De Grafiske Fag 02-2012

Nummer 02 / marts 2012 Branchemagasin udgivet af Grafisk Arbejdsgiverforening

manroland:

Derfor gik det galt Ting vi skal holde øje med i 2012

drupa kalder tema Maskinleverandørerne under pres

Leverandørerne:

Temperaturen i det røde felt

Branchen Miljø Nyheder Design Teknik Ledelse Medier Udland

AAR_173x280 Nov-dec2011Svane-LEDERNEbagside:Layout 1

09/11/11

8:35

Side 1

Licens nr. 576-035 NY HE D

Svanemærket Rengøring til domiciler og store kontorhuse mv.

Anders Andersens Rengøring er som det første store og landsdækkende rengøringsselskab i Danmark blevet Svanemærket.

Virksomheder med fokus på miljøansvar har nu fået mulighed for at indføre miljøtilpasset rengøring.

Svanemærket er også et kvalitetsstempel, idet vi er auditeret og godkendt i henhold til en omfattende liste af kriterier og krav, der ud over skrappe miljøkrav også handler om krav til rengøringens kvalitet, etik, arbejdsmiljø mv.

Ring til os på 43 99 99 99, og hør, hvordan din virksomhed kan få Svanemærket kvalitetsrengøring udført af veluddannede medarbejdere.

Hovedafdeling: Rugvænget 40, 2630 Taastrup • Jylland: Ladegårdsvej 18, 7100 Vejle • www.aaren.dk • info@aaren.dk

KOLOFON

LEDER tekst: LARS BRAM, ADM. DIREKTØR I GRAFISK ARBEJDSGIVERFORENING foto: HYLDAGER FOTOGRAFI

»Man kan håbe, at færre trykværker betyder, at priserne på tryk nu finder et rimeligt leje«

Nummer 02 / marts 2012 Branchemagasin udgivet af Grafisk Arbejdsgiverforening

LARS BRAM, ADM. DIREKTØR I GRAFISK ARBEJDSGIVERFORENING

manroland:

derfor gik deT galT Ting vi skal holde øje med i 2012

drupa kalder tema Maskinleverandørerne under pres

leverandørerne:

Temperaturen i det røde felt

Farvel til jernet

Branchen Miljø Nyheder Design Teknik Ledelse Medier Udland

Udgiver Grafisk Arbejdsgiverforening Redaktion og ekspedition Grafisk Arbejdsgiverforening Helgavej 26, 5230 Odense M T. 63 12 70 00, F. 63 12 70 80 www.ga.dk, ga@ga.dk Redaktion Adm. direktør Lars Bram (ansvarshavende) Redaktør Anne Birkelund Redaktionssekretær Søren Knudsen Korrektur Assistent Marie Raun Knudsen Sekretær Gunhild Skou Annoncer DG Media A/S T. 70 27 11 55, epost@dgmedia.dk Design og produktion Mediegruppen as Tryk AKA-PRINT A/S Papir Indhold: 115 gram Maxisilk Omslag: 250 gram Maxisilk Forsidefoto Hyldager Fotografi Skriftbrug FF Olsen

Det er en gammel nyhed, at der er overkapacitet af trykværker. Men de seneste måneder har anskueliggjort, hvor tilspidset situationen er.

Datagraf gik konkurs i januar og opstod herefter i en ny konstruktion uden tryk og bogbind. Nu satses udelukkende på publiceringsløsninger, design og annoncesalg.

Egmont har undersøgt mulighederne på trykkeriområdet og konkluderet, at det er billigere at trykke eksternt end på Egmonts egne trykkerier. Nu skal trykkerierne lukkes eller sælges.

Også mindre virksomheder mærker denne udvikling: Lassen Offset stod med en ældre maskinpark, der ikke længere levede helt op til kundernes krav. Svaret blev ikke indkøb af nye maskiner, men konsolidering og strategisk samarbejde med PrinfoHolbækHedehusene-Køge.

Denne udvikling er naturligvis også slået igennem hos trykmaskineleverandørerne. manroland gik i betalingsstandsning i november sidste år, kom under administration og er nu rekonstrueret efter afskedigelse af omkring halvdelen af medarbejderne.

Heidelberg er heller ikke gået ram forbi. Antallet af solgte trykværker er mere end halveret på tre år. Den gamle hæderkronede virksomhed har derfor varslet 2.000 fyringer og sagt permanent farvel til 15 pct. af produktionskapaciteten. Og også KBA og Komori har været tvunget til at reagere.

Det kan du læse nærmere om inde i bladet, hvor vi har et tema om situationen for de store trykmaskineleverandører.

Hvad er så konklusionen på denne udvikling? Ja, for det første kan man håbe, at færre trykværker betyder, at priserne på tryk nu finder et rimeligt leje. For det andet handler det om at tænke i nye baner og lade trykte og digitale medier supplere hinanden.

Den samlede efterspørgsel efter viden, service og produkter på mediemarkedet er nemlig i vækst, og det betyder, at der på trods af krisen stadig er muligheder for udviklingsorienterede og konkurrencedygtige grafiske virksomheder.

22. årgang ISSN 0017-2995 Kontrolleret oplag: 3.752 stk.

Medlem af Danske Specialmedier og Eurographic Press

De Grafiske Fag / 02 / 2012 3

Får du nok ud af din hjemmeside?

SiteNow er din kompetente online partner der sørger for at din online profil er opdateret, målrettet og optimeret til at skabe værdi.

Vi tilbyder • Design af hjemmesider • Standard hjemmesider

t e l p Kom eside m m . r e j k h 0 5 9 .

4 a r f

• Søgemaskineoptimering • Opdatering og vedligeholdelse

WEB

SEO

Komplet hjemmeside med fri adgang til opdatering via brugervenligt online værktøj.

Søgemaskineoptimering af din hjemmeside så den bliver mere synlig på Google og skaber flere kontakter.

Se mere på sitenow.dk

Udvalgte referencer melstedbadehotel.dk rikas.dk franck-fischer.com vme-group.com lilleskolerne.dk

H.C Andersens Boulevard 41, st.

1553 København V

29 902 902 kontakt@sitenow.dk

Følg os på Facebook facebook.com/sitenow

INDHOLD ARTIKLER /

10 Recessionen ramte som en hammer Heidelbergs seneste plan

omfatter fyringer af 2.000 personer.

14 Salg halveret i Europa Men innovationen hos Komori fortsætter ufortrødent.

16 Derfor gik det galt manrolands insolvens kom som et chok og en overraskelse for branchen.

24 Annoncørerne bruger stadig tryk Aviser, magasiner og tilbudsaviser vil samlet fylde 47 pct. af deres mediebudgetter i 2012.

08

TEMA: giganternes fald Det er hårde tider for leverandørerne. Salget er frosset til, og der bliver ikke solgt mange trykmaskiner. Vi har taget temperaturen på den situation, de befinder sig i – og den er oppe i det røde felt.

44 30 Generationen der aldrig er alene Unge, der fylder 18 år i 2012, er

vokset op med internettet og er

altid online.

36

30

38 Smalhals Bankerne låner i øjeblikket markant mindre til de danske virksomheder.

44 Et væld af uddannelser Mange forskellige uddannelser

leverer arbejdskraft til grafiske virksomheder.

FASTE RUBRIKKER /

06 Kort fortalt 22 Tekniknyt 34 Nyt fra udlandet 48 Nyt om navne

38 De Grafiske Fag / 02 / 2012 5

KORT FORTALT

Konsolidering:

Leverandørnyt:

Storformat fra Epson

DS en del af Danske Medier

1. januar solgte Schweitzer A/S en aktiepost til Good Food Group A/S, som også er indehaver af Mammens Emballage A/S. Salget sker som et led i Schweitzer og Mammens Emballages strategi om konsolidering af det nuværende kartonnagemarked.

Epson har fremstillet en ny storformatprinter SC-30600, der printer i en bredde på 162,6 cm. Den er beregnet til plakater, skilte, bannere, bagbelyste paneler og POS-materialer til køretøjsskilte, boligindretningsmaterialer og udstillingsbilleder.

Der var udelukkende ja-stemmer, da urafstemningen blandt Danske Specialmediers medlemmer om tilslutningen til Danske Medier blev talt op. Dermed fulgte medlemmerne anbefalingen fra Danske Specialmediers bestyrelse.

52 pct. havde stemt.

Schweitzer sælger aktiepost

Foreningskonsolidering:

Nyt strategisk samarbejde 1. januar indledte PrinfoHolbækHedehusene-Køge A/S et strategisk samarbejde med Lassen Offset A/S. Lassen Offset A/S havde en ældre maskinpark og skulle enten investere i ny teknologi eller tilpasse kundekredsen til de opgaver, udstyret kunne producere.

Kollektionen indeholder to bokse med 21 mapper.

Papyrus lancerer ny papirkollektion I januar lancerede Papyrus en ny papirkollektion. Den indeholder to bokse med 21 mapper med farveoversigt, trykprøver, efterbehandling, digitalguide, brevlinjer, konvolutter, miljø samt alle papir- og kartonkvaliteter.

Ud over trykte og utrykte papirprøver rummer den også en farve-, tryk- og efterbehandlingsguide. Kollektionen har fået sin egen hjemmeside med adressen: papyruscollection.com/da_DK Papirkollektionen blev præsenteret på Papyrus’ to adresser i Taastrup og Vejle, hvor over 300 bureaufolk, trykkere, designere og grafikere deltog.

Nye landerapporter for Polen og Baltikum

Metsä Board Corporation M-Reals nye navn efter 28. marts. Beslutningen om navneskift er taget for at signalere øget fokus på karton.

6 De Grafiske Fag / 02 / 2012

Landerapporterne for Polen, Estland, Letland og Litauen er nu opdateret. Rapporterne er udarbejdet i samarbejde med Udenrigsministeriets eksportrådgivere og giver et billede af situationen i den grafiske branche i de enkelte lande.

– Det var et svært dilemma, for vi kunne jo se, at vi på sigt ikke ville kunne opretholde vores konkurrencedygtighed uden forandringer. Vi begyndte derfor at se os om efter mulige samarbejdspartnere, forklarer direktør Peter Lassen, der flytter ind hos PrinfoHolbæk-Hedehusene-Køge, som bor fysisk i Holbæk.

To nye Bordingpriser Danske Specialmedier indfører to nye specialpriser.

Den ene er innovationsprisen, der uddeles til en person eller et hold, der har haft succes med at skabe nye medier, forretningsmodeller, produktionsformer, distributionsformer, finansieringsformer eller lignende for et specialmedie.

Den anden nye pris er prisen for visuel formidling, der gives til bemærkelsesværdig visuel formidling i et specialmedie. Prisen kan tildeles både samlede visuelle løsninger (såsom redesigns, webdesigns og layouts) og enkeltstående visuelle elementer (såsom fotos, illustrationer og informationsgrafikker).

Prisen erstatter den grafiske pris og fotoprisen, og visuel formidling på alle platforme kan belønnes. Frist 15. marts 2012.

Åbent hus:

Medier:

Priser:

48 gæster fra både Danmark og Sverige deltog i Heidelbergs åbent hus arrangement i januar. Her var bl.a. præsentation af et komplet efterbehandlingsproduktionsforløb og demonstration af en Ricoh C751 integreret i et komplet Prinect produktionsworkflow.

På websitet journalisten.dk udtaler Henrik Vinther, formand for Foreningen for Intern Kommunikation, at medarbejderne ofte ikke får læst bladet som PDF eller på intranettet.

Kommer det derimod på print, tager de det med hjem og læser det her.

For ottende gang udskriver Institut for Menneskerettigheder (IMR) den såkaldte MIAPRIS. Prisen gives for mangfoldighed på arbejdspladsen og kan vindes af både offentlige og private og store og små virksomheder. Læs mere på www.miapris.dk.

Kunder besøgte Heidelberg

Medarbejderblade vinder frem

mesterskab i mangfoldighed

Ingen afklaring For lidt over et år siden blev de grafiske leverandører til det offentlige rystet af annulleringen af SKI’s rammeaftaler.

Samtidig trådte en ny statslig aftale på trykkeriydelser i kraft 1. januar 2011, nemlig Statens Indkøbs rammeaftale, der opererer med et begrænset sortiment af tryksager og er indgået med tre grafiske leverandører.

Forløbet efter SKI-annulleringen har givet problemer for både tryksagsindkøbere og de grafiske virksomheder, som ikke er omfattet af aftalen med Statens Indkøb. For det første er en række trykkeriydelser, herunder grafisk design, ikke konkurrenceudsat i øjeblikket. Det betyder, at de kunder, der ikke selv vælger at gå i udbud, kan få problemer med at købe ind uden at overtræde udbudslovgivningen.

Dette problem har GA flere gange påpeget både over for SKI og Statens Indkøb.

Skrab en prut. Danfoss Universes nye brochure har indlagt lugt og giver i øvrigt svar på, om en prinsesse-prut lugter lige så meget som en professor-prut.

Upload din tryksag Har du lavet en tryksag, som du stolt vil vise frem, så andre kan se den? Så vil vi minde om, at det er muligt at uploade den på tryksag.dk. Her findes en række eksempler, som andre måske også kan lære noget af.

74 % Udnyttelsesgraden af de grafiske virksomheders trykkapacitet i 4. kvartal 2011.

SKI har ingen umiddelbare planer om at udbyde trykkeriydelser, men overvejer om visse grafiske ydelser kan integreres i kommende udbud. Det skal dog ikke forventes, at der kommer en afklaring på dette før medio 2012.

Statens Indkøbs aftale med tre leverandører løber i to år indtil 31. december 2012. Den kan dog forlænges med yderligere to år. Senest den 30. september i år skal Statens Indkøb beslutte, om den skal genudbydes eller forlænges. Efter konkursen i Datagraf har GA gentagne gange henvendt sig til SI for at få afklaret, om der nu kun er to tilbageværende leverandører på aftalen, og om det får betydning for beslutningen om en eventuel forlængelse af aftalen. Medio februar havde SI endnu ikke noget svar.

Alle statslige institutioner skal benytte Statens Indkøbs aftale, og derudover har syv kommuner, to regioner og 11 selvejende institutioner valgt at tilslutte sig aftalen om trykkeriydelser på frivillig basis.

Hvilke produkter, Statens Indkøbs aftale præcist dækker over, kan ses på www.ga.dk/si Yderligere informationer om rammeaftalerne og udbud kan fås hos chefkonsulent Michael Brochmann på mbn@ga.dk.

Kilde: GA’s Konjunkturbarometer.

De Grafiske Fag / 02 / 2012 7

TEMA:

GIGANTERNES FALD S. 08-21 Inden for én og samme uge i januar kom beskederne om, at Heidelberg på globalt plan afskediger 2.000, at den kriseramte virksomhed manroland må mere end halvere arbejdsstyrken, og at Kodak valgte at gå i betalingsstandsning for at reorganisere virksomheden.

Tre håndfaste eksempler på, at leverandørerne er voldsomt pressede for tiden som følge af den økonomiske krise.

Salget er frosset til, og den nedadgående spiral slår nu voldsomt igennem i denne del af den grafiske fødekæde.

I dette tema ser vi nærmere på den situation, producenterne og leverandørerne af trykmaskiner befinder sig i.

Vi bringer to analyser af den engelske redaktør for bladet Print business, Gareth Ward, der i over tyve år har fulgt udviklingen i den grafiske branche.

Desuden har vi spurgt danske repræsentanter for trykmaskineproducenterne om deres vurdering af den øjeblikkelige situation.

8 De Grafiske Fag / 02 / 2012

»Leverandørerne er voldsomt pressede, og nu slår den nedadgående spiral til i denne del af den grafiske fødekæde«

De Grafiske Fag / 02 / 2012 9

TEMA: Giganternes fald tekst: gareth ward foto: HYLDAGER FOTOGRAFI, heidelberg, kba og komori

Heidelberg:

Recessionen ramte som en hammer Virksomhedens seneste plan omfatter fyringer af 2.000 personer og et permanent farvel til omkring 15 pct. af produktionskapaciteten. Heidelberg satser også på en nyudviklet og billigere CX-trykmaskine, udstyr til emballagesektoren samt offset/digitalt samarbejde med Ricoh.

På drupa 2000, der faldt sammen med Heidelbergs 105-års jubilæum, havde verdens førende producent af trykmaskiner tilsyneladende alt.

