1658 helse 01 2014 epaper by New beginning

helse

I samarbejde med Sundhed.dk, Danske Regioner og en lang række patientforeninger.

VIDEN OM SUNDHED

Udgave 01 / januar 2014

STORT TEMA OM:

Hormoner Sådan: LÆR DINE BØRN AT SPISE SUNDT! KOLESTEROL: Hvor farligt er det?

Danmarks største sundheds magasin

Kirsten Lehfeldt

Jeg er bange for at miste Helse:

nyheder

motion

sundhed

mad

familieliv

konsultation

forebyggelse

Ha’ altid en starter ved hånden

Et elektrisk stød er en effektiv behandling ved hjertestop. Derfor findes der mere end 10.000 hjertestartere i Danmark. En gratis app til din smartphone kan med få klik vise vej til den nærmeste og hjælpe dig med at redde liv, hvis du bliver vidne til et hjertestop.

Scan QR-koden eller læs mere på hjertestarter.dk, hvor du også kan registrere din hjertestarter. Hent app’en gratis på App Store eller Google Play. Søg efter ’TrygFonden Hjertestart’.

TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), Lyngby Hovedgade 4. 2. sal, 2800 Kgs. Lyngby

helse / januar 2014

helse: indhold Det er egentlig mest andre, der synes, man er gammel. Jeg føler mig stadig som dengang, jeg var ung, bare klogere. Kirsten Lehfeldt

Stort tema om hormoner:

Kirsten Lehfeldt: Jeg er bange for at miste

14 16

Østrogen: Kvinders skønne eliksir Kvinde: Du har et valg

Livsstil:

Ung og rask med anti-inflammatorisk livsstil

Kolesterol og hjertekarsygdomme Spis dig fra hedeture i overgangsalderen: Side 18

Tema om

er hormon

nummer

I dette

Helse / Udgave 01 / januar 2014

26 28 30 32 34

Kender du dit kolesteroltal? Skal kolesterol behandles hos raske? Hjertedød kan reduceres med en pille Hjertepatienter kan altid træne Kolesterol-medicin: Tab og gevinst

Genoptræning:

Trygge rammer og kærlige spark

Sind & Psykologi:

Syg af bekymring?

Sunde børn:

44 46 48 56

Sund børnemad giver sunde voksne Kræsenhed kan bekæmpes Kan man lære madglæde? Vaccination beskytter mod glemte sygdomme

Kost & Ernæring

Tag kontrollen over dit spisemønster

Sund børnemad giver sunde voksne Side 44

Hvornår skal man behandle forhøjret kolesterol? Side 30

+ Hver gang i helse

Ung og rask med Antiinflammatorisk livsstil 24

Syg af bekymring 40

Sunde opskrifter 50

Tag kontrollen over dit spisemønster 60

Hjernegymnastik 20 Nyt fra Danske Regioner 21 Konsultation 38 Opskrifter 50 Fra redaktionen 54 Synspunkt 64 Konkurrence 65 helse / januar 2014

helse: leder

helse

I samarbejde med Sundhed.dk, Danske Regioner og en lang række patientforeninger.

På Helse gør vi os umage for altid at levere solid viden til dig, så du selv kan beslutte, hvordan du vil leve dit liv. Lene Jæger Thomsen, redaktør

VIDEN OM SUNDHED

Udgave 01 / januar 2014

STORT TEMA OM:

Hormoner Sådan: LÆR DINE BØRN AT SPISE SUNDT! KOLESTEROL: Hvor farligt er det?

Danmarks største sundheds magasin

Kirsten Lehfeldt

Jeg er bange for at miste

Velkommen

skrivende stund er det med sommerfugle i maven og store forventninger, at jeg lægger sidste hånd på årets første udgave af Helse. Udover alle de magasiner vi har produceret i løbet af 2013, har vi også brugt en stor del af året på at gøre os tanker om, hvordan vi kunne levere et endnu bedre magasin i 2014. Resultatet sidder du med i hænderne. Et af vores nye tiltag er en ny sundhedsfaglig redaktionsgruppe bestående af formanden for Vidensråd for Forebyggelse Morten Grønbæk, praktiserende læge Lene Agersnap, fysioterapeut Vibeke Pilmark, lektor ved Institut for Idræt og Ernæring Jens Rikardt Andersen, lektor ved Institut for Farmaci ved Københavns Universitet Lotte Stig Nørgaard og lektor for Institut for Psykologi ligeledes ved Københavns Universitet Susanne Lunn. Alle er de omhyggeligt udvalgt ud fra deres brede faglige viden og deres engagement i formidling. Gruppen skal være med til at udpege de emner, som vi skriver om i Helse, men også hjælpe os med at finde frem til de mest interessante kilder. Der er mange, som har en holdning til sundhed, og det kan være svært at kende forskel viden, tro og holdninger, når man læser forskellige artikler, men på Helse gør vi os umage for altid at levere solid viden til dig, så du selv kan beslutte, hvordan du vil leve dit liv. Jeg håber, du bliver glad for at læse Helse i 2014 og hører meget gerne fra dig, hvis du har flere forslag til forbedringer. Lige nu er der kun tilbage at ønske dig en rigtig god læselyst.

Lene Jæger Thomsen, redaktør

Helse:

nyheder

motion

sundhed

mad

familieliv

konsultation

forebyggelse

helse Nr. 01 / 2014 60. årgang ISSN 0018-0149

Udgiver Forlaget Mediegruppen Porschevej 12 7100 Vejle Telefon: 7584 1200 Email: helse@mediegruppen.net

Ledelse Peter Larsen, direktør

Redaktion Peter Larsen, ansvh. redaktør Lene Jæger Thomsen, redaktør Malene Tonnung, redaktionschef helseredaktion@mediegruppen.net

Forsidefoto Britt Lindemann

Design og produktion Mediegruppen as

Tryk Aller Tryk

Annoncesalg Helle Hviid, telefon 7670 6432 helle@mediegruppen.net

Distribution Helse fås på apoteket, hos lægen, kiropraktoren, sygehuse, privathospitaler, tandlægen, høreklinikker, biblioteker og i abonnement. Helse arbejder sammen med en række sundhedsfremmende organisationer og patientforeninger.

Læsertal iﬂg. Gallup: 388.000 Abonnement Få Helse direkte i din postkasse ved hver udgivelse. Ring til os på vores abonnementstelefon:

9644 4542 Helse årsabonnement koster 289,- for 10 numre. 4

helse / januar 2014

LYT TIL Carat Danmark DIN MAVE!

Er du en af de mange, der sommetider oplever ubehag og irritation i maven? Det kan skyldes laktosen, som ﬁndes i mælk og andre mejeriprodukter. Så lyt til din mave – og prøv Arla® Laktosefri, hvis du stadigvæk vil nyde den gode smag af mejeriprodukter og fortsat få gavn af mælkens sunde næringsstoffer. Få mere info på arla.dk og se hvilke butikker, der fører Arla® Laktosefri. helse / januar 2014

helse: helsenyt

Multivitamin og fiskeolie i én kapsel Mange danskere får for lidt af de gavnlige Omega 3-fedtsyrer, der blandt andet findes i fed fisk. Selvom vi har hav til alle sider, er danskerne generelt dårlige til at spise fisk. Faktisk får vi i gennemsnit under en tredjedel af den anbefalede mængde. Derfor kan det være en god idé at supplere kosten med fiskeolie i kapselform. Med VitaCare Komplet får du – som navnet antyder – en fiskeoliekapsel, der også indeholder alt det gode fra en multivitaminpille, så du ikke behøver at fylde krydderihylden op med pilleglas. VitaCare Komplet forhandles hos Matas, Helsam og på udvalgte apoteker. Vejl. udsalgspris: 90 kapsler for kr. 149,- og 160 kapsler for kr. 249,-

helsenyt BABYER VILLE VÆLGE LOVEMADE Katte ville vælge Whiskas og babyer ville vælge Lovemade, fristes man til at tænke. Lovemade er et lækkert, økologisk måltid på frost, spækket med vitaminer, mineraler og naturlige smagsnuancer. Retterne, der blandt andet tæller smagsvarianterne kartofler og laks, ærter og pastinak, ragout samt gulerødder og pastinak, er sammensat af kokketeamet Nikolaj Kirk og Mikkel Maarbjerg. Lovemade er babymad, der smager og fornemmes som hjemmelavet. Du kan købe den i SuperBest (også på nettet) og i websupermarkedet nemlig.com. Vejl. udsalgspris: Kr. 17,95 for 190 gram.

Forening for kræftramte kvinder Kræftformerne er mange, og det kan være svært at rumme alle patienter i samme forening. Der kan for eksempel være store forskelle i problemstillingerne for en patient med uhelbredelig lungekræft og en patient, der har fået fjernet livmoderen efter en kræftdiagnose. KIUonline.dk (Kræft I Underlivet) er et nyt tilbud fra Kræftens Bekæmpelse til kvinder, der har – eller har haft – kræft i underlivet. På hjemmesiden kan du læse nyheder fra området og følge med i de mange arrangementer, foreningen arrangerer. KIUonline.dk informerer også om, hvordan en underlivskræft opdages i tide, og der er adgang til hjælp og rådgivning.

helse / januar 2014

600.000

danske hjem uden røgalarm Trods masser af kampagner er mange danske hjem fortsat uden røgalarmer. Det er ærgerligt, fordi røgalarmer både er billige og enkle at få fat i, samtidig med at de giver utrolig megen sikkerhed for få penge. En røgalarm giver tid til at reagere, så man kan komme i sikkerhed eller slukke branden, inden den breder sig. Røgalarmer redder liv, og derfor kan det undre, at så mange danskere fortsat ikke har nogen røgalarm. Dansikring forhandler trådløse brandalarmer, der kan kobles op på Dansikrings kontrolcentral, men har man ingen røgalarm, er selv en røgalarm til 100 kroner fra det lokale byggemarked en væsentlig forbedring af sikkerheden. Få yderligere information på www.dansikring-direct.dk eller telefon 80 20 50 50.

Ny hjemmeside om kost og adfærd Webkost.dk behandler sammenhængen mellem kost og adfærd, ADHD, autisme, indlæringsevne, fysisk og psykisk trivsel. Bag hjemmesiden står forfatter og kostekspert Frede Bräuner, der har beskæftiget sig med disse sammenhænge siden midten af 1980’erne. Han holder foredrag om emnet og står blandt andet bag bogen ”Kost, adfærd, indlæringsevne” (forlaget Klim 2002 – udkommet i 5. udgave 2010). På webkost.dk kan du se mange af de projekter, Frede Bräuner har været involveret i og læse sundhedsnyheder om emnerne.

helse: xxxxxx

REMA 1000

55 har

produkter som er deklareret i samarbejde med

Discount med holdning! helse / januar 2014

helse: interview

Kirsten Lehfeldt

Jeg er bange for at miste Kirsten Lehfeldt er blevet bevidst om at prioritere de nære relationer og sige nej tak til opgaver, der ikke føles rigtige i maven. Og så er hun mere bange for at miste end for selv at dø. Af: Lotte Dalgaard / Foto: Britt Lindemann

ede ad en smal, bugtet vej uden for Hillerød i Nordsjælland ligger et smukt cedertræshus, omkranset af høje træer, flankeret af marker og med et kig til Arresø. Her bor Kirsten Lehfeldt sammen med sin mand gennem 38 år, skuespillerkollegaen Stig Hoffmeyer, og lige om hjørnet bor Kirstens veninde Søs Egelind. Kirsten Lehfeldt, 61, er aktuel i ”Arvingerne” på DR 1, der havde premiere den 1. januar og bliver sendt hver søndag kl. 20.00. Hun spiller en lidt utjekket sagfører, som skal gøre boet op efter sin afdøde veninde, der efterlader fire børn. Desuden kan Kirsten snart ses på det store lærred, både i den nyeste ”Far til fire”-film og i ”Klassefesten 2”. Kirsten Lehfeldt kan spille en kvinde i fyrrerne, en gammel

helse / januar 2014

dame samt mænd i alle aldre, hvilket vi har set i blandt andet ”Kongeriget” og diverse reklamefilm.

Overgangsalderen Selv om CPR-nummeret og til en vis grad spejlet fortæller noget andet, føler hun sig stort set som en 25-årig. – Det er egentlig mest andre, der synes, man er gammel. Jeg føler mig stadig som dengang, jeg var ung, bare klogere. Jeg har stadig lyst til at te mig ligeså barnligt, som jeg altid har gjort. Og det kan jeg gøre sammen med jævnaldrene, for de har det ligesådan. Jeg spurgte for nylig min mor, der er 87, og hun har det også sådan, fortæller Kirsten Lehfeldt, der var 52-53 år, da overgangsalderen satte ind. – Det var en glidende overgang, hvor jeg gradvist holdt op med at menstruere, og hedeturene begyndte. Det er jo ikke noget, der kommer bag på én. Man har en række år til at forplante sig, og så er ballet forbi. Så går man ind i livets efterår, sådan er det jo. Jeg var ikke angst for at tage hul på den fase, og jeg er ikke ked af at blive ældre. Jeg synes, ungdomsfikseringen i samfundet bli-

helse: helse: interview xxxxxx

Det er egentlig mest andre, der synes, man er gammel. Jeg fĂ¸ler mig stadig som dengang, jeg var ung, bare klogere. Kirsten Lehfeldt

helse / januar 2014

helse: interview ver værre og værre. Jeg synes ikke, man skal holde sig ung, jeg synes, man skal holde sig rask og sund. Kirstens måde at gøre det på er blandt andet ved at ride på sine to heste, der i øjeblikket holder vinterferie hos Kirstens søster i Nordjylland og ved at gå ture med husstandens tredje beboer, pekingeseren Hr. Hannomann, i daglige tale kaldet Hanno. Og der er i øvrigt altid noget at se til i og uden for huset, så Kirsten sidder ikke stille ret længe ad gangen. – Når man bor sådan her, er der altid et hjørne, der trænger, og jeg kan godt lide at være i gang.

gener fra hedeture i omkring to år, og det var masse levet liv, og kvinder omkring både uberegneligt og ikke så behageligt. Men alt i overgangsalderen er de allermest resalt synes hun, at hun slap ret nemt igennem. sourcestærke, siger Kirsten Lehfeldt, – Jeg kender kvinder, der bliver nedtrykte og der dog ikke helt vil afvise, at hun selv deprimerede og får let til tårer, og hvor det hele kunne finde på at hjælpe naturen og meget let bliver uoverskueligt. Det er da også en tyngdekraften lidt. voldsom ting, det er jo hele ens hormonsystem, – Det der med at ligne en Barbieder bliver vendt op og ned på. dukke på 35, når man Det er også forbundet med ve- Jeg synes ikke, man skal er 68, det er der ingen mod, det er jo et kapitel, der holde sig ung, jeg synes, grund til. Man er sin slutter. Forplantningsevnen er alder uanset hvad. man skal holde sig rask Men når mine øjenlåg slut, det største og mest betydog sund. ningsfulde i en kvindes liv. I begynder at hænge hvert fald i mit. Ikke at jeg har ned – og det er så gjort så flittigt brug af den, jeg har født et barn, småt startet, jeg kan godt mærke, det men tanken om, at man kan forplante sig, er skøn, bliver sværere at lægge makeup og blisiger Kirsten, der har datteren Mille Hoffmeyer Le- ve sminket til film – så kan jeg godt mehfeldt, som også er skuespiller. get blidt og blødt finde på at få løftet Kirsten Lehfeldt tog hverken hormoner eller øjenlågene. Til gengæld vil jeg så bede naturlægemidler for at ”holde på det hele”, for det om ikke at få huden strammet så meget, ville bare udskyde processen, som hun siger. Hun at jeg ikke kan lukke øjnene i to år. følte ikke, hendes livskvalitet blev væsentligt forYoga om morgenen ringet, og det gjorde sexlivet heller ikke. En voldsom ting – Det kan godt være, man ikke som kønsobjekt Kirsten Lehfeldt er uddannet fra Aarhus Kirsten Lehfeldts overgangsTeater i 1976 og blev nogle år senere er så interessant som tidligere, men faktisk synes alder varede omkring fire år landskendt med teaterstykket ”Piaf” og jeg, man får et rigere og dybere sexliv, jo ældre fra de første tegn, til det var filmen ”Flamberede Hjerter”. Siden har man bliver. Og kvinder bliver jo bestemt ikke kehelt overstået. Hun havde hun haft travlt med teater, tv og film, deligere med alderen. Eller dummere. Vi har en men selv om der stadig er bud efter hende, vil hun også have tid til sine nærmeste og ikke mindst sig selv. Kirsten Lehfeldt har haft stress, og det ligger latent, siger hun. Når hun har fået sagt ja til for meget, mærker hun symptomerne, og så bremser hun op. – Oven i hovedet tror man, at man stadig kan holde ligeså mange bolde i luften, som da man var ung. Men man må indse, at en eller to bolde ad gangen er fint, tre-fire er for voldsomt. Jeg tænker mig mere om, jeg har det bedst med at lave en ting ad gangen nu, ellers bliver jeg stresset, og det har jeg respekt for. Jeg har i og for sig kræfter nok, men der er noget inde i kroppen, der ikke vil være med og stritter imod. Og det tror jeg, man skal lytte til. Når man er ung, er det sjovt at have travlt, men jeg bryder mig ikke om at have travlt længere. Jeg kan godt lide at nyde min morgenmad, læse avisen og have god tid, inden jeg skal ud af dø– Jeg mærker også en dyb taknemlighed for at være sammen med Stig. Vi har været ren. sammen i snart 40 år, og vi tager ikke hinanden som en selvfølge.

helse / januar 2014

helse: interview Motion har også været sat i system på et tidspunkt. – Vi har været rigtig gode Stig og jeg, vi har i mange år stået op om morgenen og lavet yoga. Jeg fik et stræk i min ryg og nakke, så jeg var nødt til at holde det i ro, men det er ingen undskyldning for ikke snart at gå i gang igen. Jeg har aldrig haft det bedre, end da jeg stod op og lavede yoga og mediterede ti minutter bagefter. Tidligere kunne Kirsten spise alt uden at tage på, men med overgangsalderen har hun fået elevatorvægt, og er konstant på slankekur. – Vi lever sundt, men vi er ikke overfanatiske her i huset. Jeg tror meget på pyramiden, at vi skal have lidt af hvert, jeg spiser næsten aldrig hvidt brød, vi får masser af grøntsager hver dag, og vi spiser fisk hele sommeren, når vi er i sommerhuset i Nordjylland, for jeg har en idé om, at de smager friskere end dem, der er fanget her i Øresund. I

– Mange har en stor berøringsangst for døden, men det kan jo ikke nytte noget.

Osteoporoseforeningen har også brug for dig en mmlig o d g e Sy arv e led er næst re r - gøstærke

Vores formål er at udbrede kendskabet til knogleskørhed og mulighederne for forebyggelse samt behandling af sygdommen. Sammen kan vi gøre en forskel og skabe en mere slagkraftig forening. Som medlem får du bl.a. disse fordele: • Direkte telefonlinje til speciallæger • Arrangementer • Opdatering på den nyeste forskning • Medlemsbladet Apropos 4 gange årligt • Direkte telefonlinje til diætist • Adgang til netværk for ligesindede/patienttelefon • Tilknytning til lokalafdeling i netop dit område • Info om hvordan man forebygger knogleskørhed

Prisen for et medlemskab er 250 kr. om året og 300 kr. for ægtepar. Er du pensionist koster et medlemskab 175 kr. om året og 200 kr. for et pensionistægtepar.

Landsforeningen mod knogleskørhed www.osteoporose-f.dk · 86 13 91 11

helse / januar 2014

helse: interview

Når det går galt for mine venner, smider jeg alt, hvad jeg har i hænderne og stiller op.

sommer, hvor vi fik et glas hvidvin til fisken og en drink før maden, tog jeg nogle kilo på, og så er det hjem til vand, te og kaffe. Jeg elsker mad og synes, det er svært at fornægte det, der er godt i livet, men der er ingen tvivl om, at kombinationen af vin og alt det andet dejlige, ikke er godt for mig.

Over halvvejs i livet – Jeg er meget bevidst om, jeg er over halvvejs i livet, nok fordi jeg lever sammen med en mand, der er 13 år ældre end mig. De ting, jeg skal nå med Stig, skal jeg jo gøre nu, ikke om ti år, når Jeg har ikke ”råd” til at han er 83. Jeg er blevet meget opbruge tid på hvad som mærksom på ikke at udsætte ting, at helst. Det, jeg fylder mit gøre ting og sige ting til hinanden, og jeg opprioriterer det nære frem for liv med, skal være kvali. karriereræset nu. Da jeg var ung, var Kirsten Lehfeldt

helse / januar 2014

karrieren næsten lige så vigtig som privatlivet, men nu er det anderledes. Stig og jeg har gennem årene på grund af vores omskiftelige arbejdsliv ikke haft så meget tid til at rejse, nusse i haven, være stille sammen, sidde i hver sin stol og læse en bog. Før var det: ”vi har lige en time”. Nu er det ”nej, vi har hele dagen” eller ”vi tager ferie i 14 dage”. Kirsten Lehfeldt siger, hun også er blevet meget opmærksom på, hvad hun siger ja og nej til, fordi ”horisonten kommer nærmere”, som hun siger. – Jeg har ikke ”råd” til at bruge tid på hvad som helst. Det, jeg fylder mit liv med, skal være kvali. Jeg mærker også en dyb taknemlighed for at være sammen med Stig. Vi har været sammen i snart 40 år, og vi tager ikke hinanden som en selvfølge. Man kommer ikke igennem 40 år uden kriser og konflikter – parforholdet er en lang arbejdsproces, det er hårdt i bund og grund, men til gengæld bliver man stærke, når kærligheden er der til at overvinde modgangen. Det er en rigdom og en gave, som ikke kan måles med noget andet. Venskaber betyder også meget for Kirsten Lehfeldt, både de, der har bestået i mange år og de, der er af nyere dato. – Det er ikke fordi, jeg render mine venner meget på dørene, men når vi ses, er det, som det skal være. Der er hele tiden kontakt og opfølgning, og det er vigtigt for mig at have venner, der accepterer, at jeg har perioder, hvor det ikke er muligt at sidde til parmiddage lørdag aften på grund af arbejde, eller fordi jeg er træt efter en hel dags optagelser. Til gengæld vil jeg altid stille op for mine venner, hvis de har brug for mig. Jeg har et stort omsorgsgen, og jeg har ikke berøringsangst, hvis folk omkring mig bliver syge. Jeg har ikke svært ved at tale om døden. Det er måske fordi, jeg har oplevet at miste nogen så mange gange i mit liv. Men det er jo en del af livet, en frygtelig del af livet, ikke mindst for de, der står tilbage. Jeg er ikke selv bange for at dø, men jeg er bange for at miste, siger hun.

