4077 rus 3 2015 issuu by New beginning

Pårørende skaber forandring Behandlingsprogrammet CRAFT har fokus på den pårørendes rolle som forandringsagent. Vi har talt med Robert J. Meyers, Ph.D om metoden, som også anbefales herhjemme.

03. 2015

9. årgang | November 2015

Læs mere side 12

Rehabiliteringens mange udfordringer

Misbruget som et livsvilkår

Alkohols rolle i det sociale ungdomsliv

For at opnå helhed i opgaveløsningen på alkoholområdet kræves bl.a. andet tværfaglighed, koordinering og smidighed. En alt for stærk faglighed kan nogle gange stå i vejen.

På botilbuddet Kollektivet i Sundholm er værdier som inddragelse og indflydelse på eget liv i højsædet. Det betyder bl.a. andet, at beboerne må drikke så meget, de vil.

Drikkepres, sociale overdrivelser og fællesskabsfølelse har stadig betydning for unges alkoholforbrug, viser to nye undersøgelser fra ’Fuld af liv’-kampagnen.

14 Magasinet RUS ISSN 1904-8904 ISBN 0909-0657 Alkohol & Samfund Drejervej 15, 5. sal 2400 Kbh. NV Tlf. 3529 3090 | Fax 3677 3053 RUS@alkohologsamfund.dk www.magasinet-rus.dk

Screening gør recovery-værdier konkrete

Selvhjælpsgrupper – en overset hjælp i alkoholbehandlingen

Rapport afslører forskelle i alkoholbehandling

Redaktion Direktør i Alkohol & Samfund Johan Damgaard Jensen (ansvarshavende) Marianne Kargaard (konsulent) Nina Bro (redaktør)

Aarhus Kommune har udviklet et screeningsværktøj, som kan medvirke til at omsætte recovery-værdier til praksis.

Behandlere bør drage nytte af selvhjælpsgrupper, fremhæves det i ny Master om gruppernes rolle og selvforståelse.

Betydelige regionale forskelle på, hvor mange borgere der får medicin mod alkoholafhængighed, viser nye tal fra Sundhedsstyrelsen.

Formål Magasinet formidler viden om metoder og politikker, som kan fremme forebyggelse og behandling af skadeligt brug af rusmidler, primært alkohol.

I dette nummer Opfattelsen af hvad en professionel alkoholbehandling bør kunne tilbyde borgerne er under kraftig udvikling i disse år. Den kliniske retningslinje har lagt sporet ud, og luften er fyldt med begreber som empowerment, recovery og rehabilitering, lånt fra andre fagområder, som angiveligt vil styrke alkoholbehandlingen. Vi har set nærmere på virkeligheden bag begreberne. 18

Magasinet stiles gratis til udvalgte målgrupper. Forhandles ikke i løssalg. Interesserede kan rette henvendelse til Alkohol & Samfund. Udkommer 4 gange årligt - i 2015 dog kun 3 gange. Læserindlæg sendes til Magasinet RUS Redaktør Nina Bro RUS@alkohologsamfund.dk Gengivelser af artikler – helt eller delvist – er kun tilladt med kildeangivelse. Redaktionen afsluttet den 01.10.2015. Layout og produktion Mediegruppen Forsidefoto Robert J. Meyers, Ph.D og professor emeritus Foto: Bent Ulrikkeholm Oplag 10.000 eksemplarer

Bevillingsnævn udfordres

Forskere følger projekt, der kan blive første skridt mod behandling på nettet. Målet er at få nye grupper af brugere i tale.

Ny antologi om mennesker med alkoholproblemer er nyttig læsning for alle på området, mener anmelder.

Kort Nyt om aggressiv markedsføring med gratis drinks og partybusser, som ikke overholder Restaurationsloven.

’Pårørende skaber forandring’ Behandlingsprogrammet CRAFT har fokus på den pårørendes rolle som forandringsagent. Vi har talt med Robert J. Meyers, Ph.D om metoden, som også anbefales herhjemme Læs mere side 12

9. årgang | November 2015

Anmelder: Hurra for en bog!

Rehabiliteringens mange udfordringer

Misbruget som et livsvilkår

Alkohols rolle i det sociale ungdomsliv

For at opnå helhed i opgaveløsningen på alkoholområdet kræves bl.a. andet tværfaglighed, koordinering og smidighed. En alt for stærk faglighed kan nogle gange stå i vejen.

På botilbuddet Kollektivet i Sundholm er værdier som inddragelse og indflydelse på eget liv i højsædet. Det betyder bl.a. andet, at beboerne må drikke så meget, de vil.

Drikkepres, sociale overdrivelser og fællesskabsfølelse har stadig betydning for unges alkoholforbrug, viser to nye undersøgelser fra ’Fuld af liv’-kampagnen.

MG 4077

03.2015

Hjælp til danskere med et snigende forbrug

Leder

Flere brikker til kvalitetsudviklingen Johan Damgaard Jensen er direktør i Alkohol & Samfund og har gennem de seneste 10 år været ansvarshavende redaktør for Magasinet RUS (tidligere Misbrugspolitisk Magasin).

I det seneste nummer af RUS fremhævede Anette Søgaard Nielsen, projektdirektør på Syddansk Universitet, den rivende udvikling, som alkoholbehandlingen har befundet sig i gennem de seneste 25 år. Under overskriften ’Nye brikker til kvalitetsudviklingen’ oplistede hun en række initiativer og nogle aktører, som især har haft betydning for den gode udvikling, og hun pegede på treenigheden mellem drift, forskning og dokumentation/kvalitetsudvikling, hvor bindeleddet er uddannelse og samarbejde. At lysten til at videreudvikle kvaliteten fortsat er stor hos alle, der arbejder på feltet, blev understreget på årets Vingsted-konference. Her tog Alkoholfagligt Forum traditionen tro fat på nogle af tidens ’hotte’ emner og indbød alle medarbejdere i den offentligt finansierede alkoholbehandling til en dag med oplæg om rehabilitering, recovery og empowerment i alkoholbehandlingen. Nye ord og nye vinkler på alkoholområdet, og flere brikker til kvalitetsudviklingen på feltet. RUS’ redaktør var med på konferencen og blev inspireret til at dykke ned i nogle af emnerne, som det vil fremgå af de følgende sider. Artiklerne viser, at det at arbejde rehabiliterende og recovery-orienteret naturligvis stiller behandlerne over for en række nye udfordringer, men at effekten af den helhedsorienterede tilgang forventes at kunne løfte kvaliteten af behandlingen yderligere. Tværfagligheden er et must for behandlerne, og ved at trække kræfter ind fra familie, pårørende og de frivillige organisationer vil man kunne få mere kvalitet for de samme penge.

Der er altså også en økonomisk vinkel, ikke i forhold til besparelse, men i forhold til, hvordan vi får mere ud af de midler, vi har til rådighed. At organiseringer som AA og Landsforeningen Lænken har mere end 60 års erfaring med selvhjælp og fællesskabets styrke, viser, at der er masser af erfaringer at hente for de professionelle, som vil drive ideerne videre. RUS vil naturligvis følge op på udviklingen. Næste udgave Næste gang, vi udkommer, bliver det med et konference-nummer, som vil indeholde interviews og artikler med nogle af de mange oplægsholdere fra Den nationale Alkoholkonference. Konferencen løber af stablen i januar og byder på mere end 30 forskere, planlæggere, praktikere og beslutningstagere, som over to dage vil give et aktuelt overblik over behandling og forebyggelse – under overskriften ’Fra Viden til Handling’. Vi kan naturligvis ikke interviewe dem alle, men vi har sat alle gode kræfter ind på at sikre så god en dækning af konferencen som muligt, så både deltagerne og vores øvrige læsere får en masse gode input fra dagene. Næste nummer af RUS udkommer i januar og offentliggøres på konferencens første dag. Hvis du i øvrigt gerne vil med på konferencen, er tilmeldingsfristen den 30.11. Se mere på bagsiden af dette nummer af RUS.

Behandling

Rehabiliteringens mange udfordringer At arbejde rehabiliterende på alkoholområdet kræver tværfaglighed, koordinering og smidighed. En alt for stærk faglighed kan nogle gange stille sig i vejen. Af: Signe Juul Kraft, freelancejournalist I Foto: Mads Claus Rasmussen

Centerlederen i Alkoholbehandlingen Svendborg, Gert Müntzberg, fremhæver det tværfaglige samarbejde som et af de absolutte kodeord i rehabilitering. Det gælder ikke mindst i alkoholbehandlingen. - Alkoholbehandlingen bliver nogle gange hæmmet af andre forhold i borgerens liv, som der enten ikke bliver gjort noget ved, eller som foregår ukoordineret med andre ting. Hvis f.eks. boligforholdene er kaotiske, eller der er rod i økonomien, skygger det for borgerens kapacitet til at arbejde med alkoholdimensionen. Det er hensigtsmæssigt, at tingene sker koordineret, og at der er fælles mål for, hvad vi gør for borge-

ren, i stedet for at vi farer afsted i hvert vores faglige spor og er blinde for den kontekst, vi udspiller os i, siger han. Ifølge Gert Müntzberg er en af de store udfordringer, når det gælder rehabilitering i forhold til sociale problemstillinger, at få det tværfaglige samarbejde til at fungere. - Vi ved ikke så meget om, hvordan rehabilitering virker, når vi arbejder med borgere, der har forskellige sociale problemstillinger. Det er ikke bare det nye guldæg, som løser alting – der er dilemmaer i det, som vi skal forholde os til hen ad vejen. Det er f.eks. ikke altid jordens mest enkle manøvre at drive tværfagligt samarbejde. Det kan i sig selv være ud-

fordrende at arbejde med denne gruppe borgere, og nu skal vi gøre det i et tværfagligt felt og koordinere ting i forhold til hinanden, siger han. Kræver smidighed En af udfordringern e ved at drive tværfagligt samarbejde er, at aktørerne i samarbejdet kommer med hver deres faglige identitet. - En stærk faglig identitet rummer meget godt i forhold til at opnå en faglighed på et bestemt felt. Men nogle gange kan den stå lidt i vejen for et egentligt tværfagligt arbejde. Fordi man kommer med forskellige fagligheder, kommer man også med forskellige rationaler

