1395 beredskab 03 2013 issuu

BeredskaB t

FagMagasiN3 Fra BErEdsKaBsForBuNdE NuMMEr 03 / Maj 201

temfika-

Tra ed sikker4h -6 Side

10 gode råd til din kør-selv-ferie Se mere på side 4

Forebyggelse til sommeren Se mere på side 32

NaturBraNde gav travlhed For Frivillige trods den lange vinter var vegetationen knastør i marts og april, og det udløste flere omfattende naturbrande.

Se mere på side 16

Se mere på side xx

Indhold 03

lEdEr

trusselsbilledet giver opgaver til frivillige Frivillige er en del af opgaveløsningen på fremtidens risikobillede.

Beredskabsstyrelsen udgav i april rapporten Nationalt Risikobillede, der tegner det aktuelle trusselsbillede mod Danmark. Der er 10 hændelser, som udgør en potentiel fare for borgerne og samfundet. Heri er orkaner, skybrud, forureningsulykker til søs og transportulykker listet.

Det har man blandt andet taget konsekvensen af ved Frederiksberg Brandvæsen, hvor man har hvervet frivillige til netop at kunne træde til, hvis eller nok nærmere når det næste skybrud rammer hovedstadsområdet. Og det er jo en katastrofe, der kan ramme over hele landet og sætte vores infrastruktur ud af spillet. Derfor er det vigtigt med et katastrofeberedskab bestående af frivillige, der kan rykke hurtigt ud over hele landet, og som har den fornødne kapacitet og det rette materiel. Heldigvis er flere og flere kommuner ved at opruste på dette område, så det lokale frivillige beredskab bliver styrket. Det er der et reelt behov for i fremtiden. For det er netop denne form for opgave, som beredskabets frivillige kan løse.

08

20

De 10 trusselsbilleder er ikke noget, som vi kan forebygge os ud af. Vi ved heller ikke med sikkerhed, hvornår eller hvor de vil finde sted. Det kræver derfor fleksibilitet, volumen og mobilitet i blandt andet beredskabet at kunne imødegå dette. Derfor er det også vigtigt, at den frivillige ressource i beredskabet kommer til at stå stærkt i fremtiden.

Per Junker Thiesgaard Landschef

36 14

iNdhold 04 06 08 10 12 14 16

10 gode råd og tryghed til din kør-selv-ferie Bilister glemmer deres førstehjælp Beredskabsstyrelsen fejrede 75 års jubilæum Årets Frivilligpriser 2012 uddelt til ildsjæle 1-1-2 app Bliv Brandmand Nu på svensk Naturbrande gav travlhed for frivillige

03 Maj 2013 33. ÅrgaNg

Udgivet af: Beredskabsforbundet Hedelykken 10 2640 Hedehusene Tlf.: 3524 0000 www.beredskab.dk bf@beredskab.dk Protektor: Hendes Majestæt Dronningen

18 19 20 22 23 24 27

Ny rapport udpeger de ti største risici for Danmark Kort Nyt Frivillige reddede værdifulde museumsgenstande Kæmpede mod flammerne på stearinlysfabrik Travl dag med forplejning til sultne brandfolk Meteorregn over Vestsjælland Ny køkkenvogn i Viborg

Ansvarshavende redaktør: Kommunikationschef Mads Jakobsen E-mail: mjb@beredskab.dk Oplag: 13.039 Medlem af Dansk Oplagskontrol Kontrolperiode 1/7-2011 – 30/6-2012 Redaktion: Kommunikationschef Mads Jakobsen Kommunikationsmedarbejder Line Nielsen Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i de indsendte indlæg.

28 30 32 36 38 40 42

Juniorbrandkadetter dimitterede i Frederikssund Kort Nyt Forebyggelse til sommeren Ung i Beredskabsforbundet: Den ’almene’ frivillig Firebros Beredskabsforbundets Musikkorps runder 30 år Regioner og kredse

Abonnement: Udkommer 6 gange i 2013, pris kr. 200,Tidsskriftet udkommer den 29. i alle ulige måneder og tilsendes gratis til frivillige i redningsberedskabet, statslige og kommunale myndigheder, politi, bedriftsværnspligtige virksomheder samt politikere inden for stat, regioner og kommuner.

Deadline for næste nummer er mandag den 24. juni 2013 Produktion og annoncer: Mediegruppen as Tlf.: 7584 1200 www.mediegruppen.net

BeredskaB Fagmagasin Fra

nummer 03 / maj

2013

BeredskaBsForBu

ndet

TeMa

Trafiksikkerhed Side 4-6

10 gode råd din kør-selv til -ferie

Se mere på side 4

Forebyggels til sommer e en

Se mere på side 32

NaTurBra gav Trav Nde For Frivillhed lige Se mere på side xx

Trods den lange vinter var vegetat og april, og ionen det udløste flere omfatte knastør i marts nde naturbr ande.

Se mere på side 16

Forsidefoto: Ole Iversen

03 Maj 2013

BeredskaB

04 Trafiksikkerhed

tema-

Trafik sikkerhed

10godE rÅd og tryghed til din kør-selv-ferie Når du tager af sted på kør-selv-ferie, er det godt at være forberedt på selve køreturen, inden du starter ferien. Her er 10 gode råd til køreturen.

1. paK BilEN MEd oMtaNKE

3. plaNlæg turEN MEd EN ForNuFtig rEjsEhastighEd

Tunge ting placeres lavt og længst fremme. Brug kun tagboksen til lette ting. Har du et stort åbent bagagerum, fx en stationcar, er det en god idé at købe et gitter til at sætte bag ved bagsædet.

Det er i øvrigt en god idé altid at pakke en ekstranøgle til bilen.

Lad være med at planlægge din ankomst efter den optimale køretid, da trafikken på vejene hurtigt kan ændre på, hvor lang tid det tager at komme frem.

2. hav ovErsKuEligE Kort EllEr gps MEd pÅ turEN

Det er især vigtigt med pauser, når der er børn med i bilen. Det er også vigtigt at få rørt sig og ikke mindst at få drukket rigeligt med væske. Husk at små, men hyppige måltider er bedre end ét stort.

For at finde den rigtige vej til feriemålet er det hensigtsmæssigt at have GPS og/eller kort. Oversigtskort til de lange stræk, og mere detaljerede kort til når du nærmer dig målet. Har du GPS, skal du huske at have opdaterede kort hertil.

4. plaNlæg hyppigE pausEr

5. FlEt rigtigt pÅ MotorvEjEN I den danske færdselslov står der, at alle parter skal ”udvise gensidig hensyntagen”. I praksis er det til enhver tid føreren af det bagerste køretøj, der må lette på speederen og give plads til det forreste køretøj og gøre flettemanøvren mulig. Husk, at der kan gælde andre regler for indfletning på motorvejen i udlandet.

6. hav godt udsyN Bagud via BaK- og sidEspEjlE Brug spejlene hyppigt og regelmæssigt. I udlandet, specielt Tyskland, bliver der stadig kørt meget hurtigere, end mange danske bilister er vant til.

7. prøv aldrig at hævdE diN rEt i traFiKKEN Det er for farligt. Ligger der en bil lige i hælene på dig og presser, så lad den slippe uden om, så du kan bestemme afstanden til den.

BeredskaB

03 Maj 2013

Trafiksikkerhed 05

siKKErhEdsudstyr i BilEN

Hvor skal du have sikkerhedsvest med i bilen? Er en advarselstrekant påkrævet ved ulykke?

Få gode råd til, hvad du skal have med i bilen, hvis du kører i udlandet.

LAND

ADVARSELSTREKANT

BRANDSLUKKER

FØRSTEHJÆLPSTASKE

SIKKERHEDSVEST

Belgien

Obligatorisk

Anbefales

Anbefales

Obligatorisk

Frankrig

Obligatorisk

Holland

Anbefales

Anbefales

Anbefales

Italien

Obligatorisk

Anbefales

Anbefales

Obligatorisk

Kroatien

Obligatorisk

Obligatorisk

Obligatorisk

Luxembourg

Obligatorisk

Anbefales

Anbefales

Obligatorisk

Norge

Obligatorisk

Anbefales

Anbefales

Anbefales

Polen

Obligatorisk

Anbefales

Anbefales

Schweiz

Obligatorisk

Slovenien

Obligatorisk

Anbefales

Anbefales

Obligatorisk

Spanien

Obligatorisk

Anbefales

Anbefales

Obligatorisk

Sverige

Obligatorisk

Anbefales

Anbefales

Tjekkiet

Obligatorisk

Anbefales

Obligatorisk

Tyskland

Obligatorisk

Anbefales

Anbefales

Østrig

Anbefales

Anbefales

Anbefales

ANDET UDSTYR

Obligatorisk

Reservehjul

Obligatorisk

8. Kør rigtigt ud Fra rastEpladsEN Når du kører ud på motorvejen igen fra en rasteplads, skal du skynde dig op i fart, så du kan flette ind i trafikstrømmen uden at sinke den mere end højst nødvendigt. Husk, at det er fartforskellen, der er farlig.

9. Motorstop pÅ stærKt traFiKErEdE vEjE Få alle passagerer ud af bilen og om bag autoværnet.

Påkørselsulykker er hyppige og har som regel voldsomme konsekvenser. I flere lande er der desuden lovkrav om brug af sikkerhedsvest, hvis man stiger ud og befinder sig i vejkanten. Der bør være veste til alle passagerer i bilen.

10. Brug KatastroFEBliNKEt vEd hÅrd NEdBrEMsNiNg Katastrofeblinket kan betyde forskellen mellem en sikker nedbremsning og en påkørsel bagfra. Sæt katastrofeblinket til, hvis du er den sidste i en stillestående kø.

Kilde: FDM

03 Maj 2013

BeredskaB

06 Trafiksikkerhed og førstehjælp

Af MAds JAkobsen

Bilister glemmer deres FØrstehjælp Forstil dig du kører på en mindre befærdet landevej. Pludselig får du øje på en bil, der ligger i vejkanten med hjulene i vejret, og du ser tilskadekomne personer i bilen. Hvad gør du?

tema-

Trafik sikkerhed

Det spørgsmål kan kun én ud fem danske bilister besvare korrekt. Det viser en undersøgelse af europæiske bilisters evne til at yde førstehjælp, som FDM har foretaget sammen med en række europæiske søsterklubber og Internationale Røde Kors. Ifølge undersøgelsen ved mange bilister ikke, hvordan man håndterer en ulykkessituation, hvordan man skal udføre korrekt førstehjælp, ligesom bilisterne overvurderer egne evner.

hjælpeløs ved ulykken Danske bilister har ikke styr på, hvordan de skal håndtere en ulykkessituation med førstehjælpens fire hovedpunkter. Bilisterne har også problemer med at forklare, hvordan man stopper en alvorlig blødning eller udfører korrekt hjerte-lunge-redning.

Selvom de ved, at man skal trykke på brystkassen og give kunstigt åndedræt, så peger undersøgelsen alligevel på, at mange af de øvrige ting fra førstehjælpskurset er glemt.

har fået undervisning Den manglende viden skyldes ikke, at bilisterne har fravalgt førstehjælpskurser.

For de danske bilister har nemlig været på kursus i at redde liv. Sammenlignet med de øvrige lande, svarer 64 procent, at de har været på kursus inden for de seneste fem år, og hele ni ud af ti har på et tidspunkt været på førstehjælpskursus.

Det hænger blandt andet sammen med, at det er obligatorisk med otte timers undervisning i førstehjælp, når man tager kørekort.

Førstehjælp skal redde liv Selvom antallet af omkomne på vejene i Danmark er historisk lavt, sker der stadig ulykker i trafikken hver dag. Derfor er det stadig nødvendigt, at folk kan yde førstehjælp. For ved hurtig handling og

BeredskaB

03 Maj 2013

FørstEhjælpENs 4 hovEdpuNKtEr førstehjælp i ulykkessituation kan man begrænse omfanget af skader og redde liv.

Da danske bilister med tiden glemmer deres førstehjælp, anbefaler FDM, at man løbende holder sig opdateret med førstehjælpsviden. Ved Beredskabsforbundet anbefaler man, at bilisterne opdaterer deres kundskaber med et kursus senest hvert tredje år.

1. Stand ulykken/skab sikkerhed 2. Giv livreddende førstehjælp 3. Tilkald hjælp, ring 1-1-2 4. Giv førstehjælp Ved opkald til alarmcentralen er det vigtigt, at du oplyser: - Hvem du er - Hvor ulykken er - Hvad der er sket - Hvor mange, der er kommet til skade

Kort Nyt 07

SAFETY IS IN OUR DNA

Målrettet sikkerhedstræning Falck Safety Services er i dag en internationalt anerkendt udbyder af sikkerhedskurser på alle niveauer.

Vi tilbyder godkendt og målrettet sikkehedstræning til bl.a. den maritime industri, vindmølleindustrien, både on- & offshore samt produktionsvirksomheder.

Vi skræddersyer professionelle løsninger inden for kriseledelse, pårørendehåndtering samt team- & lederudvikling.

Kontakt os for at høre mere om mulighederne.

Uglviggårdsvej 3 · DK-6705 Esbjerg Ø · T (+45)76121314 · F (+45)76121313 · falckSafety@falckSafety.dk · falckSafety.dk 03 Maj 2013

BeredskaB

08 Jubilæum

Hos Beredskabsstyrelsen Hedehusene kunne store som små prøve kræfter med at slukke ild.

De fremmødte kunne komme helt tæt på køretøjer og få lov at røre og afprøve noget af materiellet.

Af MAds JAkobsen | foto: Leif ernst og beredskAbsstYreLsen hedehusene

BeredskaBsstyrelseN Fejrede 75 Års juBilæum Onsdag den 1. maj kunne Beredskabsstyrelsens fejre sit 75 års jubilæum, der blev markeret ved styrelsens hovedsæde i Birkerød.

Hendes Majestæt Dronningen, Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Marie og forsvarsminister Nick Hækkerup var blandt gæsterne.

