe Lea nu, inden hun skal føde. Første gang jeg blev far, var det egentligt ret overvældende. Jeg vidste slet ikke, hvad jeg skulle gøre.

Lea: Jeg har været bange for at miste kontrollen. Man ved jo ikke, hvad man går ind til. Og bange for smerterne og at min krop ikke kan. Det har hjulpet rigtig meget at få så meget at vide og øve mig, så jeg ved, hvad jeg skal gøre. Jeg er ikke bange mere.

Mads og Lea har lovet at dele deres oplevelser fra fødslen med os, så hold øje med vores Facebook-side.

helse: fokus

+ Rebozo er det mexikanske navn for sjal eller svøp og har været brugt i Mexico i mange århundreder. Tina Winther viser her på en af deltagerne, hvordan man kan lindre smerter under graviditeten med et tørklæde.

• Undersøg hvad du kan gøre for at forebygge, at din største bekymring bliver til virkelighed • Lav en strategi for, hvordan du vil håndtere det, hvis det alligevel sker • Lav en positiv sætning (en affirmation), der be­ kræfter dig i at gøre det rigtige i forbindelse med fødslen. Sætningen må ikke indeholde ordet ”ikke”, for så skaber hjernen et billede af det, du ikke vil.

Sig den højt til dit spejlbillede hver dag. Husk: Sæt­ ningen skal være i nutid.

eksempel 1. Min største bekymring er, at jeg brister i mel­ lemkødet.

2. Jeg kan forebygge det ved at lave knibeøvelse og massere mellemkødet dagligt.

Profylakse Ordet profylakse betyder ”forebygge”, og hensigten er at forebygge smerte, nedsat iltning af blodet, frygt og opgivenhed. Mamaprofylax har undervisning i København og Hørsholm, men der findes forskellige private fødselsforberedelseskurser i hele landet, som kan tilbyde lignende redskaber. Blandt andet bygger Lamaze-metoden på de samme principper.

3. Sker det alligevel, vil jeg bede om at få udførlige anvisninger på, hvordan jeg bedst plejer såret, og hvordan jeg kommer på toilettet, mens det heler.

4. Min positive sætning: ”Jeg er blød og afslappet i min bækkenbund”.

Eksempler på andre sætninger, som du kan arbejde med: • ”Jeg er afslappet og stoler på min krops signaler”.

• ”Jeg lytter til min krop og arbejder aktivt med den”.

• ”Jeg er guidet, og min krop er i balance”.

Tip

Mange ko de positiv sæ r deres tn ind i deres inger telefon.

© Novasel eU aPs, 0113 - WWW.ReKlaMePIGeN.DK

til gravide og ammende DHA-rig fiskeolie til gravide og ammende.

Moderens indtag af docosahexaensyre (DHA) bidrager til normal udvikling af hjernen og øjnene hos fostret og hos spædbørn der ammes* g Matas o Fås hos forretninger st helseko

*Den gavnlige effekt opnås ved et dagligt indtag på 200 mg DHA foruden det anbefalede daglige indtag af omega-3 fedtsyrer for voksne, dvs. 250mg docosahexaensyre (DHA) og eicosapentaensyre (EPA).

Yderligere information på www.novasel.dk

helse / maj 2013

51

helse: nyt

kValMe?

Tip: es så brug e!

Kan og g sportsy n a r t d mo

Lider du af graviditetskvalme? Så prøv Sea­Band. Det lille armbånd placeres om håndleddet, hvor det trykker på et akupressurpunkt, som dokumenteret lindrer eller helt af­ hjælper kvalmen helt for de fleste. Ef­ fekten indtræder hurtigt, kroppen ud­ sættes ikke for kemi, og der er ingen bekymrende bivirkninger. Sea­Band giver alle kunder ubetinget returret med refusion af hele købet, hvis forventningerne ikke bliver opfyldt med Sea­Band.

0 genstande til gravide. Alkoholindtag – selv i små mængder – virker skadelig under hele graviditeten.

Kilde: sst.dk

Sea-Band fås på Apoteket, hos Matas, i helsebutikker eller www.sea-band.dk

helsenyt Body-sds til gravid Det er vigtigt at træne og holde sig i form under sin graviditet, så kroppen er stærk. Body Self Develop­ ments System (Body­sds) er et unikt dansk behandlings­ og træningssystem, der blandt andet kan bruges til at behandle og fore­ bygge gener i forbindelse med graviditeten. Gravid­serien består af tre dvd’er med træningsprogrammer og massagefilm, som henvender sig til henholdsvis første og andet trimester, tredje trimester og endelig en dvd med massagefilm og ammetekniker til de nybagte forældre. Alle behand­ lingsteknikker og træningssessions er afprøvet med gode resultater.

Kan købes på www.body-sds.dk.

Kom godt i gang Der er rigtig meget, der skal købes ind, når et lille nyt menneske kommer til verden. Babynature har samlet en ”startpakke”, med blandt andet sengetøj, badehåndklæde, stofbleer og et lækkert babytæppe. Alt i pakken er lavet af øko­ logisk bomuld og fri for skadelig kemi.

Se mere på www.babynature.dk

52

helse / maj 2013

ubehag lige dér?

