2206 krop fysik 03 2014 epaper

Dæmp smerten uden medicin

MIGRÆNE MINI-TEMA

LØB

Maves merter er en del af mit liv

+

Paw Henriksen

Jeg er stadig mig T E M A: STYR PÅ SMERTEN

032014

+

Tips til aktiv ferie Løb på skåneprogram Træning og slidgigt Open water svømning

MAGASIN FRA FYSIOTERAPEUTERNE: MOTION + FYSIOTERAPI + SPORT + FRITID + ENERGI + VELVÆRE

Dette bløde fleecetæppe giver en varmende og behagelig fornemmelse.

Den findes i 120x200 cm, vejl. pris 576 kr.

140x200 cm, vejl. pris 823 kr

T-shirt er i en meget blød kvalitet med rund hals. Den hjælper på spændinger i nakke, ryg og skulder.

Den kan evt. bruges til at sove i, da den er meget behagelig.

Vejl. pris 360 kr.

Vores boxershorts hjælper mod smerter i hofter, lyskeproblemer, samt smerter helt nede i lænden. De er syet i et tyndt bomuld/ polyester materiale.

God pasform.

De findes til herrer og damer.

Vejl. pris 249 kr.

Denne T-shirt er figursyet og lavet i bomuld, polyester og elastan.

Den er meget behagelig at have på.

Den hjælper hvis du har spændinger i nakke, ryg og skulderene.

Den kan fås i sort og hvid.

Vejl. pris 369 kr

• Vildt voksende, håndplukkede & usprøjtede hyben • 5 gram pr. dag pr. voksen • Hybenskaller har et stort indhold af antioksidanter • Mod ømme led og inflammation Denne T-shirt er figursyet med en lille kinakrave og en lynlås foran. Den hjælper på spændinger i nakke, ryg og skulder.

Den findes i sort med hvide kantbånd og i hvid med sorte kantbånd.

Vejl. pris 395 kr.

Back on Track er navnet på vores unikke tekstilprodukter.

De er lavet af WelltexTM. Når WelltexTM opvarmes af kropsvarmen, reflekterer det en langbølget varmestråling, der effektivt stimulerer blodcirkulationen i vævet. Back on Track kan bruges til at opvarme musklerne inden træning.

Find nærmeste forhandler på www.backontrack.com/dk

Back on Track ApS Ærøvej 21, 8800 Viborg Tlf: +45 (0) 51 35 22 60 E-post: danmark@backontrack.com www.backontrack.com/dk Mød os på

ledere

En smertefuld indsigt

V

i danskeres propper os i stigende grad med piller. Ifølge Sundhedsstyrelsen blev der i 2011 solgt svagt smertestillende tabletter svarende til 166 pr. dansker.

166 piller hvert år i gennemsnit! Dertil kommer så de stærkere piller – og hvad vi ellers måtte dope os med.

Det er en uheldig udvikling. Medicin har bivirkninger og kan medføre afhængighed – og et overforbrug kan i sig selv skabe smerter. Ifølge dagbladet Politiken dør 200 danskere fx hvert år af mavesår på grund af for meget smertestillende medicin, og op mod 100.000 danskere har fået kronisk hovedpine af samme grund.

Her på Krop+fysik er vi ikke imod smertestillende medicin. Slet ikke. En panodil kan være guld værd til en akut skade eller på en dag hvor en hovedpine eller muskelsmerte blokerer for noget vigtigt man skal. Og naturligvis skal mennesker med svære smerter hjælpes på enhver tænkelig måde.

Jeg er selv migrænepatient, og tog i starten ikke piller mod smerterne, fordi det var mig meget imod at pumpe kemi i kroppen. Men da jeg, efter år med gentagne anfald, første gang tog en migrænepille, og den kappede toppen af smerterne, var jeg fuldstændig høj af lettelse og taknemlighed. I dag går jeg ingen steder uden piller, men jeg bruger dem sjældent. Alene tilstedeværelsen af dem – tanken om at det ikke kan gå helt galt – gør at jeg højner min livskvalitet betydeligt og fx tør planlægge ting jeg ellers ikke ville.

Problemet opstår når vi hovedløst tager en pille hver gang vi mærker noget ubehageligt. Undersøgelser viser fx at stressede mennesker generelt har et meget højt forbrug af smertestillende piller – også selvom de reelt ikke har ondt nogen steder. Smertestillende medicin dulmer som bekendt kun symptomerne og tager ikke fat i årsagen til smerterne. Medicinen overdøver kroppens stemme. Beder kroppen om ro, bedre mad, mindre stress, mere motion, større egenomsorg? Er der betændelser eller andre skader? Er der psykiske faktorer vi burde gøre noget ved?

I dette nummer af Krop+fysik har vi kigget på smerten som et livsvilkår. Vi har set på hvad der sker når smerter bliver kroniske, vi giver bud på forskellige måder at lære at leve med smerterne på, og på alternativer til smertestillende medicin.

Og så byder vi naturligvis sommeren velkommen og går ferien i møde med en række ideer til sommer-aktiviteter.

God sommer!

scan k oden

... og bestil dit abonnement på Krop+fysik

Marianne Nørup ansvarshavende redaktør

FOTO: ANDERS BROHUS

Dæmp smerten uden medicin

MIGRÆNE MINI-TEMA

LØB

Mavesm erter er en del af mit liv

+

Paw Henriksen

Jeg er stadig mig TEMA: STYR PÅ SMERTEN

032014

+

Tips til aktiv ferie Løb på skåneprogram Træning og slidgigt Open water svømning

MAGASIN FRA FYSIOTERAPEUTERNE: MOTION + FYSIOTERAPI + SPORT + FRITID + ENERGI + VELVÆRE

DET MED SMÅT

ANNONCESALG:

Udgiver: PRO-F a.m.b.a., Krop+fysik, Porschevej 12, 7100 Vejle, tlf. 7584 1200 Redaktion: Ansv. redaktør Marianne Nørup, redaktionen@krop-fysik.dk, tlf. 2639 6026 (ma-to 8-15) / journalist Ib Salomon / fysioterapeuterne Nils Erik Sjøberg, Anne Blædel, Christian Hagensen,Thomas Helt / læge Leif Skive Distribution: Krop+fysik, Vejle Layout og produktion: Mediegruppen Reklamebureau, Porschevej 12, 7100 Vejle, tlf. 7584 1200 Oplag: 18.000 eksemplarer. ISSN 1397-4963

Mediegruppen Reklamebureau, Mette Baastrup, tlf. 7640 6411 Annoncer i Krop+fysik er ikke udtryk for at Krop+fysik har godkendt eller anbefaler det annoncerede produkt, ligesom vi forbeholder os ret til at afvise annoncer der er i uoverensstemmelse med Krop+fysik’s politik. Temabladet kan citeres i uddrag ved angivelse af kilde. Krop+fysik udkommer 6 gange årligt.

Temabladet sælges med rabat i kasser med 5-200 blade.

Krop+fysik udgiver også informations-pjecer i samarbejde med Danske Fysioterapeuter: Ondt i ryggen, Stræk, Skærmarbejde, Graviditet og bækkensmerter, Sunde fødder, Bækkenbunden, Hovedpine og nakkesmerter, Langvarige rygsmerter, Knæskader, Knogleskørhed, Idrætsskader, Skulderproblemer, På ski uden skader.

Forsidefoto: Lars H. Laursen Krop+fysik anvender nyt komma, som anbefalet af Dansk Sprognævn.

Yderligere information ved henvendelse på tlf. 7584 1200 eller www.krop-fysik.dk.

032014

3

indhol

10

Smerter er signaler – men hvad fortæller de os?

T E M A: STYR PÅ SMERTEN

Smerte er som bekendt kroppens alarmklokke, der skal fortælle os at noget er galt. Men nogle gange går der kuk i hjernens og nervernes kommunikation, og så er smerterne ikke længere et symptom, men problemet i sig selv.

14

17

For Tina Daugaard blev et kursus i smertehåndtering et vendepunkt.

Få et overblik over nogle af de medicinfri muligheder for at lindre smerter.

Realistiske mål tøjlede smerterne

Dæmp smerten – uden medicin

46

42

Migræne Man ved ikke ret meget om hjernesygdommen, som mennesket har kendt til i årtusinder.

Fjern smerterne med vægttab Et vægttab på fem procent kan reducere smerterne og øge livskvaliteten hos slidgigtsramte, viser forskning

06

LA:D Træn dig Gmed slidgigt i

Paw Henriksen

r folk Godt nyt fo g viser æ! Forsknin hofte og kn terne er sm er lindr at træning

25-28

Jeg er stadig mig Mavesmerter er med hvor Paw Henriksen går og står.

På arbejde som skuespiller, i bokseringen og på cyklen.

Men det er ikke dem der bestemmer hvem han er.

De er ikke hans hobby.

20

22

30

Minitema:

LØB

36

Meget mere: 29 Tjek det nye gear 32 +sport 33 Leg med fart og intensitet 34 Sådan tackler du løse hunde på løbeturen

Hvad skal du lave i ferien?

Som en fisk i havet

Vi har samlet nogle forslag til ferie-aktiviteter, der både er sunde, sjove og sociale.

Open water-svømning er blevet populært – og det er der mange gode grunde til.

Tidligere elitesvømmer Mette Jacobsen giver gode råd om sikkerhed og udstyr.

4

032014

Løbetræning på skåneprogram

Støv i luften giver dårligt arbejdsmiljø

Selv om du er helt utrænet eller har skavanker, så kan løbetræning stadig være en mulighed. Men start fornuftigt ud.

Meget støv kan undgås ved at vælge andre materialer og dagligt rydde op. God rengøring er nemlig et fælles ansvar.

38 Sundhed på en arbejdsplads: Små skridt tæller også 40 Computerarbejde uden smerter 45 +jobbet 48 Brevkasse 50 +info

LĂŚs mere pĂĽ skodsborg.dk

Tema: Styr på smerten

tekst Mette Bender, journalist foto Lars H. Laursen

Du skal ikke blive til din egen hobby fordi noget gør ondt

- Det tænder mig at presse mig selv. Smerte er et element i hård sport. At være fortrolig med smerte har gjort det lettere for mig at håndtere min sygdom og de smerter den har efterladt, siger skuespiller Paw Henriksen, her til træning i De Lima Boxing.

6

032014

Smert er er e n del a Paw H f enriks ens liv

Jeg er stadig mig Mavesmerter er med hvor Paw Henriksen går og står. På arbejde som skuespiller, i bokseringen og på cyklen. Men det er ikke dem der bestemmer hvem han er. De er ikke hans hobby.

S

merterne er der hele tiden.

Hvis jeg kom fra en hverdag uden smerte, ville det være voldsomt, men jeg har vænnet mig til at have ondt og lever fint og godt.

Skuespilleren Paw Henriksen er en særlig blanding af barsk og blid og blandt andet kendt fra tv-serier som ’Anna Pihl’ og ’Hotellet’. For syv år siden fik han konstateret collitis ulcerosa. En tarmsygdom, som han gennem seks operationer i princippet er helbredt for. De syge dele af hans tarmsystem er

fjernet, men smerter er nu en del af livet.

- Sygdom var før noget som jeg trænede mig fra. Det kunne jeg så ikke denne gang, og min krop bliver aldrig som før. Men jeg gider ikke sige farvel til verden fordi jeg har ondt i maven.

For så interessant er sygdom ikke.

- Du skal ikke blive til din egen hobby fordi noget gør ondt. Både fra mit job og min sport kender jeg mine egne evner og begrænsninger.

Sygdommen har ændret på meget, men jeg er stadig mig. u

032014

7

Paw Henriksen holder af at cykle lange ture. Alene eller sammen med venner. Uanset hvad er smerterne altid med.

8

032014

Snak om lortet Paw Henriksens mavesmerter er med ham på filmoptagelser til familiefilmen Familien Jul, som kommer til december. Og de er med på scenen i forestillingen Glade Dage på Teatret ved Sorte Hest.

De er også med ham i bokseklubben og på de lange cykelture alene eller med venner.

- Jeg kan stadig gøre de ting jeg vil, siger Paw Henriksen, der var alvorligt syg med blodige diarreer i flere år og ved at miste livet på grund af bughulebetændelse i forbindelse med en af operationerne.

- Alt det er bag mig nu, men mave­ smerterne slipper jeg aldrig for.

Fordi tarmsygdom er så tabuiseret, sagde Paw Henriksen ja til at deltage i en oplysningskampagne for Colitis-Crohn Foreningen og i de tabukonfronterende kortfilm ’Snak om lortet’, som han indspillede sammen med Martin Høgsted fra Danish Dynamite.

- Jeg gider ikke være ham der har en tarmsygdom. Men det er vigtigt at turde tale åbent om hvordan det er at leve med smerter i tarmene, siger han.

Boksning aktiverer urinstinkter Paw Henriksen mener at hans gode form betød at han klarede operationerne bedre. Han træner nu igen flere timer hver dag og har en fortid på juniorlandsholdet i boksning i Weltervægt. I dag er boksning kun en hobby, men han deltager i opvisningskampe og holder sig på et teknisk niveau, hvor det ikke bare handler om at tæske løs.

- I boksning skal du tænke dig om og holde dig til det enkle. Så kan du udbokse en mindre dygtig person der er dobbelt så stor som dig, siger Paw Henriksen, som er lille og stærk af statur.

For ham er boksning overblik og timing.

- Der står én på den anden side, så du skal fokusere hvert sekund. Jeg tror at boksning aktiverer nogle urinstinkter.

Man finder ud af hvem der er stærkest, men jeg har intet behov for at skade andre. At få et godt slag ind svarer vel til at få mål i fodbold. Holdsport har bare aldrig sagt mig noget.

Ude på ballade Sport og disciplin interesserede ikke Paw Henriksen før han blev 14 år. Indtil da var han som den yngste og den uregerlige af tre brødre mest ude på ballade.

- Jeg har gået på og er blevet smidt ud af de fleste folkeskoler i nærheden af Greve. Skole sagde mig ikke meget. Jeg var begavet nok, men kunne ikke se meningen med det hele.

Nogle lærere var modbydelige. Jeg kom konstant på kant med dem og kunne ikke lide de fag de underviste i.

Dengang snusede han med en vis interesse til det med bander, kriminalitet og vold. Heldigvis fandt han boksningen, og det blev sjovere at være ham den seje der passer sin træning og får noget ud af sit liv.

- I bokseklubben følte jeg mig tryg og holdt øje med på den gode måde. De trænere jeg mødte der, var jeg parat til at kaste mig ud fra Rundetårn for. Jeg er stolt af at have valgt noget andet og kan stadig få dårlig samvittighed over ting jeg gjorde i årene inden, fortæller han.

Politimand eller gavflab Forældrene var glade for at Paw skiftede spor.

Han begyndte samtidig at se en masse videofilm og blev hjemme i rækkehuset om aftenen. Godfather og skuespilleren Marlon Brando var noget af det der fascinerede.

Paw Henriksen begyndte på egen hånd at søge roller i børne- og ungdomsfilm og blev

Jeg er stolt af at have valgt noget andet og kan stadig få dårlig samvittighed over ting jeg gjorde i årene inden

efter gymnasiet optaget på Statens Teaterskole.

Hans filmdebut var som 18-årig i spillefilmen Eva i 1994. I de mellemliggende 20 år er det blevet til en lang række roller i film, tv-serier og teater. Sidste store succes var i vinter i rollen som væbneren Sancho Panza i Don Quixote sammen med Nicolas Bro på Betty Nansen Teatret.

I dag er Paw Henriksen 39 år og bor på Østerbro med sin kæreste. I hans arbejde fornægter fortiden sig ikke. Han får ofte roller hvor enten det disciplinerede eller det flabede er del af karakteren. Politimand eller gavflab.

To sider af samme sag?

- Havde jeg været dreng i dag, havde jeg nok fået en diagnose eller to. Jeg har aldrig været typen der kunne lide at sidde stille, siger skuespiller Paw Henriksen, der hver dag bokser, cykler, løber eller styrketræner.

- Du er den du er. Det ville være fjollet at forsøge lave om på det. Når jeg får børn, bliver det ikke til megen curling. Jeg tror på retten til at bevæge sig frit. Frihed under ansvar.

��������

�������������������

�

�

�

� �

�

������������������������������������������

������������������ �������������������

��������������������������������������� ������������������������������������������������ ����������������������������������������������������� �������������������������������������������������� ��������������������������������������������������� ��������������������������������������������������� ��������������������������������������������������� ��������������������������������������������� ��������������������������������������

��������������������������������������� � ������������������������������������ ������������������������������������������ ���������������������������������� ��������������������� ������������������������������������� � ������������������������������������������ � ���������������������������������������������� � ����������������������������������������������

�������������������������������������������

�

��������� ������������� �

��������� ��������������������� �����������������

�

���������� ������������

�������������������� �������������������� ���������������� ���������������

����������� �������������������

������������� ����������������������������

Kan også lejes

������������������

��������� ��������������� ������������

�����������������������������������������������������������������������������������������������������������������

032014

9

Tema: Styr på smerten

tekst Marianne Nørup, fysioterapeut og journalist foto Colourbox

ndt t gør o e d r å n tiden!

– hele

Smerter er signaler – men hvad fortæller de os?

Vi skal være glade for vores evne til at føle smerter, for smerte er som bekendt kroppens alarmklokke, der skal fortælle os at noget er galt. Men nogle gange går der kuk i hjernens og nervernes kommunikation, og så er smerterne ikke længere et symptom, men problemet i sig selv.

H

vad gør mest ondt: en fødsel, en nyresten eller et spark i skridtet?

Det findes der som bekendt ikke noget fornuftigt svar på, for smerte er næsten umuligt at måle og at sammenligne. Desuden er nogle fra naturen mere følsomme over for smerte end andre, ligesom vi kan være i (livs)situationer hvor smerten mærkes hurtigere og mere intenst end på andre tidspunkter. Vi vil for eksempel ikke registrere en muskelsmerte så voldsomt hvis vi er midt i en intens fodboldkamp, som hvis vi er i en situation hvor vi er nervøse for at smerten kan være er et tegn på en alvorlig sygdom.

Alarmklokken Der forskes meget i menneskers smerteoplevelse, og i hvordan vi kan styre smerterne. Alli-

Alle kan blive smerte-overfølsomme

10

Smerteeksperimenter viser at udsættes man for vedvarende smerte, vil hovedparten - over tid - opleve meddelt smerte og sensibilisering. Forsøg har påvist at mennesker der lider af så forskellige lidelser som tennisalbue, slidgigt eller langvarige rygsmerter, også oplever meddelt smerte og nedsat smertetærskel andre steder i kroppen.

032014

gevel er mekanismerne bag så komplekse at vi ikke helt forstår dem. De seneste år har videnskaben dog gjort os en del klogere, blandt andet på smerters kompleksitet, dvs. hvor mange faktorer der spiller ind.

Vi har altid lært at smerte er kroppens alarmklokke, der skal fortælle os at noget er galt. Det giver god mening, og det er også tilfældet når vi har at gøre med akutte smerter: Hvis du skærer dig i fingeren, gør det ondt – og det er praktisk, fordi du så fjerner fingeren fra kniven og dermed stopper yderligere skade.