Til alle brugere af glucosamin:

Kapsel eller tablet?

DU HAR ET VALG! Mange mennesker med ledbesvær har gavn af at tage glucosamin. Det lindrer smerterne og bremser nedbrydningen af ledbrusken. Men der er forskel på glucosamin-produkterne. Glucosamin Pharma Nord er det eneste produkt på markedet i synkevenlige kapsler – det sikrer dig disse fordele:

• Nemme at sluge, glatte overflader og ingen hårde kanter • Indeholder glucosamin-sulfat uden tablethjælpestoffer • Praktisk emballage med gigtvenligt låg • Kan nemt skilles ad og indholdet drysses i saft eller på yoghurt

Lægemidlet Glucosamin Pharma Nord lindrer symptomer ved mild til moderat slidgigt i knæet. Inden du starter behandling med Glucosamin Pharma Nord, bør du kontakte din læge for at udelukke tilstedeværelsen af ledsygdomme, der kræver anden behandling. Dosering: Voksne og ældre; Den sædvanlige dosis er 1 kapsel 3 gange dagligt (svarende til 1200 mg glucosamin). Alternativt kan du tage alle 3 kapsler på én gang. Kapslen/kapslerne bør tages med et helt glas vand. Fås i følgende størrelser: 90 kaps. 119,50 kr., 270 kaps. 289,50 kr og 1000 kaps. 985 kr. Læs indlægsseddel før brug.

Tilmeld dig gratis Pharma Nord’s Helsenyt på www.pharmanord.dk

helse / januar 2014

DK_Glucosamin_Helse_0512_210x275

Spørg efter Glucosamin Pharma Nord på apoteket eller hos Matas – og få det originale kapselprodukt.

helse: tema

om Tema ER

ON HORM

Kvinders skønne

eliksir Det strålende hår, hudens glød, stærke knogler og evnen til at huske både børnefødselsdage, arbejdsaftaler og opskriften på frikadeller. Østrogen er på mange måder et vidundermiddel, som giver masser af fordele og beskytter mod sygdomme og forfald. Af: Lene Jæger Thomsen / Illustration: Tea Bendix

Østrogen er blandt andet med til at give kvinden hendes runde former med bryster og hofter.

helse / januar 2014

år en lille pige bliver født, er hun allerede udstyret med alle de æg, der senere giver hende mulighed for at blive mor. Når pigen kommer i puberteten, vil æg-blærerne og æggestokkene begynde at udskille østrogen, som bliver spredt til hele kroppen, og der vil stort set ikke være væv eller organer, der ikke er påvirket af hormonet. Østrogen er blandt andet med til at give kvinden hendes runde former med bryster og hofter, opbygge stærke knogler, velfungerende slimhinder og sunde blodkar. Senere i livet – omkring 50 års alderen – er der ikke flere æg tilbage i æggestokkene og produktionen af østrogen daler. I en periode kan mængden af østrogen svinge drastisk, og det kan føre til hedeture, humørsvingninger og søvnløse nætter. Symptomerne kan variere fra ganske lette til uudholdelige og stå på i korte perioder eller flere år. Der er stor forskel på, hvordan kvinder oplever overgangsalderen. Overgangsalderen eller klimakteriet, som det også kaldes, er ikke en sygdom, men er man hårdt ramt af generne fra det faldende østrogen, er det en ringe trøst, at man i gennemsnit

helse: tema

Gener ved overgangsalderen Når en kvinde kommer i overgangsalderen, daler indholdet af østrogen i kroppen, og det kan give forskellige gener og helbredsmæssige konsekvenser. De mest almindelige er: • Uregelmæssigheder i menstruationen • Svedeture og hedestigninger • Følelsesmæssige svingninger • Dårlig nattesøvn • Muskel- og ledsmerter

Gener efter overgangsalderen: • Inkontinens • Nedsat sexlyst • Tørhed i skeden • Uønsket hårvækst, f.eks. i ansigtet • Knogletab • Mindre vital hud og hår, f.eks. hårtab • Øget risiko for udvikling af hjertekarsygdomme

”kun” oplever gener fra overgangsalderen i en periode på fem år. Når man på et tidspunkt har haft sin sidste menstruation, vil mange af generne efterhånden forsvinde. Østrogen bidrager også til knogledannelse og beskytter mod hjertekarsygdomme, så efter overgangsalderen skal man være endnu mere opmærksom på at leve knogle- og hjertevenligt. Dannelsen af muskelvæv bliver heller ikke den samme igen, så det bliver endnu vigtigere at styrke kroppen med motion.

Efter overgangsalderen bliver endnu vigtigere at styrke kroppen med motion.

BESVÆR MED MAVEN? TASTY FIBRES FROM PSYLLIUM HUSKS

Vidste

du?

15 g Sy lli ® om dag Flor en give r Psylliu m husk de ﬁ bre, der kan hjælpe til at sænke ko indhold lesterolet i blo det.

T I L AT S Æ N

HUSK

ODET I BL

IUM

L YL

Sprødt og lækkert kosttilskud med naturligt højt ﬁberindhold.

SylliFlor® hjælper til en blød og regelmæssig afføring.

EST

E ROLI N D

B E S T I L G R AT I S VA R E P R Ø V E R p å b i o d a n e p h a r m a . c o m / t l f . : 7 5 5 5 5 7 7 7 KØB på apoteket, i helsekost eller på biodanepharma.com helse / januar 2014

helse: tema

KVINDE:

Du har et valg

Tema om

HORMONE R

Selv om overgangsalderen ikke er en sygdom, så kan generne være så store, at livskvaliteten daler drastisk. Heldigvis er der hjælp at hente – både i medicinskabet og i kosten. Af: Lene Jæger Thomsen / Foto: Colourbox

et er meget individuelt, hvor påvirket man bliver af overgangsalderen. Cirka en tredjedel af alle kvinder har ingen nævneværdige symptomer, en tredjedel har symptomer, men lever fint med dem. Den sidste tredjedel er dog så generet af svingningerne i østrogen-niveauet, at det påvirker deres livskvalitet væsentligt. Anette Tønnes Pedersen er overlæge ved Rigshospitalet på Gynækologisk klinik og Fertilitetsklinikken. Hun møder en del af de kvinder, der er så generet af faldet af østrogen, at de gerne vil have hjælp. – Det er svært at sige, hvor alvorlige generne skal være, før man skal søge hjælp, da vi alle har forskellige tærskler. Hvis man eksempelvis har mange hedeture og har et udadvendt, skemalagt job, kan det gribe meget mere ind i ens liv, end hos en kvinde med en mere fleksibel hverdag, siger hun.

Mere viden om hormoner For 15 år siden mente man ikke, at behandling med hormonet østro-

helse / januar 2014

gen havde nogle alvorlige negative konsekvenser, så da et stort amerikansk studie viste, at kvinder i hormonbehandling efter overgangsalderen fik øget risiko for brystkræft, gav det anledning til mange bekymringer. – Siden vi fik den viden, har vi ændret vores rådgivning og praksis. Hvis man får hormontilskud i en periode på fem år efter overgangsalderen, øger man sin risiko for brystkræft med en halv procent. Forlænger man perioden med yderlige fem år, stiger risikoen med to procent. På plussiden står lindring af gener i overgangsalderen, forebyggelse af afkalkning af knoglerne og forsinkelse af åreforkalkningen. Man skal kende til både virkninger og bivirkninger, så den enkelte kvinde selv kan vurdere, hvad der er det rigtige for hende, siger Anette Tønnes Pedersen. Når Anette Tønnes Pedersen møder kvinderne, er det typisk med henblik på, at de gerne vil høre om mulighederne for at få en hormonbehandling, der kan afhjælpe generne, men det er ikke alle, der er trygge ved at tage hormoner. – For mig er det bare vigtigt, at man kender til de muligheder, der er. Så kan man veje generne og fordelene op mod de risici, der er ved hormoner og træffe sit eget valg, siger hun til Helse.

helse: tema

+ Hormoner på recept De hormoner, man bruger til at hjælpe kvinder i overgangsalderen, er såkaldte ”naturlige østrogener”. Naturligt østrogen bliver fremstillet kunstigt i et laboratorium, men på molekylært plan svarer de til de hormoner, kroppen selv producerer. Derfor kaldes de naturligt østrogen. Der findes også ”syntetisk østrogen”, som anvendes i p-piller.

Ingefær Dråber… – den hurtige hjælp mod køresyge!

Al saft og kraft fra ingefær koncentreret i en lille flaske – det er Dr. Muches Ingefær Dråber!

Flere varianter I dag kan man få naturlige østrogener (som på molekylært plan er de samme hormoner, som dem æggestokkene laver, red.) gennem piller, plaster, gel og stikpiller. Hvad man skal vælge afhænger af gener og temperament. – Stikpiller med østrogen er effektive, hvis man har problemer med tørhed i slimhinderne i underlivet. Her er indholdet af østrogen desuden så lavt, at man kan forsætte resten af sit liv, uden det forhøjer risikoen for brystkræft. Til gengæld har stikpillerne ikke nogen effekt på andre gener som hedeture, dårlig nattesøvn eller led- og muskelsmerter. Er man plaget af disse gener, så er piller, plaster og gel at foretrække, forklarer Anette Tønnes Pedersen. Når hun vejleder kvinder om hormonpræparater, er hun desuden opmærksom på, at de skal vælge en indtagelse, som de synes er forenelig med deres hverdag. – Der er undersøgelser, som antyder, at hormonerne optages bedre gennem huden, da de ikke bliver omsat i leveren, ligesom pillerne gør, så hvis man ingen præferencer har, så anbefaler jeg gel eller plaster, siger hun.

Hvis man får hormontilskud i en periode på fem år efter overgangsalderen, øger man sin risiko for brystkræft med en halv procent. Forlænger man perioden med yderlige fem år, stiger risikoen med to procent. Uanset hvilken form man vælger at få hormonerne i, så udskriver Anette Tønnes Pedersen altid en lille dosis til at begynde med for at se, hvor lidt kvinderne kan nøjes med og samtidig få reduceret deres gener til et acceptabelt niveau. – Jeg mener generelt ikke, at der er grund til at være bekymret, hvis man indtager hormoner i en begrænset periode af ens liv. Hvis man gerne vil fortsætte i mere end fem år, er det dog vigtigt at sammenholde fordelene med de sundhedsmæssige risici, der er, siger hun og påpeger, at motion, sund kost og et røgfrit liv også betyder meget for ens velbefindende under og efter overgangsalderen, og der behøver man ikke at bekymre sig om bivirkninger.

• Styrker immunforsvaret • Hjælper mave- og tarmfunktionen • Mod køre- luft- og søsyge/kvalme • Aktiverer stofskiftet • For vitalitet og velvære • Giver indre varme Dr. Muches Ingefær Dråber smager særligt godt i frugtsaft/juice. Hvis du vil opleve den helt koncentrerede form af ingefær, så prøv et par dråber rent, men forsigtigt – det er stærkt! • Uden alkohol • Uden sukker/sødestoffer • Uden konserveringsmiddel

Dr. Muches

Ingefær Dråber Kan købes i Helsekostforretninger og bestilles i alle Matas butikker. Nærmeste forhandler anvises på tlf.: 39 56 36 26

LIME PHARMA helse / januar 2014

helse: tema

m Tema o ONER

HORM

es øger Asparg af effekten n østroge

Spis dig fra generne Overgangsalderen er en naturlig periode i livet og ikke en sygdom. Derfor kan det virke paradoksalt at skulle tage medicin i flere år, når man ikke ”fejler” andet end at være kvinde. Men det er heller ikke nødvendigt for alle – heller ikke selv om man er generet af ændringerne i ens hormonbillede. Mikael Bitsch har tidligere arbejdet i en lægepraksis og været kirurgisk overlæge, men er i dag lektor ved Rigshospitalets uddannelsesafdeling. Udover sin almindelige stilling er han meget interesseret i, hvordan man kan bruge kosten som alternativ til medicin. Han har skrevet en bog om, hvordan man kan afhjælpe gener fra overgangsalderen alene med kostændringer – og uden risiko for alvorlige bivirkninger som kræft. – Jeg er ikke imod hormonbehandlinger, jeg vil bare gerne formidle, at der er et alternativ. Så kan man selv vælge, siger han. Udgangspunktet for at kigge på mad som medicin er uhyre komplekst, da forskellige fødevarer påvirker hinanden, og optagelsen af næringsstofferne desuden af den enkeltes tarmflora. I forbindelse med overgangsalderen og kvinders hormoner har Mikael Bitsch taget udgangspunkt i en stor amerikansk undersøgelse, som viser, at kvinder, der spiser mange planteøstrogener, har færre gener af ændringerne end andre kvinder. Men det er ikke nok at spise en kost, der er rig på planteøstrogener.

– Vi ved, at der er forskel på, hvor godt man optager planteøstrogenerne fra maden afhængig af, hvordan ens tarmflora er sammensat, og det hænger delvist sammen med hvilken kost, man er vant til at spise. Er man ikke vant til at spise ret mange grøntsager, så nedbryder man dem ikke så godt, forklarer han og vurderer, at det tager cirka fire uger, inden tarmfloraen ændrer sig, så det kan være en rigtig god ide at supplere kostændringerne med mælkesyrebakterier fra eksempelvis A 38 eller lignende. Generelt viser det sig, at mælkesyrebakterier hjælper os til at optage næringsstoffer bedre – som for eksempel proteiner og planteøstrogener.

+ Sådan spiser du dig fra overgangsalderen: • Spis 100 mg planteøstrogener om dagen – gode kilder er rødkløver, sojaprodukter og hørfrø • Sørg for at få mælkesyrebakterier – gode kilder er A38, brottrunk og brød bagt på surdej • Sørg for at få sporstoffet bor – det findes eksempelvis i asparges, broccoli, ferskner og mandler • Spis lidt men godt fedt fra eksempelvis fisk, chiafrø og hørfrø • Sørg for at få nok proteiner – behovet stiger med omkring 50 procent • Sørg for at gå godt med vitaminer og mineraler – optagelsen daler, så indtagelsen skal gerne stige tilsvarende • Sørg for at spise fiberrigt Kilde: Spis dig fra overgangsalderen af Mikael Bitsch, Søren Lange og Mette Bender; udgivet på Politikens Forlag

helse / januar 2014

helse: tema

Kontroversielt område Når man arbejder med kost som medicin, bevæger man sig i et kontroversielt område i lægeverdenen. Det er meget svært at afgøre kostens nøjagtige betydning for sundheden. På trods af at der efterhånden er en ret veldokumenteret sammenhæng mellem kost og en række sygdomme, så er der endnu ikke den samme dokumentation at finde omkring kost som behandling. Der kan derfor også stilles en række velbegrundede spørgsmål til den forskning, som Mikael Bitsch blandt andet bygger sin bog på. Kan de asiatiske og amerikanske studier eksempelvis overføres direkte til danske kvinder med anden genetisk baggrund og andre levevilkår? Brugen af hormonpræparater er langt bedre undersøgt. – Jeg er ikke religiøs omkring, hvordan man vælger at leve sit liv.

Jeg vil bare gerne formidle den viden, der er, så kan man selv læse op på både undersøgelser og resultater og træffe sine egne beslutninger. Man kan bare i en periode forsøge en planteøstrogenholdig kost, og se om det virker. Jeg vil ikke tøve med at anbefale at indtage op til 100 mg planteøstrogener om dagen, hvis man har overgangsalderens gener. Det er nok til at afhjælpe gener som hedeture og urolig nattesøvn, og der er ingen bivirkninger ved den dosis.

Hvad er mælkesyrebakterier? Mælkesyrebakterier er en særlig slags bakterier, der omdanner mælkesukker (lactose) til mælkesyre ved mælkesyregæring, også kaldet fermentering. Mælkesyrebakterier spiller en central rolle ved fremstilling af såvel tykmælk, yoghurt, creme fraiche, smør som ost og brød, syltede eller mælkesyregærede grøntsager, som for eksempel sauerkraut. Mælkesyrebakterier findes nærmest overalt – i jorden, på planter og i skindet hos køer. Mennesker har meget stor glæde af mælkesyrebakterier – de findes på vores krop, hvor de giver vores hud en syrlighed, der gør, at andre (for os uønskede) bakterier får dårligere levevilkår. De findes også i vores tarme, hvor de er med til at nedbryde den mad, som vi har spist. Når vores organisme har de rette mængder af mælkesyrebakterier de rette steder, bidrager det til en god trivsel. Kilde: www.Hjemmeriet.dk

Dyrker du motion alene? Så er Safemate perfekt for dig. Med Safemate er du tryg, når du motionerer alene: På landevejen, i skoven eller på pisten.

Ved uheld eller ildebefindende trykker du blot på én knap, så er du igennem til CEKURAs Kontaktcenter. Du taler direkte i knappen og via GPSén, kan du altid få hjælp, uanset hvor i verden du befinder dig.

Adgang til hjælp 24/7/365 Indbygget GPS Tre dages batteritid

Vejledende udsalgspris kr. 1.750,Abonnemen t fra kr. 240,/ mdr.

Ring nu og bestil på 32 31 60 69 eller på www.cekura.dk

helse / januar 2014

helse: udfordring

Sjove opgaver til hovedet

Hjerne- astik gymn Kryds

Den svære

Sudoku

Praemie

Vind Saml løsningsordene fra de to kryds & tværs, og send det til os, så deltager du automatisk i lodtrækningen om månedens præmie. Send svaret til Helse, Porschevej 12, 7100 Vejle eller e-mail til kryds@mediegruppen.net. Mærk din henvendelse "januar". Vinderen udtrækkes den 7. februar. Vinderen får direkte besked og oﬀenliggøres på Helses Facebook side. Husk at oplyse navn og adresse, så vi kan sende præmien til dig, hvis du er den heldige.

helse / januar 2014

helse: helsenyt

ELSK DIT HJERTE ”Elsk dit hjerte” er navnet på en ny patientforening for hjertepatienter, deres pårørende, venner og andre interesserede. Foreningen er i sin vorden i København, så der er hverken et sekretariat eller en fast adresse endnu. Men ildsjælene bag patientforeningen har drømme om både refugium og cafémøder, hvor patienter og pårørende kan dele livshistorier og erfaringer, så hverdagen kan blive lidt lettere. Læs mere på www.elskdithjerte.dk.

helsenyt Planteolie mod ligtorne Ligtorne er områder med hård hud, hvor der i midten dannes en lille kerne, der sidder og stikker som en splint eller nål. Ligtorne generer, fordi de er ubehagelige at gå på, stikker og gør ondt. Ofte kan ligtorne tages i opløbet. Nu kan ligtorne fjernes på en naturlig, mild og Nyhed sikker måde. Cosborg LigtoneOlie indeholder planteekstraktet TARGETIUM udvundet af planten Tagetes patula, der i undersøgelser har vist flotte resultater med behandling af ligtorne og hård hud. Tag et fodbad og fjern så meget hård hud som muligt. Påfør herefter 1-2 dråber Cosborg LigtorneOlie på ligtornen. Gentag behandlingen indtil ligtornen er væk. Forhandles på apoteket og hos Matas. Læs mere på www.cosborg.com eller ring til telefon 70 22 06 16.

Resistente bakterier er et stigende problem Overdreven brug af antibiotika betyder, at bakterierne udvikler resistens mod antibiotika. En simpel infektion kan pludselig blive livstruende. I Danmark er brugen af antibiotika til mennesker steget med 23 procent siden 2003. – Vi skal bort fra den tankegang, at vi hellere må bede lægen om en penicillinkur, når vi har ondt i halsen eller føler os sløje, siger sundhedsminister Astrid Krag. Sundhedsstyrelsen, Lægeforeningen, Statens Serum Institut, Dansk Selskab for Almen Medicin og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse er gået sammen for at nedbringe forbruget.

Kolesterol er ikke bare kolesterol Vi får ofte at vide, at kolesteroltallet ikke må være for højt. Men vi har brug for kolesterol i kroppen – blandt andet til dannelse af flere hormoner. Kolesterol bliver kun farligt, når det oxiderer og bliver harsk. Derfor er det vigtigt at skelne mellem den skadelige kolesterol (LDL) og den gavnlige kolesterol (HDL). Kolesterol Protect Plus er et nyt produkt fra Natur-Drogeriet, der beskytter LDL-kolesterolen mod oxidering. Forhandles i blandt andet helsekostbutikker. Vejl. pris: Kr. 218,50 for 120 kapsler (60 dages forbrug).

Blomster som kosttilskud Den britiske læge Edward Bach udviklede i begyndelsen af det tyvende århundrede nogle teorier, der gik på, at udtræk fra blomster og vilde planter kunne have indvirkning på den menneskelige psyke. Edward Bach lavede ikke mindre end 38 udgaver af blomstermedicinen, og nu er nr. 39 kommet på markedet. Der er tale om en af Bachs gamle opskrifter, hvor fem af de øvrige udgaver blandes til en såkaldt nødhjælpsblanding. Bachblomster eller Bach Rescue Remedy dråber forhandles i Matas og helsekostbutikker. Den vejl. pris er knap 200 kroner for 20 ml. Der skal dog kun en enkelt dråbe under tungen for at opnå den ønskede effekt.

