Helse 09 2012

Viden om sundhed

I samarbejde med Sundhed.dk og en lang række danske patientforeninger.

helse.dk 09 / Oktober 2012

Værd at vide:

føleLserne styrer vores livsstil

Organdonation:

Dødens svære valg

4

Vågekoner:

Opskrifter fra Sophie Dahl

I selskab med døden

Fokus:

Døden – og livet e fter

Anders lund madsen:

Jeg har det fint med døden Helse:

nyheder

motion

sundhed

mad

familieliv

konsultation

forebyggelse

Godt!

Mikkel er kommet hjem og har slået alarmen fra.

Nu kan du ved hjælp af din smartphone se når tyverialarmen bliver slået til og fra - og af hvem - uanset hvor du befinder dig. Det er en af de mange funktioner, du kan betjene med Verisure App, som fås til både Android og iPhone.

Få mere at vide om, hvordan Verisure App hjælper dig med at bevare kontrollen over dit hjem, selv når du ikke er hjemme.

Kontakt Dansikring Direct på tlf. 80 20 50 50 eller læs mere på www.verisure.dk

Verisure er et nyt tryghedskoncept med intelligente alarmsystemer udviklet af Securitas Direct og tilkoblet Dansikring Directs kontrolcentral og tjenester. www.verisure.dk

by Dansikring Direct

Noget at tænke over.

Der skal noget ind i den ene ende for at få tanker ud af den anden. De kommer sjældent af sig selv. Det tænker vi meget over, når vi laver Kristeligt Dagblad. Vi fylder vores sider med politik, etik og eksistens. Vi stiller skarpt på både tro og viden. Vi anmelder mere litteratur end noget andet dagblad. Vi bringer ikke blot nyheder, men årsager, menneskelige vinkler og konsekvenser.

Kristeligt Dagblad skal være en avis, der er svær at slippe, selvom man har lagt den fra sig. Det er i hvert fald tanken. Prøv Kristeligt Dagblad på iPad, smartphone og godt gammeldags avispapir helt gratis i fire uger. Ring på 7013 6060 eller bestil på www.k.dk/helse.

helse / oktober 2012

3

Helse: Leder

Det kan være med til at gøre en svær situation lidt lettere.”

Lene Jæger Thomsen, redaktør

Træf et valg

J

Fokus:

Døden – og livet e fter

eg har ikke taget stilling til organdonation. Hvis det nogensinde kommer dertil, så må mine efterladte gerne bestemme”. Sådan er der mange, der siger. Sådan kunne jeg selv have sagt. Men i denne udgave af Helse, har vi en artikel om, hvordan organdonation foregår, og det har fået mig til at skifte mening.

En hjerneblødning eller et trafikuheld kan fra det ene sekund til det andet true et ellers raskt menneske på livet. Sker det, vil dine pårørende samle sig på hospitalet, vente, håbe, tale med læger og forsøge at forstå, hvad der sker. Og midt i den situation bliver de bedt om at overveje organdonation. Ikke for sig selv, men for dig der ligger i den hvide seng med slanger og maskiner koblet til kroppen.

Skulle jeg nogensinde ligge der med min mand og børn omkring mig, vil jeg ikke have, at de skal til at træffe et svært valg. Jeg har taget stilling og meldt mig til donorregistret. De har stadig muligheden for at gå imod min vilje, men er de, som pårørende er flest, vil de bare være lettede, for de skal ikke være i tvivl, om de træffer det rette valg.

Du kan sammenligne det med et livsforsikring. Ingen af dine pårørende vil hellere have pengene, men alligevel har du tegnet en forsikring, fordi det kan være med til at gøre en svær situation lidt lettere. Fordi det betyder, at familien ikke behøver at bekymre sig om mange andre ting, mens de er allermest kede af det.

Så meld dig til donorregistret med et ja eller nej, og hvis alt går vel, så bliver der aldrig brug for det. Ligesom livsforsikringen.

God fornøjelse med Helse!

Lene Jæger Thomsen, redaktør

4

helse / oktober 2012

Vi samler Danmarks startere

TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), Lyngby Hovedgade 4. 2. sal, 2800 Kgs. Lyngby

Ha’ altid en hjertestarter ved hånden Et elektrisk stød er en effektiv behandling ved hjertestop. Derfor findes der mere end 10.000 hjertestartere i Danmark. En gratis app til din smartphone kan med få klik vise vej til den nærmeste og hjælpe dig med at redde liv, hvis du bliver vidne til et hjertestop.

Scan QR-koden eller læs mere på hjertestarter.dk, hvor du også kan registrere din hjertestarter. Hent app’en gratis på App Store eller Android Market.

Søg efter ’TrygFonden Hjertestart’.

helse / oktober 2012

5

Helse: Indhold

Fokus:

Døde – og live n t efter

10 Jeg har det fint med døden

Anders Lund Madsen vil gerne spises af en haj, mens han redder en flok børnhavebørn fra den samme grusomme skæbne.

16 Birthe våger med døden

Vågekoner sidder ved den døendes side til den sidste time er kommet, så ingen behøver at dø alene.

22 Lindring og livskvalitet

10 Jeg vil gerne være med til at skabe opmærksomhed om døden. Der er en tilbøjelighed til at ignorere den.”

26 Når ægtefællen dør

Anders Lund Madsen

Indhold

Palliativ behandlig giver livskvalitet til patienter med livstruende sygdomme.

Mange har svært ved at komme videre med livet, når de bliver enke eller enkemand, men man kan lære at leve med sorgen.

32 Dødens svære valg

Mange tager ikke stilling til organdonation, men hvad betyder det for vores pårørende, hvis vi pludselig skulle dø?

38 Dit liv - dit valg

Helse / Nummer 9 /oktober 2012

Tegn et livstestamente - så sikrer du dig selv ved alvorlig sygdom.

42 Slank på den sunde måde

Nyd din mad og spis langsomt som var det dit sidste måltid - og tab dig undervejs.

54 Hjælp til pårørende

Når blodproppen rammer er det ikke kun patienten, der skal lære at tackle den nye situation.

hver gang i Helse

Moderne vågekoner 16

6

Mad med anekdoter 46

helse / oktober 2012

Følelserne styrer vores livsstil 22

Tør du være forsøgsdyr?

62

Synspunkt 36 Opskrifter 46 Konsultation 50 Sind 56

Gratis

vaccination mod influenza

Bliv vaccineret mod influenza Beskyt dig mod influenza Alle kan få influenza, men nogle har øget risiko for at blive alvorligt syge af den. Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen, at du bliver vaccineret mod influenza, hvis du: · · · ·

er fyldt 65 år, har en kronisk sygdom, fx KOL, astma eller diabetes, er svært overvægtig med BMI over 40, eller er gravid og mere end 12 uger henne.

Sundhedsstyrelsen anbefaler vaccination, også selv om du er rask og aldrig har haft influenza før.

Hvis du alligevel bliver smittet, bliver sygdommen mindre alvorlig. Du kan ikke få influenza af at blive vaccineret.

Sådan bliver du vaccineret Bestil tid hos din læge eller hold øje med vaccinationstilbud i din lokalavis.

Gratis for dig Vaccinationen er gratis fra 1. oktober og resten af 2012, hvis du tilhører en af de nævnte grupper eller er førtidspensionist. Gravide kan dog blive vaccineret gratis til og med 28. februar 2013.

Nedsæt din risiko Vaccinationen nedsætter din risiko for at få influenza.

Læs mere på www.beskytdigmodinfluenza.dk

Helse: Helsenyt

Apoteket retter recepterne I en ny undersøgelse gennemført af Ph.d.-studerende Anton Pottegård fra Syddansk Universitet på Sønderbro Apotek i København, blev der i undersøgelsesperioden på 51 dage ekspederet omkring 55.000 recepter. Der blev foretaget i alt 599 korrektioner svarende til godt en procent af samtlige ekspederede recepter. Omregnet til landstal giver det 550.000 receptkorrektioner årligt på de danske apoteker. Analysen følger op på en tidligere undersøgelse gennemført af Danmarks Apotekerforening og Lægeforeningen fra 2008, hvori antallet af årlige receptkorrektioner vurderes til at være mindst 100.000, og at receptkorrektion dagligt sparer danskerne for mindst syv hospitalsindlæggelser.

Kilde: Danmarks Apotekerforening

Lægens bord Medicin kan gøre livet længere og bedre, hvis den bruges rigtig. Tal altid med din læge om medicin.

Ny hjælp til KOL-patienter Daxas er ny måde at behandle KOL på, som ifølge Takeda Nycomed virker ved at hæmme de såkaldte PDE4 enzymer, som er forbundet med kontrollen af KOL-inflammation. Daxas forebygger derigennem akutte sygdomsforværringer (eksacerbationer) og forbedrer lungefunktionen, også når det bruges sammen med langtidsvirkende bronkodilatorer, der udvider luftvejene, så vejrtrækningen lettes hos mange patienter med KOL. Formålet med behandlingen er primært forebyggelse af sygdomsforværringer, og selv om der er en forbedring af lungefunktionen (FEV1), er det ikke sikkert, at den enkelte patient oplever det sådan, men derfor bør behandlingen fortsættes alligevel.

Kilde: Takeda Nycomed

Ny bog om komplekse patienter En ny bog sætter fokus på smertepatienter med mere end en årsag til smerterne. Den danske overlæge, dr.med. og professor i klinisk og eksperimentel smerteforskning ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, Troels Staehelin Jensen er en af hovedforfatterne bag bogen Pain Comorbidities: Understanding and Treating the Complex Patient, som består af bidrag fra ikke mindre end 41 eksperter fra hele verden.

Fluenz er ikke gratis til børn I sidste udgave af Helse skrev vi fejlagtigt, at man kunne få børn med særlige risici vaccineret gratis med den nye vaccine Fluenz, som gives via en næsespray. Vaccinen er imidlertid ikke gratis, men der ydes et tilskud fra staten. Børn i risikogruppen kan dog stadig vaccineres gratis med de traditionelle vacciner.

Samtidig vil vi gerne præcisere, at vaccinen skal gives to gange med cirka en måneds mellemrum første gang. Herefter skal den fornys en gang årligt.

8

helse / oktober 2012

Helse: Artikel

Matas Fiskeolie med

OMTANKE for din familie Matas populære Fiskeolie har fået følgeskab af 3 nye varianter, så der nu er en til alle i familien: BØRN: Tyggevenlig med tutti-frutti smag.

MED INGEFÆR til dig, der ønsker at kombinere 2 produkter i ét. Koncentreret kosttilskud med omega-3 fedtsyrer og ekstrakt af ingefærplantens rod.

UDEN OPSTØD, der minimerer eftersmag af fisk.

Fiskeolie til voksne bidrager til en normal hjertefunktion pga. indholdet af omega-3 fedtsyrerne EPA og DHA.*

Let at a

åbne

Vejl. priser fra kr. 139,95-169,95 (90-140 kapsler)

* Den gavnlige effekt opnås ved et dagligt indtag på 250 mg EPA og DHA.

helse / oktober 2012

9

Helse: Interview

Anders lund madsen:

Jeg har det fint

do

- En fugl har nok taget den lille bamse, siger Anders Lund Madsen, og samler den op fra jorden midt inde på Assistens Kirkegården i København. Han lægger den pænt tilbage efter en kærlig omfavnelse og fotografering.

10

helse / oktober 2012

Helse: Interview

Forestillingen om døden er værre end virkeligheden, mener Anders Lund Madsen. I fem nye tv-udsendelser sætter han fokus på emnet.

Af: Tina Varde / Foto: Lars H. Laursen

J

med

eg vil helst dø voldsomt, dramatisk og originalt – og sammen med alle dem, jeg kender! Svarer Anders Lund Madsen umiddelbart, men ikke ret alvorligt på spørgsmålet ”Hvordan vil du gerne dø?”

Så tilføjer han eftertænksomt, men stadig ikke helt alvorligt: Nå nej, ikke med mine børn … det er ikke fair over for dem. Hvorefter han finder det helt rigtige svar, som leveres uden tøven: – Jeg vil gerne angribes af en haj, der er ved at angribe nogle børnehave-

ten Du skal dø sætter Anders Lund Madsen fokus på døden. Undervejs følger han blandt andet patienter fra Hospice Djursland i Rønde, bedemanden, krematoriet og hospitalet.

– Jeg vil gerne være med til at skabe opmærksomhed omkring døden. Der er en tilbøjelighed til at ignorere den.

Det forsøger jeg at råde lidt bod på.

Det er rart at vide, hvordan det foregår, så man ikke senere pludselig skal se og forholde sig til alt muligt ukendt, siger han og tilføjer:

børn, som jeg så redder. Men det skal altså ikke være en alt for stor haj. Inde på stranden skal der stå en og filme det hele, så det kan blive lagt på YouTube. Jeg ærgrer mig bare lidt over, at jeg ikke selv kan opleve det. Men nogle andre kan så nyde, at de har et liv.

Det er en win-win situation!

Men hvis drømmedøden med hajen af en eller anden grund skulle glippe, så vil journalisten og entertaineren Anders Lund Madsen ikke have noget imod at dø på hospice, for både ”maden og stemningen er god”, som han udtrykker det. Og det mener han faktisk alvorligt. I fem DR1-udsendelser under overskrif-

– Måske er det umuligt at interessere folk under tredive, som endnu er ude af stand til at forestille sig, at de kan dø - med mindre de har fået døden ind på livet tidligt. De må bare lade være med at se udsendelserne.

For folk skal gøre, som de vil. Hvis man hellere vil bruge tiden på at feste og være glad, skal man selvfølgelig gøre det. Men fem gange en halv time er vel til at holde ud?

doden Behageligt overrasket

– Jeg har det fint med døden. Jeg ved jo, at det sker. Jeg er bare lidt bekymret for, hvornår det sker, siger han.

helse / oktober 2012

11

Helse: Interview Anders Lund Madsen håber at være med til ”at gøre døden lidt mindre uhyggelig”.

– Mens jeg arbejdede på udsendelserne, blev jeg især overrasket over, at alle de mennesker, der har med døden at gøre, er så rare. Jeg talte med mange behagelige og sympatiske mennesker - især på Hospice Djursland, som jeg synes, er et godt sted at dø. Her er det ikke forbundet med frygt at være tæt på at dø, oplevede jeg. Det er ikke noget med, at man bare bygger et hus og ansætter nogle tilfældige folk. Der vil jeg gerne hen, når jeg skal dø - og maden er også god, tilføjer han.

i Anders Lund Madsen er: • Født 15. oktober 1963 på Rigshospitalet i København.

• Kendt for tv-optræden inden for underholdningsbranchen, men han har også tidligere lavet tv-udsendelser med døden som tema - om nogle af de mennesker, der dør alene.

• Hans nye tv-program på DR1 hedder ”Dårligt nyt” og handler om angst, skræk og bekymringer.

• Er far til fire. Bor på Østerbro sammen med skuespiller Karin Prehst Utoft, som han fik en søn med i maj. Har tidligere været gift med Helle van Dijk, som han har tre børn med.

Mens jeg arbejdede på udsendelserne, blev jeg især overrasket over, at alle de mennesker, der har med døden at gøre, er så rare.”

På hospicet følger Anders Lund Madsen flere patienter, bl.a. Søren i hans sidste tid.

– Det var meningen, vi skulle filme, mens han døde. Men den dag fik jeg et barn og skulle være med til fødslen.

Derfor så jeg ikke ham dø. Men vi filmede lige før og efter døds-øjeblikket.

Og Søren døde helt fint uden vores medvirken, understreger journalisten.

Obduktioner og transplantation er andre emner, der berøres undervejs.

– Søren gav sin krop til videnskaben, så de unge læger i Aarhus kunne forske i hans hylster.

Obduktioner foregår i anonymiseret form, for det går jo ikke, at man pludselig har bedstefar mellem hænderne.

Det ville give en akavet stemning. Vi taler om, hvordan de bruger kroppene, fortæller han.

Programmerne kommer også omkring begravelses-ritualer.

– En vil brændes. Hvordan foregår det? Vi ser på den praktiske del af det.

Det metafysiske overlader vi til gengæld til præsterne. Dette er DR videnskab, og det ville være bizart at blande religion ind i det. Jeg har ikke gjort mig nogen tanker om, at der sker noget bagefter. For jeg tror det ikke. Tror man det, er det som at åbne Pandoras æske: Så kan man forske i og forestille sig, hvad der sker, indtil man dør. Men for mig er det logisk, at der ikke sker noget. Døden er jo et stop! Så holder man op med at leve. Vi forholder os kun til alt det kødelige i programmerne.

Forrådnelse At forstå, hvad der sker, når vi dør, kan hjælpe mod frygt skabt af løbsk fantasi, mener Anders Lund Madsen, der er ambassadør i Angstforeningen.

– Forestillingen om døden er værre end virkeligheden. Virkeligheden har givet mig fred, siger han.

Undervejs har han ellers oplevet en

12

helse / august 2012

del, der ikke ligefrem er hverdagskost.

Blandt andet har han været i Amerika for at se, at man lægger lig ud i åbent terræn for at studere forrådnelsesprocessen. Det bruger man til at lære at fastslå, hvor længe et lig har ligget – hvilket politiet har brug for ved forbrydelser.

– Der lå for eksempel et lig af en, der var død om torsdagen og kun havde ligget weekenden over. Om mandagen så liget forfærdeligt ud. Det var helt oppustet. Sådan noget kan være lidt fælt at tænke over. Men et lig kommer lynhurtigt til at ligne noget andet.

Når det har ligget en måneds tid, ser det fredeligt ud igen. Så er der kun knoglerne tilbage. Og efter et år er man jord igen.

De voldsomme syn, er dog ikke noget, der har skræmt Anders.

– Alle, der har prøvet at åbne et køleskab med mad, der har stået uden strøm, ved, hvordan det lugter. Det er en grim lugt – derfor spiser vi det ikke.

Døden lugter også og kan se forfærdelig ud i en periode, men det hjemsøger mig ikke, fortæller han.

Mødet med døden i arbejdsmæssig sammenhæng har givet nogle erfaringer, han er glad for. Ikke mindst takket være samtaler med dem, der er fortrolige med døden gennem deres arbejde.

Desuden er det en fordel at have oplevet døden i situationer, hvor man ikke selv er personligt belastet af sorg over at miste en af sine nærmeste.

– Jeg havde ikke set mange døde mennesker, før jeg lavede udsendelser om emnet og kom til at se en, der var død og havde ligget i sin lejlighed i et stykke tid. Det var uhyggeligt, syntes jeg dengang, men så var det altså heller ikke værre. Men jeg var selvfølgelig glad for, at det ikke var min egen gamle far, tilføjer Anders Lund Madsen, der endnu ikke har deltaget ved et dødsleje i sin egen familie.

VIDEN – indsamlet gennem generationer og klargjort til dig

Alfa-lipon bruges til ernæringsmæssig behandling af mangel på alfa-liponsyre ved diabetisk neuropati

Alfa-liponsyre Molekylær- og cellebiologi har fundet det unikt, at alfa-liponsyre kan gavne mennesker med diabetisk neuropati.

Spinat Spinat er en af de vegetabilske kilder, der er rig på alfa-liponsyre, men du skal spise mere end 7 kg spinat for at få bare 2 mg.

Nyhed på det danske marked: Alfa-lipon, 120 tabletter, 300 mg Kendt uden for Danmarks grænser siden 1950. Nu har de danske myndigheder notificeret Natur-Drogeriets Alfa-lipon!

Alfa-lipon er notificeret til myndighederne som fødevare til særlige medicinske formål. Alfalipon er til diabetikere med diabetisk neuropati. Diabetisk neuropati kan populært oversættes med nervebetændelse på grund af sukkersyge. Det er en tilstand, hvor der kan være smerter og følelsesløshed primært i fødderne.

Anvendelse 2 tabletter dagligt i 4 uger, derefter 1 tablet dagligt.

