2284 beredskab 05 2014 epaper

Beredskab

Xxxxxxxxxxxx

NOVEMBER 2014

“Civilisationen er et kapløb mellem uddannelse og katastrofe”

Uddannelse er vigtig!

Det er vores ansvar at ruste os til at være selvhjulpne, robuste borgere, og til at kunne spille en aktiv rolle i udviklingen af fremtidens trygge samfund

Redaktørens ord

‘Civilisationen er et kapløb mellem uddannelse og katastrofe’ Uddannelse er vigtig!

Det er vores ansvar at ruste os til at være selvhjulpne, robuste borgere, og til at kunne spille en aktiv rolle i udviklingen af fremtidens trygge samfund Vores globaliserede og videnbaserede verden kræver flere kompetencer af os. Det er vigtigt at respektere og hylde vores traditioner, som er en grundsten til nationens identitet, og det er også vigtigt at være en proaktiv med-arkitekt af en tryg fremtid for kommende generationer.

Vi lever i en hurtig verden, baseret på innovation. Og det forpligter.

Det er væsentligt og afgørende for vores fælles tryghed at være helhedsorienteret.

Magasinets hovedtemaet er bygget om uddannelse - Den Robuste Borger uddannelsen.

Vi skal uddanne os for at kunne håndtere væsentlige globale og lokale udfordringer.

Fordi i morgen truer med ikke at blive den samme, som i dag.

Verdens hurtige forandring udsætter os hyppiggere for uforudsigeligheder.

Vi bør uddanne os for at kunne håndtere kritiske natur-, og menneskeskabte hændelser og dermed forebygge mod alvorlige konsekvenser.

Uddannelse er vigtig både i den praktiske og den intellektuelle forstand.

Det handler om vores gode vilje og vores indsats, for at skabe en balance, hvor samfundets behov for kompetencer er integreret med individets behov og interesser.

Samfundet har brug for aktive og ansvarlige borgere, og det er netop her uddannelse spiller sin alt afgørende rolle.

Med denne udgivelse af magasinet Beredskab ønsker jeg således at motivere til at træde ind, ud i fremtiden, og se nødvendigheden af, at vi ruster os bedre, både med kompetencer og større ressourcer, for at øge nationens tryghed.

‘Civilisationen er et kapløb mellem uddannelse og katastrofe’ (H.G. Wells).

God læselyst

Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe Chefredaktør

Indhold

ARTIKLER: 5

Vi underviser, når solen skinner, og vi støtter samfundet og beredskabet, når det regner og stormer Af Præsident for Beredskabsforbundet, Tom Behnke, MF

6

Udvikling kræver målrettet uddannelse Af Henrik Højgaard, Underdirektør, Beredskabsstyrelsen

8

I morgen bliver ikke som i dag, vi skal dygtiggøre os til at kunne håndtere kompleksiteter i en verden af hurtige forandringer…

Interview med Flemming Besenbacher Af Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe

15

1.000.000 på skolebænken Af Anders Hochheim

20

Robuste borgere styrker Danmark Af Anders Hochheim

24

Det robuste samfund har brug for frivillige Af Anders Hochheim

28

Faglig familiedag i Skrydstrup Af Torben Jensen, regional konsulent Beredskabsforbundet Region Syddanmark

32

Frivillige i aktion ved tre store brande på Lolland-Falster Af Jeanette Dea Nørregaard

34

Frivillig af gavn – ikke kun af navn.

Af Helle Elisabeth Seifert og Jón Elmlund, frivillige ledere i Beredskabsforbundets Kreds København

36

Frivillige til Totalforsvarets Dag 2014 Af Jeanette Dea Nørregaard

40

Kappestrid med mening Af Anders Hochheim

48

Juniorbrandkorps omspændt af flammer Af Torben Jensen, regional konsulent Beredskabsforbundet Region Syddanmark

50

Danmarks udsendte blev hyldet og mindet ved Flagdagen 2014 Af Jeanette Dea Nørregaard

51

Til minde om brand- og redningsfolk Af Jeanette Dea Nørregaard

52

Mindeord: En af Beredskabsforbundets allermest aktive og respekterede frivillige - Else Højsager Af Beredskabsforbundet

53

Beredskabsforbundet 80 års tradition i frivillighedens ånd Til minde om stifteren, Hofjægermester Torben Alexander Foss, (1894-1952) Af Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe

30

20

24

8

40

15

3

Indhold Ansvarshavende udgiver: Beredskabsforbundet Hedelykken 10 2640 Hedehusene Tlf.: 35240000 bf@beredskab.dk www.beredskab.dk Chefkonsulent v/ Beredskabsforbundet Steen Svanholmer Protektor: Hendes Majestæt Dronningen REDAKTIONEN Chefredaktør & Kreativ Chef: Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe cath@danneskiold-samsoe.com

40

SKRIBENTER: Anders Hochheim Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe Jeanette Dea Nørregaard BIDRAGSYDERE: Tom Behnke, MF, Præsident for Beredskabsforbundet Henrik Højgaard, Underdirektør, Beredskabsstyrelsen Torben Jensen, konsulent, Beredskabsforbundet Region Syddanmark, Helle Elisabeth Seifert og Jón Elmlund, Beredskabsforbundets Kreds København

51

50

DESIGN: Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe cath@danneskiold-samsoe.com KORREKTUR: Beredskabsforbundet FOTOGRAFER: Beredskabsstyrelsen, Cath A. Danneskiold-Samsøe, Henrik Stage, Jeanette Dea Nørregaard, Peter Linnebjerg Larsen, Palle Peter Skov, Rune Johansen, Tuala Hjarnø, Anders Sune Bang, Jesper Marcussen COVER: Foto af Rune Johansen ved brandslukningsøvelse arrangeret af Østfynsk juniorbrandkorps i samarbejde med Beredskabsstyrelsen Sydjylland BAGSIDE:

28

Foto af Palle Peter Skov ved Landsstævnet 2014 i Ringkøbing Forsvarsministeren Nicolai Wammen med ungdomsbrandkorps fra København Brandvæsen PRODUKTION: Mediegruppen A/S Tlf.: 75841200 www.mediegruppen.net Dtp: Camilla Riber v/Mediegruppen A/S Oplag: 13.000 Medlem af Dansk Oplagskontrol Kontrolperiode 1. juni 2012 - 30. juni 2013

24 4

6

Nr. 04, November 2014, 34. årgang

Præsidentens ord

Vi underviser, når solen skinner, og vi støtter samfundet og beredskabet, når det regner og stormer Af Præsident for Beredskabsforbundet, Tom Behnke, MF

Livet i sig selv er en lang uddannelse, men vi uddanner os også specifikt til det, vi gerne vil arbejde med, og så tager vi ofte nogle kurser og anden uddannelse for at gøre os bedre til det vi gerne vil.

Beredskabsforbundet er i fuld gang med at udfolde undervisningen i Robust Borger, og der er allerede god efterspørgsel, for de fleste mennesker vil gerne være bedre til at beskytte sig mod ulykker i hjemmet. Og de seneste års voldsomme naturfænomener med skybrud og storme, har skærpet befolkningens forståelse for, og ønske om, at beskytte sig selv og sin familie og ens egen bolig.

Ambitionen er, at vi på sigt skal have en robust borger i hvert hjem, og selvom det er en stor ambition, så er det realistisk.

Kurserne er på plads, materialerne er på plads, og de første mange undervisere er allerede uddannet til at drage ud og undervise befolkningen, så de kan blive robuste borgere.

Men i takt med, at flere og flere gerne vil uddanne sig til Robust Borger, stiger behovet for undervisere, og det er her, vi tænker på dig.

I første omgang har vi opgraderet vores egne undervisere i det nye materiale, og vi er i gang med at rekruttere nye. Her kommer du ind i billedet.

Hvis man tidligere har undervist, eller hvis man er i gang med at uddanne sig inden for hele uddannelsessektoren, så er det lige dig, vi skal bruge. Og hvis du ikke selv har kompetencen eller lysten til at undervise, så er der garanteret én i din familie eller omgangskreds, der kan og vil.

Det er ikke svært. Hele kurset er bygget op på en måde, så det er nemt at sætte sig ind i, og videreformidle.

Vi vil gerne have fat i frivillige, som har lyst til at gennemgå vores uddannelse, og derefter påtage sig at undervise ca. 5 hold årligt. Hvis der på hvert hold er ca. 15 deltagere, så vil din indsats 5 gange årligt bringe os rigtigt langt i målsætningen. Og alt imens du selv får en rigtig god uddannelse, er du med til at gøre en kæmpe forskel.

Hvis man er i gang med en pædagogisk uddannelse vil det være godt at kunne skrive på sit CV, at man har undervist i Robust Borger og dermed hjulpet andre og har taget et samfundsansvar på sig.

Hvis du har været underviser, men nu er gået på pension eller lignende, så har du god tid til at undervise andre. Samtidig får du som underviser den grundlæggende uddannelse, og kan også stå til rådighed for det kommunale eller statslige beredskab, når det stormer eller regner kraftigt.

Lad os sammen uddanne os til selvhjulpne borgere, lad os sammen forberede os på at være i stand til at overvin­ de katastrofer, når de indtræffer. Lad os sammen øge trygheden i det danske samfund.

Kom frisk.

Når hjælp er en æressag.

5

Udvikling kræver målrettet uddannelse

Redningsberedskabets formål er tosidet. Vi skal forebygge ulykker og katastrofer, og vi skal yde en forsvarlig og sikker indsats, når der alligevel sker ulykker og katastrofer.

Den sikre indsats gælder både i forhold til borgere, der er kommet til skade, og i forhold til indsatsmandskabet. Her er uddannelse helt afgørende. For uden de rette kompetencer – ingen sikker og effektiv indsats.

Af Henrik Højgaard, Underdirektør, Beredskabsstyrelsen

Uddannelse ændrer adfærd Uddannelse er også - når den bruges aktivt – et af de bedste og mest effektive redskaber til at skabe ændringer i adfærd, holdninger og kultur. Nye arbejdsmetoder, ny teknologi og viden sendes med de nyuddannede hjem til eget beredskab.

De fungerer dermed som ambassadører for ny viden, som kolleger også kan lære af. Det kræver dog, at kulturen på arbejdspladsen skaber rum til at lære nyt. Et nysgerrigt og innovativt arbejdsmiljø er med andre ord afgørende for, at der kan implementeres nye metoder, som kan skabe bedre kvalitet i opgaveløsningen eller forbedre arbejdsmiljøet.

Derfor skal vi blive ved med at prioritere uddannelse og i endnu større omfang end i dag bygge uddannelsen på den nyeste viden. Og vi skal sikre, at den nye viden bruges til at udvikle ny teknik, så vi i endnu højere grad nyttiggør de teknologiske muligheder. Beredskabsstyrelsen har – som et led i sin myndighedsfunktion - igennem de senere år styrket sit engagement i forskningsområdet. Vi arbejder med større forskningsprojekter, med etablering af samarbejdsrelationer til forsknings- og uddannelsesinstitutioner samt med en udvikling af egne arbejdsprocesser, så de matcher fremtidens krav.

For kravene til effektivitet og økonomisk ansvarlighed bliver stadig større samtidig med, at opgaverne også bliver mere komplekse. Det er derfor vigtigt, at investeringerne i uddannelse inden for beredskabsområdet gøres med omtanke og at de uddannelsesmæssige initiativer er fokuserede og effektive. I dag er der eksempelvis som følge af det niveaudelte redningsberedskab allerede en opgavedeling imellem staten og kommunerne, hvor uddannelserne tilsvarende er opdelt, så de modsvarer opgavesættet og dermed kompetencebehovet hos den enkelte aktør.

Uddannelse skaber nye ressourcer Beredskabsstyrelsens undersøgelse fra 2013 af anvendelsen 6

af det kommunale redningsberedskabs frivillige viste, at de frivillige særligt udgjorde en ressource i andre sammenhænge end i de direkte operative indsatser. Undersøgelsens resultater vidner dermed også om, at de frivillige kan anvendes langt bredere end til traditionelle operative opgaver.

Et forslag hertil kunne bestå i at nytænke anvendelsen - og uddannelsen - af frivillige, så de i fremtiden kan nyttiggøres langt bredere til gavn for hele samfundets beredskab - for eksempel ved at uddanne nogle frivillige i kortere tid til mere målrettede funktioner. De kunne eksempelvis udgøre en støtte for den enkelte kommunes krisehåndtering på tværs af forvaltningsområderne. Herudover kunne frivillige i et endnu større omfang, end det er tilfældet i dag, tilknyttes den forebyggende indsats.

Med den øgede hyppighed af bl.a. voldsomt vejr, vil det også være oplagt at intensivere Beredskabsforbundets uddannelse af befolkningen, som Beredskabsstyrelsen og Beredskabsforbundet igennem de senere år har samarbejdet om udviklingen af.

Uddannelse giver robuste borgere Der er ingen tvivl om, at hvis danskerne i højere grad ved, hvordan man reagerer hensigtsmæssigt i en krisesituation, så vil det mindske den ”stress”, samfundet oplever under hændelser som stormen Bodil eller denne sommers mange skybrud.

En målrettet og relevant uddannelse af befolkningen i at forebygge og afhjælpe de umiddelbare konsekvenser efter en ulykke i og omkring eget hjem, giver dermed værdifulde redskaber, som gør borgeren og samfundet mere robust.

