2409 mikropol 01 2014 issuu

VEJLE

Smidige systemer skaber succes Når virksomheder arbejder med deres værdikæder, øges produktiviteten

Produktiv

itet

MAGASINET TIL ERHVERVSLIVET Lean skal involvere medarbejdere

Sygehuset effektiviserer og skaber vækst

Supply Chain skaber konkurrenceevne

Store Vejle-virksomheder er enige: Succes med lean-filosofi i produktionen skyldes medarbejdernes engagement.

Innovation på laboratoriet på Vejle Sygehus bidrager til udviklingen hos private leverandører.

Strategisk arbejde med værdikæden er nøglen til højere omsætning, anbefaler professor.

ERHVERV

UDVIKLING

DEBAT

BRANDING

UDDANNELSE

RETAIL

KULTUR

INNOVATION

N0 01

TEMA:

VEJLES INNOVATIVE ERHVERVSMAGASIN MAJ 2014

Mennesker, ikke processer alene, fører innovation og udvikling ud i livet

Mikropol udgives også til iPad. Find den i App Store.

Du kan også downloade magasinet på: mediegruppen.net/ mikropol

LEDER VELKOMMEN

Det produktive Vejle!

Det er forår i Vejle, og optimismen blomstrer. Det går godt for rigtig mange af vores virksomheder, som efter nogle hårde år har fundet vejen ud af krisen.

V

i tiltrækker nye, spændende virksomheder, og bliver flere og flere borgere – i skrivende stund runder vi de 110.000 indbyggere. Vi glæder os over de seks spor over Vejle Fjord og den nye motorvej til Herning. På lystbådehavnen og den nye bydel i Vejle kan vi nu nyde resultatet af mange års private og offentlige investeringer. dette nummer af Mikropol har vi sat fokus på produktivitet for at kaste lys over, hvad det er, virksomhederne er lykkedes med. Vi er mange, der med interesse har læst Produktivitetskommissionens anbefalinger, og vi kan med glæde konstatere, at vi er godt på vej. Det gælder også Vejle Kommune som arbejdsplads.

Vi er en stor vækstkommune og samtidig en af landets mest effektive kommuner – derudover en af de kommuner, der har det mindste besparelsespotentiale. Det viser analyserne, og det er resultatet af flere års fokus på innovation og produktivitet sammen med en stram økonomistyring.

Fokus på vækst I det nye byråd, som tiltrådte 1. januar, har vi sat vækst på dagsordenen. Vores erhvervspolitik skal styrkes yderligere, og kampen for flere arbejdspladser er i fokus i konstitueringsaftalen.

Vi har nedsat et Kontaktudvalg for Erhverv og Uddannelse med en erhvervsmand for bordenden, som skal arbejde for at skabe mange flere arbejdspladser og tiltrække flere uddannelser. På det første møde var der enighed om at sætte fokus på produktion i Vejle. Det spiller fint sammen med Trekantområdet som Danmarks produktionscentrum. Kommunens service skal ikke bare være i top. Den skal også skabe vækst i virksomhederne.

Vi har også nedsat et Innovationsudvalg, som skal arbejde med entreprenørskab, offentligt/privat samarbejde og vækst, og der var masser af spændende ideer til initiativer på det første møde. Begge udvalg er bredt sammensat af erhvervsfolk, repræsentanter for vores uddannelser samt politikere, og jeg har store forventninger til dem.

Ny vision I Vejle Byråd er vi aktuelt i gang med at formulere byrådets vision for fremtiden. Også her fylder vækst meget. Vi vil være en af landets førende erhvervs- og vækstkommuner – og gerne den bedste! Vi vil også fortsat være en af landets mest attraktive kommuner at bo i. Og så fylder innovation og uddannelse meget i vores diskussioner. Vi vil kunne tilbyde børn, unge og voksne nogle af de bedste læringsmiljøer.

Målet er at være klar med Byrådets nye vision omkring sommerferien. Undervejs vil vi ”syreteste” den i en gruppe med repræsentanter for erhverv, uddannelse og kultur m.v.

Rigtig god læselyst.

“Kommunens service skal ikke bare være i top.

Den skal også skabe vækst i virksomhederne.”

2 MIKROPOL VEJLE MAJ MAJ2014 2014

"Vi ved, at konkurrence er nødvendig for at øge produktiviteten, og at konkurrence samtidig bidrager til innovation."

Peter Birch Sørensen Professor i økonomi og tidligere overvismand. Formand for produktivitetskommissionen

"Kunsten for en virksomhed som vores er at tænke i helheder – ikke bare tænke som producent eller indkøber. Gode beslutninger er gode for hele vædikæden.

Overordnet set. Ikke kun for en del af vores forretning."

Kenneth Barsballe Retail Director, BoConcept

"Vi udvikler konstant nye komponenter og nye løsninger efter kundens behov.

Derfor har det afgørende betydning, at vi inddrager medarbejdere fra produktionen så tidligt som muligt i processen."

Alex Ludvigsen Supply Chain director, Ammeraal

Arne Sigtenbjerggaard, borgmester

Foto: W foto

DET SIGER DE I DETTE NUMMER:

"I det private handler det om at profitmaksimere. For os handler det om at levere så mange ydelser så billigt og godt som muligt inden for den økonomiske ramme, der er til rådighed. Vi skal hele tiden være bedre, sikrere, hurtigere og billigere, siger laboratoriechef på Vejle Sygehus."

Ivan Brandslund Professor, overlæge Vejle Sygehus

INDHOLD

TEMA:

Produktiv

itet

26

08 Usædvanligt samarbejde skal styrke midtbyen i Vejle Erfaringer fra så forskellige steder som Göteborg, Toronto og Hamburg er i spil, når den nordlige ende af Vejles gågade skal styrkes i de kommende år.

26 Danpo i Farre er top-produktive Danpos slagteri og forædling af fjerkræ er et forbillede for alle danske virksomheder.

32 Bedre, sikrere, hurtigere og billigere

36 Når medarbejdere tager ansvar for produktivitet Krisen ramte Ammeraal Beltech hårdt. Men Vejle-virksomheden benyttede de hårde tider som afsæt til en produktivitetsforbedring.

40 Produktivitet er mere end effektivitet Hvis ikke man har sin hverdag i Vejle eller andre af de storbyer, hvor man kommer forbi en BoConcept-butik, er man ikke opmærksom på, hvor stort et fænomen de skræddersyede designmøbler egentlig er.

Laboratoriecentret på Vejle Sygehus arbejder hele tiden med effektiviseringer.

50 Vejle vinder på hemmelig vækst Ny vækstanalyse fremhæver Vejle Kommune som en af fem topscorere inden for disciplinen ”hemmelig vækstfaktor”.

52 Rekordstor iværksættervækst Vejle Kommune oplever en markant vækst i antallet af levedygtige iværksættere.

55 Ønsket om resultater forpligter os til at samarbejde Uddannelsesinstitutioner skal se både virksomheder og studerende som kunder.

Og det samme gælder den anden vej.

01.2014 14

36

VEJLE

Smidige systemer skaber succes Når virksomheder arbejder med deres værdikæder, øges produktiviteten

Produktiv

itet

MAGASINET TIL ERHVERVSLIVET Lean skal involvere medarbejdere Store Vejle-virksomheder er enige: Succes med lean-filosofi i produktionen skyldes medarbejdernes engagement.

ERHVERV

UDVIKLING

Sygehuset effektiviserer og skaber vækst

Supply Chain skaber konkurrenceevne

Innovation på laboratoriet på Vejle Sygehus bidrager til udviklingen hos private leverandører.

Strategisk arbejde med værdikæden er nøglen til højere omsætning, anbefaler professor.

DEBAT

BRANDING

UDDANNELSE

RETAIL

KULTUR

Udgiver Mikropol udgives i et samarbejde mellem: • • • • • • •

Vejle Erhverv BusinessVejle Vejle Amts Folkeblad City Vejle Vejle Kommune Lysholt Erhverv Uddannelsesinstitutioner i Vejle

Mikropol Erhvervenes Hus Banegårdspladsen 6, 2 7100 Vejle Ansvarshavende redaktør Dorthe Bjerre dorbj@vejle.dk Redaktør Carsten G. Johansen carsten@mediegruppen.net

Skribenter Sonja Hansen Mette Bernt Søren Rahbek Jesper Lilleris Finn Dyhre Hansen Carsten G. Johansen Forsidefoto Hyldager Fotografi

Design og produktion Mediegruppen as www.mediegruppen.net

Hent også Mikropol til iPad. Magasinet ligger klar til gratis download på App Store.

N0 01

TEMA:

VEJLES INNOVATIVE ERHVERVSMAGASIN MAJ 2014

Mennesker, ikke processer alene, fører innovation og udvikling ud i livet

Mikropol er erhvervsmagasinet for hele Vejle.

Kræfterne bag magasinet omfatter både erhvervslivets foreninger, Vejle Kommune og uddannelsesinstitutioner.

Ambitionen er at lave et magasin, som kan måle sig med landets bedste.

40

Mikropol udgives også til iPad. Find den i App Store.

Du kan også downloade magasinet på: mediegruppen.net/ mikropol

Oplag 12.000 eksemplarer

INNOVATION

LYS H O LT PA R K E N

MAJ 2014 MIKROPOL VEJLE 3

NYT LEDER FRA VEJLE

Ny café ved Sønderåen Til juni forventer Café Vivaldi at åbne dørene i Vejle. Det sker i lokalerne ved Sønderåen, hvor Blockbuster tidligere lå.

Vivaldi er en kæde af caféer. Den første åbnede i 1999, og caféen i Vejle bliver nr. 12 i rækken. På menukortet vil der være alt fra brunch til bøffer. Velbekomme.

Brød & Co. udvider i midtpunktet Den 1. april kunne Brød & Co. fejre 1 års fødselsdag, og selvom det muntre bageri fortsat ligger i Vejle Midtpunkt, har bageriet fået nye og betydeligt større rammer.

De nye lokaler ligger på Nørregade 69, og der er blevet 210 m2 mere at gøre brug af.

På personalefronten er der fastansat 3 nye medarbejdere samt 3 opvaskere. Før i tiden blev der langet 100 brød over disken en almindelig lørdag, i dag er det 320 brød. En anden grund til udvidelsen af medarbejderstaben er, at Brød & Co. har udvidet åbningstiderne til 8.00-17.00 for at gøre det lettere for vejlenserne at få friskbagt surdejsbrød.

44 MIKROPOL MIKROPOLVEJLE VEJLE MAJ MAJ2014 2014

Georg Jensen Damask i Vejle Endnu en unik butik er kommet til Vejle.

Torsdag den 24. april åbnede Georg Jensen Damask i Torvegade 7.

Gennem generationer har Georg Jensen Damask designet og fremstillet damaskvævede kvalitetstekstiler til hjemmet – i samarbejde med Danmarks bedste designere og kunstnere.

Oplev Georg Jensen Damask i hjertet af Vejle.

NYT FRA INDHOLD VEJLE

Tajco flyttere tættere på arbejdskraft Tajco Group A/S omsatte sidste år for 700 mio. kroner, og virksomheden fra Grindsted har 1000 ansatte. Så det er et veldrevet firma, som rykker ind på Jens Ravns Vej i Vinding over flere etaper i løbet af 2014.

Al Tajcos produktion (af rørhaler til bil-udstødninger) har foregået i Kina siden 2006, så det kun er administration og lager for det europæiske marked, som stadig foregår i Danmark. 35 administrative arbejdspladser flytter til Vejles industrikvarter, mens lageret flyttes til en ekstern samarbejdspartner.

Tajco begrunder flytningen dels med, at den var vokset fra faciliteterne i Grindsted og dels at den i Vejle vil have lettere ved, at tiltrække kvalificeret arbejdskraft.

LEGOLAND skal trække flere turister til Vejle LEGOLAND Billund Resort er et nyt offentlig-privat samarbejde, der skal styrke den regionale indsats for at tiltrække flere udenlandske turister til området.

Allerede i 2009 etablerede LEGOLAND, Lalandia og Givskud Zoo samarbejdet LEGOLAND Billund Resort for at samle og koordinere en fælles markedsføringsindsats på udenlandske markeder. Samarbejdet blev i 2012 udvidet med Vejle og Billund Kommuner. Siden er også Kolding og Vejen indtrådt i partnerkredsen. Den 8. april 2014 blev samarbejdet konsolideret i en foreningskonstruktion på en stiftende generalforsamling, og et mere formaliseret offentlig-privat samarbejde blev hermed en realitet.

Betydningen af samarbejdet er senest blevet demonstreret i analyser, der viser, at destinationen LEGOLAND Billund Resort siden 2009 har haft fremgang i antallet af udenlandske overnatninger. Denne bedrift sker i en tid, hvor dansk turisme kæmper en hård kamp for at bevare sin position og mange steder i landet har oplevet tilbagegang i overnatningstallene i den tilsvarende periode. I 2013 registrerede destinationen 623.000 overnattende udenlandske turister fra de markeder, hvorpå markedsføringen foregår. Heraf 110.000 i Vejle.

LEGOLAND Billund Resorts grundsten er at benytte det kendte varemærke LEGOLAND til at skabe opmærksomhed i udlandet og derigennem sikre, at de øvrige partnere i samarbejdet også nyder godt de udenlandske turister, der besøger området. En væsentlig del af strategien er nemlig ikke blot at tiltrække flere turister, men også at inspirere dem til at blive i en længere periode. Formålet er, at norske, svenske, hollandske og tyske familier ikke kun skal besøge den berømte forlystelsespark, men også Lalandia og Givskud Zoo. Derudover skal de stille shoppelysten i Vejle midtby, bade fra strandene ved fjorden eller bare nyde naturen. På den måde bliver samarbejdet udbytterigt for alle parter og imødekommer regeringens ambitiøse vækstplan for dansk turisme.

Engmark Is fra Give indtager Operaen i København Allerede inden produktionen af is for alvor går i gang for det lille nystartede Engmark Is, har produktet fået stor bevågenhed. 3. maj åbnede Engmark Is sit eget ishus i Hans Tavsens Parken på Nørrebro, og 17. juli går turen til Operaen i København, hvor is-producenten skal sælge en specialudviklet signatur-is eksklusivt i foyeren i 6 uger, mens musicalen ”Den lille Havfrue” er på plakaten.

Engmark Is håndstøber ispinde med sæsonbetonede råvarer fra lokalområdets små avlere. Den økologiske is produceres efter slow food-principper og er lavet på basis af mælk fra egen besætning af jerseykøer og æg fra nabogården.

Decorate Shop – endelig i Vejle Hos Decorate Shop brænder de ansatte for design og indretning. Nu kan du opleve den særlige stemning i Vejle og shoppe løs i lokalerne, hvor Arbejdernes Landsbank tidligere havde filial.

I butikken i Nørregade kan du købe produkter af både kendte og upcoming designere. Udvalget spænder bredt fra det helt klassiske til det mere utraditionelle.

MAJ MAJ2014 2014 MIKROPOL MIKROPOLVEJLE VEJLE 55

KOMMUNE OG ERHVERV

Erhverv samlet Det nye byråd, der tiltrådte 1. januar, har i konstitueringsaftalen lagt stor vægt på at styrke erhvervsområdet. Der er nedsat de to udvalg: Kontaktudvalget for Erhverv & Uddannelse og Innovationsudvalget.

Samtidig er erhvervsområdet samlet under borgmester/Økonomiudvalg og kommunaldirektør for at give det maksimal opmærksomhed og fokus.

– Målet er at skabe det tættest mulige samarbejde med alle vores lokale samarbejdspartnere, både i erhvervslivet og uddannelsesverdenen, understreger kommunaldirektør Niels Ågesen.

– Vi er meget optaget af, hvordan vi kan skabe de bedste rammevilkår for vores erhvervsliv og tilbyde den bedste erhvervsservice. Det er også vigtigt at koble de seneste års stærke satsning på innovation og entreprenørskab med vores mere traditionelle erhverv, der er i kraftig udvikling. Samtidig skal vi forstå at udnytte den kæmpestore vækst, vi oplever i vores uddannelser, og de store reformer, f.eks. arbejdsmarkedsreformen, til at knytte virksomheder, uddannelser og f.eks. Jobcenter tættere sammen.

Vejle Erhverv er i dag en stab under kommunaldirektøren og består af: • Innovation & Entreprenørskab - Offentlig-privat innovation - Iværksætterhusene: Spinderihallerne, Slagteriet Udviklingspark, Roberthus Udviklingspark og afd. i Green Tech Centret.

Chef: Lene Lawaetz • Erhvervsservice - Styrket erhvervsfremme og virksomhedskontakt.

- Fokus på startvirksomheder, iværksætterforløb og -uddannelse.

Erhvervschef Michael Jul-Nørup Pedersen • Turisme - Erhvervskonferencer og turismeindsatser.

Turismechef Morten Damgaard • Netværk & Citybranding - Detailhandel i Midtby og centerbyer.

- Erhvervenes Hus. Events.

City Brand Manager Dorthe Bjerre

6 MIKROPOL VEJLE MAJ 2014

Mange flere arbejdspladser i Vejle er målet for nyt Erhvervskontaktudvalg Danfoss lagde lokaler til, da det nye Kontaktudvalg for Erhverv og Uddannelse i Vejle Kommune holdt sit første møde. Udvalget er bredt sammensat af repræsentanter fra erhvervslivet, uddannelsesområdet og byrådet.

– Vejle har nogle meget ambitiøse erhvervspolitiske mål, og dem skal vi holde fast i. Det vigtigste her og nu er at få skabt nogle flere arbejdspladser, siger adm. direktør Jacob Madsen, Danfoss.

Han er formand for det nye Erhvervskontaktudvalg og samtidig formand for DI Trekantområdet.

– Vejles mål er at være blandt de 10 bedste kommuner i DI’s årlige erhvervsundersøgelse. Det er en opgave, som kun kan løses i et bredt samarbejde mellem erhverv, uddannelser og byrådet.

Det er afgørende med en tæt dialog om, hvor skoen trykker. Hvor mulighederne ligger, og hvilke løsninger vi skal vælge. Udfordringerne er store,

så der er nok at tage fat på for det nye erhvervskontaktudvalg, understreger Jacob Madsen.

Vejle står stærkt Arne Sigtenbjerggaard, borgmester og næstformand i Erhvervskontaktudvalget, har store forventninger til det nye udvalg.

– Byrådet har vedtaget en samlet erhvervspolitik, hvor 2020-målene er 10.000 flere borgere, 5.000 flere arbejdspladser, 2.000 flere studerende og 500 flere iværksættere. Det seneste Vækstbarometer viser, at vi klarer os udmærket, når det gælder nye studerende, flere borgere og nye

PÅ VEJ MOD NY SERVICEKULTUR Kontaktudvalget for Erhverv og Uddannelse sagde på det første møde ja til Vejle Kommunes forslag til strategi for ”Nye partnerskaber”. Målet er, at erhvervslivet oplever en markant forbedring af den kommunale service.

Michael Sloth, direktør for Teknik & Miljø, præsenterede projektet, som har fokus på to store indsatsområder: • Det offentlige-private samspil skal styrkes.

• Service-oplevelsen skal gentænkes – Vi skal være langt bedre til at sætte os i vores samarbejdsparters sted og understøtte virksomhedernes behov, siger Michael Sloth. Vi vil være opsøgende og invitere til dialogmøder. Det skal være let at komme i kontakt med os, og vi vil forenkle arbejdsgange og gøre det nemt for virksomhederne. Nogle af aktiviteterne har også fokus påa at skabe en stærk servicekultur blandt medarbejderne. Og så lover vi, at vi vil måle, om vi nu også lykkes, understreger Michael Sloth.

Kontaktudvalget for Erhverv og Uddannelse er styregruppe for projekt ”Nye partnerskaber”, og der er nedsat en arbejdsgruppe med teknik- & miljødirektøren som formand. Gruppen vil undervejs involvere relevante samarbejdsparter og interessenter.

KOMMUNE OG ERHVERV

virksomheder. Men vi er bagud, når det gælder nye arbejdspladser. Derfor har vi taget initiativ til at nedsætte udvalget, og jeg er sikker på, at vi med udvalgets sammensætning står vi meget stærkt i Vejle, understreger borgmesteren.

– Det er også meget vigtigt, at vi har fokus på kommunens service og kontakt til erhvervslivet og én indgang. Vores ambition er at levere en service, der gør Vejle til en af landets bedste erhvervskommuner.

Erfaringsudveksling og netværk Også advokat Finn Dyhre Hansen, Codex Advokaterne, formand for Business Vejle og næstformand i udvalget, er glad for initiativet.

– DI-undersøgelsen viser, at en af vores udfordringer netop er kommunikationen mellem erhvervslivet og kommunen. Det nye erhvervskontaktudvalg kan blive et vigtigt forum for erfaringsudveksling og et tæt netværk mellem virksomhederne indbyrdes og mellem erhvervsliv og kommune.

– Hvis vi skal sikre yderligere arbejdspladser, er det også vigtigt, at vi har den nødvendige arbejdskraft med de rigtige kompetencer. Derfor er det vigtigt med et meget tæt samspil mellem virksomheder, uddannelser og kommune, understreger Finn Dyhre Hansen.

Formandskabet: Formand: Direktør Jacob Madsen, Devi-Danfoss, formand for DI Trekant-området, tlf. 74 88 87 44.

Næstformand: Advokat, partner Finn Dyhre Hansen, Codex Advokaterne, formand for Business Vejle, tlf. 75 72 55 00.

Næstformand: Borgmester Arne Sigtenbjerggaard (V), tlf. 76 81 15 56.

Erhvervslivets øvrige repræsentanter: Henrik H. Sørensen, filialdirektør, Arbejdernes Landsbank, formand for City Vejle. Rene Sørensen, direktør, Munkebjerg Gruppen. Tina Kromann Lyngsøe, regionsdirektør, Sydbank. Lena Vestergaard Olesen, Head of Construction Optimization Offshore, Siemens. Jens Find, adm. direktør og ejer, Unik System Design.

Uddannelsernes repræsentanter: Lars Bregnehøj, direktør, Syddansk Erhvervsskole.

Jens Mejer Pedersen, rektor, Erhvervsakademiet Lillebælt.

Byrådets øvrige repræsentanter (konstitueringspartierne): Jens Ejner Christensen (V), Martin Sikær Kristensen (S), Dan Arnløv Jørgensen (C), Torben Elsig-Pedersen (R), Peter G. Harboe (I ), Folmer Kristensen (DF) Sekretær Jens Albertsen, erhvervspolitisk konsulent, jenal@vejle.dk, tlf. 76 81 10 02.