Alfa-liponsyre optages bedst på tom mave ½-1 time før eller 2-3 timer efter et måltid.

Vejl. pris kr. 290,-

Internt_matriale_læger.indd 1

28-09-2012 12:03:33

Helse: Helsenyt

Vitaminmangel under graviditet kan svække fostrets hjerneudvikling

Mad under sygdom Mange med alvorlig sygdom mister appetitten, og det giver anledning til bekymring og frustration hos de pårørende.

Firmaet Nutricia, som har specialiseret sig i ernæring til mennesker med særlige behov, har gennemført en undersøgelse blandt pårørende til alvorligt syge. Undersøgelsen viser, at det kan blive en psykisk belastning at pleje sine nærmeste, samtidig med at det forekommer at være den eneste rigtige løsning; ofte på grund af den store kærlighed og samhørighed mellem patienten og den pårørende. Et af de emner, der giver anledning til frustration, er den manglende appetit samtidig med, at pårørende er fokuserede på, at patienten får god og rigtig ernæring, så han eller hun har noget at stå i mod sygdommen med. Undersøgelsen er ikke lavet blandt danske patienter og pårørende, men den beskriver følelsesmæssige processer, som er genkendelige for mange, der har plejet eller plejer nære pårørende.

Mangel på D-vitamin under graviditeten kan hæmme de nyfødte børns hjerneudvikling, hvilket kan begrænse deres mentale og motoriske evner. Det antyder resultater fra en undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet Pediatrics. Tidligere forskning har vist, at der er en sammenhæng mellem Dvitamin mangel under graviditeten og sprogvanskeligheder hos børn i 5-10 års alderen.

Kilde: Dagens Pharma

Kilde: Nutricia

Uden mad og drikke …

Vi kan gøre meget ved vores sundhed, hvis vi sørger for at få god og næringsrig mad.

Sundhed begynder med tænderne Det er vigtigt at tygge sin mad for at kunne optage næringsstofferne. På plejehjemmene har hver anden beboer imidlertid svært ved at tygge maden ordentligt, typisk fordi tandproteser ikke sidder ordentligt fast. Det kan føre til underernæring, hvis det ikke bliver afhjulpet. Cirka 800.000 danskere bruger helprotese, og mange af dem har problemer med at få tandprotesen til at sidde rigtigt hele dagen lang - selv efter flere og dyre tilretninger. Usikkerheden ved at ens tandprotese når som helst kan løsne sig, bliver en belastning for mange. Heldigvis er der gode muligheder for at afhjælpe problemet.

Kilde: MaxiPharma

14

helse / oktober 2012

Årsag til diabetes kan være knyttet til jerntransport Videnskaben har i årevis forsøgt at forklare årsagerne til diabetes. Forskning på Københavns Universitet og Novo Nordisk A/S har nu vist, at øget aktivitet af en særlig jerntransportør ødelægger insulinproducerende betaceller. Desuden viser den nye forskning, at mus uden den pågældende jerntransportør er beskyttet mod udvikling af diabetes.

Kilde: Københavns Universitet

7 sunde skridt

Markedet for bøger der forbedrer vores livsstil synes lige så uendeligt som vores trang til det søde og syndige. Bogen her er en lettilgængelig guide, som lægger op til, at man lidt ad gangen kan forbedre sin livsstil. Bogen giver mange af de samme råd, som vi også kender fra Sundhedsstyrelsen, men Anette Harbech Olesen har gjort sig umage for at gøre anbefalingerne lette og praktiske at indarbejde i en hverdag, som byder på mange forskellige udfordringer.

Taler til fornuften Føles som forkælelse NG NI

NOR DI

MILJØMÆR K SK

590 001

Med Matas Natur-serien får du ikke bare økologisk indhold og naturlige, skånsomme ingredienser. Du får også en lækker konsistens og veldokumenteret effekt. Prøv hvor skøn naturlig pleje kan være!

Vejl. priser fra 3995 til 7995.

Hele serien er Svanemærket og de uparfumerede produkter bærer også Astma-Allergi Danmarks blå krans.

Produkter med duft indeholder naturligvis ingen af de 26 særligt allergifremkaldende parfumestoffer.

helse / oktober 2012

15

Helse: Fokus

Fokus:

Døden – og live t efter

Birthe våger med

døden

16

helse / oktober 2012

Helse: Fokus Som udgangspunkt er de, der vælger vågetjenesten, psykisk robuste mennesker, der har et afklaret forhold til døden – også egen død.”

I gamle dage var vågekoner et kendt begreb. Konerne tog ud til de døende og vågede den sidste tid ved deres side.

I dag dør flere tusinde mennesker alene i Danmark frivilligt eller ufrivilligt. Til gengæld vokser antallet af vågere nu igen.

Af: Malene Tonnung Foto: Morten Germund/Trygfonden

D

er hersker ro i værelset. Den døende har ikke langt igen – hendes øjne er lukkede, og hun siger ikke mere. Alligevel ved Birthe, at hun bemærker hendes tilstedeværelse.

Hver gang Birthe går ud af rummet for at gå på badeværelset, ligger den døende med ansigtet vendt mod døren, når hun kommer ind igen. Birthe har været nervøs, for uden en sundhedsfaglig baggrund er det svært at vide, hvad man kan forvente sig i et rum med en døende. Men siden hun kom ind ad døren, har hvervet som våger fyldt hende med en naturlig ro. Hun sidder bare ved sengen og mærker kvindens vejrtrækning og er der for hende i denne sidste stund.

– Det er fantastisk, og jeg er meget ydmyg over for at blive inviteret ind i det intime rum, som det er, når et menneske skal dø. At mærke, at man gør en forskel. Selvom den døende ofte er gået helt ind i sig selv, når jeg kommer, så er jeg overbevist om, at de kan mærke, at der er nogen hos dem, siger Birthe Westergaard.

Hun har nu været våger i to og et halvt år, og bistået ved mange flere dødslejer. Et frivilligt hverv, der har gjort det muligt for den tidligere sælger og selvstændige erhvervsdrivende at være noget for sine ældre medmennesker. Drømmen om at blive besøgs-

helse / oktober 2012

17

Helse: Fokus ven, når arbejdet blev lagt på hylden, havde længe været der, men da Birthe i stedet hørte om vågetjenesten i Gribskov Kommune, var hun solgt.

– Der ligger hvert år mellem 5.000 og 10.000 mennesker i Danmark og dør alene!

Vågekoner på vej tilbage Birthe Westergaard er en af de medvirkende i serien ‘Vågekonerne’, der er tre dokumentarfilm, produceret af tvDOKfilm og tilrettelagt af Helle-Vibeke Riisgaard. Serien, som har været vist på DR2, bliver nu brugt til en foredragsrække støttet af TrygFonden og Røde Kors, der skal gøre interesserede klogere på, hvad vågetjenesterne er og gør.

– Jeg har snart beskæftiget mig med døden i mange sammenhænge, fortæller Helle-Vibeke Riisgaard.

– Jeg har lavet flere programmer om døden, bl.a. ‘Til døden os skiller’ set med de efterladtes øjne, og jeg hørte for flere år siden om vågekonerne.

Dengang var der ikke så mange vågetjenester, så jeg begyndte på Bornholm, som var et af de få steder i landet, hvor man havde en vågetjeneste, fortæller Helle-Vibeke om hendes start på programserien.

Begrebet vågekoner går langt tilbage, men traditionen har nærmest været glemt herhjemme i mange år. De senere år er antallet af vågetjenester til gengæld steget eksplosivt, og mange steder i landet kan man i dag få kontakt med en af Røde Kors’ vågetjenester. I takt med antallet voksede Helle-Vibekes dokumentar også til hele tre programmer.

– Jeg har især mødt rigtig mange sygeplejersker, der bliver vågekoner, når de stopper. De har tidligere haft det skidt med at skulle forlade de døende, som nogle gange må ligge alene på travle afdelinger, og det råder de bod på ved at gå ind i vågetjenesten.

Alle bør have tilbuddet Det er dog ikke kun plejehjem eller sygehuse, der kan benytte sig af vågetjenesten, når ældre ligger alene på deres dødsleje. Også pårørende kan få

18

helse / oktober 2012

i Ingen skal dø alene - film og debat om vågekoner Birthe Westergaard er en af de medvirkende i serien ‘Vågekonerne’, Serien består af tre dokumentarfilm, produceret af Ulrik Holmstrup fra tvDOKfilm og tilrettelagt af Helle-Vibeke Riisgaard. ”Vågekonerne” som har været vist på DR2, bliver nu brugt til en række film- og debatarrangementer rundt om i landet. Arrangementerne, der er støttet af TrygFonden, gennemføres af tvDOKfilm i samarbejde med Røde Kors, og formålet er at udbrede kendskabet til vågetjenesterne.

Hvis du vil vide mere, kan du deltage i forevisnings- og debataftenerne, der tager på tur rundt i landet: • 25. oktober 2012: Faxe • 15. november 2012: Silkeborg • 10. januar 2013: Ballerup • 31. januar 2013: Kalundorg • 7. februar 2013: Hjørring • 28. februar 2013: Ryomgaard • 14. marts 2013: Holbæk • 21. marts 2013: Varde • 11. april 2013: Herning • 18. april 2013: Næstved • 2. maj 2013: Guldborgsund • 16. maj 2013: Kerteminde Find nærmere om tid og sted: www.tvdokfilm.dk

Giv dine lunger frisk luft

Bliv røgfri!

Få støtte til at blive røgfri!

Send en sms med ’rygestop’ til 1231 for at blive ringet op af en rygestoprådgiver fra S T O P L I N I E N .

Du kan også selv ringe på 8031 3131 eller �å mere viden på www.stoplinien.dk

NÅR DU BLIVER RØGFRI, HAR DU:

eller www.ddsp.dk Sms og rådgivning er gratis.

 mindre risiko for KOL og lungekræft  mindre risiko for skader på dit bronkiesystem og lungevæv  færre svære symptomer som åndenød, hoste og slim Kombinationen af rådgivning og rygestopmedicin giver dig fem gange større chance for at blive røgfri.

FÅ STØTTE TIL AT BLIVE RØGFRI! Syv ud af ti rygere vil gerne stoppe med at ryge. Er du en af dem, så send en sms med ’rygestop’ til 1231 for at blive ringet op af en rygestoprådgiver fra STOPLINIEN . eller �å mere viden på www.stoplinien.dk Du kan også selv ringe på eller www.ddsp.dk Sms og rådgivning er gratis.

8031 3131

Helse: Fokus

i

– De gode vågekoner er personlige på en anonym måde og ved, hvornår nogle vil holdes i hånden, og hvornår vedkommende vil føle, at det absolut ikke vil være rart.

Er du interesseret?

Vågetjenesten finder du lettest ved at kontakte din lokale Røde Kors Afdeling, som ved, om der er en vågetjeneste nær dig – se evt. mere på www.rodekors.dk.

Foto: Mort

en Germun

En mening med opgaven

d/TrygFon

den

ligger alene på et plejehjem. Der kan være grunde til, at eventuelle pårørende ikke er tilstede.

Vi forholder os kun til, at her er en, der ligger døende alene, siger Birthe Westergaard.

Når døden er tæt på

hjælp, så de selv kan få sovet, uden at skulle efterlade den døende alene.

– Folk bliver ofte meget gamle i dag, så deres børn er jo også oppe i årene, og familierne er blevet mindre, så der er færre til at tage over. Og så tror jeg også, at nogle gerne vil have en støtte fra andre, fordi de selv er lidt bange for døden. Det får de selvfølgelig også fra plejepersonalet om dagen. Mange mener, at vågekonernes job burde varetages af plejepersonalet, men lige nu er der bare ikke hænder nok, siger Helle-Vibeke.

De rigtigt ensomme ældre er dog fortsat blandt taberne, der bliver overset, for vågetjenesten bliver ofte kontaktet af de pårørende. Men blandt vågekonerne – eller vågerne, som de hedder nu, hvor der også er mænd med – er der ingen, der er mere berettiget end andre.

– Vi forholder os ikke til, hvorvidt der er pårørende til den døende, der

20

helse / oktober 2012

Som tommelfingerregel bliver vågeren tilkaldt, når der er et døgn eller mindre tilbage. Men det kan selvsagt være meget svært at bedømme, hvornår folk dør. Så de frivillige kan godt ende med at våge i flere nætter, hvilket kan være hårdt og betyde, at vågeren derefter skal fredes i en periode. Til gengæld har vågetjenesten et godt bagland med psykologisk førstehjælp, og en våger skal altid kontakte en leder – som Birthe Westergaard eksempelvis er blevet – hvis oplevelserne har været specielt hårde eller ekstraordinære.

– Som udgangspunkt er de, der vælger vågetjenesten, psykisk robuste mennesker, der har et afklaret forhold til døden – også egen død. Men det vigtigste er, at man føler, at man har et overskud at bidrage med i forhold til andre mennesker, siger Birthe.

Helle-Vibeke, som via filmoptagelserne har været ude med flere vågekoner, mener også, at opgaven kræver en vis pli, ro og varme uden at være grænseoverskridende.

Som nævnt er der mange tidligere sygeplejersker blandt vågerne, og plejepersonalet er generelt også kede af, at de ikke kan påtage sig opgaven med at våge over de døende. Men to nattevagter til 60 beboere på et plejehjem gør opgaven umulig.

Vågerne påtager sig til gengæld ingen plejeopgaver, højst at hjælpe med lidt at drikke eller fugte den døendes læber, men der er absolut et behov for deres tilstedeværelse, hvilket også er en drivkraft for både Birthe og HelleVibeke.

– Jeg ville gerne være med til at sætte fokus på, hvor let vi kan komme til at dø alene. Det, synes jeg, er tankevækkende. Jeg har spurgt alle vågekonerne, jeg har talt med, hvorfor de gør det. Og det er svært at give et enkelt svar på. Men jeg tror selv, at det er kombinationen af at gøre noget meningsfuldt, samtidig med at man selv får bekræftet, at man er i live – og får fokus på, hvad man selv får ud af livet, siger Helle-Vibeke.

– Jeg vil meget gerne medvirke til at gøre vågetjenesten mere kendt, siger Birthe om sin medvirken i programmerne.

– Jeg synes, at det er ærgerligt, at så mange faktisk gerne vil hjælpe, mens der stadig er folk, der dør alene, eller pårørende, som har brug for aflastning.

Og Birthe har absolut ikke fortrudt sin nye karriere som våger. Selvom hun nu er leder i vågetjenesten, insisterer hun på selv at komme ud en gang imellem med vågetasken indeholdende stearinlys, salmebog, læsestof og håndarbejde. Døden er ikke længere fremmed for den tidligere sælger, selvom den døende langt fra altid dør om natten, som primært er det tidspunkt, hvor vågeren er tilstede.

– Man lærer at se, når det er ved at ske. Og det er et meget fredfyldt øjeblik.

Back App stolen - helt anderledes...

Sædet og den høje siddestilling Sædet passer til et menneske. Faconen på det hjælper dig til at sidde højt.

Meget højere end på normale stole. Det gør det meget lettere for din krop at rette sig op. Dette er dokumenteret af Karolinska instituttet.

Kuglen og fodpladen Kuglen er stolens hjerte. Sammen med fodpladen udgør den understellet i en Back App stol. Det er det der sørger for at du bevæger dig hele tiden.

Du bruger og træner dine rygmuskler og opretholder en god holdning hele arbejdsdagen igennem.

Se mere på www.backapp.dk Her finder du også link til hvordan du kan prøve Back App GRATIS i 8 dage.

Vind en Back App Se siden www.backapp.eu/da/helse og udfyld spørgeskemaet inden den 1/12 2012 så deltager du automatisk i lodtrækningen om en Back App til en værdi af 5450,- kr. Vinderen får automatisk besked .

Få rabat i Gigtforeningens webbutik Sådan gør du:

Gælder • Bestil via alle varer i www.gigtforeningen.dk/ webbutikken til butik – og skriv Helse i feltet og med den ’Kampagnekode’ ved betaling 1/12 2012.

Læsepude Slap af i arme, skuldre og nakke, mens du læser.

• Eller ring på tlf. 39 77 80 10 – husk at sige, du har set annoncen i Helse.

Din pris 249 kr.

Alle priser er ekskl. forsendelse (Post Danmarks takster).

Normalpris 299 kr.

Gigtforeningen tager forbehold for prisændringer og udsolgte varer.

Balancepude Træn din balance. Øvelser medfølger.

Din pris 185 kr.

Normalpris 209 kr.

Mindfulness meditation cd Guidede meditationsøvelser.

Din pris 108 kr.

Normalpris 128 kr.

Træn med elastik Effektiv træning af hele kroppen.

To styrker.

Sunde og lækre opskrifter Inspirerende kogebog fra Gigtforeningen.

64 sider.

Din pris 65 kr.

Normalpris 78 kr.

Din pris 85 kr.

Normalpris 105 kr.

Automatisk sovsepisker Omrøring – helt automatisk. Perfekt til suppe og sovs.

Din pris 179 kr.

Normalpris 205 kr.

helse / oktober 2012

21

Helse: Fokus

Lindring og livskvalitet

Fokus:

Døden – og livet efter

ved alvorlig sygdom

Livet er ikke slut, før man er død. Selvom man har fået en alvorlig og måske livstruende sygdom, skal livet leves, og man kan få hjælp til at leve det bedst muligt gennem palliativ behandling.

Af: Julie Hagedorn-Møller & Helle Timm, Palliativt Videncenter / Foto: Henrik Friberg

A

lle mennesker i Danmark, der har en livstruende sygdom, har mulighed for at få lindret de lidelser, den medfører. Det sundhedsfaglige ord for lindring er palliation, og formålet med palliativ behandling er netop at lindre og derigennem fremme livskvaliteten – både for den, der er syg, og de nærmeste pårørende. Den lindrende eller palliative indsats har ikke til formål at helbrede patienten, men at lindre de lidelser, der kan følge med at have en livstruende sygdom.

Selvom palliation ofte sættes i forbindelse med den allersidste del af livet, kan indsatsen allerede være relevant ved diagnosetidspunktet. Den lindrende indsats foregår sideløbende med en helbredende behandling. Det kan eksempelvis være hos kræftpatienter, som sideløbende med kemo, strålebehandling og operationer også har brug for en lindrende behandling.

Nogle vil blive helbredt og holder derfor op med at have brug for den lindrende indsats. For andre fortsætter den lindrende indsats i en senere fase, hvor der er fokus på livskvalitet og at

22

helse / oktober 2012

få mest muligt ud af livet. I den sidste fase, det vil sige de sidste uger og dage, handler det om at få en god afslutning på livet for den syge og de pårørende. Den lindrende indsats kan derudover også omfatte omsorg for de efterladte.

Der er mange forskellige sygdomme, der kan være livstruende, og derfor kan mange forskellige patienter have gavn af den lindrende indsats.

Det kan eksempelvis være mennesker, der er ramt af blodpropper, kræft, KOL, demens eller Alzheimers.

Kan man lindre bekymring?

Sundhedsstyrelsen skelner mellem fire typer af problemer: Fysiske, psykiske, sociale og eksistentielle/åndelige. De fysiske symptomer kan eksempelvis være smerter, kvalme, træthed eller forstoppelse. De psykiske problemer kan være angst, bekymring eller afmagt. Derudover er der de sociale aspekter, som kan dreje sig om familien og økonomien. De åndelige eller eksistentielle spørgsmål kan eksempelvis omhandle tvivl, ensomhed eller meningsløshed.

For at den palliative indsats kan dække så forskellige behov, er den tværfaglig. Det er altså ikke udelukkende læger eller sygeplejersker, der tager sig af palliative behov – det kan også være psykologer, fysioterapeuter, præster, socialrådgivere eller andre.

Måske er det en samtale om angsten for at dø eller meningen med livet, eller en afklaring af praktiske og økonomiske forhold, man har mest brug for.

