Nurselife by New beginning

NR. 05 SEPTEMBER 2013

Dilemma i praksis:

FOR TRAVLT TIL PATIENTEN

Kultursammenstød giver gevinster

RING 112 OG MØD EN SYGEPLEJERSKE STUDERENDE REDDER ROBOTTEN Vi tager hånd om dig – så du kan tage hånd om patienterne

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I VEJLE & SYGEHUS LILLEBÆLT

En uddannelse med perspektiver Sygeplejersker skal levere en konstant høj kvalitet i deres arbejde. Det er meget centralt både i forhold til patientsikkerhed, og i forhold til den faglige forsvarlighed, der er afhængig af borgerens og patientens livssituation og sygehistorie. Problemstillingerne kan se ensartede ud, men som sygeplejerske skal man kunne vurdere fordele og ulemper af de mange forskellige handlemuligheder og -løsninger afhængig af, om det drejer sig om et nyfødt barn, en gravid kvinde, en psykotisk patient, en dement borger, en kræftramt patient, en bevidstløs patient, en kronisk lungepatient eller en døende patient. Det handler om den hårfine balance mellem faglig forsvarlighed og uforsvarlighed. Igennem sygeplejerskeuddannelsen tilegner man sig viden, færdigheder og kompetencer til at kunne foretage denne vurdering og til at varetage patientsikkerheden – altså at sikre, at patient og borger får den (livs-)nødvendige pleje og behandling. Det stiller meget store krav til den enkelte studerende, og det er et stort slid at gennemføre uddannelsen – men det giver også mulighed for en stor personlig udvikling. Hvis man engagerer sig i sin uddannelse og lægger mange kræfter i at arbejde med stoffet, så vil man opleve: • at få en hel anden indsigt i samfundsforhold, i sundhedsforhold og i menneskers livsførelse • a t blive bedre til at tackle svære etiske dilemmaer, konfliktfyldte situationer og personlige kriser

• at bliver bedre til at lytte, til at kommunikere og til at samarbejde med andre • at blive god til at diskutere og til at kunne underbygge argumenter. Kompetencer der er en forudsætning for at kunne fungere som sygeplejerske, men det er også meget berigende for ens private liv. Måske er det en af grundene til, at søgningen til Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle har været god i de sidste år og ikke mindst i 2013. Antallet af ansøgninger er steget fra 420 ansøgere i 2012 til 597 ansøgere i 2013 - en stigning på 42 % . Jeg kan ikke mindes, at vi tidligere har haft så mange ansøgere eller så stor en stigning i ansøgertallet. Jobsituationen er lige så god. I juni måned 2013 var der en ledighedsprocent blandt sygeplejersker på ca. 0,6 i Region Syddanmark, og hovedparten af de 72 sygeplejersker, der dimitterede i juni måned, havde fået job inden afslutningen. Så alt i alt tegner det sig lyst for uddannelsen og for dimittenderne.

Søren William Pedersen

Nurse life

Magasin udgivet af Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle og Sygehus Lillebælt Redaktion

Søren William Pedersen, studierektor (ansvh. redaktør) Lene Jæger Thomsen, Mediegruppen as (redaktør) Design og produktion Mediegruppen as Oplag

1.500 eksemplarer Forside

Anne Slot Risager Foto: Hyldager Fotografi

NURSE LIFE NR. 05 SEPTEMBER 2013

Søren William Pedersen Studierektor, uddannet sygeplejerske ved Sygeplejeskolen i Nykøbing Falster i 1975.

INDHOLD 04

Care together Move together De ryster - og prøver at lade være.

Sommerfest 2013 180 studerende og deres venner festede hele natten.

Anne og Marie redder patientrobotten Undervisning med SimMan giver praktisk erfaring til de studerende.

For travlt til patienten? Kari Martinsen besøgte Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle.

En ydmyg stjerne fortalte – på engelsk og norsk Den norske forfatter Jan Kåre Hummelvoll fortalte om psykiske patienter i sundhedsvæsnet. Kultursammenstød giver gevinster Internationalt forløb giver indsigt i andre kulturer og sikkerhed i det engelske sprog.

Bedre praktik giver bedre sygepleje Ny strukturering af praktik giver indsigt og perspektiv på tværs af sektorerne.

Sommer-sygeplejerske i Afrika Det blev en oplevelse for livet, da seks sygeplejestuderende brugte deres sommerferie på et børnehjem i et af Tanzanias fattigste by-områder.

Mød studiesekretærerne Hvad kan vi gøre for dig?

Den første hjælp er en sygeplejerske Mød en af de sygeplejersker der kører til 112-opkald.

Værd at vide for kommende studerende Typiske spørgsmål og svar.

Opslagstavlen

Kalender

Jelling Festival Sygeplejestuderende spritter af.

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I VEJLE & SYGEHUS LILLEBÆLT

r e t s y r e D – og prøver at lade være

Den årlige idrætsdag – CARE TOGETHER MOVE TOGETHER DAY – på Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle er blevet til to. Både forår og efterår kan studerende og undervisere svede sammen. TEKST: CARSTEN G. JOHANSEN FOTO: HYLDAGER FOTOGRAFI

Da påsken nærmede sig i foråret 2013, begyndte sneen at komme. Normalt er sygeplejersker kendt for deres hvide kitler, men på CARE TOGETHER MOVE TOGETHER DAY, idrætsdagen, hvor de var trukket i sportstøjet, var det skolen, der var klædt i hvidt. – Sneen gjorde det bare sjovere. Vi oplevede naturen på en helt anden måde, lød det begejstret fra Therese Falkenberg, 2013B, da hun vendte tilbage efter en tur på mountainbike i Skoleskoven. En flok af de mest hardcore studerende trampede i pedalerne og kom dampende tilbage med røde kinder. – Vejret og sneen betød, at jeg udfordrede mig selv mere, end jeg ellers havde turdet, pustede Pernille Stech Jensen, som også var med på mountainbike. Ryst med J-Lo De fleste aktiviteter foregik dog indendørs med det samme høje humør. I motionsrummet i kælderen brager Marina and the Diamonds ud af højttaleren, mens en flok af uprøvede zumba-dansere forsøger at følge instruktøren Katrine:

NURSE LIFE NR. 05 SEPTEMBER 2013

”Helt op med knæene, kom så!” ”Har I fået varmen?” Det lavloftede lokale bliver hurtigt varmet op, og ingen er sikre på, hvordan udluftningen virker. – Skal vi få fat på en håndværker, som kan kigge på det – altså udluftningen, lyder det fra en zumba-danser, og en fnisen spreder sig mellem de øvrige studerende. Jennifer Lopez slår takten an og opfordrer: ”Let’s get loud”. Instruktør-Katrine har også en opfordring: ”Så skal vi ryste, kom så, få gang i alle de små muskler!” Zumba-lektionen er næsten lige begyndt, og deltagerne smiler – næsten genert – til hinanden, mens de ryster med større eller mindre entusiasme. De skal også lige i gang. Det lange stræk Når de ryster inde i auditoriet, er det ikke, fordi de er blevet bedt om det. Det store yoga-hold består af deltagere, som har meget forskelligt niveau - og hvis muskler reagerer forskelligt på strækøvelserne. – Jeg interesserer mig meget for yoga. Når man ligger til sidst og mediterer, mens man mærker sin krop, og det hele stadig sitrer, forklarer

“Det gode ved sadan en dag er ikke bare at fa rørt sig. Det handler ogsa om at være sammen pa en anden made.” Sabrina Pedersen, der havde fundet en plads lige foran instruktøren. Andre deltagere ankom med færre erfaringer, men de fortjener ros for deres anstrengelser med at lave nogle øvelser, de havde meget svært ved. Ved afslutningen af én, særligt

De sneklædte omgivelser leverede rigeligt med udfordringer for de hardcore studerende, som havde valgt en tur på mountainbike.

Selvom idrætsdagen er frivillig, var der trængsel ved bordene, hvor Emilie Sørensen skrev de studerende ind.

Undervisere sveder også En halv snes undervisere fra Sygeplejerskeuddannelsen hoppede rundt sammen med de studerende – og havde det rigtig sjovt. – Det var måske ikke kønt, men vi fik da rørt os, lød det med et grin fra lektor Susanne Mariussen efter en pumpende zumba-time. – Som underviser vil jeg gerne bakke op om den slags arrangementer, der er arrangeret af de studerende. For min skyld kunne vi gøre det en gang om måneden i stedet for en gang om året!

Deltagerne fik en sund og solid frokost i kantinen, før de kastede sig ud i de fysiske anstrengelser.

