1089 krop fysik 03 2013 epaper

5

gode råd: Slip din hovedpine!

Sådan håndterer du hjernerystelse

gODT I gANg MED MOUNTAINBIKE

+

Snart 96

Lise Nørgaard

Opskriften er at følge med T E M A: HJERNEN

032013

+

Undgå køresyge på rejsen ADHD - træning kan hjælpe Motioner dig fra demens

MAGASIN FRA FYSIOTERAPEUTERNE: MOTION + FYSIOTERAPI + SPORT + FRITID + ENERGI + VELVÆRE

Arthro creme

Særlig effektiv ved ledproblemer.

F.eks. gigtsmerter og nedsat bevægelighed.

Effekten dokumenteret i dansk studie

Sports spray:

Lokal og øjeblikkelig nedkøling. Virker også ved overfladiske brændmærker og insektstik.

Kuldegel:

Til vedvarende kuldebehandling ved muskelsmerter, forstuvninger og forstrækninger

Roll-gel:

Anvendes som kuldegel.

Med smart massagerulle.

Instant kuldepakning:

Akut engangsbehandling. Fortsæt evt. med kuldegel. Også velegnet til mindre forbrændinger og solskoldninger

Cold-Hot pack:

Kulde- og varmebehandling ved led-og muskelsmerter.

Kan anvendes flere gange.

ICE POWER

Ønsker du en gratis 20 ml. prøvetube af Cold Gel tilsendt, kan du sende os kr. 7,40 i porto sammen med din adresse til: Medic Danmark Korskildelund 4 2670 Greve

Hurtig og effektiv smertelindring • ØMME LED OG MUSKLER • AKUTTE SKADER • SPORTSSKADER • FIBERSPRÆNGNINGER Kuldebehandling reducerer inflammation og hævelse, hvilket medfører færre smerter!

Yderligere information eller oplysning hos Medic Danmark på tlf. 4611 6669 Ice Power serien forhandles hos Matas, på udvalgte apoteker og hos Sahva.

Er du behandler og ønsker at forhandle Ice Power, kan du kontakte Clinical Innovation www.ci-shop.dk

ledere

Når hjerner bevæges … jeg har gaaet mig mine bedste Tanker til, og jeg kjender ingen Tanke saa tung, at man jo ikke [kan] gaae fra den.

Sådan skrev 200­års­fødselaren Søren Kierkegaard tilbage i 1847 i et brev til sin svigerinde. At han var langt forud for sin tid, viser også disse citater fra samme brev: Det er jo ogsaa aabenbart[,] at man dog ved at gaae bestandigt kommer Velbefindendet saa nær som det er En muligt [,] - jo mere man sidder stille, desto nærmere kommer Ildebefindendet. … jeg gaaer mig hver Dag det daglige Velbefindende til og gaaer fra enhver Sygdom; Her et par århundreder senere har vi fået forskernes officielle stempel på at motion er vidun­ derkuren for en meget lang række fysiske lidelser og sygdomme. Og som blandt andet Sund­ hedsstyrelsens nyligt opdaterede Håndbog om fysisk aktivitet viser, er der stigende fokus på motio­ nens betydning for også vores psyke, indlæring, hukommelse mv.

Det vidste Kierkegaard helt intuitivt. Han refererer ikke kun til det fysiske helbred, men også til Velbefindende i en mental forståelse, og ikke mindst til kropslig bevægelse som generator for tanker, eftertænksomhed og humør.

Det behøver man ikke være en verdensberømt filosof for at erfare. De fleste af os har oplevet hvordan et problem der har vokset sig stort i vores hoveder, pludselig løser sig eller finder en an­ den dimension efter en lang gåtur eller en frisk omgang badminton. Eller hvordan tek­ sten til konfirmationstalen former sig under løbeturen. Eller hvordan humøret og overskuddet banker i vejret i takt med pulsen, og knuden i maven forsvinder sammen med de tilbagelagte kilometer.

I dag har vi videnskabelige beviser for at fysisk aktivitet ikke blot stimulerer en række gavnlige processer i kroppen, men også har betydning for hjernen. Det gælder livet igennem: Bevægelse har betydning for barnets mentale udvikling og for skolebørns koncentration og indlæring, motion giver os psykisk overskud på jobbet og modvirker stress, og fysisk aktivitet forebygger det aldersbetingede hjerne­ svind og kan muligvis bremse en opstået demens. Motion har desuden positiv indvirkning på en række psykiske sygdomme.

Krop+fysik handler denne gang om hjerne og krop – to begreber der er uløseligt knyttet til hinanden.

scan k oden

God læselyst, god sommer – og for også at slutte med Kierkegaard: Tab for Alt ikke Lysten til at gaae! ... og bestil dit abonnement på Krop+fysik Marianne Nørup ansvarshavende redaktør FOTO: ANDERS BROHUS

5

gode råd: Slip din hovedpine!

Sådan håndterer du hjernerystelse

Godt i GanG Med Mountainbike

Snart 96

+

Lise Nørgaard

Opskriften er at følge med Tema: Hjernen

032013

+

Undgå køresyge på rejsen ADHD - træning kan hjælpe Motioner dig fra demens

Magasin fra fysioterapeuterne: Motion + fysioterapi + sport + fritid + energi + velvære

DET MED SMÅT

ANNONCESALg:

Udgiver: PRO-F a.m.b.a., Krop+fysik, Porschevej 12, 7100 Vejle, tlf. 7584 1200 Redaktion: Ansv. redaktør Marianne Nørup, redaktionen@krop-fysik.dk, tlf. 7585 8090 / journalist Ib Salomon / fysioterapeuterne Nils Erik Sjøberg, Anne Blædel, Christian Hagensen,Thomas Helt / læge Leif Skive Distribution: Krop + fysik, Vejle Layout og produktion: Mediegruppen Reklamebureau, Camilla Riber, Porschevej 12, 7100 Vejle, tlf. 7584 1200 Oplag: 17.000 eksemplarer. ISSN 1397-4963

Mediegruppen Reklamebureau, Mette Baastrup, tlf. 7640 6411 Annoncer i Krop+fysik er ikke udtryk for at Krop+fysik har godkendt eller anbefaler det annoncerede produkt, ligesom vi forbeholder os ret til at afvise annoncer der er i uoverensstemmelse med Krop+fysik’s politik. Temabladet kan citeres i uddrag ved angivelse af kilde. Krop + fysik udkommer 6 gange årligt.

Temabladet sælges med rabat i kasser med 5-200 blade.

Krop+fysik udgiver også informations-pjecer i samarbejde med Danske Fysioterapeuter: Ondt i ryggen, Stræk, Skærmarbejde, graviditet og bækkensmerter, Sunde fødder, Bækkenbunden, Hovedpine og nakkesmerter, Langvarige rygsmerter, Knæskader, Knogleskørhed, Idrætsskader, Skulderproblemer, På ski uden skader.

Forsidefoto: Scanpix/Per Morten Abrahamsen Krop+fysik anvender nyt komma, som anbefalet af Dansk Sprognævn.

Yderligere informationer ved henvendelse på tlf. 7584 1200 eller www.krop-fysik.dk.

032013

3

indhol

T E M A: HJERNEN

6

Vores bevægelige hjerne Hjernen danner nye nervegrene og net­ værk når vi lærer nyt. Og når vi bruger kroppen, bliver vi ikke kun bedre til det fysiske, men også til eksempelvis at lære, at huske og at finde vej.

20

Hej du, sid lige stille!

De er nemme at distrahere, de keder sig hurtigt, og de vrider sig ofte uroligt på stolen – børn med ADHD er de fleste stødt på, og alle har tilsyneladende en mening om ADHD. Det gør det svært at skelne mellem fakta og myter.

25-28

22

Træn dig fra hovedpinen

Træning kan hjælpe børn med ADHD Træning af motorik og sanser giver ADHD­børn bedre muligheder for at få styr på kroppen – og dermed bedre forudsætning for at koncentrere sig.

Det strammer og gør ondt, og hovedpinen påvirker humør og arbejdsevne.

Se øvelserne der kan hjælpe dig.

06

en Knæk nøddnemad.

Lise Nørgaard

rfekt hjer Nødder er pe skrifter op Se de lækre

46

Opskriften er at følge med Hendes hjerne er stadig så skarp som en ragekniv. Snart 96-årige Lise Nørgaards opskrift er at følge med. At læse, opleve og interessere sig for verden. Og så er der humoren.

18

30

40

43

Meget mere: 9

+tema

16 Hvad er meningen: Køresyge 19 Test din form 32 Tjek det nye gear 34 Fik styr på migrænen 36 godt indeklima betaler sig Sol, sand, strand og vand Rammerne for en afslappet ferie kan ikke blive bedre, og for dem der gerne vil have lidt afveksling, er der masser af muligheder. En del af dem involverer en bold.

4

032013

Tænk dig til større trivsel og arbejdsglæde Mindfulness kan være med til at skabe større trivsel og arbejdsglæde på arbejdspladsen

I gang med MTB:

En på hovedet!

38 +sport

Har du lyst til frisk luft, naturoplevelser og sved på panden, og er du ikke bange for at blive beskidt, så prøv kræfter med mountainbike.

Det kan være svært at forebygge hovedskader i sport. Men er skaden sket, er det vigtigt at tage den alvorligt, for konsekvensen kan være meget alvorlig.

48 Brevkasse 50 +info

Naturlig balance

032013

5

Tema: hjernen

tekst Jens Bo Nielsen, professor, Panum Instituttet

foto Colourbox

tet kan Fysisk aktivi else s hukomm styrke vore g og indlærin

Vores bevægelige hjerne Hjernen danner nye nervegrene og netværk når vi lærer nyt. Og når vi bruger kroppen, bliver vi ikke kun bedre til det fysiske, men også til eksempelvis at lære, at huske og at finde vej. Hjerneforskningen har de seneste år afdækket revolutionerende nyt og slået fast at krop og intellekt hænger uløseligt sammen.

”J

eg tænker, derfor er jeg” sagde Descartes for 400 år siden ­ og blev dermed ophavsmand til dualismen, der klart adskiller intellekt og krop. I dag ville vi nok, med tidens store fokus på fysisk aktivitet og kropskultur, vælge at sige ”Jeg bevæger mig, derfor er jeg”.

Og der er faktisk videnskabelig baggrund for at fjer­ ne os fra Descartes’ ideer. Den nyeste hjerneforskning har vist at det ikke giver mening at adskille krop og intellekt, og at selv vore mest abstrakte tanker hænger uløseligt sammen med vores fysiske tilstedeværelse i en krop der kan interagere med omgivelserne gennem fysisk aktivitet.

Vi bliver således født med en hjerne der ikke ­ som tilfældet er hos mange dyr ­ er programmeret til at rea­ gere stereotypt på omgivelserne, men som tværtimod hele livet igennem ændrer sig og tilpasser sig de erfa­ ringer vi gør os når vi interagerer med omgivelserne.

Altså intet intellekt uden krop – og ingen ånd uden hjerne.

Hjernen laver nye forbindelser Vi kan i dag, ved hjælp af moderne teknik, studere hjernens neurale (nervemæssige) forbindelser direkte mens et forsøgsdyr lærer noget nyt, som fx at finde vej gennem en labyrint. Det har betydet at vi kan se hvor­

6

032013

dan der vokser nye nervegrene ud, og dannes nye for­ bindelser med andre nerveceller, i takt med at dyret bliver bedre til at finde vej. Hjernen forandrer sig altså fysisk når vi lærer noget nyt. Det gælder også når vi bliver bedre til at bevæge os. I den del af hjernen der styrer vores muskler, ændrer nervecellerne sig og dan­ ner nye forbindelser med hinanden hver gang vi lærer noget nyt, som fx at stå på rulleskøjter eller spille Beet­ hovens måneskinssonate på klaver. Det sker også hos mennesker der er blevet lamme efter en hjerneskade – de overlevende nerve­netværk omorganiserer sig og forsøger at genetablere muskelfunktionen. Vores for­ ståelse af hvordan det sker, og hvordan vi kan hjælpe omorganiseringen på vej, er forudsætningen for at vi kan blive bedre til at genoptræne folk efter en hjerne­ skade. Vi er allerede godt på vej, og der sker store

Nervecellerne ændrer sig og danner nye forbindelser med hinanden hver gang vi lærer noget nyt.

Hjernen forndrer sig fysisk når vi lærer nye bevægelser. Det gør os ikke blot bedre til at bevæge os, men også til at huske.

fremskridt i disse år, bl.a. ved hjælp af de nye muligheder for træning som computere, internet og smartphones har givet os. Træning kan nu ske næsten når som helst og hvor som helst ­ og endda med supervision fra en terapeut eller personlig træner som kan ’se med’ via internet eller mobilnet. Det giver helt nye muligheder for intensiv og vedva­ rende træning, hvilket er forudsætnin­ gen for at sikre varige forbedringer i hjernens funktion hos mennesker med hjerneskade.

Motion gør os bedre til at huske Fysisk aktivitet ser også ud til at have be­ tydning for hjernens funktion på andre niveauer. Flere forskningsresultater tyder på at fysisk aktivitet kan styrke vores indlærings­ og hukommelsesevne, fx ev­ nen til at huske tal eller billeder. Det blev først vist hos mus, som fik mulig­ hed for hver dag at løbe i et løbehjul der var stillet ind i deres bur. Efter nogle uger med daglig træning var de betyde­ ligt bedre til at finde vej end mus der ikke havde fået lov at løbetræne. Samti­ dig kunne man vise at der i den del af musens hjerne som er involveret i at lære og huske ting i omgivelserne, var langt flere nydannede nerveceller og mange flere forbindelser mellem nerve­ cellerne end hos mus der ikke havde lø­ betrænet. En af årsagerne er at der ved fysisk aktivitet frigives et protein, Brain-Derived Neurotrophic Factor (BDNF), der stimulerer nervecellerne til at dan­ ne nye forbindelser.

BDNF dannes også når vi mennesker er fysisk aktive, og selvom vi ikke kan undersøge tinge­ ne i samme detalje hos menne­ sker, tyder meget på at fysisk aktivitet også fremmer vores læring og hukom­ melse. Ældre der er fysisk aktive, ser så­ ledes ud til ikke at miste deres intellek­ tuelle evner lige så hurtigt som ældre der ikke er fysisk aktive, og børn med u

032013

7

god kondition ser ud til at klare sig bedre i skolen end dem der ikke er i så god form. Et problem i den type undersøgelser er at det kræver rigtig mange mennesker at vise en overbevisende sammenhæng, og det har des­ værre ofte ikke været tilfældet. I et svensk stu­ die kiggede man imidlertid for nylig på ikke mindre end 1,5 mio. mænd – de der havde været på session igennem de sidste årtier, hvor der er foretaget såvel konditest som intelligens­ test. Ikke alene fandt man at jo højere kondi­ tal mændene havde, jo højere scorede de i in­ telligenstesten, men det viste sig også at fysisk aktivitet kunne have betydning for deres sene­ re uddannelse, og for hvor meget de kom til at tjene. Jo mere aktive de var som 18-årige, jo mere kom de til at tjene senere i livet.

Tidspunktet kan have betydning Et andet problem ved den type undersøgelser er at de bygger på sammenligning af grupper af mennesker der måske også adskiller sig på andre måder, og det er derfor nødvendigt også at lave undersøgelser under mere kontrollere­ de forhold.

Eksempelvis har vi netop, i vores laborato­ rium ved Panum Instituttet, Københavns Uni­ versitet, vist at hukommelsen kan forøges hvis man er fysisk aktiv umiddelbart efter at man har lært noget. To grupper af forsøgspersoner lærte en bestemt opgave, så de var lige gode til den umiddelbart efter læringen. Den ene gruppe trænede derefter på en kondicykel i en halv time, mens den anden gruppe blot slap­ pede af. En time senere var de stadig lige gode, men dagen efter og specielt en uge senere var den gruppe der havde cykeltrænet, betydeligt bedre end gruppen der ikke havde cykeltræ­ net. Vi undersøgte også en gruppe der cykel­ trænede før læringsperioden. De blev også bedre end dem der ikke trænede, men slet ikke i samme grad som dem der cykeltrænede efter læringen. Det betyder altså noget hvornår man er fysisk aktiv i forhold til det man skal lære og huske.

Det er et fund der skal undersøges nærmere, og det er vi i gang med gennem en større un­ dersøgelse i tredje- og fjerde-klasserne på Bel­ lahøj skole. Børnene skal her lave forskellige former for fysisk aktivitet på forskellige tids­

punkter i forhold til læringen af bestemte op­ gaver.

Vi tror at den effekt vi har fundet, skyldes at der frigives en række stoffer i hjernen (fx nor­ adrenalin og dopamin) når vi er fysisk aktive, og at det er det der hjælper til at styrke lærin­ gen og hukommelsen. Hvis det er rigtigt, vil vi have en bedre forståelse af hvad det er ved fy­ sisk aktivitet der virker, og dermed vil vi også blive bedre til at bruge fysisk aktivitet til at hjælpe såvel raske som syge, og såvel børn som ældre.

Jens Bo Nilsen er dr.med., ph.d. og professor på Institut for Idræt og Ernæring ved Panum Instituttet, Københavns Universitet

SE STUDIE, DER DOKUMENTERER INDLÆGGENES EFFEKT PÅ SPORTSPHARMA.DK

FORMTHOTICS™individuelt tilpassede medicinske ortoser forebygger skader og hjælper mod smerter i: * Knæ * Hæl * Forfod * Skinneben * Akillessene

det naturlige underlag for dine fødder

SE OGSÅ FORHANDLERLISTE PÅ VORES HJEMMESIDE

www.sportspharma.dk 8

032013

Niels Bohrs Vej 7 DK-7100 Vejle Tlf. 75 84 05 33 Telefax 75 72 20 53

tem

en

Hjern

Aktivitetstilbud kan hjælpe demente

Fysisk træning hjælper på hjerneskader

Aktivitetstilbud kan give personer med demens færre adfærdsproblemer, og samtidig mindske belastningen for de pårørende. Det viser en norsk rapport, som opsummerer forskningen på området.

Undersøgelser viser at mennesker der er blevet ramt af hjerneskade og sygdomme som depressi­ on, skizofreni og alzheimers, kan have meget stor gavn af fysisk aktivitet. Man kan fx se en forbedret genoptræning og omorganisering af hjernen efter hjerneskade, hvis patienten er i god fysisk form.

Kilde: Professor i kognitiv neurovidenskab på Køben­ havns Universitet, Jesper Mogensen, til DIF Opinion, www.dif.dk

Kilde: Kunnskapssenteret.no

Fisk

mod alzheimers

Fisk holder hjernen sund og mindsker risikoen for Alzheimers. Det er konklusionen på et amerikansk studie, hvor man opdagede at personer som spiste bagt eller kogt fisk mindst én gang om ugen, havde hjerner der rummede mere grå masse i de områder der er involveret i hukommelse og læring. Disse personer havde også fem gange mindre risiko for at udvikle Alzheimers sygdom set over en femårig periode. Forsøgsdeltagere der indtog stegt fisk, så til gengæld ikke ud til at opnå nogen beskyttelse mod den frygtede sygdom.