I Heidelbergs hal kunne den besøgende finde et større udvalg af arkoffsetmaskiner, heatsetrotationer, digitale trykmaskiner (i samarbejde med Kodak) og endda en ny avisrotation ved en af væggene. Og der var køer af grafiske ledere og medarbejdere bare for at komme ind i udstillingshallerne. Virksomhedens aktier blev dengang handlet til omkring 50 D-mark eller ca. 25 euro.

Hvad er der tilbage i dag? En virksomhed, der producerer arkoffsetmaskiner og udstyr til færdiggørelse, og som tager nogle forsigtige skridt tilbage mod digital trykning.

10 De Grafiske Fag / 02 / 2012

Det Heidelberg, vi kendte i 2000, blev demonteret af tilbageslaget efter dotcomboblen, og det gennemtvang et salg af alt andet end kerneaktiviteter samt annullering af alle planer om ekspansion. Den nuværende aktiekurs (ultimo januar, red.) er 1,60 euro.

Heidelbergs arkforretning undslap problemerne i første omgang, men i 2009 ramte recessionen som en hammer.

Produktionen faldt drastisk Året forinden havde Heidelberg opbygget sin forretning i Kina, og ordrer til det fjerne østen kompenserede for det langsomme fald i salget i andre lande. Ligesom det var tilfældet for andre producenter, steg salget i 2007, og i regnskabsåret 2006/07 nåede det 3,8 mia. euro. Virksomheden byggede 12.877 trykværker.

Heidelberg sigter nu mod produkter i emballagesektoren, hvor efterspørgslen er voksende, og hvor tryk ikke er så sårbar over for den digitale konkurrence. I regnskabsåret 2006/07 solgte Heidelberg for 3,8 mia. euro. Tre år efter var salget faldet til 2,3 mia. euro.

I regnskabsåret 2009/10 faldt salget til 2,3 mia. euro, og her blev til sammenligning bygget 5.749 trykværker, altså langt under halvdelen af niveauet tre år tidligere.

Det skal dog nævnes, at den gennemsnitlige trykmaskine her var større end før.

Med sådanne tal er det ikke overraskende, at virksomheden var nødt til at søge regeringslån. Det blev senere betalt tilbage efter en kontant opfordring til aktionærerne for at undgå kollaps.

Statsstøtten var der delte meninger om, men hvis en virksomhed som Heidelberg med cirka 50 pct. af verdensmarkedet for arkoffsetmaskiner og mere end 18.000 ansatte kollapsede, ville det have været noget frygteligt rod.

Et initiativ med nedsat arbejdstid er sat

i værk, men det har ikke løst problemet, og virksomheden har fortsat haft tab.

Heidelberg har nu iværksat et projekt med navnet Focus 2012 for at forbedre situationen. Det omfatter bl.a. fyringer af 2.000 personer og et permanent farvel til omkring 15 pct. af produktionskapaciteten.

Ramt af egen succes Heidelberg har mere end nogen andre været ramt af sin egen succes med at bygge højproduktive maskiner. Hertil kommer faldet i efterspørgsel på tryksager fra de etablerede markeder i Europa og USA. Kunderne kan erstatte to gamle maskiner med en enkelt ny uden tab i kapacitet, og når de ikke engang kan opnå finansiering til en sådan investering, ja, så slipper ordrerne op.

Heidelbergs XL-familie af maskiner har sat niveauet for højt automatiseret og meget hurtig, arkfødt trykning, men de er kostbare. Derfor har man ligesom Komori og KBA udviklet et billigere tilbud, CX-maskinen, baseret på den samme platform som flagskibet XL-maskinerne, men med mindre automatisering og til en lavere pris.

Maskiner i mindre formater, der engang var forretningens grundpille, spiller nu en perifer rolle.

Sigter mod emballagesektoren Heidelberg sigter også mod produkter i emballagesektoren, hvor efterspørgslen er voksende, især på de nye markeder, og hvor tryk ikke er så sårbar over for den digitale konkurrence. Der findes her en teknologiudvikling inden for inkjet. Den bruges i dag i nicheområder, men ser ud til at kunne finde anvendelse andre steder også.

Heidelberg kan desuden i kraft af sit partnerskab med Ricoh tilbyde en kombination af digitaltryk og offsettryk i en afstemt kombination til små oplag og til print med variable data. Her har begge parter udtrykt ønske om en langsigtet fælles vision.

Banet vejen Gennem udvikling i maskinteknologi og netværksbaseret automatisering har Heidelberg banet vejen for en meget mindre trykindustri. Virksomheden kan ikke på en lønsom måde øge sin markedsandel ret meget, men kan håbe at de nye markeder kan opsuge den stadig enorme kapacitet, som produktionshallerne i Wiesloch har.

Alternativet er en fortsat spiral af nedskæringer i kapaciteten for at forfølge den fortjeneste, som de hårdt prøvede aktionærer kræver.

»Heidelberg har mere end nogen andre været ramt af sin egen succes med at bygge højproduktive maskiner« De Grafiske Fag / 02 / 2012 11

I marts 2009 skiftede KBA adm. direktør.

Det blev Helge Hansen (foto til højre), der havde en baggrund som regnskabschef og revisor og altså ikke fra teknik eller salg. Dette viste sig at være en genistreg. KBA har været hurtig til at reagere og omstille virksomheden, så ved begyndelsen af recessionen stod virksomheden med et bredt udvalg af trykmaskiner og med stærke tilbud i B1-segmentet.

KBA:

Virksomheden har været hurtig til at reagere I de kommende år kan KBA meget vel fremstå som en model for, hvordan man skal reagere på en recession. Virksomheden lider ikke under den bagage, der er forbundet med at være verdens største producent, eller den førende leverandør af offsetmaskiner, selv om vi taler om den ældste af de tre tyske grupper.

12 De Grafiske Fag / 02 / 2012

KBA’s arkdivision er baseret på virksomheden Planeta, som man overtog i forbindelse med den tyske genforening, og måske derfor har virksomheden haft lavere lønomkostninger end de to rivaler, Heidelberg og manroland.

Arkdivisionen var inden da blevet gennemgående moderniseret, så den kunne bygge videre på det forspring, som Planeta i forvejen havde inden for maskiner i større formater.

KBA har aldrig produceret en mainstream B3-maskine og har haft begrænset succes med sine maskiner i B2-format. Denne situation har tvunget virksomheden til nytænkning og til at fremstille nicheprodukter.

Således har man produceret Karat DImaskinen i samarbejde med Scitex, der er indført udstyr til metaldekoration, og man er gået i gang med maskiner til trykning af pengesedler. KBA er en af verdens førende inden for begge disse områder og har desuden udviklet tøroffsetmaskiner, dog med begrænset effekt, bortset fra det unikke design i Genius UV. Denne maskine kom fra Metronics-divisionen, der designer endnu mere specialiserede trykværker.

Lederskifte KBA har været hurtig til at reagere og omstille virksomheden. I 2007 solgte man sin forretning for dybtryk til Cerutti på trods af lang tids salgssucces og på trods af, at dybtryk har været en traditionel del af forretningen.

»De scenarier, der er blevet luftet omkring fusioner, ville have ført til flere afskedigelser og lukninger og dermed tab af produktivitet på grund af utilfredshed hos personalet« Helge Hansen, Tidligere adm. direktør, KBA

Ved begyndelsen af recessionen stod KBA som producent af trykmaskiner med et bredt udvalg og med stærke tilbud i B1segmentet, men uden at være afhængig af det.

Nytænkningen er fortsat med en rullefødt inkjetmaskine, der benytter teknologi, som er udviklet af RR Donnelley, og som vil blive lanceret som en stjerne på dette års drupa.

Det gjorde ikke virksomheden immun over for den økonomiske situation.

Langtfra, men som den eneste af de tyske producenter af trykmaskiner skiftede den leder.

Ikke alt har dog virket. Et projekt med udvikling af maskiner til produktion af solpaneler blev ikke til noget, efter at finansieringen blev trukket.

– De scenarier, der er blevet luftet omkring fusioner, ville have ført til flere afskedigelser og lukninger, og det vil igen betyde tab af produktivitet på grund af utilfredshed hos personalet, har han udtalt.

Skepsis over for fusioner Under sin periode ved roret understregede Helge Hansen, at KBA havde restruktureret sin virksomhed under recessionen uden at bede staten om hjælp, og når han har deltaget i en diskussion på topniveau

Det afholdt dog ikke KBA fra at overveje muligheden for at overtage værdier fra manroland, efter denne virksomhed kom under administration i november sidste år. Det er der nu ikke kommet noget ud af – endnu.

Adm. direktør Albrecht Bolza-Schünemann, der i 22 år tjente virksomheden, som hans familie stadig ejede den væsentligste del af, trak sig tilbage. Han blev afløst af Helge Hansen, der havde en baggrund som regnskabschef og revisor og altså fra teknik eller salg. Det viste sig at være en genistreg.

om fremtiden for den tyske maskinsektor, har han ikke givet udtryk for større lyst til at hjælpe sine rivaler.

Tabene blev stoppet Hansen tog over i marts 2009, efter at arkdivisionen havde udmeldt et tab på 108 mio. euro og led under et stadig faldende antal ordrer.

Helge Hansen trak sig tilbage i september sidste år og overlod posten til Claus Bolza-Schünemann, men hans indsats ser ud til at have været en succes. Antallet af medarbejdere er blevet skåret ned i etaper. Der har tidligere været mere end 8.000 ansatte, og det skal under 6.000 i løbet af et år.

De voldsomme tab blev stoppet, og virksomheden kom hurtigt tilbage til at give et lille overskud. Divisionen for maskiner til sikkerhedstryk hjalp til i det første tilfælde, og styrken i nicheområderne har helt sikkert hjulpet til i det sidste.

KBA’s tyngde på større formater og på emballage- og specialmaskiner var med til at reducere recessionens konsekvenser på området for de mere almindelige arkmaskiner. Og fordi virksomheden havde en mindre markedsandel inden for kommerciel offsetrotation end manroland, var der mindre på spil.

Der har tidligere været mere end 8.000 ansatte hos KBA. Planen er, at antallet skal under 6.000.

De Grafiske Fag / 02 / 2012 13

Adm. direktør Yoshiharu Komoris plan er, at Komori skal koncentrere sin indsats om mere komplekse, specialiserede trykmaskiner, som kartonvirksomheder har brug for, samt at styrke sit netværk af distributører til de markeder, der er under udvikling. Komoris salg er ikke kun blevet ramt af recession, men også af en højere kurs på yen i forhold til europæiske valutaer, hvilket har gjort det dyrere for europæere at købe Komoris udstyr.

KOMORI:

Salg halveret i Europa på fire år Men innovationen fortsætter ufortrødent, og to nye trykmaskiner og en særlig UV-teknik skal vende udviklingen.

NÅR NU KOMORI er en japansk virksomhed, tænker man måske, at den befinder sig langt væk fra det blodbad, som de finansielle problemer har forårsaget i Vesteuropa. Men da Europa tidligere var virksomhedens største marked, er heller ikke Komori sluppet for krisens konsekvenser.

Salget i Europa er faldet 50 pct. i løbet af de sidste fire år på grund af recession og den finansielle uro. Situationen er yderligere forværret, fordi kursen på yen er steget kraftigt i forhold til europæiske valutaer, hvilket gør det dyrere for europæere at købe Komoris udstyr.

salg på niveau med 2008, og Kina er nu det vigtigste eksportmarked.

Stadig store likvide reserver Som følge af denne udvikling har Komori haft en serie tab i de senere år, dog ikke af en størrelse, der har skadet de likvide reserver. Situationen kunne endog have været værre uden Komoris særlige division for trykning af værdipapirer.

Komori Currency Technology (KCT) har fået en betydelig ordre fra Indonesien samt andre mindre ordrer, hvilket indikerer, at når det asiatiske marked udvikler sig, og landene vil producere deres egne pengesedler, så vil KCT være på banen.

maskiner og komponenter. Antallet af direkte ansatte er derfor lavt i forhold til Tyskland.

Fortsatte investeringer Recessionen kom, netop da Komori var ved at udvikle et højteknologisk produktionsanlæg i Tskuba. Selv om de nødvendige investeringer har haft et kæmpeomfang, valgte virksomheden at gå videre med anden fase af udviklingen. Ledelsen har forklaret, at den nye fabrik var afgørende for at sikre Komoris fremtid. Den skulle afløse en række ældre fabrikker over hele Japan med ét anlæg, hvor effektivitetsgevinsterne er øget, og omkostningerne til produktion er reduceret.

Salget i Nordamerika er kollapset på tilsvarende måde og har efterladt virksomheden med et stagnerende hjemmemarked, som blev ramt af et yderligere tilbageslag efter tsunamien og jordskælvet sidste år.

Men naturligvis har Komori været nødt til at reagere på tingenes tilstand. Lønningslisten er blevet kortere, efter virksomheden har skåret antallet af ansatte ned fra 2.500 til 2.100.

Dette tiltag er senere blevet fulgt op af hurtige udviklinger af nye maskiner. Der er således introduceret to nye maskintyper siden sidste drupa.

Håbet om yderligere ekspansion på de nye markeder i udviklingslandene har – ligesom for de øvrige leverandører – været afgørende for virksomheden. Det kinesiske marked har været stabilt med

Der kan ikke sammenlignes direkte med de europæiske producenter af trykmaskiner, da japanske virksomheder benytter sig af et netværk af eksterne leverandører, som udfører delvise samlinger af

Enthrone og Lithrone 40 G Den første nye maskine er Komoris halvarksmaskine Enthrone, der er designet som en særdeles alsidig maskine, og som er ideel til de nye markeder. Den blev

14 De Grafiske Fag / 02 / 2012

lanceret samtidig på Ipex og PrintExpo i Brasilien.

Sidste år lancerede Komori sin Lithrone 40 G, en maskine der anvender teknologi fra flagskibet i S-serien, men med lavere specifikationer. Det er det samme koncept, som Heidelberg har udviklet med sin CXmaskine og KBA med den nye Rapida 105.

Lithrone 40 G giver nu Komori mulighed for at tilbyde sine kunder en maskine til en lavere pris end Lihrone S. Det skal også nævnes, at udviklerne også har været i stand til at begrænse maskinens udledning af CO2 med 20 pct.

Komoris tredje nyudvikling er en smalspektret UV-eksponering, hvor en enkelt lampe er kalibreret til at matche fotoinitiatorerne i en specielt udviklet trykfarve, så trykmaskinen kan levere ark, som er helt tørre. Fotoinitiatorer er stoffer, der anvendes i UVfarver og -lakker. De skal "fange” UV-lyset og omdanne energien til at få acrylaterne eller bindemidlet til at hærde op.

Ved udgangen af 2011 havde Komori leveret mere end 100 af disse H-UV-trykmaskiner, næsten alle i Japan.

Ingen panik Der ser ikke ud til at være de mindste tegn på panik i virksomheden. Nyudvikling er en del af kulturen hos Komori. Virksomheden var fx den første, der introducerede automatisk pladeskift, det første væsentlige skridt mod reduktion af indretningstider, og denne innovation vil fortsætte.

Men i den plan, som adm. direktør Yoshiharu Komori har skitseret i sin beretning til aktionærerne, skriver han, at virksomheden skal koncentrere sin indsats om mere komplekse, specialiserede trykmaskiner, som kartonvirksomheder har brug for samt at styrke sit netværk af distributører til de markeder, der er under udvikling.

Og for første gang vil Komori søge at flytte noget af sin produktion uden for Japan.

Trængslernes kurver Kilde: Print Business

Overskud (€ mio.)

300 200 100 0 -100 -200 -300 2008

2009

2010

2011

• Heidelberg • KBA • Komori • manroland • Ryobi

Salg (€ mio.)

3500 3500 3000 3000 2500 2500 2000 2000 1500 1500 1000 1000

»Der ser ikke ud til at være de mindste tegn på panik i virksomheden«

500 500 2008

2009

2010

2011

• Heidelberg • KBA • Komori • manroland • Ryobi De Grafiske Fag / 02 / 2012 15

TEMA: Giganternes fald tekst: Gareth Ward foto: manroland

Derfor gik det galt manrolands insolvens kom som et chok og en overraskelse for branchen. Den engelske fagjournalist Gareth Ward følger her den tyske trykmaskinegigants vej fra at være markedsledende til at komme under administration.

For 30 år siden var Roland Rekord den grafiske industris førende arkoffsetmaskine. Maskinen var populær hos kommercielle trykkerier og emballagetrykkerier, fordi den gav dem mulighed for at trykke i fire farver i én trykgang med hæderlig produktivitet.

I november 2011 kom varemærket Roland i fare for – på samme måde som Nebiolo, Aurelia, Crabtree, Solna og et væld af andre – at ende som et par sider i bogen om trykningens historie.