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I VEJLE & SYGEHUS LILLEBÆLT

udfordrende øvelse, ligger næsten alle deltagere stille til sidst og kigger på, at instruktøren gør øvelsen færdig, mens deres blik siger ”Hvordan gør du det dér?” Og når de ryster, er det, fordi deres muskler protesterer imod de udfordringer, de bliver udsat for. – Jeg kørte det samme program, som jeg plejer nede i fitness.dk. De klarede det faktisk rigtig flot, siger instruktør Natasja Eilerskov. Akavet – og sjovt Fælles for yoga og zumba er, at det skaber både røde kinder og store smil. – Det var fordi, jeg kom til at kigge på Mette, forklarer Malene Frydensberg, der brød ud i latter midt under yoga-træningen.

Yoga-instruktør Natasja holdt humøret højt hos sit hold, selvom mange var begyndere i disciplinen

I skovene bag skolen blev der fundet spor efter de lokale dyr, og nogle af deltagerne var en tur i skovbunden, da de trådte ned i de snedækkede grævlingehuller

NURSE LIFE NR. 05 SEPTEMBER 2013

– Jeg plejer ikke at danse zumba, og når man er vant til en anden slags træning, bliver det nemt lidt akavet, siger Nanna Dahl, der smilede sig gennem starten af træningen, indtil alle deltagere til sidst havde det samme indadvendte og koncentrerede ansigtsudtryk.

Idrætsdagen havde 70 deltagere, der alle havde meldt sig frivilligt. Fremover vil CARE TOGETHER MOVE TOGETHER DAY blive tilbudt to gange om året, så de studerende, der er i prak tik, ikke bliver snydt for tilbuddet.

Skabe relationer – Det gode ved sådan en dag er ikke bare at få rørt sig. Det handler også om at være sammen på en anden måde. At ”skabe relationer”, som er én af de vigtigste ting, vi skal lære på skolen, forklarer Emilie Sørensen, der som medlem af De Studerendes Sundhedsråd har stået for arrangementet.

Hvordan får du mest udbytte af din træning? Det var emnet for foredraget, som afsluttede den aktive dag.

– Og det var godt at se, at så mange havde tilmeldt sig. Også en del af underviserne, som vi ellers aldrig er sammen med uden for timerne.

Der var skruet godt op for både humøret og musikken, mens der blev svedt til zumba-træning i kælderen.

SOMMERFEST TEKST: CARSTEN G. JOHANSEN FOTO: PRIVAT

Sygeplejerskeuddannelsens årlige sommerfest har i mange år været et tilløbsstykke, og den var det også i 2013. Omkring 180 deltog i den indledende spisning, hvor hver af de studerende kunne invitere en gæst med, og hvor en del af underviserne også var med.

– Jeg var nede i byen tre gange for at købe ekstra forsyninger til baren, og dansegulvet så ud til at være fyldt hele aftenen, fortæller Ida Simonsen. Som medlem af De Studerendes Råd havde hun meldt sig til at holde styr på festen – der i øvrigt fortsatte i Vejles midtby resten af natten.

2013

– Vi solgte omkring 200 drinks-kort til natklubben Bar-Mix, så der var mange, som fortsatte i byen.

Efterfølgende sluttede omkring 100 ekstra gæster sig til selskabet, som i det flotte vejr var tæt på at tømme baren, når de ikke dansede til tidens hitmusik fremført af ”Langt Før Tiden”.

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I VEJLE & SYGEHUS LILLEBÆLT

e i r a M g o e n n A

redder patientrobotten CareLab Teori bliver omsat til praksis i undervisningen i CareLab, hvor en ny højteknologisk robot giver de studerende bedre mulighed for at forberede sig på praksis. TEKST: LENE JÆGER THOMSEN FOTO: HYLDAGER FOTOGRAFI

Det er tirsdag formiddag, solen skinner, og Jan Møller Jensen har allerede været på landevejen et par timer. Det er flere timer siden, han stod op i parcelhuset i Kalundborg, fik sin morgenkaffe og satte sig i bilen for at besøge nogle af sine jyske kunder. Egentligt glædede han sig over det gode vejr, for det gør folk glade, og glade folk er nemmere at lave forretning med. Men allerede hen over Fyn, begynder han at fornemme en trykken for brystet, og da han når den nordlige afkørsel ved Vejle, har han både problemer med at trække vejret og sveder voldsomt. Han drejer af motorvejen og kører direkte til Vejle Sygehus. På Hjertemedicinsk Afdeling bliver Jan modtaget af to sygeplejersker, som skal foretage de første undersøgelser af Jan og afhjælpe de værste af hans symptomer, inden lægen kommer.

NURSE LIFE NR. 05 SEPTEMBER 2013

Det er bare noget, vi leger Der er bare lige det ved det, at Jan Møller Jensen er en højteknologisk patientrobot, sygeplejerskerne er to studerende på 10. modul, og stedet er Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle. Dukken, som i dag gør det ud for Jan Møller Jensen, hedder egentligt SimMan, og han er et stykke avanceret værktøj, hvor de studerende kan træne sygepleje i forskellige situationer. I dag er det en alvorlig situation, men den er ikke livsfarlig med den rette behandling. I den virkelige verden ville det være uforsvarligt at lade to studerende stå i en situation som denne, men med SimMan er der mulighed for at simulere en situation så nøjagtigt, at de studerende får realistiske forløb at øve sig på. Får SimMan den forkerte medicin, vil hans symptomer enten ikke blive afhjulpet, eller der vil komme nye til. I dag skal de studerende blandt andet være opmærksomme på at få spurgt patienten, om han har taget Viagra, da det har betydning for valget og effekten af den medicin, som kan afhjælpe den koronare

På Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle er der indrettet et afsnit som et hospital med senge med patientrobotter og kunstige arme, hvor de studerende kan øve sig i at stikke. Formålet med afsnittet er at give de studerende nogle læringsfaciliteter, som ligger tæt på den virkelighed, de vil opleve i praksis. Selv om sygeplejerskeuddannelsen indeholder meget viden og teori, så er der også en praktisk del, som også skal læres.

lidelse. SimMans reaktioner bliver styret af en operatør, der via en computer og en mikrofon kan få SimMan til at tale, svede og bløde. Hans temperatur kan stige, blodtrykket falde, hjertet flimre eller han kan endda dø. Det gør han dog ikke i dag. Faktisk dør han kun, hvis de studerende er briefet på forhånd, for når de studerende er i gang med arbejdet, bliver de revet så meget med, at det umiddelbart synes for voldsomt at lade dukken dø, fortæller underviser Anne Mette Rasmussen. Hun har på forhånd kodet et hændelsesforløb ind i computeren. Udviklingen af sygdomsforløbet er nøje planlagt. Bliver revet med af scenariet Anne Slot Risager og Marie Ingemann fra hold 2011B er dagens sygeplejersker. De ved godt,

Anne Mette Rasmussen har programmeret det forløb, som Anne og Marie skal igennem med SimMan i dag. De får de oplysninger, de skal bruge for at kunne begynde behandlingen af ”patienten”.

Marie kontrollerer, at patienten får ilt og har det godt, mens de venter på, at lægen kommer.

SimMan bliver styret via en computer, som en anden underviser betjener. Herigennem kan SimMan simulere symptomer og tale med de studerende.

“Selv om situationen er opdigtet, sa gennemfører alle medvirkende forløbet, som om situationen var rigtig.”

Efter øvelsen med SimMan afholder Anne Mette Rasmussen en debriefing, hvor de studerende får mulighed for at diskutere deres oplevelser af forløbet.

hvad der skal ske, og de har øvet sig på hændelsesforløbet. Rundt om sidder deres medstuderende, som har været med til at forberede dem, og som skal være med til at evaluere på dagens hændelsesforløb efterfølgende. I begyndelsen er der en smule fnisen. Det er svært at tale til dukkens stivnede ansigt, specielt foran journalist og fotografer, men scenariet er så godt sammensat, at de snart bliver revet med og koncentrerer sig fuldt ud om opgaven. Ud over at give patienten den rette pleje fokuserer de studerende på at holde patienten godt informeret undervejs. – Er der nogle pårørende, vi skal ringe til, spørger Anne. Marie har forladt ”stuen” for at ringe til lægen, som skal ordinere medicin. Samtale giver perspektiv Selv om situationen er opdigtet, så gennemfører alle medvirkende forløbet, som om situationen var rigtig. Anne tager gummihandsker på, inden hun rører ved medicinen. Marie tørrer sved af patientens pande med en kold

klud. Ud over at de studerende skal have erfaring med selve plejen, så skal forløbet også være med til at illustrere, hvor vigtigt det er, at man kender sine procedurer og ved, hvor alle remedier befinder sig, så man ikke skal bruge værdifuld tid på at lede efter det. Marie og Anne får situationen stabiliseret, indtil en læge kan tilse patienten, og scenariet er slut. De studerende får en kor t pause, inden Anne Mette Rasmussen igen samler holdet til en debriefing om, hvad der gik godt og mindre godt i dagens forløb. Ud over at tale om det, de lige har oplevet, så kan de også gense scenariet på video. De studerende anerkendes for deres kommunikation med patienten, men det leder også til en diskussion om, hvilke informationer der skal gives, for ikke at gøre en patient unødigt utryg. Mens de sidder og snakker, hæver og sænker dynen sig over SimMan i takt med, at han trækker vejret, indimellem blinker han kort, men ellers ligger han bare og kigger op i loftet og venter på næste hold studerende.