Flydende vitaminer til børn Kindervital urteeliksir fra tyske Salus Haus er en velsmagende blanding af urtesafter med masser af vitaminer og calcium. Indholdsstofferne er velegnet til børn i alderen et til ti år. Der er udtræk fra blandt andet brøndkarse, gulerødder, anis, appelsinskal, brændenælde, koriander frugt, spinat og kamilleblomst. Det hele er blandet med den friske smag fra pære-, appelsin- og druesaftkoncentrat. Det er et godt alternativ for børn, der ikke bryder sig om tabletter. Vejl. pris er kr. 115,50 for 250 ml.

helse / januar 2014

helse: nyt fra Danske Regioner

DanskeRegioner Nyheder og information fra Danske Regioner

EN RETFÆRDIG ORGANISATION KAN FOREBYGGE DEPRESSION Det er ikke arbejdsmængden, men derimod en uretfærdig chef og uklare arbejdsgange, der udløser en depression. Sådan lyder konklusionen fra en undersøgelse foretaget af Aarhus Universitetshospital i samarbejde med flere andre hospitaler og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Undersøgelsen frikender dermed store bunker af arbejdsopgaver eller et stort arbejdspres i hverdagen, som ikke har den betydning for en depression, som hidtil antaget. Med undersøgelsen bliver der sat fokus på chefen. For hvis chefen kan skabe et retfærdigt arbejdsmiljø, hvor alle medarbejdere føler sig behandlet ordentligt, er det faktisk uden betydning, om der er travlt. 4.500 offentligt ansatte fra Aarhus har deltaget i undersøgelsen, som bestod af spørgeskemaundersøgelser, personlige interviews og spytprøver, som skulle måle stresshormonet kortisol hos deltagerne.

Brandmænd rykker også ud til hjertestop i København De første minutter efter et hjertestop er livsvigtige. Kun én ud af ti, der får et hjertestop udenfor et hospital, overlever i dag, og chancen for at overleve mindskes, jo længere tid der går, før hjælpen kommer. I København er nogle brandstationer tættere på borgerne end en ambulance. Derfor har Region Hovedstaden og Københavns Brandvæsen indgået et samarbejde, der sørger for hurtigst mulig hjælp til personer med hjertestop. Brandmænd er uddannet til livreddende førstehjælp, og alle brandbiler er udstyret med en hjertestarter. Brandmændene kan derfor yde den livsvigtige førstehjælp, indtil ambulance og akutlæge er fremme.

helse / januar 2014

Nordmænd skal flyve regionernes nye akutlægehelikoptere Det bliver fremover Norsk Luftambulanse, der skal fragte akutpatienter rundt på landets hospitaler. Det norske helikopterselskab leverer tre helikoptere, som med base i Ringsted, Billund og Skive dækker hele Danmark. Helikopterne flyver hele døgnet, uanset vind og vejr, hvilket er særlig godt nyt for traumepatienter og patienter med blodprop i hjerte eller hjerne, som har brug for hurtig, højtspecialiseret behandling. Norsk Luftambulanse vandt retten til at drive akutlægehelikopter i Danmark i konkurrence med syv andre helikopterselskaber. At det blev Norsk Luftambulanse skyldes blandt andet deres erfaring med at flyve i mørke og i dårlig sigtbarhed. De tre akutlægehelikoptere går i luften for første gang i oktober 2014.

Goodbye dry eyes,

HELLO OPTIVE

™

en komplet løsning til patienter med tørre øjne, der giver langvarig symptomlindring og overlegen komfort.1-5

Til Tørre øjne med ubaLancE I TårEVæskEn oG i LIPIdLagET

dk/0042/2013 date of Preparation: september 2013 1. Kaercher T, et al. Clin Ophthalmol. 2009;3:33–39. 2. simmons PA, et al. Invest Ophthalmol Vis Sci. 2007;48: e-Abstract 428. 3. beard b, et al. Presented at: Annual meeting of the American Academy of optometry; 2011. 4. data on file, Allergan, inc. Csr 9965-002. 5. data on file, Allergan, inc. Csr 9965-001.

Allergan norden, johanneslundsvägen 3-5, 194 81 Upplands Väsby, Tel: +46 8 59423 100 00 helse / januar 2014

helse: livsstil

Ung og rask med Anti-inflammatorisk livsstil

Usund livsstil fører til svag, kronisk betændelse, som ælder os og gør os syge. Sund livstil fjerner betændelsen og giver os mange flere raske år, forklarer professor Bente Klarlund Pedersen. Af: Mette Bender / Foto: Scanpix/Iris

Hvad er inflammation? • Inflammation betyder betændelse • Ordet beskriver immunforsvarets reaktion på irritation • Irritationen kan komme fra mikroorganismer eller skader på væv • Den kan også være resultatet af usund livsstil

e Klarlund Professor Bent

Pedersen

ange af os har uden at vide det en smule betændelse i kroppen. Ikke infektion som ved influenza eller lungebetændelse, men en lille irritation eller såkaldt inflammation, som vi ikke mærker noget til. – Denne form for betændelse gør dig ikke syg nu og her, men den tærer på kroppens ressourcer og slider på organerne. Resultatet er, at kroppen ældes før tid og lettere udvikler en række folkesygdomme som type 2-diabetes og kredsløbsproblemer. Bente Klarlund Pedersen er professor og leder af TrygFondens Center for Aktiv Sundhed og Danmarks Grundforskningsfondscenter for Inflammation og Metabolisme ved Rigshospitalet og Københavns Universitet. Hun og hendes medarbejdere forsker i den tavse, kroniske inflammation, som er nøglen til at forstå den enorme betydning, som vores livsstil har for helbredet.

Hver femte har kronisk inﬂammation Den tavse inflammation skader ved at holde immunforsvaret let aktiveret i lang tid.

+ Inflammatorisk livsstil Rygning Inaktivitet Mad med mange usunde fedtstoffer Alkohol i store mængder

helse / januar 2014

Anti-inflammatorisk livsstil Nejtak til tobak Regelmæssig motion Sund mad og normal vægt Mådehold i forhold til alkohol

Kroppen frigiver konstant små mængder af signalstoffer, som gør de hvide blodlegemer lidt for aktive. Resultatet er på sigt forandringer i stofskiftet og skader på cellerne. – Immunforsvaret er der for at passe på os, men skader os, når det konstant er let alarmeret. Vi ender med at skrante mere og leve væsentligt færre år. Bente Klarlund Pedersen vurderer, at hver femte dansker, har den lette betændelse i kroppen. De fleste uden at vide det. – Inflammationen kan ikke afsløres ved en almindelig blodprøve hos lægen. Her ser vi kun kraftig og akut inflammation. Det sikreste tegn på tavs inflammation er, at livvidden er større end halvdelen af højden.

Tjek din livvidde Vil du vide, om du er i farezonen, skal du altså i gang med målebåndet og tjekke omkredsen om maven. En person, der er 170 centimeter høj, skal ikke være mere end 85 centimeter i livet. Er omkredsen større, er der brug for sundere vaner. Når mavemålet afslører så meget, er det fordi tavs inflammation får os til at udvikle fedt inde omkring de indre organer. Fedtet her bliver med tiden betændt og er med til at udsende de signalstoffer, der aktiverer immunforsvaret. – Har du let, kronisk inflammation, er din livvidde derfor som regel for stor. Ryger du eller er du fysisk meget lidt aktiv, er det også sandsynligt, at du har kronisk inflammation. Også selvom livvidden er normal.

Nul tobak og motion helbreder Når vi ved, at rygning og inaktivitet giver inflammation, er det ikke så svært at regne ud, hvad der fjer-

helse: helse:xxxxxx livsstil

ner betændelsen igen. Er du ryger, kan du gøre ufatteligt meget ved at holde op. – Det gælder også dem, der kun ryger engang imellem. En cigaret i ny og næ er nok til at holde betændelsen aktiv, forklarer Bente Klarlund Pedersen. Også motion er ekstremt effektivt som Anti-inflammatorisk medicin. – Er du fysisk inaktiv, og begynder du at røre dig, går musklerne i gang med at producere signalstoffer, der hæmmer de stoffer, der fører til inflammation. Samtidig hjælper motion dig til at holde vægten og begrænse bugfedtet.

Kroppens celler kan kun dele sig et vist antal gange i løbet af livet. Let kronisk inﬂammation får kroppen til at bruge dette klippekort op før tid. Anti-inﬂammatorisk livsstil er derfor den bedst tænkelige anti-age-kur, forklarer professor Bente Klarlund Pedersen

Sund kost og alkohol med måde Så motion og nej til tobak virker mod inflammation. Det samme gør sund mad, som sparer på det mættede fedt fra kød og mælkeprodukter, og som indeholder moderate mængder af de sunde fedtstoffer fra fede fisk og nødder. – Det er mindre ligetil med alkohol. Det er faktisk sådan, at et enkelt glas om dagen kan være med til at forebygge inflammation, forklarer hun. Når myndighederne ikke anbefaler en daglig genstand, er det fordi, at rigtigt mange har svært ved at holde alkoholforbruget så langt nede. – Så snart du drikker flere genstande hver dag eller rigtigt mange genstande i weekenden, er effekten stik modsat. Store mængder alkohol fører til immunsvækkelse, understreger Bente Klarlund Pedersen. Anti-inflammatorisk livsstil giver immunforsvaret ro, så det er udhvilet og klar til at gå på barrikaderne, hvis der skulle blive brug for det. – Samtidig betyder sund livsstil, at dine celler holder sig unge længere. De behøver ikke dele sig så ofte, og ældes derfor ikke så hurtigt. Resultatet er, at du lever omkring 14 år længere. Og at du er mere rask. Hele livet.

Vil du vide, om du er i farezonen, skal du i gang med målebåndet og tjekke omkredsen om maven

+ Inflammatorisk livsstil giver risiko for Type 2-diabetes og fedme Hjertekarsygdomme Visse former for cancer Demens

Anti-inflammatorisk livsstil Forebygger sygdom Virker foryngende Giver flere leveår Giver bedre modstandskraft

helse / januar 2014

helse: værd at vide t hovede r e v o t de - og er digt? nødven

Vaerd at vide om

Kolesterol

Kender du dit kolesteroltal? Kolesterol hænger sammen med hjertesygdom. Hjertepatienter skal være yderst opmærksomme på kolesterolindholdet i deres blod – men det samme er ikke altid tilfældet for raske, der gerne vil forebygge hjertesygdom. Helse giver et overblik over, hvad du skal bruge dit kolesteroltal til. Af: Carsten G. Johansen / Foto: Scanpix/Iris

Hvad er kolsterol? Kolesterol er et fedtstof, som både dannes naturligt i leveren og som kroppen udvinder af den kost, vi indtager. Kolesterol er en vigtig byggesten i cellerne, og det har stor betydning for dannelsen af et antal hormoner. Kolesterol transporteres rundt i organismen bundet til forskellige proteiner, og det har betydning for dannelsen af åreforkalkning. Man opdeler i den forbindelse kolesterol i to typer: LDL (Low Density Lipoprotein) og HDL (High Density Lipoprotein). LDL betegnes som den mest skadelige af de to typer, mens HDL ikke er skadelig. Forholdet mellem de to kolesteroltyper er altså vigtigt i relation til dannelse af åreforkalkning og blodpropper. Kvinder har en naturligt højere forekomst af HDL end mænd.

helse / januar 2014

ivet er fuld af tal, du skal kende. Som barn lægger du mest vægt på at huske din alder eller dit husnummer. Med alderen udvides talrækken til CPR-nummer, nummerplade, åbningstider – og på et tidspunkt efter din 40-års fødselsdag dukker kolesteroltallet op. Fedtstoffet kolesterol cirkulerer i dit blod hele tiden. Noget af det stammer fra din kost, en anden del producerer din egen lever. Og det har en vigtig rolle at spille i forhold til din fordøjelse. Men blodbanerne er ikke kolesterolets rette element. Når det sætter sig fast, kan blodets egne celler ikke skaffe det bort, og når man undersøger en dødelig blodprop, består den næsten udelukkende af ophobet kolesterol.

Statiner er stærk medicin Hjertekarpatienter har markant forhøjet risiko for at få nye hjerteproblemer, og derfor er lægekundskaben meget glad for de medikamenter, der

går under det samlede navn statiner. Statiner – hvoraf simvastatin er det mest almindelige – nedsætter effektivt mængden af kolesterol i blodet hos de allerfleste mennesker. Og hos hjertekarpatienter svarer det direkte til at redde liv. Høje kolesteroltal kan også udgøre en vigtig del af risikobilledet hos mennesker, der endnu ikke er ramt af hjertekarsygdom, og derfor medicineres der også imod de forhøjede kolesterolværdier som forebyggelse.

Medicin kan også forebygge Men ingen medicin er 100 procent uden bivirkninger, og således heller ikke kolesterolsænkende medicin. De bivirkninger, som især rapporteres, er muskelsmerter eller -træthed. I ganske sjældne tilfælde er der livstruende bivirkninger. Derfor er

Raske mennesker forebygger mest effektivt sygdom ved at spise sundt, motionere og undlade at ryge

helse: værd at vide

+ Overvægtige danskere i farezonen Det grusomme kolesterol Nyere forskning peger i retning af, at overvægtige lider mere under forhøjet kolesterol, og derfor forskes der aktuelt i, om overvægtige danner mere af de ”grusomme” kolesterol-restprodukter, triglycerid, som forbindes med en kraftigt forhøjet risiko for hjertekarsygdom. Ifølge tal fra Sundhedsstyrelsen var 47 procent af Danmarks befolkning overvægtige i 2010. 13 procent er svært overvægtige med en BMI over 30.

der med jævne mellemrum debat i pressen om forbruget af disse medikamenter, hvor anbefalingerne fra de medicinske eksperter ligger forbløffende langt fra hinanden. En central pointe i debatten er spørgsmålet om forebyggelse i kraft af medicin: Raske mennesker forebygger mest effektivt sygdom ved at spise sundt, motionere og undla-

de at ryge. Men de samme – raske mennesker – kan også tage en pille, der nedsætter deres kolesterolværdier. I de følgende artikler ridser vi nogle af de centrale argumenter op, så du er forberedt, den dag du skal tage stilling til en kolesterol-anbefaling fra din praktiserende læge.

Indeholdt i kolesteroltallet er også et restprodukt, når man har sorteret LDL og HDL fra. Restproduktet VLDL (Very Low Density Lipoprotein) indeholder ud over kolesterol også almindeligt fedt i blodet, såkaldt triglycerid. I de senere år har pressen omtalt det som ”det grusomme” kolesterol (i analogi med en kendt filmtitel; Det Gode (HDL), det Onde (LDL) og det Grusomme (VLDL eller triglycerid) kolesterol). Moderne forskning viser, at patienter med højt indhold af det grusomme kolesterol har lavere indhold af det sunde HDL, og derfor går nogle teorier i retning af, at triglycerid sammen med det grusomme kolesterol er den allerfarligste del af fedtstoffet. Visse forskningsresultater peger i retning af, at HDL slet ikke er gavnligt, som mange har troet, men at det alene er et symptom på, at mængden af det grusomme kolesterol er lav.

Nu kan du også læse helse på iPad Gratis

helse / januar 2014

helse: værd at vide

Vaerd at vide om

l Kolestero

Er du rask, spiser sundt og motionerer, er det en vurdering, om du skal behandle et forhøjet kolesteroltal.

Kolesterol skal ikke behandles hos raske Forskningslektor John Brodersen mener, det skaber flere problemer end det løser, når man behandler kolesteroltal hos mennesker, som endnu ikke har hjerteproblemer eller faretruende risiko for at få det. Af: Carsten G. Johansen / Foto: Colourbox

år man gør sundhed til at spørgsmål om grænseværdier, som man gør med koblingen mellem hjertesygdomme og kolesteroltal, gør man noget simpelt, som i virkeligheden er uhyre kompliceret. Speciallæge i almen medicin, John Brodersen, har en del af sit daglige virke ved Institut for Folkesundhedsvidenskab under Københavns Universitet. Og han er meget bekymret over anbefalingen om at give medicin til mennesker alene på baggrund af et kolesterolindhold i blodet på over 5 mmol/l. – Der er masser af indicier og evidens for, at kolesterol ikke længere er en brug-

helse / januar 2014

bar markør for øget risiko for hjertesygdom blandt raske, siger John Brodersen. Han understreger, at grænseværdien er uhyre relevant for patienter, der allerede er ramt af hjertekarsygdom. – For hjertepatienter er medicineringen egentlig lige ud af landevejen: De skal have kolesterolsænkende medicin resten af livet. Som forebyggelse blandt raske mennesker ser det imidlertid helt anderledes ud, siger han.

Meget medicin uden nytte John Brodersens pointe er, at der skal skelnes meget skarpt mellem syge og raske, når man taler kolesterolværdier.

Visse grupper som f.eks. diabetespatienter har en forhøjet risiko for hjertekarsygdom, og derfor kan det give mening at medicinere. – Men hvis jeg har en gruppe på 100 mennesker med samme, let forhøjede kolesterolværdi, vil kun meget få af dem få hjertekarsygdom inden for en overskuelig årrække. Jeg kan bedre forudsige hjertekarsygdom, hvis jeg også kender deres socio-økonomiske og uddannelsesmæssige forhold, fordi hjertekarsygdom er tæt forbundet med lav social status, siger John Brodersen. – Hvis de alle får medicin, alene på baggrund af kolesteroltal, vil nogle få

helse: sundhed.dk

Én af dem handler om, at lægens opgave er at behandle syge mennesker – ikke raske. Når forebyggelsesindsatser dækker store befolkningsgrupper, vil mange mennesker få en opfattelse af, at de er syge, selvom de ikke er det. Og lægernes arbejdstid vil blive belastet af patienter, som endnu ikke er syge.

Tag Patienthåndbogen med i lommen

En norsk undersøgelse viste i 2009, at hvis man anskuede Norges befolkning ud fra fem af de mest anerkendte, europæiske forebyggelses-guidelines ved hjertekarsygdom (for blandt andet forhøjet blodtryk og kolesteroltal), havde næsten 84 procent af gruppen to eller flere forhøjede værdier.

Hvis man forestillede sig at etablere forebyggende behandling af så stor en del af befolkningen, ville blodprøvetests og rutinebesøg hos lægen have en nedslidende virkning på det samlede sundhedsvæsen. Og det skal vel at mærke ses i forhold til, at den norske befolkning er én af de mindst syge og længst levende grupper i verden.

Men vidste du, at det populære opslagsværk også kan hentes som app? Her har du troværdig viden om sundhed og sygdomme samlet ét sted – når som helst og hvor som helst.

Forebyggelse amok: 83,7 % i risikogruppen Når danske læger advarer imod at medicinere raske mennesker forebyggende, hvis de har forhøjet kolesteroltal, er der flere årsager.

(Halfdan Petursson et al.: Can individuals with a signiﬁcant risk for cardiovascular disease be adequately identiﬁed by combination of several risk factors?, Journal of Evaluation in Clinical Practice, 2009)

have gavn af det, men langt de fleste vil ikke. Der skal uddeles rigtig meget medicin for at gavne de få.

Små bivirkninger men store grupper John Brodersen mener også, bivirkningerne af statin-medicin skal regnes med, selvom de ikke rammer en stor andel af patienterne. – Selvom det er et mindretal, der får bivirkninger, vil mindretallet også blive større, hvis vi giver medicin til mange mennesker. Og det er vel at mærke mennesker, som var raske i forvejen, siger han. Bivirkninger er nemlig ikke det samme for syge eller raske mennesker, un-

derstreger han. Det er velkendt, at kemoterapi har nogle alvorlige bivirkninger, men det vælger de fleste at acceptere, fordi kemo kan redde en del af dem fra kræftdød. På samme måde kan man måske leve med bivirkninger fra statin, hvis man i forvejen er hæmmet af svær overvægt eller diabetes. – Men det er anderledes med mennesker, der ikke føler sig syge. Her kan bivirkningerne gøre den raske til en syg patient. Jeg mener, det er etisk problematisk, hvis man en-øjet behandler kolesteroltal i stedet for at behandle patienter, siger John Brodersen.

anmarks største online sygdoms-leksikon, Patienthåndbogen, bruges hver måned af over en halv million borgere. Er du blandt de mange brugere, så ved du allerede, at Patienthåndbogen ligger på sundhed.dk.

Med app’en kan du: • søge i Patienthåndbogens 3000 sygdomsartikler og 2000 illustrationer og videoer • gemme dine favoritartikler • dele indholdet med dine venner på fx Facebook Alle artiklerne er skrevet af læger med viden om det specifikke område, men du behøver ikke bekymre dig om latinske termer og lægefagligt sprog. Indholdet er nemlig skrevet til dig som borger.