Uddannelse og information er vejen til at skabe en robust borger, ligesom det i mange år har været vejen til at skabe kompetente medarbejdere i redningsberedskabet. Det er der ikke noget underligt i, for formålet er jo det samme: At sikre, at vi som enkeltpersoner og samfund bedst muligt kan håndtere krisesituationer på en forsvarlig og sikker måde.

Xxxxxxxxxxxx

Underdirektør Henrik Højgaard, Beredskabsstyrelsen. Foto: Martin Vang Nielsen

Xxxxxxxxxxxx

8 Foto: Tuala Hjarnø

Xxxxxxxxxxxx

I morgen bliver ikke som i dag, vi skal dygtiggøre os til at kunne håndtere kompleksiteter i en verden af hurtige forandringer…

Af Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe

Når man tænker på Danmarks mest fremtrædende, visionære personligheder gennem tiderne, kan man ikke undlade at tænke på J. C. Jacobsen og hans Carlsberg imperium.

Når man nærmere analyserer baggrunden for J.C. Jacobsens fremgang, finder man en beskeden mand, hvis fremgang primært lå i hans åbenhed for forandringer, nysgerrighed og trang til at udforske andre kulturer og alt det ‘ukendte’, samt hans flittige grundnatur og evne til at dygtiggøre sig.

For at være robust kræver det relevante kompetencer, for at kunne følge med.

Hvis vi vil skabe et robust samfund er det helt enkelt op til os selv at dygtiggøre os.

9

Interview med Flemming Besenbacher

”Spørg ikke, hvad samfundet kan gøre for dig, men hvad du kan gøre for samfundet” Betingelserne for fremgang er ikke ændrede i forhold til de tidligere generationer… Der er dog den væsentlige forskel, at alt omkring os forandrer sig med lysets hastig­ hed, og det kræver relevante kompetencer at kunne følge med i vores verden hvor ‘new is normal’ Af Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe

Brygger J.C. Jacobsen der grundlagde Carlsberg i 1847, er uden tvivl et af vores store forbilleder, når det gælder nytænkning og vilje til at bidrage til samfundet. Udover J.C. Jacobsens store flid og trang til at dygtiggøre sig selv, investerede han løbende i forskning og uddannelse for at forbedre sine værktøjer til at fremme dansk økonomi og kultur. Den dag i dag følger Carlsbergfondet nøje J.C. Jacobsens visionære ånd og investerer fortsat i forskning og uddannelse, fordi netop uddannelse er nøglen til at sikre nationens trygge fremtid, og en god position på det hard-core konkurrence-prægede verdenskort.

Motivation til ‘brain gain’ Til min samtale har jeg inviteret et menneske, som på eksemplarisk vis følger i J.C. Jacobsens fodspor med sit store engagement i at sikre Danmarks fremtid: via motivation til ‘brain gain”.

Jeg har inviteret professor dr. scient., Flemming Besenbacher, der beklæder formandsposterne i Carlsbergfondet og Carlsberg A/S, til interview. Foruden sine forskningsopgaver, er Besen­ bacher kendt for at repræsentere Danmark i hele verden.

Og der er rift om Besenbachers foredrag, fordi Besenbacher på excellent vis formår både at formidle viden og skabe motivation. Og det gør han dragende, ærligt og oprigtigt.

Derfor begynder jeg ikke mit keynote interview med professor Flemming Besenbacher med et spørgsmål, men derimod med hans ærlige konstatering: “Vi står overfor enorme globale udfordringer, der ikke kan løses med den teknologi, vi har nu. Løsningen er at udnytte

forskningens potentialer og være åbne, i stedet for at signalere at vi er os selv nok! Vi lever i dag i en verden med meget høj grad af usikkerhed, uforudsigelighed og stor kompleksitet.

Det eneste, vi med sikkerhed ved, er, at i morgen ikke bliver som i dag, og at nogle situationer udvikler sig meget hurtigt …”(F. Besenbachers Kronik, Politiken 7. oktober 2014) Forudsætningen for, at man kan skabe tryghed og sikker­ hed i et samfund, er en god økonomi og vækst. Jo flere vel­ uddannede mennesker samfundet er i stand til at frembrin­ ge, desto større vækst kan danske virksomheder opnå, og dermed gavne landets velfærd og øge grundlaget for vores tryghed. Det hænger jo sammen. Du nævner ofte, at Dan­ mark primært er et købsmandsland, og derfor skal vi hele tiden tænke på, hvordan vi kan forbedre vores konkurrence­ evne i den globaliserede verden. Hvordan gør vi det?

- Der er en utrolig masse håndtag vi kan justere på for at styrke vores konkurrenceevne. Noget af det, der optager mig mest, er, hvordan forskning og uddannelse kan styrkes til gavn for samfundet og for de danske virksomheder. Det har gang på gang slået mig, at vi overalt i samfundet både satser på bredden og på eliten, men når det kommer til uddannelse og forskning, er vi ikke i tilstrækkelig grad i stand til at understøtte udviklingen af de bedste talenter, der skal skabe fremtidens forskningsresultater. Den store satsning på kvantiteten må ikke gå ud over kvaliteten og det er vigtigt at sikre elitespor i både uddannelse og forskning. Det er kun, hvis vi satser målrettet på de absolut bedste talenter, at vi i Danmark fremover kan bidrage med en S.P.L. Sørensen, Leder af Carlsberg Laboratorium og Beredskabsforbundets første præsident, der opfandt pH-skalaen, en ny Emil Chr. Hansen, der rendyrkede gær på samme sted, og en Niels Bohr, der revolutionerede vores tænkning omkring atomers kvantemekanik. Alle disse tre forskeres arbejde har haft en kolossal indflydelse på både det danske samfund, de danske virksomheder og på resten af verden.

Flemming Besenbacher (f. 1952)

Professor, dr. scient., Flemming Besenbacher, er formand for Carlsbergfondet og for Carlsberg A/S.

Han er grundlægger og tidligere direktør for Interdisciplinary Nanoscience Center (iNANO) 2002 - 2012, Aarhus Universitet. Han er en verdens førende forskere inden

nanoscience området og er medlem af en lang række råd, nævn og bestyrelser, herunder Danmarks Innovationsfond. Flemming Besenbacher er æresdoktor ved 10 kinesiske universiteter og har modtaget utallige hædersbevisninger i Danmark og i udlandet for sin forskning. Senest modtog han i januar 2013 “International Science and

Technology Cooperation Award of People’s Republic. China” fra præsident Xi Jinping. Han er medlem af det eksklusive Chinese Academy of Science og dermed rådgiver for den kinesiske regering i forskningsspørgsmål. Flemming Besenbacher er Ridder af 1. grad af Dannebrogordenen.

10

Xxxxxxxxxxxx

Foto: Anders Sune Berg

I disse tider er vi ikke i stand til at forudse et holdbart design af fremtiden og samfundets sikkerhed - både i forhold til naturskabte og menneskeskabte hændelser.

Derfor bør vi ruste os både rationelt og intellektuelt for at være forberedt på uforudsigelige udfordringer. Hvordan bør man prioritere for at skabe den grundlæggende tryg­ hedsplatform for samfundet?

- Danmark fremstår som et af verdens bedste lande at leve i, et land som hylder og lever efter demokratiske idealer. Men vi må aldrig glemme, at fundamentet for denne velstand er flittige og driftige menneskers engagement, hvad enten det er i erhvervs­ livet eller i civilsamfundet. Det er vigtigt at fremme de generelle rammevilkår for danske virksomheder så de kan konkurrere i en stadig mere og mere globaliseret og kompleks verden, at investere i uddannelse, forskning og innovation i det danske samfund samt blive bedre til at omsætte universitetsforskningen til innovation i de danske virksomheder. Den nyoprettede Danmarks Innovationsfond kommer her til at spille en afgørende rolle.

Vi fremtidssikrer bedst ved at gøre det attraktivt at investere i højteknologisk udvikling og produktion. Ellers kan vi ikke fastholde de industrivirksomheder, som skal skabe den værdi, vi alle sammen kan nyde godt af via de fordelingspolitiske initiativer på Christiansborg.

Som et lille land kan vi ikke klare os uden et godt netværk ude i verden. Danmarks tilstedeværelse i alle lande er vigtig for at skabe større værdi, når det gælder vækst, beskæftigelse, og naturligvis også politisk set. Hvordan kan vi materialisere endnu flere værdier for Danmark i udlandet?

- Set på det store verdenskort er Danmark et lille land. Men vi har i mange år været i stand til at leve af vores viden og vores hjerner. Et af de bedste redskaber vi kan bruge i diplomatiets tjeneste er forskningen. Det 21. århundredes store udfordringer er befolkningstilvæksten på kloden, de klimatiske ændringer, der er en følge af brugen af fossile brændstoffer, udvikling af bæredygtig energi, bæredygtigt landbrug, bæredygtig produktion og bæredygtige bosætningsmønstre, adgang til rent drikkevand og en fødevareproduktion, der er tilstrækkelig til at brødføde ca. 10 mia. mennesker, som verdens befolkning vil være vokset til i løbet af de næste 30 år. Vi kan kun løse disse udfordringer, hvis vi samarbejder globalt, og hvis verdens ledere udøver, hvad jeg vil kalde intelligent politisk lederskab. Får vi ikke løst disse ”Grand Challenges” - eller store udfordringer - så vil de føre til spændinger, isolation, konflikter og naturkatastrofer.

Det er som om, den makroøkonomiske krise vi har oplevet siden 2008, har betydet, at disse større politiske udfordringer ikke helt har den politiske bevågenhed, de burde have.

Er Danmarks økonomiske diplomati og den nye repræsentationsstruktur ude i verden god?

-Det økonomiske diplomati er en effektiv måde at skabe både udenrigspolitiske og erhvervspolitiske resultater på. En lang række ministerier og styrelser, samt en mængde private aktører, kan via et godt samarbejde være med til at udvikle relationer, åbne døre og skabe lydhørhed for Danmark, danske produkter og knowhow. Det drejer sig ikke kun om at få afsat Danmark i udlandet, men i lige så høj grad om at tiltrække dygtige engagerede og intelligente personer, viden og investeringer til Danmark.

Xxxxxxxxxxxx

12 Foto: Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe

Interview med Flemming Besenbacher Jeg har selv deltaget i en lang række samarbejder i Kina, og der er for mig ingen tvivl om, at det har sikret særdeles gunstige betingelser for danske virksomheder sammenlignet med andre lande af samme størrelse, som Danmark. Ikke mindst har Dronningens besøg i Kina medvirket til at åbne døre, som nu er omsat i en kolossal goodwill for Danmark. Danmark har fået adgang til, i samarbejde med Kina, at etablere universitetet SINO-Danish Center for Education and Research i Beijing. Centeret har stor politisk opbakning og Udenrigsministeriet, ambassaden i Beijing samt Uddannelsesministeriet anser det som den vigtigste danske aktivitet i Kina. Det er en langsigtet strategisk investering fra den danske stat med et fremtidigt afkast, og det er en stor glæde for mig at kunne medvirke i dette initiativ.

Et af de nyeste initiativer, som inddrager det kulturelle område, er åbningen af det nye Danske Kulturinstitut i Kina på en af de absolut bedste lokationer i Kina, i det såkaldte 798 kulturområde.

Den nye økonomiske verdensorden fokuserer på de nye vækstmarkeder. Er vi nok repræsenteret i lande med vækst­ økonomi? Nigeria, Colombia, Filippinerne, Myanmar?

- Der er ingen tvivl om, at BRICS-landene og de nye globale vækstmarkeder rummer endog meget store potentialer for danske virksomheder. Dem har vi traditionelt været rigtig dygtige til at udnytte. Husk på, at Danmark først og fremmest er en nation af købmænd. Vores geopolitiske placering og det, at vi er et lille land, har altid været fundamentet for, at vi er rejst ud, har blandet os med fremmede folk, handlet, og er vendt tilbage til Danmark med ny viden, nye ideer, nye teknologier og nye koncepter. Det er i den tradition, at Novo etablerede insulin­ produktionen i Danmark, og at brygger J. C. Jacobsen hentede gær i Tyskland til Carlsbergs ølproduktion i 1800-tallet. Det er også i den tradition, at LEGO, Danfoss, Grundfos, Novo, Novozymes, Haldor Topsøe, Carlsberg og mange andre danske virksomheder etablerer sig med produktion i Kina, og andre BRICS-lande - og at Carlsberg netop nu opretter et nyt bryggeri i Myanmar, det tidligere Burma.

Ukraine krisen har desværre påført store økonomisk tab for flere danske virksomheder.

Man kan ikke udelukke at sanktionerne mod Rusland rammer os hårdere end dem. Vil det overhovedet være muligt at gardere os mod lignende situationer?

- Vi lever i en verden, der er præget af usikkerhed, som bedst kan udtrykkes ved: “new is normal”. Teknologi, relationer og aktiviteter er i stigende grad præget af større kompleksitet, og markedet er ikke længere blot vores nabolande, men hele verden. Det, som i går var fundamentet for vidtrækkende strategiske beslutninger, kan i morgen pludselig vise sig at være fuldstændig ændret. Derfor bliver intelligent politisk ledelse vigti-

gere end nogensinde og det er vigtigt, at vi er fleksible, agile, omstillingsparate og tænker i nye muligheder. Den tid, hvor en virksomhed kunne lægge en langsigtet strategi, og så blot eksekvere denne, er for længst forbi. Vi må indstille os på at være i konstant forandring.

