Helse 02 2013

helse

I samarbejde med Sundhed.dk, Danske Regioner og en lang rĂŚkke patientforeninger.

Viden om sundhed

Udgave 02 / februar 2013

St temaorotm Psykiske lidelser

12

trin til

et godt indeklima

Mere sex

i sundhedvĂŚsnet Dennis Knudsen

Stivelse

Lever med sorte dage Helse:

nyheder

motion

sundhed

mad

familieliv

gør havregryn til sukker

konsultation

forebyggelse

RIG PÅ KOSTFIBRE OG PROTEIN

Nyhed - KUN HOS GULDBAGEREN

+

®

FATTIG PÅ SUKKER OG STIVELSE

VELNÆRENDE BAGVÆRK

Endelig Rigtig mange mennesker har længe ønsket sig et brød, der kombinerer et højt indhold af kostfibre og protein med et lavt indhold af sukker og stivelse.

Nu er det her!

En ”gammel” nyhed Historien om ElverBrød går faktisk helt tilbage til 1981, hvor diætisten Birgitte Stilling deltog i et projekt. Hun fandt ud af, at der ikke hidtil var nogen, der havde haft held til at udvikle en brødopskrift, der kombinerede et højt indhold af kostfibre og protein med et lavt indhold af sukker og stivelse. Derfor tog hun

udfordringen op og gav sig til at eksperimentere med forskellige ingredienser. Til sidst lykkedes det, og i årene efter vandt Birgitte Stilling flere internationale priser for sit arbejde. Og nu, mere end 20 år senere, er brødet endelig blevet tilgængeligt for alle – nemlig hos GuldBageren. Så kom ind og oplev, hvorfor det var hele ventetiden værd.

Bag dit eget ElverBrød Du kan få dit ElverBrød friskbagt hos GuldBageren eller som en færdig brødblanding, hvor der kun skal tilsættes vand og olie.

Blandingen giver et brød, der rækker til 4 nærende måltider.

Få en gratis prøve Kom ind til din GuldBageren og få en gratis prøvepose af brødblandingen. Vi uddeler prøveposer så længe lager haves.

Læs mere om ElverBrød på guldbageren.dk/elverbrød

Scan og se video med Birgitte Stilling

helse: indhold Jeg kunne pludselig ikke lægge to og to sammen. Jeg var helt blank.

Indeklima 8 Hvor mange kilo sund luft, har du indåndet i dag?

Dennis Knudsen

14

22

Stort tema om psykiske lidelser

16 Dennis Knudsen:

Lever med de sorte dage

20 Kan sjælen være syg?

22 Terapi og god søvn hjælper 23 Lægen kan hjælpe med andet end medicin

24 Fra djævleuddrivelse til kemi Stivelse bliver til

sukker i kroppen

Stivelsesfrit brød giver stabilt blodsukker Side 32

30 Havregryn bliver til sukker i din krop 32 Dansk kvinde opdagede stivelsens betydning

Fokus på sex og sundhed

Tema om

psykiske lidelser

nummer

I dette

Helse / Udgave 02 / februar 2013

40 Mere sex i sundhedsvæsnet 42 Kagemænd og kagekoner 44 Lever uden sex 48 Ny hjælp til kræftramte 50 Knib nu!

Positiv psykologi

56 Det sure er stærlere end det søde Bivirkninger

62 Vær med til at gøre medicinen bedre

Kender du bivirkningerne?

Side 62 Grønt gør godt i hjemmet Side 10

+ Hver gang i helse

Godt til hjemmet 10

Birgitte opdagede en verdensnyhed 32

Bagt vaniljecreme 36

Positiv psykologi 56

Konsultation 26 Opskrifter 34 Konkurrence 43 Nyt fra Danske Regioner 52 Synspunkt 64

helse / februar 2013

3

helse: leder Husk på det positive i vores liv, for vi er fra naturens side tilbøjelige til at bide mere mærke i det negative Lene Jæger Thomsen, redaktør

Ha' det godt!

D

et er en tilbagevendende begivenhed, at vi danskere bliver kåret til verdens lykkeligste folk. Det er jo glædeligt, for det bliver bedømt ud fra, hvordan vi bedømmer vores situation i øjeblikket og på sigt, for os selv, vores nærmeste og vores samfund. Har vi tillid til hinanden, føler vi os trygge og er vi glade? Og når vi bliver spurgt, så svarer de fleste af os "ja" til det hele.

Men det betyder ikke, at vi ikke også har problemer. Psykiske lidelser er årsag til de fleste sygedage i vores samfund. Men et liv med en psykisk lidelse er ikke et liv uden lykke, hvilket Dennis Knudsen er et af mange eksempler på. Han har skabt et liv, som kan rumme både den store succes, han nyder, og de lidelser, som hans sind byder ham. Det kræver styrke, at håndtere sin situation på den måde, som Dennis Knudsen har gjort det ind til nu, men der er heldigvis mange af os, som ikke behøver at kæmpe så hårdt. Rigtig mange af os, kan holde psykiske lidelser fra livet gennem god søvn, motion og sund kost. Desuden kan vi gøre os umage for at huske på det positive i vores liv, for vi er fra naturens side tilbøjelige til at bide mere mærke i det negative end det positive. Den mekanisme kan du læse om på side 56 i artiklen om positiv psykologi.

Jeg ønsker dig god læselyst og håber, at Helse vil være med til at gøre din dag til en god dag.

Lene Jæger Thomsen, redaktør

helse Nr. 02 / 2013 58. årgang ISSN 0018-0149

Udgiver Forlaget Mediegruppen Porschevej 12 7100 Vejle Telefon: 7584 1200 Email: helse@mediegruppen.net

Ledelse Peter Larsen, direktør

Redaktion Peter Larsen, ansvh. redaktør Lene Jæger Thomsen, redaktør Malene Tonnung, redaktionschef helseredaktion@mediegruppen.net

Forsidefoto Lars H. Laursen

Design og produktion Mediegruppen as

Tryk Aller Tryk

Annoncesalg Helle Hviid, telefon 7670 6432 helle@mediegruppen.net

Distribution Helse fås på apoteket, hos lægen, kiropraktoren, sygehuse, privathospitaler, tandlægen, høreklinikker, biblioteker og i abonnement.

Helse arbejder sammen med en række sundhedsfremmende organisationer og patientforeninger.

Læsertal iflg. Gallup: 468.000 Abonnement Få Helse direkte i din postkasse ved hver udgivelse.

Ring til os på vores abonnementstelefon:

9644 4542 Helse årsabonnement koster 289,- for 10 numre.

4

helse / februar 2013

THE DERMATOLOGY FOUNDATION

helse / februar 2013

5

helse: aktuelt

Hvor mange kilo sund luft, har du indåndet i dag?

Sund luft? Er det ikke kun relevant, hvis man er allergiker? Svaret er nej. Dårligt indeklima har desværre alt for mange sygdomme på samvittigheden. Læs her, hvordan det står til med den luft, vi indånder i de danske hjem, og hvordan du ganske enkelt skaber et godt indeklima.

Af: Mette Bernt / Foto: Jørgen True

V

i har i årevis hørt om kalorier, forbrænding, BMI, km, 30 minutters motion og 6 stykker frugt og grønt om dagen. Vi taler sundhed, velvære og mindfulness, alt imens vi trækker vejret og ikke tænker så meget over den luft, vi indånder. Tankevækkende er det blot, at vægten af den luft vi indånder i vores bolig i løbet af et helt liv, er større end vægten af al den mad og de drikkevarer, vi indtager. Kræft, hjerte kar- og infektionssygdomme, forværring af luftvejsgener og allergi er blot nogle af resultaterne af et dårligt indeklima. Der er derfor god grund til, at luften i vores boliger får opmærksomhed, når vi taler sundhed.

Men hvordan er den danske sundhedstilstand, når vi ser på den med indeklimabriller på?

– Det går på nogle områder bedre med det danske indeklima end nogensinde.

Sådan lyder den opløftende udmelding i udgangspunktet fra professor og

6

helse / februar 2013

helse: aktuelt Rengøringsmidler, parfumer, vaskepulver, men også reklamer og bøger.

Alt sammen afgiver noget, der påvirker vores indeklima og dermed den luft, vi indånder i boligen."

Professor og forsker i indeklima, Lars Gunnarsen

forsker i indeklima, Lars Gunnarsen, der er ansat på Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet.

– Vi laver jo for eksempel ikke mad over åben ild længere, vi har udsugning, og så er det positivt, at rygerne er gået udendørs, fordi det koster to leveår at bo med en ryger, der ryger indendørs. Derudover er tæppeproducenter blevet bedre til at producere tæpper med færre kemikalier, og vi har færre gulvtæpper, som jo kan skjule meget. Og så har vi generelt velstand, bedre kvalitet i byggematerialer og større viden, siger han Alligevel er der grund til at være opmærksom, fordi blandt andet radon, formaldehyd, fugt og "udefrakommende partikler", i dag bidrager negativt til indeklimaet i de danske hjem.

Den usynlige synder

+ Få mere at vide • • • •

skimmel.dk mitindeklima.dk bolius.dk sst.dk

Man kan ikke lugte, se eller mærke radon, som er et radioaktiv gas fra undergrunden. Kendte reaktioner på et dårligt indeklima som hovedpine, træthed og irritation på slimhinderne opstår derfor ikke. Det er naturligvis positivt, bortset fra at vi så ikke er opmærksomme på radonindholdet i vores bolig. Uheldigt, fordi radon kan give lungekræft, og faktisk dør omkring 300 personer om året i Danmark på grund af radon. Problemet er størst i huse bygget før 1998, hvor der kom krav om, at bygninger skulle være tætte mod undergrunden for at modvirke, at radon trænger ind gennem huller, revner og sprækker i fundamentet.

– Ikke alle steder i Danmark er der lige meget radon i undergrunden, men bor man i et område med et højt indhold, er det vigtig at være opmærksom, siger Lars Gunnarsen.

Han opfordrer til, at man går ind på Sundhedsstyrelsens hjemmeside sst.dk, hvor man kan se, hvilke landsdele der har det største radonindhold i undergrunden. Har man en bolig i et område med et højt radonindhold, er det en god idé

at få lavet en måling, som koster omkring 500-600 kr., og dernæst få udbedret skaderne, hvis der er et problem.

Stik næsen i kommodeskuffen Formaldehyd er en anden af de indeklimasyndere, som kan give kræft. Dog er denne risiko langt mindre end kræftrisikoen i forbindelse med radon. Det er mere sandsynligt, at formaldehyd giver en ubehagelig stikkende luft eller irriterede slimhinder. Formaldehyd bruges som et konserveringsmiddel i visse lime og malinger. Det afgives blandt andet fra spånplader og krydsfiner. Det kan derfor være i de byggematerialer, der er anvendt i vores bolig og i de møbler, vi køber.

Men hvad kan vi gøre for at undgå formaldehyd?

– Eksempelvis kan man stille krav til producenterne og tjekke, om det er synligt markeret på møbler og trævarer, hvad indholdet af formaldehyd er. Hvis ikke, kan man jo prøve at stikke næsen ned i skuffen på den kommode, man er ved at købe og spørge sig selv, om man har lyst til at have den lugt i sit soveværelse, siger Lars Gunnarsen.

– I det hele taget skal vi være opmærksomme på de kemikalier, vi selv bringer ind i huset. Det kan være i form af rengøringsmidler, parfumer, vaskepulver, men også reklamer og bøger. Alt sammen afgiver noget, der påvirker vores indeklima og dermed den luft, vi indånder i boligen, siger Lars Gunnarsen.

Det der kommer udefra Et er, der hvor vi selv kan gøre noget i kraft af vores valg, noget andet er de "udefrakommende partikler", som er i luften, og som vi ikke selv er

helse / februar 2013

7

helse: aktuelt

12

Udefrakommende partikler er i dag blandt de største trusler for et sundt indeklima

herre over. Det kan eksempelvis være pollen men også bilos og røg fra skorstene.

– Udefrakommende partikler er i dag blandt de største trusler for et sundt indeklima, siger Lars Gunnarsen.

Men er løsningen så ikke bare et lavenergihus med et godt ventilationsanlæg, så får vi samtidig en energirigtig løsning? Men også her er der noget at være opmærksom på.

– I et lavenergihus er der ofte ikke så mange vinduer, der kan åbnes som i andre typer af boliger. Er man så pludselig mange i huset, producerer man ekstra varme og har ikke de samme muligheder for at lufte ud, og det giver ikke et specielt godt indeklima. Samtidig skal man passe sit ventilationssystem.

Det er ikke nok, at man kan høre, at det står og brummer. Man skal være opmærksom på, at man får udskiftet filtrene, og at anlægget arbejder effektivt.

Frisk luft er fugtens fjende Egentlig ved vi det godt, og alligevel gør vi ikke noget ved det. Det er fakta, når det handler om udluftning. Forståeligt her i en mørk og kold tid, hvor energipriserne samtidig er i top – vi vil for alt i verden holde på varmen.

– Det interessante er, at bevidstheden om, at vi skal undgå farer som skimmelsvampe og partikelforurening, er øget, men vores handlinger er i forfald. Faktisk er der er i dag en lavere andel af befolkningen,

8

helse / februar 2013

+

godt trin til et a indeklim

der lufter ud, end der var for 10 år siden, og man ved ikke hvorfor, siger Lars Gunnarsen.

Udluftningen er afgørende i forhold til alle de nævnte kemikalier, men også brændeovne og stearinlys er med til at skabe et dårligt indeklima.

– Så er der fugt og skimmelsvamp, som uden tvivl bliver et større og større problem, siger Lars Gunnarsen.

Skimmelsvamp er direkte sundhedsskadelig og skader derudover selve boligen. De eneste våben mod svampen er at begrænse fugtkilder, lufte ud og undgå rum med meget lave temperaturer. Man skal også undgå at tørre tøj inden døre, lufte ud på badeværelset når man har badet eller have en god ventilation. Hvis der ikke er et vindue i badeværelset, skal man faktisk lufte ud i hele boligen efter badet.

– Vi skal bare huske at lufte ud og lave gennemtræk i 10 - 15 minutter to til tre gange om dagen – også når det er koldt udenfor. Tænker vi på de udefrakommende partikler, skal man naturligvis overveje, hvornår det er bedst at lufte ud, hvis man bor i et stærkt trafikeret område, siger Lars Gunnarsen.

Så egentlig er det enkelt. Det er med indeklimaet, som det er med andre gode vaner – løbeturen, grøntsager, frugt og fuldkorn: De er vigtige for vores sundhed og velvære. Vi skal bare lige i gang og huske det hver dag!

• Sørg for at lufte ud mindst 5 - 10 minutter tre gange om dagen – og hver gang du støvsuger!

• Indret dig rengøringsvenligt og hav regelmæssige rengøringsrutiner.

• Sørg for at tekniske indeklimainstallationer som for eksempel ventilationssystemet hele tiden fungerer effektivt.

• Få målt radonindholdet i din bolig, hvis du bor i et område, hvor niveauet er højt og få udbedret skaderne, hvis målingerne viser grund til det.

• Har du haft en vandskade, så få udbedret skaden hurtigt – det er billigst og bedst for dit indeklima.

• Minimer kilder til fugt og få altid fjernet skimmelsvamp hurtigt. Hæng tøj til tørre udenfor eller brug en tørretumbler med kondensvirkning eller aftræk til det fri.

• Husk at tænde for emhætten, når du laver mad.

• Hold temperaturen i boligen på minimum 18 - 20˚ C. • Efterspørg produkter, der har et lavt indhold af formaldehyd.

• Luft ud når der ikke er så meget trafik eller højt pollenindhold i luften.

• Brug tørt træ i brændeovnen og tænd op, så der kommer flammer. En brændeovn, der står og gløder forurener mest.

• Tillad aldrig rygning i din bolig.

VIDEN – indsamlet gennem generationer og klargjort til dig

Baldrian Baldrian er en slægt med ca. 20 arter, hvoraf flere er vildtvoksende i Danmark. Urten har været anvendt i mere end 1000 år bl.a. som krydderi, lægemiddel og parfume.

Humle Humle er kendt som krydderi til gærede drikke.

Den grønne staude med de smukke lysegrønne knopper indeholder det bedøvende, bittert smagende og krydret duftende stof lupulin.

God nattesøvn Mange mennesker har problemer med at sove om natten. En god nattesøvn er alfa og omega for at have overskud og kunne klare en travl hverdag.

ROLIN*AT kapslerne består af urterne baldrian og humle. ROLIN*AT har været solgt siden 1978 og er til afhjælpning af milde søvnproblemer og uro. Én kapsel ROLIN*AT indeholder ekstrakter svarende til 1.080 mg baldrianrod og 530 mg humlekopper. Urterne er klargjort i en praktisk doseringsform.

Det naturlige, moderne menneske Et moderne liv fuld af aktiviteter giver sjældent tid til at opsøge naturen for at plukke urter og planter. Ofte ved vi som moderne mennesker ikke, hvilke urter og planter vi kan og må plukke.

Derfor har vi gjort det nemt for dig. Hos Natur-Drogeriet samler vi gammel viden og nye opdagelser om naturen i enestående produkter.

Mærk naturen gennem produkter fra Natur-Drogeriet!

OPTIMAL

BALDRIAN/HUMLE

Optimal er kapsler af urterne perikon, baldrianrod, pebermynte, hjertensfryd, passionsblomst og kamilleblomst. Én kapsel indeholder 188 mg perikon og 75 mg baldrian.

90 kapsler Dagsdosis 3 kapsler

Ren baldian og humle. Én tablet indeholder 60 mg baldrianekstrakt svarende til 240 mg baldrianrod og 12 mg humleekstrakt svarende til 90 mg humle.

190 kapsler Dosis 2-3 tabletter 3 gange dagligt.

STRESS-A Stress-A er sammensat af urterne baldrian, hjertensfryd, lemongræs, humle, passionsblomst og kamilleblomst. Afslappende og løsnende.

90 kapsler Dosis 3 kapsler 3 gange dagligt fordelt på dagen.

Natur-Drogeriet udvikler, producerer og markedsfører naturlægemidler, kosttilskud og helseprodukter til hele familien.

Produkterne findes hos den autoriserede forhandler; helsekostforretninger, Matas og apoteker.

Natur-Drogeriet A/S, Tlf., 86 92 33 33, www.natur-drogeriet.dk

helse: artikel

Rent dufter ikke Det kan være forfriskende med en liflig duft af rengøringsmidler efter det hårde arbejde med at vaske og tørre, men er luften fyldt med en kunstig duft af blomster, er den ikke særlig ren eller sund for dig at indånde. Vælg i stedet rengøringsmidler, der ikke dufter. Hvis du ikke vil undvære duften af dit arbejde, så vælg rengøringsmidler, som kun dufter af æteriske olier, der ikke er så allergifremkaldende, som de syntetiske. Sonett er sådan en serie af rengøringsmidler, der også udmærker sig ved at være økologiske.

+

Sov godt Når du går i seng om aftenen, gør du det formentligt sammen med massevis af husstøvsmider. Husstøvmider er små, hvide, 8-benede dyr, som du ikke normalt kan se med det blotte øje.

Miderne lever godt i det varme og ofte fugtige klima i vores dyner, hvor de lever af hudskæl og hår. Miderne kan dræbes, ved at vaske dynen ved 60 grader, eller du kan helt undgå dem ved at sove med en silkedyne.

De fås eksempelvis hos silkedyner.dk og hos Jysk.

Godt til hjemmet Væk med sure lugte Skabe og skuffer kan nemt komme til at lugte som en gammel vinterstøvle, hvis der er lidt fugt i huset. I gamle dage prøvede man at kamuflere lugte med stofposer med lavendel. I dag kan man i stedet bruge en lille pose fra House for Coal, der indeholder kul fra bambus, som båder suger fugten og fjerner lugten. De små poser kan også bruges i sportstasker eller fodtøj. Produktet er helt naturligt og kemikaliefrit.

Babyblødt og blidt ed Pas på m på ier kemikal sart hud

Omkring 20 % af alle børn udvikler børneeksem, og det får bekymrede forældre til at fravælge parfumeret skyllemiddel til børnetøjet. Nu kan de i stedet skylle vasketøjet med den nye Dun-let Pure & Clean, som er fri for parfume og duftstoffer, men stadig gør tøjet blødt mod den sarte barnehud. Dun-let Pure & Clean er mærket i samarbejde med Astma og Allergi Danmark. Resten af hjemmet kan også få samme skånsomme behandling, for Pure & Clean produkterne findes også hos Ajax og Vel.

helse: artikel

Hygge i mørket

Fjerner hår efter Fido og Misser

Det er efterhånden alKæledyr bliver i mange hjem et fuldbyrdet mindeligt kendt, at medlem af flokken og findes derfor i sofastearinlys belaster voen, i sengen og alle andre steder, hvor fares indeklima, ligesom milien hygger sig. Men de firbenede de belaster miljøet gevenner efterlader sig hår og snavs, som nerelt. Men vil du gerkan være svært at fjerne. Specielt i Living Essence ne hygge lidt i mørket, møbler og på tæpper. Bosch har udså vælg lys af rigtig viklet en støvsuger til netop at tage stearin, og sørg for at sig af dyrehår og poteaftryk. Støvsude ikke står i træk, så geren har et integreret filtersystem, de ikke oser. Der er der også fjerner den lugt, nogle kæSteen Lykke også nogle, der mener, ledyr kan efterlade. Almindelige ekkyL neetS Rialtovej 16 61 jevotlaiR at lys af bivoks er minstøvsugere kan også afgive en ube2300 København S S nvahnebøK 0032 dre skadelige.Tlf. 2043 2115 hagelig lugt, når snavset i støvsu5112 3402 .flT mail@steenlykke.dk gerposen opvarmes, men kd.ekkylneets@liam denne Zoo’o ProAnimal www.steenlykke.dk har et integreret filter, kd.ekkylneets.www ung begyndte Nogle huse har et meget tørt indeklima, og det kan irritere nd.scient.pol der sørger for, at posen luftvejene. Du kan øge luftfugtigheden i dit hjem med grønhus. ikke udsender dårlige lugte.

e

En fryd for øjet

ne planter. Det er vigtigt, at planterne holdes sunde, så de Introduktionskursus i Steen Lykke hverken samler støv eller mugner. Sidegevinsten er at have Steen Lykke Living noget Essence smukt at kigge på – og detRialtovej glæder16sjælen.

ed organisang og jeg har or pædagogisk

i susruksnoitkudortnI

Zoo’o ProAnimal har en vejledende udsalgspris på 2.399 kr.

