Mediegruppen-Medieinfo-Demo-Nordenergi

No 03 | Juni 2012

et grønt erhvervseventyr begynder Med energiforliget har vi sat rigtig gode rammer for det danske erhvervsliv. nu skal vi gribe en enestående chance og udnytte det potentiale, der ligger i fremtidens grønne investeringer.

LÆS SIDE 08

04 dansk energi giver bolden op i spillet om 34.000 nye danske job.

15 Britta thomsen, MeP: eU skal energirenovere sig ud af krisen.

16 danske energi-ambitioner helt i top – men vi mærker skærpet konkurrence.

2 Emne

Det frie energimarked

2012

Årskonferencen for energimarkedets aktører 6. – 7. september 2012, på Radisson Blu Scandinavia Hotel, København

En 360° opdatering på de frie energimarkeder Konferencen dækker følgende emner: • Den aktuelle energipolitiske retning • Energiaftalen, energimarkedet og omkostningerne • Energiforsyningen i europæisk sammenhæng • Samspillet mellem energiformerne • Netselskabernes regulering • Det fremtidige detailmarked

Sted: Radisson Blu Scandinavia Hotel, Amager Boulevard 70 DK-2300 København S Tlf. 3342 6000, www.radissonblu.dk Pris: DKK 8.950 ekskl. moms og overnatning, men inkl. forplejning, middag torsdag aften samt konferencematerialer.

Indlæg ved bl.a.: • • • • •

• • • • •

• •

• • • • • • •

Klima- energi- og bygningsminister Martin Lidegaard Adm. direktør Lars Aagaard, Dansk Energi Divisionsdirektør Torben Glar Nielsen, Energinet.dk Chef for Energi- og Klimapolitik Troels Ranis, DI Chef for strategisk sourcing Kent Rønning Andersen, Aalborg Portland A/S, næstformand i FSE EU-chef Ulrich Bang, Dansk Energi Kommerciel direktør Marianne Eriksen, Norenergi Direktør Niclas Damsgaard, SWECO Energuide AB International chef Birger Lauersen, Dansk Fjernvarme Energihandelschef Niels Grovn,TRE-FOR Energi A/S, formand for Dansk Energi Gas Kontorchef Martin Windelin, Energitilsynet Vicedirektør Torben Brabo, Energinet.dk, bestyrelsesformand i Nord Pool Gas A/S Økonomichef Birgitte Haurum, EnergiMidt Direktør Finn Dehlbæk, Energitilsynet Chefkonsulent Dorthe Gram, Dansk Energi Gruppeleder John Griem, Energinet.dk Vicedirektør Bjørn Skovhus, Nordjysk Elhandel A/S Adm. direktør Henrik Mentz, Nyfors Net A/S Adm. direktør Martin L. Lausen, Helia Energisalg A/S

Info: www.norenergi.dk Eller kontakt Norenergi på norenergi@norenergi.dk, eller tlf. 3520 9040. energi&økonomi | No. 3 juni 2012

i samarbejde med

Intro 3

SYNSPUNKT !

Et tiltrængt regulerings-eftersyn Norenergi og mange andre repræsentanter for det danske erhvervsliv har store forventninger til et godt resultat af det kommende reguleringseftersyn af den danske elsektor – et eftersyn af afgifts- og tilskudssystemet, der er hårdt tiltrængt.

Desværre ser det ud til, at den såkaldte engrosmodel bliver realiseret inden eftersynet går i gang med den begrundelse, at konkurrencen skal øges på elmarkedet. Det er dog meget uheldigt, at kundekontakten i markedet med modellen skal varetages af elhandelsselskaberne, fordi ikke mindst de store elforbrugere, der er meget afhængige af leveringssikkerhed og kvalitet i energiforsyningen, har behov for en tæt kontakt med deres netselskab.

Elmarkedets udvikling over de seneste 15 år har – trods påstande om det modsatte fra flere sider – været en meget stor succes, og 70 pct. af elforbruget handeles i dag på det frie markeds vilkår.

Men der er stadig en række væsentlige områder, der trænger til et kritisk eftersyn. Bl.a. bør el-nettarifferne og deres prisforskelle fra netselskab til netselskab analyseres helt til bunds.

Norenergi har gang på gang påvist markante spredninger i de forskellige tarifkategorier. Senest en spredning for A-kunder fra 2 til 14 øre/kWh, for B-kunder fra 5 til 20 øre og for C-kunder fra 10 til 50 øre/kWh. En så stor spredning i netselskabernes tarifering er helt uacceptabel.

FSE’s forslag til en ny reguleringsmodel, hvor udgangspunktet er ”hvile i sig selv”-princippet, kan medvirke til at rette op på forholdene. Modellen skal suppleres med en benchmaring af tarifferne, så tariffer – der ligger mere en 10 pct. over et landsgennemsnit – skal sænkes til dette gennemsnit.

Desuden bliver en bekendtgørelse om principperne for tarifering nødvendig med særlig fokus på kundekategorier og/eller tilslutningsniveauer.

04

12

20

Det kommende reguleringseftersyn er en meget kærkommen lejlighed til også at gå netselskabernes tarifpolitik nærmere efter i sømmene – og helst analyseret gennem de kritiske briller.

22 Torben Synnest Direktør for Norenergi

indhold 04 07 08 12

Klar til vækstboom Kort nyt fra dK et erhvervsevnetyr kan begynde Mia-støtte til ve i procesenergi

N o 03 | Juni 2012

MG 17182

Et grønt erhvervseventyr begynder Med energifo rliget har vi sat rigtig gode rammer for Nu skal vi gribe det danske erhvervsliv. en eneståen udnytte det potentia de chance og fremtidens grønne le, der ligger i investeringer.

LÆS Side 08

15 16 20

eU skal energirenovere sig ud af krisen verdens energilaboratorium Fse's årsmøde 2012

22 24 26

energiafgifter tordner i vejret Kort nyt fra dK & eU Markedsnyt

Udgiver: Norenergi | Banestrøget 23, 1. sal | 2630 Taastrup | T. +45 3520 9040 | F. + 45 3520 9049 norenergi@norenergi.dk | www.norenergi.dk Redaktion: Torben Synnest (ansv.) | Palle Aarøe, journalist.

Redaktionen afsluttet 8. juni 2012.

Design & Produktion: Mediegruppen as / www.mediegruppen.net Annoncesalg: Norenergi – ring på T. 3520 9040 Forsidefoto: Carsten Snejbjerg oplag: 600 stk.

Næste nr. udkommer medio august 2012 Abonnement – ring på T. 3520 9040 ISSN 1604-9306 Online ISSN-nr. 1604-9314

04 Dansk Energi giver spillet om 34.000 bolden op i nye danske job.

15 Britta Thomsen , MEP: EU skal energirenovere sig ud af krisen.

16 Danske energi-a mbitioner helt – men vi mærker i top skærpet konkurr ence.

No. 3 juni 2012 | energi&økonomi

4 Energiens Topmøde 2012

Norenergi var repræsenteret med en flot stand på energiens topmøde. Her seniorkonsulenterne Kenneth Rotvig Dupont (midt tv.) og Derya Topcu (midt th.) i dialog med nogle besøgende, som især interesserede sig for den kommende årskonference Det frie energimarked 2012 den 6. og 7. september i København.

Klar til vækst-boom Dansk Energi mener, at det ambitiøse energiforlig efterlader et væksttomrum.

Derfor har interesseorganisationen lavet en analyse med bl.a. en række anbefalinger fra 53 topchefer, som kan sparke gang i skabelsen af nye job frem mod 2020. af Palle aarøe | Foto Palle Aarøe

energi&økonomi | No. 3 juni 2012

S

elv om ambitionerne i energiforliget er mange og store, er der ikke tænkt vækst ind i dem.

Derfor har interesseorganisationen Dansk Energi med god hjælp fra 53 topchefer i og omkring energibranchen udviklet 10 anbefalinger, der skal udfylde det væksttomrum, som Dansk Energi vurderer, det brede energiforlig fra marts i år har efterladt.

Vækst-anbefalingerne i planen ”Energi til Vækst” blev overrakt til Erhvervs- og Vækstminister Ole Sohn på ”Energiens Topmøde

2012” i Carlsbergs tidligere tappehaller i Valby den 6.juni, og ministeren skal nu vise den videre vej for, hvordan der skabes vækst ud af den grønne omstilling, som er nødvendig i forhold til klima, beskæftigelse og også den fremtidige knaphed på ressourcer.

Formanden for Dansk Energi, Poul Arne Nielsen ser frem til, at der nu fra politisk hold bliver skabt nogle gode rammer for vækst og bliver taget fat i de 10 vækstanbefalinger.

- Afsættet for at kunne udfylde væksttomrummet er en energibranche i fuld fart, som aktivt har taget rollen som omdrejningspunkt

Energiens Topmøde 2012 5

Carlsbergs tappehaller – her TAP1 – udgjorde den perfekte ramme for energiens topmøde 2012.

for den grønne omstilling på sig. Det giver en bredere samarbejdsflade med mange andre virksomheder. Energibranchen skal nok forvalte forbedrede rammevilkår, så det danske samfund kan nyde godt af en varig jobvækst.

En vækst, der er mulig i kølvandet på, at vi gør os uafhængige af olie og får gang i den grønne omstilling, sagde Poul Arne Nielsen bl.a. – uden at nævne kul i den forbindelse – på energi-topmødet, hvor der også var internationale talere fra topchefer i Siemens, E.on og Deutsche Bank. Økonomiminister Margrethe Vestager, erhvervs- og vækstminister Ole Sohn og Klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard var ligeledes på talerlisten med indlæg om vækstmuligheder lokalt og internationalt i lyset af den grønne omstilling.

Desuden var der energibazar med mange udstillere inden for branchen, og deltagerne kunne vælge at uddybe kendskabet til ved-

Fra venstre Mark Fulton, Deutsche Bank, Michael Lewis, E.on og Jan Mrosik, Siemens i debat om nye tendenser på energimarkedet – også i forhold til finansiering.

varende energi, Smart Grid, energieffektivitet eller ELFORSK ved at deltage nogle timer i et af de nævnte fire faglige spor.

energiens væksthjul drejer rundt De 53 virksomhedsledere, der har deltaget i udviklingen af ”Energi til Vækst”, kommer fra finanssektoren, byggesektoren, industrien, energibranchen/erhvervet, it-branchen og forsikringsverdenen.

De 10 hovedanbefalinger bliver i et såkaldt energiens væksthjul præsenteret under overskrifterne ”Motiver kunderne”, ”Styrk innovationen”, ”Udvid markederne” og ”Beløn investeringer”. Der lægges bl.a. vægt på, at energivirksomhederne skal have adgang til de allerbedste medarbejdere.

Derfor anbefales bl.a., at de naturvidenskabelige uddannelser prioriteres og styrkes, og at man skal øge fokus på energiområdet i de samfundsvidenskabelige uddannelser og på

erhvervsuddannelserne og de korte videregående uddannelser.

Samtidig skal installatører og montører m.fl. løbende videreuddannes på energi- og bygningsområdet.

Anbefalingerne handler også om lavere afgifter på strøm, så forbrugerne kommer til at bruge mere grøn strøm til biler og opvarmning, og også udarbejdelse af en konkret 2020 plan for forskning i energiteknologistår på ønskelisten.

Andre anbefalinger går ud på at ændre bilbeskatningen. så den præmierer effektive biler. at tilskynde investeringer i Smart Grid, at skabe en energiklynge i Nordsøen via etablering af eltransmissionsforbindelser i Nordsøen sammen med nabolande, og at regeringen skal arbejde for at styrke det europæiske kvotesystem, samt at EUlandene i 2030 skal forpligtige sig til 30 pct. vedvarende energi i deres energisystemer.

Danske arbejdspladser globalt i smart grid i 2020:

danmark har førertrøjen Det er europæiske lande, der er i front, når det drejer sig om at skubbe til udviklingen henimod en bæredygtig el-produktion i 2020.

Danmark ligger klart helt i front med et mål om 50 pct. el fra vedvarende energi, Tyskland er nr. 2 med et mål om 35 pct., foran England med 30 pct., Frankrig med 27 pct. og Spanien ligeledes med 27 pct.

No. 3 juni 2012 | energi&økonomi

6 Energiens Topmøde 2012

Fakta: Dansk Energi ønsker, at energibeskatningen skal have et grundigt eftersyn.