Samme forholdsvis simple logik kan vi koble på et maveonde eller en fod der forstuves. I alle tilfælde er smerten et symptom på en specifik årsag, og vi kan forvente at smerten forsvinder igen.

Når smerterne bliver ved Anderledes forholder det sig ved langvarige smerter. Vi ved i dag fra forskning at langvarige smerter skaber ændringer i centralnervesystemet (hjerne og nerver), der bliver ”forvirret” og involverer stadig større dele af nervesystemet og kroppen; og efterhånden bliver denne overaktivitet og overfølsomhed en del af smerteårsagen - det er ikke længere den oprindelige årsag der forårsager smerten.

På det internationalt anerkendte smerteforskningscenter på Aalborg Universitet sidder blandt andet professor, dr.med. Thomas Graven-Nielsen, som er smerteforsker og forskningsleder.

- Når man har haft smerter i lang tid, sker der gradvist det der kaldes central sensibilisering – smertesystemet bliver overaktivt; man kan kalde det en form for overfølsomhed over for smerte, forklarer han.

- Ser man på folk med fx fibromyalgi, viser det sig at de generelt er blevet mere følsomme over for smerte end raske mennesker, men også at de ved smerteforsøg føler smerte andre steder i kroppen end der hvor smerten påføres.

Sidstnævnte fænomen kaldes meddelt smerte. Alt i alt betyder det at området man har ondt i, ikke siger noget om hvor smerten kommer fra, og det gør smertetilstanden meget vanskelig at forholde sig til.

Når smerte-udløseren er væk Aalborg-forskerne har blandt andet målt at patienter med artrose (slidgigt) i knæene ikke overraskende har nedsat smertetærsklen omkring knæet - men at den også er nedsat i deres arme. Jo mere ondt, jo lavere er patienternes generelle smertetærskel tilsyneladende.

- Det skyldes sandsynligvis netop sensibiliseringen af deres nervesystem, siger Thomas Graven-Nielsen.

Patienter der har haft ondt i lang tid, bliver altså generelt mere følsomme over for smerte.

Men hvad sker der så hvis man fjerner den oprindelige årsag, altså i dette tilfælde erstatter det knæled som gør ondt, med et kunstigt knæled?

Her viser Aalborg-studiet at patienternes smertetærskel normaliserer sig igen efter operationen – både omkring knæet og andre steder i kroppen. Andre studier viser dog at der hos op til 20 pct. stadig er smerter, både lokalt og generelt, selvom de ikke længere har det smertefulde led. Med andre ord gør det stadig ondt, selvom årsagen til smerten er væk.

- Det tyder på at nogle mennesker oplever blivende sensibilisering, og for dem er det ikke specielt smart at operere igen, for smer-

Patienter der har haft ondt i lang tid, bliver generelt mere følsomme over for smerte.

Professor, dr.med. Thomas Graven-Nielsen

terne vil ikke forsvinde af den grund, siger Thomas Graven-Nielsen.

På et eller andet tidspunkt vil det altså ikke have (nok) effekt at fjerne den oprindelige årsag - hvis den overhovedet stadig eksisterer.

- Desværre ved vi meget lidt om hvor længe man skal have haft smerter før der sker en sensibilisering, hvem der udvikler det, eller hvad man kan gøre ved det, tilføjer han.

Man ved dog at tidsfaktoren er vigtig.

- Det bedste er at fjerne smerten så tidligt som muligt – for man ved ikke hvornår det bliver for sent, konkluderer smerteforskeren.

Vores reaktion har stor betydning Noget tyder dog på at ovenstående hænger sammen med en anden væsentlig viden som forskerne har fået de seneste år. Nemlig hvor stor betydning vores situation og vores opfattelse af smerte har.

Morten Høgh er fysioterapeut og har en Master of Science i smertevidenskab.

Han siger: - Vi ved fra adskillige undersøgelser at patientens livssituation og psyke har indflydelse - depression, angst, stress, hormonelle forandringer

u

032014

11

Kvinder har mere ondt end mænd Forskning viser at kvinder føler mere smerte og har en lavere smertetærskel end mænd, og noget af dette kan forklares fysiologisk, ifølge smerteforskerne: ”Kvinder lider generelt af flere kroniske smerter end mænd, og dyrestudier har indikeret at kvinders smertereceptorer reagerer kraftigere på et smertefremkaldende stof (glutamat). Desuden har kvinder et mindre effektivt smertehæmmende system over for specielt nakke-skulder-smerter,” forklarer forskningsleder, professor Thomas GravenNielsen, Aalborg Universitet.

Professor Graven-Nielsen as om Th

og dårlig søvnkvalitet spiller ind, ligesom den psykosociale situation har betydning: Er man midt i en skilsmisse eller står over for at miste sit job, så har det indflydelse på både smerteoplevelsen og prognosen for at blive smertefri.

Morten Høgh forklarer at hjernen både kan forstærke og reducere signaler fra kroppen. Er der en skade i kroppen, vil nerverne sende besked til hjernen. Men undervejs bliver signalet påvirket (forstærket eller formindsket) flere gange, og samtidig konkurrerer det med stimuli fra andre dele af kroppen.

- ”Vinderen” af konkurrencen får adgang til bevidstheden - og det kan blandt andet forklare hvorfor smerten under den førnævnte fodboldkamp ikke får samme styrke som samme smerte ville gøre i en anden sammenhæng, siger han.

Behandlingen af kroniske smerter En væsentlig faktor er hvor ”farlig” patienterne tror deres tilstand er.

- De faktorer der ser ud til at spille en afgørende rolle for om fx akutte rygsmerter kan blive et problem på længere sigt, har intet med typen af vævsskade at gøre. Derimod spiller vores forståelse for smerterne en afgørende rolle: Desto mere bekymrende og invaliderende du forestiller dig at din tilstand er, desto større lader det til at risikoen er for at udvikle langvarige smerter, fortæller Morten Høgh.

Den nye viden har haft betydning for behandlingen af langvarige smerter. Hvor der tidligere primært har været stort fokus på medicinsk behandling, er der i dag stort fokus på hvordan fx kognitiv terapi og træning kan påvirke nervesystemet. Men der findes desværre ingen skudsikker opskrift: - Generelt tyder det på at behandling virker bedst i begyndelsen. Det er ikke unormalt at opleve at den behandling der virkede fantastisk for tre måneder siden, nu ikke længere har effekt. Det gælder især passive behand-

Jo mere bekymrende og invaliderende du forestiller dig at din tilstand er, desto større lader det til at risikoen er for at udvikle langvarige smerter Morten Høgh, fysioterapeut, MSc

12

032014

Mennesker uden smerte Det kan lyde tillokkende at leve et liv uden smerte, men det er ikke noget man skal ønske sig, for smerte er som bekendt et signal om at noget er galt. En medfødt, meget sjælden sygdom (kaldet CIPA) gør at patienterne ikke kan føle smerte eller fornemme om noget er koldt eller varmt. Det skyldes en genetisk defekt i de sensoriske nervefibre som sender signaler fra kroppen til hjernen og rygmarven.

Mange af disse patienter dør meget tidligt - CIPA-patienter kan brække knogler uden at registrere det, og de kan lide af livstruende sygdomme, som fx akut blindtarmsbetændelse, uden at ane det.

lingsformer (medicin, akupunktur, muskel- og ledbehandling osv.), hvor aktive terapier (træning, kognitiv terapi, ændret livsstil) lader til at have vedvarende effekt, fortæller Morten Høgh, og tilføjer: - Her er det vigtigt at påpege at ”effekt” ikke altid er lig med smertelindring. Den væsentligste effekt hos patienter med komplekse smerter, er øget livskvalitet og bedre funktion i det daglige.

Tema: Styr på smerten

tekst Marianne Nørup, fysioterapeut og journalist foto Scanpix/Iris

Pacing kan hjælpe på kroniske smerter Æ

ldre mennesker der har været ude for en faldulykke, kommer ofte til at gå alt for forsigtigt, fordi de er bange for at falde igen. Ligesom folk der har haft en diskusprolaps, let kommer til at bevæge sig meget stift, af skræk for at provokere ryggen. Mange skærer desuden kraftigt ned på deres fysiske aktivitetsniveau generelt, fordi de er bange for nye skader. Men den overbeskyttende adfærd betyder ironisk nok at risikoen for et nyt fald eller en ny skade bliver højere, og at der kan støde andre følger til.

Hvis man er bange for at bevæge sig, kommer man nemlig ind i en ond cirkel, fordi man får øget fokus på smerterne, bevæger sig mindre og mindre, og bevæger sig på en uhensigtsmæssig måde. Fænomenet kaldes fear avoidance-adfærd. Man ved fra forskning at fear avoidance-adfærd er en væsentlig barriere for at blive rask/smertefri.

Fear avoidance kan skyldes dårlige erfaringer eller måske noget man har hørt eller læst

som har gjort en bekymret; og derfor er faglig og god kommunikation fra sundhedspersonalet en af de vigtigste faktorer i behandlingen af smertetilstande.

Man øger tilliden til kroppen Inge Ris er fysioterapeut og smerteforsker.

Hun fortæller at mennesker der af natur er pessimistiske eller bekymrede, har større sandsynlighed for at udvikle fear avoidanceadfærd, ligesom det øger risikoen at være stresset, deprimeret eller have dårlige erfaringer med smerter fra tidligere. Uanset hvad kan det være svært at vide hvordan man skal komme videre, og hvad man må og ikke må, hvis man har haft smerter i meget lang tid.

En måde at lære at håndtere kroniske smerter på, kaldes pacing. Her trænes patienterne i at kunne udføre gradvist flere hverdagsaktiviteter. Det har Inge Ris god erfaring med fra flere forsøg.

Målet er at få succes; at opleve at kunne bevæge sig uden angst

- Man starter med at måle hvor længe man kan udføre en bestemt aktivitet uden smerte; så trækker man 20 pct. fra og træner dette fx tre gange om ugen. Herefter øger man 20 pct. hver anden uge, forklarer hun.

- Meningen er at træningen skal ændre aktiviteterne fra noget negativt til noget positivt.

Målet er at få succes; at opleve at kunne bevæge sig uden angst, uddyber Inge Ris, og tilføjer: - Pacingen øger gradvist tilliden til kroppen, så den onde spiral kan vendes. For med øget bevægefrihed kommer øget livskvalitet og øget generel sundhed.

032014

13

Tema: Styr på smerten

tekst Thomas la Cour, journalist foto Tony Brøchner

Realistiske mål tøjlede smerterne Omkring 1,7 millioner danskere lider af kroniske smerter, men den enkelte kan føle sig meget alene.

Smerterne kan gøre dig passiv og indadvendt, og risikoen for depression er til stede. For Tina Daugaard blev et kursus i smertehåndtering et vendepunkt.

14

032014

D

er er intet at se. Tina Daugaard er en smuk og smilende kvinde på 42 år, og hendes ranke holdning efterlader ingen mistanke om de morfinpræparater hun må tage morgen og aften. Som hun står der i døren til parcelhuset i Brande en torsdag over middag, kunne man forledes til at tro at hun nok bare har tidligt fri fra arbejde, eller måske er en af de uheldige der er havnet i ledighed.

Hendes historie afslører dog en helt anden virkelighed: En begyndende slidgigt i hofte og ryg blev for ni år siden suppleret med to flækkede disci (stødpuderne mellem ryghvirvlerne) og siden en diagnose for fibromyalgi. Hun må dagligt tage smertestillende medicin af både den milde og hårde slags. Det hele skyldes en enkelt fejlvurdering da hun arbejdede på et bosted for psykisk handicappede.

- Jeg var tilknyttet en ældre mand med autisme, som jeg egentlig var ganske tryg ved, selvom han var blevet fjernet fra andre bosteder på grund af sine aggressive udbrud. Men en dag overfalder han en kollega, og jeg tror desværre at jeg kan lægge mig imellem, siger Tina.

Det skulle hun ikke have gjort. Beboeren havde arbejdet på en gård det meste af sit liv, så han smed med lethed den vævre kvinde til side. Resultatet blev skader i nakke og rygsøjle.

Nakkeskaderne fortog sig heldigvis hurtigt, men de to flækkede disci sendte Tina ind i det smertehelvede hun har skullet leve med siden.

Siden kom fibromyalgi-diagnosen, der betyder diffuse smerter i alle kroppens muskler og led.

Fibromyalgi kan udløses af traumatiske oplevelser, og det voldelige overfald på bostedet havde i forvejen sat sig psykisk i Tina. Hun slås stadig i dag med en social fobi, der gør det vanskeligt for hende at være sammen med mange mennesker på én gang.

Selvopfattelsen blev ændret Årene gik, mens kommunen forsøgte at udrede hendes situation. Hun blev sendt til den ene specialist efter den anden. Hvor god var hendes arbejdsevne, og kunne hun bestride et flexjob? Under en arbejdsprøvning hørte Tina om kurset ”Lær at tackle kroniske smerter”, som kommunen udbød i samarbejde med Komiteen for Sundhedsoplysning. Det blev et vendepunkt. I løbet af kursets seks uger ændrede Tina markant på sin egen selvopfattelse.

- Kurset hjalp mig til at forstå at jeg kunne bruges til noget. Jeg havde jo den der følelse: ”jeg er skadet, og jeg kan ikke bruges mere”, men jeg kom på bedre tanker. Det var en stor hjælp at finde ud af at jeg ikke var alene med mit problem, og handleplanerne satte en ny struktur på mit liv, siger Tina.

Tina kunne pludselig hanke op i sig selv, og i dag bestrider hun et flexjob som sagsbehandler i kommunens bevillingsafdeling.

Små målsætninger ændrer alt ”Lær at tackle kroniske smerter” er ikke til for at fjerne eller mindske deltagernes fysiske smerter.

Kursets primære sigte er at få smerten til at fylde mindre, så der er plads til andet indhold i livet. Fx undervises i handleplaner, så deltagerne lærer at sætte mål, og føre ned på papir hvordan de vil nå disse mål. Det kan være hvad som helst: Intet mål er for lille, og intet mål er for stort – det væsentligste er at det er et realistisk mål.

- Jeg kan se på en bunke papirer og ønske at jeg på et tidspunkt finder overskuddet til at få sorteret i dem. Med en handleplan skriver jeg ned hvad jeg vil gøre, og hvornår - fx at jeg vil bruge en time på dem på tirsdag mellem klokken 10 og 11. Så hænger jeg handleplanen op på køleskabet, så min mand og børn kan se den, for så forpligter det straks mere. Det kan være at jeg vågner tirsdag med så mange smerter at jeg ikke orker at stå ud af sengen. Så kan handleplanen laves om, men det gør en forskel at man nedfælder sine planer på papir, siger Tina.

Underviser med social fobi Tina Daugaard blev så begejstret for kurset at hun meldte sig som underviser. Det er en frivillig tjans uden aflønning, men hvad hun ikke får i kroner og ører, får hun i øget livskvalitet.

- Der er flere kursister der er blevet overrasket over at jeg lider af social fobi. ”Hvordan orker du overhovedet at stå her og undervise”, spørger de. Og jeg må så erkende at det er en lille kamp hver gang jeg skal gå ind ad døren til lokalet, men det giver mig bare så meget. Det er en stor tilfredsstillelse at hjælpe andre, og det er et af kursets største styrker: Man bliver bidt af at hjælpe andre, siger Tina.

Hjælpen viser sig blandt andet i de netværk kursisterne selv skaber efter kurset. Her knytter de kontakter, så en forstående ven kun er et telefonopkald væk når tankerne bliver for mørke.

Hele tankegangen med at aktivere kursisterne til selv at tage initiativ er både gavnligt og et let kursustilbud for kommunen at implementere.

Borgerne oplever at de ikke er alene med deres udfordringer, og at de faktisk kan være med til at løse nogle af dem. Da underviserne også er frivillige, bliver kommunens omkostninger væsentligt lavere end ved mange andre typer sundhedskurser. Effekten er svær at måle, men hvis hver kursist går én tur mindre til lægen, eller lader sig indlægge én gang mindre inden for de næste par år, har samfundet tjent kursusudgiften hjem igen.

Jeg havde den der følelse: ”jeg er skadet, og jeg kan ikke bruges mere”, men jeg kom på bedre tanker.

Lær at håndtere smerter Kursisterne på ”Lær at tackle kroniske smerter” møder to timer, én gang om ugen, i seks uger. Tiden er nøje afmålt, så man når at komme hele programmet igennem. Kursisterne lærer om emner som en fornuftig balance mellem aktivitet og hvile, handleplaner, håndtering af træthed, korrekt brug af medicin, kommunikation, tankens kraft, muskelafspænding mm.

Kurset er oprindelig udviklet af forskere fra Stanford University i Californien – på baggrund af mere end 30 års forskning i smerter og smertehåndtering. Komiteen for Sundhedsoplysning har via en licensaftale med Stanford adapteret kurset til danske forhold, og en række kommuner har købt licens til at benytte kurset. P.t. kan man deltage i kurset i 59 kommuner.

Se mere på www.patientuddannelse.info

032014

u

15

ch har en Frøli er med r ø S g Psykolo il alle der lev råd t er ti gode e smert kronisk

10 råd til smertehåndtering Accepter smerten Sørg for at smerten ikke hele tiden er noget du skal tænke på og tage stilling til.

Tænk på nogen andet Tina kan i dag klare et flexjob - på trods af konstante smerter og en social fobi.

- Kurset er en god og billig løsning til et område der kan være meget omkostningstungt. Hvis en mindre kommune bare vil lave et smertehåndteringskursus for trafikofre, kan det være svært at finde kursister nok, og prisen bliver dermed meget høj. Vores kursus går på tværs af diagnoser og kan bruges af alle med kroniske smerter, og det er der god sundhedsøkonomi i, siger senior projektkoordinator Nicolaj Holm Faber fra Komiteen for Sundhedsoplysning.

Tina Daugaard har i mange år efter overfaldet gået til fysioterapeut flere gange ugentligt.

Her har hun lært øvelser der opbygger og vedligeholder musklerne omkring rygsøjlen. Men en ting er den fysiske genoptræning, noget andet er den mentale.

- Man kan hurtigt ende i en spiral af negative tanker, hvor man tænker på alt det man engang kunne og ikke længere kan. Kurset har hjulpet mig til at træffe flere valg her i livet. Jeg kan godt lide at danse, så engang imellem går jeg i byen og danser tre til fire danse. Så ved jeg godt at jeg kommer til at ligge i sengen et par dage efter, men jeg vælger dansen fordi den giver mig livskvalitet, siger Tina Daugaard.

Forsøg at ændre din oplevelse af smerten. Brug visualisering og giv smerterne et andet navn eller en anden farve.

Lær meditation eller afspændingsøvelser Smerten vil stadig være der, men meditationen og afspændingen kan fjerne noget af den stress som smerten giver. Gør det gerne hver dag.