Det nye Erhvervskontaktudvalgs formandskab: Arne Sigtenbjerggaard, Jacob Madsen og Finn Dyhre Hansen.

Derudover deltager kommunaldirektøren, teknisk direktør, økonomidirektør og erhvervschefen i møderne.

Én indgang til Vejle Kommune I Vejle Kommune gør vi alt for, at det skal være let at vælge os som dit foretrukne sted at etablere og drive din virksomhed.

Når du kontakter Vejle Kommune, sammensætter vi det hold af professionelle medarbejdere, som bedst servicerer din virksomhed.

Kontakt: Brian Holmer, erhvervsguide erhvervsguide@vejle.dk Mobil 3050 4490 Erhvervsguide Brian Holmer sikrer hurtigt kontakt til rette medarbejder.

Erhvervsguiden sikrer bl.a. god dialog og hurtig opfølgning mellem virksomhed og kommunen. Brian Holmer har også ansvaret for salg af erhvervsjord.

Kontakt: Christina Hegner, bosætningsguide bosaetningsguide@vejle.dk mobil 4032 9036 Bosætningsguide Christina Hegner hjælper virksomhedens medarbejdere med spørgsmål vedr. flytning og bosætning i Vejle Kommune. Hun sørger bl.a. for kontakt til rette medarbejder og myndighed – også når det gælder international arbejdskraft.

MAJ 2014 MIKROPOL VEJLE 7

KULTUR OG BYLIV

BUSINESS IMPROVEMENT DISTRICT (BID) Et BID er et afgrænset område, som bliver opgraderet via et forpligtende offentligt-privat partnerskab.

BID-modellen er meget fleksibel og findes i forskellige udgaver. Modellen opstod i Toronto i slutningen af 1960’erne. I dag er der mindst 2.500 BIDs i verden. Eksempelvis Hamburg.

TOWN CENTER MANAGEMENT Town Center Management er en frivillig partnerskabsmodel, som findes i forskellige variationer. Modellen bruges bl.a. i Sverige, hvor kommune, ejendomsindehavere og detailhandlere går sammen om at planlægge og finansiere forskønnelse af byen.

Usædvanligt samarbejde skal styrke midtbyen i Vejle Erfaringer fra så forskellige steder som Göteborg, Toronto og Hamburg er i spil, når den nordlige ende af Vejles gågade skal styrkes i de kommende år.

S

milende kunder med shoppingposer i hænderne er et velkendt syn i Vejles gågade. Nu skal Vejles stærke position som anerkendt og succesfuld shoppingby styrkes yderligere. Efter længere tids arbejde med den sydlige ende af gågaden rettes fokus nu på den nordlige ende.

– En stærk og sammenhængende midtby er afgørende for Vejles fortsatte succes. Den nordlige ende af gågaden har nogle spændende udviklingsmuligheder, som vi nu griber fat i med et usædvanligt samarbejde mellem butikker, ejendomsejere og kommune, siger Henrik Sørensen, der er formand for byens cityforening City Vejle.

Inspiration fra udlandet Bag initiativet står Vejle Kommune og City Vejle.

Inspirationen kommer fra udlandet, hvor koncepterne Business Improvement District og Town Center Management gør en positiv forskel for

8 MIKROPOL VEJLE MAJ 2014

udvalgte butiksområder. Fundamentet er et samarbejde mellem butikker, ejendomsejere og kommune med en fælles interesse i at skabe vækst og udvikling for et butiksområde.

– Udgangspunktet er, at alle parter skal bidrage for at skabe succes – både for sig selv og hinanden. Med de stærke spillere, som vi har i byen, kan vi uden tvivl skabe et stærkt hold.

Sammen skal vi skabe endnu mere vækst for den nordlige ende af gågaden til glæde for den samlede midtby, siger citychef Michael Pedersen.

Kickstart med alle parter Det nye samarbejde blev kickstartet i starten af maj, hvor alle parter med interesse i den nordlige ende af gågaden mødtes for at støbe et fælles fundament for udviklingsarbejdet. Hos City Vejle er der høje forventninger til samarbejdet.

– Vi vil gøre, hvad vi kan for at bidrage positivt til processen og ser frem til, at vores medlemsbutikker mødes i øjenhøjde med ejendomsejere

og kommune. Vi har et fælles mål om at tiltrække endnu flere butikker og kunder til vores shoppingby. Hvis den fælles vilje er der, venter succesen forude, siger formand for City Vejle Henrik Sørensen.

Den nordlige ende af Vejles gågade skal gøre klar til at modtage endnu flere besøgende.

KULTUR OG BYLIV

Alene er du intet ...

Det første skridt mod en ny, nordlig gågade er taget, og konklusionen er klar! Ingen kan alt, alle kan meget, men sammen kan vi det hele. Opbakningen til et samarbejde, der skal løfte bydelen, er stor.

Og det bliver afgørende for at løfte opgaven.

D

en 7. maj kunne borgmester Arne Sigtenbjerggaard og formand for City Vejle Henrik Sørensen byde velkommen og kickstarte et nyt, ambitiøst offentligt-privat samarbejde, hvor butikker, ejendomsejere og Vejle Kommune sammen vil skabe en sammenhængende og stærk midtby i balance.

Et samarbejde, der ifølge en af oplægsholderne er helt afgørende for at kunne imødekomme de udfordringer, bydelen står overfor.

Organiseret partnerskab – Det afgørende for at få levende byer er at skabe et byforum. Byforum er en organisation, hvor butikker, ejendomsejere og kommunen alle er med til at finansiere og planlægge arbejdet. Men det skal organiseres, for det sker ikke af sig selv, og det er nødvendigt, at nogen tager styringen, fortæller Julie Holck der er indehaver af LivingCities, som hjælper offentlige og private virksomheder med byudvikling og partnerskab.

Ifølge Julie Holck handler det overordnet ikke om den enkelte butik, men om helhedsoplevelsen og et spirende samarbejde med et fælles mål.

Fælles ansvar Men det handler også om at udnytte de muligheder, der allerede er aktiveret i byen, og at hver enkelt erhvervsdrivende tager ansvar for at skabe en succes. Niels Adolfsen, der er adm. direktør i Smarteyes, fokuserede i sit oplæg på, at ingen

kan løfte opgaven alene, men at hver enkelt skal yde sit til at skabe et attraktivt bymiljø. Alle skal være med til at brande byen, og uanset hvor man fysisk er placeret, handler det om at få mest muligt ud af de fordele, der er til stede i området.

I sit oplæg fortalte Julie Holck bl.a. om, hvad butikkerne betyder for bylivet, og hvilken betydning en levende bymidte har for borgere, besøgende og erhvervsdrivende.

Stor deltagerinteresse Med over 70 deltagere blev mødet meget vellykket. Ikke mindst fordi de fremmødte deltagere tog del i arbejdet fra start og bidrog med en række gode ideer og input til udviklingen af området.

Inddragelsen af deltagerne i processen er afgørende for, at missionen skal lykkes. Ud over en forretningsrelateret interesse for udvikling af bymiljøet, samt et ønske om at forbedre detailhandlen i byen, har deltagerne også en vigtig viden og indsigt, som det er afgørende at få bragt i anvendelse. En viden der tager udgangspunkt i erfaringer, som i fremtiden skal bidrage til at udvikle den nordlige gågade.

Næste skridt City Brand Manager Dorthe Bjerre og citychef Michael Pedersen rundede mødet af med en status på det fremtidige samarbejde. De forskellige og inspirerende oplæg, samt deltagernes mange ideer og input, vil danne grundlag for det fremtidige arbejde med at udvikle den nordlige gågade. Det næste møde er allerede under udarbejdelse, og hvis alt flasker sig, vil det blive afholdt inden sommerferien.

Kommunen og erhvervslivet arbejdede tæt sammen, og der blev genereret en masse gode ideer og input, som der vil blive arbejdet videre med i fremtiden.

” Men det handler også om at udnytte de muligheder, der allerede er aktiveret i byen, og at hver enkelt erhvervsdrivende tager ansvar for at skabe en succes.

MAJ 2014 MIKROPOL VEJLE 9

BUSINESS VEJLE

Business Vejle er netværk og indflydelse

WELL DONEPRISEN 2014 TIL DANEPORK

Vejles stærke erhvervsorganisation har skiftet ud i bestyrelsen, men erhvervslivet har mere indflydelse i Vejle kommune end nogensinde

V

ed generalforsamlingen 2014 tog Business Vejle afsked på Tom Bagger Pedersen, der som formand for Vejle Erhvervsklub var med til at gennemføre fusionen med Vejle Handelskammer for år tilbage. Den tidligere Handelskammer-formand Finn Dyhre Hansen tager endnu en tørn og er fortsat formand for Business Vejle.

Tom Baggers afløser i Business Vejles bestyrelse blev en anden markant profil i det lokale erhvervsliv, adm. direktør Torben Christensen fra Good Food Group.

Dermed er Business Vejle klar til fortsat at spille den store rolle, som Byrådet lægger op til, at erhvervslivet skal spille i byens udvikling. Bl.a. i kraft af det nyligt oprettede Erhvervskontaktudvalg, hvor vicedirektør i Danfoss, Jacob Madsen, er udpeget som formand i kraft af sit hverv som formand for DI Trekantområdet.

– Vi er glade for det tætte samarbejde, vi har med kommunens nøglepersoner. Det betyder, at vi altid er velorienterede og at vi kan konstatere, at vores mening bliver hørt og påskønnet, siger formand for Business Vejle Finn Dyhre Hansen, som er næstformand i Erhvervskontaktudvalget, hvor Business Vejle også har regionsdirektør Tina Lyngsøe fra Sydbank med.

Men Business Vejle har ikke kun fokus på at have repræsentanter ved bordet, når beslutninger skal tages. Organisationen lægger også vægt på at skabe netværk og forum for erfaringsudveksling blandt sine medlemmer. Det opnås ved at at arrangere virksomhedsbesøg – i august måned er der f.eks. besøg hos Danfoss A/S – samt seminarer for erhvervslivet.

Endelig er Business Vejle også en af arrangørerne – sammen med Erhvervenes Hus – bag de erhvervskonferencer, Vejle har haft stor tilslutning til i de seneste år – i 2013 med 900 deltagere ved en inspirerende aften i Musikteatret.

Dialog med borgmesteren er også sat i faste rammer med en ny ordning, som starter i september: Hver måned – den første tirsdag – sætter borgmester Arne Sigtenbjerggaard kryds i sin kalender for møde med Business Vejle. Den gensidige dialog kommer til at foregå i Erhvervenes Hus fra klokken 8.15 til 9.00.

Alle kan deltage, men der er krav om tilmelding på info@businessvejle.dk.

Business Vejle uddeler hvert år Well Done-prisen til en lokal virksomhed, der kan være et forbillede for resten af erhvervslivet. I 2014 gik prisen til DanePork i St. Lihme, der blev hyldet for ”gennem 25 år at have udviklet et selvstændigt privatejet svineslagteri, som i dag beskæftiger ca. 125 medarbejdere med en omsætning på over 300 mio. og med en altid flot bundlinje.”

Præmien er en check på 10.000 kroner til personaleforeningen og en kopi i skrivebordsstørrelse af Christian von Hornsleths skulptur ”Stjernen”, der i 2013 blev opstillet på Boulevarden (efter bl.a. en tre år lang indsamling af Business Vejle).

”

Vi er glade for det tætte samarbejde, vi har med kommunens nøglepersoner.

Finn Dyhre Hansen

Et stærkt netværk Business Vejle repræsenterer omkring 300 virksomheder og varetager interesserne for Vejles erhvervsliv igennem et betydeligt netværk. Ikke mindst naturligvis gennem Erhvervskontaktudvalget og Udvalg For Innovation og Entreprenørskab, som Vejles Byråd har etableret som de fora, hvor erhvervslivets input kan komme til orde.

10 MIKROPOL VEJLE MAJ 2014

Find BusinessVejle på businessvejle.dk

INDHOLD

FÅ EN CO-PILOT, SOM ALTID KAN STOLE PÅ.

FÅ EN DU CO-PILOT,

SOM DU ALTID KAN STOLE PÅ.

DEN HELT NYE NISSAN QASHQAI MED NISSAN CHASSIS CONTROL SYSTEM. DEN HELT NYE NISSAN QASHQAI MED NISSAN CHASSIS CONTROL SYSTEM.

Fra 239 900 KR Mdl. fra kr. 2.499* 239 900 KR Fra ydelse

Mdl. ydelse fra kr. 2.499*

www.nissan.dk

• Active Ride Control • Aktiv Motorbremse • Aktiv Sporingskontrol • Active Ride Control • Aktiv Motorbremse • Aktiv Sporingskontrol

www.nissan.dk

BOOK A TEST DRIVE TODAY BOOK A TEST DRIVE TODAY Tegllund A/S Bugattivej 4 7100 Vejle Tlf. 75 82 82 55 Forbrug (blandet kørsel):17,9 – 26,3 km/l, 99 - 129 CO2 : g/km. Nybilsgaranti i 3 år/100.000 km. 12 års garanti mod gennemtæring. Prisen er eksl. leveringsomkostning på 3.780 kr. Vi tager forbehold for fejl og afgiftsændringer. Bilen kan være vist med ekstraudstyr. *Nissan Qashqai finansieret hos Nissan Finance: Månedlig ydelse fra 2.499 kr. Bilens pris inklusiv leveringsomkostninger 243.770 kr. Udbetaling 48.754 kr. Svarende til 20,0 %. Nominel variabel rente 2,49%.

Variabel debitor rente 2,52%. Løbetid 96 Måneder. Årlige omkostninger i procent før skat 5,45% Samlede kreditomkostninger 44.888 kr. Lånebeløb 214.241 kr. Samlet beløb der skal betales 288.658 kr.

Forbrug (blandet kørsel):17,9 – 26,3 km/l, 99 - 129 CO2 : g/km. Nybilsgaranti i 3 år/100.000 km. 12 års garanti mod gennemtæring. Prisen er eksl. leveringsomkostning på 3.780 kr. Vi tager forbehold for fejl og afgiftsændringer. Bilen kan være vist med ekstraudstyr. *Nissan Qashqai finansieret hos Nissan Finance: Månedlig ydelse fra 2.499 kr. Bilens pris inklusiv leveringsomkostninger 243.770 kr. Udbetaling 48.754 kr. Svarende til 20,0 %. Nominel variabel rente 2,49%.

Variabel debitor rente 2,52%. Løbetid 96 Måneder. Årlige omkostninger i procent før skat 5,45% Samlede kreditomkostninger 44.888 kr. Lånebeløb 214.241 kr. Samlet beløb der skal betales 288.658 kr.

MAJ 2014 MIKROPOL VEJLE 11

FOKUS

Spouse House Vejle

Aktiviteter i Vejle Internationale karriere-

Tyskland, Kina, England, USA, Portugal, Indien…

Spouse House Vejle er netværket for de internationale medarbejderes ægtefæller (spouses) i Vejle-området. Netværket fokuserer på alt lige fra karrierenetværk til sociale relationer og samles om at lave arrangementer, projekter m.m.

Spouse House Vejle mødes typisk i Spinderihallerne. Du kan møde de ca.120 spouses på www.facebook.com under ”Spouse House Vejle”.

Det er gratis at deltage i netværket, og alle er velkomne.

arrangementer JCI Vejle og Vejle Kommune går sammen om at skabe et karriereforum i Vejle, hvor danskere og internationale medarbejdere mødes for at netværke om karriererelaterede emner. Projektet går under navnet InterACTION, og alle arrangementer foregår på engelsk.

InterACTION skal medvirke til at skabe et godt internationalt miljø i Vejle for virksomhedernes nøglemedarbejdere, og der har været stor interesse fra hele Jylland og Fyn for at deltage. Det første arrangement er kåret som ”Bedste JCI arrangement i Danmark 2013”.

Næste arrangement finder sted 6. juni.

Alle arrangementer indledes med middag og networking.

Vejle er et godt sted at bo. Det gælder også for de mange tilflyttende specialister, områdets virksomheder tiltrækker fra såvel Danmark som fra udlandet.

Læs mere på www.facebook.com/ interactionvejle.

Internationale saloner Succes med første International Spring Reception I februar mødtes 180 internationale medarbejdere med ægtefæller og børn i forbindelse med den første ”International Spring Reception” i Spinderihallerne.

Arrangementet er Vejle Kommunes årlige officielle arrangement for internationale tilflyttere.

Stomp, musikalsk underholdning, ”story tasting” med retter fra Brød & Co. og Madværket, samt teater-workshop var bare nogle af indslagene. Arrangementet blev blandt andet brugt til at skabe nye relationer, gense gamle venner, tale jobmuligheder og lave ”playdates” til børnene, og aftenen var skabt i samarbejde med en håndfuld internationale tilflyttere.

For Vejle Kommune er det vigtigt at understøtte det internationale miljø.

– Vi har gennem de senere år oplevet, hvordan især Vejle by blomstrer i forhold til et internationalt miljø. De mange internationale medarbejdere og deres familier er et stort aktiv for byen, og de er et vigtigt element i byens og kommunes udvikling.

Men vi ved også, at et godt socialt netværk er afgørende for, at vi kan få dem til at blive, siger borgmester Arne Sigtenbjerggaard.

12 MIKROPOL VEJLE MAJ 2014

Spinderihallerne inviterer alle interesserede indenfor til internationale saloner, hvor der diskuteres emner inden for kunst og filosofi. Alle saloner foregår på engelsk, har en vært, et tema iscenesat af en gæstetaler, og giver deltagerne mulighed for at tænke selv og tænke sammen. Salonerne foregår i virksomhedsstudierne i Spinderihallerne for at skabe netværk mellem virksomheder og salongæster.

Næste salon finder sted 13. maj under titlen: The poetics of the unsolvable. Alle saloner foregår på engelsk, og kommende saloner kan ses på www.facebook.com/InternationalSalonsSpinderihallerne.

Lettere at flytte til Vejle Vejle Kommune er gået sammen med Statsforvaltningen om et forsøg på at gøre internationale medarbejderes møde med myndighederne mere smidigt.

I fremtiden kan virksomheder, der ansætter EU-borgere, se frem til at få behandlet deres sager direkte hos Vejle Kommune i stedet for at skulle møde op på et ICS center i enten Århus eller Odense. Målet er at give virksomhederne en mere smidig indgang til myndighederne, så der bliver kortere vej fra ansættelse til jobstart for de internationale medarbejdere, der vælger at bosætte sig i Vejle Kommune.

– Vi har en del virksomheder, der i disse år henter internationale medarbejdere med familier til vores område. Vi ved samtidigt at nogle virksomheder oplever det som besværligt med de mange myndigheder, de skal igennem, for at deres medarbejdere kan få registreringsbeviser,CPR-nummer, kørekort osv. Det vil vi gerne være med til at gøre noget ved, og derfor benytter vi nu vores status som frikommune til at forsøge at skabe en mere smidig sagsbehandling, siger Jens Ejner Christensen, formand for Arbejdsmarkedsudvalget i Vejle Kommune.

I fremtiden samles alle funktioner omkring indrejse hos Borgerservice i Vejle Kommune, hvor også Statsforvaltningen flytter ind på udvalgte datoer.

Det betyder blandt andet, at virksomhederne kan sende ansøgningerne om registreringsbeviser direkte til Vejle Kommune. Herefter kan ansøger møde op til identitetskontrol den efterfølgende uge, hvor alle andre myndighedsrelaterede ting ordnes – herunder CPR-nummer, lægevalg, vejledning omkring skattekort, NemId, pasningstilbud, rådgivning i forbindelse med sprogundervisning osv.

Tanken er, at kommunen skal fungere som én samlet indgang til myndighederne.

FOKUS

Flyt til Vejle og spar 44.000 kroner!

Der er mange gode grunde til, at Vejle Kommune har en nettotilvækst på godt 800 borgere om året.

Vores beliggenhed og infrastruktur. 600.000 jobs inden for en times kørsel. Og så forbinder rigtig mange tilflyttere Vejle med fjorden, naturen og de gode shoppingmuligheder.

Den lave kommuneskat i Vejle har også stor betydning for vejlensernes rådighedsbeløb. En beregning viser, at en gennemsnitlig familie (2 voksne og 2 børn), der ejer et parcelhus i Vejle Kommune, i gennemsnit har 44.000 kr. mere til rådighed om året end en tilsvarende familie, der ejer et parcelhus i Københavns Kommune. Beregningn er lavet i forlængelse af Bosætningsanalysen.

Vejle Kommunes bosætningsanalyse fokuserer på, hvem vores tilflyttere og fraflyttere er, og hvad der kan få os til at flytte til eller fra Vejle.

Bosætningsanalysen kan bestilles på bosaetningsguide@vejle.dk Kommune

Rådighedsbeløb i kr. efter skat, grundskyld og ejendomsværdiskat

1. Vejle

532.169

2. Billund

528.689

3. Ikast-Brande

528.622

4. Herning

527.216

5. Hedensted

526.691

6. Odense

524.998

7. Esbjerg

522.917

8. Horsens

522.907

9. Kolding

522.201

10. Fredericia

519.256

11. Aalborg

518.925

12. Aarhus

509.730

13. København

488.336

Mod nye mål Enhver virksomhed udvikler sig hver dag. Nogle gange i detaljen, andre gange i form af kvantespring.

Hos Codex Advokater arbejder vi sammen med dig om din virksomheds udvikling. Og vi står bag enhver juridisk opgave for dig og din virksomhed. Fra begyndelsen, når idéen måske end ikke er født. Midt i kaos. Og på vejen igennem. Mod nye mål. Nye højder.

Find din sparringspartner her – www.codexlaw.dk

kompetence personlighed engagement Codex Advokater Advokatpartnerselskab Damhaven 5 B 7100 Vejle

Vitus Berings Plads 5 8700 Horsens

Tel. +45 7572 4100 Fax. +45 7572 6100

www.codexlaw.dk info@codexlaw.dk

Codex er medlem af Mackrell International – et internationalt advokatsamarbejde.

MAJ 2014 MIKROPOL VEJLE 13

NYT FRA VEJLE

Nyt fra Lystbådehavnen

Næsten alt udsolgt!

