GLS-A Bladet 5 2019 by New beginning

GLS-A BLADET Arbejdsgiverforeningen for arbejdsgivere i grønne erhverv

MAJ 2019

TEMA:

Fremtide arbejdsm ns arked

Fremtiden ligger i stordrift og automatisering Danmarks største gartneri er et skridt foran

Vi er allesammen nødt til at gøre en indsats for klimaet

Uddannelse er et vigtigt konkurrenceparameter

Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere er arbejdsgiverorganisationen inden for de grønne områder med branchens anerkendte overenskomster. GLS-A yder rådgivning om alle ansættelsesretlige aspekter, arbejdsmiljø og uddannelse. Vore medlemmer er sikret en faglig og professionel rådgivning i en arbejdsgiverforening med lavt kontingent.

Leder

GLS-A BLADET Arbejdsgiverforeningen for arbejdsgivere i grønne erhverv

MAJ 2019

TEMA:

Fremtiden arbejdsma s rked

Fremtiden ligger i stordrift og automatisering Danmarks største gartneri er et skridt foran

Vi er allesammen nødt til at gøre en indsats for klimaet

Uddannelse er et vigtigt konkurrenceparameter

Fremtiden er over os

i kan ikke løbe fra udviklingen, men vi kan gå fremtiden i møde. Vi ser også i de grønne brancher, at innovation, automatisering og specialisering i denne tid er i højsædet. Vi er under massiv konkurrence fra udlandet, men vi vil blive styrket, hvis vi er åbne for fremtidens muligheder. I denne udgave af GLS-A Bladet sætter vi fokus på netop dette tema. Vi har bl.a. været på besøg hos Gartneriet PKM, som har investeret mange penge i robotteknologi. Vi har også besøgt svineproducent, Asger Krogsgaard, og drøftet hvordan erhvervet og fremtiden ser ud fra et brancheperspektiv. De store innovative løsninger indebærer, at vores arbejdspladser ændrer sig, og at vores medarbejdere skal tilegne sig ny viden. Der er brug for, at vi inden

GLS-A BLADET

for vores respektive felter favner udviklingen på en pragmatisk måde. Til det formål har GLS-A sammen med 3F, HK Privat og Dansk Metal besluttet at ansætte uddannelseskonsulent Lotte Julin Bock. Vi vil nemlig gerne hjælpe med at klæde vores medlemmer på, så jeres virksomheder bliver klar til at gå fremtiden i møde. I kan læse mere om Lotte Julin Bock inde i bladet. Vi vil i denne udgave af bladet tage et generelt kig ind i fremtidens arbejdsmarked, og vi håber, at I finder det spændende læsning. God læselyst,

UDGIVER: GLS-A Agro Food Park 13 DK-8200 Aarhus N T: +45 8740 3400 F: +45 8740 3434 www.gls-a.dk info@gls-a.dk ANSVARHAVENDE REDAKTØR: Jens Bjørn Poulsen, Direktør i GLS-A REDAKTION: Stephan Vinther Petersen Mette Bernt Carsten G. Johansen Freja Fredsted Dumont Anne Lottrup KOMMUNIKATION & DESIGN: Mediegruppen as Horsensvej 72a 7100 Vejle 3. årgang Kontrolleret oplag: 1.200 stk. GLS-A Bladet udkommer to gange om året og udsendes gratis til medlemmer og interessenter af Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere

Mød os: Mød GLS-A på Facebook fb.com/glsarbejdsgivere Mød GLS-A på på LinkedIn gls-a.dk/linkedin

Helle Reedtz-Thott Formand for GLS-As bestyrelse

Mød GLS-A på på Twitter twitter.com/gls_a Mød GLS-A på vores website www.gls-a.dk

Indhold

Indhold #5 / MAJ 2019

Højere barselsrefusion

Generalforsamling

TEMA:

Fremtide arbejdsm ns arked

04 Robotter, bæredygtighed, økologi og grønne bøffer er svarene på fremtidens landbrug 07 I Danmark er vi verdensmestre i bæredygtig fødevareproduktion 10 En blomstrerfabrik har sæson hele året 12 En finger i jorden 13 Generalforsamling giver genvalg til bestyrelses medlemmer 7

Griseavler og en af de største profiler i dansk landbrug, Asger Krogsgaard, melder sig nu også ind i klimakampen.

NUMMER 5 MAJ 2019

14 På forkant med fremtidens arbejdsmarked 16 3 skarpe ...

Tema

Robotter, bæredygtighed, økologi og grønne bøffer er svarene på fremtidens landbrug Hvad kommer ny teknologi, strukturudvikling, innovation, miljøforhold og fortsat globalisering egentlig til at betyde for virksomhedernes konkurrenceevne? Kigger man ind i spådomskuglen står landbruget overfor et stort – men nødvendigt – paradigmeskifte. Tekst: Freja Fredsted Dumont Illustration: Adobe Stock Foto: Økologisk Landsforening / SEGES

GLS-A BLADET

øerne skal malkes, så vi kan få smør og mælk. Hønsene skal passes, så vi kan få mange æg. Grisene skal fodres, så vi kan få dejligt kød. Og kornet det skal høstes, så vi kan få mel og brød. Ja, landmanden, han har altid haft travlt. Men er vi på vej mod en tid, hvor alt, fra det hårdeste slid til landmandens skarpe vid, kan blive erstattet af robotter, automatisering og computerstyrede, lukkede systemer? Og hvad med klodens tilstand – hvad er landbrugets rolle her? Det er mange udfordringer og forandringer, som erhvervene skal forholde sig til for at være forberedt til fremtidens arbejdsmarked og sikre virksomhedernes konkurrenceevne. Bare inden for det næste årti vil vi opleve et arbejdsmarked, der på en række områder er markant anderledes, end det vi kender i dag.

