AAB Nyt 4 2015 by New beginning

ME R

H JE

AABNYT NR04

BEBOERMAGASIN FO R AAB VEJLE DE CE MB ER 2015

Hjem TIL SKOLEGADE

ANNIS DØTRE TILBAGE I

BARNDOMMENS

BOLIGBLOK AAB ADOPTERER

5. B PÅ NOVA-SKOLEN HVEM INDSTILLER DU TIL

FRIVILLIGHEDENS PRIS?

MØD MULTITALENTET

MEADARIS

LED

– EN LYS IDÉ

kære læser

Mød nogle fantastiske AAB-mennesker Mange af dine naboer er usædvanlige mennesker, som har masser at give af – og som ikke kun giver i denne søde juletid.

ver gang jeg lægger sidste hånd på vores beboermagasin, kan jeg ikke lade være med at føle mig taknemmelig og privilegeret. Og også lidt stolt. Taknemmelig og privilegeret fordi jeg får lov til at møde så mange søde og spændende beboere, hver gang vi skal i gang med et nyt magasin. Og stolt fordi jeg har muligheden for at dele de mange fine og gode historier ude fra vores afdelinger med jer beboere. Jeg håber, at I også nyder at ”møde” AABs beboere i vores magasin. I dette nummer har jeg haft fornøjelsen af at møde Meadaris Djapo på 12 år. Hvis I ikke lige ved, hvem han er, kan jeg fortælle, at han er en stjerne. Han synger fantastisk, og så har han deltaget i årets Voice Junior. Jeg er stor fan af ham. Læs mere om Meadaris på side 14. Jeg har mødt Anni (Rothberg) og hendes tre dejlige piger Anne-Mette, Maria og Karina. Anni har boet hos AAB i 40 år. Hun og hendes mand Bendt flyttede ind den 15.11.1975 i en lejlighed i Skolegade. Pigerne bor også alle tre hos AAB. Mød Anni og pigerne på side 4. Jeg har også haft en snak med Tove Knudsen og Orla Wulff. To meget dedikerede beboere, som nu i 2 år uselvisk og på helt frivillig basis har hjulpet andre med at finde vej i det svært fremkommelige kommunale system, når man er sygdomsramt. Du kan møde Tove og Orla på bagsiden af bladet.

En god nyhed er, at AABs hovedbestyrelse har besluttet at indstifte en pris: Frivillighedens pris. Det er en pris, som gives til en beboer, der gør en forskel ude i vores boligområder. En der frivilligt og uegennyttigt gør noget for andre. Det er AABs beboere, der kan indstille en nabo til prisen. Indstillingerne bedømmes af en uvildig dommerkomité, og der kåres en ”årets frivillig”. Du kan læse mere herom på side 8. December måned handler om at give – ikke nødvendigvis materielt – men at give med og af et godt hjerte. Som du kan læse i dette nummer, har vi masser af historier fra det virkelige liv ude i AABs afdelinger om mennesker, der giver ud af det, de har at give, af et af godt hjerte. Tak for det. Og til sidst alligevel lidt om materielle ting. AAB Nyt har nemlig igen i år været så heldig at kunne skrabe nogle fine præmier sammen til vores Julekonkurrence, så husk at deltage. Måske bliver du en af de heldige vindere. Glædelig jul og godt nytår til alle herfra.

Hanne Bredahl Redaktør

Udgiver: AAB VEJLE, Mindegade 17A, 7100 Vejle Udgivelser: Magasinet udkommer 4 gange årligt Oplag: 4.500 stk. Grafisk Design: Mediegruppen as Tryk: Digitalhuset Vejle Forside: Hyldager Fotografi Redaktion: Knud Aage Thiemer (afd. 29), Sven-Erik Madsen (afd. 15), Lena Kristiansen (afd. 47), Claus Uldall (Udlejning), Hanne Bredahl (Administrationen)

Synspunkter, der fremsættes i eksterne indlæg, er ikke nødvendigvis dækkende for AABs holdning.

Indlevering til næste nummer: 01.02.2016

SIDE 2

AAB / MERE END ET HJEM

indhold

december NR04

Deltag i årets store julekonkurrence og vind flotte præmier.

04 Mor kan stadig se de små fra sin altan 08 Til glæde og gavn for andre 09 Boligydelse beskæres og frivilligheden prises 12 Vi skal være forældre 13 ”Bliver man tacklet, så piver man ikke” 14 Mød Meadaris – et beskedent multitalent 16 Må vi give dig en lys idé? 18 Nye regler for boligstøtte i 2016 20 AABs store Julekonkurrence

04 Anni Rothberg har boet 40 år i samme lejlighed i Skolegade, hvor hendes tre døtre også voksede op. Og gennem de senere år er både Karina, Anne-Mette og Maria flyttet tilbage til deres barndoms boligkvarter.

NR. 4 / DECEMBER 2015

22 Kryds & tværs 23 AAB info 24 Stafetten

Vind 4 fbiogra r billetteejle til Lido i V Kryds på side 22

SIDE 3

på besøg

Mor kan stadig se de små fra sin

altan

SIDE 4

AAB / MERE END ET HJEM

Anni Rothberg har holdt 40 års jubilæum i sin 3. sals-lejlighed i Skolegade, og hun har ikke tænkt sig at flytte, før hun skal bæres ud. Især ikke efter hendes tre døtre er flyttet tilbage til afdeling 26. AF: CARSTEN G. JOHANSEN / FOTO: HYLDAGER FOTOGRAFI

a jeg flyttede ind her i lejligheden, havde jeg et barn i den ene hånd og en lift i den anden. Anni Rothberg kan roligt sige, at hun har mange minder fra den bolig i Skolegade, hvor hun tidligere i år kunne fejre 40 års jubilæum. Hun har opdraget fire børn fra adressen, hvor hun stadig ofte har besøg af sine tre døtre. De er nemlig alle flyttet tilbage til AAB inden for de senere år. – Vi har været væk fra Vejle i flere år og har f.eks. alle tre boet i København i en periode. Men nu er vi alle tre tilbage, hvor vi boede i vores barndom – jeg bor i en opgang længere henne i denne blok, og mor kan se op til Karinas lejlighed ude fra sin altan, fortæller Anne-Mette. Karina og Anne-Mette er de ældste døtre og har hver ét barn; hhv. Elias på 7 år og Oliver på 6 år. Maria er med sine 23 år stadig kun sig selv. Men alle tre piger kommer ofte forbi enten hinanden eller deres mor for en hyggestund – eller for at spise sammen. – Maria ringer rundt til os alle sammen for at høre, hvad der står på menuen, før hun vælger, hvor hun inviterer sig selv på aftensmad, griner Karina. Da AAB Nyt besøger Anni Rothbergs lejlighed, skal Maria spise hos Karina samme aften. Anni er inviteret til middag hos Anne-Mette, så det bliver også i familien. Kig efter de andres børn Familien Rothberg holder sammen og sætter pris på fællesskabet. De hjælper hinanden med alle mulige små tjenester, og hygger sig med socialt samvær. I det lys er det ikke underligt, at de sætter pris på miljøet omkring de almene boliger i afdeling 26. – Det har jo altid været sådan, at man snakker med hinanden og hjælper hinanden her hos AAB. Da jeg flyttede ind, gik mange af vi mødre jo hjemme i dagtimer-

