Krop+Fysik 01 2013 by New beginning

Pjækkedage med pigerne Varme eller kulde Du kan selv behandle skader og smerter effektivt

Krop og kræft motion og samvær har stor betydning for livskvaliteten

T e m a: Et godt liv

Amin Jensen

012013

Jeg e rb stor are en man d!

Jeg nægter at opføre mig som en overvægtig

Minitrampolin-øvelser Overvægt og motion Seneskedehindebetændelse Trætte muskler

Magasin fra fysioterapeuterne: motion + fysioterapi + sport + fritid + energi + velvære

Arthro creme

Særlig effektiv ved ledproblemer. F.eks. gigtsmerter og nedsat bevægelighed. Effekten dokumenteret i dansk studie

Sports spray:

Lokal og øjeblikkelig nedkøling. Virker også ved overfladiske brændmærker og insektstik.

Kuldegel:

Til vedvarende kuldebehandling ved muskelsmerter, forstuvninger og forstrækninger

Roll-gel:

Anvendes som kuldegel. Med smart massagerulle.

Instant kuldepakning:

Akut engangsbehandling. Fortsæt evt. med kuldegel. Også velegnet til mindre forbrændinger og solskoldninger

Cold-Hot pack:

Kulde- og varmebehandling ved led-og muskelsmerter. Kan anvendes flere gange.

ICE POWER

Ønsker du en gratis prøve tilsendt, kan du sende os kr. 7,40 i porto sammen med din adresse til: Medic Danmark Korskildelund 4 2670 Greve

Hurtig og effektiv smertelindring • ØMME LED OG MUSKLER • AKUTTE SKADER • SPORTSSKADER • FIBERSPRÆNGNINGER Kuldebehandling reducerer inﬂammation og hævelse, hvilket medfører færre smerter! Yderligere information eller oplysning hos Medic Danmark på tlf. 4611 6669 Ice Power serien forhandles hos Matas, på udvalgte apoteker og hos Sahva. Er du behandler og ønsker at forhandle Ice Power, kan du kontakte Clinical Innovation www.ci-shop.dk

ledere

Lev livet nu! Slank dig! Spis anderledes! Få en kosmetisk operation! Lær at leve med dig selv som du er! Få et arbejde! Arbejd mindre! Der er tusindvis af bud på hvordan vi bliver lykkeligere og får et bedre liv. Religioner, coaches, sundhedsguruer – der er mange der har et budskab at sælge, og lykken er blevet en vare. Noget vi måske stræber så meget efter, at vi risikerer at gå glip af den i jagten på den. Vi er så tilbøjelige til at sige: hvis jeg bare var slankere, smukkere, rigere… Eller: når jeg liiige får tjent penge nok, når jeg liiige får den efteruddannelse, når jeg liiige får bygget huset færdigt… SÅ får jeg mere tid til mig selv, min familie, mit liv. Men livet er jo lige NU, og ingen ved hvor længe vi har det. Så lektien må være at nyde hvert sekund - og det hele behøver ikke være perfekt, som Per Kristensen – karriererytteren der fik sklerose – siger i dette nummer. Lykken findes også i de små ting, vi skal bare huske at se dem og være til stede i dem. For hvem kan egentlig sige hvad der er et godt liv? Behøver man være ulykkelig fordi man har en kronisk sygdom? Behøver man være usund og ked af det fordi man er tyk? Kan man finde glæden under og efter en kræftdiagnose? Et godt liv findes ikke altid der hvor det er mest oplagt. Et godt liv kan findes inde i os selv – i en beslutning. Om at ændre det der bør ændres, om at finde fred med det vi ikke kan ændre, om at se de positive sider og nedtone de negative, om at finde ud af hvad der virkelig betyder noget – og forfølge det. Det kan lyde forslidt og banalt, og naturligvis skal vi ikke finde os i alt, og vi skal have lov til at blive vrede og kede af det. Men Per Kristensens historie – og de andre vi bringer i dette nummer – er en reminder om at selv om vi ikke altid selv bestemmer rammerne for vores situation, så bestemmer vi selv hvordan vi vil tackle den. Og de der vælger den positive tilgang, får den bedste tilværelse! Det er godt at huske når man hører sig selv brokke sig eller opdager at endnu en dag er gået uden man har husket på at nyde dens stjernestunder. Personligt vil jeg - inspireret af Per og de andre - prøve fremover at trække ja-hatten længere ned om ørerne, lade ”pyt med det” blive en fast følgesvend i min dagligdag, og holde op med (igen) at udsætte alt for mange af de ting jeg gerne vil. Krop+Fysik handler denne gang om at have et godt liv. Også på trods af de vilkår livet kan byde på. Vi har set nærmere på hvordan vi kan få det bedste ud af forskellige livssituationer, og giver tips til hvordan vi kan nyde livet endnu mere. For vi har jo, så vidt vides, kun dette ene. God fornøjelse med det!

scan k oden

... og bestil dit abonnement på Krop+Fysik

Marianne Nørup ansvarshavende redaktør

foto: ANDErS BroHUS

Pjækkedage med pigerne varme eller kulde Du kan selv behandle skader og smerter effektivt

Krop og Kræft motion og samvær har stor betydning for livskvaliteten

Tema: eT godT liv

Amin Jensen

012013

Jeg er bare stor mand en !

Jeg nægter at opføre mig som en overvægtig

Trampolin-øvelser Overvægt og motion Seneskedehindebetændelse Trætte muskler

Magasin fra fysioterapeuterne: Motion + fysioterapi + sport + fritid + energi + velvære

DEt MED SMÅt

ANNoNCESALg:

udgiver: pro-f a.m.b.a., Krop & fysik, porschevej 12, 7100 Vejle, tlf. 7584 1200 Redaktion: Ansv. redaktør Marianne Nørup, redaktionen@krop-fysik.dk, tlf. 7585 8090 / journalist Ib Salomon / fysioterapeuterne Nils Erik Sjøberg, Anne Blædel, Christian Hagensen,thomas Helt / læge Leif Skive distribution: Krop & fysik, Vejle Layout og produktion: Mediegruppen reklamebureau, Camilla riber, porschevej 12, 7100 Vejle, tlf. 7584 1200 Oplag: 17.000 eksemplarer. ISSN 1397-4963 Forsidefoto: Lars H. Laursen

Mediegruppen reklamebureau, Mette Baastrup, tlf. 7640 6411 Annoncer i Krop+fysik er ikke udtryk for at Krop+fysik har godkendt eller anbefaler det annoncerede produkt, ligesom vi forbeholder os ret til at afvise annoncer der er i uoverensstemmelse med Krop+fysik’s politik. temabladet kan citeres i uddrag ved angivelse af kilde. Krop+fysik udkommer 6 gange årligt. temabladet sælges med rabat i kasser med 5-200 blade. Krop+fysik udgiver også informations-pjecer i samarbejde med Danske fysioterapeuter: ondt i ryggen, Stræk, Skærmarbejde, graviditet og bækkensmerter, Sunde fødder, Bækkenbunden, Hovedpine og nakkesmerter, Langvarige rygsmerter, Knæskader, Knogleskørhed, Idrætsskader, Skulderproblemer, på ski uden skader.

Krop+fysik anvender nyt komma, som anbefalet af Dansk Sprognævn.

Yderligere informationer ved henvendelse på tlf. 7584 1200 eller www.krop-fysik.dk.

012013

indhol

T e m a: eT godT liv

overvægt og motion Findes der en ideel kur, og kan det overhovedet betale sig at forsøge at gå på slankekur? Vi har kigget i den aktuelle videnskab efter et svar.

Pjækkedage med pigerne Hvor meget forkælelse, motion, shopping og snak kan man nå på to fridage? Krop & Fysik tog på sund venindetur.

Fra karrieremand til livsnyder Sklerose har lært Per Møller Kristensen at ikke alt behøver at være perfekt.

Krop og kræft Cocktailen af motion og samvær har stor betydning for kræftoverleveres livskvalitet og sundhed.

Tjek det nye gear

28+33

Amin Jensen

Jeg nægter at opføre mig som en overvægtig Amin Jensen er det omvandrende bevis på at overvægt er fuldt foreneligt med store fysiske præstationer og succes. Han elsker at stå på en scene og har trænet grimasser siden han var barn. I år fejrer han 20 år som entertainer.

meget mere: 10 +tema 26 Øvelser: Minitrampolinprogram 22 +sport 33 Varme eller kulde

Sæt krydderi på tilværelsen

Meld dig ind i en løbeklub

Krydderurter og krydderier kan give variation i hverdagens mad og gøre retter mere spændende.

En løbeklub kan give dig faste rutiner, følgeskab på turene – og alternativ træning når det er helt umuligt at træne udendørs.

012013

Trætte muskler Du har anstrengt dig til det yderste, og nu føles dine muskler svage og kraftesløse. Hvorfor fungerer de ikke længere, selvom du stadig er mentalt klar?

Seneskedehindebetændelse Kan være smertefuldt og gøre arbejde og sport næsten umulig. Hvorfor overbelastes seneskederne, og hvad kan vi gøre ved det?

36 Man trives bedre når man ikke har ondt 39 +jobbet 44 Se lyset! 48 Brevkasse 50 +info

STÆRK D-VITAMIN STÆRK PRIS • 38 µg D3-vitamin pr. kapsel

• Opløst i koldpresset olivenolie, hvilket sikrer god optagelighed

Vejl. udsalgspris: 40 stk. 39,95 kr. 240 stk. 199,00 kr.

• Små synkevenlige gelatinekapsler • Gelatinen er halalcertificeret • For sunde knogler og tænder • Støtter immunforsvaret • Findes også med 20 µg D-vitamin

DK_D_Pearls_Ad_KropogFysik_0113_210x280

Kapslen her er vist 1:1

Tilmeld dig gratis Pharma Nord’s Helsenyt på www.pharmanord.dk 012013

Tema: Et godt liv

tekst Mette Bender

foto Lars H. Laursen

Amin Jensen

ykke mennesker er usunde og mangler energi. De ligger helst på sofaen og isolerer sig socialt. Det er nogle af de mest almindelige fordomme mod overvægtige, som entertaineren Amin Jensen har mødt på sin vej. - Det ville være rigtig dumt at isolere sig når man som jeg lever af at optræde. Og isolation ligger slet ikke til mig, jeg kan lide at være sammen med andre. De andre fordomme nægter jeg også leve op til. Den 42-årige entertainer beviste endegyldigt sin manglende slaphed da han i 2010, efter eget udsagn som den tungeste mand nogensinde, besteg Afrikas højeste bjerg Kilimanjaro. Sidste år cyklede han fra København til Paris med Team Rynkeby for Børnecancerfonden og vandt dermed endnu en sejr over fordommene. Showbiz Også i hverdagen dyrker Amin Jensen masser af motion. - Jeg har det bedst når jeg får rørt mig. Det kræver stærke muskler at bære min vægt. Jeg begynder at vralte hvis jeg ikke træner både styrke og kredsløb regelmæssigt i mit lokale fitnesscenter, siger Amin Jensen, der bor i Hvidovre.

012013

Han er tidligere styrkeløfter og mener at hans krop derfor er ferm til at opbygge styrke. Det bliver til fire gange træning på en god uge, og én gang på en dårlig. - Jeg har desuden et sindssygt stærkt immunforsvar. Det er aldrig mig der bliver syg hjemme hos os, siger Amin Jensen, der bor sammen med sin kæreste og sine tre døtre. Sin anseelige virketrang har han de sidste 20 år investeret i showbusiness. Han er kendt fra standup, film, musical, opera og som stemmen bag diverse figurer i tegneseriefilm, foruden opgaver som tv-vært og konferencier. Amin Jensen giver sit mest personlige bidrag gennem den række af onemanshows som han har turneret med gennem sin karriere. Det syvende show er på vej og blander to af hans genrer: moderne comedy og klassiske operaarier. Store shows Psykisk er Amin Jensen temmelig solid trods en noget barsk barndom. Som 15årig mistede han sin mor og burde have haft hjælp til at bearbejde tabet. De følgende år kunne han med egne ord ikke tage sig sammen til noget som helst. Ikke før han som 23-årig begyndte at optræde. Hans før-

Min egen underbevidsthed nĂŚgter indtil videre at opfatte mig som andet end en stor mand

012013

Amin på job • Har i år 20-års-jubilæum som entertainer • Det fejrer han med showet ’Comedy vs Opera’, som har premiere i september • Til foråret spiller han Long John Silver i Skatteøen på Vejle Musikteater • Har lagt stemmer til omkring 200 tegnefilm og er bl.a. stemmen bag Shrek • Tv-vært på programmer som ’Hit med sangen’ • Filmroller som Lille Knud i ’Ørkenens Juvel’

Amin privat • Kæreste med Line Branth, som er sælger • De har sammen to piger på 3 og 4 år • Amin har desuden en pige på 15 år fra et tidligere forhold • Amin Jensen er opvokset i Albertslund og bor i dag i Hvidovre

ste onemanshow hed ’150 kilo over bæltestedet’ og blev fulgt op af shows med navne som ’Stort’ og ’Stort II’. På scenen føler han sig hjemme. - Det tænder mig at stå foran et publikum. Som børn legede min fætter Carsten og jeg med stemmer og grimasser mens andre rendte og legede politi og røvere, fortæller han. De to drenge sad med et spejl og afprøvede ansigtsudtryk. - Til familiefesterne konkurrerede vi om at få de voksne til at grine. Carsten var desværre langt sjovere end jeg når vi optrådte i dagligstuen. Jeg så op til ham. Men han tændte aldrig på at stå på en rigtig scene, fortæller Amin Jensen, hvis fætter i dag er elektriker og glad for det. Amin Jensen vil gerne prøve at optræde udenlands med sit nye show.

012013

Det kræver stærke muskler at bære min vægt. Jeg begynder at vralte hvis jeg ikke træner både styrke og kredsløb regelmæssigt.

- Jeg skal have teksterne oversat til engelsk og tilpasset det udenlandske marked. Og så må jeg træne udtale og timing, som er afgørende i comedy. Et forsinket ord - og ingen griner. Snack på en tankstation Vigtigst i comedy er det måske at blive ved at tage fat i noget der rykker i et eller andet.

- Jeg har det fint med at gøre grin med overvægt i mine shows. Og jeg er blevet drillet kraftigt i min egen branche. Selvom det ikke altid har været fedt, så er den form for omtale med til at holde mit navn ved lige, mener den store mand, som principielt synes at det bør være tilladt at drille alle. Amin Jensen ser overvægt som et problem med mange forklaringer.

- En af dem er at usund mad er tilgængelig alle vegne. På vej hjem sent om aftenen efter en forestilling i Jylland er det næsten umuligt at finde en sund snack på tankstationerne, oplyser han. Men overvægt kan også være en slags usynlig kamp mod underbevidstheden. - Min egen underbevidsthed nægter indtil videre at opfatte mig som andet end en stor mand. Jeg tror at det er noget af grunden til at jeg hurtigt tager på igen når jeg endelig har tabt mig. Underbevidstheden mener at noget er forkert, og retter op på det.

Men det afgørende er efter Amin Jensens mening ikke om du er tyk eller tynd, men om du er sund eller ej. Selv er han ifølge sin læge sund og rask uden tegn på for eksempel diabetes eller kredsløbssygdomme. - Det vigtige er at du bruger dig selv til noget som du er god til. Jeg fik ordspil og galgenhumor ind med modermælken. Det ligger i familien. For mig er det jeg har opnået som entertainer, fantastisk. At optræde er det eneste som jeg er rigtig god til.

På vej hjem sent om aftenen efter en forestilling i Jylland er det næsten umuligt at finde en sund snack på tankstationerne

Helsepuder og topmadrasser i memory soft-skum

Lindrer spændingshovedpine og nakkesmerter

Forhandles hos førende fysioterapeuter og kiropraktorer samt på www.columnamed.dk

012013 Untitled-1 1

11/01/13 10.14

tem

t liv Et god

master i lykke? Nu kan du tage en akademisk uddannelse i at se lyst på tilværelsen. på Institut for Uddannelse og pædagogik (DpU) har man, siden efteråret 2011, kunnet tage en toårig masteruddannelse i positiv psykologi.

Unge piger danser sig glade Danselærere kan måske tage arbejdet fra psykologer! I hvert fald har svenske forskere vist at dans kan hjælpe teenage-piger som er på vej mod en depression. Pigerne følte sig i bedre humør både i den periode hvor de gik til dans, og i månedsvis efter. 112 piger på mellem 13 og 18 år deltog i studiet. De havde alle besøgt sundhedsplejersken på skolen fordi de var deprimerede, bekymrede, trætte eller havde ubestemmelige smerter i nakke og skuldre. Pigerne blev delt i to grupper, den ene fik dansetimer to gange om ugen, den anden ingenting. Dansetimerne tog udgangspunkt i bevægeglæde frem for bestemte dansetrin. De dansede bl.a. afrikansk dans, jazz og moderne dans. Efter otte måneder angav de dansende piger både bedre helbred og bedre velvære end kontrolgruppen. Denne forbedring holdt sig også 14 måneder efter at danseundervisningen var slut. Kilde: Forskning.no

På arbejde med psykisk sygdom

d og helbre e r d e b re vælvæ bedre

012013

Mere end en halv million danskere lider af en psykisk sygdom, og tallet er stigende. De fleste af disse mennesker, fx med lidelser som depression, angst, tvangshandlinger eller ADHD, er med den rette behandling fuldt i stand til at varetage et job på almindelige eller særlige vilkår, lyder det fra landskampagnen EN AF OS. Og tilknytningen til arbejdsmarkedet er ikke kun til gavn for samfundet generelt; det kan have kolossal betydning for den syge, blandt andet ift. humør og selvfølelse og for at undgå isolation. . Er man psykisk sårbar uden job, kan det være nødvendigt at få vejledning til at komme i arbejde. Nogle kommuner har en psykiatrisk jobkonsulent, ligesom nogle a-kasser og fagforeninger har en konsulent man kan kontakte. Du kan få mere information i din kommune, på jobcentret, hos sagsbehandleren eller på Erhvervspsykiatrisk Centers videndatabase. Erhvervspsykiatrisk Center, som er en del af PsykiatriFonden, formidler viden om hvad man skal være opmærksom på når mennesker med psykisk sårbarhed skal bevare eller finde et job. Her kan du også finde masser af råd til hvordan man kommer tilbage i job efter en sygemelding. www.erhvervspsykiatriskcenter.dk og www.en-af-os.dk.

skridt til et lykkeligt liv I England sammensatte et hold lykkeforskere for nogle år siden 10 små leveråd til hverdagsbrug. rådene blev testet af 50 mennesker i en lille by – mens BBC optog en dokumentar. Efter tre måneder følte deltagerne sig mere glade og lykkelige. om det er den universelle vej til lykke for os alle, er nok tvivlsomt. Men det skader næppe at prøve. og bemærk at alle rådene kan følges af praktisk talt alle, uanset størrelse, alder, økonomi og sundhedstilstand:

3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10.