Et gammelt kinesisk ordsprog siger, at når forandringens vinde blæser, bygger nogle læmure, mens andre bygger vindmøller. Der er ingen tvivl om, at Danmark bør høre til dem, der bygger vindmøller…

Beredskabsforbundet har opgaven, ved frivilliges indsats, at uddanne borgere til at være robuste.

Vil erhvervslivet kunne bruge uddannede robuste borgere som robuste medarbejdere til at være mere selvhjulpne i kritiske situationer, og hvilken fordel vil det have for det danske erhvervsliv, tror du?

- Jeg tror generelt, at veluddannede mennesker, der evner at kigge fremad, og som kan forudse mulige fremtidsscenarier, er meget vigtige for samfundet. Vi har mere end nogensinde brug for at kunne håndtere sikkerhedspolitiske udfordringer, som potentielt kan udløse konflikter og krige. Nye intelligente løsninger kan også hjælpe os med at forebygge oversvømmelser og konsekvenserne af klimaforandringerne. Beredskabsforbundets værdier matcher rigtig godt med de værdier, som de bedste og mest veldrevne danske virksomheder er bygget på. Det er virksomheder, der er bygget op om gode danske værdier som tillid, redelighed, ordentlighed, rettidig omhu, og et langsigtet mål for øje og et stærkt personligt engagement. Mange større danske virksomheder er fondsejede, med fokus på en balance på det korte og det lange sigte, og som gennem en fond giver en del af overskuddet fra erhvervsdriften tilbage til samfundet.

Dette samfundsengagement er præcis det samme, som det jeg ser hos frivillige, der ønsker at hjælpe, når samfundet er truet eller har brug for hjælp.

Hvad betyder frivillighed for samfundet i din optik?

Og hvad kan man gøre for at engagere endnu flere i frivilligheden, end vi er i dag?

- Frivilligheden er en af de vigtigste værdier for at få samfundet til at hænge sammen.

Hvor det offentlige let bliver bureaukratisk og glemmer evnen til at tænke ud af boksen, er ildsjælene den katalysator, der ofte får nye ting til at ske, får nye ideer implementeret og får dem til at fungere. Jeg tror, det bedste vi kan gøre for at styrke frivilligheden er at vise, hvilke fantastiske ting frivillige er i stand til at udrette sammen, og ellers at opfordre alle til at hjælpe til i samfundet, der hvor de befinder sig.

13

Foto: Anders Sune Berg

Jeg er meget optaget af tanken om det frivillige beredskab.

For redningsberedskab og grundforskning ligner hinanden på mindst to punkter: Det er en slags forsikring for samfundets bedste, og det er i begge tilfælde vanskeligt at demonstrere den kortsigtede gevinst. Desuden kan det være vanskeligt at forklare, hvilken risiko man løber ved ikke at bruge penge på de to områder, for hvem tænker lige nu på, at vi måske i fremtiden skal være beredte til at håndtere en altødelæggende trussel.

Derfor er det også vigtigt, at samfundet sikrer midler til en høj standard for både redningsberedskab og forskning.

Beredskabsforbundets og Carlsbergfondets traditioner har fælles elementer, når det gælder at styrke den organisatori­ ske tankegang og uddanne samfundet. Desuden var Bered­ skabsforbundets allerførste præsident også en forsker … en højt anset forsker, kemiker og Carlsberg-laboratoriets leder - professor, dr. med. og techn. S.P.L. Sørensen.

Det er naturligvis svært for redningsberedskabet at dokumentere sin effekt løbende.

Og det er svært for universiteterne at måle den nytte de giver til samfundet fyldestgørende i et regneark.

- Når hjælp er en æressag, indrammer på fornem vis samfunds-ansvar.

For en forsker er det en invitation til bestræbelse. Videnskaben bør påtage sig at forske inden for områder, der kan hjælpe verden til at finde løsninger på de såkaldte Grand Challenges.

Jeg kalder det Scientific Social Responsibility (SSR), og det skal forstås som en parallel til virksomhedernes Corporate Social Responsibility (CSR).

Derfor er en af udfordringerne for universiteterne at blive bedre til at fortælle den gode historie om, at sameksistensen af uddannelse, forskning og erhvervssamarbejde på et og samme sted – eller det entrepreneurielle universitet - giver helt unikke muligheder og gevinster for samfundet.

Og det gælder også for frivillige i redningsberedskabet. På samme måde er det vigtigt at få styrket formidlingen af de frivillige værdier og betydningen af den frivillige indsats til omverdenen.

14

Hvilke tanker giver Beredskabsforbundets motto dig, også fra en forskers perspektiv: Når Hjælp Er en Æressag

Beredskabsforbundets motto Når Hjælp er en æressag er en invitation til den enkelte på linje med J.F. Kennedy’s berømte ord: ”Spørg ikke, hvad samfundet kan gøre for dig, men hvad du kan gøre for samfundet”.

Robust Borger

1.000.000 på skolebænken

1 million danskere skal på skolebænken igen. De skal uddannes til at være robuste borgere. Det skal gøre dem bedre rustede til selv at vurdere situationen og tage stilling til, hvorvidt de skal trække på det offentlige nødberedskab. På den måde vil vi få en bedre og mere effektiv udnyttelse af samfundets investering i beredskabet.

Af Anders Hochheim Foto: Johnny Wichmann

Steen Svanholmer, chefkonsulent i Beredskabsforbundet, ryster ikke på hænderne over ansvaret for at mere end 1 million danskere over de næste 30 år skal gennem Beredskabsforbundets borgeruddannelse, Robust Borger.

mens det halter med at få underviserteamet klar. Steen Svanholmer regner med at have 80 undervisere klar inden årets udgang, og det er langt fra det behov han og forbundet har for dygtige undervisere.

- Det er mange mennesker, men de skal heldigvis ikke alle sammen gennem uddannelsen næste år. Vi har mange år til at opfylde ambitionen og nå målet om, at der skal være mindst én robust borger i alle danske hjem.

- Vi skal bruge mindst 400 undervisere for at kunne uddanne 40.000 robuste borgere om året, men det skal jeg heldigvis ikke til at begynde med, siger han.

Med en hurtig gang hovedregning bryder Steen Svanholmer hurtigt opgaven med at uddanne 1 million danskere til omkring 34.000 om året - og så er opgaven på ingen måde uoverskuelig.

- I Beredskabsforbundet har vi den organisation, der kan klare en opgave af den karakter. Det handler mere om planlægning, at vi har det rigtige uddannelsesmateriale og, at vi opbygger den rigtige stab af undervisere Efterspurgt kompetence Steen Svanholmer forventer, at Beredskabsforbundets kredse skal udbyde mere end 2.000 kurser om året for at opfylde målet om at sende 34.000 borgere gennem kurset om året.

Lige nu er det reviderede undervisningsmateriale på plads,

Her i september 2014 er det målet, at Beredskabsforbundet udklækker 7.500 robuste borgere i 2015, og det vil Steen Svanholmer være tilfreds med selvom hans egen ambition er 10.000.

- For at opfylde aftalen med Beredskabsstyrelsen skal vi ud at finde en masse gode og dygtige folk, som har en forståelse for, hvor vigtig opgaven er, og har lyst til at formidle.

- Når man har den forståelse og indsigt, så tror jeg også, at man vil brænde for at give den viden videre til andre, og så er jeg ret sikker på, at vi når målet, siger Steen Svanholmer.

Han er derfor fortrøstningsfuld med hensyn til at få det store antal undervisere på plads. Der er fire-fem år at løbe på inden han skal levere 30.-40.000 nye robuste borgere om året.

15

Robust Borger

”Uddannelse og instruktion har altid været et af kerneområderne i det frivillige beredskab, derfor er vi godt rustet til at påtage os opgaven, selv om vi i dag ikke har alle de mange undervisere, som opgaven kræver, på plads” - siger Steen Svanholmer

Det giver Beredskabsforbundet tid til at hverve de rigtige undervisere, og dem er Steen Svanholmer sikker på, at forbundet kan få.

- Nogle af dem vil sikkert komme af sig selv, fordi de har været på kurset og kan se formålet med, at vi uddanner robuste borgere. Andre vil se det frivillige underviserjob som en mulighed for at opnå erfaring og kompetence med at uddanne og instruere voksne.

Den erfaring og de kompetencer, der følger med, mener Steen Svanholmer, vil tiltrække mange med undervisningserfaring fra undervisning af børn og unge. Det vil blandt andet være mennesker fra det frivillige foreningsliv, men også skolelærere og lærerstuderende.

Kortsigtet bekymring Under interviewet lufter Steen Svanholmer ind i mellem noget, der kunne ligne en bekymring for projektet og det ambitiøse mål.

- Nej. Jeg er ikke som sådan bekymret for, at vi når målet om, at der skal være mindst en robust borger i alle danske husstande.

Når først projektet kører, så vil det rulle afsted med den forventede hastighed, og vi vil få mange borgere gennem kurset.

- Jeg kan derimod godt være bekymret for udsigten til at nå målene på den korte bane. Vi er ikke kommet i gang til tiden, og vi kører ikke med den hastighed, vi skal. Derfor er det også vigtigt, at vi allerede nu gør os ekstra umage med at holde målene over hele landet og få så mange nye igennem kurset og samtidig blive ved med at uddanne nye instruktører og efteruddanne dem, der har den tidligere instruktøruddannelse, siger Steen Svanholmer.

- Når det er sagt, så kan jeg også være bekymret for, om vi får solgt ideen om den robuste borger godt nok ind til borgerne.

Hvordan skaber vi en forståelse hos borgerne for, at kurset er vigtigt, og at det er noget, man skal lære inden man får brug for det?

- Som borgere sidder vi i dag med et uoplyst behov. Vi er ikke klar over, at vi har brug for den viden, man får på kurset.

16

Men når det er på plads, altså at vi får skabt den rigtige "hype" om kurset og dets værdi, så er jeg sikker på, at vi får danskerne med på kurserne - og at vi har underviserne, siger Steen Svanholmer.

Forskellige behov I den fase projektet, Robust Borger, er inde i lige nu, handler det primært om at få al undervisningsmateriale klar og uddanne så mange undervisere, at man kan køre efter planen i 2015 og få de 7.500 kursister gennem kurset.

- Vi arbejder med en fast pakke, som er ens over hele landet.

Det skal vi ikke på sigt. I nogle egne af Danmark er man mere robuste og ved nok også mere om, hvordan man klarer sig i forbindelse med ekstreme vejrsituationer, siger Steen Svanholmer.

Han peger på Bornholm, som et af de steder i Danmark, hvor man har stor erfaring i at klare sig, når Kong Vinter sender dynger af sne ned over klippeøen og lukker vejen for al trafik i flere dage.

- Her skal vi måske gøre mindre ud af den del, der handler om sne og vejrlig og bruge en del af kurset på andre ting. Det kan for eksempel være, at de skal vide mere om, hvordan man modtager instruktion fra vagtcentralen, mens ambulancen er på vej eller det kunne være mere viden om bekæmpelse af mindre brande eller lignende.

På samme måde er han klar til at ændre i kurset, når man skal have fat i landmændene i Vest- og Nordjylland.

- De er i forvejen robuste og ved, hvordan man passer på dyr og mennesker, når himmel og hav står i et, så de skal måske have mere at vide om, hvordan man laver en simpel nødplan for bedriften og vurderer den generelle sikkerhed - og risiko, siger Steen Svanholmer.

Ny struktur øger behovet Lige nu er han mest optaget af at motivere kredsene til at tage del i opgaven. Ude i landet er de frivillige optaget af, at regeringen og KL har indgået forlig om en ny struktur for redningsberedskabet.

- Jeg kan godt forstå, at man i kredsene er optaget af den nye struktur. Der er forandringer på vej, og det er naturligt at se det som en spareøvelse. Det er det jo nok også et eller andet sted, men det handler også om, at vi skal bruge ressourcerne bedre - og dermed vil det blive på en anden måde, hvilket giver usikkerhed, siger Steen Svanholmer.

- Borgeruddannelsen og målet med en million robuste borgere i Danmark passer fint sammen med det politiske ønske om at få mere kvalitet i beredskabet for færre penge.

Steen Svanholmer giver ikke selv svaret, men han er sikker på, at man med Robust Borger vil være med til at give noget af initiativet og fornuften tilbage til borgerne.

- Derfor ser jeg også en fin kobling mellem Robust Borger og den rolle de frivillige kommer til at udfylde i den nye beredskabsstruktur. Der bliver brug for uddannelsen, som kan lette presset på beredskabet i kritiske situationer. Når det er på plads, vil det også give luft til, at de frivillige får mere kvalificerede opgaver, sådan som de ønsker.

Når borgerne ved, hvordan det kommunale beredskab fungerer - og hvad man kan forvente - vil de alt andet lige også reagere mere rationelt i en kritisk situation.

- Under de to storme, Allan og Bodil, så vi flere eksempler på, at folk ringede med simple ting eller med ting, hvor der ikke var akut fare for menneskeliv. Det sinker centralernes arbejde og gør prioriteringen langsommere, når man skal bruge tid på at sortere åbenlyst unødvendige opkald fra, siger Steen Svanholmer.

Som eksempel fortæller han om ægteparret, der ringede, fordi de ville have hjælp til at sikre en træterrasse, der var ved at flyde væk fra sommerhuset i vandmængderne.

- Der var kun tale om materiel skade og ingen fare for menneskeliv. Derfor havde det været en hjælp, hvis de ikke havde brugt alarmcentralens ressourcer, men blot ventet til næste dag, hvor deres forsikringsselskab kunne tage hånd om skaden.