Behandling

Rehabilitering ’Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats’. Kilde: Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet – Rehabilitering i Danmark (2004)

og faglige forståelser, som man skal forsøge at trække i samme retning – sammen med en borger, som også har sine tanker om, hvad der skal ske, siger Gert Müntzberg. Han påpeger, at smidighed er vigtigt, hvis det tværfaglige samarbejde skal fungere i en rehabiliterende kontekst. - For at der kan komme helhed i den opgaveløsning, som er målet, når man arbejder rehabiliterende, er vi nødt til at være smidige i forhold til, hvordan vi udfører vores del af opgaven. Det er bestemt ikke enkelt, og der er en masse refleksioner, som skal gøres hen ad vejen, f.eks. hvordan vi kan få det tværfaglige til at hænge sammen uden at kompromittere fagligheden i tilbuddene. Vi skal ikke lave dårligere behandling, bare for at det kan spille sammen med noget andet, for så har behandlingen ingen effekt. Han tilføjer, at det er vigtigt at være bevidst om sin faglige selvforståelse i en tværfaglig sammenhæng, så man ikke signalerer, at ”sådan er det på vores område, og det kan der ikke på nogen måde tænkes anderledes om.” Mere rådgiver end ekspert Udover at rehabilitering indebærer, at de forskellige faggrupper omkring en borger samarbejder om at skabe en helhedsorienteret

indsats, fordrer rehabilitering også, at behandlingen tager hensyn til, hvilke ønsker borgeren har. Gert Müntzberg peger på, at nogle af de vigtigste parametre i rehabilitering er, at borgeren skal inddrages i behandlingen og ses som et ligeværdigt menneske, og ikke blot en diagnose eller et behandlingsobjekt. Det indebærer blandt andet, at fagpersonernes rolle går fra ekspertperspektivet til en mere rådgiver- og vejlederpræget funktion. - Mange er uddannet i motiverende samtale og har derfor kundskaber i forhold til, hvordan man taler med borgeren. Men jeg har indtryk af, at der har været en tendens til at tale ud fra en ekspertposition i mødet med borgeren. Som tilbud, som system, kan vi for udenforstående og borgerne opfattes, som om vi taler fra en ekspertposition. Vi skal fremover i højere grad være rådgivere og vejledere, siger Gert Müntzberg. Frugtbar investering af tid Det er endnu ikke muligt at se, om det øgede fokus på at arbejde rehabiliterende forbedrer kvaliteten i alkoholbehandlingen. Hertil kommer, at det kræver en vis investering af tid at arbejde med rehabilitering, ikke mindst med de ekstra møder og koordinering mellem de forskellige faggrupper, som det indebærer. Ifølge Gert Müntzberg er alternativet til tværfaglighed dog værre. - Alternativet er monofaglighed, som er frakoblet fra, hvad der ellers sker omkring borgeren. Det tror jeg, de færreste vil mene er god faglighed. Jeg kan ikke se, at vi kommer uden om det, og der er ingen tvivl i mit sind om, at vi skal prioritere at bruge tid på tværfaglighed. Det kan godt være, at det tager mere tid på den korte bane, men den tid kommer mere end igen, i forhold til hvor lang tid vi skal arbejde med de enkelte forløb. Det forholder sig ikke 1:1; at fordi man bruger mere tid på at mødes eller snakke i telefon, så betyder det, at behandlingen alt i alt tager mere tid. Han foreslår, at man tænker ud af boksen og finder på smarte løsninger for at spare tid og kræfter. Det kan f.eks. være at bruge teknologiske muligheder for ikke at skulle mødes fysisk, når man skal koordinere mellem de forskellige faggrupper.

Gert Müntzberg er Centerleder for rusmiddelbehandling og socialt udsatte i Svendborg Kommune. Han er desuden ansvarlig for processen med at gennemføre socialafdelingens fælles rehabiliteringsstrategi, særligt med omsætning og implementering af rehabilitering i praksis på det sociale område, herunder i relation til alkoholbehandling.

Nogle af de vigtigste parametre i rehabilitering er, at borgeren skal inddrages i behandlingen og ses som et ligeværdigt menneske, og ikke blot en diagnose eller et behandlingsobjekt. Gert Müntzberg, centerleder i Alkoholbehandlingen Svendborg

Behandling

- Djævlen ligger i detaljen, når vi taler om omsætning af recovery-værdier, fortæller udviklingskonsulent i Aarhus Kommune Runa Bjørn. Derfor er screeningsværktøjet ikke egnet til selvevaluering.

Screening gør recoveryværdier konkrete

Aarhus Kommune har udviklet et screeningsværktøj, som kan medvirke til at omsætte recovery-værdier til praksis. Af: Signe Juul Kraft, freelancejournalist

De fleste kommunale alkoholbehandlinger forventes efterhånden at arbejde recovery-orienteret, men det kan være svært selv at få øje på, om man udvikler sig i den rigtige retning. Derfor har Aarhus Kommune i samarbejde med Center for Innovation og Metodeudvikling og VIA University College udviklet et screeningsværktøj, som skal øge kommunens sociale tilbuds opmærksomhed på, hvordan de kan blive bedre til at arbejde med recovery. - Screeningen skal hjælpe medarbejdere og ledelse med at få oversat de overordnede og lidt abstrakte recovery-værdier til noget konkret i dagligdagen, fortæller udviklingskonsulent i socialforvaltningen i Aarhus Kommune Runa Bjørn, som har været med til at udvikle værktøjet. - Recovery handler ofte om ting, som det er svært at være uenige om: Man skal behandle folk ordentligt, inddrage folk og have håb for, at der altid er mulighed for udvikling. Når vi screener, kommer vi til at snakke om praksis helt ned i dagligdagen og kan dermed få belyst, hvordan vi får omsat overordnede værdier til noget konkret. Mange af de ting, vi kommer til at tale om, er konkrete mikrosociologiske eksempler på omsætning af recovery-værdier. Derfor er screeningen meget lokal og hands-on i forhold til, at del-

tagerne kan bruge resultaterne og gå videre med dem, siger Runa Bjørn. Djævlen ligger i detaljen Formålet med screeningen er på relativt kort tid at afdække organisationers grad af recovery-orientering og samtidig understøtte og inspirere den lokale udviklingsproces mod en mere recovery-orienteret praksis. Det sker via spørgeskemaer, indsamling af centrale dokumenter og dialog med brugere og medarbejdere Screeningen udføres af personer, der er uddannede i at bruge redskabet, og som har kendskab til, hvad det vil sige at arbejde recovery-orienteret. Aarhus Kommune har et korps af pt. syv medarbejdere fra praksis, som har fået en diplomuddannelse som screenere. Det er vigtigt, at screenerne ikke kommer internt fra den organisation eller det tilbud, der screenes, understreger Runa Bjørn. - Det er ikke et selvevalueringsværktøj. Det er vigtigt, det er en udefrakommende, som stiller de frække spørgsmål, kigger på stedet udefra og styrer konsulentprocessen, så alle kan nøjes med at være sig selv. Det gør noget andet og får fanget nuancerne. Djævlen ligger i detaljen, når vi taler om omsætning af recovery-værdier.

Borgerne bliver hørt Selve screeningen starter med et møde mellem screenerne og stedet, der skal screenes. Her snakker screenerne med ledere og medarbejdere om, hvad der er vigtigt for organisationen i forhold til recovery, og hvad der særligt skal kigges på i screeningen. Ledelsen har på forhånd udvalgt noget skriftligt materiale, som siger noget om, hvordan organisationen arbejder i dagligdagen, f.eks. handleplaner, strateginotater, mødereferater osv.

Formål med screeningen er at: • indtænke brugerne som en helt central part • give et øjebliksbillede af en organisations grad af recovery orientering • sætte fokus på implementeringen af recovery-værdierne og understøtte den fortsatte udvikling af recovery-orientering i organisationen

Behandling

Udviklingspotentiale Efter scoringen begynder screenerne at have de første udviklingspunkter klar, som er basis for næste møde. Her diskuterer screenere, borgere, medarbejdere og ledelse, hvilke muligheder organisationen har for at udvikle sig i en mere recovery-orienteret retning. Processen lukkes med et formidlingsmøde, hvor screenerne fortæller om screeningen og leverer resultaterne til stedet, dels i form af en scoring af, hvor-

Begrebsafklaring Rehabilitering er de professionelles perspektiv: ’Hvad kan de professionelle/samfundet bidrage med for at opnå rehabiliteringens mål?’ Recovery er rehabilitantens perspektiv: ’Man kan ikke ’recover’ andre. Det er hvad der sker for den enkelte i recovery-processen, der er fokus’ Kilde: Lektor Hans Lund, Syddansk Universitet

Figur 1: • Målrettet og tidsbestemt indsats • Koordineret og sammenhængende forløb - Vidensbaseret indsats

LIT

• Det hele menneske • Det hele liv • Ligeværdighed

G EO S EL NG AG ERI R LV DD IN NVO I

• Inklusion i nærmiljø • Inklusion i civilsamfundet

• Inddragelse • Involvering • Indflydelse i eget liv

K RS

E RG

• Tro på den enkeltes udviklingspotentiale • Håb og interesse for den enkelte person

HÅB OG UDVIKLING

Seks dimensioner Efter de indledende forberedelser bliver der holdt tre møder. Det første tager udgangspunkt i en rundbordssamtale med brugere, medarbejder og leder. Her bliver spurgt ind til svarene i spørgeskemaerne, det udvalgte skriftlige materiale og de observationer af stedet, som screenerne har gjort sig. Screenerne går herefter ind og vurderer, hvor organisationen ligger på udvalgte nedslagspunkter inden for seks recovery-orienterede dimensioner, som er rygraden i screeningsredskabet. Dimensionerne fremgår af fig. 1.

dan de ligger inden for de seks dimensioner, dels oplistes de udviklingspunkter, som screenerne har drøftet med organisationen. Stedet får en lille rapport, som opsummerer det hele, så de kan huske det og bruge det i deres videre arbejde. I Aarhus bliver alle tilbud inden for Socialpsykiatri og Udsatte Voksne screenet hvert andet til tredje år, og screeningerne indgår i de udviklingsplaner, som hvert tilbud skal udarbejde og præsentere. Screenerne fra Aarhus tager også ud på konsulentbasis og laver screeninger for andre kommuner, hvis de f.eks. ikke selv har penge eller tid til at uddanne screenere, og de er desuden med til at uddanne screenere i andre kommuner.