Danskerne dør af sygdom Hvis danskerne selv kunne vælge, ville mange ønske at dø fra det ene øjeblik til det andet, eller bare sove stille ind og ikke vågne. Nye tal viser, at 40 procent helst ville dø pludseligt, og 45 procent helst ville dø af alderdom.

Det forholder sig dog sådan, at de fle-

Den lindrende indsats foregår sideløbende med en helbredende behandling.”

Helse: Fokus

i Hvad er Palliativt Videncenter?

Et nationalt center, der har til formål at sikre udvikling, høj faglig kvalitet og spredning af viden i den palliative indsats i Danmark. Du kan læse mere på www.pavi.dk

blemer, at de ønsker en mere specialiseret indsats. Den specialiserede indsats findes på hospice, palliative afdelinger på visse hospitaler, samt hos udgående palliative teams. Mulighederne er for alle – uanset diagnose – og ydes af det offentlige sundhedsvæsen. Det koster altså ikke noget at få hjælp af de palliative teams. Det kan dog være nødvendigt, selv at efterspørge den specialiserede hjælp.

Det er lægen, der henviser til specialiserede tilbud, og det er gennem et hospice, man visiteres til den hjælp, man har brug for fra de palliative teams.

Flest danskere dør på hospitalet Cirka halvdelen af danskerne dør på hospitalet, men det er de færreste, der ønsker at tilbringe de sidste dage og timer på et hospital. Over halvdelen af danskerne vil helst dø i deres eget hjem, og 27 procent ville helst opholde sig på et hospice eller en særlig afdeling med speciale i lindring. Kun fem procent ville helst opholde sig på hospitalet. Virkeligheden er dog sådan, at mindre end tyve procent af danskerne dør i deres eget hjem – og færre end fem procent dør på

ste dør efter længere tids sygdom. Eksempelvis dør mere end en fjerdedel af danskerne af hjerte-karsygdomme, og mere end en fjerdedel af kræft, og cirka en tiendedel af lungesygdomme.

Der er derfor brug for en indsats, som fokuserer på at gøre dagligdagen bedst mulig for de mange mennesker, der lever deres hverdag med livstruende sygdom.

Palliation praktiseres af rigtig mange sundhedsfaglige i sundhedsvæsenet generelt. Hvilken indsats man har brug for, afhænger af den enkeltes sygdomsforløb, behov og ønsker, og de ressourcer, der er tilgængelige. Der kan desværre stadig være ventelister til visse typer af specialiseret behandling.

Hjælpen kommer ikke altid af sig selv

Den almindelige palliative behandling, som dækker behovene hos langt de fleste patienter, bliver især varetaget af hospitaler, plejehjem, den praktiserende læge og den kommunale hjemmepleje, der alle deltager i den palliative indsats. De har ikke palliation som hovedopgave, men gennem deres uddannelse og erfaring har de rigtig gode muligheder for at hjælpe.

Men nogle oplever så komplekse pro-

Når man selv eller ens pårørende bliver ramt af livstruende sygdom, og man måske føler, at benene er blevet slået væk under én, kan det være svært at overskue, hvad man har af muligheder for hjælp fra det offentlige sundheds- og socialvæsen. Derfor kan det være godt at kende til de muligheder, der er, for lindring.

Hvor foregår den palliative indsats?

i Den specialiserede palliative indsats varetages af: • 18 Hospicer med 220 sengepladser • 4 Palliative afdelinger med 31 sengepladser • 26 Udgående palliative teams Du kan finde en oversigt over de specialiserede palliative tilbud i Danmark på www.pavi.dk/palliativguiden

helse / oktober 2012

23

Helse: Fokus

Faktisk er det kun tyve år siden, Danmark fik det første hospice, og ved udgangen af 2012 findes der ikke mindre end atten.”

hospice. Selvom ønsker og virkelighed ikke altid stemmer overens, kan det stadig være godt at gøre sig klart, hvad man selv kunne tænke sig, hvis man har en livstruende sygdom. Man kan tale med sine nærmeste eller sin læge om mulighederne og ønskerne, da det giver bedre chancer for at få sine ønsker opfyldt.

Det går fremad Danmark har internationalt haltet bagefter i forhold til den palliative indsats, men der sker rigtigt meget i disse år, og mulighederne bliver bedre og bedre. Faktisk er det kun tyve år siden, Danmark fik det første hospice, og ved udgangen af 2012 findes der ikke mindre end atten. Der er i de senere år kommet fokus på den lindrende ind-

sats, både nationalt, i kommunerne og på hospitalerne. Tidligere har indsatsen kun været rettet mod kræftpatienter, men omfatter nu alle, der er ramt af livstruende sygdom – samt deres pårørende og efterladte. Og man arbejder stadig videre på at forbedre og styrke indsatsen. Blandt andet udarbejdede Sundhedsstyrelsen i 2011 nye anbefalinger for den palliative indsats, hvor det blev slået fast, at palliation er for alle med en livstruende sygdom samt deres pårørende, og at der kan sættes ind tidligt og under hele sygdomsforløbet, og ikke kun i den sidste tid.

Der er håb!

Selvom man bliver ramt af livstruende sygdom, går livet ikke i stå. For nogle føles det måske sådan i en periode, men der er altid noget, der kan gøres, og det er muligt at finde mening i livet - også i denne situation. Der er et liv, der skal leves med eller på trods af sygdommen, og det skal leves bedst muligt til det sidste. Og der kan den palliative indsats hjælpe med sit fokus på livskvalitet og lindring.

i Definition Den palliative indsats bliver af WHO og Sundhedsstyrelsen beskrevet som en indsats, der har til formål at: Fremme livskvaliteten hos patienter og familier, som står over for de problemer, der er forbundet med livstruende sygdom, ved at forebygge og lindre lidelse gennem tidlig diagnosticering og umiddelbar vurdering og behandling af smerter og andre problemer af både fysisk, psykisk, psykosocial og åndelig art.

24

helse / oktober 2012

God ernæring er en del af kærlig omsorg Jørgen var bekymret for sin mor.

Hun er 83 år og har tabt 13 kg, siden Jørgens far døde for tre år siden. Hun har næsten ingen appetit, og hun er så usikker på benene, at hun er faldet flere gange. Hver gang er det sværere for hende at komme sig. Og det er tydeligt, at hun er blevet både svagere og mere deprimeret.

Nu henter Jørgen Nutridrink på apoteket og hjælper sin mor med at genvinde styrken.

Nutridrink Compact Nutridrink Compact er det optimale valg til ældre med behov for medicinsk ernæring. En moderne, fuldgyldig energidrik, der indeholder alt det, kroppen har brug for.

Nutridrink Compact Protein Nutridrink Compact Protein er udviklet specielt til mennesker, der har behov for at genvinde styrken ved sygdom eller efter operation.

Det ekstra høje proteinindhold gør det nemmere at genvinde kræfterne.

De små flasker med kun 125 ml er lette at indtage og fås i flere velsmagende varianter.

Fordi livsglæde smitter

Fødevarer til særlige medicinske formål skal anvendes under lægeligt tilsyn Nutricia A/S | Rørmosevej 2a | 3450 Allerød | Denmark Telefon: +45 70210707 Fax: +45 70210708 E-mail: nutricia@nutricia.dk | www.nutricia.dk

Helse: Livsstil

Når ægtefællen dør

- er det en del af livet

26

helse / oktober 2012

Helse: Livsstil

At miste en ægtefælle er en del af livet for tæt på halvdelen af os – især kvinder på over 70 år.”

Det er altid et stort chok, når ældre mister deres ægtefælle – også efter lang tids sygdom. Derfor har mange ældre brug for hjælp til at komme videre i livet.

Af: Carsten G. Johansen / Foto: Vedbygaard og Colourbox

M

ange års samliv er en ressource for ældre ægtepar. De fælles oplevelser og den fælles hverdag er med til at give livet mening, når man ikke længere opfylder en rolle på arbejdsmarkedet eller som forældre for hjemmeboende børn.

Derfor er det ikke svært at forstå, at ægtefællens død rammer hårdt på den, der bliver tilbage. Så hårdt, at det kan være svært at se en grund til selv at leve videre.

Ofte er netværket ikke så stort ud over familien – og den er svær at inddrage i sorgen.

– Forældre vil gøre alt for ikke at bekymre deres børn, forklarer konsulent hos Ældre Sagen Margrethe Kähler.

– Også selvom det betyder, at de skal skjule deres følelser og måske endda en depression: ”I skal ikke tænke på mig, det skal nok gå”.

Større opmærksomhed om sorg Margrethe Kähler har i flere år arbejdet med ældre, der har mistet deres ægtefælle, og hun har i de senere år konstateret en øget opmærksomhed omkring de ældres sorg.

Rundt omkring i landet er der skudt en række tilbud op til de ældre, der har brug for hjælp – og måske frem for alt selskab – efter de har mistet deres ægtefælle gennem mange år. Ældre Sagens tilbud hedder Livsmodsgrupper,

fordi det i sagens natur handler om at få mod på livet igen.

– At miste en ægtefælle er en del af livet for tæt på halvdelen af os – især kvinder på over 70 år. Men alligevel kan man ikke forberede sig på det liv, der følger efter. Og uden hjælp ender mange med at sidde i en stor ensomhed. En ensomhed, der faktisk er også bidrager til at forværre ens fysiske tilstand, forklarer Margrethe Kähler.

Undersøgelser viser, at ensomhed er en stor risikofaktor for ældre i forhold til blandt andet demens, hjertesygdomme og andre lidelser. Ældre kvinder er i dag de statistisk største forbrugere af anti-depressiver, og undersøgelser viser, at kvinder over 80 år er de statistisk mest ensomme mennesker i vores samfund.

En meget stor belastning Derfor handler det efter ægtefællens død ikke bare om ”at komme videre”, som omgivelserne ofte har en forventning om. Der findes solstrålehistorier om ældre, der er dygtige til at gribe livet og måske endda finde nye venner eller en livsledsager gennem diverse senior-dating-services.

Men for en stor del af de ældre handler det ikke blot om livskvalitet.

Det handler om selve lysten – og evnen – til overhovedet at fortsætte sin tilværelse.

I Palliativt Videncenter (PAVI) har man i de senere år haft stigende fokus på de efterladte.

– Det er en meget stor belastning og udfordring, når ældre mister deres ægtefælle. Vi har vidst, at det var slemt, men ikke SÅ slemt. De hårdest ramte har PTSD-symptomer (Post Traumatisk Stress Syndrom, red.) eller vælger selvmord som udvej, forklarer Jorit Tellervo, der står i spidsen for udviklingsprojektet ”Når to bliver til én”.

Projektet belyser, at ældres sorg ved tab af ægtefælle er mere kompliceret, end man hidtil har antaget. Men det viser også, at vores sorgkultur passer

i Få hjælp i sorgen •

Ældre Sagen har landet over en række tilbud. Kontakt din lokale afdeling for at høre om dine muligheder.

•

www.sorgstøtte.dk er en hjemmeside, som samler oplysninger om sorgstøtte tilbud over hele landet.

•

Vedbygaard.dk holder kurser seks gange om året.

helse / oktober 2012

27

Helse: Livsstil meget dårligt med de følelser, en efterladt ældre sidder tilbage med.

– Omgivelsernes udgangspunkt er ofte at romantisere dødsfaldet: ”Nå, blev han virkelig så gammel” eller ”Så fik han endelig fred”. Men det afspejler en forventning, som den ældre slet ikke kan genkende. På sin vis negligerer det den efterladtes tab, siger Jorit Tellervo.

Manglende viden om sorg Omverdenens forventning går i høj grad ud på, at sorgen er noget, man ”kommer over”. Men sådan går det ikke.

Når man har levet sammen med et menneske i mange år, som et ældre ægtepar har, bliver den afdødes nærvær anderledes intenst. Det forsvinder aldrig. Det er derfor, man ser efterladte have ritualer som at kysse et portrætfoto godnat eller tage hen til gravstedet og fortælle om markante begivenheder.

– Det passer ikke helt ind i en almindelig opfattelse af sorg – som bygger på forståelse af man ”kommer over” en sorg. Vi har opdaget, at det for mange ældre tager lang tid at forstå, at ægtefællen er død. Så når de er parat til at tale om sorgen over tabet, er omgivelserne et helt andet sted, siger Jorit Tellervo.

De lærer ikke at bære sorgen På Vedbygaard på Sjælland tilbydes kurser i ”Livsmestring” for ældre, der er blevet alene. Og kursets ide-kvinde og Vedbygaards direktør Pia Thøgersen vil gerne gøre op med det tabu, som udgøres af ældres sorg. Der er ikke nogen skam i at græde over et dødsfald i nærmeste familie. Undtagen hvis man er blevet pensionist – så vil omgivelserne gerne have, at man kommer videre og lærer at ”bære sorgen smukt”.

– Det er da en syg kultur, hvor ældre ikke må græde. Det er så vigtigt, at vi gør op med det, siger Pia Thøgersen.

Hendes kursus på Vedbygaard har 65+ som målgruppe, og hun oplever ofte, at de kigger ned i jorden, når de ankommer. Som de skammer sig over, at de er i sorg.

28

helse / oktober 2012

Folk bliver tit chokerede, når jeg fortæller, at der er 200 selvmord om året blandt ældre.”

Til alt held har kursisterne tendens til at holde hovedet højt, når de forlader stedet. Parat til at søge det, som giver deres liv værdi, og hvor de selv får værdi for nogle.

– I vores kultur kan de ældre godt føle sig til overs, når de ikke længere arbejder, og når deres børnebørn er for store til at have brug for pasning. Derfor er det meget vigtigt, at de skaber sig et netværk ud over deres familie, hvor de betyder noget for hinanden, forklarer Pia Thøgersen.

Hendes mål er at få fat i de hårdest ramte ældre, når de mister en ægtefælle.

– Folk bliver tit chokerede, når jeg fortæller, at der er 200 selvmord om året blandt ældre, siger Pia Thøgersen.

Øget trivsel er afgørende På Vedbygaard benytter man WHOs trivselsindeks som udgangspunkt for at evaluere Livsmestrings-kursernes effekt.

En undersøgelse af de første tre års kurser viser et klart løft i deltagernes trivsel. Faktisk et afgørende løft.

86 procent af de tidligere deltagere på Livsmestringskurset har besvaret spørgsmål om deres trivsel, og deres trivsel er gennemsnitligt gået fra 43 til 56 på indekset. Det er en stigning på 23 procent. Ifølge WHO er der tale om en markant ændring, når den er større end 10 procent.

Og endnu vigtigere: værdien 50 er skæringspunktet for, hvornår en person er i risikozonen for depression og selvmord. Kursisterne på Vedbygaard flyttede sig altså ikke bare meget; de flyttede sig et stykke, som kan være helt afgørende.

i Litteratur • Margrethe Kähler: Kys Livet – også når det gør ondt, Ældre Sagen 2012 - om at bevare den mentale sundhed – også hvis man har mistet sin ægtefælle • Jorit Tellervo: Når to bliver til én. Palliativt Videnscenter 2012 - uddannelsesbog om ældres sorgmønstre • Maj-Britt Guldin: Kompliceret Sorg, Aarhus Universitet 2012 - Ph.D.-projekt om 6.500 danskeres sorgreaktion • Lise Trap: Sorg – den dybeste ære, glæden kan få, Forlaget Alfa 2010 - om at leve med sorgen over at miste et familiemedlem

r

se j e r

ser

Læ

de bej

Helse: Artikel

d

me

ar

m i sa

Team Benns leverer fantastiske rejseoplevelser og hele verden er vores legeplads, bl.a. ∙ ∙ ∙ ∙

Krydstogter Safari Rundrejser Skræddersyede rejser

og meget mere...

Istanbul - en rejse til to verdensdele

Tag MED Og OplEv aSiaTiSK iDyl, STORE SEvæRDigHEDER, HiSTORiSKE bygningER Og iDylliSKE fiSKERlanDSbyER langS bOSpORuSSTRæDET 5 DagES OplEvElSER Istanbul er den eneste by i verden, som er beliggende på to kontinenter og samtidig har byen været hovedstad i både det romerske, byzantiske og det osmanniske rige. Byen er i sig selv en levende historiebog, hvor to kontinenter og tre kulturer blander sig i et farvestrålende virvar. Samtidig er byen kontrastfyldt med mødet mellem ældgamle traditioner og moderne vestlig livsstil.

Bulgarien

superpris kr.

6.190 pr. person

SpaR 600 KR.: bESTil inDEn Sortehavet 1. DEcEMbER

afrejsedatoer 2013: 6. marts ISTANBUL

Prisen inkluderer: • • • • • • • •

Fly København – Istanbul t/r med Turkish Airlines Alle kendte lufthavns- og flyafgifter Udflugter, transport og entréer jf. program Indkvartering i dobbeltværelse (v. 2 personer) 4 nætter på centralt beliggende turistklassehotel Morgenmad dagligt, frokost dag 4, velkomstmiddag dag 2 Engelsktalende lokalguider Dansk rejseleder

Grækenland

Tyrkiet

Kreta

Rhodos Cypern

Middelhavet Kontakt Randi på tlf: 65 65 65 62 salg@team-benns.com

REJSEKODE: HM helse / oktober 2012

29

Helse: Helse nyt

Hjælpen er nær ...

Fra forskningens og behandlingens verden.

Stor hjælp i lille tube Helo creme er en fugtbevarende og blødgørende creme til sart og meget tør hud. Cremen er fri for parfume, parabener og farvestoffer og kan bruges på både revnet hud og små børn. Den kan også med fordel anvendes i forbindelse med hudlidelser og steroidcremer. Helo creme anbefales af hudlæger og dermatologiske afdelinger, som daglig hudpleje til patienter med meget tør og irriteret hud. Nu fås den også i en lille 100 ml. tube, som kan komme med i håndtasken.

Klide: Faaborg Pharma

49

udstillere viste de mere end 700 besøgende på årets IKTmesse, at der er masser af muligheder for at kommunikere med omverden, selv om man mister synet eller hørelsen. På messen var der ikke mindre end 18 produktpræsentationer og 20 foredrag, som kunne stille nysgerrigheden hos Helse og alle andre, som lagde vejen forbi Nyborg i september.

Sæt

X

i kalenderen:

KOL-dag onsdag den 21. november med arrangementer over hele landet. Se mere på www.lunge.dk

Lad din mening blive hørt!

Tilmeld dig vores læserpanel Uanset om du er abonnent på Helse eller bare en ivrig læser, så har du muligheden for at lade din mening blive hørt.

Vi bestræber os hele tiden på at lave et godt magasin, som vores læsere vil nyde at åbne, bladre rundt i og blive klogere af. Men vi vil gerne blive endnu bedre, og det kræver din mening!

Hvis du har spørgsmål, du gerne vil have besvaret, inden du tilmelder dig, kan du også skrive til os på læserpanelet.dk, inden du tilmelder dig på siden. Vi vil så svare dig hurtigt.

Dine svar og oplysninger vil blive behandlet med fuld fortrolighed og bliver kun brugt til at gøre vores magasin bedre – til glæde for både dig og alle de andre læsere!

30

helse / oktober 2012

Hvis du har lyst til at deltage i vores læserpanel, skal du blot tilmelde dig på www.læserpanelet.dk.”

er Bidragundt til et s rolKolenisvteeau

Kosttilskud af hvidløg...

- et godt valg! rakt

gs ekst

gt den lu - helt usmag! og Hvidlø

så i Fås og RRELSE: T S I M Ø a ØKONO k. +10 ekstr s 0 0 1 t ED

M OGSÅ FÅS NU 0 stk.

3

Kyolic er det naturlige kosttilskud som holder dig på toppen.

Kyolic har mange gode fysiologiske egenskaber. Særligt opretholder Kyolic et normalt kolesterolniveau og bidrager til et normalt kredsløb. Derfor er Kyolic en naturlig del af en sund livsstil. Kyolic er lagret hvidløgs ekstrakt af meget høj kvalitet. Helt fri for sprøjtemidler og uden lugt og smag.