I dag bliver el, der snart baseres på 50 pct. vindkraft, tre gange så hårdt beskattet som diesel eller fyringsolie. Også boligskat og bilbeskatning bør ændres for at støtte danskernes efterspørgsel efter mere grønne og energieffektive teknologier, mener Dansk Energi, som også foreslår der bliver lagt en 2020-strategi for forskning og udvikling og at den mia.kr., der er afsat til energiforskning i år, fordobles i 2020.

Poul Arne Nielsen, formand for Dansk Energi – stigende efterspørgsel inden for vedvarende energi, energieffektivitet og Smart Grid kan medvirke til at skabe omkring 34.000 nye job i Danmark frem mod 2020. Han og andre i energibranchen har i lyset af den grønne omstilling svært ved at forstå, hvorfor el i Danmark skal være 3 gange så højt beskattet som fyrings- og dieselolie. Det burde være omvendt.

Det anbefales også, at 3 pct. af alle offentlige bygninger skal energirenoveres hvert år, og at energirenovering hos private skal præmieres.

Endelig skal pensionsselskaber have lov til at investere i energianlæg, og de skattemæssige vilkår skal lettes for energivirksomheder, især for de meget forskningstunge af slagsen.

Potentiale på 33.600 nye danske job Planen ”Energi til Vækst” skyder på, at voksende markeder for Smart Grid, vedvarende energi og energieffektivitet, via indenlandsk efterspørgsel og nye eksportmuligheder kan give mulighed for at skabe omkring 34.000 nye job i Danmark, som har styrkepositioner på alle tre nævnte områder.

På området for Smart Grid forventer planen, at hjemmemarkedet frem mod 2020

El-afgifter alene bidrager hvert år med 12 mia. kr. til Statskassen, og en balancering af afgiftssystemet skete sidst for 15 år siden.

kan skabe 2.500 nye job og eksportmarkedet 5.200, så der i alt vil komme 7.700 nye job indenfor området.

Området for vedvarende energi vil kunne udvikle 4.700 nye arbejdspladser på hjemmemarkedet og 12.200 som følge af et voksende eksportmarked, i alt 16.900, og energieffektiviserings-området vil på hjemmemarkedet kunne skabe 3.000 nye job og eksportmarkedet 6.000, så der i alt skulle blive 9.000 nye job inden for dette område.

Hermed kommer det samlede antal af nye job op på 33.600 i 2020 iflg. ”Energi til vækst”.

Energierhvervet beskæftiger i dag 4 pct. af arbejdsstyrken svarende til omkring 47.000 fuldtidsbeskæftigede. På koncernniveau beskæftiger energiselskaberne cirka 12.000.

Det samlede bidrag fra energiforsyning i Dan-

mark – el, varme og gas – udgør 1,7 pct. af BNP, og energiforsyningen aftager produkter fra underleverandører for 8,6 mia. kr. hvert år. Hertil skal lægges import af udstyr m.v. for cirka 1 mia. kr. samt brændsler for 3-4 mia. hvert år.

Iflg. nye beregninger fra Energistyrelsen bliver 100 pct. grøn energi dyrt. Energistyrelsen vurderer, at Danmark skal investere mellem 90 og 150 mia. kr. frem mod 2020, hvis vi skal have 100 pct. vedvarende energi.

Det er f.eks. udgifter til nye elforbindelser og ombygning af kraftværker, der kommer til at koste – specielt for energibranchen selv, der vurderes at skulle betale 50 mia.

Dansk Energi mener dog ikke, at man skal bære disse udgifter alene og peger bl.a. på, at pensionsselskaber kunne deltage i de kommende investeringer.

Københavns overborgmester Frank Jensen – kommunens klimaplan kræver kommunale investeringer på 2,7 mia. frem mod 2025 plus nye private investeringer på 20-25 mia. kr. Beskæftigelseseffekten vil frem til 2025 være omkring 35.000 årsværk.

Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager – produktiviteten skal til at vokse igen. Dansk konkurrenceevne er svækket og vi skal have fokus på reformer i den økonomiske politik.

Fakta: Potentialet for energibesparelser i Danmark er beregnet til 32 pct. i 2015, 43 pct. i 2030 og 45 pct. i 2050. Det svarer i TWh de nævnte år h.h.v. til 7,2, 9,8 og 10,2

energi&økonomi | No. 3 juni 2012

Kort nyt 7

Kort nyt Fra dk

Leveringskvalitet el – internationalt set I gennemsnit var elforsyningen til en dansk elforbruger i 2010 afbrudt i 22 minutter. 5 minutter var planlagte afbrydelser og 17 minutter var uplanlagte – altså fejl. Det var den laveste afbrudstid i Europa, og 2010 er ikke enestående.

Sammenligningen findes i sammenslutningen af energiregulatorers – CEERs – rapport ”5th CEER Benchmarking Report on the Quality of Electricity Supply 2011”, som udkom for nyligt. Det er et omfattende produkt, som dels går mere i detaljer med leveringssikkerhed – Continuity of Supply – dels også analyserer spændingskvalitet (Voltage Quality) og – ”Commercial Quality”. Sidstnævnte dækker en lang række forbrugerorienterede ydelser, f.eks.: • Hvor lang tid der går fra anmodning om nettilslutning, til den er gennemført • Klagebehandlingstid • Hvor lang tid der går fra en afbrydelse optræder, til forbrugeren igen er på nettet • Hvor lang tid der går, fra forbrugeren bliver afbrudt p.g.a. manglende betaling, til afbrydelsen effektueres.

Desværre indgår bl.a. Danmark ikke i denne del af rapporten.

Elforbruget falder fortsat Dansk Energis og Energinet.dks ”Elforbrugspaneler” for 1. kvartal 2012 viser et fortsat fald i elforbruget. Sammenlignet med 1. kvartal 2011 er faldet på 2,4 pct. Korrigeret for det mildere vejr i 2012 og for den ekstra dag i februar var faldet 1,9 pct. På årsbasis er det korrigerede elforbrug faldet 1 pct.

Forbrugsfaldet i 1. kvartal 2012 er med 3,5 pct. størst for industrien. Det er bemærkelsesværdigt i lyset af, at vareproduktionen er steget med 1,7 pct.. Det er imidlertid en tendens, der er set over en længere periode. Det kan ikke entydigt siges, om der er tale om resultater af energieffektiviseringer eller forskydning af industriproduktionen til mindre energiintensive brancher. Det oplyses, at faldet især kan henføres til brancherne nærings- og nydelsesmiddelindustri, kemisk industri samt jern- og metalstøberier.

Forbruget i husholdninger faldt i 1. kvartal 2012 med 3,5 pct., men en stor del skyldes det mildere vejr. Korrigeret var forbrugsfaldet på 0,9 pct.

EU energiminister-rådsmøde EU's energiministre mødtes den 15. juni med Klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard for bordenden. Det danske ”flagskib” – energieffektiviseringsdirektivet – var slet ikke på dagsordenen. Alligevel fik det en markant plads og sin helt særlige pressemeddelelse.

Det skyldtes, at repræsentanter for Rådet og for Parlamentet sammen med Kommissionen den 13. juni var blevet enige om et kompromisforslag under de såkaldte ”trialog” forhandlinger. Energiministrene hilste aftalen velkommen og direktivforslaget vil efterfølgende givetvis blive formelt vedtaget.

De mange måneders intensive forhandlinger i både Rådet og Parlamentet – og senest mellem de to – har betydet et utal af ændringer.

På de mest følsomme områder er der sket mange opblødninger i teksten. De mål for energieffektivisering, som hvert land skal opstille, er blevet ”indikative”, og der er givet forskellige muligheder for, hvad man kan medregne. De 1,5 pct. årlig energieffektivisering frem til 2020, som energiselskaberne skal være ansvarlige for – efter dansk model – kan nu for en fjerdedels vedkommende opfyldes fleksibelt over perioden, ved undtagelse af kvoteomfattede virksomheder, ved inkludering af energisektorens egne effektiviseringer og ved inkludering af effektiviseringer initieret tilbage fra 2008. Eller landene kan vælge andre instrumenter, der kan dokumenteres at have en tilsvarende effekt, et element, der fandtes i det oprindelige forslag. Kravet om at nye termiske kraftværker over 20 MW som udgangspunkt skal være kraftvarmeværker er blevet ændret til et krav om at lave costbenefit analyser på alternativerne. Ikke desto mindre må det betegnes som et gennembrud for energieffektiviserings-sagen på EU-niveau, at der overhovedet er kommet et direktiv.

Om arbejdet med forordningsforslaget om udbygningen af energi infrastruktur og om forordningsforslaget om sikkerhed i forbindelse med off shore energi aktiviteter blev der givet orienteringer om status. Endnu en gang vetoede Polen støtten til en plan for det længere sigt, nemlig ”Energy Roadmap 2050”.

Og der blev plads til punkter om bl.a. Rio+20, internationalt energisamarbejde, arbejdet med at stress-teste EU's a-kraftværker, ligesom Cypern, der overtager EU formandskabet efter Danmark, orienterede om sine planer.

No. 3 juni 2012 | energi&økonomi

8 Kronik

Et erhvervseventyr kan begynde Med energiforliget har vi sat rigtig gode rammer for det danske erhvervsliv. Nu skal vi gribe en enestående chance og udnytte det potentiale, der ligger i fremtidens grønne investeringer.

Af Klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard | Foto Carsten Snejbjerg

S

orte tal på bundlinjen og grøn samvittighed er to karakteristika, der vil kendetegne de danske virksomheder i en grønnere fremtid.

Med energiforliget har vi sat rigtig gode rammer for det danske erhvervsliv. Nu skal vi gribe en enestående chance og udnytte det potentiale, der ligger i fremtidens grønne investeringer.

I april mødtes jeg med 23 landes energiministre i London til Clean Energy Ministerial. De 23 lande står for 80 % af CO2-udledningen og 90 % af alle energiinvesteringer – det er med andre ord et temmelig interessant selskab at være en del af. I sådan et forum kan jeg ikke lade være med at ranke ryggen, når tre af de store lande refererer til Danmark som det marked og det land, der er førende på det grønne område.

En verden åbner sig nu med det ambitiøse energiforlig, som et stort flertal i Folketinget har indgået. Dermed står det danske erhvervsliv lige nu med store muligheder i hænderne.

Politikerne har med aftalen sat betingelserne for energipolitikken i de næste otte år, og det kan virksomhederne forholde sig til, når de investerer. Vi har skabt det politiske fundament, der sikrer at erhvervslivet kan investere i grønne teknologier, energieffektivisering og vedvarende energi. Jeg forventer, at det vil give flere arbejdspladser i Danmark. Og hvis virksomhederne er dygtige nok, vil det også give et økonomisk overskud.

Jeg har noget at have min begejstring i, for de seneste tal for eksport af energiteknologi viser, at eksporten steg med 18 % i 2011.

Det er et tegn på, at en aktiv energipolitik kan skabe innovation og erhvervsudvikling.

Det giver penge på kistebunden i de danske virksomheder.

God konkurrenceevne En hel essentiel markør for en virksomheds succes er en optimal konkurrenceevne, og derfor er det selvfølgelig vigtigt for mig, at den grønne omstilling ikke stikker en kæp i hjulet på det danske erhvervsliv. Jeg er klar over, at Danmark ikke kan leve af at sælge energiteknologi alene. Vi har brug for, at mange forskellige typer af virksomheder klarer sig godt på verdensmarkedet, hvis vi skal bevare vores velstand og velfærd. Derfor er jeg glad for, at det energiforlig, vi har indgået,

- Jeg glæder mig til, at vi sammen får alt det bedste ud af det grønne eventyr, vi nu bevæger os ud på – med sorte tal på bundlinjen og grøn samvittighed i hjerne og hjerte. energi&økonomi | No. 3 juni 2012

Kronik 9

- Vi har skabt det politiske fundament, der sikrer, at erhvervslivet kan investere i grønne teknologier, energieffektivisering og vedvarende energi. Jeg forventer, at det vil give flere arbejdspladser i Danmark. Og hvis virksomhederne er dygtige nok, vil det også give et økonomisk overskud.

No. 3 juni 2012 | energi&økonomi

10 Kronik i høj grad tager højde for virksomhedernes konkurrenceevne.

Energiforliget tager blandt andet hensyn til de danske virksomheder ved, at erhvervslivet kompenseres for forsyningssikkerhedsafgiften via reduktion i afgift på den energi, der bruges til at producere en vare i virksomheden – den såkaldte procesenergi. Forsyningssikkerhedsafgiften er en afgift, der lægges på al rumvarme – dvs. varme fra både fossile brændsler og biomasse. Der udover vil jeg også have fokus på, hvordan vi får mest mulig grøn vækst ud af de forskellige dele, der indgår i energiaftalen. Det vil bl.a. ske gennem det arbejde, regeringen har igangsat med et nyt ministerudvalg for erhverv og vækst, hvor vi i samarbejde med erhvervslivet skal se på, hvordan der kan skabes mere vækst i takt med, at energisektoren omstilles til en mere grøn fremtid både herhjemme og globalt.