PERSON I CENTRUM

Efter mødet bliver der delt spørgeskemaer ud til medarbejdere, leder og borgere. Spørgsmålene går blandt andet på, hvordan borgerne på nogle bestemte områder oplever at blive behandlet. For borgerens opfattelse af en organisation har ifølge Runa Bjørn stor betydning. - Det betyder noget f.eks. for borgerens oplevelse af ligeværdighed, hvis han eller hun ikke må komme på nogle bestemte områder, eller der er særlige regler for borgerne, mens behandlerne har andre regler, siger hun. Hun understreger vigtigheden af, at borgerne bliver hørt i vurderingen af, hvor godt en organisation formår at arbejde med recovery. - Det giver en aha-oplevelse at opdage, at borgerne er meget reflekterende. Nogle gange kan man have en tendens til at tænke, at borgerne ikke er interesserede i det organisatoriske, men dem, vi får involveret, er superreflekterende og har adgang til en viden, som vi som system ikke normalt har adgang til. Det giver inspiration til, at man godt kan tage borgerne mere med i drøftelser i dagligdagen, også af noget, der er fagligt og organisatorisk, og ikke nødvendigvis handler om deres egen sag, siger Runa Bjørn.

VA L

• Magt • Mestring • Ekspert i eget liv

Personen i centrum: Hvor god er man til at arbejde med det hele menneske, det hele liv og se borgeren som et ligeværdigt menneske? Inddragelse og indflydelse på eget liv: Hvor god er man til at inddrage borgeren i behandlingen? Viden og valg: Hvordan forvalter man den magt, man har som medarbejder? Hvor god er man til at understøtte, at folk kan agere som eksperter i eget liv? Håb: Hvor god er man til at arbejde ud fra tanken, at der altid er håb for udvikling og et bedre liv, uanset hvordan den nuværende situation er? Medborgerskab: Hvor god er man til at have fat i civilsamfundet, så borgeren ikke bliver ekskluderet? Rehabilitering: Hvor godt får man sikret, at man arbejder på vidensbaseret grundlag og tilføjer viden i forhold til rehabilitering?

077

Behandling

Selvhjælpsgrupper – en overset hjælp i alkoholbehandlingen Kommunale behandlere bør drage nytte af selvhjælpsgrupper, mener vicecenterleder Jens Kjer Nielsen. Han har skrevet en master om gruppernes rolle og selvforståelse. Af: Niels Sørensen, freelancejournalist I Foto: Ole Bjørn Petersen

Selv om Landsforeningen Lænken ikke kalder sin organisering for selvhjælpsgruppe, mener Jens Kjer Nielsen at det selvorganiserede alkoholfrie fællesskab i en Lænkeforening opfylder de teoretiske krav for empowerment. Billedet stammer fra en foreningsaften i Ishøj Lænken.

Jens Kjer Nielsen har 17 års erfaring inden for kommunal alkoholbehandling og er i dag vicecenterleder i Esbjerg Kommunes Center for Misbrug. Da han i 2014 skrev en master, fik han lyst til at vende perspektivet og se behandlingssystemet fra brugerens synsvinkel. - Overordnet er kommunerne begyndt at arbejde meget med frivillighed, og inddragelse af den enkelte borger og empower-

ment har fået en stor betydning i det nutidige samfund. Jeg blev derfor nysgerrig efter at se, hvad der sker i selvhjælpsgrupper, fortæller han om baggrunden for masteropgavens titel: ”Selvhjælpsgrupper i et behandlingssamfund”. Empowerment – i Lænken og AA Jens K. Nielsen pointerer, at empowerment er et komplekst begreb, der fx både

kan bruges om individets ressourcer og om magt og magtesløshed i borgerens møde med en offentlig behandler. - Jeg tror, man skal anskue empowerment som en proces, hvor der både er noget selvhjælpsagtigt omkring individet, individuel støtte, et gruppeperspektiv og endelig et lokalsamfundsperspektiv. Man skal have fat i alle fire dimensioner, for at det bliver fuldendt, – og det ser man ikke så tit.

Behandling Jens K. Nielsens opgave indeholder kvalitative interviews med deltagere fra lokale Lænkeforeninger og AA-grupper, og han mener, at disse to grupper langt hen ad vejen indeholder dimensionerne. - Især Lænkeforeningerne opfylder de teoretiske kriterier for empowerment, idet de også har det samfundsmæssige perspektiv med ved fx at søge sociale midler og være aktive i eksempelvis Alkohol og Samfund. På det felt er AA mere individorienteret, men står alligevel stærkt med tre af empowerments fire dimensioner, siger han. Fælles udspring – forskellige kulturer Landsforeningen Lænken og AA har historisk set et fælles udspring, men har udviklet forskellige kulturer og måder at arbejde på. – I AA er der et meget skarpt fokus på individet samt en stram styring og struktur omkring mødeform og 12-trins-indholdet, hvor Lænkeforeningerne primært er et alkoholfrit fællesskab med forskellige aktiviteter, uden at medlemmerne nødvendigvis behøver at tale om alkohol, siger Jens K. Nielsen. De seneste årtiers vækst i udbredelsen af AA i forhold til Lænken forklarer han dels med, at der henvises mange via Minnesotabehandlingen, og dels med, at konceptet rammer lige ind i tidsåndens fokus på den enkeltes individuelle udvikling. - Her er Landsforeningen Lænken langt mere fællesskabsorienteret, pointerer han – og tilføjer, at der gennem AA også opstår sociale fællesskaber; det foregår blot uden for de programsatte møder. Modstykke og medspiller Lænkeforeninger beskriver ikke sig selv som selvhjælpsgrupper, men både de og AA fremstår langt hen ad vejen som et modstykke til det, Jens K. Nielsen i sin opgave betegner som ’behandlerparadigmet’.

- For tiden fremstilles behandling som løsningen på ethvert alkoholproblem; selv om vi ved, at behandlingen kun rammer omkring 10-15 procent af målgruppen. Men behandlingspopulationen er bredere, hvis vi tæller selvhjælpsgrupperne med. Det blev jeg bekræftet i gennem mine interviews, hvor jeg i grupperne mødte flere, som havde fundet hjælp, uden forudgående professionel behandling. Det er interessant, fordi vi ofte anser den autoriserede alkoholbehandling som det eneste svar på misbruget, siger Jens K. Nielsen og fortsætter: - Når vi tænker behandling som samfundets foretrukne løsning, skal vi derfor også betragte selvhjælpsgruppernes praksis, ideologi og historie som en understøttelse af det. På lige fod Der er flere forhold, som ifølge Jens K. Nielsen giver selvhjælpsgrupperne deres styrke. - I alkoholbehandlingen er der altid en asymmetrisk dimension mellem borgeren og behandleren. I selvhjælpsgrupperne er den helt afgørende forskel, at man mødes på lige fod. Og selv om der også her er nogle, der fx ved mere end andre og fungerer som rådgivere, accepteres det på en anden måde. Der er flere nuancer i relationen, fordi man frivilligt er gået ind i gruppen, siger han og peger på, at selvhjælpsgruppernes frie fællesskab, som man aktivt vælger til, er umuligt at skabe i alkoholbehandlingen. - Vi kan godt lave behandlingsgrupper, men det er behandleren, der kommer til at styre. Borgerne får derfor aldrig samme indflydelse på indholdet af fællesskabet, som man fx finder det i Lænken, siger han og tilføjer, at en behandler godt kan være primus motor i oprettelsen af en selvhjælpsgruppe, men at det ikke er holdbart i længden, hvis han eller hun fortsætter med at styre.

Flere selvhjælpsgrupper, tak Jens K. Nielsen mener, at der med behandlersamfundets udvikling har været for lidt opmærksomhed på selvhjælpsgruppernes værdi – ikke mindst i overgangen mellem behandling og tilbagevenden til hverdagen. - Vi kan have en fin behandling af borgerne, men har vi ikke et fællesskab at relatere dem til, kommer de bare igen -og endnu ringere næste gang, siger han. I forbindelse med sin master fandt han, at der i forarbejdet til sygehusloven fra 1954 blev peget på patientforeninger som en relevant del af alkoholbehandlingen. Den tanke kunne Jens K. Nielsen godt tænke sig blev støvet af og fundet frem igen som supplement til den nuværende behandling, der meget ensidigt fokuserer på afrusning, antabus og kognitiv terapi. - For mig at se ville det gøre en kæmpe forskel, hvis man alle steder knyttede en selvhjælpsgruppe til behandlingen. Om det så hedder det ene, andet eller tredje, er for mig ikke så vigtigt – og der kan sagtens være flere forskellige. Hvis man som borger havde noget at vælge imellem, vil det jo bare være helt fint, lyder hans konklusion.

