1092 krop fysik 04 2013

Når graviditet bliver til sygdom Bækkenløsning kan være invaliderende

SPIS DIG TIL STÆRKE KNOGLER

ONDT I HOFTEN TRÆN DIG FRA SMERTERNE

+

Frygte de for karrie ren

Henrik Løkkegaard

En ny hofte er ikke noget at grine af T E M A: G BÆKKEN O HOF TE

042013

+

Pimp din madpakke Aktive frikvarterer Orienteringsløb Træn din bækkenbund

MAGASIN FRA FYSIOTERAPEUTERNE: MOTION + FYSIOTERAPI + SPORT + FRITID + ENERGI + VELVÆRE

Products

Livet er en leg med Futuro™ produkter FUTURO® bandager giver overanstrengte, smertende og skadede led en korrekt og funktionel tilpasset støtte.

Produkterne kan købes på apoteket.

Se mere på www.futuro.dk eller scan koden og se demovideo på 3M’s nyeste håndledsbandage til brug om natten.

™

Støttebandagerne er udviklet i samarbejde med speciallæger og fysioterapeuter.

ledere

Et overset midtpunkt

D

ette nummer handler om bækken og hofte, og umiddelbart tænker du måske at det ikke kommer dig synderligt ved.

Prøv engang at rejse dig op mens du læser videre. Stil dig så du står godt.

Kig nu – uden at ændre noget – ned på dine fødder. Peger de lige frem? I modsat fald skal du måske revurdere om emnet kommer dig ved. Fødder der har tendens til at dreje udad (eller indad), er nemlig sjældent selv skyld i unoderne – det er en fejlstilling der stammer fra hofteleddene, og som kan føre til skævt slid og dermed smerter og dårlig funktion.

Kig ned igen! Skubber du hoften lidt ud til siden eller fremad når du har stået et stykke tid? Også det kan nemlig tyde på en ubalance omkring hofte og bækken.

- Hoften er det sted i kroppen der hyppigst rammes af slidgigt.

- Op mod 40-70 pct. af alle mandlige fodboldspillere rammes hver sæson af hofte- eller lyskesmerter.

- Hver femte gravide kvinde får smerter omkring bækkenet.

- Et meget stort antal danskere, unge som gamle, mænd som kvinder, har problemer med at holde på vand og luft. Som 65-årige har næsten hver tredje af os et vandladningsproblem.

Selv om vi sjældent tænker over det, så kommer dette nummers tema os alle ved! Derfor byder Krop+fysik denne gang på viden om og masser af gode råd til at tage sig godt af kroppens bærende midtpunkt: bækkenet og hofterne.

Og så hilser vi naturligvis velkommen tilbage fra ferien, blandt andet med input til spændende madpakker, aktive frikvarterer og varieret motion.

scan k oden

God læselyst!

Marianne Nørup ansvarshavende redaktør ... og bestil dit abonnement på Krop+fysik

. sten..

Forre

Læs gerne resten af magasinet mens du ligger på maven – mange af os er foldet sammen omkring hofterne langt det meste af dagen, og kroppen elsker at blive rettet ud en gang imellem!

FOTO: ANDERS BROHUS

når graviditet bliver til sygdom Bækkenløsning kan være invaliderende

SPIS DIg TIL STæRke knogLeR

Ondt i hOften Træn dig frA smerTerne

+

Frygtede for karrier en

Henrik Løkkegaard

En ny hofte er ikke noget at grine af Tema: Bækken og hofTe

042013

+

Pimp din madpakke Aktive frikvarterer Orienteringsløb Træn din bækkenbund

Magasin fra fysioterapeuterne: Motion + fysioterapi + sport + fritid + energi + velvære

DET MED SMÅT

ANNONCESALG:

Udgiver: PRO-F a.m.b.a., Krop+fysik, Porschevej 12, 7100 Vejle, tlf. 7584 1200 Redaktion: Ansv. redaktør Marianne Nørup, redaktionen@krop-fysik.dk, tlf. 7585 8090 / journalist Ib Salomon / fysioterapeuterne Nils Erik Sjøberg, Anne Blædel, Christian Hagensen,Thomas Helt / læge Leif Skive Distribution: Krop+fysik, Vejle Layout og produktion: Mediegruppen Reklamebureau, Camilla Riber, Porschevej 12, 7100 Vejle, tlf. 7584 1200 Oplag: 17.000 eksemplarer. ISSN 1397-4963

Mediegruppen Reklamebureau, Mette Baastrup, tlf. 7640 6411 Annoncer i Krop+fysik er ikke udtryk for at Krop+fysik har godkendt eller anbefaler det annoncerede produkt, ligesom vi forbeholder os ret til at afvise annoncer der er i uoverensstemmelse med Krop+fysik’s politik. Temabladet kan citeres i uddrag ved angivelse af kilde. Krop+fysik udkommer 6 gange årligt.

Temabladet sælges med rabat i kasser med 5-200 blade.

Krop+fysik udgiver også informations-pjecer i samarbejde med Danske Fysioterapeuter: Ondt i ryggen, Stræk, Skærmarbejde, Graviditet og bækkensmerter, Sunde fødder, Bækkenbunden, Hovedpine og nakkesmerter, Langvarige rygsmerter, Knæskader, Knogleskørhed, Idrætsskader, Skulderproblemer, På ski uden skader.

Forsidefoto: Lars H. Laursen Krop+fysik anvender nyt komma, som anbefalet af Dansk Sprognævn.

Yderligere informationer ved henvendelse på tlf. 7584 1200 eller www.krop-fysik.dk.

042013

3

indhol

6

T E M A: BÆKKEN OG HOF TE

Hvordan går du?

Sæt pris på dine fødder og dit bentøj – de gør det nemlig rigtig godt, uanset om du bevæger dig ”frejdigt”, ”hoppende” eller ”tungt”! Vores gangart er helt personlig, og den afspejler vores humør og tilstand.

20

Bækkenbundstræning Det er ikke kun ældre kvinder og kvinder der lige har født, som kan opleve problemer med at holde på vand eller afføring. Et meget stort antal danskere har en grad af inkontinens, og vi har alle gavn af at træne bækkenbunden.

23

38

Vulvodyni Smerter omkring kønsdelene kan påvirke livskvaliteten og ødelægge sexlivet for kvinder. Øvelser der øger blodomløb og fleksibilitet i bækkenbunden, kan afhjælpe problemet.

Når graviditet bliver til sygdom Bækkenløsning er invaliderende når smerterne sidder i alle bækkenled.

40

I form mens du venter Det skader ikke fostret at dyrke motion under graviditeten. Tværtimod.

10

en Ondt i hoerftetrne.

Henrik Løkkegaard

a sm Træn dig fr vælg tilling – og jls fe n Find di ved den! t ge no r gø øvelser der

25-28

En ny hofte er ikke noget at grine af

Han har hoppet og danset rundt på scenen i årevis i store, skøre og sjove roller.

Men da skuespilleren Henrik Lykkegaard for nogle år siden fik slidgigt i sin ene hofte, var der pludselig ikke så meget at grine af. Lykkegaard frygtede for sin karriere - indtil en ny hofte gjorde underværker.

14

16

30

18

Meget mere: 9

+tema

29 Tjek det nye gear 32 Gå dig til gode oplevelser 34 Aktive frikvarterer 42 Motion er blevet en mærkesag Spis dig til stærke knogler

Orienteringsløb

Firs, frisk og fuld af liv

Pimp din madpakke

Særligt kalk og D-vitamin har betydning for knoglerne, og det kan du få via kosten – sammen med lidt frisk luft under sommersolen.

Savner du udfordring eller variation i din løbetræning, så giv orienteringsløb en chance. Og tag evt. hele familien med.

80-årige Finn BojsenMøller er ikke kun et usædvanlig skarpt hoved, men også en social ildsjæl, der mener at livet handler om at gøre nytte.

Få overskuelige og indbydende ideer til madpakken – såvel til skolen som arbejdet.

4

042013

44 +jobbet 45 Gulvet har betydning for dit arbejdsmiljø 46 Hvad er meningen: DOMS 48 Brevkasse 50 +info

SE STUDIE, DER DOKUMENTERER INDLÆGGENES EFFEKT PÅ SPORTSPHARMA.DK

FORMTHOTICS™individuelt tilpassede medicinske ortoser forebygger skader og hjælper mod smerter i: * Knæ * Hæl * Forfod * Skinneben * Akillessene Det naturlige underlag for dine fødder

NU

SÅ OG

N

ØR IL B

T

SE OGSÅ FORHANDLERLISTE PÅ VORES HJEMMESIDE

www.sportspharma.dk

Niels Bohrs Vej 7 DK-7100 Vejle Tlf. 75 84 05 33 Telefax 75 72 20 53

Tema: Bækken og hofte

tekst Ib Salomon, journalist

foto Henrik Bjerg

fjed å raske Af sted p

Hvordan går du?

Sæt pris på dine fødder, hofter og dit bentøj – de gør det nemlig rigtig godt, uanset om du er typen der bevæger sig ”frejdigt”, ”hoppende” eller ”tungt”! Vores gangart er helt personlig, og den afspejler vores humør og tilstand.

V

i kan storke af sted, slentre, trampe eller gå med afmålte skridt. Vi kan også gå i for små sko, have fodformede meninger – og til sidst kan vi sågar stille træskoene!

Vores fødder og vores måde at gå på har en stor plads i sproget – og en stor plads i Ole Thages hjerte. Han er forhenværende speciallæge i neurologi, og gennem 40 år har han forsket i gangarter. Han har modtaget flere priser for sit videnskabelige arbejde, og nu har han udgivet bogen ”Hvordan går du? Fodno-

6

042013

ter om gangens kultur og biologi”. I den videregiver han meget af sin viden – og gør det på en let tilgængelig og særdeles underholdende måde, for bogen igennem er der citater fra litteraturen, hvor dygtige forfattere sætter ord på vores gang, ligesom Ole Thage har fundet et væld af illustrationer der viser hvor vidt forskellig vores gang kan være, og hvordan den ofte afspejler vores sindsstemning. Går vi med slæbende skridt, er det fx næppe fordi vi er i perlehumør, for så går vi snarere ”på raske fjed”. Ole Thage har et falkeblik for både gang

og gangbesvær - men det er han trods alt ikke ene om. Som han bemærker i indledningen, har også fysioterapeuter evnen til at spotte et gangproblem på lang afstand.

Oprejst gang er unikt Vores fødder lever ofte et lidt upåagtet liv som kroppens fjerne provinser, men det er dybt uretfærdigt, for de bærer os bogstavelig talt gennem livet. Vi går mellem 2500 og 15.000 skridt hver dag, og når vi løber, er der faktisk et kort øjeblik hvor vi svæver.

Gangen er forbløffende konstant gennem det meste af livet.

Børn kan som regel gå uden støtte når de er 12-18 måneder, og i 3-5 års-alderen går de sikkert. En 6-årig går ifølge forfatteren ”frejdigt”, og alle udvikler ret tidligt deres helt personlige måde at gå på. Den kan være harmonisk og glidende, eller tung eller rykvis, men den er forbløffende konstant gennem det meste af livet.

Ved normal ganghastighed tager vi to skridt i sekundet og kommer fremad med 6 km/t, men der er også kønsforskelle: Kvinder har fx lidt kortere skridtlængde og mindre udtalte armsving, fastslår Ole Thage.

Selv tr ænede fodgæ ngere k a n blive af mus ramt eumstræthe d

Ved normal ganghastighe d tager vi to sk ridt i sekundet og kommer frem ad med 6 km/t

Vores oprejste gang er unik blandt pattedyrene, og ligesom aberne går vi på hele fodfladen – det har vi antageligt gjort i 2-3 millioner år. Ole Thage er fuld af beundring for den evne, for den oprejste gang på to ben er vitterligt noget af en balanceakt, selv om vi sjældent er bevidste om det. Under gangen er der god brug for det han kalder gangens maskineri, for det kræver solide knogler, støddæmpende led og stærke, udholdende muskler at gå og løbe. Sensorer i led og muskler sender hele tiden besked til hjernen, og en velsiddende sko hjælper faktisk hjernen, for den aktiverer sensorer fra huden omkring hele foden, så vi både går og står langt mere sikkert, forklarer forfatteren.

Vi hopper op og ned når vi går Hvert eneste skridt indledes med hælkontakt, hvor benet tager imod det meste af vores u

Museums-træthed I sin bog forklarer Ole Thage et fænomen mange sikkert kender: At man bliver forbavsende træt af at gå rundt på en messe, en udstilling eller et museum. Ole Thage beskriver ”museumsgangen” som både langsom, afslappet og uregelmæssig, og det er præcis det som gør den så trættende. Der skiftes ofte tempo og retning og gøres hyppige stop, og under stoppene hviler vi typisk kun på det ene ben – og det trætter hofteleddet. ”Museumsgangen anstrenger tillige musklerne i lænden med lændetræthed til følge, selv hos trænede fodgængere”, skriver Ole Thage, der sammenligner situationen med en bil der bruger mere brændstof i en by, hvor den ustandselig må holde for rødt lys.

042013

7

vægt, og under gangen medvirker de fleste af legemets led og muskler. Blandt andet roterer hele bækkenet en smule, alt mens armene sikrer balancen. Ser man et spejlbillede af sig selv, fx i et butiksvindue, vil man opdage at vores gang også er temmelig hoppende, for kroppen bevæger sig cirka 5 centimeter op og ned for hvert skridt vi tager.

Selv om vores måde at gå på er meget personlig, kan vi godt ændre den når situationen kræver det. Soldater på march er et godt eksempel, det samme er modellerne på catwalken under en modeopvisning. Vi kan også gå skørt, tænk bare på John Cleese og ”Ministeriet for gakkede gangarter” i Monthy Pythons Flying Circus.

Sko eller støvler der passer dårligt, kan gøre gangarten forsigtig, og det samme kan slidgigt eller gang på en ujævn, stenet vej – men generelt må man give Ole Thage ret: Vi kendes på gangen!

Gangen kan fælde forbrydere Du får øje på en person i det fjerne. Du kan ikke se hans ansigt, men alligevel er du sikker på hvem det er, for han går på en helt speciel måde. Og du har uden tvivl ret, for computermålinger af vores gang afslører at den er helt personlig. En computer kan sætte tal på vores gang, fx ved at måle den vinkel anklen, hofterne og knæene danner hver gang vi tager et skridt. Men også den kraft som foden rammer underlaget med, er meget personlig.

Det samme er vores armsving.

Vores personlige gangart har vist sig at være konstant fra vi bliver voksne og indtil et pænt stykke op i alderdommen. Et forsøg på University of Southampton i England viste at en computer genkendte 2166 ud af 2280 forsøgspersoner, svarende til 95 %, fortæller professor på universitetet, Mark S. Nixon, som forsker i hvordan vi kendes på vores gang.

Gang-analyse kan også bruges i retten. Som den første blev en britisk røver i juli 2000 fældet af sin gang. Under røveriet bar han maske og handsker. Også en dansk bankrøver er blevet fældet af sin karakteristiske gang, der blev fanget af et overvågningskamera.

Ole Thage: ”Hvordan går du? Fodnoter om gangens kultur og biologi”.

Forlaget Lindhardt og Ringhof. 192 rigt illustrerede sider.

Pris: 300 kr.

STRAM FIGUREN OP! REVIBER PLUS VIBRATIONSTRÆNER

Pris

Kr. 2.995,-*

Blot at stå på Reviber Plus’ vippende plade giver kroppen vibrerende motion.

Især ben, balder og centrale muskler aktiveres med mange fordele til følge: Muskelstyrke øges, fedtdepoter mindskes, bedre blodomløb, større knogleintensitet og bedre kropsbalance.

Se video med Reviber Plus på vores hjemmeside www.livingintime.dk

Vores åbningstider er mandag til torsd ag fra 11 – 17, samt ef ter af tale

* Pris er inkl. moms, men ekskl. levering

Alle produkter kan ses og købe si vores Showroo m/butik på Peter Bang s Vej 105, 2000 Frederik Og hos visse fo sberg rhandler e og samarbejdspa rtnere rundt om i landet, se listen vores hjemmes på ide

Living In Time A/S Showroom/butik Peter Bangs Vej 105 • 2000 Frederiksberg Tlf. 3112 4343 • info@livingintime.dk • www.livingintime.dk

8

042013

PENDY BALL Til målrettet optræning af skulder, bækken, ryg, knæ mm.

Intro video på www.siddebold.dk

Nyhed Bolde med og uden ben til kontorbrug og træning.

Kontakt os på Siddebold.dk eller tlf 4848 5133

tem

en og Bækk e hoft

Godt at vide Bliv klogere på bækkenbundstræning i pjecen Bækkenbunden fra Danske Fysioterapeuter og Krop+fysik.

Pjecen kan ses og bestilles på www.krop-fysik.dk eller fås hos din fysioterapeut.

danske Fysioterapeuter

www.krop&fysik.dk Bækken Bunden

Ta’ trappen med mave på!

Jo flere trapper man tager dagligt, jo større beskyttelse opnår man mod alvorlige sygdomme i graviditeten, viser forskning.

Kilde: Bente Klarlund Petersen: “Graviditet og motion”, Nyt Nordisk Forlag

4 ting du bør vide om rejsnings-problemer 1 Rejsnings-problemer kan stamme fra sygdomme eller som bivirkning til den medicin der bruges til at behandle dem. Hyppige årsager er hjerte-kar-sygdom og diabetes.