Kyolic fås på apotek, hos matas og i helsekostbutikker som tablet, kapsel eller i flydende form.

Info: Tlf. 86 29 29 55 · www.maxipharma.dk

4198b_Kyolic_ann_180x115_4f_Naturli.indd 1

01/10/12 10.30

MED EN TESTAMENTARISK GAVE KAN VI REDDE LIV Læger uden Grænser er altid der, hvor nøden er størst.

Midt i katastrofen arbejder vores læger og sygeplejersker i døgndrift for at redde liv. Men vi kan kun hjælpe, hvis vi har penge til medicin og udstyr.

Med en testamentarisk gave til Læger uden Grænser er du med til at sikre et håb og en fremtid for nødlidende børn og voksne.

Arv udgør en vigtig del af de samlede bidrag til Læger uden Grænser.

Når vi modtager en testamentarisk gave, tager vi det som et udtryk for stor tillid og moralsk støtte til vores humanitære arbejde. Pengene går bl.a. til: © Gilles Saussier

■ Medicinsk nødhjælp ved naturkatastrofer og i flygtningelejre ■ Bekæmpelse af livstruende sygdomme som malaria, tuberkulose og hiv/aids ■ Mad og behandling til stærkt underernærede børn Læger uden Grænser er fritaget for arveafgift. Hvis du beslutter dig for at inkludere Læger uden Grænser i dit testamente, kan du få gratis bistand til at udfærdige dit testamente hos advokatfirmaet DANDERS & MORE (tlf. 33 12 95 12), der på denne måde støtter Læger uden Grænser. Bestil vores arvefolder med gode råd om arv og testamente på arv@msf.dk Læger uden Grænser · Dronningensgade 68, 3 · 1420 København K · Tlf. 39 77 56 00 · www.msf.dk

helse / oktober 2012

31

Helse: Behandling

Dødens

svære valg

?

Ofte bliver vi i medierne opfordret til at tage stilling til organdonation. Med mellemrum bliver vi endda skoset, for hvis vi ikke vil donere, kan vi så tillade os at modtage?

Men hvad er det egentligt, vi skal tage stilling til?

Af: Lene Jæger Thomsen

D

et er onsdag morgen. 60-årige Keld har lige rejst sig fra morgenkaffen og er ved at gøre sig klar til at tage på arbejde. Mens han står på badeværelset og er ved at barbere sig, får han et ildebefindende. Han når lige at vakle ud køkkenet, hvor han falder om foran sin chokerede hustru, Kirsten. Hun ringer straks efter ambulancen. Keld er ramt af en hjerneblødning. Situationen er alvorlig. Lægerne forsøger forgæves at redde hans liv, og snart skal Kirsten sammen med sine to voksne børn tage stilling til, om Kelds organer skal doneres til andre. Noget de aldrig har fået talt om.

Det er en fiktiv historie, men den kunne være sand. Den er et eksempel på den situation, som pårørende står i, når de skal tage stilling til organdonation. Det er ikke længere muligt at tale

32

helse / oktober 2012

med den, der kan donere organerne, og har han eller hun aldrig udtrykt sin holdning, må de pårørende selv træffe den beslutning. Ofte er det nemmere, hvis man kender den afdødes ønsker.

En af de faktorer, som gør det svært for mange, er den hurtige udvikling.

Fra man sidst har talt med sin pårørende, til der ikke er mere at stille op og muligheden for organdonation bringes op, er der ofte kun gået et eller to døgn, og det er svært at følge med følelsesmæssigt og mentalt. Situationen og døden kan næsten ikke begribes.

For nogle er det uudholdeligt at tænke på, at den afdøde skal gennemgå en operation, som ikke har til formål at helbrede ham eller hende. For andre er det en trøst at vide, at man kan hjælpe andre.

?

?

Helse: Behandling Den svære samtale

ønskede organer, begynder aldrig før patienten er hjernedød.

At siger verden ret farvel

Situationen er kritisk. Behandlingen er Et af de tidspunkter, som opleves komi fuld gang, men patienten responderer pliceret for donorens pårørende, er at ikke på den, den virker ikke. Patienten sige farvel. En respirator ilter blodet og Hjernedød er ikke død endnu, og alt håb er ikke sørger for, at det bliver pumpet rundt i Inden man påbegynder operationen ude, men samtalen om organdonation kroppen, så huden er varm og ansigtsmed at fjerne organer, skal patienten bringes på bane, når lægen forudser at farven er naturlig. Det er ubegribeligt være død i klinisk og juridisk forstand. patienten kan hjernedø inden for kort for pårørende, at det er endeligt, at Her er det, at hjernedødskriteriet komtid. Det er ikke for at udelukke ethvert ham eller hende, der ligger i sengen mer ind. To læger foretager en række håb, men det er for at forberede de påikke bare kan sætte sig op og snakke tests, som skal vise om hjernefunktiorørende på, at der er en betydelig risiom dagligdagsting. Det er de ydre omnen er ophørt. Hvis blot en lille del af ko for, at patienten dør, og at donation stændigheder, de hvide omgivelser, hjernen fungerer, er patienten ikke derved kan blive aktuel. lugten af antiseptiske Ofte er der flere pårørenrengøringsmidler, maskide, og de kan have forskelnerne og personalet, der lige spørgsmål, som der afslører, at dette ikke er Den endelige beslutning behøver ikke at skal være tid til at formuen dagligdagsting. Det er træffes, før alt håb er ude. Uanset om man lere og diskutere. Der kan en trykken for brystet, udtrykker sig positivt eller negativt stillet være pårørende, som ikke halsen der snører samover for organdonation, så fortsætter al er på hospitalet, men som men og en brændende behandling af patienten så længe det man gerne vil høre. I det fornemmelse af tårer i øjhele taget tager det noget nene, som gør det magtgiver mening, og der er håb.” tid for de pårørende at påliggende, at finde den vænne sig til situatiorigtige måde at tage afnen, derfor ønsker personalet at hjernedød. Hjernedød betyder, at der sked på. Den afsked kommer til at forberede familien bedst muikke er nogen som helst aktivitet i hjer- hjælpe, når sorgen skal bearbejdes, og ligt, så de ikke træffer en livet skal genoptages af de efterladte. nen, og det er ikke muligt at genoplive beslutning, som de senere Men den rette måde varierer fra familie den døde. Når man er hjernedød, er fortryder. Dansk Center til familie og fra menneske til menneman død - også selv om kroppens for Organdonation oplyske. Fra hjernedøden er konstateret til funktioner midlertidigt opretholdes ser, at der er udenlandoperationen er gennemført, går der ofte ved hjælp af en respirator. ske undersøgelser, som mellem 12 og 24 timer. Det er mange Hjernedødsundersøgelsen består af viser, at pårørende timer, hvor der er flere muligheder for otte forskellige test, som skal vise om langt oftere fortryder, at hjernens reflekser fungerer. De to læger at tage afsked. Som pårørende har man have sagt nej end ja, formulighed for at tage afsked før operatitester blandt andet, om der er reflekser di den beslutning ofte onen på intensivstuen, hvor den afdøi øjet, det vil sige om pupillen trækker træffes på baggrund af de ligger og er tilkoblet en respirator, sig sammen, når den bliver udsat for myter, tvivl og sorg. Det er skarpt lys. Man kontrollerer, om paog efter operationen på en stue eller i hele situationen med at mi- tienten føler smerte, om hosterefleksen kapellet. Nogle har brug for at se den ste en, man holder af, chokafdøde efter operationen, hvor respirakan aktiveres i lungerne, og om patienket, smerten og sorgen, der bli- ten har vejrtrækning ved at frakoble re- toren er fjernet, huden er kold og hjerver sagt nej til. Efterfølgende tet ikke længere slår. For mange er det spiratoren i ti minutter. Er der ikke en fortryder flere dog deres nej. Når de endegyldige tegn på, at døden er eneste reaktion i løbet af testen, skal personalet derfor bringer emnet på baindtrådt, og der kan være behov for at hele testen foretages en gang til efter nen flere gange, er det ikke for at presse se den livløse krop for rigtig at forstå, mindst en time for at sikre, at der fortnogen til at sige ja, men for at sikre sig, at ens kære virkeligt ikke lever mere, sat ikke er ændringer. For at sikre at at man ikke træffer en beslutning, man mens andre er bange for, at det skal selv de mindste ændringer bliver beefterfølgende fortryder. være et grimt syn, som brænder sig fast mærket, skal testen gennemføres af de Den endelige beslutning behøver som et trist sidste minde. Mange oplesamme to personer begge gange. ikke at træffes, før alt håb er ude. Uanver, at det er en lettelse at se ens kære Der er nogle pårørende, som vælger set om man udtrykker sig positivt eller ligge fredfyldt og livsforladt efter et at se lægerne gennemføre hjernedødsnegativt stillet over for organdonation, dødsforløb. undersøgelsen, og selv om det kan virså fortsætter al behandling af patienten ke voldsomt, så bliver det også for noDer er også nogle, der tager et billeså længe det giver mening, og der er de af afdøde. Det kan lyde grotesk, gen meget tydeligt, at der virkelig ikke håb. Operationen, hvor man fjerner de men det er et billede, man har af sin er mere liv tilbage.

helse / oktober 2012

33

Helse: Behandling kære, som ligger endeligt og fredfyldt.

Hvis man bliver i tvivl senere, er det et billede, man kan tage frem og se på og blive bekræftet i, at han eller hun har det godt. At der ikke er nogen smerte eller lidelse at spore i ansigtet på afdøde. Billedet kan også være en måde at tale om døden med små børn, der har mistet en bedsteforælder eller forælder. Man kan tage det frem igen

og igen og tale om det, når børnene har behov. Uanset hvad man ønsker, skal man ikke være bange for at sige det til personalet. Heller ikke hvis halvdelen af familien ønsker det ene og halvdelen det andet. Det er ikke til besvær, at man siger farvel flere gange eller på forskellige tidspunkter.

Tværtimod er det en lettelse for personalet, hvis de pårørende er i stand til

at udtrykke deres ønsker, så de kan hjælpe bedst muligt. Nogle pårørende har oplevet en følelse af, at personalet ønskede, at familien skulle blive længere, end de havde lyst til. Det er et udtryk for personalets omsorg, men det er ikke forkert eller uhøfligt at sige fra, hvis den omsorg begynder at blive omklamrende.

i Spørgsmål & Svar Hvornår er man for gammel til organdonation?

Aldrig. Men det er ikke sikkert, at alle organerne kan bruges. Der er donorer, som er over 80 år.

Bør man ikke skanne hjernen for at være helt sikre på, at der ikke er nogen aktivitet?

Man laver en CT-skanning af hjernen, inden man laver hjernedødsundersøgelsen. Den bliver typisk lavet tidligere i forløbet for få et overblik over skaderne og give patienten den bedst mulige behandling.

Er der ikke nogen, der vågner, efter de har været erklæret hjernedøde?

Nej – det er aldrig sket. Der er aldrig nogen, der har været erklæret hjernedød, som er blevet bragt til live igen. Man kan derfor underskrive dødsattesten på baggrund af hjernedøden.

Kan man ikke tænke over det et par dage, inden man træffer beslutningen?

Når hjernedøden er indtruffet, så er der ikke ubegrænset tid.

Man tilfører kroppen noget medicin, der skal sikre organernes funktion, men der er ikke ubegrænset tid. Personalet vil kunne vejlede jer omkring, hvor lang tid I har, men oftest har de også forsøgt at forberede jer ved at bringe emnet på banen tidligere i forløbet. Erfaringerne tyder ikke på, at beslutningen bliver lettere, jo længere tid I har, men personalet vil så vidt muligt gerne give mulighed for, at flere pårørende eller en præst kan nå at ankomme, hvis I ønsker det. Vælger I at sige nej, slukkes respiratoren, og I kan tage afsked.

Bliver donor bedøvet under operationen?

Under operationen gives der medicin, der ville virke bedøvende på levende, ikke fordi en død kan vågne eller føle smerte, dette er allerede afkræftet under hjernedødsundersøgelsen. Medicinen gives udelukkende for at modvirke små

34

helse / oktober 2012

ukontrollerede sammentrækninger, der kan komme fra musklerne. Disse muskelsammentrækninger er reflekser, som styres udenom hjernen via rygmarven. Reflekserne er altså ikke udtryk for, at patienten er i live, eller at der er aktivitet i hjernen. Det er udelukkende af operationstekniske årsager, at den afdøde gives medicin.

Hvorfor skal jeg tage stilling til organdonation?

Det kan få stor betydning for dine pårørende, at de kender din holdning til organdonation, hvis du en dag hjernedør.

Hvis du ikke selv har taget stilling, er det nemlig dine pårørende, der skal beslutte, om dine organer skal doneres. Det er yderst sjældent, at pårørende går i mod afdødes ønske, og det letter beslutningsprocessen, så de pårørende kan have fokus på afskeden i stedet for valget om organdonation.

Jeg har engang udfyldt et kort, men det er mange år siden – skal jeg gøre det igen?

Hvis du har ladet dig registrere i donorregistret, så er du det stadig, men er det mange år siden, kan der være kommet flere valgmuligheder. Dem kan du benytte dig af ved at tilmelde dig igen. Hvis du registrerer dig igen, vil en tidligere registrering automatisk blive slettet. Du kan registrere dig i donorregistret via www.sundhed.dk

Hvis man siger nej til organdonation, hvad sker der så?

Når man er hjernedød, er man død. Ønsker I ikke, at organerne skal doneres, slukkes respiratoren, og hjertet vil holde op med at slå efter kort tid.

Er det forkert at sige nej til organdonation?

Det er en personlig sag. Ingen skal være tvunget til at donere egne eller pårørendes organer. Uanset om man træffer beslutningen på egne eller andres vegne, er det vigtigt at gøre det, som man har det bedst med.

VOGT DIG FOR KOPIVARER Mærk forskellen! Du kan sjældent se forskel

i kvaliteten, men ved Bio-Qinon kan vi dokumentere den.

Bio-Qinon Q10

Danmarks originale Q10-kapsel

Q10 kopi-kapsel

3,87 kr. pr. kapsel Dokumenteret optagelighed

Billigere

? ? ? ? ? ?

Dokumenteret virkning Dokumenteret sikkerhed Anvendes til international forskning Kapslen er produceret i Danmark* 22 års forbrugererfaring

Bio-Qinon er Europas første og største Q10 brand; brugt i mere end 90 videnskabelige undersøgelser, som giver dig sikkerhed for kvalitet, virkning og renhed – produceret og myndighedskontrolleret på Pharma Nords egen fabrik i Danmark.

DK_Q10Gold_Ad_Helse_1012_210x275

Mest virkning for pengene Det er ikke altid, at produktet med den laveste pris er billigst i brug – pas derfor på kopivarer uden dokumentation for kvalitet og virkning.

Tilmeld dig gratis Pharma Nord’s Helsenyt på www.pharmanord.dk *Hele processen fra råvare til færdigt produkt (inklusive selve kapslerne) udføres i Danmark.

helse / oktober 2012

35

Helse: Synspunkt Stress er ofte den usynlige fjende, der på sigt er medvirkende til en masse livsstilsygdomme.”

Klummen Pas på dig selv – på den rigtige måde – hele livet!

lene h

ansso Lene H n ansson leder o g forfatt er kostvejer til fl sellerb ere bes øger om tsund o kende g slanlivsstil.

H u n er og eftersp s urgt for edragsh å en og har older medvir ket i fl program mer i tv ere kost, bl.a. M fede fa in milie p å tv3.

Det handler ikke kun om at blive gammel, men om at blive gammel og ha’ det godt!

M

edicin kan være en måde at holde sygdom fra døren, men hvis du vil have et godt kvalitetsliv, uden sygdom og medicinforbrug, kan du bruge både din mad og dine tanker på en positiv måde, der giver dig et dejligt liv hele vejen igennem. Stress er ofte den usynlige fjende, der på sigt er medvirkende til en masse livsstilsygdomme, uden at vi aner det. Her er en kort guide til, hvad du med små ændringer kan gøre for at sikre en bedre alderdom:

SPIS SUNDT: Hvis du spiser sundt, sørger du for, at kroppen får masser af gode næringsstoffer. Usund mad og mad med meget syre er en belastning for kroppen, og selvom det er fristende med chokolade, lakridser eller sukker til at kvikke op, når man er presset, så kan det stresse kroppen yderligere.

Vælg masser af frugt, grønt, nødder og kerner, når du har lyst til lidt ekstra at kvikke op på.

SØRG FOR AT FÅ MOTION: Det er godt at bevæge sig, når man er stresset. Det er en måde at ”komme af med stress” ligesom et dyr, der er blevet jaget.

36

helse / oktober 2012

Slipper dyret fra sin forfølger og dermed undgår at blive fanget og ædt, vil det efter en kraftig rystetur fortsætte sin dag uændret trods den stressede oplevelse. Dyr bruger deres fysik til at komme ud af en stressoplevelse, hvor vi mennesker desværre har tendens til at lade stress overtage vores hverdag.

Så dulmer vi den i stedet med kaffe, cigaretter, ja måske alkohol eller medicin, hvilket kun dulmer symptomerne og ikke løser problemet, nemlig at vi er stressede. Det behøver ikke altid være en løbetur eller træningsøvelser, det kan også bare være en rask gåtur.

FÅ MASSAGE: Massage løsner spændinger, frigiver affaldsstoffer og giver en bedre blodgennemstrømning i kroppen.

TAL MED NOGEN: Det hjælper også at tale med nogen og få sat ord på problemerne. Og når vi først har sat ord på, hvad det er, der stresser os, kan vi også bedre gøre noget ved det.

SLAP AF: Det lyder måske lettere sagt end gjort, hvis du har lynende travlt eller har mange bekymringer. Men du

kan lave nogle enkle meditationsøvelser, hvor du giver slip på tankerne, og det hjælper dig til at slappe af. Her er en helt enkel åndedrætsøvelse, der handler om at trække vejret ned i maven og ikke kun i brystet. Den er også god, hvis du er hektisk eller nervøs.

Træk vejret langsomt ind, mens du tæller til 10, hold vejret, mens du tæller til 10, og pust langsomt ud, mens du tæller til 10 for tredje gang. Fokuser på at tælle, så slipper du dine andre tanker imens. Gentag 3-5 gange.

Hvis du har svært ved at geare ned og finde ro, når du skal sove, så prøv følgende øvelse: Tænk på din dag, men gør det i baglæns rækkefølge. Tænk først på det, du gjorde, inden du lagde dig i sengen.

Fortsæt med at tænke baglæns på hele din dag, uden at fordybe dig i nogen af tingene. Det vil sige, at du skal undlade at spekulere over, hvorfor mon det og det skete, hvad du kunne have gjort og så videre. Tænk kun helt neutralt på det, der skete.

Den sidste tanke vil være, at du vågnede i morges, og så er du faktisk tilbage, hvor du ligger nu.

PRINSEPALÆET

REJS MED RABAT

Helse har indgået samarbejde med rejsespecialisten Happydays, så du får specialrabat på kør selv-ferier.

Oplys rejsekoden HELSE ved bestilling – så får du automatisk rabatprisen

i Bad Doberan

Hotel Prinzenpalais

3 dage på 4-stjernet hotel i Tyskland Hotel Prinzenpalais HHHH Storhertugernes gamle sommerresidens, kurbyen Bad Doberan ved den tyske østersøkyst er et møde med en verden af i går. Her byggede Franz den første det ene pragtpalæ efter det andet, da Bad Doberan blev udgangspunkt for den allerførste af de legendariske, tyske badesteder: Heiligendam. Hotel Prinzenpalais blev opført i Bad Doberans elegante bymidte i 1812 og er i 2008 blevet færdigindrettet som hotel med al den originale charme og klassiske stilfuldhed, man kan ønske sig.