Find den rette balance Hvis du går helt i stå, risikerer du en depression. Hvis du ignorerer smerten og gør hvad du plejer, risikerer du at opbygge så meget spænding og smerte at du kollapser. Find en mellemvej.

Vær aktiv Det får dig til at tænke på noget andet end smerten. Undgå de aktiviteter som forværrer smerten.

Tag din medicin Det er ikke nogen svaghed at tage sin medicin – så lad være med at være tapper. Smerter avler flere smerter, så alle kneb gælder til at dæmpe smerterne.

Bekæmp din stress Stress forværrer smerterne. Det kan være fint at have travlt – men undgå for mange ufærdige opgaver eller følelsen af ikke at slå til. Det er dårlig stress.

Undgå katastrofetænkning Undgå negative tanker om smerten, og send dem væk når de dukker op. De fører ingen konstruktive steder hen.

Jeg kan godt lide at danse, så engang imellem går jeg i byen og danser tre til fire danse. Så ved jeg godt at jeg kommer til at ligge i sengen et par dage efter, men jeg vælger dansen fordi den giver mig livskvalitet, 16

032014

Lav ting du godt kan lide Bliv klar over hvad du rigtig godt kan lide at foretage dig.

Hvad gør dig godt tilpas? Sørg for at gøre det.

Sørg for at have folk omkring dig Socialt selskab afleder tankerne, og det kan være svært at underholde sig selv. Daglig kontakt med andre mennesker er godt – også selv om det kan trætte. Sørg for kontakt til andre i samme situation; genkendelse og forståelse fra andre der har det som dig, kan være givende.

Kilde: Psykolog Søren Frølich og Samvirke.dk

Tema: Styr på smerten

tekst fysioterapeut, MMSc. Steen Berggreen, underviser i elektroterapi, UCC Hillerød, stbe@ucc.dk foto Colourbox

Dæmp smerten – uden medicin Har du ondt, og vil du gerne undgå medicinens bivirkninger, så prøv evt. med strøm, magneter, is eller nåle. Få et overblik over nogle af de medicinfri muligheder her.

N

år du har ondt, er det måske en vane for dig at åbne medicinskabet og sluge et par smertestillende tabletter. Det er nemt, bekvemt, og det virker hurtigt.

Er der tale om forbigående smerter der ikke optræder så ofte, fx hoved- eller tandpine, kan medicinen være en fin løsning. Men det er langt fra den eneste mulighed du har, og er smerten et tilbagevendende problem du oplever hyppigt, bør du overveje alternative tiltag. Medicin har nemlig som bekendt bivirkninger, kroppen kan blive afhængig af den, og faktisk kan medicin i sig selv være årsag til kroniske smerter.

På de næste sider kan du læse om et udvalg af metoder du selv, eller med hjælp fra sundhedsprofessionelle, kan afprøve, så du kan erfare hvad der virker for DIG! Husk at smerte kun er et symptom - find derfor årsagen, så du kan gøre noget ved den! En læge, fy- u sioterapeut eller anden fagperson kan hjælpe dig.

re en an væ k m ø r l akut St erne ti ng d o t e dli af m behan smerte

Husk at smerte kun er et symptom - find derfor årsagen, så du kan gøre noget ved den!

Træning, bevægelse og massage Når muskler trækker sig sammen, udskilles kroppens eget “morfin”, hormonet endorfin, og blodgennemstrømningen øges. Begge dele dæmper smerte, og derfor er bevægelse som udgangspunkt smertelindrende. Forskningen i den smertedæmpende effekt af træning er efterhånden ret veldokumenteret. Blandt andet har et stort litteraturstudie med 8218 forsøgspersoner konkluderet at fysisk træning reducerer slidgigtsmerter, ligesom det er påvist at træning har smertedæmpende effekt på ryg- og nakkesmerter samt fibromyalgi. Får du ondt ved bevægelse, kan en fysioterapeut hjælpe dig til øvelser der passer netop dig.

Massage er også dokumenteret smertedæmpende, bl.a. til fibromyalgipatienter.

Vejrtrækning, afspændingsteknikker mv.

Vejrtrækningsøvelser, afspændings- og meditationsteknikker er aktive metoder til at håndtere sin smerte, og der er dokumenteret effekt på sygdomme som leddegigt, kronisk tarmbetændelse og cancersmerter. Der findes masser af bøger og kurser.

Se evt. www.krop-fysik.dk for inspiration.

Mindfulness og kognitiv terapi Vi opfatter, tolker og reagerer på smerter via hjernen, og en væsentlig del af smerteoplevelsen er følelsesmæssig. Derfor betyder det meget hvordan vi forholder os til vores følelser. Mindfulness har vundet stærkt indpas i den vestlige verden, men har alle sine vigtigste ingredienser fra Buddhismen. Forskning peger på at mindfulness har indvirkning på de områder af hjernen der regulerer vores følelser, og at teknikken kan gøre det nemmere at håndtere følelserne, herunder smerter.

Der er også set gode resultater for mennesker med kroniske smerter af såkaldt kognitiv terapi, hvor man lærer at leve med og tilpasse sin adfærd i forhold til smerterne.

18

032014

Elektroterapi Menneskets hud er gennemtrængelig, og menneskekroppen er i høj grad påvirkelig over for elektriske og magnetiske signaler som lyd og lys. Det kan udnyttes. Elektromagnetisk energi i forskellige former er nemlig effektivt til smertedæmpning og stimulerer immunsystemet til hurtigere at reparere kroppen efter skader. Kroppen er rig på energi, og det giver derfor mening at stimulere de indre elektrokemiske processer med udefra kommende energi; det kan være i form af ultralyd, pulserende elektromagnetiske felter, laser og strøm.

Det kræver en faguddannet person at udføre disse behandlinger, men du kan blive vejledt i selv at udføre eksempelvis en TENS- eller PEMF-behandling derhjemme.

Behandlingerne gør som udgangspunkt ikke ondt, men kan i enkelte tilfælde medføre forbigående smerter.

Chokbølgeterapi

Laser

Chokbølger er kraftige, kortvarige trykbølger der sendes ned i vævet og påvirker cellerne i det skadede område. Behandlingen kan være smertefuld, og dokumentationen af den smertedæmpende effekt begrænser sig hovedsageligt til at være af kort varighed.

Laser er en renere og mere effektfuld form for lys end den der kommer ud af lamperne i stuen. Strålerne er nemlig ensrettede og kommer ud af apparatet på samme tid og med samme hastighed. Derved opstår der en meget præcis lyskegle der ikke ændrer størrelse selvom den rammer sit mål langt væk fra udgangen. Laserstrålerne sætter gang i cellernes naturlige, helende funktion og sætter derved fart på immunforsvar og blodgennemstrømning. Dokumentationen er støt stigende, og der er de seneste fem år publiceret en del metaanalyser med lovende resultater på smertebehandling. Blandt andet viste et studie, publiceret i et af verdens tungeste medicinske tidsskrifter, ’Lancet’, at laser har en langtidsvirkende effekt på akutte og kroniske nakkesmerter.

Pulserende elektromagnetisk felt-terapi (pemf) Førhen blev kortbølge flittigt anvendt til behandling, og nu er elektromagnetismen ved at vinde indpas igen i form af svagt pulserende magnetfelter, der har samme styrke som jordens naturlige magnetfelt.

Den elektromagnetiske energi har den store fordel at den frit kan passere igennem alle vævstyper. Forskningsstudier har dokumenteret signifikant smertedæmpende effekt på skulderimpingement, hovepine, rygsmerter, leddegigt, slidgigt, fibromyalgi, carpaltunnelsyndrom, postoperative smerter og neuropatiske smerter i forbindelse med fx diabetes eller sclerose.

Strøm (TENS og burst) Ved hjælp af selvklæbende elektroder og et lille batteridrevet apparat kan man bivirkningsfrit smertestilles hele døgnet. Der bliver dannet et meget svagt elektrisk kredsløb mellem to elektroder der er sat fast på kroppen. Når impulserne trænger gennem huden og stimulerer de underliggende nervebaner, blokeres smerteopfattelsen, og samtidigt aktiveres kroppens eget naturlige smerteforsvar (fx endorfinerne). Dokumentationen er blandet mht. den langtidsvirkende effekt, men det er sikkert, effektivt og bivirkningsmildt at anvende som akut smertebehandling til fx slidgigt. Der er påvist smertedæmpende virkning i 2-4 uger i et superviseret behandlingsforløb.

Akupunktur

Varme

Mange læger, fysioterapeuter og alternative behandlere har taget akupunktur til sig som et effektivt redskab mod smerter. I Danmark anvendes primært to typer: Intra Muskulær Stimulering (IMS) bygger på anatomisk og fysiologisk viden. Her stimulerer man den spændte muskel via såkaldte triggerpunkter, så musklen giver slip, og dens funktion normaliseres. Teorien er at nålene bryder den onde cirkel hvor musklen gennem længere tids smerte spændes op og dermed hæmmer sin egen energitilførsel. Der stikkes som regel dybt - 10-15 stik eller mere. Nålen sidder 5-10 sekunder i musklen.

Klassisk akupunktur bygger på gamle kinesiske teorier om energibalance i kroppen som kan påvirkes gennem nålene. Her anvendes typisk 5-15 nåle der stikkes få millimeter ind.

Nålene sidder typisk i 20 minutter.

Varme virker afspændende og øger blodgennemstrømningen lokalt. Varmen kan overføres til det smertende sted via fx en varmepakning, en varmepude eller et vand- eller paraffinbad. Brug ikke varme ved akutte skader, hævelser og særlige sygdomme.

Akupunktur er dokumenteret smertedæmpende mod bl.a. slidgigtsmerter.

Is Is, fx i form af en ispakning eller lign., kan hurtigt bedøve smerten. Desuden kan is i forbindelse med en akut skade begrænse hævelsen, fordi den forhindrer blodkarrene i at udvide sig. Læg altid et klæde eller lign. mellem huden og isen, og brug ikke is ved karlidelser og lign. - se nærmere på www.krop-fysik.dk.

Den nyeste forskning anbefaler at man bruger is og kompression (tryk-forbinding) i 10 minutter, efterfulgt af 10 min. uden - og herefter gentager processen et givent antal gange.

...op

På www.krop-fysik.dk kan du finde længere artikler om ovenstående behandlingsformer. Desuden kan du finde denne artikel med videnskabelige referencer.

og stå på den lette måde Du forbrænder 3-4 gange så

Vi bør stå op meget mere, det er godt for helbredet.

Men det er hårdt at stå og inden længe sidder vi igen.

Steppie gør det bekvemt at stå i meget i længere tid.

kalorier som når du  mange sidder Du fremmer blod gennem strømningen og undgår trætte ben

aflaster og træner ryg og  Du ben i en let intervaltræning dagen igennem

får mere energi til både  Du krop og hjerne Fås hos:

Ring 56650145, eller bestil nu på www.ergopartner.dk

Nyhed

der vil revolutionere din kontorarbejdsplads

Scan og se film

www.steppie.dk

032014

19

Krop+sport

tekst Merete Rømer Engel og Marianne Nørup

foto Scanpix/Iris og Colourbox

i ferien?

Hvad skal du lave?

Ferier har det med at gå for hurtigt. Pludselig er det hverdag igen, og man fik ikke nået alt det man gerne ville. Lidt forhåndsplanlægning plejer at virke. Vi har samlet nogle forslag til ferie-aktiviteter, der både er sunde, sjove og sociale.

Vandring for alle Gå jer til oplevelser, sammenhold og motion Tag familien, veninden eller barnebarnet med ud at vandre. Det kan være en endags-tur med madpakker, GPS og is-pauser, eller det kan være en ferie hvor vandring er hovedingrediensen.

Tips til familievandreturen • Lån skridttællere hjemmefra (mange i bedsteforældregenerationen har dem). Giv børnene hver en, hvis der ikke er nok til hele familien. Der går sport i at tælle skridt.

• Lad på skift børnene fungere som kortførere – måske med hjælp fra en voksen. Det er motiverende at opleve at man er med til at styre turen. Kortet kan være et gammeldags papirkort eller en GPS på en smartphone. Nogle GPS´er fra bilen kan også indstilles til gå- eller cykelruter. I kan gratis downloade app’en Endomondo, som kan konstruere et kort over den rute I går, med diverse specifikationer.

Billig og aktiv familieferie i Schweiz Kandersteg er et internationalt spejdercenter med overnatningsmuligheder og masser af udendørsaktiviteter i de schweiziske bjerge. Selv om man ikke er spejder, kan man godt leje et værelse med køjesenge og deltage i fællesspisningen for en beskeden pris. Man kan også slå sit eget telt op. Her er hundredevis af børn, unge og voksne naturglade mennesker og masser af muligheder for udendørsaktiviteter. På et lille kontor kan man få udleveret kort over vandreruter, og der arrangeres guidede ture. Der er desuden mulighed for klatring, rapelling, fodbold, lejrbål og mange andre aktiviteter.

Læs mere om Kandersteg på www.kisc.ch

20

032014

• Aftal på forhånd nogle steder eller tidspunkter hvor I vil holde pause og spise madpakke, finde en iskiosk eller lign. Respekter hvis nogle trænger til korte pauser derudover. Er man ikke vant til at gå langt, virker det mere overskueligt når man ved at der er planlagt pauser, og det er ok at bede om et break.

Sjove sysler på sommerdage

• Husk det gamle mundheld: Vejen er alt, målet er intet. Giv jer tid til at kigge på ting undervejs, samle kogler, muslingeskaller eller blade og kravle op i fugletårne.

Beachminton er en sommerudgave af badminton. Der bruges specielle ketsjere, og bolden er lavet af farvestrålende plastik og er tungere end en normal fjerbold.

Banen kan stilles op hvor som helst - på stranden, sportspladsen, i parken eller haven. Priser fra ca. 200-600 kr. for et sæt.

Læs mere på dgi.dk.

Find vandreture i Danmark På www.naturstyrelsen.dk kan man downloade et hav af vandretursfoldere til lokalområder i hele landet. Søg på ”naturstyrelsen og vandretursfoldere”.

På Dansk Vandrelaugs hjemmeside www.dvl.dk kan du finde en lang række kortere vandreture med guide rundt i hele landet. Her kan også downloades masser af kort.

Vandring med overnatning i Danmark, Norge og Sverige Der findes også masser af muligheder for at vandre sammen og enten overnatte på vandrehjem eller kro eller tage telt og kogegrej med. I Norge og Sverige har man allemandsretten, hvor man må slå telt op uden for campingpladserne. Helt så enkelt er det ikke i Danmark, men der findes faktisk et begreb der hedder ”fri teltning”. I mange af Naturstyrelsens skove må du gerne overnatte uden forudgående tilladelse. Skriv ”fri teltning” i søgefeltet på www.naturstyrelsen.dk Vandregruppen er navnet på en samling vandrere, primært i 30´erne og 40´erne, der arrangerer og deltager i endags- og weekendvandreture i primært Østdanmark og Sverige. Det er gratis, og alle kan deltage.

Mere info på www.vandregruppen.dk.

Aktiv familieferie med skiftende aktiviteter Mange familier vil gerne på en aktiv ferie, men synes ikke en decideret vandre- eller cykelferie er sagen. En løsning kan være at have en base (fx et sommerhus eller en campingplads) og så lade hvert enkelt familiemedlem vælge en fysisk aktivitet pr. dag, som alle deltager i. Det kan betyde at man planlægger en vandretur den ene dag, hvor man smører nogle lækre madpakker og tager vand med i rygsækkene (mindst en liter til hver). En anden dag bliver cykling måske valgt, en tredje dag laver I en lille badminton- eller strandtennisturnering, en fjerde dag står der løb langs standen på programmet og en femte simpelthen badning. Der er utallige muligheder, men det er vigtigt at der tages hensyn til alle familiemedlemmer i planlægningen af ruter osv., og at alle får lov at vælge en aktivitet.

Beachminton

Kitesurfing Er du til noget lidt mere vildt, og vil have spænding, fart og saltvand i håret, så er kitesurfing måske det du skal prøve denne sommer. Du kan få undervisning flere steder i landet; find en oversigt på kitesurferen.dk

Paddleboard Et surfbræt, en åre og noget vand!

Det er hvad der skal til for at prøve Stand Up Paddle surfing (SUP).

Kombinationen af at surfe og ro med en to meter lang åre er sjovt, socialt og ikke mindst effektiv motion. Kan både udøves på store bølger og på fladt vand (fx søer) – og skulle ifølge branchen sågar være nemt at lære. Læs mere om SUP på www.supcopenhagen.com

Frisbee er ikke kun frisbee Vidste du at frisbee også er en sportsgren? Med discipliner som freestyle (flotteste kast, grib og tricks), længdekast og præcisionskast. Selvom du ikke vil være elitekaster, kan du finde inspiration til nye måder at bruge frisbee’n på i artiklen Frisbee-sport på www.krop-fysik.dk.

Strandbold Er I nok til at stille to hold, så er beachvolley og strandhåndbold et godt bud. Du kan læse om regler mv. i artiklen Strandbold på www.krop-fysik.dk.

032014

21

Krop+sport

tekst Mette Jacobsen, fysioterapeut, svømmecoach og tidl. elite-svømmer

foto Colourbox og Michael Vienø/Dansk Svømmeunion

aterOpen w g svømnin

Som en fisk i havet Open water-svømning er blevet populært – og det er der mange gode grunde til, mener den tidligere elitesvømmer Mette Jacobsen. Her giver hun gode råd om sikkerhed og udstyr.

Mette trænede i 2012 kronprinsesse Mary op til Christiansborg Rundt og gennemførte løbet sammen med hende.

J

eg svømmede engang i bassiner verden over og gik sjældent i vandet ved stranden. Jeg brød mig ikke om uroen i havvandet, at det var koldt, og at jeg ikke altid kunne se bunden. Det var kun bassiner der kunne tiltrække mig (der lå jeg så til gengæld i 20-25 timer om ugen).

For et par år siden fik jeg mig min første våddragt og begyndte at svømme i søer og i havet. Og hvilken udvidelse af min horisont!

Den frihed, ro, natur og de oplevelser der venter derude, er helt fantastisk. Jeg er så glad for at jeg fik et skub og kom af sted. Fiskene, farverne, den friske luft - og ingen kanter eller vendinger. Jeg ville have forsvoret at jeg skulle sige det sidste, for normalt kan jeg egentlig godt lide en kant at stå ved og at lave vendinger omkring. Men det at de ikke er der, giver muligheden for at lade tankerne vandre - som

22

032014

nogle måske også oplever når de løber en tur i en smuk skov. Det giver et mentalt kick!

Lige nu er et godt tidspunkt at starte!

De rigtig inkarnerede åbenvands-svømmere kan finde på at hoppe i med våddragt og specielle handsker og strømper i januar og 4 graders vandtemperatur. Der er jeg ikke kommet til, jeg venter til maj-juni. Men jeg glæder mig vinteren igennem til at min ude-sæson starter.

Er du nybegynder i det naturlige element, er sommersæsonen, hvor vandet har en fornuftig temperatur, det helt rigtige tidspunkt at starte på.