NR. 4 / DECEMBER 2015

ne, så der var altid nogle at snakke med og til at bede om hjælp. F.eks. til at kigge efter børnene, hvis de ikke allerede var begyndt i fritidshjemmet, juniorklubben eller ungdomsklubben hernede, siger Anni. – Vi kigger også efter hinandens børn i dag. Der er faktisk ret mange børn her i beboelsen i dag – selvom det ikke er lige så mange, som da vi var små, siger Karina. Alle tre piger husker, hvordan man mødtes ovre på boldbanerne, hvor der i dag er dragebane. Børn og unge spillede bold; måske kastede de Antonius over garagerne. Eller de hang bare ud sammen og hyggede sig med, at der altid var nogle at snakke med. – Der var jo ingen mobiltelefoner dengang. Men det behøvedes ikke, for alle gik hen til boldbanen og mødtes dér, husker Anne-Mette. Mange fælles fester Sammenhold og samvær er vigtige værdier i AAB og i Vestbyen – og det er ikke kun for børnene. Anni husker med stor fornøjelse tilbage på aktiviteter i AAB, hvor hendes mand Bendt i en årrække var med i både afdelings- og hovedbestyrelse, indtil han gik pludseligt bort for seks år siden. – I dag er afdelingsbestyrelsen blevet god til at arrangere f.eks. bankospil. Men der var endnu flere arrangementer for 25 år siden. Der var sommerfester og juletræsfester og flere andre ting, og der var altid rigtig mange deltagere. Både voksne og børn, husker hun. Hendes døtre bliver også overvældet af minderne; der var harmonikaspillende Inga – ”Vejles Elga Olga” – som spillede op til dans omkring juletræet, der var ponyridning for de mindste, mens de lidt større gik modeopvisning i det tøj, de selv havde syet. – Jeg kan huske, at jeg spillede guitar eller bas i et band, som var på scenen til sommerfesten, siger Karina. – Jeg håber bare, du ikke også sang, siger Anni.

"Det har jo altid været sådan, at man snakker med hinanden og hjælper hinanden her hos AAB"

SIDE 5

Og så griner de igen i stuen hos Anni Rothberg, hvor døtrene så ofte kigger indenfor – f.eks. til et spil Rummikub som i dag. God udsigt fra altanen Rummikub er endnu en af familiens traditioner. Spillet er gået i arv fra Annis mor, og mon ikke det går videre til én af døtrene senere hen. De spiller, når der sammen alle fire, eller når de bare er to og to. Men Anni er endnu ikke begyndt at spille med sine børnebørn, selvom både hun og de to drenge nyder, at mormor altid er i nærheden. – Jeg kan stå ude på altanen og se dem lege. Det er da en dejlig ting, siger Anni. Pigerne kigger på hinanden. Og bliver enige om at afsløre deres viden. – Ja, og så kalder du på børnene, ikke sandt mor? ”Tag jeres kammerater med op, så giver jeg en is”! siger Karina. Anni smiler bare. Sådan noget må man gerne, når man er bedstemor … Kast et glas vand ned Døtrene husker udmærket, hvordan det var at kunne kalde sin mor frem på altanen. ”Mor Kom lige ud til vinduet Det skal være i dag Ikke i morgen” Sådan lyder remsen, de brugte dengang – og som de aldrig glemmer.

Hele familien Rothberg elsker spillet Rummikub, som går i arv i familien og både kan spilles 2 ad gangen eller med op til 4 deltagere.

SIDE 6

AAB / MERE END ET HJEM

KOLONIHAVE NEJ TAK Mange af familierne i Skolegade havde kolonihaver ovre i Engene, hvor de kunne dyrke deres egne grøntsager og få lidt ekstra frisk luft. Men sådan én havde familien Rothberg ikke brug for. – Nej, det var ikke noget for mig. Vi havde faktisk en kolonihave i en kort periode, men jeg havde ikke brug for at være der. Jeg skal ikke gå og rode i jorden, så vil jeg hellere sidde hjemme på altanen, siger Anni Rothberg.

“Jeg kan stå ude på altanen og se børnebørnene lege. Det er da en dejlig ting”

– Nogle gange kom der 3-4 mødre frem, når man råbte, husker Karina. Pigerne husker også, at de somme tider kaldte deres mor ud på altanen bare for at drille. Så sagde de f.eks., at de var blevet tørstige, så hun måtte gerne kaste et glas vand ned til dem … – Engang gjorde hun det faktisk og kastede et glas vand efter mig, smiler Maria. Kender alle i opgangen I Skolegade er det stadig sådan, at man kender de fleste i sin opgang – i hvert fald af udseende. Både Anni og hendes døtre er enige om, at man ikke løber lige så meget ud og ind ad døren hos hinanden i dag, som det var tilfældet tidligere. Men det er stadig en vigtig del af hverdagen, at man kender de andre beboere. – Den ældre herre, som boede i stuen henne i min opgang, er lige flyttet på plejehjem. Jeg hilste på ham, den dag han flyttede, fortæller Anne-Mette. – Han var ikke én, jeg havde så meget at gøre med. Men det er mærkeligt, han er væk. Det er noget, man går og tænker over i noget tid, indtil der flytter en ny ind, siger hun. Da børnene var små, var det en ældre dame, som boede i en af stuelejlighederne. Hun åbnede ofte vinduet og skældte ud, hvis deres leg blev for støjende for hende. ”Suresen” kaldte børnene hende, når hun ikke hørte det. Og de var vist lidt bange for hende. – Men hun sad alligevel og holdt øje med det hele. Da Maria var blevet væk, og jeg ikke længere vidste, hvor jeg skulle lede, var det hende, der åbnede vinduet og sagde, hun havde set Maria gå med en veninde ind i opgangen i nummer 10. Hun var alligevel en sød dame, selvom hun måske havde det lidt svært, siger Anni. Vil aldrig flytte væk For hvis der er noget, som er svært, er det at få Anni til at sige noget negativt om hendes kvarter og de beboere, som har været hendes naboer i de seneste 40 år.

NR. 4 / DECEMBER 2015

– Jeg har bare altid været så glad for at bo herude. Det er tæt nok på byen til, at man ikke behøver at have en bil, og der er så meget lys heroppe i denne højde. I løbet af de 40 år har Anni fået udskiftet bl.a. køkken og badeværelse i lejligheden, så den virker nærmest ny. – I starten lå huslejen under 1.000 kroner om måneden, og det gør den naturligvis ikke længere. Men det er ikke for dyrt endnu, og jeg har det sådan, at jeg vil aldrig flytte. Jeg vil bo her i min lejlighed så længe, det kan lade sig gøre, siger Anni Rothberg.