Sikkert var dog, at succesen gennem årene gav varemærket manroland en form for fremtid – også selv om det i skrivende stund ikke er 100 pct. afklaret, hvordan den bliver. Der er nemlig tilstrækkeligt med Roland arkoffsetmaskiner i brug i verden til at drive en forretning med reservedele, support og service til en eksisterende brugermasse i ret mange år fremover. manrolands markedsandele Ifølge en opgørelse af markedsandelene, som KBA offentliggjorde i 2010, var manrolands andel af arkoffsetmaskiner 12 pct. efter Komori (14 pct.), KBA (17 pct.) og Heidelberg (40 pct.).

Uofficielle tal peger dog på, at manrolands andel ser ud til at være faldet til under ti pct. i 2011.

Uden for Japan, hvor Komori står stærkest, har manroland haft en andel af avismarkedet (offsetrotation) på 19 pct. efter KBA med 43 pct. Dog har manrolands andel på 44 pct. inden for kommerciel offsetrotation uden for Japan gjort virksomheden til en klar markedsleder i dette segment.

Offsetrotationmaskinerne har nydt godt af den samme ledende markedsposition, som de arkfødte maskiner tidligere havde.

Som konsekvens heraf har virksomheden en førende markedsandel inden for kommerciel offsetrotation og avisrotationer, som vil sikre, at virksomhedens afdeling i Augsburg vil have en fremtid på trods af den nuværende mangel på ordrer.

16 De Grafiske Fag / 02 / 2012

Den største udfordring, denne del af forretningen står overfor, er den cykliske natur ved investering i store trykpresser, og om der ved næste udskiftning stadig vil findes trykte aviser, som vi kender dem i dag.

Der er dog masser af muligheder på markeder, hvor middelklassen – og derfor efterspørgslen på aviser, magasiner og kataloger – vokser hurtigt. BRIK-landene, Brasilien, Rusland, Indien og Kina, er motoren i denne vækst, og efter dem kommer mindre nationer som Sydafrika, Vietnam, Columbia, Indonesien og Thailand – alle med enormt potentiale som lande, der har brug for at investere i trykkapacitet.

Her har manroland en chance.

Selv om ingen på manroland regner med at nå niveauet fra det gode år 2007 igen, har forventningen været, at man da i det mindste kunne nå 60 pct. eller deromkring. På det seneste har salget dog kun nået 50 pct.

Rivalernes overvejelser Maskinrivalerne har helt sikkert været interesserede i at se nærmere på regnskaberne, men om enten Heidelberg eller KBA har haft appetit på offsetrotation er tvivlsomt, og Goss vil sandsynligvis have haft konkurrencemæssige betænkeligheder.

WiFag, den schweiziske producent af avisrotationer, har ressourcerne, men har altid foretrukket at operere på et nichemarked frem for at være i mainstream. Ironisk nok bekendtgjorde manroland så sent som i februar sidste år, at man forhandlede om at købe WiFag. Der har også tidligere været kontakter til den indiske producent Manugraph, som er en af de få producenter af trykmaskiner, der

kan rapportere om indtjening og vækst, men det forekommer usandsynligt, at en virksomhed fra Østen skulle investere her.

Spekulationer om fremtiden vil være emnet for mange middagsdiskussioner i de kommende måneder, men et lige så påtrængende spørgsmål omkring manroland er, hvad der skete og hvorfor. Kunne virksomheden have undgået katastrofen?

Aktionærerne smækkede kassen i Den umiddelbare grund er velkendt. De to aktionærer, Allianz og MAN-gruppen afviste at yde mere kapital og kunne ikke finde en køber til forretningen. Desuden dykkede salget efter de første opmuntrende seks måneder af 2011. Siden juli er det gået ned for alle producenter af trykmaskiner.

De Grafiske Fag / 02 / 2012 17

»De bedste år for maskinproduktionen var 2007 – få måneder før bankkrisen brød ud« Markus Heering, der er direktør for den tryk-og-papir teknologiske sammenslutning German Engineering Federation (VDMA), har tegnet et pessimistisk billede af fremtiden for producenterne af trykmaskiner – dog med et enkelt lyspunkt, nemlig Kina, hvortil det første halvårs eksport gik op med 16 pct.

– Kina er det hurtigst voksende marked. Det er enormt, men kan ikke kompensere for tabet i alle andre lande, sagde han i september 2011. Krisen og usikkerheden i eurozonen har gjort det ekstremt vanskeligt for virksomheder, der gerne vil bestille maskiner, til at finde den finansielle støtte for investeringen.

Ordrer bliver ikke afgivet på trods af en prispolitik, der er designet til at gøre maskinerne så attraktive som muligt.

Efterfølgende har tal fra Heidelberg, KBA og Komori understeget rigtigheden af denne udtalelse.

Det schweiziske private investeringsfirma Capvis havde samtaler med manroland i tiden op til insolvensen. Partner Danny Flaig har bekræftet, at en væsentlig årsag til, at Capvis sluttede forhandlingerne, var, at salget var meget lavere end forventet.

En anden grund var, at omkostningerne ved en reorganisation var meget højere end hidtil antaget.

Tre produktionssteder En nøglefaktor var her virksomhedens pensionsmæssige bindinger samt de goder og gageniveauer, de ansatte har opnået. Og selv om antallet af ansatte er faldet, og nogle fabrikker er blevet rationaliseret, opererer virksomheden stadig med tre større produktionssteder i Tyskland.

I modsætning dertil har Heidelberg én fabrik og ét støberi, mens KBA har konsolideret sig i to fabrikker. manroland har haft næsten 5.000 ansatte i Tyskland, de fleste i produktionsjob.

Og selv om det er langt under tidligere tiders antal, har mange for nylig arbejdet på nedsat tid gennem en statsfinansieret ordning for at undgå afskedigelser.

Engang var fabrikken for arkoffsetmaskiner i Offenbach kendt for sine militante ansatte og et ry, der sagde, at “når Roland nyser, får Offenbach influenza”, men den tid er ovre.

De seneste diskussioner har fundet sted med godkendelse af fagforbundet IG Metall, og forbundsleder Jürgen Kremer har haft plads i manrolands bestyrelse.

Ifølge Kremer har forbundet presset regeringen for at få en koordineret restrukturering af de tyske producenter af trykmaskiner i et forsøg på at overvinde problemerne med overkapacitet.

18 De Grafiske Fag / 02 / 2012

Det bedste år for maskinproduktionen var 2007, få måneder før bankkrisen brød ud. Selv om ingen på manroland har forventet at nå dette niveau igen, var forventningen, at man da i det mindste kunne nå 60 pct. eller deromkring af dette niveau. På det seneste har salget dog kun nået 50 pct. – altså langt under det ønskede niveau.

Under insolvens manroland har efter insolvensen været under kontrol af Werner Schneider, en højt anset administrator med flere succesrige virksomhedsredninger bag sig. Han har sikret fortsat kapital fra et konsortium af finansielle kilder, som tillod virksomheden at handle, mens der blev arbejdet med en mere permanent løsning.

Alt personale gik tilbage til fuld beskæftigelse i den tre måneders periode, som den tyske insolvenslov tillader for at gennemføre en omstrukturering.

Det står klart, at virksomhedens finansielle problemer går tilbage til før MAN’s beslutning om at udskille virksomheden.

Efter problembarnet var blevet solgt til Allianz i 2006, fulgte en toårig periode, hvor man trak det mulige ud før børsnoteringen, mens et blik i bakspejlet fortæller, at indsatsen burde have været rettet imod at forberede sig på stormen.

Siden da har Allianz været nødt til at yde 200 mio. euro yderligere for at holde den gående.

Også tekniske udviklingsproblemer Men problemerne stikker dybere end bare finansielt. Virksomhedens storhedstid var dengang, man producerede fem-cylinder maskinerne Rekord, Parva, Favorit og Ultra, og KBA og Heidelberg stadig producerede bogtrykmaskiner.

KBA havde den samme konfiguration til sine offsetmaskiner, men stod uden nogen væsentlig markedsandel og var derfor ikke i stand til at skifte til en tårnopbygget konstruktion med individuelle trykværker, som Heidelberg Speedmaster og de nyligt tilkomne Komori-maskiner.

Det var klart, at dette var et mere fleksibelt design, der kunne tilbyde mere i forhold til højere hastigheder, lakering, m.m. end den gamle konstruktion. Men i stedet for at introducere sin egen tårnopbyggede maskine, tilbød Roland kunderne sin Roland 600, en moderniseret fem-cylinder maskine, som man håbede ville appellere til de loyale brugere. Roland 800 i stort format havde allerede haft succes, men på den anden side var der på det tidspunkt få alternativer i den størrelse.

Roland 600 kunne sælges, men Heidelberg blev markedsleder, og da Roland 700 blev lanceret, var det for sent på trods af de teknologiske nyskabelser, den indeholdt. Det hjalp ikke på sagen, at de tidlige maskiner led af børnesygdomme, samt at Roland proklamerede, at man aldrig ville være nødt til at designe en ny trykmaskine. Så god var Roland 700.

Undervejs havde manroland købt virksomheden Miller Johannisberg, der bidrog med viden om tårnopbygning, trykning ved høje hastigheder (Miller viste engang en maskine, der kørte 22.000 ark pr. time under en drupa) og frem for alt kendskab til skøn- og vidertryk. Miller leverede grundelementerne til Roland 300 og var elsket af de virksomheder, der forstod at få maskinen til at yde sit bedste, men den blev en delvis kommerciel fejltagelse i forhold til Speedmaster 74.

manroland ser ud til at kunne fortsætte – omend i en anden konstruktion end tidligere. De tre virksomheder bliver splittet op, og lidt over halvdelen af de 4.700 ansatte mister jobbet.

Produktionen af Roland 800 sluttede uden at blive erstattet af en anden maskine, og på den tid kunne Roland 900 ikke håndtere den arkstørrelse, som bogtrykkere foretrak. Det gav KBA muligheder for at komme ind på markedet med sin Rapida 162. manroland kom til sidst med det rigtige format, men igen var initiativet tabt.

SENESTE:

I de seneste to årtier har Rolands arkoffsetmaskiner kæmpet en tabt kamp mod Heidelbergs markedsføringsapparat. Nogle af den tidligere ledelses dårlige beslutninger og en dyb tro på, at Roland skulle være markedsledende, hjalp tydeligvis ikke. I teknisk henseende er der dog intet galt med produktlinjen i dag.

Maskinerne klarer sig godt, er gode industrielle platforme og populære hos de trykkerier, der bruger dem.

Rotationsoffsetfabrikken i Augsburg i det sydlige Tyskland overtages af familiefirmaet Possehl Group i Lübeck, og det nye navn er manroland web systems GmbH.

Fremtiden Et eller andet sted må findes en tro på, at virksomheden igen kan blive en førende producent af offsetmaskiner, men spørgsmålet står åbent.

En række scenarier har været diskuteret. At der skulle komme en ny investor, som ville videreføre virksomheden stort set som tidligere, var det mindst sandsynlige udfald. Den anden yderlighed var scenariet om, at arkoffset skulle forsvinde helt, og at rotationsforretningen i Augsburg ville fortsætte som en separat enhed.

Fabrikken i Offenbach trænger til en massiv rusketur for at sikre, at dens maskiner kan bygges profitabelt, og at de kan sælges. Bygningerne er af ældre dato, sammenlignet med de nye samlehaller som Heidelberg og Ryobi har, og det samme gør sig gældende med Komoris nye fabrik. Også KBA’s fabrik i Dresden, som blev overtaget fra den tidligere østtyske virksomhed Planeta, er blevet moderniseret. manrolands tekniske færdigheder og patentportefølje er omfattende. Produkterne er udviklede og effektive, men fabrikken og virksomheden har behov for en investor, der kan forstå dette og er parat til at forpligte sig til en virksomhed, der tynges af mindet om, hvad den engang var.

I slutningen af februar stod det klart, at manroland fortsætter i en anden konstruktion end tidligere.

1. februar, bekendtgjorde den britiske virksomhed Langley Holdings, at den ønskede at overtage arkoffesetdivisionen i Offenbach. Købet omfatter produktionsfaciliteter, ejendom og marketingorganisation med repræsentation i mere end 40 lande.

Langley er et familieejet firma, der blev dannet i 1975 og har sine primære aktiviteter i Storbritannien, Tyskland, Frankrig og USA. Fremtiden for den tredje fabrik i Plauen er i skrivende stund stadig uafklaret. Ifølge kurator Werner Schneiders plan skal den outsources som et nyt foretagende og fortsætte med at være underleverandør til fabrikken i Augsburg. Der har været forlydende om, at Possehl Group også vil gå ind her. manrolands omstrukturering betyder ifølge de første skøn, at 2.500 ansatte eller lidt over halvdelen af de 4.700 medarbejdere hos manroland vil miste jobbet. I slutningen af januar 2012 havde 2.036 modtaget deres opsigelse.

De Grafiske Fag / 02 / 2012 19

TEMA: Giganternes fald tekst: Mads Brandsen (mab@ga.dk) foto: istock

Danske leverandører ser pessimistisk på 2012 Det er ikke sikkert, vi sælger nye maskiner i år, lyder det samstemmende fra Komori og Heidelberg. manroland tør slet ikke spå om fremtiden.

20 De Grafiske Fag / 02 / 2012

»Dybest set er det synd for manroland og de mange ansatte, der bliver fyret, men det er det, der skal til, hvis vi skal have en fornuftig indtjening i branchen« Jens Cronval, adm. direktør, Heidelberg Danmark/Sverige

Glasset er ikke bare halvtomt, hvis man spørger leverandørerne af trykmaskiner på det danske marked – der er nærmest slet ikke noget i det. I en rundringning, som De Grafiske Fag har foretaget til tre af de fire større trykleverandører herhjemme, er der ikke en eneste, der udtrykker store forventninger til det herrens år 2012.

– Da vi gik ind i året, havde jeg sådan set en forventning om, at det ville blive bedre. Men det tror jeg ikke på nu, hvor vi allerede har oplevet de første konkurser i den grafiske branche. Det betyder, at nye investeringer bliver sat endnu mere på hold, lyder det fra Jens Cronval, der er adm. direktør for Heidelberg Danmark/ Sverige.

Han ser tilbage på et 2011, hvor virksomheden kun har solgt ”ganske få enheder”, som han udtrykker det. Selv om han er bekymret på trykmaskineindustriens vegne, mener han, at Heidelberg står stærkt.

– Vi har været fremsynede og har sikret os kapital frem til 2018, siger han med slet skjult reference til manroland, der har lidt en krank skæbne og siden er blevet rekonstrueret.

– Dybest set er det synd for manroland og de mange ansatte, der bliver fyret, men det er det, der skal til, hvis vi skal have en fornuftig indtjening i branchen, påpeger Jens Cronval, som forudser, at der både sker fusioner og konsolideringer i årene fremover. Og det gælder ikke kun på leverandørsiden, lader han forstå.

– Der er en overkapacitet over hele linjen, og der er mindst en trykmaskineproducent for meget.

Messer er ikke svaret Selv om branchens største messe drupa venter lige rundt om hjørnet, regner Jens Cronval ikke med, at det giver en fyldt ordrebog.

han sig på en uriaspost i øjeblikket. Kort før redaktionens deadline faldt rekonstruktionen af manrolands tyske moderselskab stort set på plads, men der er fortsat mange uvisheder forude.

– Messer spiller en langt mindre rolle end tidligere. Engang gik direktørerne på messer med penge, der nærmest brændte i lommerne. Nu vil bankerne jo nærmest ikke røre ved den grafiske branche, siger han.

– Man ved simpelthen ikke, hvordan fremtiden ser ud bare 14 dage frem i tiden, erkender Thomas Poulsen midt i februar.

Hos Piculell Grafisk, der sælger Komori i Danmark, er der heller ikke megen optimisme at spore.

– Det vil være et stort plus, hvis vi overhovedet sælger nye maskiner i år.

Indtil videre har vi solgt en, men sidste år solgte vi ingen, fortæller konsulent Glenn Fielto.

Han vurderer, at markedet for nye maskiner er ”meget lille” og er helt enig med Jens Cronval fra Heidelberg i, at det pressede marked på sigt vil føre til konsolideringer.

– Det er jeg helt sikker på, siger han.

Det sikre er, at alt er usikkert Er der en, der overhovedet ikke er sikker på noget, er det Thomas Poulsen. Som salgschef i manroland Danmark befinder

– Vi forventer, at vores nye ejer melder ud med strukturplanen inden for de næste par uger. Vi glæder os over, at manroland er kommet på stærke hænder, siger han.