Læs mere Du kan læse Jens Kjer Nielsens masterprojekt ”Selvhjælpsgrupper i et behandlingssamfund” på www.magasinet-rus.dk. Søg på ’Selvhjælpsgrupper’.

- Jeg tror, man skal anskue empowerment som en proces, hvor der både er noget selvhjælpsagtigt omkring individet, individuel støtte, et gruppeperspektiv og endelig et lokalsamfundsperspektiv. Man skal have fat i alle fire dimensioner, for at det bliver fuldendt – og det ser man ikke så tit. Jens Kjer Nielsen, vicecenterleder i Esbjerg Kommunes Center for Misbrug

Behandling

Misbruget som et livsvilkår På botilbuddet Kollektivet i Sundholm er værdier som inddragelse og indflydelse på eget liv i højsædet. Det betyder bl.a. andet, at beboerne må drikke så meget, de vil. Af: Signe Juul Kraft, freelancejournalist I Foto: Patrick Lauritsen

- Smuk som et stjeeeerneskud. - Du burde starte et kor herude, John, lyder det fra institutionsleder Trine Krak til en af beboerne i Kollektivet, som er et kommunalt drevet botilbud for borgere med psykiske og fysiske lidelser, der har et aktivt forbrug af alkohol og/eller stoffer. Magasinet RUS er med på en lytter til beboermøde i Kollektivet. Her dufter af bacon og røræg. Hver tirsdag kl. 11 serveres der brunch, og rundt om bordet sidder ni be-

Med værdier som inddragelse, indflydelse og personen i centrum kan man argumentere for, at personalet i Kollektivet er godt i gang med at arbejde med rehabilitering og empowerment. Trine Krak, institutionsleder, Kollektivet

Beboermøderne holdes hver uge. Personalet sørger for, at alle har mulighed for at blive hørt, og der bliver tålmodigt insisteret på håndsoprækning, hver gang en af beboerne begynder at snakke uden at have fået ordet. Det er Trine Krak for bordenden og Bjarne Elholm med briller i midten.

boere, en håndfuld plejepersonale, Trine Krak og afdelingsleder Bjarne Elholm. To af beboerne sidder i kørestol, og alle ansigter bærer præg af et hårdt liv, for de fleste vedkommendes med perioder på gaden. Det kunne godt ligne et plejehjem, hvis det ikke var for den Master Brew, der står på bordet, og den mand, der kommer gående med en Elefantøl hvilende på en rollator, mens en kvinde danser rundt i morgenkåbe ude på gangen. En af de ting, der slår en

- De fleste, der hører om vores tilbud, er meget optagede af vores accept af misbruget. Selvfølgelig betyder det noget og fylder rigtig meget i vores tilgang til den enkelte, men misbruget er et livsvilkår for den enkelte, siger institutionsleder Trine Krak.

Behandling

udenforstående i øjnene, når man besøger Kollektivet, er, at man fuldt ud accepterer, at beboerne har et aktivt forbrug af alkohol og/ eller stoffer. - De fleste, der hører om vores tilbud, er meget optagede af vores accept af misbruget. Selvfølgelig betyder det noget og fylder rigtig meget i vores tilgang til den enkelte, men misbruget er et livsvilkår for den enkelte. Vores primære opgave er ikke at fjerne misbruget, men at skabe rammerne for et godt liv. Hvis det gode liv for den enkelte er at drikke seks Master Brew om dagen, så er det det, vi arbejder ud fra. Selvfølgelig kunne det være fantastisk, hvis vi kunne have små alkoholgrupper, som havde en kæmpe effekt, men det er ikke virkeligheden for den her målgruppe, der er i sidste kapitel af deres misbrugsliv, siger Trine Krak. Julegaver og fælleshund - Skål! Glas med smoothies og et par øl bliver hævet rundt om bordet. Der bliver valgt en ordstyrer og en referent, som begge indvilliger i posten, hvis de kan få assistance fra personalet. Første punkt på dagsordenen er udflugter. En beboer vil gerne i Fields i stedet for Amagercentret, hun er allerede begyndt at tænke på julegaver. Sidste uges tur til Knuthenborg Safari Park bliver evalueret, og Bjarne Elholm spørger ind til, om det var udholdeligt at køre den lange tur uden anden alkohol end 12 øl i bagagerummet som nødløsning. Næste punkt er antenneforeningen. Beboeren John rækker fingeren op og får ordet af ordstyreren. - Jeg kunne godt tænke mig, at vi havde en lille fælleshund. Hukommelsen er ikke så god – de fleste af beboerne er alkoholdemente – og punktet ryger ned til ’eventuelt’, mens diskussionen om antallet af tv-kanaler fortsætter. Beboermøderne holdes hver uge. Personalet sørger for, at alle har mulighed for at blive hørt, og der bliver tålmodigt insisteret på håndsoprækning, hver gang en af beboerne begynder at snakke uden at have fået ordet. - Det er vigtigt for livet i Kollektivet, at den enkelte beboer har følelsen af at have

indflydelse på sit eget liv, fortæller Bjarne Elholm. - De har deres selvbestemmelsesret. At blive bestemt over er et stort indgreb i den personlige frihed, og det har vi helst ikke så meget ud af. Så vi forsøger at samarbejde. Rehabiliterende indsats Som mødet skrider frem, begynder flere beboere at dukke op. Nogle tager noget mad og går igen, et par stykker sætter sig ved bordet. Bjarne Elholm stiller spørgsmålstegn ved, om mødet ligger for tidligt, siden de først dukker op nu, og opfordrer beboerne til at få flere til at dukke op: - Det er her, I har mulighed for medindflydelse. I må få gjort reklame til jeres medbeboere. Med værdier som inddragelse, indflydelse og personen i centrum kan man argumentere for, at personalet i Kollektivet er godt i gang med at arbejde med rehabilitering og empowerment. - Nogle vil sige, at vi allerede arbejder rehabiliterende. Dem, der formår at flytte herfra, er i den grad blevet rehabiliteret af at være her. Det er et spørgsmål om at forfølge de drømme, den enkelte har. De har alle en drøm, det kan være en lejlighed, kontakt til netværket eller at stabilisere deres misbrug. Så er det her den rehabiliterende indsats for os ligger, siger Trine Krak. Bjarne Elholm peger på, at rehabilitering kan være mange ting. For nogen kan det f.eks. være at gå fra at være hjemløs til at kunne holde et hjem, eller at lære at begå sig i sociale sammenhænge. I Kollektivet oplever personalet ofte, at der sker en form for stabilisering af misbruget, når beboerne får helt basale behov som en ren seng, mad og drikke og medicin dækket. - Begrebet rehabilitering er så bredt, at man kan komme mange ting ind under det. Vi har et forandringskompas, hvor man kan bevæge sig på en akse, f.eks. i forhold til psykisk helbred. Hvis man får det bedre og rykker sig til det positive på den akse, er det også en form for rehabilitering, siger Bjarne Elholm. Snart går Sundholm ind i en ny æra, hvor man også officielt skal arbejde rehabilite-

Selvfølgelig kunne det være fantastisk, hvis vi kunne have små alkoholgrupper, som havde en kæmpe effekt, men det er ikke virkeligheden for den her målgruppe, der er i sidste kapitel af deres misbrugsliv. Trine Krak, institutionsleder

ringsorienteret. Ledelsen har endnu ikke fået defineret, hvad rehabilitering skal betyde for tilbuddet, men Trine Krak regner med at bygge videre på nogle af de værdier, de allerede arbejder med. De overvejer desuden at undersøge, om de selv kan være med til at skabe rehabiliterende tilbud og begynde at jobtræne beboerne, f.eks. ved at give dem løn for rengøring eller pasning af de kaniner, som Sundholm har anskaffet sig. Herudover regner hun med, at misbrug bliver et større fokuspunkt for indsatsen end tidligere. - Vi bliver i større og større grad bevidste om, hvad misbruget betyder for den enkelte og vores arbejde med den enkelte. Så det, vi prøver at finde ud af lige nu, er, hvordan vi skal arbejde mere bevidst og målrettet med det, siger hun. Beboermødet er forbi. John synger ”smuk som et stjeeerneskud”, og en beboer åbner en ny øl. Klokken er 12, og dagen er lige begyndt.

Behandling

– Den drikkende er selv klar over sine svigt, og at gentage bebrejdelser gør kun ondt værre. Den pårørende kan ikke ændre sin afhængige partner, men hun kan ændre sin kommunikation med ham, siger Robert Meyers.