Ankomst: Valgfri t.o.m. 19.12.2012.

1 barn 6-14 år ½ pris.

OBS: Kurafgift EUR 1,- pr. person/nat (oktober-april).

Pr. pers. i dobbeltværelse

1.299,-

• 3 overnatninger • 3 x morgenbuffet • 2 x 3-retters middag • 1 x 4-retters candlelight Pris uden rejsekode kr. 1.449,dinner inkl. aperitif 2 overnatninger • 1 entré til katedralen Doberaner Münster KUN 899,inkl. dansk guidehæfte • 10-20 % greenfeerabat

MINIFERIE

PÅ GLASVÆRK

3 dage på 3-stjernet hotel i Kolding

3 dage på hotel i Bergdala, Sverige

midt i Danmark

i Småland

Pr. pers. i dobbeltværelse

1.099,Pris uden rejsekode kr. 1.249,-

Pr. pers. i dobbeltværelse

Bergdala Wärds

849,-

• 2 overnatninger • 2 x morgenbuffet • 2 x 2-retters middag

• 2 overnatninger • 2 x morgenbuffet • 2 x 3-retters middag inkl. 1 glas vin før middagen • 1 x eftermiddagskaffe med hjemmebagt brød

Pris uden rejsekode kr. 999,-

Best Western Hotel Kolding City HHH Kolding er helt centralt placeret for oplevelser på Fyn og i hele Sydog Sønderjylland, og hotellet er et kvalitetshotel hyggeligt beliggende lige op ad Kolding Bypark, der er fyldt med aktivitetsmuligheder for børn og oaser for voksne. Smag på honningkager i Christiansfeld (17 km), besøg Ribes gamle bydel eller tag en tur over grænsen (80 km) og gøre en god handel.

Ankomst: Mandag-fredag t.o.m. 21.12.2012.

Bergdala Wärdshus På Bergdala Wärdshus kan I få et unikt møde med smålandsk kultur, natur og et indblik i tilblivelsen af glaskunst, da I bor lige ved et glasværk. Bergdala Wärdshus kendetegnes af en meget personlig og venlig betjening, og I indkvarteres i de hyggelige ombyggede glasarbejderhytter.

Ankomst: Mandage t.o.m. 26.11.2012.

2 børn 6-14 år ½ pris.

Gode børnerabatter ved to betalende voksne – ring og hør!

Afbestilingsforsikring kan tilkøbes. Ekspeditionsgebyr kr. 79,-.

5 % RABAT PÅ FÆRGEOVERFART Brug linket på www.happydays.nu

www.happydays.nu 70 20 34 48

Bestil på Åbent hverdage kl. 8-17 samt weekend kl. 10-15

hus

...eller ring

Husk rejsekode: HELSE Teknisk arrangør:

Helse: Sundhed.dk

Dit liv

-dit valg!

38

helse / oktober 2012

Helse: Sundhed.dk

For et halvt år siden besluttede Anne-Marie Palludan, 32, at oprette et livstestamente. På det tidspunkt havde hun gennem to år været vidne til begge sine forældres kræftforløb.

Af: Christina Gejel Nielsen / Foto: iStock

I

2009 begyndte Anne-Marie Palludans mareridt. Med blot otte måneders mellemrum blev begge hendes forældre diagnosticeret med uhelbredelig lungekræft – først faren og derefter moren, hvis sygdom var meget aggressiv og hurtigt bredte sig til hjernen.

Forældrene havde ikke oprettet livstestamenter, og derfor blev Anne-Marie i løbet af de næste to år blandt andet vidne til sin fars irrationelle beslutning om at forlænge morens liv mest muligt, og sidenhen selv bedt om at træffe beslutning om farens livsforlængende behandling, da han lå for døden.

Det var især svært for Anne-Marie at opleve, hvilke konsekvenser det havde, at hendes far – midt i sit eget sygdomsforløb – skulle tage stilling til, hvad der skulle ske med hendes mor. Selvom lægerne fortalte, at moren måske kun kunne få et par måneder mere at leve i, valgte han, at hun skulle holdes i live længst muligt.

– Jeg synes, min fars beslutning var utrolig egoistisk. I de sidste måneder af hendes liv kom hun til at ligge på et plejehjem, som kom til at fungere som et hospice – og her døde hun. Det var ikke en værdig død. Det eneste min fars beslutning medbragte var, at min mors pine og død blev trukket ud. Personalet var selvfølgelig fuldt ud eksemplariske i deres håndtering af situationen, men hun skulle have haft lov til at få fred noget før og med mere værdighed, siger AnneMarie.

Et selvstændigt valg Alle i Danmark kan oprette et livstestamente. Heri kan man på forhånd frabede sig en livsforlængende behandling i en situation, hvor man ikke har udsigt til bedring eller lindring i sygdommen – men kun til en mindre livsforlængelse.

Med et livstestamente får du indflydelse på din behandling, hvis du skulle komme i en situation, hvor du er så syg, at sundhedspersonale og pårørende ikke længere - og al-

Min fars liv var ødelagt af sygdom og svær sorg, det ville være umenneskeligt at holde ham i live for min skyld, han fortjente at få fred.”

Fred til far Da Anne-Marie kort tid efter morens død skulle træffe beslutninger om sin fars forløb, følte hun det som en umenneskelig opgave.

– Det var forfærdeligt – jeg var gået ned med svær stress, svær depression og svær angst. Jeg følte afmagt og var ødelagt efter min mors sygdomsforløb, fortæller hun.

Anne-Marie var dog ikke et øjeblik i tvivl om, hvad hun ønskede for sin far. Han var koblet til slanger og maskiner med en lungefunktion, som var nærmest ikke-eksisterende og med en fuldstændig ødelagt psyke efter morens død – et liv, som i Anne-Maries øjne, ikke længere var værd et leve.

– Min fars liv var ødelagt af sygdom og svær sorg, det ville være umenneskeligt at holde ham i live for min skyld, han fortjente at få fred, siger hun.

Da han gik i koma, var beslutningen taget i samråd med overlægen: Hendes far skulle ikke modtage livsforlængende behandling. Han døde i februar 2011.

helse / oktober 2012

39

Helse: Sundhed.dk drig igen – vil kunne komme i kontakt med dig – og hvor du derfor ikke selv kan ytre dig om dine ønsker længere.

Anne-Marie havde længe, og også før forældrenes sygdom, tænkt over at oprette et livstestamente, da hun går ind for aktiv dødshjælp og mener, at et livstestamente er det, der kommer tættest på. At se sine forældre gå gennem kræftforløbene, bekræftede hende kun i, at et livstestamente var en naturlig og vigtig beslutning for hende.

– Da jeg så, hvad mine forældre gik igennem, blev jeg meget forarget over at opleve, hvordan man holder mennesker i live for enhver pris. Jeg synes, at det er individets ret at have indflydelse på, hvornår man vil dø og hvordan, siger hun og fortsætter: – At oprette et livstestamente handler for mig om, at man i det mindste har en mulighed for selv at træffe det selvstændige valg og sige “nu er det nu”, og “nu er det nok”.

Anne-Marie oprettede sit livstestamente på sundhed.dk. Her loggede hun ind med sin digitale signatur og tilkendegav sit ønske med et kryds.

i Hvordan kan du oprette et livstestamente?

Du kan oprette et livstestamente hjemmefra ved at logge ind på sundhed.dk.

Løsningen fungerer ved, at dine ønsker noteres i et register, som sundhedsfaglige kan konsultere, hvis du ligger på hospitalet, uden at personalet kan komme i kontakt med dig, og uden at dit liv kan reddes – kun forlænges.

I forbindelse med optagelse i registeret er der et oprettelsesgebyr på 50 kr., som du kan betale med Dankort.

40

helse / oktober 2012

Glad for beslutning Anna-Marie er glad for, at hun selv har oprettet et livstestamente og dermed truffet valget om, at hun ikke selv ønsker livsforlængende behandling, hvis den tid skulle komme – for hun vil ikke byde sig selv og andre at gå igennem det, hun har oplevet.

– Jeg har ingen pårørende nu, og hvis jeg havde, ville jeg ikke have, at de skulle stå med sådan en tung beslutning. Jeg vil ikke sætte min familie i den situation. Det er mit liv og mit valg.

Da jeg så, hvad mine forældre gik igennem, blev jeg meget forarget over at opleve, hvordan man holder mennesker i live for enhver pris.”

din sunde webshop

Saft & kraft

Besøg bogshoppen, og find inspiration til bøger om sundhed og helse. Læsestof, der hjælper dig til en sundere livsstil. Vi har et stort udbud i bøger og produkter, der på en naturlig måde inspirerer dig til at opnå en forbedret livsstil.

www.saftkraft.dk eller ring på tlf.

7584 1200 alle hverdage mellem kl. 9.00–12.00 for at bestille.

Slippers

Brug Yantra-slippers 10 - 30 min dagligt for at stimulere de forskellige akupressurpunkter i fodsålen og øg dit velvære.

Alle zoneterapipunkter i tøflen er fjedrende, hvilket begyder, at tøflen er tilpasset alle, såvel høj som lav svang og din vægt har ingen betydning for effekten.

BESTILLINGSNR: 1292 H - str. 37-38 1293 H - str. 39-40 1294 H - str. 41-42

Nyhed

I love nem vegetarisk Som vegetar er det vigtigt at få en varieret kost, så man får dækket kroppens behov for proteiner.

Antallet af vegetarer er støt stigende, og hereudover vælger flere og flere familier at droppe kødet en til to dage om ugen.

I Nem vegetarisk er der go inspiration at hente til lækre retter og anvisninger på gode smutveje til enkel og god mad i hverdagen.

BESTILLINGSNR: 1295 H

Kr.

399,-

Kr.

250,-

Syv Sunde Skridt Syv Sunde Skridt giver dig enkle redskaber til større vitalitet og glæde – uden stress.

Sunde tiltag i hverdagshøjde, som kan anvendes selv i den travleste dagligdag, for sundhed skal ikke være svært.

Tværtimod skal det være let og fyldt med glæde.

Bogen handler om sund mad og motion, men også om betydningen af en god nattesøvn, om glæde og motivation....

BESTILLINGSNR: 1291 H

Ane tte HAr bec H Ole sen

de – uden stress. te dagligdag, for med glæde.

ningen af en god

ntlige parametre

indbydende opbygget på vejen

ndenfor ernæ-

Gælder så længe lager haves.

sy v su nd e sk ri dt

har skrevet en udgiver et gradforlivet.com.

An ett e HA rb ec H Ol es en

syv s und e s k r idt MO rge nM Ad · søv n · MOtiO n · tAn ker MA dpl An · føl els er · MOtiv Ati On

Når naturen helbreder

PRIS

299,-

Knut T. Flytlie beskriver almindelige og hyppigt forekommende sygdomme - deres symptomer og årsager - og giver bud på, hvordan du via kosten kan styrke din organisme under sygdom.

Han gennemgår også alternative metoder som akupunktur, zoneterapi, kiropraktik og homøopati.

BESTILLINGSNR: 1296 H

Sund skepsis • Er p-piller den optimale form for prævention?

• Bør en infektion nødvendigvis behandles med antibiotika?

• Er kviksølvplomber uskadelige for kroppen? mv.

I bogen præsenterer en række danske læger deres personlige, kritiske syn på bl.a. disse udvalgte emner, og svarene giver stof til eftertanke.

BESTILLINGSNR: 1297 H

Kr.

149,-

Kr.

149,-

helse / oktober 2012

41

Helse: Kost og ernæring

Slank på den sunde måde:

Spis som var det dit sidste måltid Slut med sultekure og kalorie-tælling. Du kan smide sulet med et simpelt trick. Du skal bare spise langsomt og tygge din mad grundigt. Så kan du tabe op til ti kilo på et år.

Af Hanne Vinther Mikkelsen / Foto Colourbox

M

orgenmaden bliver skovlet ind stående, fordi du er lidt for sent på den. Frokosten bliver fortæret i en fart, fordi du skal videre til et møde, eller også skal du lige nå at fortælle lidt sladder til kollegerne. Ved aftensmaden slår du måske automatpiloten til og sluger en ekstra portion, også selv om du måske slet ikke er så sulten. Men dit hastværk er skadeligt for helbredet og gør dig tykkere, lidt efter lidt. Hører du til dem, der får overstået måltiderne i rekordfart, er der stor risiko for, at du enten er eller bliver overvægtig. En ny undersøgelse viser nemlig, at kvinder, der spiser hurtigt, har dobbelt så stor risiko for at

42

helse / oktober 2012

blive tykke, sammenlignet med dem, der spiser langsomt. For mænd er det endnu mere farligt, for deres risiko bliver tredoblet.

Det virker nemt Hvis du i stedet nyder maden i fulde drag, som var det dit sidste måltid, kan du stille og roligt smide dellerne på sidebenene. Det lyder næsten for let til at være sandt. Men det virker faktisk, fastslår mange videnskabelige forskningsresultater. Med det simple trick kan du tabe mellem 5 og 10 kilo på et år helt uden skrappe slankekure, sved og sure afsavn. Når du spiser langsomt, bliver du meget hurtigere mæt. At bli-

ve mæt er nemlig lige så meget en mental tilstand i hjernen som i maven.

Det er selvfølgelig ikke sådan, at du nu med sindsro kan svælge i flødeskumskager og fastfood. En kalorie er stadig en kalorie, så det gælder altså ikke om at kunne slikke en kæmpe isvaffel i sig i sneglefart. For det påvirker hverken fedtindhold eller forbrænding, at du spiser langsomt.

Når hjernen er mæt Derimod handler det om, at du giver tid til at sende mæthedssignaler fra maven til hjernen. For kroppen har sit eget smarte system til at registrere sult og mæthed. Det er mavesækken, der sen-

Helse: Kost og ernæring

En ny undersøgelse viser nemlig, at kvinder, der spiser hurtigt, har dobbelt så stor risiko for at blive tykke, sammenlignet med dem, der spiser langsomt.”

helse / oktober 2012

43

Helse: Kost og ernæring

Hvis du spiser langsomt og fokuserer fast på hver lille mundfuld, bliver du opmærksom på både konsistens, smag og om du er mæt.”

af relativ kort tid. Næsten halvdelen af alle voksne danskere mener selv, at de spiser for hurtigt, og at det fører til, at de spiser alt for meget. Men det tager egentlig ikke meget tid at tygge maden ordentligt – til gengæld er gevinsten stor ved den lille indsats. Det gør dig både sundere, slankere og giver dig samtidigt større nydelse af maden.

Tænk og tyg der hormoner op til hjernen, for at fortælle dig, nu er det på tide at lægge kniv og gaffel. Det tager cirka tyve minutter for hormonerne at nå frem til hjernen. Måske kender du det allerede, hvis du har prøvet at blive afbrudt af telefonen midt i måltidet. Når du vender tilbage til maden, føler du dig mæt og kan egentlig ikke spise mere. Men sluger du din mad, når maven ikke at reagere, og imens gumler du, ufortrødent og helt unødvendigt, videre. De fleste, der spiser for hurtigt, tror nemlig, at de stadig er sultne, og så napper de lige den næste portion for en sikkerheds skyld. Det kan blive til mange overflødige kalorier på kontoen i løbet

Mindfulness er det nye mantra, når du spiser din mad. Mange af os har den uvane, at foretage os en masse andet, mens vi spiser – som at se fjernsyn, surfe på nettet eller snakke med familien imens. Men ifølge ernæringseksperter skal vi være 100 procent til stede lige nu og her. Du skal smage, spise langsomt og i små bidder, som du sirligt tygger. På den måde er du opmærksom på, hvad og hvor meget du egentligt putter i munden.

Hvis du spiser langsomt og fokuserer fast på hver lille mundfuld, bliver du opmærksom på både konsistens, smag og om du er mæt. Der er for nyligt udkommet to danske bøger om em-

i Så mange kalorier kan du spare: På Karolinska Institutet i Sverige har man lavet en undersøgelse, hvor overvægtige skulle spise langsomt. De tabte sig 2,5 gange så meget som de testpersoner, der var på almindelige slankekure.

Ved et amerikansk forsøg fik en testgruppe serveret pasta. Nogle skulle spise den hurtigt og andre skulle tygge grundigt og holde pauser mellem mundfuldene.

Hurtig-spiserne indtog 646 kalorier på 9 min. Langsom-spiserne indtog: 579 kalorier på 29 minutter og havde altså sparet 67 kalorier. Du sparer altså mindst et par hundrede kalorier samlet ved dagens måltider ved bare at spise langsomt.

44

helse / oktober 2012

net. ”Mindful spisning – Vægttab med nærvær og nydelse” af ernæringsekspert Per Brændgaard og psykolog Uffe Damborg. Også psykolog Kamilla Lange har skrevet en bog om at bekæmpe vægten med sin bevidsthed: ”Vind kampen mod vægten – Sig farvel til slankekure med mindful spisning”. De introducerer mindful spisning, som en måde at komme af med de overflødige kilo. Kodeordet er opmærksomhed omkring, hvordan vi spiser frem for skrappe regler om, hvad, hvornår og hvor meget, vi spiser. De opfordrer til, at du starter allerede nu med din næste mundfuld.

i Sådan spiser du langsomt og nærværende: • Spis først, når du er tilpas sulten, så bliver nydelsen størst, og du stopper hurtigere med at spise, når du mærker efter, om sulten og nydelsen langsomt aftager.

Spis langsomt - lad dit måltid vare mindst 15 minutter, så din mæthedsfornemmelse kan nå at følge med.

• Tyg hver mundfuld 50 gange i stedet for de cirka 15 gange, vi normalt gør. Et forsøg har vist, at netop det antal tyg kan sætte antallet af kalorier ned med 12 procent ved hvert måltid. Det gør især en stor forskel ved aftensmaden. For de fleste udgør aftensmaden helt op til 50 procent af dagens indtag, og selv små ændringer kan ses på vægten efter kort tid.

• Start eventuelt med at træne langsom spisning og grundig tygning ved ét måltid dagligt.

Magnesium – det nye supermineral!

Magnesium er et livsvigtigt mineral Magnesium har betydning for en lang række af kroppens funktioner. Det anvendes ved træthed og udmattelse og er effektivt for koncentrationsevnen og hukommelsen. Men også musklerne har brug for magnesium og mange har erfaret, at uro i benene, nattekramper i læggene eller kramper i forbindelse med sport afhjælpes hurtigt, når man tager et letoptageligt magnesiumtilskud.

Salus Magnesium - naturligt og letoptageligt Salus Magnesium er et naturligt, velsmagende magnesiumtilskud baseret på ekstrakter fra blomster, frugter og bær. Salus Magnesium er flydende, og alene af den grund optages det bedre end tabletter, der først skal opløses nede i maven. Desuden indeholder produktet en kombination af to organisk bundne og letoptagelige magnesium typer. Sidst men ikke mindst indeholder produktet syrlige frugtsafter, der også medvirker til at fremme optagelsen.

Mod træthed og udmattelse

Vigtigt fo

r muske

lfunktione

n

melse g hukom tration o Koncen

Salus Magnesium forhandles på apoteket, hos Matas og i helsekostforretninger.

Spørg din forhandler om en smagsprøve Læs mere om Magnesium på www.mezina.dk

Tag dig selv under kærlig behandling - så er smerter ikke din hovedpine...

Novafon Populær Med dybdegående lydbølgemassage Pris kr. 2.195,-

De fleste danskere kender til hovedpine, spændinger og smerter i kroppen.

Forkerte arbejdsstillinger, uanset om du sidder foran computeren eller udfører hårdt fysisk arbejde, kan være roden til meget ondt.

Med Novafon kan du lindre dine spændinger selv.

Novafon lydbølgeapparatet, er særdeles effektivt mod: - spændinger og myoser i nakke, skuldre og ryg - hovedpine - rygsmerter - ømme hænder og fødder - dårligt kredsløb - forstuvninger

Novafon DK1 deluxe Med dybdegående lydbølgemassage, trykmassage samt praktisk forlængerhåndtag.

