b o j e r e l F r og samarbejde
Gennem nye alliance
Et magasin om udfordringerne på arbejdsmarkedet i et regionalt perspektiv. Med fokus på nytænkende samarbejder på tværs af erhvervs-, uddannelses- og beskæftigelsesindsatser. Når viden omsættes til vækst.
2015
FORORD TEMA
Nye alliancer – nye job K Det er tid til at tænke i nye alliancer i arbejdsmarkedspolitikken og bygge videre på gode erfaringer, hvis vi for alvor skal sikre de rette kvalifikationer til fremtidens arbejdsstyrke.
Udgivelse Danske Regioner Dampfærgevej 22 2100 København Ø T: 3529 8100 E: regioner@regioner.dk www.regioner.dk Redaktion Inge Gleerup Jensen, presserådgiver, ansvarshavende redaktør Lotte Holten-Møller, kontorchef Anne Sofie Sørensen, konsulent Anja Solak Storgaard, konsulent
valificeret arbejdskraft er en forudsætning for vækst. Rundt om i landet er der virksomheder, som har svært ved at finde danske medarbejdere med de rette kvalifikationer til de opgaver, som netop skal skabe vækst og velfærd. Prognoser foretaget for regionerne viser, at det inden for en række brancher bliver et endnu større problem i de kommende år. Samtidig risikerer en stor gruppe danskere at falde uden for arbejdsmarkedet, fordi de ikke har de kompetencer, virksomhederne efterspørger. Mange fordi de er ufaglærte, andre fordi de ikke har fået den rette efteruddannelse. Derfor er der behov for, at de mange aktører, der sammen skal understøtte fremtidens vækst i Danmark, i højere grad bruger hinandens viden, arbejder efter fælles mål og trækker på de gode erfaringer, som allerede er høstet. De nye regionale vækst- og udviklingsstrategier fokuserer derfor på at skabe det rette match mellem virksomhedernes behov og arbejdskraftens kompetencer. Regionerne udarbejder strategierne i fællesskab med det brede partnerskab i de regionale vækstfora og på baggrund af analyser af regionernes vækstpotentialer og vækstudfordringer.
Efterspørgslen på arbejdskraft er forskellig fra region til region – men mønsteret er det samme: Der er en kløft mellem virksomhedernes behov og arbejdskraftens kompetencer. Arbejdet har givet anledning til at samle op på erfaringer fra både erhvervsliv, kommuner, arbejdstagere og uddannelsesaktører – for hvad er det, der skal til, hvis vi skal bygge bro hen over kompetencekløften? Hvad virker, og hvad virker ikke? Der tegner sig et klart billede: Alt for ofte peger de tilbud, som udbydes af henholdsvis erhvervs-, uddannelses- og beskæftigelsesaktørerne, i forskellige retninger og matcher hverken hinanden eller virksomhedernes behov. Indsatserne arbejder efter forskellige mål, og vi opnår derfor ikke den afgørende sammenhæng, der bør være i en regional arbejdsmarkedsindsats. ”Flere Job – gennem nye alliancer og samarbejde” tegner et billede af udfordringerne og giver spalteplads til de praktiske erfaringer. Vores mål er, at de mange gode eksempler fra alle dele af landet kan give inspiration til endnu flere samarbejder, når de nye Regionale Arbejdsmarkedsråd træder sammen i begyndelsen af 2015.
Tekst, design & produktion Mediegruppen as Foto Mads Hansen Lars H. Laursen Oplag 2.000 stk. ISBN 978-87-7723-860-4 978-87-7723-861-1 (Online)
Flere job
Gennem nye alliancer og samarbejde
Ulla Astman Formand for Region Nordjylland
Bent Hansen Formand for Region Midtjylland
Carl Holst Formand for Region Syddanmark
Jens Stenbæk Formand for Region Sjælland
Sophie Hæstorp Andersen Formand for Region Hovedstaden
s.14
s.24
indhold 10 Quickstart til væksten Med udsigt til bygge-boom i de næste 10 år handler det om at gøre Region Sjællands virksomheder og arbejdsstyrke parat til at tage deres del af 57.000 årsværk på jobmarkedet.
18 Nye alliancer – flere elevpladser Et strategisk samarbejde mellem regionen og erhvervsskolerne skaffer flere praktikpladser og forebygger ubalance i Hovedstadens udbud af faglært arbejdskraft.
12 Efteruddannelse skaber nye job Opkvalificering af arbejdsstyrken var første skridt i Region Midtjyllands strategiske målsætning. En professionalisering af dialogen mellem virksomheder og uddannelsesinstitutioner har på to år skabt 4.300 nye job.
22 Fælles dagsorden styrker kompetencerne Analysen af Fremtidens Kompetencer blev alt andet end en støvet rapport i Nordjylland, hvor silo- og vanetænkning bliver nedbrudt af de mange konkrete initiativer, som udspringer af rapportens partnerskab.
26 Produktionsindustri får en hånd af robotterne Små og mellemstore virksomheder i Syddanmark bevarede produktionen og arbejdspladserne inden for grænserne, da de blev tilbudt ny viden om automatiseringsløsninger. 35 Bedre forståelse for arbejdsmarkedet er afgørende Beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen lægger vægt på, at det danske arbejdsmarked har både en lokal og en regional dimension, som skal koordineres, før en beskæftigelsesindsats kan nå sit mål.
s.8
s.29
Danske udfordringer s.20 s.6
side 3
INDLEDNING TEMA
Forsyning af kompetence Stigende ubalancer mellem udbud og efterspørgsel af arbejdskraft på arbejdsmarkedet stiller Danmark over for store udfordringer, når vores virksomheder i de kommende år skal skaffe den kvalificerede arbejdskraft, der skal sikre deres vækst.
N
øgleordet er kompetence. Det handler om forsyning af kompetencer. Prognoser udarbejdet for Danske Regioner viser en tiltagende, regional skævhed på en række fagområder. Inden for godt fem år kan Danmark mangle over 25.000 faglærte arbejdere. Samme prognoser viser, at der i 2020 vil være op imod 100.000 ufaglærte uden job. Ikke mindst fordi 5 % af industriens arbejdspladser er flyttet ud af landet. Regionalt er der allerede ved at opstå flaskehalse inden for specifikke fagområder. I Region Syddanmark har 47 % af virksomhederne oplevet besvær med at skaffe kvalificeret arbejdskraft. De kommende års udfordring er at matche de kvalifikationer, virksomhederne efterspørger og de kvalifikationer, arbejdsstyrken har. Kompetencekløften skal minimeres. En effektiv indsats fordrer, som Leo Larsen Udvalget slog fast i 2013, et stærkt, tværgående samarbejde mellem beskæftigelse, virksomheder og uddannelser – på tværs af kommunegrænser. Et samarbejde, som er udfordret af, at sektorerne er drevet ud fra forskellige logikker. - Det giver stor risiko for silotænkning, hvis ikke grænserne blødes op, forklarer arbejdsmarkedsforsker, professor Flemming Larsen, AAU. - Uddannelserne er drevet som små butikker, og derfor er der ikke incitament
Flere job
Gennem nye alliancer og samarbejde
for, at de ser ud over deres egen forretning. Beskæftigelsesindsatsen savner incitament til at se ud over kommunegrænserne, fordi det ikke bliver belønnet i den nuværende struktur. Og vækstfremme er sjældent koordineret med de andre indsatser og kommer derfor ofte til at stå alene, uddyber han. Kompetence handler derfor også om, at de tre sektorer kender og forstår hinanden. At uddannelser og jobcentre har indsigt i virksomhedernes behov og møder dem på en professionel måde. Og at virksomhederne spiller ind med deres bud på kvalifikationer hos fremtidens medarbejdere. - Behovet for at koordinere indsatserne fungerer også som motivation for at få det til at fungere. Derfor kan vi forvente, at det vil lykkes at bløde op på skellene mellem de forskellige instanser, vurderer professor Flemming Larsen. Det danske jobmarked er dynamisk. Mange stillinger slås op og genbesættes. Mange mennesker kører langt for at møde på arbejde – 41 % har job uden for deres hjemkommune, og derfor vil der fremover være behov for at betragte arbejdsmarkedet i en større geografi. -Regionerne kommer til at spille en større rolle efter beskæftigelsesreformen, fordi der er brug for at koordinere indsatserne og samle indsatserne de rigtige steder. Det er oplagt at se regionerne træde tydeligere frem i den sammenhæng, lyder vurderingen fra professor Flemming Larsen.
Flaskehalse må ikke stoppe begyndende opsving
”Det er oplagt at se regionerne træde tydeligere frem efter beskæftigelsesreformen.” ARBEJDSMARKEDSFORSKER FLEMMING LARSEN
”Alle parter har en rolle at spille, men de skal allesammen give slip på lidt af de traditionelle tilhørsforhold.” LEO LARSEN DIREKTØR I SUND&BÆLT, TIDLIGERE FORMAND FOR EKSPERTUDVALG
”Beskæftigelsesreformen giver et historisk løft til opkvalificering af de kortuddannede på arbejdsmarkedet. Det er hårdt tiltrængt og bliver en gevinst både for lønmodtagerne, virksomhederne og samfundsøkonomien. Virksomhederne skal selv bidrage aktivt til efteruddannelse af deres medarbejdere, og i 3F er vi mere end klar til at løfte vores del af ansvaret gennem den regionale dialog med erhvervslivet om de forventede kvalifikationskrav og jobmuligheder på virksomhederne.” PER CHRISTENSEN
FORMAND FOR 3F
”Regionerne, kommunerne og interesseorganisationerne kan en hel masse på egen hånd. Men der er også opgaver, som vi kun kan løfte i fællesskab, og det er dem, vi skal blive endnu bedre til at identificere. Vores erfaringer på området viser klart, at når vi har fundet et område, hvor samarbejdet giver os alle sammen noget ekstra, så kan vi også rykke og sætte retning for en hel region” SØREN KJÆRSGAARD
BORGMESTER I HOLBÆK KOMMUNE
”Det er bekymrende, at det allerede er svært at rekruttere kvalificeret arbejdskraft og der er spirende tegn på flaskehalse. Især i lyset af, at opsvinget næsten ikke er kommet i gang efter finanskrisen. Beskæftigelsesreformen rummer nogle nye aftaler, vi synes er lovende, men vi vil fortsat have brug for at hente udenlandsk arbejdskraft til nogle områder.” STEEN NIELSEN
UNDERDIREKTØR, DANSK INDUSTRI
side 5
DANSKE UDFORDINGER 360°
DANSKE UDF0RDRI Virksomhedsåbninger og -lukninger Stor dynamik på arbejdsmarkedet kræver meget opsøgende indsats og nært kendskab til virksomhederne. Mere end 60.000 virksomheder åbner og lukker hvert år ud af de 300.000 virksomheder i alt.