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I VEJLE & SYGEHUS LILLEBÆLT

Hvad mener de studerende? Undervisningen med SimMan er populær blandt de studerende: et er superfedt – det er ligesom D i praksis, siger en, mens en anden supplerer: Her er det tilladt at fejle, uden det har fatale konsekvenser. an lærer også sit eget reaktionsM mønster at kende. Man bliver revet med af situationen og får en fornemmelse for, hvordan man vil reagere, hvis det var virkelighed, siger en tredje af dagens studerende. Det får endnu en til at supplere: an lærer også en masse, selv om M man ikke er ”på”.

FOR TRAVLT TIL PATIENTEN? I slutningen af februar besøgte den norske sygeplejerske og Dr. Philos Kari Martinsen Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle og holdt et tankevækkende foredrag om travlhed, magt, sårbarhed og sansning i sygepleje.

TEKST: MALENE TONNUNG FOTO: HYLDAGER FOTOGRAFI

Smerter, uvished, angst, skam. Der er mange grunde til, at patienter møder sundhedsvæsnet med sårbarhed. I det møde er sygeplejersker, læger og andet professionelt sundhedspersonale de magtfulde. De har viden og indsigt i situationen. De ved, hvilke muligheder der er for behandling og lindring, og de har adgang til medicin og hjælpemidler. Den magt, en sygeplejerske har, og den sårbarhed en patient kommer med, kan i en travl hverdag være en udfordring. Det kan gå helt galt, når magten møder sårbarheden. – Vi forventer en effektiv sygepleje, og vi har travlt i sundhedsvæsnet. På den anden side står patienterne og de pårørende, som forventer tid og forståelse, sagde Kari Martinsen, da hun besøgte Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle Konflikten er hverken ny eller enestående, men det er en konflikt, vi, ifølge Kari Martinsen, er nødt til at vælge side i. I hvert fald hvis man som sygeplejerske vil undgå at slide sig selv op.

NURSE LIFE NR. 05 SEPTEMBER 2013

Den gode og den dårlige travlhed Travlhed er både årsag til og undskyldning for, at mange sygeplejersker ikke gør sig magten bevidst eller vælger at vende det blinde øje til, at sygeplejen ikke altid formår at møde patienten på den bedste måde. – Der findes to former for travlhed: Den travlhed, der holder os fra at involvere os – gøremåls-travlhed – eller den travlhed, som vi oplever, når vi ønsker at gøre det bedst muligt. Kari Martinsen beskriver det med en sygeplejerskes egne ord: ”Jeg træner mig i at stålsætte mig. Jeg orker ikke mere skyldfølelse, jeg holder afstand. Hos os handler det meste om tempo. Selv om jeg ved, at jeg hver dag er til hjælp og støtte for nogle, ved jeg godt, hvem jeg er gået forbi. I garderoben

Kari Martinsen holdt foredrag for de studerende på Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle.

“Selvom vi siger til os selv, at vi ikke kan na mere, er vi ikke i stand til at lukke af for skylden, derfor er gøremals-travlhed en ond cirkel.” på vej hjem har jeg altid skyldfølelse over det ugjorte. Men det gode ved tempo er, at det hindrer mig i at se klart” (Aakre, 2009, s.74). – Citatet siger noget om skyldfølelsen og ansvarsfraskrivelsen ved gøremåls-travlhed. Mange forsøger at dæmpe skyldfølelsen med mere travlhed, højere tempo. De løber fra skylden. Men i eftertanken kommer skammen. I kroppen sanses det. Hun tager det på sig og går ned med skyld og skam. Selvom vi siger til os selv, at vi ikke kan nå mere, er vi ikke i stand til at lukke af for skylden, derfor er gøremåls-travlhed en ond cirkel, hvor vi sætter mere tempo på, men alligevel ikke får gjort det godt nok. – I sygeplejen kan man ellers få del i patientens erfaring, hvilket er værdifuldt for behandlingen. Men den bliver man snydt for i gøremålstravlhed. Patienten lukker af, når vedkommende ikke mødes af nærvær, men bare ser personalets travlhed. En god patient skal jo også hurtigt hjem igen! Krænkende adfærd Travlhed, der skyldes, at vi vil gøre det bedst muligt, er heller ikke ukompliceret. – Vi står i et krydspres mellem de to former for travlhed og de to former for skyld. Vi skylder at

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I VEJLE & SYGEHUS LILLEBÆLT

gøre det bedst muligt, MEN inden for rimelige grænser, understreger Kari Martinsen. Manglen på sansning af patienterne og omtanke giver sig udtryk på forskellige måder. Kari Martinsen drager et eksempel frem fra Anne Kløvedals bog ’Ingenmandsland’ om hendes 14-årige kræftsyge datter. Moderen oplever det som krænkende og uden situationsfornemmelse, da en sygeplejerske skal barbere datterens hår af: ”Her er så underligt stille og koncentreret. Ikke i rummet, men i Emilie. Sygeplejersken forsøger at skabe en stemning af, at det, hun skal i gang med, er lige så dagligdags som at børste tænder(…) Sygeplejersken snakker. Emilie siger ingenting. Og så sker det. Den seje frisure falder af i totter, efterhånden som barbermaskinen bevæger sig i symmetriske baner fra nakke til isse. Emilie bøjer hovedet let, så sygeplejersken nemmere kan komme til. Det kommer bag på mig, hvor voldsomt det påvirker mig. Hun bliver så forfærdeligt nøgen. Så ufatteligt sårbar. Så ubærligt skrøbelig at se på. ”Uskyldstab”, tænker jeg. Og det er lige præcis, hvad det er på trods af hele situationens enkle, pragmatiske handling: Et uskyldstab så konkret og mærkbart, at Emilie har fattet det langt mere, end jeg bryder mig om. For da sygeplejersken spørger hende,

om hun vil have et spejl og se sig selv, siger Emilie rolig og fattet: ”Nej tak!” ”(Kløvedal, 2009, s.47). Sygepleje er stemningsarbejde – Patientens sårbarhed kan også krænkes, når vi skader patienten fysisk. Man kan blive syg af at være på et sygehus! siger Kari Martinson.

HVAD FIK DU UD AF FOREDRAGET? Maja Kate Pedersen, 3. semester – 5. modul:

Charlotte Winther Johansen, 3. semester – 5. modul:

For eksempel vil alle opleve, hvordan en patients krop gør modstand, når behandlingen sker uden nænsomhed eller samklang med kroppen. Eller når vi ikke mestrer teknikken, så maskinerne tager al opmærksomheden – hvilket også skaber utryghed hos patienter og pårørende. Men vigtigst af alt er måske at få sat den rette stemning uden utryghed eller krænkelser, da det er her, håbet næres. – Håbet næres af relationer, og hvordan skaber sygeplejersken rum til håbet? Håbet er et fundament, og vi er ikke i stand til at kæmpe uden håb. Her handler det om fantasi – man forestiller sig. Du bruger fantasien til at sætte dig i en andens sted, uden at sætte dig selv i centrum eller blive optaget af dig selv eller dine fordomme.

– Der er flere af tingene, man kan bruge i praktikken. Især det med at forsøge at sætte sig i patientens sted. Jeg kan godt nikke genkendende til den sårbarhed, patienten oplever og den magt, vi har i forbindelse med at have med et sårbart menneske at gøre.

Når sygeplejersken sanser, at patienten har det fint, og maskinerne kører, kan det være, at det er den pårørende, der er ramt og trænger til at blive set og hørt.

– Jeg har selv oplevet, at der ubevidst opstår fordomme ved rygning eller overvægt, og at patientens status bliver lavere. Respekt for patienten handler helt klart også om status.

– Sygepleje er i høj grad stemningsarbejde, at arbejde i samklang med patienter og pårørende og sanse stemninger, slutter Kari Martinsen.

– Som studerende har man travlt og vil gerne opleve det hele. Kulturen smitter, og man vil også gerne have travlt, fordi man gerne vil gøre det bedst muligt. Jeg har ikke følt trang til at have gøremåls-travlt endnu.

