1398 beredskab 06 2013 issuu

ny struktur i redningsberedskabet i 2015

juletiden betyder flere brande i boligen

Arbejdet med at fastlægge redningsberedskabets fremtidige struktur er gået i gang.

En tredjedel af alle dødsbrande i Danmark forekommer i december, januar og februar.

Side 19

danskerne er kommet i verdenseliten på genoplivningsområdet

Side 20

Igennem de seneste 11 år er antallet af danskere, der træder til med livreddende førstehjælp, tredoblet.

Side 30

B a k s d Bere bsforbundet

NUMMER 06 / NOVEM

BER 2013

Fagmagasin fra Beredska

stormen gav travlhed til 400 af beredskabets frivillige Side 8-12

Side 6-7

Beredskabsforbundets præsident ny kommitteret for Hjemmeværnet Side 6

H. M. Dronningen deltog i Mindehøjtidelighed Hendes Majestæt Dronningen, Beredskabsforbundets protektor, deltog den 4. oktober i Mindehøjtidelighed til ære for omkomne brand- og redningsfolk.

Side 14-17

TEMA

Brand & sikkerhed

Se mere på side xx

Side 20-25

Indhold

Leder Ny struktur i redningsberedskabet i 2015

Juletiden betyder flere brande i boligen

Arbejdet med at fastlægge redningsberedskabets fremtidige struktur er gået i gang.

redningsberedskabets aktører må stå sammen om en løsning, der er samfundet værdigt

danskerne er kommet i verdenseliten på genoplivningsområdet

En tredjedel af alle dødsbrande i Danmark forekommer i december, januar og februar.

Side 19

Side 20

Igennem de seneste 11 år er antallet af danskere, der træder til med livreddende førstehjælp, tredoblet.

Side 30

Beredsk aB Nummer 06 / November

2013

undet

Fagmagasin fra Beredskabsforb

Stormen gav travlhed til 400 af beredskabets frivillige

Strukturudvalget for Redningsberedskabet skal fremkomme med en konkret model til et fremtidigt redningsberedskab, der på én gang fortsat kan løse de opgaver, som beredskabet løser i dag, og samtidig styrker beredskabets effektivitet og robusthed, og finder besparelser i beredskabet på et tre-cifret millionbeløb.

Det er med andre ord alvorligt arbejde, der nødvendigvis bør udføres grundigt og samvittighedsfuldt, hvis resultatet skal være forsvarligt – ikke mindst i lyset af, at strukturudvalgets opgave er at anbefale en model, der betyder en “grundlæggende strukturændring af det samlede beredskab.” Og tiden er knap – allerede i foråret 2014 skal strukturudvalget afgive sit oplæg.

Beredskabsforbundet opfordrer til stærkt samarbejde mellem redningsberedskabets aktører om at finde den bedste løsning for samfundet. Og til at sikre, at fokus ikke kun bliver på, hvad der er værd at ændre, men også på, hvad der er værd at bevare. Effektivitet er ønskeligt, men samtidig skal vi sikre, at mange års oparbejdet viden og erfaring ikke mistes undervejs.

Ved Civilforsvarets nedlæggelse høstedes også mange effektiviserings-gevinster, men man kan stille spørgsmålstegn ved, om ikke det netop gik lidt for hurtigt og for langt med at ændre. Mange værdifulde materielinvesteringer til krisesituationer gik tabt – og planer og viden blev i bedste fald lagt i mølposen, hvis de ikke forsvandt helt. Materiel og viden, vi godt kunne have glæde af at råde over i dag – men formentlig ikke får råd til at genanskaffe.

Side 8-12

Side 6-7

Beredskabsforbundets præsident ny kommitteret for Hjemmeværnet Side 6

H. M. Dronningen deltog i Mindehøjtidelighed Hendes Majestæt Dronningen, Beredskabsforbundets protektor, deltog den 4. oktober i Mindehøjtidelighed til ære for omkomne brand- og redningsfolk.

Side 14-17

TEMA

Brand & sikkerhed

Se mere på side xx

06

Side 20-25

November 2013 33. årgang

Udgivet af: Beredskabsforbundet Hedelykken 10 2640 Hedehusene Tlf.: 3524 0000 www.beredskab.dk bf@beredskab.dk Protektor: Hendes Majestæt Dronningen Ansvarshavende redaktør: Presse- og kommunikationschef Mads Jakobsen E-mail: mjb@beredskab.dk Oplag: 13.039 Medlem af Dansk Oplagskontrol Kontrolperiode 1/7-2011 – 30/6-2012 Redaktion: Presse- og kommunikationschef Mads Jakobsen Presse- og kommunikationsmedarbejder Line Nielsen Presse- og kommunikationsmedarbejder Jeanette Dea Nørregaard

Vi lever heldigvis ikke længere med en aktuel trussel om krig, som Civilforsvaret var indrettet efter. Men samfundet er fortsat sårbart – det har vi set i Beredskabsstyrelsens Nationale Risikobillede, der udkom tidligere i år.

Beredskabsforbundet er repræsenteret i strukturudvalgets referencegruppe, og her vil vi tale for et robust beredskab i alle henseender – hvad enten det gælder forebyggelse, det daglige akutte beredskab, det internationale beredskab, eller det beredskab, der skal kunne træde i kraft ved store hændelser og kriser.

Det er det samfundet ønsker og har brug for – og med rette forventer.

En væsentlig mulighed for at styrke robustheden er en yderligere nyttiggørelse af frivillige til støtte og supplement af det samlede redningsberedskab i løsningen af alle disse opgaver.

Frivillige kan, som de allerede gør i dag, støtte og supplere det operative beredskab, men vi bør yderligere styrke den frivillige forebyggelsesindsats med uddannelsen af selvhjulpne borgere. Og med flere veluddannede frivillige, der kan træde til og løse støtteopgaver, når store hændelser eller kriser, kræver det.

Men først og fremmest må redningsberedskabets aktører nu stå sammen om en løsning, der er samfundet værdigt.

Per Junker Thiesgaard Landschef

I dette nummer:

Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i de indsendte indlæg.

Abonnement: Udkommer 6 gange i 2013, pris kr. 200,Tidsskriftet udkommer den 29. i alle ulige måneder og tilsendes gratis til frivillige i redningsberedskabet, statslige og kommunale myndigheder, politi, bedriftsværnspligtige virksomheder samt politikere inden for stat, regioner og kommuner.

Deadline for næste nummer er mandag den 6. januar 2014.

Produktion og annoncer: Mediegruppen as Tlf.: 7584 1200 www.mediegruppen.net

MG 1398

Forsidefoto: Michael Medgyesi

04 Kort Nyt 06 Bjarne Laustsen udpeget som kommitteret for Hjemmeværnet 08 Stormen gav travlhed hos beredskabets frivillige 10 Frivillige hjalp i 200 timer under stormen i Esbjerg 11 Assistance til stormskade i Sønderjylland 12 Mange stormopgaver til frivillige i Odense 12 Holbæk indsats – under og efter stormen 14 Det handler om fælleskab på tværs af tilhørsforhold!

18 Søværnets kirke 19 Ny struktur i redningsberedskabet i 2015 20 Juletiden betyder flere brande 22 ’Glød og flamme’ skal lære små børn om brandsikkerhed

24 26 28 29 30

32 34

35

36 38 39 40

Dødsbrande: Enlige ældre i risikogruppen Kadetter på svævetur Beredskabsforbundet i Stockholm og Paris Parade de la Flamme Danskerne er kommet i verdenseliten på genoplivningsområdet Kort Nyt Automatiske snekæder sikrer fremkommelighed under udrykning Kredsledelsesdag i Næstved: Arbinger – kom ud af boksen Katastrofefrivillige på standby Delegerede blev klogere på risici og cybersikkerhed Sønderjysk Stævne i Rinkenæs Frivillige har været med til at forbedre badesikkerheden

42 44 45 46

47

48

49 50

Frivillige søreddere i aktion ved drukneulykker Jordskælv i Hedehusene 4 generationer i samme beredskab Kreds Roskilde bryder lydmuren – med slutspurt på forebyggelse Besøg på Københavns Brandvæsens Vagtog Alarmcentral Beredskabsforbundet under og over jorden på Slagelse Kulturnat 422 timer i forplejningens tjeneste Regioner og kredse

06 November 2013

BeredskaB

3

Kort Nyt

Kort Nyt Deltag i BrandBevægelsens konkurrence Vind en iPad Air Røgalarmer redder liv. Men for få ældre har en røgalarm opsat i boligen. Deltag i konkurrencen om den nye iPad Air. Det eneste, som du skal gøre, er at uploade et billede på www.facebook.com/Redfarmor af din farmor/mormor, der står under sin røgalarm.

Psstt: Har hun ikke en røgalarm, så skynd dig at sætte den op for hende, så du kan være med i konkurrencen!

Vinderen bliver udtrukket mandag den 9. december og får direkte besked.

Hvem skal have Beredskabsforbundets Hæderstegn 2014?

Beredskabsforbundets Hæderstegn, der tildeles af forbundets præsident efter beslutning i landsledelsen, kan tildeles personer, som gennem længere tid har udført anerkendelsesværdigt arbejde inden for forbundets arbejdsområde, eller som på anden måde i særlig grad har gjort sig fortjent ved deres virke for redningsberedskabssagen i Danmark. Det kan endvidere i særlige tilfælde tildeles andre personer, der har gjort en indsats af betydning for redningsberedskabssagen.

MØD BEREDSKABSFORBUND Mød Beredskabsforbundet på Facebook Få nyheder og andre informationer på Facebook. Her har du mulighed for at møde folk fra hele landet med interesse for redningsberedskabet. Over 5.500 har allerede fundet vej til siden. Ser vi også dig?

Klik ind på www.facebook.com/Beredskabsforbundet

WWW.FACEBOOK.COM/BERED Indstillingsbestemmelserne og -blanket finder man på www.beredskab.dk.

Indstillingen indsendes med påtegningen "FORTROLIGT" til Beredskabsforbundet, Att.: Præsident Bjarne Laustsen, Hedelykken 10, 2640 Hedehusene. Den skal være Landssekretariatet i hænde senest 1. marts 2014.

NY BOG: Rigtige amerikanerbrandbiler Med titlen “Our Yankee Fire Rigs” udsender den selvudråbte brandnørd, entertaineren Søren Rislund, nu sin 8. bog fra brandbilernes verden. Som titlen indikerer, er bogen denne gang skrevet på engelsk, og indholdet har amerikansk basis. Det er en billedbog for voksne af høj kvalitet, som dokumenterer og fejrer de nordiske brand- og redningskøretøjer, som i perioden ca. 1945-80 blev bygget på amerikanske chassiser.

– Det kan lyde både smalt, nørdet og elitært, men disse køretøjer rummer jo alt det bedste fra før mekanik blev elektronik, og chrom blev til plastik – også designmæssigt er der jo i dén grad tale om en guldalder, siger Søren Rislund.

Den beskrevne epoke er ovre. Den tid, hvor store Ford-, Chevrolet- og Internationallastbiler var almindelige på vore veje, er forbi; gennem de seneste mange årtier har basis for brandbiler i Norden udelukkende været af europæisk herkomst. Bogen viser også brandkøretøjer opbygget på US militært overskud fra Anden Verdenskrig. Rislund har hentet hjælp til bogen hos historikere, dokumentarister og entusiaster (andre brandnørder) i alle de nordiske lande, og bogen er blevet til over en periode på knap tre år. Læs mere på www.rislund.dk.

4

BeredskaB

06 November 2013

Projekt Østbørn

DEN NYE P7.2 NYT DESIGN - NY TEKNOLOGI En bestseller over hele verden bliver endnu bedre!

60%

FORBEDRING AF LYSSTYRKEN

P7

P7.2

200

320

Rækkevidde

210 m

260 m

Vægt

191 g

175 g

SAMMENLIGNING AF EGENSKABER

Lumen

Se mere her

ledlenser.dk/p7-2.html

Følg os: ledlenserdk

Få oplyst nærmeste forhandler hos: SCANLICO DENMARK A/S • Marielundvej 48 A • DK-2730 Herlev • telefon 38 71 69 59 • telefax 38 71 69 53 • info@scanlico.dk • www.scanlico.dk 06 November 2013

BeredskaB

5

Beredskabsforbundet

Af: Mads Jakobsen

Bjarne Laustsen udpeget som kommitteret for Hjemmeværnet Folketingsmedlem og præsident for Beredskabsforbundet Bjarne Laustsen bliver den nye kommitterede for Hjemmeværnet.

F

olketingsmedlem Bjarne Laustsen blev den 1. november 2013 den nye kommitterede for Hjemmeværnet og afløste dermed Jens Hald. Bjarne Laustsen, der er 59 år og oprindelig uddannet maskinarbejder, har været medlem af Folketinget i perioden 1992-1994 samt kontinuerligt siden 1998. Bjarne Laustsen har bl.a. været forsvarsordfører i perioden 2011-2013.

Bjarne Laustsen har siden 2006 desuden været præsident for Beredskabsforbundet.

– Jeg glæder mig meget til den ny opgave, og der er en klar pointe i at have en aktiv politiker som bindeled mellem de folkevalgte og den vigtige del af dansk beredskab og forsvar, som Hjemmeværnet udgør, siger Bjarne Laustsen.

– Jeg har lige siden, jeg var nyvalgt, siddet i Folketingets forsvarsudvalg og sad derfor med ved forhandlingerne om det nyeste forsvarsforlig som ordfører, og jeg har dermed været med til at udstikke den kurs, som de mange aktive hjemmeværnsfolk vil følge i de næste år.

Det er vigtigt med et stærkt folkeligt islæt i det danske totalforsvar i form af et Hjemmeværn, og Bjarne Laustsen tror, at samarbejdet om at bidrage til en moderne og opdateret type beredskab kan sikre de mange frivillige en værdifuld placering i det samlede billede.

– Som aktiv folketingspolitiker vil jeg have et indgående kendskab til Forsvaret og være ægte engageret i den brede, folkelige deltagelse. Hjemmeværnet er allerede inde i en positiv udvikling, hvad angår rekruttering og befolkningens anerkendelse af det store og uegennyttige arbejde, Hjemmeværnets frivillige lægger for dagen.

– I mine år som præsident for Beredskabsforbundet har jeg medvirket til at skabe bedre vilkår for de frivillige i beredskabet og at føre dette ajour med udviklingen. Som følge af udnævnelsen vil jeg bede om at blive afløst på posten ved forbundets landsmøde i juni 2014, og jeg vil benytte lejligheden til at udtrykke min store tilfredshed med det arbejde, vore frivillige i Beredskabsforbundet har udført.

Beredskabsforbundets landschef takker Ved Beredskabsforbundet er man kede af præsidentens afgang, men ser frem til et styrket samarbejde med Hjemmeværnet.

– Vi vil uden tvivl komme til at savne Bjarne Laustsen som præsident for Beredskabsforbundet. Hans arbejde for at fremme frivilligtanken har styrket os gennem hans syv år ved forbundet. Men samtidig glæder vi os også over, at Bjarne fortsætter sit virke inden for arbejdet med at fremme frivilliges indsats og synlighed. Beredskabsforbundet har et godt samarbejde med Hjemmeværnet, og det ville kun glæde os, om det i endnu højere grad kunne styrkes i fremtiden.

Det vil naturligvis ske som et led i de mange resultater, som Bjarne helt sikkert vil skabe i spidsen for Hjemmeværnet, og som han ligeledes har skabt for Beredskabsforbundet ved blandt andet at sikre forbundet opgaven med den succesrige Bliv Brandmand Nukampagne, siger Beredskabsforbundets landschef Per Junker Thiesgaard.

Glæde hos forsvarsministeren

– Jeg glæder mig meget til den ny opgave, og der er en klar pointe i at have en aktiv politiker som bindeled mellem de folkevalgte og den vigtige del af dansk beredskab og forsvar, som Hjemmeværnet udgør.

6

Beredskab

06 November 2013

Gennem sit politiske virke har Bjarne Laustsen opbygget et indgående kendskab til Forsvaret samt Hjemmeværnet, og han vil derfor blive et godt bindeled mellem Hjemmeværnet, det politiske niveau samt befolkningen.

Beredskabsforbundet

– Jeg er glad for, at valget er faldet på Bjarne Laustsen som ny kommitteret for Hjemmeværnet, udtaler forsvarsminister Nicolai Wammen.

– Hjemmeværnet er inde i en rigtig positiv udvikling. Det gælder både i forhold til rekruttering og i forhold til befolkningens anerkendelse af det kæmpestore arbejde, som Hjemmeværnets tusindvis af frivillige udfører hver dag året rundt til gavn for os alle sammen, udtaler forsvarsminister Nicolai Wammen.

FAKTA Den kommitterede for Hjemmeværnet udgør sammen med chefen for Hjemmeværnet Hjemmeværnsledelsen. Hjemmeværnsledelsen er ansvarlig for Hjemmeværnets samlede virke.

Den kommitterede for Hjemmeværnet leder arbejdet med at rekruttere frivillige til Hjemmeværnet, ligesom den kommitterede er ansvarlig for Hjemmeværnets informationsvirksomhed.

Derudover er det den kommitteredes opgave at arbejde for et godt forhold mellem befolkningen og Hjemmeværnet.

Kongelig hofleverendør

Danske og udenlandske

Ordensbaand Miniatureordner medaljer sløjfer . rosetter Peder Skrams gade 3 . 1054 København K Tel. & fax: 33 12 82 53 e-mail: mwm@mwmorch.dk www.ordensbaand.dk

06 November 2013

Beredskab

7

Storm

Af: Mads Jakobsen

Stormen gav travlhed hos

beredskabets frivillige

Op mod 400 af beredskabets frivillige brand- og redningsfolk kæmpede i næsten en hel uge mod følgeskadevirkningerne fra stormen, der ramte landet den 28. oktober.

D

en kraftige storm gav travlhed hos mange kommunale og statslige frivillige i redningsberedskabet. Det har man mærket mange steder i landet, hvor frivillige i redningsberedskabet har kæmpet mod væltede træer og lysmaster, oversvømmelser samt lavet afspærringer og bygningsafstivninger. Herudover har forplejningstjenester også lavet mad til det indsatte personel.

– Frivillige i redningsberedskabet har arbejdet hårdt for at afhjælpe stormskaderne.

De yder et stort stykke arbejde, og i situationer som denne fungerer de frivillige som en vigtig ressource for brandvæsenerne rundt omkring i landet. De kan således undgå at sende fuldtids- og deltidsbrandmænd ud til disse længerevarende indsatser, som kræver

8

Beredskab

06 November 2013

meget mandskab, fortæller Beredskabsforbundets præsident Bjarne Laustsen, MF (S).

Vigtigt med frivillig ressource i krisesituationer Den kraftige storm viser et stort behov for kommunale og statslige frivillige i redningsberedskabet. Frivillige er en prisbillig og engageret ressource for det danske samfund.

Og med udsigten til flere kraftige storme og skybrud i fremtiden, så stiger behovet for frivillige.

– Der mangler frivillige i redningsberedskabet, og det vil vi for alvor komme til at mærke i den kommende årrække, for det er blevet sværere at hverve frivillige. Vi skal have styrket frivilligtanken yderligere, så vi

også har frivillige at trække på i beredskabet, når vi i fremtiden bliver ramt af ekstremt vejr, fortæller Bjarne Laustsen.

De frivillige kan dog også træde til ved mange andre scenarier, der berører det danske samfund. Frivillige er uddannede til at kunne varetage en lang række opgaver, der bl.a. vedrører: Brandslukning, katastrofeberedskab ved naturkatastrofer, miljøforurening, søredning, samaritervagter, hunderedningstjeneste, forebyggelsesindsats samt evakuering, forplejning og indkvartering. I 2012 anslås det, at frivillige i redningsberedskabet har brugt over 200.000 timer til gavn for samfundet. Og det vel at bemærke uden at få en krone for det…

Storm

Uddrag af frivilliges indsatser under stormen den 28. oktober Af: Mads Jakobsen

Det blev en travl aften og nat for mange af beredskabets frivillige.