Fra en position i 2010, hvor manroland ifølge Thomas Poulsen sad på halvdelen af markedet for trykmaskiner i formatet 740 x 1040 mm herhjemme, oplevede virksomheden ikke bare et dårligt salg sidste år – man solgte slet ingen trykværker. Hvad angår det øvrige salg, holdt man nogenlunde skindet på næsen.

– Sidste år havde vi et rimeligt år hvad angår salget af forbrugsvarer, siger Thomas Poulsen, der således følger tendensen i resten af branchen: Hvor langt størstedelen af salget før var maskiner, er den største varegruppe nu alt det andet – service og forbrugsvarer.

»Man ved simpelthen ikke, hvordan fremtiden ser ud bare 14 dage frem i tiden« Thomas Poulsen, salgschef, Manroland Danmark

De Grafiske Fag / 02 / 2012 21

TEKNIKNYT tekst: KLAUS Æ. MOGENSEN

Gennemsigtig HD-storskærm Samsung har på udstillinger fremvist en ny 46” storskærm med HD-kvalitet.

Skærmen er gennemsigtig, når der ikke er billede på og kan bl.a. bruges til at lave interaktive udstillingsmontrer.

Flere amerikanske producenter af køleskabe har også vist interesse. Med en gennemsigtig dør kan man se, hvad der er i køleskabet uden at åbne døren og slippe varm luft ind, og skærmen kan samtidig bruges til at vise opskrifter eller andet.

Kilder: Geeky Gadgets, The Verge

Tit tit. Samsungs skærm er gennemsigtig, når der ikke er billede på. Så den kan bruges som interaktiv udstillingsmontre.

tekNIKnyt: TEKNIKnyt handler om nye opfindelser og teknologi, som kan skabe nye forretningsområder for den grafiske branche og kommunikationsbranchen. Artiklerne skrives af Klaus Æ. Mogensen, fremtidsforsker ved Instituttet for Fremtidsforskning.

Hackere vil opsende egne satellitter Internettet bliver stadigt mere overvåget, censureret og kontrolleret. Det vil verdens hackere ikke finde sig i. På en kongres kaldet Chaos Communication Congress i Berlin omkring nytår blev beslutningen om at lave et Hackerspace Global Grid annonceret.

Organisationen har lavet aftaler med den tyske rumvirksomhed Constellation om at opsende satellitter, og de har udviklet prototyper på jordbaserede sende/modtagestationer, som de regner med at kunne sælge til interesserede for omkring 100 euro stykket.

Resultatet skal være et internet, som ikke kan censureres, fordi rummet ikke ejes af nogen nationer.

Kilde: Physorg.com

22 De Grafiske Fag / 02 / 2012

OLED-tv på 55 tommer OLED-teknologien bliver normalt anset for at være fremtiden for tv-skærme. OLED er organiske lysdioder, og de kan levere skarpere og hurtigere billeder end flydende krystal/LCD med et langt lavere energiforbrug.

Problemet er, at det indtil nu har været svært at lave store OLED-skærme. Det problem har producenterne LG og Samsung tilsyneladende løst; i hvert fald kunne begge fremvise 55” OLED-skærme på den store teknologimesse CES i januar. LG’s skærm, der er blot fire mm tyk, blev kåret til ”Best of Show” af alle dimser udstillet på CES. Begge skærme kommer på markedet i løbet af 2012.

Kilde: CNET

Mangemillionær som selvudgiver af e-bøger Der er mange fordomme om forfattere, der selv udgiver deres bøger.

En af de mest udbredte er, at det ikke er noget, man kan tjene penge på, hvis man ikke er kendt i forvejen. Amerikaneren Amanda Hocking er et bevis på det modsatte.

For to år siden satte hun en selvudgivet vampyrroman til salg som e-bog på Amazon til trods for, at romanen var blevet afvist af flere "rigtige" forlag.

Siden da har hun solgt omkring 1,5 mio. bøger og har tjent 15 mio. kr. – uden brug af forlag, redaktører eller agenter.

Filmrettighederne til hendes første trilogi er blevet købet af Media Rights Capital.

Kilder: The Guardian, WhatCulture!

Holografisk tv kommer nærmere De 3D-film vi ser i biografen og på visse tv-apparater, viser ikke rigtige tredimensionelle billeder, men i stedet stereografiske billeder, som kan give hovedpine og kvalme. Hologrammer er derimod ”ægte” 3D, men det har indtil nu vist sig vanskeligt at lave gode holografiske skærme til en overkommelig pris.

Den belgiske forskningsvirksomhed Imec er nu på vej med en ny metode til at lave bevægelige holografiske billeder. Dens skærm består af et ”skakbræt” af små firkanter, der kan køre op og ned ved hjælp af felter.

Når laserlys rammer kanterne mellem to pixels, skaber det interferensmønstre, som tilsammen danner et holografisk billede. Systemet kan lave bevægelige billeder ved at ændre den lodrette afstand mellem nabofelter. Størrelsen af felterne skal være mindre end bølgelængden af laserens lys og skal kunne bevæges omkring 100 nanometer op og ned uden at forstyrre nabofelterne.

Om fem år regner Imec med at kunne levere en skærm i A4-størrelse med ikke mindre end 400.000 megapixels!

Kilde: Ieee Spectrum

3D-kamera til mobiltelefonen Kameraer, der kan tage 3D-billeder, er generelt ret dyre, og normalt skal de bruge to linser med samme afstand som mellem en persons øjne, så de er ikke praktiske til mobiltelefoner.

Men nu har et hold forskere fra Massachusetts Institute of Technology (MIT) udviklet en ny metode, som er simpel og kompakt nok til at kunne bruges i en mobiltelefons kamera. I stedet for at tage stereobilleder, bruger den en metode til at bedømme afstand, der minder om den, Microsofts spillemaskine Xbox bruger.

Kameraet sender pulser af infrarødt lys af sted og måler den tid, de er om at vende tilbage, og kan derved beregne afstanden til forskellige steder i det fotograferede motiv. Forskerne benytter sig af spidsfindige matematiske og interferometriske metoder til at forbedre nøjagtigheden, så de kan bedømme afstande med en nøjagtighed på blot to mm.

Kilde: Physorg.com

De Grafiske Fag / 02 / 2012 23

REKLAMETRENDS 2012 tekst: Søren Knudsen (sk@ga.dk) foto: iSTOCK

Annoncørerne bruger stadig tryk Selv om onlinereklamer er det enkeltmedie, flest annoncører anvender, så regner de med, at aviser, magasiner og tilbudsaviser samlet set vil fylde 47 pct. af deres mediebudgetter i 2012. Det viser årets Trends-analyse fra Megafon.

Jo jo, beskeden er klar: Onlinemedier er den mediegruppe, der vil gå mest frem i 2012 og vil alene tegne sig for en tredjedel af mediebudgetterne. Men årets Trends-analyse viser, at væksten ser ud til at være bremset, måske fordi annoncørerne har indset, at onlinemedier ikke alene kan opfylde alle kommunikationsbehovene.

Så selv om alt er ved det gamle i forhold til onlinemediers position i annoncebilledet, er der altså ingen tegn på, at de trykte medier godt kan bevæge sig hen imod graven. Ganske vist har annoncørerne igen forventninger om at bruge trykte medier i mindre omfang, men undersøgelsen viser, at over halvdelen (58 pct.) af dem har brugt magasiner som annoncemedie i 2011. 57 pct. har brugt landsækkende dagblade og 47 pct. fagblade og tidsskrifter.

Tallene falder, når vi taler om lokale ugeaviser og distriktsblade (33 pct.), tilbudsaviser (35 pct.) og ugeblade (33 pct.).

Undersøgelsen konstaterer også, at tryk nogenlunde holder sin andel på budgettet, hvor annoncørerne forventer at lægge 19 pct. af deres penge på magasiner, 14 pct. på tilbudsaviser og 14 pct. i aviser og dagblade.

Trykt annoncering tegner sig dermed for en samlet andel på 47 pct. af annoncørernes budgetter i år.

24 De Grafiske Fag / 02 / 2012

Undersøgelsen viser også, at der er en lille fremgang i antallet af annoncører, der nævner ”landsdækkende dagblade” som en af de tre vigtigste mediegrupper.

Omvendt kan man konstatere, at billedet ret entydigt er negativt for lokale ugeaviser og distriktsblade, hvor forventningerne er lave. 45 pct. af annoncørerne udtalte, at de ville bruge medierne i 2011, men da året var gået, havde kun 33 pct. lagt penge her. I år forventer 32 pct. at bruge disse medier.

Tilbudsaviserne henter noget tilbage efter et dyk sidste år, men også her går annoncørernes forventninger i den gale retning.

35 pct. brugte dem sidste år, og 32 pct. vil bruge dem i år.

Så konklusionen er, at annoncørerne stadig bruger tryk i et stort omfang, og at tryk fylder pænt i mediebudgetterne.

Men der skal ske noget. I omtalen af Trends 12 i magasinet Markedsføring bemærker Megafons direktør Asger H. Nielsen, at leverandørerne af tryk skal arbejde ”hårdt og målrettet for at fastholde annoncørernes interesse og for at vise, at mediet udvikler sig og ikke er gået i stå”.

Kilde: Markedsføring.

55 %

Andel af annoncører, der vil anvende magasiner som reklamemedie i 2012

45 %

Andel af annoncører, der vil anvende fagblade som reklamemedie i 2012 Kilde: Trends 12.

Om Trends-analysen Bag Trends-analysen står Huset Markedsføring, Dagligvareleverandørerne, Dansk Annonceforening og Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening.

Selve undersøgelsen foretages af Megafon.

400 store annoncører har deltaget, og der er gennemført 150 interviews.

Drupa 2012 Den 3. til 16.maj i DüsselDorf - tysklanD BrainpoWer

YOUR FUTURE. With the easy path to digital.

BrainpoWer

YOUR SYNERGIES. With offset and digital systems smoothly supplementing each other.

BrainpoWer

YOUR WORKFLOW. With applications that utilise your digital equipment and your staff’s potential to perfection.

BrainpoWer

YOUR KNOW-HOW. With concepts that make it easier than ever to give shape to your ideas.

mød os på vores stand i Hal 8b, som vil være dansk repræsenteret under hele messen.

konica minolta Business solutions Denmark a/s Stensmosevej 15

2620 Albertslund

72 21 21 21

www.konicaminolta.dk

TENDENSER 2012 tekst: SØREN KNUDSEN (sk@ga.dk)

100 ting vi skal holde øje med i 2012

Det amerikanske reklamebureau JWT har offentliggjort sin årlige liste over tendenserne for 2012. Her er et udpluk af dem, der angår den grafiske branche. Årets måske mest interessante signal er, at den stigende digitalisering ser ud til at skabe et behov for det fysiske og rørlige.

5. Indkøb overalt

Integrationen mellem de fysiske butikker og e-handel fortsætter – godt hjulpet af QR-koder. Supermarkeder vil i stigende grad sætte plakater med varer op, som vi forbrugere kan skanne og herefter hente i en butik, hvis vi da ikke vælger at få dem sendt hjem.

12. Skærmen med på arbejde og ferie

Medarbejdere er begyndt at tage deres egne tablets med på arbejde, og arbejdspladserne er så småt gået i gang med at udforme politikker for dette. Flyselskaber og hotelkæder har også set behovet og tilbyder særlige lyd- og filmtilbud til gæsternes egne mobile skærme.

18. Digitale feriebilleder på tryk Tryk giver ekstraværdi. Vi vil se postagrams, hvor betalingstjenester kan omsætte dine digitale feriebilleder med ”gid du var her-hilsen” til tryk og sende det til modtageren med gammeldags snail-mail.

6. App kvalme

Apples app-store har nu over en halv million apps. Antallet er handlingslammende. Det er ikke til at vælge længere.

1. Adgang til alt overalt Tekst og grafik er vi efterhånden vant til at kunne hente overalt, hvor vi end befinder os. Det findes jo oppe i skyen.

Men hvorfor modtage programmer på gammeldags facon gennem radio, satellit-, kabel- og antenne tv, når musik og streamede film og serier kan hentes via onlinetjenester som Spotify, Netflix og Vdio? Og vi kan snart modtage det hele overalt: i bilen, gennem en skærm på køleskabet og på tablet’en.

26 De Grafiske Fag / 02 / 2012

11. Bogklubber 2.0

Bogklubber vil i stigende grad anvende diskussionsfora, der oprettes via Skype eller på sociale medier som Facebook og Twitter. Her kan brugerne diskutere bøgerne, anbefale dem og stemme om, hvilke der er bedst.

Tryk er nu engang bedst. Tag et foto på mobilen, hent en app og bestil et rigtigt trykt kort med en hilsen, som sendes til familien som rigtig, gammeldags post.

65. Skærm-shopping

37. Internet i bilen

Musik fra skyen, anbefalinger af restauranter, advarsler om kø. Det hele kan modtages, mens vi kører. Toyota er i fuld gang med at udvikle et system, hvor mobiltelefonen henter data ind til videreformidling gennem skærm og højttalere i bilen.

57. Bytte-bytte bog 39. Kunst på skærmen

Skærmen kan blive kunstnernes næste lærred. Der findes allerede kunstnere, som tilbyder et begrænset antal værker, der kan opleves gennem egne mobilskærme, pc’er eller tv. Samsung er også på vej med digitale lærreder, særligt velegnede til at gengive kunst.

I Tyskland er det allerede almindeligt at finde stadepladser, hvor man gratis kan bytte sine bøger med andres, uden at penge er blandet ind i det. I Israel findes systemet ved busstoppesteder. Genbrug og opbrug er oppe i tiden, og flere internetbaserede værktøjer, der kan forbinde byttelystne med hinanden, er på vej.

Slut med at lede efter en ledig ekspedient.

Butikker vil sætte store trykfølsomme skærme op, så kunderne gennem billede og lyd kan få mere at vide om varerne eller se et større udvalg end det, butikken fysisk kan fremvise. Skærmene kan også sættes på butiksfacaden, så kunderne efter lukketid kan få mere at vide, hvis de passerer forbi på vej hjem fra restauranten.

64. Farvel til menukortet 52. Online lever på tryk

Internettet er blevet vores hukommelse og vores arkiv. Men tingene er nu engang mere værd, hvis de er fysiske. Derfor vil flere og flere benytte sig af tilbuddene om at transformere deres Facebookside til en bog og deres digitale fotos til stickers og bladrebøger. I 2012 vil vi også se en lille printer, som kan printe data fra mobiltelefonen ud ligesom en bon fra en butik. I det hele taget går tendensen i retning af fysisk og rørlig indpakning til digitalt indhold.

Trykfølsomme interaktive skærme er på vej ind i restauranterne, mens menukort og tjenere er i fare for at ryge ud. Med skærmene kan man vælge i menuerne, bestille og betale. Og hvis man keder sig, mens man venter på maden, kan man også bruge skærmene som underholdning. Et stormagasin på Manhattan har en restaurant, hvor man efter at have bestilt, kan studere forretningens andre gode tilbud.

Det engelske firma Berg har lanceret Little Printer, der kan forbindes med iPhonen eller smartphonen og printe data fra internettet ud i bon-bredde.

70. Intelligent tøj

Indbyggede sensorer i vores tøj kan transmittere data om søvn, temperatur, hjerterytme, osv., som vi bagefter kan studere i vores mobile enheder.

71. Intelligent check in

Det måtte komme. Nu tilbyder det australske flyselskab Quantas sine stamkunder et RFID-kort som boardingkort.

Hotelkæder er også begyndt at bruge RFID-teknikken, så et stamkundekort også virker som nøgle til værelset, tænder lys og trækker gardinerne fra, når gæsten træder ind i værelset.

Det australske flyselskab Quantas er begyndt at bruge RFID-teknikken som boardingkort.

De Grafiske Fag / 02 / 2012 27

Printede fotos – nu også uden blæk men med termopapir.

Skrevne breve sender det rigtige signal. Digitaliseringen har nået et punkt, hvor vi skal tilbage til det fysiske og rørlige.

76. Ad – en e-mail

Flere og flere ønsker at distancere sig fra e-mailmediet, når de skal meddele sig til andre. Den engelske detailkæde John Lewis kunne sidste år konstatere, at der var sket en stigning i salget af ganske banalt almindeligt brevpapir på 79 pct. i forhold til forrige år. Der er oven i købet signaler, der peger i retning af større interesse for gammeldags bogtrykte brevkort med præg, som håndskrives med fyldepen. Endnu et tegn på at digitaliseringen har nået et punkt, hvor den skaber behov for det fysiske og rørlige.