Du kan gratis a hente appen fr App store og Google Play.

helse / januar 2014

helse: xxxxxx værd at vide

Hjertedød kan reduceres med en pille

Vaerd at vide om

Kolesterol

Professor Børge Nordestgaard har forsket i hjertekarsygdomme og kolesterolværdier i 30 år, og han er ikke nervøs ved at anbefale medicinsk behandling til mange flere over 60 år. Af: Carsten G. Johansen / Foto: Scanpix/Iris

2 slags blodpropper Vi kalder dem alle blodpropper. Men der er forskel på, om de dannes i arterierne (pulsårerne), der bringer ilt rundt i organismen, eller i venerne, der transporterer det af-iltede blod tilbage til hjertet. En blodprop i arterierne er langt det farligste; de sætter sig oftest i hjerte eller hjerne, men kan også sidde i pulsårerne ned til benene. Disse blodpropper skyldes næsten udelukkende ophobet kolesterol i pulsårevæggen, som så fremprovokerer blodproppen. Blodpropper i venerne – for eksempel i benene efter en lang flyvetur – er sjældent livsfarlige (på nær lungeemboli), og kolesteroltallet er så godt som uden betydning for dem.

helse / januar 2014

ørge Nordestgaard ærgrer sig over, at den forkætrede fedtafgift er blevet afskaffet igen. – Det var et af de klogeste forebyggende sundhedstiltag, vi nogensinde har lavet i Danmark. Men desværre fik politikerne kolde fødder, siger overlægen, der til dagligt er tilknyttet Institut for Klinisk Medicin ved Københavns Universitet og Klinisk Biokemisk Afdeling ved Herlev Hospital. Børge Nordestgaard står blandt andet bag den store Herlev/Østerbroundersøgelse, som har skaffet masser af forskningsdata om samspillet mellem hjertekarsygdom og indholdet af kolesterol i blodet. – Det bedste råd til alle mennesker er, at de skal lade være at spise mættet fedt, for alt tyder på, at mættet fedt er den afgørende faktor for forhøjet kolesteroltal. Desuden er det vigtigt at undgå rygning, forhøjet blodtryk og overvægt, siger Børge Nordestgaard.

Veldokumenteret virkning Men når han som læge står over for en befolkning, hvor mere end halvdelen har højere kolesteroltal, end de burde, mener Børge Nordestgaard, at den næstbedste løsning er at forebygge de høje kolesterolværdier med medicinering. De såkaldte statiner kan nedsætte indholdet af kolesterol i blodet hos alle mennesker.

Vi har en dødelig sygdom, og vi har en medicin, som eﬀektivt holder den på afstand. Hvorfor ikke fjerne hjertedøden helt? Børge Nordestgaard

– Kolesterolets skadevirkning er måske det mest veldokumenterede, vi har. Og statiners kolesterolsænkende virkning er lige så sikker. Det er meget billig medicin, fordi patentet for flere af statinerne udløb for nogle år siden. 50 øre om dagen – det er faktisk billigere end mange vitaminpiller, og effekten er langt bedre dokumenteret end for vitaminer, forklarer Børge Nordestgaard.

helse: værd at vide

+ Genetisk kolesterolsygdom er overset En ukendt gruppe danskere lider af den arveligt betingede sygdom familiær hyperkolesterolæmi, som giver kraftigt forhøjede kolesteroltal og medfører tidlig hjertesygdom. I slutningen af 2013 konkluderede en rapport i det anerkendte tidsskrift European Heart Journal, at disse patienter er oversete i det meste af Europa – inklusive Danmark. Familiær hyperkolesterolæmi rammer mellem 0,2 og 0,5 % af en befolkning, og det gør den faktisk til én af de hyppigste, arvelige sygdomme, som har dødelig udgang. I Danmark svarer det til, at mellem 11.000 og 28.000 mennesker lider af sygdommen. Men langt størstedelen forbliver udiagnosticerede, fordi de ikke har nogen symptomer i det daglige. Indtil de en dag i en alt for ung alder pludselig rammes af hjertesygdom med stor risiko for dødsfald. – I Danmark anslås det, at kun omkring 500 mennesker med familiær hyperkolesterolæmi er fundet og behandlet tilfredsstillende, siger professor ved Herlev Hospital, Børge Nordestgaard, som er hovedforfatter på rapporten, der er blevet til bl.a. på baggrund af den store Herlev/Østerbroundersøgelse. Sygdommen er let at diagnosticere, hvis man ved hvilke tests, der skal laves. Derfor foreslår Børge Nordestgaard, at man igangsætter en koordineret, landsdækkende indsats på hospitalerne, så det bliver muligt at finde frem til de uheldige patienter og deres familier, mens der endnu er mulighed for at give dem en forebyggende medicinsk behandling.

Kolesterolværdien i blodet stiger med alderen, og omkring de 60 år har de fleste mennesker så højt kolesteroltal (over 5 mmol/l) samtidig med en høj risiko for hjertekarsygdom, at Børge Nordestgaard ville anbefale medicinsk behandling. – Heldigvis har vi i de senere år set fald i både dødsfald af hjertekarsygdom og i kolesteroltal. Men jeg ser det sådan: Vi har en dødelig sygdom, og vi har en medicin, som effektivt holder den på afstand. Hvorfor ikke fjerne hjertedøden helt, ligesom vi har gjort med børnesygdommene? siger Børge Nordestgaard.

Bivirkninger findes stort set ikke i lodtrækningsforsøg

vet om, at statin-medicinen har en række alvorlige bivirkninger. Ikke mindst muskelsmerter eller -svaghed. Børge Nordestgaard kender kritikken, men han mener ikke, den er videnskabeligt dokumenteret. – I de mest strenge videnskabelige forsøg, de såkaldt dobbeltblinde lodtrækningsforsøg, hvor man benytter placebo, er der muskelbivirkninger hos 1 ud af 1000. Det er meget lavt. Lavere end de fleste almindelige typer medicin. Så det er fuldt ud acceptabelt og kræver bare, at der er lægeligt tilsyn med de få patienter, der ikke kan tåle statiner, slår professoren fast.

Husk tidens vigtigste vitaminer… ... for din egen skyld SOLSKINSVITAMINET D3 ER VIGTIGERE END NOGENSINDE

GSå N u O cG 90 M

Rigtig mange danskere kommer i underskud, da kroppen kun kan producere D3-vitamin, når solen skinner på huden. Forskerne er derfor ikke længere i tvivl, et ekstra tilskud er nødvendigt, for at sikre kroppen tilstrækkeligt med D3-vitamin. Bidrager til normal funktion af: Muskler, tænder/knogler, kalk-niveau i blodet, optagelse af kalk og fosfor, immunsystem og celledeling. Vælg mellem 35 mcg og 90 mcg. GSå N u OMcG 0 50

ÆLDREVITAMINET B12

Med alderen svækkes optagelsen af næringsstoffer gennem tarmen, så det er vigtigt at indtage den rette dosis vitamin B12. Fås nu også med 500 mcg pr. tablet. Bidrager bl.a. til at vedligeholde en normal psykologisk funktion og et normalt fungerende nervesystem. Vælg mellem 125 mcg og 500 mcg.

STÆRKE KNOGLER

Naturligt Natto Vitamin K2 aktiverer proteinet osteocalcin, så den kalk du får gennem kosten med sikkerhed aflejres i knoglerne, hvor den gør gavn ved bla.at fremme en sund knoglemasse. Fås på apoteket, hos Matas og i helsekostbutikker. Se hele Den Grønne Vitaminserie på www.dkpharma.dk.

dansk farmaceutisk industri a-s

Pressen har i de senere år skre-

helse / januar 2014

helse: værd at vide

Hjertepatienter kan altid træne

Vaerd at vide om

Kolesterol

Omkring 99 procent af alle hjertepatienter har godt af fysisk træning, der også er en effektiv forebyggelse for de fleste. Men kolesteroltallet gør træningen ikke meget ved. Af: Carsten G. Johansen / Foto: Scanpix/Iris

Hjertekarsygdom i tal Hjertekarsygdom er den næsthyppigste dødsårsag i Danmark (efter kræft). Mere end hver fjerde dansker dør af hjertekarsygdom, og det anslås, at over 400.000 mennesker i dag er ramt af sygdommen. Alligevel har den samlede udvikling for hjertekarsygdom været positiv over en længere årrække: For 20 år siden døde mere end dobbelt så mange af hjertekarsygdom, som det er tilfældet i dag. Årsagen skal primært søges i massiv forebyggelse i forhold til rygning, forhøjet blodtryk og forhøjet kolesteroltal, samt i de forbedrede muligheder for at behandle en blodprop og dens efterveer. 54.000 danskere indlægges årligt til behandling for hjertekarsygdom (sammenlagt 120.000 indlæggelser), mens yderligere 43.000 behandles ambulant for hjertelidelser.

helse / januar 2014

ysisk træning er sundt, og fysisk træning påvirker dit kolesteroltal. Alligevel skal du ikke bare træne for at påvirke kolesterolet. – Fysisk aktivitet kan øge indholdet af ”det gode” HDL og mindske værdien af restfedtstoffet triglycerid. Men når man taler om at nedsætte kolesterol i forhold til risiko for hjertekarsygdom, tænker man mest på LDL-værdien. Og den påvirkes bedst med kostændring eller medicinering med statin, forklarer klinisk professor, overlæge Eva Prescott, Institut for Klinisk Medicin på Bispebjerg.

Løb 12 km Men god kondition er naturligvis altid interessant, hvis man vil forebygge hjertesygdom. For eksempel er HDL-kolesterol yderst relevant for diabetes II. Og diabetes-patienter har forhøjet risiko for både hjertesygdom og for høje kolesteroltal. Der foregår også nogen forskning i effekten af træning på kolesteroltal. – En del forskning tyder på, at man skal træne en vis mængde, før man påvirker sin kolesterolværdi. Noget der svarer til mindst 10-12 km løb om ugen. Men der er altså store forskelle fra patient til patient, siger Eva Prescott. Der er dog ingen tvivl om, at fysisk træning gavner hjertet. Det kan påvises både i statistikkerne og i anatomien: Mennesker der dyrker motion får færre hjertekarsygdomme, og blodkar, der er vant til at udvide sig ved fysisk belastning, får færre blodpropper.

Hjertesygdom hindrer ikke træning Så træning er altid relevant i forhold til at holde hjertekarsygdom på afstand – for de allerfleste mennesker også, når de har været igennem hjertesygdom. – Der er en ganske lille andel af hjertesygdomme, som kræver forsigtighed. For resten af hjertepatienterne gælder det, at de skal træne som normalt. Man kan altid spørge sin hjertelæge til råds, men oftest er man helt klar over, hvad man må, efter rådgivning og hjerterehabilitering, siger Eva Prescott.

Statiner ingen hindring for træning Medicinering med statiner ser heller ikke ud til at have nogen stor betydning for evnen til at træne. På Bispebjerg træner en større gruppe hjertepatienter under kontrollerede forhold, og Eva Prescott oplever ikke, at en gruppe er generet af muskelbivirkninger. – Vi møder bivirkningerne hos nogle af de 400 patienter, vi har igennem træning hvert år. De er stort set alle på statiner. Men jeg må sige, at muskelgenerne fylder meget lidt i vores samarbejde med dem, og det forhindrer dem i hvert fald ikke i at træne, siger hun.

helse: xxxxxx

√

Spiser dine børn fisk?

MediaCom Multi-tabs® fiskeolie til børn har et højt indhold af omega-3 fedtsyren DHA.

NYHED

Nu med fr isk smag af citron

Multi-tabs® Omega-3 Kids 4 år+ √ Tygbar og slugbar med smag af solbær √ Fiskeolie uden smag af fisk Multi-tabs® Jelly fish 3 år+ √ Ny Jelly Fish med smag af citron √ Bløde geléstykker, der er lette at tygge √ Med et højt indhold af D-vitamin

Consumer Healthcare/Pfizer ApS • www.multi-tabs.dk helse / januar 2014

Det er vigtigt at få en afbalanceret og varieret kost og føre en sund livsstil. Kosttilskud bør ikke træde i stedet for en varieret kost

helse: værd at vide

Vaerd at vide om

KOLESTEROL-MEDICIN :

Kolesterol

Tab og gevinst Det kan godt være, at videnskabelige undersøgelser ikke viser mange bivirkninger ved kolesterolmedicin. Men ude i klinikkerne oplever lægerne en lidt anden virkelighed. Af: Carsten G. Johansen / Foto: Scanpix/Iris

idenskabelige undersøgelser viser, at bivirkninger ved statiner næsten ikke forøges i forhold til indtag af kalkpiller (placebo, red.). Men i klinikkerne oplever vi nogle, der har bivirkninger. Jeg vil tro hos mellem 5 og 10 procent af patienterne, siger professor og overlæge Erik Berg Schmidt, der til daglig modtager hjertepatienter ved Lipidklinikken under Aalborg Universitetshospital. Patienterne klager over flere ting – især muskelsmerter – men det er stadigvæk ikke en specielt høj andel i forhold til mange andre typer medicin. – Mit budskab til hjertepatienter og potentielle patienter er, at der ikke er ret mange bivirkninger i forhold til, hvad gevinsten kan være, idet statiner reducerer hjertekarsygdom med cirka en tredjedel. Statiner virker hurtigt, og hvis de viser sit at give bivirkninger, er de hurtigt ude af systemet igen, så patienter får ikke men af behandlingen understreger Erik Berg Schmidt. Hører man til de uheldige der får bivirkninger, kan man ofte ved ændring

helse / januar 2014

af dosis og præparat finde en løsning i samråd med sin læge.

Kolesteroltal er ikke nok Lipidklinikken ved Aalborg Universitetshospital modtager såkaldte ”problempatienter” fra det nordjyske område, så Erik Berg Schmidt har mødt de fleste komplikationer, der findes i kombinationen af hjertesygdom, kolesterol, medicin – og dansk livsstil. Hos hjertekar-raske giver man ikke medicin alene på baggrund af et enkelt tal som for eksempel kolesterolværdien, men ser på personens samlede risiko for hjertekarsygdom. – Vi bruger SCORE-tabellen, der kombinerer flere forskellige faktorer (blodtryk, alder, rygning, køn, red.), før vi behandler forhøjet kolesteroltal, med mindre der er tale om svære arvelige forhøjelser. Og så naturligvis sund fornuft, når vi møder personen i klinikken. Eksempelvis ser vi meget på familiehistorien (er der megen hjertekar-

+ Medicin imod kolesterol Statiner (herunder produkterne Atorvastatin og Simvastatin) – nedsætter indholdet af kolesterol i blodet (af produktionen i leveren) betragteligt. Det giver en dokumenteret positiv effekt for patienter med blodprop i hjertet og hjernen (mindre risiko for ny blodprop og længere overlevelse). Kolesterol har en klar sammenhæng med hjertekarsygdom, og hos ellers raske mennesker med høj risiko for hjertekarsygdom medfører statinbehandling fald i hjertekarsygdom og forlænger livet.

00 d 600.0 n e e r e er M r indløs e k s e n er i men å statin r. p t p e c re tå rk hver Danma

r – men alkoholiker ikke mejeg drikker re

Minnat eso vide helse: værd behan ta-

Nogle vil måske føle sig syge, fordi de skal tage piller, andre vil føle sig bedre tilpas, fordi de nedsaetter deres risiko for blodpropper. Det er individuelt. sygdom i nærmeste familie?, red.), før vi tager stilling til eventuel medicin, og i så fald altid i kombination med kost/livsstilsmæssige forhold, siger Erik Berg Schmidt.

d har hju ling titusin lpet der til et bed re – uden liv Vi kan alkohol. også hjælpe dig.

Q10 imod bivirkninger af statin? Et dansk forskerhold har dokumenteret, at en gruppe patienter, som alle tog statin-medicinen simvastatin, havde nedsat indhold af co-enzymet Q10 i deres muskler. Testgruppen fik målt en nedsat evne til at bruge en del af deres muskulatur, hvor co-enzymet Q10 spiller en vigtig rolle. På den baggrund konkluderer de danske forskere, at de kan have afdækket en del af årsagen til, at mange patienter oplever muskelsmerter eller -træthed som en bivirkning af statin.

Jeg er alkoholiker – men jeg drikker ikke mere SJ Æ LL

AN D JY LL AN D

Ole ”B ogar Michels t” en

Døgnt 70 20 elefon www.t 40 80 jele.co m

Minnesotabehandling har hjulpet titusinder til et bedre liv – uden alkohol. Vi kan også hjælpe dig.

Et kvalificeret valg – Det drejer sig om at informere bedst muligt, så patienten kan sige ja eller nej på et kvalificeret grundlag. Så patienten ved, hvad der er at vinde og tabe ved at tage medicin. Gevinst er reduktion af risiko for hjertekarsygdom, minusser er indkøb af medicin, huske at tage den, blodprøvekontrol (halv- til helårligt) og eventuelle bivirkninger. Nogle vil måske føle sig syge, fordi de skal tage piller, andre vil føle sig bedre tilpas, fordi de nedsætter deres risiko for blodpropper. Det er individuelt. Jeg foretrækker altid at lave en aftale med patienten, så vi er enige om hvad der skal ske. Hvis man bare udskriver en recept, holder folk ikke fast i behandlingen, forklarer overlægen. – Men personen skal naturligvis have de rette oplysninger at træffe sit valg på: Mulig gevinst og tab, slutter Erik Berg Schmidt.

Forskerne understreger, at deres opdagelse ikke giver en fuldstændig forklaring på eventuelle bivirkninger. Deres testgruppe bestod ikke af patienter, der havde bivirkninger ved deres brug af statiner, men ikke desto mindre viste kemien i deres muskler en ensartet afvigelse fra mennesker, som ikke tager statin, og det er en udbredt opfattelse, at mangel på Q10 fører til svækkelse af musklerne – som forsøget også viste.

SJÆLLAND - JYLLAND

Ole ”Bogart” Michelsen

Døgntelefon HOLD PARADentOsen 70 20 40 80 neDe www.tjele.com

- Og få RO i Din munD!

Q10 findes som kosttilskud, men det er endnu ikke undersøgt, om kosttilskuddet kan mindske smerter og træthed hos det mindretal, der har bivirkninger af statin-behandling. Kilde: Steen Larsen et al.: Simvastatin Eﬀects on Skeletal Muscle, Journal of the American College of Cardiology 2013.

Prøv den mærk effe og kten!

- Prøv fantastiske PARODOL

-meget mere end blot en tandpasta.

PARODOLs indhold af stærke og antibakterielle planteolier • Bekæmper belastende bakterier • Dæmper uro og ømhed ved tænder og tandkød • Hæmmer tandkødsbetændelse • Bekæmper blister

Apoteket kan skaffe den hjem fra deres grossister eller køb den på

www.parodol.dk

Alternadent, Slagelsevej 26, 4270 Høng. Tlf. 5885 4950

helse / januar 2014

helse: genoptræning

Trygge rammer og kærlige spark Det er hårdt at træne sig op efter en operation eller periode med sygdom. Sådan er det for alle. Men er man hjertepatient, er det ofte også forbundet med angst – for kan hjertet klare strabadserne? Af: Lene Jæger Thomsen / Foto: Dorte Grann Fotografi/Karina Winther

a Henrik Hamburger for et par år siden måtte gennemgå en stor hjerteoperation, vidste han godt, at genoptræning var vigtig. Som pensioneret embedslæge vidste han både, at træning var vigtigt i forhold til hjertet, men også at det var vigtigt i forhold til at kunne blive boende i eget hjem som enkemand. En operation, som den han gennemgik med mange timer i narkose og hjertelunge-maskine, tærer på kræfterne. – Da jeg var færdig med den postoperative behandling, blev jeg overført til et mindre hospital. Men jeg kunne ikke rigtig spise og tabte mig, fortæller

han til Helse. Det var udelukket, at han kunne tage hjem til sig selv, da han ikke kunne gå to skridt uden støtte. På nettet fandt hans døtre ud af, at der var mulighed for, at han kunne komme på et rehabiliteringsophold på Vejlefjord, hvor der er fokus på genoptræning, god mad og trygge rammer. Her var han i lidt mere end tre uger, og efterfølgende flyttede han ind hos sin datter i to uger, inden han endelig var klar til at komme hjem i sit eget hus. – Et af problemerne for hjertepatienter er, at den fysiske træning ofte bliver blokeret af de psykiske konsekvenser af sygdommen. ”Tør jeg det

Genoptræning i vand med en uddannet fysioterapeut er en god mulighed for hjertepatienter.

helse / januar 2014

+ Hvem betaler? Som udgangspunkt er Vejlefjord et privat behandlingstilbud, så det er patienterne selv, der betaler. I visse tilfælde er det patientens forsikringsselskab, der betaler. Andre gange anvendes udbetaling fra forsikringen eller egen opsparing, og endelig er der nogle, der bliver henvist af kommuner. I forbindelse med Vejlefjord er det især patienter med hjerneskader, der bliver henvist til genoptræning.

her” holder dem tilbage fra at yde alt det, de kan. Når de kommer her, er det mere trygt, fordi der hele tiden er faguddannet personale til stede, og vi tør presse dem her, så de oplever, at de kan mere, end de tror – og det flytter dem også psykisk, fortæller Lenette Borum Poulsen, der er sygeplejerske på Vejlefjord. Henrik Hamburger var ikke urolig for sit hjerte efter operationen, for som han siger, så var det stærkere efter operationen, end det var inden, men alligevel pressede han ikke sig selv nok: – Jeg ville aldrig have været så hård ved mig selv, som fysioterapeuten var. Jeg vidste godt, hvad der skulle til, men

helse: genoptræning

+ Om Vejlefjord

Når jeg virkelig syntes, at jeg ikke kunne mere, så sagde hun ”lige to minutter mere.

I naturskønne omgivelser blev Vejlefjord grundlagt af læge Christian Saugman, som Danmarks første tuberkulosehospital under navnet Sanatoriet for Brystsyge i år 1900. Gennem årene har Vejlefjord i takt med tidens behov for behandlinger ændret fokus flere gange, men altid med udgangspunkt i Christian Saugmans tanker om forebyggelse og sundhedsfremme. I dag tilbyder Vejlefjord rehabilitering i forbindelse med blandt andet hjerneskader, hjertelidelser, kræft og kronisk sygdom som Parkinson. Naturen bruges aktivt i genoptræningen med blandt andet opmærkede hjertestier.