2 Andre årsager er prostata-operation, stress, parforholds-problemer og depression.

Aldersbetingede faktorer kan have indflydelse – bindevævet bliver mindre elastisk og nerveforbindelserne langsommere.

3 Det er almindeligt at mænd i perioder kan have problemer med at opnå rejsning.

Men der er god grund til at søge læge hvis man oplever vedvarende impotens, idet rejsnings-problemer kan være det første hint om hjerte-kar-sygdom eller diabetes.

4 Uanset årsagen kan rejsningsbesvær ofte afhjælpes. For nogle vil det hjælpe at tabe sig eller kvitte tobakken. Andre kan have brug for medicin, ændringer i medicineringen eller helt andre løsninger. Bækkenbundstræning kan i mange tilfælde have særdeles gavnlig effekt.

Kilde: Harvard Medical School, Patienthåndbogen.dk m.fl.

Mange hoftebrud og dødsfald kan forebygges Cirka 11.000 patienter indlægges årligt i Danmark med hoftebrud. 85 procent af dem har knogleskørhed og dermed høj risiko for nye brud: Fem år efter et hoftebrud har 20 procent pådraget sig endnu et hoftebrud, mens 57 procent rammes af andre knoglebrud. Dødeligheden stiger desuden markant hos patienter med hoftebrud. Hvis patienter med hoftebrud systematisk undersøges og ved behov behandles for knogleskørhed, kan det forebygge godt 220 hoftebrud og forhindre godt 60 dødsfald, skønner en ekspertgruppe; og udgifterne til et landsdækkende program vil opvejes af at der spares penge til behandling og genoptræning.

Kilde: Sundhedsstyrelsens MTV (Medicinsk Teknologivurdering) om forebyggelse og behandling af knogleskørhed hos patienter med hoftebrud. www.sst.dk

9

042013

Mange danskere har problemer med at holde på vand, luft og afføring • Hver fjerde voksne kvinde og hver tiende voksne mand oplever urin-inkontinens. Med alderen udjævnes forskellen, og når vi bliver over 65 år, har næsten hver tredje mand og kvinde et vandladningsproblem.

• Mindre end halvdelen søger hjælp!

• Hver fjerde unge pige har oplevet urin-inkontinens, og blandt kvindelige elitesportsudøvere er det helt op til hver anden udøver.

• Mindst 2 ud af hver 100 voksne oplever inkontinens for afføring. Hver femte voksne har svært ved at holde på tarmluft. Mindre end hver fjerde søger hjælp for deres problemer. * En hyppig årsag til inkontinens er svag bækkenbundsmuskulatur. Træning af bækkenbunden er dermed den bedste forebyggelse af inkontinens.

Kilde: Faggruppen for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi

042013

9

Tema: BĂŚkken og hofte

tekst Jacob Bech Andersen, journalist

Det slog mig ud at jeg skulle have en ny hofte, og jeg følte mig Ìrligt talt lidt gammel. I dag har jeg ingen problemer overhovedet.

foto Lars H. Laursen

Henrik Løkke gaard

En ny hofte er ikke noget at grine af Han har hoppet og danset rundt på scenen i årevis i store, skøre og sjove roller.

Men da skuespilleren Henrik Lykkegaard for nogle år siden fik slidgigt i sin ene hofte, var der pludselig ikke så meget at grine af. Lykkegaard frygtede for sin karriere - indtil en ny hofte gjorde underværker.

D

er var vist ingen andre end skuespilleren selv der bemærkede det. Publikum grinte stadig i stor stil når Henrik Lykkegaard slog sig løs i diverse roller, blandt andet i Cirkusrevyen. Men de sjove replikker og de til tider vanvittige danse-moves oppe på scenen var ikke længere nogen fornøjelse at lave for Lykkegaard.

Det er omkring fire år siden at den populære skuespiller havde så godt og grundigt ondt i kroppen at han var nødt til at sluge en masse smertestillende medicin inden sine forestillinger. Og i en lang periode anede han ikke hvad der var galt.

- Vi skulle i Cirkusrevyen lave en parodi på en balletdanser, hvor vi skulle hamre rundt på scenen i alle mulige skøre stillinger. Det gjorde så nas i min krop at jeg slet ikke kunne holde det ud. Jeg havde ondt i benene, i ryggen og alle mulige andre steder. Smerterne flyttede sig rundt. Jeg gik til kiropraktor, fysioterapeut og akupunktør, men ingen kunne finde ud af hvad jeg fejlede. Det var ekstremt frustrerende, fortæller Henrik Lykkegaard.

Familiesvaghed Det er en regnfuld morgen i maj, og Henrik Lykke­ gaard befinder sig i Nykøbing Falster, hvor han er en del af holdet i Danmarks næststørste revy, Nykøbing F Revyen 2013. Der er endnu nogle uger til premieren, og selv kalder Henrik Lykkegaard den øjeblikkelige periode for ”tilløbsfasen inden alt spidser til, stressen sætter ind, og premierenerverne for alvor begynder at rumle”.

Men Henrik Lykkegaard er på ingen måde nervøs for den forestående intensivering i arbejdslivet. Han er nemlig fit for fight og ovenpå igen efter den smerteperiode han oplevede tilbage i 2009-2010. Det viste sig nemlig at det han havde brug for, var en ny hofte. Det var slidgigt der havde fået fat i Lykkegaards korpus.

- Det er åbenbart en familiesvaghed vi har. Både min ene bror og min far har fået nye hofter i en forholdsvis ung alder, og det kunne jeg åbenbart heller ikke undgå, siger Henrik Lykkegaard.

Diagnosen, ’slidgigt i hoften’, blev stillet efter et bryllup hvor Henrik Lykkegaard var med som gæst.

Smerterne var på det tidspunkt nærmest uudholdelige for skuespilleren, og en ældre læge, der også var med til festen, begyndte tilfældigvis at spørge ind til Henrik Lykkegaards udefinerbare smerter.

- Han sendte mig til en CT-scanning, og 14 dage efter var der besked. Så gik der yderligere 14 dage, hvorefter jeg havde fået en ny hofte. Det gik ekstremt hurtig takket være min private sundhedsforsikring, siger Lykkegaard.

I selskab med gamle mænd Lige efter operationen havde skuespilleren det ikke godt.

- Det var ganske forfærdeligt. Jeg lå på hospitalet med nogle mænd som var meget meget ældre end jeg, så jeg følte mig utrolig stakkels. Det er jo altid irriterende at man ikke kan hvad man vil. Man ved jo godt inderst inde at alt nok skal blive bedre, men det er u træls når det står på.

042013

11

Bamsedragten tyngede Henrik Lykkegaard har i en lang årrække været blandt de skuespillere som er inde i børnenes allerbedste ven, Bamse. Og faktisk var det via rollen som Bamse at Henrik Lykkegaard indså at der var noget galt med helbredet. Så galt at Henrik Lykkegaard måtte ty til smertestillende piller.

- Optagelserne til Bamse var faktisk noget af det værste. Det gjorde utroligt ondt at have den der tunge dragt på. Den hænger jo bare på kroppen, fortæller Henrik Lykkegaard, som i dag stadig spiller Bamse med jævne mellemrum. Blandt andet i Det Kongeliges Teaters populære børneballet ’Kom Bamse, nu balletter vi!.’

- Den kan jeg sagtens være med i. Jeg skal bare sørge for at falde på en bestemt måde i forhold til min hofte. Det er nødvendigt, for Bamse falder jo hele tiden!

Det var svært at se i øjnene at Lykkegaard i så ung en alder havde brug for en ny hofte.

- Det slog mig lidt ud, og jeg følte mig ærligt talt lidt gammel. I dag har jeg ingen problemer overhovedet. Jeg kan næsten alt. Dog bryder jeg ikke så meget om at blive hængt op i seler og sådan noget på scenen, men det er småting i forhold til at jeg faktisk var ret nervøs for mit helbred og min karriere inden jeg blev opereret, siger Henrik Lykkegaard, som – sandsynligvis fordi han var i god form inden operationen – kom forholdsvis nemt og hurtigt gennem genoptræningen, hvor han lavede øvelser efter fysioterapeutens anvisninger.

Elsker cykling I dag er Lykkegaard lige så aktiv som han var i årene inden hofteoperationen. Og her spiller cyklen en vigtig rolle, for den er skuespillerens faste følgesvend når formen skal holdes ved lige.

- Jeg har cyklet siden jeg var dreng, og har altid haft megen glæde af at skille cykler ad og den slags. Jeg cykler stadig så meget som muligt – uden dog på nogen måde at være eliteagtig. Men jeg har en ok racercykel, og jeg ny-

der virkelig at køre nogle lange ture i mit område hjemme omkring Værløse og Ganløse, lyder det fra Henrik Lykkegaard. Paradoksalt nok har han i den kommende Nykøbing F Revy en rolle hvor der bliver taget tykt gas på den cykelmotionsdille der har vundet indpas blandt – især – midaldrende mænd.

- Ja den målgruppe hører jeg vist selv ind under, griner han: - Som regel er cyklen meget bedre end manden, og det laver vi sjov med i revyen. Vi kom-

Hofteslid fakta Slidgigt i hoften er meget almindeligt og opstår som regel i en forholdsvis høj alder. Ca. 90 pct. af personer over 65 år der klager over hoftesmerter, har slidgigt i hofteleddet.

Brusken ”nedslides”, og i invaliderende tilfælde kan hofteoperation komme på tale.

Hvert år får ca. 7.500 danskere ”nye hofter”.

Arvelige forhold spiller en væsentlig rolle for slidgigt i hoften.

Andre risikofaktorer kan være skader på leddet, jobs der overbelaster leddene, overdreven, ensidig idrætsaktivitet og overvægt.

Individuelt tilpasset muskeltræning kan mindske belastningen af leddene, og generel motion gør godt, fx har moderat cykling vist sig at beskytte mod slidgigt ved at gøre brusken tykkere. Se i øvrigt artikel og øvelser på side 25-28.

Kilde: Patienthåndbogen.dk, Bente Klarlund Petersen, www.pol.dk

- Som regel er cyklen meget bedre end manden, griner Henrik Lykkegaard da talen falder på cykelmotions-bølgen blandt midaldrende mænd. Den 47-årige skuespiller elsker selv at køre lange ture på racercyklen.

12

042013

mer til at cykle rundt på scenen iført alt for småt cykeltøj, og det kommer ganske givet til at se helt åndsvagt ud, griner Henrik Lykkegaard, som dog fastholder at han stadig elsker cykelsporten som motionsform. Faktisk i en sådan grad at han i løbet af sommeren agter at cykle fra hjemmet i Værløse til prøverne i Nykøbing Falster. For jo tættere premieren kommer, jo vigtigere er det at være i god form.

- Det hele bliver mere og mere intenst. Til sidst får man ikke ret meget nattesøvn fordi man tager aftenerne i brug til at øve. Lige nu sidder vi i startblokken, vi har trænet og er klar til det heftige opløb inden det bliver hverdag igen.

Hårdt for kroppen at optræde - Jeg er 47 år og kan ikke holde til det helt vilde liv mere. Jeg tænker bevidst over at leve sundere og sundere, jo tættere vi kommer på premieren. Jeg prøver at holde mig fra alt for meget sukker og kaffe. Jeg drikker lidt mere vand og husker at spise en gulerod, for man ved at lige om lidt så skal man bruge sin krop, siger Henrik Lykkegaard, som kategorisk afviser myten om det usunde teaterliv.

- Skuespillere sidder ikke og swinger med store fadøl og højt belagt smørrebrød efter

Blå bog Henrik Lykkegaard Født: 14. februar 1965 Bopæl: Værløse Stammer oprindeligt fra Juelsminde Kendt fra blandt andet: Cirkusrevyen, Bornholms Stemme, Bamse og reklamefilmene ’Boller fra Kohberg’

forestillingerne. Det er der ingen der kan holde til, og faktisk er det jo ret vigtigt at vi er i nogenlunde form. Selvfølgelig kan man godt drikke en enkelt øl om aftenen, men når den er er drukket, så tager man hjem. Og for øvrigt er der kun fisk og gulerødder i mit køleskab lige nu.

Vedligeholder leddenes beVægelighed Det originale kosttilskud Lito® Hyben, produceret på Langeland af specielt udvalgte hyben efter en patenteret tørrings- og fremstillingsmetode, er et 100% naturprodukt .

Det eneste hybenpulver i Verden med placebokontrollerede forsøg, der viser meget positive resultater. Din sikkerhed for virkning.

PS: Der har været meget vildledning, misbrug vedr. forskning der er udført på firmaet Hyben Vital ApS råvarer.

Vi kan oplyse at andre firmaer ikke kan bruge vores forskning på deres produkter. Det er ikke sammenlignelige produkter.

Forhandles eller bestilles på apoteker, helsekostbutikker, Matas, www.litohyben.dk

Lito® Hyben ilskud et mærkbart kostt Hyben Vital Int. ApS - Langeland - Tlf.: 62501692 info@hyben-vital.com - www.litohyben.dk

042013

13

Krop+fysik

tekst Stine Kjær, aut. diætist foto Colourbox

Spis dig til stærke knogler En varieret og sund kost er knoglevenlig kost. Særligt kalk og D-vitamin har betydning for knoglerne, og det kan du let få gennem kosten – kombineret med lidt solskin.

V

ores knogler skal kunne holde til et helt liv af belastninger, og stærke knogler forebygger blandt andet knoglebrud og knogleskørhed. Vi kan selv gøre meget for at få sunde knogler. Opskriften lyder: Byg din knoglemasse op tidligt i livet, og bevar de stærke knogler livet igennem! Knoglemassen opbygges nemlig gennem barndom og teenageår og når sit højdepunkt ved 25-35-årsalderen. Herefter falder knoglemas-

Får du kalk nok?

Både mænd og kvinder har behov for min. 800 mg kalk dagligt, hvilket i praksis svarer til følgende eksempler: En dag med mælkeprodukter: • 2 dl mælk • 2 dl yoghurt • 2 tykke skiver ost Spiser du sundt og varieret, vil halvdelen af mælke- og mejeriprodukterne sandsynligvis være nok til – sammen med din øvrige kost - at sikre tilstrækkeligt med kalk hver dag.

En dag uden mælkeprodukter: • 50 g havregryn • 2 dl sojamælk beriget med kalk • 25 g mandler • 100 g broccoli • 100 g grønkål • 1 sardin (30g)

14

042013

sen gennem resten af livet, og særligt i kvindens overgangsalder sker der et stort tab af knoglemasse. Det gælder altså om at få så stærke knogler som muligt i barne- og ungdomsårene, og her er den rette ernæring - kombineret med motion - en vigtig brik.

Mælk og sol De vigtigste ingredienser i en knoglestyrkende kost er kalk og D-vitamin. Mælk og mælkeprodukter indeholder rigtig meget kalk, som optages let i kroppen. Indholdet af kalk i mælk er uafhængigt af fedtprocenten. Dvs. kroppen optager lige meget kalk, uanset om du vælger skummet- eller sødmælk.

Det har vist sig at kalk har en endnu bedre effekt på knoglerne når det kombineres med D-vitamin. Solstråler er den bedste kilde til D-vitaminet, men i vintermånederne må man ty til mad med højt indhold af D-vitamin, især fede fisk som fx laks, ørred og sild.

Får du nok D-vitamin?

Sommermånederne: 10 minutters sol på ansigt og arme et par gange om ugen er nok til at få niveauet af D-vitamin til at stige væsentligt.

Det giver ikke ekstra at solbade en hel dag eller være ude midt på dagen.

Vintermånederne: Spis 2-300 g fisk om ugen.

Det svarer dagligt til fx: • 2 sardiner (60 g) eller • 25 g laks eller • 50 g hellefisk eller • 50 g ørred eller • 75 g sild

Motion giver gode knogler Motion er i høj grad også med til at styrke knoglerne og begrænse det aldersbetingede knogletab.

Det allerbedste for knoglerne er en kombination af styrketræning og vægtbærende motion. Hop, spring, løb, sjipning, aerobic og andre stødpåvirkninger får nemlig kroppen til at danne nyt knoglevæv, og knoglemineraltætheden til at øges i hele skelettet og specielt i de knogler hvor belastningen er størst.

Hvis dine knogler allerede er skøre, kan en ændret livsstil bremse udviklingen, så sygdommen ikke bliver for alvorlig. Få personlig hjælp til træningen af en fysioterapeut.

Kalk uden mælk Mælk og mælkeprodukter er ikke de eneste kalkholdige madvarer. Fx indeholder havregryn, mandler, spinat, broccoli og grønkål også en del kalk, men der er stor forskel på optageligheden af kalk. Kalk fra grønkål optages en lille smule bedre end kalk fra mælk, mens kalk fra spinat nærmest ikke udnyttes. Selvom grønkål er en god kilde til kalk, kræver det at du tygger dig igennem 400 g grønkål hver dag for at få hvad der svarer til ca. en halv liter mælk.

Info: Du kan du læ se mere om forebyggende træning i pjec en ”Osteoporose ” fra Krop+fys ik og Danske Fysiot erapeuter. www.krop-fy sik.dk

Hvis du vil vide mere: Motions- og ernæringsrådet har udgivet en rapport om mælk som kilde til kalk. www.meraadet.dk Ud over en sund, varieret kost har motion stor betydning for knoglerne, og det er vigtigt at undgå rygning og et overdrevent alkoholforbrug.

