GLS-A Bladet 4 2018

GLS-A BLADET Arbejdsgiverforening for arbejdsgivere i grønne erhverv

NOV. 2018

#4

TEMA:

GLS-A 10

0 ÅR

De genetisk bedste grise er mere bæredygtige Traditionelt svinebrug med store ambitioner på Håstrupgård

GLS-A 100 år – fra strejke til fredspibe

Korn og foderstof i 6 generationer hos Brødr. Ewers

Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere er den toneangivende arbejdsgiverorganisation inden for de grønne områder. GLS-A yder rådgivning om alle ansættelsesretlige aspekter, og vore medlemmer er sikret en faglig og professionel rådgivning i en arbejdsgiverforening, der samtidig har nogle af markedets laveste omkostninger.

Leder

GLS-A BLADET Arbejdsgiverforening for arbejdsgivere i grønne erhverv

NOV. 2018

#4

TEMA:

GLS-A 100Å

R

De genetisk bedste grise er mere bæredygtige Traditionelt svinebrug med store ambitioner på Håstrupgård

GLS-A 100 år – fra strejke til fredspiber

Korn og foderstof i 6 generationer hos Brdr. Ewers

Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere er den toneangivende arbejdsgiverorganisation inden for de grønne områder. GLS-A yder rådgivning om alle ansættelsesretlige aspekter, og vore medlemmer er sikret en faglig og professionel rådgivning i en arbejdsgiverforening, der samtidig har nogle af markedets laveste omkostninger.

Farverig fortid og en lys fremtid

G

LS-A kan i år fejre 100 års jubilæum, og det er en bedrift, som vi er stolte af. Foreningens struktur er skabt på baggrund af flere fusioner gennem tiden. Hvor starten udelukkende var landbrugsrelateret, er der kommet nye brancher til. Gartnerierne, skovbruget og den øvrige industri er trådt ind i foreningen, så vi nu har en alsidig og stærk sammensætning.

Samfundet har ændret sig over årene, og det har omverdenen også. I Danmark er det vigtigt, at arbejdsgiverne står sammen i stærk forening for at udfordre organiseringen på lønmodtagersiden.

GLS-As DNA – at varetage medlemmernes interesser som arbejdsgivere – er den samme, som for 100 år siden, og det skal den fortsat være.

Som organisation er det vigtigt at udvikle sig, og vi løfter i dag et stort ansvar inden for områderne arbejdsret, arbejdsmiljø og uddannelse. GLS-A har netop været med til at afvikle en succesfuld

2

GLS-A BLADET

arbejdsmiljøkonference inden for de grønne brancher, som var den første af sin slags, og vi har iværksat en stor rekrutteringskampagne til de grønne brancher. Vi vil fortsætte denne udvikling med stærkt fokus på de områder, som er relevante og efterspørges af medlemmerne.

I denne udgave kan I læse om foreningens begivenhedsrige historie, møde spændende medlemmer af GLS-A og få et indblik i de tiltag, som foreningen har iværksat.

God læselyst

UDGIVER: GLS-A Agro Food Park 13 DK-8200 Aarhus N T: +45 8740 3400 F: +45 8740 3434 www.gls-a.dk info@gls-a.dk ANSVARHAVENDE REDAKTØR: Jens Bjørn Poulsen, Direktør i GLS-A REDAKTION: Stephan Vinther Petersen Charlotte Nygaard Carsten G. Johansen Freja Fredsted Dumont Clara Edgar Jakobsen KOMMUNIKATION & DESIGN: Mediegruppen as Horsensvej 72a 7100 Vejle 2. årgang Kontrolleret oplag: 1.200 stk.

GLS-A Bladet udkommer to gange om året og udsendes gratis til medlemmer og interessenter af Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere

Mød os: Mød GLS-A på Facebook fb.com/glsarbejdsgivere Mød GLS-A på på LinkedIn gls-a.dk/linkedin

Helle Reedtz-Thott Formand for GLS-A's bestyrelse

Mød GLS-A på på Twitter twitter.com/gls_a Mød GLS-A på vores website www.gls-a.dk

Indhold

Indhold

100 år med stærke alliancer og fusioner

#4 / NOVEMBER 2018

4

Historisk perspektiv

8

TEMA:

GLS-A 10

0 ÅR

04 Fra strejker til overenskomster og fredspligt 06 En traditionel landmand med moderne tanker 08 Historisk perspektiv 10 Brødr. Ewers: 170 år med gamle værdier og nye visioner 12 En finger i jorden 14 Workgreen:

Kampagne skal skaffe

flere elever

6

På Håstrupgård er dyrevelfærd en naturlig del af traditionelt landbrug

10

NUMMER 4 NOVEMBER 2018

16 3 skarpe ...

14

3

Tema

Fra strejker til overenskomster og fredspligt Fra strejker til overenskomster og fredspligt – GLS-A fylder 100 år. Men vejen til Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere har været lang, fyldt med alliancer og medlemmer, der er kommet og gået.