Ifølge udviklingschef hos SEGES, Jakob Lave, er noget af det vigtigste at forholde sig til: Forbrugernes vaner, digitalisering og robotter og sidst men ikke mindst den bæredygtige udvikling. – Vi ser ind i nogle trends lige nu, som gør, at vi skal forandre os meget hurtigere. Blandt andet efterspørger forbrugerne fødevarer, som har et langt lavere klimaaftryk – altså er mere bæredygtige – og det kommer til at fylde rigtig meget, siger Jakob Lave og fortsætter: – Jeg synes, det er interessant, hvordan GLS-A's medlemmer og landmændene kan tjene penge på udviklingen i stedet for, at det bliver en yderligere udgift. Vi hos Future Farming ser på den bæredygtige udvikling som noget, der rammer bundlinjen lige med det samme. Hvis man sparer på brændstof, energi og el og bruger de rigtige gener i produktionen, så bidrager man til en bæredygtig produktion samtidig med, at man tjener på det i sidste ende.

Udviklingen kan betale sig i sidste ende Indsatsen og tænketanken Future Farming er sat i verden af Landbrug & Fødevarer og er placeret ved SEGES, et fagligt videns- og innovationshus, der arbejder med alt, der har med landbrugsdrift at gøre. I Future Farming spotter og undersøger man trends inden for landbrug, fødevareproduktion og forbrugeradfærd for at pege på, hvad landmanden skal leve af i et 5-10 års perspektiv.

Danskerne er de mest økologiske Spørger man bestyrelsesformand for Økologisk Landsforening, Per Kølster, er svaret på fremtidens arbejdsmarked meget banalt. Det handler nemlig om at få øje på, hvad forbrugerne vil have, og hvilken retning samfundet er på vej hen imod. En ny international rapport viser, at forbrugere verden over stadig køber flere økologiske fødevarer. Men danskerne køber flere end alle andre, og

NUMMER 5 MAJ 2019

“Det handler nemlig om at få øje på, hvad forbrugerne vil have, og hvilken retning samfundet er på vej hen imod.” Per Kølster, Økologisk Landsforening

Danmark kan bryste sig af at være verdens førende økologination. – Det er jo indlysende, at hvis EU's landbrugsmilliarder – som er over en tredjedel af det samlede EU budget – overhovedet skal kunne retfærdiggøres, er det jo fordi, at den skattefinansiering bliver brugt til at betale for samfundsgoder. Og med samfundsgoder mener jeg jo rent vand, fuglefløjt, liv på jorden og klimasikring, siger Per Kølster og fortsætter: – Det er den omstilling landbruget skal ind i. Og her står økologien som en helt central løsning på både miljø, klima,

dyrevelfærd, sundhed og måde at tænke fødevarer på. Bæredygtighed er nødvendigt – og sælger I en tid hvor isen smelter, havene stiger, og vejret bliver mere voldsomt, kan stort set ingen brancher længere se sig fri for at skulle forholde sig til FN’s verdensmål – heller ikke landbruget. – Vi er nødt til helt overordnet i landbruget at styre efter ambitiøse bæredygtighedsmål. Det er en vigtigt start, at både Arla, Danish Crown og Landbrug & Fødevarer netop har udmeldt klimamål. Det kræver både forskning, samarbejde og nye tilgange bl.a. i form af forskning. Og det er vigtigt, vi ikke efterlader den enkelte landmand med ansvaret alene. Det er et tæt samarbejde i hele kæden, siger Jakob Lave. Kundernes efterspørgsel har forandret sig bl.a. ift. kød. Kødforbruget vil fortsat stige verden over, men i vores del af verden falder forbruget. I Danmark vil flere og flere gerne spise grønne alternativer og netop når det gælder skiftet fra rød til grøn protein, har dansk landbrug sovet lidt i timen, mener Jakob Lave: – Et eksempel på omstilling kunne fx være raffinering af græs og produktion af havre til både nye plantebaserede drikke og på længere sigt medicin. Vi har en lang forskningsbaseret tradition og tilgang til raffinering af afgrøder. Senest har KMC vist vejen ved at trække langt mere ud af kartoflen end bare stivelse. Det går hånd i hånd med forbrugernes ønsker om mere grønt og muligheden for at finde langt flere værdier i afgrøderne, så de ikke kun bliver til foder og fødevarer, men også medicin og bioplast. – Det er afgørende, at danske landmænd kommer til at tjene penge på de nye muligheder og samtidig vil sætte ind på bæredygtighedskontoen, siger Jakob Lave.