Kilde: Videnskab.dk

Behandling af svær hjernerystelse Et mindretal af de mennesker der får en hjernerystelse, udvikler varige mén. I de tilfælde vil det ofte være rele­ vant med et tværfagligt behandlingstilbud. Det har blandt andet Center for Hjerneskade i København i en årrække tilbudt. Centrets forløb varer 22 uger plus op­ følgning i et jobcenter og indeholder blandt andet samtaler med en neuropsykolog samt træning og coa­ ching hos en fysioterapeut, ligesom deltagerne forbere­ des på at vende tilbage til arbejdet.

Der lægges vægt på at deltagerne får hævet aktivitets­ niveauet og lærer at graduere deres træning. Desuden lærer deltagerne afspændings­ og mindfulness­teknikker.

Center for Hjerneskade er p.t. i gang med et projekt der skal afdække i hvor høj grad patienterne kommer i arbejde igen.

Mindfulness giver ro og nærvær i folkeskolen Ro og nærvær i skolen giver rum til faglig fordybelse, og det er en af årsagerne til at lærere, pæda­ goger og børn på Risskov Skole ved Aarhus har haft fokus på ro gennem nærværsøvelser ­ blandt andet har børnene lært at rette op­ mærksomheden indad og mærke sig selv. På Langå Skole har en tredje­klasse skabt ”ro til at være og ro til at lære”, og det har haft positiv effekt på det sociale og det faglige miljø i klassen.

De to eksempler er omdrejningspunktet for en ny film om hvordan lærere i praksis kan få ro i skolen med mind­ fulness­øvelser. Filmen, som er produceret af Filmkompag­ niet i samarbejde med bl.a. Foreningen Børnslivskundskab, kan hentes gratis på www.filmkompagniet.dk

Kilde: Fysioterapeuten.dk

032013

9

Tema: hjernen

tekst Mette Bender foto Scanpix

Lise Nørgaard

læser tre aviser om dagen Hendes hjerne er stadig så skarp som en ragekniv. Snart 96-årige Lise Nørgaards opskrift er at følge med. At læse, opleve og interessere sig for verden. Og så er der humoren.

10

032013

R

ing på dørtelefonen, så kommer jeg ned, sagde Lise Nørgaard i telefonen forud for interviewet.

Kort efter står den 95-årige journalist og forfatter i døren. Hun er overraskende lille og særdeles velklædt. Håret er velplejet og på plads omkring de vågne øjne.

- Jeg vil se ordentlig ud. På en måde der pas­ ser til min alder. Jeg kan ikke fordrage når æl­ dre damer har langt hår i ungdommelige farver langt ned ad ryggen, erklærer Lise Nørgaard og byder på tatarmad og et glas rødvin efterfulgt af en dobbelt espresso på Skodsborg Hotel.

Her er det meningen at hun skal levere op­ skriften på et langt aktivt liv. Hvis nogen ligger inde med den, skulle det vel være hende. Mor til Matador, bøger, manuskripter, fire børn og skarpe holdninger til alt hvad opmærksomhe­ den falder på.

- Hele mit liv har jeg været drevet af nysger­ righed. Jeg har læst og tænkt og spurgt og slået op i bøger. Jeg har villet forstå. Mine bedste børnefødselsdage var dem hvor jeg sad tilbage med en stor stabel bøger når gæsterne var gået.

Avis og ostemad Så det er hendes opskrift. Nysgerrigt at interes­ sere sig for verden.

- Jeg har nok også gode gener. Min mor blev 98 år, siger Lise Nørgaard, der hver morgen læser tre aviser mens hun spiser ostemad og drikker te. Politiken, Berlingske Tidende og Frederiksborg Amtsavis. Sådan kan hun frit danne sig sin egen mening. Bagefter napper hun krydsordene i samtlige aviser.

- Mens min søster levede, gættede vi om kap. Vi elskede Grubleren i Politiken. Den løser jeg stadig, men det tager lidt længere tid.

Lillesøster Gerda døde i en alder af 90 år, og Lise Nørgaard, som er født Lise Jensen, savner hende dagligt.

- Hun var mit alter ego. Hun er født 17 må­ neder efter mig, og resten af mit liv har jeg op­ levet sammen med hende.

For det værste ved alder er at de andre fal­ der fra.

- Jeg har mistet min søn, min mand, min søster og mange venner og kolleger. Derfor er mange af mine nuværende venner faktisk på alder med mine børn.

Tunge bøger Lise Nørgaard læser ikke kun aviser. Lige så vigtige er bøger. Biografier, romaner og histo­ riske fortællinger på dansk, engelsk og tysk. u

Jeg har altid betalt mig fra rengøring og andre huslige gøremål. Mange kvinder forstår ikke at det koster penge at tjene penge. Du må frigøre tid hvis du vil være med.

032013

11

- Jeg læser flere timer hver aften inden jeg lægger mig til at sove. Det største problem er at mange bøger i dag er så tykke at de maser bry­ stet fladt når man læser i sengen, klager hun.

Hun har lige læst den kinesiske forfatter Mo Yan, der sidste år modtog Nobelprisen i litteratur.

- ’Big Breasts, Wide Hips’ er en fantastisk beskrivelse af Kinas udvikling, oplyser Lise Nørgaard, der også lige har afsluttet succesro­ manen ’Vinter i Prag’ af den tidligere ameri­ kanske udenrigsminister Madeleine Albright.

- Jeg arbejder stadig selv hver dag. Essays, forord til bøger og den slags. Jeg trænger nok til at lære at sige nej.

Strandede hvaler Lise Nørgaard holder af at rejse og har plan­ lagte ture til Spanien og Finland. I foråret var hun på krydstogt i Middelhavet.

- Jeg er vild med livet på et skib. Du har alt hvad du skal bruge i din kahyt og går bare i land og oplever. Det er dog uklogt at indtage alle de måltider de serverer. Så ender du som de strandede hvaler der ligger ved swimming­ poolen - når de ikke er nede for at spise, siger Lise Nørgaard, der bare ikke vil være tyk.

- Mine børn siger at det er en form for sindssyge. Forleden var jeg til middag og fik en

Jeg holder af at få øje på det morsomme her i livet.

lækker fireretters-menu. Da jeg kom hjem, havde jeg taget et kilo på. Det skulle af igen med det samme.

Metoden er vilje - Det er ikke svært. Jeg ryster bare på hovedet anden gang jeg bliver budt.

Hver aften drikker hun et glas rødvin til sin middagsmad.

- Og så har jeg desværre udviklet en hang til chokolade efter at jeg lagde cerutterne på hyl­ den, erkender hun.

Det skete dengang hoften knækkede.

Toppede brosten - Jeg har stærke knogler, men en aften for to år siden løb jeg i snevejr sammen med min dat­ ter og svigersøn fra det Kongelige Teater til bi­ len, der holdt i den gade hvor Fanden er løs.

Laksegade hedder den.

Lise Nørgaard faldt over en brosten, som Københavns Kommune ikke havde banket or­ dentligt ned.

- Min svigersøn sendte en klage med et bil­ lede af stenen, som han lå og rodede for at tage næste dag. Det har set tosset ud. I USA var jeg blevet millionær på en erstatningssag, men her vankede der ikke noget.

Efter at være blevet lappet på et sygehus, blev hun sendt hjem med en multiresistent bakterie i kroppen og vågnede igen på et an­ det sygehus blandt mennesker i rumdragter.

- Det viste sig at jeg var i isolation. De næste måneder tilbragte jeg i genoptræning på hos­ pitalet og kunne ikke ryge. Da jeg kom hjem, tændte jeg en cerut, men den smagte mig ikke.

Så er øjeblikket kommet, tænkte jeg. Og det er det bedste som jeg kan sige om den brosten.

Styrtebad hver morgen Motion har hun dyrket hele livet.

- Min familie har altid været vanvittig med sport. Vi spiller alle sammen tennis. Jeg var en mådelig tennisspiller, en god skiløber og en habil sejler. Jeg elsker havet og vil helst bo nær det. Jeg går stadig ned og svømmer i Øresund om sommeren, og indtil min sidste hund Vif­ fer døde, gik jeg tur i skoven hver dag.

Lise Nørgaard kvittede cerutterne da hun for to år siden var indlagt efter hun faldt over en brosten. ”Og det er det bedste som jeg kan sige om den brosten”, slår hun fast.

12

032013

Helsepuder og topmadrasser i memory soft-skum

Lindrer spændingshovedpine og nakkesmerter Samværet med familie og venner er det vigtigste i mit liv, siger Lise Nørgaard, her med veninden og skuespilleren Vera Gebuhr.

Lise Nørgaard har endnu ikke haft brug for hjemmepleje. Hun vil selv tage sit styrtebad hver morgen. De ugentlige indkøb klares med en veninde. De spiser frokost ved samme lejlighed. Middags­ maden laver hun selv, når hun ikke er inviteret ud.

Før holdt hun mange middagsselskaber i hjemmet, nu foregår det på restauranter på kysten.

- Jeg har altid betalt mig fra rengøring og andre huslige gøre­ mål. Mange kvinder forstår ikke at det koster penge at tjene pen­ ge. Du må frigøre tid hvis du vil være med.

Idiotisk tidsspilde Lise Nørgaard kalder sig selv for borgerlig anarkist og skeptiker.

- Jeg var med til at indføre ligeret og har altid været oprørsk.

Men jeg er også opdraget til at følge visse leveregler. Vi fik vredet armen rundt for at skrive takkekort når nogen havde sendt os ga­ ver. Det samme har jeg lært mine børn, siger Lise Nørgaard.

Børnene er dog så gamle at hun ikke længere blander sig i hvad de foretager sig. Mange børnebørn og oldebørn er kommet til.

- Det er måske derfor at vi har det så godt og morsomt sammen.

Samværet med familie og venner er det vigtigste i mit liv. Jeg holder af at få øje på det morsomme her i livet, siger Lise Nørgaard, hvis venner blandt andet omfatter forlagsfolk, journalister og skuespil­ lere. Om Matadors store succes siger hun beskedent: - Man kan se hvad der sker, og man kan høre hvad de siger. Og så elsker både børn og voksne at høre om gamle dage.

Lise Nørgaard er ikke på internettet og kommer det aldrig.

- Jeg skriver på en skrivemaskine, og skal aldrig nogensinde på Facebook. Mage til idiotisk tidsspilde. En ung mand fortalte mig forleden om sine to hundrede venner på Facebook, hvortil jeg svarede: Du skal ikke regne med at de hanker op i din kiste når du dør!

Forhandles hos førende fysioterapeuter og kiropraktorer samt på www.cmed.dk

Vil du have en smertefri hverdag?

www.chokbølgeklinik.dk

032013 chokbølgeklinik_annonce_Krop_og_Fysik_90x123mm.indd 1

13 12/11/12 12.08

Tema: hjernen

tekst Marianne Nørup, journalist foto Thierry Wieleman Fotografi

Motioner dig fra demens Fysisk aktivitet kan forebygge demens, viser forskning. Et stort nyt dansk studie skal vise om motion også kan bremse Alzheimers sygdom når den først er opstået. Og det tyder meget på, viser de foreløbige erfaringer.

M

ed alderen bliver ikke blot krop­ pen mindre stærk. Der sker også et naturligt svind af et særligt område af hjernen, hippocampus, på indersiden af tin­ dingelapperne. Hippocampus har en afgøren­ de betydning for indlæring og hukommelse.

Hos ældre der ikke er særligt fysisk aktive, skrumper hippocampus ca. 1-2 % årligt, men ligesom vi gennem træning kan bremse krop­ pens fysiske forfald, kan hjernesvindet tilsyne­ ladende også bremses eller endda vendes om ved hjælp af motion. For eksempel har et ame­ rikansk studie for nylig vist at tre raske 40 mi­ nutters-gåture om ugen er nok til at modvirke det aldersbetingede svind af hippocampus, og andre undersøgelser har vist at fysisk aktivitet midt i livet nedsætter risikoen for at få Alzhei­ mers sygdom og andre demens-tilstande sene­ re i livet.

Motion som medicin mod demens Især motion med høj intensitet ser ud til at være effektivt for hjernen, og om kort tid vil et dansk forskningsprojekt, ADEX-projektet, af­ dække om fysisk aktivitet også kan være med til at bremse Alzheimers sygdom, når man først har fået den. Syv klinikker i Danmark deltager i projektet, som er et af de største i verden af sin slags.

Deltagerne, som er ny-diagnosticerede, let demente Alzheimer-patienter, bliver testet fy­ sisk og kognitivt (dvs. på deres evne til at kun­ ne fx opfatte, ræsonnere og problemløse) før, under og efter træningen, som varer fire måne­ der. Blandt andet laves der scanninger af hjer­ nen, og både patient og ægtefælle interviewes undervejs. Deltagerne træner tre gange en time om ugen på små hold. Den første måned er

14

032013

tilvænning til træning, i de tre sidste indgår der relativt hård fysisk konditionstræning.

Det gør en forskel Der foreligger endnu ingen officielle resultater af projektet, men på Hukommelsesklinikken i Roskilde, som er en af de syv ADEX-klinikker, mærker man en klar tendens.

- Deltagerne får bedre kondition, stærkere muskler, bliver friskere psykisk og deltager bedre socialt, fortæller fysioterapeut Bente Holm, som er en af de to fysioterapeuter der styrer træningen.

– Projektet er krævende, også rent praktisk.

Men de der har gennemført, har været meget glade for det. De er blevet mere aktive, mere nærværende - og deres pårørende fortæller at de er blevet ”mere som de var før sygdom­ men”, supplerer sygeplejerske på Hukommel­ sesklinikken, Susanne Kristiansen.

Motionen hjælper ikke bare de demente fysisk.

- Når man har overskud fysisk, er det nemme­ re at fortsætte andre steder. For eksempel kan de måske igen deltage når familien går en tur i sko­ ven. Det betyder på alle måder enormt meget at de ikke skal blive hjemme, siger Bente Holm.

- Desværre er det en udfordring når projekt­ træningen stopper, for der mangler specialise­ rede tilbud i kommunerne. Og mennesker med Alzheimers sygdom kan som regel ikke bare træne uden opsyn, tilføjer Susanne Kri­ stiansen .

ADEX-klinikkerne starter nye hold sidst på sommeren 2013.

Læs mere om ADEX-projektet på www.videnscenterfordemens.dk

Tre raske gåture forebygger hjernesvind I et amerikansk forsøg blev 120 raske ældre (gennemsnitligt 67 år gamle) delt i to grupper: Den ene gik ture tre gange 40 minutter om ugen i et rask tempo der gjorde dem let forpustede; den anden gruppe brugte en tilsvarende mængde tid på strækøvelser og let muskeltræning, der ikke gav særlig meget sved på panden. Alle deltagere blev hjernescannet flere gange i forløbet.

I gruppen med stræk- og muskeløvelser så man som forventet et svind i hippocampus (den særlige del af hjernen der har betydning for indlæring og hukommelse) på ca. 1,4 % efter et år. Men i gruppen der gik ture, sås en øgning af hippocampus’ størrelse på ca. 2 %. Desuden kunne man konstatere en større mængde af en særlig vækstfaktor, BDNF, i blodet. BDNF er involveret i dannelsen af nye hjerneceller og deres indbyrdes forbindelser.

Konklusionen lyder at gåture er et enkelt, overkommeligt og effektivt middel til at påvirke sit ‘hjernehelbred’ i gunstig retning og modvirke aldersbetinget forfald.

Kilde: www.videnscenterfordemens.dk

”Hvis jeg opfører mig som en idiot, så må du altså meget undskylde!” Christian Andersen har lært at det er bedst for alle at være åben om sin demens-situation. Han træner intensivt, både krop og hjerne, og fungerer i dag stort set som før han fik sygdommen.

Motionerede sig fra Alzheimer-symptomer

Jeg ble vm selv ig ig en

Christian Andersen var blot 64 år gammel da han blev ramt af Alzheimers sygdom. På kort tid blev hans liv og personlighed forandret. I dag, to år efter diagnosen blev stillet, fungerer Christian Andersen stort set normalt. Han har trænet sig fra symptomerne.

Christian Andersen troede først det var stress, da han for et par år siden oplevede mange af de typiske symptomer på Alzheimers sygdom – han havde bl.a. svært ved at huske, han var læn­ ge om at opfatte, og han blev tiltagende aggres­ siv.

Men lægen var ikke i tvivl, og kort efter at Christian Andersen fik stillet Alzheimer-diag­ nosen, kom han med i ADEX-projektet, et fire måneder langt intensivt træningsforløb for nydiagnosticerede Alzheimerpatienter.

I starten mærkede han ingen forskel – og det var hårdt at passe træningen og holde mo­ tivationen oppe. Men efter tre måneder mær­ kede han en tydelig fremgang: Han fik det me­ get bedre med sig selv, han blev bedre til at

huske og til at finde rundt. Og hans tolerance­ tærskel blev normaliseret.

- Det aggressive forsvandt. Det var som om jeg blev mig selv igen, fortæller Christian An­ dersen, som hele tiden – med ukuelig støtte fra sin hustru – har forholdt sig meget aktivt til den frygtede diagnose.

Jeg fandt ud af at der er tre ting man selv kan gøre: Være fysisk aktiv, opretholde den sociale kontakt og træne sin hjerne

- Jeg læste alt hvad jeg kunne finde om syg­ dommen, og fandt ud af at der er tre ting man selv kan gøre: Være fysisk aktiv, opretholde den sociale kontakt og træne sin hjerne, opsummerer han. Hjernetræningen klarer Christian ved hjælp af et amerikansk computerprogram særligt ud­ viklet til Alzheimer-patienter. Det har blandt an­ det hjulpet ham når han kører bil. Og som et kuriosum har han erfaret at han klarer opgaverne bedre når han lige har dyrket motion.

Du kan læse Christian Andersens historie på www.helse.dk.

Hos Alzheimerforeningen kan du få rådgivning, finde støttegrupper osv. www.alzheimerforeningen.dk

032013

15

Krop+fysik

tekst Carsten Johanssen, journalist

foto Ingimage

Hvad er meningen med køresyge?

De fleste af os husker især køresyge fra vores barndom. Marker og vejtræer der suser forbi bilruden, mens kvalmen vokser, og man bliver opmærksom på hvor dårligt det lugter inde i bilen. Og til sidst opkastningen. Så fik man da i det mindste frisk luft!

M

an kunne – hvis man som denne artikels forfatter var barn i 1970´erne – formode at de svund­ ne køresygeminder hang sammen med den tætte tåge af cigaretrøg der i de tider ofte fyldte køretøjet. Men det er trods alt kun en del af forklaringen.