Det er vigtigt at sikkerheden er i orden hvis du vil ud og have naturoplevelser i det fri.

Først og fremmest: Svøm aldrig ud alene! Der findes grupper, fx på facebook, hvor du kan finde svømmemakkere eller grupper der går ud sammen. Du kan også tage en personlig

Brandmands-tricket Hvis du tænker, argh, jeg tør ikke svømme derude hvor der er risiko for at ramme ind i brandmænd, så er her et lille trick: Smør vaseline på de frie områder (kinder, hals, fødder og hænder), så kan de ikke få fat!

træner med derud. Det giver tryghed hvis du er lidt usikker og også gerne vil have nogle svømmetips.

Tunge ben, stramme dragter og havtasker Udstyrsmæssigt har du brug for en våddragt, og de findes i mange afskygninger. Vær opmærksom på at våddragten skal sidde stramt, og det kan tage noget tid at komme i den :-) Brystsvømning er ikke nemt i sådan en dragt, så det kan anbefales at få lært crawl inden du anskaffer våddragten. Det er rigtig rart at få

pat ie Nt e N i ceNtruM

NYHeD

Nye muligheder ved rygoperationer Har du discusprolaps i lænden og skal opereres?

Vi tilbyder nu at foretage operationen

Mere skånsomt og med endnu mindre operationsar Privathospitalet Mølholms rygsektion implementerer nu den endoskopiske (kikkert) teknik ved operation for discusprolaps i lænden.

Mange danske patienter har gennem årene søgt til udlandet for at blive opereret med denne teknik. Det er vores vurdering, at den teknologiske udvikling og de kirurgiske teknikker nu er så udviklede, at vi også ønsker at tilbyde denne mulighed.

Sammen i det åbne vand Christiansborg Rundt, hvor motionister og elite i august svømmer 2 km i kanalerne rundt om Christiansborg, er kun et af mange åbent vand-motionsarrangementer i sø og hav landet over. Se en oversigt på www.openwater.dk.

varme fra en våddragt, og den gør også at du kan forlænge din open water-sæson betragteligt. Hvis du er en af de svømmere der har lidt tunge ben i vandet (dvs. de ryger ned mod bunden, så du skal slæbe dem efter dig), så vil du blive lykkelig for din våddragt, da den giver dig opdrift.

Derudover har du brug for svømmebriller og en badehætte - og her anbefales det meget stærkt at tage en farverig en på af slagsen, så du bliver tydeligere at se. En rigtig god ide vil også være at anskaffe dig en “havtaske” (se fx www.SwimOut.dk). Med sådan en taske omkring livet har du dels mulighed for at have en nøgle eller andre værdisager med dig på turen, dels er den med sin orange farve til at få øje på.

Du kan give dig i kast med open water-svømning uanset svømmeniveau, men som skrevet; det kan stærkt anbefales at få lært crawl.

Jeg ønsker alle en god svømmetur, uanset om det er i swimmingpool eller sammen med fisk og andet skønt :-)

Mette Jacobsen arbejder som svømmecoach i Charlottehaven (www.charlottehaven.com) på Østerbro med både holdtræning og individuel træning.

Forud er gået mere end et års research på området. Vi har valgt at indkøbe udstyr fra Karl Storz, der er førende på området og har ti års erfaring i Tyskland med dette udstyr. Vores rygteam, neurokirurger og operationssygeplejersker har deltaget i kurser og studiebesøg gennem det sidste år, og de første operationer er gennemført med godt resultat på Privathospitalet Mølholm.

Patienter med discusprolaps i lænderyggen vil fortsat blive nøje vurderet, om der er operationsindikation eller om et non-kirurgisk forløb er den bedste mulighed. Såfremt der er operationsindikation, vil lægerne tilbyde den endoskopiske teknik, hvis prolapsens type og lokalisation egner sig til dette. Vi vil derfor fortsat anvende den mikroskopiske teknik, som vi indførte i 2005 hos en stor gruppe af patienterne.

Rygsygeplejerskerne vil som vanligt følge vores opererede patienter tæt i det postoperative forløb, og fortsat tilbyde samtale med opererende læge eller fysioterapeut ved behov herfor.

RygCenter Mølholm . Brummersvej 1 . 7100 Vejle Tlf. 87 20 30 40 . www.molholm.dk

032014

23

Kroppen siger ikke altid selv fra i tide Hvis du arbejder med computer og bruger computermus, er der flere ting, du kan gøre, for at undgå gener og smerter. BAR Kontor har udarbejdet en overskuelig pjece med gode råd om arbejdsstillinger, arbejdsteknik, inventar og indretning, så du kan passe på din nakke, skuldre og arme, når du arbejder ved computeren.

Pjecen henvender sig til medarbejderen, arbejdsmiljøorganisationen og arbejdsgiveren, som kan læse særlige opmærksomhedspunkter målrettet til dem.

Find pjecen på barkontor.dk eller henvend dig til os.

Start i dag med en af de fire elastikøvelser fra pjecen.

udad-drejning

(muSKleRne deR StyReR ARmen) •

Sæt elastikkens ene ende fast i fx et dørhåndtag eller øverst om benet på et tungt bord.

•

Placér dig, så elastikken er spændt, og drej så underarmen ud til siden og tilbage igen.

Om BAR Kontor Her samarbejder arbejdets parter for at sikre et godt arbejdsmiljø på private kontorarbejdspladser.

BAR Kontor består af repræsentanter fra dansk erhverv, dansk Industri, lederne, HK/Privat, HK HAndel og PROSA. 24

032014

www.zenario.com

• Hold din albue bøjet 90 grader og armen en knytnæves bredde ude fra kroppen.

Tema: Styr på smerten

tekst Jeppe Engberg Pedersen, fysioterapeut, Hornslet Fysioterapi foto Ingimage

Ta’ ud og gem

Motion har rigtig god effekt på artrose i knæene og sandsynligvis også på artrose i andre led.

Artrose i knæ eller hofter?

g n di Træ

GLA:D

Der er godt nyt for folk med slidgigt i hofte og knæ! Forskning viser at træning lindrer smerterne – og masser af danskere er allerede i gang.

“Læg dig på sofaen, pas på med at belaste knæet, og forbered dig på et nyt knæ”!

Sådan lød beskeden som regel før i tiden når røntgenbilledet konstaterede slidgigt. I dag er vi heldigvis klogere. Blandt andet viser forskning fra Syddansk Universitet at træning lindrer smerterne hos personer med slidgigt i knæet, endda to til tre gange så godt som de kritiserede lægemidler NSAID’er.

Og det er nye toner.

- Helt frem til for 10-15 år siden har læger og fysioterapeuter lært at patienter med gigt skulle skåne deres led så meget som muligt. Men det forholder sig altså helt modsat - leddene skal bruges, fortæller professor og forskningsleder på Syddansk Universitet Ewa M. Roos.

Faktisk bruger man ikke betegnelsen slidgigt længere, for sygdommen handler om meget andet end slid. I stedet anvendes den medicinske betegnelse artrose. Uanset navnet er lidelsen udbredt: I Sundhedsstyrelsens nye nationale sundhedsprofil svarede knap 20 pct. af danskerne at de har slidgigt. Det svarer til 897.000 danskere, og det gør artrose til den

næst hyppigste lidelse i Danmark, kun overgået af allergi.

Kan blive medicinfri Effekten af træning har vist sig så god at Sundhedsstyrelsen anbefaler træning som første behandlingstiltag når der er mistanke om artrose i et led. Ewa Roos anbefaler træning to til tre gange om ugen. Træningen bør tilrettelægges sammen med en fysioterapeut, der kan give vejledning, feedback og tryghed i starten. Efterhånden kan folk så klare sig selv. Mange har dog behov for en tur til fysioterapeuten nu og da.

- Det er som med bilen; den har brug for service nu og da, men man tanker selv op på tankstationen, siger professoren.

Til gengæld vil mange artrosepatienter der træner, kunne klare sig helt uden medicin.

Hvilken træning er effektiv?

Træningen af artrose i knæ og hofte er sat i system under navnet GLA:D: Godt Liv med Artrose i Danmark. Konceptet indeholder et undervisningsforløb over tre gange og et træningsforløb

Vi bliver bange for at bevæge os når vi har ondt. Derfor har man brug for vejledning af en artrose-uddannet fysioterapeut når man skal i gang, siger professor Ewa M. Roos.

over 12 gange. Metoden udbydes fra fysioterapiklinikker overalt i landet, og en database skal samle data fra projektet til kvalitetssikring og videre forskning.

I træningsprogrammet træner patienterne hverdagsfunktioner, blandt andet ved at styrke lårmusklerne. Der er stort fokus på at øge tilliden til artroseleddet og kontrollere leddenes stilling i forhold til hinanden (kaldet alignment), så man undgår skæv belastning, og dermed belaster brusken bedst muligt. Desuden stimulerer øvelserne bruskens celler til at producere de byggesten der er nødvendige for at opbygge brusken.

Det er altså både hjernen, musklerne og u hjertet som bliver udfordret.

032014

25

Tema: Styr på smerten

tekst Jeppe Engberg Pedersen, fysioterapeut, Hornslet Fysioterapi foto Per Øllgaard

ang dt i g n o g Kom ræninge t med

GLA:D træning

Få knæet i form N

år du skal træne et led med artrose, er det vigtigt at finde det rigtige niveau og ikke overbelaste. Kvaliteten er vigtig: Hofte, knæ og fod skal bibeholde en korrekt stilling i forhold til hinanden – det kaldes alignment. Du må aldrig træne med højere belastning end at du kan bevare alignment.

Stil efter at gennemføre 3 x 15 gentagelser af hver øvelse (træn begge sider). Du skal være træt efter hver serie – ellers snyder du dig selv. Kan du lave flere, skal du have mere belastning på – det gør du (i styrkeøvelserne) ved at flytte dig længere væk fra ribben.

Det er individuelt hvor meget man kan holde til; nogle har det bedst med at træne kort tid hver dag, mens andre kan holde til at træne en time to-tre gange pr uge.

Det er vigtig at skelne mellem muskelømhed og ledsmerter. Muskelømheden kan komme forsinket og er helt naturlig. Ledsmerter er også okay - du må have smerter mens du træner, men smerte og hævelse må ikke forværres. På en skala fra 0-10 (hvor 0 er ingen smerter og 10 det værste du kan forestille dig) må du træne med smerter op til 5. Får du mere ondt/hævelse i leddene, så skal symptomerne være tilbage til dit ”almindelige” niveau morgenen efter træning. Er de ikke det, må du skrue ned for belastningen. (Registrer evt. smerte hver morgen i en periode, så du lærer dit almindelige niveau at kende.) Øvelserne i programmet kan laves derhjemme uden supervision, men kan du ikke rigtig komme i gang, eller vil du have flere øvelser, bør du opsøge en fysioterapeut der er uddannet i GLA:D, som kan hjælpe dig i gang. Du kan finde en terapeut i dit område på www.glaid.dk.

26

032014

Styrketræning Brug en lang træningselastik (fås bl.a. i sportsbutikker). Bind den fast til en ribbe, et bordben, en dør eller lign. Se på billederne herunder hvor højt elastikken skal placeres.

1

Lårets bagside Sid på en stol, bind træningselastikken omkring hælen.

Start fra strakt knæ og træk ind under stolen. Hold igen på tilbagevejen.

OBS:

Hold hofte, kn æ og fod på en lige linje.

2

Lårets forside Sid på en stol, bind træningselastikken omkring foden.

Stræk knæet så du aktiverer lårets forside, og hold igen på tilbagevejen. Undgå at overstrække knæet.

3

Hoftens inderside

4

Hoftens yderside

Stå på ét ben, elastikken omkring det ben der er tættest på ribben. Hold kroppen ret.

Stå på det ene ben, elastikken om det ben der vender væk fra ribben. Hold kroppen ret.

Træk træningselastikken udefra og ind.

Hold igen på tilbagevejen.

Start med samlede ben og før benet udad.

Hold igen på tilbagevejen

OBS:

Hold hofte, kn æ og fod på en lige linje.

Ekstra

Tilfredshed Balance, koordination og styrke

Mere end 1300 patienter har indtil nu påbegyndt GLA:D-træning. Der er stor tilfredshed med resultaterne:

Suppler styrkeøvelserne med disse: Stå med vægten på den ene ben; det andet ben på en klud eller plastikpose der kan glide på underlaget. Brug evt. et kosteskaft som hjælp til at bibeholde hofte, knæ og fod på linje. Se gerne dig selv i et spejl.

Bøj i hofte og knæ på standbenet, og lad det modsatte ben glide ud til siden.

Lav den samme øvelse, men denne gang glider du bagud med benet, i stedet for til siden.

Knæskallen må storetåen. ikke komme foran på en linje. fod og Hold hofte, knæ

Motion i stedet for gigtmedicin Ifølge Dagbladet Politiken (dec., 2013) tager over 700.000 danskere receptpligtig gigtmedicin mod smerter, selv om risikoen for alvorlige bivirkninger er høj. Og selvom motion for mange gigtpatienter ville være et langt mere effektivt middel mod smerterne.

Meget godt

Hverken godt eller dåligt

Godt

Dårligt

87 private og offentlige klinikker i Danmark tilbyder GLA:D-træning.

Se mere på www.glaid.dk.

032014

27

Tema: Styr på smerten

tekst Jeppe Engberg Pedersen, fysioterapeut, Hornslet Fysioterapi foto Colourbox

Har jeg artrose?

D

e klassiske symptomer på artrose er smerter, stive led, igangsætningsbesvær, smerter ved belastning og ustabilitet omkring leddet. Ofte er der også hævelse, led-skurren og uro i leddet. Smerterne og uroen fornemmes ofte dybt i leddet, men det kan være svært at afgøre hvor symptomerne kommer fra.

Sidder artrosen i hofter eller knæ, kan man måske ikke gå så langt som tidligere, eller holde til det tunge havearbejde eller den ugentlige badmintonkamp, fordi man får ondt (evt. først dagen efter).

Diagnosen blev tidligere stillet via et røntgenbillede, og hvis der ikke var noget at se på røntgen, havde man ikke slidgigt! I dag kan diagnosen stilles udelukkende ud fra de symptomer man oplever, og man ved at der ikke er sammenhæng med det man kan se på røntgen. Man kan nemlig have helt klassiske artrose-symptomer og ikke have tegn på artrose på røntgenbillederne, og omvendt kan man have et smertefrit og velfungerende knæ, selvom røntgenbilledet peger på artrose.

Artrose udvikles langsomt, og det er vigtigt at sætte ind med behandling så hurtigt som muligt, i stedet for at vente på at blive dårlig nok til et kunstigt led.

Sådan ændrer leddet sig Når man har artrose, bliver leddets evne til at restituere dårligere. Et led får sin næring gennem belastning (brug). Ledbrusken fungerer lidt ligesom en badesvamp der bliver klemt og trækker nyt vand ind: Når ledbrusken ”klemmes” fordi vi bruger fx knæet eller hoften, stimuleres brusken til opbygning og får tilført ny næring gennem væskeudskiftning. Ledbruskens celler er afhængige af denne pumpefunktion for at bibeholde sin smidighed; alternativt bliver brusk og menisker tyndere og mister noget af deres fjedrende egenskab, som igen medfører at der ved belastning igangsættes kemiske reaktioner der irriterer ledkapselhinden og fedtvævet i knæet. Dette kaldes synovitis og er ofte årsagen til smerterne, ledstivheden, hævelsen og uroen i knæet. Er artrosen fremskreden, kan knæleddet også ændre form, fordi ledkapsel-hinden hæver, og

28

032014

der dannes ekstra knoglevæv omkring leddet.

Bruskens celler er altså glade for tryk; til gengæld er de ikke så glade for vrid og glid, og irritationen opstår tit fordi knæet er ustabilt som følge af svag muskulatur. Over tid kan man nemt komme ind i en ond cirkel: Overbelastningen fører til smerter, som gør at man holder sig i ro; derfor får man ikke brugt sin muskulatur, så muskelstyrken mindskes yderlige, og ustabiliteten forstærkes. Desuden får ledbrusken ikke sine nødvendige tryk og bliver endnu svagere.

Hvem får artrose?

Kvinder får oftere end mænd artrose i knæet, mens mændene oftere får hofte-artrose. Overvægt øger risikoen for artrose. Har man for mange kilo at bære rundt på, bliver belastningen på de vægtbærende led større, og noget tyder desuden på at såkaldte frie fedsyrer i kroppens fedtvæv kan forstærke irritationen i leddet. Risikoen øges også hvis man tidligere har haft ledskader, såsom menisk- eller ledbåndsskader, og hvis man har knæbelastende arbejde. Ustabiliteten kan forstærkes hvis man ikke er i god form. Artrose bliver hyppigere med alderen - sandsynligheden er stor når man er over 60 år.

Det er vigtigt at sætte ind med behandling så hurtigt som muligt, i stedet for at vente på at blive dårlig nok til et kunstigt led.

gea

benene Forstrækninger og forstuvninger Sportsskader

d ng me Lindri r varme elle kulde

Hold varmen Få fuldt udbytte af de lune sommeraftner med et lunt tæppe, der også kan holde dig varm på de ømme punkter.

Dette behagelige fleecetæppe, som er lavet af poly­ GRATIS propylen på indersiden og fleece af høj kvalitet på yder­ PRØVE! siden, er perfekt til at bruge i sofaen eller på terassen på Ring en kølig aften. Vejl. udsalgspris: 576 kr (120 x 160 cm) tlf. 8654 0058 og 823 kr. (140 x 200 cm).

Se mere og find forhandler på www.backontrack.com/dk

Køl smerten Is lindrer smerte, men det kan være besværligt at håndtere isen. Den udfordring slipper man for med Biofreeze, som er et kølende, smertestillende middel lige til at smøre på der hvor det gør ondt. Biofreeze kan lindre muskel- og ledsmerter, og kan være en god hjælp til muskelømhed ifm. træning. Fås både som gel, roll-on og spray. Produktet er baseret på 100 % naturlig mentol og indeholder et planteekstrakt fra den sydamerikanske kristtjørn.

Biofreeze forhandles i helsekostbutikker, hos Matas, kiropraktorer og fysioterapeuter.

Vejl. udsalgspris: 160 kr./170 kr.. Få yderligere oplysninger på www.yourcare.dk

CE-mærket Medical Device For yderligere information: Tlf. 8654 0058 info@yourcare.dk www.biofreeze.dk FIND NÆRMESTE FORHANDLER PÅ WWW.YOURCARE.DK

2013-85_YC_BIOFREEZE_HELSE_58x235mm.indd 1

19/12/13 15.10

032014

29

Krop+sport

tekst Per Øllgaard, Fysioterapeutisk specialklinik for løbere, www.perollgaard.dk

foto Scanpix/Iris

Løbetræning Selv om du er helt utrænet eller har skavanker, så kan løbetræning stadig være en mulighed. Men det er vigtigt at starte fornuftigt ud.

A

t løbetræne er noget ganske særligt, og mange som af en eller anden grund ikke er i stand til at løbetræne, ville ønske at de kunne.