Med vores ambitiøse klima- og energipolitik, er der gode chancer for at nå langt og vise, hvordan erhvervslivet kan byde ind med en grøn dagsorden – både i form af udvikling af ny teknologi, integrering af vedvarende energi i virksomhedernes produktionsprocesser, energieffektivisering af egen produktion og nytænkning generelt.

Det har vi konkret tænkt os at hjælpe på vej med energiaftalen, som bl.a. indeholder en pulje på 250 mio. kr. i 2013 og 500 mio. kr. årligt fra 2014-2020. Støtten gives til projekter i virksomhederne, der erstatter fossile brændsler med fx biomasse, varmepumper eller fjernvarme samt energieffektiviseringer i direkte tilknytning til omlægningen fra sort til grøn energi.

Danmark er på globalt plan med helt i front indenfor omstilling til grøn og vedvarende energi, og for at vi kan bevare den position, er der behov for, at de danske virksomheder bidrager med alle tænkelige gode idéer, stor faglighed, professionalisme og

et drive, der skaber innovation og omsætning i en grøn retning.

Og der ligger muligheder her: De første, der kommer ud af starthullerne kan få gevinsten, når de andre senere begynder at løbe i samme retning. Det handler om at komme godt fra start, for den internationale konkurrence er stigende og kampen om markedsandele bliver mere og mere intens.

det betaler sig at bruge mindre energi For erhvervet vil den grønne omstilling medføre flere omkostninger. Men det vil ske i et tempo og på en måde, så de allerfleste vil kunne følge med og nå at tilpasse sig stigningen i afgifterne, som vil være fuldt indfaset i 2020.

Energiforliget vil i gennemsnit komme til at koste virksomhederne det, der svarer til ca. 200 kr. om året per. beskæftiget i 2020.

Samlet er ekstraomkostningerne for borgere og virksomheder i 2020 på 3,5 mia. kr. Men jeg regner med, at besparelserne for samfundet vil være på mindst 6 mia. kr., fordi vi i fremtiden bruger færre fossile brændsler, end der ellers var udsigt til.

Med de stigende priser på olie og gas vil det blive stadigt dyrere for de virksomheder, der bruger meget energi i deres produktion, hvis ikke de gør noget ved afhængigheden af fossile brændsler.

Det er et faktum, at prisen på fossile brændsler er på vej op, mens prisen på vedvarende energi må forventes at gå nedad i takt med teknologiudviklingen. Helt konkret er olieprisen steget fra kr. 327 til kr. 596 per tønde fra 2009 til 2011, kul er steget fra kr.

515 til kr. 624, og naturgas er steget fra kr.

7,8 til kr. 9,3 per Nm3.

Derfor bærer de forestående energieffektiviseringer en stor del af grunden til, at virksomhederne fortsat vil være konkurrencedygtige.

Energieffektiviseringer og vedvarende energi skal gøre danske virksomheder og husholdninger mindre sårbare over for de svingende og stigende priser på fossile brændsler, som den globale befolkningstilvækst og klodens svindende ressourcer skaber. Dermed bliver investeringerne i vedvarende energi og energieffektiviseringer til gode og nødvendige investeringer, der forbedrer konkurrenceevnen. Det vurderes fra flere sider – senest fra DI-, at det er en konkurrencefordel for virksomhederne at være energieffektive i tider med stigende energipriser.

Og EU Kommissionen har regnet ud, at vi kan spare 38 milliarder euro på fossile brændsler ved at investere 24 milliarder euro i isolering, energistyring og andre metoder til at nedbringe energiforbruget.

Danske virksomheder har generelt et lavt energiforbrug i forhold til virksomheder i andre lande. Det viser analyser fra bl.a.

Nationalbanken og Det Internationale Energiagentur (IEA). Men der er fortsat et betydeligt energibesparelsespotentiale i erhvervslivet. En stor del af energibesparelserne er rentable, hvis de realiseres, når der for eksempel alligevel skal renoveres. En analyse fra 2010 viser, at der er et besparelsespotentiale på hhv. 10, 15 og 32 pct. ved en simpel tilbagebetalingstid på hhv. 2, 4 og 10 år (Dansk Energianalyse). Også her vil realiseringen af energibesparelserne komme virksomhederne endnu mere til gode, når oliepriserne fremover formentlig stiger.

Jeg er klar over, at det er en stor opgave, vi nu har bedt jer om at være med til at løfte, men jeg tror på, at det kan lykkes, særligt når man ser på, hvilke fordele den grønne omstilling også vil få for dansk erhvervsliv. Jeg glæder mig til, at vi sammen får alt det bedste ud af det grønne eventyr, vi nu bevæger os ud på – med sorte tal på bundlinjen og grøn samvittighed i hjerne og hjerte.

- De første, der kommer ud af starthullerne kan få gevinsten, når de andre senere begynder at løbe i samme retning. Det handler om at komme godt fra start, for den internationale konkurrence er stigende, og kampen om markedsandele bliver mere og mere intens. energi&økonomi | No. 3 juni 2012

Elbørs på Island 11

Hvilken vej tror du, energipriserne går

– op eller ned?

Check www.kairoscommodities.com for et kvalificeret bud

”Since we started using Kairos Commodities, we have increased our accuracy in forecasting.”

“In today’s world where prices change faster than ever, it is even more important to be able to forecast the market development right. It is not an easy task, as there are a lot of different views on the future. However, our company expects that we are able to give strong and valid view on the future prices.

Since we started using Kairos Commodities, we have increased our accuracy in forecasting, and we have seen that it has made a big difference.

First of all, our commercial teams have started to come to us to discuss sales strategies based on our views. Secondly, instead of having similar prices as our competitors, we now see price differences in our favor up to 40%!

There is no doubt that Kairos Commodities gives us an extra tool in being better buyers and it also helps us creating competitive advantage to our company.”

Frank Thorsen Group Purchasing Director Findus Group

Created by procurement professionals

Kairos Commodities er en webbaseret portal, som forecaster prisudviklingen på en lang række råvarer og valutaer, heriblandt el og olie. Ønsker du mere information om portalens ydelser, er du velkommen til at kontakte os:

for procurement professionals!

Jesper T. Christiansen Commercial Manager Tlf.: +45 3326 1125 Mail: jc@kairoscommodities.com Kairos Commodities A/S Vesterbrogade 149 DK 1620 København V

b

CE

y

BM

R

Po w ered

DILF

www.kairoscommodities.com

Enet

AE

No. 3 juni 2012 | energi&økonomi

12 Energiforliget En stor statslig pengepuljeskal sætte gang i en energieffektiv anvendelse af vedvarende energi i virksomhedernes produktionsprocesser.

Støtten skal gives som anlægstilskud fra 2013 og frem til 2020.

Mia-støtte til ve i procesenergi Pulje på næsten 4 mia. kr. skal frem mod 2020 fremme energieffektiv anvendelse af vedvarende energi i virksomhedernes produktionsprocesser. af Palle aarøe | Foto Palle Aarøe

R

ammerne for klima- og energipolitikken med en lang række konkrete mål frem til 2020 blev sat, da regeringspartierne og alle andre partier med Liberal Alliance som eneste undtagelse indgik det energipolitiske forlig den 22. marts. Samtidig blev den videre hovedretning for den grønne

omstilling af det danske samfund angivet frem mod 2050, hvor vi skal være helt fri for fossile brændsler, som skal erstattes af forskellige former for vedvarende energi (VE).

Alle skal bidrage økonomisk til den omfattende omstilling til grøn energi. Hver husstand i gennemsnit med 1.300 kr. om året (i parcelhuse dog 1.900 kr.), og erhvervslivet med

sammenligning af de to tilskudsmodeller Incitamentet til at anvende vedvarende energi (VE) i virksomheders produktion af procesenergi er mindre end incitamentet til at anvende VE i energisektoren eller husholdningerne. Dette skyldes forskelle i tilskuds- og afgiftssatser, skriver Energistyrelsen i et notat fra 20. februar i år, og vurderer, at der derfor vil være et omkostningseffektivt potentiale for at give tilskud, som fremmer brug af VE i procesvirksomheder.

Energistyrelsen opstiller i notatet to modeller med h.h.v. tilskud til drift og tilskud til anlæg.

Model 1 er et driftstilskud, som udgør merudgiften ved at anvende VE til proces frem for det billigste fossile alternativ. Støtten forudsættes maksimalt at kunne udgøre 42 kr. pr. GJ. Det samlede driftstilskud via denne model gives til virksomheder, som allerede i dag anvender VE, og det stiger gradvist efterhånden som yderligere virksomheder overgår til anvendelse af VE til proces. I modellen kan der også opnås driftstilskud til omlægning til fjernvarme baseret på vedvarende energi.

Model 2 er en pulje, hvorfra der ydes tilskud til virksomheder, som investerer i teknologier, der fortrænger brug af fossile brændsler, herunder f.eks. varmepumper og fjernvarme. Det forudsættes, at cirka 20-25 pct. af puljen kan gives som tilskud til energieffektivisering for de virksomheder, der omlægger til VE med henblik på at sikre, at der ikke ydes tilskud til overdimensionerede VE-anlæg. Puljen indfases gradvist med et niveau på 250 mio. kr. i 2013 og fra 2014 et årligt niveau på 500 mio. kr. frem mod 2020. Da der er tale om en pulje på 500 mio. kr. årligt, anbefaler Energistyrelsen en evaluering af pulje-ordningen i løbet af 1.halvår 2015.

Effekten på CO2, VE, energiforbrug samt de finansielle konsekvenser fremgår af tabel 1. For model 1 er der i det enkelte år en direkte sammenhæng mellem størrelsen af det beregnede driftstilskud og de angivne effekter. Da der er tale om driftstilskud, vil en fortsat effekt efter 2020 betyde fortsatte udgifter på omkring 800 mio. kr. om året.

For model 2 udtrykker tallene i 2020 de akkumulerede effekter af indsatsen i perioden frem til 2020. Da der er tale om anlægstilskud, vil udgifterne afholdt frem til 2020 også give effekt efter 2020, hvor de statsfinansielle konsekvenser umiddelbart vil være begrænset til et afledt provenutab på knap 200 mio. kr. om året.

Som det bl.a. fremgår, ville der skulle ske en opjustering af udgiftsskønnet med godt 100 mio. kr. i 2020, hvis model 1 blev valgt.

Tabel 2 viser en sammenfatning af fordele og ulemper ved de to modeller.

energi&økonomi | No. 3 juni 2012

Energiforliget 13

Støtten vil blive givet som anlægstilskud til projekter, som erstatter fossile brændsler med vedvarende energi eller fjernvarme samt energieffektiviseringer i direkte tilknytning til disse konverteringsprojekter.

200 kr. i gennemsnit årligt pr. ansat. Til gengæld er de fleste eksperter enige om, at initiativerne i den energipolitiske aftale – udover mærkbare gavnlige effekter på klimaet – vil skabe grøn vækst og beskæftigelse allerede frem mod 2020, hvor der iflg. forligsteksten også vil blive taget ”væsentlige hensyn til virksomhedernes konkurrenceevne”.

Energichef Jens Astrup Madsen, Landbrug & Fødevarer er rigtig glad for at have fået tilskudsmodellen igennem. Han forventer, at mange medlemsvirksomheder vil få glæde af ordningen.

Tabel 1. Foreløbige vurderinger af modeller i 2020 (2011-priser, afrundede tal) Reduktion i samlet co2 i 2020

VE-andel

Pct.

Pct.

Reduktion i bruttoenergiforbrug Pct.

Reduktion af ikkekvote CO2 i 2013-20 Mio. t. CO2

Statsligt udgift/ provenutab Mia. kr.

Samlet finasieringsbehov Mia. kr.

