2283 beredskab 04 2014 epaper by New beginning

Beredskab

SEPTEMBER 2014

Forebyggelse er en nøgle til at løse udfordringer og til at sikre nationens tryghed. Dwight D. Eisenhower: ‘…we should take nothing for granted, plans are nothing, planning is everything’…

Redaktørens ord

Beredskabsforbundet står i forebyggelsens tegn Forebyggelse er en nøgle til at løse udfordringer og til at sikre nationens tryghed Samfundet er meget sårbart, men desværre overvejer de færreste af os situationens alvor, når solen skinner og Danmark er ikke truet af krig. Men verden er under konstant forandring, og dette betyder også, at vi skal sikre os mod helt nye former for trusler og hyppigere uforudsigeligheder. De færreste af os tænker på nye aggressive pandemier eller cyberangreb, blot for at nævne enkelte af de mange trusler, som kan udsætte vores moderne samfund for kritiske og livstruende konsekvenser…NÅR de indtræffer….og ikke HVIS de indtræffer… (Det er nok bedst, at vi indstiller os på at fjerne ordet HVIS fra vores ordforråd). I vigtighedens navn skal vi stille os selv spørgsmålet, om vi har råd til at være så sårbare, som vi er? Forebyggelse bør i hvert fald være højt på Danmarks politiske dagsorden. Og beredskabet robust. Vi husker blot sidste års storme, Bodil og Allan. Det professionelle beredskab blev heldigvis støttet godt af beredskabets værnepligtige, frivillige og ansatte med titusindevis af indsatstimer. Opgaven løstes bedst muligt, men det var smertefuldt og meget kostbart. Sidste år har Beredskabsstyrelsen gjort os opmærksom på et tankevækkende resultat af deres undersøgelse: “Det Nationale Risikobillede”, foretaget ved Center for Beredskabsplanlægning og Krisestyring. Resultatet er offentliggjort og er ensbetydende med, at både Redningsberedskabet og befolkningen bør forberede sig på langt flere uforudsigeligheder, end ‘blot’ ekstremt vejr. Magasinets hovedtema er derfor denne gang bygget op om emnerne risiko, trusler og sikkerhed. Fordi det er essentielt at inspirere til en ærlig dialog omkring samfundets reelle sårbarhed, og rette vores prioritering og indsats mod de mest relevante løsninger, der styrker sikkerheden, og dermed skaber øget tryghed. Vi er nødt til at indse, at vi ikke har råd til at være uforberedt på uforudsigeligheder. Men, hvordan kan alle danskere - hver og en - være med til i fællesskab at skabe et robust samfund? Beredskabsforbundet har allerede sat projektet i gang: ‘Mindst én robust borger i hvert hjem’, som led i sin nøglestrategi for at uddanne befolkningen, og dermed sikre, at robuste borgere og robuste beredskaber går hånd i hånd for at øge trygheden i samfundet. Jeg har inviteret et menneske til interview, som altid har været ivrigt engageret i den nationale såvel som internationale politik - et menneske, vi alle respekterer for hans synspunkter, integritet og visdom - Uffe Ellemann-Jensen. På side 12 deler Uffe Ellemann-Jensen både sine erfaringer med os, og sine synspunkter omkring dansk sikkerhedspolitik, og han giver os også sit bedste bud på sin personlige prioriteringsliste, hvis det var op til ham selv at vælge de mest relevante værktøjer til at skabe et robust samfund. Magasinets tema afrundes med et bidrag af Beredskabsstyrelsens direktør, Henning Thiesen. Med denne udgivelse af magasinet Beredskab ønsker jeg således at fremhæve samfundets kæmpe behov for forebyggelse mod uforudsigeligheder og vil hermed invitere til god læsning. Dwight D. Eisenhower: ‘…we should take nothing for granted, plans are nothing, planning is everything’… God læselyst og på gensyn!

Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe

Chefredaktør

Indhold

ARTIKLER:

5 Forebyggelse er altid bedre end helbredelse, og det

gælder i alle livets forhold. Man kan også kalde det “rettidig omhu”, som den gamle Hr. Møller udtrykte det. Af Præsident for Beredskabsforbundet, Tom Behnke, MF

På mission i Bosnien Af Jeanette Dea Nørregaard

12 Har vi råd til uforudsigeligheder?

Interview med Uffe Ellemann-Jensen Af Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe

Vi skal lære at leve med sårbarhed Af Anders Hochheim

27 Fokus på ”Det Robuste Samfund”

- hovedtemaet ved Landsrådsmøde 2014 Af Jeanette Dea Nørregaard

31 Beredskabsforbundet uddelte 21 Hæderstegn ved Landsrådsmødet 2014 Af Jeanette Dea Nørregaard

32 Beredskabsforbundet ønsker at bygge bro mellem

redningsberedskabets komponenter og sørge for, at befolkningen inddrages aktivt i redningsberedskabet, så beredskabstanken udbredes. Det øger robustheden og det skaber øget tryghed. Af Landschef, Per Junker Thiesgaard

34 Social strategi er en del af beredskabet

Af Anders Hochheim

37 Årets Folkemøde 2014 bød på debat, oplysning og forebyggelseskampagne Af Jeanette Dea Nørregaard

Vi skal stå sammen om at hjælpe Af Anders Hochheim

44 Børn hjælper børn, Østbørn Projekt 2014 Af Jeanette Dea Nørregaard

Katastrofeberedskabets dag Af Jeanette Dea Nørregaard

48 Vi lever i en uforudsigelig verden Interview med Rasmus Dahlberg Af Anders Hochheim

Forbered dig på det uforudsigelige Afrunding ved Direktør for Beredskabsstyrelsen, Henning Thiesen

Indhold Ansvarshavende udgiver:

Beredskabsforbundet Hedelykken 10 2640 Hedehusene Tlf.: 35240000 www.beredskab.dk bf@beredskab.dk Chefkonsulent v/ Beredskabsforbundet Steen Svanholmer ssv@beredskab.dk Protektor: Hendes Majestæt Dronningen REDAKTIONEN Chefredaktør & Kreativ Chef:

Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe cath@danneskiold-samsoe.com Skribenter: Anders Hochheim Jeanette Dea Nørregaard Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe Bidragsydere:

Tom Behnke, MF, Præsident for Beredskabsforbundet Henning Thiesen, Direktør for Beredskabsstyrelsen Per Junker Thiesgaard, Landschef for Beredskabsforbundet Cover: Magasinets forside har reference til Det Nationale Risikobillede, udarbejdet af Beredskabsstyrelsens Center for Beredskabsplanlægning og Krisestyring. http://brs.dk/viden/publikationer/Documents/Nationalt_Risikobillede.pdf Bagsidefoto: Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe Korrektur: Beredskabsforbundets presse- og kommunikationsmedarbejder Jeanette Dea Nørregaard jdn@beredskab.dk Fotografer: Johnny Wichmann, Sune Schønnemann, Søren Thuesen, Claus Gärtner, Niels Ruddy Hansen, Martin Vang Nielsen, Cath A. Danneskiold-Samsøe, Beredskabsstyrelsen, Christian Hansen, Jeanette Dea Nørregaard

Produktion: Mediegruppen A/S (2281) Tlf.: 75841200 www.mediegruppen.net Dtp: Mediegruppen A/S Camilla Riber camilla@mediegruppen.net Oplag:

27 4

13.000 Medlem af Dansk Oplagskontrol Kontrolperiode 1. juni 2012 - 30. juni 2013

Præsidentens ord

Forebyggelse er altid bedre end helbredelse, og det gælder i alle livets forhold. Man kan også kalde det ”rettidig omhu”, som den gamle Hr. Møller udtrykte det. Af Præsident for Beredskabsforbundet, Tom Behnke, MF

Uanset hvilke ord vi sætter på, så er forebyggelse godt, og derfor er en af vores helt centrale opgaver i Beredskabsforbundet at uddanne befolkningen til robuste borgere, for jo mere man er forberedt, og jo mere man selv gør for at forberede sig og forebygge skader, des færre skader opstår der, og skulle det alligevel ske, så er det nemmere og hurtigere at genoprette skaden. Men hvad er så forebyggelse? Forebyggelse er mange ting. Da man i sin tid opfandt bilen, tænkte man på, hvordan man kunne forebygge, at folk blev kørt over. I starten gik en mand foran bilen og viftede med et flag for at advare. Det kan man trække på smilebåndet af i dag, men dengang gav det mening. Vi er som mennesker helt vilde med at opfinde ting, der kan gøre livet lettere, men det er ikke altid, at man er optaget af de udfordringer nye opfindelser fører med sig. Alene inden for hele IT området opfindes der nye ting hver dag, og altid for at gøre livet lettere for os alle, men efterhånden som hele vores samfund er baseret på IT, bliver vi meget sårbare for nedbrud. Nedbrud i IT systemer kan ske ved tekniske fejl eller menneskelige fejl, men også ved kriminelle handlinger, herunder ikke mindst terrorangreb. Og lige nøjagtigt i forhold til IT, så har vi slet ikke været gode nok til at forebygge fejl og nedbrud. Der gøres meget, men det kan blive bedre. Det er fortsat alt for nemt for den snedige hacker at bryde ind i centrale IT systemer og få dem til at gå ned. Her kan og skal vi være bedre til at forebygge, og der skal være nogen, der hurtigt kan genetablere eller etablere nødsystemer, mens fejlen udbedres.

Hvad gør vi hver især selv for at beskytte vores egen computer, og hvor meget gør virksomheder og offentlige institutioner for at beskytte sig? Ens egen computer kan være indgangen for kriminelle til at plante virus og anden ødelæggelse, som kan sprede sig derfra og ud i f.eks. vitale infrastrukturer som strøm, vand, varme, banker, telefoner og meget mere. Når vi selv opfinder noget, har vi en pligt til at indtænke forebyggelse, men der er også nogle ting, som vi ikke selv opfinder. Om vi vil det eller ej, så vil der også i fremtiden opstå voldsomme vejrfænomener, og vi slipper heller ikke for alvorlige epidemier og husdyrsygdomme. Uanset, hvad udfordringerne er, så er det vigtigt, at vi gør os klart, at der er udfordringer, men også, at vi selv kan gøre meget for at forebygge skader i at opstå eller i at sprede sig. Befolkningsuddannelsen er svaret. Når man har været på kursus, og blevet robust borger, vil man være i stand til at sikre sit hjem og sin familie langt bedre, og hvis skaden alligevel sker, så vil man være i stand til at klare sig selv, indtil hjælpen når frem. Robuste borgere er et kæmpe skridt i den rigtige retning, når vi taler om forebyggelse. Den anden del, der skal være på plads, er et robust beredskab, som hurtigt og effektivt kan få standset ulykken og genoprette skaden. Forebyggelse er dermed også rettidig omhu ift. sikring af et robust beredskab, herunder ikke mindst tilstrækkeligt mange frivillige, som kan træde til, når katastrofen er omfattende eller langvarig. Frivillige er med andre ord helt afgørende, både som undervisere i befolkningsuddannelse, og som en vigtig hjælp til beredskabet. Når hjælp er en æressag.

På mission i Bosnien

Fredag den 6. juni 2014 vendte et hold fra Beredskabsstyrelsen tilbage fra Bosnien, hvor de havde været udsendt for at yde katastrofebistand efter rekordoversvømmelser i området. De fleste af dem var afsted som frivillige - én af dem hedder Søren Thuesen. Af: Jeanette Dea Nørregaard, Presse- og kommunikationsmedarbejder Foto: Martin Vang Nielsen

Xxxxxxxxxxxx

Fredag d. 23. maj ringede telefonen hjemme hos 28-årige Søren Thuesen. Han havde hjemmestudiedag i forbindelse med sin praktikperiode som Katastrofe- og Risikomanagerstuderende, og det uventede opkald satte straks en masse tanker i gang. Spørgsmålet i den anden ende lød noget i retning af: Vi skal til Bosnien og hjælpe - vil du med? Før han kunne sige endeligt ja tak til tilbuddet, var der lige nogle ting, der skulle være helt på plads. Søren er nemlig gift med Signe og sammen har de Alberte Christa på kun 10 mdr.: - Jeg sagde, at jeg gerne ville med, og spurgte hvor lang tid, jeg havde til at give endelig besked. Jeg fik en halv time. Jeg gik ind i stuen og forklarede Signe situationen. Det var jo en speciel situation, sådan at skulle tage fra hende og vores baby. Men Signe mente helt bestemt, at jeg skulle tage afsted - det var jo en sådan situation og mulighed, jeg havde trænet til og ventet på. Så efter at have clearet med mit studie og praktiksted, ringede jeg tilbage med endelig besked om, at jeg var klar. Jeg var spændt og kunne mærke, hvordan kroppen sitrede over, at det nu rent faktisk blev en realitet med udsendelse, fortæller Søren Thuesen. Til missionen i Bosnien i Hercegovina fik Beredskabsstyrelsen hurtigt samlet et hold på 34 personer bestående af frivillige, og ansatte fra centrene i Herning, Thisted, Allinge, Tinglev, Haderslev og Hedehusene, hvor Søren er tilknyttet sidstnævnte som frivillig. Desuden er han også tilmeldt Beredskabsstyrelsens Internationale Personelpulje, der består af frivillige, der er klar til at rykke ud til verdens brændpunkter og yde katastrofehjælp.

Det udsendte hold fra Beredskabsstyrelsen inden afgangen til Bosnien

Midt i ødelæggelserne Nogle få dage efter opkaldet befandt mandskabet sig midt i ødelæggelserne i Bosnien. Og det syn, der mødte dem, var huse, der var kollapsede og hvor ca. 3.000 mudderskred havde gjort mennesker hjemløse. Desuden var infrastrukturen i store områder brudt totalt sammen. 26 personer blev sat på det pumpehold, som skulle sørge for at pumpe 90 millioner liter vand væk pr. døgn fra et oversvømmet område ud i floden Sava, og derfra videre ud i Sortehavet. Langt væk fra Bosnien og de enorme områder, som var helt dækket af vand. Ud over arbejdet med at pumpe vandet væk fra de angrebne områder var der også behov for et vandrensningshold, som Søren blev en del af. I mange områder er drikkevandet forurenet, så holdet skulle sørge for rent drikkevand til lokalbefolkningen. De opstillede fire stationer, som sammenlagt kunne producere ca. 10.000 liter rent drikkevand pr. time. De første dage gik med at opstille vandrensningsanlæggene på de tildelte sites og få informeret lokalbefolkningen om, at de nu kunne afhente vand hos dem. Herefter var den primære opgave at sørge for, at tankene hele tiden var fyldte med rent drikkevand, fortæller den unge frivillige og lader tankerne glide tilbage: - To anlæg arbejdede på højtryk for at følge med til at fylde de fire 1.000 liters tanke med rent drikkevand. Tankene var tomme efter et ordentligt ryk ind. En rød traktor uden specifikt mærke med en improviseret trailer spændt bagefter ventede på at kunne fylde en beholder, så de tre unge mænd kunne komme hjem til deres landsby med rent drikkevand. Alle var

Foto: Søren Thuesen

i gang. Alle arbejdede med oprydningsarbejde, pumpearbejde eller var i gang med at samle stumperne sammen, efter det, der engang var deres hjem – deres liv. Alle arbejdede, for hvad skulle de ellers. For uden arbejdet har mange intet andet tilbage, og uden at være i gang, går man i stå, og så kommer den barske virkelighed, som nu er deres liv, som en fortærende håbløshed, lyder det eftertænksomt fra Søren Thuesen. Mødt med venlighed Et af de sites, hvor vandrensningsanlæggene var placeret hed ”Site Bravo”, og var placeret i en venlig gammel kones have i en lille landsby ved navn Donji Svilaj: - Vandet tog vi fra hendes haveslange, som fik det fra et gammelt forurenet vandværk på den anden side af gaden. Generatoren fik vi lov til at stille i et andet ældre ægtepars have bag en mur. Toiletfaciliteter blev stillet til rådighed af en ung familie på den anden side af gaden. Alle ville gerne hjælpe til, og mødte os med en varm venlighed. Herfra producerede vi dagligt 2-3.000 liter rent drikkevand. En typisk dag for det danske hold begyndte omkring kl. 6.30 på Hotel EURO i byen Odzak, hvor holdet skulle være klar til afgang en time efter. De mødtes hver morgen på deres logistikcenter, som var en gammel fabriksplads med hegn omkring, hvor lastbilerne og materiellet blev opbevaret og beskyttet af en politimand både dag og nat. Herfra blev de opdelt i grupper og kørt ud til de forskellige vandrensningsanlæg.