FACEBOOK – AFDELING 26 Selvom der er masser af liv i gården, især efter legepladsen er blevet renoveret, er det ikke helt som i gamle dage. Så Rothberg-pigerne har engageret sig i den lukkede Facebook-gruppe for afdeling 26. – Vi har et par gange skrevet ud på facebook-siden, at vi vil lave grill-aften og at alle er velkomne. Det er lidt de samme, som kommer. Men jeg håber, at vi kan få nogle flere med efterhånden, siger Anne-Mette. Måske bliver den nye grillplads, som anlægges i foråret, et nyt mødested for sultne familier i Skolegade? Den lukkede facebook-gruppe hedder: AAB Vejle. Afd. 26 Skolegade

SIDE 7

frivillighedens pris

TIL GLÆDE OG GAVN FOR ANDRE... AAB Vejle indstifter en pris til det frivillige arbejde. AF: HANNE BREDAHL / FOTO: COLOURBOX

et frivillige og uegennyttige arbejde har i mange år været en tradition hos AAB. Og rigtig mange af AABs beboere bruger en masse tid og ressourcer på det frivillige arbejde ude i deres afdelinger. Uden at gøre et stort nummer ud af dette. Eller nødvendigvis bliver behørigt værdsat proportionelt for det. Derfor har AABs hovedbestyrelse besluttet, at det skal der gøres noget ved. Primært for at hylde de gode mennesker, der på den ene eller anden måde i større eller mindre omfang udfører frivilligt arbejde til gavn for flertallet. Men også for at skabe opmærksomhed omkring det frivillige arbejde og måske anspore andre til også at gå ind i frivilligt arbejde. Til en der gør en forskel Tildelingen af frivillighedens pris vil være en årligt tilbagevendende begivenhed. Prisen vil blive tildelt en beboer, som er blevet indstillet til prisen og som gør en forskel. Alle beboere i AAB kan indstille en beboer. Medlemmer af AABs hovedbestyrelse samt AABs ansatte kan ikke indstilles til prisen.

Prisen består af en vandrepokal, hvor vinderen får indgraveret sit navn, samt en gavecheck på 3.000 kr. Der er nedsat en uvildig dommerkomite bestående af AnneMette Jeppesen, afdelingsdirektør v/Middelfart Sparekasse, Lars G. Christensen, administrerende direktør ved Centrum Pæle og Ulla Varneskov, Vejle Kommune, Børn & Unge-forvaltning. Komitéen vil vurdere de indkomne indstillinger. Prisen vil blive overrakt på det ordinære repræsentantskabsmøde i februar med angivelse af motiveringen for indstillingen. Sekretær for dommerkomiteen er AABs økonomichef Kim Lassen. Alle indstillingerne skal sendes til Kim Lassen senest den 31. december 2015. Enten på mail til kl@aabvejle.dk med angivelse af navn og adresse på den man ønsker at indstille til prisen samt begrundelse herfor. Du kan også bruge nedenstående slip, som skal afleveres på AABs kontor i Mindegade 17A, 7100 Vejle.

AABs Frivillighedens Pris 2015 Jeg ønsker at indstille: Fordi:

Indstillet af: Navn: tlf. / e-mail: Klip ud og aflever på AABs kontor i Mindegade 17A, 7100 Vejle senest d. 31. december 2015.

Hyldest til de frivillige

set fra mit vindue

Boligydelse beskæres og frivilligheden prises Mens Finansloven lægger op til nedskæring i boligydelsen, gør AAB klar til at hylde de mange engagerede ildsjæle i boligforeningen. AF: HANS HELGE ANDERSEN

forslag til Finansloven 2016 er der lagt op til at boligydelse skal beskæres fra 2020. Umiddelbart indebærer forslaget, hvis det vedtages, at pensionister i ældreboliger samt de personer, der har fået tilkendt førtidspension før 2003, vil blive ramt hårdest. Bliver Regeringens finanslovsforslag for 2016 vedtaget, betyder det, at der indføres det samme ”loft” for den støtteberettigede husleje i plejeboliger som for den almindelige lejebolig. ”Loftet” er i 2015 på 85.000 kroner i årlig husleje. Hvis dette loft anvendes for plejeboligen, falder boligydelsen med ca. 9.000 kroner om året i forhold til gældende regler. ”Loftet” foreslås at gælde for pensionister, der anvises en ældre- eller plejebolig fra 2020 – ikke for eksisterede beboere. Frivillighedes Pris i AAB I denne udgave af AAB Nyt efterlyses frivillige AAB-beboere, der kan indstilles til Frivillighedens Pris i AAB. Kolleger og kommuner uddeler frivillighedspriser, så det er ikke et specielt nyt tiltag, AABs

hovedbestyrelse har besluttet at iværksætte. Formålet med prisen er at give ”en ildsjæl et skulderklap”. Der er mange AABere, som dagligt lægger mange timer i frivilligt og ulønnet arbejde – i cafeer, klubber, ved aktiviteter og bestyrelsesarbejde, alt til gavn for AABs beboere. Derudover har flere afdelinger opgangsambassadører, der bl.a. tager imod nye tilflyttere. Sidst men ikke mindst er det de frivillige, der – ofte aften og weekend – fremviser tomme lejligheder for kommende beboere. Alle frivillige skal vide, at både jeg og den øvrige hovedbestyrelse sætter stor pris på det engagement, der udvises rundt om i AABs afdelinger. Til kamp mod forstadens isolerede øer For et par år siden påbegyndte arkitekt Bente Melgaard sit erhvervs Ph.D.-projekt ”Rum for det gode byliv i forstaden – mellem ideal og hverdagsliv”. Projektet er et samarbejde mellem Vejle Kommunes Teknik & Miljøforvaltning, Statens Byggeforskningsinstitut samt AAB Vejle.

Bente Melgaard, der er et kendt ansigt i Løget, er her i efteråret blevet interviewet til LBF magasinet. Bente indleder interviewet med ordene: ”Vi kan renovere de almene områder nok så flot, men hvis alle andre folk i bydelen ikke har oplevet, at der er sket en ændring eller ikke kan se den rent fysisk, fordi de almene områder ofte ligger gemt væk bag volde, beplantning og separat infrastruktur, så høster vi ikke det fulde potentiale.” Vi kan vælge at tage påstanden for pålydende eller forstå den i overført betydning. Uanset hvilken vinkel, så har Bente så evigt ret. Vi må ikke være os selv nok, vi må ikke isolere os. Vi skal tydeligt sige: ”Jeg bor alment, og det er jeg stolt af”. De enkelte afdelinger har så meget at byde på – økonomisk, socialt og kulturelt – uanset hvor i Vejle, de ligger.

“Formålet med prisen er at give en ildsjæl et skulderklap”

HANS HELGE ANDERSEN

Formand for AAB Vejle

SIDE 9

aktuelt

VINDER AF UNGDOMSBOLIGKAMPAGNE De heldige vindere af AABs ungdomsboligkampagne ”flytte-hjemmefra-gavekort” blev: • Ann-Sofie Rasmussen • Line Bank Sørensen • Sebastian Borre Schultz Tak for de mange opnoteringer og tillykke til vinderne.