Her er et udpluk af nogle af de opgaver, som de frivillige har løst rundt omkring i kommunerne.

NYBORG

KOLDING

ROSKILDE

Antal: 12 frivillige Opgave: Stormskader, væltede træer

Antal frivillige: 14 frivillige Opgave: Stormskader, væltede træer og lysmaster

Antal: 26 frivillige Opgave: Stormskader, væltede træer og lysmaster, afstivning af beskadigede bygninger, udbedring af vandskader, forplejning af indsat personel, forplejning og indkvartering af strandede togpassagerer

FURESØ Antal: 12 frivillige Opgave: Stormskader, væltede træer, beskadigede bygninger, forplejning af indsat personel

ODENSE Antal: 21 frivillige Opgave: Stormskader, væltede træer, forplejning og indkvartering af strandede togpassagerer

NORDSJÆLLAND Antal: 12 frivillige Opgave: Stormskader, væltede træer, assistance til hjemmeplejen

POLITIETS BEREDSKABSORDENSKORPS, NORDSJÆLLAND Antal: 16 frivillige Opgave: Sektorpatruljering af vejnet

HOLBÆK Antal: 21 frivillige Opgave: Evakuering af boligblokke, forplejning af indsat personel, stormskade, væltede træer og afdækningsopgaver

VEJEN Antal frivillige: 7 frivillige Opgave: Stormskader, væltede træer

RUDERSDAL HØRSHOLM Antal: 5 frivillige Opgave: Forplejning af indsat personel

SLAGELSE

Antal: 9 frivillige Opgave: Stormskader, væltede træer

Antal: 28 frivillige Opgave: Oprettelse og drift af kommandostation, forplejning af indsat personel, stormskader, væltede træer, indfangning af løsslupne køer

FREDERIKSSUND Antal: 22 frivillige Opgave: Oprettelse og drift af kommandostation, forplejning af indsat personel i Frederikssund og til Københavns Brandvæsen, stormskader, væltede træer

FANØ Antal: 13 frivillige Opgave: Stormskader, væltede træer, beskadigede bygninger, afspærringer af veje

Antal: 17 frivillige Opgave: Bevogtningsopgave, afmærkning af nedfaldne ledninger og hustage, patruljering

SVENDBORG

ESBJERG Antal: 20 frivillige + 6 frivillige fra Kreds Varde Opgave: Forplejning af indsat personel, klargøring til indkvartering af strandede togpassagerer, stormskader, væltede træer, afspærringer

FREDERIKSBERG

EGEDAL Antal: 13 frivillige Opgave: Stormskader, væltede træer, nedfaldne el-ledninger, afspærringer

KØBENHAVN Antal: 32 frivillige Opgave: Bemanding af kommandostation, patruljering af hovedfærdselsårer, stormskader, væltede træer og skilte, nedfaldne el-ledninger

06 November 2013

Beredskab

9

Storm

Af: Jeanette Dea Nørregaard

Frivillige hjalp i 200 timer under stormen i esbjerg Over hele landet arbejdede frivillige fra redningsberedskabet på at afhjælpe de mange skader under og efter stormen, som hærgede Danmark mandag den 28. oktober 2013.

I

Esbjerg Kommune var 20 frivillige i gang fra mandag kl. 14.00 til tirsdag kl. 01.00, og de brugte i alt 200 timer på at løse forskellige opgaver, fortæller én af de frivillige pionerer fra Esbjerg Brand og Redning, Bent Kristensen, der er kredsleder for Beredskabsforbundet Esbjerg: – Vi sørgede for nedsavning af væltede træer og hjalp til med afspærringer, hvor der var fare for, at bygningsdele kunne ramme gaden. Vi hjalp også med nedlæggelse og sikring af et hesteskur, som var blæst omkuld i stormen og landede ca. tre meter fra Esbjergmotorvejen.

Forplejningsholdet var også på banen, sammen med et par frivillige fra Varde Kommune, da en skole skulle klargøres til indkvartering af op til 200 strandede DSB-passagerer – i tilfælde af at det blev nødvendigt.

Samtidig blev der også sørget for mad til de ca. 35 brandfolk og frivillige, som var i aktion i mange timer.

Ud over dette var der også helt normale opgaver, som skulle passes, siger Bent Kristensen: – Om aftenen blev der spillet superligakamp mellem AGF og Esbjerg på stadion, og

10

BeredskaB

06 November 2013

der havde vi seks samaritter af sted til den fodboldkamp.

Frivillige er vant til at træde til, når det gælder, men det er ikke ufarligt at yde hjælp under en storm: – Vi tager sikkerheden meget alvorligt og tager vores forholdsregler. Et af stederne, hvor vi var i gang med nedsavning af træer, var der flere andre træer, der væltede omkring os. Men vi sørgede naturligvis for at holde ekstra god afstand, så vi ikke selv kom til skade undervejs, fortæller Bent Kristensen.

Beredskabschef roser det effektive supplerende beredskab Det var et travlt døgn i det vestjyske område, udtaler beredskabschef Jens Mølgaard fra Brand & Redning i Esbjerg Kommune: – Vi værdsætter det frivillige beredskab i kommunen meget højt, og en storm som denne viser med alt tydelighed, at der er behov for et effektivt supplerende beredskab, der kender de lokale forhold, og som gennem de mange timers årlige øvelser er vant til at bruge det lokale brandvæsens udstyr.

Beredskabschefen påpeger ligeledes det gode samarbejde med nabokommunerne, hvor der denne gang var brug for hjælp af de

frivillige fra Varde Kommune til assistance med materiel til opbygning af et midlertidigt indkvarteringssted: – Vi afholder i forvejen fællesøvelser, og såvel indsatsledere som frivillige i de to kommuner er i dagligdagen vant til at samarbejde, og derfor giver det samlet set et rigtigt stærkt beredskab, når vi har disse ekstraordinære hændelser.

Storm

Under stormen var en del af taget blevet blæst af, så nu stod man med en større vandskade.

Af: Simon Van Studinski, frivillig, Kreds Roskilde

assistance til stormskade i sønderjylland Kreds Roskilde (og hermed Roskilde Brandvæsen) modtog tirsdag den 29. oktober en anmodning om assistance til en stormskade i Sønderjylland. Deltidsbrandmand og næstkommanderende i indkvartering/forplejning Niels-Oluf Lausen fik til opgave at finde tre mand (foruden ham selv), der kunne køre til Sønderjylland samme aften for at hjælpe til efter stormen.

J

eg blev ringet op kl. 14.05 med det simple spørgsmål, om jeg kunne tage til Sønderjylland et par dage og hjælpe.

Jeg bladrede i min mentale kalender og sagde straks ja. Der forelå endnu ikke nogen andre oplysninger, men det fik vi efterhånden.

Kl. 19.00 mødtes undertegnede Simon Studinski (nødbehandler) med Niels, Kim Aagaard (redningshundefører) og Per Wedel (under uddannelse i indsatsgruppen). Vi pakkede en bil med noget tøj og forplejning til rejsen, fik udleveret to sæt adresser og kontaktpersoner (hhv. overnatning og mødested næste dag).

Vel ankommet til Centralhotellet i Holsted ud på aftenen, blev vi indlogeret, fik en kop kaffe og satte os i hotellets lounge for at

slappe lidt af. Vi gik til køjs og blev enige om at mødes igen ved 7-tiden, så vi havde tid til morgenmad, inden vi skulle videre til mødeadressen næste morgen.

Det viste sig, at vi skulle møde hos skadeservicefirmaet Dansk Bygningskontrol, som havde fået til opgave at sikre det gamle rådhus i Broager. Her fik vi udleveret en adresse og telefonnummer på kontaktperson dernede; og så ellers ind i bilen og videre sydpå – uden om Sønderborgmotorvejen pga. ikke opdateret GPS-navigation i bilen, så vi brugte 85 minutter på rejsen.

Ved ankomst til rådhuset ca. 9.30, hvor vi fik en kort instruktion i situationen og opgaven: Under stormen var en del af taget blevet blæst af, så nu stod man med en større vandskade. Niels og Per startede med at foretage afdækning af taget med presenning og fik assistance af to lokale tømrere.

Sammen med Kim gik jeg i gang med at tage ca. 450 m2 våde loftsplader ned. Efterhånden som vi tog fat i pladerne, faldt der gerne et par liter vand ud. Regntøj blev derfor hurtigt en nødvendighed.

Da taget var dækket, fik vi hjælp til at tage loftspladerne ned. Der blev også meget vådt, så der blev brugt mange spande til at opsamle vand, ligesom vandstøvsuger og affugtere blev brugt flittigt. Kl. 18.30 holdt vi fyraften.

Dansk Bygningskontrol havde reserveret bord til os på Den Gamle Kro i Gråsten, hvor den stod på stegt flæsk med persillesovs i selskab med tre mand fra firmaets afdeling i Aalborg. Meget mætte kørte vi hjem til

hotellet i Holsted, men igen pga. det gamle kort, kørte vi mod syd og på motorvejen ved Kruså. Knap så våde, men mere trætte, gik vi i seng.

Torsdag morgen mødtes vi igen ved 7-tiden til morgenmad og kørte en halv time senere til Broager for at fortsætte arbejdet.

Denne gang ad Sønderborgmotorvejen, men via Dybbøl, så turen tog kun 70 minutter.

Eftersom de fleste loftsplader var taget ned nu, skulle vi blot fjerne isoleringen over pladerne – og den var endnu vådere. Men arbejdet var mere omfattende, fordi isoleringen fyldte mere, og dermed mere besværlig at få smidt ud i containerne. Ganske våde og med fibre fra isoleringen på alt tøjet og i håret, sluttede vi kl. 15 og ryddede op i en halv time, inden vi sluttede af med et bad.

Kl. 16 var bilen pakket igen, og kursen blev sat mod Roskilde. Nu gennem Nybøl til Sønderborgmotorvejen, så vi sparede yderligere fem minutter. Lige omkring kl. 19 ankom vi til vores udgangspunkt – Beredskabsstationen i Roskilde efter at have været ude i 48 timer.

Arbejdet i sig selv var mere vådt end hårdt, og når kvaliteten af forplejningen og indkvarteringen er i top, er det op til os selv at få en god tur ud af det. Og det sørgede vi for. En glimrende mulighed for at møde og arbejde med frivillige fra andre tjenestegrene. Med en så bred repræsentation i bilen, var vi også klar til at hjælpe med hvad som helst, vi måtte støde på undervejs!

06 November 2013

BeredskaB

11

Storm

Af: Jeanette Dea Nørregaard

Mange stormopgaver til frivillige i Odense

I

Odense Kommune var 21 frivillige i gang i 11 timer, hvor de hjalp med forskellige opgaver. Frivillige fra pionertjenesten hos Odense Brandvæsen blev kaldt ud for at rydde vejene for væltede træer, mens andre tog sig af forplejning og indkvartering, fortæller én af de frivillige, Laila M. Hansen: – Forplejningen blev tilkaldt kl. 15.45, for blandt andet at sørge for aftensmad til 50 brandmænd og frivillige, så der blev lavet svensk pølseret med rugbrød. Ca. kl. 20.00 fik vi så til opgave at gøre klar til at indkvartere ca. 200 strandede DSB-passagerer på Risingskolen i Odense. Folk skulle have lidt mad, når de ankom, men det fik vi Odense Kommunes storkøkken til at stå for, siger Laila M. Hansen.

Omkring 150 personer overnattede på skolen, hvor de blandt andet fik en sandwich og drømmekage.

Til morgenmad blev der lavet en pose til

hver person som indeholdt: 1 rundstykke, 1 flaske vand, 1 appelsinbrik juice, 1 brik smør, 1 lille pakke ost, 1 æble.

Ifølge Laila M. Hansen var det nogle meget tilfredse mennesker, der om morgenen forlod madrasserne på skolen for at komme videre derfra: – Folk tog det fint. Vi fik ros, fordi de fik en madras og kunne få lov til at ligge ned. De var meget glade for, at vi var klar med kaffe, te og saftevand, da de søgte ly for stormen, siger Laila M. Hansen, der også er kredsleder i Beredskabsforbundet Odense.

Kommunens beredskabschef Mogens Bjerregaard er også klar med rosende ord: – Mandag den 28. oktober blev et godt eksempel på, hvor afhængige Odense Brandvæsen er af assistance fra vores dygtige frivillige i Odense Brandvæsen. Beredskabet

i Odense Kommune blev, som eftermiddagen skred frem, forøget med en sprøjte bemandet med frivillige, som løste vigtige opgaver i mange timer, der virkelig aflastede vores fuldtids- og deltidsmandskab, ligesom vores frivillige forestod forplejningen af de indsatte enheder. Endvidere ydede de frivillige en stor hjælp, da vi senere på aftenen skulle nødindkvartere ca. 150 nødstedte på en folkeskole i Odense. Jeg vil gerne rette en stor tak til vores frivillige for en flot og værdifuld indsats.

Af: Jeanette Dea Nørregaard

Holbæk indsats – under og efter stormen

I

Holbæk Kommune var 18 frivillige i gang med forskellige opgaver i løbet af den usædvanligt stormende mandag. Kredsle-

12

BeredskaB

06 November 2013

der for Beredskabsforbundet Holbæk Winie Heisel fortæller: – Vi blev kaldt ud kl.17.00 mandag eftermiddag og var indsat til kl. 02.00 tirsdag morgen. Der var 11 frivillige (110 mandetimer), som evakuerede og holdt vagt omkring boligblokkene i Ladegårdsparken. De er i øjeblikket under renovering, og stilladserne kunne ikke holde. Vi var også i gang med at gøre klar til indkvartering af beboerne i en sportshal, dog fandt alle beboerne selv andre steder, hvor de kunne være. Derudover var der også frivillige, der sørgede for mad til både brandfolk og frivillige undervejs.

Efter stormens hærgen var de 18 frivillige kræfter også i gang både om tirsdagen og den efterfølgende weekend i tidsrummet kl.

7.00 - 18.00, hvor de tog sig af afdækningsopgaver og fjernelse af træer, der var faldet ned i huse.

Beredskabsinspektør i Holbæk Kommune Jan Bruun er meget imponeret af de frivillige: – Vi har meget engagerede frivillige, og det er jo rart at se, at de også kan gøre en forskel. Samtidig med, at de kørte stormskader, skulle der også laves en iværksættelse af kommunens forplejningsplan, og det hele blev sat i værk, så der var klar til indkvarteringen på Bjergmarkskolen – i det tilfælde, det blev nødvendigt. Der er tale om en win-winsituation, fordi vi kan hjælpe borgerne i kommunen og samtidig se, at vores systemer virker, når det gælder, og vi får afprøvet det, vi skal kunne.

Storm

Hvorfor udsætte dig selv for kræftfremkaldende forbrændingsgasser, sodpartikler og toksiner - når der ikke er beHov? Solo Rescue® grovrengøringsmaskine renser røgdykkerudstyret rent på blot få minutter i en mekanisk og fuldstændig lukket proces.

Alt manuelt grovrengøringsarbejde bliver overflødigt og personalets kontakttid minimeres med det kontaminerede udstyr.

· · · ·

enkel dekontaminering forbedret arbejdsmiljø reduceret sundHedsrisiko renser op til 20 røgdykkersæt i timen

Kontakt os for nærmere oplysninger, en demonstration eller for en uforpligtende snak om din virksomheds brand-, rednings- og sikkerhedsmateriel.

Lotek A/S, Rønsdam 10, 6400 Sønderborg, Tlf: 7013 5200, Lotek.dk, info@lotek.dk 06 November 2013

BeredskaB

13

Mindehøjtidelighed

Af: Grevinde Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe Ambassadør for Beredskabsforbundet

Det handler om fællesskab på tværs af tilhørsforhold!

Det smukke slogan – ‘når hjælp er en æressag’ – er ikke alene Beredskabsforbundets sande DNA, men afspejler i højeste grad også en grundsten for menneskets eksistens på tværs af geografiske grænser.

Foto: Michael Medgyesi

14

Beredskab

06 November 2013

Mindehøjtidelighed

Hendes Majestæt Dronningen deltog ligeledes i kransenedlæggelsen ved mindestenen udenfor Holmens Kirke.

Fra venstre: Hendes Majestæt Dronningen, grevinde Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe og Bjarne Laustsen.

Velgørenhed og frivilligt arbejde er vigtigt. Det giver livet en dybere mening – især når man er motiveret.

F

or to år siden blev jeg beæret med en invitation til at blive ambassadør for Beredskabsforbundet og få lov til at repræsentere alle dem, som 'jo bare passer deres job' som de selv siger, med ansvar for Beredskabsforbundets kontakt til organisationens protektor, Hendes Majestæt Dronning Margrethe II, og for koordinering og afvikling af alle projekter, der involverer Kongehuset.

Velgørenhed og frivilligt arbejde er vigtigt. Det giver livet en dybere mening – især når man er motiveret. Motivation fik jeg med det samme ved synet af Beredskabsforbundets smukke slogan: ‘når hjælp er en æressag’, som virkelig har rørt mig. At få lov til at gøre en forskel, og få muligheden for at udfolde mig kreativt på en langt mere nuanceret måde end i mit professionelle virke – dét ser jeg som en meningsfuld gave i sig selv. Diversitet er jo med til at udvide vores horisont. Og jeg er taknemmelig!

Udover Beredskabsforbundets stærke slogan, så gjorde medlemmernes engagement og ydmyghed det absolut største indtryk på mig. De mange brand- og redningsfolk i alle aldre er meget ydmyge omkring deres arbejde. De ser ikke sig selv som helte, på trods af, at de på daglig basis redder andres liv i livstruende situationer.

‘Vi passer jo bare vores job’, som de siger.

I dag må jeg med skam indrømme, at jeg tidligere ikke kendte til Beredskabsforbundet som sådan. Jeg forstod ikke forskellen mellem kommunale beredskaber, Falck, Beredskabsstyrelsen og Beredskabsforbundet og deres synergi. Jeg forstod ikke Beredskabsforbundets positionering i forhold til de andre ‘millitære’ organisationer. Jeg kendte og kunne forholde mig til Civilforsvaret, og det havde jeg kæmpe stor respekt for.

Da Beredskabsforbundet tilbød mig Ambassadørposten, besluttede jeg mig for at træde varsomt ind i rollen. Jeg ville have større indsigt i det danske beredskabs virke, inden jeg begyndte med konkrete opgaver for Beredskabsforbundet. Som research talte jeg blandt andet med flere markante meningsdannere fra det danske erhvervsliv, hvorefter jeg hurtigt forstod, at jeg ikke var alene omkring den manglende forståelse af, hvordan ‘alt dette’ hænger sammen.

Min research bekræftede, at synligheden af diverse organisationer slet ikke er tilstrækkelig. Selvom den gode kommunikation og budskaber, som alle organisationer hver især har skabt, er meget relevant for internt og fagligt brug, så fanger de ikke ‘alle andre’ i samfundet.

Omverdenen forstår det helt enkelt ikke… Den digitale verden gør det svært for selv pressen at overleve. Det stof, som desværre sælger bedst p.t., er enten sensationelle nyheder om de kendtes privatliv eller overfladisk underholdning i C-kategorien – såsom reality programmer. Af denne grund udviser pressen generelt ikke interesse i mere avanceret faglig information, eller i at fremhæve vigtigheden af beredskabets rolle i det danske samfund.

Men uden beredskabet kan Danmark ikke føle sig tryg i forhold til naturkatastrofer, kriser og andre livstruende situationer.

Samfundet skal derfor have større indsigt i beredskabets virke, således at de kan afsætte relevante ressourcer til beredskabets arbejde.

Det er blandt andet derfor, at mange synes, at det er synd, at Beredskabsforbundet ikke længere bruger navnet Civilforsvar. Værdien bag det kendte navn er uerstattelig. Civilforsvar er et nobelt begreb, der er inkarneret i samfundets bevidsthed som en form for kulturarv. Personligt bliver jeg mere og mere ivrig efter at provokere kreationen af flere værktøj til synliggørelse af beredskabets nuancerede facetter og dets essentielle rolle for enhver dansker. Derfor ser jeg meget frem til at få lov til at være tættere på det danske beredskab i det hele taget.