– Der er ikke altid råd til at have folk nok, og vi bliver trukket ind i den daglige pleje, når vi er i praktik, så vi bliver kastet ud i at bruge fantasien for at sætte os i patientens sted. Langt hen ad vejen bruger man den empati, man har med sig, f.eks. at man ikke selv ville bryde sig om at ligge i den samme sygehustrøje i længere tid. – Jeg bed mærke i Kari Martinsens ord om sårbarhed og den magt, vi har. Vi skal passe på ikke at bryde folk mere ned, end de allerede er som patienter. Vi lover jo at behandle alle ens, og det, synes jeg også, er noget, jeg gerne vil arbejde for. – Jeg fik det indtryk, at der er et valg. For vi har ikke altid tid til det hele, så der er også altid et fravalg. Men vi er nok ikke altid bevidste om, hvilket valg vi tager – om vi har gøremåls-travlt eller travlt med at gøre det bedst muligt.

“Vi skal passe pa ikke at bryde folk mere ned, end de allerede er som patienter.”

NURSE LIFE NR. 05 SEPTEMBER 2013

En ydmyg stjerne fortalte – på engelsk og norsk Den norske forfatter Jan Kåre Hummelvoll var en både spændende og udfordrende gæst på Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle i foråret 2013 TEKST: CARSTEN G. JOHANSEN

På Modul 7 af Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle stifter de studerende bekendtskab med norske Jan Kåre Hummelvoll. Hummelvoll er fortaler for, at psykiatriske patienter skal ses som hele mennesker, som ikke bare er reduceret til at være bærere af en sygdom. Han har udviklet redskaber inden for psykiatrisk sygepleje, som de sygeplejestuderende flittigt bruger både i klasselokalet og i deres praktik. Derfor var det en flok spændte studerende, der i foråret satte sig til rette for at høre den norske forfatter holde foredrag på skolen. – I vores verden er han jo lidt af en stjerne, så det var spændende at møde ham. Han var en helt anderledes person, end jeg havde forestillet mig. Meget mere ydmyg, siger Jane Egholt Bech. Eksamen om Hummelvoll Jane Egholt Bech havde i det foregående semester været til eksamen i blandt andet Hummelvolls teorier fra bogen ”Helt – ikke stykkevis og delt,” og hun havde lænet sig kraftigt op ad hans værktøjer, da hun var i praktik i socialpsykiatrien. – Da jeg stod og skulle i praktik i hjemmeplejen, var det spændende at have fokus på ældre med depression, og Hummelvoll har nogle helt særlige kvaliteter, når det handler om psykiatriske patienter, siger Jane Egholt Bech.

Engelske fagudtryk Den norske forfatter holdt sit foredrag på engelsk, og derfor var Jane Egholt Bech glad for, at hun havde deltaget i det internationale forløb med udviklingsstuderende, hvor undervisningen foregik på engelsk. – Jeg kunne tydeligt mærke, at jeg havde et større ordforråd på engelsk. Især når det gjaldt de sygeplejefaglige termer. Jeg vil sige, at det stadig var svært at følge med i. Men at jeg havde en stor fordel i at kende fagudtryk på engelsk, siger Jane Egholt Bech. Nøglepassager på norsk For Jan Hummelvoll var foredraget også en usædvanlig oplevelse, fordi han er vant til at undervise på norsk. Så han gav også udtryk for, at han var udfordret. – Det eneste, der ikke foregik på engelsk, var når Hummelvoll selv læste passager op på norsk. Det gjorde han et par gange, når han ville være sikker på, at vi forstod ham, siger Jane Egholt Bech. De norske passager gjorde det ikke lettere for de udenlandske udviklingsstuderende, der også besøgte foredraget. Men når de danske studerende måtte hjælpe udlændingene med forståelsen, var det jo også en del af kulturudvekslingen i et par spændende uger på Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle med masser af inspirerende erfaringer for de studerende, der gerne vil give deres uddannelse et internationalt tilsnit.

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I VEJLE & SYGEHUS LILLEBÆLT

Ny udgave af Hummelvoll Jan Kåre Hummelvolls hovedværk ”Helt – ikke stykkevis og delt” bliver i august i år udgivet i den 4. udgave på dansk (Hans Reitzels Forlag). I forhold til tidligere udgaver er der tilføjet flere nye kapitler – blandt andet om psykisk sundhedsarbejde med ældre.

Mange af de udenlandske sygeplejestuderende var fascinerede af det afslappede danske læringsmiljø.

KULTURSAMMENSTØD GIVER GEVINSTER Et to uger langt internationalt forløb ”Care for the cronically ill person” har både givet indsigt i andre kulturer og mere sikkerhed i det engelske sprog TEKST: SISSE VALNERT FOTO: HYLDAGER FOTOGRAFI

– In Denmark we just hate smokers, lyder det fra en af de danske studerende. Dén udmelding får et par udenlandske øjenbryn til at løfte sig højt op i panden. – Really?

NURSE LIFE NR. 05 SEPTEMBER 2013

Alle i gruppen har erfaringer med KOLpatienter fra deres praktikophold på sygehusene, og der udveksles viden og holdninger om den kroniske sygdom.

En lille frelser Sygeplejestuderende Thomas Møller Hansen er med i den gruppe, der har kredsløb som overordnet tema i de to internationale uger.

– Den KOL-patient, jeg personligt har erfaringer med, havde det faktisk rimelig nemt med sygdommen. Derfor var det lidt af en øjenåbner at høre andre studerende fortælle, hvor svært det var for deres KOL-patienter at leve med sygdommen, fortæller sygeplejestuderende Carina Lindskov.

– I starten føltes det lidt akavet at snakke engelsk. Men jeg synes bestemt, jeg har fået noget ud af forløbet. Mit sygeplejefaglige engelsk er blevet meget bedre, fortæller Thomas Møller Hansen.

– Når man hører andres synspunkter, udvider man sin egen horisont.

– Når jeg er uddannet, overvejer jeg at søge ind til forsvaret for så at blive sendt ud til et felthospital. Alternativt er Læger uden

Gruppen snakker om egne erfaringer med patienter, der lider af KOL.

I starten havde var det lidt akavet for de danske studerende at diskutere på engelsk. Men efterhånden kom samtalen godt i gang overalt i klasselokalet.

“Vi har haft nogle etiske diskussioner, som med al tydelighed viser, hvor forskellige vi er.”

Grænser en mulighed, jeg vil overveje. Som sygeplejerske har du jo masser af muligheder for at arbejde i udlandet et år eller to. Carina Lindskov tænker også på at arbejde uden for landets grænser. – Jeg har en drøm om at arbejde for Læger uden Grænser eller for Dansk Flygtningehjælp. Der er nok en lille frelser gemt i mig. Jeg vil ud, hvor det brænder på, og hvor der er hårdt brug for hjælp. Men jeg skal nok lige have et par års erfaring, før jeg tager af sted. Geniale cykelstier – Det er svært at finde job som sygeplejerske i Spanien, fortæller Núria Pons Perramon. Hun kom allerede til Danmark i februar og har været i praktik på forskellige afdelinger på Sygehus Lillebælt, før de to ugers ”Care for the cronically ill person” på Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle i slutningen af april.

– Mange af mine medstuderende valgte at tage i praktik i nabolandene – Italien, Frankrig eller Portugal. Men jeg havde mere lyst til at komme langt væk og opleve en helt anden kultur end den sydlandske. Så derfor faldt valget på Danmark, forklarer Núria Pons Perramon, som er vild med det danske vejr, den danske kultur, dansk mad – og cykelstier. – Jamen, cykelstier er jo geniale! Sådan nogen har vi ikke, der hvor jeg kommer fra, lyder det med en latter fra den spanske sygeplejestuderende, som godt kan forestille sig et par år som uddannet sygeplejerske i Danmark eller Norge. Reglerne kan bøjes Underviser Carolyne Kaddu Rasmussen er i sig selv ét stort kulturmix. Født i Uganda, opvokset i Kenya, dansk uddannet sygeplejerske – og nu på vej med familien til nye udfordringer i USA.

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I VEJLE & SYGEHUS LILLEBÆLT

Hun betegner sig selv som afrikaner med forståelse for at være dansker. – Jeg ser meget det her forløb som kulturudveksling. Vi har haft nogle etiske diskussioner, som med al tydelighed viser, hvor forskellige vi er. Et eksempel: Må man give en mand med KOL en smøg? Amerikanerne siger nej: Reglerne skal følges. Danskerne siger: Reglerne kan bøjes. Giv ham dog en smøg, hvis han virkelig selv vil. Thomas Møller Hansen har også bidt mærke i kulturforskellene. – Vi snakkede om aktiv dødshjælp. De studerende fra USA var imod aktiv dødshjælp og brugte argumentet: Gud har skabt os. Vi fra Danmark tog vel egentlig ikke direkte stilling til spørgsmålet, men havde holdningen: Aktiv dødshjælp? Det må være op til den enkelte at afgøre.