Det syder og bobler af liv i den nye bydel på havnen. Det skyldes ikke mindst de mange nye beboere, der i disse måneder flytter ind i boligerne på havnen. Og der er rift om lejlighederne.

De mange nye boliger fra Pension Danmark og boligforeningen ØsterBO har næsten alle fået nye beboere. ØsterBO har lejet samtlige 119 lejemål ud i HavneBO og har oprettet en venteliste, mens Pension Danmark har enten solgt eller udlejet 87 af deres i alt 111 boliger.

I juni er der officiel indvielse af Klubøen, hvor sejlerne og motorbådsklubben flytter ind, og hvor Restaurant Remouladen for længst har taget imod de første gæster.

Ingen tvivl om, at Lystbådehavnen bliver det helt store udflugtsmål til sommer.

Ny hjemmeside for Kirk Kapital A/S byggeri på havnen Kirk Kapital A/S er for længst gået i gang med byggeriet af sit nye hovedsæde i Vejle Havn, tegnet af Olafur Eliasson. Og interessen for byggeriet er massiv.

Derfor har Kirk Kapital A/S nu åbnet en hjemmeside, hvor investorer og andre interesserede kan følge med i det fantastiske byggeri af hovedsædet og senere byggeprojekterne på Havneøen. www.havneoen.dk

Rundvisninger på havnen

Der kommer hele tiden nye aktører ind på scenen i Vejle Kommunes erhvervsliv, og ”de gamle” udtænker gang på gang Der er stor interesse fra erhvervslivets side for den nye bydel på havnen. Derfor tilbyder Vejle Kommune nu nye initiativer – udvidelser, og andre forbedringer. erhvervsforeninger rundvisninger i den nye bydel. På rundturene kan erhvervsfolkene høre om samarbejder tankerne bag den ny bydel og sammenhængen med resten af Vejle By. De bliver præsenteret for de mange byggeprojekter og ser de mange rekreative muligheder, der er i området. For yderligere se www.lystbaadehavn.vejle.dk

14 MIKROPOL VEJLE MAJ 2014

NYT FRA VEJLE

Sundhedshuset åbner dørene i august Håndværkerne er i gang med de sidste detaljer indendørs på det ca. 20.000 m2 store Sundhedshus ved DGI-Huset.

Og der bliver masser af liv i huset, når det åbner i august. Huset skal bl.a. rumme UCL – Sygeplejerskeskolen, Region Syddanmarks lokalpsykiatri, Vejle Kommunes Myndighedsafdeling og Sundhedsafdeling, herunder Sundhedscenter Vejle og Tandplejen. Tandplejeklinikken bliver landets største.

Desuden flytter UCL Lillebælts Center for Undervisningsmidler ind.

Fakta om Sundhedshuset • Sundhedshuset er på ca. 20.000 m2. Det svarer til cirka 25 håndboldbaner.

• Vejle Kommune lejer sig ind og får ca. 7.200 m².

• Der bliver bygget cykelskure med opladere til elcykler.

• Sundhedshuset får godt 700 m2 solceller, som skal producere 100.000 kWh om året.

• Huset udføres efter de skrappe energibestemmelser for lavenergiklasse 2015.

• Huset kommer til at rumme et auditorium med plads til 300 tilhørere.

• Sundhedshuset er tegnet af Arkitema med COWI som rådgivere, der også vandt den arkitektkonkurrence, der blev udskrevet i 2009 for DGI-huset.

• Pensionsselskabet PKA har investeret 270 mio. kr. i projektet og har bygget huset i samarbejde med entreprenørfirmaet A. Enggaard.

JCI Vejle er vært for stor kongres i 2015 JCI Vejle er blevet udpeget til at være vært for den nationale JCI Forårskongres i marts 2015. Her samles 400 erhvervsfolk fra hele landet til en weekend i karriereudviklingens tegn.

Kongressen kick-startes fredag 27. marts med en stor erhvervskonference under temaet ”Ledelse”. Konferencen er åben for alle interesserede personer og virksomheder.

Idémøblers hovedlager ligger nu i Vinding 1. april flyttede møbelkoncernen IDdesign, som står bag Idémøbler og Ilva, ind i JYSKs tidligere hovedlager i Vinding. Det 40.354 m2 store højlager på Sadelmagervej har stået tomt, siden JYSK flyttede sine aktiviteter til Uldum, og Idemøbler har nu taget 12.000 m2 af den ledige lagerkapacitet i brug. JYSK, der ejes af Lars Larsen, købte 80 procent af IDdesign i marts 2013, og nu overtager Idémøbler altså lageret, der bliver centrum for levering af varer til jyske og fynske butikker.

Med flytningen til Vejle lukkes lagre i Esbjerg, Odense og Brabrand, og samtlige medarbejder de tre steder er blevet tilbudt at flytte med til lageret i Vinding. Derudover forventes det også, at der vil ske yderlige ansættelser.

Første spadestik til Vejle største konferencested Borgmester Arne Sigtenbjerggaard kunne den 8. april tage det første spadestik til DGI-Husets nye hal.

Vejle er Danmarks næststørste konferenceby, kun overgået af København, og de nye faciliteter vil styrke byens tilbud til de mange konferencer, der hvert år lægger vejen forbi Vejle. Derudover kan der i fremtiden afvikles større konferencer, møder og messer end tidligere, da kapaciteten i den nye hal giver mulighed for at have 2.346 siddende konferencegæster.

Multihallen bliver bygget på 120 af de i alt 280 parkeringsplader på Willy Sørensens Plads, og ud over multihallen kommer bygningen også til at indeholde et nyt produktionskøkken, mødelokaler samt fitnesscenter.

Den nye hal kan med sin multifunktionalitet og fleksibilitet benyttes til både idræt, koncerter, konferencer og messer.

Byggeriet forventes færdigt efteråret 2015.

25 år i sadlen Grejsdalsløbet fejrede den 11. maj 25 års jubilæum, og siden starten i 1989 har forårsklassikeren udviklet sig til at være et af Danmarks smukkeste, hårdeste, største og mest kendte motionscykelløb. En event, der gennem årene er vokset, og som i dag har stor brandingværdi for Vejle, da løbet hvert år tiltrækker rigtig mange cykle-entusiaster fra nær og fjern.

Mange af deltagerne i Vejles forårsklassiker tager allerede turen til Vejle dagen før løbet. Det betyder øget omsætning på byens hoteller og restauranter og i Vejle som helhed. Men det betyder samtidig også en mulighed for at brande områdets mange bakker og stigninger, som med de mange højdemeter er attraktivt for mange cykelentusiaster. Brandingværdien af Vejles kuperede natur i forbindelse med Grejsdalsløbet er derfor vigtig og er medvirkende til at fremme cykelturismen i området.

Jubilæumsløbet gav rytterne mulighed for at prøve kræfter med historiens hidtil længste rute på 220 km. Ud over de mange kilometer bød ruten også på 2500 højdemeter, 27 nominerede bakker og en finale med en stigningsprocent på op imod 25 %. Løbet satte samtidig deltagerrekord med 4500 tilmeldte ryttere.

MAJ 2014 MIKROPOL VEJLE 15

ERHVERV

Skandinaviens bedste Cannondale-mekaniker Cannondale har kun 17 servicecentre fordelt over hele verden. Børge Madsen Cykler i Vejle er Skandinaviens eneste certificerede servicecenter, der kan yde service på Cannondales populære og yderst komplicerede forgafler. I fremtiden skal værkstedet på Vedelsgade derfor servicere Norge, Finland, Sverige og Danmark.

Af: Jesper Lilleris Foto: Vejle kommune

D

et er på ingen måde nogen tilfældighed, at netop Børge Madsen Cykler fik opgaven med virkning fra 1. november sidste år. Cykelforretningen var med fra starten i 1998 og har 15 års erfaring med Cannondale. Derudover er Børge Madsen den forhandler i Danmark, der i en årrække har solgt flest Cannondalecykler.

Kvaliteten afgørende At Cannondale har valgt at begrænse antallet af servicecentre på verdensplan, er et udtryk for øget fokusering på kvaliteten. Tidligere ønskede den amerikanske cykelgigant, at alle forhandlere skulle yde denne service, men kvaliteten af den service, der er blevet leveret, har ikke været god nok, og derfor har Cannondale valgt at sadle om og udvælge nogle få som servicecentre.

– Erfaringer har vist, at der er stor udskiftning mellem cykelmekanikerne, og det har medført, at kvaliteten har været for svingende.

Det er nogle meget komplicerede frontgafler, og ikke alle kan løfte opgaven, siger Rasmus Jørgensen, som er cykelmekaniker ved Børge Madsen Cykler.

For at sikre, at kvaliteten opretholdes, har Cannondale valgt udelukkende at levere reservedele til servicecentrene. På den måde undgår producenten, at resultatet bliver dårligt, fordi en mindre kvalificeret mekaniker har påtaget sig opgaven.

Tilbage på skolebænken Cannondale udvikler hele tiden på sine i forvejen avancerede produkter, og derfor samles cykelmekanikerne en gang om året, hvor den amerikanske producents ingeniører fortæl-

ler om de opdateringer og ændringer, der er foretaget. Udviklingen er kun koncentreret om selve produktet, og der bliver ikke taget hensyn til, hvordan man kan forbedre service-delen på produktet. Det giver sine udfordringer for mekanikerne, som efterfølgende skal designe specialværktøj for at gøre det lettere at yde service på frontgaflerne.

De almindelig forhandlere må kun lave ganske lidt service, eksempelvis udskiftning af støddæmpere. Det er også servicecentrenes opgave at undervise den almindelige forhandler, og Rasmus Jørgensen har eksempelvis været i Oslo og Stockholm for at undervise Cannondales forhandlere.

Øget interesse for MTB Hos Børge Madsen Cykler er det tydeligt at mærke, at interessen for at køre mountainbike er steget de seneste år, og alene salget af konkurrencecykler udgør over 35 procent af forretningens samlede salg. Forklaringen på det markante salg ser Rasmus Jørgensen således: – Vi er passionerede omkring de produkter, vi arbejder med, og bruger dem aktivt i vores fritid. Og det er det, der gør, at man får den rigtige forståelse for, hvad der er godt og skidt, og på den måde bedre kan rådgive kunderne. En specialbutik som Børge Madsen Cykler konkurrerer ikke på prisen, men på viden og serviceniveauet, som er det, kunderne efterspørger.

Rasmus tilføjer, at det ikke er unormalt, at folk bruger mange penge på deres hobby. De billigste Cannondalecykler med Lefty gaffel koster 16.500 kroner – og over 70.000 kroner for topmodellen. Modeller, der koster under 16.500, bruger traditionelle gafler.

” Vi er passionerede omkring de produkter, vi arbejder med, og bruger dem aktivt i vores fritid.

Rasmus Jørgensen

16 MIKROPOL VEJLE MAJ 2014

Vejle cykelby Området omkring Vejle er kendt for at være det sted i Danmark, hvor der er flest højdemeter inden for det mindste område, hvilket er attraktivt for både motionister og konkurrencecyklister. I 2012 dannede Nørremarksskoven i Vejle rammerne for afholdelse af DM i mountainbike, et område som også tidligere er blevet anvendt til afholdelse af DM. Nørremarksskoven blev også benyttet til finalen i den uafhængige MTB-løbsserie Sram Ligaen i 2013. Det er Mountainbike Club Vejle, der står bag arrangementerne.

ERHVERV

Invitation til Innovations Sommerskole 2014 ”Træn din innovative muskel, få ny inspiration og nye samarbejdspartnere, når vi stiller skarpt på emnerne innovation, produktivitet og lederskab”.

S

ådan hedder det i en invitation til Innovations Sommerskole til medarbejdere og ledere i Vejles erhvervsliv, uddannelses-institutioner og offentlige institutioner.

Bag invitationen står Uddannelsesrådet og Vejle Kommune, som inviterer til Innovations Sommerskole i Spinderihallerne 18. og 19. juni.

Her kan deltagerne vælge fra en perlerække af inspirerende workshops og masterclasses fra markante professorer, driftige erhvervsfolk og skarpe kolleger.

For kun 500 kr. kan man deltage i alt det, man kan nå på de to dage, eller tilmelde sig netop de arrangementer blandt de i alt 24 workshops, som man har en særlig interesse i.

Blandt de meget forskellige oplæg kan f.eks. nævnes ”Bringing innovation into real products” med Siemens Wind Power som case, ”Innovation i åbenhed” med Roskilde Festivalen som case, og ”Positiv psykologi og ledelse” med lektor Hans Henrik Knoop, Århus Universitet, som foredragsholder.

En workshop sætter fokus på, ”når ledelse skal favne hele jorden rundt” ved Torben Paulin, adm. direktør for BoConcept, mens professor Finn Thorbjørn Hansen, AUC, taler om undringsrum, innovativ adfærd og kultur.

Og der er mange flere tilbud.

Begge dage kan deltagerne vælge fire workshops inden for de tre spor: Innovation, produktivitet og lederskab, og begge dage er der et fælles oplæg til dagen.

Sidste år var første gang, Uddannelsesrådet og Vejle Kommune inviterede til Innovations Sommerskole. Det blev så stor en succes, at arrangementet i år gentages med et endnu større program.

Læs mere på www.vejle.dk/sommerskole

Sydbank Private Banking

Hør, hvad vi kan gøre for at optimere din formue I Sydbank Vejle tror vi på stærke relationer. Du får din egen personlige private banking-rådgiver og et team af eksperter indenfor formuerådgivning, investering, pension og erhverv.

Ring til Anders på 74 37 76 11 og book et møde, hvor vi kommer hele vejen rundt om din formue og giver dig et totalt overblik over dine muligheder.

Anders Høgel private banking-direktør tlf. 74 37 76 11 anders.hoegel@sydbank.dk

Kirketorvet 4 · 7100 Vejle tlf. 74 37 58 00 · sydbank.dk/oestjylland

MAJ 2014 MIKROPOL VEJLE 17

FOKUS

Uddannelser og kommune indgår ny samarbejdsaftale • • • •

Et tæt samarbejde om Danmarks første Study Support Center, som er kommet rigtig godt fra start.

Fokus på at skabe et stærkt fagligt miljø omkring det nye sundhedshus, som snart åbner.

Et tættere samarbejde med erhvervslivet gennem de to nye udvalg: Erhvervskontaktudvalget og Innovationsudvalget.

Og i Green Tech Centret gennemføres en række projekter på tværs af uddannelser, erhvervsliv og kommune omkring grøn energi.

Det er blot nogle af de mange indsatser i den nye samarbejdsaftale 2014 mellem Vejle Kommune og uddannelsesinstitutionerne, som Vejle Byråd har godkendt på byrådsmødet 26. marts.

Aftalen skal gøre Vejle til en endnu mere attraktiv uddannelsesby. I dag har over 9.000 unge valgt Vejle som uddannelsesby, og tallet stiger hvert år med ca. 350 studerende.

Samarbejdsaftalen for 2014 er den tredje i rækken. Og rigtig mange af de konkrete initiativer i de tidligere aftaler er nu realiseret. Se samarbejdsaftalen med nye initiativer på www.uddannelse.vejle.dk

Vejle-elever bedste iværksættere i regionen Det blev til en flot sejr og kvalifikation til finalen for tre elever fra Vejle Teknisk Gymnasium, da semifinalen i European Business Game i april blev afviklet i Sydbanks hovedsæde i Aabenraa.

European Business Game (EBG) er en europæisk konkurrence for gymnasieelever, der dyster om at etablere den bedste, fiktive virksomhed. Og vinderne af semifinalen blev Lise Reimer, Lisa V. Borchert og Lau Halkier Wandall med deres virksomhed, Ecos, der producerer ergonomiske underarmsstøtter: Desværre lykkedes det ikke at overbevise dommerne ved finalen i København om, at de også er landets bedste iværksættere. Men allerede nu har de tre unge fra Vejle imponeret en tysk forhandler af ergonomiske produkter, og han har således udtrykt ønske om et samarbejde med eleverne fra Vejle.

Læs mere på business-games.dk

18 MIKROPOL VEJLE MAJ 2014

PÅ UDDANNELSER Masser af samarbejde mellem erhvervsliv og uddannelser.

AspIT vandt dansk-tysk innovationspris AspIT har vundet den nye Dansk-Tysk Innovationspris 2014 og 100.000 kr.

Innovationsprisen er indstiftet af bl.a. Danfoss, Region Syddanmark og Udviklingsråd Sønderjylland.

AspIT er en særligt tilrettelagt IT-uddannelse for unge med Aspergers syndrom, og 80% af eleverne er i beskæftigelse, når de dimitterer. Uddannelsen er udviklet i samarbejde mellem Vejle Kommune og Campus Vejle og udbydes i dag i 10 byer i Danmark. Og det var AspIT i Aabenraa, der fik den flotte førsteplads.

Usædvanligt partnerskab styrker velfærden Vejle Kommunes Velfærdsforvaltning og University College Lillebælt (UCL) rykker fysisk tættere på hinanden i det nybyggede Sundhedshus, der åbner dørene i august. Og med en ny partnerskabsaftale har de givet håndslag på at samarbejde på tværs i dagligdagen – til glæde for borgerne.

Det er udbredt, at kommuner formaliserer deres samarbejde med lokale uddannelser. Men det er sjældent, at partnerskabet er så tætvævet og konkret, som det ses i Vejle.

– Der er tale om en unik aftale, som går meget længere, end man normalt ser. Vejle Kommune er virkelig engageret i at åbne for den nye viden, UCL-studerende kan bidrage med, siger Søren Pedersen, vicedirektør for Sundhedsuddannelserne på University College Lillebælt.

– Samtidig har aftalen stor betydning for vores mulighed for at levere udviklende og anvendelsesorienteret uddannelse og forskning.

Parterne har samarbejdet tæt i flere år, og det handler ikke kun om f.eks. de praktikaftaler for sygeplejersker og pædagoger, som andre kommuner laver.

Velfærdforvaltningen og UCL har forpligtet hinanden til at samarbejde på syv forskellige områder, hvor der bl.a. på området ”Velfærdsteknologi og velfærdsionnovation” allerede er meget lovende resultater.

I et samarbejde mellem Senior Service og Sygeplejerskeuddannelsen undersøger et kommende pioner-projekt i 2014 potentialet i teknologistøttet pleje og rehabilitering: Personalet i hjemmeplejen kan via QR-koder hente vigtige oplysninger til deres smartphone, mens de står hos den enkelte patient. Det kunne være ny teknologi, som hvis de skal skifte en ny type stomipose for første gang, eller det kunne være oplysninger til patienten.

– Samarbejdet er en god ramme for at styrke viden, vækst og velfærd. Vi har mulighed for at forme fremtidens medarbejdere under uddannelsen ud fra de behov, som vi ser hos borgerne i hverdagen og i fællesskab løse velfærdsamfundets udfordringer ved at understøtte forskning og velfærdsinnovation, siger Velfærdsdirektør i Vejle Kommune, Kirsten Tønnesen.

FOKUS

Schur brugte HTX-elever til udvikling Emballage-virksomheden Schur er altid på udkig efter innovative indfald, og eleverne på Vejle Tekniske Gymnasium stod klar til at gribe udfordringen. Schur Emballage stillede designeleverne den opgave at komme med bud på design af en ny pakke-maskine.

Operation Manager Per Bækgaard besøgte Vejle Tekniske Gymnasium for at overrække præmien til en meget kreativ løsning, der havde lagt stor vægt på at vise Schurs værdier omkring bæredygtighed i designet og derfor tog udgangspunkt i en af naturens egne designmæssige perler: Træstammen! Funktionalitet og design er vægtet højt i løsningen, der dog samtidig overholder alle industriens krav.

Det bliver ikke sidste gang, Schur Emballage inddrager HTX-eleverne i arbejdet med løsninger, der ikke er så nemme at knække.

– Vi har altid nogle ting liggende i skrivebordsskuffen, som bare ligger og venter på, at vi får ideerne – dem har vi jo på denne måde en chance for at få realiseret, siger Operation Manager Per Bækgaard.

Skitse til vinderprojekt – ”træstammen” skal ikke i produktion lige med det samme, men vindergruppen fik stor ros og en t-shirt fra Schur som anerkendelse for deres indsats.

Gymnasium fejrede jubilæum og renovering Med indvielsen fredag den 25. april kunne Rosborg Gymnasium & HF markere at sidste etape af det store renoverings- og byggeprojekt 2010-2013 er færdiggjort. Hermed er gymnasiet blevet gennemrenoveret og udbygget med i alt 7000 m2. Færøske Tróndur Patursson er mester for den store kunstinstallation Migration i skolens nye sydfløj.

Nybyggeriet blev taget i brug med maner, da der den følgende aften blev afholdt 40 års jubilæumsfest på skolen for nuværende og tidligere elever og ansatte.

Elever fra Handelsgymnasiet dyster mod erhvervslivet 20 lokale erhvervsfolk dystede mod 3.g-elever fra handelsgymnasiet på Campus Vejle i BusinessCombat 2014. Både erhvervsfolk og gymnasielever blev inddelt i grupper, hvor de skulle dyste mod hinanden om at være bedst til at drive en fiktiv virksomhed gennem 8 kvartaler.

Mange forskellige situationer opstod undervejs. Der kan være behov for at udvide forretningen, hvis det går godt. Eller for at fyre folk eller på anden måde justere ind efter udviklinger i samfundsøkonomien, politiske beslutninger fra Christiansborg og meget andet, der har indflydelse, når man driver virksomhed.

Det hold, der skaber det bedste driftsresultat efter 8 kvartaler, er vinder af præmien. Og det blev i år et hold med 5 elever fra HHX. Virksomhederne drives i konkurrence med hinanden i et computerbaseret virksomhedsspil, og de 8 kvartaler afvikles hen over en halv dag.

Formålet med BusinessCombat er, at eleverne lærer de lokale virksomheder at kende og oplever, hvordan man træffer beslutninger på ledelsesniveau, samtidig med at virksomhederne kan gøre sig kendte overfor de deltagende elever.

Bag BusinessCombat står virksomheder som Spar Nord, KPMG og selvfølgelig Campus Vejle.

Innovative gymnasieelever er vilde med konkurrencer Rosborg Gymnasium i Vejle arbejder målrettet med innovation – især på den samfundsvidenskabelige studieretning med erhvervsøkonomi (C-niveau), samfundsfag og matematik (begge A-niveau). Omdrejningspunktet er blevet de store, faglige konkurrencer, som løbende udskrives.