Dagen blev meget symbolsk – dog ved et sammenfald – markeret ved afprøvning af sirenerne. Under høj sol var et par hundrede gæster mødt frem for at fejre Beredskabsstyrelsens jubilæum ved en reception i hovedsædet i Birkerød nord for København.

Hendes Majestæt Dronningen, Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Marie og forsvarsminister Nick Hækkerup var blandt de mere end 200 særligt indbudte gæster, der derudover var repræsenteret ved blandt andet: Landets beredskabschefer/ FKB, Beredskabsforbundet, Landsklubben For Deltidsansatte Brandfolk, Falck, Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund, hjemmeværnet, politiet, forsvaret og Folk & Sikkerhed.

BeredskaB

03 Maj 2013

De mange gæster fik blandt andet lejlighed til at se en række af Beredskabsstyrelsens specialkøretøjer og udstyr fra nutid og fortid, som var kørt frem i en stor udstilling foran styrelsens hovedbygning.

Fejret over hele landet At Beredskabsstyrelsen har været en del af det danske katastrofeberedskab i 75 år blev også fejret på styrelsens beredskabscentre i Thisted, Herning, Haderslev, Næstved, Hedehusene og Allinge samt på styrelsens tekniske skole i Tinglev.

JubilĂŚum 09

Prinsesse Marie, som er tilknyttet Beredskabsstyrelsen, tildeles hÌderstegnet for god tjeneste i redningsberedskabet af direktør Henning Thiesen.

03 Maj 2013

BeredskaB

Af Mads Jakobsen

Årets Frivilligpriser 2012 uddelt til ildsjæle Forsvarsminister Nick Hækkerup uddelte den 19. april Årets Frivilligpriser. Overrækkelsen foregik på Kastellet, hvor frivillige fra redningsberedskabet og hjemmeværnet fik et synligt bevis for deres indsats.

Et stort engagement og viljen til at træde frem og gøre en forskel er noget, der kendetegner de frivillige i redningsberedskabet og i hjemmeværnet. Derfor uddeler forsvarsministeren hvert år priser til personer og beredskaber, der i det forløbne år har ydet en helt særlig frivillig indsats. Formålet med uddelingen af Årets Frivilligpriser er at påskønne det store arbejde og den indsats, som frivilligberedskaberne og de enkelte frivillige udfører.

Årets prismodtagere i redningsberedskabet er: Årets Frivillig: Kenneth Erik Johansen, Roskilde Brandvæsen Kenneth Erik Johansen, 26 år, er kredsleder i Beredskabsforbundet Roskilde. Han har siden 2007 været aktiv i redningsberedskabet og har allerede taget en lang række uddannelser.

– Du har ydet en usædvanlig aktiv indsats som frivillig i kredsen i Roskilde. Du er en person, som brænder for dét at være frivillig, og du vil frem for alt gerne være

Beredskab

03 Maj 2013

med til at præge beredskabet. Du er altid tilgængelig og imødekommende med fokus på at hjælpe befolkningen og sikre løsningen af fremtidens beredskabsopgaver, sagde forsvarsminister Nick Hækkerup.

Forebyggelse er en vigtig opgave for frivillige, hvilket er en opgave, som Kenneth Erik Johansen med stor ildhu har kastet sig over.

– Som forebyggelsespilot har du taget fat på en af de opgaver, hvor beredskabet i fremtiden får særligt brug for frivillige kræfter. Du har sendt breve til samtlige afdelinger under Boligselskabet i Sjælland om befolkningsuddannelsen i forebyggelse, og med din aktive indsats er der kommet gang i gennemførelsen af uddannelsen. I din kreds har I afholdt adskillige kurser sidste år – og mange flere vil komme i 2013 på grund af dit engagement. Herudover har du engageret dig i aktiviteter for børn og unge. Du har været der i forbindelse med ”Projekt brandkadetter” og oprettelsen af et ungdomsbrandkorps i kommunen, du har opfundet ”Børnedagen” og arbejdet med alarmering, brandbekæmpelse og meget andet blandt børn. Du forstår at lege alvorlige emner ind

i børnene. I alt har du lagt ca. 550 timer i beredskabet sidste år ud over, at du har passet dit fuldtidsjob. Du er fuld af gode idéer, og vi glæder os til, at du fører dem ud i livet. Kenneth, du er et eksempel til efterfølgelse. Du turde tage fat på den nye vigtige opgave, som befolkningsuddannelsen i forebyggelse er og har vist, hvordan frivillige kan fremme forebyggelse af ulykker og ad den vej bidrager til at gøre samfundet mere trygt, sluttede Nick Hækkerup.

Selv er prismodtageren meget beæret over at være blevet hædret som Årets Frivillig.

– Jeg er meget beæret over, at der er tænkt på mig i forbindelse med denne pris, der beviser, at dét at være aktiv i kampen om at gøre en forskel faktisk bliver bemærket. Også af dem hvor man ikke regner med det.

Jeg skylder en stor tak til tidligere kredsleder i Roskilde Karna Johansen og nuværende regionsleder Britta Mortensen, fordi de lader en uerfaren prøve kræfter med nye initiativer og derved giver luft og motivation til at bidrage til udviklingen af frivillige og Beredskabsforbundet.

Frivilligpriser 2012 11

En endnu større tak skylder jeg Roskilde Brandvæsen, der siden 2007 har bidraget til min personlige udvikling. Uden en base med masser af motivation og opbakning til frivillige havde denne pris ikke været mig mulig at opnå. Til sidst håber jeg, at forsvarsministerens ord om, at ”Kenneth, du er et eksempel til efterfølgelse” vil blive praktiseret og styrke lysten og gnisten hos flere til at gøre en forskel, for det nytter.

Jeg glæder mig ligeledes over ”Du er fuld af gode idéer, og vi glæder os til, at du fører dem ud i livet” og til at gøre dette under og med Beredskabsforbundet, siger Kenneth Emil Johansen.

Årets Frivilligberedskab: statslige frivillige i Beredskabsstyrelsen I alt 93 frivillige fra Beredskabsstyrelsen deltog i slukningen af branden på Avedøreværket syd for København i august 2012.

Branden opstod søndag den 12. august på et transportbånd i 50 meters højde og spredte sig til to siloer med hhv. 14.000 og 35.000 ton træpiller.

I første omgang blev Vestegnens og Københavns Brandvæsen og mandskab fra Beredskabsstyrelsen Sjælland og Beredskabsstyrelsen Hedehusene indsat, men opgaven viste sig at være mere tids- og

mandskabskrævende end først antaget.

Derfor blev mandskab fra alle Beredskabsstyrelsens seks beredskabscentre indsat, heriblandt de 93 frivillige, som nu modtager prisen som ’Årets Frivilligberedskab’.

Først efter 12 dage var indsatsen endeligt afsluttet, og i hele perioden blev der arbejdet i døgndrift både med at slukke branden og med at hindre, at den skulle brede sig yderligere. I alt ydede de frivillige en indsats på mere end 2.400 mandtimer. Det er mere end en fjerdedel af Beredskabsstyrelsens samlede indsats under branden.

uanset hvor I befinder jer, og hvor langt I skal køre for at gøre en forskel, sagde Nick Hækkerup.

Årets frivillige i hjemmeværnet: Årets Frivillig: Erik Bjørn Sørensen, Hjemmeværnet Ærø

Årets Frivillige hjemmeværnsenhed: Virksomhedshjemmeværnskompagni Nykøbing-Falster.

For dette valgte forsvarsministeren at hædre Beredskabsstyrelsens frivillige: – Som frivillige i det statslige beredskab kom I fra hele landet og bidrog med et stort stykke arbejde omkring indvendig og udvendig slukning, som del af kommandostadet, i forbindelse med kemiske målinger i siloerne og forplejning af mandskabet. I udviste et ekstraordinært stort engagement og villighed til at bidrage og yde hjælp som en del af en samlet national indsatsstyrke, uanset hvor i landet I er forankret til dagligt. Det skal I have en stor tak for. I løftede blikket ud over jeres egen dagligdag og viste, at vi kan regne med jer,

Har du mødt konsulenten?

Lars Peter Bærendsen er navnet telefon: 23 84 75 23

Optaere prenisquo ipic te molescidunt es est undi consequae diste sam imi, omnis

mail: lpb@helpan.dk Få en demonstration og et godt tilbud på træningsudstyr og undervisningsmaterialer til førstehjælp.

Vi sælger kvalitetsudstyr, der kan holde til at blive brugt inde som ude.

Førstehjælpsbøger og hæfter med din egen for- og bagside, uden beregning, vi hjælper også gratis med layout.

03 Maj 2013

BeredskaB

12 1-1-2 app

Af MAds JAkobsen

1-1-2 app En ny 1-1-2 app, som taler sammen med myndighedernes systemer, skal afhjælpe situationer, hvor folk ikke kan angive, hvor de helt præcist befinder sig.

Over 200.000 har allerede downloadet app’en.

Uden en præcis adresse har redningskøretøjerne svært ved at finde frem til tilskadekomne, og det kan koste liv.

Alarmcentralen oplever ofte, at en anmelder ikke kender adressen, eller at klappen går ned på grund af stress.

Derfor blev det for et år siden besluttet at afsætte penge til udvikling af en 1-1-2 app, der kan sikre, at hjælpen kommer hurtigere frem. Og det kan redde liv, mener miljøminister Ida Auken (SF), hvis ansvarsområde omfatter geodata: – Vi har fået en 1-1-2 app, som gør en forskel i hverdagen for os alle sammen.

Det er et bevis på, at der opstår synergi, når offentlige og private virksomheder går i tæt dialog helt fra idé til lancering af et produkt, siger Ida Auken.

Ny app har allerede reddet liv Leder af alarmcentralen i Aarhus roser 1-1-2 app’en, som i en sag fra Herning

formentlig reddede en mands liv. Redderne nåede midt i april uge hurtigt frem til en mand, der var ved at drukne i Søby Sø ved Herning. Og det skyldes primært, at en borger brugte 1-1-2 app’en på sin mobiltelefon, da han slog alarm.

– App’en har formentlig været med til at redde vedkommendes liv, siger lederen af alarmcentralen i Aarhus, politikommissær Klaus Hvegholm Møller.

– Den fungerer ved, at man ringer 1-1-2 ved at trykke på en knap inde i app’en.

Men i modsætning til et almindeligt alarmopkald bliver en GPS-funktion aktiveret, som sender koordinater direkte til både politiet og brandvæsen, så de i deres egne systemer kan se en prik på kortet på det punkt, hvor ulykken bliver ringet ind, siger projektleder Steffen Svinth Thommesen, Geodatastyrelsen.

Havde alarmcentralen ikke fået anmelderens GPS-koordinater, var der risiko for, at redderne ville have kørt den forkerte vej ind til søen. Der gik kun otte minutter fra opkaldet, indtil redderne havde fat i den nødstedte mand i søen. Som regel går der meget tid med at finde frem til det relevante sted. Jo længere væk fra byområder, desto sværere er det. Og det skyldes, at der sjældent er et vejskilt og et vejnummer, som redderne kan køre efter.

I nogle tilfælde er folk ikke klar over, hvor de er.

– En mobiltelefon er jo ikke nødvendigvis »hjemme«, og alarmcentralen er af og til ude for, at folk simpelthen ikke ved, hvor de befinder sig, når de ringer efter hjælp. Og man skal jo have et præcist sted, før man kan sende hjælpen, siger han og tilføjer: – Så i den slags tilfælde vil den helt sikkert gøre gavn, og kan den bare gøre det én gang, så er det jo det hele værd.

præcis stedangivelse kan redde liv

tilskadekommen i skoven

– Det bliver en meget stor hjælp for alarmcentralen at få en præcis stedangivelse overført samtidig med samtalen. Vi håber derfor, at alle vil downloade 1-1-2 app’en til deres smartphone, siger Steen Herlev Larsen, leder af 1-1-2 sekretariatet hos Rigspolitiet.

App’en gør det også nemmere at finde en tilskadekommen i skoven eller parken, eller andre steder, hvor den nøjagtige adresse ikke kendes. 75 procent af alle opkald til 1-1-2 sker i dag fra en mobiltelefon og over halvdelen af alle solgte mobiler, der sælges i dag, er smartphones med en indbygget GPS, der kan oplyse, hvor du står. Det er disse nye teknologiske muligheder, der tages i brug i 1-1-2 app’en.

Den nye 1-1-2 app er ikke en erstatning for det normale opkald til 1-1-2.

App’en er et supplement.

En ny applikation til smartphones, som er udviklet i et samarbejde mellem Rigspolitiet, Københavns Brandvæsen, Geodatastyrelsen og Intergraph og finansieret af TrygFonden, skal være med til at redde menneskeliv, lyder det fra initiativtagerne.

BeredskaB

03 Maj 2013

Emne 13

Redningsdukker til professionelle, der tager træning seriøst.

TLF. 46 14 10 20 ·03WWW.OSF.NU 03 MajMaj 2013 2013 Beredskab

14 Bliv Brandmand Nu

Af henrik stAge og Jesper koch

Bliv BraNdmaNd Nu pÅ sveNsk Beredskabsforbundet deltog den 25. og 26. april i den anden nationale RIBkonference i Gøteborg i Sverige med indlæg om projektet Bliv Brandmand Nu. RIB står for ”Räddningstjänstpersonal i Beredskap” og er tilsvarende de brandmænd, som vi i Danmark kender som deltidsbrandmænd og frivillige. Konferencens temaer var rekruttering og uddannelse af RIB. Nogle af deres udfordringer er, at en deltidsbrandmand i Sverige skal bruge længere tid på at blive uddannet og også skal til en fysisk test for at blive ansat. Herudover havde de stærke overvejelser om, at ikke alle brandmænd fremover skal være røgdykkeruddannet, da det gav stort frafald.