Mindehøjtideligheden i Holmens Kirke den 4. oktober 2013 Vores travle hverdag med daglige opgaver og ambitioner om at kunne følge med alle de hurtige forandringer, især på den digitale platform, overskygger ofte de mest essentielle og tidløse værdier. Den får os til at glemme det store billede.

Det med at være et über moderne menneske, som følger udviklingen i det globale samfund, er naturligvis op til hvert individ. Men det er faktisk vigtigt. Det handler ikke om alder. Det handler om valget om at være mere åbensindet og gøre en flittig indsats. Men det

06 November 2013

Beredskab

15

Mindehøjtidelighed

Fakta I forbindelse med Beredskabsgudstjenesten har Holmens Kirkes provst Ejgil Bank Olesen brugt den særlige messehagel, som H.M. Dronningen har designet. Hendes Majestæt har designet i alt fire messehageler, og netop denne er den fineste. Messehagelen indgår i den kongelige udstilling – ‘Pas de Deux Royal’ på Aros og blev derfor særligt sendt til Holmens Kirke til benyttelse i Mindehøjtideligheden for de omkomne brand- og redningsfolk. Den røde messehagel bruges ellers i pinsen og 2. juledag.

Jeg synes selv personligt, at de nye messehageler afspejler på symbolsk vis dronningens dedikation til at ære kirken og samfundet. Hendes Majestæt er en stor kunstnerinde, hvor intet er tilfældigt. På perfekt vis afspejler messehagelen, at dronningen fremhæver essentielle livsværdier som sammenhold og traditioner og til sidst men ikke mindst Holmens Kirkes symbolik.

Messehagelens ryg er på smukkeste måde dekoreret med stoffer, som stammer fra dronningens egne kjoler og kjoler af hendes mor, Dronning Ingrid og dronningens søstre.

Således at de smukke silke duchesse stoffer illustrerer et kors over bølgerne, et sejlskib med et Dannebrog i den rigtige, og karakteristiske røde orlogsfarve. Smuk symbolik med en kæmpe affektionsværdi for vores samfund.

forpligter, og det betyder, at man både skal dyrke innovation og traditioner. Vigtige traditioner skal vi kæmpe for at bevare.

Hos det danske beredskab har man en smuk tradition for mindehøjtideligheder. Og Mindehøjtideligheden den 4. oktober 2013 har på mange måder sat et aftryk og fået alle deltagere til at reflektere over vigtigheden af at stå sammen.

Hvert år, den første fredag i oktober, afholdes der i Holmens Kirke en Mindehøjtidelighed for omkomne brand- og redningsfolk, som samler alle aktører og organisationer i det danske beredskab. Den årlige begivenhed har også til formål at overrække en hæderspris til dem, som har ydet ekstraordinære redningsindsatser. På trods af, at mange brand- og redningsfolk hver dag yder et fantastisk stykke arbejde, så blev der ikke nogen prisuddeling i år. Med årets gudstjeneste valgte man at mindes de brand- og redningsfolk, som betalte den allerhøjeste pris og gav deres liv i kampen for at redde andre. Årets mindehøjtidelighed havde efter min mening en større filosofisk betydning. Netop derfor var årets mindehøjtidelighed den perfekte begivenhed til at invitere Beredskabsforbundets protektor, Hendes Majestæt Dronning Margrethe II, til på symbolsk vis at udfordre os til endnu dybere refleksioner over grundværdierne i vores liv, Danmarks fremtid, og alle dem, som har betydning for os. Og selvom denne begivenhed ikke var arrangeret af Beredskabsforbundet alene, så var det en stor glæde, især for Beredskabsforbundets medlemmer, at Dronningen, vores protektor, ville bakke op om og overvære netop et arrangement, som samler alle organisationer tilhørende det danske beredskab. På denne måde var Danmarks regent med til at opfordre til større fællesskab i redningsberedskabet på tværs af tilhørsforhold, hvilket udsender et essentielt signal til dagens samfund.

Hos Beredskabsforbundet gælder det om at samarbejde på bedste vis på tværs af alle platforme. Beredskabsforbundet fokuserer i dag

Redningsdirektør i Falck, Lars Vester, og formand for Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, Niels Mørup, lagde kransen ved mindestenen for omkomne brand- og redningsfolk.

16

Beredskab

06 November 2013

Mindehøjtidelighed

En lang række fanebærere fra de deltagende organisationer deltog i Mindehøjtideligheden.

Forandringer er uundgåelige – derfor skal vi helst være sammen om at skabe en fælles fremtid med plads til os alle.

på strategisk nytænkning med endnu større fleksibilitet og visionær tilgang til forandringer for at sikre Danmark. Grundet tidens økonomiske udfordringer gennemgår samfundet flere og flere omstruktureringer. Dette mærkes markant, ikke alene i det danske kulturliv, men faktisk især hos frivillige organisationer med alt for få ressourcer.

Derfor vil fremtiden invitere det danske beredskab til at samarbejde endnu mere.

På trods af, at langt de fleste organisationer har hver deres velfungerede ledelse og struktur, så vil det nu, uden de sædvanlige ressourcer, kræve langt større forståelse for hinanden og et mere kompromisbaseret samarbejde mellem de forskellige aktører.

Vi mennesker er altid bange for forandringer og kæmper ofte imod dem. Vi vil helst bibeholde det, vi allerede kender godt – det vi tror er vores komfortzone. MEN, hvis vi på objektiv vis ser på menneskers historie, så kan vi konkludere, at åbenhed over for alt det nye og ukendte altid har givet unikke muligheder for at være med-arkitekt på fremtidens samfund. Forandringer er uundgåelige – derfor skal vi helst være sammen om at skabe en fælles fremtid med plads til os alle.

Hendes Majestæts deltagelse i Mindehøjtideligheden den 4. oktober havde stor betydning for os alle i Beredskabsforbundet, da den på symbolsk vis manifesterede Beredskabsforbundets filosofi – den manifesterede vigtigheden af samhørighed, når menneskers liv og værdier står på spil... samhørighedens betydning, forstået på den emotionelle og pragmatiske måde.

Danmarks regent er en eminent og klog regent, der ikke alene afspejler Danmarks traditioner, men også inspirerer danskerne til at kigge ud i fremtiden. Derfor gjorde Dronningens tilstedeværelse dagen helt uforglemmelig. Den skal tolkes som motivation til sammen at gå fremtidens udfordringer i møde med endnu større konstruktivitet og et åbent sind.

Afslutningsvis er det godt at konstatere, at det ikke er vores alder, men den åbne tankegang, som gør os ‘evigt unge’ og beviser, at vi altid kan følge med tidens forandringer, så længe vi gør os umage til at lytte til hinanden og være åbne over for hinanden.

Hendes Majestæt Dronningen hilste på repræsentanter fra de involverede organisationer udenfor Holmens Kirke.

Fakta Grevinde Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe er ikke blot en anerkendt, seriøs og stilfuld erhvervskvinde. Oprindeligt uddannet som designer, er karrieren med en grænsebrydende tilgang til livet, blevet drevet vidt til visionært kommunikation/PR og branding-arbejde for nogle af de mest internationalt respekterede brands indenfor en bred vifte af kategorier. Derudover er hun også kendt for sit arbejde med samtidskunst, og man kan i dag bl.a. opleve Cath A. Danneskiold-Samsøe i kuratorrollen for meget ambitiøse kunstudstillinger på museer.

Hendes kunstgalleri er ikke alene anerkendt som et udstillingssted for international samtidskunst, men også som et univers, der inviterer til round-table-debatter om de mest aktuelle emne indenfor erhvervskultur. Hun er endvidere engageret i journalistisk arbejde og skriver artikler og klummer om kunst og design for danske publikationer – heriblandt årlige reportager fra den prestigefyldte Art Basel.

Det seneste skud på stammen i Cath A. Danneskiold-Samsøe’s arbejdsportfolio er en opgave som interiørdesigner for det helt nye femstjernede hotel, Kokkedal Slot ved Hørsholm.

Grevinden er tillige medlem af Europa Nostra organisation, der arbejder på at beskytte den europæiske kulturarv med formål at fremme den arkitektoniske og landskabskulturelle arv, samt medlem af Københavns Rotary Klub.

Velgørenhed er i øvrigt ikke uvant for Cath A. DanneskioldSamsøe, der bl.a. har bistået Verdenssundhedsorganisationen WHO med en international tuberkulosekampagne, er Ambassadør for Røde Kors, International Ambassadør for Fashion Aid, Ambassadør for Beredskabsforbundet, samt for det fremragende initiativ Global Angels for børn internationalt.

06 November 2013

Beredskab

17

Mindehøjtidelighed

Af: Jeanette Dea Nørregaard Foto: Michael Medgyesi

søværnets kirke Siden Christian IV i 1619 ombyggede Frederik II’s gamle ankersmedje til kirke, har Holmens Kirke fungeret både som almindelig sognekirke og som kirke for Søværnet. Dette er symboliseret ved, at kirken som den eneste i Danmark ligger direkte ud til vand ved Holmens Kanal i Indre By.

P

rovst Ejgil Bank Olesen er begejstret for samarbejdet med beredskabet og mener, at det hænger godt sammen med alt det, der ellers foregår i Holmens Kirke – blandt andet markeringen af forskellige nationale mærkedage.

Han har ansvaret for 15 orlogspræster, der sejler med rundt i internationale operationer, og han har selv sejlet mange sømil ombord på forsvarets fartøjer: – I de år jeg var orlogspræst, var jeg på havet i ca. 3-4 måneder om året. Det er vigtigt for mandskabet, at der er en præst ombord, som kan forkynde Guds nåde og tilgivelse for dem og være til rådighed som sjælesørger, siger Ejgil Bank Olesen, der blev udnævnt til provst i 2001.

Begejstret for kirkerummet Holmens Kirke har undgået Københavns store brande, og meget af dens interiør er det originale fra 1600-tallet. I ca. 30 år har kirken været Ejgil Bank Olesens andet hjem, og på spørgsmålet om, hvad han mener, er det mest fascinerende ved kirken, svarer han straks:

18

BeredskaB

06 November 2013

– Jeg er ekstremt begejstret for selve rummet, som jeg synes er meget harmonisk, og så er jeg også optaget af de mange vrængemasker, man kan se rundt omkring på prædikestolen og altertavlen. De skærer ansigter og gør grin med os danskere og vores selvoptagethed. Det er ligesom, at maskerne siger ’man skal ikke tro, man er noget’. Det er jantelovsagtigt og dansk, og det synes jeg, er ret morsomt.

Udover gudstjenester om søndagen og kirkelige handlinger som dåb, konfirmation, vielse og begravelse, byder den bemærkelsesværdige kirke også på mange andre aktiviteter som fx koncerter. Holmens Kirke har også ved flere lejligheder dannet ramme om kongelige begivenheder. Hendes Majestæt Dronning Margrethe II blev døbt i kirken den 14. maj 1940 og gift med Prinsgemal Henrik den 10. juni 1967. Året efter blev kirken igen taget i brug af Kongehuset, da Kronprins Frederik blev døbt den 24. juni 1968.

Og den 14. april 2011 valgte Kronprins Frederik og Kronprinsesse Mary at lade deres tvillinger, Prins Vincent og Prinsesse Josephine, døbe i Holmens Kirke.

I kirken findes et stort kapel med en række gravminder, fortrinsvis fra det 17. århundrede.

Her hviler blandt andre Danmarks store admiral Niels Juel (1629-1697) med sin hustru og to sønner, samt Viceadmiral Peder Wessel Tordenskiold (1690-1720). I gravkapellet kan man også se mindetavlen "Pro Patria" med navnene på dem fra det danske Søværn, der omkom under 2. Verdenskrig.

Siden Ejgil Bank Olesen blev provst, har der været langt mellem sejlturene, og selvom han stortrives med chefstillingen, så kan han godt savne havet: – Jeg føler mig som en fisk i vandet i det miljø, men jeg er dømt til at sidde bag et skrivebord, siger den 58-årige provst med et smil i stemmen.

Ny struktur

Af: Mads Jakobsen

ny struktur

i redningsberedskabet i 2015 Arbejdet med at fastlægge redningsberedskabets fremtidige struktur er gået i gang. Beredskabsforbundet håber på et godt resultat, der medfører et mere effektivt og robust beredskab.

D

et fremgår af Aftale om redningsberedskabet i 2013-2014, at der i aftaleperioden skal gennemføres et udvalgsarbejde med henblik på at udarbejde et oplæg til en grundlæggende strukturændring af det samlede redningsberedskab, der kan påbegyndes implementeret primo 2015.

Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti er i starten af oktober tiltrådt kommissoriet for arbejdet.

Strukturudvalget for Redningsberedskabet skal fremkomme med en konkret model til et fremtidigt redningsberedskab, der på én gang fortsat kan løse de opgaver, som beredskabet løser i dag, og samtidig styrker beredskabets effektivitet og robusthed, samt finder besparelser i beredskabet på et trecifret millionbeløb.

– Det er vigtigt, at kommissoriet fremhæver den rette løsning fremfor den rette økonomi. Oprindeligt var der krav om en besparelse på knap 400 millioner kroner (25 %). Der er desværre fortsat et krav om at finde en trecifret millionbesparelse (5 %), men det må man jo så arbejde med. Der er blevet peget på, at selv med den nuværende struktur skulle det være muligt at finde væsentlige besparelser med fx en koordineret materielanskaffelse. Det er derfor glædeligt, at arbejdsgrundlaget er et bedre redningsberedskab, der ikke kun dækker de daglige opgaver, men også kriser, katastrofer og international indsats, siger Beredskabsforbundets landschef Per Junker Thiesgaard.

Men tiden er knap. Allerede i foråret 2014 skal strukturudvalget afgive sit oplæg. Beredskabsforbundet opfordrer derfor til et stærkt samarbejde mellem redningsberedskabets aktører om at finde den bedste løsning for samfundet.

– Der er med andre ord lagt op til et vigtigt stykke reformarbejde, der dog nødvendigvis bør udføres på baggrund af grundige overvejelser omkring redningsberedskabets fortsatte robusthed, hvis resultatet skal være forsvarligt. Specielt når strukturudvalgets opgave er at anbefale en model, der betyder en “grundlæggende strukturændring af det samlede beredskab”, fortæller Per Junker Thiesgaard.

Det vigtigste for Beredskabsforbundet er, at vi i 2015 har et stærkt og robust redningsberedskab, der effektivt anvender beredskabets frivillige ressource, som står til rådighed for samfundet. Beredskabsforbundet vil derfor i høj grad forsøge at gøre sin indflydelse gældende. Til dette siger Per Junker Thiesgaard: – Beredskabsforbundet er repræsenteret i strukturudvalgets referencegruppe, og her vil vi tale for et robust beredskab i alle henseender. Og det er, hvad enten det gælder forebyggelse, det daglige akutte beredskab, det internationale beredskab, eller det beredskab, der skal kunne træde i kraft ved store hændelser og kriser.

– Det er et stort og vigtigt stykke arbejde, der nu går i gang med at fastlægge strukturen i det fremtidige redningsberedskab. Når der sker ulykker og katastrofer, er det afgørende, at vi som samfund har et redningsberedskab, der er klar til at løse opgaven.

Udvalgets sammensætning Tidligere departementschef Ib Valsborg er formand for Redningsberedskabets Strukturudvalg. Udvalget organiseres med repræsentanter fra Forsvarsministeriet, Beredskabsstyrelsen, Økonomi- og Indenrigsministeriet, Justitsministeriet, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Finansministeriet. Herudover inviteres repræsentanter fra Kommunernes Landsforening. Endvidere indgår en repræsentant fra Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, en HOD repræsentant fra det statslige redningsberedskab samt én ekspert med erfaring fra beredskabsområdet og forskningsverdenen.

Udvalget skal i forbindelse med konkrete beredskabsfaglige spørgsmål, analyser mv. ad hoc gøre brug af faglige eksperter, herunder fx beredskabscenterchefer fra det statslige redningsberedskab, eksperter fra Beredskabsforbundet, Sønderjysk Frivillige Brandværn, Landsklubben for Deltidsansatte Brandfolk, politiet, Sundhedsstyrelsen, Fødevarestyrelsen, mv.

Der etableres en referencegruppe orienteret mod vidensdeling og debat med deltagelse af repræsentanter for myndigheder, faglige organisationer, foreninger og virksomheder mv. Der gennemføres minimum tre møder i referencegruppen.

Forsvarsminister Nicolai Wammen

06 November 2013

BeredskaB

19

Tema: Brand og sikkerhed

TEMA

Brand & sikkerhed

Juletiden betyder flere brande Af: Mads Jakobsen

Brændende måneder i vente: I de kommende måneder stiger antallet af brande. Danskerne er rykket indenfor, og det betyder hygge og stearinlys. Tjek derfor dine røgalarmer.

D

en mørke tid er over os, og det betyder, at stearinlysene tændes rundt omkring i de danske hjem. Desværre er de kommende måneder også det tidspunkt på året, hvor flest danskere omkommer i brande. I 2012 omkom 66 danskere i brande. 33 procent af alle ofrene omkom i månederne december, januar og februar.

Beredskabsforbundet opfordrer derfor til at være varsom, bruge ild med omtanke og opsætte røgalarmer.

Det er især cigaretrygning, forkert fyring i brændeovnene, tilberedning af julemaden i

køkkenet og de mange levende lys, som vi omgiver os med i juletiden, der er årsag til de ekstraordinært mange brandskader på denne årstid. Mange af disse lys er anbragt i forbindelse med juledekorationer, adventskranse og juletræer, og det betyder, at brandfaren øges gennem julemåneden i takt med, at gran og mos tørrer ud. De alvorligste af alle disse brande koster menneskeliv.

34 procent af årets udrykninger til brande i beboelse sker nemlig i de kommende tre måneder (1.739 af i alt 5.071 udrykninger i 2012).

Brande Antal af brande i beboelse fordelt på regioner i månederne januar, februar og december 2012 (tal for 2011 i parentes): • • • • •

Region Nordjylland: 188 (201) Region Midtjylland: 372 (405) Region Syddanmark: 407 (399) Region Sjælland: 305 (301) Region Hovedstaden: 467 (478)

Kilde: Beredskabsstyrelsens Statistikbank

20

Beredskab

06 November 2013

Tema: Brand og sikkerhed

Vidste du, at: • Ved 82 procent af dødsbrandene i Danmark er der ingen røgalarm i boligen.

• 600.000 boliger i Danmark har ingen røgalarm.

• Rygning er den mest almindelige årsag til dødsbrande.

• Røgen vækker ikke den sovende – det gør røgalarmen.

Hvis man vil sikre sig mod brandskader i julen, bør man følge nedenstående råd, når man bruger levende lys (se alle råd på www.beredskab.dk/brand):

Gode råd • Pas på adventskranse, juledekorationer og juletræer.

Sæt lysene, så flammen ikke kan antænde grene og pynt, når de brænder ned. Man kan evt. behandle brændbare dekorationer med et brandhæmmende middel.

• Brug lysmanchetter af stanniol – og helst selvslukkende lys.

• Gå aldrig fra tændte lys.

• Placer lysene på sikre steder, fx ikke i nærheden af gardiner og lignende, eller hvor mindre børn, hunde og katte kan nå dem.

• Især i juletiden er det vigtigt, at man har slukningsmidler stående parat. Hav nogle vandfyldte blomstervandkander med spreder stående parat i rum med levende lys og juledekorationer. En vandforstøver (blomsterspray) kan også bruges til at slukke en mindre brand i en juledekoration. Når juletræet tændes, bør man supplere med en spand vand og en gulvklud.

Desuden bør man have en tilkoblet haveslange hængende klar – samt en 6 kg pulverslukker stående parat.

• Sørg for at have opsat og tjekket røgalarmer i hjemmet.

De koster fra kr. 75,-. Billigere livsforsikringer findes ikke!

Læs mere om opsætning af røgalarm i boligen på www.beredskab.dk/brand.

• Lær børn, hvordan de skal reagere ved brand.

Hav en flugtplan klar i huset/lejligheden.