Ny teknologi giver dygtige medarbejdere Robotrevolutionen er allerede i gang på fabrikkerne og lige om hjørnet inden for transportindustrien. Nu kommer turen til landbruget. Det er ikke noget helt nyt, at landmændene har været langt fremme med en maskinpark, der har givet dem en masse information og data. Men de har sjældent brugt data effektivt, fordi den har været utilgængelig eller for nørdet at bruge. Der har simpelthen været for langt fra tal til handling i mark og stald. Det skal nye kontrolpaneler – dashboards – være med til at lave om på. De skal skabe overblik og er bl.a. ved at blive udviklet af SEGES. Fødevarevareministeriet har desuden bedt Future Farming om at udvikle en innovationsuddannelse på bachelorniveau med fokus på præcisionslandbrug, der netop er startet op – og der er venteliste blandt yngre landmænd. – Vi ser i mange andre brancher, at flere medarbejdere bliver robotførere

“Det er afgørende, at danske landmænd kommer til at tjene penge på de nye muligheder...” Jakob Lave, SEGES

GLS-A BLADET

og skal have styr på datahåndtering. Fremtidens medarbejdere og ledere skal derfor også være nysgerrige, kreative og vidende omkring, hvordan man kan bruge den indsamlede data endnu mere genialt. Vi skal huske, at landbruget stadigvæk er en produktionsvirksomhed, så effektivitet er et nøgleord, siger Jakob Lave. Fra hektar, til kvadratmeter til hver enkelt plante Men det behøver faktisk ikke være svært at bruge den nye teknologi. Hos SEGES har de udviklet en app, hvor landmanden kan hive friske satellitbilleder ned fra 800 kilometers højde ned på sine digitale enheder. Billederne viser, hvor der mangler at blive gødet. Disse data kan landmanden putte direkte i sin maskine, og så kan maskinen tildele kvælstof lige præcis dér, hvor det mangler. – Hvis vi hjælper landmanden med at koble nørdet data fra censorer, kameraer, satellitter og droner sammen med maskinen – så er det sådan set maskinen selv, der bekæmper skadedyr, fordi den ser dem med censorerne. På den måde er det en intelligent computer, der vurderer om der skal sprøjtes og gødes eller ej, siger Jakob Lave og fortsætter: Det er derfor vigtigt, at få sat fart på dashboards, så landmændene kan bruge denne data og dermed også bidrage positivt til den bæredygtige del. Det vil give effektivitet hos den enkelte landmand, en miljømæssig gevinst og hvis vi bruger data intelligent også en bedre pris hos forbrugeren. – De kommende 4-5 år bliver derfor vildt spændende. Flere brancher er begyndt at tale sammen og dele data og viden. Så selv i en svær tid for dansk landbrug, vil de nye tilgange og teknologier føre forretning med sig, slutter Jakob Lave.

Tema

"I Danmark er vi verdensmestre i bæredygtig fødevareproduktion" Hvis kød skal have en plads på fremtidens tallerken, skal det ske gennem bæredygtig produktion. Derfor melder griseavler og en af de største profiler i dansk landbrug, Asger Krogsgaard, sig nu også ind i klimakampen med en ny bæredygtighedsstrategi. Tekst: Freja Fredsted Dumont Foto: Vibeke Johansson

år man står i stalden på Mogensgård lidt uden for Ringkøbing i den vestlige del af Jylland, omringet af 1700 søer og knap 1000 hektar landbrugsjord, kan det virke fjernt fra storpolitik, globale eksportmarkeder, jakkesæt og forhandlinger med verdens største virksomheder. Men faktisk er det ikke længere væk end et håndtryk fra ejeren af gården, Asger Krogsgaard. For når Asger Krogsgaard ikke står med begge sine gummistøvler solidt plantet i den vestjyske muld, trykker han hænder med nogle af de øverste ledere i den tunge europæiske bilindustri, medicinalindustrien og kemikalieindustrien, hvor der bliver diskuteret enorme handelsinteresser. Men selvom den vestjyske globetrotter rejser verden rundt som fødevareerhvervets ambassadør, så er der ikke nogen som helst tvivl i stemmen, da jeg spørger, om han mest er forretningsmand eller landmand. – Jeg er landmand! Lyder det prompte. Færdig, punktum, slut.

NUMMER 5 MAJ 2019

Asger Krogsgaard har 1700 søer, der føder ca. 30 smågrise pr. år – i to kuld. Disse 51.000 smågrise feder gården selv op og sælger ca. 1000 slagtesvin pr. uge.

Frihandelsaftale med Japan kan mærkes i Vestjylland I mange år har Asger Krogsgaard været en af de mest magtfulde profiler i dansk landbrug med en stribe tunge tillidsposter. Lige fra næstformand i Landbrug & Fødevarer og formand for Danske Slagterier til næstformand for Danish Crown og formand for det internationale handelskammer i Danmark, ICC, der har virksomheder som A.P. Møller-Mærsk, Danske Bank og Vestas i medlemskredsen. Den 1. februar 2019 trådte EU's hidtil største frihandelsaftale i kraft med Japan. Her sad Asger Krogsgaard også med i forhandlingerne sammen med blandt andre topfolk fra Volkswagen, Mitsubishi, Airbus og Sony, selv som repræsentant for Danish Crown. – Det har været en stor oplevelse at sidde som vestjysk landmand og

snakke samhandel med de helt store spillere. Men samtidigt har det også været en øjenåbner for, at vi faktisk fylder en del og har en betydning, siger Asger Krogsgaard. Frihandelsaftalen vil især gavne de danske grisebønder, og der vil være milliarder af kroner at hente for dansk landbrug og slagterierne, hvis kortene spilles rigtigt. Den danske griseeksport til Japan er på 3,7 milliarder kroner om året og holder dermed hånden under masser af danske arbejdspladser. – En af de ting, der driver mig i det her arbejde, er, at jeg har begge hænder på kogepladen. Jeg kan være med til at påvirke fremtiden og dermed sikre min branche – men også mit eget landbrug, så mine sønner kan få et levebrød ud af gården, når de engang overtager, siger Asger Krogsgaard og fortsætter:

– Jeg kigger på de mange grise, vi laver, og jeg tænker, at hvis jeg kan være med til at flytte bare 10 øre pr. kilo, så kan det gøre en meget stor forskel, lyder det fra den vestjyske landmand.

SÅ MEGET SVARER KLIMABELASTNINGEN TIL MÅLT I KOTELETTER: Flyrejse til Thailand: 7.000 koteletter 3,2 km i bil: 1 kotelet 6 kopper kaffe: 1 kotelet

Asger Krogsgaards bedrift har lige fået et certifikat for bæredygtighed, fordi CO2 udledningen pr. gris er 10 procent lavere end gennemsnittet i Danmark (213 kg mod 230 kg).

GLS-A BLADET

30 minutters støvsugning: 1 kotelet 3,5 timer Netflix: 1 kotelet

Nyt skridt på vejen i at markedsføre danske fødevarer Zoomer vi lidt ud fra topmøder i Tokyo og Bruxelles, handelspolitik og diplomatiske besøg med repræsentanter fra Kongehuset – og ind på Mogensgård i Vestjylland – så har Asger Krogsgaard også fingeren på pulsen, når det gælder driften af sin gård. Da vi besøger ham en fredag i marts, har beskeden om Danish Crowns nye bæredygtighedsstrategi lige ramt pressen. Og alle vil have en kommentar fra næstformanden i Danish Crown – som samtidigt er en af de 100 landmænd, der har fået sin drift certificeret med et bæredygtighedscertifikat. Det gør blandt andet, at Asger Krogsgaard nu ved, at hans klimaaftryk er 203 kilo CO2 pr. produceret gris. – Jeg har det godt med, at vi nu kan bevise vores klimaaftryk. Vi er alle sammen nødt til at gøre en indsats for klimaet – men vi skal også vide, hvad der rykker. Jeg har på fornemmelsen, at vi i Danmark er verdensmestre i at lave bæredygtig fødevareproduktion, siger Asger Krogsgaard. Han mener, at en af grundene til dette er, at vi har en ganske skarp lovgivning i forhold til miljøpåvirkning, når der skal laves nye stalde, dyrkes marker eller håndteres gylletanke osv. Men også fødevaresikkerhed og sporbarhed har sat Danmark på verdenskortet, når vi taler fødevareeksport. – Nu har jeg jo – qua mit organisationsarbejde – rejst jorden rundt flere gange. Og der er ingen tvivl om, at vi har noget at konkurrere på. Ud af den samlede danske fødevareproduktion eksporterer vi 70 procent. Det har vi kunnet gøre på grund af vores fødevaresikkerhed og sporbarhed. Nu får vi det tredje ben at stå på, nemlig klimaaftryk. Og det gør os endnu stærkere, når vi skal ud og sælge – både til den danske forbruger, men også i resten af verden. Ingen aftaler uden grisene på gården Selvom DR Nyheder er på vej for at lave et indslag til 19-nyhederne om den nye bæredygtighedsstrategi, er der ingen stress at spore hos den vestjyske landmand. For vi skal

NUMMER 5 MAJ 2019

Asger Krogsgaard og hans kone har fire voksne børn, hvoraf de to – drengene – begge går landbrugsvejen. I så fald bliver de fjerde generation på Mogensgård.

naturligvis ikke snydes for at se, hvad det hele drejer sig om; nemlig grisene i stalden. Man fornemmer hurtigt, at Asger Krogsgaard er vokset om med de store, lyserøde, gryntende dyr. Han går som det mest naturlige ind til de hylende grise og klapper dem kærligt på ryggen. Ude i stalden møder vi rumænske Rebecca, som passer de nyfødte smågrise. Hun kom til Danmark for seks år siden for at arbejde på Mogensgård, og har nu stiftet familie her. – Specielt i fødevareproduktionen er der brug for hænder på slagterierne og i landbruget. Og der er bare ikke nok danske hænder, der kan eller vil udføre de jobs. Derfor er muligheden for at få hænder udefra ganske vigtig, siger Asger Krogsgaard. Han understreger, at hvis hans produktion ikke kører, så kommer der ikke nogle grise til slagteriet og ind i forarbejdningsindustrien. Og det vil påvirke en masse arbejdspladser. – Det hele starter lige her – det er grundstenen for alle de arbejdspladser, der kommer bagefter. Man siger, at for hver arbejdsplads jeg kan skabe her, så

“Der vil være milliarder af kroner at hente for dansk landbrug og slagterierne, hvis kortene spilles rigtigt.” Asger Krogsgaard

kommer der 6 bagefter, siger Asger Krogsgaard. Vi efterlader Asger Krogsgaard på familiegården, der i tre generationer har opdrættet grise. Da vi kører hjem ad de små, snoede landeveje, skulle man ikke tro, at lille Danmark er den tredje største eksportør af svinekød til Japan, kun overgået af USA og Canada. Ikke desto mindre har vi noget at skulle have sagt i det større billede. Næste skridt for Asger Krogsgaard er en frihandelsaftale med Vietnam.