Carolyne Kaddu Rasmussen: – Jeg håber, de studerende har oplevet forløbet her som et kultursammenstød med flere gevinster. Jeg tror, de er blevet bedre klædt på til at forstå andre kulturer. At turde tage imod og at være åbne. Sandwich og oplæg Den lille gruppe, der har KOL som emne, pakker bøger, blokke og bærbare væk. Det er blevet tid til frokost. Sammen med resten af de studerende på det internationale forløb samles de i auditoriet. Mens de sunde sandwich fortæres, står et par belgiske sygeplejestuderende for et oplæg om belgiske samfundsforhold og især om det belgiske sundhedsvæsen. Derefter fortæller Núria Pons Perramon om sygeplejerskeuddannelsen i Spanien. Carina Lindskov synes, det er interessant at høre, hvordan sundhedsvæsen og sygeplejerskeuddannelse foregår i andre lande.

Stemmer fra International Café:

Véronique Huylebroeck, Belgien: – Jeg kan rigtig godt lide, at I fokuserer så meget på forebyggelse. I Belgien kurerer vi, i Danmark forebygger I. Jeg er stødt ind i begrebet KRAM, Kost, Rygning, Alkohol og Motion, som er et værktøj, der kan bruges til at ændre livsstil. Dén idé kunne jeg rigtig godt tænke mig at indføre i Belgien.

Carina Lindskov, Danmark: – Jeg tror, der er mange, der har fravalgt dette internationale forløb, fordi de mener, at de ikke er gode nok til engelsk. Men det er bare at springe ud i det. Det har helt klart været en fed udfordring, og jeg kan kun anbefale forløbet.

– Noget af det, der har været rigtig godt ved forløbet her, det er, at man hører de andres personlige fortællinger. Det gør indtryk.

Núria Pons Perramon fortalte blandt andet, at der alene i hendes klasse i Spanien er otte mandlige studerende.

Nuria Pons Perramon, Spanien: – Undervisningen i Danmark foregår på en helt anden måde end i Catalonien, hvor jeg kommer fra. Dér sidder de studerende på rad og række, mens underviseren står og taler. Her har I rigtig meget gruppearbejde, og det er fedt. Jeg kan virkelig godt lide jeres undervisningssystem.

Jolien Van Goethem, Belgien: – Jeg blev noget overrasket, da jeg hørte, at man her i Danmark kan få penge (SU, red.) for at studere! Hold da op, den ordning ville jeg gerne se hjemme i Belgien.

NURSE LIFE NR. 05 SEPTEMBER 2013

Thomas Møller Hansen, Danmark: – Vi har haft nogle spændende etiske diskussioner, blandt andet om aktiv dødshjælp. Her sprang kulturforskellene tydeligt frem. Det har været fint at få et indblik i andre kulturer, synes jeg.

Carolyne Kaddu Rasmussen, Danmark: – Jeg håber, at forløbet har været med til at åbne de studerendes øjne for andre kulturer. I en globaliseret verden er det vigtigt at forstå, at folk kan have andre holdninger end en selv.

JELLING FESTIVAL

SERIØSE

SYGEPLEJESTUDERENDE

SPRITTER AF TEKST: LENE JÆGER THOMSEN FOTO: LARS ULRIK

Igen i år deltog studerende fra Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle på årets Jelling Festival. God musik og glade mennesker samlet på et stykke græs i Jelling bliver hvert år til et brag af en fest. Men det bliver også til en tikkende bakteriebombe, når promillerne stiger, telefonerne deles og toiletterne fyldes. For at bryde smittekæden og bidrage til en fest uden maveonder og infektioner lavede de sygeplejestuderende en vogn, hvor glade festivalgængere kunne stille deres drink og få hænderne sprittet af. Det blev et tilløbsstykke, hvor de løb tør for sprit, før de løb tør for efterspørgsel.

RENE HÆNDERIT! – NO SH

Vejle Kommune laver hvert år ”arenaen”, hvor de samler sundhedsrelevante kampagner på Jelling Festival i samarbejde med bl.a. Region Syddanmarks PsykInfo, foreningen Bedre Psykiatri, Kræftens Bekæmpelse, Vejle Kommunes Forebyggelsesafdeling, Sygeplejerskeuddannelsen og Vejle Idrætshøjskole.

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I VEJLE & SYGEHUS LILLEBÆLT

Bedre praktik giver bedre sygepleje I løbet af uddannelsen til sygeplejerske, skal de studerende i praktik i både hjemmeplejen og hospitalsvæsnet – en ny sammensætning af praktikken giver de studerende mere indsigt og perspektiv på tværs af sektorerne. TEKST/FOTO: LENE JÆGER THOMSEN

Når et menneske bevæger sig fra hjemmeplejen til en hospitalsafdeling, går det fra at være en borger til at være en patient. Det er selvfølgelig stadig det samme menneske med samme navn og samme sygdomme, så det kan virke ubetydeligt, når man ser det udefra, men sådan er det ikke. I løbet af sin praktikperiode på 11. modul har Louise Gisleson fra hold 2010E oplevet den forskel, der er på at behandle mennesker i deres eget hjem og på hospitalet. Hun er en af de otte studerende, som har deltaget i det ”Tværfaglige Læringsprojekt”. Det betyder, at hendes 10-ugers praktik har været fordelt med otte uger i hjemmesygeplejen og to ugers udveksling på Hjertemedicinsk Afdeling på Vejle Sygehus. Der har været særligt fokus på, at Louise skulle få en forståelse for sammenhængen mellem hjemmeplejens og sygehusets indsats. Tidligere har 11. modul praktik været fordelt med to praktikperioder af fem uger i hver sektor. Hensigten var at give de studerende kendskab til begge sektorer og de opgaver, der går på tværs, men desværre blev perioderne så intensive, at det har været svært for de studerende at nå at reflektere over deres oplevelser. Praktikforløbet blev til to løsrevne perioder. Anita Nørskov er sygeplejerske og klinisk vejleder i hjemmeplejen i Vejle og har været klinisk vejleder for Louise. Hun oplever, at den nye sammensætning af praktikperioden har givet en ny forståelse på tværs af sektorerne, hvilket er afgørende for at skabe den bedste sammenhæng omkring patienten. Borgere og patienter er ikke det samme I løbet af Louises praktikperiode blev nogle af de mennesker, hun havde mødt i hjemmeplejen, indlagt på hospitalet og udskrevet igen,

NURSE LIFE NR. 05 SEPTEMBER 2013

og hun oplevede derfor, hvordan det påvirker mennesker at gå fra at være borger til patient og tilbage igen. – Det er som om, man bliver mere ydmyg, når man bliver indlagt, fortæller Louise og fortsætter. – Når vi besøger borgerne i deres eget hjem som hjemmesygeplejersker, så er de mere iniativrige og har en mening om tingene. Når de kommer herind på Hjertemedicinsk Afdeling, så overgiver de sig mere til lægerne og sygeplejerskerne. Louise mener ikke, at der er mere respekt omkring sygeplejerskerne på sygehuset end i hjemmesygeplejen, men når borgerne er i deres eget hjem og skal have hverdagen til at fungere, så er det ikke altid så nemt at følge alle anvisningerne. Desuden arbejder hjemmesygeplejerskerne meget bredere fagligt, end man gør på de enkelte hospitalsafdelinger. – På sygehusene er sygeplejerskernes viden meget dyb og specialiseret i modsætning til sygeplejerskernes viden i hjemmeplejen, der er mere bred og knap så dyb. På sygehusene har man muligheden for at tilkalde en specialist fra en anden afdeling i tilfælde af, at en patient kræver kompliceret behandling uden for eget speciale. I hjemmeplejen har man ikke denne mulighed, og er nødt til at kunne klare de fleste opgaver på egen hånd. Kommunikation mellem sektorerne er vigtig Det er et billede, som Anita Nørskov kan genkende fra sit eget arbejde, og hun fortæller, at styregruppen bag projektet, som består af sygeplejersker fra både hjemmeplejen og sygehuset, har haft mange interessante drøftelser undervejs i planlægningen af forløbet.

Fakta Louise Gisleson er en af otte vilkårligt udvalgte studerende, der har deltaget i projektet. Den næste gruppe skal gennemføre forløbet i efteråret 2013. Fra foråret 2014 forventes alle studerende at komme til at gennemføre semester 11 i de nye rammer.