Ubalance i det intime område ses hyppigt hos gravide. Når ens hormonbalance æn­ drer sig, som det sker under en graviditet, kan det resultere i ubalance i den vaginale bakterieflora. Oftest er der tale om en ukompliceret ubalance, men andre gange kan der være tale om for eksempel en bakteriel infektion, som kræver særskilt behandling. Spørg derfor din læge til råds, inden du behandler dig selv. Er der tal om en ukompliceret ubalance, kan GynoLact genoprette og styrke den naturlige flora af mælkesyrebakterier i skeden. 1 vaginaltab­ let indføres i skeden om aftenen i 7 dage.

Vejledende udsalgspris for 8 stk. er 79,­ kr.

GynoLact kan købes på apoteket.

Få en god ammeoplevelse Calma™ Innovativ løsning til brystmælk

Harmony™ lille – behagelig – smart

BPAÊ BPA

BPAÊ BPA

free

free

Bisphenol-AÊÊÊ Bisphenol-A

Bisphenol-AÊÊÊ Bisphenol-A

Swing™ Behagelig – stille – effektiv BPAÊ BPA Bisphenol-AÊÊÊ Bisphenol-A

free

Swing maxi™ Yderst effektiv – behagelig - tidsbesparende BPAÊ BPA Bisphenol-AÊÊÊ Bisphenol-A

EFFICIENCY

Freestyle™ Alt-i-én – innovativ – tidsbesparende

free

BPAÊ BPA Bisphenol-AÊÊÊ Bisphenol-A

Brystpumper med 2-Phase teknologien giver dig mere mælk på kortere tid.

Med Calma, den innovative løsning til brystmælk, har det aldrig været lettere at skifte fra bryst til flaske og tilbage til brystet igen. www.medela.dk

EFFICIENCY

free

www.medela.dk Pumpning og madning.

Gør det let med medelaMe. Gratis app til iPhones

helse / maj 2013

53

helse: sundhed.dk

Sandras journal Sandra lever med en kronisk sygdom, der gør, at kontakten med sundhedsvæsnet er en fast del af hendes tilværelse. Hun er glad for, at hun har adgang til sin journal på nettet. Det giver overblik i et ellers kompliceret behandlingsforløb.

Af: Ursula Holton / Foto: Lars Bech

S

iden foråret 2010 har alle danskere haft adgang til deres sygehus­journal via den fælles offentlige sundhedsportal sundhed.dk, og hvis du allerede er bekendt med e­journalen, er du langt fra den eneste. I 2012 har 310.000 forskellige danskere nemlig benyttet sig af tjenesten.

Sandra Hansen på 32 år har ofte brugt e­journalen til at følge med i sin sygehusjournal. I efteråret 2009 blev Sandra syg, og efter et 9 måneder langt udredningsforløb fik hun diagnosen svær dissemineret sarkoidose. Sarkoidose er en binde­ vævssygdom, der i Sandras tilfælde har ramt lever, knogler og lunger.

Langt de fleste sarkoidose­patienter bliver helt eller delvist raske igen, men hos 5­10 procent er sygdom­ men kronisk. Sandra tilhører den lil­ le procentdel, som må leve med sygdommen, og den har sat tydeli­ ge spor i hendes tilværelse: – Jeg er blevet tilkendt førtidspension, fordi min sygdom sætter mange begrænsninger for mig. Jeg kan for eksempel ikke gå mere end 100 meter ad gangen, og

54

helse / maj 2013

jeg har et søvnbehov på 15­18 timer i døgnet, fortæller Sandra.

Sandra virker i dag afklaret med sin situation, men fortæller, at hun stadig har svært ved at affinde sig med sygdommen.

– Jeg har tidligere levet et aktivt og socialt liv, og jeg har den dag i dag svært ved forstå, at jeg ikke kan alt det, jeg kunne før jeg blev syg.

Min hjerne og min krop mangler simpelthen en fælles forståelse. Min hjerne fortæller mig, at jeg kan alt det, jeg plejede at kunne, men min krop siger fra, og det er virke­ lig frustrerende, forklarer hun.

”jeg har brug for at sætte mig ind i tingene” Sandra bliver i dag fulgt intensivt via

helse: sundhed.dk

+ lungemedicinsk afdeling i Odense, og hun går For Sandra har det netop været vig­ ofte til forskellige undersøgelser. Fordi Sandras be­ tigt at skabe sammenhæng i behand­ Fakta handlingsforløb både er omfattende og tidskræ­ lingsforløbet. Siden hun fik diagnosen vende, er det vigtigt for hende, at hun føler sig for tre år siden, har hun været i kontakt Informationer i e-journainddraget og aktiv i sin behandling. Det at kunne med flere behandlere, som hver i sær len vises 14 dage efter, følge med i sin journal giver med Sandras egne har haft ansvar for brudstykker af hen­ de er blevet registreret af ord en følelse af at være en “samarbejdspartner” i des behandling. sygehus eller læge. stedet for blot at være “patient”.