SNERYDNING – og glatførebekæmpelse

Snerydning og glatførebekæmpelse i AABs områder udføres efter nedenstående retningslinjer: AABs områder inddeles i primære og sekundære veje, stier, trapper mv. Primære områder: 1. Adgangsveje til og fra boligerne. 2. Trapper og adgangsveje til kældre med renovationsrum, cykelskure og barnevognsrum. 3. Fortove og stier til opretholdelse af adgangsforholdene til bebyggelsen og eventuelle bybusforbindelser. Sekundære områder: 4. Veje og stier, som ikke er nødvendige for at opretholde den normale adgang til og fra boligerne. 5. Parkeringspladser og veje for kørende trafik.

SIDE 10

Inden for normal arbejdstid vil snerydningen og glatførebekæmpelsen blive udført efter beskrevne rækkefølge. Uden for normal arbejdstid og i weekender vil der blive udført snerydning og glatførebekæmpelse efter behov og kun af de primære områder ud fra beskrevne prioriteringsrækkefølge. På veje og stier, som hører under kommunens vedligeholdelsesansvar, foretages snerydning og glatførebekæmpelse af kommunen efter Vejle Kommunes gældende retningslinjer.

AAB / MERE END ET HJEM

aktuelt

Slut med analoge tv-kanaler hos Yousee

Den 9. februar 2016 slukker YouSee endegyldigt for det analoge tv-signal. YouSee oplyser, at lukningen er nødvendig for at skabe mere plads i kabel-tv-nettet til højere bredbåndshastigheder og sikre, at kapaciteten rækker til det stigende streamingbehov. Tiden er løbet fra den gamle analoge teknologi, som optager for meget plads i kabelnettet, og derfor må vige pladsen for at lade fremtiden komme til. Hvad betyder det for dig med et ældre fjernsyn? Hvis du har et ældre fjernsyn, der kun kan modtage det analoge signal (hovedsageligt billedrørs-tv), vil du efter den 9. februar 2016 opleve sort skærm. Sådan undgår du sort skærm 1. Tjek om dit tv (fladskærm) har en DVB-C/MPEG-4 modtager. Hvis ja, vil du kunne se kanalerne i den digitale version. Så skal tv’et blot indstilles rigtigt. På yousee.dk/kanaler kan du få hjælp til at indstille kanalerne korrekt på dit tv. 2. Har du allerede YouSee Plus (en digitalboks fra YouSee), så skal du ikke foretage dig noget. Du vil ikke opleve nogen ændring og fortsætter som hidtil. 3. Køb en digital tv-boks, der kan omforme de digitale signaler til analoge signaler. Det er vigtigt, at du vælger en DVB-C boks. Se efter godkendte bokse på yousee.dk/ready. 4. Køb et nyt digitalt fjernsyn. Hvilke tv-kanaler er berørte af slukningen? Følgende analoge tv-kanaler slukkes i YouSee’s tv-pakker. I alt 23 kanaler: DR1, TV 2, DR Ramasjang, TV3, Kanal 5, TV3+, 6’eren, Kanal 4, TV 2 Charlie, TV 2 News, MTV, Animal Planet, Discovery Channel, TV3 SPORT 1, ID Investigation, Eurosport, National Geographic Channel, Nickelodeon, CNN, Disney XD, Cartoon Network, VH1 og BBC Brit. Alle tv-kanalerne fortsætter naturligvis og kan fortsat ses i en digital udgave.

NR. 4 / DECEMBER 2015

DÅRLIG INTERNETFORBINDELSE? AAB og Dansk Kabel TV bliver med jævne mellemrum kontaktet af beboere, som mener, at der er noget i vejen med deres internetforbindelse. I efteråret blev vi mødt med en del klager fra Skolegade. AAB bad de beboere, som oplevede problemer, om at kontakte os, hvorefter vi arrangerede en stikprøvekontrol hos 12 beboere i Skolegade i samarbejde med Dansk Kabel TV. En tekniker tog ud til de pågældende beboere og tjekkede forholdene der. I alle tilfælde viste det sig, at det var routeren hos beboeren, der skabte problemer. Enten fordi den var placeret et dårligt sted, hvorved signalet blev forringet, eller også fordi routeren ikke kunne trække de pågældende beboeres hastighed. Det er derfor en rigtig god idé at sætte sig ind i, hvordan man får det bedste signal. Du kan læse mere om det på www.danskkabeltv.dk

Det nye feriehuskatalog er på gaden Det nye feriehuskatalog er omdelt til alle beboere. Der kan bookes feriehus fra den 1. december. Ønsker du at leje et af vores feriehuse i Se kalender for højsæsonen, skal du feriehusene på aabvejle.dk aflevere slippen fra kataloget. Vi trækker lod blandt de indleverede ønsker i begyndelsen af marts. For at være med i lodtrækningen, skal slippen være afleveret senest den 23. februar FERIE 2016.

HUSE 2016 Kan bookes

ember 201

fra 1. dec

SIDE 11

adoption

VI SKAL VÆRE FORÆLDRE... Da 5. b på Nova-skolen var blevet ”virksomhedsløse”, blev AAB Vejle spurgt, om vi ville ”adoptere” klassen. Det har vi valgt at sige ja-tak til, og vi bliver altså fra 1. januar 2016 ”forældre”. AF: HANNE BREDAHL / FOTO: COLOURBOX

Hvad vil det sige ”at adoptere en skoleklasse”? Projektet omkring det at adoptere en skoleklasse startede op på Nova-skolen i 2004, men det har nu spredt sig til mange andre skoler landet over. Formålet var/er at få klasserne ud af klasselokalerne og se, hvad man kan bruge sin skolegang til ude i det virkelig liv, og samtidig animere skolebørnene til at tage en ungdomsuddannelse. På virksomhederne får børnene indblik i, hvilke jobmuligheder der findes ude på arbejdspladsen, samt oplever hvordan en arbejdsplads fungerer. Børnene ser en anden verden end den på skolen, og gennem ”forholdet” med virksomheden får de trænet nogle andre kompetencer end de faglige. Normalt starter ”adoptionen” fra 4. klasse, og klassen kommer på besøg på virksomheden mindst to gange om året. Sådan kører det indtil 9. klasse. Noget af det, skoleklasserne oplever

SIDE 12

og ser ude på virksomheden, kan tages med hjem i klasserne og bruges i undervisningen, hvilket gør den faglige undervisning mere spændende. Vi glæder os til at møde vores 5. b Hos AAB er og har vi altid været meget bevidste om vores sociale ansvar. Og kan vi være med til at motivere børnene til at tænke lidt mere over, at en uddannelse er god og vigtig, og hjælpe dem til at se de muligheder, der findes på en virksomhed, så er vi glade. Dertil kommer, at vi har en forventning om, at et sådant forhold vil være medvirkende til at bryde fordomme ned og øge kendskabet til hinandens kulturer, noget som vi alle kan have glæde af. Så vi glæder os rigtig meget til at møde vores 5. b. Og til at kunne fortælle nogle gode historier fra vores adoptivklasse.