L K S U M E M M Ø IL T

En let gel, som hurtigt absorberes af huden. Sammensætningen af æteriske olier giver hurtig hjælp til ømme og irriterede muskler. Køler straks på ydersiden og virker opfriskende samtidig med at den varmer i dybden.

Dyrk en halv times motion tre gange om ugen. oprems hver aften fem ting du er glad for i livet eller den dag der er gået. Hav hver uge en times uafbrudt samtale med din partner eller en god ven. plant noget og hold det i live. Halvér dit tv-forbrug. Smil til eller hils på en fremmed hver dag. Kontakt en ven du ikke har talt med et stykke tid, og arranger et møde. få et godt grin mindst en gang om dagen. giv dig selv en oplevelse du kan nyde og trække lidt ud, mindst en gang om dagen. gør noget godt for andre mindst en gang om dagen.

1. 2.

Kan anvendes før, under og efter fysisk aktivitet

Positiv psykologi – glad med vilje positiv psykologi handler kort fortalt om at være glad og tilfreds - med vilje. Begrebet er opstået fra psykologer der ønskede at skifte fokus fra at studere negative fænomener psykisk sygdom, stress etc. - til også at se på det positive, altså hvad der gør os lykkelige og glade. Læs mere i artiklen ”positiv psykologi: glad og tilfreds - med vilje” på www.krop-fysik.dk.

Fås hos Matas, Helsam og i helsekostforretninger. Yderligere info: tlf. 63 23 00 02, www.novasel.dk

012013

Tema: Et godt liv

tekst tore Christiansen, cand.scient.san., ph.d. og Jens Meldgaard Bruun, overlæge, Medicinsk afdeling, regionshospitalet randers foto Colourbox

Slankekur – er det indsatsen værd? Januar og februar er månederne hvor nytårsforsættet skal realiseres, og efterspørgslen efter ”den ideelle kur” er enorm. Men findes der en ideel kur, og kan det overhovedet betale sig at forsøge at gå på slankekur? Vi har kigget i den aktuelle videnskab efter et svar.

012013

æsten hver anden voksne dansker er overvægtig, og cirka 13 procent lider af decideret fedme, viser Den Nationale Sundhedsprofil fra 2010. Langt de fleste overvægtige ønsker at tabe sig, og det er der også umiddelbart mange gode grunde til: Fedme er som bekendt forbundet med en række helbredskomplikationer (herunder type 2-diabetes, hjerte-kar-sygdomme, kræft samt slidgigt i knæ, hofte og ryg), men også med psykosociale omkostninger og tidlig udstødning fra arbejdsmarkedet. Det er dog langt fra alle som udvikler disse helbredskomplikationer. Man regner med at 10-20 pct. af voksne der lider af fedme, er metaboliske raske, dvs. ikke har forandringer i blodtryk, insulin, kolesterol osv. der øger risikoen for at udvikle diabetes, hjertesygdom og lign. De har dermed ikke umiddelbart et medicinsk behov for at tabe sig. Fedme er en kronisk tilstand for langt de fleste. Kun 5-10 pct. har held med at tabe sig og holde vægten over en længere periode. Til gengæld ved man at det forbedrer sundheden markant når først det lykkes for svært overvægtige at tabe sig. I større videnskabelige undersøgelser har man i perioder på op til fire år fulgt svært overvægtige med øget risiko for at udvikle type 2-diabetes. De deltagere som ændrede livsstil via diætrestriktion og øget fysisk aktivitet, og som efter fire år havde bevaret et vægttab på ca. 5 pct. i forhold til udgangsvægten, havde næsten 60 pct. lavere risiko for at udvikle type 2-diabetes i forhold til personer i en kontrolgruppe der ikke ændrede livsstil. Hvor sidder fedtet? Det spiller en stor rolle for sundheden hvordan vores overskydende fedt er fordelt på kroppen. Sidder det centralt på maven (og dermed rundt om organer som leveren og bugspytkirtlen) – bugfedt – er det væsentligt mere skadeligt end det fedt der sætter sig på bagdel, hofter og lår, som faktisk har vist sig at have beskyttende virkning i forhold til diabetes og hjerte-kar-sygdom. Pæreform er med andre ord meget bedre end æbleform. Forskerne har derfor interesseret sig meget for at finde en behandling der specifikt kan fjerne bugfedtet. Men det ser ud til at forskellige former for vægttab - diæt, fysisk aktivitet og medicinsk behandling - fjerner bugfedtet lige godt. En vigtig pointe er dog at taber man sig, så vil man tabe 20-30 % mere fedt fra maven – bugfedtet - end fra bagdel, hofter og lår. Har man overflødigt bugfedt, vil et

Overvægt og sundhed • Undgå overvægt – for den er meget svær at slippe af med! • Er du blevet overvægtig, så undgå først og fremmest at tage mere på! Lev sundt! • Fysisk aktivitet kan påvirke din fedtprocent i positiv retning. Og dermed gøre dig væsentligt mere sund. Også selvom du ikke taber dig væsentligt. • Har du sygdomme der skyldes overvægt, er der grund til at arbejde på at tabe sig. • Hvis du vil tabe dig, bør du både blive mere fysisk aktiv og nedsætte dit kalorieindtag. Overvej din strategi nøje, så du ved at du kan opretholde et vægttab på langt sigt. Det er bedre at tabe fem kilo permanent end 10-15 kilo du tager på igen. Motivation er altafgørende. Og det kan lade sig gøre at tabe sig! • Kig nærmere på dine spisemønstre og din selvforståelse. Få evt. hjælp af en psykolog eller diætist med speciale i spiseproblematikker. • Fokuser på sundhed og ikke kilo • Vær først og fremmest på vagt over for bugfedtet Kilder: Sundhedsstyrelsen, fysioterapeut, ph.d Tore Christiansen, overlæge Jens Meldgaard Bruun, m.fl.

hvilket som helst vægttab altså være yderst lukrativt. Hvilke metoder virker? Der findes i dag en hel slankeindustri med et varieret udbud af slankekure, såsom slankeplastre, pulverkure, højskoleophold, udrenselseskure, stenalderkost, akupunktur osv. Fælles er at der er yderst sparsomme videnskabelige beviser for at de kan medføre et holdbart og sundhedsmæssigt relevant vægttab (dvs. mindst fem pct. af kropsvægten) i mere end 6-12 måneder. Erfaringen fra forskningsstudier er at succesraten er så lav som 5-10 pct. – uanset hvilket metode man anvender. Det

Cirka 90 % af de overvægtige kvinder er konstant på slankekur Data fra godt 57.000 danskere i alderen 55-64 år, forskningsprojekt, Bispebjerg Hospital

sværeste er ikke at tabe sig, men at bevare vægttabet; og den udfordring har forskerne også kigget meget på. Klare konklusioner findes endnu ikke, men nyere studier har bl.a. fokuseret på at mere protein i kosten, fedtfattig kost, højt fysisk aktivitetsniveau og hyppig kontrolvejning kan være med til at bevare et vægttab. Også medicinalbranchen har naturligvis haft øje for markedet for vægttab. Men i øjeblikket findes der ingen receptpligtige slankemidler i Danmark. De lægemidler der tidligere har været til rådighed, er alle taget af markedet på grund af bivirkninger som pulsstigning, øget blodtryk, føleforstyrrelser og depression. Dermed er kirurgisk behandling af fedme p.t den vægttabsbehandling der videnskabeligt kan påvise bedst vægtreducerende effekt over flere år. Den mest almindelige kirurgiske fedmebehandling i Danmark er gastric bypass. En større svensk undersøgelse har vist at kirurgisk fedmebehandling medfører et vægttab på 30-40 pct. af udgangsvægten, selv 15-20 år efter indgrebet, og at vægttabet er forbundet med en reduceret dødelighed og risiko for fedmerelaterede følgesygdomme. Kirurgisk behandling har dog andet end økonomiske om- u

012013

Kombi ner BM I med ta ljemål

kostninger – den opererede må for resten af livet leve med restriktioner og sideeffekter af indgrebet, og operation er en definitiv løsning, som primært bør forbeholdes svært overvægtige personer der har følgesygdomme af fedmen. Ikke mindst fordi man som sagt regner med at 10-20 pct. af de svært overvægtige er metabolisk raske. Hvorfor duer slankekure ikke? Grunden til at langt de fleste slankekure ender med at man tager det hele på igen, kan muligvis findes i menneskets evolution og de seneste 50 års atypiske overflod af fødevarer. Op igennem menneskets udvikling har der været en knaphed på føde, som formodentligt har medført at kroppen har tilegnet sig en række forsvarssystemer der aktiveres så snart kroppen går i en negativ energibalance (taber

Tilpas, overvægtig eller fed? Overvægt defineres som regel som et BMI på 25 eller over, mens man regnes som fed hvis BMI er på 30 eller derover BMI =

Vægt i kilo Højde x Højde (i meter)

Men ikke alle overflødige kilo er lige problematiske. BMI bør kombineres med et taljemål for at få en fornemmelse af mængden af bugfedt og dermed sundhedsrisikoen – forskning har vist at man kan nedsætte sin risiko for tidlig død med 9 procent ved at reducere sit taljemål med 5 procent.

vægt). Et planlagt vægttab medfører en reduktion i hvilestofskiftet på 20-30 pct., og det kan ses som et tegn på at kroppen tilegner sig den nye situation med knaphed på føde. Også vores fedtceller deltager i kroppens kamp for at bevare kropsvægten, idet de under vægttab kan påvirke vores appetitcenter til øget sultfølelse. Hvad så? Det går ud over humør og selvværd gang på gang at mislykkes med at tabe sig eller holde et vægttab. Forskerne diskuterer også om svingende vægt – yo-yo-vægt – medfører fysiologiske forandringer der kan være sundhedsfarlige. De mange kure, pulvere osv. mærkes desuden ofte på privatøkonomien. Og endelig kan de sundhedsmæssige konsekvenser ved at være overvægtig eller fed mindskes markant

Rund og sund med motion! Motion alene vil ikke ændre tallet på din badevægt særlig meget. Men der er masser af grunde til alligevel at motionere hvis du er overvægtig: • Fysisk aktivitet mindsker fedtprocenten og øger muskelmassen, og det betyder blandt andet en mindre risiko for hjerte-kar-sygdom, viser forskning. • Øget muskelmasse à øget stofskifte à reduktion i kropsvægten • Regelmæssig fysisk aktivitet forbedrer evnen til at forbrænde fedt under muskelarbejde. • Fysisk aktivitet indvirker positivt på appetitregulering og insulinfølsomhed. • Fysisk aktivitet gør det nemmere at opretholde et vægttab. • Sygdomsrisikoen forbundet med overvægt er stærkt reduceret hvis du er i god fysisk form. Kilde: Sundhedsstyrelsen, sst.dk

012013

hvis man er fysisk aktiv. Slanke med et lavt ugentligt fysisk aktivitetsniveau kan faktisk have højere risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdom og type 2-diabetes end overvægtige eller fede med et højt aktivitetsniveau. Der er derfor flere faktorer der peger på at er man først blevet overvægtig, er der ræson i først og fremmest at fokusere på at holde sig sund og undgå at øge vægten. Hjørnestenen i behandling af overvægt er stadig at ændre sin livsstil, så man får mere fysisk aktivitet og indtager færre kalorier. Fokuser på en livsstil med en varieret kost med masser af grøntsager, frugt, komplekse kulhydrater, fedt og proteiner og med daglig fysisk aktivitet. Frem for at fokusere på kilo.

10 1 2 4 6

find d en f træni ng du orm for synes er sjo v

Start langsomt op med kortvarig og overskuelig motion – det vigtigste er at komme i gang. Én gang træning om ugen er bedre end ingen.

Vælg den form for motion du kan lide eller synes er sjov – ude eller inde, alene eller med andre. Det skal ikke gøre ondt eller være ubehageligt når du skal i gang med at træne.

Stil ikke urealistiske krav til dig selv. Tag udgangspunkt i hvad du kan holde til lige nu, og hvad der rent praktisk kan lade sig gøre i din hverdag.

Lad kroppen vænne sig til dine nye motionsvaner. Det tager uger. Du kan altid bygge mere og hårdere træning på. En god tommelfingerregel er at øge træningen med 10 pct. pr. uge.

Velegnede motionsformer er fx cykling, roning, vandgymnastik, svømning, fitness, skånsom gymnastik og evt. stavgang.

8 9

gode råd til dig der er overvægtig, og vil starte på motion

Lav gerne forskellige aktiviteter eller motionsformer; det træner kroppen alsidigt og kan holde motivationen oppe på lang sigt. Vælg dog i starten motionsformer hvor du ikke bærer din egen vægt – så mindsker du risikoen for skader.

Husk at transport ved at cykle eller gå, leg og hverdagsaktiviteter med bevægelse også er god motion. Brug evt. skridttæller.

Arbejd for at bevare motivationen. Fx ved at skrive træningsdagbog. Benyt chancen for at rose dig selv! Sæt evt. delmål som kan udløse en belønning. Brug musik der inspirerer til bevægelse. Find en træningsmakker.

Brug fodtøj der har stødabsorbering og sidder godt på foden, og – hvis du er kvinde – en god sports-bh.

Husk også at hvile. Langsomme bevægelser og afspænding er et godt supplement til det høje aktivitetsniveau.

Kilde: Bente Skovsby Toft, fysioterapeut på Livsstilscentret i Brædstrup

012013

Tema: Et godt liv

tekst Marianne Nørup, redaktør foto www.ysb.se

Pjækkedage med pigerne

tepar kæres r o f å ogs aldre! i alle

Hvor meget forkælelse, motion, shopping og snak kan man nå på to fridage? Enormt meget, er svaret. I hvert fald hvis man tilbringer tiden et sted hvor tilbuddene er samlet ét sted. Krop+fysik tog på sund venindetur og fandt helt nye betydninger af begrebet mors dag.

i havde talt om at gå ud at spise sammen. Eller tage en fitnessklasse sammen. Eller måske en massage. Det endte med at vi – tre kvinder i vores (naturligvis!) bedste alder – hev et par dage ud af kalenderen og tog til Skåne. Nærmere bestemt Ystad Saltsjøbad. Og efter at have sniksnakket os gennem Danmark over Malmø til Sydsverige bliver vi

012013

sent på formiddagen indlogeret på et af hotellets nybyggede værelser, som stilmæssigt er en sjov blanding af Karl Larsson og Long Island. Efter en overdådig frokostbuffet med havudsigt starter programmet. Vi har booket hotellets særlige sanse-tour, The Creek Experience, som er en guidet rejse gennem badelivets forunderlige verden: fodbad, efterfulgt af ansigtsmaske og to forskellige dampbade; herefter varmtvandsbassin efterfulgt af sæbeskums-fest i den tyrkiske hammam og lerindpakning af hele kroppen i det nordafrikanske bad (rasul), før turen går gennem tropiske regnskovsbrusere, hvorefter vi slutteligt, med kroppen indsmurt i duftende olier, kan lægge os til tørre på en liggestol. Efter to timer i paradis. Pulsen ned – og op Helt mættet af sanseindtryk – og med hud så blød som barnenumser – er det lidt af en overvindelse at trække i træningstøjet og gå de få skridt over gangen til det lille træningslokale, hvor vi har meldt os til en zumbalektion. Ystad Saltsjøbad har, som mange svenske spahoteller, tradition for også at tilbyde fysisk aktivitet, og det er netop dette mix af forkælelse og aktivitet der har tiltrukket os. Erfaringen

siger nemlig at krop og sjæl profiterer af at få pulsen såvel ned som op! Og da vi først kommer i gang, bliver vi hurtigt overbevist om at det var en god beslutning. Blodet ruller helt inde fra knogler og led efterhånden som musklerne vågner op, og det underbygger den gode fornemmelse af at kunne mærke sin krop. Zumba og gympa Mine veninder er ikke sportspiger. Faktisk har de først for ganske nylig taget hul på motionens glæder og frustrationer, men vi er fælles om at erkende at vi kunne trænge til mere bevægelse. Motivationen fejler intet, men det kan som bekendt være svært at skabe nye vaner i en dagligdag fyldt med arbejde, indkøb, kørsel med ungerne til dit og dat, opvask og alt det andet. Så det er en yderst velkommen mulighed at afprøve forskellige former for motion – sammen og uforstyrret. Som absolute beginners ud i zumbaens univers befinder vi os konstant på det forkerte ben eller med den forkerte arm i vejret. Men det fantastiske ved zumba er at det er fuldkommen ligegyldigt – det gælder om at danse, at give musikken lov til at trænge ind i kroppen og omforme sig til bevægelser. Effekten er lige god om du er begynder eller øvet – blodet

pumper, hofterne bølger, og det er meget svært ikke at komme i godt humør af den inciterende latinamerikanske og meget glade musik. Varmt vand og skærgårdspop Lidt ømme i futterne drøner vi en times tid senere tilbage til spa-afdelingen, for vi vil ikke gå glip af vand”gympa”, som lyder som lige noget for os, mener vi. Her er det ikke latinamerikanske rytmer der venter, men svensk skærgårdspop, som vi helt afgjort aldrig ville have sat på derhjemme, men som i denne setting føltes helt rigtig! Det er simpelthen rå-hyggeligt. Vi kan oven i købet fryde os over at være blandt de absolut yngste deltagere på holdet, og bevægelserne i det varme vand er behagelige og på ingen måde en overvindelse. I vandet føles træning ganske enkelt ikke så hård, og vi bliver hurtigt enige om at vi seriøst vil kigge efter såvel vandgymnastik som zumba-klasser når vi kommer hjem igen. en stille morgen Ystad Saltsjøbad er et travlt sted hvor bl.a. mange konferencedeltagere færdes. Havde jeg

været her alene, ville jeg helt afgjort have manglet mere ro, men fordi vi også er her for samværets skyld, gør det ikke så meget. Og tørre, trætte (på den fede måde) og sultne fortsætter vi snakken over den tre-retters menu der hører med i en ”spa-paket”. Maden er lækker – og glimrende afstemt med omgivelserne. Let, velsmagende og sund. Det samme gælder morgenbuffeten, som vi tager os meget god tid til at nyde efter en god nats søvn. Vi havde faktisk planer om at deltage i morgen-yoga-timen kl. 8.00, men bliver enige om at prioritere en stille morgen (helt i modsætning til vores hektiske hverdagsmorgener derhjemme). Og efter et smut i boblebad, sauna og varmtvandsbassin tjekker vi ud og går en frisk tur på strandpromenaden foran hotellet.

kunsthåndværksbutikker. Vi finder også hurtigt en velbesøgt cafe med lækker og billig frokost, udsøgt betjening og masser af lokale gæster. Turen hjem er i høj grad en del af oplevelsen, for hvor tit har tre mødre tre timer sammen uden andre afbrydelser end dem de selv foranlediger? Og fra at have taget afsked med familien torsdag morgen, er vi hver især hjemme igen til Disneysjov fredag aften, og familien har dårligt nået at registrere at vi har været væk! Til gengæld føler vi selv at vi har været meget langt væk fra hverdagens trummerum, og at det er dejligt at være tilbage, fyldt op med gode oplevelser. Og nu med blodet mærkbart pulserende i kroppen og silkeblød hud.