Dagen gik med at fylde de rene 1.000 liters tanke med rent drikkevand og hjælpe de tilkomne med at fylde deres flasker, dunke og beholdere. I løbet af dagen var de også lige forbi de små landsbyer, hvor der også var placeret tanke, der skulle fyldes op. Omkring kl. 19.30 mødtes holdet igen ved logistikcenteret, for at få styr på morgendagens materiel og en halv time senere blev der tid til aftensmad på Hotel Majna i byen Modrica, hvor pumpeholdet var indlogeret, men hvor der ikke var plads til det samlede hold. Efter aftensmaden blev dagen evalueret og ca. kl. 23.00 sagde holdet godnat. Missionen gik godt Kort tid inden missionen i Bosnien var et andet dansk hold bestående af 26 mænd og kvinder blevet sendt til Serbien, som også havde behov for katastrofehjælp i forbindelse med oversvømmelser i området. Så der var masser af dansk hjælp i gang på samme tid på Balkan. Men på dette tidspunkt var situationen værre i Bosnien, mener Flemming S. Nielsen, souschef for Internationalt Beredskab ved Beredskabsstyrelsen, og ansvarlig for udsendelsen af mandskabet: - Velstanden er ikke så stor i Bosnien som i Serbien – så det er endnu værre for folk der, hvor mange områder var voldsomt oversvømmede og drikkevandet samtidigt er forurenet. Det danske hold fra Beredskabsstyrelsen afsluttede hjælpearbejdet i Bosnien d. 3. juni, og missionen gik godt af flere årsager, fortæller Flemming S. Nielsen. 9

Foto: Søren Thuesen

- For det første hjalp vi både i Serbien og Bosnien, så det var ikke ensidigt. Dernæst var folkene på holdene i begge lande utroligt positive, hjælpsomme og indstillet på, at der skulle arbejdes for at hjælpe lokalbefolkningerne. Og de arbejdede godt sammen også med de andre EU-landes hold i områderne. Den hjælpsomhed og gode vilje, som holdene blev mødt med, er ikke kun fordi holdene kom med hjælp, det er helt sikkert også grundet holdenes og de enkeltes opførsel over for lokalbefolkningen. Desuden var holdene også proaktive, idet de ikke bare modtog ordre om, hvor de skulle arbejde og med hvad, men de undersøgte tingene og rådgav de lokale myndigheder m.h.t., hvor deres ekspertise og udstyr kunne anvendes bedst, forklarer souschefen, der efterfølgende oplevede at modtage flere skriftlige takkebreve fra begge landes myndigheder. Klar til endnu en tur Søren Thuesens passion er at se mennesker få en bedre tilværelse, og derfor er det langt fra første gang, at han har involveret sig i hjælpearbejde uden for landets grænser. Han har blandt andet arbejdet på børnehjem i mellemamerika ad flere omgange og lavet opsøgende arbejde for humanitære organisationer blandt misbrugere, gadebørn, prostituerede og bandemedlemmer. Hjemme i Danmark har han de seneste fem somre arbejdet som livredder og været frivillig og 10

siden deltidsbrandmand ved Aarhus Brandvæsen. Desuden blev han også i denne periode optaget som medlem af Beredskabsstyrelsens Internationale Personelpulje, så da han for et par år siden blev gift og flyttede til København var det derfor meget naturligt for ham også at stille sig til rådighed som frivillig i Hedehusene. Og han er ikke i tvivl om, at hvis der igen bliver behov for at hjælpe et sted i verden, så er han klar til at drage afsted: - Det var en rigtig god oplevelse at være afsted. Som en del af vandrensningsholdet, har det været meget lærerigt og indimellem intenst med den nære kontakt til lokalbefolkningen. Jeg ville helt sikkert være klar igen, fordi der er folk i nød, der har brug for at mærke, at der er nogen, som gerne vil hjælpe. Nogen som ser dem og i bund og grund nærer kærlighed for dem. Og så er det spændende, lærerigt, udfordrende og givende, lyder det fra den frivillige redningsarbejder. Krav til frivillige på internationale missioner De frivillige har i meget lang tid haft en rolle i Beredskabsstyrelsens internationale arbejde. Især på korte missioner, der er baseret på de nationale kerneopgaver, er de frivillige perfekte, mener Flemming S. Nielsen, da de fleste allerede kan en del af arbejdet, og ikke skal afsætte fx måneder til at være afsted:

- Men den pulje af frivillige, der er i det statslige redningsberedskab har en force, som vi for et stykke tid siden er begyndt at udnytte mere, og som jeg tror på det internationale område vil få stor betydning fremover – deres ”civile” baggrund og kompetencer. Vi har de sidste par år arbejdet meget på at styrke vores internationale personelpulje bl.a. for bedre proaktivt at kunne identificere specialister, potentielle ledere og generelt de rette personer for at sikre den rette sammenhæng mellem antal til rådighed, kompetencer, opgaver, sprog m.v. Og den statslige frivillige pulje er vigtig for at kunne gøre dette såvel nu som i fremtiden. Den internationale personelpulje består af mere end 500 frivillige med forskellige uddannelser og kompetencer, som er klar til at rykke ud til internationale indsatser med kort varsel. For at være en del af puljen kræver det først og fremmest, at man har en beredskabsfaglig uddannelse.

holdpersoner og positive af natur. Disse oplysninger får vi generelt fra tjenestestedet, hvis ikke vi kender dem fra tidligere missioner, fortæller Flemming S. Nielsen. - På en mission, som den på Balkan, skal nogle selvfølgelig kunne den tekniske side af vandrenseudstyret. Der skal også gerne være en eller flere mekanikere, folk der generelt er ”alt mulig folk”, og folk, der kan lede hold, og forstå den taktiske situation og tage beslutninger. Det danske mandskab i Bosnien var udsendt i 14 dage og det skete efter anmodning fra Bosnien via EU’s center for koordination af katastrofehjælp, ERCC. Det anslås, at der er sket skader og tab for ca. to mia. euro i Bosnien-Hercegovina.

- Desuden skal vi også være rimelig sikre på, at de er egnede til blive indsat i udlandet – fx modne nok, samarbejdsvillige,

Beredskabsstyrelsen, Søren Thuesen.

Har vi råd til uforudsigeligheder? Magasinets hovedtema er bygget op om emnerne risiko, trusler og sikkerhed. Fordi det er essentielt at inspirere til en ærlig dialog omkring samfundets reelle sårbarhed og rette vores prioritering og indsats mod de mest relevante løsninger, der styrker sikkerheden og dermed skaber øget tryghed. Vi er nødt til at indse, at vi ikke har råd til at være uforberedt på uforudsigeligheder. Af Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe

Til min samtale har jeg inviteret et menneske, som altid har været ivrigt engageret i den nationale såvel som internationale politik - et menneske, som ser og hører alt gennem flere komplekse facetter, og derfor er i stand til at konkludere med sin fortræffelige mening. Og netop hans fortræffelighed, hans integritet og visdom, inspirerer os alle - jeg har inviteret Uffe Ellemann-Jensen til et interview. 12

Uffe Ellemann-Jensen deler både sine erfaringer og sine synspunkter omkring dansk sikkerhedspolitik med os, og giver os også sine bedste bud på sin egen personlige prioriteringsliste - hvis det var op til ham selv at vælge de mest relevante værktøjer for at skabe et robust samfund.

Har vi råd til uforudsigeligheder? Hvad er dit syn på Beredskabsforbundets rolle i dag, i forhold til de politiske udfordringer? Selvom det moderne menneske ønsker global fred, så er verden fortsat udsat for politiske uforudsigeligheder som vi ser i disse dage… - Der er et bydende behov for at have den form for nærsikring af Danmark, som Beredskabsforbundet står for. Vi har efter den kolde krigs ophør indrettet os som om trusler og usikkerhed er noget, der hører til langt borte. Vel, vi fik en opvågnen efter angrebene på USA den 11. september 2001, og har siden indrettet os på, at terrortruslen også i høj grad er nærværende her – men den militære del af vores samlede beredskab bygger på den forudsætning, at der ikke i overskuelig fremtid eksisterer en militær trussel i vores nærområde. Det var grundlaget for det seneste forsvarsforlig, som stort set fjernede vores nærforsvar og koncentrerede styrkerne om at kunne agere langt fra Danmarks grænser. Det sidste halve års udvikling i og omkring Ukraine viser, at den forudsætning er falsk. Derfor bør vi indrette os på virkeligheden – sådan som man er ved at gøre i andre os nærtstående lande. Jeg mener, der er brug for en ny forsvarskommission til nøje at analysere vores sikkerhedspolitiske udfordringer, og forberede rammerne for en ny forsvarsordning, hvor vi ikke kommer uden om at bruge flere økonomiske midler end vi gør i dag. Beredskabsforbundet indgår i denne samlede vurdering. For 10 år siden skrev du bogen ‘Fodfejl’, som giver meget stof til eftertanke. Jeg har valgt her at medbringe et uddrag, som jeg finder yderst relevant. Hvordan forholder du dig i dag til nedenstående uddrag og dine ord fra 2004? Tiden under Den Kolde Krig - det var en tid med dansk indenrigspolitik, når den er værst. Det gik ud over Danmarks internationale anseelse. Og det gik ud over Danmarks sikkerhed. Heldigvis endte det godt - og det gjorde det, fordi vore allierede fulgte den strategi, som et flertal i det danske Folketing ville have dem til at opgive. Vore allierede satte Moskva stolen for døren. Og det førte til, at Sovjetunionen gik i opløsning, Den Kolde Krig ophørte. Og truslerne mod Danmarks sikkerhed forsvandt. Men der dukkede nye trusler op, og dem skal vi håndtere i dag. Freden og friheden er truet af mange nye angreb på vore værdier og vores levevis. Vi oplever nu en kamp mellem det gode og det onde, som forekommer endnu mere uhåndgribelig end dengang under Den Kolde Krig, da der var klare skillelinjer at forholde sig til.

Det er trusler, som er mindst lige så farlige, som da lagrene af atomraketter voksede i Øst og Vest. Og truslerne fra den internationale terrorisme og ustabile staters rådighed over masseødelæggelsesvåben er på mange måder endnu vanskeligere at håndtere… Historien har det med at gentage sig… (side 8-9, Fodfejl, 2004) Danskernes frihed og tryghed var truet under Den Kolde Krig - men alt for mange lukkede øjnene for truslerne. Det var mest bekvemt… Den dag idag er der mange, som lukker øjnene for virkeligheden og helst lader denne periode glide hen i glemsel. Men sker det, risikerer man at gentage de fejl, som blev begået. Den Kolde Krig handlede ikke kun om militære trusler. Det var også en strid mellem helt forskellige opfattelser af samfundets indretning og det enkelte menneskes rolle - en strid mellem vidt forskellige værdisystemer… Det var de åbne samfund med deres respekt for det enkelte menneskes frihed, som sejrede. Men de vandt kun over truslen fra Sovjetunionen, fordi der var en vilje til at tage udfordringerne op. Det kostede menneskelige og økonomiske afsavn i forbindelse med oprustning og beredskab. Og det krævede politisk styrke og fasthed - med risiko for, at det hele kunne føre til krig og ødelæggelse. Derfor skal den historie, vi har været igennem, ikke lægges til side af bekvemmelighedshensyn. (side 340, Fodfejl, 2004) - Det har desværre vist sig, at mine advarsler for ti år siden er om muligt endnu mere relevante i dag. Og her kan det for alvor bekymre, at man over hele Europa – ikke blot i Danmark – synes at tage så sorgløst på de trusler, der møder os. Vi skærer ned på forsvaret – og vi skærer ned på det civile beredskab – selv om forudsætningerne for det er helt anderledes i dag, end da beslutningerne blev truffet. Jeg håber meget, at vi i tide besinder os i Danmark – og i resten af Europa – og indretter vores forsvar og vores beredskab på den virkelighed, der tegner sig i dag. Hvordan kan Danmark bedst muligt sikre tryghed, når internationale politiske spændinger involverer vores land? - Vi kan sørge for at have vort eget samlede beredskab i orden – og dermed stå stærkt i de alliancer og fællesskaber, vi er en del af, først og fremmest NATO og EU. 13

14 Foto: Cath Alexandrine Danneskiold-SamsĂ¸e

Har vi råd til uforudsigeligheder?

Da jeg for mange mange år siden var spejder, stod der i mit bæltespænde: ”Vær Beredt”. Det er et godt motto. Man skal være beredt på at kunne imødegå trusler og katastrofer, for vi lever i en verden, hvor svaghed og tomrum udnyttes. Det er ganske interessant at se, at begivenhederne i Ukraine – plus den provokerende opførsel, russerne udviser over for landene omkring Østersøen – har ført til en debat i Finland og Sverige om, at man måske skal opgive alliancefriheden og søge ind i NATO. Jeg håber, de ender med en positiv beslutning, for det vil styrke os alle. I dag er de godt nok med i EU’s militære samarbejde – hvilket Danmark ikke er, på grund af de tåbelige undtagelser som folk kalder for ”forbehold” i EU – men EU-medlemskabet giver dem ikke den tryghed og sikkerhed, som følger af et NATO-medlemskab. I det sidste par år har russiske kampfly i stigende omfang provokeret landene omkring Østersøen med at flyve ind mod vore luftrum, og i nogle tilfælde træne angreb på militære installationer. Det har ført til, at NATO-fly – herunder danske – er udstationeret til de baltiske lande, som ikke har egne flyvevåben, for at vi kan afvise den slags provokationer. Svenskerne måtte selv udstationere på Gotland (og bestille en ekstra eskadrille kampfly) da de blev udsat for massive provokationer. Men spørger så sig selv, hvorfor i alverden russerne gør sådan, for det forekommer jo ikke logisk, at de på den måde presser os til at styrke vores beredskab. Men det vil være helt uforsvarligt at lade som ingenting, og kigge den anden vej, når der provokeres. Vi skal hele tiden være parate til at vise, at vi er på vagt. Derfor håber jeg, det fører til finsk og svensk medlemskab af NATO – hvor det vil give mulighed for en kraftig styrkelse af et nordisk-baltisk samarbejde. Og jeg håber også, at danske politikere omsider tager sig sammen og fjerner den absurde danske undtagelse fra EU’s forsvarssamarbejde. For det er jo absurd – som vi har set det – at danske mineryddere, som gjorde et fortrinligt arbejde i Bosnien under NATO-kommando, måtte rejse hjem med deres udstyr, da operationen blev overtaget af EU. Den slags vil vi formentlig se endnu flere eksempler på i fremtiden, fordi USA – med rette! – vil sige til europæerne, at nu må vi altså selv bære en større byrde i forbindelse med vores egen sikkerhed.

Hvorfor, tror du, har vi altid haft en stor overbevisning om vores selvtilstrækkelighed til trods for, at vi faktisk er et lille land? Skyldes det, at vi aldrig var rigtigt udsatte for store katastrofer, udover vores kluntede håndtering af den kolde krig, hvor vi skuffede og udsatte os for en stor risiko? - Jeg ved såmænd ikke, om det i grunden er ”selvtilstrækkelighed”, selv om det kan se sådan ud. Jeg tror måske snarere der er tale om en ”gadekærsmentalitet”, hvis vi ikke rigtig mener, at verden omkring os kommer os ved. Hvilket jo er absurd, når man betænker, at Danmarks velstand bygger på fri udveksling af varer og tjenester med omverdenen. Det er jo heller ikke den mentalitet, man møder i de danske virksomheder, store som mindre, der arbejder ude i verden. Det er snarere noget, som har sneget sig ind i det politiske liv, hvor den snævre nationalisme har fået lov til at fylde for meget. Men det er i øvrigt ikke et specielt dansk fænomen, det er noget, man ser over hele Europa. Problematikken omkring ‘Tegninge-krisen’ kom bag på os som en kæmpe uforudsigelighed…og det skabte meget alvorlige konsekvenser både økonomisk- og politisk set. Hvis man kigger i bakspejlet, synes du, at dette skyldtes mangel på kulturel indsigt, og/eller mangel på de relevante kommunikationsevner og respekt for andres tabuer? - Det er jo en sag, som stadig deler og plager os… og hvor det har været meget vanskeligt at komme igennem med det synspunkt, som er mit: Nemlig at vores ytringsfrihed og andre frihedsrettigheder ikke tager skade af, at vi viser hensyn, især til mindretal og mennesker med en anden religion end den danske folkekirke. Jeg lærte hjemme, at ytringsfrihed giver dig friheden til at sige, hvad du mener – men ikke pligt til at gøre det. Og ved at insistere på retten til at udsætte andre for den samme hån, spot og latterliggørelse, som vi selv skal kunne tåle, risikerer vi at skabe unødige konflikter. Sådan som det da også skete. Og det virkeligt triste var, at man på den måde gik ekstremisternes ærinde. For en muslimsk fundamentalist på den anden side af jorden kunne sige til folk: Der kan I bare se, hvad der kommer ud af alt det med demokrati og trykkefrihed – så bliver Jeres profet forhånet! Og så gik folk amok.

Kunne man have løst problematikken på et tidligere stadium på en mere diplomatisk og respektabel måde, uden at miste integriteten i forhold til vores egen ytringsfrihed? - Det var nok vanskeligt, for der var jo nogen, som greb chancen til at udnytte situationen – islamistiske kredse i Ægypten synes at have spillet en betydelig rolle her – men det gjorde jo ikke det hele lettere, at man alt for sent forholdt sig til sagen fra officiel dansk side. Men konsekvenserne kunne have været langt større. Synes du, at vi på det tidspunkt havde en relevant strategi i baglommen, beredskabet, midler etc. til at håndtere en endnu større konflikt ? - Risikoen for, at Danmark ville blive udsat for alvorlige terrorangreb var da i høj grad til stede – og er det sådan set stadig væk. Men man må jo konstatere, at en eller anden kombination af dygtige myndigheder og held hidtil har holdt hånden over os. Men jeg gruer ved tanken om, hvor let det ville have været at starte den helt store panik ved anvendelse af ”beskidte bomber”. Formålet med terror er jo at skabe panik og utryghed, og her er det godt, at de danske myndigheder holder hovedet koldt, i stedet for at sprede panik. 16

Hvordan skal vi sikre os for fremover at undgå den slags politiske ‘misforståelser’ - eller hvordan kan vi håndtere dem bedre end netop denne kostbare konfrontation? - Ved at tænke os om – og lade være med at stemme på de politikere, der konkurrerer med hinanden om at puste mest til fremmedhadets gløder. Men jeg ved godt, at det er et uopnåeligt mål. Så i stedet for må vi finde os til rette med den form for overvågning, som er nødvendig for at holde øje med, hvad der foregår – i stedet for at lade os blæse omkuld af denne verdens Snowdon’er og Wikileak’ere… Hvis du skulle udarbejde en strategi for det mest optimale set-up af det danske totale forsvar fra i dag og de næste 10-20 år frem, hvilke visioner ville du så have? - Jeg ønsker mig, at vi udbygger den militære del af forsvaret med en styrkelse af hæren, som der er skåret voldsomt ned på i den seneste tid. At vi får snøvlet os færdig med at træffe beslutning om anskaffelse af nye kampfly, hvor vi skal have de mest moderne, som vi kan samarbejde med nordmændene om.

Har vi råd til uforudsigeligheder? At vi undersøger om det er muligt at genindføre det ubådsvåben, vi så skammeligt og kortsynet afskaffede for nogle år siden, gerne i et samarbejde med andre lande – for det er en af de bedste kilder til gode efterretninger om, hvad der foregår i vores nærområde.

Det viser internationale undersøgelser af, hvilke lande udlændinge gerne vil arbejde i og etablere sig i. Danmark kommer langt nede på listen, ikke bare på grund af skatterne, men især fordi vi opfattes som nærmest fremmedfjendske og selvtilstrækkelige. Det er et paradoks.

At der skabes ny begejstring om hjemmeværnet og det frivillige beredskab. At hele det civile beredskab styrkes og samordnes med det militære forsvar.

Vi er konfronteret med enormt ”begavede vira” som kan være livstruende. Samtidig er der angreb og nye trusler inden for cyber-terror, som også er voldsomt komplicerede og kan have livstruende konsekvenser. Man frygter dermed konsekvenser fra både naturskabte hændelser og menneskeskabte hændelser… Det er så uoverskueligt og kompliceret for almindelige mennesker, at man måske ender med at frygte de næste udgaver af “fjerkræ med IT kompetencer”. Hvilken folkelig debat bør vi tage op?

Og at vores forsvarsbudget sættes op til de to procent af nationalproduktet, som er det erklærede mål…. Hvilket bliver nødvendigt, for vi har også store udfordringer i Arktis, hvilket vi slet ikke har været inde på. Hvordan vil du kommentere på Barack Obamas efterhånden berømte beskrivelse af Danmark som et lille land, der agerer med en attitude som en sværvægter: ’Denmark punches above its weight’ ? - Det er et udtryk, man hører fra både amerikanere og briter, når de vurderer den danske indsats i først og fremmest Afghanistan. Vi var helt i top, når det gjaldt tilstedeværelse – og vel at mærke ved de farlige opgaver. Vi havde ikke forbehold og ”caveats” som tyskere, franskmænd, italienere osv. Så jeg blev rigtig stolt, da USA’s præsident kom med den anerkendelse. Den rækker jo også tilbage til den indsats, danske soldater og civile udførte i Bosnien, som stadig omtales med stor anerkendelse af vore partnere. Kernen i udtrykket er, at vi ikke blot stillede med større bidrag, både mandskab og penge, end man kunne forvente fra et land af vores størrelse. Vi gjorde det også med en selvfølgelighed, som har vakt beundring. Hvis vi generaliserer, hvordan er vi som danskere i forhold til andre kulturer, og hvordan er vi i forhold til os selv? - Jeg synes H. C. Andersen skrev det så godt i den gode gamle fædrelandssang ”I Danmark er jeg født”. Han skrev: ”Et lille land, og dog – så vidt om jorden, end høres danskens sang og mejselslag”. Dette ”OG DOG” rummer noget meget dansk: Bevidstheden om vor lidenhed, men samtidig en ikke ubetydelig selvbevidsthed. Og her finder vi så – synes jeg – lidt af et paradoks: For samtidig med denne selvbevidsthed finder vi jo også det, jeg tidligere kaldte ”gadekærsmentaliteten”, hvor vi gerne vil skærme os mod andre. Og det er synd, for det gør, at andre opfatter os som et lukket land, et vanskeligt tilgængeligt folk.