Henrik Hamburger

på det tidspunkt var jeg som en klud. Når jeg virkelig syntes, at jeg ikke kunne mere, så sagde hun ”lige to minutter mere”. Det havde jeg aldrig gennemført uden hende, fortæller han. Desuden satte han pris på den meget præcise vejledning i hvilke muskelgrupper, han skulle arbejde med. I dag er 80-årige Henrik Hamburger tilbage i sit eget hus, hvor han i store træk klarer sig selv. Men han kan godt mærke, at han ikke er 25 år mere og får hjælp til tunge opgaver som at slå græs og rydde sne. Han er ikke i tvivl om, at rekreationsopholdet hjalp ham rigtig meget, men han er ikke i tvivl om, at der er flere faktorer, der spiller ind: – Kirurgerne der opererede mig, var meget dygtige, hjælpen på Vejlefjord var yderst professionel, men det spiller nok også ind, at jeg er ret stædig, og jeg ville bo i mit eget hus igen, siger han. På Vejlefjord er de heller ikke i tvivl om, at patienternes egen indsats er afgørende: – Typisk kommer patienterne først til os, når de har haft sygdommen i lang tid. I dag får mange tilbud gennem kommunerne for genoptræning, men de kommer ikke af sted – måske fordi de ikke er klar, når de får tilbuddet. Vi giver dem et boost fysisk og psykisk, så de får overskud til at fortsætte træningen, når de kommer hjem, fortæller Lenette Borum Poulsen.

Har du slidgigt? Så er vi interesseret i at høre fra dig!

Det er gratis a t deltage

I øjeblikket er vi ved at samle personer til forbrugertest af et nyt naturligt kosttilskud til mennesker med slidgigt i hofte og knæ. Produktet, der skal testes, indeholder avancerede planteekstrakter, der traditionelt er kendt for at virke smertedæmpende og antiinflamatorisk hos mennesker med slidgigt. Vil du være med til at teste produktet, skal du i tre måneder tage den anbefalede daglige dosis og udfylde et kort spørgeskema før og efter forbrugertesten. Er du interesseret, så send os en e-mail med navn, adresse, køn og alder, samt din baggrund for at deltage i forbrugertesten til klinik@optinut.dk, så vender vi tilbage med yderligere oplysninger om hvordan testen gennemføres. Klinik for Optimal Ernæring, Teglgårdstræde 4 f, 2. t.h., 1452 København K

helse / januar 2014

helse: konsultation Henrik Prinds n sse Rasmu

Konsultation

Henrik Prinds Rasmussen er praktiserende læge i Lægehus Nord i Kolding. Ud over at være speciallæge i almen medicin interesserer Henrik sig for led-, muskel- og skeletsygdomme, akupunktur og kognitiv terapi. Henrik arbejder desuden med udvikling af kvalitetssikring i almen praksis.

Jeg har droppet medicinen og har det godt igen!

an går hurtigt og beslutsomt ind i konsultationen og sætter sig ned i stolen overfor mig. ”Jeg kan lige så godt sige det med det samme – jeg er stoppet med at tage alt medicin, og nu har jeg det meget bedre!” Han er en midaldrende mand, der er vant til fysisk arbejde. Han er plaget af astma og kløende udslæt på kroppen. Noget der har generet ham i en grad, der har gjort os begge frustrerede. Der er foretaget udredning med priktest, lungefunktionsundersøgelse, vurdering ved hudlæge, gigtlæge og ved allergicenter. Kort sagt er han grundigt undersøgt for sine symptomer, uden at man har fundet årsagen til hans problemer eller har kunnet lindre hans symptomer tilfredsstillende. Han er begyndt at dyrke mere motion, hvilket har en gavnlig effekt på astma, men det kan bare ikke forklare det hele. Hans udslæt er stort set forsvundet, og hans luftvejsgener er reduceret markant. Vi sidder lidt og ser på hinanden og tænker hver vores. Jeg overvejer, hvad jeg skal sige til ham. Når jeg ser på den udredning og behandling, der er givet både i praksis og speciallægeregi, må jeg konstatere, at alle retningslinjer er overholdt. Han har kort sagt fået den foreskrevne behandling. Samtidig må jeg sammen med patienten glæde mig over, at han nu faktisk har fået det meget bedre ved at ophøre med den foreskrevne behandling.

helse / januar 2014

Det er lidt specielt at skulle forholde sig til, at han selv har klaret problemet. Der er to forhold, der optager mig. For det første er der ikke nogen oplagt lægelig forklaring på symptomernes udvikling og medicinændringerne. For det andet at han har følt sig så frustreret over sin situation, at han på eget initiativ har ændret på sin behandling uden at tale med mig om det. Det kan være farligt at foretage medicinændringer uden at tale med sin læge først, så derfor overvejer jeg, om jeg kunne have taget skridt til, at han havde delt sine overvejelser om, at ophøre med at tage medicinen med mig i stedet for selv at stoppe med at tage medicinen. Heldigvis er det gået godt denne gang, men det gør det ”Jeg kan se, at du har det meget ikke hver gang. bedre nu, end du har haft det i Jeg bryder tavsheden og siger: ”Jeg kan se, at du lang tid, og det er jeg glad for.” har det meget bedre nu, end du har haft det i lang tid, og det er jeg glad for – jeg synes ikke, du skal starte på medicinen igen”. ”Det kan du være helt sikker på, at jeg ikke skal” siger han med et glimt i øjet, og vi taler om de mulige årsager til, at han nu har det bedre, og de frustrationer vi begge har oplevet i forløbet. Min konklusion er, at nogle af hans gener kan tilskrives atypiske bivirkninger til medicinen, og at dele af hans bedring kan tilskrives livsstilsændringer, som jeg i konsultationen roser ham for. Men der er også en del af det, jeg ikke kan forklare. Om det skyldes ændringer i hans psykiske tilstand eller lægevidenskabens mangler, finder vi aldrig ud af. Inden han forlader konsultationen siger han, at han håber, at hans forløb kan være en hjælp for andre patienter. Jeg giver ham ret og siger, at han er et godt eksempel på, at løsningen på mange helbredsproblemer handler om, at der skal ordineres livsstilsændringer og egenomsorg i stedet for medicin..

Nyhe

Find saft, kraft og inspiration – sundheds-evergreens, specielle titler og tilbud. God og sikker levering.

Bestil på

Det smager sødt Det smager sødtTrine Vesteraa, Naturlis egen madskribent, har udgivet bogen ‘Det smager sødt’ for alle, der gerne vil undgå gluten, mælk og sukker, men alligevel gerne vil forkæles og sætte tænderne i noget lækkert til hyggestunderne.Filosofien er, at det skal være let og til at gå til, ingredienserne skal kunne skaffes i de fleste supermarkeder, og så skal det selvfølgelig smage godt. Med masser af gode råd, viden og opskrifter.

naturlishoppen.dk

Pris 229,-

eller ring på tlf. 7584 1200 alle hverdage mellem kl. 9.00-12.00

BESTILLINGSNR: 14011 H

I love nem vegetarisk

Baby 100% naturlig uden tilsætning

I Nem Vegetarisk er der rigtig god inspiration at hente til lækre retter samt anvisninger på gode smutveje til enkel og lækker mad i hverdagen. Bogen har fået mange gode anmeldelser, både p.g.a. retterne, som gør det vegetariske mere attraktivt og let at gå til. Ud over opskrifterne er der mange gode råd til at leve vegetarisk f.eks. med fine tabeller ind imellem de gode opskrifter, der fortæller læseren om eksempelvis sammensætningen af proteiner.

Du får i denne bog uvurderlige tips til, hvordan du forkæler dit barn med økologiske valg fra første skrig til de første skridt. Bogens forfatter, Rebecca Persson, har selv to skønne økounger, som trods alle odds er sluppet for eksem, astma, allergi og øreproblemer. BESTILLINGSNR: 14012 H

Spar 20,- Normalpris 300,-

Pris 280,-

Aktu

Hedeturen går til køkkenet

BESTILLINGSNR: 140104 H

Fri mig for flere hedeture Forfatter og læge Søs Wollesen gennemgår i et let tilgængeligt sprog de væsentligste hormoner, hvordan de virker og kan opleves, når de er i ubalance. Søs Wollesen kalder sig kombilægen, da hun både er uddannet læge, zoneterapeut, akupunktør og psykoterapeut. Hun kombinerer sin viden til gode råd fra alle verdenerne mod hormonelle forstyrrelser, hedeture og andre gener i overgangsalderen.

Søs Wollesen, Louise Bruun og Birdie Bjerregaard giver overgangsalderen en ordentlig kamp til stregen med den rette livsstil til at gøre det af med hedeture, humørsvingninger, træthed, vægtstigning og hovedpine. Men du behøver ikke være i dine hormoners vold, i hvert fald ikke, hvis du spørger forfatterne af denne bog – der er læge, alternative behandlere og kogebogsforfattere. I bogen får du opskrifter, der kan reducere dine symptomer.

Pris 250,-

BESTILLINGSNR: 140103 H

Pris 250,-

BESTILLINGSNR: 140105 H

Pris 250,-

Tilbud gælder til 9. februar 2014 eller så længe lager haves

d Tilbu

helse: sind og psykologi svu

op dpr o l b

on gør det at dø?

lig t far e d er

skal det føles sådan?

lst

Syg af En snurren i fingerspidserne og pletter for øjnene. Måske en fornemmelse af at der er noget galt i tarmene. Kan det være kræft? Eller en sjælden parasit? Eller er hjertet mon ved at blive overbelastet? Eller er det bare tankespind? Sygdomsangst rammer de fleste med mellemrum, men for nogle bliver angsten en sygdom i sig selv. Af: Lene Jæger Thomsen / Foto: Colourbox

hvad aldr hvis de ig gå t r ove r?

er d e

t no rma

helse / januar 2014

helse: sind og psykologi

bekymring? D

er er ikke noget galt med at være bekymret for sit helbred. Og en enkelt gang eller to har de fleste af os nok været ved lægen med nogle symptomer, som ikke rigtig kunne føre til en sikker diagnose. Og de fleste har også hørt om en, der gik til lægen – måske endda flere gange – uden at lægen fandt frem til sygdommen, som i sidste ende viste sig at være alvorlig. Der er ikke noget at sige til, at man bliver bekymret. Men der er stor forskel på at være bekymret et par minutter her og så have et liv, der er præget at bekymring i sådan en grad, at bekymringen i sig selv bliver til en lidelse. – Mange psykiske lidelser bunder i bekymringer og grublerier, og helbredsangst er en af dem fortæller Pia Callesen,

der er psykolog ved CEKTOS, hvor hun blandt andet har arbejdet med helbredsangst i flere år. Gennem sine klienter oplever hun, hvordan bekymringerne tager magten fra de ramte. – Ofte kan man dulme bekymringerne ved at blive undersøgt hos en læge eller på anden måde blive bekræftet i, at man ikke fejler noget, men bekymringerne

vil vende tilbage, og i stedet for at lægebesøget har fjernet angsten, så vil det være med til at fastholde patienten i bekymringerne, siger Pia Callesen.

Hvad nu hvis man virkeligt er syg? Man regner med, at mellem syv og ti procent lider af helbredsangst, men det er

MED EN TESTAMENTARISK GAVE KAN VI REDDE LIV Læger uden Grænser er altid der, hvor nøden er størst. Midt i katastrofen arbejder vores læger og sygeplejersker i døgndrift for at redde liv. Men vi kan kun hjælpe, hvis vi har penge til medicin og udstyr. Med en testamentarisk gave til Læger uden Grænser er du med til at sikre et håb og en fremtid for nødlidende børn og voksne. Arv udgør en vigtig del af de samlede bidrag til Læger uden Grænser. Når vi modtager en testamentarisk gave, tager vi det som et udtryk for stor tillid og moralsk støtte til vores humanitære arbejde. Pengene går bl.a. til: ❱ Medicinsk nødhjælp ved naturkatastrofer og i flygtningelejre ❱ Bekæmpelse af livstruende sygdomme som malaria, tuberkulose og hiv/aids ❱ Mad og behandling til stærkt underernærede børn

Læger uden Grænser er fritaget for arveafgift. Hvis du beslutter dig for at inkludere Læger uden Grænser i dit testamente, kan du få gratis bistand til at udfærdige dit testamente hos advokatfirmaet DANDERS & MORE (tlf. 33 12 95 12), der på denne måde støtter Læger uden Grænser. Bestil vores arvefolder med gode råd om arv og testamente på arv@msf.dk

Læger uden Grænser · Dronningensgade 68, 3 · 1420 København K · Tlf. 39 77 56 00 · www.msf.dk 180x115_Arveannonce.indd 1

13/05/13 13.30

helse / januar 2014

helse: sind og psykologi

Fakta Helbredsangst kaldes også hypokondri og er overdreven angst for sygdom. Det væsentligste kendetegn er, at personen er vedvarende optaget af muligheden for at have en eller flere alvorlige og fremadskridende fysiske sygdomme. Patienten giver udtryk for vedvarende kropslige gener. Selv normale eller trivielle fornemmelser i kroppen tolkes ofte som unormale eller foruroligende af vedkommende. Kilde: patienthåndbogen.dk

svært at gøre op, da en del af dette tal også kan dække over sygdomme, der endnu ikke er diagnosticeret. Det er netop en af de udfordringer, Pia Callesen møder i sit arbejde som behandler. Hun kan ikke med sikkerhed fastslå, at patienterne ikke er syge. Hvis man eksempelvis har været kræftsyg af flere omgange, kan både patient og psykolog have svært ved at afgøre, om sygdommen er indbildt eller reel. Pia Callesen vurderer derfor også, at der er endnu flere sygdomsangste blandt kronikere og andre, der har haft sygdom tæt inde på livet. – Tidligere arbejdede jeg primært med kognitiv terapi, når jeg behandlede mennesker med helbredsangst. Det handler om at få patienten til at se mere ”realistisk” på sine symptomer, samtidig med at han eller hun skal forsøge at styre sin trang til eksempelvis at gå til lægen. Det kan være, man i begyndelsen skal prøve kun at gå til lægen hver anden uge i stedet for hver uge. På den måde vænner man sig til ubehaget og lærer at være i angsten, uden den tager kontrollen. Det er stadig en god metode til at bearbejde helbredsangst, men i dag arbejder Pia Callesen også meget med meta-kognitiv terapi i forbindelse med helbredsangst. Ofte er metoden mere effektiv, men det afhænger af den enkelte. I meta-kognitiv terapi skal patienten lære at styre den plads, bekymringerne får i hverdagen, så de ikke får lov til at tage magten fra patienten. – Det er helt almindeligt at bekymre sig – specielt hvis man er kronisk syg eller flere gange har været syg. Men uanset om man er syg eller ej, så hjælper det ikke at bekymre sig. Det handler om, hvor meget bekymringerne skal have lov til at fylde i ens liv.

Lad angsten opløse sig selv Når Pia Callesen arbejder meta-kognitivt med helbredsangst, så handler Hvis man eksempelvis har vaeret det blandt andet om, at patienterne skal prøve at blive i angkraeftsyg af flere omgange, kan sten uden at dulme den. De skal både patient og psykolog have ikke undertrykke den, men helsvaert ved at afgøre, om sygdomler ikke fokusere på det. men er indbildt eller reel. – På den måde vil man opleve angsten opløse sig og blive bedre til at være nærværende i forhold til omgivelserne i stedet for at fokusere så meget på

helse / januar 2014

bekymringerne, fortæller hun. På den måde vil patienterne lære at leve med angsten og ikke gå glip af fødselsdage, koncerter eller familiehygge på grund af angsten. Patienten skal altså lære at nyde det gode i livet, selv om der er (velbegrundet) angst for sygdom. Det betyder også, at patienterne skal gøre sig fri af de mønstre, som fastholder dem i et angstfyldt liv. – Mange laver strategier for hverdagen, som skal være med til at beskytte dem mod angsten. De er ikke altid lige hensigtsmæssige, men de virker beroligende og trygge, fortæller Pia Callesen. Det kan være hjertepatienter, der holder fast i en livsstil med meget lidt fysisk aktivitet under henvisning til, at hjertet ikke tåler belastningen ved motion. – Men det behøver ikke at være logisk opbygget. Man har ofte en kontrol over, hvad man bekymrer sig om, siger Pia Callesen. Derfor kan den samme hjertepatient godt holde fast i en kost, der er skadelig. Angsten kan på den måde være med til at fastholde patienter i livsstil med større risiko for at blive syg.

eme r c n ami

B-vit

Cosborg

Huden har brug for Vitamin B12 BIOHEALTHCARE

Børn og voksne behøver det vigtige vitamin B12 til pleje af tør, kløende og irriteret hud, så huden igen bliver smidig og blød

85% klinisk

Dansk unders ø

gelse

Forbed r person et hudkvalitet er med hos tø tør hud r/meget

Cosborg har tilsat B-12 vitamin i creme og shampoo, så du effektivt kan pleje og behandle tør, kløende og irriteret hud. Samtidig forbedres hudens fugtighed, smidighed og blødhed. Uden parabener, parfume og farvestoffer. Cosborg Derma B12 Forte Anvendes til opstartbehandling og ved udtalte behov.

Cosborg Derma B12 Repair Til vedligeholdelse eller hvor almindelig hudpleje ikke er tilstrækkelig eller ikke kan tåles.

Cosborg Derma B12 Shampoo Hårshampoo til tør, kløende, irriteret og følsom hovedbund. Samtidig styrkes hårets kvalitet, volumen og sundhed.

Forhandles på apoteket og hos Matas

helse: sunde børn

Sund børnemad giver sunde voksne

e vaner De god aegges i undl skal gr ommen barnd

Insulinresistens og overvægt er noget, man ofte hører om i forbindelse med voksne og deres livsstilssygdomme, men mange af de dårlige vaner kan stamme fra barndommen. Af: Lene Jæger Thomsen / Foto: Colourbox

un tager da ikke skade af et enkelt stykke kage, siger mormor, og kniber lille Asta i kinden. Og det har mormor jo ret i. Men i rigtig mange børnefamilier er det ikke et spørgsmål om et enkelt stykke kage i ny og næ. Det er en livsstil med kage, slik, hvidt brød og sodavand i hverdagen, og sådan en livsstil er sundhedsskadelig allerede fra barndommen. I dag er den mest udbredte morgenmad blandt børn hvidt franskbrød med pålægschokolade, og det er en livsstil som kan være skadelig på sigt. Ifølge tal fra Sundhedsstyrelsen er op mod hvert femte barn i Danmark overvægtig.

Social ulighed Sisse Fagt fra Fødevareinstituttet på Danmarks Tekniske Universitet har sammen med en række kolleger undersøgt, hvordan det ser ud med de sunde vaner i børnenes liv. Der er stadig en sammenhæng mellem social klasse og forventet levetid og udvikling af sygdommen. – Der er en social ulighed i sundhed. Man ved, at dem, der har en

helse / januar 2014

helse: sunde børn

kort uddannelse, har en kortere levetid end dem med en lang uddannelse. Desuden har de langt uddannede flere år med et godt helbred, fortæller Sisse Fagt. Det er de helt klassiske KRAM-faktorer med kost, rygning, alkohol og motion, som giver den store forskel i voksenlivet. Præcis hvor meget, kosten betyder, er altid svært at afgøre, men i forhold til de ældre aldersgrupper, hvor rygning og alkohol også har indflydelse, så er kost og motion relevant uanset alder – Det er svært at komme et konkret tal på betydningen af kost, men det er veldokumenteret, at kost og motion gør en reel forskel – og alle spiser, så her har alle også mulighed for at gøre noget for sundheden, påpeger hun.

Gennemsnittet er ikke godt nok Selv om der ikke er mange børn, der får livsstilssygdommene, så ved man, at jo længere et barn er overvægtigt, og jo ældre det er som overvægtig, jo større er sandsynligheden for, at det også bliver overvægtigt som voksen. Og overvægtige voksne er i risiko for blandt andet type-2 diabetes, hjertekarsygdomme, knogleskørhed og visse former for kræft. Desuden er det dokumenteret, at kostens sammensætning og indhold af næringsstoffer har afgørende betydning for at fremme børns sundhed og beskytte mod sygdom. Der er ingen forældre, der ønsker at skade deres børn på den måde, men alligevel lever de fleste en livsstil, som potentielt giver barnet livsstilsproblemer. Kosten i Danmark er generelt for dårlig. – Det store flertal af danskerne lever ikke op til anbefalingerne fra de oﬃcielle kostråd, fastslår Sisse Fagt, som derfor ikke kan lade være med at blive ærgerlig over de mange diskussioner af de enkelte kostråds indflydelse på sundhed og sygdom, for der er plads til masser af forbedringer for langt, langt de fleste. På den måde synes hun også, at informationerne nemt kan blive for komplicerede. Det gælder eksempelvis kostrådet om fisk: ”Børn under 14 år skal holde igen med rovfisk. Børn under 14 år bør højst spise 100 gram rovfisk om ugen. Børn under 3 år højst 25 gram om ugen.” (uddrag, red.)