- Ind i mellem tænker jeg på, om vi med udviklingen af velfærdssamfundet har taget så meget hånd om danskernes behov, at de forventer, at samfundet klarer alt - og dermed har vi taget initiativet, fornuften og ansvaret fra dem?

17

Xxxxxxxxxxxx

Robust Borger Robuste borgere er sammen med et velorganiseret og robust beredskab en forudsætning for, at vi kan udvikle og fastholde et robust, dansk samfund.

Robust Borger-uddannelsen skal uddanne borgere i Danmark, så de er rustede til at klare sig, og tage vare på familien i forbindelse med uheld i hverdagen, og når der sker noget ekstraordinært.

På kurset lærer deltagerne, hvordan man skal forholde sig i forbindelse med en ulykke eller, når der varsles storm eller store mængder regn. Samtidig lærer deltagerne, hvordan man fore­ bygger uheld og forbereder sig på voldsomme hændelser udefra, for eksempel de ekstreme vejrsituationer.

Når borgerne ved, hvordan de skal agere ved uheld og ekstreme vejrsituationer, medvirker de til, at beredskabets ressourcer kan prioriteres og sættes ind dér, hvor der er størst behov for hjælp.

På kurset bliver deltagerne introduceret til: • Redningsberedskabets kapacitet og deltagerens egen rolle i for­ hold til beredskabet?

• Hvad det betyder, når sirenen lyder • Hvad der kræves for, at man, og sine nærmeste, selv kan klare sig i op til 72 timer uden el, vand, varme og indkøbsmuligheder • Hvilken af alarmtjenesterne 112, 114 eller Akuttelefonen skal man ringe til? Hvad sker der, når man ringer efter hjælp • Hvordan man laver en plan for, hvordan familien skal agere, hvis: - strømmen går - der går ild i huset - det meste af huset pludseligt står under vand

18

Xxxxxxxxxxxx

19

Robuste borgere styrker Danmark

Beredskabsforbundets Præsident, Tom Behnke, MF, deltog sammen med medlemmer af Beredskabsforbundets Præsidie, som nogle af de første borgere, på den nye Robust Borger uddannelse. For at markere starten, og understrege vigtigheden af den nye befolkningsuddannelse for hele Danmark, gennemførtes undervisningen i det historiske Samtaleværelse på Christiansborg.

Af Anders Hochheim Foto: Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe

20

21

Fotos: Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe

Der er både mange penge og mange menneskelige omkostninger at spare ved at sende 1 million danskere på kursus og uddanne dem til at blive ”Robuste Borgere”.

På kurserne lærer deltagerne de mest basale ting om, hvordan man forebygger skader efter ekstremt vejr, brand og alvorlige ulykker og klarer sig gennem hændelserne.

Beredskabsforbundets præsident, Tom Behnke, er overbevist om, at især den menneskelige faktor er væsentlig og peger på, at de fleste af os kan klare meget voldsomme hændelser, hvis vi er forberedte og ved, hvordan vi skal agere.

- Noget af det værste, man kan komme ud for som menneske, er magtesløsheden. Hvis man kommer i en situation, hvor man ikke kan hjælpe andre, der er i nød eller måske endda i livsfare, så glemmer man det aldrig.

Tom Behnke har talt sig varm, og det er ikke længere politikeren, præsidenten eller politimanden, der slår på, hvorfor det er så vigtigt at forberede sig på alvorlige ulykker og ekstreme hændelser. Det er mennesket Tom Behnke.

- Mennesket er socialt, og for os alle gælder det, at vi har et behov for at hjælpe. Jeg har set mennesker, der går forvirret rundt om sig selv i forbindelse med en ulykke og ikke kan hjælpe til. De får ofte meget svært ved at komme videre i livet.

- En del vil slås med dårlig samvittighed, fordi de ikke havde lært, hvad man skal gøre i situationen. Måske kender de heller ikke de teknikker, man skal bruge for at hjælpe én, der er kommet alvorligt til skade.

- Tankerne kredser om, at man måske kunne have gjort en forskel, og det er en rigtig ubehagelig følelse, som kan sætte sig i mennesker og forfølge dem i årevis.

Derfor opfordrer han alle til at tage uddannelsen som Robust Borger og blive rustet til at tage sagen i egen hånd, mens man venter på hjælp i forbindelse med en ulykke.

Øjenåbner - På kurset lærte jeg f.eks., hvordan man skal tage imod instruktion fra alarmcentralen. Så kan man med hjælpen derfra give hjælp, som kan være med til at redde liv og dermed gøre den forskel, der er så vigtig for os alle sammen som mennesker, siger Tom Behnke.

Han har her i efteråret været sammen med resten af Beredskabsstyrelsens præsidium på forbundets nye version af kurset, Robust Borger. Det er en opdatering af dét kursus, der har kørt i nogle år og som nu har fået en ny struktur og nye pædagogiske materialer.

Kurset og materialet har åbnet Tom Behnkes øjne for ting, som han ikke har tænkt over tidligere, eller måske taget for givet.

- Det er ikke nok, at jeg ved, hvordan jeg skal håndtere tingene under en hård og barsk vinterstorm eller, når strømmen går.

Resten af familien skal også kunne de vigtigste ting. Det er jo ikke sikkert, at jeg er hjemme eller kan nå hjem i tide, siger Tom Behnke, mens vi sidder på en bænk i den sidste efter­ middagssol i Rosenhaven ved Christiansborg.

Lun, solrig og helt uden vind. Det er en af den slags oktoberdage, man næsten ikke kan forestille sig, og endnu sværere er det at forestille sig en efterårsstorm med regn, kulde og vindhastigheder på omkring 100 kilometer i timen.

Kickstart

Kickstart

Sammen med medlemmer af Beredskabsforbundets Præsidie fik Præsident Tom Behnke en grundig indføring i det robuste samfunds udfordringer, og hvad vi hver især kan gøre.

Tom Behnke opfordrer alle danskere til at blive Robuste Borgere.

Alligevel sidder vi og taler, som var det det mest naturlige, om alle de vejrmæssige katastrofer, der kan vælte ind over Danmark og vores familier. En samtale, der udvikler sig på baggrund af det konservative folketingsmedlems netop overståede kursus og den nyerhvervede titel Robust Borger.

- De skal ikke haste hjem for at sikre trampolinen, eller fordi taget er ved at blæse af. De har sikret sig. Tagrenderne er renset for blade, kloakken er fri, og tingene i kælderen er opbevaret, så man undgår værditab på grund af vandskader.

Derfor kan de blive og passe deres job.

- Både for den enkelte og for virksomhederne og samfundet er der meget store fordele ved, at vi bliver mere bevidste om, hvad der kan ske i forbindelse med storm og skybrud og, hvordan man skal agere i forbindelse med alvorlige ulykker og katastrofer.

Vi skal samarbejde med beredskabet Noget af det første man lærer under uddannelsen til robust borger er at forstå alarmcentralens og beredskabets arbejde.

På kurset har Tom Behnke fået en hjemmeopgave for.

Han har i forbindelse med undervisningen lavet en lille beredskabsplan for hjemmet, og nu skal han hjem og sikre, at den er korrekt - og at familien lærer den at kende.

- Det er vigtigt, at alle i familien ved, hvor man slår strømmen fra, hvor der ligger en god, kraftig lygte og, at førstehjælpskassen er fyldt op og klar. Det kan lyde som små ting, men er helt afgørende i situationen.

Stor værdi for samfundet Hver time samfundet ligger underdrejet efter en voldsom storm, koster ufatteligt mange penge for samfundet, virksomhederne og borgerne.

Hvis en million borgere eller flere har fået uddannelsen som Robust Borger, vil samfundet og virksomhederne hurtigere komme på benene og vende tilbage til en normal hverdag.

- Jo hurtigere vi kan komme tilbage og gøre de ting, vi plejer, passe vores arbejde, sende børnene i skole, jo større værdi har det for samfundet, siger Tom Behnke.

- Men det har også en stor betydning, at medarbejdere, der er robuste borgere og dermed har forberedt sig på en storm eller et skybrud, er bedre i stand til at passe deres funktioner i timerne op til en ekstrem vejrsituation og mens vejret raser ud.

- Det er vigtigt, at man som borger giver beredskabet arbejdsro. Derfor skal man ikke blive ved med at ringe, når man først har været igennem og meldt sit behov for hjælp.

Man skal vente og måske gøre de ting, man selv kan, mens beredskabet klarer andre og mere presserende opgaver.

Han forklarer, at man aldrig nogensinde vil blive i stand til at bemande et beredskab, der er gearet til enhver hændelse. Der vil være situationer, hvor man ikke har mandskab og udstyr nok.

- Så er det vigtigt, at man lader alarmcentralen og beredskabscheferne prioritere opgaverne, så de mennesker, der har mest brug for hjælp her og nu, også får hjælpen hurtigt. Hvis man bliver ved med at kalde op og spørge til, hvornår hjælpen kommer, blokerer man måske for livs­ vigtige opkald, mens man samtidig forhindrer beredskabet i at arbejde effektivt med en prioriteret indsats.

Tom Behnke opfordrer os alle til at få taget kurset, så vi er robuste borgere og klar til at håndtere de unormale og alvorlige situationer, og dermed give det danske samfund råstyrke.

- Et robust samfund er bedre i stand til at tage sig af rednings­ opgaverne i forbindelse med en ekstrem vejrsituation eller en naturkatastrofe og bringe samfundet tilbage til det normale.

23

Xxxxxxxxxxxx

Det robuste samfund har brug for frivillige Af Anders Hochheim Fotos: Palle Peter Skov

Selv om krig ikke spiller nogen væsentlig rolle i Beredskabsstyrelsens vurdering af truslerne mod det danske samfund, kom krig og et dansk krigsberedskab til at fylde meget da Beredskab forsøgte at få et interview med Forsvarsminister Nicolai Wammen på blokken.

Interviewaftalerne faldt en efter en, fordi borgerkrigen i Syrien og truslen fra ISIS invaderede ministerens kalender - og spørgsmålet om indsættelse af danske F16-fly blev en realitet. Derfor endte interviewet med at foregå pr. mail.

Er der behov for frivillige i beredskabet i et samfund som det danske? Og hvorfor?

- Frivillige i redningsberedskabet indgår som en vigtig del af samfundets samlede beredskab, hvad enten det er det kommunale eller det statslige redningsberedskab.

- Når vi i Danmark har et robust beredskab, skyldes det blandt andet de frivilliges indsats. Frivillige i redningsberedskabet er typisk ildsjæle, der bruger rigtig mange timer til gavn for os borgere og samfundet som helhed.

- Jeg værdsætter både det store arbejde, de frivillige udfører, og deres engagement. Som jeg ser det, vil der også i fremtiden være brug for frivillige i redningsberedskabet.

24

Xxxxxxxxxxxx

25

Det robuste samfund har brug for frivillige Du har selv siddet for bordenden for det kommunale beredskab, da du var borgmester i Århus fra 2006 til august 2011.

Hvad betyder det for en kommune, at så mange frivillige deltager i det lokale beredskabsarbejde og løser både akutte og planlagte opgaver?

- Som jeg nævnte tidligere, så indgår frivillige i rednings­ beredskabet som en vigtig del af samfundets samlede beredskab.

- For at sikre, at de frivillige fortsat kan bidrage til opgaveløsningen, er det vigtigt, at frivilligheden løbende udvikles, og at de frivillige løser de opgaver, som redningsberedskabet efterspørger. Det gælder uanset, om det er akutte eller planlagte opgaver. Ved at kunne løse forskellige typer af opgaver viser det kommunen, og ikke mindst borgerne, at frivillige er klar til at støtte, hvor behovet er. Bred anvendelighed i opgaveløsningen er med til at skabe robustheden i samfundet.

I juni blev regeringen og KL enige om en ny struktur for beredskabet med færre kredse. Hvad er formålet med den?

Og hvordan ser du det frivillige beredskabs rolle i de nye, geografisk store kredse?

- De nye større enheder kan skabe større lokal robusthed og udholdenhed. KL aftalen beskriver de overordnede rammer, og kommunerne er nu i gang med at konkretisere aftalen yderligere.

- Redningsberedskabet har en lang og stolt tradition med frivillige, som aktivt og ulønnet bidrager til det samlede redningsberedskab. Det gælder både i det kommunale og statslige redningsberedskab. Det ligger mig på sinde, at alle nu deltager positivt i den kommende tids arbejde med at

26

sikre, at fremtidens beredskab bliver så godt og robust som muligt, hvori de frivillige fortsat har deres naturlige plads.

Fra flere sider - også blandt Beredskabsforbundets medlemmer - bliver den nye struktur kritiseret for at være en spareøvelse. Hvad siger du til den kritik?

- Hvis man ser på redningsberedskabet i dag, så har Danmark et velfungerende redningsberedskab, der både løser de daglige og lokale opgaver, samt de større og landsdækkende hændelser.

En reform af redningsberedskabet skal sikre et redningsberedskab hvor samspillet, sammenhængskraften og ressourceudnyttelsen i redningsberedskabet er så optimal som muligt.

Du har sagt, at det med den nye struktur også er en ambition at gøre beredskabet bedre. Hvordan kan vi få højere kvalitet med den nye struktur?

- Redningsberedskabets Strukturudvalg afsluttede i august sit arbejde og kom i den forbindelse med en lang række anbefalinger, der kan bidrage til at gøre beredskabet bedre – eksempelvis på forebyggelsesområdet.