- Vi har flere gange i nyere tid set, hvordan middelalderens plager som ”Den Sorte Død” synes at vende tilbage – med voldsomt farlige sygdomme, der spreder sig med lynets hast i en verden, som er langt mere åben end dengang. Men vi har heldigvis også set, hvordan vi er blevet stadigt dygtigere til at opbygge det beredskab, som er nødvendigt for at begrænse smitte og søge efter metoder til at bekæmpe epidemierne. Men vi kommer ikke uden om, at det er en voksende udfordring at være beredt til at håndtere disse trusler. Derfor er det vigtigt med oplysning om, hvordan man skal beskytte sig – og hvordan man kan hjælpe andre og mindre velstillede samfund med det samme, så sygdommenes udbredelse begrænses mest muligt. Med tanke på en tryg fremtid i Danmark, med tanke om at være bedre til at forstå andre kulturer og konstruktivt integrere diversitet i vores hverdag - hvilke værdier og visdom, synes du, bør formidles videre til de næste generationer? Hvad skal vi være opmærksomme på, når vi opdrager vores børn, for at kunne udstyre dem til at møde det globale samfund som med-arkitekter af den globale tryghed og velvære? - Vore børnebørn kommer til at møde en langt hårdere konkurrence, end min generation gjorde – især når det gælder sprogkundskaber og uddannelsesniveau. Jeg kan godt blive bekymret, når jeg hører, at den opvoksende generations generelle uddannelsesniveau vil ligge under deres forældres. Det har hidtil været sådan, at uddannelsesniveauet er vokset fra generation til generation. Der er især brug for at lære sprog og lære om andre kulturer. Der er lavet undersøgelser af, hvor tiltrækkende højt uddannede mennesker ude i verden finder forskellige europæiske lande som arbejdssted eller investeringsmål – og her ligger 17

Har vi råd til uforudsigeligheder? Danmark forholdsvis langt nede på listen, når det gælder andres opfattelse af danskernes forståelse for og åbenhed overfor andre kulturer.

Og hans ord har stor relevans i dag, hvor det bliver stadigt vanskeligere at forudsige, hvilke kriser og udfordringer vi vil blive stillet overfor.

Vi opfattes som forholdsvis vanskelige at komme ind på livet af, og som ret overbeviste om vores egen kulturelle styrke – og det kan godt blive en ekstra byrde at slæbe rundt på i en globaliseret verden.

Man har talt om ”de accelererende forandringers tid”, og det er jo sandt: Det hele går hurtigere og hurtigere, forandringerne bliver større og større.

Så mit råd til børnebørnene er: Se at få lært nogle sprog, se at få lært noget om verden omkring os – og tag en højere uddannelse! Vi er jo stærkere, når vi står sammen, men i det virkelige liv, tænker en del af os desværre kun på vores egen agenda. Hvis du generaliserer, synes du, at vi tænker og agerer solidarisk som ”VI”, eller oplever du os som ”JEG” - tænkende? - Jeg synes det er mere relevant at interessere sig for DEM og OS tænkningen… Jeg har ikke noget imod, at det enkelte menneske handler som sin egen lykkes smed, bare det er under ansvar – husk jeg er liberal! – men vi kunne godt være noget mere inkluderende, når der gælder andre. Tag hele diskussionen om ”social dumping”, hvor politikere spreder budskabet om, at alle de andre bare er ude på at stikke snablen i vores offentlige kasser… Jamen hvad risikerer vi dog ikke at gå glip af med den holdning, og det i en tid, hvor vi har hårdt brug for at hente viden og arbejdskraft udefra. Hvordan rammer Eisenhower’s berømte statement dig: ‘…we should take nothing for granted, plans are nothing, planning is everything…’? - Det var godt, det var ham, der stod i spidsen for invasionen i Normandiet!

Vidensamfundet og moderne IT betyder, at vi hele tiden er ”på” og kan følge med i, hvad der sker på den anden side af jorden – og det øger forvirringen og bekymringen. Naturkatastrofer, sygdomme som aids, fugleinfluenza og ebola, vor tids pest – og cyberangreb på nationers vitale samfundssystemer, sådan som vi allerede har set det flere steder i Europa. Og samtidig forskydninger i den politiske verdensorden, der rammende er beskrevet som ”tektoniske forskydninger i det globale magtmønster”, lige som billedet af de tektoniske plader i jordskorpen, som forskyder sig, og medfører vulkanudbrud og jordskælv... Det er en verden, hvor det ikke er nok at have planer liggende, men hvor vi hele tiden må være parate til at revidere dem, lave nye planer, tilpasset den virkelighed, der ændrer sig så hastigt… Det er i denne verden, vi hele tiden skal være beredte til at klare de værste situationer – og det kan kun lade sig gøre med et bredt folkeligt engagement. Her har det danske redningsberedskab sin helt store opgave. Afslutningsvis vil jeg høre, hvilke tanker Beredskabsforbundets motto giver dig: Når Hjælp Er en Æressag! - Det udtrykker meget præcist kernen i det frivillige arbejde, som er en vigtig forudsætning for sammenhængskraften i et samfund.

FAKTA Uffe Ellemann-Jensen Født 1941; Tidligere udenrigsminister (1982-93), formand for Venstre (1984-98) og Medlem af Folketinget (1977-2001), Adjungeret Professor ved CBS; Uddannelse: cand.polit., reserveofficer. Tidligere arbejde: journalist ved Berlingske Aftenavis, chefredaktør ved Børsen, journalist ved TV-Avisen Bestyrelsesformand i BankInvest. Bestyrelsesformand i Thomson Reuters Founders Share Company Ltd. Har skrevet en række bøger om økonomi og politik, skriver om udenrigspolitik i Berlingske. Ugentligt udenrigspolitisk magasin i TV2 News (Ellemann|Lykketoft)

Vi skal lære at leve med sårbarhed

Vi kan lige så godt lære at leve med dét: På et eller andet tidspunkt sker der noget uventet, en hændelse som vender op og ned på det normale og for en kortere eller længere tid sender os ud i et ukendt limbo. Den risiko skal vi leve med. Og forberede os på. Også selv om dét, der på et eller andet tidspunkt vil ske, kommer til at udvikle sig helt anderledes end dét, vi i vores vildeste eller mest uinspirerede fantasi havde forestillet os. Mads Ecklon fortæller om Det nationale Risikobillede og forberedelsen til ´dét, der vil ske på en helt anden måde, end vi havde forudset.’ Af Anders Hochheim

Danskerne kan sove roligt om natten. Vi bor i en relativt fredelig del af verden, og sandsynligheden for krig i Danmarks nærområde er mikroskopisk. Derfor indgår krig heller ikke i de overvejelser, Beredskabsstyrelsen gør om alt dét, der kan true vores hverdag. Overvejelserne har Beredskabsstyrelsen samlet i Det Nationale Risikobillede, og heri giver man et bud på de ting, der kan true det danske samfund og danskernes hverdag. Eftersom krig - trods uro i Ukraine og en lettere tilspidset situation mellem Vesteuropa og Rusland - ikke indgår i de aktuelle overvejelser, ligger fokus på arbejdet med de nationale risici i to kategorier: De naturskabte og de menneskeskabte. Ser vi på de naturskabte er det især klimaforandringerne, der lige nu præger billedet. Vi lever i en tid, hvor de klimatiske ændringer er markante med flere og mere ekstreme vejrsituationer til følge. Vi har fået flere og hyppigere voldsomme storme, vi har næsten hver sommer alvorlige og ødelæggende skybrud, ligesom vi også har oplevet større oversvømmelser i forbindelse med både storme og skybrud. Til de naturskabte hører også sygdomme blandt mennesker og dyr, hvor overvågningen af blandt andet influenza og vurderingen af risikoen for pandemier spiller en central rolle i beredskabsarbejdet. 20

Risici fra menneskabte hændelser falder inden for fire områder: • Ulykker, hvor det især er transportulykker, f.eks. med tog, fly eller færger. Den type ulykker kan udvikle sig med mange tilskadekomne og en kompliceret redningsindsats. • Industriulykker, som den i Seest, hvor en fyrværkerifabrik brød i brand. • Miljøudslip, hvor opmærksomheden især ligger på udslip af olie og kemikalier til søs • Nukleare ulykker. Der er omkring 100 aktive atomkraftværker, der ligger tættere på Danmark end Tjernobyl. Hertil kommer de ondsindede, menneskeskabte handlinger som terrorhandlinger og cyberangreb, som er inde i en voldsom vækst. Cyberangreb udgør en særlig trussel mod samfundet. Dels er antallet af angreb kraftigt stigende, dels har vi i samfundet gjort os mere og mere afhængige af informationsteknologien. Kort tid efter, at Beredskabsstyrelsen offentliggjorde analysen af Det Nationale Risikobillede i april 2013, oplevede man de første angreb på NemID. Siden har der været en lind strøm af sager om angreb på centrale digitale løsninger og services, misbrug af informationer og lækager. Ingen analyse af det ukendte Mads Ecklon, der er chef for Center for Beredskabsplanlægning og Krisestyring, forklarer, at risikobilledet ikke er en forudsigelse, men et forsøg på at forberede sig på, hvad der kan ske og vurdere konsekvenserne.

Samlet konsekvensvurdering Naturskabte hændelser Ekstreme vejrhændelser

Husdyrsygdomme og zoonoser

Naturskabte hændelser Alvorlige smitsomme sygdomme

Kraftig regn og skybrud Orkaner, storme og stormfloder

Nukleare ulykker Ulykker med farlige stoffer på land

Pandemisk influenza

Indercirkel: Kritiske konsekvenser Mellemcirkel: Meget alvorlige konsekvenser

Terrorhandlinger Cyberangreb

Ydercirkel: Alvorlige konsekvenser

Transportulykker

Menneskeskabte hændelser Ulykker

Forureningsulykker til søs

Menneskeskabte hændelser Sikkerhedsmæssige trusler

* Det Nationale Risikobillede er udarbejdet af Beredskabsstyrelsens Center for Beredskabsplanlægning og Krisestyring. http://brs.dk/viden/publikationer/Documents/Nationalt_Risikobillede.pdf

På den baggrund kan man så vurdere, om og hvordan man kan forebygge, så følgeskaderne ikke bliver så omfattende, og samfundet ikke bliver lammet. Hvis det lyder svært, er det ikke uden grund. Ifølge Mads Ecklon er det forholdsvis nemt at arbejde med de risici, vi kender og har oplevet. - I dag, hvor vi kender de voldsomme skader efter det store skybrud i København, ved vi alle sammen godt, at man ikke skal have arkiver, servere og nødstrømsanlæg i kældre. Der, hvor det især går galt, er når vi kommer ud fra hændelser, vi ikke har været opmærksomme på, eller hændelser, der kommer med en meget større kraft eller voldsomhed end vi kunne forestille os, siger Mads Ecklon. - Det er vigtigt at forstå, at uforudsigelighed spiller en utrolig stor rolle i dét, der måske kan ske, og at vi ikke kan forudse og analysere dét, vi ikke kender. - Uanset, hvor fintmasket nettet er, så kan vi ikke fange og analysere det hele. Der vil altid være hændelser, hvis konsekvenser i et eller andet omfang kommer bag på os, men derfor skal vi ikke holde op med at vurdere risici og deres konsekvenser for Danmark og danskerne. - Vi må bare erkende, at det uforudsigelige spiller en væsentlig rolle og også sniger sig ind i relation til kendte hændelser og måske er årsag til en stribe kaskadehændelser, som vi havde forventet eller som i kraft af, at de kommer oven i hinanden udvikler sig uforudsigeligt.

- Vi skal forberede os på ting, vi ved, vil ske, siger Mads Ecklon. En god værktøjskasse På det eller andet tidspunkt kommer der en ny orkan. Vi ved bare ikke, hvornår, hvor og fra hvilken retning. Men den kommer, og den vil sikkert ligne mange af de andre storme, vi har oplevet. - Det skal ikke komme bag på os. Vi kan forberede os på den slags, og når vi gør dét, så er det vigtigt, at vi bruger de erfaringer, vi har fra tidligere orkaner, siger Mads Ecklon - Der er jo rigtigt mange af de ting, der sker i forbindelse med en orkan, som er kendte i en eller forstand. Det er også derfor, at samfundet hurtigt var på fode igen efter Allan og Bodil, konkluderer Mads Ecklon og tilføjer: - Når vi lige ser bort fra oversvømmelserne efter Bodil. Dem kunne vi godt have været foruden. Trods de mange stormskader med væltede træer, nedrevne køreledninger og mange bygningsskader var det danske samfund hurtigt oppe i højeste gear efter de to vinterstorme. - Det er fordi, vi kender de fleste af de skader, der opstår. Vi ved, hvad det er, vi har med at gøre og, hvordan vi skal håndtere det, forklarer Mads Ecklon. - Det er vigtigt, at vi er forberedte på de kendte følger af storme og skybrud. Så kan vi bedre tage fat på det uventede, som ofte kræver, at vi må gøre noget andet. 21

Vi skal lære at leve med sårbarhed Det ”andet, der må gøres” handler ifølge Mads Ecklon om generelle kapaciteter:

i et hus med kælder, så tjek, om den og de ting, du har i den, kan klare en oversvømmelse, siger Mads Ecklon.

- Det er som at have en god værktøjskasse derhjemme. Du ved ikke, hvad der går i stykker næste gang, men du har et godt udgangspunkt for at kunne reparere noget akut, og få resten klaret, når de professionelle kan komme og tage over.

Han peger videre på, at man selvfølgelig skal følge alle rådene om at få renset tagrenden, sikret taget og tøjret trampolinen. - Myndighederne kan også bruge det. Der er nok områder, hvor vi har tilladt byggeri, selv om de ligger lavt. Når man så oplever, at de bliver oversvømmet gentagne gange, må man tage affære og gøre noget. Etablere kanaler og områder, der kan opsamle en masse vand og lede det væk, eller bygge diger.

Processen er vigtig Et risikobillede er en del af en proces, hvor vi skal erkende og forstå, at Danmark også kan blive ramt af store hændelser. Mads Ecklon peger ud på den skyfri himmel over Birkerød, hvor temperaturen midt på formiddagen har sneget sig over de 25 grader: - Sådan en dag er det svært at forestille sig en storm som Bodil, men det er også sådan en dag, at vi næsten uden varsel kan få et lokalt skybrud. Mads Ecklon vil ikke puste til den indre angst eller skræmme nogen unødig, men understreger, at det er vigtigt, at være bevidst om, at situationer - og især vejret - hurtigt kan ændre sig fra det normale og forventede til det uventede og unormale. Som mennesker har vi en meget stærk trang til normalitet og vil gerne bevæge os inden for nogle rammer, som vi opfatter som normalsituationen. - Jeg har en klar forventning om, at når jeg går på arbejdet om morgenen, så kommer jeg også hjem i live om eftermiddagen. Men det har jeg i realiteten ingen garanti for det, siger Mads Ecklon. - Vi skubber det væk, hvilket også er fornuftigt. Du kan jo ikke eksistere, hvis du hele tiden tror, at der står en sabletiger omkring det næste hjørne, klar til at æde dig. Forberedelse Heldigvis har vi alle sammen en historie og en erindring om, at Danmark er et trygt og fredeligt sted at leve. Det betyder dog ikke, at vi kan bruge historien til at lave lineære fremskrivninger som brug for forudsigelse af fremtiden. - Så kommer man galt af sted. En gang i mellem laver historien de der underlige twist. Vi ved bare ikke, hvornår og, hvad der kommer til at ske. Men det skal nok komme, siger Mads Ecklon. Hvad skal vi så bruge risikobilledet til, når vi ikke kan fremskrive historien til at omfatte nutiden og fremtiden uden at komme galt af sted? - Hvis du ser på det som borger, er der en masse, du selv kan gøre. Ser du på det klimarelaterede, så er der dit hjem. Bor du 22

- Det vigtigste er, at man er opmærksom på, at det kan ske, og bruger erfaringerne til at minimere de skadelige effekter næste gang den typehændelse rammer. Erfaringer med Allan brugt under Bodil I forbindelse med de to storme, Allan og Bodil i oktober og december 2013, var Beredskabsstyrelsen og myndighederne hurtige til at bruge erfaringer fra Allan, da Bodil meldte sin ankomst. - Erfaringen fra Allan viste tydeligt, at vi hurtigt skulle melde ud, at man skulle blive hjemme eller tage tidligere hjem fra arbejde, siger Mads Ecklon. - Dét, sammen med en hurtigere neddrosling af togdriften bevirkede, at en masse mennesker slap for at strande ét eller andet sted på jernbanenettet, men også, at togdriften efterfølgende kom hurtigt op på normal drift. Den næste pandemi Når Mads Ecklon skal tegne de næste versioner af det nationale risikobillede, kan han være sikker på, at risikoen for en pandemi igen og igen skal have sin faste plads i billedet. Det er nemlig ikke et spørgsmål, om vi får en ny pandemi, men mere et spørgsmål om tid. Tyra Grove Krause er overlæge på Statens Serum Institut, hvor hun arbejder med infektionsepidemiologi og har ansvaret for overvågning af influenza. - Vi er meget opmærksomme på influenza. Vi har haft fire pandemier i det 20. århundrede. Og den sidste havde vi i 2009, så vi ved, den kommer, siger hun. Lige så sikker Tyra Grove Krause er på, at der kommer flere influenzapandemier, lige så tøvende er hun med hensyn til spørgsmålet om, hvornår og, hvor alvorligt det bliver. Skrækscenariet er selvfølgelig en pandemi med en høj dødelig som den spanske syge i 1918. Derfor blev vi også lettede, da det viste sig, at den seneste pandemi i 2009 ikke var værre end en almindelig sæsoninfluenza.