Pris kr. 2.495,-

kan også lejes i 3 måneder

Bestil på www.novafon.dk eller ring 70 22 14 04

helse / oktober 2012

45

Helse: Opskrifter

Opskrifter og anekdoter Man taler godt sammen rundt om et bord med god mad. Måske er det det, der har været inspirationen for Sophie Dahl, da hun gik i gang med sine kogebøger, for de er fyldt med anekdoter fra hendes eget liv. Læs med og nyd retterne.

Svampetoast Til 2 personer

Sådan gør du:

et par gode håndfulde blandede, vilde svampe, skåret i grove stykker 1 spsk. olivenolie 1 fed hvidløg, finthakket En håndfuld frisk persille En lille smule friskhakket estragon En lille klat smør Et lillebitte skvæt madlavningsfløde Salt og peber Skiver af grovtoast eller grovbrød

For det første skal du sikre dig, at panden er gloende varm. Ellers risikerer du, at svampene bliver vandede og klamme, og det kan vi ikke have. Smid svampene på panden samtidig med olivenolie og hvidløg. Så skulle du gerne høre en arrig hvæsen. Hurra!

Bliv ved med at røre rundt, og når svampene har fået en blank farve, du synes ser lækker ud, tilføjer du persille, estragon og smør.

Der skulle gerne være meget væde på panden, og jeg foreslår, du spæder væden op med lidt fløde. Og måske en dråbe hvidvin? Men okay, vi er jo kun ved morgenmaden. Smag til og server på sprødt, ristet brød med smør sammen med en dejlig kop sort te.

46

helse / oktober 2012

Dette her er også p erfekt til en søn dag aften , hvordu alene hje er mme og k an spise aftensma d i sofaen med taller på skødet kenen og et poch eret æg balancere nde på to ppen, men du ser et s eller andet dejligt tv-drama med folk i gammeld ags tøj.

Spaghetti carbonara

(eller den første ret, jeg nogensinde lavede til en dreng)

Det er sæson for knuste hj erter.

Her er den fø rste ret, jeg se rverede for en dreng, som je g var dybt fo relsket i. Spag carbonara’en hetti blev hængen de længere en Da han havd d ham. e skovlet den ind og tyllet Chianti, fort en flaske alte han mig , at han var fo i en danser, relsket der hed Will ow eller noge hvorpå han t i den stil, skred. Jeg tu dede på gulv og ønskede, et hele natte jeg var bene n t og mystisk som Willow.

Jeg græd så he lt grotesk meg et, at jeg om morgenen så ud, som om jeg havde få blåt øje, så m et et in mor lod m ig blive hjemme hele formiddagen.

Helse: Opskrifter

Til 4 personer 125 g pancetta, bacon eller skinke 2 spsk. olivenolie 4 æggeblommer 30 g revet parmesan Et skvæt hvidvin 2 spsk. fløde Salt og peber 500 g spagetti

Sådan gør du: Skær pancettaen ud i mundrette stykker.

Hæld en lille smule olie på en mellemstor pande og steg pancettaen, til den er sprød.

Stil det til side.

Tag en røreskål og pisk æggeblommerne sammen med parmesan, lidt hvidvin, fløde og salt og peber. Tilføj pancettaen og rør det hele sammen. Kog spagettien, og bland den med saucen, lige så snart den er færdig. Æggeblommerne må ikke nå at sætte sig.

Du kan sagtens spise det uden knust hjerte.

Sophie Dahls smukke kogebog leverer historier og idéer – og mad, der er dejlig, enkel og ligetil. Opskrifterne er originale og inspirerende, og dejligt nemme at gå til. Og der er opskrifter og idéer til ethvert måltid og enhver lejlighed. Ofte er de blevet til på usædvanlige måder: Skrevet ned, mens maden blev lavet, udtænkt i løbet af søvnløse nætter og siden ført ud i livet – eller arvet fra en stoisk, norsk oldemor. helse / oktober 2012

47

Helse: Opskrifter

Det her er burg ere, man bli ver mæ t af, og de kræv er såmæ nd også tid og h lidt åndelag . De er alle tid også ers til g rillaften hvor de er, kan kom me til a smage li t dt af træ .

Burgere med kikærter, svampe og tahin Til 4 personer 2 spsk. olivenolie 1 løg, finthakket 2 fed hvidløg, finthakkede 500 g kogte og drænede kikærter eller garbanzobønner En håndfuld vilde svampe, skåret i grove stykker 2 tsk. stødt spidskommen

2 tsk. stødt koriander En håndfuld friskhakket persille 3 spsk. spelt eller almindelig mel Salt og peber Til tahindressingen 3 spsk. olivenolie 1 spsk. tahin Saft af ½ citron

Sådan gør du: Fyr op under en stegepande og hæld lidt olivenolie på den. Tilsæt løg og hvidløg og rist, til det er gennemsigtigt. Put alle de øvrige ingredienser i en blender og tilsæt den blødgjorte blanding af løg og hvidløg. Blend derudad, indtil konsistensen minder om brødkrummer. Tag blandingen op og form den til burgerbøffer. Varm noget olivenolie på en pande og steg burgerbøfferne et par minutter på hver side, indtil de er sprøde og gyldenbrune. Bland ingredienserne til tahindressingen sammen i en skål og hæld dressingen oven på bøfferne. Spis dem sammen med ris med mynte eller på en bolle!

Pocheret vinterfrugt med crème anglaise

gså nne o er Du ku ette h vere d r i e s g s a en d sagten alle nmad e e g g r u o r til m kan b u d e g d nden rien, o re spæ julefe d d n n a e e r mulig atione ombin gerer fint frugtk n u . Det f fter et denne sert e s e d d. som målti solidt

48

helse / oktober 2012

Til 4 personer

Sådan gør du:

Til frugten 1 kvæde, skrællet, udkernet og skåret i kvarte 2 pærer, som ovenfor 2 æbler, som ovenfor 2 figner, i kvarte 2 blommer, udstenede og skåret i kvarte 500 ml frugtagtig rødvin 100 g sukker 1 stang kanel 1 laurbærblad Et par kryddernelliker 1 stjerneanis Et par skiver appelsin Til crème anglaisen 150 ml sødmælk Korn fra 1 stang vanilje 4 æggeblommer 50 g sukker

Pocher frugten i en stor gryde med en lille smule vand. Begynd med kvæden. Pocher den i cirka 8 minutter. Kom pære og æble ved og giv det 10 minutter mere. Når der er 5 minutter tilbage, tilføjer du figner og blommer. I en anden gryde blander du vin, sukker, kanel, laurbær, kryddernelliker, stjerneanis og appelsin og bringer det i kog. Lad det simre i 10-15 minutter. Når både frugten og vinsiruppen er kølet af, hælder du siruppen over frugten og lader det stå tildækket i køleskabet natten over.

Lav crème anglaisen kort før servering. Bring mælk og vanilje i kog. Tag det af varmen og lad det stå og trække. I en skål, der kan tåle varme, pisker du æggeblommer og sukker sammen. Stil skålen ned i en gryde kogende vand. Pisk livligt. Kom gradvist vaniljemælken ned til æggeblommerne og sukkeret og fortsæt med at røre, mens det bliver tykkere.

Tag det af varmen og server det over frugten.

Seniorvenlig mobiltelefon

Får du jern nok?

Danske undersøgelser har vist, at 9 ud af 10 kvinder under 50 år ikke får jern nok igennem kosten og derfor med fordel kan tage et tilskud.

Nogle af de mest almindelige tegn på, at kroppen er i underskud er træthed og mangel på energi.

Men også svimmelhed, øresusen og bleghed kan være et fingerpeg om, at din krop mangler jern.

Floradix® Kräuterblut er et velsmagende jerntilskud baseret på naturlige ekstrakter fra blomster, frugter og bær. Produktet indeholder organisk bundet jern sammen med C-vitamin, der virker fremmende på optagelsen. Desuden indeholder produktet mange vigtige sporstoffer samt B-vitaminer.

Floradix® Kräuterblut optages godt, har en naturlig sammensætning, er mild ved maven og er ikke tilsat sukker eller konserveringsmidler.

Køb Floradix® Kräuterblut urte-jern-eliksir og få hurtigt energien tilbage. Findes også som tabletter med folinsyre.

Produktet købes på Apoteket, hos Matas, i helsekostforretninger, Føtex og Bilka.

ring til dine kære Kanso M100 er en mobiltelefon med enkel og nem betjening, en let og intuitiv menu, et stort display og gode, praktiske taster.

• høreapparat kompatibel M3/T4 • alarmknap til Nødopkald • stort, tydeligt farvedisplay • håndfri betjening • standby/taletid 120/4 timer • send og modtag SMS • ekstra kraftig lyd • ur/alarm • model: Kanso M100

Nærmeste forhandler: www.sokantelecom.dk

LÆS MERE PÅ WWW.MEZINA.DK

helse / oktober 2012

49

Helse: Konsultation

Konsultation Et godt liv handler om mere end at leve længst muligt og om andet end fravær af sygdom.”

H Prinds enrik Rasmussen Prak

Livskvalitet i to glas rødvin J

eg savner ham stadig”, siger hun, mens hun fastholder mit blik. Det er omtrent et år siden, hun mistede sin mand. Mens han levede, kom de altid sammen i konsultationen. Hun er over 80 år gammel. Hun og hendes mand har levet et langt liv sammen og båret hinanden gennem svære perioder.

Hun fortæller, at det er sværest på mærkedage og højtider og så om aftenen. ”Da han levede, fik vi altid et glas rødvin til vores aftensmad, det gør jeg stadig – er det i orden?” Jeg siger til hende, at det er i orden. ”Det kan også blive til to glas!” Jeg siger til hende, at det stadig er i orden. Efter en lille pause siger hun ”Nogle gange kommer der gæster, og så skal de jo også have et glas, og så kan jeg godt finde på at tage et glas mere”. Vi bliver enige om, at det også er i orden, så længe hun samlet holder sig under sundhedsstyrelsens anbefalinger.

tiseren de læg Nord i e i Læg Koldin ehus g. Ud o specia ver at v llæge i ære al interes serer H men medicin enrik s muske ig for l l- og sk ed-, eletsyg akupu domm nktur o e, g ko Henrik arbejde gnitiv terapi. r desude kvalite n med tsudvi kling a f almen praksis i Regio n Sydda nmark .

man indtager under syv genstande om ugen som kvinde og 14 genstande om ugen som mand (lavrisikogrænsen).

Samtidig angives det, at man har høj risiko for at blive syg af alkohol, hvis man indtager over 14 genstande om ugen som kvinde og 21 genstande om ugen som mand (højrisikogrænsen).

Man vurderer, at cirka 25 procent af danskere over 15 år drikker mere end lavrisikogrænsen anbefaler, og cirka 10 procent af danskere over 15 år drikker over højrisikogrænsen.

Skadeligt forbrug af alkohol kan have negativ indflydelse på mere end 60 forskellige sygdomme. Et langvarigt overforbrug kan også føre til skader som skrumpelever, åreknuder i spiserøret, demens og forskellige kræftsygdomme. Ud over konkrete fysiske sygdomme er der samtidig tale om negative sociale konsekvenser og øget risiko for angst, søvnbesvær og depression.

Sundhedsstyrrelsens anbefalinger Sundhedsstyrelsen har klare vejledninger vedrørende anvendelse af alkohol.

Anbefalingen angiver, at man har lav risiko for at blive syg af alkohol, hvis

50

helse / oktober august 2012 2012

Nyd vinen Når nu min patient er over 80 år, hvor meget rødvin må hun så drikke om aftenen? Mit korte svar er, at det må hun

selv bestemme! Der er en tendens til, at vi i sundhedsvæsenet fokuserer meget på livslængde og mindre på livskvalitet. Ikke dermed sagt at det giver livskvalitet at have et overforbrug af alkohol, tværtimod er der god dokumentation for, at et overforbrug af alkohol bidrager til dårlig livskvalitet. Men i forbindelse med min patient er der ikke andre tegn, der giver anledning til bekymring, og et godt liv handler om mere end at leve længst muligt og om andet end fravær af sygdom. For min patient handler det blandt andet om at kunne nyde to eller tre glas rødvin sammen med en ven uden at have dårlig samvittighed.

På vej ud af konsultationen spørger hun med ryggen til mig ”Hvor høj er du?” Jeg svarer, at jeg er 189 cm. Hun siger ”Han var 182 cm høj, og han var en dejlig mand” Jeg svarer, at sådan husker jeg ham også. Hun stopper og vender sig mod mig. ”Det er jeg glad for at høre”, siger hun smilende. Hun vender sig og går, og vi ved begge, at konsultationen er slut, og at vi fik talt om det vigtigste.

Læserrejser Som læser af bladet får du disse specielle læsertilbud.

Unikt og anderledes - romantisk idyl i Sydsjælland

92L 2134

Skæve vægge, tykke loftbjælker og ild i pejsen. Du er på besøg i den hvide bindingsværksgård i hjertet af Næstved.

• 1 x overnatning • 1 x morgenbuffet • 1 x -3-retters romantisk middag

Hotel Kirstine er navnet på den romantiske idyl, der kan skrive historien tilbage til 1745. Hotel Kirstine er med sin beliggenhed i Næstveds midtby et perfekt udgangspunkt for dem, der vil udforske den sjællandske købstad. To kirker ligger i gåafstand og en gåtur langs Susåen til Herlufsholm skole og kirke er en oplevelse.

I byens omegn ligger spændende seværdigheder såsom Gavnø slot og Gisselfeld, så der er masser af oplevelser på Næstved-Egnen.

Bestil nu på tlf. 76 26 19 60 Ankomst hver fredag eller søndag resten af 2012.

L93 2134

Randers er rig på oplevelser. Kom og se den nye ”verdensattraktion” Graceland Randers, som er Elvis Nostalgi, Elvis Museum og Elvis Shop. Besøg også Randers Regnskov.

• • • •

Det 4-stjernede traditionsrige Hotel Randers skal opleves!

Allerede når man træder ind af den store svingdør til receptionen, fornemmer man, at stedet emmer af historie og tradition.

597,-

1 1 1 1

x x x x

overnatning morgenbuffet entré til Randers Regnskov entré til Graceland

Bestil nu på tlf. 76 26 19 60

Atmosfæren og stemningen er unik, og man kan ikke lade være at værdsætte hotellets sjæl, som er indbegrebet af omhu og personlig service.

- kgl. privilegeret kro

Pris i kr. pr. person i dobbeltværelse

SPAR KR. 353,-

Hotel Randers ★★★★

Hygge og idyl på Mors

595,-

SPAR KR. 292,-

Hotel Kirstine ★★★★

Randers Regnskov og Graceland - 2 dage med indhold

Pris i kr. pr. person i dobbeltværelse

Ankomst fredag og lørdag frem til 16. december 2012.

07L 2134

Sallingsund Færgekro ★★★ Den kgl. privilegerede kro ligger på Mors i en pragtfuld natur og har bevaret sin hygge og charme på trods af alle moderne faciliteter. Kroen er speciel med hensyn til atmosfære og hygge. Vores lokaler, spændende dekorationer, dejlige værelser, vore pragtfulde omgivelser og natur og – sidst, men ikke mindst – vort servicemindede personale vil danne en perfekt ramme for et godt ophold.

Vi er her for gæsternes skyld og vil gøre, hvad der er os muligt for at opfylde ønskerne og dermed give gæsterne en dejlig oplevelse med hjem fra Mors – Øen bag havet.

Kun 2 km til Jesperhus Blomsterpark.

Ingen ekspeditions- og afbestillingsgebyr · Forbehold for udsolgte datoer og trykfejl Bestil nu på:

www.smalldanishhotels.dk/helse eller ring på 7626 1960 og oplys: Rabatkode 2134 samt priskode · Åbent hverdage kl. 8.30-16.00

Pris i kr. pr. person i dobbeltværelse

995,-

SPAR KR. 400,Enkeltværelse: 1.395,Barn i ekstra opredning: 1/2 pris under 15 år

• • • •

2 x overnatning 2 x morgenbuffet 2 x 2-retters middag Dagsbillet til Jesperhus Blomsterpark eller green fee billet til Morsø Golfklub Hvis opholdet er udenfor Jesperhus Blomsterpark’s åbningstider, kan denne erstattes med vinpakke

Ankomst alle dage frem til tirsdag den 18. december 2012.

Teknisk arrangør:

Helse: Konkurrence

Vind

Dynamo Incharge stol Dynamostol Incharge er en aktiv, stol hvor du træner din krop, samtidig med du sidder. Stolen er udviklet i samarbejde med den verdensberømte danske møbeldesigner Nanna Ditzel, der har forenet det tidsløse design med store ergonomiske fordele.

Sådan deltager du: Det eneste du skal gøre for at deltage, er at sende os de rigtige svar senest 20. november.

Klik dig ind på www.helse.dk/konkurrence og udfyld formularen K lip kuponen nedenfor ud, udfyld den og send til os i en lukket kuvert mærket “Konkurrence/Helse” S kriv svaret på et postkort eller bag på en lukket kuvert og send det til os.

Spørgsmål:

Kan alle bruge Spørgsmål: en Dynamostol:

Kan man låne en Dynamostol på prøve:

Kan man sidde sig stærk på en Dynamostol:

Ja ❍ NEJ ❍

Ja ❍ NEJ ❍

Ja ❍ NEJ ❍

Kan alle bruge en Dynamostol: Ja ❍ NEJ ❍ Navn: Adresse: Postnr. og by: Telefon:

Evt. e-mail: Skriv svaret og send det på et postkort eller bag på en lukket kuvert – eller deltag i konkurrencen på helse.dk senest den 20. november 2012.

Helse, Porschevej 12, 7100 Vejle Mærk kuverten ”Konkurrence/Helse”

52

helse / oktober 2012

LIVSMESTRINGSOPHOLD FOR EFTERLADTE PÅ HERREGÅRDEN VEDBYGAARD • Du møder andre ligestillede

• Du får min. 2 t. fagligt indlæg dagligt

• Du opmuntres til at få et meningsfyldt liv • Du genfinder indhold i tilværelsen • Du får støtte af uddannet personale

• Du får 2 gange massage under opholdet

• Du får et 6-dages ophold

• Du møder samme personale hele ugen

Emnerne er mangfoldige med de udfordringer, der er i at skulle alting selv. Det væsenligste er hverdagslivet, sorgen, ensomheden, økonomien, nattesøvnen, interesserne og at skulle gå ud alene, måltiderne, familien, netværket, humør og helbred.

58 26 10 03 • vedbygaard@diakonissen.dk

Har du fået dit Pensionistkort?

Oplev fællesskab med indhold og mening.

Har du lyst til at møde nye venner i et omsorgsfuldt og kærligt miljø?

Tag på Livsstilshøjskolen Gudum Store eneværelser, fri internet og bus til døren.

Vi har I 2013 livsstilskurser af 6,7,12,13, eller 19 ugers varighed.

Startdatoer i 2013: 02.01 - 13.02 - 16.02 - 01.04 - 12.05 - 11.08 - 22.09 - 03.11.

Masser af fordele og over 200 rabatsteder Lodtrækning på dit Pensionistkort nr.

Deltag i vores ugentlige lodtrækning om 10 gavekort til f.eks. Føtex hver onsdag.

Det er gratis at bruge Pensionistkortet!

Rabattten får du med det samme, Nye tilbud når du viser dit Pensionistkort Se de nye tilbud på hjemmesiden hver uge Tilbud med op til 50 % rabat over hele landet.

Pensionistkortet koster 100 kr. som et engangsbeløb. Hvis du bestiller Lokale og landsdækkende tilbud og til to personer til samme adresse, rabatter på f.eks. koster det andet kort kun 80 kr.