80. Tabletcomputere erstatter manualer

Virksomheder og offentlige myndigheder begynder at erstatte papir med tabletpc’er. Amerikanske flyselskaber har fået tilladelse til at bruge tablets som erstatning for tunge manualer, flytjeklister og landkort. De folkevalgte i byrådet i Amsterdam får nu en iPad og en app, som kan finde frem til alle de relevante dokumenter, når en sag skal behandles.

Andre hollandske myndigheder ventes at følge trop.

85. Legetøj til tablets

Den næste generation legetøj vil kombinere det fysiske med trykfølsomme skærme. Sensorer i legetøjet kan kommunikere med en app på tablet-pc’en. Fx kan biler fra Disneys Cars-film anvendes i et iPad-spil, der gør skærmen til en spilleplade.

28 De Grafiske Fag / 02 / 2012

100. Print uden blæk

Zink står for Zero Ink, altså nul blæk.

Dell og Polaroid er gået sammen om at markedsføre et særligt termopapir på en printer, som kan kobles direkte til et kamera og herefter printe fotos ud. Rygterne vil vide, at Xerox også går i samme blækløse retning med print baseret på voks.

Om JWT JWT udgiver hvert år en liste med 100 ting, vi skal holde øje med i år. Den fulde liste kan ses på www.slideshare.net.

Tast herefter ”JWT og 2012” ind i søgefeltet. JWT er et af de største reklamebureauer i USA. Virksomheden har rødder tilbage til 1864 og beskæftiger næsten 10.000 ansatte i mere end 90 lande.

OK.

Vi kan nok mere end vi har fortalt. silkemat Glittet 24/7

tryklak GUMMIDUGE oxitativ PEFC VEGATABILSK TCF BULK24/7 ubestrøget GRAM Europæiske Blomst

Træfrit

GRAFISK SUPPLIES

display

Glitteret

Bestrøget LEVERING dispersionslakker

ALGRO Design

dobbeltbestrøget

GLOSS FALSEKARTON trucard homogen

kvalitet

HØJ HVIDHED Grafisk karton

KARTON kapa

bølgepap

SULFATKARTONPIGMENTERET chipboard pre consumer waste

SPECIALITIES kaliper TERMOPAPIR

opak PVC

post comsumer waste

PVC

Masselimet

Topcoated filmbestrøget

FSC

pefc

Labels

Behov Paprør

BOGBINDERPAP

DIGITAL preprint

inkjet

75 g

WWW.IGEPA-SD.DK

strapbånd

Solfilm

yder embalage

cellulosepapir PE

uv flatbed

STICKERS

Poser

EMBALLAGE

inteligente løsninger

FSC

KURSER

Roland

gråkarton

løsninger designFORSENDELSE Med Tryk

Laser kontorpapir

aldersbestandigt BULK

SOFTWARE

strækfilm FYLD følgeseddelslommer

NAVIGATOR

luksuskonvolut

Oracal INSTALLATION

POS

bogomslag

Co2Neutral EXTRA

A4

SERVICE indendørs ADOBE

silkemat

A3+

BULK

Epson

positiv

OFFICELINE KONVOLUTTER multifunktionspapir PORTO

Udendørs

S-300

stabil INNOVATIV

Maestro

allround

laminator UVblæk Banner MasterJet

SERVICE løsninger

aldersbestandigt

PROBLEMFRI PRINT

tekstiler

Labels integration LOGISTIK printmedier PLADER Printere A3 MENNESKER B1LFP PP storformatprint ALLROUND

LEVERING

ColorCopy

Værktøj

PEFC

corporate identity

KLORFRIT A4

skærefolier

efterbehandling

hvidt TCF

24/7

Troværdig

A4

PORTO VENLIGT

3M Support SIGN+DIGITAL

MAT

BULK

Teknik

print’n’cut Bildekorationer

gram

syrefrit

roll-up

displaysystemer

klude CERTIFICERET

Tonet

runability

ekstra hvidt

B1

miljø P@perClick

polyetylen

transparent papir Polyester

MAT FSC

WFC

kvalitet

OVERFL ADELIMET

SPECIAL PRODUKTIONER

peal&seal

HÅNDRENS

TRYKFARVE

Orientated Polypropylene

VOLUMEN

klude Papir

SUPPLIES PAPIR afkalker

falsekarton

farveægthed transparent papir

PREPRINT

tonet heaven 42 Sprøjtepulver CMYKdobbeltbestrøget

kapa

ALGRO Design

gram

CERTIFICERET den blå engel

FSC

PH-Neutral ALGRO

foamboards aldersbestandigt

kraftkarton

genbrugspapir pantone

trykegenskaber Hvidt

Bølgepap

klimaæsker

yder emballage LUFTBOBLEPOSER

DESIGN

skum-profiler

EGEN FABRIK hånddispenser

24/7

ÆSKER SILKEKARDUS FSC luftboblefolie Strækfilm produktion Pakketape

luftbobleposer

strapbånd packaging yder emballage kartonposer produktion

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Skan koden eller mail til fr@igepagroup.dk Skan med din telefon Hent ”ScanLife” på din iPhone, Android, Nokia eller Windows Phone.

87 81 87 81 www.igepagroup.dk

30 De Grafiske Fag / 02 / 2012

MEDIEVANER tekst: Lena Skov Jakobsen (lsj@ga.dk) foto: iSTOCK

Generationen der aldrig er alene Unge, der fylder 18 år i 2012, er vokset op med internettet og er altid online. De er aldrig alene og kan ikke forestille sig samvær uden at kommunikere digitalt. De trykte medier er ikke naturlige for dem, og det er en udfordring for den grafiske branche, mener forsker i digital kommunikation.

I teorien har dagens unge tre forskellige måder at have venner på.

de digitale medier at gøre som fx Facebook eller mobiltelefonen, siger han.

1. De kan være sammen med vennerne i både den fysiske og digitale verden.

2. De kan være sammen med vennerne i den digitale verden.

3. De kan have venner, de kun ser i den fysiske verden.

– Mobiltelefonen er altid på lydløs med vibration.

De unge har den så tæt på kroppen som muligt, så de er 100 pct. sikre på, at de altid kan mærke, når de får en besked eller et opkald. Hvis mobilen blot er på lyd, er det nemlig ikke sikkert, de hører den, fordi de færdes i et miljø med høj musik, støj, m.m. Man taler om, at de unge smelter sammen med maskinerne, forklarer Søren Schultz Hansen og tilføjer, at årgang 2012 derfor aldrig er alene.

Men sidstnævnte kategori eksisterer ikke længere for de helt unge. Årgang 2012, der fylder 18 år i år, kan ikke forestille sig, at man udelukkende er sammen med vennerne i den fysiske verden. De skal også være sammen i den digitale verden.

Det fastslår Søren Schultz Hansen, ekstern lektor i digital kommunikation på CBS. Han har sidste år interviewet en lang række unge og samlet sine indtryk og konklusioner fra samtalerne i bogen ”Årgang 2012”.

Født samtidig med internettet Denne årgang er født i 1994 samtidig med det moderne internet og er vokset op med en række vigtige digitale og mobile medier. De har derfor intet samvær og ingen interaktion, der ikke har med

Det offentlige rum invaderer det private De unge er vant til at være sammen med andre hele tiden, enten fysisk eller via mobiltelefonen.

Alle kan altid komme i kontakt med alle. Og de er derfor mere vant til, at det offentlige rum invaderer det private. Det er ikke længere to adskilte verdener, som man så det i industrialderen.

– Det private rum udviskes lige så stille, og som resultat bliver de unge nu mere og mere private i det offentlige rum. Årgang 2012 åbner sig fuldstændigt op, hvilket bl.a. ses på det sociale medie Facebook.

– Så siger forældrene: ”Pas nu på med at lægge for meget ud på internettet”. Men det er en forkert

Søren Schultz Hansens bog ”Årgang 2012 – Socialliv og samvær i en tid med nye medier” er udkommet på Informations Forlag og koster 249 kr.

De Grafiske Fag / 02 / 2012 31

»Trykte medier er ikke naturlige medier for årgang 2012. De er ukendte for de unge, og de skal derfor først lære at bruge dem« Søren Schultz Hansen, digital chef på reklamebureauet Republica og ekstern lektor på CBS

strategi, som giver de unge en falsk tryghed, understreger Søren Schultz Hansen.

Han påpeger, at man kun kan styre en lille del af det, der bliver lagt ud på fx Facebook. Resten – inklusive eventuelle pinlige billeder – lægger andre ud for dig.

– Forudsætningen for de digitale medier er netop, at ALT kommer ud før eller siden. Det er helt urealistisk at tro andet, og derfor er det helt logisk, at årgang 2012 kommunikerer, så åbent som de gør.

Branchen må tage teten Ifølge Søren Schultz Hansen er de trykte medier ikke naturlige medier for årgang 2012. De er ukendte for de unge, og de skal derfor først lære at bruge dem.

– Det er helt sikkert, at disse unge i mindre grad vil købe aviser og bøger i fysisk form i fremtiden. Derfor tror jeg, at de traditionelle, trykte medier så småt vil

32 De Grafiske Fag / 02 / 2012

blive udfaset. Og heri ligger selvfølgelig en kæmpe udfordring for den grafiske branche.

Han mener, at branchen bliver nødt til at tage teten og lade skellet mellem det digitale og det trykte forsvinde.

– De skal ikke længere opfattes som to forskellige verdener, men i højere grad integreres med hinanden. Jeg tænker her på fx plakater, der interagerer med mobiltelefonen gennem QR-koder, siger Søren Schultz Hansen.

For ham er én ting sikker: – Årgang 2012 er private i de offentlige rum og er altid online. De er aldrig alene end ikke på toilettet, hvor mobilen, alle vennerne og hele verden for den sags skyld følger med.

Søren Schultz Hansen beskriver, at de unge er vant til at være sammen med andre hele tiden, enten fysisk eller via mobiltelefonen. De er derfor vant til, at det offentlige rum invaderer det private. Det er ikke længere to adskilte verdener, som man så det i industrialderen.

Samlehæftning: 6 stationer + omslagspålægger med samtidig rilning.

2 eller 4 øjeklammer.

Lægfals.

Falsning: Portfals.

Parallel op til 9 fløje.

Småfals ned til 18 x 50 mm.

Spiral og Wireindbinding: Kalendere med ophæng.

Manualer m.m.

Ibico plastrygge.

Løsblade indsvejst i Ibicoomslag.

Optagning: Kalenderoptagning maskinelt op til 50 x 70 cm.

Vi har også stor kapacitet i optagning af løsblade, katalogarbejde og formularsæt.

Også optagning af sæt med hjørneklamme.

Udstansning:

your link to print

Udstansning af faner og europahuller m.m.

Skæring:

one world – one drupa may 3 – 16, 2012

Alt skærearbejde udføres på nyeste skæreanlæg.

düsseldorf, germany www.drupa.com

Bundtning: Aftælling og bundtning med foliestrimmel.

Your link to more – stil allerede nu ind på drupa 2012! Ret dit ) og scan. Download en gratis webcam mod drupa logoet (med Junaio App med Smartphone/Tablet PC, start og vælg drupa channel. Med PC-webcam: Gå til drupa.com/augmentedreality.

Yderligere hjælp: www.drupa.com/help

Litterbuen 14B . 2740 Skovlunde

Telefon: 35 81 32 51 Telefax: 35 82 22 02

Yderligere services: drupa besøgsinformation som webapp for IPad eller Android-tablets!

For yderligere information: Intermess ApS Rådhusvej 2 2920 Charlottenlund Tlf.: 45 50 56 55 Fax: 45 50 50 27 info@intermess.dk www.intermess.dk

dru1202_QR_89x268_DN.indd 1

De Grafiske Fag / 02 /20.12.11 2012 33 09:49

INTERNATIONALT

Taiwan:

Fremad mod e-bøger Regeringen i østaten Taiwan har indledt et projekt, der skal hjælpe traditionelle udgivere med at gå over til e-bøger. I 2010 indledte den et toårigt projekt, hvorefter en enkelt virksomhed kunne få op til en mio. kr. til at investere i digitale udgivelser. Der fulgte dog en betingelse med pengene. Modtageren forpligtede sig til at dele sin erfaring med mindst ti små eller mellemstore udgivere.

nyt fra UDLANDET:

Linotype: filmen I februar havde “Linotype – The Film” premiere i New York. Filmen om den berømte sættemaskine har været undervejs i næsten to år, men nu er den altså en realitet. Linotype-teknologien blev skabt af Otto Mergenthaler i slutningen af det 19. århundrede. Sættemaskinen var i stand til at støbe en hel række bogstaver, altså hele linjer eller på engelsk en “Line o’Type” og kunne producere dem seks gange så hurtigt som en person.

Denne automatisering ændrede trykindustrien på dramatisk vis, og allerede i begyndelsen af det 20. århundrede var der titusinder af Linotypemaskiner installeret rundt omkring i verden. Se www.linotypefilm.com

Da Linotype-sættemaskinen blev introduceret, kunne den producere støbte typer seks gange så hurtigt som en håndsætter.

USA:

125 år med PIA PIA blev dannet i 1887 – i øvrigt samtidig med udviklingen af den første Linotype-maskine.

Den amerikanske brancheforening Printing Industries of America (PIA) med over 10.000 medlemmer fra den grafiske industri kan i år fejre 125 års fødselsdag. Ikke nok med det. Foreningen forventer en strålende fremtid.

– Den grafiske kommunikationsindustri vil fortsætte med at vokse og udvikle sig, lyder det glade budskab i forbindelse med den runde dag.

34 De Grafiske Fag / 02 / 2012

Østrig – Holland:

Strejker på vej Fagforeningerne i både Østrig og Holland overvejer at tage strejkevåbenet i brug i forbindelse med årets forhandlinger med de grafiske arbejdsgivere. Østrigske arbejdere protesterer mod planer om at sætte det ugentlige timetal op fra 37 til 40, og i Holland har arbejdsgiverne afvist fagforeningens krav om en 2,5 pct. lønstigning med ordene ”fuldstændig uacceptabelt”.

23. januar gik vi ifølge den kinesiske astrologi ind i Dragens År, og det skulle bringe held til alle, der arbejder med elementet træ.

Asien:

Dragens år er godt for tryk En række asiatiske lande er gået ind i Dragens År, og det skulle bringe held til alle industrier, som har med træ at gøre, herunder skovbrug, plantagedrift og trykkerier.

Ifølge Marites Allen, adm. direktør for The World of Feng Shui på Philippinerne, ser det ud, som om elementet træ bringer held og dermed penge i år.

Også elementet jord ser lovende ud, hvilket vil sige, at fx ejendomsmæglere kan glæde sig. De, der har med elementet vand at gøre, skal ikke forvente andet end et gennemsnitligt år, mens virksomheder, der involverer ild og varme, fx restauranter, skal forberede sig på stor konkurrence.

– Alt i alt er der tale om et forandringens år med vækst og omsætning, lover feng shui eksperten Marites Allen.

Hvor magasiner tjener penge

Kina:

Mens magasiner i mange lande fortsat har problemer på grund af færre annoncer, så er et stigende antal udgivere begyndt at interessere sig for Kina. I modsætning til mange andre markeder er trykte annoncer nemlig ikke i krise på de kanter. Annonceforbruget forventes at stige med over 15 pct. og lande på et sted omkring 300 mia. kr. i 2011. Magasinudgiverne kan dermed se frem til en vækst i overskuddet på 50 pct., forudser det statslige organ General Administration of Press and Publication (GAPP). Sidste år blev der produceret i alt 9.884 magasintitler i Kina. Mindre end ti pct. af dem blev udgivet af udenlandske forlag.

Indien:

Til kamp mod gratisbøger Næsten hele bogindustrien i det nordøstlige Bengalen – fra papirleverandører til trykkerier, bogbinderier og boghandlere – gik i slutningen af sidste år i strejke for at protestere mod regeringens planer om at trykke og uddele gratis skolebøger.

Den indiske boghandlerforening anslår, at planerne vil koste 1,5 mio. jobs i bogindustrien. Parterne genoptog forhandlingerne i februar.

De Grafiske Fag / 02 / 2012 35

drupa kalder Digitaltryk og automatisering sætter denne gang et solidt fodaftryk på messen, lover arrangørerne.