Smart virus Overvågningen af influenzavirus har en særlig bevågenhed internationalt, fordi influenzavirus har en tilbøjelighed til at udvikle nye genetiske varianter relativt hurtigt. Så det er vigtigt, man hele tiden holder øje med dem. Ud over at smitte mennesker er influenzavirus også vidt udbredt hos dyr. Først og fremmest andefugle bærer influenzavirus, men også vilde fugle, fjerkræ og svin kan bære og blive syge af influenzavirus. - Hvis et dyr eller et menneske er smittet med flere forskellige typer influenzavirus, kan de forskellige vira sætte sig sammen på nye og hidtil usete måder. Det betyder så, at der ikke er nogen, der er immune over for smitten, og alle er derfor modtagelige for sygdommen. Tyra Grove Krause forklarer, at den influenzapandemi, vi havde tilbage i 2009, skyldes et virus, der også havde elementer fra svineinfluenzavirus. Derfor fik den tilnavnet svineinfluenza til at begynde med. En ny og ukendt influenza er anderledes end de mange sæson-influenzaer, der turnerer rundt år efter år. - Det er influenzatyper, der ændrer sig en lille smule fra år til år. Har man været smittet af det samme eller et lignende virus sidste år, bliver man ikke smittet af det igen. Derfor er det ikke alle, der er modtagelige. Men sådan er det ikke med nye typer, siger Tyra Grove Krause. - Hvis en ny influenza er sat sammen på en helt nye måde og har evnen til at smitte mellem mennesker, så har den potentialet til at skabe en pandemi. Og det betyder at influenzaen kan sprede sig hurtigt over flere kontinenter og føre til mange syge mennesker indenfor et kort tidsrum. Det er sket flere gange tidligere, og det vil også ske igen, fordi influenzavirus med Tyra Grove Krauses ord er så smarte. Vaccine om et halvt år Tyra Grove Krause understreger, at man endnu ikke har noget håb om, at man kan udrydde influenzavirus og dermed slippe for epidemier og pandemier med influenzavirus én gang for alle. - For det første er influenzavirus så vidt udbredte hos dyr, og så er de smarte til at ændre sig, så dem slipper vi ikke lige af med. Derfor har vi overvågningsprogrammer og procedurer for, hvordan vi skal forholde os, når pandemi er under opsejling. Når man opdager en ny influenza, går det helt store apparat i gang for at udvikle en vaccine, der kan bruges mod influenzaen. 23

Vi skal lære at leve med sårbarhed - Der går mindst seks måneder med at udvikle en ny vaccine, og i og med, at influenzavirus ofte spreder sig meget hurtigt, er det ikke sikkert, at vi kan nå at få en ny vaccine klar før end, at virussen har været en tur jorden rundt, forklarer Tyra Grove Krause. I 2009 opdagede man den nye influenzatype, svineinfluenzaen, i marts og først hen i november måned samme år, kunne danskerne gå til deres læge og blive vaccineret. - Det var samtidig med, at epidemien toppede i Danmark, så hvis vi havde haft vaccinen bare fjorten dage tidligere, ville den have haft en bedre effekt. Forskellige strategier Tiden er en afgørende faktor, når man taler om influenzapandemi, og indsatsen mod sygdommen afhænger af, hvor alvorlig influenzaen er, og hvor i udviklingen man er. - Hvis der er tale om en alvorlig type, vil vi i starten arbejde målrettet på at forhindre, at virussen kommer til Danmark og spredes i befolkningen. Det kan for eksempel være ved opsporing af smittebærere, hvor man isolerer mennesker, der kommer til Danmark med sygdommen. -Man kan også vælge at sætte de passagerer, som har siddet på række med den syge - eller lige bagved eller foran - i forebyggende behandling, siger Tyra Grove Krause. På samme måde vil man, hver gang man opdager en ny smittet person, sætte kontaktpersoner, det vil sige den nærmeste familie og eventuelt kolleger i forebyggende behandling. Formålet er at forsinke det tidspunkt, hvor vi får den høje sygdomsbyrde, og hvor op til 25 procent af befolkningen er smittede med sygdommen. Så kan man måske også nå at få bedre gavn af vaccinen og forberede sundhedsvæsnet på toppen af epidemien. Dobbeltbelastet sundhedssektor Tyra Grove Krause anslår, at 10 procent af dem, der bliver syge under en pandemi kan få behov for at søge læge, og en del af dem vil måske skulle indlægges. - Sundhedssektoren er sårbar under en pandemi og hele sektoren vil komme under et hårdt pres, fordi der er flere patienter, og en del af personalet vil også blive ramt af sygdom. Når dét sker, vil sundhedssektoren ifølge Tyra Grove Krause være dobbeltbelastet og sårbar. - Vi har en pandemiplan for Danmark, så der er planer for, hvordan systemet kan geares til kun at tage sig af dem, der virkelig har behov for pleje. Planlagte operationer bliver aflyst og dem, der ikke er så syge, bliver måske sendt hjem, siger Tyra Grove Krause. 25

Vi skal lære at leve med sårbarhed Hun føler sig meget sikker på, at de planer og initiativer, man forbereder op til en pandemi, nok skal bringe sundhedssektoren og patienterne gennem en pandemi.

De sårbarheder kan, med Thomas Lund-Sørensens ord, udnyttes af mennesker, som ikke har så god en moral som os andre og som har nogle andre formål end os.

- Noget andet er den frygt, som kan opstå i befolkningen. Frygten kan resultere i et decideret samfundsnedbrud i en periode, hvis folk ikke tør tage på arbejdet, hvis vi ikke vil bruge offentlig transport, og hvis vi ender med tomme hylder i dagligvarebutikkerne.

- På samme måde, som der er innovative mennesker, der kan se muligheder og fordele for samfundet i den digitale teknologi, så er der også personer inden for organiseret kriminalitet og fremmede stater, der kan se muligheder for at udnytte de digitale systemer skadeligt og til deres fordel.

Hun peger på, at danskerne selv kan være med til at minimere omfanget af de samfundsmæssige følgevirkninger ved at lytte til myndighedernes råd og anbefalinger. - Sundhedsmyndighedernes anbefalinger vil tage udgangspunkt i epidemiens karakter, altså hvor alvorlig influenzaen er og, hvilke befolkningsgrupper, der er særligt udsatte. - Og så kan man også hjælpe sundhedssektoren ved ikke at opsøge sin læge med ting, der kan vente.

- De kriminelle vil bruge adgangen information til berigelse, mens fremmede stater vil bruge adgange til at opsamle fortrolige informationer og - måske endnu værre - til at afbryde de netværk, vi er så afhængige af.

Digital sårbarhed Huller i rækken af ettaller og nuller, der flyver af sted gennem lyslederkablerne under Danmark, og mellem vores pc’ere og de trådløse hot-spots udgør måske det mest sårbare i det danske samfund. Vi er blevet afhængig af den digitale infrastruktur.

Han forklarer, at centret blev oprettet som en del af regeringsgrundlaget, og at det med en placering hos Forsvarets Efterretningstjeneste har adgang til de teknikker, en moderne efterretningstjeneste anvender. Det betyder også, at centrets fokus - ligesom efterretningstjenestens - er avancerede trusler, der kommer fra udlandet. Thomas Lund-Sørensen og hans medarbejdere tager sig derfor ikke af hackerangreb mod private borgeres computere og forsøg på phishing og kriminel udnyttelse af passwords med mere.

- Det er på samme tid en kæmpe fordel for os, at samfundet udvikler sig mere og mere digitalt, og så en kilde til stor sårbarhed. Men hvem kan forestille sig en verden uden Google eller muligheden for at se tv og høre radio på sin mobiltelefonen, eller gå i netbanken fra tabletten. Thomas Lund-Sørensen er ikke i tvivl. Han vil hellere leve med sårbarheden og alle de digitale muligheder, end bytte Google, FaceBook og iTunes væk for en verden uden hackere og cyberangreb. Han er chef for Center for Cybersikkerhed, der hører hjemme under Forsvarets Efterretningstjeneste. Her holder man øje med cyberangreb mod Danmark og rådgiver regeringen og offentlige institutioner om IT-sikkerhed. - Der er mange fordele for samfundet i at anvende og udvikle digitale løsninger. Tænk bare på de store fordele, vi får med en mere digital forvaltning. Vi kan gøre tingene mere økonomisk og spare penge på at digitalisere arbejdsgange, siger Thomas Lund-Sørensen - Når det er sagt, så har vi også nogle bekymringer omkring den digitale udvikling. Hver gang vi tilbyder nye services eller kobler nye ting på nettet, så risikerer vi at introducere nye sårbarheder, siger Thomas Lund-Sørensen og peger på, at mange ting i vores huse og hjem og vores biler inde for en kort årrække vil være på nettet døgnet rundt. 26

- Det er nogen af de trusler, vi ser i Center for Cybersikkerhed, og som vi er opmærksomme på, siger Thomas Lund-Sørensen.

- Det er der en god grund til. Langt de fleste og mest alvorlige trusler kommer fra udlandet. Enten fra organiserede kriminelle netværk eller fra fremmede stater, forklarer han. - Når man er en del af en efterretningstjeneste bliver man også en del af et netværk med andre, venligtsindede landes efterretningstjenester. Det betyder, at vores forsvar mod cybertrusler bliver stærkere, fordi vi bliver varslet tidligere, når der er et eventuelt angreb under opsejling, siger Thomas Lund-Sørensen. At fokus ligger på trusler fra organiserede, kriminelle bander eller fremmede stater, betyder ikke, at Thomas Lund-Sørensen og Center for Cybersikkerhed ikke har holdninger og gode råd til danskerne om cybersikkerhed. Thomas Lund-Sørensen anbefaler, at man løbende installerer de nyeste versioner af computerens styresystem og de programmer, man anvender, og samtidig sletter alle gamle versioner og gamle programmer, man ikke længere anvender.

Fokus på ”Det Robuste Samfund” – hovedtemaet ved Landsrådsmøde 2014

Traditionen tro afholdt Beredskabsforbundet Landsrådsmøde i slutningen af juni 2014, hvor omkring 250 af forbundets frivillige ledere, delegerede, samarbejdspartnere og ambassadører var samlet i Nyborg til Landsråd og temadag om ”Det Robuste Samfund”. Af : Jeanette Dea Nørregaard, Presse- og kommunikationsmedarbejder Foto: Johnny Wichmann

Med Beredskabsforbundets Musikkorps toner som festlig baggrund indtog inviterede gæster deres plads i salen på Hotel Nyborg Strand, lørdag d. 21. juni 2014. Dagen indledtes ved indmarch af Beredskabsforbundets mange faner, hvorefter forbundets konstituerede præsident Tom Behnke, MF, bød velkommen til de mange fremmødte. Landsrådets temadag begyndte med uddelingen af 21 hæderstegn, forestået af præsident Tom Behnke og landschef Per Junker Thiesgaard. (Se navnene på alle modtagerne på side 31). Bjarne Laustsen, afgående præsident for Beredskabsforbundet og i dag Kommitteret for Hjemmeværnet, gik på talerstolen med varme ord og et glimt i øjet: ’kammerater’, rettet til forsamlingen for sidste gang. Han udtrykte sin glæde ved at kunne overlade præsidentposten i Tom Behnkes trygge hæn-

der og glædede sig til det fremtidige samarbejde mellem beredskab og Hjemmeværn. Bjarne Laustsen fremhævede succeser under sine otte års virke, såsom etableringen af redningsberedskabsprisen og styrkelse af økonomien for ungdomsbrandkorps, men udtrykte også bekymring for fremtidens besparelser på beredskabsområdet. Afslutningsvis fremhævede han vigtigheden af at holde sammen i beredskabet, og takkede alle frivillige for altid at være til rådighed og stille op, når det virkelig gælder. En stor overraskelse var et kort, men smukt indlæg ved redningsdirektør Lars Vester, som på vegne af Falck overrakte en check på 25.000 kroner til Beredskabsforbundet. Med denne donation markerede Falck på symbolsk vis sit engagement i Beredskabsforbundets arbejde, samt opbakning til det robuste samfund. En smuk gestus. 27

Beredskabschef for Københavns Brandvæsen, Jacob Vedsted Andersen, tog som ordstyrer derpå hul på dagens videre forløb, og inviterede landschefen, Per Junker Thiesgaard på talerstolen. Med henvisning til Beredskabsstyrelsens rapport ’Det Nationale Risikobillede’ gjorde Per Junker Thiesgaard opmærksom på samfundets sårbarhed og vigtigheden af, at vi forstår risikobilledet: ”Ekstremt vejr må vi forvente oftere – farlige pandemier vil ske og nye trusler som cyberangreb, hvor betalingssystemer lammes eller strømmen forsvinder i længere perioder, kan presse beredskabet og samfundet til det yderste. Alene under stormen Allan og Bodil, som alle taler så meget om, lagde frivillige tilsammen mere end titusindvis af indsatstimer. Det støttede godt op om det professionelle beredskab, der også lagde titusindvis af indsatstimer under de to storme. Alligevel blev beredskabet presset til det yderste - især under stormen Bodil, lød det fra Per Junker Thiesgaard, der samtidig forklarede, hvordan der også kan skabes robusthed, ”når solen skinner”: 28

- Det kan ske ved at uddanne de såkaldte ’Robuste borgere’, der bidrager til beredskabet ved at forebygge ulykker, forstå beredskabet og dets opgaver, og vide hvordan man får oplysninger, hvornår man skal kalde på hjælp, og ikke mindst vide, hvordan man kan tage vare på sig selv og sin familie i op mod 72 timer. Landschefen sluttede af med at fortælle om vigtigheden af at motivere til ’Det Robuste Samfund’. Her fremhævede han Beredskabsforbundets vision om, at der i fremtiden skal være mindst én robust borger i hvert hjem i Danmark: - Det er ikke alene en vision, men vores hovedopgave, som er en af forbundets vigtigste, og den skal og vil vi løfte sammen. Scenen blev derefter overladt til Danmarks tre ypperligste eksperter inden for hver deres område. De tegnede det nationale risikobillede - det virkelige billede af alvorlige konsekvenser, nationen kan blive udsat for.

Thomas Lund-Sørensen, chef for Center for Cybersikkerhed, FE, fortalte om cybertruslen: -Vi bliver mere og mere digitaliserede og vi bliver det til en grad, som gør os meget sårbare og udsatte for diverse cyberangreb. Overlæge på Afdelingen for Infektionsepidemiologi på Statens Serum Institut, Tyra Grove Krause, fortalte om det daglige arbejde med overvågning af infektionssygdomme og rådgivning af sundhedsstyrelsen og andre myndigheder. Overlægen forklarede, hvad udbrud, epidemier og pandemier er for en størrelse; hvilke trusler, der følger med, afdækning af smittekilder og konsekvenser, samt om smitteberedskabet i Danmark. Chef for Center for Beredskabsplanlægning og Krisestyring hos Beredskabsstyrelsen, Mads Ecklon, gav en introduktion til rapporten Det Nationale Risikobillede, som blev udgivet den 9. april 2013 og som viser de ti største trusler, vi står over for nu og i fremtiden. I forbindelse med Mads Ecklons indlæg blev deltagerne sat på arbejde. Der skulle arbejdes i grupper i ’konsekvens-spillet’, som gik ud på at placere små plastikdyr, som hver symboliserede én af de ti trusler, på en særlig bord-dug med konsekvens-zoner, alt efter hvor store konsekvenser man mente truslen ville kunne få efterfølgende. Truslerne var for eksempel ekstremt vejr, pandemier, cyberangreb og terror. Det var tankevækkende, at meningerne var så forskellige. Det skabte en livlig debat rundt omkring alle bordene, og spillet gav megen stof til eftertanke. Alle forlod mødet med en fornemmelse af, hvor vigtigt det er at skabe stor opmærksomhed omkring det reelle nationale risikobillede, og hvad vi som borgere bør vide. Afslutningsvis fortalte Steen Svanholmer, chefkonsulent i Beredskabsforbundets Landssekretariat, om den seneste reviderede udgave af befolkningsuddannelsen, og hvad man lærer, når man uddannes til ’Robust Borger’. Det lærerige lørdagsprogram sluttede om aftenen med receptioner for modtagerne af hæderstegnene og en festmiddag. Søndag den 22. juni 2014 afholdtes selve Landsrådet med fællessang, indvielse af ny fane fra Region Sjælland, valg af Tom Behnke som ny præsident for Beredskabsforbundet, samt goddag og farvel til vicelandschefer. Lennart Olsson, der har været Vicelandschef siden 2012 forsætter 29

Hæderstegn

på posten endnu to år, mens Else Højsager, Vicelandschef siden 2011 takkede af og overlod posten til nytiltrådte Vicelandschef Mathias Rassov med ordene ’Pas godt på Beredskabsforbundet’. Landschef Per Junker Thiesgaard fortalte om forbundets organisation og opgaver i fremtidens redningsberedskab, mens Præsident Tom Behnke med sin beretning blandt andet omtalte frivilliges mange indsatser, og de mange opgaver som frivillige har løst i det forgangne år, og fremhævede de mange udfordringer beredskabet står over for i fremtiden: - Vi er nødt til at se i øjnene, at der er nogle ting, vi skal. Der er nogle rammer, vi kan arbejde inden for, men så må vi også få det bedste ud af situationen. Det havde jo for mange været ønskeligt, om vi havde undgået disse besparelser. Nogle havde måske et ønske om, at vi skulle bruge nogle flere penge på vores beredskab. Der har været ønske om, at man kunne have mindst 100 frivillige ved hvert af beredskabscentrene til en direkte indsatsstyrke. At der skulle være 100 flere værnepligtige, så det statslige beredskab er mere robust i længere tid. Man kunne have stillet nogle krav om, at vi vil have 10 % reduktion på dødsbrande hvert år som en målsætning og så finde ud af, hvordan gør vi det. Man kunne have en målsætning om at ville reducere de blinde alarmer med 10 % hvert år og på den måde kan man have en masse ønsker til, hvordan det skal se ud i fremtiden. Det bliver svært - det bliver op ad bakke, men jeg tror på, at vi sammen alligevel kan sørge for, at det lander på en fornuftig måde - om end det bliver en noget usikker fremtid, vi går i møde, sagde Beredskabsforbundets nye præsident Tom Behnke blandt andet fra talerstolen.

Beredskabsforbundet uddelte 21 hæderstegn ved Landsrådsmødet 2014 På Beredskabsforbundets Landsråds møde lørdag den 21. juni uddeltes i alt 21 hæderstegn. Beredskabsforbundet ønsker alle modtagerne stort tillykke. Bageste række fra venstre:

Per Junker Thiesgaard, Landschef for Beredskabsforbundet Finn Winkler, Chef for Hjemmeværnet Jakob Vedsted Andersen, Beredskabschef for Københavns Brandvæsen Flemming Nygaard-Jørgensen, Beredskabschef, Næstved Brand & Redning Karsten Thurøe, Sektionsleder, Beredskabscenter Nordjylland Jesper Janholm, kredsleder i Kreds København Syd Tom Behnke, Præsident for Beredskabsforbundet (ikke modtager) Christian Hey Mortensen, Frivillig i Beredskabsforbundet, Kreds Fanø

Midterste række fra venstre:

Pia Johnsen, Redningshundefører- og instruktør ved Horsens Redningsberedskab Torben Andersen, 1. Viceregionsleder i Region Sjælland Charlotte Lund, Regionsleder i Beredskabsforbundet Region Midtjylland Ejgil Bank Olesen, Provst ved Holmens Kirke Lennart Olsson, Vicelandschef i Beredskabsforbundet (ikke modtager) Else Højsager, afgående Vicelandschef i Beredskabsforbundet (ikke modtager)

Forreste række fra venstre:

Anders Nørregaard, Underdirektør, Beredskabsstyrelsen Egon Michael Søndergaard, Kredsledelsesmedlem i Skive Kredsen Viga Sundahl, Kredsleder i Beredskabsforbundets Middelfart kreds Peter Seloy, Beredskabschef i Albertslund Kommune Solveig Andersen, Sekretariatschef i Beredskabsforbundet Vagn Rosenkrantz Andersen, Kredskasserer, Ålborg Kirsten Larsen, Viceregionsleder i Region Hovedstaden Torben Olsen, Kasserer i København Kreds Vestegnen På billedet ses alle hæderstegnmodtagerne, med undtagelse af Jakob Dronninglund Madsen, Beredskabsmester ved Beredskabsstyrelsen og Torben Tørnqvist, Beredskabschef i Langeland Kommune, som begge desværre var forhindret.