Pårørende skaber forandring Behandlingsprogrammet CRAFT har fokus på den pårørendes rolle som forandringsagent. Vi har talt med manden bag metoden, Robert J. Meyers. Af: Bent Ulrikkeholm, freelancejournalist Foto: Colourbox

”Hvis den alkoholafhængige kaster op på gulvet, så tør det ikke op, det kan han da selv gøre!” Det handler om at skabe så meget motivation som muligt for ikke at drikke, og være anerkendende overfor alt det, der fungerer godt i relationen, fortæller Robert Meyers, professor emeritus i psykologi ved University of New Mexico i USA. Han er nu direktør i eget firma og de seneste fire år fuld-

tidsbeskæftiget som klinisk behandler og ikke mindst som underviser i CRAFT-metoden. Det er hans første besøg i Danmark, men Meyers har gæstet seks kontinenter med sine foredrag, og i flere lande anbefaler nationale sundhedsmyndigheder hans behandling, nu også i Danmark. Forandrede relationer - Når en pårørende henvender sig til klinikken med et ønske om hjælp, fokuserer vi

Behandling

på hendes egen situation. Hun skal få det bedre selv, men vi går også efter at opnå ændringer hos den drikkende part gennem hende, fortæller Robert Meyers. CRAFT-programmet øver derfor strategier for positiv kommunikation og problemløsning mellem den alkoholafhængige og den pårørende. - Den pårørende kan ikke ændre sin afhængige partner, men hun kan ændre sin kommunikation med ham, siger Meyers. De nye strategier fører til færre konfrontationer, for programmet øver den pårørende i at trække sig fra situationer udløst af drikkeriet. Derimod skal den pårørende være tydeligt anerkendende overfor ædru og ansvarlig adfærd. Den afhængige reagerer som regel med et forundret ”hvad sker der?” og i 60 - 70 pct. af tilfældene medfører det, at den afhængige ønsker at tage del i behandlingen, selv om det ikke som udgangspunkt var tilfældet. Den bekymrede nærtstående Robert Meyers bruger udtrykket CSO om den pårørende. ’The concerned significant other’. Det er bekymringen, kærligheden til den afhængige og ønsket om et bedre forhold, der bliver forandringsagentens drivkraft. Den drikkende er selv klar over sine svigt – at gentage bebrejdelser gør kun ondt værre. Behandlerne i CRAFT-programmet tager sig af den pårørende og øver i at finde tilbage til noget godt i relationen til den drikkende part. - Vi bebrejder aldrig den drikkende, vi arbejder på at skabe en bedre balance i deres relation. De skal holde op med at stå og råbe bebrejdelser efter hinanden klokken fire om morgenen, fortæller Meyers. I de ganske mange tilfælde hvor den drikkende part ønsker behandling, er fokus stadig accepterende. Hvis straf virkede Mange afhængige bliver overraskede over at møde en ikke fordømmende attitude, og det motiverer dem for at samarbejde. - Hvis straf virkede, ville fængslerne være tomme. Bebrejdelser virker ikke, det skal gøres mere tilfredsstillende at være ædru end at drikke, fortæller Meyers. Det handler om sammen at finde de ting i hverdagen, som kan bringe glæde og til-

fredsstillelse. Sport, uddannelse, arbejde, familie og fælles interesser. Og så er det vigtigt, at den alkoholafhængige selv medvirker til at formulere behandlingsmålene. Egne målsætninger Når der i mange behandlingsprogrammer er et stort frafald (tilbagefald), skyldes det ’too much too early’, mener Meyers. Eksempelvis et ultimativt krav om total afholdenhed. Resten af livet er lang tid, og en konfronterende tilgang etablerer ikke samarbejdet med den afhængige. Afholdenhed kan godt blive resultatet alligevel. Meyers henviser til en amerikansk undersøgelse der viser, at af deltagerne i et behandlingsprogram med det mål at blive moderat drikkende endte 50 pct. med selv at vælge afholdenhed, fordi de mente, at det ville virke bedre for dem på sigt. CRAFT er baseret på et kognitivt belønningssystem. - Det er vigtigt at være lyttende og spørge ind til, hvad den afhængige selv forestiller sig. Behandleren arbejder for klienten, ikke omvendt, siger Meyers. Harm reduction CRAFT-tankegangen virker venlig, åben og ligetil. Men det kan være en stor udfordring for behandlere at tage metoden til sig, fortæller Meyers. - I USA kan det have at gøre med en vis ’boot camp’-mentalitet, om at behandleren er eksperten med et program. Minnesotabehandlingens absolutte fokus på total afholdenhed passer også dårligt til CRAFT, forklarer Meyers, som ikke ser samme udfordring i Europa, fordi en ’harm reduction’-tænkning allerede er meget udbredt i behandlingssystemerne her.

Kurset Robert J. Meyers’ kursus om CRAFT blev udbudt i september 2015 og varede i tre dage. Kurset blev udbudt på grund af Sundhedsstyrelsens anbefaling af CRAFT i den nationale kliniske retningslinje for behandling af alkoholafhængighed, (i retningslinjen kaldet: Behandling af pårørende uden den alkoholafhængige part). Enheden for Klinisk Alkoholforskning på Syddansk Universitet,

Kommentar Anette Søgaard Nielsen er projektdirektør i forskningsenheden, som havde inviteret Meyers til Danmark. Hun vurderer, at CRAFT-programmet overfor både pårørende og afhængige er i god overensstemmelse med dansk behandlingstradition. – Det er min opfattelse, at vi i Danmark har redskaberne til at arbejde med CRAFT, men det er ny tænkning, at man i så høj grad skal bruge den pårørende som forandringsagent. Vi er ikke vant til med den pårørende alene eksempelvis at tale om, ’hvad tror du, han tænker, hvad tror du, vi kan gøre for at motivere ham for behandling?’. Det er en ny vinkel på indsatsen, siger Anette Søgaard Nielsen.

CRAFT – Community Reinforcement Approach Family Therapy. Metoden er udviklet af Robert J. Meyers, USA, professor emeritus, nu direktør i eget firma ”Robert J. Meyers & Associates, training and consulting in evidence based treatment protocols. Læs mere på www.robertjmeyersphd.com

Behandling

Rapport afslører forskelle i alkoholbehandling Der er betydelige regionale forskelle på, hvor mange borgere der får medicin mod alkoholafhængighed, viser nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Af: Signe Juul Kraft, freelancejournalist

Behandlingen af alkoholafhængighed håndteres forskelligt, afhængigt af hvor i landet den foregår. Det er en af konklusionerne i Sundhedsstyrelsens Alkoholstatistik 2015 over kommunale og regionale data, som er den anden af i alt tre nye alkoholstatistikker i 2015. Rapporten viser eksempelvis, at en større andel borgere i Region Nordjylland modtager medicinsk behandling frem for offentligt finansieret alkoholbehandling end i resten af landet. I alt er 5,1 personer per 1.000 indbyggere på 15 år og derover i medicinsk behandling i Region Nordjylland. Til sammen-

ligning er tallet 4,2 personer i Region Hovedstaden, som har den laveste andel. På landsplan har tendensen de seneste år været, at færre danskere modtager medicin mod alkoholafhængighed, mens flere modtager offentligt betalt alkoholbehandling. Andelen af personer, der har modtaget behandling for deres alkoholproblemer, har ligget nogenlunde konstant siden 2008, men andelen, der har modtaget medicinsk behandling, er faldet markant siden 2008. Samtidig har andelen, der har modtaget offentligt

Antal personer i medicinsk alkoholbehandling pr. 1.000 indbyggere på 15 år og derover, fordelt på regioner, 2013

Flere i offentligt betalt behandling Forbruget af medicin mod alkoholafhængighed er samlet set faldet. Der foreligger ikke uddybende analyser af

Antal personer i offentligt finiansieret alkoholbehandling pr. 1.000 indbyggere på 15 år og derover, fordelt på regioner, 2013

Antal personer/1.000 indbyggere på 15 år og derover

Hele landet

Sjælland

Hovedstaden

Syddanmark

Midtjylland

Nordjylland

Nordjylland 0

Kilde: Lægemiddelstatistikregister, Statens Serum Institut Anm.: Tallene er køns- og aldersstandardiserede

betalt alkoholbehandling, været jævnt stigende, fra ca. 12.100 personer i 2008 til ca. 15.400 personer i 2013. Region Hovedstaden har den højeste andel af personer i offentligt finansieret alkoholbehandling med 4,1 personer per 1.000 indbyggere på 15 år og derover, mens Region Nordjylland har den laveste andel med 1,5 personer per 1.000 indbyggere på 15 år og derover.

0,5

1,5

2,5

Kilde: Lægemiddelstatistikregister, Statens Serum Institut Anm.: Tallene er køns- og aldersstandardiserede

3,5

4,5

Behandling

årsagen til dette fald. Men det ser ud til, at der er tale om et reelt fald i antal borgere, der behandles med antabus, og at dette fald ikke fuldt kompenseres af den stigning, der ses i brugen af de nyere typer medicin mod afhængighed. Antallet af danskere i offentligt betalt alkoholbehandling er derimod steget. Afdelingslæge i Sundhedsstyrelsen Mia Fischerman peger på, at denne udvikling ganske godt svarer til anbefalinger for alkoholbehandling, f.eks. i den nationale kliniske retningslinje for behandling af alkoholafhængighed, som blev udgivet i marts. - Grunden til, at flere danskere kommer i behandling for alkoholafhængighed kan skyldes forskellige forhold, f.eks. at der er flere omkring den enkelte borger, som er gode til at motivere den pågældende til at gå i behandling, mener hun. - Der er mange forhold, der influerer på, om en borger kommer i offentligt betalt behandling. Det afhænger f.eks. af, om borgeren selv er motiveret, hvilke alkoholbehandlingsmuligheder der er lokalt, hvor mange i borgerens omgivelser der er opmærksomme på, at en borger har et stort forbrug af alkohol og italesætter det, samt hvor let tilgængelig viden der er om muligheden for gratis alkoholbehandling. Det kan være, at kommunerne er blevet mere aktive med at formidle information om behandlingstilbuddene. Det kan også være, at et fokus i pressen har medvirket til, at alkoholbehandling har fået et mere positivt image, siger Mia Fischerman. Formidling af viden om alkohol Alkoholstatistik 2015 over kommunale og regionale data blev udgivet sidst i juni og er en af tre nye udgivelser på alkoholområdet. Den første rapport, som indeholdt nationale data, udkom i februar. Den sidste udgivelse i rækken, som baserer sig på tal fra det Nationale Alkoholbehandlingsregister (NAB) og indeholder mere detaljerede data vedrørende den danske alkoholbehandling,