• messer og arrangementer • håndværkere, rengøring, frisør, Pensionistkortet er fordelscomputerhjælp og meget mere og rabatkortet til pensionister 65+.

• Fotobøger, rejser, weekendophold Deltag selv i f.eks.

• brevkasse, konkurrencer, krydsord, opskrifter

Resten af 2012 udsolgt. ( Ring og forhør for evt. afbud) Vi har specielle kompetencer indenfor livsstil, vægttab, stress, dårligt humør og lavt selvværd.

Bestil dit Pensionistkort på www.pensionistkortet.dk

Bestil Pensionistkortet og læs mere på www.pensionistkortet.dk

Pia Brændstrup Sygeplejerske / Direktør Pensionistkortet.dk

Tlf. nr. 22 33 09 09

Pensionistkortet er en del af

Gør noget godt for dig selv og meld dig til et af de nye kurser.

helse / oktober 2012

53

Helse: Familieliv

Hjælp til pårørende

når blodproppen rammer Rådgivning blot to gange kan gøre en verden til forskel for pårørende til patienter med blodpropper i hjernen. Det mener Janie Lytzen. Hun fik hjælp til at sætte ord på bekymringerne og redskaber til at støtte sin mor.

Af Hanna Fritzon / Foto Privat og Hanna Fritzon

A

popleksi, som er den faglige fællesbetegnelse for hjerneblødninger og blodpropper i hjernen, var ikke noget nyt for Janie Lytzen. I sit job som sygeplejerske på Hillerød Sygehus har hun set mange patienter med apopleksi. Alligevel var det noget ganske andet, da Janies egen mor pludselig blev ramt af en blodprop for snart tre år siden. For selv om Janie forstod, at hendes mor trængte til at hvile sig ofte, var det følelsesmæssigt svært at rumme, at moren trak sig fra socialt samvær med familien.

Skjult skade – Min mors største problem var i lang tid, at hun følte sig rigtigt træt og ikke kunne overskue så meget, fortæller Janie Lytzen. Og så var der aftalerne.

– Vi talte om ting, vi skulle, men hun havde svært ved at huske og fik aldrig kigget i sin kalender for at finde en dag, siger Janie, som savnede den mor, der altid var frisk på en smuttur til København med sin datter og de to børnebørn. Og som i en håndvending kunne diske op med ekstra tallerkener til aftensmaden, når det skulle være.

54

helse / oktober 2012

Janie fornemmede morens kamp med at overkomme de dagligdags ting. Men udadtil var alt som sædvanlig. Hun lignede sig selv og var tilbage i sit job som omsorgsmedarbejder på plejecentret.

– Hvis min mor var blevet paretisk (lammet, red.) i den ene side eller ikke havde kunnet tale, ville man vide, der var sket en skade i hjernen. Men det kan ikke ses, og med mindre man kender hende godt, lægger man ikke mærke til det, siger Janie.

Neuropsykolog Halvandet år efter blodproppen tog Janie sin mor til en speciallæge, som henviste til en neuropsykologisk undersøgelse på Kommunikationscentret i Hillerød. Forskellige test bekræftede, at Janies mor havde fået problemer med hukommelse og koncentration.

Og for at gøre hende bedre i stand til at håndtere følgerne af sin skade, blev hun af kommunen visiteret til samtale og rådgivning hos en neuropsykolog.

Også Janie, hendes bror og far blev tilbudt at komme til fælles samtaler.

Det blev en øjenåbner for hele familien.

– For os var det godt at få sat ord på

– fra en anden end min mor – hvordan hun havde det. Og at vi fik redskaber til, hvordan vi kunne hjælpe, siger Janie.

– Neuropsykologen startede med at tegne et lagkagediagram, og sagde, at vi skulle forestille os, at alle mors samlede kræfter var i denne ”lagkage”.

En stor del blev brugt på arbejde, en del på dagligdags ting og så videre. Og bruger hun flere kræfter det ene sted, er der mindre at tage af til noget andet.

Det var helt konkret, og rigtigt godt, siger Janie.

Opgør med gamle mønstre – Neuropsykologen talte også med os om, at vi som familie skulle lære at være sammen på en ny måde. I stedet for at vi kommer dumpende hjem til mine forældrene en hverdagsaften til spisning, kan vi i stedet aftale kaffe en søndag eftermiddag. Eller at mor og far kommer hjem til os og spiser aftensmad, siger Janie og standser sig selv: – Når jeg hører mig sige disse ting, så tænker jeg, det er jo egentlig logik. Men vi havde brug for en, der fortalte os, hvordan vi kunne håndtere situationen.

Helse: Familieliv For det kan være svært selv at se konsekvenserne af gamle mønstre og give slip på dem, mener Janie.

– Vi har jo alle vaner, siger hun.

Et nej er ok En hjerneskade forsvinder ikke igen. Så det handler i høj grad om på bedste vis at lære at leve med den – for alle parter.

– Skaden er sket, det kan der ikke laves om på. Men min mor har lært at mestre sin situation, fordi hun har fået redskaberne til det, siger Janie, som nu er tryg ved, at moren gennem sit rådgivningsforløb har lært at forvalte sin tid.

Centralt placeret i forældrenes hjem hænger en kalender, hvor Janies mor

skriver sine aftaler ned. Hun er blevet bedre til at prioritere, og familien er blevet bedre til at støtte op om hendes valg: – Nu tager jeg det ikke så nært, når min mor siger, at vi ikke kan tage på tur på hendes fridag, fordi hun har været på arbejde hele ugen op til. Nu ved jeg, hun skal hvile sig, og så gør vi det bare en anden dag. Jeg har også lært, at hvis vi skal finde på noget, så skal jeg sige det et par gange. – Og hva’ så? Så sender jeg bare en sms og husker hende på det. Jeg tror, det er mest dét – at respektere, at hun er sådan, som hun er nu. Og at sige – det er ok, du siger nej.

Skaden er sket, det kan der ikke laves om på. Men min mor har lært at mestre sin situation, fordi hun har fået redskaberne til det.”

Inge Merethe Daugaard hjælper pårørende med at forstå den nye situation for patienter med en blodprop, så de kan hjælpe og støtte i stedet for at blive sårende og frustrerede.

i

En hjerneskade rammer hele familien Ofte giver hjerneskader ”usynlige handicap”, som kan give anledning til fejltolkninger, konflikter og unødig belastning, hvis ikke de pårørende ved, hvorfor den ramte reagerer, som han/hun gør og lærer at tage højde for det på lige fod med den ramte. Tab forbundet med at ens nære pårørende har ændret funktionsniveau, kan også være svære at erkende. Derfor kan det i mange tilfælde være relevant, at de pårørende også tilbydes rådgivning.

Rådgivningen kan være af et ganske begrænset omfang – men afhængig af skaden, kan der også være et behov for lidt længere forløb, som ruster den pårørende til at kunne tackle et fremtidigt liv med en ramt ægtefælle. Endelig kan der være stor hjælp at hente i pårørende grupper, hvor der kan udveksles erfaringer og ideer, hvilket også kan være med til at give social støtte, som kan være svær at hente hos ens netværk.

Inge Merethe Daugaard, neuropsykolog på Kommunikationscentret i Hillerød.

helse / oktober 2012

55

Helse: Sind

Sind Nyd det du er i nu ... og nyd det LIGE NU!” Mark

Du behøver ikke at vente, til det er slut

Anthon Mark A nthony y er mot eksper ivation t og en saf Dan brugte foredra marks mest Mark h g s holder ar arbe e. jdet m tion og ed mot coachi ivan g i 15 å foredra r og ho g for 2 ldt 0 0 .0 i ind- o g udlan 00 menneske r d . Læs m Mark o ere om g moti vation www.m på arkant hony.d k

Alt slutter på et eller andet tidspunkt. Det ved vi. Livets afslutning er dog noget, som mange ikke forholder sig til. Det er skræmmende, det minder os om vores sårbarhed – at vi er skrøbelige og ikke udødelige.

E

t spørgsmål, jeg ofte stiller, når jeg afholder mine seminar om livsmotivation er: ”Hvis du vidste, hvornår du ville dø, hvilken dag, år og endda tidspunkt, ville du så leve dit liv anderledes?” Langt de fleste svarer ja! For nu er der jo en konkret ”deadline”.

Du kan beslutte at leve det bedst mulige liv fra i dag af. Det kan du faktisk. Måske synes du ikke, det er det bedste liv, men hvis det er det bedst mulige – og hvis du accepterer, at du lever det bedst mulige liv, så lover jeg, at du vil opleve, at det bliver bedre endnu. For du vil nu begynde at værdsætte flere små og pragtfulde detaljer.

Kan vi nyde uden at være i mål?

I eksempelvis ægteskaber glemmer mange at nyde det, to mennesker har sammen. Hvis de pludselig efter 20 år står over for en skilsmisse, hører jeg ofte mindst en af parterne sige ”Nu har

56

helse / oktober 2012

jeg spildt 20 år af mit liv!” Nej! Det har du ikke. Du har haft tyve år sammen med et andet menneske, har oplevet ferier, haft op- og nedture, lykke og smerte. I har måske fået børn sammen, som I elsker og er stolte af.

Der er intet spildt. Men mange synes alligevel, at hvis det ikke holder hele vejen – altså til døden os skiller – så er tiden spildt. Men hvem siger, at man skal ”helt i mål”, før man kan sige ”Vi lykkedes – vi har haft et godt ægteskab.”

Nyd det du er i nu ... og nyd det LIGE NU!

Det handler om at være der Livet, ægteskabet, forældreskabet, din egen udvikling som menneske, handler ikke om at komme i mål – det handler om at være der. Være i det, nyde det og være taknemmelig for det. Det handler om det, du har oplevet, mærket, givet og fået af andre, og det handler om at

værdsætte, at det, der er lige foran dig, kan du påvirke.

Mange mennesker skal halvvejs igennem livet, før de opdager, at det er et gør-det-selv projekt.

Lad mig slutte af med at citere HH Dalai Lama, da han blev spurgt, hvad han undrede sig mest over ved menneskeheden. Han sagde: ”Mennesket selv, for han ofrer sit helbred for at tjene penge, så bruger han en masse penge på at rette op på sit helbred. Han er så bekymret for fremtiden, at han glemmer at nyde nuet. Resultatet er, at han hverken lever i nuet eller i fremtiden. Han lever, som han er udødelig og ender op med at dø uden egentlig at have levet.”

Det er dit liv – lev det, mens du kan og accepter, at du ikke skal helt i mål, før du kan se tilbage og sige ”det var godt”. Lad det være godt, mens du er i det.

Biofreeze

®

-effektiv smertelindring for aktive i alle aldre

Biofreeze® - Koldterapi, hurtig og effektiv smertelindring, der anbefales og benyttes af professionelle behandlere i forbindelse med:

Ømme og overbelastede muskler Ondt i ryggen Ledsmerter Smerter i benene Forstrækninger og forstuvninger Sportsskader

GRATIS PRØVE!*

Ring tlf. 8654 0058

GRUNDLAGT 1992

*i perioden 27/10-24/11 2012

Legetøj for livet

CE-mærket Medical Device

Legesager til familiens øjesten.

Bestil et gratis katalog i dag!

62 61 75 31

www.gamleskole.dk

For yderligere information: Tlf. 8654 0058 · info@yourcare.dk www.biofreeze.dk

Forhandlere: Helsekostforretninger, Matas, Sahva, sygeplejeforretninger, kiropraktorer, fysioterapeuter og massører

helse / oktober 2012

57

Helse: Livsstil Artikel

58

helse / oktober 2012

Helse: Helse: Livsstil Artikel

Følelserne styrer vores livsstil Flere og flere bliver syge af deres livsstil. Vi spiser, drikker og ryger for meget. Både patienter og læger ved, at livsstilen er problemet, men alligevel går udviklingen den forkerte vej. Hans Gorosch er en af de mange patienter, som holdt fast i sin skadelige livsstil længe efter den livstruende sygdom blev diagnosticeret.

Af Lene Jæger Thomsen / Foto Lars H. Laursen

H

ans Gorosch sidder i fængsel.

Han er hjemme i sin egen lejlighed på Åboulevard på 2. sal., men han kan ikke komme ud. KOL har lænket ham til iltflasker, mens livet passerer forbi på gaden udenfor. Nogle vil mene, at Hans Gorosch i disse år afsoner straffen for tyve daglige cigaretter. Hans Gorosh selv er ikke i tvivl om, at rygning har skadet hans helbred, men alligevel blev han ved med at ryge længe efter, han havde haft sit første anfald. Og det er han desværre ikke alene om.

Anette Skriver er klinisk psykolog og har i flere år fokuseret på livsstilsproblemer og kroniske sygdomme. Når hun hører om Hans Goroschs håndtering af sin sygdom, er hun på ingen

måde overrasket. Ifølge hende handler det om den psykologiske funktion, som den skadelige livsstil har. Uanset om vi spiser, drikker, ryger eller shopper, så handler det om, at vi dulmer frustrationer, stress og andre negative følelser.

– Det er en “dulmeadfærd”, som vi har lært os at håndtere belastninger med. Grundlæggende er det bare nogle gange lettere at tænde en cigaret end at sige til chefen, at man ikke orker mere arbejde. Vores “dulmeadfærd” bliver negativ adfærd, hvis den samtidig skader os, fordi den er usund, eller fordi vi overdriver eller bruger den for ofte, fortæller hun og henviser til eksempelvis cigaretter, alkohol og mad.

Trøster i en svær tid Problemet bliver yderligere forstærket i forbindelse med livsstilssygdomme, da vi bliver belastet af diagnosen, skyldfølelse og angst for fremtiden.

Det er en frygtelig situation, og det får mange til at søge den trøst, som de kender og er trygge ved; mad, cigaretter eller alkohol. Det bliver tydeligt bekræftet af Hans Goroschs adfærd, da han første gang mærkede, at der var noget galt. Det var i 2004, og han var på arbejde med TV 2 Sporten i Athen til de Olympiske Lege, da han pludselig fik et anfald.

– Jeg troede, jeg skulle dø. Jeg kunne ikke trække vejret. Det var forfærdeligt. Det varede vel 10 minutter, fortæller Hans og tilføjer:

helse / oktober 2012

59

Helse: Livsstil

– Så måtte jeg også lige have mig en smøg oven på den omgang.

Det kan virke grotesk, når man ikke står i situationen selv, men adfærden har Anette Skriver set mange gange før.

– Vi har alle sammen en sygdomsadfærd, som er styret af vores sygdomsforståelse.

Mange rygere har eksempelvis en opfattelse af, at de godt kan tåle at ryge. De ved godt, at det er farligt, men når de hoster, så har det ikke noget med cigaretterne at gøre. I stedet er det noget, de har arvet fra familien, et fast element ligesom fregner eller også skyldes det kulde, forurening i luften eller parfume.

Det var heller ikke let for Hans at holde op med at ryge, og han giver heller ikke entydigt cigaretterne skylden for sin sygdom.

– Da jeg var ung og uddannede mig til smed, vidste man ikke, hvor farligt det var at at arbejde i støv og dampe, så det gjorde vi jo bare, fortæller Hans.

Han holdt heller ikke op med at ryge,

60

helse / oktober 2012

da han kom hjem fra Athen og fik diagnosticeret KOL, og det er han langt fra ene om.

– For en ryger er det at ryge en del af personligheden. Det er en del af ens identitet, og det er både angstprovokerende og depressionsfremkaldende at skulle holde op med at ryge, siger Anette Skriver. En stor belastning at komme oven på den belastning som det i forvejen er at få stillet en livstruende diagnose. Samtidig er der en modvilje mod at erkende sammenhængen mellem livsstilen og sygdommen, da det samtidig er en erkendelse af, at man har levet sit liv på en løgn, for man troede jo ikke, at man blev syg.

Erkendelse og accept Hans’ helbred fortsatte også ned ad bakke de kommende år, til han en dag stod og skulle af sted til Tour de France sammen med sin kone. De var ved at pakke bilen, da Hans kone sagde, at hans læber var helt blå.

– Og så døde jeg, fortæller Hans.

Han faldt om, hjertet gik i stå, kroppen fik ingen ilt. Ambulancen kom og Hans blev genoplivet.

– Jeg vågnede op i en maskine. Der var 28 procent af lungekapaciteten tilbage, hvilket er KOL i svær grad.

Det var ikke til at komme uden om alvoren mere. Hans Gorosch havde længe haft det dårligt, men han havde skjult det og løjet, når han kunne.

Og da Hans kom ud fra hospitalet, genoptog han vanen med at ryge. Nu foregik det bare i smug.

– Jeg løj for alt og alle. Min kone, mine venner, mine kolleger. Jeg løj også for mig selv.

Det eneste sted, hvor Hans ikke løj, var på lungeklinikken.

– Jeg skulle komme til kontrol hver tredje måned, og deres måleudstyr afslører, om jeg ryger, så der kunne jeg ikke lyve, fortæller Hans og fortsætter: – Jeg fik at vide, at jeg skulle holde op med at ryge. Men det var som at råbe i skoven for lægerne. Det skete der ingenting ved.

Helse: Livsstil et kursus for KOL patienter hos KøEn af grundende til dette er, at erbenhavn Kommune, hvor han har fået kendelsen af, at man har levet et dødtrænet sine lunger 4-5 procent op, sensfarligt liv, selv om man vidste men han skal stadig tage fem forskellibedre, er for hård kost for de fleste. ge slags medicin og være sluttet til en – Vi har i dag flere rygere, overvægiltmaskine 16 timer i døgnet. Han dyrtige, alkoholikere og forgældede end ker yoga og meditation, og det hjælper nogensinde, og det er ikke fordi de ham til et tåleligt liv og til at håndtere ikke ved, at det er farligt. Det er fordi, stressede og angstfyldte situationer. det er følelserne, der styrer vores ad– Man bliver nemt isoleret, når færd, og derfor er vi nødt til at forstå man har KOL. Det er nemt at blive de følelsesmæssige processer i hjernen bange for at bevæge sig ud, for hvad for at kunne gøre noget ved det, siger nu, hvis man får et anfald. Det tager Anette Skriver og henviser til Morten 10 til 20 minutter, hvor det føles som L. Kringelbachs bog, Hjernerum. Med om, man skal dø, og det er ikke rart andre ord er det nødvendigt at forstå foran en masse mennesker, og bagefter den emotionelle funktion som cigaretvil man bare gerne hjem, fortæller ter, chokolade eller chardonney har, Hans, som er aktiv hvis vi skal kunne i Lungeforeningens afholdes os fra det i KOL-grupper, hvor fremtiden.

Jeg løj for alt og alle.

– Når man vil Min kone, mine venner, han sammen med andre patienter finændre sin negative mine kolleger. Jeg løj der støtte. livsstil, skal man også for mig selv.”