Som nævnt var det det den anden af tre konferencer. Den første blev afholdt i Stockholm i efteråret 2012, og den tredje foregår i Malmø i november 2013. Vores deltagelse var kommet i stand gennem en henvendelse fra de svenske beredskabschefers forening, som havde kontaktet Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, hvor beredskabschef Kim Lintrup havde henvist svenskerne til os.

I konferencen deltog 125 politikere og embedsmænd fra län (regioner) og kommuner, repræsentanter fra MSB (den svenske beredskabsstyrelse), beredskabschefer, faglige repræsentanter, Civilförsvarsförbundet og mange andre.

stor opmærksomhed om den danske model Vi havde under konferencen to indlæg med henholdsvis rekruttering på nationalt plan, hvor vi præsenterede vores hjemmeside, radiokampagner m.m. samt rekruttering på lokalt plan med eksempler på vores lokale kampagner og ikke mindst erfaringer og udfordringer. Ligeledes deltog vi i to paneldebatter om blandt andet uddannelse af brandmænd.

Vores indlæg førte til stor opmærksomhed, idet vi på rekrutteringsområdet er foran

BeredskaB

03 Maj 2013

svenskerne. Vi fik utroligt mange positive tilbagemeldinger undervejs om, at vores indlæg var de bedste under konferencen.

Svenskerne var meget begejstrede for konceptet med en central hjemmeside og lokale målrettede kampagner med konsulentbistand. Men det var egentlig ikke udgangspunktet for deres indledende kampagnestrategi, der kun var tænkt som landsdækkende.

Svenskerne er således i en form for erkendelsesfase, hvor de er ved at indse, at de må gøre noget for at imødegå rekrutteringsproblemet. Der er 12.000 deltidsbrandmænd i Sverige, og deres store geografiske udbredelse giver mange problemer med rekruttering i mindre samfund. Deres umiddelbare opfattelse var, at det var MSB, som måtte lave en national strategi for at imødegå problemerne og også lave en landsdækkende rekrutteringskampagne. Undervejs i forløbet blev de på baggrund af vores oplæg om lokale kampagner, opmærksom på, at en national kampagne ikke kan stå alene, og at man også må tage ansvar lokalt i beredskaberne og iværksætte lokale kampagner.

De blev også opmærksomme på, at man skal passe på ikke at begrænse rekrutteringen med for mange restriktioner som fx alder, test, kørekort, røgdykning m.v. De var meget betagede af vores hjemmeside som et godt bindeled mellem befolkningen og beredskaberne, og de ville meget gerne invitere os til at drøfte detaljerne i en svensk udgave af blivbrandmandnu.se.

Det var, som det fremgår, en stor succes, og man begyndte allerede under konferencen at tale om ”den danske model”.

På den anden side fik vi et godt indblik i det svenske beredskab, hvor der blandt andet er langt bedre uddannelsesmuligheder for brandmænd, end vi kender i Danmark i dag, og de er også ved at

indføre e-learning i en del af grunduddannelsen af brandfolk. Der er ingen tvivl om, at beredskabet i Sverige har en langt større offentlig bevågenhed i befolkningen og hos politikerne, end vi ser i Danmark.

Derfor er man også indstillet på en helt anden økonomi og kvalitet, end vi kender herhjemme.

Af konferencearrangørernes planlægningsgruppe er vi blevet anmodet om at komme igen i november til konferencen i Malmø, og MSB har bedt os om at deltage i et møde om planlægningen af deres nationale indsats om rekruttering. Så måske er det her en eksportmulighed fremover til andre europæiske lande også?

Kystredning 15

Alle Former

foR sTaTionæRE skumanlæg Tungskum / mellemskum / letskum

Re-Healing skumvæsker fra Solberg Foams • • • •

Re-Healing skumvæsker er en type skumvæske som er 100% miljøvenlig Re-Healing er uden perfluorerede kemikalier Er hurtig biologisk nedbrydelig, så miljøet skånes skum klæber til de fleste overflader og beskytter længere tid end vand

Dansale FireFighting ApS

Distributør for Solberg Foams

Roskildevej 382 4390 Vipperød T: +45 59 44 16 73 E-mail: info@dansale.dk www.dansale.dk 03 Maj 2013

BeredskaB

16 Naturbrande

Naturbrande gav travlhed for frivillige Af Line Nielsen

Trods den lange vinter var vegetationen knastør i marts og april, og det udløste flere omfattende naturbrande. Frivillige deltog flere steder i slukningen eller sørgede for forplejning af travle brandfolk.

Branden var tilsyneladende opstået som følge af en beboer, der havde tømt aske fra en brændeovn i en skraldespand.

Beredskab

03 Maj 2013

Naturbrande 17

Trods det, at de første måneder af året var fyldt med sne og kulde, var især marts meget tør, og sol og frost bevirkede, at planter, træer og buske var tørre og havde meget let ved at brænde. Tal fra DMI viser, at der blot faldt 9 mm nedbør i marts måned. Samtidig gjorde frosten i jorden det svært for planter at trække væske op af jorden. Brandvæsenerne måtte derfor rykke ud til mange naturbrande, og Beredskabsstyrelsen og Foreningen af Kommunale Beredskabschefer var ude med en advarsel om at passe ekstra godt på i den tørre natur.

Kæmpe klitbrand i tversted Den 18. marts udbrød en kæmpe brand i et klitområde i Tversted i Nordjylland.

Brandfolk fra samtlige brandstationer i det nordlige Vendsyssel (Sindal, Hjørring, Hirtshals, Pandrup, Frederikshavn, Løkken, Brønderslev, Skagen og Aalbæk) deltog i kampen mod flammerne i et cirka 1.500 gange 300 meter stort klitområde.

En helikopter havde overblikket fra luften, og Beredskabsstyrelsen fra Thisted og Herning blev tilkaldt. Branden var tilsyneladende opstået som følge af en beboer, der havde tømt aske fra en brændeovn i en skraldespand. 14 frivillige fra Hjørring deltog ligeledes. Jens Peter Yde, kredsleder i Hjørring, fortæller: – Kl. 14 blev frivillige fra Hjørring kaldt til brand i Tversted. Meldingen lød på stor plantagebrand, Beredskabsstyrelsen Thisted blev kaldt på samme tid. De har ca. 1 1/2 times køretid til stedet. Kl. 14.20 var vi klar til at køre mod Tversted, inden da havde vi pakket lastbilerne med slanger og pumper. Vi ankom til stedet kl. ca. 15 og blev kommanderet til at lave slangevej fra havet, der skulle bruges en

masse vand. I alt var der indsat 14 frivillige fra Hjørring og ca. 145 mand fra de forskellige brandvæsener og Beredskabsstyrelsen fra Thisted og Herning. En storbrand med en masse forskellige indtryk, og hvordan sådan en skal håndteres. Vi begyndte at pakke sammen kl. 21 og var hjemme kl. 23. Vi var godt trætte, men glade for at have gjort en god indsats.

Jeg er stolt af at være en af de frivillige, der gør en forskel.

Flere naturbrande i ringkøbing Den 31. marts efter en god uges tid med daglige udrykninger med tankvognen til naturbrande skulle dagen vise sig at blive travl for de frivillige i Ringkøbing. Henrik Dalager, vicekredsleder i RingkøbingSkjern, fortæller: – Vi blev kaldt til klitbrand, og da vi ankom, fik vi at vide, at vi skulle tage branddaskerne og komme op på den højeste klit, så man kunne se, om ilden kunne standses der. Da der både var Hvide Sande og Ringkøbing samt de frivilliges tankvogn på stedet, valgte indsatslederen at varsle flere frivillige i Ringkøbing til at være klar med sprøjten, da den nu stod i første udrykning. Det viste sig at være en klog beslutning, da der hen på eftermiddagen indløb melding om endnu en brand, denne gang i en industribygning i Kloster. De frivillige blev nu sendt af sted i sprøjten sammen med de frivilliges tankvogn, der blev sendt fra Hvide Sande, da der er ved at være styr på branden derude. Da vi ankom, viste det sig, at det var en afbrænding af pap, der havde udviklet sig, dog ikke til virksomheden, men til en græsmark. Der kom hurtigt styr på branden, som blev slukket med to HT-udlægninger. Marts 2013 blev den travleste måned for de frivillige i Ringkøbing nogensinde med 13 udrykninger med tankvognen og to med sprøjten.

skovbrand i Mariagerfjord Den 8. april blev 10 frivillige fra Mariagerfjord kaldt til brand i Tofte Skov nord for Øster Hurup, hvor 30-40 hektar skov brændte. Det var formentlig en kontrolleret afbrænding foretaget af Mariagerfjord Kommune, der var årsag til den store skovbrand. Alt disponibelt slukningsmateriel blev sat ind i kampen mod flammerne, og der måtte tilkaldes ekstra assistance over flere omgange. Både brandfolk fra Mou, Terndrup, Aars, Hadsund, Als og Randers deltog i slukningsarbejdet, ligesom Beredskabsstyrelsen i Thisted også blev tilkaldt. Der var en kraftig røgudvikling, men ingen personer eller bygninger var i fare ved branden.

03 Maj 2013

BeredskaB

18 Risikobillede

Udgangspunktet for et robust beredskab er, at vi erkender og forstår de risici, der omgiver os.

Af MAds JAkobsen

Ny rapport udpeger de ti stØrste risiCi For daNmark Myndigheder, virksomheder og borgere bør især være opmærksomme på ti typer af hændelser, som har det til fælles, at de kan medføre større ulykker og katastrofer. Det fremgår af rapporten Nationalt Risikobillede, som Beredskabsstyrelsen netop har udgivet.

Rapporten Nationalt Risikobillede viser, at de risici, som præger vores moderne samfund, er komplekse, ofte grænseoverskridende og under stadig forandring. Samfundet skal derfor have et robust beredskab over for større ulykker og katastrofer. Det kræver, at myndigheder, virksomheder med ansvar for kritiske samfundsfunktioner og borgere forbereder sig på at kunne håndtere de kriser, der kan opstå.

Udgangspunktet for et robust beredskab er, at vi erkender og forstår de risici, der omgiver os. Det siger direktør i Beredskabsstyrelsen Henning Thiesen.

– Nationalt Risikobillede giver et bud på, hvad vi er oppe imod i forhold til de ti udvalgte hændelsestyper. Vi skal også være opmærksomme på, at uforudsigelighed er en fast del af alle større ulykker og katastrofer. Jeg er dog overbevist om, at når vi arbejder seriøst med beredskabsplanlægning og krisestyring i forhold til kendte hændelsestyper, så får vi også et godt afsæt for at håndtere de uforudsigelige eller ukendte hændelser, siger Henning Thiesen.

Nationalt Risikobillede beskriver ikke alle tænkelige risici, som det danske samfund står overfor, men koncentrerer sig om de hændelser, som Beredskabsstyrelsen i øjeblikket vurderer, at der bør rettes størst opmærksomhed mod. Det drejer sig om følgende: • Orkaner, stærke storme og stormfloder • Kraftig regn og skybrud • Pandemisk influenza • Husdyrsygdomme og zoonoser • Transportulykker • Ulykker med farlige stoffer på land • Forureningsulykker til søs • Nukleare ulykker • Terrorhandlinger • Cyberangreb Vurderingen er foretaget på baggrund af hændelsestypernes mulige konsekvenser for liv, helbred, velfærd, ejendom, økonomi, miljø samt tilgængeligheden af kritiske samfundsfunktioner.

cyberangreb skal tages alvorligt

de ti største risici for danmark

Nogle af de ti hændelsestyper har samfundet og beredskabet stor erfaring med. Det gælder fx orkaner og skybrud.

Andre er derimod sjældne, fx pandemisk influenza og nukleare ulykker.

I rapporten beskrives de alvorligste naturog menneskeskabte risici set i et dansk perspektiv inden for kategorierne ’ekstreme vejrhændelser’, ’alvorlige smitsomme sygdomme’, ’ulykker’ og ’sikkerhedsmæssige trusler’.

Den største ændring ligger i erkendelsen af, at cyberangreb skal tages alvorligt.

Cyberangreb er ikke noget nyt fænomen, men cyberangreb kan i dag få langt større konsekvenser end tidligere, fordi

BeredskaB

03 Maj 2013

det moderne samfund bliver stadig mere afhængigt af informationsteknologi, og de kritiske funktioner er koblet sammen i store og komplekse netværk.

Regeringen har derfor oprettet Center for Cybersikkerhed, som skal bidrage til bedre beskyttelse af Danmarks kritiske digitale infrastruktur. Men et robust beredskab i forhold til cyberangreb kræver – ligesom de øvrige ni hændelsestyper – at myndigheder, virksomheder og borgere nøje overvejer, hvad de vil gøre for at forebygge og håndtere risici, så de ikke udvikler sig til større ulykker og katastrofer.

Rapporten kan læses på Beredskabsforbundets hjemmeside www.beredskab.dk under Presse og Nyheder.

Kort Nyt 19

Kort Nyt Efterlysning – har du noget liggende?

Beredskabsforbundet er gået i gang med at kigge i de gamle arkiver. Som nogen måske ved, så er vi ved at lave vores BF-historie.

Og vi har rigtig mange film, som vi har kigget igennem, og mange af dem er rigtig gamle.

Men vi mangler film og evt. lysbilleder fra 1970 til nu. Gerne noget med brand, redning og forplejning. Men som udgangspunkt har alt interesse. Eneste krav er, at det er fra Civilforsvaret eller redningsberedskabet. Det er fint, hvis vi bare må låne det, som du har, så vi kan få det spillet over. Vi vil meget gerne have vores historie bevaret, så vi håber, du kan hjælpe os.

Jeg glæder mig meget til at høre fra dig.

Marianne Kjær, regionsleder, Region Syddanmark telefon: 2143 5040

Fanger du Årets Beredskabsbillede 2013?

Deltag i Beredskabsforbundets fotokonkurrence om Årets Beredskabsbillede 2013.

Hvordan vil du beskrive dit beredskab, hvis det skal gøres visuelt? Skal det være med fokus på indsatsen?