– E­journalen har været en stor – Jeg vil ikke bare læne mig tilbage og lade hjælp for mig, fordi jeg kan skabe Efter den seneste opdaandre om at tage vare på mig og min sygdom. sammenhæng i et forløb, hvor jeg tering kan man i e-jourJeg har brug for at sætte mig ind i tingene og hurtigt kunne føle mig magtesløs og nalen finde data fra egen forholde mig til, hvad der sker omkring mig, miste overblikket, fortæller hun. læge . fortæller hun og uddyber: Godt med data fra egen læge – For mig er e­journalen et redskab, som Langt de fleste praktiseNu udvides e­journalen, så du frem­ støtter mig i at tage vare på mig selv. Jeg kan for rende læger leverer data over også har adgang til eksempel gå ind og se, fra 1. januar 2013. udvalgte data fra egen hvad jeg vejede for et læge. Det er endnu ikke år siden og dermed MedCom er ansvarlig for Jeg vil ikke bare læne muligt at se lægens stoppe et utilsigtet den samlede e-journal. mig tilbage og lade journalnotater, men du vægttab i opløbet. Det andre om at tage vare får adgang til flere per­ er noget, jeg skal være på mig og min sygdom. sonlige data i form af opmærksom på, fordi ydelser, diagnoser, prø­ jeg ofte døjer med in­ vesvar og medicinordi­ fektioner og lungebe­ nationer, som din læge har registreret i tændelser. sit system.

Sandra er langt fra den eneste patient, som har Morten Freil ser den nye løsning behov for at føle sig involveret. Hos Danske Regi­ som en positiv udvikling: oner oplever man i stigende grad, at patienterne – Indsatsen betyder, at borgerne får ønsker at være aktive medspillere i kontakten med adgang til et bredere og sundhedsvæsenet. mere fyldestgørende over­ – I dag vil patienterne ikke stå på sidelinjen. De Det at kunne følge med i sin blik, og det ser vi hos Dan­ fleste vil være aktive og opdaterede, når det gæl­ journal giver en følelse af at ske Patienter som et kæm­ der sygdom og behandling. Det er blandt andet vaere en “samarbejdspartner” pe fremskridt, fortæller dette behov, e­journalen skal imødekomme, og i stedet for blot at vaere han. jeg bliver derfor glad, når jeg hører, at en patient “patient”.

Både Sandra og Morten som Sandra har gavn af e­journalen, fortæller for­ Freil håber dog, at man mand for Danske Regioner Bent Hansen. fremover vil få adgang til lægens egne Mulighed for at skabe overblik notater i e­journalen.

Tryghed er en af de ting, som Danske Patienter – Selvom det er et stort skridt i den sætter i forbindelse med e­journalen. rigtige retning, ser vi gerne, at alle – Det er afgørende, at patienterne har mulig­ oplysninger i fremtiden bliver hed for på egen hånd at tjekke op på detaljer, tilgængelig for patienterne. Men vi er som vedrører deres sygdomshistorie. Det betyder også godt klar over, at det ikke er en nemlig, at man som patient får mulighed for at udvikling, som finder sted fra den ene skabe overblik og sammenhæng i sin behandling. dag til den anden, lyder det fra Morten Det er helt essentielt for at give patienten et godt Freil. og trygt forløb, forklarer direktør hos Danske Pa­ tienter Morten Freil. helse / maj 2013

55

helse: konsultation Henrik Prinds n sse Rasmu

Henrik Prinds Rasmussen er praktiserende læge i Lægehus Nord i Kolding.

Ud over at være speciallæge i almen medicin interesserer Henrik sig for led-, muskel- og skeletsygdomme, akupunktur og kognitiv terapi. Henrik arbejder desuden med udvikling af kvalitetssikring i almen praksis.

Hvad er det, der er for sent?

Å

h nej! – det er lige det, jeg har frygtet. Det var det spontane svar fra min patient, da jeg for­ talte ham, at han havde fået type 2 suk­ kersyge.

Jeg sidder en mandag morgen i læ­ gehuset med en mand, der har været til årskontrol for forhøjet blodtryk for 14 dage siden. I den forbindelse blev det konstateret, at hans langtidsblodsukker var forhøjet, og han har derfor været til en ekstra blodprøve forud for dagens konsultation for at finde ud af, om han har fået type 2 sukkersyge. Det har han, og det var desværre ikke nogen overra­ skelse. Hans langtidsblodsukker har de seneste år været svagt stigende ligesom hans vægt og hans alkoholforbrug. Vi har flere gange tidligere talt om det nødvendige i at gennemføre livsstilsæn­ dringer for at undgå udvikling af type 2 sukkersyge, men udviklingen er desvær­ re gået i den forkerte retning.

Et kort øjeblik fristes jeg til at sige ”hvad sagde jeg?” eller ”hvad havde du selv regnet med?”. Jeg vurderer lidt på min egen irritation og ender hurtigt med erkendelsen af, at vi begge er fru­ strerede over ikke at være nået i mål med de nødvendige tiltag, der kunne have betydet, at han ikke havde udvik­ let sukkersyge. ”Nu er det for sent” siger han efter en pause og kigger på mig med et blik, der signalerer, at han bebrejder sig selv ikke at have gjort noget tidligere for at und­

56

helse / maj 2013

gå at være endt, hvor han er. Jeg spørger ham ”Hvad er det, der er for sent?”. Han svarer, at nu har han jo fået sukkersyge, og så kan det være lige meget. Jeg bider mig fast og spørger ham, hvad der kan være lige meget, og han siger, at det er lige meget at ændre livsstil, for nu er det jo sket – nu har han fået sukkersyge. Her må jeg smile, for intet kunne være mere for­ kert. Jeg fortæller ham, at der netop i forbindelse med type 2 sukkersyge er rigtig meget, man kan gøre for at vende en ne­ gativ udvikling, og at det på ingen måde er for sent. De fleste med type 2 sukkersyge lever et helt almindeligt liv.