Motion før puberteten er effektivt Børn som motionerer og laver vægtbærende aktiviteter (løb, hop mv.) før de kommer i puberteten, opnår en større knoglemasse end børn som er mindre aktive før puberteten. Den større knoglemasse følger med resten af livet, så fx risikoen for knoglebrud senere hen bliver mindre

Knoglevenlig livsstil

• Spis varieret med nok kalk og D-vitamin.

• Få sollys regelmæssigt.

• Vær fysisk aktiv hver dag.

• Motioner flere gange om ugen.

• Kombiner styrketræning og vægtbærende motion.

Lider du af knogleskørhed, så få vejledning til motionen af en fysioterapeut.

• Undgå rygning og begræns alkoholforbruget.

• Er du i særlig risiko, kan forebyggende medicin være aktuelt.

Kilde: Osteoporosedoktor.dk m.fl.

042013

15

rt En spo lien e fami for hel

s g n i r e Orient løb ing, så er variation i din løbetræn en med Savner du udfordring ell ell n du – alene er samm ka r He ce. an ch en b slø giv orientering træning med mental mbinere effektiv fysisk ko er nn ve er ell ilie fam , dufte og lyde. med i årstidernes naturliv r ge føl du ns me , ing dr udfor os alle. ingsløb tilgængeligt for ter en ori rt gjo r ha t jek Et nyt pro

16

042013

Krop+sport

tekst Ditte Marie Olesen, tidl. elite-orienteringsløber og fysioterapeut for det danske orienteringslandshold foto Das Büro for Team Danmark/www.findveji.dk

D

et er blevet min tur til at starte. Jeg modtager mit kort, skaber overblik og planlægger mit løbestræk til første post. Jeg vil søge væk fra stierne og ind i terrænet; løbe mellem to høje for at ramme kanten af den mose der skal bruges som ledelinje hen til den efterfølgende lysning. Seks et kvart minut senere finder jeg forpustet posten, som er halvt skjult af et buskads. YES! Sådan fortsætter jeg min bane - bruger hovedet til at planlægge hvor benene skal løbe hen. Blodet ruller i kroppen, og spændingen holder mig koncentreret. Jeg er på skattejagt, i et nyt terræn.

Jeg har løbet motionsløb i mange år, men orienteringsløb er blevet min favoritsport, for jeg keder mig aldrig. Jeg udfordres konstant mentalt, for hvis jeg bliver ukoncentreret, mister jeg hurtigt fornemmelsen for hvor jeg er - og farer vild! Jeg kan bedre presse mig selv, for det pirrer mit konkurrencegen at finde posterne hurtigst muligt. Og ikke mindst får jeg mulighed for at tilbringe tid midt i naturen – ofte den vildsomme og tilgroede af slagsen, som jeg ellers ikke ville besøge.

Udfordring til både krop og hoved Løb er for længst blevet mange danskeres favoritmotion, ikke mindst fordi det er nemt, effektivt og kan udføres stort set alle steder og på ethvert tidspunkt. Er du også tiltrukket af løb, og ønsker du variation eller måske en mulighed for at gøre løbet mere socialt, mentalt udfordrende eller familievenligt, så bør du give orienteringsløb en chance. Den udfordring der ligger i at skulle finde vej med et kort, tilfører en ekstra dimension – en udfordring til hovedet mens kroppen arbejder, og en mulighed for at komme væk fra de kendte ruter og ud på offroad. Sammen med andre, eller alene.

Det er nemlig ikke nødvendigt at melde sig ind i en orienteringsklub. Dansk Orienterings

Forbund har de seneste år gjort orienteringsløb mere tilgængeligt, først og fremmest med det store ”find vej i”-projekt. Det betyder at der nu er 150 steder i Danmark der byder dig velkommen. Du kan på Find vej i ´s hjemmeside finde og printe et kort, og så er det ellers bare at finde startstedet og komme ud på eventyr!

Kræver ikke store forudsætninger Orienteringsløb kræver et par løbesko - gerne med ekstra riller under bunden. Løbetøjet kan fint være det der ligger bagerst i skabet – løbetøj til orienteringsløb skal dog gerne have lange ærmer og lange ben, og så skal du kunne leve med at det bliver godt beskidt og kan risikere at få en flænge. Har du et kompas, kan det være en god sikkerhed at have med, men det er ikke en nødvendighed.

I de fleste områder er der forskellige ruter og sværhedsgrader, og der er ingen krav om rækkefølge eller andet, så du kan tage en find-vej-i-rute som en sjov udfordring når du alligevel skal ud at løbe, eller du kan lave en familieudflugt ud af det – sågar med barnevogn eller klapvogn, for mange af posterne er placeret tæt på stier. Posterne er markeret med en vinrød pæl, og langt de fleste er udstyret med en tang, så man kan klippe i kortet. I bynære områder fortælles der desuden på ruten historier fra gamle dage – du kan hente dem via en app til din smartphone.

Du kan naturligvis også vælge at bruge GPS eller foto-orientering til at finde rundt.

Uanset hvordan: Prøv det! Download et kort (eller slut dig til din lokale orienteringsklub), snør skoene og find startpunktet!

”Find vej i”-projektet er støttet af Naturstyrelsen, Friluftsrådet og Danmarks Idræts-Forbund og modtog i 2012 den olympiske pris ‘IOC Trophy Sport and Sustainable Development’.

KOM GODT I GANG med orienteringsløb Find ture, som alle kan prøve, på www.findveji.dk.

Som opfølgning på Find-vej-i-projektet arrangerer orienteringsklubber rundt om i Danmark intro-dage, hvor du som nybegynder kan lære at bruge kort og kompas. Find information på www.familieorientering.dk.

Har du lyst til at blive medlem af en klub, kan du få glæde af fællesskabet ved fælles træning og evt. konkurrencer. Der er både lette og svære baner, så alle kan være med - og man lærer af de andre. Find din lokale klub på www.do-f.dk/adresser

j Lær at finde ve På www.krop-fysik.dk kan du finde en quickguide til at læse kort. Bliv endnu klogere på at læse kort i pjecen: ‘ORIENTERING - Lær at finde vej’ på www.findveji.dk.

Familiesport En af de gode ting ved orienteringssport er at hele familien kan deltage sammen. Mange klubber arrangerer familietræning og -konkurrencer, og børn som voksne, kvinder som mænd, kan sammen nyde sporten.

Børn synes ofte at det er kedeligt at løbe, og deres fysiologi er ikke egnet til at løbe lange strækninger. I orienteringsløb er man sammen – med en ven eller ens far eller mor - om at løse en opgave samtidig med at man løber, man løber korte distancer, holder mange små pauser, og kommer ud i spændende terræn.

042013

17

Krop+fysik

tekst Marianne Nørup, redaktør foto Skovdal & Skovdal/Stine Christiansen, Colourbox

Pimp din madpakke N u starter madpakke-sæsonen igen – og dermed for mange af os også udsigten til fantasiforladt, kedelig frokost. Men det prøver en ny bog nu at råde bod på. I ”Madpakkebogen” giver Louisa Lorang overskuelige og indbydende ideer til madpakken – såvel til skolen som arbejdet. Som hun skriver i forordet, behøver vi heldigvis ikke bruge timer på madpakkerne. For ”ikke et ondt ord herfra om kedelige

rugbrødsklemmer – det er det vi bliver stærke af”. Bogen skal først og fremmest bruges som inspiration til den ”ekstra dims” der gør pakken lidt mere spændende og varieret – quinoa-frikadelle, nudelsalat, grove pizzaruller, knækbrød, grøn juice eller meget andet.

Prøv selv!

Tip

Grøn dip med rugbrødsstave Nok til 2-3 madpakker Ingredienser 100 g ærter fra frost, optøede 1 håndfuld babyspinat, ca.40 g 200 g græsk yoghurt 2 % eller 10 % 1-2 spsk. citronsaftsalt Tilbehør ¼ rugbrød, olivenolie, flagesalt, snackgrønt Sådan gør du Blend ærter og spinat i en foodprocessor. Tilsæt yoghurt og smag til med citron og salt. Dippen kan opbevares i køleskab i op til 2-3 dage. Skær rugbrødet i grove stave. Vend stavene med lidt olivenolie og drys dem med salt. Bred dem ud på bagepapir og bag dem ved 185 grader i ca. 15 minutter, eller til de er sprøde og gyldne. Lad rugbrødsstavene køle helt af, inden du pakker dem i madpakken med sprøde snack-grøntsager og dip.

Æggesalat

Du kan erst atte mayonnais e og skyr med gr æsk yoghurt 10 %.

Nok til 2-3 sandwich Ingredienser 4 æg 200 g skyr 2 spsk. mayonnaise 1 tsk. dijonsennep 1-3 tsk. god karry 1 bakke karse, klippet 1porre, i tynde skiver 1 æble i tern salt Sådan gør du Kog æggene hårdkogte, ca. 8-10 minutter. Skyl dem i koldt vand, lad dem køle lidt, pil dem og hak dem.

Rør skyr, mayonnaise, dijonsennep, karry, karse, porre og æble sammen. Smag til med salt og vend æg i.

Brug æggesalaten i grove sandwich, gerne sammen med friske æblebåde, sprød salat og agurk i skiver. Eller kom den i en wrap, måske med snittet kål eller mere porre i tynde skiver.

Tip

i kken ligger Hvis madpa al sk n de il dt køleskab in el du med ford spises, kan i lidt e en av st røds pakke rugb d siden af. madpapir ve at t bløde af De bliver lid ab. sk le kø i e komm

Louisa Lorang: Madpakkebogen.

Lindhardt og Ringhof, 136 s., 149,95 kr. Inkl. madkasse!

18

042013

042013

18

Forebyg museskade Invester i en RollerMouse

RollerMouse

En bedre måde at arbejde på RollerMouse er en mus designet til dig, ikke til computer.

RollerMouse:

: Ligger lige foran dig : Bruges let med begge hænder : Styres præcist og effektivt : Passer til alle tastaturer Nyt studie fra Harvard dokumenterer op til 20% reduktion i muskelbelastning i underarmen ved brug af RollerMouse.

95% siger, at kroppen får det bedre 51% bliver mere effektive

www.contour-design.dk | info@contour-design.dk Kilde: Skandinavisk undersøgelse gennemført af Userneeds med 7602 erhvervsaktive deltagere i alderen 18 - 60 år.

Tema: Bækken og hofte

tekst Ulla Due, fysioterapeut, M.Sc, ph.d.-studerende, Herlev Hospital, formand for Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi

foto Colourbox

En lill e op stor be gave af tydnin g

Træn din bækkenbund Det er ikke kun ældre kvinder og kvinder der lige har født, som kan opleve problemer med at holde på vand eller afføring. Et meget stort antal danskere har en grad af inkontinens, og vi har alle gavn af at træne bækkenbunden.

E

t par dryp – eller mange – i underbukserne. En prut på et pinligt tidspunkt. Et toiletbesøg man kom for sent til!

Det er velkendt at kvinder som har født børn, kan opleve ufrivillig vandladning og få problemer med at holde på tarmluft eller afføring.

Men også mænd, børn, unge piger, sportsudøvere, gravide – alle kan have bækkenbundsproblemer. Og da bækkenbundstræning - eller knibeøvelser, som det ofte kaldes - i mange tilfælde kan afhjælpe og forebygge disse problemer, er spørgsmålet derfor ikke om vi bør lave knibeøvelser, men nærmere hvordan vi laver dem, og hvor meget vi skal træne for at få effekt.

Inkontinens og bækkenbundstræning Ordet inkontinens betyder at man ikke kan at holde på urin, tarmluft eller afføring. Har man svært ved at holde sig når man hoster, motionerer eller udfører tunge løft (dvs. når bugtrykket øges), skyldes problemerne ofte svage bækkenbundsmuskler. Bækkenbundstræning anbefales især når der er tale om urininkontinens ved anstrengelse - stress-urininkontinens - som i ovenstående eksempler, men bækkenbundstræning kan også afhjælpe urininkontinens i forbindelse med kraftig vandladningstrang og problemer med at holde på tarmluft og afføring.

Hvad er bækkenbunden?

Bækkenbunden består af muskler, nerver, blodkar og forskellige former for bindevæv.

Selve bækkenbundsmusklerne er en lille muskelgruppe på knap en centimeters tykkelse (se illustrationen). Mænd og kvinders bækkenbundsmuskler er i hovedtræk ens. Forskellen er at kvinder har skedeåbningen, og at deres bækkenudgang har en større omkreds.

Hvad er et knib?

Et knib betyder at man bevidst eller ubevidst spænder sine bækkenbundsmuskler. Et knib er en meget lille bevægelse, som svarer til at lukke munden. Alle knib starter bagfra, og endetarmsåbning, skedeåbning (hos kvinder) og urinrør lukkes altid på samme tid. Knibet mærkes som regel tydeligst ved endetarmsåbningen, og ikke så meget ved skeden eller urinrøret.

Hvis man lægger en finger på endetarmsåbningen, fx uden på trusserne, vil de fleste kunne mærke at endetarmsåbningen og måske mellemkødet bliver løftet nogle få millimeter op i kroppen. Mange mænd kan desuden se at deres testikler og penis løftes lidt når de laver et knib.

Hvad er det bedste knib?

Et knib skal være let at udføre, men knibet skal selvfølgelig være så kraftigt at det rent faktisk

Bækkenbundens muskler hhv. i hvile og når man kniber – her hos en kvinde. Mænd og kvinder kniber ens, og et knib lukker alle vores åbninger på én gang (fig 2).

lukker endetarm, (skede) og urinrør. Endnu vigtigere er det at et knib kan startes hurtigt og velkoordineret, så man kan nå at lukke for sine åbninger inden eksempelvis et host, løft eller hop. Desuden skal man kunne holde knibet så længe man har brug for det, fx så man kan komme helt op at stå fra siddende uden at slippe knibet.

Et godt knib skal kunne udføres uden at man spænder i maven eller holder vejret. Den bedste kvalitetssikring er at man kan trække vejret mens man kniber.

Hvor meget skal man træne?

For et par år siden vurderede nogle forskere resultaterne af mange af de undersøgelser der er lavet på bækkenbundstræning. Konklusionen blev at det bedste træningsprogram endnu ikke er fundet, men at bækkenbundstræning virker hvis man bare træner hyppigt nok, og i mindst tre måneder.

Du kan derfor følge almindelige anbefalinger om muskel-udholdenhedstræning – det vil sige 24-36 knib pr. træningsgang, 3-5 gange om ugen.

Allerede efter kort tid vil du helt sikkert mærke effekt, men hvis du vil sikre dig at træningsprogrammet har givet optimal effekt, skal du træne mindst tre måneder.

Andre ting spiller ind Adskillige undersøgelser har vist at bækkenbundstræning kan kurere eller mindske inkontinens hos mindst halvdelen, men også at bækkenbundstræning sjældent kan stå alene.

Faktorer som • for stort væskeindtag (mere end 2 liter pr. dag), • for sjældne toiletbesøg, • forstoppelse (eller tynd afføring), • overvægt og •k ronisk hoste

Fig 1. Bækkenbundsmusklerne i hvile 20

042013

Fig 2. Bækkenbundsmusklerne ved knib

kan være medvirkende til at bækkenbundstræningen ikke har effekt.

Du vil selv efter kort tids trænin g kunne mærke en effekt

Sådan træner du nemt dine bækkenbundsmuskler Dette træningsprogram er simpelt, og formålet er at du bliver så stærk, hurtig, velkoordineret og udholdende at du kan bruge dine knib i din hverdag og ved sport.

• Lig, sid eller stå (vælg den udgangsstilling hvor du mærker knibet bedst).

Knib hurtigt sammen om endetarmsåbningen – hold fast i knibet mens du tæller til 5 eller 10 sekunder. HUSK at trække vejret mens du kniber, og HUSK at et knib blot svarer til at lukke munden forsigtigt.

Slip knibet HELT igen, og slap af 5-10 sekunder.

Gentag 8-12 gange (så mange du kan klare) og hold en lidt længere pause før du gennemfører andet og tredje sæt på 8-12 knib.

• Hvis det skal være sværere, kan du skifte stilling, så der kommer mere belastning på, eller du kan knibe mens du gør andre ting. Øv dig fx i at knibe inden du hoster, løfter, griner, mens du går, og måske endda mens du løber.

• Tænk på at det vigtigste formål med din træning er at blive så god til at knibe at du kan knibe mens du gør andre ting.

• Har du brug for yderligere hjælp til din træning, kan du fx benytte gratis videoer og lydfiler på www.gynzone.dk (materialet er udviklet til nybagte mødre, men bækkenbundstræning er det samme uanset om man er kvinde eller mand, ung eller gammel).

Hvis det er svært at lave knibeøvelser Nogle kvinder og mænd har svært ved at knibe korrekt. Nogle kniber korrekt, men har svært ved at fastholde motivationen eller få trænet nok. Her kan en specialuddannet fysioterapeut hjælpe.

På www.gynobsgruppen.dk kan du finde en fysioterapeut som er uddannet i at undersøge bækkenbundsmusklerne og tilrettelægge et træningsprogram der er tilpasset den enkelte.

Held og lykke med din træning!

Både mænd og kvinder, unge og gamle har brug for at træne bækkenbunden. Inkontinens kan forekomme hos os alle.