Eller er det kammeratskabet? Er det en øvelse, der viser, hvad I er gjort af? Et stemningsbillede?

Mulighederne er mange. Vi præmierer de billeder, som fortæller noget om det danske redningsberedskab.

Præmier 1. præmie: Apple iPad 4 2. præmie: Kroophold (Værdi kr. 1.500,-) 3. præmie: Gavekort til Fona (Værdi kr. 500,-) Gaverne kan ikke ombyttes til kontanter.

Seneste frist for indsendelse af billeder er torsdag den 31. oktober 2013.

Vinderen får direkte besked og offentliggøres i BEREDSKAB 06, November, 2013.

Billederne kan indsendes til information@beredskab.dk.

Regler • Alle med tilknytning til redningsberedskabet kan deltage.

• Billederne skal være i JPEG/JPG-format (høj opløsning/ikke komprimeret) og skal kunne bruges til tryk.

• Ved indsendelse af billede giver du Beredskabsforbundet lov til vederlagsfrit at bringe dit billede i BEREDSKAB, i FRIVILLIG, på www.beredskab.dk og på Beredskabsforbundets Facebook-side.

• Beskriv kort hvad billedet illustrerer.

• Husk at angive navn, adresse og telefonnummer.

• Billedet skal være taget i 2013.

• En jury udvælger fem billeder, der efterfølgende lægges ud til afstemning på Beredskabsforbundets Facebook-side.

Ved spørgsmål kan kommunikationschef Mads Jakobsen kontaktes på mjb@beredskab.dk.

03 Maj 2013

Beredskab

20 Brand på Frihedsmuseet

Af Morten Jørgensen, vicebrandinspektør og frivilligkoordinator, Københavns Brandvæsen Foto: Mike Aalstrup

Frivillige reddede værdifulde museumsgenstande Klokken er 02.18 søndag morgen den 28. april. Hvem ligger og drømmer om, at man de næste 12 timer skal være med til at redde en stor del af Danmarkshistorien sammen med Københavns Brandvæsens Frivillige Supplerende Beredskab.

Klokken 02.19. Telefonen ringer. Vores vagtcentral forespørger, om vi kan hjælpe til med værdiredning, idet Frihedsmuseet brænder. Selvfølgelig kan vi det, og alarmeringen af det Frivillige Supplerende Beredskab iværksættes. Nu skal der handles hurtigt og rationelt, så det er bare med at komme i tøjet og af sted.

Undervejs løber der mange tanker gennem hovedet på én, ikke mindst spørgsmålet, hvad er vigtigst at få reddet ud?

Beredskab

03 Maj 2013

De frivillige mødes på Dæmningens Brandstation, der er udgangspunktet for indsatser. Alle mand M/K kommer hurtigt i indsatstøjet, og materiellet, der skal bruges til værdiredningen, plast- og flyttekasser mm., bliver fundet frem og læsset på køretøjerne. Lige inden afgang får vi besked på, at der også skal ekstra trykluftflasker med til Frihedsmuseet, så det læsses også.

Jeg kører i forvejen ind til Frihedsmuseet for at få overblik over, hvad de frivillige skal indsættes til.

Brand på Frihedsmuseet 21

Ved Frihedsmuseet møder jeg indsatschefen, der forklarer, at vi skal have reddet arkivmateriale ud, idet det er truet af nedsivende slukningsvand mm. Heldigvis har man opstartet redningen af værdierne inden fra selve udstillingshallen, så det er ikke dér, indsatsen skal koncentreres.

Opgaven med at redde et arkiv lyder ikke særlig vanskelig. Men hvad skal først ud? Her var den daglige leder af Frihedsmuseet til stor hjælp, idet han kunne fortælle, hvor de mest kostbare arkivalier var opmagasineret. Så samarbejdet med ham var uvurderligt.

Omfanget af arkivmaterialer, når de står opmagasineret, virker ikke særligt stort, men når det skal bæres ud og puttes i flyttekasser, så finder man ud af, hvor meget det fylder. Det er rigtigt meget!

Da de frivillige ankom, blev deres holdleder hurtigt sat ind i indsatsens omfang sammen med de frivillige.

Omfanget af indsatsen og dens vigtighed stod helt klart for alle, så der var ingen slinger i valsen, og alle mand gik i gang med værdiredningen med stor ildhu og entusiasme. Først blev arkivalierne lagt i plastkasser med låg, så båret ud af bygningen for derefter at blive ompakket til flyttekasser. Herefter tog skadeservicefirmaet helt over med den videre proces med at få bragt arkivalierne til Nationalmuseet i Brede, hvor der stod museumsfolk klar til at tage imod genstandene. Efterhånden som skadeservicefirmaet fik flere folk frem, blev ompakningsdelen overladt til dem, og vi koncentrerede os om at få arkivalierne sikkert ud.

Opgaven med at redde et arkiv lyder ikke særlig vanskelig. Men hvad skal først ud? Her var den daglige leder af Frihedsmuseet til stor hjælp, idet han kunne fortælle, hvor de mest kostbare arkivalier var opmagasineret. Så samarbejdet med ham var uvurderligt.

Nu er det jo ikke sådan, at man bare uhindret kunne gå rundt inde i bygningens arkivdel. Der kom ret meget slukningsvand ned i arkivet, og man var heldigvis begyndt at få vandet ud af bygningen med vandstøvsugere og dykpumper inden vores ankomst. Men vi gik hele tiden rundt i ca. 5 cm vand på gulvet samt en hel del slanger, så det var ikke helt let at færdes i arkivet.

Noget inde i indsatsen kommer museumspersonalet og spørger til en faldskærmsmand inde i udstillingen. De vil meget gerne have ham ud, da han har stor historisk værdi. Vi får i samarbejde med brandfolkene reddet ham ud og overgivet til skadeservicefirmaet. Samtidig gennemgår vi hallen for, om der er mere, der skal ud derindefra, og det er der. Hele tavlen med breve fra nogle af de dødsdømte frihedskæmpere samt nogle andre små effekter samt små trykmaskiner bliver reddet ud.

Efter at havde reddet billeder, lydbånd og meget andet ud stod der blot tilbage at få biblioteket ud.

Umiddelbart så det ikke ud af meget, men det var det. Men efter et par timer var alt væsentligt materiale ude. Brandslukningen var ved at være på et stadie, hvor skadeservicefirmaet kunne overtage det sidste. Så det var 11 trætte mand M/K, der kunne køre hjem og slappe af efter næsten 12 timers indsats.

Alt i alt en meget vellykket værdiredningsindsats, som alle kan være meget stolte af. Vi havde 150 flyttekasser med til museet, hvilket var forsvindende lidt i forhold til det samlede antal, der blev brugt. Skulle vi få en lignede indsats, hvilket vi ikke håber, så tager vi langt flere kasser med.

Så når vi på et tidspunkt sidder med vores børnebørn på skødet, og de spørger, hvad vi har oplevet i vores liv, så kan vi med stolthed fortælle dem, om dengang vi reddede Danmarkshistorien fra at blive offer for en brand på Frihedsmuseet.

SKADESERVICE Døgnvagt tlf. 70 100 888

 STORSKADEBEREDSKAB  SKADESERVICE  FUGTTEKNIK  INDUSTRISERVICE  LØSØRESERVICE  PCB-, ASBEST- & SKIMMELSANERING GLOSTRUP – HILLERØD – HOLBÆK – VORDINGBORG ODENSE – VEJLE – ESJBERG RØDEKRO – AALBORG – ÅRHUS – FREDERIKSHAVN – MORS – AULUM – RANDERS - BORNHOLM

03 Maj 2013

BeredskaB

22 Brand på stearinlysfabrik

Af Line nieLsen | foto: det suppLerende friviLLige beredskAb, frederikssund og JAn corfitz nieLsen, egedAL brAndvæsen

kæmpede mod FlammerNe pÅ steariNlysFaBrik Den 2. april udbrød der brand på stearinlysfabrikken Cidex i Smørum. Brandfolk fra hele Sjælland blev tilkaldt, og både frivillige og værnepligtige deltog i kampen mod flammerne.

BeredskaB

03 Maj 2013

Branden, som var opstået i en hal blev anmeldt klokken 8.58. Brandfolkene kæmpede for at få branden under kontrol, og blandt andet forsøgte man at undgå, at branden bredte sig til en lagerbygning. Da der var ild i rigtig meget stearin, og stearin kun kan slukkes med skum, var stort set alt mandskab, der kunne kaldes ind, kaldt ind for at hjælpe med at slukke branden. Frivillige fra Frederikssund, Egedal og Beredskabsstyrelsen Hedehusene og Beredskabsstyrelsen Næstved deltog. Blandt andet sørgede de frivillige fra Egedal for forplejning med kaffe, frokost og aftensmad til den store indsatsstyrke.

Efter flere timer lykkedes det endelig

at få kontrol med den voldsomme brand, men omkring 3.000 kvadratmeter udbrændte. Ingen kom til skade under branden, men da dele af produktionshallen var styrtet sammen, havde brandfolkene ikke de nemmeste arbejdsbetingelser.

Mange frivillige deltog ved branden Peter Agerholm fra Det Supplerede Frivillige Beredskab Frederikssund fortæller her om indsatsen: – Kl. 10.08 alarmeres Det Supplerende Frivillige Beredskab fra Frederikssund af indsatslederen fra Egedal med anmodning om assistance med luftkompressor til fyldning af trykflasker samt kommandovogn til oprettelse af

Brand på stearinlysfabrik 23

Travl dag med forplejning til sultne brandfolk Af Laila Corfitz Nielsen, frivillig i Egedal

Min dag startede kl. 7.00, som den plejede ved, at jeg kørte på arbejde i Roskilde, hvor jeg kører som social/sundhedshjælper for et privat firma. Vi skulle have en øvelse om aftenen, hvor vi fra forplejningen, havde til opgave at bespise ca. 100 mennesker, så der var købt ind til øvelsen i påsken og lagt i fryseren. Jeg fik en af de frivillige til at køre ned tirsdag morgen for at tømme fryseren.

Jeg blev ringet op af frivillig Kjeld Juhl kl. 9.50 om, at vores øvelse om aftenen var aflyst, fordi der var brand i Smørum, og at det nok ville vare hele dagen, og de ville for øvrigt gerne have masser af kaffe derud, så var råd dyrebare. Hvad skulle jeg gøre, det var første gang, jeg fik sådan en stor opgave, og jeg var på arbejde i Roskilde. Jeg fik fat i Maria, som også er frivillig, og som var på centret for at tømme fryseren, og jeg fik hende til at lave kaffe og køre ud med det.

Ved frokosttid blev jeg ringet op – jeg var stadigvæk på arbejde i Roskilde – at nu var brandmændene blevet sultne. I mellemtiden var der mødt flere frivillige op, de fik hentet og stablet noget frokost på benene og kørte det ud til Smørum. Jeg kørte hjem fra Roskilde kl. 13.30 og kørte derefter til Smørum for at styre slagets gang, inden for forplejningen selvfølgelig, men de havde styr på det. Jeg ankom til Smørum kl. 14.00 og fik talt med de frivillige, som hjalp til ved frokosten, og derefter var det en snak med indsatslederen, hvilket ikke var nemt (da det er ens mand, bliver man nemt overset!). Jeg fik at vide, at vi godt måtte sørge for aftensmad til kl. 18.00.

På det tidspunkt var kl. 14.45, så vi fik travlt, men jeg har nogle rigtige gode og arbejdsomme frivillige. Vi har arbejdet sammen før til sankthans-arrangementer de sidste par år, og jeg vidste godt, at det kunne lade sig gøre. Vi fik pakket sammen og kørte tilbage til centret, hvor vi gik i gang med at lave mad til 50-60 brandfolk. Vi holdte næsten tidsplanen, var tilbage i Smørum kl. 18.30 og fik sat borde op til udlevering af maden. Vi fik stor ros for vores kylling i karry og ris.

Da alle havde spist op, skulle vi tilbage til centret, hvor der ventede et køkken i ruiner. Det var en meget spændende og lang dag, en dag fyldt med oplevelser, som jeg ikke ville være foruden. Vi fik lært at arbejde under en anden form for pres, helt igennem en anderledes dag, end jeg havde regnet med.

KST (kommandostade) i forbindelse med branden i stearinlysfabrikken i Smørum.

Vi ankommer til skadestedet 30 minutter efter og opretter KST samt påbegynder fyldning af trykflasker. I alt syv brandvæsener deltager i slukningsarbejdet, nemlig Egedal, Furesø, Ballerup, Taastrup, Gladsaxe, Vestegnen, Rudersdal-Hørsholm, og derudover er der styrker fra frivillige i Frederikssund, Egedal og Beredskabsstyrelsen Hedehusene, samt Beredskabsstyrelsen Næstved med både værnepligtige og frivillige. Ca. 116 indsatsfolk, 51 kørertøjer deltager i opgaven, og der bliver brugt mellem 600-700.000 liter vand.

KST nedlægges kl. 20.15, hvor kommandovognen kører hjem.

03 Maj 2013

Beredskab

24 Katastrofeøvelse

af mads jakobsen

Meteorregn over Vestsjælland Lørdag den 4. maj blev området omkring Korsør omdannet til et inferno af ildkugler og eksplosioner, da rødglødende meteorrester med voldsom kraft satte bygninger, infrastruktur og køretøjer i brand. Personer lå fastklemt i tog og under sammenstyrtede bygningsdele, andre var fanget af voldsomme brande. Udslip af gas og farlige kemikalier gjorde situationen næsten uoverskuelig.

Heldigvis var det kosmiske uvejr kun en øvelse. Og i løbet af et par timer var situationen under kontrol takket være det tililende redningsmandskab fra 14 sjællandske kommuner. I øvelsen, der foregik på Rednings- og SikkerhedsCenter uden for Korsør, deltog både fultidsansatte og deltidsansatte samt det frivillige redningsberedskab og politiet.