Der vil mangle 25.000 faglærte i år 2020
Ophørte virksomheder i 2012 Nye virksomheder i 2012
30.686
35.753
Kilde: CRT og Danske Regioner Kilde: Danmarks Statistik
16,6 %
105.301 (16,6 %) af de ufaglærte job er borte. I 2009 var 633.877 job besat af ufaglærte. I 2013 er tallet 528.576.
De gymnasiale uddannelser har taget mange elever fra erhvervsskolerne i de seneste ti år – så mange at der er udsigt til regional mangel på faglærte i visse brancher. Kilde: Undervisningsministeriet
Gennem nye alliancer og samarbejde
Kilde: Rekruttering, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
70%
I 2013 udgjorde investeringer i omstilling af arbejdsstyrken 17,6 % af vækstforas samlede investeringer.
60%
Kilde: Danske Regioner
50% 40% 30% 20% 10% 0%
Flere job
1/4 af alle virksomheder, der i foråret 2014 har rekrutteret forgæves, oplyser, at mangel på arbejdskraft har betydet tab af ordrer.
Investering i nye kvalifikationer
Kilde: Danmarks Statistik
Færre vælger praktisk uddannelse Gymnasiale uddannelser Erhvervsfaglige uddannelser
25%
2003
2005
2007
2009
2011
2013
17%
INGER 36 Jobcentrene har for lidt branchekendskab Virksomhederne efterlyser blandt andet, at beskæftigelses-systemet har et bedre branchekendskab, indblik i virksomhedernes konkrete kvalifikationsbehov og en mere systematisk og professionel tilgang til samarbejdet med virksomhederne.
I høj grad
4%
41 %
23 %
I nogen grad
41 %
I mindre grad 24 %
Slet ikke Ved ikke
9%
Virksomhederne blev spurgt, i hvor høj grad jobcentrene kender til deres branches specielle forhold.
Kilde: Dansk Erhverv
Adgangskrav på 04 til de gymnasiale uddannelser vil betyde, at 10 % skal vælge en anden uddannelsesform. Kilde: Undervisningsministeriet
UDDANNELSE BETALER SIG PÅ JOBMARKEDET Næsten 80 % af de, som har taget en kompetencegivende uddannelse, er i beskæftigelse. For de ufaglærte er beskæftigelsen markant mindre – 57 %. Kilde: Veje til job – en arbejdsmarkedsindsats med mening
Arbejdsmarkedet stopper ikke ved kommunegrænsen. 41 % pendler således til en anden kommune for at tage på arbejde eller uddannelse. En arbejdsmarkedsindsats skal således også gå på tværs af kommunegrænser Kilde: Danmarks Statistik
100.000 UFAGLÆRTE UDEN ARBEJDE I 2020 Kilde: CRT og Danske Regioner
DANMARK HAR TABT MANGE ARBEJDSPLADSER TIL UDLANDET... Danmark Holland Norge Portugal Sverige
90
Belgien
80
Estland
70
%
Slovakiet
60
Frankrig
50
Rumænien
40
0%
30 20 10 0
Med erhvervskompetencegivende uddannelse
Uden erhvervskompetencegivende uddannelse
1%
2%
3%
4%
5%
Mere end 5 % af de danske industriarbejdspladser flyttede til andre lande i perioden fra 2009-2011. Det er markant flere end i de andre europæiske lande. Nr. to på listen, Holland, outsourcede til sammenligning ca. 3 %. Kilde: Region Syddanmark
side 7
Klar til store anlægsprojekter
REGION SJÆLLAND
”Alle lokale forsøg på at holde kortene tæt til kroppen, vil være en fejl.” LEO LARSEN
Flere job
DIREKTØR I SUND & BÆLT
Gennem nye alliancer og samarbejde
Sjællandske anlæg skal give lokale gevinster Femernforbindelse, sygehusbyggerier, infrastruktur: Der bygges og anlægges for 140 milliarder kroner i Region Sjælland i de kommende år. Med den rette koordination og samarbejde kan det give en varig beskæftigelsesgevinst i regionen.
D
et er meget større, end de fleste er i stand til at forestille sig! Direktør i Sund & Bælt Leo Larsen lægger vægt på at understrege, hvor enormt omfanget af anlægsinvesteringer i Region Sjælland er i de kommende år. 57.000 årsværk skal der bruges til broforbindelse, sygehuse, nye motorveje og andre anlæg. Hvis de mange nye job skal blive på danske hænder, kræver det en målrettet og fælles indsats af alle de virksomheder og institutioner, der hører hjemme i Region Sjælland. – Alle forsøg på at holde kortene tæt til kroppen, vil være en fejl. Det vigtigste er at samarbejde, samarbejde. Når de tyske, franske, koreanske entreprenører kommer ind, gælder det om at være stor nok til at være interessant for dem, siger Leo Larsen. Opkvalificering er vigtig Men ikke kun virksomhederne skal professionalisere og organisere sig. Det er også vigtigt at forberede arbejdsstyrken på de mange ekstra job – opkvalificere alle, både de der er i beskæftigelse og de ledige. Og Leo Larsen gør klart, at det gælder hele den sjællandske regions jobmarked. – Når de store projekter kalder, skal den arbejdskraft, som entreprenørerne efterspørger, være til rådighed med det samme. Det betyder, at entreprenøren måske skal flytte folk fra andre dele af regionen til
opgaver i Nakskov eller Rødby, og det efterlader jobåbninger de pågældende steder. Heldigvis er der stadig mange kvalificerede blandt regionens 6 % ledige, og vi skal være skarpe på at målrette opkvalificeringen af både ledige og ansatte for dels at fylde disse nye jobåbninger og dels afhjælpe de flaskehalse, vi allerede kan se, siger Leo Larsen. Han peger på, at der i høj grad er behov for det tværgående arbejde mellem erhvervsliv, uddannelser og beskæftigelsesindsats, som den rapport, der bærer hans navn, pegede på i 2009. Leo Larsen vurderer, at mange af kortlægningerne i rapporten stadig er meget anvendelige, og han er glad for at genkende oplægget til at samarbejde på tværs i eksempelvis Quickstart-projektet. – Det er fint at fokusere lokalt, men det er afgørende, at vi også ser, hvor stort det hele er. Og Quickstart er et godt redskab – det handler bare om at få det implementeret i en fart, mener direktøren for Sund & Bælt. Erhvervsskoler samarbejder Quickstart er Vækstforum Sjællands initiativ for at koordinere uddannelse, beskæftigelse og vækstfremme med henblik på at skabe en langsigtet, positiv effekt af de kommende års store anlægsopgaver. Projektet hviler i høj grad på, at erhvervsskolerne i regionen i en lang årrække har haft tradition for at samarbejde snarere
end at konkurrere, som man har set i andre regioner. – Erhvervsskolernes opgave er at være orienteret imod arbejdsmarkedets behov og give et tilbud, som ruster virksomhederne til fremtiden. Derfor har vi brug for et overblik over erhvervsudviklingen, så vi kan forstå, hvilke kompetencer der er fremtidens kompetencer, og det kan vi kun gøre, når skolerne samarbejder om opgaven, forklarer Michael Kaas-Andersen, direktør for Selandia, erhvervsskole og VEU-Center. Alt der kan gøres i forvejen I Quickstart koordinerer parterne fra de tre indsatsområder (beskæftigelse, erhvervsfremme og uddannelse) deres kræfter på eksempelvis jobrelateret efteruddannelse, men også f.eks. på at lave praktikcentre, som hjælper de udenlandske aktører med at tage det antal lærlinge, de er forpligtet til. Alle initiativer er afhængige af, at der er opbygget gode, effektive kanaler, hvor der tidligere ikke var nogen, mellem kommuner, væksthuse, jobcentre, de regionale institutioner – alle parter, som er berørt af udfordringen. – Vi er i virkeligheden i gang, før problemerne er opstået, med alt det vi kan gøre i forvejen. Vi bygger vores forberedelser på de erfaringer, der eksisterer fra bl.a. opførslen af Storebælts- og Øresundsforbindelsen, siger Michael Kaas-Andersen. Og tiden er en vigtig faktor for det sjællandske arbejdsmarked, hvis man vil være klar i tide, når de udenlandske, helt store gravemaskine-giganter har brug for bistand fra lokale entreprenører. - Jeg plejer at sige, at det er ”i morgen!” Så hurtigt går det, før de første Femernopgaver sættes i gang i januar 2016, slår Leo Larsen fast.
side 9
Sammenhold åbner for nye opgaver
REGION SJÆLLAND i
Om Quickstart Quickstart er et samarbejde mellem Region Sjælland, kommunerne og Det Regionale Beskæftigelsesråd. De fælles mål er rettet mod regional/lokal vækst og arbejdspladser i forbindelse med de kommende års anlægsaktivitet i regionen. Målsætninger for 2016-2021: • 25 % af underentrepriser udføres af virksomheder lokaliseret i regionen • 35 % af virksomheder med afdeling i regionen benytter opkvalificeringsmulighederne • Omsætningsvækst på mindst 20 % for serviceerhverv og 30 % for bygge-anlæg • 15 % flere unge, som gennemfører erhvervsfaglig uddannelse • Antal af ufaglærte ledige falder med 30 % i perioden
Flere job
Gennem nye alliancer og samarbejde
Klar til nye muligheder Hvornår kommer alle opgaverne i forbindelse med Femern-forbindelsen? Entreprenør Troels Jørgensen A/S har både prøvet at blive afvist og har fået et par afledte opgaver.