Jeg fortæller ham, at blodsukkeret bliver påvirket af fedt­ vævet i kroppen, og at mindre fedt i form af et vægttab på bare 3­5 kilo vil betyde at sukkerindholdet i blodet falder. Det betyder at belast­ ningen af de celler ”Et kort øjeblik fristes jeg til at i bugspytkirtlen, sige ”hvad sagde jeg?” eller ”hvad der danner insulin, havde du selv regnet med?” falder og at udvik­ ling af sukkersygen og de mange mulige følgesygdomme bremses.

Sukkersygen er lige nu ikke hans største problem. Det er de mere grundlæggende ting i hans liv, der har været med­ virkende årsager til, at han har fået sukkersyge. Nu er det sket, men det er ikke for sent at gøre noget ved det. Vi taler om, at mange mennesker oplever at livsforandrende begi­ venheder som for eksempel at få sukkersyge, kan være det, der skal til for at finde motivationen til at ændre livsstil.

Han smiler og siger, at han er blevet stædig. Han vil bevi­ se over for sig selv, at han kan vende udviklingen. Jeg for­ nemmer, at han mener det og forstår, at det er vigtigt for ham. Jeg fortæller ham, at vi i lægehuset gerne vil hjælpe ham med at vende udviklingen, både når det handler om sukkersygen, og de ting, der har gjort det svært for ham at ændre sin livsstil. Jeg fortæller ham også, at vi fortsat vil være der for ham, hvis det ikke lykkes i første forsøg.

Af og til går det gAlt!

Så er det rart at have CEKURAs personlige alarmservice, som giver dig adgang til hurtig hjælp 24 timer i døgnet. Med et tryk på TRYGboksen er du straks i kontakt med vores søde og dygtige personale. Sammen vurderer vi, om du har behov for en ambulance, vagtlæge eller kontakt til dine nærmeste. Personalet har også tid til en god snak og en beroligende samtale.

Erik Abildstrøm er 79 år og bor på 15. år alene i sit hus.

Erik begyndte sidste efterår at føle sit utryg efter ubudne gæster og indbrud hos de nærmeste naboer. I december fik Erik et ildebefindende med forbigående lammelse af højre arm. De to alvorlige advarsler fik Erik og hans familie til at tilmelde Erik til CEKURAs personlige nødkald.

Erik Abildstrøm siger:

”Jeg er glad for at have CEKURAs personlige alarmservice. Det er meget beroligende, både for mig selv og for min familie. For man ved jo aldrig, hvornår der sker noget.

Selvom man selv synes, man er en stor og stærk mand, så kan der hurtigt ske noget.

Så er det rart blot at skulle trykke på en knap for at få hurtig hjælp. Uanset om man har fået ildebefindende eller der er ubudne gæster på vej.”

CEKURAs service giver dig:

· Hurtig hjælp ved fald eller ildebefindende · Sikkerhed for assistance 24 timer i døgnet · Tryghed når du skal åbne for fremmede

Bestil nu på telefon 32 31 60 50

eller på www.cekura.dk

Fakta om TRYGboksen:

· Kræver ikke kommunal visitation · Tal med pårørende og Tryghedscenter samtidig · Virker også på badeværelset og i haven

helse: sind og psykologi

Forår og forelskelse Oplev glæden i livet, uanset om du er single eller i parforhold.

Af: Connie Kragelund, terapeut og forfatter / Foto: Colourbox

F

uglene synger, solen skinner og alting spirer og springer ud her i maj – der er forår i luften! Al­ ting virker lysere, det pipler af liv og humøret får et par ekstra takker opad.

De fleste kan opleve den glædes­tilstand, som forelskelse er. Uanset om du er single eller i et veletableret parfor­ hold, hvor den første hede forel­ skelsesrus er dampet af. Du kan nemlig både blive forelsket i li­ vet og genoplive gnisten i et forhold. Det kalder forskerne meget poetisk svanepar.

forelskelsens kemi Dit hjerte banker, det suger i maven og det pibler i hele kroppen, du er forelsket! Med fare for at afbryde den ro­ mantiske stemning så lad os et øjeblik se på, hvad der sker neurofysiologisk, når vi er forelskede. ”Forelskelse har mange træk tilfælles med stofmisbrug” Helen E. Fisher, antropolog ved Rutger University Den hede forelskelse er især kendetegnet ved en høj produk­ tion af dopamin i hjernen. Dopamin giver blandt andet en intens oplevelse af lyk­

58

helse / maj 2013

helse: sind og psykologi

Forelsket i din partner for livstid Det er muligt at holde fast i gnisten fra parforholdets tidlige forelskelsesfase. Det er konklusionen fra en undersøgelse fra Stony Brook University i New York. Her havde man scannet hjernerne hos par, der har holdt sammen i mange år, og sammenlignet dem med hjernescanninger fra andre undersøgelser af nyforelskede par.

En tiendedel af dem, der var i langvarige forhold, havde formået at holde live i den forelskelse, de oplevede, da de var nyforelskede. Det var ikke bare noget, de sagde. Det kunne bekræftes af aktiviteten i deres hjerner, når de blev vist et billede af deres partner. Det er disse par, man poetisk kalder for svanepar. Men hvad er hemmeligheden bag denne langvarige forelskelse, som fordamper i øvrige 90 procent af forholdene?