Art Spirit Coaching – 26.-28. maj 2011 2300 København S Jeg er opvokset i Holstebro. Som ung begyndte tlf: 20432115 tiljegdet væsentlige iog ditblev livcand.scient.pol e-mail: mail@steenlykke.dk en politisk karriere

1102 jam .82-.62 – gnihcaoC e

grundig musiVeje harmonika). ddannelsen i Living Essence Udfoldelse affra kreativitet, livsfylde ogi Århus. mening Institut for Statskundskab www.steenlykke.dk i (ISIS Danmark).

S Schweiz.

Gennem 30 år har jeg arbejdet med organisaanced Studies Steen Lykke Coaching, der er både vitaliserende, kreativ, meningsfuld og effektiv. tions-, personale- og lederudvikling og jeg har d EGS.

vil tid i egiltnesæv ted lit ejeV gninem go edlyfsvil ,tetivitaerk fa esledlof

kontakt

vet i klostre – Buddhadassa, en intensiv na). mestre og frankt og Benedik-

.vitkeffe geokkdylLufnsegentiSnem ,vitaerk ,edneresilativ edåb re re 61.sjp evooSteen htslakiRroLykke w 8 revo tledrof ,eslennaddu girå S nvahnebøK Rialtovej 0032.)uae16 vin-retsam( tniop-stce 06 5112 3402300 2 .flTKøbenhavn S . t s ugua retrats dloh tyN tlf: 20432115

Rialtovej 16 2- årig uddannelse, over 8 workshops. undervistfordelt på videreuddannelser for pædagogisk 2300 København S og sundhedsfagligt personale.

60 ects-point (master-niveau).

Tlf. 2043 2115 Steen Lykke Nyt hold starter august. Rialtovej 16

Som barn og ung modtog jegmail@steenlykke.dk en grundig musiKøbenhavn S kalsk skoling (trompet, klaver2300 og harmonika).

Se hjemmesiden: www.steenlykke.dk/coachuddannelsen Tlf. 2043 2115 i Fra 1992-1996 gennemførte jeg uddannelsen www.steenlykke.dk mail@steenlykke.dk Tilmelding: mail@steenlykke.dk kunst- og udtryksorienteret terapi (ISIS Danmark).

Fra 1997-98 tog jeg CAGS ved EGS Schweiz.

2043 2115 www.steenlykke.dk Senere tog jeg Certificate of Advanced Studies (CAGS ved EGS) og underviste ved EGS.

Introduktionskursus i

kd.ekkylneets@liam e-mail: mail@steenlykke.dk neslennadduhcaoc/kd.ekkylneets.www :nedisem kd.ekkylneets.www kd.ekkylneets@liam :gnidlemliT www.steenlykke.dk

kontakt

5112 3402

i susruksnoitkudortnI

Livsmod og livskraft i stedet for 2011 stress, bekymring og .depression Introduktionskursus i Art Spirit Coaching – 26.-28. maj 1102 jam 82-.62 – gnihcaoC Når det ydre forandrer sig stadig hurtigere Hvis du har en chance for at blive det Bliver vejen til det væsentlige afgørende dybeste, Fra 1990 har jeg rejst i Asien og levet i klostre – du allerede er...vilaf duBuddhadassa, så gribe den? bl.a. i Wat Suan Mok, som elev

ted evilb ta rof ecnahc ne rah ud sivH ,etsebyd ?ned ebirg ås ud liv...re ederella ud

eregitruh gidats gis rerdnarof ednerøgfa egiltnesæv ted li

• Unik individuel stresscoaching. og i Wat Ram Pong, hvor jeg tog en intensiv• Opfyldning af energi Art Spirit Coaching – 26.-28. maj• 2011 Veje tilmeditationsuddannelse det væsentlige i art dit livspirit vil tidokt. i egiltn esæv ted lit ejeV Introduktionskursus (living essence): 27. - 29.

2011 (Vipassana).

Du eller dine medarbejdere gennemgårtil et unikt koncept, coaching Oprydning i rygsækken

Udfoldelse Veje afSenere kreativitet, livsfylde harvæsentlige jeg studeret zen-mestre til det ihos ditog liv meningog fran-

der indeholder: • Afbalancere den indre slavepisker ung begyndte i klostrene Haus Benedikt og BenedikUdfoldelseciskanere af kreativitet, livsfylde og mening • Mindfulness • At lære at sætte grænser nd.scient.pol tushof. hus.

Coaching, er både vitaliserende, kreativ, meningsfuld og• effektiv. .vitkeffe • der Rolleafklaringer Aktiv konflikthåndtering

ed organisang og jeg har or pædagogisk

grundig musiharmonika). ddannelsen i i (ISIS Danmark).

S Schweiz. anced Studies d EGS.

vet i klostre – Buddhadassa, en intensiv na). mestre og frankt og Benedik-

Kursus i Mindfulness: 31. okt. - 2. nov. 2011

Coaching, der uddannelse, er både vitaliserende, kreativ, 2- årig fordelt over 8 meningsfuld workshops.og effektiv.

2- årig fordelt over 8 workshops.

60 uddannelse, ects-point (master-niveau).

Steen Lykke 60 ects-point (master-niveau).

Nyt hold starter august.

Rialtovej 16 Nyt hold starter august.S 2300 København

Intensiv retreat: 3. - 5. nov. 2011

Mister dine medarbejdere modet og kraften?

gninem go edlyfsvil ,tetivitaerk fa esledlof

Når det ydre forandrer sig stadig hurtigere,

gbliver o dlvejen ufsgtilndet inevæsentlige m ,vitaaltafgørende. erk ,edneresilativ edåb re re .spohskrow 8 revo tledrof ,eslennaddu girå Jeg tager ikke dine ord for blot ord. Slet ikke. .)uderaefårvdig in-tilreattstale, amhvad ( tnend iopdet-ser.tce 06 Jeg lytter til, hvad Og hvad der får mig til at lytte. .tsugua retrats dloh tyN

tlf: 20432115 • Forankring i indre kraft og ro • Kursus i mindfulness: 13.- 14. april neslennadduhcaoc/kd.ekkylneets.www :nedisem Se hjemmesiden: www.steenlykke.dk/coachuddannelsen e-mail: mail@steenlykke.dk Se hjemmesiden: www.steenlykke.dk/coachuddannelsen • Skræddersyede forløb i resiliens (Livsmod og -kraft) • Temadag i resiliens: 31. maj Tilmelding: mail@steenlykke.dk kd.ekkylneets@liam :gnidlemliT Steen Lykke Tilmelding: mail@steenlykke.dk www.steenlykke.dk til medarbejdere eller hele arbejdspladsen • Kort kursus i coaching 21. - 23. marts og 23. - 25. maj 2043 2115 5112 3402 2043 2115

kontakt

Jeg er opvokset i Holstebro. Som ung begyndte

ydre forandrer sig stadig hurtigere Hvisdu duhar haren en chance chance for Når det Når ydredet forandrer sig stadig hurtigere Hvis foratatblive blivedetdet jeg en politisk karriere og blev cand.scient.pol Blivertilvejen til det væsentlige afgørende dybeste, Bliver vejen det væsentlige afgørende dybeste, du allerede er...vil du så gribe den? du allerede er...vil du så gribe den? fra Institut for Statskundskab i Århus.

Gennem 30 år har jeg arbejdet med organisations-, personale- og lederudvikling og jeg har undervist på videreuddannelser for pædagogisk og sundhedsfagligt personale.

ted evilb ta rof ecog nahcterapeut ne rah ud sivHSteen Lykke eregitruh gidats gis rerdnarof Erfaren stress-coach ,etsebyd ?ned ebirg ås ud liv...re ederella ud

ednerøgfa egiltnesæv ted li

Steen Lykke helse / februar 2013 Rialtovej 16 2300 København S

11

helse: nyt

SteviaSød Stevia Sød er en blanding af sødestoffet steviol glycosid (som søder 200 – 400 gange mere end sukker) og Zerocent som er fremstillet af majskolber og har samme udseende som sukker – men ingen kalorier.

Blandingen af disse to ingredienser gør SteviaSød nemmere at dosere. 15 g søder omtrent som 100 g sukker. SteviaSød er nem at bruge i madlavning og til bagning. 175 g koster kr. 48,50 og 400 g koster kr. 98 i vejledende udsalg. SteviaSød forhandles blandt andet på apoteker og i helsekostforretninger.

Kilde: Natur-Drogeriet.

helsenyt

llen Renser me taenderne

Får du paradentose?

Paradentose eller tandkødsbetændelse kender de fleste. Det kommer typisk af dårlig mundhygiejne, og her er det især mellemrummene mellem tænderne, der er den store synder. En undersøgelse som YouGov har foretaget for Philips viser, at 3 ud af 4 danskere over 45 år har risiko for at udvikle paradentose og cirka halvdelen forsømmer den daglige tandtråd. Philips har udviklet den nye SoniCare Airfloss, som gør det lidt nemmere at holde munden sund.

Kilde: Philips

Kærlig pleje til vintertør hud Februar er traditionelt årets koldeste måned, og huden er ved at være træt af kulde og blæst, men du kan give den kærlig omsorg med Cupras hudplejeprodukter, der er baseret på bivoks og ganske uden vand.

Derfor kan den også bruges i frostvejr, blæst og regn.

Ingefær i en pille Det velkendte Urizal ONE kan nu også købes i en pakke med 90 piller i blisterindpakning, så de er nemme at tage med i håndtasken på rejsen. Urizal ONE er baseret på standardiseret ingefærekstrakt, hvorved du kan nøjes med kun én tablet om dagen. Vejledende udsalgspris er kr. 249 for 90 tabletter.

Kilde: Mezina

12

helse / februar 2013

Cremen masseres let ind med små cirkulære bevægelser. Brug cremen regelmæssigt hver dag – også under make-up. Forhandles blandt andet på apoteket og www.webapoteket.dk.

Kilde: Cupra

helse: nyt

Når mor eller far har en depression...

Min mor, slangen og mig er en lille bog, som hjælper forældre med en depression med tale med deres børn om sygdommen og hvad den betyder.

Den lille bog er tegnet og fortalt af Melissa LaVilla Labial, som selv har lidt af en depression, og bogen opstod egentligt som hendes måde at forklare sin datter om sygdommen. Nu er den udgivet af medicinalfirmaet Eli Lilly og kan blandt andet udleveres af lægen.

Kilde: Melissa LaVilla Labial

1/2 liter

Gør det lidt nemmere at tale om det svaere

Det er det maksimale, du bør indtage af læskedrikke i løbet af en uge ifølge Sundhedsstyrelsens anbefalinger. www.altomkost.dk

MED EN TESTAMENTARISK GAVE KAN VI REDDE LIV Læger uden Grænser er altid der, hvor nøden er størst.

Midt i katastrofen arbejder vores læger og sygeplejersker i døgndrift for at redde liv. Men vi kan kun hjælpe, hvis vi har penge til medicin og udstyr.

Med en testamentarisk gave til Læger uden Grænser er du med til at sikre et håb og en fremtid for nødlidende børn og voksne.

Arv udgør en vigtig del af de samlede bidrag til Læger uden Grænser.

Når vi modtager en testamentarisk gave, tager vi det som et udtryk for stor tillid og moralsk støtte til vores humanitære arbejde. Pengene går bl.a. til: © Gilles Saussier

■ Medicinsk nødhjælp ved naturkatastrofer og i flygtningelejre ■ Bekæmpelse af livstruende sygdomme som malaria, tuberkulose og hiv/aids ■ Mad og behandling til stærkt underernærede børn Læger uden Grænser er fritaget for arveafgift. Hvis du beslutter dig for at inkludere Læger uden Grænser i dit testamente, kan du få gratis bistand til at udfærdige dit testamente hos advokatfirmaet DANDERS & MORE (tlf. 33 12 95 12), der på denne måde støtter Læger uden Grænser. Bestil vores arvefolder med gode råd om arv og testamente på arv@msf.dk Læger uden Grænser · Dronningensgade 68, 3 · 1420 København K · Tlf. 39 77 56 00 · www.msf.dk

helse / februar 2013

13

helse: interview

Stress opfattes som en "successygdom", men stress kan føre til depression, som igen kan føre til angst.

14

helse / februar 2013

helse: interview

Lever med de

dage Kendisfrisøren Dennis Knudsen har i mange år levet med depressioner og angstanfald, og kan stadig opleve hvad han kalder for 'sorte dage'.

Men han har lært at leve med dem.

Af: Morten Buckhøj / Foto: Lars H. Laursen

V

i kender alle kendisfrisøren og make-up artisten Dennis Knudsen fra ugebladenes glittede sider. Altid med et smil på læben, altid i begivenhedernes centrum. Han er 49 år gammel, men velholdt som en 30-årig.

Han er direktør for et selskab med 20 ansatte, har frisør- og skønhedssalon i Københavns fineste kvarter, og en personlig make-over, udført af mesteren selv, koster mere end en uges ferie til Spanien.

Han er de kendtes foretrukne frisør og make-up artist. Sætter lokkerne på flere medlemmer af den kongelige familie samt tv- og filmstjerner. I 2012 var han chef for sminketeamet på tre internationale storfilm, instrueret af Bille August, Lars von Trier og Susanne Bier. Da vi mødes i hans vidunderlige toetagers lejlighed på Københavns havnefront, er han næsten lige kommet hjem fra et langt arbejdsforløb med Lars von Triers kontroversielle "Nymphomaniac", der næsten med sikkerhed vil blive dette års mest omtalte filmpremiere – ikke bare i Danmark.

Dennis Knudsen arbejder 60 timer om ugen – eller rettere, han arbejder alt det, der er brug for, og det er meget. For udover de nævnte aktiviteter producerer han også to hårplejeserier og en make-up serie. Han har en ugentlig klumme i ugebladet Ude & Hjemme, giver adskillige foredrag rundt omkring landet, og han er flittig gæst, når tv-stationerne skal have en ekspert i studiet til at fortælle om de kendtes dårlige hårdage eller næste sæsons trends.

helse / februar 2013

15

helse: interview Og sådan har det været i mere end 25 år. Der er fart på Dennis Knudsen. Fuld fart.

Både på jobbet, og når han bruger sin sparsomme fritid til at træne sig op til at Der er altid en gennemføre den hårhårfin balance de sportslige udformellem 'stress' dring, en vaskeægte og 'depression.

Ironman. En Ironman er et vanvidsrace, der består af 3,8 kilometer svømning i åbent hav, 180 kilometer cykling og til sidst et maratonløb på 42,195 kilometer.

Mere end 'bare' stress Med det program er det kun naturligt, at Dennis Knudsen på et eller andet tidspunkt blev så stresset, at han bukkede under. Og da det skete, var det nok også et symptom på for 'meget om ørerne', men også det første udbrud af en egentlig depression, som formentlig er arvelig, og som har fulgt ham lige siden.

– Der er altid en hårfin balance mellem 'stress' og 'depression', fortæller Dennis Knudsen.

– Det beskrives ofte som noget positivt, at være 'stresset', for det er jo på en måde synonymt med 'at have succes'. Mens at have en 'depression' er noget, man går meget stille med. Psykiske lidelser som depression er tabu. Stress opfattes som en 'successygdom', men stress kan føre til depression, som igen kan føre til angst. Og angst er sådan noget diffust noget, som er svært at forklare og forstå. Angsten fjerner alle klare tanker og udvikler fysiske symptomer. Symptomer som hjertebanken, svedeture, diarré og simpelthen angsten for at blive sindssyg.

– Jeg lever jo et meget udadvendt liv og kommer meget ud, og da jeg var allermest syg, oplevede jeg flere gange, at sidde på en restaurant i godt selskab og føle,

Dennis Knudsen kan gennemføre en Iron Man, men hvis han bliver ramt af en svær depression igen, vil han ikke tøve med at få medicin – det er for hårdt uden.

16

helse / februar 2013

at alle de glade mennesker omkring mig sad og grinede af mig. Inde i mit hoved var det mig, de sad og grinede af, det var ganske forfærdeligt.

Første gang Dennis Knudsen oplevede første gang en depression som 29-årig.

– Jeg var 29 år gammel. Tæt på min 30 års fødselsdag. Jeg kørte derud af med 120 kilometer i timen. Havde succes. En nat blev jeg ramt af et akut panic attack. Jeg lå i sengen med en kæreste, og pludselig hallucinerer jeg. Jeg så min afdøde far i ham. Jeg gik helt i chok. Fik voldsom hjertebanken, og akut diarré. Det er det samme, man kan opleve, hvis man har taget stoffer, men jeg har aldrig taget stoffer. Jeg tænker, at jeg måske kan have fået et eller andet i en drink. Derefter var jeg syg i meget lang tid. I et års tid gik jeg til psykolog, og det varede et par år, før jeg fik angsten på afstand, fortæller han og fortsætter.

– I årenes løb har jeg haft mindre anfald, men jeg har en stærk viljestyrke og har indtil videre klaret mig uden medicin. Jeg turde ikke tage medicin. Jeg ville være i kontrol over mig selv, mit sind og mit liv.

Dennis Knudsen har erfaret, at depressioner og angst kan være arvelige.

Hans far og hans farmor led af det, dengang kaldte man det 'dårlige nerver', og

helse: interview man anede ikke, hvad man skulle gøre ved det. Efter Dennis blev ramt af sin første depression, blev også hans bror, Dion, ramt.

husker at jeg skrev på min hånd med tusch 'husk, at det går over'.

Så jeg hele tiden blev mindet om det, husker han.

Motion som lykkepiller Ti år efter Ti år efter sit første møde med angsten og hallucinationerne, og efter kun at have haft få, sporadiske anfald, bliver Dennis igen ramt af et alvorligt anfald. Det var i forlængelse af, at han havde været makeup chef på Lars von Triers film "Dogville".

– Ligesom første gang var jeg midt i en enormt hektisk periode af mit liv. Jeg var lige fyldt 40. Var på toppen af min karriere.

Samtidig med at have åbnet egen salon, stod jeg i spidsen for et make-up team på ti, og arbejdede med nogle af de største filmstjerner. Det var alt for meget!, fortæller han og fortsætter: – En dag jeg sad med min mor og lavede momsregnskab, knækkede filmen.

Jeg kunne pludselig ikke lægge to og to sammen. Jeg var helt blank. I to uger lå jeg på min sofa og lavede intet. Jeg kunne overhovedet ikke rumme mennesker i mit liv. Jeg led af de forfærdeligste mareridt, og

– I samme periode havde jeg også selvmordstanker. Jeg boede aldrig højere oppe end 1. sal på hoteller, fordi jeg var overbevist om, at hvis jeg gjorde, ville jeg springe ud. Jeg havde en angst i angsten. Dels en angst for at dø, og samtidig en angst for livet.

Det er et paradoks, at man kan være bange for at være i livet og på samme tid frygte, at man tager sit eget liv.

Dennis Knudsen nægtede fortsat at tage medicin mod sine angstanfald. I stedet kastede han sig over motionen. Han havde tidligere dyrket en del motion for at holde sig i form, men nu blev motionen en livsstil. Han trænede svømning, cykling og løb og satte sig for at klare en Ironman.

Motionen blev hans 'lykkepiller', som han dengang fortalte i flere interviews. Samtidig med at han begyndte at dyrke motion i nærmest ekstrem grad, valgte han at tale åbent om sin sygdom. Åbenhed er vigtigt, siger han stadig. Man må ikke lade depressioner være et tabu.

– I en periode prøvede jeg mange forskellige, alternative behandlingsmetoder; Tankefeltterapi og coaching. Noget af det bruger jeg stadig. Jeg benytter en metode, der hedder Hard Team, der har fokus på vejrtrækning og som sætter en i en nærmest meditativ tilstand. Jeg går til det et par gange om ugen og har stor gavn af det, siger han. Dennis Knudsen er også flyttet fra

Få friheden tilbage

LactaNON nedbryder laktose i mælk...

...og en tryggere fremtid i eget hjem

◆ Stort udvalg af trappelifte til alle typer trapper ◆ Monteres helt uden ombygning ◆ Vi har tid til at svare på dine spørgsmål

Kan du tåle mælk?

LactaNON forbedrer laktosefordøjelsen hos personer, der har vanskeligt ved at fordøje laktose.

70% af jordens befolkning har vanskeligt ved at nedbryde laktose

Vi hjælper dig med at vælge den helt rigtige trappelift til dit behov

Vi giver gerne råd og vejledning.

Ring gratis

80 811111

1 tablet indeholder 4500 FCCU laktase

Tænk hvis en trappelift er alt der skal til for at du kan blive i dit eget hjem www.stigus.dk

Balancen i dit liv

Kan købes på Apoteket, Matas og Helsekostbutikker

helse / februar 2013

17

helse: interview

Dennis Knudsen har lært at leve med et sind, der er mere som en rutsjebane end en vestjysk landevej.

sit dejlige hus i Tårbæk med udsigt over vandet, til den lyse lejlighed ved havnen i København.

– Huset er pragtfuldt, men om vinteren er det mørkt og dystert. Det er ikke befordrende, når man har et tungt sind. Derfor var det vigtigt for mig, at få lys.

Efter sit seneste store sygdomsudbrud opsøgte Dennis Knudsen også psykiateren Christian Frøkjær. Han troede selv, at han var ved at blive skizofren, men psykiateren overbeviste ham om det modsatte.

– Jeg var meget insisterende og blev ved at sige at jeg VAR skizofren, og på et tidspunkt spørger Christian mig, om jeg kan se, om hans hår er tykt eller tyndt? Ja selvfølgelig svarer jeg. Jeg er jo for pokker frisør, ikke! Så kiggede han på mig og sagde: 'Ok, jeg har arbejdet med psykiatriske patienter i ti år, og jeg ved, hvornår en patient er skizofren eller ej, præcis som du ved, hvordan kundens hår er. Det overbeviste mig, og gav mig tillid til ham. Han skrev en recept på medicin i mod depression og angst, men overbeviste mig samtidig om, at jeg kunne klare det uden medicin. Mit sygdomsforløb dengang varede halvandet år, og jeg har endnu ikke taget medicin, siger Dennis Knudsen, som stadig har små tilbagefald, fortæller han.

Vil ikke tøve med medicin – Jeg har lært, at det ikke er forkert, at have en ’sort dag’ eller to.

Nogle gange når jeg er ude og holde foredrag, og jeg ikke føler mig på toppen, så siger jeg det åbent til publikum. Det giver mig ro i sjælen, og gør mig mere afslappet, at publikum ved, at hvis jeg 'taber tråden', så er der en årsag, siger han.