Fakta – Røgalarmer Spørgeundersøgelse foretaget af WebPol for Beredskabsforbundet i december 2008 og for BrandBevægelsen i 2011.

Fordelingen af opsatte røgalarmer på regionsbasis: • • • • •

Husk at tjekke din røgalarm den 1. december, hvor det Lotek præsenterede Solo Rescue dag fra GRANULDISK, der erla en rm er røga

grovrengøringsmaskine, der skrubber røgdykkerudstyret rent på blot få minutter i en mekanisk og fuldstændig lukket proces.

Region Nordjylland: Region Midtjylland: Region Syddanmark: Region Sjælland: Region Hovedstaden:

77,1 % 80,3 % 77,8 % 75,3 % 67,5 %

Desuden viser undersøgelsen, at: – unge og ældre har færrest røgalarmer opsat – der kun er opsat røgalarmer i 56 % af alle lejligheder/værelser – personer med lav indkomst ligeledes har færrest røgalarmer opsat De tre hyppigste begrundelser for, at danskerne ikke har en røgalarm installeret: • Forglemmelse (41 %) • Har aldrig overvejet det (30 %) • Ryger ikke (7 %) Kilde: Beredskabsforbundet og BrandBevægelsen

06 November 2013

Beredskab

21

Tema: Brand og sikkerhed

Af: Jeanette Dea Nørregaard

’Glød og flamme’ skal lære små børn om brandsikkerhed Seks ud af ti børn i alderen 3-5 år ved ikke, hvad de skal gøre, hvis det brænder.

Det vil Børneulykkesfonden og Københavns Brandvæsen gøre noget ved, og derfor har de i tæt samarbejde udviklet en ny forebyggelseskampagne, der skal give børnehavebørn en basal viden omkring brandsikkerhed.

AM ME GLØD OG FL

mmne og Fila Glød dage er hv ed rh dsikke

: BØRN OG ILD GODE RÅD OM der hvis det bræn

Bran

sig selv først, der • Børn skal redde n, hvis det bræn de en vokse og ikke • Børn skal tilkal e vil hjælpe, på, at voksn • Børn skal stole af brand de straffe, i tilfæl at ringe 1-1-2 kendskab til for at frem • Børn skal have brand forsigtige ved • Børn skal være ollen en påtage sig helter tændes samm at ild kun må • Børn skal vide, alt tabelt og norm med voksne at det er accep kun vide, skal at brug af ild Børn • eret af ild, men e at være fascin voksn med en må foregå samm

Læs mere om

lamme.dk ed på gloedogf brandsikkerh

af Tips- og er finansieret Kampagnen

22

BeredskaB

Lottomidler fra

Ministeriet for

Børn og Undervi

sning

06 November 2013

TEMA

Bran sikkerdhe&d

Tema: Brand og sikkerhed

E

n ny undersøgelse foretaget af analyseinstituttet YouGov for Børneulykkesfonden viser, at mere end seks ud af ti børn i alderen 3-5 år ikke ved, hvad de skal gøre i tilfælde af brand i hjemmet. Det svarer til godt 150.000 børn, som ikke kan redde sig selv, hvis det brænder. Samtidig viser de seneste tal fra Institut for Folkesundhed, at omkring 900 børn, i alderen 2-5 år, hvert år kommer til skade i brandulykker.

Og de tal giver anledning til bekymring, mener man hos partnerne bag kampagnen: – Begge undersøgelser viser tydeligt, at det er vigtigt at lære børn, hvordan de skal agere under brand. Børn har det med at gemme sig, men de skal lære, at de i stedet skal tilkalde hjælp ved at ringe 1-1-2 og eventuelt kravle på gulvet for selv at komme ud. De må ikke være bange for at gøre noget forkert i situationen og måske få skæld ud bagefter, siger leder af Ulykkesbørnefonden Henriette Madsen.

Forældre glemmer røgalarm Undersøgelsen viser blandt andet også, at to ud af tre (67 pct.) danske forældre slet ikke eller i mindre grad bekymrer sig for, om deres barn får en brandskade, mens hver femte (18 pct.) danske forælder ikke har røgalarm i sit hjem. Og det kommer bag på Henriette Madsen: – Personligt er jeg overrasket over, at talle-

Mange nye produkter i vores internet-butik www.helpansafety.dk

ne ser ud, som de gør. Forældre er jo generelt gode til at bekymre sig om mange forskellige ting i hverdagen, men i det her tilfælde, tror jeg, det handler om, at vi ikke tror, det sker for os. Det sker kun for naboen. Og det er også derfor, at 18 % af forældrene ikke har installeret brandalarm i hjemmet, mener hun.

Kampagnen er målrettet børnehavebørn, som gennem forskellige lege vil indtage rollerne som ’Glød og Flamme’, der er nogle drilske karakterer, som repræsenterer ild og brandfare. Derfor har børnene brug for ’Ildefanten’, der bekæmper ’Glød og Flamme’ og oplyser om gode råd og brandsikkerhed. ’Ildefanten’ er Københavns Brandvæsens maskot og med røde brandhjelme som rekvisitter, kan børnene på skift indtage rollen som dens hjælpere.

Testet og godkendt af børn Inden kampagnestarten blev den børnevenlige kampagne testet af daginstitutionen ’Konkylien’ på Østerbro, hvor pædagog Johanne Reiffensteien Petersen har stået for evalueringen undervejs.

Hun fortæller, at både børn og voksne har taget rigtig godt imod kampagnen: – Det er en god måde at arbejde med alvorlige emner på. Børnene synes, det er spændende, og vi kan indlægge det som temaer i det daglige pædagogiske arbejde, siger Johanne Reiffensteien Petersen.

Selvom børnene kun er 5-6 år, vurderer hun, at de godt kan forholde sig til alvoren omkring brand: – Børnene leger den viden ind, som vi voksne har. Fx har vi en leg, hvor de skal lære at krybe under røg, så de lærer, hvad de skal gøre, hvis det brænder. Og de fortsætter selv legene ude på vores legeplads, hvor de leger ildebrand og skiftes til at redde hinanden, fortæller Johanne Reiffensteien Petersen, der glæder sig over, at ’Konkylien’ har oplevet stor opbakning fra forældrene, der har været meget deltagende undervejs i hele testforløbet.

Gratis at deltage i kampagnen Det er gratis for landets daginstitutioner at tilmelde sig kampagnen og få tilsendt det pædagogiske materiale fra Børneulykkesfonden.

Og det håber man på, at rigtig mange har lyst til, lyder det fra leder Henriette Madsen: – Målet med kampagnen er at informere om faren ved brand, så færre børn kommer til skade i fremtiden. Vi håber, at de enkelte kommuner vil anbefale kampagnen til deres institutioner. Indimellem tager institutioner selv initiativ til at besøge den lokale brandstation, og i den forbindelse vil det være oplagt at bruge vores kampagne enten før eller efter et sådant besøg, mener lederen af Børneulykkesfonden.

HELPAN og medarbejdere ønsker nye såvel som gamle kunder en glædelig jul og et forrygende godt nytår.

Tak for samarbejdet i 2013

Vi er til at tale med om bl.a. rabatordning www.helpan.dk tlf. 57 60 01 11 mail: helpan@helpan.dk

Når kun det bedste er godt nok til dig og dine kursister - Førstehjælp, Elementær brand ... ect.

06 November 2013

BeredskaB

23

Tema: Brand og sikkerhed

TEMA

Brand & sikkerhed

Af: Mads Jakobsen

Dødsbrande: Enlige ældre i risikogruppen Tal viser, at der i 2012 omkom 66 personer. Kigger man på omkomne gennem de seneste år, så ligger det under gennemsnittet på ca. 79 personer. Udviklingen går derfor den rigtige vej, og det kan skyldes flere faktorer: Mere fokus på forebyggende aktiviteter, opsætning af røgalarmer og indførelse af selvslukkende cigaretter.

M

en der er et iøjnefaldende faktum med dødsbrandene herhjemme gennem de senere år. Ved stort set alle dødsbrande omkommer der kun én person. Og man kan se, at ofrene ofte er enlige eller socialt udsatte og marginaliserede men-

24

Beredskab

06 November 2013

nesker. Specielt ældre er overrepræsenteret i statistikken. De falder for eksempel i søvn med en cigaret i hånden eller glemmer at slukke komfuret.

mange beredskaber arbejder med opsætningen af røgalarmer, hvor de bl.a. også kan være med til at sikre, at ældre og ikke mindst deres pårørende bliver opfordret til at opsætte røgalarmer i deres bolig.

Ældre specielt udsatte Når man ser på tallene over aldersgrupper af brandofre, er personer over 67 år stærkt overrepræsenterede. De er desværre den aldersgruppe, der har færrest røgalarmer opsat, så her er det vigtigt at sætte ind med oplysning. De tegner sig for lidt under halvdelen af de omkomne i dødsbrande, og det tal arbejdes der på at få nedbragt. BrandBevægelsen, som Beredskabsforbundet er medlem af, har i de senere år med støtte fra TrygFonden kørt en kampagne under sloganet ”Farmor ønsker sig en røgalarm!” for at få sat fokus på opsætningen af røgalarmer ved ældre borgere. Her er kommunerne også en vigtig brik i det forebyggende arbejde, og

Ældre bliver ofte fanget i flammerne på grund af deres nedsatte reaktionsevne, og det er derfor specielt vigtigt, at denne aldersgruppe bliver advaret i tide, hvilket røgalarmer vil kunne gøre.

Der er flere faktorer, der danner grundlag for, at ældre er overrepræsenterede i dødsbrandsstatistikken. For det første er ældre, som nævnt, den gruppe, der har færrest røgalarmer opsat i deres boliger. En undersøgelse foretaget af BrandBevægelsen i slutningen af 2011 viser, at ældre over 56 år er den gruppe, der har færrest røgalarmer opsat. Det understøttes desuden af en un-

Tema: Brand og sikkerhed

Ældre omkommet i brande i perioden 2000-2012 År

Samlet antal omkomne

Antal omkomne ældre (67 år og opefter)

2012

66

25 (38 %)

2011

64

31 (48 %)

2010

74

37 (50 %)

2009

71

33 (46 %)

2008

90

38 (42 %)

2007

71

32 (45 %)

2006

69

25 (36 %)

2005

87

36 (41 %)

2004

86

30 (35 %)

2003

92

26 (28 %)

2002

76

32 (42 %)

2001

74

30 (41 %)

2000

83

28 (33 %)

Kilde: Beredskabsstyrelsens statistikbank

Rygning som dødsbrandårsag 2006-2012 År

Samlet antal omkomne

Antal omkomne pga. rygning

2012

66

26 (39 %)

2011

64

29 (45 %)

2010

74

37 (50 %)

2009

71

27 (38 %)

2008

90

40 (44 %)

2007

71

28 (39 %)

2006

69

28 (41 %)

Tallene for omkomne pga. tobaksrygning kan være højere, da ikke alle årsager til dødsbrande kan klarlægges.

Kilde: Beredskabsstyrelsens statistikbank

dersøgelse fra 2005 og 2008, der tegner det samme billede af manglende røgalarmer hos den ældre del af befolkningen. For det andet spiller de ældres fysiske og psykiske styrke også en relevant rolle. Med alderen bliver reaktionsevnen nedsat, og hukommelsen bliver svagere, hvilket har betydning i forbindelse med brugen af åben ild og madlavning, hvor chancen for, at der kan udbryde brand, vokser. Derfor er det i høj grad livsvigtigt, at de ældre og andre bliver alarmeret i tide, inden en brand udvikler sig. Som det tredje kan nævnes, at ældre borgere er en målgruppe, der kræver specifikke målsætninger for at komme igennem med budskabet. Ældre er som udgangspunkt påpasselige og bevidste om sikkerhed. Men det kan være en uoverkommelig opgave for dem at omsætte viden til handling. Derfor er det også vigtigt, at de nære omgivelser hjælper, og grupper med forebyggelse som arbejdsområde

bidrager med at udbrede budskabet omkring opsætningen af røgalarmer.

Tobaksrygning største synder Tobaksrygningen udgør klart den største enkeltårsag til dødsbrande, der fx kan skyldes rygning i sengen, tab af gløder i møbel, på tøj eller på gulv. En gennemgang af dødsbrandene i København i 2005 har vist, at i 85 procent af de tilfælde, hvor brandårsagen var rygning, begyndte branden i ofrets tøj eller i det møbel, som vedkommende befandt sig i.

Uforsigtighed i forbindelse med rygning skyldes årligt mellem 40-50 % af årsagerne til dødsbrande i Danmark. Mulighederne for at nedbringe brandofrene er til stede. Et af midlerne kan være brug af brandhæmmende forklæder og sengetøj målrettet rygere, der bor på plejehjem samt opstilling af mobile sprinkleranlæg. Et stort initiativ trådte i kraft

i 2011, hvor alle cigaretter, som produceres, importeres eller sælges i EU, skal have særlige selvslukkende egenskaber. Formålet er at mindske antallet af brande, der er forårsaget af rygning. Beredskabsstyrelsen forventer baseret på erfaringer fra udlandet, at der vil ske 5-10 færre dødsfald årligt som følge af brand, nu hvor de selvslukkende cigaretter er blevet indført.

Normalt sæsonbestemt Statistikken taler sit tydelige sprog: Dødsbrande er mest hyppige i vintermånederne og i det tidligere forår. En naturlig årsag til dette er, at årstiden på disse tidspunkter sender danskerne inden døre, hvor brugen af stearinlys, adventskranse, madlavning og brændeovn skal skabe hygge i den mørke tid. Normalt plejer måneder fra december til februar at kræve flest ofre.

06 November 2013

Beredskab

25

Ungdomsbrandkorps

Tekst og foto: Louise Reumert, journalist

Kadetter på svævetur På en smuk septemberdag med solskin fra en klar blå himmel er omkring 50 unge fra ungdomsbrandkorps fra hele landet samlet i en skov i Vestsjælland. De skal lære hinanden at kende og prøve sig selv af på en udfordrende aktivitetsbane.

17-årige Kasper Elvstrøm Hansen vil uddanne sig til brandmand.

– Min far er også brandmand, så det ligger lidt i generne. Men jeg fik først rigtig idéen, da jeg var på en brandstation en uge i noget, der hedder ”Ild og Vand” for dem, der har det lidt svært i skolen.

26

BeredskaB

06 November 2013

Abed El-Jarieh på 17 år fra Nordsjælland Ungdomsbrandkorps vil være brandmand.

– Det er et fedt arbejde, du kommer ud og slukker brande og redder folk, det kan jeg godt lide. Jeg drømte ikke om at blive brandmand, da jeg var lille, det var først, da jeg kom med i ungdomsbrandkorpset, at jeg fik den tanke.

Lennart Olsson, vicelandschef: – Målet med Ungdomsbrandkorps og denne event er, at vi får flere brandfolk og flere frivillige. Det kan jo være, at nogen af dem går hen og bliver brandinspektører en dag, man ved aldrig. Det er jo nu, vi skal modne dem, vi skal etablere en fødekæde.

Ungdomsbrandkorps

Fakta •

• •

• •

Der er omkring 25-30 Ungdomsbrandkorps i Danmark med cirka 20 unge i hvert korps.

De unge kommer fra forskellige sociale lag.

Kadetterne lærer ikke kun om brand og førstehjælp, men også at begå sig i samfundet.

Pædagogikken har fokus på konsekvens og respekt.

Intentionen er at skabe interesse for beredskabet blandt unge.

”K

lik, klik” lyder det fra de unge kadetters karabinhager, når de hægter sig sikkert fast på linerne, der er spændt ud mellem træerne ved det prægtige Kragerup Gods. Klikkene bryder den let nervøse stilhed, som har ramt flokken af spirende brandmænd, før de kaster sig ud i dagens prøvelser på Go High-banen, der snor sig fra skovbund til trætop med svævebaner og balancegang i trækronerne. Det er første gang, der bliver holdt denne slags event, der skal ryste brandkadetter sammen fra forskellige ungdomsbrandkorps. Både Roskilde, Nordsjælland, København, Vejle, Egedal og Frederikssund er med. ”Arg mand, selen strammer i skridtet, det gør nas,” råber en ung fyr med blå hjelm til sine venner, da han hænger i luften for første gang. ”Hallo, jeg tør ikke”, siger en pige, men det gør hun alligevel godt, da det bliver hendes tur. ”Du tager det bare stille og roligt”, opmuntrer veninderne hende.

Samarbejde og grænser Det handler ikke om ild i dag, men mere om samarbejde, udfordringer og grænser. Inden længe svæver kadetterne ti meter over jorden på en seriøs rutsjetur gennem skoven, og jubelskrig blander sig med råbene ”Er I klar?”

Klar kommunikation er vigtig, når man balancerer oppe i træerne, og det er en god ting at lære, mener 17-årige Kasper Elvstrøm Hansen fra Vejle Ungdomsbrandkorps: – Vi lærer at samarbejde og snakke med hinanden. Hvis man ikke kommunikerer her, går det galt, fx på svævebanen.

Jalla jalla, skynd dig Der bliver grinet oppe i trætoppene, da en ung fyrs store brandmandsjakke sidder fast i et net. ”Jalla jalla, kom nu, skynd dig lidt mand”, driller vennerne. Der klatrer både blege jyske drenge med hættetrøjer, mørkhårede fyre, rødhårede piger og tørklædeklædte muslimer rundt i træerne. Frida Natascha Evald synes, at det er rart at se de hårde drenge på en anden måde:

Tahrim Hussain er 16 år og fra Københavns Brandvæsens Ungdomsbrandkorps.

– Jeg vil gerne være politibetjent, men hvis jeg ikke kan komme ind hos politiet, så vil jeg være brandmand. Jeg kan godt lide det der krimihalløj. Når jeg ser patruljebiler køre rundt i København, så synes jeg, det er så spændende. Jeg er lidt drengen i familien derhjemme. Vi er seks søstre, og det er mig, der tør prøve tingene.

Frida Natascha Evald på 17 år fra Roskilde Ungdomsbrandkorps vil være ambulancefører.

– Det har jeg ville, siden jeg var 14 år. Det er fordi, jeg har ADHD og ikke kan sidde stille en hel dag. Jeg vil gerne have et job, hvor jeg oplever noget nyt hver dag, og så kan jeg godt lide at have med mennesker at gøre.

– Jeg har altid haft problemer med udlændinge, men de er faktisk meget søde, når man lærer dem at kende, når de bare ikke render rundt i deres kliker og spiller smarte ude i byen. Frida får nye venner i dag, og så synes hun også, at hun lærer noget om sikkerhed, hun kan bruge, hvis hun en dag skal ind i et brændende hus.

forklaring på, hvorfor ungdomsbrandkorpsene kan motivere de unge til at klare sig bedre: – Vi står i en uniform og har klare regler og retningslinjer. Hvis man ikke møder op, bliver man hentet. Det kan ikke nytte noget, man bliver væk, hvem skal så løfte båren i den anden ende?

Morten arbejder med klare konsekvenser for de unge. Han uddeler gule og røde kort.

– For eksempel hvis man spytter på jorden, så får man at vide, at det er en dårlig vane, og så bliver man trukket frem i mængden, og man får et gult kort. Kortet bortfalder så, når man har gjort noget godt for sine holdkammerater.

Morten Nielsen mener, at de kundskaber kadetterne får på brandstationen giver dem øget selvtillid og selvværd. Og det er nyt for flere af de unge, som har fået meget skældud i deres liv, at folk faktisk lytter på dem, når de fx er ude og lave opvisninger.

Blå blink er spændende Hun har både styr på slangerne i brandbilen, og hvordan man lægger dem ud, og hun kan gå ind i mørke rum og søge efter mennesker.

– Jeg kan næsten alt på en brandbil allerede, siger hun og smiler.

16-årige Tahrim Hussain er også bidt af beredskabet. Hun hjælper til hos Københavns Brandvæsen. Det er opgaver som at flytte ting over fra en brandbil til en anden og ordne papirer. Men det, hun elsker allermest er at komme med på udrykning: – Jeg kan rigtig godt lide at køre gennem byen med fuld fart og denne der lyd, så alle biler stopper, så føler man sig virkelig nice.