– Rovfisk er for eksempel rokke, helleflynder, oliefisk (escolar), sværdfisk, sildehaj, gedde, aborre, sandart og tun. Og tun er i denne sammenhæng ikke tun fra dåse men eksempelvis tunbøffer. Vores undersøgelser viser, at børn i alderen fire til 14 år i gennemsnit spiser 87 gram fisk og fiskeprodukter om ugen, og det er næsten udelukkende laks, torsk, rødspætte, sild, makrel, rejer og tun på dåse. Altså ikke rovfisk. Børn i Danmark er slet ikke i nærheden af at være i farezonen. Tværtimod bliver det en unødvendig bekymring hos forældrene. Anbefalingen bør være: Spis mere fisk, siger hun

Indholdet af måltiderne er vigtigst Desuden vil hun gerne have at forældre i højere grad fokuserer på indholdet af måltiderne i stedet for antallet af måltider. – Der er ikke nogen væsentlig dokumentation for, at det fremmer børns sundhed at spise morgenmad, hvis de ikke er sultne og fungerer fint uden, siger hun og gør det dermed klart, at der ikke er grund til at lokke børn med sukker og chokolade for at få dem til at spise morgenmad. Det er vigtigt, at de får noget ”brændstof”, men det kan ske som et lille formiddagsmåltid, hvis morgenmad ikke er sagen. Det samme gør sig gældende med antallet af mellemmåltider, hvis man bare får tre måltider dagligt og fungerer fint uden mellemmåltider. Til gengæld er det af betydning, hvad de enkelte måltider består af, og hun ser gerne, at frugt og grønt bliver en del af alle dagens måltider. – Halvdelen af alle børn har stort set ikke fået nogen grøntsager, når de når til eftermiddagen, og så er der svært at få dem til at spise nok grønt, hvis de kun har et eller to måltider at fordele dem på, påpeger hun. Andre kilder: Kostens betydning for børns sundhed og overvægt; E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet, nr. 1, 2013, sst.dk

+ 3 sunde strategier Udskift mindre sunde fødevarer med mere sunde fødevarer – det kan være, at franskbrød skal skiftes ud med rugbrød, eller rullepølse skal skiftes ud med tomat og kartoffel som pålæg Spis mere af det sunde, du allerede spiser – det kan være, at du skal spise flere grøntsager til aftensmaden eller tage et ekstra stykke fisk Hold fast i sunde vaner – pas godt på de sunde vaner du har, uanset om det er at cykle på arbejde eller at spise udskåret frugt som aften-snack

Halvdelen af alle børn har stort set ikke fået nogen grøntsager, når de når til eftermiddagen, og så er der svaert at få dem til at spise nok grønt. helse / januar 2014

helse: sunde børn

! r d Ad Sund mad giver sunde børn – men hvad gør man så, når barnet ikke vil spise andet end pålægschokolade og pasta med kødsovs? Kræsenhed skal bekæmpes med tålmodighed og gentagelser. Af: Lene Jæger Thomsen / Foto: Colourbox og Scanpix/Iris

kke l i g e j n a … Det k

helse / januar 2014

i’!

helse: sunde børn

ørn kan fra naturens side lide det fede og det søde. Derfor er det nemmere at få børn til at spise vaniljeis end radiser. Det er egentligt smart nok, for modermælk er fra naturens side sød og fed, og det er væsentligt for børnenes overlevelse, at de tager imod den modermælk, de bliver tilbudt. Men tiden med modermælk udgør en ret kort periode af et menneskes liv. I resten af livet ville det være mere praktisk, hvis man fik samme fornøjelse ud af at spise rosenkål og rugbrød som is og kage. Det er ikke sikkert, at det er muligt at få mindre børn til at vælge det sunde frem for det usunde, hvis man tilbyder dem begge dele samtidig. Til gengæld er der forskning, som viser, at det er muligt at påvirke børns smagspræferencer. Især frem til to års alderen er der gode muligheder for at få indflydelse på, hvilken kost barnet kommer til at holde af resten af livet. – Forskning viser, at vi helt generelt holder mest af de ting vi kender. Der var for mange år siden en forsker, som fandt ud af, at en gruppe testpersoner syntes bedre og bedre om en række billeder, jo flere gange de så dem. Det samme, har man fundet ud af, gør sig gældende med mad, siger Annemarie Olsen adjunkt, ph.d., fra Københavns Universitets Institut for Fødevarevidenskab. Hun har været med til at gennemføre et stort internationalt studie, hvor børn i henholdsvis England, Holland, og Danmark fik serveret artiskok, som ingen af børnene kendte til i forvejen. Studiet bekræftede på tværs af landegrænser, at børnene spiste mere og mere artiskok, efterhånden som de fik det serveret flere gange.

15 gange giver succes Forskning viser også, at de smagsindtryk vi kender og holder af i toårsalderen, dem bliver vi til dels ved med at holde af resten af livet, men udviklingen går ikke i stå her. Selv om man ikke er glad for oliven i en alder af 20 år, kan man godt blive det senere i livet. Vores smagspræferencer ændrer sig livet igennem, og man kan selv gøre meget for at præge dem. Ligesom i forsøget med billederne, så handler det om, at jo flere gange vi oplever en fødevare, jo bedre vil vi synes om den. Som en tommelfingerregel kan man i forhold til børn sige, at de, når de har smagt på noget 15 gange, sandsynligvis vil kende det så godt, at de vil spise det uden proble-

mer. Derfor er det problematisk, at andre undersøgelser viser, at vi typisk kun serverer en fødevare for børn to til tre gange, hvorefter vi holder op med at servere den, når barnet ikke har taget den til sig.

Intensiv træning duer ikke Når det er så enkelt, er det fristende at indlede et intensivt træningsforløb, hvor børnene bliver udsat for kogte, grønne bønner dagligt i 15 dag, hvorefter resultatet gerne skulle være en oprigtig glæde ved grønne bønner. Den går desværre ikke. For at metoden kan få succes, må fødevaren ikke serveres unaturligt ofte – til gengæld skal barnet smage hver gang. Det kan være lettere at få barnet til at smage, hvis man siger, de ikke behøver at synke maden, hvis de ikke kan lide den, og i så fald kan spytte den ud. Barnet må også gerne skynde sig at drikke mælk eller vand bagefter, hvis det gør det nemmere.

Tvang virker modsat Når man skal have barnet til at smage på noget nyt – eller noget, det ikke tror, det kan lide, kan det være nødvendigt med opmuntring. Overtalelse, en god stemning ved bordet og gode rollemodeller i form af både forældre og andre børn, er gode strategier til at få barnet til at smage. – Positiv opmuntring er en god begyndelse til at lære nye madvarer at kende. Man kan også vælge at kombinere den ukendte fødevare med en kendt, som barnet holder af. Mange giver eksempelvis barnet lov til at dyppe den ukendte grøntsag i ketchup. Endelig er det mest effektivt at introducere nye fødevarer, når barnet er naturligt sulten. Derimod virker det ikke at tvinge barnet – det kan tværtimod virke lige modsat.

gode strategier

Lad barnet smage den nye mad mange gange

Lad barnet tage musebidder eller spytte ud, hvis det ikke kan lide maden

Skær maden ud i sjove forme – stave, cirkler eller trekanter

Kombiner det ukendte med noget kendt og vellidt – for eksempel ketchup

Server ikke den nye fødevare unaturligt ofte

iselig? mere sp helse / januar 2014

helse: sunde børn

+ Hvem står bag Madskolerne?

Kan man lære madglæde? Gider børn at lave mad? Interesserer de sig for sund kost? Kan de lade være med at komme snavsede fingre i dejen og skære sig på kniven? Svaret er ja, når man ser på erfaringerne fra Madskolerne. Af: Lene Jæger Thomsen / Foto: Anne-Lene Riber

u kender sikkert godt Nøglehulsmærket, der kommer på sunde fødevarer. Men hvad er det nu, kriterierne er for at få Nøglehulsmærket? Lavt indhold af salt? Højt indhold af omega-3 fedtsyrer? Der er nok ikke mange, der kan svare uden at kigge i boksen nederst på siden, men finder du et barn på 8-12 år, der har deltaget på Madskolerne, så er der gode muligheder for at få det rigtige svar.

Gider børn at gå i skole i sommerferien?

– Der er ikke mange forældre, der har så meget ferie som børnene, så mange børn skal alligevel i SFO eller andre pasningsordninger, og her er Madskolerne et sjovt og lærerigt alternativ, siger Line Damsgaard, som er projektansvarlig for Madskolerne, der gennemføres i et samarbejde mellem Landbrug & Fødevare, 4H og REMA 1000. Hele 96 procent svarer i deres tilbagemeldinger, at det har været ”sjovt” at deltage i Madskolerne.

Mange børn glæder sig til at sommerferien skal begynde, så er det ikke næsten ondskabsfuldt at begynMadglæde og frivillighed de ferien med at sende børnene en uge i skole? Projektet har lige haft 10 års jubilæum, og der er nu flere Madskoler end nogen+ sinde før. Vil du også være med? – Hele konceptet bygger på frivillighed og ulønnet arbejde. Det er frivillige, Som frivillig instruktør på en Madskole får der organiserer Madskolerne lokalt, frivildu mulighed for at få en uforglemmelig oplevelse lige og elever fra de pædagogiske assisammen med børn samt afprøve teori i praksis. Du stent-uddannelser der underviser, og lovil være med til, at børn i alderen 8-12 år får kalerne stilles gratis til rådighed af skoler viden om madlavning, sund mad og motion på en og kommuner, siger Line Damsgaard og sjov, lærerig og aktiverende måde. Du kan læse lægger vægt på, at det er nødvendigt for mere og tilmelde dig på www.madskoler.dk at holde prisen på deltagelse helt i bund.

helse / januar 2014

Madskolerne bliver afholdt i et samarbejde mellem Landbrug & Fødevare, 4H og Rema 1000. Sidste år blev der afholdt 127 Madskoler fordelt over hele landet.

Madskolerne er for alle børn uanset baggrund. – Vores fokus er at give børnene madglæde og gode oplevelser med at lave mad. I løbet af ugen er der også motion, spil, gode råd om hygiejne og viden om sund kost. Al den viden hos børnene smitter af hjemme. Knap 30 procent af forældrene melder tilbage, at de er blevet mere bevidste om at spise sundt og varieret, efter deres barn har været på Madskole. Selv om det ikke i sig selv er et mål for Madskolerne, er Line Damsgaard glad for den positive effekt på hele familiens sundhed.

+ Hvad står nøglehulsmærket for? Spar på fedt Spar på sukker Spar på salt Spis flere kostfibre og fuldkorn

helse: xxxxxx

Vitaminer og mineraler til hele familien – Som medvirker til at vedligeholde DIN sundhed

Blot én om dagen!

Naturdrogeriet

MAXIMUM EXTRA

BAMSE BOMSTÆRK

Indeholder bl.a. • C-vitamin, som er med til at holde dit immunsystem i balance. • B-vitamin, som anvendes ved træthed og svækket koncentration. • E-vitamin, som modvirker oxidativt stress af cellerne. • Magnesium, som medvirker til at sikre, at nervesystemet fungerer normalt. • Jern, som er med til at transportere ilt rundt i kroppen. • Blot én tablet om dagen, som er meget synkevenlig.

Indeholder bl.a. • D-vitamin og jod, som er nødvendig for børns vækst og udvikling. • Velsmagende tyggetablet til børn fra 3-10 år. • Helt uden kunstige sødestoffer, sødet med stevia. • Med naturlig jordbærsmag. • Nem at tygge, men er også synkevenlig, hvis barnet skal trænes i det. • Kun én tablet dagligt Børnesikret låg.

LANDSKENDT FOR NATURMIDLER DER VIRKER

Natur-Drogeriet udvikler, producerer og markedsfører naturlægemidler, kosttilskud og helseprodukter til hele familien. Produkterne findes hos den autoriserede forhandler; helsekostforretninger, Matas og apoteker. helse / januar 2014

helse: opskrifter lse! fornøje d o g g Rigti

Det rene barnemad Tag børnene med i køkkenet og lad dem hjælpe med at lave lækker mad til hele familien. Opskrifterne her er udviklet af Rema 1000 til Madskolerne og er gode eksempler på retter, som børn sagtens kan lave sammen med en voksen. Husk at vaske hænder og pas på de skarpe knive.

Wrap med oksekød Personer: 4 Det skal du bruge: 400 gram SMAGFULD hakket oksekød 3-7% 100 gram skinke i strimler (½ pakke) 1 løg 1 gulerod 2 fed hvidløg 2 spsk. olie 1 spsk. paprika 1 spsk. tomatpure 1 dl ketchup 1 tsk. salt 8-10 drej på peberkværnen 1 spsk. sennep 1 dåse hakkede tomater Fyld og wraps: 1 bæger cremefraiche ½ icebergsalat 3-4 store tomater 2-3 gulerødder 1 dåse majs 1-2 pakker tortilla wraps (8 wraps i alt) Sådan gør du: Kødsovs: Tænd ovnen på 200 grader og tag risten ud af ovnen. Skræl guleroden og pil løget og hvidløget. Riv løg, hvidløg samt gulerod på et rivejern og kom det i en skål. Tag en gryde, hæld olien i og varm den op på højeste blus. Skær skinken i lange tynde strimler. Svits det hakkede oksekød sammen med skinkestrimlerne. Hæld de revne grøntsager ned til oksekødet og rør det sammen. Skru ned til middelvarme. Tilsæt herefter paprika, tomatpure, ketchup, sennep samt salt og peber. Lad det simre i 5 minutter, mens der røres i gryden. Tilsæt de hakkede tomater og lad kødsaucen simre ved middelvarme i 5-10 min. Rør jævnligt i gryden undervejs. Er der meget væske i kødsaucen, skal den simre et par minutter mere. Sluk for blusset, men lad kødsovsen stå i gryden. Fyld og wraps: Hæld cremefraiche i en skål. Skær icebergsalat i strimler og kom det i en skål. Skær tomaterne i både og kom dem i en skål. Riv gulerødderne på et rivejern og kom det i en skål. Åben dåsen med majs, hæld vandet fra og hæld majsen i en skål. Læg wrapsene i en bunke og læg dem på risten. Sæt risten i ovnen 2-3 minutter, tag dem ud og læg dem på en tallerken. Servér straks den varme kødsovs, de lune wraps, cremefraiche samt alt fyldet.

helse / januar 2014

helse: helse: opskrifter xxxxxx

Burger a la Liv og Magnus Personer: 4 Det skal du bruge: A la Magnus til 2 personer: 250 gram SMAGFULD hakket kyllingekød max 5 % 2 burgerboller 1 spsk. olie til stegning 1 spsk. purløg 1 tsk. karry 1 tsk. frisk basilikum 1 tsk. persille ½ gulerod ¼ løg ½ tsk. salt 2-3 drej på peberkværnen Fyld til burgerne 2-3 tomater ½ agurk 5-6 salatblade fra 1 salathoved Ristede løg Syltede agurker Ketchup Mayonnaise

A la Liv til 2 personer: 250 gram SMAGFULD hakket kyllingekød max 5% 2 burgerboller 1 spsk. olie til stegning ½ gulerod ¼ løg 1 tsk. paprika 1 spsk. purløg ½ tsk. salt 2-3 drej på peberkværnen

Sådan gør du: Pil løget og skræl guleroden. Skær løget i fire dele og riv det kvarte løg samt guleroden på et rivejern og læg det i en lille skål. Hak purløg og basilikum med en skærekniv og læg det i hver sin lille skål. Bland revet løg og revet gulerod sammen med kyllingefarsen i en stor skål. Tilsæt purløg, karry, persille, basilikum, salt og peber, hvis du vil lave burger a la Magnus. Tilsæt paprika, purløg, salt og peber, hvis du vil lave burger a la Liv. Rør kyllingefarsen sammen med de ingredienser du har valgt. Sæt kyllingefarsen i køleskabet, mens du forbereder fyldet til burgerne. Skær tomater og agurk i skiver og kom det i hver sin serveringsskål. Pil blade af salathovedet, skyl dem og læg dem på en lille tallerken. Tænd for ovnen på 200 grader. Tag den rørte kyllingefars ud af køleskabet og form farsen til to bøffer. Hak dem let med en kniv først på den ene led og så på den anden led. Tag en pande og varm lidt olie på panden ved høj varme. Skru herefter ned til middelvarme. Steg kyllingebøfferne 3 minutter på hver side ved middelvarme. Flæk burgerbollerne i to og læg dem på en rist med indersiden opad. Sæt burgerbollerne i den varme ovn i 2 minutter. Byg nu din burger med det fyld, som du kan lide og server straks. God fornøjelse!

helse / januar 2014

helse: opskrifter mmmm....

Bagte kartofler med fyld Personer: 4 Det skal du bruge: 4 bagekartofler 2 dl yoghurt naturel 1 spsk. paprika 1 pakke landskinke i skiver 1 spsk. ketchup Skal fra 1 økologisk citron 1 tsk. salt 3-4 drej på peberkværnen

Find flere opskrifter og barnlig til børn e sj rema1000 æle på .dk e voresmad ller .dk

Sådan gør du: Tænd ovnen på 200 grader. Bagekartoflerne vaskes og lægges i et ildfast fad. Bag kartoflerne i den 200 grader varme ovn i en time. Tag bagekartoflerne ud af ovnen og lad dem afkøle lidt. Skær toppen af kartoflerne, skrab kartoffelmassen ud af toppen og bunden med en ske og kom det i en mellemstor skål. Skær skinken i strimler med en kniv. Tag yoghurt, paprika, ketchup samt revet skal fra en citron og bland det med kartoffelmassen. Smag til med salt og peber. Tilsæt halvdelen af skinkestrimlerne og vend det i skålen med fyldet. Fyld nu kartoffelbundene og kartoffeltoppene med kartoffelfyldet. Fordel resten af skinkestrimlerne på toppen af kartoffelbundene. Læg kartoffeltoppene på til sidst, så kartoflen nu er samlet igen. Sæt kartoflerne tilbage i det smurte ildfaste fad i ovnen i 10-12 minutter. Serveres straks herefter.

Livs Jordbærpizza

Dessert

Personer: 4 Det skal du bruge: 1 pizzabund færdigudrullet 1 tsk. hvedemel 1 bakke jordbær 1 æble 50 gram nougat 1 bæger mascapone creme 1 spsk. vaniljesukker 1 spsk. kanel Pynt: 1 spsk. flormelis

helse / januar 2014

Sådan gør du: Tag bagepladen ud af ovnen og tænd den på 200 grader. Rens jordbærrene, fjern stilken og skær dem i kvarte. Skær æblet ud i fire både og fjern kernehuset. Skær æblebådene i tynde skiver. Tag en spiseske og rør mascapone creme med kanel og vaniljesukker. Læg bagepapir på bagepladen og drys med lidt mel. Rul den færdigudrullede pizzadej ud på bagepapiret. Fordel den rørte mascapone creme på pizzabunden helt ud til kanten. Fordel jordbærstykkerne på hele pizzabunden. Læg æbleskiverne mellem jordbærstykkerne. Skær nougatstykkerne ud i små firkanter og fordel dem på hele pizzaen. Sæt jordbærpizzaen i den 200 grader varme ovn, sæt minuturet til 12 minutter og tjek, om den skal have et par minutter mere. Når kanten er gyldenbrun, tager du jordbærpizzaen ud af ovnen. Lad den afkøle lidt og drys med flormelis gennem en si inden servering.

REJSEKODE:

REJS MED RABAT

Helse har indgået samarbejde med rejsespecialisten Happydays, så du får specialrabat på kør-selv-ferier. Oplys rejsekoden HELSE ved bestilling – så får du automatisk rabatprisen.

Udsigt over Moseldalen

HELSE

Hotel & Weinhaus Gonzlay

6 dages ferie på hotel i Traben-Trarbach, Sydtyskland Hotel & Weinhaus Gonzlay Mosel hører til verdens små vidundere på ferieområdet, og på dette romantiske ophold bor I på første parket med egen balkon og udsigt til hele herligheden. Familien Schneider tager imod på deres hyggelige hotel, der ligger idyllisk placeret for sig selv ved bredden af Mosel cirka 1 km fra den smukke vinby Traben-Trarbach. Familien er selv vinbønder og en del af en ældgammel tradition for vindyrkning. Husets vinkælder har for eksempel aner tilbage til 1300-tallet, og her skal I smage på husets stolte vintraditioner, mens vinmesteren fortæller anekdoter og skænker fra de enorme træfade under stenhvælvingerne. Neden for jeres vinduer flyder turbådene forbi – et vaskeægte Mosel-panorama. Ankomst: Søndage i perioden 11.5.-9.11.2014.

Pris. pr. person i dobbeltværelse

2.099,-

Pris uden rejsekode 2.399,-

• 5 x overnatninger • 5 x morgenbuffet • 5 x 3-retters middag • 1 x vinsmagning • Værelse med balkon

og udsigt til Mosel • 20 % rabat på billetter til KD rutebådene på Mosel (maj-okt) og Rhinen

Nordtysklands Lille Amsterdam Miniferie på Strandvejen 4 dages ferie på 4-stjernet hotel i Friedrichstadt

3 dages ferie på 4-stjernet hotel i Vedbæk

Ringhotel Aquarium HHHH Kun omkring en times kørsel fra den danske grænse ligger den lille perle af en by, Friedrichstadt, som har fået tilnavnet Lille Amsterdam på grund af sit tydelige hollandske præg med kanaler og originale gavlhuse. I gåafstand fra markedspladsen og byens seværdigheder finder I det 4-stjernede hotel med en idyllisk beliggenhed lige ved byens største kanal. Her bliver I budt velkommen med en drink og kræset om med god mad.

First Hotel Marina HHHH Oplev det bedste af Nordsjælland med base på 4-stjernede hotel: Her bor I med udsigt over Øresund og lige ud til Vedbæk Strandvej nord for København – en helt central placering for en miniferie i det nordsjællandske. På ankomstdagen byder hotellets restaurant på en god middag, og I skal blot nyde den fine beliggenhed ved havnen og stranden, der ligger neden for hotellet og byder sig til med blide bølgeskvulp, udsigt til øen Ven og oplagte muligheder for hyggelige spadsereture. Ankomst: Valgfri ankomst i perioden 1.1.-25.6. samt 22.8.-28.12.2014.

Ankomst: Valgfri i perioden 17.1.-1.3. samt søndag til tirsdag i perioden 2.3.-27.5.2014.

Bestil på

Pris. pr. person i dobbeltværelse

1.499,-

Pris uden rejsekode 1.649,-

• • • • • •

3 overnatninger 3 x morgenbuffet 2 x 3-retters middag/buffet 1 x 4-retters middag/buffet 1 velkomstdrink Frem til 28.2.2014 inkluderer opholdet også 1 x kaffe og kage. 2 overnatninger 1.149,4 overnatninger 1.849,-

www.happydays.nu 70 20 34 48

Åbent hverdage kl. 8-17.