Ikke så underligt, for løb kan bare noget som andre motionsformer ikke kan: Følelsen af frihed, afstresning, positive tanker og bedre humør er kun et udpluk af gevinsterne for psyken, og dertil styrker løb knogler, muskler og konditi-

on på ganske kort tid. Som et ekstra plus kan træningen udføres når som helst, hvor som helst og med et minimum af udstyr.

Måske er du overvægtig, har gigt, svage knæ, ondt i ryggen eller andre fysiske skavanker som får dig til at tvivle på at du kan løbe. Måske har du forsøgt at starte løbetræning mange gange, men bliver skadet hver gang. Frustrationen øges måske fordi du har oplevelsen af at alle omkring dig løbertræner dagen lang, og at hele Danmark løber halv- eller helmaraton eller endnu længere!

Det vigtige budskab er at langt mindre kan gøre det! Der skal ikke ret meget til før løbetræning giver gevinster for sundhed, humør og overskud. Og måske er løbetræning også noget for dig, hvis der tages særlige hensyn til dine svage punkter, og træningen foregår på skåneprogrammet.

Tip … kl, ro, dans Svøm, gå, cy ikke duer, re Hvis løb ba iration til sp in d så fin på onsformer andre moti r er ysik.dk. He www.krop-f og lle kroppe noget for a r. te n temperame

30

032014

Minitema:

på skåneprogram

LØB

Har du et brændende ønske om at kunne løbetræne, men tvivler på om din fysik kan klare det, så kommer her et par råd:

1 Løb kort - og vær tålmodig!

Nedjuster dine forventninger til hvor langt og hvor hurtigt du skal kunne løbe. At kunne løbe 4-5 km 3 gange om ugen kan være dit mål. Og det kan, hvis du har en svag fysik, tage et helt år at nå dertil.

Det der opbygger styrke i din krop, sker gennem nedbrydning, mærkeligt nok: Når du løbetræner, nedbryder du muskler, sener og led/knogler. Men når løbeturen stopper, begynder kroppen at styrke vævet, og du bliver lidt stærkere end før løbeturen. Dette kaldes restitution. Løber du for langt eller for hurtigt, bliver nedbrydningen for stor, og vævet svækkes for meget. Løber du for ofte, har kroppen ikke tid nok til at restituere, og den opbyggende træningseffekt udebliver. Derfor er det risikabelt at løbe på ”fornemmelsen”. Kondition og udholdenhed forbedres alt for hurtigt i forhold til sener og led, og vævet overbelastes derfor hvis distance og tempo tilpasses efter fornemmelsen.

Mange oplever at de bliver skadet hver gang de er kommet ind i en god rytme med løbetræningen. Årsagen er oftest for hurtig optrapning. Optrapningen skal passe til dig, og ikke sættes i forhold til hvad andre kan klare, eller hvad der står i tilfældige løbeprogrammer.

2 Særlige hensyn Har du skavanker, så bør du tage særlige hensyn. Har du fx slidgigt i knæene, så ved vi i dag at træning er godt. Men knæene belastes mest af lange løbeture, så derfor skal turene være korte. Belastningen i knæet sker primært i det øjeblik du lander, og denne stødbelastning kan reduceres markant ved at lande på mellem/ forfoden i stedet for på hælen, og med kortere skridt så svævefasen reduceres. Men husk: hvis du vil ændre løbestil, kræver det instruktion! Du bør desuden supplere med særlige knæøvelser (se side 26-27).

Er du overvægtig, skal du tage særligt hensyn til det underlag du løber på, og hvilke løbesko du vælger. En blød skovbund og gode stødabsorberende løbesko vil skåne din krop. Dine led udsættes for ekstra hård belastning når du løber, i forhold til almindelig gang, så det kan være nødvendigt at gangtræne i højt tempo indtil du har tabt dig så meget at løbetræningen ikke skader dine led.

Hvert kilo du smider, tilbagebetales med følelsen af overskud og lethed. Husk at kostomlægning udgør den største del af dit vægttab.

3 Få hjælp til at strukturere din træning For at forebygge skader er det en god ide at få hjælp til at planlægge din træning. En fysioterapeut med erfaring i løbeskader og træningsplanlægning vil kunne hjælpe dig med et langsigtet løbeprogram, suppleret med et styrketræningsprogram for dine svage punkter.

Der må ikke være urealistiske mål i dit løbeprogram. Vigtigst er at du mærker glæde ved at løbe, og ikke oplever (endnu en) fiasko. Løbeprogrammet skal hele tiden kunne justeres, hvis kroppen viser faresignaler.

Indstil dig på at træne meget struktureret det første år som løber, indtil dine led og sener er ordentligt gennemtrænet.

Tip På www.krop-fysik.dk kan du finde løbeprogrammer for absolutte begyndere – og alt op til maratonniveau.

4 Løbestilsanalyse En løbestilsanalyse kan afsløre om du har en uhensigtsmæssig løbeteknik - for lange skridt, for tung landing, forkert holdning i overkroppen, fejlstilling i knæ og fødder – og af- eller bekræfte om der er sammenhæng mellem dine skavanker og din løbeteknik. Hvis der er, kan du få instruktion i hvordan du skal ændre din løbeteknik.

Løbestilsanalysen gør det nemmere for fysioterapeuten at udvælge relevante styrke- og bevægeøvelser, og vurdere om dine fødder skal støttes, fx med andre sko eller indlægssåler.

Flere fysioterapeuter i landet kan tilbyde kvalificeret løbestilsanalyse.

HUSK at du kan blive nødt til at acceptere kortvarigt øget ledsmerte i starten, og at det tager tid at styrke dine led. Det er vigtigt at ledsmerten ikke tiltager, og efter 6 ugers træning skal du kunne mærke at smerten aftager. Ubehag i kroppen og ømme muskler er kun en souvenir og en reaktion på at træningen har effekt, og du er på rette vej.

God træning Per Øllgaard er indehaver af Fysioterapeutisk specialklinik for løbere i Viborg. Læs mere på www.perollgaard.dk.

032014

31

spor

SVINETRÆNING

Kvinders fodboldskader

Det hedder »svinetræning« fordi det er svinehård, effektiv træning, og fordi man indimellem roder rundt på jorden og bliver beskidt! Svinetræning foregår altid udendørs, og selv om det hviler på et solidt, fagligt grundlag, så er det sjovt, anderledes, lidt skørt og lidt vildt. Og så er man glad som en lille gris når man er færdig med at træne!

Lyder det som noget for dig, så kan du læse mere i bogen ”Svinetræning” af Peter Løwenstein og Jens Bojsen-Møller, hvor du får råd og vejledning, inspiration til øvelser og træningsprogrammer fra begynder til ekspert. Svinetræning kræver intet særligt udstyr eller forberedelse, og alle kan være med.

Forfatterne er erfarne idrætsfysiologer og idrætsudøvere inden for orienteringsløb, langrend og sejlsport.

Et nyt norsk studie afslører at kvindelige elitefodboldspillere med en tidligere korsbåndsskade har en ni gange højere risiko for en ny knæskade på samme side. Desuden så man at et højt BMI øger risikoen for skader i benene. Undersøgelsen fulgte 173 elitefodboldspillere over en sæson.

Forlaget Turbine, vejl. 279 kr.

Kilde: klokavskade.no

Krop+fysik kommenterer: Endnu en gang påviser et studie at der er alt for mange skader i fodbold. Det er ærgerligt, for der findes øvelser som påviseligt kan nedbringe antallet af skader markant. Dette studie påviser ikke mindst vigtigheden af en tilstrækkelig og kvalificeret genoptræning efter skade – en af de allerhyppigste årsager til skader er gamle skader der ikke er genoptrænet godt nok.

terne!

– find ru

Ud i naturen

På Naturstyrelsens hjemmeside, www.udinaturen.dk, kan du finde et kort over dit lokalområde (eller det du besøger i din ferie). Her kan du finde cykelruter, løberuter, vandreruter, MTB-ruter, ridestier, aktivitetsbaner og margueritruter. Du kan også se overnatningsmuligheder, faciliteter, muligheder for badning, fiskeri, roning og sejlads, seværdigheder og meget mere. Ret genialt!

Holdspil kompenserer for tab af østrogen

Overgangsalder

Når kvinder kommer i overgangsalderen, falder kroppens niveau af hormonet østrogen, og det øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme.

Men ny forskning fra Københavns Universitet viser at intervalbaseret holdspil kan udligne dette tab af østrogen ved at forbedre konditionen og sænke blodtrykket, og derigennem beskytte hjerte-karsystemet.

I studiet så man at kvinder lige efter overgangsalderen havde et blodtryk der lå 10 procent højere end kvinder på samme alder som endnu ikke var kommet i overgangsalder. De havde også højere niveauer af en tidlig markør for åreforkalkning.

Studiet undersøgte effekten af 12 ugers indendørs hockey to gange om ugen blandt disse kvinder. Efter blot 12 ugers træning var kvindernes kondition forbedret og deres blodtryk reduceret med 4mmHg, hvilket iflg. forskerne betyder en 40 procent lavere risiko for at få en blodprop. Der var også sket et fald i den tidlige markør for åreforkalkning på 20 procent.

Forskerne anbefaler derfor holdspil som et fantastisk godt alternativ til hormonbehandling, ikke mindst fordi man slipper for en lang række uhensigtsmæssige bivirkninger.

Det er særligt interval-elementerne der gør træningen så effektiv, og derudover har holdspil det store plus at deltagerne har det sjovt mens de spiller. Derfor lægger de ikke rigtig mærke til at de får dyrket en meget intensiv form for motion. Samtidig er chancen for at holde fast i motionen stor: Deltagerne i undersøgelsen insisterede faktisk på at fortsætte med at spille efter studiet var overstået, lyder det fra Center for Holdspil.

32

032014

Krop+sport

tekst Morten Albjerg Nielsen, fysioterapeut, udviklingskonsulent i Dansk Atletik Forbund

foto Scanpix/Iris

e med vider g l i v u Når d øbetrænin n i d l

Leg med fart og intensitet LØB S æt fuld turbo på din løbetur – bare en gang imellem og kort tid ad gangen. Variation i den daglige træning kan udvikle dig til en bedre løber, men også gøre træningen sjovere. Du bliver også mere effektiv, for med små pauser undervejs kan du sammenlagt løbe længere tid i højt tempo end hvis du holder samme fart på hele turen. Fartlege giver desuden sundheden et boost – stadig mere forskning peger på at aktivitet ved høj intensitet giver de største sundhedsmæssige resultater.

Intervaltræning Intervaltræning, altså skift mellem hårde og nemme perioder, er en meget effektiv træningsform med mange fordele. Træningen behøver ikke følge en præcis plan, og du kan bruge terrænets naturlige udfordringer, fx: • Løb hurtigt op af alle bakker, og saml kræfter på turen ned igen.

• Start det første minut efter hvert sving med et temposkift.

• Løb i al hemmelighed om kap med andre løbere på vejen!

Eller du kan variere farten, fx: • Løb en strækning (fx to lygtepæles afstand) meget hurtigt, og hold helt pause ind imellem.

Mange er blevet afskrækket af intervaltræning fordi det virker hårdt, og fordi en forkert dosering kan forhøje risikoen for skader. Men det er ikke noget krav at du skal løbe til total udmattelse. Bare det at få tempoet og pulsen lidt højere op end på de normale løbeture, giver god effekt på konditionen. Hvad angår skaderisikoen, så er det vigtigt at trappe langsomt op, og at undgå at intervaltræne med høje belastninger før du har en rigtig god grundform.

Hårdt, men kort

Minitema:

Når formen er til det, er det en god tommelfingerregel sammenlagt at løbe 15-20 minutter med moderat til høj fart/intensitet. Hvor lange de enkelte intervaller er, betyder mindre – de kan være alt fra 10 sekunder til 3-4 minutter. Men pas på: Er pauserne for lange, er du nødt til at gøre intervallerne endnu hårdere for at presse kroppen tilstrækkeligt. De fleste vil kunne træne sig op til at løbe med høj fart i 2 minutter 8-10 gange med 2 minutters pause imellem - og dermed få en effektiv træning af kredsløbet.

Variation i træningen Hvis du kombinerer træning og hvile hensigtsmæssigt, vil kroppen over tid effektivisere transporten af ilt til de arbejdende muskler. I praksis betyder det at du fx kan løbe en længere strækning på den samme tid, eller løbe turen lidt hurtigere uden at det føles hårdere.

Måske kan du også registrere at pulsen ved din normale løbehastighed er lavere end den plejer. Alt sammen tegn på at kroppen er kommet i bedre form.

Kroppen har godt af variation, og du bør ikke træne fartleg til hver træning. For de fleste vil fartleg én gang foruden to lette løbeture om ugen være nok til at opnå en god effekt, som vil kunne aflæses på sluttiderne i et motionsløb.

Varier din løbetræning , og bliv en bedre løber

032014

33

Krop+sport

tekst Marianne Nørup, journalist foto Colourbox og privat

Wrouuf

Sådan tackler du løse hunde på løbeturen Det sætter ganske vist ekstra gang i pulsen, men det kan være en skrækindjagende og farlig oplevelse at løbe (eller cykle) i udlandet, hvor hunde går løs.

F

erie er skønt – ikke mindst fordi man har tid og overskud til motion i det fri. En løbe- eller cykeltur er desuden en glimrende måde at opleve ferieområdet på. Desværre er jeg næppe den eneste der har oplevet at blive skræmt fra vid og sans på min løbetur (eller cykel- eller gåtur) fordi en gøende hund pludselig har stået foran mig eller er fulgt efter mig.

Uden for landets grænser kan man ikke, som herhjemme, forvente at hunden følges af ejeren.

Så hvordan skal man håndtere situationen? Det har vi spurgt Hanne Maria Friborg om. Hun er adfærdsbehandler, dvs. hun træner og behandler hunde. Og hun er ikke helt tryg ved tanken.

- I fremmede lande bliver hunde ofte holdt på helt andre måder end hunde her i landet.

Det kan være de har dårlige erfaringer med mennesker og derfor ikke reagerer som vi ellers ville forvente ud fra det almindelige hundesprog, siger hun.

ikke bliver respekteret, så kan den føle sig nødt til at bide, forklarer hun.

Men hvad skal man så stille op hvis man befinder sig i en sådan situation?

- Man skal undgå at kigge direkte på hunden, da det er konfliktadfærd. Man skal vende siden eller ryggen langsomt til, og gå langsomt væk, forklarer Hanne Maria Friborg. Og tilføjer, lidt overraskende: - For at understrege at man IKKE ønsker konflikt, kan man med fordel gabe og smaske!

Selv om det kan virke helt tosset, så er det en effektiv måde at fortælle hunden at man ikke ønsker konflikt. Og så handler det om ikke at lave pludselige hurtige bevægelser og ikke begynde at løbe før man er helt væk fra hunden.

Usikre hunde Men det er ikke altid så enkelt. Adfærdsbehandleren peger nemlig på et andet muligt scenarie: - Man kan også risikere at møde en usikker Hunde ønsker at løse konflikter hund som viser aggressivitet. Den vil ikke være Hanne Maria Friborg fortæller at hunde som stiv i kroppen, men have halen mellem benene udgangspunkt er konfliktløsende dyr: De ønog vægten lidt tilbage på bagbenene, dens ører sker ikke at skabe konflikter, men at løse dem. vil typisk være lagt ned. Sådan en hund tør ikke Og det gør de ved hjælp af kommunikation. altid bide når man har front mod dem, men Eksempelvis vil hunden typisk have løberen kan finde på at bide når man vender ryggen til, til at forsvinde fra hundens territorium. fortæller hun.

- Hunden vil typisk komme løbende og så Man skal med andre ord vurdere om hunstoppe lidt fra løberen. Man vil kunne se at den er overlegen eller underlegen, da dens den er stiv i kroppen, går på stive ben og har reaktionsmønster ikke er det samme. et stift stirrende blik - det betyder ”gå væk”!

Spørgsmålet er så om man formår det – og Hvis det ikke bliver respekteret, vil den begynom man tør tro på sin egen vurdering. de at knurre og vise tænder, og hvis det heller Hanne Maria Friborg er ikke selv i tvivl: - Hvis jeg var ude at rejse i et land med mange forvildede hunde, ville jeg slet ikke løbe.

Jeg synes det er en alt Hvis jeg var ude at for stor risiko at tage rejse i et land med man kan aldrig vide hvad sådanne hunde kan finde mange forvildede på, og hvis de kommer i flok, hunde, ville jeg så kan alt ske.

slet ikke løbe.

34

032014

6

Minitema:

LØB

gode råd hvis du møder en aggressiv hund

• Undgå direkte kontakt – kig ikke direkte på hunden.

• Vend siden (eller ryggen) til, og gå langsomt væk.

• Undgå hurtige og pludselige bevægelser, og løb aldrig før du er helt væk fra hunden.

• Gab og smask - det viser hunden at du ikke ønsker en konflikt.

• Vil du være på den sikre side, så undgå at løbe i lande hvor hunde går løs. Spørg evt. efter indhegnede sikre områder, eller benyt den kedelige løsning: løbebånd.

Kilde: Hanne Maria Friborg, Hundeskolen Trofast

Valleforce Berry ®

dejlig smag dejlig mavefornemmelse

og go’ fordøjelse

D E H Y N bæraronia

26% r e d e l o blejuic Indeh æ t a n og gra

Indeholder calcium, der bidrager til fordøjelsesenzymernes normale funktion. Sødet med stevia ekstrakt (steviol glykosider (plantesukker)).

Forhandles af Matas og helsekostbutikker 032014 35 Yderligere info: AVogel.dk • Tlf: 8770 8750

Krop+job

tekst Marianne Nørup, fysioterapeut

foto Scanpix/Iris og Colourbox

noget Sikke s! snav

Støv i luften giver dårligt arbejdsmiljø God rengøring er med til at sikre en god luftkvalitet. Meget støv kan undgås ved at vælge andre materialer og dagligt rydde op. God rengøring er nemlig et fælles ansvar.

S

tøv på papirstakkene på skrivebordet. Utømte papirkurve. Nullermænd i ledningerne. Vi kender nok alle til at være utilfredse med rengøringen på vores arbejdsplads – og det er nemt at brokke sig over rengøringspersonalet!

Men inden du hidser dig for meget op, er det måske en ide at se på hvad du selv kan gøre bedre. God rengøring er nemlig et fælles ansvar. Hvis rengøringspersonalet ikke kan komme til fordi du ikke har ryddet op; hvis lokalerne ikke er rengøringsvenligt indrettet; eller hvis der ikke er klare aftaler om hvor, hvor meget og hvordan der skal gøres rent, så kan det nemt gå galt.

Problemerne opleves forskelligt God rengøring er en af de vigtigste betingelser for en god luftkvalitet og dermed for et godt indeklima. Uden tilstrækkelig rengøring ophobes der hurtigt støv og snavs, som hvirvles op når rummet bruges. Dårligt luft kan give symptomer som irritation i øjne, næse og luftveje, infektioner i luftvejene, træthed, hovedpine og koncentrationsbesvær.