042013

21

Kom til gratis eftermiddagsmøder Lær at forebygge mobning

BAR Kontor afholder møderne om at forebygge mobning i: Middelfart, torsdag den 29. august kl. 13-15, hos Rechnitzer, Strandvejen 7

København, mandag den 23. september kl. 13-15, Hos HK Hovedstaden, Svend Aukens Plads 11

og håndtére konflikter

Møderne om konflikthåndtering foregår: Middelfart, onsdag den 30. oktober kl. 13-15, hos Rechnitzer, Strandvejen 7

København, onsdag den 6. november kl. 13-15, hos Lederne, Vermlandsgade 65

Ålborg, onsdag den 27. november kl. 13-15, hos HK Nordjylland, Gartnervej 30

Oplægsholderne

Og DIG!

Erhvervspsykolog Eva Gemzøe Mikkelsen har stor erfaring med at forebygge og håndtere mobning på arbejdspladser. Eva er oplægsholder på møderne om mobning, hvor hun har fokus på forebyggelsesdelen og deltagerne bliver præsenteret for konkrete tiltag, som kan praktiseres på egen arbejdsplads.

Målgruppe Målgruppen for arrangementet er både leder- og medarbejderrepræsentanter i arbejdsmiljøorganisationen fra private kontorarbejdspladser. Andre interesserede er også velkomne.

BAR Kontor tilbyder en bred vifte af vejledninger og værktøjer om arbejdsmiljøet på kontorarbejdspladser. Materialerne vil være tilgængelige på møderne og BAR Kontors arbejdsmiljøkonsulenter Camilla Bogetoft Andresen og Heidi Lisette Bille vil i den forbindelse være behjælpelige med at besvare spørgsmål.

Sådan tilmelder du dig Gå ind på www.barkontor.dk og udfyld tilmeldingsblanketten. Der bliver tale om ”først til mølle princippet” i forhold til deltagelse.

Vi ser frem til at møde dig!

22

042013

www.zenario.com

Coach og konfliktmægler Marianne Lassen er oplægsholder på møderne om konflikthåndtering, hvor hun deler ud af sin viden og erfaring med at håndtere konflikter konstruktivt. Hun gør det samtidigt med, at hun præsenterer BAR Kontors undervisningsværktøj om konflikthåndtering, der blandt andet indeholder træning i teknikker til god kommunikation samt træning i at spotte og håndtere konflikter på et tidligt stadie.

Det får I ekstra på dagen Vi serverer koldt og varmt at drikke samt frugt og kage.

Tema: Bækken og hofte

tekst Birthe Bonde, specialist i muskuloskeletal fysioterapi og klinisk sexologi

foto Colourbox

Amerikansk fodbold på SportsCamp Furesø 2012.

Vulvodyni

– når det gør ondt mellem benene Smerter omkring kønsdelene kan påvirke livskvaliteten og ødelægge sexlivet for kvinder. Øvelser der øger blodomløb og fleksibilitet i bækkenbunden, kan afhjælpe problemet.

V

ulvodyni er den latinske betegnelse for kroniske smerter i kvindens ydre kønsorganer (vulva), uden at man kan se eller måle noget usædvanligt i området.

Lidelsen føles som en brændende, stikkende og skærende smerte eller ubehag i kønsorganerne, og smerterne betyder blandt andet at det bliver svært at gennemføre et samleje.

Man kender ikke årsagen til vulvodyni, men et godt blodomløb og en fleksibel mu-

skulatur i området kan afhjælpe eller helt fjerne smerterne.

Vulvodyni udløst fra en overspændt bækkenbund Smerterne fra bækkenbunden sidder i mellemkødet - altså mellem benene. Halebenet kan være meget ømt og hævet. Smerterne kan være konstante og forværres ved al fysisk aktivitet. Musklerne kan spænde så meget at det er

Om vulvodyni Vulvodyni er en fælles betegnelse for smerter i området omkring skedeåbningen. Smerten kan være konstant eller kun opstå i forbindelse med berøring, samleje eller brug af tamponer. Årsagen til smerterne kendes ikke.

Vulvodyni rammer oftest yngre kvinder. Hvor mange der lider af vulvodyni, ved man ikke. Lidelsen er meget tit overset eller mistolket.

Kilde: Dansk Selskab for Vulvalidelser og Netdoktor.dk

OBS

Der er nu oprettet vulvaklinikker på forskellige hospitaler rundt om i landet - se www.dsvl.dk/klinikker.

u

042013

23

Biofreeze

®

-effektiv smertelindring for aktive i alle aldre

Biofreeze® - Koldterapi, hurtig og effektiv smertelindring, der anbefales og benyttes af professionelle behandlere i forbindelse med:

Ømme og overbelastede muskler Ondt i ryggen Ledsmerter Smerter i benene Forstrækninger og forstuvninger Sportsskader

umuligt at trænge ind i skeden (vaginisme) både ved gynækologisk undersøgelse og samleje. Andre symptomer kan være hyppig vandladning og hyppige blærebetændelser, fordi blæren tømmes dårligt når musklerne ikke giver helt slip. Det gælder også for afføringen den holdes tilbage af de spændte muskler, og det øger risikoen for kronisk forstoppelse, hæmorider og rifter ved tarmen.

Med en stiv, ufleksibel bækkenbund kan man altså få gener fra alle tre åbninger.

Fleksibilitet og cirkulation Alle celler i kroppen har brug for næring og ilt, ligesom de har brug for at kunne komme af med affaldsprodukter når de har forbrændt næringen, opbygget nye celler og udført deres specielle egenskab, fx at producere våde slimhinder. Hvis cellerne hindres i deres funktion, sender kroppen advarsler ud i form af smerte.

Dette gælder også for huden i vulvaområdet, slimhinden i skeden og musklerne i underlivet. Er der ikke tilstrækkelig blodcirkulation og afspændt fleksibel muskulatur, kommer man selv ubevidst til at producere smerter i området. Derfor kan det være en god idé at lave øvelser for blodcirkulationen (venepumpeøvelser) og at lære at afspænde sin bækkenbund.

Blodcirkulationen til skeden kommer bagfra ved halebenet, og endestationen er midtfor i skeden. Det er også her inde i midten at affaldsstofferne skal retur til halebensområdet inden de returnerer til

Få bedre blodcirkulation og en mere fleksibel bækkenbund Venepumpeøvelser for området omkring kønsorganerne 1. Lav 3-5 dybe vejrtrækninger 3-6 gange i døgnet 2. Lig på alle fire og hvil på knæ og albuer i ½ minut 3-6 gange i døgnet Øvelser for en mere fleksibel bækkenbund 3. Lig på ryggen med bøjede ben.

Knib sammen i bækkenbunden og fornem at endetarmen lukkes.

Hold lukningen 3-4 sek.

SLIP lukningen.

Pust navlen ud/maven op og hold en dobbelt så lang pause.

Gentag 5 gange. Træn 2-3 gange dagligt.

4. For at strække en spændt bækkenbund kræves det at bækkenet åbner sig.

Den største bækkenåbning fås når man sidder på hug.

- Stå ved et højt bord (spisebord eller køkkenbord).

- Hold fast i bordkanten og sæt dig på hug, helt ned på hælene.

- Hold stillingen i 10-15 sek.

- Gentag 3 gange.

Se en video med øvelserne og find andre øvelser for bækkenbunden på: www.birthebonde.dk

Giv slip!

CE-mærket Medical Device

For yderligere information: Tlf. 8654 0058 info@yourcare.dk www.biofreeze.dk

24

042013

Forhandlere: Helsekostforretninger, Matas, Sahva Care, sygeplejeforretninger, kiropraktorer, fysioterapeuter og massører

Tænk ofte på at give slip på maven. Kvinder med vulvodyni har tendens til hele tiden at suge navlen ind og spænde i endetarmen.

Tricks til smertefrie samlejer Giv slip på endetarmen og pust maven lidt op før indtrængning.

Slap af i halsen og munden, og lad være med at holde vejret.

hjertet igen. Cirkulationen bliver optimal når hele området er levende, mobilt og fleksibelt.

Den muskulatur der kan fremme både blodcirkulation og fleksibilitet i skeden, er bækkenbunden. Den lukker kroppen nedadtil - er ”bundproppen” i kroppen - støtter underlivsorganerne og er hovedansvarlig for at man kan holde på vandet og afføringen. Det er også denne muskulatur der tillader passage af urin og afføring, og sørger for at der er plads nok i skeden til samlejet. Øvelser for bækkenbunden kaldes også for knibeøvelser – læs mere på side 20-21.

Tema: Bækken og hofte

tekst Flemming Enoch, specialist fysioterapeut, www.fysiq.dk foto Colourbox Illustration Mediegruppen

Ta’ ud og gem

Ondt i hoften Slidgigt er den mest kendte, men der kan være mange andre grunde til at du har smerter i hoften.

D

a jeg for godt 20 år siden blev færdig som fysioterapeut, var der nærmest kun én ting man kunne fejle i sin hofte, nemlig slidgigt.

Sådan er det ikke længere. Der er stadig mange danskere der har slidgigt i hoften, men vi er i dag blevet meget mere nuancerede når vi diagnosticerer hoften, og dermed er behandlingsmuligheder og anbefalinger forbedret.

Symptomer fra hoften kan stamme fra enten ledstrukturer (knogler, ledbånd osv.), bløddele (muskler mv.) eller fra såkaldte refererede smerter, dvs. smerter der opleves i hoften, men stammer fra et andet sted, fx ryggen.

Anatomi Hoften er et stort vægtbærende led – det største i kroppen. Det danner overgang imellem krop og ben, og fordi det er et kugleled, giver

Hofteleddet. Uden om knoglestrukturerne på figur 1 er der en ledkapsel af bindevæv, og uden på denne bidrager muskler (fig. 2) til at holde leddet såvel stabilt som bevægeligt.

det mulighed for stor bevægelse - vi kan bøje, strække og rotere benet, trække det ud til siden og ind foran det andet.

Hofteleddet består af hofteskålen (som er en del af bækkenbenet) og lårbenets hoftekugle (se fig. 1). Både hofteskålen og hoftekuglen er beklædt med glat brusk, som beskytter knoglerne og sikrer en friktionsfri bevægelse. En forholdsvis stram ledkapsel omgiver leddet. Den sidder fast på bækkenkanten gennem en tyk bruskskive, kaldet ledlæben eller labrum. Ledlæben virker nærmest som en tætningsmanchet og bidrager til stabiliteten.

Rundt om hoften arbejder forskellige muskler.

Det er nødvendigt med både stabiliserende og bevægende muskler, fordi leddet på den ene side skal være mobilt (kunne bevæge sig på forskellige måder) og på den anden side meget stabilt (holde kropsstammen og benene stabile i forhold til hinanden).

Flere muskler strækker sig mellem ryggen, bækkenet og hoften. Derfor er det ikke at ualmindeligt at mærke symptomer fra flere u områder samtidigt.

Figur 2 Figur 1

Psoas major Piriformis

Iliacus Tensor fasciae latae

Ledbrusk på lårbensknoglen

Adductor brevis

Adductor magnus

Ledbrusk i hofteskål (acetabulum) Labrum (ledlæbe) Synovialhulen med synovialvæske (ledvæske)

Caput femoris (lårbenshovedet/ hoftekuglen) Pectineus

Adductor longus Iliotibial tract

Os ilium (bækkenben)

Collum femoris (lårbenshalsen)

Gracilis

Hoftens indadførere

042013

25

Tema: Bækken og hofte

tekst Flemming Enoch, specialist fysioterapeut, www.fysiq.dk foto digifys.com

Træn dig fra hoftesmerterne Find din fejlstilling – og vælg øvelser der gør noget ved den!

Hoften udadroterer – dine fødder vil typisk pege udad når du står og går

1

Sænk benet til siden 15-20 gentagelser x 2-3 serier Lig på ryggen med det ene ben bøjet og foden i underlaget.

Sænk benet ud til siden – men ikke længere end at du kan holde bækkenet stille. Før benet tilbage igen. Læg evt. en hånd på bækkenet for at sikre at der ikke sker bevægelse.

2

Hoften har tendens til at indadrotere – din fod peger lidt indad når du står og går

1

Løft knæet 15-20 gentagelser x 2-3 serier Lig på siden, så fødder, bagdel, ryg og hoved er på en ret linje. Hold hælene sammen og løft det øverste knæ op og ned – uden bækkenet bevæger sig.

2

Stræk benet 15-20 gentagelser x 2-3 serier Lig på ryggen. Bøj benet ved at lade hælen glide langs underlaget. Stræk langsomt benet igen med hælen langs underlaget. Hold bækkenet i ro.

3

Bevæg dig bagud - med bold mellem fødderne 15-20 gentagelser x 2-3 serier Stå på alle fire. Før kroppen bagud. Stop når lænden begynder at runde. Pres samtidigt på bolden mellem fødderne.

26

042013

Løft foden 15-20 x 2-3 serier Lig på siden med bøjede ben og 60 grader i hoften.

Bevæg den øverste fod op uden at bækkenet bevæger sig.

Din hofte har tendens til at falde nedad eller skubbe sig ud til siden når den belastes eller du bliver træt – typisk når du står i længere tid

1

Knæbøjning med siden op ad væggen 15-20 gentagelser x 2-3 serier Stå op ad en dør eller væg med siden til. Det inderste knæ er løftet og klemt ind mod døren. Lav knæbøjning op og ned af døren. Hold hele tiden lænden i ro.

2

3 Glid til siden 15-20 gentagelser x 2-3 serier Stå med træningsbenet på et tæppe eller andet der kan glide. Før kontrolleret benet til siden og træk det langsomt tilbage igen.

Løft knæet 15-20 gentagelser x 2-3 serier Lig på siden, så fødder, bagdel, ryg og hoved er på en ret linje. Hold hælene sammen og løft det øverste knæ op og ned – uden bækkenet bevæger sig.

Du flader lidt frem i hoften

3

– du har tendens til at læne dig fremad – vil fx gerne hvile din hofte mod køkkenbordet eller skrivebordet når du står foran det.

1

Bøj bagover 15-20 gentagelser x 2-3 serier Stå med ret ryg. Bøj ryggen bagover – uden at hoften bevæger sig.

2

Squat i dørhåndtag 20-25 gentagelser x 2-3 serier Hold i et dørhåndtag med begge hænder. Bøj benene til 90 grader eller til lænden begynder at runde.

Bevar ryggen ret.

4

Bevæg kroppen bagud 15-20 gentagelser x 2-3 serier Stå på alle fire. Bevæg dig bagud uden at runde i ryggen.

Hold spændingen!

10 x 10 sek.

Lig på ryggen. Løft benet op til 100 grader og tryk modsatte hånd mod knæet, uden der sker bevægelse. Hold spændingen og sænk derefter langsomt.

Husk tidens vigtigste vitaminer… ... for din egen skyld SOLSKINSVITAMINET D3 ER VIGTIGERE END NOGENSINDE

Rigtig mange danskere kommer i underskud, da kroppen kun kan producere D3-vitamin, når solen skinner på huden.

Forskerne er derfor ikke længere i tvivl, et ekstra tilskud er nødvendigt, for at sikre kroppen tilstrækkeligt med D3-vitamin. Bidrager til normal funktion af: Muskler, tænder/knogler, kalk-niveau i blodet, optagelse af kalk og fosfor, immunsystem og celledeling.

GSå N u O cG 90 M

EN STÆRK NYHED

Fås nu også med 90 mcg pr. kapsel til folk med særligt behov for ekstra stærkt D3-vitamin tilskud.

Begge D3-vitamin kapsler er små og synkevenlige og tilsat olivenolie for en bedre optagelse.

STÆRKE KNOGLER

Naturligt Natto Vitamin K2 aktiverer proteinet osteocalcin, så den kalk du får gennem kosten med sikkerhed aflejres i knoglerne, hvor den gør gavn ved bla. at fremme en sund knoglemasse.

Se hele Den Grønne Vitaminserie på www.dkpharma.dk. Fås på apoteket, hos Matas og i helsekostbutikker.

dansk farmaceutisk industri a-s

28

042013

De mest almindelige hofteproblemer Slidgigt i hoften (hofte-artrose) Slidgigt ødelægger og nedbryder langsomt ledbrusken, så knoglernes beskyttelse forsvinder – og det giver smerter. Bevægeligheden bliver dårligere, og leddet stivere.

Slidgigt kan i let grad være uden symptomer, men ofte opstår hoftesmerter især i starten af og efter længere tids gang. Har man fremskredet slidgigt, vil man typisk få svært ved at bevæge hoften, især bliver det svært at dreje benet udad eller indad.

Slidgigt er udbredt hos midaldrende og ældre mennesker. Ordet kan give indtryk af at noget er slidt, og at man derfor hellere må holde det i ro. Det omvendte er dog som regel tilfældet: Fysisk aktivitet kan virke opbyggende på leddet.

Hofte-indeklemning (impingement) Når hoften bøjes opad og evt. drejes, kan ledlæben komme i klemme der hvor lårbenet holdes ind i ledskålen; og både ledlæben og brusken kan tage skade.

Tilstanden rammer ofte sportsaktive personer og udvikler sig typisk gradvist, fra fx at have ondt under træning til smerte ved dagligdags aktiviteter. Diagnosen kan bekræftes ved billeddiagnostik - bedst ved MR-artrografi.

Få bal Smerten føles fortil og på ydersiden af hoften som pludselige, stikkenance i muskl de smerter ved bevægelse; evt. er der samtidig klikken og låsning i hoferne omkri ten. I svære tilfælde kan det ende med en kikkert-operation hvor beng hof ten skadiget væv repareres eller fjernes. Inden da er det dog vigtigt at have afprøvet fysioterapi med aflastning, trænings-styring og specifik træning af musklerne omkring hoften. (Se programmet på forrige side.)