Model 1

1,3

2,0

0,0

2,2

0,8

0,8

Model 2

1,5

1,1

0,8

1,8

0,7

0,7

Tabel 2. Fordele og ulemper ved de to modeller for tilskud til VE til proces Fordele

Ulemper

Model 1 (Driftstilskud)

- Det ekstra VE-forbrug fremkommer omkostningseffektivt - Let at administrere - Påvirker direkte incitamentet til at anvende VE til proces

- Giver betydelig støtte til eksisterende VE-forbrug - Støtter primært biomasse frem for fx. varmepumper - De statsfinansielle konsekvenser kan blive større end forventet grundet tilskuddets løbende form

Model 2 (Anlægsstøtte)

- Indirekte målrettet mod nyt forbrug af VE til proces - Støtter både fjernvarme, varempumper og biomasse - De statsfinansielle konsekvenser kan styres direkte via ordningens ramme

- Sværere at administrere - Der kan gives anlægsstøtte til VE-anlæg, som ikke benyttes grundet euviklingen i energipriserne

No. 3 juni 2012 | energi&økonomi

14 Energiforliget

- Vi havde helst set, det blev en driftstilskudsmodel, men det var der ikke politisk opbakning til. Så nu handler det om at få den valgte anlægsstøttemodel skruet fornuftigt sammen.

Et konkret og betydningsfuldt skridt i den grønne retning mod opfyldelse af VE- og klimamålene bliver en ny tilskudsordning, som skal fremme anvendelsen af VE til procesenergi i industrivirksomheder. Allerede næste år etableres en pulje på 250 mio. kr., og puljen udvides og fastholdes fra 2014 og frem til 2020 med 500 mio. hvert år.

Hovedformålet er at sætte skub i en energieffektiv anvendelse af VE i virksomhedernes produktionsprocesser. Støtten vil blive givet som anlægstilskud til projekter, som erstatter fossile brændsler med vedvarende energi eller fjernvarme samt energieffektiviseringer i direkte tilknytning til disse konverteringsprojekter. De virksomheder, som i dag bruger fjernvarme til proces, kan i stedet vælge løbende at få tilskud til deres meromkostninger på maksimalt 42 kr. pr. GJ, såfremt kraftvarmeproduktionen omstilles til biomasse og under forudsætning af, at ordningen godkendes af EU efter statsstøttereglerne.

flere anlæg, siger Jens Astrup Madsen, som er overbevist om, at mange virksomheder i L&F’s medlemskreds snart får mere gang i at anvende VE som brændsel til proces.

- Vi har en række fødevarevirksomheder, der går med planer i den retning. F.eks. har vi jo Arla Foods – som vil lave et stort biogasanlæg i Vestjylland. Det skal forsyne de tre mejerier i h.h.v. Videbæk, Nørre Vium og Troldhede med energi.

ve over en bred kam

- Et andet aktuelt eksempel er Danish Crowns store slagteri i Horsens, som arbejder på at få opstillet et par vindmøller. Arbejdet er p.t. gået lidt i stå, da kommunen vil have møllerne placeret et andet sted end oprindeligt planlagt.

- Jeg nævner de to eksempler for at illustrere, at der i vores bagland med store fødevarevirksomheder faktisk er en del, der gerne vil bruge mere VE til proces, hvis der kunne være økonomi i det. Det håber vi så, der kommer med den nye ordning. grønnere fødevarevirksomheder Men der er også flere motiver til det. Bl.a. vil Hidtil har det ikke været specielt attraktivt for mange gerne bruge VE-teknologier og VE i større virksomheder at anvende VE til proces. større omfang, og det matcher i høj grad det Der har dog været tilskudsordninger i begrænimagemæssige ønske om at få en grøn profil, set omfang og nogle afgiftsmæssige favorable siger Jens Astrup Madsen, som forestiller sig, vilkår for at anvende det i kraftværker og at mejerier, slagterier, grovvarevirksomheder forskellige andre steder. Men overordnet har og store gartnerier m.fl. vil få gavn af de nye der ikke rigtigt været nogle soleklare incitatilskudsmuligheder. menter til at anvende VE til energiprocesser i - Jeg forestiller mig, at ordningen primært produktionsvirksomheder. skal baseres på anlæg til biomasse – hvor Derfor har forskellige organisationer og også træpiller kan udgøre en del – som halm, interessesammenslutninger med Landbrug affald, gylle og forskellige restprodukter. Alt så & Fødevarer (L&F) i spidsen for ”den grønne VE over en bred kam. Jeg håber selvfølgelig sags tjeneste” gennem længere tid presset på også, det kan blive en god business case for for at få en statslig tilskudsordning igennem. både leverandørerne af biomasse og for de Energichef i L&F, Jens Astrup Madsen er dervirksomheder, der anvender VE. for også rigtig glad for, at det nu er lykkedes - Det er dog væsentlig at være opmærkat få skruet en støttemodel sammen med som på, at når vores store fødevarevirksomhevirkning fra næste år. der tænker på det her, så tænker de både på - Vi havde helst set, det blev en driftsat lave noget, der er energimæssigt fornuftigt tilskudsmodel, men det var der ikke politisk – hvilket betyder, de gerne vil anvende grøn opbakning til. Så nu handler det om at få den energi og leve op til alle miljøkrav, klimakrav valgte anlægsstøttemodel skruet fornuftigt og energikrav m.m. Men der skal også være sammen, selvom vi er af den opfattelse, at en business case i det for dem. De skal have en model med driftsstøtte ville være lettere økonomi i det. Og en sådan støtteordning kan at håndtere. Vi tror også, at en model med jo medvirke til at reducere energiudgifterne løbende driftstilskud på én eller anden måde at man kan Udviklingen i B1-elprisens forskellige bestanddeleved, på nationalt plan.lave anlæg med tilskud. vil kunne resultere i etablering af endnu - L&F ser nogle gode muligheder i ordnin-

energi&økonomi | No. 3 juni 2012

Fakta: Pulje-ordningen med mulighed for tilskud til at fremme anvendelsen af VE til virksomheders procesenergi fra 2013 blev født i sin tid, da politikerne arbejdede med Forårspakke 2.0 og et efterfølgende serviceeftersyn.

Mange brokkede sig – bl.a. FSE, Landbrug & Fødevarer og DI – da afgiftspakken Forårspakke 2.0 blev lanceret under den tidligere regering, som derfor indvilgede i at foretage et såkaldt serviceeftersyn af pakken.

Serviceeftersynet resulterede i en nedsættelse af de vedtagne energiafgifter med knap 1 mia. kr. Men der var stadigvæk tale om en betydelig ny regning til erhvervslivet og deraf medfølgende forringelse af konkurrencevilkår.

I efteråret 2010 kom i tråd med fokus på energiafgifterne en rapport fra Skatteministeriet om bl.a. erhvervslivets afgiftsbelastning, og her blev modellen med drifts- eller anlægstilskud til fremme af VE i procesenergi første gang lanceret – efter pres fra først og fremmest Landbrug & Fødevarer.

Den beskrevne model blev dog ikke taget op politisk dengang. Det er den til gengæld blevet nu, hvor den kom med som en del af energiforliget fra 22. marts i år.

gen, og vi er godt tilfredse, siger Jens Astrup Madsen, som også vil presse yderligere på for at få ordningen lavet så hensigtsmæssig som muligt, når den skal udmøntes.

- Vi synes, at muligheden for tilskud er en supergod måde til at få mere biomasse ind i systemet på, siger L&F’s energichef, som også er meget godt tilfreds med, at der er kommet en bedre afregningspris for biogas. Han er fuldstændig sikker på, at det kan igangsætte en række af de projekter omkring biogas, der er på tegnebrættet rundt omkring i Danmark.

Kontorchef Claus Andersen, Energistyrelsen, forventer, at de første interne tanker om udmøntning udklækkes inden sommerferien og kort efter lander på ministerens bord.

Statstilskuddet til VE til proces, biogas (til transport og proces), industriel kraftvarme, energisparepakke i private lejeboliger samt det statslige afgiftstab, som fortrængningen af fossile brændsler medfører, skal finansieres af en forsyningssikkerhedsafgift.

EU-kommentar 15

eU skal energirenovere sig ud af krisen af Britta thomsen, medlem af europa-Parlamentet | Foto Europaparlamentet

D

et kan godt betale sig at bruge penge, hvis man bruger dem fornuftigt. Investeringer i renovering af bygninger betaler sig hurtigt hjem i lavere energiforbrug, og det sætter samtidigt gang i beskæftigelsen. Derfor bør EU landene lave langsigtede planer for energirenoveringer og gå i gang med at energirenovere de offentlige bygninger nu.

Besparelsespotentialet i bygninger er enormt.

EU's bygninger står for 40 procent af det samlede energiforbrug, og op mod 75 procent af bygningerne vil stadig stå der i 2050.

Det betyder, at hvis vi vil reducere det samlede energiforbrug væsentligt, skal vi starte med at se på bygningsmassen. Hvis vi tilmed renoverer alle bygningerne i dybden, så kan vi spare hele 32 procent af det samlede energiforbrug i Europa. Det svarer til det samlede produktion af energi i hele kul og atomkraftsektoren.

I dag bliver kun 1,2 procent af Europas eksisterende bygninger renoveret årligt og det bidrag er for lille til, at vi kan nå EU's målsætning om at spare 20 procent på energien i 2020.

Hurtigere og mere dybdegående renoveringer er en af de mest omkostningseffektive måder at reducere energiforbruget på. Samtidigt skaber det jobs og fremmer den økonomiske genopretning i Europa. Derfor er det helt oplagt, at rette blikket mod bygningerne, når vi formulerer fremtidens energipolitik.

I skrivende stund sidder jeg med til forhandlingerne om EU's direktiv om energieffektivitet. Ved forhandlingsbordet er jeg en stærk fortaler for, at bygningsrenovering skal spille en central rolle i EU's energipolitik. Jeg kæmper bl.a. for at: • E U's medlemslande skal forpligtes til at sætte et mål for energirenoveringer i 2050 og delmål for årene frem til 2050 • Der skal laves planer for medlemslandenes energirenoveringer frem til 2050 • Energirenoveringerne skal være 'dybe', og dermed reducere bygningens energiforbrug med over 75 procent • EU's medlemslande skal renovere 2,5 procent af alle offentlige bygninger på over 250 m2 årligt • Overskud i EU's kasser, som fx strukturfondene, skal kunne bruges til investeringer i energirenoveringer Lige nu står medlemslandene stejlt på, at de ikke vil forpligte sig længere end til 2020, og at de kun vil renovere 3 procent af centraladministrationens bygninger årligt. I Tyskland drejer det sig om ca. 30 bygninger, og det får altså hverken reduceret Europas energiforbrug eller skabt vækst og arbejdspladser. Derfor kæmper jeg fortsat for forpligtende aftaler om energirenoveringer i EU og for et ambitiøst energidirektiv under dansk formandskab.

No. 3 juni 2012 | energi&økonomi

16 Konkurrence på energimarkedet

- Danmark har stadigvæk et forspring. Hvis vi ikke er nr. 1, så er vi i hvert fald helt fremme i førerfeltet.

Det kræver fortsat fokus, hvis vi skal blive ved med det.

Claus Madsen

Verdens energilaboratorium Danmarks nationale energi-ambitioner er helt i top, men vi mærker hede ånde i nakken fra internationale konkurrenter.

Samarbejde er vejen yderligere fremad.

Af Palle Aarøe | Foto Colourbox.com, Palle Aarøe

D

anmark har en energibranche i verdensklasse.

Den danske energibranches viden og teknologi sælges over hele verden. Branchens produktion og udvikling er også international, og virksomheder hjemmehørende i Danmark investerer i stigende grad verden over, ligesom udenlandske virksomheder placerer salg, produktion og udvikling i Danmark.

Med disse flotte ord blev scenen sat, da DI Energibranchens årsdag løb henover de

energi&økonomi | No. 3 juni 2012

skrå brædder i Skuespilhuset ved Københavns havnefront i starten af maj måned. Her blev der sat fokus på, hvordan man kan skabe det bedste samspil mellem den ambitiøse grønne omstilling af det danske energisystem og det potentiale for udvikling, eksport og investering, som omstillingen med stor sandsynlighed vil udløse.

Et af de helt store spørgsmål er, hvordan den grønne omstilling kan bruges til at styrke energibranchens forretningsmæssige førerposition, og dette spørgsmål ramte præcist lige

ned i krydsfeltet mellem de danske nationale ambitioner og den globale konkurrencekraft.

Og den danske konkurrencekraft inden for energi-teknologi fik da også et ordentligt boost til selvtilliden, da DI Energibranchen, Erhvervsstyrelsen og Energistyrelsen på selve årsdagen i en fælles pressemeddelelse offentliggjorde, at eksporten af dansk energiteknologi vokser. Eksporten af energiteknologi steg i 2011 med 18 pct. til godt 63 mia. kr. i forhold til 2010, hvor eksporten var godt 52 mia. kr.