Foto: Johnny Wichmann

Den robuste borger

Beredskabsforbundet ønsker at bygge bro mellem redningsberedskabets komponenter og sørge for, at befolkningen inddrages aktivt i redningsberedskabet, så beredskabstanken udbredes. Det øger robustheden og det skaber øget tryghed. Af Landschef Per Junker Thiesgaard

Vi kunne ikke have ønsket os bedre rammer til at fejre Beredskabsforbundets 80 år end årets Folkemøde på Bornholm. Og for at forstå det, så lad os kort vende tilbage til, hvor det hele begyndte. Internationalt Røde Kors opfordrede i 1932 sine nationale afdelinger til at træffe forberedelser mod faren for luftangreb. I Danmark står tre særdeles handlekraftige mænd frem. De stod i spidsen for den komité, der skabte Dansk Luftværnsforening det nuværende Beredskabsforbund - dengang for 80 år siden. De stod frem, ikke fordi de var særligt interesserede i civilforsvar eller beredskab. De stod frem, fordi de havde omsorg for befolkningen, for samfundet, og fordi de gennem deres øvrige virke havde en indsigt, der fortalte dem, at denne sag var vigtig. Og de gav al deres tid og energi for sagen - som vi hørte fra stifterens familie i forbindelse med kransenedlæggelsen på årsdagen i Them den 8. juni, hvor datteren til stifteren Torben Foss, Birgitte Lowsow, kiggede på en af fløjene i hjemmet Løvenholt, og sagde: “Ja, den skulle have haft en etage mere, men så blev far jo så optaget af civilforsvaret - så det blev aldrig til noget.” Den prioritering kan mange frivillige - og deres familier - nok stadig nikke genkendende til. De tre var ikke alene om opgaven ret længe - da de nødvendige beslutninger var truffet, lovgivningen etableret, og økonomien begyndte at falde på plads, bl.a. gennem Landslotterier - fik de hurtigt tusinder af danskere til at deltage aktivt - dels i foreningens organisatoriske arbejde, dels med dens operative luftværnsopgaver. Beredskabsforbundet er derfor stiftet som en folkelig bevægelse af borgere, der kerer sig om samfundet og vores alle sammens sikkerhed. Og som ønsker at oplyse befolkningen om, hvordan man bedst tager vare på sig selv og sin familie. Blot seks år senere blev forberedelserne desværre til nødvendig virkelighed med den Anden Verdenskrigs udbrud, og endnu flere meldte sig, og oplysningsarbejdet blev udvidet med faktiske opgaver i praksis, som “luftmeldere” “husvagter” og meget andet. Ved Anden Verdenskrigs afslutning lyder medlemstallet i forbundet på omkring 594.000 - det svarer til 15% af datidens 32

befolkning. Civilforsvaret var en del af borgerens bevidsthed. I dag er vi 7.000 medlemmer. Heraf er mindst de 5.000 også aktive som frivillige i kommunale og statslige beredskaber. Vi har ikke en krig at læne os op ad - heldigvis - så vi skal ikke ønske os tilbage til tiden med en halv million medlemmer, af den grund. Men vi skal som Beredskabsforbund gøre os større umage med at udbygge forankringen i samfundet. For vores mål og opgave er den samme - sagen har ikke forandret sig, eller tabt vigtighed i de 80 år, der er gået. Beredskabsforbundet ønsker at bygge bro mellem redningsberedskabets komponenter og sørge for, at befolkningen inddrages aktivt i redningsberedskabet, så beredskabstanken udbredes. Det øger robustheden og det skaber øget tryghed. Men Beredskabsforbundet og vores arbejde er ikke almindeligt kendt. Da navnkundige Ruth Langhoff, der var sekretær i Danske Kvinders Beredskab fra 1948 og landssekretær i forbundet indtil 1984, skrev Beredskabsforbundets historie i anledningen af 50 års jubilæet i 1984, slutter hun beretningen med sine personlige betragtninger på tiden: Her reflekterer hun over, hvordan det kan være, at Beredskabsforbundet, med al dets ihærdige information, afholdelse af kurser for befolkningen, og hverve-kampagner, alligevel ikke er kendt af de fleste danskere, og at der ikke er flere medlemmer? Da den folkelige forening blev stiftet inviterede man hele samfundet med. Der var omkring 400 delegerede fra alle dele af samfundet ved de første Landsråd. I dag har vi under 50. Forbundets sag er evig aktuel. Men en langt bredere forankring i samfundet er en nødvendig forudsætning for, at vi kan lykkes. Og det vil være helt i den ånd, Beredskabsforbundet blev stiftet i. For at svare på Ruth Langhoffs undren i sit efterskrift, så gennemførte vi i foråret en undersøgelse. Her spurgte vi vores samarbejdspartnere, politikere og andre meningsdannere om deres oplevelse af forbundet - samt forventningerne til os. Resultatet var ærligt - og det var ikke kun ros, kan jeg afsløre. Og netop derfor var resultatet samtidig særdeles brugbart - vi kan nemlig af svarene se, at vi i en lang årrække i vores kommunikation har været vendt mere mod beredska-

Den robuste borger bet og vores egen inderkreds end mod samfundet og befolkningen i almindelighed: Vi har et langt stykke af vejen kommunikeret om os selv, for os selv, og til os selv. Det har været fint for de aktive i beredskabet. Men det skaber ikke synlighed eller en bred, folkelig opbakning til den vigtige sag. Vi har her i jubilæumsåret besluttet at tage den udfordring op. På Folkemødet på Bornholm uddelte vi således den første udgave af magasinet Beredskab i sin helt nye udformning. Det nye magasin er rettet til alle og ikke kun til os beredskabsfaglige, men i høj grad mod vores omverden. Så det er første skridt. Allervigtigst af alt, vil vi gøre en ekstra, - og stor - indsats for at skabe de Robuste Borgere. Vi har taget et motto til os: “Stærke relationer giver stærke resultater.” Det gælder stærke relationer mellem Beredskabsforbundet og vores samarbejdspartnere og omverden, men det gælder især mellem Beredskabsforbundet og den almindelige borger. Vi behøver i dag ikke en halv million operative frivillige, der kan give beredskabet en hånd med i det operative arbejde, men det gjorde ikke noget, om vi uden for den snævre beredskabs-faglige kreds havde en halv million borgere, der kerede sig om at være mere selvhjulpne, og kunne sikre sig selv og sin familie ved at forstå beredskabet og sit eget ansvar bedre. Borgere, der kan forebygge ulykker og tage ansvar for sig selv og familien, når det uventede sker. Og på den måde hjælpe beredskabet og ikke unødigt trække på dets operative ressourcer. Vi tror de findes, hvis vi starter dialogen rigtigt. De skal være Robuste Borgere. Og de måtte også gerne være støttemedlemmer i Beredskabsforbundet og i en løbende dialog med os og dermed beredskabet. Derfor har vi også her i jubilæumsåret i Landsledelsen besluttet en to-strenget strategi: • Den ene del går ud på at fortsætte det gode arbejde med at være organisation for de tusindvis af frivillige. Alt det gode, vi har gjort godt i mange år. Det fortsætter vi med.

• Den anden del går ud på, gennem oplysning, dialog og befolkningsuddannelse, at sikre, at der i hvert hjem er mindst én Robust Borger. Beredskabsforbundet etablerede derfor i 2014 en regional struktur med regionale konsulenter og regionskontorer og påbegyndte etableringen af et regionalt samlingspunkt for frivillige i hver region. Vi ønsker gennem den regionale struktur både at styrke de nuværende frivillig-miljøer, der støtter og supplerer det operative beredskab, men også have muligheden for at etablere eller styrke frivillige ressourcer, hvor der i dag, eller i fremtiden i den ny struktur, ikke er et aktivt frivilligmiljø. Disse nye frivillig-enheder består af Beredskabsforbundets Forebyggelses-frivillige, der uddanner “Robuste Borgere” til daglig, og står til rådighed for beredskabet med støtte-opgaver såsom Tryghedspunkter og stabsarbejde, hvis katastrofen rammer. Sagt på en anden måde: Når solen skinner uddanner vi borgerne til robuste borgere. Når det “stormer” står vi til rådighed for beredskabet med Tryghedspunkter. Mit ønske til Beredskabsforbundet i dag er: Lad os lykkes med begge dele af strategien. Så er vi nået langt. Og kan vi over tid nå at uddanne én Robust Borger i hvert hjem, vil vi igen være en organisation med bred folkelig forankring og opbakning - til gavn for såvel samfund som beredskab. Præcis sådan som vi var tænkt, da vi blev stiftet for 80 år siden. Derfor var netop Folkemødet det rette sted at markere stiftelsen - og skyde “den Robuste Borger” igang for alvor. Når hjælp er en æressag.

Hvad laver I i Beredskabsforbundet? • Beredskabsforbundet er den eneste organisation for alle frivillige i det danske beredskab. • Beredskabsforbundet synliggør og oplyser om de frivilliges samlede indsats i det danske landskab • Beredskabsforbundets forbyggelsesfrivillige uddanner den robuste medborger - der kan forebygge ulykker og kan afhjælpe mindre skader, og véd hvad de skal gøre, når vejret bliver ekstremt eller katastrofen rammer. • Beredskabsforbundets vision er mindst én robust borger i hver husstand. • Beredskabsforbundet er lokalt forankret over hele landet og bygger på et 80-årigt fundament, hvor det at tilbyde andre hjælp og støtte er en æressag. • Beredskabsforbundet samler de frivillige og tilbyder frivillige uddannelse til både selvudvikling som leder og til gavn som forebyggelsesfrivillig. • Beredskabsforbundet hjælper med at hverve frivillige og deltidsbrandfolk til det danske redningsberedskab og styrker dermed beredskabet og samfundet. • Hendes Majestæt Dronning Margrethe er protektor for forbundet.

Den robuste Borger + Det robuste Beredskab = Det robuste Samfund 33

Social strategi

Social strategi er en del af beredskabet Det er ikke kun brande, beredskabet slukker i Roskilde. De frivillige og Roskilde Brandvæsen er også engageret i det boligsociale arbejde med uddannelse af brandkadetter, forebyggelse og etablering af gensidig accept og forståelse. Næste skridt bliver uddannelse af robuste borgere i et projekt om borgeruddannelsen på arabisk. Af Anders Hochheim Foto: Claus Gärtner

For fire år siden gik Roskilde Brandvæsen, Beredskabforbundets kreds i Roskilde og Boligselskabet Sjælland sammen om Projekt Brandkadetter. Målet var at give en gruppe teenagere et tilbud med indhold, ansvar og respekt. Samtidig forventede partnerne i det boligsociale projekt, at man ville få en større forståelse for beredskabets arbejde med såvel forebyggelse som akutte opgaver. Det er lykkedes over alt forventning, og både Roskilde Brandvæsen og boligselskabet er ovenud tilfredse med samarbejdet, der er inspireret af et lignende projekt i Manchester, England. - Samarbejdet begyndte med brandkadetterne. Vi havde været igennem en periode med lidt påsatte brande, men slet ikke noget i sammenligning med dét, vi så i medierne fra blandt andet Vollsmose, fortæller Jens Erik Johansen Hunt. Han er social vicevært i det almennyttige byggeri, Rønnebærparken, i det vestlige Roskilde, og har i samarbejde med Pia Mikkelsen ansvaret for boligselskabets andel af projekterne med Roskilde Brandvæsen. - Gennem samarbejdet fik vi og de unge et meget mere indgående kendskab til brandvæsenet og det frivillige beredskabs aktiviteter og gøremål. Det har været en utrolig positiv oplevelse. Qua det samarbejde har vi udviklet andre projekter, som vi laver sammen, fortæller hans kollega, Pia Mikkelsen.

Boligselskabet og Roskilde Brandvæsen arbejder i dag sammen om forebyggelse i hjemmet, installation af røgalarmer og uddannelse af brandkadetter. Røgalarmer i alle boliger Lige nu er boligselskabet i gang med at installere røgalarmer i alle boligselskabets boliger i Roskilde Kommune. I det projekt samarbejder boligselskabet også sammen med Roskilde Brandvæsen og de frivillige. - Vi har desværre haft nogle tilfælde, hvor ældre og svage beboere har været i fare på grund af brand i lejligheden. I de tilfælde havde en røgalarm været en god hjælp, siger Jens Erik Johansen Hunt. Når lejlighederne efterfølgende er blevet renoveret, har medlemmer af det frivillige beredskab installeret røgalarmer. - Det har vi så udvidet til, at alle beboere har fået tilbud om installation af røgalarmer, og her viser det sig, at det er meget nemmere at få dialogen og adgang til boligerne, når det er frivillige fra området, der henvender sig, forklarer Pia Mikkelsen. - Når de frivillige så er inde for at installere alarmerne, så tjekker de også lige elinstallationerne. Hvis der er noget, der trænger til et eftersyn eller en reparation, så tager vi os af det efterfølgende.

Redningsdirektør i Falck, Lars Vester, og formand for Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, Niels Mørup, lagde kransen ved mindestenen for omkomne brand- og redningsfolk.

Ali Murtada i gang med førstehjælp.

På lidt længere sigt vil boligselskabet gerne udvide projektet omkring røgalarmer til samtlige 12.000 lejligheder på Sjælland. - Det kræver dog, at vi sammen med de frivillige projektledere og Roskilde Brandvæsen finder ud af, hvordan vi kan tilbyde projektet til afdelinger i de andre kommuner, hvor boligselskabet har afdelinger, siger Jens Erik Johansen Hunt. Styrker den sociale integration Pia Mikkelsen og Jens Erik Johansen Hunt er på ingen måder i tvivl om, at samarbejdet med Roskilde Brandvæsen har styrket det sociale arbejde og gavnet integrationen i Rønnebærparken. - De unge har fået et fantastisk tilbud, som har givet dem en masse udvikling på et personligt plan, men også givet dem en plads i miljøet herude, siger Jens Erik Johansen Hunt. - Det er dejligt at se, at når brandvæsenet kommer forbi til en opgave, så er de på fornavne med dem, der kommer. Det tæller også på den positive side, at antallet af påsatte brande er faldet. Tidligere var der flere påsatte brande hvert år. I år har der kun været to indtil nu. Socialt arbejde er en opgave for beredskabet Hos Roskilde Brandvæsen er beredskabschef Carsten Iversen også godt tilfreds med samarbejdet omkring brandkadetterne og det forebyggende arbejde.

- Projektet har givet os anerkendelse og accept i områder, hvor vi tidligere kunne møde modstand. Det gør vi ikke længere. I dag forstår og accepterer de unge vores opgaver og kender vores forventning om at få arbejdsro omkring indsatsen, fortæller Carsten Iversen. - I første omgang gik vi ind i arbejdet for at være med til at skabe respekt om vores opgaver og uniformen. De var ikke vant til, at et nej er et nej og et ja et ja, og med samarbejdet og uddannelsen til brandkadet fik de pludselig et andet syn på disciplin, samværet med andre mennesker og en hierarkisk ledelsessystem, - Det udviklede sig så til, at vi kunne begynde en helt anden dialog om samfundet og respekt i almindelighed, og her brugte vi det renommé brandvæsenet har i befolkningen. Carsten Iversen fortæller, at mange af de unge reelt mangler et ståsted, og det har man været med til at give dem gennem Projekt Brandkadet. - I arbejdet med de unge bruger vi meget bevidst hierarkiet og strukturen til at vise, hvordan man opfører sig, at man skal respektere hinanden og handle efter ordre, siger Carsten Iversen. - Samtidig har vi jo også givet dem en masse selvforståelse. De ved i dag meget mere om dem selv, end de gjorde ved starten af uddannelsesforløbet. 35

Social strategi

- Undervejs bliver de bragt ud i situationer, hvor de er pressede. Det viser dem noget om, hvad de indeholder - og især, hvad de ikke indeholder. - De synes jo, at de er nogle pokkers hårde bananer. Det holder kun til det tidspunkt, hvor vi sender dem op i en stige, hvor der er langt ned, eller ind i et hus, hvor der er varmt, siger Carsten Iversen. - Det er i de situationer, at den hårde kerne knækker, og at de skal finde en ny måde at bygge sig op på, fordi de opdager, at gangarten og dét, de har i munden, ikke hjælper dem i den slags situationer. Arbejdet med de unge er i dag en del af Roskilde Brand væsens sociale strategi.

Den opgave er lagt i hænderne på Ali Murtada, der til daglig læser HTX i Roskilde. Han er en af de unge, der for et par år siden sagde ja tak til at deltage i Projekt Brandkadet. Efter grunduddannelsen er Ali Murtada blevet instruktør i Beredskabsforbundet. Sammen med kredsleder Kenneth Erik Johansen, der er tovholder på projektet, gik han i gang med at forberede opgaven i september 2013, og de to er enige om målet. - Når samfundet ønsker at ramme bredt med befolkningsuddannelsen, skal vi have alle med. Også de døve og de blinde, dem der ikke har dansk som modersmål og så videre. Derfor skal vi også tilbyde befolkningsuddannelse på arabisk, siger Kenneth Erik Johansen.

- Vi kan se, at vi har fået en helt anden nærhed med den gruppe af unge mennesker. De har fået en forståelse for, hvad et myndighedsområde er, og at vi er her til gavn for borgerne.

Ali Murtada skal ikke selv udvikle undervisningsmaterialet. Han skal bruge det samme materiale, som anvendes i den danske version af befolkningsuddannelsen, men fortæller, at en stor del af undervisningsmaterialet er video, hvis indhold han skal formidle på arabisk.

- Jeg oplever også, at de unge i dag er ambassadører for os i boligselskabet. De kommer og hilser på os, og det viser andre unge, som måske ikke kender os, at der er en relation, og vi er der for at hjælpe.

- Det bliver svært, fordi der er mange ord og begreber, der ikke kan oversættes direkte til arabisk. Nogle ord har flere betydninger på arabisk, mens andre ord kan oversættes med flere ord, som ikke helt betyder det samme, fortæller han.

For Carsten Iversen er det også vigtigt, at Roskilde Brandvæsen afspejler det omgivende samfund.