Beredskabsforbundet er for tiden i gang med at rulle version 2.0 af befolkningsuddannelsen - den robuste borger – ud.

Hvad skal vi med den robuste borger?

- Befolkningsuddannelsen skal gøre den enkelte borger mere selvhjulpen og derigennem bidrage til at gøre samfundet som sådan mere robust.

Hvad skal den robuste borger kunne for at opfylde samfundets forventning om, at han eller hun kan klare sig selv i længere tid, for eksempel et døgn i en ekstrem vejrsituation?

Xxxxxxxxxxxx

- Det er ikke meningen, at vi (borgerne) skal kunne klare alting selv ved en hændelse. Jeg tror på, at vi med den rette forebyggelsesuddannelse kan være med til (i nogle situationer) at mindske hændelsens omfang eller få reageret i tide, så menneskeliv i sidste ende kan reddes. Hvis vi kunne få alle danskere til at udarbejde en beredskabsplan for deres hjem, så tror jeg, at vi kunne mindske antallet af hændelser/uheld i hjemmet. Vi vil i hvert fald være bedre rustet til at vide, hvordan vi skal reagere på den mest hensigtsmæssige måde, når uheldet er ude.

Beredskabsforbundets mål er uddannelse af en million robuste borgere inden for de næste 20 til 30 år. Har vi brug for så mange?

- Ja, vi har brug for hver og en. Målet på en million er ambitiøst, men det siger også noget om opgavens vigtighed og forankring i befolkningen.

Når vi har brug for så mange, hvorfor skal det så tage 20 år, inden vi har opbygget ressourcerne?

- Det er Beredskabsforbundets opgave at få opbygget og gennemført uddannelsen i hele landet. En million over 20 år svarer til 50.000 uddannede om året – det synes jeg er ganske

pænt. Særligt når det tages i betragtning, at udviklingen af uddannelsen sker i samarbejde med Beredskabsstyrelsen og de kommunale beredskaber, og at en stor del af arbejdet sker på frivilligt basis i lokalmiljøet.

En del af kurset er introduktion til, hvordan politi og beredskabet arbejder, og har karakter af forventningsafstemning.

Handler det også om, at vi som borgere skal forvente mindre af samfundets beredskab?

- Det handler ikke om, at vi som borgere kan forvente mindre af samfundets beredskab, men om, at vi som borgere kan bidrage til samfundets beredskab i højere grad, end vi gør i dag. Når borgerne bliver mere selvhjulpne, kan det have en positiv effekt på vores evne til at modstå virkningerne af ulykker, katastrofer o.l.

- Hvornår skal du selv på kursus og have befolkningsuddannelsen, så du kan kalde dig en Robust Borger?

- Jeg ser frem til at modtage en invitation - jeg ser frem til at kalde mig en Robust Borger.

27

Xxxxxxxxxxxx

Faglig familiedag i Skrydstrup

Ild, kampfly og politiets brandefterforskere var en del af arrangementet p책 Flyvestation Skrydstrup, da BF Region Syddanmark og BF Region Midtjylland inviterede alle frivillige fra Beredskabsforbundet til Familiedagen 2014.

Tekst og foto : Torben Jensen, regional konsulent Beredskabsforbundet Region Syddanmark

28

Xxxxxxxxxxxx

29

Familiedagen 2014 Frivillige og deres familiemedlemmer stod klar ved porten, da klokken nærmede sig ni, lørdag d. 31. maj 2014. De var alle mødt op for at få del i den oplevelse, som de to regioner havde planlagt i samarbejde med blandt andre Politiet og Forsvaret.

En dag med fokus på både faglige og sociale oplevelser.

Bevogtningstjenesten på Flyvestationen eller Fighter Wing Skrydstrup som den hedder i daglig tale, var på mærkerne, da de ca. 300 ”civilister” blev lukket ind på det store militærområde. Deres vagthunde blev dog i bilerne, og der var ikke behov for hverken håndjern, peberspray eller deres skarp­ ladte pistoler, som de bar i bæltet. Deres opgave var at sørge for gæsternes sikkerhed. Det militære område kan nemlig være farligt for udefrakommende, og den største frygt var naturligvis, at et barn skulle forsvinde og senere dukke op på landingsbanen. Derfor fortalte Lars Andersen, seniorsergent og uddannelsesleder fra Flyvestationens Brand & Redning, under sin velkomsttale om de sikkerhedshensyn, der skulle tages i forbindelse med afviklingen af dagen.

Brandslukningsøvelse for børn og voksne Dagens program blev indledt af Politiets brandefterforskere fra Haderslev, der holdt foredrag om, hvordan brand- og redningsfolk skal hjælpe med at sikre spor i forbindelse med brand og ulykker. Der blev vist billeder og snakket om, hvordan en iPad eller en mobiloplader kan være skyld i at brande opstår.

Samtidig blev der opfordret til, at man som brandmand ikke bare skal smide alt indbo ud af vinduet for at efterslukke det, men i det omfang, det er muligt - lade tingene stå, hvor de står, da det så vil være nemmere for politiet at danne sig

30 En udstilling viste de mange typer af våben og udstyr, som F-16 flyet kan medbringe

et overblik over brandstedet, og dermed lettere at finde frem til brandårsagen.

Familiemedlemmer og de børn, som ikke havde gavn af politets foredrag, blev imens eskorteret til en stor sportplads, hvor en hoppeborg var opsat til de mindste, så de kunne bruge lidt ”krudt” der.

To frivillige fra Kolding havde brandslukkere, brandtæpper og gryder med, og lavede brandslukningsøvelser for børn og voksne. Og mange kiggede forbi for at prøve kræfter med pulverslukkeren og grydelåget.

Udstilling med F-16 kampfly Frokosten til de mange gæster bestod af pølser og brød skyllet ned med kakaomælk sponsoreret af henholdsvis MediDyne og Cocio-fabrikken i Esbjerg. Og efterfølgende var det tid til at kigge nærmere på de opstillede F-16 kampfly i værkstedet, hvor gæsterne selv kunne gå rundt og komme helt tæt på. I dagens anledning var der lavet en udstilling med de bomber som flyene kunne medbringe. Der blev taget mange billeder, og rigtig mange selfies med en F-16 i baggrunden. Brandstationens store Eagle 6x6 crashtender var også kørt i stilling, og mange børn var lige inde og sidde i den store bil, mens forældrene gik nysgerrigt omkring og kiggede på udstyret som den kæmpe brandbil medbringer. Både ved flyene, bomberne og brandbilen var der en specialist som kunne fortælle detaljeret om tingene og svare på de mange spørgsmål, som gæsterne havde.

Brandøvelse med 20 meter høje flammer Øvelsespladsen ved siden af brandstationen var derefter centrum for en opvisning, hvor man pumpede ca. 1.000 liter

Familiedagen 2014

flybrændstof ud. Resultatet var, trods en god vind, ca. 20 meter høje flammer, og alle fik automatisk en lektion i strålevarme.

Folk stod og beundrede hele den kemiske proces, som foregik for øjnene af dem, og jeg tror, at mange af børnene og familiemedlemmerne aldrig har set en brand være så voldsom og udvikle så meget røg. Fornøjelsen var relativ kort, for pludselig kunne vi høre udrykning og ind kommer to store crashtender blæsende med horn og blink. I løbet af et øjeblik fik de kontrol over branden med hjælp fra deres effektive vandkanoner.

Røgen forsvandt fra øvelsespladsen, og de to store brandbiler forsvandt lige så hurtigt, som de var kommet. I det fjerne kunne man nu høre en svag buldren. Lyden kom tættere på, og hen over trætoppen kom redningshelikopteren EH-101 Merlin og susede videre over hovederne på gæsterne. Den

fløj lavt og ikke hurtigere end alle kunne nå at få detaljerne med på den store fugl. Vi fik fornøjelsen af en 3-4 overflyvninger, hvorefter den forsvandt i det fjerne - på vej mod en rednings­øvelse et andet sted i landet.

Ros til gæster for god opførsel Afslutningen på dagen foregik på græsplænen ved foredragssalen, hvor solen skinnede ganske fint. De frivillige fra Aabenraa havde bagt kage, og der var lavet ca. 100 liter saftevand til de mange gæster.

Helt som forventet foregik hele dagen uden problemer, og Flyvestationen sendte efterfølgende ros af sted til gæsterne, fordi de på en professionel måde efterlevede de henvisninger og regler, der blev kommunikeret ud i løbet af dagen.

31

Xxxxxxxxxxxx

Frivillige i aktion ved tre store brande på Lolland­Falster En solrig juli måned gjorde naturen knastør, og gav travlhed hos landets beredskaber.

Hos Lolland-Falster Brandvæsen oplevede man i løbet af otte dage tre store brande, hvor omkring 60 frivillige deltog i redningsarbejdet.

Af Jeanette Dea Nørregaard Foto: Beredskabsstyrelsen Hedehusene

32

I aktion ved stor hotelbrand Den første brand fandt sted søndag d. 20. juli på Hotel Falster i Nykøbing Falster. Årsagen var ild i en frituregryde og omkring 20 personer blev evakueret fra hotellet. Heldigvis kom ingen mennesker til skade, selvom den voldsomme brand også nåede at brede sig til tagkonstruktionen i bygningen.

Der deltog omkring 30 brandfolk fra Lolland-Falster Brandvæsen i slukningsarbejdet – blandt dem var 12 frivillige, der i alt brugte 70 timer på opgaven.

Langvarig slukningsopgave på losseplads Dagen efter var der igen bud efter brandfolkene, da der om aftenen mandag d. 21. juli udbrød brand på Refas losseplads ved Hasselø syd for Nykøbing. 15 frivillige fra Lolland-Falster Brandvæsen var i sving i 150 timer i løbet af de fire dage, det tog at få slukket branden helt. De fik hjælp fra Beredskabsstyrelsen Sjælland og Hedehusene, der blandt andre sendte 14 frivillige, som i alt brugte 221 timer på det store arbejde med efterslukningen af lossepladsen. Der blev brugt over fire millioner liter vand i forbindelse med slukningsarbejdet – primært pumpet op fra Guldborgsund og Marrebæk kanalen.

Bjarne Noer Larsen, der er vicebrandchef i Lolland-Falster Brandvæsen forklarer, at en brand i et større affaldsoplag generelt tager lang tid at slukke: - Mængden af brændbart materiale - altså affaldet - er stort.

Derudover brænder affaldsoplag ofte i lommer. Derfor var vi i denne situation nødt til at skille affaldet ad – ved brug af en kran med grab – og efterfølgende slukke affaldet ”grab for grab”, siger vicebrandchefen.

Assistance til naturbrand Kort tid efter skulle brandfolkene igen i dragterne for at bekæmpe en naturbrand i Horreby Lyng mandag d. 28. juli.

125 timer blev det til i denne omgang fordelt på de 17 frivillige brandfolk fra Lolland-Falster Brandvæsen.

Frivillige – en uundværlig ressource Ud over det faste brandberedskab råder Lolland-Falster Brandvæsen over et større frivilligt beredskab som supplement ved større hændelser, fortæller vicebrandchef Bjarne Noer Larsen: - Vi har to beredskabsniveauer – niveau 1, som varetager de daglige hændelser, og niveau 2, hvor grundstenen er de frivillige. Og de er en uundværlig ressource i vores beredskab, fordi vi på grund af vores geografi og infrastruktur kan blive isoleret og komme i alvorlige situationer, hvor vi skal kunne klare os selv, indtil vi igen kan få assistance nordfra.

33

Frivillig af gavn

Frivillig af gavn – ikke kun af navn

Opstarten af et frivilligt supplerende beredskab i Danmarks hovedstad I august 2012 fik Københavns Brandvæsen et frivilligt supplerende beredskab som et supplement til det fastansatte beredskab. Målet var at gøre København mere robust i tilfælde af større hændelser.

Her små to år senere er det tid at gøre status.

Af frivillige ledere i Beredskabsforbundets Kreds København, kredsleder Helle Elisabeth Seifert og visekredsleder Jón Elmlund.

Foto: Jesper Marcussen

Det er en ære og en stor motivationsfaktor at være med til at støtte op omkring sin by og styrke beredskabet i København.

Det at være et nyt beredskab, giver én mulighed for at præge og udvikle beredskabet. Det kan mærkes, hvordan de frivillige brænder for at blive dygtigere, og der lægges et stort engagement både ved uddannelse, sociale arrangementer og indsatser. Det hjælper også, at der er et godt samarbejde med de fastansatte i Københavns Brandvæsen – ikke mindst på ledelsesgangene og hos brandmændene på indsatser.

Udfordringer ved opstart af et frivilligt beredskab Det at være med til at opbygge et frivilligt beredskab fra grunden i et brandvæsen, der historisk selv begyndte som frivilligt tilbage i det 16. århundrede, er en spændende rejse med mange udfordringer.

kommet så langt, at der er anskaffet køretøjer, container, indsatsdragter og materiel. Mange ting købt med penge de frivillige selv har tjent via akutte indsatser, forplejningsog førstehjælpsopgaver – andre doneret af brandvæsnet.

Den største udfordring er nu, at der mangler et fysisk tilholdssted for og til de frivillige – et sted, der er vores, i brandvæsnet, så vi ikke længere skal være i lånte lokaler.

Vi håber snart, det lykkes at få dette gennem brandvæsnet, så motivationen kan blive løftet yderligere, og hverdagen blive mere håndterbar.

Rent kulturelt er de frivillige faldet godt til i brandvæsnet.