Gode karakterer Men Ungdomsbrandkorps er mere end brandslanger og udrykning, Tahrim har også fået lektiehjælp på brandstationen. Og det var tydeligt til skolens afgangseksamen. Der fik hun to tolv-taller i de fag, hun havde øvet på stationen. Skolearbejdet hang også for Kasper Elvstrøm Hansen: – Jeg var igennem en dårlig periode. Jeg havde det ikke godt socialt, jeg bankede de andre og pjækkede fra skolen.” Men da han kom med i Ungdomsbrandkorpset i Vejle tog tingene en positiv drejning. Han fandt ud af, at han ville være brandmand: – Så jeg sagde til mig selv, at jeg skal have nogle gode karakterer, så jeg kan komme ind på uddannelsen. Og nu har han ingen karakterer under syv, fortæller han stolt.

Ufarlig røg I skoven breder røgen sig fra et helt fredeligt bål. Der skal ikke slukkes brand, nu skal der slukkes tørst og grilles bøffer. Kadetterne tager sig en velfortjent pause i skovbrynet med hyggesnak og erfaringsudveksling ovenpå tarzan-strabadserne i trækronerne.

Klare konsekvenser Instruktør Morten Nielsen fra Roskilde har en

06 November 2013

BeredskaB

27

Parade

Fra venstre: Kredsleder Preben Vrøj Sørensen, Frederiksberg, viceregionsleder Erling Møller Jensen, Region Sjælland, konsulent Henrik Stage, kredsleder Laila M. Hansen, Odense, frivillig konsulent Erik Petersen, kredsleder René Andersen, BRS Hedehusene, vicekredsleder Lone Gaisie, Viborg, og vicelandschef Lennart Stauersbøl Olsson.

Af: Henrik Stage, konsulent Foto: Vibeke Petersen

Beredskabsforbundet i Stockholm og Paris Igen i år har Beredskabsforbundet markeret sig i det internationale arbejde til gavn for det grænseoverskridende samarbejde mellem frivillige.

I

weekenden den 11.-13. oktober deltog en lille delegation i det svenske Civilförsvarförbundets landsmøde – Förbundsstämman.

Delegationen bestod af undertegnede, Erik Petersen og Hanne Buchholdt.

Mødet holdes hvert andet år, og her i 2013 blev det holdt på Scandic Hotel Globen – lige vis á vis den nok så kendte Globen, der indeholder ishockeystadion, koncertfaciliteter og meget mere.

Mødet gik rigtig godt, og vi fik vedligeholdt vores gode kontakter til vores nordiske samarbejdspartnere, herunder Civilförsvarsförbundets generalsekretær Anders Johansson og deres Förbundsordförande (landschef) Sven Lindgren. Vi fik etableret flere kontakter til kreds- og regionsledere rundt om i Sverige, og på vores eget lille nordiske møde drøftede vi meget intenst en udvidelse af muligheden for udveksling af frivillige over Øresund og Kattegat. Helt konkret gennemgik to frivillige fra Danmark umiddelbart efter den svenske uddannelse som leder for en frivillig ressourcegruppe.

Parade i Paris Senest deltog Beredskabsforbundet i weekenden den 25.-27. oktober med en delegation i det franske beredskabsforbunds – Fédération Nationale de Protection Civile – årlige ceremoni til hyldest for franske frivillige: Cérémonie du ravivage de la flamme du soldat inconnu 2013.

Ceremonien består af en parade på Champs-Élysées med deltagelse af de fremmødte landes respektive frivillige organisationer og en efterfølgende kransenedlæggelse ved den evige flamme under Triumfbuen.

Delegationen bestod af fanebærer Preben Sørensen, Frederiksberg, René Andersen, BRS Hedehusene, Erling Møller Jensen, Region Sjælland, Lone Gaisie, Viborg, Laila M. Hansen, Odense,

28

BeredskaB

06 November 2013

Parade

vicelandschef Lennart Olsson, frivillig konsulent Erik Petersen, vores dygtige fotograf Vibeke Petersen og undertegnede konsulent Henrik Stage, der efterhånden skal overtage Beredskabsforbundets internationale kontakter.

Det var et hold forventningsfulde deltagere, der ankom til Paris – og alle forventninger blev til fulde indfriet.

Vi havde fået god støtte fra forsvarsattachéens kontor ved den danske ambassade i Paris, og allerede den første aften mødtes vi med vores kontakt fra ambassaden og vores franske kontakt fra Protection Civile på en lille hyggelig fransk café/restaurant i nærheden af vores hotel. Vores ophold i Paris blev meget passende indledt med en ægte fransk menu i originale franske rammer.

Forud for paraden var vi om formiddagen på en lynsightseeing rundt i Paris og fik – udefra – set de væsentligste seværdigheder rundt om i Paris, herunder Palais du Louvre og Notre Damekatedralen. Sightseeing-turen bød også på den store oplevelse at afprøve stort set samtlige linjer i Paris' Metro, så vidt jeg erindrer kun med undtagelse af ”den lilla linje”.

Selve paraden fandt sted ud på eftermiddagen lørdag den 26. oktober, hvor vi samledes nær Det danske Hus på Champs-Élysées.

I paraden deltog mange frivillige fra det franske Protection Civile, franske krigsveteraner, Beredskabsforbundet og en delegation fra det tyske Technisches Hilfswerke.

Beredskabsforbundet blev med sin fane placeret langt fremme i paraden, og det var en meget stor og ærefuld oplevelse at være en del af paraden, da vi gik op ad Champs-Élysées mod Triumfbuen. Vejret var meget flot, og under paraden havde vi den flotteste udsigt gennem Triumfbuen mod Spreckelsens nye Triumfbue i det fjerne.

Vi tog opstilling under Triumfbuen og hilste med fanen under kransenedlæggelsen. Det var en meget betagende oplevelse, og stemningen var helt specielt – meget svær at beskrive.

Efter ceremonien takkede en delegation med præsidenten for Protection Civile i spidsen for alles deltagelse, og herefter stillede alle op til foto foran den evige flamme.

Senere på aftenen mødtes vi og vores franske og tyske kolleger på en lille restaurant, hvor vi fik talt livligt sammen, og der var god lejlighed til at udveksle erfaringer. Vi fik bl.a. knyttet en rigtig god kontakt til det tyske Technisches Hilfswerk – en landsdækkende tysk organisation, der er en mellemting mellem vores tidligere støttepunkter og frivillige støttefunktioner, som vi kender dem fra det danske redningsberedskab i dag. Vores kontakter kom fra byen Kehl, der grænser lige op til Strasbourg. Her lærte vi om dagligt grænseoverskridende samarbejde, hvor både Protection Civile og Technisches Hilfswerk har faste opgaver i forbindelse med indsatser i et større grænseområde.

Alt i alt en aften, der lover godt for det fremtidige samarbejde.

Vi fik samtidig vist evnen til både at optræde med værdighed under paraden og efterfølgende under mere uformelle forhold at vedligeholde og knytte kontakter til vores kolleger i det øvrige Europa.

Det var en glad, men træt delegation, der søndag morgen drog afsted fra Paris med en fantastisk oplevelse i bagagen og med en bevidsthed om, at vi på værdigste vis havde repræsenteret Beredskabsforbundet.

Tak til Beredskabsforbundet for muligheden for at deltage og tak til deltagerne for en helt igennem værdig repræsentation af de danske farver – og en særlig tak til Erik for god guidning og en god introduktion til vores franske samarbejdspartnere.

Vi håber, at Beredskabsforbundet igen i 2014 får muligheden for at deltage i denne flotte og ærefulde begivenhed.

Parade de la Flamme Af: Lone Gaisie, vicekredsleder, Kreds Viborg

I min verden har deltagelse i Parade de la Flamme i Paris været utænkelig. Så det at blive indstillet som mulig kandidat til paraden har virkelig været stort. At blive udvalgt som deltager har virket uopnåeligt, men det blev dog en realitet for mit vedkommende.

F

redag den 25. oktober 2013 kl. 10.30 stod jeg derfor i Kastrup Lufthavn og kiggede efter de øvrige deltagere til Paraden. Jeg var dog ikke helt klar over, hvad jeg kiggede efter for, hvordan ser en person fra Beredskabsforbundet egentlig ud? Præcis lige som alle andre! – og så dog. Midt i folkemylderet stod der pludselig en person med en taske fra Beredskabsforbundet. Det viste sig senere at være Erling Møller Jensen, viceregionsleder Region Sjælland. Inden længe var vi alle samlet og havde fået hilst pænt på hinanden. Det er tankevækkende, hvor hurtigt en gruppe mennesker, hvor flere aldrig har mødt hinanden, kan finde en samhørighed, hygge og grine sammen, når fællesnævneren for alle er et fundament og forankring i Beredskabsforbundet.

Deltagelsen i selve paraden er en oplevelse, der er svær at beskrive med ord. Det er en helt speciel følelse at være en del af noget så stort. Alene dét at en del af Champs Elyssées bliver spærret af for trafik er næsten uvirkeligt.

Det har været en rigtig god tur, hvor vi med stor hjælp fra Erik og Vibeke Petersen blev guidet, så vi nåede at se mange af de vigtigste seværdigheder i Paris. Samtidig var der stor respekt for, hvordan Beredskabsforbundets penge blev administreret, dog mener jeg personligt, at det var en udfordring at skulle dele dobbeltseng med en person, man første gang havde mødt 10 timer forinden.

Jeg vil slutte af med at sige TUSIND TAK for en kæmpe oplevelse, hvor der er skabt nye kontakter på tværs af regionerne og landegrænser.

06 November 2013

Beredskab

29

Hjertestarterdagen 2013

Af: Mads Jakobsen

Danskerne er kommet i verdenseliten på genoplivningsområdet Igennem de seneste 11 år er antallet af danskere, der træder til med livreddende førstehjælp, tredoblet. Samtidig er overlevelsen mere end fordoblet. Det viser helt nye tal fra Dansk Hjertestopregister, som placerer Danmark i eliten, når det gælder borgernes engagement i at redde liv.

I

2011 fik 58 pct. af de personer, som faldt om med hjertestop uden for hospital, livreddende førstehjælp, inden ambulancen nåede frem. I 2001 var tallet blot 19 pct. Det er en meget markant forbedring på en relativ kort årrække, mener læge Mads

30

Beredskab

06 November 2013

Wissenberg, Gentofte Hospital, der sammen med professor Christian Torp-Pedersen, Aalborg Universitet, står bag analysen af tallene i Dansk Hjertestopregister i samarbejde med en større dansk forskningsgruppe.

– Over en 11-årig periode kan vi se en

stigning fra 19 pct. til 58 pct. af danskere, som træder til med livreddende førstehjælp ved hjertestop uden for hospital. Det er en bemærkelsesværdig og utrolig positiv udvikling. Vi ved, at patienter, som får livreddende førstehjælp, inden ambulancen når frem, har

Hjertestarterdagen 2013

en overlevelse, der er over tre gange højere end dem, der ikke får hjælp, inden ambulancen når frem, siger Mads Wissenberg og fortsætter: – Udviklingen tyder på, at der er sket en holdnings- og adfærdsmæssig ændring blandt danskerne, når det gælder livreddende førstehjælp. Det er meget glædeligt, da en tidlig indsats ved hjertestop er en af de parametre, som har utrolig stor betydning for at øge antallet af overlevende efter hjertestop.

Udviklingen er unik, og det betyder samtidig, at vi i Danmark er tæt på at være blandt de lande i verden, hvor flest vidner til hjertestop træder til, og det kan vi godt være stolte af.

Nye tiltag øger opmærksomheden på at redde liv ved hjertestop Der er ifølge Mads Wissenberg flere årsager til, at danskerne i stigende grad træder til og hjælper. En væsentlig forklaring kan være, at der i løbet af de seneste 10 år har været en stigende opmærksomhed på at træne og uddanne befolkningen i livreddende førstehjælp herunder indførsel af førstehjælpskurser i forbindelse med erhvervelse af kørekort samt obligatorisk førstehjælpsundervisning i skolerne ved færdselslære.

Samtidig er der sket en stigning i antallet af danskere, der har taget frivillige førstehjælpskurser, og endelig indikerer de nyeste analyser, at implementeringen af sundhedsfagligt personale på regionernes AMK-Vagtcentraler har spillet en vigtig rolle for den store stigning det seneste år.

– Siden maj 2011 er alle 1-1-2-alarmopkald til AMK-Vagtcentralerne blevet besvaret af sundhedsfagligt personale. Et sådan tiltag betyder, at hjertestop nu erkendes tidligere i forløbet, hvilket er afgørende for, at der gives tidlig livreddende førstehjælp. Samtidig er der et stort fokus på telefonguidningen i livreddende førstehjælp til de, som ringer 1-1-2. Begge forhold har sandsynligvis medvirket til den yderligere stigning, forklarer Mads Wissenberg og fortsætter:

– Derudover er der også gjort forskellige tiltag for at styrke det præhospitale akutberedskab og forbedre den avancerede behandling. I samme periode er overlevelsen steget markant, og det taler for, at de forskellige indsatser igennem de seneste 10 år har haft en positiv indvirkning på både behandlingsindsatsen før ankomst på hospital samt den efterfølgende behandling på hospital med en øget overlevelse til følge.

Det vidner om, at det nytter noget, siger Mads Wissenberg.

Vi kender hjertestarterne, men bruger dem for lidt I 2011 overlevede 10 pct. hjertestop uden for hospital, svarende til 337 personer, mens det i 2001 blot var 4 pct. De nye tal viser også, at der er sket en lille stigning i antallet af hjertestop, hvor vidner afgiver stød med en hjertestarter. I 2001 blev hjertestarterne brugt i 1,4 pct. af tilfældene med hjertestop uden for hospital, mens det i 2011 var 2,5 pct. Det glæder Jesper Kjærgaard, formand for Dansk Råd for Genoplivning og speciallæge på Rigshospitalets Hjerteafdeling.

– Danskernes evner og mod til at træde til er et vigtigt skridt i retningen mod at kunne redde flere liv. Hvis vi på samme måde som med hjertelungeredning kan få danskerne til at tage hjertestarterne til sig, være opmærksomme på, hvor de hænger og vide, at den er en vigtig del af genoplivningen, er der potentiale for, at flere liv kan reddes, mener Jesper Kjærgaard, som fortsætter: – Undersøgelser viser faktisk, at de fleste danskere ved, hvad en hjertestarter er. Så nu skal vi gøre en indsats for at få flere danskere til at bruge dem.

Hjertestarterdagen skal øge opmærksomheden Dansk Råd for Genoplivning og TrygFonden stod den 16. oktober bag Hjertestarterdagen i Danmark, og i resten af EU var der ligeledes på initiativ fra EU-Parlamentet særligt fokus

på genoplivning denne dag. I hele landet var der arrangementer, hvor danskerne gratis kunne deltage og lære mere om genoplivning, fortæller Grethe Thomas, projektchef i TrygFonden.

– De nye tal fra Dansk Hjertestopregister understreger, at der er et stort potentiale i at engagere danskerne i at redde liv. Derfor giver en lang række aktører inden for genoplivning i løbet af Hjertestarterdagen danskerne mulighed for at få demonstreret hjertemassage, kunstigt åndedræt og se, hvordan en hjertestarter virker, siger Grethe Thomas og fortsætter: – Vi ved, at hvis endnu flere danskere træder til med hjælp ved hjertestop, så vil endnu flere danskere kunne overleve et hjertestop.

Den tætte relation mellem tidlig hjælp og efterfølgende overlevelse gør indtryk, og vi håber derfor, at endnu flere danskere vil tage et kursus i livreddende førstehjælp og brug af en hjertestarter, så flere liv kan reddes fremover.

Beredskabsforbundet Uddannelsescenter med på Hjertestarterdagen Den 16. oktober var BFUC en del af Hjertestarterdagen, hvor der blev afholdt en række gratis 4 timers kurser rundt omkring i landet.

Et af kurserne blev afholdt i Kolding, hvor førstehjælpsinstruktør Vinnie Mott oplevede en enorm interesse for at komme med på kurset.

– Jeg er glad for den overvældende interesse for at være med på kurset. Jeg måtte sige nej til et par interesserede, der gerne ville melde sig til, for vi har ikke plads til flere, siger hun.

På Fisketorvet i København havde uddannelseskonsulenterne Kim Lindy Pedersen og Thomas Gøtze taget førstehjælpsdukker og hjertestartere med. Og her fik en lang række af indkøbscenterets besøgende mulighed for at prøve kræfter med livreddende førstehjælp og hjertestarteren.

06 November 2013

Beredskab

31

Kort Nyt

Kort Nyt Få gode råd til hvervning SNE, STORM OG SKYBRUD – er du klar til at hjælpe?

Første stævneavis på gaden På stævnets hjemmeside www.bf-staevne.dk kan du nu læse den nye stævneavis.

I Ringkøbing-Skjern-kredsen forventer vi ekstremt vejr i september måned 2014. Helt præcist den 12. - 14. september. Vi får brug for en del hjælp til at håndtere følgerne, og vi vil derfor opfordre til, at du sammen med resten af de frivillige i din kreds melder dig på banen til at hjælpe os. På hjemmesiden www.bf-staevne.dk kan du allerede nu forhåndstilmelde dig. Vi sørger selvfølgelig for et sted at sove samt noget godt at spise, og lørdag aften, når strabadserne er overstået, siger vi tak for hjælpen med et brag af en fest.

Hvis I har ungdomsbrandkorps i jeres organisation, er de også meget velkomne. Alle hænder kan bruges.

Vi byder velkommen til Beredskabsforbundets Landsstævne 2014 og håber, at I alle vil komme og hjælpe med at gøre det til Danmarks bedste stævne.

Rune Madsen, kredsleder, Ringkøbing-Skjern

I forbindelse med Bliv Brandmand Nu-kampagnen har Beredskabsforbundet udgivet en pjece med gode råd til lokale hvervekampagner. Pjecen indeholder resultatet af foreløbigt næsten tre års arbejde med bistand og gode råd til brandvæsenernes rekruttering af deltidsbrandfolk, som er sket i samarbejde med konsulenterne under Bliv Brandmand Nu-kampagnen, Jesper Koch og Henrik Stage. Deres erfaringer med afholdelse af kampagner er videregivet i pjecen, som er et idékatalog af initiativer, som iværksættes.

Heri kan man hente inspiration. Og selvom pjecen bygger på erfaringer med rekruttering af deltidsbrandfolk, så kan den også sagtens bruges til hvervning af frivillige. Du kan få tilsendt et fysisk eksemplar eller en PDF-udgave ved at sende en e-mail til blivbrandmand@beredskab.dk.

Indstillinger til Frivilligpriserne for 2013 Så er tiden kommet til, at prisen til redningsberedskabets frivillige personel skal uddeles for 2013. Hvem synes du, der skal modtage prisen?

Som noget nyt er det nu kun muligt at sende en indstilling, som kan være til en frivillig eller et frivilligberedskab. Der uddeles ikke længere to priser til redningsberedskabet, men kun én. Din indstilling skal begrunde en frivillig eller et frivilligberedskab, der i 2013 har ydet en helt særlig indsats i forbindelse med afgrænsede hændelser, eller som har ydet en bemærkelsesværdig indsats for generelt at skabe opmærksomhed omkring anvendelse af frivillige i redningsberedskabet.

Hvis du vil indstille en person eller et redningsberedskab skal du benytte en blanket til at begrunde din indstilling. Du finder denne på Beredskabsforbundets hjemmeside www.beredskab.dk under menupunktet Frivillig.

Beredskabsforbundets Landssekretariat skal have modtaget indstillingen til Frivilligprisen senest onsdag den 18. december 2013. Selve priserne uddeles af forsvarsministeren ved et arrangement på Kastellet i marts-april måned.

Årets Beredskabsbillede 2013 Vinderen af dette års beredskabsbillede blev Orla Carlsen fra Brand og Redning Djursland. Billedet blev taget i marts måned, hvor brandmændene var på vej hjem fra en skorstensbrand.

Nr. to i konkurrencen blev Merethe Winther fra Odense, og på tredjepladsen kom Marianne Kjær, Kolding.