16

032013

Køresyge findes også i dag, selvom der meget sjældnere ryges i bilerne. Og den kvalmende tilstand er stadig hårdest imod børn – hvorfor det er sådan, vender vi tilbage til. Først forkla­ ringen på hvordan en køresyge opstår: Køresyge er den samme tilstand som søsyge eller luftsyge, og derfor kaldes lidelsen ofte transportsyge. Symptomerne er kvalme, sløv­ hed, nedtrykthed, måske klamsved og endelig opkast. Transportsyge forklares ud fra teorien om ”sensory mismatch”, en uoverensstem­

melse mellem sanseindtryk. Balanceorganerne i det indre øre opfatter én tilstand, men synet opfatter en anden. Når hjernen forsøger at få styr på forskellen mellem sanseindtryk, opstår de symptomer vi kalder for køresyge eller transportsyge.

Ved mange typer fysiske reaktioner kan vi­ denskaben finde en fornuftig årsag til at det er hensigtsmæssigt. Men det gælder ikke for transportsyge. Mismatch­teorien hælder til den forklaring at kroppen forsøger at meddele dig at du er i en situation som du skal se at komme væk fra. En anden teori går ud på at symptomerne skyldes det lille nedbrud hjer­ nen lider under når den ikke kan skabe sam­ menhæng mellem sanseindtrykkene.

Uanset hvad årsagen er, så er den bedste vej til helbredelse at du skaber mere overensstem­ melse mellem hvad du ser med dine øjne, og hvad du føler i dit indre øre. I en bil hjælper

Hvad er meningen?

Hvorfor får vi sidestik, gåsehu d elle Krop + fysik sæ tter fokus på um r hikke? iddelbart underlige fæno mener i kroppe n

Det hjælper imod køresyge

Serie

det at kigge ud ad forruden imod et punkt i horisonten. Dermed er indtrykket af at bevæge sig mindre end når du kigger ud ad sideruden, men større end hvis du slet ikke kigger ud, når du fx læser i en bog.

Når det handler om søsyge, er det lige om­ vendt. Skibets bevægelser er større end bilens små hop, men de åbne vidder svækker synsindtrykket af bevægelse. Derfor er det mest effektivt at gå til køjs og ligge helt stille med lukkede øjne.

Alle mennesker, og faktisk også de fleste hvirveldyr, kan få transportsyge, selvom nogle er mere modstandsdygtige end andre. Hvis du især husker køresyge fra din barndom, har det

1. Kig ud ad forruden - reducér forskellen mellem den bevægelse du fornemmer, og den du kan se.

også en årsag: Frem til 12-14-års alderen ud­ vikler og afstemmer du samarbejdet mellem dit syn og dine balanceorganer. Derfor er du mere følsom for de afvigelser der udgøres af en køre- eller sejltur.

Og for at holde fast i påstanden om at børn oftere blev køresyge før i tiden, hvor der blev røget tobak i kabinen i mange biler: Lugtesan­ sen er forbundet med det autonome nervesy­ stem og opkastningsfunktionen. Så når du er svækket, vil du både få en øget følsomhed over for duftindtryk og få lettere ved at kaste op. Derfor er det altid en god ide at holde en pause og få lidt frisk luft.

2. Hold en pause - køresygetilstanden udvikler sig langsomt inde i hjernen, så en pause kan sætte den på standby.

3. Tag en let snack - undgå at være sulten når du tager af sted. Sult og kvalme udvikles næsten samme sted i hjernen.

4. Få frisk luft - lugtesansen er ekstra sensitiv når du er ude af balance, så tag en pause fra kabinens indelukkede luft.

BØRN BEHØVER IKKE AT BLIVE KØRESYGE..!

Kroppen har sit eget forsvar mod køresyge - det skal blot aktiveres..!

KØRESYGE ER OFTE ET PROBLEM PÅ FERIETUREN..!

men der findes en løsning, der hurtigt og uden medicin afhjælper køresyge for de fleste.

Når børnene sidder køresyge på bagsædet og medicin ikke er den rigtige løsning, så findes der nu en god løsning med Sea-Band.

KAN SEA-BAND HJÆLPE MIT BARN MOD KØRESYGE..?

- er du i tvivl, så lad tvivlen komme dit barn til gode, og vurdér herefter, om det virker tilfredsstillende.9 ud af 10 opnår hurtigt den fulde virkning med Sea-Band. Akupressurbåndet tages blot på lige inden køreturen.

Sea-Band virker efter samme princip som akupunktur, bare uden nåle.

KLINISK TESTET

Sea-Band fås til børn og voksne og anvendes generelt mod kvalme også mod kvalme ved graviditet, kemoterapi, og migræne.

Fås på Apoteket, hos Matas og i Helsebutikker Vejl. pris 129,50 Tilfreds eller pengene tilbage

Seaband.dk

- det naturlige valg

032013

17

Krop+fysik

tekst Marianne Nørup, redaktør foto Das Büro for Team Danmark

Strandbold Sol, sand, strand og vand.

Rammerne for en afslappet ferie kan dårligt blive bedre, og for dem der gerne vil have lidt afveksling fra at solbade og spise is, er der masser af muligheder for at være aktiv. En del af dem involverer en bold.

D

er findes et utal af boldspil til strand­ brug ­ fra badeboldkast over fodbold til strandtennis. Er I nogle stykker der slår jer sammen, kan I tage en mere organiseret gang bold. Her er fx beachvolley oplagt: Der er højt til loftet, og underlaget er blødt.

Beachvolley Som vi kender sporten fra blandt andet OL, er der to spillere på hvert hold. Men man kan sagtens spille med tre eller fire. Banen (ca. 8 x 16 meter) kan tegnes op i sandet, eller en

snor kan spændes ud. Nethøjden er for kvinder 2,24 m, for mænd 2,43 m ­ for børn og unge lidt lavere. Har man ikke et rigtigt net, kan man lave et af en snor spændt ud mellem to pæle el­ ler biler. En bold i blødt eller syntetisk læder, der ikke absorberer vand, er velegnet. Bolden er lidt blødere end en indendørs bold. Der kan være stor forskel på banehalvdelene, så byt ef­ ter mindst hvert tiende spillede point. Man kan stort set anvende reglerne fra indendørs volley­ ball. De nøjagtige regler finder du på www. beachvolley.dk.

Strand-håndbold Også håndbold kan dyrkes på stranden. Man har i reglerne prøvet at gøre spillet mere acti­ onpræget og underholdende. Banen, der mar­ keres med farvede bånd, er mindre end indendørs: 27 x 12 m. Hvert hold har max 3 markspillere og 1 målmand på banen.

Man spiller 2 X 10 min., og for at vinde kampen skal man vinde to halvlege ­ hvis begge hold vinder en halvleg, er der “solo­mod­målvogter”­ runde.

Der er anderledes måltælling, eksempelvis tæller mål scoret af målmanden dobbelt.

Stævner i strandhåndbold afvikles som festlige events på de danske strande i sommermåne­ derne. Se regler og stævneoversigt på www. dhf.dk.

Flaskebold Der findes masser af sjove lege med bolde.

Prøv fx flaskebold: To spillere stiller sig med en passende afstand imellem sig. Hver har en stor flaske (fx vinflaske eller 1½­liters­plastfla­ ske) med vand foran sig. På skift kaster man mod modstanderens flaske. Hvis flasken væl­ ter, må flaskens ejer først rejse den op når han har hentet bolden – dvs. vandet løber ud mens han skynder sig efter bolden. Når der er så lidt vand i at det ikke kan løbe ud af sig selv, må modstanderen, hvis han vælter fla­ sken, løbe hen og hælde resten ud, men skal stoppe når flaskens ejer rører bolden. Den hvis flaske først er tom, har tabt.

Vær med eller se på Danish Beachvolley Tour 2013 tager rundt i hele landet fra juni til august - se datoer og steder på www.beachvolley.dk.

Beachvolley-historie Beachvolley startede i 1920’erne på de store californiske strande. Dengang spillede man fire mod fire.

Sporten dukkede først op i Danmark noget senere: Den første turnering blev afholdt i 1988, det første DM i 1993. Fra 1996 har beachvolley været olympisk disciplin.

Kun få skader Ifølge en undersøgelse er professionel beachvolleyball en idræt med relativt få akutte skader - betydeligt færre end de fleste andre holdidrætter. Skademønstret ligner indendørs volleyball, men med færre ankelskader, og det er sjældent alvorlige skader.

18

032013

Krop+fysik

tekst Marianne Nørup, redaktør foto Colourbox

TEST din form Har du tænkt dig at bruge sommeren på at komme i bedre form? Så er det måske en ide at teste dig selv før og efter din indsats.

P

å sundheds­app’en Helse­Life (som du kunne læse om i Krop+fysik i febru­ ar), kan du finde forskellige fysiske tests. Eksempelvis kan du teste hvordan det står til med konditionen ­ både gennem en klassisk test hvor du skal løbe i 12 min. uden pause, men du kan faktisk også teste dig selv på en rask gåtur på blot 1,6 km. Du skal blot

registrere tid og puls, så beregner Helse­Life­ programmet dit kondital.

Prøv også at gennemføre styrketests af dine mavemuskler, din overkrop og din underkrop.

Det er gratis at downloade Helse­Life fra AppStore eller Google Play. Du finder også programmet på www.helse­life.dk.

Sund quiz Test din viden om træning, knogler, muskler mm. på Helse-Life.

Ved du fx hvordan du kan bruge din vejrtrækning til at få kroppen til at slappe af, eller hvad kan du spise for at forsvare dine lunger imod lungekræft? Det kan du får svar på i quizzen En dyb indånding.

Behandlingsudstyr -som giver resultater!

Ny teknologi til smerte- og helingsbehandling Sportskader • Muskel- og ledskader • Smertebehandling •

LPT - Laser PhotoTherapy 50-10.000 mW 650-808 nm (dental 980 nm) Skanlab Bodywave® Dybdevarme terapi Optimal lokal dybdevarmeterapi, anvendes på akutte og subakutte og kroniske skader

DIN PERSONLIGE NAKKESTØTTE RESTAHEAD™ er en ny type nakkestøtte, der tilpasser sig præcis din nakke og støtter dit naturlige nakkesvaj. Det føles som at hvile nakken i en kyndig behandlers hænder – trygt, aflastende og afslappende.

Shock Wave therapy Ny teknologi til behandling af kroniske skader

Justerbar ergonomisk nakkestøtte Griber fast og nænsomt om din nakke Forhindrer dit hoved i at rulle Til afslapning og opladning i hverdagen og på rejsen Patenteret løsning -­ enkelt dansk design

Ultralydsscanning Nyhed fra en af verdens førende leverandører

Technology

www.skanlab.no

www.easy-laser.dk

Laser & Medicoudstyr Salg & Service Reparation

www.restahead.com

Ildvedvej 36, Ildved • DK-7300 Jelling • Tlf.: (+45) 7572 1540 • info@easy-laser.dk

032013 2013-04-25_RestAHead_ Annonce137x97.indd 1

19 25/04/13 15.20

Tema: hjernen

tekst Ib Salomon, journalist

foto Colourbox

Hej du, sid lige stille!

De er nemme at distrahere, de keder sig hurtigt, og de vrider sig ofte uroligt på stolen – børn med ADHD er de fleste stødt på, og alle har tilsyneladende en mening om ADHD. Det gør det svært at skelne mellem fakta og myter.

D

e fleste har nok mødt dem: Børn med så meget krudt i sig at de ikke kan sidde stille, men konstant må bevæge sig rundt og måske røre ved alt hvad de kommer i nærheden af. De har svært ved at fokusere, er nemme at distrahere og keder sig hurtigt.

Tidligere blev et barn med sådan en adfærd bare kaldt uartigt eller uopdragent, men der kan faktisk være tale om en medfødt udvik­ lings­forstyrrelse – den kan spores til bestemte områder i hjernen ­ og i gennemsnit er der rundt regnet ét barn med ADHD i hver klasse.

Forkortelsen står for Attention Deficit Hype­ ractivity Disorder og har helt erstattet den tid­ ligere betegnelse, DAMP. Udbredelsen af ADHD er næsten den samme overalt i verden – i runde tal er det en forstyrrelse som rammer 1 ud af 25.

Også Jette Myglegaard, formand for ADHD­ foreningen, møder mange myter og fordom­ me, for alle har tilsyneladende en mening om forstyrrelsen. En af de mest udbredte er netop at ADHD bare skyldes dårlig opdragelse. ­ Men den eneste måde at komme myterne til livs er at få facts på bordet, siger Jette Myg­

20

032013

Et barn på 9 år med ADHD vil ofte have en modenhed som en 6-årig uden ADHD

legaard. Det gælder blandt andet kønsforde­ lingen, for de fleste tænker straks på vilde drenge når man siger ADHD, men alt tyder på at der er næsten lige så mange piger med ADHD. Ofte kommer forstyrrelsen bare til ud­ tryk på en anden måde blandt piger. Piger med ADHD er generelt mere stille og sidder fx ofte og dagdrømmer når de ikke kan koncen­ trere sig. I skolen kniber det tit med at få tinge­ ne gjort, og mange piger med ADHD har svært ved at holde venskaber.

Både for drenge og piger med ADHD gæl­ der det at man ofte må trække en tredjedel fra børnenes biologiske alder for at finde deres modenheds­alder. Et ADHD­barn på 9 år vil

eksempelvis ofte have en modenhed som en 6­årig uden ADHD. Nogle børn med ADHD har også lav kropsbevidsthed. Den kan fx komme til udtryk ved at de har svært ved at mærke varme eller kulde.

Hos to ud af fem forsvinder ADHD ADHD er i høj grad arvelig. I langt de fleste tilfælde har en af forældrene haft en tilsvaren­ de forstyrrelse, viser det sig, men tidligere blev man bare ikke diagnosticeret. Omkring hvert femte tilfælde af ADHD kan skyldes for tidlig fødsel eller uheldige påvirkninger, både før og efter fødslen – det kan være infektioner eller kemiske stoffer.

Nogle børn viser symptomer allerede i bør­ nehavealderen, hvor de fx har sproglige van­ skeligheder, mens andre først viser sikre tegn på forstyrrelsen når de begynder i skole.

Hos omkring to ud af fem forsvinder for­ styrrelsen med alderen. Det sker i alderen 12 til 24 år, men for flertallet – tre ud af fem – fortsætter vanskelighederne faktisk ind i vok­ senalderen, hvor de ofte kommer til udtryk i form af psykiske lidelser. Det har senest en stor amerikansk undersøgelse påvist. I den fulgte forskerne 5700 børn født i byen Roche­ ster mellem 1976 og 1982, og konklusionen er at ADHD bør betragtes som en kronisk li­ delse, akkurat som diabetes er det. ­ Vi lider af den misforståelse at ADHD bare er en irriterende forstyrrelse i barndom­ men – en lidelse som bliver overbehandlet.

Men intet kunne være længere fra sandheden, mener lederen af undersøgelsen, læ­ gen William Barbaresi fra Bo­ ston Children’s Hospital.

det lettere at håndtere hverdagens udfordrin­ ger.

Enkelte børn med ADHD kan have gavn af ændringer i kosten. Nogle få reagerer fx nega­ tivt på slik, farvestoffer og mælk, men gene­ relt har forskerne svært ved at pege på enkelt­ faktorer i kosten som enten kan forværre eller mindske ADHD­symptomerne. En hol­ landsk undersøgelse tyder på at det der kal­ des ”eliminations­diæter”, kan reducere AD­ HD­symptomerne. Diæterne går ud på at man holder sig til basale fødevarer, men pro­ blemet med diæterne er at de er meget ind­ gribende i familiens og barnets hverdag, så forskerne konkluderer at metoden bør under­ søges bedre inden den kan anbefales som led i ADHD­behandlingen.

Kilder: Københavns Universtitet, Servicestyrelsen.dk, levemedadhd.dk, Videnskab.dk, Netdoktor.dk, Jette Myglegaard, formand for ADHD­foreningen, m.fl.

Piger med ADHD er og sidder generelt mere stille mer når de fx ofte og dagdrøm re sig ikke kan koncentre

Kærlighed i kaos ”Rutiner kan give ro, og vores samvær er ikke længere præget af negativitet og kaos. Vi er blevet bedre til at rose i stedet for at skælde ud, og vi føler i det hele taget at vi er blevet bedre forældre.”

Sådan lyder tilbagemeldingen fra de forældre der har testet et program som kaldes ”kærlighed i kaos”. Det er udviklet af ADHD-foreningen og henvender sig til forældre med børn i alderen 3-9 år. Der er tale om et træningsprogram, et mestrings-kursus, som strækker sig over 12 aftener og ledes af frivillige forældre-trænere.

Nu skal programmets effekt undersøges videnskabeligt, og det er formanden for ADHD-foreningen, Jette Myglegaard, ”hammerstolt” af.

Hun kalder det den største milepæl i foreningens historie, for det er første gang at frivillige inddrages i et så omfattende forskningsprojekt. TrygFonden har skudt penge i projektet, som ledes af SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Undersøgelsen skal finde sted næste år og vil involvere 40 frivillige forældretrænere og 140 forældre.

ADHD-foreningen har ca. 7000 medlemmer og står bl.a. for hjemmesiden www.adhd.dk

Faste spise- og sovetider Behandlingen af ADHD spænder vidt. Medicin hjælper mange, men be­ stemt ikke alle – og hos 20­ 30 pct. af børnene har den me­ dicinske behandling, oftest med Ritalin, ingen effekt. Desuden dis­ kuteres bivirkningerne af medici­ nen.

Nogle har gavn af samtaler med en psykolog, andre har brug for en meget rolig og konsekvent struktur med faste spise­ og sovetider, og det kræver ofte en helhedsorienteret ind­ sats i hjemmet. Som et tilbud til voksne med ADHD har ADHD­foreningen indført mestringskurser mestringskurser,, der skal gøre

032013

21

Krop+fysik

tekst Kirsten Bundgaard, fysioterapeut, www.neuro-team.dk foto Colourbox

Træning kan hjælpe børn med ADHD Træning af motorik og sanser giver børn med ADHD bedre muligheder for at få styr på kroppen – og dermed bedre forudsætning for at koncentrere sig. Men træningen skal tilrettelægges efter deres forudsætninger.

B

ørn med ADHD ­ det er de der urolige og besværlige børn der ’hænger i gardiner­ ne’, vil mange sikkert mene. Og ja, det kan det være, men det kan også være det stille barn der dagdrømmer. Fælles for børnene er at de har svært ved at holde opmærksomheden på én ting, og det kan være svært for os andre at forstå at disse børns hjerner ikke fun­ gerer som de fleste andres. Men netop forståelse og viden er altafgørende for at kunne støtte og på en god måde være sammen med et barn – eller en ung eller voksen – med udviklingsfor­ styrrelsen ADHD. ADHD påvirker næsten alle daglig­ dags aktiviteter. Ofte registrerer og be­ arbejder barnets hjerne ikke de sanse­ indtryk det udsættes for, på samme måde som de fleste andre – og derfor interagerer barnet med sine omgivel­ ser på en lidt anderledes måde end andre gør. Det kan præge barnets ud­ vikling, personlighed og syn på sig selv – som regel i en negativ retning.