Så er vi der igen. Det er tid til at bestille hotelværelse og tjekke tykkelsen på skosålerne. Eller med andre ord: drupa 2012 i Düsseldorf nærmer sig.

optræder virksomheder som Cerrutti, Ferag AG, Goss, Koenig & Bauer, Körber PaperLink, Kolbus, Shanghai Electric, Windmöller & Hölscher.

I dagene 3.-16. maj ligger 19 haller parat til at blive udforsket, og denne gang vil omkring 1.800 udstillere fra over 50 lande præsentere, hvad de har udviklet siden sidst. Det er noget færre end for fire år siden, hvor antallet af leverandører var knap 2.000.

Endelig kan nævnes, at kinesiske leverandører også denne gang er massivt repræsenteret. Væksten i denne region afspejles af, at det kinesiske udstillerareal er fordoblet i forhold til 2008.

Arrangørerne lover allerede, at digitale løsninger vil sætte et solidt fodaftryk på messen. Således vil ikke mindre end seks haller være fyldt med nyheder inden for områderne digitaltryk, workflow og web-to-print, præsenteret af Agfa, Canon, Kodak, Epson, Fujifilm, Hewlett-Packard, Konica Minolta, Ricoh, Screen og Xerox. De kan træffes i hallerne 4, 5, 8a, 8b, 9 og 10.

I hallerne 1 og 2 vil gæsterne traditionen tro finde Heidelberg med sine alliancepartnere herunder Polar-Mohr, og i hal 3 findes tryk, forbrugsmaterialer og tjenesteydelser fra Leonhard Kurz og Sakurai.

I hal 6 kan gæsterne besøge PrintCity med manroland og andre udstillere, mens hallerne 10 til 12 er helliget løsninger inden for papir og emballage med stande for bl.a. Bobst AG, Mitsubishi Paper og Comexi.

Efterbehandling har ligeledes fået flere kvadratmeter, fordi adskillige leverandører har fået større stande. I hallerne 12 til 14 handler det om udstyr fra bl.a. Horizon, Müller Martini og CP Bourg, og temaet forstætter i hallerne 15 til 17, hvor det suppleres med stande fra trykmaskineleverandørerne. Her

36 De Grafiske Fag / 02 / 2012

200 grønne kvadratmeter Men drupa har også andet end jern. Under titlen “Media Mundo @ drupa” er planlagt en særlig udstilling om bæredygtighed.

På 200 kvadratmeter vil der være information, diskussioner og præsentationer om bl.a. bæredygtigt skovbrug, energioptimering, genbrug og procesoptimering. drupa Innovation Park For tredje gang vil drupa have en såkaldt innovation park, der er rettet mod beslutningstageren inden for marketing, annoncering og forlag. Her vil være muligheder for at se løsninger inden for venticular-teknikker, der tilføjer 3d-effekter og bevægelse til tryk.

Andre områder er direct marketing, hvor der bl.a. vises eksempler på personaliserede en-til-en kampagner samt mulighederne inden for web-til-media, hvor særligt software styrer databaser, så tekst, billeder og grafik kan anvendes flermedialt.

Automatisering ser ud til at være et tilbagevendende tema under drupa 2012. I Innovation Park findes et særligt område med navnet Print Automation Park, der handler om optimering i produktionen. Her vil leverandører med JDF-workflow i samar-

DRUPA 2012 tekst: Søren Knudsen (sk@ga.dk) foto: drupa

I 2008 tiltrak messen 391.000 gæster fra 138 lande.

bejde med paraplyorganisationen CIP 4 præsentere alle mulige former for kontrolsystemer og MIS-løsninger.

Highlights Tours Også denne gang arrangerer vores De Grafiske Fags søstermagasin Deutscher Drucker en række guidede ture, hvor deltagerne kan vælge mellem ti forskellige temaer.

Det foregår i små grupper med op til ti deltagere, der vil besøge mellem seks og otte udvalgte leverandører. I år er temaerne: 1. Design, billedredigering og produktionskontrol.

2. Workflow-systemer, web and print, cross media.

3. Automatiseret offsetproduktion.

4. Tryk med added value.

5. Grønt tryk. Miljøvenlig og effektiv produktion.

6. Digitaltryk – et marked i vækst.

7. Storformattryk.

8. Efterbehandling og logistik.

9. Emballage og etiketter.

10. Funktionelt print – tryksager med elektronik.

Altstadt Og sidst men ikke mindst skal nævnes ”Messehallen” Altstadt, der ligger i centrum af Düsseldorf. Her har vi en bydel spækket med restauranter, cafeer og knejper. Området bliver hver aften fyldt til bristepunktet af tørstige og sultne messegæster, der hviler fødderne efter en hård dag. Her ved man altid, hvad man skal tale med sidemanden om – også selv om det er én, man ikke har mødt før.

75 mia. kr.

Værdien af de handler, der blev indgået på drupa 2008.

Læs mere på www.drupa.com

De Grafiske Fag / 02 / 2012 37

FINANSIERING tekst: Søren Knudsen (sk@ga.dk) foto: iSTOCK

Finansiering 2012

ikke udsigt til bedring S. 38-43

I 2007 kunne en virksomhed nøjes med at gå ét sted hen for at få ja til et lån. I dag er situationen fuldstændig anderledes. Får man nej ét sted, skal man ikke regne med ja andre steder. Det konstaterer en af repræsentanterne fra banksektoren længere fremme i bladet.

Den vurdering deles af en rapport, som Erhvervs- og Vækstministeriet offentliggjorde lige før årsskiftet. Her anføres, at udbuddet af kredit er skrumpet, efter at regulering og skrappere krav til kreditinstitutterne har fået dem til at skærpe deres egen vurdering af risikoen ved at låne penge ud.

Og der er desværre ikke udsigt til, at det bliver nemmere i 2012, mener Nationalbanken. Godt nok lever de fleste danske penge- og realkreditinstitutter allerede op til de skærpede kapitalkrav, men den gradvise forværring på de internationale markeder vil gøre det sværere for kreditinstitutterne at finde langsigtet finansiering. Og det vil smitte af på den hjemlige udlånspolitik i hvert fald på kort sigt.

I dette lille tema ser vi nærmere på finansieringsmulighederne og bringer et sammendrag af Nationalbankens rapport.

Vi har også et interview med en finansiel ekspert, og endelig har vi spurgt en række pengeinstitutter, hvordan situationen ser ud fra deres side af bordet.

38 De Grafiske Fag / 02 / 2012

Smalhals Bankerne låner i øjeblikket markant mindre til de danske virksomheder, der til gengæld ser ud til at have tabt investeringslysten, viser rapport fra Erhvervs- og Vækstministeriet.

Der er smalhals på både den ene og den anden side af bordet. Banker og realkreditinstitutters udlån til danske virksomheder er faldet, og især bankerne har smækket pengekassen i. På den anden side ser det også ud, som om virksomhederne selv har tabt lysten til at investere. Det viser en rapport, som Erhvervs- og Vækstministeriet udsendte kort før jul sidste år.

generelle økonomiske situation har skærpet deres vurdering af risikoen ved at låne penge ud.

Den inddrager friske undersøgelser fra Nationalbanken, Dansk Industri, Dansk Erhverv, Håndværksrådet, Dansk Byggeri og FSR – danske revisorer.

Flere pengeinstitutter melder således om, at de er blevet mere forsigtige – især når det gælder konjunkturfølsomme brancher. Stramningerne over for erhvervskunderne er kommet til udtryk ved, at kreditinstitutterne har forhøjet deres vurdering af risikoen ved udlån og har hævet priserne. De lægger stor vægt på sikkerhed og har skærpet overvågningen af kundernes regnskaber og evne til at skaffe den nødvendige likviditet.

Overordnet konkluderer rapporten, at udbuddet af kredit er skrumpet, fordi kreditinstitutterne på grund af den

Nationalbanken konstaterer, at kurven over kreditinstitutternes samlede udlån til virksomheder er gået ned siden

32,1 %

Fald i bankernes udlån til virksomheder inden for information og kommunikation i tredje kvartal 2011 i forhold til året før.

november 2010. Og billedet ser kun værre ud, når vi taler om bankerne alene.

på banklån, men samtidig har problemer med afsætningen.

I tredje kvartal 2011 faldt bankernes udlån til fremstillingsvirksomheder med 9,4 pct. i forhold til det tilsvarende kvartal året før. Udlånet til virksomheder inden for information og kommunikation faldt mest, nemlig med godt 32 pct. i forhold til året før.

Det bekræftes af en undersøgelse, som Dansk Industri foretog i december 2011.

Her vurderer 36 pct. eller hver tredje af de spurgte virksomheder, at dårlige afsætningsmuligheder er den største barriere for vækst i 2012, mens knap hver femte peger på manglende adgang til finansiering.

Problemer med afsætningen Det er ikke kun bankerne, der holder sig tilbage. Håndværksrådet vurderer, at der er sket et ”markant fald” i medlemsvirksomhedernes investeringslyst i tredje kvartal 2011, hvilket måske kan hænge sammen med, at virksomhederne ikke alene må døje med stigende renter

FSR – danske revisorer ser anderledes på dette. Foreningen spurgte i september 2011 sine medlemmer om, hvilke faktorer de vurderede som de største barrierer for vækst i virksomhederne.

Her kom begrænset adgang til likviditet og finansiering ind på førstepladsen (80

pct.) fulgt af manglende efterspørgsel på hjemmemarkedet (75 pct.). På tredjepladsen (45 pct.) kom høje danske omkostninger til materialer og lønninger.

Dansk Erhverv har ligeledes lavet en medlemsundersøgelse i det forgangne efterår.

Den konkluderer, at det stadig er vanskeligt for mange virksomheder at få adgang til likviditet. 23 pct. af de spurgte virksomheder havde søgt om et nyt lån eller forlængelse af en eksisterende kredit, og godt en fjerdedel af dem havde fået afslag. Niveauet er stort set uændret i forhold til en lignende undersøgelse fra juni samme år.

Lille forværring Håndværksrådets analyse fra september 2011 viser, at der kun er sket få æn-

De Grafiske Fag / 02 / 2012 39

FINANSIERING tekst: SØREN KNUDSEN (sk@ga.dk) foto: Lars Horn

dringer i medlemmernes vurdering af finansieringssituationen. I de tre første kvartaler af 2011 har ca. 27 pct. af virksomhederne vurderet, at de er begrænsede eller meget begrænsede af manglende finansiering. Det tal steg til knap 29 pct. i september.

Håndværksrådet konstaterer dog også, at der er sket et markant fald i virksomhedernes lyst til at investere.

I andet kvartal 2011 synes et flertal af virksomhederne, at det var mere fordelagtigt at investere på dette tidspunkt, når de sammenlignede med samme tidspunkt året før.

Den lyst aftog markant i tredje kvartal 2011, hvor der nu var en overvægt af virksomheder, som syntes, det var mindre fordelagtigt at investere nu i forhold til samme tidspunkt året før. Og det er første gang siden første kvartal 2009, at investeringslysten er aftaget.

Dansk Byggeri melder også om stramninger i kreditterne. En undersøgelse fra november 2011 viser, at 17 pct. af dem, der har svaret, oplever, at banken har indskrænket kreditmulighederne mod virksomhedernes vilje.

Markant flere af medlemmerne har også oplevet, at bankerne har hævet renterne på lån og andre finansieringsformer. 29 pct. af besvarelserne meldte også om, at banken var afvisende, alene fordi virksomhederne hører til bygge- og anlægsbranchen. Det er en pæn stigning i forhold til første halvår 2010, hvor 20 pct. følte, de blev afvist på grund af deres branchetilknytning.

Udsigter for 2012 Og skal vi se på udsigterne for 2012, bliver det ikke umiddelbart nemmere.

Erhvervs- og Vækstministeriet konstaterer, at reguleringen af den finansielle sektor bliver skærpet både herhjemme og internationalt.

Godt nok lever de fleste danske pengeog realkreditinstitutter allerede op til de skærpede kapitalkrav, men den gradvise forværring på de internationale markeder vil gøre det sværere for kreditinstitutterne at finde langsigtet finansiering.

Det vil smitte af på den hjemlige udlånspolitik, anfører ministeriet – i hvert fald på kort sigt. Og det vil især ramme små og mellemstore virksomheder, der er mere afhængige af kreditinstitutterne, end de store virksomheder.

40 De Grafiske Fag / 02 / 2012

Kreditgiverne er ikke vildt forelsket i grafisk branche Trods stor faglighed kniber det ofte med købmandsskabet i virksomhederne, mener finansiel ekspert fra Aalborg Universitet.

Lars Krull vil indledningsvis gerne slå fast, at han har meget stor respekt for fagligheden og håndværket i den grafiske branche. Dels har han selv været tryksagskøber, da han havde en større virksomhed, og dels har han været rådgiver for virksomheder i branchen.

I dag er han ansat ved Aalborg Universitets Institut for Økonomi og Ledelse og specialist på området finansiel rådgivning.

Men som man måske kan afkode af sådan en indledning, er der et forbehold på vej. Lars Krull mener nemlig ikke, at en høj grad af faglighed er det samme som en garanti for godt købmandsskab, og det er her, han ser branchens akilleshæl. Evnen til at skaffe det nødvendige cash flow eller rådighedsbeløb er ofte et problem for virksomhederne, mener han.

– Der findes helt sikkert excellente virksomheder, men branchen som

»Bankerne ser kun på én ting, når de låner penge ud: nemlig virksomhedernes evne til at betale lån og afdrag tilbage« Lars Krull, Seniorrådgiver, Aalborg Universitet

klemte end handelsvirksomheder, når der er smalhals i samfundet.

– Det er ikke den branche, som kreditgiverne er allermest forelsket i, som han udtrykker det.

Lars Krull forklarer, at en bank, som yder et lån mod pant i en trykmaskine, nemlig står med et problem, hvis den grafiske virksomhed kommer i økonomisk uføre.

– Hvordan skal banken forvandle sin pant i trykmaskinen til rede penge? Det kan godt være kompliceret for den at gå ud på markedet og sælge sådan en maskine og få sine penge igen. Især i en branche med overkapacitet. Hvem skal man sælge den til?

Lars Krull: – Jeg vil gerne stille spørgsmålstegn ved, om branchen er tilstrækkelig afsætningsberedt. Jeg har set eksempler på virksomheder, der forventer, at kunderne kommer til dem, fremfor at de selv opsøger dem.

sådan har ikke ry for at være superrentabel, og bankerne ser jo kun på én ting, når de låner penge ud: nemlig evnen til at betale et lån eller en kredit tilbage.

– Det er lige præcis derfor flere grafiske virksomheder oplever, at banken har skruet bissen på, mener han.

– Man kan sige, at bankerne tidligere var mere risikoorienterede, og at det nu har ændret sig. Men deres udgangspunkt er i princippet det samme, som det hele tiden har været, nemlig en vurdering af om en virksomhed har det nødvendige cash flow eller rådighedsbeløb, om man vil, til at betale sine renter og afdrag.

– De virksomheder, der har det på plads, har ikke noget at frygte – heller ikke i dag, slår han fast.

Klemte produktionsvirksomheder Han medgiver dog, at produktionsvirksomheder som de grafiske er mere

Andre finansieringsformer end lån Derfor tror han, at den grafiske branche med fordel kunne overveje andre finansieringsmetoder end banklån.

– Det kunne fx være i form af klikafgift, som man allerede ser det inden for digitaltrykmaskiner, mener han.

En anden mulighed til finansiering findes i de såkaldte vækstkautioner, hvor statens ventureselskab, Vækstfonden, kautionerer for 75 pct. af de lån, som virksomhederne optager i pengeinstitutterne.

– Det er en mulighed, som også står åben for de grafiske virksomheder, siger Lars Krull.

Afsætning, afsætning og afsætning Men frem for alt gælder det om at have en troværdig og realistisk forretningsplan, hvor der er taget højde for afsætningen. Dermed er vi henne ved en anden af Lars Krulls pointer.

– Jeg vil gerne stille spørgsmålstegn ved, om branchen er tilstrækkelig afsætningsberedt. Jeg har set eksempler på virksomheder, der forventer, at kunderne kommer til dem, frem for at de selv opsøger dem.

Han mener, at hvis et enkelt trykkeri ikke har kapacitet til at oprette eget salgsapparat, så kunne det overveje at gå sammen med andre.

Professionelle bestyrelser er et andet redskab, der kan udløse pluspoints i forhold til pengeinstituttet.

– Især hvis den kan sammensættes af personer, som tidligere har udvist gode resultater.

Se på helheden Og endelig fastslår Lars Krull, at det gælder om at se helheden i driften. Derfor kan det engang imellem – hvor ondt det end kan gøre – være nødvendigt at sælge til kostprisen for at holde på kunderne.