Der var deltagere fra Faxe, Guldborgsund, Greve, Kalundborg, Køge, Lejre, Lolland, Næstved, Odsherred, Roskilde, Slagelse, Sorø, Stevns og Vordingborg kommuner.

Formålet med øvelsen var at afprøve og træne de kommunale beredskabers fælles indsats, herunder samarbejde og koordination ved en større og kompleks hændelse, hvor en række kommuner samles under fælles ledelse. Formålet var endvidere at skabe fællesskab og udveksle erfaring på tværs af kommunegrænser og ansættelsesforhold.

Beredskab

03 Maj 2013

Mange frivillige i øvelsen Omkring 250 personer deltog i øvelsen.

Af dem var omkring halvdelen frivillige fra beredskabet. Blandt et af de beredskaber med frivillige, som deltog, var Lolland Brandvæsen, der havde 11 frivillige i øvelsen: – Vi havde en rigtig god dag i Korsør, hvor vi sammen med Slagelse og Køge stod for forplejningen af alle øvelsesdeltagerne og gæsterne. 300 portioner fik vi tilberedt på de fire timer, hvor vi var i gang.

Også i kommunikation og redning deltog vi. For os var det en lærerig dag, hvor vi fik trænet samarbejdet med andre frivillige, og lært nybegyndere om forplejning, det er det gode ved øvelser af denne karakter, sagde kredsleder Agnes Berg, Beredskabsforbundet Lolland, efterfølgende.

Også frivillige fra det øvelsesarrangerende Slagelse Brand og Redning var i stor stil mødt op.

Katastrofeøvelse 25

For os var det en lærerig dag, hvor vi fik trænet samarbejdet med andre frivillige, og lært nybegyndere om forplejning, det er det gode ved øvelser af denne karakter.

Agnes Berg, kredsleder, Beredskabsforbundet Lolland

– De frivillige fra Slagelse havde rigtig mange forskellige opgaver både før, under og efter øvelsen. I alt var 39 frivillige fra Slagelse i gang på dagen.

De fleste frivillige var med til markering af øvelsen, og ikke mindst sikkerhed under øvelsen. Figuranter blev sminket, og der var afsat frivillige til at sørge for figuranternes placering og til at tage sig af de figuranter, der havde været indsat.

De frivillige tog sig også af dirigering af udrykningskøretøjerne, da øvelsen gik i gang samt anvisning af parkeringspladser til gæster. En del af de frivillige var indsat som indsatspersonel under øvelsen sammen med andre beredskaber, nemlig på behandler- og samariterpladsen. En anden af opgaverne blev delt med frivillige fra Lolland og Køge, og det gjaldt forplejningsopgaven. Hovedretten blev lavet på feltkomfuret og bestod af sam-

03 Maj 2013

BeredskaB

26 Katastrofeøvelse

menkogt ret med ris, og derefter var der dessert bestående af chokoladekage med is og frugt. Det var en rigtig spændende og givende øvelse at være en del af. De mange frivillige rundt omkring i landet er en naturlig del af katastrofeberedskabet, og en ressource, som man i dagligdagen måske ikke tænker så meget på. Men de frivillige er på mange områder uddannet på samme måde som både de deltidsog fastansatte, og de frivillige ønsker at blive brugt. Øvelsen i dag var et tydeligt eksempel på, at frivillige og ansatte kan arbejde godt sammen og supplere hinanden, når behovet er der. I sådan en

Øvelsen i dag var et tydeligt eksempel på, at frivillige og ansatte kan arbejde godt sammen og supplere hinanden, når behovet er der.

Marianne Kristiansen, kredsleder, Beredskabsforbundet Slagelse.

situation, som øvelsesoplægget i dag gav os, er det vigtigt at kunne samarbejde på tværs af både fag- og kommunegrænser, og det må man sige gik over al forventning. Jeg kan kun ønske mig, at andre og flere frivillige får mulighed for at deltage i denne slags, forhåbentlig kommende, øvelser over hele landet, fortæller kredsleder Marianne Kristiansen, Beredskabsforbundet Slagelse.

Udover Slagelse, Køge og Lolland og deltog der også frivillige fra Kalundborg, Greve, Roskilde og Stevns.

tilfreds borgmester og beredskabschef – Jeg er yderst tilfreds med indsatsen, udtaler Slagelse Kommunes beredskabschef John Olesen, der var vært for øvelsen.

– Øvelsen viser, at det er muligt at indsætte og koordinere mange beredskabsenheder på relativt kort tid, for eksempel i tilfælde af en større ulykke eller katastrofe. Samarbejdet fungerer, og mandskabet kunne deres kram. Og

BeredskaB

03 Maj 2013

selv om der også er flere læringspunkter, så er det absolut godkendt.

Slagelse Kommunes borgmester Lis Tribler var også til stede: – Jeg er imponeret over det store engagement fra mandskabet fra de mange kommuner. Det giver god mening, at beredskabet er placeret tæt på borgerne i kommunerne i dagligdagen og hurtigt kan samles under fælles ledelse ved større ulykker, så vi på den måde også udnytter ressourcerne bedst muligt.

Landets kommunale redningsberedskaber kører til cirka 40.000 hændelser årligt og har ansvaret for at yde en hurtig og effektiv indsats ved ulykker og katastrofer. Det lokale beredskab spiller desuden en vigtig rolle i den samlede kommunale organisation, hvor kriseledelse, beredskabsplaner og forebyggende aktiviteter også er en væsentlig del af beredskabernes opgavesæt. Læs mere om Katastrofeberedskabet Sjælland på www.katastrofeberedskabet. org. Logoet sidder nu på over 200 brandog redningskøretøjer.

Ny køkkenvogn i Viborg 27

Viborg Kommunes borgmester og formand forberedskabskommissionen, Søren Pape Poulsen, indviede den nye køkkenvogn.

AF MADS JAKOBSEN

Ny kØkkeNvogN i viBorg Ved Beredskabsforbundet Viborg har de frivillige brugt mange timer på at renovere deres køkkenvogn. Nu er de frivillige med en topmoderne køkkenvogn klar til nye udfordringer.

Frivillige ved Beredskabsforbundet i Viborg har igennem efteråret brugt mange timer på at renovere deres køkkenvogn.

Køkkenvognen anvendes i forbindelse med indkvartering og forplejning, ved ulykker og katastrofer. Men de er også klar, når de bliver budt ind til at forpleje aktører og hjælpere ved forskellige publikumsarrangementer rundt om i kommunen.

– Vi har i kredsen i mange år gået og ønsket os at få forbedret vores forhold omkring tilberedning og fremstilling af forplejning ved de mange forskellige opgaver, som vi deltager i. Da vi så stod for at skulle planlægge aktiviteter for efteråret, og vi samtidig fik økonomien på plads omkring det, var det helt naturligt at gå i gang med en gennemgribende renovering af køkkenvognen, fortæller kredsleder Lars Erik Leth.

Køkkenvognen har været totalt adskilt og bygget op igen med ny beklædning på vægge og sider, nyt inventar og ny belysning, så køkkenet nu fremstår som et

helt nyt og moderne stykke værktøj til det fremtidige arbejde med forplejning.

Dette store stykke arbejde blev afsluttet på bedste vis, da Viborg Kommunes borgmester og formand for beredskabskommissionen, Søren Pape Poulsen, klippede det røde bånd og dermed forestod den endelige indvielse af den ”nye” køkkenvogn.

Borgmesteren kom under sin tale ind på, at man jo ikke kan sætte nok pris på den indsats, som de frivillige gør i vores samfund og i kommunen.

– Ud fra det resultatet, der er kommet ud af arbejdet med renoveringen af køkkenvognen, er det tydeligt, at de frivillige bruger rigtig meget fritid på opgaver, som kommer hele samfundet til gavn. De er en uvurderlig styrke, som til enhver tid er parat til at bruge deres dyrebare fritid på at hjælpe andre mennesker, og det uden at det er for egen vindings skyld. Det skal der sættes stor pris på, sagde borgmester Søren Pape Poulsen.

Ved indvielsen deltog udover Viborgs borgmester også brandchef Henning Holm Johansen, Beredskabsforbundets viceregionsleder Flemming Elniff, frivillige fra Beredskabsforbundet Skive og Beredskabsforbundet Favrskov samt frivillige fra Beredskabsforbundet Viborg.

03 Maj 2013

BeredskaB

28 Juniorbrandkorps

Landschef Per Junker Thiesgaard og korpsets leder Sidse Møser overrækker her det flotte diplom/bevis til juniorbrandmand Bolette.

Af sidse M. Møser, dAgLig Leder Af frederikssund JuniorbrAndkorps | foto: eMMA Møser

juNiorBraNdkadetter dimitterede i FrederikssuNd Juniorbrandkorpset holdt det årlige Åben hus-arrangement, hvor kadetterne dimitterede og højtidligt fik overrakt deres diplomer.

Ved tre handlebaner viser kadetterne, hvad de har lært, i førstehjælp, frigørelse samt brandbekæmpelse.

Kadetter Mikkel Hansen og Nathalie Lintrup udfører hjerte-lunge-redning.

BeredskaB

03 Maj 2013

Juniorkorpset i Frederikssund støtter op om www.bamseprojekt.dk, og ved den lejlighed havde brandvæsenets idrætsforening, som varetager dette, sendt to københavner brandfolk, May og Frederik, der sammen med juniorbrandmand Mathias Skov passede bamseboden.

Derfor handlede den første førstehjælpsopvisning om brandsår, samt hvordan man på flere forskellige måder griber det an og lindrer. Derefter viste kadetterne, hvordan man udfører trinvis førstehjælp til bevidstløs uden vejrtrækning, og

hvorledes man udfører hjerte-lungeredning. Juniorkorpset er super stolt af, at de ved deres arrangement kunne sælge flere bamser, end det samlede antal bamser der blev solgt ved hele 112-dagen på Christiansborg Slotsplads.

Ved brandbekæmpelsesopvisningen viste kadetterne, hvor hurtigt det går fra udrykningskøretøjet ankommer, til der er vand på, og ilden er slukket. Den største opgave var dog frigørelsesopgaven. To biler var stødt sammen, og her skulle både

Juniorbrandkorps 29

Samtlige kadetter arbejder hårdt på at få klippet taget af, således at den tilskadekomne kan komme ud, under ledelse af instruktør Jens Olsen.

Kadetter Nathalie Lintrup, Jeppe Brandt, Mikkel Hansen samt Signe Mortensen bekæmper ilden.

Beredskabschef Kim Lintrup overrækker det flotte ur til årets juniorbrandmand Signe Mortensen.

knuses ruder, klippes en dør af, klippes et tag af, og man skulle tage sig af to tilskadekomne. Alle kadetter gik til den med oprejst pande og klarede opgaven perfekt.

flotte arrangement og syntes, at kadetterne var meget dygtige. Sammen med daglig leder af korpset, Sidse Møser, uddelte de to de flotte beviser til hver enkelt kadet.

Landschef Per Junker Thiesgaard var juniorkorpsets gæst, han holdt en fin tale, hvori han roste de frivillige instruktører, der gør et kæmpe arbejde for at kunne give de unge grunduddannelsen tilrettet deres alder samt førstehjælp. Uden dem kunne det ikke lade sig gøre, idet de ulønnet og af hjertet tirsdag efter tirsdag dukker op og bruger adskillige timer.Han var meget imponeret over det

Beredskabschef Kim Lintrup overrakte det flotte ur med brandvæsenets logo til årets juniorbrandmand, det blev juniorbrandmand Signe Mortensen, som en 100 % enig instruktørgruppe havde udvalgt. Her er noget af det, instruktørerne lagde vægt på: Signe er altid hjælpsom, venlig og imødekommen. Signe er vellidt hos både instruktører og kadetkollegaer.

Signe stiller HELE tiden op, når der er

brug for hende, og yder sit ypperste, er behageligt selskab og nyder gensidig respekt hos alle. Hun møder altid velforberedt, har sat sig ind i, hvilken lektion det er, og læst alt, hvad hun har kunnet finde om emnet. Hun brænder i en sådan grad for det at blive brandmand og har det, der skal til, både fysisk og psykisk.

Hun har fra første færd forstået alt omkring det at være i korpset, med alt hvad det indebærer af ære og respekt.

Derefter var der pølser, pølsebrød og kartoffelsalat til alle, som det supplerende frivillige beredskab stod for. En helt igennem fantastisk dag!

FLIR K40 / K50 Håndholdt IR - kamera for brandfolk

Yderst overkommelig pris: et IR kamera i alle brandkøretøjer

320 x 240

Images used for illustration purposes only

Robust og pålidelig Klare og skarpe IR - billeder Nemt at bruge, - også med brandmandshandsker

NY

T

Genererer rapporter i medfølgende software

FLIR Commercial Systems Luxemburgstraat 2 2321 Meer Belgium Tel. : +32 (0) 3665 5100 Fax : +32 (0) 3303 5624 e-mail: flir@flir.com FLIR K - Serien har optimerede billed indstillinger for alle situationer en brandmand behøver

www.flir.com

03 Maj 2013

Beredskab

30 Kort Nyt

Kort Nyt Mød BErEdsKaBEt til FolKEMødE 2013 pÅ BorNholM

BErEdsKaBsForBuNdEts app

– brug den flittigt!

Beredskabsforbundets Smartphone App, som hedder “BF Reporter” står foran en opgradering, der vil ske i løbet af de næste par måneder. App’en virker på både Android og iPhone. Integrationen til www.beredskab.dk og Facebook er på plads, så alle kredse og regioner kan nu indberette skarpe indsatser, vagter og andre aktiviteter. Hver gang I indberetter, bliver jeres melding bestående af foto og tekst synlig på det digitale kort på www.beredskab.dk og på Beredskabsforbundets Facebook væg for Indberetninger (www.facebook.com/BFReporter). Alle kan derfor følge med i, hvad der sker rundt om i landet – og med et klik på kortet på www.beredskab.dk bliver informationerne om indberetningen synlig i et pop-up vindue. Der arbejdes som nævnt i øjeblikket på at opgradere systemet. Og en af de nye features bliver, at man også via sin PC vil kunne indberette. Samtidig bliver der også kigget på Facebookfunktionaliteten, så en række småfejl vil blive rettet.