Pris. pr. person i dobbeltværelse

849,-

Pris uden rejsekode 999,-

• 2 overnatninger • 2 x morgenbuffet • 1 x 2-retters middag Børnerabat (ved 2 voksne) 1 barn 0-5 år gratis i forældres seng. 2 børn 6-14 år ½ pris i forældres værelse.

Brug rejsekoden og se flere opholdsmuligheder på www.happydays.nu.

REJSEKODE: Børnerabat ved 2 voksne. Afbestilingsforsikring kan tilkøbes. Ekspeditionsgebyr kr. 79,-.

HELSE

Teknisk arrangør:

helse: redaktionens side

”Levemedicin” og en halvdum farmaceut-mor ”Mor, hvorfor opﬁnder du danske folke- og privatskoler i mangt og meget, som har med sygdom og sundhed at gøre: motion, rusmidler, mad ikke bare noget levemediog alkohol, for nu bare at nævne et par af emnerne. Når nu cin?” spurgte min 12-årige det at tage lægemidler er den mest udbredte sygdom-sundsøn for nogen tid tiden. hedsadfærd i befolkningen – i hvert fald i den vestlige ver”Øh, levemedicin – hvad den, og når nu lægemidler ikke er bolsjer, men indeholder er det?” replicerede jeg. højpotente aktive stoffer, som man skal omgås varsomt – så ”Ja, altså det er sådan nokunne det jo passende være noget, elever lærte om i skolen. get medicin, som gør, at Vi har gjort noget ved den sag her på Københavns Uniman kan leve evigt, når man versitet. Således har vi de seneste tre år sendt mellem tager det”, svarede sønnike 60 og 80 farmaceutstuderende ud for at undervise i (hovedrystende og opgivenlægemidler på mellemtrinet i en lang række dande – den mor her er åbenske folke- og privatskoler. Med succes – for bart ikke for klog, selv om lærerne vender tilbage og ønsker mere unhun kalder sig både forsker dervisning, flere timer, flere farmaceutstudeog farmaceut). Børn har mange forestillin- rende. I forbindelse med undervisningen, som er berammet til cirka to timer per klasse, ger om lægemidler – hvad får eleverne vendt deres forestillinger om lægelægemidler kan og ikke kan gøre i kroppen. midler. De undervises i, hvordan de Misvisende foreBørn har mange kan bruge lægemidler på en hensigtsstillinger. Retviforestillinger om mæssig måde og ikke mindst i, hvad de skal sende forestillinpasse på med. Eleverne laver rollespil om holaegemidler – hvad vedpinemedicin, de lærer at læse en indlægsger. Først i mødet laegemidler kan seddel – og de spiller medicinbingo. Leg og med en voksen, og ikke kan gøre i læring går som bekendt hånd i hånd. Næste som har forstand kroppen. på lægemidler, skridt i projektet er at uddanne lærere i folkekan forestillingerskolen, i gymnasiet og i erhvervsskolen, således at disse selv vil kunne varetage undervisning om lægene blive vendt og drejet og ikke mindst blive rettet til, så midler. Hva’ så med levemedicinen og sønnen? Ja, moderen de passer med sandheden. måtte jo med skam melde, at godt nok har farmaceuter en Sandheden er dog også, at børn ikke har mange steder at 5-årig universitetsuddannelse, som udelukkende handler om lægemidler, og godt nok gør vi et kæmpestykke arbejde hver gå hen med deres forestillindag ude på apotekerne, på universiteterne, på hospitalerne, i ger om lægemidler, ligesom medicinindustrien i forhold til at udvikle de bedste lægemidforskning viser, at børn heller ler og få dem brugt på den sikreste måde, men vi er endnu ikke taler meget med deres ikke nået til at udvikle det lægemiddel, som giver os evigt liv. forældre om lægemidler. Og spørgsmålet er også, om et sådan lægemiddel vil være Er det her med lægemidler så måske skolens opgaønskeligt for andre end børn? ve? Tjah, der undervises i de

Helses redaktionsgruppe består af stærke sundhedsfaglige kapaciteter. Gruppen består af formand for Vidensråd for Forebyggelse Morten Grønbæk, praktiserende læge Lene Agersnap, fysioterapeut Vibeke Pilmark, lektor ved Institut for Idræt og Ernæring Jens Rikardt Andersen, lektor ved Institut for Farmaci ved Københavns Universitet Lotte Stig Nørgaard og lektor for Institut for Psykologi ligeledes ved Københavns Universitet Susanne Lunn. I hver udgave skriver et af redaktionsmedlemmerne om nogle af deres faglige overvejelser

helse / januar 2014

e fra Klumm nen o redakti

Lotte Stig rd Nørgaa

Hvorfor nøjes med det næstbedste?

Prøv det originale Q10 produkt Hvis man ikke har prøvet Bio-Quinone Q10, har man ikke fået det fulde udbytte af stoffet Coenzym Q10. Prøv resultatet af mere end 20 års forskning og produktudvikling og oplev forskellen. Luft- og fugttæt blisterpakning. God hygiejne.

Mere end 90 videnskabelige studier dokumenterer produktets egenskaber.

Det originale Q10 brand fra Pharma Nord.

Resultatet af 23 års produktudvikling og forskning.

100% naturidentisk Q10 Precise Ingredients.

DK_Q10_Ad_Helse_1213_210x275

Dokumentation på optagelighed, virkning* og sikkerhed.

Bio-Quinone Q10 er udvalgt som referenceprodukt i international forskning.

Produceret, pakket og kvalitetskontrolleret på Pharma Nords egen virksomhed i Danmark.

Lysbeskyttede kapsler med 100 mg Q10 opløst i vegetabilsk olie.

Bio-Quinone Q10 Gold med C-vitamin, som bidrager til et normalt energistofskifte.

*) Naturligt coenzym Q10 med C-vitamin, som bidrager til reduktion af træthed og energiløshed samt til et normalt energistofskifte.

Tilmeld dig Pharma Nord’s gratis Helsenyt på www.pharmanord.dk

helse: børns sundhed

Vaccinationer beskytter mod glemte sygdomme Vidste du …

cciner yder Ikke alle va else. Difteri, skytt livslang be hoste er nogle kig , e stivkramp mme, man ikke o d g sy e af d en af t i mod rest er beskytte m man har livet, selv o s vaccination fulgt børne t. e m m progra

helse / januar 2014

Husker du Brødrene Løvehjerte med den lille, dødssyge Karl liggende på køkkenets slagbænk? Man skal være lavet af sten for ikke at føle med de børn og forældre, der skal have døden inde på livet. Heldigvis er der blevet meget længere mellem dem – takket være børnevaccinationsprogrammet. Af: Lene Jæger Thomsen / Foto: Colourbox

1950’erne var der store udbrud af polio eller børnelammelse i Danmark. Mange tusinde børn blev syge og fik lammelser i kroppen. I gadebilledet så man voksne mænd og kvinder med uudviklede lemmer som følge af varige lammelser, men værst var det for dem, der blev lammet i vejrtrækningsmusklerne. Her sad plejere ved siden af de syge børns senge og pustede luft i lungerne med en ballon. 10 procent døde. Det store udbrud resulterede også i to store opfindelser: respiratoren og poliovaccinen. Respiratoren kunne overtage det manuelle arbejde med at holde gang i vejrtrækningen og bruges i dag i mange livstruende situationer, der ikke har noget med polio at gøre. Efter de store udbrud udviklede man en vaccine, og gav den systematisk som en del af børnevaccinationsprogrammet. I dag er polio næsten udryddet på verdensplan. Siden er der kommet flere vacciner til vaccinationsprogrammet og i dag bliver børn systematisk tilbudt vacciner i mod mange forskellige potentielt dødelige sygdomme. - Omkring 90 procent af de danske børn deltager i vaccinationsprogrammet. Det betyder, at omkring ti procent er i farezonen, når der opstår sygdomme, siger Palle Valentiner-Branth sektionsleder og afdelingslæge ved Statens Serum institut. Vaccinationsprogrammet virker på to måder. Dels ved at beskytte den enkelte og dels ved at forhindre at smitte spredes – uden bærer af virus og bakterier, vil sygdommen ikke kunne spredes til dem, der ikke er vaccineret, hvilket

+ Vidste du … En vaccine er ingen garanti. Selv om man er vaccineret, er der stadig risiko for, at man kan blive syg. Men sandsynligheden er meget, meget mindre end uden vaccinationer, og sygdomsforløbet vil også generelt være mildere end uden en vaccine.

Workshop og familievejledning Om kostens indflydelse på børns adfærd og indlæringsevne. Med fokus på ADHD, autisme og tilsvarende lidelser Frede Bräuner tilbyder foredrag og workshop, hvor deltagerne: • får indsigt i kostens indflydelse på børn og unges fysiske og psykiske formåen • får indsigt i metoder til at ændre børn og unges kostvaner og derigennem at mindske symptomer på ADHD, autisme og tilsvarende lidelser Frede Bräuner tilbyder familievejledning, hvor kostvejledning kombineres med vejledning i relevante opdragelsesmetoder og samværsformer.

Læs mere om foredragene på www.webkost.dk Kontakt: Frede Bräuner, Gernersvej 4, 8260 Viby J frede@webkost.dk, tlf. 30913990

REJSETIPS Rejs 14.06. Spar 20% og få 3 dage på Færøerne med. Bestil senest 28.02.2014

BESTIL DIN OPLEVELSESFERIE TIL ISLAND NU KØR SELV FERIE PÅ ISLAND

Lonely Planet har kåret Island blandt verdens 10 bedste rejsemål. Og en fantastisk måde at opleve Island på er i egen bil. Læs mere på www.smyrilline.dk/kørselv-programmer

PRIS PR. PERSON FRA

8.235

Bestil 2014 kataloget på booking@smyrilline.dk eller ring på 96558500. Tilmeld e-newsletter.

helse / januar 2014

helse: børns xxxxxxsundhed

Sygdommene i vaccinationsprogrammet I Danmark har vi haft et officielt vaccinationsprogram for børn siden 1950’erne. Succesen har været så stor, at mange i dag ikke kender til de sygdomme, der vaccineres i mod. Her er listen over sygdommene i børnevaccinationsprogrammet.

Difteri En alvorlig halsbetændelse der kan føre til belægninger og hævelser af slimhinderne i en grad, der kan føre til kvælning. Sygdommen skyldes en bakterie, Corynebacterium diphteriae, som danner et giftstof, der desuden kan spredes til hjertemusklen og nervesystemet. Sygdommen er livstruende selv under gode og moderne behandlingsforhold. Der er især risiko for smitte i udlandet, hvor der også har været epidemier de senere år, mens der kun har været få tilfælde i Danmark, siden man begyndte at vaccinere systematisk. Status: Livsfarlig

Kighoste Kighoste skyldes en anden bakterie, Bordetella pertussis, der spredes via dråber fra eksempelvis host eller nys. Milde tilfælde kan ligne forkølelse eller halsbetændelse, men sygdommen kan være livstruende for små børn. Sygdommen er forsat udbredt i befolkningen, men vaccinen mildner sygdommen i de tilfælde, hvor den ikke forhindrer sygdommen i at opstå. Udsættes et spædbarn for kighoste inden vaccinationen, kan man give forebyggende antibiotika. Status: Livsfarlig for små børn

Polio Der er meget stor forskel på udviklingen af polio eller børnelammelse, som sygdommen også kaldes. Sygdommen er meget smitsom, men de fleste får ingen symptomer eller kun let feber og hovedpine i nogle dage. I alvorlige tilfælde får man lammelser i muskler og i værste tilfælde musklerne til vejrtræning eller hjertet, hvilket er livstruende. Nogle patienter har lammelser resten af livet. Status: Livsfarlig

Strubelågsbetændelse Bakterien Hib kan også føre til strubelågsbetændelse. Strubelågsbetændelse udvikles i løbet af få timer med smerter, når man skal synke, savlen, vejrtrækningsbesvær, feber og almen utilpashed. Patienten sidder typisk foroverbøjet med hovedet for at lette vejrtrækningen og mindske smerterne. Sygdommen kan blive livstruende, hvis hævelsen i svælget hindrer vejrtrækningen. Status: Livsfarlig

Mæslinger Det er det meget smitsomme morbillivirus, der er årsagen til mæslinger. Sygdommen er blandt andet kendetegnet ved høj feber og et rødplettet udslæt. Sygdommen kan føre til alvorlige komplikationer som hjerneskader – og i værste tilfælde dødsfald. Status: Livsfarlig

Fåresyge Fåresyge er en betændelse med tilhørende hævelse i spytkirtlerne, hvilket giver de karakteristiske tykke kinder. Sygdommen skyldes et virus, parotitisvirus. Det er ikke så smitsomt som mæslinger og heller ikke lige så farligt, men fåresyge kan i sjældne tilfælde føre til alvorlige komplikationer som ensidig døvhed og nedsat forplantningsevne hos drenge. Status: Livsvarige mén

Røde hunde I modsætning til de andre sygdomme, så er røde hunde oftest ret ukompliceret hos børn. Sygdommen kan give let feber og et småplettet udslæt. Når man vaccinerer børn mod røde hunde er det for at begrænse smitten i befolkningen mest muligt, da sygdommen kan have meget alvorlige konsekvenser for gravide, der risikerer at føde et barn med alvorlige misdannelser og hjerne eller hjerteskader.

Livmoderhalskræft

Meningitis er en hjernehindebetændelse som både kan føre til varige hjerneskader og død, hvis man ikke behandles med det samme. To af årsagerne til meningitis er den såkaldte Hib-bakterie eller bakterien Streptococcus Pneumoniae, som man vaccinerer i mod. Det betyder desværre ikke, at man ikke kan få meningitis, da der kan være flere årsager til sygdommen end Hib-bakterien. Inden man indførte vaccinen, var der hvert år dødsfald blandt småbørn på grund af denne type af meningitis, men nu er den stort set udryddet.

Vaccinationen beskytter mod to af de mest almindelige typer af human papillomavirus, som er årsagen til 70 procent af tilfældene af livmoderhalskræft. Der ses omkring 400 tilfælde af livmoderhalskræft årligt i Danmark. Livmoderhalskræft viser sig typisk ved blødning fra skeden i forbindelse med samleje, pletblødninger ved fysisk aktivitet, vandladning eller afføring eller øget udflåd fra skeden. Udflåddet kan enten være klart, brunligt eller blodigt. Ofte vil det være ildelugtende. Bliver sygdommen opdaget tidligt, er der gode muligheder for behandling, men sygdommen er fortsat livstruende. Da livmoderhalskræft kan opstå af flere årsager, er det vigtigt, at også vaccinerede kvinder tager imod tilbuddet om screeningsundersøgelser (celleprøver) for at opdage sygdommen eller forstadier.

Status: Livsfarlig

Meningitis

Kilder: patienthåndbogen, Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut

helse / januar 2014

helse: børns sundhed hjælper med at beskytte de få, som vaccinen ikke virker på eller dem, der ikke er vaccineret. Selv om mange af sygdommene i dag er næsten ukendte i den brede befolkning, er faren på ingen måde drevet over. - Sygdommene er i vaccinationsprogrammet er alle alvorlige sygdomme. Difteri, stivkrampe og polio er livstruende sygdomme selv i det moderne danske sundhedssystem, fortæller Palle Valentiner-Branth.

Ikke vacciner mod alle sygdomme I dag er det muligt at vaccinere mod mange flere sygdomme, end dem der findes i det danske børnevaccinationsprogram. Hver sygdom vurderes i forhold til, hvor udbredt den er samt hvor alvorlige følger, den kan give. - Det blev på et tidspunkt undersøgt, om man skulle lade en vaccine mod rotavirus, der kan give diarré, være en del af vaccinationsprogrammet, men da sygdommen kan behandles effektivt i det danske sundhedssystem, blev det vurderet, at gevinsten ikke var stor nok, siger Palle Valentiner-Branth, som derved illustrerer hvorledes kriterierne for vaccinationsprogrammet bruges i praksis. I Danmark bliver man ikke vaccineret mod ukomplicerede sygdomme, som kan klares med et par dage i sengen. - Det kan muligvis betale sig samfundsøkonomisk, hvis man medregner mindre fravær fra arbejdet, men det er normalt ikke nok for at komme med i børnevaccinations programmet, fastslår Valentiner-Branth.

Omkring 90 procent af de danske børn deltager i vaccinationsprogrammet.

+ Midlertidig ændring i børnevaccinationsprogrammet Statens Serum Institut har haft tekniske problemer med produktionen af den poliovaccine (Pol), som indgår i to af vaccinerne til det danske børnevaccinationsprogram. Derfor udskiftes fra 15. januar 2014 to vacciner midlertidigt i det danske børnevaccinationsprogram. Det betyder, at grundvaccinen mod difteri, stivkrampe, kighoste, polio og Hæmophilus influenzae B-infektion (DiTeKiPol/Hib), der gives i 3-, 5- og 12-måneders alderen, også kommer til at omfatte vaccination mod hepatitis B. Desuden skal booster-vaccinationen i 5-års alderen mod difteri, stivkrampe, kighoste, polio gives som to vacciner i stedet for én vaccine. Hepatitis B er ikke en del af det danske program på grund af en lav risiko for smitte blandt danske børn, men i mange mellem- og sydeuropæiske lande indgår hepatitis B i de nationale programmer, og det anbefales også globalt af WHO. Ændringen forventes at gælde frem til efteråret 2014. Forældre med børn, der enten skal vaccineres eller allerede er ved at blive vaccineret med DiTeKiPol/Hib-vaccinen, kan få vejledning fra den praktiserende læge ved næste planlagte vaccinationsbesøg.

Svend Senius Instituttet Uddannelse i Klassisk Kinesisk Akupunktur Målgruppe: Sygeplejersker, eller tilsvarende baggrund

Uddannelsen starter i februar 2014 og varer ca. 2 ½ år. Sted: 8990 Fårup, Randers Kommune Underviser: Reg. Akupunkør/ sygeplejerske Svend Senius, akupunktør i 20 år, undervist i 14 år Uddannelsen overholder Sundhedsstyrelsens og brancheforeningen Praktiserende Akupunktørers krav. Ring og hør nærmere Tlf. 2019 2744 www.svendsenius.dk

helse / januar 2014

helse: kost & ernæring

Tag kontrollen over dit spisemønster Livet frister med fede og søde retter. Du har besluttet at skære ned på den slags, men alligevel ender du med at spise lidt af det hele – og fortryder det lige bagefter. Af: Inge Vinding, psykolog og klinisk diætist / Foto: Colourbox

u har besluttet dig for at spise sundere og tabe dig. Besluttet at tabe de tre kilo, du tog på hen over julen. Alligevel falder du for fristelsen og spiser lidt kage i kantinen og en dessert i weekenden. I situationen glemmer du alt om dit mål om for eksempel at tabe dig eller leve sundere. Du fortæller dig selv, at det da også er i orden at spise, ligesom de andre gør. Tilladende tanker som: ”En enkelt gang kan da ikke skade. Jeg starter bare i morgen”, skubber dig nærmere til at spise ukontrolleret ved buffeten. Men så dukker den dårlige samvittighed op. Det irriterer dig, at du ikke har mere selvkontrol – at du ikke kan lade være med at spise mere, end du har brug for. Du fortæller dig selv igen og igen, at du har en rygrad som en regnorm. Du oplever ikke at have et valg – for du kan bare ikke lade være. Men du har faktisk hele tiden valget mellem at være styret af din lyst (kortsigtet tænkning) eller dit mål om vægttab og kontrol over dine spisevaner (langsigtet tænkning).

Træf en beslutning og sæt dig et mål Men hvordan får du brudt dette uhensigtsmæssige mønster? Det kræver for det første, at du har taget en beslutning om, at du virkelig vil af med denne vane (og ikke ønsketænkning à la ”det kunne være rart at kunne lade være…”), og at du har en god grund til at ville det og dermed har et mål. Et mål hjælper dig til at holde fokus, når det ind imellem bliver svært. Målet er med til

helse / januar 2014

helse: kost & ernæring

at minde dig om, at du gør det her, fordi der kommer noget godt ud af det, også selvom du må give afkald på at spise alt det, du plejer, for at nå det. Dit fremtidsmål er dit pejlemærke, som minder dig om, hvor du er på vej hen. Prøv at beskrive dit mål i ord, og se det for dig som et indre billede. Visualisering er det mentale trick, som sportsstjerner benytter sig af, når de vil vinde. De ser sig selv med guldmedaljen om halsen. Når du visualiserer dit mål, så brug alle dine sanser: Hvad ser jeg? Hvad føler jeg? Hvad vil jeg opleve mig selv sige og gøre? Hvad vil mennesker omkring mig bemærke? Når du skaber billeder på fremtiden, bliver den mentalt levendegjort. Du aktiverer de samme dele af hjernen, som når du går ud og gør det. At simulere en handling er for hjernen nemlig det samme som at udføre den. Forudsætningen for, at det lykkes, er, at man har været i en lignende situation tidligere. Derfor er succesoplevelser så vigtige. Måske er det lykkes dig at holde op med at ryge – prøv at overføre den fornemmelse og de handlinger til det med maden. Du har sikkert også tidligere haft held til at tabe dig. Prøv en gang at genkalde dig, hvordan det var. Hvordan havde du det? Hvad oplevede du? Det er en stor hjælp for dig, hvis du får kontakt til de gode erfaringer i din bagage og bruger dem aktivt til at skabe nyttige, positive billeder af fremtiden. Jo mere konkret du beskriver dit mål i ord, billeder og følelser, jo nemmere er det at vende tilbage til forestillingen. De positive forventninger til fremtiden skal du udnytte undervejs, når du står i problematiske situationer og føler dig fristet og styret af din lyst. Beskriv dit mål i nutid: ”Jeg kan sagtens nøjes med et lille stykke kage” virker langt bedre end: ”Jeg vil gerne blive bedre til at kunne nøjes med et lille stykke.” En klar forventning om, at du selvfølgelig kan klare det, virker som en selvopfyldende profeti. På samme måde som: ”Jeg klarer det aldrig” gør.