Tekst: Jens Bjørn Poulsen Foto: Adobe Stock

Å

ret 1915 varslede stiftelsen af Landarbejderforbundet, som fik stor tilslutning på Lolland-Falster. Arbejderne var utilfredse med, at lønningerne ikke var fulgt med priserne, som under 1. Verdenskrig var steget betydeligt. Stiftelsen af Landarbejderforbundet førte derfor til tærskestrejker på flere større gårde, og landboforeningen måtte erkende, at der var behov for at starte en arbejdsgiverforening.

Først skridt var at søge råd hos Dansk Arbejdsgiverforening, som anbefalede, at landmændene og skovbrugejerne organiserede sig i en arbejdsgiverforening, der skulle indgå aftaler med Landarbejderforbundet om arbejdsbetingelserne og dermed skabe fred.

Styrke og selvstændighed En novemberdag for 100 år siden samledes en flok landmænd og skovbrugsejere i Maribo. Mødet førte til etableringen af Arbejdsgi-

4

GLS-A BLADET

verforeningen for Land- og Skovbrug i Maribo Amt. Allerede 14 dage senere blev Arbejdsgiverforeningen for Land- og Skovbrug i Danmark stiftet på et møde i Dansk Arbejdsgiverforening.

Og så gik det stærkt. Et halvt år efter blev de første overenskomster med Landarbejderforbundet og Dansk Arbejdsmandsforbund indgået – heriblandt overenskomst om skovbrugets akkordsatser for de forskellige sortimenter i nåletræ og løvtræ.

Den landsdækkende Arbejdsgiverforening for Land- og Skovbrug i Danmark fik dog ikke lang levetid. Allerede efter tre år viste Maribofolkene deres styrke og selvstændighed ved at melde sig ud af Dansk Arbejdsgiverforening.

Landsforeningen sygnede hen og blev ophævet i 1930.

Samme år stiftede man Skovbrugets Arbejdsgiverforening for Sjælland, og i løbet af de næste 14 år blev der dannet foreninger i resten af landet. Arbejdsgiverforeningerne inden for skovbrugsområdet viste gode evner til tæt samarbejde, og efter en fusion mellem de sjællandske og fynske foreninger blev det hele samlet i Skovbrugets Arbejdsgiverforening i 1970.

SALA blev født Under 2. verdenskrig i 1944 udsendte Dansk Arbejdsmands Forbund priskuranter for landbrugsarbejde i de dele af landet, hvor der ikke var aftalt overenskomstmæssige lønninger. Daglønningerne lå en krone højere end overenskomstens lønsatser. Dette førte til en reaktion blandt arbejdsgiverne, som stiftede foreninger på Fyn, på Bornholm og flere i Jylland.

De mange regionale arbejdsgiverforeninger skabte behov for nærmere samarbejde og koordinering. Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger (SALA) blev stiftet 11. juni 1947. I 1960 virkede Landbrugsrådet for, at alle arbejdsgiverforeninger med tilknytning til landbrug kom ind under SALA. Også slagterierne og mejerierne blev en del af SALA. Maskinstationer med vokseværk I årene efter 2. Verdenskrig kom der for alvor gang i mekaniseringen af landbru-

NUMMER 4 NOVEMBER 2018

get. Maskinstationer blev etableret, og efterhånden som mere komplicerede maskiner vandt indpas, blev mange arbejdsopgaver overladt til maskinstationer, som voksede sig større.

Fagforeningerne fik øje på disse virksomheder og ønskede dem ind under kollektive aftaler. I flere tilfælde blev der iværksat blokader for at få virksomhederne til at indgå overenskomst.

Det førte til, at en kreds af sjællandske maskinstationer i 1957 meldte sig ind i den sjællandske arbejdsgiverforening, og en maskinstationsoverenskomst blev indgået og trådte i kraft samme år.

I 1958 blev den fynske arbejdsgiverforening medunderskriver på overenskomsten. I Jylland var situationen besværliggjort af, at der var mange små foreninger. Maskinstationerne i Jylland oprettede derfor deres egen arbejdsgiverorganisation.

Fusion første skridt til GLS-A I 1974 fusionerede de jyske landbrugsarbejdsgiverforeninger, og foreningen fik hovedsæde i Risskov ved Aarhus. Fusionen kan ses som et første skridt mod samling af alle arbejdsgiverforeninger inden for gartneri-, land- og skovbrug til én fælles landsdækkende organisation.

Vi skulle dog godt 30 år frem i tiden, før det blev en realitet i 2005.

Organiseringen af arbejdsgiverne inden for gartneriområdet begyndte også med mindre foreninger for dels gartnerier, gartnerier i København og omegn, planteskoler og en forening for salgsforeningerne. Disse fire foreninger var selvstændige, indtil Gartneribrugets Arbejdsgiverforening blev dannet i 1980 med hovedsæde i Risskov.

Etableringen af Gartneribrugets Arbejdsgiverforening gav mulighed for, at foreningen sammen med Landbrugets Arbejdsgiverforening i Jylland for alvor kunne begynde at etablere et fælles sekretariat, som kunne løfte de mange opgaver, der blev stadigt mere komplekse.

Samarbejde gør stærk Endnu et stort skridt blev taget i 1982, hvor arbejdsgiverforeningerne for landbrug i Jylland, Sjælland og Fyn samlede sig i Landbrugets Arbejdsgiverforening.