– Det er bedre, at produktionsapparatet er besat, end at det ikke er det. Selvfølgelig skal der være en indtjening i den sidste ende, men salg til kostprisen kan ind imellem være en selvpålagt plage, man ikke kan undgå. Gør man ikke det, kan det være tegn på, at man stadig befinder sig i håndværkertankegangen.

Kort om Lars Krull › Cand.merc.jur. › Seniorrådgiver ved Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet. › Forskningsområder: finansiel planlægning og entrepreneurship samt styring og regulering af finansielle institutioner.

Læs mere om vækstkautioner på www.vf.dk

De Grafiske Fag / 02 / 2012 41

FINANSIERING tekst: SØREN KNUDSEN (sk@ga.dk) og Lena Skov Jakobsen foto: NORDEA, iSTOCK

Set fra bankens synspunkt Virksomheder med professionelle bestyrelser giver plus i vurderingen, når der skal forhandles om lån, fortæller områdedirektør Peder Kjølhede fra Nordea.

Hvis ejer, direktion og bestyrelse er én og samme person, kan man være sikker på én ting: Det er noget, der bliver noteret den dag, virksomheden går hen i banken for at forhandle om et lån.

Ifølge områdedirektør Peder Kjølhede fra Nordea er forklaringen enkel. Han mener, at ejer, direktion og bestyrelse skal løse tre forskellige opgaver. Ejeren skal beskytte sin investering, direktionen skal drive den daglige virksomhed optimalt, og bestyrelsen skal udstikke rammerne for de næste skridt. De har altså forskellige interesser, og hvis de er samlet i én person, er der risiko for, at en eller flere af dem ikke bliver tilgodeset.

– Succes for en virksomhed begynder og slutter med at have forskellige personer i de forskellige roller. Jeg har ingen statistik på det, men er overbevist om, at de virksomheder, der i tide har indsat en professionel bestyrelse, er dem, som har klaret sig bedst.

Derfor er sammensætningen af virksomhedens ledelse en væsentlig faktor, når Nordea skal vurdere en kundes kreditværdighed.

Alle kunder vurderes Peder Kjølhede er områdedirektør for Nordeas afdelingsområde Syd- og Vestjylland, der har hovedkontor i Kolding og råder over 13 filialer med i alt 160 ansatte. Området administrerer et samlet udlån til private og virksomheder på ca.

20 mia. kr.

42 De Grafiske Fag / 02 / 2012

Han fortæller, at erhvervskunder over et vist niveau vurderes på en rating skala, der er godkendt af Finansrådet, altså bankernes brancheforening.

Resultatet udregnes efter en række objektive kriterier, der tæller 70 pct. af den samlede vurdering, mens de subjektive faktorer udgør de resterende 30 pct.

De objektive faktorer handler om faktuelle forhold som overskud, soliditet, egenkapital, forholdet mellem gæld og indtjening, osv.

– Jo stærkere sorte tal, des bedre vurdering.

De subjektive omfatter faktorer som ledelsesstruktur, valg af revisor, forretningsplan, markedssituation, valg af produkter, osv.

Efter den endelige vurdering kategoriseres virksomheden som excellent, stærk, god eller acceptabel, hvorefter risikokategorierne indfinder sig.

– Man kan populært sige, at jo højre rating en virksomhed opnår, des mindre blander banken sig.

Mindre til udlån Peder Kjølhede fastslår, at finanskrisen er overstået. Han mener, at vi nu befinder os i en gældskrise, der først og fremmest er en opgave for de enkelte landes regeringer. Krisen er størst i Sydeuropa, men påvirker også resten af Europa.

Det er gået ud over bankerne. Siden 2008 er flere danske banker gået nedenom og hjem, og

»Jeg er overbevist om, at de virksomheder, der i tide har indsat en professionel bestyrelse, er dem, som har klaret sig bedst« Peder Kjølhede, Områdechef, Nordea

de resterende har fået sværere ved at tjene penge, fordi der stilles strammere likviditetskrav og krav om mere og bedre kapital. Bankerne skal således reservere mere kapital for hver krone, de låner ud.

– Kravet om større likviditet og egenkapital betyder, at der er mindre tilbage til udlån. Samtidig er den kapital, bankerne skal skaffe mere af, også blevet dyrere.

Det betyder, at en del af bankernes øgede omkostninger afspejles i kundernes pris, altså højere udlånsrenter.

Kort og godt. Det er ikke så nemt og billigt at låne penge som tidligere.

– Hvor man i 2007 kunne nøjes med at gå ét sted hen for at få ja til et lån, gælder det i dag, at hvis man får nej ét sted, skal man ikke regne med et ja andre steder, vurderer han.

Nu er det dog ikke sådan, at låget på pengekassen er boltet fast. Nordea låner stadig penge ud til de virksomheder, der findes kreditværdige, og udlånet steg faktisk med seks pct. sidste år, fortæller han.

Sund fornuft Peder Kjølhede fortæller, at Nordea låner penge ud til virksomheder i alle brancher og ønsker ikke at udtale sig specifikt om den grafiske.

– Vi vurderer ikke virksomheder ud fra den branche, de tilhører, men ser på hver enkelt for sig selv, fastslår han, men karakteriserer dog den grafiske branche med ordene ”investeringstung og kapitalkrævende”.

Og som han selv siger, så handler det altid om sund fornuft, når banken skal vurdere, om en kunde er kreditværdig. Og her er vi så tilbage ved de professionelle bestyrelser.

– Succesen begynder med, at man adskiller funktionerne i ledelsen, så der altid er nogen til at se på virksomheden udefra.

Den store landsdækkende

bank:

Ser på lukrative nicher og dygtig ledelse Lukrative nicher, automatiseringsgrad og dygtig ledelse.

Det er kriterier, Danske Bank i særlig grad kigger på, når den vurderer grafiske virksomheders kreditværdighed og mulighed for at optage lån.

Det fortæller underdirektør og chef for Danske Banks erhvervskunder, Henrik Søndergaard Frederiksen, og uddyber, at det er meget relevant for banken at se på, hvilken kundegruppe virksomheden henvender sig til. Og om virksomheden – og ledelsen – forstår at være omstillingsparat og følge med kundegruppens ønsker og behov.

– Det er især vigtigt i en tid, hvor nogle formår at tilpasse sig øget digitalisering, og andre ikke gør. Vi kigger altid på fremtidsforventningerne.

Henrik Søndergaard Frederiksen vil ikke sige noget generelt om den grafiske branche, men kalder den for kapitalintensiv, og at virksomheden skal være varsom med at overinvestere.

Han slår dog fast, at det ikke er blevet sværere for en god og sund virksomhed at låne penge i banken.

– For der er mange håndværksmæssigt dygtige virksomheder i den grafiske branche, som kan konkurrere internationalt på kvaliteten.

Den mindre fynske bank:

Støtter gerne det lokale erhvervsliv Sparekassen Faaborg behandler som udgangspunkt ikke grafiske virksomheder anderledes end andre virksomheder, der søger finansiering.

Sådan lyder det fra Lars Kjærsgaard, chef for erhvervscenter Odense.

– Vi gennemgår virksomhedens økonomi og regnskabsforhold sammenholdt med den investering, som virksomheden ønsker at foretage. Hvis disse forhold virker fornuftige, bakker Sparekassen naturligvis op omkring investeringen.

– Når det så er sagt, er der selvfølgelig også udfordringer for den grafiske branche, bl.a. er der en skarp konkurrence på priserne, hvor man også er oppe mod udenlandske konkurrenter. Men den største udfordring er nok, at de maskiner og udstyr, der benyttes i virksomhederne, er dyre enheder, hvor afskrivningsperioden er forholdsvis kort, da udviklingen inden for området er ekstrem hurtig.

Han konstaterer, at branchen desværre har haft nogle svære tider med mange lukninger og opkøb.

Han anbefaler derfor Vækstfonden ind over sagen ved større investeringer, da det ofte kan være med til at få løftet sagen igennem. (Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der sammen med private investorer stiller kapital og kompetencer til rådighed, red.)

– Sparekassen Faaborg har en overordnet strategi om at være bank for mindre og mellemstore fynske erhvervsvirksomheder. Vores vision er "Vi Vil Fyn", så Sparekassen deltager meget gerne i finansiering af fynske virksomheder til gavn for det fynske område, slutter erhvervscenterchef Lars Kjærsgaard.

De Grafiske Fag / 02 / 2012 43

Et væld af uddannelser Mange forskellige uddannelser leverer arbejdskraft til grafiske virksomheder, og det kan være svært at holde styr på dem. Her er et forsøg på at beskrive nogle af de mest almindelige.

Det var noget mere enkelt i de gode gamle dage med typografer, serigrafer, bogbindere og grafikere, der alle kom fra tekniske skoler.

I dag støder grafiske virksomheder på betegnelser som kommunikationsspecialist, grafisk designteknolog og multimedie integrator.

Så forvirringen kan godt sænke sig oven på denne mangfoldighed, især hvis skolerne også har engelske navne som University College eller Media College, og de studerende kaldes erhvervsakademikere eller professionsbachelorer.

For hvad skiller den ene fra den anden?

I det følgende beskrives nogle af de forskellige former for uddannelser, der leverer arbejdskraft til de grafiske virksomheder. For overskuelighedens skyld er udelukkende nævnt uddannelser, der er rettet mod produktion og altså ikke kontor.

44 De Grafiske Fag / 02 / 2012

To grafiske erhvervsuddannelser Men for at begynde fra en ende af, kan vi slå fast, at der overordnet findes to grafiske erhvervsuddannelser: mediegrafiker og grafisk tekniker.

En mediegrafiker er en fireårig erhvervsuddannelse, der sætter den studerende i stand til at idéudvikle, designe og fremstille trykte og elektroniske produkter.

Der findes også en mulighed for at afslutte efter tre år, hvorefter den studerende kan kalde sig for mediegrafikerassistent. Uddannelsen kan tages på de syv erhvervsskoler i Aalborg, Herning, Aarhus, Kolding, Odense, Roskilde og København.

Grafisk teknikeruddannelsen erstatter de tidligere enkeltuddannelser som trykker, bogbinder og serigraf. En grafisk tekniker lærer at bruge både traditionelle, digitale og serigrafiske trykmetoder og beherske færdiggørelse. Uddannelsen tager tre et halvt år og tilbydes tre steder i landet, Kolding, Aalborg og København.

Adgangskravet på begge uddannelser er afsluttet folkeskole eller tilsvarende.

Erhvervsakademiuddannelser Det var de grafiske erhvervsuddannelser.

Så er der de såkaldte erhvervsakademier, der tilbyder videregående uddannelser som overbygning til erhvervsuddannelserne. Adgangskravet er typisk studentereksamen eller en relevant erhvervsuddannelse.

Uddannelserne er toårige og her kan nævnes grafisk designteknolog, datamatiker eller multimediedesigner. Tre uddannelser, der kan tages på erhvervsakademier flere steder i landet.

Professionsbachelorer Med professionsbachelorer bevæger vi os over på de akademiske stier. Her taler vi om treårige uddannelser, der kræver studentereksamen eller en relevant grafisk erhvervsuddannelse.

Vi finder en række af dem på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, som er et resultat af fusionen mellem Danmarks Journalisthøjskole og Den Grafiske Højskole. Her tilbydes uddannelser i bl.a. grafisk design, interaktivt design samt medieproduktion og -ledelse.

UDDANNELSE tekst: Søren Knudsen (sk@ga.dk) foto: Svenn Hjartarson, Heidi Lundsgaard

Der er også andre steder end Mediehøjskolen, hvor man kan tage en professionsbachelor, der er relevant i forhold til grafiske virksomheder.

Det kunne fx være uddannelsen grafisk kommunikation. Her bliver den studerende specialist i kommunikationsplanlægning.

Studiet tager tre år og foregår på University College Syddanmark i Haderslev.

Betegnelsen UC eller University College er relativ ny og signalerer, at der er tale om en skole, som tilbyder videregående uddannelser eller efteruddannelser som overbygning på erhvervsuddannelser.

Kandidatuddannelser Endelig findes kandidatuddannelser på universiteterne som fx medieteknologier på Danmarks Tekniske Universitet, digitalt design på Århus Universitet samt designledelse på Syddansk Universitet. De varer alle to år og for at blive lukket ind på dem, skal man have et adgangskort i form af en professionsbacheloruddannelse.

Dette var bare et udpluk af de uddannelser, der kan være relevante for grafiske virksomheder. Der findes mange, mange flere end dem, der er nævnt her. Og så har vi kun beskæftiget os med dem, der er offentligt godkendte – herudover findes en række private kursusforløb.

Fra teknisk skole til college Overblikket over de mange forskellige uddannelser bliver ikke nemmere af, at mange af uddannelsesstederne har fået nye navne.

Nedenfor findes en liste over de syv erhvervsskoler, som tilbyder uddannelserne mediegrafiker. De tre første tilbyder også uddannelsen som grafisk tekniker.

Gammelt navn

Nuværende navn

Kolding Tekniske Skole Aalborg Tekniske Skole Københavns Tekniske Skole Aarhus tekniske Skole Odense Tekniske Skole Herning Tekniske Skole Roskilde Tekniske Skole

HANSENBERG Tech College/Media College Aalborg Københavns Tekniske Skole AARHUS TECH Syddansk Erhvervsskole Herningholms Erhvervsskole Roskilde Tekniske Skole

Få overblik her Hjemmesiden UddannelsesGuiden – www.ug.dk – som Undervisningsministeriet står bag, giver det allerbedste overblik over de forskellige uddannelsers indhold, varighed og optagelseskrav. Ordet ”grafisk” udløser fx over 70 bud på uddannelser, som man herefter kan læse nærmere om.

ders Mosumgaard, Kommentar fra An k chef, GA. uddannelsespolitis

Afstem forventningerne Kan man forvente dobbelt så meget af en uddannet mediegrafiker fra en fireårig uddannelse som af en uddannet multimediedesigner fra en toårig uddannelse?

det derfor vigtigt, at man altid giver sig tid til at afstemme virksomhedens og elevens eller den studerendes forventninger til forløbet.

Eller kan man forvente mere af en multimediedesigner, fordi uddannelsen er på et højere niveau i uddannelsessystemet?

Mediegrafikeruddannelsen er en erhvervsuddannelse, hvor eleven har en uddannelsesaftale med en virksomhed, og hvor næsten tre år af uddannelsen foregår på virksomheden. Multimediedesigneren er en erhvervsakademiuddannelse, der bygger oven på en ungdomsuddannelse og primært er en skoleuddannelse med tre måneders praktik i en virksomhed.

Det er et par af de spørgsmål, en virksomhed kan stå over for, når den skal ansætte en ny medarbejder.

Det korte svar er, at man ikke direkte kan sammenligne de to uddannelser, og at man kan forvente noget forskelligt.

Både med hensyn til indhold og udbytte af praktikforløbet under uddannelsen og med hensyn til, hvad eleven eller den studerende kan efter uddannelsen.

Når det handler om praktikforløbet, er

Selv om multimediedesigneruddannelsen formelt set er på et højere niveau i uddannelsessystemet end mediegrafikeruddannelsen, er det altså langt fra sikkert, at de uddannede multimediedesignere har de praktiske og produktionsmæssige færdigheder, som virksomhederne vil

forvente af en mediegrafiker. Mediegrafikerne vil som udgangspunkt have langt større praktisk erfaring og viden om grafisk produktion. Til gengæld har multimediedesignerne en anden og større viden om design, planlægning og styring af multimedieproduktion.

Så det gode og generelle råd må være, at man ikke kun kan fokusere på uddannelsesbaggrund, men altid skal spørge ind til kvalifikationer, kompetencer og praktisk erfaring.

Til slut vil jeg anbefale at klikke ind på UddannelsesGuiden www.ug.dk. Den giver et ganske godt overblik over alle uddannelserne på alle niveauer, både hvad angår indhold og de arbejdsfunktioner og jobs, de retter sig imod.

De Grafiske Fag / 02 / 2012 45

UDDANNELSE tekst: Søren Knudsen (sk@ga.dk) foto: Kasper Kamuk og Ulrik Bak Nielsen

Skills med 21.000 besøgende I løbet af tre dage viste 200 unge fra 35 fag – herunder grafisk tekniker og mediegrafiker – deres talenter.

Knap 21.000 unge, især fra grundskolerne, var omkring Odense Congress Center sidst i januar for at se, hvad 35 erhvervsuddannelser og håndsværksfag kunne byde på.