– Kommunikationen mellem sektorerne er meget vigtig. I hjemmeplejen har vi ikke adgang til patienternes journal, og vi kan ikke se andet end det, sygeplejerskerne skriver til os. Vi er derfor meget afhængige af, at medicinskemaer og udskrivelsesrapporter er opdaterede og udførlige, fortæller Anita Nørskov. Louise har i sin praktikperiode fået lov til at skrive udskrivelsesrapporter, og hun er blevet meget opmærksom på, at det er en svær kunst. – Det er rigtig svært at sidde her på sygehuset og udtænke, hvad patienterne har brug for, når de kommer hjem, fordi de reagerer så forskelligt. Det er virkelig vigtigt, at man får skrevet sine observationer ned, så hjemmesygeplejerskerne ved, hvad der er foregået på hospitalet, og det er også vigtigt, at medicinskemaet bliver opdateret. Mens patienten ligger på afdelingen, kan medicinen blive tilpasset flere gange, men hjemmeplejen har kun adgang til de informationer, som sygehuset sender til hjemmeplejen, så hjemmeplejen har ingen mulighed for at opdage ændringer, der eksempelvis er anført i patientens journal. Vi løfter i flok Forkert medicinering er en af grundene til, at patienter bliver genindlagt. Men også de bløde informationer som eksempelvis, hvad man har forklaret patienten om sygdommen, er til hjælp i hjemmeplejen. – Mange af patienterne har flere sygdomme, og sygdommenes natur kan forklares på flere måder. Hvis man på sygehuset vægter en vinkel på sygdommen og i hjemmeplejen en anden, kan det for patienten opleves som om, de to sektorer modarbejder hinanden, eller de virker utroværdige. Og netop samarbejdet omkring patienterne på tværs af sektorerne kommer til at spille en større og større rolle fremover. Det er Anita overbevist om, for flere og flere opgaver glider fra sygehusene over i hjemmeplejen, og det vil på sigt betyde endnu mere samarbejde mellem de specialiserede sygehusafdelinger og den brede faglighed i hjemmesygeplejen. Derfor er hun godt tilfreds med de tilbagemeldinger, hun har fået fra de studerende på forløbet. Anita Nørskov har været med i styregruppen bag projektet, og hun har oplevet, at de studerende får et godt udbytte af den nye praktikstruktur.

– De studerende oplever i højere grad, hvordan vi er et fællesskab, der løfter i flok på tværs af sektorerne, afslutter hun. Louise Gisleson oplever også, at der er blevet taget godt i mod initiativet på hendes praktiksteder. – Jeg har kunnet fortælle personalet her på afdelingen om de problematikker, man oplever i hjemmeplejen, og det er der blevet taget godt i mod.

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I VEJLE & SYGEHUS LILLEBÆLT

De seks UCL-sygeplejestuderende var omgivet af børn konstant, når de var på Faraja Orphanage. Stående Trine Andersen og Nina Knudsen, siddende Jannie Wulff, Cathrine Andersen, Sandra Handeland og Pernille Kirkeby.

NOGLE SYGEPLEJERSKER ER VELLIDTE I AFRIKA Seks studerende brugte deres faglighed på et børnehjem i Tanzania. Resultaterne var flotte og oplevelsen uforglemmelig. TEKST: CARSTEN G. JOHANSEN FOTO: PRIVAT

– I Tanzania er sygeplejersker faktisk ikke særligt vellidte. Og vi forstår egentlig godt hvorfor, siger Jannie Wulff. Seks studerendes ophold som frivillige på et sygehus i den fattige by Arusha i Tanzania fik en katastrofal start. Efter to 12-timers-vagter på en fødeafdeling måtte de se hinanden i øjnene og blive enige om, at de ikke ville være med til sådan noget. De var forberedt på dårlige forhold og manglende udstyr eller viden hos de lokale.

NURSE LIFE NR. 05 SEPTEMBER 2013

Men ikke på det kyniske personale, der ikke viste patienterne nogen omsorg eller empati. Sygeplejersker, der tog sig tid til at læse en sms eller tage imod et telefonopkald, selvom de stod med hånden oppe i en gravid kvinde, eller hvor barnets hoved allerede var kommet ud. Som hellere ville sove videre end åbne døren for en lidende kvinde, og som krævede, at de gravide selv skulle moppe gulvet, hvis vandet gik, mens de var på hospitalet. – Men det værste var, at vi ikke var velkomne. Sygeplejerskerne ignorerede os, når vi talte til dem, og de ville ikke engang vise, hvor man kunne hente et glas vand, lyder det fra Pernille Kirkeby. Børnehjem reddede rejsen Så efter to dage i Arusha måtte de studerende meddele hospitalet og organisationen Exis, som havde hjulpet med at arrangere turen, at de ikke kom tilbage. De følgende dage var pigerne glade for at have hinanden som trøst,

Sponsorer for de 6 sygeplejestuderende: University College Lillebælt Dansk Sygeplejeråd CBC IT Razorpit Give Lægehus Shire Swire Oilfield Au2point Børkop Dit Apotek Juel Nielsen Optik

når én af dem var så træt af det hele, at hun var klar til at rejse hjem. Men inden ugens udgang lykkedes det alligevel at finde et projekt, som skulle redde turen og gøre de danske studerende til nogle af de mest vellidte sygeplejersker i Tanzania. De fik kontakt til et lokalt børnehjem, hvor de selv arrangerede et sundhedsprogram. – Vi boede sammen med knap 30 andre europæere i et frivillighus, og her fik vi tre belgiske læger til at tage med os ud til børnehjemmet. De undersøgte børnene, og vi opfandt et system med armbånd i forskellig farve til at holde styr på, hvad de fejlede, forklarer Trine Andersen. De fleste af børnene led af sår, hudlidelser og ringorm, som i de følgende uger blev grundigt behandlet med de remedier, pigerne indkøbte på apoteket. Der deltog både beboere fra børnehjemmet og fra den lokale landsby – omkring 200 børn i alt. De studerende vidste fra en amerikansk kvinde, der gør et stort arbejde for at holde børnehjemmet kørende med frivillige midler, at man skulle være omhyggelig med, hvad man donerede til hjemmet. Hvis tingene kunne sælges, ville ejeren nemlig gøre det. Så det blev til sundhedsdag, sportsdag og den store vaskedag, hvor alle børnene blev vasket med sæbe i floden – og blev tørret med deres nye håndklæde bagefter. Det sidste var en meget stor luksus i Arusha. Byen ligger i højlandet på vej op imod Kilimanjaro, hvor der ikke altid er særlig varmt.

Efter 14 dage var de fleste af børnehjemsbørnenes skavanker – sår, hudlidelser og ringorm – blevet helbredt af den systematiske og omhyggelige sygeplejeindsats.

Chokerende og positive oplevelser At opholde sig en måned i et af Tanzanias fattigste områder bød på både positive og negative oplevelser. Bl.a. et chokerende drama, da en mand blev grebet i at forsøge at stjæle fra nogle beboere i frivillighuset. De lokale beboere slæbte simpelthen manden ud på gaden og stenede ham til døde. Men de seks studerende kunne alligevel rejse hjem med stort overskud i det mentale regnskab. – Vi kunne jo se, hvordan vi i løbet af to uger helbredte børnehjemsbørnene for næsten alle de ting, de gik og var plaget af. De græd alle sammen, da vi sagde farvel. Og vi føler, at vi har brugt en masse af vores sygeplejefaglighed til at organisere det, vi lavede, siger Sandra Handeland. – Selvom det blev meget anderledes, end vi havde planlagt, var det en stor oplevelse at se, vi gjorde en forskel. Og det var med en selvstændig indsats, hvor vi kun havde hinanden og vores sygeplejefærdigheder at støtte os til, siger Cathrine Andersen.

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I VEJLE & SYGEHUS LILLEBÆLT

Derfor er det i dag ikke alle sygeplejersker, som ikke er vellidte i Tanzania. Der er faktisk en gruppe på seks fra Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle, som er både vellidte og savnede i byen Arusha.

Kontaktinfo: Støtte til børnehjemmet kan ydes via Audrey Hickey – hickey.audrey@gmail.com Den amerikanske kvinde ansætter bl.a. en lærer til at undervise børnene i de kommende år. Læs om børnehjemmet på www.farajaorphanage.com Organisationen EXIS, som hjælper med at organisere sundhedsfaglige ophold i den tredje verden, har hjemmesiden www.exis.dk

HVAD KAN VI GØRE FOR DIG?