Maribo-foreningen, som startede det

hele, skulle vise sig meget levedygtig – trods begrænsede ressourcer. Først i slutningen af 1980’erne begyndte man at se sig om efter samarbejdspartnere.

Man havde i forvejen et tæt samarbejde med Skovbrugets Arbejdsgiverforening om skovbrugets forhold, så det var naturligt, at foreningen i 1989 valgte at fusionere med Skovbrugets Arbejdsgiverforening. Året efter gik den navnkundige Poul Nielsen, som var Maribo-foreningens kun anden sekretær i foreningens 70-årige historie, på pension efter 45 års virke.

Et par år senere, i 1992, kunne landog skovbruget – som også organiserede maskinstationer og tilknyttede virksomheder til landbrugsområdet – endelig fusionere til Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere.

I 2002 meldte Slagteriernes Arbejdsgiverforening sig ud af SALA for at tilslutte sig Dansk Industri (DI). Baggrunden var hyppige strejker og problemer med at få stemt overenskomstforlig hjem. Ved at blive en del af DA ville slagteriarbejderne ikke længere alene kunne stemme overenskomster ned.

GLS-A blev stiftet Siden Landbrugets Arbejdsgiverforening i Jylland blev etableret i 1966, blev stadigt flere foreninger samlet omkring sekretariatet i Risskov, som over flere omgange blev udbygget til både at rumme kontorfaciliteter og store lokaler til kurser, medlemsmøder og generalforsamlinger.

Det mangeårige driftsfællesskab mellem gartnerne og landbruget gav et tæt samarbejde mellem foreningerne, og endelig i 2005 besluttede man, at tiden var moden til at samle arbejdsgiverforeningerne for landbrug, skovbrug, gartnerier og planteskoler, maskinstationer og landbrugets følgevirksomheder i Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere.

GLS-A forlod SALA den 1. april 2011.

Interesseforskellene mellem GLS-A og SALAs øvrige medlemmer var for store.

Efterfølgende besluttede Mejeribrugets Arbejdsgiverforening sig for at melde sig ind i Dansk Industri, og SALA ophørte med at eksistere 1. april 2013.

5

På besøg hos ...

En traditionel landmand med moderne tanker På Håstrupgård avler de svin. De arbejder hver dag på at forbedre deres produktion og tilpasse den til nutidens udfordringer. Men hvordan er det egentlig at være en del af traditionel svineproduktion i en tid, hvor landbruget er under beskydning.

Tekst: Clara Edgar Jakobsen Foto: Anders Brohus

D

er er varmt i de lange korridorer, og en let lugt hænger i luften og lægger sig som et lag oven på huden og tøjet. Lyden af gummistøvler, der svupper om fødderne og tunge hæle, der betræder betongulvet, giver stilheden konkurrence. På begge sider af gangen er nummererede døre, som åbner ind til de staldområder, hvor grisene bor.

Esben åbner døren og sætter gang i en lydkavalkade af små hvin og hove, der render febrilsk over gulvet. Han beskuer indhegningerne, der ligger klods op af hinanden og hver huser omkring 20 smågrise. Brune. Lyserøde. Beskidte og chippede smågrise.

Staldområdet er en del af svineproduktionen Håstrupgård. Esben Graff er en af produktionens to ejere. Han er traditionel landmand i en tid, hvor kritik bliver skudt som spredehagl mod næsten alle dele af landbruget. Men han er også en mand med moderne tanker og visioner, som godt kan se, at dele af landbruget fortjener mediernes høvl.

Moderne visioner i en gammel skik Svineavl er en gammel skik, som Hå-

6

GLS-A BLADET

DET BRUGER VI GLS-A TIL HOS HÅSTRUPGÅRD Hvis der er tvivl eller uenigheder om nogle forhold for medarbejdere, får vi råd og vejledning hos GLS-A Vi har ikke brugt dem ift. kompetenceudvikling, men det vil vi gerne. Det har været svært for os før i tiden, fordi vi ikke var mange medarbejdere, og derfor kunne vi ikke undvære nogen, selv hvis det bare var en dag. Nu er vi flere, og derfor kan og vil vi se på at benytte os af tilbuddene om kompetenceudvikling.

Foderet, der bliver kastet til smågrisene, er speciallavet for at give de bedste vækstbetingelser.

strupgård blev en del af i 2001. Siden dengang er den blevet udvidet med flere bygninger og flere ansatte til den velsmurte maskine, som produktionen er i dag. På gårdene arbejder de med at opdrætte de genetisk bedste svin.

– Vi arbejder på at få de genetisk bedste grise. Eksempelvis prøver vi at avle dyr, der vokser mere på mindre foder. Det er billigere, men det er faktisk også mere bæredygtigt, siger han.

Ved at avle mindre foderkrævende svin, bliver dyrets aftryk fra fødsel til færdig svinekam mindre. Det kræver stor dataindsamling og monitorering af hver enkelt gris at kunne videreføre de bedste gener. Og det er ikke alle smågrisene, der lever op til standarderne og kan blive solgt videre til andre produktionsenheder, men af dem, der gør, ender størstedelen uden for landets grænser.