De færreste børn vokser fra deres van­ skeligheder, men et barn med ADHD kan lære færdigheder, strategier og me­ toder der gør det i stand til at leve med – og kompensere for ­ sine vanskelig­ heder. Det er en livslang læring.

Klodsede bevægelser ADHD­diagnosen(Attention Decifit Hyperactive Disorder) hed tidligere DAMP (Deficit in attention, motor control and perception, dvs. vanskelig­ heder med opmærksomhed, opfattelse og motorisk kontrol), fordi mange (dog ikke alle) har sansemotoriske vanskeligheder ­ de kan være klodse­ de, går ind i og vælter ting osv. Sanse­

22

032013

motorikken er så at sige ikke automa­ tiseret – børn med ADHD skal koncentrere sig og bruge bevidst ener­ gi for at få bevægelserne finjusteret.

Det betyder blandt andet at de, når de skal koncentrere sig om andre ting – fx at høre efter i timerne – ikke har overskud til også at styre bevægelser­ ne, og så kan de blive klodsede eller motorisk rastløse.

Træning hjælper Sansemotorikken kan trænes på man­ ge måder, men her er det afgørende at møde barnet ud fra de forudsætninger det har. Problemerne for et barn med ADHD i en almindelig idrætstime i sko­ len vil typisk være at der er mange ind­ tryk på én gang – støj, lyde, andre børn der taler og bevæger sig, redskaber, in­ formationer der skal huskes osv. Da børn med ADHD netop har svært ved at bearbejde mange indtryk, efterlader det meget lidt overskud til at koncentrere sig om de kropslige øvelser. I træningen skal man derfor sørge for at barnet har faste, rolige rammer og får de nødvendi­ ge informationer på en overskuelig måde, så han eller hun ikke skal kon­ centrere sig om mere end én ting ad gangen. Når barnet ved hvad det skal, og kan overskue situationen, har det langt bedre muligheder for at øve sig i forskellige sansemotoriske udfordringer, og vil dermed på sigt få trænet og auto­ matiseret flere af sine bevægelser. Og når det ikke længere skal bruge mentale kræfter på at styre sine bevægelser, kan barnet bedre koncentrere sig om andre ting – fx at lære, tage imod beskeder el­ ler være socialt.

Ud over den målrettede træning bør barnet generelt træne sin grundmoto­

Sådan kan du træne med dit barn med ADHD Sørg for at barnet får bevæget sig på en masse forskellige måder. Balance og stillings/muskelsans udfordres ved at gynge højt, hoppe, rulle, klatre og bruge kroppen aktivt.

Stimuler barnets sanser, fx gennem forsigtig berøring, fast/ blid massage el. lign. Gå varsomt til værks. Det kan fx være dejligt og beroligende at blive rullet ind i et blødt tæppe for at få berørings- og trykoplevelser. Men for et barn med ADHD kan det også føles kvælende.

Sørg for faste rolige rammer omkring træningen.

Undgå unødige forstyrrelser (fx mobiltelefoner), lyde, lys osv.

Vær klar i dine instruktioner, brug få men præcise ord.

Lad barnet kende programmet i forvejen, og lav fx et skema der tydeligt viser hvad det skal, og i hvilken rækkefølge (se s. 24).

Ros barnet, vær tålmodig, vis hvordan det skal gøre – og få det til at føle sig godt tilpas.

Stimuler barnets indre lyst til at deltage i varieret leg og i så mange dagligdagsaktiviteter som muligt, hvor såvel fin- og grovmotoriske bevægelser som sanserne stimuleres.På den måde får barnet daglig træning og indgår i familiens aktiviteter.

Respekter barnets reaktioner, som kan være anderledes end hos dig selv. For eksempel synes nogle at den blide berøring på kinden er voldsom og ubehagelig; eller at en familiefest eller en tur i Legoland er et sandt kaos af sanseindtryk - og det kan få barnet til at opføre sig “utidigt”.

Tilpas træningen til det enkelte barn, så det opnår en succesoplevelse med aktiviteterne, som både skal være på barnets niveau og motivere, træne og udvikle barnets kompetencer. Det stiller en del krav til planlægningen. Søg derfor gerne professionel hjælp til at få lagt et program, som I så u kan udføre sammen derhjemme.

rik (balance, styrke, koordination, udholden­ hed m.m.) i alle dagligdags aktiviteter – skole, idræt, fritid, køkkenaktiviteter osv.

Konstant stresstilstand Undersøgelser viser at mange personer med ADHD har et meget højt indhold af cortisol i blodet, hvilket er et udtryk for at deres stress­ niveau er meget højt. Og hvis man tænker på hvad der stresser de fleste mennesker (mang­ lende kontrol, for store/mange krav, uforudsi­ gelighed, søvnmangel mm.), og dernæst på hvilke vanskeligheder mennesker med ADHD har, er det ikke så underligt at de fleste med en ADHD­diagnose er stressede en meget stor del af tiden.

Adskillige forskningsresultater viser at mo­ tion har en meget gunstig virkning på bl.a. nedbrydelsen af for meget cortisol i blodet.

Den fysiske træning medvirker til at cortisolni­ veauet bringes i balance og dermed afhjælpes nogle af de uheldige bivirkninger der opleves af for højt stressniveau.

Mindfulness, hvor der blandt andet via vejr­ trækningen arbejdes med at være til stede her og

nu, har ligeledes en yderst gunstig virkning på normaliseringen af cor­ tisolniveauet i kroppen.

Det kan også sænke stressni­ veauet – og dermed bedre livskva­ liteten – at kompensere og tage højde for den afvigende sanseop­ fattelse. Det kan være helt enkle tiltag som at bruge en kasket med en bred skygge hvis man er sensitiv over for lys (fx generet af sollys eller blink fra lysstofrør), at bruge høretelefoner når man færdes blandt andre mennesker og er lydsensitiv (generet af mange lyde) eller vende vran­ gen ud af strømperne hvis man er følsom over for berøring.

ordan Eksempel på hv ere et is al su man kan vi for am gr ro træningsp D H D A ed et barn m

Sansemotorisk træning indeholder bl.a. berøring, forskellige motoriske udfordringer og balancetræning.

LÆNDESMERTER?

Skemaet gør at barnet ikke skal koncentrere sig om at huske hvad det skal lave, og i hvilken rækkefølge.

Sansemotorik Sanser, fx balance, syn og berøring, spiller blandt andet ind på vores motorik. Børn med ADHD har ofte en anderledes sanseopfattelse end andre, og det giver dem store udfordringer.

Sansemotorisk træning kan hjælpe barnet til at blive bedre til at modtage indtryk, bearbejde dem og føle sig i bedre harmoni med sig selv og sine omgivelser.

Serola® lænde-/bækkenbælte! www.uniqform.dk Tlf: 56 63 39 42

24

032013

Sansemotorisk træning ligner leg Børnene hopper på trampolin, kører på rullebræt, kaster og griber bolde og gynger i hængekøje. Det er sjovt, men selvfølgelig også af og til hårdt, fordi børnene bliver udfordret på områder hvor de er svage. En del af behandlingen består også i forskellige former for sansestimulering, fx at blive rullet stramt ind i en dyne eller blive rullet/ trykket med en massagebold.

Kilder: www.sanse­integration.dk, www.sansemotorik.net m.fl.

Tema: hjernen

tekst Martin B. Josefsen, muskuloskeletal fysioterapeut, Ryg og Nakke-klinik, Odense, www.rygfys.dk foto Per Øllgaard/Colourbox

Spændingshovedpine

Spænd in en af D gshovedpine a e almind nmarks mes r t elige l idelser

Det strammer og gør ondt, og hovedpinen påvirker humør og arbejdsevne.

H

ovedpine er en af de hyppigste årsa­ ger til at vi melder os syge og til at vi går til lægen. Med andre ord en både dyr og indgribende lidelse.

Der findes flere former for hovedpine.

Spændingshovedpine er sandsynligvis den mest udbredte, men også migræne og nakke­ hovedpine (såkaldt cervikogen hovedpine) forekommer relativt hyppigt.

De forskellige hovedpinetyper har forskel­ lige årsager og skal derfor også behandles for­ skelligt. Ikke sjældent lapper hovedpinetyper­ ne over hinanden – en spændingshovedpine kan fx udløse en migræne.

Symptomer Det er via symptomerne man kan skelne mel­ lem de forskellige typer hovedpine.

Spændingshovedpine opleves typisk i begge sider af hovedet, fx som et stramt bånd ­ i modsætning til migræne eller nakkehovedpi­ ne der som regel opleves i den ene side af ho­ vedet. Spændingshovedpinen føles typisk strammende eller trykkende ­ i modsætning til migræne, der kan være mere pulserende/ dunkende. Og modsat migræne oplever man sjældent kvalme og opkast eller lys­ og lydføl­ somhed når man har spændingshovedpine.

Spændingshovedpine kan desuden opdeles i en forbigående (episodisk) eller en mere kronisk type.

være mange årsager til de ømme og spændte muskler; eksempelvis belastninger fra arbejds­ stillinger, gentagne bevægelser eller uhensigts­ mæssige siddestillinger.

Når det gælder den kroniske form, mener forskerne at spændingshovedpine kan skyldes central sensitivering. Det betyder at nervesyste­ mets evne til at stimulere og formidle smerte er ændret, sådan at smertepåvirkning ople­ ves kraftigere end vanligt, og dermed bliver smerten uhensigtsmæssig og mere kro­ nisk. Smerten får så at sige sit eget liv.

Forskellige faktorer kan vedligeholde eller forstærke denne centrale sensiti­ vering, bl.a. stress, bekymring, angst eller uhensigtsmæssige tanker (fx om smerterne og ens muligheder for at få det bedre). Ved nogle kroniske smertetilstande kan smerten i sig selv blive en stressfaktor; og i nogle til­ fælde påvirkes koncen­ trationsevne og kort­ tidshukommelse, ligesom man hurtigere bli­ ver træt.

Undersøgelse Ved en undersøgelse for hovedpine vil fysiote­ rapeuten eller lægen spørge ind til dine symp­ tomer for at vurdere hvilken type hovedpine du lider af. Dernæst undersøges musklerne for u

Derfor gør det ondt Årsagen til spændingshovedpine er ikke helt klarlagt. Men generelt er forskerne enige om at ømme muskler i ansigt, hals og nakke kan udløse hovedpinen.

Man taler også om triggerpunkter (små særligt ømme punkter) i disse muskler, som refererer smerteoplevelsen til hovedet – det betyder at man oplever smerten i hovedet, selv om triggerpunkterne måske ligger i muskler i hals eller nakke. Der kan

032013

25

ømme punkter (triggerpunkter), og man ser på din kropsholdning og muskelfunktionen i nakken og skulderområdet.

Det kan være relevant at få vurderet om kæ­ ben og de tilhørende muskler fungerer opti­ malt. Her kan et samarbejde med en tandlæge komme på tale, eksempelvis kan tandstillin­ gen have indflydelse på bidfunktionen.

Det er også relevant at undersøge nakkens funktion nærmere – blandt andet for at vurde­ re om der kan være tale om en nakkehovedpi­ ne frem for spændingshovedpine.

Hvis lægen eller fysioterapeuten vurderer at der kan være tale om central sensitivering, vil man også se nærmere på mulige stresstilstan­ de, hukommelse og koncentration. I nogle tilfælde er tværfagligt samarbejde med eksem­ pelvis en neuropsykolog eller en psykolog gavnligt i både undersøgelse og behandling.

Behandling Behandling af spændingshovedpine består typisk af flere faktorer, herunder: • Korrektion af din kropsholdning og træning af din kropsbevidsthed, så du kan sætte ind over for fejlbelastninger og optimere din muskelfunktion i dagligdagen ­ fx ved kon­ torarbejde • Øvelser der optimerer muskelfunktion og muskelbalance omkring nakke, skuldre og evt. kæbe • Manuel behandling af ømme eller stramme muskler • Evt. supplerende behandling af nakkebesvær eller kæbeledsproblemer • Evt. afspænding og teknikker for at reducere stress og øge kropsbevidstheden • Vejledning i at indrette dagligdagen hensigtsmæssigt, fx gennem afveksling og aflastning i løbet af dagen.

Martin B. Josefsen er formand for Fagforum for Muskuloskeletal Fysioterapi.

Læs mere om hovedpine i pjecen ”Hovedpine og nakkesmerter” og div. artikler på www.krop-fysik.dk

26

032013

Træn dig fra hovedpinen 1

3-trins-raketten: Få en bedre kropsholdning

Øvelsen stimulerer de muskler der hjælper dig til en god siddestilling, og afspænder de muskler der typisk bliver overbelastede.

• Sid med god understøttelse lidt fremme på stolen. Lidt afstand mellem fødderne.

• Find dit naturlige lændesvaj. Vigtigt: Start nederst i lænden ved at kippe bækkenet let, så du kommer op at sidde på sædeknuderne. Mærk at du er afspændt i den øverste del af ryggen.

• Sæt skulderbladene på plads; dvs. spred skuldrene let fra hinanden fortil, så skulderbladene føres lidt bagud.

• Lav et let løft af baghovedet op mod loftet, så der sker et lille nik øverst i nakken. Undgå at bøje hele nakken/hovedet forover.

• Hold stillingen i 10 sekunder.

Alle trin udføres med minimal anstrengelse, så du ikke spænder uhensigtsmæssigt.

Kan udføres hyppigt, op til hver time, fx hver gang du sætter dig.

OBS Dette er en øv else og ikke en hold ning du skal holde ko nstant!

5 gode råd:

2

Afspænd kæbemusklerne Bevæg kæben let fra side til side, åbne-lukke, og mærk efter at du ikke spænder eller bider sammen efterfølgende i din siddestilling. Kan udføres hyppigt for at afspænde og øge bevidstheden om ikke ubevidst at bide sammen.

Slip hovedpinen

1

Afspænding og mindfulness kan virke forebyggende og lindrende på spændingshovedpine. Sæt evt. en cd på der kan guide dig igennem.

2 3 4

Massage af nakke og hovedbund lindrer hovedpinen for de fleste!

Let motion, fx en gåtur i frisk luft, kan afværge en begyndende spændingshovedpine

Forebyg hovedpinen: Få en arbejdsmiljøkonsulent til at kigge på dine arbejdsstillinger, og lad en fysioterapeut kigge på din kropsholdning.

3

5

Afspænd skulderbladets muskler Rul med skuldrene og skulderbladene. Mærk efter at du ikke spænder bagefter. Kan udføres hyppigt.

Medicin mod hovedpine kan i sig selv give hovedpiner, hvis det overdrives. Få hjælp af din læge til at få styr på medicinforbruget.

4 ØVELSER MED ELASTIK FO R N AK KE , SK U LD RE O G AR ME

Øvelserne træner de andet bruger, når muskler, du blandt du computer. Det kan arbejder ved mindske smerter i nakke, skuldre og arme.

2

Længden på elastik ken skal være fra næsetip til gulv – inklusiv håndtag.

Skulderblads-kl

em

4

Elastikøvelser Elastikøvelser har vist sig at have god effekt på blandt andet ømme nakker og skuldre. Brug fx 5 minutter en eller to gange i løbet af din arbejdsdag på et program. Du kan finde dette på www.jobogkrop.dk.

Sideløft

(muskler

ne mellem skul derbladene) • Gør elastikken kortere til cirka skulderbredde og hold arme ne strakt frem f oran kroppen.

• Træk nu arm ene ud til siden og bagud til elastikken ram mer brystkassen . Fornem, at du klemmer skul derbladene sam men på ryggen.

• Før armene k ontrolleret tilba ge igen.

• Hold dine alb uer let bøjede un der hele bevæg elsen.

1

(den store nakk e-sku

4

ldermuskel) • Stå som på b illedet og løft ar mene ud til side overarmen er n og op, indtil vandret. Sænk så armene kontro • Du skal have lleret igen. armene lidt fora n kroppen i hele bev • Hold dine alb ægelsen. uer let bøjede un der hele bevæg elsen.

3

Håndleds-vip

(muskler

ne i underarm • Sæt dig som v en) ist på billedet o g træd midt på e • Dit håndled lastikken med de skal stikke ud ov n ene fod. er bordkanten, s • Bøj stille og ro å du har fri bevæ ligt håndleddet gelighed. op og ned – dog uden at gå helt i bund.

Træningstips:

Udad-drejning

(musklerne,

der styrer arm • Sæt elastikken en) s ene ende fast i fx et dørhåndtag eller øverst o m benet på et t ungt bord.

• Placér dig, så elas tikken er spændt , og drej så underarmen ud til siden og ti lbage igen.

• Hold din albu e bøjet 90 grad er og armen en knytnæves b redde ude fra kr oppen.

• Lav de 4 øvelser 3 gange om ugen – eller gerne dagl igt.

• Det er en god i dé at lave øvelser ne sammen med din kolleger. e • Brug fx 5-10 m inutte hver øvelse med så r, inden I går til frokost, hvor I laver mange gentagelse

Husk dog 1 minuts p r, I kan uden pause ause mellem hver a . f de 4 øvelser.

• Start med den l etteste elastik og s kift til den dag du ubesv æret kan gennemfø en hårdere elastik, re 20 gentagelser • Hvis en øvelse f . øles mærkelig eller gør ondt i dine led så prøv at nedsætt , e belastningen. Ell ers spring øvelsen over.

032013

27

Hovedpinetyper Kendetegn

Nakkehovedpine

Migræne

Spændingshovedpine

Fysisk årsag

Irriterede nakkeled giver oplevelsen af hovedpine (refereret smerte)

Irriterede kar og nerver i hjernen

Spændte/ømme muskler i nakke og ansigt, og evt. en hjernemæssig sensitivitet eller ”trigger”

Hvor føles det typisk?

Ene side af hovedet fra øvre nakke, hen over hovedet, evt. til øjet.

Starter typisk i nakken.

Ene side af hovedet, nogle gange til øjet (kan skifte side). Starter typisk i hovedet.

Begge sider af hovedet, hen over panden og evt. som ”stramt bånd” om hovedet

Hvordan føles det typisk?

Trykkende, evt. skærende/stikkende

Dunkende (pulserende)

Trykkende, pressende, ”strammende”

Andre symptomer

Nakkebesvær (ømhed, smerter, nedsat bevægelighed)

Evt. kvalme og opkast, lys- og lydfølsomhed, evt. aura (fx synsforstyrrelser)

Hyppighed/varighed

Varierende

Anfaldsvis, 4-72 timer

Varierende

Forværrer hovedpinen

Statiske belastninger eller bevægelser som belaster nakken

Puls-øgende aktiviteter som at gå på trappe eller løbe

Stress, uhensigtsmæssige arbejdsstillinger

Lindrer hovedpinen

Generel bevægelse (fx gå en tur) og aflastning af nakken

At holde sig i ro under anfald

Mindske stress Afspænding, massage, udspænding.