Tramp en ny sti i hjernen Det handler paradoksalt nok ikke om at bekæmpe eller undertrykke de

gamle, uhensigtsmæssige vaner. Hvis du hele tiden tænker på det, du skal undgå, retter du hele din opmærksomhed mod det uønskede. Derved styrker du faktisk de gamle vaner. Altså lige det modsatte af, hvad du gerne ville! Hjernen forstår nemlig ikke ordet ”ikke”. Forbud og bevidst undertrykkelse af tanker om for eksempel chokolade øger derfor risikoen for at spise for meget chokolade. Men heldigvis er hjernen formbar. Nye vaner skabes ved, at der dannes nye netværk i hjernen – ved at vi retter opmærksomheden mod det, vi vil have. At ændre vaner svarer således til at trampe en ny sti i hjernen. Derfor er det vigtigt, at du giver udtryk for, hvad du gerne vil frem for det, du ikke vil. Det et lettere at lykkes med forandringer, der er tænkt positivt som noget nyt, spændende eller dejligt, som man gerne vil gøre mere af. Men det er ikke nok at tænke anderledes. Der skal handling til. Det kræver gentagelse og atter gentagelse før den nye og mere hensigtsmæssige vane er dannet. Ligesom top tennisspillere, der træner den samme serv igen og igen.

Stop dig selv i situationen

Mindsk risikoen for at blive fristet: • Hold de fristende madvarer ude af syne. Vi spiser mere af de synlige madvarer, fordi vi hele tiden kommer til at tænke på dem • Fjern de fristende madvarer i køkkenskabe og køleskab. Smid det ud eller giv det væk • Sæt grøntsager og frugt i stave og småbidder frem på bordet eller forrest i køleskabet – det øger sandsynligheden for, at du vælger det frem for noget andet • Køb kun det, du skal bruge • Køb mindre portionsstørrelser • Undgå at have et lager af slik, kage, is, chokolade og chips • Lad dig ikke friste af tilbud som 10 stk. Bounty-bar for 20 kr. - 1 stk. 3 kr. Køber du de 10 stk. ender du med at spise dem alle og har brugt 20 kr., hvorimod du sparer 17 kr. og en masse kalorier ved kun at købe 1 stk. • Vælg en rute fra arbejde, der ikke lige går forbi bageren • Køb ikke ind hver dag direkte fra arbejdet, hvor du er træt og sulten. • Lav en madplan og saml indkøbene til en til to gange om ugen

Du kender den evige diskussion mellem fornuften og følelserne: ”Skal – skal ikke”. Problemet er, at følelserne (lysten, trangen) har det med at tage magten i situationen og vinde over fornuften. Populært sagt hører følelserne til hjernens hurtige system, Det et lettere at lykkes med foranmens fornuften hødringer, der er taenkt positivt som rer til det langsomnoget nyt, spaendende eller dejligt, me. Du er derfor nødt til at hjælpe som man gerne vil gøre mere af. helse / januar 2014

helse: kost & ernæring

den fornuftige del af dig til at blive lidt hurtigere. Det gør du ved først at finde en såkaldt STOP-tanke (en slags mantra).

Eksempler på STOP-tanker: • Det hjælper ikke! • Det gør det hele meget værre! • Jeg har fortjent bedre! • Det står IKKE til diskussion • Det er ikke ok – hold fast i dit mål! • Jeg skal bare holde ud lidt endnu, så går det over • Jeg bliver stolt af mig selv, når jeg klarer det Dernæst laver du et huskekort – et lille stykke pap. På dette kort skriver du din stop-sætning. Huskekortet placerer du på strategiske steder i dit hjem for eksempel på køleskabet eller på sofabordet. Eller taster det ind på din smartphone. Eller i pungen foran dankortet eller klipset sammen med indkøbslisten – afhængigt af, hvor det plejer at gå galt for dig. Du kan også bruge huskekort til at minde dig selv om dit mål – det, du gerne vil opnå. Brug gerne noget billedligt som for eksempel et foto.

Fjern dig fra situationen og få dine tanker på andre baner

Hvad gør du så, når du alligevel falder i? Tilbagefald kan ikke undgås – det er en naturlig del af en forandringsproces. At falde i, altså at komme til at spise noget, der ikke var planen, sker for alle – men det er ikke nogen falliterklæring. Det vigtigste er, at du kommer videre med det samme og ikke tænker: ”Så kan det også være lige meget”. Falder du i, så tænk hellere tanken: ”Hvad kan jeg lære af det?” Overvej, hvor og hvornår du røg af sporet, og hvordan du kan komme ind på det spor, der igen kan føre dig nærmere dit mål. Ved at reflektere over dine tilbagefald og så handle derefter, kommer du styrket ud af dit tilbagefald. Det vigtigste budskab til dig er: Giv aldrig op!

Når du står i en svær situation skal du hurtigt fjerne dig fysisk. Det nytter ikke noget at blive stående foran buffeten, bageren eller slikhylden i supermarkedet og diskutere med dig selv. Næste trin handler om at få dine tanker på andre baner ved Fokuser på dine små succeser bevidst at prøve at tænke på noget andet, gerne noget der I stedet for at lægge mærke til kræver en vis koncentration. Hvad du vælger afhænger selvdine fejltrin, så prøv at lægge følgelig af, hvor du befinder dig. Det kan for eksempel være: mærke til, når det lykkes dig • Kryds og tværs at overholde aftalen • Sudoku • Puslespil Tilbagefald kan ikke med dig selv. Der ligger meget motivation i at • Træn med hunden undgås – det er en opdage, at du faktisk er • Ring til en ven eller veninde naturlig del af en nået et stykke ad vejen. • Gå i gang med en arbejdsopgave forandringsproces. Husk at rose dig selv • Besvar mails eller sms for det, du har opnået, i • Gå i gang med din yndlingshobby stedet for at dunke dig oven i Find alternativer til at spise hovedet for dine fejltrin, som Lav en liste over alternativer til at spise, der er lystbetonede. du plejer. Vær også opmærkAccepter, at disse alternativer ikke et hundrede procent kan som på de nye positive sider erstatte det at spise. De udgør den næstbedste løsning. ved dine nye vaner som for eksempel mere energi og Hjælp dig selv mere velvære. Beløn gerne Husk at hjælpe dig selv. Sørg for, at du ikke har et lager der din indsats. Når man belønner hjemme eller i bilens handskerum af de ting, du ikke kan lade en adfærd, styrker man den være med at spise. Dette er særligt vigtigt i begyndelsen af fornemlig. Og husk også at nyde andringsprocessen, hvor du har stor brug for at opleve succeser det, når du har klaret det, du - små som store. På længere sigt er det målet, at du bliver i stand skulle. Du kan klappe dig selv til at tackle højrisikosituationer og negative følelser – som kan på skulderen – du klarede give signaler om at overspise – uden per automatik at give efter. den! Du støtter dig selv ved at

helse / januar 2014

+ Eksempler på alternativer: • Tag et langt, varmt bad • Gå en tur • Løb en tur • Cykl en tur • Dans til glad musik • Spil et spil med dine børn • Besøg en nabo eller veninde • Se fjernsyn • Læs dit yndlingsblad • Læs en god bog • Tag i biografen • Tag i svømmehallen eller fitnesscentret • Lav afspændingsøvelser • Lyt til musik • Køb en flot buket blomster • Køb en ny lækker ansigtscreme eller parfume • Bestil tid til en ansigts behandling eller en gang massage • Gå i biografen

nyde de små succeser, være taknemmelig for hver eneste lille fremskridt – og ved at tænke, at du gør det her, fordi du regner med at få noget godt ud af det.

ska ”Skal –

l ikke”?

helse: helsenyt

Blodpropforebyggelse ved køkkenbordet

Nyt kosttilskud mod forhøjet kolesterol

Et lille apparat, der minder meget om en blodsukkermåler til diabetikere, gør livet en del lettere for mange AK-patienter. De måler deres INR-værdier hjemme ved køkkenbordet eller på hotelværelset under ferien, så de kan vurdere, om de skal skrue lidt op eller ned for medicindosis eller måske holde igen med K-vitaminerne i kosten. Det er Roche CoaguChek-systemet, der gør blodpropforebyggelse lige så enkel som diabetesbehandling. Et lille prik i fingeren, en bloddråbe på teststrimlen – og et øjeblik senere foreligger INR-værdien. Hvis den ligger under 2,0 skal der måske skrues op for medicineringen, og hvis den ligger over 3,5 skal der måske skrues lidt ned. Læs mere på Coaguchek.net. Vælg ”patienter” i den øverste menu.

Forhøjet kolesterol behandles ofte med de udskældte statiner, der kan have utilsigtede bivirkninger. FUTURA Kolesterol er et kosttilskud, der ved hjælp af sunde Omega 3-fedtsyrer kan sænke kolesteroltallet ad naturlig vej. Produktet er ikke at regne som et egentlig alternativ til statiner, men det kan fungere som et sundt supplement eller måske sænke kolesterolniveauet så meget, at statiner slet ikke er nødvendige. Hver kapsel indeholder 300 mg ALA-fedtsyrer fra hørfrø og 452 mg EPA- og DHA-fedtsyrer fra fiskeolie. Desuden indeholder FUTURA Kolesterol også E-vitamin, der beskytter kroppens celler mod oxidativt stress. Kapslerne forhandles blandt andet i Matas og helsekostforretninger. Vejl. udsalgspris: 199,95 kr. for 200 kapsler (100 dages forbrug).

helsenyt B12-vitamin mod tør og irriteret hud Cosborg Derma B12 Forte er en creme til hud og hovedbund, der er særlig gavnlig for børn og voksne med hudproblemer. Kløe, skæl, tørhed, irritation er blandt lidelserne, som B12-vitaminet i produktet modvirker. Cremen er netop blevet klinisk testet af en speciallæge i dermatologi (hudsygdomme) på Bispebjerg Hospital. Undersøgelsen blev gennemført med 63 forsøgspersoner, der alle havde hudproblemer. Resultaterne var ganske imponerende: 85 procent af deltagerne med tør hud oplevede markant forbedret elasticitet og blødhed i huden. 75 procent af deltagerne med diagnosen atopisk dermatitis (børneeksem) fik en langt sundere hud, og alle deltagerne med psoriasis eller andre typer eksem opnåede en markant forbedring i huden. Forsøgene dokumenterer, at B-12 vitamin cremen virker over hele kroppen og kan anvendes af både børn og voksne. Forhandles på apotek og hos Matas. Vejl. udsalgspris kr. 199,-. Læs mere på cosborg.com eller ring på telefon 70 22 06 16.

Rekreation i Nordsjælland Nordic Park ligger på 32 hektar naturskøn jord ved Græsted i Nordsjælland. Navnet kan lede tankerne hen på en dyrepark, men bortset fra hestene til rideterapi er det i højere grad mennesket, der er i fokus. Parkens ferielejligheder er et godt udgangspunkt for et rekreationsophold med mulighed for blandt andet yoga, sansehave, handicapridning m.v. Du kan også bare vælge at nyde naturen og roen. Læs mere på nordicpark.dk

AK-patienter 100.000 danskere i blodpropforebyggende behandling (AK-patienter) har førhen skullet bruge megen tid hos lægen for at få målt INR-værdien i blodet, der er en standardiseret måling af forlængelsen af blodets størkningstid. Men nu kan patienter i livslang AK-behandling oplæres til selv at tage vare på målingerne hjemme ved køkkenbordet. Det kræver blot en henvisning fra egen læge til et AK-center eller AK-skolen, hvor patienten kan få udleveret et apparat til målingerne og blive undervist i bedste praksis. Det er regionerne, der vurderer hvilke patienter, der skal have adgang til apparater og undervisning, og da midlerne er begrænsede, kan der opstå ventelister. Læs mere på akpatient.dk.

helse / januar 2014

helse: klumme sor i Profes dse Sundh gi psykolo ss lsa Peter E

Synspunkt Holdningerne inden for sundhed er mangfoldige, og alt kan ikke bevises i store undersøgelser. Derfor har Helse inviteret stærke personligheder til at komme med deres syn på sundheden anno 2014. I denne måned er det Peter Elsass professor, dr.med. i sundhedspsykologi ved Institut for Psykologi, Københavns Universitet.

Sundhed er at have det anderledes

n af mine venner er blevet skilt for nylig. Jeg spurgte om han havde fået det bedre, efter han var flyttet fra konen. Svaret var: ”Jeg vil ikke sige, at jeg har fået det bedre. Jeg har snarere fået det anderledes”. Sådan forholder det også med vores behandling af sygdom og vores jagt efter sundhed. Resultatet er ikke altid så enkelt, at man kan placere det på en skala, der går fra dårligt til godt. Nogle gange er resultatet så svært at formulere, at man blot siger, at man har fået det anderledes. Ikke desto mindre er der mange patienter, der er snævert optaget af, om de har det godt eller dårligt. Tag for eksempel mange af vores kroniske sygdomme. Her grubler patienterne næsten hele tiden over, om der er nogle situationer, hvor smerterne, trætheden og kvalmen bliver værre eller bliver bedre. Nyere forskning om patientoplevelsen viser, at det i mange tilfælde egentlig ikke er symptomerne i sig selv, der er hovedproblemet, men snarere at patienterne ikke kan lade være med at gruble over, hvordan de har det i forskellige situationer. Som en evindelig båndsløjfe trænger tankerne om sygdommen sig hele tiden på. Patienterne kan ikke gøre sig fri af dem. Har min sygdom ændret sig? Er symptomerne blevet større eller mindre? Derfor er det for mange patienter ikke nogen hjælp, at få at vide, at de ’skal mærke efter’, hvordan de har det. Tværtimod

helse / januar 2014

har de snarere brug for at negligere kroppens symptomer og glemme, at de er syge. Blandt andet har undersøgelser vist, at kognitiv terapi undertiden kan gøre klienter dårligere, fordi metoden er, at man skal identificere de negative grublerier og forandre dem til positive. Men når man ensidigt koncentrerer sig om kroppens symptomer, kan det blive værre. Derimod kan meditationsmetoder som for eksempel mindfulness hjælpe til at skabe afstand til symptomerne. Mindfulness er en form for opmærksomhedstræning, hvor man gradvist lærer at acceptere sygdomsgrublerierne uden at gå ind i dem. I stedet er man optaget af nuet og ser kroppen fra en anden position. Symptomerne for”Nogle gange er resultatet svinder ikke, men de får mindre så svaert at formulere, at betydning. man blot siger, at man har I en vis forstand er det sundfået det anderledes.” hedsforskningens mål, at man skal få det bedre. Behandlingens effekt bliver ofte målt på symptomskalaer, som går fra nul til fem, fra dårligt til godt. Men hvis raske personer bliver for optaget af, hvordan de har det, kan de risikere at skabe symptomer, som de ikke tidligere havde lagt mærke til. Og tænker de i simple kategorier, som godt og dårligt, overtager de patientens tænkemåder. I en sociologisk sammenhæng kalder man denne optagethed af kroppens symptomer for ’medikalisering’. Og desværre ser vi, at medikaliseringen breder sig i disse tider, hvor mange bliver mere og mere optaget af symptomers tilstedeværelse. I dag har vi flere patienter, end vi nogensinde har haft før. For ikke at skabe flere patienter og undgå ”sygeliggørelse”, skal gode råd om sundhed sætte sig ud over et simpelt mål om, at man skal have det bedre. Derfor gør Helse meget ud af, at læseren skal møde ’rigtige mennesker’ og høre om deres dagligliv. Dermed bliver sundhed sat ind i en større sammenhæng om, at få livet gjort lidt sjovere og mere mangfoldigt og meningsfuldt.

helse: konkurrence

Vind Lækre silkedyner

5 dyner vaerdi

2.100,pr. stk.

En dyne, der er varm om vinteren og sval om sommeren. Det er et godt udgangspunkt for en god nats søvn året rundt. Kinesisk silke er berømt over hele verden for sin høje kvalitet og de mange unikke egenskaber. Silkedynerne fra Silkedyne Import DK fremstilles udelukkende af 100 procent økologisk Mulberry silke, og selve fremstillingsprocessen foregår uden brug af kemikalier. Det sikrer, at både silkedyner og silkesengetøj er af absolut højeste kvalitet.

Sådan deltager du: Det eneste, du skal gøre for at deltage, er at sende os de rigtige svar senest 9. februar 2014: Klik dig ind på www.helse.dk/konkurrence og udfyld formularen Klip kuponen nedenfor ud, udfyld den og send til os i en lukket kuvert mærket “Konkurrence/Helse” Skriv svaret på et postkort eller bag på en lukket kuvert og send det til os: Helse, Porschevej 12, 7100 Vejle, mærk kuverten Konkurrence/Helse.

Spørgsmål: KAN JEG BRUGE EN SILKEDYNE,

KAN KVINDER BRUGE EN SILKEDYNE I OVERGANGSALDEREN?

HVIS JEG LIDER AF ALLERGI? Spørgsmål:

KAN JEG BRUGE SILKEDYNEN, HVIS JEG HAR TENDENS TIL AT FRYSE?

silkedyner er antibakterielle og KANJA, ALLE BRUGE EN DYNAMOSTOL:

JA, silken regulerer varmen og transporterer fugt væk fra kroppen, hvilket giver en god lindring af hedeture om natten.

JA, silken smyger sig om kroppen og giver hurtigt en behagelig varme.

JA ❍NEJ NEJ ❍

NEJ

husstøvmider trives ikke i dem.

Navn: Adresse: Postnr. og by: Telefon: Evt. e-mail: Skriv svaret og send det på et postkort eller bag på en lukket kuvert – eller deltag i konkurrencen på helse.dk senest den 9. februar 2014.

Helse, Porschevej 12, 7100 Vejle Mærk kuverten ”Konkurrence/Helse”

Når du deltager i konkurrencen accepterer du samtidig, at vi gerne må kontakte dig med spændende tilbud og nyhedsbreve om magasiner og andre produkter fra Forlaget Mediegruppen via brev, telefon og andre elektroniske medier (f.eks. e-mail og sms). Du kan til enhver tid framelde dig kommunikationen igen. Præmien kan ikke ombyttes til kontanter eller andre varer.

helse: næste nummer

Helse har mødt Anders Stjernholm Journalist og komiker. Han blev især landskendt, da han lavede de meget omdiskuterede “Danmark på Piller” udsendelser for et år siden. Selv var han kun 26 år, da han fik diagnosticeret ADHD.

Min hjerne er en sprinter. Den ﬁnder konstant alternativer til det, jeg er i gang med. Hvis jeg sidder og skriver jokes, kan jeg godt liiige lægge et par 7-kabaler eller spille Play Station eller aftale med drengene, de skal komme forbi til brætspil eller ringe til hende der…

Hvor sundt er sex egentlig?

Anders Stjernholm

På gensyn

Udkommerar 10. febru 2013

næste nummer Helse / Udgave 02 / februar 2014

Alle Drenge Har Det bliver det sagt om ADHD – men er det rigtigt? Og hvad med voksne mænd? Og kvinder for den sags skyld? I næste udgave af Helse sætter vi fokus på at ADHD ikke er en børnesygdom, men en tilstand, der holder hele livet. Vi ser nærmere på hvad medicin kan gøre og hvilke andre strategier, man kan bruge til at håndtere hyperaktivitet og koncentrationsbesvær. Har alle drenge ADHD?

helse / januar 2014

Sex er sundt Sex giver os en følelse af sundhed, der er langt mere nærværende end følelsen af et lavt kolesteroltal. Helse ser nærmere på hvor sundt sex egentligt er – og hvor du kan få hjælp, hvis du har problemer med at få det til at fungere.

Sådan undgår du slidgigt Slidgigt – eller artrose som det mere korrekt hedder – er en livsstilssygdom, og der er rigtig gode muligheder for at forebygge og behandle med livsstilen. Læs hvordan i næste udgave af Helse.

helse: xxxxxx

Tab 3 kilo på tre uger Hent Helse-Life til din mobil eller computer og få professionel hjælp til at tabe dig på en sund og stabil måde. Det er som at få en personlig diætist med i lommen.

Find Helse -Life i App Store , Google Pla y eller på www.helse -life.dk

Helse-Life bygger på videnskabelig forskning fra Københavns Universitet. Bag projektet står blandt andet fedmeforskere og diætister.

helse / januar 2014

helse: xxxxxx

Når brandalarmen går i gang, ved vi hvorfor. Når du køber en Verisure Start tyverialarm, opgraderer vi netop nu til vores Verisure Home, hvori der indgår to røgdetektorer, uden forhøjet installationspris. Værdi 1.000 kr.

Verisure Home, 1.495 kr. i installation – normalpris 2.495 kr. Alarmpakken indeholder: 1 VBox (GSM), 1 betjeningspanel, 1 åbningskontakt, 1 sirene, 1 fotodetektor, 2 røgdetektorer, 1 StarKey og alarmskilte. Abonnement fås fra 199 kr./md. Røgdetektorer, der taler med hinanden, redder liv. Røgdetektorerne er koblet sammen med fotodetektoren, der, i tilfælde af brandalarm, tager en serie billeder og sender dem til vores kontrolcentral. Dermed kan vores alarmoperatører hurtigt og effektivt verificere, hvorvidt der reelt er tale om røgudvikling og dermed kontakte brandvæsenet direkte, samtidig med at en vagt sendes af sted. Røgdetektorerne er overvåget døgnet rundt, også når tyverialarmen ikke er slået til. Tilbuddet gælder frem til d. 28. februar 2014.

Kontakt os på tlf. 80 20 50 50 eller læs mere på www.verisure.dk 68

helse / januar 2014

Alle priser er inkl. moms. Der tages forbehold for trykfejl og prisændringer. Dette tilbud kan ikke kombineres med andre rabatter.

Dansikring