Der findes grænseværdier for hvor meget støv luften må indeholde. Men selv om alle regler er overholdt, er det ingen garanti for at alle trives i lokalerne. Vi mennesker reagerer forskelligt på den samme påvirkning, så indeklimaet bør vurderes ud fra de symptomer og gener som den enkelte medarbejder oplever.

Synes du der lidt for ofte er snavset på dit arbejde, så kig på listen herunder. Måske er der et punkt eller to som I kunne gøre bedre på jeres arbejdsplads.

36

032014

Gode råd til god rengøring Indretning • Undgå overfyldte lokaler – det gør det svært at komme til.

• Undgå tykke gardiner, tæpper og polstrede møbler.

• Åbne reoler og skabe samler støv. Gem flest mulige ting af vejen i lukkede skabe, arkivrum eller kasser og æsker.

• Et godt vindfang eller en entre samt måtter og riste kan hindre at der slæbes støv og snavs med ind i bygningen udefra • Ryd op i ‘kabeljunglen’ bag computeren, og stil ikke IT-udstyr, kasser og papirbunker på gulvet.

• Sørg for god belysning - det er en forudsætning for at sikre en god rengøring.

• Tænk rengøringen ind når I skal vælge alt fra gulvbelægning og gardiner til møbler, teknisk udstyr og belysning. Der er stor forskel på hvor besværligt eller tidskrævende det er at holde møbler, gulve og inventar rent og pænt.

Ryd op!

Planlægning

• Hvis stolene ikke er sat på plads, eller hvis bordene flyder med papir og kaffekopper, er det umuligt at gøre ordentligt rent på den tid der er sat af.

• Tilpas rengøringsprogrammet efter årstiden og brugen af lokalerne. Hovedrengøring en eller to gange om året sikrer at fx lamper og ventilationskanaler over nå-højde også gøres rent.

• Lav klare aftaler om hvordan arbejdspladsen skal se ud når I hver især går, og når sidste mand går. Og beslut hvordan I følger op på om aftalerne bliver overholdt.

• Det er en fordel at alle medarbejdere på arbejdspladsen er med til at diskutere hvordan rengøringsopgaverne prioriteres

God vedligeholdelse

rengøringspersonalet med til et personalemøde. Måske kan I selv hjælpe med til at gøre rengøringen bedre. Måske kan I aftale at opgaverne skal prioriteres på en anden måde.

Valg af rengøringsmidler • Undgå rengøringsmidler der indeholder parfume, organiske opløsningsmidler eller andre skadelige kemiske stoffer. Overdosering kan forringe luften og give gener.

Fælles opgave

Ser anderledes ud. og • Inventar der er i stykker, skal udskiftes, Ser anderledes ud. revner i vægge, gulve og lofter skal repareFøles fantastisk. res,Ser da der anderledes ellers let udvikles støv. ud.

TobaksFøles fantastisk. røg øger også mængden af støv i luften.

Føles fantastisk.

• Fugt giver gode vækstbetingelser for skimmelsvampe og bakterier. Ikke mindst i køkkener og på toiletter kan slidte og revnede overflader være rene bakteriefælder – som er svære at rense ved almindelig rengøring.

• Ventilationsanlæg med tilstoppede filtre eller snavsede riste og luftkanaler betyder dårligere udsugning og et højere indhold af støv i luften.

• Lav klare aftaler om hvilke opgaver rengøringspersonalet skal løse – og hvad I andre skal gøre. Hvem skal fx rydde op, tømme papirkurve, fjerne kaffekopper, skifte sæbe og håndklæder på toiletterne og stille stole på plads.

• Aftal hvordan I giver hinanden besked hvis der sker noget som påvirker rengøringen. Fx sygdom, aktiviteter der udløser ekstra behov for rengøring, eller tidspunkter hvor der er mulighed for at gøre hovedrent.

• Hvis I er utilfredse med rengøringen, er det en god idé at invitere rengøringslederen og

Gør rengøringen synlig • Rengøringsarbejdet bør være synligt for alle.

Gør fx rent i dagtimerne, hvis det er muligt.

Det øger respekten for opgaven – og giver rengøringspersonalet bedre trivsel og arbejdsmiljø.

• Husk at rengøringspersonalet er en del af medarbejdergruppen. Derfor bør de deltage i personalemøder, julefrokost og andre fælles aktiviteter.

Kilde: Indeklimaportalen.dk, hvor du kan læse meget mere om godt indeklima

NYHED! Sculpt Ergonomic Desktop Sculpt Sculpt Ergonomic Desktop NYHED!NYHED! Ergonomic Desktop

Dette tastatur-sæt er bygget på avancerede ergonomiske principper med et delt tastaturlayout, der fastholder Dette tastatur-sæt er bygget på avancerede ergonomiske Dette tastatur-sæt er bygget på avancerede ergonomiske håndled og underarme iet endelt afslappet position, en principper medtastaturlayout, tastaturlayout, derog fastholder principper med et delt der fastholder stødpude til håndfladen, der støtter håndleddet. håndled og underarme i en afslappet position, håndled og underarme i en afslappet position, og enog en Det hvælvede tastatur er der beregnet at reducere stødpude til håndfladen, dertilstøtter håndleddet. stødpude til håndfladen, støtter håndleddet. og der Dethåndledspronation, hvælvede er beregnet til at reducere Detkorrigere hvælvede tastatur tastatur er beregnet tilkan at reducere og korrigere håndledspronation, der kan forårsage smerte og nedsæt bevægelighed. og korrigere håndledspronation, der kan forårsage smerte og nedsæt bevægelighed.

Denultimative ultimative Den Den ultimative mustiltil mus mus til Windows8.8.

Windows

forårsage smerte og nedsæt bevægelighed.

Ser anderledes ud.

Føles fantastisk.

Varenr.: L5V-00009

Varenr.: L5V-00009

Varenr.: L5V-00009

Windows 8.

Microsoft Sculpt Comfort Mouse Microsoft Sculpt Comfort Mouse

Comfort Curve Keyboard 3000

Comfort Curve Keyboard 3000 Den lette kurveform på dette3000 tastatur, som er Comfort Curve Keyboard

Sculpt Comfort Keyboard

Sculpt Comfort Keyboard Undersøgelser viser, Keyboard at 90 procent af brugerne Sculpt Comfort

kun anvender deres tommelfinger til at Undersøgelser viser, at højre 90 procent af brugerne ramme mellemrumstasten, og at mellemrumskun anvender deres højre til at Undersøgelser viser, at 90 tommelfinger procent aftaster brugerne tasten er en af de oftest benyttede på et ramme mellemrumstasten, og at mellemrumskun anvender deres højre tommelfinger tastatur.

Dette ergonomiske tastatur hartilpå enatet tasten ermellemrumstasten, en af de oftest benyttede taster ramme og at der mellemrumsstørre, opdelt mellemrumstast, omfatter en tastatur. ergonomiske tastatur har en tasten erDette en af de oftestside. benyttede taster på et tilbagetast i venstre Det nye design øger større, opdelt der omfatter tastehastigheden og giver tastatur bedre komfort. tastatur.

Dettemellemrumstast, ergonomiske har en en tilbagetast i venstre side.

Det nye øgeren Nye genvejstaster til Windows 8.design større, opdelt mellemrumstast, der omfatter tastehastigheden ogside. giverDet bedre Dette tastatur-sæt er bygget på avancerede ergonomiske tilbagetast i venstre nye komfort. design øger nemt at tilslutte.

Genvejstast til lommeregner. genvejstaster og til Windows 8. komfort. principper med et delt tastaturlayout, der fastholder Nye tastehastigheden giver bedre af ergonomiske eksperter, Den lette designet kurveform på dette tastatur, somfår erdine håndled til at hvile på en naturlig måde. Selv designet ergonomiske eksperter, fårsom dine Den letteaf kurveform på dette tastatur, er folk, der er vant til traditionelle lige tastaturer, håndled til at hvile på en naturlig måde.

Selv designet af ergonomiske fårlige dine synes, at føleseksperter, helt naturligt fra første folk, der er vant tildet traditionelle lige tastaturer, håndled tilgang, at hvile på en det. naturlig måde. de bruger Tastaturet erSelv med ledning og synes, ater det føles helt naturligtlige lige fra første folk, der vant traditionelle nemt attiltilslutte.

Genvejstasttastaturer, til lommeregner. gang, bruger Tastaturet med ledning og Sculpt Ergonomic Desktop synes,de at det følesdet. helt naturligt er lige fra første nemt at Genvejstast til lommeregner. gang, detilslutte. bruger det.

Tastaturet er med ledning og

Varenr.: V5S-00009 Varenr.: 3XJ-00008 håndled og underarme i en afslappet position, og en Nye genvejstaster til Windows 8. stødpude til håndfladen, der støtter håndleddet.

Varenr.: 3XJ-00008 Det hvælvede tastatur er beregnet til at reducere

og korrigere håndledspronation, der kan Varenr.: 3XJ-00008

Atea handler kun med virksomheder CVR-nummer. forårsage smerte og nedsætmed bevægelighed.

Varenr.: L5V-00009

klassiske desktop.

at skifte og den • nemt Skift hurtigt mellemmellem desktop ogstart-skærmen start-skærm ved at trykke Windows-knappen. mellem apps ved at stryge klassiske desktop.

•påSkift hurtigt mellemSkift desktop ogåbne start-skærm ved at trykke op og ned med tommenfingeren. på Windows-knappen. Skift mellem åbne apps ved at stryge • •4-vejs scroll-hjul,mellem så du nemt kan scrolle både lodretved og at trykke Skift desktop og start-skærm op oghurtigt ned med tommenfingeren. vandret. Perfekt til at navigere i den nye start-skærm, apps på Windows-knappen. åbnebåde appslodret ved atogstryge •og4-vejs scroll-hjul, så du Skift nemtmellem kan scrolle f.eks. store Excel-dokumenter. op ogBluetooth ned medtilslutning, tommenfingeren. vandret.

Perfekt til at navigere i den nye start-skærm, apps • Trådløs så du slipper for dongle og •frigør 4-vejs så pc. du nemt kan scrolle både lodret og og f.eks. store Excel-dokumenter. en scroll-hjul, USB-port i din vandret.

Perfekt tiltilslutning, at navigeresåi den nye start-skærm, Trådløs Bluetooth du slipper for dongle apps og • •Alle knapper kan konfigureres. og f.eks.

Excel-dokumenter.

• Virker også med Windows frigør enstore USB-port i din7.pc.

•• Trådløs Bluetooth tilslutning, så du slipper for dongle og Alle knapper kan konfigureres. frigør en USB-port i din pc.7.

• Virker også med Windows • Alle knapper kan konfigureres.

•Varenr.: Virker H3S-00001 også med Windows 7.

Varenr.: V5S-00009

Varenr.: H3S-00001

Varenr.: V5S-00009

Varenr.: H3S-00001

Atea handler kun med virksomheder med CVR-nummer.

på ateadirect.com eller Atea handler Køb kun med virksomheder med CVR-nummer.

Microsoft Comfort Mouse Den ultimative musSculpt til Windows 8. Den nye Den ultimative mus tilTouch Windows 8. Den innovative blå Windows knap gør det nye innovative blå Windows Touch knap gørnye det nemt at skifte mellem start-skærmen og den Den ultimative mus til Windows 8. Den nemt atdesktop. skifte start-skærmen og det den klassiske innovative blåmellem Windows Touch knap gør

ring til Atea på 7026 0030

Køb på ateadirect.com eller ring til Atea på 7026 0030 Køb på ateadirect.com eller ring til Atea på 7026 0030

Den ultimative mus til Windows 8.

Microsoft Sculpt Comfort Mouse Den ultimative mus til Windows 8. Den nye innovative blå Windows Touch knap gør det

032014

37

Krop+job

tekst Ib Salomon, journalist

foto AVV og Ib Salomon

Små skridt tæller også Det er en langstrakt proces at arbejde med sundhed på en arbejdsplads. Det ved man alt om på AVV i Hjørring, en arbejdsplads med mange ufaglærte. Men tålmodighed lønner sig. Nu hænder det sågar at mændene snakker om sundhed under frokosten.

J

o, det sker da at vi snakker om sundhed mens vi holder frokost. Og det var helt sikkert aldrig sket for ti år siden, siger Niels Bøje, der i 34 år har arbejdet hos Modtagestation Vendsyssel, et søsterselskab til affaldsselskabet AVV i Hjørring. Niels Bøjes opgave er at tage imod farligt affald fra en række nordjyske kommuner, og sørge for at det bliver håndteret korrekt og ressourcerne udnyttet på en sikker måde.

- Jeg bliver mere og mere obs på sundhed, og jeg er ellers en af sværvægterne når det kommer til at ændre vaner. Det har jeg ikke let ved. Men jeg er ved at modne nu, forklarer Niels Bøje og tilføjer at han lige er begyndt at træne i det motionscenter AVV for nylig har stillet til rådighed for medarbejderne.

Også hans kollega, Leif Skovly Jensen, fortæller at han har rykket sig. Senest har han deltaget i en skitur til Norge, arrangeret af ildsjæle blandt medarbejderne og sundhedsudvalget på arbejdspladsen.

Deltog i sundhedstjek Han og Niels Bøje er meget enige om at det tager tid inden sundhed for alvor kommer ind på lystavlen, som de udtrykker det. Tingene skal siges mange gange inden de fænger, så de har været glade for de små-skridt-arrangementer arbejdspladsen har afholdt, fordi de her får ideer til små ting man kan tage til sig, hvad enten det drejer sig om kost eller motion.

De er også enige om at det er i orden at AVV/MV blander sig i deres sundhed.

- Vi skal kun være glade for at firmaet gør noget, siger Niels Bøje.

- Du har jo selv muligheden for at bestemme hvor meget du vil gøre, supplerer Leif Skovly Jensen.

Begge deltog for nogle år siden i det sundhedstjek deres fagforening 3F tilbød dem. Fagfor-

38

032014

eningen tjekkede i 2011 i alt 5979 medarbejdere på 53 forskellige arbejdspladser og opdagede at en stor del af de ufaglærte medarbejdere havde alt for høje kolesteroltal eller blodtryk langt over det anbefalede - og fandt dermed en del af forklaringen på at 3F’ernes dødelighed var langt højere end andre faggruppers.

Rapport brugt som afsæt 3F’s rapport om “ulighed i sundhed” blev på AVV/MV brugt som afsæt til at styrke sundhedsarbejdet på arbejdspladsen, fortæller Dina Bentzen, der er medlem af direktionen. Men helt fra start stod det klart at AVV ikke ville tvinge noget ned i halsen på nogen, som Dina Bentzen siger. Strategien var “små skridt der tæller”, og meget af arbejdet er udført i samarbejde med Hjørring Sundhedscenter - ofte efter input fra det sundhedsudvalg AVV har nedsat. Et af de seneste ønsker fra sundhedsudvalget er at knytte en fysioterapeut til AVV, hvor

Blodtryk og dæktryk Mænd har ofte mere styr på dæktrykket på deres bil end på deres eget blodtryk, og de går sjældent frivilligt til lægen for at få tjekket blodtrykket. Til gengæld vrimler det med mænd på genbrugspladserne, og det gav AVV en idé: Hvorfor ikke møde mændene på genbrugspladserne? I samarbejde med Hjørring Sundhedscenter har AVV nu et par gange inviteret mænd til at få tjekket både blodtryk og dæktryk på en række genbrugspladser, et tilbud som rigtig mange tog imod, og som vil blive gentaget, fortæller miljøkoordinator Lisbeth Sanderhoff, der var en af initiativ­tagerne og i det hele taget er en af AVV’s ildsjæle, når det kommer til sundhed.

En stor del af medarbejderne hos AVV sagde for nogle år siden ja til at gennemgå et sundhedstjek.

Blodtryk og dæktryk: Mænd er nogle gange mere optaget af dæktrykket på deres bil end af deres eget blodtryk – men på genbrugspladsen i Hjørring fik rigtig mange faktisk tjekket begge dele.

Ulighed i sundhed Det er helt i orden at virksomheden blander sig i medarbejdernes sundhed – så længe de selv kan vælge til og fra.

Leif Skovly Jensen

mange - ikke mindst blandt kontorpersonalet - døjer med nakke og skulder.

Løbeklub mødes hver uge AVV har 107 – primært ufaglærte - medarbejdere, fordelt på en lang række arbejdspladser.

Selskabet ejes af Hjørring og Brønderslev kommune og driver bl.a. 18 genbrugspladser og en meget populær genbrugsbutik i Hjørring.

For at få budskaberne spredt har AVV/MV uddannet en række sundhedsambassadører - “fakkelbærere i forhold til sundhed”, som Dina Bentzen kalder dem - og selv om arbejdspladsen sværger til små skridt, er det blevet til en hel del: 34 medarbejdere har allerede været en tur omkring det ret nye motionsrum, otte medarbejdere er holdt op med at ryge efter at have

været på rygestop-kursus, ligesom rigtig mange deltager når der er “vi cykler til arbejde”-kampagner eller DHL-stafet. Mange er også med til at gå med skridttæller i perioder, og de er gode til at konkurrere med hinanden. En løbeklub mødes nu hver uge i en park i Hjørring, og rigtig mange møder op når AVV/MV indbyder til foredrag - senest med Chris MacDonald. En aktivitetsdag i Rold Skov blev også en stor succes, og overalt hos AVV/MV står der nu vandkølere, ligesom der er kommet en frugtordning.

Sygefraværet er meget lavt, og udskiftningen af medarbejdere er beskeden - og at AVV/MV er en populær arbejdsplads, kan Dina Bentzen snakke med om.

- Vi får rigtig mange uopfordrede ansøgninger i gennemsnit en hver eneste dag, fortæller hun.

Kortuddannede dør i gennemsnit fire år tidligere end dem med længere uddannelse, og mænds sundhed halter generelt efter kvindernes. Fysisk nedslidning, problemer med hjerte, blodtryk eller stofskifte er nogle af hovedårsagerne, fremgår det af en meget stor undersøgelse fra fagforeningen 3F, hvor 5979 medarbejdere på 53 arbejdspladser i 2011 var gennem et sundhedstjek, mens 3974 senere deltog i et opfølgende tjek. Undersøgelsen blev sammenfattet i rapporten “Ulighed i sundhed”, og alle de deltagende virksomheder fik tilsendt et forslag til handlingsplan.

3F’s mål er at dødeligheden blandt medlemmerne i år 2020 skal ned på niveau med faglærtes, ligesom fagforeningen håber at halvere antallet af medlemmer der må forlade jobbet på grund af sygdom.

Hos AVV i Hjørring fungerede rapporten fra 3F som afsæt for det sundhedsarbejde der nu er i gang.

032014

39

Krop+job

tekst Marianne Nørup, fysioterapeut foto Colourbox

Computerarbejde uden smerter Der er meget du (og din arbejdsgiver) kan gøre for at gøre dit arbejde ved computeren så behageligt som muligt – og undgå smerter og ubehag.