Generel bevægelse (fx gå en tur)

Behandlingsmuligheder

Manuel behandling af nakken, specifik træning af nakkens stabiliserende muskler, ergonomi, holdningskorrektion, smertehåndtering

(Migræne)medicin Ved hormon-påvirkelig migræne evt. justering af p-piller.

Stress- og smerte-håndtering etc.

Afspænding, massage, stress- og smerte-håndtering, ergonomi, holdningskorrektion mv.

Prognose for behandling

God – kan som regel mindskes meget og nogle gange helt med specifik manuel behandling og øvelser

Der findes ingen helbredende behandling, men gode medicinske muligheder for smertelindring.

Kan ofte mindskes i styrke, varighed og hyppighed med ”bredspektret” fysioterapi

B12 – vor tids vigtigste ældrevitamin Mange ældre danskere kommer i underskud med vitamin B12, hvilket ofte skyldes en svækket fordøjelse og deraf dårlig optagelse. Derfor er det vigtigt at tage et vitamin B12 tilskud med en effektiv styrke. Mangel på vitamin B12 kan nemlig give mange ulemper i alderdommen, idet vitamin B12 er med til at opretholde normaltilstanden af mange vigtige funktioner i kroppen, som f.eks.: Immunsystem, Celledeling, Energiomsætning, Dannelse af røde blodlegemer.

B12 med hele 125 mcg fås i helsekostbutikker, hos Matas samt på udvalgte apoteker. dansk farmaceutisk industri a-s * www.dkpharma.dk

28

032013

Til alle brugere af glucosamin:

Kapsel eller tablet?

DU HAR ET VALG! Mange mennesker med ledbesvær har gavn af at tage glucosamin. Det lindrer smerterne og bremser nedbrydningen af ledbrusken. Men der er forskel på glucosamin-produkterne. Glucosamin Pharma Nord er det eneste produkt på markedet i synkevenlige kapsler – det sikrer dig disse fordele:

• Nemme at sluge, glatte overflader og ingen hårde kanter • Indeholder glucosamin-sulfat uden tablethjælpestoffer • Praktisk emballage med gigtvenligt låg • Kan nemt skilles ad og indholdet drysses i saft eller på yoghurt

Lægemidlet Glucosamin Pharma Nord lindrer symptomer ved mild til moderat slidgigt i knæet. Inden du starter behandling med Glucosamin Pharma Nord, bør du kontakte din læge for at udelukke tilstedeværelsen af ledsygdomme, der kræver anden behandling. Dosering: Voksne og ældre; Den sædvanlige dosis er 1 kapsel 3 gange dagligt (svarende til 1200 mg glucosamin). Alternativt kan du tage alle 3 kapsler på én gang. Kapslen/kapslerne bør tages med et helt glas vand. Fås i følgende størrelser: 90 kaps. 119,50 kr., 270 kaps. 289,50 kr og 1000 kaps. 985 kr. Læs indlægsseddel før brug.

Tilmeld dig gratis Pharma Nord’s Helsenyt på www.pharmanord.dk

032013

29

DK_Glucosamin_Helse_0512_210x275

Spørg efter Glucosamin Pharma Nord på apoteket eller hos Matas – og få det originale kapselprodukt.

Krop+job

tekst Pauline Voss Romme, fysioterapeut og mindfulness-instruktør

foto Privat, Colourbox

ess Mindfuln t e på jobb

Tænk dig til større trivsel og arbejdsglæde Mindfulness kan være med til at skabe større trivsel og arbejdsglæde på arbejdspladsen.

For når vi er nærværende med en venlig, tillidsfuld og åbensindet indstilling, påvirker vi ikke kun vores egen, men også vores kollegers trivsel og sundhed på arbejdspladsen.

N

år vi trives på jobbet, er vi mere gla­ de, mindre syge, mere produktive – og vi samarbejder bedre! Og det ska­ ber tilsammen et godt psykisk arbejdsmiljø og økonomiske gevinster, viser forskning. Med andre ord er trivsel en af de berømte win­win­ situationer for os selv og arbejdspladsen, og stadig flere arbejdspladser, private som offent­ lige, sætter da også det psykiske arbejdsmiljø på dagsordnen. En af de metoder der i stigen­ de omfang bliver anvendt, er mindfulness.

Mindfulness, trivsel og arbejdsglæde Mindfulness er en måde at være til stede på i

Hvad får du og din arbejdsplads ud af mindfulness?

Det er videnskabeligt dokumenteret at mindfulness blandt andet leder til: • Øget koncentration og psykisk fleksibilitet • Kreativitet • Øget psykisk og fysisk velvære • Øget livsglæde • Øgede sociale kompetencer • Forbedret stresshåndtering • Større selvindsigt og autenticitet

sit liv, både privat og på arbejdet. At være fuldt ud nærværende, med en mental indstilling som karakteriseres af blandt andet nysgerrig­ hed, fordomsfrihed, tillidsfuldhed, tålmodig­ hed og venlighed.

Når vi er nærværende på denne måde, er vi bedre rustet til at forholde os åbent til hvad der virkelig sker her og nu, i stedet for det vi tror eller forventer der sker. Rummeligheden og vores forståelse for hinanden bliver større, og det er positivt for vores evne til at samar­ bejde. Når vi er fuldt opmærksomme på det vi gør, begår vi også færre fejl og får større ind­ sigt i hvad der er vigtigt og mindre vigtigt lige nu. Alt dette skaber større klarhed og overblik og gør det lettere at klare opgaverne og tage velovervejede beslutninger.

Hvis man forestiller sig at alle på en ar­ bejdsplads var nærværende på denne måde, er det oplagt at det vil påvirke langt mere end den enkeltes trivsel og velvære, men også kva­ liteten af det ”produkt” arbejdspladsen leverer.

Man vil opnå et fælleskab præget af gensidig respekt, rummelighed og venlighed.

Derfor er mindfulness en metode der kan være med til at påvirke en hel organisation.

Det har man blandt andet erfaret på virksom­ heder som Novo Nordisk, Lego og Google, hvor man bruger mindfulness i personale­, ledelses­ og organisationsudviklingen.

Her på siderne kan du få inspiration til at bruge mindfulness i din egen hverdag.

Vi er blevet mere effektive!

Mange danske arbejdspladser benytter sig af mindfulness for at forbedre trivsel og effektivitet. En af dem er konsulentvirksomheden Harbohus i Nibe.

- Både ledelse og medarbejdere har været på mindfulness-kursus, og det har været meget udbytterigt. Vi starter gerne møder med tre minutters mindfulness, og vi oplever alle at vi bliver mere nærværende og mere effektive, fortæller Charlotte Dalsgaard, som er direktør i Harbohus.

- Personligt giver mindfulness mig større overblik, og jeg træffer mere velgennemtænkte beslutninger end jeg gjorde tidligere.

For arbejdspladsen betyder det: • Forbedret psykisk arbejdsmiljø • Nedsat sygefravær • Større produktivitet • Styrket konkurrenceposition

30

032013

Pauline Voss Romme er certificeret mindfulness-instruktør og fysioterapeut. Hun har arbejdet professionelt med mindfulness siden 2007 og løser opgaver for både private og offentlige kunder. Tilknyttet Arbejdsmedicinsk Klinik i Aalborg ifm. et 3-årigt forskningsprojekt for stresssygemeldte borgere, hvor hun undersøger langtidseffekten af mindfulness-træning. Læs mere på www.vossromme.dk.

Sådan kan du bruge mindfulness i hverdagen

Sådan kan du som leder anvende mindfulness

Start dagen med at hilse på dine kolleger med ægte nærvær Og sig farvel til dem når du går hjem.

Det lyder måske banalt, men at blive set og hilst på med ægte nærvær påvirker os dybt; vi føler os set og værdsat!

Påtag dig ansvar og gå forrest for at skabe et positivt arbejdsmiljø, både i ord og handling. Øv dig i de samme nærværsprincipper som dine medarbejdere.

Sæt det psykiske arbejdsmiljø på dagsorden (fx ved at udarbejde strategier for at fremme trivselen).

Stop op oftere De fleste af os ved godt selv at vi meget ofte er mentalt fraværende. Det mest centrale element i at blive nærværende er at lære at stoppe op. Gør det hver gang du er i en ventesituation, fx når du står i en kø. I stedet at blive utålmodig og ærgre dig over ”spildtiden”, så udnyt chancen for at få lidt ro på: Se dig omkring. Læg mærke til hvor du er henne, hvad du mærker i kroppen, dit humør, og hvor dine tanker er henne. Ofte oplever vi at vores tanker suser rundt, og at det ikke hjælper at prøve at få dem til at forsvinde. Lad dem bare være og ret hele din opmærksomhed tilbage til her og nu - det du ser og mærker.

Giv slip Øv dig i at give slip på tanker og følelser der er opstået i forbindelse med en bestemt situation, inden du skifter til den næste aktivitet. Dermed undgår du at disse ”gamle” følelser og tanker smitter af på den nye aktivitet. Ikke fordi vi ikke skal tages os af det hvis vi har oplevet noget ubehageligt, men vi skal bevidst vælge at gøre det på rette tid og sted.

Skab rammer for at fordybelse kan finde sted Indret eksempelvis et ”stille-rum” i afdelingen, hvor det er muligt at tage en mental pause, eller et sted hvor man kan arbejde mere uforstyrret. Tillad at der sættes et skilt med ”vil ikke forstyrres” på døren.

Skab en kultur hvor åbenhed, respekt, tillid og ansvarlighed er kerneværdier Vær anerkendende, venlig, klar og tydelig i din kommunikation, både den talte og den skriftlige. Sæt den fornødne tid af når der er brug for en samtale. Skab gode personalemøder, fx kan man skabe fælles fokus ved at starte møderne med nogle få minutters stilhed og lade dagsorden fokusere på det vigtige og væsentlige.

Kommuniker åbensindet og ansvarligt Øv dig i at lytte uden at afbryde, at stille uddybende spørgsmål, være nysgerrig og fordomsfri, tale velovervejet og tage ansvar for egen kommunikation.

Gør én ting ad gangen, og giv det hele din opmærksomhed Øv dig i at sætte farten ned! Jo mere vi skynder os, jo større er chancen for at vi begår fejl og føler os stressede. Sæt mobilen på stand-by eller sluk helt for den, og tjek kun e-mail og sms på bestemte tidspunkter på dagen, så du ikke bliver forstyrret unødvendigt.

Hvad sker der i hjernen?

Mindfulness og andre former for meditation påvirker hjernen positivt. Det viser adskillige forskningsprojekter, om end man stadig diskuterer hvordan påvirkningen foregår. Nogle undersøgelser viser blandt andet at tætheden i den såkaldte grå substans øges i de hjerneområder der er ansvarlige for vores opmærksomhed, regulering af følelser og stress.

032013

31

gea en mmer nyd so er smert uden

Havearbejde uden smerter Sommertid er havetid, og havearbejde kan være en fantastisk lise for sjælen. Men det kan som bekendt også være hårdt ved kroppen! Nu har du mulighed for at skåne knæ og ryg og undgå at ligge på knæ eller sidde på hug! Den lille smarte OneLeg skammel er uundværlig i haven, men også velegnet på værkstedet eller sammen med små børn (som også elsker at bruge den selv). Fås i en række glade farver.

Vejl. pris: 319 kr. Se mere på www.oneleg.dk.

Pude til lands, til vands og i luften gør din ferie så behagelig som muligt! Med en oppustelig pude i lommen eller tasken har du altid noget at sidde på - på stranden, i skoven, i biografen, til fodboldkampen eller koncerten. Pocket Pillow®, som er set hos www.uniqform.dk til 150 kr., føjer sig efter din krop og dens behov og kan også bruges som støtte til lænd eller nakke og til smertefulde tilstande som hæmorroider eller et ømt haleben.

Sov godt lad nakken få hvile

Hovedpine kan starte i lænden Lider du af spændingshovedpine, er det en god ide at tjek­ ke hele din kropsholdning. Ændrer man rygsøjlens stilling for neden, sker der nemlig også noget i toppen. Hvis din lænd ikke er i en oprejst position når du sidder og arbej­ der, kompenserer din nakke ved at ”knække”, og så er der grobund for spændingshovedpine. En god stol tager højde for dette. For ek­ sempel Back App stolen, hvor den oprette siddestil­ ling sammen med stolens balanceef­ fekt gør det let for ryg og nakke at finde sin neutrale position.

Se mere på www.backapp.dk

32

032013

Hjælp nakken til at slappe heeeelt af!

RESTAHEAD TM nakkestøtten er en handy lille hjælper, der kan justeres så den støtter præcis dit nakkesvaj bedst muligt. Brug den til at slappe endnu bedre af på drømmesengen, yogamåt­ ten, i flysædet, på bilturen, eller hvor du har behov. Pudens buer giver ergono­ misk støtte og forhindrer at dit hoved ruller når du hviler.

Set til 269 kr. på www.restahead.com.

God søvn er guld værd, ikke mindst i de lyse nætter! En ana­ tomisk formet hovedpude støtter nakken når du sover ­ her har vi fundet en ColumnaMed Legend Classic­pude til 549 kr. Puden er trykaflastende og kan lindre spændingshovedpine.

Anbefales til ryg­ og sideliggere og forhandles hos førende fysio­ terapeuter og på www.cmed.dk.

032013

33

Krop+job

tekst Marianne Nørup, redaktør foto Tommy Jensen

Jeg ha vd slatten e en nakke

Fik styr på migrænen Ulidelige hovedpiner gjorde at sygedagene blev flere og flere, og Tina Bagge Jung Laursen tog mere og mere medicin. I dag er sygefraværet mere end halveret, Tina er blevet glad og udadvendt, og hun kan lege med ungerne, tage på shoppeture og deltage i familiearrangementer.

Noget der før var næsten utænkeligt.

E

n lille smerte over det højre øje er ikke noget man normalt vil tillægge nogen særlig betydning. Men for Tina Bagge Jung Laursen er det et stensikkert signal om at et migræneanfald er under opsejling. Smerten breder sig nemlig hurtigt ned i øjet og kæben, for så at sidde og dunke i hele højre side af hovedet.

- De ulidelige smerter og kvalmen gør det umuligt at koncentrere sig om andet. Høje lyde, lugte og lys gør det endnu værre. Og bare det at bevæge en hånd kan forstærke smerter­ ne, fortæller Tina, som er kontorassistent i As­ sens Kommune.

Og netop sidstnævnte skulle vise sig at være heldigt. Assens Kommune har nemlig de sene­ ste år haft stort fokus på medarbejdernes sundhed, og en dag kom arbejdspladsens fysi­ oterapeut forbi Tinas skrivebord. Mødet endte med et besøg på fysioterapeutens briks, hvor Tina blev undersøgt, vejledt og fik en behand­ ling med IMS - en akupunkturform der bygger på anatomisk og fysiologisk viden - med det primære formål at afspænde muskulaturen.

Mangesidig indsats gav resultat Tina fik siden 5-6 IMS-behandlinger, men al­ lerede efter første behandling var der effekt.

Der gik tre uger uden et anfald, og foreløbig har effekten holdt sig næsten et år! Fra næsten konstante anfald er Tina nu nede på tre-fire anfald om måneden – og anfaldene er væsent­ ligt kortere og mindre voldsomme end før. En meget stor virkning af så forholdsvis lidt.

- Det er vigtigt at påpege at IMS ikke er en mirakelkur og aldrig kan stå alene. Effekten er en kombination af mange ting – vi har blandt andet kigget på hvordan Tinas muskelspæn­

34

032013

Det har betydet meget at hjælpen var til stede lige her. Jeg havde jo lært at leve med smerterne, siger Tina, der har lært at tage sine migræneanfald i opløbet.

dinger opstår, hun har fået øvelser for bl.a. ryg og nakke, vi har sammen gennemgået Tinas arbejdsplads, siddestilling og kropsholdning, og hun har fået gode råd til at aflive dårlige va­ ner og variere sit arbejde, forklarer fysiotera­ peut i Assens Kommune, Sanne Lüttge Tho­ massen, som også har talt meget med Tina om hvordan hun kan anvende mindfulness til at komme i kontakt med sin krop – også når hverdagen er travl. ­ I Tinas tilfælde var det ofte en spændings­ hovedpine der udløste migrænen – og den spændingshovedpine har hun nu lært at und­ gå eller holde nede. Så hun har selv en stor del af æren for at hun har fået det så meget bedre, påpeger fysioterapeuten.

Hellere tage piller end melde sig syg Livet med svær migræne kan gennemsyre hele ens tilværelse. ­ Jeg sagde nej til mange ting før – kunne al­ drig planlægge noget, og hvis jeg gjorde, så måt­ te jeg melde afbud 8 ud af 10 gange. Min familie tog tit af sted alene, mens jeg lå hjemme i min seng. Jeg fik ondt i hovedet af fysisk aktivitet og leg, og jeg kunne fx aldrig tage på shopping­ture fordi det var stensikkert at det gav mig migræne, husker Tina Bagge Jung Laursen. ­ På arbejdet var jeg nok en stille person og lidt en enspænder. Og så var jeg tit ked af det og deprimeret ­ og nok lidt sur og indelukket, fortæller hun. ­ Det var over lang tid at jeg lod mig selv gå og være syg af migræne – til sidst flød det lige­ som ud i ét langt anfald, som så varede i halv­ andet år.

Tina prøvede alt – kinesisk akupunktur, zo­ neterapi, healing, kranio­sakralterapi ­ men intet hjalp. Migrænen tog mere og mere mag­ ten over hendes liv. ­ Det var forfærdeligt at skulle sygemelde sig hele tiden. Bare tanken om at ”åh nej – nu er den gal igen, og hvad nu hvis det ikke er væk i morgen?” kunne forstærke migrænen. Det gjorde også at jeg kom ind i mit medicinover­ forbrug fordi jeg ikke turde sygemelde mig hele tiden. Så hellere spise piller og tage på arbejde!, siger Tina, som i dag har normalise­ ret sit medicinforbrug.

En usynlig lidelse Som mange andre hovedpinepatienter har Tina oplevet at omgivelserne har svært ved at forstå hendes situation, og at hun må kæmpe for troværdigheden. ­ Det er jo en usynlig lidelse, og dem der ikke kender den, tror ikke på at det kan være

så slemt i så lang tid som man siger. Dengang betød det at jeg slet ikke tog mig tid til at blive rask og tage den med ro. Og stadig den dag i dag kan jeg være flov over at sige højt at jeg har migræne og må gå hjem. Det er stadig no­ get der gør mig ulykkelig, og på trods af mit langvarige sygeforløb, så møder jeg til tider stadig den der ”så slemt kan det ikke være”­at­ titude, siger Tina. ­ Jeg tror det tit var stress der udløste hoved­ pinen. Men som Sanne kunne konstatere, havde jeg også en slatten nakke. Den har jeg fået trænet op, fortæller Tina, som i dag blandt andet laver elastikøvelser i løbet af da­ gen og deltager på arbejdspladsens motions­ hold og andre tilbud. Hun er desuden startet i træningscenter, hvor hun blandt andet arbej­ der med specifikke nakke­ og skulderøvelser.