På besøg hos...

En blomsterfabrik har sæson hele året Danmarks største gartneri, Gartneriet PKM i Odense, er med helt fremme, når det gælder automatisering. Det har bl.a. åbnet nye døre for at sælge til detailbranchen. Tekst: Carsten G. Johansen Foto: Vibeke Johansson

abrikken. Adm. direktør Jack Møller er ikke bange for at bruge ordet, når han omtaler produktionen i Danmarks største gartneri, verdens største producent af Campanula – også kendt som Get Mee. – Det skal være automatisk, hvis forretningen skal løbe rundt. Vi har jo stadig masser af gartnere ansat, men det er ikke forkert at sige, at vi driver en blomsterfabrik, lyder hans stilfærdige konstatering. Gartneriet PKM breder sig over 200.000 m2 på arealerne mellem Anderup og Kirkendrup nord for Odense, som har været adressen siden grundlæggelsen i 1948. Overalt er der parkeret cykler, som de 160 ansatte benytter til at transportere sig omkring mellem drivhusene. Men vi besøger PKM for at kigge nærmere på en mere moderne teknologi. Gennem de seneste 5 år har PKM investeret omkring 25 mio. kroner i at udvikle nye automatiseringsløsninger. – Med de høje danske lønninger er det automatiseringen, som gør os konkurrencedygtige over for udenlandske konkurrenter. Vores fremtid ligger i stordrift og automatisering, konstaterer Jack Møller. Styrer kvalitet og ensartethed De nyeste maskiner er dels en stikkerobot til PKM's kaktus-produkter Fairytale Flame og Fairytale Fire. Og dels to avancerede systemer til pakning af gartneriets største vare, Get Mee.

GLS-A BLADET

Gartneriet PKM er et familieejet aktieselskab og har hjemme på Fyn tæt på Odense. Desuden ejer PKM 50% af et gartneri i Kenya, som producerer stiklinger, og et gartneri i Portugal, som laver småplanter.

PKM producerede i 2018 ca. 20 mio. planter. 95% af produktionen går til eksport.

Før planterne køres ind på transportbåndet, er de blevet registreret med vision-teknik. Derefter bliver de sorteret i sluser på båndet: Hvor mange knopper, hvor mange blomster – planter med få eller ingen knopper køres automatisk tilbage i drivhuset, så de kan blive helt klar.

– Da Jack første gang viste mig sin tegning over pakkeriet, fik jeg vist lidt af et chok. Det så meget kompliceret ud, husker HR-chef Anett Madsen. Anett Madsen er næstformand i bestyrelsen og en del af PKM's ledergruppe, efter hendes mand Kristian Madsen på grund af en ulykke for nogle år siden var nødt til at drosle ned for sine aktiviteter. – Som branche har vi måttet erkende, at vi ikke udvikler os ved at stå og synge for planterne, smiler hun. Pakkemaskinen har givet PKM nogle helt unikke muligheder for at styre produktionen. – Det primære formål med automatiseringen var at reducere lønudgifter og øge effektiviteten. Men sekundært har det nye pakkeri givet os mulighed for at styre kvaliteten og levere et mere ensartet produkt. – Vi udnytter maskinerne optimalt ved at køre i treholdsskift i højsæsonen fra februar til juni. Når vi pakker om aftenen, er ordrerne klar om morgenen, så det passer ind i kundernes flow, supplerer Jack Møller.

i projektledelse. I starten er der altid justeringer. Det tager altid et stykke tid, før maskinen fungerer helt, som den skal, siger Jack Møller. – Du skal tænke dig om, så du investerer i den korrekte automatisering for din forretning. Men hver gang en investering i automatisering lykkes, betyder det, at alle konkurrenterne er bagefter, konstaterer direktøren.

Kompleks proces med stor gevinst De massive investeringer i automatisering har givet PKM unikke muligheder for at levere standardiserede løsninger til detailhandelen i hele Europa. Allerede inden planterne forlader gartneriet, er potterne mærket med særlige etiketter og pakket i den emallage, som appellerer til slutbrugerne. Maskinernes vision-system sørger for, at planterne har den mængde knopper eller blomster, som aftageren har bedt om – en udvælgelse, som tidligere var 100% manuel – og de planter, som endnu ikke har sat knopper, bliver frasorteret og kørt tilbage til drivhusene for at blive helt klar. Det ser præcis lige så indviklet ud, som Anett Madsen beskriver det. Men det er også tydeligt, at automatiseringen fungerer upåklageligt. – At indkøre sådan et anlæg er komplekst. Det skal man vide, før man går i gang. Organisationen skal være på plads; du skal have medarbejdere med teknisk forstand og andre med erfaring