M

ange faktorer spiller ind på om du får ondt i nakke, skuldre, ryg, hoved, hænder osv. når du arbejder ved computeren. Det har eksempelvis stor betydning hvor længe du sidder alt i alt, og hvor mange eller få pauser du tager undervejs. Undersøgelser peger på at særligt når man kommer over 20-25 timer om ugen, begynder generne at vise sig. Men også måden man sidder på, arbejdspladsens indretning og arbejdets art har betydning, og det kan være svært at overskue de mange faktorer og vide om man gør det der er bedst.

I Danmark skal alle virksomheder med ansatte gennemføre en arbejdspladsvurdering (APV). Ved en APV kortlægges og vurderes den enkeltes arbejdsmiljø; og ud fra resultaterne

udarbejdes en handlingsplan og en opfølgning. Arbejdspladsen bestemmer selv hvordan en APV gennemføres - det kan være spørgeskemaer, fysiske runderinger, interviews eller drøftelser på møder. Arbejdsmiljøorganisationen og medarbejderne skal inddrages i APVprocessen, og som medarbejder har du pligt til at medvirke aktivt og til at orientere din arbejdsmiljørepræsentant eller leder hvis du oplever problemer med arbejdsmiljøet.

Ofte vil det være relevant at inddrage en ekstern arbejdsmiljørådgiver eller –konsulent.

Det er faktisk arbejdspladsens pligt at indhente sagkyndig bistand hvis den ikke selv har fornøden indsigt til at udarbejde en APV. Tjeklisten herunder giver overblik over arbejdsmiljøet ved skærmarbejdspladserne. Du

Tjeklisten er udarbejdet af BAR-kontor (BAR=branche ­ arbejdsmiljør ådene), som også har udarbejd et vejledninge r om APV. Se mere på bar-kontor .dk.

kommer igennem forskellige aspekter ved computerarbejdet, og kan bruge skemaet til at sætte fokus på de faktorer der ikke er optimale lige nu.

Det er arbejdspladsens pligt at indhente sagkyndig bistand hvis den ikke selv har fornøden indsigt til at udarbejde en APV.

Tjekliste til computerarbejde Variation

Ikke relevant for mig

Helt i orden

Bør forbedres

Beskriv årsager/ bemærkninger

Beskriv løsningsforslag

Ikke relevant for mig

Helt i orden

Bør forbedres

Beskriv årsager/ bemærkninger

Beskriv løsningsforslag

Ikke relevant for mig

Helt i orden

Bør forbedres

Beskriv årsager/ bemærkninger

Beskriv løsningsforslag

Varierer du nok imellem forskellige arbejdsstillinger?

Har du kendskab til strækøvelser - og benytter du dem?

Har du mulighed for at udføre opgaver væk fra skærmen, eller holde pauser?

Arbejdsstolen Har du kendskab til stolens indstillings-muligheder - og benytter du dem?

Kan du indstille sædet og ryglænet på din stol i højden?

Kan stolens ryglæn skråtstilles?

Arbejdsbordet Er dit bord og din stol indstillet i forhold til hinanden så bordet støtter lige under albuerne?

Har du plads til skærm, tastatur, mus/pege-redskab, dokumenter/evt. konceptholder på bordet?

40

032014

Skærmens placering

Ikke relevant for mig

Helt i orden

Bør forbedres

Beskriv årsager/ bemærkninger

Beskriv løsningsforslag

Ikke relevant for mig

Helt i orden

Bør forbedres

Beskriv årsager/ bemærkninger

Beskriv løsningsforslag

Ikke relevant for mig

Helt i orden

Bør forbedres

Beskriv årsager/ bemærkninger

Beskriv løsningsforslag

Ikke relevant for mig

Helt i orden

Bør forbedres

Beskriv årsager/ bemærkninger

Beskriv løsningsforslag

Ikke relevant for mig

Helt i orden

Bør forbedres

Beskriv årsager/ bemærkninger

Beskriv løsningsforslag

Ikke relevant for mig

Helt i orden

Bør forbedres

Beskriv årsager/ bemærkninger

Beskriv løsningsforslag

Ikke relevant for mig

Helt i orden

Bør forbedres

Beskriv årsager/ bemærkninger

Beskriv løsningsforslag

Er din skærm placeret i en højde så en vandret udstrakt arm peger direkte på øverste menu-linje?

Er din skærm placeret i en synsafstand på 50-70 cm?

Kan din skærm vippe og dreje?

Konceptholder Er din konceptholder placeret så hoved- og øjenbevægelser er så små som mulige?

Er din konceptholder stabil?

Kan din konceptholder indstilles i relevante retninger?

Tastatur Har du mulighed for at hvile underarmene foran tastaturet?

Varierer du tastaturets indstillings- og placeringsmuligheder?

Undgår du “knæk” i håndleddet når du bruger tastaturet?

Computermus og andre pegeredskaber Er din underarm understøttet når du bruger computermus?

Varierer du mellem brug af computermus og genvejstaster?

Undgår du “knæk” i håndleddet når du bruger computermus?

Syns- og lysforhold ved skærmen Er din skærm flimmerfri?

Fremstår teksten på skærmen klart og tydeligt?

Er din skærm placeret så din synsretning er parallel med vinduesfladen?

Er din skærm placeret et stykke væk fra vinduet?

Kommer lyset fra din arbejdslampe ind fra siden lige under øjenhøjde?

Har du fået tilbudt en synsundersøgelse og evt. skærmbriller, hvis du har haft behov for det?

Indkøb af møbler og andet udstyr Bliver arbejdsmiljøorganisationen eller andre personer der ved noget om arbejdsmiljø, inddraget ved indkøb af møbler og andet udstyr?

Er der brugsanvisninger på dansk?

Er computerprogrammerne brugervenlige?

Andet Er der givet instruktion i brug af møbler og andet udstyr?

Er der givet instruktion i de anvendte computerprogrammer?

Kilde: BAR-kontor.dk, hvor du kan finde uddybende vejledninger til et sundt og sikkert kontormiljø

Tema: Styr på smerten

tekst Læge, ph.d. studerende Nanna Arngrim og leder af Dansk Hovedpinecenter, professor Rigmor Jensen foto Colourbox

En halv million danskere lider af migræne. Sygdommen kan have store konsekvenser for patienternes livskvalitet, og den belaster samfundsøkonomien markant.

Alligevel ved man ikke ret meget om hjernesygdommen, som mennesket har kendt til i årtusinder. ygdom r jernes h n ome e sympt e g n a med m

Migræne D

e der har oplevet det selv, eller er tæt på nogen der lider af migræne, kender symptomerne: Stærke hovedpine-anfald som varer timer til dage. Som regel er smerterne dunkende og begrænset til den ene halvdel af hovedet, de forværres ved fysisk aktivitet og ledsages ofte af kvalme, opkastninger og overfølsomhed for lys og lyd. Nogle lider også af uspecifikke symptomer op til anfald, så som irritabilitet, træthed og koncentrationsbesvær, og mange oplever ”migrænetømmermænd” med træthed og utilpashed i dagene efter et anfald.

Symptomerne er til dels individuelle, men fælles er at migrænepatienter kan sættes helt ud af spil i dagevis, hvor de – hvis hovedpinen er ubehandlet - helst isolerer sig og undgår sansemæssige stimuli og kontakt med andre.

Cirka en ud af tre migrænepatienter har såkaldt aura før eller under deres migræneanfald. Det er hyppigst flimrende, lysende zig-zag-formede figurer i synsfeltet eller prikken, snurren og følel-

42

032014

sesløshed i fingre eller ansigt. Få migrænepatienter kan desuden opleve forbigående lammelser, svimmelhed og talebesvær. Det er helt ufarlige symptomer, men kan være meget skræmmende de første gange man oplever dem.

Fakta om migræne Migræne er en folkesygdom som over 500.000 danskere lider af. Sygdommen starter hyppigst i puberteten, men kan opstå i alle aldre, og selv små børn kan få migræne.

Der ses ofte en familiær tilbøjelighed til migræne, især for migræne med aura. Hyppigheden kan variere fra ét anfald om året til daglige anfald. 75 pct. af migræne-patienterne er kvinder.

En del kvinder har hyppigt migræne i forbindelse med deres menstruation, og færre og mildere anfald under graviditet. Der sker ofte en forværring under overgangsalderen og bedring igen efter overgangsalderen, men mønstret kan veksle meget.

Ingen lægeundersøgelser, blodprøver eller scanninger kan på nuværende tidspunkt bruges til at diagnosticere migræne. Lægen stiller diagnosen ud fra beskrivelsen og de karakteristiske kendetegn ved migræne (se faktaboksen).

Hvorfor får man migræne?

Migræne er en biologisk sygdom i hjernen og har været kendt siden antikken. Alligevel er mekanismerne bag migræne ikke fuldt forstået. Selve anfaldet og de ledsagende symptomer opstår sandsynligvis fra dybtliggende områder i hjernen, hvorimod smerten menes at komme fra øget aktivitet i smertefølere omkring hjernens kar og hinder og øget følsomhed i hjernen over for smertesignaler.

Mange er nervøse for om deres hjerne tager skade under anfald, og om den dunkende smerte skyldes at deres blodkar i hjernen er ved at sprænges. Men sådan forholder det sig heldigvis ikke. Et nyt dansk studie, hvor 19 kvinder blev MRscannet under migræneanfald, viser at de store blodkar inde i hjernen er let udvidede under et migræneanfald, men ikke noget

der kan have skadelig effekt. Forskning viser dog at personer med migræne kan have små ændringer i hjernens struktur. Betydningen af disse ændringer er ukendt, og der er ikke påvist nogen sammenhæng med hyppigheden af anfald eller medicinindtag.

Migræne med aura er forbundet med en let øget risiko for blodpropper i hjernen, størst hos patienter som ryger eller tager østrogenholdige p-piller. Ved migræne uden aura er der derimod ingen øget risiko for blodpropper.

Store konsekvenser Hyppig migræne medfører ofte sygedage, aflyste aftaler og dårlig samvittighed og kan have store konsekvenser for migrænepatienternes arbejds-, familie- og sociale liv. Ud over de personlige omkostninger forårsager sygdommen store samfundsomkostninger, da sygdommen rammer folk i de mest produktive år af deres liv. Under anfald er patienterne ofte nødt til at trække sig tilbage fra alle stimuli og søge lindring i mørke og stilhed. Det er derfor som regel kun de nærmeste pårørende der oplever hvor påvirkede migrænepatienter er under anfald; og det kan derfor være svært for kolleger og venner at forstå og acceptere at migrænepatienten faktisk lider af en sygdom. Migrænepatienter opnår derfor ikke altid den samme medfølelse, forståelse og støtte fra omgivelserne som andre sygdomsgrupper med tydelige fysiske sygdomstegn. Samlet set kan migræne således være både fysisk og psykisk belastende og socialt stigmatiserende.

Hvordan behandles migræne?

De fleste migrænepatienter har behov for medicinsk anfaldsbehandling. Her forsøges først med almindelige håndkøbsmidler som ipren og kodimagnyl, evt. i kombination med kvalmestillende medicin. Ved manglende effekt kan det være nødvendigt at anvende specifik migrænemedicin, de såkaldte trip­ taner. Alt i alt er det dog yderst vigtigt ikke at tage for meget smertestillende medicin, da et højt forbrug, mere end 9 dage om måneden, kan forværre ens hovedpine.

Har man hyppige anfald, som er vanskelige at behandle og som påvirker ens livskvalitet, kan det være nødvendigt med forebyggende medicin. Her anvendes medicin som er udviklet til andre sygdomme (fx forhøjet blodtryk eller epilepsi), men som har vist sig at have effekt ved migræne.

Det kan tage lang tid at finde frem til den rette behandling, og desværre er der en del u

?

Har du migræne?

Man har diagnosen migræne hvis man har haft:

A

Minimum 5 anfald der opfylder B-D:

B

Hovedpine i 4-72 timer

C

Hovedpinen har 2 af følgende kendetegn: • Ensidig • Dunkende • Moderat til svær intensitet • Forværres ved fysisk aktivitet

D

Hovedpinen ledsages af en af følgende: • Kvalme og/eller opkastning • Lys- og lydfølsomhed

032014

43

Mulige triggere

Hvad kan udløse migræneanfald?

De fleste migrænepatienter oplever at bestemte ting, såkaldte ”triggere”, udløser migræne-anfald. Disse triggere er meget individuelle.

Hyppige triggere er chokolade, citrus, ost, rødvin, skarpt lys, søvnmangel, sult, stress eller hvile efter stress.

Der er mange personlige erfaringer, og omgivelserne er som regel yderst behjælpelige med at dele disse erfaringer med den hovedpineramte. Men man reagerer uhyre individuelt, og de mange gode råd kan måske virke helt modsat og desuden bidrage til endnu mere utryghed og frustration.

Det er vigtigt ikke at begrænse sin livskvalitet ved at undgå alle kendte triggere, men i stedet identificere sine personlige triggere og forsøge at undgå dem.

patienter som ikke har effekt af eller ikke tåler behandlingen.

Et nøgleværktøj til at identificere sine triggere (se faktaboksen tv.) og finde en optimal behandling er at føre daglig hovedpinedagbog, hvor man bl.a. noterer varighed, sværhedsgrad, ledsagesymptomer, hvad man foretog sig i timerne op til anfaldet, og effekt af medicin. Du kan finde en hovedpinedagbog på www.dhos.dk/Hovedpinedagbog2010.pdf.

Ny forskning Nøglen til at fremstille ny og bedre medicin er en endnu bedre forståelse af mekanismerne

Behandlingsudstyr -som giver resultater!

Ny teknologi til smerte- og helingsbehandling Sportskader • Muskel- og ledskader • Smertebehandling •

bag migræne. På Dansk Hovedpinecenter på Glostrup Hospital undersøger man med avancerede scanningsteknikker effekten af de signalstoffer som er involveret i udløsningen af migræneanfald. Desuden gentestes migrænepatienter i forskningsforsøg, og der er allerede identificeret specifikke gener som er forbundet med øget risiko for at udvikle migræne. Håbet er at finde frem til en medicinsk behandling som er direkte rettet mod årsagerne til migræne, og måske endda benytte gentestning til at vurdere hvilke præparater den enkelte migrænepatient vil have bedst effekt af.

Helsepuder og topmadrasser i memory soft-skum med eksklusivt Tencel® betræk

LPT - Laser PhotoTherapy 50-10.000 mW 650-808 nm (dental 980 nm) Skanlab Bodywave® Dybdevarme terapi Optimal lokal dybdevarmeterapi, anvendes på akutte og subakutte og kroniske skader Shock Wave therapy Ny teknologi til behandling af kroniske skader Ultralydsscanning Nyhed fra en af verdens førende leverandører

Technology

www.skanlab.no

www.easy-laser.dk

Laser & Medicoudstyr Salg & Service Reparation

Ildvedvej 36, Ildved • DK-7300 Jelling • Tlf.: (+45) 7572 1540 • info@easy-laser.dk

44

032014

Udviklet i samarbejde med eksperter Lindrer spændingshovedpine og nakkesmerter Forhandles hos førende fysioterapeuter og kiropraktorer samt på www.columnamed.dk

jobbe

SÅDAN FÅR MAN LANGTIDSFRISKE MEDARBEJDERE

Pynt og planter på jobbet gør dig effektiv Svigermors skarpe tunge. Et foto af ungerne.

Den lille havfrue. Uanset hvordan du pynter din arbejdsplads op så den bliver personlig, så gør det dig mere effektiv, viser en britisk doktorafhandling om de psykologiske sider af arbejdspladsers udformning.

36 procent af Region Sjællands medarbejdere er langtidsfriske. Det vil sige at de højst har haft fem sygedage om året to år i træk. Det fremgår af en undersøgelse som Cabi har lavet for Region Sjælland.

De langtidsfriske peger i undersøgelsen på fire faktorer som de væsentligste for at de er tilfredse med deres arbejde:

Forsøg viser at når ansatte får planter på kontoret og mulighed for at bestemme indretningen selv, så øger det deres velvære 47 pct.

Men ikke nok med det: De bliver også 45 pct. mere kreative og 38 pct. mere produktive.

• At de synes arbejdet er meningsfuldt • At de har gode kolleger • At de har indflydelse på hvordan arbejdet skal udføres • At de kan levere god kvalitet

Kilde: Journal of Experimental Psychology/Forskning.no

Kilde: cabiweb.dk. Læs mere om undersøgelsen på Videncenter for Arbejdsmiljøs hjemmeside.

20.000 skridt

giver ikke rengøringsassistenter bedre kondi

Rengøringsassistenter går mere end dobbelt så langt som Sundhedsstyrelsen opfordrer til at man minimum går. Men selvom de altså tager rigtigt mange skridt, har mange rengøringsassistenter et lavt kondital, et højt BMI og et højt blodtryk, viser et forskningsprojekt.

Forskerne peger på at rengøringsarbejdet blandt andet er nedslidende fordi rengøringsassistenterne har dårlig kondition – og så bliver det en negativ spiral: En bedre kondition ville gøre dem bedre rustet til at klare deres hårde fysiske arbejde, men rengøringsassistenterne er ikke fysisk aktive i deres fritid, hvilket kan hænge sammen med at de er for udmattede til at løbe en tur når de kommer hjem fra arbejde, lyder det fra forskerne.

Kilde: Fagbladet 3F, www.fagbladet3f.dk

Sådan får du styr på indbakken Mange bruger en stor del af arbejdsdagen på at få overblik over sin indbakke, finde gamle mails frem - og blive afbrudt af nye mails. Fem gode råd kan hjælpe dig til bedre vaner.

1. Tøm indbakken Tøm indbakken! Sorter dine mails i to mapper: Dem du skal svare på, og dem der er til orientering.

Uvæsentlige mails sletter du med det samme.

2. Tjek mails færre gange Beslut dig for at tjekke din mail mindre end du plejer. For eksempel to gange om dagen. Slå popupvinduet i dit mailsystem fra, så du ikke bliver fristet til at svare på mails der tikker ind i løbet af dagen.

3. Lav et autosvar Lav et autosvar, hvor du skriver hvornår du svarer på mails (fx før klokken 9 og efter klokken 15). Eller skriv at du svarer hurtigst muligt. Skriv et telefonnummer hvor folk kan få fat på dig hvis det haster.

4. Ring i stedet for at skrive Send selv færre mails. Hvis du sender fem mails, får du i gennemsnit tre mails tilbage. Overvej om det er hurtigere at tale om det i telefonen.

5. Drop mailarkivet Gem kun de mails som du vil få brug for senere, og slet resten. Jo flere mails du gemmer, jo sværere er det at finde frem til dem du skal bruge.

Kilde: Personaleweb.dk

Sådan holder du på dine erfarne medarbejdere Vil din arbejdsplads gerne fastholde jeres seniorer – og dermed bevare værdifuld viden og erfaring?

Så er det måske en ide at kigge ind på Cabis tema-hjemmeside, hvor man kan læse om seniorpolitik og få tips til hvad ældre medarbejdere efterspørger.