Provins-shopping Nu er vi jo kommet hjemmefra, så første stop på hjemturen er allerede i Ystad by, hvor vi vil tjekke byens shoppingmuligheder ud. Og her venter en glædelig overraskelse. Ystad har nemlig langt flere butikker end forventet – det er lidt som at spadsere gennem en større dansk provinsby fra 1970’erme, med stofforretninger, hattebutik, manufaktur osv., men også kædebutikker som H&M og små sjove

Turen til Ystad tager cirka fem kvarter med tog eller bil fra København. Et ophold på Ystad Saltsjøbad med en overnatning, adgang til spa og aktiviteter, 3-retters aftenmenu og morgenmad koster fra 1470 DKK pr. person. Læs mere på www.ysb.se. Du kan se en oversigt over wellness og spa i Skåne på www.visitsweden.com – husk at tjekke om kurstedet både har spa og fysiske aktiviteter.

012013

Tema: Et godt liv

tekst Mette Bender

foto Jeanne Kornum

ET GODT LIV MED KRONISK SYGDOM:

Fra karrieremand til livsnyder Sklerose har lært per Møller Kristensen at ikke alt behøver at være perfekt. Han savner sit gode helbred, men har genfundet sig selv som en både klogere og gladere mand.

ør var han slagtermester i Dansk Supermarked. Fritiden gik med løb, badminton og håndbold, og familielivet var noget der blev passet om aftenen. I dag er han uddannelsesvejleder for unge mennesker der leder efter deres vej i livet. Han synger gospel og dyrker yoga og ridning, og de nære relationer er det vigtigste af alt. Per Møller Kristensen kan ikke påstå at han er glad for at han i år 2000 fik sklerose. Han vil gerne have sit jernhelbred tilbage. - Men gennem sygdommen har jeg lært noget som jeg ville have været meget længe om at forstå hvis jeg ikke var blevet syg. Måske havde jeg aldrig forstået det. Per lærte kort sagt at det eneste der virkelig er vigtigt, er at nyde livet nu og her. - Dengang var jeg mest optaget af at køre mig selv i stilling i en snorlige karriere. Nu er mit mål at nyde de små ting og at være der for andre. Særligt for dem jeg holder af, siger Per, der med fleksjob blev sådan en far der er hjemme og til rådighed når hans tre børn kommer fra skole.

Opløst selvbillede Da sklerosen dukkede op i Pers liv, forsøgte han i første omgang at træne den væk. - Jeg var vant til at reagere på problemer med helbredet ved at dyrke hård sport, men den gik ikke mere. I stedet måtte Per affinde sig med at døre lukkede sig for næsen af ham. Han kunne ikke længere træne og arbejde som før, og hans selvbillede begyndte at gå i opløsning. Per måtte opgive lederkarrieren for et fleksjob, og kort efter røg hans ægteskab. - Der gik to lange år før jeg kunne føle glæde igen. Jeg var gal, sur og følte mig magtesløs, fortæller Per. Tabet af identitet i forbindelse med sygdommen viste sig at være en ny chance.

Jeg blev tvunget til at genopfinde mig selv på nye betingelser, og det har gjort mig stærkere og mere ﬂeksibel. 18

012013

Jeg er ikke glad for min sygdom, men jeg er gladere for livet. Og jeg kan klart bedre lide den person jeg er i dag.

- Jeg blev tvunget til at genopfinde mig selv på nye betingelser, og det har gjort mig stærkere og mere fleksibel. Det eneste jeg vil have meget svært ved at håndtere i dag, er hvis der sker noget med mine nærmeste, siger han. Per er stadig glad for at bruge kroppen, men hans motion foregår på en mere behersket og nærværende måde. Rideture i skoven og cykelture i smukke omgivelser er livsbekræftende oplevelser for ham. - Før trænede jeg hårdt uden at mærke mig selv. Jeg løb selvom jeg var udmattet, og lyttede ikke til kroppen. I dag gør jeg kun det som føles rart, og som gør mig i godt humør, forklarer Per, der om vinteren træner hos den lokale fysioterapeut.

Det drejer sig om at nyde livet her og nu. Et ﬂeksjob som ungdomsvejleder, tid sammen med børnene og en aktiv fritid med ridning, motion og gospelsang har i dag aﬂøst en presset hverdag med fokus på karriere og hård træning.

Flere af hans nye venner er som han selv medlemmer af Roskilde Gospel Singers. - Med dem har jeg et fællesskab som ikke ligner noget andet. Vi tager blandt andet ud til det lokale hospice og synger for døende, pårøBygge et liv af små gode stykker rende og ansatte. Det giver mig ufattelig stor Pers omgangskreds har ændret sig betydeligt. glæde at bruge mig selv på den måde. Per prioriterer og værdsætter de dybe venskaber der bygger på både at give og tage. - Jeg er mere bevidst om at vise mine følelser i forhold til andre, og det beriger mig, forklarer han. Kunsten er efter Pers mening at bygge et liv af mange små gode stykker, der alle giver ham mening og glæde. Han er glad for sit fleksjob som ungdomsvejleder. - Det er en helt anden kultur hvor det ikke handler om at tjene penge, men om at støtte andre. Det giver en anderledes god måde at arbejde på, forklarer Per, der bor i hus lidt uden for Roskilde og har en sund økonomi. - En god sygdomsforsikring betyder rigtig meget når ens liv bliver vendt på hovedet af en kronisk sygdom. Jeg er glad for at Et løbehjul og en simpel sko-skinne kompenserer for et svagt venvære i stand til at betale for bestre ben. Per Møller Kristensen løser sine problemer med åbent sind og fokuserer på glæden ved fælleskab med andre mennesker. handlinger som massage og zo-

neterapi. Jeg har også råd til en god bil og årlige ferier sydpå, fortæller han. Slagterens farvel til store bøffer Kroppen driller hver dag. Per er svækket i hele venstre side af kroppen og kan ikke gå ret langt. På job bruger han et løbehjul til at forcere de lange gange på uddannelsescentret. Skal han gå ture, sætter han en elastisk skinne om den venstre fod, der ellers er svær at løfte tilstrækkeligt. I dag ved han hvordan han kan forhindre eller begrænse de såkaldte attakker, som kan få sygdommen til at accelerere. - Jeg har læst en masse om både traditionelle og mere alternative behandlingsmetoder i forbindelse med sklerose. Jeg er åben over for det meste og arbejder blandt andet med meditation og med min kost, siger Per, hvis måltider før var bygget op omkring kød. - Nu er kød snarere en slags tilbehør. Jeg ved at røg og alkohol svækker mig, og ryger aldrig. Men jeg nyder gerne et godt glas vin eller to ved særlige lejligheder. - Jeg er en anden person. Jeg er ikke glad for min sygdom, men jeg er gladere for livet. Og jeg kan klart bedre lide den person jeg er i dag.

012013

Tema: Et godt liv

tekst Marie feldskov Bæk, Aut. diætist foto Colourbox og poul og Birte Jørgensen

krydderi Sæt

på tilværelsen

Krydderurter og krydderier kan give variation i hverdagens mad og gøre retter mere spændende.

Krydderi kan købes som friske krydderurter, tørrede krydderier eller evt. frysetørrede krydderurter. tørrede krydderier skal helst opbevares tørt i en lukket beholder. friske krydderurter er forskellige: Nogle har bedst af at være i køleskabet, mens andre kan stå på køkkenbordet. Det er vigtigt at vande dem rigeligt.

Mad er nydelse Mad skal være en nydelse og ikke kun give energi til kroppen. Maden må gerne være en god oplevelse, som også stimulerer ens smagssans, lugtesans og syn. Derfor starter nydelse af mad længe før vi sætter os til bordet og spiser. Tænk bare på duften af nybagt brød som spreder sig rundt i huset. Den flot anrettede tallerken som tjeneren kommer ind med når du sidder på en restaurant. ”Man spiser med øjnene” er et udtryk som har sin ret: Når man ser lækker mad, stimuleres hjernen, og mundvandet løber. Sund mad skal også være nydelse Det nytter ikke noget at tvinge sig selv til at spise rosenkål hvis ikke man kan lide det. Selv om man måske har hørt at rosenkål er godt, så er det altså ikke en særlig stor nydelse at sidde og klemme det ned når man ikke bryder sig om det. Brug din sunde fornuft, og vælg mad som du godt kan lide og som samtidig er sundt. Det er altid muligt at finde madvarer som kombinerer sundhed og god smag!

012013

Tip

Nogle tørred e krydderier har godt af at blive svitset i lidt fedtstof inden der tilsættes ande t. på den måde får kryd deriet mere smag. Det gæ lder fx karry.

Smag i den sunde mad Nogle siger at fedtfattig mad ikke smager af noget, men det kan faktisk sagtens lade sig gøre at få en god smag frem. Her kan krydderurter og krydderier være med til at give en god og spændende smag. Chili og hvidløg kan også eksempelvis være med til at give en anderledes smag. Tilsæt fx hakket chili til en mælkestuvet hvidkål, og din stuvning vil få lidt mere ”kant”. Eksperimentér med hvad du godt kan lide af krydderurter og krydderier, og prøv at tilsætte det på nye måder. I opskrifterne kan du fx se at der er tilsat tilsat hvidløg og persille til noget så almindeligt som champignon. Det gør at de får en ny og anderledes smag.

Tomatsalat med basilikumcreme 4 personer ingredienser 4-6 store tomater 3 dl græsk yoghurt eller creme fraiche 6% 25 g valnødder 1 potte basilikum 1 fed presset hvidløg Salt og peber Fremgangsmåde Vask tomaterne og skær dem i skiver. Anret tomaterne pænt på et fad. Hak valnødderne fint, fx i en minihakker. Tilsæt basilikumbladene (gem et par stykker til pynt). Vend de hakkede nødder, basilikum og presset hvidløg i yoghurten. Pas på at du ikke rører det for tyndt. Smag til med salt og peber. Hæld basilikumcremen over tomaterne og pynt med et par basilikumblade. (Cremen kan også serveres i en skål ved siden af.)

Champignonsalat med persille 2 personer ingredienser 250 g champignon 1 fed hvidløg 1 dl hakket persille (evt. frossen) 2 spsk. olivenolie 1 spsk. hvidvinseddike 1 spsk. vand Salt og peber Fremgangsmåde Rens champignon og skær dem i skiver. Lav derefter marinaden. Pres hvidløg i en lille skål. Tilsæt hakket persille, olivenolie, hvidvinseddike og vand. Smag til med salt og peber. Marinaden må gerne være kraftig i smagen. Hæld marinaden over champignonerne lige inden servering. (Champignonerne bliver mørke hvis de står med marinaden i længere tid).

Timianbagte kartoﬂer 4 personer ingredienser 800 g kartofler 1 spsk. olivenolie 4 kviste timian 1 dl mandler Salt og peber

Fremgangsmåde Skær kartoflerne i både eller tern og læg dem i et ovnfast fad. Hæld olivenolie på og krydr med timian, salt og peber. Drys mandlerne over. Bag kartoflerne i ovnen ved 200 grader i ca. 25 min.

Dilddressing 4 personer ingredienser 1 potte dild 3 dl creme fraiche 6 % 1 spsk. citronsaft Salt og peber Fremgangsmåde Skyl dilden og hak den fint. Rør dild i creme fraichen, tilsæt citronsaft og smag til med salt og peber. Lad gerne dressingen trække et par timer – så får den mere smag. Du kan også bruge andre magre surmælksprodukter. Dressingen er skøn til fisk, men også til kylling og meget andet.

012013

spor

Få inspiration til din intervaltræning Hvis du gerne vil blive en hurtigere løber, er det en god ide at supplere de almindelige løbeture med intervaltræning. På www.motion-online.dk kan du finde en oversigt over nogle at de mest effektive intervalprogrammer. Lige til at printe ud og hænge på køleskabet.

Kvinder opereret for alvorlig knæskade klarer sig dårligere end mænd - det viser et svensk/dansk studie, publiceret i American Journal of Sports Medicine. Kvinderne i studiet oplevede flere smerter og dårligere funktion og knæ-relateret livskvalitet end mænd, både før og efter operationen. Selv et og to år efter operationen oplevede kvinderne en dårligere funktion end mænd, specielt ift. fritid og idræt. Studiet er baseret på data fra Sverige fra knap 5000 korsbåndsopererede patienter.

(og red seriøse der os fra hoveds kader)

Skihjelmen er moderne 48 hovedlæsioner (skader på hovedet) fik danskerne på skiferien i sæsonen 201112, viser tal fra SOS International. Året før var tallet 87, og selv om færre danskere var på ski sidste år end året før, er det stadig en klar indikation på at langt flere kører med hjelm – og at det betaler sig. ”Det er helt klart blevet politisk korrekt at køre med hjelm”, siger Rasmus Lundby, formand for Den Danske Skiskole, til www.pol.dk om den nye trend, der redder danske skiløbere fra alvorlige ulykker.

Skal jeg styrketræne tidligt eller sent på dagen? Giver træningen bedre resultater på ét tidspunkt af dagen frem for et andet? Det har en undersøgelse set på, hvor forsøgspersoner i 10 uger trænede styrketræning mellem kl. 17 og 19. Herefter blev de delt i to grupper, der de næste 10 uger enten trænede fra kl. 17-19 eller fra kl. 7-9 om morgenen. Begge grupper øgede deres muskelstyrke og -volumen betydeligt, set i forhold til en kontrolgruppe, men man kunne ikke se nogen markant forskel mellem de to træningsgrupper. Meget tyder altså på at du bare skal træne på det tidspunkt der passer dig bedst! Kilde: J Strength Cond Res

012013

Vidste du at…

kvinder har tre til fem gange så høj risiko for at få en korsbåndsskade som mænd? Korsbåndet ryger på omkring fire pct. af de kvindelige norske elitehåndboldspillere – hvert eneste år! Kilde: Trening.no

Tema: Et godt liv

tekst Morten Quist, fysioterapeut, ph.d. stud. foto proofoflife.dk

- For mig er Proof of Life et fællesskab der netop ikke har fokus på kræft. Et stærkt, positivt og fremadskuende samvær og sammenhold, der har rod i det skæbnefællesskab at vi alle har været helt ude at vende ved afgrunden - og har skullet tage livet tilbage igen, siger Ditte Lisbjerg, som her er ude at sejle sammen med Tim Barret.

Krop og kræft

Mot som su ion pple behan rende dling

Motion kan afhjælpe de negative konsekvenser af kemobehandling, viser forskning. Og cocktailen af motion og samvær har stor betydning for kræftoverleveres livskvalitet og sundhed.

ræthed. Ubehag. Smerter. Angst. Sorg. At være kræftpatient forbinder vi med en række negative betydninger. Og selvom ikke alle patienter er lige hårdt ramt, og de fleste heldigvis kommer igennem sygdom og behandling uden at skulle tilbringe hele forløbet i sengen, så kan det virke næsten urimeligt at presse på for at få disse mennesker til at motionere, midt i hele miseren! Tidligere har det da også heddet sig at kræftpatienter enten ikke måtte eller ikke kunne være fysisk aktive under eller efter endt behandling. Man har blandt andet være bange for at motion kunne få kræften til at brede sig. Men de seneste årtiers forskning har vist noget andet, og forbeholdene er i dag afløst af anbefalinger om fysisk træning som supplement til kemoterapi og anden behandling. Blandt andet har en stor forskningsgennemgang for ny-

lig vist at konditionstræning kan medvirke til at reducere den belastende træthed der ofte følger med en kræftsygdom og –behandling. I Danmark har studiet ”Krop og Kræft” været banebrydende for vores syn på hvad kræftpatienter kan under kemo-behandlinger. Studiet undersøgte fra 2001-2007 effekten af seks ugers hård konditions- og styrketræning, suppleret med kropsbevidsthedstræning, afspænding og massage. Patienterne, som havde forskellige kræftdiagnoser i forskellige sygdomsstadier, trænede fire dage om ugen, i alt ni timer hver uge. Programmet blev tilrettelagt individuelt ud fra den enkeltes form, men en del af træningen var med høj intensitet. I alt gennemførte knap 1000 patienter projektet. Efter de seks uger opnåede deltagerne en markant øget kondition og styrke, og nok så vigtigt: en reduktion af trætheden. Interviews vi-

Motion virker mod kræft Kræftpatienter kan ikke motionere sig raske. Men motion er effektivt som supplerende behandling: Livskvaliteten stiger markant hos kræftpatienter (og andre) der dyrker motion regelmæssigt, ligesom symptomer der er specifikt knyttet til kræftdiagnosen, og bivirkninger fra eksempelvis kemoterapi kan mindskes markant. Motion er desuden effektivt som forebyggelse af adskillige typer kræft.

012013

To gange om ugen afholder Proof of Life fællestræning i København - her er blandt andet Amalie, Bettina, Casper og Maria ude at løbe.