De to første alvorlige depressioner kom begge i forbindelse med Dennis' runde fødselsdage; først da han fyldte 30, siden da han lige var fyldt 40. Til sommer fylder han så 50 år. Er han bekymret for, om der igen skal komme en depression i forbindelse med et skelsår?

– Jeg er meget opSkulle det ske igen, vil mærksom på det forjeg ikke tøve med at hold, siger han. ryge på medicin.

– Og jeg må indDennis Knudsen rømme, at skulle det ske igen, vil jeg ikke tøve med at ryge på medicin. Jeg kan ikke klare halvandet år mere som de første gange.

Men jeg tror ikke, at det sker igen. Jeg føler, at den proces, jeg er i gang med, styrker mig. Hard Team, masser af motion og åbenhed. Det er nøglerne! Jeg har en ambition om at gennemføre endnu en Ironman til sommer omkring min fødselsdag. Så jeg har sagt nej til at lave film hele foråret, og optrapper træningen herhjemme og på Lanzarote. I modsætning til tidligere passer jeg på mig selv nu, siger Dennis Knudsen.

Angst tæt på Dennis Knudsens lillebror, Dion Knudsen, har selv oplevet angst og depressioner, og han har skrevet bogen "Angst tæt på", der udkom 26. januar på forlaget BogKompagniet. Bogen handler om, hvordan man som pårørende og patient oplever angstanfald og depressioner. Og hvordan man bedst tackler situationen.

Bogen er baseret på Dion Knudsens egne oplevelser, dels som pårørende til Dennis, dels som angstramt.

18

helse / februar 2013

helse: interview

Få Kristeligt Dagblad leveret direkte i postkassen

Prøv avisen om livets store spørgsmål – 4 uger gratis!

Oplev en avis med et dagligt fokus på tro, etik og eksistens Med Kristeligt Dagblad får du en avis, som dækker det nationale med indsigt og historisk perspektiv, og som har et unikt udsyn til den internationale scene. Hver dag skriver vi desuden om bøger og kultur med masser af litteraturstof, anmeldelser og interview.

Vores fokus på tro, etik og eksistens betyder, at uanset hvilke nyheder dagen byder på, insisterer vi på at lave en seriøs avis, der går bag nyhedsstrømmen og finder menneskene, meningerne og værdierne.

Prøv Kristeligt Dagblad gratis og uforpligtende i fire uger

VIND REJSE

Prøv avisen og deltag i lodtrækningen om et rejsegavekort.

Værdi 10.000 kr.

Bestil Adirekte visenpå telefonsvarer 70 13 60 60 om klik eller , så får liveind ts spåtowww.k.dk/helse r e pørgsleveret dusavisen mål i fire uger – helt gratis.

TRO, ETIK O

G EKSISTEN

S

Prøv avisen og vind et rejsegavekort, værdi 10.000 kr.

Vinderen udtrækkes den 30/4 2013 og får direkte besked. helse / februar 2013

19

helse: tema

Kan sjælen være syg?

Tema om

ION DEPRESS

Stress, depressioner, tvangstanker, bipolar lidelse, OCD, ADHD, angstanfald. Psykiske lidelser er skyld i halvdelen af alle langtidssygemeldinger og er i dag den største sygdomsbyrde for samfundet efterfulgt af kræft og hjertekarsygdomme. Men hvad er det, vi fejler?

Af: Lene Jæger Thomsen / Foto: Ingimage

D

er var en gang, hvor det var pinligt, hvis man havde en i familien med en psykisk lidelse. Sådan er det ikke mere. Efterhånden er det vel de færreste af os, som ikke har en i vores nærmeste omgangskreds, hvis det da ikke er os selv, der har en psykisk lidelse. Det er så almindeligt, at det er nærliggende at tro, at der er tale om helt almindelige tilstande, som nu bliver overdiagnosticeret og behandlet. Er det ikke bare os, der er blevet dårligere til at acceptere, at livet ikke altid er perfekt? Er det ikke bare fordi, vi ikke kan håndtere den modstand, som livet indeholder med dødsfald, skilsmisser, fyringer og kedelig dagligdags trummerum?

Klaus Pedersen er uddannet psykolog, med speciale i psykiatri og psykoterapi, samt formand for Dansk Psykoterapeutisk Selskab for Psykologer og medarbejder i psykiatrien.

- Man kan spørge, om der er flere og flere der får en psykisk lidelse, eller får vi bare afdækket, hvor mange der egentligt er. Det ved vi ikke. Vi ved, at flere og flere henvender sig, men det kan også skyldes, at de ved, de kan få hjælp. Jeg havde en patient for nylig, som havde haft et problem i 20 år, men han anede ikke, at det var en psykisk lidelse. Nu havde han fundet ud af, at det var angst – en social fobi – og

20

helse / februar 2013

så ville han gerne have hjælp til at få det bedre, fortæller Klaus Pedersen og fortsætter: - Der er også mindre stigmatisering, end der var tidligere, så jeg tror heller ikke, at folk er så bange for at få en diagnose på en psykisk lidelse i dag.

Der bliver også flere og flere tilstande, som kan behandles, og det er med til at flere og flere får hjælp til at håndtere de udfordringer, som sindet kan give.

Sygdom eller lidelse?

Ifølge Landsforeningen Sind er der cirka 450 psykiske diagnoser. Selvom man har fået en diagnose, giver det ikke altid mening at kalde det problem, man har, for en sygdom, fortæller Klaus Pedersen: Mentale helbredsproblemer - Jeg foretrækker den overordnede beer årsag til 50 procent af tegnelse ”psykiske lidelser og adfærdsmæssialle langtidssygemeldinger.* ge forstyrrelser” i tråd med WHO’s definition.

Man kan ofte både passe sit arbejde og klare hverdagen generelt, på trods af symptomer på psykisk lidelse siger Klaus Pedersen. Han trækker heller ikke selv nogen klar grænse for, hvornår der snarere er tale om sygdomme, men vurderer det typisk ud fra om årsagen primært skal findes i biologien eller psykologien. I begge tilfælde kan enten psykologisk eller medicinsk behandling være relevant.

- Der er nogle, der er genetisk disponeret for at udvikle eksempelvis en depression, fordi deres hjerner ikke producerer den rette mængde signalstoffer, mens andre udvikler en depression på grund af deres livsvilkår og adfærd, forklarer Klaus Pedersen. I begge tilfælde vil signalstofferne være påvirket, så der behøver ikke at være forskel på tilstanden i den forbindelse. Man kan dybest set ikke adskille psykologi og biologi, men lidelser som ADHD, bipolar affektiv sindslidelse

helse: tema

Når unge un der 30 år tild eles før tidspe nsion, skylde s det i fire ud a f fem tilfaeld e psykiske lide lser.*

(tidligere kaldet manio-depressiv, red.), skizofreni og nogle depressioner ser ud til overvejende at skyldes biologiske faktorer, mens spiseforstyrrelser, angstlidelser og depressioner ofte har baggrund i psykosociale forhold.

- Der er en glidende overgang mellem at have det godt og have det dårligt, ligesom der er en glidende overgang mellem at være rask og at have en psykisk lidelse.

Man er ikke syg, fordi man er ked af at have mistet sin ægtefælle, men for nogle bider sorgen sig fast og forhindrer, at man finder glæde nogen steder, og så kan det over tid udvikle sig til en depression. Alt, hvad vi tænker og føler, påvirker vores biologi, og derfor kan fastlåste følelser og triste tanker ende med at gøre os syge, ligesom både terapi og medicin kan være med til at genoprette en sund psykologisk og biologisk balance, siger Klaus Pedersen.

Ulykkelig barndom?

Mange tænker tilbage i deres liv for at finde en årsag til en psykisk lidelse, men Klaus Pedersen har i sit arbejde et helt andet fokus.

- Hvis der er tale om et ubearbejdet traume, kan det nogle gange give mening at kigge tilbage, og få bearbejdet hvad der skete, men generelt er det meget mere relevant at se på, hvordan man kommer videre. Det er ikke altid, det er vigtigt, hvordan man faldt i et dybt hul, men det er altid vigtigt at finde en vej op, og at få aktiveret sine indre ressourcer. Samtidig er det vigtigt at lære, hvordan man fremadrettet kan undgå at falde i nye huller, siger Klaus Pedersen.

+ De 10 mest almindelige psykiske lidelser: • • • • • • • • • •

* Kilde: Tal fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakke, Mental Sundhed.

Angst og fobier Demens Depression Mental retardering Misbrugslidelser Personlighedsforstyrrelser Skizofreni Spiseforstyrrelser Stress Udviklingsforstyrrelser

Kilde: sind.dk

Andre kilder: www.en-af-os.dk, www.psykiatrifonden.dk.

Arv og gaver forlænger livet Hjerteforeningen siger tak til alle, der gennem arv og gaver har gjort det muligt at støtte forskningen i hjertekarsy­ gdomme og derved vist, at de tror på et længere og bedre liv for os alle.

Igennem de seneste 15 år har Hjerte­ foreningen støttet dansk forskning i hjertekarsygdomme med mere end 400 millioner kroner. Det betyder, at mindst halvdelen af den danske hjerteforsk­

ning er økonomisk afhængig af støtte fra Hjerteforeningen.

Hjerteforeningen er en privat organisa­ tion, der arbejder for indsamlede midler.

Derfor er vi taknemmelige for alle de bidrag, vi modtager gennem arv og gaver.

Uden disse bidrag er det ikke muligt at støtte forskning i hjertekarsygdomme.

Og derved redde liv ­ også i fremtiden.

Du kan kontakte Hjerteforeningen og få tilsendt en gratis brochure, der fortæller mere om vores arbejde, eller bestille den på www.frahjertettak.dk.

H a U s e r P l a D s 1 0 . 1 1 2 7 K ø b e n H av n K POst@HjertefOrenIngen.DK . tel 33 93 17 88

Hvis du vil vide mere om mulighederne for at støtte Hjerteforeningen gennem arv og gaver, kan du kontakte chefjurist ann Marie Panduro på telefon 33 67 00 56 eller advokatsekretær Helle Christensen på telefon 33 67 00 24

Hjerteforeningen 180x115.indd 1

22/11/12 15.39

helse / februar 2013

21

helse: tema

Terapi og god søvn hjælper

åvirker Søvn p yke s vores p

Psykiske lidelser kan lindres og helbredes gennem behandling.

Groft sagt er der tre metoder: Medicin, livsstil og terapi.

Af: Lene Jæger Thomsen / Foto: Colourbox

H

vordan en psykisk lidelse skal behandles afhænger af dens karakter og udvikling. Der er mange forskellige muligheder for terapi, og man ved også at søvn, lyst, frisk luft, motion og sund kost hjælper, ligesom medicin i nogle tilfælde kan være rigtig gavnligt. Hvis man mærker de første tegn på, at ens psykiske tilstand ikke har det godt – det kan være humørsvingninger, søvnproblemer, vredesudbrud og aggressivitet, tendens til at bryde sammen i gråd, rastløshed, spændinger eller tvangstanker – så kan første skridt være at gennemgå sin livsstil, for at se om der her findes en del af årsagen. Usunde sovevaner, mangel på lys, luft og motion har i mange tilfælde vist at kunne rette op på en tendens. Gode sociale relationer er også vigtige for vores psykiske helbred. Fordelen ved at arbejde med problemerne, mens de er små, er åbenlyse: for det første er der en øget tendens til at få en psykisk lidelse igen, hvis man en gang har haft en, nogle bliver aldrig helt ”sig selv” igen, og endelig giver en psykisk lidelse mange ubehagelige oplevelser, som kan være svære at rumme. Desuden skal man være opmærksom på, om man selv er i gang med at udvikle negative tankemønstre og eller negativ adfærd.

Angst skal udfordres Huskede du at låse hoveddøren? Har du kontrolleret det? Flere gange? Oplever du, at det føles godt at kontrollere om hoveddøren er låst flere gange, skal du være opmærksom på, at det er en uhensigtsmæssig adfærd. Alle kan blive i tvivl om nogle at de små rutinemæssige opgaver er løst, og om de er løst godt nok.

Huskede man at slukke for kogepladerne efter aftensmaden, strygejernet eller stearinlyset? Døren er låst, når man har kontrolleret det én gang. At skulle kontrollere sig selv eksempelvis tre gange er et udtryk for en irrationel tvangstanke, som kan udvikle sig til eksempelvis OCD. Den slags tvangspræget adfærd og angst skal man udfordre, så det ikke får magten over ens liv. Man kan udvikle ideer om, at hvis bare man vasker hænder 15 gange efter hvert toiletbesøg eller åbner og lukker døren syv gange, inden man går igennem, så er man

22

helse / februar 2013

Tema

DEPRE om SSION selv og ens nærmeste ikke i fare for alverdens ulykker.

- Logisk ved man godt, at det er noget vrøvl, men følelsen af, at det hænger sådan sammen, kan blive så kraftig, at det er angstprovokerende, at lade være. At lade være er dog et væsentligt skridt på vejen til at få det bedre. Man er nødt til at udfordre sin angst for, at den ikke tager magten over livet fortæller specialpsykolog i psykiatri Klaus Pedersen, formand for Dansk Psykoterapeutisk Selskab for Psykologer og medarbejder i psykiatrien.

Stress og depressioner skal accepteres og bearbejdes Anderledes forholder det sig med stress, udbrændthed og depressioner. I modsætning til angsten, så har en depressiv patient ikke nødvendigvis den energi, der skal til for at udfordre sin situation. Selv om der er

god dokumentation for, at eksempelvis motion har en yderst gavnlig effekt på denne type af lidelser, så kræver det en indsats, som patienten ikke nødvendigvis evner.

- I forhold til de fleste psykiske lidelser kan der være en gavnlig effekt af at få terapi ved en fagperson. Enten med henblik på at lære at leve med lidelsen eller for at blive helbredt. Hvilken type af terapi, der er relevant, afhænger af en lang række faktorer såsom patientens forventninger og kulturelle baggrund, tidligere erfaringer med at gå i terapi, problemernes karakter og diagnosen. Eksempelvis ved vi, at depression kan behandles og forebygges effektivt med vidt forskellige terapiformer.

helse: tema

Tema om

N DEPRESSIO

Lægen kan hjælpe med andet end medicin Selv om psykiske lidelser traditionelt behandles med medicin og psykiatere, så er der også andet, der kan hjælpe.

D

er er otte måneders ventetid på at komme til samtale hos en psykiater, vil du prøve at have antidepressiver?

Det er et svar, som mange ikke har lyst til at høre fra deres læge, ligesom der ikke er ret mange læger, der har lyst til at give det svar til deres patienter. Desværre har det nogle steder været virkeligheden. Det er en af grundene til at Henrik Dibbern, formanden for Praktiserende Lægers Organisation, flere gange har været i pressen for at gøre opmærksom på, at der er flere måder at hjælpe patienterne på.

- Når der er flere hundrede tusindevis af patienter på en type medicin, bør man altid forholde sig kritisk, det er min holdning. Jeg

udskriver også selv antidepressiver i min praksis, men jeg forsøger at begrænse det ved også at tilbyde mine patienter andre løsninger, siger Henrik Dibbern. Al medicin har som bekendt bivirkninger, så den positive effekt ved medicinen skal ses i forhold til de negative bivirkninger medicinen giver.

- Fire ud af fem, der indtager antidepressiver, får det bedre, men faktisk er det kun en ud af de fem, der får det bedre på grund af pillerne. De øvrige tre får det bedre på grund af placeboeffekten (forventningen om at få det bedre, red.). Så kan vi give patienterne en anden hjælp, der er lige så effektiv, eksempelvis gennem regelmæssige

Lider du af hovedpine/ migræne?

Meld dig i Migræne- & Hovedpineforeningen.

Vi er en uafhængig patientforening.

Rekvirer en folder.

Migræne &

Medlemsblad -for patienter med

hovedpine og

foreningen dpineforeningen ne & Hove

Migræ migræne Medlemsblad med hovedpine og migræne -for patienter

Foto: Hanne Japansk haveJohannsen. på Fyn.

en.dk

Johannsen Foto: Hanne Motiv fra Rügen

www.hovedpine forening

en.dk

Jeg er alkoholiker – men jeg drikker ikke mere

en.dk

forening www.hovedpine

AN D JY LL AN

D

Ole ”B ogar Michels t” en

Døgnt 70 20 elefon www.t 40 80 jele.co m

121201

forening www.hovedpine

behand har hju ling titusin lpet d et bed er til re – uden liv a Vi kan lkohol. o hjælpe gså dig.

Minnesotabehandling har hjulpet titusinder til et bedre liv – uden alkohol.

Vi kan også hjælpe dig.

Hovedpine Juni · 02-12

Hovedpine

Medlemsblad med hovedpine og migræne -for patienter

September ·

December · 04-10

Migræne &

foreningen

samtaler, hjælp til at strukturere dagene med gode søvnmønstre, sund kost, motion og positive sociale relationer, så skal vi vælge det, mener Henrik Dibbern, der også mener at de alternative løsninger især skal komme i betragtning ved de lette og middelsvære tilfælde, mens de svære tilfælde skal have alt den hjælp, der er tilJeg er gængelig for at få det bedre. a – men jelkoholiker - Jeg mener bare ikke, at medicin i k ke mer g drikker skal vælges automatisk, slutter Henrik e Minneso Dibbern. ta-

SJ Æ LL

03-11

Fås i udvalgte Helse og Matas butikker – Læs mere på www.kulpuder.dk

Henrik Dibbern

www.hovedpineforeningen.dk eller kontakt os på tlf. 70 22 00 52 Scan koden med din smartphone eller læs mere om foreningen på www.hovedpineforeningen.dk

Tlf. 27 48 88 85

Find os på facebook: facebook.com/hovedpineforeningen

SJÆLLAND - JYLLAND

Ole ”Bogart” Michelsen

Døgntelefon 70 20 40 80 helse / februar 2013

23

helse: min medicin

Fra djævleuddrivelse til kemi

Tema om

ION DEPRESS

I dag får over 300.000 danskere ordineret antidepressiv medicin.

Indtil for 60 år siden var der ingen decideret medicinsk behandling af psykiske lidelser, og set i et moderne perspektiv har mennesker med depression og andre psykiske sygdomme været udsat for mange mærkelige behandlingsformer igennem årene. Læs mere om behandlingen af depression før, nu og i fremtiden her.

Af: Lea Remmer Nürnberg, Lægemiddelindustriforeningen / Foto: Lars H. Laursen

I

det gamle Grækenland behandlede man psykiske dårligdomme med eksempelvis åreladning eller varme bade. Da kristendommen gjorde sit indtog i Europa, mente man bestemt, at mennesker med psykiske sygdomme var besat at onde og overnaturlige kræfter, og at djævleuddrivelse var den eneste frelse.

Frem til 1950’erne har mennesker med psykiske lidelser været spærret inde i små skure, uden vinduer og med halm på gulvet, nogle udsat for chokbehandlinger med vand, andre er blevet fastspændt i stole, har fået elektrochok eller det hvide snit. Alt sammen for at behandle de psykiske lidelser – og i den allerbedste mening – men som i 2013 virker både inhumant og primitivt.

I dag ved vi, at mennesker med psykiske lidelser, både depression, angst og psykoser, har et forhøjet eller et lavt niveau af de signalstoffer, der sender beskeder rundt i hjernen, og som er med til at regulere vores følelser og tanker – det fandt lægerne ud i starten af 1950’erne. Depression, som hver sjette dansker bliver ramt af på den ene eller den anden måde, er forbundet med et lavt niveau af signalstoffet serotonin, som især spiller en vigtig rolle i forhold til læring, søvn og humør.

24

helse / januar 2013

Hvordan virker antidepressive lægemidler?

Ifølge en opgørelse fra Lægemiddelstyrelsen er omkring 300.000 danskere i behandling med antidepressive lægemidler. Men hvad er der i medicinen, og hvordan virker det egentlig?

– Det mest brugte lægemiddel til behandling af depression er de såkaldte SSRI-præparater – selektive serotoningenoptagelseshæmmere. Det er lægemidler, der blokerer nervecellernes genoptagelse af signalstoffet serotonin, således at koncentrationen og virkningen af dette signalstof øges og forstærkes, og på den måde er det med til at afhjælpe depressionen, fortæller læge og funktionschef, Torsten Meldgaard Madsen, som arbejder for lægemiddelproducenten Lundbeck. Her leder han udviklingen af ny antidepressiv medicin.

Ifølge Torsten Meldgaard Madsen får de patienter, der får ordineret SSRI-præparater mod depression i dag, det samme produkt, uanset hvilken form for eller sværhedsgrad af depression de har.

– En depression er meget individuel fra person til person og har forskellige sværhedsgrader. Vi har endnu ikke et fuldt overblik over, hvorfor noget gør én deprimeret og ikke en anden, og hvad der får en til at føle sig mere eller mindre deprimeret. Men alt tyder på, at det er en kombination af den enkeltes biologi, og den måde man oplever og håndterer stress på. Og derfor er der mange, der oplever, at den antidepressive medicin, de har fået ordineret, enten ingen indvirkning har på deres sindstilstand, eller også får de man-

helse: min medicin

Djaevleuddrivelse er heldigvis ikke laengere den almindelige behandlingsform for psykiske lidelser.

ge bivirkninger. Og det medfører, at mange dropper deres medicin og sådan set er lige vidt, siger Torben Meldgaard Madsen og fortæller, at man i dag arbejder på en ny generation af SSRI-præparatet.

– Uden at afsløre for meget, så er Lundbeck nu ved at få godkendt et nyt antidepressiv, vortioxetin, der virker bredt på alle depressionsformer og særligt afhjælper visse bivirkninger. Men når det så er sagt, så har vi brug for, at flere virksomheder forsker i de forskellige aspekter af de-

pression, så at vi kan udvikle medicin til dem, der stadig mangler at blive behandlet ordentligt.

Rigtig mange depressionsramte bliver hjulpet medicinsk og har stor gavn af de antidepressive lægemidler. Men op mod halvdelen af dem, der har fået ordineret medicin mod depression, vælger at droppe deres medicin undervejs. Det er vigtigt først at stoppe med at indtage medicin, når man har været i kontakt med egen læge.

Fakta om de forskellige antidepressive lægemidler SSRI-præparater SSRI er en forkortelse af den engelske betegnelse “Selective Serotonin Reuptake Inhibitor” og blev udviklet i 1970’erne af den svenske lægemiddelproducent Astra.