Karina Herner

Shila Sørensen

Arbejdsopgaver: Skemaindtastning, lokalebooking, betjener kontorets telefon og reception, sekretær for Socialrådgiveruddannelsen i Vejle Fødselsdato: 18. maj 1977

Arbejdsopgaver: Varetager alt omkring modul 9, 10, 11, 12, 13 & bachelor (modulstart, beviser, eksamensplanlægning og praktik, eksamensoversigt (semestervis), SU administration og vejledning, betjener kontorets telefon og reception

Stjernetegn: Tyr

Fødselsdato: 26. september 1973

Civilstatus: Samboende med Kim

Stjernetegn: Vægt

Børn: Maja på 3 år og Mikkel på 5 år samt 2 bonusbørn

Civilstatus: Gift med Lars

Fritid: Hygger med venner og familien. Løber ofte. Nyder camping med familien i weekenden Drømmerejse: Med familien rundt i det store USA

NURSE LIFE NR. 05 SEPTEMBER 2013

Børn: Alberte 13 år og Alexander 10 år Fritid: Bruges på familie og venner Drømmerejse: Rundrejse i Australien/ New Zealand

På Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle er der ansat fem sekretærer til at løse administrative opgaver og hjælpe studerende med information og vejledning. Mød dem her og se, hvad de kan hjælpe dig med.

Eva Kaas Dahmberg Arbejdsopgaver: Teamleder for Det Studieadministrative Team, varetager alt omkring modul 1, 2, 3 & 4 (modulstart, eksamensplanlægning og praktik), KOT, samarbejde med De Studerendes Råd, intern kommunikation (Infoskærme, Facebook og NurseLife), betjener kontorets telefon og reception Fødselsdato: 22. januar 1982 Stjernetegn: Vandmand Civilstatus: Gift med Magnus Børn: Noam på 3 år og Neel på 1 år Fritid: Hygger med familien og venner. Laver kreative fondant-lagkager Drømmerejse: Bryllupsrejse til Mauritius

Mette Jordan Vind Hededal Arbejdsopgaver: Varetager alt omkring modul 5, 6, 7 & 8 (modulstart, eksamensplanlægning og praktik), samarbejde med kliniske uddannelsessteder, SPS, SU administration og vejledning, dimission, betjener kontorets telefon og reception Fødselsdato: 6. juli 1968 Stjernetegn: Krebs Civilstatus: Gift med Lars Børn: Maria 18 år, Anna 15 år og Line 12 år Fritid: Jeg kan godt lide at gå til spinning, og så løber jeg lidt en gang i mellem. Derudover bruger jeg meget tid på svømning. Min yngste datter Line er konkurrencesvømmer, hvilket kræver rigtig meget tid både i hverdagen i forbindelse med de daglige træningspas og til stævner rundt omkring i landet

Gerda Limann Arbejdsopgaver: Sekretær for ledelsen, personaleadministrative opgaver, betjener kontorets telefon og reception Fødselsdato: 28. januar 1952 Stjernetegn: Vandmand Civilstatus: Gift med Jørn Børn: Anne Mette 38 år, Tina 36 år, Pia 28 år samt to bonusbørn Fritid: Hygger mig med familien og rejser ofte med min mand til udlandet Drømmerejse: Sydafrika

Drømmerejse: Ved ikke

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I VEJLE & SYGEHUS LILLEBÆLT

“Jeg synes, det var en positiv udfordring, og jeg stolede pa, at min arbejdsplads nok skulle klæde mig pa, sa jeg kunne klare udfordringen.”

HjemmeHJÆÆÆÆLP Som sygeplejerske i hjemmeplejen i Varde er man en del af flere forskellige akutte hjælpeordninger. Ud over 112-alarmberedskabet, så er der borgere, der har en knap, de kan trykke på, hvis de har brug for hjælp ud over den sædvanlige hjemmehjælp. Det kan være en borger, der er faldet i sit hjem, eller som får et ildebefindende. Derudover er der en akuttelefon til borgere, der er ved dårligt helbred, og som kan få brug for ekstra hjælp på alle tider af døgnet. Det kan eksempelvis være kræftpatienter, som får brug for smertebehandling midt om natten eller andre alvorlige tilstande. Da sygeplejerskerne også kører omkring med deres almindelige telefon, har de altså fire forskellige telefoner med sig – på en almindelig arbejdsdag, har de dog ”kun” to eller tre telefoner med ad gangen.

NURSE LIFE NR. 05 SEPTEMBER 2013

P L Æ J H E T S R Ø F N DE E K S R E J E L P E G Y S ER EN Astrid Petersen er en af de sygeplejersker i hjemmeplejen i Varde, der også hjælper borgere i akut nød. Samarbejdet er både en faglig og personlig udfordring, men Astrid er glad for at hjælpe. TEKST/FOTO: LENE JÆGER THOMSEN

Da det blev besluttet, at Danmark skulle have supersygehuse og en del af de mindre hospitaler skulle lukkes, blev der for nogle borgere længere til den akutte hjælp. Det har betydet nye opgaver for hjemmesygeplejerskerne i blandt andet Varde, som nu kan blive kaldt ud som en del af 112-alarmberedskabet. En af de hjemmesygeplejersker, som er blevet en del af det akutte beredskab er 45-årige Astrid Petersen.

– Jeg syntes, det var en positiv udfordring, og jeg stolede på, at min arbejdsplads nok skulle klæde mig på, så jeg kunne klare udfordringen. Astrid og hendes kolleger er blevet uddannet i udvidet førstehjælp og har fået to samtaler med en psykolog, så de kunne få vendt de tanker og bekymringer, de kunne have med den nye opgave. Alle biler er blevet udstyret med en hjertestarter, ilt og andet udstyr til førstehjælp. Desuden har de fået udleveret en mappe med instruktioner til, hvordan en lang række situationer skal håndteres. En af de ting, de snakkede med psykologen om, var, hvilken type af nødopkald der ville påvirke dem personligt og måske være svære for dem at håndtere. Astrid mistede en niece i en trafikulykke for nogle år siden. Det påvirker hende stadig, og hun er ikke i tvivl om, at det vil påvirke hende, hvis hun kom ud til en ulykke, hvor børn er impliceret.

Astrid Petersen har været i hjemmeplejen siden 2005, inden det havde hun været mere end 11 år på sygehuset i Esbjerg på Ortopædisk og Medicinsk Afdeling.

– Det er godt at få talt om de bekymringer, man kan have, og det er godt at vide, hvad kollegerne bekymrer sig om, så vi kan støtte hinanden.

– Jeg er på min rette hylde, siger hun glad om arbejdet i hjemmeplejen.

Første opkald kom første dag Den allerførste dag, hvor Astrid og hendes kolleger var en del af 112-beredskabet, fik hun et opkald.

Uddannet til førstehjælper Nu har Astrid og hendes kolleger i hjemmeplejen i Varde fået en ting mere at være glade for. De er nemlig blevet en del af det nye 112-beredskab. – Vi kører i et område, hvor responstiden er for lang, fortæller Astrid med henvisning til den tid, det tager fra en borger ringer 112, og til en ambulance kan være fremme. Det kom ikke som en overraskelse for Astrid, at hun skulle være en del af 112-alarmberedskabet, for i nabodistriktet var hjemmesygeplejerskerne allerede begyndt at køre til alarmopkald, så Astrid havde gjort op med sig selv, at det var en arbejdsopgave, hun gerne tog i mod.

Da Astrid ankommer, er der ro på situationen. Det er ganske rigtigt et barn, der er faldet. Hun har slået armen, men sidder roligt sammen med den lærer, der har ringet 112, og Astrid kan høre ambulancen i det fjerne. Fagligt set var opgaven ikke svær. Det handlede primært om at få eleven og læreren til at føle sig trygge. Når de har valgt at ringe 112, tyder det på, at de har været forskrækkede, da ulykken skete. – Jeg talte lidt med pigen om andre ting – dagligdagsting – så hun ikke skulle blive mere forskrækket. Hun sad på en stol og holdt på armen, og det ændrede jeg ikke ved. Havde jeg været der, da ulykken fandt sted, havde jeg nok valgt, at hun skulle ligge ned, men jeg synes ikke, at der var grund til at flytte hende, når hun nu sad godt, fortæller Astrid, som selvfølgelig bringer sin faglighed i spil, når hun kommer ud til mennesker, der skal have hjælp, men faktisk er hun der ikke som sygeplejerske. – Vi er førstehjælpere, når vi kommer frem. Det er det, der står på vores vest, og det er sådan, vi præsenterer os, fortæller hun, og hun er glad for at kunne hjælpe, selv om hun selvfølgelig ikke kan det samme som en læge.