Projekt Krop og Kræft ste at deltagerne desuden havde fået en mere positiv holdning til deres situation og havde løftet såvel humør som energi. Livskraft i bevægelse Motion til kræftoverlevere handler om meget andet end konkret kondition og muskelstyrke. Som en tidligere kræftpatient engang udtalte her i magasinet: ”Når du har haft kræft, har du tit et elendigt forhold til din krop, fordi den har forrådt dig og er blevet syg. Og oven i det er du også blevet stukket og skåret i (…) Derfor handler det om at få et godt forhold til sin krop igen – ved at være aktiv og komme ud af patientrollen.” Og netop motionen, koblet med det aktive samvær med andre der har oplevet noget lignende, er omdrejningspunktet for de idrætsinitiativer til nuværende og tidligere kræftpatienter der er opstået i kølvandet på projekt Krop og Kræft. Blandt andet havde en af de yngre deltagere - inspireret af bl.a. Lance Armstrong - et ønske om at markere afslutningen på sit cancerforløb ved at gennemføre en ekstrem sportsevent eller ekspedition. I samarbejde med psykolog Julie Midtgaard og fysioterapeut Morten Quist, begge en del af forskergruppen bag Krop og Kræft, fandt man tretten yngre tidligere kræftpatienter med samme interesse, og foreningen ”Proof of Life” blev stiftet. Heraf udsprang ”Team Proof of

012013

Life”, der i 2007 deltog i ”The Kiliman” i Tanzania, som består i at bestige Kilimanjaro, cykle 248 km på mountainbike og til sidst løbe Kilimanjaro-maraton - alt inden for 9 dage. Det høje ambitionsniveau blev valgt for at vise at en kræft-mærket krop kan rumme imponerende potentialer, og at det er muligt at udnytte og vende en livskrise til øget styrke, selvindsigt og selvtillid. I dag er Proof of Life en landsdækkende forening for yngre kræft overlevere, uanset fysisk form, og arrangerer bl.a. motionsaktiviteter rundt om i landet. Og det er langt fra nødvendigt at ty til det ekstreme – at kunne gennemføre tre km løb kan være en lige så stor triumf som at bestige bjerge, hvis man er tidligere kræftsyg og knap nok har kunnet komme ud af sengen. Motion og samvær Morten Quist og Julie Midtgaard har efterfølgende også taget initiativ til foreningen PACT (Physical Activity after Cancer Treatment), www.pactforening.dk, der henvender sig til alle aldersgrupper, uanset sygdomserfaring og træningsniveau, og bruger idrætsaktiviteter og fysisk aktivitet som en måde at komme videre i livet på under og efter en kræftsygdom. Foreningen, som er en unik kobling mellem en idrætsforening og en patientforening, tilbyder blandt andet spinning, yoga og styrketræning. PACT arrangerer også,

”Krop og Kræft” er i dag et fast tilbud til kræftpatienter i kemoterapi i såvel region hovedstaden som andre dele af Danmark, og forskningsresultaterne fra ”Krop og Kræft” er i dag en del af grundlaget bag de officielle amerikanske anbefalinger for fysisk aktivitet, hvis væsentligste budskab ift. kræftområdet er: ”Undgå inaktivitet”.

sammen med den tidligere cykelrytter Brian Holms initiativ ”La Flamme Rouge” (www.laflammerouge.dk), en årlig tur til Mallorca, hvor deltagerne trænes op til at cykle de 14 km op ad Mallorcas højeste bjerg Puig Major. En anden årlig træningsuge, ”Mod nye ressourcer”, afholdes på Club La Santa, næste gang i april 2013. Ugen er for mennesker som har afsluttet kræftbehandling og ønsker at lægge afstand til sygdommen fysisk og mentalt. Man tager udgangspunkt i sine egne ressourcer og fokuserer i fællesskab på sundhed frem for sygdom. Du kan læse om en af de tidligere ture i artiklen: ”Motion for livet” på www.krop-fysik.dk.

Tema: Et godt liv

tekst Marianne Nørup, fysioterapeut

foto per Øllgaard

ed mpolinen m Tag evt. tra et. d l ti r vejret er udenfor nå

Kom i form på mini-trampolin O m vinteren kan sne, kulde og mørke gøre det vanskeligt at komme ud at løbe og cykle. Men fortvivl ikke! Der er god mulighed for at holde sig inde og stadig få pulsen i vejret. Endda på en sjov måde.

Find dine børns mini-trampolin frem fra gemmerne, eller køb din egen, og sæt noget inciterende musik på anlægget. Og hop! Hoppemotion er god pulstræning og styrker knoglerne, men udfordrer også balance og koordination - og så er træningen som udgangspunkt mere skånsom for knæene end løb.

Hop rigtigt Det er som udgangspunkt hverken svært eller belastende at hoppe på minitrampolin, men det er forbundet med en vis risiko for at snuble, vride om osv. Har du ustabile led, rygsmerter, gamle skader eller en dårlig balance, skal du være ekstra opmærksom. • Hold dig stabil i kropsstammen ved at spænde let i bækkenbunden og de dybe mave-ryg-muskler (få hjælp i artiklen ”Styrk ryggen – stram korsettet” på www.kropfysik.dk). Bevar dit lille naturlige lændesvaj, og slap af i skulderåget. • Hold altid fødderne i lige linje med knæene.

Minitrampolin-tips trampolinen er oplagt til pulstræning, men også til styrke- og balanceøvelser hvor du står eller sidder på trampolinen. Eftersom underlaget er eftergiveligt, vil det udfordre din balance og stabilitet. Musikken er vigtig. Den er med til at motivere dig og holde dig i gang, og du kan enten lade musikken dirigere dine bevægelser, eller du kan sammensætte et musik-program der passer til det du vil lave. NB: på www.idraetsmusik.dk kan du finde musik der passer til forskellige formål – også hop. Minitrampolin er for hele familien. Men én ad gangen - og hold øje med børnene! Små børn bør ikke bruge trampolinen uden voksne ved siden af. Sæt evt. en minitrampolin et passende sted på dit arbejde. Det gør det nemt og sjovt lige at tage en lille pause hvor pulsen kommer i vejret.

Sko eller bare fødder? Som udgangspunkt: Hop i bare fødder – det er god træning for dem! Brug fodens muskler og fleksibilitet til at lave et godt afsæt og en god landing. Har du problemfødder – er du fx meget platfodet eller har tendens til at få skader – kan det være en god ide at have et par gode sko på. Spørg din fysioterapeut til råds. Er du ikke vant til at gå på bare fødder, eller får ondt ved det, er det ekstra vigtigt at trappe træningen stille op og være opmærksom på om den provokerer eller forværrer dine gener.

• få god fjedring i dine hop ved at bøje let i hofter og knæ og afvikle foden aktivt. • Start stille og roligt ud, og prøv dig frem. • Har du skavanker, så begynd med kun at lave stå/gå/hoppe/løbebevægelser på trampolinen uden at løfte fødderne helt fra. • Udfør evt. øvelserne sammen med din fysioterapeut først.

Mini-trampolin – hvilken skal jeg vælge? Køb god kvalitet – kig bl.a. efter fjedre, stel, tilhæftninger og selve måtten. trampolinen bør være godt polstret omkring metaldele og rammer. Man kan få trampoliner med ekstra sikkerhedsudstyr. Vælg gerne en forholdsvis stor diameter – det øger sikkerheden og mulighederne for at variere træningen. placer trampolinen på et vandret, stødabsorberende underlag, og sørg for at der er fri plads omkring den.

Vigtigt: Efterspænd benene før hver hoppetur.

Hvis flere bruger trampolinen, så udstyr den med guidelines for brug og sikkerhed.

012013

Tema: Et godt liv

tekst Marianne Nørup, fysioterapeut

foto per Øllgaard

ing Sjov træn

Minitrampolinprogram

av hver variation i fx ét minut. Stil dig så du kan holde øje med et digitalt ur, eller sæt pulsur, mobiltelefon eller lign. til at bippe med faste intervaller. Laver du samtlige variationer, vil dette program tage ca. 15 minutter, men du kan let gøre det kortere eller længere. Skru op eller ned for intensitet gennem hoppenes højde og hastighed og ved at variere/undlade armbevægelserne.

Gå/småløb på stedet Skift mellem forskellige armbevægelser, fx bøj og stræk albuerne (som om du løftede håndvægte), stræk armene frem foran kroppen og tilbage, op over hovedet og ned igen, lav boksebevægelser etc.

012013

Opvarmning Små hoppe/gangbevægelser uden fødderne slipper måtten helt. Lad så småt armene svinge med efterhånden. Mærk dine fødder ”rulle” hen over måtten.

Hop ”twist” Hold skuldrene afslappede.

Skift vægten fra højre til venstre ben, 1 eller 2 hop på hvert ben, afhængigt af musikken

Små sprællemandsbevægelser 6

Høje knæløftninger Variér med halv takt så du holder ét ben op til maven ad gangen

Spark fremad på hvert andet trin

Spark dig selv bagi 10

Free style, fuld fart

Få ro på igen 11

Sprint alt hvad du kan på stedet

Den ene fod foran den anden Hop 1 eller 2 hop og skift fodstilling.

Hop/gå stille

Vip

stille og roligt til du har pulsen nogenlunde nede igen.

012013

lidt

De sværere øvelser Dette program er mere udfordrende. Vær sikker på at din balance og stabilitet kan honorere kravene, så du fx ikke træder ved siden af trampolinen. Opvarmning: Se de foregående sider – start evt. med hele programmet side 26-27 og fortsæt med disse øvelser.

Squat Hop 1 eller 2 gange lige op/ned, og stop så i en lille squat (med knæ og hofter bøjet let, kroppen let foroverbøjet). VIGTIGT: Knæene skal pege ud over midten af fødderne! Bevar det lille svaj i ryggen. Er du i tvivl, så få nogen til at tjekke om du lander korrekt. Hvis du gør, så er øvelsen god træning før skitur, og som supplement til fx håndboldtræning.

Høje hop Hvor du løfter benene samlet op under dig med et par små hop imellem.

gear

se ﬂere de udfordren å p r e ls e øv sik.dk y -f p ro www.k

toret til kon

Høje knæløftninger Hvor armene trækkes fra oppe over hovedet, skiftevis ned over det ene og det andet ben.

lamPen Til deT Hele Belysning kan have betydning for hvor effektivt vi arbejder, og hvor meget vi anstrenger øjnene. Alt efter situationen har vi behov for forskellige typer af lys – og det kan nu klares i én lampe, der sågar også kan byde på dagslys. Det er BioVita A/S der har udviklet bordlampen LifeLite MultiFlex, en energibesparende LED-lampe, hvor du kan vælge mellem dagslys, almindeligt varmt lys og mikset eller kraftigt lys. Lyset kan dæmpes i fem forskellige styrker, og den fleksible arm gør det nemt at anvende lampen til forskellige formål, meddeler producenten. Mere info hos BioVita A/S, tlf. 7626 0766.

Elastikken er et hit! Elastik-bølgen har ramt de danske arbejdspladser efter at dansk forskning har vist at 3-4 simple elastikøvelser kan mindske smerter og ømhed i nakke, skuldre og arme hos computerfolket. Få minutters træning om dagen er nok til at du efter få uger mærker markant forbedring og velvære. Elastikkerne her er set til 69 kr. hos www.shapeup.dk, længden på den viste elastik er 2,5 meter, men de fås i alle længder.

012013

Vi samler Danmarks startere

TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), Lyngby Hovedgade 4. 2. sal, 2800 Kgs. Lyngby

Ha’ altid en hjertestarter ved hånden Et elektrisk stød er en effektiv behandling ved hjertestop. Derfor findes der mere end 10.000 hjertestartere i Danmark. En gratis app til din smartphone kan med få klik vise vej til den nærmeste og hjælpe dig med at redde liv, hvis du bliver vidne til et hjertestop. Scan QR-koden eller læs mere på hjertestarter.dk, hvor du også kan registrere din hjertestarter. Hent app’en gratis på App Store eller Android Market. Søg efter ’TrygFonden Hjertestart’.

012013

Krop+sport

tekst Af Morten Albjerg Nielsen, fysioterapeut, udviklingskonsulent Dansk Atletik forbund foto Colourbox

... og f å ma af ford sser ele

Meld dig ind i en løbeklub Det kan være svært at finde motivationen til løbeturene når det er koldt og mørkt udenfor. En løbeklub kan give dig faste rutiner, følgeskab på turene – og alternativ træning når det er helt umuligt at træne udendørs.

ver fjerde af os voksne danskere løber jævnligt en tur. Det er i hvert fald hvad vi oplyser når vi bliver spurgt. Dermed er løb danskernes absolutte motionsfavorit! Vi er også vilde med arrangerede motionsløb, og de 10 største havde i 2010 til sammen mere end 187.000 deltagere. Der er med andre ord blandt løberne en stor lyst til at samles og løbe sammen, men kun få gør brug

012013

af denne mulighed i dagligdagen - blot syv pct. af de danske motionsløbere er medlem af en løbeforening, ifølge en rapport fra Idrættens Analyseinstitut. Dansk Atletik Forbund alene har 260 medlemsklubber, og hertil kommer utallige løbeklubber og -grupper under Danske Gymnastik og Idrætsforening (DGI), diverse fitnesscentre og arbejdspladser og andre mere eller mindre

uorganiserede fællesskaber. Muligheden for at træne sammen med andre løbere skulle dermed være tilgængelig for alle, og fordelene ved fællestræning er mange og markante:

6 1 2 3 4 5 6

gode grunde til at melde dig ind i en løbeklub Du kan få større effekt af din træning træningskulturen er mere forankret og disciplinen ofte større i en løbeklub end hvis du træner alene. Har du en dårlig dag, bliver du i løbegrupperne lettere trukket med hele vejen rundt på ruten, i stedet at skyde den lette genvej hjem. Når du deltager i et struktureret træningsforløb, vil din træning som udgangspunkt blive mere effektiv, og dermed vil dine mål og ønsker om fx vægttab, øget kondition, bedre præstation eller velvære kunne indfries hurtigere. Du kan ﬁnde en løbemakker som passer til dig De fleste klubber har forskellige hold, der løber i forskellige tempi og distancer, afhængigt af deltagernes niveau, træningslyst og måske også alder og køn. Der bør derfor være en træningsmakker til dig uanset om du vægter høj puls og hurtige tider eller smukke naturoplevelser. At løbe med andre af samme køn kan være en fordel. Eksempelvis kan kvinder være udsat for forøget skadesrisiko ved at løbe i mandegrupper - mænd er nemlig fra naturens side forsynet med en større arbejdsmotor og er mere solidt bygget end kvinder, og kvinder vil derfor ved den samme hastighed blive udsat for en relativt hårdere belastning end mænd, og det kan føre til overbelastningsskader i knæ og underben. på samme måde kan man med fordel af og til træne med jævnaldrende løbere. De andre står og venter på dig I de lange mørke vintermåneder eller på en regnvåd forårsdag kan det være nødvendigt at grave dybt i de gode argumenter for at komme i løbeskoene og af sted. Når du ved at dine træningskammerater står og venter på dig, og du, ved at blive hjemme på sofaen, kommer en smule bagud i forhold til dem og jeres fælles mål, tager du nok alligevel af sted - og får en god tur ud af det. Du kan få inspiration til at forny din træning Mange løbeklubber har træningsdage hvor der løbes intervaltræning eller fartlege. Her gælder det om i små intervaller af nogle minutters varighed at løbe med høj puls og i høj fart. Herefter sænkes tempoet så kroppen slapper af og genfinder kræfterne til flere intervaller. Denne type træning forbedrer mærkbart kroppens udholdenhed, hvilket er essentielt på alle distancer, fra 5 km til maraton. Intervaltræning er ofte meget hårdt, og det kan være en stor fordel at ”lide” sammen i træningsgruppen. Du kan gøre noget andet Når du har brug for variation i træningen, eller når vejret bliver for surt, har mange løbeklubber alternative tilbud, så som spinning, zumba, styrketræning osv. Det er både en sjov og sund afveksling til løbeturene og en alternativ måde at lære de andre løbere at kende på. Du får inspiration, motivation og erfaring I løbeklubberne vil du både møde nybegyndere og meget erfarne løbere. Det betyder at du kan trække på de erfarne løberes gode erfaringer, men også få en mental styrke af at se at mange før dig selv er lykkedes med projektet. find din lokale forening på www.motiondanmark.dk

012013

Krop+sport

tekst Carsten g. Johansen, journalist

foto Istock

Trætte muskler Du har anstrengt dig til det yderste, og nu føles dine muskler svage og kraftesløse. Hvorfor fungerer de ikke længere, selvom du stadig er mentalt klar?

uskler er ikke som en bil der bliver ved at køre så længe der er benzin i tanken. De bliver trætte efter et vist mål af anstrengelser, så du til sidst er nødt til at holde pause. Men hvad er det egentlig der sker? - Muskler er designet anderledes end en motor. Gentagen aktivering af musklerne slider på deres evne til at fortsætte med den aktuelle aktivitet; de bliver trætte. Og til sidst mister de midlertidigt evnen til at yde maksimal kraft, forklarer lektor i muskelfysiologi og biomekanik ved Syddansk Universitet Niels Ørtenblad. Årsagen til trætheden er forskellig alt efter hvilken type arbejde man laver. Der findes overordnet fire forskellige grunde til at musklerne bliver trætte. 1. energitømning Lageret af muskelglykogen er tømt – du ”møder muren” eller ”går sukkerkold” så musklens energi skal komme fra fedtforbrænding, der er mindre effektiv. Denne type muskeltræthed kommer efter længerevarende aktivitet, 1-1½ time, og kan sammenlignes med at bilen løber tør for benzin.

012013

Træthed forhindrer musklens død Når musklerne bliver trætte, er det kroppens måde at fortælle os at vi skal slappe af før vi kommer alvorligt til skade. Laboratorieforsøg hvor man kan aktivere musklerne langt ud over det naturligt mulige, har vist at vedvarende belastning kan trætte en muskel så meget at den til sidst ikke længere kan restituere, og cellerne simpelthen dør.forskerne tror derfor at musklerne udviser træthed netop for at undgå langvarig og irreversibel skade. Almindelige motionister skal dog ikke være nervøse for denne risiko. - Det er kun teoretisk at man kan slå sine muskler helt ihjel. I virkeligheden ville en række andre mekanismer i kroppen tvinge en til at stoppe aktiviteten forinden, siger lektor Niels Ørtenblad, Institut for Idræt og Biomekanik, SDU.

Hvad er meningen?

2. Ophobning af biprodukter i musklen Når musklen indeholder store mængder af mælkesyre og andre biprodukter fra forbrændingen. Moderne forskning viser at det ikke er mælkesyren i sig selv der forårsager trætheden i musklen – muligvis er det i stedet andre biprodukter. Denne træthedsårsag opstår oftest efter sprint eller anden intensiv træning.

musklens kalcium, uanset om man træner kort og intenst eller træner langvarigt med lavere intensitet.

3. Ion-balancen er forstyrret Nerverne og musklerne kræver en særlig balance af kalium-ioner. Ved intens træning forstyrres ion-balancen, og man kan ikke aktivere musklen i samme grad.

gear

4. Kalcium-regulering i musklen I den serie af kroppens indre signaler der aktiverer en muskel, er sidste led kalcium-ioner, der er signalet til sammentrækningen. Kroppen bliver gradvist dårligere til at regulere

Hvorfor får vi sidest Krop & Fysik sæ ik, gåsehud eller hikke? tter fokus på um iddelbart underlige fæno mener i kroppe n

Fysisk træning betyder at du bliver bedre til at regulere alle ovenstående mekanismer, forklarer lektor Niels Ørtenblad. Han gør desuden opmærksom på at mælkesyre ikke er så svækkende for udfoldelsesevnen som man hidtil har troet. - Forsøg har vist at musklen kan klare store mængder af mælkesyre uden at blive påvirket, hvis det bliver tilsat en frisk muskel uden andre biprodukter. Så det er ikke mælkesyren i sig selv der trætter musklen, forklarer biomekanik- og fysiologi-lektoren. Når man siger at musklen ”syrer til”, er det oftest på grund af ubalance i kalium-ionerne – punkt 3 ovenfor. Kalium påvirker nerverne i

Serie

musklen, og det kan være meget smertefuldt og give den kendte brændende fornemmelse i musklen. - Og hvis man tilsætter mælkesyre til musklen når kalium-ionerne er i ubalance, bliver den ikke yderligere svækket – tværtimod mildnes svækkelsen, og musklen bliver igen i stand til at yde, forklarer Niels Ørtenblad.