Hendes sygefravær er blevet væsentligt mindre – faktisk mere end halveret. Anfaldene er ikke helt væk. Men i dag ved Tina hvad hun skal gøre så snart hun mærker de første spæde tegn på et anfald. ­ Når den mindste lille migræne­smerte melder sig i panden eller tindingen, så går jeg ud for mig selv og laver nakke­skulder­øvelser – tit er det nemlig en muskelspænding der driller. Hvis det ikke hjælper hurtigt nok – og jeg har lært hvornår grænsen for mig er nået ­ så tager jeg Treo, forholder mig så vidt mu­ ligt i ro og holder mig for mig selv.

Hvis det ikke virker efter to om­ gange Treo, så går jeg hjem. MEN det er ikke sket mange gange at det er gået så galt, fortæller hun glad. ­ Jeg har stadig nogle alvorligere anfald hvor ingenting virker, og jeg bare ligger i sengen; men de er få nu. Ikke få nok – men det ar­ bejder jeg på, siger Tina, der via en migræneklinik er i gang med at finde årsagen til de resterende anfald.

Hun fortsætter: ­ Det bedste nu er at jeg aldrig har tanken: ”det kan jeg nok ikke, for hvad nu hvis jeg får migræne!”. Jeg er blevet meget mere glad og udadvendt. Jeg tager på shop­ ping med min datter og min søster, holder ferier uden en eneste sygedag – tager i Lego­ land og fjoller med mine børn. Jeg har meget mere overskud.

Du kan læse mere om IMS og akupunktur på www.krop-fysik.dk

Elastisk arbejdsplads Hver dag kl. 10.50 træner Tina og hendes kolleger med elastikker. Alle har en kalenderpåmindelse som popper op et par minutter før start, og så mødes de og laver øvelserne sammen i 5-10 minutter.

Det er Assens Kommunes personaleinstans Sundhed & Trivsel der har igangsat elastikøvelserne, fordi mange kontoransatte døjede med hovedpine og smerter omkring nakke og skuldre. Forskning har vist at elastikøvelser har en positiv effekt på netop disse gener.

Elastik-pause på Assens Rådhus

Krop+job

tekst redaktør Marianne Nørup, i samarbejde med Indeklimaportalen.dk foto Alectia A/S

Godt indeklima betaler sig Du får mere arbejde fra hånden hvis din arbejdsplads øger ventilationen og får bedre styring af temperaturen. Oven i hatten opnår du og dine kolleger større arbejdsglæde, bedre helbred og færre sygedage - og investeringen er sandsynligvis tjent hjem på 1-6 år, mener forskere.

E

r luften tung? Er det for varmt eller for koldt? Trykker det i hovedet? Trænger du til frisk

luft?

I så fald er der god sandsynlighed for at bedre ventilation og regulering af temperaturen meget hurtigt vil give dig større arbejdsglæde, et bedre hel­ bred og færre sygedage. Men ikke nok med det: Du vil også få meget mere fra hånden. Så meget at det kan ses på bundlinjen. For investeringen er rela­ tivt lille, og den er sandsynligvis tjent hjem på 1-5 år, viser en erhvervs-ph.d., udarbejdet af civilingeniør Kasper Lyn­ ge, fagleder for indeklima i rådgiv­ ningsfirmaet ALECTIA A/S.

Investering med afkast på 18 pct.

Ph.d.’ens konklusion er næsten for god til at være sand.

- Vi er faktisk nødt til at underspille det, for der er ingen der tror på at man kan forbedre effektiviteten med fem procent hver dag året rundt, fortæller Kasper Lynge.

Ikke desto mindre viser både dansk og udenlandsk forskning at øget venti­ lation og optimale temperaturer får folk til at løse opgaver hurtigere og mere korrekt, og det gælder både ruti­ neopgaver og arbejde der kræver kon­ centration. Potentialet er ofte en stig­ ning i produktiviteten på 5-10 procent, siger Kasper Lynge og henviser til et eksempel fra projektet, hvor man op­ når et afkast på 18 procent om året ved at investere i et nyt ventilationsan­ læg.

36

032013

Selv nye bygninger har plads til forbedring Det er imidlertid svært for den enkelte arbejdsplads at bevise at der rent fak­ tisk sker en produktivitetsstigning.

- Det er umuligt i praksis. Produkti­ vitet er en blanding af mange forskel­ lige faktorer. Man skal tro på at inde­ klimaet har en betydning, siger Kasper Lynge. Som rådgiver møder han man­ ge arbejdspladser med stort potentiale for at forbedre produktiviteten.

- På papiret kan moderne bygninger opføres med et perfekt indeklima, men det sker ikke altid. Selv nye byg­ ninger kan vise sig at have et dårligt in­ deklima, fortæller Kasper Lynge.

Hvad kan man gøre?

Løsningen er ikke nødvendigvis dyr me­ kanisk ventilation, men først og frem­ mest at have kontrol over indeklimaet, og det kan man få på mange måder, for­ tæller civilingeniøren. Tekniske løsnin­ ger som ventilationsanlæg, solafskærm­ ning, køling, filtring osv. er rigtig gode, men også low tech-løsninger gør en for­ skel, og her gælder det først og fremmest om at vide hvad man skal gøre. Eksem­ pelvis drikke rigeligt koldt vand når det er varmt eller luften er tør; åbne vinduer eller benytte solafskærmning.

- Indeklimaet er meget komplekst, og der er mange parametre der skal holdes styr på. Så information er alfa og omega, fastslår Kasper Lynge.

Få mere viden om indeklima på Kasper Lynges blog: www.detgodeindeklima.dk

10 gode råd Bedre produktivitet og trivsel gennem bedre indeklima Vil du trives bedre og arbejde mere effektivt, og halter indeklimaet? Tekniske løsninger er de bedste, men her er nogle gode råd du kan bruge allerede i dag.

1 Luft rigeligt ud.

2

S ørg for at ventilationsanlæggets filter bliver renset/skiftet som foreskrevet.

3

S ol og sommer? Sørg for at vinduer mod øst og vest er skærmet af for solen når du går hjem om eftermiddagen – så er morgentemperaturen lavere næste dag.

4

et er vanskeligt at få samme effekt ved at D åbne vinduer, og om vinteren koster det energi at lukke varmen ud. Åbne vinduer kan desuden forstyrre effekten af et ventilationsanlæg.

5

B ær let og luftigt tøj når det er varmt.

Tillad shorts og kortærmede skjorter på arbejdspladsen.

6

E n central besked på intra om at holde pause eller lufte ud en gang i timen kan hjælpe med at ændre vanerne.

7

H old hyppige, korte pauser og evt. møder udenfor i køligere, frisk luft.

8 9

D rik isvand.

10

F lyt kontormaskiner i et rum for sig, da de producerer varme og ozon der ikke er godt for helbred og præstationer.

U ndgå unødvendige forureningskilder inden døre. Vælg eksempelvis indeklimamærket inventar der har minimal afgasning, eller stil nye møbler til afgasning andetsteds.

Kilde: Indeklimaportalen.dk

Selv nye bygninger kan have et dårligt indeklima, fortæller civilingeniør Kasper Lynge, der her tjekker et ventilationsfilter, som kan give dårlig luftkvalitet hvis det ikke bliver serviceret ofte nok, og dermed når at blive beskidt.

Indeklima og produktivitet Det siger forskningen om indeklimaets betydning for produktivitet og indlæringsevne:

Lidt køligere luft giver optimal præstation Vi præsterer bedst på kontoret hvis det er en lille smule koldere end det man kan kalde en neutral oplevelse af temperaturen. For nogle kan det være 20 grader og for andre 24 grader.

Undtaget er kreativ tænkning, som ser ud til at trives bedre i lidt varmere miljø.

21-22 grader er for de fleste af os den optimale temperatur at arbejde i på kontor.

For hver grad temperaturen falder, falder præstationen 0,37 pct.

Når temperaturen stiger, falder præstationen endnu mere – nemlig 0,43 pct. for hver grad.

Ventilation: Jo friskere luft, jo mere kan du nå Ventilationsraten måles i liter pr. sekund (l/s) pr. person. Flere studier viser at folk arbejder 0,8 pct. hurtigere på kontoret hvis ventilationsraten stiger fra 6 til 10 l/s pr. person (normalen i vores lokaler varierer meget, og er ofte større end 10 l/s pr. person, men har man ikke et mekanisk ventilationsanlæg, kan man med lukkede vinduer opleve lave luftmængder på 3-4 l/s pr. person eller mindre).

En fordobling af ventilationsraten på skoler fra et lavt niveau (dog ikke usædvanligt lavt) medførte en fremgang i præstationen på op til 14 pct.

Ansatte der arbejder i bygninger med lav ventilationsgrad, bliver oftere syge.

En gennemgang af flere studier viser at man kan reducere sygefraværet med 10 pct., hvis man fordobler ventilationsraten.

Indeluft-kvaliteten: Flere faktorer spiller ind Andre faktorer der muligvis kan påvirke præstationsevnen negativt, er afgasning fra byggematerialer og inventar. Dårlig vedligeholdelse af klimaanlæg og bygninger er også under mistanke. Forskere fra DTU har påvist at et gammelt tæppe eller et beskidt filter i udluftningen påvirker produktiviteten negativt.

Børn er mere påvirkelige over for luftkvaliteten end voksne.

Lys og lyd Enkelte studier tyder på at dagslys og udsigt har en positiv effekt på vores ydeevne.

En dansk undersøgelse fra 2011 viser at skolelærere trives bedre hvis de arbejder i rum med god akustik.

En amerikansk undersøgelse viser at kontorarbejdere arbejder mindre effektivt hvis de kan høre andre tale.

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) er ved at undersøge om der er en sammenhæng mellem støj og præstation på kontor.

Indeklimaportalen er en hjemmeside med information om indeklima fra arbejdsgivere og fagforeninger i den offentlige sektor og finanssektoren.

032013

37

spor

Stand Up Paddle:

Ny vandsport bølger ind over Danmark Et surfbræt, en åre og noget vand! Det er hvad der skal til for at prøve den nye sportsgren Stand Up Paddle surfing (SUP), som er USA’s hurtigst voksende vandsportsaktivitet. Kombinationen af at surfe og ro med en to meter lang åre er ikke kun sjov og social, det er også en effektiv måde til at få pulsen højt op.

SUP-sporten kan både udøves på store bølger og på fladt vand, fx søer og havnemiljøer. Og så er den nem at lære. De fleste kan efter én times undervisning eller egen leg på brættet blive ganske komfortable på vandet, forlyder det fra branchen.

Sporten har fem discipliner, deriblandt cruising, race og fitness/yoga.

Læs mere om SUP på www.supcopenhagen.com.

Varme hjerner giver dårligere præstationer

Fodbold giver fitness Spiller du fodbold bare et par gange om ugen, har det en stor positiv effekt på din fysiske form og sundhedsprofil, viser dansk forskning. Det ser endda ud til at den positive effekt af blot 12 ugers fodbold (2 gange om ugen) varer ved i op til et år.

Blandt andet på den baggrund har Dansk Boldspil Union (DBU) introdu­ ceret motionstilbudet ’Fodbold Fitness’. Ideen er at alle uforpligtende kan komme og spille med, og målet er 200 Fodbold Fitness­klubber i landet ved udgangen af 2013. Tjek om din klub er med – på dbu.dk (”fodbold fitness”).

Samme koncept er i sin opstart for håndbold - dhf.dk (”håndbold fitness”) og badminton - badminton.dk (”motion i centrum”).

38

032013

(nedk øl opvar ing under mnin g ka give m ening n )

Når atleter ’går kolde’ midt i en sportspræstation, skyldes det ikke nødvendigvis trætte muskler, men måske at deres hjerner er for varme!

For at forhindre overophedning har hjernen et kølesy­ stem, hvor blodet afkøles når det løber gennem kropsker­ nen. Men når temperaturen stiger i kropskernen, på grund af temperaturen i omgivelserne eller hårdt fysisk arbejde, bliver blodet varmere, og så kan hjernen ikke blive kølet ned. Og så opstår der central træthed, som er en tilstand hvor hjernen ikke sender tilstrækkeligt mange signaler til musklerne ­ og det medfører en dårligere præstation. En atlet der bliver ramt af central træthed under et løb, vil fx opleve at det er umuligt at holde tempoet oppe.

Da det stadig er ønskværdigt at varme musklerne op inden idræt, vil en løsning være at nedkøle kropskernen direkte, for eksempel ved at indtage koldt is inden og under opvarmning eller ved at anvende en såkaldt kølevest. Så kan musklerne op­ varmes uden at kropskernens temperatur stiger for meget, ly­ der rådet fra forskerne.

Kilde: Videnskab.dk

Spændingshovedpine kan starte i lænden...

Check din holdning når du sidder.

FÅ en god nats søvn Sound Oasis S-650 Lydterapi apparat Et af de mest avancerede lydterapiapparater på markedet fantastisk ved søvnproblemer, stress, afslapning og maskering af støj, også tinnitus. Se også vore mange andre løsninger til søvnforbedring på www.livingintime.dk

stRaM FIgURen oP Reviber Plus Vibrationstræner Blot at stå på Reviber Plus’ vippende plade giver kroppen vibrerende motion.

Især ben, balder og centrale muskler aktiveres med mange fordele til følge: Muskelstyrke øges, fedtdepoter mindskes, bedre blodomløb, større knogleintensitet og bedre kropsbalance.

Se video med Reviber Plus på vores hjemmeside www.livingintime.dk

stYRK dIn BLodCIRKULatIon Back App kontorstolen ændrer din holdning , så rygsøjlen er i balance, så undgår du spændinger i både lænd og nakke.

Maxx Ultra Cirkulationstræner Elektriske impulser fra Maxx Ultra stimulerer musklerne i læggene, og får dem til at trække sig sammen og slappe af. Dette aktiverer blodcirkulationen i benene og træner musklerne i læggene.

Resultatet er en zoneterapeutisk behandling af hele kroppen.

Anbefales til diabetikere.

Læs mere på vores hjemmeside www.livingintime.dk

Prøv den GRATIS i 14 dage Ring nu, og prøv i morgen !

 2224 8510

www.backapp.dk

Alle produkter kan ses og køb es i vor es Showroo m/butik på Peter Bang s Vej 105, 2000 Frederiks ber g Og hos visse for handlere og samarbejdspa rtnere rundt om i landet, se listen vor es hjemmesi på de

Living In Time A/S Showroom/butik Peter Bangs Vej 105 • 2000 Frederiksberg Tlf. 3112 4343 • info@livingintime.dk • www.livingintime.dk

032013

39

Krop+sport

tekst Af fysioterapeut, elite-MTB’er, mountainbiketræner og -underviser på Danmarks Cykelunions trænerkurser Allan Tvilum Bachmann, Hornslet Fysioterapi, www.hornsletfys.dk foto Das Büro for Team Danmark

I gang med MTB:

k luft, naturopleHar du lyst til fris panden, og er velser og sved på at blive beskidt, du ikke bange for ekt til at prøve så er årstiden perf ntainbike. kræfter med mou

å p d e Sv g o n e pand å p r e mudd n e p p o r k 40

032013

D

et er en onsdag aften i maj, og i en skov et sted i Østjylland står ca. 150 cykelryttere i alle aldre og niveauer klar til en times venskabelig dyst – det er alle mod alle. En god time senere er løbet slut, alle lige fra elite til motionist har fået sved på pan­ den og mudder på tøjet, og smilene er store.

Mountainbike er en af de få idrætsgrene hvor motionister kan få lov til at konkurrere på lige fod med eliten, da alle deltager i samme moti­ onsløb. Og mountainbike boomer i disse år!

Små og store motionsløb dukker op overalt lige fra løb på hverdagsaftener med køretider på omkring en time, over den klassiske løbs­ form med en rundstrækning på omkring to ti­ mer, til 24-timers-løb over hele weekender og med 500 deltagere. Der er de senere år kommet flere forskellige discipliner til, herunder langdi­ stanceløb på op til 100 km, 24-timers-løb for hold og down hill hvor deltagerne iført sikker­ hedsudstyr og meget solide cykler kører om kap nedad, over hop på flere meter, og gerne imellem store klippestykker. Der er med andre ord noget for enhver smag!

Adrenalin og kondition Det er ikke kun den friske luft og naturople­ velserne der får mundvigene opad når det gæl­ der mountainbike – eller MTB, som det også kaldes. Det er også sundt! Det kræver nemlig udholdenhed at nyde naturen fra sadlen over længere tid. På grund af terrænets stigninger og fald, de mange sving, rødder og andre for­ hindringer med nedbremsninger og accelera­ tioner er der stor variation i intensiteten. På de lange bakker og lange lige strækninger har du brug for en god kondition. På korte stigninger skal dine muskler arbejde eksplosivt. MTB er altså helt naturlig intervaltræning – og det er den mest effektive måde at forbedre sin form på, peger stadig flere studier på.

MTB kræver både udholdenhed, kondition, styrke og teknik, og den store variation i arbej­ det gør at man bliver ”helstøbt” som cykelryt­ ter. På MTB behøver du ikke køre og kigge på pulsuret, for intensiteten kommer af sig selv.

Og man kan helt glemme at det er hårdt, når man skal køre over rødder og styre gennem mudderet med adrenalinet pumpende i krop­ pen, samtidig med at man træder alt hvad remmer og tøj kan holde.

Skånsom træning - med risiko Der hersker en forestilling om at MTB er en farlig sport, men faktisk er der langt færre ska­ der som kræver behandling, i MTB end i fx fodbold og håndbold. Men risikoen for at styrte er naturligvis til stede – og svær at und­ gå. En hjelm er helt obligatorisk, ligesom en god teknik kan mindske risikoen for styrt.

Cykling, og i dette tilfælde mountainbike, er skånsomt for knæene, da der ikke er hårde stød fra landinger og retningsskifte som i fx løb og boldspil. Så risikoen for overbelastningsskader i knæene er lav. Derfor er MTB også en fortrinlig måde at holde konditionen ved lige på, hvis man er skadet. Det er nemlig ofte muligt at cykle i stedet for at dyrke sin vanlige sport. I skoven er man desuden i læ for vind og vejr, så selv når det blæser med orkanstyrke, kan man som regel fin­ de beskyttelse for elementerne.

Teknik Grundlæggende kan alle finde ud af at køre mountainbike. Men for at få mest mulig sjov ud af cykelturene i skoven, skal du træne din teknik. En god teknik giver gratis sekunder i kampen mod træningsmakkeren – for det hjælper ikke stort at være første mand på top­ pen af bakken, hvis man ikke kan styre sin cy­ kel nedover i den efterfølgende nedkørsel.