DM i Skills blev åbnet med taler af bl.a. børneog undervisningsminister Christine Antorini og erhvervsuddannelseschef Lone Folmer Berthelsen fra DI. Herefter viste omkring 200 unge fra 35 fag deres talenter, og de fleste af dem kæmpede også om at blive kåret som Danmarks bedste inden for deres felt. Også i år var de grafiske uddannelser grafisk tekniker og mediegrafiker repræsenteret, men i modsætning til sidst var de denne gang uden for konkurrence og optrådte som såkaldt demonstrationsfag.

Det gav plads til, at standen kunne tilbyde de besøgende unge flere forskellige grafiske aktiviteter. De kunne trykke et badge med egen tekst, de kunne også få egen tekst på en t-shirt i både normal og ministørrelse, og de kunne få et billede af sig selv med i en avis, som fortalte om erhvervsskolerne og deres uddannelser.

– Vi kunne involvere de unge, der besøgte standen, på en helt anden måde end sidste år.

Denne gang var de besøgende selv med, og det fungerede rigtig godt, konstaterer GA’s Anders Mosumgaard, der også er formand for Grafisk Uddannelsesudvalg.

Lørdag aften var der præmieoverrækkelse, og her talte LO-formand Harald Børsting til de unge i en fyldt Arena, efter de 30 danmarksmestre fra i alt 27 fag var fundet.

– I sætter ansigt på unge, der er stolte af deres fag, og som har det som mål at være blandt de bedste til det, de laver, sagde han og tilføjede så direkte henvendt til alle deltagerne i Skills 2012: – I er med til at inspirere andre unge til at tage en faglig uddannelse, og det har vi brug for. Vi har brug for de dygtigste medarbejdere i verden for at sikre vækst og udvikling.

Det var anden gang, arrangementet fandt sted i Odense, men næste år flytter Skills nordpå, hvor Aarhus Kommune er vært.

Et sikkert hit. Egen tekst på t-shirts i normal og ministørrelse var en rigtig publikumstræffer.

Børne- og undervisningsminister Christine Antorini var også et smut forbi den grafiske stand, hvor GA’s Anders Mosumgaard, der også er formand for Grafisk Uddannelsesudvalg, fortalte om fagets uddannelser og de aktiviteter, hun kunne møde på standen.

Der var også rift om at få sit billede ind i en avis, der fortalte om erhvervsskolerne og deres uddannelser.

46 De Grafiske Fag / 02 / 2012

Sundt Rene og Friske Tæpper, arbejdsmiljø Møbler og Gardiner

- Når naturen renser med

Tæpperens/vask

• Renser alle tæpper og møbler på stedet • Forbløffende renseresultater • Intet besvær med møbelytning • Gardiner skal ikke pilles ned • Anbefales af bl.a. ege tæpper • Sæt Dem �lbage og nyd det

• Væg/væg tæpper, ægte tæpper, Kelim, silke og uld.

• Funklende rene og tørre på 1-2 �mer.

• Anvender kun mineraler, rent vand og kulsyre (bobler som i dansk vand).

• pH-neutral, �erner ikke uldens naturlige olier.

• Varmekseret imprægnering - super effek�v.

Møbelrens/vask

! u n ring og is t a r g t e l a t f og a med d u b il t e d n e t uforplig ling e d f a la k lo s dere

• Alle møbelstoffer kan renses.

• pH-neutral, skånsom og sam�dig ekstremt effek�vt.

• Klar �l brug e�er få �mer.

• Besky�ende imprægnering.

Gardinrens • Renses mens de hænger på gardinstangen.

• Snavs, støv og tobaksrøg �ernes hur�gt og effek�vt.

• Garan� mod krymp og krøl.

Behandling af Lædermøbler • Renser og giver læderet sin oprindelige lød og smidighed �lbage.

• Forhindrer udtørring og krakelering.

• Gør læderet mindre modtageligt for snavs

Specialopgaver

• Urinlug�jerning, desincering.

• Astma- og allergirens.

• Specialister i svære ple�er: Kaffe, rødvin, urtepo�eskjolder, blod mv.

Chem-Dry’s lokale afdelinger servicerer geograske områder iht. de �dligere amter: København Frederiksborg (N. Sjæl.)

Roskilde Vestsjælland Fyn Sønderjylland Vejle (trekantsomr.)

Ringkøbing (Midtjyll.) Århus Viborg Nordjylland

Byens Chem-Dry Byens Chem-Dry Chem-Dry NV Chem-Dry NV Brinks Chem-Dry* Brinks Chem-Dry* Brinks Chem-Dry* SE Chem-Dry* SE Chem-Dry* SE Chem-Dry* Frederikshavn Chem-Dry

Tlf. 39 66 18 35 Tlf. 48 14 44 21 Tlf. 59 44 20 16 Tlf. 59 44 20 16 Tlf. 64 41 47 87 Tlf. 64 41 47 87 Tlf. 64 41 47 87 Tlf. 22 16 89 99 Tlf. 22 16 89 99 Tlf. 22 16 89 99 Tlf. 98 42 99 46

Bor De på Bornholm eller i det �dligere Ribe eller Storstrøms Amter, så ring tlf.48 14 44 21 * Tilbyder ikke gardinrens

Ring Nu! og a�al et gra�s og uforpligtende �lbud med Deres lokal-afdeling Chem-Dry® har mere end 30 års erfaring og er verdens største specialvirksomhed indenfor rensning, behandling, ple�jerning, imprægnering mv. af alle typer monteret teks�l som feks. tæpper, møbler, gardiner, læder mv. Vi er anerkendt i mere end 50 lande og anbefales bl.a. af de største tæppefabrikanter, deriblandt danske Ege Tæpper, og mere end 300 garverier og fabrikanter verden over.

Alle Chem-Dry®’s afdelinger er selvstændigt ejede og drevne.

De Grafiske Fag / 02 / 2012 47

MEDLEMMER, MEDARBEJDERE OG MÆRKEDAGE navneredaktion: MARIE RAUN KNUDSEN (mrk@ga.dk)

nyt om NAVNE: 50 år

70 år

1966-89 og næstformand 1977-

nyt job

89. Hans Otto Poulsen har også Direktør Günther Nielsen,

været formand for bestyrelsen for

ElmerPrint A/S

Agnete-Grafik, fylder 70 år den 23.

Danmarks Grafiske Museum/Dansk

Jens Peter Gudiksen er ansat

marts.

Pressemuseum, for Den Grafiske

som ny adm. direktør fra den 16.

Højskole i 1986-97 og for Odense

januar i ElmerPrint. Jens Peter er

Kalkulationschef Mogens Hansen,

Bogtrykkerforening i 1961-84 og

revisoruddannet og har mange års

Tønder, fylder 70 år den 5. maj. På

1987-89.

erfaring som adm. direktør fra jobs hos Norfolier A/S og Triax A/S,

dagen holdes der åbent hus kl. 12 Adm. direktør Jesper Jungersen,

på Viddingherredsgade 26B, Tønder.

Aller Tryk A/S, fylder 50 år den 12. april. Jesper Jungersen sidder i

Direktør Jørn Andersen, Risskov,

bestyrelsen for Grafisk Arbejdsgi-

fylder 70 år den 23. maj.

verforening.

Adm. direktør David Woetmann, Des Labels ApS, fylder 50 år den 14.

Derudover er Hans Otto Poulsen

og han har senest været CFO hos

æresmedlem af Grafisk Arbejdsgi-

Datagraf A/S.

verforening og af GA Fyn. Jørn Vind er den 17. januar ansat Direktør Ib Carstens, Hornbæk,

som indkøber hos ElmerPrint. Jørn

fylder 85 år den 27. april.

har mange års erfaring som indkøber/indkøbschef og har arbejdet i

75 år

maj. Derudover har Davis arbejdet i

virksomheder som Acta A/S, Svend-

25 ÅR jubilæum

branchen i 25 år, og Des Labels har

borg Brakes A/S og Nissens A/S.

20-års jubilæum. Alt dette bliver fejret med reception fredag den 1. juni kl. 12-16 på adressen Pi 2, 8382 Hinnerup.

60 år

Direktør Hans Duggen, Nykøbing F, fylder 75 år den 10. marts.

Bestyrelsesformand Ole Nonbye,

DTP operatør Flemming Knust

Aller Client Publishing

Odder, fylder 75 år den 15. juni.

Nielsen, Randers, kan den 9.

Heidi Lundehøj, 40, er den nye

februar fejre 25-års jubilæum hos

chef for Aller Client Publishing

den grafiske virksomhed Formula

(ACP), der blev dannet den 1.

A/S i Vivild. Han er oprindeligt

februar, som et led i en ny strategi

uddannet typotekniker og har

for gratismedier i Aller Media. ACP

arbejdet som trykker, før han kom

bliver med ca. 40 ansatte et af

Bogtrykker Tommy Grüner-

til Formula, hvor han i dag arbejder

Danmarks største client publishing

Pedersen, Nørrebros Bogtryk &

med DTP/Prepress. Jubilæet bliver

bureauer, og Heidi Lundehøj, der

Grafisk Center København ApS,

fejret blandt kolleger i Formula.

får titel af head of client pub-

85 ÅR

lishing, har knap 20 års erfaring

fylder 60 år den 6. maj.

Dan Labels A/S har 25-års jubi-

fra mediebranchen med sig i

Direktør Tom Brix Pedersen,

læum den 1. april. Samme dag har

bagagen til at løfte de fremtidige

BRIX GRAFISK KOMMUNIKATION

direktør Finn Hauge også 25-års

vækstambitioner for enheden.

APS, fylder 60 år den 8. april.

Bogtrykker Hans Otto Poulsen, Odense, fylder 85 år den 11. marts.

Bogtrykker Janus Quist, Q-grafisk kommunikation ApS, fylder 60 år

Hans Otto Poulsen er udlært i bog-

den 28. april.

trykfaget i 1947 og blev indehaver af OAB Tryk A/S i 1954. Han var medlem af hovedbestyrelsen for Dansk Provins Bogtrykkerforening 1961-89, af forretningsudvalget

48 De Grafiske Fag / 02 / 2012

jubilæum.

Det er ikke kun katten, der har ni liv

Scan koden og få hele historien.

Den ”brugte” tryksag er ikke et affaldsprodukt, men en råvare, som bliver brugt igen og igen. Så når du smider dine tilbudsaviser i containeren, er de kun smidt ud – ikke væk. Du møder dem nemlig igen som din daglige avis flere gange. Derefter bærer du dem hjem som emballage for dine økologiske æg, og enden på det hele er som regel en rulle toiletpapir. Besøg www.tryksag.dk og se flere eksempler på, hvorfor tryksagen ikke er en miljøsynder.

Bevægelsen for større effekt pr. investeret krone Har du ikke en QR-læser i din smartphone, kan du fx downloade app’en i-nigma.

* 23. januar gik vi ifølge den kinesiske astrologi ind i Dragens År, og det skulle bringe held til alle, der arbejder med elementet træ.

GA'S KREDSFORENINGER

KALENDER Kredsforening

Emne/foredragsholder Dato

GA Nordjylland

Generalforsamling

GA Østjylland

Generalforsamling 15.03.12 Virksomhedsbesøg hos Danish Crown 26.04.12 Foredrag med Frank Esmann 24.05.12 Sommertur til Djurs Sommerland 10.06.12

GA Midt-Vest

Generalforsamling

Sted

21.03.12

nye medlemmer Vi byder velkommen til følgende nye medlemmer:

Firmamedlem › The Final Touch ApS, Hasselager Firmarepræsentanter

15.03.12

Graceland, Randers

› Daglig leder Lis Langkjær

GA Sydjylland

Generalforsamling

13.03.12

Den Gyldne Hane, Kolding › Koncern produktionsdirektør

GA Fyn

Generalforsamling 22.03.12

GA ØSTdanmark

Generalforsamling Aktivmøde Sommermøde Aktivmøde Bowling Aktivmøde Julemøde

20.03.12 25.04.12 13.06.12 20.09.12 10.10.12 06.11.12 06.12.12

Flemming Olesen

Kroegers House Strike bowling

GA Sjælland Syd og Øerne Generalforsamling 29.03.12 Grafisk OLD-Timer Generalforsamling

Besøg på Postmuseet

Sommertur

Cirkusrevyen

15.03.12 18.04.12 24.05.12 20.06.12

Internationale begivenhedeR WAN-IFRA Printing Summit 2012 www.wan-ifra.org/events/printing-summit-2012

21.-22.03.12 Berlin FFTA 2012, www.flexography.org 22.-25.04.12 Texas drupa 2012, www.drupa.com 03.-16.05.12 Düsseldorf SID 2012, www.sid.org 03.-08.06.12 Boston Crossmedia 2012, www.crossmedialive.com 03.-04.09.12 London IFRA Expo 2012, www.ifraexpo.com 29.-31.10.12 Madrid

Hvis et medlem af en kredsforening ønsker at deltage i en anden kredsforenings arrangement, kan det ske ved at henvende sig til formanden for den arrangerende kredsforening. For telefonnummer på formanden kontakt GA på tlf. 63 12 70 00. På www.ga.dk under Aktiviteter og Kredsaktiviteter findes en opdateret kredskalender.

50 De Grafiske Fag / 02 / 2012

Bluhm Danmark A/S, Jelling

Klimax A/S, Horsens

Personligt medlem › Kvalitetskoordinator

Bente Lindebjerg Clasen

Rosendahls A/S print design

media, Esbjerg

HVIS DU VIL VÆRE OVER DET HELE – UDEN AT VÆRE DER SELV… Indoor Marketing skaber effekt. Vi er en full-service skilte-, print- og marketingvirksomhed, som producerer alle specialprint og skilteopgaver på alle materialer – i alle formater.

Når budskabet interagerer med omgivelserne, forstærkes dit produkt. Udover professionelle print, skilte- og trykløsninger, tilbyder vi derfor rådgivning om placering, materialevalg og kampagneidéer, så det du vil sige, bliver hørt.

Vi hjælper gerne med at sammensætte en kreativ løsning, der får dit budskab leveret.

Kontakt os på 66 100 148 eller indoor@indoor.dk

INDOOR Vinduesfolier Plakater & Posters Folie-dekorationer Special-bannere Displayløsninger Plancher Skilte Lyskasser OUTDOOR Billboards Reklameflag Abribus-plakater Outdoor-bannere Skilte Busreklamer Bilfolier STOFBANNERE Bannere generelt TRYKSAGER Folder & løsblade Visitkort Plakater Klistermærker & labels UDSTILLING Roll-up systemer BYGGERI Byggepladsskilte Plancher

Indoor Marketing A/S · Cikorievej 24 · 5220 Odense SØ · 66 100 148 · indoor@indoor.dk

Kun forhandlersalg Vi tilbyder ...

Udstillingssystemer Storformatprint Roll-up Stofbanner Presenningsbanner Beachflag Alu systemer Pop-Out Plakater Etiketter 2 & 5 års folie Stickers & streamers Magnetskilte Messe vægge Montering på plader Asfalt folie Ophængsprofiler Udskårne logoer Reklameparasoller Facadebanner Spændbanner Stilladsbanner Reklamemåtter Dobbeltsidet netbanner Dobbeltsidet presenning Højtalerbanner Reklame flag Serigrafi flag Udskårene bogstaver Messediske ... og meget mere

Neutralt website Til fri afbenyttelse, brug websitet: www.dinudstilling.dk som er en neutral hjemmeside til dine kunder.

Hjemmesiden er uden priser og kontakt info, og bruges derfor kun som inspiration.

Link til online forhandlerprisliste Kontakt salg og få mailet linket.

Mersalg: Neutralt produktkatalog Send dette link til alle dine kunder og tjen flere penge.

Kontakt salg og få mailet linket.

Marketingsmaterialer Få adgang til neutrale løsblade, produktbilleder, skabeloner samt datablade til fri afbenyttelse via FTP server:

Ip-adressen: server.macrodot.dk

fra

Roll ups

595,-

ag

Beachfl fra

425,Mega fra

bann ere

65,-

pr m 2

Ring til os for at høre mere Tlf. 7027 0088 Salgsafdeling:

Sean Jäpelt Holm sean@macrodot.dk

Ricki Nielsen ricki@macrodot.dk

Ditte Wandahl db@macrodot.dk

Jesper Tellund jt@macrodot.dk

Macrodot A/S • Glarmestervej 24 • DK-6710 Esbjerg V Tlf.: 7027 0088 • www.macrodot.dk

Sorteret Magasinpost ID-nr. 42133

Direkte kunder henvises til vores forhandlere