Kvalitet og pris går hånd i hånd Esben havde for nyligt besøg af nogle japanske kunder, der er meget begejstrede for danske svin. Sammen tog de i Bilka, og det blev en tåkrummende oplevelse.

– Vi gik langs køledisken, og de her japanere, der er vant til dansk kvalitetskød, var forundrede over, hvad de så, for det var næsten alt sammen dårligt kød. Da de spurgte, hvor kvalitetsvarerne var, måtte jeg skamfuldt sige, at de ikke var der. Min størrelse 45 skrumpede otte størrelser.

Kødet i disken var polsk. Esben forklarer, at mange dansk producerede varer ryger udenlands, mens vi spiser os selv af med ringere grøntsager og tørre koteletter. Han ser det som et udtryk for en ærgerlig madkultur og mangel på den nationalfølelse, han ellers oplever rundt om i verden. Italienerne forlanger italienske varer. Tyskerne foretrækker tysk. Danskerne vil bare have det billigt.

De tager imod uberettigede slag Men de billige varer er det af en grund.

De er produceret under forhold, der er dårlige for dyr og mennesker. Eksempelvis er brugen af antibiotika langt højere og mere fri i de polske stalde end i Esbens. Sådan er det nødt til at være, hvis man skal kunne sælge flæskesteg for 16,96 pr. halvkilo. Og selvom Esben

NUMMER 4 NOVEMBER 2018

“Hvis politikkere bliver spurgt, om det ikke er for dårligt, at tusindvis af smågrise dør, kan de kun sige ja og igangsætte handlingsplaner, de godt ved, er dårlige, fordi de beror på en halv sandhed.”

Esben Graff, ejer, Håstrupgård

mener, at det er berettiget at have et vågent øje på landbruget, oplever han også, at en del af kritikken mod danske landmænd er misforstået.

– Selvfølgelig er noget af kritikken med dansk landbrug okay, og der er nogle ting, der har krævet ændringer, for at passe bedre på naturen. Men for mig at se, er det klart, at dyrene skal have rimelige forhold, ellers går det også ud over min forretning, og jeg oplever, at vi nogle gange får høvl for det polske kød, som ikke har noget med os at gøre.

Esben ser desuden et modsætningsforhold i den indignation, der er mod kødproduktionen og forbrugsmønstret.

Han oplever, at der er rigtig mange gode, danske produkter, som der bare ikke bliver støttet op om nationalt.

– Vi har rigtig meget kvalitetskød og kvalitetsgrise, og der kommer hele tiden flere. Eksempelvis grise, der har levet helt medicinfrit, alt det gad jeg godt, at der var en større dansk opbakning til, men det er der bare ikke.

Esben skal kunne leve af sine gårde og sine svin. Det skal alle landmænd.

Men som Esben ser det, er alle landmænd gode til at fremlægge, hvilket produkt, de kan producere, og hvad det skal koste. Der vælger køberne så tit de billigste og dermed dårligste løsninger.

Forbrugeren leder vejen På Håstrupgård er ekspertisen at avle de genetisk bedste svin. Det kan kun lade sig gøre ved at holde dem i lukkede og kontrollerede staldmiljøer, og Esben ser ikke en fremtid, hvor hans svin får mulighed for at rode med trynerne i mulden. Men han er også en landmand, der skal leve af sine produkter, og hvis efterspørgslen ændrer sig radikalt, er han tvunget til at følge med.

Men indtil videre satser Esben på at holde gårdens linje, og ser også, at nogle af deres vaner slår igennem i andre landbrug i de kommende år.

7

Tema

HISTORISK

PERSPEKTIV

Udenlandsk arbejdskraft

Septemberforliget Rammer for at regulere arbejdsmarkedet, som vi kender i Danmark i dag, blev sat 1. september 1899 med Septemberforliget.

Efter godt tre måneders storlockout lykkedes det for de nyetablerede hovedorganisationer, De samvirkende Fagforbund og Dansk Arbejdsgiver- og Mesterforening, at nå til enighed om en aftale, der fik navnet Septemberforliget.

Forliget regulerede samtidig betingelserne for hovedorganisationernes fremtidige relationer samt rammerne for reguleringen af arbejdsmarkedet i Danmark. Septemberforliget er således forløberen til det, vi i dag kalder Den Danske Model.

8

GLS-A BLADET

Det er ikke et nyt fænomen, at udenlandske landarbejdere søger til Danmark for at arbejde på gårde og i markerne.

Allerede i 1870’erne kom sukkerroerne til Danmark, som var en arbejdskrævende afgrøde. De første sæsonarbejdere fra Polen kommer til herregårdene i 1893.

I 1914 kom 14.000 sæsonarbejdere til landet – først og fremmest helt unge kvinder.

I 1920’erne kom importen af polske arbejdere i mere faste rammer, og i de følgende år faldt antallet af polske sæsonarbejdere, indtil importen helt stoppede i 1929.

I de år, landbruget brugte polske arbejdere, indvandrede ca. 3.500 polakker og fik dansk statsborgerskab.

Først med udvidelsen af EU i 2004 har arbejdskraft fra en række østeuropæiske lande igen fået stor betydning for landbrug og gartnerier.