Kropspynt med et formål Kinesiotape er blevet populært. Tapen bruges bl.a. til at normalisere muskelspændinger, styrke svækkede muskler, øge blodcirkualtionen og dæmpe smerter. Læs mere om tapening i Krop+Fysik nr. 5, 2012. Tapen her er fra SportsPharma.dk. Pris fra 99 kr og op.

Trendy støttestrømper r i farve sport

Den teknologiske udvikling har for længst ramt sportstøjet. I dag er det ikke længere usædvanligt at se løbere i lange kompressionsstrømper – nyeste trend er de cool neonfarvede, som blandt andet CEP Sport tilbyder. Ideen bag kompressionsstrømperne er at de øger blodgennemstrømningen og dermed giver løberen mere energi, større udholdenhed og øget ydeevne, oplyser forhandleren. Derudover har CEP-strømperne ekstra beskyttelse af akillessenen, en særlig kompressionszone for at øge stabiliteten i svangen, og en særlig finish der regulerer fugt, ventilerer og giver varme. Set hos www.cepsport.dk. Vejl. pris 399 kr.

012013

Krop+sport

tekst Svend B. Carstensen ,idrætsfysioterapeut, www.fysioterapi-aarhus.dk foto Istock/Ingimage, produktfoto Yourcare

Varme eller kulde

Hvad skal jeg bruge?

Kulde- og varmebehandling er enkelt og effektivt, og du kan selv behandle skader og smerter.

Du kan bruge varme ved: • spændte muskler / myoser (overbelastet muskulatur) • “stive” led og muskler (fx på grund af tidligere skader, immobilisering/gips) • lokal opvarmning i forbindelse med genoptræning og udspænding Sådan gør du Der findes flere slags varmekilder, og én form er ikke nødvendigvis bedre end en anden, blot der sker en opvarmning.

l Hvis du er i tviv kan om hvorvidt du r tåle varme- elle g, kulde-behandlin din bør du tale med læge. praktiserende

012013

• Varmepude / varmetæppe • Varmt vand i spand, balje eller lignende, hvor vandet kan dække behandlingsområdet • Varmt bruse- eller karbad • Varmedunk til påfyldning af varmt vand • Varmepakninger til opvarmning i varmt vand eller mikrobølgeovn • Infrarød stråling fra varmelampe (OBS: Varmelamper kan give en meget kraftig varme når man er tæt på dem, og der er risiko for forbrændinger.) Så længe behandler man med varme Varighed fra et kvarter til en halv time ad gangen. Behandling efter behov - det kan godt være flere gange om dagen. Sådan virker varme De fleste vil opleve en behagelig og afslappende effekt af varmebehandlinger, og der opnås en: • lokal temperaturstigning. Det er dog usikkert hvor dybt temperaturstigningen går ned. • større blodgennemstrømning, dog mest overfladisk • påvirkning af nerver, reflekser og smerteopfattelse (èsmertelindring, afslapning)

• større smidighed og fleksibilitet i det opvarmede væv Vigtigt Varmen skal føles behagelig, den må ikke føles brændende, give smerter eller ubehag! Brug absolut ikke varme ved • akutte skader og blødninger (slag, stød, led-forstuvninger). Varmebehandlingen må tidligst starte to døgn efter skaden er sket. • infektioner / betændelse • kar- og nervelidelser • svære lunge- og hjertelidelser • aktive gigt-reaktioner, eksempelvis aktiv leddegigt • hævelser (ødemer) • manglende eller nedsat varme-følsomhed i huden, nedsat sensibilitet (kan fx være et problem for ældre og gamle mennesker)

Varme

Brug varme til afspænding og smertelindring, og til at stimulere vævshelingen efter skader (når den akutte fase er overstået).

Brug kulde til de pludseligt opståede (akutte) skader. Og til at lindre smerte. Is er det rigtige valg når du får en skade, eksempelvis forvrider et led (fx ankelforstuvning) eller får et slag eller stød mod dine muskler (fx ”trælår”). Desuden kan kulden bruges til at dæmpe led- og muskelsmerter og nedsætte muskelspændinger. Sådan gør du Der er mange måder at kulde-behandle på. Én metode er ikke nødvendigvis bedre end en anden, blot der sker en nedkøling. • Koldt vand. En spand eller balje hvori man placerer det skadede område og dækker det med vand. (Ikke ved åbne sår.) • Vådt håndklæde. Dyp et håndklæde i koldt vand, og placer det på eller omkring området. (Ikke ved åbne sår.) • Is eller isterninger. Put isen i et klæde, fx et viskestykke, og placer det på eller omkring området. • ”Noget fra fryseren” (frosne grønsager eller lign.). Put det i et klæde som ovenfor beskrevet. • “Isposer”. Disse kan købes både som engangsposer og genbrugsposer. • ”Køle-gel”. De giver ikke nogen dybere nedkøling, og bruges til en overfladisk smertelindring. Vær opmærksom på at nogle typer kan give hudirritation, så kig på kvaliteten, og prøv på et lille hudområde først! • “Kulde-spray”, som ofte ses brugt i fodboldkampe på tv, kan bruges som kortvarig smertedæmpning. Men den har ingen virkning i dybden, og der kan være risiko for hudskader.

Vil du have en smertefri hverdag?

www.chokbølgeklinik.dk

Kulde

Så længe behandles med kulde Varigheden afhænger af skadens omfang: Jo større skade, jo længere tid. chokbølgeklinik_annonce_Krop_og_Fysik_90x123mm.indd 1 En model kan se sådan ud: Konstant nedkøling i en halv til en hel time VIGTIGT som start. Herefter en halv time i hver af de første 6 timer. Herefter en Put ikke is eller anden kraftig kulde direkte på huden, på grund af risiko halv time hver anden time i 1 til 2 døgn, afhængig af skadens størrelse. for forfrysninger! Brug et tyndt klæde, fx viskestykke, mellem isen og Herefter nedkøling ved smerte og/eller begyndende hævelse. huden. Ved åbne sår dækkes først med en steril bandage eller plaster. Brug ikke isen til at dæmpe smerten med det formål at kunne fortsætte Sådan virker kulde din idræt eller dit arbejde – stop aktiviteten, så du ikke gør skaden større! Når temperaturen sænkes i vævet, sker der bl.a. en samVed alle større vævskader bør kulden kombineres med tryk (kommentrækning af de små blodkar (kapillærerne), og pression), fx et kraftigt elastikbind, og påføres hurtigst muligt! Dette man kan opnå: er en del af RICE-behandlingen (Ro, Is, Compression, Elevation – • nedsat blodgennemstrømning è mindre risiko for læs mere om førstehjælp til akutte skader på www.krop-fysik.dk). udstrømning i vævet • nedsat iltforbrug lokalt i vævet è nedsat tendens til Brug absolut ikke kulde ved vævsirritation • karlidelser med nedsat blodgennemstrøm• påvirkning af nerver, reflekser, smerteopfattelse è ning, fx “døde fingre” (“hvide fingre”) smertelindring og evt. afslapning • nerve- eller karbetændelse • svære lunge- eller hjertelidelser Nedkølingen kan også fungere som en “indirekte var• manglende eller nedsat kulde-følsomhed mebehandling”. Når man fjerner isen/kulden, strømi huden, nedsat sensibilitet (kan fx være mer der nemlig en øget mængde blod til området, som et problem hos ældre og gamle så opvarmes. mennesker)

012013

12/11/12 12.08

Krop+job

tekst Carsten g. Johansen, journalist foto Carsten g. Johansen og Eurofins

Man trives bedre når man ikke har ondt Eurofins Miljø’s medarbejdere er gode til at stille deres hævesænkeborde – for ellers kommer deres kolleger efter dem.

at skrue låg af og på. At dryppe væske fra en pipette. At vippe en 10 cm stor beholder frem og tilbage. Det lyder ikke som et fysisk hårdt job at arbejde på et miljølaboratorium. Men når man gør de samme bevægelser 600 gange hver dag, og man bliver ved at gøre det år efter år, kan det mærkes. - Det er mange små, gentagne bevægelser vi laver. Så det gør virkelig en stor forskel at vi har fået forskellige tekniske aflastninger. Og at vi har lært om hvordan vi skal stå eller sidde når vi arbejder, siger laborant Heidi Pedersen, der til daglig arbejder i Eurofins’ metalafdeling.

Gør det rigtigt – hver gang Tilbagemeldingerne fra hende og hendes kolleger førte til mange ændringer i deres daglige rutiner, som de har lært at sætte stor pris på. På baggrund af trivselsmøder i de enkelte afdelinger samt møder i arbejdsmiljøgruppen er mange tiltag blevet besluttet for at aflaste medarbejderne, så deres trivsel kunne hæves. Heidi mærker det fx hurtigt i den tommelfinger hun brækkede som håndboldspiller for en årrække siden. - Når jeg ikke gør tingene på den rigtige måde, mærker jeg det rigtig hurtigt, smiler hun.

Mini-ergonomer fysioterapeut Dorthea petersen kan ikke være på Eurofins Miljø hele tiden. Så hun har hjulpet med at uddanne personalet til at holde øje med hinanden. otte Eurofins-medarbejdere er uddannet til ”miniergonomer”, så de i hverdagen kan give kollegerne gode råd. Kurserne løb over 5 x 6 timer, og der var deltagere fra både Eurofins Miljø i Vejen og Euro-fins-selskaber i Holstebro og galten.

Eurofins har uddannet sine egne ”mini-ergonomer”, som er placeret på alle virksomhedens tre afdelinger.

012013

Mini-ergonomer har særlig opmærksomhed på nyansatte, som de hjælper med at skabe gode vaner. Desuden deltager de på alle sikkerhedsrunderinger på arbejdspladsen.

Fysioterapeut Dorthea Petersen har været rundt i hele Eurofins’ organisation for at vurdere medarbejdernes arbejdsstillinger.

- Det er meget vigtigt med den aflastning vi har fået til rådighed. Det er klart at arbejdsglæden stiger, og man trives bedre når man ikke skal gå rundt og have ondt! siger Heidi. Hvad kan jeg selv gøre? Som led i det fortsatte trivselsarbejde blev der i 2010 indledt et samarbejde med fysioterapeut Dorthea Petersen, som er blevet et kendt ansigt i hele virksomheden. Hun koblede sig på forskellige medarbejdere for at vurdere deres arbejdssituationer og komme med sine anbefalinger. - Jeg har efterhånden været i alle afdelinger. Jeg har endda været med ude i bilerne hos de 45 prøvetagere som kører rundt og indsamler miljøprøver, fortæller Dorthea Petersen. Fysioterapeutens fokus var ”Hvad kan jeg selv gøre?” Og der viste sig ikke overraskende at være en hel del.

- Grundlæggende har de tiltag jeg har indført, ikke kostet meget andet end min løn. Jeg har kigget på hvordan arbejdet blev udført. Der opstår hurtigt fastgroede vaner, så jeg har spurgt om man gør arbejdet sådan som det SKAL gøres, eller fordi ”Sådan har vi altid gjort”. Ofte er det let at ændre på dårlige arbejdsstillinger bare ved at flytte lidt rundt på tingene, forklarer Dorthea Petersen. Hun har indstillet ”utroligt mange” kontorstole og computerskærme, og der blev hængt fotos op af de rigtige og forkerte stillinger til mange af de daglige opgaver. Mikropauser, motion og fællesskab På grund af arbejdets karakter, hvor laboranter og kemikere hele tiden skal holde øje med analyserne, kunne der ikke holdes fælles pauser hos Eurofins Miljø. Derfor har Dorthea Petersen lagt stor vægt på at introducere begrebet ”mikropauser” – små pauser på måske 10 sekunder, hvor man læner sig tilbage og løsner led og muskler før arbejdet går videre. - Jeg har haft meget gavn af mikropauserne. Det bruger jeg hver dag, fortæller kontorassistent Jane Sørensen, som desuden er en af stedets ”mini-ergonomer”. Det betyder at hun via et kursus har fået blik for at det er vigtigt hvordan både hun og kollegerne udfører deres arbejde. Men Jane Sørensen vil også gerne fremhæve de fælles motionstiltag på arbejdspladsen. - Man får det bare bedre af det! Og samtidig har de fælles motionsdage betydet en masse for fællesskabet. Vi kender hinanden bedre, og det er jo også godt for trivslen. Rigtig mange kommer pendlende hertil, så tidligere kunne man godt have svært ved at sætte navn på et ansigt. Men det har helt klart ændret sig, siger Jane Sørensen. Eurofins har bl. a. også i flere år deltaget i Dansk Firmaidrætsforbunds projekt Arbejdspladsen Motionerer. u

I løbet af få år kunne Eurofins måle en markant forbedring af sine medarbejderes trivsel, da der blev sat fokus på deres sundhed.

012013

Sundhed handler om at lytte

Markant udvikling af trivsel tallet for personaleomsætning lå på 23,2 % i 2006 – i 2011 hed det samme tal 9,3, og i 2012 ser det ud til at blive under 5 %. Leveringsperformance (som giver et billede af medarbejdernes effektivitet) blev i 2006 målt til 70 %, men ligger i de seneste tre år omkring 95 %. Sygefraværet er faldet fra 3,4 % i 2006 og 2007 til 2,7 i 2012. og trivslen har ligget på et utrolig flot niveau de sidste fire år.

Hos Eurofins Miljø A/S i Vejen er der i de seneste syv år blevet arbejdet målrettet med sundheden. Medarbejderne har det bedre – og er glade for at der bliver lyttet til deres ønsker og behov.

dag er Eurofins Miljø A/S en god arbejdsplads. Det kan ses på både medarbejdertilfredsheden og på de forskellige nøgletal som en virksomhed benytter til at måle sin effektivitet og kvalitet. Men når medarbejdere og ledelse i dag kigger tilbage i tiden, må de konstatere at i 2005 var miljølaboratoriet i Vejen faktisk ikke så rart et sted at være. I hvert fald ikke som i dag. - Vi så en tendens til øget sygefravær, så derfor tog ledelsen en strategisk beslutning om en række sundhedsfremmende tiltag blandt medarbejderne. Det viste sig at sygefraværet ikke var så højt som antaget, men der var store problemer med trivslen, forklarer HR chef Anita Lindhart.

HR Chef Anita Lindhart (i midten) har stået i spidsen for Eurofins’ sundheds- og trivselsarbejde, som bl. a. er kommet Jane Sørensen og Heidi Pedersen til gavn.

012013

Det blev også konstateret at virksomheden havde en langt højere personaleomsætning end ønsket. Samtidig lå produktiviteten også et stykke under det acceptable niveau. Tabte 126 kilo - Ledelsen gik til opgaven med en holdning om at medarbejderne ønsker at passe deres arbejde. Og medarbejderne gik ind i samarbejdet ud fra en holdning om at ledelsen ønsker trivsel for dem, forklarer HR chef Anita Lindhart. De tiltag som først blev lanceret, omfattede en massageordning og oplysning om medarbejdernes sundhedsforsikring (som de indtil da næsten ikke benyttede). Samt et besøg af en sygeplejerske der lavede sundhedstjek af medarbejderne. Og derfra blev der arbejdet videre med mange forskellige tiltag, bl.a. foredrag om sund kost, fælles motionsdage og slankehold. Sidstnævnte resulterede i at 33 medarbejdere på tre måneder tabte sig 126 kg! Det hele var frivillige tilbud til medarbejderne – som de viste sig at gribe med kyshånd. Og når medarbejderne havde nye forslag til hvilke andre sundhedstiltag der kunne sættes fokus på, gjorde ledelsen en stor indsats for at gribe bolden og etablere nye tilbud. - Det er ikke nok bare at lave et massagetilbud og så læne sig tilbage. Man må hele tiden arbejde videre med tingene, så de bliver en del af virksomhedens kultur, forklarer Anita Lindhart. Opfølgning er vigtig Som redskab til at fastholde indsatsen for trivsel og sundhed benytter Eurofins bl. a. en årlig trivselsundersøgelse, som der er stor fokus på at følge op på med igangsættelse af konkrete

Eurofins’ ansatte omfatter en del pendlere, og mange af dem tager sig tid til at motionere med kollegerne efter arbejdstid.

tiltag. I 2012 udmøntede det sig bl.a. i et forløb for aften/nat-holdet med kostvejledning fra en diætist, fordi medarbejderne havde konstateret problemer med træthed og vægtforøgelse. - Alle tilbud er frivillige, så det var naturligvis dejligt at samtlige medarbejdere på aften/ nat ønskede at deltage. Og at det åbenbart har været en stor øjenåbner for mange af dem, siger HR chef Anita Lindhart. Også for ledelsen har sundheds-initiativerne været en øjenåbner. Det har givet mange positive resultater, fællesskab og høj trivsel, som kun er i virksomhedens interesse.

jobbe

investering i arbejdsmiljø er en god forretning

Hjælp til forﬂytning på mobilen

Det kan betale sig at investere i arbejdsmiljøet. To store europæiske undersøgelser viser at det giver mere end dobbelt op hver gang der investeres én krone i arbejdsmiljø. En analyse af både store, små og mellemstore virksomheder i 16 EU-lande (år 2010 og 2011) viser fx at virksomhederne anslår at de får 2,2 euro tilbage hver gang de bruger én på at forbedre arbejdsmiljøet. En ny stor undersøgelse, finansieret af EU-kommissionen, viser samtidig at arbejdsmiljø er en usædvanlig god investering for arbejdsgiverne, men at det faktisk er langt dyrere for de ansatte og for samfundet end for arbejdsgiveren når ansatte kommer til skade eller blive syge som følge af arbejdet.

Nu kan du få hjælp til forflytning via din smartphone. Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed har udviklet videoer med vejledning i forflytningsteknik, som man kan hente ned på mobilen. Vejledningerne er målrettet personale i plejesektoren, men alle kan hente QR-koder til filmene på www.forflyt.dk.