Den bedste start er at få et teknikkursus på et af de mange MTB-centre der findes - det vil give dig de basale kørefærdigheder og lære dig grundteknikkerne. Så får du en god og sikker begyndelse og slipper for at få dårlige vaner.

Feriekrydderi Når man er kommet godt i gang, kan det være godt at udfordre sig selv, både fysisk og tek­ nisk, ved at deltage i et løb. Det kan også give mere motivation til træningen.

Mountainbike kan også bruges som krydde­ ri på ferierejsen. Adskillige steder i udlandet kan man leje mountainbikes, og der er ikke noget bedre end at nyde udsigten fra en bjerg­ top i Alperne, når man selv er cyklet til top­

MTB-udstyr MTB-centrene har som regel MTB-cykler man kan leje. Så kan du prøve sporten af inden du ofrer mange tusinde kroner på en cykel. For at få mest muligt ud af skoven bør du nemlig køre på en rigtig mountainbike; en citybike med 7 gear og smalle dæk er ikke egnet.

Er du helt ny i cykelsport, bør du starte uden klick-pedaler (pedaler hvor skoen er låst fast til pedalen), men ret hurtigt er de en god hjælp til at få maksimal kraft ned i pedalerne.

Ekstra cykelslange, pumpe, dækjern og måske et værktøj bør være standard i lommerne.

Du kan sagtens bruge normalt cykel- eller spinningtøj, hjelm og handsker (de beskytter også håndfladerne ved styrt).

Få fra starten indstillet cyklen korrekt! Her kan du få hjælp af en fysioterapeut med specialviden eller hos uddannet personale i cykelforretningerne. Særligt hvis du har tendens til skader, vil en fysioterapeut være en god investering.

pen. Man kommer hurtigere rundt end til fods, men man kan stadig nå at nyde naturen.

Alt i alt er det altså bare på med hjelmen og ud over stepperne!

Kom godt i gang Start forsigtigt ud, og øg stille og roligt omfang og intensitet. Et par kortere ture i hverdagene, evt. tilsat nogle intervaller og høj intensitet, og en længere tur i weekenden i roligere tempo, hvor du fokuserer på din teknik, er et godt udgangspunkt.

I mange skove er der anlagt etablerede spor som udfordrer både teknik og fysik. Starter du fra bunden konditionsmæssigt, kan du vælge ruter uden for mange højdemeter.

Træn sammen med andre, så har du nemmere ved at komme ud når vejret er dårligt – og du kan presse dig selv lidt mere.

I alle MTB-klubber er det muligt at møde op til prøvetræning. Man lærer rigtig meget af at køre med nogle som er bedre end en selv, og mange klubber har decideret begyndertræning jævnligt. En liste over klubber i ens nærområde finder du på www.dcu-cykelmotion.dk eller www.cyklingdanmark.dk.

Det er vigtigt at respektere reglerne og tage hensyn til de andre brugere af skoven. På Naturstyrelsens hjemmeside findes retningslinjer for hvor man må køre: www.naturstyrelsen.dk. u

032013

41

Sådan kan du træne

VIGTIGT:

Varm grundi gt op før du går i ga ng med interval lerne!

2 x 2 simple programmer: 2 programmer til begynderen

2 programmer til fortsætteren

Kør 4 x 1 min. med maksimal intensitet på bakke - med 3 min.

Kør 3 x 5 min. på 80-85 % af din maksimale puls, med 3 min. pause imellem. Plus evt. 3 x 30 sek. spurt med 30 sek. pause imellem.

Kør 2 x 8-10 min. på 75-80 % med 4 min. pause, evt.

4 x 15 sek. spurt med 1 min. pause efterfølgende.

Træn din teknik

Disse træning spas booster kond ition og eksplosiv itet

Vær afslappet i arme og ben, og hold dem let bøjede. Så absorberer du nemmere ujævnhederne.

Kig i den retning du skal svinge, og fokuser på den vej du skal køre - ikke på forhindringerne! (Så kører du nemlig bare ind i dem i stedet for uden om!)

Skal du stejlt nedad, så flyt vægten bagud og bøj armene. Du må ikke sidde stift på cyklen.

En gang imellem skal du overvinde dig selv, ud af ”komfortzonen”, og lade det blive lidt vildt. Så rykker du dig (og har bagefter en rigtig god fornemmelse i maven).

Find en svær sektion og kør den igennem hurtigere og hurtigere til den er ren rutine.

Du kan hele tiden øve din balance på cyklen, også selv om du ikke er på din mountainbike. Prøv fx at holde balancen uden at røre jorden når du holder for rødt på vej til arbejde på cykel, eller at øve sving. Alt tæller!

Sørg for lige så stille at øge sværhedsgraden af sporene du kører på.

Det er ligesom på ski - man kører heller ikke på sort piste den allerførste dag.

Kører du i et teknisk svært terræn, bør du vælge en højere kadence og et lettere gear. Det gør det nemmere at accelerere cyklen og holde den i gang.

Ekstra træning Du får mange stød op igennem cyklen fra underlaget, og de forplanter sig til din ryg. En stærk og stabil mave- og ryg er derfor alfa og omega. Du skal også bruge mave- og rygmusklerne når du står op og træder af alle kræfter for at sætte din makker af på bakken. Er du svag der, er det som at affyre en kanon fra en kano – en noget ustabil konstruktion. Et godt supplement til cykeltræningen er derfor styrketræning for mave, ryg og arme. Det kan sagtens klares derhjemme på stuegulvet (se www.krop-fysik.dk for inspiration).

Bor du ikke i nærheden af MTB-sporene, og er tiden knap, kan du supplere med korte ture på landevejen i hverdagene. Kør en masse spurter på 20-40 sek. med 2-3 min. pause imellem.

42

032013

pause imellem. Kør derefter roligt i 5 min. og slut af med 15 min. på 85 % af max-puls.

Kør 4 x 4 min. med 90 % af max-puls - de første 2 på flad sti og de sidste 2 på bakke. 4 min. pause mellem sættene.

Krop+sport

tekst Marianne Nørup, fysioterapeut foto Colourbox

En på hovedet!

Det kan være svært at forebygge hovedskader i sport. Men er skaden først sket, er det yderst vigtigt at tage den alvorligt, for konsekvenserne kan være meget alvorlige.

Hvile - fuldstændig hvile – er nøgleordet.

M

ange husker stadig da cykelrytte­ ren Jesper Skibbys hoved for ad­ skillige år siden ramte asfalten i et styrt i et italiensk cykelløb. Eller da to danske superliga­fodboldspillere tørnede sammen, og en AB­spiller måtte bæres bevidstløs fra ba­ nen. Eller da en angribers knæ endte i hovedet på verdensklasse­målmanden Petr Cech, som blev liggende i græsset og i dag ikke kan huske noget fra episoden. Sammenstødet endte med hjernerystelse og kraniebrud, og Cech er i dag kendt som ”den hætteklædte målmand”, fordi han altid spiller med en sort hjelm.

Hjernerystelser og hovedskader kan ramme alle, men børn og voksne der dyrker særlige former for sport, er formentlig mere udsatte end andre. Heldigvis er alvorlige hovedskader inden for sport sjældne. Farlige sportsgrene som motorsport, ishockey, alpint skiløb, cy­ kelløb og amerikansk fodbold har i årevis krævet obligatorisk brug af hjelm, og det har nedsat risikoen væsentligt. Store danske sportsgrene som fodbold og håndbold medfø­

rer ikke nær så stor en risiko for hovedskader.

Her sker skaderne typisk ved utilsigtede sam­ menstød, eksempelvis når to fodboldspillere header til bolden på samme tid.

Ud over relevant sikkerhedsudstyr, og kampregler og adfærd der minimerer risikoen, er der ikke meget man kan gøre for at forebyg­

ge hovedskaderne. Til gengæld er det særdeles vigtigt at handle korrekt hvis skaden sker.

Når skaden er sket Ofte er der usikkerhed når en person har slået hovedet. Er det en hjernerystelse? Hvad gør vi?

Må han spille videre? Her er anbefalingen fra u

032013

43

fagfolk: Er du i tvivl, så tag et hvil! Hvile er nødvendig for at give hjernen mulighed for at komme sig efter skaden, så løb ikke nogen ri­ siko. Konsekvenserne kan blive langvarige og stærkt invaliderende, herunder hukommelsesog koncentrationsbesvær, kroniske smerter mm. Især børn og unge bør være ekstra op­ mærksomme på ikke at genoptage aktiviteter før de er helt symptomfrie.

Sådan håndteres hjernerystelse 1. S ørg for at den tilskadekomne holder sig helt i ro.

2. S elvom vedkommende hurtigt er klar igen, bør han ikke spille videre hvis der er hu­ kommelsessvigt eller blot den mindste util­ pashed.

3. Sørg for at den tilskadekomne bliver kørt hjem, og at nogen holder øje med ham det næste døgn. Hvis han bliver dårlig, skal der øjeblikkeligt tages kontakt til læge.

Har man har været bevidstløs, eller har man kraftig kvalme, hovedpine eller opkastning efter at have slået hovedet, bør man tilses af en læge.

Er der mistanke om kraniebrud, kraftig øm­ hed eller smerte i et bestemt område af krani­ et, skal personen straks på hospital.

Hold opsyn!

Efter et kraftigt stød mod hovedet kan der udvikle sig en blodsamling inde under hjerneskallen - det kan ske langsomt i døgnet efter stødet.

Bliver blodsamlingen stor, er det en livstruende situation, fordi trykket bliver for stort - blodansamlingen kæmper med hjernen om den begrænsede plads inde i kraniet. Derfor skal der holdes øje med mennesker i døgnet efter uheldet.

Symptomer på hjernerystelse hovedpine forvirring kvalme utilpashed tinnitus træthed evt. opkast ændret humør

6

TRIN TILBAGE TIL IDRÆT

Trin 1

Mental og fysisk hvile så længe der er symptomer af enhver art. Vigtigt: Hvile betyder ikke kun fravær af fysisk aktivitet, men også fravær af sansemæssige stimuli så som tv, computerspil, facebook, læsning og høje lyde!

Trin 2

Efter mindst et døgn uden symptomer: Let fysisk aktivitet (fx gå, svømme, motionscykle) under 70 procent af max - du må ikke blive forpustet.

Trin 3

Idræts-specifik træning (fx drible med en bold) med gradvist stigende udfordringer for hjernen (fx løse simple regnestykker mens du dribler). Ingen fysiske belastninger af hovedet.

Trin 4

Træning uden kropskontakt, kombineret med stigende krav til hjernen. Fx tekniktræning for fuldt tempo.

Trin 5

OBS

tløs, Hvis personen er bevids frie har han så sørg for at s af luftveje der ikke stoppe lign. el. ast tyggegummi, opk nde me kom ved tigt Få hur lejret på siden og tilkald ambulance.

Det er ikke er slagets størrelse, men graden af hjerne-påvirkning der afgør hvor lang pausen skal være!

Træning med fuld kropskontakt (fx tacklinger og hovedstød), hvor du registrerer evt. symptomer ved maksimale belastninger. Husk tilstrækkelig hviletid efter hvert træningspas.

Du kan evt. deltage i kortere sekvenser af kamp/løb, men ikke konkurrence.

Trin 6

Idræt på fuldt niveau.

OBS: I gang igen efter hjernerystelse Hvornår?

Normalt anbefaler man en hvileperiode på op til to uger efter en hjernerystelse. Det er ikke slagets størrelse, men graden af hjerne-påvirkning der afgør hvor lang pausen skal være!

Det er bydende nødvendigt med en pause fra både fysisk og psykisk aktivitet (inklusiv at læse, spille computer-spil og se tv!) indtil man ikke længere har symptomer.

Du skal føle dig helt symptomfri i mindst en uge før du starter træningen igen. Ved større og gentagne hjernerystelser er der pause i mindst seks uger eller længere.

Hvordan?

Vend gradvist tilbage til dagligdags funktioner og idræt, ud fra et stigeprincip – dvs. du trapper blidt og gradvist op:

44

032013

Hvis træningen medfører kraftig hovedpine eller kvalme, bør du trappe ned til et niveau hvor du kan være aktiv uden gener. Jo flere symptomer du har haft, jo mere forsigtigt bør du forsøge sig frem.

Vær særligt opmærksom på vedvarende hovedpine under og efter træningen, og på øget søvnbehov. Trap ned! Fortsætter symptomerne, må du søge læge.

Hvis symptomerne ikke fortager sig, bør du overveje at stoppe kontaktsport.

Kilde: Läkartidningen.se, fysioterapeut Morten Høgh m.fl.

En på hovedet!

Neurolog: Forbyd boksning Sport er sundt. Men der er næppe nogen der påstår at det er sundt at blive slået i hovedet. Derfor er det risikabelt at blive bokser - og især professionel bokser. Det mener adskillige læger og forskere. Og statistikken viser da også flere eksempler på boksere der har fået alvorlige hjerneskader.

Hver femte professionelle bokser bliver ramt af skader i hjernen, og derfor mener kritikere at boksning skal forbydes.

- Hvert år dør boksere i bokseringen som følge af de slag de har pådraget sig, siger Tom Skyhøj Olsen, overlæge i neurologi på Frederiksberg Hospital. Boksere får hjerneblødninger og kan pådrage sig den alvorlige bokserdemens, som rammer hver femte bokser, forklarer han.

Forsvarerne for boksning påpeger blandt andet at al sport jo indebærer en risiko for skader - og det er korrekt, medgiver overlægen. Men Tom Skyhøj Olsen mener at boksning er anderledes end andre sportsgrene:

Boksning er den eneste sport hvor det at tildele sin modstander en hjerneskade er pointgivende.

- Boksning er den eneste sport hvor det at tildele sin modstander en hjerneskade er pointgivende, siger overlægen. Han finder boksningens inderste væsen for uciviliseret, fordi man tillader at man udsætter hinanden for unødige skader.

Kilde: Overlæge Tom Skyhøj Olsen og www.dr.dk

Hovedstød kan være farligt!

Hvad sker der i hjernen når man gentagne gange header til en bold? Det har en amerikansk undersøgelse af 34 unge af begge køn undersøgt. Deltagerne, der alle var aktive fodboldspillere, anslog hver især hvor mange gange de havde headet til en bold i den for­ gangne sæson, og blev målt mens de udførte div. tests for bl.a. hu­ kommelsen. Det viste sig at de spillere der havde headet til bolden mere end ca. 1.100 gange inden for de seneste 12 måneder, havde ændringer i de dele af hjernen der er forbundet med hukommelse, opmærksomhed og bearbejdning af visuel information. De mest headende var også markant dårligere til huskeøvelserne og glemte eller ledte efter ordene flere gange end de spillere der ikke havde headet så tit.

Små bump i hjernen I en anden undersøgelse gennemgik 51 unge fodboldspillere i USA tests for deres visuelle hukommelse. Og de spillere der headede of­ test, præsterede dårligere efter sæsonen end de gjorde inden sæson­ start. De rapporterede også oftere om hovedpine og svimmelhed end andre spillere.

Det giver mening fysiologisk, mener forskerne, for den visuelle hu­ kommelse sidder i forreste del af hjernen – det område der ”bumper” imod hjerneskallen når du header til bolden. Det bekræftes af at scan­ ninger viste at områderne forrest i hjernen, lige bag panden, var de områder der viste størst skade hos de meget headende.

Hvad gør man så?

På den positive side ser det ud til at grænsen for hvad der – mål­ bart ­ er skadeligt, ligger på 1100 hovedstød på et år. Header man mindre end det, ser det ud til at være sikkert. Der er dog mange åbne spørgsmål, særligt i forhold til børn og unge, da alle studier er udført på voksne. Det er også uvist om de målte hjerne­ skader har praktisk betydning ­ ingen af de spillere der klarede prøverne dårligt, havde selv bemær­ ket et hukommelsesproblem.

De amerikanske forskere anbefaler følgende: • Børn under 12 skal ikke heade.

• Forældre (og trænere) bør ”tælle” hvor mange gange de unge header, og være opmærksomme på symptomer på hjernepåvirkning.

• Spørg om dit barn oplever hovedpine eller svimmelhed efter træning.

Ingen foreslår at man forbyder at heade.

Men både videnskaben og sund for­ nuft indikerer at det er en rigtig god ide ikke at øve hovedstød i store mængder.

Kilde: New York Times

032013

45

Tema: hjernen

tekst aut. diætist Stine Kjær foto Colourbox, Poul og Birthe Jørgensen

Hjerne mad

Knæk nødden Du kan påvirke din hjerne gennem maden. Nødder er for eksempel perfekt hjernemad!

D

in kost påvirker din hjer­ nes evne til at præstere.

Kulhydrat, essentielle fedtsyrer, antioxidanter, zink og B­ vitaminer hører til de næringsstof­ fer din hjerne skal have tilført for at bevare fx koncentration, humør og hukommelse.

Nødder er fantastisk hjernemad.

De indeholder mange af de næ­ ringsstoffer der bidrager til at hol­ de hjernen i form, og så er de nemme at spise, enten som snack eller som en del af et måltid. Der findes imidlertid mange forskellige slags nødder, med hvert deres sundhedspotentiale, så som med alt andet gælder det om at variere indtaget ­ og spise med måde.

Nødder med måde Nøddernes naturlige indhold af fedt gør dem til en energitæt mundfuld, som man bør spise med måde. 20­40 g nødder om da­ gen er for de fleste en passende mængde.

Valnødder

Ideer til nødder i madlavningen Nødder kan bruges på et utal af måder. Rist dem på panden, pynt havregrynene, grøden eller wokmaden, eller bland dem i dejen til kagen eller brødet.

Eller nyd dem som et sundt mellemmåltid. Her følger et par opskrifter:

Snackmandler Ofte tyr vi til de saltede og ristede snacknødder, men det bi­ drager blot med unødvendige kalorier og alt for meget salt.

Det er de naturlige næringsstoffer i nødderne der gør dem til ideel hjerneføde. Så hold dig til de usaltede nødder og giv dem evt. selv et pift med krydderier. Soya sauce bidrager med den salte smag, men med begrænsede mængder natrium.

100 g mandler 2 spsk. soyasauce Mandlerne ristes på en tør pande, og soya tilsættes og koges ind. Der kan evt. tilsættes lidt chili, hvis man ønsker en lidt mere krydret udgave.

der nnød Peka

Den lidt bitre nød ikke blot ligner vores hjerne, men gavner den også, takket være et højt indhold af omega-3 fedtsyrer, som er en væsentlig bestanddel af hjernen. Blot 20 g valnødder indeholder den nødvendige mængde omega-3 fedtsyrer, hvilket langt overstiger indholdet af omega-3 i fede fisk, som vi ellers typisk forbinder med de sunde fedtsyrer. Det er dog stadig uafklaret om den type omega-3 fedtsyrer vi finder i nødder, er lige så sundhedsfremmende som den type vi finder i de fede fisk.