– Vi kan se, at konkurrencerne er stærkt motiverende for eleverne, som i mange sammenhænge efterlyser ”kontakt med omverdenen”. Eleverne har meget stærke netværkskompetencer, og her får de mulighed for at tage dem i brug, forklarer Jeanette Thomsen, der som innovationskoordinator har været med til at indføre princippet med at lade undervisningen spille bold med fag-konkurrencer.

I dette semester deltager hendes erhvervsøkonomi-elever i iværksætterkonkurencen European Business Game, der fokuserer på erhvervsøkonomi, og hvor Rosborg-elever tidligere har været både i landsfinalen i København og den europæsiske finale. Samt i den landsdækkende SamfundCup, hvor et hold elever i slutningen af april dystede i regionalfinalen i Aarhus – dog uden at nå landsfinalen i København.

Konkurrencedygtige og innovative elever fra Rosborg vandt i 2013 den landsdækkende konkurrence på det naturvidenskabelige område, Science Cup, som sikrede eleverne fra 2. X en studietur til München.

MAJ 2014 MIKROPOL VEJLE 19

FOKUS

Virksomhederne står i kø: Masser af praktikpladser

Erhvervsakademiet sender hvert år ca. 1600 elever på praktikophold.

De mener det alvorligt, når de taler om samarbejde med erhvervslivet.

Erhvervsakademiet Lillebælt (EAL) samarbejder med mere end 2000 virksomheder i Syddanmark, som alle har tilvalgt muligheden for at få EALstuderende ud på arbejdspladsen i en periode. De studerende skal selv søge, hvor de gerne vil hen, og de formulerer selv i samarbejde med virksomheden en opgave, de skal løse i løbet af deres praktiktid.

– Virksomhederne skriver en kontrakt med den studerende og os, men de er naturligvis kun forpligtet til at tage de praktikanter, de selv vælger, forklarer Alice Petersen, der er erhvervskontaktchef på Erhvervsakademiet.

Ordningen er meget interessant for virksomhederne og det lykkes stort set alle studerende at finde en praktikplads.

At EAL kan blive ved at sende sine studerende i praktikophold af forskellig længde – oftest mellem tre og syv måneder – forklarer Alice Petersen med, at erhvervsakademiets studerende har noget at bidrage med.

– De kommer jo ud med al den nye viden på deres område. Samtidig evner de at tilføre ny energi og nye vinkler på virksomhedens opgaver. De er en regulær arbejdskraft, og 95% af virksomhedsværterne svarer da også ”enig” eller ”meget enig” i, at de har været tilfredse med praktikanten, forklarer hun.

En del virksomheder knytter sig endnu tættere til Erhvervsakademiet og involverer med jævne mellemrum grupper af studerende i kortere eller længere perioder.

– Aftaler kan skrues sammen på mange måder, og erhvervsakademiet står altid til rådighed for en dialog om samarbejdsmuligheder for den enkelte virksomhed, siger erhvervskontaktchef Alice Petersen.

20 MIKROPOL VEJLE MAJ 2014

PÅ UDDANNELSER

Gruppen med Trine og 2 x Thomas stod bag nogle af de retter, som fik mest opmærksomhed: Æggekagen og den italienske porchetta-steg for at være meget vellykkede – og risengrøden for at være en total fiasko!

Studerende hjalp velsmagende produktudvikling på vej Studerende fra Erhvervsakademiet Lillebælt (EAL) bidrog til menuen, da virksomheden Multivac testede en ny plasticindpakning til tilberedning af fødevarer.

Det startede hjemme i laboratoriet på Erhvervsakademiet, og det sluttede med en interessant gastronomisk oplevelse.

I mellemtiden måtte de studerende holde tungen lige i munden for at holde rede i et fagsprog, de fleste af os ikke er særligt bekendt med: Traypakke, formshrink, overfolie, tri-web, krympefolie, åbningshjørner, genluk og ophængningshul. Kartonering og palletering.

Men belønningen var det hele værd, da de ca. 20 studerende kastede sig over smagsprøver på den mad, de selv havde lavet. Deres opgave i forbindelse med virksomehedsbesøget hos Multivac var at forberede forskellige typer middagsretter, som skulle tilberedes i den særlige Mylarcook-folie, som kan gå i ovnen ved 250 grader. De fleste af retterne var ganske vellykkede – selvom Multivacs kok Jens Madsen var mere interesseret i de retter, der ikke lykkedes.

– For mig er det ofte lige så interessesant, når noget mislykkes. For hvordan kan det være? Er det på grund af sukkeret i marinaden, at kyllingen brændte på? siger kokken – som i øvrigt også var positivt interesseret i nogle af retterne.

– Jeg synes, omeletten er ret vellykket, og det var ikke lige faldet mig ind på forhånd. Så det er jo en god erfaring.

Opgaven er at tilføre værdi Multivac ligger i Grejs nord for Vejle, og den er én af en række virksomheder, der arbejder tæt sammen med EAL og ofte involverer studerende i udviklingsprojekter. Dagens projekt handlede om at gøre sig erfaringer med den særlige Mylarcook-folie, der kan bruges til at tilberede maden direkte i.

Multivac er hverken en fødevare- eller en folie-virksomhed. Dens produkt er de industrielle maskiner, som automatiserer indpakning af fødevarer i folie. Men testkøkkenet spiller en vigtig rolle i udviklingen af maskinerne.

– Vi bruger køkkenet til udvikling – det er oftest sammen med kunder men kan altså også være studerende. Multivac er ikke bare en maskinleverandør. Når vi skal tilføre værdi, må vi deltage i produktudviklingen og udvikling af emballage, før vi kan konstruere maskinerne, forklarer account manager hos Multivac, ingeniør Flemming Foldager.

FOKUS

48 timers udvikling på Ærø Der blev sat turbo på udviklingen, da Ærø 7. – 9. maj blev indtaget af studerende og undervisere fra Erhvervsakademiet Lillebælt (EAL).

I løbet af 48 intense timer skulle de studerende sætte fart i to separate projekter: Den Gamle Købmandsgård i Ærøskøbing fik etableret mini-mejeri i bagbygningen og ny webshop, mens oplevelsesgården Vesteraas i Voderup fik fødselshjælp til produktudvikling og markedsføring over for turisterne. Ærø-projektet var et spændende eksperiment, som spillede på nogle af de unikke fordele, EAL råder over: Fordi erhvervsakademiet spænder over så mange forskellige uddannelser, kan der skræddersys målrettede indsatser til mange forskellige situationer. Samtidig giver den afgrænsede periode et meget energifyldt forløb, hvor de studerende har for vane at imponere med deres resultater. Metoden slår fire fluer med et smæk; der skabes læring hos de studerende, der løses en række udfordringer for virksomheden, der skabes udvikling hos underviseren og der konsolideres viden hos erhvervs-akademiet.

Virksomhederne får en aha-oplevelse, og samarbejdet med de studerende fortsætter da også ofte efterfølgende i form at praktik-ophold, studiejob og faste job.

I Vejle Kommune har Give Konfekture og Good Food Group tidligere været vært for 48 timers-forløb. Alle typer af virksomheder og organisationer kan innovere deres praksis sammen med EAL – det handler blot om at finde den rette organisering af opgaven.

Uddannelser bag massive investeringer

Vejle Kommune og uddannelsesinstitutionerne i Vejle foretager i disse år massive investeringer og udbygninger af de fysiske rammer på uddannelsesområdet. Samlet set investeres der i disse år for op imod ½ milliard kroner i Vejles uddannelser.

Lige nu sker der en masse på bygge-fronten – ikke mindst i Boulevard-området: • Syddansk Erhvervsskole har indtaget den ny autobygning på 4.000 m2 • Campus Vejle er ved at bygge til med 6.000 m2 • Erhvervsakademiet Lillebælt flytter til sommer ind på Boulevarden 25 og samler alle sine fuldtidsuddannelser i Vejle på én adresse.

• UCL flytter ind Sundhedshuset med uddannelser til sygeplejerske og socialrådgiver • Social- og Sundhedsskolen går i gang med at bygge 3.000 m2 på Vestre Engvej • Rosborg Gymnasium har renoveret og udbygget med i alt 7.000 m2 Vejle er ved at få et imponerende stort og samlet uddannelsesområde. De fleste uddannelser kommer snart til at ligge samlet ved Boulevarden. Men der er også uddannelser på andre adresser. Og dér sker der også en masse: • Vejle Tekniske Gymnasium i Strandgade indviede i januar tilbygninger på i alt 1.220 m2.

• Rødkilde Gymnasium er ved at lave faciliteter ved Den Flydende Kajakklub.

• Seminariet i Jelling udvider ikke med nye bygninger. Men de har netop åbnet et ”Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling”, som er et resultat af folkeskole-forliget.

Årets iværksætter har svaret på fremtidens udfordringer Applikator blev ved årets nytårskur i Vejle Musikteater kåret til Året Iværksætter 2014. Virksomheden har stor succes med at designe velfærdsteknologiske løsninger, hvilket kan vise sig at være en af løsningerne på fremtidens udfordringer inden for pleje- og omsorgssektoren, hvor flere kræver pleje, men hvor der er færre til at betale for den samme velfærd.

A

pplikator udvikler velfærdsteknologiske løsninger, hvor brugeren er i centrum, og har specialiseret sig i design og udvikling af apps til interaktive skærme, smartphones, tablets samt hjemmesider. Applikators løsninger er integrerbare med andre systemer, som brugeren allerede i forvejen har kendskab til, hvilket gør løsningerne lettilgængelige for brugerne.

Applikator har udviklet to forskellige former for løsninger; Touch & Play og Dialog-net.

Touch & Play aktiverer brugerne både kognitivt og fysisk gennem eksempelvis spil, videoer, lyd og billeder, og det sker via en stor interaktiv berøringsflade.

Den anden løsningsform er Dialog-net, der er et intranet gjort tilgængelig via en app, og som har til formål at gøre kommunikationen mellem brugerne ubesværet, samt sikre et højt informationsniveau.

Ud over den fornemme titel som Årets Iværksætter består prisen af et diplom, billede og signeret bog af psykolog og kunstner Bent Hougaard, samt en pengepræmie på 10.000 kroner doneret af Vejle Erhvervs- og Iværksætterfond.

MAJ 2014 MIKROPOL VEJLE 21

INNOVATION OG ENERGI

Green Tech Center får nyt skrivebord i New York To nye skriveborde og en strategisk samarbejdsaftale med Dansk Industris (DI) Danish Cleantech Hub i New York betyder, at vejen er banet for et grønt eksporteventyr for Green Tech Center i Vejle. Med GTC’s placering i New York er det grønne eventyr kommet tættere på for danske virksomheder, der ønsker at udleve den amerikanske drøm.

Af: Jesper Lilleris Foto: Green Tech Center

22 MIKROPOL VEJLE MAJ 2014

F

ormålet med den yderst attraktive kontorplads i Brooklyn, New York er, at hjælpe danske virksomheder tættere på de milliardbudgetter, som amerikanske storbyer i disse år afsætter til energi- og klimateknologi.

New York oplever en stigende efterspørgsel på grøn teknologi, men baggrunden er af mere alvorlig karakter. Den 30. oktober 2012 blev New York ramt af orkanen Sandy, som tog livet af 102 mennesker og efterlod 6,5 mio uden strøm.

Vandstanden i den sydlige del af Manhatten steg på en nat til 4,2 meter over det normale.

Denne oplevelse har sat et uudsletteligt aftryk i newyorkernes bevidsthed. De ønsker ikke, at dette skal ske igen – og de vil derfor udvikle byen og det omkringliggende samfund til at

kunne forsvare sig imod disse udfordringer i fremtiden.

Kontoret i New York bliver tilgængeligt for de virksomheder, der er tilknyttet Green Tech Center, og det bringer dermed mindre, innovative, danske virksomheder tættere på nogle af de tungeste beslutningstagere på verdensmarkedet. Den nye samarbejdsaftale mellem det vejlensiske videnscenter og DI’s Danish Cleantech Hub er derfor også en genvej for mange virksomheder, der ønsker at prøve kræfter med det grønne amerikanske marked.

Korte ophold hvert år Green Tech Center har sikret sine virksomheder adgang til kontoret i New York med henblik på at sende dem på korte årlige ophold. Aftalen giver virksomhederne mulighed for sparring med de

INNOVATION OG ENERGI

Kronprinsen indvier Green Tech Center Byggeriet er skredet frem efter planen, og det betyder, at der nu er sat dato på den officielle åbning.

Den 24. juni kl. 13.00 kommer HKH Kronprins Frederik og åbner Green Tech Center på Lysholt Allé, så sæt et kryds i kalenderen og vær med til indvielsen.

Det bliver en festdag for grøn energiteknologi, og der vil være en række forskellige workshops, hvor det vil være muligt at følge forskellige områder indenfor grøn energi. Der vil også blive mulighed for en rundvisning i Green Tech Parken og for at se nærmere på de mange projekter, der er tilknyttet Green Tech Center.

Følg med på www.greentechcenter.dk for flere informationer om programmet ved den officielle åbning af Green Tech Center.

Solar Elements på toppen af Urban Mediaspace Efter hård konkurrence med fire andre store aktører på det danske solcellemarked kan Solar Elements se frem til at levere deres hidtil største ordre til Urban Mediaspace på Aarhus Havn.

A

arhus Havns nye multimediehus begynder for alvor at tage form, og den imponerende bygning, som er designet af schmidt hammer lassen architects, har været en udfordring for Solar Elements. Den unikke placering på Aarhus Havn samt en meget synlig tagflade har nemlig stillet usædvanligt høje krav til den arkitektoniske og kvalitetsmæssige fremtoning.

Erfaring til forskel Solar Elements er vant til denne form for udfordringer og har løst flere store lignende opgaver, eksempelvis FN-bygningen i København og Navitas på Aarhus Havn.

Denne type opgaver kommer ikke ”ud af den blå luft”, og netop de synlige resultater, virksomheden har opnået, er noget, salgschef ved Solar Elements Per Thomassen anser som afgørende.

– Vi har bevist, at vi kan løfte meget store projekter professionelt og effektivt.

Alectia, der er rådigiver på Urban Mediaspace Aarhus, har utvivlsomt skelet til de resultater, vi har opnået på andre byggerier, da de inviterede os til at byde, siger han.

Samtidig har det været afgørende, at designet i overbevisende grad svarede til bygherrens krav til den arkitektoniske fremtoning.

Kreativ frihed Der var på forhånd lagt op til en vis kreativ frihed i udbudsmaterialet inden for de af arkitekten angivne rammer. Denne frihed i forhold til valg af komponenter har været en fordel for Solar Elements, da virksomheden har mulighed for at vælge imellem løsninger fra et stort antal samarbejdspartnere i ind- og udland.

På den måde har virksomhedens projekteringsafdeling haft de optimale forudsætninger for at kombinere elementerne til den helt rigtige solcelleløsning. Solar Elements valgte at præsentere to alternative løsninger, og ved hjælp af avanceret værktøj kunne bygherren danne sig et realistisk billede af tagfladens arkitektoniske udtryk.

lokale repræsentanter for Danish Cleantech Hub og deres netværk, og derudover har virksomhederne mulighed for at fremvise deres grønne løsninger i det tilknyttede showroom.

Danmark står højt på listen, når det gælder grøn teknologi, men netop Green Tech Center har med sit triple helix-koncept for alvor åbnet dørene, fordi klimaudfordringer kræver tværgående løsninger og samarbejde fra det offentlige, forskningsinstitutioner og private virksomheder. I Green Tech Centers triple helix-koncept er Syddansk Universitet og Vejle Kommune også partnere.

Vurderingen fra Green Tech Center er, at danske virksomheder kan udvikle de løsninger, der skal til for at imødekomme de klimatilpasningsudfordringer, USA står overfor i fremtiden, og med skrivebordet i Brooklyn, New York, er man kommet et kæmpe skridt nærmere at få en fod indenfor.

En flad løsning Solar Elements har placeret solcelleanlægget på toppen af Urban Mediaspace Aarhus på en måde, så solcellepanelerne står tættere sammen og dermed udnytter kvadratmeterne på taget bedst muligt. Et nyt montagesystem betyder samtidig, at solcelleanlægget ligger meget tæt på tagdugen.

– Løsningen er meget aerodynamisk. Vinden suser populært sagt hen over anlægget. Det betyder, at der ikke skal være så mange befæstningspunkter, forklarer Per Thomassen.

Løsningen imødekommer dermed Schmidt Hammer Lassens vision og ønske om et diskret solcelleanlæg på den meget synlige tagflade.

Energibesparelse der batter Den prestigefyldte millionordre stiller naturligvis også krav til energibesparelsen.

Der er indarbejdet forskellige energibesparende tiltag i projektet, og de 3300 kvadratmeter solceller på taget er del af den samlede løsning. De energibesparende tiltag gør, at byggeriet er opgraderet til energiklasse 1, som forventes at give en årlig energibesparelse på 830.000 kr.

MAJ 2014 MIKROPOL VEJLE 23

TEMA: PRODUKTIVITET

TEMA:

Produktiv

itet

SÅDAN STYRKER VI PRODUKTIVITETEN Hvis den danske produktivitet havde fulgt den amerikanske, ville samfundet i 2013 have været 360 milliarder kroner rigere. Det svarer til, at en gennemsnitlig LO-medarbejder ville få 3.600 kr. mere i løn pr. måned. Efter skat. Og det offentlige ville kunne købe billigere ind og dermed have et ekstra råderum svarende til fx otte nye supersygehuse om året eller en fordobling af antallet af lærere i 1. til 4. klasse.

Af: Mette Bernt

24 MIKROPOL VEJLE MAJ 2014

TEMA: PRODUKTIVITET

S

ådan lyder en af udmeldingerne i Produktivitetskommissionens slutrapport, som blev offentliggjort den 31. marts. Rapporten redegør på en række punkter for, hvordan en fortsat svag produktivitetsudvikling vil betyde, at vi i Danmark sakker endnu mere agterud – og gå glip af muligheder, som bidrager til vækst og velfærd. Med afsæt i Produktivitetskommissionens første hovedtema: ”Styrk konkurrencen, dynamik og internationalisering” kommer vi her med perspektiver på, hvad der er på spil, når vi skal styrke produktiviteten – og helt dystert ser det ikke ud.

– Danmark får ikke dumpekarakter. Vores produktivitet er høj, og på mange områder er vi rigtigt gode. Men vores produktivitet er gået i stå i forhold til mange andre lande. Det skal vi have gjort noget ved, hvis vi ønsker vækst og at bremse rutsjeturen ned ad velstandsranglisterne, siger Rasmus Anderskouv, chefkonsulent i Dansk Industri.

Han bakkes op af Produktivitetskommissionens formand, professor i økonomi Peter Birch Sørensen.

– Frem til midten af 90’erne havde vi en god produktivitetsudvikling til gavn for vækst og velfærd. Vi har mulighed for at øge produktivitetsvæksten igen, men det kræver en række ændringer, som vi påpeger i slutrapportens anbefalinger, siger Peter Birch Sørensen.

eller de træner sammen med andre nationaliteter her i Danmark. I bestræbelserne på at yde det bedste er internationaliseringen med andre ord ikke fremmed.

Tænker vi derimod økonomi, vækst og velfærd, er internationalisering præget af en negativ klang: Vi frygter at miste arbejdspladser, fordi produktioner flytter til udlandet, og vi holder igen, når det gælder begejstringen over kompetent udenlandsk arbejdskraft. Ærgerligt, fordi det kan give inspiration til at styrke konkurrencen, og derfor afgørende, hvis vi vil vinde terræn og skabe vækst.

– Konkurrence er en helt afgørende faktor for produktiviteten. Og konkurrencen er hårdere i de erhverv, der er internationalt konkurrenceudsatte.

Det er derfor, at virksomheder, der har eksport og opererer internationalt, har en øget produktivitet, siger Rasmus Anderskouv.

Produktivitetskommissionen er enig i dette og peger i sin slutrapport netop på, at produktiviteten især hænger i bremsen i de private servicebrancher, der udelukkende har fokus på hjemmemarkedet.

– Her mangler vi undertiden det, der tilskynder konkurrence. Dog ikke i alle brancher. Tager vi søfarten, der er internationalt orienteret, står virksomheder her langt stærkere og har netop oplevet en vækst i produktiviteten, som er på højde med de lande, der gør det bedst, siger Peter Birch Sørensen.

Vilje til at vinde Trækker man en parallel fra erhvervslivet til sportens verden, gælder det, at hvis man vil vinde som idrætsudøver, må man være bedre end konkurrenterne og have lysten til at konkurrere. Men har dansk erhvervsliv overhovedet en vindermentalitet, og er vi danskere konkurrencemindede, når vi går på arbejde?

– Der er tydeligvis nogle brancher, hvor man mere ser hinanden som konkurrenter end andre, hvor man måske mere er kolleger. Man kan også sige, at i fx USA er man måske generelt mere konkurrencemindede, end vi er i Danmark. Men vi ved, at konkurrence er nødvendig for at øge produktiviteten, og at konkurrence samtidig bidrager til innovation, siger Peter Birch Sørensen og bliver fulgt op af Rasmus Anderskouv – Det er nok ikke helt skudt ved siden af, når mange – ikke mindst virksomhedsledere – oplever og vurderer, at konkurrencementaliteten og stræbsomheden er meget stærk i eksempelvis USA, Kina eller andre asiatiske lande. Og at det afspejler det tempo og den måde, der arbejdes på. Det kan naturligvis have en effekt på produktiviteten.

Besparelser eller innovation Produktivitet og effektivitet hænger uløseligt sammen, så hvis vi laver besparelser i erhvervslivet, og vi alle sammen blot løber lidt hurtigere, så øger vi vel produktiviteten?

– Det er helt afgørende at huske, at der er to grundlæggende måder at løfte produktiviteten på: Ved at blive mere effektiv og ved blive mere innovativ. Det sidste er mindst lige så vigtigt som det første. Ikke mindst efter en række kriseår, hvor der har været en del fokus på effektiviseringer, er det vigtigt at have fokus på innovation – og det er helt i tråd med Produktivitetskommissionens analyser og anbefalinger, siger Rasmus Anderskouv.

Og netop fra Produktivitetskommissionen lyder det i forhold til innovation, at vi er ret gode, når det gælder forskning og udvikling – vi mangler blot det sidste skridt.