I
2014 bliver der allerede investeret i størrelsesordenen 700 mio. kroner i området ved Rødby Havn, som Femern-forbindelsen i de kommende år vil forvandle til en summende arbejdsplads af usædvanligt store proportioner. Og selve tunnelforbindelsen er jo ikke påbegyndt endnu. Så de lokale entreprenører har fået nogle usædvanlige opgaver. En af dem er Troels Jørgensen A/S, der er med til at udvide det lokale rensningsanlæg og bygge nogle erhvervsbygninger. Men som ellers ikke endnu har overblik over, hvilken rolle en entreprenør fra Kettinge på Lolland, med omkring 100 ansatte, kommer til at spille i de kommende års anlægs-eldorado. – Vi har budt ind i nogle prækvalifikationsrunder hos Femern-forbindelsen, hvor vi desværre ikke kom med. De store entreprenører har meget større pengekasser og bedre referencer, end vi nogensinde kan matche, fortæller direktør og byggeleder Mia Frederiksen. De opgaver i Rødby, hendes virksomhed er engageret i, er ikke direkte udbudt af Femern A/S, men af andre bygherrer i samarbejde
med Femern. Og Troels Jørgensen A/S tror på, at der venter lignende underentrepriser i fremtiden. – Vi har efterfølgende været i dialog med Femern og er blevet budt ind på nogle delprojekter, siger Mia Frederiksen optimistisk. Hvornår kommer det? Troels Jørgensen har altså allerede fundet ud af to vigtige ting: Deres virksomhed er kun en lille spiller, når projekterne for alvor begynder at rulle. MEN – der vil også komme opgaver til dem. Derfor har Troels Jørgensen meldt sig ind i erhvervsforeningen FB Suppliers, som dels er et netværk af andre bygge og anlægsvirksomheder og dels er en service, som hjælper med at give et overblik over de kommende muligheder. – Vi har gået og talt om i foreningen: Hvornår kommer det? Hvornår begynder de store opgaver, vi kan være med til? Svaret er nok, at de kommer. Nogle af de andre, der har været med til sådan noget før, fortæller, at der er mange mindre bi-opgaver, som de store konsortier bare vil have nogle lokale til at ordne – f.eks. når der skal sættes hegn og den slags, fortæller Mia Frederiksen. En anden bi-opgave, hun har kig på, er at kloakere i det campområde, hvor de tilrejsende arbejdere skal have deres lejr. Og der kommer sikkert mere til. 20 mand på samme kursus Selvom Troels Jørgensen ikke vil basere sin hovedforretning på Femern i de kommende år, planlægger virksomheden at byde ind på de opgaver, man finder spændende. Og samtidig styrke sin position i forhold til lokale opgaver,
der skal laves, uanset om en tunnel er ved at blive gravet eller ej. En række medarbejdere er sendt på efteruddannelse og opkvalificering i tilbuddet Klar Til Nye Muligheder, der er en udløber af det overordnede projekt Quickstart, som handler om at tune regionens arbejdsmarked til de kommende års enorme anlægsopgaver. – Vores personale tager løbende kurser, så vi havde ikke så meget brug for den beton-pakke, der blev udbudt. Men vi havde 20 mand afsted på formand/sjakbajs-kursus, og vi har også været til ejer/lederkursus og strategi. Vi er godt klar over, det drejer sig om at være opdateret, fortæller Mia Frederiksen. Og selvom der endnu ikke er dryppet nogen rigtig store Femern-opgaver ned hos entreprenøren i Kettinge, er det ikke fordi, Troels Jørgensen ikke mærker til den voksende aktivitet. – Vi har solgt rigtig meget grus fra den grusgrav, vi selv har. Så det er nok et tegn på, at det er rigtigt: Der bliver gang i den hernede, siger direktør Mia Frederiksen.
i
÷ 0,3 % Fra 2003 til 2012 oplevede Region Sjælland samlet set en økonomisk vækst på minus 0,3 %. Landsgennemsnittet er 0,5 % i perioden, hvor kun Sjælland oplevede en samlet nedgang.
side 11
Opkvalificering styrker både virksomhed og medarbejdere
REGION MIDTJYLLAND
De ægte behov kom i centrum
”Vi skulle tage udgangspunkt i den enkelte virksomhed og give et tilbud, der gav mening i deres forretning.” VIGGO THINGGAARD
Flere job
FORMAND FOR KOMPETENCERÅD MIDTJYLLAND
Gennem nye alliancer og samarbejde
Utilfredsstillende sammenhæng mellem uddannelserne og deres tilbud til virksomhederne motiverede aktører i Region Midtjylland til et tværgående samarbejde om opkvalificering af den eksisterende arbejdsstyrke. Resultatet har været 4.300 nye arbejdspladser.
N
år to partnere glider fra hinanden, får de svært ved at forstå hinanden. Svært ved at huske, hvorfor de hører sammen. I Region Midtjylland var det forholdet mellem virksomhederne og uddannelsesinstitutionerne, der oplevede mere modgang end medgang. Kurser blev aflyst med for få deltagere, mens erhvervslivet efterlyste undervisning, som slet ikke blev udbudt. De to parter havde brug for hjælp til at finde sammen igen. For uddannelse og erhvervsliv kan ikke leve uden hinanden. – Det er utroligt vigtigt, at medarbejdernes uddannelse er i orden – alle virksomheders innovation er afhængig af uddannelse, og dermed også deres fortsatte udvikling, siger Viggo Thinggaard, formand for HK Østjylland.
EFTERSPØRGSELSKATALOGET Når en virksomhed eller en enkeltperson søger uddannelse, der ikke er udbudt hos den enkelte skole, registreres det i Efterspørgselskataloget. Fra ventelisten kan andre uddannelses-
Tilbud med mening HK-formanden fik i 2007 en hovedrolle i at bringe parterne tilbage i gensidig forståelse, da Vækstforum Midtjylland satte ham for bordenden af et nydannet Kompetenceråd Midtjylland. Målet var at styrke sammenhængen mellem arbejdsmarkedets tre områder: Uddannelse, erhvervsfremme og beskæftigelse. Alle relevante parter og aktører, inklusive arbejdsgivere og – tagere, blev inviteret med, og strategien blev i første omgang at forbinde uddannelse og erhverv. På baggrund af en gammel sandhed om, at de virksomheder klarer sig bedst, der systematisk uddanner deres medarbejdere, tog man afsæt i den del af arbejdsstyrken, der allerede var i beskæftigelse. Efteruddannelse blev et fokusområde, og de tre VEU-Centre blev leadpartnere i initiativet KOMPETENCEmidt. – Det var afgørende at tage udgangspunkt i de enkelte virksomheder og give dem nogle tilbud, der giver mening i deres forretning, siger Viggo Thinggaard.
i
REGION MIDTJYLLAND:
ARBEJDSMARKEDET I RUNDE TAL
650.000 mennesker er i arbejde
200.000 arbejder som ufaglært
200.000 arbejder som faglært
250.000
arbejder med mellemlang eller lang uddannelse
Professionalisme og troværdighed - Det kræver en meget målrettet indsats, når man skal etablere et effektivt samarbejde på tværs – både mellem de tre sektorer og over kommunegrænserne, forklarer beskæftigelseschef i Aarhus kommune Vibeke Jensen, der også var med i Kompetencerådet fra dets første år. Eksponenter for indsatsen har i høj grad været VEU-centrenes konsulenter, der har gjort et stort stykke arbejde med at møde virksomhederne i øjenhøjde og forstå, hvad deres ægte behov for efteruddannelse gik ud på. Så det blev tydeligt, at uddannelse kom både virksomheden og medarbejderen til gavn. - Man kunne kalde det en professionalisering af systemet, fordi konsulenterne skal kunne optræde med maksimal troværdighed over for de virksomheder, de besøger, siger Vibeke Jensen. Nærkontakt mellem skoler og virksomheder Professionaliseringen kom ikke mindst til udtryk i et centralt registreringssystem, hvor der hele tiden ligger en opdateret uddannelsesplan for de virksomheder, der har haft besøg af VEU-centrenes konsulenter. Konsulenternes aktiviteter er finansieret af Vækstforum Midtjylland og af EU’s strukturfondsmidler, som har givet dem bedre muligheder for opsøgende arbejde, end uddannelserne normalt har. - Normalt har skolerne ikke mulighed for at komme så meget ud i virksomhederne. Uddannelsesinstitutionerne har aldrig haft virksomhederne så tæt på, som de har i dag, siger kursuschef på Aarhus Tech Aage Krogsdal. Selvom målrettet arbejde med KOMPETENCEmidt rettede sig imod folk, der allerede var i beskæftigelse, vurderes det at have skabt 3.500 arbejdspladser i regionen. De gode erfaringer med arbejde på tværs af politik-områder og kommunegrænser føres videre i 2015, hvor fokus udvides til også at omhandle opkvalificering af ledige midtjyder.
institutioner i Region Midtjylland ”plukke” kursister, når de kan tilbyde det efterspurgte kursus.
21,4 % ... af alle i beskæftigelse i Region Midtjylland er ufaglærte. Det er den laveste andel i de fem regioner.
8 % MINDRE PRODUKTIV Produktivitetsniveauet i Region Midtjylland ligger 8 % under landsgennemsnittet. Primært fordi en række brancher i regionen ligger under produktivitetsgennemsnittet for resten af landet.
side 13
Efteruddannelse og selvstyrende medarbejdere
REGION MIDTJYLLAND
Lean i løfterne Stenhøj A/S satser på kvalitet og fleksibilitet – og på at producere hjemme i Barrit. Stenhøjs produktion af løftere til autoværksteder skal derfor være mere effektiv end konkurrenternes – bl.a. ved hjælp af øget uddannelse og generel involvering af produktionsmedarbejderne.