SSRI-præparater påvirker især signalstoffet serotonin i hjernen, og da stofferne har færre bivirkninger end de klassiske midler, har de fået ret stor udbredelse og bruges også ved behandling af angst. Bivirkninger kan være kvalme, nedsat sexlyst og søvnproblemer.

NaSSA-præparater NaSSA er en forkortelse af den engelske betegnelse “Nordarenergic and Specific SerotonergicAntidepressants”, også kaldet Mianserin. Mianserin påvirker især signalstoffet noradrenalin i hjernen, og det har en beroligende effekt.

Mianserin virker bedst ved moderate depressioner, og som andre antidepressive lægemidler normaliserer det gradvist de depressive symptomer. Midlet kan bruges alene, men det anvendes ofte i kombination med andre antidepressive midler for at drage fordel af stoffets beroligende virkning og for at få en stærkere antidepressiv effekt. Bivirkninger kan være døsighed, tør mund og vægtøgning.

Tricykliske antidepressive midler Antidepressive midler af denne type har været på markedet i mere end 50 år, og

man har en omfattende erfaring med midlernes virkninger og bivirkninger. Lægemidlerne har flere bivirkninger end de nyere antidepressive lægemidler.

Tricykliske antidepressive midler benyttes både ved behandling af en akut depression og i den forebyggende behandling. Nogle undersøgelser har vist, at de tricykliske antidepressive midler er mere effektive end de nyere midler til behandling af de meget svære depressioner.

Bivirkninger kan blandt andet være svimmelhed, nedsat sexlyst, sløvhed, vægtøgning.

Midler der virker på melatonin-systemet Der er mange undersøgelser, der har vist, at der er en sammenhæng mellem depression og forstyrrelser af døgnrytmen. Agomelatin påvirker melatonin-systemet og kan hjælpe til at døgnrytmen bliver normal, og det kan have en gunstig effekt på depressionen. Midlet øger også hjernens frigivelse af signalstofferne noradrenalin og dopamin.

Da midlet virker på en anden måde end de andre antidepressive midler, er bivirkningerne også anderledes – blandt andet ser man ikke de seksuelle bivirkninger, der kan være et problem ved nogle af de andre midler.

Kilde: min.medicin.dk

helse / februar 2013

25

helse: konsultation Henrik Prinds n sse Rasmu

Konsultation

Henrik Prinds Rasmussen er praktiserende læge i Lægehus Nord i Kolding.

Ud over at være speciallæge i almen medicin interesserer Henrik sig for led-, muskel- og skeletsygdomme, akupunktur og kognitiv terapi. Henrik arbejder desuden med kvalitetsudvikling af almen praksis i Region Syddanmark.

Tid til det vigtige i livet

”J

eg vågner om morgenen med en fornemmelse af ømhed i brystet og i kæbemusklerne. Det har været sådan i nogle måneder og jeg er bekymret over hvad det kan være”. Vi kender hinanden godt, fordi jeg normalt ser ham til blodtrykskontrol. Han kommer altid til tiden, velforberedt og nærværende. Han arbejder meget og er desuden ikkeryger og dyrker regelmæssig motion.

Jeg spørger ham, om der er andre ting, der har ændret sig i samme periode, og han fortæller mig, at han har sovet mere uroligt og har tabt sig et par kilo. Endelig fortæller han, at han er begyndt at glemme ting, han plejer at huske. Jeg spørger ham, om der er noget i hans privatliv eller arbejdsliv, der har forandret sig, og han fortæller, at han har en kollega, der er blevet langtidssygemeldt på grund af stress, og at han derfor er begyndt at arbejde mere end tidligere og således nu arbejder cirka 70 timer om ugen.

Når vi som mennesker overskrider vores egne grænser, er det ofte fordi, vi har et ønske om at tilfredsstille kollektive behov i familien eller på arbejdet. Virkeligheden er, at vi i mange af livets forhold kompenserer for eller udskyder egne behov, fordi vi oplever, at der er noget andet, der er mere vigtigt i øjeblikket. Det er en fin evne at kunne udskyde egne behov i særlige situationer, men det er også vigtigt for et godt mentalt helbred at kunne mærke og markere sine egne grænser. Hvis man i lang tid har overskredet egne grænser, kan det være svært at mærke, hvor græn-

26

helse / februar 2013

sen går, og så bliver man for alvor sårbar, fordi grænsen så kan overskrides, uden at man lægger mærke til det. Vi mennesker er så fint indrettet, at kroppen siger stop, hvis vi ikke selv siger stop.

De hyppigste fysiske symptomer på stress er hjertebanken, øget svedtendens, brystsmerter, hovedpine, nedsat appetit og svimmelhed. Samtidig opleves ofte psykiske symptomer som irritabilitet, søvnløshed, hukommelsesproblemer, koncentrationsproblemer og social isolation.

Det kan godt opleves som en forbudt følelse at ville sige fra overfor omgivelsernes krav, men virkeligheden er, at vi gør det bedste både i forhold til vores arbejdsplads og dem, vi holder af, ved at turde ”De fleste mennesker haste så mærke og markere egne staerkt efter nydelsen, at de haste grænser, så stress ikke fører den forbi.” til yderligere sygdom som (Kirkegaard; Enten – Eller, 1843) belastningsreaktion og depression. Der er gode muligheder for at behandle stress og komme ud på den anden side mere psykisk robust og med nye redskaber til at mærke og forebygge stress i fremtiden.

Ved samtalens afslutning har min patient selv fået god indsigt i sin situation og siger eftertænksomt ”Jeg vil arbejde mindre og have mere tid til mig selv og dem, jeg holder af”.

Vi bliver enige om samtidig at prioritere kostrytme, døgnrytme, og fysisk aktivitet da disse forhold ofte skrider i forbindelse med stress og samtidig er vigtige i en periode, hvor der er færre ressourcer end normalt. Han virker afklaret, da vi aftaler en ny samtale efter fire uger, og jeg ønsker ham god arbejdslyst med de vigtige ting, der ikke handler om arbejde.

TRYG for kun 8 kroner om dagen

Med CEKURAs personlige alarmservice har du adgang til hurtig hjælp 24 timer i døgnet. Med et tryk på Trygboksen er du i omgående kontakt med CEKURAs søde og dygtige personale. De vurderer, om du har behov for en ambulance, vagtlæge eller kontakt til dine nærmeste. Personalet har også tid til en god snak og en beroligende samtale.

Tove Larsen er 85 år og har boet i den samme lejlighed i 58 år. De sidste 36 år alene. Tove Larsen har været igennem 14 operationer og har siden 2004 fået ny hofte tre gange.

Tove Larsen siger:

“Jeg har haft en Trygboks fra CEKURA i en måned nu og den betyder meget i mit liv. Nu er jeg helt rolig og er ikke nervøs ved at være alene. Sker der noget, skal jeg bare trykke på én knap, så får jeg hjælp.

Uanset om jeg laver mad, skal sove eller er på badeværelset - så har jeg altid Trygboksen på mig. Det er blevet en vane og faktisk glemmer jeg at tage den af.

En Trygboks fra CEKURA giver dig:

Trygboksen betyder, at jeg aldrig er helt alene - og det er en rar fornemmelse. Jeg ville ønske, at alle ældre købte en. Det koster jo kun 8 kroner om dagen.”

Fakta om CEKURAs service:

· 3-vejs kommunikation · Omgående kontakt og assistance 24 timer i døgnet · Rækkevidde på 200 meter · Tryghed når du skal åbne døren for fremmede · Sikkerhed for hurtig hjælp, hvis du får et ildebefindende · Trygboksen er vandafvisende

Bestil nu på telefon 32 31 60 50

eller på www.cekura.dk

helse / februar 2013

27

helse: nyt

Tidlig død med psykiske lidelser

Død, sygdom og efterbehandling blandet med grin, åbenhed og en god gang mandehørm er opskriften på, hvordan kræftramte mænd får energi til at leve livet efter en kræftsygdom. Randers Sundhedscenter har oprettet en samtalegruppe for mænd, der har kræft, og det har vist sig at være så en stor succes, at der nu bliver oprettet nye mandegrupper.

Mennesker med alvorlige psykiske lidelser dør i gennemsnit 15-20 år tidligere end andre. Selv om man korrigerer for selvmord, som udgør en del af forklaringen, så er der stadig en stor forskel på dødeligheden. En del af forklaringen ligger i, at mange med psykiske lidelser også lever et generelt usundt liv med rygning, usund kost og for lidt motion. En ny rapport fra Vidensråd for Forebyggelse viser, at mennesker med psykiske lidelser er lige så motiverede for at holde om med at ryge, drikke mindre og motionere mere som andre, men at barriererne for at lave livsstilsændringen kan være større, ligesom der er en tendens til, at behandlersystemet generelt undlader at angribe livsstilen, men ifølge rapporten er det ikke helt så umuligt, som man kunne tro.

Kilde: Randers Sundhedscenter

Læs hele rapporten på www.vidensraad.dk

Mandegrupper gør en forskel for mænd med kræft

helsenyt 700.000 Så mange danskere bruger fem eller flere lægemidler.

Underernæring

er den mest almindelige tillægsdiagnose for kræftpatienter Kræftpatienter taber sig ofte meget under deres sygdomsforløb, og det svækker deres immunforsvar. Alligevel er det kun omkring hver tredje sygeplejerske, der screener kræftpatienternes ernæringstilstand regelmæssigt. Det fremgår af en undersøgelse foretaget blandt kræftsygeplejersker.

Undersøgelsen viser endvidere, at under halvdelen af sygeplejerskerne følger op på de ernæringsplaner, der bliver lagt. Det manglende fokus på ernæringstilstanden kan få alvorlige konsekvenser for patienternes chancer for at overleve og for deres livskvalitet.

Undersøgelsen er foretaget på vegne af Fagligt Selskab for Kræftsygplejersker, Foreningen af Kliniske Diætister og Kost og Ernæringsforbundet og muliggjort gennem støtte fra Fresenius Kabi

28

helse / februar 2013

Kilde: Apotekerforeningen

Øhhh bøhh...

Forhindr er misfarv ning og tand sten

Ny tandpasta

Det er ikke altid nemt at vide, hvad man skal sige, når en i omgangskredsen får diagnosticeret en psykisk lidelse. EN AF OS-kampagnen arbejder for at fremme tolerance og åbenhed over for mennesker med psykisk sygdom.

Derfor har de udarbejdet fem gode råd til, hvordan man bedst møder en med en psykisk lidelse:

Efter 15 års forskning og flere end 70 kliniske studier lancerer Oral-B nu en revolutionerende tandpastanyhed. Oral-B Pro Expert er den første og eneste tandpasta på markedet med stabiliseret tennfluorid og polysfosfat, der forhindrer opbygning af tandsten og misfarvninger.

1. Søg viden, så du kan skille fordom fra fakta.

2. Vis tolerance og tålmodighed.

3. Se personen – og lad diagnosen i baggrunden.

4. Vis interesse og spørg, om personen har brug for hjælp.

5. Vær dig selv i mødet, og indrøm hvis det er svært i situationen.

Kilde: Procter & Gamble

Kilde: www.en-af-os.dk

Få me re på helse. dk

Fik du det hele med?

Vidste du, at du kan genfinde artiklerne fra Helse på vores website? Her er opskrifter, interviews og ideerne til dit sunde liv samlet i et online univers, så du ikke behøver at gå glip af det, du ikke fik læst i magasinet.

På www.helse.dk kan du også tegne et abonnement, hvis du hellere vil have Helse hjem i din egen postkasse. helse / februar 2013

29

helse: kost og ernæring

Havregryn bliver til sukker i din krop Havregryn og rismælk med rosiner. Det lyder som en sund og velovervejet morgenmad, men det giver din krop et sukkerchok at starte dagen ud med. Helse har undersøgt hvorfor.

Af: Lene Jæger Thomsen / Foto: Colourbox

+ Hvad skal vi spise?

Menneskers ernæring kan deles op i to overordnede grupper: Makronærigsstoffer og mikronæringsstoffer. Makronæringsstofferne er dem, som udgør langt størstedelen af vores kost, og som vi skal have i store mængder, for at fungere optimalt. Makronæringsstofferne består af kulhydrater, fedt og proteiner, mens mikronæringsstoffer udgøres af vitaminer, mineraler og sporstoffer, som kun skal indtages i ganske små mængder.

Sund kost hjælper på sygdomme Ubalancer i insulin og blodsukker kan lede til diabetes og hjertekarsygdomme, ligesom det er sat i forbindelse med visse kræftformer, hormonelle og mentale ubalancer samt smerter. Bjarne Stigsby har skrevet bogen Spis dig rask til dem, der allerede er syge, eller som mener, at de er i risikogruppen for at blive det. Bogen giver gode råd og opskrifter til at holde blodsukkeret stabilt.

30

helse / februar 2013

E

t af de nye modefænomener inden for mad drejer sig om stivelse. Stenalderkost, som er en af de helt store maddiller, har eksempelvis et lavere indhold af stivelse og et højere indhold af protein og fedt, end en typisk dansker ellers er vant til. Helse har ringet til Kia Halschou-Jensen phdstuderende på Institut for Human Ernæring, som i øjeblikket arbejder på en afhandling om sukkerstoffer (arabinose) og glukose omsætning. Vi har spurgt hende om, hvad stivelse er, og om det er farligt.

– Stivelse er den måde som planter og frugter lagrer energi på. Mennesker og dyr lagrer primært energi som fedt. Vi lagrer også glukose som glykogen i leveren og musklerne, men i en meget lille mængde i forhold til fedt, mens planter og frugter altså lagrer deres overskud af energi som stivelse, forklarer Kia Halschou-Jensen.

Stivelse findes således i korn, grøntsager og frugt. I bananer, gulerødder, bønner, kartofler, ris, pasta og brød. Men der er for-

skel på hvor meget stivelse, de enkelte fødevarer indeholder, og hvordan den er ”pakket” ind, og det betyder ganske meget for optagelsen og effekten af stivelsen.

– Når vi spiser stivelse, så bliver det i kroppen omdannet til glukose, som er det, der kommer i blodet og kan måles som vores blodsukker. Hvor meget blodsukkeret bliver påvirket afhænger af, hvor meget stivelse maden indeholder, og hvor lettilgængelig den er.

Hvor hurtigt stivelsen bliver omdannet fra stivelse til sukker afhænger af, hvor raffineret den er. Stivelsen kommer i forskellige udgaver. Den kan være lettilgængelig med en simpel opbygning af molekylerne, som det er let for kroppen at optage, eller den kan være sammensat i lange molekylekæder med forgreninger, som kun kan fordøjes lidt ad gangen. Hvis man indtager den samme mængde kulhydrater fra hvidt brød og fra rugbrød vil rugbrødet være længere tid om at komme i gennem fordøjelseskanalen, hvilket betyder, at blodsukkeret ikke vil stige så meget. Rugbrødet vil forlænge mæthedsfornemmelsen og gavne fordøjelsen, og desuden vil kroppen have fået fibre, vitaminer og andre næringsstoffer, som findes i rugbrødet.

– Havregryn er noget af det sundeste at spise til morgenmad. Der er fiber, proteiner og ingen tilsætningsstoffer i. Spiser du eksempelvis cornflakes, er de både tilsat salt,

helse: kost og ernæring sukker og andre ting. Samtidig vil stivelsen i havregryn kun langsomt blive omdannet til sukker, og blodsukkeret vil derfor stige jævnt, hvis de indtages med de rette Måltider skal komponenter. Det, være sammender gør havregryn satte, så vi får usunde, er for stor både kulhydrater, mængde, og det man spiser sammen protein og fedt med dem. Rismælk Kia Halschou-Jensen og rosiner er begge kilder til letomsættelige kulhydrater, så når måltidet er sammensat kun af stivelsesholdige produkter, bliver det en sukkerbombe.

Rismælk, der svarer til en sukkerholdig sodavand, kunne med fordel skiftes ud med komælk eller andre mælkeprodukter, og rosiner kunne skiftes ud med friske bær og frugt. Det ville give måltidet en bedre sammensætning og en mindre påvirkning af blodsukkeret, forklarer Kia Halschou-Jensen.

Vi kan ikke undvære stivelse I modsætning til sukker, som vi sagtens

kan undvære, fordi kroppen nedbryder stivelse til glukose, så er det hverken realistisk eller sundt at forsøge at undgå stivelse. Det vil blandt andet give en ensidig kost, som vil resultere i mangel på mange andre næringsstoffer. I stedet bør man fokusere på at få sin stivelse fra grove produkter – gerne uforarbejdede.

– Når kartofler og gulerødder bliver kogt, bliver fibrene nedbrudt, og stivelsen bliver derved lettere at optage. Men det er ikke i sig selv et problem, at vi indtager stivelse, for kroppen har brug for energien fra den mad, vi spiser. I stedet skal vi fokusere på, at vores måltider skal være sammensatte, så vi får både kulhydrater, protein og fedt, og at det kommer fra sunde råvarer som fuldkornsprodukter, fisk, magert kød og grøntsager. Det giver fordøjelsen noget at arbejde med, og kroppen den næring, den har brug for, konstaterer Kia Halschou-Jensen, som ikke er i tvivl om, at de officielle kostråd er dækkende for sunde og raske mennesker.

STOP SNORKEN STOP SNORKEN Garanteret effekt eller pengene tilbage!

STOP SNORKEN Garanteret effekt eller pengene tilbage!

STOP SNORKEN Garanteret effekt eller pengene tilbage!

Garanteret effekt eller pengene tilbage!

Snorker du?

Snorker du?

Er du træt og uoplagt?

Snorker du?

Er du træt og uoplagt?

Snorker du? din partner?

Er du træt uoplagt?

Snorker dinog partner?

Er ogApnøe? uoplagt?

Hardu dutræt søvn Snorker din partner?

Har du søvn Apnøe?

Snorker din partner?

Har du søvn Apnøe?

Har du søvn Apnøe?

Løs dine snorkeproblemer med SNORBAN® Løs dine snorkeproblemer med SNORBAN® Få en god nattesøvn og vågn udhvilet! ® Løs dine snorkeproblemer med SNORBAN Få en god nattesøvn og vågn udhvilet! ® Løs dine snorkeproblemer med SNORBAN Stop din partners snorken!

Få en Stop god nattesøvn ogsnorken! vågn udhvilet! din partners Få en god nattesøvn og vågn udhvilet!

Stop din partners snorken!

Stop din partners snorken!

SNORBAN - en effektiv SNORBAN - en effektiv løsning på din snorken SNORBAN - ensnorken effektiv løsning på din SNORBAN - en effektiv – klinisk testet. din snorken –løsning klinisk på testet. løsning din snorken Køb denpåi dag på – klinisk Køb dentestet. i dag på – klinisk testet.

Køb den i dag på Køb den i dag på

www.snorban.dk www.snorban.dk www.snorban.dk Vi giver garanteret effekt www.snorban.dk Vi giver garanteret effekt eller pengene retur!

Vi giver garanteret eller pengene retur!effekt Vi giver garanteret effekt eller pengene retur! eller pengene retur!

www.snorban.dk www.snorban.dk www.snorban.dk www.snorban.dk

Energikilde Stivelse udgør en vigtig del af vores indtag af kulhydrater. Kulhydrater er simpelt sagt den energi, som kroppen bruger til sit arbejde, hvad enten det drejer sig om varmeproduktion, bevægelse af lemmer, cellefornyelse eller hjerneaktivitet. Kroppen har altså brug for energi for at kunne fungere, men den har også brug for fedt og protein, som udover energi også giver kroppen livsvigtige fedtstoffer og byggesten. De kulhydrater, som vi indtager på en almindelig kost, kommer hovedsagligst fra sukker, stivelse og fibre.

Højt indhold af mælkesyrebakterier

Har du øget mælkeagtig, gråligt udflåd med en ubehagelig lugt?

Det kan give ubehagelige symptomer, som kan behandles nemt med Gynolact.

Gynolact har et højt indhold af mælkesyrebakterier som genopretter balancen i skeden.

Balancen i dit liv

Kan købes på Apoteket, Matas og Helsekostbutikker

helse / februar 2013

31

helse: kost og ernæring

Dansk kvinde opdagede stivelsens betydning

Den første, der gjorde opmærksom på stivelsens betydning for blodsukkeret, var Birgitte Stilling, en af de første danske diætister. Det var intet mindre end en verdensnyhed, men ingen tog sig af det.

Af: Lene Jæger Thomsen / Foto: Ebbe Forup

+ Info Type 2 diabetes er kendetegnet ved insulinresistens og relativ insulinmangel. Det betyder, at blodsukkeret bliver reguleret dårligere end hos raske mennesker. Derfor er det vigtigt, at holde blodsukkeret stabilt.

F

ibre forlænger fordøjelsen og mindsker påvirkningen af blodsukkeret, så hvorfor gør det ingen forskel i blodsukkeret, om man indtager polerede ris eller brune ris? Det var det spørgsmål, som fik Birgitte Stilling til at fokusere på stivelsens betydning for blodsukkeret.

– Jeg fik den idé, at det var stivelse, der overdøvede de gode egenskaber fra fiberen, fortæller Birgitte Stilling. Hun arbejdede på det tidspunkt på Rigshospitalet som diætist, og lavede blandt andet maden til de indlagte type 2 diabetikere.

– Jeg udviklede et stivelsesfrit brød og præsenterede professoren på afdelingen for to forskellige udgaver af morgenmad til patienterne – en hvor almindeligt brød

6

Grafen her stammer fra Birgittes kliniske forsøg og viser tydeligt, hvordan ElverBrødet ikke bare betød en mindre stigning i blodsukkeret efter morgenmaden, men faktisk ligger blodsukkeret generelt lavere og mere stabilt.

Den øverste linje følger således en patient, der har spist almindeligt brød til morgenmad, mens den nederste følger en patient, der har spist ElverBrød.

helse / februar 2013

Stabilt blodsukker hele dagen Brødet, som Birgitte havde udviklet, bestod af rapsolie, sojaprotein, yoghurt, hvedekim og -klid samt bagepulver, og indeholdt dermed forsvindende lidt stivelse. De patienter, som fik brødet som en del af deres morgenmad, fik også en mindre stigning i blodsukkeret. Virkningen holdt hele dagen, så de patienter, som fik det stivelsesfri brød om morgenen, holdt blodsukkeret lavere og mere stabilt gennem hele dagen, selv om de til alle andre måltider fik det samme at spise som kontrolgruppen.