Alle billeder kan ses på www.facebook.com/Beredskabsforbundet

32

BeredskaB

05 September 2013

Kort Nyt

Redningsdukker til professionelle, der tager træning seriøst.

TLF. 46 14 10 20 · WWW.OSF.NU 33 06 November 2013 BeredskaB

Snekæder

Af: Mads Jakobsen

automatiske snekæder sikrer fremkommelighed under udrykning VBG-BBM5k: Onspot installeres i forbindelse med drivakslen på hver side af køretøjet. Snekæderne fås både til brandbiler og ambulancer fra 3.500 kg.

VBG-BBM4k: Systemet kan aktiveres under kørsel og forbedrer omgående vejgrebet i vinterføret.

Dermed får chaufføren mulighed for at forebygge ulykker, så snart de dårlige vejforhold konstateres.

Beredskabet viser stor interesse for det automatiske snekædesystem Onspot fra VBG GROUP, der både fås til brandbiler og ambulancer – ikke mindst efter den seneste vinters historier om skæbnesvangre fastkørsler i dårligt vejr.

S

idste vinter berettede medierne om ambulancer og brandbiler, der blev kraftigt sinket og kørte fast i vintervejret, hvilket kan få skæbnesvangre konsekvenser. Derfor demonstrerede VBG GROUP SALES A/S det automatiske snekædesystem Onspot, da Foreningen af Kommunale Beredskabschefer (FKB) afholdt fagmesse i forbindelse med årsmødet i Aalborg.

– Når virksomheder investerer i auto-

34

BeredskaB

06 November 2013

matiske snekæder, er det et spørgsmål om økonomi i lige så høj grad som sikkerhed; men for ambulancer og brandbiler er fremkommelighed i sagens natur endnu vigtigere.

Her kan det betyde forskel på liv og død at undgå forsinkelser. Derfor er Onspot i sagens natur særlig relevant for brand- og redningskøretøjer, og derfor valgte vi at demonstrere produktets funktionalitet i Aalborg, siger salgskonsulent Lars Andersen fra VBG GROUP, der leverer Onspot til både danske og udenlandske opbyggere af brandbiler og ambulancer. Han melder om meget stor interesse for systemet på fagmessen i Aalborg.

Boom i salget De seneste hårde vintre har skabt flere trafikale problemer – både i form af ulykker og fastkørsler. Ifølge Lars Andersen har det udløst et boom i salget af Onspot, der er verdens første og mest solgte automatiske snekædesystem.

– Flere og flere bliver opmærksomme på, at automatiske snekæder muliggør hurtigere og sikrere udrykninger. I de seneste to sæsoner er salget steget markant, og det er vores klare forventning, at tendensen vil fortsætte, siger han.

Onspot fås både til brandbiler og ambulancer fra 3.500 kg. Systemet aktiveres ved tryk på en knap i kabinen og forbedrer omgående vejgrebet i vinterføret. Dermed får chaufføren mulighed for at forebygge ulykker, så snart de dårlige vejforhold konstateres.

– Systemet kan til- og frakobles ved hastigheder på op til 50 km/t. Ved aktivering svinger Onspots arme ud, og kæderne slynges ind under de trækkende hjul. Derved opnås øjeblikkeligt vejgreb, der reducerer risikoen for glatføreulykker og fastkørsler.

Onspot forbedrer bremselængde, acceleration og trækkraft med op til 30 %, forklarer Lars Andersen.

Kredsledelsesdag

Af: Henrik Stage, konsulent

Kredsledelsesdag i næstved: arbinger – kom ud af boksen Lørdag den 21. september 2013 afholdt Beredskabsforbundet kredsledelsesdag på Beredskabsstyrelsens center i Næstved.

Emnet var en indføring i Arbinger-sproget: Hvordan kommer vi ud af boksen?

A

rbinger-sproget er læren om en ledelsesadfærd, der hjælper den pågældende leder til de daglige ledelsesmæssige opgaver blandt medarbejdere, såvel ansatte som frivillige. Arbinger giver forskellige værktøjer, som gør løsningen og ikke mindst forebyggelsen af konflikter til en jordnær og håndterlig opgave for ledere på alle niveauer. Dette var årsagen til, at dagen blev kaldt kredsledelsesdag og ikke kredslederdag, da alle i kredsledelsen får stor gavn af dette ledelsesværktøj i det daglige arbejde.

Mette Willemoes fra Arbingerinstituttet var underviser.

Der var mødt 16 deltagere op, og alle fik deres forventninger indfriet og lidt til. Der var sågar mødt ledere op fra en jysk kreds og en regionsleder fra Jylland – rigtig flot.

Et kort oplæg til Arbingers univers og herefter gik arbejdet i gang. Der var individuelle opgaver og gruppeopgaver, hvor alle deltagere arbejdede ihærdigt med de stillede opgaver.

Befolkningsuddannelsen i forebyggelse var bygget ind i kurset som det emne, Arbingers sprog blev anvendt på.

Helt konkret lød en af opgaverne: Hvordan får vi afholdt flere forebyggelseskurser, når vi er ude af boksen?

Der kom nogle rigtig gode bud på denne og mange flere opgaver.

Det almindelige indtryk var, at alle deltagere fik et helt konkret ledelsesværktøj med hjem, der var lige til at anvende.

Under evalueringen af kurset gav flere af de fremmødte udtryk for, at de havde gjort et betydeligt større arbejde for at få flere med, hvis de havde vidst, at dagen havde bibragt dem så konkret og anvendeligt et lederværktøj.

Det er Beredskabsforbundets intension at afholde flere emne- og temadage om Arbinger i 2014, da alle, der har deltaget i kurserne, har haft stort udbytte heraf.

KOM TIL NYTÅRSGUDSTJENESTE i Holmens Kirke, Holmens Kanal 21, 1060 København K ONSDAG DEN 8. JANUAR 2014 KL. 19.00 Kirkens kor medvirker ved gudstjenesten, der forrettes af sognepræst Michael Wagner Brautsch.

Efter gudstjenesten vil der være forfriskninger i kirkens sideskibe.

Aftenens hovedtaler er Per Junker Thiesgaard, Landschef i Beredskabsforbundet.

Uniformeret personel anlægger store dekorationer.

06 November 2013

BeredskaB

35

Katastrofeorganisation

e g i l l i v i r f e f o r t s Kata på standby

Af: Jeanette Dea Nørregaard Foto: Christian Knop

En dag sker det utænkelige måske: Danmark rammes af en katastrofe af så voldsomt omfang, at det normale beredskab belastes fuldt ud. Og hvis det sker, er Beredskabsforbundets Katastrofeorganisation klar til aktivering.

– Det er et naturinstinkt hos os mennesker, at vi gerne vil hjælpe, og i sådanne situationer viser erfaringer, at borgere vil henvende sig til myndighederne for at tilbyde deres hjælp.

Men før de ressourcer kan udnyttes fuldt ud, kræver det en effektiv registrering, visitering og koordinering, og det er netop den opgave, som vores frivilligkoordinatorer bliver uddannet til at klare.

Nyt nordisk samarbejde

H

vis der sker en katastrofe i Danmark, kan der være behov for et større antal hjælpere, end redningsberedskabet råder over. Katastrofeorganisationen bygger på den sikre overbevisning, at borgerne vil tilbyde deres hjælp, når en katastrofe sker, fortæller Leder af Beredskabsforbundets Katastrofeorganisation, Mette Meyer:

36

Beredskab

06 November 2013

Katastrofeorganisationen blev oprettet i efteråret 2004 og bygger blandt andet på erfaringer fra terrorangrebene i USA den 11. september 2001, og manualen ’Walk-in Disaster Volunteers’, der er udviklet i Canada.

Den beskriver, hvordan et hold af frivilligkoordinatorer kan bidrage til samfundets evne til at håndtere meget omfattende katastrofer ved brug af koordinering af frivillige borgere uden forudgående tilknytning til beredskabet.

– Konceptet bruges også i andre europæiske lande, fx Sverige, hvor de opretter tryghedspunkter, som er mere i brug end hos os, da de også træder til fx ved snerydningsopgaver og madudbringning ved ufremkommelige veje. I oktober var vi på kursus hos det svenske Civilförsvarsförbundet for at høre og se, hvorledes deres pendant til vores gruppe arbejder. Og de var ligeledes med på vores vedligeholdelseskursus i Frøslev og blev så glade for vores koncept, at de allerede har tilmeldt sig næste års kursus. Så et nyt nordisk samarbejde er allerede godt i gang, siger Mette Meyer.

30 frivilligkoordinatorer i Danmark Der er omkring 30 uddannede frivilligkoordinatorer fordelt over hele landet – flest er placeret i København, og færrest i Midtjylland, hvor man godt kunne bruge nogle flere.

Uddannelsen varer kun 16 timer, fordi man

Katastrofeorganisation

forudsætter, at nøglepersonerne i forvejen har en solid beredskabsfaglig uddannelse.

Der trænes i at fungere som bindeled til redningsberedskabet, politiet og andre myndighedsorganisationer, og bagefter er frivilligkoordinatorerne bemyndiget til på eget initiativ at oprette katastrofeorganisationen, når en myndighed anmoder om det, eller en frivilligkoordinator selv vurderer, at en given katastrofe kunne drage nytte af opsættelse af et sekretariat.

Vedligeholdelsesøvelse med plads til forbedring For at vedligeholde uddannelsen mødes gruppen en gang om året, og i weekenden den 4. - 6. oktober 2013 var de samlet i Frøslevlejren.

– Udover undervisning i manualerne, så sørger vi også altid for, at folk får nogle indspark af forskellig art, det kan fx være i form af et foredrag. I år havde vi besøg af Brian Eriksson, der er konstitueret beredskabschef i Brøndby Kommune, og han gav en masse konstruktiv kritik og gode idéer til, hvordan vi kan blive bedre, og qua hans evaluering arbejder vi nu videre med at få rettet op på kritikpunkterne. Så Brian skal have stor tak for de frivillige timer, han har lagt i vores lille gruppe, siger Mette Meyer.

Under øvelsen lykkedes det også at få hvervet nogle flere figuranter. Fire ældre damer fra en københavnsk husmoderforening var på udflugt til Frøslevlejren, og de blev spurgt, om de havde lyst til at være figuranter.

– Damerne slog til, efter lidt overtalelse og tilbud om kaffe og lån af toilet. De blev så vilde med oplevelsen, at de allerede har meddelt, at de gerne stiller op som figuranter igen næste år, siger den 46-årige leder med et stort smil.

Til den årlige vedligeholdelsesweekend med deltagelse af Ulf Nilsson og Uno Olsson fra Civilförsvarsförbundet, blev regionsleder for Region Sjælland, Britta Mortensen, og

46-årige Mette Meyer er leder af Katastrofeorganisationen, der skal i brug, hvis det utænkelige sker.

Mette Meyer udnævnt som æresmedlemmer i Civilförsvarsförbundet. En anderkendelse som gruppen er rigtig stolte af.

Leder efter et fast samlingssted Katastrofeorganisationen har endnu ikke været i aktion og er til daglig en hvilende enhed uden fast adresse. Der er dog et meget stort ønske om at finde et fælles samlingssted: – Det er vigtigt, at vi får et fast mødested, for hvordan skal folk ellers vide, hvor de skal møde ind, hvis infrastrukturen ryger og kommunikationen fx ikke virker. Men man kan jo ikke forudse, hvor katastrofen eventuelt vil ske, og så er det svært at udpege et fast mødested. Måske skal man tænke mere i retning af en form for et rullende sekretariat, men det er lidt af en udfordring, som jeg håber, vi snart kan finde en løsning på, siger Mette Meyer.

Hvis det utænkelige sker I Danmark er vi forskånet for voldsomme naturkatastrofer som fx jordskælv og tsunamier, men ved større olieforureninger og ekstraordinære snestorme kan man godt få brug for, at den hvilende organisation træder i arbejdstøjet, mener Mette Meyer: – Vi skal i aktion, når det almindelige beredskab ikke slår til, fx hvis der sker terrorhandlinger i stil med den 11. september i USA. Det kan godt være, at vi ikke tænker så meget på, at det kan ske i Danmark. Men man kan ikke forudse den slags, lyder det fra Mette Meyer, der indrømmer, at det er lidt specielt at være leder for en organisation, som man dybest set ikke håber, der bliver behov for at aktivere: – Vi går jo ikke rundt og håber på katastrofer, men jeg synes, at det er dejligt at arbejde sammen med en masse ildsjæle, som også har taget stilling til, hvad der kan ske, og hvordan vi kan hjælpe, hvis det utænkelige skulle opstå. Det er meget motiverende for mig, slutter hun.

Ildsjæle på vedligeholdelsesweekend i Frøslevlejren.

06 November 2013

Beredskab

37

Cybersikkerhed

Af: Line Nielsen

Delegerede blev klogere på risici og cybersikkerhed Onsdag den 9. oktober 2013 var der Delegeretmøde for Beredskabsforbundets delegerede.

Otte delegerede var mødt op til en eftermiddag med fokus på risici, sårbarheder og cybersikkerhed i det danske samfund.

T

homas Lund-Sørensen, Chef for Center for Cybersikkerhed, lagde ud med at fortælle om centerets arbejde med cybersikkerhed nationalt og internationalt.

Center for Cybersikkerhed (CFCS) bidrager til beskyttelse mod cyberangreb, men ansvaret for den digitale sikkerhed ligger fortsat hos de enkelte sektorer. Centeret er placeret ved Forsvarets Efterretningstjeneste, da det bl.a. er her, man har de stærkeste cyberkompetencer i Danmark. Man har også et godt samarbejde med Politiets Efterretningstjeneste (PET), som CFCS bistår med tekniske undersøgelser, mens PET og politiet står for den strafferetslige efterforskning.

– Vi har fokus på en robust og sikker IKTinfrastruktur (informations- og kommunikationsteknologi, red.). Vi tager os ikke direkte af borgernes cybersikkerhed, men hvis det er samfundsvigtige funktioner, der rammes, træder vi til. Vores job er at varsle, beskytte og imødegå cybertrusler- og angreb. Man kan sige, at vi yder brandslukning, vi er typisk ikke dem, der rydder op efter angrebet, fortalte Thomas Lund-Sørensen.

Rådgiver, formidler og beskytter CFCS har myndighedsopgaver i Forsvaret og i telesektoren. Derudover arbejdes der med trusselsvurderinger og situationsbilleder.

Disse kan bl.a. ses på deres centerets hjemmeside, www.cfcs.dk. Centeret indgår i faglige netværk både i Danmark og internationalt,

bl.a. er der samarbejde med andre efterretningstjenester og it-leverandører. Centeret er også med som it-sikkerhedsrådgiver på kritiske digitale projekter, hvor sikkerheden skal indtænkes fra start. Centeret arbejder desuden med krisestyring og øvelser samt formidling af viden og vejledning. Folketinget har vedtaget en lov, der giver centeret lov til at beskytte forskellige netværk i Danmark, der er således oprettet et såkaldt CERT (Computer Emergency Response Team). Thomas LundSørensen forsikrer os dog om, at centerets data er godt beskyttede, og at der ikke er adgang for andre.

– Vi bliver stadigt mere sårbare. Der er angreb fra alle mulige sider. Danske højteknologiske virksomheder bliver angrebet af andre stater. Og ofte er det jo viden, som samfundet skal leve af, der bliver stjålet. Problemet med cyberangreb er, at det er svært at se, hvad der er forsvundet – det er jo bare blevet kopieret.

Derfor er det også svært at bedømme skadevirkningen. Mange virksomheder vil helst ikke udstille sig selv, og derfor kan de være tilbageholdende med at fortælle om cyberangreb, fortæller Thomas Lund-Sørensen, som i øvrigt mener, at vi er oppe mod meget stærke modstandere – det er ikke et spørgsmål om, der sker angreb på virksomheder, men om hvornår.

Angreb på samfundsvigtige funktioner Der arbejdes også meget med spionage fra

stater og statssponsorerede aktører. Det kan også være politiske protester eller såkaldte ’Hacktivister’. Der er cybersabotage/cyberterror eller Supply Chain-trusler, som bevirker, at samfundsvigtige funktioner ikke kan opretholdes. For eksempel hvis man kunne styre trafiksignaler. Det kan også være D-dosangreb, hvor man overbelaster systemet.

Thomas Lund-Sørensen fortalte historien om dengang, hvor AP fik hacket deres Twitterprofil, og der var blevet sendt et tweet fra deres profil om eksplosioner i Det Hvide Hus. Der gik tre minutter, inden AP fandt ud af det, og Dow Jones faldt med omkring 100 point, hvilket, ifølge Thomas Lund-Sørensen, svarer til 136 mia. dollars. Så det kan godt få alvorlige konsekvenser, hvis man bliver hacket.

Thomas Lund-Sørensen sluttede af med at sige, at cybersikkerhed er en holdindsats.

Hans råd til danske virksomheder og myndigheder er: Erkend de nye trusler. Gennemfør risikoanalyse. Implementer, vedligehold og imødegå.

Forebyggelse stopper ikke alt Næste taler var Mads Ecklon, Chef for Center for Beredskabsplanlægning og Krisestyring

38

BeredskaB

06 November 2013

Sønderjysk Stævne

ved Beredskabsstyrelsen. Centerets opgaver er at skabe overblik over risici med henblik på tendenser, kritisk infrastruktur og krisestyringskapacitet. Man arbejder med at udvikle, undervise og rådgive om metoder til at gøre beredskabsarbejdet enkelt og effektivt. Samtidig koordinerer centeret også planlægningen på tværs af mange aktører fra samfundets beredskab.

– Forebyggelse stopper ikke alt.

Askeskyer kan stoppe flytrafikken, og skybruddet den 2. juli 2011 var ikke et ukendt fænomen i Danmark, men det var uventet, at det ville ske lige på dette tidspunkt, fortalte Mads Ecklon.

Ti hændelsestyper Hændelser kan deles op i forskellige typer, og man ser bl.a. på, om hændelserne betyder skader på liv, helbred og velfærd, skader på ejendom og økonomi, skader på miljø, svigt eller ekstremt pres på tilgængeligheden af kritiske samfundsfunktioner. Beredskabsstyrelsen er kommet frem til ti hændelsestyper, som de har bygget deres Nationale Risikobillede ud fra. Det drejer sig om: Orkaner, skybrud, pandemi, husdyrsygdom, transportulykker, industriulykker, forurening til søs, nuklearulykker, terror og cyberangreb.

Mads Ecklon bad deltagerne om at dele sig i to grupper og have en fællesdrøftelse om, hvordan man kunne opdele de ti hændelsestyper i tre kategorier: Alvorlige konsekvenser, Meget alvorlige konsekvenser og Kritiske konsekvenser.

Deltagerne havde en god debat om de forskellige hændelsestyper og fandt ud af, at det ikke var helt nemt at placere hændelserne inden for de tre kategorier.

Don’t be the turkey!

Der er et begreb inden for sikkerhed, der hedder: Don’t be the turkey! Det handler om, at en kalkun baserer sin sikkerhed på, at den nu har været 999 dage i sikkerhed hos landmanden. Men på dag 1.000 bliver den slagtet.

– Vi har det med at basere sikkerhed på fortiden, det gør alle. Og meget af det er jo gætterier og ikke hele sandheden, for man kan jo ikke forudsige alle hændelser, men man kan forsøge at underbygge sine antagelser og forberede sig.

Man kan sige, at vi skal være forberedt på det, vi kender, men forvente, at der sker noget uventet, sluttede Mads Ecklon.

Af: Kim Hansen, Rinkenæs Frivillige Brandværn Foto: Lars Frank Christensen

sønderjysk stævne i rinkenæs Lørdag den 14. september satte omkring 190 sønderjyske brandmænd og gæster hinanden stævne på Rinkenæs Efterskole. Anledningen var det årlige delegeretmøde / generalforsamling i Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund.