Kilde: arbejdsmiljoviden.dk

Stressfri hverdag På hjemmesiden stressfrihverdag.dk kan du hente viden om stress og finde inspiration til konkrete tiltag, bl.a. ti værktøjer til den forebyggende stressindsats. Indholdet retter sig mod ansatte på skoler og undervisningsinstitutioner. www.stressfrihverdag.dk

Stress gør dig ældre

Indflydelse er godt for søvn og helbred

Nu er der endnu en grund til at skrue ned for tempoet eller kravene hvis du er konstant stresset: Personer som er depressive eller har kronisk stress, ældes nemlig hurtigere end andre, antyder et nyt norsk studie. Forskerne kiggede her på kroppens såkaldte teleomer. Teleomer er enderne af vores kromosomer og betegnes som vores biologiske ur, fordi forskerne mener at længden på teleomerne hænger sammen med aldringsprocessen. I studiet så man at de som led af stress eller depressioner, havde kortere teleomer end hos en rask kontrolgruppe, og det indikerer at de ældes hurtigere. 91 patienter med mangeårig klinisk depression og 425 personer på cirka 60 år med kronisk stress deltog i studiet.

Indflydelse på egen arbejdstid giver skiftearbejdere bedre søvn, mindre behov for at slappe af efter arbejdstid og færre fysiske og mentale symptomer. Det viser resultater af et studie på 28 arbejdspladser med skiftearbejde, offentliggjort i Scandinavian Journal of Work, Environment and Health. Resultaterne bekræfter tidligere forskning der har vist at medarbejdernes indflydelse på egen arbejdstid er en vej til bl.a. en bedre balance mellem arbejde og privatliv, færre helbredsklager og mindre sygefravær.

Kilde: Forskning.no

Kilde: arbejdsmiljoforskning.dk

Sygefraværet har aldrig været så lavt Det private sygefravær fortsætter med at rasle ned. Sidste år var den gennemsnitlige privatansatte syg i 7,4 arbejdsdage, og det er det laveste antal sygedage nogensinde målt. Også sygefraværet blandt kommunalt ansatte er faldet de seneste år, men det er stadig markant højere end hos de private. Arbejdsmarkedsforskere mener det faldende sygefravær dels kan skyldes krisen, som gør folk nervøse for at miste deres job, men også at virksomheder og kommuner – blandt andet inciteret af lovgivning - gør en større indsats for at nedbringe sygefraværet, blandt andet gennem muligheden for gradvist at komme tilbage til arbejdet efter sygemelding. Kilde: Nyhedsbrevet Agenda, Dansk Arbejdsgiverforening

012013

Krop+job

tekst Eilif Larsen, dr. med., speciallæge i ortopædisk kirurgi

foto Colourbox

novitis) (tenosy

Seneskedehindebetændelse Lidelsen med det lange navn, seneskedehindebetændelse, kan være smertefuld og gøre arbejde og sport næsten umulig. Hvorfor overbelastes seneskederne, og hvad kan vi gøre ved det?

eneskedehindebetændelse. Ordet er meget langt, men desværre velkendt i det danske sprog. For lidelsen, som på latin hedder tenosynovitis og også kaldes seneskedebetændelse, er særdeles hyppig. I sine lette former kræver den ikke anden behandling end ro og hvile i få dage, men tilstanden kan også være alvorlig og langvarig. For at forstå lidelsen må kan kende lidt til anatomien: Alle vores lange sener er omgivet af et hylster af bindevæv, seneskeden. Mellem dette og senen findes senehinden (synovialis), der producerer en lille mængde olielignende væske, synovia, som sørger for at senen kan opretholde sin glidefunktion. Bliver en sene overbelastet, vil det medføre en inflammation (betændelse uden bakterier) af senehinden, som fører til en øget produktion af synovia. Dette vil vise sig i form af hævelse, rødme og øget varme omkring senen.

De Quervains sygdom

deSeneskedehin betændelse Snæver seneskede

Kilde: Aleris.dk

012013

Hvor opstår problemet? Tenosynovitis opstår typisk i senerne på og omkring håndled, hænder, ankler og fødder. Her holdes senerne nemlig på plads af senebånd (retinakler), som giver et begrænset rum eller kanal for senerne. Senebelastningen vil endvidere være øget der hvor senerne kan trykkes mod en knogle, fx hvor en sene passerer fra siden af foden og ned under denne. Også sener omkring skulder og albue kan blive angrebne. Årsager Gentagne og/eller langvarige monotone bevægelser, specielt med uvante aktiviteter, er langt den hyppigste årsag til tenosynovitis. Det kan være brug af forskelligt håndværktøj, maskiner med vibrationer, sakse eller computer. Også mange sportsgrene kan medføre overbelastning, fx løb, badminton og tennis. Lidelsen er desuden hyppig blandt musikere, fx strygere og dirigenter. Vrid og gentagne løft: Tenosynovitis opstår hyppigst omkring tommelfingerens strækkesener. Her vil der være smerter over håndleddet lige oven for tommelfingeren. Tilstanden kaldes mb. De Quervain – eller ”vaskekonehånd”, idet vrid af tøj belaster senerne. Lidelsen er også kendt blandt småbørnsmødre, hvor den formentlig skyldes de mange løft af barnet, ligesom løft af vægte eller tunge genstande på arbejdet eller i træningssalen øger risikoen. Trykbelastninger, fx brug af albuestokke, eller tunge greb om en hammer eller andet værktøj kan medføre tenosynovitis med hævelse på forsiden af håndleddet. Her kan hævelsen medføre tryk på den store nerve, nervus medianus. Dette benævnes carapaltunnel syndrom, hvor der vil være føleforstyrrelser på forsiden af tre fingre og halvdelen af ringfingeren. Bristning af en sene vil altid medføre tenosynovitis. Senevæv er nemlig langsomt

helende, og i helingsprocessen fortykkes senen. Belastende træning med håndvægte og vægtstænger eller springaktiviteter kan medføre en afgrænset fortykkelse af senen, og der kan opstå en langvarig kronisk betændelsestilstand. Sådanne forandringer kan give anledning til ”klik-sene”, hvor man føler at senen sætter sig fast, låser. Dette ses hyppigst ifm. tommelfingerens bøjesener (bl.a. ofte hos børn, uden at vi kan forklare hvorfor), men kan også forekomme i andre bøjesener i håndfladen (springfinger eller ”trigger finger”) og - mere sjældent - omkring bøjesenerne i ankel og fod. Hvis en sene glider tæt over et led med inflammation, eller der har været knoglebrud med en blødning og efterfølgende hævelse af led og/eller knogle, vil hævelsen kunne gribe over på seneskeden. Yderligere kan tenosynovitis skyldes visse sygdomme, fx rheumatisk leddegigt, sclerose og diabetes samt infektion med bakterier, fx gonorré eller i forbindelse med et forurenet sår, f. eks. efter et stik på en nål eller en torn. Symptomer • Smerter når senerne bevæges, trykkes eller strækkes. Smerterne kan stråle ud i senens længderetning og/eller op i musklen. • Hævelse, eventuelt med øget varme over og omkring senerne. • Drejer det sig om ”klik-sener”, vil der udløses et lille spring når fingeren eller tåen strækkes, ofte ledsaget af en smerte. • I langvarige tilfælde kan der føles en knitren når senen bevæges, særligt hvis der trykkes på senen samtidig med at den bevæges.

oBs

Behandling Behandlingen afhænger af skadens omfang og lokalisering. • Et kig på den udløsende årsag. Måske må man for en tid reducere eller helt ophøre med det pågældende arbejde eller sport. Måske kan man erstatte redskaber, tastatur, mus osv. med noget andet. En ergo- eller fysioterapeut kan vejlede i ergonomi.

Ved brug af bandager er det altid nødven digt at fjerne bandagen og bevæge sene n flere gange om dagen for at undgå samm envoksninger mellem sene og seneskeden. Dette efter aftale m ed lægen.

Se øve lser på næste side

• Ved akutte smerter kan man behandle med ispakninger. (Læg et klæde over området og herpå ispose eller lign. 3-4 gange 20 minutter om dagen i de første 1-2 dage.) • Lettere tilfælde behandles med ro i nogle dage, evt. suppleret med et elastisk bind for at holde stedet i ro. • Har dette ikke effekt, eller er hævelsen større, mere langvarig og funktionshæmmende, kan man supplere med anti-inflammatorisk medicin (”gigtmedicin”, NSAID) i 8-14 dage og samtidig benytte en stiv støttende bandage. Er sidstnævnte nødvendig, bør det konsulteres med læge. Såvel til håndled og hånd som ankel og fod findes der flere anvendelige bandager, såkaldte orthoser. • Hjælper ovenstående ikke, kan lægen give en injektion i seneskeden med steroid, efterfulgt af ro i cirka en uge. • Vend gradvist tilbage til tidligere funktion. Selvom smerten forsvinder, er senen stadig svækket og bør ikke stresses for meget. • Mere sjældent kan det blive nødvendigt med en operation hvor seneskeden spaltes. Dette er hyppigst tilfældet ved problemer ifm. tommelfingerens bøjesener samt ved carpaltunnel syndrom. • Er årsagen en infektionssygdom, behandles denne, og samtidig aflastes med bandage. • Skyldes lidelsen et inficeret sår, er det en meget alvorlig tilstand og en specialistopgave, hvor antibiotika, kirurgi og bandage hyppigt er nødvendigt. • Brug af korrigerende indlæg og støddæmpende sko kan komme på tale. • Det er sandsynligt, men ikke dokumenteret, at blød udspænding af sener og muskler efter aktivitet kan have en lindrende effekt. Øvelserne udføres i 10-15 sekunder, 2-4 gange. u

012013

Sådan undgår du tenosynovitis (igen) • Sørg for gradvist at vænne kroppen til nye uvante aktiviteter og belastninger. • Hold dig varm og undgå træk. Sener og muskler arbejder bedst når de er varme. • Anvend værktøj og computer korrekt. og brug kroppen hensigtsmæssigt – for eksempel er en korrekt afvikling af fødderne vigtigt ved løb, ligesom det er vigtigt at hænderne kan hvile mest muligt når man bruger computer. Dette kræver instruktion – få gerne hjælp af en fysioterapeut. • Hold løbende små mikropauser når du arbejder med værktøj, computer osv. • Vær opmærksom på symptomerne, så tilstanden ikke bliver kronisk.

ØVELSER Arbejdsmiljørådgiver og fysioterapeut Gerd Gulbrant fra COWI A/S anbefaler følgende øvelser mod seneskedehindebetændelse. De er nemme og hurtige at lave i en af de små mikropauser i løbet af arbejdsdagen.

Øvelse 1

Øvelse 2

Støt dig med strakt arm og opadbøjet håndled på et bord. Drej hånden hen mod lillefingeren indtil alle fingre vender ind mod kroppen. Løft håndroden fra bordet mens fingrene bliver liggende på bordet. Bøj albuen til der opbygges en smule spænding. Hold denne spænding i 15 sekunder. Gentag regelmæssigt.

Støt dig med strakt arm og opadbøjet håndled på et bord. Drej hånden, som skal ligge fladt på bordet, hen mod lillefingeren, indtil alle fingre vender ind mod kroppen. Pres håndfladen hårdt ned mod bordpladen og øg udstrækningen forsigtigt – til du mærker at det spænder på indersiden af underarmen. Hvis det gør ondt i håndleddet, så tryk lidt blidere. Hold spændingen i 15 sekunder. Gentag regelmæssigt.

Kilde: www.bauerfeinddanmark.dk

LymphaTouch® - et nyt lymfedrænage hjælpemiddel til

behandling af lymfødem, arvæv og sportsskader såsom: Hæmatomer, ødemer, knæknæ hoftehofte og rygproblematikker, samt fibersprængning og ved betændelsestilstande

Lad din mening blive hørt! tilmeld dig vores læserpanel Uanset om du er abonnent på Krop+fysik eller bare en ivrig læser, så har du muligheden for at lade din mening blive hørt. Vi bestræber os hele tiden på at lave et godt magasin,

Fysioterapeut Jens Nielsen, OB Skinnebensbetændelse behandlet med LymphaTouch ® Kvindelig fodboldspiller, der gennem de sidste 3 år havde døjet med skinnebensbetændelse, behandledes med 3 LymphaTouch® behandlinger. Begge lægge var inden start af behandlingen meget spændte og palpations ømme. Efter behandling med LymphaTouch® opnåedes umiddelbart en lindring i begge lægge og hun kunne i de efterfølgende dage træne og spille kamp, uden brug af smertestillende lægemidler (NSAID). Behandlingen suppleredes med massage på begge lægge. Hun spillede sæsonen færdig uden nævneværdigt brug af smertestillende lægemidler. For yderligere at afhjælpe problemet lavede jeg indlæg til hendes støvler. Læs andre udtalelser og behandlingseksempler på www.lymphatouch.dk

012013

som vores læsere vil nyde at åbne, bladre rundt i og blive klogere af. Men vi vil gerne blive endnu bedre, og det kræver din mening! Hvis du har spørgsmål du gerne vil have besvaret inden du tilmelder dig, kan du også skrive til os på læserpanelet.dk, inden du tilmelder dig på siden. Vi vil så svare dig hurtigt. Dine svar og oplysninger vil blive behandlet med fuld fortrolighed og bliver kun brugt til at gøre vores magasin bedre – til glæde for både dig og alle de andre læsere!

Hvis du har lyst til at deltage i vores læserpanel, skal du blot tilmelde dig på www.læserpanelet.dk.

Effektiv Effektiv Effektiv behandling ved Effektiv Effektiv behandling ved behandling ved Effektiv behandling ved knæproblemer behandling ved knæproblemer behandling ved Effektiv knæproblemer knæproblemer knæproblemer behandling ved knæproblemer

Kneehab®

BEHANDLING HJEMME HOS DIG SELV MED®KNEEHAB® BEHANDLING HJEMME HOS DIG SELV MED KNEEHAB BEHANDLING HJEMME HOS DIG SELV MED KNEEHAB®

knæproblemer

BEHANDLING HJEMME HOS DIG SELV MED KNEEHAB®® BEHANDLING HJEMME HOS DIG SELV MED KNEEHAB BEHANDLING HJEMME HOS DIG SELV MED KNEEHAB® BEHANDLING HJEMME HOS DIG SELV MED KNEEHAB®

Effektiv behandling ved Effektiv knæproblemer behandling ved knæproblemer

Hjælp ved knæproblemer

De fleste knæproblemer opstår ved slid eller skader. Statistikken siger, at 8 ud af 10 personer over 50 år har slidgigt i mere eller mindre udtalt grad, og hvert år kommer mange til skade i forbindelse med arbejde eller sport. Ny behandling med Kneehab®, et fleste knæproblemer ved slid eller Statistikken 8 udsamt af 10 apparat tilDeelektrisk stimulering afopstår lårmusklerne, kan skader. nedsætte smerter i siger, slidteatknæ personer over 50 år har slidgigt i mere mindre udtalt grad, og hvert kommer De fleste knæproblemer opstår ved slid eller ellereller skader. Statistikken siger, at år 8 ud af 10 øge bevægelighed og styrke, så du måske undgår udsætter en knæoperation. ® mange til skade med arbejde behandling Kneehab , et personer overi forbindelse 50 år har slidgigt i mere eller sport. mindreNyudtalt grad, ogmed hvert år kommer ® apparat elektrisk stimuleringmed af lårmusklerne, kan nedsætte smertermed i slidte knæ samt mange tiltilskade i forbindelse arbejde eller sport. Ny behandling Kneehab , et øge bevægelighed styrke, såafdulårmusklerne, måske undgår eller udsætter en knæoperation. apparat til elektriskog stimulering kan nedsætte smerter i slidte knæ samt øgeDe bevægelighed og styrke,opstår så du ved måske eller udsætter en knæoperation. fleste knæproblemer slidundgår eller skader. Statistikken siger, at 8 ud af 10 personer over 50 år har slidgigt i mere eller mindre udtalt grad, og hvert år kommer mange til skade i forbindelse med arbejde eller sport. Ny behandling med Kneehab®, et ® Hvis du alligevel har brug for en af knæoperation, med Kneehab , atknæ du samt hurapparat til elektrisk stimulering lårmusklerne,viser kan forsøg nedsætte smerter i slidte tigere får betydeligt og større styrke i lårmuskulaturen efterudsætter operationen og derfor kommer øge bevægelighed styrke, så du måske undgår eller en knæoperation. ® på arbejde 7 dage før patienter, der ikke bruger Kneehab . Hvis du alligevel har brug for en knæoperation, viser forsøg med Kneehab®, at du hur® tigere betydeligt styrke i lårmuskulaturen operationen og derfor Hvis dufåralligevel harstørre brug for en knæoperation, viserefter forsøg med Kneehab , at kommer du hur® før patienter, ® på arbejde dage der ikke bruger Kneehab . operationen og derfor kommer tigere får7 betydeligt større styrke i lårmuskulaturen efter på arbejde 7 dage før patienter, der ikke bruger Kneehab®.