I forandringer ligger der implicit noget ukendt, og derfor tages forandringer tit med forbehold. Med tiden vil for­ andringer blive til hverdag. Det er indtrykket, at denne proces allerede er godt på vej hos os.

Alle udfordringer er lærerige, og vi ser nu tilbage på en masse resultater, som vi er stolte af - bl.a. at der de seneste år er blevet uddannet 91 frivillige i basisuddannelsen, og alle er nu minimum i gang med deres grunduddannelse i enten indsats eller redning. 9 frivillige bestod i november 2013 den fulde kommunikationsuddannelse som de første i Københavns Brandvæsens historie. Yderligere 6 frivillige bestod i marts i år funktionsuddannelsen redning som de første i et kommunalt brandvæsen de sidste 5 år. I maj i år færdiggjorde et hold på 11 deres funktionsuddannelse i indsats.

Der er ingen tvivl om, at det har krævet en særlig gejst og kreativitet fra frivilligledelsen og instruktørers side at få tingene til at fungere. Ved opstarten havde vi endnu ikke indkøbt indsatsdragter, materiel og køretøjer. Her trækker man på netværk, samarbejdspartnere og holder smilet på læberne indtil tingene lykkes. Nu er det frivillige beredskab

Opstart af ny kreds og samarbejdet med andre Det har været særligt vigtigt for de frivillige at have et fælles socialt ståsted, da mange ting omkring dem har været nye og ufuldstændige i den tidskrævende opstartsfase. Her har Beredskabsforbundet været et fortrinligt værktøj, for forbundet står for en masse gode ting.

34

Og det er vigtigt at have en forståelse for, hvad det kræver at starte - ikke bare en kreds - men også et moderne frivilligt beredskab. Hele beredskabet befinder sig i en opbrudstid, og hvis man ikke selv udvikler sig, så er der andre, der gør det for én. Beredskabsforbundet skal derfor også sikre, at vi er en moderne organisation fremadrettet.

Kredsledelsen har fra starten fundet det vigtigt at danne en kultur, hvor de frivillige hjælper hinanden, og ikke er bange for at lære af hinandens erfaringer. Derfor var det en glæde at hjælpe Kreds Århus, da de havde City halvmaraton i 2013 og 2014. Ligesom da Kreds Nordvest bad om hjælp til 6-dagsløbet i Ballerup. Her meldte mange frivillige sig hurtigt til opgaven. Desuden har Kreds København samarbejdet omkring uddannelse med Ringsted og Frederiksberg og håber, at kunne samarbejde med flere kredse i fremtiden.

Indsatsen på Frihedsmuseet Den 28. april 2013 vil vi altid huske. Det Frivillige Supplerende Beredskab ved Københavns Brandvæsen blev tilkaldt til værdiredning og mønstrede på station Dæmningen inden for 30 minutter. Kort forinden var der udbrudt brand på Frihedsmuseet i København, og indsatsledelsen besluttede hurtigt, at det var essentielt, at de uerstattelige kulturværdier blev reddet fra flammerne og slukningsvandet.

forhold, hvor pauser ikke var vigtige, da det handlede om, sammen med alle de andre fremmødte instanser, at få løst opgaven på den bedst mulige måde. Heldigvis blev stort set alle genstande reddet ud – herunder det uerstattelige arkiv.

Den 4. april i år tildelte Forsvarsministeren Det Frivillige Supplerende Beredskab ved Københavns Brandvæsen hæderen som Årets Frivillige Redningsberedskab 2013 for indsatsen ved Frihedsmuseet. En stor ære for hele Københavns brandvæsen som organisation – fastansatte som frivillige.

De løste opgaver Men værdiredning er ikke det eneste, de frivillige ved Københavns Brandvæsen har kastet sig over. Opgaverne er mange og forskellige - lige fra ventilering ved brand, lys­ opsætning, forplejning, støtte til stab, information til borgere ved ulykker, stormfald, lænsning, afspærring, førstehjælps­ vagter og afdækning.

Kun fremtiden vil vise, hvilke andre opgaver Det Frivillige Supplerende Beredskab ved Københavns Brandvæsen kan støtte det fastansatte beredskab med.

De frivillige kæmpede sammen med de fastansatte natten igennem med at redde kulturværdier under vanskelige 35

Xxxxxxxxxxxx

Frivillige til Totalforsvarets Dag 2014 Totalforsvarets Dag er en årligt tilbagevendende begivenhed, hvor de besøgende får indblik i, hvordan bl.a.

Hjemmeværn, politi og beredskab arbejder til hverdag.

95 frivillige fra beredskabet tog aktivt del i dagen på Nordre Toldbod i København.

Af Jeanette Dea Nørregaard

36 Foto: Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe

Xxxxxxxxxxxx

37

Totalforsvarets Dag 2014

En masse engagerede frivillige fra redningsberedskaberne i Region Hovedstaden var lørdag d. 23. august klar til at give publikum en helt særlig oplevelse:

1

• Frederikssund deltog med kommandovogn og lift, hvor man kunne komme op og få det store overblik.

• København deltog med følgeskadecontainer og ambulance.

• Rudersdal Hørsholm lavede 1.500 frikadeller til de besøgende.

• Frederiksberg var klar med nødbehandlertrailer og vandspærringer.

• Egedal deltog med ATV og skiltevogn.

• Nordsjælland stillede med ambulance.

• Politiets Beredskabs-Ordenskorps var repræsenteret med en patruljevogn.

• Dansk Søredningsselskab deltog med en båd.

De frivillige fra Beredskabsstyrelsen Hedehusene stod for forplejningen af alle udstillere, ligesom de havde klippe­ standen, lænsepumpecontainer og vandkanon opstillet.

2

Fokus på Robust Borger Beredskabsforbundets Musikkorps sørgede for den musikalske underholdning ved udstillingen og gav koncerter i løbet af dagen. Derudover var Beredskabsforbundet Region Hovedstaden tilstede med en stand, hvor der er fokus på den ”robuste borger”, fortæller viceregionsleder Søren Brandt: - Beredskabsforbundet tilbyder kurser i det at være ”robust borger”, så frivillige fortalte om forebyggelse: Hvad vil det egentlig sige at være en robust borger, og hvordan bliver man det? Vi var også klar til at lave et badge til børnene med navn og telefonnummer, så de kunne komme hjem til rette ”ejermand”, hvis de skulle blive væk. Sådan tænker en robust borger. I det hele taget var der mange forskellige aktiviteter.

3

Nok er det en udstilling, men det er en udstilling, hvor alle – unge som gamle, børn som voksne – har mulighed for at kravle rundt på udstyret eller pille ved de mange ”mærkelige” ting som vi bruger til hverdag i redningsberedskabet, siger Søren Brandt, og bliver suppleret af Sune Schønnemann, vicekredsleder i Beredskabsforbundet Albertslund: - I løbet af dagen var der kraftige byger af flere omgange, men intet er så skidt, at det ikke er godt for noget.

38

Foto: 1, 3. Peter Linnebjerg Larsen, 2. Sune Schønnemann, 4. Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe, 4

Totalforsvarets Dag 2014

Foto: Peter Linnebjerg Larsen

Og efterhånden som forbundets telt blev fyldt med personer, der søgte ly for regnen, havde vi en oplagt mulighed for at informere om vores frivillige arbejde med at skabe robuste borgere, fortæller han.

- Arrangementet har igen i år været en stor succes, selvom vejret ikke har været helt med os. Det enestående samarbejde mellem alle totalforsvarets parter er med til at gøre arrangementet muligt.

Unikt samarbejde Søren Brandt var godt tilfreds med dagen og glad for, at så mange medlemmer af forbundet stillede op til arrangementet og på denne måde var med til at skabe en unik dag for de mange besøgende.

Omkring 6.000 gæster besøgte Totalforsvarets Dag, der arrangeres af Hjemmeværnet i samarbejde med Beredskabsforbundet, Beredskabsstyrelsen, Københavns Brandvæsen, Københavns Politi, Region Hovedstaden, Falck, Forsvarets sundheds­tjeneste og Flyvevåbnet.

Udstillingsansvarlig Rita Rold Runager fra Totalforsvars­ region Sjælland udtrykte også glæde over forløbet af dagen:

39

Beredskabsforbundets Landsstævne 2014

Kappestrid med mening Selvom Beredskabsforbundets Landsstævne indimellem - med et glimt i øjet - omtales som Beredskabets OL, så er hverken deltagere eller dommere optaget af konkurrenceelementet eller mesterskaberne.

For de fleste af deltagerne handler det om kammeratskab, socialt samvær og en glad weekend, hvor man taler om beredskab, gear og action.

Magasinet Beredskab tog en tur rundt på konkurrencepladsen i Ringkøbing under årets Landsstævne.

Af Anders Hochheim Foto: Palle Peter Skov

Det var som om, at vejrguderne og meteorologerne havde et behov for at bede om godt vejr - og at det lige præcis skulle være i den weekend, hvor frivillige fra hele landet satte hinanden i stævne i Ringkøbing.

Allerede i dagene inden weekenden og Landsstævnet skruede DMI op for forventningerne med varsler om temperaturer op mod 20 grader og svag til jævn vind.

Det så ganske vist ikke sådan ud på køreturen fra København til Ringkøbing lørdag morgen. Tågen fulgte os over det meste af Sjælland og Fyn, og lettede først i den sidste rundkørsel inden Ringkøbing.

Under Fanemarchen brød solen gennem disen, og kun det våde græs på sportspladsen vidnede om en kølig og fugtig nat. Beredskabsforbundets Landsstævne 2014 var i gang under en høj, blå himmel over Ringkøbing.

På landsstævnet blev der kæmpet i en række konkurrencer, der på hver sin vis afspejler opgaver, som man typisk kommer ud for som frivillig i beredskabet.

40

Opgaverne var igen i år samlet under temaer, som afspejler, at de globale klimaforandringer også påvirker de opgaver og rutiner, man skal mestre i redningsberedskabet i Danmark: Tørke, sne og storm, samt 5-kamp, håndtering af tilskadekomne og en kombi-konkurrence for de voksne frivillige og en særlig konkurrence for ungdomsbrandkorps.

Kammeratskabet trækker På Stormbanen er de fem frivillige fra Holbæk, Jesper, to gange Klaus, Viggo og Jan, i færd med at sætte sig op til kampen mod uret og dommernes skarpe øjne.

På banen skal de fem frivillige rydde adgangsvej, understøtte etagedæk, bjærge en bil, sætte stige op til anden sal og redde en person ned på båre.

Mens vi taler om opgaverne på banen får de løbende de sidste dessiner om opgaverne fra indsatslederen. Han har fulgt indgående med i konkurrenternes håndtering af opgaverne - og ikke mindst udset sig de steder, hvor der bliver scoret kostbare strafpoint. Point, som dommerne senere veksler til straf-sekunder, der lægges oven i tiden.

41

42

Beredskabsforbundets Landsstævne 2014

De er enige om, at landsstævnet er godt for deres sammenhold i det daglige og motiverer til at træne i traditionelle beredskabsopgaver.

- Træningen har givet os en masse. Især på kammeratskabet og sammenholdet, siger Jesper.

- Vi er her for at være med og gøre det godt. Vi vil selvfølgelig gerne vinde, men det er oplevelsen og samværet med frivillige fra de andre kredse, der er det vigtigste.

Gutterne fra Holbæk endte på en samlet tredjeplads efter Randers 2 og Vejle.

Bestikkelse og samarbejde Det virker lidt absurd at stå i septembersolen og spejde efter konkurrencen Sne. Der er hverken snedriver eller -plove i sigte, men derimod gang i gullaschkanonen og opvaskebørsten i området, hvor man konkurrerer på indkvarteringsplaner og storkøkkendrift. Årets konkurrencemenu lød på boller i karry til et par hundrede sultne og forfrosne borgere i tilfælde af en tidlig snestorm.

- Indkvartering og forplejning er en vigtig opgave for det frivillige beredskab, og her får vi lov til at vise, at det ikke kun er styrelsen, der kan, men at vi frivillige er skarpe og kan, når det gælder, siger Hanne Trolle, der er en af årets strenge dommere.

- Niveauet er højt, og man skal virkelig have øjnene med sig for at afsløre fejl, siger Hanne Trolle og forklarer, at djævlen ligger i detaljen.

- Jeg tjekker løbende deres hygiejne, som er et af de mest væsentlige kvalitetskrav, når man skal lave mad til mange.

Jeg ser på deres håndtering af råvarer og om opvaskevandet har den korrekte temperatur.

- Og så lægger jeg mærke til, om de holder deres tidsplaner og følger de opskrifter, de har præsenteret for dommerne.

Hanne Trolle synes, det er sjovt og inspirerende at deltage som dommer, fordi holdene er dygtige - og fordi de ser mere på det sociale og udviklende i opgaverne end på placeringerne.

- I år manglede et af holdene to deltagere i teamet. Dem lånte de så fra en konkurrent, fortæller Hanne Trolle, som undervejs i konkurrencen tog imod bestikkelse i fuld offentlighed i form af kage, varm kaffe og en lun trøje, da temperaturen faldt hen på eftermiddagen.

43

44

Beredskabsforbundets Landsstævne 2014

Lederskab Ved Tørkebanen fortæller Rune fra Ringkøbing-Skjern, at opgaven på banen er en samarbejdsøvelse.

- De skal vise, at de kan arbejde sammen som et hold, og at opgaverne er klart fordelt og under en præcis ledelse.