forventes udgivet inden udgangen af 2015. - Baggrunden for at udgive alkoholstatistikkerne er at formidle den viden, der findes i sundhedsregistrene, fortæller Mia Fischerman. - Vi har et stort ønske om, at sundhedsregistrene anvendes bedst muligt og gøres tilgængelige for de aktører, som dataene er relevante for. Vi vil gerne samle den viden, der er på alkoholområdet, og formidle den, siger hun. Kommunerne kan bruge statistikkerne til at få et overblik over udviklingen i deres kommune og bruge dataene i deres videre planlægning. - Ud fra den indsigt, statistikkerne giver i, hvor mange der er i alkoholbehandling i den enkelte kommune, hvor mange der har kontakt til sygehuset osv., har kommunerne grundlag for at se på, om de griber opgaven på alkoholområdet bedst muligt an, eller om der er noget, de kan gøre for at styrke indsatsen, f.eks. i forhold til tidlig opsporing og forebyggelse, siger Mia Fischerman. Regionerne og kommunerne kan se hinandens tal og vurdere, hvordan de ligger i forhold til hinanden, men tallene er ikke direkte sammenlignelige, fordi mange lokale forhold spiller ind på dataene. - I de små kommuner er datagrundlaget meget lille, så hvis man f.eks. ser på udgifter i forbindelse med alkoholrelateret kontakt til hospitalet, vil en enkelt borger kunne ændre de gennemsnitlige omkostninger per borger væsentligt i en lille kommune. Deres tal vil være svære at sammenligne med andre. Derimod er der bedre sammenligningsmuligheder for de kommuner, hvor der er stort datagrundlag, og hvor en enkelt borgers adfærd derfor ikke vil påvirke data væsentligt, siger Mia Fischerman. Hun oplyser, at dataene fra ’Alkoholstatistik 2015, Kommunale og regionale data’ er tilgængelige i interaktiv form på eSundhed.dk.

Grunden til, at flere danskere kommer i behandling for alkoholafhængighed kan skyldes forskellige forhold, f.eks. at der er flere omkring den enkelte borger, som er gode til at motivere den pågældende til at gå i behandling.

Sundhedsstyrelsens statistikker Sundhedsstyrelsen udgiver i 2015 tre nye publikationer med data om alkohol: • én med nationale data – er udkommet • én med kommunale og regionale data – er udkommet • én med data om alkoholbehandlingen baseret på NAB-registeret – kommer i efteråret 2015 Publikationerne vil blive opdateret hvert andet år. Hvert fjerde år udkommer tillige en opdatering af kommunale omkostninger forbundet med overforbrug af alkohol.

Forebyggelse

Næsten halvdelen af unge oplever drikkepres

INTRO Drikkepres, sociale overdrivelser og fællesskabsfølelse har stadig betydning for unges alkoholforbrug, viser nye tal.

Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden iværksatte i 2014 kampagnen ’Fuld af liv’, som har til formål at få danske unge til at udskyde alkoholdebuten og nedsætte forbruget. Som en del af kampagnen gennemføres løbende spørgeskemaundersøgelser for at belyse unges alkoholforbrug, samt hvilken viden og hvilke holdninger såvel unge som voksne danskere har til unges alkoholforbrug.

I alt 42 pct. af de 15-25-årige har oplevet at blive presset til at drikke alkohol af deres venner eller veninder. 8% har oplevet det en enkelt gang, mens 34 pct. har oplevet det flere gange. Det til trods for at hele 96 pct. af unge mener, at det er ok at sige nej til alkohol til fester. Det er afgørende at få gjort op med det drikkepres, som mange oplever, således at gruppepres ikke står i vejen for en sundere alkoholkultur blandt unge.

Undersøgelser af alkohols rolle i det sociale ungdomsliv

Her præsenteres nogle hovedresultater fra rapporterne ’Unges alkoholvaner i Danmark 2014’ og ’Mere om unges alkoholvaner i Danmark 2014’. Resultaterne er udvalgt og kommenteret af Anne Sofie Christensen, Christine Lind Behrens og Peter Dalum fra Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens alkoholkampagne ’Fuld af liv’. Rapporterne blev udgivet i henholdsvis september 2014 og september 2015 og bygger på to forskellige undersøgelser med besvarelser fra henholdsvis 2.000 og 1.038 unge i alderen 15-25 år. Data er nationalt repræsentativt i forhold til køn, alder og region.

Unge tror, at andre unge drikker mere, end de reelt gør To ud af tre af de adspurgte 15-25-årige mener, at deres jævnaldrende drikker mere end dem selv. Samtidig tror kun 4 pct., at de drikker mere end deres jævnaldrende. Mange unge har altså en overdrevet forestilling om, hvor meget andre unge drikker. Denne misforståelse – eller sociale overdrivelse – er uhensigtsmæssig, idet unge ofte pejler efter, hvad de tror, andre gør og forventer af dem. På den måde kan man frygte, at de unge drikker mere, end de har lyst til, fordi de tror, at det er normen blandt danske unge at drikke meget.

Forebyggelse

Unges alkoholvaner i Danmark 2014 – en kortlægning Rapporten giver en status på unges viden, holdninger og adfærd, når det kommer til alkohol i Danmark. Rapporten bygger på besvarelser fra 2.000 unge i alderen 15-25 år. Data til rapporten er indsamlet af analysebureauet TNS Gallup i februar-marts 2014.

Mere om unges alkoholvaner i Danmark 2014 – en kortlægning Rapporten giver et indblik i, hvilken rolle alkohol spiller for unge i deres sociale liv – bl.a. i forhold til fester, popularitet og drikkepres. Rapporten bygger på besvarelser fra 1.038 unge i alderen 15-25 år. Data til rapporten er indsamlet af analysebureauet Epinion i september-november 2014. Begge rapporter er udarbejdet af Kræftens Bekæmpelse og Trygfondens ’Fuld af liv’-kampagnes evalueringsenhed og kan downloades fra www.fuldafliv.dk.

Alkohol, fester og popularitet Til trods for at alkoholforbruget blandt danske unge er faldet de senere år, spiller alkohol stadig en central rolle, når unge går til fest. Faktisk er tre fjerdedele af de 15-25-årige enige i, at alkohol gør fester sjovere (75 pct.) og at alkohol gør det lettere at være en del af fællesskabet til en fest (76 pct.). Disse resultater viser med al tydelighed, at der stadig er behov for at skabe fællesskab omkring andet end alkohol, når unge går til fest, og for at vise, at en sjov aften ikke behøver inkludere store mængder alkohol. Rapporterne viser dog også andre mere opløftende tal. Eksempelvis er de fleste 15-25-årige uenige i, at det giver status blandt vennerne at drikke alkohol (72 pct.), og at det er de mest populære i deres omgangskreds, der drikker mest (69 pct.). 0%

100%

Alkohol gør det lettere at være en del af fællesskabet til en fest

17%

76%

Alkohol gør fester sjovere

17%

75%

Det giver status at drikke alkohol blandt mine venner/veninder

I min omgangskreds er det de mest populærer, der drikker mest

72%

19%

69%

19%

Uening

Enig

12%

Ved ikke

Om kampagnen ’Fuld af liv’ ’Fuld af liv’ er Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens alkoholkampagne målrettet unge i alderen 11-25 år. Formålet med kampagnen er at få danske unge til at udsætte deres alkoholdebut og drikke mindre. Kampagnen henvender sig både til de unge selv, til deres forældre, til lærere og til andre, der har betydning for de unges alkoholvaner. ‘Fuld af liv’ lancerede i 2014 en kampagnefilm, hvor Thomas Skov tager en snak med unge mennesker i nattelivet om den misforståede opfattelse og overdrivelse af, hvor meget andre unge drikker. Filmen kan ses på facebook.com/fuldafliv under ’videoer’. Også unges oplevelse af drikkepres er blevet adresseret i en kampagnefilm fra 2015, som kan ses på facebook.com/fuldafliv . Læs mere om kampagnen på www.fuldafliv.dk og på kampagnens Facebookside www.facebook.dk/fuldafliv.

Behandling

Hjælp til danskere med et snigende forbrug af alkohol Forskere følger projektet, der kan blive første skridt mod behandling på nettet. Målet er at få nye grupper af borgere i tale. Af: Thomas Bjerg, freelancejournalist I Foto: Placeit

Danskere, der drikker for meget uden at erkende det, er den vigtigste målgruppe for en ny hjemmeside, der rådgiver og vejleder anonymt. Siden 28. september har alle danskere via tjekdinealkoholvaner.dk kunnet tjekke, om de eller deres pårørende har usunde alkoholvaner. Målet er at få nye grupper af borgere i tale og hjælpe dem til at erkende og ændre deres drikkevaner. Det forklarer Rafai Atia, projektleder i KL, der er hovedaktør bag sitet. - En del borgere ved ikke, at de har usunde alkoholvaner, mens andre er usikre eller ikke kender konsekvenserne af at drikke for

Du skal ikke aftale tid eller møde op hos nogen, og du risikerer ikke at støde ind i naboen eller kollegaen på vej til behandling. På den måde håber vi at møde borgere, vi normalt ikke møder. Rafai Atia, KL

meget. Vi vil gerne i kontakt med dem, der ligger et par niveauer under de mest afhængige. Der er noget forebyggende i det her, siger Rafia Atia. Han mener, at anonymiteten og muligheden for at få vejledning hele døgnet appellerer til borgere, der normalt ikke er i kontakt med behandlingssystemet. - Du kan teste dig selv og få vejledning anonymt, når det passer dig, på alle tider af døgnet. Du skal ikke aftale tid eller møde op hos nogen, og du risikerer ikke at støde ind i naboen eller kollegaen på vej til behandling. På den måde håber vi at møde borgere, vi normalt ikke møder, siger Rafia Atia, der