Den øvrige danske vareeksport steg til sam-

Konkurrence på energimarkedet 17

menligning med 10 pct. Iflg. de nye tal er Danmark det EU-land, hvor energiteknologi udgør den største andel af den samlede vareeksport, og siden 2000 er dansk eksport af energiteknologi øget med 140 pct. Til sammenligning er EU15 landenes eksport af energiteknologi i samme periode øget med knap 80 pct.

Største aftager af dansk energiteknologi i 2011 var EU27 landene med næsten 58 pct., hvor Storbritannien – som fortrængte Tyskland fra pladsen gennem flere år som største aftager – tegnede sig for en import på 11,4 mia. kr., hvilket især skyldes en stor afsætning af vindmøllekomponenter.

Eksporten til Storbritannien svarer til 18 pct. af den samlede danske eksport af energiteknologi. Eksporten til BRIK-landene steg med 27 pct. i forhold til 2010 og udgjorde 8,5 pct. af den samlede eksport af energiteknologi i 2011. Nordamerika stod for en andel på 12,4 pct.

Danmark gør det bare Den positive fremgang for den danske eksport af energiteknologi gav en god klangbund for deltagerne i årsmødet, hvor Clement B. Kjersgaad fyrede godt op under de grønne debat-kedler efter indlæg fra adm. direktør Claus Madsen, ABB A/S, vice president Knud Pedersen, DONG Energy A/S, formand Jørgen Mads Clausen, Danfoss, branchedirektør Hans Peter Slente, DI Energibranchen og Klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard. Én af Jørgen Mads Clausens store kæpheste er energieffektivisering og energibesparelser, og han opfordrede endnu engang politikerne til at opprioritere dette område. Men vi skal også skabe virksomheder, der tænker internationalt og som tager dansk udviklede kompetencer med ud i den store verden, som bl.a. vindmøllebranchen, affaldsbranchen og el- og varmebranchen har gjort. Vi skal blive

SAMLET EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI: SAMLET EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI Indeks 2000=100

SAMLET EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 280 260 240

Indeks 2000=100

220 280 200 260 180 240 160 220 140 200 120 180 100 160 80 140 Energiteknologi

120

Samlet vareeksport ekskl. energiteknologi

100 80

Kilde: Eurostat

Kilde: Eurostat

Energiteknologi Samlet vareeksport ekskl. energiteknologi

TOP 10 DANSKE EKSPORTMARKEDER

Kilde: Eurostat

Eksport af energiteknologi (mia.kr.)

Andel af samlet energiteknologieksport

TOP1010DANSKE DANSKE EKSPORTMARKEDER TOP EKSPORTMARKEDER Nr. 2009 2010 Eksport af energiteknologi (mia.kr.)

Eksport af energiteknologi (mia.kr.)

(3) Andel af samlet energiteknologieksport 1 Storbritannien 7,2 6,6(3) Andel af samlet energiteknologieksport 2

Nr.

Tyskland

8,5(1)

2009 (2)

3 USA 7,5 1 Storbritannien 7,2(3) 4 Singapore 2,8(6) 2 Tyskland 8,5(1) 5 Sverige 3,7(4) 3 USA 7,5(2) 6 Norge 2,4(8) 4 Singapore 2,8(6) 7 Kina 2,5(7) 5 Sverige 3,7(4) 8 Spanien 2,1(9) 6 Norge 2,4(8) 9 Frankrig 3,3(5) 7 Kina 2,5(7) 10 Italien 1,8(10) 8 Spanien 2,1(9) Anm.: I parentes er angivet placering i det givne år.

9 Frankrig 3,3(5) Kilde: Eurostat 10 Italien

1,8

(10)

7,8(1)

2011

Pct.

11,4

18,0

7,5

11,8

2010 (2)

2011 6,2 11,4 3,6 7,5 3,5 6,2 2,7 3,6 2,4 3,5 2,2 2,7 1,9 2,4 1,9 2,2

9,7 18,0 5,7 11,8 5,5 9,7 4,3 5,7 3,8 5,5 3,5 4,3 3,0 3,8 3,0 3,5

2,5(6)

1,9

3,0

1,3(11)

1,9

3,0

6,7 6,6(3) 0,3(26) 7,8(1) 4,3(4) 6,7(2) 1,8(9) 0,3(26) 2,4(7) 4,3(4) 1,9(8) 1,8(9) 2,5(6) 2,4(7) 1,3(11) 1,9(8)

Pct.

Anm.: I parentes er angivet placering i det givne år.

Læs hele analysen www.energi.di.dk Anm.: I parentes er her: angivet placering i det eller givnepå år.www.ens.dk. Du kan også scanne koden og læse Kilde: Eurostat

analysen her: Kilde: Eurostat

Læs hele analysen her: www.energi.di.dk eller på www.ens.dk. Du kan også scanne koden og læse analysen her: Analysen er baseret på tal fra Eurostat og Danmarks Statistik. Tallene dækker alle energiteknologier.

Kontakt Sune Thorvildsen, DI Energibranchen, tlf. 61 67 16 16, sunt@di.dk Analysen er baseret på tal fra Eurostat og Danmarks Tallene dækker alle energiteknologier.

Tone Madsen, Energistyrelsen, telefon 33 92 68 07,Statistik. tom@ens.dk Kontakt Sune Thorvildsen, DI Energibranchen, tlf. 61 67 16 16, sunt@di.dk Tone Madsen, Energistyrelsen, telefon 33 92 68 07, tom@ens.dk

Fra venstre , adm. direktør Claus Madsen, ABB A/S, vicepresident Knud Pedersen, DONG Energy A/S og formand Jørgen Mads Clausen, Danfoss.

Branchedirektør Hans Peter Slente, DI Energibranchen.

Clement B. Kjersgaard styrede debatten og fyrede vanen tro godt op under kedlerne.

No. 3 juni 2012 | energi&økonomi

18 Konkurrence på energimarkedet

Klima-, energi- og bygningsminister Martin Lide-gaard præsenterede visionen bag dansk energipolitik i verdensklasse.

verdens energi-laboratorium og dermed danne grundlaget for endnu et nyt dansk internationalt eksporteventyr.

Det kunne måske blive på Smart Grid området, men det forudsætter – som DONG Energy’ s vice president Knud Pedersen pegede på – at der til stadighed er fremdrift på den politiske bane med gode rammevilkår, og at ”vi i branchen laver vores hjemmearbejde”.

Adm. direktør Claus Madsen, ABB A/S pegede på, at rækken af klimatopmøder har vist, at de nationale politikere har spillet sig selv af banen, fordi de ikke kan blive enige. Dermed blev det sagt og skrevet, at business skal gå foran, og så må politikerne komme bagefter.

Men i Danmark går det politiske og businessdelen godt i spænd, så her ” gør man det bare”. Man er enige om visionen og skal ud og vise verden hvordan, og nu rykker branchen selv.

Claus Madsen slog til lyd for, at DI Energibranchen skal løfte opgaven med at brande Danmark internationalt. Han anbefalede, at Danmark samler den bedste viden på markedet i en udvikling præget af sund fornuft, fordi der jo ikke er garanti for, at politikerne nu har lagt den gyldne vej ud i al fremtid.

- Danmark har stadigvæk et forspring. Hvis vi ikke er nr. 1, så er vi i hvert fald helt fremme i førerfeltet. Det kræver fortsat fokus, hvis vi skal blive ved med det, sagde Claus Madsen og nævnte bl.a. et af de nyeste danske udviklingsinitiativer, Powerlab på DTU, som en god mulighed for at skabe mere konkurrencekraft .

Der blev også advaret mod blot at sidde hjemme i Danmark i en osteklokke. At operere på store markeder som Kina og Korea er dog vanskeligt og stiller helt andre krav en f.eks. det skandinaviske område. Det kræver ikkemindst en stor organisation. I den forbindelse blev partnerskaber mellem virksomheder nævnt som en brugbar løsningsmulighed for at komme yderligere fremad.

energi&økonomi | No. 3 juni 2012

Jørgen Mads Clausen overrakte en buket til ministeren og lovede at komme med en flaske snaps næste gang, hvis Martin Lidegaard formåede at forhandle energieffektiviseringsdirektivet på plads i EU under det danske formandskab.

Direktør Jeremy Oppenheim, Mckinsey & Company talte om ressource revolutionen og hvordan den globale ressourceudfordring kan vendes til forretningsmuligheder.

- Vi udstikker en strategi for Smart Grid, som vi skal forhandle på plads med de enkelte selskaber. Her udstikker staten rammerne for, hvordan investeringerne skal foretages.

Klima- og energiminister Martin Lidegaard

Fra knowhow til showhow Klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard var helt indlysende meget begejstret for fremgangen i eksporten af dansk energiteknologi.

- Jeg bilder mig selv ind, at vi sammen kan gøre det endnu bedre, så vi via et øget samarbejde herhjemme formår at gå fra knowhow til showhow, sagde han, og nævnte arbejdsprogrammet frem mod sommerferien, hvor der skal nedsættes en række kommissorier med opgaver som udarbejdelse af køreplan for en Smart Grid strategi, et serviceeftersyn af afgifts- og tilskudssystemet, energirenovering af bygningsmassen og udarbejdelse af en biomasse-analyse.

- Så vi har travlt, sagde Martin Lidegaard og lovede samtidig omkring alle analyser at inddrage energibranchen og forskerverdenen, alle erhvervskompetencer samt internationale erfaringer for at få det bedst mulige udgangspunkt for udarbejdelsen af den fremtidige danske strategi. Ministeren har en drøm om at kunne lave et integreret Nordeuropæisk el- og gasmarked.

I lyset af, at den danske vindmølleproducent Vestas tilsyneladende er ved at tabe lidt af pusten, blev der spurgt, om Danmark også kan være energi- teknologisk førende om 5 år.

- Nutidigt set bliver vi åndet i nakken af internationale konkurrenter, så vores konkurrenceevne er under pres. Derfor er et godt samspil mellem regulering og erhvervsliv nødvendig, sagde Martin Lidegaard, som gerne ser flere internationale spillere komme ind på det danske marked. Han nævnte Smart Grid som et område, hvor han godt kunne se Danmark som et kommende laboratorium, der kunne fungere som bro mellem energibranchen og alle Smart Grid teknologiudviklere.

Direktør Jeremy Oppenheim, Mckinsey & Company sluttede første runde af seancen af med et indlæg om ressource revolutionen, og hvordan den globale ressourceudfordring kan vendes til forretningsmuligheder.

Antallet af mellemklasse forbrugere på verdensplan vil eksplodere med 2½ til 3 mia. nytilkomne i 2030, og hvis den nuværende udvikling i Kina fortsætter, vil antallet være 3 mia. Den udvikling vil presse priserne i vejret på energi, råstoffer, fødevarer og jord til nybyggeri m.m.

- Vi løber ikke tør for råstoffer og materialer. Det hele bliver bare meget dyrere, sagde Jeremy Oppenheim. Han anbefaler en høj kvalitet af regulering for at styre udviklingen, som efter hans vurdering ikke kan overlades til business alene.

Nyt talerør for gasbranchen 19

Ind i den ene ende. Ud i den anden. Og så ind i et moderne biogasanlæg, hvor gyllen sætter strøm til støvsugeren, computeren og komfuret.

Faktisk kan gyllen fra en enkelt ko dække dit elforbrug i et helt år. Så måske skulle man invitere et par sortbrogede malkekøer med til diskussionen om Danmarks kommende energipolitik.

Den kan støvsuge, chatte og bage boller.

Og så har den stadig energi til mere.

Landbrug & Fødevarer er erhvervsorganisation for landbruget, agroog fødevareindustrien i Danmark.

N . 3 juni 2012 | energi&økonomi o

20 Årsmøde

FSE’s årsmøde 2012 Årsmødet blev afholdt den 24. maj på Hotel First lige ved stationen i Høje Tåstrup. Dagens tema var ”Skal virksomhederne have en klimastrategi – hvorfor og hvordan?”. Det spørgsmål fik vi flere gode bud på i løbet af dagen.

Af Peter Hoffmann, PH Energy | Foto Benjamin Jensen

D

agens engagerede ordstyrer Kent Rønning Andersen – chef for strategisk sourcing hos Aalborg Portland A/S – gav ordet til en velkomst fra FSE’s formand Indkøbschef Steen Volander, Jernstøberiet Dania A/S Så fik vi et aktuelt vue over el- og gasmarkederne og over økonomiske og organisatoriske rammebetingelser for elmarkedet.