Blodsukker (mmol/l)

4 2 0 -2 -4 0 30

32

indgik som den eneste kilde til stivelse, og en hvor brødet var erstattet af det stivelsesfri brød. Derudover var de to tallerkner helt ens. Jeg fortalte ham min teori og spurgte om tilladelse til at afprøve det på patienterne, hvilket han heldigvis indvilligede i.

Tid/min.

60

90

120

150

180

210

240

helse: kost og ernæring Birgitte Stilling er nu 78 år, men hun håber stadig at hendes opdagelse kan komme patienterne til gavn.

Menstruation på den geniale og simple måde For kvinder der ikke vil besværes eller begrænses - bare fordi....

Få det: • nemt • billigt • hygiejnisk • sundt • diskret • lugtfrit • og grønt når du har det røde

– Jeg prøvede også at tilføje bare en enkelt spiseske almindeligt mel til opskriften, men det fjernede alle de positive resultater fra mine undersøgelser, så det måtte jeg udelade igen.

På den måde påviste Birgitte Stilling stivelsens indvirkning på blodsukkeret. Hun gennemførte et længere forsøg på Hvidovre Hospital for at undersøge, om virkningen fortog sig, men det gjorde den ikke. De patienter, der indtog den proteinholdige, fiberrige og stivelsesfri morgenmad, blev ved med at have et lavere blodsukker.

Kan købes i helsekostbutikker og på Apoteker Læs mere eller bestil online på: www.worldcare.dk

unik kombination

Ingen interesse Med de fine resultater i hånden troede Birgitte Stilling, at brødet hurtigt ville vinde indpas, men på trods af artikler i lægefaglige tidsskrifter og dokumentation, var der ikke rigtig nogen interesse for brødet, og opskriften endte hjemme i skuffen.

– End ikke Diabetes Foreningen var interesseret, da jeg kontaktede dem for snart 20 år siden, siger en tydeligt ærgerlig opfinder.

Birgitte Stilling er i dag 78 år og for længst pensioneret, men det pinte hende, at opskriften ikke gjorde gavn. Derfor kontaktede hun sidste år Guldbageren, som har købt opskriften og givet brødet navnet: ElverBrød.

Andre kilder: David A. Jenkins et al., British Journal og nutrition (2000) 83, Sippl. 1, 157-163. B. Stilling et al., Nutrition, Metabolism, and Cardiovascular Diseases (1999) 9, 98-101. B. Stilling et al., The Lancet (1998), Vol. 352 No. 9125, p. 396-370.

LACTOLady - til beskyttelse af de nedre urinveje Indeholder tranebær og mælkesyrebakterier.

Proanthocyanidiner som findes i tranebær kan være medvirkende til beskyttelse af de nedre urinveje.

Balancen i dit liv

Kan købes på Apoteket, Matas og Helsekostbutikker

helse / februar 2013

33

Mere kød på bordet helse: opskrifter

En god e begyndels på dagen

Der er nok mange mænd, som har længtes efter noget sundt at sige om kød, og det gør stenalderkost heldigvis. Helse er også blevet inspireret til gode retter med mere fedt og protein og mindre stivelse. Velbekomme!

Skyr & græsk yoghurt med nødder og bær {2-4 personer}

Stenalderkost – Palæo opskrifter udkom i efteråret på Politikens Forlag og indeholder en række opskrifter, som adskiller sig fra vores traditionelle mad ved at være rig på fedt og protein samtidig med, at indholdet af stivelse er begrænset. Udover opskrifter og en gennemgang af principperne indeholder bogen også Thomas Rode Andersens personlige historie om livsstilsændringer og kostomlægning.

Vejledende pris: 300 kr.

34

helse / februar 2013

• • • • •

250 g skyr fra Løgismose 250 g græsk yoghurt fra Løgismose lidt fløde, hvis du vil have en mere lind konsistens (kan udelades) lidt frisk jernurt, citronmelisse eller mynte (kan udelades) 250 g frosne økologiske blåbær (vær sikker på, at det er blåbær og ikke mosebøllebær) • 100 g blandede nødder med den brune hinde (for eksempel valnødder, pekannødder, hasselnødder og mandler)

Sådan gør du: Aftenen før: Rør yoghurt, skyr og bær sammen og evt. fløde. Hak krydderurterne og rør dem i. Så kan bærrene nå at tø op til dagen efter og trække smag fra krydderurten. Du kan også gøre det samme dag, hvis du bruger friske bær.

Om morgenen: Hak nødderne groft og drys dem over.

Jeg faldt først over produktet skyr på grund af det ekstremt høje proteinindhold, men syntes at det manglede fedt, så da Løgismose lancerede deres græske yoghurt med et højt fedtindhold, gav det jo sig selv. Når mælkeproduktet røres op med blåbær, skaber det en balance, der gør, at man ikke savner sødme.

helse: opskrifter Su

Torsk a la Bridzar med tomat, agurk, blegselleri, avocado, persille & basilikum Ti l 4 personer

Sundhe ndhe dsfif dss man spis tyrelsen anbefa ler er ugen. Fis fisk flere gange at o k indeho min, jod lder D-v m , selen o itag su stoffer (o mega-3 nde fedtSpis fors fedtsyre ke r). fede som llige slags, både de laks, sild og makre og de m l agre s spætter, om rødsej og torsk.

Fisk • 4 flotte torskefileter med skind a ca. 100 g • olivenolie • salt og peber

Sådan gør du: Forvarm ovnen til 120-130 grader.

Smør et ildfast fad med olivenolie og læg torskestykkerne i.

Drys med salt og peber og dæk med stanniol.

Sæt fadet i ovnen og bag fisken forsigtigt i ca. 25-30 minutter, indtil skindet nemt lader sig trække af.

Salsa • 2 grønne tomater • 2 røde tomater • 2 gule tomater • 2 orange tomater • 1 fast avocado • 3 stængler bladselleri • 1 skalotteløg • 1 spsk hakket frisk basilikum • 1 spsk hakket frisk bredbladet persille • 1 spsk hakket frisk koriander • ½ spsk hakket frisk mynte • 1 dl jomfruolivenolie • saft af 1 citron

Sådan gør du: Lav salsaen, mens fisken er i ovnen: Flå alle tomaterne, tag kernerne ud og si saften fra (gem den). Skær kødet i fine terninger. Fjern skal og sten fra avocadoen og skær kødet i fine terninger. Skyl selleristænglerne, fjern de seje tråde og skær stænglerne i fine terninger. Pil løget og hak det fint. Skyl og hak krydderurterne. Bland alle ingredienserne til salsaen, også saften fra tomaterne, smag til med salt og peber og justér balancen med citronsaft.

Server torsken med salsaen over.

Vælg en jomfruolivenolie med en frisk og frugtig smag til salaten.

Endelig ikke en bitter og pebret olie.

Thomas Rode

helse / februar 2013

35

helse: opskrifter

Stegt flæsk med coleslaw i spidskål og skinke edsfirfikke Sundh e e d hold

l in er til Spidskå alorier, men itak Kv nge ret ma rig på A, C og ld re. b æ g tfi s n o e g s, og k miner es rå, lynstege is . p s s e n p a Kålen k eres eller dam . blanch omme Velbek

{Til 4 personer} Flæsk • 16 tykke skiver kogeflæsk • salt og peber • 8 store skiver supergod serranoskinke til anretningen

Sådan gør du: Skær sværen af flæsket og bank det med en kødhammer. Krydr flæskeskiverne med salt og peber og grill dem ved høj varme på en grillpande eller en svær støbejernspande. Lad skiverne køle af.

Coleslaw • 1 dl hjemmelavet mayonnaise • ½ spsk dijonsennep • 1 dl cremefraiche 38 % • 1 knsp madraskarry • salt og peber • 2 store gulerødder • 2 spidskål • 2 grønne eller gule æbler af en god sort • 3 spsk valnødder eller pecannødder

Sådan gør du: Rør mayonnaise, sennep og cremefraiche sammen og krydr omhyggeligt med karry samt salt og peber.

Skræl gulerødderne og riv dem fint (knug evt. det værste væde fra). Skyl spidskålen og fjern de yderste blade og stokken. Tag 8 pæne blade fra og gem dem.

Snit resten fint. Skyl æblerne, skær kernehuset fra og riv æblerne i lange strimler. Hak nødderne groft. Vend gulerødder, kål, æbler og nødder i mayonnaisedressingen.

Anretning Blanchér lynhurtigt de 8 gemte spidskålsblade i spilkogende vand. Tag dem op og kom dem i iskoldt vand.

Dup dem tørre i et viskestykke. Læg 2 blancherede spidskålblade overlappende ved siden af hinanden og ovenpå 2 skiver skinke, ligeledes let overlappende.

Læg herefter skiftevis en skive flæsk og ½ spsk coleslaw oven på hinanden, så der bliver 4 lag flæsk i hver ’sandwich’. Rul dem herefter stramt ind i spidskålsblade og serranoskinke, så det holder ’rullen’ sammen.

36

helse / februar 2013

helse: opskrifter

Stevia er en sydamerikansk plante, der i sin umiddelbare form søder ca. 25 gange mere end sukker. I skrivende stund er der ingen, der har kunnet påvise andre negative bivirkninger ved stevia, end at den i høje doser giver en del luft i maven. Det har i den grad trukket ud med at få godkendt produktet. Om der har været noget lobbyisme mod godkendelsen fra sukkerproducenternes side, skal jeg ikke kunne sige. Planten søder fint, men har til tider den uheldige egenskab, at den i eftersmagen smager lidt ligesom de kunstige sødemidler. Den eftersmag kan man dog maskere ved at give sin dessert en kant af jernurt, rålakrids, skal af citrusfrugter eller lignende..”

d Pynt me e is fr k baer og blade

Bagt vaniljecreme med jernurt {Til 4 personer} • • • • •

½ stang polynesisk vanilje 6 dl piskefløde 40 g stevia* 4 g tørret jernurt 8 æggeblommer

Sådan gør du: Forvarm ovnen til 125 grader. Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud. Bland piskefløde, stevia, jernurt og vaniljekorn i en gryde og giv det et hurtigt opkog. Kom æggeblommerne i en skål og pisk dem sammen. Fortsæt med at piske, mens du hælder den kogende flødeblanding over i æggeblommerne i en tynd stråle.

Hæld blandingen tilbage i gryden og varm cremen igennem under stadig omrøring i ca. 5 minutter over svag varme, til massen er legeret, det vil sige let tyknet. Sigt cremen over i små ildfaste portionsforme og bag dem i 5 minutter ved 125 grader. Skru derefter ned til ca. 90 grader og bag videre i ca. 20 minutter, til cremen har ’sat’ sig. Lad cremen køle af.

Anretning • 100 g afskallede hasselnødder • ½ stang polynesisk vanilje • 1 spsk usaltet økologisk smør • lidt salt Hak nødderne meget fint og ensartet. Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud. Bland nødder med vaniljekorn og steg det gyldent og sprødt i smørret. Krydr gerne med 1 knsp salt undervejs.

Drys nøddeblandingen over de bagte cremer, så det ligner en sprød, ’brændt’ skorpe som på en crème brûlée. Servér cremerne med friske bær, frugt eller vær kreativ og smagsæt dem med for eksempel grøn anis, lakrids eller noget helt tredje.

helse / februar 2013

37

helse: nyt

Pleje af dit inderste Underlivet skal holdes rent og sundt, men det gøres ikke med en almindelig sæbe, hvor ph-værdien er højere end i skeden. Brug derfor plejeprodukter, der er særligt udviklet til intimpleje – apoteket forhandler flere forskellige slags.

EcoVag fra Vitaflo er sådan en serie af plejeprodukter, som hjælper dig til at opretholde et sundt underliv. Har du mindre problemer, kan det være en god idé at bruge EcoVag Flora kapslerne, som føres op i skeden inden sengetid og i løbet af natten udskiller mælkesyrebakterier. Få mere at vide på apoteket.

Kilde: Vitaflo

helsenyt Er sex kun for de unge og smukke?

Kan et par på 70 have et varmt, intensivt og gensidigt tilfredsstillende sexliv? Kan kroppen overhovedet være med til sex, når man bliver ældre? Hvad sker der med lysten – gider man overhovedet sex? Og hvad med de skavanker og sygdomme, der kan komme med alderen? Hvad kan man selv gøre for at holde gang i sexlivet, er det bare noget med Viagra og hormoner? Ditte Trolle er gynækolog, og hun giver sine erfaringer og viden til alle dem, der ikke vil droppe sexlivet alene på grund af hængebryster og rynker.

Se mere på www.sexefter50.dk

Knibeøvelser for mænd og kvinder Få kontrol over tissetrangen med en stærk muskulatur i underlivet.

Du kan finde øvelser og vejledning i fysioterapeuternes lille folder om bækkenbunden. Her er der også gode råd til mænd, som også bør træne for at holde potens og nattisseri under kontrol.

Pjecen købes på www.kropogfysik.dk

Tisser du i bukserne?

Mere end 60 % af danske kvinder over 30 år har oplevet problemer med ufrivillig vandladning, men de fleste tror stadig, at det rammer under hver tiende. Det viser en undersøgelse, som analysebureauet YouGov har foretaget for SCA Hygiene Products. Den viser også, at de fleste bruger almindelige menstruationsbind til at forhindre en våd plet på tøjet. Inkontinensbind er imidlertid bygget til at suge den tyndere væske, som urin er, og de sørger samtidig for at indkapsle urinen, så den ikke kommer i kontakt med luften, da det er denne proces, der udvikler den ammoniaklugt, vi forbinder med urin.

Menstruation på en ny måde DivaCup er en genanvendelig klokkeformet menstruationskop, der bæres indvendigt i bunden af skeden. Her opsamler den blodet frem for at absorbere det. I følge firmaet WorldCare er den perfekt under alle former for aktiviteter (til lands, til vands og i luften), og dens nemhed og den renhed der medfølger, vender oplevelsen ved menstruation fra at det kan være ulækkert til noget rent, hygiejnisk og nemt. Du kan bære din DivaCup op til 12 timer, inden den skal tømmes og genindsættes, så du kan være dejlig fri det meste af dagen – uden at hverken du eller andre vil kunne se eller lugte ”at det er den tid på måneden”. DivaCup forhandles i helsekostforretninger og på hjemmesiden www.worldcare.dk.

Kilde: WorldCare.dk

Kilde: SCA Hygiene Products

Sex!

Kilde: www.kropogfysik.dk

38

helse / februar 2013

1-2 gange ugentlig halverer risikoen for tidlig død.

helse: nyt

Økologisk glidecreme

Yoghurt klarer ikke svamp Kløe, svie, grynet hvidt udflåd er altsammen symptomer på svamp i underlivet. Svampen hedder officielt Candida albicans og er en mikroskopisk gærsvamp. Svampen forekommer ofte i kroppen og på huden uden at forårsage symptomer. Den findes i skeden, i munden, på huden og i mave-/tarmkanalen. Men i nogle tilfælde kommer der så meget af gærsvampen, at den begynder at genere. I gamle dage var der en del, der forsøgte at behandle svampen med yoghurt, men det er ikke ret effektivt. Heldigvis er det ret nemt at komme den til livs med eksempelvis Canesten.

Er du voksen og ikke gravid, kan det købes i håndkøb på apoteket.

Uden smag og duft

Overgangsalder, graviditet, andre hormonelle forstyrrelser, kemoterapi og helt almindeligt liv er bare nogle af grundene til tørre slimhinder i underlivet. Men med en god glidecreme er det alligevel muligt at have et dejligt sexliv. Glidecremen Yes er både økologisk og allergivenlig. Fri for glycerin, hormoner, parabener, glykol, hudgenerende stoffer, parfume, silikone og petrokemiske olier. Fås på apoteket.

9 ud af 10

voksne regner sexlivet for en central del af deres trivsel. www.vidensraad.dk

Kilde: Wienerwaltz ApS

Kosttilskud af hvidløg...

er Bidragundt til et s

role t s e l o K niveau

- et godt valg! rakt

gs ekst

Hvidlø

t

g den lu - helt usmag! og

så i Fås og RRELSE: T S MI Ø a ØKONO k. +10 ekstr s 100 t MED OGSÅ FÅS NU 0 stk.

3 Kyolic er det naturlige kosttilskud som holder dig på toppen.

Kyolic har mange gode fysiologiske egenskaber. Særligt opretholder Kyolic et normalt kolesterolniveau og bidrager til et normalt kredsløb. Derfor er Kyolic en naturlig del af en sund livsstil. Kyolic er lagret hvidløgs ekstrakt af meget høj kvalitet. Helt fri for sprøjtemidler og uden lugt og smag.

Kyolic fås på apotek, hos matas og i helsekostbutikker som tablet, kapsel eller i flydende form.

Info: Tlf. 86 29 29 55 · www.maxipharma.dk

4198b_Kyolic_ann_180x115_4f_Naturli.indd 1

01/10/12 10.30

helse / februar 2013

39

helse: fokus

Mere sex i sundhedsvæsenet

Mini tema om

SEX

90%

.. af alle danskere mellem 16 og 95 år siger, at det er vigtigt at have et velfungerende sexliv. Men sex er et svært emne for læger og andre sundhedsprofessionelle.

Af: Lars Mandal / Foto: Colourbox

V

i kan stikke en finger op i numsen på vores patienter uden at fortrække en mine. Men når det kommer til deres seksualitet, bliver de fleste læger og sygeplejersker ramt af en berøringsangst, som betyder, at emnet stort set al-

og Smerter erner sygdom fj igvis end ikke nødv sex lysten til

40

helse / februar 2013

drig bliver taget op. I sidste ende går det ud over patienten.

Sådan sagde Christian Graugaard, læge og professor i sexologi ved Aalborg Universitet til Politiken, da en ny rapport om ”Seksualitet og sundhed” blev præsenteret.

Christian Graugaard har sammen med overlæge Morten Frisch og professor Bente Klarlund Pedersen samlet den aktuelle viden, der findes om sammenhængen mellem sex og sundhed.

5.500 danskere har deltaget i undersøgelsen, og rapportens konklusion er klar: Seksualitet spiller en afgørende rolle for menneskers livskvalitet, og det er stadig tabu at tale om problemer i det danske sundhedssystem.

– Der findes desværre en udbredt vrangforestilling om, at syge mennesker er aseksuelle, og at det seksuelle bliver sat på standby, når man bliver ramt af en kronisk eller livstruende sygdom. Det er en af de myter, vi gør op med i den nye rapport. Vi viser, at det snarere forholder sig omvendt. Hvis man bliver ramt af en alvorlig sygdom, kan nærhed og

helse: fokus kærtegn vise sig at være vigtige faktorer for at blive rask, fordi det giver patienten kræfter og mod på livet, siger Christian Graugaard.

Sex ikke kun krydderi Større fokus på seksualitet kan gavne befolkningens sundhed, viser rapporten. Et godt sexliv er ikke bare krydderi på tilværelsen, det spiller også en rolle for sundhed og sygdom. Men seksualiteten overses ofte i sundhedsarbejdet. Vidensråd for Forebyggelse vil gerne sætte seksualitetens betydning for vores sundhed på dagsordenen.

– Man kan tale om en slags ’tovejs-tabu’, hvor patient og behandler fastholder hinanden i fortielsen af seksuelle temaer.

Tabuiseringen af sexlivet er til skade for den enkelte patient og for folkesundheden, siger Morten Frisch, der har været formand for arbejdsgruppen bag rapporten. Han tilføjer: – Når seksualitet behandles i sundhedsvæsenet, drejer det sig ofte om forebyggelse af sexsygdomme og uønsket graviditet. Dette til trods for, at omtrent hver tiende voksne dansker har oplevet en seksuel dysfunktion inden for det seneste år, og at 90 procent af danskerne mellem 16 og 95 år finder det vig-

tigt, meget vigtigt eller særdeles vigtigt at have et godt sexliv.

Sex og sundhed hører sammen Emnet er langt fra tilstrækkeligt belyst, men forskning peger på, at seksualitet, sundhed og sygdom hænger sammen. At livsstil og sygdom har indflydelse på seksualiteten, og at der omvendt er helbredsfordele ved et tilfredsstillende sexliv. Professor Bente Klarlund Pedersen siger: – Hvis man mistrives seksuelt, sker der en påvirkning af den generelle sundhedstilstand, og det har indflydelse på behandlingen.

Alkohol og rygning har en negativ indvirkning på sexlivet.

Forekomst af orgasmeproblemer og for tidlig sædafgang er mere end fordoblet blandt danske mænd, som drikker mere end 21 genstande om ugen i forhold til mænd, som drikker 1-7 genstande. Rejsningsproblemer er halvt så hyppige blandt ikke-rygere som hos rygere.

Fysisk aktivitet har til gengæld en positiv effekt på sexlivet. En amerikansk undersøgelse viser, at fysisk aktive mænd har halvt så stor risiko for at udvikle rejsningsproblemer som dem, der er fysisk inaktive.

Dårlige undskyldninger Rapporten foreslår, at sundhedsprofessionelle skal klædes bedre på til at oplyse og rådgive om seksuelle bivirkninger i forbindelse med behandlinger.

Mange praktiserende læger undskylder sig med, at der ikke er tid til at tale om seksualitet i den pressede hverdag. Andre siger, at de mangler opdateret viden om emnet.

Klinisk sexolog Marianne Gutte har undervist læger og andre sundhedsprofessionelle og forsøgt at hjælpe dem til at blive bedre til at tale om seksualitet. Hun har en stribe gode råd: – Overvej dit valg af ord. Det er vigtigt, at du vælger ord, som er ligetil, og som ikke skaber distance. Kald det lyst i stedet for libido. Øv dig sammen med en kollega, så du finder ud af, hvilke ord du har det godt med.

– Det handler om at slippe berøringsangsten. Spørg patienten, om hun eller han oplever forandringer i seksualiteten, ændret lyst eller andet. Erkend, at det kan føles akavet at tale om.

Bevar din autoritet, men sig indledningsvis, at du er opmærksom på, at det kan være svært at tale om.

Marianne Gutte råder sundhedsprofessionelle til at være bevidste om, at seksualiteten er vigtig for sundheden, og at det

Rapporten om SEKSUALITET OG SUNDHED er udarbejdet af Vidensråd for Forebyggelse.

Rådet er etableret af Trygfonden og Lægeforeningen.

Læs mere om rapporten på: www.vidensraad.dk

derfor er væsentligt at få med i samtalen.