K
edeldragter, gnistrende svejsemaskiner, kalendere med afklædte piger og den dér duft af metal. Produktionshallen hos Stenhøj A/S ser nøjagtigt ud, som man ville forvente af en af verdens førende producenter af løftere til autoværksteder. Men det ser også målrettet og effektivt ud, når det overvejende mandlige personale bevæger sig rundt mellem de store maskiner, hvad enten de skubber med store rullevogne eller kører på små, manuelt betjente trucks. Kan det være på grund af det Lean-forløb, Stenhøj har været igennem i de senere år? – Lean er fra Asien. Men vi er ikke asiater, lyder det brysk fra tillidsmand for 3F’erne Ole Frederiksen
”Flere medarbejdere
har for nyligt fremsat ønske om kurser i tegningsforståelse og måleteknik, så vi ser en selvforstærkende effekt inden for kvalitet og viden.” PER THISVAD
Flere job
LOGISTIKCHEF, STENHØJ A/S
Gennem nye alliancer og samarbejde
Men det er nu ikke, fordi Ole og hans kolleger var modstandere af Leanmetoden. Det handler nok mere om, at sådan er tonen, når man bevæger sig rundt på gulvet i en fabrik, der producerer store tunge maskiner i stål udrustet med bl.a. el- og hydraulikkomponenter i mange varianter. Ole Frederiksen er blevet klogere på, hvordan hans arbejdsplads hænger sammen. – Det hjalp, fordi vi blev ISO-certificeret op til sommerferien. Vi fik også genopfrisket forståelsen for, hvad Lean går ud på og så gik det stærkt, forklarer han. Skræddersyet Lean-kursus Baggrunden for, at Stenhøj arbejder med Lean, handler om at den velrenomerede virksomhed ønskede at øge sin kvalitet, effektivitet og fleksibilitet. Via KompetenceMIDT fik Stenhøj kontakt med chefkonsulent Carsten Lindorf fra Learnmark Erhverv, som har speciale i Lean-kurser til produktionsvirksomheder. Lindorf sammensatte et program, der løber over tre år og er nøje målrettet de særlige forhold i netop Stenhøjs produktion. Lean-processen på Stenhøj startede i 2013. Indtil videre er der gennemført 61 af de 111 ”løbende forbedringer”, som kom op på projektets intromøde. Medstyrende teams – og Kanban På Stenhøj er medarbejderne bl.a. selvstyrende i kraft af indførelsen af de såkaldte Kanban-kort, som styrer komponenterne i den daglige produktion. De laminerede A4-ark bliver udvekslet mellem medarbejderne efter en simpel,
praktisk funderet teknik, så der altid er dele på hylderne. Kanban blev introduceret da Stenhøj første gang prøvede kræfter med Lean. I det aktuelle kursus var planlægger og disponent Susanne Iversen inddraget for at gennemgå teknikken, så det blev sikret, at alle medarbejderne benyttede kortene på samme måde. – Der opstår hurtigt misforståelser, f.eks. hos nye medarbejdere, hvis man ikke husker at repetere systemet. Og det blev også meget positivt modtaget hos medarbejderne, at en af ”deres egne” kolleger stod for undervisningen i den interne logistik. Det kunne en ekstern konsulent ikke have forklaret dem lige så godt, siger produktionsleder Tage Holst. De billigste fejl En af nøglerne til succes for Stenhøj er at gøre tingene rigtigt første gang. – De fejl, vi opfanger her på fabrikken, er de billigste. En del billigere end at sende en reparatør til Taiwan eller Italien eller hvor det nu kan være, siger logistikchef Per Thisvad. Medarbejderne på Stenhøj afholder fortsat kurser og forøger deres viden om betydningen af at være effektiv. I løbet af 2015 bliver Lean-processen finpudset, og målsætningen om 0 fejls-produktion fortsætter. Stenhøj benytter bl.a. den optimerede virksomhedskultur i den nye produktionshal, hvor nyindkøbte maskiner er ved at blive kørt ind. Forventningen er, at investeringen i mennesker og maskiner er tjent ind på kort tid, blandt andet i form af øget produktivitet.
i
Øget træning og uddannelse 3F’ere og Metallere Størstedelen af Stenhøjs personale er Metallere og 3F’ere, som hver for sig er eksperter i deres del af det specialiserede produktionsarbejde. De mange forskellige ekspertiser holdes ved lige blandt andet gennem målrettede kurser – senest får hele personalegruppen ny viden om Lean-produktion.
MARKANT FÆRRE FEJL I de første 8 uger efter sommerferien 2014 faldt Stenhøjs omkostninger til ombearbejdning med 46 % i forhold til før ferien. En tendens som blev befæstet af et yderligere fald i fejlproduktioner i efterårsmånederne.
side 15
ARBEJDSKRAFTBALANCEN 2020
Regionale udfordringer – arbejdskraftbalancen 2020 Hvis udviklingen på arbejdsmarkedet fortsætter som i dag, vil der i 2020 være et overskud af ufaglærte, men samtidig et underskud af faglærte og videreuddannede. Der er store regionale forskelle på, hvilke kompetencer der er udsigt til mangel på. Disse sider fremhæver nogle af de kompetencer, der regionalt kan komme i underskud.
REGION MIDTJYLLAND FAGGRUPPER I OVERSKUD:
FAGGRUPPER I UNDERSKUD:
Ufaglærte:
Faglært, jern & metal:
21.412
2.251 Faglært, diverse andre:
1.934 MVU, samfundsfaglig:
1.218 HELE LANDET Ufaglærte i overskud:
100.524 Faglærte i underskud:
25.920 Videregående uddannede i underskud:
48.328
REGION SYDDANMARK FAGGRUPPER I OVERSKUD:
FAGGRUPPER I UNDERSKUD:
Ufaglærte:
Faglært, bygge & anlæg:
21.845
1.741 Faglært, Jern & metal:
1.499 KVU, diverse:
2.434 Flere job
Gennem nye alliancer og samarbejde
REGION NORDJYLLAND
REGION HOVEDSTADEN
FAGGRUPPER I OVERSKUD:
FAGGRUPPER I UNDERSKUD:
FAGGRUPPER I OVERSKUD:
FAGGRUPPER I UNDERSKUD:
Ufaglærte:
Faglært, handels- og kontor:
Ufaglærte:
Faglært, handels- og kontor:
10.192
791 Faglært, jern og metal:
1.583 MVU, samfundsfaglig:
604
31.461
4.883 Faglært, jern og metal:
1.592 MVU, teknisk:
2.525
REGION SJÆLLAND FAGGRUPPER I OVERSKUD: Ufaglærte:
15.614 FAGGRUPPER I UNDERSKUD: Faglært, bygge & anlæg:
1.741 MVU, teknisk:
1.327 LVU, humanistisk:
1.182
LVU= Lang videregående uddannelse MVU= Mellemlang videregående uddannelse KVU= Kort videregående uddannelse (akademiuddannelse)
side 17
Partnerskab skaffer elevpladser
REGION HOVEDSTADEN
Regionen slår praktikdøren ind I Region Hovedstaden har erhvervsskolerne stor gavn af en alliance med regionen, når de kæmper for at skaffe deres studerende de attråede praktikpladser.
D
et er en hjælp, når man har flere stjerner på skulderen. Især når man skal i kontakt med de store virksomheder, som der er mange af i København. Direktør for Københavns Tekniske Skole Ole Heinager har i de senere år kæmpet med en stor udfordring, når hans studerende skulle sendes ud i praktik. Manglen på praktikpladser for de studerende på erhvervsskolerne i København er velkendt – selvom Ole Heinager understreger, at der til enhver tid er mere end 78.000 danske studerende i praktik. De ca. 10 %, der ikke fik en praktikplads, har fyldt meget i medierne. Og problemstillingen har formentlig sin del af skylden for, at blot 13 % af alle Københavns studerende er på en erhvervsskole – for 20 år siden var andelen 30 %. – Erhvervsskolerne kan konkurrere på nogle områder. Men vi har ingen modstridende interesser, når det handler om praktikpladser, siger Ole Heinager. Målrettet og koordineret Men det var i høj grad også i regionens interesse at etablere et samarbejde. Hovedstaden har udsigt til at få en markant mangel på faglært arbejdskraft inden for en kort årrække. Denne ubalance kan gøres mindre ved at få flere studerende igennem erhvervsskolerne, så derfor blev det besluttet at
Flere job
Gennem nye alliancer og samarbejde
målrette en koordineret indsats for at skaffe flere praktikaftaler i hus. Oprettelsen af en regional praktikpladsenhed har hjulpet skolerne ud i et målrettet og koordineret arbejde for at få virksomhederne i tale, og i løbet af projektets første tre år skabte det knapt 1500 nye praktikpladser. Bl.a. hos nogle af de større virksomheder, som Ole Heinager og hans kolleger tidligere havde svært ved at trænge igennem til. Og bl.a. inden for nogle af de brancher, hvor prognoserne forudser en markant mangel på arbejdskraft inden for få år. Ikke mindst inden for HK-området, hvor regionale fremskrivninger forudser en mangel på 5.000 faglærte i Region Hovedstaden.
i tale. Og desuden kan regionen bidrage med stor analysekraft, når det handler om at forudsige fremtidens behov for faglært arbejde. Det er ikke muligt for mig eller de andre erhvervsskoler at vide, hvad der rører sig i de kommende år – det har kun regionen ressourcer til, siger Ole Heinager – og skjuler ikke sin tilfredshed med, at regionen kan spille ind på dette område. – Hvis ikke regionen lavede disse analyser, ville de ikke blive lavet. Analyserne kan bl.a. hjælpe Københavns Tekniske Skole og de andre erhvervsskoler, når de i de kommende år skal implementere den nye EUX-lovgivning, der har til formål at gøre erhvervsuddannelserne attrakive for en større gruppe af de unge.