– Det var lidt specielt. Jeg kendte ikke telefonens ringetone, så det tog lige lidt tid, inden jeg fandt ud af, at nu var det alvor. På en måde var det godt, at jeg blev kaldt ud så hurtigt, siger Astrid, som sammen med sine kolleger havde gjort sig tanker om, hvad de mon kunne opleve i forbindelse med et 112-alarmopkald. – Vi er de første, der kommer, så vi ved ikke, hvad vi kommer ud til. Jeg vidste kun, at det var et barn, der var faldet på en nærliggende skole. Jeg tog min røde vest på, som signalerer, at jeg yder førstehjælp og hele tasken med udstyr med.

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I VEJLE & SYGEHUS LILLEBÆLT

112-sygeplejerskerne har hjertestarter og førstehjælpsudstyr med, når de besvarer et 112-opkald. Deres vigtigste opgaver er at stoppe ulykken og hjælpe i de minutter, det tager for ambulancen at nå frem.

VÆRD AT VIDE FOR KOMMENDE STUDERENDE Studievejlederen May Birkeland svarer på typiske spørgsmål om optagelsen.

Q: Jeg er blevet optaget på sygeplejestudiet. Jeg har i øjeblikket et job ved kassen i et supermarked. Kan jeg fortsætte med det, mens jeg er studerende? A: Det er svært at svare på konkret. Vi har mange studerende,

der f.eks. arbejder nogle timer i weekenderne. Det afhæng er af, hvor meget du magter. Du skal beregne at anvende ca. 40 timer på studiet om ugen inkl. læsning af litteratur og opgave r. Flere studerende får undervejs i uddannelsen et studier elateret job f.eks. i hjemmeplejen eller på en sygehusafdelin g.

Q: Jeg er i gang med sygeplejerskeuddannelsen. Kan jeg søge orlov under studiet? A: Du kan godt søge orlov under studiet. Under orlov modtager du ikke SU og kan ikke deltage i undervisning eller gå til eksamen. Du vil først kunne søge orlov, når du har gennemgået og bestået prøver ne på første studieår. Kontak t din studievejleder for at høre nærmere om tidsfris ter m.m.

NURSE LIFE NR. 05 SEPTEMBER 2013

Q: Jeg er lige startet på sygeplejerskeudda nnelsen, og jeg vil ud at rejse på et tidspunkt , men ved ikke hvordan jeg kommer i gang med at søge? A: Du kan henvende dig til Det Internationale Team for råd og vejledning. Det Internationale Team består af Eva Odgaa rd, Hanne Mirzae i Peder sen og Laila Busted . Du kan komme ud i perioder fra 2-10 uger. Normalt kan man først komme til udlandet efter første studieår. Du kan uden problemer medbr inge din SU, og i nogle tilfælde kan du også søge legater ved siden af. Se endvidere: http://stud.uc l.dk/ wp-content/uploads /2012/ 03/Beskrivelse-af-mulighed er-forinternational- udveksling-_2 _-doc.pdf

Opslagstavlen RETS Å R E T F E HUSK THER E G O T E R CA R DAY E H T E G O – MOVE T 09.10.13 det selveste

er r Dette efterårz, som kommer og holde Christian Bit ere information følger foredrag – m på Fronter.

VIDSTE DU ...

Du kan læse tid liger udgaver er Nurs e elife på UCLs hjemmes ide.

Julebanko afholdes i år den 06.12 .13 kl. 12 .30 – hvor vi samler penge ind til vores to sponsorbørn i Bur kino Faso

Ansøger statistik: I alt 597 ansøgninger i 2013 – stigning på 42 % i for hold til 2012”

Gennemsnitskarakteren på Kvote 1 2013 er 5,7

En studerende fortæller:

Mødet med den første døde patient Jeg sidder med min vejleder Anette og er ved at udskrive en af vores patienter, da kalder en bipper. Jeg ved, at det er en terminal patient, vi skal ned til, har kort hilst på hende og hendes datter om morgenen, men ellers ikke set meget til dem, da jeg havde under visning hele formiddagen. Da vi træder ind på stuen, sidder datter en ved senge kante n og holde r mode rens hånd, mens hun græder. Anette kigger spørgende på hende , og hun nikker. Patienten ligger stadig , som hun gjorde om morge nen, men der er ingen rallen som tidligere. Hun ligner en, der sover, bortset fra at øjne og mund er åbne, og brystk assen er stille. Hendes fingre ligner min mors, når de er frosne om vinter en. Hun kalder det døde fingre, og jeg kan se, hvad hun mener med det. Huden er bleg og helt voksag tig, hun ligner en dukke , og det er mærkeligt, for hun var jo et menneske for kort tid siden. Jeg holder mig i baggrunden og er egentlig lidt i chok, for her står jeg og kigger på en død person. Det er en rigtig mærkelig følelse , og jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal reager e. Har altid forbundet døden med noget voldsomt, men det her er stille og roligt. Har en under lig lyst til at græde , for når nogen dør, så græde r man jo, men gråde n kommer aldrig.

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I VEJLE & SYGEHUS LILLEBÆLT

Datteren forlader stuen for at ringe til familien, imens åbner Anette vinduet, så sjælen kan flyve ud. Jeg synes, at det er en fantas tisk smuk tanke og slapper lidt mere af. Imens finder vi en kasse, som er klargjort, med alt hvad man skal bruge . På stuen bliver kateter og nefros tomi-sonde fjernet, patienten bliver vasket og får sit eget tøj på. Ud over dette kommer der rent senget øj på, og vi rydder op på stuen. Der bliver lagt en lille dug på senge borde t, som vi sætter lys på, og de bloms ter, der stod på sengebordet, tager jeg og pakker stilken ind i stanniol, så de kan lægges på patientens bryst. Den ellers kedelige hospit alstue er blevet så smuk og yndig at se på, og det hele er så fredfy ldt. Datteren kan nu komme ind og sige farvel. Da hun har taget afsked og fortæller, at der ikke kommer andre , trækker vi lagnet helt over den døde og fjerner lysene . Det er slet ikke så uhyggeligt at kigge på senge n med lagnet trukke t over, som man ser det i film. Specielt fordi bloms terne stadig ligger der. Det har været en rigtig under lig dag, og det har været mærkeligt at være så tæt på døden. Men jeg har set, at det ikke er noget farligt og sagtens kan være rigtig smukt og fredfyldt. Denise Ebbesen

AKTIVITETSKALENDER DIVERSE ARRANGEMENTER

MØDE I DE STUDERENDES RAD

02. 10. 13 09. 10. 13 11. 10. 13 06. 12. 13 13. 12. 13 24. 01. 14

05. 09. 13 03. 10. 13 07. 11. 13 05. 12. 13 09. 01. 14

Morgensamling kl. 09.55-10.05 i kantinen Care Together Move Together Day International Cafe kl. 11.45-12.30 i Auditoriet Julebanko Morgensamling kl. 09.55-10.05 i kantinen Dimission kl. 13.00 i kantinen

kl. 14.20-18.00 kl. 14.20-18.00 kl. 14.20-18.00 kl. 14.20-18.00 kl. 14.20-18.00

EKSAMENSOVERSIGT Modul 1: Modul 5: Modul 6 (Hold 1): Modul 6 (Hold 2): Modul 9: Modul 10: Modul 11:

Skriftlig opgave: Aflevering: 04. 11. 13 kl. 10.00 Aflevering: 08. 11. 13 kl. 10.00 Aflevering: 25. 10. 13 kl. 12.00 Aflevering: 17. 01. 14 kl. 12.00 Aflevering: 08. 11. 13 kl. 10.00 Eksamination: 30. 01. 14 Aflevering: 08. 11. 13 kl. 10.00

Modul 2: Modul 3: Modul 4: Modul 7: Modul 8 (Hold 1): Modul 8 (Hold 2): Modul 10: Modul 12: Modul 14:

Mundtlig eksamination: 20.-27.01.14 24.-31.01.14 Uge 44+45 (meddeles af afdeling) 27.-30.01.14 Uge 44+45 (meddeles af afdeling) Uge 4+5 (meddeles af afdeling) 27.-30.01.14 Uge 4+5 (meddeles af afdeling) 20.-22.01.14

Dimission:

24.01.14

Offentliggørelse af karakterer: 27. 11. 13 kl. 08.00 17. 12. 13 kl. 08.00 05. 12. 13 kl. 08.00 26. 02. 14 kl. 08.00 05. 12. 13 kl. 08.00 27. 02. 14 kl. 08.00 05. 12. 14 kl. 08.00

Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle Soldalen 8, 7100 Vejle Tlf. 63 18 30 30 sol-sygepleje@ucl.dk

UCL.DK

Vi tager hånd om dig – så du kan tage hånd om patienterne

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I VEJLE & SYGEHUS LILLEBÆLT