– Lægens opgave er at se på det hele menneske, og det omfatter også den del, der handler om det intime, følelserne og det seksuelle. Det er for alle et vigtigt aspekt, og derfor skal du som læge eller sygeplejerske træne din empati. Det kan du gøre ved at lytte opmærksomt, være oprigtigt interesseret i det, patienten har at sige, forsøg at forstå det; det er en forudsætning for at skabe kontakt og for at give råd og vejledning, ikke mindst på dette felt, der opleves som meget privat og intimt, slutter Marianne Gutte.

Ikke to hovedpiner er ens. Hvordan er din?

Scan koden eller gå ind på minhovedpine.dk Du kan også sms’e og få et link direkte på din telefon SMS ’Hovedpine’ til 1231 og få et link til din iPhone i dag SMS ’Android” til 1231 og få et link når app’en er klar i Google Play

Rpx-13-01-01, jan. 2013.01.10

Få overblik og indblik med Min Hovedpine app’en Ny gratis app

Denne service koster kun alm. sms-takst Min Hovedpine app’en er udviklet af Pfizer med hjælp fra Dansk Hovedpine Center, Glostrup Hospital, og har været brugerfladetestet af personer med diagnosticeret migræne eller spændingshovedpine.

10138 ann 180x55.indd 1

10/01/13 14.07

helse / februar 2013

41

helse: fokus

Mini tema om

Kagemænd og kagekoner

SEX

Det kan være svært at tale om sex – også for lærere. Holstebro Kommune har knækket koden og skabt en unik succes med effektiv og populær seksualundervisning for alle i samarbejde med blandt andre de lokale bagere.

Af: Lars Mandal / Foto: Thomas Maxe

J

eg er bare SÅ stolt af, at vi er lykkedes med at få sundhedsplejersker til at arbejde sammen med lærere om dette unikke projekt. Alle sagde til mig, at det ikke kunne lade sig gøre.

Men det kunne det.

Sundhedsplejerske og projektleder Lone Kjær Hein stråler, når hun med stor begejstring fortæller, at Holstebro Kommune er i mål med landets første politisk godkendte læseplan for seksualundervisning fra 0. til 9. klasse.

– Og ikke nok med det. Vi har haft held med at engagere forældrene i projektet. Mange var uhyre skeptiske i begyndelsen, de troede jo, at seksualundervisning var, som da de selv gik i skole. Men vi har overbevist dem om, at moderne seksualundervisning handler lige

Sundhedsplejerske Lone Kjaer Hein har med succes sat seksualitet, trivsel, følelser og rummelighed på skoleskemaet for alle børn i Holstebro Kommune.

42

helse / februar 2013

så meget om trivsel, følelser og selvværd som om sexsygdomme og frygten for at blive gravid. Forældrene har oplevet, hvordan vi med moderne undervisning kan angribe mobning og skabe rummelighed.

Klamydia og aborter Udgangspunktet var en kommune med mange klamydiatilfælde blandt unge, et højt aborttal blandt unge kvinder og et usædvanligt ringe vidensniveau blandt de unge, dokumenteret via en kondomkampagne i 2007 - 2008. Alt i alt en barsk øjenåbner, som viste, at kommunen havde en massiv sundhedsmæssig udfordring.

Mange lærere gav udtryk for, at de var dårligt klædt på til opgaven. Seksualundervisning er som udgangspunkt et timeløst fag og i mange kommuner underprioriteret.

– Derfor tænkte vi, hvad nu hvis alle skoler uddanner mindst en enkelt lærer til at varetage seksualundervisningen og som tager ansvar for de andre lærere?

Lone Kjær Hein fortæller, at projektet på denne måde har uddannet en række særlige kompetencepersoner.

– Vi har nu 48 fagligt ud-

dannede kompetencepersoner på kommunens 34 skoler, vi har etableret et velfungerende tværfagligt samarbejde inden for kommunen, og det tre år lange projekt er afsluttet med succes i år, hvor den fælles læseplan er blevet rullet ud på alle skoler. Vi har blandt andet kørt uge-sex-kampagner, hvor alle skoler helt eller delvist skifter skoleskemaet ud til at handle om seksualundervisning.

Projektet i Holstebro Kommune er skabt i samarbejde med Sundhedsstyrelsen og foreningen Sex & Samfund.

Kagemænd og kagekoner Kager som disse er brugt til undervisning og formidling af projektet. Kagerne blev billeder på, at mange kan have en stereotyp og gammeldags opfattelse af seksualundervisning med kønsorganer, samleje, sexsygdomme og prævention. I kontrast til det brede positive sundhedsbegreb, der handler om relationer, følelser, familie, kønsroller, grænser, rettigheder og seksualitet. Kagerne kickstartede den gode debat.

helse: konkurrence

Vind en

Muvman vaerdi

let og bevægelig stol

3.295,-

Mange af os bruger meget tid i køkkenet. Alder, sygdom og skavanker kan gøre arbejdet til en prøvelse, men meget kan aflastes med en god stol, der gør det muligt at sidde ned til køkkenarbejdet. Denne gang udlodder vi en grå Muvman fra Swopper Stole – der kan give dig bedre arbejdsforhold i køkkenet. Stolens fod er nem at rengøre, hvis der skulle komme snavs på den under arbejdet.

Muvman • Sædet er i kunststof og har patenteret flexzone teknologi, som støtter i stedet for at trykke (sædekanten bøjer ned). Sædet drejer selv på plads.

• Bærehåndtag gør den nem at flytte, og den vejer kun 6,5 kg.

• Muvman fås i en række andre farver end den grå, som vi udlodder – se mere om Muvman – også hvordan du kan prøve stolen gratis i 14 dage, på swopper.dk.

Sådan deltager du: Det eneste, du skal gøre for at deltage. er at sende os de rigtige svar senest 3. marts 2013:

Klik dig ind på www.helse.dk/konkurrence og udfyld formularen

Klip kuponen nedenfor ud, udfyld den og send til os i en lukket kuvert mærket “Konkurrence/Helse”

kriv svaret på et postkort eller bag på en lukket kuvert og send det til os: S Helse, Porschevej 12, 7100 Vejle, mærk kuverten Konkurrence/Helse.

Spørgsmål: Kan alle bruge Dynamostol: Hvor kan duen læse mere om Muvman?

Ja ❍ ❍ påNEJ www.swopper.dk

på www.sidstille.dk

på www.køkkenstole.dk

Navn: Adresse: Postnr. og by: Telefon: Evt. e-mail: Skriv svaret og send det på et postkort eller bag på en lukket kuvert – eller deltag i konkurrencen på helse.dk senest den 3. marts 2013.

Helse, Porschevej 12, 7100 Vejle Mærk kuverten ”Konkurrence/Helse”

helse / februar 2013

43

helse: fokus Angsten for at tale om sexlivet gælder for både patient og behandler Lene Middelhede

+ Om Lene Middelhede • L ene er 52 år og pensionist. Lene har haft livmoderhalskræft og er behandlet mange gange som følge af sygdommen, første gang i 1997 og senest i 2004.

Lene er fraskilt med fire børn på 16, 21, 27 og 31 år.

• L ene lever i dag som single. Hun er ikke længere i behandling, og hun var til sin sidste kontrol i marts 2012.

• Lene er formand for KIU, en patientforening for kvinder med kræft i underlivet.

Læs mere om KIU på www.cancer.dk

44

helse / februar 2013

sex

helse: fokus

Lever uden

Lene Middelhede er blandt de tusinder af kvinder, der kæmper med følgerne af kræft i underlivet. Hun er glad for, at der nu bliver sat fokus på problemerne med sygdom og seksualitet Af: Lars Mandal / Foto: Hyldager Fotografi

Miniom tema

SEX

D

et er en fantastisk ide med mere sexualrådgivning. Jeg har aldrig fået tilbud om hjælp, jeg er aldrig blevet henvist til en sexolog fra min praktiserende læge eller fra de mange læger og sygeplejersker, jeg har mødt på sygehusene.

Reaktionen falder tørt og kontant. Og Lene Middelhede ved, hvad hun taler om. Hun har dels prøvet det på egen krop, og har dels som formand for en patientforening et indgående kendskab til, hvordan alvorlig sygdom i underlivet kan påvirke andre kvinders liv. Så der er god grund til at lytte til Lenes erfaringer.

– Alle kvinder med kræft i underlivet får problemer med deres seksualitet; det ved vi fra undersøgelser, så jo, der er mange gode grunde til at sætte fokus på bedre personlig og professionel rådgivning. Jeg kan roligt sige, at der er et stort udækket behov.

– Jeg ved fra mit arbejde i vores patientforening, at især kvinder, der er blevet opereret og har fået strålebehandling for kræft i underlivet, efterfølgende lider af tørhed i skeden, og hvis de ikke gør noget, lukker skeden til. Strålebehandlingen ødelægger ganske enkelt slimhinderne. Der er flere ting, man kan gøre, og på sygehuset i Odense gør personalet meget ud af at undervise kvinderne i at anvende en stav dagligt sammen med glidecreme og hormontilskud. På den måde kan man forhindre, at skeden lukker sig sammen.

Dyppet i glasskår Bivirkningerne ved strålebehandling kan resultere i, at det bliver svært at gennemføre et samleje.

– Jeg har hørt en kvinde beskrive, hvordan det er at have sex efter massiv strålebehandling og operation. Hun beskrev

det, som om hendes mand havde dyppet tissemanden i glasskår, før han førte den op i skeden. Smerterne var ulidelige, fortæller Lene Middelhede.

– Derfor råder vi alle til at bruge staven hver dag. Jeg ved, at man flere steder får udleveret en toilettaske med stave i tre størrelser, så man kan forsøge sig frem. Personalet er disse steder uddannet til at rådgive i at bruge staven, og jeg ved, at det er en stor hjælp for de ramte kvinder.

Jeg er ikke selv strålebehandlet, selv om min kræft sad i livmoderhalsen.

Jeg har fået massiv kemobehandling, som ikke medfører de samme gener.

Lene vil gerne gå forrest i kampen for mere åbenhed, for, som hun siger: – Jeg har på intet tidspunkt fået tilbud om nogen form for vejledning eller anden form for rådgivning af en sundhedsperson. Jeg kan roligt sige, at jeg har været i kontakt med mange læger, sygeplejersker, terapeuter og andre sundhedsprofessionelle, og jeg har på intet tidspunkt talt med nogen om mit sexliv.

– Jeg vil gerne indrømme, at

helse / februar 2013

45

helse: fokus jeg heller ikke selv har taget det op; jeg har ikke bedt om rådgivning, selv om jeg nu kan konstatere, at jeg siden 1997 har levet mit liv uden, ja hvad skal jeg sige, nævneværdigt sexliv.

Hvorfor har du ikke selv opsøgt gode råd og vejledning?

– Jeg må bare konstatere, at mit fokus har været på mine børn og mit arbejde. Jeg havde et firma sammen med min daværende mand, og jeg skubbede ganske enkelt min seksualitet til side. Jeg lukkede øjnene og valgte at leve uden.

Lene Middelhede kan ud fra statistikkerne konstatere, at der er mange kvinder med kræft i underlivet, som bliver skilt, og hun kan heller ikke afvise, at hendes egen skilsmisse delvist kan relatere sig til hendes kræft og den manglende seksualitet i den forbindelse.

Dobbelt tabu – Vi skal blive bedre til at tale om det med vores partner, ja, jeg ser det helt klart som en sag for par. Jeg håber, at vi ved sætte fokus på sagen kan opnå, at flere får vendt deres tanker til noget positivt, at de bliver i stand til at smide angsten for at tale om det væk, så der kan blive gjort noget ved det.

Hvorfor er det stadig tabu?

- Jeg ved det ikke, men jeg er bange for, at der er tale om et dobbelt tabu. Angsten for tale om sexlivet gælder for både patient og behandler, det er som to strudse, der stikker hovedet ned i sandet, men det viser jo blot, at der er god grund til at tage fat på problemet. Jeg drømmer om, at der ved kontrolbesøg efter kræftbehandling er tid til en tæt samtale med eksempelvis en erfaren, vidende sygeplejerske. Bare en halv time med tid til at snakke om hverdagen og herunder sexlivet. Tid til at snakke mere generelt om, hvordan man har det. I dag er alle kontrolbesøg fokuseret på resultater af prøver, det hele handler om meget praktiske ting, der er ikke tid til at tale om de bløde værdier som sex, kost, almindeligt velvære, angst og andet.

46

helse / februar 2013

Lene fortæller, at hun selv har prøvet en åben og inspirerende grupperådgivning.

– Vi var en større gruppe kvinder samlet med en række professionelle, blandt andre en sexolog, og her lykkedes det at få en konstruktiv snak i gang.

Jeg kan huske, hvor befriende det var at tale om sex og finde ud af, at man ikke var alene.

– Jeg har nu været single i syv år, og nej, seksualiteten har ikke spillet en stor rolle i mit liv i den seneste tid. Jeg har haft behov for at finde mig selv igen; jeg havde en del, der skulle ryddes op i, og jeg tror stadig, jeg skal arbejde med at finde den nødvendige tillid til en anden person.

Men hvad nu, hvis han pludselig er der. Hvad vil du så gøre?

– Jeg tror ikke, jeg vil tænke så meget over det. Hvis tilliden er der, så vil jeg spille med og se, hvad der kommer ud af det.

Det er stave som disse fra Amielle Care, som kan forhindre at skeden lukker sammen. Spørg sundhedspersonalet eller kontant firmaet Props And Pearls for at høre nærmere om brug og anskaffelse.

Har du brug for energi og protein?

Fresubin ernæringsdrik Ernæringen du behøver – smagen du vil ha’ 6 gode smagsvarianter!

på et s k Få ote ap Fødevarer til særligt medicinsk formål skal anvendes under lægeligt tilsyn

Fresenius Kabi – Telefon 3318 1600 – www.fresenius-kabi.dk

helse: fokus

Ny hjælp til kræftramte

Miniom tema

SEX

Frivillige ildsjæle sætter fokus på seksualliv og kræft Af: Lars Mandal / Foto: Colourbox

G

+ Kræftrådgivningen i Odense har fire fastansatte rådgivere ud over lederen Vivi Brandt Rasmussen. Når Helle Gerbild ikke arbejder som sexologisk rådgiver, underviser hun på University College Lillebælt. Helle er uddannet fysioterapeut, sundhedsfaglig kandidat, har en treårig klinisk sexologisk uddannelse og autoriseret af Nordic Association for Clinical Sexology.

48

helse / februar 2013

ejsten lige frem lyser ud af de to kvinder. Endelig sker der noget. Behovet har været kendt og diskuteret i årevis, men et svært håndterligt dobbelt tabu har blokeret for en aktiv indsats.

– Vi ved, at problemer med seksualiteten påvirker alle kræftpatienter, så det er sandelig på tide, at der sker noget på dette felt.

Kræftens Bekæmpelses rådgivningscenter i Odense tilbyder nu sexologisk rådgivning til alle kræftramte. Initiativet er helt nyt. Et fast månedligt tilbud om råd og vejledning blev først sat på programmet i slutningen af sidste år. Det kom i stand efter en henvendelse fra klinisk sexologisk rådgiver Helle Gerbild.

Hvorfor er der ikke sket noget tidligere?

– Selv om vi gennem årene har konstateret et behov for at tale om sygdom og seksualliv, så må jeg også erkende, at emnet stadig er tabu både hos behandlere og brugere. Jeg har heller ikke oplevet stor efterspørgsel her i rådgivningen; jeg kan huske, at vi på et tidspunkt havde arrangeret et foredrag, en åben debataften, men der kom næsten ingen mennesker. Pro-

blemstillinger med seksualitet er stadig tabu, selv om vi ved, at behovet er der, siger Vivi Brandt Rasmussen, der er daglig leder af rådgivningen i Odense.

Et stort og udækket behov Helle Gerbild underviser sundhedsprofessionelle i at tale med patienterne om sundhed og seksualitet. Hun forklarer, at sundhedsvæsenet er præget af en slags tovejs-tabu, hvor patient og behandler begge fortier seksuelle emner. Mange sundhedsprofessionelle har behov for mere viden og bedre tid for at kunne rådgive patienterne.

– Det vil være en fordel for den enkelte patient og folkesundheden, at de sundhedsprofessionelle tør tale om seksuelle aspekter, siger Helle Gerbild.

Vivi er sikker på, at behovet er stort, mangeartet og udækket.

– Nu sætter vi fokus på problemet, og det bliver spændende at se, om der vil være brugere, der benytter sig af muligheden. Vi gør det, fordi vi ønsker at tage vare på vores brugeres behov. Vi skal synliggøre et behov, som vi ved, er der – vi skal sætte ord på.

Helle Gerbild peger på, at stort set alle faggrupper i sundhedssektoren har vanskeligt ved at tale med patienterne om seksualitet.

– I sundhedssektoren mener de fleste faggrupper, at det er vigtigt at tale med patienterne om de seksuelle aspekter, men

helse: fokus

Vi ved, at problemer med seksualiteten påvirker alle kræftpatienter, så det er sandelig på tide, at der sker noget på dette felt.

Helle Gerbild og Vivi Brandt Rasmussen

de fortæller samtidig, at de ikke selv taler med patienterne om emnet. De sundhedsprofessionelle begrunder deres tavshed med, at de ikke har den nødvendige viden, ikke har den nødvendige tid, ikke har de nødvendige samtalerum, og at de er bange for at overskride både patientens og egne blufærdighedsgrænser.

Vi ved desuden, at mange praktiserende læger mangler reelle muligheder for at henvise til lokal, professionel rådgivning. Derfor skal vi tilbyde hjælp og på den måde inspirere andre til større åbenhed.

Sex er stadig tabu Vivi slår fast, at emnet stadig er tabu. Det tager tid at nedbryde et tabu.

– Men nu har vi da slået hul på en ny udvikling, det tager lang tid at vænne brugere til at tale lige så naturligt om sex som om mad, motion og bivirkninger. Jeg ved, det er svært, men jeg er stolt over, at vi nu kan tilbyde den nødvendige tid og professionelle rådgivning via samarbejdet med Helle, og jeg håber inderligt, at brugerne vil tage imod tilbuddet, for jeg ved, at behovet er der.

Helle Gerbild understreger, at den personlige, direkte rådgivning er vigtig, men det er desuden helt afgørende, som det også påpeges i rapporten fra Vidensråd for Forebyggelse, at sexualrådgivning etableres som et fast element på alle sundhedsuddannelser.

– På mange sundhedsuddannelser undervises der ikke i sexologi, på andre er det et valgfag eller et fag med få timer. Hvis sexologi var en obligatorisk del af undervisningen, ville de færdiguddannede sundhedsprofessionelle være bedre rustet til at tale med patienterne om seksualitet, intimitet og kropslig nærhed.

Helle fortæller, at de fleste tætte veninder kan snakke om sorg, depression, stress, familieproblemer og den store kærlighed.

– Men jeg kender ikke mange veninder, der uden problemer fortæller om deres problemer med sexlivet eller deres seksualitet generelt.

Det er netop blevet dokumenteret i den nye undersøgelse, at et godt sexliv har stor betydning for næsten alle danskere. Og det gælder også kræftpatienter.

Træn gratis i 14 dage Forestil dig, at du kan dyrke fitness, mens du passer dit arbejde. Takket være sin unikke konstruktion følger Swopper din krop, når du bevæger dig på stolen. Det holder blodom­ løbet i gang og styrker ryg, lænd og mavemuskler. God medicin mod rygproblemer. Interesseret?

Få Swopper gratis på prøve i 14 dage, så kan du mærke effekten på din egen krop.

Se mere på swopper.dk

Jørgen P. ApS Bjerringbrovej 143, 2610 Rødovre Tlf: 44 94 52 44

helse / februar 2013

49

helse: fokus

B I N

!

U N

Mere end 300.000 kvinder har store problemer med deres underliv i form af manglende sexlyst, evnen til at få orgasme, tørhed, nedsunkne underlivsorganer og inkontinens. Knib gavner det meste – men hvordan er det nu, man gør?

Af: Lene Jæger Thomsen / Foto: Colourbox

Det laaaange knib

3

gode eknib er s øvel

1.

Det lange knib varer minimum 20 – 30 sekunder, men nogle gange kan man have behov for at kunne knibe længere endnu – helt op til 1 minut. Når du kniber, skal det ikke være med maksimal styrke – 50 procent af styrken er fint. Husk at slappe helt af mellem hvert knib og hold en lille pause på 20-30 sek.

Brug eventuelt et dybt åndedræt til at være sikker på, at du giver helt slip.

Oplever du, at det er svært at holde et knib i 20-30 sekunder, så start med det længste du kan og byg gradvist flere sekunder på, til du kan klare 20-30 sekunder. Brug gerne en sekundtæller til at måle, hvor mange sekunder dit lange knib er. Er du i tvivl, om du stadig har fat, så giv helt slip og tag fat igen. Forsøg at udelukke hjælpemusklerne i mave, lår og baller. Hvis du mærker, at de er med, skal du ikke holde knibet længere.

Det vil være flot, hvis du når 30 knib på en dag, men mindre kan også gøre det. Ideelt er det et knib, som du for fremtiden træner hver dag, hvis du oplever, at din blære eller din tarm er for selvstændige.

Når du mestrer det lange knib, vil det være nemmere for dig at vinde lidt tid, når der står urin i øjnene, eller du står i køen og gerne vil holde en prut tilbage.

50

helse / februar 2013

Brug de rigtige muskler

2.

Sid ned med spredte ben og fødderne drejet indad, dvs. tæerne pegende ind mod hinanden og hælene ud til siden. Foretag et knib i denne position.

Knib 4 sekunder og spænd af 4 sekunder.

Læg mærke til om baller og lår spændes mod stolen. Tjek at du ikke rejser dig i sædet når du kniber.

Husk at spænd godt af i bækkenbunden. Læg hænderne på maven og mærk, at den er afspændt og skuldrene sænket, når du kniber.

Foretag i løbet af i dag 30 knib af 4 sekunders varighed efterfulgt af 4 sekunders pause. Fokuser på at udeluk mave, baller og lår.

helse: fokus

+ Fordele ved at styrke bækkenbunden Ud over de 300.000, der lider af inkontinens, så er det problemer med sexlivet, der vægter tungt. 15-25 procent af alle kvinder før overgangsalderen, og 40-55 procent af alle kvinder efter overgangsalderen lider af det, man kalder seksuel dysfunktion; dvs. manglende evne til at få lyst eller orgasme. Mange problemer kan undgås, hvis kvinder lærer at knibe rigtigt og regelmæssigt.