– Jeg kan heller finde en anden ikke tåle stearinmåde at håndtere lys, specielle deodoranter eller røg. de negative følelser og frustrationer Alle andre skal tage hensyn til KOLpå. Man skal lære nogle strategier, så patienter, og det er ikke rart. Det er man er i stand til at handle anderlederfor, vi isolerer os selv. des, når de velkendte situationer opHans ved også, at der er nogle, som står, fortæller Anette Skriver. næsten ikke er velkomne til familieDet kan være, at man skal lære at sammenkomster, for familien synes, udholde frustrationen, tage konflikten det er for hårdt, hvis der kommer et eller få afløb for den gennem motion anfald. Nogle får også kommentarer eller en anden ny og positiv adfærd. om, at det er deres egen skyld på Samtidig skal man lære at slippe grund af cigaretterne. skyldfølelsen og se frem ad. Man kan – Så bliver man igen ked af det, elikke gøre noget ved den alkohol, røg ler ophidset, og det udløser et anfald. eller usunde mad, som man har indtaSå bliver man hellere hjemme, men get, men kun se fremad og gøre noget man bliver deprimeret af at være alene ved fremtiden. hele tiden, siger Hans. Han vil gerne være med til at gøre opmærksom på Viden og følelser det, for han har selv en god familie at – Det sjældent viden, der mangler. Det støtte sig op af. er den følelsen af, at det vil være rigAnette Skriver er heller ikke i tvivl tigt at holde op med den negative adom, at ros og opbakning hjælper meget færd, der mangler. At man ikke er den mere end formaninger. person, som man gerne vil være, hvis – Skal det nytte at ændre sin livsman fortsætter med at ryge, drikke elstil, skal man hjælpe patienten med at ler spise sig ihjel, siger Anette Skriver, acceptere situationen, som den ser ud som ikke er tilhænger af, at pårørende nu, og stoppe kampen om hvordan og skælder ud og anklager patienten, da hvorfor det ser ud, som det gør. Det er dette bare fører til mere frustration og en håbløs kamp, som tapper energi, flere negative følelser. lyst og mod og i stedet giver angst, Hans Gorosch er nu holdt op med skam og dårlig samvittighed. at ryge og har efterfølgende deltaget i

i Sådan påvirker rygning hjernen Nikotin griber ind i kroppens eget belønningssystem. Det øger koncentrationsevnen, virker samtidig afslappende og leder til en tilstand af velvære og ro. Nikotin ligner transmitterstoffet acetylkolin (Ach). Nikotin binder sig som Ach til Ach-receptorer i nervecellernes membraner. Derved aktiveres bundter af neuroner, der sender impulser til andre neuroner, som producerer dopamin, hvorved koncentrationen af dopamin stiger, og det giver en følelse af velvære. Samtidig stiger aktiviteten i andre dopaminbaner til hjernebarken hvorved koncentrationsevne og tankevirksomhed stiger. Nikotin påvirker tillige hippocampus i det limbiske system. Derved skærpes hukommelsen samt forhold, som har med følelser at gøre.

Fakta om Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL) KOL er en permanent nedsættelse af lungefunktionen, hvilket betyder, at man kan have svært ved at trække vejret, når man bevæger sig.

Almindelige hverdagsaktiviteter kan være næsten umulige at udføre for KOL-ramte, der meget hurtigt mister pusten.

Kilde: Danmarks Lungeforening – www.lunge.dk

Ifølge hende er det langt mere effektivt at rose en patient for en beslutningen om at holde op med at ryge i morgen, end at skose ham for, at han ikke gjorde det i går.

helse / oktober 2012

61

Helse: Min medicin

Når mennesker er »forsøgsdyr« Over 500.000 danskere har prøvet det. Hver 10. dansker har mindst én gang sagt ja til at medvirke i lægevidenskabelig forskning.

Mange af dem som forsøgspersoner, når nye lægemidler afprøves.

Af Lars Bech, Lif / Foto Ingimage.com

D

ansk lægemiddelforskning er med helt i front, og selvom de fleste ikke bemærker det i dagligdagen, så er dansk lægemiddelforskning fuldt på højde med for eksempel Schweiz. Både hvad angår kvalitet og omfang.

En del af lægemiddelforskningen består i, at de nye lægemidler afprøves hos forsøgspersoner, før de endeligt godkendes og tages i brug hos lægen eller sælges på apoteket. Blandt fagfolk kaldes det ”klinisk forskning”, “afprøvning” eller blot “kliniske forsøg”.

Et omfattende godkendelsessystem sikrer, at de medvirkende forsøgspersoner beskyttes bedst muligt, og at både de medvirkende læger og lægemiddelvirksomheder forpligter sig til at offentliggøre forsøgsresultaterne.

I Lægemiddelindustriforeningen har man netop kortlagt omfanget af de forskende lægemiddelvirksomheders investeringer i klinisk forskning i Danmark. I 2011 blev der igangsat 82 kliniske forsøg i Dan-

62

helse / oktober 2012

Helse: Min medicin mark, og sammen med de mere end 200 forsøg, som løber over flere år, men som er igangsat før 2011, betyder det, at 18.479 person deltog i kliniske forsøg fra januar til december 2011.

18.479 person deltog i kliniske forsøg fra januar til december 2011.”

i

Hvad får de ud af det?

Chefkonsulent Jakob Bjerg Larsen fra Lægemiddelindustriforeningen følger udviklingen i den kliniske forskning tæt, og selvom det kan være vanskeligt for de internationale virksomheder at gennemføre dele af verdensomspændende forskningsprojekter i et lille land som Danmark, så har det aldrig været forbundet med store problemer at rekruttere patienter til forsøgene.

- Alle kan blive spurgt om de vil deltage i et klinisk forsøg, hvis de tilhører netop den gruppe, som skal undersøges i forsøget, siger Jakob Bjerg Larsen og henviser til, at før forsøget igangsættes, så er det godkendt af både fagfolk i Sundhedsstyrelsen og lægfolk i en videnskabsetisk komite i en af de fem danske regioner.

- Som patient skal man naturligvis være klar over, at vælger man at deltage i et klinisk forsøg, så indebærer det en ekstra indsats. Det kan være i form af ekstra klinikbesøg eller ekstra undersøgelser. Fordelen for den enkelte deltagende patient er tilsvarende, at man bliver grundigt undersøgt, og at man bliver nøje overvåget under selve forsøget, siger Jakob Bjerg Larsen og fortsætter: - Indimellem er der dog også forsøg, hvor deltagerne ikke selv har nogen umiddelbar fordel af at deltage, men bidrager til at løse en vigtig medicinsk problemstilling. På den måde er deltagerne med til at sikre, at der opnås ny viden om den pågældende sygdom og at fremtidige patienter med samme sygdom kan få en bedre behandling.

Velinformeret og velforberedt I Danmark er der særdeles omfattende regler for, hvor meget og hvilken information der skal gives til deltagere i kliniske forsøg. Det gælder før, under og efter selve forsøget.

Lægen skal blandt andet grundigt forklare, hvilke mulige fordele og ulemper man kan komme til at opleve i løbet af forsøget. Og patienten skal have mulighed for at stille alle de spørgsmål, der er behov for, før de vælger, om de vil deltage i forsøget. Det er vigtigt, at patienten er velforberedt og informeret om hyppigheden af undersøgelser, om der er specielle forhold som for eksempel bestemte tidspunkter, der skal overholdes, og om der er besværligheder og ubehag forbundet med undersøgelserne. Én ting kan patienten dog ofte ikke få at vide på forhånd. I langt de fleste forsøg med lægemidler ved hverken lægen eller patienten, om det er det eksisterende, eller det nye lægemiddel patienten får. Årsagen er, at man vil være sikker på, at forsøgene er direkte sammenlignelige, og udfaldet må derfor ikke må kunne påvirkes af psykiske faktorer såsom forventninger, ønsker eller frygt. Selv hvis patienten vælger at deltage i forsøget, er det til enhver tid muligt at sige stop og afbryde sin deltagelse i forsøget.

Tre forskellige faser De kliniske forsøg foregår typisk på sygehusafdelinger, men kan også gennemføres andre steder i sundhedsvæsenet. Inden et lægemiddel kan godkendes af myndighederne, skal det succesfuldt igennem tre faser af kliniske forsøg.

• I Fase 1 foretages der indledende tests på en lille gruppe af raske frivillige forsøgspersoner.

• I Fase 2 deltager typisk en gruppe patienter på mellem 50-500 personer.

• I Fase 3 medvirker et større antal patienter på op til 10.000, og forsøgene gennemføres ofte i flere forskellige lande. Det gør denne fase til den mest omkostningstunge og langvarige del af den samlede kliniske forskningsproces.

Hvorfor er kliniske forsøg nødvendige?

Der findes ingen dyrearter – eller laboratorietests – der påvirkes af lægemidler på nøjagtig samme måde som mennesker gør, og derfor kan selv de mest omhyggelige dyreforsøg eller laboratorietests ikke med sikkerhed forudsige potentielle lægemidlers virkning i mennesker. Det er en af hovedårsagerne til, at de kliniske forsøg i mennesker er nødvendige for at udvikle lægemidler. Kun gennem kliniske forsøg opnås ny og bedre behandling af sygdomme. Kliniske forsøg er derfor også en forudsætning for, at Sundhedsstyrrelsen kan godkende et nyt lægemiddel til salg i Danmark. Sundhedsstyrelsens godkendelse er baseret på den dokumentation, der er indsamlet undervejs i forsøgene.

Uden kliniske forsøg, der dokumenterer en tilstrækkelig høj effekt og sikkerhed, vil et lægemiddel derfor ikke blive godkendt til brug i patientbehandlingen.

Se meget mere om forskning i lægemidler og kliniske forsøg på hjemmesiden menneskerogmedicin.dk/et-lægemiddel-bliver-til

helse / oktober 2012

63

Få dit eget Helse i postkassen – hver gang!

Helse – et helt år

kr.

289,Inkl. porto og ekspeditionsgebyr

Modtag inspiration til en sund livsstil og viden om helse i din egen postkasse. Helse udkommer 10 gange om året.

Få et års abonnement (10 udgaver) for kun kr. 289,-. Så er du sikret dit helt eget eksemplar af Danmarks mest læste sundhedsmagasin. Prisen er inkl. porto og ekspedition.

Du kan bestille på: www.helse.dk, helse@mailmak.com eller på telefon 9644 4542 Betingelser: Efter levering af det bestilte antal numre løber abonnementet videre til 10 numres abonnement til kr. 289,- inkl. porto og ekspedientsgebyr.

Abonnementet kan opsiges til udløb når som helst.

❍ Ja tak jeg vil gerne tegne et års abonnement på Helse - i alt 10 udgaver, som bliver sendt hjem til mig.

Navn: Forlaget Mediegruppen + + + 17746 + + + 7993 Sydjylland – Fyn USF B

Adresse:

Telefon:

Porschevej 12, 7100 Vejle

By:

Helse 09 - 2012

Postnummer:

Silkesengetøj

r – men alkoholiker ikke mejeg drikker re

Vil du annoncere i Helse?

Så ring til Helle Hviid, på tlf. 7670 6432 og hør nærmere!

Silkedyner

Minneso behand tahar hju ling titusin lpet d et bed er til re – uden liv a Vi kan lkohol. o hjælpe gså dig.

Jeg er alkoholiker – men jeg drikker ikke mere SJ Æ LL

Derfor vælger man en håndlavet silkedyne: Bedre nattesøvn med silke Temperaturregulerende - sval om sommeren og lun om vinteren Antibakteriel og derfor velegnet til folk med astma eller allergi

Minnesotabehandling har hjulpet titusinder til et bedre liv – uden alkohol.

Vi kan også hjælpe dig.

AN D JY LL AN D

Ole ”B ogar Michels t” en

Døgnt 70 20 elefon www.t 40 80 jele.co m

Kvinder i overgangsalderen er begejstrede pga. silkens temperaturregulerende effekt Kontakt Silkedyne-import.dk for yderligere information

Silkedyne-import.dk Silkedyne-import.dk · silkedyneimport@mail.dk Tlf.: 29 25 92 70

MEDIR V KENDE TIL ING UDRENSN

SJÆLLAND - JYLLAND

Ole ”Bogart” Michelsen

Døgntelefon 70 20 40 80

DEN GRØNNE PERLE® FINDES SOM TABLETTER OG SOM INwww.tjele.com STANT PULVER TIL SMOOTHIES. Prøv denne lækre opskrift:

Tid til din indre rengøring:

Chlorella – DEN GRØNNE PERLE®

POWER SMOOTHIE (2 STOREGLAS) Juice fra 4 appelsiner 2 gulerødder, 1 mango 1/2 cantaloupe melon 1 tsk. DEN GRØNNE PERLE® instant pulver 5-8 isterninger Pres i en saftpresser: gulerødder, mango og melon. Hæld det sammen med appelsinsaften og isterninger i en blender og blend. Server iskold!

Vi reagerer forskelligt på belastning fra den moderne levevis. Affaldsstoffer udefra, cigaretrøg, sprøjtemidler, amalgamfyldninger i tænderne, støv og forurening som indåndes via luften, drikkevand og

tilsætningsstoffer i maden, altsammen belastninger på din krop - året rundt.

Chlorella Pyrenoidosa er en ferskvandsalge, hvis unikke evne til at binde og rense kroppen for tungmetaller og skadelige

stoffer er veldokumenteret. 100% ren ferskvandsalge Pyrenoidosa, tørret og presset til tabletter uden brug af tablethjælpemidler eller tilsætningsstoffer.

Chlorella - DEN GRØNNE PERLE® forhandles hos Matas, Apoteket og i helsekostforretninger. Ønsker du at vide mere om Chlorella - DEN GRØNNE PERLE®, er du velkommen til at kontakte Bidro ApS på tlf: 70 25 08 07 eller besøge www.chlorella.dk

helse / oktober 2012

65

Viden om sundhed

i samarbejde med Sundhed.dk og en lang række danske patientforeninger.

helse.dk 09 / Oktober 2012

Værd at vide:

føleserne styrer Vores liVsstil

OrgandOnatiOn:

DøDens svære valg

4 opskrifter fra Sophie Dahl

Vågekoner:

I selskab med døden

fokus:

Døden – og livet efter

Anders lund mAdsen:

Jeg har det fint med døden Helse:

nyheder

motion

sundhed

mad

familieliv

konsultation

forebyggelse

helse

Nr. 9 / 2012 58. årgang ISSN 0018-0149

Udgiver Forlaget Mediegruppen Porschevej 12 7100 Vejle Telefon: 7584 1200 Email: helse@mediegruppen.net

Ledelse Peter Larsen, direktør

Stress går ikke væk af sig selv Julen nærmer sig, og der er garanteret tusindevis af opgaver og pligter, der skal nåes, inden du kan lade julefreden sænke sig - men er det egentligt så anderledes fra resten af året, eller er det blevet hverdag, at du skal nå mere og mere? Helse besøger to stress-coaches for at finde en vej ud af folkesygdommen.

Næste nr.

Helse / Nummer 10 / november 2012

Redaktion Peter Larsen, ansvh. redaktør Malene Tonnung, redaktionschef Lene Jæger Thomsen, redaktør helseredaktion@mediegruppen.net

Forsidefoto Lars H. Laursen

Design og produktion Mediegruppen as

Tryk Colorprint A/S

Vi lever i en tid med et enormt forbrug - og for nogle tager det overhånd. Vi arbejder, spiser og drikker mere, end vi kan tåle, så det truer med at tage livet af os. Eller det kan være sundheden, der tager overhånd, så det ender med at vi spiser for lidt og motionerer for meget. I næste udgave af Helse sætter vi fokus på det usunde forbrug - uanset om det er for lidt eller for meget. Læs med, når næste nummer af Helse udkommer den 22. november.

: Fokust Usund forbrug

Annoncesalg Helle Hviid, telefon 7670 6432 helle@mediegruppen.net Birthe Christiansen, telefon 7670 6428 birthe@mediegruppen.net

Distribution Helse fås på udvalgte apoteker, hos lægen, kiropraktoren, sygehuse, privathospitaler, tandlægen og i abonnement.

Helse arbejder sammen med en række sundhedsfremmende organisationer og patientforeninger.

Læsertal iflg. Gallup: 468.000 Abonnement Få Helse direkte i din postkasse ved hver udgivelse. Du kan vælge imellem en række forskellige abonnementstyper. Ring til os på vores abonnementstelefon:

9644 4542 Helse årsabonnement koster 289,- for 10 numre.

66

helse / oktober 2012

Den bedste version af dig?

B. S. Christiansen er kendt for sine lederegenskaber og personudviklende aktiviteter. Lige nu er han aktuel på TV 2, hvor han ikke bare flytter grænsen for, hvad deltagerne selv tror, de kan udrette, men også flytter grænsen for, hvad vi andre tror, de kan udrette. Med fysiske handicaps er der mange undskyldninger for ikke at kunne udrette alt selv - men vi kan alle sammen mere, end vi tror, hvis vi bare tør kæmpe for det.

Foto: BS &

Co. / TV 2

Vi er ikke ens…

Den sunde måde at sidde på®

…vi er alle forskellige. Det er derfor, at en Farstrup stol tilpasses til den enkelte. For en Farstrup stol er lavet til at sidde godt og længe i. Du mærker det straks, når stolen har den rette sædehøjde og sædedybde. Besøg en af vores forhandlere og prøv det selv. Vi har et stort udvalg af træfarver, stoffer og læder, så du kan få stolen, så den passer til dine andre møbler.

Farstrup Comfort hvilestole fås med: • Regulerbar sæde og ryg • Siddehøjde efter ønske • Oppustelig lændestøtte • Valgfri nakkestøtte • Elektrisk sædeløft • Flere sædedybder • Hjul • Indbygget eller løs fodskammel

Dansk kva 10 års stelg litet aranti

Model Plus

• Armlæn i træ eller polster • Åbne eller lukkede sider

Kontakt nærmeste forhandler for mere information, hjemmebesøg og brochurer.

Aalborg · Gades Møbelcenter · Tlf. 98 18 55 66 Aalestrup · Bolig Punkt · Tlf. 98 64 14 99 Brenderup · Werenberg Møbler · Tlf. 64 44 10 49 Brovst · Dan-Bo Møbler · Tlf. 98 23 19 55 Esbjerg · Ide Møbler · Tlf. 88 18 31 30 Esbjerg · Søvn & Miljø · Tlf. 75 15 16 00 Fredericia · Sengehuset · Tlf. 82 30 10 12 Gråsten · Det Nye Hebru · Tlf. 74 60 83 51 Haderslev · Det Nye Hebru · Tlf. 74 60 83 51 Hesselager · Dan-Bo Møbler · Tlf. 62 25 16 33 Hillerød · Vestergaard Møbler · Tlf. 48 24 81 61 Hjørring · Vendelbo Møbler · Tlf. 42 50 05 20 Hobro · I.P. Boligcenter · Tlf. 98 51 07 22 Holbæk · Farstrup Comfort Studie · Tlf. 20 56 44 03 Kolding · Sengemagasinet · Tlf. 76 32 12 11 Kvorning · Kvorning Møbelhus · Tlf. 86 45 13 55 København K · Vestergaard Møbler · Tlf. 32 57 28 14 eller Tlf. 46 32 32 48 Lyngby · Vestergaard Møbler · Tlf. 45 87 54 04

Maribo · Jarvig Møbler · Tlf. 54 76 10 01 Nimtofte · Djurs Møbler · Tlf. 86 39 81 77 Næstved · Ide Møbler · Tlf. 55 72 20 75 Nexø · Inhouse Bornholm · Tlf. 56 44 10 11 Odense · Farstrup Comfort Center · Tlf. 66 15 95 10 Randers · Dan-Bo Møbler · Tlf. 87 11 90 14 Skive · Skive Boligmontering · Tlf. 97 51 21 00 Skærbæk · Skærbæk Møbler og Tæpper · Tlf. 74 75 25 30 Struer · J.M. Møbler · Tlf. 97 85 56 77 Sunds · Sunds Møbler · Tlf. 97 14 17 00 Sønder Omme · Frost Boligcenter · Tlf. 75 34 15 44 Sønderborg · Rene's Bolignyt · Tlf. 74 47 45 86 Thisted · Bolighuset · Tlf. 97 92 26 00 Vejle · Dan-Bo Møbler · Tlf. 75 83 52 00 Viborg · Karup Møbler · Tlf. 86 61 13 00 Vojens · Ide Møbler · Tlf. 88 18 35 00 Ørbæk · Jørgen Hansen Møbler · Tlf. 65 33 11 47 Århus C · Farstrup Comfort Center · Tlf. 86 13 35 88 eller Tlf. 75 34 33 88

www.farstrup.dk

Oplev et eventyrligt show med mere end 50 af de kendte og elskede Disney figurer 13.–14. februar 2013 BALLERUP SUPER ARENA Find os på Facebook: “Disney On Ice Danmark”

Dansk tale og sang

16.–17. februar 2013 STADIUM ARENA FYN

billetnet.dk disneyonice.dk