Muskelsmerter Smerter i musklerne omkring hoften er ikke ualmindeligt, eksempelvis på grund af problemer i hofteleddet eller som en isoleret skade, fx en idrætsskade.

Mest almindeligt, især blandt idrætsudøvere, er at senen på hoftens inderside (psoas major) er irriteret. Det viser sig som smerter i lysken når man belaster hoften. Smerterne bliver værre når man bøjer hoften bagud, fx hvis man går hurtigt, løber eller laver retningsskift.

Smerter i lysken pga. seneirritation kan også forekomme i den muskelgruppe der bevæger hoften indad – igen typisk i forbindelse med sport (fx fodbold, skiog skøjteløb). Her stråler smerterne som regel nedadtil på indersiden af låret.

Smerter dybt i balden, evt. med udstråling ned i benet, kan stamme fra spænding i musklen piriformis. Den ligger tæt på ischias-nerven, og derfor kan muskelspændingen give nogle af de samme symptomer som en discusprolaps. Smerter der trækker ned i benet, bør altid undersøges af en læge, fysioterapeut eller kiropraktor.

Muskelsmerter kan bl.a. behandles med massage og øvelser der tilpasses individuelt af en fysioterapeut. Formålet er at skabe en bedre muskelbalance omkring hoften, så bevægelserne kan foregå mere hensigtsmæssigt.

gea

en p om støt o dning ol god h

Knas med nakken?

Veludhvilet?

Sover du godt?

Silvana Support er en pude, der sikrer, at vi sover sundt om natten.

Udviklet i samarbejde med læger, kiropraktorer og fysioterapeuter.

En pude der omfavner og støtter

Anbefales bl.a. til epilepsipatienter.

▪ Fås i 6 varianter ▪ Minder om en alm. hovedpude ▪ Kan bruges af hele familien ▪ Allergivenlige fibre ▪ Vaskbar og anti-støvmidebehandlet betræk/Microstop

Silvana Body-puden er en afslapningspude til alle der vil forkæle sig selv. Puden, der er fyldt med åndbare kuglefibre, smyger sig til kroppen, så alle dele af kroppen understøttes. Brug den fx når du læser i sengen, på bilens bagsæde eller i sofaen. Puden er også yderst velegnet under graviditet, amning eller ved smerter i fx hofter, bækken eller ryg.

Puden koster 1.899 kr., og der kan tilkøbes forskellige betræk, herunder et inkontinensbetræk. Fås hos SengeeXperten Vejle, www.sengeexperten.dk og Seniorland Sjælland www.seniorland.dk.

Styrk kroppen mens du arbejder!

Vil du give din krop de bedste betingelser for at sidde opret og dynamisk, så er en siddebold en oplagt mulighed som variation til kontorstolen. På bolden vil du ikke alene styrke blodomløbet, men også træne ryg- og mavemuskler - til fordel for hofteled, bækken, ryg, balance mm. Bolden er også meget velegnet til gravide samt urolige børn og ADHD-ramte.

På Siddebold.dk finder du mange varianter af bolde. Helt nyt er Pendy ball, der har et pendul inden i bolden som giver en meget målrettet træning – af skader i fx skuldre, hofter, knæ og bækken.

Leverandøren har et tæt samarbejde med universiteter og fysioterapeuter Få mere info – og se video om Pendy ball - på www.siddebold.dk.

For høj Hovedet ligger for højt, du ligger anspændt og ikke afslappet

For lav Hovedet ligger for lavt, nakkehvirvlerne belastes, og der opstår spændinger

Korrekt højde og støtte Silvana Support sørger for at nakkehvirvlerne ikke belastes.

For yderligere information: YourCare · Skovsgaard Agentur ApS Telefon 8654 0058 · info@yourcare.dk

www.yourcare.dk N Æ R M E S T E F O R H A N D L E R F I N D E R D U PÅ W W W.YO U R C A R E.D K

042013

29

Krop+fysik

tekst journalist Christina Bølling

foto Leif Tuxen

Firs, fr isk fuld af og liv

At gøre nytte er at leve!

Jeg har lyst til at sige til min generation ”at gøre nytte er at leve” – snarere end ”at rejse er at leve”, som den gamle digter ellers sagde

30

042013

Dr. med. Finn Bojsen-Møller løser ikke sudoku og tager ikke fiskeolie til morgenmad. Til gengæld tog han som pensionist en uddannelse til folkeskolelærer - efter næsten 50 år som respekteret underviser på medicinstudiet. Han har også købt en pølsevogn, og han er i fuld gang med at finde ud af hvordan en bilmotor fungerer. 80-årige Finn Bojsen-Møller er ikke kun et usædvanlig skarpt hoved, men også en social ildsjæl, der mener at livet handler om at gøre nytte.

J

eg kan godt finde på at sige „hvad er det nu han hedder…?” På det ene punkt, når det gælder personnavne, kan der godt være lidt forsinkelse på linjen. Men ellers kan jeg ærlig talt ikke mærke at jeg i dag er 80 år, siger pensioneret universitetslektor og professor Finn Bojsen-Møller. Han er et livsbekræftende bevis på at jo mere vi udfordrer hjernen, jo skarpere holder vi os livet igennem.

Finn Bojsen-Møller løser ikke sudoku og tager ikke fiskeolie til morgenmad. Til gengæld holder han sit og sin hustrus landsted Slettebjerggård kørende med 30 heste, 30 tønder land – og fem hjerneskadede unge mennesker, der bor på stedet. Finn Bojsen-Møller og hans hustru Merete har drevet bosted og lilleskole på stedet siden 1987, hvor deres egne fire børn var fløjet fra reden, fortæller anatomi-professoren, der stadig er tilknyttet Københavns Universitet som ekstern lektor. Parret tilbyder også aktiviteter til børn og unge fra Halsnæs Kommune, blandt andet ridning og andre former for fysisk aktivitet. Aktuelt er der planer om at etablere en stor aktivitetsbane - en agility-bane à la dem man bruger til hundetræning - på en grøn mark på grunden. Banen kan ses fra Finn Bojsens-Møllers hus og bliver på størrelse med en fodboldbane, med mulighed for at kravle, klatre, krybe og i det hele taget slippe motorikken løs.

Både Bojsen-Møller og hans kone føler en forpligtelse til at hjælpe de medmennesker der har brug for det, og de har gennem deres samvær med børn og unge set hvor vigtigt det er at stille alle børn, også dem der har haft en svært start på livet, opgaver der udfordrer og udvikler dem uden at knække dem.

- Det giver selvtillid, uanset om det er små opgaver. Hvad enten det handler om at strigle heste, passe en pølsevogn eller håndtere en motorcykel, så gør øvelse mester. Bare tænk på sport: Det er 5 % talent og 95 % flid, så der er håb også for dem der ikke er begavede fra starten.

Pølsevogn og heste Det tror Finn Bojsen-Møller og hans kone på.

Derfor har de investeret i en stor rødmalet pølsevogn, der frekventerer markeder i området og kan hyres til private fester.

- Man kan hyre os - eller rettere vore unge - til at sælge pølser. Projektet går ud på at lære unge mennesker der har fået en hård start i livet, helt basale ting som hygiejne, service, købmandsregning og hvordan man omgås andre på en konkret og håndfast måde. Det lærer de i vognen, og når de har styr på fx hygiejne, får de et diplom.

Det betyder meget, forklarer Finn Bojsen-Møller.

Ud over pølsevognen og de andre tiltag som ægteparret løbende finder på, er Finn BojsenMøller fra morgen til aften aktiv på Slettebjerggård. Så er der lige en hest der er syg og skal tilses af dyrlægen. Så skal der købes en vaskestation til stalden. Der skal tages stilling til foder og til lærebøger; der skal slås græs og høstes. Et projekt ny stald med otte ponybokse er netop ved at være afsluttet.

Ikke en hobby - Det er naturligvis stimulerende at være i gang, men det er ikke hobby. Det er hverdag. Det koster at drive så stort et sted som dette, og man bliver ikke ligefrem forgyldt som pensioneret universitetslektor, forklarer Finn Bojsen-Møller, som faktisk har en hobby: Den ligger fortøjret tre kilometer fra gården i Hundested Havn. Ud over at sejle har han også travlt med Facebook, sms’er, møder med lilleskolens leder, og som bestyrelsesmedlem i Foreningen for Fodsundhed.

- Jeg synes ikke der er noget fantastisk i at være i gang som 80-årig. Når man er så heldig at leve i

dette samfund på denne tid – og så undervejs kun er løbet ind i nogle bagateller – så kan man sagtens arbejde. Jeg har lyst til at sige til min generation ”at gøre nytte er at leve” – snarere end ”at rejse er at leve”, som den gamle digter ellers sagde.

Læreruddannet som 72-årig Gennem lilleskole, bosted og sit store sociale engagement har Finn Bojsen-Møller hjulpet mange unge med alvorlige indlæringsproblemer videre i uddannelsessystemet. For syv år siden tog han folkeskolelæreruddannelsen for at kunne føre Slettebjerggårds elever op til 9. og 10. klasses afgangsprøve: - Jeg slap for den pædagogiske del af lærereksamen; de fandt at jeg efter 40 års undervisning alligevel var „uden for pædagogisk rækkevidde”, griner han og viser sit allernyeste projekt frem: Lærebog i motorlære!

- Ja, jeg er lige gået i gang med at studere en ny bog om diesel- og ottomotorer, fordi en af eleverne har rigtig svært ved at få hul på læsningen, til gengæld er han god til alt med biler og motocross, så jeg håber at jeg kan finde det omtalte crack, hvor lyset kan trænge ind, siger Finn Bojsen-Møller og erkender at der i hvert fald er to ting han er sikker på medvirker til at han holder sig frisk: - Jeg er nysgerrig, og så sidder jeg stort set aldrig ned. I hvert fald ikke på hænderne. Og den kombination virker åbenbart!

Dr. med. - nu med egen pølsevogn! Finn Bojsen-Møllers pølsevogn skal give unge mennesker kompetencer og selvtillid. Her gør Finn og Camilla, som bor på Slettebjerggårds bosted, vognen klar til brug.

042013

31

Krop+fysik

tekst Journalist, Merete Rømer Engel

foto Hanne Ravn Irving

en van dre-de b opleve utants lser

Gå dig til gode oplevelser – og oplev livet i slow motion

Det sætter skub i hygge- og alvorssnakke, og det giver både ro, naturoplevelser og motion.

Uanset om det handler om korte venindeture, at gå til – eller på – arbejde eller en vandreferie i Guds skønne natur, er vandring blevet hot.

H

vis du tror det er utjekket at vandre, må du tro om igen! Noget så gammeldags som at gå lange ture er blevet IN! Det kan være små ture i hverdagen, deciderede vandreferier til fremmede himmelstrøg, eller det kan være en lille del af en familieferie, hvor man planlægger en vandretur en enkelt dag i ferien - op på et bjerg, langs med en flod, langs Vesterhavet eller på Bornholms klipper.

Der er masser af muligheder.

Mental afslapning At vandring er kommet på mode, gik først op for mig til en veninde-komsammen for et halvt år siden. Mindst halvdelen af kvinderne, som er omkring de 40 år, fortalte begejstret om vandreture de lige havde været på, eller drømte om at komme på; og flere var begyndt at gå mere i hverdagen. En enkelt er endda begyndt at gå på arbejde fire kilometer hver vej i stedet for at tage bilen. Det tager selvfølgelig tid, men hun bruger tiden aktivt til mental afslapning, planlægning af dagen og idéudvikling.

32

042013

For mig har vandring altid været noget der var forbeholdt gamle mennesker med hang til botanik, eller naturfreaks der helst tilbragte hele sommerferien i Laplands ødemarker. Og da jeg ikke hører til nogen af de omtalte grupper, har jeg aldrig set vandring som en mulighed.

den. På samme måde går jeg lange ture med min mand. Vi kører typisk ud til skove vi ikke kender, og går. Og min teenagedatter vil faktisk godt en gang imellem med på en aftengåtur, for vi træner nemlig til en vandreferie sydpå – bare os to på et tidspunkt.

En gå-veninde Men kort efter spurgte en veninde om vi ikke skulle begynde at gå sammen og snakke, i stedet for at sidde og drikke kaffe. Og det blev jeg hurtigt vild med! Vi snakker fantastisk godt, og vi behøver ikke at tale hele tiden. Ti minutter uden et ord virker ikke underligt i Dyrehaven, hvad det jo nok ville have gjort over en kop kaffe på altanen. Vi går ca. tre timer en gang om måneden hele året rundt, med madpakke i rygsækken og kaffe på termokan-

Pauserne er lige så vigtige som vandringen. Her nyder selskabet en af de mange dramatiske udsigter over Korsika – og får en drink ved en lille klippestrand.

Kvinden med hat og tørklæde er artiklens forfatter

Storslåede udsigter, eksotiske dufte, frisk frugt og hjemmebrygget vin – når man vandrer, føles livet lidt mere intenst.

Og pludselig lægger jeg mærke til hvor mange andre omkring mig der også er begyndt at gå mere – især kvinder der går sammen med en eller flere veninder, og også indimellem planlægger en vandretur over et par dage med overnatning på vandrehjem.

Debutanter på vej Mit mål i denne omgang blev en vandreferie til Korsika med en nær veninde. Vi har ikke rejst sammen siden vi var i 20´erne. Hun har vandret en lille smule, men det er mange år siden, så vi opfatter os begge to som vandreferie-debutanter da vi pakker kufferterne, de små tur-rygsække og de lånte vandrestave. Vi skal med Ruby Rejser på en uges vandreferie med guide på Korsika.

Vi har trænet en lille smule. Hun i sine gamle vandrestøvler og jeg i mine nye, som jeg har gået til på aftenture og i ujævnt terræn i skoven. Vi har også gået lidt på trapper for at træne benmusklerne til at gå op og ned i bjergene. Men

Belønningen – efter tre timers effektiv vandring i over 30 graders varme - er en vidunderlig dukkert i floden.

det hele er i småtingsafdelingen. Vi satser på at det er nok at være i almindelig ok form fra den daglige cykeltur til arbejde, lidt sport og yoga.

Duften af rosmarin og laurbær Korsika med sine klipper, sin frodighed og de hvide sandstrande er præcis så fantastisk som vi har hørt. Dertil skal det vise sig at vi får en masse forærende ved at vandre. Når vi sidder i den lille bus om morgenen på vej fra hotellet ved kysten og op i bjergene til udgangspunktet for dagens vandring, ser vi de mest storslåede bjerge, men vegetationen er umiddelbart meget ens. Men når vi så vandrer ind langs en dal, hvor floden bruser langt nede under os, så myldrer det pludselig med jordbærtræer, gyvel og krydderurter. Duften af timian, rosmarin, laurbær og sol er så pragtfuld og sommeragtig at den fylder alle sanser. Vi kigger ikke på naturen, vi er midt i den. Gang på gang må vi stoppe op og indprente os endnu en udsigt med bjerge, små landsbyer i det fjerne, og helt derude kysten og det turkisblå Middelhav.

Næste morgen starter vi ud et andet sted, og hver dag tænker jeg: ”Det kan umuligt være lige så smukt som gårsdagens landskab.” Men jeg tager fejl. Det er anderledes, men lige så medrivende: kæmpe ege og kastanjetræer, mosbegroede granitsten, bregner og juleroser en masse. Vi befinder os i en troldeskov og kunne være midt i et rollespil.

Citroner og oliven Vi taler rigtig godt mens vi går i bjergene på de gamle forbindelsesveje og stier, flankeret af gamle oliventræer. Vi når frem til en citronbonde. Hans citrontræer står i snorlige rækker; og på den anden side af stengærdet poserer hans vinmark lige så stringent og velpasset. Han har et lille udskænkningssted, hvor vandrere som vi kan spise vores medbragte flute, ost og lokale vildsvinepølse ved langbordene. Velkomstdrin-

ken er et glas friskpresset citronsaft, og til maden er der vin af egen avl. Vi spiser og snakker.

Man kommer godt ind på livet af hinanden når man vandrer. Vi når at høre om rejser, gammel og ny kærlighed, vandreudstyr og børn. Vi puster sammen når vi kæmper os op ad bjergsiderne, sveder sammen i varmen, og nyder et flodbad eller lidt iskoldt vand fra en kilde. Vi er 20 mennesker mellem 40 og 68 år, der kun kendte hinanden to og to da vi kom hertil. Nu går snakken på kryds og tværs.

Jeg er blevet vild med at vandre. At bruge sig selv, være midt i naturen, komme veltilfreds tilbage til hotellet ud på eftermiddagen – lidt træt, men frisk igen efter en dukkert i Middelhavet.

Og så havde jeg ikke forestillet mig at vi ville le så meget sammen og høre så meget spændende fra hinandens liv!

I gang med at gå På www.naturstyrelsen.dk kan du downloade et hav af vandretursfoldere til lokalområder i hele landet.

På Dansk Vandrelaugs hjemmeside www.dvl.dk kan du finde en lang række kortere vandreture med guide rundt i hele landet. Du kan også downloade masser af kort.

Flere rejsebureauer tilbyder vandreferier, både herhjemme og i udlandet.

Prøv f.eks. ruby-rejser.dk, vagabondtours.dk, topas.dk og kiplingtravel.dk.

042013

33

Krop+fysik

tekst Marianne Nørup, journalist foto Rune Johansen

Aktive frikvarterer Nu starter skolen igen, og dermed lange skoledage uden meget bevægelse.