– Skærpet konkurrence tilskynder til innovation. Når det gælder teknologi, klarer vi os godt i internationale sammenhænge. Vi bruger mange ressourcer på forskning og udvikling. Det kan derfor virke overraskende, at vi klarer os så dårligt, men det handler i høj grad om, at vi ikke er dygtige nok til at omsætte forskningsresultater til innovation ude i virksomhederne. Derfor har vi bl.a. brug for et mere smidigt system for samarbejde mellem universiteterne og erhvervslivet, siger Peter Birch Sørensen.

Når smidighed og vindermentalitet bliver kædet sammen med produktivitet, havner vi hurtigt og måske meget naturligt i en økonomisk kontekst.

Internationalisering skaber produktivitet Går vi tilbage til sportens verden, så vinder sportsfolk kun ved at træne og arbejde med, hvordan de bliver bedre til at præstere. De vurderer egne præstationer og kigger på modstandere nationalt eller globalt alt efter, hvor de befinder sig i det sportslige verdensbillede. Måske tager de til udlandet, fordi de her kan blive mere effektive,

PRODUKTIVITETSPANELET Dansk Industri har etableret Produktivitetspanelet med topledere, som med afsæt i deres virksomhedsudfordringer og erfaringer har udarbejdet P-bogen – Danmark op i gear. Find den og DI’s nye vækstplan på di.dk.

Flere kritikere påpeger, at det er vanskeligt at passe den menneskelige faktor ind i en lignende iver efter at øge produktiviteten. Ord som trivsel, motivation og arbejdsglæde er ikke det, der springer i øjnene. Men er det ikke afgørende faktorer?

Performer vi ikke bedst, når vi har det godt?

– Vores 6. rapport om offentlig-privat samarbejde har blandt andet fokus på, at trivsel på arbejdspladsen er en vigtig faktor for produktivitet. Vi ved, at tillid skaber et større råderum.

Trivsel er derfor også en ledelsesopgave, siger Peter Birch Sørensen.

Også på dette felt møder han enighed hos Dansk Industri.

– Tilfredse medarbejdere er uden tvivl mere produktive. Så den enkelte virksomhed bestræber sig altid på at finde det optimale leje for de mange faktorer, der har betydning for medarbejderne og produktiviteten. Peter Birch Sørensen sagde engang, at der er 117 veje til at løfte produktiviteten. Det er nok ganske lavt sat. Udfordringen er netop, at der er så mange faktorer, slutter Rasmus Anderskouv – og understreger dermed, at der er meget på spil, når vi skal øge produktiviteten i Danmark.

PRODUKTIVITETSKOMMISSIONEN Regeringen nedsatte i 2012 Produktivitetskommissionen som et uafhængigt ekspertpanel, der har haft til opgave at undersøge årsagerne til den dårlige udvikling i dansk produktivitet og komme med forslag til, hvordan man kan styrke produktiviteten både i det private erhvervsliv og i den offentlige sektor.

Produktivitetskommissionen har offentliggjort seks rapporter med hver deres tema og derudover en slutrapport. Find Produktivitetskommissionens rapporter på produktivitetskommisssionen.dk.

MAJ 2014 MIKROPOL VEJLE 25

TEMA: PRODUKTIVITET

Danpo i Farre er top-produktive Når 200.000 kyllinger skal slagtes hver dag, er der store penge at hente ved forbedring af produktiviteten.

Danpos slagteri og forædling af fjerkræ er et forbillede for alle danske virksomheder.

Af: Carsten G. Johansen Foto: Danpo A/S

26 MIKROPOL VEJLE MAJ 2014

TEMA: PRODUKTIVITET

Danpo A/S – en del af Scandi Standard Scandi Standard er Nordens største kyllingeproducent med førende positioner i Sverige, Danmark og Norge. Virksomheden producerer, sælger og markedsfører kølede, frosne og forædlede kyllinger via stærke varemærker som Danpo og Chicky World.

Scandi Standard har i alt ca. 1650 medarbejdere og en omsætning på over 5 milliarder svenske kroner.

Læs evt. mere på www.danpo.dk og www.scandistandard.com

O

mkring 50 millioner kyllinger bliver hvert år omsat til konsumprodukter hos Danpos slagteri i Danmark. Danpos produktion er topmoderne og teknisk meget avanceret, og derfor er de fødevarer, som kommer ud i den anden ende, af høj kvalitet og uden fortidens problemer med salmonella.

Men det siger sig selv, at det koster, når en virksomhed både vil holde den højeste kvalitet og samtidig har en enorm volumen i sin produktion. Omkostningerne er ikke kun lønninger og vedligehold af maskinparken. Der skal også betales varme, elektricitet og en stor vandregning til talrige renselsesprocesser. De forædlede varer skal pakkes ned – effektivt, sikkert og indbydende – og de skal transporteres ud til kølediskene.

Den ene udgift oven i den anden. Og forbrugerne har fortsat en forventning om, at varen er billig såvel som velsmagende. Der er masser af gode grunde til, at Danpo holder skarpt øje med sin produktivitet. Det er nok også derfor, netop Danpo var modtageren, da Dansk Industri uddelte sin produktivitetspris 2013 – en anerkendelse, som gives til virksomheder, der går forrest i arbejdet med konstant udvikling.

– De store investeringer, vi har foretaget i produktionen, bærer frugt. Kombineret med de ansattes forståelse for og fokus på konstant forbedring. Det er produktivitetsprisen et synligt bevis på, siger administrerende direktør for Danpo, Jes Bjerregaard.

Energieffektivitet sparer store penge Danpo-direktøren gentager, så ofte han kan komme til det, sin ros til personalet for at have formået at implementere Lean i arbejdet – både når det gælder kvalitet, hygiejne og energiforbrug.

F.eks. har Danpo på energiforbrug alene sparet mere end seks mio. kroner, siden man i 2010 ansatte en specialiseret maskinmester til at optimere de mekaniske processer i forhold til energiforbrug.

Det har bl.a. betydet en reduktion af vandforbruget på 40 procent pr. kg slagtet kylling, og Danpo er blevet langt bedre til at genbruge sin egen spildenergi – f.eks. benyttes spildvarme til at opvarme vand, der bruges andre steder i processen. Udskiftning af fire forældede kompressorer gav en årlig elbesparelse på 300.000 kWh og varmebesparelse på 600.000 kWh – så tilbagebetalingstiden er nede på beskedne halvandet år – og etableringen af et nyt køleanlæg ventes at give endnu større årlige energibesparelser.

Det store arbejde med energieffektivitet blev fremhævet som en vigtig årsag til, at Dansk Industris panel af virksomhedsledere og specialister

fra højere uddannelsesinstitutioner pegede på Danpo som et forbillede for andre, når det gælder produktivitet.

Lean trak sin del af læsset Men fra ledelsens perspektiv skal medarbejderne også have en stor del af æren. Medarbejderudvikling og -uddannelse udgør en væsentlig del af produktivitetsforbedringen på 60 procent i forædlingsfabrikken i Farre ved Give. Selve slagteriet i Farre blev nedlagt i 2007, hvorefter man fokuserede på en forædling af kyllingerne i Farre.

Efter nogle års turnaround blev der åbnet for arbejdet med Lean i 2010. Og gennem de seneste seks år er der opnået en kapacitetsforøgelse på 75 procent for forædlingen.

– Alle medarbejdere har været på Lean-kursus i mindst to dage, og nye medarbejdere bliver grundigt introduceret til den filosofi, vi ønsker at arbejde med på Danpo. Lean er en ledelsesfilosofi, hvor vi ønsker at alle medarbejdere skal have medindflydelse i deres daglige arbejde. Hver uge afholdes tavlemøder, som medarbejderne selv styrer, så vi fortsætter med at gøre ideerne tydelige, siger Business Development Manager Michael Hyldgaard, der har stået for implementeringen af Lean.

Mange forskellige roller Når Lean-produktion skal give positive resultater, må både høj og lav i organisationen hjælpe til.

Hos Danpo betød det bl.a., at der er mange forskellige roller involveret i de projekter der gennemføres. Danpo har blandt andet kørt et projekt omkring affaldssortering, hvor projektgruppen blev sammensat af såvel produktionsmedarbejdere som chefer i organisationen. Resultatet af dette blev, at alt affald nu sorteres, så Danpo i dag får penge for sit affald frem for at skulle betale penge for at komme af med det. Samtidig er der sket en markant reduktion af CO2-udledning.

Der er siden opstarten af Lean indkommet over 3.000 ideforslag til forbedringer fra medarbejderne, og Danpo har gennemført ca. 85 %. Forslagene kommer fra alle afdelinger via de ugentlige tavlemøder. Eksempelvis fra kvalitetsafdelingen, som har implementeret store forandringer i forbindelse med auditering af de forskellige afdelinger. Via bl.a. ændrede rutiner og visuelle illustrationer er det lykkedes at få mange forskellige nationaliteter til at arbejde målrettet og ensartet med Danpos høje kvalitetskrav.

De store resultater med Lean skal nemlig ses i lyset af, at Danpo med sit høje niveau af specialisering og store andel af eksport er en meget international virksomhed. Når mere end 25 forskellige nationaliteter og kulturer skal uddannes til at

” Vi fik lean forankret i kulturen ved hele tiden at følge op på arbejdet og formidle de resultater, der blev skabt via Lean.

Michael Hyldgaard, Business Development Manager

MAJ 2014 MIKROPOL VEJLE 27

TEMA: PRODUKTIVITET

trække i den samme retning, kræver det en meget struktureret indsats.

Strukturen skabte Danpo med en strategi om, at alle skal bidrage til virksomhedens succes, og at alle skal være involveret i arbejdet fra starten.

Danpo indså, at det er vigtigt at allokere dedikerede ressourcer for at sikre en succesfuld implementering, som også bliver forankret i kulturen.

Derfor organiserede virksomheden sig med en Lean Manager samt Lean koordinatorer på de enkelte fabrikker. Det er vigtigt at være tilstede på ”gulvet” og være en del af processen sammen med medarbejderne.

– Vi fik Lean forankret i kulturen ved hele tiden at følge op på arbejdet og formidle de resultater, der blev skabt via Lean. Det er vigtigt hele tiden at lave markedsføring for Lean og drive forandringsledelse i konceptet. Lean er ikke statisk men derimod meget dynamisk, og det skaber stor energi blandt medarbejderne, siger Michael Hyldgaard.

Ambitiøse mål for fremtiden Når man i dag ser Danpos strømlinede forædlingslinje, er det ikke svært at forstå, at kapitalfonden CapVest i 2013 valgte at gå sammen med Lantmännen om at danne Skandinaviens største kyllingeproducent ved at koble den danske virksomhed med lignende enheder i Sverige og Norge.

Danpos arbejde med at udvikle sig beviser potentialet i at drive kylligeproduktion i Skandinavien, og der ligger gode muligheder for fortsat udvikling i de kommende år – en erklæret målsætning for virksomheden.

– Vi kan med rette være stolte af, hvad vi har opnået med de senere års produktivitetsforbedring. Vi ønsker at skabe produktivitetsforbedringer kontinuerligt i alle processer, og også i de kommende år vil vi have fokus på at styrke innovationen. Med branchens bedste arbejdsmiljø kan vi også sikre os, at vi har de rette kapabiliteter på vores fabrikker, så der fortsat skabes innovation på alle niveauer i organisationen, siger Business Devolopment Manager Michael Hyldgaard.

– Hvis vi ikke udvikler, så afvikler vi, og det ønsker vi ikke. Vi har væsentligt ambitiøse mål for fremtiden, som vi skal løse via Lean-filosofien.

Dansk Industris produktivitetspris DI’s produktivitetspris tildeles en virksomhed, der kan betragtes som rollemodel for andre virksomheder i arbejdet med produktiviteten. Der lægges vægt på, at virksomheden har ambitiøse mål og leverer stabile, høje resultater over en årrække.

DI’s Produktivitetspris blev uddelt første gang i 2006. Blandt de tidligere vindere er LINAK, Danfoss, Solar og Grundfos.

Automatisering ligger bag en vigtig del af produktivitetsforbedringen hos Danpo.

Medarbejdere fra 25 lande arbejder sammen i Danpos kyllingeproduktion.

28 MIKROPOL VEJLE MAJ 2014

TEMA: PRODUKTIVITET

Gazellen fra Egtved Interessen for at hjælpe folk i den tredje verden med at dyrke bambus har udviklet sig til en bæredygtig high end-højttalerserie for feinschmeckere med en forfinet fornemmelse for finish og kvalitet.

Højttalerne produceres i Danmark og bliver samlet i hånden. En procedure, der for mange kan virke uoverkommelig og ulogisk, men for Egtved-virksomheden har det været produktivitetsfremmende.

Af: Jesper Lilleris Foto: Hyldager Fotografi

M

an skal enten være født optimistisk eller have en ualmindeligt stærk tro på sin ide, hvis man som Quali-fi vælger at tage springet fra ide til handling.

– Ideen var at skabe en højttalerserie i dansk design og bæredygtigt materiale for musikelskere.

En højttaler hvor lyden og designet er i fokus, og hvor fællesnævneren er kvalitet, fortæller manden bag ideen, Kurt Nielsen, der er uddannet civilingeniør og certificeret Scrum-trainer.

Egtveds Gazelle Men Quali-fi er andet end bambus-højttalere. I 2013 modtog virksomheden Børsens Gazellepris for en kontinuerlig vækst i omsætningen. Omsætningsstigningen skal primært findes i Quali-fi's konsulent- og kursusaktiviteter, hvor virksomheder tilbydes hjælp til at øge produktiviteten.

Quali-fis viden om produktivitetsoptimering har været afgørende for, at det er lykkedes at tjene penge på den produktionstunge højttalerserie.

Løsningen har været at sikre kvalitetsstyring i hver eneste led, at reducere muligheden for fejl og konstant arbejde iterativt for at optimere produktiviteten.

Kvalitetssikring Kirkegaard Design i Billund producerer højttalerkabinettet, og samarbejdet og kommunikationen til producenten har været vigtigt for Quali-fi for at kunne opdage problemer i tide og undgå fejlproduktioner.

Samarbejdet betyder også en besparelse for Quali-fi, fordi højttalerproducenten selv undgår at have store mængder råmateriale på lager. Noget som ofte dræner små virksomheder. Samtidig er selve produktionen af højttalerkabinetterne aftalt til at ligge i de perioder, hvor Kirkegaard Design produktionsmæssigt er mindst belastet. Aftalen er en fordel for begge parter, men for Quali-fi betyder det en bedre pris for det samme arbejde, fordi man er fleksibel i forhold til produktionen.

Selve højttalerenhederne er også kvalitetssikret ved, at producenten har en nærmest perfekt udgangskontrol. Det er producentens egenkontrol og enhedernes generelle kvalitet, der betyder, at

enhederne ikke skal testes og kontrolleres inden de monteres i højttalerkabinettet, og det sparer tid i produktionen. Normalt er det nødvendigt at teste for at sikre, at enhederne til et sæt højttalere passer sammen, da der kan være stor forskel på disse. Men altså ikke i de enheder, som indgår i Quali-fi's højttalerserie.

Produktionsoptimering Højttalerkabinettet er det element i produktionen, hvor de fleste fejl kan opstå. Dels fordi bambus er svært at bearbejde og tilskære, og dels fordi der indgår mange manuelle arbejdsprocesser i at samle et kabinet. Derfor har Quali-fi produceret et kabinet, som kun kan samles på én måde, hvilket eliminerer risikoen for fejl i den del af produktionen.

Derudover har højttalerproducenten i tæt samarbejde med Kirkegaard Design over en længere periode arbejdet på at finde den optimale metode at færdiggøre højttalerkabinetterne på, så det undgås at bambussen splintrer. Resultatet er en optimeret arbejdsproces, og en fejlmargin der er kraftigt reduceret.

Fokus på forandring Kurt Nielsen har overført sit arbejde med Scrum og iterative processer, inden for primært udvikling af software, til en arbejdsmetode for optimering af produktionen af højttalerkabinettet. Ved iterative udviklingsprocesser opdeles et projekt i mindre forløb med hver sin del-evaluering, som har til formål at opbygge erfaringer, der skridt for skridt kan optimere det endelige produkt.

For Quali-fi har det været afgørende og nødvendigt at optimere og forbedre produktiviteten, og erfaringerne fra den iterative proces har haft den ønskede effekt. Eksempelvis er måden, hvorpå limen falses, ændret for helt at undgå limrester på synlige kanter. Fræsningen af kanterne har gennemgået den største forbedring, da højttalerproducenten gennem flere iterative processer er lykkedes med at lave en fræsning, der både optimerer kvaliteten og samtidig sparer en manuel arbejdsproces. En tilgang og metode, der har været nødvendig, når man som Quali-fi har valgt at producere i Danmark og ikke vil gå på kompromis med kvaliteten.

ITERATIVE PROCESSER Iterativ betyder gentagelse, og begrebet bruges ofte i forbindelse med systemudvikling. Ved en iterativ udviklingsproces opdeles projektet i en række mindre forløb med hver sin delleverance. Den iterative proces sikrer mulighed for løbende at opbygge erfaringer og tilpasse udviklingen af produktet. Iterative processer er hyppigt brugt indenfor softwareudvikling, hvor der løbende bliver foretaget systemtest og evalueringer med henblik på at sikre optimeringer og udvikle softwaren.

MAJ 2014 MIKROPOL VEJLE 29

TEMA: PRODUKTIVITET

EFTERLYSNING:

Vi mangler viden, målrettethed og mere smidige systemer I Danmark bruger vi mange ressourcer på uddannelse.

Resultaterne står blot ikke mål med arbejdsmarkedets behov.

Samtidig spænder både skatter, regler og tung administration ben for, at vi kan styrke den konkurrence, der skal øge produktiviteten.

Af: Mette Bernt Foto: Hyldager Fotografi

30 MIKROPOL VEJLE MAJ 2014

H

ovedtema nummer to i Produktivitetskommissionens slutrapport hedder: ”Styrk kvaliteten af uddannelserne og deres værdi for arbejdsmarkedet”. Man peger her på, at der er problemer hele vejen op i uddannelsessystemet.

Uddannelse skal øge produktiviteten Danmark var i 2010 det land i OECD, der brugte den største andel af sit bruttonationalprodukt på uddannelse, men sammenligner vi os med andre lande, aftager den private sektor færre kandidater, og generelt står resultaterne ifølge Produktivitetskommissionen slet ikke mål med udgifterne.

– Det er korrekt. Vi skal styrke det faglige indhold fra folkeskolen og opefter, og vi skal blive bedre til at uddanne de unge inden for fag, som giver gode indtjeningsmuligheder på arbejdsmarkedet. Og så har vi brug for et smidigere system, som gør det lettere for fx universiteterne og erhvervslivet at samarbejde, siger formand for Produktivitetskommissionen Peter Birch Sørensen.

Han fremhæver samtidig et problem i, at det kun er godt 5 % af de danske studerende, som har valgt studie på baggrund af forventet indkomst og beskæftigelse. Et tal som i Storbritannien er over 30 %. Betyder det, at økonomi og jobmuligheder skal være den vigtigste motivati-

TEMA: PRODUKTIVITET

on for at vælge studieretning, og at man dermed ikke vælger det, man har mest lyst til at studere?

– Lysten er vigtig for motivationen. Men mange unge er i tvivl om, hvilken uddannelse de helst vil tage. Her kan uddannelsesinstitutionerne hjælpe dem med at træffe deres valg ved at give bedre information om, hvilke beskæftigelses- og indtjeningsmuligheder de enkelte uddannelser giver på arbejdsmarkedet. Det vil både gavne den enkelte unge og samfundet, siger Peter Birch Sørensen.

Samme vinkel bliver fremhævet i Dansk Industri: – Der skal skabes bedre sammenhæng mellem efterspørgsel og udbud på uddannelsesområdet. Der bliver uddannet for få på nogle områder, mens vi overuddanner på andre. Det giver kandidaterne en lav tilknytning til arbejdsmarkedet. Vi skal simpelthen blive bedre til at få flere uddannet med de kompetencer, arbejdsmarkedet har behov for, siger chefkonsulent i Dansk Industri, Rasmus Anderskouv.

Iværksættere skal skabe vækst Peter Birch Sørensen peger på, at flere højtuddannede i den private sektor måske kan bidrage til, at vi får flere vækstvirksomheder. Problemet er efter hans vurdering ikke, at der herhjemme bliver startet færre nye virksomheder end i andre lande. Udfordringen er, at de har vanskeligt ved at vokse sig store.

– I de senere år er undervisning i iværksætteri kommet ind på de højere læreanstalter. Det kan være nyttigt, men samfundet skal være minded for det. Det handler både om, hvilken status iværksættere har i samfundet, og om at der ikke fra det offentliges side lægges unødige hindringer i vejen for iværksættere, fx i form af uhensigtsmæssig regulering, siger han.

Regler må ikke være en hæmsko Netop de mange regler bliver både af Produktivitetskommissionen og Dansk Industri fremhævet som noget, der giver ulige konkurrence og dermed bremser produktiviteten i Danmark. Det gælder fx vores skattesystem, planloven, nationale produktstandarder i byggeriet, infrastruktur, mulighederne for at investere og regler for hvem, der må eje hvilke typer af virksomheder også inden for den trængte servicesektor.

– I Danmark har vi fx regler, der betyder at kun en uddannet apoteker må eje et apotek og kun en advokat kan eje et advokatfirma. Det er naturligvis vigtigt, at kunderne får en kompetent rådgivning, men disse ejerskabsrestriktioner begrænser mulighederne organisatorisk og ledelsesmæssigt. Og den slags regler begrænser

”

Vi skal simpelthen blive bedre til at få flere uddannet med de kompetencer, arbejdsmarkedet har behov for.

Rasmus Anderskouv

også konkurrencen til skade for dynamikken i erhvervslivet, siger Peter Birch Sørensen.

Kommunerne kan styrke de private virksomheder De offentlige udgifter i Danmark udgør næsten 60 % af det danske bruttonationalprodukt, og Produktivitetskommissionen har derfor også et tredje hovedtema: ”Skab gode rammer for nye løsninger og effektivitet i det offentlige”.

– Det handler ikke blot om besparelser, men om hvordan fx kommunerne kan opnå bedre resultater for borgerne for de ressourcer, der er til rådighed, og på den måde være med til at sikre en øget produktivitet, siger Peter Birch Sørensen.