Hjælp ved knæproblemer Hjælp ved knæproblemer

Let at betjeneHjælp – ved knæproblemer De fleste knæproblemer opstår ved slid eller skader. også derhjemme De fleste knæproblemer ved slid eller at 8 udopstår af 10 personer overskader. 50 år Let at betjeneStatistikken –slidgigt isiger, Statistikken siger, 8 ud af 10 udtalt personer over 50 år år mere at eller mindre grad, og hvert Kneehab fastgøres omhar låret med en velcroanordning og betjenes let med en enkel Let at betjene – Hjælp ved knæproblemer har slidgigt i mere eller mindre udtalt grad, og hvert eller år mange skade i forbindelse også controller. derhjemme Behandlingen,kommer der varer 20 min. ad til gangen, foretages derhjemme,med mensarbejde du kommer til skade arbejde sport. Nymange behandling medi forbindelse Kneehab, etmed apparat til eller også derhjemme fx læser en god bog. De fleste knæproblemer ved slid eller skader. sport. Nystimulering behandling Kneehab, et til Kneehab fastgøres om låret med en velcroanordning ogopstår betjenes let med enapparat enkel elektrisk afmed lårmusklerne, kan nedsætte Statistikken siger, at samt 8 ud af 10bevægelighed personer over 50styrke, år controller. Behandlingen, der varer min. ad gangen, foretages derhjemme, duog Kneehab fastgøres om låret medi 20 en velcroanordning og betjenes let medkan enmens enkel elektrisk stimulering af lårmusklerne, nedsætte smerter slidte knæ øge Let at betjene – har slidgigt i mere eller mindre udtaltengrad, hvert år fx læser en god bog.af læger controller. Behandlingen, der varer min. ad gangen, foretages derhjemme, mensog duog Anbefales smerter i 20 slidte knæ samt øge bevægelighed styrke, så du måske undgår eller udsætter knæoperation. fx læser en derhjemme god bog. kommer mange til skade forbindelse arbejde eller også så du måske undgår elleri udsætter enmed knæoperation. Læger og fysioterapeutersport. anbefaler af Kneehab på Kneehab, baggrund af veldokumenteNybrugen behandling med et apparat til Anbefales afomelektrisk læger rede kliniske tests. Sammen medmed anden faglig behandling patienter, der Kneehab fastgøres låret en velcroanordning og opnår betjenes let medkan en anvender enkel stimulering af lårmusklerne, nedsætte Anbefales afsmerter læger controller. Behandlingen, der varer min. ad gangen, foretages derhjemme, mens du Kneehab , særligt gode resultater somi 20 øget styrke i lårmusklerne, bevægelighed og slidte knæ samt øgestørre bevægelighed og styrke, ®

Hjælp ved knæproblemer Hurtigt på benene efter knæoperation Hurtigt på benene efter Hurtigt på benene efter knæoperation Læger og fysioterapeuter anbefaler brugen af Kneehab på baggrund af veldokumentefx læserrehabilitering. en god bog. hurtigere såanbefaler dumed måske undgår ellerpåopnår udsætter knæoperation. rede tests. Sammen anden faglig behandling patienter, der anvender knæoperation Lægerkliniske og fysioterapeuter brugen af Kneehab baggrund afen veldokumente® BEHANDLING HJEMME DIG SELV MED KNEEHAB Kneehab , HOS særligt gode resultater som øgetfaglig styrke i lårmusklerne, bevægelighed og rede kliniske tests. Sammen med anden behandling opnårstørre patienter, der anvender ® BEHANDLING HJEMME DIG SELV KNEEHAB hurtigere rehabilitering. Kneehab , HOS særligt gode resultater somMED øgetved styrke i lårmusklerne, større bevægelighed og Anbefales af læger Dokumenteret effekt Hurtigt på benene efter hurtigere rehabilitering. Kneehab virker effektivt mange knæproblemer: Læger og fysioterapeuter anbefaler brugen af Kneehab på baggrund af veldokumenteknæoperation Dokumenteret effekt ved ogKneehab behageligt ® rede kliniske tests. Sammen med anden faglig behandling opnår® patienter, der anvender virker effektivt Dokumenteret effekt ved BEHANDLING DIG SELV KNEEHAB + Kneehab før og efter, HOS knæoperation Hvis du alligevel ® har brug for en knæoperation, viser forsøg med Kneehab , at du hur- HJEMME særligt gode resultater somMED øget styrke i lårmusklerne, større bevægelighed og mange knæproblemer: Kneehab virker effektivt Kneehab fungerer ved at sende mildei lårmuskulaturen og behagelige elektriske impulser og til bevægeved slidgigt og leddegigt tigere får betydeligt større styrke efter operationen derfor kommer + mange hurtigere rehabilitering. ogarbejde behageligt knæproblemer: på 7 dage før patienter, der ikke brugersigKneehab nerverne i lårmusklerne, så de skiftevis trækker sammen .og slapper af. Den præcist ++ vedførsportsskader og efter knæoperation og behageligt koordinerede stimulering styrker musklerne væsentligt, hvilket øger stabiliteten i knæleddet + ved neurologiske tilstande Kneehab fungerer ved at sende milde og behagelige elektriske impulser til bevæge+ ved slidgigt og leddegigt før og efter knæoperation effekt ved og blodgennemstrømningen Smerten ogslapper du motiveres tilpræcist mere + Dokumenteret efter ® tilvedområdet. nerverne så de skiftevis sigreduceres, sammen og af.tilDen + vedslagtilfælde sportsskader Kneehabi lårmusklerne, fungerer at sende mildetrækker ogi knæet behagelige elektriske impulser bevægeslidgigt og leddegigt Kneehab virker effektivt bevægelse, der igen virker positivt helingsprocessen. koordinerede styrker væsentligt, hvilket øger i knæleddet + ved neurologiske tilstande nerverne istimulering lårmusklerne, såpådemusklerne skiftevis trækker sig sammen og stabiliteten slapper af. Den præcist sportsskader mange knæproblemer: og til området. Smerten i knæet reduceres, og du motiveres til mere + efter slagtilfælde tilstande koordinerede stimulering styrker musklerne væsentligt, hvilket øger stabiliteten i knæleddet ved neurologiske ogblodgennemstrømningen behageligt bevægelse, der igen virker positivt på helingsprocessen. og blodgennemstrømningen til området. Smerten i knæet reduceres, og du motiveres til mere + efter slagtilfælde ®

® ®

ved ved knæproblemer knæproblemer

+ før og efter knæoperation + ved slidgigt og leddegigt + ved sportsskader ® + ved neurologiske tilstande + efter slagtilfælde ® ®

Kneehab programmer ––Kneehab programmer Kneehab programmer

Let Let at at betjene betjene også derhjemme også derhjemme Kneehab fastgøres om låret med en velcroanordning og betjenes let med en enkel ® Let at betjene –Kneehab programmer Kneehab fastgøres om låret med 20 en min. velcroanordning og betjenes let med enmens enkeldu controller. Behandlingen, der varer ad gangen, foretages derhjemme, controller. Behandlingen, der varer 20 min. ad gangen, foretages derhjemme, mens du fx læser en derhjemme god bog. også fx læser en god bog.

Flersidig teknologi stimulerer naturlig Flersidig teknologi genopbygning af knæproblemer opstår ved slid eller skader. Statistikken siger, at 8 ud af 10 stimulerer naturlig Flersidig teknologi lårmuskulatur. A A knæproblemer opstår ved slid eller skader. Statistikken siger, at 8 ud af 10 over 50 år har slidgigt i mere eller mindre udtalt grad, og hvert år kommer genopbygning af stimulerer naturlig ® D D ® overi forbindelse 50 år har slidgigt i mere eller eller sport. mindreNyudtalt grad, ogmed hvert år kommer ade med arbejde behandling Kneehab , et lårmuskulatur. genopbygning Program 1 af ® A A ® ade i forbindelse arbejde eller sport. Ny behandling Kneehab , et Alårmuskulatur. +B+D/C ektrisk stimuleringmed af lårmusklerne, kan nedsætte smertermed i slidte knæ samt B D A DB A Program 1 C C Flersidig teknologi ektrisk stimulering af lårmusklerne, kan nedsætte smerter i slidte knæ samt lighed og styrke,opstår så du ved måske eller udsætter en knæoperation. D D knæproblemer slidundgår eller skader. Statistikken siger, at 8 ud af 10 A + B + D21naturlig /C Program B B stimulerer Program lighed og styrke, så du måske undgår eller udsætter en knæoperation. C C over 50 år har slidgigt i mere eller mindre udtalt grad, og hvert år kommer Venstre ben: Højre ben: + B + D /AC/ af B B 1.Agenopbygning sekvens: B+C ® ® Kneehab fastgøres om låret med en velcroanordning ogC betjenes let med en enkel ® C muskelstimulation stimulation medAlmindelig Kneehab ade i forbindelse med arbejde eller sport. Ny behandling Kneehab , et lårmuskulatur. 2.Program sekvens:2A / D A A Venstre ben: Højre ben: 1. sekvens:2mens A / B +du C Program controller. Behandlingen, der varer 20 min. ad gangen, foretages derhjemme, ektrisk stimulering af lårmusklerne, kan nedsætte ® smerter i slidte knæ samt D D Almindelig muskelstimulation Venstre ben: stimulation Kneehab Højre ben: 2. sekvens:1 A / D 1. B+C Program fx læser en god bog. ® lighed og styrke, så du måske undgår eller udsætter en knæoperation. Almindelig muskelstimulation Læger og fysioterapeuter anbefaler brugen af Kneehab® på baggrund2. af Kneehab stimulation A +sekvens: Bveldokumente+ D /AC/ D B B

ved knæproblemer

Anbefales gt Anbefales af af læger læger gt på på benene benene efter efter peration peration Lægerkliniske og fysioterapeuter anbefaler brugen af Kneehab baggrund af veldokumenterede tests. Sammen med anden faglig behandlingpåopnår patienter, der anvender rede kliniske tests. Sammen med anden faglig behandling opnår patienter, der anvender Kneehab alligevel har brug for en knæoperation, viser forsøg med Kneehab , at du hur, særligt gode resultater som øget styrke i lårmusklerne, større bevægelighed og Anbefales af læger gtalligevel påharbenene efter viserefter Kneehab brug for en knæoperation, forsøg med Kneehab , at kommer du hur, særligt gode resultater som øget styrke i lårmusklerne, større bevægelighed og betydeligt større styrke i lårmuskulaturen operationen og derfor hurtigere rehabilitering. betydeligt større styrke i lårmuskulaturen efter. operationen og derfor kommer hurtigere 7peration dage før patienter, der ikke bruger Kneehab Lægerrehabilitering. og fysioterapeuter anbefaler brugen af Kneehab på baggrund af veldokumente7 dage før patienter, der ikke bruger Kneehab . rede kliniske tests. Sammen med anden faglig behandling opnår patienter, der anvender Dokumenteret effekt Kneehab alligevel ® har brug for en knæoperation, viser forsøg med Kneehab , at du hur, særligt gode resultater som øgetved styrke i lårmusklerne, større bevægelighed og Dokumenteret effekt ved hab virker effektivt ® større styrke i lårmuskulaturen efter operationen og derfor kommer betydeligt hurtigere rehabilitering. mange hab virker effektivt Læs mere om KNEEHAB på www.sportspharma.dk 7hageligt dage før patienter, der ikke bruger Kneehab . mange knæproblemer: knæproblemer: Læs mere om KNEEHAB på www.sportspharma.dk hageligt Læs mere om KNEEHAB på www.sportspharma.dk + før og efter knæoperation Dokumenteret effekt ved + efter knæoperation ® ved at sende milde og behagelige elektriske impulser til bevægeb fungerer + før vedog slidgigt og leddegigt hab virker effektivt bi lårmusklerne, fungerer ved så at sende mildetrækker og behagelige elektriske impulser bevæge+ ved sportsskader slidgigt ogknæproblemer: leddegigt de skiftevis sig sammen og slapper af.tilDen præcist + ved mange istimulering lårmusklerne, så demusklerne skiftevis trækker sig sammen og stabiliteten slapper af. Den præcist + ved sportsskader ehageligt styrker væsentligt, hvilket øger i knæleddet + ved neurologiske Læs mere om KNEEHAB på www.sportspharma.dk tilstande C

Højre ben: Kneehab®stimulation

Venstre ben: ® Almindelig muskelstimulation

®C

® ®

Program 2 1. sekvens: A / B + C 2. sekvens: A / D

® ®

Niels Bohrs Vej 7 / 7100 Vejle T. 7584 0533 / F. 7572 2053 Niels Bohrs Vej 7 / 7100 Vejle www.sportspharma.dk / sp@sportspharma.dk T. 7584 0533 Niels Bohrs Vej /7 F./ 7572 71002053 Vejle www.sportspharma.dk sp@sportspharma.dk T. 7584/ 0533 / F. 7572 2053 www.sportspharma.dk / sp@sportspharma.dk

® ®

Niels Bohrs Vej 7 / 7100 Vejle T. 7584 0533 / F. 7572 2053 www.sportspharma.dk / sp@sportspharma.dk

15382 Mediegruppen 15382 15382 Mediegruppen Mediegruppen 15382 Mediegruppen

® igen virker positivt på helingsprocessen. bevægelse, Kneehabder fungerer ved at sende milde og behagelige elektriske impulser til bevægenerverne i lårmusklerne, så de skiftevis trækker sig sammen og slapper af. Den præcist koordinerede stimulering styrker musklerne væsentligt, hvilket øger stabiliteten i knæleddet og blodgennemstrømningen til området. Smerten i knæet reduceres, og du motiveres til mere bevægelse, der igen virker positivt på helingsprocessen.

Krop+job

tekst Marianne Nørup, fysioterapeut foto Colourbox

Se lyset!

og bliv sunde re

Sæt dig i dagslyset og sørg for at komme udenfor hver dag. Så gør du ikke blot noget godt for din nattesøvn, dit immunforsvar og dit humør, du bliver også mere effektiv!

il du gerne sove bedre om natten, styrke dig helbred og komme i bedre humør? Så er løsningen måske nemmere end du tror. Hvis du sørger for at få en vis portion dagslys hver dag, opnår du nemlig en række positive gevinster. Dagslyset har blandt andet stor indflydelse på vores døgnrytme og dermed vores søvnkvalitet. Celler i øjet registrerer lys og farver, og via komplicerede forbindelser hæmmer lyset dannelsen af melatonin, der populært kaldes et søvnhormon. Man kan sige at lyset holder os vågne på det rigtige tidspunkt af døgnet og får os til at sove bedre om natten. Og det er godt for helbredet - søvn styrker blandt andet vores immunforsvar og vores effektivitet.

Dagsyset varierer i intensitet og farve hen over døgnet, og særligt lyset om morgenen er vigtigt. Dagslys giver glade og produktive medarbejdere Lysets intensitet er også afgørende for humøret, ved vi fra forskning. Da Arbejdsmedicinsk Klinik på Aarhus Universitetshospital fx undersøgte sammenhængen mellem dagslys og depression blandt 3000 ansatte i Aarhus Kommune, viste det sig at folk der er ude i dagslys mindst to timer hver dag, har 40 pct. lavere risiko for at blive triste og deprimerede end andre. Men selvom vi får mest ud af dagslyset ved at være ude, så giver det også mening at lukke mere

Vidste du at: Forskerne anbefaler at vi er ude mindst to timer hver dag - vi skal nemlig helst udsættes for mindst 2.500 lux to timer i døgnet. Det svarer til lyset en grå vinterdag. Lyset udenfor varierer 2.500-100.000 lux. Et typisk kontormiljø giver mellem 100 og 500 lux.

Et kunstigt vindue Arbejder du et sted hvor det ikke er muligt at slippe dagslys ind, så skal din arbejdsplads måske overveje at sætte et kunstigt vindue eller ovenlys op. Det danske lysstyringsfirma Servodan har udviklet et vindue med kunstigt dagslys. Lyset fra vinduet, der ligner et rigtigt vindue eller ovenlys, ligner og opfører sig som dagslys. Kilden er LED-lys, der bruger minimal energi, og pærerne sættes sammen og styres så lyset varierer i styrke og farvetemperatur og følger dagens normale rytme. Lyset erstatter anden kunstig belysning og giver mindst 400 lux. Vinduet er især tiltænkt arbejdsrum hvor det ikke er muligt at få dagslys på anden vis, og der er lige nu testinstallationer på blandt andet flere sygehuse i rum der ikke ellers får dagslys. Servodan følger brugernes erfaringer, for eksempel fra et operatørrum i kræftafdelingen på Aarhus Sygehus. - Medarbejderne flokkes om det rum, men det er jo en subjektiv vurdering. Vi har desværre ingen kliniske beviser for lysets virkning på mennesker endnu, siger teknisk ansvarlig i Servodan, Tommy Nielsen, til Indeportalen.dk. Vinduet fås neutralt, eller med udsigt efter eget valg! 44

012013

Se ud af det vindue du ikke har! Den danske virksomhed Servodan har udviklet et kunstigt vindue der gengiver alle dagslysets farver – og man kan selv vælge udsigten! u

Omkring 100.000 danskere ser ikke dagslyset mens de er på arbejde, anslår undersøgelser.

012013

elever i klasser med mest dagslys, læser 26 procent hurtigere end børn i klasser med mindst lys, viste en stor amerikansk undersøgelse i 2002.

lys ind i vores boliger og på arbejdspladserne. Flere undersøgelser peger blandt andet på at vi – både voksne og skolebørn - arbejder mere effektivt i rum der er godt belyst af dagslys. Slip lys ind – men pas på reﬂekserne Det er i princippet intet problem at konstruere bygninger så der kommer meget dagslys ind. Men desværre kan vi ikke uden videre bare lukke så meget lys ind som muligt. Store vinduer mod syd og vest i moderne byggerier har de seneste år været årsag til alt for varme arbejdsrum. Det er ubehageligt, det dæmper produktiviteten, og det koster energi til køling. Et

Sådan får du lys nok * Gå udenfor hver formiddag Vi kan på ingen måde få lys nok indenfor til at regulere døgnrytmen og humøret. Særligt om vinteren er det derfor vigtigt at gå en tur udenfor - jo tidligere på dagen, jo bedre. tilbring fx fast formiddagspausen udendørs, og gå udenfor når lejligheden ellers byder sig. * arbejd tæt på dagslyset Det er vigtigt for at du kan være effektiv og føle dig godt tilpas, at du har et godt dagslysindfald på arbejdspladsen. placer om muligt din arbejdsstation tæt på et vindue, men sørg for god solafskærmning, både ift. reflekser og varme. Anvend helst en solafskærmning der sætter ind inden lokalet bliver overophedet.

andet problem er at stærkt lys blænder og giver ubehagelige reflekser i computerskærme. Allerhelst skal dagslyset tænkes ind i arkitekturen fra begyndelsen. Mindre dybe rum og højere til loftet, samt mindre vinduer mod syd og større mod nord, er blandt løsningsforslagene. Er byggeriet først færdigt, må man finde lappeløsninger til af afhjælpe generne. Det kan man få hjælp til på blandt andet Indeklimaportalen.dk, hvor man også kan finde konkrete anbefalinger til lys i nyt byggeri.

Få sollys hver dag Med Multiflex LED lampen Vi LED har og så d -pæ lysr rer, sp aglys ør t o il in ts sam dus tri. t

Kilde: Indeklimaportalen.dk

Behandlingsudstyr -som giver resultater! Ny teknologi til smerte- og helingsbehandling Sportskader Muskel- og ledskader • Smertebehandling • •

Multiflex LED lampen med fleksible hoved og med tre forskellige farveindstillinger. Dagslys, almindelig varm lys og mikset eller kraftigt lys. Kan anvendes på skrivebordet, i dagligstuen, som sengelampe eller som makeup lampe.

LPT - Laser PhotoTherapy 50-10.000 mW 650-808 nm (dental 980 nm) Skanlab Bodywave® Dybdevarme terapi Optimal lokal dybdevarmeterapi, anvendes på akutte og subakutte og kroniske skader Shock Wave therapy Ny teknologi til behandling af kroniske skader Ultralydsscanning Nyhed fra en af verdens førende leverandører

Tilbudspris: kr 1.950,Ring eller skriv for demovideo og info: BioVita A/S - 7626 0766 - info@biovita.dk

012013

Technology

www.skanlab.no

www.easy-laser.dk

Laser & Medicoudstyr Salg & Service Reparation

Ildvedvej 36, Ildved DK-7300 Jelling • Tlf.: (+45) 7572 1540 • info@easy-laser.dk •

SØVNBRILLER

Få et bedre helbred og livskvalitet ! - optimér din naturlige produktion af melatonin i hjernen

+ Fald lettere i søvn

+ Reducér jetlag

+ Bedre søvnkvalitet

+ Mod vinterdepression

+ Vågn frisk om morgenen

+ Styrk immunforsvaret

+ Hjælp til natarbejde

+ Sænk ældningsproces

Læs mere på www.melamedic.com Søvnbrillerne er CE-mærket og registreret som medicinsk udstyr hos Lægemiddelstyrelsen. 012013

Morten Zacho, studielektor, Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet. Indehaver af www.motion-online.dk

Kristian thorborg, ph.d., specialist i idrætsfysioterapi, ortopæd-kirurgisk forskningsenhed, Amager Hospital.