Danske kvinder skal finde det attraktivt, naturligt og kvindeligt at træne knib på lige fod med anden træning. De skal mærke på deres egen krop, at de faktisk kan gøre noget ved deres problemer og/eller få det bedre med underlivet ved at bruge 5-10 minutter om dagen.

Kilde: Birgitte Bath og Rosemarie Wedell-Wedellsborg fra Knib Nu

Hoste-knibet

3.

Bækkenbunden består af forskellige vævsstrukturer - muskler, binde- og senevæv, nerver og blodkar. Tilsammen udgør disse strukturer en støtteplade, der ligger spændt op i bunden af bækkenet som dugen i en trampolin.

En normalt fungerende bækkenbundsmuskel vil automatisk spændes op, hver gang den rammes af et pres oppefra, altså hver gang trykket i bughulen stiger. Men musklen kan miste noget af denne automatik, hvis den har været udsat for kraftig belastning og udspiling, for eksempel i forbindelse med fødsler eller længere perioder med forstoppelse. Så mister “trampolin dugen” noget af sin spændstighed og giver efter for presset oppefra.

Det er derfor vigtigt at hjælpe spændingsrefleksen, så musklen står spændt, klar til at modstå presset oppefra, når det rammer bækkenbunden, når vi hoster, nyser og pudser næse.

Tag en dyb indånding. Knib sammen i bækkenbunden og hold knibet, mens du puster luft ud gennem næsen. Slip først knibet, når du har pustet helt ud. Slap af i bækkenbunden, mens du tørrer næsen.

Gentag 5 gange.

Du kan gøre øvelsen mere krævende ved at klemme lidt om næsen.

Bækkenbunden er en uanselig muskel og hjælpemusklerne (mavemuskler, ballemuskler og lår muskler) vil så gerne være med, men det skal de ikke!

Mere end 2 ud af 3 knib er forkert!

KNIBNU er udviklet af Props & Pearls med hjælp fra eksperter, bidrag fra kvinder i alle aldre og finansiel støtte fra Nordea-fonden.

Props & Pearls rådgiver og vejleder problemer med seksualitet, tørhed, inkontinens eller andre underlivsgener, ligesom de sælger hjælpemidler og proteser til kvinder i en sundhedsmæssig udsat situation. Props & Pearls er en socialøkonomisk virksomhed, hvor alt overskud går til at fremme vilkår for de kvinder, som virksomheden henvender sig til.

Læs mere på www.propsandpearls.com

Kom godt i gang På hjemmesiden www.knibnu.dk kan du tilmelde dig et 21 dages program, hvor du får nye øvelser, viden og små beskeder til at holde motivationen i vejret. På de 21 dage lærer du: • at genfinde kontakten til bækkenbunden • at styrke din bækkenbund • at have din bækkenbund med dig i hverdagen, hvor end du går, står eller løber.

Du kan også finde øvelser og vejledning i fysioterapeuternes lille folder om bækkenbunden. Her er der også gode råd til mænd, som også bør træne for at holde potens og nattisseri under kontrol.

HELSE bakker op om det gode initiativ!

helse / februar 2013

51

helse: nyt fra Danske Regioner

DanskeRegioner Nyheder og information fra Danske Regioner

Gratis online leksikon om sundhed og sygdomme

Tjek din læge

Tjek symptomerne på røde hunde, find forklaringen på forhøjet blodtryk og meget mere i online lægeleksikonet Patienthåndbogen på www.sundhed.dk. Patienthåndbogen indeholder mere end 3.000 artikler og 2.000 illustrationer om sundhed og sygdomme fra A til Å.

Patienthåndbogen er gratis at bruge, og indholdet er fri for reklamer og uden kommercielle interesser. Over 50 speciallæger og praktiserende læger skriver artiklerne, og indholdet opdateres løbende, så man altid kan være sikker på at finde troværdig og aktuel viden. Find Patienthåndbogen på www.sundhed.dk eller www.patienthaandbogen.dk

Hvad koster det at få undersøgt halsen eller fjernet en fodvorte? På www.sundhed.dk kan du se, hvilke ydelser din læge modtager betaling for. Her kan du få et samlet overblik over dine besøg hos praktiserende læge, speciallæge, vagtlæge, tandlæge, tandplejer, fysioterapeut, fodterapeut, kiropraktor og psykolog, og hvor det offentlige har ydet tilskud til behandlingen.

Ved at logge på Mine Konsultationer på www.sundhed.dk med NemID kan du se, hvilke ydelser lægen har registreret i dit navn og hvornår konsultationen fandt sted. For hver ydelse er det angivet, hvor meget det offentlige har givet i refusion til lægen. Der er oplysninger om konsultationer tilbage fra 2003.

Husk dine aftaler: få en sms fra sygehuset Hver dag udebliver mange patienter fra deres aftaler på sygehuset. Af og til er det fordi, patienterne ikke længere har behov for at besøge sygehuset, men ikke sjældent er der tale om rene forglemmelser. Derfor tilbyder alle regioner nu at sende en sms til patienterne for at minde dem om deres aftaler på sygehuset. Forud for aftalen sender afdelingen en sms med oplysninger om mødetid- og sted. Det er til gavn for både patienter og for planlægningen af arbejdet på sygehuset. Hvis udeblivelser kan forebygges, kan arbejdet tilrettelægges bedre og ventetiden kan nedbringes. Alle kan tilmelde sig NemSMS på borger.dk.

Husk at spørge I en ny patientundersøgelse svarer 6 ud af 10, at de efter en samtale på hospitalet har oplevet at have glemt at spørge om noget. Dansk Selskab for Patientsikkerhed og TrygFonden vil få patienter til at spørge mere. Derfor har de udviklet ’Spørg løs’, der skal klæde patienter og pårørende på til samtalen med lægen eller sygeplejersken. ’Spørg løs’ kan fås både som mappe og hentes på internettet, så den er nem at tage med på sygehuset – i tasken eller på mobilen. I versionen på internettet kan man selv tilføje nye spørgsmål, få inspiration fra spørgsmål, som andre har stillet og lave sine egne lister. Find ’Spørg løs’ på www.sikkerpatient.dk.

52

helse / februar 2013

Videnskab og skønhed Mødes ”Huden er vores ven og man skal passe på den hele livet.

- Det gør vi sammen”

Helena Christensen Goodwill Ambassador, Beauté Pacifique CRÈME PARADOXE Super Potent anti-age dagcreme.

Crème Paradoxe er en fantastisk effektiv anti-age dagcreme med helt nye og næsten medicinske egenskaber. Den er baseret på et stort indhold af de to højaktive stoffer Procyanidin og Resveratrol, der udsætter aldersprocesserne, reparerer solskader, bekæmper og forebygger årsager til rødme, og genskaber en sund og robust hud.

50 ml. krukke Kr.439,-

beaute-pacifique.com

helse / februar 2013 Dansk hudpleje i verdensklasse - fordi vi reparerer huden!

53

din sunde webshop

Saft & kraft

Besøg bogshoppen, og find inspiration til bøger om sundhed og helse. Læsestof, der hjælper dig til en sundere livsstil. Vi har et stort udbud i bøger og produkter, der på en naturlig måde inspirerer dig til at opnå en forbedret livsstil.

www.saftkraft.dk

Brug Yantra-slippers 10 - 30 min dagligt for at stimulere de forskellige akupressurpunkter i fodsålen og øg dit velvære.

Alle zoneterapipunkter i tøflen er fjedrende, hvilket begyder, at tøflen er tilpasset alle, såvel høj som lav svang og din vægt har ingen betydning for effekten.

eller ring på tlf.

7584 1200 alle hverdage mellem kl. 9.00–12.00 for at bestille.

Tilbud gælder så længe lager haves.

Tilbud Når det gør rigtig ondt

Slippers

Nu kun

79,-

Spar

120,-

BESTILLINGSNR: 1323 N - str. 37-38 1324 N - str. 39-40 1325 N - str. 41-42

Kr.

399,-

Slank på den lette måde Her er slankebogen for dig, der ikke orker at være på en hård kur. Det er nemlig noget helt andet, der skal til. Med bogens anvisninger kan du leve helt naturligt – og samtidig slanke dig.

BESTILLINGSNR: 1326 N

Kr.

98,-

Af Carsten Vagn-Hansen. Smerter er desværre en uundgåelig del af livet, ingen undgår at få ondt indimellem – i kroppen, sindet eller sjælen. Bogen giver et indblik i de forskellige muligheder, der findes for smertebehandling, så du kan finde frem til den behandling, der virker bedst for dig!

BESTILLINGSNR: 1321 N Normalpris kr. 199,-

Sund nu – afgiftning Bogen beskriver, hvordan vi kan aktivere kroppens afgiftningsorganer og dermed opnå fysisk og psykisk balance.

Indeholder 1-, 3- og 7-dages kure med lækre og enkle madopskrifter.

Wellnessmåtte Den originale akupressur måtte giver din krop ny energi.

Derfor er wellness-måtten helt speciel.

Er du stresset, og har du behov for at slappe helt af, så prøv Wellness-måtten.

BESTILLINGSNR: 1322 N Normalpris kr. 499,-

Nu k

u

129,-n

BESTILLINGSNR: 13211 N

helse / februar 2013

I bogen er der 50 enkle skønne opskrifter på naturlig skønhedspleje, som du selv kan lave, og som vil gøre underværker for din hud, dit hår, negle mv.

Ingredienserne finder du på marker og strande, i haver og skove. Alt du skal gøre, er at hente ingredienserne indenfor…

BESTILLINGSNR: 13212 N

Spar

370,Kr.

54

Nordisk skønhed

229,-

Kr.

239,-

Nyheder Børn på naturlig vej Alle småbørnsforældre vil før eller siden stå i en situation, hvor de skal træffe afgørelser vedrørende deres barns ve og vel.

Måske har barnet feber eller måske vil det ikke spise. Denne bog indeholder en samling af gode råd om, hvordan man kan hjælpe og støtte sit barn på en naturlig måde.

BESTILLINGSNR: 1327 N

Kr.

99,-

Hvad fejler du i grunden?

Carsten Vagn-Hansen har skrevet bogen, der må kandidere til at blive hele familiens store lægebog. Læseren kan lære sig selv at identificere de grundlæggende årsager til, at vi føler os syge. Bogen er sprængfuld af opdateret viden bl.a. om, hvad vi selv kan gøre for at blive raske eller leve godt med de sygdomme, vi ikke kan komme af med igen.

BESTILLINGSNR: 13213 N

Kr.

269,-

Mindfulness Mindfulness – vejen til et godt liv med smerte, sygdom og stress er skrevet til mennesker, der lever med sygdom, stress eller kroniske smerter. Den lover ikke et liv i smertefrihed, men viser vejen til et liv med god livskvalitet.

Mindfulness-træning er at lære at bruge sin opmærksomhed på en bestemt måde og forankre den i et nærvær – uden bedømmelse af det, der opleves fra øjeblik til øjeblik.

Glutenfri mad uden mælk

Stenalderkost

Signe Lykke ønsker med bogen Glutenfri mad uden mælk at lette hverdagen for mennesker, som ønsker at undgå mælkeprodukter og gluten. Der er inspiration til nemme velsmagende retter og i tillæg sukkerfrie alternativer på retter, hvor sukker eller rørsukker ellers normalt indgår.

Den kendte gourmetkok, Thomas Rode, fortæller om sin kostom-lægning, hvor han har kvittet pasta, ris, hvede og sukker og nu lever af stenalderkost. Det har fået ham til at smide hængebrysterne, har markeret hans muskler og givet ham masser af energi. I bogen er der over 80 lækre opskrifter, der bygger på principperne bag stenalderkost.

BESTILLINGSNR: 1329 N

BESTILLINGSNR: 13210 N

BESTILLINGSNR: 1328 N

Kr.

299,-

Lev sundt med vitaminer og mineraler – nyrevideret udgave Vidste du, at du bl.a. kan forebygge en række sygdomme, hvis du sørger for en bevidst livsførelse og for at få de rette vitamin- og mineraltilskud. Henrik Dillings populære bog om vitaminer og mineraler til alle, der gerne vil vide, hvilke vitaminer og mineraler kroppen har brug for.

BESTILLINGSNR: 13214 N

Kr.

249,-

– palæoopskrifter til det moderne menneske

Kr.

195,-

Glutenfri – nyrevideret udgave Der er stor fokus på glutenfri kost i medierne, og man mener, at mange danskere går rundt med en uopdaget glutenallergi.

Almindelige gener som f.eks. oppustet mave, diarré, forstoppelse, ledsmerter, træthed, migræne mv. kan være forårsaget af, at man ikke tåler gluten.

Bogen giver forslag til div. glutenfri måltider mv.

BESTILLINGSNR: 13215 N

Kr.

99,-

Kr

300,-

Slip slikket – du behøver ikke kæmpe Har du svært ved at lade slikket stå? Falder du i, hver gang du ellers havde bestemt dig for, at det skulle være slut med søde sager? Med Slip slikket giver Lone Rasmussen og Umahro Cadogan alle deres bedste råd til, hvordan du nemt kan erstatte slikket med andre vaner, din krop bliver mere glad for.

BESTILLINGSNR: 13216 N

Kr.

300,helse / februar 2013

55

helse: sind og psykologi

Positiv Psykologi:

Det sure er stærkere end det søde Traditionelt har psykologien været optaget af konflikter, traumer, adfærdsvanskeligheder og andre problemer, men nu bliver der ligeledes forsket i at have det godt – for det er også en kunst. Helse har fået en af Danmarks førende forskere til at åbenbare den positive psykologis hemmeligheder for os.

Af: Hans Henrik Knoop / Foto: iStock

P

ositiv psykologi er egentlig blot almindelig psykologi om dét at have det godt og dét at fungere godt som person, som familie, som arbejdsplads og som samfund. Man kan derfor med rette spørge, hvorfor man så ikke bare inkluderer det i den almindelige psykologi. Svaret er, at man desværre – end ikke i psykologi – finder ret meget viden om det velfungerende, hvis man ikke gør sig ekstraordinær umage med at skabe den, fordi vi mennesker påvirkes langt stærkere af negative oplevelser end af positive. Dette er nok det vigtigste enkeltargument for etableringen af en egentlig ”positiv psykologi” – selvom der findes mange andre.

Positiv Psykologi til kamp mod negativitetens overherredømme Som medlemmer af Homo Sapiens er vi ikke særligt velegnede til velfærd. Vi er end ikke gode til at have det godt. For indtil for nylig har det været langt vigtigere for ens overlevelse at være god til at have det skidt, hvilket i høj grad har været bestemmende for vor udvikling. Vi er således født med to biologiske mekanismer, der henholdsvis hæmmer positive indtryk og fremmer negative. En noget giftig cocktail

56

helse / februar 2013

må man sige – hvis man da ikke er opmærksom på den og får den doseret behørigt.

Hæmning af positive indtryk kaldes i fagsproget for hedonistisk adaptation, hvilket på dansk blot betyder at man vænner sig til gode ting, så de gradvist ”bliver hverdag”, ”ryger ind på ryggraden”, så man bliver ”blind” over for det velfungerende – noget som udefra til forveksling kan få én til at ligne det, man i gamle dage kaldte ”et utaknemmeligt skarn”. Ja, man spørger sig selv, om man ikke burde være gladere, end man er? For det burde man vel egentlig.

Kroppens, psykens og omgivelsernes fremme af negative indtryk kaldes samlet for vores negativitets-tendens (negativity-bias) – en tendens der ligesom hedonistisk adaptation har dybe evolutionære rødder: Gennem millioner af år var det formentlig fuldstændig ligegyldigt, om man nød livet, mens frygten for en hurtig og voldelig død til gengæld var livsvigtig. Selvfølgelig har stenaldermennesket også haft brug for behovstilfredsstillelse – men en højere mening, selvrealisering og den slags har efter alt at dømme været helt uden betydning. Og eftersom der genetisk

Levlykkeligt.dk Denne artikel er lavet i samarbejde med Levlykkeligt. Levlykkeligt er Danmarks største og mest besøgte portal for livskvalitet, fysisk velvære og personlig udvikling. Levlykkeligt’s vision er at fremme hele feltet for livskvalitet og personlig udvikling; at inspirere til bedre relationer mellem mennesker og derved en bedre verden.

helse: sind og psykologi set ikke ser ud til at være sket nævneværdige ændringer med os, siden de første af os kæmpede sig fri af stenalderen for ikke meget mere end 10.000 år siden, er vi født gode til at nyde søvn, sukker og sex, mens det er helt anderledes krævende at engagere sig Hans Henrik Knoop er lektor ved Aari højere formål og finde en dybere hus Universitet og præsident ved Euromening i tilværelsen. pean Network for Positive PsychoMen det negative er også domilogy. Han er en af Danmarks førende nerende, fordi vi kulturelt endnu ikke forskere inden for positiv psykologi. har været særligt gode til at tæmme det. Det gælder både i hverdagen og i forbindelse med store begivenheder (eksempelvis traumatiske begivenheder som overfald eller trafikuheld).

Det gælder udbytte af nære relationer, sociale samspilsmønstre og social interaktion. Og det gælder i forbindelse med læreprocesser.

Negative emotioner påvirker os mere end positive, og dårlige forældre betyder mere for vores udvikling end gode. Negativ feedback rammer os hårdere end positiv feedback gør os godt, ligesom vi er mere tilbøjelige til at undgå negative selvbilleder end til aktivt at skabe positiNegativ feedback ve. Vi danner rammer os hårdere hurtigere dårlige end positiv feedend gode indtryk af andre og back gør os hurtigere negaHans Henrik Knoop tive end positive stereotypier. Og de dårligere billeder af andre er sværere at lave om end de gode.

Forenklet betyder dette at: 1. Vi for det første er mere opmærksomme på negative end positive begivenheder.

2. Vi, når vi dernæst reagerer, rammes følelsesmæssigt hårdere af negative oplevelser end positive (mindst 3 gange hårdere på arbejdet, mindst 5 gange hårdere i parforholdet).

3. Vi vil være tilbøjelige til at gruble mere over fiaskoer, end til at påskønne succeser, fordi problemer opleves som truende stressorer, som kan blive meget farlige, hvis ikke de håndteres akut.

4. Vi, i forlængelse heraf, oplever langt mere social opmærksomhed (og spin) rettet mod problemer end glæder – hvilket medierne ofte udnytter, og hvilket risikerer at skræmme skoleelever og studerende ind i konfliktskyhed, konformitet og initiativløshed, hvis ikke det forebygges effektivt af underviserne.

5. Vi er institutionelt indoktrinerede til at tænke i behandling frem for forebyggelse, hvilket bl.a. ses inden for sundhedssektoren og psykologien, hvor pengene primært bruges på syge – og dette altså til trods for at alle er enige om, at det er langt billigere og bedre at forebygge end at behandle.

Mønstret af at negative begivenheder er stærkere end positive er næsten uden undtagelser, og vi er derfor nødt til at gøre noget ekstra, for at undgå at negativiteten dominerer os.

Et sted at starte Positiv Psykologi har allerede skabt solid viden om, hvad der skal til for at et menneske, en familie, en arbejdsplads og et samfund fungerer godt og trives. Blandt de allervigtigste forudsætninger er, at vi hver især oplever: • tilstrækkelig frihed til effektiv selvregulering, når vi har behov for noget • at være tilstrækkeligt vågne ved at have sovet nok, spist ordentligt, mærke basal livsglæde • personlig vækst via tilstrækkeligt gode processer, når vi lærer, arbejder og skaber nyt • kompetence til at skabe tilstrækkeligt gode resultater til, at vi oplever tilfredshed, får anerkendelse, føler os betydningsfulde i stort og småt • tilstrækkelig social forbundenhed til at opleve sig som anerkendt og betydningsfuld del af større fællesskaber • tilstrækkelig mening i såvel de selvvalgte som de pålagte daglige gøremål ”Tilstrækkeligt” er et meget vigtigt ord i denne sammenhæng, fordi det angiver vendepunkter (tipping points) mellem, hvad vi kan kalde personlig udvikling og personlig afvikling – for nu at stille det skarpt op. Model 1 illustrerer denne pointe uddybende ved at tydeliggøre, hvordan tilstrækkelig vågenhed, tilstrækkeligt gode processer og tilstræk-

helse / februar 2013

57

helse: sind og psykologi

+ For uinspirerende,

Oplevelse af for dårligt

utrygge, kedelige

udbytte utifredsstillende,

oplevelser

overset, ligegyldigt

Oplevelse af tilstrækkelig

Oplevelse af tilstrækkeligt

gode processer via in-

gode resultater i form

teresse, tryghed, uforudsi-

af tilfredshed, anerkendel-

gelighed, flow vilkår

se, betydning

Oplevelse af tilstrækkelig vågenhed via søvn, kost, tryghed, basal livsglæde

Oplevelser af at være for passiv, sløv, syg, pessimistisk

Model for personlig udvikling og afvikling som det kan opleves af én selv og af éns omgivelser (Knoop, 2012).

keligt gode resultater virker positivt selvforstærkende for en persons funktion og trivsel – og hvordan utilstrækkelighed, hvad angår selvsamme, bidrager til det modsatte.

Modellen illustrerer, hvorledes vi grundlæggende kan leve på måder, der indebærer henholdsvis personlig og social vækst (flourishing) i det indre kredsløb – eller personlig hensygnen (languishing) i det ydre kredsløb. Mere specifikt kan man bemærke, at man altså har det godt i det indre kredsløb og dårligt i det ydre; at man automatisk havner i det ydre kredsløb, hvis ikke man kæmper aktivt for at leve i det indre; at der ikke er nogen, som har en interesse i at opholde sig i det ydre kredsløb i længere tid ad gangen; og at der ikke er nogen, som kan forsvare at tvinge andre til at opholde sig længere tid ad gangen i det ydre kredsløb.

Der er en inspirerende, men også risikabel, zone mellem det indre og det ydre

kredsløb, hvor man kan motiveres positivt af at mangle noget vigtigt (mad eller viden eksempelvis) – og det er ok at være i denne zone kortvarigt – men kun kortvarigt hvis man vil undgå, at det bliver sygdomsfremkaldende.

Positiv Psykologi er blandt andet videnskab om, hvordan man kan indrette sit liv, så hverdagen og fremtiden bliver grøn snarere end blågrå – det vil sige så man åbner sig mere, mærker verden bedre, engagerer sig mere, så man finder mere mening, og så man bedre oplever at høre til. Og måske vigtigst af alt: Det er videnskab om, hvordan man som politiker, leder, professionel, forælder kan skabe vilkår for andre, så de både trives og folder deres talenter fuldt ud.