Han løber hurtigt konkurrencens rutiner igennem: Standardudlægning af brandslanger fra en bil, indtrængning gennem dør, hvorefter holdet skal redde en person, skifte flasker og ind og udføre efterslukning.

- Det er alt sammen rutiner, man kan komme ud for under en brand, og derfor kan holdene vise, at de arbejder sammen og fungerer godt som et team, forklarer Rune.

Han deltager ikke selv i dagens konkurrencer, men udfylder en række opgaver i forbindelse med konkurrencerne under stævnet, som Ringkøbing-Skjern kredsen har planlagt og er værter for.

Fantastisk stævne Henning Skallebæk, der til daglig er regional konsulent i Beredskabsforbundet Region Midtjylland, er godt tilfreds med forløbet af Landsstævnet.

- De frivillige i Ringkøbing har gjort et fænomenalt godt stykke arbejde med planlægningen, og så har de ageret rigtigt på de uforudsete ting og løst de problemer, der opstår hen ad vejen på bedste vis.

Selv hans jyske beskedenhed holder ham ikke tilbage fra at kalde stævnet et af de bedste - blandt andet fordi vi også var heldige med flere ting: - Vejret har jo været med os på alle måder, og så har lokaliteten med alle konkurrencerne samlet på et forholdsvis lille område været med til at give stævnet en særlig intensitet.

- Jeg har især været glad for, at folk er blevet på pladsen for at se de andre konkurrencer. Det har været med til at skabe en helt speciel stemning og givet en masse liv og glæde, siger Henning Skallebæk.

Henning Skallebæk har som regional konsulent siddet med i styregruppen og arbejdsgruppen og har på den måde været tæt på forberedelserne.

45

Xxxxxxxxxxxx

46

Beredskabsforbundets Landsstævne 2014

- Vores opgave har været at stille de rigtige spørgsmål og på den måde har vi hjulpet de frivillige i Ringkøbing-Skjern kredsen, som har arbejdet med planlægningen siden efteråret 2012, hvor man fik overdraget erfaringerne fra stævnet i 2012, sammen med en liste med gode råd, siger Henning Skallebæk og understreger, at styregruppen og Ringkøbing er klar til at overføre viden og erfaringer til Næstved, der skal være vært for stævnet i 2016.

Selfies med forsvarsministeren Landsstævnet fik også prominent besøg af Forsvarsminister Nicolai Wammen. Han havde fundet tid i en travl kalender til at besøge stævnet i Ringkøbing og møde frivillige og høre mere om tankerne i det frivillige beredskab over en frokost bestående af lokale specialiteter.

Under besøget udtrykte Nicolai Wammen stor respekt for de frivilliges arbejde, som med hans ord er et forbilledligt eksempel på et folkeligt engagement med stor betydning for danskernes hverdag.

Fra sin tid som borgmester i Århus fra 2006 til 2011 kender Nicolai Wammen alt til det frivillige beredskabs betydning for en kommune. Det kom til udtryk, da forsvarsministeren under turen rundt på stævnepladsen tog sig god tid til at tale med deltagerne i landsstævnet.

Undervejs fik Nicolai Wammen også tid til at tage en stribe selfies i selskab med brandkadetter og opdatere sin Facebook-profil med en stribe glade landsstævnefotos.

Fællesskab Landsstævnet er først og fremmest de frivilliges stævne. Det mener forbundets regionsleder i Syddanmark, Marianne Kjær.

- I ledelsen ser vi jo hinanden ret ofte og ved, hvad der rører sig andre steder. Det gør de frivillige ikke, og derfor er landsstævnet en supervigtig begivenhed, som giver dem mulighed for at lære frivillige fra resten af landet at kende.

Det er vigtigt, at de får et netværk, bliver inspireret og ser, hvordan de andre arbejder, siger Marianne Kjær.

- Jeg kan se, at de frivillige kommer her, fordi de gerne vil det sociale. Sådan er jeg også selv, sådan lidt sindssyg social, griner hun.

- Stævnet i år er et af de allerbedste, jeg har været med til i mine 23 år i det frivillige beredskab. Alt klappede.

FAKTA

Beredskabsforbundets Landsstævne 2014.

Resultater: Håndtering af tilskadekomne, HAT Aarhus København 2 Aalborg 3

98 point 95 point 94 point

Storm: Randers 2 Vejle Holbæk

29 min. 39 sek.

30 min. 40 sek.

38 min. 45 sek.

Tørke: Frederikshavn Ringkøbing-Skjern 1 Nordsjælland

12 min. 51 sek.

12 min. 53 sek.

14 min. 51 sek.

5-kamp: Skanderborg Djursland Lolland 1

23 min. 36 sek.

24 min. 41 sek.

33 min. 55 sek.

Sne: Frederikssund Herning Ringsted

4 timer 16 min. 25 sek.

4 timer 36 min. 10 sek.

4 timer 45 min. 06 sek.

Kombi: Hedehusene 3 Frederikshavn Hedehusene 2

20 min. 53 sek.

31 min. 44 sek.

27 min. 31 sek.

5-kamp for ungdomskorps Frederikssund København Næstved

31 point 46 point 59,5 point

Fra stævne­cafeen fredag aften, over konkurrencerne og til festen sluttede lørdag aften. Og så fik vi god mad. Det er også vigtigt.

Marianne Kjær er glad for, at Ringkøbing-Skjern lykkedes med at stable det fantastiske stævne på benene, fordi det giver energi til hele det frivillige arbejde.

- I dag er det ikke så let at få folk med til et weekendarrangement sammenlignet med tidligere. Med det flotte stævne tror jeg, at deltagerne tager hjem og fortæller begejstret om landsstævnet, og det vil få flere til at deltage næste gang, siger Marianne Kjær.

47

Xxxxxxxxxxxx

Juniorbrandkorps omspĂŚndt af flammer Af Torben Jensen, regional konsulent Beredskabsforbundet Region Syddanmark Foto: Rune Johansen

48

Øvelse med juniorbrandkorps

12 unge drenge og piger kæmpede imod flammerne ved Beredskabsstyrelsen i Haderslev.

De 10 - 16 årige juniorbrandmænd fik en stor og lærerig oplevelse, da instruktører fra Østfyns juniorbrandkorps tog de unge mennesker med på en stor weekendøvelse.

Danmarks tredjeældste juniorbrandkorps var i weekenden d.

22. -24. august på stor brandslukningsøvelse - arrangeret af Østfynsk Juniorbrandkorps i samarbejde med Beredskabsstyrelsen Sydjylland. Og de 12 unge fik rig mulighed for at afprøve deres færdigheder og lære en masse nye ting.

Det var tydeligt, at de unge var meget forventningsfulde og spændte på weekendens aktiviteter. Alle juniorbrandmændene havde glædet sig i flere uger til denne actionfyldte weekend, hvor der skulle kæmpes med karbrand, røgdykning, færdselsuheld og førstehjælp, samt en god omgang socialt samvær.

Stefan Sparvath, som er en af de faste instruktører, fortæller om den succesfulde øvelse: - Juniorbrandmændene fik én på opleveren, og fik en masse træning. Det er dejligt at arbejde med så engagerede unge mennesker, som virkelig brænder for det, siger han.

I lære som værnepligtige Juniorbrandmændene blev fredag eftermiddag indkvarteret som ægte værnepligtige. De skulle sove, spise, og træne som de værnepligtige gør det - på helt samme vilkår. Juniorbrandmændene boede side om side med de værnepligtige, og fik et godt indblik i det statslige beredskab. I forbindelse med øvelsen fik de unge mennesker en rundvisning på Beredskabsstyrelsens center og en grundig gennemgang af køretøjer og udstyr.

Fredag og lørdag gik med brand- og redningsøvelser på øvelsespladsen. Der var mange store flammer og masser af røg til glæde for de unge drenge og piger. De fik virkelig brugt deres indsatsdragter og blev godt beskidte.

Weekenden blev afsluttet søndag med et besøg hos Fighter Wing Skrydstrup, hvor de unge fik fornøjelsen af en køretur i terræn og en demonstration af de særlige brandbiler - crashtendere - der rummer 10.000 liter vand, som kan kastes op mod 70 meter. Der var også tid til at kigge på de mange F-16 kampfly, som lettede og landede på flyvestationen.

Rekruttering en succes Ifølge Stefan Sparvath går rekrutteringen til juniorbrandkorpset rigtig godt for tiden, og der er god fremgang i ansøgningerne: - Lige nu er der 12 aktive juniorbrandmænd, fordelt på otte drenge og fire piger. Det er vores ønske, at antallet kommer op på 15 juniorer i løbet af 2015, fortæller han.

Samtidig med tilgangen af unge mennesker til juniorkorpset er der også stor succes med at rekruttere juniorbrandfolk til at fortsætte i den frivillige styrke på Brand- og Redningscenter Nyborg, samt hos Falck. Der er på nuværende tidspunkt overgået ni personer fra juniorbrandkorpset til beskæftigelse i det danske beredskab.

49

Flagdagen

Danmarks udsendte blev hyldet og mindet på Flagdagen

Fredag d. 5. september 2014 blev den nationale flagdag afholdt over hele landet – blandt andet med kranselægning på Kastellet i København. En årligt tilbagevendende begivenhed, hvor Danmarks udsendte hædres for den indsats, de har ydet i det forgangne år – heriblandt også frivillige fra redningsberedskabet.

Tekst og foto: Jeanette Dea Nørregaard

Solen skinnede fra en skyfri himmel, da den nationale flagdag blev afholdt for sjette gang. Dagen er en anerkendelse af den indsats, Danmarks udsendte yder og har ydet i en række af verdens konfliktområder.

Per Junker Thiesgaard. I år var det vicelandschef Mathias Rassov, der, sammen med viceregionsleder i BF Region Hovedstaden, Kirsten Nielsen, havde æren af at lægge kransen på forbundets vegne.

Den officielle markering af dagen blev indledt fredag morgen med kranselægning ved Monumentet over Danmarks Internationale Indsats på Kastellet i København. Deltagerne var en paradestyrke fra Forsvaret, Hjemmeværnet, Politiet, Beredskabsstyrelsen og veteraner fra de internationale missioner. Derudover deltog folkevalgte, repræsentanter for Forsvarets, Politiets og Beredskabsstyrelsens ledelse samt på­ rørende og efterladte. Folketingets formand Mogens Lykketoft holdt tale med fokus på den svære beslutning, det er at lade sig udsende til konfliktområder.

Om eftermiddagen blev der afholdt mindegudstjeneste i Holmens Kirke for de faldne i internationale missioner.

Og derefter var der parade på slotspladsen foran Christiansborg Slot og hyldestkoncert arrangeret af De Blå Baretter.

Ved siden af det officielle arrangement i København blev Flagdagen 2014 afholdt ved en lang række arrangementer over hele landet af militære tjenestesteder, soldater- og marineforeninger, veteranorganisationer og kommuner.

Kongehuset var repræsenteret ved H.K.H. Kronprins Frederik og H.K.H. Kronprinsesse Mary, der sammen – i stilhed - lagde den første krans ved Monumentet.

Beredskabsforbundet lagde krans ved Monumentet Repræsentanter fra Beredskabsforbundets præsidie og lands­ ledelse var traditionen tro også tilstede på dagen – deriblandt forbundets præsident Tom Behnke (MF), og landschef

Beredskabsforbundets delegation.

50

Om Monumentet på Kastellet Monumentet er tegnet af kunstner Finn Reinbothe og består blandt andet af tre rum: Et rum til større ceremonier med den overordnede inskription ”En tid – Et sted – Et menneske”. Et rum til aktuelt udsendte – med vågeild i form af en tændt fakkel og inskriptioner med navne på konflikt- og katastrofeområder samt et rum til minde og refleksion for efterladte – med navneinskriptioner på de omkomne.

Kronprinsparret lagde den første krans.

Mindehøjtidelighed

Til minde om brand- og redningsfolk Årets mindehøjtidelighed for omkomne brand- og redningsfolk, afholdtes den 3. Oktober 2014 i Holmens Kirke Tekst og foto: Jeanette Dea Nørregaard

Forsvarsminister Nikolai Wammen deltog, sammen med 200 andre gæster, for personligt at udtrykke taknemmelighed over den store indsats som landets brand- og redningsfolk yder dagligt. Mindehøjtideligheden og Den Danske Redningsberedskabspris, er en højtidelighed for hele Danmarks rednings­ beredskab, og for alle, der har gjort og gør en forskel: frivillige, deltidsbrandfolk, ansatte i kommuner, Beredskabsstyrelsen, Falck, og alle, der i øvrigt er med til at skabe tryghed og sikkerhed ved deres virke i redningsberedskabet. Beredskabsgudstjenesten blev holdt ved Holmens Kirkes provst Ejgil Bank Olesen.

Forsvarsministeren vil gerne personligt være med til at mindes brand- og redningsfolk, der har mistet livet i tjenesten - Jeg synes, det er en smuk ceremoni, der på meget værdig vis markerer, at der er mennesker, der sætter livet på spil hverdagens helte – og det gælder selvfølgelig i særlig grad dem, der mister livet i tjenesten. Men der er også mange andre, der i løbet af et år sætter livet på spil, for at vi andre kan sove trygt om natten. Og derfor er det med ydmyghed, at jeg er her i dag, fordi det bestemt er noget, vi skal være taknemmelige for, sagde Forsvarsminister Nikolai Wammen.