Men med de rigtige rammer, inspirerende udstyr og gode rollemodeller vil selv store børn gerne ud og røre sig. Det viser et stort dansk projekt.

N

år børn og unge er fysisk aktive, bliver de ikke alene sundere, men også bedre til at koncentrere sig - og de kommer i bedre humør! Det ved de fleste af os godt. Mange forældre kender derfor også frustrationen over at se deres halvstore børn synke mere og mere sammen foran skærmen, tilsyneladende uden den mindste trang til at komme ud og røre sig.

Mens børnene er små, kommer meget heldigvis af sig selv - de fleste kan simpelthen ikke lade være med at bevæge sig. Men efterhånden som puberteten nærmer sig, bliver det sværere at lokke ungerne op og ud - og oveni opstår der let en kultur hvor det opfattes som barnligt eller pinligt at lege.

Der er dog meget der tyder på at vi ikke bare skal give op og lade børnene og de unge blive stoleformede. Vi forældre kan gøre en stor forskel – og det samme kan skolerne. Eksempelvis anbefaler national og international forskning samstemmende at gøre børnene mere aktive i frikvartererne. Og det kræver noget af skolen!

En helt ny oversigtartikel, der bygger på 53 videnskabelige studier, konkluderer at hvis eleverne har adgang til inspirerende skolegårde med plads til mange samtidige aktiviteter og fri adgang til en mangfoldighed af rekvisitter, bliver børnene mærkbart mere fysisk aktive. Især når det kobles med en klar aktiv holdning fra skolen og opbakning fra forældrene til at prioritere tid til leg, boldspil, sjipning mv.

34

042013

Masser af muligheder Samme erfaring har man fået i det store danske interventions-forskningsprojekt, Spaceprojektet, som er rettet mod 11-15 årige elever på syv skoler. Studierne er endnu ikke afsluttet, men der er klare tendenser, fortæller leder af projektet, Jens Troelsen.

- Skoleledere og lærere oplever at eleverne er mere motiverede til aktive frikvarterer efter ombygningen af skolernes udearealer. De syv indsatsskoler har desuden positive erfaringer med at uddannede lærere, såkaldte ”kickstartere”, igangsætter, organiserer og deltager i forskellige aktiviteter i frikvarteret. Det sidste har specielt været et skub for de elever som ikke umiddelbart er i inderkredsen når eleverne selv arrangerer kampe eller planlægger lege, fortæller han.

Skolerne stiller inspirerende udstyr til rådighed, og de rigelige mængder bolde, stave og øvrige rekvisitter gør at mange børn har mulighed for at være i gang samtidigt.

- På nogle skoler bidrager højtspillende ghettoblastere også til at skabe den rette stemning og animerer yderligere eleverne til at fyre den af i frikvarteret, tilføjer Jens Troelsen.

Indfør frikvarter derhjemme En ting er skolen, men når de unge kommer hjem, kan det også let blive til mange lange timer foran skærmen. Er der hjælp at hente her?

Aktiv dagligdag for skolebørn – og deres forældre • Bring emnet op på dine børns skole.

Måske har skolen ikke midler til at bygge om, men der er masser af andet man kan gøre. Blandt andet kan alle skoler – uden udgift - vælge en proaktiv holdning til fysisk bevægelse, integrere bevægelse i timerne, udnævne kickstartere mv.

• Skab rammer for bevægelse: Kig på mulighederne i dit eget hjem og i have eller gårdhave. Er der noget der inspirerer til at bevæge sig? Redskaber, udstyr, indretning, naturområder…?

• Kig på mulighederne i nærområdet og tag dit barn med på tur til fx den nærliggende park, multibane eller skov.

• Lav aftaler om aktive frikvarterer derhjemme, gerne for alle i familien. Har I fx haft stillesiddende sysler en time eller to, så nap et kvarter med drøn på, allerhelst udenfor.

• Vær selv kickstarter: Gå forrest – og vis et godt eksempel!

Tip

Få konkret in spiration til at indrette dit hjem og din have til bevægelse og leg på www.krop-fy sik.dk.

I Skåde Skole i Aarhus er en nytænkning af multibane og aktivitetsplads blevet en stor succes, både i og uden for skoletiden. Og for alle aldersgrupper.

- Det gælder i høj grad om at tilbyde alternativer til de mange passive skærmaktiviteter som børn og unge forståeligt nok elsker - computere, spillekonsoller, smartphones osv., siger Jens Troelsen, som mener at man også derhjemme kan skabe opmærksomhed på at der er andre måder at få underholdning, spænding og oplevelser på. u

Vil du have en smertefri hverdag?

Gode aktiverende ting at have liggende fremme i skolegården iflg. Jens Troelsen, leder af Space-projektet

• Street håndbold (blød og let at gribe og kaste) • Hårdt pumpet plastikbold, håndboldstørrelse - til at studse, drible, spille ”ost” og ”krig” med • Tennisbolde • Kridt – til opstregning af baner, rum, forhindringer, berøringszoner, vigezoner mv.

• Frisbee – til interimistisk ”golf” i lokalområdet • Reb – til aktivitetsbaner, slynger, broer • Slackline (balance-line) • Rollespilskort – feltstratego, spionleg, agent

www.chokbølgeklinik.dk 042013 chokbølgeklinik_annonce_Krop_og_Fysik_90x123mm.indd 1

35 12/11/12 12.08

Også de store skolebørn får lyst til at bevæge sig, hvis rammerne inspirerer til det.

Behandlingsudstyr -som giver resultater!

Ny teknologi til smerte- og helingsbehandling Sportskader Muskel- og ledskader • Smertebehandling • •

LPT - Laser PhotoTherapy 50-10.000 mW 650-808 nm (dental 980 nm) Skanlab Bodywave® Dybdevarme terapi Optimal lokal dybdevarmeterapi, anvendes på akutte og subakutte og kroniske skader Shock Wave therapy Ny teknologi til behandling af kroniske skader Ultralydsscanning Nyhed fra en af verdens førende leverandører

Technology

www.skanlab.no

www.easy-laser.dk

Laser & Medicoudstyr Salg & Service Reparation

Ildvedvej 36, Ildved • DK-7300 Jelling • Tlf.: (+45) 7572 1540 • info@easy-laser.dk

36

042013

- En oplagt mulighed er, som i Space-projektet, at indføre obligatoriske udefrikvarterer i eftermiddagstimer og i weekender – altså lave aftaler om tidspunkter hvor børnene skal være ude, foreslår Jens Troelsen. Og tilføjer at man som forælder med stor fordel kan tildele sig rollen som kickstarter.

- For at hjælpe processen på vej kan man fx etablere legegrupper eller foranstalte mere eller mindre faste tidspunkter hvor børn kan mødes – og aktiviteterne kan evt. igangsættes af en voksen for at sikre at alle er med på vognen, foreslår projektlederen. Han minder om at vores egen adfærd har stor betydning. Det er ikke hvad vi siger, men hvad vi gør.

- Vi forældre er børnenes væsentligste rollemodel - børnene vil som oftest gøre de samme ting som vi gør.

Ha’ udstyret i orden Legeforskning peger på at god leg blandt andet kendetegnes ved at det er muligt for børnene selv at konstruere legen, at legen skal kunne ændre karakter undervejs, og at den skal bidrage med oplevelser, gerne af kropslig art. For os voksne gælder det om at opstille rammerne for den gode leg, og er pladsen mangelfuld, bør mulighederne i lokalområdet udnyttes.

- I de senere år har havetrampoliner, klatrevægge og parkourstativer været en succes, blandt andet forbi de er forbundet med spænding og en vis rusfølelse, og samtidig har det været muligt at udvikle nye færdigheder og dermed forny legen. Rollespil, dirtjump, geocaching, parkour, showdance - mulighederne er uendelige hvis vi giver børnene mulighed for selv at skabe og udfylde rammerne. Det kræver dog et kærligt skub fra en rollemodel, fastslår Jens Troelsen.

042013

37

Tema: Bækken og hofte

tekst Mette Bender, journalist foto Jeanne Kornum

Når graviditet bliver til sygdom Bækkenløsning er invaliderende når smerterne sidder i alle bækkenled. Det oplevede 29-årige Mia Holdgaard, som med en aktiv indsats har kunnet vende tilbage sine studier. Det bedste er at tage problemet i opløbet. Træning og rådgivning hjælper.

G

raviditet er ingen sygdom, men hver femte gravide kvinde udvikler smerter i bækkenet, som gør det svært at fungere i hverdagen.

Bækkenets led bliver under graviditet løsere, og det betyder at de kan blive forvredet eller forstuvet. Leddet hæver op og gør ondt, og når alle tre led i bækkenet er ramt, taler man om egentlig bækkenløsning.

- Denne tilstand er meget smertefuld og ofte næsten invaliderende. Er det blevet meget slemt, er det nødvendigt at holde sig i ro, fordi selv den mindste aktivitet forværrer smerterne, siger fysioterapeut og uroterapeut Birthe Bonde.

Men denne ro skal helst ikke vare for længe, forklarer hun videre.

- Her kan en fysioterapeut være med til at afdække hvilke øvelser og aktiviteter der vil mindske smerterne og bedre aktivitets­ niveauet.

Når man at komme i behandling inden problemet er blevet slemt, er det ofte muligt gen-

nem stabiliserende træning og anden behandling at forhindre sygemelding.

- Det bedste er at kunne holde sig i gang gennem hele graviditeten, så blodomløb og muskler bliver ved at virke godt.

I sengen på fjerde sal Mia Holdgaard fødte sidste sommer sin datter nummer to, og hendes graviditet endte på grund af alvorlig bækkenløsning som en lang sygeperiode.

Hun er 29 år og var gravid første gang som 22-årig. Dengang havde hun også bækkenløsning og var efter fødslen to år om at komme sig.

- Denne gang har jeg haft så ondt at jeg næsten ikke kunne komme ud af sengen. Det startede allerede i 8. uge, og min læge henviste mig til Birthe Bondes klinik.

Mia blev nødt til at holde pause fra pædagogstudie og praktikperiode i en børnehave.

Hun lå i sengen i familiens lejlighed på 4. sal i København og gik i længere perioder slet ikke ud, bortset fra når hun skulle til fysioterapeut.

Hvad er bækkenløsning?

• Bækkenløsning er en tilstand der kan opstå i forbindelse med graviditet • Symptomerne er smerter over korsbenet og ved skambenet • Der kan også være smerter i lænd, balder og lår • Smerterne svinger ofte meget og bliver værre ved belastning • Hver femte kvinde har bækkenløsning i et, to eller tre led • Fem procent af alle gravide har egentlig bækkenløsning, som påvirker alle tre bækkenled • Ved egentlig bækkenløsning gør selv små hverdagsbevægelser ondt

38

042013

Bevægelse er vigtig • Det er vigtigt så vidt muligt at holde sig i gang og bruge kroppen • Undgå dog bevægelser og belastninger der forværrer smerterne •E n fysioterapeut kan rådgive og behandle •B ehandlingen er først og fremmest stabiliserende og drænerende træning •V andgymnastik er en effektiv og skånsom træningsform

Fysioterapien bestod af øvelser og behandling, som beroligede led og muskler og fjernede væske omkring led og i bækken uden at provokere smerterne yderligere. Træningen havde især det formål at styrke de små muskler i bækkenet, så de bedre kunne holde sammen på Mias bækkenled når hun bevægede sig.

Tidlig behandling er vigtig - Det var meget hårdt at skulle være i ro så længe, for jeg er en person der har det bedst med at være meget aktiv. Jeg følte mig spærret inde og havde smerter døgnet rundt, husker Mia Holdgaard.

Selve fødslen gik fint, og da lille Lily var syv måneder, startede Mia igen i sin praktik. Hun gennemførte ikke fuldt, men det er lykkedes hende at bestå perioden så hun kan komme videre med sine studier.

Hvile er vigtig • Pauser og hvil i løbet af dagen er meget vigtige • Fortæl på jobbet om dit problem • Bed om hjælp derhjemme til fysisk krævende opgaver

Det bedste er at kunne holde sig i gang gennem hele graviditeten, så blodomløb og muskler bliver ved at virke godt.

• Skift ofte stilling og lyt til kroppens signaler • En kold pakning kan berolige de smertende led • Sov med en pude mellem knæene, hvis det hjælper • Sygemelding er nødvendig hvis smerterne er slemme og vedvarende • Bliv ikke hurtigt gravid igen efter en bækkenløsning Kilde: Hanne Albert, fysioterapeut, MPH, ph.d. og lektor ved Syddansk Universitet

- Jeg kan gå på trapper igen, og jeg er begyndt at cykle. Lige nu har jeg en del rygsmerter, og det varer længe før jeg kan løbetræne, så problemet er langt fra på plads.

Det er desværre normalt at det tager lang tid at komme sig efter egentlig bækkenløsning.

- Derfor er det meget vigtigt at problemet bliver opdaget så tidligt som muligt, så kvinderne ikke får så ondt at de ender med at måtte ligge i sengen, siger Birthe Bonde.

Træn den gravide krop i vand Det er klogt at gå til lægen hvis der i forbindelse med graviditet er smerter over lænd, korsben og skamben eller måske i lårene. Lægen kan henvise til fysioterapi og vandgymnastik, som er den ideelle behandling.

- I vandet er kroppen ikke tung. Den bliver støttet og holdt, og vandet danner samtidig modstand for bevægelserne. Det er optimalt, fordi blodomløbet kan komme i gang, og fordi musklerne bliver brugt uden at forårsage smerte i leddene. Blot at stå og svinge med armene under vandet er en super god øvelse, forklarer Birthe Bonde.

Ingen kan sige præcis hvorfor Mia har så stærk tendens til bækkenløsning.

- Jeg skal nok ikke have flere børn. Det tør jeg ikke. Heldigvis er det lykkedes mig at få to dejlige piger, siger hun.

I pjecen ”Gra viditet og bækkensm erter” kan du læse mere om tilstanden og få øvelser de r kan afhjælp e problemet. Pj ecen kan ses og bestilles på w ww.krop-fysi k.dk eller fås hos din lokale fysioterapeu t.

042013

39

Tema: Bækken og hofte

tekst Marianne Nørup, fysioterapeut foto Colourbox

er Find mass om d rå af gode iditet v ra g g motion o hjemme– og få 10 å øvelser - p si y -f k.dk www.krop

I form mens du venter Det skader ikke fostret at dyrke motion under graviditeten.

Tværtimod. Og du kan selv komme nemmere gennem graviditet og fødsel hvis du motionerer mens du venter.

F

orestil dig at du konstant slæber rundt på en 10-15 kilo tung rygsæk! Så meget tungere bliver du nemlig (mindst) i løbet af en graviditet, og det er naturligvis en belastning for kroppen. Selve fødslen er en kraftanstrengelse på linje med en elite-sportspræstation, og efter fødslen skal du – blandt andet – bære rundt på din baby og klare dig med meget lidt søvn.

Det kræver sin kvinde – og såvel logik som videnskab siger at der er fornuft i at holde sig i form mens man venter. Ved at være i god fysisk form før og under graviditeten opnår du et hav af fordele.

For eksempel: • Du bliver langt bedre i stand til at klare den øgede belastning på kroppen (fx kan du forebygge ryg- og bækkenproblemer, modvirke fordøjelsesproblemer, svangerskabsforgiftning osv.)

• Du får nemmere ved at holde den anbefalede vægtstigning på 10-12 kg under graviditeten • Du får flere kræfter og mere udholdenhed til selve fødslen • Du kommer nemmere i gang igen efter fødslen Veltrænede har lettere fødsler Mange er nervøse for at fostret skal tage skade når de dyrker motion. Men der er ingen grund til uro. Adskillige un-

Har du en normal graviditet, er der ikke meget at betænke sig på: Det gælder om at få sig rørt!

40

042013

dersøgelser har vist at kvinder der dyrker moderat motion, ikke har øget risiko for hverken abort eller fosterskader. Man behøver heller ikke være bange for at føde for tidligt eller få en længere eller vanskeligere fødsel, som en sejlivet myte påstår.

Tværtimod har det vist sig at kvinder der træner, har nemmere og kortere fødsler og færre komplikationer under og efter fødslen, end kvinder der ikke træner.

Hvilken motion kan du dyrke?

Hvis du har dyrket motion før du blev gravid, skal du endelig blive ved med det.

Men det er ikke sikkert du kan fortsætte med den samme sport, for der er visse former for idræt der kan være risikable når man er gravid. Du skal eksempelvis undgå kontaktidræt (de fleste boldspil, kampsport osv.) og idræt hvor der er risiko for slag, fald eller lignende – fx skiløb, boldspil og kampsport. Men der er stadig masser af muligheder for at motionere.

Hvis du ikke har dyrket motion før du blev gravid, så kan du med fordel starte nu. Sørg først og fremmest for at få fysisk aktivitet ind i din hverdag - gå en tur hver dag, tag cyklen i stedet for bilen osv. Selv en lille smule har positiv effekt. Moderat styrketræning, cykling eller svømning er velegnet til at komme yderligere i form. Du kan også deltage på et gymnastikhold for gravide eller træne i et fitnesscenter - gerne et hvor der er fagpersoner som kan vejlede dig.

Er din graviditet kompliceret, eller er du i tvivl, så spørg din læge eller jordemoder til råds.

God ventetid!

Arthro creme

Særlig effektiv ved ledproblemer.

F.eks. gigtsmerter og nedsat bevægelighed.

Effekten dokumenteret i dansk studie

Sports spray:

Lokal og øjeblikkelig nedkøling. Virker også ved overfladiske brændmærker og insektstik.