Betragter vi her borgerne som erhvervslivet, hvor er det så i særlig grad, at kommunerne kan sætte ind? Rasmus Anderskouv peger på fire vigtige indsatsområder, som alle leder tankerne hen på en større smidighed: – Først og fremmest skal kommunerne gøre det mere attraktivt at investere og drive virksomhed. De skal sikre kortere sagsbehandlingstider, fx på byggesagsbehandling og miljøgodkendelser, så virksomhederne hurtigere komme i gang med de aktiviteter, de gerne vil påbegynde.

Dernæst er det vigtigt med en bedre infrastruktur, fordi det gør, at både arbejdskraft og varer hurtigere kan komme frem. Tid spildt i trafikken mindsker produktiviteten, siger han og fortsætter.

– Tredje og fjerde indsatsområde er at blive bedre til at jobformidle, så virksomhederne hurtigt kan få ny og kvalificeret arbejdskraft, når de har brug for den, og så skal der være en reduktion i de kommunale afgifter og skatter.

hvad kan Vejle Kommune så yderligere gøre for at skabe gode rammer for nye løsninger og effek-tivitet i det offentlige?

– Vejle Kommune skal fortsætte sit gode arbejde med Vejles Erhvervsstrategi, men vi ser også gerne, at der bliver sat yderligere fokus på etableringen af én indgang for virksomhederne i forbindelse med virksomhedernes sagsbehandling. Det vil have stor værdi for virksomhederne, siger Rasmus Anderskouv.

– Det offentlige kan på mange måder bidrage til, at de private virksomheder øger produktiviteten, og et af de områder, vi også har diskuteret, er, hvordan det offentlige kan fremme innovation og videndeling gennem sin indkøbspolitik, siger Peter Birch Sørensen.

SLUTRAPPORTENS HOVEDTEMAER: De 25 anbefalinger og mere end 100 konkrete forslag fra Produktivitetskommissionen kan grupperes i tre hovedtemaer: • Styrk konkurrence, dynamik og internationalisering • Styrk kvaliteten af uddannelserne og deres værdi for arbejdsmarkedet • Skab gode rammer for nye løsninger og effektivitet i det offentlige.

Gode råd til Vejle Ud over at arbejde med de fire indsatsområder,

”

Vi skal styrke det faglige indhold fra folkeskolen og opefter, og vi skal blive bedre til at uddanne de unge inden for fag, som giver gode indtjeningsmuligheder på arbejdsmarkedet.

Peter Birch Sørensen

MAJ 2014 MIKROPOL VEJLE 31

TEMA: PRODUKTIVITET

”

Man kan ikke bare se på, hvad laboratoriet isoleret set koster.

Man er nødt til at vurdere, om det giver mening for hele sygehusets økonomi.

Ivan Brandslund, laboratoriechef, Vejle Sygehus

Bedre, sikrere, hurtigere og billigere Laboratoriecentret på Vejle Sygehus arbejder hele tiden med effektiviseringer, og de færreste private virksomheder kan præstere lignende forbedringer.

Af: Søren Rahbek Foto: Hyldager Fotografi

D

et offentlige er håbløst ineffektivt og bureaukratisk. Sådan lyder en udbredt opfattelse, der ikke mindst trives i det ”rigtige”, private erhvervsliv.

Men de færreste private virksomheder kan hamle op med Laboratoriecentret på Vejle Sygehus, når det kommer til effektivitetsforbedringer.

Tallene taler faktisk for sig selv.

I løbet af 25 år er antallet af analyser vokset fra en halv mio. til fire mio. om året, og samtidig er prisen pr. prøve halveret fra 35 til 17 kroner i gennemsnit.

Mens antallet af prøver er otte-doblet, er antallet af medarbejdere kun fordoblet i samme periode, og produktivitetsforbedringerne sker hele tiden i en fortløbende proces.

– I det private handler det om at profitmaksimere. For os handler det om at levere så mange ydelser så billigt og godt som muligt inden for den økonomiske ramme, der er til rådighed. Vi skal hele tiden være bedre, sikrere,

32 MIKROPOL VEJLE MAJ 2014

hurtigere og billigere, siger laboratoriechef, professor Ivan Brandslund.

Han kan glæde sig over, at det indtil videre er lykkedes, da laboratoriet flere år i træk er kåret til Danmarks bedste.

Idé blev til eksportsucces Ivan Brandslund er initiativtager til en række af de forbedringer, der har fundet sted, og han har selv fået idéer, som danske virksomheder har udviklet og gjort til eksportsuccesser.

Blandt dem er Tempus, der er et system til at transportere prøver hurtigt og sikkert til laboratoriet.

Ved hjælp af trykluft og et rørsystem kan bioanalytikere på intensiv, akutmodtagelsen og i laboratoriets ambulatorium hurtigt og sikkert sende prøver til laboratoriet.

– Det foregår med 30-40 km. i timen og med forskelligt tryk, så prøverne bliver bremset ned og undgår skader, når de når frem til laboratoriet. Systemet kan sende en prøve hver sjette sekund, siger Ivan Brandslund.

Han præsenterede idéen til et erhvervsmøde, hvor advokat Finn Dyhre Hansen fra

TEMA: PRODUKTIVITET

Tidligere kunne et prøveresultat være undervejs i en hel dag - Vejle Sygehus har en ambition om at levere sin analyse i løbet af en time.

Vejle også deltog. Advokaten bragte derefter idéen videre til virksomheden Fagtek – i dag Timedico A/S – i Bording, hvor han er bestyrelsesformand.

Virksomheden ville gerne være med, og sammen udviklede vi Tempus600-systemet.

– Vi fik det som det første sygehus, og nu er det en eksportsucces. Virksomheden regner med at nå en mia. kroner i totalomsætning inden for de næste fem til ti år, og det giver arbejdspladser og masser af indtjening til Danmark, siger Ivan Brandslund.

Svar klar på en time Men først og fremmest har det øget sygehusets effektivitet.

– Tidligere gik der alt for meget af en bioanalytikers tid med at transportere sig selv og en prøve fra patienten til laboratoriet. Nu har vi fået frigjort tid, så bioanalytikeren kan koncentrere sig om at tage prøverne på et tidspunkt, der passer ind i afdelingernes øvrige behandling af patienten, siger Ivan Brandslund.

Når han ser tilbage på arbejdsgangene for 25 år siden, har udviklingen været utrolig.

Dengang blev alle prøver stort set taget, når laboranterne mødte kl. 7.30. Resten af dagen gik med at analysere prøverne, og på mange sygehuse var svaret som regel først klar om eftermiddagen, når lægen, der havde bedt om prøven, var ved at gå hjem, siger Ivan Brandslund.

I dag er det laboratoriets ambition at have svar klar inden for 45 minutter til en time, og for at nå det mål har Vejle Sygehus netop sendt en komplet robotisering af alle standard-laboratorietest i EU-udbud. Det sker sammen med sygehusene i Kolding, Aabenraa, Sønderborg og Svendborg, og udbuddet har en anslået pris på 600 mio. kroner.

Kan, vil, tør, gør Ivan Brandslund har arbejdet med effektiviseringer fra 1986, da han blev ansat som laboratoriechef på Vejle Sygehus.

Første skridt var at tilpasse og videreudvikle et it-system, så alle prøver kunne spores præcist, og beskeder og svar blive sendt elektronisk. Det kom i 1989.

Undervejs er han indimellem stødt på modstand.

– Systemet kan være tungt, for der er mange interessenter og forskellige dagsordener i det offentlige. Hvis man vil finde ud af, hvor mange kæppe, der er i verden, skal man bare opfinde et hjul med eger, siger han.

Han har dog ikke ladet sig bremse.

– Vi har et motto på laboratoriet, der lyder: ”Vi kan, vi vil, vi tør, vi gør”, siger han.

På et tidspunkt var det tanken at skabe et superlaboratorium til alle sygehuse i Vejle Amt, men den tanke blev skudt ned.

– Det kunne have leveret prøver til en meget lav stykpris, men transporttiden af prøver ville ødelægge den samlede økonomi.

Den tid, der går med at vente på prøvesvar, er kostbar andre steder i sygehusvæsenet.

Man kan ikke bare se på, hvad laboratoriet isoleret set koster. Man er nødt til at vurdere, om det giver mening for hele sygehusets økonomi, og derfor bør hvert sygehus have sit eget laboratorium, siger Ivan Brandslund.

MAJ 2014 MIKROPOL VEJLE 33

TEMA: PRODUKTIVITET

Innovativt laboratorium med nye idéer Der er kontant gang i idéudviklingen i Laboratoriecentret på Vejle Sygehus. Lige nu er fire nye idéer ved at blive til virkelighed, og de vil alle tre give mere effektivitet og højere kvalitet i laboratoriets arbejde.

Af: Søren Rahbek Foto: Hyldager Fotografi

CryoBotic Biobank Laboratoriechef på Vejle Sygehus, professor Ivan Brandslund, har fået idéen til en robotiseret biobank, som skal erstatte de 80-100 frysere, der i dag bruges til opbevaring af prøver.

Biobanken opbevarer cirka to millioner prøver, og en nyudviklet robot kan finde præcis de prøver, forskerne har behov for.

– Udfordringen var at udvikle en robot, der kan arbejde ved minus 80 grader. Det var svært at finde motorer, som kan tåle de temperaturer, men løsningen blev at bruge teknologi fra månekøretøjer, siger Ivan Brandslund.

Det lyder dyrt, men robotten kan finde 400-500 prøver i timen døgnet rundt og sparer derfor kostbar tid.

– Når vi skal finde 5.000 til 10.000 prøver frem til et projekt, kan det tage en uge at finde prøverne frem fra 75 frysere. Men nu kan vi speede processen op, og da mængden af prøver hele tiden vokser, er det vigtigt, forklarer Brandslund.

Sygehuset har beregnet, at et nyt frysehus, der benytter robotter, kan etableres for 12,7 mio. kroner, og at det vil koste i alt 27,4 mio. kroner i drift over 30 år.

Til sammenligning koster det 95,7 mio. kroner, hvis man fortsætter med at anvende den løsning med 80-100 frysere, som er standard i dag.

Besparelsen over 30 år ved en investering på 12,7 mio. kroner er med andre ord på 68,3 mio. kroner.

Biobanken er udviklet i et offentlig-privat partnerskab mellem Vejle Sygehus og virksomhederne Frigortek Cooling System og Robotool.

Robotisering af laboratorietest Sammen med sygehusene i Kolding, Aabenraa, Sønderborg og Svendborg har Vejle Sygehus sendt en komplet robotisering af alle laboratoriets standardtest i EU-udbud.

Udbuddet har en anslået pris på i alt 600 mio. kroner og fordeler sig med 48,5 mio. kroner til nyt udstyr og 550 mio. kroner til indkøb af hjælpestoffer til test – såkaldte reagenser – over de næste syv år.

Robotiseringen betyder, at 80 procent af de test, som laboratoriet foretager om et år, kun vil blive rørt af den bioanalytiker, der tager blodprøven på patienten. Resten foregår automatisk.

Målet er at nedbringe analysetiden.

34 MIKROPOL VEJLE MAJ 2014

– For få år siden var svartiden typisk på to-tre timer pr. prøve. Vores mål er at bringe svartiden på analyser ned på 45-60 minutter, forklarer laboratoriechef, professor Ivan Brandslund.

Automatiseringen betyder, at alle prøver vil blive analyseret straks efter prøvetagningen, og det er optimalt, siger Ivan Brandslund.

Robotterne kan udføre mere end 120 forskellige test på prøverne, men lægerne kan selv gå ind online og bestemme, hvad de ønsker undersøgt.

– Det kan for eksempel dreje sig om at påvise blodpropper i hjertet og stofskiftesygdomme som diabetes. Robotterne kan også undersøge infektionstal, blodmangel, blodtype, kolesteroltal og kortisoltal, der fortæller om binyrernes funktion, siger Ivan Brandslund.

Robotterne vil give laboratoriet en meget større kapacitet, og den er nødvendig, da antallet af prøver konstant vokser.

Driftschef Carsten Thomsen, der har varetaget udbuddet, siger at hele laboratoriet står bag planerne: – Jo mere effektive, vi er, jo større bliver vores berettigelse og konkurrenceevne. Og det koster ikke stillinger men øger kapaciteten til fremtiden.

Ny centrifuge Laboratoriets nuværende centrifuge, der bruges til at centrifugere blodprøver, skal tændes og slukkes efter hver test. Det giver typisk en ventetid på fem-otte minutter, når centrifugen skal tømmes for prøver og nye prøver skal i centrifugen. Det er det samme, som selve centrifugeringen tager, så den samlede tid løber op i 15 minutter.

– Den slags generer mig, så på en erhvervskonference spurgte jeg de fremmødte, om der kunne findes en løsning, så centrifugen kan køre hele tiden og automatisk modtage og aflevere prøver.

Det arbejder en lokal virksomhed nu på at udvikle, og det har jeg store forventninger til, siger Ivan Brandslund.

Syv minutter lyder måske ikke af meget, men når der bliver centrifugeret 300.000 prøver om året, bliver det en kæmpe besparelse i tid, hvis den nye centrifuge kommer til at virke efter hensigten, siger Ivan Brandslund.

Telemedicin redder liv Laboratoriecentret på Vejle Sygehus har siden 2007 tilbudt en række patienter, der får blodfortyn-

TEMA: PRODUKTIVITET

Rørpost-systemet Tempus, der sparer bioanalytikerne for mange skridt og minutter hver dag, er udtænkt af laboratoriechef Ivan Brandslund, og det er gået hen og blevet en stor eksportsucces for det lokale firma, der bidrog til udviklingen af det.

dende medicin, at de selv kan kontrollere behandlingen med et måleapparat, som kan bruges både hjemme og på rejser. Det kræver alene, at patienten har adgang til internettet.

Behandling med blodfortyndende medicin kræver stor omhu, da for lille dosis øger risikoen for blodpropper, mens for høje doser giver forøget risiko for livstruende blødning. Forskellen mellem en vellykket behandling og en livstruende kan være hårfin, og reguleringen går helt ned til en kvart pille om ugen.

– Tidligere bad vi patienterne komme til kontrol på sygehuset hver tredje eller fjerde uge. Nu kan de selv kontrollere behandlingen en gang om ugen med et lille prik i en finger. Derefter sender de prøveresultatet ind til os elektronisk, og den behandlende læge kan i løbet af et par minutter vurdere, om behandlingen er optimal, eller om den skal ændres, forklarer Ivan Brandslund.

Patienten sparer dermed transporttid til sygehuset, og sygehuset kan behandle flere patienter med de samme ressourcer. Økonomisk er behandlingen dog en udgift for sygehuset, da det får betaling pr. ambulant besøg, mens behandling med telemedicin ikke giver samme tilskud.

For patienterne er der klare fordele.

– Med telemedicin har vi forbedret den tid, hvor patienterne får den rigtige dosis medicin fra 72 til 80 procent. Det lyder måske ikke af meget, men det betyder, at vi kan nedbringe antallet af blodpropper hos patientgruppen med 50 procent og dødeligheden med 35 procent, siger Ivan Brandslund med henvisning til en Cochrane-rapport om blodfortyndende medicin.

I alt 100.000 danskere er i behandling med blodfortyndende medicin, og i den gruppe dør cirka 8.000 hvert år.

– Når vi med telemedicin kan nedbringe antallet af dødsfald med 35 procent, betyder det, at næsten 1.500 flere vil overleve hvert år, hvis blot halvdelen af patienterne kan teste sig selv. Det svarer til tre-fire færre dødsfald hver dag, siger Ivan Brandslund.

350 patienter på Vejle Sygehus får i dag kontrolleret deres behandling med blodfortyndende medicin ved hjælp af telemedicin, mens 300 er i konventionel behandling.

Men alle sygehuse i Region Syddanmark indfører nu kontrol ved hjælp af telemedicin.

Region Syddanmark har netop besluttet at bestille et stort antal hjemmetestere til patienterne.

MAJ 2014 MIKROPOL VEJLE 35

TEMA: PRODUKTIVITET

FABRIKKER I USA OG POLEN Ammeraals hovedproduktion og produktudvikling ligger i Vejle.

Det skal den blive ved med, for virksomheden lægger vægt på at fastholde den kultur for udvikling og innovation, der eksisterer på fabrikken i det østjyske. Det komplette udvalg af komponenter i Ammeraals sortiment produceres i Vejle (285 medarbejdere), og der planlægges aktuelt en kapacitetsudvidelse som konsekvens af en længere periodes stigende efterspørgsel.

På søsterfabrikken i Pennsylvania, USA, (70 medarbejdere) produceres også komponenter, men kun højvolumenkomponenter, som der bruges flest af.

Resten af komponenterne produceres og leveres fra fabrikken i Vejle.

På en fabrik i Polen (135 medarbejder) foregår montering af transportbånd, med mindre kunden har brug for ordren i ekspresfart – så sker montering i Vejle. Alle komponenter til fabrikken i Polen produceres og leveres fra fabrikken i Vejle.

36 MIKROPOL VEJLE MAJ 2014

TEMA: PRODUKTIVITET

Alex Ludvigsen midt i hjertet i Ammeraals produktion – støbehallen – med de 65 støbemaskiner, der alle kan lave komponenter i flere forskellige udformninger, størrelser farver og materialer.

Når medarbejdere tager ansvar for produktivitet Krisen ramte Ammeraal Beltech hårdt. Men Vejle-virksomheden benyttede de hårde tider som afsæt til en produktivitetsforbedring, som i dag stiller virksomheden stærkere end nogensinde på det internationale marked.

Af: Carsten G. Johansen Foto: Hyldager Fotografi

V

irksomheden ligger i Vinding, men det er kun en lille del af produktionen – 6 procent – der går til det danske marked. Langt det meste bliver eksporteret til hele kloden, og Ammeraal Beltech Modular A/S er blandt de tre største i verden på sit felt.

Feltet er transportbånd til en lang række forskellige industrier – fra slagterier og bagerier til emballagefabrikker og automobilbranchen, men også til alternative løsninger som f.eks. skilifte.

Kun fantasien sætter grænser.

– Vi plejer at sige: ”Alle steder, hvor en genstand skal flyttes fra A til B, kan vi levere en løsning”, forklarer supply chain director Alex Ludvigsen.

– Det felt, hvor vi differentierer os, er ved at have et utroligt bredt sortiment. Når en produktion ikke kan nøjes med standardløsninger og skal bruge en specialløsning, kommer de til os. Det er vores største styrke: Vi er usædvanligt alsidige.

Men det er også en udfordring, at vi skal holde styr på 10.000 varenumre.

Kunderne havde for længst taget de innovative transportbåndsløsninger til sig, da fabrikken uni-chains blev solgt i december 2007. uni-chains – som stadig er det ”brand”, de fleksible transportbånd lanceres under – var på toppen af sin formåen, og den hollandske transportbåndsgigant Ammeraal Beltech var ikke nervøs for at punge ud for det danske firma. Hollænderne var i forvejen et af verdens førende brands inden for syntetiske

transportbånd (som man kender fra købmandens kasselinje eller fra kufferttransport i lufthavne), og deres store netværk af sælgere og forhandlere over hele verden stod klar til at tage imod det nye produkt i sortimentet.

Krisen ramte hårdt Men så ramte krisen. Flere års uafbrudt fremgang bremsede blot få måneder efter handelen, og 2008 var en enorm nedtur. På det tidspunkt var Alex Ludvigsen først for nylig tiltrådt, så han startede med at være involveret i en voldsom plan for fabrikkens ”turnaround”: I 2009 fyrede fabrikken omkring 100 mand, mere end en tredjedel af arbejdsstyrken på 285. Og så startede en målrettet genopretning, der til alt held endte med at blive en usædvanlig succeshistorie.

– Vi havde en fordel i det udvidede netværk af internationale sælgere, Ammeraal rådede over. uni-chains havde ca. 35 sælgere i udlandet – Ammeraal havde 250. Da de havde fået det nye produkt ind under huden, kom vi i 2010 tilbage på den omsætning, vi havde været vant til. Derfra kunne vi for alvor starte arbejdet med at kigge på vores processer, forklarer Alex Ludvigsen.

For selvom forretningen var stabiliseret, kunne Ammeraal ikke tillade sig nye investeringer. Så der blev i stedet kigget indad. Alle medarbejdere kom på en uges kursus i Lean-produktion, for den kurs, som skulle føre transportbåndsfabrikken til ny succes, hvilede i høj grad på deres engagement og forståelse.

MAJ 2014 MIKROPOL VEJLE 37

TEMA: PRODUKTIVITET

IKKE LEANVIRKSOMHED ENDNU – Vi er slet ikke en Lean-virksomhed endnu!

Selvom Ammeraal er nået langt, kan virksomheden fortsætte med at arbejde med produktiviteten i de kommende år, mener supply chain director Alex Ludvigsen.

Flere af de initiativer, som er gennemført i Vejle, skal først til at sættes i gang på fabrikkerne i USA og Polen. Tilsvarende kan en række tiltag på fabrikkerne i USA og Polen overføres til fabrikken i vejle.

Og i Vejle skal medarbejderne igennem mere efteruddannelse, så fokus på produktivitet bliver re-aktualiseret. Der er også planlagt nye systematiseringer af arbejdsgange.

– Lean er en rejse, som aldrig ender, siger Alex Ludvigsen.

De små sten ...

Første skridt i processen var at fjerne ”de små sten på vejen”. At gøre arbejdsgange mere effektive – et eksempel er, at en arbejder skal ud og lede efter håndværktøjer, når han skal bruge dem. Den tid, han hvert år kan spare ved at have dem ved hånden, er en effektivisering for hele fabrikken, og indsatsen i de løbende forbedringer er derfor også en indbygget del af lønsystemet.

Hos Ammeraal Beltech blev medarbejderne bedt om selv at forestå ændringerne. Hvis ændringen tog mindre end 10 timers arbejde at indføre, skulle de ikke spørge en leder – de skulle bare sætte i gang.

– De skulle vænne sig til det, men det blev meget hurtigt medarbejderdrevet. Det tog mindre end et år, før vi havde lavet 100 ændringer efter det system. Dags dato har vi registreret 425 ændringer af denne slags. De repræsenterer en årlig værdi på 2,5 mio. kroner, siger Alex Ludvigsen.

Arbejdet med at fjerne de små sten på vejen var blot én del af de tiltag, der i dag betyder, at virksomheden stadigvæk kan følge med efterspørgslen på sine produkter. I forhold til det, der blev produceret før finanskrisen, spytter Ammeraal-Beltechs i dag varer ud i et index 175 – vel at mærke med en tredjedel færre medarbejdere.