Ingen prismodtagere i år Efter prædiken og smukke salmer, holdt kolonnechef i Beredskabsstyrelsen, Ole Mæhlisen, tale på vegne af pris­ komitéen for Den Danske Redningsberedskabspris. I år var der dog ingen prisuddeling, da priskomitéen ikke havde

modtaget indstillinger, der kunne give anledning til en prisoverrækkelse. Brand- og redningsfolk yder hver dag et stort arbejde, der gør en forskel, men de er meget ydmyge omkring deres indsats og det er ikke altid, at Priskomiteen får kendskab til de helt ekstraordinære resultater, der giver anledning til uddelingen af prisen.

Brandmand mistede livet i år - Vi kan som borgere være taknemlige for, at vi har dygtige brand- og redningsfolk, som er villige til at gøre en ekstra­ ordinær indsats for at komme os til undsætning. Det skal vi huske på og reflektere ekstra over på denne særlige dag, hvor vi med årets gudstjeneste mindes de brand- og redningsfolk, der gennem årene har mistet livet under tjeneste. Dem, der har betalt den højeste pris i kampen for at redde liv, ejendom og miljø, sagde Ole Mæhlisen, og nævnte en ulykke tidligere på året, hvor en brandmand omkom under tragiske omstændigheder, da en brandbil væltede under udrykning til en gårdbrand ved Kolind på Djursland. Ulykken skete den 16. februar 2014, og kostede André Møller fra Brand og Redning Djurslands station i Ebeltoft livet. Han blev 44 år.

Kransenedlæggelse inde i kirken I år foregik kranselægningen inde i selve kirken.

For kranselægningen stod Niels Mørup, formand for Foreningen af Kommunale Beredskabschefer og Allan Søgaard Larsen, koncernchef for Falck A/S. Ordene ”Æret være de brand- og redningsfolk, som satte livet til i tjenesten”, efterfulgtes af et minuts stilhed.

Mindehøjtideligheden i Holmens Kirke 3. oktober 2014 Over 200 personer deltog i mindehøjtideligheden – deriblandt medlemmer af Folketinget og repræsentanter fra en række organisationer: Beredskabsforbundet, Beredskabsstyrelsen, Det Offentlige Beredskabs Landsforbund, Falck Danmark A/S, Fag og Arbejde (FOA), Fagligt Fælles Forbund (3F), Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, Landsklubben For Deltidsansatte Brandfolk, Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund

51

Mindeord

Foto: Johnny Wichmann

En af Beredskabsforbundets allermest aktive og respekterede frivillige, Else Højsager Af Beredskabsforbundet

Tidligere Landschef Else Højsager, døde 22. oktober 2014, 71 år gammel.

Med sin venlige og elskværdige facon, fik Else nære venner i beredskabet over hele landet.

Her var Else en af de drivende kræfter i udviklingen af forbundets strategi, og dermed var hun med til at skabe fremtiden for det frivillige arbejde i Redningsberedskabet i mange år frem.

Else Højsager besad evnen til at tænke nyt, til at lægge planer og ikke mindst at få ført planerne ud i livet. Hun deltog i stort set alle områder af Beredskabsforbundets virke.

Hendes store engagement inden for beredskabet bemærkedes med flere udnævnelser og hæderstegn. I 1987 blev hun hædret med Civilforsvarsforbundets hæderstegn, senere modtog hun også Civilforsvarets Hæderstegn, og i 2009 blev hun hyldet på Kastellet i København af forsvarsministeren som Årets Frivillig 2008.

Else Højsager meldte sig som frivillig i Ambulancetjenesten i CF-Region III i 1977 og bidrog aktivt til samfundets tryghed i næsten 40 år. Hun trådte først tilbage fra lederposter på Landsrådet i juni i år - men til det sidste bidrog hun til udviklingen af fremtidens lederuddannelse for frivillige.

I de senere år havde Else fokus på fremtidens Beredskabsforbund i sin rolle som Vicelandschef.

52

Else Højsager bidrog som frivillig i 37 år. For Beredskabsforbundet vil Else Højsager være altid tilstede som en del af forbundets virke. Ære være hendes minde!

80 års tradition i frivillighedens ånd

Beredskabsforbundet 80 års tradition i frivillighedens ånd Til minde om stifteren, Hofjægermester Torben Alexander Foss (1894-1952) Af Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe

Vi skal ære dem, som frivilligt tager initiativ til at sikre samfundets trygge fremtid. Vi skal ære dem, som ivrigt inspirerer os til både at stå og agere sammen i livstruende situationer, og hjælper os proaktivt med at forebygge mod kritiske situationer.

Foreningens stiftedes den 8. juni 1934, kl. 16.55, med Torben Alexander Foss ord:

Samfundet kan styrkes via uddannelse, således at vi alle er mere selvhjulpne borgere, når vi konfronteres med udfordrende hændelser, og netop her spiller frivilliges indsats en vigtig rolle.

Paa Komitéens vegne erklærer jeg hermed Dansk Luftværnsforening for dannet med en foreløbig Hovedbestyrelse.

Jeg beder Dem give Foreningen og dens Hovedbestyrelse Deres Tilslutning ved at rejse Dem, idet jeg udtaler det Haab, at denne forening, hvis Ulykken skulde ske, og dens Arbejde en Dag bliver dødelig Alvor, da maa vise sig i Stand til at løse den Opgave, der er dens Maal: At bidrage til beskyttelse af Danmarks Befolkning imod Angreb fra Luften.”

For 80 år siden manifesterede nogle idealistiske ildsjæle, med Hofjægermester Torben Alexander Foss i spidsen, samfundets kæmpe behov for frivilliges indsats, og tog initiativ til at stifte en organisation for disse frivillige.

”Mine Damer og Herrer! Komitéen til Forberedelse af Dansk Luftværnsforening har endt sit arbejde.

På billedet ses repræsentanter for Beredskabsforbundets præsidie, BF region Midtjylland, og stifter Torben Alexander Foss’ familie - datter Birgitte von Lowzow, Kammerherre Lennart von Lowzow, deres søn Torben von Lowzow med hustru og deres tre børn.

53

80 års tradition i frivillighedens ånd

Luftværnsdagen den 10. oktober 1941 forberedes. Billedet til venstre daværende kronprins Frederik med Torben Foss. Billedet til højre Hofjægermester Torben Foss.

Organisationen Dansk Luftværnsforening skulle sikre Danmark i tilfælde af et angreb fra luften. Ansvaret for opgavens løsning lå hos frivillige.

I dag har truslen og udfordringerne mange flere ‘ansigter’, og foreningen, som nu hedder Beredskabsforbundet, løfter store opgaver i frivillighedens ånd - opgaver, hvor menneskers liv, og store samfundsværdier, står på spil.

Forening for frivillige startede med 90 medlemmer i 1934 - i 1945 bestod foreningen af 594.000 medlemmer Når jeg i dag spørger Torben Alexander Foss datter, Birgitte Eileen von Lowzow, om hun mindes sin faders arbejde med foreningen, især under krigen, husker hun tydeligt, hvordan organisationen var engageret i de store og svære opgaver, og hvordan de skulle uddanne mange frivillige, og skabe et samarbejde med befolkningen.

- Jeg har, da min fader levede, oplevet mange seriøse samtaler her i huset med venner og gæster om, hvad der rørte sig i samfundet i årene op til krigen.

Min fader var nationalt præget af hjemmet hos Alexander Foss. Han var selv gået ind i forsvaret som rytterofficer, men 54

i begyndelsen af 1930’erne valgte han at koncentrere sig om sit landbrug og sine forretningsinteresser, bl.a. fordi han mistede tiltroen til sine chefer i forbindelse med den almindelige politisk styrede nedrustning.

- Forsvarsviljen mistede han dog ikke af den grund, og da tankerne omkring behovet for befolkningens beskyttelse mod følgerne af moderne krigsførelse kom på tale i omgangskredsen, følte han sig kaldet og kastede sig ud i det arbejde, siger Birgitte von Lowzow.

Det medførte, at Torben Foss, sammen med kaptajn S.A. Andersen og nogle andre fra hans nære vennekreds, dannede en Komité til forberedelse af etableringen af Dansk Luftværnsforening, i 1932. (De øvrige medlemmer var William Falck, J. Goldschmidt, Robert Kjær, H. Scheuermann, K. Lipmann, A. Melby og J. Lindhard).

I november 1933 trådte komitéen for første gang frem for offentligheden og i begyndelsen af 1934 fik komiteen tilslutning fra Partiet Venstre, Det Konservative Folkeparti, og Socialdemokratiet. Foreningens præsident skulle udpeges og her krævedes en upolitisk, fremtrædende person med særlige kompetencer. Komitéen valgte en højt anset forsker,

80 års tradition i frivillighedens ånd

kemiker og Carlsberg-laboratoriets leder, dr. med. og techn., professor S.P.L. Sørensen til rollen. S.P.L. Sørensen blev således organisationens allerførste præsident.

Den 9. oktober 1934 inviterede Torben Foss på vegne af Dansk Luftværnsforening til det første møde på Christiansborg.

Foreningen bestod af 90 medlemmer, som alle deltog i mødet.

Initiativet mødte generelt interesse i samfundet, men også passivitet og skepsis. Både hos myndigheder og privatpersoner.

De sidstnævnte mente, at der ingen grund var til at have en luftværnsforening. Tværtimod, man skulle lade myndighederne håndtere den slags. Men Torben Foss og de øvrige medlemmer af Komitéen gav heldigvis ikke op. De kunne se, at uddannelse af befolkningen i forebyggelse og indsats var essentiel. De ville bidrage til beskyttelse af befolkningen mod virkningerne af Luftbombardementer og de frygtede giftgas-angreb. Derfor kæmpede de for at rekruttere flere frivillige, uddanne dem, og organisere dem, så de kunne indsættes ved angreb. Og det lykkedes.

- Efter anden verdenskrig var der behov for en ny opbygning af hele beredskabet, som han også deltog i med stort engagement. Han var et resultat-søgende menneske, som i sine mange forskellige engagementer benyttede hele sin personlighed til at opnå de løsninger, han fandt var de rigtige. Et ”Nej” blev aldrig taget for et ”Nej” – Hans løsning skulle gennemføres.

Dansk Luftværnsforening havde efter Anden Verdenskrigs afslutning 594.000 medlemmer, hvilket bekræfter, at en

kompetent organisatorisk ledelse kan gøre en forskel, og medvirke til større motivation og engagement i frivillig­ heden blandt borgerne, når samfundet kalder til vigtige og relevante opgaver.

Han bør huskes for sine organisatoriske evner som er kommet denne sag til gode - siger Birgitte von Lowzow.

Søndag d. 8. juni 2014 kl. 16.55 markerede Beredskabs­ forbundet, sammen med stifterens familie, 80-års jubilæet ved en kransenedlæggelse ved Torben Alexander Foss’ gravsted på Them Kirkegård.

Beredskabsforbundets Præsident Tom Behnke konstaterede reflekterende ved mindehøjtideligheden: “Det hele startede for 80 år siden, og meget er sket siden.

Tiderne skifter, og opgaverne skifter, men ét er det samme i dag, som for 80 år siden. Det hele beror på frivillige, som ofrer deres fritid til at dygtiggøre sig og forberede sig til de opgaver, der kan komme. Og når opgaverne kommer, så er de frivillige klar til at gøre en forskel for at beskytte befolkningen” Frivillige har således hjulpet samfundet igennem såvel besættelse som krig. Og i dag træder Beredskabsforbundets medlemmer til som frivillige i redningsberedskabet, som støtte og supplement til det operative beredskab, og bidrager med befolkningsuddannelsen, Robust Borger, til at gøre os alle mere selvhjulpne, når farlige situationer indtræffer, eller katastrofen rammer.

* Baseret på samtaler med Birgitte von Lowzow, suppleret med fakta fra Ruth Langhoffs bog ‘Ring for ring smeder man en ringbrynje’ udgivet af Civilforsvars-Forbundet i 1986, med velvillig støtte fra A.P. Møller og Hustru Chastine MC-Kinney Møllers Fond til almene Formål samt Velux Fonden af 1981.

FAKTA

Torben Alexander Foss, (1894 - 1952) Hofjægermester, Oberstløjtnant, R.DM., M.T.Kha.p.p.;

Søn af Ingeniør Alexander Foss (d. 1925) og Margrethe f. Schultz (d. 1922); Student 1912; premierløjtnant i Rytteriet 1916; Ritmester af Reserven 1930, i Forstærkningen 1944; Oberstløjtnant 1947; Afsked 1950; Forpagter af Gaarden Løvenholt 1920; Ejer af Løvenholt m.m. 1925.

Formand i Bestyrelsen og Direktør for Akts. Gyro, Skive Jernstøberi & Maskinfabrik; Formand for Akts. Hedehus-Teglværket og for Akts. Kagstrup Kalkværker og for Akts. Nordjysk Spændbeton-Fabrik; Medlem af Bestyrelsen for Akts. Sadolin & Holmblad, for Kemisk Værk Køge, Akts., for Akts. Københavns Mørtelværker, for Akts. Farum Sten- og Gruskompagni, for Akts. Frederiksholms Tegl- og Kalkværker og for Akts. Teglværkernes Centralkontrol; Formand i CivilforsvarsForbundets Landsstyrelse og Landsraad; Medlem af Civilforsvarsraadet. Udenl. Ordener: Fi.Sk.M.; S.V.2 grad; Sv.Lv.F.T.1.

55

Xxxxxxxxxxxx

BEREDSKABSFORBUNDET