D

agen begyndte kl. 10 hvor mødet blev åbnet med borgmester Aase Nyegaards velkomst til Sønderborg Kommune og beredskabschef Bjarne Neermann, som fortalte om beredskabet i kommunen. Formanden for forbundet Henrik Sohl (Broager) fremlagde beretning over årets gang i forbundet, hvilke aktiviteter der har været, og hvilke emner der er aktuelle fremover. Forbundets regnskab blev også godkendt uden problemer.

Forbundets 25 års tegn blev overrakt til 13 fremmødte, i alt er der indstillet 17 brandmænd, de sidste fire modtagere får deres medalje på et senere tidspunkt.

Sønderjysk Forsikring overrakte et tilskud til syv brandværn, som havde søgt om støtte til bl.a. personligt udstyr og redningsudstyr. Ansøgningsskema til næste år kan findes på Sønderjysk Forsikrings hjemmeside.

Efter middagsmaden var der et foredrag på sønderjysk ved Flemming Nielsen, det virkede som om mange godt kunne forstå en god historie på sønderjysk.

Dagen sluttede med en marchtur gennem Rinkenæs med Rinkenæs Frivillige Brandværnsorkester i front, 18 faner og alle brandmænd bagefter. Marchen sluttede på brandstationen, hvor der var

mulighed for kammeratligt samvær med en ringriderpølse og en øl / sodavand.

Mange benyttede også lejligheden til at kigge på mange af de nye biler, vi har fået i brandværnene i Sønderborg Kommune de seneste år – tak til jer der havde bilerne med. Synes nok der var en del misundelse at spore hos brandmænd fra de øvrige kommuner.

Brandbussen var også kørt i stilling, deres udstilling omkring forebyggelseskurset blev betragtet, og muligheden for at prøve brandslukning vakte især jubel ved de unge mennesker fra byen, som kom på besøg for at se brandbiler.

Tak til alle, der deltog, det er dejligt, når mange støtter op omkring de fælles arrangementer, der gør, at vi som brandværn er synlige i området.

06 November 2013

BeredskaB

39

Strandnumre

Af: Jeanette Dea Nørregaard

Frivillig Knud Madsen sætter strandnumre op ved Hylke Strand.

Frivillige har været med til at forbedre badesikkerheden Når der sker drukne- eller andre ulykker ved de danske kyster, er det vigtigt, at alarmering af redningsberedskabet sker så sikkert og hurtigt som muligt. Derfor er de fleste danske strande og områder ved søer blevet udstyret med små adresser – de såkaldte strandnumre.

I Skanderborg har frivillige fra Brand og Redning sat dem op på ti udvalgte steder.

D

et er nok de færreste, der går rundt og tænker på strandnumre i hverdagen, og da slet ikke en kold vinterdag.

Men det er vigtigt med fokus på de knap 1.600 opsatte grønne skilte, og det er der flere årsager til. For det første så har de en meget vigtig funktion, når det handler om at få hjælpen hurtigt frem ved drukneulykker, andre ulykker eller sygdom på strandene. For det andet så er der også i vinterhalvåret en rimelig trafik af mennesker på de danske strande. Og for det tredje så er der stadig alt for få, der ved, at strandnumre overhovedet eksisterer.

Frivillige hænder sørgede for skiltningen Det er Trygfonden, der har bevilget penge til projektet, mens kommunerne selv står for selve opsætningen af skiltene. Netop denne opgave fik Skanderborg Kommune hjælp til tidligere på året, da frivillige fra Brand og Redning Skanderborg brugte nogle aftener på at gøre de lokale strande og søer til et sikrere sted at opholde sig.

Sammen med tre andre frivillige var Michael Lassen rundt og sætte strandnumre op på de ti steder, som i forvejen var nøje udvalgt af politi og beredskabschefer: – Vi satte strandnumrene op ved strandområder, søer og Gudenåen. Nogle af stederne blev strandnumrene placeret som selvstændige skilte, og andre steder satte vi dem på de informationstavler og redningsudstyr, der i forvejen var på stedet, fortæller Michael Lassen, der også er kredsleder for Beredskabsforbundet i Skanderborg.

Selve strandnummeret består af et bogstav efterfulgt af et trecifret tal, der let kan genkendes og huskes af strandenes mange brugere. Bogstavet angiver i hvilken politikreds stranden er beliggende, og tallet er et fortløbende nummer, der angiver et bestemt sted på en strand. Nummeret er tilknyttet et GPS-koordinat, så redningsmandskabet hurtigt kan komme til stedet og yde assistanse.

40

BeredskaB

06 November 2013

Strandnumre hjælper også vinterbadere I Danmark er der mere end 7.000 km kyststrækning, og der findes i alt knap 1.300 registrerede strande. Ifølge Rådet for Større Badesikkerhed gør strandnumre det nemmere for alle strandenes brugere at forklare, hvor en given ulykke er indtruffet. På de danske kyster er der normalt ingen ’rigtig’ adresse, og det kan derfor være vanskeligt for en person – især én der ikke er lokalkendt – at forklare præcis, hvor der er behov for hjælp, når man ringer 1-1-2. Samtidig minder formanden for Rådet for Større Badesikkerhed, Sven Hedegaard, om, at det ikke kun er om sommeren, folk opholder sig ved havet: – De danske badestrande har en rimelig trafik i vinterperioden og benyttes blandt andre af de mange vinterbadere. I Danmark er 23.000 personer registrerede som vinterbadere, og regner man alle dem med, som ikke er medlem af en forening, vil jeg skyde på, at vi når op omkring 50.000 personer, som regelmæssigt dypper tæerne ved de danske kyster, lyder det fra Sven Hedegaard.

Selvom strandnummersystemet blev sat i værk tilbage i 2011, er der stadig mange blandt befolkningen, som ikke er helt klar over, hvilken betydning skiltene har. Ifølge Sven Hedegaard er det noget, der skal indarbejdes gennem flere år og i takt med, at man får sat skilte op over hele landet: – I starten af oktober var der i alt sat 1.583 strandnumre op, men der er stadig områder, som mangler fx ved Nordkysten i Frederiksborg Amt. Men systemet burde være fuldt integreret i foråret 2014, siger formanden for Rådet for Større Badesikkerhed.

– Vi har forpligtet os til at stå for vedligeholdelsen, og det indebærer, at vi skal tjekke stederne 1 - 2 gange om året, så vi kan sikre os, at skiltene ikke har været udsat for skader eller hærværk. Og derudover kommer vi løbende med forslag til, hvor der eventuelt også bør sættes nye strandnumre op, fortæller Michael Lassen.

Hvis du besøger en strand eller sø her om vinteren, så husk at kigge efter skiltene og få noteret strandnummeret, så du hurtigt kan ringe efter hjælp, hvis uheldet er ude.

Gode råd til vinterbadere: • • • •

• • •

•

Frivillige står for vedligeholdelsen Selvom der for længst er sat grønne skilte op i Skanderborg, så er ’operation strandnumre’ endnu ikke helt slut for Brand og Rednings frivillige:

•

BAD ALDRIG ALENE Spring aldrig på hovedet i vandet, sænk kroppen roligt ned i vandet.

Man skal kunne bunde. Anbefalet vanddybde ved trappen er ca. 1,5 m.

Trappen ned til vandet skal være min. 1 m under vandoverfladen og så højt over, at man let kan komme op af vandet. Trappen skal have gelænder i begge sider, og trinene skal være skridsikre.

Der må ikke være understrøm, der hvor der vinterbades.

Hvis der skal hugges hul i isen, skal dette være min. 3 x 3 meter.

Der må ikke hugges flere huller ved siden af hinanden, og man må aldrig forsøge at svømme ind under isen.

Ny is kan være meget skarp, så man skal sikre, at isflager i hullet er fjernet, eller at isen er ordentlig knust.

Vejen (broen) ned til vinterbadepladsen skal holdes is- og snefri.

Kilde: Rådet For Større Badesikkerhed

Strandnumre

NÅR TRYGHED TællER

Brandrådgivning Frederikke Ekstrand Schmidt fve@niras 2019 8775 Industrirådgivning Peter Bek pbe@niras.dk 3078 7561 Sikringsrådgivning Henrik Sichlau Nielsen heni@niras.dk 2920 7440

I NIRAS rådgiver vi årligt hundredvis af private og offentlige, danske og internationale kunder om håndtering af specifikke sikkerhedsmæssige udfordringer.

NIRAS SAFETY & SECURITY Som Danmarks største brandrådgiver arbejder NIRAS Safety dagligt med brand- og eksplosionssikring. Vi sikrer, at vore kunder opnår det ønskede sikkerhedsniveau kombineret med maksimal fleksibilitet, hvad gælder arkitektur, funktionalitet og økonomi.

NIRAS Security leverer sikringsløsninger og sikkerhedsydelser og har unikke kompetencer, der omfatter sikringstekniske anlæg, sårbarhedsanalyser, undervisning, personbeskyttelse og meget mere.

Vores rådgivere er erfarne specialister, der arbejder tæt sammen på tværs af fag og kompetencer, og vi leverer den løsning, der passer netop til din virksomheds specifikke behov.

NIRAS A/S

www.niras.dk

06 November 2013

Beredskab

41

Søredning Sønderborg

Søredningen i Sønderborg i gang med en øvelse.

33-årige Tove Hansen har 10 års erfaring som frivillig søredder.

Af: Jeanette Dea Nørregaard

Foto: Flemming Baun Christensen

Frivillige søreddere i aktion ved drukneulykker Søredningen i Sønderborg deltager i 20-25 skarpe indsatser om året, og omkring to af dem ender som drukneulykker. Tallet for 2013 bliver dog noget højere, da man bare inden for de seneste par måneder har haft to drukneulykker i området. Og netop den slags oplevelser er vigtige at få talt igennem, siger formanden for Søredningen i Sønderborg, Tove Hansen.

V

i skruer tiden tilbage til søndag den 22. september 2013. En 62-årig mand sejler ud i sin jolle i Flensborg Fjord i nærheden af Kollund. Et vidne ser den 62-årige falde i vandet og kontakter straks politi, som får anmeldelsen kl. 16.37. Redningsmandskabet sendes af sted, og ni frivillige fra Søredningen i Sønderborg deltager i eftersøgningen af den forsvundne mand.

Han bliver fundet, samlet op af en redningsbåd og bragt ind til land, hvor han fragtes til hospitalet i kritisk tilstand. Ifølge Syd- og Sønderjyllands Politi nåede manden at ligge i vandet mellem 30 og 40 minutter, og turen i det kolde vand overlever han desværre ikke. Den 62-årige fritidssejler bliver erklæret død kort tid efter. Ifølge både vidne og politi var manden ikke iført redningsvest.

En måned efter, tirsdag den 22. oktober om eftermiddagen, er frivillige endnu engang i aktion ved en drukneulykke. En 40-årig tysk familiefar drukner ved Kegnæs på Als

42

BeredskaB

06 November 2013

i forbindelse med geocaching. For at finde ’skatten’ var han svømmet ud til en bøje i det kolde vand. Da han kommer i problemer, svømmer hans 44-årige ven efter ham, men må også opgive at hjælpe. Redningshelikopteren fra Søværnets Operative Kommando (SOK), får i første omgang bjerget vennen, som overlever. Den 40-årige mand bliver fundet efter ca. én time og flyves til Odense Universitetshospital i bevidstløs tilstand. Han overlever desværre ikke.

Debriefinger er vigtige Én af de fem frivillige søreddere, der deltog i redningsaktionen ved Kegnæs, er Tove Hansen. Og med ti års erfaring som søredder og tre år som formand for Søredningen i Sønderborg, ved hun, at det er meget vigtigt at få talt ulykker på havet godt igennem bagefter: – Når vi bliver tilkaldt, ved vi ofte på forhånd, om der kan være tale om en drukneulykke. Og det er bedst, at det er de garvede,

der finder vedkommende eller helst nogle, der har prøvet det før. Vi tager det meget alvorligt med hensyn til at få talt oplevelserne igennem med hinanden og har ofte flere debriefinger kort tid efter og igen fx tre dage efter en drukneulykke, fortæller hun.

Hun synes ikke selv, at hun bliver voldsomt påvirket af den slags ulykker, for som hun siger: – Jeg ved jo, at jeg har gjort, hvad vi kunne og forsøgt at redde folk ved en ulykke på havet. Desuden er man også med til at sikre, at den omkomne bliver bjærget i land, så de efterladte kan afholde begravelsen og på denne måde få en form for afslutning på den ulykkelige hændelse.

20-årige Peter Dall var som frivillig søredder med i redningsbåden den eftermiddag i september, hvor det gik galt for den 62-årige fritidssejler, og han er heller ikke i tvivl om vigtigheden af at få talt drukneulykker igennem bagefter:

Søredning Sønderborg

– Jeg har oplevet en drukneulykke før, og når man pludselig har med en død person at gøre, så tænker man mere over ens eget liv bagefter. Det gjorde jeg. Og jeg sørger altid for at få snakket med kolleger på stationen eller mine forældre. Jeg synes også, at det er rigtig godt, at der bliver ringet rundt til dem, der har været med til en indsats, så man lige tjekker, at de er ok – også flere dage efter.

Den unge søredder har været tilknyttet Søredningen i Sønderborg i et år og er glad for at kunne yde et bidrag som frivillig: – Man hjælper folk i nød og gør samtidig noget godt for samfundet – og så møder man en masse nye mennesker. Al det kan jeg slet ikke undvære, lyder det med begejstring i stemmen fra Peter Dall.

Når han ikke er travlt optaget af det frivillige redningsarbejde, passer han sin læreplads som automatiktekniker hos Danfoss eller sejler en tur i familiens båd – med redningsvest: – De oplevelser, jeg har haft med Søredningen, gør jo, at jeg er meget mere opmærksom på, hvor vigtigt det er at bruge redningsvesten, siger Peter Dall.

Krav til kommende søreddere På nuværende tidspunkt er der tilknyttet 20 frivillige, men der er altid behov for flere søstærke og robuste personligheder hos Søredningen i Sønderborg, fortæller Tove Hansen, der blandt andet har ansvaret for øvelser og uddannelsen af nye frivillige:

– Nye frivillige kræfter får en prøvetid på tre måneder, og kravene er i første omgang, at de kan tåle at sejle, har et godt helbred og en ren straffeattest. Det er ikke nødvendigt med sejlererfaring, for det læres undervejs, men ellers er det også meget vigtigt, at vedkommende passer ind i gruppen, og at man har respekt for andre, da folk har forskellig baggrund. Derfor lægger vi meget vægt på gode samarbejdsevner og et tillidsfuldt forhold. Det er vigtigt, at man tør stole på hinanden i udsatte situationer, når man fx sidder i en redningsbåd i mørke og er i gang med en redningsaktion, forklarer den erfarne søredder.

Hos Søredningen i Sønderborg står man selv for uddannelsen af de frivillige, og det inkluderer blandt andet navigation, almen brandbekæmpelse, førstehjælp, håndtering af tilskadekomne på havet og kommunikation via radio. En uddannelse som livredder er ikke en del af undervisningsprogrammet: – Livredderprøve får de ikke, da de er overfladereddere, som er iført dragter og ikke bevæger sig under vandet. Vi hjælper i stedet med at få folk ind til bredden efterfølgende, fortæller Tove Hansen, der i det civile liv er uddannet bioanalytiker og underviser på Sønderborg Sygehus.

Fascineret af havet og spændingen For nogle kan det måske være svært at forstå, hvad der er så fantastisk ved altid at være standby som frivillig søredder og suse af sted

ud på åbent hav, hvor man ikke altid ved, hvad der venter én.

Men for 33-årige Tove Hansen kan det bare ikke være anderledes: – Jeg er opvokset på Als, der er omgivet af vand. Jeg har altid været spejder og elsker at være ved havet og blandt andet sejle kapsejlads med venner. Som 20-årig blev jeg anbefalet at blive frivillig i Beredskabsforbundet og tænkte straks, at en uddannelse indenfor søredning lige var noget for mig, lyder det begejstret fra Tove Hansen. Hun forklarer desuden, at det er en rar fornemmelse at kunne hjælpe andre som frivillig, og at hun samtidig også får udfordret sin egen fysik og styrket sine kompetencer: – Vi er ofte i situationer, hvor der er fare på færde og tryk på, og det giver træning i at bevare overblikket og roen. Opgaverne varierer en del. Der kan være tale om en anmeldelse om oliespild, som skal tjekkes.

En båd er måske gået på grund, eller en hund har forvildet sig ud på isen. Der er også surfere eller fritidssejlere, der falder i vandet, eller folk der hopper ud fra de to broer i området – enten for sjov skyld eller med henblik på at begå selvmord, siger formanden for Søredningen i Sønderborg.

Mere end 120 danskere drukner hvert år i Danmark, og ifølge Trygfonden er drukning er den 5. største dødsårsag herhjemme, når vi taler ulykker.

Hurtigt tilbage til hverdagen

SKADESERVICE: DØGNVAGT

70 100 888

SKADESERVICE • FUGTTEKNIK SKIMMELSANERING INDUSTRISERVICE • LØSØRESERVICE STORSKADEBEREDSKAB

06 November 2013

Beredskab

43

Jordskælvsøvelse

Af: Nicolai Rauhe Kristensen, uddannelseschef, Beredskabsstyrelsen Hedehusene

Jordskælv i Hedehusene Beredskabsstyrelsens tunge rednings- og eftersøgningshold, USAR, gennemførte i oktober en øvelse ved beredskabscenteret i Hedehusene.

B

eredskabsstyrelsens redningsøvelse MOONWALK blev afholdt i weekenden den 25. – 27. oktober med ca. 70 frivillige redningsfolk og -hunde. Styrkerne, som kom fra både Beredskabsstyrelsen Midtjylland og Hedehusene er indsat i øvelsesruinerne og har lokaliseret de første savnede tilskadekomne. I løbet af øvelsen skulle de bl.a. træne lokalisering af savnede, gennembrydning af beton, anvendelse af søgekamera og afstivning af usikre bygninger. Øvelsens formål var at holde styrelsens USAR-hold (USAR: Urban Search And Rescue) klar til indsættelse i katastrofer, både nationalt og internationalt. Øvelsen viste for det første, at Beredskabsstyrelsens frivillige har et meget højt teknisk uddannelsesniveau. Nogle USAR-folk uddanner sig til specialister på det tekniske udstyr, mens andre fx bruger mange timer på at træne med deres dygtige redningshunde. For det andet er det uproblematisk at lade frivil-

44

BeredskaB

06 November 2013

lige fra forskellige af Beredskabsstyrelsens afdelinger indgå som ét redningshold, der skal samarbejde for at løse de komplicerede opgaver i forbindelse med sammenstyrtede bygninger.

Det danske hold følger FN’s internationale standarder på USAR-området. 28 USAR-teams på verdensplan er i dag certificeret af FN, og i maj 2010 blev det danske DEMA USAR team certificeret efter IEC-standarden. Beredskabsstyrelsens hold re-certificeres i 2015.

I øvrigt kan det nævnes, at mens øvelsen foregik, havde Beredskabsstyrelsen Hedehusene to samtidige assistancer: Fredag den 25. oktober var afdelingen rekvireret af politiet til at belyse et gerningssted, og lørdag den 26. blev brandvæsenet i Kulhusene assisteret med brandslukning. Begge assistancer havde deltagelse af frivillige, uden at det påvirkede den store øvelse.

4 generationer i Slagelse Brand og Redning

Fire generationer af samme familie er aktive i logistikenheden.

Af: Marianne Kristiansen, regionsleder, Beredskabsforbundet Region Sjælland Foto: Rasmus Hummer

4 generationer i samme beredskab Blandt de frivillige i logistikenheden ved Slagelse Brand og Redning har der længe været et rygte om, at det var et familieforetagende. Og nu har vi det endelige bevis.

C.O. Nielsen, i daglig tale kaldet ”bedstefar”, er alderspræsidenten med sine snart 89 år. Han deltager i både undervisning og arrangementer, og det er tit nødvendigt at bede ham om at holde pause, når noget er i gang, for det har han ikke tid til. Samtidig har han en anden og meget væsentlig rekord.

Han indgik nemlig kontrakt med Korsør Civilforsvar i 1953, så han er rekordernes mand.