På dette års Folkemøde på Bornholm er det muligt at møde beredskabet på stand D 21. Beredskabsstyrelsen, Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, Falck og Beredskabsforbundet er gået sammen om en fælles stand.

Overskriften for standen er: Beredskab og klimaforandringer: Er vi klar til mere ekstremt vejr? Blandt andet vil torsdag eftermiddag kl. 16.30 byde på en debat med en række beredskabsordførere med Anders Breinholt som moderator. Ellers er der også mulighed for at høre mere om sociale medier/krisekommunikation, international katastrofebistand, og hvilken katastrofe der rammer Danmark næste gang.

Så kom forbi beredskabets stand til en hyggelig snak om forebyggelse, samfund, ekstremt vejr og katastrofeberedskab.

Hjælp os med at gøre det frivillige arbejde synligt ved at bruge indberetningerne flittigt! Og husk at tage gode fotos af den frivillige indsats.

Falcks Uddannelsescenter

Den professionelle samarbejdspartner indenfor branduddannelse, beredskab, indsatsledelse og personaleudvikling.

Vi tilbyder blandt andet kurser i førstehjælp, grunduddannelse indsats, funktionsuddannelse indsats, de 12 årlige vedligeholdelsesøvelser, cobra-­‐ uddannelse, holdleder som teknisk leder, frigørelseskursus, brandforløb og overtænding, gaskursus, div. personaleudviklingsforløb, m.v. Er der specielle ønsker kan dette også løses. Se mere på www.langvang.dk

Falcks Uddannelsescenter Langvang Langvangen 1, 8930 Randers NØ, tlf. 87115421 Tlf: 86 42 95 33, mip@falck.dk BeredskaB

03 Maj 2013

Kort Nyt 31

03 Maj 2013

Beredskab

32 Forebyggelse

Af Mads Jakobsen

Forebyggelse til s mmeren Hvert år besøger mere end 600.000 danskere skadestuerne. Et antal som nemt kan nedbringes, hvis man tager sine forholdsregler og fokuserer på sikkerhed. Sommeren står for døren, så BEREDSKAB bringer her en række forebyggende råd til udendørslivet.

GRILL: Danskerne kommer til skade ved grillen Brandsårsfolkene på Rigshospitalet har travlt i sommerperioden. På Klinik for Plastikkirurgi og Brandsårsbehandling foregår behandlingen af livstruende brandsår som det eneste sted i landet.

Grillulykker største årsag Sol og varme varsler sommerens komme, og danskerne forvandles til et udendørsfolk. Tilbudsaviserne bugner af gode tilbud på grill og madvarer. Det betyder, at grillsæsonen for alvor er ved at komme i gang. Men vi skal være påpasselige, når vi tænder op og omgås grillen – det kan give alvorlige forbrændinger. Specielt børn er udsatte for at få forbrændinger.

– Vi modtager de værste tilfælde af brandsårspatienter. Her snakker vi altså situationer, der handler om liv og død. Det handler om at få den rigtige behandling hurtigst muligt, og den kan vi give her på Rigshospitalet, fortæller overlæge Bjarne Alsbjørn, Klinik for Plastikkirurgi og Brandsårsbehandling.

Beredskab

03 Maj 2013

Tendensen er, at danskernes interesse for at grille desværre udmønter sig i alvorlige ulykker, der kræver behandling på Rigshospitalet.

– Årligt modtager vi omkring 15-20 patienter, der har fået alvorlige forbrændinger i forbindelse med grill. Specielt ved optænding af grillen sker der mange skader, så her er der en speciel grund til at være yderst påpasselig. Alle tændvæsker agerer højeksplosivt, når de står i solen, og luften er varm. Sprit på en grill kan give en 3 meter lang stikflamme. En gylden regel er helt at undgå tændvæske og i stedet tænde grillen op i god tid med briketter.

Og så er det obligatorisk tilbehør at have en spand med koldt vand stående ved siden af grillen, siger Bjarne Alsbjørn. Han tilføjer desuden, at man aldrig må hælde fx sprit på grillen, da det medfører en stor risiko for at antænde sig selv og folk omkring grillen. Samtidig fraråder Bjarne Alsbjørn på det kraftigste folk at nedgrave engangsgrill ude i naturen, specielt ikke på stranden, hvor folk kan gå med bare

fødder. Andre personer og dyr kan nemlig træde ned i disse varmefælder, og dermed få alvorlige skader på fødderne.

Beredskabsforbundets Sikre Råd Der er mange muligheder for få tændt hurtigt op i grillen, men det skal gøres med omtanke. Beredskabsforbundet har følgende anbefalinger, når man skal tænde op i grillen: 1. Stil aldrig grillen på brændbart underlag. Stil grillen på hårdt og jævnt underlag.

2. Stil IKKE grillen indendørs. Det kan give kulilteforgiftning. Grillen skal placeres i det fri, så varmen og os frit kan stige op.

3. Masser af vand. Hav en spand vand stående eller haveslangen liggende inden for rækkevidde.

4. Undgå løsthængende tøj, som nemt kan antændes.

5. Anvend briketter eller sprittabletter til optænding. Brug ALDRIG sprit, benzin, dieselolie eller lignende til at

Forebyggelse 33

saNKthaNs pas på ilden i naturen Sankthansaften er en traditionsrig aften for mange danskere. Men brug af ild i naturen kan hurtig udvikle sig og ødelægge den hyggelige aften. Det kan man undgå ved at følge en række sikkerhedsråd fra Beredskabsforbundet.

• Brug aldrig benzin, sprit eller lignende ved optænding.

• Sørg for at bålet er helt slukket, når du forlader det.

• Hav en vandslange, ildslukker og/eller branddasker liggende.

Søndag den 23. juni er det sankthansaften, og over hele landet vil bål blive tændt. Brugen af ild i naturen betyder, at der er grund til at være utrolig påpasselig.

Også selv om det måske har regnet lidt dagen før. Det kan nemlig hurtigt gå galt alligevel.

sådan får du det bedste bål

Få gode råd til, hvordan du får en sikker aften. Her er nogle nyttige råd, som ifølge Beredskabsforbundet bør følges: • Du skal have lov af ejeren til at bruge arealet, hvor bålet skal placeres.

• Brug kun rent træ. Anvend aldrig trykimprægneret, malet træ eller andet affald.

• Du skal sikre dig, at der ikke er dyr, der har taget ophold i dit bål. Det er derfor en god idé at flytte bunken på dagen.

• Vær omhyggelig, når du opbygger dit bål.

Det kan være farligt, hvis bunken vælter, mens den brænder.

• Tænd aldrig bål, hvis det blæser kraftigt.

tænde grillen med. Det kan give en eksplosionsagtig ild.

6. Brug en pejsetændstik og hold den hen til briketterne. Risikoen for at brænde fingrene øges ved brug af en lighter eller af en almindelig tændstik.

7. Hvis briketterne er ved at gå ud, så må der ikke hældes mere tændvæske på.

Briketterne skal være kølet helt af, før der kan optændes på ny.

8. Den tændte grill skal være under konstant opsyn. Lad ikke børn nærme sig grillen.

9. Undgå at efterlade gløder eller varmt sand, hvis du griller eller anvender engangsgrill på stranden. Det kan give svære forbrændinger. Afkøl området med vand.

10. Hæld ikke varme briketter og kul i naturen. Put dem i metalspand (evt. fyldt med lidt vand) og vent 48 timer med at smide dem ud.

Du kan også læse De Sikre Råd på www.beredskab.dk/brand

hvis ulykken sker Enhver varmepåvirkning, der ødelægger huden, betegnes som forbrænding. Det er ligegyldigt, om varmepåvirkningen skyldes skoldning, berøring af varme flader eller påvirkning af ild. Ethvert brandsår skal øjeblikkeligt behandles med koldt vand.

Vandet skal have en temperatur, så det føles behageligt (omkring 15-20 grader).

Kølingen må ikke afbrydes. Det forbrændte sted skal holdes i køligt vand, indtil smerterne ophører. Den kan vare mindst en halv time – men ofte 3-4 timer.

• Sørg for at alt materialet til bålet er så tørt som muligt. Vådt træ brænder dårligere, da fugten i træet skal fordampe, før det antænder.

• Kernen i bålet kan opbygges af en stak sammenkrøllet avispapir, tørt kvas og grene.

• Lav en opbygning, hvor mindre grene eller flækkede træstykker ligger, så de dækker over bålets kerne. Det er vigtigt for et godt resultat, at du bruger små og tørre træstykker, da der skal gå ild i det øvrige brænde via de mindre stykker træ, inden hele kernen brænder ud!

• Brug en lang fakkel for at nå ind til kernen i bålet. Hvis kvaset ikke er tørt, kan du eventuelt supplere med en egnet tændvæske.

Der kan læses mere om afstandsregler for bålet på www.beredskab.dk

2. gradsforbrænding er større end en håndflade, dækker et led (fx en finger), er tæt på et øje, er tæt på legemsåbninger (mund, næse, øre m.v.), er cirkulær (hele vejen rundt om fx en finger), eller er i ansigtet.

Ved en 3. gradsforbrænding skal søges læge med det samme.

Forbrændinger opdeles i tre grader: 1. gradsforbrænding giver rød eller øm hud 2. gradsforbrænding giver vabler 3. gradsforbrænding har ødelagt huden helt, nervebaner og måske også vævet under huden.

Søg læge hvis forbrændingen af en: 1. gradsforbrænding har meget stor udstrækning.

03 Maj 2013

BeredskaB

34 Forebyggelse

traMpoliN hop med hovedet I de seneste år er over 8.000 børn årligt kommet så slemt til skade ved at hoppe på havetrampolin, at det har krævet en tur på skadestuen. Det viser tal fra Statens Institut for Folkesundhed.

Men en stor del af skaderne kan undgås, hvis man følger en række simple regler for trampolinhop. Det er nemlig ikke havetrampolinernes sikkerhed, det er galt med, men brugen af den.

En opgørelse lavet af Ulykkes Analyse Gruppen over skader behandlet på Odense Universitets Hospital viser også, at det især er de helt små børn, som kommer alvorligt til skade, når de hopper i haven på trampolinen.

de 5 gode trampolinråd 1. Hop altid én ad gangen Er I flere, der hopper, kan I nemt støde sammen og komme til skade. Hvis du alligevel ikke kan lade være, så hop med en på nogenlunde samme højde og størrelse som dig selv.

2. Brug sikkerhedsnet Det er en rigtig god idé, at din trampolin har et sikkerhedsnet. Så falder du ikke ud over kanten, når du hopper, og dine små søskende kan ikke komme op på trampolinen og komme til skade.

3. Slå aldrig saltomortaler Det er sjovt at slå saltomortaler og kolbøtter på trampolinen, men det er også farligt. Du kan komme meget slemt til skade med nakke og ryg, hvis du lander forkert.

4. Børn under seks år skal have en voksen ved trampolinen Små børn kan ikke kan styre deres hop, og hvordan de lander. Samtidig er deres knogler mere sårbare overfor brud, og det er den aldersgruppe, der er mest udsat for skader på hoved og nakke.

5. Husk at give trampolinen et sikkerhedstjek jævnligt Hop aldrig på en trampolin, der er gået i stykker. Der må fx ikke være huller eller revner, der hvor du hopper, og fjedrene skal være ordentlig dækkede.

Læs mere på www.hopmedhovedet.dk

BeredskaB

03 Maj 2013

hEdEslag solen stikker Sol og sommer rammer forhåbentligt Danmark. Og med temperaturer op mod de 30 grader, så vil danskerne få mulighed for at nyde vejret udendørs. Udover at beskytte sig med solcreme, så skal vi også passe på varmen.

Ved hedeslag bliver kroppen i løbet af relativ kort tid overophedet (ofte over 41 grader). Det er en livsfarlig tilstand, som kræver hurtig lægehjælp. I alle tilfælde er det godt at kende symptomerne, og hvilken førstehjælp man kan yde for at hjælpe den tilskadekomne.

Beredskabsforbundet har en række råd til at forebygge hedeslag, så det gode sommervejr kan nydes: - Anvend let og luftig påklædning på dage med høj luftfugtighed - Begræns den fysiske aktivitet - Bliver du utilpas og svimmel, søg da hurtigst muligt skygge for afkøling - Sørg for at drikke rigeligt med vand - Efterlad aldrig børn eller dyr i en bil, der er parkeret i solen

Forebyggelse 35

sKyBrud undgå vand i kælderen Skybrud er den kraftigste regn, som vi kan opleve i Danmark. Et skybrud defineres som en nedbørsmængde på 15 millimeter eller derover på 30 minutter eller derunder.

Det er ofte ledsaget af lyn og torden.

I Danmark oplever vi normalt flere skybrud hver sommer.

Senest I 2011, hvor de samlede omkostninger for skybruddet alene i København den 2. juli beløb sig til over 5 milliarder kroner.

Skybrud betyder nedsat sigtbarhed og vand på vejbanen.

Du kan få svært ved at orientere dig, og det kan for eksempel være svært at se ud af forruden på en bil. Skybrud indebærer vand på vejbanen, hvilket betyder risiko for akvaplaning. Det vil sige, at bilen mister vejgrebet, hvis den kører for hurtigt.