Der er mennesker bag maskinerne Automatisering er vigtigt for Gartneriet PKM. Men det lykkes ikke uden dygtige medarbejdere. En stor del af PKM's personale har været i virksomheden i mange år og har taget turen med både nybyggede drivhusarealer og udvikling af automatiseringsløsninger. Desuden har en stor del af de faglærte gartnere, der uddannes hvert år, været elev hos PKM. – Hos os har de meget varierede opgaver, og mange af de unge synes også, det er spændende med alle de tekniske løsninger, de skal mestre, forklarer Anett Madsen. Som HR-chef læner hun sig op ad GLS-A's eksperter i lejlighedsvise medarbejdersager, men PKM har også stor interesse for de mange kurser, som GLS-A udbyder. – Vi er altid opmærksomme på GLS-A's kurser. Sidste år havde vi medarbejdere på kursus i ferieloven og GDPR, og vi sendte hele vores arbejdsmiljøudvalg på efteruddannelse sammen, siger Anett Madsen. For selvom maskinerne er blevet inviteret inden for hos PKM, afhænger gartneriets succes af de mennesker, der skal betjene dem – og af at Jack Møller og hans ledelse bliver ved at have en sikker hånd, når de beslutter, hvilken automatisering de næste gang skal sætte sig for at udvikle.

NUMMER 5 MAJ 2019

Anett Madsen husker tydeligt, hvor kompliceret automatiseringen fremstod på den første tegning, hun fik forevist af direktør Jack Møller. Men i dag er det helt enkelt: Automatisering er en stor gevinst for Gartneriet PKM.

FORÆDLING PASSER TIL MASKINEN Automatisering handler ikke kun om maskiner. Planten skal også forædles, så den passer til en automatisering. Af den grund har PKM fx udviklet en Campanula, der er mere opadstræbende og har færrest muligt hængende blomster. I denne form glider planten lettere igennem systemet; det er lettere at sætte etiket på potten og emballere den i papir eller i en pose, som detailkæderne foretrækker.

En finger i jorden

Højere barselsrefusion

Vi har forbedret vores ordning for barselsudligning. Ordningen gælder kun GLS-A medlemmer, og træder i stedet for den offentlige Barsel.dk. Som medlemsvirksomhed er du sikret en højere refusion, når dine medarbejdere er på barsel. GLS-A Barselsudligning er en af markedets billigste ordninger og en af de mange fordele, du har som medlem af GLS-A.

Du kan læse mere om barselsordningen og andre medlemsfordele på GLS-A's hjemmeside.

Ny medlemsfordel:

Hold styr på kemikalierne og spar tid GLS-A har indgået et samarbejde med Eco-Online, der har en digital løsning til at håndtere kemikaliedokumentation. Alle virksomheder er gennem lovgivning forpligtede til at holde styr på de kemikalier, de benytter. EcoOnline kan gøre den proces nemmere og mindre tidskrævende. Nu er der også penge at spare. Gennem GLS-A's samarbejde med EcoOnline får du som medlem nu det digitale værktøj ChemiControl til rådighed billigere. Benytter du allerede ChemiControl, opnår du automatisk den nye rabat som medlem af GLS-A.

Læs mere om samarbejdet og rabatterne på GLS-A's hjemmeside.

Uberettiget ophævelse af elevers uddannelsesaftaler: Godtgørelsesniveauet er øget Fremover er niveauet for godtgørelse hævet i tilfælde, hvor en arbejdsgiver uberettiget ophæver en elevs uddannelsesaftale. De første 3 måneder af praktiktiden bliver fortsat betragtet som prøvetid. I den periode kan du som udgangspunkt afbryde aftalen uden godtgørelse. Vær opmærksom på, at ligebehandlingsog forskelsbehandlingsloven er gældende både i prøveperioden og efterfølgende. Kontakt altid GLS-A, inden du afbryder et elevforhold.

GLS-A BLADET

Generalforsamling giver genvalg til bestyrelsesmedlemmer GLS-A afholdt den 12. marts den årlige generalforsamling i Middelfart. Blandt punkterne på dagsordenen var formandens beretning, foreningens regnskab og budget samt bestyrelsesmedlemmer.

eneralforsamlingen vedtog kontingentet for 2019. Det fortsætter med uændrede promillesatser, men minimumskontingentet forhøjes fra 2.750 kr. til 3.000 kr. GLS-A fortsætter med at tilbyde medlemmerne et konkurrencedygtigt og lavt kontingent. Dernæst var tre bestyrelsesmedlemmer på valg: Land- og skovbrug: Divisionsdirektør, Søren Bo Johansen Agroindustri: CFO Henrik Borum

medlemmer står overfor nu og i den nære fremtid. Mange medlemmer har svært ved at finde kvalificeret arbejdskraft, og det skal der findes en løsning på. Derfor håber GLS-A, at politikkerne vil være lydhøre over for foreningens forslag, som blandt andet skal gøre det nemmere at tiltrække udenlandsk arbejdskraft på overenskomstmæssige vilkår. For at imødegå fremtidens udfordringer opfordrede formanden også GLS-A's medlemmer til at fortsætte det gode arbejde med at uddanne elever. Vi skal sammen sørge for, at vi får uddannet de unge mennesker, der skal bære vores brancher i fremtiden.

GLS-A har ansvaret på arbejdsgiversiden for de grønne uddannelser, herunder landbrugsuddannelsen, gartneruddannelsen og skovuddannelsen. Derfor havde GLS-A forud for generalforsamlingen inviteret alle de medlemmer, der repræsenterer foreningen i de faglige udvalg og lokale uddannelsesudvalg til et møde, hvor aktuelle uddannelsesspørgsmål blev drøftet. På mødet blev der blandt andet drøftet, hvordan vi tiltrækker eleverne til vores brancher, og hvordan vi kan opfordre arbejdsgiverne til at tage flere elever.