I takt med at flere danskere søger til byerne og vækstområderne i landet, er op mod hver tredje ansatte i erhvervet i dag udenlandsk statsborger og langt de fleste kommer fra østeuropæiske EU-lande.

Fra 54 til 37 timer pr. uge

Løn er mere end bare løn I 1918 bestod overenskomsterne på betalingsområdet hovedsageligt af løn og arbejdstid. I dag omhandler overenskomsterne bl.a. arbejdstid, løn, opsigelse, pension, vilkår ved sygdom og barsel, efteruddannelse og meget andet.

Kigger man på lønforholdene i 1918 og til i dag – og tager højde for prisstigninger – tjener en arbejder ca. 9 gange så meget i dag som for 100 år siden.

Og sammenligner man købekraften i 1907 med den samme i 2006, kunne du dengang købe en liter sødmælk for 16 øre. Prisen udgjorde 41 pct. af din timeløn.

I 2006 kostede en liter sødmælk 6,91 kroner og udgjorde blot 4 pct. af timelønnen.

Danske lønmodtagere er med en ugentlig normal arbejdstid på 37 timer blandt de med kortest arbejdstid i Europa. Arbejdstiden er blevet reduceret markant i de seneste 100 år.

I 1946 lød en dansk arbejdsuge på 54 timer i sommerhalvåret, mens arbejdstiden var 48 timer i vinterhalvåret.

I alt 11 gange siden 1946 er arbejdstiden blevet nedsat, indtil den endte på 37 timer den 1. oktober 1990. Siden da er arbejdstiden endnu ikke blevet rørt.

Arbejdsmiljø Det er 145 år siden, at Danmarks første arbejdsbeskyttelseslov blev vedtaget. I de første år gik beskyttelsen kun på børns og unges arbejde i fabrikker og i fabriksdrevne værksteder. I dag omfatter den alle mennesker og erhverv på arbejdsmarkedet.

I 1977 blev den første Arbejdsmiljølov vedtaget. Samme år etableredes BRS 10, som er Branchesikkerhedsrådet for Landbrug, skovbrug og gartneri, der vedtager branchevejledninger for erhvervene.

I dag er BRS 10 erstattet af BAU (Branchearbejdsmiljøudvalget) Jord til Bord. Baujordtilbord.dk indeholder mere end 200 titler om arbejdsmiljø inden for de tre brancher.

Læs mere på www.baujordtilbord.dk

Ferie gennem 80 år I 1938 blev den første ferielov i Danmark vedtaget. Den gav arbejdere ret til 12 dages ferie – svarende til 2 uger – 4 procent i feriegodtgørelse.

I 1980 blev ferien forlænget for – indtil videre – sidste gang til 5 uger. Feriepengeopsparingen blev fastsat til 12,5 pct., og samtidig blev Feriegiro indført som erstatning for de forældede feriemærkebøger.

NUMMER 4 NOVEMBER 2018

9

Reportage BRØDR. EWERS Virksomheden bruger GLS-A, hvis der er problematikker med aflønninger, ansættelser, af-skedigelser eller andre personaleproblematikker, der kan opstå i en stor virksomhed som Brødr.

Ewers’.

– GLS-A står blandt andet for at være tæt på kunderne, og det stemmer meget godt overens med det, vi selv gerne vil.

Det er altid de samme mennesker, vi taler med, når vi ringer, og det skaber en god relation.

Der er god opfølgning og hurtig svarperiode, og vi kan altid komme i kontakt med folkene fra GLS-A, hvilket betyder meget.

Brødr. Ewers:

170 år med gamle værdier og nye visioner Korn- og foderstofvirksomheden Brødr. Ewers har overlevet i en verden, der har forandret sig markant på knap to århundreder.

Noget, der til gengæld er forblevet uforandret, er værdisættet om godt købmandskab og den tætte relation til kunderne.

Tekst: Freja Fredsted Dumont Foto: Brødr. Ewers

10

GLS-A BLADET

’Handel med korn og foderstoffer – på ærlig vis.’

Ovenstående sætning er og har altid været en grundsten hos Brødr. Ewers, lige siden grundlæggeren skrev ordene på en seddel i 1848. I dag er det retningslinjerne for Danmarks største privatejede grovvareselskab, Brødr. Ewers.

Fremtiden er ikke nødvendigvis lig med robotteknologi og hurtige handler. Hos Brødr. Ewers har det i 170 år betalt sig at bevare de gamle grundværdier – uden at være støvede og umoderne.

– Jeg tror, at vores gamle værdier omkring service og godt købmandsskab har givet vores virksomhed en god motor.

Vi sælger ikke et produkt for enhver pris.

Vi sælger det rigtige produkt på det rigtige tidspunkt til den rette pris. Og så er det mindst ligeså vigtigt at have gode relationer og et godt forhold til den enkelte

landmand, siger Claus Ewers, direktør og 5. generation hos Brødr. Ewers.

Kaffepunch, tobak og håndslag som garanti Historien om virksomheden Brødr.