Regionen er en stærk partner Potentialet for nye praktikpladser er stort i Region Hovedstaden. Ifølge tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd tager mindre end hver sjette virksomhed i Hovedstaden en lærling. Nogle steder i provinsen er andelen så høj som én ud af tre. Disse tal gælder virksomheder, der i forvejen benytter faglært arbejdskraft. Derfor er aftalen mellem regionen og erhvervsskolerne netop blevet forlænget med yderligere fire år, og Ole Heinager har store forventninger til de kommende år. – Med regionen i ryggen får vi dels adgang til nogle virksomheder, vi tidligere havde svært ved at få
”Erhvervsskoler kan konkurrere på nogle områder. Men vi har ingen modstridende interesser, når det gælder praktikpladser.” OLE HEINAGER DIREKTØR, KØBENHAVNS TEKNISKE SKOLE
i
Den regionale praktikpladsenhed Samarbejdet mellem Region Hovedstaden og regionens 7 merkantile og tekniske skoler betyder også, at erhvervsskolerne har fået en platform til at koordinere deres opsøgende arbejde og udveksle erfaringer i et omfang, der ikke tidligere har været muligt. Erhvervsskolernes opbygning som selvejende enheder har både styrker og svagheder. En svaghed er bl.a., at skolens konsulent kun har sine egne studerende i tankerne, når han opsøger virksomheden. Men en tømrervirksomhed kan også have plads til en kontorelev eller måske en grafisk elev, og det er der mere fokus på i den nye, koordinerede indsats fra erhvervsskolerne. Målsætningen for de første tre år med den regionale praktikpladsenhed var 2500 nye pladser. Tallet lander omkring de 1440, men erfaringerne er alligevel så positive, at der er indgået aftale om yderligere fire års samarbejde om en regional praktikpladsenhed. Undersøgelser har tidligere vist, at i omegnen af 18.000 virksomheder i Region Hovedstaden, som kunne uddanne elever og lærlinge, ikke er godkendt som praktikplads.
side 19
Elever i nye virksomheder
REGION HOVEDSTADEN
”Eleverne liver op på kontoret – og alle er positivt overrasket over, hvor meget arbejde de kan klare på egen hånd.” MARIE DAHL BRINCH
Flere job
Gennem nye alliancer og samarbejde
HR-KOORDINATOR
Vi vil være stolte af vores elever ... og eleverne må gerne være stolte af at være hos Eksport Kredit Fonden, der i 2014 for første gang blev godkendt til tre praktikpladser.
E
ksport Kredit Fonden (EKF) havde aldrig tidligere taget elever. Men da en konsulent fra Hovedstadens Regionale Praktikpladsenhed henvendte sig til den statsejede finansielle virksomhed for et års tid siden, satte det en positiv udvikling i gang. Og i august 2014 startede tre nye elever i den moderne kontorbygning i Nordhavnen. – Vi er drevet meget professionelt, så det skulle godkendes helt på CEO-niveau. Det tog lidt tid at forberede, men til gengæld kan man godt sig, at vi er endt med at gå all-in, forklarer koordinater i EKF’s HR-afdeling Marie Dahl Brinch. Så der blev gennemført samtaler efter alle de normale forskrifter med tre samtale-runder, før de første elever blev valgt ud, og der er udarbejdet et meget detaljeret elevprogram, som kortlægger elevernes toårige forløb i virksomheden. Programmet omfatter elementer som personlighedstest, MUS-samtaler og en mentor-ordning, fordi EKF mener, eleverne har gavn af at stifte bekendtskab med den slags redskaber så tidligt som muligt. – Vi har grebet planlægningen meget struktureret an, fordi vi er indstillet på, at eleverne skal have deres egne ansvarsområder og faste opgaver. Så de mærker, at de er med til at tilføre værdi. De må gerne være stolte af at være hos os – ligesom vi vil være stolte af, hvad vores elever kan klare, siger Marie Dahl Brinch.
Jesper Prang overvejer, om han vil fortsætte på universitetet efter elevtiden. EKF opfordrer sine medarbejdere til at videreuddanne sig, og der er en politik om at tage studentermedarbejdere tilbage, når de er færdige med deres uddannelse.
Jesper har altid noget at lave 20-årige Jesper Prang var den første, der startede i virksomheden. Efter at have afsluttet sin ungdomsuddannelse i sommeren 2013 var han på et opkvalificerende studieophold i San Diego, USA, før han i februar kom succesfuldt igennem sin elevsamtale. Egentlig skulle han først tiltræde til august sammen med de to andre elever, men da der samtidig var opstået en åbning i HR-afdelingen, blev han ansat fra 1. marts. – Når vi havde forberedt elev-processen så grundigt, ville vi ikke risikere, at Jesper fik andre
ideer i det halve år, før han skulle starte, siger Marie Dahl Brinch med det smil. Jesper Prang startede i økonomiafdelingen, hvor hans mentor også har sin arbejdsplads. Jespers daglige opgaver omfatter bl.a. fakturering og registrering af indkommen post og fakturaer. Og så alle de andre ting, han beder om at være med til. – Når jeg har ordnet mine egne ting, spørger jeg, hvad jeg ellers kan hjælpe til med. Og der er altid noget, jeg kan kaste mig over, siger Jesper. Han har ikke noget imod at hente kaffe eller tage fotokopier en gang imellem – eller som for nylig at puste en masse balloner op, da der skulle afholdes en speciel i event i huset. – Men langt det meste af det, jeg laver, er fagligt, understreger han. Flere positive overraskelser Til MUS-samtalen måtte Jesper lægge øre til ros fra sin kontorchef – ”Det var da rart at høre, at de er glade for mig” – og han er allerede spændt på, når han skal videre til de andre to elev-afdelinger. Foruden økonomi er det HR- og Kunde/Kredit-afdelingerne, der har uddannelsesmedarbejdere. – Alle tilbagemeldinger lyder på, at de andre medarbejdere er positivt overrasket. Både over, hvor meget arbejde, eleverne kan hjælpe med – og selv tager sig af – og over hvor hyggeligt, det er at have unge mennesker på kontoret. Det er sjovt at have elever! siger Marie Dahl Brinch. Hun er også positivt overrasket over, hvor gode refusioner, staten giver til en praktikplads. Regnskabet viser, at lønudgiften til eleverne hos EKF i reelle tal ligger på beskedne 10.024,50 kroner om måneden over to år. – Det tror jeg, mange arbejdspladser ikke er klar over. Måske skulle man brande refusionerne lidt bedre? vurderer Marie Dahl Brinch. EKF’s strategi er at fortsætte som praktikplads, og hvis tendenserne fra den gode start fortsætter, kan det komme på tale at tage elever i andre afdelinger også, eksempelvis IT-afdelingen eller sekretariatet.
side 21
Fælles forståelse – basis for udvikling
REGION NORDJYLLAND
Når tal bliver til handling Med FremKom-analyserne har Region Nordjylland fået et analyseværktøj, som ikke blot kortlægger arbejdsstyrken – det fører også til konkrete initiativer og styrkelse af både virksomheder og arbejdstyrken.
i
Bag om FremKom Vækstforum Nordjylland tog i samarbejde med Beskæftigelsesregionen initiativ til FremKom i 2007 – og fra første spadestik bakkede de strategiske aktører inden for erhverv, uddannelse og beskæftigelse op om arbejdet. Det er et banebrydende projekt, der gør regionen klogere på fremtidens kompetencebehov og fører til konkret handling.
Flere job
M
ange af de mennesker og aktører, som har haft gavn af analyserne bag FremKom, ved det sikkert slet ikke. – Men FremKom-analyserne har skabt en fælles dagsorden, hvor udvikling af kompetencerne står helt i toppen, når vi skal skabe vækst i regionen. Det har skabt en masse positive initiativer og udvikling, siger Henrik Christensen, kontorchef i Beskæftigelsesregion Nordjylland. Henrik Christensen var med til at udvikle FremKom-konceptet i 2007 (Fremtidens Kompetencer). Fokus var dengang, at man kunne forudse mangel på arbejdskraft i løbet af få år. FremKom skulle kortlægge, hvilke kompetencer der var brug for på arbejdsmarkedet i Nordjylland i fremtiden, så det blev muligt at uddanne arbejdsstyrken til opgaverne. FremKom var dog ikke bare en rapport, som blev sendt ud med posten. Den blev brugt til at involvere alle relevante aktører og skabe en debat omkring de fremtids-scenarier, analysen afdækkede – Det ville være tåbeligt at bruge så mange kræfter på noget, som bare skulle op og stå på en hylde, vurderer Henrik Christensen.
Gennem nye alliancer og samarbejde
Et rammesættende redskab At konjunkturerne vendte, så stigende ledighedstal blev en del af regionens udfordringer, ændrede ikke ved den centrale pointe i FremKom: Det handler om at skabe balance på arbejdsmarkedet mellem de kompetencer, som efterspørges, og kompetencerne hos arbejdsstyrken. En uddybende analyse – FremKom 2 – slog begrebet fast i den nordjyske bevidsthed. Direktør for Væksthus Nordjylland, Flemming Larsen, der udfolder en stor del af sit virke i mellemrummet mellem erhvervslivet og de offentlige beslutningstagere, har stor nytte af sammenhængskraften i FremKom: Et politisk neutralt redskab, som kan inspirere aktører både i erhvervslivet, i uddannelsessektoren og på beskæftigelsesområdet. Et strategisk indspil, som er blevet mere og mere operationelt. – FremKom er blevet rammesættende for politikernes indstilllinger, beslutninger og fælles indsatser i regionen. Når vi i den nærmeste fremtid starter arbejdet med FremKom 3, skal vi endnu længere ud i området, så kommunerne kan se sig selv i analysen og sætte noget i gang lokalt, siger direktøren for Væksthus Nordjylland Flemming Larsen.
”FremKom er blevet rammesættende for politikernes indstillinger, beslutninger og fælles indsatser i regionen.” DIREKTØR FLEMMING LARSEN
VÆKSTHUS NORDJYLLAND
VIDEN OG NETVÆRK STYRKER FremKom-analyserne har udfyldt et hul, hvor der tidligere ikke var noget. – De bidrager til en objektiv analyse og debat om opbygningen af vores uddannelser, fastslår konstitueret rektor af University College Nordjylland (UCN), Kirsten Ravn Bundgaard. En stor uddannelsesinstitution som UCN er altid på udkig efter strømpile, der kan pege i retning af fremtidens beskæftigelsesbehov: Uddannes der for lidt eller for mange i de enkelte fag, og har indholdet i uddannelserne optimal relevans. – Vi er naturligvis optaget af vores dimittenders fremtid; kommer de i job? FremKom-analysen er et vigtig redskab til at kvalificere vores drøftelser om, hvordan vi skal dimensionere udbuddet, siger Kirsten Ravn Bundgaard. Hun betoner desuden, at arbejdet med de to første FremKom-analyser har haft en positiv sideeffekt, som har fået stor betydning i UCN’s strategiske og faglige udvikling. – Vores netværk er blevet styrket, og vi er kommet ind i nogle samarbejder, f.eks. med beskæftigelsesregionen, som er en stor gevinst for os. Det kendskab og de relationer, det fører med sig, har kastet mange nye ideer af sig, som også bidrager til vores uddannelses fortsatte udvikling, siger Kirsten Ravn Bundgaard.
side 23
Kvalificering til nye job
REGION NORDJYLLAND
Ahmed fik sit svendebrev og et helt nyt liv I dag er han lagerchef i en blomstrende virksomhed, hvor han også er en af de mest vellidte kolleger. For mindre end to år siden var Ahmed ufaglært og ledig. Men så …
36
-årige Ahmed Ben Said havde aldrig fået taget en uddannelse. Men han vidste, at han ikke skulle blive ved med at køre taxi, som han havde gjort i efterhånden 9 år. Så selvom han aldrig havde fået taget en uddannelse, siden han indvandrede fra Tunesien som 20-årig, sagde Ahmed sit chaufførjob op. Og gik på jobjagt. Et år senere var han fortsat uden beskæftigelse, og han begyndte at blive bekymret. Hvordan skulle han komme videre? Svaret blev et AMU-kursus i kranføring. Det var her, han så et opslag om projekt ”Kvalificering til nye job”, hvor han fik tilbuddet om en uddannelse i lager og logistik. – Jeg ville gerne have uddannelsen, men jeg kunne ikke studere i tre og et halvt år. I min alder, som alenefar, med husleje og alt det …‚ husker Ahmed.