Behandling

understreger, at sitet i sin nuværende form kun skal supplere og ikke erstatte nuværende behandlingstilbud. Drikkevaner bliver synlige Tjekdinealkoholvaner.dk rummer en test, der viser, om man befinder sig i risikozonen, ligesom man kan følge sit forbrug over længere tid via en online drikkedagbog. Sitet henviser også til nærmeste kommunale behandlingssted og til hope.dk, hvor man kan få yderligere hjælp. Alkohol & Samfund driver sitet, som er tilpasset ud fra en engelsk pendant – Down Your Drink. - Vi hyrede en oversætter og en journalist, for det engelske system skulle oversættes kulturelt til en dansk alkoholkultur, og den er anderledes end den engelske. Desuden skulle vi oversætte til danske anbefalinger omkring forbrug, siger projektleder Allan Jonas fra Alkohol & Samfund. Han trækker blandt andet på organisationens erfaringer med at drive alkoholrådgivningen hope.dk, der har været på nettet siden 2003. - På hope.dk havde vi en tilsvarende AUDIT-test, og den var det mest populære. Vi undgår, at brugerne oplever tilbuddet om rådgivning som stigmatiserende eller tabuiserende. De kan tage testen på fem minutter og få et resultat, som for en del vil være en øjenåbner, for vi har en ret våd alkoholkultur, siger Allan Jonas. Han henviser til tal fra Sundhedsstyrelsen, som viser, at 140.000 danskere er afhængige af alkohol, mens kun 15.420 personer i 2013 fik behandling i det offentlige system. Mere anonymt end personlig rådgivning Han mener, at borgerne føler størst anonymitet ved at benytte rådgivning via internettet. Derfor kan borgerrettede tilbud

som tjekdinealkoholvaner.dk og Hope.dk få andre og nye grupper i tale. - Det opleves mere anonymt end telefonrådgivning eller at deltage i kommunens tilbud om anonyme samtaler på Misbrugscenteret. Du skriver ikke til systemet, siger Allan Jonas. I den nuværende version viser tjekdinealkoholvaner.dk videre til offentlige behandlingssteder via Hope.dk, men i en kommende version kan brugerne indtaste deres postnummer og få kontaktoplysninger til det nærmeste behandlingssted. I en tredje udgave kan der blive tale om en funktion, hvor brugeren med et klik siger ja til, at kommunens behandlingssted kontakter brugeren. - Tanken er at gå fra passiv til aktiv og proaktiv rådgivning. Vi ved, at tiden er en meget vigtig faktor. Når de drikkende ønsker hjælp, vil de have den straks. Der skal være kortest mulig afstand fra motivation til handling, siger Allan Jonas. Forskere med til at udvikle sitet Udviklingen af sitet afhænger af, hvad forskerne bag projektet finder frem til. Syddansk Universitets Enhed for Klinisk Alkoholforskning indsamler data om, hvordan brugerne tager imod tjekdinealkoholvaner.dk. - Undersøgelsen kortlægger sitets funktion, men ikke dets effekt, forklarer enhedens projektdirektør, Anette Søgaard Nielsen. - Vi kan ikke vide, om brugerne eventuelt er pårørende, eller hvordan effekten er. Vi vil efter et halvt år undersøge, hvem der bruger det, ud fra de oplysninger, de giver. Vi vil se på, hvilke sider de bruger, om de vender tilbage til sitet og fører dagbog. Alt sammen for at vi kan udvikle sitet, siger Anette Søgaard Nielsen. Hun nævner, at det kan blive en mulighed at indlægge behandling, evt. i form af videokonsultationer med behandlere. En anden mulighed er at sende brugere, der scorer

Når de drikkende ønsker hjælp, vil de have den straks. Der skal være kortest mulig afstand fra motivation til handling.

Hvis 10 procent af målgruppen bruger sitet og ændrer forbrug, så er det enormt billigt i forhold til opsøgende behandling. Anette Søgaard Nielsen, Syddansk Universitet

højt i testen, over på det lokale behandlingssteds site. - Hvis det viser sig, at brugerne går i en stor bue uden om bestemte sider på tjekdinealkoholvaner.dk, skal vi ikke lægge behandlingsforløb ind på de sider, siger Anette Søgaard Nielsen, der ser muligheder for både borgere og kommuner. - Hvis 10 procent af målgruppen bruger sitet og ændrer forbrug, så er det enormt billigt i forhold til opsøgende behandling. Platformen passer sig selv, og redskaberne er valide. En drikkedagbog er et meget effektivt redskab, siger Anette Søgaard Nielsen.

Bredt samarbejde bag nyt site • Tjekdinealkoholvaner.dk er et samarbejde mellem KL, Alkohol & Samfund, Region Syddanmark og SDU’s Enhed for Klinisk Alkoholforskning. • Et forskningsprojekt, støttet af medicinalvirksomheden Lundbeck, undersøger brugen af sitet, og en styregruppe med repræsentanter fra SDU, KL og Alkohol & Samfund videreudvikler det. • Tjekdinealkoholvaner.dk er oversat fra det engelske site Down Your Drink, som organisationen Alcohol Health Network udviklede i samarbejde med Kingston University. • Alkohol & Samfund driver tjekdinealkoholvaner.dk, der hostes af Alcohol Health Network.

Allan Jonas, projektleder Alkohol & Samfund

Anmeldelse

Mennesker med alkoholproblemer baggrund, belastning, behandling. Redigeret af Nina Brünés, Bjarne Stenger Elholm og Nanna Kappel.

Hurra for en bog! Ny antologi om mennesker med alkoholproblemer, skrevet af specialister på feltet, er nyttig læsning for alle, som arbejder på området. Af: Lotte Hørby Jørgensen, master i sundhedspædagogik

’Mennesker med alkoholproblemer’ er en velsammensat antologi. Kort og præcist beskriver bidragsyderne hver især deres felt, og de bidrager med nyeste evidens og med viden om bedste praksis. Det sker inden for en bred vifte af facetter, der bidrager til at forstå kompleksiteten i at være et menneske med alkoholproblemer – og i at være en professionel person/system, der arbejder med disse problematikker.

Lotte Hørby Jørgensen er sygeplejerske/klinisk underviser og master i sundhedspædagogik. Hun er ansat på Hepatologisk Klinik 3163 på Rigshospitalet i København.

Indholdet er interessant og nyttig læsning for alle professionelle, der arbejder med alkoholproblemer. Og ikke mindst er den særdeles brugbar for både præ- og postgraduatstuderende. Og der er ingen tvivl om, at de forskellige indlæg kan bidrage til en øget kvalitet i måden, hvorpå man arbejder sammen med mennesker med alkoholproblemer. Det gælder både tværsektorielt og tværfagligt. Bogen er ikke direkte henvendt til læger, men jeg ville ønske for dem, at de ville tage sig tid til at læse den, da det kan give dem en bredere forståelse af, at de komplekse aspekter ved alkoholafhæn-

gighed rækker langt ud over det somatiske område. Overskuelig Bogen er inddelt i en baggrundsdel, en belastningsdel og en behandlingsdel. Som læser bliver man ført trygt gennem hele mangfoldigheden af relevante emner. Og når man undervejs sidder og tænker på, om de nu også har fået det eller det relevante aspekt med, så dukker det som regel op og bliver behandlet i de efterfølgende afsnit. Bogen har en lethed og overskuelighed over sig, der aldrig gør den kedelig eller traurig at læse. Der er mange afsnit, som man både bliver decideret klogere af at læse, og hvor der samtidig er konkrete og relevante anvisninger til, hvordan man i praksis kan gribe tingene an. Alle kapitler er af overskuelig længde og indeholder gode illustrationer og faktabokse, og enkelte kapitler gør glimrende brug af case-historier. Der er dog små passager i bogen, der bliver for nørdede og præget af ”lægefagligt selvsving”. For eksempel er det lidt ærgerligt, at kapitlet om

Anmeldelse

ernæring ikke bliver mere professionsorienteret, og at Wernicke-Korsakoffs syndrom ikke får sit eget lille afsnit. Det er efter min mening også en mangel, at den madlede og anorektiske tilstand, som empirien viser, patienterne lider af, ikke bliver berørt. Her mangler der en sygeplejerske til at kommentere.

holforbrug og afhængighed. Ud fra min egen erfaring ved jeg, at mange nyuddannede sygeplejersker og studerende tit føler sig usikre på, hvordan denne samtale kan gribes an. I dette kapitel er der hjælpe at hente, ligesom der konkret er en beskrivelse af, hvad der tit kan lykkes i en samtale om alkohol.

Værd at fremhæve Det er svært at rose nogle af afsnittene mere end andre, fordi det for det meste lykkes for redaktørerne at få de forskellige skribenter til at komplimentere hinanden. Men jeg vover dog:

Mennesket og systemet Kapitlet om socialt udsatte patienter og kapitlet om tværfagligt og tværsektorielt samarbejde er efter min mening glasur på kagen. Det giver en klar forståelse for, hvorledes mennesker med alkoholproblemer ikke kun har alkoholen som et problem, men også har system-problemer. Og det beskrives, hvordan systemet ikke er i stand til at rumme en komorbiditet som alkohol. Mennesker med alkoholproblemer udfordrer derfor systemet, og som forfatterne skriver, findes der ikke en ”one size fits all”-model. Det kapitel giver godt stof til eftertanke, og emnerne i det ville være gode at læse som oplæg til en temadag med ledelsen og tværfaglige samarbejdspartnere.