Maskinstationer: Maskinstationsejer, Jørgen Jørgensen Alle tre bestyrelsesmedlemmer blev genvalgt. Bestyrelsen konstituerede sig efterfølgende med genvalg af Helle Reedtz-Thott som formand og Flemming Petersen som næstformand. Mangel på kvalificeret arbejdskraft På generalforsamlingen aflagde bestyrelsesformand, Helle Reedtz-Thott bestyrelsens beretning. I beretningen kom formanden ind på de rekrutteringsvanskeligheder, som mange af GLS-A's

NUMMER 5 MAJ 2019

Til generalforsamlingen opfordrede formanden jer til at fortsætte det gode arbejde med at uddanne elever.

På forkant med fremtidens arbejdsmarked Uddannelse handler om at sikre, at din virksomhed matcher fremtidens udfordringer. Samtidig – og måske lige så vigtigt – er uddannelse et vigtigt parameter, når du skal tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere. Det uddyber Lotte Julin Bock, der er kompetencefondens nye uddannelseskonsulent.

FÅ GRATIS RÅDGIVNING OM UDDANNELSE Som GLS-A medlem, kan du få gratis rådgivning af uddannelseskonsulent Lotte Julin Bock. Du er altid velkommen til at kontakte Lotte på E-mail: ljb@gls-a.dk tlf: 8740 3412 mobil: 2942 8416

Tekst: Mette Bernt og Anne Lottrup Foto: Vibeke Johansson

om medlem af GLS-A har du gode muligheder for at efteruddanne dine ansatte og holde dig på forkant med branchens udvikling. Gennem kompetencefondene kan du få midler til dine ansattes uddannelse, og er du i tvivl om, hvilken efteruddannelse, der er den rette, kan du nu også få rådgivning fra Lotte Julin Bock, som er ansat af GLS-A i en fælles konsulenttjeneste i samarbejde med 3F, HK og Dansk Metal. – Der sker en stor udvikling i brancherne. En tiltagende automatisering stiller nye krav om omstillingsparathed og nye kompetencer hos medarbejderne. I stedet for at blive overhalet indenom, skal vi allerede nu klæde brancherne på til fremtidens arbejdsmarked, siger Lotte Julin Bock. Hun er klar til at bidrage til, at virksomhederne og deres ansatte får mest muligt ud af de ressourcer, som er til rådighed og fortæller, at de overenskomstbestemte kompetencefonde giver en masse muligheder – når man griber dem. – Selv de virksomheder, der oplever, at produktionen forløber uden problemer her og nu, kan med fordel udnytte mid-

GLS-A BLADET

lerne. Så virksomhederne også kan være en stærk spiller på den lange bane, lyder det fra Lotte. Udbuddet matcher behovet Lotte Julin Bock startede den 1. januar 2019, og allerede nu har hun været på besøg hos mange medlemsvirksomheder – og der er flere besøg i kalenderen. En vigtig opgave, for selvom intentionerne er gode, kan det være svært at navigere i det store udvalg af efteruddannelser. Udover at gøre de nuværende kurser mere tilgængelige skal Lotte Julin Bock derfor også sørge for, at udbuddet af efteruddannelser altid matcher det, virksomhederne og deres ansatte har behov for. – Der skal være en større gennemsigtighed. Der er så mange muligheder, at det kan være svært at gennemskue,

hvad man skal opsøge, siger hun og fortsætter: – Og så er jeg lige nu ved at få et overblik over branchernes ønsker, så jeg tager simpelthen rundt og spørger, hvad virksomhedernes behov er. Derudover yder jeg ved mine besøg rådgivning omkring strategisk langtidsplanlægning og kompetenceudvikling. Lotte er dog allerede bevidst om, at behovene spænder bredt, og hun oplever, at der er efterspørgsel på alt fra efteruddannelse inden for ledelse til kurser i logistik, danskundervisning og hjælp til læse- og skrivevanskeligheder. Uddannelse i en travl hverdag Et er at finde tid til at sætte sig ind i, hvad uddannelsesmulighederne er. Noget andet er at skabe plads til at sende medarbejderne afsted på kursus i

“Uddannelse er i dag et vigtigt konkurrenceparameter, når vi er på udkig efter det gode job.” Lotte Julin Bock, uddannelseskonsulent

en travl hverdag. Derfor koordinerer Lotte med uddannelsesstederne, så uddannelsestilbuddene ikke falder sammen med virksomhedernes mest hektiske perioder. – Vi arbejder på at planlægge nogle ekstraordinært spændende kurser. Et af dem, vi har i kikkerten, er et kursus i robotteknologi, som vi tilrettelægger ud fra de ønsker, hver enkelt branche udtrykker. Det betyder blandt andet, at kurset bliver kort og intensivt, så kompetenceudviklingen ikke sker på bekostning af arbejdet. Et andet eksempel er et specialistkursus i planteforædling. Det har vi også lige nu på tegnebrættet, siger Lotte. Tiltræk og fasthold medarbejdere Mere målrettet uddannelse imødekommer også den udfordring, at det bliver sværere og sværere at skaffe kvalificeret arbejdskraft i mange brancher. Der er kommet fokus på, at alle skal gå gymnasievejen. Samtidig er der inden for fx landbruget færre familiegårde, og det er blevet sværere at ”rekruttere” medarbejdere til at føre en gård videre gennem et generationsskifte. Uddannelse er i dag et vigtigt konkurrenceparameter, når vi er på udkig efter det gode job. Det stiller endnu større krav til branchernes evne til at skaffe og fastholde arbejdskraft. Muligheden for efteruddannelse er her et vigtigt parameter, når det gælder om at fastholde medarbejdere.