46

032013

Pekannødder: En mildt smagende nød, der er i familie med valnødden og har et tilsvarende meget højt indhold af fedt, bl.a. omega-3 fedtsyrer.

Indeholder desuden store mængder zink, som er nødvendigt for vores stofskifte og styrker hukommelsesog koncentrationsevnen.

Hasseln ødder

Hasselnødder: Denne runde sød-bitre nød er fuld af Evitamin, en fedtopløselig antioxidant der bl.a. beskytter hjernen mod angreb fra frie radikaler. Et indtag på blot 50 g dækker kroppens fulde behov for E-vitamin.

Broccolihasselnøddepesto

Ingredienser: 100 g nødder (alle slags kan bruges) 1½ tsk. stødt spidskommen 1½ tsk. stødt koriander ½ tsk. gurkemeje Lidt chili eller cayennepeber 2 spsk. honning Salt

Ingredienser: En hel broccoli 1 dl hasselnødder Saften af ½ lime Basilikum, frisk 1­2 fed hvidløg 1 dl olivenolie Parmesan (kan udelades) Vand Salt og peber Fremgangsmåde: Ingredienserne blendes til en skøn grøn pesto, der kan bruges som dip eller sovs til fx pasta, pizza el­ ler sandwich.

der Cashewnød

Cashewnødder: Mild og sødt smagende nyre-formet nød med et højt indhold af zink, magnesium og jern.

Krydret salattopping

Mandler

Mandler: Vi kender dem bedst i den søde form, som er fantastisk rig på enkeltumættet fedt, men alligevel blandt de mindst kalorieholdige nødder. Mandler har et højt indhold af magnesium, som har stor betydning for nervefunktionen, og som også menes at have betydning for vores indlæringsevne og hukommelse.

Fremgangsmåde: Nødderne ristes på en tør pande og blandes herefter med krydderierne og salt. Honning tilsættes, så nødderne kara­ melliserer. Nødderne lægges på et stykke bagepapir i ét lag og køler, inden de evt. hakkes i mindre stykker og drysses over en salat.

ødder Jordn

Jordnødder: Botanisk set er jordnødder ikke nødder, men en bælgfrugt. De indeholder dog de vigtige enkeltumættede fedtsyrer og er desuden rige på antioxidanter samt B-vitaminet niacin, der er nødvendig for stofskiftet, og som muligvis påvirker humøret i gunstig retning.

nødder Macadamia

Macadamianødder: Sødlig, smøragtig smag kendetegner denne nød, som er god for hjernen pga. indholdet af B-vitaminet thiamin, som er vigtigt i stofskiftet og for koordinationsevnen.

032013

47

Morten Zacho, studielektor, Institut for Idræt og Bio-mekanik på Syddansk Universitet. Indehaver af www.motion-online.dk

Kristian Thorborg, ph.d., specialist i idrætsfysioterapi, Ortopæd-kirurgisk Forskningsenhed, Amager Hospital

Livsstilslægen

Specialist-fysioterapeuten

Træningscoachen

Idrætsskade-specialisten

Træningseksperten

spør

krop fysik panelet

Mette Jacobsen, fysioterapeut, svømmecoach, tidl. elitesvømmer

Flemming Enoch, MScR, Dip Mt, specialist i muskuloskeletal fysioterapi, www.fysiq.dk

Leif Skive, praktiserende læge, foredragsholder og forfatter til bl.a.

Motions-manualen

tekst Marie Irskov, fysioterapeut hos Neuroform Aps, www.neuroform.dk

blog Sundheds

Din største gave til et hjerneskadet menneske:

Tålmodighed!

Der står jeg så og hopper af stolthed, og tænker: ”Hold nu op, Marie – det er ikke din søn der ta­ ger sine første skridt!” Nej, det er en GRANVOK­ SEN MAND der kæmper sig hen over gulvet, med et fast greb om stokken og med koncentrationen malet i ansigtet. De første skridt fri af fysioterapeu­ tens hænder! Vi jubler, roser hinanden for en god indsats, og er begge stolte.

Og det slår mig endnu engang hvad omdrejnings­ punktet er: Tålmodighed! Tålmodighed skal gives i gave til den der rammes af en hjerneskade, til de pårø­ rende, og til os der skal behandle den ramte.

Nu er det et år siden Knut påbegyndte træningen, og dengang var målet at genvinde evnen til at stå selv, og til selv at flytte sig mellem kørestol og toilet. I dag går Knut selv med stok. Korte distancer, ganske vist, men, hvis tålmodigheden er der, også lidt længere. Og trap­ perne klarer han allerede.

Der er kun én der kan udøve den kunst det er at komme sig igen efter en hjerneskade. For det er kun når den hjerneskadede person Se flere svar fra lader sig udfordre mentalt og fysisk, at ekspertpanelet på , hvor du hjernen kommer sig. Vi andre er tilskuere, www.krop-fysik.dk smål. også kan stille spørg i bedste fald inspirator eller coach. Men den store kunstner er den hjerneskadede Læs blandt andet: g nin træ rke selv. sty og • Håndled rsbånd ko en Det er derfor vi andre skylder ham eller ud old db Fo • hende at være tålmodige. Vi skal vise at • Overbelastet albue rulleskøjter vi har tid til at vente, stikke hænderne i • Ondt i knæene af lommen og lade den langsomme være langsom. Mens vi presser kærligt på og

48

032013

opmuntrer, med det ene formål: at lade vedkommende nå sit mål.

Jeg stiller altid helt konkrete mål op sammen med den hjerneskadede person når vi påbegynder trænin­ gen. Der skal nemlig skrues op for motivationen, og jeg skal holde fokus. At kunne gå 2 meter med stok, så det er muligt at komme på toilettet i sommerhuset, betyder at vi ikke kun nærmer os en gangfunktion, men at der allerede undervejs er den gevinst at der er mulighed for en overnatning i sommerhuset.

Målet skal være i fokus, så træningen bliver ved at give mening. For udfordringerne står i kø når spastici­ tet, én-håndethed, kraftløshed, tristhed og træthed er vilkår i hverdagen.

Tålmodighed er mit mantra. Tålmodighed ifølge med god tid, for det er her udviklingen sker. Efter man­ ge år inden for specialet neuro-rehabilitering drister jeg mig kun nødigt til at udtale mig om prognose – jeg er ganske enkelt blevet overrasket alt for mange gange.

Hvad der gang på gang har vist sig afgørende, er tiden og tålmodigheden. Hos den hjerneskadede, hos mig og hos de pårørende.

Og nej – jeg nævner med vilje ikke de offentlige be­ villigende instanser, for de har ikke længere meget spil­ lerum, og derfor ikke plads til tålmodighed og lang­ strakte træningsforløb.

?

Forkølet – ligge eller løbe?

Min kæreste og jeg har diskuteret om det er klogt at træne hvis man er sløj, forkølet og lidt tung i hovedet. Kan jeg tage en kort løbetur eller en tur i fitnesscentret? Får man lettere skader når immunfor­ svaret er nedsat? Er der nogen regler for hvornår man skal lade være med at træne, og hvornår det er godt?

Janne Hej Janne Det er et meget relevant spørgsmål, som der faktisk er udarbejdet nogle retningslinjer for. De bygger både på undersøgelsesresultater og på sund fornuft.

Vi ved at hårdere fysisk aktivitet hæmmer immunsystemet, bl.a. pga. en nedgang i antallet af hvide blodlegemer. Denne periode kan strække sig fra 8 timer til 3 døgn. I dette tidsrum er risikoen for en infektion øget. En infektion og/eller flere dages sengeleje øger pro­ teinomsætningen, hvorved du mister muskelmasse, og din styrke og kondition forringes. Det betyder at din risiko for fx at få en fiber­ sprængning kan være øget i forbindelse med sygdommen eller lige efter. Derfor skal du starte med lav intensitet efter et sygeforløb,

men meget gerne umiddelbart efter du er på benene igen, så du hurtigt kan genvinde din kondition.

Man har opstillet en hovedregel, som siger at du ikke skal træne hvis du har feber eller har symptomer i eller under halsniveau. Det betyder at du kan træne hvis du er forkølet og næsen lø­ ber, men i øvrigt har det OK. Hvis du har halsbetændelse, megen hoste eller føler dig skidt tilpas, skal du hvile. Hvile betyder ikke nødvendigvis sengeleje – jo mere du kan gå omkring og undgå at ligge passiv, jo hurtigere er du i gang bagefter. Men hvis du har det rigtig dårligt med feber, er der kun en udvej: I seng. Og forvent kær­ lig pleje og opvartning!

Med venlig hilsen Leif Skive

?

Træning til mini-triatlon Jeg vil gerne deltage i et mini­triatlon i sensommeren (400 m svøm i hav/18 km cykling/4 km løb) for at udfordre mig selv lidt og variere min træning. Indtil nu har jeg kun løbet en gang imellem ­ korte di­ stancer højst et par gange om ugen ­ og deltaget på lidt holdtræning i fitnesscentret i løbet af vinteren.

Hvordan skal jeg planlægge min træning – fx hvor meget af hver ting? Jeg kan ikke afsætte særlig meget tid til det i det daglige ­ og min største ambition er at gennemføre, ikke at få en fantastisk tid.

Hilsen Karina

Dag 1) 800 – 1000 m svømning ­ afhængigt af hvor krævende det er for dig. Meget gerne kombineret med at du efterfølgende løber en rute på ca. 5 km.

Hej Karina Dejligt med udfordringer, og triatlon er jo en alsidig sport. Jeg vil anbefale at du som minimum har 3 træningspas om ugen. Nu ken­ der jeg jo ikke dit niveau i de forskellige discipliner, men et eksem­ pel kunne være som flg.:

Eftersom svømningen skal udføres udendørs til triatlonstævnet, vil jeg anbefale at du så småt begynder at træne i havet med våddragt.

Det er vigtigt at træne den del specifikt, da det er meget anderledes end en svømmehal. På fx facebook findes der grupper der mødes og svømmer sammen – måske var det noget for dig.

Jeg ønsker dig held og lykke og håber du både får dejlige træ­ ningsoplevelser og en god triatlon til sommer.

Dag 2) Cykle en tur på 20 km Dag 3) Løb 5 km samt enten cykling eller svømning, afhængigt af hvad der er den svageste disciplin for dig (hvis cykling, så kun 10 km, men med ekstra fart/evt. intervaller).

Bedste hilsner Mette

032013

49

inf

En god omvej Kender du SeptemberNet? Inspiration til sundhed og livsindhold. Stof til eftertanke og fordybelse.

Professionelle tekster (fra bl.a. Krop+fysik!) og indlæg fra almindelige danskere. Net-universet SeptemberNet retter sig til modne mennesker der gerne vil inspireres og dele erfaringer og oplevelser. Du kan fx læse anbefalinger af bøger, rejseoplevelser og fritidsaktiviteter, mindes dejlige steder og begivenheder i Danmark, og deltage i debatten om aktuelle emner.

SeptemberNet er også en ideel startside til nettet, for du får én samlet indgang til internettets guldkorn: Google-søgning, vejrudsigt, aktuelle tv-programmer og opdaterede nyheder fra dine valgte kilder.

Det er ganske gratis at oprette sig som bruger.

Friluftsfaciliteter der er tænkt på nye måder, kan inspirere flere til at bruge naturen som en ramme om aktive og rekreative formål.

Det er baggrunden bag bogen “Naturrum - naturophold på en anden måde”, som viser en ræk­ ke byggerier der har arbejdet kre­ ativt med at udvikle konceptet “naturrum”. Bogen er udgivet af Lokale og Anlægsfonden i samar­ bejde med Friluftsrådet og Ar­ bejdsmarkedets Ferie Fond og kan købes til 30 kr. hos Friluftsrå­ det eller downloades gratis på http://www.loa-fonden.dk.

www.septembernet.dk

Ny nordisk kost godt for hjertet

Somm perfek eren er t ti ny nor l at tage di konce sk kostptet ti l sig

Nordisk kost kan forbedre kolesteroltallet og mindske risikoen for hjertekramper og blodpropper i hjertet, viser en ny undersøgelse.

I sund nordisk kost erstattes hårdt, animalsk fedt og mælkefedt med rapsolie, og man spiser margarine base­ ret på vegetabilsk olie, samt fedtfri og fedtfattige mejeriprodukter. Man spiser masser af årstidens frugt fra lokal­ området - æbler, pærer, blommer, bær - grøntsager, rodfrugter, bælgfrugter, kål og hele kornprodukter af rug, byg eller havre dagligt.

Også nødder, mager og fed fisk 2-3 gange om ugen, samt vildt og fjerkræ er en del af diæten. Rødt kød og pølser forbruges med mådehold.

Sund nordisk kost kan også reducere forekomsten af en såkaldt inflammatorisk faktor, der forbindes med risikofaktorer for hjerte-kar-sygdomme og type 2-diabetes.

I undersøgelsen fik 200 nordiske borgere undersøgt deres sundhed i forbindelse med en kostomlægning.

Kilde: Nordisk Råd, Norden.dk

40 %

Slidgigt i knæene: Træning frem for operation

af danskerne solbader med det formål at få Dvitamin. Men det er faktisk ikke nødvendigt at solbade for at få nok D-vitamin, og danskerne udsætter sig derved unødigt for alt for meget UV-stråling, konkluderer en undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden.

Har du slidgigt i knæene, er en tur til fysioterapeuten som regel en bedre ide end piller eller operation. Træning, information og vægttab tidligt i forløbet er det der anbefales i Sundheds­ styrelsens nye retningslinjer på området. De har flg. råd hvis du har slidgigt i knæene: - Sæt tidligt ind med træning, og få grundig information af lægen eller fysioterapeuten, så du kan håndtere din situation bedst muligt.

- Din træning skal tilpasses dig; du bør vejledes i starten og løbende superviseres.

- Vægttab anbefales, så tidligt som muligt.

- Træning er som regel at foretrække frem for operation, især til let og moderat slidgigt.

Både konditions- og styrketræning kan mindske smerterne og give en oplevelse af bedre funktion; og såkaldt neuromuskulær træning kan hjælpe med at beskytte knæleddet.

Kilde: Kræftens Bekæmpelse

Kilde: Sundhedsstyrelsen, www.sst.dk, www.fysio.dk

50

032013

Den sunde måde at sidde på®

Farstrup Comfort hvilestole fås med:

• Regulerbar

sæde og ryg

• Siddehøjde

efter ønske

• Oppustelig

lændestøtte

• Valgfri

nakkestøtte

• Elektrisk

Til daglig glæde

sædeløft

Med en Farstrup hvilestol får du solidt dansk håndværk af høj kvalitet, der holder hele vejen. Vi tilpasser stolen til dine behov.

• Flere

sædedybder

• Indbygget eller

løs fodskammel

• Armlæn i træ eller polster

• Åbne eller

lukkede sider

Bliv inspireret

www.farstrup.dk Model Nova

Kontakt nærmeste forhandler for mere information, hjemmebesøg og brochurer.

Aalborg · Gades Møbelcenter · Tlf. 98 18 55 66 Aalestrup · Bolig Punkt · Tlf. 98 64 14 99 Brenderup · Werenberg Møbler · Tlf. 64 44 10 49 Brovst · Dan-Bo Møbler · Tlf. 98 23 19 55 Esbjerg · Ide Møbler · Tlf. 88 18 31 30 Esbjerg · Søvn & Miljø · Tlf. 75 15 16 00 Fredericia · Sengehuset · Tlf. 82 30 10 12 Gråsten · Det Nye Hebru · Tlf. 74 60 83 51 Haderslev · Det Nye Hebru · Tlf. 74 60 83 51 Hesselager · Dan-Bo Møbler · Tlf. 62 25 16 33 Hillerød · Vestergaard Møbler · Tlf. 48 24 81 61 Hjørring · Vendelbo Møbler · Tlf. 42 50 05 20 Hobro · I.P. Boligcenter · Tlf. 98 51 07 22 Holbæk · Farstrup Comfort Studie · Tlf. 20 56 44 03 Kolding · Dan-Bo Møbler · Tlf. 76 30 10 12 Kolding · Sengemagasinet · Tlf. 76 32 12 11 Kvorning · Kvorning Møbelhus · Tlf. 86 45 13 55 København K · Vestergaard Møbler · Tlf. 32 57 28 14 Lyngby · Vestergaard Møbler · Tlf. 45 87 54 04

Maribo · Jarvig Møbler · Tlf. 54 76 10 01 Nimtofte · Djurs Møbler · Tlf. 86 39 81 77 Nykøbing M · Dan-Bo Møbler · Tlf. 97 72 38 22 Næstved · Ide Møbler · Tlf. 55 72 20 75 Nexø · Inhouse Bornholm · Tlf. 56 44 10 11 Odense · Farstrup Comfort Center · Tlf. 66 15 95 10 Randers · Dan-Bo Møbler · Tlf. 87 11 90 14 Skive · Skive Boligmontering · Tlf. 97 51 21 00 Skærbæk · Skærbæk Møbler og Tæpper · Tlf. 74 75 25 30 Struer · J.M. Møbler · Tlf. 97 85 56 77 Sunds · Sunds Møbler · Tlf. 97 14 17 00 Sønder Omme · Frost Boligcenter · Tlf. 75 34 15 44 Sønderborg · Rene's Bolignyt · Tlf. 74 47 45 86 Thisted · Bolighuset · Tlf. 97 92 26 00 Vejle · Dan-Bo Møbler · Tlf. 75 83 52 00 Viborg · Karup Møbler · Tlf. 86 61 13 00 Vojens · Ide Møbler · Tlf. 88 18 35 00 Ørbæk · Jørgen Hansen Møbler · Tlf. 65 33 11 47 Århus C · Farstrup Comfort Center · Tlf. 86 13 35 88

Dansk kva 10 års stelg litet aranti

www.farstrup.dk

Skån knæ og ryg Gør arbejdet i gulv- og jordhøjde til en behagelig og afslappende fornøjelse.

OneLeg k r.

299,-

Skån knæ og ryg, drop knæpuden, brug hellere den smarte og ergonomiske OneLeg skammel.

På den unikke buede fod kan du vippe og rotere om dig selv, OneLeg følger dine bevægelser.

Brug OneLeg når du skal: • luge i bedet • klippe græskanter • plante stiklinger • plukke bær • skabene skal vaskes • ved brændeovnen • du vil være i øjenhøjde med børnene • du har brug for en ekstra siddeplads.

• på legepladsen, på stranden, Sct. Hans bålet, koncerter eller fiskepladsen.

Smarte silik skridsikringone er kr.

69,-

Siliko sædeovenrte ræk kr.

119,-

OneLeg

®

Find forhandlerlisten på www.oneleg.dk - info@oneleg.dk Veksebovej 5 - 3480 Fredensborg - Telefon 2660 8828

by susanne schmidt

Gør arbejdet i gulv- og jordhøjde til en behagelig og afslappende