Det bliver også en udfordring at undervise med det skriftlige materiale. Det er alt sammen på dansk, og det samme gælder det spil, som indgår i pensum til befolkningsuddannelsen.

- Når der bor mennesker med en anden kulturel baggrund og et andet sprog, skal vi tænke over, hvordan vi forholder os til dem. Vi skal have frivillige med indvandrerbaggrund med i beredskabet. - Når vi så kan koble det med et tilbud, hvor vi samler nogle teenagere op og giver dem et tilbud med indhold, så er det optimalt, fortæller Carsten Iversen. Befolkningsuddannelse på arabisk Tanken om at afspejle og omfavne den kulturelle mangfoldighed i Roskilde er også baggrunden for, at Roskilde Brandvæsen er langt med forberedelserne til forebyggelseskurser på arabisk. Det er tanken, at når man i efteråret har gjort de første erfaringer med borgeruddannelsen, så skal kurset også tilbydes på arabisk.

Ali Murtada glæder sig til at komme i gang med at undervise på den nye befolkningsuddannelse, hvor han ikke alene skal undervise på arabisk, men også bliver en del af instruktørgruppen på de uddannelsestilbud, hvor der undervises på dansk. - Indholdet i befolkningsuddannelsen er interessant, så det bliver spændende at undervise både dansktalende og arabisktalende deltager. Og så får jeg en masse erfaring, som jeg kan bruge i andre sammenhænge, fortæller Ali Murtada. Motivation er i det hele taget vigtig, når man løser frivillige opgaver, mener de begge. - Den indsats vi og forbundet lægger i projektet, er kun muligt, fordi vi får så stor støtte fra Roskilde Brandvæsen. Det er altafgørende for motivationen og uden den opbakning og støtte trives det frivillige arbejde ikke, siger Kenneth Erik Johansen.

Foto: Jeanette Dea Nørregaard

Årets Folkemøde 2014 bød på debat, oplysning og forebyggelseskampagne Beredskabsforbundet deltog igen i år i den politiske festival - Folkemødet 2014 på solskinsøen Bornholm. Det blev til fire begivenhedsrige dage i “Beredskabets Telt” fra 12.- 15. juni, hvor fokus var på forebyggelses-indsatsen og de “robuste borgere”. Det anslås, at 89.000 gæster deltog i Folkemødet i år og dermed gjorde det til et rigtigt folkemøde. Af: Jeanette Dea Nørregaard, Presse- og kommunikationsmedarbejder

Godt samarbejde i Beredskabets Telt Helt centralt for successen på Folkemødet var, at Redningsberedskabet for andet år i træk, blandt andet med Beredskabsforbundet som drivkraft, havde valgt at skabe et fælles univers i form af Beredskabets Telt, hvor Beredskabsstyrelsen, Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, Falck og Beredskabsforbundet stod side om side med ét fælles budskab: ”Robuste borgere i et robust samfund”. Beredskabsforbundets frivillige konsulent, Jesper Marcussen, der stod for koordineringen af forbundets aktiviteter forklarer:

- Vi skal være stolte af samarbejdet med de øvrige parter. Vi udfylder alle forskellige roller i redningsberedskabet og samfundets beredskab, og jeg er overvældet over det, vi sammen har præsteret. Redningsberedskabet skal være kendetegnet ved, at vi løser de opgaver, vi bliver stillet overfor, på tilfredsstillende vis. I vores samarbejde omkring Folkemødet er Beredskabsforbundets deltagelse særligt blevet bemærket ved, at vi møder massivt op med brede og forskelligartede kompetencer og løfter i flok. Det er det, vi kan, og som vi er gode til. Derudover er Folkemødet en unik mulighed for at møde politikere på alle niveauer. Her mødes beslutningstagere og helt almindelige borgere i øjenhøjde, og 37

diskuterer nødvendigheden af den robuste borger for at øge samfundets tryghed, siger Jesper Marcussen. I løbet af de fire dage var der mulighed for at opleve forskellige aktiviteter i beredskabsfagligt regi - for eksempel ”Hjerte-lunge-redning” og ”Brandbekæmpelse” ligesom Beredskabsstyrelsens ekspert i katastrofehistorie, Rasmus Dahlberg, holdt oplæg under overskriften ”Behjælpsomhed - blå blink og næstekærlighed”. Fotos: Christian Hansen

- Et politisk folkemøde skal naturligvis indeholde masser af debatter rundt omkring i teltene, og det havde vi også, men samtidig havde vi også valgt at tage de mere folkelige briller på og arrangerede mere interaktive aktiviteter. Vi simulerede blandt andet et fingeret færdselsuheld, hvor folk kunne se, hvordan beredskabet arbejder, når der er sket en ulykke. Og det vækkede stor interesse. Gæsterne kom endda i god tid før, for at få sig en god plads, inden det gik i gang, fortæller Jesper Marcussen, der også melder om stor interesse for de øvrige events i Beredskabets Telt. Om fredagen var der paneldebat med nogle af folketingets beredskabsordførere omkring ”Borgerens rolle i forbindelse med hændelser/ulykker/katastrofer”. Og det blev en livlig debat med plads til både alvor og humor. Ordstyreren var Peter Goll, uafhængig kommunikationsrådgiver, der sørgede for at stille de rette spørgsmål til de engagerede panel-deltagere: Nikolaj Villumsen, Enhedslisten - Bjarne Laustsen, Socialdemokraterne - Lone Loklindt, Radikale Venstre - Hans Kristian Toning, Venstre og Tom Behnke, Konservative. Desuden deltog også underdirektør Hans Reymann-Carlsen fra Forsikring og Pension i den timelange debat i teltet. (Læs også interviewet med beredskabsordførerne på side 35). Succes med forebyggelse på Folkemødet Udover debatter og events i Beredskabets Telt havde frivillige fra Beredskabsforbundet Region Hovedstaden sat en stor forebyggelseskampagne i gang, for at motivere folk til befolkningskurserne i forebyggelse “Den Robuste Borger”. Kampagnen fik stor opmærksomhed blandt publikum, fortæller viceregionsleder for Beredskabsforbundet Region Hovedstaden, Søren Brandt: - Placeringen var genial. Teltet lå i år i et hjørne, der var én af indgangene til Folkemødet. Det bevirkede, at rigtig mange mennesker kom forbi og fik en god snak med os om vores forebyggelseskursus. Planlægningen i Beredskabsforbundet Region Hovedstaden startede tilbage i marts måned, hvor man valgte at iværksætte en massiv kampagne for at komme i kontakt med borger-

Folkemøde 2014 ne. Til lejligheden blev der blandt andet fremstillet balloner, regnslag, rygsække, kuglepenne, brandhjelme og under selve Folkemødet fremstillede frivillige badges til børnene med børnenes navn og telefonnummer, i tilfælde af, at de blev væk fra forældrene - alt sammen med budskabet: Er du en robust borger? - Vi har brugt rigtig mange ressourcer på Folkemødet i år både menneskelige og økonomiske. Og det føles som om, det har virket; 500 personer har vist mere omfattende interesse og har bedt om yderligere oplysninger om kurser og den robuste borger. Og af de 500 er der flere som repræsenterer skoler, fagforeninger, uddannelsesinstitutioner og store virksomheder, siger Søren Brandt og tilføjer, at en del af henvendelserne er fra andre egne af Danmark, og derfor vil Beredskabsforbundet naturligvis tilbyde dem forebyggelseskurser i deres eget område fra en af forbundets øvrige frivillige regioner. Beredskabsforbundet holdt 80 års jubilæumsreception under årets Folkemøde Solskinsøen levede fint op til sit navn, da Beredskabsforbundet torsdag den 12. juni afholdt reception på Bornholm. Den 8. juni 2014 var det netop præcis 80 år siden, at forbundet blev stiftet som Dansk Luftværnsforening.

- Uden forbundets ca. 225 frivillige ledere og de mange frivillige, de har med sig derhjemme, ville vi ikke kunne gøre den store forskel. Vi skal som Beredskabsforbund gøre os stor umage med at udbygge den folkelige og lokale forankring i samfundet. I løbet af receptionen benyttede flere af forbundets samarbejdspartnere lejligheden til at komme med lykønskninger fra talerstolen. Blandt andre direktør Henning Thiesen, Beredskabsstyrelsen, Generalmajor Finn Winkler, chef for Hjemmeværnet, Folketingsmedlem Bjarne Laustsen, kommitteret i Hjemmeværnet og tidligere præsident i Beredskabsforbundet, samt Sven Lindgren, formand for det svenske Civilförsvarsförbundet. Ud over at takke for det gode samarbejde, var et gennemgåede tema i talerne, at frivillige er en vigtig ressource for samfundet, som man fortsat skal arbejde for at bevare og skabe gode forhold for.

Omkring 250 jubilæumsgæster var i løbet af dagen forbi Beredskabets Telt på Kæmpestranden i Allinge, hvor programmet bød på musik, taler, lykønskninger – og ikke mindst lækre bornholmske pindemads-specialiteter som Bornholms Brandvæsens Forplejningstjeneste havde sørget for. Beredskabsforbundets Musikkorps stod for at sætte en festlig stemning med et godt og varieret program. Selve receptionen gik i gang kl. 17.00, hvor fanen blev ført ind og arrangementet åbnedes af forbundets nye præsident, Tom Behnke (MF) med en tale, der blandt andet havde fokus på samfundets behov for frivillige til at varetage mange forskellige opgaver. - I dag skal vi være klar til at hjælpe, når stormen raser eller regnen vælter ned eller andre uforudsigelige katastrofer pludseligt rammer os voldsomt. De frivillige uddanner sig, træner og øver og kan også deltage i opgaver uden for Danmarks grænser. Og når opgaverne kommer, så er de frivillige klar til at gøre en forskel for at beskytte og hjælpe befolkningen og det kan vi være stolte af. Efter et nifoldigt leve, tog landschef Per Junker Thiesgaard over på talerstolen og lagde bl.a. vægt på, at det er ude i det lokal-forankrede frivillige arbejde, at forskellen gøres, når det gælder:

Beredskabsforbundets Præsident Tom Behnke, MF og Landschef Per Junker Thiesgaard.

Folkemøde 2014

Vi skal stå sammen om at hjælpe

Beredskabsforbundet søger i disse år tilbage til rødderne og de oprindelige kerneværdier. Fokus ligger i stigende grad på den folkelige forankring og den folkelige vilje til at hjælpe, når samfundets sårbarhed er blottet og mennesker har brug for hjælp. Det kom også til udtryk på Folkemødet, hvor Beredskabsforbundet deltog i ”Beredskabets Telt” sammen med de andre organisationer, der passer på Danmark. Vigtigheden af den folkelige forankring bliver også fremhævet, når politikere fra både rød og blå stue taler om beredskabets organisation i de kommende år. Af Anders Hochheim

Det frivillige beredskab har lige fra fødslen i 30erne været forankret i en folkelig tradition og vilje til at hjælpe andre og passe på hinanden, når det danske samfund er under pres. I 30erne var det blandt andet en stigende bekymring for krigstruslen fra luften og frygten for følgerne af et angreb med krigsgasser, der fik danskere i tusindtal til at støtte op om det frivillige beredskab. I dag er det ikke krig, der skaber frygt, men mere bevidstheden om, at vores højteknologiske samfund på en række områder er blottet og sårbar i kritiske situationer. Det har mange danskere opdaget - og nogle har også erfaret det i forbindelse med blandt andet vinterstormene Allan og Bodil, mens andre er blevet opmærksomme på det digitale samfunds sårbarhed i forbindelse med cyberangreb på NemID.

folkningen for følgerne af en krig fra luften med brug af krigsgasser, og på et tidspunkt var det op imod 15 procent af de voksne danskere, der var engageret i det frivillige beredskab på den ene eller anden måde. Alligevel udviklede det frivillige beredskab sig over nogle årtier i 90erne og de tidlige 0er til primært at tiltrække mennesker, der er meget engagerede i det operative beredskab de “Blå Blink” frivillige. - Vi blev nok lidt for snævre hen over årene, og man skulle lidt være en beredskabsnørd for at synes, at det var interessant at være her. Men det er noget af det, vi kommer til at tage revanche på, siger Per Junker Thiesgaard, der tilføjer: - At vi selvfølgelig ikke ønsker at undvære de operative frivillige, men at vi også skal bredere ud i fremtiden.

- Hen over året møder vi mange danskere, som utroligt gerne vil gøre en indsats for at øge samfundets robusthed. De kommer fra alle lag i samfundet, og som noget nyt har vi fået god respons fra en ny gruppe, unge erhvervsledere, som kan se, at der et behov for at de og deres medarbejdere også hjælper til, siger Per Junker Thiesgaard, der er landschef i Beredskabsforbundet.

Tidligere var det krigstruslen, der motiverede den bredde gruppe af danskere til at engagere sig i beredskabet og tage en tørn for fællesskabet. I dag er den trussel der ikke. Til gengæld er det moderne, højteknologiske samfund sårbart på andre områder, hvilket er ved at gå op for danskerne.

- Det viser mig, at det lige nu er det rigtige tidspunkt at give beredskabets folkelige forankring en revival, siger han.

- Nu har vores samfund med den teknologi og den åbenhed, der er, fået nogle nye huller og dermed ny sårbarhed på en række områder. Det stiller krav til en anden form for beredvillighed i befolkningen, siger Per Junker Thiesgaard.

Ikke kun for beredskabsnørder Det frivillige beredskab voksede ud af en bekymring i be40

Folkemøde 2014

Deltagerne ved ordfører-debatten under Folkemødet. Fra venstre ses : Underdirektør fra Forsikring og Pension, Hans Reymann-Carlsen - Bjarne Laustsen, Socialdemokraterne - Lone Loklindt , Radikale Venstre - Tom Behnke, Konservative, Hans Kristian Toning, Venstre og Nikolaj Villumsen, Enhedslisten. Foto: Christian Hansen

- Den nye folkebevægelse skal ikke handle om, at der falder bomber ned fra himlen. Den skal handle om, at vi hjælper hinanden og ved, hvad vi skal gøre, når strømmen går. - Det er blandt andet noget af dét, man kan lære på Beredskabsforbundets befolkningsuddannelse, “Den Robuste Borger”. Uddannelsen skal brede budskabet ud og sikre en bred folkelig forankring af beredskabstanken i Danmark. 80 år på Folkemødet Beredskabsforbundet benyttede dagene på havnen i Allinge til at fejre det frivillige beredskabs 80 års jubilæum. Den begivenhed kunne Beredskabsforbundet have valgt at fejre mange andre steder i Danmark, men valget faldt på Folkemødet og chancen for at fejre dagen midt i den folkelige debat om alt mellem himmel og jord, i vrimlen mellem politikere og spindoktorer og de mange andre, der bare var mødt op til demokratiets svar på Roskildefestivalen for at deltage i debatterne eller blot høre på. - Vi kunne have fået en af de fine sale på Christiansborg eller Rådhushallen på Københavns Rådhus, men vi valgte Folkemødet og det uformelle, fordi vi gerne vil vise, at vi er en folkelig bevægelse, siger Per Junker Thiesgaard. Dagene i Allinge blev brugt i samspil med de andre organisationer, der indgår i beredskabet - Alle dem som Beredskabsforbundet har en fælles opgave med, om at passe på Danmark. På den måde fik Per Junker Thiesgaard og de andre fra Beredskabsforbundet opfyldt behovet for at møde de andre i beredskabet og i en uformel ramme at diskutere beredskabsspørgsmål samtidig med, at man mødte danskerne og fik lejlighed til at formidle budskaberne om den robuste borger og beredskabet.

Midt i en brydningstid På Folkemødet var Beredskabsforbundet også vært for en debat mellem ordførere fra en række af Folketingets partier. De brugte debatten til at markere synspunkter om beredskabet og fremsætte visioner om den fremtidige organisering af det civile beredskab og det frivillige beredskabs rolle. En debat, der på mange måder var og er aktuel, fordi regeringen på det tidspunkt havde varslet et kommende oplæg til en ny organisering af det civile beredskab. At det udspil skulle komme i form af en aftale mellem Finansministeriet og Kommunernes Landsforening uden inddragelse af ordførerne umiddelbart efter Folkemødet, havde de færreste set komme. Udspillet var først ventet i august i år, når forhandlingerne i Redningsberedskabets Strukturudvalg var afsluttede, men reelt blev redningsberedskabets struktur fastlagt i forbindelse med Regeringens aftale med Kommunernes Landsforening om kommunernes økonomi i 2015. Regeringen ønskede en model med 12 brandvæsener svarende til de nuværende politikredse, men forhandlingerne endte med en model, hvor kommunerne selv skal finde sammen i 20 fælleskommunale brandvæsener. Målet med at skære de nuværende 87 beredskabsenheder ned til 20 er at skabe større og mere bæredygtige enheder og opnå effektiviseringer og besparelser, og fortsat sikre et højt serviceniveau. På den baggrund har Beredskab spurgt en række af ordførerne om deres syn på det frivillige beredskabs rolle i det fremtidige beredskab. 41

Folkemøde 2014

Ved Folkemødet bød Beredskabsforbundet på livlig paneldebat med nogle af folketingets ordførere omkring borgerens rolle i forbindelse med ulykker og katastrofer.

Frivillige skal bruges konstruktivt For Enhedslisten spiller beredskabet ifølge beredskabsordfører Nikolaj Villumsen en fuldstændig afgørende rolle.

meget positivt på det frivillige beredskabs rolle i en kommende, reorganiseret struktur med 20 store fælleskommunale brandvæsener.

- Vi er i en tid, hvor vi kan se, at der kommer voldsommere vejr. Derfor er der brug for et stærkt og solidt beredskab, og der spiller de frivillige i beredskabet en hel central rolle, siger Nikolaj Villumsen.

- Det er godt, at vi lægger op til et større frivilligt engagement i beredskabet. Det har vi en lang tradition for i Danmark, og når man fjerner nogle af de fastansatte, bliver der mere plads til frivillige, siger han.

- Derfor ligger det os meget på hjertet, at de frivillige har bedst mulige forhold, og at de bruges aktivt.

- Vi ved fra andre områder, at når der bliver flere offentligt ansatte, så lægger vi ansvaret over på det offentlige. Det har vi set på ældreområdet, hvor familien i dag er mere passive i forhold til plejen af de ældre.

Nikolaj Villumsen er bekymret for, om vi med den nye struktur i beredskabet kan klare de udfordringer, som vi står over for. - De klimatiske ændringer gør situationen alvorlig, og der er alene af den grund behov for at udvikle og styrke beredskabet, og det mener jeg ikke, man gør med den nye struktur. Han mener, at de frivillige trods besparelser i det kommunale beredskab skal indsættes med omtanke. - De frivillige må ikke blive en sovepude for kommunerne, men at de bliver brugt på en engagerende og konstruktiv måde i samspil med det stående beredskab. Lokal forankring er vigtig Liberal Alliances ordfører på området, Leif Mikkelsen, ser 42

Hvis Leif Mikkelsen ser nogen grund til bekymring omkring det frivillige beredskabs fremtidige rolle, så ligger den i spørgsmålet om lokal forankring. - Mennesker vil gerne hjælpe andre, men hjælpsomheden er størst, når det handler om at hjælpe mennesker i vores eget lokalområde og mennesker, vi kender, siger han. Brug for frivillige Omstændighederne omkring regeringens aftale med kommunerne irriterer Venstres beredskabsordfører, Hans Christian Thoning af flere grunde.