Trivsel og forretningsudvikling Gamle maskiner er skiftet ud med mere effektive og fleksible maskiner, javel.

Men der er arbejdet lige så målrettet med trivsel og medarbejderinddragelse på arbejdspladsen.

For en virksomhed som Ammeraal-Beltech er det i virkeligheden en effektiviserende manøvre på linje med ændringer i ledelse eller maskinpark.

38 MIKROPOL VEJLE MAJ 2014

– En meget vigtig del af vores forretning er, at vi udvikler løsninger efter det behov, kunden beskriver.

Det betyder, at vi konstant udvikler nye komponenter og nye løsninger, som er forskelligt sammensat og udformet. Og der er mange penge på spil, hver gang man skal udvikle metoder og værktøjer til at producere en komponent mest effektivt. Derfor er det af afgørende betydning, at vi inddrager folk fra produktionen så tidligt som muligt i processen, siger Alex Ludvigsen.

Medarbejderdrevet produktivitet Et andet eksempel på forbedringen i effektivitet er evnen til at håndtere omstillinger på maskinerne til at lave en ny komponent. Den flere hundrede kg tunge form skal udskiftes – en manøvre, som kræver en lille kran og stor forsigtighed. I 2010 kunne Ammeraal lave 100 af den slags omskiftninger på en uge – i 2014 kan man skifte 175 gange, og det er resultatet af bl.a. en medarbejderorganiseret effektivisering. Et næsten symbolsk sammenfald med fabrikkens generelle produktivitetsstigning til index 175 i forhold til 2010.

Produktivitet og effektivitet har været nøglen til, at Ammeraal Beltech stadig leverer et af verdens allerbedste produkter, når det kommer til transportbånd – Uanset, hvad en ledelse beslutter, er det medarbejderne, der skal udføre det og gennemføre det. De skal forstå og ønske det. Derfor er det også medarbejderne, der skal have æren for, at vi i dag er, hvor vi er, siger Alex Ludvigsen.

Maskinerne kører 24 timer i døgnet, 365 dage om året, hos Ammeraal. Det er nødvendigt for at følge med den internationale efterspørgsel på de specialiserede transportbånd.

Ammeraal arbejder med begrebet ”cyklustid” for hvert af sine emner: Tiden det tager, fra der bliver sprøjtet flydende plastic ind i en form, til der ligger en afkølet komponent i kurven. Medarbejdernes input er med til at forkorte cyklustiden, og på årsbasis er der mange penge at hente for hvert sekund, en cyklus kan forkortes.

TEMA: PRODUKTIVITET

Supply Chain Management – potentiale for produktivitet Supply Chain Management – er det ikke noget, der foregår på et lager? Sådan er opfattelsen desværre i alt for mange danske virksomheder, vurderer professor Jan Stentoft Arlbjørn. Et enormt potentiale for produktivitet går dermed tabt.

Af: Mette Bernt Foto: Camilla Hey

N

år Jan Stentoft Arlbjørn skal beskrive fremtiden for danske virksomheder, er der ét ord, der går igen.

Det er ordet dynamisk. Årsagen er, at globaliseringen har slået fuldt ud igennem. De virksomheder, der forstår konsekvensen af dette, ved at de skal holde et vågent øje med markedernes bevægelser og kundernes behov – og agere ud fra, hvad de ser.

– Globaliseringen åbner ikke kun op for en masse muligheder. Der er en helt anden sårbarhed, som bl.a. handler om, at teknologi, politik og naturkatastrofer kan ændre alt. Vi skal derfor tænke lidt som med legoklodser – det, vi bygger, skal vi hele tiden være klar til at bygge om, siger Jan Stentoft Arlbjørn.

Fra en Supply Chain-vinkel handler det om geare sin virksomhed til at agere i denne foranderlighed og uforudsigelighed, og her skal danske virksomheder meget længere frem i bussen. Til gengæld vil de virksomheder, der forstår potentialet, tage Supply Chain helt op på ledelsesplan i virksomhederne.

– I alt for mange virksomheder handler det i dag om bål, brand og drift. Man lægger sporet, mens toget kører. Men virksomheder skal i dag handle langt mere strategisk, når det gælder deres forsyningskæde, siger Jan Stentoft Arlbjørn.

Mere end blot besparelser Som Jan Stentoft Arlbjørn ser det, skal de fleste projekter i danske virksomheder gerne have til formål at udvikle den daglige drift. Problemet er, at der er for meget fokus på drift frem for udvikling – og det, der er i gang udviklingsmæssigt, er ikke nødvendigvis det rigtige; det mangler opfølgning.

– Det er spild. De skal vågne op, fokusere og se mulighederne for at øge deres konkurrencekraft ved at udvikle deres forsyningskæder på linje med, hvis de udviklede et godt produkt. For hvad er det værd at have et fantastisk produkt, hvis forsyningskæden ikke konstant matcher markedets og kundernes behov? siger Jan Stentoft Arlbjørn.

Produktivitet kommer dermed til at handle om meget mere end besparelser. Her nævner Jan Stentoft Arlbjørn, at man selvfølgelig skal se på, hvordan man kan gøre tingene smartere. Mange virksomheder har her anvendt LEAN – et begreb, han mener har mistet pusten, fordi der ikke er kommet så meget nyt under solen de sidste mange år.

Til gengæld lyder professorens anbefaling: – Virksomhederne skal starte med at gøre sig klart, hvad der er deres overordnede strategi, og så skal de spørge sig selv: Hvilke krav stiller det til vores Supply Chain Management? Hvad gør vi i dag, og hvad skal vi gøre for at øge konkurrenceevnen i fremtiden? De skal identificere det gap og se værdien i at koordinere alle kanaler i et helhedsperspektiv. De skal turde stoppe op, analysere forsyningskæden og spørge: Har vi de rigtige varer på hylderne, matcher vores varenumre markedets behov, har vi måske for mange?

I praksis betyder det, at man fx ikke tænker forretningsudvikling, produktudvikling, produktion, logistik og afsætning som isolerede områder.

– Betragter man Supply Chain Management som et redskab til at skabe omsætningsforøgende aktiviteter mere omkostningseffektivt, er man godt i gang med at øge produktiviteten, siger Jan Stentoft Arlbjørn.

Jan Stentoft Arlbjørn Er redaktør af Ledelseshåndbogen Supply Chain Innovation (Børsen Ledelseshåndbøger), og han står sammen med en gruppe forskere bag en forskningsrapport fra november 2013 med titlen: Konkurrencekraft gennem Supply Chain Innovation.

Kopier ikke best practice Når man skal i gang med noget nyt, er det oplagt at kigge på andre, der gør det godt. Jan Stentoft Arlbjørn advarer dog kraftigt mod at kopiere best practice.

– Der er himmelvid forskel på, hvad der gælder for fx pharmaindustrien og en elektronikvirksomhed. Man skal tage udgangspunkt i sin egen virksomheds DNA. Og så skal man investere i ansatte, der har evner og kompetencer til at arbejde procesorienteret og i et internationalt perspektiv. Og fremfor alt må arbejdet med Supply Chain ikke forblive teori og strategi – det er først, når man implementerer, man opnår forandringen, slutter Jan Stentoft Arlbjørn.

”

Man skal tage udgangspunkt i sin egen virksomheds DNA. Og så skal man investere i ansatte, der har evner og kompetencer til at arbejde procesorienteret og i et internationalt perspektiv.

Jan Stentoft Arlbjørn

MAJ 2014 MIKROPOL VEJLE 39

TEMA: PRODUKTIVITET

FAKTA BoConcept har mere end 60 år på bagen som nyskabende møbeldesigner i high end-delen af markedet. Konceptet i dag går ud på en maksimal grad af custumization – i samarbejde med BoConcepts indretningsarkitekt sammensætter kunden et unikt produkt, som først derefter bliver sat i produktion. Handelen er afsluttet, når reolen eller sofaen står hjemme på kundens adresse.

BoConcept omsatte i 2013 for ca.

3 milliarder kroner i retailledet på verdensplan. De 260 butikker er fordelt med 70 procent i Europa, 15 procent i Asien og 15 procent i Amerika.

40 MIKROPOL VEJLE MAJ 2014

TEMA: PRODUKTIVITET

Produktivitet er mere end effektivitet – når man opererer på 60 forskellige markeder BoConcept har otte butikker i Danmark. Så hvis man ikke har sin hverdag i Vejle eller andre af de storbyer, hvor man kommer forbi en BoConcept-butik, er man ikke opmærksom på, hvor stort et fænomen de skræddersyede designmøbler egentlig er.

Af: Carsten G. Johansen Foto: Hyldager Fotografi

D

en danske møbelproducent har butikker på mere end 60 forskellige markeder verden over – mere end 270 butikker, der primært drives som franchises. Produktionen ligger bl.a. i Asien, Østeuropa – og Ølgod. Så uden en effektiv styring risikerede BoConcept, at deres produkter tilbragte alt for mange værdifulde timer i transit fra sted til sted: Fra fabrik til grossist til butik til slutkunde. Derfor er styringen et af BoConcepts vigtigste parametre for produktivitet.

– Vi har høj effektivitet og produktivitet på vores fabrikker både i Danmark og i udlandet.

Men for vores forretning repræsenterer den totale leveringstid til butik og kunde et kæmpe konkurrenceparameter, så vores forsyningskæde er helt afgørende for produktiviteten. Hvor hurtigt kan vi bringe varerne fra A til B? siger Retail Director Kenneth Barsballe.

Fokus på logistik I Europa alene flytter BoConcept årligt 100.000 kubikmeter møbler. Så selvom der er arbejdet intenst med outsourcing i det seneste tiår – pt. en outsourcing-andel på 80 procent – skal logistikken have permanent fokus.

Det betyder bl.a., at alle franchisetagere flere gange i døgnet får opdaterede lead times på alle tilgængelige produkter. Efter afskibning fra lagrene til butikkerne afsendes også detaljeret shippinginformation som muliggør effektiviseringer i butikkens arbejdsgange. På den måde har butikken mulighed for at planlægge leverance hos kunden så tids-effektivt som muligt, inden møblerne ankommer.

– Alle vores butikker ligger på AA-adresser i hele verden, så det er alt for dyrt at have lagerplads tæt på butikken både kvadratmeter- og pengebindingsmæssigt, forklarer Kenneth Barsballe.

På alle områder fokuseres der på effektiviteten.

Eksempelvis vurderes det, om en rejse kan løses via videokonferencer, i stedet for et fysisk besøg.

Også messedeltagelse er effektiviseret.

– Vi holder vores egen messe for alle forhandlerne herhjemme i ”Base Camp” i Herning (en ombygget lagerhal). Mere end 700 mennesker kommer forbi i løbet af ti dage i puljer a tre dage ad gangen. Det har vist sig meget mere effektivt, når vi skal give information videre om produkter og muligheder. Det er meget vigtigt, at der er mulighed for at bringe folk fra flere dele af forretningen sammen på samme tid, siger Kenneth Barsballe.

– Kunsten for en virksomhed som vores er at tænke i helheder – ikke bare tænke som producent eller indkøber. Gode beslutninger er gode for hele vædikæden. Overordnet set. Ikke kun for en del af vores forretning, slår han fast.

– Vi skal give vore kunder en unik og exceptionel shoppingoplevelse, hele vejen.

BoConcept har i Danmark sin produktion i Ølgod i Vestjylland hvor kundeservice, logistik, shipping og økonomi også er placeret. Den øvrige administration ligger i Herning. Der er butikker i København, Hillerød, Ishøj, Roskilde, Aarhus, Odense, Herning og Vejle.

I samarbejde med BoConcepts konsulent designer kunden selv sine møbler og indretningsmiljøer. Først derefter sættes varen i produktion på fabrikken.

Og oftest afleveres det hele på hjemadressen uden at have været forbi butikkens lager.

MAJ 2014 MIKROPOL VEJLE 41

FOTOREPORTAGE: PRODUKTIVITET

TEMA:

Produktiv

itet

Produktivitet er ...

Produktivitet er udvikling Produktivitet er konkurrenceevne Produktivitet er engagement Produktivitet er overlevelse Produktivitet er investering i at uddanne medarbejdere Produktivitet er automatisering – men også fleksibilitet Produktivitet er at gøre tingene på den måde, der sammenlagt giver mest mening og udbytte for alle involverede: Ledelse, investorer, medarbejdere, samarbejdspartnere og kunden Tekst: Carsten G. Johansen Foto: Hyldager Fotografi, Danpo A/S

42 MIKROPOL VEJLE MAJ 2014

Effektiv produktivitet

Vi skal tænke lidt som med legoklodser – det, vi bygger, skal vi hele tiden være klar til at bygge om ...

FOTOREPORTAGE: PRODUKTIVITET

MAJ 2014 MIKROPOL VEJLE 43

FOTOREPORTAGE: PRODUKTIVITET

Intelligent produktivitet Hvad er kernen i vores virksomhed?

Det grundlæggende DNA? Det er det, vi skal udvikle, styrke, fokusere på – frem for andre dele af forretningen.

44 MIKROPOL VEJLE MAJ 2014

FOTOREPORTAGE: PRODUKTIVITET

Legende produktivitet

Der er altid brug for nye tanker, eksperimenter – åbninger for kreativitet og for at se de daglige arbejdsgange i et andet lys.

Involverende produktivitet

Hvem ejer produktet? Er det kunden eller producenten? Eller medarbejderne ...

Når alle parter bliver hørt, tager alle parter ansvar for resultatet.

MAJ 2014 MIKROPOL VEJLE 45

FOTOREPORTAGE: PRODUKTIVITET

Detaljeret produktivitet

Hvis du kan spare 4 sekunder, hver gang du foretager en proces.

Og du foretager samme proces mange hundrede gange hver dag ...

46 MIKROPOL VEJLE MAJ 2013 2014

FOTOREPORTAGE: PRODUKTIVITET

Forpligtende produktivitet

Alle de andre udvikler sig.

Så uanset hvor god din løsning er, bliver den overhalet en dag.

Med mindre du står fast på at give din egen udvikling vedholdende opmærksomhed.

MAJ 2013 MIKROPOL VEJLE 47

FOTOREPORTAGE: PRODUKTIVITET

Helhedens produktivitet

Tænk over virksomhedens samlede udbytte, når du effektiviserer. Ethvert led i en proces kan strammes op eller forandres – men hvad betyder det for den samlede værdikæde?

Dynamisk produktivitet

En succesfuld virksomhed er international – det gælder både kunder og medarbejdere.

Fremmed kultur kan være en barriere – ligesom ledelseskultur og arbejdskultur.

Eller det kan være en kilde til energi og udvikling, hvis du arbejder målrettet med det.

Træf dit valg og arbejd med det!

48 MIKROPOL VEJLE MAJ 2014

”

Den dag, man ikke mener man kan forbedre sig – det er den dag, man taber.

Kenneth Barsballe, Retail Director, BoConcept

MAJ 2014 MIKROPOL VEJLE 49

ERHVERVSLIV OG KOMMUNE

Vejle vinder på hemmelig vækst Ny vækstanalyse fremhæver Vejle Kommune som en af fem topscorere inden for disciplinen ”hemmelig vækstfaktor”. Vækstanalysen viser nemlig, at lokal satsning på iværksættere og grønt ambitionsniveau betaler sig.

A

nalysen fra den regionale vækst-organisation REG LAB er den hidtil mest omfattende kortlægning af vækstkulturer i Danmark, og den gør op med den traditionelle vækst- og erhvervsindsats til fordel for en mere differentieret og fokuseret politik.

De hemmelige vækstfaktorer ligger i de lokale styrker og kulturer, og de udgør er et vigtigt vækstpotentiale, Danmark risikerer at overse.

Vejle vinder Helt overordnet bliver Vejle fremhævet for sin indsats for at transformere sig fra industri- til vidensby. Analysen fremhæver specielt kommunens ambitiøse satsning på iværksætteri, som har været medvirkende til at skabe en øget mængde nye virksomheder. Særligt indsatsen inden for grøn teknologi får rosende ord med på vejen. Derudover er antallet af arbejdspladser inden for privat handel og service vokset, samtidig med at kommunen oplever en befolkningsudvikling, der er over landsgennemsnittet.

Den nye analyse fremhæver dermed Vejle Kommunes satsning de seneste år inden for iværksætteri, hvor kommunen har udviklet forskellige tilbud til iværksættere og investeret en lang række ressourcer i området. I dag har Vejle Kommune forskellige iværksættermiljøer, og understøtter både den traditionelle, den kreative og den grønne iværksætter. Derudover arbejder kommunen aktivt med en bosætningsstrategi, som skal sikre, at Vejle i fremtiden også kan tiltrække nye borgere.

Kulturændring og økosystemer Mens analyser fra erhvervsorganisationerne DI og Dansk Erhverv peger på løn-, afgifts- og skatteniveau som de primære knapper, der skal skrues på for at styrke den danske konkurrenceevne, viser den nye analyse, at der er større gevinst ved at rette fokus på lokale vækstkulturer. Et mere effektivt våben vil nemlig være at have fokus på at skabe stærke økosystemer, hvor virksomheder, forskning og myndighederne samarbejder.

Vejle Kommunes erhvervspolitik har netop fokus på samarbejdet på tværs af det offentlige, uddannelser og private virksomheder. Budskabet er, at det handler om at løfte i flok, hvis man skal stå stærkest.

Den regionale vækstkultur Ved at fokusere på lokale styrker og kulturtræk vil man kunne sparke nyt liv i job- og vækstskabelsen, samt være et aktivt og effektivt våben i den internationale konkurrence. Det er afgørende at blive meget bedre til at versionere erhvervspolitikken efter regionale forhold, hvis man skal profitere af den kæmpe ressource, der ligger i de uudnyttede potentialer.

Analysen kommer samtidig med, at Danmark netop er røget uden for top 10 på OECD’s liste over global konkurrenceevne.

Erhvervslivets Erhvervslivets frie frie annoncering annoncering Aktivitetskalender på Vejle Kommunes hjemmeside er et tilbud til erhvervsaktører med spændende arrangementer på dagsordenen.

– Virksomhederne skal bare kontakte os for at blive registreret, og så får og så får de deres de deres eget eget login login til kalenderen, til kalenderen, så de så selv de selv kankan oprette oprette arrangementer, forklarer arrangementer, forklarer City City Brand Brand Manager Manager Dorthe Dorthe Bjerre.

Bjerre.

Kalenderen er tænkt som virksomhedernes opslagstavle at Kalenderen er tænkt som virksomhedernes opslagstavle til attilgøre gøre reklame for diverse møder, konferencer og andre arrangereklame for diverse møder, konferencer og andre arrangementer, menter, der er mulighed for at tilmelde sigigennem direkte igennem og der erogmulighed for at tilmelde sig direkte systemet systemet på websitet. på websitet.

Kontakt: City Brand Manager Dorthe Bjerre Tlf. 20 777 998

50 MIKROPOL VEJLE MAJ 2014

Få dit log til Vejles in erhvervskalender

ERHVERVSLIV OG KOMMUNE

Globalt bynetværk interessant for Vejles erhvervsliv Sammen med byer som Rio de Janeiro, Rom, Durban, Los Angeles, New York City og San Francisco er Vejle blevet udpeget til at deltage i det verdensomspændende bynetværk: 100 Resilient Cities.

Initiativtager er den amerikanske Rockefeller Foundation, som i 2013 fyldte 100 år. Ved den lejlighed opstod ideen om et globalt by-netværk, der skal styrke byers modstandsdygtighed over for både naturlige og menneskeskabte katastrofer. Der blev sat 100 millioner dollars af til projektet, og hver by får en pose penge til arbejdet.

Foreløbig er 32 byer i 20 lande udvalgt til at være med. I løbet af det næste halvandet år kommer yderligere 68 byer fra andre verdensdele til. Vejle er den eneste skandinaviske by i netværket. Vejles nytænkning i forhold til at lave smartere byudvikling, takle klimaforandringer og skabe social bæredygtighed og sammenhængskraft vakte opsigt.

Workshop I disse måneder er direktør Michael Berkowitz sammen med en lille gruppe 100 Resilient Cities-medarbejdere på turné til alle de udvalgte byer. Hver enkelt by inviterer til workshops, hvor hele netværks-projektet bliver præsenteret.

Således også i Vejle, hvor knap 60 repræsentanter for en lang række institutioner – kommune og region, virksomheder, Røde Kors, politiet, boligforeninger med flere – diskuterede, hvad Vejle kan bruge netværket til.

– Det har været rigtig svært at vælge mellem byerne, fortæller Michael Berkowitz under sit besøg i Vejle.

– Vi har valgt byer, som er visionære og er gået i gang med at arbejde med de udfordringer, som frem-tiden giver. Ideen er, at byerne skal kunne inspirere hinanden.

Hvis Vejle har løst et bestemt problem på en hensigtsmæssig måde, kan Mexico City måske bruge erfaringerne og sige: Hvis Vejle kan, så kan vi også.

– Ideen er, at byerne de næste mange år bruger og kontakter hinanden på kryds og tværs alt efter de udfordringer, de står med, og derved trækker på hinandens erfaringer.

Spændende netværk for erhvervsfolk Blandt de mange inviterede til workshoppen i Vejle var John Dyrlund, regionsdirektør i COWI a/s i Vejle.

– Mange af de udfordringer, byer som Vejle står overfor, ligger i vid udstrækning inden for vores arbejdsfelt. Mange af problemerne har vi drøftet med kunder i Danmark og andre steder i verden. Så det er bestemt et spændende netværk at komme ind i for en visionær by som Vejle.

– Desuden har vi jo en generel interesse i at Vejle udvikler sig, så det fortsat er godt at drive virksomhed her – og i det hele taget i Trekantområdet.

Vi er jo interesserede i, at Vejle Kommune er så godt klædt på som muligt til at håndtere de udfordringer, som kommer, siger John Dyrlund.

Læs mere og se kontaktpersoner på www.vejle.dk/innovation.

Priser til Vejle Kommune Vejle Digitale Skoler har vundet Digitaliseringsprisen i kategorien ”Velfærdsprisen”. Vejle fik prisen for at udvikle og implementere nye undervisningsog læreformer i folkeskolen.

Digitaliseringsprisen blev uddelt for 10. gang af Digitaliseringsstyrelsen, KL, Danske Regioner og repræsentanter for branchen.