Er du ude at køre, bør du: • Parkere bilen et sikkert sted, hvor der ikke samles store vandmængder • Parkere bilen så andre trafikanter ikke kan påkøre dig eller bilen

symptomer på hedeslag er: - Høj legemstemperatur - Tiltagende utilpashed, svimmelhed og hovedpine - Blussende rød, varm og tør hud eller rød, kold og svedende hud - Svingende bevidsthed, forvirring, besvimelser og bevidstløshed - Eventuelt kramper

Skybrud betyder fare for oversvømmelse af lavtliggende områder og kældre. Det er en god idé at vælge reoler og andre opbevaringsmøbler af stål eller andet uorganisk materiale, som skimmelsvamp og andre ubehagelige svampe ikke kan gro i.

du kan selv gøre noget for at forebygge oversvømmelser med nogle simple tiltag: • Tjek www.dmi.dk for lokale skybrudsvarsler • Tjek at udendørs afløbsriste, tagrender og tagnedløb ikke er tilstoppede • Luk vinduer og døre – specielt skal du være påpasselig med tagvinduer • Du kan tætne vinduer og døre med sandsække og presenning • Undgå tæpper, trægulve eller træbeklædning på vægge i kælderen • Sørg for at dræn og kloakker er i orden • Installer en grundvandspumpe eller en ekstra pumpe i din pumpebrønd • Installer et tilbageløbsstop eller et højvandlukke

- Bevidstløse med normal vejrtrækning trækkes i skygge og lægges i aflåst sideleje. Der køles så vidt muligt med våde omslag eller vand som tidligere nævnt. Der skal ringes 1-1-2 for tilkald af ambulance - Bevidstløse uden normal vejrtrækning skal gives hjerte-lunge-redning

Førstehjælp til hedeslag Skulle ulykken alligevel ske, er her en række råd til, hvordan man skal handle: - Bring den tilskadekomne i skygge og helst ind i kølige omgivelser. Klæd den tilskadekomne af og køl vedkommende ved at lægge fx et vådt lagen eller håndklæde over kroppen - Er den tilskadekomne ved bevidsthed, gives rigeligt at drikke (ikke alkohol) - Hvis det er muligt, bør den tilskadekomne bringes til skadestue hurtigst muligt

03 Maj 2013

BeredskaB

36 Ung i Beredskabsforbundet

Tema i BEREDSKAB: Du kan læse interview med unge forbundsfrivillige om, hvorfor de har valgt at blive frivillige i redningsberedskabet. Samtidig giver de et bud på, hvordan man lokker flere unge til.

Af Line nieLsen | foto: bJørn L. nieLsen, MikAeL høJgAArd og greve brAndvæsen foto- og videogruppe

uNg i BeredskaBsForBuNdet:

deN ’almeNe’ Frivillig Ida Tosti Kristensen er opvokset med beredskabet, og nu er hun selv frivillig i Greve. Hun mener, at frivillige løber hen mod ulykken, ikke væk fra den, og hun ville ikke undvære sammenholdet blandt kammeraterne på brandstationen.

Ida Tosti Kristensen er 27 år, frivillig i Greve Brandvæsen, og så er hun nærmest opflasket med beredskab.

Siden hun var barn, har hun deltaget i øvelser som figurant og været med til diverse arrangementer sammen med sin far, Bent Kristensen, som er kredsleder i Esbjerg og har været med i beredskabet

BeredskaB

03 Maj 2013

siden 1976. At hun derfor meldte sig til værneret hos Beredskabsstyrelsen i 2006 kommer nok ikke som nogen overraskelse.

– Da jeg var færdig med gymnasiet, var jeg klar til at brænde noget krudt af! Jeg fik at vide, at der skete mest i Næstved

og på Bornholm, og da der var lang ventetid i Næstved, valgte jeg at tage til Bornholm for at aftjene min værneret i et halvt år, fortæller Ida Tosti Kristensen.

ja, vi kan godt selv holde et strålerør!

At være kvinde i beredskabet er som regel ikke så forskellig fra at være mand,

Ung i Beredskabsforbundet 37

men ind imellem er Ida Tosti Kristensen dog stødt på nogle forstokkede typer, og hun har da også taget sine kampe: – De fleste steder bliver man set for ens dygtighed og ikke for ens køn, og der er en accept omkring, at kvinder også kan noget andet end de bløde ting – og ja, vi kan godt selv holde et strålerør!

Men en ting, der gik mig lidt på var, at der ikke er lige vilkår i forhold til, når en mand og en kvinde aftjener deres værnepligt/-ret. Kvinder kunne fx ikke gå gratis til tandlægen, og vi var ikke omfattet af den samme sygesikring som mændene, hvilket betød, at jeg kunne beholde min egen læge, hvilket jeg faktisk var glad for, og at jeg kunne gå gratis til en hvilken som helst læge. Der bør være ens vilkår for alle. Men generelt tror jeg, at det ændrer sig stille og roligt, og at vi efterhånden vil se samme vilkår for mænd og kvinder i beredskabet.

Der er jo også kommet en anden kultur blandt brandfolk, hvor man kan tale om tingene, og hvor det er ok at græde osv.

Du lægger dit liv i en andens hænder Noget af det, der tiltaler Ida Tosti Kristensen ved at være frivillig, er sammenholdet.

– Det er den måde, man lærer hinanden at kende på. Hvis man er røgdykker, lægger man vitterligt livet i en andens hænder. Man lærer at stole på andre. Du gør, hvad du skal gøre, jeg gør, hvad jeg skal gøre. Og man opdager, at man ikke kan alting selv, det er vigtigt, at man kan arbejde sammen med andre, og jeg ser det som en styrke, at man kan sige, når man har brug for hjælp, fortæller Ida Tosti Kristensen.

På stationen i Greve er der stor opbakning omkring de frivillige, og man har også et godt samarbejde med Falck, som ligger ved siden af. Blandt andet holder man fælles øvelser. Desværre har man for nyligt mistet støttepunktet i Greve, hvor en del frivillige var tilknyttet. Strukturen er således ved at blive lavet om, og Ida Tosti Kristensen fortæller, at der gøres meget for at bibeholde de frivillige. Der er blandt andet sat en planche op, hvor alle kan skrive idéer på, og der arbejdes på nye opgaver til de frivillige.

– Men fremtiden er åben, der er ingen begrænsninger. Vi har en dygtig brandinspektør, Lars Andersen, som gerne vil bruge os og sørger for at aktivere os.

Frivillige kan ikke lade være med at hjælpe Ida Tosti Kristensen har en kandidatgrad i tværkulturelle studier fra Københavns Universitet, og i øjeblikket leder hun med lys og lygte efter arbejde. Med sig i bagagen har hun en masse kompetencer fra sit frivillige job som brandmand.

– Jeg synes, at man lærer at holde hovedet koldt. Man lærer også at tage imod ordrer og at handle hurtigt. Man skal ikke tage det personligt, når man får en ordre slynget i hovedet, det er ikke personligt, men handler om, at der ikke er tid til at stå og diskutere. Jeg har lært at tænke kreativt og at handle i stedet for at lade stå til. Når det kommer til at være frivillig, så tror jeg, at man enten har det i sig eller ikke. Frivillige løber hen mod ulykken, ikke væk fra den. Vi vil hjælpe – vi kan ikke lade være med at hjælpe.

Man lærer at modtage ordre og at handle hurtigt. Man skal ikke tage det personligt, når man får en ordre slynget i hovedet, det er ikke personligt, men handler om, at der ikke er tid til at stå og diskutere.

Ida Tosti Kristensen

Fang de unge efter værnepligten Hvis man skal lokke flere unge med i Beredskabsforbundet, så mener Ida Tosti Kristensen, at man skal gøre mere for at få fat på dem, når de er færdige med deres værnepligt/-ret i Beredskabsstyrelsen.

– Hvis kredsen, som er i det område, personligt tager kontakt til de værnepligtige, når de er ved at være færdige på kasernerne, så tror jeg, at man kunne få flere unge frivillige. Og de har jo allerede uddannelsen og erfaringerne, idet de har kørt med til brande det sidste halve år.

Jeg mener også, at førstehjælp er en god indgangsvinkel. En kammerat fortalte, at der er stor forskel på undervisningen i førstehjælp. Han havde taget et kursus, da han skulle tage kørekort, som var ret dårligt, men han havde så siden fået et kursus, vist nok fra Beredskabsforbundet, som var rigtig godt. Her kunne man måske også gøre mere for at fange de unges interesse og udbrede kendskabet til Beredskabsforbundet, slutter Ida Tosti Kristensen.

03 Maj 2013

Beredskab

38 Firebros

At være med i Firebros handler ikke kun om at rulle slanger sammen eller køre brandbil.

Her er de på besøg på Rigshospitalets Trykkammerafdeling.

Af Mads Jakobsen

Firebros

På brandstationen i Gentofte er det ikke kun de voksne mænd, der kører i brandbiler og ruller slanger sammen. Hver onsdag møder en gruppe på 8-12 unge ind for at gøre det samme.

I 2008 blev beslutningen om at starte et ungdomsbrandkorps ved Beredskab Gentofte taget. Bag beslutningen stod viceberedskabschef Niels Bøgvad, der blandt andet tidligere har lavet SSP-arbejde.

– Det handler om personlig udvikling og om at få fat i utilpassede unge. Det var udgangspunktet for starten på Fire Bros.

Vores grundholdning er, at vi skal hjælpe og tage hinanden alvorligt, og det synes jeg lykkes rigtig godt. Formålet er at flytte fokus fra kedsomhed og ligegyldighed til positive, trygge og velorganiserede rammer, hvor de unge kan boltre sig på den gode måde, arbejde i teams og blive respekteret. Og få flyttet grænserne for og troen på, hvad den enkelte kan og vil.

Vi skal give dem anerkendelse, tryghed og succesoplevelser. Men det er også en balancegang, for vi skal heller ikke presse dem unødigt, for så kan filmen hurtigt knække, fortæller Niels Bøgvad.

Disciplin er også en del af onsdagens samvær, hvor faste regler, overholdelse af tidspunkter og pli indgår.

Beredskab

03 Maj 2013

Medlemmerne af ungdomsbrandkorpset får en masse uddannelse i blandt andet førstehjælp, sikkerhed, farlige stoffer og brandslukning. Samtidig får de også oplevelser af beredskabsmæssig karakter, hvor de for eksempel har besøgt en af Marinehjemmeværnets skibe, besøg hos Kastrup Lufthavns Brand & Redning og hos Rigshospitalets trykkammerafdeling.

Uddannelsen i Firebros har blandt andet været brugt til både at være brandvagter og til forebyggelse af fyrværkeriskader. Her kunne ungdomsbrandkorpset foran biblioteket i Gentofte flere gang demonstrere, hvordan fyrværkeri skulle fyres forsvarligt af samtidig med, at der blev uddelt sikkerhedsbriller til alle fremmødte.

Engagerede og fokuserede unge Jesper Villadsen på 18 år har været med siden efteråret 2012. For ham var der ingen tvivl om, at han skulle være med i Firebros, da han fik tilbuddet: – Jeg har altid været interesseret i brand og redning, så jeg slog til, da

muligheden bød sig. Det er super fedt, og så det giver et energiboost at være med.

Og så er kammeratskabet super godt. Man får noget ud af det hver gang. Det er anderledes end andre ungetilbud, og jeg får afprøvet en masse nye ting. Det er også med til at flytte mine grænser personligt med de udfordringer og uddannelser, som vi gennemgår, fortæller Jesper, der gerne vil være ambulanceredder og senere paramediciner.

Samme holdning har 20-årige Theis Bagge, der er holdkaptajn og har været med i et halvt år.

– Jeg så et par videoer om Firebros på YouTube og havde en snak med Niels om at kunne være med, hvilket resulterede i, at jeg kom på prøve i tre uger. Det

Firebros 39

har jeg aldrig fortrudt. Det har givet mig motivationen til at blive brandmand, så det er jeg fokuseret på. Derudover er det også med til at udvikle os personligt. Vi udviser mere ansvarlighed og holdånd.

Der er ingen, der er bedre end andre, og vi hjælper derfor hinanden. De andre regner også med dig, og derfor har vi et meget stærkt kammeratskab i Firebros, fortæller Theis, der helt naturligt vil ind og tjene sin værnepligt ved Beredskabsstyrelsen.

– Og det er jo også et af målene med Firebros. Vi ser også på de unge i et rekrutteringsøjemed, hvor de er potentielle kandidater til at blive brandmænd ved fx Beredskab Gentofte, slutter viceberedskabschef Niels Bøgvad.

Viceberedskabschef Niels Bøgvad uddeler desinner om dagens opgaver og udfordringer.

03 Maj 2013

BeredskaB

40 Jubilæum

Af Allan Hald, formand for Beredskabsforbundets Musikkorps

Beredskabsforbundets Musikkorps runder 30 år Det er ikke til at se det, men de, som har kendt musikkorpset gennem mange år, vil nok give os medhold i, at der er sket store ændringer siden den 3. maj 1983, hvor grundstenen blev lagt.

Dengang startede man op med 16 medlemmer, hvoraf enkelte stadig deltager på ture og arrangementer. Dette taler vel sit eget tydelige sprog om, hvad musikkorpset er: Et sted som er rart at være, et sted hvor man gerne bruger sin fritid, en sag man gerne vil repræsentere.

Korpset hed ved grundlæggelsen Civilforsvarets Tambourkorps. Men da Civilforsvars-Forbundet og Danske kvinders Beredskab blev sammenlagt og siden hen skiftede navn til Beredskabsforbundet, ændrede vi også vores navn til Beredskabsforbundets Tambourkorps.

Da man dannede korpset i 1983, var det tanken, at der alene skulle spilles på trommer og fløjter, men allerede efter 4-5 år, kom der en signalhornsgruppe til.

Beredskab

03 Maj 2013

I takt med den stadig større efterspørgsel på vor underholdning opstod behovet for decideret underholdningsmusik. Pludselig bestod korpset både af et tambourkorps samt et orkester, som bedst kunne betegnes som et Brass Band. I dag vil harmoniorkester være bedre dækkende.

Korpset hedder i dag som bekendt Beredskabsforbundets Musikkorps, så navnet også passer bedre til.

Musikere fra hele landet

I de første mange år deltog korpset bl.a. i mange større udstillinger, som man afholdt rundt om i landet indenfor Totalforsvaret. Messecenter Herning, dyrskuepladser og store havneområder lagde plads til store udstillinger med alt, hvad totalforsvaret bestod af. Her viste Beredskabsforbundet bl.a., hvad vores frivillige

kunne yde af støtte, hvis naturkatastrofer eller større krigshandlinger skulle ramme Danmark. Op gennem 90’erne blev disse udstillinger færre, for til sidst at forsvinde.