Folkemøde 2014 Efter hans opfattelse har ordførerne på området været holdt uden for forarbejdet til en ny struktur for det civile beredskab. Det finder han urimeligt, fordi beredskabet er så utroligt vigtigt.

ikke så tæt på og så ofte, at de brænder sig. Bliver de frivillige sendt ud for ofte, kan det blive for meget af det gode, og så kan jeg frygte, at der er frivillige, som vælger at bruge deres kræfter og engagement andre steder.

- Der er rigtig mange områder og i særdeleshed herovre i Jylland, hvor man er meget afhængige af det frivillige beredskab. Derfor irriterer det mig grænseløst, at vi ikke har været med inde over, så vi kan sikre, at de kommunale beredskaber også fremover har de frivillige til rådighed, som der er så stærkt brug for, siger han.

- Det vil være en skam, fordi vi har brug for et beredskab, hvor frivillige kan komme til at udfolde deres lyst og vilje til at hjælpe andre i en struktureret og professionel form, siger Tom Behnke.

- Det har en meget stor værdi for samfundet, at de frivillige lægger så mange timer i arbejdet og kan løse de opgaver, der er, på en hensigtsmæssig måde. Det kræver, at man som frivillig er tæt på en brandstation og kan komme hurtigt frem, når der er brug for hjælp, siger Hans Christian Thoning. - Især i landområderne er der brug for frivillige, derfor skal vi have set på, hvilke betingelser, det frivillige beredskab får lokalt. Hvis man ikke i fremtiden kan rekruttere frivillige og organisere dem lokalt, så ender vi en i en situation, hvor kommunerne skal ansætte folk eller indgå aftaler med Falck for at kunne varetage beredskabet på betryggende vis. Aftalen er indgået De konservatives ordfører på beredskabsområdet, Tom Behnke, er også forundret over, at finansministeren valgte at indgå en aftale direkte med kommunerne uden at inddrage Folketingets partier forinden. - Som ordfører havde jeg forventet noget andet, men vi må se i øjnene, at aftalen er indgået, og at et politisk flertal på Christiansborg bakker aftalen op. Det er den politiske virkelighed, vi har, siger Tom Behnke, der også er præsident for Beredskabsforbundet. Set med hans øjne vil aftalen først og fremmest komme til at få konsekvenser for det kommunale og det statslige beredskab, og hvordan opgaverne skal fordeles og løses. - De frivillige er lidt en anden størrelse, og de frivillige løser mange forskellige typer opgaver i dag, og det vil de også komme til i fremtiden, siger Tom Behnke. - I nogle kommuner kan man måske frygte, at de kommer til at løse for mange opgaver fremover, og at der vil blive trukket for hårde veksler på de frivillige. - Det er vigtigt, at kommunerne også i fremtiden forstår at holde balancen, så de frivillige bliver holdt til ilden, men

Han finder bekymringen nærliggende, fordi der i aftalen mellem Finansministeriet og Kommunernes Landsforening er lagt op til en kraftig reduktion af beredskabet med større effektiviseringsgevinster og besparelser. Intet beredskab uden frivillige For Socialdemokraternes ordfører, Annette Lind, er den nye aftale mellem Finansministeriet og kommunerne et udtryk for, at man ønsker at effektivisere og rationalisere det civile beredskab, så vi også i fremtiden har et moderne beredskab, der er i stand til at klare de opgaver, vi kan komme til at stå over for. - Vi skal først og fremmest have et velfungerende og robust beredskab, som borgerne kan være trygge ved, og her er frivilligheden vigtig. Vi kan ikke have et beredskab uden de frivillige. De gør et kæmpe stykke arbejde, som vi alle sammen kan være umådeligt stolte af, siger Annette Lind. For Annette Lind er det vigtigt, at man også ude i fremtiden kan vælge den opbygning af beredskabet, som man finder, fungerer bedst. - I nogle kommuner fungerer det rigtigt godt med at have et beredskab bestående af fuldtidsmedarbejdere og frivillige, mens man i andre har valgt kun at have fuldtidsansatte. Og det skal vi naturligvis ikke lave om på. Samtidig er det vigtigt for os socialdemokrater, at vi sikrer et beredskab, hvor man tager regionale hensyn. - Det handler om, at vi skal lave nogle gode rammer for alle beredskaber uanset, hvordan man har organiseret sig. Det giver det bedste grundlag for at udvikle et moderne beredskab, som er rustet til de nye udfordringer vi står over for med blandt andet mere voldsomt vejr, siger Annette Lind. Beredskab har også bedt ordførerne fra Dansk Folkeparti, De Radikale og Socialistisk Folkeparti om en kommentar, men ingen af partierne er vendt tilbage inden deadline. Red.

Børn hjælper Børn Mælkebøttelejren i Ishøj fik sponsoreret 30 cykler, en picnic-dag ved Gjeddesdal gods og 650 kg indsamlet tøj fra Københavns Rotary Klub og klubbens Udvekslingsprogram ”Børn hjælper Børn”. Af: Jeanette Dea Nørregaard, Presse- og kommunikationsmedarbejder Foto: Niels Ruddy Hansen

Hvert år i juli inviterer Beredskabsforbundet 120 polske børnehjemsbørn til Danmark, hvor frivillige byder dem på to ugers sommerlejr fyldt med gode oplevelser. I år afholdtes Projekt Østbørn i uge 27 og 28 på fire lejre rundt omkring i landet - og det var den 22. gang. Frivillige, som står for Østbørn projektet, skal selv skaffe midler til projektet, og er derfor dybt afhængige af, at virksomheder, fonde og private personer vil støtte med økonomisk hjælp, produkter og gratis ydelser. Derfor kæmpes der hvert år for at skaffe sponsorer, så børnene kan få en god oplevelse under deres ferie i Danmark. 44

30 donerede cykler og en smuk cykeltur gennem det solrige danske landskab I den forbindelse har Beredskabsforbundet i år været så heldig at indgå et samarbejde med Københavns Rotary Klub, som blandt andet har sponsoreret 30 nye cykler med cykelhjelme og kurve til en samlet værdi af omkring 30.000 kroner. Cyklerne opbevares af klubben, så børnene kan benytte dem år efter år, når de besøger Danmark, fortæller Præsidenten for Københavns Rotary Klub, Jan Lundorff Rasmussen: - Rotarys overordnede formål er ”service above self” og vi støtter både internationale som lokale projekter. Projekt Øst-

Folkemøde 2014 børn er både internationalt og lokalt - og det rigtig gode ved dette samarbejde er, at det ikke bare er nogle penge, vi donerer, vi involverer os også fysisk, siger Rotary-præsidenten, der sammen med syv andre medlemmer selv har stået for at samle de mange cykler, så de kunne være klar til børnene i sommerferien. Cyklerne blev klar til brug den 10. juli, og en gruppe tørstige børn fra Mælkebøttelejren i Ishøj kom om formiddagen cyklende op ad den blomstrende allé ved Gjeddesdal gods, hvor de var inviteret til en stor picnic-dag. Solen strålede allerede varmt, så der blev indtaget masser af kølige drikke, inden børnene fik en rundvisning på det smukke gods ved Gammel Greve Landsby, efterfulgt af picnic, skattejagt, pony-ridning, kage og masser af sjove oplevelser. Beredskabsforbundet glæder sig over samarbejdet I Projekt Østbørns Ishøjlejr er man meget glade for samarbejdet, fortæller en af lejrlederne René Andersen: - Det har rigtig stor betydning for lejren, at vi har fået det samarbejde med Københavns Rotary Klub. En anden af Mælkebøtte-lejrens ledere, Mette Meyer, mener også, at det er kæmpestort, at sådan en organisation går ind og støtter projektet. - Det er jo fantastisk, at vi kan cykle en tur i området med ungerne, og vise mere af vores danske landskab, som vi ikke har kunnet tidligere. Samarbejdet med Rotary har virkelig gjort en stor forskel og gavnet projektet. Københavns Rotary Klub støtter humanitære projekter flittigt, og engagerer sig dels via økonomiske bidrag og andre typer af aktiviteter, hvor medlemmerne ”selv tropper op, for at smøre leverpostejsmadderne, om man vil”, som Helene Nymann udtrykker det. Helene Nymann er både formand for foundation-udvalget i Københavns Rotary Klub og til daglig godsadministrator på Gjeddesdal: - Når vi har valgt at være vært for en picnic-dag, er det fordi Mælkebøtte-lejren i Ishøj, ligger lige her, hvor vi bor. Og vi har nogle ret skønne områder, som vi kan byde børnene, især når det er børn, der kommer fra et tungt belastet industriområde i sydvest-Polen. Så det der med, at de kommer ud og får en sund dag, hvor de kan tumle rundt i skoven, på plænen og se noget høst-arbejde - og blive forkælet med god mad, lidt slik og sjove oplevelser - det er det, vi gerne vil bidrage med. Og det tror jeg, de synes er sjovt – og det synes vi jo også, siger Helena Nymann. 45 Fotos: Niels Ruddy Hansen

Børn hjælper Børn

650 kg tøj fra danske til polske børn Københavns Rotary Klub har desuden stået i spidsen for en stor tøjindsamling, hvor der er indsamlet 60 flyttekasser med tøj, overtøj, sko og tasker – alt sammen i rigtig god kvalitet. Det er børn og unge fra Rotarys Udvekslingsprogram ”Børn hjælper børn”, der har organiseret indsamlingen, og netop det giver indsamlingen en særlig dimension, mener Helena Nymann: - De her unge mennesker har – inden de selv har modtaget noget – vist, at de har den rigtige indstilling. De starter med at engagere sig og gøre noget for andre. Det er så smukt. Det er tøj - fra børn til børn. Og den store mængde af tøj har ifølge lejrlederne gjort stor lykke blandt børnene i Ishøjlejren: - Der har nærmest været mannequinopvisning hver dag efter aftensmaden, hvor de har været i kasserne for at kigge efter tøj, fortæller Mette Meyer. Og planen er, at også andre polske børnehjemsbørn får glæde af det indsamlede tøj. De er gode til at dele med hinanden, siger Renè Andersen. Forventningens glæde Der er tale om dårligt stillede børn, både forældreløse børn og børn, som forældrene ikke har kunnet tage vare på. De polske børnehjem har svære forhold i et lokalsamfund, hvor arbejdsløsheden er stor. En af børnehjemspædagogerne fra børnehjemmet i Blachownia vil gerne fortælle, hvilken stor betydning det har, for de polske børn at komme på ferie i Danmark. Malgorza-

ta Rozycka fortæller, at børnene har meget stor glæde af at opleve forlystelser som fx Zoo, Tivoli, se København, deltage i cykelløb og skattejagt med spejdere og besøge et gods som Gjeddesdal: - Ferien i Danmark betyder, at de kan opleve en anden kultur, møde nogle nye venner og slappe af på en god og aktiv måde. Forventningens glæde er også meget stor. Børnene begynder allerede at se frem til ferien i Danmark et helt år i forvejen, når de får besked om, at de er blandt de udvalgte, der skal afsted. Undervejs tager de selv billeder og laver en slags mindebog og de husker med glæde hver detalje i lang tid efter selve turen er overstået, slutter den polske pædagog. I picnic-dagen på godset hos familien Nymann, deltog 30 glade polske børn i alderen 7-16 år, sammen med deres børnehjemspædagoger, tolke, udvalgte medlemmer af Københavns Rotary Klub og frivillige fra Beredskabsforbundet - blandt andre forbundets landschef, Per Junker Thiesgaard og ambassadør, grevinde Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe, der begge også er medlemmer af Københavns Rotary Klub.

Fotos: Sune Schønnemann

Katastrofeberedskabets Dag

En ny type Åbent Hus-arrangementer i Beredskabsstyrelsens regi har i år sat fokus på det robuste samfund ved afholdelsen af Katastrofeberedskabets Dag. Den første af slagsen foregik i Hedehusene i maj. Af Jeanette Dea Nørregaard, Presse- og kommunikationsmedarbejder

- Det er en solrig forårslørdag i Hedehusene, da stilheden pludselig bliver afbrudt af flere sirener. En sky af sort røg står op i luften, en stor kran løfter en dykpumpe på plads og der går et gys gennem en større menneskemængde, da politiet kaster en sømmåtte på tværs af vejen. Sådan fortæller Sune Schønnemann, der er vicekredsleder i Albertslund om den begivenhed han overværede lørdag den 3. maj 2014. Heldigvis var der hverken tale om en stor ulykke eller terrorangreb, men derimod Katastrofeberedskabets Dag, som Beredskabsstyrelsen Hedehusene afholdt i samarbejde med Beredskabsforbundet og Politiskolen. - Vi holder Katastrofeberedskabets Dag for at øge borgernes bevidsthed om, hvordan de selv kan bidrage til at styrke samfundets robusthed, herunder befolkningens viden om, hvordan de skal forholde sig ved større ulykker eller katastrofer som fx skybrud eller storme, siger Sektionschef ved Beredskabsstyrelsen Hedehusene, Lars Isbye. Beredskabsplan for hjemmet Og der var netop også mulighed for at blive klogere på, hvordan man sikrer sig selv og sin familie bedst ved at få lavet en beredskabsplan for sit eget hjem. Beredskabsforbundet Region Hovedstaden var repræsenteret med en stand, hvor frivillige sørgede for at dele foldere ud og få talt med de besøgende om forebyggelse og brandsikkerhed. Samtidig var der mulighed for at blive tilmeldt et forebyggelseskursus: - Vi havde stand lige ved siden af politiet, hvilket var et stort trækplaster for de små drenge - de kunne få en børne-brandhjelm og balloner hos os og mens ungerne legede hos politi-

et, kunne vi så tale forebyggelse med forældrene, siger Sune Schønnemann og påpeger, at hvis der sker en større hændelse i Danmark, er det vigtigt, at den enkelte borger ved, hvordan man klarer sig selv i krisesituationer: - Det så man eksempelvis i byerne omkring Roskilde Fjord, da den store stormflod ramte. Beredskabet måtte fokusere på personredning, evakuering og sikring af samfundsvitale installationer, som fx transformerstationer og lignende, hvilket medførte, at de enkelte husejere selv måtte stå for at sikre deres hjem mod oversvømmelser. Gennem Beredskabsforbundets Forebyggelsesuddannelse kan de enkelte borgere lære, hvordan de kan sikre sig selv, når samfundet ikke har ressourcerne til at hjælpe dem her og nu, siger vicekredslederen. 400 besøgende Næsten alt katastrofeberedskabets materiel var repræsenteret, fx det elektroniske søgeudstyr, der kan finde overlevende i sammenstyrtede bygninger, HazMat-beredskabet, der rykker ud ved udslip af farlige stoffer, behandlingspladser beregnet til tilskadekomne, det landsdækkende SINE-radiosystem og termiske kameraer. Arrangementet bestod af en blanding af aktiviteter, hvor gæsterne selv blev involveret. Ved alle publikumsinvolverende aktiviteter var der uddannet personale, og man kunne låne relevant sikkerhedsudstyr. Beredskabsstyrelsen Hedehusene anslår, at omkring 400 personer besøgte beredskabscenteret på dagen. Efterfølgende er der blevet afholdt Katastrofeberedskabets Dag på styrelsens øvrige centre i Haderslev, Thisted, Allinge, Herning og Næstved. 47

Interview med Rasmus Dahlberg

Vi lever i en uforudsigelig verden Vi vil så gerne kunne forudse, hvad der sker. Derfor bruger vi mange kræfter på at udvikle modeller, så man har en idé om, hvad der kan ske og hvordan. I virkelighedens verden holder modellerne ikke, fordi det uventede spiller ind på de mest uforudsigelige måder. Til gengæld gør det ikke så meget, fordi vi som mennesker er ganske ferme til at finde løsninger, der bringer os videre, når det uventede slår til. Af Anders Hochheim Foto: Christian Hansen

- Jeg elsker den britiske meteorolog, der engang sagde, at vi sagtens kan forudse vejret, så længe, dét ikke gør noget uventet. Citatet rummer på sin egen måde det paradoks, at der er en masse ting, vi godt kan beregne og forudse gennem modeller - især over lang tid, men også, at modellerne ofte ikke er i stand til at fortælle os, hvad der sker om et kvarter, siger Rasmus Dahlberg.

det halve ud af den. Forudsigelighed var væsentligt, siger Rasmus Dahlberg.

Rasmus Dahlberg er historiker med speciale inden for katastrofer og ulykker. Han er i dag i gang med at skrive en ph.d.-afhandling om uforudsigelighed med udgangspunkt i katastrofeberedskab. I efteråret 2014 er han også aktuel med bøgerne Danske katastrofer: Atombomben i Valby og andre dramatiske hændelser og biografien Brandmand: Indsatschefens personlige beretning om afdøde brandinspektør Jan Sørensen, som reddede Frihedsmuseets besættelseshistoriske samling ved branden sidste år.

- Selv om han allerede dengang så at sige tænkte big data, så er og bliver teorien, der i dag er kendt som Laplace’ Dæmon, oplysningstidens våde drøm.

Tanken om at kunne forudsige naturen kom ind i vores bevidsthed i oplysningstiden. Her udviklede en stribe naturvidenskabsmænd teorier og modeller til at forstå naturen og fysikkens love. De skabte lineære mikroudgaver af naturen baseret på en ligevægtstankegang om input og output. De var fantastiske til at udvikle maskiner og deres teorier blev da også centrale i industrialiseringen. - Det nytter jo ikke, at du konstruerer en dampmaskine, der giver dig fire hestekræfter i dag og i morgen kan du kun hive

Den franske matematiker Laplace var også optaget af modeller og forudsigelighed, og han påstod i et berømt citat, at hvis man bare én gang kunne registrere alt og koble observationerne med naturlovene, ville intet være uforudsigeligt.

- Hvis vi havde tankekraft og regnekraft nok, så ville vi alligevel ikke kunne forudsige alt, fordi det kræver, at der er en linearitet i samtlige de mekanismer, der styrer samfundets og naturens udvikling, siger Rasmus Dahlberg. Han peger videre på, at det samme gælder spørgsmålet om normalfordeling. Gauss’ teori om normalfordeling er fremragende til at beskrive udfald i systemer, der er normalfordelte, men uanvendelige i samme øjeblik, vi bevæger os uden for det normalfordelte og ind i uforudsigelige, komplekse systemer. Laplace’ Dæmon lever Ideen om, at hvis vi er grundige nok og har samlet viden nok, kan vi forudse stort set alting, lever videre i dag. - Hvor tit hører vi ikke, at analysen var forkert, fordi vi ikke havde været grundige nok og ikke skaffet os data nok - eller 49

Interview med Rasmus Dahlberg måske ikke de rigtige sæt data. Det er i virkeligheden Laplace’ Dæmon, der stikker fjæset frem, forklarer Rasmus Dahlberg.

ikke det samme som at sige, at vi må opgive at arbejde med modeller og prøve at forudsige hændelsesforløb og deres konsekvenser.