Ewers startede i 1848, da en ung mand fra Ditmarsken, C.H. Schättiger, kom til Sønderborg. Her mødte han høker Petersens datter fra Humletorvet – og som i et andet afsnit af Matador blev han gift ind i en af byens kendte familier, der både drev handel og skibsfart.

Han startede sin egen forretning på Humletorvet med målsætningen om, at han på ærlig vis ville handle med korn og foderstoffer. Kunderne fra Als kom kørende med kornlæs til byen, men fra Sundeved måtte man på det tidspunkt stadig sejle over med færge.

Forretningerne blev afsluttet over en pibe tobak, en kaffepunch og med myndige mænds ord og håndslag som gensidig garanti.

I dag ville det nok ikke gå an at afslutte hver en handel med en kaffe-

punch – for siden Claus og broderen Hans Otto Ewers overtog forretningen, er omsætningen steget stødt.

– Da min bror og jeg overtog virksomheden i midten af 1990’erne, havde vi en omsætning på 200 millioner kroner.

I dag omsætter vi for 1,6 milliarder kroner, vi har ca. 110 medarbejdere, råder over en lagerkapacitet på 180.000 tons og har 2 fabrikker med en årlig foderproduktion på ca. 300.000 tons, siger Claus Ewers.

Historien har givet virksomheden en god ballast Virksomheden Brødr. Ewers startede på købmandsgården, der den dag i dag stadig ligger på Humletorvet i Sønderborg – dog ikke i sin oprindelige form. Den blev nemlig bombet i 1864, da Danmark fik prygl og måtte afstå hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg til Det Tyske Kejserrige.

Krigen blev afslutningen på en æra for Danmark – men det var starten på et langt eventyr for Brødr. Ewers.

Ved siden af fabrikkerne og afdelingerne er Brødr. Ewers også medejer af DanGødning (flydende gødning) og Nagro (import af vegetabilske olier fra Malaysia)

6. generation er endnu ikke involveret i virksomheden, men alle seks børn har været aktive medhjælpere i høsten og i andre opgaver i virksomheden.

NUMMER 4 NOVEMBER 2018

Virksomheden er blevet i familiens varetægt over fem generationer på trods af bombningen i 1864, 1. og 2. Verdenskrig, økonomiske kriser og forsøg på salg.

– Jeg tror, at vores historie betyder, at der er en respektfuld og ydmyg tilgang til tingene. Vi er overbeviste om, at den ballast, vi har fra de historisk mange opog nedture i virksomheden, har hjulpet os godt på vej og givet os et stærkt og godt fundament, siger Claus Ewers og fortsætter:

“Og så vil vi jo også gerne videregive stafetten til 6. generation. Så vi sætter ikke tingene på højkant.”

Claus Ewers, direktør, Brødr. Ewers

Åbner nye afdelinger, mens andre lukker Brødr. Ewers vil være landmandens foretrukne samarbejdspartner nu og i fremtiden. De vil derfor gerne være tæt på deres kunder og gør meget ud af, at alle arbejdsgange er fleksible for bedst muligt at kunne give landmændene den bedste service.

– Visionen er at sætte kunden i centrum i alle afskygninger af vores virksomhed. I en tid hvor de store virksomheder lukker afdelinger, går vi den modsatte vej og åbner flere – og det underbygger jo vores strategi om, at vi gerne vil være tæt på kunderne og give samlet bedre service. Jeg tror, at man skal være tæt på, for at relationen holder.

Derfor strækker aktiviteterne sig i dag fra rødderne i Sønderjylland til afdelingerne i Vestjylland, Himmerland, Fyn, Sjælland og Nordtyskland.

Meget er sket de sidste 170 år – men så længe der er køer, grise og kyllinger, som skal fodres og landmænd, der skal bruge korn, gødning, plantevand, olie, træpiller, plastic, bindegarn eller skadedyrsbekæmpelse, så kan du komme til Brødr. Ewers og slå en god handel af.

11

En finger i jorden

Bruger du sikker mail?

Datatilsynet vil pr. 1. januar 2019 håndhæve kravet om sikker mail. GLS-A opfordrer alle medlemmer til at indføre brugen af sikker mail i virksomhedens daglige drift. Følsomme og fortrolige oplysninger må kun sendes via sikker mail, og det er virksomhedens ansvar, at disse regler overholdes.

Det gælder eksempelvis også i kommunikationen med egne medarbejdere og med GLS-A og andre samarbejdspartnere.

Elever skal have pension og udenlandske praktikanter forsikringsordningen Er du OBS på de nye overenskomster, der trådte i kraft 1. marts 2018?

Elever Pr. 1. juni 2018 skal elever over 18 år, der har tre måneders anciennitet i uddannelsen have pension via PensionDanmark. Pensionsordningen bliver indfaset over tre år. Pr. 1. juni 2018 skal arbejdsgiver betale 1,70% og eleven 0,85%. Overenskomstkoden er 28100.

Udenlandske praktikanter Udenlandske praktikanter blev fra 1. juni 2018 omfattet af elevforsikringen, som tegnes hos PensionDanmark.

Elevforsikringen koster 29 kr. pr. måned.

Overenskomstkoden er 96300.

Du kan læse meget mere om persondataforordningen og sikker mail på GLS-As hjemmeside.