Lav elpris og stigende gaspris Kommerciel direktør i Norenergi, Marianne Eriksen fortalte om det første emne. Elmarkedets terminskontrakter for 2013 har været faldende i længere tid og er nu historisk lave. Det må ses i sammenhæng med den fortsat svage økonomi, prisfald på kul og senest også på olie samt lave CO2-kvotepriser. Markedet forventer altså ikke nogen vending i disse rammebetingelser over det næste års tid. Tilsyneladende er der således heller ikke forventning om, at de nye EU-rammer for CO2-markedet fra næste år vil ændre på de lave kvotepriser. Day-ahead priserne har et helt andet volatilt forløb end terminspriserne. Det gav anledning til diskussion af de eventuelle fordele ved prissikring.

Som Marianne Eriksen konkluderede: - Det kan godt være, at det statistisk kan påvises, at det gennemsnitligt historisk har været billigere at handle ren spot end at afdække sig i de finansielle markeder. Men der er for den enkelte altid risikoen for store tab på enkelte prisspidser. Hun redegjorde også for de hidtidige virkninger af opdelingen af Sverige i 4 prisområder. Priserne i Sydsverige og på Sjælland er fortsat jævnligt noget forskellige, men de har nærmet sig hinanden betydeligt.

energi&økonomi | No. 3 juni 2012

Prisudviklingen på gasmarkedet er væsentligt forskellig fra elmarkedet. Priserne har været noget stigende fra slutningen af 2009.

Gasforsynings-situationen i Nordeuropa er fin, og det varer ikke længe, før der kan leveres gas østfra gennem Nordstream pipelinen. Udviklingen synes således i vidt omfang at afspejle stigningen i oliepriserne, idet den allerseneste tids prisfald endnu ikke er slået igennem. Priserne på de nordeuropæiske gasbørser – inkl.

Nord Pool Gas – ligger nær hinanden, og de er væsentligt mere stabile end det opleves i elmarkedet. Så der er ikke nær det samme fokus på prissikring. For forsyningssituationen i Danmark bliver et afgørende element fremover, at det nordtyske gasnet udbygges, så der effektivt kan transporteres gas til Danmark ved Ellund.

Marianne Eriksen rundede af med at omtale EU’s nye nødforsyningskoncept. Det indebærer et øget krav om solidaritet landene imellem, og vil i praksis betyde, at store gaskunder ikke i samme omfang som nu kan garanteres forsyninger. I Danmark drejer det sig om ca. 100 elforbrugere. Det afspejles på den anden side i en reduceret nødforsyningstarif.

FSE’s model for regulering af netbetaling Norenergis direktør Torben Synnest gennemgik status for udviklingen i el-nettariffer og deres spredning netselskaberne imellem. Han viste eksempler på stigninger i netbetalingerne siden 2000 og belyste spredningerne for forskellige tarifkategorier. For en A-kunde er median-betalingen 6 øre/kWh – med en spredning fra 2 til 14 øre/kWh. Han skønnede, at omkostningerne ligger på 2-4 øre/kWh. For store kunder er tarifferne ud over af indtægtsrammerne fortsat i høj grad afhængige af hvert netselskabs

tariferingsprincip og praksis med at afregne f.eks. som A- henholdsvis B-kunde. Torben Synnest så frem til det dybtgående eftersyn af reguleringen, som annonceres i den energipolitiske aftale fra marts, og hvor der lægges op til en høj grad af inddragelse af forbrugerne. Han skitserede FSE’s udspil til ny reguleringsmodel: Udgangspunktet bør være tidligere tiders ”hvile i sig selv” princip. Men det skal suppleres med en benchmarking af tarifferne, således at tariffer der ligger mere end 10 pct. over landsmedianen skal sættes ned til den, og med en bekendtgørelse om principperne for tarifering – særligt med fokus på kundekategorier/tilslutningsniveauer.

Torben Synnest pegede på de for tiden meget høje PSO-tariffer. De afspejler naturligvis de lave markedspriser. Men det bliver meget vildledende i myndighedernes – inkl. Energinet. dk’s – analyser af fremtiden. De signalerer relativt lave PSO-betalinger, men forudsætter høje – formentlig urealistisk høje – markedspriser. Han så frem til, at Energistyrelsens kommende reviderede planlægningsforudsætninger til september vil præsentere mere realistiske markedsprisforudsætninger.

En formidabel succes – men måske truet?

Elmarkedets udvikling over de seneste 15 år har – i modsætning til hvad der argumenteres fra flere sider – været en ”formidabel succes”, sagde Torben Synnest. 70 pct. af elforbruget handles i dag på det frie markeds betingelser.

Engrosmarkedet har oplevet store effektiviseringer, ikke mindst meget mere markedsorienterede investeringer i elproduktion. På den baggrund fandt han den energipolitiske aftales – og

Årsmøde 21

regeringens – udspil om, at kundekontakten i markedet skal reserveres for elhandlerne, meget uheldig. Det er det, der går under navnet ”engrosmodellen”. I hvert fald de større kunder har behov for en tæt kontakt med netselskabet, fordi de er så afhængige af fysisk leveringssikkerhed og -kvalitet. Yderligere vil elhandlernes pristilbud blive meget vanskelige at vurdere, når de kommer til at variere efter i hvilket netselskabs område kundens forbrugssted er placeret. Holdningerne i salen til det spørgsmål var forskellige og førte til en livlig debat.

Klimakompassets muligheder Efter en god frokost med mindst ligeså gode snakker blev der så sat fokus på virksomhedernes klimastrategier. Konsulent Jamil Dawood, DI, satte straks gang i en livlig debat om baggrunden for forskellige virksomheders klimastrategier. Måske er det mere image og afsætning end miljøet som sådan eller lovgivningens krav. Jamil Dawood fulgte op med en beskrivelse af DI’s ”Klimakompasset”, der er et operationelt værktøj for virksomhederne i deres arbejde med strategier for klima- og miljøpåvirkning. Han illustrerede de 7 trin i processen fra sikring af ledelsens opbakning til evaluering af resultaterne. Han understregede de mange forskellige elementer, der skal tages hensyn til – ikke blot energieffektivitet men også f.eks. indkøb af råvarer, disponering af affald, produktudvikling og CO2-kvoter. Hvad angår energi-elementet opdeler ”Klimakompasset” i 3 ”scopes”: • Det interne energiforbrug i virksomheden der giver anledning til emissioner dér • El og fjernvarme forbrug, hvor emissionerne sker uden for virksomheden • Indirekte energiforbrug med ”footprints” i de varer som tilføres virksomheden Om virksomhedens præsentation af sine klima-/miljøtiltag var signalet, at man skal være meget varsom med at ”overbrande” – at præsentere end man kan stå inde for.

Om at sælge et dyrere og ringere produkt Herefter præsenterede to virksomheder, hvad de gør i praksis, og hvor faldgruberne er.

Energi- og projektchef hos Dalum Papir A/S Morten Brunse fortalte meget tankevækkende om deres miljørigtige papir, der er både dyrere og på visse måder ringere end konkurrenternes mindre miljøvenlige, men som alligevel har en betydelig kundekreds. Pointen er at afgrænse et markedssegment – en niche i den grafiske industri – hvor kunderne er særligt interesserede i et miljøvenligt produkt. Det var baggrunden for at udvikle og markedsføre ”verdens mest miljørigtige papir” – og at opretholde den position. Alt affald fra produktionen genbruges, det brugte vand renses og genanvendes, overskudsvarmen sælges til det lokale fjernvarmeselskab. Og så sørger man for hele tiden at have alt i certifikater med et grønt element.

Fremover vil varmepumper og solceller få en central plads, og det overvejes at investere direkte i nye vindmøller – evt. købe grøn el, hvis det viser sig tilstrækkeligt troværdigt.

image-tiltag gav god økonomi Områdeleder Hans Andersen fra CPH (Københavns Lufthavne) beskrev, hvordan image i forbindelse med klimakonferencen COP15 havde været udgangspunktet for virksomhedens intensiverede klima-/miljø-arbejde. Det havde afsløret, at der også var god økonomi i en stor del af tiltagene. I takt med at de ”lavthængende frugter” er høstet, så er image atter kommet med i centrum.

Hos CPH er de klimastrategiske elementer en integreret del af dokumentationen af CSR (Corporate Social Responsibility). CSR-arbejdet startede i 2000 p.g.a. lovgivningsmæssige krav. Det har udviklet sig til en gruppering i to områder • Dokumentation af at virksomheden ”opfører sig samfundsmæssigt ordentligt” (”License to exist”) • Dokumentation af virksomhedens betydning for samfundets vækst (”License to grow”) Energi og miljø falder under den første kategori.

Her viste det sig, at det traditionelle nøgletal CO2/passager km. Allerede uden særlig indsats faldt støt. Så der måtte mere udfordrende nøgletal til, og her kom elforbruget og elsalg i

fokus. Resultatet af dette strategiske valg var en række konkrete projekter. De var i starten særligt knyttet til den nye charterterminal, men er siden blevet spredt til hele Københavns Lufthavn. Aircon-projektet består af aircondition baseret på grundvandskøling. Der gennemføres forsøg med LED-belysning, især i skilte. Og den største energimæssige gevinst er opnået ved at nedregulere spændingen i lufthavnens eget lavspændingsnet.

Fortæl den gode historie!

Søren Dyck Madsen, som er klima- og energipolitisk medarbejder i Det Økologiske Råd, rundede dagen af med at præsentere synspunkter på virksomhedernes klimastrategi og deres valg af klimavenlige løsninger. Han understregede vigtigheden af at være troværdig – ikke at ”snyde” sig til bedre resultater. Så hellere sætte målene lavere. Og der skal være fornuftig økonomi i de valgte tiltag. Det er forudsætningen kan fortælle de ”gode historier”, som er det der ”sælger”. Det sælger ikke at fortælle omverden at man overholder nationale og internationale krav. De gode og troværdige historier forudsætter, at der er tale om reelle reduktioner af udledningerne af klimagasser, og at det ikke var blevet gennemført af sig selv (”additionalitet”).

Blandt de gode historier – også økonomisk – er energibesparelser generelt de mest entydige.

En anden gruppe er egne direkte investeringer i vindmøller og andre VE-anlæg. Også certificerede tiltag til reduktion af udledning af klimagasser i lande, som ikke er omfattet af FNs reduktionskrav hører til de potentielt gode historier. Til gengæld betyder kvoteoverskuddet, at køb og annulering af CO2-kvoter ikke er meget værd. Det samme gælder for CDM/JI projekter og for køb af oprindelsescertifikater, hvor additionaliteten ofte er tvivlsom.

Det blev nogle gode timer med relevant inspiration om et afgørende samfundsmæssigt spørgsmål – klimaets udvikling og hvad vi alle kan gøre ved en negativ udvikling.

No. 3 juni 2012 | energi&økonomi

22 Afgifts-kuller

Energiafgifter tordner i vejret Ny DI-analyse viser stadigt stigende afgifter på energi til skade for danske virksomheders konkurrenceevne.

Også PSO’en forhøjes yderligere.

Af Palle Aarøe | Foto Colourbox.com

D

e danske energiafgifter fortsætter i fuld fart med at løbe fra EU-gennemsnittet, og Danmark har de højeste afgifter i EU på en række forskellige energi-typer, viser nye beregninger fra Dansk Industri (DI).

Over de seneste år er energiafgifterne i Danmark vokset betydeligt mere end i de øvrige EU-lande, hvilket har forringet den danske konkurrenceevne igen, igen. Spændet mellem energiafgifterne i Danmark og det øvrige EU

er på fem år vokset med 13,4 pct., men har i perioden været både større og mindre, skriver DI i nyhedsbrevet ”Indsigt”.

De estimerede indtægter fra de samlede energiafgifter for erhverv udgør i 2012 hele 17,2 mia. kr. mod 13,3 mia. kr. i 2005. Her er omkostninger til PSO-ordningen ikke medregnet. Stigningen fra 2005 til 2012 svarer til 29,2 pct., hvoraf knap halvdelen kan forklares af den generelle prisstigningstakt.

Landene Tyskland, Frankrig, Italien og Storbritannien står for mere end halvdelen af

Tabel 2. Specifikation af PSO-tariffen for 3. kvartal 2012 Øre/kWh

det samlede industrielle energiforbrug i EU, og energiafgifterne i Tyskland, Frankrig og Italien er steget mindre end energiafgifterne i Danmark, mens de er faldet i Storbritannien.