Forskernes bud på de vigtigste ingredienser i svane-forholdet er et intensivt makkerskab og et livligt sexliv. Adspurgt om hemmeligheden svarede et par, at de sørgede for, deres liv sammen hele tiden forandrede sig.

Varmepuder mod spændinger og ømhed i kroppen -opvarmning i mikro- eller bageovn Indeholder rapsfrø som er meget olieholdige og er termisk behandlet for at opnå et hygiejnisk naturprodukt som kan opvarmes igen og igen.

Fås i tre varianter • En krave specielt udformet til nakken • En aflang pude 17 x 50 cm - som kan bruges over hele kroppen .

• En pude som måler 17 x 30 cm som er let at medbringe på arbejde eller ferie.

Puderne er bløde og lette at arbejde med og betræk kan vaskes ved 40 grader.

Køb puderne på apoteket eller hos Matas.

Kunsten er ikke kun at finde lykken – men at bevare den!

www.sipacare.dk • tlf. 70 27 00 32 ke. Det er hjernens belønnings­ og motivationshormon.

Det frigives også, når vi lærer nyt eller når vores mål. Det er det samme stof, som er på spil, hvis man tager kokain, spiser slik og kage, drikker alkohol, spiller eller lignende.

Dopamin fører til en glædesrus.

3 tips til at blive forelsket i livet: Skriv 5 ting, du er taknemmelig for, hver aften inden du går i seng. Giv dig tid til at mærke taknemmeligheden. Du vil sove bedre og vågne gladere og med mere lyst til livet.

Sæt dig mål, der er tilpas realistiske til, at du kan nå dem – og tilpas udfordringerne, så du får brugt dig. Sæt dig både langsigtede mål og mål for hver dag. De daglige mål skal føre dig hen mod de langsigtede.

Gør noget nyt eller gør dine daglige rutiner på en ny måde, et andet sted eller i en anden rækkefølge.

forelsket i livet Du kan derfor godt opleve en lykkefølelse, som minder om forelskelse, uden der er en (potentiel) partner involveret. En genvej til denne lykke er taknemmelighed. Ikke en overfla­ disk påtaget positiv maske – men en ægte, dybtfølt og en­ kel glæde over livet.

Hvis du har svært ved at finde noget i dit liv at være tak­ nemmelig over, kan du have sat barren for højt. Så start med at lægge mærke til det, der bare er en smule opløften­ de for dig. De små ting.

En af de ting, der kan gøre det svært at opleve taknem­ melighed og forelskelse i livet, er, hvis du holder væsentlige sider af dig selv nede og skubber følelser og behov væk.

Nogle er så gode til det, at de ikke engang er klar over, at de gør det – måske fordi de har gjort det i mange år. Typisk viser det sig som egenskaber, vi ikke kan udstå eller fasci­ neres af hos andre. Begynd at invitere disse dele af dig til at være med. Begynd med blot at opdage dem. Derefter kan du give dem lov til at være der. Senere kan du udtrykke dem.

Jeg har mødt mennesker, som med god grund kunne være blevet bitre og alt andet end taknemmelige. Menne­ sker med livstruende sygdomme, hjerneskadede efter ulyk­ ke, med kraftige smerter efter fejloperationer eller ulyk­

helse / maj 2013

59

helse: sind og psykologi

7

tips til

ker og en, der var gået konkurs, fordi han var blevet snydt af sin makker.

Alligevel fandt de taknemmelighed: Over at være i live, kunne trække vejret, have en varm bolig med rindende vand (mangelva­ rer mange steder i verden), se en blomst springe ud, høre solsorten synge, ae katten, sidde på stranden og kigge ud over havet og indånde den friske luft, snakke med en ven eller få en god besked fra sin søster. Li­ sten er lang. Det er ofte de små ting, og ty­ pisk det man oplever med sine sanser – der giver den behagelige tilstand.

+

Denne artikel er lavet i samarbejde med Levlykkeligt. Levlykkeligt er Danmarks største og mest besøgte portal for livskvalitet, fysisk velvære og personlig udvikling.

Levlykkeligt’s vision er at fremme hele feltet for livskvalitet og personlig udvikling; at inspirere til bedre relationer mellem mennesker og derved en bedre verden.

e på Læs mer ie­ nn www.co .dk d kragelun

helse / maj 2013

Lyt til hinanden. Lev jer ind i, hvordan det er at være den anden. I skal begge udtrykke jeres indre liv: tanker, behov og følelser – uden at brokke jer eller kræve, at den anden skal opfylde alle ønsker. Manglende kommunikation er den næstmest hyppige skilsmisseårsag – utroskab er den hyppigste, men mange utroskaber skyldes dårlig kommunikation. Der er flere forskellige niveauer af par-snak – sørg for at være nærværende uanset hvilken: Praktiske ting Hyggesnak om dagens hændelser og oplevelser Dybere samtale hvor følelser, behov og problemer vendes Stress aflastning – her går det ofte galt. Kvinder stresser typisk af ved at læsse af. De kan fortælle i detaljer om dagen og problemerne. Mænd oplever ofte, at de bliver drænet for energi ved at lytte til dette. Han vil helst give gode råd og løse situationen – hun vil bare lyttes til. Tip: I kan aftale, at kvinden har 10 minutter (sæt eventuelt en alarm), og manden skal blot lytte, spørge ind og komme med anerkendende bemærkninger (”Det lyder da bøvlet for dig”, ”det forstår jeg godt, du er sur over” osv.) og eventuelt lægge en arm om hende.