Læs mere • Bandura, A. (1994/2012). Self-Efficacy. Tidsskriftet Kognition & Pædagogik, årg. 22, nr. 83. København: Dansk psykologisk Forlag.

• Baumeister, R.F., Bratslavsky, E., Finkenauer, C., & Vohs, K.D. (2001). Bad is stronger than good. Review of General Psychology, 5, 323-370.

• Csikszentmihalyi, M. (1991/2005). Flow – optimal- oplevelsens Psykologi. København: Dansk psykologisk Forlag.

• Csikszentmihalyi, M. & Knoop, H. H. (2008).

Kompleksitet - universelt ideal og global trussel.

In: Lyhne, J. & Knoop, H. H. (red.). Positiv Psykologi – Positiv Pædagogik. København: Dansk psykologisk Forlag.

• Deci, E.L. and Ryan, R.M. (2000). “The ‘what’ and ‘why’ of goal pursuits: human needs and the selfdetermination of behaviour”, Psychological Inquiry, Vol. 11 No. 4, pp. 227-68.

• Fredrickson, B. L. (2010). Positivitet - Kilder til vækst i livet. København: Dansk psykologisk Forlag.

• Harris, S. (2010). The Moral Landscape: How Science Can Determine Human Values.

Free Press, First Edition.

• Kirketerp, A. L. & Knoop, H. H. (2012). Foretag- somhedens psykologi. Tidsskriftet Kognition & Pædagogik, årg. 22, nr. 83. København: Dansk psykologisk Forlag.

• Knoop, H. H. (2002). Leg, læring og kreativitet – hvorfor glade børn lærer mere. København: Aschehoug. København: Aschehoug.

• Knoop, H. H. (2011). Education in 2025: How Positive Psychology can Revitalize Education. In: Stewart I. Donaldson, S. I., Csikszentmihalyi, M. & Nakamura, J. (Eds): Applied Positive Psychology: Improving Everyday Life, Health, Schools, Work, and Society. Routledge Academic.

• Knoop, H. H. & Lyhne, J. (red.) (2005). Et nyt læringslandskab – Flow, Intelligens og det gode læringsmiljø.

København: Dansk Psykologisk Forlag.

• Lyhne, J. & Knoop, H. H. (red.) (2008).

Positiv Psykologi – Positiv Pædagogik.

København: Dansk psykologisk Forlag.

• Rozin, P & Royzman, E. B. (2001). Negativity Bias, Negativity Dominance, and Contagion.

Personality and Social Psychology Review, Vol. 5, No. 4, 296–320.

• Seligman, M.E.P. (2011). At lykkes. København: Forlaget Mindspace.

• Seligman, M.E.P. & Csikszentmihalyi, M. (2008).

Positiv psykologi – en introduktion. I: Lyhne, J. & Knoop, H. H. (red.) (2008). Positiv Psykologi – Positiv Pædagogik. København: Dansk psykologisk Forlag.

Levlykkeligt.dk Denne artikel er lavet i samarbejde med Levlykkeligt. Levlykkeligt er Danmarks største og mest besøgte portal for livskvalitet, fysisk velvære og personlig udvikling. Levlykkeligt's vision er at fremme hele feltet for livskvalitet og personlig udvikling; at inspirere til bedre relationer mellem mennesker og derved en bedre verden.

58

helse / februar 2013

Til alle brugere af glucosamin:

Kapsel eller tablet?

DU HAR ET VALG! Mange mennesker med ledbesvær har gavn af at tage glucosamin. Det lindrer smerterne og bremser nedbrydningen af ledbrusken. Men der er forskel på glucosamin-produkterne. Glucosamin Pharma Nord er det eneste produkt på markedet i synkevenlige kapsler – det sikrer dig disse fordele:

• Nemme at sluge, glatte overflader og ingen hårde kanter • Indeholder glucosamin-sulfat uden tablethjælpestoffer • Praktisk emballage med gigtvenligt låg • Kan nemt skilles ad og indholdet drysses i saft eller på yoghurt

Lægemidlet Glucosamin Pharma Nord lindrer symptomer ved mild til moderat slidgigt i knæet. Inden du starter behandling med Glucosamin Pharma Nord, bør du kontakte din læge for at udelukke tilstedeværelsen af ledsygdomme, der kræver anden behandling. Dosering: Voksne og ældre; Den sædvanlige dosis er 1 kapsel 3 gange dagligt (svarende til 1200 mg glucosamin). Alternativt kan du tage alle 3 kapsler på én gang. Kapslen/kapslerne bør tages med et helt glas vand. Fås i følgende størrelser: 90 kaps. 119,50 kr., 270 kaps. 289,50 kr og 1000 kaps. 985 kr. Læs indlægsseddel før brug.

Tilmeld dig gratis Pharma Nord’s Helsenyt på www.pharmanord.dk

helse / februar 2013

59

DK_Glucosamin_Helse_0512_210x275

Spørg efter Glucosamin Pharma Nord på apoteket eller hos Matas – og få det originale kapselprodukt.

Få dit eget Helse i postkassen

– hver gang!

Helse – et helt år

kr.

289,Inkl. porto og ekspeditionsgebyr

Modtag inspiration og viden til en sund livsstil i din egen postkasse.

Få et års abonnement (10 udgaver) for kun kr. 289,-. Så er du sikret dit helt eget eksemplar af Danmarks mest læste sundhedsmagasin.

Prisen er inkl. porto og ekspedition.

Du kan bestille på:

www.helse.dk, helse@mailmak.com eller på telefon 9644 4542 Betingelser: Efter levering af det bestilte antal numre løber abonnementet videre til kr. 289,- pr. år inkl. porto og ekspedientsgebyr.

Abonnementet kan opsiges til udløb når som helst.

Ja tak

jeg vil gerne tegne et års abonnement på Helse (10 udgaver)

Navn: Forlaget Mediegruppen + + + 17746 + + + 7993 Sydjylland – Fyn USF B

Adresse:

By: Telefon:

helse Viden om sundhed

Porschevej 12, 7100 Vejle

Helse 02 - 2013

Postnummer:

Er stress altid usundt?

Kan gode kolleger beskytte mod stress?

Bliver alle stressede af de samme ting?

Få svarene. Scan koden og test din viden om stress.

Stress opleves individuelt, men skal løses i fællesskab.

Se mere på

helse / februar 2013

61

Bivirkninger :

helse: viden og forskning

Fortæl hvad du oplever og

Sådan indberetter du en bivirkning • Spørg din læge, din pårørendes læge eller apotekspersonale til råds.

• Du kan indberette bivirkningen direkte til Sundhedsstyrelsen via hjemmesiden www.meldenbivirkning.dk, hvor der er et særligt indberetningsskema til medicin- brugere og pårørende.

• Du kan sende en mail til fos-biv-tast@dkma.dk med indberetningen.

• Du kan ringe til Sundhedsstyrelsen på telefon 4488 9757 og få tilsendt en kopi af blanketten.

62

helse / februar 2013

vær med til at gøre medicinen bedre De farligste bivirkninger er livstruende, mens de mildeste næsten ikke opdages, før de er forsvundet igen. Du kan være med til at gøre den medicin, du får, mere sikker ved at indberette bivirkninger til Sundhedsstyrelsen.

Af: Sundhedsstyrelsen / Foto: Colourbox

N

år du henter din medicin på apoteket, tænker du måske ikke så meget over det, men al medicin er testet for bivirkninger. Svimmelhed, kvalme, hovedpine, træthed og muskelsmerter er de mest almindelige, mens livstruende og invaliderende bivirkninger hører til absolut sjældenhederne. Begrebet bivirkninger dækker over de uønskede virkninger, som et lægemiddel kan have. Den ønskede virkning er den primære og kan være forebyggelse og helbredelse som eksempelvis bekæmpelse af infektioner eller styrkelse af hjertet, mens bivirkningerne kan være eksempelvis træthed eller svimmelhed. Før medicin bliver godkendt, bliver den testet i en række kliniske forsøg, og der skal være dokumentation for, at det virker. Medicinens eventuelle skadelige virkning på dyr og mennesker testes også grundigt.

Der stilles store krav til dokumentation, inden et lægemiddel finder vej til apotekerne, men ændringer i vores levevis eller ændringer i de hjælpestoffer, som skal få medicinen til at virke bedst muligt, kan resultere i, at medicin giver nye bivirkninger. Desuden foregår alle forsøg med lægemidler på et begrænset antal mennesker, men når medicinen frigives vil et langt større antal mennesker benytte den, og det kan i visse til-

helse: viden og forskning fælde resultere i registreringen af nye bivirkninger – derfor bliver der løbende indsamlet oplysninger om bivirkninger.

Indsamler fra flere kilder For at sikre, at der er så få og ufarlige bivirkninger som overhovedet muligt, indsamler Sundhedsstyrelsen hele tiden indberetninger om bivirkninger fra læger, tandlæger, farmaceuter og andet sundhedspersonale, men du kan også selv indberette de bivirkninger, du eller dine pårørende oplever og på den måde være med til at sikre, at medicinsikkerheden hele tiden er høj. Siden 2003 har det været muligt for medicinbrugere og pårørende at indberette bivirkninger til Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen har lavet en rapport, hvor indberetningerne fra sundhedsfagligt personale er sammenholdt med indberetninger fra medicinbrugere og pårørende i perioden 2003 til 2011, og der er faktisk små forskelle i indberetningerne. Der er en række eksempler på mulige bivirkninger, som kun er indberettet af medicinbrugerne og ikke af sundhedsfagligt personale. Der er også forskel på, hvad mænd og kvinder hyppigst indberetter, når man ser på de ti hyppigst indberettede bivirkninger. Vægtøgning, hjertebanken og mavesmerter findes kun på kvindernes top 10 liste, og omvendt findes bivirkningerne diare, kløe og feber kun på mændenes top 10 liste. Indberetningerne fra medicinbrugerne er generelt veldokumenterede med værdifuld og vigtig information. Derfor er Sundhedsstyrelsen også interesseret i at så mange som muligt indberetter deres oplevelser.

Bivirkning eller tilfældighed?

Er man syg og tager medicin, kan det være svært at afgøre, om det er sygdommen eller medicinen, der giver anledning til utilpashed, men det er heller ikke nødvendigt at tage stilling til, for hos Sundhedsstyrelsen sidder der netop professionelle, som er i stand til at sammenholde og analysere data fra mange tusinde indberetninger. Når Sundhedsstyrelsen får en indberetning, er det ikke ensbetydende med, at der er en sammenhæng mellem medicinen og bivirkningen. Bivirkninger indberettes til og registreres i databasen, hvis blot der er en mulig sammenhæng mellem medicinen og bivirkningen. Kun ved, at Sundhedsstyrelsen modtager indberetningerne, kan de afgøre, om der skal reageres her og nu. Det kan være ved at igangsætte nye undersøgelser eller opdatere indlægssedlen. Sammen med myndighederne i de øvrige EU-lande rapporterer Danmark bivirkninger til en fælles europæisk database hos Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA). Firmaet, som sælger medicinen, bliver også informeret om både mulige alvorlige og ikke-alvorlige bivirkninger, som er set i Danmark.

+

Hellere for meget end for lidt På indlægssedlerne i medicinpakningen er kendte bivirkninger beskrevet. Når et nyt lægemiddel bliver sendt på markedet, skal læger og tandlæger indberette alle bivirkninger de første to år, lægemidlet er på markedet. Herefter kræver lovgivningen kun indberetninger ved det, der betegnes som ”alvorlige og uventede bivirkninger”. Der er ingen krav til, hvad medicinbrugere må indberette, og Sundhedsstyrelsen tager gerne imod alle indberetninger. Du bør altid kontakte din læge eller tandlæge, hvis du oplever bivirkninger. Din læge eller tandlæge kan vurdere, om bivirkningen betyder, at din behandling skal ændres.

Lægen kan også supplere med informationer fra din journal, som kan hjælpe med at vurdere bivirkningen.

Alvorlig bivirkning ved et lægemiddel er en bivirkning, som: • Er dødelig • Er livstruende • Kræver hospitalsindlæggelse eller forlængelse af hidtidig hospitalsindlæggelse • Resulterer i vedvarende eller betydelig invaliditet eller uarbejdsdygtighed • Resulterer i skader på fostre og nyfødte • Eller som vil opfylde et af ovenstående kriterier, hvis der ikke gøres noget for at forhindre det.

Uventede bivirkninger ved et lægemiddel er en bivirkning, som ikke er beskrevet i indlægssedlen.

CUPRA

Naturkosmetik pr. tradition siden 1821 CERA di CUPRA er en enestående creme m/bivoks til tør hud, fremstillet af det førende farmaceutiske firma Dott. Ciccarelli efter hans gamle med effektive opskrift.

CERA di CUPRA giver nyt liv til din hud, forebygger rynkedannelse også omkring de sarte øjenpartier, beskytter huden i alt slags vejr.

Rent naturprodukt u/konserveringsmidler - ingen dyreforsøg.

Fås også til normal/blandet hud.

CERA di CUPRA har været en tradition i 190 år.

- Så mange generationer af brugere kan ikke tage fejl!

75,-

Tube 75 ml. kr. / Krukke 100 ml. kun kr.

99,-

Prøv den nu!

Brug den resten af livet!

Fås på apoteket og webapotek Rosa Krause Import - tlf. 86 53 84 16

www.cupra.dk helse / februar 2013

63

helse: klumme Lene n Hansso

Synspunkt!

Lene Hansson er kostvejleder og forfatter til flere bestsellerbøger om sund og slankende livsstil. Hun er også en efterspurgt foredragsholder og har medvirket i flere kostprogrammer i tv, bl.a. Min fede familie på tv3.

Hvilken erstatning bruger du for at blive glad?

B

udhisterne fortæller, at årsagen til, at vi er til stede på jorden, er, at vi skal lære at finde lykken.

Lykken kan godt dukke op i en overvægtig krop, men det er naturligvis svært at forstå, da en overvægtig krop for mange ikke er noget positivt og lykkeligt. Så hvordan kan overvægt vise vejen til lykken?

Vi bliver faktisk ofte sat i en situation, der er lige modsat den, vi ønsker, for at kunne finde lykken. Det er ofte gennem modstand, at vi kommer længere ind i os selv og virkelig finder løsningen og vejen til lykke. Når du finder glæden i dit liv uden at spise for meget, vil du ikke have brug for at være overvægtig. Du vil automatisk synes at andre ting ”fylder dig ud” lige så godt. For det er DET, det handler om. Det optimale er, at du er glad i dig selv, uden at skulle stimuleres udefra af mad eller andre erstatninger. Du bliver ikke mere glad af at spise, kun kortvarigt – og så bliver du igen trist, når du ser på vægten!

Det er jo dybest set meningen, at mad kun skal holde os i live og ikke live os op.

At være ”grundglad” og finde lykken er ifølge den mange tusinde år gamle trosretning vores eneste mission. Det lyder jo let, men det er det ikke for de fleste! Jeg tror nu på det buddhisterne siger af mange årsager. Jeg har rejst i en del af de lande, hvor buddhismen praktiseres, blandt andet i Thailand, Indien og Bhutan, hvor denne form for religion er en integreret del af befolkningens livssyn. Jeg kan se de har en anden form for ro og balance i sig selv.

64

helse / februar 2013

Gennem mit arbejde med klienter i mit wellnesscenter, kan jeg med sikkerhed sige, at jo, vi søger sandelig alle lykken, på den ene eller anden måde. Rigtig mange bruger en form for ”selvmedicinering” og søger lykken ubevidst gennem mad, andre gennem snoede landeveje (kærester, ludomani, alkoholmisbrug, stoffer m.m.), der fører dem ud i alverdens ulykker og afhængighed, altså det stik modsatte af hvad deres søgen gik ud på.

Vi lærer, at man ”kun er lykkelig, når man er to”, og at vi skal stimuleres udefra, for at blive lykkelige indeni.

Det har vi lært fra første færd, og når vi græd som små, kom vores mor med mad og varme arme, der kunne trøste os. Hvis vi gennem vores barndom af en eller anden årsag ikke følte, vi fik nok af ”mor” eller med andre ord nok kærlighed, bliver mad meget hurtigt den erstatning, der kortvarigt kan give os den lykkefølelse, vi har brug for. Det kan gå hen og blive en evig afhængighedsspiral, hvor symptomerne til vores madforbrug bliver synderen, men i virkeligheden er det årsagen, du skal tage fat i. Årsagen til svære problemer med overvægt ligger egentlig ikke i maden, men for det meste i din barndom eller ungdom. Muligvis stammer den endda allerede fra den tid, hvor du lå i din mors mave. De fleste af vores overbevisninger om livet og om vores overlevelse bliver skabt af vores omgivelser, fra vi er et få måneder gammelt foster, indtil vi er ca. 6 - 7 år. Det er der prægningen af dig, og den måde du kommer til at opleve verden på, er størst.

Men du skal ikke lade din barndom eller ungdom være årsagen til, at du for eksempel er overvægtig. Du skal komme videre og få bearbejdet de hændelser, der stadig fastlåser dine følelser og tankegang, og komme ind til lykken, der gerne vil findes i dig.

Det optimale er, at du er glad i dig selv, uden at skulle stimuleres udefra af mad eller andre erstatninger.

helse / februar 2013

65

helse: næste nummer

Helse har mødt Cecilie Beck Cecilie Beck er vært på TV 2 Nyhederne, og det kræver makeup og hårlak i store mængder. Ting hun reelt ikke kan tåle.

Det er jo sådan set sundt, at vi har en mekanisme i kroppen, der fortæller, når man ikke kan tåle det, man putter på huden.

Grin gør godt!

Cecilie Beck

På gensyn

næste nummer Udkommetrs 4. mar 2013

Helse / Udgave 04 / april 2013

I dag er omkring 1,5 millioner danskere berørt af astma, allergi eller anden overfølsomhedssygdom, og tallet er stigende. Lige nu er foråret og sommeren på vej med pollen og høfeber for op mod hver femte dansker. I marts ser Helse nærmere på overfølsomhedssygdommene.

Det, du fokuserer på, vokser!

Smerter, sygdomme og skavanker kan lægge en dæmper på livsglæden og lysten til at komme ud. Men nogle gange er der ikke andet at gøre ved dårligdommene end at acceptere dem, og bruge energien på alt det dejlige i livet.

Kom godt i gang i haven Hver eneste år er der mange, der må lægge sig på sofaen eller en tur forbi lægen, fordi de første forårsfornemmelser resulterede i en lidt for stor iver i haven. Helse giver gode råd til at undgå de mest almindelige rygproblemer.

66

helse / februar 2013

Forår i haven

Den sunde måde at sidde på®

Farstrup Comfort hvilestole fås med:

• Regulerbar

sæde og ryg

• Siddehøjde

efter ønske

• Oppustelig

lændestøtte

• Valgfri

nakkestøtte

• Elektrisk

Til daglig glæde

sædeløft

Med en Farstrup hvilestol får du solidt dansk håndværk af høj kvalitet, der holder hele vejen. Vi tilpasser stolen til dine behov.

• Flere

sædedybder

• Indbygget eller

løs fodskammel

• Armlæn i træ eller polster

• Åbne eller

lukkede sider

Model Scala

Kontakt nærmeste forhandler for mere information, hjemmebesøg og brochurer.

Aalborg · Gades Møbelcenter · Tlf. 98 18 55 66 Aalestrup · Bolig Punkt · Tlf. 98 64 14 99 Brenderup · Werenberg Møbler · Tlf. 64 44 10 49 Brovst · Dan-Bo Møbler · Tlf. 98 23 19 55 Esbjerg · Ide Møbler · Tlf. 88 18 31 30 Esbjerg · Søvn & Miljø · Tlf. 75 15 16 00 Fredericia · Sengehuset · Tlf. 82 30 10 12 Gråsten · Det Nye Hebru · Tlf. 74 60 83 51 Haderslev · Det Nye Hebru · Tlf. 74 60 83 51 Hesselager · Dan-Bo Møbler · Tlf. 62 25 16 33 Hillerød · Vestergaard Møbler · Tlf. 48 24 81 61 Hjørring · Vendelbo Møbler · Tlf. 42 50 05 20 Hobro · I.P. Boligcenter · Tlf. 98 51 07 22 Holbæk · Farstrup Comfort Studie · Tlf. 20 56 44 03 Kolding · Sengemagasinet · Tlf. 76 32 12 11 Kvorning · Kvorning Møbelhus · Tlf. 86 45 13 55 København K · Vestergaard Møbler · Tlf. 32 57 28 14 Lyngby · Vestergaard Møbler · Tlf. 45 87 54 04

Maribo · Jarvig Møbler · Tlf. 54 76 10 01 Nimtofte · Djurs Møbler · Tlf. 86 39 81 77 Næstved · Ide Møbler · Tlf. 55 72 20 75 Nexø · Inhouse Bornholm · Tlf. 56 44 10 11 Odense · Farstrup Comfort Center · Tlf. 66 15 95 10 Randers · Dan-Bo Møbler · Tlf. 87 11 90 14 Skive · Skive Boligmontering · Tlf. 97 51 21 00 Skærbæk · Skærbæk Møbler og Tæpper · Tlf. 74 75 25 30 Struer · J.M. Møbler · Tlf. 97 85 56 77 Sunds · Sunds Møbler · Tlf. 97 14 17 00 Sønder Omme · Frost Boligcenter · Tlf. 75 34 15 44 Sønderborg · Rene's Bolignyt · Tlf. 74 47 45 86 Thisted · Bolighuset · Tlf. 97 92 26 00 Vejle · Dan-Bo Møbler · Tlf. 75 83 52 00 Viborg · Karup Møbler · Tlf. 86 61 13 00 Vojens · Ide Møbler · Tlf. 88 18 35 00 Ørbæk · Jørgen Hansen Møbler · Tlf. 65 33 11 47 Århus C · Farstrup Comfort Center · Tlf. 86 13 35 88

Dansk kv 10 års stelgalitet aranti

www.farstrup.dk

It’s a human right to feel safe and secure Vi betragter det som en menneskeret at kunne føle sig tryg i sit eget hjem. Med en Verisure tyverialarm med røgdetektorer er du og din familie godt sikret mod både indbrud og brand.

Bestil din tyverialarm senest 28. februar 2013, så giver vi dig to røgdetektorer (værdi 1.960 kr.) med i alarmpakken gratis.

Kontakt Dansikring Direct på tlf. 80 20 50 50 eller få mere information på www.verisure.dk