AAB / MERE END ET HJEM

ny bogudgivelse

”Bliver man tacklet, så piver man ikke...” Så kom den længe ventede bog om beboerne på Nørremarken endelig. Tirsdag den 8. december lancerede Helhedsplanen på Nørremarken den nye bog om beboerne sammesteds ved en festlig event i Beboerhuset på Finlandsvej

eningen med bogen ”Herfra min verden går” er at give læserne et billede af de mennesker, der bor på Nørremarken. Samt et indblik i det meget specielle fællesskab og ånden, som hersker på Nørremarken. Det er helhedsplansmedarbejder Lone Myrhøj, der har taget initiativ til bogen (se AAB Nyt nr. 3 2015), og Morten Pelch (en glad Nørremarksdreng) har talt med en masse mennesker, som enten bor på Nørremarken eller arbejder der, eller på anden vis har tilknytning til området. Morten har bl.a. talt med VB-fodboldspiller Dennis Fazlagic, som fortæller, at det han har lært ved at vokse op på Nørremarken, det bruger han nu i sin karriere som fodboldspiller. ”Bliver man tacklet, så piver man ikke, men rejser sig op igen”.

AF: HANNE BREDAHL

Der er også fortællingen om Hoda Ali Omar, en stærk somalisk pige på 13 år, som både sidder i elevråd og skolebestyrelse. Og som aldrig har oplevet mobning pga. sit tørklæde. ”Hvorfor skulle jeg det?” spørger hun Morten. Der er også Thomas Vagner, der arbejder som kommunal mentor for udfordrede unge, og som også selv er vokset op på Nørremarken, hvilket har givet ham en masse kompetencer, han kan bruge i sit job. Stolthed og ejerskab kan ikke købes for penge Selvom Morten er vokset op på Nørremarken og havde en formodning om, at han vidste, hvad der var værd at vide om Nørremarken, siger han selv, at han er blevet klogere på Nørremarken efter at have talt med en masse stærke mennesker. Og siger, at den stolthed og det ejerskab, man oplever på Nørremarken, ikke kan købes for penge. Lone Myrhøj, ophavskvinden og primus motor bag bogen og idéen om en anderledes og ny måde at lave en ellers bureaukratisk trivselsundersøgelse er rigtig glad for og stolt af resultatet, siger hun..

”Herfra min verden går” kan købes i Bebeoerhuset på Finlandsvej og hos Bog og Idé og koster 199,-.

NR. 4 / DECEMBER 2015

GRATIS SPROGUNDERVISNING PÅ NØRREMARKEN En anden fin gave, som man har kunnet benytte sig af i oktober og november, er gratis sprogundervisning. Henholdsvis arabisk og tyrkisk. - Alle er velkommen til at deltage i sprogundervisning, også folk der ikke bor på Nørremarken. Det er et tilbud til dem, der har lyst til at smage lidt på det arabiske og tyrkiske sprog og deres kulturer, fortæller helhedsplansmedarbejder Lone Myrhøj. Underviser er Ole Rauff, der selv bor på Nørremarken. Tilslutningen til de to kurser har været relativt stor. På det arabisk-sproghold var der 12 på holdet og 7 på venteliste. På tyrkisk-holdet var der 8 på holdet. Lone fortæller, at der har været stor interesse og nysgerrighed omkring tiltaget. Nogle ville bare lære sproget af interesse og fordi de syntes, det var spændende. Andre fordi de syntes, det kunne være fint at byde nye arabisk- eller tyrkisktalende naboer velkommen på deres eget sprog.

SIDE 13

meadaris

MØD MEADARIS

– et beskedent multitalent… Han kan synge, han kan læse højt, han kan spille fodbold og ... AF: HANNE BREDAHL / FOTO: HANNE BREDAHL

nten er han et multitalent, eller også er han bare en dreng, der er stålsat og ekstremt god til at fokusere og sætte alt ind, når han beslutter sig for at gå i gang med noget. Uanset hvad, så er det ret imponerende, hvad han gør og kan. Navnet er Meadaris Djapo, og han har i en alder af kun 12 år allerede opnået stor succes på flere forskellige platforme. Taget lettede Da Meadaris sang Beyonces ”Listen” til Voice Junior audition her i efteråret, lettede taget og de tre coaches Joey Moe, Wafande og Oh Land var ved at falde bagover af benovelse, da de alle tre trykkede på ”Jeg-vælger-dig-knappen”. Wafande mente, at Meadaris var det vildeste, de nogensinde har haft i Voice Junior. Meadaris endte dog med at vælge Joey Moe som sin coach. Desværre – er vi mange der synes – nåede Meadaris ikke længere end til kvartfinalen. Men det tager han selv ret afslappet. Det, han havde drømt om, og som var det bedste ved det hele; at komme til audition, opnåede han. Og han tilføjer, at Isabel, som vandt, havde fortjent det. Meadaris elsker at synge og bruger en masse tid på nettet for at nærstudere og høre andre synge. Han har fulgt de tyske, hollandske og australske Voice-konkurrencer tæt, ligesom han også har tjekket deltagerne ud på ”America’s got talent” og ”Britain’s got talent”. Så han gør et godt forarbejde. Han har også gået til sangundervisning i et par måneder, men da der

var sammenfald med andre fritidsinteresser, valgte han sangundervisningen fra. Vil være læge Ud over de flotte sangpræstationer kan Meadaris også spille fodbold og spiller på VBs U13 mesterhold. Han elsker nemlig også fodbold. Og som en sidebemærkning blev han også ”Stormester i oplæsning” i foråret 2015, hvor han slog deltagere fra Esbjerg, Vejen og Sydslesvig. Adspurgt om de på skolen (Vejle Midtby skole) ikke er imponerede over hans mange bedrifter, svarer Meadaris beskedent, at de er så’n cool og taler ikke så meget om det, hvilket han har det fint med. Det behøves der ikke at gøres et stort nummer ud

af. Der er jo også andre, der er dygtige. Da jeg spørger ham, om pigerne ikke er vilde med ham, smiler han lidt genert, og svarer et beskedent ”jo”. Men det går han ikke så meget op i, siger han. Selvom det er indlysende for alle, at Meadaris har et lysende sangtalent, og det selvfølgelig er den vej, han skal gå, siger Meadaris, at uanset hvad skal han have en ordentlig uddannelse, og han vil være læge. Hvad der så ellers sker, om det også bliver til en sangkarriere, det må vi vente spændt på. Men en ting tør jeg æde min gamle hat på: Den søde og beskedne dreng skal nok ”blive til noget”. Tak til Meadaris for at dele talenterne med os andre.

“Det bedste ved det hele var at komme til audition” SIDE 14

Meadaris holder meget af at se andre sangtalenter udfolde sig i Voice-programmer fra andre lande. Men han måtte droppe sin egen sangundervisning, fordi den lå på samme tid som fodboldtræningen.