Accepter og respekter jeres forskelligheder – ja, lær gerne at elske dem! Det er dem, som dybest set giver gnisten, og de bliver alligevel sjældent mindre med tiden.

Reparer – og kom videre hvis den ene har trådt den anden over tåen! Sig undskyld eller tag imod undskyldningen. Husk, at den anden ikke altid kan regne ud, at du blev såret – så fortæl det. Find ud af, hvordan det kan gøres godt igen, og hvordan det ikke sker igen. Og giv så slip.

Lær dine egne og din elskedes foretrukne måder at få kærlighed på! Antropologen Gary Chapman har opdelt måderne at give og få kærlighed på i fem kategorier: fysisk berøring, anerkendende ord, tid til hinanden, gaver og tjenester.

Levlykkeligt.dk

60

vedvarende gnist i forholdet

Bryd dagligdagens trummerum. Udforsk verden og hinanden, vær nysgerrige og få nogle nye oplevelser sammen. Det giver et fællesskab og frigør dopaminen. Husk at tilgodese begges interesser.

Kys og kram din elskede HVER dag. Det frigør dopamin. Ikke bare hurtige tantekys – nej inderlige kys og kram, der varer lidt længere tid, hvor I begge er nærværende og ikke tænker på alt muligt andet.

Sørg for at have et godt og levende sexliv. Det kan være en udfordring i en travl hverdag måske med små børn og/eller krævende jobs. Aftal dates I sætter i kalenderen. I skal i sagens natur overholde disse aftaler – uanset hvor trætte I er, eller hvad der ellers kan være i vejen af hovedpine med videre. Hvis den ene er meget træt, kan I have ”passiv sex”, hvor den anden ”gør hele arbejdet”. Det er vigtigt, at I samtidig respekterer egne og den andens grænser.

Vidste du i øvrigt, at hovedpine og visse migræner (afhængigt af årsag) kan lindres eller helt forsvinde ved elskov?

Få dit eget Helse i postkassen

– hver gang!

se xxxxxx Helhelse: – et helt år

kr.

289,Inkl. porto og ekspeditionsgebyr

Modtag inspiration og viden til en sund livsstil i din egen postkasse.

Få et års abonnement (10 udgaver) for kun kr. 289,­. Så er du sikret dit helt eget eksemplar af Danmarks mest læste sundhedsmagasin.

Prisen er inkl. porto og ekspedition.

Du kan bestille på:

www.helse.dk, helse@mailmak.com eller på telefon 9644 4542 Betingelser: Efter levering af det bestilte antal numre løber abonnementet videre til kr. 289,­ pr. år inkl. porto og ekspedientsgebyr.

Abonnementet kan opsiges til udløb når som helst.

Ja tak

jeg vil gerne tegne et års abonnement på Helse (10 udgaver)

Navn: Forlaget Mediegruppen + + + 17746 + + + 7993 Sydjylland – Fyn USF B

Adresse:

By: Telefon:

helse Viden oM sundhed

Porschevej 12, 7100 Vejle

Helse 02 - 2013

Postnummer:

helse: xxxxxx konkurrence

Vind

Dejlige dage Det er, hvad Skallerup Klit Feriecenter lover. Og de vil gerne benytte lejligheden til at gøre alle opmærksomme på de dej­ lige dage, udover højsæsonerne. Skallerup Klit Feriecenter er også til “skæve ferier” eller et par dages afspadsering. Og du kan her deltage i konkurrencen om et midtuge ophold uden for højsæsonen.

Gavekortet er gældende( “blå perioder” fra mandag til fredag) for 4 personer i et spahus D4 med både spa, sauna og bræn­ deovn – og beliggende direkte ud til Vesterhavet.I opholdet er linned, el, varme, miljøafgift samt fri adgang til vandland, indendørs legeland, dyregård, motionscenter med videre inkluderet. Læs mere på: www.skallerup.dk

Vaerdi

ca.

Sådan deltager du:

4.000,-

Det eneste, du skal gøre for at deltage, er at sende os de rigtige svar senest 2. juni 2013: Klik dig ind på www.helse.dk/konkurrence og udfyld formularen Klip kuponen nedenfor ud, udfyld den og send til os i en lukket kuvert mærket “Konkurrence/Helse” Skriv svaret på et postkort eller bag på en lukket kuvert og send det til os: Helse, Porschevej 12, 7100 Vejle, mærk kuverten Konkurrence/Helse.

Spørgsmål: Spørgsmål: VED KENDT DANSK BADEBY LIGGER KANHVILKEN ALLE BRUGE EN DYNAMOSTOL: SKALLERUP KLIT?

JA ❍ NEJ ❍ EBELTOFT

LØNSTRUP

MARIELYST

HVOR MANGE TEMPEREREDE BADE ER DER I ROMULUS SPA & WELLNESS? 1

3

5

HVAD VAR DER I SKALLERUP KLIT INDEN INDVIELSEN SOM FERIECENTER I 1949?

FLYGTNINGELEJR

ZOO

Navn: Adresse: Postnr. og by: Telefon: Evt. e-mail: Skriv svaret og send det på et postkort eller bag på en lukket kuvert – eller deltag i konkurrencen på helse.dk senest den 2. juni 2013.