NUMMER 5 MAJ 2019

– Der er også god signalværdi i at være med på efteruddannelsesområdet. Hvis andre parametre er ens, når man står med overvejelser om, hvilken arbejdsplads man skal vælge, kan tilbuddet om kurser være et ekstra gode, den ansatte får med, forklarer Lotte. Derudover peger hun på den tendens, at mange har medarbejdere, der er flyttet til Danmark for at finde arbejde, men de har ikke nødvendigvis lært sproget. Vi ser ofte, at udlændinge vælger at flytte tilbage til deres hjemland, når deres børn når skolealderen, og sproget pludselig kan blive en stor barriere, siger Lotte. Lærer forældrene også dansk, bliver det nemmere at støtte op om børnene, så familierne er mere motiverede for at blive. Her giver kompetencefondene også midler til danskundervisning. Det betyder, at man som virksomhed ikke står over for at skulle udskifte arbejdskraften med års mellemrum på grund af medarbejdernes og deres familiers udfordringer med sproget. Så uddannelse videreudvikler ikke blot kompetencer, der vil gavne din virksomhed både på kort og lang sigt. Men uddannelse viser også, at du som virksomhed tager ansvar. At du favner dine ansatte, imødekommer deres behov og hjælper dem på vej.

ERFARING MED UNDERVISNING OG STRATEGISK LEDELSE Lotte Julin Bock kommer fra erhvervsskolesektoren med 13 års erfaring inden for driftsplanlægning, strategisk ledelse, undervisning og udvikling. Som konsulent for GLS-A's medlemmer og deres medarbejdere søsætter hun uddannelsesinitiativer, sikrer kompetence- og ledelsesudvikling og rådgiver om valg og finansiering af efteruddannelse.

3 skarpe ... ... til udviklingschef hos SEGES, Jakob Lave

Hvordan ser fremtidens landbrug ud?

– Der vil fortsat være en markant landbrugsproduktion i Danmark om 10 år – også til et lukrativt eksportmarked. Fremtiden vil byde på flere højværdiafgrøder og raffineringsteknologier (forhåbentlig landmandsejede), der giver afgrøderne langt mere værdi og anvendelsesmuligheder fra foder og fødevarer til bioplast og energi. Danmark har en målbar og verdensledende bæredygtig produktion og eksporterer i høj grad tilgange og teknologier. Markedsfordelen kan landmanden se på bundlinjen via højere priser på markedet. Det er lykkedes os at koble data fra sensorer og kameraer i Landbrugets Digitale Hus, så vi via data forholder os til hver plante i marken og det enkelte dyr i endnu højere grad, end vi gør i dag. Miljøpåvirkningen er markant mindre og indtjeningen højere.

Hvad skal man satse på som arbejdsgiver, for at kunne tiltrække kvalificeret arbejdskraft?

– I tider med højkonjunktur har landbruget svært ved at tiltrække medarbejdere. Det er oplagt for enhver at her tæller klassiske dyder som ordnede forhold, god løn og ikke mindst god ledelse en kæmpe rolle i både tiltrækning og fastholdelse af medarbejdere. Jeg tror rigtig meget på den sidste – kultur og tydelige mål gør, at medarbejderne er glade for deres arbejde. Men de nye generationer på arbejdsmarkedet er også meget optaget af, om deres arbejdsplads fx ”gør en forskel”, at de har indflydelse på rutinerne etc. Vi ser også landbrug

være aktive på de sociale medier og dermed tegne et billede af en spændende virksomhed. De synlige landbrug har ofte en højere succesrate med at tiltrække og fastholde medarbejdere.

I hvilken retning skal den almindelige landbrugsuddannelse præges?

– Landbrugsuddannelsen har været en afgørende årsag til, at dansk landbrug i dag er verdensførende på kvalitet, ”mere for mindre” og høj fødevaresikkerhed. Landbrugsskolerne skal sikre, at eleverne får digitale kompetencer, og de forholder sig til mange forskellige typer produktioner, ligesom de har stor viden om nye ejerformer. Jeg tror eleverne og underviserne bør mødes på tværs af skolerne for videndeling, og de skal i højere grad kunne tage fag på andre uddannelsesinstitutioner på videregående niveau, og dermed vise de unge, at uddannelse aldrig stopper. Det er vigtigt, at vi kan vise de unge ”hvad de også kan blive”. Dermed vil en landbrugsuddannelse så på alle niveauer åbne op for flere brancher med større optag til følge. Eleverne vil få større netværk og indsigt, de kan bruge som fremtidens landmænd.

Stå stærkere – med styr på arbejdskraft, arbejdsmiljø og kompetencer