Men den gode nyhed var, at Ahmed kunne få merit for både sin erhvervserfaring og forskellige kurser, han tidligere havde taget. – Pludselig skulle jeg kun studere et år, før jeg var færdig. Så gik jeg i gang med det samme! Selvtillid og fast arbejde Ahmed kastede sig over bøgerne og fik hurtigt en læreplads hos virksomheden Nordic Computer. Og herfra så han sig ikke tilbage. – Det gik forrygende godt. Det gav så meget selvtillid, at jeg kunne mærke, jeg havde noget at byde ind med. ”Det her er noget, jeg bare kan!” husker Ahmed med glæde. Da han havde været i virksomheden tre måneder, blev han for første gang månedens medarbejder. I marts 2014 fik han sit svendebrev – og derefter fik han tilbudt jobbet som leder af lageret, da den hidtidige lagerchef flyttede til Viborg.
En kometkarriere – men ikke for hurtigt for Ahmed, selvom han stadig kan blive overrasket over, hvor meget hans liv har ændret sig. - Før sad jeg bag rattet, var ufaglært og vejede alt for meget, røg en pakke cigaretter om dagen. Nu har jeg uddannelse, job og har gennemført en halv ironman, griner han. Mere uddannelse forude Nordic Computer flytter i starten af 2015 til nye lokaler, og Ahmed har haft frie hænder til at indrette sit lager, som han ønsker det. Så han har haft rigtig travlt i nogle måneder. Men når flytningen er vel overstået, finder Ahmed igen bøgerne frem. - Ja, der findes en overbygning til min uddannelse med moduler a 3-4 uger, og den vil jeg tage. Uddannelse er vejen frem, den kan man aldrig få nok af. Selvom jeg burde have taget den, da jeg var ung og dum! siger Ahmed.
i
Kvalificering til nye job Analyser fra FremKom og midler fra Vækstforum Nordjylland danner baggrund for projektet ”Kvalificering til nye job”, der dækker over en målrettet indsats over for knap 400 langtidsledige i alderen 30-59 år, hvoraf de fleste var ufaglærte. Med individuel og anerkendende vejledning blev deltagerne motiveret til at opgradere deres kompetencer inden for områder, hvor de har bedre mulighed for at komme i arbejde – enten i kraft af deres kvalifikationer kombineret med en efteruddannelse, eller i relation til efterspørgslen på arbejdsmarkedet. De individuelt tilrettelagte forløb varede i gennemsnit 19,7 uger.
Flere job
Gennem nye alliancer og samarbejde
30,6 % Ved projektets afslutning var 30,6 % i uddannelse eller på vej i uddannelse, og 2,5 % blev faglærte under forløbet, men var endnu ikke i arbejde.
FLERE LÆRLINGE FULGTE EFTER Nordic Computer har i dag har hele 6 elever blandt sine 34 ansatte.
– Ahmed var helt klar
med til at skubbe os i den rigtige retning, fordi han bare udviklede sig med raketfart, efter han kom hos os, forklarer underdirektør Anders Bak Rasmussen.
Anders Bak Rasmussen
var manden, der tilbød Ahmed stillingen som lagerchef – ”der var ingen tvivl i mit sind!” – og han har altså efterfølgende været med til at udvikle Nordic Computers politik om at tage en aktiv rolle i samfundet.
– Vi lægger stor vægt
på, at vi er en virksomhed, der er med til at uddanne unge mennesker. Det er noget, vi fortæller med stolthed til vores kunder, og faktisk har eleverne været med til at skabe en god kultur i virksomheden, hvor medarbejderne roser hinanden, når nogen kommer hjem fra et kursus med gode karakterer. Både elever og fastansatte på efteruddannelse, siger Anders Bak Rasmussen.
33,6 % ”Det er en stor drivkraft, at man får selvtillid. Uddannelse er vejen frem” AHMED BEN SAID
LAGER- OG LOGISTIKCHEF
Ved afslutningen af Kvalificering til nye job var 33,6 % af deltagerne kommet i arbejde.
8,1 % 8,1 % af deltagerne var sygemeldte og blot 25,8 % var stadig ledige.
side 25
Automatisering skaber arbejdspladser
REGION SYDDANMARK
Robotterne viser vejen til vækst Automatisering af arbejdsprocesserne kan både holde arbejdspladser i Danmark og skabe vækst. I Syddanmark får små og mellemstore virksomheder hjælp til, hvordan de øger produktiviteten med robot-løsninger.
Flere job
Gennem nye alliancer og samarbejde
P
roduktionsarbejdspladser er forsvundet ud over landets grænser som på samlebånd – op imod 200.000 danske arbejdspladser er tabt på den konto siden 1980’erne. Så lyse ideer er velkomne, når det handler om at styrke produktionsarbejdsmarkedet, der stadig har en markant betydning for Danmarks økonomi og velfærd. – Omkostningsniveauet for produktion er højt i Danmark, så derfor må vi automatisere, lyder opskriften fra Bo Stærmose, medlem af bestyrelsen for Syddansk Vækstforum og formand for Fremstillingsindustriens undergruppe i DI. – Det er vigtigt, at vi stadig har produktion i Danmark, for det er tæt forbundet med innovation. Det er der stigende opmærksomhed omkring i disse år. Jeg oplever stadig flere eksempler på danske virksomheder, som overvejer at trække produktionen hjem, uddyber Bo Stærmose. Denne tendens har Bo Stærmose selv fulgt som adm. dir. i drivhus-virksomheden
”Det handler om at udbrede vores viden om teknologi til lokale virksomheder.” ARNE BILBERG LEKTOR PH.D., MADS CLAUSEN INSTITUTTET, SYDDANSK UNIVERSITET
Juliana. I Syddansk Vækstforum støtter han, at oplysning om automatisering skal ud til alle syddanske virksomheder. – Virksomhederne har brug for at vide, at automatiseringsløsninger findes. Og hvad de kan bruge dem til, siger Julianadirektøren. Den smarte fabrik I Region Syddanmark satses derfor bl.a. på ideer, som har rod i regionens innovative virksomheder, Syddansk Universitet (SDU) og moderne robotteknologi. Projektet ”Auto Syd” har til formål at hjælpe små og mellemstore virksomheder med at automatisere deres produktion. – På SDU har vi et fokuspunkt, vi kalder ”Den smarte Fabrik”, som handler om at udbrede vores viden om ny teknologi til lokale virksomheder, forklarer lektor, Ph.D.
Arne Bilberg fra Det Tekniske Fakultet på SDU. Tilbuddet til regionens virksomheder er, at Arne Bilberg og hans kolleger fra Mads Clausen Instituttet besøger de små virksomheder for at give et bud på, hvordan produktionen kan effektiviseres ved hjælp af automatisering. Specialister fra fire virksomheder stiller deres særlige kompetence inden for robotløsninger til rådighed. – Vi analyserer virksomhedens behov og kommer med et oplæg over, hvilke udfordringer vi ser, og hvordan det kan løses. Virksomheden afgør selv, om den investerer i den løsning, der fremlægges, siger Arne Bilberg. Svært at sige nej I løbet af det år, projektet har kørt, er der udarbejdet 8 konkrete løsningskoncepter. Én af løsningerne har allerede tjent sig ind, fortæller Sales Manager Niels Krogsgaard Otten fra Alsmatik, som er en af de fire virksomhedspartnere. – Vi lægger meget vægt på, at vores løsningsforslag er konkrete. Ikke hvor mange kilowatt-timer, de sparer; vi udregner besparelsen i kroner og øre, hvornår har den tjent sig ind? En af løsningerne tjente sig ind på få uger. Så det er ikke mærkeligt, at virksomheden sagde ja tak til den, siger Niels Krogsgaard Otten. Alsmatik specialiserer sig i at måle på produktionen og pege på forbedringer, som gør en forskel. Et andet eksempel handler om at skifte ventilerne i en pakkemaskine – og spare over 200.000 kroner om året på mindre spild af tid og energi. Med sådan en business case er det ikke svært at overtale virksomhederne til at automatisere.
i
OM AUTO SYD Støttet af Syddansk Vækstforum med 10 mio. kroner. Et tilbud til 200 små og mellemstore virksomheder, hvoraf 36 allerede har sagt ja. Virksomhedens ledelse introduceres til automatisering, og derefter udarbejder specialisterne et løsningsforslag. Konceptet kaldes ”Lean Automatisering”: Løsningen skal være ”simpel, billig og have stor effekt”. Løsningerne udarbejdes af partnerne på projektet: Hannemann Engeneering, Pehama Productions, Alsmatik og Automatic Syd. EUC Syd bygger de konceptuelle løsninger og står for efteruddannelse. Ambitionen med projektet er at tilbyde deltagerne støtte til ”afklaring og udvikling af automatiseringsløsninger, for derigennem at sikre fastholdelse af produktionsarbejdspladser”.