Temasiden bygger bl.a. på erfaringerne fra projektet “Et helt arbejdsliv”, hvor tre virksomheder har afprøvet metoder til at holde fast i deres erfarne medarbejdere. www.cabiweb.dk

032014

45

Tema: Styr på smerten

tekst Stine Kjær, aut. diætist foto Scanpix/Iris

Tab di g fem procen t

Fjern smerterne med vægttab Et vægttab på fem procent kan reducere smerterne og øge livskvaliteten hos slidgigtsramte, viser forskning. Men hvordan taber man sig lige fem procent?

D

aglige smerter - selv når man ikke bevæger sig ret meget - og en svært forringet livskvalitet er virkeligheden for mange mennesker med slidgigt. Overvægt (BMI over 28) er en væsentlig risikofaktor for at udvikle og forværre slidgigt i knæene, og nu viser studier at selv et forholdsvis beskedent vægttab på 5 pct. af udgangsvægten kan øge livskvaliteten, nedsætte smerterne markant og øge funktionsevnen hos de fleste slidgigtramte - i så høj grad at det kan afværge en operation.

Den logiske forklaring er at en lavere vægt belaster leddene mindre og dermed mindsker smerterne, men derudover ser det også ud til at fedtvævet producerer nogle stoffer som har betydning for oplevelsen af smerte - også på ikke-vægtbærende led, som fx hænderne.

Vægttab uden fysisk aktivitet Når vi skal tabe os, anbefales vi at kombinere vægttabet med øget fysisk aktivitet, bl.a. for at sikre muskelmassen og øge forbrændingen.

For de slidgigtramte som er meget overvægtige og svært plagede af smerter, kan fysisk aktivitet dog nærmest være en umulighed. Men studier har vist at lavenergi-diæt i pulverform (som indeholder alle livsnødvendige næringsstoffer), kombineret med et tæt forløb hos en diætist, kan være en særdeles gavnlig meto-

de for folk som ikke har mulighed for at træne sig ud af de overflødige kilo. Forsøg med svært overvægtige patienter (BMI over 30) med slidgigt i knæene har vist at netop denne kombination – sandsynligvis overvejende på grund af diætens fokus på kalcium og d-vitamin - har givet store vægttab, som selv uden træning hverken har tæret på muskel- eller knoglemasse og samtidig haft en god effekt på smerte- og funktionsniveau.

Hold vægten med fuldkorn og protein (måske) Når det handler om vægttab, kan man sådan set benytte den kur der bedst passer ens temperament og formåen – videnskaben kan ikke klart sige at én kur er bedre end en anden.

Men hvis man gerne vil holde vægten på længere sigt eller endda tabe sig yderligere (f.eks. for at mindske ledsmerterne mest muligt), kan det betale sig at kigge sin livsstil efter i sømmene. Studier viser at sandsynligheden for at holde et vægttab er større hvis man kombinerer det med fysisk aktivitet. Hvad angår kosten, findes der ikke et klart svar på hvordan man bedst holder vægten nede.

For nogle dur de 10

Selv et forholdsvis beskedent vægttab på 5 pct. af udgangsvægten kan øge livskvaliteten, nedsætte smerterne markant og øge funktionsevnen hos de fleste slidgigtramte.

46

032014

Mere protein?

Ifølge undersøgelsen “Danskernes kostvaner” spiser vi faktisk nok protein. Så når man hører tidens mantra: spis mere protein, så betyder det i virkeligheden for de fleste af os at vi skal bibeholde det aktuelle proteinindtag, men skære ned på kulhydrater og fedt, hvis vi vil tabe os. Derved falder den samlede energimængde, og procentvist vil energien fra protein stige.

Protein og lavglykæmiske fødevarer Ifølge et studie fra Københavns Universitet er det hensigtsmæssigt at spise en kost der giver en langsom fordøjelse og dermed et mere stabilt blodsukker og en større mæthed; bl.a. fordi en voldsom blodsukker-stigning kan have negativ indvirkning på kroppens stofskifte og vores mentale præstationsevne. Glykæmisk indeks fortæller hvor meget blodsukkeret påvirkes af den givne mad – jo mindre påvirkning, jo bedre.

Protein giver god mæthed, og studier tyder på at det kan betale sig at fokusere på protein og lavglykæmiske madvarer hvis man vil holde vægten.

Biofreeze

®

-effektiv smertelindring for aktive i alle aldre

Biofreeze® - Koldterapi, hurtig og effektiv smertelindring, der anbefales og benyttes af professionelle behandlere i forbindelse med:

• Protein skal fylde 1/4 af din tallerken: kød*, fjerkræ, fisk, bælgfrugter (fx tørrede bønner, kikærter, linser mv.), æg, magre mælkeprodukter, nødder, quinoa • Vælg madvarer med mange kostfibre og fuldkorn – de har det laveste glykæmiske index. Fx rugbrød, bælgfrugter, knækbrød, korn og grøntsager frem for lyst brød, kartofler og søde sager.

Læs mere på altomkost.dk. * Af hensyn til sundhed (og miljø, red.) anbefaler Sundhedsstyrelsen at begrænse mængden af kød fra okse, kalv, lam og svin.

kostråd som anbefales af Sundhedsstyrelsen, for andre kan det være nødvendigt at skele til andre metoder. Et nyere studie fra LIFE, Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet, viser overbevisende resultater hvis man øger proteinindtaget moderat og spiser flere såkaldt lavglykæmiske madvarer (se faktaboks herover) når man vil holde vægten efter et vægttab. I studiet var der ingen restriktioner i forhold til hvor meget man måtte spise, ganske enkelt fordi denne sammensætning af mad fik deltagerne til spontant at spise mindre.

Der er fordele og ulemper ved alle kostregimer, men uanset metode er der ingen tvivl om at hvis man lider af smertefuld slidgigt og samtidig er overvægtig, er der lindring at hente ved blot et mindre vægttab. Dermed er der også bedre chance for at øge sit aktivitetsniveau og mindske risikoen for at tage på igen.

Ømme og overbelastede muskler Ondt i ryggen Ledsmerter Smerter i benene Forstrækninger og forstuvninger Sportsskader

GRATIS PRØVE!

Ring tlf. 8654 0058

CE-mærket Medical Device For yderligere information: Tlf. 8654 0058 info@yourcare.dk www.biofreeze.dk FIND NÆRMESTE FORHANDLER PÅ WWW.YOURCARE.DK

032014 2013-85_YC_NATURLI_57X235MM_BIOFREEZE.indd 1

47

19/12/13 15.14

Morten Zacho, studielektor, Institut for Idræt og Bio-mekanik på Syddansk Universitet. Indehaver af www.motion-online.dk

Kristian Thorborg, ph.d., specialist i idrætsfysioterapi, Ortopæd-kirurgisk Forskningsenhed, Amager Hospital

Livsstilslægen

Specialist-fysioterapeuten

Træningscoachen

Idrætsskade-specialisten

Træningseksperten

spør

krop fysik panelet

Mette Jacobsen, fysioterapeut, svømmecoach, tidl. elitesvømmer

Flemming Enoch, MScR, Dip Mt, specialist i muskuloskeletal fysioterapi, www.fysiq.dk

Leif Skive, praktiserende læge, foredragsholder og forfatter til bl.a.

Motions-manualen

tekst Charlotte Højberg, fysioterapeut med speciale i udendørs efterfødselstræning, ejer af Mammafit.dk

blog Sundheds

Se flere svar fra ekspertpanelet på , hvor du www.krop-fysik.dk smål. ørg sp lle sti n ka så og Læs blandt andet: med • Sportsglad dreng ondt i hælen merter • Uforklarlige knæs træning og g nin løs en kk Bæ • led af ud r gå • Skulderen

Træning i naturen er meget andet end løb Det er skønt at løbe en tur i skoven eller langs vandet. Men der kan være mange grunde til at man ikke kan eller har lyst til at løbe. Derfor er det godt at huske at der findes mange andre muligheder for at træne i naturen.

Glæden ved - og interessen for - træning i den fri natur har ligget i mig i mange år, både privat og i mit arbejde som fysioterapeut. Derfor startede jeg for fem år siden mit eget firma, Mammafit, som foreløbig har træningshold i fire sjællandske byer. Her tilbyder jeg bl.a. efter-

fødselstræning på små hold ude i den skønne natur. Året rundt. I (næsten) al slags vejr.

Og det er en fantastisk oplevelse - visuelt, træningsmæssigt og socialt – for både mødre, børn og mig selv at kombinere varieret og sjov træning med de dejlige omgivelser i skoven eller ved havet, hvor træningsruterne ligger. I træningen tager jeg hensyn til deltagernes individuelle fysiske og psykiske formåen, og målet er at finde motivation og lyst til træning i naturen, på

48

032014

netop det niveau man hver især er. Samtidig giver træningen masser af energi når alle sanser stimuleres i den friske luft.

Træningen skal være sjov og funktionel. Det er ikke kun gang og løb (med barnevogn), men også øvelser hvor vi bruger naturens egne redskaber og på den måde virkelig mærker at vi er ude, og hvor vi afsøger hvad kroppen kan. Babyerne deltager i barnevogne eller babyjoggere, og også de lidt større børn deltager i træningen.

Det er meget givende at træne sammen med andre, og der er flere gode grunde til at deltage på et lille hold frem for et stort. Den individuelle og professionelle vejledning på et mindre hold sørger for at man får den maksimale effekt af træningen - uden at overbelaste kroppen eller fremprovokere skader og unødige smerter. Derudover er der den sociale kontakt mellem deltagerne - vi udveksler erfaringer og sjove oplevelser, og alle bliver ekstra motiverede til at møde op, fordi man ikke blot er “en i mængden”.

Holdtræning i naturen giver så meget glæde at mange af mødrene har ønsket at fortsætte, også efter deres barsel. Det er simpelthen vanedannende, på den gode måde! Så nu udvider Mammafit til aftenhold - uden ungerne og også for dem der ikke har fri i dagtimerne.

For sådan en gang træning midt i den skønne natur efter en arbejdsdag, det fylder i den grad energi-depoterne op!

For tynd: Hvad skal jeg gøre?

Jeg er en pige på 19 år, som altid har været meget tynd, ligesom mine søstre og min mor da hun var i samme alder. Da jeg var i” voksealderen”, fik jeg muligvis ikke al den næring man har brug for. Jeg spekulerer derfor på om jeg mon kan indhente noget af det igen. Det gør det heller ikke bedre at jeg i en kortere periode sammen med min ekskæreste tog kokain en enkelt gang og amfetamin mange gange. Det er slut nu, men jeg mistede appetitten mens jeg tog stoffer, så nu har jeg næsten ingen bryster mere (de har altid været små), og min bagdel er også næsten væk. Kan jeg mon få mit gamle udseende igen?

Hvad er rådet til en hurtig vej? Jeg har ikke spisevægring, men hvad skal jeg spise? Skal jeg tage noget proteinpulver? Og hvad med træning – burde jeg begynde på det?

Hilsen ”S”

Hvis du ikke har problemer med at spise, skal du egentlig blot følge de almindelige kostråd, men være ekstra påpasselig med ikke at spise for mange tomme sukkerkalorier. Du skal sørge for at spise varieret, og når du er meget tynd, skal du ikke være så nøjeregnende med hvor meget fedt du får. Det gælder for dig om at få tilstrækkeligt med kalorier og proteiner til at genopbygge dine muskler. Proteinerne skal du få fra mælkeprodukter – proteinpulver er spild af penge for dig. Mælken indeholder netop de proteintyper der er nødvendige for muskelopbygning, så 1 stort glas mælk efter træning vil være ideelt. Du skal op på ca. ¾ liter mælkeprodukter daglig – så får du også kalk til dine knogler. Efter længere konditionstræning (fx løb eller spinning) kan det være en fordel at drikke mælken som chokolademælk – så får du samtidig genopbygget dine sukkerdepoter. Træning er lige så vigtig som kosten – og meget gerne både styrke- og konditionstræning.

Det sidste du skal gøre, er at være tålmodig! Der er ingen hurtige genveje, men du har allerede taget et vigtigt skridt – du er stoppet med narkotika, og du har motivationen til at leve sundt, så du skal nok få dit gamle udseende igen.

Held og lykke med projektet.

Leif Skive

brevkassen ?

Træning mod træthed og koncentrationsbesvær Jeg er en pige på 16 år, som rigtig gerne vil i form, både konditions- og styrkemæssigt. Problemet er bare at jeg ikke ved hvilke forskelige muligheder der er for træning derhjemme, da jeg meget hurtigt går død i fx løbetræning osv. Jeg er ofte meget træt, og har svært ved at koncentrere mig i lang tid pga. træthed, så jeg tænkte at træning også af den grund kunne være en god idé.

Hilsen Tenna

Hej Tenna Ja, det lyder helt sikkert som en god ide. I takt med bedre kondition ses også bedre koncentrationsevne. Hvis trætheden er udtalt, vil det også være en god ide at tage et smut forbi din læge.

Jeg vil foreslå sjipning, cykling - og måske kunne du finde glæden ved løb, hvis du lavede det som interval, hvor du skiftevis gik rask gang og spurtede op ad en bakke eller frem mod næste lygtepæl?

Jeg tænker at variation vil være mest oplagt for at kunne bevare motivationen, så en god blanding af flere forskellige typer træning hvor du får pulsen op. Hvis du kan lave bare 2 gange 20 minutter med høj puls i løbet af en uge, vil det booste din kondition rigtig godt, og helbreds-

mæssigt er det også hvad der anbefales. Snup cyklen eller gå når muligheden er der, måske som transport? Det vil i sidste ende give dig mere energi at du bliver mere aktiv.

Styrkedelen kunne være en runde med 4-5 forskellige øvelser, som du så gennemførte 3 gange. Et eksempel: armstrækninger (evt. på knæ), rygbøjning (kryds ryg øvelse), planken, squat/lunges (gerne med rygsæk for ekstra vægt) og hvis du har en elastik eller gammel cykelslange, kunne den sidste være en skulderøvelse med den. På www.krop-fysik.dk er der en masse forslag til hjemmeøvelser du kan bruge, og også her: Sørg for at variere.

Afhængigt af hvor meget tid du vil afsætte, kunne det være perfekt med konditionstræning 2-3 gange om ugen og styrkedelen ligeledes 2-3 gange om ugen. Hvis det er for mange dage, kan du jo lave styrkedelen lige efter din konditionstræning.

Jeg ønsker dig rigtig god træning :-) Mange hilsner Mette

032014

49

inf

Turist uden forhindringer Det er skønt at være turist, men ikke altid let, hvis man har en funktionsnedsættelse – og det har hver femte dansker!

På godadgang.dk kan gangbesværede på forhånd undersøge om der er trapper eller langt at gå fra p-pladsen til hovedindgangen. Allergikere kan tjekke om der er adgang for husdyr, og om der anvendes parfume i rengøringsmidler. Brugere af høreapparat kan finde ud af om stedet har en teleslynge, mens svagtseende og blinde kan tjekke om stedet har informationskanaler.

God Adgang er en forening og mærkeordning stiftet af VisitDenmark, HORESTA og Danske Handicaporganisationer.

Sved på panden styrker hukommelsen Dunkende puls og sved på panden nogle gange om ugen er godt for både indlæring og hukommelse, også selv om man først tager fat sent i livet. Men dyrker man motion helt fra de unge år, er der flere fordele at hente. Dels forbedrer man sine muligheder for at gennemføre en boglig uddannelse, dels er man bedre beskyttet mod at få epilepsi. Unge mænd med en dårlig kondition har således 79 pct. højere risiko for at udvikle epilepsi end dem med en god. Det viser svensk forskning fra Göteborgs Universitet med data fra over en million 18-årige svenske mænd.

At man føler sig klarere i hovedet når pulsen er kommet op, og at man sover bedre, skyldes at træningen booster de hormoner som påvirker vores humør, og på kort sigt også koncentrationen og evnen til at fokusere.

Anden forskning har tillige vist at træner man regelmæssigt med høj puls, kan man forbedre hukommelsen, danne hjerneceller og øge evnen til at lære og til at løse problemer.

Træn dig til en bedre hukommelse: • Træn konditionen 30-40 minutter 2-3 gange om ugen, eksempelvis jogging, svømning, cykling eller dans. Det vigtigste er at det kalder sveden frem.

• Find en træningsform du har det godt med, ellers bliver det stressende.

• Stimuler de nye hjerneceller du får ved at træne, ved at prøve noget nyt. Opsøg nye udfordringer i hverdagen, prøv en ny vej til arbejde, træf nye mennesker, få nye interesser.

Kilde: Magasinet Arbejdsmiljø, arbejdsmiljoviden.dk

Børn er langsommere end deres forældre Mange børn kan ikke løbe lige så hurtigt som deres forældre kunne da de var på børnenes alder. Det viser en ny stor undersøgelse foretaget af den amerikanske hjerteforening American Heart Association.

Børn i dag løber i gennemsnit en amerikansk mil (cirka 1,6 km) 90 sekunder langsommere end børn på samme alder for 30 år siden. Undersøgelsen er foretaget blandt flere end 25 mio. børn i 28 lande over en periode på 46 år, og tendensen gælder for både piger og drenge mellem ni og 17 år. Forskerne mener at 30 til 60 pct. af de langsommere løbetider kan forklares med en øgning i børnenes fedtmasse. Hvad resten skyldes, fremgår ikke, men børnene er generelt i dårlig form.

Kilde: bbc.com

Krop+fysik kommenterer: Det er ikke den nedsatte hastighed i sig selv der er det store problem, men det som den er et udtryk for: at mange børn i dag er i dårlig form og bevæger sig alt for lidt. Det giver bl.a. større risiko for at udvikle lidelser som hjertesygdomme senere i livet, det giver dårligere knoglekvalitet, og nok så vigtigt får børnene ikke gode motionsvaner og -oplevelser, som de kan tage med sig videre i livet.

50

032014

Sundhedsstyr elsen anbefaler at børn og unge er fysisk aktiv e i mindst en time om dage n, hvor pulse n kommer op; og at de bliv er meget forpus tede og får sv ed på panden m indst 3 x 30 minutter om ugen.

Se mere på

www.ergopartner.com TRÅDLØST HEADSET

3

jobmATE

2

STEppiE

1

Undgå gener i nakken

Prøv

3

IS T A R G e

i 14 dag

Undgå musearm

2

Træn balance og muskler

1

Galoche Allé 8D • 4600 Køge • Tlf. 56 65 01 45 • info@ergopartner.com • www.ergopartner.com

LYT TIL DIN MAVE! ARLA LAKTOSEFRI MÆLK ER FREMSTILLET EFTER EN PATENTERET METODE, HVOR LAKTOSEN FJERNES UDEN AT DU GÅR GLIP AF DEN GODE SMAG AF FRISK DANSK MÆLK. ®

Oplever du indimellem ubehag og irritation i maven? Det kan skyldes laktose, som findes i mejeriprodukter. Lyt til din mave – og prøv Arla® Laktosefri. Så kan du stadig nyde den gode smag af mejeriprodukter og få gavn af mælkens sunde næringsstoffer.

Få mere info på arla.dk/laktosefri

NYHED: SMØRBAR OG FRISKOST