Ikke dom, men sygdom Afsnittet om ’Alkohol og neurofysiologi ’ er vældig godt skrevet og til at få virkelig god forstand af. Hvis bare alle vi professionelle kunne begynde at forstå og træne os i dette komplekse hjernespind, således at den mere dømmende tilgang til mennesker med alkoholproblemer kunne skrinlægges. Det ville være et utroligt stort fremskridt i professionelles måde at møde alkoholafhængige på, hvis vi i højere grad tog udgangspunkt i, at disse mennesker har en neurobiologisk sygdom. Sæt ord på Jeg vil også fremhæve kapitel 11, der giver en oversigt og beskriver behandlingsforløb, ligesom der gives en række praktiske forslag til samtalen om alko-

Sæt på litteraturlisten ’Mennesker med alkoholproblemer’ kan med fordel bruges som opslagsværk, men jeg synes, den fortjener at blive læst i sin helhed. Hos os vil den fluks komme på de sygeplejestuderendes og nyansattes litteraturliste i vores klinik.

Der er dog små passager i bogen, der bliver for nørdede og præget af ”lægefagligt selvsving”. For eksempel er det lidt ærgerligt, at kapitlet om ernæring ikke bliver mere professionsorienteret, og at Wernicke-Korsakoffs syndrom ikke får sit eget lille afsnit.

Uddrag fra antologiens bagside: MENNESKER MED ALKOHOLPROBLEMER giver overblik over alkoholproblemers baggrund, de belastninger, der er forbundet hermed i forhold til sundhed og sygdom, og hvilke behandlingsmuligheder der eksisterer for mennesker med alkoholproblemer og deres familie. Bogen, som er delt op i tre dele, er bygget op som en antologi med bidrag fra forskellige specialister indenfor området. Den første del beskæftiger sig med baggrunden for alkoholproblemers opståen, herunder den danske alkoholkultur og de fordomme, mennesker med alkoholproblemer ofte mødes med. Anden del af bogen beskæftiger sig med de fysiske og psykiske belastninger, som et stort forbrug af alkohol medfører. Her beskrives bl.a. den neurofysiologiske afhængighed, psykisk komorbiditet og de følgevirkninger, der er forbundet med et stort alkoholindtag. Den tredje del omhandler de forskellige behandlingsmuligheder, mennesker med alkoholproblemer kan tilbydes, både i forhold til alkoholafhængighed og abstinenssymptomer. Denne del belyser endvidere nogle af de særlige udfordringer, der er i forhold til behandling af socialt udsatte med alkoholproblemer.

Berigtigelser fra redaktøren Omtale af medicintilskud i RUS 2 I seneste nummer af Magasinet RUS skrev vi fejlagtigt, at lægemidlet Campral er blevet tildelt generelt tilskud. Vi er blevet gjort opmærksomme på, at der er tale om en anbefaling fra Medicintilskudsnævnet, men at nye regler ikke er vedtaget endnu, og at nævnets forslag ikke går på generelt tilskud til Campral, men derimod generelt klausuleret tilskud. Medicintilskudsnævnet anbefaler samtidig, at Antabus bevarer generelt uklausuleret tilskud, da behandling med disulfiram kan være et nødvendigt led i en større behandlingsstrategi mod alkoholafhængighed. Medicintilskudsnævnets forslag er i høring frem til den 2. september 2015. Efter høringsfristens udløb vil nævnet genoptage sine drøftelser og på baggrund af bl.a. de indkomne høringssvar arbejde videre med sin indstilling til Sundhedsstyrelsen. Der foreligger ved redaktionens slutning (ultimo september) endnu ingen afgørelse. Med forslaget lægger nævnet op til at udvide antal tilskudsberettigede lægemidler mod alkoholafhængighed, således at lægen i højere grad kan overveje anden behandling end disulfiram (Antabus®) til deres alkoholafhængige patienter. Medicintilskudsnævnet anbefaler, at Campral får generelt klausuleret tilskud med klausulen ’Supplement til samtalebehandling hos alkoholafhængige, der ønsker afholdenhed’, fordi midlet ifølge nævnet synes at være et rationelt valg til mange alkoholafhængige og synes at være forbundet med forholdsvis få bivirkninger sammenlignet med andre lægemidler til behandling af alkoholafhængighed. Vi beklager, at vi således forudskikkede Sundhedsstyrelsens afgørelse.

Tekniske vanskeligheder med dobbeltdiagnoser I RUS 2 lovede vi, at vi i dette nummer ville følge op på projektet bag den inspirationsguide, som KORA (Kommuners og Regioners Analyse og Forskning) har udgivet for at fremme samarbejdet mellem behandlingspsykiatrien, socialpsykiatrien og misbrugsbehandlingen. Guiden er baseret på erfaringerne fra Kultursporet i Projekt Integreret Indsats. Desværre må vi af tekniske årsager udskyde artiklen om projektet til en senere lejlighed. Guiden ’Tværsektorielt samarbejde om mennesker med en dobbeltdiagnose’ kan i øvrigt ses på vores hjemmeside: www.magasinet-rus.dk – søg på dobbeltdiagnose.

Forkert foto-byline i RUS 2-2015 I artiklen ’Stadig knas efter 10 år med NAB’ blev fotoet af Helene Bygholm Riisager fejlagtigt tilskrevet Niels Sørensen. Fotoets ophavsmand er Bent Ulrikkeholm. Vi beklager fejlen.

kort nyt

”Når først baren er fyldt op, musikken spiller, og hjulene kører, er der ingen forskel på, hvem der har medbragt hvad”. Partybus-selskabs hjemmeside

Gratis drinks i Sønderborg En cafe i Sønderborg ville gøre opmærksom på, at den ikke kun holdt åben eftermiddag og aften, men både fredag og lørdag til kl. 4 om morgenen. Derfor brugte den to weekender i træk gratis alkohol som trækplaster på sin facebookside. Det faldt Bevillingsnævnet for brystet, og formanden for nævnet, Ole Wandahl Stenshøj (K), udtalte til JydskeVestkysten: - Der er slet ingen tvivl om, at det her slet ikke går. Her er tale om aggressiv markedsføring. Han henviste til, at retningslinjerne for markedsføring af alkoholholdige drikkevarer samt restaurationsloven efter hans mening blev overtrådt, og han forventede, at cafeen ville stoppe tilbuddet øjeblikkelig. - Og hvis det ikke sker, kan det i sidste ende betyde, at vi må tage bevillingen, sagde han til JydskeVestkysten. Cafeejeren mente selv, at det var en formildende omstændighed, at markedsføringen var sket på Facebook. På et efterfølgende møde i Bevillingsnævnet, hvor cafeejeren også deltog, blev retningslinjer og lovgivning grundigt gennemgået, og der har ikke siden været reklameret for gratis drinks. Derimod er der nu alle dage tilbud om 2 ens drinks for 100 kr. + 30 pct. studierabat. /MK

Partybusser omgår loven Radio24syv fastslog i juli måned 2015, at syv ud af ni partybusfirmaer brød loven ved at sælge alkohol i busserne, selv om de ikke kan få alkoholbevilling, fordi restaurationsloven kræver, at alkohol sælges fra et fast forretningssted. Det fik formanden for Bevillingsnævnet i Københavns Kommune, Carl Christian Ebbesen (DF), til at efterlyse bedre håndhævelse af reglerne: - Det er ikke meningen, at så mange firmaer skal slippe af sted med at bryde loven. Jeg opfordrer på det kraftigste politiet til at gøre en større indsats for at stoppe partybusser i at sælge alkohol, sagde han til Radio24syv. Meget tyder dog på, at partybusserne finder en behændig vej rundt om lovgivningen. I en annonce på nettet skriver en af de store udbydere således (anonymiseret, navnet er red. bekendt): ”I Danmark er det desværre ikke længere lovligt at sælge alkohol ombord på partybusser, derfor er I velkommen til at medbringe jeres egne drikkevarer! Som Danmarks XX holder vi os til den ærgelige lovgivning, men det betyder kun MERE FEST til BILLIGERE PENGE !!

Hos XX.dk er vi selvfølgelig behjælpelige med at få jeres drikkevare ombord ved afhentning. I er også velkommen til at kontakte os, så vi kan få det ombord i dagene før vi henter jer. Når først baren er fyldt op, musikken spiller og hjulene kører, er der ingen forskel på hvem der har medbragt hvad”. /MK

Kort nyt Sorteret Magasinpost SMP ID-nummer 46529

Har du tilmeldt dig? National Alkoholkonference 2016 Fra viden til handling

Konferencen finder sted den 19.-20. januar 2016 på Hotel First Copenhagen og henvender sig til praktikere, fagpersoner og beslutningstagere på alkoholområdet. • Få overblik og status på forebyggelse, behandling, politik og forskning • Hør og diskuter, hvordan den bedste viden kan blive til den bedste praksis • Vær med til at formulere fælles ønsker til udviklingen på alkoholområdet

Tilmelding og pris: Prisen er kr. 2.450 for begge dage inkl. konferencemiddag på førstedagen. Prisen inkluderer ikke overnatning. Overnatning på konferencehotellet kan tilkøbes ved tilmeldingen. Der er begrænset antal pladser, som tildeles efter ’først til mølle’. Program kan ses på www.alkoholkonference.dk, hvorfra tilmelding også kan foretages. Konferencen arrangeres af:

Modtager af Folkesundhedsprisen 2014 Alkohol & Samfund udfordrer alkoholkulturen i Danmark for at styrke forebyggelsen af alkoholproblemer. Alkohol & Samfund er en landsdækkende organisation, uafhængig af partipolitiske, religiøse og erhvervsmæssige interesser.

www.alkohologsamfund.dk

Afsenderoplysninger: Ændringer eller ny adresse? Besked til tlf. 3529 3090 eller cpo@alkohologsamfund.dk Alkohol & Samfund · Drejervej 15, 5. sal · 2400 København NV

Konferencen byder på indlæg fra omkring 30 videnspersoner på området, og formen vil veksle mellem plenumoplæg og sessioner. Der vil også være tid og rum til at netværke og udveksle erfaringer.