Han har tidligere været ansat på Beredskabsgården og har derved haft sin daglige gang i beredskabet. Tidligere var det dog Indsatsenheden, der trak mest i C.O. Per Nyvang er C.O.s søn og har været frivillig, siden han som 12 årig indgik kontrakt med det formål at være cykelordonans. Også han

har været mange år i beredskabet, men dog ”kun” 50 år. Per er, ligesom hans far tidligere var det, ansat på Beredskabsgården. Han deltager gerne som leder på diverse arrangementer og brænder for forplejningen. Som hans far var interessen i første omgang på indsatsdelen.

Dorthe Nyvang er datter af Per og har været frivillig i godt 20 år, og hun har i alle årene været i logistikenheden. Dorthe overtager mere og mere af ansvaret i enheden og varetager en del af undervisningen i samarbejde med sin far. Samtidig er Dorthe blevet en del af sminkeenheden og har ansvaret for at skaffe figuranter til øvelser samt skadesminkningen af disse.

Sidste og nyeste skud på stammen er Maria Nyvang, Dorthes datter. Hun er netop blevet 18 år og har skrevet kontrakt med Slagelse Brand og Redning. Maria har flere gange deltaget som observatør på arrangementer og har aldrig været bleg for at give en hånd med.

Grunduddannelsen indkvartering/forplejning er netop gennemgået og bestået.

Ikke nok med at de fire generationer er i logistik, så er også andre familiemedlemmer i beredskabet, dog i indsatslinjen.

På billedet ses Dorthe, som giver madåren videre til næste led i familien, nemlig Maria.

Til højre for Maria ses Per og C.O. En anden forhåbentlig kommende frivillig i Slagelse Brand og Redning.

Deltag i Beredskabsforbundet Landsstævne 2014 SNE, STORM OG SKYBRUD – ER DU KLAR TIL AT HJÆLPE?

Så kom til Ringkøbing den 12. - 14. september 2014 Læs mere på: www.bf-staevne.dk 06 November 2013

BeredskaB

45

Forebyggelse

Af: Kenneth Erik Johansen, kredsleder, Beredskabsforbundet Roskilde

Beredskabsforbundet Roskilde bryder lydmuren med slutspurt på forebyggelse At Beredskabsforbundet Roskilde er en aktiv spiller i opgaven omkring afholdelse af forebyggelseskurser, har længe været kendt. Kredsen er frem til 15. oktober anmelder af 23 ud af 24 kurser i Region Sjælland.

V

i har kun nået dette resultat ved virkelig hårdt arbejde ved at komme på gaden og profilere kurset. Samtidig har vi haft en super god intern koordinator, der har formået at gøre kreds- og vicekredslederens idéer til virkelighed.

Men det slutter langt fra her, for i Kreds Roskilde har vi netop igangsat årets slutspurt op mod jul.

Som et led i et godt samarbejde med kommunens nyttejobbere har vi fået chancen for at få stor hjælp til at sprede vores budskab. Derfor har vi trykt 6.000 breve, som vil blive husstandsomdelt i dele af Roskilde i oktober-november. Brevet indeholder en løftet pegefinger om det fælles ansvar og en række åbne kursusdatoer og tidspunkter.

Der er til dato blevet omdelt ca. 5.000 breve, og dette har givet foreløbigt godt 90 deltagere på de planlagte 11 kurser, hvortil der er løbende tilmelding.

Derved forventes det, at Kreds Roskilde med dette tiltag og de sidste tiltag i bl.a.

46

Beredskab

06 November 2013

Viby Sj. inden jul når at afholde 35-40 kurser i 2013, hvilket er ca. 30 % af landsmålet.

Kreds Roskilde har i årets løb modtaget en del midler til information og hvervning i forbindelse med at få kurset kendt i kommunen, men der er ingen tvivl om, at det billigste og mest effektive tiltag har været det seneste tiltag med ”brevkurser”, som de kalder dem, fordi folk er personligt inviteret.

Vi har før brugt op til 10.000 kr. på annoncering i lokale aviser og årsbøger, hvor vi er endt ud med 1-5 deltagere/tilmeldinger. Til sammenligning har vi brugt 12 pakker papir og noget farvepatron til dette tiltag, som vi i kredsen har været så heldige at kunne tage gratis som en del af vores samarbejdsaftale med Roskilde Brandvæsen, der for os er en uundværlig samarbejdspartner i forebyggelsesprojektet. Omdelingen har vi fået gratis fra kommunens nyttejobbere, så således har det reelt ikke kostet noget at få 90 deltagere på under en måned.

Kreds Roskilde forventer at fortsætte omdelingerne efter nytår til resten af Roskilde, og i øvrigt at forsætte det store og hårde arbejde med at sælge forebyggelseskurserne, som stadig er en hård opgave.

For det første er 3 timer meget for folk at tage ud af deres kalender, og lad mig i den forbindelse fraråde tankerne om at udvide kurset med yderligere 3 timer. Men derimod opfordre til, at man ved deltagelse i et 3 timers forebyggelseskursus efterfølgende kan blive tilbudt 3 timers afhjælpningskursus.

Endvidere er 90 deltagere jo en lav procent i forhold til 5.000 breve og alle de andre tiltag, som vi løbende har lavet for at få tilmeldinger. Dog mener vi stadig, at det er kampen værd.

Fakta Beredskabsforbundet Roskilde har foruden brevhenvendelser bl.a.: • Indgået aftale om brug af nyttejobbere • Fået kurset i kommunens interne kursuskatalog • Besøgt 30 virksomheder personligt med henblik på ”salg” af kurset • Annonceret i aviser og årbog • Været i TV2 Lorry • Delt flyers ud i Roskilde • Indgået samarbejde med Bolig selskabet Sjælland • Stået i rulleteksterne i en film fra Skuespillerskolen, der er blevet vist i flere af landets biografer også internationalt samt på DR K • Endvidere arbejdes på at indgå et større samarbejde med kommunen og jobcenteret

Forebyggelse

Af: Erling Møller Jensen, viceregionsleder, Beredskabsforbundet Region Sjælland

Besøg på Københavns Brandvæsens Vagtog alarmcentral Tirsdag den 24. september var forebyggelsesunderviserne inviteret til orientering på alarmcentralen.

O

perationschef Mads Graversen informerede først om brandvæsenets organisation og opgaver.

En af nyhederne er installation af et kamera i forruden af en inspektørvogn. På et skadested bliver vognen parkeret, og kameraet rettes mod indsatsemnet (fx ildebranden).

På vagtcentralen kan vagten følge med i udviklingen af indsatsen. I bagklappen på bilen er der også et kamera, som peger på en tavle, hvor indsatslederen (ISL) kan tegne og skrive kommandoer til holdene. Endvidere bliver ISL hjelmkamera ligeledes sendt til vagtcentralen. Det hele bliver optaget på en videomaskine på vagtcentralen som dokumentation og undervisning.

Nyhederne om køretøjerne blev fremvist og gennemgået, og den store skydestige-

vogn blev kørt ud i gården, og de deltagere, der ville have en tur, kunne beundre København fra 30 meters højde.

Alarm- og vagtcentralen har ca. 600.000 opkald om året. De ca. 13.400 er alarmering til ildebrand, og ca. 78.700 er ambulanceudkald.

Personalet, der modtager disse 1-1-2 opkald, er erfarne ambulance- og brandfolk, som hurtigt vurderer, hvad der skal ske. Der er seks mand på vagt i dagtimerne og fire i nattetimerne. Når et opkald drejer sig om ambulancekald, bliver samtalen sendt videre til én af de seks sygeplejersker, som har vagt på Herlev Sygehus.

gelsesassistent ved Beredskabsforbundet, foretog et 1-1-2-opkald. På skærmen kunne man se hans navn, adresse samt på et kort på skærmen se, hvor han befandt sig. Det kan spare noget tid samt misforståelser omkring, hvor der er sket noget. Der er dog en mindre forsinkelse i systemet, inden data når frem til centralen – men det virker.

Der er travlt på en alarm- og vagtcentral.

Under besøget var der hele tiden opkald, og der blev sendt både lægebil og brandbiler af sted samt henvist til både politi samt sygeplejerske.

Københavns Brandstation er en meget levende arbejdsplads, og det var tydeligt, at der er en god korpsånd.

Den nye gratis 1-1-2-app, som alle kan downloade til deres smartphone, blev demonstreret ved, at Helgi Bachmann, forebyg-

06 November 2013

Beredskab

47

Slagelse Kulturnat

I teltet blev de interesserede betjent af Flemming Jørgensen, Ove Hansen, Knud Jørgensen og Rasmus Guldberg. Alle fra Næstved.

Der blev bl.a. demonstreret brugen af de forskellige applikationer til smartphone, hhv. 1-1-2, Region Sjællands Akuthjælp og TrygFondens Hjertestarter.

Af: Freddy Fangel, frivillig, Beredskabsforbundet Næstved Foto: Knud Jørgensen

beredskabsforbundet under og over jorden på slagelse Kulturnat Fredag den 27. september blev der sædvanen tro afholdt Slagelse Kulturnat, hvor det summede af aktiviteter rundt om i hele byen. På Sct. Michaels Nat også kaldet Slagelse Kulturnat var Beredskabsforbundet til stede på Fisketorv, hvor der igen i år blev holdt Åben Bunker.

48

BeredskaB

06 November 2013

B

eredskabsforbundet Region Sjælland stod som altid for at holde Åben Bunker.

Over jordoverfladen var der opstillet et 3x6 meter telt med en let opstilling af udstyr samt frivillige, der kunne snakke med interesserede, der ville høre om Beredskabsforbundet. Nede i bunkeren, som er en dobbeltbunker, stod Nils Fangel fra Præstø for en udstilling med billeder, historier og udstyr fra dengang, disse bunkere blev bygget.

I den anden del af bunkeren var der opsat en mindre temaudstilling om forebyggelse og førstehjælp, hvor der også blev demonstreret brug af AED. Der blev afholdt en lille konkurrence i løbet af aftenen, hvor der kunne vindes en overnatning for to personer på et af Small Danish Hotels. Den heldige vinder blev Louise Ulrich, Slagelse.

Nordea CUP

Af: Jeanette Dea Nørregaard Foto: Erik Daniel

422 timer i forplejningens tjeneste For andet år i træk var frivillige fra Beredskabsforbundets Ikast-Brande Kreds en vigtig del af Nordea CUP, der blev afviklet den 20. - 22. september.

H

åndboldstævnet er for børn i alderen 8-16 år, og de omkring 900 deltagere skulle have noget godt i maverne i de tre dage stævnet varede.

17 frivillige tog sig af de forskellige op-

gaver i forplejningsgenren, og de brugte i alt 422 timer, fortæller kredsleder Erik Daniel: – Fredag skulle der fx hentes madvarer, og udstyret skulle gøres klar. Tidligt lørdag morgen kl. 04.00 møder de første frivillige ind og laver 50 liter kaffe, som køres ud til udleveringsstedet. Vi lavede også lækre frokostposer, som spillerne kunne tage med sig rundt i hallerne. Og lørdag eftermiddag fik vi blandt andet produceret otte store spande kødsovs og ni spande med kartoffelmos.

Ifølge kredslederen var der tale om en ren forplejningsopgave, fordi deltagerne var

spredt rundt omkring i forskellige haller, og det derfor ikke var muligt at lave en samlet samariterpost: – 17 frivillige er mange, men vi har et rigtig godt team, som er gode til at samarbejde og ved, hvad der skal laves på netop sådan en opgave, så der blev også plads til hyggeligt socialt samvær undervejs, fortæller Erik Daniel.

Han glæder sig også over, at der var ros fra Nordea CUP for de frivilliges indsats og ikke mindst deres gode sammensætning af maden.

Deltag i Beredskabsforbundet Landsstævne 2014 SNE, STORM OG SKYBRUD – ER DU KLAR TIL AT HJÆLPE?

Så kom til Ringkøbing den 12. - 14. september 2014 Læs mere på: www.bf-staevne.dk 06 November 2013

BeredskaB

49

Regioner & Kredse

Nyt fra Regioner & Kredse

Region Nordjylland Fællestur til Regan Vest

Vi har før sommer lavet en tur til Rold Skov, men da der ikke er skrevet om det i Bladet BEREDSKAB vil jeg gøre dette nu.

Turen var en så stor oplevelse, at vi gerne vil dele den med andre frivillige.

Bunkeren har tidligere fungeret som opholdssted for dele af regeringen og kongehuset i tilfælde af angreb mod Danmark. Navnet "REGAN" står for "REGeringsANlæg", mens "VEST" betegner, at der er tale om et anlæg i den vestlige del af Danmark. Udflugten var tilbudt til alle kredse. Der var tilmeldt 104 personer, og da vi havde et max på 100 deltagere, må jeg erkende, at det var en succes.

Vi blev delt op i to hold, hvoraf det ene hold startede i Bunkeren Regan Vest, det andet hold hørte om området samt forhistorien og fremtidige planer for RV. På et tidspunkt skal man kunne besøge bunkeren som museum, og få en rundvisning i den. Den er 5.000 m2 i to etager, så man kan MEGET let fare vildt i den.

En fantastisk udflugt.

Seminar for kredsledelser i Region Nordjylland En årlig tilbagevendende begivenhed i efteråret er det regionale seminar. Turen gik udenfor regionens grænse, nemlig til Frøslevlejren (H1), hvor vi startede fredag eftermiddag. Vi startede selvfølgelig med at besøge vores flotte museum og fik en god snak med kustodeparret.

Fredag aften gik med socialt samvær og nogle teamøvelser. Lørdag formiddag havde vi en aftale med stationslederen

på Rinkenæs Brandstation. En lille station med en lang historie. Kim fortalte levende om tiden, da brandslukning foregik med spande, og indtil udviklingen af et moderne brandværn som det kører i dag. Derefter gik turen til Gråsten Brandvæsen, som er noget større, og som også var bemandet udelukkende af frivillige.

Dejligt at mærke det engagement, der er hos de brandmænd, vi mødte. Derefter gik turen til Gråsten Slot, hvor vi slutter af med sen frokost i slotshaven.

Lene Krüger Schade

Regionalt Lederkursus Der blev afholdt regionalt lederkursus ultimo september. Lene Schade har udviklet et helt nyt lederkursus, hvor indholdet meget konkret giver nogle gode værktøjer til at håndtere lederrollen på alle niveauer. Kurset var målrettet regionsledelsen og kredsledelserne, og der blev arbejdet med konkrete problemstillinger og opgaveløsninger, som deltagerne står overfor i dagligdagen.

Der var en tæt kobling til Ledersamtalerne, og den enkelte fik mulighed for selvevaluering samt at lave udviklingsplan på personligt niveau. Et af emnerne var ”Handlekraft som leder”, og også her var der aktuelle hjemmeopgaver i form af udarbejdelse af handlingsplan for forebyggelseskurserne i egen region/kreds.

Også forbundets nye decentrale struktur var genstand for en peptalk, der havde til formål at få ledelserne til proaktivt at forholde sig til de næste års udvikling.

Undertegnede havde fornøjelsen af at være hjælpeinstruktør på kurset, som efter modtagne evalueringer kommer til at fortsætte i samme form.

Bent Schade

Region Sjælland Fanebærerkursus

Region Sjælland har den 28. september afholdt et fanebærerkursus i Kreds Slagelses nye frivillighus. Der var 20 deltagere fra seks kredse med otte faner. Kurset blev ledet af kredsleder Preben Sørensen fra Kreds Frederiksberg. Alle kommandoer blev gennemgået, og deltagerne havde på skift fanekommandoen, og der blev marcheret i takt (i starten ikke lige i takt, men det blev rigtig godt).

Erling Møller Jensen Viceregionsleder

Region Hovedstaden BF Reporter App

I disse dage er vi ved at lancere BF Reporter App version 2, og du vil kunne læse mere i FRIVILLIG. Vi har fem aktive kredse, der bruger app’en til indberetninger, men vi skal have flere kredse med. Husk jeres indberetninger skal godkendes, inden de bliver registreret.

Hvis I har problemer med at bruge app’en, har regionen tre superbrugere:

50

Beredskab

06 November 2013

Regioner & Kredse

• Nils W. Lorentzen, Rudersdal Hørsholm (nils@nwl.dk) • Peter Agerholm, Frederikssund (peter@agerholm3600.dk) • Ronald Graabæk, Frederikssund (rg@rgri.dk)

Kreds Nordsjælland

Landsplan Facebook Tilmeld dig Beredskabsforbundets officielle side på Facebook (www.facebook.com/ Beredskabsforbundet) – og mød andre frivillige.

Facebook Søg efter ”Beredskabsforbundet – Region Hovedstaden (Officiel side)” og ”Like” vores side. Her kan du læse om det, der rører sig i regionen, og alle er velkomne til at kommentere på indslagene.

www.bfrh.dk Bag ovenstående domæne gemmer regionens hjemmeside sig. Hjemmesiden har været under rekonstruktion, men er nu klar igen, med nyt flot design. Hjemmesiden er altid aktuel og opdateret.

Siden henvender sig til frivillige og andre interesserede. Alle kredse kan få artikler m.m. opslået på hjemmesiden.

Skriv til infoassistent@bfrh.dk

Udstillingsmateriel

Tirsdag den 29. oktober 2013 afholdte Nordsjællands Brandvæsen afslutning for de unge fra ungdomsbrandkorpset, der har gennemført uddannelsen i løbet af det sidste år.

Der er seks anden års unge og otte første års unge, der har gennemført uddannelsen. De er mellem 14-17 år gamle. I forbindelse med arrangementet blev der afholdt opvisning for forældre og venner på Brandskolen med både BC-udlægning og frigørelse fra bil med optagning på spineboard.

Jesper Bachmann Marcussen Regional infoassistent

BEREDSKABSFORBUNDETS MARCHFORENING Vinter-/julemarch

Alle kredse har mulighed for at rekvirere regionens udstillingstrailer, ifbm. udstillinger, info-arrangementer og lign.

Kontakt regionens info-assistent på infoassistent@bfrh.fk Traileren indeholder pavillon (3x6 meter) roll up’s, bannere, flag, udstillingsvæg, bløde gulve til bl.a. førstehjælpsdemonstration, caféborde m.m.

Se mere på www.bfrh.dk eller facebook.

Hvis du vil høre brugernes mening, kan du kontakte, Frederikssund, Nordsjælland, Bornholm og Albertslund.

Jeg holder en lille vinter-/julemarch her lørdag den 30. november kl. 10.00 (Bestyrelsen mødes her kl. 9.00).

Tag madpakke og drikke med til turen.

Jeg trakterer med gløgg og pandekager efter turen. Tilmeld dig til mig et par dage i forvejen på mic@michael-olsen.dk. Tag gerne dine nære med. Turen er gratis.

Adresseændring Husk at melde din adresseændring til både din kredsleder OG til landssekretariatet. Landssekretariatet modtager ikke automatisk meddelelser om ændringer.

Nyhedsbrev Tilmeld dig Beredskabsforbundets Nyhedsbrev på forsiden af www.beredskab.dk og få nyhederne direkte i din indbakke.

Musikkorps Grundpris for booking af musikkorpset: Tambur: kr. 2.500,Samlet korps: kr. 3.500,Transportudgifter aftales ved booking.

Kontaktperson: Allan Hald, mobil: 21 62 58 62 Web: www.detspillernu.dk

Generalforsamling

Lej en seng i Frøslev

Der er generalforsamling den 22. februar 2014 på Beredskabsstyrelsens Museumsdepot, Frederiksværksvej 12, Esbønderup.

Vi mødes kl. 10 for at se museets samling.

Kl. 12 spiser vi frokost, og kl. ca. 13 holder vi så generalforsamlingen. Nærmere tilgår senere, men foreløbig – sæt dagen af!

I Beredskabsforbundets Informationsbarak H1 i Frøslevlejren er der mulighed for god og billig overnatning.

Michael Olsen

Pris: 75 kr. pr. seng pr. nat / 350 kr. pr. døgn for mødelokalet For mere information og bestilling: Ludvig Hollænder, tlf. 7447 4079, e-mail: l.u.nording@mail.dk

06 November 2013

Beredskab

51