Bedre muligheder for at få medarbejdere på efteruddannelse Nu kan medarbejdere få VEU-godtgørelse, selvom de ikke har været beskæftiget hos arbejdsgiveren i 14 dage. Overenskomsterne giver mulighed for hjemsendelse på grund af vejrlig, hvis medarbejderne skal deltage i efteruddannelse. Det har en ny aftale mellem GLS-A og 3F gjort mulig.

Ved deltagelse i AMU-kurser modtager virksomheden VEU-godtgørelse kr. 116,22 pr. time og tilskud fra kompetencefonden kr. 75,00 pr. time.

12

GLS-A BLADET

SH-opsparing og fritvalgskonto skal fremover adskilles De to opsparinger skal fremadrettet adskilles, så medarbejderen altid kan se, hvor meget der står på de to konti. Fritvalgskontoen kan fremadrettet benyttes til børneomsorgsdage, seniorfridage, ekstra pensionsbidrag eller kontant udbetaling. Begge konti opgøres og tømmes som hidtil ved årsskiftet.

Reglerne for SH-forskud ændres, således at medarbejderen fremover skal have udbetalt sædvanlig løn for den pågældende dag. Hidtil har reglen været, at medarbejderen kunne få udbetalt 825 kr. pr. dag. Der kan ikke udbetales højere beløb end der indestår på medarbejderens opsparing.

Succesfuld arbejdsmiljøkonference!

D

e grønne brancher afholdt tirsdag den 3. oktober i Middelfart en arbejdsmiljøkonference, som var den første af sin art.

Konferencen samlede organisationer, virksomheder og ansatte og med mere end 300 deltagere, kan vi roligt sige at dagen var en succes.

De forskellige workshops bød på spændende branchespecifikke indlæg, og der var noget for enhver smag – alt efter hvad der var relevant for de fremmødte personer og deres virksomhed. De mange forskellige eksperter, nysgerrige deltagere og de gode rammer skabte en fantastisk stemning, og alle bidrog til at gøre dagen en succes.

Dagen blev åbnet med et interessant indlæg om adfærd af nudgingekspert Morten Münster. Han har arbejdet med at implementere adfærdsdesign i danske og globale virksomheder såsom Novo Nordisk, Nordea, Adidas, Leo Pharma, NATO, Siemens og en lang række

offentlige organisationer og interesseorganisationer – hans foredrag var lærende, givende og underholdende.

Arlette Bentzen fra arbejdsglæde.nu. fik lov til at lukke ballet med sit oplæg om, hvad vi hver især kan gøre for at skabe et rigtig godt arbejdsliv og en urimelig glad arbejdsplads. Hun er certificeret i Positiv Psykologi, ved WBI i USA. Arlette påstår, at arbejdsglæde ikke er en luksus – det er en absolut forudsætning for, at vi kan få succes og livsglæde!

Imellem de to indlæg var det muligt at få inspiration til, hvordan vi kan blive bedre til at undgå arbejdsulykker, passe på vores kroppe og undgå de farlige situationer, når vi arbejder med de store maskiner.

Vi håber, at alle deltagere er taget hjem med ny inspiration til at få et godt arbejdsmiljø og mere arbejdsglæde. Vi håber også på, at vi i fremtiden kan gentage succesen, og få endnu flere deltagere med fra vores brancher.

300

personer fra organisationer og virksomheder deltog på arbejdsmiljøkonferencen

8

workshops om alt fra arbejdsulykker til arbejdsmiljøarbejdet

10

oplægsholdere fra godsforvalteren på Hverringe Gods, Rune Gjengedal til arbejdsmiljøkonsulent Stig Holm

1

god dag med en masse ny inspiration til et godt arbejdsmiljø

Konferencen er den første af sin slags og årets tema var ulykkesforebyggelse.

NUMMER 4 NOVEMBER 2018

13

Kampagne

Workgreen:

Kampagne skal skaffe flere elever

Der er brug for flere elever i de grønne fag. To af områderne, gartnere og jordbrugsmaskinførere, er i fokus for ny kampagne, som GLS-A har lavet i samarbejde med 3F. Flere af GLS-As medlemmer stiller op i kampagnen for at forklare, hvad en elevplads i deres branche går ud på.

Vi har talt med et par af deltagerne, som er enige om, det er vigtigt at række ud imod de unge, potentielle elever ved hjælp af det visuelle sprog, de foretrækker.

Tekst: Carsten G. Johansen Foto: Workgreen.dk

WORKGREEN KAMPAGNEN Kampagnen workgreen. dk er skabt i et samarbejde mellem GLS-A og 3F med inddragelse af branchernes interesseorganisationer.

Læs mere på www.workgreen.dk

14

GLS-A BLADET

Peter Ladegaard, Johansens Planteskole:

Birger Niemann, Niemanns Maskinstation: – Der er jo kamp om de unge mennesker nu til dags, så jeg synes det er fint, vi afprøver nogle nye metoder. Jeg sidder med i nogle europæiske netværk via mit medlemskab i Ceettar, og der har jeg set hollandske kolleger lave noget lignende for nylig. De unge sidder jo og kigger meget film på deres små skærme.