Ny viden fra flere sider Muligheden for at skaffe nye kunder udgør en del af partnervirksomhedernes motivation for at bidrage til projektet. Men de har også anden gavn af deres deltagelse i Auto Syd. Ligesom universitetsfolkene fra SDU opsamler viden til deres forskning, henter partner-virksomhederne også vigtig kendskab til virksomhedernes behov. – Vi høster ny viden hver gang, vi er hos en kunde. Men vores samarbejde med forskerne er også væsentligt – det rykker altså, når man kommer ind i et universitetsmiljø, siger Niels Krogsgaard Otten. Projektet Auto Syd har fået en ekstra bevilling fra Syddansk Vækstforum, så det foreløbig fortsætter gennem første kvartal i 2015.
side 27
Robotløsning skaber ny værdi
REGION SYDDANMARK
Vi havde aldrig selv fået ideen EME Hydraulic er en lille virksomhed. Men der var plads til en robot, som gjorde produktionen fire gange mere effektiv og frigjorde kvalificeret arbejdskraft til andre udviklingsopgaver.
J
esper Østergaard var ikke utilfreds med sine produkter, og heller ikke med sine medarbejdere. Så han var ikke på udkig efter en ny metode til EME Hydraulics produktion af hydraulik-cylinderrør. Virksomheden klarede sig fint som underleverandør til lille håndfuld store, danske industrivirksomheder. Men direktøren kunne hurtigt se potentialet for automatisering, da han fik besøg af Auto Syds konsulenter. – Det var ikke en vej, vi havde overvejet at gå. Vi havde ikke fået ideen uden hjælp, konstaterer Jesper Østergaard. Robotten knokler – medarbejderne udvikler Men EME Hydraulic tog imod ideen, som ikke omfattede indkøb af en ny maskine. Løsningen handlede om en robotløsning, som gør de eksisterende maskiner meget mere effektive, når den fodrer dem med nye emner i en lind strøm. Der produceres i dag 40 % mere på et døgn, end før robotten blev installeret. – Det vil kun tage os halvandet år at tjene hjem, så det er meget tilfredsstillende, siger Jesper Østergaard.
Flere job
Gennem nye alliancer og samarbejde
Hvor maskinen tidligere var bemandet i 16 timer i døgnet og var slukket om natten, er den i dag bemandet 2 timer i døgnet. Og den kører af sig selv hele natten, indtil dagholdet møder ind klokken 05. – De to medarbejdere, der tidligere betjente maskinen, kan jeg nu bruge til andre ting, udvikling og specialopgaver, næsten hele dagen. Så vi har stadig samme antal medarbejdere, men omsætningen vækster hele tiden, siger Jesper Østergaard. Skær ned på ”dumt” arbejde Det er virksomheden Hannemann Engineering ApS, partner i Auto Syd, som i tæt samarbejde med Teknologisk Institut, Robotteknologi, udviklede og installerede løsningen. – Det handler jo om, at vi skal udnytte vores arbejdskraft ordentligt her i landet, fordi lønningerne er høje. Vores dygtige medarbejdere skal ikke lave ”dumt” arbejde, som lige så godt kan laves af en maskine. Så hellere bruge kræfterne på andre opgaver, siger virksomhedens ejer Palle Hannemann.
i
Lille robot skabte nyt firma Hannemann Engineering ApS havde arbejdet med prototypen siden 2012. Og robotløsningen blev, i samarbejde med Teknologisk Institut, Robotteknologi, udviklet færdig, da EME Hydraulic havde brug for robothjælp. – Vi var ikke kommet i mål med dette, hvis vi ikke havde været en del af Auto Syd-projektet, fortæller direktør Palle Hannemann. Et helt nyt firma, skabt af Hannemann, iværksætteren Per Lachenmeier og Syddansk Teknologisk Innovation, markedsfører nu en standardiseret udgave af den samme løsning til industrien. – Der er et stort potentiale for denne løsning hos små og mellemstore underleverandører med CNC-forarbejdning i både Danmark og Tyskland.
i
Dansk Metal: Ikke truet af robotterne
47%
... af virksomhederne i Region Syddanmark oplever problemer med at skaffe kvalificeret arbejdskraft
Stigende grad af automatisering på produktionsarbejdspladserne er ikke noget, der bekymrer de metalarbejdere, hvis arbejde maskinerne kan lave. Tværtimod hilser Dansk Metal automatiseringen velkommen. – Vi ser automatisering som en afgørende faktor for at bevare arbejdspladser i Danmark og forhindre produktionsvirksomheder i at flytte udenlands. Leder for Dansk Metals Uddannelsessekretariat, forbundssekretær Per Påskesen, hilser maskinerne velkommen som en måde at undgå flaskehalse, når antallet af faglærte metalarbejdere falder i de kommende år. En prognose fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at der i de kommende år kan blive et underskud af faglærte i branchen, fordi ca. 4500 hvert år går på pension, mens der kun bliver udlært godt halvdelen, 2300. Der er allerede begyndende flaskehalse, fordi bl.a. uddannelsen som industritekniker (tidligere maskinarbejder) har haft svært ved at tiltrække de unge. Dansk Metal er også opmærksom på, at der sker en forskydning på arbejdsmarkedet, så der fremover bliver færre job til ufaglærte. Med mindre de efteruddanner og opkvalificerer sig. – Vi har tillid til, at den nye reform af erhvervsuddannelserne vil gøre det lettere at tiltrække flere studerende. Samtidig er automatisering af produktionen en del af løsningen – når vi tager et fælles ansvar for, at vi udvikler medarbejderne i takt med, at vi udvikler maskinparken, siger forbundssekretær Per Påskesen.
side 29
FÆLLES INDSATS FOR REGIONAL VÆKST
Positive resultater og partnerskab viser vejen Regionale erfaringer med tværgående beskæftigelses- og erhvervsudviklingsindsatser har stor betydning, når arbejdsmarkedet i de kommende år skal tilpasse sig udviklingen og nye udfordringer. Alting bliver bedre, når det udføres i fællesskab. Og når man ved, hvad man laver. Derfor er opskriften på de kommende års vækst- og beskæftigelsesindsats baseret på viden og samarbejde. På afsluttede projekter, der kan fremvise positive resultater, og på forpligtende partnerskaber mellem de sektorer, myndigheder og institutioner, der har en fælles interesse i at styrke arbejdsmarkedet. For virksomheder og deres vækst såvel som for den danske arbejdsstyrke, der skal skrue vores fremtid sammen. Det danske arbejdsmarked indeholder, som vi har set i det foregående, både store udfordringer og potentialer. Uanset om vi udtænker strategi eller igangsætter konkrete indsatser på området, vil koordineret samarbejde og kendskab til andre aktørers erfaringer øge chancen for succes.
De regionale vækstfora skal i den netop påbegyndte strukturfondsperiode 2014-2020 udmønte ca. 70 mio. kr. årligt (500 mio i alt) i de næste 7 år i at flere får en erhvervsuddannelse eller videregående uddannelse. Det kan bl.a. være: afdækning af kompetencebehov, efteruddannelse, flere praktikpladser, talentindsatser mv.
i Regionale kompetenceudviklingsindsatser virker, når de foregår i partnerskaber, så virksomhederne og borgerne får en sammenhængende service. På den måde blev der skabt knap 6000 nye arbejdspladser i ca. 6200 virksomheder over en 3-årig periode. Det viser en effektmåling foretaget af Danmarks Statistik.
”Det er afgørende for beskæftigelsesreformens succes, at den kan spille ind i de eksisterende projekter, der allerede er sat i gang. På den måde kan man udnytte de aktuelle erfaringer og bygge videre på de positive resultater, vi har set i flere af projekterne.” FLEMMING LARSEN
Flere job
ARBEJDSMARKEDSFORSKER, PROFESSOR, AAU
Gennem nye alliancer og samarbejde
DET VIGTIGSTE ER SAMARBEJDE Når Region Sjælland får besøg af gigantiske udenlandske byggekonsortier ved Femernforbindelsen, er der underentrepriser, der kommer den lokalarbejdskraft til gavn. Projekt Quickstart gøder jorden for de nye job. – Men vi skal forstå, hvilke kompetencer der er fremtidens kompetencer, siger Michael KaasAndersen, direktør for erhvervsskolen Selandia.
MINDRE UBALANCE PÅ ARBEJDSMARKEDET I løbet af få år kan der mangle 5.000 faglærte i Region Hovedstaden – hvor andelen af praktikpladser samtidig ligger under landsgennemsnittet. To ubalancer, som bliver bragt i bedre harmoni med støtten til en regional praktikpladsenhed, som skaffer flere lærlinge- og elevpladser på en række områder. – Vi vil gerne være stolte af vores elever, lyder det fra en af de nye praktikplads-virksomheder.
OPKVALIFICERING STYRKER VÆKSTEN Ufaglærte job forsvinder i hele landet, også i Region Midtjylland, hvor 200.000 arbejder ufaglært i dag. Ved at opkvalificere arbejdsstyrken reduceres antallet af ufaglærte. En del af dem kan efteruddannes til de fag, hvor der om få år mangler arbejdskraft. Nøglen til vækst ligger i, at uddannelsesinstitutionerne kender virksomhedernes behov.
VIDEN OG NYTÆNKNING HJÆLPER OGSÅ DE SMÅ Syddansk Universitet bidrager til udviklingen og Syddansk Vækstforum bidrager til finansieringen i udvikling af robotløsninger til mindre produktionsvirksomheder i Region Syddanmark. Fra sidelinjen er der opbakning fra Dansk Metal. – Automatisering er en afgørende faktor til at bevare arbejdspladser – når vi tager fælles ansvar for også at udvikle medarbejderne, siger forbundssekretær Per Påskesen, Dansk Metal.
FREMTIDENS KOMPETENCER SKABES NU – Udvikling af kompetencer står helt i toppen af den fælles dagsorden, når vi skal skabe vækst i Region Nordjylland, Henrik Christensen, Beskæftigelsesregion Nordjylland
side 31
RAR
De Regionale Arbejdsmarkedsråd Otte nye regionale arbejdsmarkedsråd (RAR) erstatter de 94 lokale og 4 regionale beskæftigelsesråd.