Samtidig er Vejle kåret som Danmarks mest elevvenlige kommune 2014 på Danske Skoleelevers generalforsamling for at involvere eleverne i arbejdet med folkeskolereformen.

Det er i øvrigt anden gang i løbet af et halvt år, Vejle har fået en eftertragtet pris. I slutningen af 2013 fik Vejles Handicapområde KL’s Innovationspris 2013 for projektet ”Design af Relationer” på Skansebakken.

Vejle Kommune har samarbejdet med Designskolen Kolding om at designe bedre relationer og livskvalitet til landets mest handicappede.

MAJ 2014 MIKROPOL VEJLE 51

OPLEV VEJLE

Medvind til grøn iværksætterbølge Interessen for Vejles nye grønne iværksættermiljø, Green Tech Center, har været enorm. Der er tale om en rullende start, som for alvor har taget fart de sidste måneder.

Færdiggørelsen af Green Tech House har været ganske afgørende for mange iværksætteres virksomhedsplacering, og til efteråret suppleres området med et Green Tech Lab, der naturligvis også vil tiltrække sig opmærksomhed.

Kombinationen af kontor, værkstedsfaciliteter og demonstration af ny, grøn teknologi har gjort, at mange har set muligheden for at realisere deres vækstpotentiale i de nye omgivelser.

30 iværksættere er allerede en del af Green Tech Center, og flere vil med sikkerhed følge trop.

Interessen for iværksættermiljøet er langt fra kun koncentreret om virksomheder fra Vejle og oplandet – to virksomheder fra København har eksempelvis allerede meldt deres ankomst. Men fælles for iværksætterne er, at de alle henvender sig til et marked, som efterspørger forskellige nye løsninger inden for grøn energi.

Kig konkurrenter og kunder over skulderen Hold dig opdateret på Bisnode Market (tidligere Greens Erhvervsinformation), hvor du har direkte adgang til oplysninger om regnskaber og ejerforhold i danske virksomheder. Har du brug for adresser eller andre kontaktoplysninger, finder du dem også her.

Bisnode Market kan bruges på biblioteket eller via hjemmesiden: vejlebib.dk/pa-nettet Hvis du vil benytte dig af systemet, skal du være registreret bruger af Vejle Bibliotekerne og bo i Vejle Kommune. Kontakt biblioteket for yderligere information.

Rekordstor iværksættervækst Vejle Kommune oplever en markant vækst i antallet af levedygtige iværksættere, som nyder godt af flere års målrettet arbejde for at fremme rammerne for at skabe ny virksomhed.

I 2010 var der ca. 50 iværksættere fordelt på Vejle Kommunens to iværksættermiljøer. I dag er 140 iværksættere fordelt i fire specialiserede miljøer.

Der er sket en generel stigning inden for alle områder, men det er de kreative erhverv i Spinderihallerne, som har stået for den største udvikling. Forklaringen skal findes i en generel, målrettet og struktureret indsats i Vejle Kommune, hvor tilgangen er blevet mere professionel. Det betyder flere succesrige iværksættere, der vækster.

VEJLE

har Vækst Faktor!

- og Danmarks bedste iværksættermiljøer

Green Tech Center

Aarhus 45 min.

Billund 20 min.

Kedelbygning

VEJLE Vejle Fjord

Spinderihallerne

Roberthus Udviklingspark EGTVED

52 MIKROPOL VEJLE MAJ 2014

Slagteriet Udviklingspark

Dk3 skaber vækst Dk3 er et godt eksempel på en af de iværksættervirksomheder, som har formået at skabe resultater. Dk3 har til daglig kontorplads i Spinderihallerne og sælger kvalitetsmøbler gennem forretningsaftaler med møbelproducenter på den ene side og møbelforretninger på den anden side. Dk3 har opbygget et særligt brand for kvalitetsmøbler, hvor de enten selv har stået for designet, andre har designet, eller det er klassiske designmøbler, som de har fået agenturrettigheder på. Det er et brand, som designere, kommunikationsbureauer, indretningsarkitekter og andre kreative samarbejdspartnere bidrager til at udvikle.

Den store kvalitet ved Dk3 og den succes, iværksætterne har opnået er, at den samtidig er med til at skabe nye arbejdspladser hos de møbelproducenter, der deltager i samarbejdet. Møbelproducenterne er gode til produktion, men ikke nødvendigvis til design og salg. Med Dk3’s forretningsmodel får møbelproducenterne udviklet, produceret og solgt flere møbler end tidligere.

Iværksættermuligheder Vejle Kommunes unikke indsats for at øge antallet af iværksættere har medført, at der er blevet flere specialiserede vækstmiljøer og netværk, man kan blive en del af.

Slagteriet Udviklingspark Vejle har mange års erfaring med traditionel iværksætteri og har udviklet tilbuddet Roberthus Udviklingspark Egtved, hvor det er muligt at få samme faciliteter uden for Vejle.

Green Tech Center er et nyt tiltag, som har været undervejs i nogen tid og som allerede inden den officielle åbning har oplevet enorm interesse fra grønne iværksættere.

Spinderihallerne har specialiseret sig i de kreative erhverv og er næsten altid fuldt udlejet. I slutningen af 2014 forventes det, at Kedelbygningen står klar til at huse endnu flere kreative iværksættere.

OPLEV VEJLE

Vi mødes i Vejle

Nyt tilbud til expats Erhvervsudviklingen i Vejle, Billund, Horsens og Kolding Kommune er gået sammen om et initiativ, som skal give expats nye muligheder, mens de er i Danmark.

Initiativet har vist sig at vække stor interesse, og alene i Vejle var der 29 deltagere til seminaret.

Expats er som regel en del af en ressourcestærk familie, som rejser rundt i verden for at den ene ægtefælle kan gøre karriere.

Derfor har kommunerne i samarbejde udviklet og netop afholdt en seminarrække, der havde fokus på at give den hjemmegående ægtefælle et indblik i mulighederne for at blive iværksætter og på den måde få et indholdsrigt arbejdsliv.

Samarbejdet på tværs af kommunerne skal samtidig også give expats mulighed for efterfølgende at netværke og skabe relationer uden for kommunegrænserne.

Sundhed, turisme og internationale samarbejdsrelationer Samarbejdet i MeetingVejle har båret sine første frugter.

I maj måned, efter dette magasins deadline, samledes hoteldirektører, spamanagere, politikere, forskere og andre aktører i den europæiske spa- og wellnessbranche på Hotel Vejlefjord for at sætte fokus på europæisk sundhed – og ikke mindst på de mange muligheder, spa- og wellnessbranchen kan bidrage med.

Vejlefjord-området er en dansk styrkeposition inden for spa- og wellnessområdet, så derfor var det oplagt at byde ind på værtskabet for kongressen, da muligheden bød sig sidste år. Her fik VisitVejle hjælp af InspiringDenmark til at sætte budmaterialet sammen, og som resultat af dette byder vi nu deltagere fra 15 lande velkommen. Danmark og Vejle får dermed en markant placering på det europæiske spa- og wellnesslandkort.

Med sekretariat i Bruxelles og medlemmer i hele Europa er European Spa Associations årskongres altså det første internationale resultat af Vejle Kommunes erhvervsturismeindsats MeetingVejle.

I samarbejdet MeetingVejle arbejder Vejle Kommune sammen med hoteller og konferencesteder om at skabe de bedste konferenceoplevelser i Vejle. MeetingVejle har til formål at markedsføre Vejle som møde- og konferencedestination, og arbejder for at tiltrække og koordinere større møder og konferencer i området.

Dette gøres bl.a. ved at sikre et bredt samarbejde omkring afholdelsen af konferencer i Vejle. Arbejdet i MeetingVejle varetages af VisitVejle og foregår i et tæt samarbejde mellem Vejle Kommune og erhvervslivet i området med størstedelen af områdets hoteller og konferencecentre som partnere.

Vejles turismechef Morten Damgaard glæder sig til at sætte Vejle på det europæiske spa- og wellnesslandkort.

Problemer med den digitale postkasse?

Der er hjælp at hente på biblioteket, hvis din virksomhed forsat ikke har fået styr på den digitale postkasse, som blev obligatorisk for virksomheder og foreninger den 1. maj 2013.

Biblioteket tilbyder personlig vejledning og hjælper dig i gang ud fra dine specifikke udfordringer. Den digitale postkasse er vigtig, da det offentlige inden længe stopper med at sende breve og blanketter med posten.

Du kan eksempelvis også få hjælp til at få lavet en personlig elektronisk underskrift, som er nødvendig for at kunne indberette og benytte virk.dk. Kontakt bibliotekarerne for yderligere information om de muligheder, de har for at hjælpe din virksomhed.

MAJ 2014 MIKROPOL VEJLE 53

OPLEV VEJLE

Ny udenlandsk interesse for ”Vejle-model”

Erhvervslivet blomstrer i Egtved Roberthus Udviklingspark I Egtved, der drives af Slagteriet Udviklingspark Vejle, har budt fire nye virksomheder indenfor i iværksættermiljøet i det tidligere rådhus i byen. De nye lejere er den lokale erhvervsforening AKTIVerhverv, Landdistrikternes Fællesråd, erhvervs- og salgsnetværket GLOBAL-Network og kassetjek.dk. Med de nye virksomheder på plads i de nyindrettede lokaler er der for alvor ved at være skabt et erhvervsnetværk i Egtved for små virksomheder og erhvervsfolk.

– Vejle Kommune håber, at der med etableringen af Roberthus kan sættes yderligere gang i Egtved-områdets potentiale for vækst og iværksætteri. Håbet begrundes ikke mindst af, at vi møder et særdeles stort engagement hos lokalbefolkningen og det lokale erhvervsliv, fortæller centerleder i Slagteriet Udviklingspark, Per Hein.

Slagteriet Udviklingspark Vejle har i flere år haft succes med at arbejde med iværksættermiljøer med professionelle forhold, og det er samme mulighed, man ønsker at tilbyde i Egtved. Med Vejle Kommunes status som frikommune vil det for nystartede iværksættere være muligt at få huslejefrihed i op til et halvt år.

Fakta Roberthus Udviklingspark Tybovej 2, 6040 Egtved Faciliteter: • Pris for 10 m2 kontor er 1.125 kroner om måneden.

Har man brug for mere plads, har Roberthus også større kontorer.

• I alt er der 10 kontorer til rådighed i udviklingsparkens attraktive miljø med kunst på væggene, grønne planter og moderne kontormøbler.

• Kort bindingsperiode på 3 måneder.

• Erhvervsforeningen AKTIVerhverv tilbyder herudover nye lejere et års gratis medlemskab.

For yderligere information, kontakt centerleder Per Hein på +45 5119 6907

54 MIKROPOL VEJLE MAJ 2014

En delegation fra Antwerpen har vist interesse for Vejles indsats for etnisk iværksætteri, og hollænderne planlægger at aflægge byen en visit. Interessen for Vejle Kommunes indsats har været stigende de seneste to år, hvor flere lande har henvendt sig.

Vejle Kommune har over tid opnået konkret og håndgribelig viden om, hvad der fungerer, og hvordan man opnår de bedste resultater med etnisk iværksætteri. Succesen i Vejle skyldes, at man imødekommer den kultur, indvandrerne kommer fra og fokuserer på de kvaliteter, der ligger i kulturen. Indvandrernes kultur bruges dermed aktivt i bestræbelserne på få folk i arbejde. Derfor er det afgørende, at personale, der arbejder med dette område, har forståelse for andre kulturer.

Vejle-modellen er specielt interessant for mange lande, fordi den økonomisk er overkommelig og ikke kræver nogen stor investering.

Erhvervslaboratoriet vil være vækstgenerator Erhvervslaboratoriet er et nyt initiativ med base i Spinderihallerne i Vejle, som har til formål at danne ramme om en række gå-hjem-møder og netværksarrangementer for virksomheder, iværksættere og offentlige institutioner i hele vækstregion Østjylland.

På arrangementerne kan deltagerne få inspiration og ny viden, og samtidig får de mulighed for at invitere til samarbejde om udfordringer, de arbejder med i egen virksomhed. Aktiviteterne i Erhvervslaboratoriet vil i høj grad være brugerstyrede for at sikre relevans og konkrete resultater for deltagerne.

– Erhvervslaboratoriet har tre hovedfunktioner: Det skal være en katalysator for udvikling af nye projekter og gode ideer. Det skal fungere som matchmaker for virksomhedssamarbejde og det skal være et erhvervspolitisk udviklingsværksted for de rammer og servicetilbud, som kommunen stiller til rådighed for virksomhederne, forklarer Jens Albertsen, erhvervspolitisk konsulent ved Vejle Kommune Erhvervslaboratoriet har fået en god start, og der er allerede opbygget et bredt netværk af spændende virksomheder og andre samarbejdspartnere som private organisationer, erhvervskontorer, viden- og uddannelsesinstitutioner.

Erhvervslaboratoriet har foreløbig arbejdet med netværksarrangementer om nye forretningsmodeller og for socialøkonomiske virksomheder. Kommende temaer handler om vækst-iværksættere, kreative erhverv, erhvervsrettede uddannelser og fremtidens produktionsarbejdspladser.

SYNSPUNKT

Ønsket om resultater forpligter os til at samarbejde

Synspunk

t!

Uddannelsesinstitutioner skal se både virksomheder og studerende som kunder. Og det samme gælder den anden vej.

Af: Lars Bregnehøj, direktør for Syddansk Erhvervsskole

D

a jeg sidste år tiltrådte som direktør på Syddansk Erhvervsskole, blev jeg hurtigt mødt med kritiske bemærkninger om skolens maskiner, der efter flere lokale virksomheders opfattelse ikke var tidssvarende.

Det var jeg selvfølgelig interesseret i at høre mere om, men det gav også os på Syddansk Erhvervsskole en god anledning til at styrke dialogen med det lokale erhvervsliv i Vejle.

– Alle ledere har derfor aftalt, at de i løbet af 2014 vil besøge mindst 10 virksomheder. Formålet med disse besøg er, at Syddansk Erhvervsskole styrker sin dialog med markedet, simpelthen fordi markedet er i forandring, og det er vores uddannelser dermed også. Ved at være mere markedsorienteret kan vi tilrettelægge vores langsigtede investeringer i maskiner, bygninger og nye uddannelser på en mere hensigtsmæssig måde, så vi ikke først opdager fremtidens forandringer for sent.

– Vi vil gerne være førende på mange områder.

Realistisk set er det dog ikke os, der altid bliver først med det sidste nye udstyr. Mit indtryk er helt klart, at det behøver vi heller ikke være, da erhvervslivet er realistisk og rimelig i sine forventninger. Med en god dialog med det lokale erhvervsliv kan vi sammen sikre, at vores uddannelsestilbud er rimeligt tidssvarende, både hvad angår teknik og læring.

– Jeg tror, det er en fordel, hvis vi på skolerne ser enhver virksomhed og elev som kunder.

Vi skal ikke læne os op af, at vi på Syddansk Erhvervsskole er eneste udbyder af en række uddannelsestilbud. Ved at gå i tættere dialog med markedet bliver vi også mere kundeorienteret, og vi skal hele tiden fokusere på kundens behov. Her kommer kvalitet til at fylde mere end mængde, og det har nogle konsekvenser. Blandt andet skal vi have modet til at sige nej til nogle kunder, hvis vi vurderer, at de fagligt ikke kan gennemføre uddannelsen. Vi skal også have brede skuldre, så vi kan dele kunderne med de andre uddannelsesinstitutioner, hvis det er det bedste for kunden og det lokale arbejdsmarked. På samme vis vil der nok også komme nogle den anden vej til os.

– Nu skal man ikke tro rundt om i Vejleområdet, at vi så ikke har nogen forventninger til lokalsamfundet i Vejle, specielt virksomheder og Vejle Kommune. Når vi lægger os i selen for at være kundeorienteret, så forventer vi fx også, at virksomhederne kvitterer med at ansætte lærlinge. Og vi håber, det bliver muligt at udbygge samarbejdet med Vejle Kommune sammen med de andre uddannelsesinstitutioner i fællesskab.

Hvis vi virkelig ønsker at nå de ambitiøse mål for uddannelse og beskæftigelse, skal vi allesammen også være parate til at gøre det, vi siger, og sige det, vi gør.

– Syddansk Erhvervsskole er under alle omstændigheder parat til at gå foran med et godt eksempel de steder, hvor vi kan.

Lars Bregnehøj Er som ny direktør for Syddansk Erhvervsskole er gået aktivt i gang med at forbedre samarbejdet mellem erhvervsuddannelser og erhvervsliv.

Han er også medlem af kommunens ny erhvervskontaktudvalg og medlem af Uddannelsesrådet, og dermed spiller Lars Bregnehøj en vigtig rolle i udviklingen af Vejle som uddannelsesby og i at fremme et godt samspil med erhvervslivet.

”

Ved at være mere markedsorienteret kan vi tilrettelægge vores langsigtede investeringer i maskiner, bygninger og nye uddannelser på en mere hensigtsmæssig måde, så vi ikke først opdager fremtidens forandringer for sent.

MAJ 2014 MIKROPOL VEJLE 55

Aktiviteter i Vejle Kommune Find flere arrangementer på www.vejle.dk/arrangementer og www.oplev.vejle.dk

JUNI 2014 LANG TIRSDAG I SPINDERIHALLERNE Spinderihallerne har LANG TIRSDAG den 2. tirsdag i hver måned. Her kan du mødes og netværke, spise økologisk mad i Caféen, se i Xeneriet eller besøge Kulturmuseet.

Tidspunkt: 10. juni kl. 17.00-21.30 Læs mere på www.spinderihallerne.dk/

AFTENÅBENT I PROTOTYPEVÆRKSTEDET Spinderihallerne har aftenåbent i Prototypeværkstedet for alle med en go idé! Samtidig kan du høre mere om vores nye digitale værksted, der bl.a. har 3d-printer og vinyl-cutter.

Tidspunkt: 10. juni kl. 16.00-21.00 Læs mere på www.spinderihallerne.dk/

INNOVATIONSOMMERSKOLE Vejle Kommune afholder igen i år Innovationsommerskole i Spinderihallerne.

Her kan du møde nogle af tidens mest markante erhvervsfolk og professorer samt høre oplæg fra Vejle Kommune.

Igen i år er temaerne innovation, produktivitet og ledelse. I år med et ekstra fokus på erhvervslivet, som er repræsenteret både med oplægsholdere og på deltagerlisten.

Tidspunkt: 18.-19. juni Pris: 500 kr.

Hold øje med programmet på www.spinderihallerne.dk

OFFICIEL ÅBNING AF GREEN TECH CENTER Den 24. juni kommer HKH Kronpris Frederik og åbner Green Tech Center på Lysholt Allé. Det bliver en festdag for grøn energiteknologi, og der vil være en række forskellige workshops, hvor det vil være muligt at følge forskellige områder indenfor grøn energi.

Tidspunkt: 24. juni Se hele programmet på www.greentechcenter.dk

SUMMER NIGHT Sommerudsalget vil være i fuld gang, og butikkerne holder åbent til kl. 22 og Bryggen til kl 23.

Tidspunkt: 27.juni Se mere på www.cityvejle.dk

AUGUST 2014 POST DANMARK RUNDT 3. etape af Post Danmark Rundt er årets kongeetape. Rytterne bliver sendt af sted på den 175 km lange etape i Skanderborg, og har mål i Vejle.

Rundstrækningen i Vejle er blevet en klassiker med 19% stigning på Kiddesvej, som traditionen tro vil splitte feltet fuldstændig.

SEPTEMBER 2014 LANG TIRSDAG I SPINDERIHALLERNE Spinderihallerne har LANG TIRSDAG den 2. tirsdag i hver måned. Her kan du mødes og netværke, spise i Caféen, se i Xeneriet eller besøge Kulturmuseet.

Tidspunkt: Fredag den 8. august

Tidspunkt: 9. september kl. 17.00-21.30 Læs mere på www.spinderihallerne.dk/

LANG TIRSDAG I SPINDERIHALLERNE Spinderihallerne har LANG TIRSDAG den 2. tirsdag i hver måned. Her kan du mødes og netværke, spise i Caféen, se i Xeneriet eller besøge Kulturmuseet.

ERHVERVSKONFERENCE Selvom programmet endnu ikke er helt på plads, kan du roligt reserver dagen, for Erhvervenes Hus gentager succesen fra sidste år, og byder velkommen til årets erhvervskonference i Vejle Musikteater.

Tidspunkt: 12. august kl. 17.00-21.30 Læs mere på www.spinderihallerne.dk

Tidspunkt: 18.september Programmet bliver offentliggjort 4. september på www.vejle.dk/erhverv

INFORMATIONSMØDE FOR IVÆRKSÆTTERE Undgå de fejltagelser, andre har begået før dig. Gratis info-møde i Slagteriet Udviklingspark Vejle, som giver værdifuld information og værktøjer, så du er godt rustet til at komme i gang.

Tidspunkt: 20. august kl. 19.00-21.30 Se mere på www.slagterietvejle.dk

OKTOBER 2014 LANG TIRSDAG I SPINDERIHALLERNE Spinderihallerne har LANG TIRSDAG den 2. tirsdag i hver måned. Her kan du mødes og netværke, spise i Caféen, se i Xeneriet eller besøge Kulturmuseet.

Tidspunkt: 14. oktober kl. 17.00-21.30 Læs mere på www.spinderihallerne.dk

VIRKSOMHEDSBESØG HOS DANFOSS A/S BusinessVejle har arrangeret virksomhedsbesøg ved Danfoss A/S samt indlæg om Dansk Industri.

Tidspunkt: 28. august kl. 16.00 Pris: 125 kr. inklusiv let traktement Se mere på www.businessvejle.dk

SHOPPING NIGHT Der er gode tilbud og temaet er magi.

Butikkerne holder åbent til kl. 22 og Bryggen til kl. 23.

Tidspunkt: 29. august Se mere på www.cityvejle.dk

ARKITEKTURENS DAG Arkitekturens dag foregår igen i år i Spinderihallerne.

Tidspunkt: 1. oktober Følg med på www.spinderihallerne.dk

INDVIELSE AF KEDELBYGNINGEN Den revitaliserede Kedelbygningen, der ligger i tilknytning til Spinderihallerne, åbner. Kedlen kommer bl.a. til at rumme yderligere 20-30 kreative virksomheder samt kommunens nye FabLab@SchoolDK aktiviteter.

Tidspunkt: 15. oktober Følg med på www.spinderihallerne.dk