Førhen havde mange byer tradition for at vise beredskabet frem, men disse er også forsvundet over tid. Vi må sige, at verden har været i en stor forandring. Disse ændringer har i sagens natur også ramt vores musikkorps. Stort set alle de oprindelige arrangementer er forsvundet. Kun vores deltagelse i den årlige Hærvejsmarch er et af arrangementerne fra dengang.

Heldigvis har der altid været en stor efterspørgsel efter vores musik, så vores årsprogram er altid fyldt med gode oplevelser og stor variation. Musikkorpset har også spillet i udlandet mange gange. 15 gange har vi repræsenteret Den danske

Jubilæum 41

delegation til Nijmegen-marchen. Ligesom vi har spillet til Airbornemarch i Holland tre gange senest i 2011. Korpset har udover Holland spillet i Tyskland, Norge, Skotland og Spanien.

Fra den spæde start i 1983 har vi gennem næsten 20-25 år kunnet bevare et medlemstal på omkring 50. I starten kom medlemmerne hovedsageligt fra Horsensområdet. Drengene eller mændene havde som regel spillet i Horsens Garden og Pigerne i Juelsminde Pigegarde. Langsomt er korpsets netværk blevet større, dette skyldtes især, at mange aktive musikere i beredskabet var eller blev instruktører i musikmiljøer rundt omkring i landet.

Korpset har i dag musikere med rødder i bygarder fra bl.a. Randers, Skive, Aarhus, Hinnerup og enkelte har en fortid i Sjællandske garder også. 12-14 af medlemmerne har gennem tid spillet i den kongelige Livgardes Tambourkorps og enkelte i Søværnets Tambourkorps.

Selv om korpset gennem 30 år har været hjemmehørende i Horsens, kan vi derfor godt med en vis stolthed sige, at vi repræsenterer flere landsdele. Vores medlemmer kører gerne langt for at være med i vores musikkorps, og det er vi utrolig glade og beærede over. Musikkorpset har aldrig haft ressourcer til at lære folk at spille, så det er et helt grundlæggende

fundament, at vi stadig har dette netværk, så folk kan spille, når de starter ved os.

Koncerter med bredt udvalg Selve jubilæet blev fejret over flere dage.

Da den 3. maj var en fredag, valgte vi at flytte vores fejring af jubilæet til lørdag den 4. maj. Vi startede dagen kl. 11.00 med en Matiné-koncert i Vor Frelser Kirke i Horsens, hvor korpset spillede flere klassiske værker krydret med nyere musik af bl.a. Erik Clapton. Kl. 13.00 afholdt orkesteret en såkaldt Jukebox-koncert på strøget i Horsens. Der var opsat en planche med titler på numre og potpourri såsom Boogie Wonderland, Rock Around The Clock, Crazy Little Thing Called Love, Viva La Vida, noén Shubber i Dur, Abba Gold og mange flere. Publikum kunne give dirigenten en seddel med nummeret, hvorefter det blev spillet.

takket ja til at fejre os. Det blev en rigtig god fejring af Beredskabsforbundets Musikkorps.

Vores markering af jubilæet blev rundet af med en koncert på Horsens Ny Teater den 25. maj. Vi havde udover vores egen musik valgt at afholde en konkurrence, hvor forskellige filmhold havde lavet et filmklip til et af vores numre. På dagen var der nedsat et dommerpanel, der sammen med publikum skulle finde en vinder af konkurrencen.

Begge arrangementer viser med alt tydelighed, hvad vores musikkorps formår at levere af musik. Klassiske numre, pop, rock, mainstream-musik, alt kan vi stort set spille. De mennesker, der oplevede os i byen den dag, har været rigtig godt underholdt.

Om aftenen afholdt musikkorpset en fest for medlemmer og indbudte gæster.

Blandt andet vores præsident og regionslederne fra Nord- og Midtjylland havde

Beredskabsforbundets præsident Bjarne Laustsen deltog i musikkorpsets jubilæumsfest.

Mød Beredskabsforbundet på Facebook Få nyheder og andre informationer på Facebook.

Her har du mulighed for at møde folk fra hele landet med interesse for redningsberedskabet.

Over 3.900 har allerede fundet vej til siden.

Ser vi også dig?

MØD B

Klik ind på www.facebook.com/ Beredskabsforbundet

WWW. 03 Maj 2013

BeredskaB

42 Regioner og kredse

NYT FRA REGIONER OG KREDSE Region Nordjylland

Der er kommet to nye ledere i Region Nordjylland, fra venstre: Regionsleder Kurt Pedersen (ny), viceregionsleder Ejgil Boye Mortensen (ny), Lene Krüger Schade, præsident Bjarne Laustsen og vicelandschef Lennart Stauersbøl Olsson.

REGION MIDTJYLLAND

Kreds Bornholm Lokal uddannelse i brug af BF Reporter App Den 20. april holdt kredsen kursus i brug af BF Reporter App. – Vi vil gerne vise andre, hvad vi frivillige på Bornholm går og laver, og derfor har vi etableret denne interne uddannelse af vores frivillige, udtaler viceregionsleder Kirsten Larsen. To af regionens superbrugere tog en tur til solskinsøen og instruerede de fremmødte i brugen af denne ”nymodens teknologi”.

Hvis I har problemer med at bruge app’en, har regionen udpeget tre superbrugere: - Nils W. Lorentzen fra Ruderdal Hørsholm-kredsen (nils@nwl.dl) - Ronald Graabæk fra Frederikssundkredsen (rg@rgri.dk) - Peter Agerholm fra Frederikssundkredsen (peter@agerholm3600.dk)

Kreds Frederikssund

Regionen har ved deres regionsårsmøde i marts fået udpeget ny regionsleder, efter Poul Erik Lassen har valgt at stoppe på posten. Den nye regionsleder er Charlotte Lund.

Viceregionslederne er fortsat Nanna V. Aggerholm og Flemming Elniff.

Region Hovedstaden Kreds Allerød

I forbindelse med at holdledere i Frederikssund-Halsnæs Brand & Redningsberedskab, herunder også holdlederne fra Det Supplerende Frivillige Beredskab, har fået den teortiske uddannelse i Wild Fire, så blev det tid til også at afprøve taktikken i praksis med det nye indkøbte udstyr til opgaven. Stedet var Asserbo Plantage, hvor skovvæsenet havde ønsker om at få bortbrændt en mængde fyrretræer, så dagen var henlagt til at få afprøvet Wild Fire-taktik i praksis – altså at bekæmpe ild med ild.

50 års hæderstegn Der er hvervet og uddannet ni nye frivillige brandfolk i Grunduddannelse Indsats via Bliv Brandmand Nu-kampagnen. De skal på funktionsuddannelse til august.

Beredskab

03 Maj 2013

Ved landsledelsens seminar sidst i april kunne præsident Bjarne Laustsen overrække Hæderstegn for 50 års god tjeneste i redningsberedskabet til regionsleder

Carsten Lind Olsen. Det er et stykke tid siden, at Carsten kunne fejre jubilæet, men det er først nu blevet muligt også at tildele hæderstegn for 40 og 50 års tjeneste.

Infoassistent Jesper Marcussen

Virksomhedsberedskab Sammenslutningens studiebesøg ved Novo Nordisk A/S Ane Prehn Meyland berettede om koncernen og især om hendes opgaver inden for Corporate Risk Management (ledelse af virksomhedens generelle risikostyring).

Novo Koncernen med hovedsæde i Danmark har over 32.500 medarbejdere fordelt på store og små lokaliteter i 75 lande.

Novo er på verdensplan den ledende leverandør af produkter mod sukkersyge og har en stor markedsandel med produkter mod blødersygdomme. Desuden har de en nicheproduktion af væksthormoner beregnet for spædbørn, men eftertragtet af en helt anden aldersgruppe!

Alle produkter skal tilpasses de lokale brugergrupper og traditioner. Derfor bliver alle grundprodukterne fremstillet i Danmark, og derpå bliver de færdigbearbejdet på lokale anlæg overalt i verden.

Alene produktionsanlægget i Kalundborg beskæftiger ca. 6.000 medarbejder, og anlægget dækker et areal på 1.350.000 m2, hvilket svarer til ca. 270 fodboldbaner.

Nogle af de store og små opgaver, der skal tages hånd om, er at forebygge utilsigtede hændelser som følge af fx skybrud, brand, forurening af råmaterialer og produktionsanlæg, svigtende adgangskontrol, tyveri og sabotage samt Travel Security for at nedsætte risikoen for, at medarbejdere bliver taget som gidsler.

Når man vil forsøge at indføre lidt ensartede regler inden for koncernen,

Regioner og kredse 43

støder man straks på de mest forbløffende kulturelle og nationale hindringer.

Ofte gælder det om at finde ”den rigtige person” i det lokale system. Eksempelvis fortolker de enkelte myndighedspersoner fx i Rusland eller Kina reglerne meget individuelt. Ane fortalte på underholdende vis om nogle af de fortrædeligheder, som hun, med udvist diplomatisk snilde, forsøgte at få løst. Det lykkedes heldigvis i de fleste tilfælde.

Michael Augustesen er leder af Facility Management, som skal tage sig af vedligeholdelsen af koncernens danske bygningsmasse. Den er omfattet ca.

700.000 m2 bygninger, fordelt på 250 huse på 10 steder. Desuden er der ca.

2.040.000 m2 udearealer på 11 steder og endelig håndtering af ca. 6.000 tons særligt affald.

Vedligeholdelsen omfatter teknik, bygninger, energi, trykbærende anlæg, bygninger ude og inde samt tegningsdokumentation, arealvedligeholdelse, brandredskaber og sikkerhed, samt hvad der ellers er af mindre viceværtsopgaver!

Det interne beredskab ved Novo har den overordnede målsætning, at ”det skal være sikkert at være her”. Uddannelsen består bl.a. i, at alle, der indgår i arbejdsmiljøorganisationen samt en del operatører, har uddannelse i førstehjælp med hjertemassage og elementær brandbekæmpelse. Kalundborg-anlægget har desuden et antal hjælperøgdykkere, der kan virke som guider for brandvæsenet.

Der var 26 fremmødte, men desværre afbud fra en del ”arbejdsramte”.

Følg os på hjemmesiden www.virk-bered.dk Niels Erik Bølling Formand

BF-Barakkens Venner Generalforsamling Der indkaldes hermed til ordinær generalforsamling i: Støtteforeningen BF-Barakkens Venner Søndag den 9. juni 2013 kl. 13.00 i Barak H 1 i Frøslevlejren Dagsorden: a. Valg af dirigent b. Beretning for det forløbne år c. Forelæggelse af det reviderede regnskab d. Fastsættelse af kontingent for 2014 e. Indkomne forslag f. Valg af to bestyrelsesmedlemmer På valg er: Ludvig Hollænder (modtager genvalg) Lone Merete Handberg (modtager ikke genvalg) g. Valg af to revisorer samt en revisor suppleant h. Eventuelt, herunder orientering om Fondens virksomhed ved formanden H.A.J. Larsen På bestyrelsens vegne Nina Lindhardt, Formand Medlemmer, der bor langt fra Frøslevlejren, kan evt. overnatte i H1 natten mellem den 8. og 9. juni. Interesserede bedes rette henvendelse til Ludvig Hollænder tlf. 7447 4079.

Efter generalforsamlingen byder støtteforeningen på et beskedent traktement.

Lej en seng i Frøslev I Beredskabsforbundets Informationsbarak H1 i Frøslevlejren er der mulighed for god og billig overnatning. Foruden en museums- og informationsafdeling rummer Barak H1 også en kursusafdeling med 24 gode senge, fine køkken- og badefaciliteter og et møde-/selskabslokale med plads til 40 personer. Her kan man leje sig ind – en eller flere ad gangen – for kortere eller længere tid.

Pris: 75 kr. pr. seng pr. nat 350 kr. pr. døgn for mødelokalet

landsplan Facebook Tilmeld dig Beredskabsforbundets officielle side på Facebook (www.facebook.com/ Beredskabsforbundet) – og mød andre frivillige.

Aftale med Fitness World Beredskabsforbundet har indgået en aftale med Fitness World, der betyder, at alle medlemmer og deres familier kan oprette medlemskab med 20 % rabat. Læs mere på medlemssiderne (under Nyheder) på www.beredskab.dk.

Adresseændring Husk at melde din adresseændring til både din kredsleder OG til landskontoret. Landskontoret modtager ikke automatisk meddelelser om ændringer.

Nyhedsbrev Tilmeld dig Beredskabsforbundets Nyhedsbrev på forsiden af www.beredskab.dk og få nyhederne direkte i din indbakke.

Musikkorps Grundpris for booking af musikkorpset: Tambur: kr. 2.500,Samlet korps: kr. 3.500,Transportudgifter aftales ved booking Kontaktperson: Allan Hald, mobil: 21 62 58 62 Web: www.detspillernu.dk

Henvendelse: Ludvig Hollænder, tlf. 7447 4079 e-mail: l.u.nording@mail.dk

03 Maj 2013

Beredskab

Magasinpost SMP ID-nr. 42102

BÅDE – DEn GloBAlE mARkEDSlEDER

DRAGTER

– vi hAR DRAGTER Til AllE foRmAl

REDninGSvESTE

UniSafe A/S dækker alle aspekter indenfor sikkerhed til søs.

Kontakt os for yderligere information eller bliv inspireret på vor hjemmeside: www.unisafe.dk

– TySk TopkvAliTET

Uni-Safe A/S Telefon 3258 1615 info@unisafe.dk www.unisafe.dk

Afsender: Beredskabsforbundet, Hedelykken 10, 2640 Hedehusene

Mangeårigt professionelt sømandsskab - men også købmandsskab.