AAB / MERE END ET HJEM

renoveringer RE

NO VE

Renoveringen i Møllevangen starter i foråret 2016 Så er man begyndt på de indledende øvelser til renoveringen i Møllevangen. Renoveringen forventes at gå i gang i foråret 2016.

NYE VINDUER OG FACADER I AFDELING 38 I afdeling 38 – Nordlandsvej har man fået nye facader og vinduer. Men det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det, da det er samme model som det gamle.

Den 7.-8. november var der åbent hus i afdelingen, hvor beboerne kunne stille spørgsmål og se tegningerne for det renoverede Møllevangen. Som det kan ses af billederne, var tilslutningen til møderne stor. Nåede du ikke at kigge inden for til infomøderne, har genhusningstjenesten og informationstjenesten træffetid hver torsdag fra kl. 14–17 på Pilevænget 17 (den tidligere børnehave). Ligesom du også kan træffe dem på tlf. 7643 7206 eller genhusning@aabvejle.dk. Du kan også læse om renoveringen på mollevangen.dk

RENOVERINGEN I LØGET ER LIGE STRAKS SLUT Renoveringen i Løget synger på sidste vers og forventes at slutte i uge 3 eller 4 – udeomgivelserne dog først til foråret/sommer.

Så flot er Løget ko mm et til at se ud

NR. 4 / DECEMBER 2015

SIDE 15

en lys ide

Pas på g naturen – goe spar pen

MÅ VI GIVE DIG EN LYS IDÉ? Du har sikkert hørt om LED-pærer, men hvad er det for en størrelse? AF: TOMMY MØLGAARD, UDLEJNINGSCHEF / FOTO: COLOURBOX

ort fortalt er LED en helt anden pære end den, vi kender fra glødepæren og sparepæren. Den helt store fordel ved LED-pærer er, at de bruger meget mindre energi, og derfor sparer dig penge og er til gavn for miljøet, ligesom de har en meget lang levetid.

SIDE 16

Du vil derfor kunne spare meget på din elregning, hvis du skifter til LED-pærer, og det vil reducere CO2-udledningen i naturen. AAB har allerede mange steder udskiftet den udvendige belysning til LED-pærer, og dermed er der opnået en gevinst for de samlede udgifter i afdelingen. Men Vestbyens formænd, som har været samlet, tror også, at det vil være muligt at give den enkelte beboer en gevinst, hvis

de nuværende pærer skiftes til LED-pærer. Faktisk er det sådan, at de nuværende gløde- og sparepærer forventes at være forældet inden for 10 år. Formændene vil derfor gerne i kontakt med nogle beboere, som kunne tænke sig at høre mere om LED-belysning og efterfølgende være lysende eksempler for deres naboer ved at brede denne viden ud i afdelingerne.

AAB / MERE END ET HJEM

FORDELE VED LED-BELYSNING • LED kan give store energibesparelser og dermed besparelser i økonomien • LED har en lang levetid • LED giver fuld lysstyrke med det samme • LED kan dæmpes, uden at farverne ændrer sig • Der er ingen infrarød eller ultraviolet stråling i LED-lyset

VIL DU VIDE MERE? Hvis du skulle have lyst til at få noget mere viden og være med til at bringe den videre til dine naboer, vil vi gerne invitere dig til et arrangement

torsdag den 14. januar 2016 kl. 16.30-18.00 i Mindegade 17A – AABs administration – og som tak for din deltagelse vil vi sørge for, at du bliver udstyret med LED-pærer, så du kan prøve det af i din egen bolig.

Her er vist, hvor mange flere brændetimer, der er i LED-pærer sammenlignet med sparepærer, lysstofrør og halogenpærer: Antal timer/døgn

LED-pærer

Sparepærer

Lysstofrør

Halogenpærer

24 timer/døgn

5 1/2 år

1 år

2 år

2 mdr.

18 timer/døgn

7 1/2 år

1 1/2år

3 år

3 mdr.

12 timer/døgn

11 år

2 år

4 år

4 mdr.

6 timer/døgn

22 år

4 år

8 år

8 mdr.

3 timer/døgn

44 år

8 år

16 år

1 1/2 år

NR. 4 / DECEMBER 2015

SIDE 17

boligstøtte

NYE REGLER FOR BOLIGSTØTTE I 2016 Hvis du får boligstøtte, så bemærk, at der gælder nye regler fra 2016: AF: UDBETALING DANMARK

ra 2016 behøver du ikke give besked til Udbetaling Danmark, hvis din husstands indkomst ændrer sig i løbet af året. Udbetaling Danmark får nemlig hver måned besked fra SKAT – dog ikke, hvis du er selvstændig eller har indkomst fra en udenlandsk arbejdsgiver. Hver måned bruger Udbetaling Danmark oplysningerne fra SKAT til at se på, hvor meget boligstøtte, du skal have udbetalt.

Derfor kan du fra 2016 opleve, at din boligstøtte er forskellig fra måned til måned. Det sker, hvis husstandens indkomst ændrer sig så meget, at du har ret til enten højere eller lavere boligstøtte. Du får brev fra Udbetaling Danmark, hvis du får mere eller mindre udbetalt, end du plejer. De nye regler ændrer ikke på, hvem der kan få boligstøtte. Husk, at Udbetaling Danmark stadig skal have besked, hvis der sker andre

Udbetaling

1. januar Du får udbetalt din boligstøtte

1. februar Du får udbetalt din boligstøtte

ændringer i din situation, som kan påvirke din boligstøtte.

Læs også om boligstøtte her: borger.dk/boligstøtte. Du kan også altid ringe eller skrive til Udbetaling Danmark, hvis du har spørgsmål.

Tilbageblik og beregning

Midt i februar

Udbetaling

1. marts Du kan få mere eller mindre udbetalt i boligstøtte

Midt i måneden ser Udbetaling Danmark på, hvad din indkomst var ifølge SKAT i måneden før, og hvad du har oplyst, den ville være. Hvis der er forskel på SKATs oplysninger, og de oplysninger du har givet, får du enten mere eller mindre udbetalt i boligstøtte næste måned. Skal du have mindre udbetalt, sender Udbetaling Danmark et brev til dig midt i måneden.

SIDE 18

AAB / MERE END ET HJEM

UDBETALING DANMARK SKAL STADIG HAVE BESKED OM • Indkomst fra selvstændig virksomhed • Indkomst fra udenlandsk arbejdsgiver • Ændringer i, hvor mange personer I er i husstanden • Flytning, også selv om du har givet besked til folkeregistret • Ophold i udlandet mere end seks måneder • Udlejning af hele eller dele af din bolig Husk, at der skal gives besked om alle personer i din husstand.