RAR - medlemmer Rådene får 21 medlemmer* og sammensættes af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra følgende organisationer og myndigheder:
5 medlemmer i alt fra kommunerne i RAR-området 6 fra DA 5 fra LO 1 fra FTF 1 fra Akademikerne 1 fra Lederne 1 fra Regionsrådet 1 fra Danske handicaporganisationer
*) RAR Bornholm har 15 medlemmer, herunder en repræsentant fra Region Hovedstaden
RAR er en del af beskæftigelsesreformen, som øremærker: 100 mio. kroner årligt til regional uddannelsespulje målrettet korte, erhvervsrettede forløb 150 mio. kroner årligt til pulje målrettet til uddannelsesløft for de svagest stillede ledige
Flere job
Gennem nye alliancer og samarbejde
RAR - hovedopgaver: Understøtte beskæftigelsesindsatsen i samarbejde med og på tværs af kommuner Gå i dialog og rådgive kommuner om beskæftigelsesindsatsen Koordinere beskæftigelsesindsatsen med A-kasser og andre aktører som VEU-centre og vækstfora Koordinere virksomhedsindsatsen med henblik på områder med mangel på arbejdskraft Koordinere indsatsen rettet mod områder med høj ledighed Godkende regional positivliste for den regionale uddannelsespulje
RAR geografisk: RAR Nordjylland (11 kommuner) RAR Vestjylland (8 kommuner) RAR Østjylland (11 kommuner) RAR Sydjylland (12 kommuner) RAR Fyn (10 kommuner) RAR Sjælland (17 kommuner) RAR Hovedstaden (28 kommuner) RAR Bornholm (1 kommune)
RAR Nordjylland Brønderslev, Frederikshavn, Hjørring, Jammerbugt, Læsø, Mariagerfjord, Morsø, Rebild, Thisted, Vesthimmerland og Aalborg (11 kommuner). RAR Vestjylland Herning, Holstebro, Ikast-Brande, Lemvig, RingkøbingSkjern, Skive, Struer og Viborg (8 kommuner). RAR Østjylland Favrskov, Hedensted, Horsens, Norddjurs, Odder, Randers, Samsø, Silkeborg, Skanderborg, Syddjurs og Aarhus (11 kommuner). RAR Sydjylland Esbjerg, Fanø, Fredericia, Haderslev, Kolding, Middelfart, Sønderborg Tønder, Varde, Billund, Vejen, Vejle og Aabenraa (12 kommuner). RAR Fyn Assens, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Langeland, Nordfyn, Nyborg, Odense, Svendborg og Ærø (10 kommuner). RAR Sjælland Faxe, Greve, Køge, Lejre, Roskilde, Solrød, Guldborgsund, Holbæk, Kalundborg, Lolland, Næstved, Odsherred, Ringsted, Slagelse, Sorø, Stevns og Vordingborg (17 kommuner). RAR Hovedstaden København, Frederiksberg, Dragør, Tårnby, Albertslund, Ballerup, Brøndby, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, LyngbyTaarbæk, Rødovre, Vallensbæk, Allerød, Egedal, Fredensborg, Frederikssund, Halsnæs, Furesø, Gribskov, Helsingør, Hillerød, Hørsholm og Rudersdal (28 kommuner). RAR Bornholm Bornholms regionskommune (1 kommune).
side 33
REGIONALE ARBEJDSMARKEDSRÅD
Sådan kommer vi videre ... Jacob Bundsgaard, borgmester i Aarhus og formand for beskæftigelsesudvalget i KL: ”Vi har længe været opmærksomme på de regionale ubalancer, og der findes heldigvis allerede en række gode eksempler på tværgående samarbejde mellem de tre sektorer og kommunerne. Det giver ikke mening kun at kigge på beskæftigelsesproblematikker med et lokalt perspektiv; vi er nødt til at opdyrke en helhedstankegang, hvor alle relevante parter kan bidrage med deres.” ”De Regionale Arbejdsmarkedsråd har potentialet til at blive et godt og nødvendigt redskab i vækst- og erhvervsindsatsen. RAR-rådet skal være et bindeled fra uddannelser og erhverv ned til de enkelte kommuner, som umuligt kan holde den tætte kontakt på egen hånd. ” ”At arbejde med disse udfordringer fra et regionalt niveau er meget meningsfyldt, også fordi vi skal inddrage de regionale vækstfora og deres muligheder maksimalt.” ”Arbejdsmarkedet følger ikke kommunegrænserne, så der er meget at koordinere på tværs. Fra kommunernes side har vi ikke lagt skjul på vores skepsis over for beskæftigelsestilskuddet – dén opbygning vil aldrig blive en effektiv måde at løse beskæftigelsesopgaven på.”
Ejner K. Holst, sekretær i LO med ansvar for uddannelses- og arbejdsmarkedspolitik: ”LO er klar til at lægge mange kræfter ind i de regionale arbejdsmarkedsråd, for de tre sektorer for beskæftigelse, uddannelse og erhverv kan ikke blive ved med at flyde rundt hver for sig. De er jo i virkeligheden hinandens forudsætning.” ”Vi er glade for, at de Regionale Arbejdsmarkedsråd er inddelt efter arbejdskraftoplande, og når alle relevante parter sidder med ved bordet, får vi mulighed for at se længere frem, end man har kunnet i den hidtidige indsats: Hvor bliver der behov for ekstra kvalifikationer i fremtiden?” ”Det store omdrejningspunkt i de kommende års beskæftigelsesindsats, set fra vores perspektiv, er at fokusere indsatsen på uddannelse og efteruddannelse, så vi kan imødegå de regionale ubalancer, vi allerede ser spire frem.”
Henrik Bach Mortensen, direktør i DA med ansvar for ArbejdsmarkedsPolitik og -Kvalifikationer: ”De regionale arbejdsmarkedsråds primære opgave er at skaffe arbejdskraft til virksomhederne, og vi fra Dansk Arbejdsgiverforening går meget aktivt ind i opgaven med at sikre, at de rette kvalifikationer er til stede for vores medlemmer.” ”De Regionale Arbejdsmarkedsråd på et regionalt niveau er en fantastisk udkigspost for uddannelsesinstitutionerne, som forbedrer deres mulighed for at skabe et udbud, der svarer til arbejdsmarkedets behov – både når det gælder kort, lang og efteruddannelse.” ”Vi vil også bruge De Regionale Arbejdsmarkedsråd som en indgang til at holde kommunerne fast på, at de løser den opgave, der er brug for: Nemlig en relevant formidling af arbejdskraft til virksomhederne. DA vil byde ind med både analyser og rådgivning, som hjælper kommunerne til at huske deres primære opgave.”
Flere job
Gennem nye alliancer og samarbejde
Beskæftigelsesminister:
Bedre forståelse for arbejdsmarkedet er afgørende Beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen lægger vægt på, at det danske arbejdsmarked har både en lokal og en regional dimension, som skal koordineres, før en beskæftigelsesindsats kan nå sit mål.
”D
et var for mig tydeligt, at beskæftigelsesindsatsen skal laves grundlæggende om, så den passer bedre til det arbejdsmarked, vi har i Danmark.” Henrik Dam Kristensen har taget tømmerne for Beskæftigelsesministeriets arbejde med at implementere sidste sommers forlig om en beskæftigelsesreform, og den erfarne minister ser frem til en mere effektiv og meningsfuld indsats med jobskabelse i centrum. ”Beskæftigelsesindsatsen skal på den ene side tage udgangspunkt i det lokale arbejdsmarked, for hvem er bedre til at kende virksomheder, medarbejdere og ledige, end de lokale parter. Men på den anden side, breder arbejdsmarkedet sig over kommunegrænser og lokalsamfundet, så der er behov for en mere tværgående koordination. Med beskæftigelsesreformen og etableringen af de Regionale Arbejdsmarkeds Råd samler vi det bedste fra den lokale og den regionale verden,” siger Henrik Dam Kristensen. ”De Regionale Arbejdsmarkedsråd kommer til at spille en vigtig rolle, når der skal koordineres på tværs af jobcentre og a-kasser, og når der skal samarbejdes mellem beskæftigelsessystemet, uddannelsessystemet og vækstfora.” Særligt glæder Henrik Dam Kristensen sig over, at de nye regler på området vil sikre danske
borgere – hvad enten det gælder ledige eller allerede ansatte, som efteruddanner sig – bedre færdigheder og dermed mere værdi for erhvervsvirksomhederne. Det skal blive resultatet af de Regionale Arbejdsmarkedsråds fokus på kompetenceudvikling og målretning imod erhverv med vækst- og udviklingspotentiale. ”Kræfterne i rådene skal ikke bruges på overvågning og kontrol, men på at sikre koordination og samarbejde. Vi skal være klar og have de rigtige kompetencer, når virksomhederne har behov for nye folk, og når der skabes job i kølvandet af de store offentlige investeringer i nye sygehuse, uddannelsessteder og veje og broer”.
”I de regionale arbejdsmarkedsråd samler vi det bedste fra den lokale og den regionale verden.”
side 35
4383 MEDIEGRUPPEN
Nøglen til regional vækst Fremtiden byder på store udfordringer for både erhvervsliv og arbejdsstyrke i Danmark. Samarbejde er det stærkeste redskab til at knække ledighedsprognoser og bøje vækst-kurver den rette vej. Der er et regionalt vækstforum i alle regioner og et ekstra på Bornholm. Vækstforaene består af 21 medlemmer fra erhvervslivet, viden- og uddannelses-institutioner, arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer samt kommuner og regioner. Vækstforaene investerer i initiativer, der gavner vækst og udvikling i regionen, og det brede partnerskab arbejder for at smelte potentiale og viden sammen til konstruktive løsninger, der udjævner regionale ubalancer og højner arbejdsstyrkens kompetencer.
REGIONALE VÆKSTFORA
Vækstforum Nordjylland T: 9764 8270
Vækstforum Hovedstaden T: 3866 5000
Vækstforum Midtjylland T: 7841 1100
Vækstforum Sjælland T: 5787 5750
Syddansk Vækstforum T: 7663 1912
Vækstforum Bornholm T: 5692 1319
Dampfærgevej 22 2100 København Ø
T: 3529 8100 E: regioner@regioner.dk
www.regioner.dk
Flere job
Gennem nye alliancer og samarbejde