– Jeg tror ikke kun, vi skal håbe at de unge mennesker ser filmene. Det er rigtig fint, hvis deres forældre bliver opmærksomme på, at de grønne erhverv kan tilbyde nogle rigtigt gode muligheder for mange unge – unge som i dag bare starter på gymnasiet, fordi det gør alle deres venner. Men i den alder, hvor der skal vælges uddannelse, lytter de unge mennesker altså stadig meget til deres forældre.

– Vi kan jo ikke alle sammen sidde på kontor. Nogle af os er jo nødt til at trække i gummistøvlerne og gå udenfor, når vi skal arbejde.

– Hos os tager vi både landbrugselever og maskinførerelever, fordi vi driver noget landbrug ved siden af maskinstationen. Tidligere havde vi altid to elever på samme tid, men i dag har vi kun én ad gangen, fordi vi har solgt noget af bedriften fra.

– Vores erfaring med elever er, at vi altid får noget ud af dem. Nogle af dem har vi bøvlet lidt med, men det ender altid med, at der kommer styr på det.

– Jeg har altid insisteret på, at vores unge mennesker skal tage en uddannelse. Når de kommer til os, er de tit skoletrætte, så det kan være hårdt for dem, at de skal starte med seks måneders skolegang. Men når de kommer i gang med arbejdet, bliver de mere motiverede til perioderne med skolegang.

– Det er inspirerende at se, hvad der sker med de unge mennesker i løbet af de knap 4 år, vi har med dem at gøre. De bliver voksne, og samtidig bliver de jo dygtige. Det er er altså nogle utroligt avancerede maskiner, vi kører med efterhånden, så det er en krævende uddannelse, de er igennem.

NUMMER 4 NOVEMBER 2018

– Jeg synes, at det er en god ide at servere budskabet om vores branche på en ny måde, så vi måske kan fange opmærksomheden om vores erhverv hos flere af de unge uddannelsessøgende.

– Når vi søger elever i dag, oplever vi, at kendskabet til erhvervet ofte er meget lille. De unge ansøgere kan derfor have en lidt for romantisk illusion om hverdagen i vores branche. Uddannelsen indeholder en bred palet af opgaver både ude og inde, der løses i perioder gennem året, hvor der både er stor travlhed og andre, hvor der er lidt mere tid til detaljen.

– Billederne i filmen om vores planteskole giver en smagsprøve på, hvad vi beskæftiger os med i hverdagen. Og vi håber, at den kan medvirke til at gøre nogle af de unge interesserede i at søge ind som elev i vores branche.

– Vi synes, det er vigtigt at have elever, og lægger vægt på, at eleverne har en reel interesse i faget og et mål med at tage uddannelsen. Hos os tager vi altid ansøgerne til en samtale, hvor vi får afstemt forventningerne gensidigt.

– Jeg mener, at en af de største udfordringer, vi har som branche i dag, er at skaffe gode, kvalificerede medarbejdere. Derfor håber jeg, at workgreen-kampagnen kan være med til at sikre branchen nogle flere dygtige og motiverede elever i de kommende år, der senere som dygtige gartnere kan drive og udvikle erhvervet yderligere.

15

3 skarpe ... ... til Johan Peter Paludan, tidl. direktør for Instituttet for Fremtidsforskning, om fremtiden inden for de grønne erhverv.

Hvordan ser fremtiden ud for den danske produktion af landbrugs- og fødevarer?

?

Lyse – Behovet er der. Det opfylder et basalt behov, og der bliver jo ikke færre mennesker i verden i overskuelig tid.

Tværtimod. Betingelserne er mere diskutable. Holder globaliseringen og ’EUiseringen’? Hvad der hældes ud på marken bevæger sig ned mod grundvandet med en halv meter om året, så der er flere katastrofer undervejs. Fortidens ’synder’ vil rejse krav om mere regulering i nutiden. Under antagelse af fortsat stigende velstand, vil kravene til fødevarer øges.

Dyrevelfærd, økologi o.l. Kan man honorere det, er fremtiden lys.

Hvordan vil beskæftigelsen udvikle sig inden for den grønne sektor og følgeindustrien?

?

Næppe stige, formentlig falde – Det er måske meget godt. Manglen på arbejdskraft bliver næppe mindre, og kommer der endnu mere gang i de østeuropæiske økonomier, kan man ikke fortsat importere sig ud af problemerne. Automatisering vil fortsætte. AI (kunstig intelligens)

og robotter kommer til området. De arbejder døgnet rundt og kan dosere gødning og pesticider (hvis de stadig er i brug) mere præcist. Automatisering er også en forudsætning for at bevare produktion i Danmark.

Hvilke kompetencer skal fremtidens medarbejder i de grønne erhverv have?

?

Nogle andre end de eksisterende – Det eneste sikre i fremtiden er, at den bliver noget andet end nutiden, og den vigtigste kompetence er derfor at kunne følge med og omstille sig til de evigt nye vilkår. Lidt populært sagt fortsætter udviklingen fra spade til tastatur.

Stå stærkere – med styr på arbejdskraft, arbejdsmiljø og kompetencer