Kuldegel:

Til vedvarende kuldebehandling ved muskelsmerter, forstuvninger og forstrækninger

Roll-gel:

Anvendes som kuldegel.

Med smart massagerulle.

Instant kuldepakning:

Akut engangsbehandling. Fortsæt evt. med kuldegel. Også velegnet til mindre forbrændinger og solskoldninger

Cold-Hot pack:

Kulde- og varmebehandling ved led-og muskelsmerter.

Kan anvendes flere gange.

ICE POWER

Ønsker du en gratis 20 ml. prøvetube af Cold Gel tilsendt, kan du sende os kr. 7,40 i porto sammen med din adresse til: Medic Danmark Korskildelund 4 2670 Greve

Hurtig og effektiv smertelindring • ØMME LED OG MUSKLER • AKUTTE SKADER • SPORTSSKADER • FIBERSPRÆNGNINGER Kuldebehandling reducerer inflammation og hævelse, hvilket medfører færre smerter!

Yderligere information eller oplysning hos Medic Danmark på tlf. 4611 6669 Ice Power serien forhandles hos Matas, på udvalgte apoteker og hos Sahva.

Er du behandler og ønsker at forhandle Ice Power, kan du kontakte Clinical Innovation www.ci-shop.dk

Krop+job

tekst Ib Salomon, journalist

foto Jesper Ludvigsen og Ib Salomon

Danmar ks næsten sundest e virksom hed!

Motion er blevet en mærkesag

Motion i hverdagen bliver mere og mere udbredt hos forsikringsselskabet Codan, og sammen med en imponerende struktur og bredde i sundhedsarbejdet gav det Codan en flot placering i konkurrencen om at blive Danmarks Sundeste Virksomhed 2013.

N

ogle af Codans afdelinger gør det allerede, og flere vil følge: Midt i arbejdet stopper medarbejderne lige op og laver nogle minutters motion.

- Det er en stor succes, for du kobler helt af og får samtidig bevæget dig. Så motion i hverdagen er det næste vi for alvor skal arbejde med, fortæller Gitte Kristensen, formand for Codan Motion. Mange bruger allerede husets trapper i stedet for at tage elevatoren - og det vel at mærke i en bygning med 18 etager. Andre er begyndt på “walk and talk” - de holder med andre ord møde mens de går en tur.

- Motion og sundhed bliver en større og større del af arbejdet, efterhånden som vi bliver mere bevidste om det, siger Gitte Kristensen.

Codan Motion har 400 medlemmer Codans ledelse bakker op om motion i hverdagen, ligesom den bakker op om alle de mange andre sports- og motionsaktiviteter på den sto-

Uhyre populær kantine Så kan det vist ikke blive meget bedre: 99,5 % af Codans medarbejdere er tilfredse med husets kantine. Og det er ikke så underligt, for kantinen tilbyder morgenbuffet, stor frokostbuffet og sågar take-away. To gange om ugen kan medarbejderne bestille aftensmad til at tage med hjem, hvor maden så bare skal varmes op. 60-70 medarbejdere benytter sig hver uge af det tilbud.

Hver dag sørger kantinen for at der kommer frugt rundt i hele det store hus, og under sundhedsugen omdannede kantinen hele det centrale rum i bygningen til et stort torvemarked, hvor man kunne smage ting man normalt ikke plejer.

42

042013

re arbejdsplads, og det førte til en flot top-3 placering i årets konkurrence om at blive Danmarks Sundeste Virksomhed. Dommerpanelet lagde blandt andet vægt på “en imponerende struktur og bredde i sundhedsarbejdet”, for en betydelig andel af Codans medarbejdere er engagerede i sport og motion.

Codan er det tredje største forsikringsselskab i Skandinavien, og af de 1542 ansatte i Danmark arbejder rundt regnet 1000 i Codanhus, selskabets hovedsæde lige ved Søerne i København. Cirka 400 af husets medarbejdere er medlemmer af Codan Motion, og hertil kommer de mange medlemmer på Codans seks afdelinger rundt om i landet.

Spinning inden arbejdstid Hver måned holdes der introkurser for nye medarbejdere, hvor der også fortælles om Codan Motion, men ofte er rygtet løbet i forvejen, så de nye allerede har hørt at de for bare

60 kr. om måneden kan få adgang til en lang række motionstilbud.

Sådan var det ikke tidligere, kan Kenn Nielsen fra Codans it-afdeling fortælle. Han har været i huset i over 30 år og kan huske da der ingen tilbud var.

- Der er en verden til forskel på dengang og nu. Jeg var selv en sen starter, men nu går jeg til spinning to morgener om ugen, og jeg har også løbet og siddet i romaskiner, fortæller Kenn Nielsen. For ham er det vigtigt at tilbuddene findes i huset og er så fleksible som de er - på intranettet kan man fx melde sig til spinning og se om der er plads på holdet.

Motionslokalerne findes i Codanhusets underetage, og standarden er høj. Holdningen er at udstyret skal være mindst lige så godt som det man kan finde i et fitness-center. Den praktiske drift er overladt til Falck Healthcare, der også bemander husets to klinikker, hvor man blandt andet kan få hjælp fra fysiotera-

Så varmes der op på pladsen foran Codanhuset - billedet er fra starten af dette års sundhedsuge.

peuter – eksempelvis til problemer med en skulder eller nakke.

Sygefraværet er faldet Medlemstallet i Codan Motion vokser år for år, og når der en sjælden gang er en der melder sig ud, er det som regel midlertidigt, fx i forbindelse med barselsorlov.

- Vi måler medarbejder-engagementet hvert år, og kan se at det stiger. Codan Motion er på den måde med til at skabe en stolthed i organisationen, siger HR-chef Poul Hansen. Engagementet får også medarbejderne til at præstere mere, og siden 2007 er sygefraværet i gennemsnit faldet med en dag om året, så ledelsen ser også de mange tilbud om sport og motion som en investering og et værktøj til at fastholde medarbejderne. Derfor deltager koncernledelsen også meget gerne i aktiviteterne, ligesom to koncerndirektører har deltaget i maraton eller triatlon. Det har en god signalværdi, fremhæver Poul Hansen.

Sundhedsuge hvert år Siden 2008 har Codan hvert år gennemført en sundhedsuge, og den er efterhånden blevet

lidt af et omdrejningspunkt for sundhedsarbejdet. I år fandt sundhedsugen sted i maj, og som sædvanlig blev den indledt med et stort kick-off-arrangement, hvor alle der har lyst, kan gå eller løbe rundt om Søerne, en tur på 6 kilometer.

- Næsten alle deltager i en eller flere aktiviteter i løbet af den uge, for man bliver inspireret af de mange tilbud og grebet af stemnin-

gen, fortæller Gitte Kristensen. Faktisk er ugen blevet så populær at mange ringer længe før og spørger hvornår det nu er den holdes. Under sundhedsugen kan man også få målt sin lungekapacitet, få beregnet sin body-age, få et sundhedstjek eller ligefrem et eftersyn af tænderne. Det sidste var et nyt tilbud i år, men rigtig mange greb chancen - så mange at listen blev overbooket med det samme.

Cykelparkering måtte udvides En hel garderobe fyldt med skiftetøj vidner om at stadig flere af Codans medarbejdere cykler på arbejde - og lige tager et brusebad når de er fremme. Faktisk har stedet måttet udvide cykelparkeringen i flere omgange.

Codanhus råder desuden over firmacykler, som kan bruges til lokale ærinder, og det gør flere og flere medarbejdere.

042013

43

jobbe

Motion hjælper mod ledsmerter Det er vigtigt at dyrke motion hvis man plages af smerter i leddene. De danskere som trodser smerterne og dyrker motion, har 30 pct. færre sygedage end de danskere der ikke dyrker motion. Det viser en undersøgelse af 2.348 danskere, foretaget af Parker Instituttet på Frederiksberg Hospital og kampagnesiden Aktiveled.dk.

Skulder-, ryg- og knæsmerter opstår ofte i takt med at brusk i leddet nedbrydes, med store smerter til følge. Og smerterne - de følger med på jobbet. To ud af tre adspurgte i undersøgelsen svarer at ledsmerterne påvirker arbejdsevnen, og 49 pct. er ikke i stand til at klare fysisk belastende opgaver på jobbet.

Men mange smerteramte har faktisk god mulighed for at bevare både en høj livskvalitet og arbejdsevnen, hvis de fokuserer på balancen mellem sund kost, regelmæssig motion og korrekt smertebehandling. Samtidig er det vigtigt at få stillet den rette diagnose, så behandlingen kan blive så effektiv som muligt, udtaler Parker Instituttets forskingschef til DR. Læs mere om at forebygge smerter i muskler og led på kampagnesitet Jobogkrop.dk.

Kilde: Arbejdsmiljoviden.dk

Hårdt fysisk arbejde kan ende med nye hofter Mænd i brancher med hårdt fysisk arbejde får oftere brug for en ny hofte - behovet opstår knap tre år tidligere end hos resten af de erhvervsaktive, viser en ny dansk undersøgelse, der har gennemgået data for knap to millioner mænd og kvinder, som har været fuldtidsansatte i mindst ti år.

Kilde: Arbejdsmiljoviden.dk

Skab dialog om god fysisk trivsel på arbejdspladsen Kampagnesitet Job og Krop har udarbejdet et dialogværktøj hvor ledere og ansatte i fællesskab kan forebygge og håndtere smerter i muskler og led på arbejdspladsen. Materialet har omdrejningspunkt omkring fem forskellige temaer om smerter i muskler og led på arbejdspladsen.

Materialet kan fx bruges på møder hvor både medarbejdere og ledere deltager.

Dialogværktøjet består af: En køreplan til mødelederen, fem korte humoristiske film, dialogkort med bl.a. arbejdsspørgsmål, viden og gode råd, plakat og Post it-blok.

Mappen ”Dialog om god fysisk trivsel på arbejdspladsen” kan bestilles på www.jobogkrop.dk.

Sådan skaber I arbejdsglæde Trivsel er en forudsætning for arbejdsglæde, og arbejdsglæde giver lavere sygefravær, højere produktivitet og mindre personalegennemstrømning!

Mange virksomheder vil da også gerne blive bedre til at arbejde med trivsel, men mangler måske de rette værktøjer. Derfor har BAR Kontor udgivet en trivselsvejledning med konkrete værktøjer og metoder der kan bidrage til større arbejdsglæde og trivsel, tilpasset kulturen og behovet på den enkelte arbejdsplads. Du kan hente trivselsvejledningen på www.barkontor.dk.

BAR Kontor består af repræsentanter fra Dansk Erhverv, DI, Lederne, HK/Privat, HK/Handel og Prosa.

44

042013

Stress kan give åreforkalkning Stress på arbejdet kan give åreforkalkning - uafhængigt af andre risikofaktorer. Det er konklusionen i en ny afhandling fra Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital. De nye forskningsresultater er baseret på målinger af stress hos over 600 voksne danskere i arbejde, og selvom studiet ikke er stort, er konklusionen ganske klar: Oplever du stress på arbejdet, reagerer kroppen ved at øge blodtrykket og pulsen, og din krop danner mere af stresshormonet cortisol. Alt i alt kan det få blodårernes TIP vægge til at forkalke, og forkalkninger i Få gode råd om at blodkarrene kan med tiden udvikle sig forebygge og håndtere til en blodprop i hjertet. stress på kam pagnesiden www.frastres stiltrivsel.dk Kilde: Hjerteforeningen.dk

Krop+job

tekst Marianne Nørup, fysioterapeut foto Colourbox

Dæmp støjen

Gulvet har betydning for dit arbejdsmiljø Gulvet har stor indflydelse på støjniveauet i et rum, men også på luftens kvalitet og belastningen på kroppen.

T

il daglig tænker de færreste af os over hvilke gulve vi bevæger os rundt på når vi er på arbejde. Og muligvis er det da også æstetik og økonomi der er tænkt mest i da gulvene i sin tid blev valgt. Men ser man på arbejdsmiljøet, så er funktion og indeklima de vigtigste parametre når der skal vælges gulv.

Støj Gulvet har stor betydning for lydniveauet i et lokale, idet materialet kan dæmpe eller forværre støjen af klikkende hæle eller tunge skridt. Gulve påvirker støjniveauet forskelligt alt efter overflade og underlag. Skal I købe nyt, så prøv at gå på forskellige slags gulve og læg mærke til lyden inden I vælger. Det er både svært og dyrt at lave noget om bagefter.

Er man uheldig at have fået et gulv der forstærker støjniveauet i et rum, må man kompensere med andre tiltag; for eksempel gardiner og akustikplader der kan dæmpe lyden, eller adfærdsregler der sænker lydniveauet. Et besøg af en uvildig akustik-konsulent kan anbefales.

Stående og gående arbejde Underlaget betyder meget for stødabsorberingen, som er særlig vigtig hvis man har stående eller gående arbejde. Et hårdt gulv, fx beton eller fliser, vil belaste fødder, ben, bækken og ryg betydeligt mere end et stødabsorberende gulv, fx af gummi. Det bør der naturligvis tænkes i når gulvet vælges.

Er valget allerede taget, kan man bøde på generne ved fx at anvende løse stødabsorberende måtter ifm. særlige arbejdsfunktioner, og derudover være ekstra opmærksom på sit fodtøj og mulighederne for at variere sine arbejdsstillinger.

Luften Gulvene har betydning for luftkvaliteten, både fordi der kan forekomme afgasning fra gulvmaterialet, og fordi et gulv der ikke er nemt at gøre rent, kan skade indeklimaet betydeligt.

Nye bygningsmaterialer og inventar kommer ofte direkte fra fabrik og bør gasse ordentligt af inden lokalet bruges. Nogle gulve er meget længe om at gasse af. For at fremme

Tæpper, træ , vinyl eller linoleu m?

På Indeklimap ortalen.dk kan du læse om fordele o g ulemper ved forskellige gulvtyper i fo rhold til lyd, afgasning og rengøring.

processen kan man sørge for at der er god varme i lokalet, hyppige gennemtræk og effektiv ventilation.

Selv om tæpper giver både lyd- og støddæmpning, advarer eksperter mod gulvtæpper, fordi de giver problemer med støv og mikroorganismer - gulvtæpper kan være rene bakteriebomber. Gode, nye tæpper kan holdes tilstrækkeligt rene, men det bliver alt for ofte ikke gjort – og skidtet gemmer sig.

Under alle omstændigheder er gode støvsugere med mikrofiber-filtre vigtige.

042013 042013

45 45

Krop+sport

tekst Dorte Nielsen, specialist i idrætsfysioterapi, www.proalign.dk foto Colourbox

Hvad er meningen?

Sidestik, gåsehu d eller hi sætter fokus på kke? Krop+fysik umiddelbart underlige fæno mener i kroppe n

Hvis det er sundt at træne, hvorfor får jeg så ondt i musklerne efter træning?

AV, AV, AV… jeg er øm!

Vi kender alle den karakteristiske muskelømhed dagene efter en hård eller uvant træning!

D

et gør vildt ondt at sætte sig ned på en stol (et toiletbesøg kan blive den rene tortur hvis toilettet er lavt!) - og når du skal ned ad en trappe, gør det nas i lårene for hvert skridt! Måske kan du heller ikke løfte armene over hovedet.

De fleste af os kender fornemmelsen af at kroppen er øm, tung og brugt dagene efter et hårdt eller uvant træningspas. Det lyder jo egentlig ulogisk at kroppen sådan protesterer, for vi har vel gjort noget sundt. Eller hvad?

Fænomenet hedder DOMS (Delayed Onset Muscle Soreness) og omfatter muskelstivhed, hævelse, nedsat styrke og smerter. DOMS mærkes ofte 12-24 timer efter hård fysisk aktivitet, hvor du har presset dig selv ud over din normale træningsintensitet eller –mængde. Smerterne aftager sædvanligvis igen efter senest fire døgn, og DOMS karakteriserer sig ved at der ingen smerter er i hvile.

Hvorfor får du så ondt?

DOMS opstår når man overbelaster sine muskler. Der sker en mikro-overrivning af muskelfibrene, og hermed opstår der en lille hævelse og inflammation som øger sensitiviteten i nerve-enhederne. Det giver fornemmelsen af muskelømhed og smerter når musklen forlænges eller berøres. Det er en helt naturligt og nødvendig proces for at musklerne kan blive stærkere. Ofte sker den største mængde DOMS efter excentrisk træning. Excentrisk træning betyder at musklen belastes mens den forlænges, i modsætning til koncentrisk træning, hvor musklen belastes mens den forkortes. Når overarmsmusklen fx bøjer armen i en biceps-øvelse, vil den udføre koncentrisk muskelarbejde, mens den arbejder excentrisk når du strækker armen igen.

46

042013

Serie

DOMS ?

Ikke mælkesyre!

Man troede i mange år at DOMS skyldtes en ophobning af mælkesyre-niveauet, men ny forskning viser at koncentrisk træning øger mælkesyre-ophobningen to tredjedele mere end excentrisk træning, og at blod- og mælkesyre-værdier er normaliseret allerede 30-60 minutter efter aktivitet. DOMS kan altså ikke have noget som helst med mælkesyre at gøre, da det først opstår 12-24 timer efter endt træning.

Hvordan dæmper du smerterne?