Hvis der tages højde for forskellene i energiforbrug, bliver afgiftsspændet mellem Danmark og det øvrige EU i 2012 større end de 13,4 pct., da de enkelte lande har meget forskellig tyngde i energiforbruget.

Ikke alle energiafgifter er dog steget lige meget, men især elafgifterne er steget betydeligt. Opgjort i faste priser er de danske

Tabel 3. Forventede PSO-tariffer for de kommende kvartaler

2012 3. kvartal

Diff i forhold til 2. kvartal 2012

Øre/kWh

Q1 2012

Q2 2012

Q3 2012

Q4 2012

Tilskud til vindmøller og andre VE-anlæg

7,9

0,5

PSO-tarif

11,3

16,0

18,2

18,0

Tilskud til decentrale anlæg

5,7

2,0

Store forbrugere (>100 GWh/år)

4,8

6,7

8,9

6,6

Indirekte tilskud til miljøvenlig el-produktion

0,7

0,0

Nettoafregnede forbrugere

1,5

1,1

1,2

1,1

Forskning og Udvikling

0,6

0,0

Forwardpris Vestdanmark

36,4

31,2

26,3

28,9

Øvrige PSO-omkostninger

0,2

-0,2

Realiseret pris Vestdanmark

29,0

26,6

Finansieringsomkostninger

0,1

0,0

Indregnet akkumuleret over-/underdækning

3,0

-0,1

26,3

30,9

18,2

2,2

PSO-tarif i alt

Som det fremgår af tabel 2, stiger PSO-tariffen for 3.kvartal i år med 2,2 øre/kWh i forhold til 2. kvartal 2012.

energi&økonomi | No. 3 juni 2012

Forwardpris Østdanmark

39,8

31,9

Realiseret pris Østdanmark

30,5

27,0

Note: Forwardpris for 3. og 4. kvartal er korrigerede forwardpriser.

PSO-tariffen for 4. kvartal i år forventes at falde med 0,2 øre/kWh i forhold til 3. kvartal

Afgifts-kuller 23

DI advarer om, at der med de stigende omkostninger for danske virksomheder i form af højere energiafgifter er tale om en betydelig svækkelse af konkurrenceevnen.

Dansk erhvervslivs afgiftstryk over de seneste år – indekseret

2008 = 100

Energiafgifterne består af uvægtede snit af el, kul, naturgas, benzin og gasolie. Af hensyn til sammenlignelighed med tal fra Skatteministeriet, er EU defineret som uvægtet snit af Tyskland, Italien, Holland, Sverige, Storbritannien og Luxembourg. Serierne starter i 2008, idet der sammenlignes med EU27.

120 115 110 105 100 95

Kilde: EU Kommissionen og DI-beregninger.

90 85 80

2008

2009

2010

2011

2012

Afgiftssatser på udvalgte energikilder og EU-lande i 2012 El1) (øre/kWh)

Kul (Kr./GJ)

Naturgas (Kr./GJ)

Benzin2) (øre/liter)

Gasoile3) (øre/liter)

Danmark

80,60

74,72

83,20

472,40

330,10

Holland

31,09

3,79

35,28

574,53

192,65

Tyskland

11,44

2,23

28,73

507,39

-

Italien

2,31

1,19

2,38

524,09

132,44

Storbritannien

0,00

0,00

0,00

471,33

96,44

Sverige

0,41

28,50

19,65

440,20

95,53

Luxembourg

0,37

0,00

0,00

358,06

15,63

Uvægtet gennemsnit

5,97

7,56

12,94

404,56

165,89

Øvrige EU

3,10

4,98

10,01

401,95

159,32

elafgifter fra 2005 til 2012 steget med hele 60,4 pct.

Energiafgifterne på naturgas og olie er til sammenligning i samme periode steget med h.h.v. 27,4 pct. og 19,4 pct. Derimod er energiafgifterne på benzin og kul faldet med h.h.v. 17,1 og 33,6 pct. fra 2005 til 2012 iflg.

DI’s beregning.

Danmark har de højeste energiafgifter i EU på el, kul, naturgas og gasolie. Men selvom Danmark ikke har de højeste afgifter på benzin, ligger vi stadig blandt de lande, som beskatter benzin højest. I en sammenligning blandt de 27 EU-lande indtager Danmark 6.-pladsen, når det gælder størrelsen på beskatning af benzin.

DI advarer om, at der med de stigende omkostninger for danske virksomheder i form af højere energiafgifter er tale om en betydelig

1) Holland er beregnet som uvægtet snit af 4 brugsintervaller.

2) Alle tal er uvægtede snit af blyholdigt og blyfrit benzin.

Belgien, Tyskland, Grækenland, Spanien, Frankrig, Luxembourg, Østrig, Polen, Slovakiet, Sverige og Storbritannien har alle diverse satser for blyfrit benzin, betinget af oktantal og svovlindhold.

3) Letland, Østrig og Slovakiet er uvægtede snit af almindelig sats og sats for olie baseret på biobrændsel og svovlindhold. Malta er uvægtet snit.

Kilde: Europa Kommissionen og DI-beregninger.

svækkelse af konkurrenceevnen. Dermed er der en øget risiko for, at danske virksomheder bremser deres investeringer i Danmark og i sidste ende flytter produktionen til udlandet.

Det kan føre til tab af danske arbejdspladser og tabte indtægter til statskassen og også føre til en ringere energieffektivitet til skade for klimaet, skriver DI og peger endvidere på, at det må være en målsætning for det kommende eftersyn af energiafgiftssystemet, at der fremover skabes en mere konkurrencedygtig energibeskatning på danske erhvervsvirksomheder.

Nu mere end tre-doblet Det er dog ikke kun tårnhøje og voksende energiafgifter, de danske virksomheder må kæmpe imod. Også PSO-tariffen, der finansierer støtten til VE, er blevet skruet yderligere i

vejret. Den var 18,2 øre/kWh for 3. kvartal i år.

Det er mere end en tre-dobling i forhold til 1. kvartal sidste år, hvor PSO-tariffen var 6 øre/ kWh. For store el-forbrugere med et forbrug over 100 GWh er PS O-tariffen fastsat til 8,9 øre/ kWh for 3. kvartal 2012.

Norenergi beregnede for nylig, at stigningen fra 1. kvartal sidste år og til 2. kvartal i år, hvor PSO-tariffen var 16 øre/kWh , svarer til en årlig merudgift på cirka 3,5 mia. kr. Af samme beregning fremgik, at den samlede stigning i PSO-afgiften – fra de 6 øre til de 16 øre/kWh – for en dansk industrivirksomhed med et årligt elforbrug på 100 mio. kWh betyder ekstra årlige udgifter på 16 mio. kr.

Med den seneste forhøjelse af PSO-tariffen forhøjes disse ekstra-udgifter for danske virksomheder.

No. 3 juni 2012 | energi&økonomi

24 Kort nyt

Kort nyt Fra dK & eU

Co2-kvoteprisen, investeringer og klimamål Klima-, Energi- og Bygningsminister Martin Lidegaard lister i et talepapir til samråd i KlimaEnergi- og Bygningsudvalget den 10. maj mulighederne for at sikre et niveau for CO2-kvotepriserne, som kan sikre tilstrækkelige energi-/klima investeringer. ”Tilstrækkelige” skal ses i relation til de politiske klimamål både nationalt, på EU plan og globalt.

Han finder de lave kvotepriser uholdbare og ser frem til et EU kvotehandelssystem, hvor der udstedes færre kvoter, som både sikrer en højere og en stabilere kvotepris. Blandt mulige midler, der har været drøftet nævnes: • At EU's drivhusgas reduktionsmål i 2020 øges fra 20 pct. til 30 pct. (”Step-up”).

An-giveligt støttes det p.t. kun af Danmark, UK, Sverige og Belgien.

• At der allerede nu sættes konkrete mål for drivhusgasudledningerne i 2030 og 2040.

Dette saboteres p.t. af Polen. Ministeren opmuntrer dog Kommissionen til et udspil i lyset af 26 landes politiske støtte.

• At en del af de kvoter, der skulle stilles til rådighed i 2013-2020, bliver holdt tilbage (”Set aside”). Dette møder betydelig politisk modstand.

• At kvoterne ikke stilles til rådighed som planlagt gennem årene 2013-2020, men at en del i starten holdes tilbage for først at blive bortauktioneret i slutningen af perioden. Ministeren oplyser, at Kommissionen nu har annonceret, at man vil overveje denne model.

Særligt i lyset af de ringe incitamenter, som indtil videre ligger i kvoteprisen, peger ministeren på, hvor vigtigt det er, at både Danmark og andre lande nationalt formulerer mål og midler, der i sig selv kan reducere udledningerne af drivhusgasser tilstrækkeligt. Han understreger i den forbindelse betydningen af den danske energiaftale, og hvad det vil føre til som ”eksemplets magt” i forhold til andre lande.

Skal Danmark have elkabel til England?

Den 30. april meddelte Energinet.dk, at man nu sammen med britiske TSO National Grid begynder analyser af mulighederne for at etablere et elkabel mellem Danmark og England. Norge er i gang med lignende analyser. Forstudierne til det eventuelle danskengelske projekt skal være gennemført i løbet af i år.

Analyser og planer må ses i sammenhæng med omlægningen af Europas elsystem over de næste årtier, bl.a. med øget ”ustyrlig” elproduktion. Yderligere skal en sådan forbindelse bidrage til øget effektivitet i konkurrencen på det europæiske engrosmarked for el.

energi&økonomi | No. 3 juni 2012

Tysklands fremtid uden a-kraft Ikke overraskende er både tyske myndigheder og tyske energiselskaber i høj aktivitet for at planlægge en fremtid uden a-kraft. En række af værkerne er jo allerede lukket, så fokus er i høj grad på at opretholde leveringssikkerheden til forbrugerne på kort sigt. I øvrigt vil tyske problemer med at dække efterspørgselen efter både effekt og energi kunne få alvorlige afsmittende virkninger på andre lande, herunder Danmark, hvor Jylland/Fyn er ”synkront” forbundet med Tyskland i ét fælles vekselstrømssystem.

Det er derfor ikke uinteressant, at den tyske energiregulator Bundesnetzagentur i en for nylig publiceret rapport har identificeret 5 tilfælde i den forgangne vinter, hvor systemet var så presset, at forsyningen på landsplan var truet. De pressede situationer afslører også et stadigt stigende antal potentielle flaskehalse i det tyske elnet.

I øvrigt har BDEW etableret en liste over større kraftværksprojekter i forskellige stadier af modning, som løbende kan blive opdateret.

Listen omfatter lige nu 84 planlagte værker på hver mindst 20 MW – flere meget større. Den gennemsnitlige størrelse er 500 MW. Der er tale om potentielle investeringer på 60 mia.

Euro.

Udover 23 store havvindmølleparker og 10 ”pumpekraftværker” omfatter listen 29 gas-kraftværker og 17 kulkraftværker. Det er altså langt fra alt sammen ”grønt”, men for den store tyske industri, der aftager næsten halvdelen af hele den tyske elproduktion, vil det være en katastrofe, hvis elforsyningen svigter. Derfor understreges behovet for gode og stabile rammebetingelser for etablering af nye kraftværker uden administrative eller økonomiske barrierer. Og de skal sikre, at allerede eksisterende værker kun lukkes, hvis systemet og leveringssikkerheden muliggør det.

Kort nyt 25

energinet.dk’s årsrapport – et ”must” Energinet.dk publicerede sin ”Koncern-årsrapport 2011” den 1. maj. Rapporten er et ”must” for alle, der vil have et godt indblik i Energinet. dk’s økonomi og aktiviteter.

Omsætningen var i 2011 7,4 mia. kr. Heraf var 3,2 mia. kr. opkrævning af PSO. Af de resterende 4,2 mia. kr. udgjorde indtægter fra elsystemet 3,4 mia. kr. og fra gassystemet 0,6 mia. kr. Omsætningen var 1,1 mia. kr. mindre end i 2010.

Blandt driftsomkostningerne på i alt 6,6 mia. kr. var tilskud til VE med 2,4 mia. kr. langt den største post. Køb af el – til at balancere systemet – udgjorde knap 1 mia. kr. Afskrivninger udgjorde 1,1 mia. kr.

Efter finansielle poster og skat var der et overskud på 0,1 mia. kr.

De samlede anlægsaktiver var på 19,0 mia. kr., den samlede balance på 22,5 mia. kr. og egenkapitalen på 5,7 mia.kr. Af anlægsaktiver

udgjorde elanlæg 12,1 mia. kr. og gasanlæg 4,3 mia. kr.