STABIL ELLER USTABIL INDKOMST? Indkomsten kan svinge, hvis personer i husstanden fx er: • Lønmodtager og får udbetalt feriepenge • Timeløns- eller vikaransat med varierende indkomst • Lønmodtager og har tillæg eller ekstraarbejde • Kontanthjælpsmodtager • På dagpenge eller efterløn, der skifter mellem 4 og 5 ugers udbetalinger • Forældre til store børn, som har skiftende fritidsarbejde • Studerende og arbejder fuld tid i perioder

Kan jeg få håndværkerfradrag når jeg bor i en almen bolig? Ja, det kan du faktisk godt. Så længe du har fast bopæl i boligen og folkeregisteradresse her, ja så har du ret til fradrag for arbejdsløn, når du selv betaler en håndværker for at udføre arbejde i din bolig – f.eks. en forbedring i forbindelse med den individuelle råderet. Du kan maksimalt få fradrag for arbejdsløn på 15.000 kr. årligt pr. person (fast beboer) over 18 år. Forudsætning for at få håndværkerfradrag: • Du skal have folkeregisteradresse i boligen • Du skal have fast bopæl i boligen (bebo boligen sammen med dit indbo) • Du skal selv betale direkte til håndværkeren • Arbejdet skal stå på listen (se på www.skat.dk) over arbejder, hvor man kan benytte ordningen Sådan får du dit fradrag: • Bestil et stykke arbejde med håndværkerfradrag • Betal elektronisk (f.eks med dankort eller via netbank) • Sørg for at fakturaen har CVR-nummer, fakturanummer og specifikation af prisen på arbejdslønnen • Indberet dine udgifter til SKAT i TastSelv • Gem dokumenterne for arbejdet Du kan læse meget mere på www.skat.dk

Din indkomst kan være stabil, hvis personer i husstanden fx er: • Pensionist og kun får folkepension og pension fra ATP • Lønmodtager, der altid har det samme udbetalt • Studerende, der kun har SU

NR. 4 / DECEMBER 2015

SIDE 19

julekonkurrence

AABs store

e c n e r r u k n o k Jule Svar rigtigt på de 6 spørgsmål og deltag i lodtrækningen om:

iPad Air 16GB, NVDIA SHIELD gaming tablet, Smart watch, Google Chromecast og oplevelseskurv, Discovery Network Denmark sportstaske, gratis weekendophold i et af AABs feriehuse (i lavsæsonen), ”Herfra min verden går” – ny bog om Nørremarken, biografbilletter samt mange andre dejlige præmier venligt og gavmildt sponseret af bl.a AABs tv-, internet- og kanaludbydere.

1. Hvilken internetudbyder leverer internet til AABs bolignetværk

4. Kan man vinde præmier i AAB Nyt’s julekonkurrence?

Dansk Kabel TV Svensk Kabel TV

Ja Nej

2. Hvad står AAB for?

5. Hvilken tv-udbyder leverer tv til størstedelen af AABs beboere?

Yousee Wesee

Hvad er levetiden for en LED-pære?

Attraktive Almene Boliger Arbejdernes Andels-Boligforening

3. På hvilken kanal kan du se de største sportsbegivenheder som Premier League, UEFA Champions League, F1 og NFL?

DR3 TV3+

Kort Lang

AAB Nyt takker Dansk Kabel TV, YouSee, Verdens TV, Discovery Network Danmark, Viasat, AABs Programudvalg, Redaktionsudvalg, Feriehusudvalg og Aktivitetsudvalg for præmierne. Svar på konkurrencespørgsmålene, klip siden ud og send til AAB Vejle, Mindegade 17A, 7100 Vejle. Du kan også deltage i vores konkurrence på facebook. Der trækkes lod blandt de indsendte korrekte besvarelser fra den 12. december til og med den 22. december kl. 12.00. Vindernavnene bliver løbende offentliggjort på AABs facebookside www.facebook.com/AAB Vejle. For at deltage skal du bo hos AAB Vejle. Præmierne skal være afhentet senest den 30. januar 2016.

Navn: Adresse: Telefonnummer: Alder:

Vores sommerhuse er åbne hele året - Vi har endda vinterrabat fra novemer til februar.

Har du besøgt vores skønne sommerhuse? Hvis ikke, så har du masser af muligheder nu. Tag f.eks. familien med i en weekend til ren afslapning eller en hel uge på langs. Det er muligt at booke feriehuse i 2016 fra 1. december. Derudover er der stadig en del ledige weekender resten af 2015, både i Juelsminde og Blokhus. Begge steder byder vores huse på rige muligheder for gåture og hygge foran pejsen. Priserne for husene med vinterrabat er 500 kr for en weekend og 1200 kr. for en uge. I København koster en overnatning 400 kr. i hverdage og 700 kr. i weekenden og højsæsonen. Læs mere om priser og hvornår husene er ledige i det omdelte feriehuskatalog eller på vores hjemmeside: www.aabvejle.dk

Indslag til AAB Nyt om feriehuse.indd 1

NR. 4 / DECEMBER 2015

20-11-2014 16:27:56

SIDE 21

aktuelt & kryds

LUKKEDAGE I AAB AAB holder lukket den 24., 25. og 31. december samt den 1. januar. AAB Nyt ønsker alle beboere og læsere en glædelig jul og et godt nytår med tak for året, der lige straks er gået.

Kryds

Vindere af sidste "Kryds": Trine Geeta Kristensen, afd. 1, Christoffer Thygesen, afd. 50 Michael Wojcik, afd. 53 Løsning: Ønskeseddel Redaktionsudvalget ønsker stort tillykke! Vinderne har fået besked.

Løs vores nye AAB kryds & tværs. Vi trækker lod blandt de rigtige løsninger om 3 x4 biografbilletter til Lido i Vejle.

Vind 4 biografbillet til Lido i ter Ve jle

Klip kuponen ud og send den inden 01.02.2016 til:

Navn: Adresse: Afdeling:

AAB Vejle Mindegade 17 A 7100 Vejle Mrk. Kryds & Tværs

aab info

Her finder du navne og kontaktoplysninger på medlemmer af ledelsen, inspektører, beboerrådgivning og administrationen i AAB. Hovedbestyrelsen: Formand Hans Helge Andersen tlf. 75 83 43 37 hha@aabvejle.dk

Næstformand Ove Hansen tlf. 2 0 71 56 51 oha@aabvejle.dk

Hans Ole Olesen tlf. 75 83 43 26 hoo@aabvejle.dk

Leif Rasmussen tlf. 75 72 31 15 lr@aabvejle.dk

Inspektører Afd. 11-17-24-37-46 Glenn Nutkins tlf. 76 43 72 21 gn@aabvejle.dk Afd. 12-13-15-38-51 Jens Kongerslev tlf. 76 43 72 22 jk@aabvejle.dk

Afd. 29-35-44-45-50 Henrik Andersen tlf. 76 43 72 24 ha@aabvejle.dk

Afd. 41-42-52 John Spælling Kristensen tlf. 76 43 72 25 jsk@aabvejle.dk

Afd. 1-8-26-47-48-49-53 Michael Vibe tlf. 76 43 72 20 mv@aabvejle.dk

Inspektør med særlige opgave Lars Johnsen Tlf. 30947846 Har ikke faste træffetider Beboerrådgiver Britta Andergren