Livsstilslægen

Specialist-fysioterapeuten

Træningscoachen

idrætsskade-specialisten

Træningseksperten

spør blog Sundheds

krop fysik panelet

Mette Jacobsen, fysioterapeut, svømmecoach, tidl. elitesvømmer.

flemming Enoch, MScr, Dip Mt, specialist i muskuloskeletal fysioterapi, www.fysiq.dk

Leif Skive, praktiserende læge, foredragsholder og forfatter til bl.a. Motions-manualen.

tekst Helle rønn Smidt, fysioterapeut og kandidat i pædagogisk psykologi

Er lysten, legen og sansningen druknet i sundhed? Kroppen bør dyrkes – men allerhelst drevet af glæde og velvære frem for stereotype sundheds- og skønhedsidealer. Der bliver snakket rigtig meget om sundhed. Daginstitutioner, skoler og arbejdspladser sætter sundhed på dagsordenen når pædagogerne diskuterer sunde madpakker med børnene, skolerne har projektuge om sundhed, og medarbejderne opfordres til at være med i firma-stafetten. Som fysioterapeut er jeg også selv med til trække i den retning, og det er alt sammen meget godt! Det er efterhånden grundigt dokumenteret og alment kendt at fysisk aktivitet og sund kost er betydelige faktorer når det handler om at undgå bestemte sygdomme og leve så godt og længe som muligt. Men samtidig har hele dette fokus på sundhed også andre vinkler. Sundhed knyttes sammen med det gode liv. Det succesfulde og indholdsrige liv, med overskud til at være den gode medarbejder, forælder eller partner. Og frem for alt så er det vores eget ansvar at være sunde. Med andre ord: Hvis jeg ikke lever op til sundhedsidealerne, så har jeg kun mig selv at bebrejde! Det er min egen skyld at jeg er overvægtig, og måske kan det endda også opleves som min egen skyld at jeg er blevet syg. Jeg vidste jo godt at der var ting i min livsstil som jeg burde ændre på. Det kan føles flovt og være forbundet med skyldfølelse at signalere usund livsstil, og vi er hurtige til at afkode kroppens ydre signaler. En lidt slap holdning, løs hud eller overvægt. Det fortæller alt sammen at jeg ikke er i stand til at tage ansvaret på mig. Jeg møder en del mennesker som er villige til at sætte deres helbred på spil for at se sunde ud! Sola-

012013

rier, tvivlsomme kure, udokumenterede kosttilskud og operationer. Debatten om sundhed kan være med til at dele mennesker op i hvem der er de ”rigtige” og hvem der er de ”forkerte”, og det er med til at præge vores alle sammens oplevelse af os selv og vores krop. Fysisk aktivitet bliver vurderet på sin nyttevirkning. Hvor meget og hvordan skal jeg træne for at blive strammet op og for at forbrænde kalorier. Der er ingenting galt i at blive strammet op eller at tabe sig, hvis det er nødvendigt. Men jeg tror det er på tide vi genfinder lysten og legen i den fysiske aktivitet. Kan du huske hvordan det er at komme ind i en gymnastiksal og bare løbe rundt fordi det er sjovt, og der er plads? Vi har alle mærket det behov for bevægelse, men mange af os er også holdt op med at mærke det. Måske skal vi indimellem lægge sundheds-tænkningen lidt til side, og trække sansningen og oplevelserne ind på banen. Den del er nemlig ikke forbeholdt mennesker i god form.

se ﬂere svar fra ekspertpanelet på , hvor du www.krop-fysik.dk smål. ørg sp lle sti n ka også læs blandt andet: epause? • skal jeg holde løb jeg min r lpe hjæ an ord • Hv r? mo overvægtige ndelse • skinnebensbetæ • ondt i hælen

Hvordan løber jeg bedst om morgenen? Jeg prøver at komme i gang med at løbe regelmæssigt (jeg løber ca. 5 km pr. tur) og vil derfor gerne løbe om morgenen, men jeg får næsten altid kvalme og ubehag. Hvordan gør man det bedst når man løber om morgenen: Skal man spise noget inden (og i så fald hvad og hvor meget), eller er det bedst med slet ingenting? Og hvad med drikke? Og er det rigtigt at man ikke får så meget ud af sin træning om morgenen - det har jeg hørt nogen sige. Hilsen Marianne

Hej Marianne En træningskilometer om morgenen er lige så god som en eftermiddags-kilometer! Men selvfølgelig kun hvis du kan yde det samme morgen og eftermiddag, og det lyder det som om du ikke kan.

Jeg tror ikke man kan give et råd som passer på alle. Personligt er jeg udtalt B-menneske og kan kun dårligt få noget ud af en morgentræning, mens andre slet ikke kan undvære morgenløbeturen kl. 7.00! Der gælder dog visse retningslinjer. Du skal sørge for at få bevæget og strakt alle muskler godt ud i et roligt forløb inden du løber af sted – altså fornuftig opvarmning som gør kroppen klar til at yde noget efter nattens søvn og inaktivitet. Det gælder også om at have et vist blodsukkerniveau, så for de fleste vil det være hensigtsmæssigt at spise et kulhydratholdigt måltid, fx brød med lidt honning eller marmelade på. Måske en lille portion havregryn med lidt sukker på. På den måde får du en blanding af hurtig og langsomt absorbérbart kulhydrat. Du kan også drikke lidt juice, mælk eller sportsdrik. Men ikke så meget at du føler dig ”fyldt op”. Men mht. mad og drikke skal du forsøge dig frem – der er meget individuelle måder at opnå det bedste resultat på. Til slut skal du huske at afpasse løbeturen til din kondition og træningstilstand – øg distancen og intensiteten langsomt. God morgentur. Hilsen Leif Skive

Jeg vil ”bare” gerne være sundere Jeg vil som “nytårsforsæt” gerne være sundere (og pænere). Jeg er lidt træt af mig selv og mine vaner og synes jeg ser lidt slap og kvabset ud. Jeg har kigget på div. websites, men jeg synes det virker så ambitiøst og uoverskueligt med alle de “perfekte” mennesker og deres selvdiciplin. Bootcamps og slankekure er slet ikke mig. Jeg støder ofte på det råd at man skal lave en plan (og overholde den). Men når man nu “bare” gerne vil være sundere og i det hele taget stramme op på både kroppen og vanerne, så er det ret svært at sætte fokus - for det er jo mange ting. Hvordan skal jeg komme i gang - uden at det bliver for restriktivt, og så jeg har en chance for at klare det? Jeg har jo også en hverdag jeg skal passe. Hilsen Lone Hej Lone Jeg synes det vigtigste er at de ændringer der skal foretages, sker i små bidder. Hovedmålet er at blive sundere. Og hvad er sundhed så? Det handler om mange ting; først og fremmest KRAM-faktorerne (Kost, Rygning, Alkohol, Motion). Men sundhed er i høj grad også at trives med hvad man laver - og en god nats søvn. Du kunne måske starte med at lave en lille liste, hvorpå du skrev de ting som du tænker at du har nemmest ved at gøre noget ved. Og så prioritere rækkefølgen. Hvis du har for vane at spise slik på hverdagsaftenerne, så kunne en start være at du lave en skål med grønsagsstave eller lidt frugttern i stedet.

Næste skridt kunne være en indlagt rask gåtur eller lignende på mindst 20 minutter hver dag, fx i frokostpausen. En anden mulighed kunne være et lille program som kan laves hjemme på gulvet morgen eller aften. Lidt rygbøjninger, mavebøjninger, armstrækninger osv. (du kan finde forskellige hjemmeprogrammer på www. krop-fysik.dk). Der er masser af muligheder, og du har fuldstændig ret i at det kan være svært at navigere rundt i alle de råd der kommer. Men det vigtigste er at du har dig selv med i det du laver. En slankekur er sjældent den rigtige løsning. Den rigtige løsning er som oftest at udvælge nogle områder hvor man kan ændre sine vaner - det holder længere end afsavn på afsavn. Når du lykkes med nogle af de små ændringer, får du større overskud og selvtillid, som gør det nemmere at tage endnu flere skridt i den rigtige retning. Jeg håber du kan bruge rådene og ønsker dig alt det bedste. Mette

012013

inf

GODT NYT!

30 minutters daglig motion er nok 40 procent af de danske mænd er moderat overvægtige. Et forskerhold fra Københavns Universitet har i tretten uger fulgt godt tres halvtunge – men raske – danske mænd i deres bestræbelser på at komme i bedre form. Halvdelen af mændene skulle træne i en time om dagen, den anden halvdel kun i 30 minutter. Og resultaterne viser at 30 minutters daglig træning giver et lige så effektivt tab af vægt og fedtmasse som motion i en hel time. De mænd der motionerede 30 minutter om dagen, tabte sig i gennemsnit 3,6 kilo på de tre måneder, mens vægttabet var 2,7 kilo for dem som motionerede i en hel time. Reduktionen af fedtmasse var på cirka 4 kilo for begge grupper. Forskerne mener at en del af forklaringen er at 30 minutters motion er så overskueligt at forsøgspersonerne har haft lyst og overskud til yderligere fysisk aktivitet efter dagens motionslektie. Desuden har forsøgsgruppen med 60 minutter på løbebåndet sandsynligvis spist mere – og derfor opnået et lidt mindre vægttab end forventet. Øget muskelmasse kan også have betydning Resultaterne er offentliggjort i American Journal of Physiology. Kilde: www.ku.dk

Bevar de sunde børnefødder En velfungerende fod er fundamentet for at kunne bevæge sig gennem hele livet. Foden er en fantastisk konstruktion, men undersøgelser viser at danske børns fødder allerede i 11-års-alderen har fejlstillinger, ikke mindst på grund af børnenes fodtøj. I pjecen Børnefødder kan du få hjælp til at bevare dit barns fødder sunde blandt andet gennem lege til fødderne og gode råd til valg af fodtøj. Pjecen, der er udarbejdet af fysioterapeuter, sælges på www.fysicon.dk.

Få bedre kondition med intervalgang

Motioner dig fra forkølelsen

Intervalgang - tre minutters langsom og tre minutters hurtig gang – får, i modsætning til almindelig gang, det farlige fedt væk, konditionen op og blodsukkeret ned hos personer med type 2-diabetes, antyder et nyt mindre forskningsprojekt fra Rigshospitalets Center for Inflammation og Metabolisme. Over en periode på fire måneder gik en gruppe personer med type 2-diabetes fem gange om ugen en tur på en time, hvor de skiftede mellem hurtig og langsom gang. Gruppen forbedrede deres kondition med 16 pct. og tabte sig godt fire kilo, hvoraf mere end tre kilo var fedt. En del af fedttabet var såkaldt visceralt fedt, det fedt der sidder mellem organerne, og som betragtes som det farligste fedt. Interval-gængerne forbedrede også deres blodsukkerregulation betydeligt. I en anden gruppe, som gik almindelig gang en time fem gange om ugen, var der hverken konditionsforbedringer eller vægttab, og hos dem var der heller ingen ændringer i blodsukkerregulationen.

I vintermånederne kæmper vi ofte mod to ubehageligheder: Irriterende forkølelser - og de ekstra kilo der har hobet sig op på sidebenene over julen. Faktisk kan du slå begge fluer med ét slag ved at bruge tid på motion – men i den rette mængde. Forskellige niveauer af motion kan nemlig henholdsvis øge eller mindske risikoen for at fange en luftvejsinfektion, ifølge et nyt britisk studie. Har man for vane at ligge lidt for meget på sofaen, vil risikoen for at blive ramt af en infektion sandsynligvis være gennemsnitlig, svarende til 2-3 forkølelser om året. Men hvis man dyrker regelmæssig moderat motion, eksempelvis gennem en daglig, frisk gåtur, kan man reducere risikoen for at fange en luftvejsinfektion med op til næsten en tredjedel. Omvendt stiger sandsynligheden for at blive syg i perioder efter langvarig anstrengende motion. I ugerne efter et maraton viser undersøgelser at man har 2-6 gange større risiko for at udvikle en øvre luftvejsinfektion. Det handler derfor om at finde en gylden middelvej hvis man vil holde forkølelserne på afstand.

Kilde: Behandlerbladet, diabetes.dk

Kilde: Videnskab.dk

012013

VIDEN – indsamlet gennem generationer og klargjort til dig

Baldrian Baldrian er en slægt med ca. 20 arter, hvoraf flere er vildtvoksende i Danmark. Urten har været anvendt i mere end 1000 år bl.a. som krydderi, lægemiddel og parfume.

Humle Humle er kendt som krydderi til gærede drikke. Den grønne staude med de smukke lysegrønne knopper indeholder det bedøvende, bittert smagende og krydret duftende stof lupulin.

God nattesøvn Mange mennesker har problemer med at sove om natten. En god nattesøvn er alfa og omega for at have overskud og kunne klare en travl hverdag.

ROLIN*AT kapslerne består af urterne baldrian og humle. ROLIN*AT har været solgt siden 1978 og er til afhjælpning af milde søvnproblemer og uro. Én kapsel ROLIN*AT indeholder ekstrakter svarende til 1.080 mg baldrianrod og 530 mg humlekopper. Urterne er klargjort i en praktisk doseringsform.

Det naturlige, moderne menneske Et moderne liv fuld af aktiviteter giver sjældent tid til at opsøge naturen for at plukke urter og planter. Ofte ved vi som moderne mennesker ikke, hvilke urter og planter vi kan og må plukke. Derfor har vi gjort det nemt for dig. Hos Natur-Drogeriet samler vi gammel viden og nye opdagelser om naturen i enestående produkter. Mærk naturen gennem produkter fra Natur-Drogeriet!

OPTIMAL

BALDRIAN/HUMLE

Optimal er kapsler af urterne perikon, baldrianrod, pebermynte, hjertensfryd, passionsblomst og kamilleblomst. Én kapsel indeholder 188 mg perikon og 75 mg baldrian. 90 kapsler Dagsdosis 3 kapsler

Ren baldian og humle. Én tablet indeholder 60 mg baldrianekstrakt svarende til 240 mg baldrianrod og 12 mg humleekstrakt svarende til 90 mg humle. 190 kapsler Dosis 2-3 tabletter 3 gange dagligt.

STRESS-A Stress-A er sammensat af urterne baldrian, hjertensfryd, lemongræs, humle, passionsblomst og kamilleblomst. Afslappende og løsnende. 90 kapsler Dosis 3 kapsler 3 gange dagligt fordelt på dagen.

Natur-Drogeriet udvikler, producerer og markedsfører naturlægemidler, kosttilskud og helseprodukter til hele familien. Produkterne findes hos den autoriserede forhandler; helsekostforretninger, Matas og apoteker.

Natur-Drogeriet A/S, Tlf., 86 92 33 33, www.natur-drogeriet.dk Rolin_at_optimal_baldrianhumle_stressA.indd 1

09-01-2013 09:59:48

Den sunde måde at sidde på®

Farstrup Comfort hvilestole fås med:

• Regulerbar

sæde og ryg

• Siddehøjde

efter ønske

• Oppustelig

lændestøtte

• Valgfri

nakkestøtte

• Elektrisk

Til daglig glæde

sædeløft

Med en Farstrup hvilestol får du solidt dansk håndværk af høj kvalitet, der holder hele vejen. Vi tilpasser stolen til dine behov.

• Flere

sædedybder

• Indbygget eller

løs fodskammel

• Armlæn i træ eller polster

• Åbne eller

lukkede sider

Model Beta

Kontakt nærmeste forhandler for mere information, hjemmebesøg og brochurer. Aalborg · Gades Møbelcenter · Tlf. 98 18 55 66 Aalestrup · Bolig Punkt · Tlf. 98 64 14 99 Brenderup · Werenberg Møbler · Tlf. 64 44 10 49 Brovst · Dan-Bo Møbler · Tlf. 98 23 19 55 Esbjerg · Ide Møbler · Tlf. 88 18 31 30 Esbjerg · Søvn & Miljø · Tlf. 75 15 16 00 Fredericia · Sengehuset · Tlf. 82 30 10 12 Gråsten · Det Nye Hebru · Tlf. 74 60 83 51 Haderslev · Det Nye Hebru · Tlf. 74 60 83 51 Hesselager · Dan-Bo Møbler · Tlf. 62 25 16 33 Hillerød · Vestergaard Møbler · Tlf. 48 24 81 61 Hjørring · Vendelbo Møbler · Tlf. 42 50 05 20 Hobro · I.P. Boligcenter · Tlf. 98 51 07 22 Holbæk · Farstrup Comfort Studie · Tlf. 20 56 44 03 Kolding · Sengemagasinet · Tlf. 76 32 12 11 Kvorning · Kvorning Møbelhus · Tlf. 86 45 13 55 København K · Vestergaard Møbler · Tlf. 32 57 28 14 Lyngby · Vestergaard Møbler · Tlf. 45 87 54 04

Maribo · Jarvig Møbler · Tlf. 54 76 10 01 Nimtofte · Djurs Møbler · Tlf. 86 39 81 77 Næstved · Ide Møbler · Tlf. 55 72 20 75 Nexø · Inhouse Bornholm · Tlf. 56 44 10 11 Odense · Farstrup Comfort Center · Tlf. 66 15 95 10 Randers · Dan-Bo Møbler · Tlf. 87 11 90 14 Skive · Skive Boligmontering · Tlf. 97 51 21 00 Skærbæk · Skærbæk Møbler og Tæpper · Tlf. 74 75 25 30 Struer · J.M. Møbler · Tlf. 97 85 56 77 Sunds · Sunds Møbler · Tlf. 97 14 17 00 Sønder Omme · Frost Boligcenter · Tlf. 75 34 15 44 Sønderborg · Rene's Bolignyt · Tlf. 74 47 45 86 Thisted · Bolighuset · Tlf. 97 92 26 00 Vejle · Dan-Bo Møbler · Tlf. 75 83 52 00 Viborg · Karup Møbler · Tlf. 86 61 13 00 Vojens · Ide Møbler · Tlf. 88 18 35 00 Ørbæk · Jørgen Hansen Møbler · Tlf. 65 33 11 47 Århus C · Farstrup Comfort Center · Tlf. 86 13 35 88

Dansk kva 10 års stelg litet aranti