Helse, Porschevej 12, 7100 Vejle Mærk kuverten ”Konkurrence/Helse”

62

helse / maj 2013

RUMFORSKNINGSCENTER

helse / maj 2013

63

helse: klumme Lene n Hansso

Synspunkt!

Lene Hansson er kostvejleder og forfatter til flere bestsellerbøger om sund og slankende livsstil. Hun er også en efterspurgt foredragsholder og har medvirket i flere kostprogrammer i tv, bl.a. Min fede familie på tv3.

Problemer med at blive gravid?

– kig i din kost!

P

COS er en tilstand, der kan med­ virke til, at du ikke kan blive gravid.

Den rammer flere og flere, og skyldes formentligt et sammenspil mel­ lem arvelige faktorer, kost og miljø. Un­ dersøgelser tyder på, at to ud af tre kvin­ der med PCOS er overvægtige, og de fleste har for meget mavefedt. Overvægt er en særlig uheldig faktor, da den for­ værrer alle generne af PCOS. Overvægt, især æblefacon, og forhø­ jede insulin­niveauer giver ustabilt blod­ sukker og dermed øget sult. Vores krop har ubevidst lært, hvilke fødevarer der hæver blodsukkeret hurtigt, og vi vil derfor ofte vælge kiks, brød, slik, soda­ vand og kage med en masse sukker i for at kunne tilfredsstille denne søde tand.

Hver gang vi giver efter for trangen, fyl­ des der mere sukker i vores sukkerdepo­ ter, og insulinresistensen bliver forvær­ ret. Vores bugspytkirtel, der producerer insulin, vil komme på hårdt overarbejde, og vores blodsukker vil derigennem bli­ ve endnu mere ustabilt. Det er en ond cirkel, hvor det ustabile blodsukker medfører øget trang til sukker, som vil føre til overvægt og nedsat fertilitet..

Også normalvægtige kvinder med PCOS har ofte en tendens til at ophobe fedt omkring maven. Mange har øget kropsbehåring, for eksempel i form af skæg. Andre har acne (uren hud) og tendens til tyndt hår eller hårtab i ho­ vedbunden forårsaget af et forhøjet ni­

64

helse / maj 2013

veau af det mandlige kønshormon testosteron. Det øgede fedt omkring tarmene frigiver hormoner og fedtstoffer. Hor­ monerne, der frigi­ ves, afgiver forhøjede ”Det er en ond cirkel, hvor det niveauer af det ustabile blodsukker medfører mandlige kønshor­ øget trang til sukker, som vil føre mon, testosteron. til overvaegt og nedsat fertilitet...”

Der er også forhøjel­ se af det ”lede” kole­ sterol LDH. Samtidig finder man ofte insulinresistens. Fedtet omkring tarmen øger blandt andet risikoen for udvikling af diabetes, højt blodtryk og åreforkalkning.

Gode kostråd hvis du har PCos: Disse fødevarer bør du undgå: • Hvide kornprodukter, så som: Hvidt flute, hvidt franskbrød, hvidt toastbrød, hvid pasta, hvidt knækbrød, hvide pitabrød, boller af hvede, burgerboller, risnudler, hvide ris, grødris, hvide riskiks, majschips, pandekager, kager, småkager, wienerbrød, croissant, muffins, kiks, bagel, popcorn, taco og guldkorn • Kartoffelchips, majs på dåse, frugt på dåse • Hvidt sukker, chokolade, slik, brunt sukker, honning, mar­ melade, is og flødeis, vafler, ketchup • Saft sødet med sukker, alkohol, energidrik, sodavand • Bagte rodfrugter, kartofler og rødbeder Jo mindre forarbejdede dine kulhydrater er, jo mindre effekt har de på dit blodsukker. Som eksempel er der grove grønt­ sager, som er fulde af fibre og langsomt omsættelige kulhy­ drater (lav GI), når de er rå. Men jo længere tid de bliver kogt eller bagt, jo større mængde af disse, de gode kulhydrater, bliver til let omsættelige kulhydrater. For lang tids opvarm­ ning bevirker, at den stivelse, der er i disse grøntsager plud­ selig bliver lettilgængelig. Derfor skal man helst koge grønt­ sager således, at der stadig er “bid” i dem.

Super

grønne juicer & smoothies Drik dit ukrudt

d

Nyhe

Find saft, kraft og inspiration – sundheds-evergreens, specielle titler og tilbud. God og sikker levering.

En bog af Mads Bo

Bestil på

Super Grønne Juicer & Smoothies – Drik dit ukrudt

naturlishoppen.dk

Mads Bo har været i haven, i skoven og i køkkenet og kreeret et nyt menukort, der skal smugle mere sundhed i os alle – børn som voksne, med velsmagende og friske juicer og smoothies.

Danmarks ubetingede juicekonge har denne gang suppleret frugt og grøntsager med spirer og ukrudt, der indeholder ufatteligt mange sunde næringsstoffer. Få 30 lækre opskrifter og en masse gode råd.

Pris 148,-

eller ring på tlf. 7584 1200 alle hverdage mellem kl. 9.00-12.00

BESTILLINGSNR: 1351 N

Kager uden mel

d

Nyhe

Det er ikke et fattigt fravalg, men et spændende og lækkert tilvalg at lave kager uden hvedemel. Lise Lotz har blogget om kager i flere år, men dette er hendes første bogudgivelse. Kagerne er født uden hvedemel – de er altså ikke lavet som erstatninger for en populær hvedemelskage.