Knud Aage Thiemer tlf. 24 84 12 80 kaat@aabvejle.dk

Sven-Erik Madsen tlf. 75 83 24 49 sem@aabvejle.dk

Nina Andersen tlf. 2670 1408 nan@aabvejle.dk

Kan træffes tirsdage kl. 10.00-12.00 i Mindegade 17A. Derudover efter aftale. Henvendelse i AABs Kundeservice eller på post@aabvejle.dk for aftale om tid uden træffetiden. Administrationen Ledergruppen i AAB, Udlejningschef Tommy Mølgaard tlf. 76 43 72 09 tm@aabvejle.dk Økonomichef Kim Lassen tlf. 76 43 72 19 kl@aabvejle.dk

Teknisk chef Steen Rosvang Andersen tlf. 76 43 72 23 sra@aabvejle.dk

NR. 4 / DECEMBER 2015

AABs Administration Foreningens kontor: Mindegade 17A tlf. 75 82 77 00, fax 75 72 46 45 aabvejle.dk, post@aabvejle.dk Telefontider Man.-ons. ..... kl. 09.00-15.30 Tors................. kl. 09.00-17.00 Fre................... kl. 09.00-12.00 Åbningstider Man.-ons. ..... kl. 11.00-15.30 Tors. ............... kl. 11.00-17.00 Fre. ................. kl. 09.00-12.00 Inspektørernes telefontider Man.-ons. ..... kl. 09.00-09.30 ......................... kl. 14.30-15.30 Tors................. kl. 09.00-09.30 ......................... kl. 14.30-17.00 Fre................... kl. 09.00-09.30 ......................... kl. 11.00-12.00 Inspektørernes træffetider Man.-ons....... kl. 14.30-15.30 Tors................. kl. 14.30-17.00 Fre................... kl. 11.00-12.00 Varmemestrenes telefon-/ træffetider Man.-tirs....... kl. 06.45-07.30 ......................... kl. 15.15-15.45 Ons.-tors....... kl. 06.45-07.30 ......................... kl. 14.15-14.45 Fre.................... kl. 06.45-07.30 ......................... kl. 11.15-11.45 Møllevangen Ellevang 1B, tlf. 75 82 17 68 moellevangen@aabvejle.dk Vestbyen Mindegade 14 st., tlf. 75 83 58 79 vestbyen@aabvejle.dk Sandegraven Sofievej 4, tlf. 75 82 77 02 sandegraven@aabvejle.dk Finlandsparken Vaskeribygningen, Finlandsvej 29, tlf. 75 82 65 94 finlandsparken@aabvejle.dk Løget By Løget Høj 12A, tlf. 75 83 12 63 loegetby@aabvejle.dk Falcks vagttelefon tlf. 70 12 13 07, skal/ kan kun benyttes ved uopsættelige opgaver/arbejder. YouSee support, fejlmelding og spørgsmål tlf. 70 70 40 40, yousee.dk Dansk Kabel TV tlf. 69 12 12 12, danskkabeltv.dk

SIDE 23

n e t t e Staf HANNE BREDAHL HAR INTERVIEWET TOVE KNUDSEN OG ORLA WULFF, STIFTERE AF NETVÆRKSGRUPPEN ”SYG I VEJLE”

Hjælp til syge i Vejle Syge i Vejle kan få hjælp hos netværksgruppen "Syg i Vejle" til at styre igennem et ofte uigennemskueligt og svært forståeligt kommunalt system.

etværksgruppen ”Syg i Vejle” har eksisteret i godt og vel to år. Gruppen er for syge borgere i Vejle (og resten af landet i øvrigt), som mødes på tværs af sygdomme og udfordringer med kommunen. Formålet er at støtte hinanden og udveksle erfaringer om, hvordan man bedst får hjælp af kommunen. Man mødes en gang om ugen – i ulige uger onsdag aften klokken 19-21, og i lige uger tirsdag klokken 12-14. Der er også en lukket facebookgruppe med navnet ”Syg i Vejle”, hvor man kan drøfte udfordringer og problematikker som f.eks. tab af sygedagpenge, ingen diagnose, sygdomsudredninger der går ud over 22 uger (det antal uger man normalt kan få sygedagpenge i), for lang sagsbehandling, underlige jobprøvninger etc. Et håb om at kunne hjælpe andre Tove og Orla, som er stiftere af gruppen, kender det kommunale system rigtig godt. Tove er pt. flexjobber og Orla er førtidspensionist. De udfordringer og den manglende forståelse, sygdomsramte mennesker ofte møder hos kommunen, er himmelråbende og kan være medvirkende til blot at gøre de syge mere syge, mener Tove og Orla. Mange syge med kontakt til kommunen føler ikke, at kommunen taler deres sag. Man forstår ikke, hvad der bliver sagt, man tør ikke åbne brevene fra kommunen, og tilliden til kommunen kan ligge på et lille sted. Tilsyneladende kan lovgivningen tolkes på mange forskellige måder, og det er meget individuelt alt afhængig af, hvilken kommune man bor i, hvordan sygdomsramte borgeres sager bliver behandlet. Orla fortæller, at ofte er de sagsbehandlere, der behandler sygedagpengesagerne, slet ikke uddannede socialrådgivere, men kan være helt almindelige

kontoruddannede med 6 ugers selvvalgt efteruddannelse – såkaldte ”professionelle rådgivere”. Orla sidder ofte med som bisidder – og er uddannet hertil – til samtaler og partshøringer med kommunens sagsbehandlere, når en sygdomsramt borger skal have en samtale. Håbet er at kunne hjælpe andre, som er havnet i samme situation, som han selv var en gang. Kommer grædende og går glade Pt. er der lige omkring 100 medlemmer i den lukkede facebookgruppe. Til de ugentlige aftenmøder kan der komme fra en enkelt og op til en seks-syv stykker. De frivillige sørger på skift for, at der er låst op og lavet kaffe. Og så sidder de klar til at supportere og lytte. ”Vi er ikke eksperter, men så ved vi, hvem vi skal spørge”, siger Tove. ”Vi møder folk med empati, vi er hvor de er, og vi lytter. Og vi hører fra mange, at vores indsats har været en stor hjælp. Vi oplever, at folk kommer grædende ind og går glade herfra, fordi de har snakket med nogle, som selv er eller har været i situationen. Og som kan hjælpe dem videre eller i hvert tilfælde give dem klarhed.” Den faste ”stab” i gruppen får ikke noget for deres ulejlighed. Det er idealistisk, frivilligt arbejde til gavn for andre. Man kunne godt bruge flere frivillige til at hjælpe. Nogle der selv har været i lignende situationer, som har empati, kan lytte og møde folk der, hvor de er. Og så giver det vist sig selv, at der er tavshedspligt. Netværksgruppen holder pt. deres ugentlig møder i Foreningens Hus, Dæmningen 58, hvor de deler lokaler med andre foreninger og grupper som f.eks. SIND og FrivilligCenter og Selvhjælp Vejle.