Der findes mange forslag til at behandle DOMS, herunder massage, varme bade, sauna, kryoterapi (kulde), veksling mellem varme- og kuldeterapi, let kredsløbs- eller styrketræning for at øge blodgennemstrømningen, udstrækning, NSAID-medicin, kosttilskud, kompressionstøj osv. Der er dog stadig ingen som har kunnet bevise hvad der virker bedst.

Konklusionen er at DOMS er et naturligt fænomen som ofte opstår i opstarts- og intense træningsperioder. Det er en vigtig del af styrkeopbyggende træning, og det er ikke farligt; men man skal lære at skelne mellem DOMS og smerter fra en akut skade eller overbelastning, som fx en muskelfiberskade eller forstrækning af en sene eller et ledbånd.

Man kan godt træne med DOMS, men som regel vil det være med nedsat styrke, og man kan opleve muskelsmerter.

Forebyg DOMS Følg et godt tilrettelagt træningsprogram, hvor du er forsigtig med hvor hurtigt du øger belastning og intensitet.

Som grundregel skal du øge med max 10 pct. hver uge.

Undgå for tungt muskelarbejde med excentrisk belastning.

Sørg for god opvarmning og nedkølning - et studie anbefaler sågar et koldt bad efter træning/kamp for at nedsætte DOMS.

OBS I opstartsperioden til en ny sæson, eller i perioder hvor du øger din træningsmængde eller -intensitet, er det dog vigtigt at forstå at DOMS er en naturlig del af at opbygge musklernes styrke (hypertrofi) og udholdenhed, og at man her godt kan træne sine muskler selvom de er ømme.

Selvom man har DOMS når man aktiverer musklerne igen, så bliver de ved med at restituere, og man opbygger dem langsomt til at blive stærkere og mere udholdende.

Naturlig balance

042013

47

spør

Morten Zacho, studielektor, Institut for Idræt og Bio-mekanik på Syddansk Universitet. Indehaver af www.motion-online.dk

Kristian Thorborg, ph.d., specialist i idrætsfysioterapi, Ortopæd-kirurgisk Forskningsenhed, Amager Hospital

Livsstilslægen

Specialist-fysioterapeuten

Træningseksperten

Idrætsskade-specialisten

Træningscoachen

krop fysik panelet

Mette Jacobsen, fysioterapeut, svømmecoach, tidl. elitesvømmer

Flemming Enoch, MScR, Dip Mt, specialist i muskuloskeletal fysioterapi, www.fysiq.dk

Leif Skive, praktiserende læge, foredragsholder og forfatter til bl.a.

Motions-manualen

tekst Svend B. Carstensen, praktiserende fysioterapeut, www.fyssen.com

blog Sundheds

Sult, Søvn og Sex… Lad os spise og drikke, sove og elske. Det er basale behov for os.

Men lad os gøre det ordentligt!

Se flere svar fra ekspertpanelet på , hvor du www.krop-fysik.dk smål. også kan stille spørg Læs blandt andet: med • Sportsglad dreng ondt i hælen merter • Uforklarlige knæs træning og g nin løs en kk Bæ • led af ud r gå • Skulderen

sult

Du er sikkert stødt på ’behovspyramiden’ engang i din grundlæggende psykologiundervisning (hvis du da har haft en sådan). Måske kan du huske de 3 S’er, nemlig Sult, Søvn og Sex? De udgør fundamentet i pyramiden. Uden dem går det bare ikke.

De er grundlaget for resten. Det hele. Også vores sundhed. Men hvor alvorligt tager vi egentligt disse behov i dag?

Duft, mærk, nyd og smag det nybagte brød.

Det søde jordbær (dyppet i chokolade). Anden der syder i ovnen ved juletid. Så er det vel ikke så svært at hoppe over bjergene af syntetisk slik, billigt sprut og farverige sukkerbomber i form af kunstige kæmpesodavand ved supermarkedets indgang? Lad os gå på jagt efter de gode varer; de gemmer sig faktisk også i supermarkedet – og mange andre listige steder.

Tænk at have otte eller måske ti timer hvor du bare ingenting skal.

Absolut ingenting.

Ingen krav. In-

søvn

48

042013

gen opgaver. Efterlad dit stress og jag uden for soveværelset, for dér hører det nemlig ikke hjemme! Overvej om det mon er så vigtigt at se alle de deprimerende nyheder på tv (et par stykker kan vel gøre det), ordne hengemte opgaver, tjekke mails, facebook og netsites til langt ud på aftenen? Jeg synes det første lyder mest tillokkende.

Og så til det mest interessante. Sex. Ikke fordi vi ikke bliver præsenteret for det i overflod – gennem reklamer over Paradise Hotel til porno. For det er slet ikke det jeg tænker på. Nej, rigtig sex. Blid sex. Vild sex.

Varm og dejlig sex mellem to mennesker som har tid – har afsat tid – til at være sammen, nyde hinanden, uforstyrret i lang tid.

Hvad nu hvis?

Ja, hvad nu hvis vi virkelig tog os tid til disse behov?

Prioriterede dem, som vi prioriterer vores arbejde. Afsatte tid - ordentlig tid - til dem. Dyrkede dem, svælgede i dem, svømmende hen i dem.

Jeg tror vi ville få meget mere tid og plads. Tid til at glædes sig over en masse ekstra S’er! For hvorfor nøjes med de tre S’er, når der i virkeligheden er frygtelig mange af dem? Smil og samtale, sjov og slagsmål, sport og spring til siden, solskin og sundhed, suppe, steg og… fortsæt bare selv!

Måske drejer det sig mest af alt om at vi giver os selv og hinanden lov og rum til at forfølge behovene. Se stort på de fundamentalistiske ’nej-hatte’. Sige ja og glæde os over at det også lykkes for andre. Kort sagt: Spise, drikke, sove og dyrke hinanden, fordi, og alene fordi, det er vores grundlæggende behov.

Det kan der da ikke være noget galt i, vel?

sex

?

Hvordan kan jeg sidde godt i sengen og arbejde?

Jeg er en 31-årig kvinde, som lever meget småt i en etværelses lejlighed. Det bevirker at jeg som opholdssted primært kun har min seng. Det kan jeg godt mærke på min ryg, og jeg er bange for at gøre skade på den ved at sidde helt forkert, fordi det simpelthen ikke er muligt for mig at sidde normalt op og ned som man gør på en stol. Har I nogle gode råd til hvad jeg kan gøre for at sidde ordentligt trods min uheldige møbelsituation?

Ofte prøver jeg at sidde op ad en væg og med kroppen som et L altså med benene liggende på sengen og overkroppen lænende op ad puder ved væggen.

Sidder jeg med benene ud over sengen er der ingen rygstøtte, og det er næsten endnu værre.

Jeg håber I kan give mig nogle gode råd, da jeg kan mærke at det ikke er særlig godt for min ryg.

Kære Charlotte Jeg kan godt se at det ikke er så nemt at skabe optimale forhold for din ryg.

Der er dog flere muligheder. Først bør du nok prøve at anskaffe dig én god stol. Det kunne eventuelt være en kontorstol, som også kan bruges som spisestuestol. Har stolen en vippefunktion, kan den også bruges som hvilestol.

Når du sidder i sengen, kan du have en pude under dine knæ.

Det tager tager stresset af din ryg.

Elevationssenge er efterhånden kommet ned i pris. Med en sådan seng har du rigtig mange muligheder for at variere din siddestilling.

Variation er i det hele taget vigtigt – skift stilling ofte, og tag dig nogle aktive pauser ind imellem, hvor du laver små øvelser, kommer op at stå/gå osv.

God arbejdslyst!

Venlig hilsen Flemming Enoch

Venlig hilsen Charlotte

?

Astma: Skal jeg stoppe med tennis?

Jeg er en mand på 32 år, som har haft astma i et par år. Jeg får fast medicin mod det morgen og aften, og har så også en inhalator jeg skal tage ved anfald. Nu er jeg begyndt at spille tennis, men får desværre tilløb til astmaanfald når jeg anstrenger mig. Det kan både komme i starten og midt inde i kampen. Jeg prøver så at tage min inhalator, og den hjælper da også efterhånden, men så er det jo ligesom om kampen er gået lidt i stå. Jeg er blevet meget glad for at spille og vil meget nødig stoppe igen – hvad skal jeg gøre?

Hilsen Henrik

Hvis disse tiltag ikke er tilstrækkelige, skal du lige konsultere din læge og spørge om du kan få korrigeret lidt på medicinen. Der findes præparater som netop er gode til problemet anstrengelsesudløst astma. Det burde være muligt at behandle dig så effektivt at du kan opnå at høre det sidste ”game over”.

God fornøjelse!

Venlig hilsen Leif Skive

Kære Henrik Det ville da være ærgerligt at skulle stoppe med den gode sport, når du nu er kommet i gang. Det er muligt at du kan klare problemet meget enkelt. Du tager simpelthen din anfalds-inhalator 20-25 minutter før du begynder at spille. Virkningen vil så være maksimal når du har brug for det, og det kan være at dette simple kneb er tilstrækkeligt. Du skal også være opmærksom på at du skal varme grundigt op. Du må ikke gå lige ud at spille for fuld kraft. Det kan i sig selv provokere et astmaanfald. Opvarmningen skal foregå med langsom fremadskridende intensitet, indtil du er klar.

042013

49

inf

330.000

danskere har KOL uden at vide det Mange danskere går i mange år rundt og har KOL uden at vide det - 430.000 danskere lider af KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom), men kun 100.000 har fået diagnosen. KOL udvikler sig langsomt, og de mange med uopdaget KOL kunne få et meget bedre liv hvis sygdommen blev opdaget i tide.

Rygning forårsager otte ud af ti tilfælde af KOL i Danmark.

Kilde: Ugeskrift for Læger

Rødt kød skader helbredet Dagligt indtag af rødt kød (kød fra firebenede dyr som okse, svin og lam) medfører en øget risiko for at dø af hjerte-kar-sygdomme eller kræft og giver desuden en højere generel dødelighed, viser et amerikansk studie, der bygger på data fra mere end 37.000 mænd og 83.000 kvinder. Den negative effekt er højere jo flere portioner rødt kød man spiser hver dag.

Forarbejdet kød (fx hakket kød, pålæg og blandingsprodukter) medfører højere risiko end uforarbejdet kød som bøffer, koteletter og kød i tern. Værst er pølser, bacon og hakket kød, måske fordi salt og nitrit, der ofte er tilsat disse produkter, også øger risikoen.

Erstatter du blot én portion rødt kød om dagen med andre proteinkilder – som fisk, kylling, nødder, bønner, magre mejeriprodukter eller fuldkorn – reduceres risikoen med 7-19 pct. Forskerne anslår at mere end 9 pct. af dødsfaldene hos mænd og mere 7,6 pct. hos kvinder kan forebygges hvis alle indtager mindre end 42 g rødt kød pr. dag.

Et højt indtag af rødt kød har tidligere også været knyttet til diabetes type 2, åreforkalkning, slagtilfælde og enkelte kræftformer. Dette studie er baseret på undersøgelser med 22 hhv. 28 års data, og der er taget højde for alder, vægt, rygning, alkoholforbrug, fysisk aktivitet og arvelig disponering.

Kilde: Archives of Internal Medicine, Forskning.no

Aktive kvinder lever længere

OBS:

Kvinder der er mere end moderat fysis k aktive, øger ikke levealde ren i forhold til de moder at aktive, ifø lge den norske do ktordisputat s.

Fysisk inaktive kvinder har 3,5 gange højere risiko for at dø af hjertekar-sygdom sammenlignet med moderat aktive kvinder. Det viser en norsk doktordisputats. Moderat træning svarer her til ca. 30 minutters aktivitet om dagen, og selv om det måske lyder af lidt, så er det faktisk kun 20-30 pct. af os der er så aktive hver dag, påpeger den norske forsker bag studiet, som har fulgt 80.000 kvinder gennem 11 år.

Hvis du er fysisk inaktiv, vil selv en lille øgning af dit aktivitetsniveau reducere din risiko for at dø for tidligt, viser studiet.

Kilde: Forskning.no

Motion gør dig mere sund end et vægttab Hvis mænd vil være sunde, skal de dyrke motion hver dag og sørge for at få pulsen helt op et par gange om ugen. Det gør dem sundere end hvis de ændrer kostvaner for at tabe sig.

Så kontant lyder meldingen fra et hold danske forskere på Københavns Universitet, der har lavet gennemkontrollerede studier af hvordan kost og motion påvirker overvægtige mænd på mellem 20 og 40 år. Forsøgene bygger på tre måneders intensive undersøgelser af bl.a. blod- og muskelprøver fra 48 let overvægtige mænd, der enten ændrede energibalancen ved hjælp af motion, diæter – eller slet ikke ændrede noget i deres hverdag. Og et af resultaterne er altså at man kan forbedre sit stofskifte mere ved at træne end ved at tabe sig.

Med andre ord: det er bedre at være fed og fit end slank og sløv.

Motionen bestod til dels af intervaltræning, og mændene mærkede hurtigt en fremgang.

Forskerne tilføjer at det for personer med sværere grader af overvægt er vanskeligere at træne, og her må man evt. starte med at få vægten ned med diæt, og så sætte ind med træningen når det er muligt.

Resultaterne er offentliggjort i onlineversionen af det ansete tidsskrift Obesity.

Kilde: Videnskab.dk

50

042013

Passer du på dig selv?

Back App stolen er: 

Effektiv rygtræning



Nemt og bekvemt



I arbejdstiden

...mens du sidder

Scan og se filmen

Back App stolen, helt anderledes.

Back App stolen er udviklet for af forhindre nogle at de smertetilstande, der opstår, når vi sidder for længe.

Sædet er specialdesignet til at hjælpe dig til at sidde højt.

Meget højere end på standard stole. Det gør det meget lettere for din krop, at sidde med en sund holdning og du undgår derved at falde sammen og belaste dine

muskler og led unødvendigt. Kuglen og fodpladen giver dig tilsammen en let bevægelse, som styrker dine ryg-og mavemuskler gennem hele arbejdsdagen.

Back App er for dig der passer på din krop.

Back App er testet af eksperter på universiteter i hele verden.

Se mere på www.backapp.dk.

Prøv Back App GRATIS i 8 dage.

Den sunde måde at sidde på®

Farstrup Comfort hvilestole fås med:

• Regulerbar

sæde og ryg

• Siddehøjde

efter ønske

• Oppustelig

lændestøtte

• Valgfri

nakkestøtte

• Elektrisk

sædeløft

• Flere

sædedybder

• Indbygget eller

løs fodskammel

Til daglig glæde Med en Farstrup hvilestol får du solidt dansk håndværk af høj kvalitet, der holder hele vejen. Vi tilpasser stolen til dine behov.

• Armlæn i træ eller polster

• Åbne eller

lukkede sider

Bliv inspireret

www.farstrup.dk Model Jupiter

Kontakt nærmeste forhandler for mere information, hjemmebesøg og brochurer.

Aalborg · Gades Møbelcenter · Tlf. 98 18 55 66 Aalestrup · Bolig Punkt · Tlf. 98 64 14 99 Brenderup · Werenberg Møbler · Tlf. 64 44 10 49 Brovst · Dan-Bo Møbler · Tlf. 98 23 19 55 Esbjerg · Ide Møbler · Tlf. 88 18 31 30 Esbjerg · Søvn & Miljø · Tlf. 75 15 16 00 Fredericia · Sengehuset · Tlf. 82 30 10 12 Gråsten · Det Nye Hebru · Tlf. 74 60 83 51 Haderslev · Det Nye Hebru · Tlf. 74 60 83 51 Hesselager · Dan-Bo Møbler · Tlf. 62 25 16 33 Hobro · I.P. Boligcenter · Tlf. 98 51 07 22 Holbæk · Farstrup Comfort Studie · Tlf. 20 56 44 03 Kolding · Dan-Bo Møbler · Tlf. 76 30 10 12 Kolding · Sengemagasinet · Tlf. 76 32 12 11 Kvorning · Kvorning Møbelhus · Tlf. 86 45 13 55 København K · Vestergaard Møbler · Tlf. 32 57 28 14 Lyngby · Vestergaard Møbler · Tlf. 45 87 54 04 Maribo · Jarvig Møbler · Tlf. 54 76 10 01 Nimtofte · Djurs Møbler · Tlf. 86 39 81 77

Nykøbing M · Dan-Bo Møbler · Tlf. 97 72 38 22 Næstved · Ide Møbler · Tlf. 55 72 20 75 Nexø · Inhouse Bornholm · Tlf. 56 44 10 11 Odense · Farstrup Comfort Center · Tlf. 66 15 95 10 Randers · Dan-Bo Møbler · Tlf. 87 11 90 14 Skive · Skive Boligmontering · Tlf. 97 51 21 00 Skærbæk · Skærbæk Møbler og Tæpper · Tlf. 74 75 25 30 Struer · J.M. Møbler · Tlf. 97 85 56 77 Sunds · Sunds Møbler · Tlf. 97 14 17 00 Sønder Omme · Frost Boligcenter · Tlf. 75 34 15 44 Sønderborg · Rene's Bolignyt · Tlf. 74 47 45 86 Thisted · Bolighuset · Tlf. 97 92 26 00 Vejle · Dan-Bo Møbler · Tlf. 75 83 52 00 Viborg · Karup Møbler · Tlf. 86 61 13 00 Vojens · Ide Møbler · Tlf. 88 18 35 00 Ørbæk · Jørgen Hansen Møbler · Tlf. 65 33 11 47 Århus C · Farstrup Comfort Center · Tlf. 86 13 35 88

Dansk kva 10 års stelg litet aranti

www.farstrup.dk