Han peger på, at man den dag i dag finder tankegangen blandt embedsmænd i ministerierne, hos økonomer med budgetterne i store virksomheder og ingeniører på store offentlige anlægsopgaver og, at de ofte trækker den slags begrundelser frem, når tidsplanen skrider i det uendelige eller budgetterne er overskredet.

- På samme måde som der i naturen er nogle aspekter, der opfører sig mere lineært end andre, så er der også i vores samfund ting, der opfører sig mere lineært og forudsigeligt end andre.

- De holder fast ved tanken om, at vi kan forudse alting, hvis vi er grundige og tænker os godt om. Men det kan vi ikke, fordi verden er kompleks. Det komplekse lader sig ikke skrive ned i en formel, fordi kompleksitet per definition er lig uforudsigelighed. Vi har ifølge Rasmus Dahlberg to muligheder: • Enten fortsætter vi med den lineære tankegang og tror på, at vi med viden, data regnekraft i uanede mængder kan udvikle modeller, så vi kan forudsige udviklingen i konkrete situationer. • Eller også opgiver vi den tankegang og accepterer uforudsigeligheden og kompleksiteten. - Det sidste vil ofte være det smarteste. Naturen er i sig selv et komplekst system uden den linearitet, der kræves for at kunne modellere fremtidig udvikling. Samtidig udvikler samfundet sig også mere og mere komplekst. I begge tilfælde betyder det, at der er mange områder med ikke-lineære forhold mellem årsag og virkning, og dét har en stærk negativ effekt på vores evne til at forudsige hændelsesforløb. Rasmus Dahlberg beskriver det komplekses ikke-lineære karakter med, at en lille påvirkning, som har en ubetydelig effekt i dag, kan i morgen udløse en kaskadeeffekt med enorme konsekvenser på grund af en lillebitte forandring. - Det sker, fordi komplekse systemer består af internt forbundne og sammenkoblede systemer, som vanskeligt lader sig kortlægge. Og vi kommer ikke uden om, at vores samfund i tiltagende grad er komplekst på grund af sammenbindinger på kryds og tværs, feedback loops og den slags, så derfor dur oplysningstidens tankegang om at kunne forudsige det hele ikke længere, konkluderer Rasmus Dahlberg. Bruger vi kræfterne rigtigt Selv om vi gang på gang bliver konfronteret med, at der er begivenheder, som får et andet udfald end forventet, har vi svært ved at forlade ideen om forudsigelighed. Fordi vi vælger at acceptere kompleksitet og den medfølgende uforudsigelighed, er det, ifølge Rasmus Dahlberg, 50

- Jeg har bare en fornemmelse af, at vi ind i mellem bruger vores kræfter forkert. Vi bruger for mange kræfter på at forudsige ting, som ikke kan forudsiges qua kompleksiteten, hvorimod der er andre aspekter, som opfører sig mere forudsigeligt, men som vi måske i virkeligheden ikke er opmærksomme på, forklarer han. For Rasmus Dahlberg er spørgsmålet om, hvordan vi håndterer uforudsigeligheden afgørende. - Når jeg om et par år er færdig med mit forskningsprojekt, håber jeg at kunne præsentere 10 bullet points, der kan stå på et lamineret kort, som indsatslederen har i sin baglomme, siger Rasmus Dahlberg. - Når et forskningsprojekt munder ud i meget enkle pointer, der kan højne vores forståelse af verden, så er det lykkedes. Det skal kunne forstås og implementeres og ikke bare ende som videnskabelige artikler. Rasmus Dahlberg forventer, at resultaterne af hans forskningsprojekt vil indgå som en del af det teoretiske materiale, der skal styrke og udvikle beredskabet. - At acceptere kompleksitet og anerkende, at der følger en langt større grad af uforudsigelighed med, er nyt mind-set, der skal kunne anvendes operativt, og derfor skal indarbejdes i undervisningsmateriale og uddannelsen af indsatsledere og holdledere, forklarer Rasmus Dahlberg. - Med det nye mind-set følger også, at vi ser anderledes på mange ting. Hvordan opfatter man for eksempel et skadessted? Med den nye viden, kan vi udvikle redskaber til at afgøre, hvad der er forudsigeligt og, hvad der ikke er? - Vi skal håndtere det forudsigelige og det uforudsigelige forskelligt. Det er sådan set ikke raketvidenskab, at jo mere uforudsigelig en situation er, des mindre skal du planlægge. Stop planning, start preparing Det handler ifølge Rasmus Dahlberg om at finde ud af, hvor på skalaen mellem forudsigelig og uforudsigelig situationen befinder sig og handle efter det.

- Når situationen er uforudsigelig handler ledelse meget mere om at være fleksibel, at kommunikere og danne fælles situationsopfattelse, siger Rasmus Dahlberg. Han peger på teoretikere som Karl Weick og Michael Useem, der har studeret smoke jumpers, faldskærmsbrandmænd. - Useem peger på, at der et go-point, hvor man skal sætte ind. Det handler om at vide, hvor lang tid, vi skal bruge på at samle information, og så rykke, når vi har information nok. - Hvis du rykker for tidligt, er dit billede af, hvad der foregår under branden, ikke tilstrækkeligt. Venter du derimod for længe, mister du initiativet, forklarer Rasmus Dahlberg. Han har selv oplevet det under sine observationer af indsatslederes arbejde. Her har han oplevet, hvordan få minutter kan være afgørende. - Du skal handle lige så snart, du har et billede af situationen, fordi dine beslutninger ikke nødvendigvis bliver bedre af, at du bruger længere tid på at indsamle data. Man når aldrig at få et 100 procent overblik, og så er det bedre at handle på få data end at miste initiativet.

Rasmus Dahlberg peger på Pareto-reglen, som indikerer, at 80 procent af resultatet kommer fra blot 20 procent af indsatsen. - Den gode indsatsleder er ofte i stand til meget hurtigt at tilegne sig de 20 procent væsentlig viden og rykke, siger han. Den yderligere viden, indsatslederen kan få ved at bruge mere tid på dataindsamling, er ifølge Rasmus Dahlberg, alt for ofte irrelevant, og dermed er tiden ikke godt givet ud i forhold til det endelige resultat. - Men det er en fuldstændig omvendt tankegang i forhold til den oplysningstidsdæmon, hvor det handlede om, at jo mere viden vi får jo bedre, for så kan vi tage de rigtige valg første gang. - Hvis vi har al viden, vil vi tage de bedste valg, kunne man også sige, men i virkeligheden vil en rational choice tankegang bare medvirke til at mudre billedet og måske handlingslamme os. Rasmus Dahlberg peger på, at den modsatte tankegang, at handle på færre eller endda meget få informationer, peger på, at man måske bør skifte indsatsleder undervejs ved store indsatser. 51

Beredskabsforbundets Præsident Tom Behnke, MF og Rasmus Dahlberg.

- Den indsatsleder, der har været i gang i lang tid, har simpelthen fået for mange input, og så mister man nemt overblikket. Så kan det være godt at få en ny ind til at vurdere det væsentlige og handle på det. - Måske er det også udtryk for, at man med blot en lille smule viden intuitivt ved, hvordan man skal handle i situationen. Men den tankegang er langt væk fra embedsmandens. Han vil gerne have tryghed, og det mener han man får ved at forudse alt og skrive planer for, hvordan man handler i situationen. Udnyt uforudsigeligheden Rasmus Dahlberg ser muligheder i, at det danske samfund skruer lidt ned for planlægningen og i stedet lader folk handle lidt mere instinktivt på deres observationer i situationen. Også når det handler om at lade helt civile danske borgere tage initiativ. - Når vi lever i en kompleks og uforudsigelig verden, skal vi som samfund forsøge at kontrollere det uforudsigelige noget mindre og i stedet facilitere god adfærd noget mere, så men52

nesker, der finder uforudsigeligheden skræmmende, begynder at følge sig mere trygge ved og ser mulighederne i den, siger Rasmus Dahlberg. - Jeg tror godt, man kan udvikle nogle mere generiske tilgange til, hvordan vi skal håndtere uforudsigeligheden - og dermed utrygheden for en del af befolkningen. Det handler blandt andet om at udvikle metoder til at afgøre, hvad der er forudsigeligt og uforudsigeligt, og her siger Rasmus Dahlberg med henvisning til teoretikeren David Snowden, at der grundlæggende er fire typer processer: • De simple, som er 100 procent gennemskuelige og forudsigelige • De komplicerede, som er stabile og, som vi kan analysere • De komplekse, som forandrer sig, mens vi analyserer dem • De kaotiske, som udvikler sig uforudsigeligt og i alle retninger - I det komplekse felt kommer man længst ved at teste og fornemme, hvad der sker, og så handle ved først at lave små

Interview med Rasmus Dahlberg

påvirkninger, som ikke i sig selv vil få processen til bryde sammen. Hvis det virker, skruer man op, og virker det ikke, så slukker man, forklarer Rasmus Dahlberg.

- De fandt lynhurtig overnatningsmuligheder gennem deres netværk og gennem #husly på Twitter og via andre sociale medier og opførte sig som man gør i Robusthed 2.0, forklarer han.

- Man skal hele tiden se mulighederne i situationen og prøve løsninger af, og det gør danskerne i forvejen, fordi vi i modsætning til for eksempel tyskerne generelt er mindre utrygge ved uforudsigelighed – det viste Gert Hofstedtes kulturundersøgelser.

- Så længe vi ikke er udsat for en helt ekstrem national katastrofe, hvor alt er lagt ned, så er der utrolige ressourcer skjult i samfundet. Det så vi under Bodil i form af sofaer og gæsteværelser og en vilje til at hjælpe andre.

- Når vi hjælper folk til at forstå, hvornår situation går fra kompliceret til kompleks eller kaotisk, giver vi dem også rummet for handling, og dermed styrker vi også deres modstandskraft. Vi gør dem mere resiliente.

- Reelt var der måske tale om et par hundrede, der fik brug for at overnatte en enkelt nat i et evakueringscenter i en lokal sportshal. Derfor er min pointe, at samfundet billedligt talt er en svamp som kunne optage og give husly til måske 50.eller 100.000 i den situation, siger Rasmus Dahlberg.

- For mig er resiliens vel nærmest version 2.0 af robusthed. Med resiliens handler det ikke alene om at kunne modstå påvirkning, men også at kunne tilpasse sig effekten af en påvirkning, at udnytte den og lære af den.

- I gamle dage, under den kolde krig og Civilforsvaret kunne man ikke facilitere kommunikationen mellem dem, der har behov for eksempelvis en sofa eller et gæsteværelse for en nat og dem, der ressourcerne. Det kan man i dag.

Rasmus Dahlberg har lige været i Libanon. Der er man vant til at strømmen går fra tid til anden, og mange familier har købt en nødgenerator. På samme måde tilpasser de sig også bilbomberne.

- Twitter, Facebook og de andre sociale medier kan ikke løse alle problemer, men nettet giver mulighed for en peer-to-peer kommunikation uden om myndighederne, som er meget hurtigere end de beredskabsmeddelelser, myndighederne kommer med.

- Mennesker er, hvis de har vænnet sig til uforudsigeligheden, meget hurtige til at finde løsninger på egen hånd eller ved hjælp af deres netværk. De henter hjælp og de tilbyder hjælp, og der ser jeg et meget stort potentiale i forhold til beredskabet, siger han. - Hvis vi kunne tappe ind i de mange netværk, hver enkelt dansker indgår i, ligger der en masse ressourcer, som kan aktiveres, hvis vi får brug for det. Det er måske meget bedre end at uddanne en million danskere til at være robuste borgere, fordi den type uddannelse bygger for meget på koldkrigstankegangen og drømmen om en forudsigelig verden. #husly Rasmus Dahlberg fortæller, at vi blandt andet så danskernes evne til selv at handle i stedet for at vente på myndighedernes initiativ, da vinterstormene Allan og Bodil huserede over Danmark i oktober og december sidste år.

Rasmus Dahlberg undrer sig over, hvordan #husly opstod, men han er sikker på, at det hverken var Beredskabsstyrelsen eller Beredskabsforbundet, der stod bag hashtagget. - Der har siddet en eller anden et sikkert sted og tænkt, ”Der er nok nogen, der får brug for tag over hovedet og læ for vejret”. - Det er et af kendetegnene ved komplekse systemer, at der opstår emergente fænomener, som skaber orden i kaos og kompleksitet, uden at nogen har designet det. Det opstår bare - og ofte sker det næsten samtidigt flere steder. - Den viden, og en større tro på, at vi kan udnytte de ressourcer, så jeg gerne indarbejdet i tankegangen omkring beredskabet.

- Under stormene forventede man, at en masse danskere ville stå uden tag over hovedet i en kortere eller længere periode. Det er oplagt efter oversvømmelser og stormskader, derfor etablerede vi evakueringscentre, som man gør i Robusthed 1.0, men der mødte ikke ret mange op, fortæller Rasmus Dahlberg. 53

Forbered dig på det uforudsigelige Af Direktør for Beredskabsstyrelsen Henning Thiesen

I Danmark har vi i en årrække levet med en forhøjet terrortrussel, men angrebsforsøgene er lykkeligvis hidtil blevet afværget. Vi er dog ikke gået ram forbi, når det gælder andre hændelsestyper, der påvirker samfundet dramatisk. Tænk bare på skybruddet over Københavnsområdet den 2. juli 2011, som blev den dyreste enkelthændelse i Europa dét år (tæt på 6 mia. kr.). I slutningen af sidste år blev vi med mindre end seks ugers mellemrum ramt af to orkaner ’Allan’ og ’Bodil’. Under Allan blev den højeste vindstyrke i Danmark målt, og under Bodil opstod rekordvandstande i dele af landet. Med baggrund i de allerede målte og forventede fremtidige voldsomme klimaforandringer må der antages, at lignende hændelser fremtræder hyppigere og med endnu højere intensitet i fremtiden. Et andet eksempel på en hændelse med markant samfundspåvirking indtraf torsdag den 15. april 2010. Dagen startede som en smuk forårsdag i Danmark med blå himmel og solskin. Før dagen var ovre, var luftrummet over det nordvestlige Europa blevet lukket, og alle fly måtte blive på jorden. Synderen var – som de fleste nok husker – aske fra vulkanudbruddet på Island. Risikoen for skader på flyene medførte, at luftrummet over Vesteuropa blev lukket med kort varsel. Askeskyen lammede flytrafikken i over en uge, og tvang borgere over hele Europa til at finde alternative transportformer, eller forblive hvor de var. Et fællestræk for alle ovennævnte hændelser er uforudsigeligheden: vi ved, at ekstreme hændelser vil indtræffe, men ikke præcis hvor og hvornår vi bliver ramt af hvad, og præcis hvilke konsekvenser, det vil medføre.

Vi har en idé om mange af hændelsestyperne, og nogle gange får vi et ganske kort varsel om, at der er noget på vej. Hændelserne har således klart understreget behovet for at være forberedt og kunne reagere med kort varsel på voldsomme og ekstraordinære omstændigheder, der sætter vores samfundsvigtige funktioner under pres. Uforudsigelighed er et grundvilkår, når vi arbejder med store ulykker og katastrofer. Et andet grundvilkår er, at store ulykker og katastrofer vil indtræffe, og at de – uanset hvor godt vi forbereder os – kan få alvorlige konsekvenser for vores samfund. Det er ikke muligt at skabe et risikofrit samfund. Selv den bedste forebyggelse stopper ikke alt. Dét skal vi være bevidste om og åbne omkring. Men samtidig bør vi desuagtet uforudsigeligheden forberede os bedst muligt, så vores samfund er så robust som muligt. Et robust samfund er ikke noget, der blot kan skabes af nogle få myndigheder med blå blink på køretøjerne. Når hændelserne er voldsomme og konsekvenserne er alvorlige, bliver et bredt spektrum af aktører inddraget i situationen – udover myndigheder vil også private aktører, almindelige borgere og ikke mindst de borgere, der er frivillige i redningsberedskabet, kunne blive inddraget på forskellig vis. Vi kan som samfund og enkeltborgere blive ramt direkte, fx hvis vores bygninger bliver oversvømmet under et skybrud, eller vi kan blive ramt af afledte konsekvenser af andres ulykker, fx nedbrud hos vores it-leverandør eller anden forsyning. I sådanne situationer er det afgørende, at hver enkelt organisation og borger selv kan bidrage til at mindske konsekvenserne og dermed til at normalisere situationen.

Nogen kan være mere udsatte end andre, men alle kan hjælpe, og vi kan arbejde for, at alle er så selvhjulpne som muligt. Et robust samfund kræver således en indsats fra alle dele af samfundet, herunder alle dele af den offentlige administration, private aktører og borgere. Det robuste samfund er noget, vi er sammen om at skabe, ligesom det også er vores fælles ansvar at få opbygget en god og sund beredskabskultur. Som borger i Danmark kan man med rette forvente, at både myndigheder og operatører har gennemført en grundig beredskabsplanlægning, således at samfundets funktioner kan opretholdes og videreføres i ulykkes- og katastrofesituationer. Men vi skal også gøre op med forestillingen om, at borgerne udelukkende er nogen, der skal hjælpes. Den almindelige borger vil selvfølgelig aldrig kunne erstatte de traditionelle kyndige beredskabsaktører. Borgerne er dog heller ikke hverken magelige eller passive, men vil i mange tilfælde kunne bidrage væsentligt, når samfundet står med ekstraordinært store udfordringer. Det har vi allerede set udmøntet i for eksempel privat indkvartering ved evakuering, samkørsel under afbrydelse af togdrift, overvågning af vandstand ved oversvømmelser og borgerdreven assistance til behandling af store datamængder. Det er derfor rimeligt i den fortsatte beredskabsplanlægning at tage højde for, at borgerne langt overvejende er kapable, interesserede og hjælpsomme individer, som – med den rette vejledning– kan udgøre en vigtig ressource i forhold til samfundets samlede beredskab.

Kompleksiteten i vores moderne samfund gør det vanskeligt at forudsige fremtidige ulykker og katastrofer. Men hvis vi arbejder målrettet på at styrke samfundets og den enkelte borgers robusthed, vil vi opleve, at vores ressourcer kan anvendes i mange forskellige situationer. Ved at understøtte den kompetente, initiativrige og hjælpsomme borger, som i en given situation kan og vil bidrage, vil vi have et godt udgangspunkt for på fleksibel vis i endnu højere grad at kunne forebygge, mindske og håndtere konsekvenserne af fremtidige hændelser – og for at Danmark fortsat vedbliver at være et robust samfund. Ligesom samarbejdet mellem samfundets aktører bidrager til, at Danmark er et robust samfund, således gør også borgerne – og i særdeleshed de borgere, der er engageret som frivillige. Eksempelvis Beredskabsforbundets frivillige gør en forskel for samfundets – og dermed vores alles – robusthed, når de igennem befolkningsuddannelsen uddanner robuste og selvhjulpne borgere over hele landet.

BEREDSKABSFORBUNDET