Om begivenhederne gennem 2011 på elområdet fremhæver rapporten bl.a.: • Der var ingen afbrydelser af ellevering til forbrugerne som følge af fejl i det overordnede transmissionssystem • Lukningen af kraftværksenheder – blandt andet fordi nye produktionsformer giver dem kortere driftstid – er en systemmæssig udfordring. Det gælder både med hensyn til kapaciteten og mulighederne for at få leveret systemydelser. Intensiveret samarbejde med især Tyskland afhjælper dette.

• Storebæltsforbindelsen har i høj grad tilnærmet elpriserne vest og øst for Storebælt til hinanden. Også opdeling af Sverige i fire prisområder har haft en god effekt – priserne i Sydsverige og Østdanmark er meget oftere ens.

• Der arbejdes videre med projekter, der skal styrke de internationale transmissionsforbindelser.

På gasområdet fremhæves den fortsat bedre prisdannelse på børsen Nord Pool Gas. Prisniveauet ligger nu meget nærmere det tysk/ hollandske niveau end tidligere. I 2012 vil der være særligt fokus på, om tyskerne kommer i gang med at styrke gasnettet, så de udviklede importmuligheder for Danmark over grænsen ved Ellund også kan udnyttes i praksis. Årsrapporten gennemgår også Energinet.dk’s engagement i forskning, udvikling og demonstration – både internt i koncernen og ved PSO-finansierede programmer. Integration af VE er øverst på prioriteringslisten. Testningen af den såkaldte ”cellereg

vi er ikke alene ”Heldigvis” må vi sige, når vi læser Energinet. dk’s blad ”Om Energi” fra maj med temaet ”Internationale elforbindelser”. Her illustreres det, hvordan det internationale elsamarbejde og dermed det internationale elmarked er forudsætningen for den store omlægning af elsystemet, som vi står over for. Med gode transmissionsforbindelser til udlandet kan vi importere el, når det ikke blæser. Og når det blæser, kan vi eksportere – til en bedre pris end hvis markedet var mindre. At gode trans-portveje for energien med rigelig kapacitet også tenderer mod, at vi – så at sige – ”importerer” de højere elpriser i kontinentets engrosmarked, er en anden sag. Sådan er det i det frie marked, og alt i alt vil det normalt være en gevinst for samfundsøkonomien.

Der er meget mere vigtigt og spændende at læse i temanummeret. Her skal blot nævnes arbejdet med udviklingen af det grænseoverskridende intraday marked. I det marked kan markedets balanceansvarlige handle sig i balance i forhold til, hvad man har oplyst den systemansvarlige på forhånd – op til tæt på driftstimen. Det vil begrænse de efterfølgende betalinger for ubalancer. At aktørerne i det nordiske elmarked i vidt omfang hidtil har valgt at betale for ubalancerne er en anden sag, som begrænser intraday-markedets likviditet. Måske vil et større intradaymarked ændre på det.

Figuren illustrerer rækken af besluttede og potentielle projekter med direkte fysisk relation til Danmark.

No. 3 juni 2012 | energi&økonomi

26 Markedsnyt af Benjamin Jensen/Kenneth rotvig dupont

MarKeds eLeKtriCitet

Finansielle elkontrakter €/MWh

systembetaling og afgifter

60

60 60 60

Q2-12 øre/kWh

Q3-12 øre/kWh

PSO-tarif

16

18,2

System- og nettarif

7,6

7,6

55 55 55 55 50 50 50 50

45 45 45 45

CO2-afgift

6,1

6,1

40 40

Energiafgift

63,5

63,5

40 40

35 35

35 35

NP 2013 - ref. sys

NP 2013 - ref. sys NP 2013 2013 -- ref. ref. sys sys NP EEX 2013 EEX 2013 EEX 2013 2013 EEX

NP 2013 Tid - Ref. TidDK1

NP 2013 Tid - Ref. DK1 NP2013 2013-Tid -Ref. Ref.DK1 DK1 NP NP 2012 - ref. sys NP 2012 - ref. sys NP2012 2012--ref. ref.sys sys NP

NP 2013 - Ref. DK2

NP 2013 - Ref. DK2 NP2013 2013- -Ref. Ref.DK2 DK2 Øvrige markedsdata NP Hydrologisk Balance, pr. uge 23 Hydrologisk Balance, normalår

spotpriser – elektricitet €/MWh

100

56% 53%

18-06-2012 øre/kWh

-3 mdr øre/kWh

36,94

39,87

100 100 100 80

Kulprismarginal

80 80 80 60

CO2-kvoter - EUA dec12

7,32

6,93

60 40 60 60

CO2-kvoter - EUA dec13

6,97

8,21

40

20 40 40

20 0 20 20

0 00

NP spot - ref. sys NP Spot - ref. DK2

NP spot - ref. sys NP NP spot spot -- ref. ref. sys sys NP Spot - ref. DK2 NP NP Spot Spot -- ref. ref. DK2 DK2

Tid

Tid Tid Tid

NP spot - ref. DK1 EEX spot - Base

NP spot - ref. DK1 NP NPspot spot- -ref. ref.DK1 DK1 EEX spot - Base EEX EEXspot spot- -Base Base

Kommentar Forwardmarkedet i Norden fortsætter sin downtrend. Det kunne lyde som en gentagelse af sidste måneds markedsrapport, hvilket det næsten er. Siden maj sidste år er prisen på forwardkurven faldet, hvilket betyder, at år 13 handles i EUR 36,15 mod EUR 50,05 den 2. maj sidste år. Der har været en kraftig forårsflom i Skandinavien, hvilket har givet pres på især offpeakpriserne. Vi har en forbedret magasinsituation i Norge, dette er med til at påvirke prisen på forwardmarkedet. Den makroøkonomiske situation er med til, sammen med olieprisen at fastholde downtrenden.

energi&økonomi | No. 3 juni 2012

Markedsnyt 27

snYt

Målet med Markedsnyt er at give aktuel og relevant information om markederne for elektricitet og naturgas, der gør det muligt for læseren på kort tid at holde sig ajour med fakta og tendenser. Vi har tilstræbt at anvende samme enheder hvor muligt; men hvis det giver anledning til problemer, er der hjælp at hente i konverteringstabellen.

Hvis du har kommentarer eller forslag til forbedringer af Markedsnyt er du velkommen til at kontakte Benjamin Jensen på 3520 9043 eller bj@norenergi.dk.

natUrgas

Finansielle naturgaskontrakter €/MWh

omsætning day-ahead

3030

Juni MVh

2828

30 30 2626 28 28 2424 26 26 22 22 24 24 2020 22 22 18 18 20 20

TTF (APX) NPG

425,671 433,63

ÅTD MWh 4.087,69 4.143,05

systembetaling og afgifter øre/kWh

18 18

TTF - 2012 TTF - 2012 TTF- -2012 2012 TTF

TTF - 2013

NCG -2013

TTF - 2013

TTF - 2013 TTF - 2013

NCG -2013

Nødforsyning

0,36

Volumenbetaling

0,12

CO2-afgift

4,36

Energiafgift

28,19

NCG -2013 NCG -2013

kr/kWh/time/år Kapacitetsafgift *)

spotpriser – naturgas

10,54

*) Kapacitetsbetalingen beregnes i kr/kWh/time/år og er derfor afhænger betalingen af slutkundens og leverandørens samlede forbrugsportefølje

€/MWh 45 45 39 45 45 39 39 39 33

Øvrige markedsdata 18-06-2012 -3 mdr USD/tønde USD/tønde

33 33 33 27

27

Brent Olie, 2013

27 27 21

21 21 21 15

95,24

106,07

Juni øre/kWh

ÅTD øre/kWh

DONG Energy

19,27

21,89

NGF Gazelle

29,93

30,88

Dansk Shell

23,04

29,73

Listepriser

15 15 15

NPG - Day Ahead 2012

TTF - Day Ahead 2012

NPG - Day Ahead 2011

TTF NPG--Day Day Ahead Ahead 2011 2012 NPG - Day NPG - DayAhead Ahead2012 2012

NCG - day ahead 2012 TTF - Day Ahead 2012 TTF Day Ahead 2012 TTF - Day Ahead 2012 NCG - day ahead 2012 NCG day ahead ahead2012 2012 NCG - day

NPG - Day Ahead 2011 NPG - Day Ahead 2011 NPG - Day Ahead 2011

TTF - Day Ahead 2011

TTF - Day Ahead TTF - Day Ahead2011 2011

Kommentar Gasmarkederne ligger fortsat i en downtrend, og der er intet der tyder på at dette ændrer sig lige foreløbigt. Det er den samme makroøkonomiske situation som for en måned siden, dog med den undtagelse, at år 13 er faldet en smule. År 13 TTF ligger i skrivende stund på EUR 25,40, dermed nærmer de finansielle kontakter sig spotmarkederne. Olien er med til at fastholde gassen i downtrenden.

Olien handles pt. i USD 95,68.

No. 3 juni 2012 | energi&økonomi

Norenergi NorenergiApS ApS Vodroffsvej Banestrøget3223, 1. sal DK-1900 C DK-2630Frederiksberg Taastrup

Hvem er Norenergi?

Norenergis speciale er rådgivning om handel med el og naturgas og relaterede produkter. Derudover kan vores kunder drage fordel af vores dybe indsigt i de nationale og internationale rammebetingelser for energimarkederne.

Hvem er Norenergi?

Vi inddeler typisk vores ydelser i to kategorier; konsulentydelser og rådgivning om handel med eller indkøb af energi.

Ydelserne vedrørende indkøb og energihandel benyttes primært af Norenergiserhvervsmæssige speciale er rådgivning handel med el og naturgas slutbrugere afom energi, mens konsulentydelserne også og relaterede produkter.

Derudover drager kunder fordel af benyttes af energibranchens øvrige aktørervores og myndigheder.

vores dybe indsigt i de nationale og internationale spilleregler på energimarkederne.

I forbindelse med energihandel løser vi bl.a. følgende opgaver:

• Gennemfører udbudKonsulentydelser (reverse auction)og rådgivning om handel med Vi inddeler vores ydelser i to kategorier: eller indkøb af energi.

Rådgivningen om indkøb og energihandel benyttes primært af • Yder løbende bistand i forbindelse med energikøb erhvervsvirksomheder med stort energiforbrug, mens konsulentydelserne også benyttes • Køber direkte på elbørsen (Nord Pool Spot) af energibranchens øvrige aktører og myndigheder.

• Yder rådgivning i forbindelse med de løbende handelstransaktioner

I forbindelse med energihandel løser vi bl.a. følgende opgaver • Udarbejder analyser og strategidokumenter i relation til energihandel • Gennemfører udbud (reverse auction) • Yder løbende bistand i forbindelse med energikøb Derudover udgiver vi magasinet Energi & Økonomi, der bringer de seneste • Køber direkte på elbørsen (Nord Pool Spot) analyser og informationer om energispørgsmål med særligt fokus på det • Yder rådgivning i forbindelse med de løbende handelstransaktioner energimarked.

Endelig vi sekretariatsfunktion for FSE, • Udarbejder danske analyserog ognordiske strategidokumenter i relation til er energihandel

Foreningen for Slutbrugere af Energi.

Derudover udgiver vi magasinet Energi & Økonomi, der bringer de seneste analyser og nyheder om energispørgsmål med særligt fokus på det danske og nordiske energimarked.

Endelig er vi sekretariat for FSE, Foreningen Sådan udmærker vi os: for Slutbrugere af Energi.

• Vi er uafhængige og kan derfor yde en 100% troværdig rådgivning

Sådan udmærker •viVioshar tæt samarbejde med kunderne på deres præmisser • Vi er uafhængige og kansamarbejdsaftaler derfor yde en 100% troværdig rådgivning • Vores er udfærdiget ud fra kundens behov og ønsker • Vi har tæt samarbejde med kunderne på deres præmisser • Vores konsulentteam har dyb indsigt i og erfaring fra energihandel, el • Vores samarbejdsaftaler er udfærdiget ud fra kundens behov og ønsker og naturgasmarkedet.

• Vores konsulentteam har dyb indsigt i og erfaring fra energihandel på • Vi er dansk ejet el- og naturgasmarkederne • Vi er dansk ejet

Banestrøget 23, 1. sal . 2630 Taastrup . Tel. +45 3520 9040 . Fax +45 3520 9049 . www.norenergi.dk

Vodroffsvej 32 1900 Frederiksberg C