Med den stigende interesse for mad uden mel, er dette et lækkert lille supplement til køkkenet.

En selvhjælpsbog for kræftpatienter og deres pårørende.

Det er et digert, men også utroligt gennemarbejdet værk, zoneterapeut og phytoterapeut Inge Kellermann har begået.

Danmark har Europas højeste forekomst af kræft, og rigtig mange patienter ønsker at gøre noget selv eller supplere behandlingen med alternative metoder. I bogen finder du masser af gode råd og viden om alle disse muligheder.

Carsten Vagn-Hansen har skrevet forord.

BESTILLINGSNR: 1352 H

Pris 99,-

Når diagnosen er kræft

Pris 349,-

BESTILLINGSNR: 1353 H

Baby 100% naturlig uden tilsætning

Hvad fejler du i grunden?

Du får i denne bog uvurderlige tips til, hvordan du forkæler dit barn med økologiske valg fra første skrig til de første skridt. Bogens forfatter, Rebecca Persson, har selv to skønne økounger, som trods alle odds er sluppet for eksem, astma, allergi og øreproblemer.

Carsten Vagn-Hansen har skrevet bogen, der må kandidere til at blive hele familiens store lægebog. Læseren kan lære sig selv at identificere de grundlæggende årsager til, at vi føler os syge. Bogen er sprængfuld af opdateret viden bl.a. om, hvad vi selv kan gøre for at blive raske eller leve godt med de sygdomme, vi ikke kan komme af med igen.

BESTILLINGSNR: 1354 H

BESTILLINGSNR: 1355 H

Pris 280,-

Pris 269,-

Tilbud gælder til 13. maj 2013 eller så længe lager haves

d

Nyhe

helse: næste nummer

Helse har mødt Jane Aamund Jane Aamund har levet med cancer det meste af sit liv. Da hun for 16 år siden fyldte 60, holdt hun en stor fest, som hun var sikker på, blev hendes sidste. Nu er hun aktuel med endnu en roman.

Skal du afsted?

Når man har haft cancer så mange gange, som jeg, er det som at opholde sig på en isflage.

Jane Aamund

På gensyn

næste nummer Udkommeir 3. jun 2013

Helse / Udgave 06 / juni 2013

Kræft. For mange lyder det som en dødsdom, men mange lever med kræft. Enten som en ledsager i livet eller som en sovende trussel.

Langt over 200.000 danskere lever med kræft, og hvert år dør mere end 15.000 mennesker af sygdommen, som i virkeligheden er mange forskellige sygdomme med forskellige forløb og helbredelsesmulig­ heder. Bliv klogere på kræft i næste udgave af Helse.

Lækker grill og gode råd Pølser på grillen og en øl i hånden. Det er opskriften på mange gode sommeraftner, men selv om det er dejligt, så er der god grund til at tænke sig om, inden man tænder op.

66

helse / maj 2013

Tips til en god rejse Uanset om du skal bruge somme­ ren på at smage druer i Italien, spise fisk i Skagen eller drikke sangria i Spanien, så kommer I til bruge flere timer på transport. Læs Helse og kom godt frem til jeres rejsemål.

Immunsystemet - ven eller fjende?

Immunsystemet er kendt som kroppens forsvar mod sygdomme, men immunsystemet kan faktisk også gøre dig syg. Bliv klogere på dit immunsystem – og hvordan du kan holde det i en god balance.

Duften af grill er skøn!

Kender du

?

Nyhed

Slut med ømme fødder ARCOPEDICO skoens unikke design bevirker

en tilpasning til foden, så skoen støtter og ikke strammer om foden. at kroppens vægt fordeles ligeligt over hele fodsålen, så ingen områder belastes unødvendigt. en korrekt gangafvikling og kropsholdning, hvorved fødder, ben, lænd og ryg aflastes, så ømhed og træthed minimeres.

Dejlig cremet… men stadig frisk og let?

Nærmeste Arcopedico forhandler anvises på tlf.: 47 98 15 33 e-mail: info@arcopedico.dk se mere på www.arcopedico.dk

Nu kan du også læse helse på iPad s ti a r G

® Ny Alpro Mild & Creamy er et velsmag ende, plantebaseret alternativ avet på det bedste fra L . t r u h til yo g n a t u r e n - m e d f r e m r a g e n d e s o y a p r ot e i n og helt fri for animalsk fedt. Fås som naturel, vanille og blåbær.

Forkæl dig selv me d Alpro ® Mild & Creamy.

asb13007_adv_m&c_87x235.indd 1

14-03-13 16:24

helse / maj 2013

67

Bliv ferieklar med Verisure SmartPlug Når du tager på ferie er det vigtigt, at dit hjem ser beboet ud, hvis du vil undgå indbrud. Med den nye SmartPlug tilsluttet en af vores Verisure privatalarmer, kan du styre belysningen og andre elektriske apparater i hjemmet via din mobil eller internettet.

Hør mere om alle de spændende muligheder du får med en Verisure privatalarm på tlf. 80 20 50 50 eller få mere information på www.verisure.dk

Bemærk: Verisure SmartPlugs kræver tilslutning via en Verisure privatalarm og fungerer således ikke som selvstændig enhed.

Introtilbud: Få 2 SmartPlugs betal kun for 1 375 kr./stk. Tilbuddet gælder til 31. maj 2013 ved samtidigt køb af en Verisure alarm med abonnement